Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 25. september 2007 - Strasbourg

11. Forhandlinger om en mellemregional associeringsaftale med Mercosur og det nye bilaterale strategiske partnerskab med Brasilien (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om forhandlinger om en mellemregional associeringsaftale med Mercosur og det nye bilaterale strategiske partnerskab med Brasilien.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Fru formand! Vi forstår, at associeringsaftalen mellem EU og Mercosur skal være omfattende i alle henseender, med andre ord en politisk og økonomisk associering og et samarbejde, der ikke kun har til formål at fremme handel og investering, men også at styrke det strategiske forhold mellem EU og den pågældende region på afgørende vis. Denne aftale vil tilvejebringe det største frihandelsområde mellem to regionale blokke, næsten 700 millioner indbyggere, og således fremme økonomisk og social integration, facilitere investering og medføre betydelig økonomisk vækst i begge regioner.

Det er korrekt, at resultaterne af forhandlingerne inden for Dohaudviklingsdagsordenen har påvirket forhandlingsprocessen. Vi kan dog ikke betragte associeringsaftalen udelukkende fra en økonomisk synsvinkel - vigtigheden af aftalens politiske dimension skal understreges.

Hvis vi skal tage det kvalitative spring, som vi alle sammen ønsker i forholdet mellem EU og Mercosur, er det vigtigt at tage højde for balancen mellem de politiske og økonomiske bestanddele. Vi må dog erkende, at vi efter syv års forhandlinger er havnet i et dødvande. Dette dødvande er en følge af den uoverensstemmelse eller forskel, der har været mellem de fremsatte tilbud.

På den ene side har det tilbud, der blev fremsat af EU, dækket alle sektorer, og på den anden side har tilbuddet fra Mercosur udeladt nogle sektorer, der har stor betydning for EU. Det portugisiske formandskab venter i øjeblikket på, at det politiske engagement, som Mercosur har udvist, skal komme til udtryk i et bedre tilbud, så Kommissionen kan genoptage forhandlingerne med henblik på hurtigt at få indgået en aftale, som er retfærdig og velafvejet for begge parter.

Det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien, som blev etableret ved topmødet i Lissabon den 4. juli, skal ikke kun betragtes som et middel til at styrke forholdet til Brasilien, men også som en måde, hvorpå vi kan fremme det strategiske biregionale forhold mellem EU og Latinamerika og navnlig EU's forhandlinger med Mercosur.

Den fælleserklæring, der blev udsendt efter topmødet med Brasilien, viser en klar vilje til at afslutte forhandlingerne vedrørende associeringsaftalen mellem EU og Mercosur.

Hvad angår Brasilien specifikt, når man tager landets stigende strategiske betydning på den internationale scene i betragtning, udgjorde det partnerskab, som er etableret inden for rammerne af det portugisiske formandskabs arbejde, begyndelsen på et nyt forhold mellem EU og Brasilien, som minder om det, vi ser i øjeblikket med Rusland, Indien og Kina. Partnerskabet vil blive udviklet på grundlag af en handlingsplan, der vil omfatte styrkelse af dialogen og samarbejdet på de områder af fælles interesse, som er fremsat i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet om det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien, hvilket naturligvis omfatter Mercosurdagsordenen.

  Ján Figel', medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg er glad for muligheden for at diskutere dette meget vigtige emne. Som det korrekt er blevet udpeget, stammer beslutningen om at etablere et strategisk partnerskab med Brasilien fra Kommissionens første meddelelse om Brasilien, hvor vi lavede et udkast til vejen frem i vores forbindelser med Brasilien. Det første EU-Brasilien-topmøde i Lissabon har både bekræftet og cementeret disse nye forbindelser.

Hvorfor tættere forbindelser med Brasilien? Det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien er en naturlig reaktion på den geopolitiske virkelighed. Brasilien er ved at udvikle sig til en international spiller med stor indflydelse på vigtige globale anliggender såsom klimaforandringer, kampen mod fattigdom, fred, sikkerhed og multilateralisme. Brasilien har vist sig som en respekteret faktor i udviklingslandene, bl.a. i kraft af landets formandskab for G20 i WTO og som en aktiv fortaler for Syd-Syd-dialogen.

Landet har udformet nye partnerskaber med alle nøglespillere: Kina, Rusland og USA. EU har meget at vinde ved et tættere partnerskab med Brasilien, hvis der skal gøres fremskridt på globale problemstillinger af fælles interesse.

Som erfaringen med alle andre BRICS-lande har vist, er det strategiske partnerskab en passende ramme. Hvilken indflydelse vil dette partnerskab få på Latinamerika og, mere præcist, på Mercosurregionen? En af hjørnestenene i partnerskabet er at fremme regional integration. Dette er klart formuleret i Kommissionens meddelelse og er også Brasiliens holdning. Præsident Lula gjorde dette meget klart ved det første topmøde mellem EU og Brasilien i juli.

Det kan ikke siges tydeligt nok, hvor vigtig Sydkeglen er for EU. Ud over de fælles kulturelle og politiske værdier, såsom demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed, er der et enormt økonomisk potentiale at udforske mellem de to økonomisk komplementerende regioner. EU er den vigtigste handels- og investeringspartner for Mercosur. Varer og tjenesteydelser til en værdi af 50 millioner euro krydser årligt Atlanten. Endvidere var den samlede værdi af EU's investeringer i Mercosur i 2005 på omkring 100 milliarder euro.

Vigtigst af alt har vi en oprigtig tro på det potentiale, et økonomisk og politisk integreret Mercosur har. Et af de mest opmuntrende signaler er den nylige oprettelse af den Strukturelle Konvergensfond og Mercosur-parlamentet. EU støtter kraftigt denne integrationsproces, ikke kun i ord, men også i konkrete handlinger.

EU har været, og vil fortsætte med at være, en af de eneste bidragydere til integration i Mercosur. Der er blevet afsat 50 millioner euro over de sidste fem år, og det samme beløb er afsat i det aktuelle finansielle overslag (2007-2013). Disse midler skal hjælpe med at opbygge Mercosurs institutioner, styrke civilsamfundet og hjælpe den økonomiske integration fremad.

Indgåelsen af associeringsaftalen mellem EU og Mercosur vil betyde et enormt skridt fremad i regionens integrationsproces. Derfor forbliver EU fast besluttet på at afslutte forhandlingerne og ser frem til at fortsætte forhandlingerne, når først der er mere klarhed over Dohaudviklingsrunden.

Det strategiske partnerskab med Brasilien er en beslutning til fordel for Brasilien og til fordel for Mercosur. De to relationsniveauer - nationalt og regionalt - vil supplere og gensidigt støtte hinanden. Partnerskabet erstatter på ingen måde de biregionale forhandlinger mellem EU og Mercosur.

Vi er helt enige med Brasilien i, at Mercosur er, og vil forblive, den eneste platform for vores bilaterale økonomi- og handelsrelationer. Jeg er overbevist om, at samarbejdet med Brasilien, det største medlem i Mercosur, er en gevinst for den regionale integrationsproces. Fælles erfaringer og en fælles dagsorden med EU vil tilskynde Brasilien til i højere grad at støtte Mercosurs anstrengelser med at opbygge et fællesmarked og en politisk union.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Daniel Varela Suanzes-Carpegna, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, hr. repræsentant for Rådet, mine damer og herrer, jeg vil gerne begynde med at takke for det portugisiske formandskabs og Kommissionens ord, der var nødvendige og relevante, i lyset af det klare spørgsmål, som Udvalget om International Handel har stillet Kommissionen.

Som bekendt er Brasilien et stort land, et beundringsværdigt land med et enormt potentiale, som befinder sig på et afgørende tidspunkt i dets politiske og økonomiske udvikling. Vores gensidige forbindelser er intense, og vi både kan og bør styrke dem yderligere. Brasiliens særlige bånd til Portugal, eller Portugals særlige bånd til Brasilien, er også kendt eller anerkendt og respekteret af alle.

- (PT) Hr. formand! Vi har stor forståelse for vores gode og respekterede portugisiske venners standpunkt og deres interesser og deres bekymringer, idet vi deler dem.

- (ES) Men EU, Kommissionen, Rådet og Parlamentet har altid udtrykt sig til fordel for en konsolidering af Mercosurs regionale integration og har forhandlet med blokken og i videst mulige omfang støttet den regionale konsolidering.

I den forbindelse spiller Brasilien utvivlsomt, som det er blevet nævnt her, en central rolle. At det i Kommissionens meddelelse og i den strategiske forbindelse, der foreslås for Brasilien, går i denne retning, er så meget desto bedre. Det ville stadig være det samme som at støtte Europa-Parlamentet, som har udtalt sig her under forhandlingen og ved afstemningen om den betænkning, som jeg havde æren at være ordfører for, om EU's forhandlinger med Mercosur, som blev vedtaget for et år siden, og som jeg henviser til.

På grund af den forvirring, som nævnte meddelelse havde givet anledning til, var det derfor nødvendigt for Parlamentet at få afklaret dette punkt og blive informeret.

Vi er også klar over, at forventningerne om at afslutte en ambitiøs aftale mellem EU og Mercosur ikke kan vare for evigt, og hvis Mercosur ikke selv kommer videre med sin integration, og EU's forhandlinger med Mercosur står i stampe, med eller uden en Doha-aftale, er vi nødt til at træffe en beslutning om dem, og så må vi lægge vægt på operationaliteten, dvs. en bilateral aftale med Brasilien.

Men så længe det ikke er tilfældet, hr. formand, mine damer og herrer, er målet at opnå en aftale med Mercosur. Vi siger med andre ord ja til Brasilien, men uden at det går ud over forhandlingerne med det samlede Mercosur.

  Erika Mann, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet! Vi i INTA-Udvalget har anmodet om denne debat, fordi vi er meget bekymrede, idet vi oplever, at vi indgår flere og flere aftaler af forskellige slags, som påvirker alt vores arbejde i den eksterne økonomiske sektor, og som naturligvis også altid har en udenrigspolitisk bestanddel. Vi har bilaterale frihandelsaftaler, regionale frihandelsaftaler, partnerskabsaftaler og strategiske aftaler, og vi er bekymrede for, hvordan disse kan samles, så vi kan få en ensartet europæisk procedure for, hvordan vi griber globaliseringens udfordringer i de udenrigspolitiske og eksterne økonomiske sektorer an.

Hr. kommissær, De sagde med rette, at Brasilien er et land, der er vigtigt for os. Jeg er også meget taknemmelig for, at formanden for Rådet er til stede, og denne mening deler vi naturligvis alle sammen. Det er ikke blot et vigtigt land, men i mange henseender også et fantastisk land. Spørgsmålet er ganske enkelt: Hvordan kan vi på fornuftig vis forene denne strategiske aftale med tanken om samtidig at indgå en regional aftale med Mercosur, som er kommet ud i særdeles rørt vande? Det passer ganske enkelt ikke, at vi kommer fantastisk ud af det med hinanden i forhandlingerne. Det er meget kompliceret.

Sideløbende med dette ønsker vi at indgå en multilateral aftale i Doharunden. Det synes på ingen måde sandsynligt, at det vil lykkes os at gennemføre denne aftale som kronen på værket, hvis vi da overhovedet kan gennemføre den. Så hvordan vil De samle alt dette på en gang? Det er vores spørgsmål.

Det er selvfølgelig også en strategisk aftale. Hvad ligger der i en strategisk aftale? Den indbefatter mange ting, når man tænker over det. Der er rigtig mange politiske hensigtserklæringer vedrørende Brasilien, der alle sammen er meget fornuftige. Vi er i min gruppe stadig meget glade for, at disse er med, men hvordan vil De forbinde dette med de andre medlemmer, f.eks. i Latinamerika, som vi har frihandelsaftaler med? Eller hvordan vil De føre dette tilbage igen, så vores handelspolitik bliver gennemtrængt af en ensartet europæisk politik på en måde, så alle partnere også kan forstå det?

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Hr. formand for Rådet, hr. kommissær, Mercosur er en realitet, der skylder EU meget. Der er ingen tvivl om, at Mercosur især er et resultat af dets medlemmers fri og suveræne beslutning, herom hersker der ingen tvivl, af dets fire medlemmers fulde rettigheder, og forhåbentligt snart fem, for der er ikke noget til hinder for, at Venezuelas kandidatur snart bliver ratificeret.

Det er derfor klart, at det er frugten af de medlemmer, der udgør det. Men det er også klart, at EU siden Mercosurs oprindelse, siden 1985 med Foz de Iguazú-erklæringen og Asunción-traktaten i 1991, har været meget tæt på det, der dengang blot var et ungt væsen, og som i dag er en skinbarlig realitet. Vi har fulgt Mercosur tæt og givet det vores opbakning, og vi har forsvaret selve Mercosurs eksistens og alt det, som Mercosur ønskede, for vi vidste, at den regionale forbindelse, fra regional ramme til regional ramme, indebar mange fordele for dem, men også for os.

Europa-Parlamentet har derfor også til hver en tid givet sin fulde støtte til associeringsaftalen mellem EU og Mercosur. En aftale, som vi ønsker skal være ambitiøs, men samtidig afbalanceret. En aftale, der samtidig med den rent kommercielle dimension, også skal indeholde et institutionelt politisk kapitel, ud over et kapitel, der har til formål at fremme en bæredygtig udvikling på det økonomiske og sociale område.

Det er de værdier, som Europa-Parlamentet altid har forsvaret i forbindelse med Mercosur. Det er derfor, at de medlemmer af Europa-Parlamentet, der tager sig af spørgsmål om udenrigshandel i Udvalget om International Handel, er blevet så overraskede over den annoncerede bilaterale strategiske aftale med Brasilien, og denne overraskelse er kommet til udtryk i de forskellige indlæg.

Vi har altid ment, at en regional ramme er den mest effektive til at nå disse mål og den egentlige grundpille for vores forbindelser. Det er klart, at Brasiliens voksende rolle ikke kun fortjener respekt, men også en egentlig lykønskning. Præsident Lula og hans regering er i gang med at sikre deres land en lederrolle, der bidrager meget til stabiliteten i området og til fremskridtene for millioner af mennesker. Og der er ingen, der er i tvivl om, vi kan bare se på tallene, den vægt, som Brasilien har i vores handelsforbindelser med denne afholdte del af verden, som bliver mere og mere vigtig.

Men en specifik strategisk forbindelse mellem EU og Brasilien, som den, der blev annonceret den 30. maj, risikerer at skade de regionale forbindelser mellem EU og Mercosur.

Vi har lyttet til statssekretæren og til kommissæren, der har forsøgt at berolige os, og vi har hørt deres forklaringer. Men vi beder om, at man inden for rammerne af denne forhandling bliver ved med at informere Parlamentet, for vi forstår godt alle sammen, at det i teorien er muligt at have en specifik strategisk aftale med Brasilien, men vi ønsker ikke noget, der kan svække den regionale forbindelse, og vi vil ikke give det vores opbakning.

  Liam Aylward, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Spørgsmålet om brasiliansk oksekød dominerer stadig overskrifterne, da det er et problem, der berører europæiske landmænd og forbrugere. I min egenskab af medlem af Europa-Parlamentet for den irske regering mødtes jeg i maj i år, og igen i slutningen af august, med den brasilianske EU-ambassadør for at udtrykke mine bekymringer over brasiliansk eksport af oksekød til EU. Disse bekymringer går bl.a. på ulovlig fjernelse af mærkater, kvægsmugling på tværs af grænserne i områder med mund- og klovsyge og korrekt kontrol med kvæg.

EU har med god grund indført regionaliseringspolitikken, der sikrer, at hvis der er udbrud af mund- og klovsyge i et land, er det kun det berørte område, der er udelukket fra at eksportere oksekød. Denne politik fungerede godt i Irland i 2001 og i Storbritannien i sommer, hvor en streng politik om oprindelse blev gennemført øjeblikkeligt. Dette høje sporbarhedsniveau eksisterer ikke i Brasilien, hvilket fra EU's synspunkt er uacceptabelt. I EU er oksekødsproducenter forpligtet til at opfylde strenge krav pålagt af Kommissionen. For at sikre lige vilkår for alle opfordrer jeg Kommissionen til at sikre, at de standarder og forskrifter, der på nuværende tidspunkt gælder i Europa, bliver anvendt i Brasilien. Det glæder mig, at kommissær Fischer Boel besøger Brasilien i næste måned, og jeg håber, at hun efter besøget vil være i stand til at svare på de europæiske landmænd og forbrugeres forståelige bekymringer.

  Alain Lipietz, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Lad os ikke gøre omsvøb. Problemet er ikke, at vi skylder dette store land, Brasilien, respekt, men at de internationale forbindelser er ved at tage en uheldig vending.

Hr. Mandelson og - lader det til - Generaldirektoratet for Handel er gået bort fra idealet om multilateralisme og over til USA's bilaterale fremgangsmåde. Det, der hidtil kendetegnede Europas holdning til international handel, var, at vi ønskede at forhandle i det mindste region til region. Så kommer man og siger, at vi forhandler med Brasilien, som vi forhandler med Indien, som om der på en eller anden måde skal bødes på mindet om den britiske imperialisme med et minde om den portugisiske eller spanske imperialisme. Men undskyld mig, Indien er to en halv gang så stor som Europa, når Tyrkiet medregnes. Indien er tre gange større end hele Latinamerika.

Vores mål er at bidrage til en mangepolet verden. Dvs. at vi først må medvirke til at samle Mercosur og Mercosur og Det Andinske Fællesskab og derefter til at samle Det Sydamerikanske Fællesskab af Nationer.

I denne henseende har vi intet mod at forhandle, hverken med Bolivia eller med Brasilien, men vi må altid huske på, at vi bør tilstræbe samling og ikke splittelse. Vi må sætte Mercosur før Brasilien på vores prioritetsliste, og når vi forhandler med Brasilien, må vi overveje, hvilke konsekvenser det kan få, også for vores forhandlinger om sukker med ASEAN.

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Selv om forhandlingerne med Mercosur kun skrider langsomt fremad, bør EU til Brasiliens regering og vores andre partnere sende et tydeligt signal om, at vi ikke indgår nogen bilaterale aftaler med enkeltstående regeringer, der er modstandere af processerne til integration i de respektive regioner, hverken med Brasilien, som er medlem af Mercosur og potentielt fremtidigt medlem af Unasur, eller med Colombia eller Peru, som er medlemmer af Det Andinske Fællesskab og ligeledes potentielle medlemmer af Unasur.

De vanskeligheder, vi har i forhandlingerne med Mercosur, er ikke småting. Landbrugets fremtid, ikke blot fremtiden for afsætningen af landbrugsprodukter og servicesektoren, industrialisering, teknologioverførsel og adgang til medicinsk behandling, disse er alle sammen spørgsmål, som vi sammen med vores latinamerikanske partnere skal finde svar på, hvis vi ønsker et reelt samarbejde med denne region. Vores mål bør være en samarbejdsproces, der har borgernes interesser som det centrale. Samarbejdet bør ikke begrænse sig til opdeling af markedsandele og adgang til energi og vand eller til fordeling af patenter på intellektuel ejendom.

Min gruppe ser meget positivt på, at Brasilien - ligesom Thailand - trods protester fra medicinalindustrien har iværksat væsentlige tiltag til forbedring af adgangen til medicinsk behandling. Disse tiltag bør støttes af Kommissionen og Rådet. Vi ser ligeledes positivt på, at Brasilien allerede har erklæret sig villig til at drøfte problemet med ødelæggelsen af regnskoven i Amazonasområdet, fordi dette er afgørende for stabilisering af klimaet.

Selv om ødelæggelsen er bremset ned inden for de sidste to år, er den ikke stoppet. Pres fra såvel EU som USA og andre aktører for adgang til biobrændstoffer, navnlig ethanol, i stedet for en større kontrol med forbrugernes adfærd, udgør endnu en risiko for regnskoven og fødevaresikkerheden.

Med jævne mellemrum hører vi fra de brasilianske myndigheder, at landet er nødt til at udvide sin landbrugsindustri for at forbedre den finansielle situation på grund af landets problemer med udlandsgæld. Som bekendt forsøger nye regeringer i regionen at gå ad nye veje for at løse dette problem. Bolivia, Ecuador, Nicaragua, Venezuela, Paraguay og Argentina er gået sammen om at etablere en "Sydens Bank" og derved gøre sig uafhængige af Verdensbanken og IMF. Dette er også godt nyt, også selv om vi som EU er aktionærer i andre banker og derfor mister kredittildelinger. Men så må vi opgive vores former for betingelser.

EU bør ikke se passivt til her, men være proaktiv og udvikle og udvide de fremgangsmåder, der er helt på linje med vores egne mål for samarbejde og miljøbeskyttelse.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Det er megetsigende, at det nye strategiske bilaterale partnerskab med Brasilien er oprettet under det portugisiske formandskab. Jeg påskønner, at hver medlemsstat har mulighed for at præge EU-politikken under sit formandskab. Jeg tillægger det imidlertid stor betydning, at medlemsstaterne kun bruger dette spillerum, hvis det sker i overensstemmelse med EU's løbende politiske dagsordens kontinuitet.

Det er netop af denne grund, at jeg deler den bekymring, jeg mærker, når det gælder det emne, vi drøfter her. EU har længe haft den målsætning, at der skulle opnås en mellemregional associeringsaftale med Mercosur. Denne målsætning lægges der hindringer i vejen for gennem det strategiske bilaterale partnerskab med Brasilien.

For det første føler de andre Mercosurlande sig med rette svigtet af EU. I stedet for en mellemregional aftale foretrækker Unionen åbenbart en bilateral aftale. Jeg vil derfor spørge Kommissionen, hvilke initiativer den tager for at fjerne disse bekymringer i lande som Argentina, Uruguay og Paraguay. Handelsforbindelserne med disse lande er lige så vigtige for Unionen.

En anden grund til min bekymring, hvad angår Mercosur, er dette samarbejdes stabilitet og politiske kurs. I de seneste år har det været tydeligt, at Brasilien som kontinentets naturlige leder vil markere sig mere udtrykkeligt på verdensplan. Dette kommer ikke blot til udtryk i en assertiv rolle inden for WTO, men også f.eks. i ønsket om at få et sæde i Sikkerhedsrådet.

Brasilien har hermed mindre interesse for landets egen rolle på kontinentet. Mercosur aftager jo kun 10 % af Brasiliens eksport. Landet synes derfor også mindre rede til at investere i andre Mercosurlande. Ved at blive aktør på den globale arena viser Brasilien, at det mener at være vokset fra sin rolle i regionen.

Ulempen ved denne brasilianske politik er truslen mod Mercosurs stabilitet og politiske kurs. Efter Brasiliens tilbagetrækning forsøger Venezuela at påtage sig den ledende rolle inden for Mercosur og dermed hele kontinentet. Ved hjælp af oliepenge og antivestlig retorik forsøger Chávez at øge sin rolle i regionen. Venezuela fører en protektionistisk, indadrettet økonomisk politik, hvor renationalisering af vigtige økonomiske sektorer truer. Der er i mellemtiden ikke længere plads til frihandel og en åbning af markederne. Jeg går ud fra, at Rådet og Kommissionen er klar over, at disse udviklinger har konsekvenser for landene i Sydamerika, men bestemt også for Unionens økonomiske og handelsmæssige interesser i dette område.

Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at udnytte, at der eksisterer et bilateralt partnerskab med Brasilien, til at vende den tendens, som jeg netop beskrev. Unionen må tilskynde Brasilien til at benytte det bilaterale EU-partnerskabs nye politiske vægt til at vise nyt politisk lederskab inden for Mercosur. Dette skal hindre, at den isolationistiske politik i lande som Venezuela og Bolivia breder sig yderligere over kontinentet.

Til sidst vil jeg kommentere partnerskabets indhold. Jeg mener, at EU's partnerskab med Brasilien indholdsmæssigt ikke blot skal fokusere på temaer som bioethanol, men lige så meget på at få Doharunden i gang igen. Brasiliens rolle har jo hidtil i for høj grad været domineret af at opnå egne succeser inden for landbrug, mens landet ikke rigtig er rede til at indgå kompromiser, hvad angår NAMA og tjenesteydelser.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Efter min opfattelse skal EU's forhandlinger med Mercosur prioriteres i vores arbejde for de følgende måneder. På trods af de mange problemer, som vi møder i øjeblikket, er det multilaterale samarbejde med denne region blevet meget bedre. Det gør det nemlig muligt at opretholde og udvide samarbejdet inden for rammerne af alle de associerede stater i Mercosur, uanset deres økonomiske situation i regionen.

Hvis forhandlingerne mellem EU og Mercosur afsluttes med et godt resultat, kan det føre til oprettelsen af det største frihandelsområde i verden, hvilket vil medføre en betydelig forøgelse af samhandelen og en styrkelse af begge parters, EU's og Mercosurs, position i verdensøkonomien. De små og mellemstore virksomheder vil helt sikkert nyde størst gavn af aftalen, både i EU og Latinamerika, og vi ved alle, at der skabes flere arbejdspladser, samt at kvaliteten af de udbudte ydelser og den sociale velfærd bliver bedre, når de små og mellemstore virksomheder vokser i styrke.

Jeg synes, at partnerskabet med Brasilien, der er vores vigtigste partner i regionen, er meget vigtigt, samt at vi skal udvikle det, men det skal foregå inden for rammerne af Mercosursamarbejdet, og det betyder, at vi skal udarbejde en association inden for rammerne af Mercosur og først senere styrke det bilaterale samarbejde med de forskellige lande i Latinamerika. Et styrket samarbejde med blot et af landene kan ryste den hidtil gældende aftale og være en hæmsko for arbejdet udført med henblik på at indgå en associationsaftale med Mercosur.

Jeg synes derfor også, hvilket jeg gerne atter en gang vil understrege, at det skal være vores prioritet at indgå en ambitiøs aftale med Mercosur, der er til gavn for alle - EU og de latinamerikanske lande associeret i Mercosur - og Brasilien skal som den stærkeste stat i regionen være primus motor i forhandlingsprocessen.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. statssekretær, fru kommissær, mine damer og herrer! Det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien truer hverken den regionale balance eller EU's økonomiske og handelsmæssige relationer med andre latinamerikanske partnere. Det støtter tværtimod disse relationer, som angivet i fælleserklæringen fra topmødet mellem EU og Brasilien den 4. juli.

Dagens spørgsmål har den fordel, at det fremkalder en debat om EU's forhold til henholdsvis Latinamerika og Brasilien, som begge er særdeles vigtige. Som allerede nævnt udfylder partnerskabet mellem EU og Brasilien i mine øjne et hul. Det var ikke acceptabelt, at EU's strategiske partnerskab med BRIK-landene udelod et B for Brasilien. Det portugisiske formandskab gjorde altså ret i at understøtte topmødet mellem EU og Brasilien, svarende til hvad det gjorde i 2000, da det afholdt det første topmøde mellem EU og Indien, som ikke skadede forholdet til de andre lande i den pågældende region.

Europa har derfor bedre betingelser nu for at give forholdet til Mercosur og Dohaforhandlingerne et rask skub. Det virker helt og aldeles fornuftigt at styrke dialogen mellem EU og Brasilien, fordi det vil gøre det muligt at forbedre samarbejdet på vigtige områder, såsom energisikkerhed og bæredygtig udvikling, biologisk mangfoldighed, klimaforandringer, bekæmpelse af fattigdom og udstødelse, fremme af demokrati og menneskerettigheder osv. Brasilien er i kraft af sin befolkningsmæssige vægt, økonomiske udvikling og politiske stabilitet uvægerlig en af hovedaktørerne på den internationale scene.

Europa kan kun vinde ved at betragte Brasilien som en strategisk partner. Som statssekretæren allerede har sagt i dag, kan forholdet mellem EU og Brasilien ikke analyseres udelukkende i en økonomisk kontekst. Det er en alt for snæver synsvinkel, der ikke tager højde for historiske bånd, kulturelle og sproglige slægtskaber, samarbejde mellem universiteter og fælles interesser på en lang række områder.

  Johan Van Hecke (ALDE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Tror sydamerikanerne selv stadig på en mellemregional aftale mellem EU og Mercosur? Det er et spørgsmål, vi efter min mening skal stille os selv. Mercosurlandene følger to spor i deres handelsstrategi. Dels lader de Mercosur videreudvikle sig, dels indgår de, som Brasilien, så mange bilaterale handelsaftaler som muligt for at sikre deres egen markedsposition, om nødvendigt på bekostning af andre Mercosurmedlemmer. Det ligner sommetider en kombination af en argentinsk tango og en brasiliansk samba. Så længe vi på begge sider, EU og Mercosur, fortsætter med at tro på det nyttige i et bredt samarbejde mellem de to kontinenter, er der alligevel håb, til trods for den amerikanske præsident Bushs pres for at oprette et frihandelsområde for de to Amerikaer. Med 34 lande er Mercosurmedlemmernes begejstring ikke særlig stor. De er skuffede over USA's manglende støtte under den seneste alvorlige økonomiske krise. Europa er allerede nu Mercosurs vigtigste handelspartner, men der er stadig et stort vækstpotentiale mellem de to handelsblokke. Hvis vi derfor nu kan gøre noget ved Mercosurlandenes indbyrdes uenighed, f.eks. gennem et samarbejde i multilaterale handelsdrøftelser, såsom inden for WTO, hvor EU og Mercosur ofte har fælles interesser, kommer vi måske igen noget nærmere en mellemregional aftale.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (GA) Hr. formand! Der er en ting, jeg gerne vil påpege vedrørende handlen mellem Europa og Brasilien, og det er den standard, som vi efterlever her i Europa, hvad angår kødproduktion, og de strenge regler, som vi fastsætter for den europæiske handel med kød. Til trods herfor accepterer vi kød, der er importeret fra Brasilien - et sted, hvor sådanne regler ikke gælder. Jeg mener, at det er blevet tid til, at Kommissionen selv tager sig af denne sag og selv stiller spørgsmål. Hvorfor er der stor forskel på den skrappe standard, der efterleves i Europa, og den standard, der tillades i Brasilien med hensyn til sporbarheden af kød, mærkning af besætninger og mund- og klovsyge? Det er blevet tid til, at Kommissionen tager disse ting op, da det store misforhold, når det drejer sig om standarder, er meget bekymrende for forbrugerne. Handel er en ting, sundhed gennem hele livet er en helt anden.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Hr. formand for Rådet, hr. kommissær, jeg synes, at det er indlysende, at Brasilien på grund af dets størrelse, dets befolkning, dets naturressourcer og ikke mindst dets rolle på den internationale arena - jeg tænker på den rolle, som det spiller i reformen af FN-systemet, den rolle, det spiller i Verdenshandelsorganisationen og den rolle, det spiller i forbindelse med hele spørgsmålet om klimaændringen eller drøftelserne om energiressourcerne - fuldt ud retfærdiggør den meddelelse, som Kommissionen er kommet med om at etablere et strategisk partnerskab mellem EU og Brasilien, dette på alle måder store land.

Dette strategiske partnerskab skal efter min mening ske på tre planer: ud fra et globalt perspektiv, ud fra et regionalt perspektiv og ud fra et bilateralt perspektiv.

Men en ting er at give Brasilien den behandling, som det fortjener som et stort land, og en anden ting er, at EU ikke fortsætter sine bestræbelser på at afslutte aftalen mellem EU og Mercosur. Jeg tror ikke, at det er Kommissionens hensigt med dens meddelelse. Jeg synes, at det fremgår helt klart af meddelelsen, at de to aspekter er fuldt ud forenelige, nemlig på den ene side den strategiske dimension med Brasilien og på den anden side den beslutsomme satsning på de integrationsprocesser, som EU er det mest fuldendte og mest åbenlyse eksempel på.

Noget andet er, at denne associeringsaftale mellem EU og Mercosur ikke bliver afsluttet på de betingelser, vi alle ønsker, og at aftalen er blevet forsinket i for lang tid. Spørgsmålet er derfor helt legitimt: Hvor længe vil EU blive ved med at vente på, at denne aftale bliver indgået?

Jeg synes, at vi skal satse på regionale integrationsprocesser, for det er kun med dette perspektiv og med denne dimension, at vi forstår de fordele, som union og integration indebærer.

  David Martin (PSE). - (EN) Hr. formand! Europa-Parlamentets prioriteter i handelsforhandlinger er klare. Allerhelst ønsker vi en succesfuld multilateral forhandlingsrunde. Som andenprioritet ønsker vi succesfulde biregionale aftaler, og som en sidste udvej - men kun som en sidste udvej - forsøger vi at forbedre bilaterale aftaler.

Jeg må indrømme, at da jeg først hørte om, hvor højt prioriteret aftalen om strategisk partnerskab med Brasilien var, syntes jeg, at vi belønnede et land, som har været en af de mere usmidige forhandlingspartnere i de multilaterale forhandlinger i Doharunden. Jeg syntes også, at det ville underminere Mercosur, fordi der uden Brasilien ikke er noget Mercosur. Efter at have hørt Rådet i dag og talt med mine portugisiske kolleger, er jeg imidlertid overbevist om, at en succesfuld strategisk partnerskabsaftale med Brasilien muligvis kan gøre Doharunden lettere, hvis vi opnår forståelse mellem EU og denne nøglespiller i Doharunden.

Det kan blive lettere at få en aftale i hus med Mercosur, hvis vi finder løsninger på nogle af vores mere komplicerede økonomiske udfordringer. Selvfølgelig ville en god aftale med Brasilien også signalere, at EU støtter landets indenrigspolitiske prioriteter, som er håndtering af social udstødelse og fattigdom. Jeg er altså ikke helt overbevist, men jeg er mere overbevist om, at en aftale mellem EU og Brasilien er mere attraktiv nu end for få uger siden.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I en geopolitisk situation, hvor verden forandrer sig stærkere og stærkere, har Parlamentet ved flere lejligheder vist sig usvigeligt besluttet på at styrke partnerskabet mellem vores to kontinenter.

Mercosur bør efter min mening være denne nye enhed, som kan hjælpe os med at finde både ambitiøse, afbalancerede og politiske svar på spørgsmål som energiforsyning, reduktion af drivhuseffekten og tilmed vores landbrugsprodukters kvalitet.

Men den regionale integration i Sydamerika kan ikke fremmes og foregå effektivt, hvis vi foretrækker at indlede handelsforhandlinger med et af Mercosurs medlemmer i stedet for at samarbejde med hele den nye enhed.

Jeg holder personligt på at støtte og ledsage den regionale integration, som efter min opfattelse er et middel til at bibringe denne del af verden - og os selv for øvrigt - stabilitet og velstand, og jeg synes, det ville være en skam, om Mercosurs medlemslande veg bort fra dette store projekt på grund af vores manglende politiske vilje og ikke greb denne chance for både det latinamerikanske og europæiske kontinent.

Derved ville vi klart adskille os fra amerikanernes ønsker om at oprette et stort økonomisk frihandelsområde omfattende hele det amerikanske kontinent.

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Når vi spørger om, hvad et strategisk partnerskab mellem EU og Brasilien kan bidrage med til udviklingen af forholdet mellem EU og Mercosur med henblik på bl.a. at indgå den længe ønskede og stærkt forsinkede aftale, så tror jeg, man kun kan give et svar: Det kan bidrage væsentligt.

Det skal samtidig siges, at et strategisk samarbejde mellem EU og Brasilien altid vil være berettiget, og at den eneste fejl i dette forhold er den tid, der allerede er spildt. Ud af de fire BRIK-lande - Brasilien, Rusland, Indien og Kina - var Brasilien det eneste land, som EU ikke havde afholdt møder med på højt plan før topmødet den 4. juli. Dette er et endnu større misforhold i betragtning af, at Brasilien er den største regionale magt i Sydamerika. Det er et demokrati med de skønhedsfejl, som man gerne ser hos nye demokratier, der har de samme værdisæt som vi selv. Det er en traditionel og pålidelig forbundsfælle og en økonomisk partner af væsentlig betydning både på regionalt plan og med hensyn til den globale økonomi.

Alt dette retfærdiggør et strategisk partnerskab med Brasilien, for landet er i sig selv en strategisk partner for EU. Der er imidlertid også andre grunde til at styrke forholdet og udvikle et strategisk partnerskab med Brasilien. Som nævnt i Kommissionens meddelelse kan og skal dette forhold være en drivkraft for udviklingen af en dialog med Mercosur. De to partnerskaber er ikke i modstrid med hinanden, men supplerer hinanden. Forholdet kan og skal ligeledes være en gunstig faktor for vores stræben efter løsninger i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen. Ligesom forholdet endelig kan og skal være et symbol på, at EU anerkender dette lands særlige betydning i internationale relationer, og at det er EU's hensigt at tage højde for dette i forbindelse med diskussionen om FN-reformer.

Det er i stigende grad nødvendigt for EU at agere som en økonomisk partner på verdensplan, og et strategisk partnerskab med Brasilien er et symbol på, at vi ønsker at gå den vej. Det er den vej, vi skal gå, hvis vi ønsker at nå til en aftale med Mercosur. At udelukke Brasilien fra privilegerede bilaterale forbindelser ville være urimeligt og frem for alt en alvorlig politisk fejl.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege betydningen af dette dokument, og som medlem af EU-Mercosur-delegationen vil jeg gerne understrege regionens betydning. Det er en stor region med en stor befolkning, som er lovende og skal hjælpes til økonomisk vækst.

Det er en region med mange naturressourcer, og rent faktisk optager EU-25 % af Mercosurregionens eksport. Det er vigtigt at hjælpe denne region til såvel økonomisk som industriel udvikling. Regionen kommer til at spille en særdeles vigtig rolle med hensyn til klimaforandringer, og derfor må vi støtte den regionale integration.

Hvad angår strategien for 2007-2013, vil en femtedel af det budget, der er allokeret til forholdet til Mercosur, komme til at finansiere uddannelse og udviklingen af informationssamfundet, og dette er særdeles væsentligt, når man tager i betragtning, at andelen af analfabeter i Brasilien er ca. 90 %. Min tro på, at Brasilien spiller en væsentlig rolle, hænger desuden sammen med, at næsten halvdelen af Mercosurregionens befolkning er bosat i dette land. Jeg gentager: Klimaforandringerne er særdeles vigtige, og denne region spiller en vigtig rolle.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at Brasilien spiller en meget vigtig rolle som handelspartner på verdensplan. Derfor er der et ønske om en yderligere styrkelse af de økonomiske bånd mellem EU og Brasilien.

EU er Brasiliens vigtigste handelspartner, mens Brasilien kun er nummer 12 på EU's liste over vigtigste handelspartnere. Det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien bør efter min mening ikke skabe splittelse i Mercosur-områdets samlede fælles strategi.

Ikke desto mindre kan denne forbindelse komme til at spille en dobbelt rolle på to områder, nemlig i de multilaterale forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen (WTO) samt på frihandelsområdet mellem EU og Mercosur. Dette område bliver det største område inden for interregionalt samarbejde, og det vil sætte fokus på den manglende fremgang i de pågældende multilaterale forhandlinger og i interregionale forhandlinger. Fremskridt inden for begge disse forhandlingsområder er i høj grad forbundne.

Frihandelsområdet mellem EU og Mercosur er ligesom Dohaforhandlingsrunden i WTO strandet på spørgsmål om handel med landbrugsprodukter. Brasilien spiller en særlig vigtig rolle her, da landet i kraft af sin indflydelse og økonomiske stabilitet og integration i regionen som helhed bør kunne medvirke til indgåelsen af en afbalanceret og ambitiøs aftale mellem EU og Mercosur.

På WTO-plan kan Brasilien ikke forvente, at en yderligere åbning af markedet kun gælder markederne for landbrugsprodukter i de udviklede medlemsstater. Som andre vækstøkonomier må Brasilien påtage sig sin del af ansvaret i de nuværende Dohaforhandlingsrunder ved at vise oprigtig vilje til at åbne især protektionistiske markeder og opfylde WTO's regler og krav.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, hr. minister! Jeg vil først og fremmest sige, at jeg er overbevist om rigtigheden af det portugisiske formandskabs strategi i forbindelse med det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien. Jeg synes, at EU hurtigst muligt skal tage initiativ til at indgå dette partnerskab. Brasiliens rolle i den nutidige globale verden er selvfølgelig, økonomisk, kulturel, og det gælder også for Brasiliens rolle i De Forenede Nationer.

Det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien medfører, at det gensidige forhold bliver mere dynamisk, og det vil gavne nutidens politiske, kulturelle og økonomiske verdensorden. Jeg vil gerne gentage, at det vil bidrage til en forbedret global orden.

Jeg tror ikke, at det strategiske partnerskab vil skade udviklingen af et strategisk partnerskab med Mercosur. Det er nødvendigt at have et partnerskab med Brasilien for at have et partnerskab med Mercosur.

  Vasco Graça Moura (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Det portugisiske formandskabs program har fra første færd omfattet afholdelsen af et topmøde med Brasilien. Det var tydeligt, at parterne ville fremsætte forslag om at danne grundlag for oprettelsen af et strategisk partnerskab. Det giver derfor ikke megen mening at udtrykke spor overraskelse eller bekymring på nuværende tidspunkt omkring manglende hensyntagen til Mercosur og uretmæssig eller forhastet favorisering af Brasilien.

Omfanget af det brasilianske handelsmarked for europæiske eksportører må ikke undervurderes. EU må ikke gå glip af muligheden for at opnå et strategisk partnerskab med Brasilien. Kendsgerningerne viser, at EU's forhold til henholdsvis Mercosur og Brasilien allerede er dømt til at forløbe med forskellige hastigheder. Det er ikke ideelt, men intet tyder på, at det ene forhold tager skade af, at det andet forløber hurtigere. Tværtimod kunne det endda være et stærkt incitament til at fremskynde processen.

Brasilien er i dag som den eneste blandt Mercosurs medlemsstater en spirende stormagt, med et marked, der udgør 85 % af Mercosurmarkedet. Det er et repræsentativt demokrati. Det er en af EU's vigtigste handelspartnere og et land, hvis 200 millioner indbyggere taler et af verdens mest udbredte europæiske sprog - portugisisk - og hvis civilisations- og kulturværdier er nært beslægtet med Europas. Med forbehold af de fordele, som en reel fremgang i relationen til Mercosur ville betyde for EU, tror jeg ikke, der findes eller nogensinde har eksisteret noget tungtvejende argument for at forsinke udviklingen og styrkelsen af vores forhold til Brasilien. Det er heller ikke EU's ansvar at overvåge interne op- og nedture mellem Mercosurs medlemmer.

At tro andet og at udsætte gennemførelsen af Unionens særdeles vigtige målsætning i det uendelige er, med al respekt, det samme som at hengive sig til ønsketænkning, der er uforenelig med den aktuelle situation, at optræde, som om vores planer og ønsker var gået i opfyldelse, når det ikke er tilfældet, og vi ikke aner, hvornår det vil ske.

  Sérgio Sousa Pinto (PSE). - (PT) Hr. formand! Forsøget på regional integration i Mercosur har i bund og grund været vellykket, såvel økonomisk som politisk. Mercosurs bidrag til demokratisk konsolidering i regionen og væksten i samhandelsomfanget i den pågældende blok er uomtvistelige kendsgerninger.

Det er ganske rigtigt, at forhandlingerne mellem EU og Mercosur for øjeblikket befinder sig i et dødvande, mens vi venter på, at Doharunden skal føre til nogle forpligtelser og aftaler, der kan fungere som et nyt udgangspunkt for vores bilaterale handelsforhandlinger. Selv om jeg ikke ønsker at lyde for pessimistisk, risikerer vi, at Doharunden blot resulterer i, at vi spilder kostbar tid. EU bør bidrage til, at den sydamerikanske regionale integration bliver vellykket, ved at lægge alle sine kræfter i vellykkede forhandlinger mellem de to blokke.

Vores forhold skal være langt mere omfattende end slet og ret en frihandelsaftale. Det, der diskuteres her, er en global aftale, der går meget længere end til at se på, hvilke antal og mængder af varer, der skal handles med. Associeringsaftalen indbefatter samarbejde og politisk dialog, som er fundamentale søjler i vores fremtidige forhold.

Nu om stunder er der ingen, der er i tvivl om, at EU har brug for Sydamerika og dets store instrument Mercosur for at indfri sin målsætning om at skabe en mere afbalanceret og multilateral verdensorden.

Den fælleserklæring fra formanden for Europa-Kommissionen og formanden for Mercosur, Uruguays præsident, Tabaré Vásquez, der efterfulgte mødet den 19. september og gav tilsagn om en offentlig fælleserklæring fra de to blokke inden årets udgang om miljø og klimaforandringer, er et væsentligt eksempel på dette politiske samarbejde. Mercosur virker særdeles lovende, når det drejer sig om økonomisk integration og om at styrke Sydamerika politisk på den internationale scene, men det betyder ikke, at vi kan overse eller lade, som om vi ikke ser, hvad vi står over for - Brasiliens ubestridelige politiske tilstedeværelse som - i kraft af lutter kendsgerninger - den førende magt i Sydamerika. Brasilien er Mercosurs sjæl og drivkraft. Brasilien er med sine 190 millioner indbyggere og en økonomi, der udgør ca. 75 % af Mercosurs BNP, indtil nu det eneste BRIK-land, som Unionen ikke har afholdt et topmøde med.

Det er absurd at tro, at EU kan lære Brasilien noget som helst om Mercosurs betydning eller udpege sig selv som Mercosurs nummer et foran Brasilien. Det er fuldstændig grinagtigt. Tilsvarende er Brasilien den eneste medlemsstat i Mercosur, der tragter efter en plads i FN's Sikkerhedsråd, hvilket det fortjener, og hvilket vil give hele Latinamerika indflydelse i dette vigtige organ.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Førhen var jeg fortaler for regional integration i Latinamerika drevet af EU gennem selektiv støtte til regionale multilaterale blokke såsom Mercosur. Men på trods af hvor tæt Mercosurlandene (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) kulturelt er på hinanden, er Mercosur stadig for politisk svag i forhold til nationale interesser. Dette vanskeliggør et fællesmarked efter EU-model - selv om dette selvfølgelig skal være vores langsigtede mål.

Mercosurs funktion er blevet yderligere vanskeliggjort, da Venezuela for nyligt besluttede sig til at slutte sig til. Præsident Chávez' retorik mod det frie marked leder til endnu mere protektionisme i Mercosur, hvis forhandlinger med EU har stået i stampe i et stykke tid nu. Derfor byder jeg det velkomment, at EU i stedet, som aftalt i juli, kæmper for et strategisk bilateralt partnerskab med Brasilien. Brasilien er en økonomisk gigant, men en gigant, hvis andel af verdenshandelen stadig er lille i forhold til andre udviklingslande, præcist fordi landet har haft for stor tiltro til Mercosursamarbejdet, og derfor ikke har fået underskrevet indbringende bilaterale frihandelsaftaler.

I modsætning til Mexico, som allerede har en aftale med EU, og er den anden store spiller i Latinamerika i dag, har præsident Chávez' rundhåndethed med oliedollars til Argentina tvunget Brasiliens præsident Lula til at ignorere Mercosur, ligesom det har været befordrende for Argentinas præsident Kirchners protektionisme.

Det populistiske Ecuador laver også spektakel nu og har tilsluttet sig Mercosur, selv om landet også har tilsluttet sig det Bolivariske Alternativ for Latinamerika (ALBA), som er et USA-kritisk handelsinitiativ anført af Venezuela.

Et mindre skænderi for nylig mellem Argentina og Uruguay over det finske selskab Botnias etablering af en cellulosefabrik på Uruguayflodens bredder, demonstrerede klart, hvor ineffektiv Mercosur er til at løse interne stridigheder. Det lykkedes ikke for præsident Kirchner at stoppe projektet, og på samme tid lagde han sig ud med sit naboland - og Mercosurpartner - da han nægtede at lade Mercosurs supranationale institutioner mægle i konflikten. Hvad gjorde han i stedet? Han tilkaldte såmænd den spanske konge til at mægle mellem parterne.

  David Casa (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Vi står i dag med en aftale, som bekræfter og styrker EU's vigtige rolle i den globale politiske sfære - en rolle, som vi bør tillægge stor betydning, fordi den udgør en del af Unionens succes. Denne aftale understreger styrkelsen af forholdet ikke blot til vores nabolande, men også til lande i andre kontinenter, herunder især lande, som er hjem for flere tusinde millioner mennesker af europæisk oprindelse, såsom indbyggerne i Latinamerika og Centralamerika. Det er i begge parters interesse, at dette forhold fortsat styrkes ved hjælp af dialog og udveksling af idéer. Vi er imidlertid nødt til at sørge for, at demokratiet i de lande, der modtager nogen som helst hjælp fra os, sikres. Vi bør ligeledes sørge for, at al hjælp, såvel direkte som indirekte, rettes mod at reducere fattigdom, øge lighed og sidst, men ikke mindst reducere ubalancen mellem de to regioner i verden. Dette bør altid ske inden for rammerne af gennemsigtighed og ansvarlighed. Beskyttelsen af ytringsfriheden og af grundlæggende rettigheder bør ligeledes være en prioritet i samtlige forhandlinger. Mens EU bør yde hjælp til hvert land for sig i visse perioder, men har brug for særlig hjælp, må vi sikre, at dette sker inden for en struktureret ramme, så ingen bliver ladt tilbage, og så formuen fordeles ligeligt. Som medlemmer af Parlamentet må vi i videst muligt omfang fremme forholdet mellem EU og Mercosur og afgøre, hvordan vi kan styrke eventuelle svage punkter, så vi i størst mulig udstrækning kan sikre virkeevne og succes i dette forhold. Idet der på vores dagsorden lægges stadig større vægt på nye udfordringer, såsom klimaforandringer, bør vi betragte dette forhold som begyndelsen på et strategisk partnerskab, der medfører en miljømæssig dimension og bæredygtig udvikling, der frembringer gensidig rigdom.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Mange tak for Deres bidrag.

Jeg har allerede ved tidligere lejligheder haft mulighed for over for Europa-Parlamentet at gøre rede for, retfærdiggøre og oplyse om det første topmøde mellem EU og Brasilien, dets resultater og dets målsætninger. Derudover er betydningen af dette strategiske partnerskab med Brasilien blevet fremhævet med stor tydelighed af mange medlemmer her i dag, og jeg kan ikke andet end hilse det velkommen, at de medlemmer, som til at begynde med virkede tvivlende eller mere usikre på hensigten med det portugisiske initiativ, nu faktisk synes mere imødekommende over for det strategiske valg, som Portugal, der holder formandskabet, men også EU som helhed, har truffet med hensyn til Brasilien.

Vi taler i dag naturligvis - og har talt om - Brasiliens betydning såvel politisk som økonomisk, samt hvad angår miljø og energi, som er nogle vigtige realiteter i verden i dag, som vi ikke kan ignorere. Det ville være besynderligt, som allerede nævnt her i dag, hvis EU skulle have strategiske forhold - strategiske partnerskaber - med Rusland, Indien og Kina, men ikke med Brasilien. Vi tror på, at vi har fået slået bro over kløften, og vi tror ligeledes på, at alle om et par år entydigt vil bifalde det portugisiske formandskabs initiativ. Vi har dog også altid gjort det fuldstændig klart, at dette strategiske partnerskab, som vi mener, EU skal indgå med Brasilien, på ingen måde udelukkede eller begrænsede andre relationer, som vi ligeledes ønskede at udvide på det økonomiske og politiske plan med Mercosur.

Jeg må sige, at jeg har en rimelig god fornemmelse på det punkt, for Portugal har altid været blandt de EU-lande, der altid har kæmpet for et nært og indgående solidaritetsforhold med Mercosurlandene på alle områder inden for den pågældende relation. Vi tøver derfor ikke og ønsker ikke, at der her skal kunne dannes det indtryk, at et partnerskab med Brasilien udelukker eller kunne udelukke et nært partnerskab med Mercosurlandene.

En vision som denne, som i stedet for at være en vision om komplementaritet kunne være en vision om eksklusion, forekommer ikke at være til nytte for os og forekommer frem for alt ikke at stemme overens med virkeligheden - snarere tværtimod. Derudover - som der er blevet påpeget her - angiver den endelige erklæring fra topmødet mellem EU og Brasilien udtrykkeligt og fuldkommen entydigt, at EU og Brasilien vil arbejde sammen, så associeringsaftalen mellem EU og Mercosur endelig kan blive en realitet.

Vi er alle bekendt med de op- og nedture, som associeringsaftalen mellem EU og Mercosur har gennemgået. Vi befinder os virkelig i et dødvande, hvilket som bekendt i stor udstrækning skyldes handelsproblemer mellem EU og Mercosur. I mellemtiden begyndte Doharunden, og det, der fandt sted her, påvirkede tydeligvis også handelsdimensionen i forhandlingerne mellem EU og Mercosur.

Jeg skal dog gøre det ganske klart, at når først det portugisiske formandskab vurderer, at minimumsbetingelserne er opfyldt for relancering af den pågældende debat og det pågældende partnerskab, så vil vi ikke betænke os. Vi forsikrer Dem ligeledes, at hvis dette ikke bliver i løbet af det portugisiske formandskab, så skal Portugal som medlemsstat nok - som vi altid har gjort, og hvilket altid har været vores mål - gøre sine partnere opmærksomme på det reelle behov for at relancere forhandlingerne om associeringsaftalen med Mercosur i samtlige dimensioner.

Afslutningsvis er jeg nødt til at fortælle Dem, at vi overvejer at afholde et trojkamøde på højt plan med Mercosurlandene, om muligt inden det portugisiske formandskab udløber. Som nævnt er vi ved at undersøge denne mulighed for det portugisiske formandskabs dagsorden, der, som I alle ved, er en meget fyldt og meget kompleks dagsorden, men vi skal gøre, hvad vi kan, for - også på politisk plan - at kunne relancere denne debat med Mercosurlandene.

  Ján Figel', medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er ligeledes glad for atmosfæren i forhandlingen og for den åbenhed, der karakteriserer dette spørgsmål. Jeg tror, at vi skal reagere på tidens realiteter, og vi har heldigvis mange flere vigtige partnere i det multilaterale samarbejde, end vi havde for måske 10 eller 20 år siden. Brasilien er i realiteten det eneste land, der mangler i BRICS-gruppen, et af de få lande, der jævnligt bliver inviteret til G8-topmøder, og et land, hvor EU-landenes samlede investeringer er på samme niveau som i Rusland, Kina og Indien, så landet er en yderst vigtig partner.

Det er endnu vigtigere at tilføje, at det strategiske partnerskab er et supplement til overordnede bredere prioriteter, inklusiv samarbejde med Latinamerika og Mercosur. I selve partnerskabet er et af de strategiske fælles spørgsmål at fremme regional integration og en associeringsaftale mellem EU og Mercosur.

Meget er blevet sagt om indholdet, og visse bekymringer er blevet ytret. Vi greb problemerne an. F.eks. er der i første halvår af i år blevet udført en intensiv kontrol på fødevaresikkerhedsområdet, specielt med hensyn til oksekød, fiskevarer og fjerkræ. Vi har set væsentlige forbedringer i fødevaresikkerheden, og mange mangler er blevet udbedret, men selvfølgelig, som nogle af jer sagde, vil arbejdet fortsætte, selv på politisk niveau. Dette er et yderst vigtigt område, der kræver tættere samarbejde, og i næste uge besøger kommissæren Brasilien for at diskutere dette emne.

Det er vores fælles sag, og i fælles interesse, at Doharunden bliver succesfuldt afsluttet. Vi gør fra alle sider alt, hvad vi kan, for at dette forhåbentlig skal lykkes i år.

En lille bemærkning om, hvad der kan gøres for at fremme samarbejde med andre lande. Der er et område, som jeg vil fremhæve som et godt eksempel. Brasilien er det første land i Latinamerika, der deltager i EU's forskningsprogram, og hvis vi bruger denne erfaring og forbindelse, tror jeg, at vi gradvist kan gøre mere i andre lande. Så Brasilien er ikke mod de andre, landet er en af de ledende økonomier og partnere i området, og samarbejdet vokser samlet set. Det går godt i spænd med vores ambition om yderligere integration i Latinamerika.

Kommissionen vil, som ønsket, holde Parlamentet informeret om processen. Vi afventer nu den politiske reaktion på meddelelsen fra brasiliansk side. På baggrund af denne reaktion vil vi i samarbejde forsøge at lave et udkast til et handlingsplansforslag, og så forhåbentligt nå til enighed om handlingsplanen og få den gennemført.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg fremhæve formandskabet for dets engagement og positive bidrag, ikke kun med hensyn til det første historiske topmøde, men også for udviklingen i samarbejdet mellem EU og Brasilien og mellem EU og Mercosur som helhed.

  Formanden. - Mange tak, hr. kommissær.

Forhandlingen er afsluttet.