Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 26. september 2007 - Strasbourg

13. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0316/2007).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Spørgsmål nr. 1 kan ikke stilles (forretningsordenens bilag II, del A, punkt 2).

Spørgsmål nr. 2 af Silvia-Adriana Ţicău (H-0597/07)

Om: Udsigter for Galileoprojektet

Galileoprojektet er et yderst vigtigt projekt for EU, da det er resultatet af rumrelateret forskning og samarbejde mellem medlemsstaterne og kan anvendes inden for mange områder, herunder transportområdet.

Da finansieringen af dette projekt i øjeblikket står i stampe, bedes Rådet oplyse, hvilke foranstaltninger det agter at træffe for at komme ud af denne situation, og hvilken slags samarbejde med tredjelande, f.eks. Indien, EU påtænker i forbindelse med dette projekt?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand! Som fru Ţicău ved, analyserede Rådet på sit møde den 6.-8. juni 2007 grundigt situationen for Galileoprojektet og vedtog en beslutning. I denne beslutning opfordrede Rådet Kommissionen til at stille forslag til forskellige aspekter af Galileoprojektet. Kommissionen har siden vedtaget forslagene (den 19. november), og vi håber nu, at de ansvarlige organer i Rådet vil gennemgå dem med henblik på at træffe en integreret beslutning inden årets udgang om gennemførelsen af Galileoprojektet, herunder den offentlige finansiering og betingelser for offentlig deltagelse.

Hvad angår samarbejde med tredjelande, minder jeg om, at Rådet tillægger samarbejde med lande, som ikke er medlem af EU, stor betydning. Som bekendt er der siden 2001 undertegnet flere samarbejdsaftaler med lande uden for EU i forbindelse med Galileo, f.eks. Kina, Israel og Ukraine. De yder bidrag til Galileoprogrammet i form af systemdefinition, forskning og industrielt samarbejde.

Med hensyn til Indien underskrev Kommissionen og indiske forhandlere en samarbejdsaftale i New Delhi den 7. september 2005. Kommissionen har imidlertid besluttet at fortsætte samråd med de indiske myndigheder for at bringe aftalen i overensstemmelse med EU's standardsamarbejdsaftaler om Galileo og tage hensyn til den seneste udvikling i projektet. Hvad angår de regler, der skal gælde, skal Rådet vente på et forslag fra Kommissionen, før det træffer afgørelse herom.

Rådet vedtog den 22. marts i år med henblik på en bedre fastlæggelse af tredjelandes stilling en afgørelse, der gav Kommissionen beføjelse til at forhandle med lande uden for EU for at underskrive aftaler om associeret medlemskab med henblik på deltagelse i tilsynsmyndigheden (GSA) for det europæiske verdensomspændende satellitnavigationssystem GNSS.

Hovedformålet med denne afgørelse er at tilvejebringe en ensartet tilgang vedrørende alle lande, som ikke er medlem af EU, ved klart at fastsætte betingelserne for deres deltagelse inden for tilsynsmyndigheden.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand! Jeg takker statssekretæren for oplysningerne. Jeg vil imidlertid gerne vende tilbage til den første del af mit spørgsmål vedrørende finansieringen af Galileoprojektet. Statssekretæren bedes fortælle os mere om den måde, projektet finansieres på, om hvordan Kommissionens forslag blev behandlet, og hvilken afgørelse Rådet vil træffe i den næste periode.

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg kan ikke forudsige, hvilken afgørelse Rådet vil træffe om de foreliggende emner, særlig med hensyn til finansiering. Dette spørgsmål skal selvfølgelig drøftes af Rådet sammen med de andre spørgsmål, der fremføres i Kommissionens seneste forslag. Jeg kan forsikre det ærede medlem om to ting. For det første at formandskabet er klar over, at Galileo-projektet er et strategisk projekt for EU, og at det derfor vil behandle det på baggrund heraf, med andre ord som et projekt af strategisk interesse for EU. For det andet at formandskabet vil gøre alt, hvad der er muligt for at nå frem til en konklusion om de væsentlige aspekter af Galileo-projektet under det portugisiske formandskab.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand! Hr. formand for Rådet, jeg er også enig i, at Galileo er et vigtigt og presserende projekt for EU, men landmændene er meget bekymrede, fordi Kommissionen ønsker at bruge overskudsmidlerne fra den fælles landbrugspolitik til at finansiere Galileoprojektet, og hvad angår 2007, ser det ud til, at der faktisk er overskud, men de bekymrer sig for fremtiden.

Jeg vil gerne stille Rådet følgende spørgsmål: Er de 27 forskellige regeringer enige i, at dette er et vigtigt projekt, og at det er nødvendigt at anvende midler, enten i form af ekstraordinære bidrag eller ved at anvende de overskudsbeløb, der hvert år opstår på fællesskabsbudgettet?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg tror, at jeg allerede har besvaret spørgsmålet i mit tidligere svar. Spørgsmålet om finansiering er stadig aktuelt. Rådet skal drøfte dette, da der endnu ikke er truffet en beslutning om det. Det forventes selvfølgelig, at medlemsstaterne har forskellige holdninger også til dette spørgsmål. Jeg tror imidlertid, at vi er enige om projektets strategiske art.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Bernd Posselt (H-0599/07)

Om: Forfatningsreform i Bosnien-Hercegovina

Hvordan vurderer Rådet reformsituationen, navnlig forfatningsreformen og reformen i henhold til Daytontraktaterne, i Bosnien-Hercegovina, og hvilke skridt agter Rådet at tage med henblik på en fornyelse og integration af dette land?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Posselt! EU vil vurdere den nuværende reformproces i Bosnien-Hercegovina i den årlige rapport om de fremskridt, der er gjort, og som er planlagt til november som sædvanlig.

Rådet har gentagne gange understreget betydningen af en hurtig gennemførelse af de fire væsentlige betingelser for afslutningen af forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftalen i henhold til Rådets konklusioner af 12. december 2005, bl.a. gennemførelsen af en politireform. Som bekendt har den politiske situation imidlertid været spændt i de seneste måneder på grund af radikaliseringen af holdningerne hos de primære bosniske politiske ledere. For øjeblikket ser det ud til, at det bliver meget svært at nå til enighed om reformdagsordenen, navnlig med hensyn til omstrukturering af politistyrken.

Den højtstående repræsentant, Javier Solana, holdt møde med Miroslav Lajčák, EU's særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina, den 10. september. På mødet, som fandt sted i Bruxelles, gav Javier Solana udtryk for sin fulde støtte til den særlige repræsentants arbejde og hans indsats for at finde et kompromis vedrørende politireformen med de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina.

Generalsekretæren og den højtstående repræsentant, Javier Solana, opfordrede indtrængende de bosniske ledere til at deltage konstruktivt i det seneste initiativ fra den særlige repræsentant med henblik på at fjerne den sidste hindring, der forhindrer Bosnien-Hercegovina i at indgå en stabiliserings- og associeringsaftale med EU. Han opfordrede også myndighederne i landet til at handle ansvarligt for endelig at vise befolkningen i Bosnien-Hercegovina resultater.

Rådet har også givet udtryk for støtte til bestræbelserne i Bosnien-Hercegovina på at gennemføre en konstitutionel reform med henblik på at skabe mere funktionsdygtige statslige strukturer, som lettere kan nå op på europæiske standarder. Der er behov for en yderligere indsats for fortsat at forbedre effektiviteten i de udøvende og lovgivende organer, og vi skal også styrke evnen til administration og koordination mellem staten og dens organer.

Hvad angår instrumentet til førtiltrædelsesbistand har EU afsat 1 million euro til en konstitutionel reform i Bosnien-Hercegovina. Som bekendt vedtog Rådet også den 7. februar 2007 en fælles aktion, der ændrer og udvider mandatet for EU's særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina. I henhold til det ændrede mandat yder EU's særlige repræsentant politisk rådgivning og tilbyder sine tjenester i den konstitutionelle reformproces.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Bosnien-Hercegovina vil nu have en fremtid, hvis landet forvandles til en ligeberettiget føderation bestående af alle sine tre folkeslag, hvortil ikke blot hører de hercegovinske, men også de centralbosniske kroater. Mit spørgsmål lyder nu konkret: Hvad kan der gøres, hvis en delstat som f.eks. Republika Srpska blokerer indefra for politireformen og de fordrevnes tilbagevenden, men EU kun lægger pres på den samlede stat udefra? Taler De også med de enkelte entiteter, og lægger De også pres på disse, eller sker det kun via den centrale stat? Så vil det nemlig blive meget vanskeligt.

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand, hr. Posselt! Hvad jeg kan sige i den forbindelse er, at EU vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for ved hjælp af de tilgængelige diplomatiske instrumenter og særlig ved hjælp af EU's særlige repræsentants indsats at sikre, at man kan få bugt med det nuværende dødvande i de konstitutionelle reformer, navnlig i politireformen, og for at sikre, at de eksisterende forhindringer kan fjernes. Det har vi pligt til.

Rådet vil selvfølgelig tage hensyn til de forslag, den særlige repræsentant evt. stiller som følge af hans tilstedeværelse på stedet. Som det ærede medlem kan forestille sig, er Rådet klar over, at situationen er kompleks, og særlig over, at der er et presserende behov for at få gjort en ende på det nuværende dødvande.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Som statssekretæren ved, udgør det potentielle EU-medlemskab i alle Balkan-stater en stor drivkraft for økonomiske og politiske reformer. Der forhandles jo meget intensivt med Kroatien. Kan Rådet give en oversigt over, hvordan det konkret går med forhandlingerne med Kroatien, og navnlig hvordan associeringsaftalerne med de andre stater er implementeret, og hvor godt de fungerer?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Hr. Seeber, som De ved, har Rådet gentagne gange og systematisk givet udtryk for sin holdning til tiltrædelsesprocesserne og til udsigterne til, at forskellige lande, navnlig Balkanlandene kan blive medlem af EU. Rådet har klart og tydeligt erklæret, at Balkanlandene har udsigt til at blive optaget i EU. Hvad angår et af dem, nemlig Kroatien, er vi allerede ved at forhandle dets tiltrædelse af EU.

Som jeg allerede har nævnt, vil Kommissionen som sædvanlig i november forelægge Rådet en meddelelse om status for forhandlingerne, særlig status for forhandlingerne med Kroatien, og den vil stille forslag.

Det vil være det rette tidspunkt at gennemføre en detaljeret og helt up to date-gennemgang af status for tiltrædelsesforhandlingerne. Selv om der imidlertid kan forekomme visse vanskeligheder, problemer eller forsinkelser hist og pist, skrider forhandlingerne efter min mening og min personlige vurdering af status for forhandlingerne frem i et godt tempo.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0604/07)

Om: Foranstaltninger til udvikling af innovation

Hvilke konkrete initiativer agter det portugisiske formandskab at foreslå for at nå målet om en investering i innovation på 3 %?

På hvilken måde skal de små og mellemstore virksomheder, særligt dem, der er beliggende i bjerg- eller øområder eller fjernt beliggende områder, deltage i EU-støttede foranstaltninger til fremme af innovation og forskning?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand! Som fru Panayotopoulos-Cassiotou ved, har EU ikke for øjeblikket tilsluttet sig et kvantificeret mål for investering i innovation. Et sådant mål ville være næsten umuligt at fastlægge og føre ud i livet, da innovation dækker en lang række aktiviteter, som er meget svære at definere og måle.

EU valgte derfor i 2002 at vedtage et vejledende kvantitativt mål for udgifter til forskning og udvikling, der også går under betegnelsen F&U. Det er det velkendte Barcelona-mål på 3 %. Det var muligt at fastsætte dette mål, da F&U-aktioner, som er defineret internationalt i OECD's Frascati-manual, er lettere at måle og kvantificere.

Det bør påpeges, at dette mål for nylig er blevet anvendt som den foretrukne referenceindikator på grund af problemerne i de seneste år med at øge den private F&U-indsats i væsentlige dele af erhvervssektoren.

Indsatsen for at fremme innovation og forskning prioriteres imidlertid meget højt i EU's politik. Det sker gennem forskellige instrumenter, f.eks. rammeprogrammet og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), men også ved at anvende strukturfondene.

Det syvende rammeprogram og CIP blev udarbejdet med tanke på små og mellemstore virksomheders behov, som er de primære modtagere af støtte fra CIP. Der er indført en minimumskvote på 15 % i det syvende rammeprogram for små og mellemstore virksomheders deltagelse i forskningsaktiviteter, som dækkes af temaprioriteterne i særprogrammet "Samarbejde".

Det bør påpeges, at støtten i det syvende rammeprogram til små og mellemstore virksomheder kan bidrage til at øge deres konkurrenceevne og innovationspotentiale. Bjergregioner, øer og meget fjerntliggende regioner modtager støtte fra strukturfondene. De støttes også gennem de relevante temaprioriteter i særprogrammet "Samarbejde" i det syvende rammeprogram, særlig med henblik på at forbedre deres transport, information, kommunikation og energiforsyning.

Under særprogrammet "Kapaciteter" skal forskningspotentialet i EU's konvergensregioner og regionerne i den yderste frigøres. Ud over de nuværende programmer og incitamenter vil innovation også blive fremmet gennem en række initiativer, som for tiden forhandles i Parlamentet og Rådet. De omfatter et forslag om at oprette et europæisk institut for innovation og teknologi, Eurostars-initiativet, som aktivt inddrager innovative små og mellemstore virksomheder, andre initiativer i henhold til EF-traktatens artikel 169 og fælles teknologiske initiativer, der er fastsat i EF-traktatens artikel 171.

Det bør tilføjes, at Kommissionen er ved at forberede et forslag til en strategisk handlingsplan for strategiske energiteknologier baseret på en bred offentlig høring. Den agter at fremlægge forslaget inden udgangen af 2007. Jeg vil ligeledes fremhæve den nye strategi for industripolitik, som i forbindelse med bæredygtig udvikling fokuserer på klimaændringer, i hvilken de grundlæggende aspekter er innovation og små og mellemstore virksomheders rolle i den europæiske økonomi.

Små og mellemstore virksomheder kommer til at spille en vigtig rolle i alle disse initiativer. Nogle af initiativerne bliver også målrettet mod særlige interesser i de regioner, det ærede medlem nævnte, f.eks. bonusinitiativet, som allerede er planlagt, og som sigter på at koordinere havforskning i Østersøen.

Det portugisiske formandskab har lagt vægt på gennemførelsen af målet på 3 % for udgifter til F&U og ønsker at fremhæve drøftelserne på det uformelle møde i Rådet (konkurrenceevne) i Lissabon i juli, hvor offentlig og privat investering i F&U blev behandlet sammen med offentlige politiske foranstaltninger, der kan bidrage til at nå dette mål.

På det uformelle møde i Rådet, jeg nævnte, behandlede man også politikken for små og mellemstore virksomheder med særlig vægt på innovation og finansiering, internationalisering og energieffektivitet.

Det portugisiske formandskab håber også ved at understrege behovet for særlige foranstaltninger på området menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi og styrkelsen af foranstaltninger på informationssamfundsområdet at fremme gunstige betingelser for en øget indsats inden for forskning, udvikling og innovation i hele EU.

  Maria Panayotopoulou-Kassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Rådets repræsentant, som jeg takker for svaret, bedes oplyse, hvorvidt medlemsstaternes infrastruktur og forberedelserne med hensyn til god regeringsførelse giver mulighed for udvikling af dette ambitiøse program. Er medlemsstaterne underlagt kontrol, når de iværksætter en støtteordning inden for programmet for innovation?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg håber, at jeg har forstået fru Panayotopoulos-Cassiotous spørgsmål rigtigt. Hvis ikke, ønsker jeg selvfølgelig at blive rettet eller oplyst om den præcise mening med hendes spørgsmål.

Som det ærede medlem ved, vedrører alle disse spørgsmål meget direkte Lissabonstrategien og særlig Lissabonstrategiens økonomiske aspekt.

For øjeblikket vurderer vi de forskellige aspekter i forbindelse med Lissabonstrategiens nye cyklus. Et af de spørgsmål, vi skal vurdere og drøfte, er netop medlemsstaternes rolle i gennemførelsen af de mål, der er foreslået på dette område. Det drejer sig særlig om foranstaltninger vedrørende innovation og udvikling i små og mellemstore virksomheder og selvfølgelig også i forbindelse med ledelsen af virksomhederne, på hvilken måde de kan nå disse mål.

Vi tror, at regeringer og medlemsstater skal spille en grundlæggende rolle i den forbindelse, og Kommissionen bør selvfølgelig også nøje overvåge, hvordan medlemsstaterne udvikler og tilpasser deres politikker med henblik på at opfylde de fastsatte mål.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Som svar på det spørgsmål nævnte De energieffektivitet, og jeg tror, det er den rette tilgang. I går understregede hr. Potočnik også, at den første prioritet er energieffektivitet og bekæmpelse af klimaforandringer. Jeg vil gerne spørge Dem, hvilke yderligere foranstaltninger Rådet kan træffe for at mobilisere alle deres ressourcer og opmærksomhed for at løse dette vitale problem med effektivitet og klimaforandringer?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Som hr. Paleckis ved, vedtog Rådet i marts et program, der betragtes som førende i verden, om både energi- og klimaændringsspørgsmål. Vi i EU får et næsten historisk ansvar på Bali-konferencen, hvor der forhåbentlig bliver fastsat nye mål for CO2-emissioner for tiden efter 2012. EU får selvfølgelig et ansvar for at støtte og/eller opfordre det internationale samfund til at sætte sig lige så ambitiøse mål som dem, vi har foreslået for os selv.

Vi har derfor allerede, hr. Paleckis, et meget ambitiøst program, der skal gennemføres i hele EU. Blandt de specifikke energispørgsmål er energibesparelser på dagsordenen både på EU-niveau og i de enkelte medlemsstater. Jeg kan forsikre Dem om, at i Portugal - og jeg har direkte erfaring med dette - er det et meget vigtigt spørgsmål, for hvilket vi har gjort en stor indsats. Investering i ny energiteknologi og forskning i alternative energikilder er også blevet nævnt.

Der er meget, vi skal gøre. Vi håber, at det, vi skal gøre, kan gøres hurtigt og godt. Vi skal selvfølgelig nu koncentrere os om det ambitiøse program for energi og klimaændringer, vi er blevet enige om.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet! I dag har vi i Europa-Parlamentet stemt om EIT, og vi er faktisk enige om, at det skal have højeste prioritet. Hvornår regner De med, at det portugisiske formandskab kan fremlægge et finansieringsforslag, der så i samarbejde med parlamentet skal realiseres så hurtigt som muligt? Tror De, at EIT også vil spille en rolle ved mid-term review og health check?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Hr. Rübig! Jeg må sige til Dem - og med Deres tilladelse, hr. formand - at det portugisiske formandskab prioriterer Det Europæiske Teknologiinstitut, den effektive lansering og ibrugtagning af det. Vi vil derfor bestræbe os på at sikre, at instituttet bliver oprettet, før det portugisiske formandskab slutter.

Selv om det selvfølgelig er formandskabet, som tager initiativer og stiller forslag, er det op til EU-institutionerne at vedtage formandskabets forslag i den forbindelse. Jeg kan forsikre Dem om, at formandskabet vil forsøge at handle så hurtigt som muligt. Der er andre emner, som selvfølgelig hører under Rådet som helhed og under institutionerne, og det kan vi ikke se bort fra.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Dimitrios Papadimoulis (H-0605/07)

Om: Udviklingen i Kosovo

Rådets generalsekretær Javier Solana erklærede på et møde, han havde med FN's generalsekretær den 10. juli 2007 vedrørende Kosovo, at en yderligere forsinkelse i forbindelse med dette spørgsmål ikke ville være gavnlig. Det franske nyhedsbureau nævner under henvisning til diplomatiske kilder, at Bruxelles allerede seriøst overvejer muligheden af en anerkendelse af Kosovo, men på en så velorganiseret måde som muligt.

Hvordan vurderer Rådet udviklingen i dette spørgsmål? Kan Rådet udtrykkeligt benægte, at der evt. kan blive tale om ensidig anerkendelse forud for FN's procedurer i dette øjemed?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Papadimoulis! Som bekendt gentog Rådet den 18. juni 2007, at den mener, at det omfattende forslag fra præsident Martti Ahtissari, som er FN's særlige udsending, skal danne grundlag for en løsning på problemet med Kosovo ved hjælp af en ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd. Det Europæiske Råd gav udtryk for sin støtte til en styrket indsats, der skal sikre, at FN's Sikkerhedsråd kan vedtage en sådan resolution i rette tid.

FN's Sikkerhedsråds høringer om en ny resolution er som bekendt for tiden indstillet, men Sikkerhedsrådet er meget opmærksom på spørgsmålet. I en udtalelse i august fremhævede FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, Kontaktgruppens initiativ til nye forhandlinger mellem Pristina og Beograd under ledelse af en trojka bestående af repræsentanter fra EU, Den Russiske Føderation og USA. FN's generalsekretær anmodede Kontaktgruppen om at rapportere tilbage til ham senest den 10. december. Hensigten med denne nye forhandlingsperiode er, at trojkaen skal spille en tilskyndende rolle, hvor parterne er ansvarlige for at fremsætte nye idéer.

Som De ved, udnævnte Javier Solana, som er generalsekretær og højtstående repræsentant, den 29. juli 2007 ambassadør Wolfgang Ischinger til EU's repræsentant i trojkaen. Hidtil har trojkaen holdt møde særskilt med parterne den 10.-11. august i Beograd og Pristina, den 30. august i Wien og den 18.-19. september i London. På mødet i Kontaktgruppen på ministerniveau den 27. september i New York, som vil blive afholdt samtidig med FN's Generalforsamling, vil ministrene drøfte status for forhandlingerne, og de skal fremlægge en erklæring, der sigter på at sætte skub i processen. Den 28. september vil der også i New York blive afholdt yderligere særskilte møder mellem trojkaen og parterne, evt. ledsaget af et indledende direkte møde mellem parterne den samme dag.

Som Javier Solana har understreget, er det nu vigtigt, at parterne samarbejder konstruktivt i processen og fører reelle forhandlinger. Efter afslutningen af trojkaprocessen skal FN's generalsekretær fremlægge en rapport for FN's Sikkerhedsråd om dette emne. Som De sikkert ved, er det på dette stadium stadig for tidligt at forudsige resultaterne af processerne.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Så sent som i går udtalte Condoleezza Rice, at Kosovo bliver uafhængigt. Det amerikanske scenario er klart: en ensidig uafhængighedserklæring til december og umiddelbart herefter en anerkendelse fra USA's side.

Hvad er Rådets holdning til en sådan fremgangsmåde? Er De bekymret over den tiltagende destabilisering i regionen som helhed på grund af den albanske nationalisme? Agter Rådet omsider at handle på en samlet, klar og ensartet måde?

Jeg har læst i New York Times, at europæiske diplomater har travlt med at foregribe Rådets holdning, som slavisk vil følge USA's. Hvorfor får vi ikke at vide, hvad diplomaterne i Rådet siger? Vi vil gerne have et klart svar.

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg har ikke læst eller hørt fru Rices udtalelser, og jeg ønsker derfor ikke at kommentere dem direkte. Jeg vil imidlertid sige følgende: Vi har nu en proces, vi kan følge, en proces under ledelse af en trojka bestående af repræsentanter for EU, Den Russiske Føderation og USA.

Vi bør give trojkaen fred til at udføre sit arbejde, som bør foregå i en rolig og fortrolig atmosfære. Hvad angår EU, har trojkaens arbejde naturligvis vores fulde støtte. Endvidere har trojkaen et meget klart mandat til at fremlægge en rapport i december, som vil være med til at forme og vil indeholde konklusionerne og højst sandsynligt anbefalinger som resultat af dens arbejde i de kommende måneder. Vi håber derfor, som jeg har sagt, at arbejdet bliver afsluttet, at rapporten bliver offentliggjort, og at vi også bliver informeret om eventuelle anbefalinger fra trojkaen.

Det er særlig væsentligt for EU, at det uanset konklusionernes eller anbefalingernes art, og uanset hvad udsigterne for Kosovos fremtid er ifølge trojkaens rapport, bliver ved med at være enigt og forenet i de beslutninger, der skal træffes. Det portugisiske formandskab har konstant opfordret hertil, og vi er sikre på, at denne opfordring bliver hørt.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Ved De, at hr. Papadimoulis er helt isoleret her? Kender De Parlamentets beslutning, hvor vi med 75 % flertal af parlamentsmedlemmerne har sagt, at vi går ind for Ahtisaari-Rohan-planen, og at vi er klar til en internationalt kontrolleret suverænitet? Ved De, at vi helt klart har udelukket den løsningsmulighed, der hedder en opdeling af Kosovo? Jeg vil også spørge, hvad De mener om rygterne om en opdeling? Den løsning har nemlig både kontaktgruppen og dette parlament egentlig udelukket.

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand, hr. Posselt! Delingen af Kosovo er på ingen måde på dagsordenen, og det indgår heller ikke i trojkaens arbejde.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Philip Claeys (H-0611/07)

Om: Kasakhstans forsøg på at opnå formandskabet for OSCE

Efter hvad der forlyder, søger Kasakhstan at opnå formandskabet for OSCE i 2009. Udenrigsministeren i det land, der beklæder formandskabet, repræsenterer organisationen og koordinerer alle OSCE's aktiviteter.

Som bekendt er Kasakhstan et land, der endnu aldrig har afholdt et valg, der opfylder internationale standarder, og menneskerettighedssituationen lader meget tilbage at ønske.

EU-medlemsstaterne optræder meget ofte samlet i OSCE. Netop i et så grundlæggende spørgsmål, hvor et udemokratisk land søger at opnå formandskabet for OSCE, må man forvente enighed. I november skal dette vanskelige spørgsmål afgøres.

Er der enighed i Rådet (almindelige anliggender) om, at Kasakhstans kandidatur er uacceptabel? Vil medlemsstaterne optræde samlet?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Claeys! EU har endnu ikke truffet afgørelse om Kasakhstans kandidatur til formandskabet for OSCE i 2009. Efter EU's mening vil dette kandidatur understrege, at det er nødvendigt, at Kasakhstan bliver ved med at gennemføre reformer og overholder OSCE's regler og forpligtelser i alle deres dimensioner. Rådet har gentagne gange bekræftet, at ethvert land, der har formandskabet for OSCE, skal foregå med et godt eksempel for overholdelse af organisationens principper.

På møder med de politiske myndigheder i Kasakhstan har EU, Rådet og Kommissionen understreget, at Kasakhstan skal vise, at det er klar til og i stand til at forpligte sig til fuldt ud at overholde OSCE's regler og forpligtelser i alle deres tre dimensioner, nemlig den menneskelige dimension, den politiske og militære dimension samt den økonomiske og miljømæssige dimension.

  Koenraad Dillen (ITS), stedfortræder for ordføreren. - (NL) Hr. formand! Tak for Deres svar, hr. minister. Kan jeg gå ud fra, at De antyder, at Kasakhstan i øjeblikket ikke opfylder disse betingelser?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg er nødt til at kommentere dette, fordi hr. Dillen har udledt noget af det, jeg sagde, som ikke var præcis det, jeg sagde. Det, jeg sagde, var, at der ikke er truffet afgørelse om Kasakhstans kandidatur, og at en beslutning om Kasakhstans kandidatur på det rette tidspunkt vil tage højde for Kasakhstans opfyldelse af de betingelser, jeg nævnte. Denne analyse og drøftelse vil finde sted på det rette tidpunkt og på det rette sted.

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 7.

Spørgsmål nr. 8 af Robert Navarro (H-0616/07)

Om: Fiskeri af almindelig tun i Middelhavet

Den 11. juni 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 643/2007⁽¹⁾ om ændring af forordning (EF) nr. 41/2007 hvad angår den genopretningsplan for almindelig tun, som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet har anbefalet. Af teksten lader det dog til, at princippet om ligestilling mellem tunfiskere i EU ikke respekteres, idet mindstevægten og fiskeriperioderne varierer mellem de geografiske zoner.

Hvad er årsagerne til forskelsbehandlingen mellem fiskere i Middelhavet og i det østlige Atlanterhav?

Begrænsningerne for de franske fiskere af almindelig tun i Middelhavet risikerer at skabe stor samfundsøkonomisk ubalance i sektoren. Det er svært at sælge tun, der vejer mere end de 30 kg, som er den fastsatte grænse i henhold til den nye forordning. Det forhold, at fiskeriperioden er forkortet med to uger, medfører desuden stort fald i omsætningen for fiskerne. Ca. tusind fiskere og deres familier er direkte påvirket.

Hvorfor skulle det være mere skadeligt at fiske almindelig tun i Middelhavet end i det østlige Atlanterhav?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Navarro! På Rådets vegne vil jeg takke det ærede medlem for hans spørgsmål om genopretningsplanen for tunfisk. Planen blev udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra videnskabsmænd i ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), i hvilken man anbefalede en omgående og omfattende indsats for at forhindre det nuværende sammenbrud i tunfiskebestanden i Middelhavet og den østlige del af Atlanterhavet. ICCAT vedtog anbefalingen om gennemførelse af en 15-årig genopretningsplan på dets årsmøde i november 2006 i Dubrovnik. Følgelig accepterede EU som medlem af ICCAT den internationale forpligtelse til at gennemføre genopretningsplanen i fællesskabslovgivning.

Med hensyn til handel ville det skade EU's stilling på de asiatiske markeder alvorligt, hvis denne forpligtelse slet ikke bliver opfyldt. Forpligtelsen blev opfyldt for 2007 med vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 643/2007 om ændring af forordningen om TAC (samlet tilladt fangstmængde) og kvoter. På grundlag af et forslag fra Kommissionen vurderer Rådet for tiden de nødvendige forordninger, der betyder, at planen kan anvendes permanent i yderligere 14 år fra den 1. januar 2008. Der gælder forskellige regler for de forskellige områder med henblik på at afspejle de respektive forskelle i fiskerimetoder, aktivitetsniveauer og befolkningsenheder. Der bør gøres opmærksom på, at fiskeriet strækker sig fra højteknologisk industrielt fiskeri til ikkeindustrielt traditionelt fiskeri.

ICCAT-grupperne vedtog planen baseret på videnskabelige udtalelser, i hvilken der skelnes mellem Middelhavet og den østlige del af Atlanterhavet. Rådet mener derfor, at ICCAT har forsøgt at følge dette videnskabelige råd og samtidig differentiere elementerne i genopretningsplanen med henblik på at afbøde dens samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådet er fuldt ud klar over, at denne vigtige genopretningsplan har samfundsøkonomiske konsekvenser for de berørte fiskerisamfund. Konsekvenserne ville også kunne mærkes, hvis tunfiskebestanden brød sammen igen. Under forhandlingerne med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EF) nr. 643/2007 blev Rådet og Kommissionen enige om at indføre en bestemmelse, der sikrer, at genopretningsplanen bliver anerkendt af Den Europæiske Fiskerifond. Det vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende en del af deres ressourcer fra fonden til at dæmpe de økonomiske virkninger på de berørte fiskerisamfund. Det er hensigten, at bestemmelsen skal gælde indtil den 31. december 2014.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE), stedfortrædende spørger. - (ES) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg taler nu på vegne af hr. Navarro, og jeg vil gerne efterfølgende have lov til at stille endnu et spørgsmål i eget navn.

Det spørgsmål, jeg stiller på vegne af hr. Navarro, er følgende: I henhold til artikel 23, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, der etablerer en genopretningsplan for almindelig tun, gives der mulighed for fra kommende års fiskerimuligheder at fratrække eventuelle overskridelser af kvoten for et specifikt år. Jeg vil gerne spørge Rådet om følgende: Hvad sker der med dem, der i et år har fisket mindre end deres kvote, fordi Kommissionen stoppede for fiskeriet i sidste uge?

  Formanden. − Hr. Ortuondo! Jeg kan ikke give Dem ordet, da jeg allerede har opført to talere på listen. Jeg kan imidlertid give Dem yderligere 15 sekunder, hvis De ønsker at stille Deres spørgsmål med det samme, da jeg i henhold til forretningsordenen ikke kan give lov til at stille tre tillægsspørgsmål. Undtagelsesvis, og med de tilstedeværendes overbærenhed, giver jeg Dem derfor lov til at fortsætte i yderligere 15 sekunder.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Med Deres tilladelse, og jeg takker Dem for Deres venlighed, vil jeg også gerne spørge formandskabet for Rådet, hvordan man kan gennemføre forordning 2371, hvis medlemsstaterne ikke har samarbejdet med Kommissionen og ikke har fremsendt den nødvendige obligatoriske dokumentation om de fangster, de har foretaget i indeværende fangstperiode?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Hr. Larrea har stillet mig nogle spørgsmål, hvoraf det ene er meget specifikt og detaljeret. Jeg vil forsøge at svare efter bedste evne, men jeg mener, at det første spørgsmål direkte vedrører Kommissionen, og at det er bedre at stille det til Kommissionen. Jeg tror, at Kommissionen er bedre stillet end Rådet til at give Dem den ønskede præcisering.

Med hensyn til Deres andet spørgsmål om medlemsstaternes påståede manglende samarbejde med Kommissionen, er det selvfølgelig, hvis det er sandt, op til Kommissionen at undersøge situationen og finde den bedste måde til så at sige at tvinge medlemsstaterne til at overholde det, de sikkert selv har været med til at fastsætte. Derfor mener jeg, at det er bedre at stille spørgsmålet til Kommissionen end til Rådet.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg vil spørge formandskabet, hvordan det håndterer klimaændringerne i forbindelse med fiskekvoterne. Vi ved alle, at klimaændringerne i øjeblikket udjævnes af havenes store absorbering af varme. 80 % af energien bindes stadig her. Men man må naturligvis regne med, at havmiljøet fremover vil blive opvarmet massivt. Hvordan sikrer formandskabet, at der også tages tilsvarende højde for denne nye videnskabelige viden, og at man tager hensyn til vandmiljøet, når man fastsætter fiskekvoter?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg mener, at det også er bedre at stille dette spørgsmål til Kommissionen end til Rådet, hr. Seeber, da Kommissionen naturligt har en førende og grundlæggende rolle i den forbindelse. Jeg kan fortælle det ærede medlem, som jeg allerede har sagt, at miljøspørgsmålene, særlig dem, der vedrører klimaændringer, er på formandskabets dagsorden og på Rådets dagsorden som et prioriteret emne. Vi vil stå over for en stor udfordring efter Bali-konferencen ved årets udgang, og efter hele denne proces kan vi forhåbentlig i 2009 vedtage nye mål for CO2-emissioner.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand, Hr. formand for Rådet! Jeg vil også gerne komme ind på spørgsmålet om den almindelige tun, og nærmere bestemt vil jeg gerne henvise til det fiskeristop, som Kommissionen dekreterede for et par dage siden på grund af overskridelsen af den kvote, der var tildelt EU.

Af de oplysninger, vi har fået af Kommissionen, kan det udledes, at nogle medlemsstater, herunder Spanien og Portugal, på tidspunktet for fiskeristoppet ikke havde opbrugt deres kvote, mens andre såsom Frankrig og Italien allerede havde overskredet den tvefoldigt og bragt EU i en situation med overtrædelse af de internationale regler, hvilket som minimum må betragtes som ubekvemt.

Mit spørgsmål til Rådet lyder: Hvilke foranstaltninger kan Rådet træffe for at kompensere de stater, som ikke har opbrugt deres fangstkvoter, ved hjælp af fradrag i kvoterne hos dem, der har overfisket? Hvad kan Rådet gøre?

Og endnu et spørgsmål: Hvad vil Rådet gøre? Hvilke skridt vil det tage for at undgå, at en lignende situationen opstår igen?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand, fru Miguélez! Endnu en gang er jeg nødt til at sige, at De skal stille disse spørgsmål til Kommissionen. Det er Kommissionen, som naturligt er i stand til at give et passende svar på de spørgsmål, De lige har stillet mig.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 9 af Chris Davies (H-0617/07)

Om: Behandling af EU-lovgivning i fuld offentlighed

Har Rådet kendskab til eventuelle negative følger af den beslutning, som det traf i juni 2006 om på Rådets hjemmeside at transmittere fra rådsmøder, hvor ministrene behandler forslag til EU-lovgivning?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand! Som svar på hr. Davies' spørgsmål henviser formandskabet Dem til rapporten om gennemførelsen af den overordnede politik for gennemsigtighed, som det tidligere finske formandskab forelagde for Rådet den 11. december 2006. Rapporten indeholdt Rådets seneste gennemgang af virkningen af de nye gennemsigtighedsforanstaltninger på effektiviteten af Rådets arbejde. Ifølge de foreløbige konklusioner i rapporten, som også er foreløbig, bør der foretages en mere grundig vurdering inden udgangen af 2007 af virkningerne af de nye gennemsigtighedsforanstaltninger, når der er gjort mere praktiske erfaringer med gennemførelsen af dem og deres virkning på Rådets arbejde.

Jeg kan fortælle Dem, at i den første halvdel af 2006 var i alt 98 forhandlinger og drøftelser tilgængelige for offentligheden i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 og artikel 8 i Rådets forretningsorden.

  Chris Davies (ALDE). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg glæder mig over rådsformandens svar og er glad for, at Rådet har truffet den beslutning at træffe foranstaltninger til transmission fra rådsmøder forud for bestemmelser, som måtte findes i reformtraktaten.

Jeg noterer mig rådsformandens svar, som går ud på, at der inden udgangen af 2007 vil blive gennemført og publiceret en undersøgelse, der forhåbentlig vil vise, hvordan principperne om åbenhed og gennemskuelighed på dette område kan forstærkes. Kan rådsformanden bekræfte, at en sådan undersøgelse faktisk vil blive offentliggjort, inden hans formandskab udløber?

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Davies! Jeg kan bekræfte og forsikre Dem om, at dette er et emne, der ligger det portugisiske formandskab på hjerte, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sætte skub i denne proces. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt garantere bestemte datoer for gennemgangen, men jeg kan garantere for, at det portugisiske formandskab er opsat på at sætte skub i gennemsigtighedsspørgsmålet, og at det vil gøre en indsats for det.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 10 af Ryszard Czarnecki (H-0620/07)

Om: Situationen i Afghanistan

Hvordan ser Rådet EU's opgave i forbindelse med stabilisering af situationen i Afghanistan, hvor der er stationeret tropper fra en række medlemsstater?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Czarnecki! EU's strategi er hovedsagelig baseret på streng koordination. Internt har man særlig lagt vægt på at sikre komplementaritet og gensidig styrkelse af EU's, Rådets og medlemsstaternes aktioner. Eksternt har EU været et af de primære medlemmer af det fælles koordinations- og overvågningsorgan, der blev oprettet i henhold til Afghanistanaftalen fra 2006.

Rådets beslutning af 12. februar 2007 om at gå videre med ESFP-missionen (europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik) til Afghanistan skal ses i lyset af denne bredere strategi. EU-politimissionen (EUPOL) er for øjeblikket på planlægningsstadiet. Gennem denne mission viser EU, at det agter at spille en mere aktiv rolle inden for politiarbejde med forbindelser til de bredere retsregler. Missionen vil selvfølgelig passe ind i Kommissionens forpligtelse til at gennemføre en reform af retsområdet. Hele denne indsats har det fælles mål at styrke de afghanske institutioners suverænitet.

Siden 2001 har Afghanistan gjort store fremskridt med hensyn til oprettelse af repræsentative politiske institutioner, at skabe en fri presse, oprettelse af institutioner på sikkerhedsområdet, gennemførelse af forbedringer på sundheds- og uddannelsesområdet og i forbindelse med menneskerettigheder og kvinders status, idet det har udpeget en funktionsdygtig højesteret og oprettet et rådgivende panel til udnævnelse af højtstående embedsmænd. EU har spillet en væsentlig rolle i denne proces og har allerede bidraget med 3,7 milliarder euro siden 2002. EU styrker fortsat indsatsen for at sikre, at dets udviklingsbistand når frem til afghanere i alle dele af landet.

Der lægges nu større vægt på god regeringsførelse og retsstatsprincippet, hvilket skal styrke indsatsen på andre områder. Kommissionen har udarbejdet programmer vedrørende udvikling af landdistrikterne, sundhed og forvaltning, og den vil yde økonomisk støtte til civile aktiviteter, som medlemsstaterne gennemfører ved hjælp af provinsgenopbygningshold. EU er i henhold til udtalelsen fra Det Europæiske Råd den 14. december 2006 fast overbevist om, at Afghanistans sikkerhed og udvikling er indbyrdes afhængige. Derfor har EU altid haft en langsigtet forpligtelse over for Afghanistan ved hjælp af en stærk og afvejet strategi.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand, hr. minister! Mange tak for disse forklaringer, hr. minister. Jeg vil blot henvise til et væsentligt forhold, der også er forbundet med indlæggene fra Kommissionens repræsentanter i Afghanistan i Parlamentets Udenrigsudvalg.

Jeg vil nemlig spørge, om Rådet forventer, at den humanitære bistand til dette land bliver intensiveret, samt om bestræbelserne på at opbygge et civilsamfund bliver styrket? Jeg synes nemlig ikke, at den militære tilstedeværelse i sig selv er tilstrækkelig, selv om lige netop mit land er involveret, hvilket for resten vidner om en vis vilje til at skabe stabilitet i regionen.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand! Jeg er enig med hr. Czarnecki: Det er vigtigt at fremme sikkerhed og stabilitet militært i Afghanistan, men det er kun én del af det, vi er nødt til at gøre i Afghanistan. Vi skal også arbejde på at styrke de demokratiske institutioner i Afghanistan, og vi skal fokusere på aspektet det afghanske civile samfund. Vi skal investere i sundhed og uddannelse. Vi skal selvfølgelig også fortsat vinde det afghanske folks hjerter.

Derfor har vi en strategi med to aspekter. Det ene er det militære aspekt, som omfatter sikkerhed og stabilitet på stedet. Uden sikkerhed og uden stabilitet på stedet kan der ikke skabes fred, og der kan bestemt ikke gennemføres en økonomisk og social udvikling. Vi skal derfor sikre dette aspekt og samtidig arbejde på og investere i det afghanske civile samfund og de afghanske demokratiske institutioner, den såkaldte genopbygning af den afghanske stats administrative kapacitet.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Den økonomiske stabilitet i Afghanistan er den væsentlige forudsætning for, at demokratiet og freden fungerer her. I EU har vi Oslodagsordenen om uddannelse til små og mellemstore virksomheder, om etablering af virksomheder og også om forbedringen af indstillingen til iværksætterkulturen og fremme af eksporten og importen. Kunne De også forestille Dem, at man realiserer denne Oslodagsorden der?

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Rübig! Jeg tror, at vi skal investere i alle områder af det afghanske samfund, som jeg lige har sagt. I et land som Afghanistan med dets nuværende sikkerhedsproblemer, økonomiske vanskeligheder og særlige sociale struktur tror jeg, at små og mellemstore virksomheder kan spille en meget vigtig rolle.

Det er derfor efter min mening et område, på hvilket vi for at forme Afghanistans økonomiske og sociale struktur kan og skal investere. Vi kan selvfølgelig diskutere, hvordan vi specifikt skal anvende det finansielle instrument, men ingen forventer for tiden, i det mindste ikke i øjeblikket, at store virksomheder slår sig ned i Afghanistan. Det er ikke det rigtige tidspunkt til at gøre det.

For at genoplive den afghanske økonomiske struktur skal vi efter min mening særlig koncentrere vores indsats om at skabe kvalifikationer, om uddannelse og samtidig om små og mellemstore virksomheder.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 11 af Eoin Ryan (H-0625/07)

Om: EU-indsats med henblik på at bremse organiseret kriminalitet i Europa

Kan Rådet orientere om, hvor stort omfanget af organiseret kriminalitet i Europa er på nuværende tidspunkt, og hvilke koordinerede initiativer, der iværksættes på EU-niveau for at bekæmpe den stigende trussel fra organiseret kriminalitet?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand! Rådet henviser hr. Ryan til den trusselsvurdering af organiseret kriminalitet (OCTA), som Europol udarbejder årligt til Rådet, og hvoraf et eksemplar hvert år fremsendes til Parlamentet.

Den 13. juni i år stadfæstede Rådet i sine konklusioner vedrørende trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet for 2007, at det er overbevist om, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet bør koncentreres om at begrænse truslen fra den og den skade, den forvolder, og særlig om at løse de følgende problemer, nemlig hindringerne for at opløse kriminelle grupper som følge af deres internationale dimension eller indflydelse, organiseret kriminalitets infiltration af samfundet og økonomien, bl.a. misbrug af lovlige virksomhedsstrukturer og navnlig transportsektoren samt endelig kriminelle gruppers misbrug af teknologi.

Rådet understreger også, at EU's prioriteter for 2007 bør omfatte følgende kriminelle markeder: narkotikahandel, særlig handel med syntetiske stoffer, menneskesmugling og menneskehandel, navnlig i forbindelse med ulovlig indvandring, bedrageri, bl.a. i forbindelse med varer, der er pålagt høje afgifter, og momskarusseller, forfalskning af euroen, vareforfalskning, tyveri af intellektuel ejendomsret og hvidvaskning af penge.

Ligesom det var tilfældet med trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet for 2006 understregede disse konklusioner behovet for en tværfaglig efterretningsbaseret strategi, ikke blot for at gøre en ende på kriminelle aktiviteter, men også for at opløse kriminelle organisationer, sætte lovovertrædere under tiltale og fratage dem udbyttet af kriminaliteten.

Det indebærer, at man skal trække på engagerede (specialiserede) ressourcer og opbygge strukturer med henblik på at anvende alle oplysninger, der er til rådighed for retshåndhævelse, og på denne måde identificere og tackle de farligste kriminelle grupper.

Rådet opfordrer i sine konklusioner også til yderligere udvikling af en ny, efterretningsbaseret kontrolstrategi, som omfatter hele det nationale område - og evt. EU-området - hvor kontrollen af de eksterne grænser suppleres med kontroller undervejs eller ved bestemmelsesstedet, overvågning af finansielle bevægelser og udvidelse af nationale og EU's retshåndhævende myndigheders analytiske evne.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Der er to dele af mit spørgsmål. De har besvaret den første, for så vidt som De over for mig har nævnt de initiativer, der er blevet taget, men De har ikke besvaret den del, der drejer sig om niveauet af organiseret kriminalitet. Mange mennesker føler, at det bliver groft undervurderet i øjeblikket, og bander af organiserede kriminelle infiltrerer mange, om ikke alle lande, i EU. Det er et problem, som ikke forsvinder, og mange føler, at det må angribes på en meget mere koordineret måde, end det sker i øjeblikket. Jeg formoder, at det, jeg spørger Dem om, er niveauet af organiseret kriminalitet i Europa.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Ryan! Som jeg allerede har nævnt, mener jeg, at det ville være eller snarere er hensigtsmæssigt, og rent faktisk vigtigt, at revurdere eller rådføre sig med trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet for Europa. Jeg anfægter ikke, om der er mere eller mindre kriminalitet eller ej, da jeg ikke for øjeblikket har oplysninger til Dem herom, men det er ofte tilfældet, at der er en psykologisk opfattelse af, at kriminaliteten er stigende, selv om kendsgerningerne ikke underbygger dette.

Der er imidlertid en ting, som ikke kan bestrides, og det er, at der er behov for en større fælles indsats fra medlemsstaternes side og mere samarbejde mellem dem, bl.a. samarbejde mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne for at fjerne de vidtrækkende og forskelligartede trusler fra organiseret kriminalitet. Som jeg nævnte, har kriminelle grupper på grund af den nye teknologi, som er til rådighed, meget avancerede operationsmetoder, der er meget svære at bekæmpe. Jeg tror, at alle medlemsstaterne er bekendt med den nye teknologi og de nye muligheder, kriminelle får med denne teknologiske udvikling, som bestemt giver særlige problemer i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

Selvfølgelig vil det portugisiske formandskab, som det bør, overveje alle forslag fra institutionerne med henblik på en mere effektiv bekæmpelse af truslerne fra disse kriminelle grupper, som på grund af den type kriminalitet, de begår, ikke kan undgå at få stor indvirkning på vores samfund.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg forventer, at rådsformanden vil blive forfærdet over enhver forbindelse mellem organiseret kriminalitet og nogen regering inden for EU. Men desværre er det præcis, hvad der er tilfældet i Nordirland, hvor Sinn Féin, et ledende parti i regeringen, er uløseligt sammenfiltret med IRA, hvis illegale krigsråd kontrollerer konti med flere hundrede millioner euro, der stammer fra IRA's organiserede kriminelle aktiviteter. Det er en af grundene til, at krigsrådet ikke er blevet opløst. Vil Rådet sammen med mig fordømme denne vederstyggelighed og opfordre IRA/Sinn Féin til øjeblikkelig at opløse sit illegale krigssråd?

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Allister! Mit svar på spørgsmålet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og Rådets vurdering og svar er indeholdt i min indledende tale. Jeg har ikke mere at tilføje herom.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 12 af Seán Ó Neachtain (H-0627/07)

Om: Trafiksikkerhed

Kan Rådet redegøre for, hvilke foranstaltninger det undersøger nærmere med henblik på større trafiksikkerhed inden for EU?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Ó Neachtain! Som det ærede medlem sikkert er klar over, vedtog Rådet efter Kommissionens præsentation af midtvejsevalueringen af det europæiske handlingsprogram for trafiksikkerheden i marts 2006 konklusioner på sit møde den 8.-9. juni 2006. I konklusionerne blev EU-transportministrene og Kommissionen enige om behovet for at styrke foranstaltninger og initiativer vedrørende trafiksikkerheden på fællesskabs- og medlemsstatsniveau.

Som følge heraf vedtog Kommissionen i oktober 2006 to lovgivningsforslag om styrkelse af trafiksikkerheden og takket være et fremragende samarbejde mellem Parlamentet og Rådet nåede de to lovgivere hurtigt til enighed om et forslag til et direktiv om eftermontering af spejle på tunge lastvogne. Det trådte i kraft i august 2007 og bliver gennemført senest den 31. marts 2009.

Kommissionen skønner, at denne nye lovgivningsforanstaltning kan redde op til 1.200 liv på EU's veje frem til 2020. Rådet vurderer for øjeblikket forslaget til et direktiv om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, for hvilket det, mens man afventer Parlamentets udtalelse, håber at kunne vedtage en generel strategi på Rådets møde den 1.-2. oktober. Kommissionen anslår, at man hvert år kan undgå 7.000 tilskadekomster og redde 600 liv, hvis den foranstaltning, der foreslås i forslaget til lovgivningsinstrument, finder anvendelse.

Jeg vil også sige til det ærede medlem, at han kan stole på, at Rådet agter at give en positiv vurdering af alle de foranstaltninger og initiativer vedrørende trafiksikkerheden, Kommissionen har foreslået i forbindelse med dens nuværende indsats for at begrænse antallet af dødsfald og tilskadekomster på EU's veje.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg takker for svaret, men jeg vil bare gerne spørge Dem, om der efter Deres mening er behov for en mere koordineret tilgang i betragtning af det antal borgere fra medlemsstaterne, der rejser fra det ene land til det andet, særligt når det gælder mig eget land, Irland, hvor mange mennesker fra Østeuropa kommer ind og medbringer deres biler. Jeg tror ikke, at Rådet eller for den sags skyld Kommissionen har taget tilstrækkeligt hensyn til denne form for rejse i øjeblikket.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, Ó Neachtain! Da jeg er portugiser, har jeg også bemærket en meget dramatisk udvikling i trafiksikkerheden i Portugal. Portugal har et problem eller har haft et problem på dette område, og derfor har vi gjort en stor indsats. Den har i de seneste år resulteret i en meget betydelig reduktion af det, der var en plage med dødsfald på de portugisiske veje, navnlig med trafikulykker. Denne reduktion skyldes en systematisk og vedvarende indsats fra regeringens side.

Det er et problem, vi udmærket er klar over, og som berører os meget direkte, og vi er meget opmærksomme på det. Jeg sagde i slutningen af min tale, at Rådet, i dette tilfælde det portugisiske formandskab, vil være meget opmærksom på og fuldt ud indstillet på at vurdere og acceptere ethvert forslag fra Kommissionen til Rådet, der sigter på en yderligere styrkelse af den nuværende indsats for at begrænse antallet af dødsfald og tilskadekomster på EU's veje. Som jeg har sagt, er formandskabet, dvs. de medlemsstater, der har formanskabet, særlig opmærksomme på dette spørgsmål, fordi det også skal løse dette problem i Portugal. Følgelig er det derfor, som jeg har sagt, indstillet på at lægge særlig vægt på eventuelle forslag fra Kommissionen til Rådet i den forbindelse.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 13 af Brian Crowley (H-0629/07)

Om: Kroatiens tiltrædelse af EU

Kan Rådet fremsætte en detaljeret redegørelse for, hvordan det for øjeblikket går med Kroatiens bestræbelser på at blive medlem af EU?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Crowley! Jeg har allerede haft lejlighed til her i dag kort at nævne processen med Kroatiens tiltrædelse. Jeg vil nu gå lidt mere i detaljer, samtidig med at jeg gør det så kort som muligt på grund af tidsbegrænsningerne.

Jeg kan sige til Dem, hr. Crowley, at tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien er godt i gang, og at der er gjort betydelige fremskridt i år. Vi har åbnet og midlertidigt afsluttet to forhandlingskapitler: kapitel 25 vedrørende videnskab og forskning og kapitel 26 vedrørende uddannelse og kultur. I mellemtiden er der blevet åbnet yderligere 10 kapitler. Det drejer sig om kapitel 3 vedrørende fri levering af tjenesteydelser, kapitel 6 vedrørende selskabsret, kapitel 7 vedrørende intellektuel ejendomsret, kapitel 9 vedrørende finansielle tjenesteydelser, kapitel 10 vedrørende informationssamfundet og medier, kapitel 17 vedrørende økonomisk og monetær politik, kapitel 18 vedrørende statistikker, kapitel 20 vedrørende erhvervs- og industripolitik, kapitel 29 vedrørende toldunion og endelig kapitel 32 vedrørende finansiel kontrol.

Endvidere agter Rådet at afholde det femte møde i tiltrædelseskonferencen med Kroatien på ministerniveau den 15. oktober for at åbne kapitel 28 vedrørende forbruger- og sundhedsbeskyttelse. Andre kapitler vil følge sidst på året. Der er stadig meget at gøre, bl.a. på områder, der er vigtige for, om et kandidatland opnår et gunstigt resultat, såsom en reform af retssystemet og offentlig administration, bekæmpelsen af korruption samt økonomiske reformer. Rådet opfordrer også fortsat indtrængende Kroatien til at forbedre dets administrative kapacitet og til effektivt at gennemføre EU's acquis i national lovgivning, således at det kan opfylde dets medlemskabsforpligtelser i god tid. For at bibeholde denne dynamik og sikre en kvalitetsproces skal det påpeges, at der er behov for en yderligere indsats for at opfylde kravene i forhandlingsrammen, bl.a. Kroatiens forpligtelser med hensyn til stabiliserings- og associationsaftalen og også gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Må jeg blot sige, før jeg stiller mit spørgsmål, at jeg synes, det er pragtfuldt, at rådsformanden har brugt så meget tid i salen i dag og deltaget så godt i så mange debatter. På Parlamentets vegne vil jeg gerne sige tak.

Hvad angår tidsrammen for Kroatien, kender vi de vanskeligheder, der har været i et antal kapitler med hensyn til at nå til enighed med den kroatiske regering, men kan rådsformanden angive en tidsramme for, hvornår han tror, disse forhandlinger vil være tilendebragt? Taler vi om en toårig tidsramme eller en treårig? Er der en præcis tidsramme, som kan angives, når man tager hensyn til de vanskeligheder, der kan opstå?

For det andet med hensyn til de områder, der stadig skal åbnes - hele området med juridisk uafhængighed og politistyrkerne i Kroatien - hvilke initiativer er der så blevet taget på disse områder?

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Crowley! Mange tak for Deres venlige ord. Det har været en stor tilfredsstillelse og ære for mig at være til stede her i dag sammen med Dem og drøfte, debattere og ikke altid være enig i emner, der er vigtige for den europæiske dagsorden og EU.

Det ærede medlem beder mig imidlertid om at gøre noget umuligt, nemlig at give ham en dato for Kroatiens tiltrædelse. Det kan jeg ikke, fordi tiltrædelsen eller datoen højst sandsynligt afhænger mere af Kroatien end af EU. Kroatien ville faktisk være bedre stillet end EU til at afgøre dette af den simple grund, at det at blive en del af EU, at blive medlem af EU, som De selvfølgelig ved, afhænger af eller modsvarer de fremskridt, der gøres med at opfylde kriterierne og betingelserne. Jeg kan dog fuldstændig utvetydigt sige, at Kroatien har en fast udsigt til at blive medlem af EU, og at det portugisiske formandskab er indstillet på at fremskynde processen under sit formandskab, og det er naturligvis også indstillet på sammen med Kommissionen at overvinde eventuelle hindringer, der kan opstå.

I november vil der, som jeg lige har sagt i svaret på et andet spørgsmål, blive foretaget en gennemgang af status for forhandlingerne med Kroatien. Kommissionen fremsender gennemgangen og et forslag til os. De vil, og det er jeg sikker på, at De er klar over, komme til at spille en væsentlig rolle i rapporteringen om og overvågningen af det arbejde, der udføres. De bliver udarbejdet under Kommissionens ansvar og så detaljeret, som det kan forventes af den, og det, Kommissionen siger, foreslår og anbefaler i dens gennemgang, bliver meget vigtigt med hensyn til, hvad Rådet beslutter for fremtiden og for den fortsatte forhandlingsproces med Kroatien.

Det er rigtigt, at det meget ofte er de administrative og juridiske problemer, som er meget svære at løse, primært spørgsmål vedrørende en medlemsstats interne organisation. Det er områder, hvor medlemsstaterne, hvad angår deres specifikke organisation, skal gennemføre større investeringer og evt. også mere omfattende, ja, endog mere smertelige og vanskelige reformer. Vi er sikre på, at Kroatien er i stand til at overvinde sådanne vanskeligheder, og at det i overensstemmelse med dets egne ønsker og også EU's ønsker i en ikke alt for fjern fremtid bliver medlem af EU.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 14 af Liam Aylward (H-0631/07)

Om: Klimaændringer

Kan Rådet fremstille en sammenlignende redegørelse for de strukturer, som iværksættes på EU-plan med henblik på bedre koordinering mellem Europa og USA af vores indsatser for at sikre, at målet om at nedbringe CO2-emissionerne med 20 % inden 2020 kan opfyldes?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Aylward! Klimaændringerne er uden tvivl en global udfordring, som kræver globale løsninger. De europæiske ledere har besluttet at sende det internationale samfund et klart signal om, at de er fast besluttet på at bekæmpe klimaændringerne ved at indgå de følgende forpligtelser med henblik på at indlede forhandlinger om en global aftale for tiden efter 2012. Indtil der opnås en sådan aftale, indgår EU en uafhængig og fast forpligtelse til senest i 2020 at nedbringe drivhusgasemissionerne med mindst 20 % i forhold til niveauerne i 1990. For det andet agter EU at forpligte sig til en reduktion på op til 30 %, hvis andre udviklede lande gennemfører tilsvarende reduktioner, og hvis de udviklingslande, som er mere økonomisk udviklede, yder et passende bidrag.

EU mener, at det er på tide at vurdere de skridt, der skal tages for tiden efter 2012, og at fastlægge en global strategi, der omfatter deltagelse af en lang række lande. Det vil være vigtigt at føre en mere permanent dialog med USA i forbindelse med forberedelsen af forhandlingerne for tiden efter 2012, som skal indledes på klimakonferencen i Bali sidst på året, og som jeg allerede har omtalt i mit svar på et tidligere spørgsmål.

Inden for denne ramme er der planlagt to vigtige møder før konferencen. Resultaterne af møderne vil helt sikkert give forhandlingerne i Bali en meget positiv merværdi. Det første møde er FN's Generalforsamlings møde på højt niveau om klimaændringer, som faktisk fandt sted i New York den 24. september. Det andet er mødet mellem de vigtigste økonomier den 27.-28. september i Washington, hvor EU forventer at yde et vigtigt bidrag til at fremskynde den internationale proces i FN. Endvidere blev EU og USA på topmødet i Wien i juni 2006 enige om at etablere en dialog på højt niveau om klimaændringer, ren energi og bæredygtig udvikling. Målet er at gå videre på grundlag af eksisterende bilaterale og multilaterale initiativer og at fortsætte med gennemførelsen af erklæringen fra topmødet i Wien og den handlingsplan fra Gleneagles om klimaændringer, ren energi og bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af lederne fra G8-landene.

  Brian Crowley (UEN), for spørgeren. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke rådsformanden for svaret.

Men formålet med spørgsmålet var, at forskellen i indstilling fra USA's og EU's administration med hensyn til at finde løsninger og opbygge partnerskaber rundtomkring i verden synes at være blevet større; afstanden mellem de to synes at være blevet større i de seneste år. Naturligvis behøver vi, uanset hvor gode vi er i EU, andre til at følge op på det, vi gør, og i særdeleshed kan vi nu se med Kina og Indien og andre problemer, som de har, at Amerika måske igen vil komme til at halte mere bagefter.

Så hvad vi i virkeligheden ønsker, er en særlig aktion på vegne af EU for at tilskynde vores frænder på den anden side af Atlanten til at gå sammen med os, så vi kan modstå Indiens og Kinas magt i disse forhandlinger.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand! Hr. Crowley! Jeg er helt enig med Dem. Vi skal overbevise vores modstykker, og da de er vores modstykker, forventer vi, at de bliver overbevist eller i det mindste er villige til at lade sig overbevise. Vejen til Bali og vejen efter Bali bliver kompliceret og fuld af problemer. Det er der ingen, der er i tvivl om, men ved hjælp af en vedvarende og samordnet indsats vil det forhåbentlig lykkes for os. Jeg tror dog, at klimaproblemerne takket være den permanente dialog, der er blevet etableret, særlig med vores modstykker på den anden side af Atlanterhavet, trods alt, trods forskelle og forskellige holdninger kan løses.

I den forbindelse tror jeg, at konklusionerne om klimaændringer fra G8-mødet i Tyskland og den mulighed, der blev skabt der, eller den aftale, der blev indgået, om FN's grundlæggende rolle i forbindelse med klimaændringerne var et positivt bevis/tegn på, at det er muligt at gøre yderligere fremskridt og indgå yderligere aftaler om klimaændringer. Som jeg allerede har sagt, er det vigtigt, at EU fastholder sin rolle som en leder og igangsætter, der baner vej for andre, med henblik på at beskytte miljøet og vores jord.

  Formanden. − Mine damer og herrer! De har sikkert lagt mærke til, at de næste tre spørgsmål alle vedrører Pakistan. Desværre kan jeg ikke anvende forretningsordenen til at opfordre Rådet til at besvare alle spørgsmålene samlet, da Rådet har struktureret sit arbejde på en anden måde. Jeg må gøre opmærksom på behovet for at gennemføre en reform af Parlamentet og særlig det, De er nødt til at gøre i forbindelse med den vigtige reform af spørgetiden, som vi vist alle kan tilslutte os. Vi kan imidlertid desværre ikke anvende mere fleksible regler, da vi er nødt til at rette os efter forretningsordenen. Jeg er derfor nødt til at stille spørgsmålene enkeltvis, hvilket sikkert betyder, at de alle tre spørgsmål ikke bliver besvaret. Afhængigt af, hvordan arbejdet skrider frem, ser vi, om vi er mere eller mindre produktive.

Jeg begynder med spørgsmål nr. 15 om Pakistans militære aktiver. Spørgsmålet er stillet af hr. Rutowicz, og jeg opfordrer indtrængende Rådet til at besvare det direkte.

Spørgsmål nr. 15 af Józef Rutowicz (H-0637/07)

Om: Pakistans militære aktiver

Det er alment kendt, at Pakistans hær dominerer landets økonomi og administration. Agter Rådet at foretage en analyse med henblik på at anslå de samlede aktiver, der er opbygget gennem militærrelaterede aktiviteter, samtidig med at det pakistanske samfund er blevet fattigere?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Rutowicz! De gentagne tilfælde af dialog mellem EU og Pakistan om Pakistan og den rolle, de væbnede styrker spiller, indgår i den omfattende analyse, som Rådets politik over for Pakistan er baseret på.

Den generelle situation for den pakistanske økonomi og dens udviklingsniveau er også to dele af den samme analyse. Der tages selvfølgelig hensyn til begge dele i den generelle definition af EU's politik over for Pakistan, og det vil også være tilfældet fremover.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand, hr. minister! Tak for svarene. Jeg har indtryk af, at formålet med dette spørgsmål først og fremmest er at få at vide, om vi skal yde humanitær hjælp til denne stakkels befolkningsgruppe i Pakistan. Hr. minister! Jeg håber, at De kan besvare dette spørgsmål.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Rutowicz! Som bekendt prioriterer EU humanitær bistand, samarbejdsbistand og udviklingsbistand højt. Overalt, hvor mennesker lider eller lever i fattigdom, gør EU, Rådet og også Parlamentet alt, hvad der står i deres magt, for at forsøge at afhjælpe situationen. EU er en af de største, hvis ikke den største donor af international bistand, og det må vi ikke glemme.

  Formanden. - Da spørgerne ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 16 og 17.

Spørgsmål nr. 18 af Mairead McGuinness (H-0639/07)

Om: EU's Solidaritetsfond

Kan Rådet redegøre for Solidaritetsfondens effektivitet?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, fru McGuinness! Som det ærede medlem ved, er Kommissionen ansvarlig for at anvende forordningen om Solidaritetsfonden, og det skal vurderes, om denne forordning er effektiv i forhold til de betingelser, der er fastsat i den.

Så vidt Rådet ved, har den i forbindelse med katastrofer, der er omfattet af forordningen, været anvendt effektivt. Kommissionen udarbejder periodisk rapporter, der beskriver anvendelsen af Solidaritetsfonden nærmere.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tak for Deres korte svar, hr. rådsformand. Jeg formoder, at Rådet har en opfattelse, for medlemsstaterne ville have en opfattelse af, hvordan det bliver rettet imod deres egne lande. Tror De, at budgettet på 1 milliard er tilstrækkeligt, og at fonden reagerer hurtigt nok på de forskellige kriser, den skal håndtere?

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, fru McGuinness! Som jeg sagde, er Rådets vurdering, at anvendelsen af forordningen, dvs. anvendelsen af Solidaritetsfonden, har været effektiv. Det var bestemt et fremragende forslag at oprette en fond, der skal hjælpe medlemsstaterne med at klare naturkatastrofer eller andre katastrofer, da den ikke eksisterede før. Fonden er nyttig, da sådanne katastrofer sætter medlemsstaterne i en meget svær nødsituation.

Der bør altid ideelt være mulighed for at anmode og ansøge om mere. Vi skal selvfølgelig se realistisk på dette spørgsmål, men også ambitiøst. Jeg er sikker på, at Rådet på det rette tidspunkt, og hvis Kommissionen foreslår det, vil overveje denne mulighed. Vi har imidlertid for øjeblikket den lovramme, vi har, og ved at anvende den kan vi arbejde realistisk og glæde os over oprettelsen af denne fond og den effektive rolle, den har spillet, hvilket viser, at dette initiativ er berettiget.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 19 af Bill Newton Dunn (H-0641/07)

Om: Fredsstiftelse i Mellemøsten

Gør Rådet nok brug af den britiske generalkonsul i Jerusalem Makepeaces eponyme - nemlig fredsstiftende - talenter?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand! Jeg vil besvare det mundtlige spørgsmål, selv om jeg er sikker på, at det er blevet stillet tidligere af hr. Newton Dunn. De diplomatiske og konsulære missioner, som medlemsstaterne og Kommissionens delegationer har i tredjelande, samarbejder for at sikre, at de fælles holdninger og aktioner, Rådet vedtager i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, iagttages og gennemføres som fastsat i EU-traktaten. Dette omfatter naturligvis også den britiske generalkonsul i Jerusalem, som det ærede medlem nævner i sit spørgsmål.

  Bill Newton Dunn (ALDE). - (EN) Hr. formand! Af hensyn til min kollega, der gerne vil stille spørgsmål nr. 20, vil jeg afstå fra min ret til et tillægsspørgsmål.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 20 af Gay Mitchell (H-0644/07)

Om: Fordeling mellem medlemsstaterne af mandater til Europa-Parlamentet

Har Rådet planer om at foreslå ændringer vedrørende fordelingen mellem medlemsstaterne af mandater til Europa-Parlamentet?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Mitchell! Det glæder mig at besvare Deres spørgsmål, da spørgsmål vedrørende reformtraktaten efter min mening, begyndende med spørgsmålet om en ny EU-traktat for mange år siden, er særlig interessante og vigtige. Det glæder mig derfor at forsøge at besvare Deres spørgsmål. Jeg vil minde om, at i henhold til mandatet af 22. juni til regeringskonferencen i 2007 fastsættes det i bestemmelserne om dette spørgsmål, der skal medtages i reformtraktaten, at Det Europæiske Råd på initiativ af Parlamentet og med Parlamentets samtykke skal vedtage en afgørelse, der fastsætter Parlamentets sammensætning.

Som det ærede medlem sikkert ved og for ikke at spilde tiden, anmodede Det Europæiske Råd i juni Parlamentet om at fremlægge et forslag til dette initiativ senest i oktober 2007. Vi er bekendt med, at der vil blive fremlagt en betænkning om Parlamentets fremtidige sammensætning på plenarmødet i oktober, dvs. den 10. oktober i år. Ordførerne bliver fru Lamassoure og fru Severin.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke min kollega for at have afstået fra sit tillægsspørgsmål og rådsformanden for at have besvaret dette spørgsmål.

Grunden til, at jeg rejser det, er, at vi i Irland allerede er gået ned fra 15 til 13 mandater. Det er en ø ud for Europas vestkyst. Det er det fjerneste punkt, før man når USA. Der foreligger nu et forslag om yderligere at reducere os fra 13 til 12 på et tidspunkt, hvor befolkningen er vokset med 12 % og yderligere vil vokse dramatisk.

Alt, hvad jeg gerne vil sige til rådsformanden, er følgende: Eftersom der er 16 tillægsmandater, der skal fordeles, vil De så være venlig at huske på Irland, så vi kan bevare de 13 pladser? Jeg tror, at hvis De ser på tallene, vil De finde, at vi har en god sag, og jeg anmoder om, at der bliver taget hensyn hertil.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Mitchell! Jeg vil gøre opmærksom på, at det vestligste punkt i Europa ligger i Portugal ved Cabo da Roca eller Kap Roca. Måske vil jeg på grund af denne påstand anfægte det ærede medlems udtalelse om hans lands geografiske beliggenhed, men sandt at sige ligger det vestligste punkt i Europa i Portugal.

Med hensyn til det stillede spørgsmål, særlig den anden del, får det ærede medlem selvfølgelig primært svar på dette fra Parlamentet og de andre medlemmer af Parlamentet. Jeg noterer mig imidlertid selvfølgelig hans pointe.

  Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgsmål nr. 31 kan ikke stilles (forretningsordenens bilag II, del A, punkt 2).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.35 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

(1) EUT L 151 af 13.6.2007, s. 1.