Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 26. september 2007 - Strasbourg

2. Indvandring - Migration - Ulovlig indvandring af tredjelandsstatsborgere (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt dagsordenen er forhandling under ét om

- redegørelser fra Rådet og Kommissionen om indvandring,

- betænkning af Lilli Gruber for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om politikplanen for lovlig migration (2006/2251(INI)) (A6-0322/2007) og

- - betænkning af Javier Moreno Sánchez for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om den politiske prioritering i bekæmpelsen af ulovlig indvandring af statsborgere fra tredjelande (2006/2250(INI)) (A6-0323/2007).

  Manuel Lobo Antunes, rådsformand. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! EU står stadig over for betydelige udfordringer med hensyn til vores reaktion på den ændrede situation for migration.

Den samlede migrationsstrategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2005, udgør stadig grundlaget for en definition af reaktionen på disse udfordringer. Da Det Europæiske Råd vedtog den samlede migrationsstrategi, understregede det behovet for en afbalanceret, samlet og sammenhængende tilgang, der dækker politikker til bekæmpelse af ulovlig indvandring og til i samarbejde med tredjelande at drage fordel af lovlig indvandring. Gennemførelsen af den samlede migrationsstrategi har været et afgørende og højt prioriteret element for flere på hinanden følgende formandskaber.

Den samlede migrationsstrategi har ikke været statisk, men er blevet forfinet og udviklet af Det Europæiske Råd i lyset af de begivenheder og fremskridt, der er gjort med gennemførelsen. Den er nu integreret i EU's sammenhængende migrationspolitik.

På sit møde den 21. og 22. juni i år vedtog Det Europæiske Råd konklusionerne for udvidelsen og styrkelsen af den samlede strategi. Disse konklusioner lægger i særdeleshed op til anvendelse af den samlede strategi på naboregioner øst og sydøst for EU og på udviklingen og styrkelsen af partnerskaber mellem EU og tredjelande med hensyn til cirkulær migration og mobilitet.

Betydningen af at gennemføre den samlede strategi blev understreget af begivenhederne i sommer og i særdeleshed af de begivenheder, der indtraf ved EU's sydlige søgrænse. Da vi stadig anvender den samlede strategi, må de foranstaltninger, der skal træffes, inkludere både foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring og foranstaltninger til udvikling af mulighederne for lovlig indvandring.

Rådet har forsøgt at gøre fremskridt med disse to uadskillelige mål. På sit møde i juni drøftede det situationen ved grænserne i syd mod Middelhavet. Det bekræftede igen betydningen af den rolle, som Frontex må spille, og besluttede at udføre nyt arbejde i lyset af de idéer, Malta havde fremsat. Dette arbejde blev udført og resulterede ved Rådets møde den 18. september i vedtagelsen af konklusioner om styrkelse af forvaltningen af EU's sydlige søgrænser. Nogle af disse konklusioner lægger op til omgående initiativer til styrkelse af de nuværende foranstaltninger og eksisterende ordninger. Medlemsstaterne tilskyndes til at yde bilateral støtte til de medlemsstater, der står over for et usædvanligt pres fra ulovlig indvandring på grund af deres geografiske beliggenhed og niveauet af samarbejde med nabolande og tredjelande. Dette samarbejde vil f.eks. omfatte foranstaltninger til tilbagesendelse, modtagelsesbetingelser og ansvar for asylsøgere, flygtninge og mindreårige.

Konklusionerne understreger også behovet for at forstærke samarbejdet på dette område med hjem- og transittredjelande, særligt når det gælder overvågning af deres egne grænser, således at de påtager sig ansvaret for eftersøgnings- og redningsaktioner, bekæmpelse af menneskehandel og -smugling, samt opbyggelse af en effektiv ramme for tilbagesendelse af ulovlige immigranter.

Behovet for tæt samarbejde med internationale organisationer som UNHCR (FN's højkommissariat for flygtninge) og IOM (Den Internationale Organisation for Migration) er blevet understreget. Et andet væsentligt element er forsøget på at styrke Frontex' aktiviteter, i særdeleshed ved at etablere langsigtede fælles operationer og udvide aktiviteterne inden for det europæiske kystpatruljenetværk.

Med hensyn til de langsigtede foranstaltninger har Rådet indbudt Kommissionen til at fremlægge en rapport om mulige yderligere foranstaltninger sammen med en grundig analyse af visse forslag, som Malta har stillet, en undersøgelse af de relevante afsnit af sølovgivningen og en forpligtelse inden for rammerne af den igangværende debat om Kommissionens grønbog om det fælles europæiske asylsystem til at oprette særlige hold af specialister i asylanliggender.

Frontex' rolle med at sikre effektiv kontrol fra medlemsstaternes side af EU's ydre grænser bliver mere og mere vigtig. Som De ved, begyndte Frontex først at operere i oktober 2005, men i den relativt korte tid siden da har den udviklet sin operationelle kapacitet og taget vigtige skridt hen imod en styrkelse af sikkerheden for EU's ydre grænser ved at fokusere på kampen mod illegal indvandring. Der er blevet udført forskellige fællesoperationer koordineret af Frontex, og der er andre i gang i Atlanterhavet og Middelhavet. Et særlig vigtigt øjeblik var igangsættelsen i maj i år af kystpatruljenetværket, som på lang sigt vil integrere de fremtidige europæiske overvågningssystemer.

En anden væsentlig begivenhed var Rådets vedtagelse i juli i år og ikrafttrædelsen den 20. august af forordningen om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold, kaldet RABIT. Forordningen fastlægger en ordning til ydelse af hurtig operationel bistand i et begrænset tidsrum, når en medlemsstat anmoder herom, fordi den står i en situation med et ekstraordinært og akut pres, særlig på grund af stor tilstrømning af borgere fra tredjelande, der forsøger at komme illegalt ind i EU.

Frontex er i øjeblikket i gang med at implementere denne forordning. Men hvis operationer koordineret af Frontex skal være effektive, er det afgørende, at det rette udstyr står til rådighed. I overensstemmelse med Frontexforordningen har Frontex etableret en central fortegnelse over det tekniske udstyr, der er til rådighed, kaldet CRATE. Denne fortegnelse indeholder allerede en omfattende liste over helikoptere og luftfartøjer, skibe og andet udstyr, som medlemsstaterne er parate til at stille til rådighed for operationer, der koordineres af Frontex.

Med hensyn til lovgivningsmæssige initiativer til modvirkning af ulovlig indvandring er Rådets kompetente organer allerede begyndt at analysere forslaget om direktiv fra Parlamentet og Rådet, der fastlægger sanktioner mod dem, der ansætter borgere fra tredjelande, som opholder sig ulovligt i EU. Dette forslag, der har til formål at bekæmpe illegal beskæftigelse som en faktor, der tiltrækker ulovlig indvandring, blev forelagt af Kommissionen i maj 2007.

Under anvendelse af proceduren med fælles beslutningstagning for hurtigt at nå en aftale har Rådet også givet høj prioritet til direktivforslaget fra Parlamentet og Rådet om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af borgere fra tredjelande, der opholder sig ulovligt i EU. Dette er ved at blive analyseret af Rådets kompetente organer.

Med hensyn til politikken om tilbagesendelse bør det nævnes, at EU's beslutning om at undertegne tilbagesendelsesaftalen med Ukraine allerede er blevet truffet efter ikrafttrædelsen i juni af tilbagesendelsesaftalen med Rusland, og en serie lignende aftaler med de vestlige Balkanlande og Moldova er blevet underskrevet. Alle disse aftaler vil blive endeligt godkendt, når Parlamentet afgiver sin udtalelse.

Jeg vil nu gerne sige nogle få ord om planerne om politikken for lovlig indvandring. Som De ved, prioriterer Rådet og det portugisiske formandskab også fremme af lovlig indvandring. En konference på højt plan om spørgsmålet om lovlig indvandring blev organiseret i Lissabon af formandskabet den 13. og 14. september. Denne samlede ministre, overordnede embedsmænd og ansete akademikere såvel som repræsentanter for Parlamentet og Kommissionen. Denne konference tog fat på problemerne omkring lovlig indvandring, såsom kanaler for lovlig indvandring og forvaltning af indvandringsstrømmene, integration og Lissabonaftalen, samt migration og udvikling. Resultatet af denne konference vil være meget vigtigt for styringen af vores arbejde i de nærmeste måneder.

Rådet vil også snart begynde at arbejde på forslag om et rammedirektiv om rettigheder for migranter, der lovligt bor i en medlemsstat for at arbejde, og oprette en fælles opholdstilladelse samt et direktiv om betingelserne for indrejse og ophold for højt kvalificerede arbejdstagere, som vi håber, Kommissionen vil forelægge inden for de nærmeste uger. Disse to forslag udgør sammen med andre, der vil blive forelagt i de nærmeste år, næste trin i planerne for lovlig migration, der blev forelagt af Kommissionen i 2006.

Rådet er allerede begyndt at analysere forslaget til ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF for at udvide rækkevidden til folk, der er under international beskyttelse. Hensigten med dette forslag er at udstrække muligheden for at få langsigtet ophold til personer, der står under international beskyttelse. Rådet venter kun på Parlamentets udtalelse, så dette forslag til direktiv hurtigt kan vedtages.

Med hensyn til de ydre relationer på migrationsområdet må jeg meddele Dem, at Rådet aktivt har forfulgt gennemførelsen af den samlede migrationsstrategi som defineret af Det Europæiske Råd i dets konklusioner fra december 2005 og 2006. Deres opmærksomhed henledes også på konklusionerne vedrørende udvidelse og styrkelse af den samlede migrationsstrategi, som Rådet vedtog i juni. I december 2006 indbød Det Europæiske Råd Kommissionen til at komme med forslag om, hvordan den samlede strategi over for de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU, skulle udvikles, til at foreslå måder, hvorpå man kunne integrere muligheder for lovlig migration i EU's politikker over for tredjelande for at udvikle et afbalanceret partnerskab med tredjeverdenslande, der passede til de særlige behov på arbejdsmarkederne i medlemsstaterne, til at foreslå måder og midler til midlertidigt at lette cirkulær migration, samt til at forelægge detaljerede forslag om, hvordan man bedst kunne organisere og oplyse om de forskellige former for legal bevægelse mellem EU og tredjelande.

Kommissionen har fremlagt to udtalelser som svar på disse opfordringer, og efter vedtagelsen af disse meddelelser fra Kommissionen har formandskabet forelagt et udkast til konklusion for Rådet med henblik på at iværksætte arbejdet på de aktioner, Kommissionen har udpeget.

Euromed-ministerkonferencen om migration vil finde sted i november. Formålet med denne konference er at udvikle initiativer og aktioner til gennemførelse af tiltag i forbindelse med migration. Derudover er der også i særdeleshed blevet taget særligt hensyn til Afrika ved at forfølge og intensivere den dialog med de afrikanske lande om migrationsrelaterede problemer, som begyndte i 2005. At følge med i ministerkonferencerne om migration og udvikling i Rabat i juli 2006 og i Tripoli i november 2006 er også blevet prioriteret højt. Disse ministerkonferencer, hvor den første var regional, og den anden kontinental, udpegede en række områder, hvor samarbejdet kan forstærkes mellem migranternes hjemlande, transitlandene og bestemmelseslandene.

Rådet arbejder aktivt på dette område for at omsætte de fælles programmer, der blev vedtaget i Rabat og Tripoli, til konkrete foranstaltninger.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er meget taknemmelig over for repræsentanten for Rådet for hans beskrivelse af de generelle omrids af vores fælles aktion, og jeg vil i særdeleshed gerne takke de to ordførere, fru Gruber og hr. Moreno Sánchez, for de to betænkninger, vi drøfter og kommenterer i dag.

En indledende bemærkning er naturligvis, hvor langt Europa er kommet på så kort tid, med andre ord en optimistisk holdning. Vi husker alle, at der indtil topmødet i Hampton Court i oktober 2005 endog var tvivl om, at Europa kunne have en fælles strategi for indvandring. I dag er dette ikke bare et løsen for os alle, men vi er allerede ved at gennemføre visse initiativer, som er besluttet og er begyndt for alvor at bære frugt.

Det viser, at Europa har en rolle at spille, når det gælder forvaltningen af migration på globalt plan, som ikke lader sig stoppe; nationale initiativer fra medlemsstaterne er ikke længere nok. Det viser også, at europæiske initiativer er en fordel for Europa selv, for medlemsstaterne og for alle vores partnere, både dem mod syd - i særdeleshed de afrikanske lande - og også for vores østlige naboer, for som vi er blevet mindet om, foreslog Kommissionen at udstrække den samlede strategi mod øst, dvs. mod strømme af migranter, der kommer fra øst. Det var Rådet helt enig i.

Vi taler hele tiden om en samlet strategi. Vi er nu alle enige om, at det betyder oprettelse af en helt ubrydelig forbindelse mellem den ydre dimension og de indre indvandringspolitikker. Vi kan ikke nøjes med at styre indvandringen udelukkende inden for vores eget territorium. Vi må forholde os til de underliggende årsager til indvandringen, der selv i dag overvejende udgøres af desperate mennesker, der flygter fra forfølgelse, fattigdom eller krig og ikke har noget valg med hensyn til, om de vil forlade deres eget land eller blive der. De må forlade deres hjemland for at overleve.

Det er derfor klart, at de underliggende årsager til indvandring ikke kan håndteres udelukkende ved en tilgang, der baserer sig på sikkerhed, uanset at afpatruljeringen af Middelhavet har været og fortsat vil være afgørende for at beskytte området rundt om De Kanariske Øer. Det kan ikke være vores eneste strategi, og vi må bestemt forholde os til et krav, som EU's medlemsstater fremsætter: at styre den lovlige indvandring. Det er en af de bedste måder at bekæmpe illegal indvandring på.

Jo større vores evne til at styre den økonomiske migration er, hvilket vi må gøre, jo mere vil vi kunne minimere det grå, tågede lag af illegal indvandring. Det er derfor, jeg ønsker at begynde med at tale om lovlig indvandring, som vi drøftede ved et vigtigt møde i Lissabon for nogle få dage siden. Vi talte om fremtidsudsigterne, og jeg fik det indtryk - som jeg håber, Parlamentet vil bekræfte - at der er positiv politisk vilje til at se på økonomisk indvandring på en ikkeideologisk måde.

Helt ærligt må vi gøre dette i bevidstheden om, at vi har brug for arbejdstagere fra lande uden for EU, og i bevidstheden om at vi ikke må skræmme folk ved at slå om os med store tal, som kunne give et forkert indtryk. Nogle iagttagere og endog nogle større avisartikler har sagt, at vi er parat til at tage imod 20 millioner lovlige indvandrere. Sådanne tal er ærlig talt farlige. Det er én ting at påpege en tydelig demografisk tendens: Europa bliver ældre, og antallet af europæiske arbejdstagere vil falde som følge af en demografisk nedgang; det er noget andet allerede nu at fremtrylle tal, som kan være det rigtige svar om 50 år.

Lad os derfor styre alle facetter af dette fænomen og begynde med den demografiske tilbagegang i Europa. Den anden facet er at gennemføre målene i Lissabonstrategien omkring den europæiske økonomis konkurrencedygtighed og tiltrækningskraft. For at gøre dette behøver vi mandskab til alle de sektorer, der, som man kan sige, ser ud til i nogen grad at være blevet opgivet af mange af vores medborgere i Europa. Den tredje faktor er, at indvandring ikke kan være det eneste middel til at håndtere demografisk tilbagegang.

Vi må f.eks. ikke glemme, at mens vi taler om indvandring fra tredjelande, opretholder vi stadig barrierer for fri bevægelighed for arbejdstagere inden for EU. Nogle af vores medborgere i Europa har ikke fuld frihed til at arbejde i alle de andre EU-lande. Det kendes i den tekniske jargon som "fællesskabspræference", men det må forklares gennem politisk handling og ikke med en bureaukratisk term. Det betyder, at Europa først vil få fordel af virkelig mobilitet for arbejdskraften, når barriererne er blevet revet ned for arbejdstagere fra andre EU-lande, og jeg hentyder naturligvis til dem fra de nye medlemsstater. Det er altså et andet element, der skal tages hensyn til.

Den fjerde facet indebærer at nægte at betragte demografisk tilbagegang som noget, vi må overgive os til, idet vi siger "Pyt, der kommer arbejdstagere fra Afrika." Vores demografiske nedgang må, ligesom vores fremtid, give anledning til bekymring. Det er derfor, at foranstaltninger f.eks. til at bistå familier og fødselsraten er lige så vigtige i denne forbindelse som at styre indvandringen fra tredjelande.

Naturligvis tager vi initiativer til at nå alt dette, og nogle er allerede blevet vedtaget, hvad angår indvandring. Jeg kan fortælle Dem, at vi udbyder den europæiske internetportal om indvandring i licitation. Jeg håber, at dette udbud vil være færdigt i løbet af nogle måneder, hvis bureaukratiet tillader det, og at det vil sætte os i stand til at få Europas første fælles indvandringsportal. Denne portal vil give adgang til jobopslag, tilbud, søgninger, sektorer, hvor der efterspørges arbejdskraft osv. Den vil i høj grad forøge Europas evner på dette område.

Den europæiske fond for integration af tredjelandsstatsborgere er endelig en realitet. Vi har drøftet dette ved andre lejligheder, og De har givet udtryk for Deres støtte til den. Jeg må sige, at Rådet har skåret lidt ned på den finansielle ramme, jeg oprindelig foreslog, men i det mindste er programmet i gang. Vi har næsten 1 milliard euro til at håndtere denne væsentlige komponent i vores migrationsstrategi. Der kan ikke være nogen immigration uden integration. Den europæiske fond eksisterer nu. Vi finansierer sprogundervisning og erhvervsoplæringskurser i oprindelseslandet. Det er en anden forudsætning for at styre den økonomiske indvandring: Hvis de, der kommer her, ikke har den erhvervsuddannelse, som vi behøver i denne eller hin sektor, eller ikke taler sproget i det land, hvor de skal arbejde, er de fordømt til social isolation, og det ønsker vi ikke. EU finansierer allerede initiativer på dette område.

Som De sikkert ved, vil Kommissionen på mit forslag vedtage to lovgivningsmæssige initiativer inden for de nærmeste dage. Rådets repræsentant har henvist til dem. De er begge direktiver, og ret innovative, og det første drejer sig om højt uddannet arbejdskraft. Det vil bestemt ikke beskæftige sig med talgætterier: hvor mange ingeniører der er brug for i Italien, eller hvor mange læger i Belgien. Den slags ting vil blive afgjort i fællesskab af regeringerne og arbejdsmarkederne i de pågældende lande. Det, der interesserer os, er at gøre Europa mere attraktivt end konkurrenter som USA, Canada og Australien, der tiltrækker 95 % af de højt kvalificerede ikkeeuropæiske arbejdstagere - dem fra afrikanske og asiatiske lande - når Europa under et kun kan tiltrække 5 %. Det er for lidt!

Idéen om et europæisk "blåt kort" med arbejdstilladelse er følgende: En højt kvalificeret arbejdstager, som der er brug for i et bestemt land, får efter en vis periode ret til at bevæge sig til et andet EU-land - hvor han naturligvis har arbejde - uden nogen former for komplicerede formaliteter eller procedurer. Den pågældende har ret til at vende tilbage til sit eget land, hvis han ønsker det, og så komme tilbage til Europa igen efter endnu en periode, hvis han ønsker. Denne form for cirkulær migration kan også forhindre permanent hjerneflugt fra oprindelseslandene.

Det andet direktiv, som handler om fælles rettigheder for økonomiske migranter, vil naturligvis være lige så vigtigt, eftersom vi for første gang skal have arbejdstilladelser og opholdstilladelser på ét dokument. Den pågældende kommer til Europa for at arbejde. Jeg taler naturligvis ikke om asylsøgere eller familiesammenførte; jeg taler om folk, der kommer til Europa for at arbejde, altså økonomiske migranter. Der bør i princippet ikke være nogen adskillelse mellem opholdstilladelse og arbejdstilladelse, og den slags dokumenter skal være gennemskuelige.

Det er klart, at dette vil føre til en harmonisering af rettighederne. I visse medlemsstater er retten til lægehjælp ikke generelt garanteret, mens det er tilfældet i andre. Forslaget, der skal forelægges af Kommissionen for Rådet og Parlamentet, vil naturligvis overlade det til medlemsstaterne at gå længere end det nuværende niveau, hvis nogen nationale systemer f.eks. allerede er mere gunstige end andre. Vi forventer naturligvis ikke, at et land med en bedre ordning skal reducere niveauet for sine rettigheder, men vi siger, at de knap så gode må hæve niveauet for deres adgang til sociale, uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige og andre tjenester.

I 2008 vil jeg forelægge et forslag om andre kategorier af migrantarbejdere, herunder sæsonarbejdere, de, der deltager i betalte oplæringskurser og forflyttelser inden for den samme virksomhed. Hvis et firma f.eks. har afdelinger i forskellige europæiske byer, er det tanken at lette bevægelsen inden for samme firma uden at starte proceduren forfra i hvert eneste land. Det ville så naturligvis blive de ufaglærte arbejdstageres tur. De udgør den største kategori, og der er stadig brug for en del undersøgelsesarbejde omkring dem. I stedet for at formulere et lovforslag nu foretrækker jeg at fremlægge udtalelser eller åbne forslag - som jeg vil gøre i begyndelsen af næste år - med henblik på at indsamle kommentarer og forslag, inden det bedst mulige forslag bliver formuleret. Vi taler ikke om begrænsede grupper, men om det overvældende flertal, der kommer til Europa uden nogen erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt at tage fat på mange aspekter i denne forbindelse.

Et afgørende aspekt - og jeg citerer fru Grubers betænkning - er naturligvis samarbejde med oprindelseslandene for at forhindre hjerneflugt. Jeg er særlig bekymret for dette aspekt. Som jeg allerede har sagt, har idéen om cirkulær migration netop til formål at undgå at bortlede energi permanent. Samarbejdet med visse lande i Afrika syd for Sahara er f.eks. allerede begyndt, i særdeleshed for at vurdere, hvordan man bedst kan håndtere de bedst kvalificerede arbejdstagere, der arbejder i Europa et stykke tid og så tager tilbage, hvor de kan beskæftiges til gavn for deres oprindelsesland.

Dette er en åben dialog, som jeg agter at forfølge energisk i de nærmeste måneder, til dels takket være den stærke støtte, jeg får fra det nuværende portugisiske formandskab, som jeg har fået det fra tidligere formandskaber. Vi har store muligheder her. Vi har to ministertopmøder på vej: topmødet mellem Europa og landene ved Middelhavet, som allerede er nævnt, og topmødet af ledere fra EU og Afrika. Jeg håber og tror, at dette topmøde vil sætte os i stand til at gøre fremskridt, og jeg forventer naturligvis, at regeringsoverhovederne ved det europæisk-afrikanske topmøde vil vedtage en oprigtig erklæring om partnerskab mellem Europa og Afrika omkring immigration, mobilitet og beskæftigelse.

Hvis det sker, tror jeg, at vi vil have taget et væsentligt skridt fremad, til dels fordi, som vi har aftalt med det portugisiske formandskab, det forslag, vi drøftede under det tyske formandskab med Tysklands beskæftigelsesminister og indenrigsminister, nu vil komme videre ved første fælles rådsmøde af indenrigs- og beskæftigelsesministre. I begyndelsen af december vil der for første gang blive taget mærkbare politiske initiativer til at forene de forskellige elementer i vores migrationsstrategi: ikke længere kun sikkerhed, men også det økonomiske og beskæftigelsesmæssige element, der er så vigtigt af alle de grunde, jeg har anført.

Samarbejdsaftaler med oprindelseslande er et andet spørgsmål. Kommissionen er begyndt at skride til handling på eksperimentel basis over for visse lande på dette område. Kort fortalt har vi udarbejdet landeprofiler. Hvert land er forskelligt fra de andre, og vi kan ikke styre strømmen af migration fra Mali på samme måde som fra Senegal. Hvert land har sin egen profil og må betragtes som noget for sig selv.

Når det er gjort, tilbyder vi partnerskabsmuligheder som en del af en samlet aftale. Vi har simpelthen kaldt dem "samarbejdsplatforme". Det er aftaler med en platform af emner, man skal enes om: fælles bekæmpelse af menneskehandel, fordi menneskehandel begynder i oprindelseslandet; således kan man udrydde den korruption, der beskytter handelen med mennesker såvel som at forvalte jobmuligheder ved at give oplysninger og tilbyde erhvervsmæssig og sproglig uddannelse. Vi har åbnet det første jobcenter i Bamako, Malis hovedstad, med europæisk finansiering. Vi har også sagt, at vi vil give oplysninger om europæiske love, jobmuligheder og uddannelseskurser i dette center. Det gør vi faktisk allerede. Mali er det første land, der har udtrykt interesse, og vi har allerede sat dette initiativ i gang over for det. Vi ønsker at gøre det samme i andre lande, efterhånden som de kommer til os.

Hvad angår integration, så lad mig meget kort sige, at integration er en vital del af migrationspolitikken, og det er klart, at fonden vil blive brugt til alle politikker, der sigter mod social inklusion af dem, der respekterer vores regler. Endelig udgør illegal indvandring også en del af vores politiske strategi. Jeg ved, og det glæder mig, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har godkendt hr. Webers betænkning om den europæiske tilbagesendelsespolitik. Vi skal drøfte dette i fremtiden, men det er også vigtigt.

Bekæmpelse af illegal indvandring betyder ikke opmuntring til sort arbejde, der tiltrækker illegal arbejdskraft. Som De ved, mister en voksende procentdel af indvandrerne i Europa deres arbejde. Det giver i høj grad anledning til bekymring. Til at begynde med var der arbejde til mange mennesker - sæsonarbejde, landbrug, turisme, offentlige arbejder - mens der nu er en beklagelig stigning i arbejdsløsheden. Hvad skal vi gøre med de mennesker, der mister deres arbejde?

Lad os derfor ikke tilskynde til illegal indvandring: Lad os straffe arbejdsgivere, der drager fordel af illegale indvandrere; lad os garantere en tilbagesendelsespolitik, der respekterer de fundamentale menneskerettigheder, men også er meget klar og fast med hensyn til vores mål. Vi kan ikke tolerere ulovligheder og gentagne tilfælde af ulovlig opførsel.

Det europæiske agentur Frontex har hjulpet med til at standse tusinder af ulovlige indvandrere. Denne sommer alene har det reddet 1.200 mennesker, der ellers ville være gået til grunde, som så mange andre har gjort det, og vi bør være taknemmelige over for besætningerne i bådene, flyene og helikopterne, der er på missioner for Frontex. Men Frontex har også kunnet bremse strømmen af illegale indvandrere i de områder, det afpatruljerer. Det har været, er og vil forblive et afgørende redskab for denne samlede tilgang.

Jeg vil slutte med at sige, at indvandringen vil være en del af vores arbejde i de nærmeste årtier, ikke bare i de nærmeste måneder. Det er derfor godt, at Europa forstår, at det har en glimrende mulighed som aktør på verdensplan på dette område såvel som på andre.

  Lilli Gruber, ordfører. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Indvandring er hverken en katastrofe eller et forbigående fænomen. Der var 18,5 millioner migranter i EU-27 i 2006. Der er, som De ved, mange grunde: krig, fattigdom, miljøkatastrofer og ryggesløse diktaturer i mange egne i verden. EU er en af verdens største aktører, så vi må holde op med at udsætte tingene og udforme strukturpolitikker, der kan imødegå de udfordringer, som vi alle står over for. Vi kommer ingen steder alene!

Der er blevet gjort meget i kampen mod illegal indvandring, men det er ikke nok. Den vigtigste måde at bekæmpe illegal indvandring på er ved at åbne legale kanaler for indvandring til EU. Det er to sider af samme sag, og det er grunden til, at Javier Moreno Sánchez og jeg har besluttet at fremlægge vores betænkninger samtidig.

Vores økonomier kunne ikke længere fungere uden vandrende arbejdstagere, og uden deres tilskud til den sociale sikkerhed ville vores velfærdssystem blive lammet, truet som det er af den styrtdykkende fødselsrate. Eurostats tal er helt klare: I 2050 vil en tredjedel af Europas 490 millioner indbyggere være over 65. Kommissionens handlingsplan fra 2005 var et vigtigt skridt fremad, fordi det formulerede praktiske mål for åbningen af lovlige indvandringskanaler på en ensartet måde på EU-plan. Det er klart, at de enkelte medlemsstater er ansvarlige for at fastlægge indvandringskvoter.

Af de fem direktiver, som De skal stille forslag til i de kommende måneder, hr. Frattini, er det vigtigste det, der garanterer en fælles ramme for migranters rettigheder. Jeg ønsker Dem alt godt, for vi ved, at forhandlingerne i Rådet bestemt ikke vil være nemme, men Parlamentet vil stå bag Dem. Det er en af grundene til, at vi må gå over til fælles beslutningstagning og afskaffe vetoretten i Rådet.

Min betænkning blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, bortset fra én stemme imod, og jeg og mine kolleger fra de andre grupper er yderst taknemmelige for deres stærke støtte. I betænkningen anmoder vi om, at der bliver stillet konsekvent og pålidelig statistik til rådighed på EU-plan. Man kan ikke lovgive om indvandring uden at kende dens sande omfang; uden pålidelige tal kan det let blive et propagandaredskab.

Man må tage fat på dette spørgsmål uden demagogi, uden populisme og uden tabuer. Jeg mener derfor, at det er afgørende for politikere og journalister at vise større ansvarlighed, når de forholder sig til sådan et følsomt emne. Begge grupper spiller, som De ved, en afgørende rolle i integrationsprocessen.

Integration går to veje med hensyn til rettigheder og pligter for begge parter, og aktiv deltagelse af indvandrerne i det økonomiske, sociale og politiske liv i værtslandet er helt afgørende. Jeg er enig med Dem, hr. Frattini, når De henviser til princippet om ligebehandling med hensyn til socioøkonomiske rettigheder, for fundamentale rettigheder indbefatter ligeløn og sikkerhed på arbejdspladsen, men også anerkendelse af kvalifikationer, overførsel af pensionsrettigheder, familiesammenføring og garanti for kvinders juridiske status uafhængigt af deres ægtefælle.

Med hensyn til direktivet om højt kvalificerede arbejdstagere kan det såkaldte blå kort udmærket blive et glimrende middel til at tiltrække højtuddannede, som Europa i høj grad trænger til. Vi vil under alle omstændigheder gerne vide mere om det blå kort, hr. kommissær, i betragtning af at der, som De ved, i dag kun er 5 % af indvandrede arbejdstagere, der er højt uddannede, i modsætning til 95 %, der er ufaglærte.

Direktivet om sæsonarbejdere bør rette op på manglerne i denne gruppe arbejdstageres rettigheder, og jeg mener, at sæsonarbejderne, der retter sig efter reglerne, skal tilbydes mulighed for at få førsteret til andre former for midlertidig og permanent indvandring. Men, hr. Frattini, åbne forslag eller muligheder, som De kaldte dem, omkring migranter med ringe eller ingen uddannelse er udmærket, men hvor længe skal vi vente, før vi får et direktiv på dette område? Mit spørgsmål er primært stilet til Rådet.

Min taletid er udløbet. Vi opfordrer regeringerne og Rådet til at være mere realistiske og modige. Der er behov for en ansvarlig politik som modvægt til frygten og usikkerheden i vores mere og mere urolige samfund. Der er ingen lukkede grænser, og vi bliver ikke invaderet af indvandrere! Indvandring er nødvendig, og hvis den håndteres velovervejet, kan den være et aktiv for et samfund, der respekterer forskellighed.

(Bifald)

  Javier Moreno Sánchez (PSE), ordfører. - (ES) Fru formand! Hr. næstformand i Kommissionen, hr. formand for Rådet, fru Gruber, mine damer og herrer, at forestille sig Europas og vores samfunds fremtid uden indvandring i denne globaliserede tidsalder er helt urealistisk. Indvandringen er nødvendig og positiv for den demografiske stabilitet, den økonomiske vækst og den kulturelle mangfoldighed i EU.

Vi har dog brug for en lovlig indvandring af arbejdstagere med rettigheder og forpligtelser, ikke slaver. Udviklingen af en politik for lovlig indvandring og dennes succes afhænger for en stor dels vedkommende af en håndfast bekæmpelse af medaljens anden side, dvs. den ulovlige indvandring.

Forvaltningen af de ulovlige migrationsstrømme og kontrollen hermed overstiger de enkelte medlemsstaters individuelle muligheder og er utvivlsomt den mest følsomme dimension ved den overordnede og fælles indvandringspolitik, som EU bør udvikle.

De nylige økonomiske og sociale ubalancer, de internationale konflikter og klimaændringen vil øge de ulovlige strømme mod Europa. De er hurtigere end vores politiske svar, og de vil ikke stoppe af sig selv. Vi skal handle nu.

Vi støtter og deler Kommissionens indfaldsvinkel. Den spiller en vigtig rolle i udviklingen af en mere sammenhængende og effektiv politik i medlemsstaterne, der bygger på fuld respekt af den menneskelige værdighed og de grundlæggende rettigheder, med udgangspunkt i solidaritet og delt ansvar, gennemsigtighed og gensidig tillid.

For det første bør vi opnå nogle sikre grænser, både til lands, til vands og i luften, ved hjælp af kontrol og integreret overvågning. I denne forbindelse skal vi fortsætte med Frontex og RABIT. Vi skal fortsætte ad solidariteten og det fælles ansvars vej.

Mine damer og herrer, Frontex fungerer. Der, hvor der er blevet gennemført operationer, er der blevet reddet liv, og den ulovlige indvandring er blevet reduceret meget. De ulovlige strømme har været nødt til at finde andre ruter, som det for nylig har kunnet konstateres i Spanien og Italien.

Nuvel, Frontex er en nyfødt, et barn af unionen, som kun kan vokse og udfylde sin funktion med sine forældres støtte, med medlemsstaternes støtte, og vi beder dem om at leve op til deres forpligtelser ved at stille de nødvendige menneskelige og logistiske ressourcer til rådighed.

Derudover er det særdeles vigtigt at etablere en europæisk tilbagevendelsespolitik, der respekterer menneskerettighederne fuldt ud, og som fungerer som et afskrækkende element og tilskynder til aftaler om tilbagetagelse med tredjelande. Vi er fortalere for, at direktivet om tilbagesendelse bliver vedtaget under det portugisiske formandskab.

Mine damer og herrer, vi har brug for politisk vilje og mod for at få bugt med den største tiltrækningsfaktor, når det gælder den ulovlige indvandring, nemlig den ulovlige beskæftigelse. Vi skal vinde over mafiaerne og de skrupelløse arbejdsgivere, der udnytter de ulovlige indvandrere. Der er enorme pengebeløb og skjulte interesser på spil, der kræver en håndfast og beslutsom handling.

Vi bør, som De har sagt, hr. næstformand, udvise en nultolerance over for den ulovlige beskæftigelse for at reducere den undergrundsøkonomi, som fremkalder tiltrækningseffekten. Den psykologiske dimension er åbenlys. Hvis der ikke findes muligheder for at arbejde ulovligt i EU, formindskes incitamentet til at udvandre hertil.

Vi beder også medlemsstaterne om en beslutsom og tilstrækkeligt finansieret aktion mod menneskehandel ved hjælp af det retslige og politimæssige samarbejde, og at de er særligt opmærksomme på de mest sårbare personer - kvinder og børn - og giver dem adgang til sundhed og uddannelse.

I forbindelse med vores eksterne aktion har vi brug for dialog og tæt samarbejde med oprindelses- og transitlandene. Vi bør fortsætte med den åbne dialog på ministerkonferencerne i Rabat og Tripoli og i Verdensforaet i Bruxelles og understrege sammenknytningen mellem indvandring og udvikling.

Vi skal tilstræbe, at indvandringen bliver en udviklingsfaktor, såvel for oprindelseslandene som for modtagerlandene, og ved hjælp af den fælles udvikling skal vi sammen bekæmpe de grundlæggende årsager til den ulovlige indvandring.

Derudover er det nødvendigt at maksimere den positive virkning af de penge, som emigranterne sender hjem, på udviklingen i de pågældende lande og anvende mulighederne for at yde mikrokreditter.

Vi skal også sikre, at vores udenrigspolitik er kohærent og forener de kommercielle målsætninger og målsætningerne om udviklingsbistand, så de mindre udviklede lande kan eksportere deres produkter og ikke deres borgere.

Mine damer og herrer, jeg vil ikke afslutte mit indlæg uden at takke alle ordførerne, som jeg har haft et nært og positivt samarbejde med, og som er afspejlet i den store konsensus, der blev nået i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Mine damer og herrer, vi er nødt til at bekæmpe den ulovlige indvandring og tage fat på dens årsager og kanaler, men vi skal ikke kæmpe mod de ulovlige indvandrere, for de er ikke forbrydere. Det er ikke en forbrydelse at udvandre. Lad os sætte en stopper for de populistiske og fremmedhadske udtalelser, der forbinder indvandring med usikkerhed, kriminalitet, terror eller arbejdsløshed. Man udvandrer aldrig for sjov skyld, det er altid, fordi man ikke har andre udveje. Lad os gøre, hvad vi kan, så det ikke bliver en sidste udvej, men et personligt valg.

(Bifald)

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (EL) Fru formand! Først vil jeg gerne takke Lilli Gruber og Javier Moreno Sánchez for godt udført arbejde, og for det gode samarbejde ved udarbejdelsen af de to betænkninger.

Kommissionen har den klare holdning, at de 27 medlemsstater bør vedtage en egentlig fælles indvandringspolitik. Indvandring er uløseligt forbundet med udvikling, og i betragtning af det demografiske problem, EU står over for i dag, er indvandring nu en del af løsningen på mange af EU's problemer i stedet for blot endnu et problem.

Da Udviklingsudvalget blev bedt om en udtalelse, fik vi, i rollen som Europa-Parlament, mulighed for at sikre ligestilling mellem kønnene, beskytte de mest sårbare grupper såsom indvandrerkvinder og -børn samt sikre oplysning og sprogundervisning til nyankomne indvandrere.

Desuden blev der taget hensyn til den hjerneflugt, der foregår fra regioner som Afrika, hvor der er et stort akut behov for menneskelige ressourcer i sundhedssektoren. Disse områder lider et tab, hver gang en læge forlader sit land for at søge en bedre fremtid i EU.

I den henseende hilser vi Kommissionens forslag om at styrke cirkulær migration velkommen. Indvandrere får således mulighed for at vende tilbage til deres hjemland efter en periode på et år og tage den viden og erfaring, de har fået i EU-medlemsstaterne, med tilbage.

Det er ligeledes afgørende, at Kommissionen sørger for mere information om de retlige rammer for begrebet "cirkulær migration". Her vil jeg gerne rette en tak til kommissær Franco Frattini, som i de seneste to år har udvist stort engagement i indvandringsspørgsmålet, og takke for hans vedvarende indsats for at skabe enighed i de 27 medlemsstater om en fælles indvandringspolitik.

(Bifald)

  Maria Badia i Cutchet (PSE), ordfører for udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (ES) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for Kultur- og Uddannelsesudvalgets udtalelse om lovlig indvandring har jeg understreget vigtigheden af at behandle de sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle aspekter i forbindelse med indvandringen, der er så nødvendige for at bidrage til den økonomiske vækst og sociale samhørighed og komme videre med integrationen mellem disse befolkninger og de samfund, der modtager dem, så den gensidig mistillid bliver reduceret så meget som muligt.

På uddannelsesområdet har jeg foreslået, at der udvikles politikker, der fremmer indvandrernes adgang til uddannelsessystemet og deres integration i dette, idet vi samtidig skal anerkende de akademiske og erhvervsmæssige uddannelser, de har taget i tredjelande.

Med det formål at hindre hjerneflugt har vi fremhævet Kommissionens forslag om at fremme ansættelser af personer fra etniske mindretal i de lande, hvor udvandringen af kvalificeret personale kan destabilisere deres samfundsøkonomiske situation.

Endelig vil jeg gerne understrege mediernes betydning og ansvar, når de videregiver information, såvel i oprindelseslandene som i modtagelseslandene, så man undgår at komme med et skævt billede af migrationsfænomenet.

  Maria Panayotopoulou-Kassiotou (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (EL) Fru formand! Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har med beklagelse bemærket, at problemet vedrørende kvinders ligestilling næsten ikke er nævnt hverken i meddelelsen om strategiudkastet for den lovlige migration eller i den tekst, vi skal stemme om i dag.

Derfor opfordrer vi Kommissionen, medlemsstaterne og Rådet i dets forskellige sammensætninger med ansvar for dette område til at gøre en ekstra indsats. En koordinering af politikkerne for lovlig migration skal sikre bestemmelser om særlig beskyttelse af indvandrerkvinders rettigheder, da de er udsat for dobbelt diskrimination. Der skal sættes ind over for illegal indvandring, da den fremmer forskellige former for netværk, som udnytter sårbare mænd, kvinder og børn.

Vi understreger betydningen af en samlet strategi for indvandringspolitikkerne. De skal indeholde integrationsforanstaltninger, som går begge veje, idet de både skal styrke modtagelsen i værtslandet og gøre de mandlige og kvindelige indvandrere parate til at blive integreret.

Kvinderne og deres familier medvirker i høj grad i denne proces, og familiesammenføring bør gøres lettere ved hjælp af selvstændig status. Vi skal bekæmpe forskelsbehandling, amputation, tvangsægteskab, flerkoneri, æresforbrydelser og vold af enhver art i indvandrernes hjemland og styrke den lovmæssige udnyttelse af kvinders kompetencer.

  Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. Frattini, hr. rådsformand, mine damer og herrer! Spørgsmålet om indvandring er et politisk spørgsmål af særlige betydning, fordi det ofte involverer et menneskeligt drama. Det Europæiske Folkepartis Gruppe og De Europæiske Demokrater er opmærksomme på alvoren i denne debat, og vores tanker går til de hundreder af liv, der er gået tabt, fordi ofrene drømte om et liv i Europa. Respekten for det menneskelige liv må stå forrest, når vi formulerer vores indvandringspolitik.

Jeg vil gerne komplimentere ordførerne for deres arbejde, og hr. Frattini for den villighed og politiske beslutsomhed, han har vist. Det er vores pligt at gøre alt, hvad vi kan for at kontrollere tilstrømningen af indvandrere. Sammenhængskraften i vores samfund, vores evne til at modtage indvandrere og vores beslutsomhed med hensyn til at bekæmpe racisme, intolerance og fremmedhad står alle på spil. For at forvalte indvandringen er det afgørende nødvendigt at vedtage en holdning, der er baseret på respekt for menneskelig værdighed, realisme, og solide juridiske rammer.

Når vi drøfter emnet indvandring, er det vigtigt at skelne mellem asylsøgere, midlertidige flygtninge og økonomiske flygtninge, hvoraf de sidstnævnte er langt de fleste. Inden for sidstnævnte kategori må vi også skelne mellem illegal indvandring, der er EU's ansvar, og legal indvandring, der henhører under medlemsstaternes jurisdiktion.

Vi går alle ind for strenge foranstaltninger mod illegal indvandring. Europa må leve op til sit ansvar og udfordre den svøbe, som udgøres af mafiabander, der handler med menneskelig ulykke. Vi erkender, at der er gjort visse fremskridt, såsom etableringen af Frontex-agenturet, den europæiske fond for de ydre grænser, og oprettelsen af hurtige grænseindsatshold, der overvåger grænseområderne. Men det er alt for lidt, for omfanget af menneskelige, materielle og finansielle ressourcer er helt utilstrækkelige. Vi er nu ved at tildele disse instrumenter de yderligere ressourcer, der er nødvendige. Ikke desto mindre må de medlemsstater, der virker som vogtere af vores ydre grænser, anvende fælles normer, hvis vi skal være mere effektive. Det er af afgørende betydning, at vi formulerer en virkelig Fællesskabsprotokol til beskyttelse af vores ydre grænser, inklusive et overvågningssystem.

Vores medlemsstater står ikke over for de samme problemer, når det gælder strømmen af migranter. Vi må skelne omhyggeligt mellem dem, der virker som vogtere af vores grænser, og de andre. Den opgave, de, der befinder sig mod syd og øst i Unionen, står over for, er enorm. Her må der være solidaritet for at få maksimal effekt, og man må anvende tekniske, logistiske og finansielle midler for i første række at yde støtte til disse medlemsstater, som står over for massiv illegal indvandring. Mens kampen mod illegal indvandring kræver, at der indføres foranstaltninger ved vores ydre grænser, kræver den også, at der mobiliseres ressourcer inden i selve EU. Mellem 10 og 15 millioner mennesker opholder sig i øjeblikket ulovligt på vores territorium.

Hvis det vigtigste styrende princip for vores demokratier er lighed for loven, er det af afgørende betydning, at vi vedtager en politik, der sørger for, at personer, der illegalt er kommet ind i EU, systematisk sendes tilbage til deres oprindelsesland. EU må organisere tilbagesendelsen af illegale indvandrere på en måde, der opretholder den strengeste respekt for menneskerettighederne og menneskelig værdighed. Vi ønsker, at Europa fortsat skal være et tilflugtssted for dem, der flygter fra forfølgelse, og af denne grund er vi imod masseregulering af illegale indvandrere. Det vil snarere end at være en løsning blot give de illegale indvandrere og dem, der forsøger at komme ind i EU, den illusion, at de før eller senere vil blive godkendt. Sådanne amnestier vil kun forlænge de aktiviteter, der udøves af de kriminelle bander, som arbejder med illegal indvandring og menneskehandel. Vi glæder os meget over Kommissionens forslag om at straffe arbejdsgivere, der antager ulovlige indvandrere.

Med hensyn til den nuværende situation med lovlig indvandring mener vores gruppe, at oprindelseslandets engagement i at kontrollere illegal indvandring skal gøres til en betingelse for vores forhandlinger med tredjelande. Naturligvis er regulering af legal indvandring medlemsstaternes ansvar, ikke EU's. Ikke desto mindre må vi, hvis vi ønsker at forbedre effektiviteten og sammenhængskraften på dette område, koordinere vores bestræbelser mere effektivt inden for kredsen af EU-27. Vi må også undersøge mulighederne for at indføre en fælles modtagelsesproces, der vil sætte højt kvalificerede arbejdstagere og dem med særlige færdigheder i stand til at komme ind på EU's arbejdsmarked. Forslaget om et europæisk "blåt kort" bør udvikles og drøftes yderligere, sammen med idéen om et cirkulært immigrationsprojekt for ufaglærte arbejdstagere.

Indvandring afhænger af en opretholdelse af den rette balance mellem et samfund med sammenhængskraft, der er stærkt og åbent over for andre, på den ene side og respekt for lov og orden på den anden. Langtfra at lukke vores døre ønsker vi at sikre, at mulige immigranter bliver budt velkommen og indført ordentligt i vores samfund, som det sker i andre dele af verden.

  Claudio Fava, for PSE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Lad mig have lov til først at takke ordførerne for deres arbejde, der har været værdifuldt og meget relevant.

Jeg vil gerne begynde med et billede, som vi alle har haft i tankerne i nogle måneder: fotografiet af 40 overlevende fra et skibbrud, der klynger sig til et tun-net midt i Middelhavet i to dage og to nætter. I dette tilfælde syntes det at have været vigtigere at redde fisk end at redde disse desperate menneskers liv; de blev ikke taget om bord på det fiskerskib, som fandt dem. Det siger jeg, fordi vi, som kommissæren mindede os om, må have en samlet, men differentieret holdning til spørgsmålet om indvandring. Det må være en holdning, der kombinerer balance, solidaritet og - som fru Gruber har mindet om - et fravær af tabuer.

Indvandring kan ikke kun betragtes som et sikkerhedsspørgsmål. Det er en nødvendig udfordring for Europa; det er et aspekt af integrationen og den social udvikling, som vi må se i øjnene. Kommissær Frattini har sagt, at Europa har en rolle at spille; det er vi enige i. Europa har en rolle at spille, forudsat at det kan håndtere alle de komplekse aspekter af spørgsmålet.

I de få sekunder, jeg har tilbage, vil jeg gerne understrege tre fundamentale principper, der er indeholdt i disse to betænkninger. Den mest effektive måde at dæmme op for illegal indvandring på, er at åbne for legale indvandringskanaler, så længe indvandrerne og værtslandet har gensidige rettigheder og forpligtelser.

Med hensyn til illegal indvandring vil jeg gerne sige, at der må fastlægges et princip om solidaritet mellem medlemsstaterne, forudsat at det gælder for alle medlemsstater og ikke bare for dem, der grænser op til Middelhavet. Samtidig må vi, som mange af mine kolleger her allerede har sagt, bekæmpe ulovlig indvandring ved at skabe betingelser i oprindelseslandene, der mildner årsagerne til den dybe fortvivlelse, som disse mennesker flygter fra: de underliggende årsager, som hr. Frattini har nævnt.

Endelig, er respekt for menneskerettighederne stadig et nødvendigt referencepunkt for vores politik. Processen for europæisk integration vil kun blive stærk og meningsfuld, hvis vi kan forhindre Europa i at lukke sine døre for indvandrerne.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Hvad kunne bedre illustrere behovet for en fælles europæisk indvandringspolitik end tilfældet med de tunesiske fiskere? Alt ved denne tragiske hændelse - fra indvandrerne i en gummibåd på åbent hav til menneskesmuglerne, der anbragte dem der, og myndighederne, der satte deres redningsmænd i fængsel - bærer vidnesbyrd om, at Europas tilgang til indvandring har slået fejl.

Med hver ny menneskelig tragedie gennem et desperat årti, hvor man ikke har gjort noget, har de liberale og demokraterne stillet ét enkelt spørgsmål: Hvor mange mennesker skal gå til grunde før regeringerne indser, at det ikke er i nogens interesse at trække vindebroen til Fort Europa op? At forvalte indvandringen er lige så meget i vores interesse som i de menneskers, der søger vores kyster eller er parat til dø under forsøget. Mens populismen har drevet en politik, der er smedet i frygtens esse, så lad os se kendsgerningerne i øjnene.

Første kendsgerning: I de næste 20 år vil Europa miste 20 millioner arbejdstagere - arbejdstagere, der bemander vores serviceindustrier, og hvis skatter finansierer serviceydelserne til vores borgere.

Anden kendsgerning: De nationale regeringer afskrækker de mennesker, som Europa har behov for, hvis vi skal kunne konkurrere - ja, overleve - på et globalt marked med en morderisk konkurrence. 85 % af de bedste hjerner går til Amerika eller Australien, frastødt af vores bureaukrati, vores uvenlighed og vores barrierer for fri bevægelse.

Kendsgerning nummer tre: Af de indvandrere, der når Europa, er kun tre ud af 20 uddannede; de fleste er ufaglærte, desperate og uden ejendele. Hr. Frattinis forslag tager fat på halvdelen af dette problem, idet det bygger på fr. Hennis-Plasschaerts idé om et europæisk grønkort, der skal fylde kløften med mangel på kvalifikationer. Men "blåkortsplanen" har sine egne kløfter - der siges f.eks. ikke noget om de arbejdstagere, vi behøver i restaurations-, sundheds- og turistsektorerne. Den kunne tage fat på de økonomiske og demografiske udfordringer, hvis den blev ledsaget af fri bevægelighed for arbejdstagere fra de nye EU-medlemsstater, men den gør ikke meget for at modvirke udfordringen fra de illegale indvandrere langs vores sydkyst.

Lad os være helt klare over følgende: Kommissionens afslappede idé om, at vi kan tage de bedste og lade resten gå, virker ikke. Drevet af fattigdom, sult, elendighed og krig vil folk blive ved med at krydse Middelhavet, hvad enten de passer til vores kriterier eller ikke. Hvorfor? Fordi vores landbrugs- og fiskeripolitik underbyder deres produkter og driver rovdrift på deres naturressourcer.

Naturligvis må vi afpatruljere Europas grænser. Moreno Sánchez-betænkningen gør ret i at forlange, at Frontex skal have det budget, det personale og det udstyr, som de behøver for at gøre deres arbejde - selv om det at suspendere Gibraltar fra Frontex, hvilket svarer til at lade et hul i gærdet stå åbent, faktisk er helt utroligt. På længere sigt er det imidlertid kun en omfattende EU-politik, som straffer menneskesmuglerne, skaber legale veje ind, og skaber håb, hvor der er fortvivlelse, der kan modvirke den nuværende tendens.

Sandheden er, at vi kun har ét valg i vores forhold til udviklingslandene: Enten tager vi deres varer, ellers tager vi deres befolkning. Hvis vi vil have færre ind, så må vi hjælpe flere hjemme, som det så rigtigt står i fr. Grubers betænkning. Det er grunden til, at det portugisiske formandskab må fordoble sine anstrengelser for at bringe Europas told på landbrugsprodukter ned og føre Doha frem til en succesrig afslutning, og grunden til, at Kommissionen må udvikle en generøs dagsorden for Afrika, sådan at penge og markedsåbninger bliver forbundet med respekt for menneskerettighederne og lov og orden, så folk får håb om et bedre liv hjemme.

Hr. Lobo Antunes, hr. Frattini, hold Deres næste rådsmøde i indvandrerhallen på Ellis Island i New York. Lær af vores historie om at vandre vestpå, når De planlægger EU-Afrika-topmødet i december. Indvandringen vil ikke forsvinde; den er drevet af en berusende cocktail af fortvivlelse og håb. Den følger loven om udbud og efterspørgsel, men den kan, hvis den håndteres ordentligt, berige Europa og tilføre det ny energi.

(Bifald)

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er allerede forskellige direktiver om lovlig indvandring, og der er stillet forslag om andre, men det virkelige problem, der ikke er løst, er stadig at forhindre illegal og ukontrolleret indvandring, såvel som utvetydigt at definere og sikre respekt for de love og regler, der gælder i EU's lande; det er en afgørende forudsætning for civiliseret sameksistens.

Jeg er hr. Frattini taknemmelig for de forslag, han har forelagt for os. Men problemet er stadig alvorligt, eftersom der er kendelser fra domstole - jeg henviser til sager i Tyskland og Italien - der kræver, at forældrene til en pige, der ikke må forlade sit hjem, ikke kan retsforfølges, eller at anmodning om skilsmisse fra en kvinde, som gentagne gange er blevet slået af sin mand, ikke kan behandles, eftersom en sådan adfærd ifølge disse domstole svarer til skikke og praksis i indvandrernes oprindelseslande. Alt dette er også alvorligt i lyset af udkastet til reformtraktaten: Den indeholder bestemmelser om en fælles indvandringspolitik, men det vil vare længe, før den træder i kraft, hvorimod vi for at dæmme op for den illegale indvandring har brug for en fælles politik straks.

I februar 2004 var jeg ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget om Frontex, der blev til i 2004 og har været i drift siden 2005, men stadig mangler tilstrækkelige ressourcer. Ved mange lejligheder har det ikke midlerne til at overvåge ikke bare de ydre grænser, men også vores indre grænser, eftersom det er vores landegrænser, der behøver mere overvågning. For at opbygge et fair samfund uden åbenlyse eller skjulte konflikter, og hvor risiciene er klare, herunder risikoen for at forvanske vores egen og andres identitet - har vi brug for en stærk politik til at bekæmpe ulovlig adfærd. Vi opfordrer Kommissionen og Rådet ikke bare til at skærpe EU's grænsekontrol, men også til at indføre harmoniseret lovgivning om at straffe menneskehandlere hurtigt og beslutsomt og at fremme bedre aftaler med indvandrernes oprindelseslande.

At sikre menneskerettighederne og individets værdighed strider helt mod svage politikker, der styrker truslen om terror og social utilfredshed. Det er en af grundene til, at vi vil pege på, at manglen på fælles regler for asylrettigheder forværrer situationen, men vi ser ikke meget aktivitet fra de politiske gruppers side.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Kommissionen, Rådet og vores to ordførere for omsider at anerkende kompleksiteten af dette spørgsmål og behovet for en sammenhængende tilgang. Vi ved, at indvandring er en kendsgerning, vi kender dens udviklingspotentiale, og vi ved, at mange EU-borgere også følger en vej til det sted, hvor de ønsker at tjene penge, lære eller længes efter noget bedre, ligesom de, der kommer fra Afrika syd for Sahara gør.

Vi glæder os over bevægelsen i retning af lige rettigheder for alle indvandrergrupper her, for vi har været bekymrede over, at det at se på dette sektor for sektor kan føre til endnu større kompleksitet, når det gælder de forskellige arbejdstageres forskellige rettigheder.

Men det ligger os også på sinde at finde en status for dem, der i øjeblikket ikke kan vende tilbage til deres oprindelseslande på grund af konflikter og derfor bliver efterladt subsistensløse, ofte på vores gader.

Vi glæder os også over opfordringen til større ærlighed fra medlemsstaterne med hensyn til behovet for indvandret arbejdskraft i vores nuværende økonomier. Globaliseringen har sat fart i indvandringen, og jeg er helt enig med de medlemmer, der har talt om nødvendigheden af at ændre vores handelsregler. Som man siger til os: Hvis I tager vores fisk, så skal I også tage vores fiskere. Og i så fald vil jeg opfordre de medlemsstater til ikke at græde krokodilletårer over visse indvandreres situation, og ikke at stemme for fiskeriaftaler her i Parlamentet eller handelsregler, der ødelægger økonomierne andre steder.

Vi gør også ret i at se på beskæftigelsen i denne debat med hensyn til lige rettigheder, lige løn, god overvågning, hvilket er godt for alle arbejdstagere, som har behov for at kende deres rettigheder. Hvis vi er bekymrede over hjerneflugten, må vi også se på foranstaltninger til at holde vores egne kvalificerede arbejdstagere tilbage. Vi må bruge og udvikle de færdigheder, som de indvandrede arbejdstagere, der kommer til os, har, og EQUAL har givet os nogle fantastiske eksempler her, som vi ikke må lade gå fra os.

Og hvis vi skal tiltrække de højt kvalificerede, er det ikke bare et spørgsmål om fri bevægelighed; det er også et spørgsmål om at tackle racisme og fremmedhad, der også afskrækker mange højt kvalificerede mennesker fra at tage til EU.

(Bifald)

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Frattini har talt til os i dag, først om lovlig indvandring og så om ulovlig indvandring. Hvis EU's politik fulgte logikken i hans ord, kunne jeg være enig med ham, men det er desværre ikke tilfældet.

I de senere år har EU's politiker først og fremmest brugt sprog såsom nægtelse af indrejse, indvandrerkriminalitet, undertrykkelse, invasionens spøgelse; nu begynder vi endelig at tale om indvandringspolitik. Derfor kan vi alle enes om, at en politik for lovlig indvandring er afgørende for at bekæmpe den ulovlige indvandring og menneskehandel, for at undgå at de forhåbningsfulde krydser havet, og standse den situation, hvor Middelhavsområdet i stigende grad bliver en kirkegård. Men vi bør også være logiske. Følgelig bør vi, før vi stiller forslag om politikker om nægtelse af indrejse, drøfte, hvordan vi kan udvide de lovlige indrejsekanaler og tackle den demografiske udfordring.

Jeg forstår ikke rigtig, hvad hr. Frattini henviste til i dag, når han talte om lækager til pressen, Faktisk er forudsigelsen om 20 millioner indvandrere i 2030 blevet foretaget af Kommissionen selv i dens grønbog, som forklarede, at den demografiske krise i EU er så stor, at vi får brug for 20 millioner indvandrere i 2030. Men 20 millioner indvandrere betyder ikke 20 millioner faglærte indvandrere. Vi går bagvendt til værks. Først implementerer vi politikker om at nægte indrejse, og beslutter så hvordan vi skal få kvalificerede indvandrere ind, og endelig tager vi fat på det væsentlige problem med, hvad vi skal gøre ved alle de andre.

Jeg tror, at vi bør se nøjere på den politiske gennemførelse i de senere år, og analysere den. Vi må også vurdere, hvad slags politik vi ønsker, når det gælder nægtelse af indrejse. At overveje 18 måneders administrativ tilbageholdelse er efter min mening i sig selv krænkende og en systematisk overtrædelse af menneskerettighederne.

Vi bør også se på, hvad Frontex gør. I år har vi brugt 45 millioner euro; Frontex har et personale på 90 og har udført fire missioner på havet her til sommer. Jeg tror ikke, vi kan være tilfredse med den politik, Frontex forfølger. Den politik har prioriteret nægtelse af indrejse over det at redde liv.

Jeg vil gerne afslutte med følgende: At redde liv må være det vigtigste. Efter anmodning fra vores gruppes formand og andre skulle Kommissionen rapportere til os i dag om sagen med de syv tunesiske fiskere, der er fængslet i Italien for at have reddet 44 migranter. Jeg håber, hr. Frattini vil være i stand til at oplyse os om denne sag, der svarer til logikken i at kriminalisere indvandring.

  Roger Knapman, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Stakkels hr. Frattini sidder stadig fast i labyrinten ved Hampton Court, mens vi ser EU bevæge sig længere bort fra demokratiet. Lad os kontrastere vores holdning - og ikke for første gang - med Schweiz'.

Schweiz ved, at lokalkendskab er nøglen til indvandringspolitikken. EU forsøger at centralisere indvandringskontrollen over de nationale myndigheders niveau. I modsætning hertil afvikler Schweiz kontrollen og lader den hvor det er muligt bevæge sig nedad, til kantonniveau. I Schweiz bliver den årlige kvote for indvandrere delvis fastsat af den føderale regering og delvis af kantonerne. Forslag om et føderalt indvandringsagentur er blevet forkastet.

De schweiziske kantoner og deres lange tradition med direkte demokrati har historisk været drivkraften bag en indvandringspolitik, der virker til gavn for den nationale økonomi, og sikrer, at indvandrerne bliver godt integreret i det schweiziske samfund. Som professor Windisch fra Geneves universitet sagde til den franske Fondation pour l'innovation politique i dens nyhedsbrev fra april 2006, måtte det schweiziske direkte demokrati - åbent og meget tidligt - tage fat på spørgsmål omkring indvandring og integration ved hjælp af - jeg beder Dem! - folkeafstemninger og folkelige initiativer. Han fortsatte: "I modsætning til et yderst centralistisk land som Frankrig blev debatten ført både på føderalt niveau og på kanton- og kommuneniveau, hvilket fremkaldte reaktioner baseret på de forskellige samfund og involverede initiativer såsom at etablere et integrationskontor i hver kanton og fordele nyankomne geografisk."

Læren for dem af os, der i modsætning til schweizerne ikke har været så heldige at forblive uden for EU, er følgende: Indvandringspolitikken virker i Schweiz, fordi den bliver bestemt på baggrund af lokale behov såvel som nationale, og fordi lokale samfund, ikke ansigtsløse centraliserede bureaukratier, er ansvarlige for integrationen af indvandrerne på basis af disse behov. I Storbritannien, som for tiden er underkastet medlemskab af EU, bevæger indvandringspolitikken sig længere bort fra denne sum af lokal viden, og vi i Det Britiske Uafhængighedsparti har været hurtige til at påpege manglerne ved denne tilgang.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine herrer og damer! Jeg vil gerne begynde med at takke begge ordførere for deres udmærkede arbejde. At fremme og regulere lovlig indvandring er den eneste gennemførlige løsning, ikke blot for at bekæmpe den kriminelle adfærd i forbindelse med migrationsstrømmene, men også for at beskytte og garantere menneskerettighederne. Som alle andre europæiske borgere må immigranterne integreres og inddrages i deres respektive samfund og må overholde alle de rettigheder og pligter, som står i forbindelse hermed.

For et år siden var jeg ordfører for Udviklingsudvalget om betænkningen om overskridelse af de ydre grænser. Jeg vil nu som dengang gerne understrege behovet for, at Europa stiller tilstrækkelige ressourcer til rådighed til anstændige modtagelsescentre, oplæring for vores personale, adgang for udenlandske borgere til information om deres rettigheder og pligter, strenge straffe for alle, der udnytter illegal indvandring, og frem for alt, fuldt samarbejde blandt medlemsstaterne.

Nu da Frontex er blevet igangsat, må det have tilstrækkelige ressourcer og så aktivt som muligt inddrage andre nabolande, der påvirkes af migrationsstrømmene.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Ja. For det andet havde jeg problemer med tolkningen, og derudover, hvis De vil give mig et par sekunder, vil jeg blot benytte lejligheden til at sige, at …

(Taleren udtrykte sig på baskisk)

Jeg beklager, det var kun for at komme med et par ord på baskisk i dag, på sprogenes dag, eftersom vi, sådan som det er blevet sagt under forhandlingen, ikke er forbrydere, vi ønsker blot at tale vores sprog.

  Alfredo Antoniozzi (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg må udtrykke min anerkendelse over for hr. Frattini og takke ham, fordi han har fremlagt en handlingsplan, der endelig giver os et ordentligt grundlag for at debattere og tage fat på lovlig indvandring i fremtiden.

Med hensyn til betænkningen synes jeg, det er en afbalanceret tekst, frugten af nyttige forhandlinger og vigtige kompromisændringsforslag mellem de forskellige politiske grupper, der sætter os i stand til at give bred støtte til denne tekst, og derfor som Parlament støtte Kommissionens fremtidige arbejde med denne sag. Jeg vil gerne understrege, at PPE-DE-Gruppens indstilling har indføjet en stærkt tiltrængt balance og substans ved udarbejdelsen af denne betænkning.

De vigtigste punkter i vores gruppes holdning, der altid har forholdt sig til fænomenet indvandring, er blevet bekræftet. Blandt disse særlige punkter vil jeg gerne minde om vores forpligtelse til faste, beslutsomme foranstaltninger til at bekæmpe illegal indvandring, støtte til en stærkere forbindelse mellem lovlig og ulovlig indvandring, samt arbejdet med at finde flere mekanismer til dialog og integration for indvandrere.

Denne betænkning kan uden tvivl beskrives som en europæisk betænkning, og ikke blot af retoriske grunde, i og med at den ser fænomenet indvandring som noget, der skal håndteres af os i fællesskab, både med hensyn til de positive og de negative aspekter. Alle må vise solidaritet og således tage fat på problemerne med samme grad af opmærksomhed og beslutsomhed, selv om de har større indvirkning på visse lande end andre. Hvad enten et skib med illegale indvandrere lider skibbrud ud for Sicilien eller De Kanariske Øer eller andre steder, må det være et fælles problem.

Det er, for at sige det mildt, nødvendigt at have en politik på europæisk niveau til koordination af indvandring. Denne betænkning fører os i den rigtige retning, så vi kan bekræfte denne overbevisning, samtidig med at den klart udtrykker fuld respekt for national kompetence over det kvantitative aspekt af migrantstrømmene.

  Bárbara Dührkop Dührkop (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil som alle de øvrige talere indlede med at lykønske ordførerne med deres fremragende indsats.

Indvandring er ikke et nyt fænomen - det ved vi alle - men det, der er nyt, er, at den er vokset så meget i de seneste år, og det skyldes den voksende fattigdom og det faktum, at flere og flere lande bliver ramt af fattigdom.

Efter min mening består den største udfordring i dag således i at kontrollere disse migrationsstrømme og planlægge dem i henhold til de reelle behov samt sikre en større integration af disse personer i modtagelseslandene, samtidig med at vi skal styrke vores overvågning af grænserne, med politikker, der gør det muligt at sende dem tilbage til oprindelseslandene.

Men først og fremmest skal vi bekæmpe de mafiaer, der handler med mennesker. Vi skal sætte en stopper for og komme med et svar på de menneskelige tragedier, der følger med den ulovlige indvandring, og det er vi enige om.

Grænsekontrollen burde dog være fælles for medlemsstaterne. Solidaritet og fælles ansvar bør gå hånd i hånd.

Nu vil jeg sige et par ord om Frontex, som har gjort en prisværdig indsats, og dette er rettet mod Rådet, som netop har nævnt en lang liste over skibe og helikoptere for os. Jeg spørger mig selv: Hvor er de? For så længe de kun står på listen, er de ikke noget værd. Jeg synes desuden, at Rådet optræder skizofrent, når det beder om en større indsats fra Frontex, samtidig med at det beskærer dets budget med 2,5 %, ikke mindst fordi bevillingerne for 2007 allerede er opbrugt.

Til trods for Frontex ved vi dog godt, at tilstrømningen af indvandrere vil fortsætte, uanset hvor meget vi bestræber os på at kontrollere den. For det er vilje og ikke lovgivning, vi har brug for, for Kommissionen og Rådet har givet afkald på et fælles direktiv om de lovlige betingelser for indrejse i EU.

Det er som om, at alle de ting, vi håbede på i Tampere, og som vi socialdemokrater forsvarede så meget, er gået op i røg.

  Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE). - (NL) Hr. formand! I en verden, hvor vi i stigende grad har at gøre med regionale konflikter, hvor der er store skævheder, når det gælder rigdom, og hvor der er tale om voksende mobilitet, bliver forvaltningen af migrationsstrømme stadig vigtigere og samtidig vanskelig. Er Unionen i stand til at påtage sig et ansvar med en altomfattende pakke vedrørende migration, hvad enten den er lovlig eller ulovlig? Det har vi talt om i nogen tid. Push-faktorerne, som får folk til at rejse, og pull-faktorerne, som frister folk til at rejse, betydningen af hjælp i regionen, de ofte umenneskelige omstændigheder, som folk befinder sig i, den planlagte fordeling af byrderne mellem medlemsstaterne, ulovlige indvandreres tilbagevenden, manglende muligheder for lovlig indvandring, risiko for hjerneflugt for ikke at tale om de demografiske ændringer, som venter os i Unionen. Så at sige alle aspekter er eller bliver i nær fremtid bragt i orden gennem direktiver, handlingsplaner og andre instrumenter. Det vil jeg gerne takke kommissær Frattini for. Sidste torsdag gjorde De endnu en gang engageret rede for Deres målsætninger under konferencen Shaping Migration Strategies, som jeg tilrettelagde sammen med andre medlemmer.

Hr. formand for Rådet! Jeg beundrer premierminister Sócrates' udtalelser. EU-landene har faktisk et historisk ansvar over for dem, som nu rejser i modsat retning. De udviser som rådsformand vidtrækkende ambitioner. Alligevel viser realiteterne os, at EU har lang vej endnu, når det gælder om at påtage sig et globalt ansvar. I mange medlemsstater er indvandrerdebatten fuldstændigt polariseret. Der skelnes ikke mellem asylsøgere og økonomiske indvandrere, som ofte er ulovlige. Integrationsproblemer dominerer debatten. Sociale sikringsordninger siges at stå på spil, og hvis vi ikke passer på, sidestilles gennemsnitsindvandreren med en terrorist. En åben, ærlig og gennemsigtig debat er alt for ofte næsten umulig. Desværre gentages dette i den frygtelig langsomme beslutningsproces i Rådet, når det beslutter sig for at harmonisere, men ender med de laveste minimumsstandarder, man kan tænke sig. Når der endelig træffes beslutning om konkrete foranstaltninger, sker det på grundlag af den allerlaveste fællesnævner. Ja, jeg er af natur utålmodig, vil jeg lige tilføje.

Realiteten er imidlertid, at mange medlemsstater mangler ambitioner. Manglende solidaritet er chokerende, og jeg nævner Frontex, men der er mange andre eksempler. Hvornår viser medlemsstaterne, at de går ind for et langsigtet perspektiv, at de ikke længere er drevet af angst, at de ikke længere lader sig lede af måske en kritisk artikel på forsiden af en avis og af det næste valg? Vi kan ikke løse problemet udelukkende med Rådets flotte konklusioner. Mit spørgsmål er altså, hr. Rådsformand, hvordan De vil sikre, at der sker en forandring. Er De rede til i afventning af den nye traktat at give Parlamentet beføjelser via den fælles beslutningsprocedure, hvad angår de nye direktiver om lovlig indvandring såsom det blå EU-kort? Det ville være det rette signal.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Doyle advarer os om risikoen ved forsimplende løsninger. Det, Frontex har udrettet, og som de burde have langt bedre ressourcer til, antyder, at der er ved at ske noget, og at man når resultater. Frankrigs politik går i den rigtige retning og kunne tjene som et eksempel. Det samme gælder for visse beslutninger, som justitsvæsenet har taget, f.eks. i Italien, hvor huse, der udlejes til ulovlige immigranter, bliver beslaglagt. Sådanne praktiske foranstaltninger bør gennemføres over hele Europa.

Men hvad er det dog for nogle besnærende ræsonnementer, vi hører fra den velmenende åbne venstrefløj! Jeg er ked af det, fru Gruber, men jeg er forbløffet over at høre et intelligent menneske som Dem sige, at legal indvandring kan fremmes og illegal indvandring bekæmpes ved at åbne døren for legale migranter. Det modsatte er tilfældet! Det er ved at udrydde den plage, som ulovlighederne udgør, at vi kan åbne for, hvad der er acceptabelt og til at tolerere, herunder i talmæssig forstand. Med andre ord: en ren og gennemskuelig indvandring. Har De nogensinde hørt om mafiaen? Det er sandt, ordet anvendes ikke i Deres betænkning; ligeså med ordet terror, men mafiaen og terrorn lever af og beriger sig ved at handle med mennesker og slå stakkels ulovlige indvandrere ihjel. Selv De bør forstå dette; det er ikke så svært!

  Kathalijne Maria Buitenweg (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil læse et uddrag op for Dem af en forskningsrapport, som Europa-Parlamentet har finansieret. Der står deri:

(EN) 'One can reasonably conclude that the number of people who died at the European borders has increased significantly since controls were extended to the external borders in 1995.' ("Man kan fornuftigvis slutte, at det antal mennesker, der døde ved Europas grænser, er gået væsentligt op, efter at kontrollen blev forlagt til de ydre grænser i 1995.")

(NL) Hr. formand! Faktisk er antallet af mennesker, som søger en vej til Europa, ikke steget, men grænserne overvåges bedre, således at folk benytter vanskeligere og farligere ruter. Der står også i denne rapport, at:

(EN) 'The European Council's proposals will probably increase human costs because of the intensified security and surveillance orientation.' ("Det Europæiske Råds forslag vil sandsynligvis forøge de menneskelige omkostninger på grund af forøget orientering mod sikkerhed og overvågning.")

(NL) Hr. formand! Jeg vil meget gerne have en reaktion herpå fra Kommissionen og Rådet. Efter min mening ville det være godt ikke at være afhængig af den slags forskere, men skal vi også selv indsamle oplysninger om de skæbnesvangre overfarter. Er De enig heri, og hvem skulle indsamle disse oplysninger?

Jeg går ikke ind for, at der slet ikke skulle være nogen grænsekontrol, men jeg går ind for, at der skal være flere lovlige indvandringsmuligheder. Hvad det angår, vil jeg derfor give Kommissionen en kompliment for forslaget om et blåt EU-kort. Navnet det blå EU-kort henviser til den blå farve i det europæiske flag, men ser ud til, at det især drejer sig om stjernerne. Det er en slags adgangskort for de højere uddannede, og det er meget vigtigt, men det fortjener et supplement. Jeg er glad for, at Kommissionen har sagt, at den vil arbejde for dette. Jeg afventer spændt disse forslag, fordi jeg tror, at det er en nødvendig tilføjelse til de forslag, som hidtil er stillet.

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Migration er foregået gennem hele menneskehedens historie. Det har været en af de mest grundlæggende drivkræfter for denne historie. Når vi taler om migration mellem lande, tager vi derfor fat på ganske fundamentale spørgsmål, eksistentielle spørgsmål om menneskelig frihed. Har folk ikke ret til at vælge, hvor i verden de ønsker at bo? Intet af dette er faktisk til diskussion her. Den moderne velfærdsstat er uforenelig med fri indvandring, og har svært ved at forene sig med mere omfattende migration i almindelighed, på grund af forskellene i levestandard.

Immigration som et middel til at forynge vores egne befolkninger er praktisk taget umuligt, viser forskningen. Indvandring af familiemedlemmer har en meget ringe virkning på den demografiske struktur. Det ville kræve, at 50-70 % af alle folk i et land skulle være indvandrere, hvis vi skulle forynge befolkningen i et land som Japan.

Hjerneflugt er et væsentligt problem for mange udviklingslande. Her bliver det i realiteten foreslået, at vi skal berøve andre lande deres uddannede befolkning. Det er da en ny tilgang.

  Marine Le Pen (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! De sidste tal, der gives i årsrapporten om Eurodacs aktiviteter for 2006, som er det biometriske redskab, som Europa bruger til overvågning af asylsøgere, viser, at antallet af mennesker, der illegalt krydsede en af EU's grænser, er steget med 64 % siden 2005. Denne foruroligende udvikling viser blot, hvis der behov for bevis, at Europa er magtesløst med hensyn til at kontrollere sine ydre grænser og holde igen på den eksponentielle vækst i den illegale indvandring, særlig fra Afrika.

Den eneste smule trøst i betænkningen er, at Parlamentet synes at have indset, at masse-regulering af de immigranter, der er kommet illegalt ind på EU's territorium, ikke i sig selv er en løsning og ikke vil løse problemet. Jamen hurra da! Ikke desto mindre måtte Spanien, Belgien, Frankrig, Italien og Nederlandene først ty til den farlige politik med lovliggørelse, der uundgåeligt førte til det såkaldte aspirationsfænomen og herved påvirkede strømmen af indvandrere fra deres europæiske naboer, før dette fuldt ud gik op for dem.

Men lad os være positive. Vi har i det mindste gjort en begyndelse. Men hvis vi skal bekæmpe illegal indvandring effektivt, er der én foranstaltning, der må indføres omgående, og det er genetablering af kontrollen ved EU's ydre grænser. Det nummer, som man kalder Frontex, en tom skal med utilstrækkeligt personale og udstyr, der ikke engang støttes af alle europæiske lande, ivrige som nogle af dem er for at bevare deres suverænitet og forvaltning af indvandring, vil aldrig kunne redde Europa fra denne infame spiral.

Europa har kun sig selv at takke for de fortsatte og eksponentielt voksende problemer med indvandring ved at have underskrevet de kriminelle Schengenaftaler. Det må annullere dem, og det hurtigt.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! EU har en omfattende lovgivning om migrationspolitik. Vi har Genèvekonventionerne, Dublinkonventionen, adskillige forordninger og et stort antal direktiver.

Men der er væsentlige problemer med gennemførelsen af dem, og deres store antal gør hele systemet uigennemsigtigt. Derudover bliver medlemsstaternes lovgivning ofte anvendt ukorrekt, og status som flygtning og asylsøger blandes ofte sammen.

Eftersom tiden er begrænset, vil jeg holde mig til spørgsmålet om børn, der ikke er ledsaget af deres forældre, og som forlader deres oprindelsesland for at søge asyl i et andet land. 5 % af alle asylsøgere udgøres netop af børn. Vi har statistik omkring, hvor mange af disse børn der har søgt om asyl, men vi ved ikke, hvor mange af dem der krydser grænsen og ikke søger om asyl. Vi ved, hvor mange der får asyl, men har ingen oplysninger om, hvad der sker med dem, hvis ansøgning afvises.

Desuden må børn ved ankomsten til et land tildeles en juridisk repræsentant, der vil forsvare deres interesser, men vi ved ikke præcis, hvad definitionen af et barns interesser er. Den juridiske repræsentant for et barn bør ikke være en uerfaren frivillig, en studerende eller en juridisk organisation med modstridende interesser.

  Patrick Gaubert (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glædede mig at læse for nylig om Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, der opfordrede til, at debatten her til formiddag ikke skulle blive en valgkamp. Hvad mere er, efter at have hørt på Dem her til morgen, finder jeg, at Deres positioner er rykket farligt nær på min egen gruppes.

Jeg er enig med fru Gruber i, at medlemsstaterne ikke længere kan forvalte indvandring ved at agere uafhængigt i deres eget hjørne af Europa. Jeg er også enig med hr. Moreno i, at vi gerne vil hjælpe lande med et højt niveau af udvandring til at udvikle sig, så deres borgere er mere tilbøjelige til at blive hjemme. Jeg er også enig med hr. Fava, når han siger, at Europa må stå fast over for de arbejdsgivere, der skruppelløst udnytter deres arbejdstagere.

Der er dem, der forbinder indvandring med vold og påstår, at indvandrerne er roden til alle ulykker i deres land. Disse mennesker deler ikke EU's fundamentale værdier.

Heldigvis er der også dem, der kæmper på en human måde mod illegal indvandring, der kun skaber moderne slaveri, og som støtter lovlig indvandring, der skaber økonomiske, kulturelle og intellektuelle muligheder for os alle.

Vi her i Parlamentet ved én ting: Dette problem kan ikke løses bare ved at agere på nationalt plan. Den eneste vej frem ligger i en forenet europæisk politik. Vi har ikke etableret Frontex for at fiske druknede op af havet ud for Sydeuropa eller for at samle børn i territorierne mod øst, der er døde af sult og tørst. Frontex er ikke en grænse, som ikke kan passeres, det er et middel til at forhindre, at der kommer alt for store antal af indvandrere, som vi ikke har tilstrækkelig velfærd og materielle ressourcer til.

Kontrol af vores grænser er ikke et teknisk problem og heller ikke et militært problem; det er et politisk anliggende. Som Dem søger jeg den mest realistiske og humane løsning. Som vi alle ved, kan den findes her rundt om det europæiske bord, når vi enes indbyrdes og med dem, der er ansvarlige for de lande, som er den største kilde til indvandring. Det er op til os at iværksætte nye, mere effektive former for fælles udvikling, der vil give en intelligent regulering af migrationsstrømmene og sørge for fredelig ankomst af indvandrere til EU.

Migranter har ofte ikke noget valg med hensyn til, hvad der sker med dem, men vi har et valg: Vi kan vælge at modtage dem med omsorg, værdighed og forståelse. Det er op til os at få succes, hvor andre så længe har haft fiasko.

(Bifald)

  Martine Roure (PSE). - (FR) Hr. formand! Vi har virkelig glædet os til denne fælles forhandling, fordi det er umuligt i dag at have en virkelig effektiv og sammenhængende europæisk indvandringspolitik uden at tage fat på disse to spørgsmål sammen og på Fællesskabsplan.

I en række år har vores respektive lande anlagt en restriktiv politik over for indvandring, men denne politik har ikke forhindret, at der kom indvandrere. Tværtimod, de kommer fortsat med stor personlig risiko til Europa for at finde bedre livsbetingelser, og for mange af dem er det et spørgsmål om overlevelse. Verden er nu en global landsby, og vi vil aldrig være i stand til at stoppe dem, der flygter fra elendighed og fortvivlelse. Nogle mennesker udbreder stadig den illusion, at vi kan lukke vores grænser, og de er totalt uansvarlige.

I sidste instans drejer det sig om moral og solidaritet, og det er op til os at hjælpe alle de lande, der lider nød. Det er også derfor, jeg gerne vil se denne debat udstrakt til at inkludere mere end bare Frontex. Det er da klart, at Rådet må forklare, hvorfor Frontex var nødt til at afbryde sine operationer i Middelhavet i midten af august på grund af mangel på ressourcer. Men det spørgsmål, vi virkelig bør fokusere på, er følgende: Hvordan sætter vi dem, der ønsker at komme til Europa, i stand til at gøre det på en ordentlig, reguleret måde?

Vi bør naturligvis se på muligheden for at indføre et europæisk blåt kort; det vil tillade migranter at bevæge sig frit mellem Europa og deres oprindelsesland og gøre det på en gennemskuelig og sikker måde. Samtidig er det vigtigt, at Kommissionen først fremlægger et forslag, der definerer et fælles grundlag for migranters rettigheder. Der er mange mennesker, der bliver skandaløst udnyttet i vores forskellige lande. Vi er nødt til fuldt ud at forstå, at i dagens foranderlige verden er det nu påtrængende nødvendigt, at disse lande, hvor folk stadig lever i elendighed, får lov til at udvikle sig på en harmonisk måde. Det er vores simple pligt. Alle bør have ret til at opholde sig og bo i det land, hvor de er født; som tingene er i øjeblikket, har de ikke denne mulighed.

Endelig håber jeg, at medlemsstaterne respekterer regeringskonferencens mandat til at afgøre spørgsmålet om lovlig indvandring ved kvalificeret flertalsafstemning og fælles beslutningstagen. Jeg vil blot gentage, at det er helt afgørende, hvis vi skal vedtage en sammenhængende europæisk politik på dette område.

  Jean-Marie Cavada (ALDE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. rådsformand! Endelig er vi i stand til sammen at drøfte illegal indvandring, og indvandring, der betegnes som legal; Det er to sider af samme mønt, uden hvilken intet land i dag virkelig kan påstå at have succes med sin indvandringspolitik. Faktisk er det simpelthen lykkedes os at skabe valgmæssige ubalancer, der kun tjener til at forværre problemerne, og det må helst ikke ske, hvis de skal kunne løses på en effektiv måde.

Ingen medlemsstat kan i øjeblikket påstå, at den ønsker at forvalte sin indvandringspolitik alene, og det er EU's tragedie, at mange af medlemsstaterne er lande, som historisk over en periode på 200 år eller mere har kendt alt til indvandring, for de har været ofre for den. Der vil blive foretaget nogle politiske manøvrer i dag, men jeg tror, at tiden nu er kommet til at bevæge sig lidt videre. På et område, der tillader fri bevægelighed, såsom vores, vil de beslutninger, som en medlemsstat tager, øjeblikkelig få konsekvenser for nabolandene. Tilsvarende, eftersom de ydre grænser fra nu af vil være fælles for alle Unionens lande, kan vi ikke tillade, at de medlemsstater, der ligger mod syd og øst i EU alene og hjælpeløse skal stå over for den massive tilstrømning af migranter af alle slags, som vi i øjeblikket ser på Malta, De Kanariske Øer og Lampedusa, i den østlige del af Unionen, og selv mod nordvest.

Eftersom der her helt klart er brug for solidaritet, må vi anvende den form for politisk vilje, som jeg føler, at medlemsstaterne ikke er tilstrækkelig parate til at vise. Vi kan ikke udvikle en ordentlig europæisk indvandringspolitik, hvis vi ikke gør en ende på den ubalance, der eksisterer i de nuværende traktater; kampen mod illegal indvandring må gøres til en del af et ordentligt Fællesskabssystem, og den nuværende generelle lammelse af vores politik omkring legal indvandring kan ikke længere tolereres.

Det er derfor, jeg igen vil understrege, at med hensyn til vores politik om legal indvandring og integration, som den er formuleret ifølge regeringskonferencens mandat, må vi anvende principperne om afstemning med kvalificeret flertal og fælles beslutningstagen i Parlamentet. Det er den eneste måde, hvorpå vi effektivt og demokratisk kan tackle en af de største udfordringer, som EU i øjeblikket står over for.

  Roberts Zīle (UEN). - (LV) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg er særlig glad for, at Parlamentet ved at styrke Fællesskabstilgangen også tager fat på problemerne omkring lovlig indvandring til mit land - Letland - i forbindelse med manglen på arbejdskraft i forskellig sektorer, såsom byggevirksomhed og catering. Ja, mange mennesker har forladt Letland for lovligt at arbejde inden for de sektorer i forskellige EU-lande, og borgere fra ikkeEU-lande besætter nu disse arbejdspladser i vores land, både legalt og illegalt. Men for dem, der gerne vil styrke Parlamentets rolle og formindske medlemsstaternes, i særdeleshed de smås, omkring indvandringsspørgsmål, vil jeg gerne ændre fokus. Vi bør gøre alt, hvad vi kan for at overbevise de forskellige medlemsstater om, at de skal holde op med at besværliggøre adgangen til arbejdsmarkedet for medlemsstater, der tilsluttede sig EU i 2004, for ikke at nævne holdningen til dem fra 2007, for det tilskynder til illegal beskæftigelse, selv for EU-borgere. Vær konsekvente, mine damer og herrer!

  Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Når man foreslår legale kanaler for indvandring, en idé som især er motiveret af Europas økonomiske behov, der stort set er uden følt fornemmelse for de behov, som folk i den sydlige del af Unionen har, afgør man ikke så meget det antal indvandrere, der kommer til Europa, men snarere hvem der legalt kan komme ind på vores område. Men hvad med de andre?

For dem er der kun denne mareridtsagtige rejse tilbage. De forhindres i at forlade deres fødeland, bliver opbragt på søen, kommer ind via uofficielle kanaler, står over for tilbageholdelse, redning eller drukning - og jeg vil gerne høre Dem sige og gentage, at det at redde folk i havsnød er en generel og grundlæggende pligt, jævnfør tilfældet med de syv tunesiske fiskere, og det er det absolut minimale, vi kan forvente - og derefter er der så muligvis tvungen hjemsendelse, endeløs vandring i fjendtlige transitlande plus alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne osv.

Som kommissær med ansvar for justitsvæsen, frihed og sikkerhed burde Deres vigtigste opgave være at sikre respekt for menneskerettighederne - ligesom det er for os - og Deres beføjelser på dette område er virkelig meget store, ja, umådelige, som vi alle ved.

Når tjetjenere bliver nægtet asyl i Slovakiet og sendt tilbage til Rusland via Ukraine, hvordan kan De så garantere, at de ikke bliver udsat for mishandling? Hvad har været resultatet af de første aftaler om tilbagesendelse, som EU har forhandlet på dette område? Hvordan kan vi garantere, at der ikke sker nogen undertrykkelse, når vi uden videre sender folk tilbage på denne måde?

Når Frontexpatruljer opbringer både fulde af migranter på havet, hvordan sikrer De så, at de ombordværende faktisk kan ansøge om asyl, og at de pågældende patruljer behandler mindreårige på en ordentlig måde og under hensyntagen til deres interesser, som det kræves i henhold til international lov?

Afslutningsvis vil jeg bare bede Dem om klart at forklare, hvorfor De ikke har en proaktiv politik, der kræver, at medlemsstaterne ratificerer den internationale konvention om rettigheder for migrantarbejdere og deres familier.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! I et indlæg på et minut kan vi kun understrege, at de repressive sikkerhedsorienterede politikker, der kriminaliserer immigranter, der forsøger at få arbejde og et ordentligt liv, både mænd og kvinder, må bringes til ophør. Interneringscentre for immigranter skal lukkes, og den umenneskelige politik med hjemsendelse må standses. Fremmedhad, racisme og alle politikker og korruption, der støtter dem, må bekæmpes. Situationen for migrantarbejdere må reguleres ved, at man garanterer deres arbejdsrettigheder og sociale rettigheder, hvilket er en nødvendig betingelse, hvis man skal gøre en ende på den uacceptable situation med udnyttelse. Der må skabes en effektiv integrationspolitik, som udtrykkeligt medinddrager familiesammenføring.

Vi mener, at det ikke er en tilstrækkelig reaktion på disse problemer at udvikle en fælles migrationspolitik, som det ses ved resultaterne af andre fælles politikker. Situationen for migration er forskellig i hver enkelt medlemsstat i EU. De beslutninger, der træffes om denne politik, må respektere hver stats suverænitet, hvilket naturligvis ikke forhindrer det nødvendige samarbejde på EU-plan. Snarere end en fælles politik har vi brug for en anderledes politik og anderledes foranstaltninger, der effektivt vil beskytte rettighederne for migranter og bekæmpe de dybereliggende årsager til migration.

  Patrick Louis (IND/DEM). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Nok om alt dette politiske hykleri. Retten til asyl og indvandring er ikke problemet, når det drejer sig om civilisationer, der ligner hinanden. Spørgsmålet drejer sig i alt væsentligt om indvandring fra en anden civilisation, og det gavner ikke nogen.

Indvandring af jobsøgende er en dobbelt uretfærdighed. Det berøver oprindelseslandet de færdigheder, som det har betalt for, og i værtslandet trækker det arbejdsmarkedet ned og tager beskæftigelsesmuligheder fra de lokale arbejdsløse.

Indvandring af folk, der søger økonomiske fordele, er en fejl af følgende to grunde: Det river fattige folk op med rode, fordi de er hypnotiserede af den vestlige verdens tiltrækning, mens det i værtslandet destabiliserer de sociale budgetter, der er lagt, og som kun kan overleve inden for nationens begrænsede og beskyttende rammer.

Det betyder, i modsætning til hvad der blev skrevet på væggene i medlemmernes restaurant i Bruxelles for en måned siden, at EU ikke behøver indvandring. Faktisk tværtimod. Det, Europa behøver, er en ordentlig familiepolitik og demografisk politik, et samarbejde mellem suveræne stater og grænser, ikke Frontex. Verden må forstå, for det første at freden ikke kommer gennem indvandring, men gennem udvikling, hvor man kan klare sig selv, og for det andet at virkelig proletarisering begynder, når folk mister deres kulturelle rødder.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! En nationalstats evne til at kontrollere sine egne grænser og ændre sin indvandringspolitik efter behov er et håndgribeligt bevis på suverænitet.

Det at Det Forende Kongerige nu ikke kan afhjælpe de alvorlige fejlberegninger, som det foretog i 2004 med sin politik om en åben dør over for Østeuropa, er et slående bevis på, hvor meget suverænitet vi i Det Forende Kongerige har afstået for at være medlemmer af denne klub. Jeg siger "alvorlig fejlberegning", for i stedet for de 13.000 vandrende arbejdstagere, som man havde forudsagt, har vi fået 750.000, med det dertil hørende massive dræn i vores velfærdssystem på millioner hvert år til børneydelser og skattekreditter til børn, der ikke engang bor i Det Forenede Kongerige, men er berettigede hertil, fordi deres fædre arbejder her. På grund af EU-reglerne kan vi ikke gøre noget ved det, og alligevel vil nogle af os give mere magt til Bruxelles. Hvor tåbeligt af os ville det ikke være at gøre dette.

  József Szájer (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Manglerne ved den europæiske indvandringspolitik og de vanskeligheder, som vi har mødt indtil nu i forbindelse med den fælles aktion, har ikke kunnet underminere støtten i samfundet til fælles værdier såsom borgernes frie bevægelighed inden for EU.

Vi har åbnet vores indre grænser, men vi har endnu ikke en fælles indvandringspolitik. Det er helt absurd. I mellemtiden føler Europas borgere, at de åbne grænser i EU fører til uhæmmet indvandring. Hvis vi ønsker at holde fred i vores samfund og få offentlig støtte til fri bevægelighed, må vi have et stærkt Europa med hensyn til indvandring, stærkere end det er i øjeblikket. I denne forbindelse må vi ikke glemme, at borgerne i de nye medlemsstater stadig står over for væsentlige restriktioner med hensyn til indvandringspolitik til trods for, at de er borgere i EU.

Det Europæiske Folkeparti mener, at følgende er nødvendigt for en passende og gennemskuelig europæisk indvandringspolitik. For det første solidaritet mellem medlemsstaterne, der vil udelukke ensidige beslutninger, som påvirker alle som et resultat af de åbne grænser, som i tilfældet med den spanske regerings beslutning. For det andet må menneskelig værdighed være det styrende princip.

For det tredje må vi resolut gribe ind over for illegal indvandring. En kollega fra Den Socialdemokratiske Gruppe sagde for lidt siden, at indvandring ikke er nogen forbrydelse. Men enhver, der overtræder europæiske regler og medlemsstaternes regler, er faktisk skyldig i en lovovertrædelse, og det er derfor, vi henviser til ulovlig indvandring. For at gøre noget mod den ulovlige indvandring har vi brug for stærkere beskyttelse af vores ydre grænser, end vi har i øjeblikket, og lovbestemmelser omkring tilbagesendelse af indvandrere til deres eget land.

For det fjerde må reglerne om ulovlig indvandring styrkes og gøres mere gennemskuelige - undskyld, jeg ville have sagt lovlig indvandring - så der tages større hensyn til de typer af arbejdskraft, der er brug for i vores lande.

For det femte må indvandringspolitik ikke begynde ved vores grænser. Det er forbløffende, at selv om EU er en af de organisationer i verden, der yder mest bistand, ser vi ikke mange betingelser omkring korruption, respekt for menneskerettighederne og demokrati i modtagerlandene. Det må der gøres en ende på, og modtagerlandene må pålægges betingelser af denne art. I øvrigt mener jeg, at Europa behøver en stærkere indvandringspolitik.

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! For flere årtier siden udvandrede millioner af vores europæiske medborgere til Amerika, Australien, Sydafrika og andre europæiske lande. De var ikke velhavende, men flygtede fra fattigdom.

Vi bad om, at de blev accepteret og fik rettigheder. De penge, de sendte hjem, tjente som støtte for vores økonomier. Tusindvis af italienske, græske og irske flag vajer i disse lande på vores nationale festdage. De elsker de lande, de kom til, men får også lov til at elske deres oprindelsesland, og ingen føler sig truet af denne dobbelte fædrelandskærlighed. De klarede sig godt og satte skub i økonomien og den kulturelle og demokratiske rigdom i værtslandene.

Derfor bør indvandring bestemt ikke behandles primært som et politianliggende, for ikke at tale om en mulig kilde til terror, således som det er sket i den europæiske debat.

En indvandringspolitik bør spænde vidt og omfatte en lang række aspekter:

- For det første forbedring af de legale indvandringskanaler

- For det andet bekæmpelse af ulovlig indvandring, især umenneskelige menneskesmuglerbander, og bevarelse af respekten for menneskerettighederne i interneringscentre; den eneste forbrydelse, disse mennesker har begået, er, at de er født i fattige eller krigshærgede lande

- For det tredje årsagen til, at der er så mange indvandrere, nemlig krig, fattigdom, underudvikling, diktatur; disse forhold skal Europa skal tage hånd om i sin udenrigs- og økonomipolitik

- For det fjerde må vi spørge os selv, hvorfor Europa virker så tiltrækkende på indvandrere, og samtidig skal vi bekæmpe illegal arbejdskraft

- For det femte er der EU's behov på det demografiske, forskningsmæssige, uddannelsesmæssige og økonomiske område; Vi har brug for at tiltrække den uundværlige arbejdskraft

- For det sjette respekt for grundlæggende rettigheder

- For det syvende er der brug for at skabe en europæisk bro mellem folkeslag og kulturer og således styrke vores udenrigspolitik.

Meget få af de ovenforstående punkter kræver politisk handling. Til gengæld kræver de kloge og modige politikere. Jeg er glad for, at Kommissionen, efter i første omgang at have lagt vægten på en politibaseret tilgang, nu er gået over til en meget bredere tilgang. Stor ros til hr. Frattini!

  Mogens N.J. Camre (UEN). - Hr. formand! Kernen i de problemer, vi beskæftiger os med her, er den demografiske ubalance i verden. Det løser ikke noget problem at gøre ulovlig immigration til lovlig indvandring, og det løser slet ikke nogen problemer, at EU skal styre indvandring efter et ensartet regelsæt. Kun bistand til udvikling og demokrati hjælper. EU-landene er så forskellige, at ens regler er umulige at forvalte. I Danmark er over halvdelen af indvandrerne fra ikkevestlige lande ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og de, som er på arbejdsmarkedet, har en høj ledighed. Det skyldes, at et land med høje minimumslønninger og høje sociale ydelser - så høje, at de færreste i dette Parlament kan forestille sig det - ganske enkelt ikke kan få mennesker uden kvalifikationer ind på arbejdsmarkedet uanset de pågældendes nationale oprindelse og uanset en enorm økonomisk støtteindsats.

Modstanden i alle medlemslande mod øget indvandring fra fremmede kulturer bør få EU-Parlamentet til at lytte mere til sine vælgere.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Enhver forhandling om indvandring burde som minimum tage udgangspunkt i fire åbenlyse forhold: Folk vil blive ved med at sætte livet på spil for at komme hertil, uanset hvor mange mure, gitre eller skibe, vi sætter ind. Folk kommer ikke til Spanien, Malta eller Italien, de kommer til Europa. Alle undersøgelser viser, at indvandrerne er nødvendige for EU for at sikre det nuværende velfærdsniveau, og endelig er det fortsat yderst bekymrende at se den udnyttelse, som disse personer ofte udsættes for af skrupelløse arbejdsgivere, der benytter sig af deres sårbare situation til at udnytte dem.

Når det forholder sig sådan, og jeg gentager, at det drejer sig om forhold, der er blevet tydeligt påvist, og ikke om fordomme eller mistro, er det, vi skal gøre nu, at udvikle en europæisk politik om en fornuftig og rimelig åbenhed i forbindelse med vores grænser, eftersom lukkede grænser ikke hjælper med at styre processen, men kun gør den endnu mere dramatisk.

Vi bør ligeledes indtage en ansvarlig holdning i forbindelse med modtagelsen og sikre indvandrerne ret til asyl og tilflugt og give dem en individuel behandling, hvor vi tilbyder realistiske løsninger.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Vi har omhyggeligt læst vores to kollegers betænkninger. Der er ingen af forslagene heri, som afviger nævneværdigt fra de foranstaltninger og politikker, der er foreslået af Rådet og Kommissionen.

Frontex, som der søges flere bevillinger til, er ikke kun en mekanisme til politiovervågning af vores grænser, men kan også anvendes som en platform til kontrol af tredjelande, som grænser op til EU. I kampen mod illegal indvandring er løsningen ikke at oprette repressive foranstaltninger og interventionsmekanismer. Vi bør hverken oprette interneringscentre, indsamle biometriske data i centrale databaser eller behandle stort set alle, der prøver at krydse vores grænser, som enten terrorister eller kriminelle.

Og rammer med kriterier for legal indvandring er heller ikke måden at bekæmpe illegal indvandring på. Vi bør ikke blive ved at anvende disse rammer som en undskyldning for at fremme foranstaltninger, der tjener EU som helhed, uden at tage hensyn til, at indvandrere også har rettigheder.

Den pågældende begrundelse kritiserer ikke brug af biometriske data, den skelner ikke mellem kontrolforanstaltninger og forvaltning af indvandring, og den tager heller ikke hensyn til de indvandrere, der falder uden for kategorierne nyttige intellektuelle færdigheder eller vigtig arbejdskraft til manuelt arbejde, som tilfredsstiller de multinationale selskabers behov.

Indvandring er et gensidigt forhold med tilførsel og dialog, udveksling og fælles påvirkning, samarbejde og respekt for folkeslag og individer, forståelse og garanti for lige muligheder. Det er derfor vores pligt at fremme politikker, der følger denne, og kun denne, strategi.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Manfred Weber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag har vi talt meget om migranter. Nu vil jeg gerne se på, hvad det er, vores borgere spørger os om. Borgernes spørgsmål går nemlig på, at vi har millioner af arbejdsløse i EU, og så taler vi samtidig om tilflytning af højt kvalificeret arbejdskraft. Det vil komme til at koste os politikere store anstrengelser at forklare vores borgere, at vi har brug for de bedste hoveder i verden, når det gælder højt kvalificerede.

Borgerne stiller os også spørgsmålet: Tager I nu også vores bekymring alvorlig i denne forbindelse? Vi taler om cirkulær migration. I mit hjemland har vi i de seneste årtier hentet tyrkiske medborgere til landet for at gøre brug af deres arbejdskraft. I Tjekkiet har vi vietnamesere. Den cirkulære migration - eller rettere, at disse gæstearbejdere tager hjem - har hidtil ikke fungeret i disse lande. Hvordan vil I løse dette problem? Hvordan hænger det sammen?

Vi må også præcisere over for borgerne, at vi mener, at migranterne har pligt til at lade sig integrere, som Stavros Lambrinidis sagde tidligere, at lære sproget og gøre en indsats for at blive integreret. Vi vil kun opnå en forståelse for en europæisk migrationspolitik - for en legal indvandring - hvis vi har den klare holdning til illegal indvandring, at illegale indvandrere skal forlade Europa igen. Kun på den måde vil vi opnå en accept af den legale indvandring.

Det efter min mening vigtigste i betænkningen er det klare tilsagn til Europas borgere om, at vi fortsat vil overlade spørgsmålet om kvoter, om hvor mange mennesker der strømmer til arbejdsmarkedet, til den nationale kompetence. Her har borgerne meget større tillid.

Jeg takker de to ordførere, der har fremlagt en god betænkning. På vegne af min gruppe, PPE-DE-Gruppen, vil jeg gerne udtrykke glæde over, at kollegerne i parlamentets venstrefløjspartier på mange områder har nærmet sig vores holdning, når det gælder en robust tilbagesendelsespolitik, når det gælder spørgsmålet om, at vi overlader kvoterne til medlemsstaternes afgørelse, og når vi opbygger en effektiv sikring af grænserne. Det er en stor glæde for mig, at vi som PPE-DE-Gruppe har kunnet gøre os gældende på dette punkt.

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Hr. formand! Mange tak. Europa behøver en fælles indvandringspolitik. Fra Tampere til Haag, fra Claude Moraes og Patrick Gaubert til dagens to udmærkede betænkninger og alle meddelelserne fra Kommissionen indimellem - det har været de forskellige stationer på vejen, hvor vi allerede har været i stand til at fastslå, at fasthed i integrationspolitikken ikke er en fordel i sig selv.

Vores opgave er at koordinere og differentiere. Vi må koordinere de komplicerede fænomener, der er faktorer ved migration, herunder folk, der migrerer udelukkende af økonomiske grunde, men også dem, der krydser grænsen illegalt. Fra dem må vi udskille asylsøgerne, dem, der trænger ind i forbindelse med kriminelle aktiviteter, og dem, der måske er blevet tvunget ud i illegale handlinger af myndighederne selv.

Indtil nu har vi nye medlemsstater været transitlande, men nu vil vi også blive bestemmelseslande, og vores ansvar vil vokse, efterhånden som også vi behøver ekstra arbejdskraft. Men det er ikke ekstra muskelkraft, vi trænger til, eller hjerner, som vi kan udnytte, men derimod ny arbejdskraft til vores arbejdsmarked. Det er derfor, jeg glæder mig over lovgivning, der angiver den plads, immigranterne skal have i vores arbejdsmarkedssituation. Jeg glæder mig også over planen om fælles lovgivning og de instrumenter, der er foreslået i denne fælles lovgivningsplan.

Endelig vil jeg gerne understrege, at samarbejde med oprindelseslandene udgør den virkelige fremtid med et menneskeligt ansigt, hvor legal og illegal indvandring ikke er en beslutning, der påvirker et helt liv, og ikke indebærer, at man skal flygte fra sit land og sit hjem; snarere er det en midlertidig periode, hvor betingelserne for tilbagevenden må fastlægges gennem forståelse og integration.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand, hr. kommissær! Tak. Frontex gør sig store anstrengelser, men jeg må sige, at vi endnu er langt fra at nå de nødvendige resultater. I juli førte Frontex' mission i Middelhavet til, at antallet af indvandrere, der kom til mit land, Malta, var halvt så stort som i juli året før. Utroligt nok standsede missionen til trods for dette ved udgangen af juli, og faktisk så vi, at antallet af ankomster fordobledes i august sammenlignet med året før. I denne måned fortsatte Frontex' mission, men vi har alligevel oplevet en forøgelse sammenlignet med september året før. Hvad betyder det alt sammen? Det betyder for det første, at vi må styrke Frontex yderligere, og det er grunden til, at Parlamentet har forpligtet sig til at forøge Frontex' budget og ikke nedskære det, som Rådet forsøger at gøre. Det betyder, at de medlemsstater, der har lovet Frontex så og så mange både, helikoptere og fly, ikke lever op til de løfter, de har givet, og jeg forventer, at både Frontex og Kommissionen vil arbejde sammen med Parlamentet for at få medlemsstaterne til at leve op til deres forpligtelser. Det betyder også, at der er brug for, at der udføres mere arbejde, så at tredjelande som Libyen samarbejder med os på indvandringsområdet. Men det betyder også, at der stadig er hykleri i Europas indvandringspolitik. Alle er enige om, at første prioritet bør være at redde de mennesker, der drukner i Middelhavet. Nuvel, det er sådan, det bør være. Men når vi spørger, som Malta gjorde det, hvem der vil tage imod de mennesker, der bliver reddet fra druknedøden, så er der dyb tavshed.

  Wolfgang Kreissl-Dörfler (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er godt, at det endelig er blevet erkendt, at vi ikke kun skal bekæmpe den ulovlige migration i fællesskab, men at der også kræves omfattende koncepter til en fælles behandling og koordinering af den lovlige migration, netop i et område uden grænser. Det kan imidlertid ikke alene være en opgave for indenrigsministrene, der jo hurtigt bliver enige om at bekæmpe illegale migranter, det er også arbejds- og socialministrenes opgave.

Derfor glæder jeg mig over Rådets og Kommissionens initiativ til at integrere de pågældende ressortområder, f.eks. også vores vicekansler Müntefering. For lovlig migration betyder også altid indvandring til arbejdsmarkedet og dermed også de sociale sikringssystemer.

Men vi må også i højere grad bekæmpe årsagerne til, at mange mennesker søger frelsen i flugten fra deres trøstesløse stater. Vi må skabe muligheder for legalt arbejde. Det blå EU-kort og cirkulær migration er et første skridt i den rigtige retning.

Jeg har også en bemærkning om Frontex. Det er en skandale, hvad visse medlemsstater præsterer her. Solidaritet, som der altid opfordres til, skal gælde for alle EU-stater, ikke kun for nogle få, og flygtningene skal efter min mening fordeles til alle medlemsstater efter en fastlagt nøgle. Den opgave skal ikke kun løses af Malta eller De Kanariske Øer eller Grækenland. Frontex kan i sidste ende kun være så god, som medlemsstaterne tillader.

Til sidst har jeg en perifer bemærkning om Frontex: Frontex navngiver jo altid sine aktioner efter begreber fra den græske mytologi, f.eks. Nautilus. En af de kommende aktioner hedder imidlertid Hydra, hvilket efter min mening er smagløst og skal ændres. For den, der kender en smule til græsk mytologi, ved, hvad Hydra betyder.

(Bifald)

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil blot komme med et par kommentarer og data. Ifølge Eurostat blev 45 % af de udlændinge, der i 2006 kom til det europæiske kontinent, i Spanien. Mellem den 21. og 24. september om morgenen ankom der 595 personer fra syd for Sahara til de spanske strande. Siden starten af året er der alene til De Kanariske Øer ankommet mere end 11.000 indvandrere og 9.000 siden iværksættelsen af Heramissionen den 23. april.

Til trods for Frontex-, Hera-, Hermes-, Nautilus-, Poseidon- og Maltaoperationerne viser tallene, at de mafiaer, der handler med mennesker, råder over de nødvendige midler til at narre vores kontrolmekanismer og finde nye veje over havet. Et eksempel herpå er de mange ankomster, der i de seneste dage har fundet sted på den spanske østkyst. Eller de over 4.000 indvandrere fra Sri Lanka og Pakistan, der venter på at blive ført til Europa fra strandene i Guinea Conakry.

Det er derfor nødvendigt at prioritere de missioner, der har til formål at identificere og anholde mafiamedlemmerne og styrke det internationale politisamarbejde ved hjælp af iværksættelse af fælles efterforskningshold. Frontex skal bevare sine missioner permanent i kriseområderne. Det er meget vigtigt, at Rådet fremmer udviklingen af det europæiske patruljeringsnetværk endnu mere og udvider kontrol- og overvågningsopgaverne.

Hele EU skal tilskynde til og fremme samarbejdsaftaler og informationskampagner, men ikke kun sprogligt og fagligt. Oprindelses- og transitlandene skal også have information om de risici, indvandrene løber, og om de indvandrere, der dør.

Endelig er det nødvendigt at koordinere indvandringspolitikkerne på europæisk plan, så vi undgår lempelige lovgivninger og reguleringsprocesser, som virker tiltrækkende. Derudover skal vi fremme en generøs og humanitær asylpolitik og den nødvendige internationale beskyttelse.

Jeg slutter nu med at sige, at det ikke er nok at tale til Rådet om 20 % solidaritet. Frontex bidrager med 80 %, så der kan chartres skibe, fly, brændstof, dvs. alt med undtagelse at det, der har at gøre med afskrivningen af materiellet. Rådet bør derfor opfordre til 20 % solidaritet og ikke tale med to tunger i en politik, der berører hele EU.

  Inger Segelström (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke ordførerne for deres udmærkede arbejde. Jeg er tilfreds med planerne om hårdere tiltag mod arbejdsgivere og private, der beskæftiger folk illegalt. Illegal beskæftigelse, f.eks. til husligt arbejde og børnepasning, involverer mest kvinder, ofte med indvandrerbaggrund. Dette påvirker ikke bare de pågældende, men også socialsikrings- og finansieringssystemerne og konkurrencen i de pågældende lande. Det glæder mig også, at der fortsat vil være støtte til bekæmpelse af menneskehandel, særligt med kvinder og børn, som er det dominerende. Jeg er taknemmelig for støtten til halvering af antallet af ofre inden for 10 år med henblik på fuldstændig at eliminere denne praksis.

På den anden side er jeg skuffet over, at jeg ikke fik støtte fra de konservative i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til at hjælpe kvinder og børn med at bryde ud og få et nyt liv. Ved at stemme for ændringsforslag 29 gives der en ny chance for at støtte kvinder og børn, så de kan forblive i EU, eller for at hjælpe dem med at vende hjem. Gør det, så kvinder kan få et liv - efter menneskehandelen.

Jeg er også glad for, at vi fortsat siger nej til flygtningelejre uden for EU. Men hvad jeg vil advare imod, er den arbejdsstyrke af økonomiske migranter, som vi vil få, hvis vi ikke tillader familier, partnere og børn at ledsage dem. Så vil det hovedsagelig være unge mænd, der kommer, og der er ikke godt for noget samfund i EU.

Vi taler om EU's grænser. Det er vigtigt, at de, der beskæftiger sig med menneskehandel, kriminalitet, narko, våbenhandel og hvidvaskning af penge, holdes ude, samtidig med at de mennesker, der behøver beskyttelse, bliver budt velkommen i et humant EU. De er rygraden for EU og kan ikke udelukkes fra EU's fælles fremtid. Migrationen bliver vigtig, ikke blot for os, der bor her nu, men også for kommende generationer, og vi må både opnå global velstand og selv blive velstående.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. rådsformand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Dagens debat hviler på to betænkninger, der klart udgør to tilgange, som supplerer hinanden: den politiske plan om legal indvandring og prioriteringerne i kampen mod illegal indvandring. At støtte den ene og glemme den anden vil være en alvorlig fejl. Det er to sider af samme sag. Migration er nu om stunder et meget stort fænomen. Man mener, at der i øjeblikket er omkring 26 millioner migranter i EU, både legale og illegale. Migration er et fænomen, der klart har en europæisk dimension, ikke bare fordi hver medlemsstat for sig ikke kan forvalte denne effektivt, men i særdeleshed fordi enhver forandring af migrationspolitikken i én medlemsstat kan få indvirkninger på migrationsstrømmene og deres udvikling i andre medlemsstater.

Jeg støtter naturligvis idéen om det blå kort og også oprettelsen af en europæisk immigrationsportal med oplysninger i stort omfang om betingelser og muligheder for lovlig indvandring i EU. Jeg glæder mig over strategien med at opgive idéen om et enkelt direktiv efter flere års dødvande i Rådet og vælge en progressiv metode, der indeholder præsentation af fire sektordirektiver i de næste tre år. Jeg vil understrege behovet for en strategi for udviklingshjælp, der involverer underskrivning af aftaler med tredjelande for effektivt at få styr på migrationen. Samarbejde med oprindelseslandene er af afgørende betydning for kampen mod menneskehandel og illegal beskæftigelse.

Endelig må vi også garantere grænsekontrol og anvendelse af de forhåndenværende ressourcer som Frontex og RABIT (hurtige grænseindsatshold), som skal have adgang til de ressourcer, som de behøver til deres arbejde.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Migration er ikke blot et problem for det sydlige Europa. Det vedrører hele EU, herunder Polen, mit land, der ligger i den nordøstlige del af kontinentet.

Polens østgrænse er den længste landegrænse i EU, og det er os, der er ansvarlige for, at den holder tæt. Frontex, som vi venter os så meget af, har også sit virke i Warszawa. Eftersom vi har tildelt Frontex nogle opgaver og forpligtelser, skal vi også sikre agenturet midler og redskaber, så det kan fungere og bevogte vores grænser godt.

Gennem de seneste år har knap 3 millioner af mine landsmænd forladt hjemlandet, da de har benyttet sig af det fælles markeds regler og taget til EU-staterne. Men vi har også tusindvis af fremmede fra Fjernøsten: koreanere, vietnamesere, for at ikke glemme ukrainerne og belarusserne. Vi har brug for dem, det er dem, der bygger Polen op.

Jeg er derfor tilfreds med Lilli Grubers og hr. Moreno Sánchez' betænkninger, især med betænkningen om indvandringspolitik. Dens grundsætninger gør nemlig indvandringen civiliseret, da der dannes kanaler for lovlig indvandring. Begge betænkninger supplerer hinanden på fremragende vis. Hvis vi dertil regner direktivet om strafsanktioner for ansættelse af ulovlige indvandrere, som LIBE-Udvalget for øjeblikket arbejder på, får vi et godt retsgrundlag for EU's indvandringspolitik. Jeg er tilfreds med, at Parlamentet spiller en så vigtig rolle i denne forbindelse.

Og endnu en kommentar: Se ikke indvandring som et problem. Vi skal se indvandringen som en chance for det aldrende Europa! Vi skal udnytte engagementet og energien af de folk, der lovligt kommer til os, vi skal inkludere dem i bygningen af de nye stater og vores fælles Europa!

  Barbara Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det er værd at gøre opmærksom på de fremhævede områder i betænkningen om ulovlig indvandring. Betænkningen er først og fremmest centreret om Middelhavsområdet. EU's handlemuligheder tillægges endvidere for store forhåbninger.

Vi ved alle, at ansvaret for grænsekontrollen ligger hos medlemsstaterne. Men på trods af henvisninger til solidaritetsprincippet og Frontex' arbejde, afhænger meget fortsat af klargørelsen af medlemsstaternes relevante tjenester på dette område. Det er derfor så vigtigt at have en afbalanceret tilgang til udvandringspolitik.

Situationen ved den sydøstlige landegrænse kræver også vores opmærksomhed, finansielle midler og fælles handlinger, selv hvis dette område hidtil har vakt mindre interesse hos udvandrerne.

Udvidelsen af Schengenområdet kan forøge udvandringsproblemerne. En EU-politik om lovlig udvandring er derfor af så stor vigtighed. For at kunne håndtere den lovlige økonomiske udvandring skal vi dog først sørge for at udnytte potentialet og mobiliteten af EU's arbejdsstyrke.

Den kendsgerning at der eksisterer overgangsordninger for åbning af arbejdsmarkederne for borgere fra de nye medlemsstater, samt at disse ordninger selektivt ophæves for højtkvalificerede arbejdstagere, er en alvorlig hindring for alle idéer om en europæisk udvandringspolitik rettet mod borgere fra tredjelande.

Det kulturelle og geografiske aspekt af lovlig udvandring er endvidere vigtigt. Det er naturligt, at medlemsstaterne som følge af deres geografiske placering, kulturelle og sproglige ligheder foretrækker specifikke tredjelande, som de ønsker at føre indvandringspolitik med. Der er tale om lande, hvis borgere har nemmere ved blive kulturelt integreret samt integreret med de europæiske værdier, og det skyldes ligheder samt genkendelighed, hvilket om end ikke andet kan være af sproglig karakter. Denne form for lovlig udvandring har derfor en dobbelt merværdi.

  Josep Borrell Fontelles (PSE). - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, Middelhavet er det sted i verden, hvor uligheden er størst. I økonomisk og indkomstmæssig forstand fremkalder den kæmpe forskel mellem de to bredder en strøm, som ikke kun kan kontrolleres ved hjælp af politimæssige midler.

I sommeren 2006 havde jeg lejlighed til at lykønske kommissær Frattini, fordi han og en gruppe spanske fiskere reddede Europas ære ved at tage imod en gruppe skibsbrudne, og bagefter blev vi vidne til en skamfuld tingen om, hvad vi skulle gøre med dem. Men er vi så, nu et år efter, bedre forberedt til at håndtere dette problem, hr. kommissær?

Vi gør kun meget langsomme fremskridt, og denne fart er uforenelig med problemets alvor. Det er et problem, vi ikke er i stand til at løse uden at udvikle oprindelseslandene. Det bliver vi nødt til at forstå. Vi kan ikke løse problemet uden udvikling af oprindelseslandene, for selv om vi har brug for mange indvandrere, kan vi ikke tage imod hele befolkningsoverskuddet fra landene syd for Sahara.

Vi ser en frygtelig kombination af sult på den ene side og parabolantennen til tv'et på den anden side. De tomme køkkenskabe og tv-antennen, der er fuld af illusioner, er den bedste tilskyndelse til den ulovlige indvandring, og den kan vi kun kontrollere ved at bistå med udviklingen i oprindelseslandene og hindre den ulovlige beskæftigelse, som er den egentlige tiltrækningsfaktor.

(Bifald)

  Philip Bradbourn (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det emne, vi drøfter i dag, er utvivlsomt af den største betydning for Europa, og et emne, hvor alle medlemsstater står over for forskellige udfordringer. Af denne grund må vi, hvad enten vi har at gøre med ulovlig eller lovlig indvandring, ikke forfalde til at tro, at man kan finde ensartede løsninger for alle. Indvandringsanliggender må forblive hver enkelt medlemsstats suveræne område.

Men jeg går ind for større samarbejde mellem medlemsstaterne, hvor man kan finde fælles interesser, og hvor det kan virke til gavn for alle. Og som andre talere vil jeg i særdeleshed gerne have Parlamentet til at koncentrere opmærksomheden om Frontex-systemet, hvor vi for nylig har frigivet yderligere 12 millioner euro til denne organisation.

Fra begyndelsen har systemet lidt under, at et antal medlemsstater har lovet ressourcer, men ikke opfyldt deres forpligtelser. Hvis dette projekt skal få succes, må vi sikre, at disse lovede ressourcer faktisk stilles til rådighed for driften, efterhånden som behovet opstår.

Men det er kun ét redskab i kampen for at standse den illegale indvandring. Vi må se på nye og innovative løsninger ved selve kilden, hvor indvandrerne starter deres rejse. Vi må se på målrettede kampagner i oprindelseslandene, der gør det klart, at Europa ikke er en åben dør. I særdeleshed må vi også rette søgelyset mod menneskesmuglerne.

Den anden side af denne medalje drejer sig om, at vores medlemsstater skal have en effektiv hjemsendelsespolitik for at afskrække dem, der både søger og organiserer illegal indvandring.

Så må jeg afslutningsvis opsummere ved at sige, at det er samarbejde, ikke regulering, der er behov for mellem medlemsstaterne. En ensartet tilgang for alle kan ikke løse indvandringsproblemer, og vi må ikke falde i den fælde at tro, at "mere Europa" er løsningen.

  Louis Grech (PSE). - (MT) Hr. formand! Det er sandt, at hr. Frattinis faste engagement i de senere måneder sammen med den høje prioritet fra det portugisiske formandskab giver nogle resultater til trods for det drabelige bureaukrati og den tydelige mangel på solidaritet i visse henseender, der har forsinket effektiviteten af et antal initiativer. Men dette tragiske spørgsmål fortjener en fælles europæisk politik, som omgående tager fat på fundamentale spørgsmål, herunder vedtagelse af politikker om at dele byrderne mellem alle medlemsstater, revision af Dublin II som foreslået i punkt 18 i Sánchez-betænkningen, tilstrækkelig finansiel støtte eller støtte af anden art, herunder tilvejebringelse af kapital til infrastrukturprojekter, såvel som vurdering af bæredygtigheden eller manglen på samme af udviklingscentre såsom jobcentre i oprindelses- og transitlande, udvikling af en realistisk tilbagesendelsespolitik, gennemførelse af en betimelig integrationspolitik og kamp mod organiseret kriminalitet, der involverer menneskehandel, såvel som fremmedhad og racisme. Desværre har vi ikke et europæisk agentur placeret i Middelhavsområdet til at udvikle denne fælles politik for indvandring og asyl. Frontex kan aldrig udfylde denne rolle, hvis arbejdsbeskrivelsen ikke ændres grundlæggende. Endelig vil jeg gerne takke de to ordførere, der har vist os helt konkret, hvor tilbagestående Unionen er i denne forbindelse. De har taget fat på immigranternes rettigheder og værdighed, for de bliver tit ofre for politisk undertrykkelse, fattigdom og organiseret kriminalitet, såvel som på de vanskeligheder, som små medlemsstater som Malta står over for, fordi de bærer en uforholdsmæssigt stor del af byrden, uden at der vises solidaritet.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Europa står over for to udfordringer. På den ene side ser vi aldring og demografisk tilbagegang. På den anden hundreder af tusinder, ja, millioner fra udviklingslandene, der i iver efter at komme ind enten legalt eller illegalt banker på Unionens sydlige og østlige porte. Denne udfordring må EU tage fat på i forening; intet land kan løse dette alene, ligegyldig hvor stort det er.

Jeg glæder mig derfor over Kommissionens bestræbelser på at søge og foreslå fælles løsninger såsom at benytte Frontex til at forhindre illegal migration. Et andet eksempel er forvaltningen af lovlig indvandring via systemet med blå kort eller gennem samarbejdsaftaler med oprindelseslandene. Jeg glæder mig også over dagens gentagne appeller fra hr. Frattini til de lande i EU, der endnu ikke har åbnet arbejdsmarkedet for deres medborgere fra de nye medlemsstater, om at gøre dette så snart som muligt.

  Manuel Lobo Antunes, rådsformand. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil fatte mig i korthed. Det har bestemt været en af de mest grundige, detaljerede og omfattende debatter, jeg har haft æren af at præsidere over, overvære og deltage i i Rådet og Parlamentet. Det var en debat, hvor jeg tog noter, og hvorfra jeg naturligvis har taget forskellige forslag og råd, som efter min mening er yderst vigtige for det arbejde, vi skal gøre i fremtiden.

I lyset heraf føler jeg, at jeg med rette kan konkludere, at EU har en sammenhængende og omfattende strategi til håndtering af spørgsmålet om migration, og at det er godt på vej til at gennemføre politikker, der vil give denne strategi fysisk og praktisk form. Naturligvis vil der være nogen tøven, bestemt også nogen tvivl og naturligvis også et behov for at være mere ambitiøs, men jeg må understrege, at alt vil blive afbalanceret inden for de rammer, vi lever under, og i forhold til de vanskeligheder, vi står over for. Jeg føler, at vi er på rette vej, og at vi kan og må bevæge os fremad med beslutsomhed for at gennemføre en virkelig samlet migrationsstrategi.

Efter vores mening er der to essentielle ord, der udgør basis for denne politik, nemlig humanitet og solidaritet: humanitet, fordi denne politik er baseret på folket og rettet mod folket. Dette spørgsmål om humanitet må ikke glemmes og vil aldrig blive glemt af formandskabet. Som det er blevet sagt, taler vi om mennesker, der ved at forsøge at komme ind i vores samfund legitimt stræber efter et bedre liv for sig selv og deres familier. Det er et menneskeligt ønske og et ønske, vi fuldt ud må respektere. Det andet essentielle ord er solidaritet, for som det er blevet sagt, er det ikke et spørgsmål, der kan løses af en enkelt medlemsstat eller endog af et par stykker. Det er et problem, der påvirker alle, og som derfor kræver en fælles reaktion. Heldigvis mener vi, at der er en stigende opmærksomhed på behovet for at bringe disse to begreber sammen - humanitet og solidaritet - når vi definerer og implementerer Europas migrationspolitikker.

Vi har allerede etableret et fælles instrument til bekæmpelse af illegal indvandring, agenturet Frontex, der har eksisteret i to år. I denne periode har det taget sine første skridt, og efter vores mening har det trods nogle vanskeligheder klaret sig godt. Det er klart, at vi må forøge vores bestræbelser på at udstyre det med de instrumenter, der er brug for, så det kan nå det mål, det blev skabt for, både mere effektivt, hurtigere og mere præcist. Men vi mener, at dette kollektive instrument indtil nu har givet gode antydninger af, at dets oprettelse var nødvendig og rigtig.

I forbindelse med lovlig indvandring har man med rette her i dag nævnt behovet for at forøge dialogen med tredjelande, især med de lande, der er kilde til migrationsstrømmene. Denne dialog er helt fundamental, og som det er blevet sagt, er jeg helt enig i, at vi uden at overveje, analysere og i nogen grad angribe de årsager, som i oprindelseslandene ligger til grund for migrationsstrømmene, aldrig vil være i stand til at finde en permanent løsning på dette problem.

Vi har på dette område optrappet dialogen med Afrika, og vi håber, at det næste europæisk-afrikanske topmøde vil nå meget vigtige resultater og i sidste instans lovlig indvandring inden for rammerne af migration og dialog om migration med oprindelseslandene. Det portugisiske formandskab har sat lovlig indvandring højt på sin dagsorden for prioriterede aktioner for det næste halve år. Kommissionen har også været aktiv på dette område og har stillet forslag, som vi finder meget interessante. De vil blive drøftet under vores formandskab, hvor jeg som sagt håber at være i stand til at gøre betydelige fremskridt.

For at opsummere føler vi trods vanskelighederne og trods de store problemer, vi står over for, at vi er på rette vej. Her og der må vi måske være lidt mere ambitiøse. Her og der må vi måske være lidt hurtigere, men jeg føler, at ingen oprigtigt kan benægte, at der er sket meget de seneste år.

Naturligvis glæder Rådet sig over og støtter denne debat med Parlamentet. Spørgsmålet om fælles beslutningstagning og reformtraktaten blev rejst her i dag. Som De ved, har reformtraktaten sine rødder i et mandat, der blev godkendt af Det Europæiske Råd og derfor af alle medlemsstaterne. Beslutninger af denne art må tages af alle medlemsstater, naturligvis ikke kun af formandskabet. Under alle omstændigheder mener jeg, at reformtraktaten ligesom forfatningstraktaten tager nogle yderst vigtige skridt i retning af at udstrække den fælles beslutningstagning til mange lovgivningsinitiativer inden for EU.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Også jeg er taknemmelig over for alle, der har talt i denne yderst vigtige debat. Jeg mener, at Europa virkelig skal stå sammen i sin tilgang til dette globale fænomen, der involverer millioner af børn, kvinder og mænd og påvirker alle kontinenter.

Først og fremmest er det blevet sagt - og jeg er enig - at vi må bekæmpe ulovlig adfærd ved at skride til handling imod menneskehandlere og dem, der udnytter illegale indvandrere, og ved hjælp af en tilbagesendelsespolitik, der både er troværdig og fuldt ud respekterer individuelle rettigheder og hvert menneskes rettigheder. EU har allerede taget nogle initiativer til tilbagesendelse og vil måske fortsætte hermed. Jeg vil minde om, at tilbagesendelsesinitiativerne ofte bliver uddelegeret til FN's Flygtningehøjkommissariat for at sikre maksimal gennemskuelighed i vores respekt for menneskerettighederne.

Jeg mener, at en europæisk politik må sammenkæde bistand, respekt for menneskerettighederne, handelspolitik over for Afrika og indvandring. Jeg er helt enig i hr. Watsons vise ord om disse lande: "Enten tager vi deres varer, ellers tager vi deres befolkning." Vi må tænke over dette, især fordi strategien må være samlet og ikke udelukke handelsforbindelser eller vores politik med hensyn til udviklingsbistand til Afrika.

Kontrol med de ydre grænser er også afgørende. Nogle af Dem har henvist hertil, nogle har udtrykt tvivl. Jeg mener, at Frontex fortjener støtte. Det fortjener støtte, for som det skete her i sommer, er der ikke alene blevet reddet menneskeliv, som ellers ville være gået tabt, men embedsmænd fra Frontex har også anholdt et stort antal personer: 400 personer, medlemmer af menneskehandelsorganisationer, er blevet fanget og overdraget til myndighederne. Det er et stort tal, for det dækker kun den seneste sommer.

Jeg håber derfor, at Parlamentet vil anerkende behovet for at give Frontex yderlige ressourcer på budgettet for 2008. Jeg ved, der er et ændringsforslag, der vil fastfryse op til 30 % af Frontex' operationsomkostninger øjeblikkeligt. Jeg håber virkelig, at man vil overveje dette forslag igen, og at budgettet i stedet vil blive forøget på betingelse af overvågning og en helt ansvarlig holdning til udgifter.

Der har naturligvis været mange henvisninger til økonomisk migration. Det detaljerede forslag, jeg vil stille om en europæisk arbejdstilladelse, betyder bestemt ikke, at vi i Bruxelles skal bestemme, hvor mange indvandrere der er brug for i hvert land. Det vil forblive de enkelte landes nationale regeringers og nationale markeders ansvar, så jeg vil gerne berolige alle dem, der har spørgsmål eller bekymringer herom. Med andre ord: Det vil stå enhver medlemsstat frit for at afgøre, hvor mange af hver kategori af arbejdstagere fra tredjelande, det har brug for. Men en ting, medlemsstaterne ikke vil være i stand til at gøre, er at sige, at de ikke ønsker nogen overhovedet, og så fortsætte med at tolerere illegal indvandring og udnyttelse af sort arbejdskraft. Det er ikke muligt, for der vil komme europæiske regler.

Indvandring bringer os naturligvis til en universel værdi, som nogle af Dem har nævnt: mobiliteten blandt folkene. Jeg mener, at der er muligheder, men også rettigheder. Rettighederne er altid ledsaget af pligter. En politik, der drejer sig om rettigheder, men ikke om pligter, vil være utænkelig. Vi kan ikke og ønsker ikke at gennemtvinge europæisk lovgivning eller finansiering over for nogen, medmindre vores modparter er enige. Det er noget, vi må gøre helt klart: Vores idé, vores politik, er partnerskab. Det drejer sig om en omfattende pagt med de lande, hvorfra indvandrerne kommer, og gennem hvilke de rejser.

En sådan pagt bør som et afgørende element indeholde total respekt på vores territorium for vores love, for fundamentale rettigheder og for vores mest uomtvistelige og universelle værdier: liv, hver kvinde og hver mands værdighed, respekt for individet. Dette fører mig til integration.

Integration af immigranter betyder respekt for deres baggrund og religion, for de er en kilde til berigelse for os alle, men det indebærer også respekt fra dem for vores traditioner, vores baggrund, vores kultur og vores religion. Det er derfor, som jeg ser det, at integration betyder deltagelse.

Helt ærligt kan vi ikke via love integrere dem, der ikke ønsker at blive integreret, dem, der ikke er parate til at gå fremad, dem, som mener, at Europa stadig kan tolerere tvangsægteskaber eller polygami. Sådanne ting er uacceptable, for vi har vores love og vores universelle værdier.

Det betyder så uddannelse, det betyder sprogindlæring, det betyder erhvervsuddannelse, og det betyder regelmæssig beskæftigelse og afvisning af alle ulovligheder. Det betyder at stå fast over for ulovlighederne. Nogle har givet udtryk for denne tanke, som jeg er særdeles enig i: Indvandrere, der begår forbrydelser, er de værste fjender af ærlige indvandrere, der arbejder og tjener til dagen og vejen på normal vis.

Grunden er, at vi må forklare denne politik for vores borgere, der er fulde af bekymringer; de bør ikke være bange for indvandring som sådan, men for dem, der begår forbrydelser. Det er vores pligt at sikre, at folk, der begår forbrydelser, bliver straffet, for ellers skelner vi ikke på vores borgeres vegne og undlader at tage fat på den frygt og bekymring, som så slår over i racisme og bliver til fremmedhad, et frygteligt, men voksende fænomen i EU.

For at afslutte: Politikere må træffe valg. Jeg mener, at vores valg må være at indgå en samlet pagt med rettigheder og pligter mellem ligemænd, mellem partnere. Det bør ikke være sådan, at den ene side stiller betingelser, og den anden accepterer dem; ej heller bør vi påduttes noget, som vi finder uacceptabelt. Det er det, der er brug for, for vi taler om menneskers værdighed og rettigheder. Vi taler hverken om et økonomisk middel eller et bureaukratisk.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12.00.

(Mødet udsat kl. 11.45 og genoptaget kl. 12.00)

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Ulovlig indvandring er en ret paradoksal betegnelse. Jeg blev opdraget i et politisk system, hvor den regerende klasse og propagandaen a priori definerede ord som positive eller negative: Internationalisme var f.eks. et godt, og kosmopolitisme et dårligt ord. Vi må ikke ryge i en lignende semantisk fælde. Siden fremmedfjendskhed er dårlig, må staternes eller EU's værn mod ulovlig indvandring vel opfattes som noget meget godt. Det er snarere et nødvendigt onde.

I min hjemby, Poznań, har jeg set følgende tekst på en mur: Ingen er ulovlig. Det er til tider værd at overveje, om et menneske overhovedet kan være ulovligt. EU's grænser overskrides ikke blot på Atlanterhavet eller Middelhavet med livet som indsats. Ved den ukrainsk-polske grænse døde tre tjetjenske piger i sidste uge, da de sammen med deres mor var på flugt fra den tragedie, som har ramt deres hjemland. Der er ikke noget at sige til, at folk prøver på at flygte fra Tjetjenien selv med risiko for at miste livet.

Det er et meget virkeligt problem, at der findes flere millioner indvandrere i Europa, der er kommet ind i EU på ulovlig vis. Når vi løser dette problem, skal vi dog huske på de universelle værdier, der ligger til grund for den europæiske integration. Vi skal også huske på, at indvandring i sig selv ikke er noget negativt af den simple grund, at et menneske ikke er noget negativt.

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! 85 % af de ufaglærte indvandrere fra udviklingslandene bor i EU, og kun 5 % tager til USA, mens kun 5 % af de højt kvalificerede indvandrere tager til lande på det gamle kontinent, og mere end halvdelen bliver suget op af USA's økonomi. Jeg er virkelig glad for, at fru Grubers betænkning bl.a. forsøger at standse og vende denne proces.

Jeg mener, vi må finde måder til at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, men samtidig må vi også forhindre hjerneflugten fra udviklingslandene. Udtrykket "højt kvalificeret arbejdskraft" bør derfor defineres, og fælles kriterier for oplæring bør standardiseres og etableres i EU.

Denne gang støtter jeg ikke Kommissionen i dens anvendelse af princippet "jo flere, jo bedre", og jeg er enig i, at de fem direktiver bør slås sammen. Mindre bureaukrati vil også vise sig mere attraktivt for uddannede arbejdstagere.

Forud for udformningen af direktivet/direktiverne foreslår jeg, at der bliver udført en indledende vurdering af virkningen, som også tager hensyn til sociale faktorer. Denne vurdering bør hjælpe med til at sikre, at den udarbejdede lovgivning sparer millioner af euro for EU ved at repræsentere borgernes virkelige interesser.

Hr. Frattinis forslag om indførelse af pakker med kvoter for lovlig indvandring tror jeg kan hjælpe med at nedbringe den ulovlige indvandring til EU, men det kan også føre til mere effektiv kontrol med ulovlig indvandring i tredjelande.

I stedet for det grønne kort for EU, der foreslås i betænkningen, tror jeg, at den nye ordning med et blåt kort vil gøre det lettere for os at opnå, hvad vi håber med hensyn til lovlig indvandring.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand