Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 25. september 2007 - Strasbourg

15. Udenrigspolitik på energiområdet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jacek Saryusz-Wolski for Udenrigsudvalget om en fælles europæisk ekstern energipolitik (2007/2000(INI)) (A6-0312/2007).

  Jacek Saryusz-Wolski (PPE-DE), ordfører. - (EN) Fru formand! Jeg fremlægger på eget initiativ en betænkning for Dem, der anbefales af et overvældende flertal i Udenrigsudvalget. I vores betænkning slås der til lyd for en fælles ekstern energipolitik i EU for at imødegå udfordringerne med hensyn til energisikkerhed. De bestræbelser, der gøres på nationalt niveau, ville dermed få en nødvendig og væsentlig, større værdi, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, og EU's interesser på energiområdet ville bedre kunne beskyttes.

Hvordan bør denne politik se ud? Den bør være baseret på følgende fire principper: diversifikation, fælles forsvar for EU's interesser og et EU, der taler med én stemme, solidaritet i krisesituationer og et styrket samarbejde med partnere.

Vi er nødt til at udvikle et proaktivt og bredt energidiplomati, der sigter på at styrke vores samarbejde med alle større producent-, transit- og forbrugerlande, og til at skabe et energimarked, der er baseret på gensidighedsprincippet.

I betænkningen bifaldes de forslag, som er fremsat i den tredje energipakke, der blev godkendt i sidste uge af Kommissionen. Disse anliggender behandles i pakken, der er på linje med betænkningen. EU skal være aktiv, beslutsom og forenet. Indtil nu har den geopolitiske dimension i energisikkerheden været forsømt, og det er på høje tid at indhente forsømmelsen. Forhåbentlig vil EU med den nye traktat få et lovgrundlag for solidaritet på energiområdet, således at de kompetente EU-institutioner kan forhandle med tredjelande om rammerne for energisikkerhed. Det anbefales i betænkningen at indføje en såkaldt energisikkerhedsklausul i vores aftaler med producent- og transitlande, en klausul, hvori der fastlægges en adfærdskodeks, og hvor der gives en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af forsyningsafbrydelser.

Vi bør udskifte de nuværende EU-medlemsstaters forkærlighed for unilateralisme på energiområdet med en ny fælles politik for solidaritet på energiområdet med basis i en multilateralistisk tilgang. I mellemtiden er det nødvendigt at indføre en god praksis med høring blandt medlemsstaterne om strategiske beslutninger, der kan få betydning for EU eller ét af dets medlemmer.

Den nye fælles eksterne energipolitik skal være i overensstemmelse med alle EU-politikker, der har et eksternt aspekt, f.eks. det interne marked, konkurrence, transport, handel, miljø, forbrugerbeskyttelse, budget osv. Man kan ikke skabe en ny fælles politik fra den ene dag til den anden. Vi foreslår derfor, at der sker en gradvis tilnærmelse, og at man desuden forsyner denne nye politik med passende instrumenter, så den kan være effektiv.

Vi foreslår, at der oprettes en ny stilling som højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik, når den nye traktat - forhåbentlig - træder i kraft. Med dette kontor ville koordineringen af alle de førnævnte sektorspecifikke politikker i EU blive taget i betragtning, herunder især de aspekter, der er knyttet til den eksterne side af energisikkerheden. Kontoret skulle være underlagt den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som fremover også ville være næstformand i Europa-Kommissionen. Det ville forstærke synergierne inden for EU.

Denne institutionelle nyskabelse udgør derfor en vigtig forankring af den nye tilgang. Vi foreslår også, at der udarbejdes en køreplan med detaljerede beskrivelser af målsætninger på kort, mellemlang og lang sigt. Køreplanen skal indeholde en specifik tidsplan for opfyldelse af målene og naturligvis være underlagt Parlamentets eftersyn.

For at det kan lykkes, er vi nødt til at sætte EU's interne dynamik ind og sikre den nødvendige offentlige opbakning. Borgerne har interesse i sikker energi, de kan betale. Denne interesse hos vores borgere bør være omdrejningspunktet i projektet og således udgøre et af målene for vores tilgang til "et resultatorienteret Europa".

Fælles trusler mod sikker energi i Europa bør derfor afføde en fælles reaktion. Men vi kan opnå mere end det: En ny fælles politik kan medvirke til yderligere integration i EU, give den ny kraft og EU ny styrke som global aktør. At have en krævende og modig tilgang bør være Europa-Parlamentets ambition.

Den Europæiske Union af i dag tog fat på energispørgsmålet for længe siden. Dengang var det kul, der gav det første skub til vores genopbygning. Vi bør ikke fortabe muligheden for at lade det ske endnu en gang. Vi har så sandelig brug for energi i Europa, både bogstaveligt og billedligt talt.

  Andres Piebalgs, kommissionsmedlem. - (EN) Fru formand! Jeg bifalder i høj grad Udenrigsudvalgets initiativ og især, at formanden, hr. Saryusz-Wolski, afgiver en betænkning om en fælles ekstern energipolitik i EU. Med den seneste udvikling er det bekræftet, at dette initiativ sker på det helt rigtige tidspunkt. Betænkningen tjener til understregning af energispørgsmålenes voksende betydning i EU-regi, især de eksterne aspekter og vigtigheden af, at EU taler med én stemme i eksterne energispørgsmål.

Jeg er glad for, at man i betænkningen klart fremhæver, at EU og dets institutioner har gjort betydelige fremskridt i det seneste år hen imod målet at tale med én stemme, herunder oprettelsen af energisikkerhedsnetværket NESCO som supplement til de eksisterende gaskoordinations- og olieforsyningsgrupper. NESCO har været aktiv siden forsommeren, hvilket har muliggjort en meget nyttig og tidlig udveksling af informationer på energiområdet mellem medlemsstaterne.

Imidlertid vil det stadig være meget velkomment, at der sker tidligere udveksling af informationer om planlagte initiativer i de enkelte medlemsstater. Som det understreges i betænkningen, er der derfor stadig meget, der skal gøres.

Kravet om et hensigtsmæssigt traktatmæssigt grundlag for energi og energisikkerhed er specielt vigtigt og kommer i rette tid, hvilket også gælder for opfordringen til at indføje detaljerede bestemmelser i traktaterne, som skal føre til udformningen af en fælles ekstern energipolitik i EU. Jeg bifalder i høj grad denne tilgang, herunder forslaget fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi om at indføje principperne for den fælles energipolitik i EF-traktaten på den kommende regeringskonference, således at der dannes et solidt grundlag for fælles handling på energiområdet over for tredjelande.

Jeg bemærker også, at udvalget har gjort sig yderligere overvejelser over forslaget om, hvordan man kan forstærke forankringen af de eksterne energipolitikker i både Kommissionen og Rådet. Der er behov for, at vi overvejer dette vigtige emne nærmere.

Jeg finder, at der i denne version af betænkningen også er en geografisk balance, idet man anerkender vigtigheden af, at vi udbygger vores forbindelser på energiområdet ikke kun med vores naboer i øst, men også med vores partnere i Middelhavsområdet, Mellemøsten, Asien og andre steder.

Jeg er allerede glad for det ægte energipartnerskab med USA, men jeg tror faktisk, at vi kan opnå mere på dette område. Jeg tror også, at vi har brug for fortsat at arbejde sammen med ligesindede energipartnere som f.eks. Norge, Canada og Australien for at forstærke enigheden om værdien af åbne, gennemsigtige og konkurrencedygtige energimarkeder på internationalt plan.

Idet jeg anerkender energichartrets værdi, er jeg enig med udvalget i, at Ruslands ratifikation vil være af stor betydning. Samtidig er jeg dog overbevist om, at principperne i chartret også skal indføjes i en håndfast energiaftale inden for rammerne af den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale med Rusland.

Jeg har dog en praktisk betænkelighed ved det antal rapporter, som det foreslås, at Kommissionen skal producere. Jeg ved, at de hver især er væsentlige, men jeg tror, de fleste af emnerne vil være omfattet af den almindelige gennemgang under energihandlingsplanen eller allerede er dækket i Kommissionens årlige beretninger om anvendelse af konkurrencelovgivningen.

Imidlertid går jeg ind for mere engagement fra Parlamentets side, og jeg vil undersøge de forslag, mine kolleger i kollegiet har modtaget, for at fastlægge, hvad Kommissionen rent praktisk kan gøre for at tackle de fremførte anliggender.

Sluttelig, hvad angår substansen, har Kommissionen til hensigt at fortsætte det arbejde, vi har været i gang med siden først på året sidste år, og som afspejler de fleste af de prioriteter, der er klarlagt i betænkningen, herunder især arbejdet med forundersøgelsen af de eksisterende lovmæssige ordninger i EU i tilfælde, hvor energisektorerne i dets nabolande ikke strækker til, og af, hvordan ordningerne kan styrkes.

Det er ligeledes vigtigt at lægge konkrete forslag på bordet med hensyn til gensidighed, og jeg bifalder, at De i Deres betænkning anerkender vigtigheden af at træffe gensidige foranstaltninger, der har til formål at beskytte vores interne energimarked.

Denne betænkning kommer virkelig i rette tid, både politisk set og indholdsmæssigt. Kommissionen har arbejdet aktivt i det sidste halvandet år på at styrke EU's eksterne energipolitik, og, som det står i betænkningen, der er opnået en række betydningsfulde resultater.

Vi er dog nødt til at nå længere, og jeg bakker derfor fuldt ud op om opfordringen i denne betænkning til at indføje detaljerede bestemmelser i traktaterne, som skal føre til udformningen af en fælles ekstern energipolitik i EU.

Når det gælder energisikkerhed, taler vi om sikkerheden for vores økonomier og vores levevis. Eftersom EU bliver mere og mere afhængig af energiimport, er det afgørende, at vi har en sammenhængende og fokuseret holdning til de udfordringer, det giver, ikke mindst i vores forbindelser med vores største eksterne energileverandører. Dette er allerede afspejlet i Kommissionens seneste pakke om de interne el- og gasmarkeder, og jeg er meget glad for, at De værdsætter forslaget.

Jeg kan også meddele, at Kommissionen vil forestå en hurtig og dybtgående evaluering af de videre aspekter af EU's eksterne energipolitik, og at vi afgjort vil offentliggøre resultaterne af dette arbejde.

Jeg vil gerne takke Udenrigsudvalget og især formanden, hr. Saryusz-Wolski, for at have taget dette initiativ og for at give Parlamentet mulighed for at forhandle om dette spørgsmål, der er ekstremt vigtigt for EU, og jeg ser frem til at fortsætte vores samarbejde fremover.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), ordfører for udtalelse fra Udvalget om International Handel. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at lykønske min kollega og ven, Jacek Saryusz-Wolski, med hans fortræffelige betænkning.

Det er på tide, Europa taler med én stemme om energi, for vi skal imødegå alvorlige trusler mod forsyning, transit og investering i tilknytning til energisikkerhed.

Jeg beklager imidlertid, at betænkningens stk. 62 er for kategorisk med hensyn til en klar ejerskabsmæssig adskillelse af energiproduktion fra energitransmission og -distribution, for der findes andre løsninger på at forene indførelsen af et europæisk energimarked med den påkrævede politiske sikkerhed, som vi må bevare på netværkene.

Hvad international handel angår, er det nødvendigt at kræve, at alle nye handelsaftaler indeholder afsnit om energi. Der skal etableres loyal konkurrence på internationalt plan, bl.a. gennem og under overvågning af Verdenshandelsorganisationen.

Endelig må vi støtte internationale videnskabelige initiativer som ITER-programmet om den internationale termonukleare forsøgsreaktor, hvor der ud over EU også deltager mange andre partnerlande fra hele verden.

  Umberto Guidoni (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! De svindende mængder af fossilt brændsel og ændringer i den geopolitiske situation har sat energisikkerheden øverst på EU's politiske dagsorden.

EU's voksende afhængighed af eksterne energileverancer, navnlig fra ustabile lande, giver anledning til bekymring med hensyn til både medlemsstaternes økonomiske og politiske interesser og EU's overordnede sikkerhed. Jeg mener imidlertid ikke, at vi udelukkende kan reagere på disse udfordringer og problemer ved at øge produktionen og leverancer fra udlandet, men bør i stedet finde svaret på energiefterspørgslen inden for Europa.

Det er af den grund, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrede til, at man fokuserer på energieffektivitet og vedvarende energikilder i det kommende årti som den vigtigste metode til at nedbringe afhængigheden af olie og gas. Eftersom produktion og forbrug af energi er de største kilder til drivhusgasemissioner, er der behov for en integreret tilgang til miljø og energi for at nå målene for en bæredygtig energipolitik.

Derfor bør kampen mod klimaændringer ikke udelukkende forbeholdes miljøpolitikken, men bør stå i centrum af EU's politikker, både vedrørende indenrigsanliggender og handels. Med hensyn til biobrændsel er det vigtigt for EU at sikre, at de ikke truer forsyningssikkerheden for fødevarer på verdensplan og ikke skaber et pres på økonomierne på den sydlige halvkugle, så de udbygger deres monokultur og skovfældning.

Støtte til udvikling og anvendelse af vedvarende energi kan sikre en retfærdig overførsel af teknologier fra ikkeEU-lande og skabe fordele, idet EU kan gå i spidsen for udviklingen af de internationale markeder. Forslaget om et energipartnerskab med Afrika er derfor vigtigt, og vi bør tilføje tilsvarende partnerskaber med Kina og Indien i lyset af den vækst, der foregår i disse lande. Det er en prioritering, at udviklingslandene når millenniumudviklingsmålene.

  Lena Ek (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (EN) Fru formand! Hjørnestenene i EU's energipolitik er gennemsigtighed, gensidighed og retsstatsprincippet. Og som vi alle har erfaret i de seneste to år, er det også et spørgsmål af altafgørende betydning, når det drejer sig om energi og eksterne forbindelser.

Vi har allerede problemer i EU, når det gælder forsyningssikkerhed, forbrugerrettigheder og miljømæssige anliggender, og det er nødvendigt, at vi gør noget ved drivhuseffekten.

Vi har også en alvorlig forrykkelse på markedet, hvilket vi meget klart har fået vist i Neelie Kroes' rapport, og hvilket synliggør behovet for en opdeling, som også er et anliggende under de eksterne forbindelser. Dette er et meget vigtigt aspekt af spørgsmålet. Så vi skal have genopbygget vores energisystem i EU, hvad angår produktion, distribution og forbrug.

Jeg vil gerne takke ordføreren hr. Saryusz-Wolski for et meget fint samarbejde. Han har taget hensyn til alle teksterne fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Hvad jeg ikke er så glad for, er, hvad han har tilføjet angående den nye Solana-lignende funktion, at den skal kunne tale med én stemme for EU. Med denne nye institution ville der, som jeg ser det, blive skabt usikkerhed med hensyn til rollerne, en dele-og-sejre-situation, og det ville betyde en helt modsat tilgang til vores hjørnestene i energipolitikken. Med sådan en institution kan vi ikke tjekke gensidigheden, gennemsigtighed er udelukket, og Parlamentets beføjelser er formindsket, hvilket også er fuldstændig modsat af, hvad vi ønsker på alle andre områder. Vi har derfor bedt om en delt afstemning om dette emne i morgen.

Endelig ønsker jeg at udtrykke min enighed med kommissæren i, at det er af afgørende betydning, at vi indføjer energispørgsmålet i den nye traktat.

  Christopher Beazley, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Denne betænkning udgør et seriøst, grundigt og inspirerende stykke arbejde. Ordføreren har samlet støtte i hele Udenrigsudvalget, men også på tværs af de andre fire udvalg, vi lige har hørt. Efter min mening vil den blive mødt med udbredt bifald i morgen, herunder med støtte fra mig selv og, hvilket jeg er meget glad for at kunne sige, fra mine britiske kolleger.

Kommissær Piebalgs, De gik meget langt i Deres indledning med opbakning om det initiativ, som udvalgsformanden, hr. Saryusz-Wolski, har taget med, synes jeg, stor fornyelse og dygtighed, for i manges øjne var der udfordringer.

Jeg har to specifikke spørgsmål, som De måske kan svare på. De fremførte, med tanke på en af vores største leverandører, Rusland, at De ser frem til en ny aftale under handlingsplanen. Hvad er der galt med den gamle aftale, som Rusland faktisk har underskrevet, energichartret, herunder transitprotokollen? For hvilken tiltro kan vi have til fremtiden, hvis vores naboer og leverandører, med hvem vi har gensidig afhængighed, konstant svigter indgåede aftaler? Vi ønsker harmoniske forbindelser, men vi er nødt til at forsvare vores eget hjørne og ikke blot være enige med dem, som kan levere.

Jeg er uenig med fru Ek i hendes forbehold - måske kunne hun lytte - hvad angår den højtstående repræsentant. Efter min mening har hr. Saryusz-Wolski ubetinget ret i, at vi må og skal have en institutionel repræsentant, hvad enten det bliver Dem selv, eller det bliver et ansvarsområde med to kasketter, hvilket vi forudser - både Kommissionen og Rådet. Jeg er ganske uenig med fru Ek. Dette forøger gennemsigtigheden, fordi Parlamentet vil få en direkte kontakt i form af denne højtstående repræsentants rolle som næstformand i Kommissionen.

Kunne De i Deres svar opholde Dem lidt ved dette institutionelle spørgsmål, som for mig synes at være ekstremt vigtigt, og som Parlamentet vil lægge meget stor vægt på?

  Justas Vincas Paleckis, for PSE-Gruppen. - (LT) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren og sige tak for det gode samarbejde om koordineringen af ændringerne af betænkningen om dette nye, dristige spørgsmål.

EU har svært ved at gennemføre sin fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og er først lige gået i gang med at skabe sin energipolitik. Den foreslår at gå endnu videre, dvs. at oprette en fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet. Jeg mener, at dette er et rigtigt skridt, fordi sammenhængen mellem udenrigs- og energipolitik bliver tydeligere og tydeligere, og vi er nødt til at kigge på fremtiden.

De lande, der styrer energikilderne, kan falde for fristelsen til at styre hele verden eller i det mindste at udøve en særlig virkning på bestemte regioner. I denne betænkning beskriver man, hvordan man undgår dette ved hjælp af en begrundet EU-foranstaltning - solidaritet. Jeg er sikker på, at indførelsen af en højtstående tjenestemand for den eksterne energipolitik er meget vigtigt. Når man tænker på Henry Kissingers velkendte udtryk, vil embedsmænd fra de lande, der leverer ressourcer, transitlande og repræsentanter for store virksomheder ringe til ham, og han vil ikke kunne bremse henvendelserne fra EU-hovedstæderne.

Europa-Parlamentets medlemmer vil forvente at modtage rapporter fra Kommissionen om anvendelsen af den foreslåede politik og vurderingen af, hvordan tredjelande overholder principperne om gennemsigtighed og gensidighed. Hvis denne politik er acceptabel for EU, vil vi undgå at snuble, når der indgås bilaterale aftaler, og undgå, at landene forbigår deres naboer inden for EU.

EU og Rusland er afhængige af hinanden med hensyn til import og eksport af energi. Begge leder efter muligheder for diversificering, og det vil de fortsætte med. Men de vil fortsat være naturlige partnere, der vil supplere hinanden i lang tid fremover. Det er meget vigtigt, at aftalerne mellem EU og Rusland er baseret på folkeretten og er gennemsigtige og genstand for en klar overvågning. Vejen frem på dette område beskrives også i denne betænkning.

(Bifald)

  István Szent-Iványi, for ALDE-Gruppen. - (HU) Fru formand, hr. kommissær! Først vil jeg gerne lykønske hr. Saryusz-Wolski, som har skrevet en fremragende betænkning om et meget vigtigt og relevant spørgsmål, og jeg vil gerne takke Dem for samarbejdet, Deres samarbejdsvilje og Deres kompromisvilje.

Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om energisikkerhed er en af de største udfordringer, som EU står over for. I vore dage er det ikke hovedsagelig et teknisk spørgsmål eller et økonomisk spørgsmål eller sågar et spørgsmål om forvaltning af energisektoren. Det er grundlæggende et strategisk spørgsmål.

EU som helhed henter i øjeblikket 50 % af sit energiforbrug uden for EU. I henhold til ekspertskøn vil EU i 2030 importere 70 % af den nødvendige energi. Dette betyder, at EU's energiafhængighed er meget stor. Selv i dag er mange medlemsstater alt for afhængige af energileverancer fra udlandet, og en del medlemsstater er afhængige af en enkelt udenlandsk leverandør. Desuden er denne leverandør en, der i stigende grad udnytter energi som et middel til at pleje sine egne politiske interesser. Nogle gange ønsker den at straffe medlemsstaterne, andre gange at splitte dem. Mine damer og herrer, jeg taler om Rusland.

Det haster med at få indført en fælles energipolitik, en energipolitik baseret på enhed og solidaritet, præcis som hr. Saryusz-Wolski netop har skitseret det. Det er af vital betydning, at vi diversificerer vores kilder og vores transportkorridorer, eftersom de områder af verden, som vi handler med, er ustabile, eller i høj grad ustabile, og dette udgør også en trussel for vores forsyningssikkerhed.

I betænkningen foreslås det, at man udpeger en højtstående tjenestemand for den eksterne energipolitik, men det støttes ikke af ALDE-Gruppen. Vi er bekymrede for, at det kan føre til en kompetencekonflikt, vi er bekymrede for, at Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser vil blive begrænset, og vi frygter, at det ikke vil medføre nogen reel merværdi.

Samtidig mener vi imidlertid, at et meget vigtigt aspekt af betænkningen er, at den fremhæver betydningen af energiprojekter, navnlig Nabucco, som et stort, fælles energiprojekt for EU, og som kan udgøre det første skridt i retning af en egentlig fælles ekstern energipolitik.

Betænkningen og hr. Saryusz-Wolski fortjener særlig ros for at have henledt opmærksomheden på bekymringerne vedrørende Nord Stream-rørledningen. Bekymringerne går til dels på miljøet, men de er i mindst lige så høj grad af politisk art, og denne rørledning kan kun anlægges, hvis vi finder tilfredsstillende løsninger og tilfredsstillende svar på alle disse bekymringer. Energichartertraktaten er særligt vigtig, fordi den er grundlaget for det europæiske samarbejde om energispørgsmål, og Rusland er også nødt til at ratificere den. Tak.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Vi har store chancer for at få en fælles energipolitik. Den seneste meddelelse fra Kommissionen viser, at vi bevæger os i den rigtige retning. Hr. Saryusz-Wolskis betænkning er også et vigtigt skridt i denne forbindelse.

Vi finder her for det første en passende behandling af handel med energi set i sammenhæng med udenrigspolitikken. EU har undgået dette emne i lang tid. Først med Ruslands fjendtlige misbrug har vi forstået, at handel med energi er blevet et rent politisk instrument. I betænkningen regnes energisikkerheden blandt EU's sikkerhedsprioriteter.

Vi finder her en god definition på solidaritetsprincippet og et krav om spredning af leverandører og transportruter. Vi finder velbegrundede betænkeligheder over den nordeuropæiske rørledning, et krav om, at Rusland skal respektere principperne i energichartret, at WTO skal være engageret, samt at vores energipolitik skal spredes uden for EU's medlemsstater.

Af alle disse grunde vil vores gruppe gerne støtte betænkningen. Jeg vil gerne lykønske ordføreren!

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg deler ordføreren hr. Saryusz-Wolskis vurdering af problemerne med afhængighed af import og den voksende afhængighed af import af energibrændsel, og jeg er stort set fuldstændig enig i indholdet - det beskrives meget fint i betænkningen. Jeg er imidlertid ikke enig i de løsninger, som foreslås i betænkningen, og jeg mener, at de vigtige strategiske mål for den interne, fælleseuropæiske energipolitik burde have været afspejlet i denne betænkning.

Efter min mening er det vigtigste instrument til mindskelse af importafhængigheden en reduktion af energiforbruget inden for alle områder, og jeg mener ligeledes, at den 20 % forøgelse i energieffektiviteten, som Europa har forpligtet sig til at opnå inden 2020, skal være et mål, der skal sætte sit mærke på den strategiske eksterne energipolitik. Når vi erkender, at der alene inden for byggesektoren i Rusland forbruges lige så meget gas til ingen verdens nytte, som der ellers eksporteres fra Rusland til EU, bliver det klart, hvor meget vi kan vinde, hvis vi gennemfører vores effektivitetsstrategier herhjemme, og derefter gør EU's udadskuende energistrategi til en levedygtig metode for Rusland. Det vil derfor f.eks. betyde, at man skal påvirke Ruslands interne energipolitik.

Med hensyn til olie - afhængigheden af OPEC altid været en ulempe i lyset af den ophedede diskussion om Rusland - vil jeg sige: Hvis det lykkes for Europa at fremstille økonomiske og effektive biler som et pilotprojekt og indføre en afgift på flybrændstof, vil vi vinde mere end gennem ophedede diskussioner med OPEC om markeds- og eksportmuligheder.

Vi støtter nogle dele, hr. Saryusz-Wolski, men ikke andre dele!

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Fru formand! Dette er i nogle henseender en meget ærlig betænkning. Formuleringerne er klare. Der har hidtil ikke været noget traktatgrundlag for denne energipolitik. Korrekt! Så for mig er spørgsmålet: Hvorfor tager man dette initiativ?

Man tager dette initiativ - vi har nu hørt det tydeligere i de mundtlige indlæg, end vi kunne læse os frem til i selve betænkningen - på grund af Ruslands energipolitik. Dette faktum løber som en rød tråd gennem hele betænkningen. Det er en antirussisk betænkning - hvilket klart fremgår på forskellig vis i en række punkter - og det er en betænkning, hvori man klart giver udtryk for, at EU ønsker at være en global aktør, og en ekstern energipolitik er praktisk taget et middel til at opnå dette. Dette er også ærligt i visse henseender, og noget, som måske kan være politisk ønskværdigt. Vi ønsker det ikke!

Der fremsættes klare krav vedrørende bestemte projekter. Lobbypolitikken for Nabucco-rørledningsprojektet, som også forfølges inden for Parlamentet, findes også i denne betænkning. Landene behandles kollektivt: Tyrkiet anses næsten udelukkende for et transitland for energiforsyninger. Men Tyrkiet er temmelig meget mere end dette. Jeg finder ordlyden om USA særligt god. Her står der: "understreger især betydningen af en forbedret energidialog med USA og andre vigtige energipartnere, der har de samme værdier som EU." Jeg vil blot minde Dem om, at USA fører krig i Irak med en række allierede, også til dels på grund af energispørgsmål. Hvis der er tale om de samme værdier, skal vi sige klart "nej" til denne udvikling!

Det siges klart, at i G8 vil de forskellige involverede medlemsstater bakke op om interesserne inden for energisektoren, og der vil blive oprettet en kobling til de militære elementer. Som jeg har sagt: Det er i nogle henseender en meget ærlig betænkning. En af mine kolleger har beskrevet det således: Denne betænkning har et strejf af den kolde krig over sig. Det mener jeg er rigtigt, og min gruppe vil derfor stemme mod denne betænkning.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! Tiden er knap, når det gælder konkrete skridt i retning af en europæisk ekstern energipolitik. Det er ikke uden grund, at hr. Saryusz-Wolskis betænkning fremskynder navnlig Nabuccoprojektet. Det er megetsigende, at energikommissær Piebalgs kaldte denne gasrørledning "en konkret udformning af eksistensen af en fælles europæisk energipolitik". Der skal faktisk sættes handling bag ordene. Derfor glæder vi os meget over udnævnelsen af Jozias van Aartsen til EU-koordinator for Nabuccoprojektet.

De seneste britiske og østrigske delegationer, hvad angår potentielle gasleverandører til Nabucco, Turkmenistan og Aserbajdsjan, viser ligeledes europæisk handlekraft. De positive reaktioner fra Ashgabat og Baku giver i hvert fald perspektiv. Hvis milliardprojektet Nabucco skal følges effektivt op, er to ting af væsentlig betydning. For det første skal der være harmoni mellem de nuværende konsortiedeltagere. Kort sagt skal den østrigske projektleder OMV ufortøvet standse sine hårdnakkede forsøg på en fjendtlig overtagelse af den ungarske konsortiedeltager MOL. Det er en klar, presserende opgave for den nye Nabuccokoordinator, og på EU's vegne skal hr. Van Aartsen også være opmærksom på yderligere russiske infiltrationsforsøg i dette interessante energispredningsprojekt.

Hvis Nabuccoprojektet og lignende europæiske planer skulle mislykkes, vil der være fuldstændig utilstrækkelig energispredning for de nye EU-medlemsstater. Det vil medføre en opsplitning af det europæiske energimarked. Det diplomatiske tæppe vil desværre dermed falde for en europæisk ekstern energipolitik. Så vidt må de europæiske institutioner aldrig lade det komme.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! I lighed med ordføreren mener jeg også, at det er nødvendigt og vigtigt at tilpasse udenrigspolitikken og energipolitikken til hinanden.

Jeg håber ikke, at det er nødvendigt med en nærmere beskrivelse af, hvordan sammenhængen mellem de to politikker, som begge vil blive styrket gennem en fælles strategi, vil føre til økonomisk vækst og fremgang for europæiske borgere samt øget politisk stabilitet verden over og en sandsynlig dominoeffekt for vores vigtigste europæiske partnere.

Man bør imidlertid ikke udelukkende prioritere forsyningssikkerhed, men vi bør samtidig fokusere på en bæredygtig, effektiv energipolitik, der gør Europa stadig mere selvforsynende med energi og dermed uafhængig af det eksterne pres, der kan have en undertiden kraftig indflydelse på EU's engagement i fremme af demokrati, menneskerettigheder og fred.

En effektiv fælles politik skal være baseret på øgede ressourcer til forskning i vedvarende energi samt investeringer i kernekraft, og dermed bør vi fokusere på det, vi har: færdigheder, professionalisme og teknologier. Hvis vi også tilføjer politisk vilje, kan vi omdanne den europæiske energikrise til en enestående mulighed: at skabe en omfattende teknologisk fordel, så vi, når den overhængende, verdensomspændende energikrise indtræffer, kan slå vores største konkurrenter i den økonomiske udfordring.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Dagens forhandling kunne meget vel bære overskriften: "Hvem får overtaget i forvaltningen af EU's eksterne politikker?" Bliver det store selskaber og tredjelande, eller bliver det EU-institutionerne?

Ved som foreslået af hr. Saryusz-Wolski at skabe en fælles energipolitik vil EU blive en meget stærkere spiller på verdensscenen med bedre mulighed for at forsvare alle sine medlemmers interesser. En fælles energipolitik må og skal blive en væsentlig del af vores fælles sikkerhedspolitik.

Så sent som i januar 2006 begyndte EU-landene at indse, at energi er blevet og vil blive brugt af Rusland som et centralt instrument i dets eksterne politikker. Præsident Putin har åbent defineret det statsejede Gazprom i en sådan rolle. For mit land, Estland, er det ikke noget nyt: Estland oplevede en energiblokade i fuldt omfang for 16 år siden, da Rusland straffede sin tidligere koloni for at prøve at blive reelt uafhængig.

Denne betænkning viser, at det er på høje tid med en forenet holdning. Faktisk har bilaterale aftaler for ofte medført, at demokratiske standarder er blevet fraveget, og at EU's enhed og troværdighed virkelig har lidt skade. F.eks. bør Østersø-gasrørledningen først og fremmest ses som et politisk værktøj, der vil sætte Putins Rusland i stand til yderligere at splitte EU ved at spille visse stater ud mod de øvrige.

Jeg bakker derfor stærkt op om to nøgleidéer i denne betænkning, nemlig den om at indsætte en særlig EU-repræsentant til koordinering af de eksterne energipolitikker og den om at indføje en solidaritetsbestemmelse for energiområdet i de fremtidige traktater. Men jeg er særligt oplivet over kommissær Piebalgs dybt professionelle, konstruktive og imødekommende holdning, og jeg ser frem til et godt samarbejde.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Saryusz-Wolski, for muligheden for et godt samarbejde med ham og for, at vi nåede frem til et kompromis. Et af disse kompromiser er netop blevet nævnt, og det drejer sig om de ansvarlige for en ekstern energipolitik. Jeg ved, at dette er et vanskeligt område, som til dels er kontroversielt, og kommissæren skal stadig arbejde meget mere med det. Når det skal ske, skal man ikke kun inddrage politikere med speciale i udenrigspolitik, men også Kommissionens energipolitikere.

En vigtig målsætning for vores eksterne energipolitik er diversificering. Dette betyder ikke, at vi ønsker at indføre foranstaltninger over for de lande, som vi får råolie eller naturgas fra, men vi ønsker at hente fra andre kilder. Rusland forsøger også at få adgang til kilder for at kunne levere råolie og naturgas til Europa. Det er vores legitime ret også at forsøge at opnå denne type adgang. Desuden er spørgsmålet om gensidighed et vigtigt aspekt i forholdet til Rusland. For vores grupper indebærer dette ikke nogen politik over for Rusland, men en politik for lige rettigheder. Hvis Rusland åbner sine markeder, vil vi også gøre det. Men vi kan ikke blive bedt om at åbne for alting, mens Rusland lukker af for det hele. Det giver ingen mening for os.

Det sidste punkt, jeg gerne vil nævne, er en megen vanskelig sag, som også er med i ændringsforslagene, og det er forholdet mellem energipolitik og menneskerettighedspolitikken. Da jeg var i Aserbajdsjan for kort tid siden med mine kolleger, drøftede vi dette. Desværre ligger de fleste af vores forsyningskilder i lande, hvor spørgsmålet om menneskerettigheder ikke har øverste prioritet. Dette kan ikke få os til at sige, at vi ikke vil hente mere energi fra disse lande. Men det skal betyde - hvis vi vil bevare vores troværdighed - at vi skal gøre begge dele: energipolitik, men også menneskerettighedspolitik og forbedring af menneskerettighedssituationen i disse lande. Det må ikke betyde, at vi siger "vi henter energi, alt andet er os ligegyldigt". Vi skal tilbyde en parallel strategi. Det er det eneste troværdige.

  Samuli Pohjamo (ALDE). - (FI) Fru formand! Jeg vil også gerne lykønske hr. Saryusz-Wolski med en fremragende betænkning om et meget vigtigt emne. Betænkningen viser, at Unionen stadig mangler meget for at få indført en fælles politik på energiområdet.

Jeg vil gerne understrege betydningen af vedvarende energi som en metode til at blive mere selvforsynende med energi, diversificere energikilderne og bekæmpe klimaændringerne. Vi er stadig nødt til at investere betydelige midler i forskning og produktudvikling, hvis vi vil øge andelen af vedvarende energi.

Medlemsstaterne skal bevare deres ret til at træffe beslutninger på energiområdet og udnytte deres egne energikilder, men samtidig har vi brug for samarbejde, udveksling af de bedste erfaringer og ligeledes fælles regler og bestemmelser for indførelsen af en fælles energipolitik.

Det er også vigtigt at gennemføre fælles projekter om vedvarende energi i samarbejde med Unionens nabolande, så alle Europas vedvarende energiressourcer kan udnyttes mere effektivt, omkostningseffektivt og bæredygtigt.

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Saryusz-Wolski, for hans meget omfattende og særdeles relevante betænkning. Energi er et område, hvor EU's deler sin kompetence med medlemsstaterne. Det er klart, at det under disse omstændigheder ikke er nogen let opgave at arbejde i retning af en fælles udenrigspolitik. En hurtig løsning på situationen gør os imidlertid afhængige af energiforsyninger fra ustabile lande med tvivlsomme demokratiske resultater. Energiforsyningssikkerhed er et vigtigt element af den overordnede sikkerhed. De hidtidige erfaringer har vist, at energi kan være et yderst effektivt politisk pressionsinstrument. Den eneste modforanstaltning er en fælles politik og solidaritet. En af EU's største leverandører er Rusland, med hvem man nu er ved at forberede en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale. Principperne i energichartret skal indarbejdes i denne aftale, og naturligvis skal Rusland ratificere chartret. Med hensyn til ikkeEU-lande, hvor man kan iagttage et voksende energibehov, skal EU sikre, at der leveres teknologi inden for vedvarende energikilder på attraktive betingelser. Dette vil helt klart være umagen værd på mange måder fremover. I sidste uge offentliggjorde Kommissionen et forslag om yderligere liberalisering af markedet. Desværre mødte dette øjeblikkelig modstand fra visse medlemsstater og fra Rusland. Det er symptomatisk, at modstanden kommer fra de lande, hvor erhvervslivet på det seneste har forsøgt at nyde godt af skabelsen af særlige bilaterale forbindelser, hvor man ser stort på andre medlemsstaters rettigheder og interesser, hvilket f.eks. er tilfældet med det nordeuropæiske gasrørledningsprojekt. Jeg vil gerne håbe, at vi ikke desto mindre bliver enige, og at dette vil gøre os stærkere i forholdet til andre lande. Tak.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Fru formand! Jeg vil sige tak til vores ordfører. Energi er atter blevet et geostrategisk emne. Det er også EU's akilleshæl. Da Unionen ikke kan imødekomme sine energibehov alene, må den anstrenge sig gevaldigt for at finde forskellige forsyningskilder baseret af handelsaftaler med lande i Latinamerika, Afrika og Eurasien.

Den seneste uoverensstemmelse mellem EU og Rusland om energichartret viser, at energisikkerhed er kommet ind i en ny fase. Over for svindende olieressourcer, den evige fare forbundet med atomenergi og nye energimagters opdukken - bl.a. Rusland og Brasilien - er det afgørende også at bekræfte EU's bæredygtige udviklingspolitik. Og i den henseende vil en sammenhængende udenrigspolitik først og fremmest afspejle målene for vedvarende energikilder fastsat på Rådets forårsmøde. Desuden vil den gøre energieffektivitet til en forudsætning i vores eksterne forbindelser. Det er ikke nok at afkræve andre, f.eks. nabolande, garantier om uafbrudt forsyning. Der skal også sørges for en virkelig indbyrdes koordinering af de 27 medlemsstater.

I virkeligheden indebærer energisikkerhed et suverænitetstab i en europæisk sektor, som fremover er blevet strategisk. Det pres, energiforsyningen lægger på regeringerne, må ikke føre til overilede beslutninger eller gå ud over de principper, som vi har udarbejdet i fællesskab. Som den forrige formand for Parlamentet påpegede over for præsident Putin, kan menneskerettigheder ikke indgå i en byttehandel med vores energibehov. Tværtimod bør vi gøre vores energiforsyning betinget af respekt for menneskerettigheder.

  Miguel Portas (GUE/NGL). - (PT) Fru formand! Denne betænkning indledes med et reelt problem - Unionens energiafhængighed - men den kommer til den forkerte konklusion. Fjenden er ikke Rusland, uanset vores mening om Putin, eller Algeriet, uanset om vi synes om deres væbnede styrker eller ej. Klimaændringer, byrden af fossilt brændsel og en levevis, der indebærer et højt energiforbrug, det er vores modstandere - indadtil og udadtil. Vi kan ikke slå dem ved at fokusere på sikkerhedsspørgsmål, der hører til i den kolde krigs tidsalder.

Denne besættelse af sikkerhed undergraver samarbejdet og fører til en intern politik, hvor alt er tilladt: fra kernefusion til anvendelse af biobrændsel. Så sent som i går afslørede Le Monde Paul Crutzens konklusioner: en liter biobrændstof kan bidrage med op til dobbelt så meget til drivhuseffekten som en tilsvarende mængde fossilt brændstof.

Sammenfattende vil jeg gerne omskrive José Sócrates: Det vil måske være en god idé at begynde at lytte til videnskabsfolk og økonomer igen i stedet for at læne sig op ad geostrateger.

  Thomas Wise (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Når EU taler om en fælles ekstern energipolitik, skal man være meget opmærksom på, hvem man præcist har tænkt sig at gøre forretninger med. Præsident Putin siger vitterligt: "Kommissionen skal ikke gøre sig nogen illusioner. Hvis den ønsker at købe russisk gas, skal den handle hos den russiske stat."

Gazprom er ikke noget privat selskab. Det er et statskontrolleret redskab for russisk udenrigspolitik. Desuden er det i kløerne på præsident Putins politiske håndlangere og angiveligt omfattet af organiseret kriminalitet. Tag f.eks. Alisher Usmanov. Denne herre, som er søn af en kommunistisk partipamper, er formand for Gazprom Invest Holdings, den koncern, der tager sig af Gazproms forretningsaktiviteter uden for Rusland. Han er den mand, vi handler med. Han er den mand, der afbryder gasforsyningerne, hvis kundestater vover at sætte spørgsmålstegn ved Gazproms krav. Han er angiveligt en gangster og en pengeafpresser, med en fængselsdom på seks år bag sig i Sovjetunionen i 1980'erne, og hans benådning i sidste ende kom på befaling fra mafiabossen og heroin-overherren i Usbekistan, Gafur Rakhimov, som beskrives som Usmanovs mentor.

Usmanov købte avisen Kommersant. Tre måneder senere døde journalisten Ivan Safronov på mystisk vis efter et fald fra vinduet til sin lejlighed, mens han stadig holdt fast om en indkøbspose med nyligt indkøbte varer. Safronov var kritisk over for Putins regime og var blevet kraftigt forhørt af FSB, som KGB nu kaldes, blot få uger forinden.

Ifølge Craig Murray, den tidligere britiske ambassadør i Usbekistan, var det Usmanov, der beordrede afbrydelsen af forsyningerne til Georgien tidligere i år. Vær venligst opmærksom på, at Kreml nu har nægtet at godkende bygningen af en rørledning til EU hen over georgisk territorium. Det er disse folk, De ønsker at handle med. Det er disse folk, De ønsker, at Deres eksterne energipolitik skal bygges op omkring. Held og lykke, hr. kommissær. De får brug for det.

  Godelieve Quisthoudt-Rowohl (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Først vil jeg gerne komplimentere ordføreren, hr. Saryusz-Wolski. De kan se af de mange tilhørere på dette sene tidspunkt, hvor vigtig denne betænkning er, og De kan også høre, hvor følelsesladet stemningen er, når vi lytter til forskellige bidrag fra forskellige nationaliteter og grupper. Det er derfor en kompliment, at dokumentet rent faktisk er blevet skrevet og vedtaget.

Som ordfører for handel og økonomiske forbindelser mellem EU og Rusland vil jeg gerne tage to aspekter op og dernæst komme med en generel betragtning.

Det første aspekt drejer sig om de bilaterale energiaftaler. Hvis jeg læser det rigtigt, går Saryusz-Wolski-betænkningen "i retning af en fælles europæisk ekstern energipolitik". Med andre ord findes denne fælles eksterne energipolitik endnu ikke. Når den ikke findes endnu, må det derfor være muligt at finde andre måder at diskutere energi på. Medlemsstaterne har rent faktisk mulighed for at blive enige indbyrdes - det er yderst ønskværdigt, det er ikke en sur pligt. Det er ikke muligt at nedlægge veto mod bilaterale aftaler. Det tjener ordførerens realisme til ære - for jeg ved, at han ønskede noget andet - at han har skrevet det på denne måde i betænkningen.

Mit næste punkt: sammenkædningen af energichartret med Ruslands WTO-medlemskab. At kæde ratificeringen af energichartret sammen med medlemskabet af WTO er et tilbageskridt. Det er også gavnligt for EU, hvis Rusland er medlem af WTO. Desuden kan vi ikke træffe en beslutning om dette alene.

Ordførerens betænkning om den fælles energipolitik læner sig imod Rusland, men det er ganske enkelt i tråd med situationen i dag.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! EU bliver stadig mere afhængig af traditionelle energikilder, navnlig olie og naturgas. Man er nødt til at indføre mange vigtige foranstaltninger for at begrænse og mindske denne afhængighed. Det er f.eks. nødvendigt at sørge for betydelige energibesparelser og intensivere forskningen på dette område. Det er nødvendigt at begynde at anvende alternative brændselstyper, fra vind, vand, og biomasse til atomreaktorer, i videre udstrækning. Det er nødvendigt at sikre en geografisk diversificering af forsyningen med et bredere udvalg af lande og ruter.

Alle disse udfordringer og opgaver kan ikke løses uafhængigt og udelukkende på nationalt plan. Det bliver klart - og selv politikerne i mange euroskeptiske lande begynder at forstå dette - at vi er nødt til at finde løsningen i fællesskab gennem vores fælles europæiske politikker. Dette gælder ligeledes den fælles europæisk eksterne politik på energiområdet.

Derfor hilser jeg betænkningen af hr. Saryusz-Wolski velkommen som et nødvendigt skridt og et væsentligt element i diskussionen om indførelse af denne politik. Betænkningen indeholder vigtige principper og anbefalinger: EU bør følge dem, så Unionen kan forsvare alle sine medlemmers interesser, så den kan tale med én stemme, også over for lande uden for Unionen. Blandt disse grundsætninger og vigtige principper finder vi det meget vigtige princip om solidaritet, solidaritet i krisesituationer. Det er muligt at støtte alle disse grundsætninger og principper. Men for at gennemføre dem har vi også brug for et nyt og stærkere retsgrundlag, med andre ord har vi brug for en reformtraktat. Efter min mening bør vi huske på dette aspekt, når vi diskuterer vores fælles eksterne energipolitik.

  Henrik Lax (ALDE). - (SV) Fru formand! Jeg takker ordføreren, fordi han forsøger at gøre det russisk-tyske Nord Stream-projekt til et fælles anliggende for EU. For det er, hvad der er i virkeligheden er tale om. EU har brug for gas, og Rusland har brug for sine eksportindtægter. Samtidig giver projektet anledning til frygt og bekymring blandt beboerne i Østersøområdet og opfattes som en trussel. Vi har brug for tillidsskabende foranstaltninger for at bortvejre denne mistillid. Rusland kan ikke blive ved med at puste til fjendskabet mellem sig og befolkningerne omkring dets vigtigste eksportrute. Men kun et forenet EU kan vende det, der nu opfattes som en trussel, til en mulighed og et skridt fremad i forholdet til Rusland.

For at projektet kan få grønt lys, skal EU kræve følgende: en troværdig vurdering af dets konsekvenser for miljøet, garantier for erstatning, hvis gasledningen forårsager ulykker, og en fuldstændig inspektion af operationerne udført af et overvågningsorgan med repræsentanter fra landene omkring Østersøen.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at tre former for sikkerhed er vigtige for de forskellige lande og befolkninger: energisikkerhed, fødevaresikkerhed samt personlig sikkerhed. Jeg vil derfor gerne takke ordføreren af denne betænkning om den europæiske eksterne energipolitik, hr. Saryusz-Wolski, for udarbejdelsen af de komplekse overvejelser om EU's energisikkerhed. Jeg vil samtidig gerne udtrykke håb om, at den fælles energipolitik bliver optaget i EU's reformtraktat.

Polen, som jeg repræsenterer, oplever nemlig selv følgerne af de forskellige medlemsstaters modstridende interesser om energipolitikken. Østersøgasledningen, der realiseres af Tyskland og Rusland i modstrid med både Polens og de andre baltiske landes interesser, er et tydeligt eksempel på dette.

For to år siden foreslog Polen en fælles energipolitik på EU-Rådet, og politikken kan beskrives med mottoet: "En for alle, alle for en". Det er godt, at den diskuterede betænkning går i denne retning ved at foreslå fælles løsninger, der kan realisere det nævnte princip. Der er nemlig ikke nogen tvivl om, at EU ikke vil blive opfattet som en ensartet organisme, hvis dets energiinteresser ikke beskyttes, hvis solidaritetsprincippet ikke overholdes i krisesituationer.

  Jana Hybášková (PPE-DE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke Dem og hr. Saryusz-Wolski og lykønske Dem med Deres aktuelle arbejde og resultater.

Jeg vil i dag gerne åbne en forhandling om et nyt forslag, ikke om en højtstående repræsentant, men om et helt nyt spørgsmål. Lad os skabe en EU-fond for alternative energikilder. De er måske overrasket over, hvorfor jeg taler om dette spørgsmål. Har De nogensinde hørt om den frygtelige nat i et gennemfrosset USA i 1965, som førte til babyboomet? De må kunne huske tidligt i maj 1986 - Chernobyl - timer, dage og måneder efter. Og De, hr. kommissær, havde sikkert ikke lejlighed til at lande og opholde Dem i Kuwait i 1991, da 300 oliefelter stod i brand.

Disse er alle eksempler på mangel på energisikkerhed. Hvorfor har vi denne mangel på energisikkerhed? Fordi vi ikke har frit valg; vi er stærkt afhængige. Som barnebarn af grundlæggeren af ČEZ ved jeg, at vi kan sige, at den Česká republika ikke længere er "Česká", men "ČEZká"!

Da De forlangte 20 % vedvarende energikilder inden 2020, kom premierminister Topolánek til os og sagde, at jeg kunne underskrive, for det er helt meningsløst. Med den holdning vil der fortsat være usikkerhed, for vi vil ikke have noget frit valg. Hvordan opnår vi det? Naturligvis ikke kun via ekstern diversifikation - vi europæere skal finde vores egne ressourcer. At skabe en EU-fond for alternativ energi ved hjælp af energiafgifter kan derfor bidrage til, at vi i stedet for at skabe endnu en Lissabonstrategi for 2020 virkelig kan nå folk som Topolánek, og give os mulighed for at få nye ressourcer, så vi ikke er afhængige.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Fru formand! Denne beslutning afslører de skrigende mangler ved de europæiske politikker på energiområdet. EU er rent faktisk ikke nogen global aktør her. De, der, som jeg, mener, at EU skal sikre sig et minimum af strategisk selvstændighed, kan kun se bestyrtet på vores sårbarhed på dette område. Det er ikke et spørgsmål om at tilstræbe en utopisk selvforsyning, men snarere om at erkende behovet for en bedre koordinering af de nationale politikker, sikre, at der er solidaritet mellem medlemsstaterne og udvikle forbindelser med globale partnere, der er mindre asymmetriske, men forudsigelige og baserede på en virkelig europæisk fremgangsmåde. Det er f.eks. op til europæerne at modarbejde den "del-og-hersk"-holdning, der har kendetegnet forbindelserne med Rusland på dette område.

I denne betænkning understreger man den politiske dimension af det europæiske energimarked. Så længe medlemsstaterne i lighed med den fremgangsmåde, man anvendte på det europæiske marked for forsvarsmateriel, fortsætter med internt at fremme en protektionisme præget af suverænitet og anakronisme og eksternt en liberalisme, der er mere "Adam Smithsk" end Adam Smiths, vil Europa fortsat være ude af trit i en verden, hvor alle de førende aktører betragter energi som et fremtrædende politisk og strategisk spørgsmål. Ordførerens forslag om at etablere et embede som højtstående tjenestemand er derfor nyttigt, og vi bør handle på det hurtigst mulig.

Men dette er et område, hvor EU ikke kun står over for strategiske krav om at garantere forsyningssikkerheden. Den nuværende bæredygtighed inden for den europæiske energipolitik og de miljømæssige følger af den manglende diversificering af vores energikilder kræver naturligvis en hurtig ændring. Europa må derfor ikke fortsætte sin støtte til korrupte og undertrykkende regimer i de olieproducerende lande. EU's eksterne energipolitik skal omfatte krav vedrørende menneskerettigheder, god regeringsførelse og miljømæssig bæredygtighed.

Sammenfattende betyder forurening og scenariet efter Kyoto, oliepriserne, krav om moral og menneskerettigheder, politisk og økonomisk ustabilitet på grund af afhængighed af kulbrinter, potentialet for at nye miljøvenlige teknologier kan stimulere en ny industriel revolution i Europa og verden over, alt omkring os betyder, at EU skal udvikle en ekstern politik, som rummer flere facetter, men alligevel er sammenhængende.

Endelig, fru formand, vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Saryusz-Wolski.

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for en fremragende betænkning. Jeg vil gentage mig selv og sige, at den er yderst nødvendig og kommer på det rette tidspunkt, hvis det ikke er for sent. Jeg har allerede understreget spørgsmålene vedrørende den fælles energipolitik og energiforsyningssikkerheden flere gange, fordi disse spørgsmål er af vital betydning for Litauen og de øvrige baltiske lande.

Husk betænkningen af fru Laperrouze om retningslinjer for transeuropæiske net, som vi behandlede for to år siden. Desværre havde man her i Parlamentet en helt anden opfattelse, som stadig er gældende i nogle lande, f.eks. vedrørende Nord Stream-projektet. Virkeligheden vil vise, hvem der har ret.

I dag er det opløftende, at situationen er ved at ændre sig, og Kommissionen har taget modige initiativer. Den 19. september er pakken med betænkningen endelig begyndt at opfylde vores forventninger.

  Anna Ibrisagic (PPE-DE). - (SV) Fru formand! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren med en betænkning, som ikke blot er fantastisk god, men også kommer på det rette tidspunkt. Hr. Saryusz-Wolski har lavet et fantastisk vigtigt stykke arbejde ved at flytte fokus fra energi som et spørgsmål om vores bekvemmelighed til energi som et spørgsmål om geopolitisk betydning. Det er netop den geopolitiske og sikkerhedsmæssige dimension, der er vigtigst for dem af os, der er født bag Jerntæppet, men som Vesteuropa længe har ignoreret. Måske derfor er dette det vigtigste aspekt, som ordføreren tilfører denne diskussion.

Vi skal udvikle en fælles politik for at kunne beskytte vores fælles interesser bedre inden for dette kolossalt vigtige strategiske område. Jeg er også taknemmelig for, at hr. Saryusz-Wolski har haft modet til at fremlægge denne betænkning, der indeholder en række vigtige og innovative tanker. Vi skal virkelig huske på, at sikre energiforsyninger er af vital betydning for hundreder af millioner af Europas borgere.

Endelig har hr. Saryusz-Wolski helt ret i, at vi er nødt til at tale med én stemme i denne sag, netop fordi energispørgsmålet helt klart også er et sikkerhedsspørgsmål. Al vores erfaring med udenrigs- og sikkerhedspolitik viser, at hver gang det ikke er lykkedes os at tale med én stemme, har vi tabt, og vores borgere har betalt prisen. Derfor kan jeg kun opfordre til, at vi støtter hr. Saryusz-Wolskis betænkning i dens helhed.

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Fru formand! Hr. Saryusz-Wolskis betænkning er betydningsfuld og kommer i rette tid. Som kul og stål var det for årtier siden, er energi i dag strategisk vigtigt for EU. Jo, EU har behov for en fælles ekstern energipolitik i EU. Med udgangspunkt i dette udsagn finder jeg, at to spørgsmål er berettigede.

For det første, hvordan skulle man kunne have en fælles ekstern energipolitik uden en fælles intern energipolitik? Vi har brug for et fælles agentur for teknologisk udvikling på dette område; vi har brug for et EU-budget, der er finansieret på passende vis og fra passende kilder; vi har brug for en sammenhængende strategi for energiproduktion; vi har brug for et integreret netværk til energitransport, kompatible distributionssystemer og en EU-politik, der skal bidrage til at afbalancere forbrug og produktion. Vi har brug for et helt igennem frit, internt energimarked.

For det andet, hvordan skulle man kunne have en fælles ekstern energipolitik uden en fælles ekstern politik generelt set? Den russiske faktor er afgørende. Desværre opfatter Rusland enhver fælles EU-strategi vedrørende energi som rettet imod dets interesser. Hvordan kan vi finde frem til en overbevisende win-win-strategi vedrørende energi i vores forbindelser med Rusland? Ruslands opførsel i dag er uacceptabel. Imidlertid ville vi ikke blot kunne bede Rusland om at opføre sig ordentligt, vi er nødt til at motivere landet til det. Derfor mener jeg, at vi bør bakke op om hr. Saryusz-Wolskis betænkning, men vi bør se den som ét nødvendigt og vigtigt skridt på en lang vej mod vores fælles mål.

  Alejo Vidal-Quadras (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Saryusz-Wolski, fordi han i sin betænkning så klart har taget de væsentlige punkter, som EU bør være opmærksom på for at kunne etablere en egentlig fælles udenrigspolitik på energiområdet, op: gensidigheden i forhold til eksportlandene, behovet for at koordinere vores energidiplomati bedre på europæisk niveau og betydningen af at opnå et integreret og konkurrencedygtigt indre marked.

Når det drejer sig om udenrigspolitikken på energiområdet, er det vigtigt at erindre, at et forretningsområde, som kontrollerer sit markedet fra produktion til det endelige salg, f.eks. elmarkedet, ikke er det samme som et, hvis produkt afhænger af faktorer, det i vidt omfang ikke har kontrol over, f.eks. gasmarkedet.

På den anden side skal vi ikke blande protektionisme, som vi fordømmer, sammen med beskyttelse, som er en forsigtighedsforanstaltning. Vi skal fokusere på problemet ud fra en uafhængighedsoptik, eftersom EU repræsenterer ca. 500 millioner forbruger, hvilket giver os en betydelig vægt på verdensmarkedet.

Vi begår dog atter den fejl, at vi ikke harmoniserer den diplomatiske indsats på nationalt og europæisk niveau, hvilket svækker os økonomisk og geopolitisk. Vi skal sikre os, at de bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande ikke sætter den indsats, der sker på europæisk plan, på spil. Mange af medlemsstaterne er afhængige af import af mere end 90 % af deres forbrug, hvilket tvinger os til at bevare nogle gnidningsløse og stabile forbindelser med producentlandene.

Men der opstår situationer, hvor båndene svækkes på grund af uventede hændelser, hvilket plejer at medføre negative konsekvenser for handlen mellem regionerne - det lider vi nu under i Spanien - og vi har set det i Polen og andre medlemsstater for ganske nyligt.

Jeg slutter, fru formand, med at sige, at det kun er ved hjælp af en autentisk udenrigspolitik for energiområdet af europæiske dimensioner, at vi kan undgå lignende situationer i fremtiden, og derfor skal et hvilket som helst retsgrundlag og ethvert nyt institutionelt instrument, der bidrager til at…

(Formanden fratog taleren ordet)

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren med det store arbejde og den åbenhed, han har udvist ved behandlingen af de mange aspekter af en fælles europæisk politik på energiområdet.

Et af de aspekter, jeg gerne vil nævne i min tale, er Sortehavsregionens betydning for ovennævnte fremtidige politik. Gennem de senere år har vi været vidner til adskillige energikriser, der også har påvirket EU. Målsætningen om at sikre stabile energileverancer samt et gennemsigtigt marked er blevet en uanfægtet prioritering for EU.

I den forbindelse udgør Sortehavsregionen en vigtig nøgle til sikring af den europæiske energisektor ved at diversificere energikilder og transitnet og det europæiske initiativ om at konsolidere det regionale samarbejde omkring Sortehavet, og den bør udnyttes maksimalt til dette formål. Jeg vil navnlig understrege den strategiske betydning af Nabucco- og Constanţa-Trieste-projekterne.

Derfor glæder jeg mig over, at disse projekter nævnes i hr. Sarvusz-Wolskis betænkning, og over, at man for nylig har udpeget en europæisk koordinator for Nabucco-projektet. Målsætningen om at konsolidere netværket af energikoordinatorer og gennemføre traktaten om energifællesskabet er ikke mindre vigtig. Jeg håber, at disse initiativer vil blive fulgt op af endnu mere beslutsomme skridt i retning af indførelsen af en fælles energipolitik, skridt, der vil gavne Sortehavsregionen og udgøre grundlaget for en dialog med de eksterne partnere baseret på gensidighed og gensidig tillid, fælles værdier og naturligvis overholdelse af de internationale forpligtelser.

  Bogdan Klich (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Jacek Saryusz-Wolskis fremragende betænkning viser, at det vigtigste aspekt af EU's energipolitik i dag udgøres af sikre energiforsyninger. Allerede i dag er vi halvt afhængige af udenlandske leverandører, og for gas er denne afhængighed på hele 57 %, og olie på hele 82 %. Det betyder, at enhver krise mellem en leverandør og EU eller mellem en leverandør og et transitland kan have en katastrofal indvirkning på vores økonomier og vores borgere. Det er derfor endnu vigtigere, at princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne ved kriser indføres i vores retsorden og i reformtraktaten.

For at kunne overholde dette princip i virkeligheden er det dog nødvendigt at skabe et system af strategiske reserver, at skabe flere forbindelser mellem transmissionsnettene samt endelig at danne en effektiv reaktionsmekanisme, der kan sikre teknisk bistand til de mest berørte lande i tilfælde af kriser. Solidariteten mellem medlemsstaterne skal også komme til udtryk i den fælles eksterne energipolitik, og det er godt, at Kommissionen fremhæver sin vilje til at skabe denne politik, hvilket vi har hørt fra kommissær Piebalgs. Det er stadig nødvendigt at overbevise medlemsstaterne om, at de skal opgive deres særinteresser til fordel for en fælles tilgang og alles bedste.

Det er vigtigt, at denne politik er baseret på princippet om spredning af både energikilder og leverandører samt ruter og energiforsyningsmetoder. Det betyder, at vi politisk og finansielt skal støtte nye infrastrukturprojekter såsom rørledningen gennem Odessa, Brody og Płock eller Nabuccorørledningen. Det medfører imidlertid også en forpligtelse til at modvirke projekter, der deler Fællesskabet, bl.a. Østersøgasledningen. Energiklausuler skal sluttelig udgøre et fast element i EU's samspil med omgivelserne, især med de nære omgivelser inden for rammerne af naboskabspolitikken. Klausulerne skal være i stil med de antiterrorklausuler, som vi, Europa-Parlamentet, kræver indeholdt i aftaler med tredjelande.

  Andris Piebalgs, kommissionsmedlem. - (EN) Fru præsident! Jeg vil gerne indlede med at takke ordføreren.

Jeg tror, De forstår, hvor komplekst spørgsmålet er, og det er meget svært at tackle alle aspekter, men det er godt at forsøge at tackle kompleksiteten i spørgsmålet. I mit arbejde giver jeg mig ikke ud for at være "Mr. Energy". Der er tre søjler i de eksterne energiforbindelser: Den ene er forsyninger og transit (og her arbejder jeg sammen med mine kolleger Benita Ferrero-Waldner og Peter Mandelson). Den anden søjle er ren energi og energieffektivitet, som f.eks. lancering af en global platform for energieffektivitet (her arbejder jeg sammen med Stavros Dimas og Janez Potočnik). Den tredje søjle tager sig af energifattigdom (hvor jeg arbejder sammen med Louis Michel).

Det viser, hvor komplekst dette er, og oveni har vi medlemsstaterne. I traktaten, og også i reformtraktaten, står der noget meget vigtigt, nemlig at hver medlemsstat er ansvarlig for sit energimix. Det er derfor, jeg mener, at det i betænkningen kræves, at der tales med én stemme. Jeg tror, det er det hovedbudskab, jeg fik ud af betænkningen. Det er langtfra enkelt, og vi er langt fra at være der. Jeg mener, at vi med denne betænkning har en god chance for at bringe hele EU fremad ad denne vej.

Jeg kommer nu til hr. Beazleys spørgsmål, for jeg tror, det omhandlede hjertet i hele processen: Hvorfor er det nødvendigt at tackle energispørgsmål i en partnerskabs- og samarbejdsaftale, en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale med Rusland, når der er et energicharter?

Energichartret er et multilateralt instrument. For Rusland er vores energiforbindelser afgjort meget større. Vi investerer i Rusland. Rusland investerer her. Der vil måske blive bygget en russisk atomreaktor i Belarus. Det betyder, at vi er nødt til at opbygge tillid på begge sider, og der kunne måske opbygges tillid, hvis der er meget klare lovmæssige krav, der beskriver pligter og også rettigheder for begge sider.

Hvis disse beskrives, kan vi også konkludere, at der er områder, hvor vi også har brug for en ekstern energirepræsentant. Jeg hører dette krav om en højtstående repræsentant fra andre partnere. Hvis vi har traktatbestemmelser, hvori der tages højde for udviklingen i EU, bør vi blive enige om et mandat - og med mandat tænker jeg på et grundlag som f.eks. udvalg 133 om ekstern handelspolitik - for på baggrund af dette mandat kunne den delegerede tale med eksterne leverandører, transitlande eller alle andre deltagere på energimarkedet.

Hvis vi behandler dette separat, vil det helt givet miste enhver kraft. Vi bør se det som en symbiose, for det er ikke et emne, der er adskilt fra det at tale med én stemme. Hvis man ikke taler med én stemme, har man ikke brug for en budbringer. Hvis man taler med én stemme, har man afgjort brug for en budbringer.

Så jeg vil bibeholde denne indstilling. Jeg vil gerne takke Dem for en meget fin forhandling. Den har været meget interessant. Når Kommissionen har udarbejdet dette dokument om de eksterne energiforbindelser, tror jeg, at Parlamentet vil vende tilbage til spørgsmålet, for De kan ikke løse det med blot én betænkning. Det ville være for optimistisk. Jeg vil gerne igen takke ordføreren for et meget fint arbejde.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) I dag og mere end nogensinde slås de økonomiske magter om energiressourcerne. Kina yder en enorm bistand uden betingelser til udviklingslande til gengæld for energiforsyninger. Rusland bruger sin slagkraft i form af gas og olie for igen at blive en global aktør. USA forudser en fremtid, hvor man er mere afhængig af nuklear teknologi. Hvor står EU på dette område?

Det er blevet af afgørende betydning at slutte sig sammen om energiforsyninger og -sikkerhed. Problemer for de EU-lande, der har potentiale til at blive energileverandører, som f.eks. Malta, skal behandles af EU som helhed. Ganske som ved spørgsmål om illegal indvandring er det EU, som bør skride ind, når det drejer sig om energispørgsmål. En fælles ekstern energipolitik bør ikke kun være begrænset til forsyning og sikkerhed, men skal også omfatte to emner af afgørende betydning: Udledning af drivhusgasser og, for det andet, søgen efter alternativ energi. En fælles ekstern energipolitik giver kun mening i denne videre sammenhæng, en trekant, med forsyning og sikkerhed i toppen og klimaændringer og alternative kilder i bunden.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. - (EN) I vores bestræbelser på at tackle klimaændringerne må vi ikke bringe den biologiske mangfoldighed, økosystemerne og fødevaresikkerheden i Europa i fare. Af konklusionerne på rådsmødet den 8.-9. marts fremgår det, at målet om 10 % biobrændstoffer kun er et hensigtsmæssigt mål, hvis det forudsætter bæredygtig produktion. Virkningerne af førstegenerations-biobrændstoffer kan måske være større, end man oprindeligt troede, f.eks. har USA's ønske om at bruge bioethanol medført en massiv stigning i brugen af korn til produktion af biobrændstoffer. Denne efterspørgsel har en negativ effekt på kornforsyningerne i Europa, hvor det forudses, at det bliver meget værre, efterhånden som overskuddet af korn i USA svinder ind. OECD og FAO forudser en betydelig effekt af biobrændstofproduktionen på priserne på landbrugsprodukter, muligvis med en kædereaktionsvirkning i fødevareimporterende lande. Det er derfor nødvendigt at etablere en omfattende, international certificeringsordning for biobrændstoffer - som det nævnes i både Saryusz-Wolskis og Thomsens betænkninger - hvor både eksport fra og import til EU certificeres. Certificeringskriterierne bør udtænkes på en sådan måde, at det sikres, at biobrændstoffer giver betydelige drivhusgasbesparelser i hele deres livscyklus, og at produktionen af dem ikke forårsager tab af biologisk mangfoldighed eller større socioøkonomiske problemer som f.eks. alvorlig inflation i fødevarepriserne.

  András Gyürk (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Betænkningen med titlen "Om en fælles ekstern europæisk energipolitik" indeholder det vigtige punkt, at Europas energiforsyning i stadig højere grad afhænger af ustabile og udemokratiske lande. Denne stadig mere synlige afhængighed fremhæves af det faktum, at energi i højere og højere grad anvendes som et politisk pressionsmiddel.

Disse processer betyder, at det haster mere og mere med at oprette en fælles europæisk energipolitik baseret på solidaritet.

Storstilede europæisk energiforvaltningsprojekter kan være vejen til at gennemføre en fælles politik i praksis. Udnævnelsen for nylig af en EU-koordinator, der skal lede det vigtigste af disse projekter, Nabucco, bør derfor hilses velkommen. Sammen med det forhold, at den hidtil tilbageholdende ungarske regering har besluttet at støtte anlæggelsen af rørledningen, kan dette betyde, at gasrørledningen, der forbinder de europæiske forbrugere med energikilderne i regionen omkring Det Kaspiske Hav, kan nu blive symbolet på en vellykket fælles energipolitik i stedet for at være et symbol på vankelmodighed. Inden for nogle få år kan Nabucco-rørledningen, der udgør en diversificering både med hensyn til kilder og transportkorridorer være beviset på, at fælles foranstaltninger betyder større forsyningssikkerhed og rimelige priser for forbrugerne. Dette er i alle medlemsstaters interesse, men det er særligt vigtigt for Ungarn, som i øjeblikket udelukkende er afhængig af russisk gas.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Fru formand! Den europæiske energipolitik har været fokuseret på at skabe, stabilisere og regulere det indre marked, også en tydelig tendens i den seneste energipakke fra Kommissionen.

Man har ment, at liberaliseringen af det indre marked vil gøre EU til en vigtig aktør på den internationale energiscene, men man har konstateret, at Unionen savner en ekstern og homogen energipolitisk dimension.

Den nye virkelighed, hvor konkurrence og liberalisering hænger sammen med klimaændringer og ressourcesikkerhed, skaber ikke blot eksterne udfordringer (frygt for energimæssig afhængighed af en enkelt leverandør, som udnytter sin position som et politisk våben), men også en vigtig intern udfordring, som afprøver medlemsstaternes evne til at sætte deres nationale interesser i anden række for at skabe præmisserne for udviklingen af en fælles og sammenhængende energipolitik.

Det næste skridt er at diversificere ressourcerne gennem et styrket samarbejde med nabolandene, navnlig i Østeuropa og Centralasien. På denne måde sikrer man en sammenhængende udvikling i medlemsstaterne og hos deres naboer, og man tilskynder til et interregionalt samarbejde, som er helt nødvendigt, hvis den europæiske eksterne energipolitik skal gøres mere effektiv.

Udvidelsen af Det Europæiske Energifællesskab mod øst vil stimulere gennemførelsen af energiliberaliseringen, hvilket vil skabe fælles fordele for eventuelle fremtidige udvidelser af EU.

  Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det er afgørende, at vi sikrer, at principperne i og målene for EU's udviklingspolitik respekteres og fremmes gennem de foranstaltninger, der forudses truffet på energiområdet og i den eksterne politik. Adgang til energi er en livsvigtig faktor til sikring af økonomisk vækst og grundlæggende levevilkår for alle mennesker.

EU-medlemsstaterne og europæiske energiselskaber har et udstrakt samarbejde med udviklingslande på energiområdet, men det er ikke altid klart, hvor stor fordel indbyggerne reelt har af disse ressourcer. Af den grund bakker jeg op om alle tiltag, der har til formål at skabe gennemsigtighed, fremme retsstatsprincippet og forbedre styringen i energisektoren.

Økonomisk udvikling behøver ikke betyde en gentagelse af de forurenende praksisser i de industrialiserede lande. Mange udviklingslande er stærkt afhængige af energikilder med høj CO2-udledning. De har behov for hjælp for at kunne sprede deres energikilder, så de opnår et mere bæredygtigt mix. Jeg beklager dybt den udbredte brug af kulkraftværker i Kina. Vi bør gøre alt, hvad der er fornuftigt, for at opmuntre dem til at gå over til rene teknologier ved at opbygge bæredygtig energikapacitet og fremme overførsel af rene teknologier.