Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 26. september 2007 - Strasbourg

7. Stemmeforklaringer

Betænkning af Reino Paasilinna (A6-0293/2007)

  Jaroslav Zvěřina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støttede ikke forslaget om oprettelse af Det Europæiske Teknologiske Institut. Selvfølgelig ønsker jeg ligesom de fleste her i salen, at EU tilpasser sig og kommer med flere opfindelser og patenter.

Efter at have lyttet til drøftelserne om dette forslag tror jeg imidlertid ikke, at oprettelsen af endnu en institution er et skridt i den rigtige retning. Vores universiteter og forskningsinstitutter får ikke ekstra penge. Om noget får de endnu en institution at konkurrere med om forskningslegater. Afstemningen i vores ærværdige institution har heller ikke skabt et nyt organ med supervidenskabsmænd. Instituttet vil blive styret af videnskabsmænd, som efterlader universiteterne der, hvor de står nu. Jeg mener derfor, det ville være bedre at kanalisere de tilgængelige midler, hvis vi kan finde dem, videre til de eksisterende topforskere gennem forskningslegater.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Hvis vi virkelig vil overhale USA, Japan og andre af verdens førende inden for videnskab og teknologi, og hvis vi vil have Europa til at sætte dagsordenen, skal vi skabe de nødvendige forudsætninger.

På ekspertisecentrene skal alle vilkår og forudsætninger være opfyldt. Det Europæiske Teknologiske Institut er et skridt i den rigtige retning. Det er en skam, at denne beslutning er blevet forhalet så længe. Jeg tror, at problemerne omkring tilstrækkelige midler til ETI vil blive løst på tilfredsstillende vis.

Jeg støtter også idéen om samfinansiering i henhold til princippet om offentlig-private partnerskaber, som det f.eks. er tilfældet på forskningscentre i USA. Jeg ser også gerne, at videnskabsmænd og forskere fra de nye lande vælges til og inddrages i de videnskabelige teams, og at bestyrelsen underkastes Europa-Parlamentets tilsyn. Forskningsmålsætningerne bør afspejle det syvende rammeprogram for videnskab og forskning, og kun forskning i embryonale stamceller bør ikke finansieres af skatteyderne i de lande, hvor sådan forskning er ulovlig.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne have lov til at komme med en bemærkning om afstemningen om oprettelse af Det Europæiske Teknologiske Institut. Jeg stemte for forslaget, da det er første gang, vi har et system, der forener forsknings- og uddannelsessektoren med erhvervslivet.

Det er et grundlæggende projekt med hensyn til europæisk innovation, og ligesom andre lignende projekter er det forbundet med problemer, i dette tilfælde især finansielle problemer. Men forslaget om at oprette dette institut og give det nok plads til at vise, at dets fremtidige eksistens er berettiget, fortjener vores støtte.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne sige at par ord om Det Europæiske Teknologiske Institut. For det første vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Paasilinna. Han har udført et fremragende stykke arbejde. Jeg ved, at han er ekspert inden for uddannelse og forskning og tilsvarende områder.

Dette er et meget ambitiøst projekt, men ikke desto mindre vil jeg gerne understrege, at hvis vi i EU opretter nye institutioner, kan det vӕre meget vigtigt, at vi, inden vi gør det, sikrer os, at de eksisterende institutioner fortsat modtager passende midler. Derfor bør vi også sikre os, at det netværk af universiteter, der findes for øjeblikket, fortsat kan få passende støtte og dermed kan fortsætte sin forskning.

Under afstemningen stemte jeg i henhold til hr. Paasilinnas henstilling, men jeg vil gerne opfordre Parlamentet til at tage højde for, at de eksisterende forskningsfællesskaber fortsat skal have deres midler, og at dette nye institut ikke skal æde de penge, der er afsat til dem. Jeg anmoder om, at dette føres til protokols og tages i betragtning, når beslutningerne skal træffes.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for Paasilinna-betænkningen om Det Europæiske Teknologiske Institut, da jeg mener, det i høj grad vil være med til at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne ved at styrke synergierne mellem innovation, forskning og uddannelse.

Jeg støtter derfor ordførerens forslag, som har til formål at få defineret Det Europæiske Teknologiske Instituts finansieringskilder klart, så det kan begynde at arbejde hurtigst muligt og opfylde sin mission med succes, i modsætning til Lissabonstrategiens målsætninger.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er yderst kritiske over for oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut som følge af holdningerne i diverse forskningsorganisationer. Sidste år forelagde LERU, League of European Research Universities, f.eks. en undersøgelse, i hvilken det blev konkluderet, at planerne for Det Europæiske Teknologiske Institut var ustrukturerede og dømt til at fejle. Euroscience, en europæisk organisation af videnskabsmænd og politiske eksperter, kaldte det en politisk begrundet idé, som bygger på forkerte forudsætninger. Det Forenede Kongeriges videnskabelige rådgiver, Robert May, sagde, at det er baseret på en misforståelse vedrørende innovation.

Instituttet vil være virtuelt, bestå af videnskabsmænd med base på de europæiske universiteter, forskningslaboratorier og virksomheder, og vil ikke tilstå kvalifikationer i modsætning til det, der oprindeligt blev foreslået. På grund af presset fra flere lande, der ønskede at huse instituttet, blev det virtuelt, en slags portal for høring af videnskabelige samfund inden for forskellige områder. Europa-Parlamentet har netop vedtaget flere ændringsforslag til Kommissionens forslag, men disse er efter vores opfattelse ikke nok til at glatte noget ud, der er født krøllet.

Hvad angår finansieringen, er en af mulighederne Fællesskabets budget, herunder bevillinger, der er afsat til forskning, som meget vel kan ende med blot at blive endnu en måde at støtte de udvikede lande på og dermed forværre ulighederne.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) EIT-konceptet er blevet ændret flere gange i forbindelse med den livlige debat om måder, hvorpå man kan fremme innovation i EU. Det skulle oprindelig være en europæisk pendant til Massachusetts Institute of Technology inden for rammerne af Lissabonstrategien, dvs. en strategi for rivalisering med USA. I nutidens globale omgivelser, der er under dynamisk forandring, er der snarere tale om et netværk af viden- og innovationsfællesskaber, de såkaldte VIF'er, der koordineres af en central. Det er afspejlet i opdelingen i to budgetposter i Europa-Parlamentets ændringsforslag til budgettet for 2008 (separat finansiering af netværket og den koordinerende institution). Problemet med at finansiere dette foretagende synes næsten at være til ende, da Kommissionen har foreslået at revidere det finansielle overslag for 2007-2013 ved at hæve grænsen for udgiftsområde 1A og ved samtidig at reducere andre udgiftsområder. Det er yderligere et bevis på, at Parlamentet har taget fejl ved at anvise for få budgetmidler til opfyldelse af Lissabonstrategiens mål.

Jeg støtter naturligvis Wrocławs ambitioner. Byen konkurrerer om at huse Det Europæiske Teknologiske Institut. Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på, at den bedre finansiering af F&U og oprettelsen af en ny institution ikke er nok til at sikre Europas konkurrencedygtighed og innovation. De bestemmende faktorer udgøres af forretningskulturen, villigheden til at tage risici samt forsknings- og udviklingsområdets praktiske forbindelser med det private erhvervsliv.

  Erika Mann (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg synes, at det er en fejl at holde fast i idéen om et EIT. Ingen af de fremsatte argumenter er overbevisende, for de er baseret på forkerte forudsætninger.

1. Allerede den oprindelige idé fremsat af formanden for Kommissionen, hr. Barroso, om med EIT at skabe en europæisk pendant til det amerikanske MIT, var urealistisk. Det forslag, der i dag kommer til afstemning, forringer det oprindelige forslag yderligere. MIT er vokset ved hjælp af mange penge og bred støtte - og i Europa bedriver mange "mini-MIT'er" allerede eliteforskning på verdensplan. Europas dilemma er den utilstrækkelige økonomiske og moralske støtte til innovationsånd og eliteforskning.

2. Finansieringen af de budgetterede 309 millioner euro fra reservebudgettet blokerer for andre af parlamentets initiativer, som f.eks. det strategisk vigtige Galileoprojekt. Finansieringsforslaget svarer blot til en ottendedel af det skønnede budget og udgør således intet incitament for flere seriøse private initiativer. BP har alene i Berkeley/USA investeret 500 millioner amerikanske dollars på området for biobrændstof.

3) EIT ville have en chance med egne generøse finansieringskilder og med midler direkte til de allerede eksisterende førende europæiske institutioner. På denne måde kunne EU med Canada som forbillede f.eks. oprette en innovationsfond, der ville blive finansieret med midler, der var til overs på EU-budgettet ved årets udgang.

4. Den planlagte netværksstruktur er en virtuel supranational facilitet uden betydning i det europæiske og internationale forskingsmiljø. Den er et uheldigt og bureaukratisk kompromis.

Derfor har jeg stemt imod.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig i princippet over idéen om Det Europæiske Teknologiske Institut. Men jeg afholdt mig fra at stemme om beslutningsforslaget, fordi jeg ikke mener, at vi endnu har fået styr på målene, forvaltningen og finansieringen af instituttet i tilfredsstillende grad.

  Pierre Pribetich (PSE), skriftlig. - (FR) Tirsdag den 25. september støttede jeg min kollega, Reino Paasilinna, ved at stemme for oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI).

Denne betænkning afspejler et reelt ønske om at gå i retning af et vidensamfund. At indføre instrumenter i EU, som fremmer integrationen af innovation, forskning og uddannelse, vil på sigt hjælpe med at stimulere den europæiske økonomis konkurrenceevne.

ETI's aktiviteter vil blive styret af en bestyrelse bestående af videnskabeligt og administrativt personale. Denne bestyrelse udvælger viden- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som har ansvaret for at få gennemført ETI's strategiske prioriteter.

På samme tid er det imidlertid beklageligt, at de finansielle ressourcer, der øremærkes til dette projekt, er for små. Dette kan på lang sigt vise sig at være dette lovende initiativs undergang.

Vi skal alle være bevidst om, at det er absolut nødvendigt at give EU fællesskabsprojekter, der sikrer dets udvikling inden for rammerne af Lissabonstrategien.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU står lige nu ved en afgørende skillevej med hensyn til dets konkurrenceevne i forhold til resten af verden. På trods af vores mange tiltrækningsfaktorer, både historisk-kulturelle og økonomisk-turistrelaterede, kan vi ikke komme uden om de store udfordringer i forbindelse med den globale konkurrence med de nye asiatiske vækstøkonomier. Der sættes spørgsmålstegn ved vores evne til at være et tiltrækkende miljø for viden og innovation.

Jeg mener, at afstemningen om Det Europæiske Teknologiske Institut var et vigtigt skridt på vejen mod oprettelsen af en ramme af europæiske aktioner, der skal hjælpe vores økonomi med at vokse og udvikle sig, baseret på trekanten innovation, forskning og uddannelse. Jeg mener, at det ikke bør være lave lønninger eller billig arbejdskraft, der gør EU til et attraktivt investeringsmål og sikrer vores virksomheder vækst. Fremtidens virksomheder er virksomheder, der forstår, at de skal investere i at få en højtuddannet befolkning ved at hjælpe samfundet med at interagere med industrien og virksomhederne for at finde innovative svar af høj kvalitet på markedernes dynamiske og krævende behov.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Da Kommissionen foreslog oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI), var idéen at oprette et nyt ekspertisecenter for højere uddannelse, forskning og innovation. Denne ambition forhindres nu i at blive ført ud i livet af det vanskelige spørgsmål om finansiering, og der er endnu ikke blevet fundet nogen tilfredsstillende eller permanent løsning på dette problem. Dette er ekstremt bekymrende, da det svækker ETI's troværdighed, allerede inden instituttet er blevet oprettet.

Idéen om, at ETI skal udstede et ETI-mærke, kunne hjælpe med at løse det synlighedsproblem, de europæiske forskere har lidt af, og kunne på samme tid være en reel anerkendelse af projekter, hvis ekspertise og kvalitet har fortjent et sådant mærke. For mig ville et så fleksibelt system, som passer godt sammen med den europæiske mangfoldighed, stimulere den sunde konkurrence mellem universiteterne og forskningsprojekterne.

Et andet krav er, mener jeg, at inddrage den private sektor i ETI-projektet. De offentlige myndigheders rolle bør begrænses til at fremme og strukturere de forskellige instrumenter, der er nødvendige. Resten bør komme fra den private sektor, nemlig finansiering, organisering og styring af ETI. Frem for alt ønsker jeg ikke, at ETI skal blive blot endnu et af de mange EU-agenturer.

På trods af disse forbehold støtter jeg dog betænkningen med henblik på at give ETI en chance for at få succes.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. - (EN) EPLP har valgt at afholde sig, både fra forslaget med ændringer og beslutningsforslaget i betænkningen: Det Europæiske Teknologiske Institut. Vi går ind for de generelle mål i forslaget og dets fokus på innovation, men medlemsstaternes penge ville være bedre givet ud på de nuværende universiteter og EU-forskningsrammeprogrammer. Vi tror, at EIT's administrative struktur bør være så lidt bureaukratisk som muligt, og derfor mindre end de foreslåede 21 medlemmer. Vi nærer også alvorlige bekymringer angående privat og offentlig finansiering af EIT. I betragtning af at Kommissionens forslag om at finansiere EIT antyder åbning af de finansielle overslag, kan vi ikke støtte denne betænkning.

Betænkning af Andrew Duff (A6-0267/2007)

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg vil lige forklare, hvorfor jeg har stemt imod Duff-betænkningen, selv om den faktisk ikke som sådan er en omstridt betænkning. Jeg er nemlig imod den europæiske føderale filosofi, som under alle omstændigheder ligger til grund for betænkningen.

Kort sagt er jeg imod en europæisk føderal stat, og som følge deraf er jeg også automatisk imod et europæisk borgerskab, hvor denne aktive og passive valgret for EU-borgere i medlemsstater, som ikke er deres egne, udgør en væsentlig del. Jeg synes, at Unionen fortsat skal være et fællesskab af nationale demokratier, hvor aktiv og passiv stemmeret til ligegyldigt hvilket valg derfor skal forbeholdes borgere i de pågældende stater. Det er faktisk karakteristisk for EU's udvikling, at det europæiske borgerskab systematisk bekræftes og udvides, bl.a. ved nu at gøre chartret om grundlæggende rettigheder bindende.

  Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand! Vi har i dag stemt og vedtaget hr. Duffs betænkning om valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.

Jeg kan ikke støtte denne betænkning, da jeg synes, at reglerne om valg og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet i modstrid med forslagsstillernes intentioner ikke fremmer gode naboforhold mellem stater, især ikke mellem stater, der grænser op til hinanden. Stater, der har et stort nationalt mindretal, har gennem mange år udarbejdet standarder med henblik på at undgå nationalitetsrelaterede konflikter.

Disse valgregler kan få konflikterne til at blusse op igen, hvilket er i modstrid med ånden om fredelig sameksistens mellem Europas nationer. For der opstår en mulighed for, at personer, der ikke er borgere i et bestemt land, kan stemme og kandidere. Det vil sikkert medføre overtrædelser, f.eks. fiktiv angivelse af folkeregisteradresse blot med henblik på at svække et bestemt lands position samt med henblik på at påvirke valgresultaterne ved manipulation. Og det er ikke let at kontrollere disse oplysninger, hvilket også bliver dyrt.

Valgreglerne vil også styrke de separatistiske bevægelser, og det er vel ikke det, vi ønsker i det moderne Europa. Jeg beklager, at vi af ikke nærmere definerede årsager pålægger landene vores vilje på dette område, hvormed vi blander os i de nationale valglove.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Af alle de påstande, der er blevet fremsat af tilhængere af den europæiske forfatning, er den dummeste måske, at EU-borgerskab ikke går forud for nationalt borgerskab. En for en er de rettigheder, som engang blev givet i kraft af statsborgerskab, blevet eroderet: opholdsretten, retten til at vælge egne repræsentanter, og i stigende grad også retten til velfærd.

Enhver neutral iagttager vil slutte, at EU-borgerskab er ved at blive den vigtigste juridiske status for vores vælgere, med deres nationale borgerskab som en sekundær, næsten folkloristisk kategori.

Jeg accepterer, at det er i den retning, flertallet her i Parlamentet ønsker at gå, men vær for himlens skyld ærlige omkring det! Lad os ikke høre mere vrøvl om, at status for mine vælgere som britiske borgere ikke bliver påvirket.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE), skriftlig. - (ES) Vedtagelsen af denne betænkning er efter min mening en alvorlig fejl og tegn på manglende ansvarlighed, og derfor stemmer jeg imod.

Vi skal især huske på, at der ikke findes et europæisk valgsystem. Hvis der kommer et en dag (og det ville jeg støtte), er situationen en anden. Indtil da skal valget til Europa-Parlamentet indpasses i de enkelte medlemsstaters valgsystemer. Det foreslås i Duff-betænkningen at fjerne forbuddet mod dobbeltkandidaturer eller multikandidaturer til valget til Europa-Parlamentet. En kandidat kunne på denne måde stille op i flere medlemsstater og efter valget vælge, hvilken af de pladser han har opnået, han vil bevare.

Ud over at det naturligvis er vanskeligt at forvalte, ville det være et åbenlyst svig af vælgerne. Og det bidrager ikke med noget til Parlamentets respektabilitet, som vi ønsker at udbygge.

Derudover fjerner man i det lovforslag, der stemmes om i dag, den obligatoriske anerkendelse af retslige afgørelser (såvel civile som strafferetlige) med hensyn til muligheden for at stille op, hvilket gør det muligt for en person, som er blevet erklæret uegnet af domstolen i den medlemsstat, han er statsborger i, at stille op i en anden stat. Det er i strid med den europæiske praksis for retlige og indre anliggender. Det er let at forestille sig de uheldige situationer, det kan give anledning til.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Som følge af det tunge system for informationsudveksling mellem medlemsstaterne ved kun meget få borgere i praksis, hvordan de skal gøre deres traktatbundne ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet gældende, hvis de bor i et andet europæisk land. Folkets stemme skal høres, og deres adgang til det politiske liv i deres bopælsland skal lettes. Derfor støtter jeg udskiftningen af det nuværende system med kravet om at udfylde en edsvoren erklæring.

For indbyggere, der ønsker at lade sig opstille som kandidat ved valg til Europa-Parlamentet, er kravet om indhentelse af en national attest uforholdsmæssigt i forhold til det generelle mål i direktiv 93/109/EF. I praksis er det meget vanskeligt og tidskrævende at indhente en sådan attest hos statsborgerskabslandets institutioner. Denne formelle forpligtelse tilsidesӕtter faktisk den traktatbundne ret.

I et kommende forslag bør Kommissionen ligeledes tage fat på spørgsmålet om ikkestatsborgeres oprettelse af politiske partier. Medlemsstaternes valglove må ikke udøve forskelsbehandling mellem nationale partier oprettet af statsborgere i det pågældende land og andre partier. Den politiske repræsentation ved valg til Europa-Parlamentet er et meget vigtigt anliggende for lande, hvor en stor del af befolkningen bor i en anden EU-medlemsstat som f.eks. Rumænien.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) At der ikke er mange europæere, der stemmer i deres bopælsland, og at valgdeltagelsen ved valg til Europa-Parlamentet ikke lever op til eurokraternes forhåbninger, skyldes ikke, at udøvelsen af valgretten og valgbarheden ved valg til Europa-Parlamentet har været overkompliceret som følge af kravet om informationsudveksling mellem medlemsstaterne.

Det skyldes ganske enkelt, at Deres bureaukrati og politikker i bedste fald forekommer dem at være meningsløs og uforståelig, og i værste fald forekommer dem at være skadelig, og at mange europæiske borgere, som ikke bor i deres hjemland, foretrækker at deltage i de parlamentsvalg, der afholdes i deres eget land.

Hvad angår betænkningen, så bruger den denne tekniske pseudoforenkling i et forsøg på at tillade flere kandidaturer, med andre ord den samme kandidats opstillen i flere lande, noget, der ville give de borgere, der ikke bor i deres hjemland, en uforholdsmæssig fordel i henhold til fællesskabsretten, og den prøver at snige sig uden om medlemsstaternes love med hensyn til manglende valgbarhed. Dette er fuldstændig uacceptabelt.

Vi mener, at borgerskab hænger uløseligt sammen med statsborgerskab, og at de rettigheder, som statsborgerskabet giver, kun kan udøves inden for nationale rammer. Hvis de europæiske borgere vil deltage i det demokratiske liv i deres værtsland, har de altid en mulighed: naturalisation.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som vil reducere byrden på valgmyndigheder og enkeltpersoner med hensyn til stemmeret ved valg til Europa-Parlamentet. Jeg går ind for at afskaffe det nuværende informationsudvekslingssystem, samtidig med at man bevarer den individuelle erklæring om ikke at stemme eller opstille to gange.

Forslag til Rådets forordning - Udtagning af landbrugsarealer i 2008

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Afskaffelsen af braklægningen er den helt rigtige vej frem. Efterspørgslen efter fødevarer og foderstoffer og vedvarende råstoffer stiger konstant, og det er derfor ubetinget nødvendigt, at der produceres på disse arealer. For landmændene var braklægningen en foranstaltning, som de aldrig har ønsket, men alligevel måtte leve med, fordi den var nødvendig. Landmændene vil producere! Jeg håber, at ophævelsen ikke kun skal gælde for et eller to år, men generelt. Dette giver også landbruget en mulighed for at yde et bidrag til EU's store mål om at reducere CO2-emissionerne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er ikke blot enige i, at det bør tillades at anvende udtaget jord til landbrugsformål i 2008. Vi mener faktisk, at fravigelsen bør gælde i længere tid. Vi har derfor stillet forslag om 2009 og 2010, og der var enighed om at indlemme 2009. Det betyder, at landmændene vil kunne planlægge bedre i forhold til de ekstremt høje priser på kornmarkedet.

Dette tiltag løser dog ikke det grundlæggende problem med behovet for at øge de enkelte medlemsstaters produktion og levering og beskæftigelsen i landområderne.

Vi skal også gøre opmærksom på kornmanglen på det europæiske marked og de negative virkninger af indsatsen inden for biobrændstoffer, som Rådet vedtog, både med hensyn til udbud og pris.

Endnu en gang gentager vi behovet for en dybtgående revision af den fælles landbrugspolitik med henblik på at tage højde for de enkelte landes jord- og biodiversitetskarakteristika, tilpasse rotationen af afgrøder og garantere landmændene tilstrækkelige indtægter uden at true forbrugernes interesser, når det gælder sunde fødevarer af høj kvalitet.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Hvem ville have troet det? Efter at den fælles landbrugspolitik gennem flere år har fået skylden for alverdens ting, for at koste for meget og især for at producere søer af mælk og bjerge af korn, der ikke kunne sælges på markedet, oplever vi nu, at vi skal holde op med at begrænse vores produktionskapacitet inden for disse områder.

Jeg glæder mig over kommissærens øjeblikkelige reaktion på de voldsomme prisstigninger, som bestemt har været lukrative for vores landmænd: Sæt en stopper for udtagningen for at opmuntre vores landmænd og producenter til at producere mere korn og dermed tage presset af markedet.

Hun bør reagere lige så hurtigt med henblik på at øge mælkekvoterne og ophæve de ekstra afgifter for at overstige kvoterne nationalt. Derudover håber jeg, at dette vil tjene som en lærestreg for Kommissionen, som også har forsøgt at mindske vinproduktionskapaciteten med 200.000 ha uden at tage hensyn til de muligheder, de europæiske vinproducenter ville have for at eksportere til vækstmarkeder som Kina og Indien.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Set i lyset af de ændrede markedsbetingelser forstår og støtter jeg Kommissionens forslag om en nulsats for braklægning i 2008. At gøre en ende på braklægning ventes at ville forøge produktionen med mindst 10 millioner t kornprodukter. Det bør tage presset af de stigende kornpriser.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Kommissionen i Bruxelles har siden 1992 fortalt os om kornbjergene, for slet ikke at tale om mælkehavene og andre spisekamre, der var fyldt til bristepunktet. Europas landbrugsjord skulle derfor udtages, og produktionen drosles ned. Den sydlige halvkugle og USA anmodede WTO om et monopol på hvede og olieholdige planter.

Husk, at Kommissionen som led i Uruguayrunden og med Blair House-aftalen i 1992 accepterede at begrænse vores arealer til dyrkning af olieholdige planter til 5 millioner ha.

Det, der måtte ske, skete. Landbruget er underlagt vejrets luner. I Bibelen forklarede Josef det for Farao. Tørke i Australien, faldende produktion i Ukraine og den hele tiden stigende efterspørgsel i Kina, Indien og Afrika. Alle disse faktorer driver korn- og majspriserne i vejret.

Efter at have betalt vores landmænd for ikke at producere fra og med 1993, ja efter at have fjernet produktionsstøtten og have udtaget flere millioner ha, mens en tredjedel af menneskeheden sulter, har Kommissionen i Bruxelles nu opdaget, at der mangler korn, og at lagrene er tomme. Den fortryder derfor sin beslutning om udtagning.

Det samme vil ske for vin. Det er allerede sket for smør og kød. Forvirring og malthusianisme kører showet.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Et af de store mysterier for EU's befolkning er, hvordan vi kan konstruere et system, der betaler landbrugerne for at lade jorden ligge brak. Jeg forstår, at nogle respektable organisationer som RSPB i Storbritannien bruger dette system til at finansiere deres udmærkede arbejde, men det kan ikke være rigtigt, at vi lader god jord ligge brak og betaler landbrugere for at lade den forblive i den tilstand.

Det er derfor, at jeg støtter en udtagning på 0 %, men vi må samtidig også sikre, at vores landbrugere og andre bliver tilskyndet til at bevare jorden på bedste måde og gøre den produktiv ved at hjælpe dem fra andre kilder.

Hvis vi mener det alvorligt med grundlæggende reformer af den fælles landbrugspolitik, må det at gøre en ende på braklægningsbetalingerne være først i enhver reformprocedure. Der er derfor, jeg vil støtte Kommissionens forslag.

Forslag til beslutning (B6-0351/2007)

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne have, at medlemmerne skal lægge mærke til, hvordan jeg stemte.

Det afgørende er, at vi må og vil beskytte børn. Vi bør ikke gå på kompromis med hensyn til kemikalier og forurenende stoffer, der på nogen måde kan påvirke deres funktion og udvikling. Erhvervsvirksomhederne må drages til ansvar.

Men vi kan ikke standse der. Vi må se alvorligt på det pres, virksomhederne er underlagt. Virksomheder, der arbejder i Kina, er under pres fra den kinesiske regering. Spillets regler i Kina er helt anderledes end i resten af verden. Hvis en virksomhed skal arbejde der, må den overdrage det meste af sin beslutningstagning og operationsprocedure til regeringen.

Kina etablerer tilskyndelser, som kontrollerer forsyningskæden ved fremstillingsvirksomhed. De redskaber, som Mattel bruger til at producere de 21 millioner stykker legetøj er fremstillet i og ejet af Kina. De forme, der bruges til at forme plastikken og komme den i maskinerne, så de kan spytte alle disse stykker legetøj ud, ejes af Kina. Grunden hertil er, at kineserne støtter virksomhedernes reservedelslager økonomisk, hvis de forbliver i Kina, og hvis man bryder med dette system, forøger det omkostningerne med 20 %.

Så vi ser, at Kina kontrollerer virksomhederne langt mere, end vi måske forstår, og vi må lære heraf med hensyn til sikkerhed for legetøj. Vi må ikke tolerere dette, ligesom vi ikke må tolerere nogen af Kinas menneskerettighedsovertrædelser og tvivlsomme former for praksis på miljøområdet længere.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har gentagne gange opfordret Kommissionen til at presse på med lovgivning, der vil kræve, at alle importerede produkter skal være mærket med oprindelsesland. Det er yderst vigtigt, da man har konstateret, at 17 % af alle usikre produkter, der blev opdaget i 2006, herunder legetøj, var af uspecificeret oprindelse, mens 58 % stammede fra tredjelande.

Mens 48 % af de produkter, som man fandt usikre, stammede fra Kina, kan man ikke gå ud fra, at fejlen kun skyldes mangler ved de kinesiske fabrikanters kvalitetskontrol. Det er f.eks. blevet påvist, at af de 21 millioner stykker legetøj, som i de sidste tre måneder er blevet kaldt tilbage af Mattel i USA (som også markedsfører sine produkter i Europa under mærket Fisher-Price), skyldtes de 18 millioner fejl i design fra Mattel og ikke fejl i produktionen.

Det har i nogen tid været klart, at der er behov for skrappere straffeforanstaltninger, både for fabrikanter og importører, for at sikre, at de tager deres ansvar over for forbrugerne alvorligt; i dette tilfælde drejer det sig om forsvarsløse børn. Men nogle medlemsstater bliver ved med at modsætte sig ændringer efter anbefaling fra importører og virksomheder, der outsourcer deres produktion.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Globaliseringen af handelen og den manglende gennemsigtighed og information om oprindelsen af de forskellige produkter, der markedsføres i EU, er ensbetydende med en stigende risiko for at købe farlige eller defekte produkter eller kopiprodukter.

Det fælles beslutningsforslag om produktsikkerhed, især sikkerhedskrav til legetøj, som jeg stemte for i onsdags, er blevet godkendt af stort set alle grupper. Det er endnu et eksempel på EU's - og især Europa-Parlamentets - engagement til fordel for forbrugerbeskyttelse.

Ved at opfordre til, at der indføres krav med hensyn til produktsikkerhed, CE-mærkets integritet, udelukkelsen af efterligninger og indførelsen af sporbarhed, vil denne beslutning yde en mere effektiv beskyttelse af forbrugerne, navnlig af børn.

Opfordringen til et bedre samarbejde med de berørte tredjelande må dog ikke overskygge det ansvar, der påhviler de ordregivende virksomheder, for det er op til dem at sikre, at deres produkters specifikationer overholder disse sundheds- og sikkerhedskrav.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om "farligt legetøj made in China", da jeg mener, det er vigtigt at træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at sikre, at forbrugsgoder, der markedsføres i EU, overholder de eksisterende EU-standarder til fulde, og at de ikke sætter forbrugernes sundhed og sikkerhed på spil. Jeg mener derfor, at direktiv 88/378/EF om sikkerhedskrav til legetøj bør revideres hurtigst muligt, og at det bør omfatte egentlige effektive krav om produktsikkerhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) At sikre produktsikkerheden, især sikkerheden af legetøj, er en prioritet i forbindelse med beskyttelsen af folkesundheden og især af børns sundhed.

Den nødvendige undersøgelse og kvalitetskontrol af produkter er en væsentlig mekanisme med henblik på at nå dette mål. Virksomhederne og de kompetente nationale myndigheder bør varetage denne kontrol og certificering som en forebyggende foranstaltning.

Da lovgivningen fastsætter alle de sikkerhedsregler, produkterne skal overholde, er det op til virksomheden eller de virksomheder, der designer, producerer og markedsfører disse produkter, at påtage sig deres ansvar.

Den første reaktion på ikkesikre eller sundhedsskadelige produkter, især legetøj, der importeres fra tredjelande, er at forsøge at lægge skylden over på andre i et sådant omfang, at man i Financial Times har kunnet læse, at virksomheden Mattel havde sendt en formel undskyldning til den kinesiske regering og det kinesiske folk. Det skal understreges, at mange importerede produkter fremstilles i tredjelande, men deres ejere er store, EU-baserede, multinationale selskaber, som i deres jagt på profit lægger deres produktion ud i andre lande.

Derudover tilslører debattens fokusering på de importerede produkters dårlige kvalitet blot det forhold, at mange produkter, der fremstilles i EU, heller ikke overholder gældende standarder.

  Malcolm Harbour, Andreas Schwab, Marianne Thyssen og Corien Wortmann-Kool (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Parlamentets beslutning, som i dag er vedtaget af et stort flertal, koncentrerer sig med rette om de umiddelbare spørgsmål om at sikre produktsikkerhed under de nuværende EU-direktiver.

PPE-DE-Gruppen har hele vejen insisteret på, at beslutningen skulle koncentrere sig om praktiske forslag, som øjeblikkeligt ville styrke forbrugersikkerheden.

Derudover har vi foreslået evaluering af et europæisk forbrugersikkerhedsmærkat, der skal anvendes på frivillig basis af udbyderne af varer. Det glæder os, at Parlamentet har tilsluttet sig dette forslag.

Vi vil være yderst interesserede i det kommende direktiv om legetøj og vil fordomsfrit se på Kommissionens forslag til reformer. Efter vores opfattelse er forsøget på at introducere meget detaljerede og specifikke krav i disse kommende direktiver i beslutningsforslaget helt unødvendigt. Vi har derfor stemt imod disse forslag til tilføjelser, men det formindsker på ingen måde vores interesse i at tilvejebringe et effektivt og anvendeligt direktiv, når vi får Kommissionens forslag i 2008.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Parlamentets beslutning indeholder kun få forslag med henblik på at få sat en stopper for import af farlige produkter, hvoraf halvdelen kommer fra Kina. I beslutningen fokuseres på legetøj, men der nævnes ikke noget om tøj indeholdende giftig farve, farlige lægemidler, fødevarer indeholdende ingredienser, der ikke er beregnet til konsum, elartikler, der går ild i, tandpasta lavet af frostbeskyttelsesmidler. Listen bliver bare ved og ved. Der nøjes også med utydelige foranstaltninger, der er baseret på samarbejde og certificering, og peges fingre af medlemsstaternes ansvar i stedet for af Kinas ansvar, af de europæiske virksomheders ansvar i stedet for de andre virksomheders ansvar.

Det er ganske enkelt ikke nok i denne sag. Tiden er inde til at indføre sanktioner til skræk og advarsel mod alle de lande, der, efter at de er blevet medlem af WTO, fortsætter med at udøve tvivlsom handelspraksis, hvad enten der er tale om dumping, forfalskning eller tvangsarbejde. Det er rigtigt, at de få handelsbeskyttelsesinstrumenter, EU har til rådighed, henhører under hr. Mandelsons kompetence, som med rette er blevet citeret for sin passivitet på dette område.

Når vi alligevel, når alt kommer til alt, tilslutter os dette dokument, er det fordi, det trods alt er bedre at have nogle parodiske foranstaltninger end slet ingen at have. Det er i det mindste en form for reaktion.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over det overvældende flertal ved afstemningen for dette beslutningsforslag. Vi har sendt et klart budskab til legetøjsfabrikanterne og Kina om, at vi ikke vil tolerere, at man ikke sikrer de højeste sikkerhedsnormer for legetøj til børn. Kina har fået at vide, at det må forbedre sin inspektion af varer og sine undersøgelsesmetoder for dramatisk at reducere strømmen af usikre varer til det europæiske marked.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Børn i Vietnam, Afrika og andre steder går på landminer. I Europa bliver vores egne børn kvalt og forgiftet og udvikler allergier på grund af Barbiedukker og legetøj.

Filmverdenen har allerede ringet med alarmklokkerne med den franske film "Le père noël est une ordure". Det er nu op til os, Parlamentets medlemmer, at reagere, og at reagere på sikkerhedsprincipperne, samt at beskytte vores kontinents demografiske fremtid, som allerede er plaget af de lege, de voksne leger på må og få.

Tiden er inde til at gøre noget nu. I går var ikke engang tidligt nok, for hvor mange ansigter med en hud så blød som en Brancusiskulptur er ikke blevet ødelagt af celluloiddukker, der bryder ud i flammer, så snart de ser en antydning af en tændstik. Legetøj dræber, og Darfurs børn ved slet ikke, hvor heldige de er, at de ikke kan lege, mens de spiser.

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Efter den amerikanske producent Mattels storstilede tilbagekaldelse af kinesisk fremstillet legetøj gør Kommissionen nu status over sin produktsikkerhedslovgivning, især med hensyn til importeret legetøj. Det europæiske lovgivningssystem på dette område er solidt nok med RAPEX og CE-mærket, men det trænger til at blive forbedret.

Europa-Parlamentet går derfor langt længere og vil som en del af sin beslutning om legetøjs sikkerhed have en fælles lovgivningsramme for markedsføring af produkter og markedsovervågning. For mig er gendannelsen af forbrugernes tillid og beskyttelsen af vores børns sundhed en væsentlig forudsætning. I forlængelse af REACH-forordningerne, som medfører streng kontrol med anvendelsen af kemikalier i vores forbrugsgoder, har jeg derfor i dag stemt for et ubetinget forbud mod anvendelsen af giftige stoffer ved fremstilling af legetøj.

Derudover er jeg til støtte for ændringsforslag 8 og 6 for et fuldstændigt forbud mod anvendelsen af farlige phthalater i alt legetøj, der kan puttes i munden. Legetøjs kemiske sikkerhed er ikke kun et lovgivningsspørgsmål. Det er også et hygiejnespørgsmål og som sådant afgørende for vores børns sikkerhed.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Dagens beslutning understreger den nødvendige og tiltrængte revision af legetøjsdirektivet. CWR-stoffer - altså kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer - skal forbydes i det nye legetøjsdirektiv. Kommissær Verheugen var enig i dette krav under gårsdagens forhandling. Det vil endvidere være nødvendigt at stoppe vildledningen med CE-mærket. Europæiske forbrugere forbinder enten et udsagn om produktets oprindelse eller et kvalitetsstempel med CE-mærket. CE-mærkningen opfylder ingen af delene.

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0312/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Energisikkerhed og energi danner den akse, omkring hvilken enhver unions indenrigs- og udenrigspolitik drejer, og er en afgørende faktor for at bevare velstanden og - i de områder, hvor der er kritisk mangel på forsyninger - et spørgsmål om at overleve.

Vi skal øjeblikkeligt træffe foranstaltninger for at gøre os fri af vores råmaterialeafhængighed af Rusland, som efterfølgende risikerer at blive en politisk afhængighed. Jeg finder det alarmerende, at vi tillader, at energien anvendes som et middel til at udøve politisk pres på transit- og modtagerlandene. Jeg støtter udviklingen af Sortehavsdimensionen, samarbejdet med landene i det sydlige Kaukasus og styrkelsen af vores samarbejde med Norge, Maghreb- og Machrek-landene samt Euro-Middelhavspartnerskabet. Energimarkedets forudsigelighed skal sikres gennem aftaler med Kina, Indien og Brasilien, og der bør indledes et partnerskab med den amerikanske regering.

Miljøforkæmpere, som tænker i sort-hvid, bør en gang for alle forstå, at afbrændingen af "miljøvenlige" brændstoffer og biomasse massivt øger mængden af CO2 i atmosfæren, og at der er behov for en fornuftig, men betydelig mængde nuklear energi. De fanatiske grønnes indflydelse, som det endda er lykkedes at få indført et forbud mod nuklear energi i en medlemsstats forfatning - noget, der bestemt ikke vil påvirke dens økonomi og heller ikke dens naboers økonomi - er af tragiske dimensioner.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Energisikkerhed er en af de væsentligste faktorer for den europæiske sikkerhed generelt. Hr. Saryusz-Wolskis betænkning lever op til denne udfordring for Europas fremtid.

EU's problem er, at dets energiselvforsyningsgrad er faldende. EU dækker allerede halvdelen af dets energibehov med energi udefra, og i 2025 menes importafhængigheden at ville overstige 70 %. For at tackle dette problem har vi brug for en klar fælles røst, en slags nyt energidiplomati, og for at få gang i det har vi brug for en særlig højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik.

At den eksterne energipolitik gøres mere til et fællesskabsanliggende må imidlertid ikke svække medlemsstaternes suveræne ret til at træffe beslutninger om deres energiproduktionsmidler og -struktur. Især det vil jeg gerne takke ordføreren for. Betænkningen sikrer medlemsstaternes selvstændighed med hensyn til deres energiforsyningsstrukturer.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (EN) Gennemskuelighed, gensidighed og lov og orden er hjørnestene i Europas energipolitik og følgelig i vores udenrigspolitik. Men det er ikke det rette tidspunkt til at tilføje nye institutioner, og derfor er jeg imod oprettelsen af den nye stilling som højtstående embedsmand for udenrigsenergipolitik, der også truer med at påvirke Europa-Parlamentet med hensyn til udadrettet energipolitik.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning, som sigter mod at indføre en fælles ekstern energipolitik.

De anvendte løsninger skal være af internationale dimensioner, og i denne forbindelse skal EU spille en hovedrolle. Det står klart, at energien i dag er blevet et våben i forbindelse med internationale forhandlinger.

Lige siden gaskrisen mellem Rusland og Ukraine i januar 2006 har EU været bevidst om sin sårbarhed med hensyn til energiforsyning. Med henblik på at udvikle en ekstern energipolitik foreslås det i betænkningen at udpege en højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik, som skal koordinere EU's aktiviteter på området. Denne højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik skal have to kasketter, idet den pågældende skal være underlagt både den nyoprettede højtstående repræsentant for Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionens næstformand.

Jeg glæder mig over denne positive udvikling, som især vil være med til at fremme dialogen mellem de producerende lande - jf. Euro-Middelhavs-partnerskabet - og forbrugerne. Dette vil sætte EU i stand til at forsvare sine interesser inden for energisikkerhedsområdet under forhandlinger med eksterne leverandører.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Energi er for øjeblikket et centralt strategisk spørgsmål.

De forskellige EU-lande stræber som følge af deres høje energiafhængighed efter at dominere udnyttelsen af de eksisterende energiressourcer, hvilket forslaget om at give den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik et energiaspekt vidner om. Hvis det bliver vedtaget, vil det også være en måde at overvinde de eksisterende modsigelser mellem de største magter på.

For at gøre dette skal EU annoncere sit "marked", sin "konkurrence" og sin udvidelse til nye lande inden for rammerne af de såkaldte energifællesskaber, energichartertraktaten - som garanterer "sikre investeringer" og "ret til kompensation i tilfælde af ekspropriering og/eller nationalisering" - eller indføjelsen af en "energisikkerhedsklausul" i handelsaftalerne. Alt dette kan kontrolleres - deraf frygten for oprettelsen af en gasudgave af OPEC.

Et flertal i Parlamentet støtter også etableringen af "et energisikkerhedspartnerskab med USA" og selvfølgelig en "kritisk og konstruktiv dialog" med landene i det sydlige Kaukasus, ved Det Kaspiske Hav og i Centralasien, "hvor der er balance mellem EU's interesse i at sprede sine olie- og gasforsyninger og målet om at opnå politiske reformer i disse lande". Hvem ellers skal have et ord med på vejen? Irak, Afghanistan, Afrika ...?

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! EU er den største energiforbruger, der er afhængig af eksterne forsyningskilder, der er karakteriseret ved usikkerhed og risiko for ustabilitet. For Rusland og de råstofrige SNG-lande gælder det endvidere, at tilbøjeligheden til at udnytte energivåbenet til politiske formål er yderligere en faktor, der bidrager til usikkerheden. Det bør mobilisere EU til at holde sammen og være solidarisk i krisesituationer. Det sker imidlertid for langsomt som følge af forskellige interesser af de lande, der ikke er så udsat for energimæssig afpresning som de postkommunistiske lande.

Jacek Saryusz-Wolskis betænkning er et skridt i den rigtige retning. Det er en appel til at lade relationerne mellem EU og Rusland bygge på principper om gensidig tillid og respekt for principperne i energichartret.

Kommissionens parallelle tiltag til at liberalisere EU's energimarked, hvilket sker med Gazprom i baggrunden, har en væsentlig betydning for debatten. Det medfører et større pres for at indføre princippet om adskillelse af produktion fra distribution. Vi finder uvilje mod liberaliseringen i de samme lande, der er tilbøjelige til at have bilaterale energikontrakter med Rusland samt at føre et kapitalistisk samarbejde med de russiske statsfirmaer. Det er ikke tilfældigt, at der er tale om efterkommere af de offentlige energimonopoler fra det kontinentale Europa. Det forsinker den ønskede frihed til at vælge energileverandører samt udarbejdelsen af en solidarisk fællesskabspolitik om dette strategiske område.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Det er klart, at EU har behov for at koordinere sin tilgang til ydre energikilder meget bedre end i øjeblikket. Men jeg kan ikke se nogen værdi ved forslaget om en højtstående embedsmand for udenrigsenergipolitik og mener, at det bare ville skabe forvirring om den rolle, som hr. Solana spiller i øjeblikket, og derfor stemte jeg imod dette forslag. På den anden side stemte jeg for henvisningen til at adskille energiproduktionen fra energitransmission og -distribution.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Betænkningen går ind for en "fælles europæisk ekstern energipolitik". Selv om der indtil nu ikke engang er et retsgrundlag for en sådan politik, sigter den mod at gå videre med det, endnu før det kan indsættes i den nye reformtraktat. I stedet for at løse problemet med dyr og forurenende energi ønsker betænkningen at skabe EU som en hegemonisk spiller på det globale plan. En sådan ekspansiv geopolitisk tilgang fra EU's side vil skabe større spænding og flere konflikter på verdensplan. En stærk antirussisk strømning løber som en rød tråd gennem teksten. Næsten enhver idé, der kunne hindre den normale udvikling af forholdene mellem Rusland og EU's medlemsstater, er blevet medtaget. Kritikerne taler derfor om et anstrøg af den kolde krig. Ved medtagelsen af en såkaldt "energisikkerhedsbestemmelse" i alle aftaler med producent- og transitlande vil EU definere sine interesser langt ud over sine grænser. Vi er bekymrede over grundlæggelsen af en EU-udenrigs- og energipolitik, som vil bygge på geopolitisk pres med en baggrund af militær trussel. Betænkningen efterlyser et nært samarbejde med USA om energisikkerhed i fuld bevidsthed om, at USA fører krig i Irak for at sikre billige energiressourcer.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I lyset af den stigende betydning, energi har i det moderne samfund, på den ene side og den stigende internationale indbyrdes afhængighed, som nu også er et fælles kendetegn, på den anden side er det umuligt at udelukke energipolitikken fra den eksterne dimension af EU's politikker, hverken på medlemsstatsniveau eller inden for den fælles udenrigspolitik.

Jeg er derfor enig i beslutningens ordlyd, der, hvor det hedder, at "medlemsstaterne ganske vist bør bevare deres suveræne ret til at træffe strategiske valg med hensyn til sammensætningen af energiforbruget, udnytte deres energikilder og træffe afgørelse om forsyningsstrukturerne, men at det er nødvendigt, at der udarbejdes detaljerede bestemmelser, som skal indgå i traktaterne, og som vil føre til skabelse af en fælles europæisk ekstern energipolitik, som omfatter forsyning, transit og investering i tilknytning til energisikkerhed, og til fremme af energieffektivitet og -besparelser samt rene og vedvarende energikilder særligt med hensyn til forbindelserne med lande med hastigt voksende energiforbrug". Hvad angår idéen om en højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik, så skal denne dimension imidlertid lægges ind under den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks arbejdsområde, da jeg ikke mener, en mere specifik tilgang end denne har nogen mening.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Jacek Saryusz-Wolskis betænkning om en fælles europæisk ekstern energipolitik.

I overensstemmelse med Rådets handlingsplan om energipolitik, der blev vedtaget i marts 2007, skal vi gøre alt for at skabe en fælles ekstern energipolitik for EU. Politikken skal udstyres med passende instrumenter til sikring af, at den fungerer korrekt. Jeg vil her gerne gøre opmærksom på behovet for solidaritet og samarbejde mellem medlemsstaterne, spredning af energiforsyningerne samt en løbende udvikling og forbedring af samarbejdet på dette område.

Jeg er enig i, at det er nødvendigt at fastlægge en præcis køreplan, der kan anvise de forskellige etaper for politikkens indførelse. Kommissionen skal fremsætte et forslag herom så hurtigt som muligt. Det er ligeledes vigtigt, at medlemsstaterne rådfører sig med hinanden og Kommissionen om afgørelser om strategiske aftaler med tredjestater på dette område. Forslaget om at udpege en højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik, der er ansvarlig for koordination af alle politiske strategier om eksterne aspekter af energisikkerheden, er relevant, og man bør arbejde videre med det. Denne stilling skal bidrage til en bedre beskyttelse af EU-medlemsstaternes interesser ved forhandlinger med udenlandske partnere.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative erkender behovet for, at de 27 medlemsstater viser mere solidaritet, når det gælder den eksterne energipolitik, da alle medlemsstater i de kommende år i stigende grad vil blive afhængige af importeret olie og gas fra tredjelande, der ellers kunne udvælge de mere afhængige og sårbare stater til skade for Unionen som helhed.

Det betyder ikke, at vi tilslutter os en fælles energipolitik, i særdeleshed at EU f.eks. kan bestemme de enkelte medlemsstaters energisammensætning såsom procentdelen af fossile brændsler i forhold til de vedvarende.

Generelt støtter De Konservative formålene i denne betænkning, selv om vi afviser behovet for en enkelt magtfuld, koordinerende skikkelse, der skal tale for denne sag. Ej heller ser vi behovet for, at der tilvejebringes et nyt retsgrundlag inden for traktaterne for at håndtere dette spørgsmål.

Forsøg på at tilføje nye EU-kompetencer i stedet for at gøre ordentligt brug af de eksisterende er unødvendige. De Konservative tror også på en markedsorienteret tilgang, ikke på yderligere institutionalisering på EU-plan.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. - (EN) De britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet støtter meget af denne betænkning, i særdeleshed at vedvarende energikilder prioriteres, og at man støtter energi som en af hjørnestenene i den europæiske naboskabspolitik og opfordrer til forøget sikkerhed over for forurening.

Vi afholdt os vedrørende henvisning 12 på grund af opgivelsen af forfatningstraktaten, som gør den foreslåede henvisning irrelevant. Vi afholdt os vedrørende ændringsforslag 2 og punkt 13, da vi føler, at en stilling som ny højtstående embedsmand med ansvar for energipolitik kan føre til unødvendig forvirring.

Vi har stemt for punkt 62, der opretholder henvisningen til ejerskabsmæssig adskillelse af energiproduktion, da vi ønsker at være konsekvente i forhold til den tidligere angivne position vedrørende ejerskabsmæssig adskillelse af energitransmissionen, der skal være det mest effektive redskab til at fremme investeringer, fair adgang til nettet og gennemskuelighed på markedet.

Betænkning af Lilli Gruber (A6-0322/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg har stemt for fru Grubers betænkning.

Jeg glæder mig over udarbejdelsen af et generelt rammedirektiv og direktivet om indrejse- og opholdsvilkår for højt kvalificerede arbejdstagere, direktivet om indrejse- og opholdsvilkår for sæsonarbejdere og direktivet om indrejse- og opholdsbetingelser for lønnede praktikanter.

Det er skingrende klart, at EU skal fastsætte nøjagtige regler og aktivt regulere, hvem der skal have lov til at arbejde i EU. Vi ved alle, at Europa allerede nu oplever en demografisk vinter og har et presserende behov for arbejdskraft fra ikkemedlemslande. Det er imidlertid aldeles afgørende, at vi kun giver tilladelse til kvalificeret arbejdskraft, og jeg foreslår, at vi udvælger de fag, inden for hvilke der er knaphed på det europæiske arbejdsmarked. Vi skal være konsekvente på det område. Hvis vi velvilligt og uden omtanke oversvømmer EU med ukvalificeret arbejdskraft, risikerer vi at få problemer som følge af de arbejdsløse indvandreres dovne livsstil, som efterfølgende begår forbrydelser og deltager i ulovlig handel og i undergrundsøkonomien uden for lovens rækkevidde, og som ofte er involveret i narkotika og menneskesmugling. De skaber ghettoer og ender ofte som medlemmer af terrorgrupper.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen, fordi det i Parlamentet entydigt er blevet præciseret, at det ligger inden for medlemsstaternes kompetence at fastlægge, hvilke og hvor mange arbejdsmigranter de vil modtage på deres område. Hvis det blå EU-kort virkelig bliver en realitet, skal det være sikret, at det gælder som kontrolinstrument for højt kvalificeret arbejdskraft, der opholder sig legalt i EU, og tillader ophold, men ikke bosættelse, i hele EU.

Til kommissær Frattini, der desværre ikke længere er til stede, retter jeg fra De Kristelige Demokraters rækker forslaget om at forsyne det blå EU-kort med en ekstra national markering, f.eks. et flag, så det fremgår entydigt, hvilken medlemsstat der har udstedt arbejds- og opholdstilladelsen.

  Antonio Masip Hidalgo (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg hilser og lykønsker mine kolleger Lilli Gruber og Javier Moreno. I min situation som midlertidigt handicappet har jeg været nødt til at ty til en kontrakt om bistand fra en indvandrer, og jeg har ydermere forstået, som hr. Lobo Antunes i dag har sagt til os her, at der er behov for solidaritet og medmenneskelighed, men jeg har også forstået den forklaring, som hr. Frattini har givet os om en nøje respekt af lovligheden.

I min ensomhed har jeg ofte tænkt, at Don Quixote, denne store personlighed, den største litterære person nogensinde, ikke ville findes uden Sancho, og i dag ville Sancho utvivlsomt være en indvandrer, som hjalp ham.

Derfor respekterer jeg altid lovligheden, jeg respekterer menneskene.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har selvfølgelig ikke godkendt Gruber-betænkningen om politikplanen for lovlig migration af to vigtige grunde. For det første tror jeg ikke, at det er klogt i endnu højere grad, end det under alle omstændigheder allerede nu er tilfældet, at opmuntre til en hjerneflugt fra de fattigere lande til Europa. Jeg tror ikke, at nogen har gavn af det, i hvert fald ikke de fattigere lande.

For det andet er jeg stadig forbløffet over den naivitet, hvormed indvandring her i Parlamentet betragtes som en slags løsning for Europas uomtvistelige demografiske problem. Der siges for øvrigt hverken et ord om modtagerlandenes enorme omkostninger i forbindelse med indvandring eller om den kendsgerning, at vi mere end nogensinde må overvåge opretholdelsen af vores europæiske kultur, vores værdier og vores normer, som i stigende grad udsættes for pres på grund af det massive antal indvandrere fra andre kulturer. Det har foruden alle andre problemer også en økonomisk pris. I dag er omkring 53 % af indbyggerne i vores europæiske hovedstad Bruxelles af ikkebelgisk oprindelse, som man kalder det. Hen imod 2050 risikerer det at blive 75 %. Vi har ikke brug for massiv indvandring, men tværtimod det modsatte.

  Philip Claeys (ITS). - (NL) Hr. formand! I Gruber-betænkningen følger Parlamentet på ny den ensidige, kvantitative, økonomiske holdning til indvandrerproblemet. Jeg forkaster udtrykkeligt den påstand, at kun en ny indvandringsbølge kan sikre Europas økonomiske fremtid, og jeg vil gøre opmærksom på, at indvandring drejer sig om meget mere end blot tal og tabeller. Forslagene i denne betænkning vil blot forværre de allerede eksisterende alvorlige integrationsproblemer. Man skal faktisk have læst den for at tro på det. Selv om en del af indvandrerbefolkningen ikke vil deltage i arbejdsprocessen og ikke vil omskoles, vil man faktisk oprette et informations- og forvaltningscenter for indvandrere i Mali. Det forholder sig unægteligt således, at mange såkaldte midlertidige arbejdstagere bliver illegale, når deres arbejdstilladelse udløber, og det er allerede nu tilfældet. Erfaringerne, f.eks. i Schweiz, viser tydeligt, at også sæsonarbejderes familiemedlemmer fortsætter med ulovligt at komme ind.

Sidst, men ikke mindst er det sådan, at en større indvandring af højtuddannede unægteligt vil føre til en yderligere hjerneflugt fra udviklingslandene med alt, hvad deraf følger.

  Alfredo Antoniozzi (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt for Gruber-betænkningen, da den behandler så mange spørgsmål, som PPE-DE-Gruppen og jeg selv har rejst. Selv om jeg godt ved, at integrationen er vigtig, mener jeg alligevel, at den skal ske med vores borgeres samtykke. Derfor skal der, lige så vel som der skal være integration, være en fast, resolut retshåndhævelse. Medlemsstaterne skal f.eks. håndhæve bestemmelserne om, at hvis en indvandrer ikke kan dokumentere sin evne til at forsørge sin familie, skal han sendes hjem efter tre måneder. Dette sker ikke i nogle lande, og hvis ikke det sker, vil borgernes utilfredshed gøre det europæiske initiativ om integration meningsløst.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) På trods af at den indeholder vigtige punkter om migrationsspørgsmål, som vi har forsvaret længe, fordømmer betænkningen ikke EU's aktuelle retningslinjer og politikker - som er kriminaliserende og repressive over for migranter - men skaber faktisk endnu et aspekt af disse.

For at være specifik overtager betænkningen idéen om, at der findes forskellige indvandrerkategorier - f.eks. de højst kvalificerede arbejdstagere og sæsonarbejdere - og at de skal styres alt efter behovene for arbejdskraft i de forskellige EU-lande, navnlig via oprettelsen af et blue card. Et yderst mekanisk syn på migration og indvandrere.

Derudover tales der i betænkningen for oprettelsen af en fælles indvandringspolitik, hvilket vi mener er uhensigtsmæssigt og urealistisk i lyset af såvel resultaterne af andre "fælles" politikker som de afvigende situationer i de forskellige medlemsstater. Vi gentager, at indvandringspolitikken henhører under de enkelte lande og deres demokratiske institutioners ansvarsområde.

Som vi har sagt det tidligere, er der ikke behov for en fælles politik, men for en anden politik inden for rammerne af et samarbejde mellem medlemsstaterne, som fremmer indvandrernes rettigheder, navnlig gennem ratificering af FN's konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Ved at mene, at "den fremtidige situation på EU's arbejdsmarkeder generelt kan beskrives som en situation, der kræver (...) lovlig indvandring", forsøger fru Gruber, ligesom hr. Sarkozy i Frankrig, at give de indvandringspolitikker, der føres i vores forskellige medlemsstater, en økonomisk berettigelse. Den arbejdskraft, der kommer fra disse lande, der har udviklet sig langsomt, er for størstedelens vedkommende dårligt udrustet til de job, vores økonomier har brug for at få udført. Derudover må man ikke glemme, at lovlig indvandring i det væsentligste er indvandring af folk, ikke af arbejdstagere.

Denne politik, der gør, at vi bliver næsten 2 millioner indvandrere flere hvert år, er faktisk ved at blive til en kolonisering af Europa. Inden 2050 vil den ikkeeuropæiske befolkning, som allerede består af omkring 40 millioner mennesker, være tredoblet. Med Tyrkiets tiltrædelse vil det Europa, der opbygges fra Bruxelles, omfatte 220 millioner asiatere og afrikanere, de fleste fra den muslimske verden.

Denne befolkningskolonisering udgør en dødbringende trussel mod vores civilisations kristne og humanistiske værdier. Hvis vi skal beskytte de europæiske befolkningers legitime ret til selvbestemmelse og til at forblive dem selv, skal vi gendanne vores grænser, vende indvandringsstrømmen og indføre omfattende politikker, der er for familien og for livet. Vi har brug for et nyt Europa, et "europæisk" Europa, et Europa med suveræne nationer, for det er det eneste, der kan sikre vores ret til at forsvare vores kultur og historie.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Den kendsgerning, at der lever ca. 18,5 millioner tredjelandsstatsborgere i EU, viser os tydeligt, at Europa har brug for en fælles indvandringspolitik. Vi må befri vores borgere for deres bekymring og ængstelse over indvandringen og oplyse dem om, at det er nødvendigt med en reguleret og fornuftig indvandring i visse dele af Europa. Men jeg deler ikke den holdning, som de konservative har fremsat som en slags trosbekendelse, om, at spørgsmålet om den demografiske udvikling skal knyttes til spørgsmålet om bevarelsen af den europæiske sociale model. Her skulle der meget hellere startes en diskussion om, hvorvidt den kraftigt forhøjede værdiskabelse i den europæiske økonomi, der skal ses uafhængigt af den demografiske udvikling, skal yde et solidarisk bidrag til den europæiske sociale model.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Jeg har hverken stemt for eller imod ændringsforslag 8, selv om jeg ganske vist erkender, at problemet med hjerneflugt fra udviklingslande til Europa er meget stort, men jeg har mistillid til ITS-Gruppens begrundelse for at stille dette ændringsforslag. Det gælder om at undgå, at højtuddannede massivt forlader deres eget land og dermed forårsager økonomisk skade, men absolut ikke om pr. definition at modsætte sig indvandring til Europa.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, der har til formål at gøre livet lettere for lovlige migranter. Til trods for deres status bliver de ofte med vilje eller utilsigtet udsat for diskriminering. Ordføreren efterlyser en række foranstaltninger for lovlige indvandrere, herunder forbedrede beskæftigelsesrettigheder, overførsel af pension og velfærdsrettigheder, anerkendelse af kvalifikationer, og visa som giver adgang flere gange, hvilket jeg alt sammen støtter.

  Mary Lou McDonald, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vores afstemning i dag afspejler vores ønske om at se en effektiv human holdning til indvandring til Europa, som er baseret på rettigheder. Indvandrere af alle typer må behandles ens og i overensstemmelse med de højeste menneskerettighedsnormer og almindelig anstændighed.

Desuden bør EU's medlemsstater som generelt princip acceptere indvandrere på basis af disses behov i tilgift til de behov, som økonomierne i EU's medlemslande har. Indvandringspolitikken over hele Europa bør ikke forøge et tab af afgørende færdigheder, hjerneflugten fra udviklingslandene. Medlemsstaterne og Kommissionen må ikke forfølge politikker, der underminerer udviklingen.

  Erik Meijer og Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi har stemt for ændringsforslag 8. Generelt ligger vores opfattelse langt fra den gruppe, som stillede det, særlig når det drejer sig om flygtninge, indvandrere og etniske og religiøse minoriteter. ITS forsøger at blokere for adgang for flygtninge, der er i fare, og i modsætning hertil prøver vi at hjælpe disse ofre for undertrykkelse, katastrofer og fattigdom. Så vi forstår udmærket at flertallet af vores gruppe ikke ønsker at støtte ITS' ændringsforslag om indvandring. I modsætning til situationen for flygtninge og traditionelle former for indvandring skaber EU's medlemsstater et problem for oprindelseslandene ved at foreslå at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Folk, der er faglærte i lande som Indien, Sydafrika eller Brasilien, er der stort behov for dér, for at de kan få den nødvendige udvikling. Vi ser nu, at sådanne problemer endog opstår inden for de nyeste EU-medlemsstater, Rumænien og Bulgarien, der meget hurtigt mister deres medicinere og ingeniører til mere velstående lande. Privilegerede lande og virksomheder stjæler disse menneskers hjerner. Da vi ikke ønsker at støtte denne hjerneflugt, har vi stemt for dette ændringsforslag.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Grubers betænkning betragter til dels indvandringen alene med henblik på den indvandrende arbejders nytte for kapitalen. Således understreger betænkningen vigtigheden af at opbygge stabile og lovmæssige arbejdsgiver-arbejdstager-relationer mellem virksomheder og arbejdstagere med henblik på at forbedre EU's produktivitet og konkurrenceevne og opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for de konsekvenser, som den cirkulære migration kunne have i denne henseende.

Mens de repressive foranstaltninger mod migranter og asylansøgere ikke støder på nogen modstand, skal ethvert tiltag til forøgelse af EU's attraktivitet for højt kvalificeret arbejdskraft støttes med henblik på at dække behovet på EU's arbejdsmarked, så Europas velfærd sikres og Lissabonmålene realiseres.

Mens man vil forebygge risikoen for, at højt uddannede udvandrer, må migranter, der kun kan rejse illegalt ind i Fort Europa, regne med tilbagesendelse. Ved tilslutningen til "politikplanen for lovlig migration" skal det især dreje sig om indrejseprocedurer, der gør det muligt at reagere direkte på en vekslende efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

Indvandring kan ikke reguleres efter, hvad der er nyttigt for EU-kapitalen. I stedet for indvandring til EU-virksomheder skal det dreje sig om grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder for migranter og asylansøgere. Jeg vil ikke være med til at klassificere mennesker efter nyttekriterier.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Indvandringsdebatten fokuserer alt for ofte på spørgsmål om ulovlige indvandringsstrømme og glemmer derfor tit den lovlige indvandring, som yder et stort bidrag til vores økonomi og vores kulturelle berigelse.

I denne forbindelse er vi enige i to grundlæggende idéer. En klar og effektiv politik for lovlig migration er en af de centrale løsninger på problemet med den illegale indvandring, og en generøs velkomst baseret på fælles principper, som fremmer de ankomnes integration og tilpasning, er af afgørende betydning. Det er imidlertid også nødvendigt at erkende, at indvandringsstrømme, indvandringssamfund og værtslande har forskellige traditioner, sæder og skikke og hukommelser, og at man ikke kan se bort fra disse forskelle.

Et andet spørgsmål i debatten er migrationen af kvalificerede arbejdstagere. Idéen om et blue card, som letter indrejsen og fremmer bevægelsesfriheden, kunne være interessant, selv om det virker lidt for kompliceret. Under alle omstændigheder skal det centrale element være tiltrækningsfaktoren, navnlig på akademisk plan. Derfor er det vigtigt at gøre uddannelsesinstitutionerne bevidst om behovet for at tiltrække studerende fra andre dele af verden. Det mål støtter jeg selvfølgelig.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) I Sverige støtter og ønsker de grønne en liberal indvandringspolitik. Der er mange gode ting i betænkningen, som efterstræber dette mål. Jeg mener dog, at et rammedirektiv på dette område vil begrænse folks muligheder for at migrere, ikke det modsatte. Derudover indebærer forslaget en risiko for at intensivere hjerneflugten, som plager udviklingslandene og kynisk udnyttes af EU til egen vinding. Jeg afholdt mig derfor fra at stemme i den endelige afstemning.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det er en farlig fejltagelse, at demografiske ændringer i vores egen befolkning nødvendiggør omfattende indvandring af folk fra andre, ofte fjendtlige kulturer og samfund med alle de implikationer, dette har for vores nationale samhørighed og identitet, fuld integration af den immigrantbefolkning, der allerede er her, virkningen for vores offentlige tjenester, såvel som for folkesundheden og for sikkerheden.

Jeg er helt imod overførsel af beføjelser eller ansvar fra de nationale myndigheder til EU i forbindelse med vores nationale grænsekontrol samt indvandrings- og asylpolitik. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

Betænkning af Javier Moreno Sánchez (A6-0323/2007)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning, fordi Europa-Parlamentet her har vedtaget et omfattende koncept til bekæmpelse af menneskesmugling og illegal indvandring. Som Europa-Parlament har vi altså her præciseret, at "illegal" også betyder "ikke legal" og dermed skal straffes tilsvarende. Særlig nødvendig er efter min mening den præcisering, vi har opnået, af, at der ikke vil foregå nogen kvotefordeling af illegale indvandrere til alle medlemsstater, og at masselegaliseringer, som har fundet sted i de seneste år, ikke længere er tilladt. Dermed opnår man, at der ikke opstår nogen kølvandseffekt, og at menneskesmuglingen også kan bekæmpes indirekte.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Betænkningen om de politiske prioriteter i bekæmpelsen af ulovlig indvandring, som vi netop har vedtaget, er absolut ikke den dårligste betænkning, vi nogensinde har oplevet her, og den indeholder endda nogle meget interessante henstillinger, men jeg synes alligevel, at betænkningen undlader at fortælle alle konkrete detaljer tydeligt, og derfor har jeg ikke selv godkendt den.

Indvandringsproblemet i Europa risikerer at blive det kommende århundredes problem - det er det måske allerede i dag - og den ulovlige indvandring udgør en vigtig del af det. Derfor kunne vi faktisk have forventet en mere resolut holdning, i særdeleshed imod de på hinanden følgende legaliseringsbølger i de forskellige europæiske lande. Disse skaber jo en sugevirkning, som i sidste instans breder sig over hele Unionen, over alle medlemsstater.

Egentlig er det simpelt, og vi skulle have haft mod til at formulere det. Ulovlig indvandring kan ikke tolereres. Ulovlige indvandrere skal opspores og resolut og på en menneskelig måde sendes tilbage til deres hjemlande. De, som ikke tør sige dette, og som altså slet ikke tør gennemføre det, vil forårsage enorme problemer, som i sidste instans kommer til at koste vores velfærd og vores civilisation dyrt.

  Koenraad Dillen (ITS). - (NL) Hr. formand! Den, som gennemgår Moreno Sánchez-betænkningen, tænker automatisk på ordsproget: Med ondt skal ondt fordrives. Som hr. Vanhecke sagde, selv om nogle forslag i betænkningen absolut betyder et skridt i den rigtige retning, indtager Parlamentet generelt stadig en valen holdning, hvilket ikke gavner en effektiv og resolut europæisk politik til bekæmpelse af den ulovlige indvandring. Således undlader Parlamentet f.eks. at understrege, at de legaliseringer, som er gennemført i utallige europæiske lande, netop er en af de vigtigste for ikke at sige den vigtigste årsag til ulovlig indvandring på grund af den sugevirkning, som de skaber i hjemlandene.

Ulovlige indvandrere må ikke legaliseres, men de skal aktivt opspores og udvises på en resolut, men menneskelig måde. I modsætning til, hvad Parlamentet insinuerer, har den utvetydige kundgørelse af dette politiske budskab derfor intet at gøre med såkaldt fremmedhad. Foruden en resolut udvisningspolitik, en effektiv kontrol ved de ydre grænser og aftaler om tilbagesendelse bør modtagelsescentre i hjemregionen ligeledes hjælpe med at løse problemet, men også dette afviser Parlamentet. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi socialdemokrater vil have en human indvandrings- og flygtningepolitik i EU baseret på solidaritet, som forsøger på ansvarlig vis at øge mobiliteten på tværs af grænserne, og som garanterer beskyttelse af alle dem, der har brug for det. Vi ønsker dog ikke nogen permanent, EU-finansieret grænsekontrolstyrke. Medlemsstaterne bærer selv ansvaret for at kontrollere deres egne grænser. En fællesskabsindsats skal være behovs- og forespørgselsbaseret. Derfor valgte vi at afholde os fra at stemme om punkt 37.

Hvad angår punkt 18 om revision af Dublin II-forordningens grundprincip, mener vi, at det er berettiget at drøfte princippet, men at det bør ske inden for en videre ramme og som en del af en drøftelse af den fælles indvandrings- og flygtningepolitik generelt.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg støtter denne fremragende betænkning fuldt ud og vil gerne på egne vegne tilføje tre bemærkninger om emnet.

For det første skal vi skaffe os af med den illusion, at en aktiv politik for lovlig indvandring vil sætte en stopper for den ulovlige strøm af indvandrere til vores lande. En aktiv politik for lovlig indvandring vil pr. definition blive bestemt ud fra vores egne behov, mens den ulovlige indvandring vil svare til behovet hos dem - og dem er der for øjeblikket mange millioner af, primært i Afrika - der ønsker at flytte hertil for at undgå krig, forfølgelse, fattigdom eller ganske enkelt manglende fremtidsudsigter for dem selv og deres børn.

For det andet vil kontrollen ved EU's ydre grænser og bekæmpelsen af netværk af smuglere af ulovlige indvandrere desværre være en politisk prioritering mange år frem, for handelen med menneskelig elendighed ligger i virkeligheden i hænderne på kriminelle bander. Bekæmpelsen af den ulovlige indvandring er derfor ikke rettet "mod" de ulovlige indvandrere som sådan. Den er en del af kampen mod organiseret kriminalitet, som er en kamp, vi skal vinde sammen.

For det tredje og sidste skal vi på samme tid fortsӕtte vores utrættelige indsats for at bekæmpe fattigdom, og dette kan kun ske gennem fælles udvikling i Afrika.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over, at denne betænkning er blevet vedtaget, da den giver et afbalanceret og realistisk billede af indvandringsspørgsmålet og har opnået bred enighed, som ordføreren håbede.

Betænkningen kom lige i rette tid, når man ser på de seneste begivenheder og ser, at medlemsstaterne en efter en forsøger at tilpasse deres lovgivning, så de bedst muligt kan tackle tilstrømningen af indvandrere.

I virkeligheden ved vi alle, at indvandringsfænomenets omfang overstiger de berørte landes evne til at kontrollere disse begivenheder alene, og at der derfor er brug for en global, sammenhængende tilgang på europæisk plan, som det så rigtigt fremgår af betænkningen.

I teksten fastsættes en række prioriteringer: Bekæmpelse af menneskesmugling, respekt for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder ved iværksættelse af foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring, styrkelse af samarbejdet med tredjelande, iværksættelse af resolutte tiltag, der er nødvendige for at bekæmpe ulovlig beskæftigelse, og endelig behovet for en ansvarlig tilbagesendelsespolitik.

Af disse grunde støttede jeg vedtagelsen af betænkningen under plenarforsamlingens endelige afstemning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om den indeholder visse punkter, vi er enige i, indtager denne betænkning også det repressive, sikkerhedsorienterede syn på ulovlig indvandring.

Selv om det er mindre iøjnefaldende med visse aspekter, taler man i betænkningen for at udvikle hovedakserne af de eksisterende EU-retningslinjer og -beslutninger om indvandring, herunder den såkaldte europæiske tilbagesendelsespolitik, eller med andre ord hjemsendelse, Frontex' aktiviteter med hensyn til grænsepatruljering og -kontrol, de såkaldte midlertidige modtagelsescentre, udviklingen af biometriske værktøjer eller de såkaldte tilbagetagelsesaftaler. I betænkningen foreslås det ligeledes at oprette europæiske patruljer, et europæisk overvågningssystem ved søgrænserne og endda et system til automatisk registrering af afgange og ankomster.

Med andre ord sigter betænkningen mod at styrke EU's sikkerhedsorienterede politik, som kriminaliserer den ulovlige indvandring, ved at gøre den til en fælles europæisk politik, som er repressiv, omfatter skumle informationssystemer og foranstaltninger og infrastruktur til tilbageholdelse og udvisning af indvandrere. Det forkaster vi 100 %.

Det var gennemførelsen af en repressiv politik som denne, der fik myndighederne i en medlemsstat til at retsforfølge syv tunesiske fiskere for at have reddet 44 mennesker fra druknedøden, på trods af at denne aktion er i overensstemmelse med international søret.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) De officielle tal dokumenterer det: Europa oversvømmes af ulovlige indvandrere. Det har vist, at det er fuldstændig ude af stand til at kontrollere sine ydre grænser. Årsrapporten, som præsenterer aktiviteterne i Eurodac i 2006, der er det biometriske værktøj, Europa anvender til at overvåge asylansøgninger, viser, at antallet af personer, der er registreret som havende krydset en af Europas ydre grænser ulovligt, er steget med 64 % i 2005.

I den betænkning, som forelægges af hr. Moreno, fremsættes en række tilgange, der skulle kunne sætte en stopper for dette fænomen, der vokser eksponentielt. Jeg mener, at den ene er mere uanvendelig end den anden for ikke at sige, at de har lige den modsatte virkning.

Hvordan kan vi f.eks. tilslutte os den idé, at en opfordring til lovlig indvandring - hvilket primært skulle gøres ved hjælp af et europæisk blue card, som i det væsentligste ville være en europæisk arbejdstilladelse for indvandrere - vil reducere den ulovlige indvandring? Det er tåbeligt. Hvis du åbner dørene for nogle, åbner du dem for alle.

Hvad er idéen med at oprette en biometrisk database for at bekæmpe den ulovlige indvandring? Hvorfor planlægge at allokere mere personale og flere ressourcer til det europæiske grænsekontrolagentur, Frontex, når omtalte grænser, hvad enten de er indre eller ydre, stadig ikke beskyttes ordentligt af medlemsstaterne?

Endnu en gang er det lykkedes de europæiske myndigheder at identificere et problem, som de har vist sig at være ude af stand til at løse, fordi de svæver af sted på en ideologi baseret på immigrationisme og internationalisme.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Den lovlige og ulovlige indvandring er defineret som en af de vigtigste opgaver, som EU står over for. Uafhængig af de formelle og juridiske forhold er den rent menneskelige dimension meget tydelig. Jeg var på besøg hos nogle centre for afrikanske flygtninge på Malta, jeg snakkede med tjenesten, der patruljerer på Middelhavet, samt med de kompetente embedsmænd. På dette tidspunkt nåede nyheden om den tjetjenske families tragedie i Bieszczady-regionen frem, hvilket understreger den universelle karakter af dette fænomen. Eftersom jeg kommer fra et land, der gennem århundrede har skabt økonomisk og politisk udvandring, kan jeg ikke være ligeglad med tragedien af de flygtninge, der opfatter EU som det forjættede land.

Fra dette perspektiv betragter jeg de to betænkninger, der har været inspiration for forhandlingen i Europa-Parlamentet. De giver et indblik i omfanget af indvandringsbegrebet samt den aktuelle tilstand af fællesskabspolitikken på dette område. Jeg støtter tesen om, at Europa som følge af den demografiske situation har behov for kontrollerede migrationskanaler, der kan kompensere for den reducerede arbejdsstyrke samt mindske skyggeøkonomien og omfanget af de patologiske problemer.

Disse problemer er anerkendt af Frontex, der er et specialiseret EU-agentur. De foreslåede løsninger, bl.a. den såkaldte "byrdefordeling", bør overvejes seriøst.

Fødslen af en fællesskabspolitik om indvandring, der er retsligt og finansielt veludstyret, har været forsinket. Det er bedre sent end aldrig.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen om den politiske prioritering i bekæmpelsen af ulovlig indvandring af statsborgere fra tredjelande, og jeg vil gerne understrege, at kontrollen af tilstrømningen af indvandrere til Europa, især fra tredjelande, er en af de største udfordringer for de europæiske politiske beslutningstagere.

I det 21. århundrede er menneskesmugling helt og aldeles uacceptabelt, og vi skal have fundet en måde, hvorpå vi kan få udryddet denne forfærdende aktivitet og få sat en stopper for de personlige tragedier, den desværre medfører. For at gøre dette er det vigtigt at tackle problemet med ulovlig indvandring på europæisk plan, for hvis en medlemsstat er åben for ulovlig indvandring, sætter den pres på alle de andre.

Gennemførelsen af en politikplan for lovlig migration skal omfatte bekæmpelse af ulovlig indvandring, for de to ting hænger uløseligt sammen.

Det, der mangler i denne betænkning, er konkrete forslag, der gør det muligt at finde en løsning, som sætter en stopper for den omfattende ulovlige indvandring og afskrækker smuglerne. I Italien f.eks. har indførelsen af kvoter for økonomisk migration ikke reduceret den ulovlige indvandring til landet. Tværtimod har annonceringen af årlige kvoter udløst en stigning i antallet af ulovlige indvandrere, som er klar til at sætte livet på spil for at komme ind på EU's territorium.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som i alt væsentligt opfordrer til en fast politik for at bekæmpe illegal indvandring baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne og samarbejde med tredjelande med fuld respekt for enkeltpersoners grundlæggende rettigheder.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Til trods for støttemidler i millionklassen er oprindelseslandene ikke længere indstillet på at samarbejde. Men hjemtagelse af illegale indvandrere må nu omsider blive obligatorisk! Også EU handler imidlertid groft uagtsomt, når der ikke stilles tilstrækkelige midler til rådighed til sikring af de ydre grænser, og når pågrebne illegale indvandrere anbringes i opsamlingslejre indtil deres hjemsendelse for at forhindre, at de går under jorden. For slet ikke at tale om grænseagenturet, der indlægger en pause i den primære indvandringsperiode!

Derudover har Bruxelles sovet i timen, hvad angår den potentielle risiko ved islamiske indvandrere. Hvis EU ikke snart vågner op til dåd og stopper tilflytningen af radikale muslimer og indfører et stop for integration og indvandring af borgere fra islamiske lande, vil vi ikke blot skulle leve i konstant frygt for terroranslag, men snart være fremmede i vores eget land.

Den foreliggende betænkning kommer alt for lidt ind på denne problematik, hvorfor jeg desværre ikke kan stemme for den til trods for de gode forslag, som betænkningen indeholder.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) En effektiv politisk indsats med hensyn til ulovlig indvandring skal sættes ind på to af problemets områder, hjemland og bestemmelsessted. Med andre ord, som det fremgår af den vedtagne beslutning, er "hjemlandenes myndigheders ansvar samt skærpelsen af de strafferetlige sanktioner mod smuglernetværkerne og bekæmpelsen af ulovligt arbejde og menneskehandel" væsentlige elementer. Hvis ikke vi er urokkelige på disse områder, vil reaktionen være uegnet, også selv om den indeholder andre dimensioner såsom udviklingssamarbejde og tiltag inden for området lovlig migration.

Derudover, som vi fastlagde det i betænkningen om den europæiske maritime strategi, kræver en indvandringspolitik, som sigter mod at være effektiv inden for EU, som det fastsættes i denne beslutning, "at medlemsstaterne indbyrdes overholder principperne om solidaritet, ansvarsdeling, gensidig tillid og gennemsigtighed". Det er vi helt enige i.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer imod betænkningen under den endelige afstemning, da jeg er imod Frontex og et EU-grænsepoliti, som det ville være vanskeligt at sikre redegørelsespligten for. Betænkningen udviser entusiasme over for dyre, ineffektive biometriske data i pas og visa, som desuden er en trussel mod den personlige integritet. EU udnytter kynisk flygtningenes vanskelige situation til at få magt over vores grænser.

Betænkninger af Gruber (A6-0322/2007) og Moreno Sánchez (A6-0323/2007)

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative stemte imod betænkningerne om migration, da spørgsmålet om migration udelukkende henhører under medlemsstaterne og det mellemstatslige samarbejde. Henvisninger til udkastet til reformtraktat og udstrækningen af kvalificerede flertalsafgørelser er den forkerte måde at håndtere de problemer, EU står over for, på. En ensartet tilgang virker ikke, når det gælder indvandring.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Ved at insistere på, at ægtefæller til borgere i EU, som ikke selv er fra EU, skal have levet i en anden EU-medlemsstat før de får ret til ophold i Irland, mener jeg, at regeringen overtræder direktivet af 2004. Desuden strider udvisningen af ægtefæller til borgere, der ikke er af irsk oprindelse, mod EU's lovgivning, der forbyder diskrimination baseret på nationalitet.

Jeg vil gerne minde Kommissionen om, at den i 2006 oplyste Parlamentet om, at 2004-direktivet om opholdstilladelse skulle fortolkes af medlemsstaterne i overensstemmelse med Domstolens afgørelse i juli 2002 (Sag nr. C/459/99 (MRAX)) og igen i april 2005 (Sag nr. C/157/03). Disse afgørelser fastslog den ret, som borgere fra tredjelande har til at komme ind i og opholde sig i EU, hvis de er medlemmer af en EU-borgers familie, og dette er hverken afhængig af lovligheden af deres tidligere ophold i Fællesskabet eller forelæggelse af opholdstilladelser eller anden tilladelse udstedt af en anden medlemsstat. Irlands handlinger er klart i modstrid med disse domstolsafgørelser. Følgelig er Kommissionen under traktaterne forpligtet til at anlægge sag mod den irske regering.