Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 25. september 2007 - Strasbourg

14. Det Europæiske Teknologiske Institut (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Reino Paasilinna for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Teknologiske Institut (KOM(2006)0604 - C6-0355/2006 - 2006/0197(COD)).

  Ján Figel', medlem af Kommissionen - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at være til stede her i aften og være med til at tage et meget vigtigt skridt, som ikke blot finder sted med Deres godkendelse, men også Deres engagement, i forbindelse med forslaget om - og etableringen af - et Europæisk Institut for Teknologi (EIT).

Der har været store fremskridt i sidste måned i forbindelse med dette vigtige forslag. Det er resultatet af en fælles indsats. Jeg vil især gerne takke hr. Paasilinna, ordføreren på området, formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, fru Niebler; fru Hennicot-Schoepges fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og tillige hr. Böge fra Budgetudvalget for deres utrættelige anstrengelser og meget værdifulde bidrag. Uden disse bidrag ville vi aldrig have opnået den nuværende status og det mulige resultat.

Betænkningen, som er vedtaget af Industriudvalget, og teksten om den generelle tilgang, der er vedtaget af Rådet, peger klart i den samme retning. Jeg mener, det er meget vigtigt. Det gør det utvivlsomt nemmere at nå frem til en kompromistekst. EIT vil skabe et miljø, hvor samarbejdspartnere fra erhvervslivet, forsknings- og universitetsverdenen, som er fortræffelige inden for deres respektive områder, kan arbejde sammen og anspore deres potentiale for innovation.

Vi er blevet enige om, at EIT bør udvikles gradvist. 2-3 viden- og innovationssamfund (VIS) vil blive etableret i en såkaldt opstartsfase. Yderligere VIS'er vil derefter blive udviklet i anden fase og være genstand for evalueringen af EIT og VIS-aktiviteter. Langsigtede, strategiske aktiviteter eller politikvejledning vil blive udarbejdet af Parlamentet og Rådet gennem vedtagelsen af en strategisk innovationsagenda.

Deres betænkning indeholder nyttige ændringsforslag, som klart beriger forslaget, og jeg takker Dem for dette. Jeg bifalder forslaget om at rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende udvælgelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmer for at sikre, at dette sker på gennemsigtig vis. Der er også et forslag om at ændre navnet for EIT til "Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi", men at beholde det veletablerede brand "EIT".

Jeg bifalder tillige ændringsforslagene, som er rettet mod at strømline styringen af EIT's økonomi, med henblik på at afklare, hvorvidt proceduren, der er beskrevet i punkt 47 i den interinstitutionelle aftale, er gældende for denne etablering.

Kommissionen kan også støtte mange af Deres ændringsforslag, enten som udkast eller i ånden, hvor der er behov for at ændre ordlyden. Men vi har betænkeligheder ved nogle af Deres ændringsforslag, der er foreslået af Industriudvalget. Jeg vil fokusere på fire hovedpunkter.

For det første er der uddannelsesaspekterne. Vi skal være påpasselige, så vi undgår at udvande udannelsesaspektet i EIT, som er en hjørnesten og en af de mest innovative egenskaber ved forslaget. Vi deler Parlamentets synspunkter om, at forskeres og studerendes mobilitet bliver afgørende og derfor bør fremhæves. Men jeg tror fuldt og fast på, at ordlyden på afsluttende eksamener og diplomer bør forblive uændret.

For det andet er præsentationen blevet etableret på pilotfasebasis. Jeg tror, vi alle er enige om, at EIT bør udvikles progressivt og være genstand for løbende evaluering. Men der bør ikke være nogen tvivl om EU's langsigtede vision og engagement i forhold til dette initiativ. Usikkerhed om dette punkt - især i begyndelsen - vil være en trussel mod projektets gennemførlighed i det hele taget.

For det tredje er der deltagelsen af tredjelande. Vi er helt enige i princippet om at lette tredjelandes deltagelse i EIT - dette er et af de meget vigtige forhold. Men det skal ske sammen med princippet om præference for EU-medlemslande. EIT er, og bør forblive, et europæisk drevet initiativ.

For det fjerde er der deltagelsen af EIT og VIS'er i fællesskabsprogrammer. Der bør ikke være skyggen af tvivl om dette. EIT vil ikke søge om at deltage i fællesskabsprogrammer, ej heller vil dets administrative udgifter blive finansieret af dem. VIS'er vil på den anden side være berettigede til at søge om finansiering, men på ingen måde drage nytte af en privilegeret adgang - ingen forskelsbehandling. Jeg vil her gerne understrege, at jeg mener, den rette tilgang vil være, at institutionerne bliver enige om en politisk erklæring angående dette, som vedlægges som bilag til forslaget.

Finansieringen af EIT er nu hovedproblemet. De ved, at Kommissionen i sidste uge vedtog et forslag om en revision af de flerårige finansielle rammer for at tilgodese behovene for både Galileo og EIT. Jeg håber, at dette vil resultere i et solidt grundlag for diskussioner og en aftale fra den budgetansvarlige myndighed inden udløbet af dette år. Det anmodede man om på Det Europæiske Råds møde i juni.

Jeg ser frem til diskussionen.

  Reino Paasilinna (PSE), ordfører. - (FI) Hr. formand! Det Europæiske Teknologiske Institut har været under forberedelse i over et år, og tiden er gået, fordi Kommissionens oprindelige forslag måtte forbedres betydeligt. Parlamentets udvalg med Udvalget om Industri, Forskning og Energi i spidsen har omarbejdet forslaget for at give det et nyt udseende. Parlamentet og Rådet har fået garanti for større indflydelse i sagen uden at bringe ETI's selvstændighed i fare. Valget af ETI's forretningsudvalg kommer i høj grad til at minde om, hvordan Det Europæiske Forskningsråd blev valgt, og derfor har den videnskabelige verden skændtes om proceduren. Der er gjort visse forsøg på at styrke SMV'ernes muligheder for at deltage. Det er lige netop her, indvirkningen på beskæftigelsen bliver størst, og det er lige netop her, vi finder den fleksibilitet, der skal til for hurtigt at indføre innovation.

Det europæiske institut for innovation og teknologi vil, som navnet antyder, fokusere på innovation. De to andre elementer i "viden-trekanten", uddannelse og forskning, vil fortsat være med, men innovation er helt klart trekantens spids og prioriteres højest. Man skal være særligt opmærksom på innovation, for det er innovation, der er Europas akilleshæl.

Det er utroligt, at amerikanerne indgiver en tredjedel flere patentansøgninger til Det Europæiske Patentkontor, vores helt eget patentkontor, end vi selv gør. Det er et godt sted at begynde. Skeptikerne spørger måske, om Unionen kan være konkurrencedygtig uden innovation eller mere innovation. Men vi taler jo om opfindelser og processer, der kan indføres over en bred kam i erhvervslivet. Har vi ikke brug for mere? Vi må hellere se at komme i gang, for USA tordner fremad og Kina er ikke langt efter os. Lissabonstrategien kræver også tempo. Hvorfor har vi ikke engang tiltro til vores egne strategiske beslutninger?

Forskning og udvikling tegner sig for en stadig mindre andel af Unionens BNP end i de øvrige økonomiske stormagter i verden. Vi bruger mindre end 2 % på dette, mens USA bruger næsten 3 %, Japan mere end 3 %, og alene Sverige og Finland bruger næsten 4 % på dette område.

Vores høje standarder inden for almen og faglig uddannelse samt forskning fører imidlertid til langt færre ny kommercielle anvendelsesområder, eller de bliver i det mindste ikke gennemført i Europa, men i USA - navnlig der. Problemet rummer naturligvis mange aspekter og drejer sig til dels om, hvor villige universiteter og gymnasier er til at samarbejde med erhvervslivet, samtidig med at vores patentsystem er akavet osv.

Naturligvis vil ETI ikke fjerne disse problemer, men det kan i en vis udstrækning reducere dem. Hjerneflugten er noget, vi skal tage alvorligt. Hvordan kan det være? Fordi vi prøver på at blive verdens førende videnbaserede økonomi, og hjernerne flygter fra os!

ETI vil give den private sektor en ny kontakt til uddannelses- og forskningsverdenen. Det vil bidrage til at skabe muligheder for kommerciel udnyttelse af forskningsresultaterne og styrke samarbejdet i begge retninger. Instituttet bliver ikke et super-universitet, der stjæler de bedste forskere og akademikere fra topuniversiteterne. Det sørger Parlamentets ændringsforslag for. ETI vil kunne tilbyde de bedste universiteter og gymnasier en ny og langsigtet mulighed for et tæt samarbejde med virksomheder, der hungrer efter innovation. Det kan hjælpe de bedste universiteter med at tiltrække verdens bedste og dygtigste studerende, akademikere og forskere, så de kan udvikle og udnytte forskning og innovation samt de tilhørende processer og metoder i deres ledelse, der arbejder side om side med førende virksomheder.

Man kan ikke benægte, at forslaget indeholder områder, der overlapper nuværende instrumenter. Teknologiplatformene under det syvende rammeprogram og de bredere funderede FTI'er, når disse sættes i drift, er i høj grad baseret på de samme principper, som man har skitseret for ETI. Det samme gælder rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation.

Der kan være tale om en smule overlapning, men Europa er ikke præget af for meget, men af for lidt innovation, så der er plads til et nyt konkurrerende initiativ. Det drejer sig alt sammen om, hvordan ETI passer ind i det nuværende puslespil. Jeg mener, at det kan indpasses i den europæiske forskerverden uden at genere den. Vi har indføjet en forsøgsfase, hvor projektet skal evalueres, og styrket Parlamentets beføjelser.

For en uge siden annoncerede Kommissionen et forslag om at fjerne midler fra administrativt bureaukrati og fra støtten til landbrug, vin og kartofler, om De vil, og bruge den til innovation. Bør vi ikke gøre det? Det er en interessant tanke. Det centrale for ETI's skæbne nu er medlemsstaternes vilje til at finansiere det, de medlemsstater, der ikke investerer nok.

Står vi alle bag Lissabonmålene? Dette bliver lakmusprøven. ETI kan skabe større merværdi med hensyn til at nå Lissabonmålene, men kun hvis det ikke går på rov i Lissabonprogrammerne. Unionen har behov for innovation, mine damer og herrer. Befolkningen har brug for det, vores fremtid har brug for det. Hvorfor skulle vi undlade at støtte det nødvendige?

  Nina Škottová (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionen fremlægger sit forslag om oprettelse af Det Europæiske Teknologiske Institut som et forslag om oprettelse af en vigtig europæisk institution, der skal integrere forskning, uddannelse og innovation, og som vil bidrage til at omsætte innovative opdagelser til kommercielle muligheder.

Derfor har Budgetudvalget undersøgt budgetforslaget meget omhyggeligt. Desværre viste det sig, at det samlede budgetforslag rummer talrige problemer og er meget tvetydigt. Det største problem er, at finansieringen ikke udtrykkelig var medtaget i de flerårige finansielle rammer for 2007-2013: Der er tale om et beløb på 308 millioner euro. Der hersker tvivl om yderligere 1,5 milliarder euro i henhold til forslaget om at finansiere instituttet via andre programmer, navnlig strukturfondene og det syvende rammeprogram for forskning.

Selv om der har været en række diskussioner med både Kommissionen og Rådet, siden Budgetudvalget vedtog sin udtalelse, er spørgsmålet om finansieringen af instituttet endnu ikke blevet løst tilfredsstillende. Men der kan som nævnt kun findes yderligere midler som led i revisionen af den finansielle ramme.

Naturligvis kan vi ikke vide, hvor effektivt og vellykket ETI bliver, før det er oprettet. Men det skal bevise sin levedygtighed ved at tiltrække penge også fra den private sektor, hvilket Kommissionen også foreslår. Det kan kun ske, hvis projekterne er relevant og af høj kvalitet, og hvis resultaterne er vellykkede. Jeg håber, at disse bestræbelser vil lykkes for instituttet.

  Umberto Guidoni (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I sin betænkning om politiske strategier for 2007 udtrykte Europa-Parlamentet skepsis over for Det Europæiske Teknologiske Institut, idet man understregede risikoen for at duplikere allerede eksisterende strukturer og frygten for, at det ville konkurrere med den allerede begrænsede finansiering til forskningen.

Der er helt sikkert behov for at forbedre Fællesskabets indsats inden for forskning, innovation og uddannelse, at skabe offentlig-private partnerskaber og frem for alt at lette små og mellemstore virksomheders adgang til ny viden. Vi kan imidlertid ikke se bort fra, hvordan forslaget om instituttet er blevet hastet igennem, hvilket har langsigtede virkninger. De er så meget desto mere synlige i lyset af den samtidige indførelse af nye strategiske instrumenter som Det Europæiske Forskningsråd.

Det skal også bemærkes, at de økonomiske ressourcer til det syvende rammeprogram blev beskåret med 30 % efter aftalen om de finansielle overslag. I lyset af den begrænsede finansiering af forskningen på europæisk plan må vi sikre, at Det Europæiske Teknologiske Institut ikke vil tiltrække ressourcer, der ellers ville være gået til andre aktiviteter inden for sektoren. Finansieringen bør tilføjes som et supplement til de nuværende finansielle overslag, og de nye ressourcer skal komme fra forskellige kilder - Fællesskabet, nationale, regionale og private.

For det første skal man sikre, at der anvendes en gennemsigtig udvælgelsesprocedure til forretningsudvalget, hvor Kommissionen i rette øjeblik skal bedes om at henvise til de andre institutioner. Desuden skal Europa-Parlamentet og Rådet kunne erklære sig enige med hensyn til de strategiske prioriteringer for Det Europæiske Teknologiske Institut forud for Kommissionens endelige godkendelse.

Endelig skal instituttets regnskaber være fuldstændig synlige for Europa-Parlamentet og Revisionsretten. Jeg mener, at først efter en omfattende gennemgang af et pilotprogram på grundlag af en uafhængig ekstern evaluering vil det være muligt at fastslå, hvorvidt det er tilrådeligt at oprette Det Europæiske Teknologiske Institut som et permanent fællesskabsorgan, eller hvorvidt Europa vil få mere ud at bruge midlerne på andre fællesskabsaktiviteter inden for forskning og udvikling.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE), ordfører for udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (FR) Hr. formand! Det er en skam, Kommissionen har iværksat projektet om oprettelse af Det Europæiske Teknologiske Institut uden først at have sikret finansieringen. Kultur- og Uddannelsesudvalget godkendte forslaget efter afklaring af forskellige punkter, f.eks. at myndigheden til at udstede uddannelsesbeviser fortsat tilkommer medlemsstaterne og de videregående partneruddannelsesinstitutioner. Disse uddannelsesbeviser kommer til at bære ETI-mærket, som er det europæiske udmærkelsesmærke, men uddannelsesbeviset vil tage hensyn til mangfoldigheden i EU's videregående uddannelseslandskab.

Desuden skal ETI bidrage til større mobilitet blandt de studerende, og i denne forbindelse mangler vi stadig at løse problemet med at overføre uddannelsesstøtte. Jeg opfordrer mine kolleger til at stemme for ændringsforslag 36 for at fremme mobiliteten blandt studerende. Vidste De, at kun 3 % af Europas universitetsstuderende benytter sig af deres mobilitetsmuligheder?

ETI er et spændende fremtidsprojekt for samarbejde, innovation og forskning, og den private sektor vil medvirke til at inddrage de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er en ægte fremtidsudfordring for europæisk konkurrencedygtighed! Jeg vil gerne lykønske vores ordfører, hr. Paasilinna, og takke Kommissionen og det tyske formandskab for deres store indsats i forbindelse med tekstens udarbejdelse.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (PL) Hr. formand! Idéen fra 2005 om at oprette Det Europæiske Teknologiske Institut bør på alle måder støttes. Den foreslåede struktur af netværket af viden- og innovationsfællesskaber har mulighed for at stimulere innovation i hele EU på en utrolig god måde.

I min rolle som ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget har det været min prioritet at sikre et godt retsgrundlag og som en konsekvens heraf at skabe en fast finansiering af Instituttet. I denne sammenhæng har det været utrolig vigtigt at give Instituttet status af agentur i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, især del C og artikel 47, og det samme gælder for Kommissionens forslag om at hæve loftet for udgiftsområde 1A i budgettet for 2007-2013, hvormed instituttet er garanteret 309 millioner euro.

Oprettelsen af ETI er især vigtig for forskningsmiljøet i den nye del af det forenede Europa, hvor der findes et enormt potentiale, der endnu ikke er udnyttet. Jeg støtter derfor inderligt beslutningen fra Wrocławs myndigheder om at ansøge om at huse bestyrelsen eller et af videnfællesskaberne i byen, hvor der findes hele 140.000 studerende.

Jeg vil sluttelig gerne varmt lykønske Reino Paasilinna og takke hende for et fremragende samarbejde. Jeg vil gerne ønske hende tillykke med den fremragende betænkning.

  Romana Jordan Cizelj, for PPE-DE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Vores arbejde startede med betænkningen af Wim Kok. Hans budskab var klart. Vi var ansvarlige for at styre Lissabonstrategien i retning af dens vigtigste mål og for at give den det rette indhold. I fællesskab udformede vi det syvende rammeprogram og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. Dermed gav vi forskning og erhvervsliv en europæisk dimension.

Men vi var usikre på, hvorvidt dette var tilstrækkeligt at styrke innovationen i Europa. Vi er klar over, at der mangler omkring 100.000 ingeniører og forskere i Europa, og at vi ikke kan stimulere innovationen som sådan udelukkende ved hjælp af direkte incitamenter og projekter. Vi havde stadig ikke nogen forbindelse med universiteterne og dermed ingen forvaltning af de menneskelige ressourcer.

ETI retter op på denne mangel. Dets merværdi består i den forbindelse, der oprettes mellem forskningssektoren og den akademiske verden og erhvervslivet. De grupper af forskere og akademikere, som bliver medlemmer af viden- og innovationssamfundet inden for ETI, vil skulle demonstrere deres ekspertise. ETI-mærket, som deltagerne vil kunne bruge, vil derfor blive et mærke udadtil, der viser gruppernes kvalitet. Jeg forventer, at deltagerne vil benytte dette mærke til deres egen fordel som et bevis for deres kvalitet.

Samtidig bør ETI-mærket også kunne hjælpe potentielle erhvervskunder. De skal levere den kritiske masse af kvalificerede medarbejdere og reagere på kort- og langsigtede problemer med forsknings- og udviklingsprojekter. ETI-mærket vil gøre det lettere at vælge partnere eller ledere til uddannelses- og forskningsprojekter.

Tilvejebringelsen af tilstrækkelige midler til driften af ETI har været en besynderlig anstødssten ved de tidligere forhandlinger. Vi mener, at det vil lykkes os at sikre offentlige midler, men det er kun en lille del. Det bliver også snart erhvervslivets, den private sektors tur, til at reagere på globaliseringen med det samme engagement, som vi har udvist.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg naturligvis gerne lykønske min kollega, hr. Paasilinna, med dette store stykke arbejde. Det er virkelig en meget svær fødsel - ikke bare betænkningen i Parlamentet, men også instituttet som sådan.

Det er rent faktisk trist, at ETI har skullet påbegynde en så vigtig opgave med en så begrænset entusiasme, navnlig fra nogle af medlemmerne af Rådet og måske også fra Kommissionens side. Jeg er helt enig i essensen af kommissærens bemærkninger, også dem vedrørende VIS'er. Som hr. Paasilinna, som jeg vil ønske et stort tillykke med hans arbejde, har foreslået, har vi brug for et begrænset antal for overhovedet at kunne sammensætte nogen pilotprojekter overhovedet. Jeg er helt enig. Jeg håber, at ordningerne også vil skabe positive resultater.

Jeg er også enig vedrørende finansieringen. Det var meget overfladisk af nogle af medlemmerne af Rådet at sige: De ønsker at gøre noget nyt, ok, men der kommer ikke nogen ny finansiering. De kan bare tage de penge, De har til rådighed i budgettet. Man bør ikke være overfladisk, når der skal oprettes noget nyt.

Det forhold, at vi hovedsagelig anvender forskningsmidler, er fuldkommen acceptabelt, men det er også helt i sin orden at lede efter nye finansieringsmuligheder, f.eks. både til dette projekt og til Galileo, dels i forbindelse med overskydende budgetmidler, midler, der ikke er blevet brugt, og dels gennem nye forpligtelser fra de enkelte medlemsstaters side.

En vigtig ting - og hr. Paasilinna var også inde på dette - er, at ETI og VIS'erne og hjulpet os med at fastholde højt kvalificerede medarbejdere i Europa og ligeledes med at vinde dem tilbage. Vi ved fra mange analyser, at folk ikke nødvendigvis tager af sted på grund af pengene, men også på grund af mulighederne. Hvis vi kan genskabe nye muligheder gennem disse institutioner, således at de højtkvalificerede medarbejdere bliver i Europa eller vender tilbage fra USA eller andre lande, vil vi have ydet et betydeligt bidrag til, at Europa endnu en gang kan blive et centrum for nye teknologier.

  Jorgo Chatzimarkakis, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke hr. Paasilinna for hans meget effektive samarbejde. Det var et meget vanskelig stykke arbejde, men De var hele tiden indstillet på at samarbejde. Jeg vil også gerne takke kommissæren for den udholdenhed, han har udvist gennem mange måneder, og den loyalitet, han har udvist over for projektet. De vil se, hr. kommissær, at Deres vedholdenhed vil betale sig i sidste ende på trods af al den modstand, De har oplevet lige fra begyndelsen, navnlig fra videnskabelige kredse.

Siden hr. Barroso tydeligvis blev inspireret af MIT og strikkede tanken om at oprette et Europæisk Teknologisk Institut sammen, er denne idé, dette projekt, blevet forandret. I dag ser det anderledes ud end i den oprindelige udgave. Det er også det bedste, for i begyndelsen var vi stadig temmelig vage med hensyn til strukturen. Nu er der opstået et europæisk projekt, og noget nyt har udviklet sig. Vi er idéernes kontinent. Det ved vi. Vi er virkelig gode til forskning, vi er virkelig gode til videnskab, men der, hvor vi har problemet, er med at omsætte disse fantastiske tanker, der har revolutioneret verden, til konkrete produkter. Det er vores problem.

Når man derfor taler om at definere forskning som økonomiske investeringer i viden, vil innovation være den omvendte proces. Ud af viden kommer der et produkt, en licens, et patent, så pengene kommer tilbage igen. Det er vores svaghed i Europa, og det er netop her, at ETI, Det Europæiske Teknologiske Institut, kan hjælpe. Det siger sig selv, at teksten i denne forordning ikke er en udelt succes. Det kan vi sige med det samme. Men den er et godt kompromis, og nu er det op til os at bringe den ud til befolkningen og navnlig få den præciseret over for de involverede.

Ordførerne har haft et virkelig godt samarbejde. Vi må ikke tabe det store mål som helhed af syne, for målgruppen for ETI er især de små og mellemstore virksomheder. Målet er også at få adgang til viden i universitetsinstitutioner, men det indebærer især denne netværksproces, som ikke fungerer så godt for os.

Jeg vil gerne svare på nogle kontroversielle punkter. Kommissionen foreslår, at den selv skal fastlægge ETI's strategiske dagsorden. Hertil vil jeg sige, at vi ikke bør gøre det på den måde. Der skal også være selvbestemmelse her, ligesom for Det Europæiske Forskningsråd. Ellers har den private sektor kun få chancer.

Spørgsmålet om intellektuel ejendomsret skal så håndteres på en sådan måde, at det bliver attraktivt for mellemstore virksomheder at deltage i ETI. Naturligvis har vi brug for et ETI, som er et brand og har et navn. Vi ønsker et stærkt ETI, og vi ønsker heller ikke bare et pilotprojekt, fordi det vil holde mange investorer væk, og vi har brug for investorer.

Jeg vil gerne sige noget andet om finansiering. Jeg har personligt talt om emnet "Lissabonisering" af vores budget i et stykke tid nu. Dette betyder, at vi kan "Lissabonisere" det store budget, som vi har inden for sektorerne landbrug og regionalpolitik, og vi står åbenbart ved et punkt, hvor vi taler om, at Galileo og ETI slås sammen. Det nærmer sig allerede i høj grad "Lissabonisering", nemlig at vi investerer i innovation.

Derfor: Lad os komme i gang. Jeg opfordrer Parlamentet til at støtte dette kompromis i morgen med stort flertal. Endnu en gang tillykke til Dem, hr. Paasilinna, med Deres arbejde.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det er rigtig godt, at vi på trods af tidligere betænkeligheder i dag har mulighed for at høre Parlamentets konstruktive holdning om oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut. Jeg ser utrolig gerne, at initiativet bliver rigtig europæisk.

Jeg synes, at vi skal lægge vægt på princippet om en jævn fordeling af viden- og innovationsfællesskaberne. Vi skal bestræbe os på at prioritere den europæiske finansiering af dette projekt af en række årsager, ikke mindst på grund af den svage patentbeskyttelse i Europa. Vi vil ikke være i stand til at overføre byrden til det private erhvervsliv.

Europa har behov for denne institution. Den livlige genklang, som den har vakt hos de erhvervsdrivende, de lokale myndigheder og forskningsmiljøet i Dolny Śląsk-regionen vidner om dette. Allerede inden lovgivningsproceduren er afsluttet, har vi oprettet det særlige selskab EIT+, vi er rede til at involvere strukturmidlerne, vi har hensigtserklæringer fra de største virksomheder i Dolny Śląsk-regionen, vi har sluttelig 35.000 underskrifter fra regionens indbyggere, der appellerer om netop at anbringe instituttet eller et af institutterne i Wrocław.

  David Hammerstein, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, vi beklager det virkeligt, men dette projekt er ikke seriøst. Endnu en gang ønsker Europa at gøre noget, men kan ikke. Hos De Grønne var vi for forslaget om instituttet, men det skulle være et reelt projekt, og de forslag, der ligger på bordet, er utilstrækkelige og usammenhængende.

Efter forhandlingerne er spørgsmålet om finansieringen stadig ikke løst. Det europæiske forslag om 308 millioner euro er klart utilstrækkeligt, og derudover er tallet meget, meget lavere end det, som Kommissionen i sin tid foreslog i henhold til dens undersøgelser. Det er derfor en opfordring til os om at snylte på og svække andre europæiske projekter som f.eks. det syvende rammeprogram for forskning.

Hvis Kommissionen virkelig ønsker at oprette et institut, hvilket vi ønsker, bør der indledes nye forhandlinger med finansielle overslag og etableres et egentligt budget, et omfattende budget med mere end to milliarder euro, for det er det, der er brug for. For kort sagt er der, hvis vi ønsker at fremme forskning og teknologi, behov for at satse, og vi skal ikke forsyne euroskeptikerne med argumenter, som vi gør med dette projekt, der er så usammenhængende.

Der er også problemer med hensyn til indholdet. Vi har fjernet loftet for de administrative omkostninger; vi har krævet et loft i forbindelse med alle projekterne, men her har vi fjernet det. Vi har desuden fjernet et af de mest principielle spørgsmål for livet i almindelighed - klimaændringen. Det er faktisk et af de allervigtigste spørgsmål, der er blevet fjernet. Det er meget, meget chokerende. Men vi står kort sagt med et projekt, som helt klart ikke har nogen ambitioner, som der ikke er penge bag, og som ikke er et sammenhængende projekt, og det beklager vi dybt.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det at tilføje et teknologisk institut ved siden af de nuværende universiteter lyder som en god idé, men det er ikke det, der bliver tilbudt. Der bliver foreslået at etablere en institution med Kommissionen, som grundig og kritisk undersøger af bestyrelsen, som derefter vælger de viden- og innovationscentre, som det skal samarbejde med i starten, men som det med tiden selv vil omfatte. Det skal endda udstede kvalifikationer, som bærer EU-logoet uden reference til de universiteter, som det har benyttet sig af. Det må dog handle om innovation, men det får man ikke ved at ønske det. Især dette vil ved at snylte på universiteter bremse aktiviteter og ikke fremme dem.

Hvis man ønsker at fremme innovation, skal man kigge på de individer, der kommer via universiteterne. Kigge på individer i SMV'er og tilbyde ressourcer for at hjælpe dem til at udvikle og fremme deres idéer. Hvis det, der foreslås, er et netværk til at fremme og sprede idéer, så glem det. Dette miljø kommunikerer allerede globalt. Gode idéer bliver hurtigt internationale. Lad nu for Guds skyld være med at forsøge at harmonisere universiteter, men tænk over værdien af de forskellige bidrag, der kommer fra disse forskellige institutioner.

Hvis De har penge til overs, så brug dem til at støtte innovatører. De arbejder alene eller sammen i små team. Europæere som Archimedes, Newton, Pasteur, Ehrlich, Röntgen, Fermi, Teller og Watson-Watt kom ikke frem via et institut. De havde kun brug for tid og rum til at tænke og udføre forskning.

  Lydia Schenardi, for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Et af de sjældne områder, hvor vi erkender, at EU virkelig kan give merværdi i sammenligning med nationale tiltag, er forskning. Derfor går vi ind for at oprette et europæisk teknologisk institut.

Vi deler også ordførerens betænkeligheder eller spørgsmål. Det kommende ETI bør supplere og ikke konkurrere med tiltag, der allerede er iværksat inden for forskning og innovation på europæisk plan. Instituttet må f.eks. ikke tappe det i forvejen ret magre budget til det 7. rammeprogram for forskning og udvikling og må finansieres med ekstra midler.

Da instituttet skal opbygges med et kombination af offentlige og private partnere, er det under alle omstændigheder bedst, at dets ressourcer i vid udstrækning stammer fra private midler og dets indtægter fra egne aktiviteter. Det vil garantere dets gavnlighed og effektivitet.

Desuden bør EU snarere give en impuls end oprette endnu et bureaukratisk organ, som tynger de europæiske skatteborgere.

Af samme grunde virker det som en bedre idé med en ETI-label, end at instituttet udsteder sine egne uddannelses- og eksamensbeviser. Også på dette punkt bør EU være en merværdi og ikke en erstatning for noget eksisterende.

Da vi frygter nytteløse overlapninger og økonomisk og funktionsmæssig konkurrence med andre programmer, går vi ind for en evaluering på et tidligere tidspunkt end det af Kommissionen foreslåede, og vi finder, der er for langt imellem de efterfølgende evalueringer, som skal foretages hvert syvende år. Hvis vores frygt viser sig berettiget, skal forordningen hurtigst muligt justeres derefter eller endog ændres væsentligt, eller måske skal forsøget ganske enkelt bringes til ophør, selv om det ikke er skik og brug i EU.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Så hører vi det igen: flere postulater, endnu et forgæves forsøg på at efterligne USA. USA har den amerikanske dollar, så vi skal have euro, USA har et GPS-system, så vi skal have Galileo, USA har MIT, så vi skal have et EIT. Vi har måske glemt, at MIT er privatfinansieret, ikke statsfinansieret, hvilket er et nøglepunkt, som har bibragt dets succes.

Fremragende akademiske institutioner vokser nedefra og op, ikke oppefra og ned. De dukker ikke færdigudviklede op af jorden i kraft af en bureaukrats underskrift.

Ingen sætter spørgsmålstegn ved behovet for innovation og forskning i Europa, men dette er den forkerte måde at gøre det på. Offentligt etablerede løsninger virker ikke. Det foreslåede EIT vil kopiere og komme i konflikt med nuværende EU-programmer, som f.eks. rammeprogrammet for forskning, konkurrence- og innovationsprogrammet og handlingsprogrammet for livslang læring.

Dette forslag eksisterer uden for det nuværende finansielle perspektiv, og dets finansiering er på ingen måde sikret. Det er ikke så mærkeligt, at etablerede og storartede akademiske institutioner i Europa er bekymrede for, at de muligvis mister finansiering, nøglepersonale og forskningsprojekter til EIT.

Jeg forstår udmærket kommissionsformand Barroso, når jeg tænker på hans politiske arv, men vi må ikke lade denne arv skade europæiske universiteter og forskningsfaciliteter.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi er nødt til at støtte innovationer og forskning overalt i Europa. Det er en livsvigtig opgave for erhvervslivet, universiteter og forskningsinstitutioner, medlemsstater og EU. Det vil kræve langt større finansiering til forskning og innovation. Det er derfor, jeg gerne vil understrege det, som Kommissionen fremførte tidligere, nemlig at for EIT er nøgleproblemet nu finansiering og midler. Det er derfor, vi er nødt til at sikre, at EIT ikke kun bliver finansieret, men også at det ikke bliver finansieret og får midler, som ellers kunne have finansieret forskning og innovation i andre programmer og projekter.

Jeg tror ikke, dette kan understreges kraftigt nok, da finansieringen skal komme fra andre poster i budgettet end dem, der i dag bidrager til indsatserne inden for innovation og forskning i det syvende rammeprogram, i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) eller andre punkter under 1A-udgiftsområdet.

Hvis vi kan gøre det, så kan vi også frembringe yderligere ressourcer til innovationer og forskning i Europa og dermed bidrage til innovationerne. Fra min gruppes perspektiv vil jeg gerne understrege, at dét er den afgørende prøve, som Kommissionen skal bestå, og vi er alle sammen nødt til at bidrage, derved kan vi alle yde et bidrag til et Europa med flere og bedre innovationer. Hvis det lykkes for os, vil det også lykkes med innovationer.

  Robert Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand! Det Europæiske Teknologiske Institut hviler på en velbegrundet kendsgerning, for forskning er nemlig central for al økonomisk fremgang. Forskning forudsætter videnskabsmænd, som er uddannet på gode universiteter. Universiteterne skal kunne regne med betydelige og usvigelige offentlige og private midler.

EU er bagud på alle disse felter. Vores budgetmidler til forskning ligger for Fællesskabet i gennemsnit langt under de offentlige og især private forskningsbudgetter i Japan og USA. EU har en befolkning på 500 millioner og beskæftiger 1,2 millioner forskere. USA har med sine 300 millioner indbyggere 1,3 millioner forskere. I Europa udgør offentlige og private midler til videregående uddannelser i gennemsnit 1,3 % af BNP mod 3,3 % i USA. Europa bruger under 10.000 euro pr. studerende, USA over 35.000 euro. Alt er ikke rosenrødt på den anden side af Atlanten. Ud af 2.500 universiteter udmærker kun ca. 100 sig virkelig, og de deler årligt 32 milliarder euro i forskningsmidler. Dette tal på 32 milliarder skal modstilles de sølle midler, som er foreslået til ETI. Hvis vores medlemsstater ikke ofrer flere penge på forskning, vil ETI og andre ambitioner forsvinde i den blå luft. USA producerer hvert år omkring 40.000 doktorer. En tredjedel af dem kommer fra den øvrige verden, og inden for naturvidenskab og biovidenskaber overstiger ikkeamerikanernes andel 50 %.

Hvorfor forholder det sig sådan? Fordi USA stadig tror på videnskabelig udvikling. Der, hvor europæerne først og fremmest ser risici og gemmer sig ængsteligt bag forsigtighedsprincippet, ser amerikanerne nye muligheder. Det gælder bioteknologi, nanoteknologi, tilmed bekæmpelse af klimaforandringer. Europa fokuserer på anger og fortrydelse, hvorimod amerikanerne forfægter teknologisk og videnskabelig udvikling. Angst for fremtiden, angst for udvikling ligger til grund for Europas utilstrækkelighed. Hvis ikke der sker en mentalitetsændring, vil ETI ikke gøre nogen forskel.

  Grażyna Staniszewska (ALDE). - (PL) Hr. formand! Jeg håber, at viden- og innovationsfællesskaberne, der indgår i Det Europæiske Teknologiske Institut, fordeles jævnt i hele EU. Det er utrolig vigtigt, eftersom instituttet skal virke motiverede for hele Fællesskabet og bidrage til en større konkurrencedygtighed samt teknologiske fremskridt og en heraf følgende økonomisk udvikling i hele EU, og ikke blot i de gamle medlemsstater.

Jeg støtter her også varmt det polske forslag om at placere instituttets bestyrelse i Wrocław. Det er en hurtigt udviklende by på grænsen mellem det gamle og ny Europa, mellem fire stater: Polen, Tyskland, Østrig og Tjekkiet. Det er en by med fremragende højere læreanstalter og knap 150.000 studerende. Såvel de polske nationale myndigheder som lokalstyret i Wrocław samt det polske forskningsmiljø er fuldt ud rede til at realisere denne opgave.

Jeg vil gerne fremhæve, at placeringen af instituttets bestyrelse samt et viden- og innovationsfællesskab i Wrocław på ingen måde er i modstrid med ETI's grundlæggende betingelser - ekspertisebetingelserne. Lige tværtimod. Det polske akademiske forskningsmiljø repræsenterer et højt europæisk niveau, og i mange tilfælde hører det blandt verdenseliten.

Instituttet skal udgøre et instrument, der kan bidrage til større innovation i hele EU. Udelukkende på den måde har vi mulighed for at imødekomme udfordringerne af den globale videnbaserede økonomi.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Førend Det Europæiske Teknologiske Institut er født, er dets navn ændret til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Hvis det kan bidrage til dets oprettelse, er der helt sikkert ikke nogen, der vil have noget imod det.

Det er værd at bemærke, at der er fastlagt nogle væsentlige ting i Budgetudvalget vedrørende Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi parallelt med arbejdet i Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Det er aftalt, at et beløb på ca. 400 millioner euro allerede næste år skal øremærkes til dette formål, samt at beløbet skal være seks gange større indtil 2013. Problemet er imidlertid, hvem disse penge skal fratages for at give dem til instituttet, eftersom det ikke fastsat i syvårsbudgettet, der er ikke afsat en eneste euro. Det er som om, at vi har besluttet, at Lissabonstrategien, hvor dette institut udgør et vigtigt element, blot er et almindeligt stykke papir, og at det blot er udtryk for politikernes fantasi. Kommissionen har jo tidligere formelt eller uformelt informeret Parlamentet om viljen til at oprette instituttet, men samtidig har vi ikke afsat så meget som 5 euro til det. Det er et bevis på manglende overensstemmelse, ja måske endog en form for skizofreni.

Min hjemby, Wrocław, opfylder alle betingelserne for at huse Det Europæiske Teknologiske Instituts bestyrelse. Kommissionen bør hurtigst muligt træffe en beslutning herom.

  Alyn Smith (Verts/ALE) . - (EN) Hr. formand! Det må være sådan, at i moderne politik er et af de sværeste udsagn for en politiker - ud over "Jeg tog fejl" - udsagnet "Lad os stoppe op og tænke over det igen". Det kunne vi godt bruge i denne debat. Jeg skal være den første til at anerkende det hårde arbejde, som har fundet sted i Parlamentet og andre steder, der ligger til grund for dette forslag og denne betænkning. Det er en stor ærgrelse for mig, at resultatet ikke rigtigt yder arbejdet retfærdighed.

Det er en stor ærgrelse for mig, fordi jeg oprindeligt var meget entusiastisk omkring dette forslag. Jeg solgte selv idéen til vores universiteter i Skotland, til vores SMV'er, til en række partnere, og jeg har set forslaget blive svagere, udvandet, mudret, usikkert og i stigende grad underfinansieret.

Vi er vel alle i dette forum enige om, at Europa i for ringe grad kommercialiserer forskning. Vi er blevet enige om behovet for at gøre noget, men "vi skal gøre noget; dette er noget, så derfor skal vi gøre det" er vel sagtens en ringe logik, som vil resultere i en dårlig, svag, kunstig "EU-kreation", som ikke vil kunne imødekomme vores håb. Så lad os være modige, rive op i det og begynde igen og innovere og undersøge et bedre EIT for Europas fremtid.

  Angelika Niebler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først og fremmest en varm tak til vores ordfører, min kollega hr. Paasilinna, til alle skyggeordførerne og til kollegerne i de udvalg, der skulle afgive udtalelse, som gennem de forgangne måneder har arbejdet meget konstruktivt for at få ETI på plads i en form, som vi alle kan vedtage med stort flertal i morgen.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi har muligheder og potentiale til at blive et europæisk fyrtårn. Det er jeg helt overbevist om, og jeg beklager, at vi har lagt forhandlingen om dette vigtige emne så sent på dagen. Spørgsmålet fortjente virkelig at blive drøftet om formiddagen. Jeg håber imidlertid virkelig, at ændringsforslaget om at forkaste hele Kommissionens forslag ikke opnår flertal i morgen.

Vi har altid været enige med hensyn til fastsættelsen af målsætningerne for Det Europæiske Teknologiske Institut: Vi ønsker at styrke Europas innovationskapacitet. Vi skal også forbedre overførslen af teknologi og viden fra forskning og uddannelse til erhvervslivet og økonomien - også her har vi altid været enige. Det centrale spørgsmål har altid været: Kan Det Europæiske Teknologiske Institut yde et værdifuldt bidrag til dette?

Jeg mener, at ETI i den form, hvori vi nu har det i hr. Paasilinnas betænkning, virkelig har kapacitet til at udføre dette arbejde og skabe europæisk merværdi. Vi har undladt at gøre som amerikanerne og placere instituttet for sig selv og pumpe en masse finansiering i det. Nej, vi gør det på vores egen måde, den europæiske måde, ved at opbygge en netværksstruktur her og fremme og støtte de universiteter, polytekniske læreanstalter, forskningsinstitutioner og undervisningsinstitutioner, vi allerede har på området. Vi kan så forhåbentlig skabe europæisk merværdi gennem en intelligent netværksstruktur.

Jeg har tillid til, at ETI bliver en succes, og jeg er glad for at kunne yde mit bidrag til det. Jeg vil ikke nu holde en tale for München, som naturligvis også har lobbyet for at få ETI's hovedkvarter. Det er vigtigt, at vi i morgen vedtager projektet med stort flertal.

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand! Ifølge legenden talte videnskabsmændene i Los Alamos ungarsk med hinanden. Det var disse videnskabsmænd, der under Anden Verdenskrig udviklede atombomben i kraft af Manhattanprojektet i USA. De talte kun engelsk, når Robert Oppenheimer var til stede. Faktisk var Edward Teller, E.P. Wigner og Leo Szilard født i Ungarn, og de studerede i Budapest.

Vi ungarere tilhører en relativt lille nation, men vi er stolte af at have 50 nobelprisvindere, primært inden for naturvidenskab. Da vores sprog er isoleret, forsøger mange talentfulde, unge ungarere, der er tiltrukket af naturvidenskaberne, at udføre aktiviteter dér, hvor der ikke findes nogen sprogbarrierer.

Vores videnskabsfolk og unge forskere, primært inden for matematik, fysik, kemi og biovidenskaberne er meget respekterede overalt i verden. Det er derfor, at mit land, mine landsmænd og jeg er glade for at kunne tilbyde Budapest som hovedsæde for bestyrelsen og som center for Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT). Naturligvis opfordrer jeg til, at beslutningen om hovedsædet bliver truffet hurtigst muligt.

Som ny medlemsstat uden noget hovedsæde for EU-institutionerne på den ene side og med enormt rige erfaringer inden for naturvidenskaberne på den anden side vil Budapest være et ideelt hovedsæde for EIT.

Jeg støtter fuldt ud hr. Paasilinnas betænkning. Vi har ikke brug for en kæmpestor organisation, blot et netværk for vidensamfundene. En åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure, på et konkurrencedygtigt grundlag, for sådanne samfund er også af største vigtighed. Universiteternes forskningscentre og virksomhederne bør samarbejde, og vi skal gøre vores bedste for at inddrage erhvervslivet i EIT's arbejde. Det at gøre EIT synligt ved at betegne de kvalifikationer, der opnås gennem sådanne vidensamfund, vil sandsynligvis bibringe yderligere merværdi.

Med hensyn til finansiering støtter jeg ikke idéen om at finansiere EIT via den fælles landbrugspolitiks fond, da ingen kan forudse næste års landbrugshøst.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke hr. Paasilinna for en fremragende betænkning. Tanken om et Europæisk Teknologisk Institut blev først født i Kommissionen, efter at EU's flerårlige finansielle ramme allerede var vedtaget. Det er grunden til, at finansieringen til det var sporadisk og kommissoriet var vagt. Efter Parlamentets forhandling blev forslaget forbedret betydeligt, selv om der fortsat resterer meget, der skal præciseres.

EU-finansiering er stadig problematisk. Som fru Škottová sagde, ventes størstedelen af finansieringen at komme fra strukturfondene og EU's forskningsprogrammer. Det er imidlertid slet ikke indlysende, fordi medlemsstaterne beslutter, hvordan strukturfondene anvendes i henhold til deres egne prioriteringer. Størstedelen af finansieringen til forskning tildeles af konkurrenceårsager. Til trods for Kommissionens forsikringer kan det være vanskeligt at overholde princippet om fair konkurrence, når ansøgeren er ens "eget barn".

Finansieringen af ETI's netværk af Viden- og Innovationssamfund (VIS'er) er i princippet også åben. Hvis der skal ydes midler fra EU-programmer, skal VIS'erne også komme med deres egne midler. Det kan man ikke bruge EU's budgetmidler til: De skal komme fra et andet sted. Det ligger heller ikke fast, hvordan dette skal gøres. Ændringsforslaget til de finansielle overslag, som Kommissionen foreslog i sidste uge, er til dels en løsning på disse problemer. Forhåbentlig kan tingene kun blive bedre.

EU's udvikling til en levedygtig europæisk institution kræver hårdt arbejde. Det kan ikke opnås med penge alene. Derfor ønsker jeg projektet succes fremover.

  Vasco Graça Moura (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! I marts 2006 anerkendte Rådet, at Det Europæiske Teknologiske Institut, som Kommissionens formand hr. Barroso havde foreslået, ville være et vigtigt skridt i retning af at udfylde hullet mellem videregående uddannelse, forskning og innovation. Det er forståeligt. Eftersom europæisk forskning og innovation som bekendt er bagefter de tilsvarende områder i Nordamerika, vil det være passende at udforme instrumenter, der kan give os mulighed for at konkurrere effektivt med USA på dette område.

Vi ved alle, at forskerne har langt bedre arbejdsbetingelser og højere løn i USA, og at investeringerne i den offentlige sektor, navnlig i forbindelse med forsvarsindustrien, universiteterne og den private sektor er ulig meget højere end i Europa. For at kunne konkurrere har vi derfor brug for et virkeligt europæisk lokomotiv, der kan trække os i retning af dette mål, og dette lokomotiv skal have tilstrækkeligt med brændstof, dvs. tilstrækkelige budgetmidler. Planen var derfor at identificere og udvælge offentlige og private investorer, mens en del skulle komme fra EU's egne indtægter, men Parlamentet veg tilbage for det forslag. Det holdt op med at overveje de grundlæggende mål og rettede sin opmærksomhed mod dette punkt, hvorved det i en vis forstand satte vognen foran hestene. Det, vi burde gøre, er at give Rådet ansvaret for at tildele ETI de nødvendige midler med hensyn til Unionens bidrag. Budgetmæssigt overmod og formentlig visse erhvervs-akademiske interesser forpestede hele diskussionen. Hvis de grundlæggende spørgsmål vedrørende oprettelsen af MIT var blevet håndteret på denne måde, ville MIT ikke være på plads endnu den dag i dag.

Derfor er jeg meget bange for, hr. formand, at da Kommissionen foreslog en højtydende Ferrari, gav Parlamentet den kun en lille trehjulet cykel. Jeg vil stemme for beslutningsforslaget, fordi det er det eneste vi har, fordi det er det eneste, der er tilbage, men jeg beklager, at det ikke er langt mere vidtgående, hvilket desuden kunne have medført en særlig merværdi for os, mine damer og herrer, fordi den bygning, hvor vi holder vores mødeperioder, ville blive ETI's hovedsæde, således at vi en gang for alle kunne slippe for det politiske, juridiske, logistiske og økonomiske vanvid med at skulle til Strasbourg hver måned til disse plenarmøder.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg håber, at jeg kan få lov til at tale i to minutter. Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med betænkningen samt takke kommissæren for to et halvt års hårdt arbejde. Udkastet har ændret sig meget i forhold til begyndelsen, og ændringerne er meget positive. Europas konkurrencedygtighed og innovation har nemlig udgjort den vigtigste problemstilling for alle de seneste formandskaber gennem de sidste år. Og vi taler netop om Europas fremtidige konkurrencedygtighed, som skal fremmes ved oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut.

EU har for det første allerede nu et fælles forskningscentrum, et fælles Forskningsråd, og det iværksætter for øjeblikket fælles teknologiske initiativer. Det er meget vigtigt, at vi ikke lader den europæiske forskning og innovation blive fragmenteret på det europæiske marked: at vi ikke lader disse institutioner arbejde for sig selv, i isolation. Det er en meget vigtig opgave - også for Kommissionen.

Vi skal for det andet huske på, at forskellene mellem de nævnte institutioner heller ikke må udviskes. Vi skal derfor huske på, at Det Europæiske Teknologiske Institut skal tjene hele vidensamfundet. Det er især nødvendigt at fremhæve samarbejdet om uddannelse og innovation, for ingen europæisk institution beskæftiger sig de facto hermed. Vi skal følgelig fremme uddannelse for at skabe innovation, eftersom forskning jo ikke er nødvendig for enhver form for innovation. En god ingeniør er til tider tilstrækkelig.

Jeg støtter for det tredje instituttets oprettelse, men alle disse videnskabelige institutioner samt forsknings- og udviklingsinstitutioner løser ikke alle problemerne, for de tjener udelukkende til at pumpe innovation ind i økonomien. Vi skal sørge for, at denne mekanisme også fungerer i den anden retning, og det afhænger af, om vores marked er åbent, om vi får en fornuftig begrænset offentlig støtte - det afhænger altså af, hvordan det fælles fri europæiske marked kommer til at fungere.

Forskning, udveksling af studerende, udveksling af dygtige ingeniører og innovation har for det fjerde altid været grundlaget for integration mellem nationer, lande. Det samme kan også ske nu, og institutionerne forbundet med Det Europæiske Teknologiske Institut skal derfor befinde sig i de nye medlemsstater. Og jeg appellerer meget herom.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Hr. formand! Tillykke, hr. Paasilinna, med Deres fremragende indsats. Det har ikke været let. Der er gjort en stor indsats for at udforme et levedygtigt institut, der er inspireret af andre forbilleder, men med den nødvendige tilpasning til den europæiske kompleksitet og diversitet.

Resultatet gør det i dag muligt for mig at udtale mig til fordel for Det Europæiske Teknologiske Institut, da det er et nyt og lovende instrument til at integrere de tre videngrundpiller: Uddannelse, forskning og innovation, og vi håber derudover, at det bliver en merværdi med hensyn til de allerede eksisterende instrumenter.

Det Europæiske Teknologiske Institut skal også være et eksempel til efterfølgelse på baggrund af en model til integration af forskningsinstitutionerne og virksomhederne, som forhåbentligt kan fungere som katalysator for den innovationskultur, der er så nødvendig for at forbedre vores konkurrenceevne.

Finansieringen af Det Europæiske Teknologiske Institut er dog stadig et stort udestående. Jeg er enig i, at den indledende finansiering af instituttet og af dets ledelsesstruktur skal komme fra fællesskabsbudgettet, og at såvel medlemsstaternes offentlige bidrag som de private skal medvirke til udviklingen af de innovations- og vidensamfund, der er i tråd med instituttets prioriteringer.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! I Udvalget om Industri, Forskning og Energi har vi gennem et fortræffeligt samarbejde og en fortræffelig dialog tilføjet ordet innovation til navnet Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, som det nu hedder. Det er glimrende. Jeg forstår nu på kommissær Figel, at Kommissionen vil overtage dette. Det drejer sig faktisk om for det første uddannelse, akademikere og ingeniører og for det andet innovation på grundlag af videninstitutterne og oprettelse af nye virksomheder. Kæden viden-færdigheder-penge støder på en stadig stærkere global konkurrence og kræver en klogere tilrettelæggelse. Vi må ikke kun nøjes med uddannelse, men bygge bro over denne europæiske kløft med innovation. Det talte hr. Paasilinna meget engageret og fængslende om.

For det andet er det udmærket, at vi vælger en begrænset opbygning og et begrænset finansielt grundlag nu. Hvis metoden lykkes, vil vi også fra erhvervslivets side se, at denne offentlige partner sammen med den offentlige partner i medlemsstaterne vil begynde at yde finansiel støtte gennem strukturfonde eller på anden vis. Prædikatet EIT skal være attråværdigt. Excellence står her for verdensklasse. Der vil man høre til, og det er der også støtte til. Når man lytter til universiteterne, nanoindustrien og den klimarelaterede vækstindustri, er der støtte til det. Efter at have lyttet til de mange argumenter for Wroclaw vil jeg også spørge, om der allerede er truffet valg, hvad angår et forvaltningscenter med en god placering centralt i Europa. Jeg hører, at man mange steder er begejstret for dette.

Endelig er der en rigtig niche, en kløft, mellem det, vi har i tidligere instrumenter og uddannelser, mellem de forskellige programmer. Det skal oprettes med mod og ambitioner. Der er behov for en stærk ledelse. Dette skal virkelig føre til noget, og så vil vi i 2010 sige, at det faktisk var et godt skridt, og at investeringer betaler sig i fremtiden.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand, hr. kommissær! Først og fremmest vil jeg lykønske ordføreren hr. Paasilinna, som nærmest har omskrevet Kommissionens dokument fuldstændig og gjort det funktionelt.

Videntrekanten - innovation, forskning og uddannelse - består af universiteter, forskningscentre samt institutter og virksomheder og er en nødvendighed for at nå målene i Lissabonstrategien, nemlig at 3 % af bruttonationalproduktet skal investeres i forskning, hvoraf to tredjedele skal komme fra den private sektor. Viden- og innovationssamfundene vil slå bro mellem den private sektor og akademikere og forskere.

Jeg mener, at de pilotprojekter, som hr. Paasilinna foreslår, er nødvendige, og jeg håber også at få et sådant pilotprojekt til Rumænien. Der er behov for investeringer hele vejen igennem, fra produktion til formidling og anvendelse af resultaterne af forskning og innovation. Finansieringen af dette institut er det første skridt, men vi har også brug for investeringer i små og mellemstore virksomheder og i den private sektor, for her findes der mennesker og ressourcer til medfinansiering af forskningsprojekter.

Vi er nødt til at have en langsigtet strategi. Den intellektuelle ejendomsret er vigtig, men vi skal være omhyggelige med, at dette initiativ ikke overlapper andre fælles initiativer, nemlig fællesforetagenderne. Jeg håber, at dette institut kan arbejde mere inden for klimaændringer, informationssamfundet og nanoteknologier.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Det foreslåede Europæiske Teknologiske Institut, der ofte kaldes den europæiske innovations flagskib, forbinder vidensamfundets tre dele: innovation, forskning og uddannelse. Efter min mening er nøglen til dette foretagendes succes, at forskningscentrene og forretningsmiljøet har et godt samarbejde. Det Europæiske Teknologiske Institut skal først og fremmest kunne indsamle mange private midler.

Jeg vil her i dag i Europa-Parlamentet gerne gøre opmærksom på Wrocławs forberedelser til at huse instituttet eller et af centrene for dets viden- og innovationsfællesskaber. Wrocław er et symbol på den europæiske historie. Den kaldes ofte Central- og Østeuropas Strasbourg. Over 140.000 studerende læser i øjeblikket i Wrocław. Byen hører blandt de største forskningscentre i Polen. Byen har oprettet selskabet "Instituttet for Innovation og Teknologi EIT+", der leder an i bestræbelserne på at få instituttet placeret i Wrocław. Lige en sidste bemærkning: I det sidste årti er Wrocław blevet en by med moderne finansielle ydelser, et sted, der tiltrækker kapital fra hele verden, et symbol på den kreative europæiske energi samt et positivt symbol på globaliseringen.

  Dorette Corbey (PSE). - (NL) Fru formand! Igen et nyt institut, det kan jo godt være konklusionen i aften. Foruden Det Europæiske Forskningsråd og teknologiplatformene, de fælles teknologiinitiativer, Eureka, CIP-programmet, FP7 og FFC har vi fået endnu et nyt videninstitut. Merværdien er innovation, for det mangler vi i sammenligning med USA, Japan og Kina. Tanken bag dette er, at der i Europa er nok gode idéer og videnskabelig indsigt, men at de ikke udvikles til konkrete produkter. Spørgsmålet er naturligvis, om et nyt institut kan afhjælpe dette. Det er også et spørgsmål, om SMV'erne kan finde vej blandt alle disse viden- og forskningsinstitutter. Manglende innovation skyldes måske den indviklede lovgivning, som hindrer innovation, snarere end en mangel på institutter. Ikke desto mindre kan det nye institut med sine viden- og innovationsfællesskaber yde et bidrag. Jeg håber, at EIT kan yde et godt bidrag og vil udmærke sig netop, hvad angår klimapolitik, for der er et stort behov for reformer og innovation på dette område. Til trods for mine tvivl ønsker jeg EIT en god start og en succesrig fremtid.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg takker Dem for muligheden for at være med til denne spændende forhandling, for hvis vi skuer to år tilbage i tiden - eller mindst 1½ år - ser vi en markant forskel. Jeg vil bare reagere på et par punkter og forberede yderligere samarbejde, da vi ikke er færdige endnu. Vi er langt fra den endelige etablering, men det, vi allerede har opnået i Rådet og Parlamentet, er virkeligt noget meget betydeligt.

Først et mindre punkt, der blev rejst af nogle kolleger fra Gruppen De Grønne. Ifølge hr. Hammerstein blev klimaændringer droppet. Det mener vi ikke. I forslaget, som det står skrevet nu, er der bl.a. et punkt om vedvarende energi og klimaændringer. Vi ønsker ikke at insistere, vi ønsker ikke at formulere det meget snævert, fordi det er op til bestyrelsen at definere og træffe de endelige beslutninger. Men de globale udfordringer eller de meget krævende problemstillinger, som vi står over for nu, er en af grundene til, at vi taler om EIT, fordi vi er nødt til at forene ressourcer og samle de kræfter, vi har, så vi på en eller anden måde kan imødekomme problemerne.

Hr. Smith! Jeg besøgte og holdt en tale om højere uddannelser ved Royal Society of Edinburgh, og EIT var genstand for en meget stærk, interessant debat og tillige gensidigt inspirerende. Jeg ville ikke miste modet ved sådanne meddelelser fra Edinburgh eller de rektorer, jeg mødte, men selvfølgelig er planen under forberedelse. Deltagelsen er frivillig, og jeg tror, vi bør betragte det som et fælles ansvar, men med den fulde frihed til at indtage holdninger.

På et overordnet plan vil jeg gerne fremsætte fire bemærkninger. For det første går min tak til den innovative ånd i Parlamentet, for som nogle af Dem har sagt, handler det om innovationer, og man skal iværksætte innovationer ved at se på den måde, vi tackler innovationer. Det sker ikke kun gennem teknologi. Det skal først og fremmest komme som en ny tilgang, en ny måde at kommunikere og etablere institutioner, mobilitetsforhold, anerkendelse af kvalifikationer osv. - og selvfølgelig penge - men det er ikke det afgørende element. Det er ikke det første element. Det er mentaliteten, tilgangen, naturligvis sammen med en fornuftig finansiering.

Siden foråret 2005 er vi gået fra idéer til koncepter til forslag, og De har altid været involveret. Det er ikke bare Kommissionen og bureaukrater eller hvad som helst, det er en slags fælles arbejde, og det er derfor, vi skal være opmærksomme på, at hvis vi prøver at opnå noget sammen, vil vi få meget mere succes end uden en dedikeret tilgang, som vi ser her.

Hvis De husker det, handlede det i medierne for to år siden om Strasbourg eller om noget forkert, ikke om et reelt engagement fra Europa om at innovere. Nu har vi mange seriøse kandidater. Bare i aften er Wroclaw, Budapest, München og mange andre blevet nævnt - jeg ønsker ikke at glemme dem. Jeg fik mange andre beskeder fra forskellige universiteter. Det er fint, fordi det viser, at vi nu endelig tror på idéen, eller at vi ønsker at tilbyde noget meget seriøst. Det er noget, Europa har brug for. Vi er ikke "Europas Forenede Stater". Det er ikke Massachusetts. Det handler om, hvordan vi vil skabe bedre forhold og et konkret projekt hen imod et mere innovativt Europa. EIT er ikke det endelige svar. Det er et af svarene. Nogle mennesker har kaldt det et flagskib. Jeg vil hellere sige, at det er en isbryder hen imod et mere innovativt Europa for at skabe bedre forhold for intellektuelle ejendomsrettigheder - De ved, hvor lang tid det tager, og hvor svage vi er - og større accept og anerkendelse af diplomer og afsluttende eksamener osv. - mange emner.

Hvis de tre nævnte byer ikke bliver hovedsæde, så bør de i det mindste være viden- og innovationssamfund. Men jeg mener, det var forkert at sige, at det handler om penge og stedet fra begyndelsen. Nej, det vil komme som en del af forslaget, men det er ikke den vigtigste del. Svaret vil komme inden for 12 måneder, efter vi er blevet endeligt enige om etableringen. Jeg er meget glad for, at der er meget troværdige kandidater nu, men det kommer, når vi bliver enige om det juridiske grundlag. Rådet vil prøve at vælge den bedste ud fra de nuværende, seriøse kandidater.

For det andet er der pengene. I sidste uge foreslog vi, hvordan vi kan nå frem til det endelige punkt, hvor vi ikke blot siger, med hvor mange penge, men også fra hvilken kilde vi kan finansiere den ledende instans indtil 2013. Dette er til den grundlæggende drift, men dette skal, som mange af Dem har sagt, mobilisere mange flere penge. Jeg vil sige, at det ikke er afgørende i forhold til den overordnede volumen, men som et troværdigt bidrag fra Unionen. Vi kan ikke forvente af nogen, at de giver en blankocheck eller løfter, hvis vi ikke bidrager med noget troværdigt. Men der er mange konkrete svar, intentioner om at investere, også fra virksomheder og virksomhedssammenslutninger, men vi er nødt til at gøre vores forslag fuldstændigt.

I forhold til, hvad hr. Buzek sagde om initiativer eller fælles teknologiinitiativer, netværk og platforme, er dette forslag ikke så konkurrenceforvridende. Det er et forslag, der komplementerer nuværende politikker og initiativer, og vi kan forestille os, at nogle nuværende samarbejdsmodeller vil øge intensiteten af samarbejdet og slutte sig sammen med andre partnere, enten fra universiteter eller virksomheder og ansøge om en plads under EIT. Så jeg tror, at fra platforme, fra initiativer, fra netværk er det at komme ind i et integreret partnerskab en fornuftig ændring af den måde, vi innoverer på.

Til sidst vil jeg nævne skridtet hen imod en ny innovationskultur. Det er den rigtige tilgang. EIT handler ikke så meget om stedet, et hovedsæde og bestyrelsen, men om en ny og bedre kultur for innovation i Europa. Jeg tror, det er alt, hvad jeg ville fremhæve i mit indlæg, men mange tak for et meget positivt og konstruktivt klima her i Parlamentet. Og endnu en gang tak til ordføreren hr. Paasilinna, fordi jeg ved, det ikke var nemt, og stadig ikke er det, og vi ikke er ved afslutningen endnu. Men vi kan færdiggøre dette forslag. Jeg ser frem til det.

(Bifald)

Commission's position on amendments by Parliament

Betænkning af Paasilinna (A5-0293/2007)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 3, 12, 14, 18, 20, 23, 38, 44, 45, 46, 48, 49, 50, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 72 og 73.

Kommissionen kan reelt acceptere ændringsforslag 7, 16 og 28.

Kommissionen kan efter omredigering acceptere ændringsforslag 2, 15, 17, 26, 39, 29, 30, 32, 36, 37, 41, 42, 43, 51, 52, 53, 54, 56, 57, 59, 60, 61, 62, 70 og 74.

Kommissionen forbeholder sig sin holdning om ændringsforslag 21 om finansielle apsekter, indtil man er nået frem til en aftale om finansiering.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 1, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 13, 19, 22, 24, 25, 27, 31, 33, 34, 35, 47, 55, 58, 69, 71, 75, 77, 78 og 79.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Det Europæiske Teknologiske Institut har mulighed for at mindske innovationskløfterne mellem EU og vores eksterne konkurrenter og vække interessen hos millioner af unge forskere over hele Europa. For at nå disse mål er det vigtigt at sikre projektets gennemførlighed.

ETI skal i den form, som Kommissionen foreslår, bruge mere end 1,2 milliarder af de midler, der er afsat til samhørighedspolitikken, og vil få ressourcer fra programmer, der fungerer planmæssigt, for at gennemføre Lissabonstrategien. Dette vil føre til en centralisering af forskningsmidlerne til et enkelt europæisk projekt og mindske finansieringsmulighederne for private virksomheder. ETI bør være en supplerende innovationsinstitution i Europa, ikke en erstatning for mindre forsknings- og udviklingscentre. Derfor bør vi sammen med Rådet finde en anden finansieringsformel til dette projekt.

I et af punkterne i betænkningen tales der om nødvendigheden af, at instituttet oprettes i et EU-land, hvor der findes "centre for anerkendt europæisk akademisk ekspertise". Som et land med store traditioner inden for forskning og innovation råder Rumænien over store akademiske centre og mange velkvalificerede universitetsuddannede i teknologi. Ved at vælge Rumænien som værtsland for Det Europæiske Teknologiske Institut vil man kunne stimulere den økonomiske udvikling i hele regionen og bidrage til at afhjælpe de kløfter, der stadig findes inden for EU.

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Uddannelse, forskning og innovation er vinduer til fremtiden. De er byggeblokke i det, der kaldes "videntrekanten". Vi er nødt til at være konkurrencedygtige. Videntrekanten er en af nøglerne. Derfor ser jeg Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT) som en investering i fremtiden.

Der har været skepsis over for den merværdi, EIT kan give. Den netværksstruktur, der understøttes i hr. Paasilinnas betænkning, vil være en god løsning. Ekspertisen ligger hos de deltagende universiteter og højere uddannelsesinstitutioner. Derfor vil EIT forsøge at være en varemærkning af europæisk forskning frem for det, som kommissionsformanden har kaldt et "flagskib" for europæisk forskning. Jeg støtter den idé.

Med tanke på mine akademiske år støtter jeg også betænkningens idé om EIT's "viden- og innovationssamfund" (VIS) som værende uafhængige. På denne måde vil EIT's VIS'er give de bedste indspark til europæisk innovation.