Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2113(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0326/2007

Indgivne tekster :

A6-0326/2007

Forhandlinger :

PV 26/09/2007 - 17
CRE 26/09/2007 - 17

Afstemninger :

PV 27/09/2007 - 9.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0417

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 26. september 2007 - Strasbourg EUT-udgave

17. De europæiske uddannelsessystemer (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Tomáš Zatloukal for Kultur- og Uddannelsesudvalget om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (2007/2113(INI)) (A6-0326/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Tomáš Zatloukal, ordfører. - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! EU står over for en række indbyrdes forbundne socioøkonomiske udfordringer: fremkomsten af yderst konkurrencedygtige lande, aldrende befolkning, migration, en arbejdsmarkedsstruktur i hurtig forandring og informations- og kommunikationsteknologi i hastig vækst. Disse faktorer berører alle adgangen til kvalitetsuddannelse. Personer med et lavt kvalifikationsniveau har en øget risiko for arbejdsløshed og social udstødelse.

Systemer, der giver lige muligheder for alle, sikrer, at mulighederne for uddannelse er uafhængige af den socioøkonomiske baggrund og af andre faktorer, der stiller visse personer ringere.

Udfordringen er at fremme deltagelsen af elever, studerende og voksne fra alle sociale grupper. De nuværende forhold på dette område er meget utilfredsstillende.

I den betænkning, som jeg har forelagt Parlamentet, opfordres medlemsstaterne til at træffe positive foranstaltninger fra førskolestadiet for at sikre social mangfoldighed i klasser og på skoler og gennemføre uddannelsesprogrammer af høj kvalitet. Færdigheder, der er arvelige eller indlært i en tidlig alder, danner grundlag for indlæring senere i livet. Investeringsafkastet er højest i denne periode, da en sådan investering giver bonus hele livet. Jeg vil gerne understrege, at en for tidlig opdeling af elever på grundtrinet har en skadelig indvirkning. Jeg mener derimod, at det er vigtigt at tilpasse læseplanen, således at den er målrettet forskellige grupper af børn og deres evner i samme skole.

På den anden side er differentiering og oprettelse af et fleksibelt udvalg af studiemuligheder på de øverste klassetrin og i gymnasiet meget effektivt. Med hensyn til erhvervsuddannelse anbefaler jeg, at adgangen til de højere uddannelser forbedres, og at der skabes muligheder for livslang læring.

Uddannelse på videregående niveau er af afgørende betydning for en vellykket videnbaseret økonomi. Der skal tilføres flere midler end i øjeblikket. Det anføres i betænkningen, at gratis adgang til højere uddannelse ikke nødvendigvis er nogen garanti for lige muligheder for alle, og der efterlyses yderligere undersøgelser af en række økonomiske incitamenter og økonomiske støtteordninger, som kan formindske ulighederne i forbindelse med adgangen til universitetsuddannelserne.

Uddannelse påvirker den økonomiske vækst ved at øge de menneskelige ressourcer og evnen til fornyelse og gør det muligt at udbrede teknologier. For hvert ekstra års gennemsnitlig skolegang stiger produktiviteten i et gennemsnitligt EU-land med 6,2 % og med yderligere 3,1 % på lang sigt, da denne ekstra skolegang bidrager til en hurtigere teknisk udvikling. Når effektiviteten af uddannelserne øges, kommer det til udtryk i et udbytte af de foretagne investeringer på op til 8 % pr. år for det enkelte menneske såvel som for samfundet generelt. En anden fordel er den lavere arbejdsløshed. I dag ligger den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i EU på 12,6 % blandt personer, der har afsluttet en uddannelse på grundskole- eller gymnasieniveau, mod 5 % blandt de, der har afsluttet en højere uddannelse. Desuden har undersøgelser for nylig vist, at 75 millioner EU-borgere, dvs. 32 % af arbejdsstyrken, har modtaget utilstrækkelig undervisning. I 2010 vil kun 15 % af de nye job være tilgængelige for denne gruppe af personer, hvor størstedelen kommer fra de dårligst stillede samfundsgrupper.

Uddannelsespolitikker kan have en betydelig positiv indflydelse på de sociale og økonomiske resultater, bæredygtig udvikling og social samhørighed, hvorimod ineffektivitet og ulige muligheder medfører store omkostninger i form af tab af skatteindtægter, arbejdsløshed, større behov for sundhedspleje og støtte fra offentlige midler samt de omkostninger, der er forbundet med et højere niveau af asocial adfærd.

Uddannelse er en grundlæggende faktor, der bidrager til den langsigtede økonomiske vækst i Europa, til konkurrencedygtighed og til social samhørighed.

Jeg vil gerne afslutningsvis takke alle mine kolleger, der har deltaget i udarbejdelsen af denne betænkning.

 
  
  

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg glæder mig virkelig over dette initiativ fra Parlamentet til at viderebringe vores meddelelse, som vi vedtog om dette emne sidste år.

Jeg har læst Deres betænkning med meget interesse, og også hørt nu på hr. Zatloukal, som jeg gerne vil komplimentere hjerteligt, fordi jeg tror og føler, at vi er partnere i denne sag, i denne debat og i bestræbelserne på at forbedre situationen.

Vi kunne nu høre på en beskrivelse af de socioøkonomiske udfordringer, vi hver især står over for, eller sammen, men også af vigtigheden af investeringer - bedre investeringer, flere investeringer - i uddannelse og oplæringspolitikker. Jeg mener, at politikker vedrørende uddannelse og oplæring er centrale for vores bestræbelser på at skabe et mere velstående europæisk samfund med større samhørighed.

Alle europæiske uddannelsessystemer er karakteriseret ved uddannelsesmæssig ulighed, som afspejler socioøkonomisk ulighed. Den paradoksale rolle, som uddannelse og oplæring har i forhold til disse uligheder, er, at de ofte bidrager til forlængelse af dem. Men sommetider er det den eneste metode til afhjælpning af uligheder.

I hele Europa bliver processen med modernisering af uddannelse og oplæring hovedsagelig drevet af forsøget på at opnå større effektivitet inden for økonomisk forsvarlige rammer. Jeg mener naturligvis, at det er yderst ønskværdigt, men man antager ofte og med urette, at effektivitet og rimelighed gensidigt udelukker hinanden.

Som en del af vores forpligtelse til at hjælpe medlemsstaterne til at forbedre deres uddannelses- og oplæringssystemer har Kommissionens meddelelse vist, at effektivitet og retfærdighed ikke behøver at opnås på bekostning af hinanden, på bekostning af kvaliteten. Effektivitet og rimelighed støtter faktisk gensidigt hinanden. Jeg mener, at dette er det vigtigste budskab fra hele meddelelsen.

Deres betænkning understreger stærkt behovet for europæiske uddannelses- og oplæringssystemer, der skal være både effektive og retfærdige, hvis de skal hjælpe os med at nå ikke bare økonomisk vækst, men social samhørighed.

Det glæder mig særligt at se, at De understreger behovet for at udvikle effektive og retfærdige politikker for hele den livslange læring og behovet for tidligt at investere i uddannelse, da investering i uddannelse af høj kvalitet i barneskolen og børnehaverne har vist sig at være den mest effektive måde at bryde med de mindre begunstigedes handicap på.

Det glæder mig også at se, at De bekræfter Deres budskab om, at en tidlig opdeling af studerende har skadelig indvirkning på effektivitet og rimelighed. Og naturligvis lægger De stor vægt på nødvendigheden af at udvikle en kultur med evaluering for at udvikle effektive langsigtede politikker og skabe politikker baseret på solide kendsgerninger.

Deres initiativ vil bringe os nærmere på udviklingen af læringsstrategier for hele livet, som fremmer lighed, inddragelse, integration og social samhørighed. Vi vil tage hensyn til den i vores kommende initiativer på uddannelses- og oplæringsområdet, særlig i forslaget til den fælles rapport fra 2008 om gennemførelsen af vores arbejdsprogram og vores overvejelser for fremtiden, og i grønbogen om forbindelsen mellem uddannelse og migration, hvor ulighed vil være et centralt spørgsmål. Vi håber at forelægge denne meddelelse næste forår.

 
  
MPphoto
 
 

  Christa Prets (PSE), ordfører for udtalelsen fra det rådgivende Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (DE) Fru formand! Der rejser sig følgende spørgsmål: Hvorfor taler vi om lighed eller ulighed, når flere kvinder end mænd består en eksamen fra en højere læreanstalt? Det hedder sig, at vi har lige muligheder, vi udnytter dem også, og først efterfølgende er de lige muligheder ikke længere garanteret. Når det drejer sig om videreuddannelse og udnyttelse af den erhvervede viden diskrimineres kvinderne nu som før. Derfor er der heller ikke lighed endnu inden for uddannelses- og videreuddannelsessystemerne.

Derfor er det også nødvendigt, at vi tager hensyn til kvinder, der f.eks. allerede er mødre under deres studium, at vi her kræver særlig fleksibilitet, at vi særligt støtter og fremmer kvinder i landlige fjerntliggende regioner og kvinder fra særligt truede grupper, som f.eks. migranter eller medlemmer af etniske mindretal, for her findes der store forskelle og uligheder. Dette skal allerede ske i førskole- og skolealderen og så fortsætte indtil erhvervsuddannelsen.

Hvad jeg i øvrigt har at sige, kommer efter en kort afbrydelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Pál Schmitt, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Fru formand! Tak. Jeg vil tale på ungarsk. I sidste uge deltog jeg som repræsentant for Kultur- og Uddannelsesudvalget i en konference i Lissabon med titlen "Young Voices - Meeting Diversity in Education", organiseret af det portugisiske formandskab.

Det var en dybt bevægende oplevelse at høre unge mennesker med en række forskellige fysiske handicap og indlæringsproblemer tale om deres skoleerfaringer. Der var én ting, der gik igen i deres historier, idet alle var af den opfattelse, at hvis de fik mulighed for at deltage i skoleaktiviteter sammen med deres raske jævnaldrende, ville de ikke blive bedømt på deres handicap, men på deres evner og personlighed.

Det er også af afgørende betydning at integrere handicappede børn i det almindelige uddannelsessystem sammen med deres raske jævnaldrende med henblik på at sikre, at samfundet accepterer dem og får nemmere ved at inddrage dem som voksne. Hvis børn fra en tidlig alder er vant til at omgås børn med en eller anden form for handicap og vant til at skulle respektere dem på lige fod og måske hjælpe dem, er der stor sandsynlighed for, at de vil udvise større forståelse og empati over for ugunstigt stillede personer i deres voksenliv.

I den betænkning, som vi har fået forelagt, tales der en hel del om integrationsspørgsmål og sociale forskelle. I analogi med ovennævnte eksempel er jeg overbevist om, at det også er vigtigt, at socialt dårligt stillede børn får mulighed for at deltage fuldt ud sammen med andre børn på alle de forskellige uddannelsestrin.

Hvis dette skal ske, er der behov for to ting. Den ene ting er teknologisk udvikling og fjernelse af barrierer. De central- og østeuropæiske medlemsstater halter langt bagefter på dette område, idet skoler, skolemiljøet, transportfaciliteter, endog hospitaler, andre institutioner og offentlige institutioner ikke er tilgængelige for kørestolsbrugere. Den anden ting, og det vil tage længere tid, er at sikre en nødvendig holdningsændring hos beslutningstagerne, således at de erkender, at rummelig uddannelse er det første afgørende skridt i processen hen imod social accept og integration.

Jeg vil gerne afslutningsvis sige, at sport også er et vigtigt uddannelsesværktøj og en social løftestang, da sociale og samfundsmæssige forskelle ikke spiller nogen rolle inden for sport, idet det eneste, der betyder noget, er talent, vilje og træning. Idrætsundervisning i skolen og sport bidrager i høj grad til at styrke vigtige sociale værdier som f.eks. solidaritet og respekt for hinandens værdighed.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at Parlamentet, når det drøfter kvalitet, effektivitet og lige muligheder for alle i uddannelsessystemet, også understreger betydningen af idrætsundervisning, herunder kvalitet, effektivitet og lige muligheder for alle. Vi skal i denne forbindelse også sikre, at rummelig uddannelse kommer til at spille en stor rolle. Jeg vil gerne lykønske ordføreren.

 
  
MPphoto
 
 

  Christa Prets, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Retten til ubegrænset uddannelse, dvs. retten til adgang til uddannelse, er forankret i chartret for grundlæggende rettigheder og er alligevel ikke realiseret og mangelfuld.

Betydelige forskelle i præstationsniveauet i EU's uddannelsessystemer medfører også forskellig økonomisk og social udvikling. Uddannelsessystemerne skal være effektive, retfærdige og først og fremmest tilgængelige for alle. Effektiviteten skal fremmes og fremhæves allerede i førskolen, i skolen og også i erhvervsdannelserne.

Det er meget vigtigt, at universiteterne også vænner sig til en vis fleksibilitet for at kunne reagere meget hurtigt på økonomiske og sociale forandringer, for kun sådan kan der også skabes en konkurrencemæssig fordel. Mangfoldighed, kvalitet og samarbejde med det private erhvervsliv og støtte til forskning og udvikling er nødvendig. Men det går heller ikke, at vi kun uddanner for at have velkvalificerede mennesker til erhvervslivet. Dannelse er en personlig berigelse og forudsætningen for, at vi kan leve i socialt sammenhold. Den indebærer en udvikling af personligheden og det personlige selvværd. Det er mindst lige så vigtigt som den faglige, erhvervsmæssige og økonomiske uddannelse.

Vi må arbejde henimod, at såvel lærerne som alle uddannelsessøgende får en kvalitetsmæssig god uddannelse og navnlig også har chancer for avancement og muligheder for forandring, for også her følger man det samme spor i årtier. Det går ikke!

Det ville være let at sige, at uddannelsespolitikken kun bør være op til medlemsstaterne. Det passer kun delvist. Et europæisk uddannelsesrum, der har et fælles mål, nemlig at tilstræbe Lissabonmålet, kræver også en fælles indsats for at opnå effektivitet og lighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Jolanta Dičkutė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Fru formand, mine damer og herrer! Uddannelse er uløseligt forbundet med den europæiske sociale dimension, da aspekter såsom solidaritet, lige muligheder for alle og social integration navnlig er relevante på dette område. Alle borgere skal tilegne sig den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder, og de skal opdateres løbende. Der skal desuden tages hensyn til personer med særlige behov, der risikerer at blive socialt udstødt.

EU regulerer ikke direkte udviklingen af de nationale uddannelsessystemer, men har en betydelig indvirkning på deres udvikling, for det første gennem EU's fælles mål, for det andet gennem overvågning af fastlagte europæiske retningslinjer og medlemsstaternes rapporter om uddannelsessystemernes udvikling og for det tredje gennem EU-finansierede uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer.

Jeg glæder mig over Kommissionens henstilling om at prioritere investeringer i menneskelige ressourcer under strukturfondene. EU skal sikre de vigtigste betingelser for enhver medlemsstat, der ønsker at skabe og udvikle et effektivt europæisk uddannelsessystem for at løse relevante problemer. Et af de største problemer i Litauen i dag er f.eks. vold i skolerne. Der er allerede blevet iværksat en række forskellige forebyggelsesprogrammer på nationalt plan for at bekæmpe denne vold. Vi forsøger også at finde metoder, der kan medvirke til at højne kvaliteten af de videregående uddannelser og således sikre, at kvaliteten af undervisningen på universiteter i vores land ligger på niveau med undervisningen på de bedste universiteter i Vesteuropa.

Det litauiske uddannelsessystem har også andre problemer, bl.a. lave lønninger til lærere inden for alle fag, hvilket uundgåeligt fører til lærermangel. Vi har desuden ikke tilstrækkelige midler til at renovere sportshaller og baner, og det er efter min mening vigtigt at forbedre sportsinfrastrukturen, ikke blot for at tilskynde skoleeleverne til at dyrke sport, men også for at holde dem væk fra stoffer, alkohol og rygning. Et andet meget relevant problem er den generation af unge emigranter, der vender hjem. Der er i denne forbindelse brug for yderligere midler og yderligere lærere i forbindelse med gennemførelsen af kompenserende studier og særprogrammer.

Jeg har kun nævnt nogle få problemer, der uden tvivl også er relevante i andre nye EU-medlemsstater. Jeg er helt enig med den taler, der påpegede, at de nuværende forhold var utilfredsstillende. EU bør i dag have som mål at foretage en realistisk vurdering af og yde aktiv støtte til forskellige uddannelsessystemer, der er i overensstemmelse med fælles europæiske mål og standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! I Polen er følgende mundheld populært: "Det, lille Jan ikke får lært, behersker store Jan ikke." Dette mundheld indeholder den vise tankegang, at det er mest effektivt at undervise børn. Ordføreren foreslår følgelig korrekt, at man skal øge midlerne til førskoleundervisning, for netop i denne periode før skolestart begynder den sociale integration, der er med til at udvikle mennesket og forbedrede det til opfyldelse af dets mission. Denne integration skal også styrkes i det senere forløb. Ordføreren bemærker følgelig korrekt, at det er et problem, at opdeling i kategorier og differentiering først foretages på de øverste klassetrin eller i gymnasiet, samt at undervisningsperioden i skolen forlænges.

Det er ligeledes godt, at forslaget indeholder en tydelig konstatering af, at uddannelsespolitikkerne skal være forbundet med politikkerne om beskæftigelse, økonomi og social integration, at universiteternes konkurrencedygtighed skal forbedres, samt at alle skal have lige muligheder.

Det bedste argument, der minder om og taler for vedtagelsen af dette uddannelsessystem, er den kendsgerning, at 75 millioner EU-borgere, dvs. 32 % af arbejdsstyrken, har modtaget utilstrækkelig undervisning, hvilket har en negativ indvirkning på arbejdseffektiviteten, de økonomiske resultater og den sociale situation. Dette skal ændres.

 
  
MPphoto
 
 

  Věra Flasarová , for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Et retfærdigt og effektivt system bør sikre alle adgang til uddannelse.

Ordføreren påpeger, at førskoleundervisningen skal forbedres, idet børnene på dette trin tillægger sig vaner og erhverver de færdigheder, der er en forudsætning for videre indlæring. Han opfordrer medlemsstaterne til at øge finansieringen til førskoleundervisning. Er dette imidlertid virkeligheden?

I næsten alle EU-lande er børnehaver blevet lukket i de senere år. Den faldende fødselsrate er ikke den eneste grund. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling var også enig heri, og situationen er den samme i Den Tjekkiske Republik. Børnehaver er blevet lukket, fordi de er for dyre i drift. Landsbyer og byer forsøger på denne måde at foretage betydelige besparelser på budgettet. Virksomhedsbørnehaver eksisterer praktisk talt ikke længere. Ventetiderne på at få en plads i disse børnehaver er begyndt at vokse. Private børnehaver med høje standarder er ved at dukke op. De tilbyder undervisning i fremmedsprog og andre fordele, men det er kun velhavende familier, der har råd til dem. Førskoleundervisningen i Den Tjekkiske Republik har altid haft og har fortsat en høj standard, men der er alligevel allerede en vis ulighed.

Jeg er desuden ikke enig med punkt 21 i betænkningen, hvori det angives, at gratis adgang til højere uddannelse ikke nødvendigvis er nogen garanti for lige muligheder for alle. En situation, hvor unge mennesker optager studielån og betaler dem tilbage senere, vil få mere alvorlige følger for fattige studerende end rige. Det kan påvirke unge menneskers psyke, når de starter tilværelsen tynget af gæld.

Der er en stor indvandring til Europa, og mange af disse indvandrere er børn og studerende. Disse mennesker har et stort potentiale og kan således bidrage til Unionens fremtidige udvikling. De står også ved et imaginært startpunkt, og vi bør give dem mulighed for at blive behørigt integreret i uddannelsessystemet. Det er i denne forbindelse vanskeligt at forstå den skolelovgivning, der trådte i kraft i januar 2005 i Den Tjekkiske Republik, der regulerer, i hvilket omfang udlændinge med fast opholdstilladelse eller med visa til langvarige eller kortvarige ophold, flygtninge eller asylsøgere eller personer under midlertidig beskyttelse kan modtage undervisning. I en af de bureaukratiske afgørelser fastlægges det, hvilke børn, der skal gå i skole, og hvilke børn, der ikke skal gå i skole. Det afhænger udelukkende af, hvor hurtigt den pågældende opnår den relevante status. Deres ankomst er i forvejen meget dramatisk. Vi skal gøre vores yderste for at sikre, at de får en bedre modtagelse i EU. Vi ønsker ikke, at de unge skal tvinges til at deltage i en række uønskelige sociale aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Ovidiu Victor Ganţ (PPE-DE). - (RO) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg lykønsker hr. Zatloukal med betænkningen, som efter min mening er fremragende, da den vedrører et af de vigtigste og mest følsomme kapitler i vores tilværelse, nemlig uddannelse.

Jeg vil desuden gerne tale om tre aspekter i betænkningen. Jeg bad om øget støtte til universiteternes excellenceprogrammer på medlemsstatsniveau og på EU-niveau inden for rammerne af EU's kompetencer. Det er af afgørende betydning, hvis vi skal gennemføre Lissabonstrategien og mindske kløfterne i forhold til andre globale aktører. Der er mangel på højt kvalificerede specialister overalt i Europa, og dette er et meget alvorligt problem i de nye medlemsstater på grund af hjerneflugt.

Jeg er samtidig overbevist om, at den øgede effektivitet på uddannelsesområdet hænger tæt sammen med flersprogethed. I forbindelse med EU-borgernes frie bevægelighed indebærer tilpasningen til markedets krav kendskab til fremmedsprog. Flersproget undervisning vil desuden lette udvekslingen af elever og studerende.

Med hensyn til lige muligheder for alle i uddannelsessystemerne bør medlemsstaterne efter min opfattelse finde de nødvendige midler til at øge børns, unges og voksnes adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse. Der bør oprettes subsidierede stillinger med henblik på at støtte underprivilegerede sociale grupper, reducere analfabetismen, fremme social omstilling, fremme en bedre tilpasning til arbejdsmarkedets krav og reducere arbejdsløsheden. På denne måde vil behovet for arbejdskraft i tredjelande blive reduceret. Der er tilstrækkelige menneskelige ressourcer, men de uddannes og forvaltes ikke effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  María Badía I Cutchet (PSE). - (ES) Fru formand! Den revision af Lissabonmålsætningerne, vi foretog i 2005, understregede endnu en gang vigtigheden af at sætte uddannelse og træning af personer i fokus for EU's strategi for de kommende år.

Det er åbenlyst - og dataene fra Eurostat viser det - at vi er langt fra de ambitiøse mål, vi har sat os for de højere uddannelser for 2015, dvs. investering i F&U, modernisering af universiteterne, reduktion af frafaldet fra skolerne, en vækst i de voksnes deltagelse i livslang læring og en vækst i den andel af befolkningen, der har afsluttet en uddannelse på gymnasieniveau.

Denne forsinkelse fjerner os fra vores partnere på verdensplan - USA, Indien og Japan - og hertil kommer den store forskel mellem de europæiske lande.

At uddannelsessystemerne i vores medlemsstater bliver mere effektive er ikke kun vigtigt af hensyn til den internationale konkurrenceevne eller den økonomiske vækst, det er også vigtigt af hensyn til en yderligere social samhørighed mellem vores lande.

At investere i førskoleundervisning og undervisning på grundskole- og gymnasieniveau er vigtigt for at minimere den sociale udstødelse og sikre en større grad af beskæftigelse og bedre lønninger.

De økonomiske midler, der er afsat til undervisning, såvel offentlige som private, skal øges, og medlemsstaterne skal seriøst overveje behovet for at komme videre med Bologne- og Københavnsprocesserne.

Universitetsuddannelserne bør også tilpasses til de stadig mere heterogene økonomiske og sociale behov i vores samfund, uden dog at glemme, at uddannelse også er grundlaget for at skabe frie og veluddannede borgere, der kan tage aktivt del i samfundet.

Endelig haster det med at ajourføre og forbedre erhvervsuddannelserne og tilpasse dem til de nye udfordringer som følge af forlængelsen af vores borgeres aktive liv, som øger de samfundsøkonomiske og uddannelsesmæssige forventninger hos de voksne. I forbindelse hermed skal vi på samtlige uddannelsesniveauer huske at være opmærksomme på ikke at forskelsbehandle kvinder og mænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Fru formand! Med Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring in mente, især med hensyn til de arbejdsløse, samt betydningen af at kunne tilpasse sig de økonomiske forandringer, der påvirker arbejdsmarkedets funktion, vil jeg gerne gøre opmærksom på betydningen af uddannelse for mobilitet på arbejdsmarkedet, hvilket gør det muligt at reducere den strukturelle arbejdsløshed.

Jeg vil gerne fremhæve, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer har en stor betydning for at øge mobiliteten blandt arbejdstagerne. Den lige adgang til uddannelser, der er så vigtig en faktor med henblik på at udligne børns og unges chancer i livet, er forbundet med finansiering af uddannelse i EU-landene. Forskellene i de finansielle midler, der er afsat til uddannelsesmål, kvalifikationer og aflønning af lærere, indvirker kraftigt på, om det er muligt at realisere Lissabonstrategien.

Betænkningen om fremskridt i gennemførelsen af Lissabonmålene for uddannelse, som blev vedtaget af Kommission i 2005, viser tydeligt, at fremskridtene på dette område ikke er tilstrækkelige til, at vi opnår det ønskede niveau i 2010. Det er derfor så vigtigt at fokusere på en bedre uddannelseskvalitet, så man kan hindre social udelukkelse samt skabe en bedre økonomisk konkurrencedygtighed. Jeg vil gerne ønske Tomáš Zatloukal tillykke med den fremragende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Fru formand! Et af de uddannelsesområder, der stadig halter bagefter i en række EU-lande, herunder navnlig Portugal, er førskoleundervisning. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at understrege opfordringen til medlemsstaterne om at foretage langt større investeringer i et offentligt net af børnehaver med velkvalificerede lærere, der kan håndtere alle børn, da dette er et af de mest effektive midler til at udvikle et barns intellekt, skabe grundlag for fremtidig uddannelse, højne niveauet for generelle færdigheder og markant at fremme lige muligheder for alle i uddannelsessystemet og bekæmpe sociale uligheder.

Det er ligeledes af afgørende betydning at sikre en undervisning på grundskole- og gymnasieniveau af høj kvalitet, der skal være universel, obligatorisk og gratis, med det formål at sikre en grundlæggende uddannelse og nøglekompetencer, der bidrager til tilegnelsen af grundlæggende sociale og borgerlige værdier og uddannelse i fred og lighed og således styrker den sociale samhørighed og integration. Det bør anerkendes, at den videregående uddannelsessektor er en afgørende sektor i de udviklede samfund, og at vi således skal forhindre, at eleverne får dårlige resultater i skolen eller forlader skolen for tidligt, hvilket er tilfældet i Portugal, hvor ca. 40 % af eleverne desværre end ikke afslutter deres uddannelse på sekundærtrinet.

Budgetnedskæringer på uddannelsesområdet, stigende omkostninger inden for de videregående uddannelser og den vanskelige sociale situation, som mange familier og unge står i, hindrer Portugal i at gennemføre hurtigere forbedringer af forholdene inden for de videregående uddannelser, og Portugal kan derfor fremvise de værste tal i EU. Undersøgelser viser, at produktiviteten i et gennemsnitligt EU-land stiger med 6,2 % for hvert ekstra års gennemsnitlig skolegang. Vi kan således bedre forstå de problemer, der er i de lande, der ikke giver deres borgere adgang til uddannelse af høj kvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Uddannelse har haft og har en nøglerolle ved udviklingen af den europæiske økonomi og unge menneskers personlighedsdannelse. Jeg er helt enig med disse og mange andre punkter i betænkningen og takker ordføreren og udtrykker min anerkendelse.

Lige så rigtigt er det, at uddannelsessystemerne er effektive, når de anvendte midler giver de bedst mulige resultater. Disse mål har vel egentlig alle EU-medlemsstater, men sammenlignende studier af systemernes resultater kan ofte få disse til at spidse ører. Derfor er anvisninger og appeller til medlemsstaterne, som de er formuleret i betænkningen, set ud fra et europæisk synspunkt mere end retfærdiggjort vel vidende, at vi ingen direkte beføjelser har vedrørende uddannelsernes indhold og struktur. Årsagen til sådanne forskellige resultater skal søges i den forskellige undervisningskvalitet og -intensitet, som resulterer i det forskellige præstationsniveau og dermed fordeler unge menneskers livschancer forskelligt.

Efter min mening er det vigtigt hele tiden at påpege, at nutidens elevgeneration efter afsluttet uddannelse skal konkurrere internationalt om uddannelsespladser. Lige muligheder for alle er derfor et krav til medlemsstaterne om at lade unge mennesker få den bedst tænkelige uddannelse, når de skal klædes åndeligt på.

Lige muligheder har imidlertid også noget at gøre med kvalitet og præstation. Dette nødvendiggør igen, at der ses mere på begreberne kvalitet og præstation i uddannelsessystemet. I den forbindelse bør det ikke blot dreje sig om lige uddannelse til alle, men om lige startmuligheder for alle og så om den bedst mulige uddannelse under hensyntagen til individuelle legemlige og åndelige evner og forskelligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Fru formand, hr. kommissær! Det er EU's mål for 2010, at frafaldsprocenten for unge mellem 18 og 24 år ikke overstiger 10 %, og at over 85 % af unge over 18 år tager en videregående uddannelse.

9,7 % af børn i EU mellem 0 og 17 år lever i familier uden indkomst. Mange af børnene fra fattige familier eller fra landdistrikterne tager ikke nogen form for videregående uddannelse af økonomiske årsager. I et socialt Europa bør stipendier til elever og studerende efter min mening være tilgængelige for alle, der ønsker at lære. Handicappede børn skal også have adgang til uddannelse.

Medlemsstaterne og Kommissionen skal sætte sig som mål, at mindst 90 % af børn under syv år er indmeldt i vuggestuer og børnehaver. Unge mødre vil på denne måde få mulighed for at forene deres familieliv med deres professionelle aktivitet.

Jeg opfordrer ligeledes til, at lærerne uddannes og motiveres med det formål at gøre uddannelsen mere effektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på et par forhold.

Jeg er for det første enig med ordføreren i, at det bedst kan betale sig at investere i førskoleundervisning, da investeringer her giver de bedste resultater. På den anden side er det nødvendigt at støtte universiteternes modernisering, at lægge vægt på lige adgang til universitetsuddannelser samt at højne universitetsuddannelsernes konkurrencedygtighed.

Lige adgang til uddannelse skaber for det andet mange fordele. Det skaber social udvikling, økonomisk vækst, vækst i innovationen, udvikling af menneskers potentiale, nye teknologier, samt et fald i arbejdsløsheden.

Investeringer i uddannelse giver for det tredje først afkast efter en lang periode, og det kræver langsigtet planlægning. Man skal huske på, at investeringerne er af altafgørende betydning.

Jeg deler for det fjerde opfattelsen om, at uddannelsespolitikkerne skal være forbundet med politikkerne om beskæftigelse, økonomi og social integration.

Det er for det femte nødvendigt at investere i vores ungdom, for den unge befolkning er EU's fremtid. Det er utrolig vigtigt at modvirke for tidlig afgang fra skolen.

Vi står for det sjette over for et demografisk problem, nemlig aldringen af Europas borgere. Vi skal derfor fremme voksnes livslange læring.

For det syvende: uddannelse, uddannelse og atter en gang uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand! I almindelighed er jeg bekymret over Kommissionens ukritiske accept af, at medlemsstaterne skærer ned på deres finansiering af uddannelse. I Irland er det særlig grelt med væksten i vores befolkning og som resultat heraf overfyldte klasseværelser. Jeg har længe gået ind for børnehave og folkeskole som væsentlige for ethvert barns personlige udvikling. Alt tyder på, at jo bedre uddannelsen er, jo bedre bliver ens chancer i livet. Det er endog forbundet med et længere og sundere liv.

Jeg tror, Kommissionen og medlemsstaterne må lægge lige så meget vægt på kvalitet som på effektivitet og ligelighed. Kvaliteten af skolemiljøet og af undervisningen er nødvendige forudsætninger for effektivitet. Børn behøver gode lærere og læseplaner, der giver en holistisk uddannelse, en der er rettet imod at lære eleverne, hvordan de skal træffe fornuftige beslutninger, hvordan de skal forholde sig til forskelligartethed og forandringer, hvordan de skal kommunikere med andre, og som giver et bredt etisk grundlag for de værdier, de kan vælge at lade deres liv styre af. Det er færdigheder, som de skal have mest muligt ud af, både personligt og for deres samfund.

Men der er et endnu mere påtrængende og grundlæggende problem - at vi har sultne børn i vores skoler. Tusinder af børn går sultne i skole i Irland, og jeg er sikker på, at vi ikke er alene. Det er lige meget, hvor effektiv og retfærdig adgangen er, disse børn kan ikke klare sig godt, og de langsigtede konsekvenser heraf overskygger i høj grad de besparelser, en stat kan opnå ved ikke at levere en sund morgenmad til disse børn.

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Fru formand! Jeg vil gerne takke for en konvergent forhandling, da den ikke blot understøtter betænkningen og Kommissionens meddelelse om dette spørgsmål, men også holdningen i medlemsstaterne, der gav udtryk for deres synspunkter på ministermødet i november og efterfølgende i det halvår af 2007, hvor Rådet vedtog konklusioner, der også understøttede de grundlæggende punkter i Kommissionens meddelelse.

Jeg vil blot komme med nogle få bemærkninger. Jeg mener, at det både er en moralsk pligt og en grundlæggende finansiel/økonomisk nødvendighed at fremme lige muligheder for alle og effektivitet. Logikken siger, at vi skal foretage bedre og større investeringer i uddannelse. De skal først og fremmest være bedre, da vi kan bruge enhver euro, enhver krone og ethvert pund mere effektivt.

En række talere har anført, at færdigheder og kvaliteten af almen uddannelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for såvel den enkeltes som for sociale gruppers fremtid, og at der til stadighed skal ske forbedringer på dette område. Det er bl.a. først og fremmest lærerne, der har mulighed for at foretage disse forbedringer. Investeringer i læreruddannelsens kvalitet er en af de mest effektive metoder til at sikre en generel forbedring, da lærerne mangedobler sådanne virkninger. Med hensyn til forbedringer er der f.eks. et generelt behov for kvalitetssikring som et grundlæggende redskab og ikke som en undtagelse, ikke som noget ekstraordinært, men som hovedregel, hvor input, output og alt herimellem vurderes, og hvor kvalitet vurderes og belønnes.

Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen fortsat vil fokusere på dette spørgsmål, jf. opfordringen i betænkningen. Vi vil gerne sætte mere fokus på spørgsmålet om effektivitet og lige muligheder for alle på uddannelsesområdet i forbindelse med næste års emne om uddannelse og migration. Der er blevet iværksat en høring om skoler for det 21. århundrede, dvs. hvad der forventes af skoler i denne nye æra, og vi ønsker naturligvis, at denne høring udmunder i en opdateret holdning til skolernes stilling i dagens europæiske samfund. Et andet spørgsmål, som vi rejste for nylig, var meddelelsen fra august om læreruddannelsens kvalitet og de meget vigtige konklusioner heri.

Jeg vil gerne afslutningsvis anføre, at de processer, der er blevet nævnt, som f.eks. Bolognaprocessen og Københavnsprocessen, og spørgsmål vedrørende voksenuddannelse, førskoleundervisning og livslang læring efter min opfattelse alle hænger sammen med spørgsmålet om adgang og kvalitet, centrale faktorer i et uddannelsessystem, hvor der reelt er lige muligheder for alle, som vi har brug for i dag og fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 27. september 2007.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) Tiden står ikke stille. Det er klart, at Europa ikke vil blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010. Et ordentligt og velstruktureret uddannelsessystem ville bringe denne målsætning inden for rækkevidde.

Det er umuligt at se bort fra de førende universiteters akademiske og finansielle niveau. Ifølge forskellige tal ligger 20-30 af de 50 førende universiteter i verden i USA. Der er yderligere fem eller seks i Det Forenede Kongerige. Resten af Europa ligger på tredjepladsen med fire eller fem med Canada og Australien lige i hælene.

Succeshistorier har for vane at gentage sig selv. Desværre skyldes denne succeshistorie primært, at det engelsksprogede uddannelsesmarked har adgang til flere milliarder magtfulde kunder. Resten skyldes størrelsen. Derfor er Harvard 10 gange rigere og mere berømt end sin nærmeste konkurrent.

Det ville være farligt at efterligne elitesystemet på Ivy League-universiteterne og Oxbridge. Jeg vil endog kalde det en blindgyde. Både i USA og i Det Forenede Kongerige anses mange almindelige borgeres læse- og skrivefærdigheder for at være utilstrækkelige.

Hvis vi ønsker succes, navnlig hurtig succes, vil det være mere fornuftigt udelukkende at anvende de metoder, som vi kender. Det mest succesfulde EU-land på uddannelsesområdet er uden tvivl Finland, hvor den nationale strategi omfatter offentlig adgang til uddannelse på samme høje niveau alle steder.

Uddannelse er i sagens natur et strategisk område. Følgerne af beslutninger og tiltag viser sig først over flere årti. Ud fra et lighedsperspektiv ville det således være meningsløst at spilde endnu et kvart århundrede på grund af et ønske om at nå op på eliteniveau, også selv om det var den rette vej at gå.

Et ensartet højt niveau er forsat Europas bedste trumf i den internationale konkurrence.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik