Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 25. september 2007 - Strasbourg

5. Farligt legetøj fremstillet i Kina (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om farligt legetøj fremstillet i Kina.

To kommissærer vil tale.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Legetøj er ikke som alle mulige andre produkter. Det er designet til den allermest sårbare forbrugergruppe, og derfor er det indlysende, at vi må have høje standarder for legetøj, hvad angår børns sikkerhed. Opmærksomheden er med rette blevet henledt på en lang række meget alvorlige sager i forbindelse med, at en amerikansk fabrikant for nylig på eget initiativ har tilbagekaldt defekte produkter fra markedet.

Jeg vil allerførst sige, at der i begge de nævnte tilfælde er tale om produkter, som ikke er godkendt til det europæiske marked i henhold til europæisk lovgivning. Legetøj med blyholdig maling har naturligvis længe været forbudt i Europa til forskel fra i USA. Legetøj med magnetiske dele eller andre farlige dele, der kan løsne sig, har naturligvis også længe været forbudt i Europa. Det drejer sig altså ikke om et problem med gældende lov (selv om jeg senere vil komme ind på gældende lov, som er et område, hvor der skal ske ændringer), men om et problem med gennemførelse og overholdelse af gældende lov.

Produkter, vi bruger hver dag, kan ikke være 100 % sikre. End ikke verdens bedste lovgiver kan garantere, at der ikke opstår fejl under produktionen. Verdens bedste lovgiver kan ikke garantere, at forsyningskæder, der nu er organiseret på globalt plan, ikke løber ind i problemer på et eller andet tidspunkt. Verdens bedste lovgiver kan heller ikke forhindre handel med kriminel eller svigagtig hensigt.

Jeg vil minde om det tilfælde, hvor tre mennesker døde i Grækenland efter at have brugt et defekt dampstrygejern. Strygejernet var ikke bare forsynet med det europæiske CE-mærke, men også med et særligt tysk sikkerhedssymbol. Alligevel var apparatet ikke sikkert, sandsynligvis fordi det var forfalsket. Ingen lovgiver i verden kan gøre noget for at stoppe dette. Det er fabrikantens ansvar, og ansvaret påhviler også dem, der skal sørge for, at fabrikanterne overholder de gældende regler, dvs. medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder. Der findes ikke noget europæisk markedsovervågningssystem. Det henhører helt og holdent under medlemsstaternes kompetenceområde.

Jeg vil gerne påpege, at dette er et problem, som hænger snævert sammen med den økonomiske globalisering, der i dag betyder, at vi må forholde os til verdensomspændende forsyningskæder. Vi må forholde os til virksomheder, der opererer under omkostningspres, hvilket får dem til løbende at udsætte deres leverandører for omkostningspres, hvilket igen bidrager til, at priserne hele tiden falder. Der er meget stor risiko for, at dette på et eller andet tidspunkt sker på bekostning af sikkerheden.

Det er grunden til, at vi hele tiden siger, at jo mere internationale og jo mere omfattende forsyningskæderne bliver, desto større ansvar har virksomhederne for at sikre, at de gældende bestemmelser overholdes i hvert enkelt led af forsyningskæden. Det skete f.eks. ikke i forbindelse med blyholdig maling på legetøj fremstillet af den amerikanske fabrikant. En kinesisk leverandør leverede en maling, som den ikke burde have leveret. Det er sandheden om den sag.

Virksomhedernes ansvar kommer i første række. Virksomhederne er ansvarlige for, at deres produkt overholder de gældende europæiske bestemmelser. Derefter kommer medlemsstaternes ansvar. De skal sørge for, at markedsovervågningen fungerer. Og endelig er det op til os som europæiske lovgivere. Vi skal sørge for, at vores lovgivning er ajourført, og at eventuelle risici påvises i god tid og inddrages i lovgivningen.

Det er årsagen til, at Kommissionen indledte en tilbundsgående revision af det gældende legetøjsdirektiv for godt to år siden. Legetøjsdirektivet er et af de ældste direktiver, for hvilke den "nye metode" blev anvendt. Det står klart, at legetøjsmarkedet har ændret sig drastisk i løbet af de sidste 20 år, og det nye direktiv vil derfor omfatte en lang række for nylig anerkendte risici og farer og med meget strenge bestemmelser - om brug af kemiske stoffer i legetøj f.eks. - sikre, at farerne undgås. Direktivet vil blive forelagt for lovgiveren inden årets udgang.

Ved dette års begyndelse havde vi allerede forelagt en hel pakke med foranstaltninger til styrkelse af markedsovervågningen med henblik på at forbedre beskyttelsen af CE-mærkningen. Jeg vil sige noget om CE-mærkningen. CE-mærkningen betyder, at fabrikanten (uanset om det er en europæisk fabrikant eller en fabrikant uden for Europa, der ønsker at sælge i Europa) giver en absolut garanti for, at det pågældende produkt er helt i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i Europa. Det garanterer fabrikanten med CE-mærkningen. Det er det, CE-mærkningen betyder.

I en lang række tilfælde må fabrikanten ikke anvende CE-mærket på grundlag af selvcertificering og egne beviser, men skal certificeres af et eksternt organ, nemlig når der kan være risiko for brugerne som følge af, at produktet ikke fungerer korrekt. Nu er det obligatorisk, at et eksternt organ certificerer i alle disse tilfælde. Den måde, disse organer, som vi kalder overensstemmelsesvurderingsorganer, fungerer på, kan forbedres betydeligt. Vi har stillet de behørige forslag, og de står til rådighed for Dem som den europæiske lovgiver.

I forbindelse med legetøj skal der nu træffes beslutning om et spørgsmål, der er meget vanskeligt for Kommissionen og for Dem som lovgiver: Ønsker vi at gå over til, at hvert eneste stykke legetøj, der markedsføres, certificeres af et eksternt organ, eller mener vi, at det er tilstrækkeligt, at fabrikanterne giver garantien ved at anvende CE-mærkningen og dermed også påtager sig ansvaret? Det skal tilføjes, at fabrikanterne allerede i henhold til de gældende regler til enhver tid med fuld dokumentation skal kunne bevise, at de har anvendt CE-mærkningen lovligt. Eller ønsker vi måske at vælge en tredje udvej ved i det nye legetøjsdirektiv at udpege visse typer legetøj, for hvilke der kræves et eksternt organs certificering?

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er mest stemt for den sidste løsning. Lad mig give et eksempel: Hvad gør vi med alt det legetøj, der indeholder chip? Chip er farlige, når børn putter dem i munden. Derfor skal det garanteres, at disse legetøjsdele under ingen omstændigheder kan være til fare for børn. Hvis vi ikke ønsker at tage Game Boy fra børnene - og det tror jeg ikke, at nogen nærer noget ønske om - ville den eneste mulighed være at gøre certificering udført af et eksternt organ obligatorisk. Kommissionens idéer går i den retning, og jeg forventer også under denne debat at få et vist indtryk af, hvad Parlamentet mener om det.

Det sidste, jeg vil nævne, er en appel til fabrikanter og forbrugerorganisationer. Fabrikanterne skal være opmærksomme på, at omkostningspresset, som stadig er stort, ikke fritager dem for ansvaret for en fuld inspektion af hver enkelt del af deres produktionsproces og deres forsyningskæde. Jo mere international produktionen og forsyningskæderne bliver, desto større er ansvaret for virksomheder, der er aktive på markedet.

Desuden ville forbrugerorganisationerne udføre en stor bedrift, hvis de skabte en bevidsthed om, at billigt ikke altid er det samme som godt. Dette er ikke bare et spørgsmål om sikkerhed, men også om kvalitet, for hvor ofte har vi ikke set - oven i købet med legetøj, som børn får i julegave - at et barn bare leger med det en enkelt gang, før det går itu? Det var muligvis billigt, men det var ikke godt! Billigt er ikke altid ensbetydende med godt, og billigt er heller ikke altid ensbetydende med sikkert. Det betyder, at forbrugerne må være opmærksomme på, at der er en direkte forbindelse mellem prisen på et produkt og produktets kvalitet og sikkerhed. I forbindelse med lavprisideologien, som breder sig i i hvert fald nogle medlemsstater, er dette et anliggende, der bekymrer mig mere og mere.

Til sidst vil jeg sige, at den europæiske lovgivning i dag under alle omstændigheder er bedre end det, vi ser i andre dele af verden, at den kan forbedres og bliver forbedret, og at de allermest strenge standarder bliver anvendt og skal anvendes, når det drejer sig om legetøj.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er mig en stor ære og fornøjelse at stå her sammen med Kommissionens næstformand hr. Verheugen og tale til Parlamentet om det vigtige spørgsmål om farlige produkter og produktsikkerhed. Som De ser, er Kommissionen forenet i håndteringen af dette emne, og vi er glade for at kunne forklare vores holdning fra to supplerende synspunkter.

Vores åbne samfund og åbne økonomi giver borgerne valgmuligheder, som man ikke havde råd til og/eller ikke kunne forestille sig for blot en generation siden. Det er et betydeligt fremskridt, men det ledsages af en udfordring, hvilket vi har set i de seneste måneder. Jeg tænker naturligvis på bekymringerne vedrørende sikkerheden af produkter og i særdeleshed børns legetøj. Borgerne skal vide, at deres sikkerhed er understøttet af fornuftige regler, effektive og energiske myndigheder og et ansvarligt erhvervsliv.

Jeg vil starte denne korte redegørelse med nogle få ord om loven og dens håndhævelse, fordi den har afgørende betydning. Efter min mening er de nuværende lovgivningsmæssige rammer for forbrugernes produktsikkerhed i EU grundlæggende fornuftige, og de vil derfor blive styrket af det verserende kommissionsforslag om direktiver efter den nye metode. Her tænker jeg specielt på direktivet om produktsikkerhed i almindelighed med dets RAPEX-system vedrørende grundlæggende sunde rammer. Vi har allerede de lovgivningsmæssige rammer til at håndtere farlige produkter fra Kina eller andre steder. Udfordringen i at sikre et indre marked for sikre varer består primært i en effektiv håndhævelse af det eksisterende retsgrundlag, og hvis vi nøje gennemlæser direktivet endnu en gang, vil vi se, at disse håndhævelsesbeføjelser tilhører medlemsstaterne. Medlemsstaternes markedstilsynsmyndigheder og toldkontroller har pligt til at sikre, at farlige produkter ikke ender på markedet, eller at de tilbagekaldes eller trækkes ud af markedet. Medlemsstaterne skal have effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser, og det står skrevet i artikel 7 i direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, at det er medlemsstaternes ansvar.

Selvfølgelig er de offentlige myndigheders håndhævelse kun et supplement til, at virksomhederne respekterer deres retlige og etiske forpligtelser, sådan som hr. Verheugen sagde for et øjeblik siden. Det er producenternes, importørernes og distributørernes ansvar at sikre sig, at de kun markedsfører sikre produkter, og at der træffes de nødvendige foranstaltninger, når de bliver opmærksomme på, at forbrugersikkerheden trues.

Nu vil jeg sige nogle få ord om nylige tilbagekaldelser af produkter, der selvfølgelig er vores vigtigste prioritet. I spørgsmålet om disse nylige tilbagekaldelser af farlige produkter ville Kommissionen være mere bekymret over stilhed end over aktivitet, og gennemsigtighed skaber tillid. Derfor kan jeg kun opfordre de nationale myndigheder til at forbedre deres overvågning og informere Kommissionen om farlige varer og til ikke at være tavse af den ene eller den anden årsag - f.eks. fordi man ikke ønsker at genere folk inden jul, eller fordi man forsøger at løse problemet i stilhed.

Der er selvfølgelig flere ubesvarede spørgsmål. Informerer aktørerne hurtigt nok om problemerne, og er deres interne kontrol på højde med situationen? Hvordan kan vi sikre en tidligere og mere effektiv intervention fra markedstilsynsmyndighederne og et bedre tilsyn med tilbagekaldelse af produkter? Ikke desto mindre har de seneste tilbagekaldelser vist, at der kan og bør foretages forbedringer i hele produktforsyningskæden, der bl.a. skal omfatte produktdesign, leverandører af kontrahentforvaltning, kontroller med produktionsprocesser og afprøvning af færdige produkter.

Jeg vil gerne tale lidt om forholdet mellem Kina og USA. Kommissionen sætter også spørgsmålstegn ved, om Kina gør nok. Under mit nylige besøg i Kina var mit hovedbudskab, at Europa hverken kan eller vil gå på kompromis med forbrugernes sikkerhed. Det pointerede jeg, og jeg fik tilsagn fra de kinesiske myndigheder om konkrete mål for fremskridt. Der findes ikke noget argument fra markedet, der kan konkurrere med produkternes sikkerhed og med sikkerheden for folks liv. Jeg er parat til at gå i rette med dem, hvis ikke de lever op til deres løfter. Jeg forventer at få rapporten fra de kinesiske myndigheder i oktober måned, og jeg gør virkelig alt, hvad jeg kan, for at forsikre dem om, at jeg ikke vil tøve med at træffe foranstaltninger, hvis ikke de lever op til deres løfter.

Det konstruktive samarbejde med Kina har allerede givet resultater - tilbagetrukne eksportlicenser for visse substandardprodukter. Jeg må sige, at jeg tilbragte fire dage i Kina, og at de to største legetøjsproducenter i løbet af disse fire dage fik trukket deres licenser tilbage. Det sætter Europa i en førerposition sammenlignet med andre udviklede lande, der står over for lignende problemer. Som bekendt udsendte en arbejdsgruppe nedsat af den amerikanske præsident den 16. september en rapport med foranstaltninger, der ligner dem, som Europa allerede har truffet for at garantere varernes sikkerhed. Vi har også kontakt med de amerikanske forbrugerproduktsikkerhedsmyndigheder og beslutningstagere med henblik på en gensidig styrkelse af vores budskaber til den kinesiske regering. Jeg har allerede talt med forkvinden for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), fru McCarthy, om resultaterne af deres besøg i USA. Når jeg i næste uge besøger USA, vil jeg undersøge, hvordan vi kan samarbejde. Målet er at udsende et krystalklart signal til kineserne. Tilstrækkelige sikkerhedsgarantier kan ikke bruges som et bytteobjekt i forbindelserne med den ene eller den anden økonomiske blok. De er ufravigelige betingelser for adgang til begge markeder.

Til sidst vil jeg gerne kommentere de næste skridt, som vi overvejer. Kommissionen er indstillet på at gøre sit yderste for at sikre, at det legetøj, der sælges op til jul, ikke giver ubehagelige overraskelser, og dette engagement er meget klart. Måske er der behov for en form for julepagt med producenter, importører, alle medlemsstaternes myndigheder - der skal sikre en stærk gennemførelse - og forbrugerorganisationerne. Kommissionen vil regelmæssigt opdatere Parlamentet om udviklingen - i særdeleshed om afslutningen på statusrapporten vedrørende gennemgangen af den nugældende forbrugerproduktsikkerhedsmekanismes styrker og svagheder i midten af november og derefter det forestående topmøde mellem EU og Kina sidst i november måned. I starten af næste måned - den tredje - samles alle de nationale myndigheder i Bruxelles, hvor vi vil udveksle synspunkter om, hvordan direktiverne om sikkerhed gennemføres alle steder. Vi har allerede haft omfattende drøftelser med alle legetøjsproducenterne inklusive Mattel om bl.a. fælles praksis. Som jeg for nylig sagde til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, er der ikke tid til rygmarvsreaktioner. Jeg vil sammen med Kommissionens næstformand hr. Verheugen og en række kommissærkolleger sørge for et nødvendigt, afpasset og passende svar på de problemer, der er dukket op med hensyn til offentlighedens tillid til forvaltningen af den globale produktsikkerhed.

Skønt hr. kommissær Verheugen var temmelig udtømmende i sin redegørelse, vil jeg sige, at med hensyn til revisionen af den såkaldte pakke om en ny metode vil en særlig hensyntagen til EU-borgernes sundhed og sikkerhed kræve, at vi bevarer det specifikke og succesrige system, der blev indført med direktivet om produktsikkerhed i almindelighed. Ved udgangen af indeværende år vil vi levere den først af de rapporter, vi ifølge direktivet er forpligtet til at levere hvert tredje år, og De vil se, at der virkelig er tale om en effektiv mekanisme baseret på fællesskab, solidaritet og proportionalitet. Jeg er også overbevist om Deres synspunkt om at sætte sikkerhed før en standardstrømlining og om at se positivt på Kommissionens oprindelige forslag til en forordning.

Vi skal også være opmærksomme på, at det ikke er første gang, at dette sker. Hvis De sammenligner, hvordan vi har gennemgået alle de ubehagelige begivenheder, der finder sted på markedet vedrørende fødevaresikkerhed, kan vi virkelig forbedre vores institutionelle sammenligning og yde vores bedste med hensyn til produktsikkerhed, for i denne globaliserede verden kan vi ikke bare være en ø. Vi skal udøve vores kontrol og overbevise EU-borgerne om, at opmærksomheden fra fællesskabsmyndighederne er den samme overalt, og at de supplerer medlemsstaternes indsats.

  Malcolm Harbour, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Der er et japansk ordsprog, der lyder (og jeg understreger "japansk" frem for "kinesisk" i denne sammenhæng): "Et problem er et bjerg af skatte".

Jeg synes, at Mattels problem virkelig har rettet opmærksomheden mod det vigtige arbejde, vi udfører her i Parlamentet - i særdeleshed mine kolleger fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse - om det, der traditionelt betragtes som et ret tørt emne, der vedrører produktregulering, markedstilsyn og overensstemmelsesvurdering. Offentligheden ved, hvorfor det er vigtigt nu, og forhåbentlig vil de fortsat fokusere på det.

Jeg vil gerne takke de to kommissærer, fordi de er mødt op her i dag, men måske skal vi først minde dem om, at der blev stillet en mundtlig forespørgsel, som de efter min mening er kommet i forkøbet, ligesom de har dækket de fleste af vores spørgsmål, men jeg synes også, at vi er lidt forud for dem. De vil se beslutningen, som vi skal stemme om, i morgen, og den har en bred tilgang til produkt- og i særdeleshed legetøjssikkerhed i en global sammenhæng.

En række punkter er rettet til begge kommissærer. Det glæder mig, at hr. kommissær Verheugen har bekræftet over for os, at legetøjsdirektivet vil være på plads sidst på året, sådan som vi har bedt om. Jeg er glad for, at han har løftet låget en smule for noget af tænkningen, men vi opfordrer ham til måske at dele en smule mere af det med os. Vi har ikke været helt klar over, i hvilken retning han bevæger sig. Han taler måske om nogle differentierede standarder for særlige områder. Jeg vil blot advare ham derom. Jeg er f.eks. ikke helt overbevist om, at et stykke legetøj, der indeholder en mikrochip, er farligere end en cykel, men det vil jeg lade ham overveje.

Lad mig blot fremhæve nogle af de punkter, vi gerne vil se på. For det første er den store skuffelse denne formiddag, at der ikke er nogen fra Rådet til stede i mødesalen. Og de spiller som bekendt en afgørende rolle med hensyn til produktoverensstemmelse og produktevaluering.

For det andet er jeg enig i begge kommissærernes vurdering af, at fabrikanterne og producenterne skal bære størstedelen af ansvaret for at forvalte en forsyningskæde, hvor de gennemfører kvalitetskontroller og sikrer sig, at de fremstiller produkter af konsekvent høje standarder.

Endelig synes jeg, at forbrugerne har ret til flere og bedre informationer. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi er så uvillige til at fortælle forbrugerne, hvor produkterne fremstilles. I øjeblikket behandler Rådet et forslag inden for udvalgte områder. Efter min mening skal legetøjsindustrien arbejde seriøst på en sikkerhedsmærkning af ordentligt legetøj, som den selv udvikler og forvalter, så forbrugerne virkelig har en garanti for sikkert legetøj af god kvalitet, når de skal ud at købe legetøj til jul.

  Evelyne Gebhardt, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg mener, at vi i EU i alt væsentligt har opnået meget høje sikkerhedsstandarder for produkter. Jeg er enig med hr. Verheugen i, at vi aldrig kan opnå 100 % sikkerhed, men vores mål i Europa må være at have det højest mulige sikkerhedsniveau, og det mål har vi endnu ikke nået. Der skal stadig gøres meget for at nå det mål. Disse tilbagekaldelseskampagner (det drejer sig ikke bare om Mattel, der har været andre i de seneste måneder) har vist, at der er et meget stort behov for, at der gøres noget i EU for at garantere, at produktsikkerheden er størst mulig.

Tre måneder før jul holder vi naturligvis et vågent øje med legetøj, der skal være særlig sikkert. Vores børn er vores fremtid, og som følge heraf skal vi være særligt opmærksomme på deres sikkerhed. Derfor er vi allerede meget irriterede over, at det tager så lang tid for Kommissionen at revidere legetøjsdirektivet. Jeg håber, at det er rigtigt, at dette direktiv er revideret inden årets udgang eller endog endnu tidligere, så vi faktisk kan ajourføre det fuldstændig. Jeg er også meget spændt på at se, hvilke forslag der vil blive stillet, for det har været meget uklart hidtil.

Der er et punkt til, som er temmelig vigtigt, nemlig gennemførelsen af denne lovgivning. Kommissærerne har også talt om det, og det er et problem. I mandags havde jeg lejlighed til at besøge et certificeringsorgan og spørge, hvilke problemer der er. Et meget klart problem, der blev fremhævet, er, at CE-mærkningen ikke indeholder, hvad den faktisk lover. Det må vi arbejde med, og derfor mener vi også, at der bør være yderligere sikkerhedsmærkning, navnlig for legetøj, så sikkerheden kan garanteres.

Det er ikke tilstrækkeligt, at der gennemføres inspektioner, når produkterne allerede er i forretningerne, de skal gennemføres inden da. Disse inspektioner skal gennemføres på forhånd, og de skal også om nødvendigt være obligatoriske, og det gælder især for legetøj.

Endelig skal RAPEX-systemet forbedres. Når vi ser på tallene, kan vi konstatere, at aktiviteten på dette område varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden. Jeg mener, at vi bør opfordre medlemsstaterne til at forbedre og fremme dette system, så vi rent faktisk kan gennemføre de nødvendige produkttilbagekaldelser og forbyde produkter.

  Toine Manders, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Det glæder mig, at der faktisk er to kommissærer til stede her. Det viser, at det problem, som for nylig opstod med Mattel, gribes effektivt an. Der er selvfølgelig to problemer, hvilket også fremgår af den kendsgerning, at det er mindre alvorligt, hvad angår Kina, og at også Mattel har begået en fejl. Som sagt er der to problemer. For det første synes jeg - og her vil jeg gentage Clintons ord - at politikere skal tænke, før de taler. Det sagde præsident Clinton sidste år under et valgmøde, og han sagde desuden, at vi ikke skal blive stressede med det samme, når der trykkes på en knap, såsom i forbindelse med legetøj. Det gør også jeg mig sommetider skyldig i. Når der sker noget, bliver vi politikere stressede, og øjeblikkeligt vil vi have strengere foranstaltninger og strengere lovbestemmelser. Jeg synes, vi skal tænke, før vi taler. Det har vi heldigvis gjort med vores beslutningsforslag.

Nu kommer jeg til det andet punkt, nemlig hvorfor Mattel-problemet også har en positiv konsekvens. Vi begynder nemlig udtrykkeligt at tænke over betydningen af CE-mærkning, et kvalitetsmærke, som angiver sikkerhed, og over, hvordan vi kan forbedre denne mærkning.

Jeg er fuldstændig enig i det, som kommissær Verheugen siger om, at 100 %'s sikkerhed aldrig kan opnås, men - og her støtter jeg fru Gebhardt - vi må dog stræbe efter 100 %'s sikkerhed. Når det gælder CE-mærkning, er der tale om 100 %'s ansvar. Det er selvfølgelig meget vigtigt for forbrugerne. Hvis et produkt har et CE-mærke, ved forbrugerne, at de i hvert fald kan gøre regres mod producenten eller importøren, hvis der er noget galt med det produkt, de har købt.

Det beslutningsforslag, som vi stemmer om i morgen, drejer sig især om dette. Jeg synes, at vi har udarbejdet et glimrende beslutningsforslag. Jeg er fuldstændig enig med kommissær Kuneva i, at vi ikke behøver mere lovgivning, men at vi skal kontrollere den eksisterende lovgivning bedre og mere effektivt, og denne kontrol kan forbedres. Vi kan ikke overlade det til de enkelte medlemsstater at kontrollere i tredjelande. Jeg tror, det er nødvendigt at gribe problemet an på en koordineret europæisk måde i samarbejde med medlemsstaterne, og jeg håber, at Kommissionen vil bestræbe sig på dette.

Dernæst skal det for forbrugere være tydeligt, hvilke kvalitetsmærker der findes. Vi har CE-mærket, og vi anmoder i beslutningsforslaget også om et sikkerhedsmærke for legetøj, men helst til erstatning af alle eksisterende nationale kvalitetsmærker. Der skal ikke være en masse kvalitetsmærker, som gør, at forbrugerne ikke kan se skoven for bare træer og derfor ikke længere kan træffe et klart valg, for så tror jeg, at vi skyder over målet. Det hele skal være tydeligt, med færre, men bedre kvalitetsmærker. Jeg synes, at det er det vigtigste. Dernæst håber jeg, at vi kan indføre disse kvalitetsmærker på grundlag af frivillighed, for det vil markedet gennemtvinge. Hvis vi begynder at indføre forpligtelser, må vi som myndigheder også overvåge dem, og jeg tror, at markedet, forbrugerne, især foretrækker sikkerhed og et tydeligt kvalitetsmærke. Hvis det sker, er min gruppe og jeg særdeles tilfredse. Vi ser frem til revisionen af legetøjsdirektivet, som De allerede har talt om.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Inspektioner og en skov af nye mærker - det løser overhovedet ikke problemet! Inspektioner er gode, love er endnu bedre! Vi har ikke brug for mere pseudosikkerhed eller mere politisk pseudohandling for handlingens skyld, men bedre love og bedre standarder. CMR-stoffer, kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer, er endnu ikke fjernet fra legetøj. Legetøj skal ikke være giftige børnefælder. Gift har intet at gøre i hænderne på børn, end ikke i små mængder.

Hr. Verheugen! Jeg mener, at det er uacceptabelt, at De dækker over Deres egen fiasko ved at skælde ud på producenter og forbrugere. Vi ved, at retsgrundlaget, legetøjsdirektivet, i årevis ikke har givet børn nogen beskyttelse mod giftigt legetøj. Det ved Kommissionen også godt. De kan konkludere af Deres egen rapport fra 2004, at De får et rungende slag i ansigtet på det punkt. Der står sort på hvidt, at legetøjsdirektivet er en fiasko. Vi har sendt påmindelser om revisionen af direktivet siden 2001, og de er gang på gang blevet syltet. Påstanden om, at bly er forbudt i legetøj, er ikke sand. Bly i sig selv er ganske enkelt ikke forbudt i legetøjsdirektivet! Eller kan Kommissionen måske forklare os, hvorfor den ikke har indledt nogen retlig produkttilbagekaldelseskampagne, og hvorfor legetøjsfabrikanterne iværksatte en frivillig produkttilbagekaldelseskampagne?

Derfor må vi ikke længere få forbrugerne til at tro, at problemet er under kontrol. Vi må have bedre beskyttelse. Det må naturligvis være ensbetydende med, at vi skal ændre grundlaget og erstatte ikkeeksisterende standarder med klare love og forbud. Det er fuldkommen absurd, at det er tilladt, at kræftfremkaldende stoffer ender i hænderne på børn. Bedre kontrol er overhovedet ikke til nogen hjælp på dette punkt. Derfor må vi omgående stramme lovgivningen og dernæst føre bedre kontrol. Vores børn skal ikke forgiftes, mens de leger!

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Fru formand! Under debatten om tilbagekaldelsen af det pågældende legetøj er det ofte blevet hævdet, at ansvaret for, at farligt legetøj er på markedet, påhviler fremstillingslandet, i dette tilfælde Kina. Jeg beklager, at diskussionen ikke har drejet sig mere om det ansvar, der påhviler de virksomheder, som outsourcer produktion til lande som Kina, i dette tilfælde Mattel. Jeg ønsker ikke at hænge denne ene virksomhed ud, for mange virksomheder outsourcer produktionen. Det gør de for at holde priserne nede og øge indtjeningen.

Men det er nødvendigt, at vi i langt højere grad diskuterer virksomhedernes ansvar. De bestræber sig på at opnå lavest mulige omkostninger, samtidig med at de ikke tager ansvar for hverken forbrugersikkerheden eller de arbejdstagere, der arbejder med disse skadelige produkter. Vi skal lægge pres på virksomhederne for at få dem til at forstå, at vi som forbrugere kræver trygge og sikre produkter. Vi kræver også, at produkterne fremstilles under anstændige arbejdsforhold, uden at arbejdstagernes sundhed og sikkerhed bringes i fare.

Det er naturligvis særlig tragisk, når det er børn, der bliver ofre for skadelige produkter. Vi skal selvfølgelig være fælles om at sørge for, at det hører op.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! EU og Kina er vigtige gensidige handelspartnere. Det betyder, at Kina kan holdes ansvarlig for de leverede produkters kvalitet. EU kan ikke affinde sig med tøj eller legetøj, der er farligt. Unionen må aldrig lade sine økonomiske interesser i Kina veje tungere end de europæiske forbrugeres interesser. Denne forhandling viser på ny, at forbrugerne ikke kun er tjent med lave priser, men i endnu højere grad med kvalitet og sikkerhed, således som kommissær Verheugen også sagde. Det gælder endnu mere, når børns sikkerhed står på spil.

Under denne forhandling vil jeg ikke kun se på importørerne. Jeg ser bestemt også på de kinesiske producenter. Sikkerhed bliver ikke først et tema, når produkter når Europa. Hensyn til sikkerhed skal være et grundlæggende princip på et så tidligt stadium i produktionskæden som muligt. Sikkerhed er jo ikke nogen luksus eller et ekstragode, hverken her eller i Kina. Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at overbringe dette budskab til vores kinesiske handelspartnere på en klar og handlekraftig måde, og det, som især kommissær Kuneva har sagt, giver mig fuld tillid til, at dette også vil ske. Jeg vil ønske, at hun står helt fast, når det gælder denne vanskelige opgave.

  Luca Romagnoli, for ITS-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Kina var og er fortsat bevidst om farerne ved mange af dets produkter, ikke bare legetøj. Kina har mange gange forsikret os om, at langt størstedelen af dets eksport er i overensstemmelse med europæiske standarder, men forbrugerne har ikke meget tiltro til kinesiske produkter.

I Kommissionens rapport om farlige produkter fra 2006 fremhæves det, at antallet af farlige overtrædelser er blevet større inden for legetøj, hårtørrere og lightere. Legetøj er faktisk den produktgruppe, hvor der er flest uregelmæssigheder, og Kina er det oprindelsesland, der har flest overtrædelser på samvittigheden. Kommissær Kuneva har advaret om, at hvis Kina ikke opfylder EU's krav, vil det næste skridt være at forbyde import af visse kinesiske produkter.

Jeg mener, at vi bør forhøje toldskrankerne, for EU bør ikke bare beskytte forbrugerne og sin industri, det bør ikke bare støtte fri konkurrence ved hjælp af lige markedsadgangsmuligheder, det bør også skride ind af sociale og miljømæssige årsager, hvad angår den kinesiske industris særdeles spekulative produktion.

Vi må ikke bare have kontrol med produktets slutkvalitet, men også have et klart oprindelsesmærke, kontrol, før distributionen af kinesiske produkter tillades på det indre marked, og kontrol med de sikkerhedsstandarder og forhold, hvorunder produkterne fremstilles på oprindelsesstederne, for ellers vil institutionerne fortsat være medvirkende til miljøkatastrofer, social udnyttelse og illoyal konkurrence fra den kinesiske industris side.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Det er ubestrideligt rigtigt, at Mattel skulle have tilbagekaldt de farlige stykker legetøj. Der dukker dog en række relevante spørgsmål op.

For det første var det trods alle vores forbrugerbeskyttelseslove og ikke EU eller et EU-agentur, der opdagede faren, men i stedet den amerikanske modervirksomhed. Fortæller det os ikke noget vigtigt om effektiviteten og pålideligheden af vores egne beskyttelsesordninger?

For det andet opstiller vi strenge standarder og krav til alle områder af vores egen indenlandske industri lige fra sundhed og sikkerhed til CO2-udledning. Ikke desto mindre åbner vi dørene på vid gab for kinesiske varer, der er fremstillet under elendige produktionsforhold, der langtfra lever op til de krav, vi stiller til vores egne fabrikker, og som kommer fra fabrikker, der udsender emissioner, som om der ikke er nogen dag i morgen. Det er ikke så underligt, at vi har drevet så megen produktion til Det Fjerne Østen! Men det, jeg spørger om, er den globale nettogevinst. Af respekt for de europæiske arbejdstagere og forbrugere er det på tide, at vi bringer fornuft og orden ind i vores tilgang. Hvis ikke vi havde decimeret vores egen fremstillingsindustri gennem straffende lovgivning, ville vi måske ikke have været så afhængige af Kina og dets tarvelige varer.

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær! En legetøjsfabrikants tilbagekaldelseskampagne for nylig har klart fungeret som en alarmklokke, og det er også berettiget. Nu er det vores opgave at tackle dette problem rationelt og velovervejet. Når vi efter årelange bestræbelser for en høj grad af forbrugerbeskyttelse, også hvad angår produktsikkerhed, alligevel sommetider konfronteres med situationer, hvor der produceres, importeres og markedsføres varer, der ikke opfylder betingelserne, er det selvfølgelig ikke en ideel situation, men måske kan vi ikke forhindre det fuldstændigt. Ikke desto mindre kan europæiske borgere og europæiske forbrugere forvente af os, at vi fortsat gør os maksimale bestræbelser for sætte en stopper for det.

I den sag, som udgør den direkte anledning til denne forhandling, drejer det sig om legetøj fra Kina. Jeg vil gerne opfordre til, at vi ikke begrænser os til Kina, for der kommer også farlige produkter på markedet fra andre lande. Sommetider produceres sådanne produkter også hos os. Det er bedre at indgå nye aftaler end at indlede protektionistiske kampagner. Vi må heller ikke udelukkende koncentrere os om legetøj, selv om et ud af fire produkter med en defekt er legetøj. Vi må sørge for, at produkters sikkerhed i al almindelighed garanteres. Det behøver vi ikke udtænke endnu en ny strategi for, men vi skal lukke smuthullerne i det nuværende system. Vi arbejder på at opnå dette med forslagene i pakken vedrørende det indre marked for varer. Jeg vil gerne gøre det klart for enhver, at disse forslag var udarbejdet for at få det indre marked til at fungere bedre. Vi opstiller altid en høj beskyttelsesgrad for forbrugerne som målsætning i disse forslag, og nu viser det sig, at dette også virkelig er tilfældet. Det indre marked og forbrugerbeskyttelse er altså ikke modstridende ting, men netop absolut forenelige, og den vej må vi fortsat gå.

Jeg har ét spørgsmål til Kommissionen. Vi opfordrer til - det står i vores fælles beslutningsforslag - at der foretages en vurdering for at finde ud af, om en frivillig sikkerhedsmærkning foruden CE-mærkningen er formålstjenlig. Dette vil jeg gerne bede kommissærerne om at reagere på.

  Erika Mann (PSE). - (DE) Fru formand, ærede kommissærer, mine damer og herrer! Jeg har moret mig med at søge på "toys" og "China" på Google. Det vil jeg også anbefale Dem at gøre. Så får De lange lister over leverandører, den kinesiske leverandørindustri og producenter, og De kan se alt, hvad De kan købe der. 80 % af legetøjet fra Kina ender på Kommissionens websted og omvendt. Det europæiske marked importerer 80 % af dets legetøj fra Kina. Hvis De sammenholder disse to tal, vil De forstå omfanget af det, vi taler om her.

På den ene side er vi selvfølgelig nødt til at erkende, at vi nu befinder os i en international sammenhæng, hvor verdensøkonomien bliver kædet sammen, og hvor den europæiske industri og europæiske job naturligvis er afhængige af leverancer fra Kina. På den anden side skal det også siges, at denne type verdensomspændende netværkssamarbejde i industrien kun fungerer, når der er tillid. Denne tillid er baseret på visse aspekter, som også skal fastholdes.

Tilliden bliver større, når der er fair konkurrence. Fair konkurrence opnås, når kineserne og også producenterne og leverandørerne kan garantere, at de faktisk kan og har knowhow til at føre alle de kontroller, der er nødvendige for, at de kan eksportere deres produkter til Europa i henhold til det europæiske markeds kriterier.

Men det er selvfølgelig sådan, at tilliden kun vokser, og fair konkurrence kun skabes, når producenterne, og i dette tilfælde navnlig den kinesiske regering, garanterer, at de miljømæssige, sociale og arbejdsmæssige standarder, som vi har, også gradvist vil blive indført i samme omfang af kineserne, for ellers får vi ulige konkurrencevilkår.

Ulige konkurrence har altid indflydelse på Kinas evne til at føre kontrol. Det fremgår af, at alle oplysningerne viser, at de fleste problemer med farligt legetøj fra Kina ikke nødvendigvis skyldes producenter af de store mærker, men de, der benytter usikre forsyningskæder. Derfor skal kineserne udvikle denne overvågning betydeligt.

Vi skal naturligvis også bringe orden i eget hus, og jeg mener, at meget stadig er i uorden i Europa. Jeg vil ikke gentage det, som mine kolleger allerede har sagt, men i stedet for nævne nogle få ting, der bekymrer Udvalget om International Handel, navnlig de europæiske importørers ansvar for at indføre grænsekontrol, nødvendigheden af at indlede retlige produkttilbagekaldelseskampagner og spørgsmålet om, hvornår det er nødvendigt at indføre importforbud og importbegrænsninger som helhed og på hvilke betingelser. Inden længe får vi problemer - i hvert fald i visse sektorer såsom tekstilsektoren - fordi de beskyttelsesordninger, vi har for øjeblikket, udløber. Så får vi yderligere problemer, i hvert fald i den sektor.

  Frédérique Ries (ALDE). - (FR) Fru formand! Hvad kan vi lære af Mattelsagen? En første bemærkning er på sin plads, en parentes ganske vist, men den har en vis betydning, som det allerede er påpeget. Når denne handelssaga ender lykkeligt, skyldes det til dels ansvarsfølelse hos denne virksomheds ledere, som traf den nødvendige beslutning om massiv tilbagetrækning og effektiv kommunikation.

Min næste bemærkning er en lykønskning til kommissær Kuneva, som har imødekommet vores forventninger til fulde med den effektive anvendelse af RAPEX-systemet, som ganske vist stadig kan finjusteres, og hendes utvetydige budskab til de kinesiske myndigheder.

En tredje bemærkning handler om en frustration. I virkeligheden er Mattelsagen næsten fortællingen om en forudsigelig fiasko. Kontrollen med CE-mærkede produkter i EU er nemlig mislykkedes. I det foreliggende tilfælde gælder det legetøj, men det er ikke det eneste. Under forhandlingerne i 2004 om direktivet om miljøvenligt produktdesign gjorde jeg og andre, som er til stede her i dag - bl.a. Karin Scheele, Peter Liese og Claude Turmes - opmærksom på, at der fandtes andre farlige CE-mærkede produkter på det europæiske marked.

Der er afgjort interessante tiltag i vores fælles beslutning, f.eks. revision af eksisterende direktiver, øget samarbejde - i dette tilfælde med Kina - flere midler til toldvæsenet og de nationale kontrolmyndigheder. De to tilstedeværende kommissærer understregede dette væsentlige punkt. Jeg beklager, at der ikke er nogen fra Rådet til stede her til formiddag, for det havde været ønskeligt.

Følgelig må Unionen, hvis den vil beskytte forbrugernes sikkerhed og sundhed, naturligvis blive ved med at forfølge og dømme bedragere som hidtil, men også forbyde markedsføring af forbrugerprodukter, der indeholder farlige stoffer som CMR og hormonforstyrrende stoffer.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Heide Rühle (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Jeg glæder mig over den betydning, som Kommissionen tillægger dette emne. At to kommissærer har holdt indlæg, viser, at selv Kommissionen omsider forstår, at vi er nødt til at handle. Men redegørelserne er stadig tvivlsomme, når der først henvises til medlemstaternes og fabrikanternes ansvar. Medlemsstaterne har bestemt et stort ansvar, og markedsovervågningen er i de senere år blevet nedtrappet i mange medlemsstater. Det er en forkert reaktion på globaliseringens udfordringer. Dette er imidlertid ikke nok.

Revisionen af legetøjsdirektivet er helt påkrævet. I betragtning af at denne tilbagekaldelseskampagne er den fjerde siden november 2006, er det nødvendigt at stille bl.a. følgende spørgsmål: Hvem følger egentlig op på disse tilbagekaldelseskampagner? Hvad opnås der med sanktionerne i medlemsstaterne og retsakten om importør- og producentansvar? Der er hårdt brug for en revision af legetøjsdirektivet, hvor der også fuldt ud tages højde for de nye udfordringer. Dette direktiv er ikke et svar på disse nye udfordringer.

Vi må behandle spørgsmål som lovgivningen om kollektive skridt. De har med rette nævnt, hr. Verheugen, at vi må gøre det klart for forbrugerne, at kvalitet også er vigtig, og at priser og kvalitet skal afspejle dette. Men så spekulerer jeg selvfølgelig også på, hvorfor forbrugerne ikke længere har mulighed for, f.eks. i henhold til en europæisk retsakt om kollektive skridt, at insistere på, at noget også bør ændres i forbindelse med omkostninger.

Jeg vil gerne gå i dybden med spørgsmålet om CE-mærkning. Vi har diskuteret det vidt og bredt, og vi er bekendte med CE-mærkningens mangler og begrænsninger. Jeg mener, at det er forkert at indikere over for forbrugerne, at CE-mærkning er et klart signal om, at produktet er sikkert. CE-mærkning er primært en meddelelse om, at dette mærke overholder de europæiske direktiver. Det kan vedrøre visse dele af et produkt, det kan vedrøre hele produktet, men det fortæller intet om produktets sikkerhed som helhed. Det er helt påkrævet, at denne svaghed ikke længere findes i det nye legetøjsdirektiv.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! 65 % af det legetøj, der importeres til EU, er fremstillet i Kina. I august tilbagekaldte et bestemt amerikansk legetøjsfirma omkring 18 millioner stykker legetøj fra hele verden, som var fremstillet i Kina.

Problemet er de høje blyværdier i den maling, der anvendes til det pågældende legetøj. Dette rejser et alvorligt spørgsmål om, hvad det er for en fremtid, vi ønsker for vores børn. I et desperat forsøg på at skære ned på produktionsomkostningerne negligerer de multinationale virksomheder de omkostninger, det har for den offentlige sundhed.

Kommissær Kuneva har udtalt, at hun agter at tage legetøjslovgivningen op til revision. Jeg glæder mig over et sådant initiativ, men finder det samtidig beklageligt, at Kommissionen endnu en gang bliver bedt om at rette op på skaden, efter at den er sket, i stedet for at forebygge, at sådanne uheldige episoder opstår.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Når vi hører om giftige stoffer i hagesmækker, børnetøj og legetøj eller endog om selvantændelige batterier, står det klart, at vores kontrolsystem ikke fungerer ordentligt. Næsten alle europæiske fabrikanter får i hvert fald en del af deres produkter fremstillet i Kina eller andre lavomkostningslande, hvor der anvendes billigere produkter for at opnå større indtjening til trods for højere råstofpriser og lønninger. Det er naturligvis importørernes ansvar at sikre overholdelsen af lovkravene, og alt afhænger derfor af deres standarder og kontroller.

Vi har et farligt mentalitetsproblem, når ansvaret lægges over på producenterne med nogle få ord, og fabrikanterne hellere vil betale bøder end iværksætte tilbagekaldelseskampagner. Det er her, EU efter min mening skal sætte ind, måske ved at forhøje bøderne, så de mærkes mere, hvis der ikke øjeblikkeligt fremsendes oplysninger, og produkterne ikke tilbagekaldes. Desuden bør CE-mærkningen efter min opfattelse være mere end ren selvregulering fra industriens side.

  Robert Sturdy (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi bor og arbejder i en global markedsøkonomi, og vi kan ikke forvente at indføre en lovgivning, der blander sig heri. Fru kommissær Kuneva, jeg har ingen kommentarer til Deres bemærkninger. Jeg er helt enig i alt, hvad De sagde. Jeg gratulerer. Sørg blot for at få det gennemført.

Hvad angår hr. kommissær Verheugen, må jeg beklageligvis sige, at nogen kommer til at sidde med sorteper, og at det er meget udmærket, at Kommissionen bliver ved med at lægge ansvaret over på medlemsstaterne, eller hvad man nu gør, men at man faktisk skal gennemføre den lovgivning, som Europa-Parlamentet har vedtaget. Jeg mener derfor, at det er Deres tjenestegrens ansvar at sikre, at de produkter, der kommer ind i EU, er mindst lige så sikre som de produkter, vi fremstiller i EU. Jeg vil sige til fru Breyer, der er medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og som med rette taler om lovgivning, at det ikke nytter meget at indføre en lovgivning i EU, hvis vi blot importerer produkter, der ikke overholder de samme standarder, som vi opstiller i EU. Vi har f.eks. lovgivet om barometre. Hvor mange børn spiser barometre? Ikke desto mindre har vi standset barometerproduktionen. For omkring 10 minutter siden standsede vi sukkerproduktionen i EU, og nu siger vi, at vi skal støtte Tate & Lyle, der importerer sukker. Sygdomme som mund- og klovsyge og bluetongue kommer ind i EU, fordi vi lever i et globalt marked, og alligevel håndhæver vi ikke lovgivningen ved importhavnen i tilstrækkelig høj grad til at garantere produkternes sikkerhed.

Vi lever i et globalt marked, og det sidste, jeg ønsker, er en handelsfjendtlig lovgivning. Vi er nødt til at acceptere, at der kommer produkter ind fra resten af verden, men de skal være af samme standard. Jeg vil garantere sikkerheden for mine vælgere - børnene og børnebørnene til de folk, der har valgt mig - når de køber deres julelegetøj, så de ikke risikerer at dø af blyholdig maling.

Jeg har en enkelt afsluttende bemærkning. Som landbruger har jeg set virkningerne af den blyholdige maling, som kreaturer har slikket af i årenes løb, og den dræber dem på en meget langsom og modbydelig måde. Hr. kommissær, jeg beder Dem garantere sikkerheden for mine og mine vælgeres børn og børnebørn.

  Anna Hedh (PSE). - (SV) Hr. formand! Eftersom jeg selv er småbørnsforælder, er dette spørgsmål yderst relevant. Hvis jeg skal være ærlig, tænker jeg ikke altid over, hvilke kemikalier legetøj indeholder, eller hvilken sikkerhedsstandard et stykke legetøj overholder, når jeg køber det til mine børn. For mig er det indlysende, at det legetøj, jeg køber i Sverige, Bruxelles eller Strasbourg, er sikkert. De mener måske, at jeg er naiv, men det er jeg ikke alene om. Da jeg for tre uger siden ryddede op i min datters legetøjskasse og tog forskellige ting, spurgte jeg nogle af mine naboer hjemme i gaden, hvad de mente om dette, når de købte legetøj. De sagde alle sammen, at når legetøjet blev solgt i legetøjsforretninger og var CE-mærket, følte de sig sikre.

Vores forbrugere har altså en falsk tryghedsfølelse. Nu er det vores ansvar at sørge for, at den tryghedsfølelse ikke vedbliver med at være falsk. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at revidere legetøjsdirektivet hurtigst muligt. Hvad kan have højere prioritet end vores børn? Vi skal bl.a. sørge for, at legetøj ikke indeholder kræftfremkaldende stoffer. Vi skal indføre et forbud mod alle kræftfremkaldende og andre giftige stoffer. Mange af disse stoffer ophobes i kroppen. Børn, der udsættes for disse stoffer, kommer til at have dem i kroppen resten af livet. Det ansvar kan ikke overlades til forældrene. Vi har ikke den viden, der skal til. Hvem ville købe et stykke legetøj vel vidende, at det indeholdt kræftfremkaldende stoffer?

Vi må ændre og styrke CE-mærkningen. Forbrugerne tror nemlig i dag, at CE-mærket betyder, at produktet er sikkert, men hvis det skal være tilfældet, må vi have et veludviklet markedsovervågningssystem og et ensartet testsystem. Vi må også sørge for, at detailhandlere og leverandører af usikre produkter tvinges til at tage det fulde ansvar. Jeg bifalder også en revision af RAPEX-systemet. Efter at have talt med svenske forbrugerrådgivere forstår jeg, at det er et meget vigtigt redskab, og at man benytter det rutinemæssigt. Det er imidlertid ikke fuldendt, før alle EU-medlemsstater fuldt ud udnytter systemet og bidrager til det.

Til sidst vil jeg endnu en gang understrege, at vores forbrugere skal prioriteres højest, for uden trygge og sikre forbrugere får vi intet blomstrende indre marked.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Ved at skabe et indre marked gennemfører EU primært og mest effektivt den frie bevægelighed for varer. EU gennemfører direktiverne efter den nye metode for at beskytte forbrugerne. Legetøjsdirektivet er et af dem. EU's fabrikanter har ansvar for sikkerheden af de varer, de producerer. Har importørerne ansvar for varers sikkerhed?

Situationen på det europæiske og det globale legetøjsmarked er meget forskellig. Så sent som i august tilbagekaldte den amerikanske legetøjsfabrikant Mattel næsten 19 millioner stykker legetøj fremstillet i Kina. Mattels legetøj sælges også i EU. I 2006 var halvdelen af alle de produkter solgt i EU, der blev bedømt til at være sundhedsskadelige, fabrikeret i Kina.

De samme sikkerhedskrav bør være gældende for ikke bare EU's fabrikanter, men også eksportører i lande uden for EU, der ønsker at sælge deres produkter på EU's indre marked. Jeg mener, at fabrikanter, der overfører produktion fra EU til Kina, kan gøre meget for at påvirke dette, og de skal tage det fulde ansvar. De kan ikke bare udnytte den billige arbejdskraft i Kina, men bør også være ærlige over for deres forbrugere - deres landes borgere.

Jeg opfordrer Kommissionen til at revidere legetøjsdirektivet hurtigst muligt, til at indføre klare kriterier for legetøjssikkerhed og kontrol af CE-mærkning og til at beskytte vores børn mod farligt legetøj, der markedsføres på det indre marked.

Endvidere mener jeg, at det i forbindelse med institutioners certificering bør være obligatorisk, at fabrikanter og importører mister deres produktionscertificering, hvis det påvises, at de produkter, som de markedsfører, ikke er sikre, dvs. når tilliden brister.

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand! Vi køber legetøj til vores børn for, at de skal have det sjovt og blive stimuleret i deres udvikling. Uden undtagelse forventer forældrene, at samfundet beskytter børnene, men den gældende lovgivning giver os mulighed for at lægge giftbomber i hænderne på vores børn. Hr. Verheugen siger, at bly er forbudt i legetøj, men sandheden er, at loven tillader et indtag på 0,7 mg pr. dag. Loven overlader det imidlertid til industrien at sætte standarden for, hvordan sikkerheden skal opnås, og dermed ophører beskyttelsen af vores børn.

Ifølge standarden er toksicitetsdataene fra 1985 tilstrækkelige. Kommissionens egne eksperter kræver en ajourføring. Ifølge standarden kan hele det daglige indtag tilskrives legetøj. Eksperterne siger højst 10 %, hvilket ville være ensbetydende med et 10 gange strengere krav. Ifølge standarden sluger ingen børn mere end 8 mg af et stykke legetøj. Eksperterne mener, at det er absurd. Ifølge standarden skal kun et stykke legetøj pr. kategori og ikke hvert enkelt produkt testes. Eksperterne mener, at det er absurd.

Kommissionens egne eksperter mener, at beskyttelsen er en katastrofe, og dette er kun begyndelsen. 34 aromaer, som er forbudt i kosmetik, er tilladt i legetøj. Kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer, som er forbudt i kosmetik, er tilladt i legetøj. Desuden er allergener tilladt i legetøj. Kommissionen har kendt til problemerne i 10 år. Nu vil vi have lovgivning, som beskytter vores børn både på papiret og i virkeligheden. Hvorfor får legetøjsindustrien og regeringerne dokumenterne, mens Parlamentet ikke får dem?

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! 65 % af det legetøj, som forhandles og sælges i Europa, fremstilles i Kina, og vores to kommissærers tilstedeværelse viser, hvor stort problemet er. Det er ikke alene et sikkerhedsproblem, men også et sundhedsproblem, som desuden berører en særlig forbrugergruppe, nemlig vores børn. Og når det drejer sig om helt små børn, er problemet endnu mere alvorligt.

Man kan ikke gå på akkord med sikkerheden og endnu mindre, når de pågældende produkter er beregnet til små børn. Jeg frygter især, at medlemsstaterne forsømmer at udføre den nødvendige kontrol.

Vi ved, at en lang række produkter fremstillet i Kina er farlige, og det gælder ikke alene legetøj, men også tekstiler og nu køretøjer. Derfor er det er enormt problem, og Kommissionen må virkelig se nøje på dette spørgsmål.

Derfor går jeg ind for at skærpe sikkerhedsstandarderne - den berømte CE-standard - for at formindske risikoen for, at disse produkter fra Kina indeholder farlige stoffer. Jeg mener naturligvis de kemiske stoffer, som vi har talt en del om.

Det er et spørgsmål om virksomhedernes ansvar, men Mattel viste netop, at virksomheden selv tog ansvaret. Medlemsstaternes ansvar er dog endnu vigtigere. Det er endnu vigtigere, fordi jeg er dybt foruroliget over, hvad der vil ske med internetsalg. Hvordan kan man være sikker på, at alt det legetøj, Mattel har trukket tilbage fra markedet, ikke bliver solgt til europæiske forbrugere via internet? Hvordan kan vi kontrollere det?

Det vigtigste er forbrugeroplysning. Forbrugeren skal vide, hvilken risiko der er forbundet med køb af den slags produkter, og også, at billige varer og lave priser ikke er forenelige med sikkerhed og sundhed.

Det er også vigtigt at indføre kontrol - uafhængig og uvildig kontrol på produktionsstedet - og at undgå, at disse lagre af defekte produkter oversvømmer markedet og volder mere skade.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Kommissær Verheugen sagde, at det emne, vi beskæftiger os med i dag, primært er et problem med manglende overholdelse af gældende lovgivning. Det er til dels rigtigt. Europa-Parlamentet bør ikke undlade at sende et klart budskab til medlemsstaterne om, at vi ikke kan kræve strengere europæiske love, og dernæst på nationalt plan ikke bruge de penge, der skal til for at garantere deres gennemførelse.

Det er imidlertid også blevet sagt, at vi bør anvende de allermest strenge standarder i legetøjssektoren. Det er på dette punkt, at legetøjsdirektivet, som har været gældende i lang tid, skal revideres. Når dette direktiv bliver revideret, forventer jeg et klart standpunkt om, at de allermest strenge standarder vil blive anvendt, og at kemikalier klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske vil blive forbudt. Jeg håber, at Europa-Parlamentet i dag vil fastholde denne holdning i de beslutninger, vi træffer.

Denne debat om legetøj beviser ikke bare, at CE-mærkningen er vildledende, men også at mange diskussioner derhjemme med vores borgere også er det. Som jeg ser det, håber vi på enten en oprindelsesmærkning eller i det mindste et vist kvalitetsniveau. Jeg mener, at vi som led i revisionen igen bør overveje, hvordan vi kan vildlede borgerne mindre.

Jeg vil med det samme sige, at jeg heller ikke helt forstår frivillig sikkerhedsmærkning. I Europa og i EU må vi blive bedre til overensstemmelse, men det giver ingen mening at udvikle specifik mærkning som en belønning for, at vi længe har overholdt den gældende lovgivning. Det er jeg meget skeptisk over for, og jeg mener, at det er vigtigere at lægge vægt på overvågningen af overholdelsen af strenge bestemmelser.

  Dirk Sterckx (ALDE). - (NL) Hr. formand, fru kommissær, hr. kommissær! Som formand for Delegationen for Forbindelserne med Folkerepublikken Kina vil jeg gerne sige, at samarbejdet mellem Kommissionen og Kina selvfølgelig er overordentlig vigtigt, og at vi følger Kommissionens aktiviteter der så godt, vi kan, men også undersøger, hvad vores kinesiske kolleger gør i Kina. Jeg kan fortælle Dem, at en kinesisk delegation tilfældigvis er til stede i denne uge, fordi vi i morgen og i overmorgen har vores interparlamentariske møde, og at et af punkterne på dagsordenen netop er produktsikkerhed, og hvordan vi kan forbedre samarbejdet på dette område. Hvis kommissæren har forslag til yderligere punkter på dagsordenen - vi har for øvrigt allerede fået et notat herom af Kommissionen - hører vi det selvfølgelig gerne, for det er naturligvis klart, at samarbejdet mellem Kina og Europa er overordentlig vigtigt. Jeg vil gerne understrege, at kommissæren allerede har gjort sig bestræbelser herpå i løbet af sommeren, og at yderligere opfølgning forventes i oktober. Hvad angår samarbejdet inden for vores Rapex-system, hvor vi udveksler oplysninger med kineserne og de kinesiske AQSIQ-myndigheder, må tingene forløbe så gnidningsløst som muligt. Det kan imidlertid ikke være sådan, at vi, jeg mener dermed myndighederne, overtager ansvaret for produkter. Hvis vi begynder at kontrollere hvert produkt, kunne producenter sige, at vi bare skal gøre det. De bestemmer selv, hvad de markedsfører. Producenter skal fortsat have ansvaret. Det har også vist sig tydeligt, når det gælder Mattel. Producenterne skal gennem deres undersøgelser og deres kontrol sørge for, at deres produkter er sikre. Og vi skal sørge for, at disse kontroller gennemføres så effektivt som muligt på europæisk og på kinesisk plan, og at vi gennem stikprøver finder ud af, hvad der er galt.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, fru kommissær, mine damer og herrer! Dette er sandelig en meget rolig debat. Det bifalder jeg, men emnet er meget vanskeligt. Vi har i alt tre problemer med forbrugerprodukter, og navnlig med legetøj, og de er allerede blevet drøftet indgående. For det første markedsovervågning - og De har jo nævnt, hr. Verheugen, at et strygejern fejlagtigt blev forsynet med to forskellige sikkerhedsmærker på Europas indre marked. Det er slemt nok, men det værste er, at en medlemsstat fandt dette strygejern og ikke informerede de øvrige medlemsstater om det før et år senere. Der er behov for ændringer på dette område, navnlig i Rådet.

For det andet er der allerede blevet talt om importøransvar. Jeg kan kun støtte det, der er blevet sagt.

Jeg mener imidlertid, at et afgørende problem er - og det er min tredje bemærkning - at vi har forskellige tilgange på europæisk plan. På den ene side har vi direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, som finder anvendelse på alle forbrugsvarer, og på den anden side har vi den nye metode. Denne forskelligartede tilgang til forbrugsvarer er stadig ikke fuldstændig vandtæt på alle punkter. Derfor mener jeg, at vi har brug for den CE-mærkning, der anvendes i den nye metode, som grundlag for sikkerhed og for produkter, der markedsføres på det indre marked, og at vi har brug for en yderligere certificering af alle fabrikanter på og uden for det europæiske indre marked, som skal være frivillig, og som giver de europæiske fabrikanter mulighed for at hæve standarderne som helhed i den globale konkurrence - for Europas interne marked er verdens største interne forbrugermarked, større end USA og større end alle de øvrige i denne produktgruppe. Denne løsning - som skal være frivillig med et grundprincip, der reguleres af lovgivning på europæisk plan - giver forbrugerne vished for, hvad der er blevet tildelt til et produkt gennem et certifikat. Dermed har vi en løsning, hvor der tages hensyn til både det indre marked og globaliseringen.

En ting til om legetøj. Der er mange forskellige typer legetøj. For mig er det indlysende, at en teddybjørn, som børn putter i munden, skal opfylde andre betingelser end et computertastatur, og vi bør også tage denne sondring i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen. Derfor er min appel til medlemmerne følgende: Lad os overveje at tage udgangspunkt i CE-mærkningen for alle varer, der markedsføres på det indre marked, og supplerende, frivillig certificering for forbrugsvarer.

  Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den amerikanske legetøjsfabrikant Mattels tilbagekaldelse af flere millioner stykker legetøj fremstillet i Kina er betydningsfuld af tre grunde. For det første bekræfter den, at direktivet fra 1988 om legetøj skal revideres hurtigst muligt. For det andet viser den, at det er nødvendigt at skærpe markedskontrollen og -overvågningen, at gøre CE-mærkningen lovpligtig og at sikre mærkningens troværdighed. For det tredje kan man med rette spekulere over den aktuelle globaliserede handelsmodels svagheder og over, hvorfor verdens førende legetøjsproducent ikke var i stand til at arbejde med pålidelige underleverandører.

Unionen må være yderst vagtsom - både med hensyn til sikkerheds- og sundhedsstandarderne og med hensyn til overholdelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende krav - over for alle de lande, den har indgået partnerskabsaftaler, samarbejdsaftaler eller frihandelsaftaler med.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil allerførst takke både hr. Verheugen og fru Kuneva for at være til stede og berige debatten.

Handelspolitik og økonomisk politik spiller virkelig en vigtig rolle, hvad angår vores børns sikkerhed. Legetøj er blevet stadig billigere i de seneste årtier, og jo billigere legetøjet er, desto større er sandsynligheden for, at det ikke er produceret i EU. Selv om jeg er liberal, må jeg sige, at der er berettiget tvivl om, hvorvidt forældre altid bedst ved, hvad der er godt for deres børn, når de køber legetøj. Udvalget er kolossalt og uigennemskueligt. Kvalitetslegetøj produceret i Europa, f.eks. Lego, Playmobil, Märklin, legetøjstog i træ fra Brio og plasticlegetøj fra Wader, er også tilsvarende dyrt.

Konkurrence kræver mennesker, der kan og vil tage et ansvar. Alle, der køber det billigste skrammel, som ikke har været testet, til deres børn, ønsker ikke at tage dette ansvar! Vi må også overveje, om Kommissionen bør iværksætte en oplysningskampagne for den type forældre. Ja, jeg går ind for frihandel, men ikke til enhver pris! Som europæere har vi visse standarder, og som det er blevet sagt gentagne gange her, må vi gennemføre dem klarere.

Jeg vil endnu en gang fremhæve "Made in ..."-kampagnen. Efter de seneste begivenheder kan det være på tide at indføre en obligatorisk oprindelsesbetegnelse, i hvert fald for legetøj. Jeg er bekendt med kommissær Kunevas bestræbelser i den retning, og jeg støtter hende. Mærket på produktet skal være tilstrækkeligt stort. Selv om vi ikke kan ændre produktionsforholdene i Kina, ville det i det mindste bevidstgøre borgerne tilstrækkeligt om dette.

  Nickolay Mladenov (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, fru kommissær Kuneva, hr. kommissær Verheugen, mine damer og herrer! Jeg vil tage fat, hvor den forrige taler slap.

Jeg tror, at alle i Parlamentet er enige i, at den bedst beskyttede forbruger er den informerede forbruger. Hvis sikkerheden ved produkter, der markedsføres, er en prioritering for os alle sammen, er sikkerheden ved legetøj dobbelt så vigtig, for børn er den mest sårbare forbrugergruppe.

Vi så alle sammen helst udelukkende sikkert legetøj på markedet, og derfor sætter vi ofte vores lid til CE-mærkningen. De fleste fabrikanter uden for EU har forstået, at europæiske importører ikke længere vil løbe risikoen ved at markedsføre produkter, der ikke er i overensstemmelse med denne mærkning. Samtidig er borgerne overbeviste om, at den er en garanti for kvalitet og navnlig for sikkerhed.

Det er i den forstand, at anerkendelsen af den nøjagtige betydning af CE-mærkningen er særlig vigtig for os alle sammen. Mange undersøgelser viser, at mange forbrugere, navnlig i de nye medlemsstater, desværre ikke er bekendt med denne mærknings reelle betydning. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til, så snart Parlamentet har truffet en beslutning om den nye metode, at iværksætte en offentlig oplysningskampagne for at informere de europæiske borgere om den reelle betydning af CE-mærkningen, for de 500 millioner forbrugeres rettigheder på det europæiske marked beskyttes bedst ved at informere dem, eftersom den informerede forbruger er den bedst beskyttede forbruger.

  Joan Calabuig Rull (PSE). - (ES) Hr. formand! Tilbagetrækningen af det farlige legetøj i august og september vakte bekymring blandt folk. Men jeg synes ikke, at vi skal bidrage til denne bekymring, for i almindelighed hører det legetøj, der sælges i Europa, helt afgjort til det sikreste i verden. Realiteterne viser os dog, at vi skal forbedre de europæiske sikkerhedsregler, især for produkter, der har direkte kontakt med forbrugerne, så som legetøj og tekstiler.

Den situation, der er opstået, bør føre til en bedre overvågning af markederne, inspektion samt forbud eller tilbagetrækning af farlige produkter. Men nogle gange prioriterer man fortjenesten højest, hvilket lægger et stigende pres på virksomhederne og øger risiciene. Vi skal kræve af Kina, at de øger sikkerheden, men det er absolut nødvendigt at samarbejde med kineserne for at nå disse mål.

Før julesæsonen, hvor der købes millioner af stykker legetøj i Europa, er det nødvendigt, at alle de involverede myndigheder, fra Kommissionen til de lokale myndigheder og de producerende og markedsførende virksomheder, optræder ansvarligt, udviser endnu større forsigtighed og forpligter sig til at garantere legetøjets sikkerhed. Vi er alle meget interesserede i at tilbyde de europæiske borgere gennemsigtighed, sikkerhed og tillid.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, fru kommissær! Vi må genoprette forældrenes tillid til det europæiske marked. Eftersom det er børns sundhed, der står på spil, ønsker vi at handle hurtigt, og vi drøfter nu, hvordan det skal ske.

Jeg mener ikke, at vi har brug for en ny retsakt eller en ny mærkning, så snart der opstår et problem. Vi må for det første overtale staterne til at teste deres produktsikkerhedsmekanismer. For det andet må vi forhandle med tredjelande for at sikre, at de også indfører sikkerhedsstandarder for de produkter, som de eksporterer til EU.

Den analyse fra Kommissionen, som vi inden længe får forelagt, vil vise manglerne ved produktsikkerhedskontrollen i medlemsstaterne. Så finder vi måske ud af, hvorfor f.eks. Danmark og Østrig tillader flere farlige produkter end Tyskland, selv om de har love, der svarer til hinanden.

Fru kommissær! Det glæder mig, at De har indledt forhandlingerne med den kinesiske regering så kompromisløst. Det er omsider den rigtige strategi, og jeg håber, at de øvrige kommissærer vil følge det eksempel.

Nu vil jeg vende tilbage til Europa. Jeg opfordrer Kommissionen til at fokusere på, hvordan man kan forhindre misbrug af den mærkning, der fortæller borgerne, at de køber et ufarligt produkt. En ny mærkning vil ikke løse problemet. Vi har ganske enkelt brug for tilstrækkelige sanktioner i forbindelse med misbrug af den eksisterende CE-mærkning. På den måde vil fabrikanterne uden at pådrage sig store udgifter forbedre deres interne kvalitetskontrol, og andre farlige produkter, som findes på markedet, vil hurtigt blive trukket tilbage. Det gælder ikke bare legetøj. I den slovakiske lovgivning er der indført strenge straffe i forbindelse med f.eks. legetøj. Sådan er det ikke i Tjekkiet. Under alle omstændigheder forventes det, at landene pålægger bøder for fejlagtige oplysninger om legetøj, fodtøj og andre produkter i henhold til deres generelle lovgivning.

Det er grunden til, at jeg anmoder Kommissionen om at sikre, at medlemsstaterne en gang for alle påtager sig deres ansvar.

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand! Det emne, der bliver debatteret i dag, har været på dagsordenen, lige siden den amerikanske gigant Mattel tilbagekaldte 21 millioner stykker legetøj, fordi de var farlige. I dag vil jeg lykønske kommissæren med hendes løfte om fasthed og handling. Jeg håber bare, at hun vil handle effektivt, før den stærke euro og juletiden tilsammen foranlediger, at det europæiske marked bliver oversvømmet af farligt importeret legetøj.

Vi må imidlertid stadig have klare svar på to spørgsmål. Kan Kommissionen for det første forsikre os om, at den europæiske forbrugersikkerhed ville have fået den samme opmærksomhed, hvis Mattelsagen ikke var opstået? Hvilke konklusioner drager Kommissionen af dette, hvad angår betydningen af CE-mærkningen, ansvaret for kontrol overdraget til producenter og importører og effektiviteten af håndhævelsesmekanismerne på det europæiske marked i almindelighed?

For det andet er dette ikke noget kortsigtet problem. Det, der sker med legetøj, sker også med tekstiler og mange andre produkter. EU's høje standarder, hvad angår miljø, sundhed og kvalitet, bliver i praksis konstant tilsidesat af import, underentreprise og udflytning af Europas virksomheder. Hvordan agter Kommissionen at overvinde den grundlæggende modsætning på nutidens globale marked?

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Legetøj er meget følsomme varer, der påvirker menneskers sundhed fra barnsben.

Nyheden om, at den amerikanske legetøjsfabrikant Mattel tilbagekalder 3 millioner stykker kinesisk legetøj fra markedet på grund af høje blyniveauer og små magneters løsnen, foruroligede mig som stærk fortaler for forbrugerbeskyttelse og fik mig samtidig til at tage et lovgivningsinitiativ. Spørgsmålet om små magneter, der i øvrigt udgør en ny sikkerhedsrisiko, som også omgående bør behandles i et direktiv om sikkerhedskrav til legetøj, skal snarest bringes op i Europa-Parlamentet.

Det er nødvendigt at forklare målet med RAPEX-systemet, så alle medlemsstater forstår det. Det skal fremgå tydeligt, om hovedmålet med RAPEX er at give meddelelse om risikoen ved et bestemt farligt produkt eller at give meddelelse om kanaler, som benyttes til at markedsføre farlige produkter på det europæiske indre marked, og det er meget tidskrævende. Erfaringerne viser, at CE-overensstemmelsesmærkningen ikke giver tilstrækkelig vished for, at det pågældende produkt faktisk er sikkert. I forbindelse med legetøj er situationen endnu mere kompliceret, fordi fabrikanten ikke skal udstede en overensstemmelseserklæring. For tilsynsmyndigheden er CE-mærkningen den eneste tilkendegivelse af, om overensstemmelsen, dvs. den reelle sikkerhed, er vurderet.

I debatten om, hvorvidt det er ønskværdigt at støtte eller afskaffe den videre anvendelse af CE-mærkningen, støtter jeg dens videreførelse, forudsat at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder overvåger benævnelse og mærkning. Det skal nævnes, at forbrugerne begynder at opfatte denne mærkning som et teknisk pas for alle produkter, der markedsføres på det indre marked. Under udarbejdelsen af lovgivningspakken om revisionen af direktiverne efter den nye metode, også kaldet "varepakken", som jeg er dybt involveret i som skyggeordfører for PPE-DE-Gruppen, skal det diskuteres nærmere, om det er nødvendigt at forsyne varer med yderligere mærkning, f.eks. kvalitetsmærket K-markt, der allerede er i brug, eller nye mærker, som ville lægge en urimelig byrde på virksomhederne, primært de små og mellemstore virksomheder, og kunne være forvirrende for slutbrugerne. Jeg mener, at vi sammen vil kunne skabe effektive redskaber til at sikre, at børnene i år kun får sikkert legetøj i julegave.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE). - (RO) Hr. formand! Den seneste frivillige tilbagekaldelse af farlige produkter fabrikeret i Kina rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt den europæiske lovgivning om forbrugerbeskyttelse gennemføres korrekt.

Disse produkter var forsynet med CE-mærket, hvilket lettede de kinesiske fabrikanters eksport af legetøjet til det europæiske marked. Mange forbrugere misforstår betydningen af dette mærke og tror, at det er en garanti for, at produkterne er fabrikeret i Europa. Alligevel er det ikke nogen god løsning at opgive CE-mærket, for det giver de europæiske fabrikanter en fordel i international handel. Der skal findes et mærke, som supplerer det allerede eksisterende, hvorved der indføres obligatoriske inspektioner og strenge straffe for dem, der misbruger CE-mærket.

For at forhindre fremtidig markedsføring af potentielt farlige produkter er det vigtigt, at de nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder forbedrer deres foranstaltninger til overvågning og undersøgelse af overensstemmelse med EU's lovgivning. Desuden skal de nationale myndigheder forsikre forbrugerne om, at de har ret til at få pengene tilbage for farlige produkter, som de har købt.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Kinesisk legetøj er de fleste gange blevet tilbagekaldt på grund af for højt blyindhold. Den kortsigtede løsning på dette problem er post-faktum at tilbagekalde alle artikler, der skaber betænkeligheder. Det er dog en løsning, som man skal anvende på den korte bane, og den har mange tragiske konsekvenser - chefen for et af de legetøjsproducerende firmaer har f.eks. begået selvmord.

En meget bedre og mere langsigtet løsning er at fastsætte en sikker grænse for blyindhold ved produktion af legetøj og andre artikler. De hidtidige aftaler har været baseret på henstillingsformler af ubetydelig virkning, hvilket de store forskelle i tilladeligt blyindhold i de forskellige medlemsstater vidner om. Vi skal indføre grænser, der vitterlig gælder og er bindende for alle medlemsstater.

Selv om jeg støtter arbejdet i RAPEX-systemet, er jeg af den opfattelse, at det vigtigste man kan gøre for at skabe sikkert importeret legetøj, er at fokusere på en koordinering af arbejdet på fællesskabsplan.

Jeg vil i parentes gerne fremhæve, at EU skal føre et passende tilsyn med alle produkter, der importeres fra Kina. Legetøjsdiskussionen er blot del af en bredere problemstilling.

Jeg vil i forbindelse med denne forhandling gerne henlede opmærksomheden på en ting, der ofte synes at blive glemt. Jeg hører ikke ret mange røster om børns sikkerhed i Kina. Børnene i dette land bliver ofte udnyttet til at arbejde under umenneskelige betingelser. Det er meget almindeligt at ansætte børn, der ofte er under 10 år, til f.eks. at arbejde på teglværker. Emnet er utrolig aktuelt, især når man tager De Olympiske Lege i betragtning. Ifølge en rapport fra Den Internationale Faglige Sammenslutning krænker firmaer, der producerer tingeltangel til olympiaden, arbejdstagernes rettigheder, de udnytter bl.a. små børn som slaver. Til trods for at internationale organisationer som Fair Play Alliance fokuserer på forholdene for produktion af souvenirs, synes jeg, at Europa-Parlamentet skal tage stilling til dette.

  Christel Schaldemose (PSE). - Hr. formand! Jeg vil gerne sige til de to kommissærer, at jeg deler jeres synspunkt om, at vi har et problem med markedsovervågning. Det er det svage led i det indre marked i dag. Medlemslandenes indsat med hensyn til markedsovervågning er simpelthen ikke god nok. I mit eget land, Danmark, har man f.eks. skåret i de midler, der var afsat til den generelle produktsikkerhedsovervågning. Jeg vil indtrængende anmode jer om at bruge alle de midler, I har til rådighed, til at presse medlemsstaterne til at få gjort mere ved markedsovervågning. Det er ganske afgørende, at vi får sikret og styrket den.

Det er dog ikke nok med markedsovervågning alene. Vi har også brug for bedre regler, og det er noget af det, som vi i øjeblikket arbejder med, herunder varepakken for det indre marked og siden hen legetøjsdirektivet. Vi har brug for minimumsregler for markedsovervågning. Vi har brug for strengere krav til producenter og importører, og vi har brug for, at det får konsekvenser, hvis man ikke overholder de regler, der er på markedet. Men det arbejder vi på, og vi håber, at vi snart får det gennemført.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Det er godt, at vi som Parlament siger vores mening i den diskussion, der føres i medierne, for produkters sikkerhed berører vores borgere og vores børn direkte.

Jeg taler her ud fra en positiv grundholdning, for international handel bidrager til bedre velfærd, her og andre steder i verden. Kina er en vigtig handelspartner. Derfor må vi investere i gode kontakter og fair handelsforbindelser, som er gode for Kina, men også for vores borgere i Europa. Derfor kan og må vi ikke tolerere, at vores handelspartneres produkter ikke opfylder de sikkerhedsnormer, som vi har fastlagt i vores lovgivning. Omkring halvdelen af advarslerne om farlige importprodukter vedrører kinesiske produkter. Ikke blot legetøj, men også tandpasta, bodylotion, senge, hårfarver, hunde- og kattefoder og endog pacemakere.

Vi må her i Europa skabe bedre orden i vores lovbestemmelser og kontroller, men vi skal også netop gøre en indsats for, at der produceres sikre produkter i Kina og i andre tredjelande. Det er selvfølgelig producenternes eget ansvar. Disse må ikke blot sigte mod den laveste pris, men det er også vores handelskommissær hr. Mandelsons ansvar. Jeg påskønner det i høj grad, at der er to kommissærer til stede her, men vil De også sørge for, at kommissær Mandelson sætter produktsikkerhed højere på dagsordenen for handelsdrøftelserne? Der kan vi nemlig gennemtvinge foranstaltninger, og der må vi vise tænder. Selvfølgelig skal vi også yde teknisk bistand, men produktsikkerhed skal udgøre en vigtig del af handelsaftaler med f.eks. Kina. Hvis det er nødvendigt, kan vi gennemtvinge det, nemlig gennem sanktioner.

Derfor beder jeg kommissær Kuneva om at indtage en fast holdning også i vores handelsforbindelser og inddrage kommissær Mandelson, for indtil nu har han desværre ikke været lydhør, når det gælder dette emne.

  David Martin (PSE). - (EN) Hr. formand! Et af mine første indlæg her i Europa-Parlamentet for 23 år siden handlede om det daværende forslag om et direktiv om legetøjssikkerhed. Jeg glæder mig over de aktuelle planer om at styrke dette direktiv. Men lad os gøre det helt klart: Mattel-problemet vil næsten helt sikkert fortsat eksistere med eller uden et styrket direktiv om legetøjssikkerhed.

Efter min mening har vi brug for tre handlingsplaner, sådan som andre kolleger tidligere har nævnt. For det første skal vi presse producenterne til at interessere sig mere for deres forsyningskæde og om nødvendigt straffe dem, der ikke gør det. For det andet skal vi have Kommissionen til at få medlemsstaterne til at gå sammen om at sikre skrappere inspektioner i Europa, at sikre passende toldkontroller samt at sikre anvendelsen af de gældende EU-love.

Hvad Kina angår, ved vi, at landet ikke reagerer på vores bekymringer vedrørende sundhed og sikkerhed, men at det har respekt for økonomiske trusler. Vi bør overveje et forbud mod brugen af EF-mærket på alle produkter fra Kina, indtil landet opretter et eller flere fuldstændigt uafhængige akkrediterings- og testcentre af høj kvalitet i Kina. Først derefter kan vi have tillid til de varer, der kommer fra Kina, og Kina vil kun reagere på en sådan handling.

  Bernadette Vergnaud (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! I sommer trak Mattel 20 millioner stykker legetøj fremstillet i Kina tilbage fra markedet og pustede dermed nyt liv i debatten om værdien af CE-mærkningen og sanktionerne mod aktører, som ikke overholder de europæiske standarder. Hvorfor reagerer EU ikke? Brasilien har allerede forbudt import. USA og Canada iværksætter en undersøgelse. Vi diskuterer bare.

Kommissionen bør skride til handling, dvs. revidere EU-lovgivningen om legetøj inden jul og kræve maksimal harmonisering samt sikre, at fabrikanterne overholder ikke alene sikkerhedsstandarderne, men også de sociale og miljømæssige standarder. Hvorfor ikke indføre et nyt europæisk mærke, som kan forstærke CE-mærkningen? Desuden bør den vurdere kontrollens effektivitet og om nødvendigt sanktionere fabrikanterne samt skærpe markedsovervågningen gennem et ægte toldsamarbejde mellem medlemsstaterne.

EU's ansvar og troværdighed over for forbrugerne står på spil. Hvordan kan vi tilskynde dem til et positivt syn på Europa, hvis de ikke først genvinder tilliden?

  Anne Ferreira (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! Rundt omkring i verden findes mange skrupelløse virksomhedsledere og producenter, som handler inden for WTO's rammer. De bekymrer sig hverken om miljøet eller medarbejdernes og kundernes helbred eller om, at disse kunne være børn.

De vil opnå profit for enhver pris. Disse virksomheder er ikke kun kinesiske og sælger ikke kun legetøj. Derfor må de have modspil fra institutioner og lovgivninger, som kan forhindre deres bedrageriske eller endog kriminelle adfærd.

Imidlertid må vi i dag nøjes med at konstatere vores kontrolordningers svagheder og sætte spørgsmålstegn ved betydningen af den CE-mærkning, der anbringes på produkter forhandlet i Europa. Mærkningen bør betyde, at produkterne overholder de europæiske lovgivninger og ikke, at de kunne overholde dem, for det vildleder forbrugeren. CE-mærkningen duer ikke, hvis den ikke bygger på reel produktsikkerhed. Det forventer de europæiske forbrugere, og de forventer også, at deres helbred går forud for markedsinteresser. I den forbindelse bør EU også være mere standhaftig i forhandlingerne med WTO.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Vi reagerer i dag på en kritisk situation, for vi er bekymrede for vores børns sundhed og helbred. I den fremsatte beslutning fokuserer vi hovedsageligt på legetøjsprodukters sikkerhed. Vi stræber efter, at de fremstilles efter europæiske standarder. Vi ønsker en bedre kontrol, vi ønsker sikre produkter, for de europæiske forbrugere, både de store og de små, skal føle sig sikre. Men det er ikke den eneste mulige reaktion.

Et legetøj er ikke blot et markedsprodukt, og det er ikke nok at betragte legetøj ud fra en sikkerhedsmæssig og prismæssig synsvinkel. Legetøj er andet end blot en almindelig vare - det former barnets sind, bidrager til barnets udvikling - og derfor appellerer jeg til Kommissionen om at revidere legetøjsdirektivet, så der også tages hensyn til disse forhold.

Fru kommissær! Lad os udnytte denne revision til at give vores børn mere end blot kinesiske produkter, der afspejler den amerikanske popkultur. Vores børn skal have et større udvalg af legetøj, ligeledes legetøj, der har en europæisk sjæl. De for fortjent dette.

  Mia De Vits (PSE). - (NL) Hr. formand, fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! En pakke importeret legetøj fra Kina viser sig at være farlig. Det kræver samarbejde med de kinesiske myndigheder. Der skal gøres noget ved begyndelsen af produktionskæden, hvor det sker. Multinationale selskaber er ikke uden skyld. De investerer der på grund af den billige arbejdskraft. Jeg forventer, at Kommissionen fører en global politik, der sigter mod sikre produkter af høj kvalitet. Jeg støtter det, som andre medlemmer har sagt om en streng revision af lovgivningen om CE-mærkning, med bestemmelser om importørers ansvar og muligheder for sanktioner over for dem, som overtræder bestemmelserne. Mattel har erklæret, at virksomheden har begået en fejl. Jeg forventer derfor, at Kommissionen giver Mattel en kraftig irettesættelse. Der skal indgås en aftale inden for rammerne af WTO om at afvise farlige produkter fra Kina eller andre lande, også dem, der er bestemt for videre eksport. Der er behov for et større grænseoverskridende samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, hvad angår markedet og toldvæsenet. Det kræver politisk vilje, og det kræver finansielle midler. Disse findes, når det gælder sikkerhed på arbejdspladsen og fødevaresikkerhed. Hvorfor ikke også, når det gælder produktsikkerhed?

  Roberto Musacchio (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I de senere år har holdningen til såkaldt frihandel være fuldstændig ideologisk og bestået i et enkelt dogme om laissez faire-globalisering. Nu befinder vi os i en situation, hvor vi kæmper med problemer som farlige produkter, hvilket er særligt foruroligende, fordi det drejer sig om legetøj.

Er der et problem med Kina? Ja! Det drejer sig om de garantibestemmelser, der skal overholdes. Men vi tænker på et effektivt garantimærke, som ville være et supplement til CE-mærket, og for produkter fra lande uden for Europa endog muligheden for et oprindelsesmærke, "Made in ..."-mærket.

Der er imidlertid også et problem med vestlige multinationale selskaber, som fabrikerer produkter i Kina eller andre steder, og som har et stort ansvar for sikkerhed og kontrol, også i forbindelse med legetøj. Der er også det problem, at produkter, der erklæres at være fremstillet i Europa, virkelig skal være fremstillet i Europa. Vi kan ikke bede Kina om at respektere arbejdsrettigheder og miljøstandarder, hvilket det skal, samtidig med at vi lægger skjul på, at vores multinationale selskaber også er ansvarlige for den type overtrædelser.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det var virkelig en meget interessant og indgående drøftelse, og jeg er Dem alle taknemmelig. Denne drøftelse afslørede en masse usikkerhed samt mange konkrete foranstaltninger, som Kommissionen på en måde allerede havde foregrebet. Jeg er glad for at sige dette, for - som vi kan bekræfte - disse foranstaltninger er gennemarbejdede sammen med Parlamentet.

Uanset hvilke signaler, vi udsender - f.eks. Deres beslutning eller Kommissionens forslag eller forsøg på at intervenere med referenceværdier fra Kommissionen for at sammenligne, hvordan de forskellige medlemsstater arbejder i marken - vil vi efter min mening kun få succes, hvis vi har en fælles fremtidsvision, der bygger på åbne samfund og et frit marked, hvor vi, når vi taler om forbrugere, først og fremmest ikke går på kompromis med forbrugersikkerheden.

Endelig vil jeg gerne endnu en gang gentage, at dette har den allerstørste betydning for mig, og at jeg ikke vil gå på kompromis i dette spørgsmål.

Flere af talerne har nævnt RAPEX. RAPEX fungerer 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, hvilket betyder, at der ikke er nogen forsinkelse i indberetningen gennem RAPEX. Og jeg vil bede Dem om at få lokalsamfundene til at indberette til RAPEX, da sådanne indberetninger på mange måder allerede har forhindret markedsføringen af farlige varer. Det er meget vigtigt at gentage, at de økonomiske beslutningstagere lever op til en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen ved at tilbagekalde produkter. Det handler ikke om god vilje, men om at der findes produktsikkerhed i almindelighed i EU-lovgivningen. I Mattel-sagen blev den blyholdige maling første gang registreret i forbindelse med undersøgelser foretaget på vegne af den europæiske distributør. Vi må derfor aldrig undervurdere RAPEX' effektivitet. Vi udvider også RAPEX-Kina, hvilket er meget vigtigt.

Inden jeg slutter, kan jeg oplyse, at jeg spurgte Mattel, hvad man har gjort med det tilbagekaldte legetøj. Jeg tænkte specielt på internettet og på, hvordan varerne kunne nås via internettet. Jeg vil gerne oplyse Dem om, at alt legetøjet er blevet destrueret, hvilket Mattel har bekræftet.

Jeg synes, at vi alle sammen skal påtage os vores forpligtelser, for kun på denne måde kan Fællesskabet komme videre.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først yderligere to faktuelle præciseringer. For det første gælder de europæiske bestemmelser om produktkvalitet og produktsikkerhed for alle produkter, uanset hvor de er fremstillet. Uanset om et produkt er fremstillet i Kina eller i Europa, gælder de samme bestemmelser 100 %, når det markedsføres på det europæiske marked, for der skelnes overhovedet ikke. Det siger sig selv.

For det andet vil jeg gentage, at selv det gamle, gældende legetøjsdirektiv naturligvis forbyder import af farligt legetøj. Det legetøj, som Mattel har tilbagekaldt, overholdt ikke de europæiske bestemmelser og kunne ikke markedsføres i Europa.

Jeg vil nu tale om de to store komplekse spørgsmål, der har spillet en vigtig rolle i denne debat. For det første legetøjsdirektivet. Kommissionen, som jeg indgår i, bebudede revisionen af direktivet i begyndelsen af 2005. Begyndelsen af 2005! Siden da har den indgået i Kommissionens lovgivningsprogram. Dette lovgivningsprogram er blevet debatteret i Parlamentet. Jeg har ikke hørt et eneste medlem af Parlamentet kræve, at det nye legetøjsdirektiv skal være vedtaget tidligere. Det ville heller ikke kunne lade sig gøre. Dette er et så kompliceret og enormt marked, at man ikke kan forelægge noget fra den ene dag til den anden.

Jeg garanterer igen, at det nye legetøjsdirektiv bliver forelagt inden årets udgang. Den politiske instruks, som tjenestemændene arbejder ud fra, er: de strengest mulige bestemmelser for sikkerhedskrav til legetøj - de "strengest mulige". Det omfatter f.eks. udtrykkeligt - for flere har sagt det her - at jeg for længe siden og ikke bare lige nu har givet instruktioner om, at kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske kemiske stoffer ikke må anvendes i legetøj. Der er stadig over 900 af dem. Det er alt sammen besluttet.

Så er der spørgsmålet om markedsovervågning og CE-mærkning. Jeg vil sige til hr. Sturdy, at det bestemt ikke er rimeligt at anklage Kommissionen for, at vi respekterer den lovfæstede arbejdsdeling mellem EU og medlemsstaterne. Markedsovervågning er helt og holdent medlemstaternes ansvar. Det, vi kan gøre - og også gør - er at styrke og forbedre samarbejdet, men vi kan ikke påtage os ansvaret.

Der har været en række forespørgsler om, hvordan vi kan forbedre systemet. Jeg er meget tilfreds med disse forespørgsler, for de drejer sig om netop det, som Kommissionen forelagde for Dem ved årets begyndelse om reformen af det indre marked. Den krævede, at medlemsstaterne skulle være forpligtede til at gennemføre markedsovervågning internt og ved de ydre grænser - og det er netop det, der står i vores forslag. Medlemmerne skulle være tvunget til at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed - det indgår i vores forslag. Medlemsstaterne skulle være tvunget til omgående at udveksle vigtige oplysninger - det indgår i vores forslag. Endelig er det blevet foreslået, at der anvendes strenge straffe og sanktioner over for dem, der tilsidesætter bestemmelserne - det indgår også i vores forslag.

Derfor anmoder jeg Europa-Parlamentet og Rådet, som ikke er til stede, om omgående at drøfte Kommissionens forslag fra årets begyndelse og om at vedtage dem. Så vil størstedelen af det, der med rette er blevet krævet her i dag, allerede være fuldført.

(Bifald)

  Formanden. – Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾ , jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 26. september 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Bevægeligheden af varer har betydning for os alle. Farligt legetøj produceret i Kina er et problem for os alle. Mange millioner stykker legetøj har nemlig forladt Asiens grænser og er indført til Europa, USA. Hvem er ansvarlig for dette? Producenten? Underleverandøren? Importøren? Dem alle? Ingen af dem?

I globaliseringens tidsalder er det helt forkert at mene, at andres problemer ikke vedrører os.

EU forsøger at håndtere denne slags udfordringer og har derfor foreslået en forordning om markedsføring af produkter. Inden årets udgang skal der også foreligge et revisionsforslag af direktivet om sikkerhedskrav til legetøj.

Efter min mening er markedsføringsproblematikken forbundet med følgende forhold, som det er værd at fremhæve:

- oplysninger til forbrugerne om de købte varer. God informering er nemlig den bedste forbrugerbeskyttelse,

- markedskontrol udført af medlemsstaterne,

- et tættere samarbejde mellem staterne,

- en ny tilgang til CE-mærket, der symboliserer, at et produkt er sikkert og i overensstemmelse med EU-kravene.

Det er blot nogle af de mange forslag til at forbedre den nuværende situation i forbindelse med markedsføring af produkter og forbrugerbeskyttelse. Vi befinder os kun i begyndelsen af en lang vej, hvis afslutning er et marked, hvor der ikke findes ukontrollerede eller farlige varer. Vi har stadig meget arbejde foran os, men EU-lovgivningen er et godt skridt, der giver os håb om, at der i fremtiden ikke vil være nogen farer forbundet med genstande brugt i dagligdagen, samt at hverken vi eller vores børn vil blive truet af disse genstande.

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Borgerne bliver meget bekymrede over forbrugersikkerheden, når der identificeres trusler mod de mest sårbare blandt os, nemlig vores børn. Vi bør derfor hurtigt og åbent tage fat på disse bekymringer, da man ikke kan gå på kompromis med forbrugernes sikkerhed. EU skal bestemt sikre en komplet overholdelse af dets standarder ved import af varer fra lande med dårligere kvalitetsproduktionsstandarder som f.eks. Kina. I denne henseende spiller RAPEX - systemet for hurtig udveksling af oplysninger om farlige nonfoodforbrugsvarer (inklusive farligt legetøj) - en meget vigtig rolle, da der er en enorm importstrøm fra lande som Kina. Vi har således brug for detaljeret og regelmæssig rapportering samt for at oplyse vores partnere om de nødvendige forbrugersikkerhedsmæssige krav, så de kan foretage en effektiv sporing af potentielt farlige produkter. Forbrugernes tillid er helt afgørende, og vi skal derfor fremme fokus på forebyggelse, hurtige reaktionsmekanismer og en effektiv håndhævelse af EU's krav til standarder.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Den amerikanske producent Mattels nylige tilbagekaldelse af millioner af stykker legetøj på grund af sikkerhedsproblemer i form af bl.a. blyindhold har fået alarmklokkerne til at ringe i hele verden. Emnet vedrører alle, fordi den offentlige sundhed og sikkerhed er i fare.

Jeg opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger vedrørende problemet med farlige produkter og overveje en alternativ lovgivningsmæssig fremgangsmåde. De kinesiske myndigheder skal foretage det fornødne for at forbedre deres produktionsstandarder, men det er lige så vigtigt, at de legetøjsselskaber, der bestiller produkter fra Det Fjerne Østen for at nyde godt af de lavere omkostninger, overholder deres pligt til at sikre sig, at sikkerhedsstandarderne overholdes. Produktsikkerhed handler om folkesundhed, og der skal straks gøres noget ved sagen.

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

(1) Se protokollen.