Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 12. juli 2007 - Strasbourg

7. Stemmeforklaringer

Darfur (B6-0311/2007)

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Fru formand! Jeg værdsatte, at begrebet om "beskyttelsesansvar" blev nævnt i den beslutning, som vi stemte om. Det handler ikke altid om militær indgriben, men naturligvis har FN denne pligt. Uden den ville organisationen være reduceret til at være en klub for dem, der misbruger systemet, og dem, som accepterer deres godkendelse.

Desværre tyder det på, at FN er uduelig. Den menneskelige tragedie, som krisen i Darfur er, er en ny skamplet på det internationale samfunds ry. Hvorfor er FN mere villig til at løse problemerne i Mellemøsten end i Afrika? En af årsagerne til krisen er etnisk marginalisering, og nøglen til en politisk løsning ligger i vores evne til at forpligte alle de involverede parter til at indlede fredsforhandlinger. Baggrunden er også underudvikling og miljøkatastrofe. Krisen er den første klimaændringskrig. En humanitær løsning er derfor også livsvigtig.

Det er værdifuldt, at EU vil tage ansvar for at løse Darfurs problemer og andre problemer i Afrika. Jeg håber, at vi en dag kan sige det samme om USA. Nogle vil sige, at Europa har dårlig samvittighed på grund af vores historie. Det er måske rigtigt nok, men det slår ikke folk ihjel. Tavshed og apati slår ihjel.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget om situationen i Darfur. Jeg bifalder især, at der fokuseres på tættere overvågning af våbenembargoen over for Khartoum og håndhævelse af flyveforbudszone over regionen. Jeg støtter opfordringen til at foretage en dybtgående undersøgelse af ulønnede soldater fra Den Afrikanske Unions mission.

Betænkning af Piecyk (A6-0235/2007)

  John Attard-Montalto (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at fremhæve, at der i afstemningen om maritim integration tages højde for den omstændighed, at spørgsmålet om Frontex er en farce.

Som alle ved, er den solidaritet, der er vist Frontex, som er en del af denne integrerede politik, nærmest latterlig. Der er kun lovet én helikopter - den tyske helikopter, og man har måske ikke bemærket, at to nabolande til Malta praktisk talt har lukket deres luftrum. Det ene land har kontinuerligt nægtet adgang til den tyske helikopter i sit luftrum, det andet land har endda truet med at tvinge den ned. Derfor har jeg stemt, som jeg gjorde.

  Philip Claeys (ITS). - (NL) Fru formand! Europa konfronteres naturligvis på det maritime område med økonomiske, sociale og økologiske udfordringer af enhver art, som kræver en fælles indsats. Det er imidlertid ikke det centrale i denne sag. Spørgsmålet er, om der i Europa er behov for en altomfattende, integreret havpolitik med alt, hvad det indebærer, for at imødegå disse udfordringer.

Efter min opfattelse vil havpolitik og forvaltning i Europa få langt større gavn af praktisk orienterede initiativer medlemsstaterne og andre aktører imellem med henblik på vidtrækkende samarbejde, end af ny lovgivning af forskellig art. Koordinering, udveksling af information medlemsstaterne imellem, reduktion af de administrative byrder og fremme af maritim forskning, det er budskabet. Men EU kan under ingen omstændigheder blande sig i anliggender, som er omfattet af subsidiaritetsprincippet eller markedsmekanismerne, såsom kystsikring, fysisk planlægning eller markedsordning for søhavne.

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg støtter Willi Piecycks betænkning fuldstændigt.

I denne betænkning - som er Europa-Parlamentets svar på Kommissionens grønbog om EU's havpolitik - tager man en lang række vigtige punkter op.

Det gælder navnlig den udfordring, som klimaændringerne udgør for havpolitikken. EU's havpolitik skal spille en vigtig rolle på dette område og skal være baseret på en reduktion af skibenes CO2-emissioner, skibenes eventuelle medtagelse i emissionshandelssystemet og fremme af vedvarende energi.

Det er absolut nødvendigt, at vi finder en bæredygtig balance mellem miljøbeskyttelse og kommerciel udnyttelse af de europæiske have. Jeg mener i øvrigt - og sådan stemte vi også - at Kommissionen skal styrke alle de foranstaltninger, der vedrører civil- og strafferetligt ansvar i tilfælde af skibbrud eller ulykker, og at den skal være meget mere opmærksom på, om reglerne om dobbeltskrog overholdes.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning baseret på Kommissionens hvidbog om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene, fordi jeg mener, at det er afgørende at fremme en givtig og bæredygtig havøkonomi.

I betænkningen præsenteres en integreret politisk model på dette område med konkrete forslag om skibsfart, søfartssikkerhed, turisme, fiskeri, havnepolitik, havmiljø, forskning, industri og fysisk planlægning, herunder forslag om at mindske drivhusgasemissioner fra skibe og at oprette et europæisk kystvagtkorps.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Politiske foranstaltninger for at bekæmpe klimaændringerne er selvfølgelig vigtige. Hvad angår en del af de foranstaltninger, som foreslås i denne betænkning, uden for den lovgivningsmæssige procedure, er Europa-Parlamentets flertal dog som sædvanlig rigeligt. Med forslaget øges bureaukratiet og styrkes dannelsen af Europa-Parlamentet som en institution med elefantsyge.

Denne betænkning går for langt i en del forslag, og jeg har derfor valgt at stemme nej til denne "hvad synes du"-betænkning, da jeg mener, at det kunne have været formuleret mere snævert og skarpt. Som det står formuleret i betænkningen nu, er det alt for anmassende, hvad angår opfattelsen af en fremtidig havpolitik for EU.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at en havpolitik, der bygger på samarbejde mellem de forskellige medlemsstater, og som på fællesskabsniveau tager form af en samordning af synergier, der tilføjer merværdi og fremmer de havpolitikker og -foranstaltninger, som det enkelte land definerer for fiskeri, transport, miljø, energi osv., vil kunne have en positiv indvirkning.

Det er imidlertid ikke det valg, der træffes i Europa-Parlamentets initiativbetænkning, hvor der udtrykkes støtte til indføre en fremtidig "havpolitik for EU", hvor man søger at overdrage centrale beføjelser under medlemsstaterne til EU's overstatslige niveau, hvilket vi selvfølgelig afviser.

Det er derfor betegnende, at man har forkastet vores ændringsforslag, der er udtryk for principielle standpunkter, som vi ikke fraviger, f.eks.:

- fuld respekt for den enkelte medlemsstats suverænitet og beføjelser, hvad angår forvaltning af dets territorialfarvand og eksklusive økonomiske zoner, især med hensyn til havmiljøets ressourcer – navnlig de biologiske – sikkerhedsspørgsmål, redningstjeneste og overvågning af skibsfarten i dette farvand,

- fremme af fiskeriet på grund af dets strategiske betydning for flere lande, deriblandt Portugal, og sikring af dets bæredygtighed gennem passende politikker og finansielle midler.

Derfor har vi stemt imod.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg bifalder de miljømæssige aspekter af og forslagene til praktiske former for samarbejde i Piecyk-betænkningen om en fremtidig havpolitik, kan jeg ikke acceptere alle de forslag, som betænkningen indeholder, f.eks. oprettelsen af et "europæisk kystvagtkorps". Jeg frygter, at overdreven regulering som følge af forslagene i betænkningen vil støde sammen med subsidiaritetsprincippet, og jeg har derfor besluttet ikke at fastlægge vores holdning på dette tidspunkt.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for alle de ændringsforslag, som lagde vægt på denne havpolitiks miljødimension.

Det er absolut nødvendigt, at havstrategiens miljøsøjle ikke blot bliver et smukt princip, men at genoprettelsen af havenes og oceanernes gode miljømæssige tilstand bliver en vigtig målsætning, der påvirker de beslutninger, der træffes, i EU's og medlemsstaternes andre politikker.

Forringelsen af oceanernes økosystem har alvorlige konsekvenser for vores planet og for de menneskelige aktiviteter, nemlig at fiskebestandene forsvinder, og at klimaets og oceanernes regulerende rolle bliver mindre. Årsagerne til dette er hovedsagelig den menneskeskabte forurening. Derfor skal det kraftigt slås fast, at miljøet skal prioriteres, og det kommende rammedirektiv om havvand skal være bindende for EU's medlemsstater og politikker.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer nej til ændringsforslag 34, da havets biologiske mangfoldighed ikke er et strengt nationalt spørgsmål. Havets ressourcer flytter sig, og en udfiskning i et område påvirker hele havet og kan ødelægge de områder og økosystemer, som er meget større end de nationale. Derfor skal man acceptere begrænsende internationale bestemmelser om udnyttelse af havets ressourcer.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud Piecyk-betænkningen om en fremtidig havpolitik og takker ordføreren for den vidtspændende tilgang.

Betænkningen er uhyre vigtig i forsøget på at fremhæve en ny tilgang til beskyttelse af vores havmiljø, som er tvingende nødvendig for at beskytte miljømæssigt følsomme områder imod overføring af olie fra skib til skib. Firth of Forth i Skotland er i farezonen på grund af forslaget om at overføre olie fra skib til skib. Jeg håber, at Habitatdirektivet vil blive gennemført fuldt ud, således at havets fugle, pattedyr og andre arter beskyttes. Behovet for en vidtspændende tilgang til vores havmiljø med klare, tydelige og gennemsigtige ansvarsområder er af afgørende betydning for at beskytte havmiljøet for fremtidige generationer.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), în scris. - Am votat pentru raportul Piecyk privind o viitoare politică maritimă a Uniunii şi felicit raportorul pentru calitatea activităţii desfăşurate. Integrarea politicilor, acţiunilor şi deciziilor legate de politica maritimă va asigura o mai strânsă cooperare între toţi actorii ale căror acţiuni au un impact asupra oceanelor şi mărilor europene. Consider, de asemenea, că sectoarele maritime ale fluviilor europene trebuie şi ele incluse în politica maritimă a Uniunii Europene.

Autostrăzile maritime se numără încă din 2004 printre cele 30 de proiecte prioritare ale reţelei transeuropene de transport.

Aderarea României şi a Bulgariei asigură Uniunii Europene vecinătatea cu Marea Neagra şi aproape întreg cursul Dunării se află în interiorul sau. Pentru Uniunea Europeană dezvoltarea cooperării la Marea Neagră va fi extrem de importantă. Regiunea Mării Negre joacă un rol important pentru securitatea energetică a Uniunii Europene şi pentru extinderea pieţei interne de transport către statele vecine Uniunii Europene.

Sper ca Uniunea Europeană să includă prevederi ale politicii maritime comunitare, de exemplu protejarea mediului şi a biodiversităţii zonelor de coastă şi de delte sau estuare, în politica sa de vecinătate şi în acordurile bilaterale pe care le semnează cu terţe ţări. În acest context menţionez ca deosebit de importantă protejarea biodiversităţii Deltei Dunării.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om der er mange relevante observationer i betænkningen, kan jeg ikke støtte idéen om, at EU skal bestemme over noget, der ret beset er britiske territoriale farvande, eller at der skal inkorporeres militære aktiviteter i en europæisk havpolitik. Derudover har den fælles fiskeripolitik været en katastrofe for vores fiskeriindustri og havmiljøet, og ansvaret bør ligge hos medlemsstaterne.

Betænkning af Cramer (A6-0219/2007)

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg forholder mig generelt set positivt til udviklingen af jernbanen. Det er vigtigt for miljøets skyld. Men jeg kan ikke støtte betænkningens forslag til punkt 4 om, at Europa-Parlamentet skal være imod ekstra lange lastbiler (såkaldte gigaliners). Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet selv kunne tage stilling til, om disse lastbiler passer ind i trafikbilledet eller ej. Jeg håber, at Kommissionen og Rådet lader medlemsstaterne selv afgøre dette spørgsmål.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den første jernbanepakke, lanceret med det angivelige mål at "skabe grundlaget for det såkaldte modal shift", altså omlægning af godstransporten fra vej til jernbane, skulle som en anden trojansk hest skjule åbningen af jernbanetransporten, navnlig af gods, for konkurrence og private interesser som første skridt i den totale liberalisering af jernbanerne i EU.

Vi har fra første færd fordømt og afvist disse planer.

Ligesom med andre EU-befordrede liberaliseringer lægger man ud med at udnytte noget, der ikke virker, som det skal (idet man skjuler de reelle årsager, særlig den systematiske politik med at afvikle og kvæle den offentlige transportsektor), for at retfærdiggøre liberaliseringsforanstaltninger og udnævne den såkaldte konkurrence – uden at forklare hvordan og hvorfor – til løsningen på alle onder som en anden mirakelmager, men med de konsekvenser, som vi har påpeget i vores indlæg.

Det er hævet over enhver tvivl, at offentlige investeringer i jernbanerne efter det behov og de valg, som det enkelte land afgør, har strategisk betydning, men det skal ikke ske for at underlægge jernbanerne de store private interessers profitlogik, hvis mål er at beherske denne grundlæggende sektor i alle lande gennem dens liberalisering inden for EU's indre marked.

  Jens Holm, Kartika Tamara Liotard, Erik Meijer, Esko Seppänen, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) I Cramer-betænkningen anføres det helt korrekt, at miljøspørgsmålene har været overset i forbindelse med transport af varer. Det er konsekvensen af at øge fragttransporten på veje og i luften og samtidig mindske jernbanetransporten. I betænkningen fremmes vej- og lufttransport ved hjælp af finansielle instrumenter, som også skal anvendes til at mindske jernbanetransporten. Vi ønsker at pointere, at mange jernbaneforbindelser til fabrikker og havne for nylig er lukket. Vi er imidlertid ikke enige med ordføreren om kapaciteten på det frie marked til at løse dette problem. Ordføreren og de højreorienterede grupper i Parlamentet har den opfattelse, at fri konkurrence inden for grænseoverskridende transport er den bedste løsning. Fortalerne for denne holdning henviser til vej- og luftfartssituationen og forventer, at konkurrencen automatisk vil tiltrække nye interesserede virksomheder. I praksis har vi oplevet, at der ikke har været nogen positive resultater endnu. Trods den manglende realitetssans fortjener betænkningen vores helhjertede støtte.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for en genoplivelse af jernbanetransporten som centralt punkt i EU's transportpolitik.

Betænkningen om gennemførelsen af den første jernbanepakke har vist, at det hverken har ført til en vedvarende genoplivelse af jernbanetransporten eller til en mærkbar omlægning af godstrafikken fra vej til jernbane.

Jernbanetransporten skal imidlertid være det centrale punkt i EU's transportpolitik på følgende baggrund: stigende trafikbelastning, voksende emissioner og begrænsede energiressourcer samt stigende antal ofre for færdselsulykker.

Jeg kræver derfor, at direktivet om "Eurovignette 2" fremlægges inden 2008, hvormed der på alle veje i hele EU for alle lastbiler over 3,5 t fastsættes et obligatorisk gebyr. Desuden skal de såkaldte eksterne omkostninger, altså miljøomkostningerne i forbindelse med transportaktiviteter, indregnes. I den forbindelse vil jeg også gerne gøre opmærksom på det yderst lukrative system i Schweiz i form af en "afgift på tung trafik afhængig af lastbilernes emissioner". På denne måde kunne Schweiz opnå bemærkelsesværdige fordele ved omlægning af trafikken fra vej til jernbane, mens omkostningerne for brugerne kun er steget med 0,5 % på grund af vejgodstransportens forbedrede effektivitet.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den første jernbanepakke, hvis formål var at åbne markedet for international godstransport inden 15. marts 2003, har haft en vis succes. Vi kan dog stadig konstatere mangler og forsinkelser i medlemsstaternes gennemførelse. Disse forsinkelsers følger har dog eftervirkninger for jernbaneselskabernes omstrukturering og fremkomsten af et marked med egentlig konkurrence.

De flere elementer stadig mangler, før vi for alvor kan mærke den første jernbanepakkes positive virkninger, mener vi, at der bør tilvejebringes midler til at rette op på manglerne, hvad angår medlemsstaternes gennemførelse af lovgivningen. Spørgsmålet er, om vi har behov for et uafhængigt og gennemsigtigt nationalt overvågningsorgan, der råder over tilstrækkelige midler til at spille en aktiv rolle i forhold til de aktuelle konkurrenceforvridninger. Vi har i hvert fald behov for foranstaltninger, der kan fremme en egentlig interoperabilitet – som jernbanenettene savner, og som stadig er den vigtigste hindring for at kunne virkeliggøre et integreret europæisk jernbaneområde – f.eks. hurtig indførelse af ERTMS-systemet særlig i de prioriterede jernbanetransportkorridorer.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), în scris. - Am votat pentru raportul Cramer şi consider acest document ca fiind deosebit de important. Având în vedere că transportul contribuie la 15%-30% din emisiile de CO2, dezvoltarea modalităţilor mai puţin poluante de transport trebuie să constituie o prioritate la nivel european. De altfel, 70% din proiectele prioritare de transport transeuropean sunt destinate transportului feroviar şi transportului naval, mai puţin generatoare de gaze cu efect de seră.

Dezvoltarea transportului feroviar de mare viteză pentru pasageri trebuie să se realizeze cu prioritate în toate statele Uniunii Europene. Investiţiile în infrastructura de transport şi pentru modernizarea sistemului rulant sunt foarte mari, dar şi beneficiile aduse vor fi pe măsură.

De asemenea, pentru dezvoltarea transportului feroviar, va fi esenţială asigurarea interoperabilităţii, dezvoltarea şi implementarea sistemului ERTMS.

Felicit raportorul şi doresc să îl asigur că avem aşteptari foarte mari de la transportul feroviar.

Betænkning af Barsi-Pataky (A6-0190/2007)

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Betænkningen om bæredygtig mobilitet for Europa, som vi netop har stemt om, understreger ikke blot behovet for at opbygge en bedre infrastruktur, men også for at opbygge infrastrukturen på en ansvarsfuld måde. I betænkningen fremhæves det, at medlemsstaterne skal holde øje med de miljømæssige konsekvenser af en forbedret infrastruktur og samtidig tage højde for samfundsøkonomiske faktorer i forhold til sikkerhed.

Det er især relevant i forhold til Irland, hvor der på nuværende tidspunkt er stort behov for at yde en indsats for at bevare naturområder og historiske landemærker. De irske myndigheder er i færd med at ødelægge et af de vigtigste arkæologiske områder i Europa for at forbedre transportsystemerne i Irland. 41 områder, som omfatter områder af europæisk interesse i forhold til kulturarv, herunder det nationale monument i Lismullen, vil blive ødelagt, når der bygges en unødvendig motorvej. Når disse monumenter er nedlagt, kan man aldrig erstatte den kulturarv, der samtidig vil blive ødelagt.

Ifølge betænkningen om bæredygtig mobilitet skal fremtidige transportpolitikker optimere hvert enkelt lands eget potentiale for at opfylde målsætningen om rene og effektive transportsystemer. Irland kan opfylde denne målsætning, men en motorvej gennem Tara er ikke løsningen.

De irske myndigheder har ikke taget alternative ruter i betragtning og er i stedet som følge af opførelsen af nye veje i færd med at ødelægge betydningsfulde historiske områder som f.eks. området i Baronstown, der blev ødelagt for seks dage siden kl. 4 om morgenen. Myndighederne har heller ikke overvejet at genetablere en gammel jernbane i området med henblik på at befordre rejsende til Dublin og dermed mindske vejtrafikken og benzinforbruget. Vi bør igen anvende de gamle transportmetoder som f.eks. de jernbaner, der tidligere var i drift i nærheden af Tara.

Selv om jeg også ønsker et bæredygtigt Europa og bedre transportinfrastrukturer, er jeg af den faste overbevisning, at vi ikke kan eller skal ofre et af vores vigtigste arkæologiske områder på grund af en fejlplaceret motorvej.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Efter at Transport- og Turismeudvalget indgående havde gjort status seks år efter offentliggørelsen af hvidbogen om transportpolitikken, er jeg blevet fortaler for gennemførelsen af transeuropæiske net og for anvendelsen af intelligente transportsystemer og teknologiske nyskabelser.

Jeg kritiserer, at "passivitet ved finansiering af infrastrukturerne" frembyder en betydelig risiko for den økonomiske vækst i Europa. Da EU-midlerne til finansiering af de transeuropæiske net fortsat er begrænsede, kan den reelle merværdi af TEN-T-programmet kun opnås ved udvikling af hele netværket. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde forslag om en eventuel udvidelse af nye alternativer og innovative finansieringsveje.

Betragter man de negative miljøpåvirkninger af trafikken, vil jeg gerne bemærke, at selv et beskedent modalskift kan reducere den trafikale overbelastning på vejene betydeligt. Derfor ser jeg med stor forventning frem til Kommissionens vurdering af de eksterne miljøomkostninger inden 2008.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Barsi-Pataky-betænkningen fører os ikke rigtigt videre, hvorfor jeg har undladt at stemme. For det er ganske vist fint og godt, når man på ny bekender sig til det transeuropæiske transportnet, og der er tale om, at i forvejen beskedne trafikomlægninger ville reducere overbelastningen af vejene betydeligt. Men det gælder om at tage højde for, at mange - især i indre by - ruter hovedsageligt er overbelastet på grund af ikkeattraktive betingelser for den offentlige bytrafik. Foruden tomme bekendelser med munden alene har EU på dette område næppe tilvejebragt nogen intelligente løsninger.

Hvad angår de meget kontroversielle gigaliners, er det svært at forstå, hvorfor befolkningen skal betale for eventuelle besparelser til transportvirksomheder i form af højere vejvedligeholdelsesomkostninger og øgede sikkerhedsrisici. Hvis vi ønsker at lægge stor vægt på miljøbeskyttelse, som der jo også argumenteres med i forhold til de enorme lastbiler, handler det om i højere grad at fremskynde miljøvenlige fremdrivningssystemer - her vil Europa-Parlamentet kunne foregå med et godt eksempel og f.eks. tage højde for det i forbindelse med sin egen pool af biler med chauffør.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Utilfredshed med den europæiske transportpolitiks gennemførelse og resultater indebærer ikke, at man benægter, at der er sket forbedringer lige fra transportsikkerhed til bedre service og miljø.

Der er dog stadig meget at gøre.

Fællesskabsfinansieringens begrænsninger er en af de vigtigste grunde til denne politiks mangler. Kun nye finansieringsformer i stil med offentlig-private partnerskaber og medlemsstaternes medfinansiering af projekterne vil kunne forebygge, at projekterne forsinkes, eller at prioriteterne ændres.

Fællesskabets midler til finansiering af transeuropæiske transportprojekter er begrænsede. De bør derfor koncentreres om de grænseoverskridende afsnit, hvis merværdi vil muliggøre gennemførelse af et forbundet interoperationelt transeuropæisk transportnet.

Det er dog meget vigtigt at undgå, at der opstår et kludetæppe af nationale net, hvorfor Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne må sikre, at den europæiske transportlovgivning gennemføres fuldt ud.

Endelig er der behov for et forstærket samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau for at skabe forbindelse mellem bedste praksis og mellem transportpolitikken og andre politikområder i medlemsstaterne og EU som energi, miljø, turisme og innovation.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), în scris. - Domeniul transporturilor este esenţial pentru dezvoltarea economică a tuturor regiunilor Uniunii Europene, prin crearea de locuri de muncă, asigurarea liberei circulaţii a persoanelor şi a mărfurilor şi dezvoltarea întreprinderilor.

Calea navigabilă interioară Uniunii Europene formată din Rhin, canalul Main şi Dunăre scurtează distanţa dintre partea de nord-vest si partea de sud-est a Uniunii Europene cu aproape 4000 de kilometri, asigurând în acelaşi timp dezvoltarea unui mod de transport mai puţin poluant. Sper ca programele NAIADES şi Marco Polo II să sprijine mai mult statele membre să îşi dezvolte transportul naval.

Interoperabilitatea, interconectarea reţelelor europene de infrastructură şi dezvoltarea de terminale multi-modale vor contribui la o dezvoltare echilibrată a tuturor modalităţilor de transport.

Nu trebuie însa să uităm că una din cauzele schimbărilor climatice este poluarea datorată mijloacelor de transport. Este important că 70% din cele 30 de proiecte prioritare sunt dedicate transportului feroviar şi celui naval. Sper însa ca lista celor 30 de proiecte prioritare să fie extinsă în curând pentru a include mai multe proiecte ale noilor state membre şi pentru a fructifica ieşirea Uniunii Europene la Marea Neagra.

Bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme (B6-0277/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne beslutning, fordi vi ved, at forholdene vedrørende hjertekarsygdomme er alvorlig, og at det er vigtigt at skabe mere viden om forebyggelse af disse sygdommes risikofaktorer. Den indsats, som denne beslutning nævner, er derfor særdeles relevant at overveje.

Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, men dagens samfund indeholder store modsigelser, fordi det præges af konstant stress, mangel på tid til at slappe af, være sammen med familien, bekymre sig om fysisk velvære og psykisk balance, hvortil kommer mangelfuld ernæring og manglende tid til sport, tab af rettigheder på arbejdspladsen, særlig for mange arbejdstimer og for kort ferie, hvis ikke ligefrem arbejdsløshed eller permanent trussel om det. Alt dette har alvorlige følger for menneskers tilværelse, for deres balance og derfor også for udbredelsen af hjertekarsygdomme.

Denne oplysnings- og forebyggelseskampagne om hjertekarsygdomme må ikke bruges til gavn for formålet om at gøre sundhedsområdet til et fællesskabsanliggende. Vi ønsker at bevare det offentlige sundhedsvæsen og den enkelte medlemsstats ansvar for at opretholde og forvalte det, så alle sikres ret til sundhed, ikke kun dem, der kan betale.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for beslutningsforslaget, der har til formål at bekæmpe den største dødsårsag i Europa: hjertekarsygdomme. Beslutningsforslaget indeholder forslag om forebyggelsesstrategier, bevidstgørelseskampagner og fremme af sund livsstil, og jeg kan fuldt ud støtte disse forslag.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Da hjertekarsygdomme tegner sig for over 40 % af alle dødsfald, er det nødvendigt straks at tage spørgsmålet op til behandling på både nationalt plan og EU-plan. Medlemsstaterne selv kan gøre meget med hensyn til overvågning af risici, udarbejdelse af forebyggelsesvejledninger osv. Det er dog tydeligvis et område, hvor EU kan yde en ekstra indsats ved at fremme udvekslingen af oplysninger blandt medlemsstaterne. Jeg bifalder forslaget i betænkningen om at oprette en database, der overvåger hyppighed, dødelighed, morbiditet og risikofaktorer i forbindelse med hjertekarsygdomme i medlemsstaterne. En sådan database vil medvirke til, at der kan træffes bedre forebyggelsesforanstaltninger på medlemsstatsplan.

PNR-aftale med USA (RC-B6-0278/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Uacceptabelt, det er det mindste, man kan sige om den nylige aftale mellem EU og USA om overførsel af PNR-oplysninger til United States Department of Homeland Security (DHS).

Blandt de mange kritisable punkter skal det fremhæves, at aftalen hviler på ikkebindende garantier, der når som helst ensidigt kan ændres af DHS.

Disse oplysninger kan benyttes til ikke nærmere angivne formål, og deres opbevaringsperiode vil blive forlænget fra 3½ til 15 år. Ydermere er der ingen som helst garantier for, at oplysningerne efter opbevaringsperioden på 15 år – syv "aktive" og otte "latente" år – endegyldigt destrueres.

De følsomme oplysninger (om f.eks. race eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning og medlemskab af fagforening samt om helbred og seksualliv) vil blive stillet til rådighed for DHS.

I aftalen nævnes også et muligt fremtidigt PNR-system på EU-niveau i en eller flere medlemsstater, hvor det fremgår, at disse oplysninger ligeledes vil kunne stilles til rådighed for DHS.

Helt uantageligt!

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg er tilfreds med, at EU har indgået en aftale med USA om overførsel af passageroplysninger. Jeg er enig i, at det var nødvendigt med en europæisk aftale, før den midlertidige aftale udløb. Jeg er dog ked af, at der i denne aftale er nogle alvorlige mangler på området, som er vigtige for Parlamentet.

Reduktionen af det antal oplysninger, der overføres, er af mindre betydning. Overgangen fra pull-systemet til push-systemet er noget, der blev aftalt i 2004, og det burde have fundet sted længe.

Det glæder mig, at den amerikanske lov om databeskyttelse nu også gælder for europæiske borgere, for det vil vi gerne have, at den gør. En trussel mod dette er dog, at der er tale om forsikringer, som ikke er bindende, og ikke om en juridisk bindende aftale. Ministeriet for intern sikkerhed forbeholder sig i øvrigt retten til at indføre undtagelser fra databeskyttelsen, uden at der er nogen præcise kriterier for disse undtagelser.

Endelig vil jeg kritisere den manglende demokratiske kontrol, den betydelige forlængelse af den tid, som personoplysningerne opbevares i, nemlig op til 15 år, og manglen på en behørig evaluering af denne aftale. Vi havde bedt om, at disse punkter kom til at udgøre grundlaget for den nye PNR-aftale, og jeg beklager, at Rådet ikke har taget hensyn til disse ønsker fra Parlamentets side.

Betænkning af Rosati (A6-0264/2007)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg stemte for Rosati-betænkningen om euroområdet i 2007, som er kommet til forhandling i Europa-Parlamentet på et tidspunkt, hvor det er bydende nødvendigt at opfordre andre medlemsstater til at opretholde deres indsats i forberedelserne på at tiltræde euroområdet.

Efter Malta og Cypern bliver Slovakiets anmodning om at tiltræde euroområdet revideret til næste år. Under den tidligere regering ledet af Mikuláš Dzurinda blev Slovakiet rangeret blandt de 10 nye medlemsstater, som var bedst forberedt på at indføre euroen. Belært af erfaringerne fra Litauen, hvis ansøgning gik i stå alene på grund af, at landet ikke kunne opfylde inflationskriteriet, og opmuntret af Sloveniens optagelse i euroområdet den 1. januar 2007 mener jeg, at Slovakiet har en ansvarlig holdning og sikrer bæredygtig overholdelse af Maastricht-kriterierne.

Med hensyn til indførelsen af den fælles europæiske valuta i de nye medlemsstater vil jeg endnu en gang gerne henlede Deres opmærksomhed på den skriftlige udtalelse om behovet for at lancere en-euro- og to-euro-sedler, som blev vedtaget af Parlamentet i oktober 2005. Manglen på sådanne sedler underminerer EU-borgernes evne til fuldt ud at værdsætte eurocentens højere værdi, da månedslønnen i Slovakiet f.eks. blot er på nogle hundrede euro.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for hr. Rosatis initiativbetænkning som svar på Kommissionens årsrapport om euroområdet for 2007. Jeg vil begynde med at bifalde euroens tekniske og finansielle succes og euroområdets gnidningsfri funktion. Jeg ønsker Slovenien - som forhåbentlig snart får min ven, hr. Peterle, som præsident, hvormed han bliver den næste formand for EU - tillykke med at blive optaget i euroområdet den 1. januar 2007, og jeg ønsker Cypern og Malta samme held den 1. januar 2008.

Som den franske præsident Nicolas Sarkozy regelmæssigt fremhæver, bliver det afgørende, at euroområdets styring bliver styrket både med hensyn til struktur og den praktiske økonomiske styring. På samme måde skal visse medlemsstater, herunder Frankrig, drage fordel af det positive økonomiske klima, så de får deres offentlige finanser på plads. Endelig bør Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) hurtigt høre Den Europæiske Centralbank i forbindelse med at indføre mere konsekvens mellem den monetære politik, væksten og beskæftigelsen, som det fremgår af traktaterne.

  Jonathan Evans (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative er stærkt imod Det Forenede Kongeriges deltagelse i euroområdet, og vi har i overensstemmelse med almindelig praksis undladt at stemme i den endelige afstemning om Rosati-betænkningen. Vi er ikke desto mindre bevidste om behovet for en sund økonomisk politik i EU's handelsblok, og vi er især imod bestræbelser på at anvende den økonomiske politik til politiske formål.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det siges i betænkningen, at man "glæder sig over den gunstige økonomiske udvikling i 2006" i eurozonen, hvilket dog ikke kan skjule, at man også har sine bekymringer over de farer, som kan true eurozonens fremtidige udvikling. Faktum er, at profitterne i procent af BNP har nået et uset højt niveau, mens lønningerne fortsat taber terræn og vokser mindre end arbejdsproduktiviteten, hvilket jo betyder, produktivitetsgevinsterne stadig går til arbejdsgiverne.

Derimod siges der i betænkningen ikke meget om den stigende ulighed og fattigdom i EU, den stadig mere udbredte usikre beskæftigelse og den høje arbejdsløshed, idet man ignorerer de sociale spændinger. Det bliver dog stadig sværere at retfærdiggøre ny løntilbageholdenhed og opfordringer om at spænde livremmen ind, når det hele tiden er de samme, der høster rigdommens frugter, nemlig de finansielle og økonomiske grupper.

Faktum er også, at man forsøger at ignorere, at det vigtigste at gøre, hvis denne fase i den økonomiske cyklus skal konsolideres, er at hæve lønningerne og øge de offentlige investeringer for at stimulere efterspørgslen. Det er nøjagtig det, der ikke er betænkningens budskab, hvor man i stedet fastholder tesen om budgetkonsolidering og prisstabilitet, altså færre offentlige investeringer og mere løntilbageholdenhed.

Vi afviser denne strategi og har derfor stemt imod betænkningen.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen giver et godt billede af, hvordan ØMU'en går hånd i hånd med oprettelsen af en EU-stat. I betænkningen efterlyses en nærmere koordinering af medlemsstaternes økonomiske politik. Euroområdets eksterne repræsentation synes at have brug for at blive styrket, og den interne koordinering på verdensarenaen skal forbedres.

Samtidig konstateres det, at bl.a. udviklingen af konkurrenceevnen foregår på forskellig vis inden for euroområdet, og at euroens værdistigning hen imod bl.a. den amerikanske dollar har skabt forskellige effekter i forskellige medlemsstater afhængig af deres økonomiske strukturer og elasticiteten i fremstillingsindustrien. I betænkningen erindres også om, at ECB's pengepolitik aldrig kan være helt i samklang med situationen i en bestemt medlemsstat.

Netop disse faktorer blev fremført som argument af nejsiden under folkeafstemningen om ØMU'en i Sverige i 2003 og vandt gehør blandt et stort flertal af de svenske vælgere.

Jeg kan bare konstatere, at nejsiden under folkeafstemningen argumenterede helt korrekt, da man påpegede, at ØMU'en er et stort skridt på vej mod et Europas forenede stater.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for hr. Rosatis betænkning om gennemgangen af situationen i euroområdet i 2007.

Professor Rosati fremlagde en fremragende betænkning. Den vil helt sikkert danne et godt grundlag for at drøfte den generelle økonomiske situation i euroområdet samt yderligere handlinger og udfordringer, som er os i vente.

I 2006 oplevede euroområdet en dynamisk eksportvækst. Der var fremgang i den indenlandske efterspørgsel, hurtigere vækst i BNP og et fald i arbejdsløsheden. Der blev skabt 2 millioner nye job, og inflationen var fortsat stabil. I mellemtiden faldt budgetunderskuddet.

Samtidig har de største økonomier stadig store budgetunderskud, hvilket også blev taget i betragtning i betænkningen. Mangel på at opretholde budgetdisciplin kan medføre flere monetære stramninger og øget ulighed i niveauerne for den økonomiske vækst, produktiviteten og konkurrenceevnen mellem medlemsstaterne.

Ordføreren bemærkede med rette, at strukturreformerne er nødvendige, og det samme gælder aktiviteter, der skal skabe konkurrenceevne og åbne op for tjenesteydelsesmarkedet, som kan have en positiv virkning på væksten og skabelsen af nye job.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), în scris. - Am votat pentru raportul Rosati privind "zona euro" şi felicit raportorul.

Consider că introducerea euro a determinat o mai mare coeziune între cele 318 milioane de cetăţeni ai Uniunii Europene care utilizează această monedă în viaţa de zi cu zi. Creşterea economică realizată precum şi creşterea gradului de angajare (aproape 2 milioane de noi locuri de muncă) din această zonă sunt dovezi clare că Uniunea Economică şi Monetară a contribuit la stabilitatea macroeconomică a statelor aderente.

Felicit Slovenia pentru aderarea la zona euro începând cu 1 ianuarie 2007. Raportorul propune reanalizarea criteriilor de convergenţă în cazul noilor state membre, având în vedere că inflaţia ar putea face o parte din procesul de relansare economică, dar subliniază că acestea trebuie aplicate conform Tratatului. De asemenea, este nevoie de o mai buna coordonare în domeniul politicii de schimb valutar.

În ciuda performanţelor zonei euro, totalul cheltuielilor pentru cercetare şi dezvoltare ale statelor din zona euro nu depăşeşte 2% din PIB, ceea ce este sub ţinta de 3% stabilita de Strategia de la Lisabona.

Statele din zona euro trebuie să reprezinte un model de dezvoltare economică şi socială pentru celelalte state membre ale Uniunii Europene.

Betænkning af Mitchell (A6-0266/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg undlod at stemme om initiativbetænkningen af hr. Mitchell om ECB's årsberetning 2006. Jeg er meget interesseret i at bevare ECB's uafhængighed, eftersom vores økonomiske og monetære historie har lært os, at vi aldrig igen må overlade den monetære kontrol til politikerne. Jeg mener imidlertid ikke, at denne betænkning på tilfredsstillende vis håndterer det faktum, at Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) ikke lægger tilstrækkelig stor vægt på økonomisk vækst. Vi må ikke glemme, at i henhold til artikel 105 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab støtter ESCB de generelle økonomiske politikker i Fællesskabet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål som fastsat i artikel 2, uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres. Det vil navnlig sige at fremme en afbalanceret og bæredygtig udvikling af økonomiske aktiviteter, et højt beskæftigelsesniveau, social beskyttelse, en høj konkurrenceevne og konvergens med hensyn til de økonomiske resultater. Selv om vi har behov for en stærk euro for at beskytte vores værdier, skal vi på den anden side ikke have en euro, der er for stærk i forhold til, at der kan skabes en vedvarende økonomisk vækst, navnlig på eksportområdet.

  Jonathan Evans (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative er stærkt imod Det Forenede Kongeriges deltagelse i euroområdet, og vi har i overensstemmelse med almindelig praksis undladt at stemme i den endelige afstemning om Rosati-betænkningen. Vi er ikke desto mindre bevidste om behovet for en sund økonomisk politik i EU's handelsblok, og vi er især imod bestræbelser på at anvende den økonomiske politik til politiske formål.

Betænkninger af Rosati (A6-0264/2007) og Mitchell (A6-0266/2007)

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Jeg har to bemærkninger til de to betænkninger, som vi har vedtaget i dag, og som drejer sig om Den Europæiske Centralbank og euroområdet.

Min første bemærkning er, at man får det indtryk, at vi ikke er herrer over noget som helst, når det gælder den fælles valuta. Ja, den eksisterer, men hvad betyder det? Den skaber ikke vækst - det er budget- og strukturreformerne i forbindelse hermed, der anses for at skabe vækst - og den skaber heller ikke konvergens i de økonomiske cyklusser, resultaterne, bankernes rentesatser osv. Hvad Europas monetære politik angår, kan vi kun blive ved med at beklage, at den ikke opfylder behovene hos euroområdets medlemsstater, de otte stigninger i Centralbankens officielle rentesats på 18 måneder, deres tvivlsomme begrundelse og den stadige mangel på en hvilken som helst form for valutakurspolitik.

Man kan navnlig konstatere - og det er min anden bemærkning - at der på trods af den efter min mening illegitime traktatreformproces ikke en eneste gang nævnes noget om at tage målsætningen for denne politik op til revision og langt om længe tvinge banken i Frankfurt til at fremme væksten og beskæftigelsen i stedet for den ideologiske oprettelse af et europæisk valutaområde. Hr. Sarkozy, som ved den lejlighed spiller finansminister, lader ikke til at være i stand til at ændre denne situation.

Palæstina (RC-B6-0268/2007)

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for beslutningen om situationen i Mellemøsten.

Jeg er stadig meget bekymret over den humanitære situation, som den palæstinensiske civilbefolkning befinder sig i. Det er nødvendigt at træffe konkrete foranstaltninger for at forbedre alle palæstinensernes leveforhold (tilbagebetaling af alle skatter, delvis fjernelse af de 500 afspærringer på Vestbredden og åbning af Gazastribens passager for international støtte).

Som medlem af Europa-Parlamentet og fransk socialist vil jeg gerne understrege, at EU og det internationale samfund skal gøre den størst mulige indsats for at sikre, at der ydes humanitær bistand og nødhjælp til Gazas befolkning.

Endelig vil jeg opfordre til en genoptagelse af den interne politiske dialog mellem palæstinenserne, som skal tage sigte på dannelsen af en ny regering på et forsoningsgrundlag, og en national enhed, der skal forhindre den geografiske og politiske opdeling af Vestbredden og Gaza.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget, hvori Hamas' overtagelse af Gaza fordømmes. Jeg bifalder især, at der er lagt stor vægt på ikke at bruge den nuværende krise som undskyldning for at stoppe bestræbelserne på at opnå varig fred.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Situationen i Palæstina giver anledning til stor bekymring. Ud over at påvise, at det ikke er Israel, der er problemets kerne – hvilket mange så tit har påstået – viser den også to andre bedrøvelige kendsgerninger. Dels at der grupper, der vil gøre alt for at få magt ved vold og udøve den med vold, dels at en selvstyremyndighed, hvis overlevelse er truet, ikke kan slutte aftaler og heller ikke kan holde orden inden for egne rækker.

Vi har alle – Mellemøsten, Israel, Europa – brug for en samtalepartner på den anden side af bordet, der er troværdig og stærk nok til at føre aftaler ud i livet. Uden dét vil der ikke kunne føres fredsforhandlinger med succes. Der kan dog heller ikke forhandles fred og sikkerhed, uden at der er beslutsomhed. Det må være vores utvetydige mål at garantere fredelig og sikker sameksistens mellem to stater, intet mindre. Det forudsætter, at man ærligt erkender, hvor hindringerne for fred og sikkerhed ligger, i stedet for, som det så ofte sker, at fordele skyld, som om alle handlinger var ens.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi stemmer imod beslutningsforslaget om situationen i Mellemøsten.

Europa-Parlamentets beslutningsforslag om situationen i Mellemøsten forsøger på hyklerisk vis at tilsløre EU's imperialistiske politik i området. Den dækker over EU's store ansvar, over politikken, der ligestiller offer og bøddel, og EU's, USA's og NATO's imperialistiske interventioner, der resulterer i, at den israelske besættelse af de palæstinensiske områder og den israelske regerings forbrydelser mod den palæstinensiske befolkning aldrig ophører.

USA's, NATO's og EU's imperialistiske indblanding i forbindelse med det "nye Mellemøsten" og Israels eventyrlystne politik i hele området bærer ansvaret for den farlige situation på de palæstinensiske områder, i Libanon og i hele området. Øjeblikkelig tilbagetrækning af den israelske besættelseshær fra de palæstinensiske områder, oprettelse af en selvstændig palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad og indstilling af de imperialistiske interventioner i de mellemøstlige lande er grundlæggende krav i befolkningernes kamp i området.

Situationen i Pakistan (RC-B6-0279/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne stemmeforklaring har blot til formål at fremhæve, at selv om nogle vigtige aspekter af den aktuelle situation i Pakistan omtales i beslutningen, ender den indholdsmæssigt med at skjule den pakistanske regerings delagtighed i USA's og dets allieredes invasion og besættelse af Afghanistan, hvor de senere er blevet "afløst" af NATO. Der siges intet om det pres, som de pakistanske myndigheder har indrømmet at have været udsat for fra USA's og dets europæiske allieredes side for at bistå ved angrebet på Afghanistan, ligesom der heller intet siges om de bombardementer, som NATO har udført på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan, og som har ført til, at mange uskyldige civile er omkommet på både den ene og den anden side af grænsen.

Et eksempel på dobbeltmoral ...

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Blot fordi Europa, USA og verden i øvrigt har brug for Pakistans samarbejde i den vigtige indsats mod terrorisme, og al-Qaeda i særdeleshed, betyder det ikke, at den pakistanske regering – i dag de facto et præsidentstyre – har vores uforbeholdne støtte. Tværtimod. Vi forsvarer betingelsesløst demokratiet og de grundlæggende værdier, og det må være i den ånd, at EU skal forvalte sit forhold til Pakistan, især op til et valg. Når det er sagt, bør det dog også fremhæves, at de seneste begivenheder i Den Røde Moske viser – hvis det stadig skulle være nødvendigt – at radikal islamisme er en meget reel, meget farlig og meget aktiv trussel.

Betænkning af Meijer (A6-0214/2007)

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Det Makedonien, jeg stiftede bekendtskab med i 1962, havde mange træk, som gik tilbage til de foregående århundreder. Det var bl.a. traditionelle hytter, jordveje, transport med hestevogn, egnsdragter og forskellige etniske grupper, som levede side om side. Det Makedonien, vi ser 45 år senere, er resultatet af den omfattende udvikling, der er sket efter den tid.

Efter min opfattelse begik EU i 1990'erne alvorlige fejl, i forbindelse med at Jugoslavien uundgåeligt faldt fra hinanden. Alt for længe nægtede man at se opløsningen i øjnene, og da man omsider nåede til erkendelse heraf, valgte man at se bort fra den også dengang fortsat eksisterende etniske mangfoldighed. I nogle tilfælde har man anerkendt de forkerte grænser. Der blev unødigt taget militære midler i brug, og man valgte en uhensigtsmæssig indblanding. I Makedonien var skaden relativt begrænset. Som ordfører er det mit håb, at jeg kan bidrage til fred, demokrati, forsoning og fremgang i landet. De 558 stemmer, der blev afgivet til støtte for min betænkning her i Europa-Parlamentet, betegner et skridt i den rigtige retning, hvad angår Makedoniens optagelse i EU. Der er tidligere givet tilsagn herom, men hidtil er man ikke nået nogen vegne. Jeg håber, at vi i den næste årsrapport kan konstatere, at væsentlige forhindringer for tiltrædelsen er ryddet af vejen, og at Rådet har indledt tiltrædelsesforhandlingerne.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi stemmer imod betænkningen, ikke kun fordi vi er imod EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens optagelse i EU, men også fordi vi mener, at EU's indblanding på farlig vis komplicerer situationen i området og undergraver proceduren med at finde en gensidigt og fælles acceptabel løsning i FN's regi.

Vi fokuserer ikke på navnet, da det er en geografisk betegnelse, og alle henvisninger til minoriteter og irredentistiske holdninger ophæves.

Årsagen til problemerne ligger i de imperialistiske planer, EU's, USA's og NATO's indblanding på Balkan og ændringen af grænserne. Optagelsen af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og andre balkanlande i EU og NATO vil skabe nye problemer for befolkningerne. Den måde, vores lands forbindelser med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har udviklet sig på, og udviklingen i spørgsmålene omkring Det Ægæiske Hav og Cypern viser, at EU, NATO og USA ikke er nogen garanti for fred og sikkerhed, men tværtimod underminerer den nationale uafhængighed og involverer vores land og andre lande i området i farlige situationer.

N.D., PASOK, SYN og LAOS vildleder befolkningen og fører den på vildspor ved hjælp af patriotisme i navnespørgsmålet, samtidig med at de i deres politik samarbejder med imperialisterne, som er ansvarlige for situationen på Balkan.

Vores befolkning og befolkningen i området kan …

(Indlægget forkortet, fordi grænsen på 200 ord var overskredet)

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg vil ikke stemme for Meijer-betænkningen i dens endelige udformning, da jeg gerne ville have haft, at der blev taget større hensyn til den græske sides standpunkter og interesser samt de igangværende bilaterale forhandlinger om vores nabolands navn, som foregår i FN's regi.

Jeg er meget bange for, at den historiske chance for at opnå et tilfredsstillende kompromis med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med et sammensat navn, som begge parter kunne acceptere, blev endeligt forpasset i 1992. Mit parti støtter fortsat en løsning med et sammensat navn, som begge parter kan acceptere, og alle konstruktive initiativer i denne retning. Vi ser dog ikke vores nabolands navn som en hovedprioritet i vores udenrigspolitik.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt imod min gruppekollega Erik Meijers betænkning om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, fordi punkt 3 blev optaget i betænkningen i strid med opfattelsen hos ordføreren i Udenrigsudvalget. Her hedder det: "udtrykker sin tilfredshed med den makedonske regerings samarbejde som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), navnlig deltagelsen i EU's Althea-mission og dens vilje til at bidrage til udviklingen af ESDP-kapacitet og i den kommende civile og militære krisestyringsmissioner under EU's ledelse".

Denne holdning er fatal. Her hilser man FUSP velkommen, som dog i virkeligheden er en militarisering af EU. Med denne formulering pålægges en potentiel tiltrædelseskandidat allerede nu at deltage i EU's militære komponenter og opruste for at kunne stille ESDP-kapaciteter til rådighed. Althea-missionen hilses velkommen her. Althea-missionen er et symbol på økonomiske spidsfindigheder ved EU's militærmissioner, f.eks. gennem Athena-instrumentet, som ikke kan kontrolleres parlamentarisk. Europa-Parlamentet burde ikke deltage i den fortsatte militarisering af EU. Den øvrige betænkning er bedre, end betænkninger om Balkanlandene fra Europa-Parlamentet sædvanligvis er.

TRIPs-aftalen og adgang til medicin (B6-0269/2007)

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for beslutningen om TRIPs-aftalen og adgang til medicin.

Jeg mener, at adgangen til farmaceutiske produkter til overkommelige priser i de fattige udviklingslande og i de mindst udviklede lande er en nødvendig betingelse for at konkretisere de udviklingsmålsætninger, som EU har foreslået. Efter min opfattelse ville dette bidrage til en reduktion af fattigdommen, en styrkelse af den menneskelige sikkerhed og fremme af menneskerettighederne og den bæredygtige udvikling. I den forbindelse bør EU's politik tage sigte på at gøre farmaceutiske produkter til overkommelige priser så tilgængelige som muligt i udviklingslandene.

Endelig vil jeg bede Rådet om at støtte de udviklingslande, der benytter sig af den integrerede fleksibilitet i TRIPs-aftalen, som er anerkendt i Doha-erklæringen, så de bliver i stand til at skaffe vigtig medicin til overkommelige priser inden for rammerne af deres nationale sundhedsprogrammer.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Efter Doha-erklæringen har anvendelsen af mekanismen, der skulle fremme adgang til lægemidler for alle, været en fiasko, og den har først og fremmest skulle tjene som alibi for at få de mindre udviklede lande, særlig i Afrika, til at acceptere dagsordenen for liberalisering af verdenshandelen.

Det store farmaceutiske monopoler er næppe villige til at gå glip af de formidable profitter, som deres patenter og den omfattende sundheds"handel" giver dem.

Millioner af mennesker berøves på den måde deres ret til liv og sundhed. Forskning i sygdomshelbredelse koncentreres om "lindring", eftersom fortsat sygdom er mere rentabel. Kapitalismen gør livet til en vare.

Verdensbanken og Valutafonden gør lån og bistand betinget af privatisering og liberalisering af de nationale sundhedssystemer, der mere og mere kommer i de store multinationale operatørers hænder.

Sundhed skal ikke underlægges WTO og styres af konkurrence og forretning.

Det enkelte lands ret til garantere retten til sundhed skal sikres.

Den offentlige sektor spiller en uundværlig rolle i at garantere denne rettighed ved navnlig at yde forebyggende og primær sundhedstjeneste og ved at fremme forskning til gavn for alle, men også ved at fremstille lægemidler og vacciner uden patentbegrænsninger og andre former for licens, der hindrer befolkningens adgang til grundlæggende goder.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for beslutningsforslaget, der indeholder en opfordring til at yde en større indsats for at give udviklingslandene og de mindst udviklede lande adgang til medicin. Efter min opfattelse bør Rådet støtte de udviklingslande, der udnytter fleksibiliteten i henhold til TRIPs-aftalen. Jeg støtter endvidere anmodningen i beslutningsforslaget om, at Kommissionen og medlemsstaterne skal yde økonomisk støtte til lokal fremstilling af lægemidler i udviklingslandene.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Kombinationen "medicin og fattige lande på den sydlige halvkugle" giver et problem med at forene medicinalvirksomhedernes intellektuelle ejendomsret og menneskets ret til sundhed.

I Hongkong nåede man på WTO-topmødet frem til en ordning, som i øjeblikket ikke er blevet ført konkret ud i livet med hensyn til tuberkulose, malaria eller aids. Befolkningen har ikke adgang til medicin, hvad enten der er tale om generisk medicin eller ej.

Den modige grundløsning forudsætter dog, at begrebet "menneskehedens fælles arv", der går tilbage til 1960'erne, bliver genoptaget her.

De store sygdomme er blevet udbredt i hele verden via migranter og rejser. De kan ramme menneskeheden. Det så vi med sars og fugleinfluenzaen. Derfor må verdensomspændende sygdomme bekæmpes med verdensomspændende medicin.

Medicin til behandling af verdensomspændende sygdomme skal have et "patent for menneskehedens fælles arv".

Den juridiske ordning for disse patenter af det 21. århundrede skal være åben, og det samme gælder for afgifterne, som skal betales via mellemstatslige bidrag. Man kunne forestille sig nogle offentlig-private partnerskaber, hvor multinationale medicinalvirksomheder og WHO eller regeringerne deltager. Man kunne også forestille sig et foretagende med international status ligesom dem, der er taget højde for i forbindelse med udnyttelsen af havbunden.

Det vigtigste er det innoverende princip om en verdensomspændende forvaltning af risikoen for verdensomspændende epidemier.

Demokratisk kontrol inden for rammerne af instrumentet for udviklingssamarbejde (B6-0310/2007)

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Det aktuelle beslutningsforslag er allerede det fjerde inden for få måneder og viser vigtigheden af den parlamentariske kontrol i forbindelse med midlerne til udviklingssamarbejde. EU skal med det vigtige punkt om udviklingssamarbejde satse på opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene. Det er beklageligt, at målet i mange af landestrategipapirerne kun utilstrækkeligt går på fattigdomsbekæmpelse. Kommissionen skal stille informationer til rådighed for Parlamentet, som viser, hvilken virkning de planlagte aktiviteter har på fattigdomsbekæmpelse.

Betænkning af Kamiński (A6-0217/2007)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Jeg var taknemmelig for, at forslagene stillet af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater ikke blev blokeret, da de har stillet den politiske holdning i betænkningen på mere forsvarlig fod. Vi ved alle, at tiltrædelsesdrøftelserne med Ukraine ikke kan indledes med det samme, men snarere om 10 år eller mere, på trods af at alle her, bortset fra de ekstreme politikere, ønsker, at Ukraine skal tiltræde EU. Jeg nægter at indtage en tarvelig holdning og bifalder derfor de fornuftige ændringsforslag til betænkningen. Den bliver et vigtigt signal for den demokratiske aktivitet inden valget i Ukraine, og den vil især fremme indgåelsen af traktaten om et styrket økonomisk samarbejde, og det er et reelt skridt fremad mod at blive integreret i Europa. Jeg vil derfor gerne takke hr. Kamińsky og hr. Brok, fordi de var villige til at indgå dette kompromis.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Hr. Kamińskis betænkning er resultatet af overvejelserne om Europas kommende udvikling, og om vi kan klare at bygge et Europa baseret på kristne principper.

Hvad betyder Ukraine for EU? Efter min mening er Ukraine en af EU's vigtigste strategiske partnere, og det er derfor opmuntrende, at Europa-Parlamentet i kraft af betænkningen giver Kijev en håndsrækning. Kun udsigten til en europæisk fremtid kan hjælpe Ukraine med at fortsætte reformprocessen. Betænkningen er det første officielle dokument, der sender et positivt og konstruktivt signal til Ukraine og især til de proeuropæiske og prodemokratiske kræfter i landet om at færdiggøre opgaven med europæisk integration tre år efter den orange revolution.

Jeg var glad for at stemme for betænkningen, og som medlem af Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Ukraine vil jeg arbejde med at gennemføre den. De postkommunistiske lande, der har en totalitær fortid, og som ved, hvor udfordrende og vanskeligt det er at opfylde alle kriterierne for at komme med i den europæiske familie, viser navnlig solidaritet med Ukraine og tilbyder en garanti om, at døren til det europæiske hjem altid vil stå helt åben for Ukraine.

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg vil på vegne af gruppen gerne afgive en mundtlig stemmeforklaring om Kamiński-betænkningen:

Ukraine er et vigtigt europæisk land, som skal støttes i sin demokratiske, retsstatslige, økonomiske og sociale udvikling - også i EU's interesse.

En forbedret aftale mellem Ukraine og EU er derfor et vigtigt instrument.

Vi har brug for mange praktiske skridt nu såsom WTO-tiltrædelse, frihandelszone, forbedret naboskabspolitik og en slags europæisk økonomisk område. Befolkningen i Ukraine skal føle, at demokrati betaler sig for dem.

Omfanget af EU's europæiske perspektiv afhænger ikke blot af Ukraines, men også af EU's evne til at gennemføre reformer.

Ukraines befolkning har ikke brug for løfter, som måske er urealistiske eller ikke fører til praktiske fremskridt i nær fremtid.

Derfor kan der ikke gives noget bindende tilsagn om EU-medlemskab i dag, uden at denne mulighed udelukkes.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Vi har vedtaget en utrolig vigtig betænkning om forhandlingsmandatet til den nye, forbedrede aftale mellem EU, dets medlemsstater og Ukraine.

Jeg er overbevist om, at dette store og smukke land bliver medlem af EU i fremtiden. Det vil ske, så længe landet fortsætter med at presse de sociale, økonomiske og politiske reformer fremad og med at styrke demokratiet og respekten for menneskerettighederne.

Vi bør uddybe forbindelserne med vores naboer mod øst, især i forbindelse med de økonomiske og kulturelle forhold. Vi bør fremhjælpe ungdomsprojekter samt udveksle studerende og akademikere. Det er utrolig vigtigt, at vi støtter, at Ukraines energisektor integreres i EU's energimarked. Det er på høje tid, at EU bliver mere åben over for Ukraine. Den vedtagne betænkning er et godt eksempel på den form for holdning.

  Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Fru formand! Hr. Kamińskis betænkning om forhandlingsmandatet til den nye, forbedrede aftale mellem EU og Ukraine er et skridt i den rigtige retning til at bringe EU, EU-medlemsstaterne og Ukraine tættere på hinanden. Det er dog en skam, at betænkningen er udarbejdet så sent. Frygt for Rusland og de russiske planer, herunder planer, der omfatter Ukraine, har betydet, at et nyt jerntæppe er dukket op - denne gang mod Ukraines vestlige grænse. Det er på tide, at det ændrer sig.

Så vidt jeg kan se, bør Ukraine og ikke Tyrkiet prioriteres til et EU-medlemskab. Ukraine er et europæisk land, og det er Tyrkiet ikke. Ukraine er en del af den europæiske kultur, og staten er baseret på retsstatsprincippet. Desuden anerkender Ukraine alle medlemsstaterne i EU. Tyrkiet anerkender f.eks. ikke Cyperns uafhængighed. Derfor bør vi i de kommende tiltrædelsesforhandlinger prioritere Ukraine og ikke Tyrkiet, hvis kultur er fremmed for os.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne understrege, at hr. Kamińskis betænkning er den vigtigste udtalelse, som Europa-Parlamentet har fremsat i denne mødeperiode. Den kommer på et særligt velvalgt tidspunkt, selv om der i øjeblikket ikke er politisk stabilitet i Ukraine. EU sender en klar og forståelig besked. Ja, vi står sammen, og vi inviterer Ukraine til at arbejde tæt sammen med os fremover, og med tiden vil vi formentlig invitere Ukraine til at slutte sig til os.

Det sender et signal til alle proeuropæere og provestlige politikere i Ukraine om, at det er værd at investere i reformer, udvikle demokrati og ændre landets image. Jeg vil også gerne understrege, at Parlamentets stemme er særlig vigtig ud fra et moralsk synspunkt. Det skyldes, at vi henvender os til endnu et land, som var inden for Sovjetområdet, inden for USSR.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er aspekter af denne betænkning om Ukraine, der er tilbagevendende, så snart det drejer sig om forbindelserne mellem EU og landene i Østeuropa. Et eksempel herpå er henstillingen om at uddybe de interne reformer, så disse lande fuldstændigt kan tilpasse sig EU's neoliberale dagsorden.

I dette tilfælde udpeges som første mål, at "Ukraine fortsat arbejder hen imod europæisk integration" og sikrer "skabelsen af en konkurrencedygtig markedsøkonomi" (hvor energisektoren fremhæves), at "Ukraine inddrages tæt i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik" i EU, og at – tilføjer vi – ethvert spor fjernes fra virkeligheden (om muligt også fra hukommelsen), der måtte erindre om de civilisatoriske fremskridt, som den første erfaring med at opbygge socialismen i verden har efterladt.

Trods USA's, NATO's og de ledende EU-magters ambitioner om at beherske Ukraine – der har en særlig vigtig strategisk beliggenhed i Europa – vil de altid stå over for dem, der i Ukraine yder dem modstand. Derfor må der vises solidaritet med de ukrainske folk og de nylige demonstrationer i Odessa, hvor der protesteredes mod USA's og NATO's militærøvelse i landet, Sea Breeze 2007.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for betænkningen om Ukraines EU-medlemskab. Jeg støtter opfordringen til at udarbejde en beslutning om den nuværende krise samt opfordringen til den ukrainske regering til at løse korruptionsproblemerne og yderligere integrere landets energimarkeder i forhold til EU.

Betænkning af Geringer de Oedenberg (A6-0241/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at man har forkastet vores forslag, hvor:

- der henstilles til, at der ikke blot skal ydes opmærksomhed til den særlige situation i regioner, der rammes af de såkaldte statistiske effekt og har været udsat for nedskæringer i den nuværende finansieringsramme, men at der skal lægges vægt på behovet for en revision, så disse regioner kommer til at modtage støtte på samme niveau, som de ville modtage, hvis støttekriteriet havde EU-15 som reference,

- Kommissionen opfordres til hurtigt at give nærmere oplysninger om indholdet af det "styrkede partnerskab", som er bekendtgjort for regionerne i den yderste periferi, herunder indførelse af permanente og fleksible politikker og foranstaltninger med passende finansiering, der kan tilpasses de enkelte regioners behov og medvirke til at imødegå de permanente begrænsninger, der hæmmer deres udvikling,

og hvor:

- Kommissionen indtrængende opfordres til at udtænke nye midler til at måle regionaludviklingen baseret ikke kun på BNP, men også på andre indikatorer som arbejdsløshed og andre kvantitative og kvalitative indikatorer, samtidig med at metoden til beregning af købekraftspariteter forbedres ved hjælp af udarbejdelse af bedre regionale og nationale indikatorer.

  Miloš Koterec (PSE), skriftlig. - (SK) Jeg støttede fuldt ud betænkningen, som ordføreren havde udarbejdet den. Jeg går især ind for kravet om at iværksætte kraftige foranstaltninger til at eliminere de store mangler inden for udviklingen af EU's fattigste regioner, som mange områder i Slovakiet tilhører. Jeg vil gerne understrege, at sådanne regioner kræver særlig støtte på grund af deres vedvarende institutionelle, administrative og økonomiske vanskeligheder.

Jeg vil gerne gentage, at det er yderst vigtigt at undgå de fejl, som de gamle medlemsstater begik, og som også blev gentaget i de nye medlemsstater i 2004-2006, og jeg opfordrer Kommissionen til at udarbejde en liste over bedste og værste praksis og en omfattende liste over kortfattede casestudies, som bl.a. bør minimere risikoen for, at EU's bistand ikke målrettes effektivt nok i visse regioner. Det er også vigtigt, at medlemsstaterne vælger den bedste handleplan og drager nytte af de naturlige og kulturelle rigdomme i de fattigste regioner for at forsøge at omdanne dem til områder, som er attraktive for investorer. Dette er et område, hvor innovative metoder kan spille en vigtig rolle.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Trods den så ofte omtalte "europæiske krise" er et af de politikområder, der bedst afspejler samarbejdets principper, værdier og strategier, lykkeligvis ikke blevet draget i tvivl. I almindelighed er såvel de europæiske borgere som de politiske ledere fast overbeviste om, at samhørighedsbestræbelserne ikke blot er udtryk for den solidaritet, der må gælde mellem partnerne i samme fællesskab, men at samhørighed også er investering i at udbrede betingelserne for økonomisk vækst til hele det område, som vi er en del af.

Der er dog to bemærkninger at fremsætte. For det første må der insisteres på spørgsmålet om den statistiske fejltagelse. Der er flere regioner, der kun på grund af udvidelsen er blevet rigere, end de reelt er. At fjerne dem fra støtterammen vil ikke kun være uretmæssigt, men også en fejl set ud fra de mål, der er opstillet for den hidtil førte politik. For det andet er det vigtigt at tilpasse samhørighedspolitikken til den nye økonomiske virkelighed. Årsagerne til tilbageståenhed og fattigdom eller – sagt på anden måde – de faktorer, der bidrager til denne situation, er í dag anderledes, hvorfor samhørighedspolitikken må ændres og tilpasses, så det undgås, at de nuværende midler kun modsvarer tidligere ubalancer.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne takke fru Geringer de Oedenberg for hendes støtte til mine ændringsforslag, der tager sigte på endnu en gang at minde om, at størstedelen af regionerne i den yderste periferi stadig hører til blandt EU's fattigste regioner.

I den forbindelse står der i artikel 299, stk. 2, i traktaten, at Fællesskabet skal tilpasse sine politikker og træffe særlige foranstaltninger til fordel for regionerne i den yderste periferi under hensyntagen til varigheden og kombinationen af deres strukturelle og geografiske handicap.

Jeg støtter den strategi, som EU anvender over for regionerne i den yderste periferi, men jeg vil anmode Kommissionen om hurtigt at præcisere indholdet i det "styrkede partnerskab", som den har indført, navnlig hvad angår forbedringen af deres konkurrenceevne og naboskabsaktionen.

De strukturpolitikker, der føres i regionerne i den yderste periferi, ville have endnu større virkning, hvis Kommissionen var mere fleksibel og gik med til om nødvendigt at frigøre sig fra visse "fællesskabsdogmer" og i højere grad tage hensyn til disse regioners særlige betingelser.

Jeg venter spændt på den nye meddelelse om regionerne i den yderste periferi. Kommissionen har lovet, at den vil blive udarbejdet i år, og jeg håber, at den puster nyt liv i de regioner, der lider af handicap som følge af deres beliggenhed i den yderste periferi.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE går stærkt imod og stemmer imod betænkningen om EU's samhørighedspolitiks effektivitet. De EU-tal, som anvendes i betænkningen, beviser netop det modsatte. Modsætningerne og ulighederne mellem medlemsstaterne og de forskellige regioner i EU bliver større og dybere. Grækenland er et afslørende eksempel på, at konvergens og samhørighed mellem EU's medlemslande er en myte. I 1960 lå vores bruttonationalprodukt pr. indbygger på 44,78 % af gennemsnittet, i 1980, før vores indtrædelse i det daværende EF, lå det på 71,79 %, mens det i 2002, over 20 år senere, kun var på 66,59 %.

Ikke blot mindsker EU's politik ikke ulighederne og fattigdommen, den øger dem til et tårnhøjt niveau. Den baner vej for den monopolistiske kapitals udplyndring af EU-landenes rigdomsskabende kilder og for større udnyttelse af befolkningerne. Formålet med den såkaldte "samhørighedspolitik" er ikke konvergens, som man påstår, men at skabe levevilkår for arbejdstagerne på det lavest mulige niveau, blot et trin fra fattigdom, for at holde sociale udbrud nede, som imidlertid er uundgåelige.

  Formanden. - Der er ikke flere stemmeforklaringer.