Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 25. september 2007 - Strasbourg

4. Omstrukturering af sukkerindustrien - Den fælles markedsordning for sukker (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Katerina Batzeli for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet (KOM(2007)0227 - C6-0176/2007 - 2007/0085(CNS)) (A6-0309/2007) og

- betænkning af Katerina Batzeli for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for sukker (KOM(2007)0227 - C6-0177/2007 - 2007/0086(CNS)) (A6-0310/2007).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke fru Batzeli og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for deres store arbejdsindsats med dette forslag. Nu vil jeg begynde at placere forslaget i dets sammenhæng.

Som De ved, levede omstruktureringsfonden ikke op til vores forventninger i omstruktureringsperiodens andet år efter et ganske lovende første år.

Som De måske husker, regnede vi med en kvoteafgivelse på omkring 1,5 millioner t i det første år samt mere end 3 millioner t i det andet år. I realiteten beløb den samlede kvoteafgivelse i de første to år sig kun til 2,2 millioner t mod de forventede 4,5 millioner t.

Jeg er fortsat overbevist om, at omstruktureringsfonden er et godt instrument, der bør styrkes og forbedres under behørig hensyntagen til de hidtidige erfaringer.

Med hensyn til det forslag, vi skal forhandle om i dag, vil jeg gøre det helt klart, at vi ikke er i færd med at genforhandle sukkerreformen fra 2005. I lyset af den utilstrækkelige udnyttelse i de første to års forvaltning af omstruktureringsfonden er målsætningen at gøre de sidste to år til en succes. Ellers vil den endelige ukompenserede nedskæring af kvoterne sætte ind i 2010.

Hensigten med dette forslag er at give et meget attraktivt tilbud til de virksomheder og avlere, der vil opgive ekstra kvoteproduktion i produktionsåret 2008/09, samtidig med at betingelserne for omstruktureringsperiodens sidste år i princippet bevares uændret. For første gang vil avlerne kunne sætte gang i omstruktureringen, men kun op til en grænse på 10 % af den pågældende virksomheds kvote. Avlerne skal have 10 % af omstruktureringsstøtten, og denne betaling vil så blive suppleret med en ekstrabetaling på 237,5 euro pr. ton sukkerkvote, der gives afkald på, og det beløber sig i alt til 300 euro pr. ton.

Efter min mening er det et meget interessant tilbud for avlerne, og jeg ser ingen grund til at gå videre. Derfor kan jeg ikke støtte de ændringsforslag i betænkningen om omstruktureringsfonden, der forlanger ændringer i de udbetalte beløb - f.eks. 6, 7 og 12 - eller i den procentdel, der tilfalder landbrugerne, nemlig ændringsforslag 8.

Et element af tilbagevirkende kraft vil sikre, at de virksomheder og de sukkerroeavlere, der allerede har deltaget i omstruktureringsordningen, ikke stilles dårligt derved.

Som der anmodes om i ændringsforslag 9, vil støtte til inulinsyrupproducenter og cikorieavlere med tilbagevirkende kraft blive tydeligt nævnt i den endelige tekst. Endvidere vil virksomheder, der omstruktureres i produktions- eller dyrkningsåret 2008/09, kunne fritages for den omstruktureringsafgift, der gælder for mængden i henhold til den forebyggende tilbagetrækning for 2007/08, forudsat at de giver tilsvarende afkald på deres kvote. Og sidst, men ikke mindst vil der som et ekstra incitament for virksomhederne blive taget højde for deres individuelle omstruktureringsindsats i tilfælde af en obligatorisk endelig kvotenedskæring.

For at gøre det lettere at finde en markedsbalance i omstruktureringsperioden foreslås det at gøre den forebyggende tilbagetrækning til et permanent redskab - ikke kun i omstruktureringsperioden - præcist som fru Batzeli foreslår i sin betænkning.

Forordningsforslagene skal skabe et sikkert miljø og fjerne eksisterende blokeringer fra systemet. Alle disse forbedringer skulle gøre fonden til en succes i det tredje år uden at ændre den fælles markedsordning for sukker på basis af den reform, vi blev enige om i 2005. De foreslåede foranstaltninger afbalanceres for at skabe stærke incitamenter for alle parter, der er involveret i omstruktureringsprocessen.

Jeg vil gerne takke for Deres gode samarbejde, der gør det muligt for os at overholde den stramme tidsplan, vi skal arbejde under, og at få dette langt mere effektive system på plads for produktionsåret 2008/09. Jeg er klar over, at fonden skal forbedres for at nå dette mål, og hvis ikke det er muligt, er jeg sikker på, at der ikke bliver nogen vindere. Der bliver kun tabere, og derfor har jeg været meget taknemmelig for støtten fra Landbrugsudvalget og medlemmerne.

  Katerina Batzeli (PSE), ordfører. - (EL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil tillade mig som det første at gøre opmærksom på, at Europa-Parlamentet i sin oprindelige udtalelse om en fælles markedsordning for sukker påpegede, at Kommissionens forslag skulle bidrage til at gøre den nye ordning reelt bæredygtig og til at sikre sukkerroeproducenterne, arbejdstagerne på sukkerfabrikkerne og produktionsområderne, som alle vil blive berørt, når kvoterne afskaffes. Dette var vores politiske binding og aftale som betingelse for, at vi gav Kommissionen vores tilslutning.

Rådets seneste beslutninger fra 2005 om en reform af sukkersektoren har imidlertid ikke kunnet leve op til disse høje forventninger. Sektoren er meget vigtig for balancen på markedet for markafgrøder, forsyningen af de europæiske sukker- og bioethanolfabrikker og for en ny politisk ramme for ændringer af andre fælles markedsordninger, der revideres som led i den nye fælles landbrugspolitik. Rådets beslutninger var på forhånd dømt til fiasko og til at blive marginale, da de ikke var andet end et sammensurium af nationale krav og indviklede mekanismer.

Resultatet af denne beslutning, og af måden, den skal gennemføres på nationalt plan på, er, at den hidtidige produktionsnedsættelse ikke har været over 2,2 millioner t i forhold til målet på ca. 6 millioner i 2010. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at produktionsområderne, arbejdstagerne og producenterne efter 2010 ikke vil få nogen erstatning for produktionsnedsættelse fra Omstruktureringsfonden, som er en rent selvfinansierende fond.

Det er disse vigtige politiske spørgsmål, vi har beskæftiget os med i Landbrugsudvalget, og som ligger til grund for beslutningerne i forbindelse med den betænkning, De kender.

Fru kommissær! I Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vi vedtaget nogle vigtige forbedringer, der tager sigte på en gnidningsløs anvendelse på nationalt plan af fællesskabsbeslutningerne, uden at vi ønsker en grundlæggende revision af den fælles markedsordning for sukker, som De også påpeger i Deres tekst. Vores mål har ikke været at foreslå en revision i "flere hastigheder", da sukkerproduktionen i mange områder, f.eks. Irland, allerede er blevet delvis reduceret eller helt opgivet.

Vi har også taget højde for de eksisterende besparelser på budgettet, som når op på ca. 3 millioner euro, og som ikke vil komme tilbage til sektoren, hvis de ikke bliver brugt. De vil enten blive brugt til andre aktiviteter eller blive ført tilbage.

Endelig bør vi under iagttagelse af proportionalitets- og lighedsprincippet i forhold til sukkerroeproducenterne tilslutte os princippet om, at de foreslåede foranstaltninger har tilbagevirkende kraft, så ingen blandt producenterne, i industrien eller i regionerne, som allerede er med i det nye system, føler sig uretfærdigt behandlet.

Jeg vil også gerne understrege, at vi har været meget bekymrede over, at den høje grad af fleksibilitet og subsidiaritet fra medlemsstaternes side ikke har været effektiv. Fleksibiliteten er blevet til en uformel form for nationalisering af foranstaltningerne, da medlemsstaterne har haft frie hænder til at anvende den nye fælles markedsordning efter forgodtbefindende og i forhold til de pres, de oplever fra de kollektive instanser og regionale myndigheder. Den måde, hvorpå medlemsstaterne håndterer fleksibilitetsbegrebet og -politikken, bør give anledning til bekymring i forbindelse med de kommende revisioner, men også med hensyn til hvordan denne politik skal anvendes i sammenhæng med beslutningerne om sundhedstjekket.

Ud over de politiske spørgsmål bør vi også se på de tekniske spørgsmål, som også bliver afgørende for, hvordan reformen af den fælles markedsordning forløber. Hvad angår ændringen af forordning nr. 318, mener vi, at der er brug for en mere retfærdig anvendelse af de endelige lineære kvotenedsættelser inden 2010. Hvis en lineær nedsættelse af kvoterne i 2010 skønnes nødvendig, er vi i udvalget af den opfattelse, at nedsættelsen bør gennemføres i to trin. I første trin skal der ske en lineær reduktion på 13,5 %, og i andet trin gennemføres Kommissionens forslag om fritagelse af de medlemsstater og virksomheder, som har givet afkald på kvoter i forbindelse med omstruktureringsordningen. Fritagelsen vil modsvare den indsats, der er gjort på nationalt plan.

Jeg vil imidlertid gerne påpege over for Kommissionen og Rådet - som ikke er til stede under forhandlingen i dag - at der i forbindelse med reduktionerne bør tages højde for bidraget fra de virksomheder, som enten har reduceret deres kvoter frivilligt ved at deltage i omstruktureringsordningen eller har deltaget i ordningen med forebyggende tilbagetrækning. Vi foreslår en bredere og mere langsigtet udnyttelse af foranstaltningen med forebyggende tilbagetrækning, så man herved kan fremme en mere smidig tilpasning af sektoren til fremtidige udfordringer. Og da spørgsmålet om forebyggende tilbagetrækning indtil nu ikke indgår i det kompromis, som findes på rådsplan, håber jeg, at kommissæren vil gå med til at tage det med.

Hvad angår ændringen af forordning nr. 320 om omstruktureringsordningen, som desuden også er det centrale aspekt i reformen, foreslår jeg følgende i min betænkning:

- for det første at det faste beløb på 237 euro pr. t, som producenterne får, forhøjes til 260 euro pr. t. Det er noget, vi insisterer på, selv om kommissæren er uenig, da vi tror, det er et vigtigt incitament, som kan få producenterne til at tilslutte sig idéen om frivilligt afkald på 10 %

- for det andet at producenternes fælles kompensation fra omstruktureringsstøtten, der på nuværende tidspunkt ligger fast på 10 %, forhøjes til 50 %. 50 % er en politisk forpligtelse, som Europa-Parlamentet har indgået i det oprindelige forslag, og som tilkendegiver, at tilskuddet først og fremmest bør gå til producenterne. Det er et politisk snarere end et finansielt signal

- for det tredje at den erstatning, som virksomhederne får for produktion af bioethanol, forhøjes fra 35 % til 100 %, da vi mener, der bør være et vigtigt incitament, som kan få sektoren til at bidrage til vedvarende energikilder

- for det fjerde - hvad der er særlig vigtigt for regionerne - at støtten til diversificering i de regioner, hvor der er lukket fabrikker, bevares på 109,5 euro pr. t sukker, der er givet afkald på, frem til perioden 2009-2010. Vores mål er delvis at forbedre støtten for at mindske effekten i regionerne, men også at tilvejebringe flere incitamenter. Reformen består ikke i, at vi ændrer nogle overordnede bestemmelser, men at vi styrker incitamenterne

- for det femte at 10 % afkald på kvoter principielt anvendes ved mindre eller mindre konkurrencedygtige producenter

- for det sjette at omstruktureringsstøtten ved delvist afkald forhøjes fra 218,75 til 625 euro for perioden 2008-2009 - og her må jeg erkende, at ordførerens holdning er særlig tungtvejende, hvad angår støtten til disse spørgsmål.

Som ordfører vil jeg gerne påpege, at nogle af Landbrugsudvalgets forslag bør tages op til fornyet behandling, så man kan finde den gyldne middelvej. Derfor mener jeg, at vi bør tage højde både for støtten fra Omstruktureringsfonden og for den supplerende støtte fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget.

Derfor vil jeg som ordfører støtte ændringsforslag 27-30, som introducerer tre grundprincipper:

- for det første en tilbagevirkende foranstaltning, da man ikke må straffe producenter, virksomheder og regioner, der gradvis har indordnet sig, efter at den nye markedsordning trådte i kraft.

- for det andet at støttens omfang skal være fornuftigt og acceptabelt for alle parter (og ikke på 625 euro om året)

- og for det tredje at det er vigtigt, at den støtte, fabrikkerne får for delvis afkald på produktion, forhøjes med tilbagevirkende kraft indtil afslutningen på overgangsperioden.

Til sidst vil jeg give udtryk for en bekymring. Vi har fulgt udviklingen i Kommissionens forhandlinger med AVS-landene inden for rammerne af aftalerne om økonomisk partnerskab. Kommissionen er tilsyneladende parat til at afskaffe både sikkerhedsklausulerne med hensyn til de samlede sukkerkvoter for import til Fællesskabet fra de enkelte partnerlande og klausulen om mindsteprisen for importeret sukker. Desuden er det foreslået, at adgangen til fællesskabsmarkedet liberaliseres på samme måde for de 16 sukkerprotokollande.

Her mener jeg, at vi har et vigtigt arbejde at udføre, og beslutninger som disse, som ikke har noget institutionelt grundlag, bør ikke have nogen gyldighed, da De på denne måde underkender den politiske og institutionelle rolle, som Europa-Parlamentet spiller.

  László Surján (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (HU) Hr. formand! Budgetudvalget støtter grundlæggende forslaget. Jeg lykønsker personligt ordføreren. Det er under alle omstændigheder en meget vanskelig opgave at forsøge at overtale avlerne i en given sektor til at begrænse produktionen. De europæiske borgere vil heller ikke være særlig begejstrede for, at vi støtter og finansierer den slags.

Men hvis det bliver nødvendigt at gribe ind på den måde, og hvis det desuden ikke har større indvirkning på EU's almindelige budget end de nuværende ordninger, er det hensigtsmæssigt, at det målrettes bedre, og at der ydes en vis godtgørelse og støtte til dem, der virkelig gør noget ved det på produktionssiden, som det sker i dette tilfælde.

Det er imidlertid et stort problem, at der er lande, som allerede har givet afkald på en del af deres kvoter, hvorefter de har fundet ud af, at forordningerne efterfølgende er blevet ændret. Betænkningen indeholder forslag til løsning af dette problem, og jeg anmoder Parlamentet om at støtte disse forslag.

  Albert Deß, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil kort redegøre for den seneste reform. Mange sukkerroeavlere undrer sig over, hvorfor en reform af denne markedsordning, som har stået sin prøve gennem årtier, overhovedet er nødvendig. Der er to hovedårsager til, at denne reform var og er nødvendig. For det første blev det for nogle få år siden i kølvandet på våbeninitiativet besluttet, at alt undtagen våben fra 2009 kan leveres til Europa fra de fattigste lande. Det er sukkersektoren også berørt af.

Den anden årsag er, at der findes en WTO-afgørelse, og at vi skal af med overskuddene. Det betyder, at over 6 millioner t sukker skal tages ud af produktion. Fru kommissær! Vi stillede forslag til Parlamentet i 2005, og De har lige sagt, at omstruktureringsfonden ikke levede op til vores forventninger. I dag vil jeg gerne sige, at hvis Kommissionen og Rådet havde lyttet mere til Parlamentets forslag i 2005, ville der sandsynligvis frivilligt være blevet givet afkald på større sukkermængder.

Nu har vi mulighed for at lave om på tingene, så incitamenterne bliver forbedret. Jeg kan kun anmode Kommissionen og Rådet om at støtte forslagene. Jeg takker ordføreren, fru Batzeli, for betænkningen. Landbrugsudvalget har i det store og hele støttet disse forslag - med mindre ændringer - og jeg er overbevist om, at hvis Kommissionen støtter dem, vil incitamenterne blive øget i en sådan grad, at der frivilligt bliver givet afkald på langt større sukkermængder. Jeg vil gerne påpege, at mange medlemmer af Landbrugsudvalget har lyttet opmærksomt til sukkerroeproducenterne. Hvis de krav, vi har stillet, opfyldes, mener jeg, at denne reform bliver vellykket.

  Csaba Sándor Tabajdi, for PSE-Gruppen. - (HU) Hr. formand, fru kommissær! Jeg mener, at Katerina Batzelis betænkning og László Surjáns udtalelse er teknisk forsvarlige og politisk meget korrekte. Det er vigtigt at genoprette ligevægten på markedet, og vi er stadig meget langt fra at kunne opnå en markedsligevægt inden 2010, hvad angår europæisk sukkerproduktion og sukkerroedyrkning.

Jeg misunder ikke Kommissionen og Parlamentet, for det er ikke nogen let opgave at skabe orden og ligevægt i et forvredet, alt for kompliceret og oversubsidieret system. Denne sektor var jo den fælles landbrugspolitiks hjertebarn sammenlignet med andre knap så begunstigede sektorer.

Jeg er helt enig i nødvendigheden af kompensation. Hvis vi gennemfører nedsættelsen på yderligere 10 %, vil der stadig være et overskud på 2,1 millioner t i systemet, og hvis vi ikke formår at løse det problem inden 2010, må vi gennemføre en yderligere nedsættelse på 14 %.

Jeg mener, at det er urimeligt, og jeg anmoder kommissæren og Kommissionen om nøje at overveje, at de lande, som har gennemført store nedsættelser, nemlig Italien, Portugal og Finland, stadig vil skulle gennemføre en yderligere nedsættelse på 10 % sammen med alle de andre lande. Det er ikke rimeligt.

Jeg er også enig i, at vi bør gøre mere for at varetage små og mellemstore avleres interesser, for først til mølle-princippet bringer dem i en oplysningsmæssig ugunstig situation i forhold til de multinationale selskaber. I Ungarn er hver femte fabrik lukket. Den bedste sukkerfabrik er lukket, men hverken fabrikanten eller avlerne lider nogen nød. Det eneste, der ikke var dækket tilstrækkeligt i den tidligere forordning, var godtgørelsen til arbejdstagerne, og dermed mener jeg godtgørelse til sukkerfabrikkens ansatte.

Endelig mener jeg, at det er meget vigtigt, at virksomheder ikke skal betale omstruktureringsafgiften, hvis de nedsætter deres kvote. Det er et krav. Jeg anmoder fru Fischer Boel om at støtte det, eftersom det vil tilskynde til yderligere nedsættelser og bidrage til genoprettelse af ligevægten på markedet. Derfor er det som sagt meget vigtigt at hjælpe små og mellemstore avlere, for dette har stor social indvirkning på de europæiske sukkerroeavlere.

  Andrzej Tomasz Zapałowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Reformen af sukkerproduktionen har været uacceptabel i den hidtidige form. Den har først og fremmest ramt roeproducenterne og de ansatte på sukkerfabrikkerne. Eftersom de europæiske koncerner var utrolig aktive og opkøbte sukkerfabrikker i Østeuropa inden landenes optagelse, kan man have en mistanke om, at reformen blev planlagt på dette tidspunkt, samt at det samme gælder for de enorme erstatninger til ejerne af de lukkede sukkerfabrikker.

I de nye medlemsstater har landmændene brugt enorme ressourcer på at modernisere deres brug i forbindelse med tiltrædelsen, hvilket også gælder for roeproduktionen. Efter to år har det vist sig, at det faktisk er nødvendigt at begrænse produktionen, samt at de nye ejere af sukkerfabrikkerne nyder størst gavn af godtgørelserne udbetalt for indstilling af sukkerproduktionen. Alene i Polen anslås det, at ca. 10 fabrikker bliver lukket.

De fremsatte ændringsforslag om at tildele højere beløb fra omstruktureringsfonden til avlerne er gode. Jeg er dog betænkelig over støtten til producenterne, der de seneste år har købt sukkerfabrikkerne, for har de ikke opkøbt dem med henblik på at tjene penge ved at lukke dem?

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Forordningen om sukkermarkedet er ikke noget mønstereksempel fra Kommissionens og Rådets side! Hr. Deß har allerede sagt, at nogle af fejltagelserne kunne være undgået, hvis De havde lyttet lidt mere til Parlamentets forslag.

Når vi har et instrument som kvoteordningen, må vi bruge det og ikke true med det med henblik på 2010, og så må vi gennemføre faste eller trinvise nedsættelser og yde godtgørelse for dem. Deres måde at gøre det på gennem prisfastsættelse slog fejl, fordi De forhøjede kvoten med 1 million t på en gang ved at omdanne C-sukker til kvotesukker. Desuden har forbrugernes finansiering i kraft af prisfastsættelse betydet, at sukkerindustrien ikke har nogen interesse i at omstrukturere. Eksportstøtten er ikke blevet reduceret væsentligt. Det ville også have været påkrævet.

Fejlene skulle have været fastslået, og de bliver heller ikke rettet nu. Omstruktureringsfonden og omstruktureringsstøtten vedrører i alt væsentligt ophør. Regionerne, fagforeningerne og avlerne er imod dem. Der er ikke indført nogen diversificering, som Parlamentet krævede, for at beskytte regionernes socioøkologiske udvikling. Alle disse fejl bliver heller ikke rettet nu. Derfor afhjælper vi de forkerte symptomer.

Et andet vigtigt punkt er, at De nu ønsker at begrænse omstruktureringsstøtten til avlerne til 10 %. Tidligere var det sådan, at landene kunne fastsætte en højere pris. Vi stiller et andet forslag, og jeg håber, at Parlamentet vil gennemføre det denne gang ved hjælp af henvisningsordningen, for De har ikke holdt de løfter, De gav os ved den foregående afstemning, men har nu brudt dem.

  Diamanto Manolakou, på vegne af GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Den nye forordning for sukkersektoren, som blev vedtaget i 2006 og allerede er under gennemførelse, er en bitter pille at sluge, og den har allerede krævet sine første ofre.

Vi stemte selvfølgelig imod, og det gjorde vi ret i. Flere sukkerfabrikker er blevet lukket, og mange sukkerroedyrkere er blevet arbejdsløse. De får en ussel kompensation, som skal kvæle deres protester og modstand mod forordningen.

I Grækenland var sukkerroedyrkningen tidligere en garanti for, at befolkningen var selvforsynende med sukker. Den gav arbejde til mange arbejdere og landmænd og fungerede som en økonomisk indsprøjtning til ellers oversete regioner. I dag er to ud af fem fabrikker lukket, produktionen er faldet med 50 %, arbejdsløsheden i sektoren er steget, landmænd er blevet subsistensløse, og hele regioner er lagt øde.

De ændringsforslag, der er fremsat i dag, sigter mod fuld gennemførelse af den nye forordning. Der er ikke udsigt til nogen bedring af de faldende produktionstal, hvor der er fastsat en reduktion på 2,2 millioner t med en yderligere planlagt reduktion på 6 millioner t.

Det vil få endnu større indvirkning end det, vi har set indtil nu. Vinderne bliver fødevareproducenterne, som vil importere billigt sukker, og taberne bliver arbejderne i sukkerindustrien, da flere fabrikker vil lukke, og endnu flere små og mellemstore sukkerroeproducenter vil gå til grunde.

Vi er modstandere af dette og vil stemme imod de supplerende foranstaltninger. De fremskynder den fuldstændige gennemførelse af grundforordningen og er blot endnu et forbryderisk kneb i kampagnen mod den europæiske sukkerindustri og dens arbejdere.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Den europæiske sukkerindustri holdes kunstigt i live. Respiratoren, EU af i dag, giver hvert år millioner af euro i direkte støtte og interventionsstøtte til de europæiske sukkeravlere. EU's skatteydere finansierer et forældet system, der har overlevet sig selv. Desværre indebærer udvalgets forslag højere omkostninger og et langsommere reformtempo, hvilket virker stik imod den markedstilpasning, som denne ukonkurrencedygtige sektor har så hårdt brug for.

Sukkerproducerende lande uden for EU skal have adgang til det indre marked uden begrænsninger. International handel baseret på mere retfærdige vilkår giver mindre udviklede lande mulighed for at konkurrere på det globale markedet. En liberalisering af sukkerindustrien ville også være til fordel for de europæiske forbrugere. De vil ikke længere gennem skatter skulle finansiere et kunstigt system til støtte for producenterne, og de vil finde lavere priser i butikkerne. Det vil være til gavn for alle.

  Jean-Claude Martinez, for ITS-Gruppen - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Den fælles markedsordning for sukker fungerede. Den var ikke bekostelig og gav oven i købet AVS-landene adgang til vores markeder.

Men under WTO-forhandlingerne krævede Thailand, Australien og navnlig Brasilien monopol på sukker. For at vinde forbundsfæller i Doharunden tilbød Pascal Lamy, som på daværende tidspunkt var kommissær for handel, samtidig at ophæve toldafgiften for de 49 mindst udviklede lande med programmet "alt undtagen våben". Derfor vil Europa i 2009-2010 importere sukker, der i teorien kommer fra fattige lande, men som er produceret med kuwaitisk eller saudiarabisk kapital i Sudan eller andetsteds.

Altså må europæiske sukkerroeavlere og sukkerproducenter i Fællesskabets yderste periferi ofres til fordel for Brasilien og andre lande, og derfor fik vi 2006-reformen. Det samme gælder korn, mælk og snart også vin. Vores producenter må forsvinde, hvilket i EU-sprog kaldes "omstrukturering".

Selvfølgelig betaler vi kornproducenterne for at holde op med at dyrke korn. Det kaldes "omstruktureringsstøtte", ligesom der udbetales udtagningsstøtte og rydningspræmie.

Men halvandet år efter indførelsen virker disse støtteordninger ikke. Fru kommissær! De gentager det samme refræn om bjerge af korn, oceaner af mælk, når De siger, at der i 2007-2008 vil være 4 millioner t sukker i overskud, og derfor står vi nu med to forslag til forordninger, som efter sigende skal tilskynde til at opgive produktionen af knap 4 millioner t sukker. Vi øger de økonomiske incitamenter og de årlige nedlæggelser af arealer både ved hjælp af supplerende betalinger og højere støtte. Naturligvis vil disse støtteordninger forsvinde efter 2010, vores landmænd blive udslettet og AVS-producenterne ladt i stikken for slet ikke at tale om arbejderne. De eneste vindere er importørerne.

Imidlertid har disse malthusianske politikker været anvendt siden 1993 på korn, og hr. Parish sagde her kl. 9 i morges, at der manglede hvede, at priserne skød i vejret, og at braklægningen måtte ophøre. Så der er stadig lidt håb forude. I 2011 får vi en ny forordning om, at der mangler sukker, og at dyrkningen skal genoptages!

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Som medlem af Europa-Parlamentet for Tjekkiet, hvor sukkermarkedet allerede er omstruktureret, kan jeg ikke tilslutte mig de foreslåede ændringer. De er uhensigtsmæssige og uretfærdige.

Det bliver klart, at reformen ikke fører til en række virksomheder, der ikke er økonomisk konkurrencedygtige. Den skaber en skæv situation, som kun de store europæiske sukkervirksomheder drager fordel af, og som forbrugerne og avlerne overhovedet ikke har glæde af.

Jeg kan ikke forklare borgerne, hvorfor en række lande overhovedet ikke har givet afkald på deres sukkerkvoter eller har gjort det i et meget lille omfang, mens resten af os nu forventes at give dem flere penge for ikke at have opfyldt forpligtelsen.

Først og fremmest er jeg helt uenig i, at støtten i tilfælde af delvis omstrukturering forhøjes til niveauet for fuld omstruktureringsstøtte. For det andet er det helt uberettiget at forhøje omstruktureringsstøtten til sukkerroeavlere og maskinstationer fra 10 % til 50 %. For det tredje støtter jeg ikke en forhøjelse af ekstrabetalingen til producenterne eller enhver forhøjelse af den midlertidige omstruktureringsstøtte. Jeg støtter heller ikke en forhøjelse af ekstrabetalingerne til leverandørerne. For det fjerde er forslaget om at behandle nedlæggelser af anlæg, der fandt sted sidste år, som nedlæggelser, der har fundet sted i dette regnskabsår og i de kommende år, efter min opfattelse fuldstændig absurd.

Det vigtigste for mig er derimod, at alle de kvoter, der er givet afkald på i hele omstruktureringsperioden, tages i betragtning. Jeg støtter absolut ikke idéen om at tillade, at de kvoter, som virksomheder har givet afkald på fra regnskabsåret 2008/2009, tages i betragtning.

Hvis Kommissionen ikke agter at ændre sin fuldstændig bureaukratiske og helt uretfærdige metode til forvaltning af sukkerreformen, er det efter min opfattelse bedst hurtigst muligt at afskaffe sukkerkvoterne og liberalisere sukkermarkedet.

  Kyösti Virrankoski, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! EU's sukkerpolitik befinder sig i en besynderlig situation. Sukkerkvoterne er blevet nedsat med 2,2 millioner t, men samtidig har Kommissionen solgt millioner af t nye kvoter. Nettonedsættelsen er derfor på blot 1 million t, mens målet var seks gange højere.

Samtidig har de store producentlande bare øget deres produktion. F.eks. har Tyskland øget sin produktion fra ca. 240.000 t årligt og Frankrig fra 350.000 t årligt. Det er primært de små lande, der har begrænset deres produktion. Af de største lande er det kun Italien, der har begrænset sin produktion noget videre. Resultatet har været, at de små lande og de lande, der har de ringeste naturbetingede forhold, har været nødt til at begrænse deres sukkerproduktion.

Samtidig er der over 3 milliarder euro i omstruktureringsfonden, hvoraf ca. 2 milliarder euro stadig ikke er udnyttet. Disse penge hidrører hovedsageligt fra forbrugerne, for forbrugerpriserne er faldet langsommere end producentpriserne, og denne difference er tilfaldet fonden. De hidrører dog også fra avlerne, hvis producentpriser er faldet. Disse penge er blevet og bliver fortsat hovedsageligt udbetalt til industrien i form af en voldsom godtgørelse på omkring 730 euro pr. t, mens blot ca. 10 %, i bedste fald 20 % af disse penge går til ændring af industristrukturen og nedlæggelse af fabrikker.

Hele sukkerpolitikken er et skrækeksempel på, hvad der kan ske, når vi begynder at gennemføre landbrugspolitik på industriens betingelser. Industrien modtager enorme beløb i godtgørelse, og vi får meget lidt til gengæld. Forhåbentlig bliver den fremtidige landbrugspolitik ført som landbrugspolitik og ikke som industripolitik.

Vi bør lægge særlig vægt på betydningen af solidaritet. Den skal også tages i betragtning, fordi alle lande, også de lande, der har begrænset deres sukkerproduktion, stadig må betale priser for sukker, der er højere end verdensmarkedspriserne, selv om de ganske enkelt ikke har lov til at producere det, fordi industrien har truffet beslutning om det modsatte.

Ligeledes må vi i fremtiden sørge for, at vi ikke begynder at anvende et tilsvarende system på andre områder af landbrugsproduktionen.

  Neil Parish (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Batzeli mange gange for hendes betænkning. Jeg vil også takke hr. Deß mange gange for at have været PPE-DE-Gruppens skyggeordfører ved denne betænkning.

Det var vist Margaret Thatcher, der engang sagde, at "man kan ikke vælte ansvaret over på markederne", og problemet med hele sukkerordningen er, at det er præcit, hvad vi har forsøgt at gøre i årenes løb.

Jeg roser kommissæren og det, hun gør, fordi det er en meget kompliceret situation, som vi er nødt til at løse. Vi skal tage mere sukker ud af systemet, og vi er nødt til at gøre Europas sukkerproduktion langt mere konkurrencedygtig. Essensen af reformen af den fælles landbrugspolitik består nu i at give støtte til landbrugere af miljømæssige årsager og i høj grad også i at skubbe dem i retning af at producere til markedet.

Efter min mening bliver sukkerreformen måske lettere i år end i de foregående år af den enkle grund, at kornpriserne nu er tre gange så høje som i fjor. Derfor vil nogle sukkerproducenter måske beslutte sig for at tage pengene fra omstruktureringen og dyrke korn eller olieholdig raps i stedet, da de kan få et godt udkomme deraf. For uanset hvad vi gør med sukker, skal vi som tidligere nævnt være sikre på, at vi bevæger os i retning af at reducere den producerede mængde i Europa. Det skal dog fortsat være muligt for landbrugerne at tjene til livets ophold af deres jord.

Vi er nødt til ikke alene at overveje en afbalancering af sukkerproduktionen i EU, men også det faktum at vi importerer sukker fra visse AVS-lande. I mit eget land, Det Forenede Kongerige, importerer Tate & Lyle over en million t sukker. Virksomheden er meget interesseret i at sikre sig, at den kan få adgang til dette sukker, samtidig med at vi reducerer og reformerer sukkerordningen. Jeg vil bede kommissæren om også at udvise forståelse for dette aspekt.

  María Isabel Salinas García (PSE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, for næsten to år siden vedtog vi en lovgivningspakke om en reform af sukkerindustrien i et forsøg på at tilpasse den til et globaliseret markedet, der, når vi skal være ærlige, ikke frembød mange muligheder for vores landmænd.

Som De udmærket husker, var det en traumatisk reform, som det var svært at nå til enighed om her i Parlamentet. Nuvel, det ser ud til, at målene om en reduktion af kvoterne ikke er blevet nået. Det er derfor, at Kommissionen nu forelægger dette nye forslag for os for at rette op på situationen, før det er for sent.

Som udgangspunkt synes vi, at Kommissionens forslag er positivt, for det giver landmændene mulighed for til en vis grad at tage initiativ til at ophøre med sukkerdyrkningen. På den anden side mener vi også, fru kommissær, at det er utilstrækkeligt og kan medføre uønskede virkninger i nogle lande, f.eks. Spanien.

Jeg vil derfor gerne understrege to punkter, der efter min mening er meget relevante. På den ene side vil jeg gerne understrege betydningen af de ændringsforslag, Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet - og her vil jeg gerne takke for vores ordfører, fru Batzelis, samarbejde om behovet for i visse tilfælde at udvide den supplerende støtte til tilbagetrækning for landmændene til også at omfatte sæsonen 2009-2010. Denne ændring er meget vigtig for os, så foranstaltningen ikke kommer til kort, og landmændene kan få opfyldt deres forventninger.

For det andet vil jeg gerne henlede opmærksomheden på det ændringsforslag, der blev vedtaget i udvalget i mit navn, og som har nået plenarforsamlingen som nr. 11. Det drejer sig om nødvendigheden af at betragte en omstilling af produktionsfaciliteter til produktion af bioethanol som en fuldstændig nedlæggelse. Denne foranstaltning tjener et dobbelt formål: På den ene side fører den til et ophør - for den gør det muligt at anvende produktionsfaciliteterne inden for andre markeder - og for det andet fremmer den biobrændselsindustrien på et tidspunkt, hvor der tales meget om behovet for at øge udbuddet.

Fru kommissær, reformen har allerede været traumatisk i mange lande, f.eks. i Spanien. Jeg mener, at der bør være penge til og muligheder for at fastholde indtægterne for de landmænd, der ønsker at forlade erhvervet, men især for de landmænd, der ønsker at fortsætte.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Reformen af sukkermarkedet er én af den slags reformer, som det er meget svært at forklare meningen med til landmændene i EU, herunder landmændene i mit land, i Polen. Det administrative og finansielle pres for at sænke sukkerproduktionen fra 18 til 12 millioner t er slet ikke velbegrundet. Man taler om et behov for at være solidarisk med andre kontinenters landmænd, selv om det er klart, at det ikke handler om deres interesse: det handler ikke om landmændenes interesser, men om de store koncerners globale interesser. Det er i disse interessers navn at EU inden for rammerne af de såkaldte reformer stykke for stykke eliminerer landbruget og gør sig afhængig af fødevareforsyning fra verden, hvilket er en meget farlig vej at følge. Denne politik fører til tab af fødevaresikkerheden, en sikkerhed, der er meget vigtig for de fremtidlige generationer. Jeg er bange for, at der snart kommer en tid, hvor vi alle, ikke blot landmændene, kommer til at fortryde disse uansvarlige reformer, som gennemføres i dag, og hvis negative følger vi snart alle får at se.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Som bekendt er vi meget kritiske over for denne reform af sukkersektoren. Vi har altid støttet fødevaresuverænitet, og derfor mener vi, at det er uacceptabelt, at et land som Portugal, der kun har en sukkerfabrik i Coruche og en lille fabrik på São Miguel på Azorerne, som dårligt nok kan dække halvdelen af landets forbrug, tvinges til at nedsætte sin kvote for sukker fremstillet af sukkerroer.

Det står klart, hvad konsekvenserne bliver, nemlig at avlere og virksomheder opgiver produktionen, hvilket fører til større arbejdsløshed og får negativ indvirkning på udviklingen af landdistrikterne. Derfor er det afgørende - som tusindvis af små og mellemstore landbrugere slog til lyd for i Oportos gader den 17. september, mens Rådet (landbrug) holdt møde i Portugal - at ændre politikken med henblik på at tage højde for den særlige situation i de enkelte medlemsstater og for deres egen produktion og deres eget forbrug og dermed sikre landbrugernes indkomst og udviklingen af landdistrikterne. Det er det, vi endnu en gang foreslår kommissæren.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Inden jeg starter, vil jeg gerne minde alle om, at det ikke er et spørgsmål om roer eller korn. I Irland dyrkede man roer i en gensidigt fordelagtig vekseldrift med hvede.

Fru kommissær! Sukkeromstruktureringen i Irland var en katastrofe. Den blev håndteret dårligt af virksomheden Greencore og vores landbrugsminister. Mange af mine vælgere har lidt, og der er en udbredt social fordrivelse, og derfor bør vi i det mindste udbetale kompensation til disse mennesker.

Vores håb om at få en fornuftig biobrændstofindustri, der var integreret fødevareproduktionen i stedet for at konkurrere med den, blev sat flere år tilbage, hvis den da ikke blev helt ødelagt. Da jeg kontaktede Kommissionen i et forsøg på at afværge katastrofen, fik jeg at vide, at ordningen var på plads, og at man ville bringe uorden i det hele, hvis man begyndte at pille ved det - også selv om det var med god grund. Nu er vi dog i færd med at pille ved ordningen. Er det ikke muligt i denne justeringsfase at gøre noget ved det rod, man efterlod sig i Irland?

  Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, fru kommissær, fru Batzeli og hr. Deß! Vi ved alle, at de foreslåede ændringer til forordningen om den fælles markedsordning for sukker har til formål at gøre det mere attraktivt at deltage i omstruktureringsordningen for sukkerindustrien i EU for at nå målsætningen om en nedskæring af sukkerproduktionen i EU. Jeg vil i den anledning tillade mig at komme med tre bemærkninger.

For det første er Kommissionens tiltag positivt. Det gælder især dens forslag om at give støtte, endog med tilbagevirkende kraft, til modtagere, der allerede har opfyldt forordning nr. 318/2006, således at de ikke kommer til at føle sig uretfærdigt behandlet, bare fordi de var de første til at bidrage til omstruktureringen af sektoren.

For det andet fremgår det efter min mening klart, at hvis den ønskede reduktion af produktionen ikke opnås, vil fremtidige foranstaltninger til lineær nedskæring kun gælde for de medlemsstater, der ikke har bestræbt sig på at nå dette mål. På den anden side vil forordningen tage hensyn til de lande, der har foretaget betydelige nedskæringer, og hvis tilbageværende virksomheder nu har nået et kritisk punkt. Især for lande som mit eget er det vigtigt at sikre, at denne holdning vil blive husket, når vi skal diskutere fremtiden for markedsordningen for sukker for perioden efter 2010.

For det tredje vil jeg gerne rejse spørgsmålet om bioethanol. Lad os benytte lejligheden til alvorligt at overveje den mulighed, at vores begejstring for bioethanol måske ender med at køle af, og at mange af de fabrikker, der producerer det, måske ender med ikke at kunne overleve. Hvordan bliver fremtiden for arbejderne i denne industri, og hvad vil der ske med landmændene? Kommer vi endnu en gang til at stå med en hær af arbejdsløse?

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Desværre har omstruktureringen af sukkermarkedet ikke ført til de resultater, vi havde håbet på. Når omstruktureringsordningen ændres, skal der tages hensyn til, at nogle medlemsstater har givet afkald på en betydelig del af deres kvote. Ungarn har givet afkald på 27 % af sin kvote, mens gennemsnittet for EU som helhed er nede på 10,5 %.

Når de endelige kvotenedsættelser fastsættes, går jeg derfor ind for, at omfanget af produktionen i de enkelte medlemsstater tages i betragtning. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis alle EU's medlemsstater blev pålagt den samme nedsættelse samtidig, eftersom produktionsegenskaberne varierer i de enkelte lande.

Desuden bør ændringen af omstruktureringsordningen ikke få negativ indvirkning på medlemsstater, der allerede har gennemført en kvotenedsættelse, som er større end gennemsnittet. Derfor er jeg modstander af sammenlægning af sukkerroe- og isoglucosekvoter ved beregning af den andel af den oprindelige kvote, der er givet afkald på. Samtidig bør den maksimale omstruktureringsstøtte også ydes i tilfælde, hvor anlæggene ikke nedlægges, men ombygges til alternativ brug, f.eks. produktion af biomasse eller bioethanol.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! At salget af sukker som følge af reformen af sukkermarkedet er faldet med 0,2 millioner t i løbet af to år, altså i en størrelsesorden, der ligger et godt stykke fra den forventede, kan ikke komme som en overraskelse for nogen. De polske medlemmer af Europa-Parlamentet har forudset dette resultat, hvilket vores indlæg i både Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og på Europa-Parlamentets plenarmøder vidner om.

Den manglende opfyldelse af de planlagte mål vidner om, at der ikke er skabt tilpas mange motiverende forudsætninger eller incitamenter, bl.a. at roeavlerne har mulighed for et starte en anden produktion. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har bemærket dette og har bl.a. foreslået at hæve bistandsbeløbet øremærket til avlerne og maskinstationerne fra 10 til 50 % af den støtte, som er tildelt sukkervirksomhederne. Udvalget har ligeledes foreslået at hæve ekstrabetalingen til avlerne for det økonomiske år 2008-2009 fra 237,50 euro til 260 euro for hvert ton, som avlerne giver afkald på.

Man må også konstatere, at Kommissionen i øjeblikket heller ikke realiserer reformens betingelser, da reformen har til formål at opretholde produktionen i de mest konkurrencedygtige regioner. De fremsatte ændringer gør ikke en forskel og løser ikke problemerne, ja de forværrer ligefrem situationen.

FORSÆDE: Mechtild ROTHE
Næstformand

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Fru kommissær, mange tak, fordi De er til stede her til aften. Efter min mening har kommissæren, ordføreren og en stor del af talerne understreget de problemer, som iværksættelsen af reformen af sukkerindustrien fra 2005 har medført, herunder at produktionsophøret er blevet meget forsinket i forhold til målet om de 6 miollioner t, der var forudsat i reformen.

Jeg tror derfor, at vi alle glæder os over det forslag, som Kommissionen nu forelægger for os, og som vil give et nyt skub til en indstilling af produktionen. Industrien, især roeproducenterne, ser også meget positivt på, at omstruktureringsprocessen bliver fremskyndet, eftersom der i modsat fald, hvilket kommissæren også har sagt, vil ske en lineær beskæring af kvoterne, uden at støttemidlerne kan kompensere for nævnte reduktioner.

Jeg synes, at det ændringsforslag, som jeg stillede på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti - ændringsforslag 31 - kan genfindes i det nye forslag. I ændringsforslaget anmodes der om udarbejdelse af en rapport med en evaluering af reformen, og det foreslås desuden, at de støttemidler, der oprindeligt var planlagt til at vare fire år, bliver forlænget et år mere, så de dækker sæsonen 2010-2011, med det formål, som jeg tidligere har nævnt, at kompensere for den indledende forsinkelse af iværksættelsen af reformen.

Det er et krav, som producenterne har stillet, og jeg synes, at det bør bakkes op, ikke mindst når vi tager hensyn til, at fonden udelukkende finansieres af industrien, og at det således ikke vil have nogen som helst indvirkning på fællesskabsbudgettet.

Jeg anmoder om, fru kommissær, at Kommissionen, og naturligvis også mine kolleger, vedtager dette ændringsforslag.

Endelig vil jeg blot takke fru Batzelli for hendes indsats, hendes betænkninger og de forbedringer, hun med støtte fra hele Landbrugsudvalget, har foreslået Kommissionen.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at der er behov for vidtrækkende reformer i EU's sukkerindustri, så den også kan være velfungerende i fremtiden. Produktionsbegrænsning er et vigtigt led i disse reformer. Denne begrænsning bør imidlertid primært være fokuseret på virksomheder, som ikke er konkurrencedygtige, men desværre er virkeligheden ofte anderledes.

I f.eks. Tjekkiet blev sukkerfabrikker, som var nye, effektive og overskudsgivende, lukket, og der blev givet afkald på kvoter på vegne af overstatslige producenter. Det havde naturligvis en meget negativ indvirkning på nationale avlere og forbrugere.

Derfor anmoder jeg Kommissionen om i højere grad end tidligere at tage konkurrencemæssige principper i betragtning, når den gennemfører de nødvendige reformer i sukkerindustrien, og om at være mere opmærksom på udviklingen af biobrændstofsektoren. Jeg mener, at biobrændstoffer giver sukkerroeavlere nye muligheder og er fremtiden.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Fru formand, fru kommissær! Reformen af sukkermarkedet, der blev påbegyndt i 2005, har ikke givet de forventede resultater på trods af enorme finansielle udgifter. Til trods for de finansielle incitamenter, der udgør 730 euro for hvert reduceret ton sukkerproduktion, er sukkerproduktionen i hele Fællesskabet blot mindsket med 1,1 millioner t i stedet for de forventede 6 millioner. Kommissionens nye ændringer vedrørende sukkermarkedets funktion vil ikke forbedre situationen, men ligefrem forværre den, da de ikke opfylder reformens vigtigste princip, nemlig at man skal opretholde sukkerproduktionen i de mest konkurrencedygtige regioner.

Efter min mening skal man for det første skabe betingelser for en stabil udvikling for de mest konkurrencedygtige sukkerproducenter i Fællesskabet, så EU-produktionen kan konkurrere på det stadig mere åbne verdensmarked.

Man skal for det andet maksimalt udnytte eksportmulighederne for sukker, der skal holde sig inden for grænserne aftalt med Verdenshandelsorganisationen.

Hvis disse løsninger for det tredje ikke medfører en markant forbedring på sukkermarkedet, bliver det nødvendigt at reducere produktionen - men ifølge en lineær sats, der er ens for alle medlemsstater.

  Vladimír Železný (IND/DEM). - (CS) Fru formand! Jeg repræsenterer det land, der opfandt sukkerknalden. Sukker af høj kvalitet var noget, vi var stolte af, men EU fratog os hensynsløst den stolthed.

Hvis forordning (EF) nr. 320/2006 gennemføres, vil Tjekkiet blive straffet for dets korrekte adfærd over for udenlandske investorer fra de oprindelige EU-medlemsstater, som det har tilladt at overtage landets sukkerindustri. Denne forordning er et urimeligt forsøg på at tilfredsstille de store europæiske sukkerraffinaderiers interesser, mens der ikke tages hensyn til de interesser, som de lande, der er de traditionelle avlere og producenter, måtte have.

Derfor er det, som det fremgår af ændringsforslaget af hr. Fajmon og andre, nødvendigt at give medlemsstaterne mulighed for at set bort fra bestemmelse a) og b) og overlade det til de enkelte medlemsstater at beslutte, hvordan de vil afhjælpe den kritiske situation, der ville opstå, hvis kvoten faldt med 20 % eller mere. Ellers ville Tjekket helt absurd være nødt til at importere det traditionelle produkt, som det har fremstillet i århundreder.

Når vores børnebørn en dag opregner årsagerne til, at Tjekkiet bør forlade EU, vil sukkerpolitikken og de forordninger, vi drøfter nu, stå øverst på listen.

  Ville Itälä (PPE-DE). - (FI) Fru formand, fru kommissær! Jeg forstår udmærket, at det er nødvendigt at nedsætte sukkerkvoterne yderligere, og det går jeg ind for. På baggrund af de tal, vi har, forstår jeg også, at den foregående reform ikke lykkedes.

Spørgsmålet er bare, hvordan den fremtidige reform skal gennemføres. Den skal være retfærdig for alle medlemsstater, og hvis vi ser det ud fra f.eks. Finlands synspunkt, var der to sukkerfabrikker i landet, og de foregående nedsættelser af kvoterne, som i praksis var på 40 %, førte til, at en af dem lukkede. Hvis denne reform indebar en yderligere nedsættelse på 13 %, ville det i værste fald betyde, at al sukkerproduktion ville ophøre i Finland, fordi begge fabrikker havde måttet lukke.

Det er helt klart en uretfærdig situation for de finske sukkeravlere og den finske industri. Det er grunden til, at jeg støtter hr. Fajmons ændringsforslag om, at dette forslag ikke på nogen måde skal finde anvendelse på medlemsstater, hvis kvoter allerede er nedsat med over 20 %, medmindre de selv vælger det.

Jeg håber, at kommissæren også forstår den situation, som små lande befinder sig i. I Finland har befolkningen i landdistrikterne meget lidt tiltro til EU på et tidspunkt, hvor vi drøfter spørgsmålet om nedskæringer af støtten til den sydlige del af landet i henhold til tiltrædelsestraktatens artikel 141. Der skal være et svagt håb, og disse reformer skal frem for alt gennemføres retfærdigt, så alle medlemsstater bliver behandlet på samme måde.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg takke Dem alle for Deres værdifulde bemærkninger. Det fremgår vist af dagens bemærkninger, at det er et komplekst emne. Jeg har blot nogle få kommentarer.

Først og fremmest er jeg overbevist om, at det aktuelle forslag - som jeg vil beskrive som en stor gulerod for sektoren - vil fungere. Guleroden er ganske attraktiv, fordi vi nu giver landbrugerne mulighed for at få 10 % af omstruktureringsfonden, og omstruktureringsfonden for 2008/09 er på 625 euro. 62,5 euro plus det tillæg, vi udbetaler fra omstruktureringsordningen - 237,5 euro - beløber sig til 300 euro pr. t, som landbrugerne sender tilbage til Kommissionen.

Det vigtigste er for mig at se, at landbrugeren for første gang kan udløse omstruktureringsfonden. Det har ikke tidligere været muligt. Tidligere var det kun industrien. Nu kan landbrugerne sige "Jeg ønsker at gå, og jeg vil have mine 300 euro pr. t, og jeg får kompensationen for prisreduktionen oveni". Og det er ikke en engangsudbetaling - den fortsætter.

Jeg er helt enig med hr. Parish. Jeg synes, at alternativet til sukkerroeproduktion er langt mere attraktivt nu, end det har været i årtier med kornpriserne og med priserne på olieholdige frø. Derfor antager jeg, at landbrugerne vil foretage deres beregninger og se på bundlinien for den mest attraktive måde at planlægge deres fremtidige produktion på.

Jeg nævnte tilbagevirkende kraft i mit første indlæg. Den tilbagevirkende kraft er medtaget for ikke at straffe de personer, der har leveret produkter helt fra starten. De vil modtage kompensation. Kompensationen er til sukkerroeavlere, inulinsirupproducenter og cikorieavlere. Så der er ingen forskel på de forskellige typer af roeproduktion.

Jeg er således fortrøstningsfuld, og jeg er meget taknemmelig for Parlamentets hurtige indgriben, som forhåbentlig vil gøre det muligt at indgå en politisk aftale i Rådet i morgen, så vi kan sende et klart signal til sektoren og roeavlerne, så de kan påbegynde planlægningen af deres næste produktionssæson.

Jeg er sikker på, at dette vil gavne hele sektoren, fordi - som det også blev nævnt her i dag - alternativet til ikke at bruge denne mulighed vil være en lineær nedskæring uden kompensation. Jeg er derfor ret sikker på, at der vil blive foretaget en masse beregninger på de gårde og i de områder, hvor det kan være attraktivt, om at levere de nødvendige t for at få den rette balance i vores sukkersektor.

Endnu en gang mange tak - specielt til ordføreren fru Batzeli - for den store arbejdsindsats med dette vanskelige emne.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Béla Glattfelder (PPE-DE), skriftlig. - (HU) I sin aktuelle revision af sukkerreformerne forlanger Kommissionen, at de europæiske avlere og den europæiske sukkerindustri bringer yderligere urimelige ofre for at genoprette en ligevægt på sukkermarkedet. I min udtalelse om Europa-Parlamentets betænkning udarbejdet på vegne af Udvalget om International Handel for nogen tid siden påpegede jeg, at det ikke ville være muligt at opnå den ønskede ligevægt på det europæiske sukkermarked, så længe der ikke findes nogen lovgivning, der sikrer effektiv importbeskyttelse. I betænkningen stillede Europa-Parlamentet også forslag om, at Kommissionen og Rådet (landbrug) begrænsede importen af sukker fra tredjelande. Det endte med, at disse forslag ikke blev inddraget i det endelige dokument.

Jeg er enig i ændringsforslaget til det aktuelle forslag om, at medlemstater, der allerede har givet afkald på mindst 20 % af deres kvote, ikke skal gennemføre yderligere kvotenedsættelser. Det ville være rimeligt og retfærdigt over for lande, som allerede har gjort sig store bestræbelser på at gennemføre sukkerreformerne.

Samtidig mener jeg imidlertid, at det er vigtigt, at en revision af sukkerreformerne også omfatter foranstaltninger til at gøre sukkerindustrien mere konkurrencedygtig. Derfor har jeg stillet et ændringsforslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at beslutte først at sikre små og mindre konkurrencedygtige sukkerroeavlere muligheden for at give afkald på retten til at levere sukkerroer. Dette er til stor fordel for små, mindre velorienterede avlere, men samtidig vil det hjælpe den europæiske sukkerindustri med at blive mere konkurrencedygtig også på globalt plan.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det er beklageligt, at Kommissionen i løbet af så kort tid er vendt tilbage med endnu en sukkeromstuktureringspakke, som Parlamentet skal stemme om. Den oprindelige pakke resulterede i den irske sukkerindustris død til skade for landet, landbrugerne og avlerne.

Desværre er kompensationspakken endnu ikke sivet helt ned til hverken landbrugere eller virksomheder.

Jeg er uenig i Kommissionens forsøg på at begrænse den kompensation, der udbetales til avlere og virksomheder, til blot 10 % i den nuværende pakke. Jeg finder det urimeligt, at de resterende 90 % tildeles forarbejdningsvirksomhederne.

I den oprindelige omstruktureringsordning blev mindst 10 % tildelt avlere og virksomheder, og medlemsstaterne havde mulighed for at afgøre den præcise fordeling, men med denne pakke står Kommissionen meget fast på, hvordan kompensationen skal fordeles.

Det er klart, at der er behov for større omstruktureringsstøtte for at nå Kommissionens mål. Det glæder mig, at der bliver udbetalt en større omstruktureringsstøtte til de personer, der allerede har forladt roeproduktionen.

Jeg vil opfordre til, at de skyldige kompensationsudbetalinger til de irske landbrugere og virksomheder udbetales snarest muligt. Denne saga har trukket for længe ud.

  Witold Tomczak (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Reglerne for den fælles landbrugspolitik er blevet krænket meget markant i mange sektorer i lang tid. Reformen af dette marked, der blev påbegyndt for blot to år siden, indeholder krænkende løsninger for de nye medlemsstater. De gamle medlemsstater bliver nemlig begunstiget, da de skaber overskud af de såkaldte B-kvoter, der er dyre for skatteyderne. Reformens formål var bl.a. at forbedre sektorens konkurrencedygtighed. De mest konkurrencedygtige skulle blive tilbage på markedet. Revisionen, der nu foreslås, skal straffe de mest konkurrencedygtige. Det tjener indførelsen af de nye satser og de forhøjede godtgørelser med tilbagevirkende kraft jo til. Findes der nogen logik i det?

Når det gamle EU's interesser krænkes, forsvinder principperne. Solidaritet eller lige konkurrencemuligheder har ikke længere nogen betydning.

Det gælder hele landbrugssektoren, hvor de rigeste stater modtager mest støtte. Alle forsøg på at ophæve forskelsbehandlingen af de fattigste nye medlemsstater bliver mødt med befriende ærlighed af repræsentanter for de gamle stater: I har ret, men vi vil ikke åbne "Pandoras æske". I sukkersektorens tilfælde ser vi dog, at man godt kan ændre noget, der for nylig er blevet underskrevet! For det krænker de gamle medlemsstaters og de store koncerners interesser.