Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 26. september 2007 - Strasbourg

16. Digitale biblioteker (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marie-Hélène Descamps for Kultur- og Uddannelsesudvalget om i2010: mod et europæisk digitalt bibliotek (2006/2040(INI)) (A6-0296/2007).

Endnu en gang er over 50 % af talerne i denne forhandling kvinder, og den første er Marie-Hélène Descamps, ordføreren.

  Marie-Hélène Descamps, ordfører. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Idéen om et europæisk digitalt bibliotek er opstået ud fra seks EU-regeringschefers ønske om at gøre den europæiske kulturarv tilgængelig for alle og bevare den. Dette føderale europæiske projekt vil lade en egentlig europæisk identitet komme stærkere til udtryk og medvirke til at udbrede vores kulturelle og sproglige mangfoldighed i hele verden. Projektet, der er uden fortilfælde i Europa, forbinder fortiden med nutiden og den kulturelle dimension med den digitale dimension. Det er et perfekt svar på de forskellige udfordringer, som vores medborgere står over for i dag i form af nye informations- og kommunikationsteknologier. Internettet, som er det tredje favoritmedium for unge i Europa, er rent faktisk et af de vigtigste redskaber til at få adgang til viden og indsigt.

Selv om der er sket en række reelle fremskridt, er digitaliseringen af vores kulturelle ressourcer og deres formidling online ikke desto mindre fortsat fragmenteret og afhængig af de forskellige mekanismer, som medlemsstaterne har indført. Hvis de skal være effektive og nå ud til det størst mulige antal mennesker, skal initiativerne til fremme og udbredelse af vores kulturarv være velkoordinerede. Dette er den tilsigtede målsætning med det europæiske digitale bibliotek, som Kommissionen støtter gennem sit flagskibsinitiativ "i2010: digitale biblioteker".

Den første del af dette initiativ, nemlig meddelelsen fra 30. september 2005, var baseret på tre hovedaspekter, nemlig digitalisering, onlineadgang og digital bevaring. Kommissionen er i gang med at analysere de største tekniske, juridiske, organisatoriske og økonomiske udfordringer, der er forbundet med et projekt af denne størrelse. Der er samtidig blevet iværksat en online offentlig høring, og der er blevet nedsat en ekspertgruppe på højt plan. På grundlag af disse forskellige elementer vedtog Kommissionen en henstilling om digitalisering, onlineadgang og digital bevaring den 24. august 2006, hvori den opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde digitaliseringen og koordinere indsatsen for at skabe reel synergi. Den 13. november 2006 vedtog Rådet denne henstilling enstemmigt. Det er nu Parlamentets ansvar at sende et kraftig signal, således at dette enestående projekt kan blive gennemført.

Opgaven er af et sådant omfang, at vi er nødt til at gå frem i etaper. Samtidig med at der arbejdes med en begrebsmæssig og teknisk organisering af alle kategorierne af kulturelt materiale, er det således nødvendigt i første omgang at koncentrere sig om det potentiale, som findes i tekstmateriale på biblioteker, der ikke er ophavsretligt beskyttet, og at gøre dette via en fælles, direkte og flersproget indgangsportal. Vores biblioteker er heldigvis allerede koordineret på europæisk plan gennem TEL, det europæiske bibliotek, der blev oprettet i 2005 af de nationale biblioteker, der har store lagre af digitaliserede værker, som er offentligt tilgængelige, og som således kan anvendes umiddelbart.

I anden fase skal biblioteket også give adgang til værker af mere nutidig karakter ud over de dokumenter, der er offentligt tilgængelige. Enhver beslutning på dette område skal nødvendigvis træffes efter høring af alle involverede parter. Beskyttelsen af ophavsretten og andre kreative rettigheder er af grundlæggende betydning for fastholdelsen og beskyttelsen af kreativiteten i Europa. Hvis dette projekt skal have den forventede succes, skal det baseres på en sammenhængende økonomisk model. Det foreslås således i betænkningen, at brugeren med tilladelse fra rettighedshaverne skal kunne søge på internettet for at finde de digitaliserede dokumenter fra det europæiske digitale bibliotek, uanset hvilken slags dokument det drejer sig om, og uanset deres status, og have fri adgang til dem, enten i deres helhed, hvis der er tale om offentligt tilgængelige dokumenter, eller i form af korte uddrag, hvis der er tale om ophavsretligt beskyttede værker. Derudover vil brugere, der ønsker at gennemse et bestemt værk eller at få adgang til et beskyttet dokument i sin helhed, blive omdirigeret til private websteder, der har specialiseret sig i sikker digital formidling, hvor de vil kunne vælge mellem en række muligheder mod betaling af et rimeligt vederlag.

Et sådant bibliotek skal desuden organiseres, således at det kan sikre adgang til indhold, der er pålideligt og i en kvalitet, der er målrettet alle aldersgrupper. I denne forbindelse opfordres det i betænkningen til, at der nedsættes en styringskomité, hvor kulturinstitutionerne skal spille en vigtig rolle. Denne komité skal fastsætte de prioriteter og retningslinjer, der skal gælde for det europæiske digitale bibliotek, samtidig med at koordineringen og forvaltningen af samt opfølgningen på bibliotekets aktiviteter sikres.

For at sikre adgang til alle europæiske kulturer skal de øvrige kulturinstitutioner og sektorer, herunder arkiver, muséer, biografer, audiovisuelle institutioner og universiteter, inddrages i projektets forskellige faser. Vi vil på denne måde skabe et Europa, der er forenet i mangfoldighed.

Jeg vil gerne afslutningsvis takke alle mine kolleger i Kultur- og Uddannelsesudvalget, navnlig hr. Weber og hr. Graça Moura, for deres støtte og bidrag til denne betænkning. Jeg vil også gerne takke Kommissionen, der har samarbejdet meget effektivt under udarbejdelsen af dette dokument.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Dette er en fremragende betænkning, og fr. Descamps har gjort et udmærket arbejde sammen med sine kolleger i udvalget.

Initiativet til de digitale biblioteker er et eksempel på, hvordan Europa gennem konkrete projekter kan bidrage ikke alene til økonomisk vækst, men også til livskvalitet. Ved at få Europas kulturarv og videnskabelige arv på nettet kan vi sprede den ind i andre kulturer. Ved at benytte moderne teknologi kan vi nedbryde de mure, der eksisterer i dag.

Jeg er meget glad for dette initiativ, som de nationale biblioteker i vores medlemsstater har taget, som er blevet udviklet af Kommissionen gennem så mange år, og som er blevet fremhævet og støttet af EU's politiske kræfter på højeste plan. De gør ret i at gøre dette; vores stats- og regeringschefer gør ret i at støtte dette initiativ, for der er en virkelig rigdom i vores biblioteker, vores arkiver og museer. Det er ikke blot bøger, men også aviser, arkivalier og film. Det er en rigdom på mange sprog og mange kulturer. Når vi ved, at mindre end 1 % af denne rigdom er digitaliseret, ved vi, hvad der ligger forude, og hvilket arbejde, vi må gøre.

Dette arbejde er nødvendigt af to grunde. Den første er at overvinde barrierer og få folk til at studere, arbejde og nyde disse værker fra deres egen kultur og fra vores fælles europæiske historie, og dernæst at tillade disse elementer fra vores kulturinstitutioner at blive genbrugt i og berige nye produkter og tjenesteydelser. Det er her, industrien kommer ind. Det er grunden til, at målet med Kommissionens initiativ er at nå en fælles flersproget indgangsportal for Europas digitaliserede kulturarv.

Vi kan ikke gøre det alene. Det kræver samarbejde mellem forskellige typer af kulturinstitutioner fra alle europæiske lande. Jeg er glad for at se, at dette er ved at få form og blive formaliseret gennem oprettelsen af et juridisk organ, der vil forøge det europæiske digitale biblioteks muligheder for at virke. Denne fælles adgangsbase vil blive åbnet i 2008. I årene derefter vil indholdet gradvist blive udvidet, efterhånden som flere biblioteker, arkiver, og flere audiovisuelle arkiver og museer bidrager med deres digitaliserede samlinger.

Jeg er også meget glad for, at Parlamentets betænkning ikke bare tager fat på resultatet, men også på de nødvendige forudsætninger for at nå dette resultat. Det betyder en forbedring af de almindelige betingelser for at få vores kulturarv på nettet som en integrerende del af direktivet om de digitale biblioteker, og nødvendigheden af, at medlemsstaterne intensiverer deres digitaliseringsbestræbelser. Jeg vil meget klart sige, at det ikke er nok at have en stor kulturbegivenhed, hvor alle regeringsoverhovederne holder smukke taler og så tager tilbage til deres lande og skærer budgetterne ned. Sådan kan det ikke være! Vi har brug for, at ordene bliver fulgt op af handling. Jeg vil gerne have Parlamentet til at gå videre og hjælpe os med at virkeliggøre dette vidunderlige projekt.

Vi har den højtplacerede gruppe om digitale biblioteker, som jeg er formand for, og som arbejder videre med denne sag. Vi er også meget opmærksomme på, at bevaringen af digitalt materiale bliver et af de afgørende spørgsmål i fremtiden, og jeg er derfor glad for, at Rådet har tilsluttet sig Kommissionens tilgang til det europæiske digitale bibliotek, og at Parlamentet nu hjælper os med at gå i samme retning og lægger sin politiske vægt bag dette mål.

  Vasco Graça Moura, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, fru kommissær! Jeg lykønsker på det varmeste fru Descamps med hendes fremragende betænkning. Dette dokument vil være af afgørende betydning for forholdet mellem digital teknologi og kulturarv. Nationale institutioner, herunder navnlig biblioteker, og på et senere tidspunkt andre kulturinstitutioner, opfordres til at koordinere deres indsats. Indsatsen skal af praktiske årsager i første omgang omfatte værker, der allerede er offentligt tilgængelige. Det foreslås, at synergierne udnyttes effektivt, og at de aktører, der er involveret i processen på alle niveauer, udveksler bedste praksis. Medlemsstaterne opfordres til at fremme projektet og til at sørge for, at der ikke sker en overlapning af indsatsen i forbindelse med digitaliserede samlinger. Der stilles krav om koordinering af alle disse tiltag. Descamps-betænkningen vil i denne valgperiode få væsentlig indvirkning på forholdet mellem banebrydende teknologier og europæisk kultur gennem tiderne.

Når vi taler om europæisk kultur, taler vi også om universel kultur. Dette skyldes ikke udelukkende, at den europæiske kulturarv fortjener denne status, men også at den kulturelle mangfoldighed i Europa udgør et helt åbent system, der naturligvis vil få positive følger i takt med projektets gennemførelse. Projektet har også udviklet sig. Det startede som en "chauvinistisk" vildfarelse i konkurrence med Google, men er blevet ændret på en række punkter, således at det er blevet mere fornuftigt, realistisk og produktivt. Det er ikke længere "et åbenlyst tilfælde af misforstået og unødvendig nationalisme" som tidligere angivet i Financial Times.

Det europæiske digitale bibliotek adskiller sig fra andre løsninger, da det er et EU-projekt, da hensigten er at nå ud til alle biblioteker, da det er meningen, at det skal basere sig på eksisterende initiativer, og da hensigten er at dække alle kategorier af den europæiske kulturarv og ikke blot trykt materiale. Der er helt sikkert stadig en række problemer såsom at finde finansieringspartnere i den private sektor, i muligt omfang at undgå, at digitaliseringen sker med forskellige hastigheder i de enkelte medlemsstater, at løse visse tekniske problemer i forbindelse med koordinering af adgangen til digitaliserede værker, at bevare digitaliseret indhold, at finde en løsning på spørgsmålet om en integreret søgemaskine til søgning i metadata i dokumenter i billedformat og direkte søgning i dokumenter i tekstformat, at finde løsninger på spørgsmålet om indholdsinteroperabilitet og at sikre muligheden for flersproget søgning på emne eller nøgleord ud over den nuværende mulighed for søgning på forfatter eller titel. Vi må heller ikke glemme, at udvekslingen af erfaringer mellem institutioner, navnlig med amerikanske institutioner, vil være af afgørende betydning, og at projektet ikke vil blive en succes uden et væsentligt bidrag fra forsknings- og udviklingsområdet.

Hvis Parlamentet stemmer for Descamps-betænkningen, vil dette være et positivt skridt fremad, uanset om flertallet består af kvinder, eller om det består af et ligeligt antal kvinder og mænd.

  Formanden. - Åh, men kvinderne er meget tilfredse med, at De er en mand!

  Christa Prets, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! 2010 er egentlig allerede i morgen! Når titlen på denne betænkning har ordlyden "i2010: mod et europæisk digitalt bibliotek", så betyder det, at vi endnu mangler at gøre meget, som vi efter min mening længe har prioriteret lavest. Det glæder mig, at fru Descamps har fremlagt en meget god betænkning, der er retningsvisende og peger på, hvad man kan og kunne gøre. Men vi må alle anstrenge os for også at iværksætte det. Betænkningen er en udfordring og et svar på de nye teknikker, den nye omgang med viden og information, men navnlig også de unges tilgang til læring, information og brug af viden. Her er der stadig en del at gøre, og vi må virkelig skynde os.

Vi har ikke kun brug for at bevare og sikre den kulturelle arv, men vi har hver dag nye ting, som vi må inkludere og integrere, for det, der blev opfundet og nedskrevet i går, er kulturel arv allerede i morgen. Vi har altså meget at indhente. Men vi må også hele tiden rette blikket fremad for at kunne følge med tempoet.

Det vil være meget vigtigt at udforme koordineringen og at opfordre landene til, at vi prioriterer nationale følelser lavere, som det allerede er nævnt, og at vi i fællesskab begiver os ud på en europæisk vej til sikring af den kulturelle mangfoldighed. Der er hurdler, der skal overvindes. Den ene er finansieringen. Som kommissæren ganske rigtigt har sagt, er alle ministre og formænd dygtige til søndagstaler og stolt omtale af den kulturelle mangfoldighed. Men når det så drejer sig om at finansiere og realisere, er de på hurtigt tilbagetog og glemmer meget af den stolthed, som de har udbredt sig om.

For mig er det også meget vigtigt, at vi sikrer ophavsretten, og at der findes en aftale både med forfatterne, forlæggerne og alle involverede, og at man mod et passende vederlag også lægger informationerne ud på nettet og kan hente dem her. Jeg tror, at vi her må tage hensyn til en hel del. Det vil sikkert ikke være let, men forslagene ligger på bordet, og landene kunne hente meget her. Jeg er overbevist om, at vi vil stemme for denne betænkning i morgen.

Jeg tror, at vi må udnytte de nye teknologier og fremme dette projekt for at muliggøre en fri adgang ikke blot for os europæere, men for at kunne bringe vores kultur langt videre ud i hele verden.

  Jolanta Dičkutė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som angivet i Kommissionens oprindelige dokument skal et europæisk bibliotek bygge på Europas rige kulturarv og kombinere multikulturelle og flersprogede miljøer med teknologiske fremskridt og nye virksomhedsmodeller. I et integrationsmæssigt perspektiv er der tale om en udmærket målsætning, der hilses velkommen, en ambitiøs målsætning. Ud over opfyldelsen af denne ideale målsætning er vi imidlertid nødt til at være realistiske og være meget opmærksom og forberedt på at imødegå de udfordringer, som vi uundgåeligt vil støde på i denne proces.

De største problemer i forbindelse med oprettelse af digitale biblioteker er universelle, selv om de beskrives forskelligt. Teknisk infrastruktur, etablering af digitaliserede ressourcer, digitalisering, identifikation af ophavsrettigheder, bevaring af indhold og bevaring af dokumenter er spørgsmål, der kræver udviklingsmæssige og vigtige beslutninger.

Mulighederne for at levere virtuelle tjenesteydelser og projekter til gennemførelse heraf er relevante for alle former for biblioteker. Det er imidlertid åbenlyst, at digitalt materiale som f.eks. oplysninger i tekstformat, visuelt materiale eller audiomateriale udvider bibliotekernes traditionelle funktioner ved at tilføje andet indhold. Adgang til oplysninger på et traditionelt bibliotek er f.eks. afhængig af bibliotekets åbningstid, der normalt er længere end andre offentlige institutioners åbningstid. Hvis et bibliotek er virtuelt, er der universel adgang, da der ikke er nogen fysisk dør, der hindrer brugerne i at få adgang til oplysninger. Adgang til oplysninger er sikret, når serveren er oppe.

Bibliotekarer kan anvende traditionelle færdigheder og viden til at udvikle virtuelle tjenesteydelser, men disse er ikke tilstrækkelige. Digitale biblioteker bliver af afgørende betydning i det tredje årtusinde, og vi skal derfor ikke blot vurdere, hvilken særlig viden, der er central i dag, men også hvilken viden, der vil blive nødvendig i fremtiden henset til den teknologiske udvikling. Det er ikke så vigtigt at have et perfekt kendskab til visse teknologier, da enhver fleksibel og moden medarbejder kan opnå de færdigheder og erfaringer, der er nødvendige i den pågældendes job.

I mit land Litauen er den langsigtede bevaring af litauisk arv gennem anvendelse af informationsteknologier blevet sikret gennem vedtagelse af lovgivning. Dette problem løses imidlertid ikke gennem koordinering af "hukommelsesinstitutionernes" aktiviteter (biblioteker, muséer og arkiver). Borgerne i Litauen og i andre lande har endnu ikke mulighed for at anvende alle de tjenesteydelser, som digitale biblioteker tilbyder. Jeg håber, at denne udvikling vil blive fremskyndet som følge af vedtagelsen af denne betænkning.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Umberto Eco har sagt, at dem der læser bøger, lever dobbelt. Fru Descamps' betænkning er et godt vidnesbyrd om en moderne tilgang til kultur og uddannelse. Jeg har også behandlet dette emne i min betænkning om den regionale politiks indvirkning på EU's innovative færdigheder.

På samme måde som Gutenbergs opfindelse i sin tid var et vendepunkt for menneskehedens udvikling, kan vi i dag tale om en kulturrevolution, der finder sted via internettet. Det handler altså om almen adgang til det europæiske, hvilket faktisk vil sige det globale, skatkammer for menneskehedens åndelige og materielle arv. Den omfatter moderne værker samt værker, der opstod for flere århundreder siden, og det har fundet sted på tværs af mange kulturer og mange sprog. Ophavsretten er naturligvis vigtig i denne henseende.

Jeg glæder mig over de initiativer, der allerede nu er iværksat i mange af vores lande på dette område, herunder af Det Polske Nationalbibliotek. Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at bredbåndsadgang til internettet udbredes. Jeg synes ligeledes, at vi skal finde en mulighed for at medfinansiere digitaliseringen med EU-midler. Jeg vil gerne slutte med en udtalelse fra Johann Wolfgang Goethe. Han har sagt, at han fik følelsen af at have fået en ny ven, når han læste en god bog. Hvor mange venner kan vi dog ikke få via det europæiske digitale bibliotek.

  Mikel Irujo Amezaga, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Kommissionen har defineret tre grundpiller med hensyn til udnyttelse af den digitale teknologis potentiale: Onlineadgang, digitalisering af analoge samlinger og bevarelse og oplagring af digitalt indhold, og det ved vi godt.

Med hensyn til digitaliseringen er det alment kendt, at Kommissionen ved hjælp af meddelelsen fra august sidste år anmodede medlemsstaterne om at koordinere deres indsats med henblik på at opnå synergi på europæisk plan. Rådet tilsluttede sig enstemmigt denne meddelelse, men jeg vil gerne benytte mit indlæg - det er en skam, at Rådet ikke er til stede - til på den ene side at spørge Kommissionen, hvilke fremskridt medlemsstaterne har gjort på området, og på den anden side, om der er blevet taget tilstrækkeligt hensyn til de ikke statslige regeringer, der som bekendt i de fleste decentraliserede lande har beføjelserne på kulturområdet.

Derudover er onlineadgang en anden af grundpillerne, hvilket jeg allerede har påpeget. Vi er alle enige om at understrege, at der skal sikres en flersproget grænseflade og et flersproget indhold. Det er en fornøjelse at komme ind på den digitale boghandels hjemmeside og se, at der ud over de 23 officielle sprog findes islandsk og serbisk.

I dag fejrer vi den europæiske sprogdag, som blev lanceret af Dem, fru Reding, og De er en af dem, der har gjort allermest på området. Derudover har De også, fru kommissær, gentaget utallige gange, og jeg er helt enig med Dem, at der ikke findes små eller store sprog, men at de alle er en del af den europæiske kulturelle rigdom. Det er derfor, at jeg godt kunne tænke mig at se en henvisning i den digitale boghandel til de sprog, der som mit ikke er officielle i EU, eller endnu bedre indhold på disse sprog.

  Věra Flasarová , for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Da biblioteket i Alexandria nedbrændte under Cæsars invasion af Egypten, forsvandt en betydelig del af al den litteratur, der var blevet skrevet indtil da, for altid. Efter min mening vil der ikke kunne ske noget lignende igen takket være digitale biblioteker.

Jeg glæder mig over ordførerens komplekse tilgang til spørgsmålet. Jeg kommer fra Den Tjekkiske Republik, hvor en vellykket digitalisering af det nationale bibliotek i Prag har været i gang igennem nogen tid. Da staterne har deres egne nationale biblioteker, er det kun logisk, at EU også har en lignende institution, der gør brug af de seneste teknologier. Det er ikke blot et udtryk for ønsket om at opnå europæisk integration, det er en praktisk foranstaltning. Der offentliggøres i øjeblikket flere og flere bøger. Disse mange litterære værker kan ikke lagres et sted uden brug af computerteknologi. Det er en meget stor opgave. Det europæiske digitale bibliotek skal også omfatte allerede eksisterende digitale kilder og litterære værker, der ikke er ophavsretsbeskyttede. Ud over litterære værker vil det omfatte tekniske, juridiske, journalistiske og audiovisuelle værker.

Det vil være en interessant opgave for de digitale teknologieksperter at etablere et system, der er så universelt og alligevel rimeligt enkelt. Jeg er sikker på, at det europæiske digitale bibliotek vil sætte en stopper for endeløse krydshenvisninger og komplicerede søgninger i det virtuelle cyberspace, og at det vil blive et meget stort bibliotek, som vi metaforisk set vil få adgang til derhjemme.

Der er naturligvis også en række risici. Vil digitale biblioteker gøre os endnu mere afhængige af computere og true den trykte bogs eksistens? Det vil muligvis ske, selv om jeg ikke mener, at det er sandsynligt. En traditionel bog er en integrerende del af vores kultur på linje med teater eller kunst. Den har noget, som digitale biblioteker aldrig vil kun tilbyde, nemlig direkte kontakt med læseren.

  Thomas Wise, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! British Library har rødder, der går tilbage til 1753. Det rummer dokumenter, der går så langt tilbage som 300 f.v.t. Berømte mennesker som Karl Marx, Oscar Wilde, Mahatma Gandhi, Rudyard Kipling, George Orwell, George Bernard Shaw, og endda Vladimir Lenin er blot nogle af de skikkelser, der har studeret i læsesalen i British Museum og de britiske biblioteker. Jeg spekulerer på, om de ville have fundet lige så meget inspiration ved at surfe på internettet. Jeg er bange for, at vores herlige bibliotek med dets samlinger af publikationer fra hvert hjørne af verden og især fra det britiske imperium - og faktisk fra endnu fjernere steder - vil blive værdsat lige så meget med sine enestående samlinger, efter at EU er gået samme vej som de andre euroføderalistiske projekter fra Karl den Store til de rædselsfulde politiske mareridt fra de sidste to århundreder. Held og lykke, fr. Descamps, med Deres digitale bibliotek, men på dette område, som på så mange andre, ville jeg hellere koncentrere mig om at beskytte og bevare og udvikle en arv, jeg er stolt af, end skabe staffagen til en ny stat på ruinerne af stater, der er faldet sammen.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mine kolleger, lad mig først understrege, at jeg glæder mig over Kommissionen og fr. Descamps' betænkning om digitale biblioteker som et betimeligt og vigtigt bidrag til at sikre, at digitale informationer bevares for kommende generationer.

Det er rigtigt, at internettet er blevet et af de vigtigste midler til viden og undervisning. Digitale biblioteker vil bestemt gavne mange forskere, studerende, lærere og - som en speciel gruppe - folk med fysiske handicap. Så det er et glimrende initiativ i året med lige muligheder for alle.

Jeg vil bare gerne lige henlede Deres opmærksomhed på ét aspekt, som må vurderes grundigt før vi træffer beslutninger.

Samarbejde mellem det offentlige og det private og private sponsorer for digitaliseringen af Europas kulturarv er et vigtigt element i systemet i øjeblikket. Vi må sikre os, at nye bestemmelser på dette område ikke truer fordelene ved det nuværende system, særlig når det gælder videnskabelig information. F.eks. må vi sikre os, at peer review-mekanismen bliver sikret. Peer review er den proces, ved hjælp af hvilken uafhængige eksperter på et videnskabeligt område - forfatterens ligemænd - kritisk vurderer en videnskabelig artikel, der meddeler forskningsresultater.

Peer review-systemet er af afgørende betydning for det videnskabelige samfund, da det er en vigtig kvalitetskontrolmekanisme og kan påvirke videnskabelige karrierer. Vi må også undgå en situation, hvor åben adgang bringer udbredelse af videnskabelig resultater gennem tidsskrifter, som man skal abonnere på, i fare. Et spørgsmål, der skal vurderes, er også hvilken skade, det kan gøre på lønsomheden af tidsskrifter fra små forlæggere.

Kort sagt, det nuværende system opfattes af mange berørte som let at få adgang til, effektivt, økonomisk forsvarligt og af høj kvalitet. Vi må være sikre på, at fordelene, især for forskerne, bliver positive, og vi må undgå ikketilsigtede negative følger for dem, vi håber at hjælpe.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Idéen om at oprette et europæisk digitalt bibliotek ved at skabe en sted på internettet, hvor alle brugere gratis kan få adgang til de indsamlede ressourcer, er et ambitiøst projekt. Et bibliotek, der er udstyret med en flersproget grænseflade, så man kan få direkte adgang til det søgte indhold. Enhver borger vil kunne nå frem til selv de mindst kendte og mindst eftertragtede værker fra den globale kultur på modersmålet.

Det er også værd at gøre opmærksom på, at initiativet berører et vigtigt problem, nemlig adgang til internettet og anvendelse af den globale kulturarv for personer, der bor i landdistrikterne, øområderne samt personer, der har svært ved at bevæge sig.

Adgangen til alle kategorier af kulturressourcerne, herunder ressourcer, der er ophavsretligt beskyttet, kan uden tvivl blive et nyt problem. Jeg håber, at man med tiden kan overkomme dette problem, bl.a. ved hjælp af investeringer i teknologi.

Marie-Hélène Descamps' betænkning er et afbalanceret dokument, som man efter min overbevisning bør støtte.

  Zdzisław Kazimierz Chmielewski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne tilslutte mig lykønskningen af ordføreren med den kompetent udarbejdede betænkning. Den sender et klart signal om, at Europa-Parlamentet støtter idéen om at skabe et europæisk digitalt bibliotek. Idéen blev ligeledes lanceret af mit land, hvilket jeg er tilfreds med. Fru ordfører! Polen var også at finde blandt de seks lande.

Betænkningen fremlægger en overbevisende begrundelse for at realisere projektet i etaper. Idéen skal gradvist omfatte nye kategorier fra kulturarven, inklusive ophavsretligt beskyttede dokumenter, selvfølgelig under den forudsætning, at de retslige krav til intellektuel ejendomsret opfyldes. Den nævnte hensigt med at inddrage andre kulturspredende institutioner end bibliotekerne er især værd at fremhæve. Det er kun rimeligt, at museer og arkiver ligeledes indtager en betydelig plads i dette system. De har jo gennem århundreder haft en naturlig forbindelse med bibliotekerne.

Jeg har store forhåbninger, især set i lyset af varslingen om at inddrage forskningsarbejde om digitalisering og den utrolig vigtige beskyttelse af digitale ressourcer i det europæiske digitale biblioteks koordinationssystem. Jeg tror på, at det på denne måde er muligt at udarbejde fælles, ensartede krav til passende opbevaring af digitale materialer, der er indsamlet på biblioteker, museer og arkiver, samt digitale materialer - arkivmaterialer vel at mærke - der opbevares uden for arkiverne på netop biblioteker og museer. Som man har vidst i flere århundreder, har disse steder problemer med at sikre arkivmaterialerne, der når frem til dem ad forskellige veje, på passende vis. Vi har langt om længe mulighed for at ændre dette.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Descamps og de øvrige medlemmer af Kultur- og Uddannelsesudvalget for udarbejdelsen af denne betænkning, da den ganske rigtigt er meget vigtig.

Europas egentlige rigdom ligger ikke i euroen eller i vores økonomiske udvikling, men i vores arv, en arv, der er blevet skabt og udbygget gennem århundreder. Det er den virkelige og egentlige kilde til Europas rigdom.

I en vis forstand er skandalen i dag, at denne arv forsvinder i arkiver og boksanlæg, steder, som borgerne i Europa ikke har adgang til, hvor de ikke kan røre den, hvor de ikke kan forstå den, og hvor de ikke kan nyde den. Formålet med det digitale bibliotek er netop at nedbryde disse barrierer.

Jeg mener, at dette er et af Europas store fremskridt, og jeg vil gerne takke de nationale biblioteker, vores nationale biblioteker, for deres deltagelse i lanceringen af dette initiativ, der har været af stor betydning for europæiske kulturer. Lederne af disse biblioteker har været sande pionerer. De forstod, at det var et spørgsmål om symbiose, symbiose mellem kultur, der er de samlede rigdomme, og teknologi, der er et instrument, som sikrer adgang til denne kultur, og deres varetagelse af dette pionerarbejde betyder i bund og grund, at vi nu i 2008 har en fælles flersproget indgangsportal.

Og ja, ja, ja siger jeg til de talere, der påpegede, at den endog vil give os adgang til Luxembourgs litteratur. Det er jeg stolt af, da luxembourgsk er mit modersmål, og for mig er det således det vigtigste sprog i verden, ligesom ethvert modersmål er vigtigt. Det er netop grunden til, at der er blevet skabt kunstværker og litterære værker på alle disse sprog, og vi skal have mulighed for at vurdere den særlige måde, hvorpå de kommer til udtryk.

Tag f.eks. den luxembourgske kultur. Borgerne i Luxembourg har naturligvis adgang til denne, men ved Parlamentets medlemmer, at der er en luxembourgsk kultur? Nej! Når vi får det digitale bibliotek, vil den fælles indgangsportal give Dem mulighed for at forstå, at der virkelig findes en sådan kultur.

Det er enestående, at vi kan få adgang til disse kulturer, at vi alle kan dele denne rigdom, herunder - hvilket jeg gerne vil understrege - med lande uden for Europa, da kultur ikke stopper ved vores grænser. Kultur er at dele, og vi ønsker således at oprette dette bibliotek i en åben ånd, idet interoperabilitet vil blive et meget vigtigt aspekt, og dette vil ikke kun omfatte bøger, men også alle andre former for kultur, herunder film, musik og museumssamlinger. Vi er således vidne til en ekstraordinær kulturel opåbning, som er både flersproget og multikulturel, som virkelig vil være udtryk for selve essensen af Europa, nemlig et Europa forenet i mangfoldighed.

Der er naturligvis problemer, der skal løses, og medlemmerne har påpeget disse meget klart. Et af disse problemer er finansieringen. Jeg opfordrer derfor på det kraftigste medlemsstaterne til at sikre, at der følges op på diskussionerne gennem effektive foranstaltninger. En række lande har allerede gjort dette, og det vil jeg gerne takke dem for.

I 2008 vil vi fremlægge en analyse af de opnåede resultater og således også af, hvad der ikke er blevet nået. Jeg mener, at denne analyse vil være af afgørende betydning for den videre udvikling. Vi vil naturligvis også slå til lyd for privat-offentlige partnerskaber, da disse vil være af afgørende betydning for digitaliseringens udvikling, der er en meget dyr proces. Jeg tænker også på bevaring af skrøbeligt materiale, som kan blive ødelagt, hvis det ikke håndteres korrekt. Hvor mange filmspoler lader man gå til grunde? Hvis vi skal bevare denne fælles kulturarv, bliver vi ganske enkelt nødt til at digitalisere den, inden det er for sent.

Jeg tænker naturligvis også på andre problemer, der skal løses, nemlig problemer i forbindelse med ophavsret - en virkelig hovedpine - og videnskabelige oplysninger. Vores gruppe på højt plan arbejder i øjeblikket på at finde løsninger på disse problemer.

Vi står her med et enestående projekt, der viser, hvad den europæiske merværdi egentlig handler om, og jeg mener, at den største bedrift er at forene europæere omkring deres kulturer, omkring deres respektive historier, der er smukke ting, som er blevet udviklet gennem kreativitet. Det er virkelig det bedste, vi har. Lad os bevare det og lad os samarbejde, således at vi kan dele det.

  Formanden. - Jeg vil gerne takke alle talerne meget, og især kommissær Reding for hendes charme og intelligens. Jeg vil gerne gøre det på hendes eget sprog, Luxembourgsk, fordi det i dag er dagen for mindre kendte sprog. Merci!

(Munterhed)