Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 5. september 2007 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

Betænkning af Casaca (A6-0297/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi mener, at fiskeressourcernes bæredygtighed er af afgørende betydning for at sikre fiskeriet og fiskerisektorens levedygtighed, men vi accepterer ikke en politik om forvaltning af flåden - som vedtaget i EU - eller en flådereduktion, hvilket navnlig vil betyde en betydelig reduktion af produktionsmidlerne og et drastisk tab af arbejdspladser.

For at opfylde målsætningen om en bæredygtig balance mellem flådekapaciteten og fiskerimulighederne skal der tages hensyn til den sociale og økonomiske situation i fiskerisektoren gennem indførelse af støtte- eller kompensationsmekanismer for fiskere, der er berørt af de økonomiske virkninger af miljøvenligt fiskeri og af foranstaltninger, der skal reducere fiskeriet, navnlig i mindre gunstigt stillede områder, der er afhængige af fiskerisektoren.

På samme måde skal fiskeriindsatsen tilpasses eksisterende ressourcer og beskyttelsen af havmiljøet - hvilket på en og samme tid vil fremme kystfiskeri af mindre omfang og det ikkeindustrielle fiskeri og beskytte fiskerisamfundene. Det vil i denne forbindelse navnlig være hensigtsmæssigt at udvide medlemsstaternes eksklusive fiskerizoner fra de nuværende 12 sømil til 24 sømil og for regionerne i den yderste periferi fra 100 sømil til 200 sømil.

  Robert Navarro (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for hr. Casacas betænkning, for den understreger tydeligt det nuværende systems urimelige virkninger, som indimellem fører til, at der træffes beslutninger, som er ude af trit med virkeligheden lokalt.

Jeg kan f.eks. nævne eksemplet med det såkaldte thonaillefiskeri i Middelhavet. De, som praktiserer dette fiskeri, har gjort en indsats for at udvikle deres fangstmetoder, men den lovgivning, som for nylig blev vedtaget, pålægger dem uforholdsmæssige restriktioner, der risikerer at blive deres endeligt. De står reelt over for illoyal konkurrence fra deres spanske og franske kolleger i det østlige Atlanterhav. I henhold til forslagene i betænkningen ville en tilgang, der tog udgangspunkt i geografiske fiskeområder og tog hensyn til den specifikke karakter af de anvendte teknikker, have gjort det muligt at sikre en mere retfærdig fordeling af fiskeriindsatsen, som kunne garantere en bæredygtig balance mellem fiskerikapaciteten og fiskerimulighederne.

Betænkning af Elles (A6-0300/2007)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter Elles-betænkningen om forslag til ændringsbudget nr. 5/2007. I den forbindelse vil jeg gerne pege på et særligt problem for mit eget land, der kan mindske behovet for støtte til yderligere udgifter.

Problemet er, at Margaret Thatcher med Fontainebleu-aftalen af 1984 efterlod en giftpille til kommende britiske regeringer. Fontainebleu giver Storbritannien en rabat på to tredjedele af forskellen mellem vores årlige bidrag og de ydelser, vi årligt modtager fra EU. Således koster alle nye udgiftskrævende programmer Storbritannien penge to gange: Først betaler vi vores 50 %, og så mister vi to tredjedele af EU-bidraget, som udelukkende i vores tilfælde formindsker EU-bidraget fra 50 % til mindre end 17 %. Når man tager hensyn til, at Storbritanniens bidrag ligger lige under 15 % af det samlede budget, vil ethvert nyt projekt, for hvilket Storbritannien modtager mindre end en tredjedel af tilskuddene, koste os penge.

Betænkning af Liberadzki (A6-0253/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Det fremgår af betænkningen, at der årligt transporteres omkring 110 milliarder t/km farligt gods - farligt for befolkningen og miljøet - i EU svarende til næsten 8 % af den samlede godstransport. 58 % transporteres med jernbane, 25 % med fly og 17 % ad indre vandveje.

Den internationale transport af farligt gods reguleres af internationale aftaler.

Vi mener i denne forbindelse, at det nyttige og nødvendige samarbejde på EU-plan skal sikre medlemsstaternes fulde suverænitet med hensyn til transport af (farligt) gods inden for deres territorium, f.eks. gennem retten til at regulere, at udstede individuelle godkendelser og forbyde transport af farligt gods, navnlig af hensyn til den nationale sikkerhed eller beskyttelse af miljøet.

Det er et spørgsmål om principper, der navnlig er vigtigt i lyset af den uhæmmede liberalisering af transportsektoren, der fremmes af EU.

  Dieter-Lebrecht Koch (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Kommissionens forslag om forenkling og harmonisering af de europæiske retsforskrifter om transport af farligt gods kan fuldt ud godkendes, også med henblik på "better regulation".

Den 31. august 2007 besøgte jeg trafikstyringscentralerne for syv vejtunneller, herunder Tysklands længste tunnel, og blev gjort opmærksom på nødvendigheden af en harmonisering, især af forskrifterne om transport af farligt gods i tunneller.

Ikke kun transport af varer slet og ret, men også transport af farligt gods tiltager hurtigt. Og det gælder globalt, således at selve væksten ikke længere kan opfanges af et enkelt transportmiddel. Derfor er det fornuftigt at udstede forskrifter ikke kun for vej- og jernbanetransport, men også at medtage skibsfart på indre vandveje. Dermed forbedres mulighederne for en gennemførelse af det komodale initiativ ved løsningen af vores transportopgaver. At der med den foreliggende retsakt tages højde for FN's særlige anbefalinger, og at EU-medlemsstaternes subsidiaritetskrav samtidig opfyldes, er særligt værd at nævne af hensyn til forståelsen blandt borgerne. Idet direktiv 4 sammenfatter "gamle" direktiver og sparer 2.000 siders lovtekst, er det et eksempel på, hvordan mindskelsen af bureaukratiet fungerer.

Medlemsstaterne vil også fremover, f.eks. af hensyn til den nationale sikkerhed eller miljøbeskyttelsen, kunne regulere den nationale transport af særligt farligt gods eller endda give afkald på den. Som følge heraf kan borgerne med dette direktiv samtidig forvente et bidrag til en forbedring af transport- og miljøsikkerheden.

  Fernand Le Rachinel (ITS), skriftlig. - (FR) For en gangs skyld er Kommissionens forslag, som tager sigte på at harmonisere reglerne for transport af farligt gods, et skridt i den rigtige retning. Den foreslåede tekst har rent faktisk til formål at forenkle og ensrette den eksisterende fællesskabslovgivning.

I øjeblikket regulerer ikke mindre end fire direktiver og talrige afgørelser fra Kommissionen transport af farligt gods ad landvejen (bane, vej) og ad indre vandveje. Denne forskelligartede samling tekster betyder, at reglerne er alt for komplekse, vanskelige at gennemføre i national ret og ofte forældede.

Det er et yderst vigtigt emne, for mængden af indlandstransport i EU er konstant stigende, hvilket også gælder mængden af farligt gods. Knap 110 milliarder t/km farligt gods transporteres der hvert år i EU, svarende til 8 % af den samlede godstransport. Frankrig oplever på grund af sin strategiske placering som Europas knudepunkt ofte, at vej-, bane- og flodnettene er overbelastede og dermed i særlig grad giver anledning til færdselsulykker.

Det er på høje tid at al indirekte og overflødig EU-lovgivning på dette område bliver afskaffet, så de forskellige aktører, men også de nationale myndigheder, kan garantere og på optimal vis styrke sikkerheden ved denne type transport.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Den katastrofale lastvognsbrand i Gotthardttunnellen og lignende episoder vil sikkert ikke være de sidste skrækmeldinger om lastvognsulykker i betragtning af den konstant stigende godstransport. Ikke mindst også fordi lastvogne ofte er overproportionalt inddraget i ulykker på motorvejene, og fordi hvildetiderne ofte ikke bliver overholdt på grund af mindre og mindre margener og større og større konkurrencepres. Risikopotentialet vokser også på grund af dårligt udbyggede veje og kolonnedannelse.

Hvis en transporter af farligt gods er indblandet i en sådan ulykke, er følgerne naturligvis så meget mere alvorlige. Igen og igen finder der også ulovlige transporter af radioaktivt, ætsende eller eksplosivt gods sted, således at der til dels er tale om livsfare for redningsmandskabet ved ulykker. Det er kun ret og rimeligt, at sikkerhedskravene ajourføres, hvorfor jeg også har stemt for betænkningen, imidlertid skal kontrollerne også skærpes tilsvarende.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Et af EU's grundlæggende ansvars- og indsatsområder går ud på at skabe sikre levevilkår for de europæiske borgere. Omfanget af den indenlandske transport i EU er konstant stigende, og samtidig øges også mængden af farligt gods.

Vi er derfor nødt til at sikre, at den lovgivning, der gælder for transport af farligt gods, forenkles og præciseres. Forslaget om at samle bestemmelserne om transport af farligt gods ad vej, med jernbane og på indre vandveje i et enkelt direktiv kan fremme sammodalitet og gennem anvendelsen af fastsatte regler øge sikkerheden og hastigheden på grundlag af vedtagelsen af nye kriterier for fremsendelse af varer og udveksling af tjenesteydelser. Det kræver, at der hersker sikre transportforhold på hele EU's område - også for transport af farligt gods. Jeg mener, at dette vil være muligt med gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg stemmer for Bogusław Liberadzkis betænkning om indlandstransport af farligt gods.

Professor Liberadzki er en førende specialist på transportområdet. Hans betænkning er professionelt skrevet og indeholder en grundig analyse af det rejste problem.

En af EU's prioriteter er uden tvivl at skabe sikre levevilkår for de europæiske borgere. Det betyder også, at der skal herske sikre transportforhold i hele EU, navnlig for transport af farligt gods. Den øgede udveksling af varer og tjenester har medført en stigning i transporten ad vej, med jernbane og på indre vandveje. Derfor støtter jeg initiativet om at samle disse transportformer i et enkelt direktiv. Jeg mener, at vi bør bestræbe os på at indføre lovgivning, der giver EU-borgerne den største merværdi. En samling af bestemmelserne i et enkelt EU-dokument vil øge deres gennemsigtighed og tilgængelighed og derudover sikre en mere effektiv anvendelse.

Betænkninger af Jeggle (A6-0282/2007, A6-0283/2007 og A6-0284/2007)

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for Jeggle-betænkningerne, fordi jeg håber, at det dermed gør det lettere for vores landmænd at overleve. Der har været en periode, hvor landmænd kunne leve rigtig godt af deres produkter. I dag stiger fødevarepriserne konstant, og mens store virksomheder nyder godt af det og opnår store avancer, bliver den almindelige landmand mere og mere presset ind i en ydmyg ansøgers rolle. Ofte kan den lille landbrugsbedrift kun køre som bibeskæftigelse, og i den forbindelse er især kærligheden til naturen den eneste grund til, at mange påtager sig denne dobbelte belastning. Flere og flere kaster imidlertid håndklædet i ringen, hvilket har ført til en importafhængighed, hvad angår frugt, grønt og foderproduktion.

Siden tiltrædelsen af EU har over 50 % af de østrigske landmænd opgivet, dvs. indstillet mælkeproduktionen. Vi nærmer os derfor hurtigt det punkt, hvor vores selvforsyningsevne med frisk mælk og friske mejeriprodukter er truet.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Under dagens afstemning om de tre betænkninger om mælk gav jeg udtryk for min støtte til Kommissionens forslag, da jeg mener, at de er et skridt i den rigtige retning.

Overreguleringen af markedet for mælk og konsummælkeprodukter i EU er både unødvendig og meningsløs, og både forbrugere og producenter lider herunder. Det er derfor kun rimeligt, at de eksisterende regler liberaliseres. Det er godt, at der gives tilladelse til nye kategorier af konsummælk med et andet fedtindhold, som ikke falder ind under de tre hidtidige kategorier. Både forbrugerne og producenterne vil således få flere valgmuligheder. En sådan udvikling kan kun hilses velkommen.

Kommissionen bør rent faktisk gøre en ihærdig indsats for at liberalisere markedet for konsummælk, da den nuværende mælkekvoteordning er forældet og virkningsløs. Der er ingen grund til fortsat at idømme producenter, der producerer store mængder mælk, bøder. I dag, hvor efterspørgslen efter mælk og konsummælkeprodukter stiger i hele verden, er det tydeligt, at mælkekvoter er til hinder for udviklingen af mælkeindustrien i hele EU.

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Den styrke, mælkesektoren udviser i øjeblikket, skaber stor optimisme blandt mejeribrugerne i Europa. Voksende interesse for mejeribrug i Asien, svindende europæisk produktion og en forøgelse af biobrændsel på landbrugsjord i USA driver priserne på mejeriprodukter til rekordhøjder.

Som et medlem, der repræsenterer de irske landdistrikter, er jeg glad for, at mejeribrugerne får den gevinst, de fortjener, selv om produktionsomkostningerne fortsat stiger, hvilket gør det vanskeligere i særdeleshed for små mejeribrugere at overleve.

En ændring i markedsmekanismerne fører til ustabilitet. Når mælkekvoterne skal afskaffes senest i 2015, må der træffes foranstaltninger for at absorbere fluktuationerne på markedet. Producenternes reaktion kendes ikke. En forøgelse af mælkeproduktionen vil føre til et prisfald. Sikkerhedsmekanismer, som er tilladte under WTO, vil være afgørende nødvendige for stabilitet.

I øjeblikket står eksportrestitutionerne på nul på grund af styrken i de globale markeder for mejeriprodukter. Vi bør sikre, at de bevares som mekanismer, der måske kan indføres på et senere tidspunkt.

Forandring er uundgåelig i mejerisektoren, men der må ske en vel overvåget overgang, som sikrer Europas landbrugere en stabil og lys fremtid.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi er enige i den holdning, der gives udtryk for i betænkningen, nemlig at det er vigtigt at give skolemælksordningen et reelt kvalitetsløft. Vi beklager imidlertid, at dette program i sin nuværende form, med den anvendte ledelsesfilosofi og med de ressourcer, der er allokeret i øjeblikket, ofte tilskynder eleverne til at holde op med at drikke mælk som følge af de tilbudte produkters ringe kvalitet og utilfredsstillende karakter i forhold til elevernes smag i grundskolens yngste klasser.

Vi er derfor enige i, at det produktsortiment, der er omfattet af skolemælksordningen, skal udvides, både af hensyn til mangfoldigheden og af ernæringsmæssige hensyn og af hensyn til en rationalisering af kosten. Vi skal imidlertid huske, at vi er nødt til at løse en række simple problemer hurtigst muligt som f.eks. manglende kuldenet, da dette forhindrer skoler og mange portugisiske elever i at få adgang til andet end UHT-mælk.

Mælkens næringsværdi er velkendt, og vi ved, at vi er nødt til at opfordre borgerne til at drikke den. Hvis dette skal være muligt, skal der imidlertid ydes støtte til produktionen af kvalitetsmælk, og det er de utallige små hyrder, der ligger inde med nøglen. Der er primært tale om familieejede landbrug, der på grundlag af ekstensivt malkekvæghold holder landbosamfundene i live og sikrer beboelsen i landdistrikterne.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningerne om mælk og mejeriprodukter fra Landbrugsudvalget har et blandet indhold. Junilisten støtter Kommissionen i, at det skal være tilladt at producere og markedsføre mælk bestemt til konsum, som ikke underordnes nogen af de tre kategorier, som gælder for nærværende. En sådan liberalisering er god og gør det lettere for Sverige, som siden 1995 har haft problemer med tilpasningen af svenske traditioner til EU's stive regler, hvad angår mælk og mejeriprodukter.

De to andre mælkeanliggender er baseret på EU's fælles landbrugspolitik og afvises af Junilisten. Mælkeproduktion bør være en sag for det frie marked under sædvanlig fødevarekontrol af folkesundhedsmæssige grunde.

Landbrugsudvalgets ændringsforslag, hvad angår betænkning (A6-0283/2007) om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter er rent ud sagt absurd. Landbrugsudvalget foreslår, at opnåede budgetbesparelser skal omfordeles inden for mejerisektoren, og at der bør etableres et omstruktureringsprogram for mælkefonden, at der skal gives et bidrag til dem, som i mejerisektoren er udsat for øget markedsliberalisering, til at styrke salgsfremmende foranstaltninger og reklame for mælk samt til støtte til mælkeproduktion i bjergområder og for at fremme skolemælksordningen.

Vi er meget imod disse forslag. Junilisten konstaterer, at det er på tide, at Europa-Parlamentet ikke har medbestemmelse i EU's landbrugspolitik, for så vil Unionen havne i en fælde af protektionisme og tunge subventioner til mange forskellige grupper på landbrugsområdet.

  Christel Schaldemose (PSE), skriftlig. − De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet - Poul Nyrup Rasmussen, Britta Thomsen, Christel Schaldemose, Dan Jørgensen og Ole Christensen - har stemt imod både Kommissionens forslag og Parlamentets forslag til ændringer. Det er delegationens opfattelse, at en reform af skolemælksordningen er nødvendig, men at forslaget ikke går vidt nok. Delegationen mener, at støtten til den fede mælk helt bør afskaffes, mens den sunde mælk bør modtage mest støtte.

Delegationen ønsker imidlertid at understrege sin støtte til reformer af EU's landbrugsstøtte i retning af mere markedsorientering, og EU's landbrugspolitik bør hænge sammen med bl.a. miljøpolitik og folkesundhedsinitiativer.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) For at sikre Parlamentets integritet bør alle medlemmer, der har finansielle interesser i mejerisektoren, erklære, at de har en sådan interesse i disse afstemninger.

Forslag til beslutning B6-0267/2007

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for beslutningen, fordi jeg mener, at vi efter en vis periode skal undersøge og vurdere, om denne foranstaltning rent faktisk er fornuftig, og om den rent faktisk virker. Hvis den ikke virker, skal vi afskaffe den, hvis den virker delvist og er fornuftig, vil det være nødvendigt med fornuftige ændringer. I hvert fald skal vi arbejde hen imod, at der er en standardisering ved gennemførelsen, dvs. en harmonisering ved kontrollerne, således at vi endelig bliver ærgrelserne over det, vi oplever for øjeblikket i lufthavnene, kvit.

  John Attard-Montalto (PSE). – (MT) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at vi ikke bør gå på kompromis med sikkerheden. Vi er nødt til at forstå, at med hensyn til restriktioner for væsker, der må medbringes i fly, er det rigtigt, at de skaber besvær. Det er rigtigt, at det er irriterende at skulle smide medbragte ting væk, men sikkerhed er på den anden side af afgørende betydning. Sikkerhed frem for alt.

Hvis Storbritanniens efterretningstjeneste fortæller os, at der stadig er en trussel, så er der stadig en trussel. Vi kan ikke gå på kompromis, og derfor er vi nødt til at være meget forsigtige, når vi vedtager beslutninger og godkender forslag på dette område, således at vi ikke udviser nogen form for svaghed.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! På mine jævnlige forretningsrejser er jeg vidne til de irriterende problemer, som passagerer, der medtager væsker i deres håndbagage, støder på. Passagerer tvinges til at aflevere deres kosmetik. Heldigvis må de drikke en halv liter mineralvand, men aftershave eller shampoo, der overstiger den tilladte mængde, ender i en opstillet container.

Passagererne opfatter denne strenge lufthavnskontrol som en krænkelse af deres rettigheder. De ved ikke, hvorfor de skal gøre dette, og er vrede på EU og over EU's bureaukratiske regler. Formålet med deres flyvning er et andet, og derfor forstår de ikke, hvorfor de skal aflevere basale hygiejneprodukter. De ansatte har heller ikke den nødvendige tid eller vilje til at forklare de strenge antiterrorkontrolforanstaltninger.

Jeg stemte for beslutningsforslaget, hvori det foreslås at ophæve de kontroversielle foranstaltninger, der berører flypassagerer, og hvori det understreges, at der er behov for forskningsstudier med henblik på at finde effektive redskaber til påvisning af eksplosive stoffer i væsker. Jeg har tillid til, at Kommissionen vil foretage en grundig undersøgelse af forbuddet mod at medtage væsker om bord på fly - og hvis der ikke dukker nye kendsgerninger op - at Kommissionen vil ophæve dette kontroversielle forbud.

  Gerard Batten, Derek Roland Clark, Nigel Farage, John Whittaker og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Selv om UKIP (Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti) gør et nummer ud af principielt at støtte enhver tilbagekaldelse af EU-lovgivning, så er dette et nationalt sikkerhedsspørgsmål, og derfor kan partiet ikke støtte en foranstaltning, som kunne bringe flypassagerer og -besætninger i fare. Som regeringen har udtalt, er terrorismen fortsat en alvorlig trussel.

  Graham Booth (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Selv om UKIP gør et nummer ud af principielt at støtte enhver tilbagekaldelse af EU-lovgivning, så er dette et nationalt sikkerhedsspørgsmål, og derfor kan partiet ikke støtte en foranstaltning, som kunne bringe flypassagerer og -besætninger i fare. Som regeringen har udtalt, er terrorismen fortsat en alvorlig trussel.

Den britiske regering har følgende synspunkter:

Den britiske regering glæder sig over anerkendelsen i beslutningsforslaget fra Transport- og Turismeudvalget af, at Europa behøver et højt sikkerhedsniveau for luftfarten. Terrorismen udgør fortsat en alvorlig trussel. I øjeblikket er det ikke praktisk at teste mere end en lille del af de væsker, som passagerer gerne vil have med. Så de midlertidige kontrolforanstaltninger, mens vi venter på en mere bekvem løsning baseret på teknologi, udgør den eneste metode til ordentligt at sikre passagernes sikkerhed i øjeblikket.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, til dels på grund af kravet i det om en fornyet vurdering af effektiviteten og rimeligheden af forordning (EF) 1546/2006 (medtagelse af væsker på fly). Hvad jeg finder mest absurd, er, at jeg kan flyve til Europa med toldfri væsker - alkohol, parfume og fødevarer, der er købt uden for EU - men hvis jeg skal i transit til et andet fly inden for EU, så vil det blive konfiskeret af myndighederne.

Har Kommissionen ikke tænkt på, at terroristerne sandsynligvis er mere opmærksomme på denne forordning end den gennemsnitlig passager, og derfor vil handle i overensstemmelse hermed? Det implicerer også, at sikkerheden i alle lufthavne uden for EU er ringere end i den værste lufthavn i EU. Som en, der regelmæssigt benytter fly, finder jeg det vanskeligt, om ikke umuligt at tro.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Med hensyn til forordningen om restriktioner for medbringelse af væsker på fly mener jeg, at vedtagelsen af det ændringsforslag - som også blev stillet af vores parlamentariske gruppe - hvori Kommissionen "opfordres" til at ophæve denne forordning, er et positivt skridt, da der aldrig har været dokumentation for, at den er effektiv i sikkerhedsmæssig henseende, og der er heller aldrig som lovet blevet fremlagt nogen afgørende kendsgerninger i form af en omfattende offentlig rapport. Det blev desuden understreget, at hvis Kommissionen ønsker at forelægge en forordning af denne art fremover, skal den først udarbejde en rapport, hvori det dokumenteres, at en sådan foranstaltning vil være effektiv.

Jeg vil gerne understrege, at selv om den nuværende forordning anvendes, har Kommissionen ikke engang offentliggjort eller givet offentligheden adgang til en særlig oversigt over de forbud og restriktioner, der kan finde anvendelse på dem, en fortegnelse over undtagelserne herfra og begrundelserne for foranstaltningen. Kommissionen har heller ikke sikret, at flypassagererne modtager fyldestgørende og korrekte oplysninger om deres rettigheder, navnlig om magtmisbrug under anvendelsen af sikkerhedsreglerne.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter initiativer til at tage de nuværende restriktioner vedrørende mængden af væsker, som passagerer må tage med i fly i EU, op til revision. Jeg stemte for det beslutningsforslag, der anmoder Kommissionen om at tage restriktionerne op til revision og sikre, at de står i et rimeligt forhold til mulige risici.

Vi behøver restriktioner, der er realistiske og passende i forhold til mulige trusler. Vi tager alle behovet for at være på vagt over for trusler om terrorisme meget alvorligt, men vores reaktion skal være passende i omfang og kunne retfærdiggøres.

Der er bekymring på tværs af partierne for, at de nuværende restriktioner, som er indført af Kommissionen, er ude af proportion, bekostelige og forstyrrende. Jeg vil gerne have situationen taget op til fornyet overvejelse, og hvis disse restriktioner skal fortsætte, må Kommissionen klart retfærdiggøre, at de er nødvendige.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative støtter fuldt ud, at man reviderer forordningen, der styrer, hvilke væsker passagerer kan eller ikke kan tage med i fly. Denne forordning er blevet anvendt på forskellig måde forskellige steder i EU, hvilket har ført til inkonsekvens og åbenlys urimelighed, og ved en revision må man omgående tage fat på dette aspekt. Men vi mener ikke, at det kan være rigtigt at opfordre til tilbagekaldelse af forordningen på dette stadium, eftersom resultatet af en fornyet overvejelse ved eksperter principielt ikke bør foregribes, og beskyttelse af offentligheden er af afgørende betydning.

  Roger Knapman (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP støtter tilbagekaldelsen af al EU-lovgivning. Men dette er en særlig foranstaltning, der kan bringe passagerer og besætninger i fare, og som vi derfor ikke kan støtte.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod dette beslutningsforslag, der har til formål at tilbagekalde eksisterende lovgivning, som blev indført sidste år og begrænser mængden af væsker på fly. Jeg er bekymret over, at de britiske liberale og grønne medlemmer af Parlamentet nu har åbnet for muligheden for at tilbagekalde loven, selv om både sikkerhedstjenesterne og Transportministeriet stærkt opfordrer til at bevare den. Jeg er enig i, at man løbende bør revidere lovgivningen, men det er både for tidligt at tilbagekalde den og farligt at gøre det i øjeblikket.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at truslen mod luftfartssikkerheden er reel, og at risiciene er enorme. Jeg mener derfor, at det besvær, som passagererne udsættes for, er rimeligt i forhold til det, vi beskytter, og at der på ingen måde er tale om en krænkelse af rettigheder, friheder eller garantier, men blot om en teknisk foranstaltning, der har vist sig at være effektiv. Jeg mener derfor, at Parlamentet handler overilet og overskrider sin kompetence ved at anmode om, at forordningen om medbringelse af væsker på fly ikke gennemføres, medmindre der fremlægges ny dokumentation til støtte for en sådan gennemførelse.

Ud fra forsigtighedsprincippet er det bedre at blive udsat for lidt besvær end en katastrofe. Ud fra sikkerhedsprincippet bør vi ikke gøre det nemmere, medmindre vi er sikre på de hermed forbundne risici.

Jeg stemte derfor imod beslutningsforslaget om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (medbringelse af væsker på fly).

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) På et tidspunkt, hvor et stort antal feriegæster er på vej tilbage på arbejde, er det værd at genoverveje visse sikkerhedsregler om bord på fly og i lufthavne.

Jeg minder om, at over 16 millioner passagerer hvert år rejser via den nationale lufthavn i Bruxelles, og siden november sidste år har de været underlagt et forbud mod at medtage væsker i deres håndbagage.

Der kan for mig at se ikke blive tale om at gå på kompromis med sikkerheden, men et stort antal passagerer har imidlertid klaget over den måde, som dette forbud håndhæves på i forskellige europæiske lufthavne. I nogle lufthavne må passagererne gerne medtage varer, som de har købt i lufthavnen, i deres håndbagage, og i andre må de ikke.

I øvrigt er det vanskeligt at indføre en sådan foranstaltning over for passagererne, medmindre de sikkerhedsmæssige fordele klart kan påvises, hvilket ikke synes at være tilfældet.

Det forekommer mig derfor at være rimeligt at anmode Kommissionen om at bevise foranstaltningens relevans, og såfremt den kan det, da sikre en ensartet og fuldt gennemsigtig anvendelse af den. På den måde vil passagererne omsider vide, hvordan de skal forholde sig.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi det er vigtigt ikke at tilbagekalde denne foranstaltning, selv om det er fornuftigt nok at tage den op til overvejelse. De passagerer, der rejser gennem europæiske lufthavne som Gatwick i min region, er ofte forvirrede og irriterede over den måde, reglen anvendes på. I særdeleshed den måde hvorpå passagererne forventes at aflevere deres toldfri væsker købt i en lufthavn til de myndigheder, der tjekker håndbagagen. Problemet synes at være i forhold til passagerer i transit, der køber i transitlufthavnen og så forsøger at komme igennem sikkerhedskontrollen for at flyve videre. Jeg modsatte mig en fuld tilbagekaldelse, for der er stadig legitim bekymring for sikkerheden, og det må vi prioritere øverst. Der er også alternativer til en simpel tilbagekaldelse, der kunne gøre det mere bekvemt for passagererne og bevare sikkerheden.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De nuværende tåbelige luftfarts- og lufthavnssikkerhedsforanstaltninger er noget, der på sørgelig vis konstant minder os om terrorisme. De indgyder ikke offentligheden tillid. Der må være sikkerhedskontrol - både fra offentligheden og luftfarten. Men de bør være fornuftige og fleksible. Frem for alt bør de målrettes mere effektivt. Dette indebærer profilering, en afgørende foranstaltning, som man undgår af frygt for anklager om at diskriminere.

Det er mærkeligt, at Kommissionen mener, at den skal give grønt lys for nye sikkerhedsforanstaltninger i Europas lufthavne. Regeringerne i EU's medlemslande bør koordinere deres reaktion - men det skal ikke være en undskyldning for at udstrække Kommissionens kompetence til nye områder. Den britiske regering må i hvert fald modsætte sig ethvert yderlige forsøg på at fjerne vores nationale veto i retlige og politimæssige anliggender. Den Internationale Civile Luftfartsorganisation er med sit globale format et passende organ til at sikre, at lufthavnene i hele verden lever op til sikkerhedsbehovene. Vi har afholdt os fra at stemme om denne beslutning.

Betænkning af Ayala Sender (A6-0286/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for min kollega Inès Ayala-Senders betænkning, som følger op på Kommissionens meddelelse om godslogistik i Europa og bæredygtig mobilitet. Vi glæder os til at modtage Kommissionens rapport om en handlingsplan for godslogistik i efteråret 2007. Hvad logistikken angår, er det dog tvingende nødvendigt at indlede en debat om en ambitiøs politik for fysisk planlægning i Europa, som navnlig er baseret på finansieringen af infrastruktur (motorveje, jernbanenet, lufthavne, havne, ny teknologi, satelliter osv.), idet vi bruger låntagningen som løftestang og f.eks. i højere grad gør brug af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der kunne frigøre næsten 1000 milliarder euro i investeringsmuligheder over 10 år, offentlig-private partnerskaber (OPP) osv. En ambitiøs politik for fysisk planlægning i Europa, som er baseret på massive investeringer, bliver en af de nødvendige betingelser for, at logistikerne kan gøre deres arbejde ordentligt til den bedst mulige pris, alt imens de respekterer miljøet.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Der er gode grunde til at samarbejde for at opnå velfungerende transporter mellem medlemsstaterne med det formål at fremme det indre marked. Vi sætter dog spørgsmålstegn ved flere enkelte punkter i den aktuelle betænkning. Vi er ikke enige i den opfattelse, at den fælles transportpolitik er underfinansieret, og at EU bør bidrage med yderligere ressourcer til dette område. Vi sætter spørgsmålstegn ved behovet for fælles uddannelsesstandarder for det personale, som arbejder med transport og logistik, da vi har fuld tillid til den respektive medlemsstats evne til at håndtere dette område på en tillfredsstillende måde. Vi mener endelig, at medlemsstaterne selvstændigt skal afgøre, om køretøjer med en lasteevne på 60 t skal tillades eller ej. Vi har ud fra ovenstående kritik valgt at stemme nej til den aktuelle betænkning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om der er mange andre overvejelser i forbindelse med denne betænkning, der kunne fremdrages, ønsker vi med denne stemmeforklaring at understrege, at vi ikke kan forstå, hvorfor vores ændringsforslag om indføjelse af en henvisning til regionerne i den yderste periferi - som f.eks. Azorerne og Madeira - i fastsættelsen af prioriteterne for transportlogistik i de forskellige EU-lande, blev forkastet.

I vores ændringsforslag, der blev forkastet, blev der fokuseret på følgende aspekter:

- de offentlige tjenesters strategiske betydning og deres bidrag til den offentlige sektor i forbindelse med fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed, og kritik af de politikker, der sætter spørgsmålstegn ved staten som udbyder af offentlige tjenester,

- tilskyndelseseffekten af offentlige investeringer samfinansieret gennem strukturfondene inden for rammerne af samhørighedspolitikken, der tiltrækker private investeringer og muligheden for at anvende fællesskabsmidler til finansiering af private investeringer på områder, hvor der ikke er nogen offentlig investeringsstrategi.

Denne forkastelse er navnlig bemærkelsesværdig, idet Parlamentet i betænkningen konstaterer, at logistik i første række er en erhvervsmæssig aktivitet, idet det dog mener, at de offentlige myndigheder ikke desto mindre kan spille en stimulerende rolle, og opfordrer Kommissionen til at sikre formidling af bedste praksis for finansiering af logistik ..., f.eks. forskellige initiativer vedrørende anvendelsen af offentlig-privat medfinansiering.

Et ord til den kloge ...

  Dieter-Lebrecht Koch (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for direktivet, da det skaber større offentlig bevidsthed om især transportsektoren. I sidste ende er transportlogistik en af de afgørende faktorer for den økonomiske vækst, konkurrenceevnen og livskvaliteten i Europa, og den har til formål at reducere miljøbelastningen.

Efter min mening hører udtalelserne om tilladelse af megaliners, der gælder i alt for kort tid og er alt for kortsigtede, imidlertid ikke til i dette direktiv. Jeg stemte kun for direktivet i håbet om, at Kommissionen i nær fremtid vil tage emnet op og regulere det separat. I den forbindelse skal der ligeledes tages højde for sikkerhedsaspekter samt miljø-, transport- og logistikrelevante aspekter. Den nyeste viden skal inddrages, og det gælder også de politiske muligheder for at fastlægge en streng udnyttelsesramme for sådanne fartøjer, f.eks. bestemmelser om anvendelse af førerassistentsystemer, såsom nødbremse- og sporassistenter, fartpiloter med afstandsregulering, kameraovervågning af omgivelserne eller bestemmelser om styrbare aksler og fordeling af drivkraften på flere hjul. Endelig må der ved megaliners ikke automatisk tænkes på 60 t tilladt totalvægt. Det handler også om at tage højde for, at netop megaliners med en totalvægt på 44 t aflaster vejene, skaber enorme fordele for økonomien, transporten og miljøet og ikke skader jernbanen, som ikke engang kan opfange det voksende behov for transportydelser.

  Robert Navarro (PSE), skriftlig. - (FR) Selv om jeg glæder mig over vedtagelsen af fru Senders initiativbetænkning om logistik, som understreger vigtigheden af intermodalitet af hensyn til en renere og mere bæredygtig transport, kan jeg kun beklage vedtagelsen af punkt 21, som jeg allerede stemte imod i Transport- og Turismeudvalget.

Jeg stemte imod dette punkt, fordi lastbiler på over 60 t, som dette punkt netop har åbnet op for, er farlige for miljøet og for trafikanterne på vejene - veje, som ikke er beregnet til så tunge belastninger. Vejlobbyens argumenter er uholdbare, for eftersom de nuværende tunge godskøretøjers lastkapacitet allerede nu ikke udnyttes fuldt ud, er nedbringelsen af udledningen af forurenende gasser, som man forsøger at friste os med under mottoet "færre køretøjer, flere transporterede varer", et billigt trick. Med hensyn til konsekvenserne af disse gigantiske lastbiler i vores infrastruktur vil det i sidste ende blive skatteyderne, som kommer til at betale, eftersom budgetterne til nyasfaltering af vejene vil eksplodere.

Endelig er der trafiksikkerheden, for ud over de risici, der er forbundet med forringelsen af infrastrukturen, udgør alene størrelsen af disse vejmonstre en fare for alle øvrige trafikanter.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg vil støtte Ayala Sender-betænkningen, fordi den indeholder en række gode og konstruktive forslag med hensyn til det tekniske spørgsmål om logistik på fragtområdet, har jeg nogle ting, der bekymrer mig.

En ting, der bekymrer mig, er muligheden for at indføre 60 t-megalastbiler i hele EU. Det er en idé, som jeg synes er forfejlet og upassende, når fragten på togområdet befinder sig på så lavt et punkt. Og når den nationale infrastruktur ikke kan bære 60 t-lastbiler, forekommer det tåbeligt at fjerne sig fra de nuværende vægtgrænser. Jeg forstår, at nogle lande allerede har 60 t-lastbiler, og derfor er det rigtigt at lade medlemsstaterne selv bestemme, hvad deres nationale vægtgrænser skal være. Men det bør ikke tages som grønt lys for 60 t-lastbiler i sig selv, ej heller bør det være den lillefinger, man rækker Fanden.

Desværre har fru Ayala Senders udmærkede betænkning fået en dårlig behandling, for medlemmerne og medierne har kun koncentreret sig om én sektion af den, nemlig den om megalastbilerne på 60 t. Det er derfor rigtigt endnu en gang at gentage, at medlemsstaterne ikke vil blive tvunget til at indføre dem i deres nationale netværk.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg stemmer for Inés Ayala Senders betænkning om godslogistik i Europa - nøglen til bæredygtig mobilitet.

Inés Ayala Sender har fremlagt en fremragende betænkning, der indeholder en grundig analyse af dette vigtige spørgsmål. Uden en effektiv logistiksektor kan målsætninger som vækst, beskæftigelse og styrkelse af EU's evne til at tiltrække investorer og arbejdstagere - med andre ord Lissabonstrategiens vigtigste søjler - ikke opfyldes. Logistik er et vigtigt element i udviklingen i Europa og Europas konkurrenceevne på det internationale marked. Logistiske aktiviteter generelt udgør 13 % af BNP i EU.

Vi må ikke glemme, at de rigtige logistiske løsninger i høj grad kan medvirke til at formindske miljøforureningen, og at de bidrager til at begrænse energiforbruget.

Jeg mener, at vi bør støtte en betænkning, der har til formål at bidrage til udformningen af en handlingsplan på logistikområdet på europæisk plan.

Forslag til beslutning B6-0322/2007

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for forslaget til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, hvori det anføres, at det europæiske arbejdsformidlingsnet (EURES) bør blive en vigtig kommunikationsplatform for det europæiske arbejdsmarked og et rådgivningscenter for arbejdstagernes geografiske og erhvervsmæssige mobilitet. Dette rådgivningscenters mål bør være at fjerne hindringer, især i spørgsmål om social sikring i forbindelse med beskæftigelse, og øge arbejdstagernes kendskab til deres individuelle rettigheder. Geografisk og erhvervsmæssig mobilitet er et afgørende redskab, hvis gennemførelsen af den reviderede Lissabonstrategi skal blive en succes, og mere generelt til sikring af et velfungerende indre marked, der bygger på den sociale markedsøkonomi. Det er en stor udfordring at indføre flexicurity-tiltag på beskæftigelsesområdet, dvs. tiltag, som giver mulighed for øget fleksibilitet i forvaltningen af de menneskelige ressourcer og samtidig sørger for den ansættelsestryghed, som vores medborgere forventer.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for beslutningen om beretningen om EURES-aktiviteterne 2004-2005: Mod et fælles europæisk arbejdsmarked.

Jeg mener, at geografisk og erhvervsmæssig mobilitet er et afgørende redskab, hvis gennemførelsen af den reviderede Lissabonstrategi skal blive en succes.

I den forbindelse mener jeg, at Kommissionen burde tilskynde arbejdstagernes geografiske og erhvervsmæssige mobilitet yderligere ved at øge bevillingerne til budgetposten for 2007 med henblik på at støtte projekter vedrørende tværnational rekruttering og grænseoverskridende partnerskaber.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) EURES-nettet præsenteres som en mulig kommunikationsplatform for det europæiske arbejdsmarked, dvs. som en platform, der kan medvirke til at fremme arbejdstagernes geografiske og erhvervsmæssige mobilitet. Det bør også medvirke til at imødegå de nuværende mangler med hensyn til formidling af oplysninger for at undgå de rædselsfulde situationer, som arbejdstagere stilles i i forskellige lande, hvor de er nødsaget til at arbejde på grund af arbejdsløshed i deres eget land, hvilket f.eks. er tilfældet for de portugisiske arbejdstagere.

Vi er nødt til at forbedre formidlingen af oplysninger om sociale sikringsordninger og arbejdstagernes rettigheder med hensyn til ferie, løn, sygedagpenge, boligtilskud og tilskud til uddannelse og efteruddannelse. Vi er nødt til at sikre, at de rettigheder, der tilfalder arbejdstagere, der arbejder i et andet land end hjemlandet, anerkendes og overholdes. Et alvorligt problem, der skal løses, er den manglende kontrol. Det er velkendt, at arbejdstagere ofte tvinges til at arbejde i mange timer, uden ordentlig indkvartering og uden ansættelseskontrakt, og at deres løn er langt mindre end oprindelig aftalt.

Disse problemer skal løses, hvis vi skal sikre, at arbejdstagernes mobilitet kan foregå uden problemer.

Betænkning af Foglietta (A6-0303/2007)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg støttede denne betænkning, der har til formål at bidrage til at nedbringe alkoholforbruget, i det omfang det er for stort og skadeligt. Jeg støtter også grænsen på 0,00 %, men kun for erhvervschauffører.

Jeg er imod vilkårlige advarsler, da jeg mener, at det er uforpligtende, og at det derudover ligger uden for EU's kompetenceområde. Jeg mener, at det er de nationale parlamenters opgave at vedtage sådanne foranstaltninger, der ikke skal anvendes vilkårligt og ikke skal være populistiske og uforpligtende, men snarere sigte på at oplyse målrettede risikogrupper, der risikerer at få et for stort alkoholforbrug.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Forelæggelsen af hr. Foglietttas initiativbetænkning har afstedkommet bemærkninger, som kunne antyde, at samtlige medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater (PPE-DE) undervurderer det alvorlige problem, som alkoholisme er. Jeg billiger ikke den lemfældighed, hvormed der lægges skjul på alkoholafhængighedsproblemer af frygt for producenterne af alkoholholdige drikke og deres lobbyer. Beskyttelsen af de unge fortjener bedre, hvilket også gælder behandlingen af alkoholisme som en alvorlig sygdom, der påvirker enhver, som står den berørte person nær. I sidste ende vil denne initiativbetænkning ikke bidrage med noget, der kan ændre den reelle situation.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at støtte betænkningen under den endelige afstemning. Vi havde dog gerne set, at passagerne om mærkning af flasker med alkohol og risikoen ved kvinders alkoholforbrug under graviditet havde været tydeligere. Det er beklageligt, at Parlamentet ikke kunne støtte de ændringsforslag og de afsnit i den eksisterende tekst i plenarforsamlingen, som havde dette for øje.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for hr. Fogliettas initiativbetænkning om en EU-strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader. Kommissionen udsendte med rette en meddelelse om farligt og skadeligt alkoholforbrug og de skadelige helbredsmæssige konsekvenser heraf. Jeg støtter opfordringen til, at der, uden at nærhedsprincippet undergraves, udformes ambitiøse generelle målsætninger for medlemsstaterne med henblik på at reducere farligt og skadeligt alkoholforbrug, særligt blandt sårbare befolkningsgrupper som f.eks. børn, unge og gravide. Jeg glæder mig over, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i deres visdom anerkender, at forbrug af alkohol kan betragtes som en del af den europæiske kulturarv og livsstil, og at et lavt alkoholforbrug (10 g om dagen) i nogle tilfælde kan være med til at forebygge visse sygdomme.

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Efter tobak og højt blodtryk er misbrug af alkohol den vigtigste årsag til dårligt helbred og tidlig død i EU og koster vores sundhedstjeneste millioner. Færdselsulykker, der kan sættes i forbindelse hermed, kræver stadig menneskeliv, og andre overtrædelser af den offentlige orden samt druk blandt mindreårige er stigende i hele Europa.

Det største redskab til effektivitet, når man skal bekæmpe skaderne fra alkohol, er en virkelig opmærksomhed i forening med håndhævelse. Effektiv uddannelse i hjemmet og i skolen fra grundskolen og opefter er af afgørende betydning.

Folk bør informeres bedre om risikoen ved alkohol under svangerskab og i særdeleshed om FASD (føtale alkoholskader), og jeg støtter, at betænkningen i sin oprindelige sproglige version understregede, at der burde findes passende advarsler på emballagen for alkoholiske drikke, hvilket kunne forhindre kvinder i at drikke alkohol før og under svangerskabet. Jeg opfordrer den irske regering til at se på tvungen mærkning af alkoholiske drikke, som tager fat på dette syndrom.

Jeg går stærkt ind for at opfordre Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der kan lette en uafhængig undersøgelse af gennemførelsen af innovative kommunikationsmetoder, herunder mærkning, som en måde, hvorpå man kan reducere farligt og skadeligt forbrug af alkohol.

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM), skriftlig. − JuniBevægelsen støtter advarselsmærkning på alkohol. Når disse forslag kommer tilbage til Parlamentet, vil vi arbejde for minimumsregler for mærkningen, så medlemsstaterne kan lovgive efter forsigtighedsprincippet.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) For mig at se er de problemer, der er forbundet med alkoholmisbrug, i alle EU-medlemsstater ved at antage proportioner, som giver anledning til bekymring.

Ud over det traditionelle, selskabelige alkoholforbrug, som varierer fra region til region og fra medlemsstat til medlemsstat, er det nødvendigt at huske på, at et regelmæssigt, højt alkoholforbrug er sundhedsskadeligt og har alvorlige direkte konsekvenser i form af trafikulykker og asocial adfærd.

Derfor er det vigtigt at minde producenter og distributører af alkohol om deres ansvar, at bede virksomhederne i branchen om at yde den nødvendige støtte, at inddrage skole og familie, at sende et budskab, der giver de unge positive eksempler, og øge bevidstheden om risiciene i de mere sårbare grupper i samfundet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) I betænkningen rejses det centrale spørgsmål om de underliggende årsager til alkoholmisbrug uden at gå i detaljer, og ulempen er således, at der indtages en tilgang, man kunne betegne som kognitiv/repressiv, baseret på en vurdering af risiko/trussel/straf.

Det bør erindres, at ethvert vanedannende narkotika og enhver misbrugsadfærd har sit eget mønster. I betænkningen understreges det, at det er nødvendigt at drage effektive konklusioner baseret på indsamlede data, men konklusionen synes at være givet på forhånd.

Inden vi behandler det vigtige spørgsmål om "alkohol på arbejdspladsen", bør vi understrege, at rollemodeller er af afgørende betydning for dannelsen af unge menneskers værdier og holdninger. Sundhed på arbejdspladsen, der burde spille en afgørende rolle i forbindelse med forebyggelse og terapeutisk vejledning, betragtes som arbejdsgiverens repressive/udbyttende forlængede arm, snarere end som en uafhængig mekanisme til forebyggelse af sundhedsproblemer og fremme af sundhed.

Der bør oprettes en budgetpost til finansiering af programmer, der støtter arbejdstagere, der lider under stress på arbejdspladsen, for stort arbejdspres, arbejdsløshed og jobusikkerhed, og som har til formål at identificere og behandle alkoholafhængighed, forbedre arbejdsforholdene, forebygge sygdom og fremme sundhed.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten har valgt at stemme nej til denne betænkning og til flere af ændringsforslagene. Alkoholpolitikken skal være af national karakter og skal derfor ikke udformes på EU-niveau. Hver medlemsstat har sin egen specifikke drikkekultur, som dens borgere må tage udgangspunkt i i arbejdet for at mindske alkoholskaderne.

Der sker internationale fremskridt på dette område ligesom på næsten alle andre områder, idet lande forsøger sig frem ad forskellig vej. Ved at lære af andre landes erfaringer kan hvert land sidenhen udvikle sin egen alkoholstrategi på bedst mulige måde. Sådan en institutionel konkurrence mellem lande er forklaringen på de europæiske landes historiske fremgang på næsten alle områder. Parlamentet skal ikke hindre denne konkurrence ved at fremtvinge en ensretning på EU-niveau.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der fremsættes en række konkrete forslag til, hvordan alkoholmisbrug kan forebygges blandt sårbare grupper som unge og gravide.

Betænkningen dæmoniserer ikke et moderat indtag af vin (undtagen hos gravide), fordi det anses som en del af vores kultur og vores traditioner, men den tager fat på alkoholmisbrug.

Jeg glæder mig også over de foreslåede tiltag vedrørende mere information til gravide om de risici, der er forbundet med alkoholforbrug under graviditet.

Selv et lille alkoholforbrug er skadeligt for fosteret. Ansigtsmisdannelser, mikrocefali, neurologiske lidelser i form af agitation, adfærdsproblemer, kognitive problemer eller endog evnesvaghed - dette er nogle af de risici, som barnet udsættes for.

Endelig glæder jeg mig over forslaget om at sikre en passende kommunikation med gravide gennem sundhedssystemet.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Vi vil alle gerne bekæmpe det farlige og skadelige alkoholforbrug, særligt blandt unge, hvis nyeste dille er komadruk, eller som tyskerne kalder det: "Koma-Saufen", en betegnelse, som er velkendt i mit land.

Jeg anerkender EU's kompetence til at håndtere problemer på folkesundhedsområdet og den rolle, som Unionen skal spille for at tilskynde udveksling af oplysninger og bedste praksis blandt medlemsstaterne.

Desværre fremhæver betænkningen kun alkohols skadevirkninger og ikke de fordele, der er ved et moderat forbrug. Det er rent faktisk videnskabeligt bevist, at et moderat indtag af vin har en præventiv virkning mod hjerte-kar-sygdomme, kræft og demens. EU-lovgivningen forbyder imidlertid, at disse nyttige oplysninger fremgår af etiketten.

Hvorfor advare kvinder før og under graviditeten og ignorere alkohols konsekvenser for mænd, som ønsker at få børn? Hvorfor anbefale højere afgifter på alkoholholdige drikke, når det tydeligt fremgår, at alkoholismen er størst i de lande, som har de højeste afgifter?

Jeg vil gerne understrege, at der ikke kan blive tale om at fastsætte grænser for alkoholprocenten i blodet for alle bilister på EU-plan. En alkoholprocent på 0 for bilister, som overtræder loven, uanset om de er berusede eller ej, ville være et mere effektivt middel til bekæmpelse af stigningen i antallet af trafikofre.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for ovennævnte betænkning og glæder mig over, at der er medtaget en ændring af punkt 16, som jeg stemte for, og som understreger skadevirkningerne ved alkoholforbrug under svangerskab.

I øjeblikket kan medlemsstaterne benytte mærkning til at informere forbrugerne om de mulige skadevirkninger ved alkoholforbrug, og det er noget, som den irske regering helt sikkert bør overveje. Men rimelige fremskridt med hensyn til mærkning kan kun nås ved en vis grad af harmonisering i EU på dette område.

Jeg ser frem til offentliggørelsen af Kommissionens undersøgelse af virkningen af innovative kommunikationsformer med hensyn til reduktion af farligt og skadeligt alkoholforbrug før 1. januar 2010, som der opfordres til i ovennævnte betænkning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har støttet denne betænkning og glæder mig over, at der nu vil blive gjort noget reelt for at tage fat på problemet med drikkeri og drukture, især blandt de helt unge. Jeg støtter også anbefalingen af, at promillegrænsen skal sættes så tæt ved 0,00 som muligt, særligt for folk, der lige har fået kørekort, selv om jeg forstår, at en grænse på 0,00 % ikke er praktisk. Jeg mener, at alkoholsodavand bør adskilles fra sodavand i supermarkederne, og jeg er glad for, at betænkningen understreger dette.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Det er helt fint at lovgive om mælk, om dens distribution i skoler eller i hæren eller om oprettelsen af en ny kategori, men mejerisektoren er en anden sag.

I 1980'erne fortalte Kommissionen i Bruxelles os om mælkesøer og smørbjerge, og senere kom kornbjergene, da man indførte en politik, som medførte et "eksponentielt bureaukrati". Efter tilskyndelse fra bl.a. den franske landbrugsminister, Michel Rocard, blev der indført mælkekvoter, dvs. rationering, frivillig skabelse af knaphed. For første gang i menneskets historie forhindrede mennesker sig selv i at producere og blev nægtet adgang til naturens naturlige rigdomme. Endnu værre var det, da vi for at være sikre på at skabe knaphed gik så vidt som at indføre den vanvittige præmie for slagtning af kvæg.

Det, som måtte ske, er sket. Produktionshindringerne har begrænset produktionen. Fra kraftige mælkesøer til udtørrede mælkesøer. Der er knaphed på smør. Priserne stiger. Denne knaphed blev planlagt, ligesom det er tilfældet med hvede.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Føtalt alkoholsyndrom (FAS) og andre føtale alkoholskader (FASD) må omgående under alvorlig overvejelse. FAS-advarsler på alkoholprodukter ligesom i USA kombineret med sundhedsoplysningskampagner er en effektiv middel til at advare imod virkningen af at drikke, mens man er gravid. Der er ikke noget sikkert niveau for alkoholindtagelse under svangerskab, og kvinder har krav på at kende de faktiske forhold. Alkoholsektoren må omgående gøre noget.

Desuden bør alle medlemmer, der har finansiel interesse i alkoholindustrien, erklære denne interesse.