Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 26. september 2007 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

(Mødet åbnet kl 9.00)

  Formanden. - Godmorgen, mine damer og herrer! I dag, den 26. september, er det den europæiske sprogdag. Vi har pligt til at huske hinanden på her i Parlamentet, sprogenes højborg, hvad denne dag betyder for idéen bag og indholdet i EU, ligesom vi skal huske hinanden på det arbejde, vi udfører for at skabe et multikulturelt Europa, hvor man respekterer befolkningernes særegenheder, kulturer og folkeånd.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Fru formand! Mange tak, fordi De giver mig ordet. I dag fejrer vi den europæiske sprogdag, og jeg vil gerne her give udtryk for den manglende forståelse, som mange borgere i den spanske stat føler sig udsat for, når de mener, at de bliver diskrimineret af Europa-Parlamentets Præsidium, eftersom det ikke har tilladt, at de catalanske, de galiciske og de baskiske repræsentanter, som jeg selv, taler på deres sprog i Parlamentet.

Hverken baskisk, catalansk eller galicisk, der også er officielle sprog i den spanske stat, er blevet accepteret af Parlamentets Præsidium i modsætning til i Kommissionen, i Rådet og i Regionsudvalget, hvor borgernes repræsentanter kan udtrykke sig på disse sprog, der ligeledes er officielle.

Fru formand, …

(Taleren udtrykte sig på baskisk)

  Formanden. - Hr. Ortuondo! Forsædet vil søge oplysninger i denne sag, men det er et emne, der er blevet drøftet mange gange, og vi kender allerede svarene.

2. Indvandring - Migration - Ulovlig indvandring af tredjelandsstatsborgere (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt dagsordenen er forhandling under ét om

- redegørelser fra Rådet og Kommissionen om indvandring,

- betænkning af Lilli Gruber for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om politikplanen for lovlig migration (2006/2251(INI)) (A6-0322/2007) og

- - betænkning af Javier Moreno Sánchez for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om den politiske prioritering i bekæmpelsen af ulovlig indvandring af statsborgere fra tredjelande (2006/2250(INI)) (A6-0323/2007).

  Manuel Lobo Antunes, rådsformand. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! EU står stadig over for betydelige udfordringer med hensyn til vores reaktion på den ændrede situation for migration.

Den samlede migrationsstrategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2005, udgør stadig grundlaget for en definition af reaktionen på disse udfordringer. Da Det Europæiske Råd vedtog den samlede migrationsstrategi, understregede det behovet for en afbalanceret, samlet og sammenhængende tilgang, der dækker politikker til bekæmpelse af ulovlig indvandring og til i samarbejde med tredjelande at drage fordel af lovlig indvandring. Gennemførelsen af den samlede migrationsstrategi har været et afgørende og højt prioriteret element for flere på hinanden følgende formandskaber.

Den samlede migrationsstrategi har ikke været statisk, men er blevet forfinet og udviklet af Det Europæiske Råd i lyset af de begivenheder og fremskridt, der er gjort med gennemførelsen. Den er nu integreret i EU's sammenhængende migrationspolitik.

På sit møde den 21. og 22. juni i år vedtog Det Europæiske Råd konklusionerne for udvidelsen og styrkelsen af den samlede strategi. Disse konklusioner lægger i særdeleshed op til anvendelse af den samlede strategi på naboregioner øst og sydøst for EU og på udviklingen og styrkelsen af partnerskaber mellem EU og tredjelande med hensyn til cirkulær migration og mobilitet.

Betydningen af at gennemføre den samlede strategi blev understreget af begivenhederne i sommer og i særdeleshed af de begivenheder, der indtraf ved EU's sydlige søgrænse. Da vi stadig anvender den samlede strategi, må de foranstaltninger, der skal træffes, inkludere både foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring og foranstaltninger til udvikling af mulighederne for lovlig indvandring.

Rådet har forsøgt at gøre fremskridt med disse to uadskillelige mål. På sit møde i juni drøftede det situationen ved grænserne i syd mod Middelhavet. Det bekræftede igen betydningen af den rolle, som Frontex må spille, og besluttede at udføre nyt arbejde i lyset af de idéer, Malta havde fremsat. Dette arbejde blev udført og resulterede ved Rådets møde den 18. september i vedtagelsen af konklusioner om styrkelse af forvaltningen af EU's sydlige søgrænser. Nogle af disse konklusioner lægger op til omgående initiativer til styrkelse af de nuværende foranstaltninger og eksisterende ordninger. Medlemsstaterne tilskyndes til at yde bilateral støtte til de medlemsstater, der står over for et usædvanligt pres fra ulovlig indvandring på grund af deres geografiske beliggenhed og niveauet af samarbejde med nabolande og tredjelande. Dette samarbejde vil f.eks. omfatte foranstaltninger til tilbagesendelse, modtagelsesbetingelser og ansvar for asylsøgere, flygtninge og mindreårige.

Konklusionerne understreger også behovet for at forstærke samarbejdet på dette område med hjem- og transittredjelande, særligt når det gælder overvågning af deres egne grænser, således at de påtager sig ansvaret for eftersøgnings- og redningsaktioner, bekæmpelse af menneskehandel og -smugling, samt opbyggelse af en effektiv ramme for tilbagesendelse af ulovlige immigranter.

Behovet for tæt samarbejde med internationale organisationer som UNHCR (FN's højkommissariat for flygtninge) og IOM (Den Internationale Organisation for Migration) er blevet understreget. Et andet væsentligt element er forsøget på at styrke Frontex' aktiviteter, i særdeleshed ved at etablere langsigtede fælles operationer og udvide aktiviteterne inden for det europæiske kystpatruljenetværk.

Med hensyn til de langsigtede foranstaltninger har Rådet indbudt Kommissionen til at fremlægge en rapport om mulige yderligere foranstaltninger sammen med en grundig analyse af visse forslag, som Malta har stillet, en undersøgelse af de relevante afsnit af sølovgivningen og en forpligtelse inden for rammerne af den igangværende debat om Kommissionens grønbog om det fælles europæiske asylsystem til at oprette særlige hold af specialister i asylanliggender.

Frontex' rolle med at sikre effektiv kontrol fra medlemsstaternes side af EU's ydre grænser bliver mere og mere vigtig. Som De ved, begyndte Frontex først at operere i oktober 2005, men i den relativt korte tid siden da har den udviklet sin operationelle kapacitet og taget vigtige skridt hen imod en styrkelse af sikkerheden for EU's ydre grænser ved at fokusere på kampen mod illegal indvandring. Der er blevet udført forskellige fællesoperationer koordineret af Frontex, og der er andre i gang i Atlanterhavet og Middelhavet. Et særlig vigtigt øjeblik var igangsættelsen i maj i år af kystpatruljenetværket, som på lang sigt vil integrere de fremtidige europæiske overvågningssystemer.

En anden væsentlig begivenhed var Rådets vedtagelse i juli i år og ikrafttrædelsen den 20. august af forordningen om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold, kaldet RABIT. Forordningen fastlægger en ordning til ydelse af hurtig operationel bistand i et begrænset tidsrum, når en medlemsstat anmoder herom, fordi den står i en situation med et ekstraordinært og akut pres, særlig på grund af stor tilstrømning af borgere fra tredjelande, der forsøger at komme illegalt ind i EU.

Frontex er i øjeblikket i gang med at implementere denne forordning. Men hvis operationer koordineret af Frontex skal være effektive, er det afgørende, at det rette udstyr står til rådighed. I overensstemmelse med Frontexforordningen har Frontex etableret en central fortegnelse over det tekniske udstyr, der er til rådighed, kaldet CRATE. Denne fortegnelse indeholder allerede en omfattende liste over helikoptere og luftfartøjer, skibe og andet udstyr, som medlemsstaterne er parate til at stille til rådighed for operationer, der koordineres af Frontex.

Med hensyn til lovgivningsmæssige initiativer til modvirkning af ulovlig indvandring er Rådets kompetente organer allerede begyndt at analysere forslaget om direktiv fra Parlamentet og Rådet, der fastlægger sanktioner mod dem, der ansætter borgere fra tredjelande, som opholder sig ulovligt i EU. Dette forslag, der har til formål at bekæmpe illegal beskæftigelse som en faktor, der tiltrækker ulovlig indvandring, blev forelagt af Kommissionen i maj 2007.

Under anvendelse af proceduren med fælles beslutningstagning for hurtigt at nå en aftale har Rådet også givet høj prioritet til direktivforslaget fra Parlamentet og Rådet om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af borgere fra tredjelande, der opholder sig ulovligt i EU. Dette er ved at blive analyseret af Rådets kompetente organer.

Med hensyn til politikken om tilbagesendelse bør det nævnes, at EU's beslutning om at undertegne tilbagesendelsesaftalen med Ukraine allerede er blevet truffet efter ikrafttrædelsen i juni af tilbagesendelsesaftalen med Rusland, og en serie lignende aftaler med de vestlige Balkanlande og Moldova er blevet underskrevet. Alle disse aftaler vil blive endeligt godkendt, når Parlamentet afgiver sin udtalelse.

Jeg vil nu gerne sige nogle få ord om planerne om politikken for lovlig indvandring. Som De ved, prioriterer Rådet og det portugisiske formandskab også fremme af lovlig indvandring. En konference på højt plan om spørgsmålet om lovlig indvandring blev organiseret i Lissabon af formandskabet den 13. og 14. september. Denne samlede ministre, overordnede embedsmænd og ansete akademikere såvel som repræsentanter for Parlamentet og Kommissionen. Denne konference tog fat på problemerne omkring lovlig indvandring, såsom kanaler for lovlig indvandring og forvaltning af indvandringsstrømmene, integration og Lissabonaftalen, samt migration og udvikling. Resultatet af denne konference vil være meget vigtigt for styringen af vores arbejde i de nærmeste måneder.

Rådet vil også snart begynde at arbejde på forslag om et rammedirektiv om rettigheder for migranter, der lovligt bor i en medlemsstat for at arbejde, og oprette en fælles opholdstilladelse samt et direktiv om betingelserne for indrejse og ophold for højt kvalificerede arbejdstagere, som vi håber, Kommissionen vil forelægge inden for de nærmeste uger. Disse to forslag udgør sammen med andre, der vil blive forelagt i de nærmeste år, næste trin i planerne for lovlig migration, der blev forelagt af Kommissionen i 2006.

Rådet er allerede begyndt at analysere forslaget til ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF for at udvide rækkevidden til folk, der er under international beskyttelse. Hensigten med dette forslag er at udstrække muligheden for at få langsigtet ophold til personer, der står under international beskyttelse. Rådet venter kun på Parlamentets udtalelse, så dette forslag til direktiv hurtigt kan vedtages.

Med hensyn til de ydre relationer på migrationsområdet må jeg meddele Dem, at Rådet aktivt har forfulgt gennemførelsen af den samlede migrationsstrategi som defineret af Det Europæiske Råd i dets konklusioner fra december 2005 og 2006. Deres opmærksomhed henledes også på konklusionerne vedrørende udvidelse og styrkelse af den samlede migrationsstrategi, som Rådet vedtog i juni. I december 2006 indbød Det Europæiske Råd Kommissionen til at komme med forslag om, hvordan den samlede strategi over for de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU, skulle udvikles, til at foreslå måder, hvorpå man kunne integrere muligheder for lovlig migration i EU's politikker over for tredjelande for at udvikle et afbalanceret partnerskab med tredjeverdenslande, der passede til de særlige behov på arbejdsmarkederne i medlemsstaterne, til at foreslå måder og midler til midlertidigt at lette cirkulær migration, samt til at forelægge detaljerede forslag om, hvordan man bedst kunne organisere og oplyse om de forskellige former for legal bevægelse mellem EU og tredjelande.

Kommissionen har fremlagt to udtalelser som svar på disse opfordringer, og efter vedtagelsen af disse meddelelser fra Kommissionen har formandskabet forelagt et udkast til konklusion for Rådet med henblik på at iværksætte arbejdet på de aktioner, Kommissionen har udpeget.

Euromed-ministerkonferencen om migration vil finde sted i november. Formålet med denne konference er at udvikle initiativer og aktioner til gennemførelse af tiltag i forbindelse med migration. Derudover er der også i særdeleshed blevet taget særligt hensyn til Afrika ved at forfølge og intensivere den dialog med de afrikanske lande om migrationsrelaterede problemer, som begyndte i 2005. At følge med i ministerkonferencerne om migration og udvikling i Rabat i juli 2006 og i Tripoli i november 2006 er også blevet prioriteret højt. Disse ministerkonferencer, hvor den første var regional, og den anden kontinental, udpegede en række områder, hvor samarbejdet kan forstærkes mellem migranternes hjemlande, transitlandene og bestemmelseslandene.

Rådet arbejder aktivt på dette område for at omsætte de fælles programmer, der blev vedtaget i Rabat og Tripoli, til konkrete foranstaltninger.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er meget taknemmelig over for repræsentanten for Rådet for hans beskrivelse af de generelle omrids af vores fælles aktion, og jeg vil i særdeleshed gerne takke de to ordførere, fru Gruber og hr. Moreno Sánchez, for de to betænkninger, vi drøfter og kommenterer i dag.

En indledende bemærkning er naturligvis, hvor langt Europa er kommet på så kort tid, med andre ord en optimistisk holdning. Vi husker alle, at der indtil topmødet i Hampton Court i oktober 2005 endog var tvivl om, at Europa kunne have en fælles strategi for indvandring. I dag er dette ikke bare et løsen for os alle, men vi er allerede ved at gennemføre visse initiativer, som er besluttet og er begyndt for alvor at bære frugt.

Det viser, at Europa har en rolle at spille, når det gælder forvaltningen af migration på globalt plan, som ikke lader sig stoppe; nationale initiativer fra medlemsstaterne er ikke længere nok. Det viser også, at europæiske initiativer er en fordel for Europa selv, for medlemsstaterne og for alle vores partnere, både dem mod syd - i særdeleshed de afrikanske lande - og også for vores østlige naboer, for som vi er blevet mindet om, foreslog Kommissionen at udstrække den samlede strategi mod øst, dvs. mod strømme af migranter, der kommer fra øst. Det var Rådet helt enig i.

Vi taler hele tiden om en samlet strategi. Vi er nu alle enige om, at det betyder oprettelse af en helt ubrydelig forbindelse mellem den ydre dimension og de indre indvandringspolitikker. Vi kan ikke nøjes med at styre indvandringen udelukkende inden for vores eget territorium. Vi må forholde os til de underliggende årsager til indvandringen, der selv i dag overvejende udgøres af desperate mennesker, der flygter fra forfølgelse, fattigdom eller krig og ikke har noget valg med hensyn til, om de vil forlade deres eget land eller blive der. De må forlade deres hjemland for at overleve.

Det er derfor klart, at de underliggende årsager til indvandring ikke kan håndteres udelukkende ved en tilgang, der baserer sig på sikkerhed, uanset at afpatruljeringen af Middelhavet har været og fortsat vil være afgørende for at beskytte området rundt om De Kanariske Øer. Det kan ikke være vores eneste strategi, og vi må bestemt forholde os til et krav, som EU's medlemsstater fremsætter: at styre den lovlige indvandring. Det er en af de bedste måder at bekæmpe illegal indvandring på.

Jo større vores evne til at styre den økonomiske migration er, hvilket vi må gøre, jo mere vil vi kunne minimere det grå, tågede lag af illegal indvandring. Det er derfor, jeg ønsker at begynde med at tale om lovlig indvandring, som vi drøftede ved et vigtigt møde i Lissabon for nogle få dage siden. Vi talte om fremtidsudsigterne, og jeg fik det indtryk - som jeg håber, Parlamentet vil bekræfte - at der er positiv politisk vilje til at se på økonomisk indvandring på en ikkeideologisk måde.

Helt ærligt må vi gøre dette i bevidstheden om, at vi har brug for arbejdstagere fra lande uden for EU, og i bevidstheden om at vi ikke må skræmme folk ved at slå om os med store tal, som kunne give et forkert indtryk. Nogle iagttagere og endog nogle større avisartikler har sagt, at vi er parat til at tage imod 20 millioner lovlige indvandrere. Sådanne tal er ærlig talt farlige. Det er én ting at påpege en tydelig demografisk tendens: Europa bliver ældre, og antallet af europæiske arbejdstagere vil falde som følge af en demografisk nedgang; det er noget andet allerede nu at fremtrylle tal, som kan være det rigtige svar om 50 år.

Lad os derfor styre alle facetter af dette fænomen og begynde med den demografiske tilbagegang i Europa. Den anden facet er at gennemføre målene i Lissabonstrategien omkring den europæiske økonomis konkurrencedygtighed og tiltrækningskraft. For at gøre dette behøver vi mandskab til alle de sektorer, der, som man kan sige, ser ud til i nogen grad at være blevet opgivet af mange af vores medborgere i Europa. Den tredje faktor er, at indvandring ikke kan være det eneste middel til at håndtere demografisk tilbagegang.

Vi må f.eks. ikke glemme, at mens vi taler om indvandring fra tredjelande, opretholder vi stadig barrierer for fri bevægelighed for arbejdstagere inden for EU. Nogle af vores medborgere i Europa har ikke fuld frihed til at arbejde i alle de andre EU-lande. Det kendes i den tekniske jargon som "fællesskabspræference", men det må forklares gennem politisk handling og ikke med en bureaukratisk term. Det betyder, at Europa først vil få fordel af virkelig mobilitet for arbejdskraften, når barriererne er blevet revet ned for arbejdstagere fra andre EU-lande, og jeg hentyder naturligvis til dem fra de nye medlemsstater. Det er altså et andet element, der skal tages hensyn til.

Den fjerde facet indebærer at nægte at betragte demografisk tilbagegang som noget, vi må overgive os til, idet vi siger "Pyt, der kommer arbejdstagere fra Afrika." Vores demografiske nedgang må, ligesom vores fremtid, give anledning til bekymring. Det er derfor, at foranstaltninger f.eks. til at bistå familier og fødselsraten er lige så vigtige i denne forbindelse som at styre indvandringen fra tredjelande.

Naturligvis tager vi initiativer til at nå alt dette, og nogle er allerede blevet vedtaget, hvad angår indvandring. Jeg kan fortælle Dem, at vi udbyder den europæiske internetportal om indvandring i licitation. Jeg håber, at dette udbud vil være færdigt i løbet af nogle måneder, hvis bureaukratiet tillader det, og at det vil sætte os i stand til at få Europas første fælles indvandringsportal. Denne portal vil give adgang til jobopslag, tilbud, søgninger, sektorer, hvor der efterspørges arbejdskraft osv. Den vil i høj grad forøge Europas evner på dette område.

Den europæiske fond for integration af tredjelandsstatsborgere er endelig en realitet. Vi har drøftet dette ved andre lejligheder, og De har givet udtryk for Deres støtte til den. Jeg må sige, at Rådet har skåret lidt ned på den finansielle ramme, jeg oprindelig foreslog, men i det mindste er programmet i gang. Vi har næsten 1 milliard euro til at håndtere denne væsentlige komponent i vores migrationsstrategi. Der kan ikke være nogen immigration uden integration. Den europæiske fond eksisterer nu. Vi finansierer sprogundervisning og erhvervsoplæringskurser i oprindelseslandet. Det er en anden forudsætning for at styre den økonomiske indvandring: Hvis de, der kommer her, ikke har den erhvervsuddannelse, som vi behøver i denne eller hin sektor, eller ikke taler sproget i det land, hvor de skal arbejde, er de fordømt til social isolation, og det ønsker vi ikke. EU finansierer allerede initiativer på dette område.

Som De sikkert ved, vil Kommissionen på mit forslag vedtage to lovgivningsmæssige initiativer inden for de nærmeste dage. Rådets repræsentant har henvist til dem. De er begge direktiver, og ret innovative, og det første drejer sig om højt uddannet arbejdskraft. Det vil bestemt ikke beskæftige sig med talgætterier: hvor mange ingeniører der er brug for i Italien, eller hvor mange læger i Belgien. Den slags ting vil blive afgjort i fællesskab af regeringerne og arbejdsmarkederne i de pågældende lande. Det, der interesserer os, er at gøre Europa mere attraktivt end konkurrenter som USA, Canada og Australien, der tiltrækker 95 % af de højt kvalificerede ikkeeuropæiske arbejdstagere - dem fra afrikanske og asiatiske lande - når Europa under et kun kan tiltrække 5 %. Det er for lidt!

Idéen om et europæisk "blåt kort" med arbejdstilladelse er følgende: En højt kvalificeret arbejdstager, som der er brug for i et bestemt land, får efter en vis periode ret til at bevæge sig til et andet EU-land - hvor han naturligvis har arbejde - uden nogen former for komplicerede formaliteter eller procedurer. Den pågældende har ret til at vende tilbage til sit eget land, hvis han ønsker det, og så komme tilbage til Europa igen efter endnu en periode, hvis han ønsker. Denne form for cirkulær migration kan også forhindre permanent hjerneflugt fra oprindelseslandene.

Det andet direktiv, som handler om fælles rettigheder for økonomiske migranter, vil naturligvis være lige så vigtigt, eftersom vi for første gang skal have arbejdstilladelser og opholdstilladelser på ét dokument. Den pågældende kommer til Europa for at arbejde. Jeg taler naturligvis ikke om asylsøgere eller familiesammenførte; jeg taler om folk, der kommer til Europa for at arbejde, altså økonomiske migranter. Der bør i princippet ikke være nogen adskillelse mellem opholdstilladelse og arbejdstilladelse, og den slags dokumenter skal være gennemskuelige.

Det er klart, at dette vil føre til en harmonisering af rettighederne. I visse medlemsstater er retten til lægehjælp ikke generelt garanteret, mens det er tilfældet i andre. Forslaget, der skal forelægges af Kommissionen for Rådet og Parlamentet, vil naturligvis overlade det til medlemsstaterne at gå længere end det nuværende niveau, hvis nogen nationale systemer f.eks. allerede er mere gunstige end andre. Vi forventer naturligvis ikke, at et land med en bedre ordning skal reducere niveauet for sine rettigheder, men vi siger, at de knap så gode må hæve niveauet for deres adgang til sociale, uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige og andre tjenester.

I 2008 vil jeg forelægge et forslag om andre kategorier af migrantarbejdere, herunder sæsonarbejdere, de, der deltager i betalte oplæringskurser og forflyttelser inden for den samme virksomhed. Hvis et firma f.eks. har afdelinger i forskellige europæiske byer, er det tanken at lette bevægelsen inden for samme firma uden at starte proceduren forfra i hvert eneste land. Det ville så naturligvis blive de ufaglærte arbejdstageres tur. De udgør den største kategori, og der er stadig brug for en del undersøgelsesarbejde omkring dem. I stedet for at formulere et lovforslag nu foretrækker jeg at fremlægge udtalelser eller åbne forslag - som jeg vil gøre i begyndelsen af næste år - med henblik på at indsamle kommentarer og forslag, inden det bedst mulige forslag bliver formuleret. Vi taler ikke om begrænsede grupper, men om det overvældende flertal, der kommer til Europa uden nogen erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt at tage fat på mange aspekter i denne forbindelse.

Et afgørende aspekt - og jeg citerer fru Grubers betænkning - er naturligvis samarbejde med oprindelseslandene for at forhindre hjerneflugt. Jeg er særlig bekymret for dette aspekt. Som jeg allerede har sagt, har idéen om cirkulær migration netop til formål at undgå at bortlede energi permanent. Samarbejdet med visse lande i Afrika syd for Sahara er f.eks. allerede begyndt, i særdeleshed for at vurdere, hvordan man bedst kan håndtere de bedst kvalificerede arbejdstagere, der arbejder i Europa et stykke tid og så tager tilbage, hvor de kan beskæftiges til gavn for deres oprindelsesland.

Dette er en åben dialog, som jeg agter at forfølge energisk i de nærmeste måneder, til dels takket være den stærke støtte, jeg får fra det nuværende portugisiske formandskab, som jeg har fået det fra tidligere formandskaber. Vi har store muligheder her. Vi har to ministertopmøder på vej: topmødet mellem Europa og landene ved Middelhavet, som allerede er nævnt, og topmødet af ledere fra EU og Afrika. Jeg håber og tror, at dette topmøde vil sætte os i stand til at gøre fremskridt, og jeg forventer naturligvis, at regeringsoverhovederne ved det europæisk-afrikanske topmøde vil vedtage en oprigtig erklæring om partnerskab mellem Europa og Afrika omkring immigration, mobilitet og beskæftigelse.

Hvis det sker, tror jeg, at vi vil have taget et væsentligt skridt fremad, til dels fordi, som vi har aftalt med det portugisiske formandskab, det forslag, vi drøftede under det tyske formandskab med Tysklands beskæftigelsesminister og indenrigsminister, nu vil komme videre ved første fælles rådsmøde af indenrigs- og beskæftigelsesministre. I begyndelsen af december vil der for første gang blive taget mærkbare politiske initiativer til at forene de forskellige elementer i vores migrationsstrategi: ikke længere kun sikkerhed, men også det økonomiske og beskæftigelsesmæssige element, der er så vigtigt af alle de grunde, jeg har anført.

Samarbejdsaftaler med oprindelseslande er et andet spørgsmål. Kommissionen er begyndt at skride til handling på eksperimentel basis over for visse lande på dette område. Kort fortalt har vi udarbejdet landeprofiler. Hvert land er forskelligt fra de andre, og vi kan ikke styre strømmen af migration fra Mali på samme måde som fra Senegal. Hvert land har sin egen profil og må betragtes som noget for sig selv.

Når det er gjort, tilbyder vi partnerskabsmuligheder som en del af en samlet aftale. Vi har simpelthen kaldt dem "samarbejdsplatforme". Det er aftaler med en platform af emner, man skal enes om: fælles bekæmpelse af menneskehandel, fordi menneskehandel begynder i oprindelseslandet; således kan man udrydde den korruption, der beskytter handelen med mennesker såvel som at forvalte jobmuligheder ved at give oplysninger og tilbyde erhvervsmæssig og sproglig uddannelse. Vi har åbnet det første jobcenter i Bamako, Malis hovedstad, med europæisk finansiering. Vi har også sagt, at vi vil give oplysninger om europæiske love, jobmuligheder og uddannelseskurser i dette center. Det gør vi faktisk allerede. Mali er det første land, der har udtrykt interesse, og vi har allerede sat dette initiativ i gang over for det. Vi ønsker at gøre det samme i andre lande, efterhånden som de kommer til os.

Hvad angår integration, så lad mig meget kort sige, at integration er en vital del af migrationspolitikken, og det er klart, at fonden vil blive brugt til alle politikker, der sigter mod social inklusion af dem, der respekterer vores regler. Endelig udgør illegal indvandring også en del af vores politiske strategi. Jeg ved, og det glæder mig, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har godkendt hr. Webers betænkning om den europæiske tilbagesendelsespolitik. Vi skal drøfte dette i fremtiden, men det er også vigtigt.

Bekæmpelse af illegal indvandring betyder ikke opmuntring til sort arbejde, der tiltrækker illegal arbejdskraft. Som De ved, mister en voksende procentdel af indvandrerne i Europa deres arbejde. Det giver i høj grad anledning til bekymring. Til at begynde med var der arbejde til mange mennesker - sæsonarbejde, landbrug, turisme, offentlige arbejder - mens der nu er en beklagelig stigning i arbejdsløsheden. Hvad skal vi gøre med de mennesker, der mister deres arbejde?

Lad os derfor ikke tilskynde til illegal indvandring: Lad os straffe arbejdsgivere, der drager fordel af illegale indvandrere; lad os garantere en tilbagesendelsespolitik, der respekterer de fundamentale menneskerettigheder, men også er meget klar og fast med hensyn til vores mål. Vi kan ikke tolerere ulovligheder og gentagne tilfælde af ulovlig opførsel.

Det europæiske agentur Frontex har hjulpet med til at standse tusinder af ulovlige indvandrere. Denne sommer alene har det reddet 1.200 mennesker, der ellers ville være gået til grunde, som så mange andre har gjort det, og vi bør være taknemmelige over for besætningerne i bådene, flyene og helikopterne, der er på missioner for Frontex. Men Frontex har også kunnet bremse strømmen af illegale indvandrere i de områder, det afpatruljerer. Det har været, er og vil forblive et afgørende redskab for denne samlede tilgang.

Jeg vil slutte med at sige, at indvandringen vil være en del af vores arbejde i de nærmeste årtier, ikke bare i de nærmeste måneder. Det er derfor godt, at Europa forstår, at det har en glimrende mulighed som aktør på verdensplan på dette område såvel som på andre.

  Lilli Gruber, ordfører. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Indvandring er hverken en katastrofe eller et forbigående fænomen. Der var 18,5 millioner migranter i EU-27 i 2006. Der er, som De ved, mange grunde: krig, fattigdom, miljøkatastrofer og ryggesløse diktaturer i mange egne i verden. EU er en af verdens største aktører, så vi må holde op med at udsætte tingene og udforme strukturpolitikker, der kan imødegå de udfordringer, som vi alle står over for. Vi kommer ingen steder alene!

Der er blevet gjort meget i kampen mod illegal indvandring, men det er ikke nok. Den vigtigste måde at bekæmpe illegal indvandring på er ved at åbne legale kanaler for indvandring til EU. Det er to sider af samme sag, og det er grunden til, at Javier Moreno Sánchez og jeg har besluttet at fremlægge vores betænkninger samtidig.

Vores økonomier kunne ikke længere fungere uden vandrende arbejdstagere, og uden deres tilskud til den sociale sikkerhed ville vores velfærdssystem blive lammet, truet som det er af den styrtdykkende fødselsrate. Eurostats tal er helt klare: I 2050 vil en tredjedel af Europas 490 millioner indbyggere være over 65. Kommissionens handlingsplan fra 2005 var et vigtigt skridt fremad, fordi det formulerede praktiske mål for åbningen af lovlige indvandringskanaler på en ensartet måde på EU-plan. Det er klart, at de enkelte medlemsstater er ansvarlige for at fastlægge indvandringskvoter.

Af de fem direktiver, som De skal stille forslag til i de kommende måneder, hr. Frattini, er det vigtigste det, der garanterer en fælles ramme for migranters rettigheder. Jeg ønsker Dem alt godt, for vi ved, at forhandlingerne i Rådet bestemt ikke vil være nemme, men Parlamentet vil stå bag Dem. Det er en af grundene til, at vi må gå over til fælles beslutningstagning og afskaffe vetoretten i Rådet.

Min betænkning blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, bortset fra én stemme imod, og jeg og mine kolleger fra de andre grupper er yderst taknemmelige for deres stærke støtte. I betænkningen anmoder vi om, at der bliver stillet konsekvent og pålidelig statistik til rådighed på EU-plan. Man kan ikke lovgive om indvandring uden at kende dens sande omfang; uden pålidelige tal kan det let blive et propagandaredskab.

Man må tage fat på dette spørgsmål uden demagogi, uden populisme og uden tabuer. Jeg mener derfor, at det er afgørende for politikere og journalister at vise større ansvarlighed, når de forholder sig til sådan et følsomt emne. Begge grupper spiller, som De ved, en afgørende rolle i integrationsprocessen.

Integration går to veje med hensyn til rettigheder og pligter for begge parter, og aktiv deltagelse af indvandrerne i det økonomiske, sociale og politiske liv i værtslandet er helt afgørende. Jeg er enig med Dem, hr. Frattini, når De henviser til princippet om ligebehandling med hensyn til socioøkonomiske rettigheder, for fundamentale rettigheder indbefatter ligeløn og sikkerhed på arbejdspladsen, men også anerkendelse af kvalifikationer, overførsel af pensionsrettigheder, familiesammenføring og garanti for kvinders juridiske status uafhængigt af deres ægtefælle.

Med hensyn til direktivet om højt kvalificerede arbejdstagere kan det såkaldte blå kort udmærket blive et glimrende middel til at tiltrække højtuddannede, som Europa i høj grad trænger til. Vi vil under alle omstændigheder gerne vide mere om det blå kort, hr. kommissær, i betragtning af at der, som De ved, i dag kun er 5 % af indvandrede arbejdstagere, der er højt uddannede, i modsætning til 95 %, der er ufaglærte.

Direktivet om sæsonarbejdere bør rette op på manglerne i denne gruppe arbejdstageres rettigheder, og jeg mener, at sæsonarbejderne, der retter sig efter reglerne, skal tilbydes mulighed for at få førsteret til andre former for midlertidig og permanent indvandring. Men, hr. Frattini, åbne forslag eller muligheder, som De kaldte dem, omkring migranter med ringe eller ingen uddannelse er udmærket, men hvor længe skal vi vente, før vi får et direktiv på dette område? Mit spørgsmål er primært stilet til Rådet.

Min taletid er udløbet. Vi opfordrer regeringerne og Rådet til at være mere realistiske og modige. Der er behov for en ansvarlig politik som modvægt til frygten og usikkerheden i vores mere og mere urolige samfund. Der er ingen lukkede grænser, og vi bliver ikke invaderet af indvandrere! Indvandring er nødvendig, og hvis den håndteres velovervejet, kan den være et aktiv for et samfund, der respekterer forskellighed.

(Bifald)

  Javier Moreno Sánchez (PSE), ordfører. - (ES) Fru formand! Hr. næstformand i Kommissionen, hr. formand for Rådet, fru Gruber, mine damer og herrer, at forestille sig Europas og vores samfunds fremtid uden indvandring i denne globaliserede tidsalder er helt urealistisk. Indvandringen er nødvendig og positiv for den demografiske stabilitet, den økonomiske vækst og den kulturelle mangfoldighed i EU.

Vi har dog brug for en lovlig indvandring af arbejdstagere med rettigheder og forpligtelser, ikke slaver. Udviklingen af en politik for lovlig indvandring og dennes succes afhænger for en stor dels vedkommende af en håndfast bekæmpelse af medaljens anden side, dvs. den ulovlige indvandring.

Forvaltningen af de ulovlige migrationsstrømme og kontrollen hermed overstiger de enkelte medlemsstaters individuelle muligheder og er utvivlsomt den mest følsomme dimension ved den overordnede og fælles indvandringspolitik, som EU bør udvikle.

De nylige økonomiske og sociale ubalancer, de internationale konflikter og klimaændringen vil øge de ulovlige strømme mod Europa. De er hurtigere end vores politiske svar, og de vil ikke stoppe af sig selv. Vi skal handle nu.

Vi støtter og deler Kommissionens indfaldsvinkel. Den spiller en vigtig rolle i udviklingen af en mere sammenhængende og effektiv politik i medlemsstaterne, der bygger på fuld respekt af den menneskelige værdighed og de grundlæggende rettigheder, med udgangspunkt i solidaritet og delt ansvar, gennemsigtighed og gensidig tillid.

For det første bør vi opnå nogle sikre grænser, både til lands, til vands og i luften, ved hjælp af kontrol og integreret overvågning. I denne forbindelse skal vi fortsætte med Frontex og RABIT. Vi skal fortsætte ad solidariteten og det fælles ansvars vej.

Mine damer og herrer, Frontex fungerer. Der, hvor der er blevet gennemført operationer, er der blevet reddet liv, og den ulovlige indvandring er blevet reduceret meget. De ulovlige strømme har været nødt til at finde andre ruter, som det for nylig har kunnet konstateres i Spanien og Italien.

Nuvel, Frontex er en nyfødt, et barn af unionen, som kun kan vokse og udfylde sin funktion med sine forældres støtte, med medlemsstaternes støtte, og vi beder dem om at leve op til deres forpligtelser ved at stille de nødvendige menneskelige og logistiske ressourcer til rådighed.

Derudover er det særdeles vigtigt at etablere en europæisk tilbagevendelsespolitik, der respekterer menneskerettighederne fuldt ud, og som fungerer som et afskrækkende element og tilskynder til aftaler om tilbagetagelse med tredjelande. Vi er fortalere for, at direktivet om tilbagesendelse bliver vedtaget under det portugisiske formandskab.

Mine damer og herrer, vi har brug for politisk vilje og mod for at få bugt med den største tiltrækningsfaktor, når det gælder den ulovlige indvandring, nemlig den ulovlige beskæftigelse. Vi skal vinde over mafiaerne og de skrupelløse arbejdsgivere, der udnytter de ulovlige indvandrere. Der er enorme pengebeløb og skjulte interesser på spil, der kræver en håndfast og beslutsom handling.

Vi bør, som De har sagt, hr. næstformand, udvise en nultolerance over for den ulovlige beskæftigelse for at reducere den undergrundsøkonomi, som fremkalder tiltrækningseffekten. Den psykologiske dimension er åbenlys. Hvis der ikke findes muligheder for at arbejde ulovligt i EU, formindskes incitamentet til at udvandre hertil.

Vi beder også medlemsstaterne om en beslutsom og tilstrækkeligt finansieret aktion mod menneskehandel ved hjælp af det retslige og politimæssige samarbejde, og at de er særligt opmærksomme på de mest sårbare personer - kvinder og børn - og giver dem adgang til sundhed og uddannelse.

I forbindelse med vores eksterne aktion har vi brug for dialog og tæt samarbejde med oprindelses- og transitlandene. Vi bør fortsætte med den åbne dialog på ministerkonferencerne i Rabat og Tripoli og i Verdensforaet i Bruxelles og understrege sammenknytningen mellem indvandring og udvikling.

Vi skal tilstræbe, at indvandringen bliver en udviklingsfaktor, såvel for oprindelseslandene som for modtagerlandene, og ved hjælp af den fælles udvikling skal vi sammen bekæmpe de grundlæggende årsager til den ulovlige indvandring.

Derudover er det nødvendigt at maksimere den positive virkning af de penge, som emigranterne sender hjem, på udviklingen i de pågældende lande og anvende mulighederne for at yde mikrokreditter.

Vi skal også sikre, at vores udenrigspolitik er kohærent og forener de kommercielle målsætninger og målsætningerne om udviklingsbistand, så de mindre udviklede lande kan eksportere deres produkter og ikke deres borgere.

Mine damer og herrer, jeg vil ikke afslutte mit indlæg uden at takke alle ordførerne, som jeg har haft et nært og positivt samarbejde med, og som er afspejlet i den store konsensus, der blev nået i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Mine damer og herrer, vi er nødt til at bekæmpe den ulovlige indvandring og tage fat på dens årsager og kanaler, men vi skal ikke kæmpe mod de ulovlige indvandrere, for de er ikke forbrydere. Det er ikke en forbrydelse at udvandre. Lad os sætte en stopper for de populistiske og fremmedhadske udtalelser, der forbinder indvandring med usikkerhed, kriminalitet, terror eller arbejdsløshed. Man udvandrer aldrig for sjov skyld, det er altid, fordi man ikke har andre udveje. Lad os gøre, hvad vi kan, så det ikke bliver en sidste udvej, men et personligt valg.

(Bifald)

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (EL) Fru formand! Først vil jeg gerne takke Lilli Gruber og Javier Moreno Sánchez for godt udført arbejde, og for det gode samarbejde ved udarbejdelsen af de to betænkninger.

Kommissionen har den klare holdning, at de 27 medlemsstater bør vedtage en egentlig fælles indvandringspolitik. Indvandring er uløseligt forbundet med udvikling, og i betragtning af det demografiske problem, EU står over for i dag, er indvandring nu en del af løsningen på mange af EU's problemer i stedet for blot endnu et problem.

Da Udviklingsudvalget blev bedt om en udtalelse, fik vi, i rollen som Europa-Parlament, mulighed for at sikre ligestilling mellem kønnene, beskytte de mest sårbare grupper såsom indvandrerkvinder og -børn samt sikre oplysning og sprogundervisning til nyankomne indvandrere.

Desuden blev der taget hensyn til den hjerneflugt, der foregår fra regioner som Afrika, hvor der er et stort akut behov for menneskelige ressourcer i sundhedssektoren. Disse områder lider et tab, hver gang en læge forlader sit land for at søge en bedre fremtid i EU.

I den henseende hilser vi Kommissionens forslag om at styrke cirkulær migration velkommen. Indvandrere får således mulighed for at vende tilbage til deres hjemland efter en periode på et år og tage den viden og erfaring, de har fået i EU-medlemsstaterne, med tilbage.

Det er ligeledes afgørende, at Kommissionen sørger for mere information om de retlige rammer for begrebet "cirkulær migration". Her vil jeg gerne rette en tak til kommissær Franco Frattini, som i de seneste to år har udvist stort engagement i indvandringsspørgsmålet, og takke for hans vedvarende indsats for at skabe enighed i de 27 medlemsstater om en fælles indvandringspolitik.

(Bifald)

  Maria Badia i Cutchet (PSE), ordfører for udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (ES) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for Kultur- og Uddannelsesudvalgets udtalelse om lovlig indvandring har jeg understreget vigtigheden af at behandle de sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle aspekter i forbindelse med indvandringen, der er så nødvendige for at bidrage til den økonomiske vækst og sociale samhørighed og komme videre med integrationen mellem disse befolkninger og de samfund, der modtager dem, så den gensidig mistillid bliver reduceret så meget som muligt.

På uddannelsesområdet har jeg foreslået, at der udvikles politikker, der fremmer indvandrernes adgang til uddannelsessystemet og deres integration i dette, idet vi samtidig skal anerkende de akademiske og erhvervsmæssige uddannelser, de har taget i tredjelande.

Med det formål at hindre hjerneflugt har vi fremhævet Kommissionens forslag om at fremme ansættelser af personer fra etniske mindretal i de lande, hvor udvandringen af kvalificeret personale kan destabilisere deres samfundsøkonomiske situation.

Endelig vil jeg gerne understrege mediernes betydning og ansvar, når de videregiver information, såvel i oprindelseslandene som i modtagelseslandene, så man undgår at komme med et skævt billede af migrationsfænomenet.

  Maria Panayotopoulou-Kassiotou (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (EL) Fru formand! Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har med beklagelse bemærket, at problemet vedrørende kvinders ligestilling næsten ikke er nævnt hverken i meddelelsen om strategiudkastet for den lovlige migration eller i den tekst, vi skal stemme om i dag.

Derfor opfordrer vi Kommissionen, medlemsstaterne og Rådet i dets forskellige sammensætninger med ansvar for dette område til at gøre en ekstra indsats. En koordinering af politikkerne for lovlig migration skal sikre bestemmelser om særlig beskyttelse af indvandrerkvinders rettigheder, da de er udsat for dobbelt diskrimination. Der skal sættes ind over for illegal indvandring, da den fremmer forskellige former for netværk, som udnytter sårbare mænd, kvinder og børn.

Vi understreger betydningen af en samlet strategi for indvandringspolitikkerne. De skal indeholde integrationsforanstaltninger, som går begge veje, idet de både skal styrke modtagelsen i værtslandet og gøre de mandlige og kvindelige indvandrere parate til at blive integreret.

Kvinderne og deres familier medvirker i høj grad i denne proces, og familiesammenføring bør gøres lettere ved hjælp af selvstændig status. Vi skal bekæmpe forskelsbehandling, amputation, tvangsægteskab, flerkoneri, æresforbrydelser og vold af enhver art i indvandrernes hjemland og styrke den lovmæssige udnyttelse af kvinders kompetencer.

  Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. Frattini, hr. rådsformand, mine damer og herrer! Spørgsmålet om indvandring er et politisk spørgsmål af særlige betydning, fordi det ofte involverer et menneskeligt drama. Det Europæiske Folkepartis Gruppe og De Europæiske Demokrater er opmærksomme på alvoren i denne debat, og vores tanker går til de hundreder af liv, der er gået tabt, fordi ofrene drømte om et liv i Europa. Respekten for det menneskelige liv må stå forrest, når vi formulerer vores indvandringspolitik.

Jeg vil gerne komplimentere ordførerne for deres arbejde, og hr. Frattini for den villighed og politiske beslutsomhed, han har vist. Det er vores pligt at gøre alt, hvad vi kan for at kontrollere tilstrømningen af indvandrere. Sammenhængskraften i vores samfund, vores evne til at modtage indvandrere og vores beslutsomhed med hensyn til at bekæmpe racisme, intolerance og fremmedhad står alle på spil. For at forvalte indvandringen er det afgørende nødvendigt at vedtage en holdning, der er baseret på respekt for menneskelig værdighed, realisme, og solide juridiske rammer.

Når vi drøfter emnet indvandring, er det vigtigt at skelne mellem asylsøgere, midlertidige flygtninge og økonomiske flygtninge, hvoraf de sidstnævnte er langt de fleste. Inden for sidstnævnte kategori må vi også skelne mellem illegal indvandring, der er EU's ansvar, og legal indvandring, der henhører under medlemsstaternes jurisdiktion.

Vi går alle ind for strenge foranstaltninger mod illegal indvandring. Europa må leve op til sit ansvar og udfordre den svøbe, som udgøres af mafiabander, der handler med menneskelig ulykke. Vi erkender, at der er gjort visse fremskridt, såsom etableringen af Frontex-agenturet, den europæiske fond for de ydre grænser, og oprettelsen af hurtige grænseindsatshold, der overvåger grænseområderne. Men det er alt for lidt, for omfanget af menneskelige, materielle og finansielle ressourcer er helt utilstrækkelige. Vi er nu ved at tildele disse instrumenter de yderligere ressourcer, der er nødvendige. Ikke desto mindre må de medlemsstater, der virker som vogtere af vores ydre grænser, anvende fælles normer, hvis vi skal være mere effektive. Det er af afgørende betydning, at vi formulerer en virkelig Fællesskabsprotokol til beskyttelse af vores ydre grænser, inklusive et overvågningssystem.

Vores medlemsstater står ikke over for de samme problemer, når det gælder strømmen af migranter. Vi må skelne omhyggeligt mellem dem, der virker som vogtere af vores grænser, og de andre. Den opgave, de, der befinder sig mod syd og øst i Unionen, står over for, er enorm. Her må der være solidaritet for at få maksimal effekt, og man må anvende tekniske, logistiske og finansielle midler for i første række at yde støtte til disse medlemsstater, som står over for massiv illegal indvandring. Mens kampen mod illegal indvandring kræver, at der indføres foranstaltninger ved vores ydre grænser, kræver den også, at der mobiliseres ressourcer inden i selve EU. Mellem 10 og 15 millioner mennesker opholder sig i øjeblikket ulovligt på vores territorium.

Hvis det vigtigste styrende princip for vores demokratier er lighed for loven, er det af afgørende betydning, at vi vedtager en politik, der sørger for, at personer, der illegalt er kommet ind i EU, systematisk sendes tilbage til deres oprindelsesland. EU må organisere tilbagesendelsen af illegale indvandrere på en måde, der opretholder den strengeste respekt for menneskerettighederne og menneskelig værdighed. Vi ønsker, at Europa fortsat skal være et tilflugtssted for dem, der flygter fra forfølgelse, og af denne grund er vi imod masseregulering af illegale indvandrere. Det vil snarere end at være en løsning blot give de illegale indvandrere og dem, der forsøger at komme ind i EU, den illusion, at de før eller senere vil blive godkendt. Sådanne amnestier vil kun forlænge de aktiviteter, der udøves af de kriminelle bander, som arbejder med illegal indvandring og menneskehandel. Vi glæder os meget over Kommissionens forslag om at straffe arbejdsgivere, der antager ulovlige indvandrere.

Med hensyn til den nuværende situation med lovlig indvandring mener vores gruppe, at oprindelseslandets engagement i at kontrollere illegal indvandring skal gøres til en betingelse for vores forhandlinger med tredjelande. Naturligvis er regulering af legal indvandring medlemsstaternes ansvar, ikke EU's. Ikke desto mindre må vi, hvis vi ønsker at forbedre effektiviteten og sammenhængskraften på dette område, koordinere vores bestræbelser mere effektivt inden for kredsen af EU-27. Vi må også undersøge mulighederne for at indføre en fælles modtagelsesproces, der vil sætte højt kvalificerede arbejdstagere og dem med særlige færdigheder i stand til at komme ind på EU's arbejdsmarked. Forslaget om et europæisk "blåt kort" bør udvikles og drøftes yderligere, sammen med idéen om et cirkulært immigrationsprojekt for ufaglærte arbejdstagere.

Indvandring afhænger af en opretholdelse af den rette balance mellem et samfund med sammenhængskraft, der er stærkt og åbent over for andre, på den ene side og respekt for lov og orden på den anden. Langtfra at lukke vores døre ønsker vi at sikre, at mulige immigranter bliver budt velkommen og indført ordentligt i vores samfund, som det sker i andre dele af verden.

  Claudio Fava, for PSE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Lad mig have lov til først at takke ordførerne for deres arbejde, der har været værdifuldt og meget relevant.

Jeg vil gerne begynde med et billede, som vi alle har haft i tankerne i nogle måneder: fotografiet af 40 overlevende fra et skibbrud, der klynger sig til et tun-net midt i Middelhavet i to dage og to nætter. I dette tilfælde syntes det at have været vigtigere at redde fisk end at redde disse desperate menneskers liv; de blev ikke taget om bord på det fiskerskib, som fandt dem. Det siger jeg, fordi vi, som kommissæren mindede os om, må have en samlet, men differentieret holdning til spørgsmålet om indvandring. Det må være en holdning, der kombinerer balance, solidaritet og - som fru Gruber har mindet om - et fravær af tabuer.

Indvandring kan ikke kun betragtes som et sikkerhedsspørgsmål. Det er en nødvendig udfordring for Europa; det er et aspekt af integrationen og den social udvikling, som vi må se i øjnene. Kommissær Frattini har sagt, at Europa har en rolle at spille; det er vi enige i. Europa har en rolle at spille, forudsat at det kan håndtere alle de komplekse aspekter af spørgsmålet.

I de få sekunder, jeg har tilbage, vil jeg gerne understrege tre fundamentale principper, der er indeholdt i disse to betænkninger. Den mest effektive måde at dæmme op for illegal indvandring på, er at åbne for legale indvandringskanaler, så længe indvandrerne og værtslandet har gensidige rettigheder og forpligtelser.

Med hensyn til illegal indvandring vil jeg gerne sige, at der må fastlægges et princip om solidaritet mellem medlemsstaterne, forudsat at det gælder for alle medlemsstater og ikke bare for dem, der grænser op til Middelhavet. Samtidig må vi, som mange af mine kolleger her allerede har sagt, bekæmpe ulovlig indvandring ved at skabe betingelser i oprindelseslandene, der mildner årsagerne til den dybe fortvivlelse, som disse mennesker flygter fra: de underliggende årsager, som hr. Frattini har nævnt.

Endelig, er respekt for menneskerettighederne stadig et nødvendigt referencepunkt for vores politik. Processen for europæisk integration vil kun blive stærk og meningsfuld, hvis vi kan forhindre Europa i at lukke sine døre for indvandrerne.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Hvad kunne bedre illustrere behovet for en fælles europæisk indvandringspolitik end tilfældet med de tunesiske fiskere? Alt ved denne tragiske hændelse - fra indvandrerne i en gummibåd på åbent hav til menneskesmuglerne, der anbragte dem der, og myndighederne, der satte deres redningsmænd i fængsel - bærer vidnesbyrd om, at Europas tilgang til indvandring har slået fejl.

Med hver ny menneskelig tragedie gennem et desperat årti, hvor man ikke har gjort noget, har de liberale og demokraterne stillet ét enkelt spørgsmål: Hvor mange mennesker skal gå til grunde før regeringerne indser, at det ikke er i nogens interesse at trække vindebroen til Fort Europa op? At forvalte indvandringen er lige så meget i vores interesse som i de menneskers, der søger vores kyster eller er parat til dø under forsøget. Mens populismen har drevet en politik, der er smedet i frygtens esse, så lad os se kendsgerningerne i øjnene.

Første kendsgerning: I de næste 20 år vil Europa miste 20 millioner arbejdstagere - arbejdstagere, der bemander vores serviceindustrier, og hvis skatter finansierer serviceydelserne til vores borgere.

Anden kendsgerning: De nationale regeringer afskrækker de mennesker, som Europa har behov for, hvis vi skal kunne konkurrere - ja, overleve - på et globalt marked med en morderisk konkurrence. 85 % af de bedste hjerner går til Amerika eller Australien, frastødt af vores bureaukrati, vores uvenlighed og vores barrierer for fri bevægelse.

Kendsgerning nummer tre: Af de indvandrere, der når Europa, er kun tre ud af 20 uddannede; de fleste er ufaglærte, desperate og uden ejendele. Hr. Frattinis forslag tager fat på halvdelen af dette problem, idet det bygger på fr. Hennis-Plasschaerts idé om et europæisk grønkort, der skal fylde kløften med mangel på kvalifikationer. Men "blåkortsplanen" har sine egne kløfter - der siges f.eks. ikke noget om de arbejdstagere, vi behøver i restaurations-, sundheds- og turistsektorerne. Den kunne tage fat på de økonomiske og demografiske udfordringer, hvis den blev ledsaget af fri bevægelighed for arbejdstagere fra de nye EU-medlemsstater, men den gør ikke meget for at modvirke udfordringen fra de illegale indvandrere langs vores sydkyst.

Lad os være helt klare over følgende: Kommissionens afslappede idé om, at vi kan tage de bedste og lade resten gå, virker ikke. Drevet af fattigdom, sult, elendighed og krig vil folk blive ved med at krydse Middelhavet, hvad enten de passer til vores kriterier eller ikke. Hvorfor? Fordi vores landbrugs- og fiskeripolitik underbyder deres produkter og driver rovdrift på deres naturressourcer.

Naturligvis må vi afpatruljere Europas grænser. Moreno Sánchez-betænkningen gør ret i at forlange, at Frontex skal have det budget, det personale og det udstyr, som de behøver for at gøre deres arbejde - selv om det at suspendere Gibraltar fra Frontex, hvilket svarer til at lade et hul i gærdet stå åbent, faktisk er helt utroligt. På længere sigt er det imidlertid kun en omfattende EU-politik, som straffer menneskesmuglerne, skaber legale veje ind, og skaber håb, hvor der er fortvivlelse, der kan modvirke den nuværende tendens.

Sandheden er, at vi kun har ét valg i vores forhold til udviklingslandene: Enten tager vi deres varer, ellers tager vi deres befolkning. Hvis vi vil have færre ind, så må vi hjælpe flere hjemme, som det så rigtigt står i fr. Grubers betænkning. Det er grunden til, at det portugisiske formandskab må fordoble sine anstrengelser for at bringe Europas told på landbrugsprodukter ned og føre Doha frem til en succesrig afslutning, og grunden til, at Kommissionen må udvikle en generøs dagsorden for Afrika, sådan at penge og markedsåbninger bliver forbundet med respekt for menneskerettighederne og lov og orden, så folk får håb om et bedre liv hjemme.

Hr. Lobo Antunes, hr. Frattini, hold Deres næste rådsmøde i indvandrerhallen på Ellis Island i New York. Lær af vores historie om at vandre vestpå, når De planlægger EU-Afrika-topmødet i december. Indvandringen vil ikke forsvinde; den er drevet af en berusende cocktail af fortvivlelse og håb. Den følger loven om udbud og efterspørgsel, men den kan, hvis den håndteres ordentligt, berige Europa og tilføre det ny energi.

(Bifald)

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er allerede forskellige direktiver om lovlig indvandring, og der er stillet forslag om andre, men det virkelige problem, der ikke er løst, er stadig at forhindre illegal og ukontrolleret indvandring, såvel som utvetydigt at definere og sikre respekt for de love og regler, der gælder i EU's lande; det er en afgørende forudsætning for civiliseret sameksistens.

Jeg er hr. Frattini taknemmelig for de forslag, han har forelagt for os. Men problemet er stadig alvorligt, eftersom der er kendelser fra domstole - jeg henviser til sager i Tyskland og Italien - der kræver, at forældrene til en pige, der ikke må forlade sit hjem, ikke kan retsforfølges, eller at anmodning om skilsmisse fra en kvinde, som gentagne gange er blevet slået af sin mand, ikke kan behandles, eftersom en sådan adfærd ifølge disse domstole svarer til skikke og praksis i indvandrernes oprindelseslande. Alt dette er også alvorligt i lyset af udkastet til reformtraktaten: Den indeholder bestemmelser om en fælles indvandringspolitik, men det vil vare længe, før den træder i kraft, hvorimod vi for at dæmme op for den illegale indvandring har brug for en fælles politik straks.

I februar 2004 var jeg ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget om Frontex, der blev til i 2004 og har været i drift siden 2005, men stadig mangler tilstrækkelige ressourcer. Ved mange lejligheder har det ikke midlerne til at overvåge ikke bare de ydre grænser, men også vores indre grænser, eftersom det er vores landegrænser, der behøver mere overvågning. For at opbygge et fair samfund uden åbenlyse eller skjulte konflikter, og hvor risiciene er klare, herunder risikoen for at forvanske vores egen og andres identitet - har vi brug for en stærk politik til at bekæmpe ulovlig adfærd. Vi opfordrer Kommissionen og Rådet ikke bare til at skærpe EU's grænsekontrol, men også til at indføre harmoniseret lovgivning om at straffe menneskehandlere hurtigt og beslutsomt og at fremme bedre aftaler med indvandrernes oprindelseslande.

At sikre menneskerettighederne og individets værdighed strider helt mod svage politikker, der styrker truslen om terror og social utilfredshed. Det er en af grundene til, at vi vil pege på, at manglen på fælles regler for asylrettigheder forværrer situationen, men vi ser ikke meget aktivitet fra de politiske gruppers side.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Kommissionen, Rådet og vores to ordførere for omsider at anerkende kompleksiteten af dette spørgsmål og behovet for en sammenhængende tilgang. Vi ved, at indvandring er en kendsgerning, vi kender dens udviklingspotentiale, og vi ved, at mange EU-borgere også følger en vej til det sted, hvor de ønsker at tjene penge, lære eller længes efter noget bedre, ligesom de, der kommer fra Afrika syd for Sahara gør.

Vi glæder os over bevægelsen i retning af lige rettigheder for alle indvandrergrupper her, for vi har været bekymrede over, at det at se på dette sektor for sektor kan føre til endnu større kompleksitet, når det gælder de forskellige arbejdstageres forskellige rettigheder.

Men det ligger os også på sinde at finde en status for dem, der i øjeblikket ikke kan vende tilbage til deres oprindelseslande på grund af konflikter og derfor bliver efterladt subsistensløse, ofte på vores gader.

Vi glæder os også over opfordringen til større ærlighed fra medlemsstaterne med hensyn til behovet for indvandret arbejdskraft i vores nuværende økonomier. Globaliseringen har sat fart i indvandringen, og jeg er helt enig med de medlemmer, der har talt om nødvendigheden af at ændre vores handelsregler. Som man siger til os: Hvis I tager vores fisk, så skal I også tage vores fiskere. Og i så fald vil jeg opfordre de medlemsstater til ikke at græde krokodilletårer over visse indvandreres situation, og ikke at stemme for fiskeriaftaler her i Parlamentet eller handelsregler, der ødelægger økonomierne andre steder.

Vi gør også ret i at se på beskæftigelsen i denne debat med hensyn til lige rettigheder, lige løn, god overvågning, hvilket er godt for alle arbejdstagere, som har behov for at kende deres rettigheder. Hvis vi er bekymrede over hjerneflugten, må vi også se på foranstaltninger til at holde vores egne kvalificerede arbejdstagere tilbage. Vi må bruge og udvikle de færdigheder, som de indvandrede arbejdstagere, der kommer til os, har, og EQUAL har givet os nogle fantastiske eksempler her, som vi ikke må lade gå fra os.

Og hvis vi skal tiltrække de højt kvalificerede, er det ikke bare et spørgsmål om fri bevægelighed; det er også et spørgsmål om at tackle racisme og fremmedhad, der også afskrækker mange højt kvalificerede mennesker fra at tage til EU.

(Bifald)

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Frattini har talt til os i dag, først om lovlig indvandring og så om ulovlig indvandring. Hvis EU's politik fulgte logikken i hans ord, kunne jeg være enig med ham, men det er desværre ikke tilfældet.

I de senere år har EU's politiker først og fremmest brugt sprog såsom nægtelse af indrejse, indvandrerkriminalitet, undertrykkelse, invasionens spøgelse; nu begynder vi endelig at tale om indvandringspolitik. Derfor kan vi alle enes om, at en politik for lovlig indvandring er afgørende for at bekæmpe den ulovlige indvandring og menneskehandel, for at undgå at de forhåbningsfulde krydser havet, og standse den situation, hvor Middelhavsområdet i stigende grad bliver en kirkegård. Men vi bør også være logiske. Følgelig bør vi, før vi stiller forslag om politikker om nægtelse af indrejse, drøfte, hvordan vi kan udvide de lovlige indrejsekanaler og tackle den demografiske udfordring.

Jeg forstår ikke rigtig, hvad hr. Frattini henviste til i dag, når han talte om lækager til pressen, Faktisk er forudsigelsen om 20 millioner indvandrere i 2030 blevet foretaget af Kommissionen selv i dens grønbog, som forklarede, at den demografiske krise i EU er så stor, at vi får brug for 20 millioner indvandrere i 2030. Men 20 millioner indvandrere betyder ikke 20 millioner faglærte indvandrere. Vi går bagvendt til værks. Først implementerer vi politikker om at nægte indrejse, og beslutter så hvordan vi skal få kvalificerede indvandrere ind, og endelig tager vi fat på det væsentlige problem med, hvad vi skal gøre ved alle de andre.

Jeg tror, at vi bør se nøjere på den politiske gennemførelse i de senere år, og analysere den. Vi må også vurdere, hvad slags politik vi ønsker, når det gælder nægtelse af indrejse. At overveje 18 måneders administrativ tilbageholdelse er efter min mening i sig selv krænkende og en systematisk overtrædelse af menneskerettighederne.

Vi bør også se på, hvad Frontex gør. I år har vi brugt 45 millioner euro; Frontex har et personale på 90 og har udført fire missioner på havet her til sommer. Jeg tror ikke, vi kan være tilfredse med den politik, Frontex forfølger. Den politik har prioriteret nægtelse af indrejse over det at redde liv.

Jeg vil gerne afslutte med følgende: At redde liv må være det vigtigste. Efter anmodning fra vores gruppes formand og andre skulle Kommissionen rapportere til os i dag om sagen med de syv tunesiske fiskere, der er fængslet i Italien for at have reddet 44 migranter. Jeg håber, hr. Frattini vil være i stand til at oplyse os om denne sag, der svarer til logikken i at kriminalisere indvandring.

  Roger Knapman, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Stakkels hr. Frattini sidder stadig fast i labyrinten ved Hampton Court, mens vi ser EU bevæge sig længere bort fra demokratiet. Lad os kontrastere vores holdning - og ikke for første gang - med Schweiz'.

Schweiz ved, at lokalkendskab er nøglen til indvandringspolitikken. EU forsøger at centralisere indvandringskontrollen over de nationale myndigheders niveau. I modsætning hertil afvikler Schweiz kontrollen og lader den hvor det er muligt bevæge sig nedad, til kantonniveau. I Schweiz bliver den årlige kvote for indvandrere delvis fastsat af den føderale regering og delvis af kantonerne. Forslag om et føderalt indvandringsagentur er blevet forkastet.

De schweiziske kantoner og deres lange tradition med direkte demokrati har historisk været drivkraften bag en indvandringspolitik, der virker til gavn for den nationale økonomi, og sikrer, at indvandrerne bliver godt integreret i det schweiziske samfund. Som professor Windisch fra Geneves universitet sagde til den franske Fondation pour l'innovation politique i dens nyhedsbrev fra april 2006, måtte det schweiziske direkte demokrati - åbent og meget tidligt - tage fat på spørgsmål omkring indvandring og integration ved hjælp af - jeg beder Dem! - folkeafstemninger og folkelige initiativer. Han fortsatte: "I modsætning til et yderst centralistisk land som Frankrig blev debatten ført både på føderalt niveau og på kanton- og kommuneniveau, hvilket fremkaldte reaktioner baseret på de forskellige samfund og involverede initiativer såsom at etablere et integrationskontor i hver kanton og fordele nyankomne geografisk."

Læren for dem af os, der i modsætning til schweizerne ikke har været så heldige at forblive uden for EU, er følgende: Indvandringspolitikken virker i Schweiz, fordi den bliver bestemt på baggrund af lokale behov såvel som nationale, og fordi lokale samfund, ikke ansigtsløse centraliserede bureaukratier, er ansvarlige for integrationen af indvandrerne på basis af disse behov. I Storbritannien, som for tiden er underkastet medlemskab af EU, bevæger indvandringspolitikken sig længere bort fra denne sum af lokal viden, og vi i Det Britiske Uafhængighedsparti har været hurtige til at påpege manglerne ved denne tilgang.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine herrer og damer! Jeg vil gerne begynde med at takke begge ordførere for deres udmærkede arbejde. At fremme og regulere lovlig indvandring er den eneste gennemførlige løsning, ikke blot for at bekæmpe den kriminelle adfærd i forbindelse med migrationsstrømmene, men også for at beskytte og garantere menneskerettighederne. Som alle andre europæiske borgere må immigranterne integreres og inddrages i deres respektive samfund og må overholde alle de rettigheder og pligter, som står i forbindelse hermed.

For et år siden var jeg ordfører for Udviklingsudvalget om betænkningen om overskridelse af de ydre grænser. Jeg vil nu som dengang gerne understrege behovet for, at Europa stiller tilstrækkelige ressourcer til rådighed til anstændige modtagelsescentre, oplæring for vores personale, adgang for udenlandske borgere til information om deres rettigheder og pligter, strenge straffe for alle, der udnytter illegal indvandring, og frem for alt, fuldt samarbejde blandt medlemsstaterne.

Nu da Frontex er blevet igangsat, må det have tilstrækkelige ressourcer og så aktivt som muligt inddrage andre nabolande, der påvirkes af migrationsstrømmene.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Ja. For det andet havde jeg problemer med tolkningen, og derudover, hvis De vil give mig et par sekunder, vil jeg blot benytte lejligheden til at sige, at …

(Taleren udtrykte sig på baskisk)

Jeg beklager, det var kun for at komme med et par ord på baskisk i dag, på sprogenes dag, eftersom vi, sådan som det er blevet sagt under forhandlingen, ikke er forbrydere, vi ønsker blot at tale vores sprog.

  Alfredo Antoniozzi (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg må udtrykke min anerkendelse over for hr. Frattini og takke ham, fordi han har fremlagt en handlingsplan, der endelig giver os et ordentligt grundlag for at debattere og tage fat på lovlig indvandring i fremtiden.

Med hensyn til betænkningen synes jeg, det er en afbalanceret tekst, frugten af nyttige forhandlinger og vigtige kompromisændringsforslag mellem de forskellige politiske grupper, der sætter os i stand til at give bred støtte til denne tekst, og derfor som Parlament støtte Kommissionens fremtidige arbejde med denne sag. Jeg vil gerne understrege, at PPE-DE-Gruppens indstilling har indføjet en stærkt tiltrængt balance og substans ved udarbejdelsen af denne betænkning.

De vigtigste punkter i vores gruppes holdning, der altid har forholdt sig til fænomenet indvandring, er blevet bekræftet. Blandt disse særlige punkter vil jeg gerne minde om vores forpligtelse til faste, beslutsomme foranstaltninger til at bekæmpe illegal indvandring, støtte til en stærkere forbindelse mellem lovlig og ulovlig indvandring, samt arbejdet med at finde flere mekanismer til dialog og integration for indvandrere.

Denne betænkning kan uden tvivl beskrives som en europæisk betænkning, og ikke blot af retoriske grunde, i og med at den ser fænomenet indvandring som noget, der skal håndteres af os i fællesskab, både med hensyn til de positive og de negative aspekter. Alle må vise solidaritet og således tage fat på problemerne med samme grad af opmærksomhed og beslutsomhed, selv om de har større indvirkning på visse lande end andre. Hvad enten et skib med illegale indvandrere lider skibbrud ud for Sicilien eller De Kanariske Øer eller andre steder, må det være et fælles problem.

Det er, for at sige det mildt, nødvendigt at have en politik på europæisk niveau til koordination af indvandring. Denne betænkning fører os i den rigtige retning, så vi kan bekræfte denne overbevisning, samtidig med at den klart udtrykker fuld respekt for national kompetence over det kvantitative aspekt af migrantstrømmene.

  Bárbara Dührkop Dührkop (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil som alle de øvrige talere indlede med at lykønske ordførerne med deres fremragende indsats.

Indvandring er ikke et nyt fænomen - det ved vi alle - men det, der er nyt, er, at den er vokset så meget i de seneste år, og det skyldes den voksende fattigdom og det faktum, at flere og flere lande bliver ramt af fattigdom.

Efter min mening består den største udfordring i dag således i at kontrollere disse migrationsstrømme og planlægge dem i henhold til de reelle behov samt sikre en større integration af disse personer i modtagelseslandene, samtidig med at vi skal styrke vores overvågning af grænserne, med politikker, der gør det muligt at sende dem tilbage til oprindelseslandene.

Men først og fremmest skal vi bekæmpe de mafiaer, der handler med mennesker. Vi skal sætte en stopper for og komme med et svar på de menneskelige tragedier, der følger med den ulovlige indvandring, og det er vi enige om.

Grænsekontrollen burde dog være fælles for medlemsstaterne. Solidaritet og fælles ansvar bør gå hånd i hånd.

Nu vil jeg sige et par ord om Frontex, som har gjort en prisværdig indsats, og dette er rettet mod Rådet, som netop har nævnt en lang liste over skibe og helikoptere for os. Jeg spørger mig selv: Hvor er de? For så længe de kun står på listen, er de ikke noget værd. Jeg synes desuden, at Rådet optræder skizofrent, når det beder om en større indsats fra Frontex, samtidig med at det beskærer dets budget med 2,5 %, ikke mindst fordi bevillingerne for 2007 allerede er opbrugt.

Til trods for Frontex ved vi dog godt, at tilstrømningen af indvandrere vil fortsætte, uanset hvor meget vi bestræber os på at kontrollere den. For det er vilje og ikke lovgivning, vi har brug for, for Kommissionen og Rådet har givet afkald på et fælles direktiv om de lovlige betingelser for indrejse i EU.

Det er som om, at alle de ting, vi håbede på i Tampere, og som vi socialdemokrater forsvarede så meget, er gået op i røg.

  Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE). - (NL) Hr. formand! I en verden, hvor vi i stigende grad har at gøre med regionale konflikter, hvor der er store skævheder, når det gælder rigdom, og hvor der er tale om voksende mobilitet, bliver forvaltningen af migrationsstrømme stadig vigtigere og samtidig vanskelig. Er Unionen i stand til at påtage sig et ansvar med en altomfattende pakke vedrørende migration, hvad enten den er lovlig eller ulovlig? Det har vi talt om i nogen tid. Push-faktorerne, som får folk til at rejse, og pull-faktorerne, som frister folk til at rejse, betydningen af hjælp i regionen, de ofte umenneskelige omstændigheder, som folk befinder sig i, den planlagte fordeling af byrderne mellem medlemsstaterne, ulovlige indvandreres tilbagevenden, manglende muligheder for lovlig indvandring, risiko for hjerneflugt for ikke at tale om de demografiske ændringer, som venter os i Unionen. Så at sige alle aspekter er eller bliver i nær fremtid bragt i orden gennem direktiver, handlingsplaner og andre instrumenter. Det vil jeg gerne takke kommissær Frattini for. Sidste torsdag gjorde De endnu en gang engageret rede for Deres målsætninger under konferencen Shaping Migration Strategies, som jeg tilrettelagde sammen med andre medlemmer.

Hr. formand for Rådet! Jeg beundrer premierminister Sócrates' udtalelser. EU-landene har faktisk et historisk ansvar over for dem, som nu rejser i modsat retning. De udviser som rådsformand vidtrækkende ambitioner. Alligevel viser realiteterne os, at EU har lang vej endnu, når det gælder om at påtage sig et globalt ansvar. I mange medlemsstater er indvandrerdebatten fuldstændigt polariseret. Der skelnes ikke mellem asylsøgere og økonomiske indvandrere, som ofte er ulovlige. Integrationsproblemer dominerer debatten. Sociale sikringsordninger siges at stå på spil, og hvis vi ikke passer på, sidestilles gennemsnitsindvandreren med en terrorist. En åben, ærlig og gennemsigtig debat er alt for ofte næsten umulig. Desværre gentages dette i den frygtelig langsomme beslutningsproces i Rådet, når det beslutter sig for at harmonisere, men ender med de laveste minimumsstandarder, man kan tænke sig. Når der endelig træffes beslutning om konkrete foranstaltninger, sker det på grundlag af den allerlaveste fællesnævner. Ja, jeg er af natur utålmodig, vil jeg lige tilføje.

Realiteten er imidlertid, at mange medlemsstater mangler ambitioner. Manglende solidaritet er chokerende, og jeg nævner Frontex, men der er mange andre eksempler. Hvornår viser medlemsstaterne, at de går ind for et langsigtet perspektiv, at de ikke længere er drevet af angst, at de ikke længere lader sig lede af måske en kritisk artikel på forsiden af en avis og af det næste valg? Vi kan ikke løse problemet udelukkende med Rådets flotte konklusioner. Mit spørgsmål er altså, hr. Rådsformand, hvordan De vil sikre, at der sker en forandring. Er De rede til i afventning af den nye traktat at give Parlamentet beføjelser via den fælles beslutningsprocedure, hvad angår de nye direktiver om lovlig indvandring såsom det blå EU-kort? Det ville være det rette signal.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Doyle advarer os om risikoen ved forsimplende løsninger. Det, Frontex har udrettet, og som de burde have langt bedre ressourcer til, antyder, at der er ved at ske noget, og at man når resultater. Frankrigs politik går i den rigtige retning og kunne tjene som et eksempel. Det samme gælder for visse beslutninger, som justitsvæsenet har taget, f.eks. i Italien, hvor huse, der udlejes til ulovlige immigranter, bliver beslaglagt. Sådanne praktiske foranstaltninger bør gennemføres over hele Europa.

Men hvad er det dog for nogle besnærende ræsonnementer, vi hører fra den velmenende åbne venstrefløj! Jeg er ked af det, fru Gruber, men jeg er forbløffet over at høre et intelligent menneske som Dem sige, at legal indvandring kan fremmes og illegal indvandring bekæmpes ved at åbne døren for legale migranter. Det modsatte er tilfældet! Det er ved at udrydde den plage, som ulovlighederne udgør, at vi kan åbne for, hvad der er acceptabelt og til at tolerere, herunder i talmæssig forstand. Med andre ord: en ren og gennemskuelig indvandring. Har De nogensinde hørt om mafiaen? Det er sandt, ordet anvendes ikke i Deres betænkning; ligeså med ordet terror, men mafiaen og terrorn lever af og beriger sig ved at handle med mennesker og slå stakkels ulovlige indvandrere ihjel. Selv De bør forstå dette; det er ikke så svært!

  Kathalijne Maria Buitenweg (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil læse et uddrag op for Dem af en forskningsrapport, som Europa-Parlamentet har finansieret. Der står deri:

(EN) 'One can reasonably conclude that the number of people who died at the European borders has increased significantly since controls were extended to the external borders in 1995.' ("Man kan fornuftigvis slutte, at det antal mennesker, der døde ved Europas grænser, er gået væsentligt op, efter at kontrollen blev forlagt til de ydre grænser i 1995.")

(NL) Hr. formand! Faktisk er antallet af mennesker, som søger en vej til Europa, ikke steget, men grænserne overvåges bedre, således at folk benytter vanskeligere og farligere ruter. Der står også i denne rapport, at:

(EN) 'The European Council's proposals will probably increase human costs because of the intensified security and surveillance orientation.' ("Det Europæiske Råds forslag vil sandsynligvis forøge de menneskelige omkostninger på grund af forøget orientering mod sikkerhed og overvågning.")

(NL) Hr. formand! Jeg vil meget gerne have en reaktion herpå fra Kommissionen og Rådet. Efter min mening ville det være godt ikke at være afhængig af den slags forskere, men skal vi også selv indsamle oplysninger om de skæbnesvangre overfarter. Er De enig heri, og hvem skulle indsamle disse oplysninger?

Jeg går ikke ind for, at der slet ikke skulle være nogen grænsekontrol, men jeg går ind for, at der skal være flere lovlige indvandringsmuligheder. Hvad det angår, vil jeg derfor give Kommissionen en kompliment for forslaget om et blåt EU-kort. Navnet det blå EU-kort henviser til den blå farve i det europæiske flag, men ser ud til, at det især drejer sig om stjernerne. Det er en slags adgangskort for de højere uddannede, og det er meget vigtigt, men det fortjener et supplement. Jeg er glad for, at Kommissionen har sagt, at den vil arbejde for dette. Jeg afventer spændt disse forslag, fordi jeg tror, at det er en nødvendig tilføjelse til de forslag, som hidtil er stillet.

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Migration er foregået gennem hele menneskehedens historie. Det har været en af de mest grundlæggende drivkræfter for denne historie. Når vi taler om migration mellem lande, tager vi derfor fat på ganske fundamentale spørgsmål, eksistentielle spørgsmål om menneskelig frihed. Har folk ikke ret til at vælge, hvor i verden de ønsker at bo? Intet af dette er faktisk til diskussion her. Den moderne velfærdsstat er uforenelig med fri indvandring, og har svært ved at forene sig med mere omfattende migration i almindelighed, på grund af forskellene i levestandard.

Immigration som et middel til at forynge vores egne befolkninger er praktisk taget umuligt, viser forskningen. Indvandring af familiemedlemmer har en meget ringe virkning på den demografiske struktur. Det ville kræve, at 50-70 % af alle folk i et land skulle være indvandrere, hvis vi skulle forynge befolkningen i et land som Japan.

Hjerneflugt er et væsentligt problem for mange udviklingslande. Her bliver det i realiteten foreslået, at vi skal berøve andre lande deres uddannede befolkning. Det er da en ny tilgang.

  Marine Le Pen (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! De sidste tal, der gives i årsrapporten om Eurodacs aktiviteter for 2006, som er det biometriske redskab, som Europa bruger til overvågning af asylsøgere, viser, at antallet af mennesker, der illegalt krydsede en af EU's grænser, er steget med 64 % siden 2005. Denne foruroligende udvikling viser blot, hvis der behov for bevis, at Europa er magtesløst med hensyn til at kontrollere sine ydre grænser og holde igen på den eksponentielle vækst i den illegale indvandring, særlig fra Afrika.

Den eneste smule trøst i betænkningen er, at Parlamentet synes at have indset, at masse-regulering af de immigranter, der er kommet illegalt ind på EU's territorium, ikke i sig selv er en løsning og ikke vil løse problemet. Jamen hurra da! Ikke desto mindre måtte Spanien, Belgien, Frankrig, Italien og Nederlandene først ty til den farlige politik med lovliggørelse, der uundgåeligt førte til det såkaldte aspirationsfænomen og herved påvirkede strømmen af indvandrere fra deres europæiske naboer, før dette fuldt ud gik op for dem.

Men lad os være positive. Vi har i det mindste gjort en begyndelse. Men hvis vi skal bekæmpe illegal indvandring effektivt, er der én foranstaltning, der må indføres omgående, og det er genetablering af kontrollen ved EU's ydre grænser. Det nummer, som man kalder Frontex, en tom skal med utilstrækkeligt personale og udstyr, der ikke engang støttes af alle europæiske lande, ivrige som nogle af dem er for at bevare deres suverænitet og forvaltning af indvandring, vil aldrig kunne redde Europa fra denne infame spiral.

Europa har kun sig selv at takke for de fortsatte og eksponentielt voksende problemer med indvandring ved at have underskrevet de kriminelle Schengenaftaler. Det må annullere dem, og det hurtigt.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! EU har en omfattende lovgivning om migrationspolitik. Vi har Genèvekonventionerne, Dublinkonventionen, adskillige forordninger og et stort antal direktiver.

Men der er væsentlige problemer med gennemførelsen af dem, og deres store antal gør hele systemet uigennemsigtigt. Derudover bliver medlemsstaternes lovgivning ofte anvendt ukorrekt, og status som flygtning og asylsøger blandes ofte sammen.

Eftersom tiden er begrænset, vil jeg holde mig til spørgsmålet om børn, der ikke er ledsaget af deres forældre, og som forlader deres oprindelsesland for at søge asyl i et andet land. 5 % af alle asylsøgere udgøres netop af børn. Vi har statistik omkring, hvor mange af disse børn der har søgt om asyl, men vi ved ikke, hvor mange af dem der krydser grænsen og ikke søger om asyl. Vi ved, hvor mange der får asyl, men har ingen oplysninger om, hvad der sker med dem, hvis ansøgning afvises.

Desuden må børn ved ankomsten til et land tildeles en juridisk repræsentant, der vil forsvare deres interesser, men vi ved ikke præcis, hvad definitionen af et barns interesser er. Den juridiske repræsentant for et barn bør ikke være en uerfaren frivillig, en studerende eller en juridisk organisation med modstridende interesser.

  Patrick Gaubert (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glædede mig at læse for nylig om Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, der opfordrede til, at debatten her til formiddag ikke skulle blive en valgkamp. Hvad mere er, efter at have hørt på Dem her til morgen, finder jeg, at Deres positioner er rykket farligt nær på min egen gruppes.

Jeg er enig med fru Gruber i, at medlemsstaterne ikke længere kan forvalte indvandring ved at agere uafhængigt i deres eget hjørne af Europa. Jeg er også enig med hr. Moreno i, at vi gerne vil hjælpe lande med et højt niveau af udvandring til at udvikle sig, så deres borgere er mere tilbøjelige til at blive hjemme. Jeg er også enig med hr. Fava, når han siger, at Europa må stå fast over for de arbejdsgivere, der skruppelløst udnytter deres arbejdstagere.

Der er dem, der forbinder indvandring med vold og påstår, at indvandrerne er roden til alle ulykker i deres land. Disse mennesker deler ikke EU's fundamentale værdier.

Heldigvis er der også dem, der kæmper på en human måde mod illegal indvandring, der kun skaber moderne slaveri, og som støtter lovlig indvandring, der skaber økonomiske, kulturelle og intellektuelle muligheder for os alle.

Vi her i Parlamentet ved én ting: Dette problem kan ikke løses bare ved at agere på nationalt plan. Den eneste vej frem ligger i en forenet europæisk politik. Vi har ikke etableret Frontex for at fiske druknede op af havet ud for Sydeuropa eller for at samle børn i territorierne mod øst, der er døde af sult og tørst. Frontex er ikke en grænse, som ikke kan passeres, det er et middel til at forhindre, at der kommer alt for store antal af indvandrere, som vi ikke har tilstrækkelig velfærd og materielle ressourcer til.

Kontrol af vores grænser er ikke et teknisk problem og heller ikke et militært problem; det er et politisk anliggende. Som Dem søger jeg den mest realistiske og humane løsning. Som vi alle ved, kan den findes her rundt om det europæiske bord, når vi enes indbyrdes og med dem, der er ansvarlige for de lande, som er den største kilde til indvandring. Det er op til os at iværksætte nye, mere effektive former for fælles udvikling, der vil give en intelligent regulering af migrationsstrømmene og sørge for fredelig ankomst af indvandrere til EU.

Migranter har ofte ikke noget valg med hensyn til, hvad der sker med dem, men vi har et valg: Vi kan vælge at modtage dem med omsorg, værdighed og forståelse. Det er op til os at få succes, hvor andre så længe har haft fiasko.

(Bifald)

  Martine Roure (PSE). - (FR) Hr. formand! Vi har virkelig glædet os til denne fælles forhandling, fordi det er umuligt i dag at have en virkelig effektiv og sammenhængende europæisk indvandringspolitik uden at tage fat på disse to spørgsmål sammen og på Fællesskabsplan.

I en række år har vores respektive lande anlagt en restriktiv politik over for indvandring, men denne politik har ikke forhindret, at der kom indvandrere. Tværtimod, de kommer fortsat med stor personlig risiko til Europa for at finde bedre livsbetingelser, og for mange af dem er det et spørgsmål om overlevelse. Verden er nu en global landsby, og vi vil aldrig være i stand til at stoppe dem, der flygter fra elendighed og fortvivlelse. Nogle mennesker udbreder stadig den illusion, at vi kan lukke vores grænser, og de er totalt uansvarlige.

I sidste instans drejer det sig om moral og solidaritet, og det er op til os at hjælpe alle de lande, der lider nød. Det er også derfor, jeg gerne vil se denne debat udstrakt til at inkludere mere end bare Frontex. Det er da klart, at Rådet må forklare, hvorfor Frontex var nødt til at afbryde sine operationer i Middelhavet i midten af august på grund af mangel på ressourcer. Men det spørgsmål, vi virkelig bør fokusere på, er følgende: Hvordan sætter vi dem, der ønsker at komme til Europa, i stand til at gøre det på en ordentlig, reguleret måde?

Vi bør naturligvis se på muligheden for at indføre et europæisk blåt kort; det vil tillade migranter at bevæge sig frit mellem Europa og deres oprindelsesland og gøre det på en gennemskuelig og sikker måde. Samtidig er det vigtigt, at Kommissionen først fremlægger et forslag, der definerer et fælles grundlag for migranters rettigheder. Der er mange mennesker, der bliver skandaløst udnyttet i vores forskellige lande. Vi er nødt til fuldt ud at forstå, at i dagens foranderlige verden er det nu påtrængende nødvendigt, at disse lande, hvor folk stadig lever i elendighed, får lov til at udvikle sig på en harmonisk måde. Det er vores simple pligt. Alle bør have ret til at opholde sig og bo i det land, hvor de er født; som tingene er i øjeblikket, har de ikke denne mulighed.

Endelig håber jeg, at medlemsstaterne respekterer regeringskonferencens mandat til at afgøre spørgsmålet om lovlig indvandring ved kvalificeret flertalsafstemning og fælles beslutningstagen. Jeg vil blot gentage, at det er helt afgørende, hvis vi skal vedtage en sammenhængende europæisk politik på dette område.

  Jean-Marie Cavada (ALDE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. rådsformand! Endelig er vi i stand til sammen at drøfte illegal indvandring, og indvandring, der betegnes som legal; Det er to sider af samme mønt, uden hvilken intet land i dag virkelig kan påstå at have succes med sin indvandringspolitik. Faktisk er det simpelthen lykkedes os at skabe valgmæssige ubalancer, der kun tjener til at forværre problemerne, og det må helst ikke ske, hvis de skal kunne løses på en effektiv måde.

Ingen medlemsstat kan i øjeblikket påstå, at den ønsker at forvalte sin indvandringspolitik alene, og det er EU's tragedie, at mange af medlemsstaterne er lande, som historisk over en periode på 200 år eller mere har kendt alt til indvandring, for de har været ofre for den. Der vil blive foretaget nogle politiske manøvrer i dag, men jeg tror, at tiden nu er kommet til at bevæge sig lidt videre. På et område, der tillader fri bevægelighed, såsom vores, vil de beslutninger, som en medlemsstat tager, øjeblikkelig få konsekvenser for nabolandene. Tilsvarende, eftersom de ydre grænser fra nu af vil være fælles for alle Unionens lande, kan vi ikke tillade, at de medlemsstater, der ligger mod syd og øst i EU alene og hjælpeløse skal stå over for den massive tilstrømning af migranter af alle slags, som vi i øjeblikket ser på Malta, De Kanariske Øer og Lampedusa, i den østlige del af Unionen, og selv mod nordvest.

Eftersom der her helt klart er brug for solidaritet, må vi anvende den form for politisk vilje, som jeg føler, at medlemsstaterne ikke er tilstrækkelig parate til at vise. Vi kan ikke udvikle en ordentlig europæisk indvandringspolitik, hvis vi ikke gør en ende på den ubalance, der eksisterer i de nuværende traktater; kampen mod illegal indvandring må gøres til en del af et ordentligt Fællesskabssystem, og den nuværende generelle lammelse af vores politik omkring legal indvandring kan ikke længere tolereres.

Det er derfor, jeg igen vil understrege, at med hensyn til vores politik om legal indvandring og integration, som den er formuleret ifølge regeringskonferencens mandat, må vi anvende principperne om afstemning med kvalificeret flertal og fælles beslutningstagen i Parlamentet. Det er den eneste måde, hvorpå vi effektivt og demokratisk kan tackle en af de største udfordringer, som EU i øjeblikket står over for.

  Roberts Zīle (UEN). - (LV) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg er særlig glad for, at Parlamentet ved at styrke Fællesskabstilgangen også tager fat på problemerne omkring lovlig indvandring til mit land - Letland - i forbindelse med manglen på arbejdskraft i forskellig sektorer, såsom byggevirksomhed og catering. Ja, mange mennesker har forladt Letland for lovligt at arbejde inden for de sektorer i forskellige EU-lande, og borgere fra ikkeEU-lande besætter nu disse arbejdspladser i vores land, både legalt og illegalt. Men for dem, der gerne vil styrke Parlamentets rolle og formindske medlemsstaternes, i særdeleshed de smås, omkring indvandringsspørgsmål, vil jeg gerne ændre fokus. Vi bør gøre alt, hvad vi kan for at overbevise de forskellige medlemsstater om, at de skal holde op med at besværliggøre adgangen til arbejdsmarkedet for medlemsstater, der tilsluttede sig EU i 2004, for ikke at nævne holdningen til dem fra 2007, for det tilskynder til illegal beskæftigelse, selv for EU-borgere. Vær konsekvente, mine damer og herrer!

  Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Når man foreslår legale kanaler for indvandring, en idé som især er motiveret af Europas økonomiske behov, der stort set er uden følt fornemmelse for de behov, som folk i den sydlige del af Unionen har, afgør man ikke så meget det antal indvandrere, der kommer til Europa, men snarere hvem der legalt kan komme ind på vores område. Men hvad med de andre?

For dem er der kun denne mareridtsagtige rejse tilbage. De forhindres i at forlade deres fødeland, bliver opbragt på søen, kommer ind via uofficielle kanaler, står over for tilbageholdelse, redning eller drukning - og jeg vil gerne høre Dem sige og gentage, at det at redde folk i havsnød er en generel og grundlæggende pligt, jævnfør tilfældet med de syv tunesiske fiskere, og det er det absolut minimale, vi kan forvente - og derefter er der så muligvis tvungen hjemsendelse, endeløs vandring i fjendtlige transitlande plus alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne osv.

Som kommissær med ansvar for justitsvæsen, frihed og sikkerhed burde Deres vigtigste opgave være at sikre respekt for menneskerettighederne - ligesom det er for os - og Deres beføjelser på dette område er virkelig meget store, ja, umådelige, som vi alle ved.

Når tjetjenere bliver nægtet asyl i Slovakiet og sendt tilbage til Rusland via Ukraine, hvordan kan De så garantere, at de ikke bliver udsat for mishandling? Hvad har været resultatet af de første aftaler om tilbagesendelse, som EU har forhandlet på dette område? Hvordan kan vi garantere, at der ikke sker nogen undertrykkelse, når vi uden videre sender folk tilbage på denne måde?

Når Frontexpatruljer opbringer både fulde af migranter på havet, hvordan sikrer De så, at de ombordværende faktisk kan ansøge om asyl, og at de pågældende patruljer behandler mindreårige på en ordentlig måde og under hensyntagen til deres interesser, som det kræves i henhold til international lov?

Afslutningsvis vil jeg bare bede Dem om klart at forklare, hvorfor De ikke har en proaktiv politik, der kræver, at medlemsstaterne ratificerer den internationale konvention om rettigheder for migrantarbejdere og deres familier.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! I et indlæg på et minut kan vi kun understrege, at de repressive sikkerhedsorienterede politikker, der kriminaliserer immigranter, der forsøger at få arbejde og et ordentligt liv, både mænd og kvinder, må bringes til ophør. Interneringscentre for immigranter skal lukkes, og den umenneskelige politik med hjemsendelse må standses. Fremmedhad, racisme og alle politikker og korruption, der støtter dem, må bekæmpes. Situationen for migrantarbejdere må reguleres ved, at man garanterer deres arbejdsrettigheder og sociale rettigheder, hvilket er en nødvendig betingelse, hvis man skal gøre en ende på den uacceptable situation med udnyttelse. Der må skabes en effektiv integrationspolitik, som udtrykkeligt medinddrager familiesammenføring.

Vi mener, at det ikke er en tilstrækkelig reaktion på disse problemer at udvikle en fælles migrationspolitik, som det ses ved resultaterne af andre fælles politikker. Situationen for migration er forskellig i hver enkelt medlemsstat i EU. De beslutninger, der træffes om denne politik, må respektere hver stats suverænitet, hvilket naturligvis ikke forhindrer det nødvendige samarbejde på EU-plan. Snarere end en fælles politik har vi brug for en anderledes politik og anderledes foranstaltninger, der effektivt vil beskytte rettighederne for migranter og bekæmpe de dybereliggende årsager til migration.

  Patrick Louis (IND/DEM). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Nok om alt dette politiske hykleri. Retten til asyl og indvandring er ikke problemet, når det drejer sig om civilisationer, der ligner hinanden. Spørgsmålet drejer sig i alt væsentligt om indvandring fra en anden civilisation, og det gavner ikke nogen.

Indvandring af jobsøgende er en dobbelt uretfærdighed. Det berøver oprindelseslandet de færdigheder, som det har betalt for, og i værtslandet trækker det arbejdsmarkedet ned og tager beskæftigelsesmuligheder fra de lokale arbejdsløse.

Indvandring af folk, der søger økonomiske fordele, er en fejl af følgende to grunde: Det river fattige folk op med rode, fordi de er hypnotiserede af den vestlige verdens tiltrækning, mens det i værtslandet destabiliserer de sociale budgetter, der er lagt, og som kun kan overleve inden for nationens begrænsede og beskyttende rammer.

Det betyder, i modsætning til hvad der blev skrevet på væggene i medlemmernes restaurant i Bruxelles for en måned siden, at EU ikke behøver indvandring. Faktisk tværtimod. Det, Europa behøver, er en ordentlig familiepolitik og demografisk politik, et samarbejde mellem suveræne stater og grænser, ikke Frontex. Verden må forstå, for det første at freden ikke kommer gennem indvandring, men gennem udvikling, hvor man kan klare sig selv, og for det andet at virkelig proletarisering begynder, når folk mister deres kulturelle rødder.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! En nationalstats evne til at kontrollere sine egne grænser og ændre sin indvandringspolitik efter behov er et håndgribeligt bevis på suverænitet.

Det at Det Forende Kongerige nu ikke kan afhjælpe de alvorlige fejlberegninger, som det foretog i 2004 med sin politik om en åben dør over for Østeuropa, er et slående bevis på, hvor meget suverænitet vi i Det Forende Kongerige har afstået for at være medlemmer af denne klub. Jeg siger "alvorlig fejlberegning", for i stedet for de 13.000 vandrende arbejdstagere, som man havde forudsagt, har vi fået 750.000, med det dertil hørende massive dræn i vores velfærdssystem på millioner hvert år til børneydelser og skattekreditter til børn, der ikke engang bor i Det Forenede Kongerige, men er berettigede hertil, fordi deres fædre arbejder her. På grund af EU-reglerne kan vi ikke gøre noget ved det, og alligevel vil nogle af os give mere magt til Bruxelles. Hvor tåbeligt af os ville det ikke være at gøre dette.

  József Szájer (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Manglerne ved den europæiske indvandringspolitik og de vanskeligheder, som vi har mødt indtil nu i forbindelse med den fælles aktion, har ikke kunnet underminere støtten i samfundet til fælles værdier såsom borgernes frie bevægelighed inden for EU.

Vi har åbnet vores indre grænser, men vi har endnu ikke en fælles indvandringspolitik. Det er helt absurd. I mellemtiden føler Europas borgere, at de åbne grænser i EU fører til uhæmmet indvandring. Hvis vi ønsker at holde fred i vores samfund og få offentlig støtte til fri bevægelighed, må vi have et stærkt Europa med hensyn til indvandring, stærkere end det er i øjeblikket. I denne forbindelse må vi ikke glemme, at borgerne i de nye medlemsstater stadig står over for væsentlige restriktioner med hensyn til indvandringspolitik til trods for, at de er borgere i EU.

Det Europæiske Folkeparti mener, at følgende er nødvendigt for en passende og gennemskuelig europæisk indvandringspolitik. For det første solidaritet mellem medlemsstaterne, der vil udelukke ensidige beslutninger, som påvirker alle som et resultat af de åbne grænser, som i tilfældet med den spanske regerings beslutning. For det andet må menneskelig værdighed være det styrende princip.

For det tredje må vi resolut gribe ind over for illegal indvandring. En kollega fra Den Socialdemokratiske Gruppe sagde for lidt siden, at indvandring ikke er nogen forbrydelse. Men enhver, der overtræder europæiske regler og medlemsstaternes regler, er faktisk skyldig i en lovovertrædelse, og det er derfor, vi henviser til ulovlig indvandring. For at gøre noget mod den ulovlige indvandring har vi brug for stærkere beskyttelse af vores ydre grænser, end vi har i øjeblikket, og lovbestemmelser omkring tilbagesendelse af indvandrere til deres eget land.

For det fjerde må reglerne om ulovlig indvandring styrkes og gøres mere gennemskuelige - undskyld, jeg ville have sagt lovlig indvandring - så der tages større hensyn til de typer af arbejdskraft, der er brug for i vores lande.

For det femte må indvandringspolitik ikke begynde ved vores grænser. Det er forbløffende, at selv om EU er en af de organisationer i verden, der yder mest bistand, ser vi ikke mange betingelser omkring korruption, respekt for menneskerettighederne og demokrati i modtagerlandene. Det må der gøres en ende på, og modtagerlandene må pålægges betingelser af denne art. I øvrigt mener jeg, at Europa behøver en stærkere indvandringspolitik.

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! For flere årtier siden udvandrede millioner af vores europæiske medborgere til Amerika, Australien, Sydafrika og andre europæiske lande. De var ikke velhavende, men flygtede fra fattigdom.

Vi bad om, at de blev accepteret og fik rettigheder. De penge, de sendte hjem, tjente som støtte for vores økonomier. Tusindvis af italienske, græske og irske flag vajer i disse lande på vores nationale festdage. De elsker de lande, de kom til, men får også lov til at elske deres oprindelsesland, og ingen føler sig truet af denne dobbelte fædrelandskærlighed. De klarede sig godt og satte skub i økonomien og den kulturelle og demokratiske rigdom i værtslandene.

Derfor bør indvandring bestemt ikke behandles primært som et politianliggende, for ikke at tale om en mulig kilde til terror, således som det er sket i den europæiske debat.

En indvandringspolitik bør spænde vidt og omfatte en lang række aspekter:

- For det første forbedring af de legale indvandringskanaler

- For det andet bekæmpelse af ulovlig indvandring, især umenneskelige menneskesmuglerbander, og bevarelse af respekten for menneskerettighederne i interneringscentre; den eneste forbrydelse, disse mennesker har begået, er, at de er født i fattige eller krigshærgede lande

- For det tredje årsagen til, at der er så mange indvandrere, nemlig krig, fattigdom, underudvikling, diktatur; disse forhold skal Europa skal tage hånd om i sin udenrigs- og økonomipolitik

- For det fjerde må vi spørge os selv, hvorfor Europa virker så tiltrækkende på indvandrere, og samtidig skal vi bekæmpe illegal arbejdskraft

- For det femte er der EU's behov på det demografiske, forskningsmæssige, uddannelsesmæssige og økonomiske område; Vi har brug for at tiltrække den uundværlige arbejdskraft

- For det sjette respekt for grundlæggende rettigheder

- For det syvende er der brug for at skabe en europæisk bro mellem folkeslag og kulturer og således styrke vores udenrigspolitik.

Meget få af de ovenforstående punkter kræver politisk handling. Til gengæld kræver de kloge og modige politikere. Jeg er glad for, at Kommissionen, efter i første omgang at have lagt vægten på en politibaseret tilgang, nu er gået over til en meget bredere tilgang. Stor ros til hr. Frattini!

  Mogens N.J. Camre (UEN). - Hr. formand! Kernen i de problemer, vi beskæftiger os med her, er den demografiske ubalance i verden. Det løser ikke noget problem at gøre ulovlig immigration til lovlig indvandring, og det løser slet ikke nogen problemer, at EU skal styre indvandring efter et ensartet regelsæt. Kun bistand til udvikling og demokrati hjælper. EU-landene er så forskellige, at ens regler er umulige at forvalte. I Danmark er over halvdelen af indvandrerne fra ikkevestlige lande ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og de, som er på arbejdsmarkedet, har en høj ledighed. Det skyldes, at et land med høje minimumslønninger og høje sociale ydelser - så høje, at de færreste i dette Parlament kan forestille sig det - ganske enkelt ikke kan få mennesker uden kvalifikationer ind på arbejdsmarkedet uanset de pågældendes nationale oprindelse og uanset en enorm økonomisk støtteindsats.

Modstanden i alle medlemslande mod øget indvandring fra fremmede kulturer bør få EU-Parlamentet til at lytte mere til sine vælgere.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Enhver forhandling om indvandring burde som minimum tage udgangspunkt i fire åbenlyse forhold: Folk vil blive ved med at sætte livet på spil for at komme hertil, uanset hvor mange mure, gitre eller skibe, vi sætter ind. Folk kommer ikke til Spanien, Malta eller Italien, de kommer til Europa. Alle undersøgelser viser, at indvandrerne er nødvendige for EU for at sikre det nuværende velfærdsniveau, og endelig er det fortsat yderst bekymrende at se den udnyttelse, som disse personer ofte udsættes for af skrupelløse arbejdsgivere, der benytter sig af deres sårbare situation til at udnytte dem.

Når det forholder sig sådan, og jeg gentager, at det drejer sig om forhold, der er blevet tydeligt påvist, og ikke om fordomme eller mistro, er det, vi skal gøre nu, at udvikle en europæisk politik om en fornuftig og rimelig åbenhed i forbindelse med vores grænser, eftersom lukkede grænser ikke hjælper med at styre processen, men kun gør den endnu mere dramatisk.

Vi bør ligeledes indtage en ansvarlig holdning i forbindelse med modtagelsen og sikre indvandrerne ret til asyl og tilflugt og give dem en individuel behandling, hvor vi tilbyder realistiske løsninger.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Vi har omhyggeligt læst vores to kollegers betænkninger. Der er ingen af forslagene heri, som afviger nævneværdigt fra de foranstaltninger og politikker, der er foreslået af Rådet og Kommissionen.

Frontex, som der søges flere bevillinger til, er ikke kun en mekanisme til politiovervågning af vores grænser, men kan også anvendes som en platform til kontrol af tredjelande, som grænser op til EU. I kampen mod illegal indvandring er løsningen ikke at oprette repressive foranstaltninger og interventionsmekanismer. Vi bør hverken oprette interneringscentre, indsamle biometriske data i centrale databaser eller behandle stort set alle, der prøver at krydse vores grænser, som enten terrorister eller kriminelle.

Og rammer med kriterier for legal indvandring er heller ikke måden at bekæmpe illegal indvandring på. Vi bør ikke blive ved at anvende disse rammer som en undskyldning for at fremme foranstaltninger, der tjener EU som helhed, uden at tage hensyn til, at indvandrere også har rettigheder.

Den pågældende begrundelse kritiserer ikke brug af biometriske data, den skelner ikke mellem kontrolforanstaltninger og forvaltning af indvandring, og den tager heller ikke hensyn til de indvandrere, der falder uden for kategorierne nyttige intellektuelle færdigheder eller vigtig arbejdskraft til manuelt arbejde, som tilfredsstiller de multinationale selskabers behov.

Indvandring er et gensidigt forhold med tilførsel og dialog, udveksling og fælles påvirkning, samarbejde og respekt for folkeslag og individer, forståelse og garanti for lige muligheder. Det er derfor vores pligt at fremme politikker, der følger denne, og kun denne, strategi.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Manfred Weber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag har vi talt meget om migranter. Nu vil jeg gerne se på, hvad det er, vores borgere spørger os om. Borgernes spørgsmål går nemlig på, at vi har millioner af arbejdsløse i EU, og så taler vi samtidig om tilflytning af højt kvalificeret arbejdskraft. Det vil komme til at koste os politikere store anstrengelser at forklare vores borgere, at vi har brug for de bedste hoveder i verden, når det gælder højt kvalificerede.

Borgerne stiller os også spørgsmålet: Tager I nu også vores bekymring alvorlig i denne forbindelse? Vi taler om cirkulær migration. I mit hjemland har vi i de seneste årtier hentet tyrkiske medborgere til landet for at gøre brug af deres arbejdskraft. I Tjekkiet har vi vietnamesere. Den cirkulære migration - eller rettere, at disse gæstearbejdere tager hjem - har hidtil ikke fungeret i disse lande. Hvordan vil I løse dette problem? Hvordan hænger det sammen?

Vi må også præcisere over for borgerne, at vi mener, at migranterne har pligt til at lade sig integrere, som Stavros Lambrinidis sagde tidligere, at lære sproget og gøre en indsats for at blive integreret. Vi vil kun opnå en forståelse for en europæisk migrationspolitik - for en legal indvandring - hvis vi har den klare holdning til illegal indvandring, at illegale indvandrere skal forlade Europa igen. Kun på den måde vil vi opnå en accept af den legale indvandring.

Det efter min mening vigtigste i betænkningen er det klare tilsagn til Europas borgere om, at vi fortsat vil overlade spørgsmålet om kvoter, om hvor mange mennesker der strømmer til arbejdsmarkedet, til den nationale kompetence. Her har borgerne meget større tillid.

Jeg takker de to ordførere, der har fremlagt en god betænkning. På vegne af min gruppe, PPE-DE-Gruppen, vil jeg gerne udtrykke glæde over, at kollegerne i parlamentets venstrefløjspartier på mange områder har nærmet sig vores holdning, når det gælder en robust tilbagesendelsespolitik, når det gælder spørgsmålet om, at vi overlader kvoterne til medlemsstaternes afgørelse, og når vi opbygger en effektiv sikring af grænserne. Det er en stor glæde for mig, at vi som PPE-DE-Gruppe har kunnet gøre os gældende på dette punkt.

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Hr. formand! Mange tak. Europa behøver en fælles indvandringspolitik. Fra Tampere til Haag, fra Claude Moraes og Patrick Gaubert til dagens to udmærkede betænkninger og alle meddelelserne fra Kommissionen indimellem - det har været de forskellige stationer på vejen, hvor vi allerede har været i stand til at fastslå, at fasthed i integrationspolitikken ikke er en fordel i sig selv.

Vores opgave er at koordinere og differentiere. Vi må koordinere de komplicerede fænomener, der er faktorer ved migration, herunder folk, der migrerer udelukkende af økonomiske grunde, men også dem, der krydser grænsen illegalt. Fra dem må vi udskille asylsøgerne, dem, der trænger ind i forbindelse med kriminelle aktiviteter, og dem, der måske er blevet tvunget ud i illegale handlinger af myndighederne selv.

Indtil nu har vi nye medlemsstater været transitlande, men nu vil vi også blive bestemmelseslande, og vores ansvar vil vokse, efterhånden som også vi behøver ekstra arbejdskraft. Men det er ikke ekstra muskelkraft, vi trænger til, eller hjerner, som vi kan udnytte, men derimod ny arbejdskraft til vores arbejdsmarked. Det er derfor, jeg glæder mig over lovgivning, der angiver den plads, immigranterne skal have i vores arbejdsmarkedssituation. Jeg glæder mig også over planen om fælles lovgivning og de instrumenter, der er foreslået i denne fælles lovgivningsplan.

Endelig vil jeg gerne understrege, at samarbejde med oprindelseslandene udgør den virkelige fremtid med et menneskeligt ansigt, hvor legal og illegal indvandring ikke er en beslutning, der påvirker et helt liv, og ikke indebærer, at man skal flygte fra sit land og sit hjem; snarere er det en midlertidig periode, hvor betingelserne for tilbagevenden må fastlægges gennem forståelse og integration.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand, hr. kommissær! Tak. Frontex gør sig store anstrengelser, men jeg må sige, at vi endnu er langt fra at nå de nødvendige resultater. I juli førte Frontex' mission i Middelhavet til, at antallet af indvandrere, der kom til mit land, Malta, var halvt så stort som i juli året før. Utroligt nok standsede missionen til trods for dette ved udgangen af juli, og faktisk så vi, at antallet af ankomster fordobledes i august sammenlignet med året før. I denne måned fortsatte Frontex' mission, men vi har alligevel oplevet en forøgelse sammenlignet med september året før. Hvad betyder det alt sammen? Det betyder for det første, at vi må styrke Frontex yderligere, og det er grunden til, at Parlamentet har forpligtet sig til at forøge Frontex' budget og ikke nedskære det, som Rådet forsøger at gøre. Det betyder, at de medlemsstater, der har lovet Frontex så og så mange både, helikoptere og fly, ikke lever op til de løfter, de har givet, og jeg forventer, at både Frontex og Kommissionen vil arbejde sammen med Parlamentet for at få medlemsstaterne til at leve op til deres forpligtelser. Det betyder også, at der er brug for, at der udføres mere arbejde, så at tredjelande som Libyen samarbejder med os på indvandringsområdet. Men det betyder også, at der stadig er hykleri i Europas indvandringspolitik. Alle er enige om, at første prioritet bør være at redde de mennesker, der drukner i Middelhavet. Nuvel, det er sådan, det bør være. Men når vi spørger, som Malta gjorde det, hvem der vil tage imod de mennesker, der bliver reddet fra druknedøden, så er der dyb tavshed.

  Wolfgang Kreissl-Dörfler (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er godt, at det endelig er blevet erkendt, at vi ikke kun skal bekæmpe den ulovlige migration i fællesskab, men at der også kræves omfattende koncepter til en fælles behandling og koordinering af den lovlige migration, netop i et område uden grænser. Det kan imidlertid ikke alene være en opgave for indenrigsministrene, der jo hurtigt bliver enige om at bekæmpe illegale migranter, det er også arbejds- og socialministrenes opgave.

Derfor glæder jeg mig over Rådets og Kommissionens initiativ til at integrere de pågældende ressortområder, f.eks. også vores vicekansler Müntefering. For lovlig migration betyder også altid indvandring til arbejdsmarkedet og dermed også de sociale sikringssystemer.

Men vi må også i højere grad bekæmpe årsagerne til, at mange mennesker søger frelsen i flugten fra deres trøstesløse stater. Vi må skabe muligheder for legalt arbejde. Det blå EU-kort og cirkulær migration er et første skridt i den rigtige retning.

Jeg har også en bemærkning om Frontex. Det er en skandale, hvad visse medlemsstater præsterer her. Solidaritet, som der altid opfordres til, skal gælde for alle EU-stater, ikke kun for nogle få, og flygtningene skal efter min mening fordeles til alle medlemsstater efter en fastlagt nøgle. Den opgave skal ikke kun løses af Malta eller De Kanariske Øer eller Grækenland. Frontex kan i sidste ende kun være så god, som medlemsstaterne tillader.

Til sidst har jeg en perifer bemærkning om Frontex: Frontex navngiver jo altid sine aktioner efter begreber fra den græske mytologi, f.eks. Nautilus. En af de kommende aktioner hedder imidlertid Hydra, hvilket efter min mening er smagløst og skal ændres. For den, der kender en smule til græsk mytologi, ved, hvad Hydra betyder.

(Bifald)

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil blot komme med et par kommentarer og data. Ifølge Eurostat blev 45 % af de udlændinge, der i 2006 kom til det europæiske kontinent, i Spanien. Mellem den 21. og 24. september om morgenen ankom der 595 personer fra syd for Sahara til de spanske strande. Siden starten af året er der alene til De Kanariske Øer ankommet mere end 11.000 indvandrere og 9.000 siden iværksættelsen af Heramissionen den 23. april.

Til trods for Frontex-, Hera-, Hermes-, Nautilus-, Poseidon- og Maltaoperationerne viser tallene, at de mafiaer, der handler med mennesker, råder over de nødvendige midler til at narre vores kontrolmekanismer og finde nye veje over havet. Et eksempel herpå er de mange ankomster, der i de seneste dage har fundet sted på den spanske østkyst. Eller de over 4.000 indvandrere fra Sri Lanka og Pakistan, der venter på at blive ført til Europa fra strandene i Guinea Conakry.

Det er derfor nødvendigt at prioritere de missioner, der har til formål at identificere og anholde mafiamedlemmerne og styrke det internationale politisamarbejde ved hjælp af iværksættelse af fælles efterforskningshold. Frontex skal bevare sine missioner permanent i kriseområderne. Det er meget vigtigt, at Rådet fremmer udviklingen af det europæiske patruljeringsnetværk endnu mere og udvider kontrol- og overvågningsopgaverne.

Hele EU skal tilskynde til og fremme samarbejdsaftaler og informationskampagner, men ikke kun sprogligt og fagligt. Oprindelses- og transitlandene skal også have information om de risici, indvandrene løber, og om de indvandrere, der dør.

Endelig er det nødvendigt at koordinere indvandringspolitikkerne på europæisk plan, så vi undgår lempelige lovgivninger og reguleringsprocesser, som virker tiltrækkende. Derudover skal vi fremme en generøs og humanitær asylpolitik og den nødvendige internationale beskyttelse.

Jeg slutter nu med at sige, at det ikke er nok at tale til Rådet om 20 % solidaritet. Frontex bidrager med 80 %, så der kan chartres skibe, fly, brændstof, dvs. alt med undtagelse at det, der har at gøre med afskrivningen af materiellet. Rådet bør derfor opfordre til 20 % solidaritet og ikke tale med to tunger i en politik, der berører hele EU.

  Inger Segelström (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke ordførerne for deres udmærkede arbejde. Jeg er tilfreds med planerne om hårdere tiltag mod arbejdsgivere og private, der beskæftiger folk illegalt. Illegal beskæftigelse, f.eks. til husligt arbejde og børnepasning, involverer mest kvinder, ofte med indvandrerbaggrund. Dette påvirker ikke bare de pågældende, men også socialsikrings- og finansieringssystemerne og konkurrencen i de pågældende lande. Det glæder mig også, at der fortsat vil være støtte til bekæmpelse af menneskehandel, særligt med kvinder og børn, som er det dominerende. Jeg er taknemmelig for støtten til halvering af antallet af ofre inden for 10 år med henblik på fuldstændig at eliminere denne praksis.

På den anden side er jeg skuffet over, at jeg ikke fik støtte fra de konservative i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til at hjælpe kvinder og børn med at bryde ud og få et nyt liv. Ved at stemme for ændringsforslag 29 gives der en ny chance for at støtte kvinder og børn, så de kan forblive i EU, eller for at hjælpe dem med at vende hjem. Gør det, så kvinder kan få et liv - efter menneskehandelen.

Jeg er også glad for, at vi fortsat siger nej til flygtningelejre uden for EU. Men hvad jeg vil advare imod, er den arbejdsstyrke af økonomiske migranter, som vi vil få, hvis vi ikke tillader familier, partnere og børn at ledsage dem. Så vil det hovedsagelig være unge mænd, der kommer, og der er ikke godt for noget samfund i EU.

Vi taler om EU's grænser. Det er vigtigt, at de, der beskæftiger sig med menneskehandel, kriminalitet, narko, våbenhandel og hvidvaskning af penge, holdes ude, samtidig med at de mennesker, der behøver beskyttelse, bliver budt velkommen i et humant EU. De er rygraden for EU og kan ikke udelukkes fra EU's fælles fremtid. Migrationen bliver vigtig, ikke blot for os, der bor her nu, men også for kommende generationer, og vi må både opnå global velstand og selv blive velstående.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. rådsformand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Dagens debat hviler på to betænkninger, der klart udgør to tilgange, som supplerer hinanden: den politiske plan om legal indvandring og prioriteringerne i kampen mod illegal indvandring. At støtte den ene og glemme den anden vil være en alvorlig fejl. Det er to sider af samme sag. Migration er nu om stunder et meget stort fænomen. Man mener, at der i øjeblikket er omkring 26 millioner migranter i EU, både legale og illegale. Migration er et fænomen, der klart har en europæisk dimension, ikke bare fordi hver medlemsstat for sig ikke kan forvalte denne effektivt, men i særdeleshed fordi enhver forandring af migrationspolitikken i én medlemsstat kan få indvirkninger på migrationsstrømmene og deres udvikling i andre medlemsstater.

Jeg støtter naturligvis idéen om det blå kort og også oprettelsen af en europæisk immigrationsportal med oplysninger i stort omfang om betingelser og muligheder for lovlig indvandring i EU. Jeg glæder mig over strategien med at opgive idéen om et enkelt direktiv efter flere års dødvande i Rådet og vælge en progressiv metode, der indeholder præsentation af fire sektordirektiver i de næste tre år. Jeg vil understrege behovet for en strategi for udviklingshjælp, der involverer underskrivning af aftaler med tredjelande for effektivt at få styr på migrationen. Samarbejde med oprindelseslandene er af afgørende betydning for kampen mod menneskehandel og illegal beskæftigelse.

Endelig må vi også garantere grænsekontrol og anvendelse af de forhåndenværende ressourcer som Frontex og RABIT (hurtige grænseindsatshold), som skal have adgang til de ressourcer, som de behøver til deres arbejde.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Migration er ikke blot et problem for det sydlige Europa. Det vedrører hele EU, herunder Polen, mit land, der ligger i den nordøstlige del af kontinentet.

Polens østgrænse er den længste landegrænse i EU, og det er os, der er ansvarlige for, at den holder tæt. Frontex, som vi venter os så meget af, har også sit virke i Warszawa. Eftersom vi har tildelt Frontex nogle opgaver og forpligtelser, skal vi også sikre agenturet midler og redskaber, så det kan fungere og bevogte vores grænser godt.

Gennem de seneste år har knap 3 millioner af mine landsmænd forladt hjemlandet, da de har benyttet sig af det fælles markeds regler og taget til EU-staterne. Men vi har også tusindvis af fremmede fra Fjernøsten: koreanere, vietnamesere, for at ikke glemme ukrainerne og belarusserne. Vi har brug for dem, det er dem, der bygger Polen op.

Jeg er derfor tilfreds med Lilli Grubers og hr. Moreno Sánchez' betænkninger, især med betænkningen om indvandringspolitik. Dens grundsætninger gør nemlig indvandringen civiliseret, da der dannes kanaler for lovlig indvandring. Begge betænkninger supplerer hinanden på fremragende vis. Hvis vi dertil regner direktivet om strafsanktioner for ansættelse af ulovlige indvandrere, som LIBE-Udvalget for øjeblikket arbejder på, får vi et godt retsgrundlag for EU's indvandringspolitik. Jeg er tilfreds med, at Parlamentet spiller en så vigtig rolle i denne forbindelse.

Og endnu en kommentar: Se ikke indvandring som et problem. Vi skal se indvandringen som en chance for det aldrende Europa! Vi skal udnytte engagementet og energien af de folk, der lovligt kommer til os, vi skal inkludere dem i bygningen af de nye stater og vores fælles Europa!

  Barbara Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det er værd at gøre opmærksom på de fremhævede områder i betænkningen om ulovlig indvandring. Betænkningen er først og fremmest centreret om Middelhavsområdet. EU's handlemuligheder tillægges endvidere for store forhåbninger.

Vi ved alle, at ansvaret for grænsekontrollen ligger hos medlemsstaterne. Men på trods af henvisninger til solidaritetsprincippet og Frontex' arbejde, afhænger meget fortsat af klargørelsen af medlemsstaternes relevante tjenester på dette område. Det er derfor så vigtigt at have en afbalanceret tilgang til udvandringspolitik.

Situationen ved den sydøstlige landegrænse kræver også vores opmærksomhed, finansielle midler og fælles handlinger, selv hvis dette område hidtil har vakt mindre interesse hos udvandrerne.

Udvidelsen af Schengenområdet kan forøge udvandringsproblemerne. En EU-politik om lovlig udvandring er derfor af så stor vigtighed. For at kunne håndtere den lovlige økonomiske udvandring skal vi dog først sørge for at udnytte potentialet og mobiliteten af EU's arbejdsstyrke.

Den kendsgerning at der eksisterer overgangsordninger for åbning af arbejdsmarkederne for borgere fra de nye medlemsstater, samt at disse ordninger selektivt ophæves for højtkvalificerede arbejdstagere, er en alvorlig hindring for alle idéer om en europæisk udvandringspolitik rettet mod borgere fra tredjelande.

Det kulturelle og geografiske aspekt af lovlig udvandring er endvidere vigtigt. Det er naturligt, at medlemsstaterne som følge af deres geografiske placering, kulturelle og sproglige ligheder foretrækker specifikke tredjelande, som de ønsker at føre indvandringspolitik med. Der er tale om lande, hvis borgere har nemmere ved blive kulturelt integreret samt integreret med de europæiske værdier, og det skyldes ligheder samt genkendelighed, hvilket om end ikke andet kan være af sproglig karakter. Denne form for lovlig udvandring har derfor en dobbelt merværdi.

  Josep Borrell Fontelles (PSE). - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, Middelhavet er det sted i verden, hvor uligheden er størst. I økonomisk og indkomstmæssig forstand fremkalder den kæmpe forskel mellem de to bredder en strøm, som ikke kun kan kontrolleres ved hjælp af politimæssige midler.

I sommeren 2006 havde jeg lejlighed til at lykønske kommissær Frattini, fordi han og en gruppe spanske fiskere reddede Europas ære ved at tage imod en gruppe skibsbrudne, og bagefter blev vi vidne til en skamfuld tingen om, hvad vi skulle gøre med dem. Men er vi så, nu et år efter, bedre forberedt til at håndtere dette problem, hr. kommissær?

Vi gør kun meget langsomme fremskridt, og denne fart er uforenelig med problemets alvor. Det er et problem, vi ikke er i stand til at løse uden at udvikle oprindelseslandene. Det bliver vi nødt til at forstå. Vi kan ikke løse problemet uden udvikling af oprindelseslandene, for selv om vi har brug for mange indvandrere, kan vi ikke tage imod hele befolkningsoverskuddet fra landene syd for Sahara.

Vi ser en frygtelig kombination af sult på den ene side og parabolantennen til tv'et på den anden side. De tomme køkkenskabe og tv-antennen, der er fuld af illusioner, er den bedste tilskyndelse til den ulovlige indvandring, og den kan vi kun kontrollere ved at bistå med udviklingen i oprindelseslandene og hindre den ulovlige beskæftigelse, som er den egentlige tiltrækningsfaktor.

(Bifald)

  Philip Bradbourn (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det emne, vi drøfter i dag, er utvivlsomt af den største betydning for Europa, og et emne, hvor alle medlemsstater står over for forskellige udfordringer. Af denne grund må vi, hvad enten vi har at gøre med ulovlig eller lovlig indvandring, ikke forfalde til at tro, at man kan finde ensartede løsninger for alle. Indvandringsanliggender må forblive hver enkelt medlemsstats suveræne område.

Men jeg går ind for større samarbejde mellem medlemsstaterne, hvor man kan finde fælles interesser, og hvor det kan virke til gavn for alle. Og som andre talere vil jeg i særdeleshed gerne have Parlamentet til at koncentrere opmærksomheden om Frontex-systemet, hvor vi for nylig har frigivet yderligere 12 millioner euro til denne organisation.

Fra begyndelsen har systemet lidt under, at et antal medlemsstater har lovet ressourcer, men ikke opfyldt deres forpligtelser. Hvis dette projekt skal få succes, må vi sikre, at disse lovede ressourcer faktisk stilles til rådighed for driften, efterhånden som behovet opstår.

Men det er kun ét redskab i kampen for at standse den illegale indvandring. Vi må se på nye og innovative løsninger ved selve kilden, hvor indvandrerne starter deres rejse. Vi må se på målrettede kampagner i oprindelseslandene, der gør det klart, at Europa ikke er en åben dør. I særdeleshed må vi også rette søgelyset mod menneskesmuglerne.

Den anden side af denne medalje drejer sig om, at vores medlemsstater skal have en effektiv hjemsendelsespolitik for at afskrække dem, der både søger og organiserer illegal indvandring.

Så må jeg afslutningsvis opsummere ved at sige, at det er samarbejde, ikke regulering, der er behov for mellem medlemsstaterne. En ensartet tilgang for alle kan ikke løse indvandringsproblemer, og vi må ikke falde i den fælde at tro, at "mere Europa" er løsningen.

  Louis Grech (PSE). - (MT) Hr. formand! Det er sandt, at hr. Frattinis faste engagement i de senere måneder sammen med den høje prioritet fra det portugisiske formandskab giver nogle resultater til trods for det drabelige bureaukrati og den tydelige mangel på solidaritet i visse henseender, der har forsinket effektiviteten af et antal initiativer. Men dette tragiske spørgsmål fortjener en fælles europæisk politik, som omgående tager fat på fundamentale spørgsmål, herunder vedtagelse af politikker om at dele byrderne mellem alle medlemsstater, revision af Dublin II som foreslået i punkt 18 i Sánchez-betænkningen, tilstrækkelig finansiel støtte eller støtte af anden art, herunder tilvejebringelse af kapital til infrastrukturprojekter, såvel som vurdering af bæredygtigheden eller manglen på samme af udviklingscentre såsom jobcentre i oprindelses- og transitlande, udvikling af en realistisk tilbagesendelsespolitik, gennemførelse af en betimelig integrationspolitik og kamp mod organiseret kriminalitet, der involverer menneskehandel, såvel som fremmedhad og racisme. Desværre har vi ikke et europæisk agentur placeret i Middelhavsområdet til at udvikle denne fælles politik for indvandring og asyl. Frontex kan aldrig udfylde denne rolle, hvis arbejdsbeskrivelsen ikke ændres grundlæggende. Endelig vil jeg gerne takke de to ordførere, der har vist os helt konkret, hvor tilbagestående Unionen er i denne forbindelse. De har taget fat på immigranternes rettigheder og værdighed, for de bliver tit ofre for politisk undertrykkelse, fattigdom og organiseret kriminalitet, såvel som på de vanskeligheder, som små medlemsstater som Malta står over for, fordi de bærer en uforholdsmæssigt stor del af byrden, uden at der vises solidaritet.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Europa står over for to udfordringer. På den ene side ser vi aldring og demografisk tilbagegang. På den anden hundreder af tusinder, ja, millioner fra udviklingslandene, der i iver efter at komme ind enten legalt eller illegalt banker på Unionens sydlige og østlige porte. Denne udfordring må EU tage fat på i forening; intet land kan løse dette alene, ligegyldig hvor stort det er.

Jeg glæder mig derfor over Kommissionens bestræbelser på at søge og foreslå fælles løsninger såsom at benytte Frontex til at forhindre illegal migration. Et andet eksempel er forvaltningen af lovlig indvandring via systemet med blå kort eller gennem samarbejdsaftaler med oprindelseslandene. Jeg glæder mig også over dagens gentagne appeller fra hr. Frattini til de lande i EU, der endnu ikke har åbnet arbejdsmarkedet for deres medborgere fra de nye medlemsstater, om at gøre dette så snart som muligt.

  Manuel Lobo Antunes, rådsformand. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil fatte mig i korthed. Det har bestemt været en af de mest grundige, detaljerede og omfattende debatter, jeg har haft æren af at præsidere over, overvære og deltage i i Rådet og Parlamentet. Det var en debat, hvor jeg tog noter, og hvorfra jeg naturligvis har taget forskellige forslag og råd, som efter min mening er yderst vigtige for det arbejde, vi skal gøre i fremtiden.

I lyset heraf føler jeg, at jeg med rette kan konkludere, at EU har en sammenhængende og omfattende strategi til håndtering af spørgsmålet om migration, og at det er godt på vej til at gennemføre politikker, der vil give denne strategi fysisk og praktisk form. Naturligvis vil der være nogen tøven, bestemt også nogen tvivl og naturligvis også et behov for at være mere ambitiøs, men jeg må understrege, at alt vil blive afbalanceret inden for de rammer, vi lever under, og i forhold til de vanskeligheder, vi står over for. Jeg føler, at vi er på rette vej, og at vi kan og må bevæge os fremad med beslutsomhed for at gennemføre en virkelig samlet migrationsstrategi.

Efter vores mening er der to essentielle ord, der udgør basis for denne politik, nemlig humanitet og solidaritet: humanitet, fordi denne politik er baseret på folket og rettet mod folket. Dette spørgsmål om humanitet må ikke glemmes og vil aldrig blive glemt af formandskabet. Som det er blevet sagt, taler vi om mennesker, der ved at forsøge at komme ind i vores samfund legitimt stræber efter et bedre liv for sig selv og deres familier. Det er et menneskeligt ønske og et ønske, vi fuldt ud må respektere. Det andet essentielle ord er solidaritet, for som det er blevet sagt, er det ikke et spørgsmål, der kan løses af en enkelt medlemsstat eller endog af et par stykker. Det er et problem, der påvirker alle, og som derfor kræver en fælles reaktion. Heldigvis mener vi, at der er en stigende opmærksomhed på behovet for at bringe disse to begreber sammen - humanitet og solidaritet - når vi definerer og implementerer Europas migrationspolitikker.

Vi har allerede etableret et fælles instrument til bekæmpelse af illegal indvandring, agenturet Frontex, der har eksisteret i to år. I denne periode har det taget sine første skridt, og efter vores mening har det trods nogle vanskeligheder klaret sig godt. Det er klart, at vi må forøge vores bestræbelser på at udstyre det med de instrumenter, der er brug for, så det kan nå det mål, det blev skabt for, både mere effektivt, hurtigere og mere præcist. Men vi mener, at dette kollektive instrument indtil nu har givet gode antydninger af, at dets oprettelse var nødvendig og rigtig.

I forbindelse med lovlig indvandring har man med rette her i dag nævnt behovet for at forøge dialogen med tredjelande, især med de lande, der er kilde til migrationsstrømmene. Denne dialog er helt fundamental, og som det er blevet sagt, er jeg helt enig i, at vi uden at overveje, analysere og i nogen grad angribe de årsager, som i oprindelseslandene ligger til grund for migrationsstrømmene, aldrig vil være i stand til at finde en permanent løsning på dette problem.

Vi har på dette område optrappet dialogen med Afrika, og vi håber, at det næste europæisk-afrikanske topmøde vil nå meget vigtige resultater og i sidste instans lovlig indvandring inden for rammerne af migration og dialog om migration med oprindelseslandene. Det portugisiske formandskab har sat lovlig indvandring højt på sin dagsorden for prioriterede aktioner for det næste halve år. Kommissionen har også været aktiv på dette område og har stillet forslag, som vi finder meget interessante. De vil blive drøftet under vores formandskab, hvor jeg som sagt håber at være i stand til at gøre betydelige fremskridt.

For at opsummere føler vi trods vanskelighederne og trods de store problemer, vi står over for, at vi er på rette vej. Her og der må vi måske være lidt mere ambitiøse. Her og der må vi måske være lidt hurtigere, men jeg føler, at ingen oprigtigt kan benægte, at der er sket meget de seneste år.

Naturligvis glæder Rådet sig over og støtter denne debat med Parlamentet. Spørgsmålet om fælles beslutningstagning og reformtraktaten blev rejst her i dag. Som De ved, har reformtraktaten sine rødder i et mandat, der blev godkendt af Det Europæiske Råd og derfor af alle medlemsstaterne. Beslutninger af denne art må tages af alle medlemsstater, naturligvis ikke kun af formandskabet. Under alle omstændigheder mener jeg, at reformtraktaten ligesom forfatningstraktaten tager nogle yderst vigtige skridt i retning af at udstrække den fælles beslutningstagning til mange lovgivningsinitiativer inden for EU.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Også jeg er taknemmelig over for alle, der har talt i denne yderst vigtige debat. Jeg mener, at Europa virkelig skal stå sammen i sin tilgang til dette globale fænomen, der involverer millioner af børn, kvinder og mænd og påvirker alle kontinenter.

Først og fremmest er det blevet sagt - og jeg er enig - at vi må bekæmpe ulovlig adfærd ved at skride til handling imod menneskehandlere og dem, der udnytter illegale indvandrere, og ved hjælp af en tilbagesendelsespolitik, der både er troværdig og fuldt ud respekterer individuelle rettigheder og hvert menneskes rettigheder. EU har allerede taget nogle initiativer til tilbagesendelse og vil måske fortsætte hermed. Jeg vil minde om, at tilbagesendelsesinitiativerne ofte bliver uddelegeret til FN's Flygtningehøjkommissariat for at sikre maksimal gennemskuelighed i vores respekt for menneskerettighederne.

Jeg mener, at en europæisk politik må sammenkæde bistand, respekt for menneskerettighederne, handelspolitik over for Afrika og indvandring. Jeg er helt enig i hr. Watsons vise ord om disse lande: "Enten tager vi deres varer, ellers tager vi deres befolkning." Vi må tænke over dette, især fordi strategien må være samlet og ikke udelukke handelsforbindelser eller vores politik med hensyn til udviklingsbistand til Afrika.

Kontrol med de ydre grænser er også afgørende. Nogle af Dem har henvist hertil, nogle har udtrykt tvivl. Jeg mener, at Frontex fortjener støtte. Det fortjener støtte, for som det skete her i sommer, er der ikke alene blevet reddet menneskeliv, som ellers ville være gået tabt, men embedsmænd fra Frontex har også anholdt et stort antal personer: 400 personer, medlemmer af menneskehandelsorganisationer, er blevet fanget og overdraget til myndighederne. Det er et stort tal, for det dækker kun den seneste sommer.

Jeg håber derfor, at Parlamentet vil anerkende behovet for at give Frontex yderlige ressourcer på budgettet for 2008. Jeg ved, der er et ændringsforslag, der vil fastfryse op til 30 % af Frontex' operationsomkostninger øjeblikkeligt. Jeg håber virkelig, at man vil overveje dette forslag igen, og at budgettet i stedet vil blive forøget på betingelse af overvågning og en helt ansvarlig holdning til udgifter.

Der har naturligvis været mange henvisninger til økonomisk migration. Det detaljerede forslag, jeg vil stille om en europæisk arbejdstilladelse, betyder bestemt ikke, at vi i Bruxelles skal bestemme, hvor mange indvandrere der er brug for i hvert land. Det vil forblive de enkelte landes nationale regeringers og nationale markeders ansvar, så jeg vil gerne berolige alle dem, der har spørgsmål eller bekymringer herom. Med andre ord: Det vil stå enhver medlemsstat frit for at afgøre, hvor mange af hver kategori af arbejdstagere fra tredjelande, det har brug for. Men en ting, medlemsstaterne ikke vil være i stand til at gøre, er at sige, at de ikke ønsker nogen overhovedet, og så fortsætte med at tolerere illegal indvandring og udnyttelse af sort arbejdskraft. Det er ikke muligt, for der vil komme europæiske regler.

Indvandring bringer os naturligvis til en universel værdi, som nogle af Dem har nævnt: mobiliteten blandt folkene. Jeg mener, at der er muligheder, men også rettigheder. Rettighederne er altid ledsaget af pligter. En politik, der drejer sig om rettigheder, men ikke om pligter, vil være utænkelig. Vi kan ikke og ønsker ikke at gennemtvinge europæisk lovgivning eller finansiering over for nogen, medmindre vores modparter er enige. Det er noget, vi må gøre helt klart: Vores idé, vores politik, er partnerskab. Det drejer sig om en omfattende pagt med de lande, hvorfra indvandrerne kommer, og gennem hvilke de rejser.

En sådan pagt bør som et afgørende element indeholde total respekt på vores territorium for vores love, for fundamentale rettigheder og for vores mest uomtvistelige og universelle værdier: liv, hver kvinde og hver mands værdighed, respekt for individet. Dette fører mig til integration.

Integration af immigranter betyder respekt for deres baggrund og religion, for de er en kilde til berigelse for os alle, men det indebærer også respekt fra dem for vores traditioner, vores baggrund, vores kultur og vores religion. Det er derfor, som jeg ser det, at integration betyder deltagelse.

Helt ærligt kan vi ikke via love integrere dem, der ikke ønsker at blive integreret, dem, der ikke er parate til at gå fremad, dem, som mener, at Europa stadig kan tolerere tvangsægteskaber eller polygami. Sådanne ting er uacceptable, for vi har vores love og vores universelle værdier.

Det betyder så uddannelse, det betyder sprogindlæring, det betyder erhvervsuddannelse, og det betyder regelmæssig beskæftigelse og afvisning af alle ulovligheder. Det betyder at stå fast over for ulovlighederne. Nogle har givet udtryk for denne tanke, som jeg er særdeles enig i: Indvandrere, der begår forbrydelser, er de værste fjender af ærlige indvandrere, der arbejder og tjener til dagen og vejen på normal vis.

Grunden er, at vi må forklare denne politik for vores borgere, der er fulde af bekymringer; de bør ikke være bange for indvandring som sådan, men for dem, der begår forbrydelser. Det er vores pligt at sikre, at folk, der begår forbrydelser, bliver straffet, for ellers skelner vi ikke på vores borgeres vegne og undlader at tage fat på den frygt og bekymring, som så slår over i racisme og bliver til fremmedhad, et frygteligt, men voksende fænomen i EU.

For at afslutte: Politikere må træffe valg. Jeg mener, at vores valg må være at indgå en samlet pagt med rettigheder og pligter mellem ligemænd, mellem partnere. Det bør ikke være sådan, at den ene side stiller betingelser, og den anden accepterer dem; ej heller bør vi påduttes noget, som vi finder uacceptabelt. Det er det, der er brug for, for vi taler om menneskers værdighed og rettigheder. Vi taler hverken om et økonomisk middel eller et bureaukratisk.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12.00.

(Mødet udsat kl. 11.45 og genoptaget kl. 12.00)

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Ulovlig indvandring er en ret paradoksal betegnelse. Jeg blev opdraget i et politisk system, hvor den regerende klasse og propagandaen a priori definerede ord som positive eller negative: Internationalisme var f.eks. et godt, og kosmopolitisme et dårligt ord. Vi må ikke ryge i en lignende semantisk fælde. Siden fremmedfjendskhed er dårlig, må staternes eller EU's værn mod ulovlig indvandring vel opfattes som noget meget godt. Det er snarere et nødvendigt onde.

I min hjemby, Poznań, har jeg set følgende tekst på en mur: Ingen er ulovlig. Det er til tider værd at overveje, om et menneske overhovedet kan være ulovligt. EU's grænser overskrides ikke blot på Atlanterhavet eller Middelhavet med livet som indsats. Ved den ukrainsk-polske grænse døde tre tjetjenske piger i sidste uge, da de sammen med deres mor var på flugt fra den tragedie, som har ramt deres hjemland. Der er ikke noget at sige til, at folk prøver på at flygte fra Tjetjenien selv med risiko for at miste livet.

Det er et meget virkeligt problem, at der findes flere millioner indvandrere i Europa, der er kommet ind i EU på ulovlig vis. Når vi løser dette problem, skal vi dog huske på de universelle værdier, der ligger til grund for den europæiske integration. Vi skal også huske på, at indvandring i sig selv ikke er noget negativt af den simple grund, at et menneske ikke er noget negativt.

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! 85 % af de ufaglærte indvandrere fra udviklingslandene bor i EU, og kun 5 % tager til USA, mens kun 5 % af de højt kvalificerede indvandrere tager til lande på det gamle kontinent, og mere end halvdelen bliver suget op af USA's økonomi. Jeg er virkelig glad for, at fru Grubers betænkning bl.a. forsøger at standse og vende denne proces.

Jeg mener, vi må finde måder til at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, men samtidig må vi også forhindre hjerneflugten fra udviklingslandene. Udtrykket "højt kvalificeret arbejdskraft" bør derfor defineres, og fælles kriterier for oplæring bør standardiseres og etableres i EU.

Denne gang støtter jeg ikke Kommissionen i dens anvendelse af princippet "jo flere, jo bedre", og jeg er enig i, at de fem direktiver bør slås sammen. Mindre bureaukrati vil også vise sig mere attraktivt for uddannede arbejdstagere.

Forud for udformningen af direktivet/direktiverne foreslår jeg, at der bliver udført en indledende vurdering af virkningen, som også tager hensyn til sociale faktorer. Denne vurdering bør hjælpe med til at sikre, at den udarbejdede lovgivning sparer millioner af euro for EU ved at repræsentere borgernes virkelige interesser.

Hr. Frattinis forslag om indførelse af pakker med kvoter for lovlig indvandring tror jeg kan hjælpe med at nedbringe den ulovlige indvandring til EU, men det kan også føre til mere effektiv kontrol med ulovlig indvandring i tredjelande.

I stedet for det grønne kort for EU, der foreslås i betænkningen, tror jeg, at den nye ordning med et blåt kort vil gøre det lettere for os at opnå, hvad vi håber med hensyn til lovlig indvandring.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

3. Velkomstord

  Formanden. - Jeg vil gerne byde velkommen til Hans Hellighed Satguru Baba Ji og hans delegation, der har taget plads i den officielle loge. Hans Hellighed er den åndelige leder for Sant Nirankari Missionen, der også er kendt som det universelle broderskab. Missionen bygger på den tro, at den virkelige religion forener, den splitter aldrig.

Hans Hellighed er på besøg i Europa og kommer med Missionens budskab om en fælles religion for menneskeheden. Hans besøg i Parlamentet i dag og hans møde med formand Pöttering falder inden for rammerne af Hans Helligheds aktuelle mission om at skabe harmoni og forståelse mellem kulturer og religioner.

Vi byder ham velkommen og ønsker ham held og lykke.

(Bifald)

4. Behovet for at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den romersk-katolske Skt. Joseph-katedral (Sfântul Iosif) i Bukarest(Rumænien) - et truet historisk monument (skriftlig erklæring): se protokollen

⁂

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Europa-Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, bad os i går om at møde præcist til afstemningen. Det har mange af os forsøgt, men elevatorerne i Parlamentet er ikke i stand til at bringe kollegerne fra de øverste etager rettidigt ned. Måske kunne man ændre noget der eller lade klokken ringe tidligere.

  Formanden. - Hr. Rack, jeg vil gerne berolige Dem med at sige, at mødet er blevet genoptaget præcis kl. 12.00. Nu er den 12.04, hvilket ikke er så galt.

5. Valgs prøvelse for de nye medlemmer af Europa-Parlamentet

  Giuseppe Gargani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Retsudvalget har bemyndiget mig til at komme med en meget kort mundtlig beretning. Under mødeperioden den 10.-11. september prøvede vi mandaterne for de 18 bulgarske medlemmer plus syv andre, der var blevet udpeget af de kompetente nationale myndigheder som følge af de fratrædelser, der havde fundet sted. Ved at kontrollere alle de sædvanlige dokumenter og den vedlagte protokol har vi konstateret, at erklæringerne om hvervsuforenelighed er i orden, og at erklæringerne om finansielle interesser er blevet undertegnet af medlemmerne. Jeg tror derfor, at jeg taler på hele Parlamentets vegne, når jeg byder de 18 bulgarske medlemmer plus de syv øvrige medlemmer fra Bulgarien velkommen, hvorved vi har fået dækket hele vores Europa. Vi byder derfor alle dem, der slutter sig til os her i Europa-Parlamentet, hjertelig velkommen.

  Formanden. - Tak, hr. Gargani. Hermed er disse to mandater vedtaget. Vi ønsker dem held og lykke.

6. Afstemningstid

  Formanden. - Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

6.1. Det Europæiske Teknologiske Institut (afstemning)

Betænkning af Reino Paasilinna (A6-0293/2007)

6.2. Valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet (afstemning)

Betænkning af Andrew Duff (A6-0267/2007)

Før afstemningen

  Andrew Duff (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Betænkningen støtter Kommissionens forslag om at strømline proceduren for de borgere, der vil opstille eller stemme ved et valg til Europa-Parlamentet i deres opholdsstat. Det respekterer fuldt ud national lovgivning og skikke og fremfører argumentet for fremtiden omkring at udvide demokratiet på tværs af grænserne. Vil medlemmerne være elskværdige at støtte udvalgets beslutningsforslag uden ændringer.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Duff, for denne betænkning, som er fuld af gode idéer. Nogle af de ændringsforslag, Europa-Parlamentet stiller, rækker langt ud over det, Kommissionen foreslår, med henblik på at løse visse administrative vanskeligheder i forbindelse med direktivets gennemførelse, som blev blotlagt i Parlamentets betænkning om valget i 2004.

Jeg forstår imidlertid godt begrundelsen for nogle af Parlamentets ændringsforslag - og Kommissionen støtter også disse - især behovet for at forbedre borgernes valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet og den europæiske fremgangsmåde ved valg til Europa-Parlamentet. Dette hænger alt sammen sammen med spørgsmål om at undgå, at en kandidat opstiller to gange, hvilket et af ændringsforslagene har til formål at sikre, og den automatiske fortabelse af valgbarheden.

Kommissionen er derfor for en mere detaljeret gennemgang af disse spørgsmål, om nødvendigt ved at foretage en egentlig undersøgelse, og Europa-Parlamentet vil naturligvis blive inddraget i denne proces. Om nødvendigt kunne disse spørgsmål ligeledes drøftes i den interinstitutionelle informationsgruppe, som for øjeblikket er i færd med at undersøge alle mulige måder, hvorpå udspredelsen af oplysninger om valget til Europa-Parlamentet i 2009 kan gøres mere effektiv.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! En bemærkning til forretningsordenen. Jeg ser, at ALDE-Gruppen har anmodet om særskilt afstemning om hvert enkelt ændringsforslag til denne betænkning.

Under forretningsordenen er det kun grupper, der kan stille ændringsforslag. Jeg vil gerne have undersøgt, om dette virkeligt er sket på vegne af gruppen, eller om det blot er et af deres medlemmer, der hævder at handle på gruppens vegne.

  Formanden. − Hr. Corbett, vi har her bevis for, at det var gruppen, der anmodede om dette, så det hele er i orden. Jeg er ked af det, men alt er i orden!

(Munterhed)

6.3. Udtagning af landbrugsarealer i 2008 (afstemning)

Forslag til Rådets forordning - Udtagning af landbrugsarealer i 2008 (C6-0302/2007)

6.4. Farligt legetøj fremstillet i Kina (afstemning)

Forslag til beslutning B6-0351/2007

6.5. Udenrigspolitik på energiområdet (afstemning)

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0312/2007)

6.6. Migration (afstemning)

Betænkning af Lilli Gruber (A6-0322/2007)

Efter afstemningen om ændringsforslag 19

  Roberta Angelilli, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønskede at få ordet inden afstemningen. Jeg taler i henhold til forretningsordenens artikel 150. Da vores ændringsforslag 19 er det samme som ændringsforslag 1 fra PPE-DE-Gruppen, trækker UEN-Gruppen sit ændringsforslag tilbage og vil gerne medunderskrive ændringsforslag 1 fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater.

6.7. Ulovlig indvandring af tredjelandsstatsborgere (afstemning)

Betænkning af Javier Moreno Sánchez (A6-0323/2007)

7. Stemmeforklaringer

Betænkning af Reino Paasilinna (A6-0293/2007)

  Jaroslav Zvěřina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støttede ikke forslaget om oprettelse af Det Europæiske Teknologiske Institut. Selvfølgelig ønsker jeg ligesom de fleste her i salen, at EU tilpasser sig og kommer med flere opfindelser og patenter.

Efter at have lyttet til drøftelserne om dette forslag tror jeg imidlertid ikke, at oprettelsen af endnu en institution er et skridt i den rigtige retning. Vores universiteter og forskningsinstitutter får ikke ekstra penge. Om noget får de endnu en institution at konkurrere med om forskningslegater. Afstemningen i vores ærværdige institution har heller ikke skabt et nyt organ med supervidenskabsmænd. Instituttet vil blive styret af videnskabsmænd, som efterlader universiteterne der, hvor de står nu. Jeg mener derfor, det ville være bedre at kanalisere de tilgængelige midler, hvis vi kan finde dem, videre til de eksisterende topforskere gennem forskningslegater.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Hvis vi virkelig vil overhale USA, Japan og andre af verdens førende inden for videnskab og teknologi, og hvis vi vil have Europa til at sætte dagsordenen, skal vi skabe de nødvendige forudsætninger.

På ekspertisecentrene skal alle vilkår og forudsætninger være opfyldt. Det Europæiske Teknologiske Institut er et skridt i den rigtige retning. Det er en skam, at denne beslutning er blevet forhalet så længe. Jeg tror, at problemerne omkring tilstrækkelige midler til ETI vil blive løst på tilfredsstillende vis.

Jeg støtter også idéen om samfinansiering i henhold til princippet om offentlig-private partnerskaber, som det f.eks. er tilfældet på forskningscentre i USA. Jeg ser også gerne, at videnskabsmænd og forskere fra de nye lande vælges til og inddrages i de videnskabelige teams, og at bestyrelsen underkastes Europa-Parlamentets tilsyn. Forskningsmålsætningerne bør afspejle det syvende rammeprogram for videnskab og forskning, og kun forskning i embryonale stamceller bør ikke finansieres af skatteyderne i de lande, hvor sådan forskning er ulovlig.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne have lov til at komme med en bemærkning om afstemningen om oprettelse af Det Europæiske Teknologiske Institut. Jeg stemte for forslaget, da det er første gang, vi har et system, der forener forsknings- og uddannelsessektoren med erhvervslivet.

Det er et grundlæggende projekt med hensyn til europæisk innovation, og ligesom andre lignende projekter er det forbundet med problemer, i dette tilfælde især finansielle problemer. Men forslaget om at oprette dette institut og give det nok plads til at vise, at dets fremtidige eksistens er berettiget, fortjener vores støtte.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne sige at par ord om Det Europæiske Teknologiske Institut. For det første vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Paasilinna. Han har udført et fremragende stykke arbejde. Jeg ved, at han er ekspert inden for uddannelse og forskning og tilsvarende områder.

Dette er et meget ambitiøst projekt, men ikke desto mindre vil jeg gerne understrege, at hvis vi i EU opretter nye institutioner, kan det vӕre meget vigtigt, at vi, inden vi gør det, sikrer os, at de eksisterende institutioner fortsat modtager passende midler. Derfor bør vi også sikre os, at det netværk af universiteter, der findes for øjeblikket, fortsat kan få passende støtte og dermed kan fortsætte sin forskning.

Under afstemningen stemte jeg i henhold til hr. Paasilinnas henstilling, men jeg vil gerne opfordre Parlamentet til at tage højde for, at de eksisterende forskningsfællesskaber fortsat skal have deres midler, og at dette nye institut ikke skal æde de penge, der er afsat til dem. Jeg anmoder om, at dette føres til protokols og tages i betragtning, når beslutningerne skal træffes.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for Paasilinna-betænkningen om Det Europæiske Teknologiske Institut, da jeg mener, det i høj grad vil være med til at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne ved at styrke synergierne mellem innovation, forskning og uddannelse.

Jeg støtter derfor ordførerens forslag, som har til formål at få defineret Det Europæiske Teknologiske Instituts finansieringskilder klart, så det kan begynde at arbejde hurtigst muligt og opfylde sin mission med succes, i modsætning til Lissabonstrategiens målsætninger.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er yderst kritiske over for oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut som følge af holdningerne i diverse forskningsorganisationer. Sidste år forelagde LERU, League of European Research Universities, f.eks. en undersøgelse, i hvilken det blev konkluderet, at planerne for Det Europæiske Teknologiske Institut var ustrukturerede og dømt til at fejle. Euroscience, en europæisk organisation af videnskabsmænd og politiske eksperter, kaldte det en politisk begrundet idé, som bygger på forkerte forudsætninger. Det Forenede Kongeriges videnskabelige rådgiver, Robert May, sagde, at det er baseret på en misforståelse vedrørende innovation.

Instituttet vil være virtuelt, bestå af videnskabsmænd med base på de europæiske universiteter, forskningslaboratorier og virksomheder, og vil ikke tilstå kvalifikationer i modsætning til det, der oprindeligt blev foreslået. På grund af presset fra flere lande, der ønskede at huse instituttet, blev det virtuelt, en slags portal for høring af videnskabelige samfund inden for forskellige områder. Europa-Parlamentet har netop vedtaget flere ændringsforslag til Kommissionens forslag, men disse er efter vores opfattelse ikke nok til at glatte noget ud, der er født krøllet.

Hvad angår finansieringen, er en af mulighederne Fællesskabets budget, herunder bevillinger, der er afsat til forskning, som meget vel kan ende med blot at blive endnu en måde at støtte de udvikede lande på og dermed forværre ulighederne.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) EIT-konceptet er blevet ændret flere gange i forbindelse med den livlige debat om måder, hvorpå man kan fremme innovation i EU. Det skulle oprindelig være en europæisk pendant til Massachusetts Institute of Technology inden for rammerne af Lissabonstrategien, dvs. en strategi for rivalisering med USA. I nutidens globale omgivelser, der er under dynamisk forandring, er der snarere tale om et netværk af viden- og innovationsfællesskaber, de såkaldte VIF'er, der koordineres af en central. Det er afspejlet i opdelingen i to budgetposter i Europa-Parlamentets ændringsforslag til budgettet for 2008 (separat finansiering af netværket og den koordinerende institution). Problemet med at finansiere dette foretagende synes næsten at være til ende, da Kommissionen har foreslået at revidere det finansielle overslag for 2007-2013 ved at hæve grænsen for udgiftsområde 1A og ved samtidig at reducere andre udgiftsområder. Det er yderligere et bevis på, at Parlamentet har taget fejl ved at anvise for få budgetmidler til opfyldelse af Lissabonstrategiens mål.

Jeg støtter naturligvis Wrocławs ambitioner. Byen konkurrerer om at huse Det Europæiske Teknologiske Institut. Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på, at den bedre finansiering af F&U og oprettelsen af en ny institution ikke er nok til at sikre Europas konkurrencedygtighed og innovation. De bestemmende faktorer udgøres af forretningskulturen, villigheden til at tage risici samt forsknings- og udviklingsområdets praktiske forbindelser med det private erhvervsliv.

  Erika Mann (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg synes, at det er en fejl at holde fast i idéen om et EIT. Ingen af de fremsatte argumenter er overbevisende, for de er baseret på forkerte forudsætninger.

1. Allerede den oprindelige idé fremsat af formanden for Kommissionen, hr. Barroso, om med EIT at skabe en europæisk pendant til det amerikanske MIT, var urealistisk. Det forslag, der i dag kommer til afstemning, forringer det oprindelige forslag yderligere. MIT er vokset ved hjælp af mange penge og bred støtte - og i Europa bedriver mange "mini-MIT'er" allerede eliteforskning på verdensplan. Europas dilemma er den utilstrækkelige økonomiske og moralske støtte til innovationsånd og eliteforskning.

2. Finansieringen af de budgetterede 309 millioner euro fra reservebudgettet blokerer for andre af parlamentets initiativer, som f.eks. det strategisk vigtige Galileoprojekt. Finansieringsforslaget svarer blot til en ottendedel af det skønnede budget og udgør således intet incitament for flere seriøse private initiativer. BP har alene i Berkeley/USA investeret 500 millioner amerikanske dollars på området for biobrændstof.

3) EIT ville have en chance med egne generøse finansieringskilder og med midler direkte til de allerede eksisterende førende europæiske institutioner. På denne måde kunne EU med Canada som forbillede f.eks. oprette en innovationsfond, der ville blive finansieret med midler, der var til overs på EU-budgettet ved årets udgang.

4. Den planlagte netværksstruktur er en virtuel supranational facilitet uden betydning i det europæiske og internationale forskingsmiljø. Den er et uheldigt og bureaukratisk kompromis.

Derfor har jeg stemt imod.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig i princippet over idéen om Det Europæiske Teknologiske Institut. Men jeg afholdt mig fra at stemme om beslutningsforslaget, fordi jeg ikke mener, at vi endnu har fået styr på målene, forvaltningen og finansieringen af instituttet i tilfredsstillende grad.

  Pierre Pribetich (PSE), skriftlig. - (FR) Tirsdag den 25. september støttede jeg min kollega, Reino Paasilinna, ved at stemme for oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI).

Denne betænkning afspejler et reelt ønske om at gå i retning af et vidensamfund. At indføre instrumenter i EU, som fremmer integrationen af innovation, forskning og uddannelse, vil på sigt hjælpe med at stimulere den europæiske økonomis konkurrenceevne.

ETI's aktiviteter vil blive styret af en bestyrelse bestående af videnskabeligt og administrativt personale. Denne bestyrelse udvælger viden- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som har ansvaret for at få gennemført ETI's strategiske prioriteter.

På samme tid er det imidlertid beklageligt, at de finansielle ressourcer, der øremærkes til dette projekt, er for små. Dette kan på lang sigt vise sig at være dette lovende initiativs undergang.

Vi skal alle være bevidst om, at det er absolut nødvendigt at give EU fællesskabsprojekter, der sikrer dets udvikling inden for rammerne af Lissabonstrategien.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU står lige nu ved en afgørende skillevej med hensyn til dets konkurrenceevne i forhold til resten af verden. På trods af vores mange tiltrækningsfaktorer, både historisk-kulturelle og økonomisk-turistrelaterede, kan vi ikke komme uden om de store udfordringer i forbindelse med den globale konkurrence med de nye asiatiske vækstøkonomier. Der sættes spørgsmålstegn ved vores evne til at være et tiltrækkende miljø for viden og innovation.

Jeg mener, at afstemningen om Det Europæiske Teknologiske Institut var et vigtigt skridt på vejen mod oprettelsen af en ramme af europæiske aktioner, der skal hjælpe vores økonomi med at vokse og udvikle sig, baseret på trekanten innovation, forskning og uddannelse. Jeg mener, at det ikke bør være lave lønninger eller billig arbejdskraft, der gør EU til et attraktivt investeringsmål og sikrer vores virksomheder vækst. Fremtidens virksomheder er virksomheder, der forstår, at de skal investere i at få en højtuddannet befolkning ved at hjælpe samfundet med at interagere med industrien og virksomhederne for at finde innovative svar af høj kvalitet på markedernes dynamiske og krævende behov.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Da Kommissionen foreslog oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI), var idéen at oprette et nyt ekspertisecenter for højere uddannelse, forskning og innovation. Denne ambition forhindres nu i at blive ført ud i livet af det vanskelige spørgsmål om finansiering, og der er endnu ikke blevet fundet nogen tilfredsstillende eller permanent løsning på dette problem. Dette er ekstremt bekymrende, da det svækker ETI's troværdighed, allerede inden instituttet er blevet oprettet.

Idéen om, at ETI skal udstede et ETI-mærke, kunne hjælpe med at løse det synlighedsproblem, de europæiske forskere har lidt af, og kunne på samme tid være en reel anerkendelse af projekter, hvis ekspertise og kvalitet har fortjent et sådant mærke. For mig ville et så fleksibelt system, som passer godt sammen med den europæiske mangfoldighed, stimulere den sunde konkurrence mellem universiteterne og forskningsprojekterne.

Et andet krav er, mener jeg, at inddrage den private sektor i ETI-projektet. De offentlige myndigheders rolle bør begrænses til at fremme og strukturere de forskellige instrumenter, der er nødvendige. Resten bør komme fra den private sektor, nemlig finansiering, organisering og styring af ETI. Frem for alt ønsker jeg ikke, at ETI skal blive blot endnu et af de mange EU-agenturer.

På trods af disse forbehold støtter jeg dog betænkningen med henblik på at give ETI en chance for at få succes.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. - (EN) EPLP har valgt at afholde sig, både fra forslaget med ændringer og beslutningsforslaget i betænkningen: Det Europæiske Teknologiske Institut. Vi går ind for de generelle mål i forslaget og dets fokus på innovation, men medlemsstaternes penge ville være bedre givet ud på de nuværende universiteter og EU-forskningsrammeprogrammer. Vi tror, at EIT's administrative struktur bør være så lidt bureaukratisk som muligt, og derfor mindre end de foreslåede 21 medlemmer. Vi nærer også alvorlige bekymringer angående privat og offentlig finansiering af EIT. I betragtning af at Kommissionens forslag om at finansiere EIT antyder åbning af de finansielle overslag, kan vi ikke støtte denne betænkning.

Betænkning af Andrew Duff (A6-0267/2007)

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg vil lige forklare, hvorfor jeg har stemt imod Duff-betænkningen, selv om den faktisk ikke som sådan er en omstridt betænkning. Jeg er nemlig imod den europæiske føderale filosofi, som under alle omstændigheder ligger til grund for betænkningen.

Kort sagt er jeg imod en europæisk føderal stat, og som følge deraf er jeg også automatisk imod et europæisk borgerskab, hvor denne aktive og passive valgret for EU-borgere i medlemsstater, som ikke er deres egne, udgør en væsentlig del. Jeg synes, at Unionen fortsat skal være et fællesskab af nationale demokratier, hvor aktiv og passiv stemmeret til ligegyldigt hvilket valg derfor skal forbeholdes borgere i de pågældende stater. Det er faktisk karakteristisk for EU's udvikling, at det europæiske borgerskab systematisk bekræftes og udvides, bl.a. ved nu at gøre chartret om grundlæggende rettigheder bindende.

  Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand! Vi har i dag stemt og vedtaget hr. Duffs betænkning om valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.

Jeg kan ikke støtte denne betænkning, da jeg synes, at reglerne om valg og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet i modstrid med forslagsstillernes intentioner ikke fremmer gode naboforhold mellem stater, især ikke mellem stater, der grænser op til hinanden. Stater, der har et stort nationalt mindretal, har gennem mange år udarbejdet standarder med henblik på at undgå nationalitetsrelaterede konflikter.

Disse valgregler kan få konflikterne til at blusse op igen, hvilket er i modstrid med ånden om fredelig sameksistens mellem Europas nationer. For der opstår en mulighed for, at personer, der ikke er borgere i et bestemt land, kan stemme og kandidere. Det vil sikkert medføre overtrædelser, f.eks. fiktiv angivelse af folkeregisteradresse blot med henblik på at svække et bestemt lands position samt med henblik på at påvirke valgresultaterne ved manipulation. Og det er ikke let at kontrollere disse oplysninger, hvilket også bliver dyrt.

Valgreglerne vil også styrke de separatistiske bevægelser, og det er vel ikke det, vi ønsker i det moderne Europa. Jeg beklager, at vi af ikke nærmere definerede årsager pålægger landene vores vilje på dette område, hvormed vi blander os i de nationale valglove.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Af alle de påstande, der er blevet fremsat af tilhængere af den europæiske forfatning, er den dummeste måske, at EU-borgerskab ikke går forud for nationalt borgerskab. En for en er de rettigheder, som engang blev givet i kraft af statsborgerskab, blevet eroderet: opholdsretten, retten til at vælge egne repræsentanter, og i stigende grad også retten til velfærd.

Enhver neutral iagttager vil slutte, at EU-borgerskab er ved at blive den vigtigste juridiske status for vores vælgere, med deres nationale borgerskab som en sekundær, næsten folkloristisk kategori.

Jeg accepterer, at det er i den retning, flertallet her i Parlamentet ønsker at gå, men vær for himlens skyld ærlige omkring det! Lad os ikke høre mere vrøvl om, at status for mine vælgere som britiske borgere ikke bliver påvirket.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE), skriftlig. - (ES) Vedtagelsen af denne betænkning er efter min mening en alvorlig fejl og tegn på manglende ansvarlighed, og derfor stemmer jeg imod.

Vi skal især huske på, at der ikke findes et europæisk valgsystem. Hvis der kommer et en dag (og det ville jeg støtte), er situationen en anden. Indtil da skal valget til Europa-Parlamentet indpasses i de enkelte medlemsstaters valgsystemer. Det foreslås i Duff-betænkningen at fjerne forbuddet mod dobbeltkandidaturer eller multikandidaturer til valget til Europa-Parlamentet. En kandidat kunne på denne måde stille op i flere medlemsstater og efter valget vælge, hvilken af de pladser han har opnået, han vil bevare.

Ud over at det naturligvis er vanskeligt at forvalte, ville det være et åbenlyst svig af vælgerne. Og det bidrager ikke med noget til Parlamentets respektabilitet, som vi ønsker at udbygge.

Derudover fjerner man i det lovforslag, der stemmes om i dag, den obligatoriske anerkendelse af retslige afgørelser (såvel civile som strafferetlige) med hensyn til muligheden for at stille op, hvilket gør det muligt for en person, som er blevet erklæret uegnet af domstolen i den medlemsstat, han er statsborger i, at stille op i en anden stat. Det er i strid med den europæiske praksis for retlige og indre anliggender. Det er let at forestille sig de uheldige situationer, det kan give anledning til.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Som følge af det tunge system for informationsudveksling mellem medlemsstaterne ved kun meget få borgere i praksis, hvordan de skal gøre deres traktatbundne ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet gældende, hvis de bor i et andet europæisk land. Folkets stemme skal høres, og deres adgang til det politiske liv i deres bopælsland skal lettes. Derfor støtter jeg udskiftningen af det nuværende system med kravet om at udfylde en edsvoren erklæring.

For indbyggere, der ønsker at lade sig opstille som kandidat ved valg til Europa-Parlamentet, er kravet om indhentelse af en national attest uforholdsmæssigt i forhold til det generelle mål i direktiv 93/109/EF. I praksis er det meget vanskeligt og tidskrævende at indhente en sådan attest hos statsborgerskabslandets institutioner. Denne formelle forpligtelse tilsidesӕtter faktisk den traktatbundne ret.

I et kommende forslag bør Kommissionen ligeledes tage fat på spørgsmålet om ikkestatsborgeres oprettelse af politiske partier. Medlemsstaternes valglove må ikke udøve forskelsbehandling mellem nationale partier oprettet af statsborgere i det pågældende land og andre partier. Den politiske repræsentation ved valg til Europa-Parlamentet er et meget vigtigt anliggende for lande, hvor en stor del af befolkningen bor i en anden EU-medlemsstat som f.eks. Rumænien.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) At der ikke er mange europæere, der stemmer i deres bopælsland, og at valgdeltagelsen ved valg til Europa-Parlamentet ikke lever op til eurokraternes forhåbninger, skyldes ikke, at udøvelsen af valgretten og valgbarheden ved valg til Europa-Parlamentet har været overkompliceret som følge af kravet om informationsudveksling mellem medlemsstaterne.

Det skyldes ganske enkelt, at Deres bureaukrati og politikker i bedste fald forekommer dem at være meningsløs og uforståelig, og i værste fald forekommer dem at være skadelig, og at mange europæiske borgere, som ikke bor i deres hjemland, foretrækker at deltage i de parlamentsvalg, der afholdes i deres eget land.

Hvad angår betænkningen, så bruger den denne tekniske pseudoforenkling i et forsøg på at tillade flere kandidaturer, med andre ord den samme kandidats opstillen i flere lande, noget, der ville give de borgere, der ikke bor i deres hjemland, en uforholdsmæssig fordel i henhold til fællesskabsretten, og den prøver at snige sig uden om medlemsstaternes love med hensyn til manglende valgbarhed. Dette er fuldstændig uacceptabelt.

Vi mener, at borgerskab hænger uløseligt sammen med statsborgerskab, og at de rettigheder, som statsborgerskabet giver, kun kan udøves inden for nationale rammer. Hvis de europæiske borgere vil deltage i det demokratiske liv i deres værtsland, har de altid en mulighed: naturalisation.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som vil reducere byrden på valgmyndigheder og enkeltpersoner med hensyn til stemmeret ved valg til Europa-Parlamentet. Jeg går ind for at afskaffe det nuværende informationsudvekslingssystem, samtidig med at man bevarer den individuelle erklæring om ikke at stemme eller opstille to gange.

Forslag til Rådets forordning - Udtagning af landbrugsarealer i 2008

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Afskaffelsen af braklægningen er den helt rigtige vej frem. Efterspørgslen efter fødevarer og foderstoffer og vedvarende råstoffer stiger konstant, og det er derfor ubetinget nødvendigt, at der produceres på disse arealer. For landmændene var braklægningen en foranstaltning, som de aldrig har ønsket, men alligevel måtte leve med, fordi den var nødvendig. Landmændene vil producere! Jeg håber, at ophævelsen ikke kun skal gælde for et eller to år, men generelt. Dette giver også landbruget en mulighed for at yde et bidrag til EU's store mål om at reducere CO2-emissionerne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er ikke blot enige i, at det bør tillades at anvende udtaget jord til landbrugsformål i 2008. Vi mener faktisk, at fravigelsen bør gælde i længere tid. Vi har derfor stillet forslag om 2009 og 2010, og der var enighed om at indlemme 2009. Det betyder, at landmændene vil kunne planlægge bedre i forhold til de ekstremt høje priser på kornmarkedet.

Dette tiltag løser dog ikke det grundlæggende problem med behovet for at øge de enkelte medlemsstaters produktion og levering og beskæftigelsen i landområderne.

Vi skal også gøre opmærksom på kornmanglen på det europæiske marked og de negative virkninger af indsatsen inden for biobrændstoffer, som Rådet vedtog, både med hensyn til udbud og pris.

Endnu en gang gentager vi behovet for en dybtgående revision af den fælles landbrugspolitik med henblik på at tage højde for de enkelte landes jord- og biodiversitetskarakteristika, tilpasse rotationen af afgrøder og garantere landmændene tilstrækkelige indtægter uden at true forbrugernes interesser, når det gælder sunde fødevarer af høj kvalitet.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Hvem ville have troet det? Efter at den fælles landbrugspolitik gennem flere år har fået skylden for alverdens ting, for at koste for meget og især for at producere søer af mælk og bjerge af korn, der ikke kunne sælges på markedet, oplever vi nu, at vi skal holde op med at begrænse vores produktionskapacitet inden for disse områder.

Jeg glæder mig over kommissærens øjeblikkelige reaktion på de voldsomme prisstigninger, som bestemt har været lukrative for vores landmænd: Sæt en stopper for udtagningen for at opmuntre vores landmænd og producenter til at producere mere korn og dermed tage presset af markedet.

Hun bør reagere lige så hurtigt med henblik på at øge mælkekvoterne og ophæve de ekstra afgifter for at overstige kvoterne nationalt. Derudover håber jeg, at dette vil tjene som en lærestreg for Kommissionen, som også har forsøgt at mindske vinproduktionskapaciteten med 200.000 ha uden at tage hensyn til de muligheder, de europæiske vinproducenter ville have for at eksportere til vækstmarkeder som Kina og Indien.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Set i lyset af de ændrede markedsbetingelser forstår og støtter jeg Kommissionens forslag om en nulsats for braklægning i 2008. At gøre en ende på braklægning ventes at ville forøge produktionen med mindst 10 millioner t kornprodukter. Det bør tage presset af de stigende kornpriser.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Kommissionen i Bruxelles har siden 1992 fortalt os om kornbjergene, for slet ikke at tale om mælkehavene og andre spisekamre, der var fyldt til bristepunktet. Europas landbrugsjord skulle derfor udtages, og produktionen drosles ned. Den sydlige halvkugle og USA anmodede WTO om et monopol på hvede og olieholdige planter.

Husk, at Kommissionen som led i Uruguayrunden og med Blair House-aftalen i 1992 accepterede at begrænse vores arealer til dyrkning af olieholdige planter til 5 millioner ha.

Det, der måtte ske, skete. Landbruget er underlagt vejrets luner. I Bibelen forklarede Josef det for Farao. Tørke i Australien, faldende produktion i Ukraine og den hele tiden stigende efterspørgsel i Kina, Indien og Afrika. Alle disse faktorer driver korn- og majspriserne i vejret.

Efter at have betalt vores landmænd for ikke at producere fra og med 1993, ja efter at have fjernet produktionsstøtten og have udtaget flere millioner ha, mens en tredjedel af menneskeheden sulter, har Kommissionen i Bruxelles nu opdaget, at der mangler korn, og at lagrene er tomme. Den fortryder derfor sin beslutning om udtagning.

Det samme vil ske for vin. Det er allerede sket for smør og kød. Forvirring og malthusianisme kører showet.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Et af de store mysterier for EU's befolkning er, hvordan vi kan konstruere et system, der betaler landbrugerne for at lade jorden ligge brak. Jeg forstår, at nogle respektable organisationer som RSPB i Storbritannien bruger dette system til at finansiere deres udmærkede arbejde, men det kan ikke være rigtigt, at vi lader god jord ligge brak og betaler landbrugere for at lade den forblive i den tilstand.

Det er derfor, at jeg støtter en udtagning på 0 %, men vi må samtidig også sikre, at vores landbrugere og andre bliver tilskyndet til at bevare jorden på bedste måde og gøre den produktiv ved at hjælpe dem fra andre kilder.

Hvis vi mener det alvorligt med grundlæggende reformer af den fælles landbrugspolitik, må det at gøre en ende på braklægningsbetalingerne være først i enhver reformprocedure. Der er derfor, jeg vil støtte Kommissionens forslag.

Forslag til beslutning (B6-0351/2007)

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne have, at medlemmerne skal lægge mærke til, hvordan jeg stemte.

Det afgørende er, at vi må og vil beskytte børn. Vi bør ikke gå på kompromis med hensyn til kemikalier og forurenende stoffer, der på nogen måde kan påvirke deres funktion og udvikling. Erhvervsvirksomhederne må drages til ansvar.

Men vi kan ikke standse der. Vi må se alvorligt på det pres, virksomhederne er underlagt. Virksomheder, der arbejder i Kina, er under pres fra den kinesiske regering. Spillets regler i Kina er helt anderledes end i resten af verden. Hvis en virksomhed skal arbejde der, må den overdrage det meste af sin beslutningstagning og operationsprocedure til regeringen.

Kina etablerer tilskyndelser, som kontrollerer forsyningskæden ved fremstillingsvirksomhed. De redskaber, som Mattel bruger til at producere de 21 millioner stykker legetøj er fremstillet i og ejet af Kina. De forme, der bruges til at forme plastikken og komme den i maskinerne, så de kan spytte alle disse stykker legetøj ud, ejes af Kina. Grunden hertil er, at kineserne støtter virksomhedernes reservedelslager økonomisk, hvis de forbliver i Kina, og hvis man bryder med dette system, forøger det omkostningerne med 20 %.

Så vi ser, at Kina kontrollerer virksomhederne langt mere, end vi måske forstår, og vi må lære heraf med hensyn til sikkerhed for legetøj. Vi må ikke tolerere dette, ligesom vi ikke må tolerere nogen af Kinas menneskerettighedsovertrædelser og tvivlsomme former for praksis på miljøområdet længere.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har gentagne gange opfordret Kommissionen til at presse på med lovgivning, der vil kræve, at alle importerede produkter skal være mærket med oprindelsesland. Det er yderst vigtigt, da man har konstateret, at 17 % af alle usikre produkter, der blev opdaget i 2006, herunder legetøj, var af uspecificeret oprindelse, mens 58 % stammede fra tredjelande.

Mens 48 % af de produkter, som man fandt usikre, stammede fra Kina, kan man ikke gå ud fra, at fejlen kun skyldes mangler ved de kinesiske fabrikanters kvalitetskontrol. Det er f.eks. blevet påvist, at af de 21 millioner stykker legetøj, som i de sidste tre måneder er blevet kaldt tilbage af Mattel i USA (som også markedsfører sine produkter i Europa under mærket Fisher-Price), skyldtes de 18 millioner fejl i design fra Mattel og ikke fejl i produktionen.

Det har i nogen tid været klart, at der er behov for skrappere straffeforanstaltninger, både for fabrikanter og importører, for at sikre, at de tager deres ansvar over for forbrugerne alvorligt; i dette tilfælde drejer det sig om forsvarsløse børn. Men nogle medlemsstater bliver ved med at modsætte sig ændringer efter anbefaling fra importører og virksomheder, der outsourcer deres produktion.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Globaliseringen af handelen og den manglende gennemsigtighed og information om oprindelsen af de forskellige produkter, der markedsføres i EU, er ensbetydende med en stigende risiko for at købe farlige eller defekte produkter eller kopiprodukter.

Det fælles beslutningsforslag om produktsikkerhed, især sikkerhedskrav til legetøj, som jeg stemte for i onsdags, er blevet godkendt af stort set alle grupper. Det er endnu et eksempel på EU's - og især Europa-Parlamentets - engagement til fordel for forbrugerbeskyttelse.

Ved at opfordre til, at der indføres krav med hensyn til produktsikkerhed, CE-mærkets integritet, udelukkelsen af efterligninger og indførelsen af sporbarhed, vil denne beslutning yde en mere effektiv beskyttelse af forbrugerne, navnlig af børn.

Opfordringen til et bedre samarbejde med de berørte tredjelande må dog ikke overskygge det ansvar, der påhviler de ordregivende virksomheder, for det er op til dem at sikre, at deres produkters specifikationer overholder disse sundheds- og sikkerhedskrav.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om "farligt legetøj made in China", da jeg mener, det er vigtigt at træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at sikre, at forbrugsgoder, der markedsføres i EU, overholder de eksisterende EU-standarder til fulde, og at de ikke sætter forbrugernes sundhed og sikkerhed på spil. Jeg mener derfor, at direktiv 88/378/EF om sikkerhedskrav til legetøj bør revideres hurtigst muligt, og at det bør omfatte egentlige effektive krav om produktsikkerhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) At sikre produktsikkerheden, især sikkerheden af legetøj, er en prioritet i forbindelse med beskyttelsen af folkesundheden og især af børns sundhed.

Den nødvendige undersøgelse og kvalitetskontrol af produkter er en væsentlig mekanisme med henblik på at nå dette mål. Virksomhederne og de kompetente nationale myndigheder bør varetage denne kontrol og certificering som en forebyggende foranstaltning.

Da lovgivningen fastsætter alle de sikkerhedsregler, produkterne skal overholde, er det op til virksomheden eller de virksomheder, der designer, producerer og markedsfører disse produkter, at påtage sig deres ansvar.

Den første reaktion på ikkesikre eller sundhedsskadelige produkter, især legetøj, der importeres fra tredjelande, er at forsøge at lægge skylden over på andre i et sådant omfang, at man i Financial Times har kunnet læse, at virksomheden Mattel havde sendt en formel undskyldning til den kinesiske regering og det kinesiske folk. Det skal understreges, at mange importerede produkter fremstilles i tredjelande, men deres ejere er store, EU-baserede, multinationale selskaber, som i deres jagt på profit lægger deres produktion ud i andre lande.

Derudover tilslører debattens fokusering på de importerede produkters dårlige kvalitet blot det forhold, at mange produkter, der fremstilles i EU, heller ikke overholder gældende standarder.

  Malcolm Harbour, Andreas Schwab, Marianne Thyssen og Corien Wortmann-Kool (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Parlamentets beslutning, som i dag er vedtaget af et stort flertal, koncentrerer sig med rette om de umiddelbare spørgsmål om at sikre produktsikkerhed under de nuværende EU-direktiver.

PPE-DE-Gruppen har hele vejen insisteret på, at beslutningen skulle koncentrere sig om praktiske forslag, som øjeblikkeligt ville styrke forbrugersikkerheden.

Derudover har vi foreslået evaluering af et europæisk forbrugersikkerhedsmærkat, der skal anvendes på frivillig basis af udbyderne af varer. Det glæder os, at Parlamentet har tilsluttet sig dette forslag.

Vi vil være yderst interesserede i det kommende direktiv om legetøj og vil fordomsfrit se på Kommissionens forslag til reformer. Efter vores opfattelse er forsøget på at introducere meget detaljerede og specifikke krav i disse kommende direktiver i beslutningsforslaget helt unødvendigt. Vi har derfor stemt imod disse forslag til tilføjelser, men det formindsker på ingen måde vores interesse i at tilvejebringe et effektivt og anvendeligt direktiv, når vi får Kommissionens forslag i 2008.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Parlamentets beslutning indeholder kun få forslag med henblik på at få sat en stopper for import af farlige produkter, hvoraf halvdelen kommer fra Kina. I beslutningen fokuseres på legetøj, men der nævnes ikke noget om tøj indeholdende giftig farve, farlige lægemidler, fødevarer indeholdende ingredienser, der ikke er beregnet til konsum, elartikler, der går ild i, tandpasta lavet af frostbeskyttelsesmidler. Listen bliver bare ved og ved. Der nøjes også med utydelige foranstaltninger, der er baseret på samarbejde og certificering, og peges fingre af medlemsstaternes ansvar i stedet for af Kinas ansvar, af de europæiske virksomheders ansvar i stedet for de andre virksomheders ansvar.

Det er ganske enkelt ikke nok i denne sag. Tiden er inde til at indføre sanktioner til skræk og advarsel mod alle de lande, der, efter at de er blevet medlem af WTO, fortsætter med at udøve tvivlsom handelspraksis, hvad enten der er tale om dumping, forfalskning eller tvangsarbejde. Det er rigtigt, at de få handelsbeskyttelsesinstrumenter, EU har til rådighed, henhører under hr. Mandelsons kompetence, som med rette er blevet citeret for sin passivitet på dette område.

Når vi alligevel, når alt kommer til alt, tilslutter os dette dokument, er det fordi, det trods alt er bedre at have nogle parodiske foranstaltninger end slet ingen at have. Det er i det mindste en form for reaktion.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over det overvældende flertal ved afstemningen for dette beslutningsforslag. Vi har sendt et klart budskab til legetøjsfabrikanterne og Kina om, at vi ikke vil tolerere, at man ikke sikrer de højeste sikkerhedsnormer for legetøj til børn. Kina har fået at vide, at det må forbedre sin inspektion af varer og sine undersøgelsesmetoder for dramatisk at reducere strømmen af usikre varer til det europæiske marked.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Børn i Vietnam, Afrika og andre steder går på landminer. I Europa bliver vores egne børn kvalt og forgiftet og udvikler allergier på grund af Barbiedukker og legetøj.

Filmverdenen har allerede ringet med alarmklokkerne med den franske film "Le père noël est une ordure". Det er nu op til os, Parlamentets medlemmer, at reagere, og at reagere på sikkerhedsprincipperne, samt at beskytte vores kontinents demografiske fremtid, som allerede er plaget af de lege, de voksne leger på må og få.

Tiden er inde til at gøre noget nu. I går var ikke engang tidligt nok, for hvor mange ansigter med en hud så blød som en Brancusiskulptur er ikke blevet ødelagt af celluloiddukker, der bryder ud i flammer, så snart de ser en antydning af en tændstik. Legetøj dræber, og Darfurs børn ved slet ikke, hvor heldige de er, at de ikke kan lege, mens de spiser.

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Efter den amerikanske producent Mattels storstilede tilbagekaldelse af kinesisk fremstillet legetøj gør Kommissionen nu status over sin produktsikkerhedslovgivning, især med hensyn til importeret legetøj. Det europæiske lovgivningssystem på dette område er solidt nok med RAPEX og CE-mærket, men det trænger til at blive forbedret.

Europa-Parlamentet går derfor langt længere og vil som en del af sin beslutning om legetøjs sikkerhed have en fælles lovgivningsramme for markedsføring af produkter og markedsovervågning. For mig er gendannelsen af forbrugernes tillid og beskyttelsen af vores børns sundhed en væsentlig forudsætning. I forlængelse af REACH-forordningerne, som medfører streng kontrol med anvendelsen af kemikalier i vores forbrugsgoder, har jeg derfor i dag stemt for et ubetinget forbud mod anvendelsen af giftige stoffer ved fremstilling af legetøj.

Derudover er jeg til støtte for ændringsforslag 8 og 6 for et fuldstændigt forbud mod anvendelsen af farlige phthalater i alt legetøj, der kan puttes i munden. Legetøjs kemiske sikkerhed er ikke kun et lovgivningsspørgsmål. Det er også et hygiejnespørgsmål og som sådant afgørende for vores børns sikkerhed.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Dagens beslutning understreger den nødvendige og tiltrængte revision af legetøjsdirektivet. CWR-stoffer - altså kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer - skal forbydes i det nye legetøjsdirektiv. Kommissær Verheugen var enig i dette krav under gårsdagens forhandling. Det vil endvidere være nødvendigt at stoppe vildledningen med CE-mærket. Europæiske forbrugere forbinder enten et udsagn om produktets oprindelse eller et kvalitetsstempel med CE-mærket. CE-mærkningen opfylder ingen af delene.

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0312/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Energisikkerhed og energi danner den akse, omkring hvilken enhver unions indenrigs- og udenrigspolitik drejer, og er en afgørende faktor for at bevare velstanden og - i de områder, hvor der er kritisk mangel på forsyninger - et spørgsmål om at overleve.

Vi skal øjeblikkeligt træffe foranstaltninger for at gøre os fri af vores råmaterialeafhængighed af Rusland, som efterfølgende risikerer at blive en politisk afhængighed. Jeg finder det alarmerende, at vi tillader, at energien anvendes som et middel til at udøve politisk pres på transit- og modtagerlandene. Jeg støtter udviklingen af Sortehavsdimensionen, samarbejdet med landene i det sydlige Kaukasus og styrkelsen af vores samarbejde med Norge, Maghreb- og Machrek-landene samt Euro-Middelhavspartnerskabet. Energimarkedets forudsigelighed skal sikres gennem aftaler med Kina, Indien og Brasilien, og der bør indledes et partnerskab med den amerikanske regering.

Miljøforkæmpere, som tænker i sort-hvid, bør en gang for alle forstå, at afbrændingen af "miljøvenlige" brændstoffer og biomasse massivt øger mængden af CO2 i atmosfæren, og at der er behov for en fornuftig, men betydelig mængde nuklear energi. De fanatiske grønnes indflydelse, som det endda er lykkedes at få indført et forbud mod nuklear energi i en medlemsstats forfatning - noget, der bestemt ikke vil påvirke dens økonomi og heller ikke dens naboers økonomi - er af tragiske dimensioner.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Energisikkerhed er en af de væsentligste faktorer for den europæiske sikkerhed generelt. Hr. Saryusz-Wolskis betænkning lever op til denne udfordring for Europas fremtid.

EU's problem er, at dets energiselvforsyningsgrad er faldende. EU dækker allerede halvdelen af dets energibehov med energi udefra, og i 2025 menes importafhængigheden at ville overstige 70 %. For at tackle dette problem har vi brug for en klar fælles røst, en slags nyt energidiplomati, og for at få gang i det har vi brug for en særlig højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik.

At den eksterne energipolitik gøres mere til et fællesskabsanliggende må imidlertid ikke svække medlemsstaternes suveræne ret til at træffe beslutninger om deres energiproduktionsmidler og -struktur. Især det vil jeg gerne takke ordføreren for. Betænkningen sikrer medlemsstaternes selvstændighed med hensyn til deres energiforsyningsstrukturer.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (EN) Gennemskuelighed, gensidighed og lov og orden er hjørnestene i Europas energipolitik og følgelig i vores udenrigspolitik. Men det er ikke det rette tidspunkt til at tilføje nye institutioner, og derfor er jeg imod oprettelsen af den nye stilling som højtstående embedsmand for udenrigsenergipolitik, der også truer med at påvirke Europa-Parlamentet med hensyn til udadrettet energipolitik.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning, som sigter mod at indføre en fælles ekstern energipolitik.

De anvendte løsninger skal være af internationale dimensioner, og i denne forbindelse skal EU spille en hovedrolle. Det står klart, at energien i dag er blevet et våben i forbindelse med internationale forhandlinger.

Lige siden gaskrisen mellem Rusland og Ukraine i januar 2006 har EU været bevidst om sin sårbarhed med hensyn til energiforsyning. Med henblik på at udvikle en ekstern energipolitik foreslås det i betænkningen at udpege en højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik, som skal koordinere EU's aktiviteter på området. Denne højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik skal have to kasketter, idet den pågældende skal være underlagt både den nyoprettede højtstående repræsentant for Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionens næstformand.

Jeg glæder mig over denne positive udvikling, som især vil være med til at fremme dialogen mellem de producerende lande - jf. Euro-Middelhavs-partnerskabet - og forbrugerne. Dette vil sætte EU i stand til at forsvare sine interesser inden for energisikkerhedsområdet under forhandlinger med eksterne leverandører.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Energi er for øjeblikket et centralt strategisk spørgsmål.

De forskellige EU-lande stræber som følge af deres høje energiafhængighed efter at dominere udnyttelsen af de eksisterende energiressourcer, hvilket forslaget om at give den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik et energiaspekt vidner om. Hvis det bliver vedtaget, vil det også være en måde at overvinde de eksisterende modsigelser mellem de største magter på.

For at gøre dette skal EU annoncere sit "marked", sin "konkurrence" og sin udvidelse til nye lande inden for rammerne af de såkaldte energifællesskaber, energichartertraktaten - som garanterer "sikre investeringer" og "ret til kompensation i tilfælde af ekspropriering og/eller nationalisering" - eller indføjelsen af en "energisikkerhedsklausul" i handelsaftalerne. Alt dette kan kontrolleres - deraf frygten for oprettelsen af en gasudgave af OPEC.

Et flertal i Parlamentet støtter også etableringen af "et energisikkerhedspartnerskab med USA" og selvfølgelig en "kritisk og konstruktiv dialog" med landene i det sydlige Kaukasus, ved Det Kaspiske Hav og i Centralasien, "hvor der er balance mellem EU's interesse i at sprede sine olie- og gasforsyninger og målet om at opnå politiske reformer i disse lande". Hvem ellers skal have et ord med på vejen? Irak, Afghanistan, Afrika ...?

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! EU er den største energiforbruger, der er afhængig af eksterne forsyningskilder, der er karakteriseret ved usikkerhed og risiko for ustabilitet. For Rusland og de råstofrige SNG-lande gælder det endvidere, at tilbøjeligheden til at udnytte energivåbenet til politiske formål er yderligere en faktor, der bidrager til usikkerheden. Det bør mobilisere EU til at holde sammen og være solidarisk i krisesituationer. Det sker imidlertid for langsomt som følge af forskellige interesser af de lande, der ikke er så udsat for energimæssig afpresning som de postkommunistiske lande.

Jacek Saryusz-Wolskis betænkning er et skridt i den rigtige retning. Det er en appel til at lade relationerne mellem EU og Rusland bygge på principper om gensidig tillid og respekt for principperne i energichartret.

Kommissionens parallelle tiltag til at liberalisere EU's energimarked, hvilket sker med Gazprom i baggrunden, har en væsentlig betydning for debatten. Det medfører et større pres for at indføre princippet om adskillelse af produktion fra distribution. Vi finder uvilje mod liberaliseringen i de samme lande, der er tilbøjelige til at have bilaterale energikontrakter med Rusland samt at føre et kapitalistisk samarbejde med de russiske statsfirmaer. Det er ikke tilfældigt, at der er tale om efterkommere af de offentlige energimonopoler fra det kontinentale Europa. Det forsinker den ønskede frihed til at vælge energileverandører samt udarbejdelsen af en solidarisk fællesskabspolitik om dette strategiske område.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Det er klart, at EU har behov for at koordinere sin tilgang til ydre energikilder meget bedre end i øjeblikket. Men jeg kan ikke se nogen værdi ved forslaget om en højtstående embedsmand for udenrigsenergipolitik og mener, at det bare ville skabe forvirring om den rolle, som hr. Solana spiller i øjeblikket, og derfor stemte jeg imod dette forslag. På den anden side stemte jeg for henvisningen til at adskille energiproduktionen fra energitransmission og -distribution.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Betænkningen går ind for en "fælles europæisk ekstern energipolitik". Selv om der indtil nu ikke engang er et retsgrundlag for en sådan politik, sigter den mod at gå videre med det, endnu før det kan indsættes i den nye reformtraktat. I stedet for at løse problemet med dyr og forurenende energi ønsker betænkningen at skabe EU som en hegemonisk spiller på det globale plan. En sådan ekspansiv geopolitisk tilgang fra EU's side vil skabe større spænding og flere konflikter på verdensplan. En stærk antirussisk strømning løber som en rød tråd gennem teksten. Næsten enhver idé, der kunne hindre den normale udvikling af forholdene mellem Rusland og EU's medlemsstater, er blevet medtaget. Kritikerne taler derfor om et anstrøg af den kolde krig. Ved medtagelsen af en såkaldt "energisikkerhedsbestemmelse" i alle aftaler med producent- og transitlande vil EU definere sine interesser langt ud over sine grænser. Vi er bekymrede over grundlæggelsen af en EU-udenrigs- og energipolitik, som vil bygge på geopolitisk pres med en baggrund af militær trussel. Betænkningen efterlyser et nært samarbejde med USA om energisikkerhed i fuld bevidsthed om, at USA fører krig i Irak for at sikre billige energiressourcer.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I lyset af den stigende betydning, energi har i det moderne samfund, på den ene side og den stigende internationale indbyrdes afhængighed, som nu også er et fælles kendetegn, på den anden side er det umuligt at udelukke energipolitikken fra den eksterne dimension af EU's politikker, hverken på medlemsstatsniveau eller inden for den fælles udenrigspolitik.

Jeg er derfor enig i beslutningens ordlyd, der, hvor det hedder, at "medlemsstaterne ganske vist bør bevare deres suveræne ret til at træffe strategiske valg med hensyn til sammensætningen af energiforbruget, udnytte deres energikilder og træffe afgørelse om forsyningsstrukturerne, men at det er nødvendigt, at der udarbejdes detaljerede bestemmelser, som skal indgå i traktaterne, og som vil føre til skabelse af en fælles europæisk ekstern energipolitik, som omfatter forsyning, transit og investering i tilknytning til energisikkerhed, og til fremme af energieffektivitet og -besparelser samt rene og vedvarende energikilder særligt med hensyn til forbindelserne med lande med hastigt voksende energiforbrug". Hvad angår idéen om en højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik, så skal denne dimension imidlertid lægges ind under den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks arbejdsområde, da jeg ikke mener, en mere specifik tilgang end denne har nogen mening.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Jacek Saryusz-Wolskis betænkning om en fælles europæisk ekstern energipolitik.

I overensstemmelse med Rådets handlingsplan om energipolitik, der blev vedtaget i marts 2007, skal vi gøre alt for at skabe en fælles ekstern energipolitik for EU. Politikken skal udstyres med passende instrumenter til sikring af, at den fungerer korrekt. Jeg vil her gerne gøre opmærksom på behovet for solidaritet og samarbejde mellem medlemsstaterne, spredning af energiforsyningerne samt en løbende udvikling og forbedring af samarbejdet på dette område.

Jeg er enig i, at det er nødvendigt at fastlægge en præcis køreplan, der kan anvise de forskellige etaper for politikkens indførelse. Kommissionen skal fremsætte et forslag herom så hurtigt som muligt. Det er ligeledes vigtigt, at medlemsstaterne rådfører sig med hinanden og Kommissionen om afgørelser om strategiske aftaler med tredjestater på dette område. Forslaget om at udpege en højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik, der er ansvarlig for koordination af alle politiske strategier om eksterne aspekter af energisikkerheden, er relevant, og man bør arbejde videre med det. Denne stilling skal bidrage til en bedre beskyttelse af EU-medlemsstaternes interesser ved forhandlinger med udenlandske partnere.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative erkender behovet for, at de 27 medlemsstater viser mere solidaritet, når det gælder den eksterne energipolitik, da alle medlemsstater i de kommende år i stigende grad vil blive afhængige af importeret olie og gas fra tredjelande, der ellers kunne udvælge de mere afhængige og sårbare stater til skade for Unionen som helhed.

Det betyder ikke, at vi tilslutter os en fælles energipolitik, i særdeleshed at EU f.eks. kan bestemme de enkelte medlemsstaters energisammensætning såsom procentdelen af fossile brændsler i forhold til de vedvarende.

Generelt støtter De Konservative formålene i denne betænkning, selv om vi afviser behovet for en enkelt magtfuld, koordinerende skikkelse, der skal tale for denne sag. Ej heller ser vi behovet for, at der tilvejebringes et nyt retsgrundlag inden for traktaterne for at håndtere dette spørgsmål.

Forsøg på at tilføje nye EU-kompetencer i stedet for at gøre ordentligt brug af de eksisterende er unødvendige. De Konservative tror også på en markedsorienteret tilgang, ikke på yderligere institutionalisering på EU-plan.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. - (EN) De britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet støtter meget af denne betænkning, i særdeleshed at vedvarende energikilder prioriteres, og at man støtter energi som en af hjørnestenene i den europæiske naboskabspolitik og opfordrer til forøget sikkerhed over for forurening.

Vi afholdt os vedrørende henvisning 12 på grund af opgivelsen af forfatningstraktaten, som gør den foreslåede henvisning irrelevant. Vi afholdt os vedrørende ændringsforslag 2 og punkt 13, da vi føler, at en stilling som ny højtstående embedsmand med ansvar for energipolitik kan føre til unødvendig forvirring.

Vi har stemt for punkt 62, der opretholder henvisningen til ejerskabsmæssig adskillelse af energiproduktion, da vi ønsker at være konsekvente i forhold til den tidligere angivne position vedrørende ejerskabsmæssig adskillelse af energitransmissionen, der skal være det mest effektive redskab til at fremme investeringer, fair adgang til nettet og gennemskuelighed på markedet.

Betænkning af Lilli Gruber (A6-0322/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg har stemt for fru Grubers betænkning.

Jeg glæder mig over udarbejdelsen af et generelt rammedirektiv og direktivet om indrejse- og opholdsvilkår for højt kvalificerede arbejdstagere, direktivet om indrejse- og opholdsvilkår for sæsonarbejdere og direktivet om indrejse- og opholdsbetingelser for lønnede praktikanter.

Det er skingrende klart, at EU skal fastsætte nøjagtige regler og aktivt regulere, hvem der skal have lov til at arbejde i EU. Vi ved alle, at Europa allerede nu oplever en demografisk vinter og har et presserende behov for arbejdskraft fra ikkemedlemslande. Det er imidlertid aldeles afgørende, at vi kun giver tilladelse til kvalificeret arbejdskraft, og jeg foreslår, at vi udvælger de fag, inden for hvilke der er knaphed på det europæiske arbejdsmarked. Vi skal være konsekvente på det område. Hvis vi velvilligt og uden omtanke oversvømmer EU med ukvalificeret arbejdskraft, risikerer vi at få problemer som følge af de arbejdsløse indvandreres dovne livsstil, som efterfølgende begår forbrydelser og deltager i ulovlig handel og i undergrundsøkonomien uden for lovens rækkevidde, og som ofte er involveret i narkotika og menneskesmugling. De skaber ghettoer og ender ofte som medlemmer af terrorgrupper.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen, fordi det i Parlamentet entydigt er blevet præciseret, at det ligger inden for medlemsstaternes kompetence at fastlægge, hvilke og hvor mange arbejdsmigranter de vil modtage på deres område. Hvis det blå EU-kort virkelig bliver en realitet, skal det være sikret, at det gælder som kontrolinstrument for højt kvalificeret arbejdskraft, der opholder sig legalt i EU, og tillader ophold, men ikke bosættelse, i hele EU.

Til kommissær Frattini, der desværre ikke længere er til stede, retter jeg fra De Kristelige Demokraters rækker forslaget om at forsyne det blå EU-kort med en ekstra national markering, f.eks. et flag, så det fremgår entydigt, hvilken medlemsstat der har udstedt arbejds- og opholdstilladelsen.

  Antonio Masip Hidalgo (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg hilser og lykønsker mine kolleger Lilli Gruber og Javier Moreno. I min situation som midlertidigt handicappet har jeg været nødt til at ty til en kontrakt om bistand fra en indvandrer, og jeg har ydermere forstået, som hr. Lobo Antunes i dag har sagt til os her, at der er behov for solidaritet og medmenneskelighed, men jeg har også forstået den forklaring, som hr. Frattini har givet os om en nøje respekt af lovligheden.

I min ensomhed har jeg ofte tænkt, at Don Quixote, denne store personlighed, den største litterære person nogensinde, ikke ville findes uden Sancho, og i dag ville Sancho utvivlsomt være en indvandrer, som hjalp ham.

Derfor respekterer jeg altid lovligheden, jeg respekterer menneskene.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har selvfølgelig ikke godkendt Gruber-betænkningen om politikplanen for lovlig migration af to vigtige grunde. For det første tror jeg ikke, at det er klogt i endnu højere grad, end det under alle omstændigheder allerede nu er tilfældet, at opmuntre til en hjerneflugt fra de fattigere lande til Europa. Jeg tror ikke, at nogen har gavn af det, i hvert fald ikke de fattigere lande.

For det andet er jeg stadig forbløffet over den naivitet, hvormed indvandring her i Parlamentet betragtes som en slags løsning for Europas uomtvistelige demografiske problem. Der siges for øvrigt hverken et ord om modtagerlandenes enorme omkostninger i forbindelse med indvandring eller om den kendsgerning, at vi mere end nogensinde må overvåge opretholdelsen af vores europæiske kultur, vores værdier og vores normer, som i stigende grad udsættes for pres på grund af det massive antal indvandrere fra andre kulturer. Det har foruden alle andre problemer også en økonomisk pris. I dag er omkring 53 % af indbyggerne i vores europæiske hovedstad Bruxelles af ikkebelgisk oprindelse, som man kalder det. Hen imod 2050 risikerer det at blive 75 %. Vi har ikke brug for massiv indvandring, men tværtimod det modsatte.

  Philip Claeys (ITS). - (NL) Hr. formand! I Gruber-betænkningen følger Parlamentet på ny den ensidige, kvantitative, økonomiske holdning til indvandrerproblemet. Jeg forkaster udtrykkeligt den påstand, at kun en ny indvandringsbølge kan sikre Europas økonomiske fremtid, og jeg vil gøre opmærksom på, at indvandring drejer sig om meget mere end blot tal og tabeller. Forslagene i denne betænkning vil blot forværre de allerede eksisterende alvorlige integrationsproblemer. Man skal faktisk have læst den for at tro på det. Selv om en del af indvandrerbefolkningen ikke vil deltage i arbejdsprocessen og ikke vil omskoles, vil man faktisk oprette et informations- og forvaltningscenter for indvandrere i Mali. Det forholder sig unægteligt således, at mange såkaldte midlertidige arbejdstagere bliver illegale, når deres arbejdstilladelse udløber, og det er allerede nu tilfældet. Erfaringerne, f.eks. i Schweiz, viser tydeligt, at også sæsonarbejderes familiemedlemmer fortsætter med ulovligt at komme ind.

Sidst, men ikke mindst er det sådan, at en større indvandring af højtuddannede unægteligt vil føre til en yderligere hjerneflugt fra udviklingslandene med alt, hvad deraf følger.

  Alfredo Antoniozzi (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt for Gruber-betænkningen, da den behandler så mange spørgsmål, som PPE-DE-Gruppen og jeg selv har rejst. Selv om jeg godt ved, at integrationen er vigtig, mener jeg alligevel, at den skal ske med vores borgeres samtykke. Derfor skal der, lige så vel som der skal være integration, være en fast, resolut retshåndhævelse. Medlemsstaterne skal f.eks. håndhæve bestemmelserne om, at hvis en indvandrer ikke kan dokumentere sin evne til at forsørge sin familie, skal han sendes hjem efter tre måneder. Dette sker ikke i nogle lande, og hvis ikke det sker, vil borgernes utilfredshed gøre det europæiske initiativ om integration meningsløst.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) På trods af at den indeholder vigtige punkter om migrationsspørgsmål, som vi har forsvaret længe, fordømmer betænkningen ikke EU's aktuelle retningslinjer og politikker - som er kriminaliserende og repressive over for migranter - men skaber faktisk endnu et aspekt af disse.

For at være specifik overtager betænkningen idéen om, at der findes forskellige indvandrerkategorier - f.eks. de højst kvalificerede arbejdstagere og sæsonarbejdere - og at de skal styres alt efter behovene for arbejdskraft i de forskellige EU-lande, navnlig via oprettelsen af et blue card. Et yderst mekanisk syn på migration og indvandrere.

Derudover tales der i betænkningen for oprettelsen af en fælles indvandringspolitik, hvilket vi mener er uhensigtsmæssigt og urealistisk i lyset af såvel resultaterne af andre "fælles" politikker som de afvigende situationer i de forskellige medlemsstater. Vi gentager, at indvandringspolitikken henhører under de enkelte lande og deres demokratiske institutioners ansvarsområde.

Som vi har sagt det tidligere, er der ikke behov for en fælles politik, men for en anden politik inden for rammerne af et samarbejde mellem medlemsstaterne, som fremmer indvandrernes rettigheder, navnlig gennem ratificering af FN's konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Ved at mene, at "den fremtidige situation på EU's arbejdsmarkeder generelt kan beskrives som en situation, der kræver (...) lovlig indvandring", forsøger fru Gruber, ligesom hr. Sarkozy i Frankrig, at give de indvandringspolitikker, der føres i vores forskellige medlemsstater, en økonomisk berettigelse. Den arbejdskraft, der kommer fra disse lande, der har udviklet sig langsomt, er for størstedelens vedkommende dårligt udrustet til de job, vores økonomier har brug for at få udført. Derudover må man ikke glemme, at lovlig indvandring i det væsentligste er indvandring af folk, ikke af arbejdstagere.

Denne politik, der gør, at vi bliver næsten 2 millioner indvandrere flere hvert år, er faktisk ved at blive til en kolonisering af Europa. Inden 2050 vil den ikkeeuropæiske befolkning, som allerede består af omkring 40 millioner mennesker, være tredoblet. Med Tyrkiets tiltrædelse vil det Europa, der opbygges fra Bruxelles, omfatte 220 millioner asiatere og afrikanere, de fleste fra den muslimske verden.

Denne befolkningskolonisering udgør en dødbringende trussel mod vores civilisations kristne og humanistiske værdier. Hvis vi skal beskytte de europæiske befolkningers legitime ret til selvbestemmelse og til at forblive dem selv, skal vi gendanne vores grænser, vende indvandringsstrømmen og indføre omfattende politikker, der er for familien og for livet. Vi har brug for et nyt Europa, et "europæisk" Europa, et Europa med suveræne nationer, for det er det eneste, der kan sikre vores ret til at forsvare vores kultur og historie.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Den kendsgerning, at der lever ca. 18,5 millioner tredjelandsstatsborgere i EU, viser os tydeligt, at Europa har brug for en fælles indvandringspolitik. Vi må befri vores borgere for deres bekymring og ængstelse over indvandringen og oplyse dem om, at det er nødvendigt med en reguleret og fornuftig indvandring i visse dele af Europa. Men jeg deler ikke den holdning, som de konservative har fremsat som en slags trosbekendelse, om, at spørgsmålet om den demografiske udvikling skal knyttes til spørgsmålet om bevarelsen af den europæiske sociale model. Her skulle der meget hellere startes en diskussion om, hvorvidt den kraftigt forhøjede værdiskabelse i den europæiske økonomi, der skal ses uafhængigt af den demografiske udvikling, skal yde et solidarisk bidrag til den europæiske sociale model.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Jeg har hverken stemt for eller imod ændringsforslag 8, selv om jeg ganske vist erkender, at problemet med hjerneflugt fra udviklingslande til Europa er meget stort, men jeg har mistillid til ITS-Gruppens begrundelse for at stille dette ændringsforslag. Det gælder om at undgå, at højtuddannede massivt forlader deres eget land og dermed forårsager økonomisk skade, men absolut ikke om pr. definition at modsætte sig indvandring til Europa.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, der har til formål at gøre livet lettere for lovlige migranter. Til trods for deres status bliver de ofte med vilje eller utilsigtet udsat for diskriminering. Ordføreren efterlyser en række foranstaltninger for lovlige indvandrere, herunder forbedrede beskæftigelsesrettigheder, overførsel af pension og velfærdsrettigheder, anerkendelse af kvalifikationer, og visa som giver adgang flere gange, hvilket jeg alt sammen støtter.

  Mary Lou McDonald, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vores afstemning i dag afspejler vores ønske om at se en effektiv human holdning til indvandring til Europa, som er baseret på rettigheder. Indvandrere af alle typer må behandles ens og i overensstemmelse med de højeste menneskerettighedsnormer og almindelig anstændighed.

Desuden bør EU's medlemsstater som generelt princip acceptere indvandrere på basis af disses behov i tilgift til de behov, som økonomierne i EU's medlemslande har. Indvandringspolitikken over hele Europa bør ikke forøge et tab af afgørende færdigheder, hjerneflugten fra udviklingslandene. Medlemsstaterne og Kommissionen må ikke forfølge politikker, der underminerer udviklingen.

  Erik Meijer og Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi har stemt for ændringsforslag 8. Generelt ligger vores opfattelse langt fra den gruppe, som stillede det, særlig når det drejer sig om flygtninge, indvandrere og etniske og religiøse minoriteter. ITS forsøger at blokere for adgang for flygtninge, der er i fare, og i modsætning hertil prøver vi at hjælpe disse ofre for undertrykkelse, katastrofer og fattigdom. Så vi forstår udmærket at flertallet af vores gruppe ikke ønsker at støtte ITS' ændringsforslag om indvandring. I modsætning til situationen for flygtninge og traditionelle former for indvandring skaber EU's medlemsstater et problem for oprindelseslandene ved at foreslå at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Folk, der er faglærte i lande som Indien, Sydafrika eller Brasilien, er der stort behov for dér, for at de kan få den nødvendige udvikling. Vi ser nu, at sådanne problemer endog opstår inden for de nyeste EU-medlemsstater, Rumænien og Bulgarien, der meget hurtigt mister deres medicinere og ingeniører til mere velstående lande. Privilegerede lande og virksomheder stjæler disse menneskers hjerner. Da vi ikke ønsker at støtte denne hjerneflugt, har vi stemt for dette ændringsforslag.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Grubers betænkning betragter til dels indvandringen alene med henblik på den indvandrende arbejders nytte for kapitalen. Således understreger betænkningen vigtigheden af at opbygge stabile og lovmæssige arbejdsgiver-arbejdstager-relationer mellem virksomheder og arbejdstagere med henblik på at forbedre EU's produktivitet og konkurrenceevne og opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for de konsekvenser, som den cirkulære migration kunne have i denne henseende.

Mens de repressive foranstaltninger mod migranter og asylansøgere ikke støder på nogen modstand, skal ethvert tiltag til forøgelse af EU's attraktivitet for højt kvalificeret arbejdskraft støttes med henblik på at dække behovet på EU's arbejdsmarked, så Europas velfærd sikres og Lissabonmålene realiseres.

Mens man vil forebygge risikoen for, at højt uddannede udvandrer, må migranter, der kun kan rejse illegalt ind i Fort Europa, regne med tilbagesendelse. Ved tilslutningen til "politikplanen for lovlig migration" skal det især dreje sig om indrejseprocedurer, der gør det muligt at reagere direkte på en vekslende efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

Indvandring kan ikke reguleres efter, hvad der er nyttigt for EU-kapitalen. I stedet for indvandring til EU-virksomheder skal det dreje sig om grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder for migranter og asylansøgere. Jeg vil ikke være med til at klassificere mennesker efter nyttekriterier.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Indvandringsdebatten fokuserer alt for ofte på spørgsmål om ulovlige indvandringsstrømme og glemmer derfor tit den lovlige indvandring, som yder et stort bidrag til vores økonomi og vores kulturelle berigelse.

I denne forbindelse er vi enige i to grundlæggende idéer. En klar og effektiv politik for lovlig migration er en af de centrale løsninger på problemet med den illegale indvandring, og en generøs velkomst baseret på fælles principper, som fremmer de ankomnes integration og tilpasning, er af afgørende betydning. Det er imidlertid også nødvendigt at erkende, at indvandringsstrømme, indvandringssamfund og værtslande har forskellige traditioner, sæder og skikke og hukommelser, og at man ikke kan se bort fra disse forskelle.

Et andet spørgsmål i debatten er migrationen af kvalificerede arbejdstagere. Idéen om et blue card, som letter indrejsen og fremmer bevægelsesfriheden, kunne være interessant, selv om det virker lidt for kompliceret. Under alle omstændigheder skal det centrale element være tiltrækningsfaktoren, navnlig på akademisk plan. Derfor er det vigtigt at gøre uddannelsesinstitutionerne bevidst om behovet for at tiltrække studerende fra andre dele af verden. Det mål støtter jeg selvfølgelig.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) I Sverige støtter og ønsker de grønne en liberal indvandringspolitik. Der er mange gode ting i betænkningen, som efterstræber dette mål. Jeg mener dog, at et rammedirektiv på dette område vil begrænse folks muligheder for at migrere, ikke det modsatte. Derudover indebærer forslaget en risiko for at intensivere hjerneflugten, som plager udviklingslandene og kynisk udnyttes af EU til egen vinding. Jeg afholdt mig derfor fra at stemme i den endelige afstemning.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det er en farlig fejltagelse, at demografiske ændringer i vores egen befolkning nødvendiggør omfattende indvandring af folk fra andre, ofte fjendtlige kulturer og samfund med alle de implikationer, dette har for vores nationale samhørighed og identitet, fuld integration af den immigrantbefolkning, der allerede er her, virkningen for vores offentlige tjenester, såvel som for folkesundheden og for sikkerheden.

Jeg er helt imod overførsel af beføjelser eller ansvar fra de nationale myndigheder til EU i forbindelse med vores nationale grænsekontrol samt indvandrings- og asylpolitik. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

Betænkning af Javier Moreno Sánchez (A6-0323/2007)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning, fordi Europa-Parlamentet her har vedtaget et omfattende koncept til bekæmpelse af menneskesmugling og illegal indvandring. Som Europa-Parlament har vi altså her præciseret, at "illegal" også betyder "ikke legal" og dermed skal straffes tilsvarende. Særlig nødvendig er efter min mening den præcisering, vi har opnået, af, at der ikke vil foregå nogen kvotefordeling af illegale indvandrere til alle medlemsstater, og at masselegaliseringer, som har fundet sted i de seneste år, ikke længere er tilladt. Dermed opnår man, at der ikke opstår nogen kølvandseffekt, og at menneskesmuglingen også kan bekæmpes indirekte.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Betænkningen om de politiske prioriteter i bekæmpelsen af ulovlig indvandring, som vi netop har vedtaget, er absolut ikke den dårligste betænkning, vi nogensinde har oplevet her, og den indeholder endda nogle meget interessante henstillinger, men jeg synes alligevel, at betænkningen undlader at fortælle alle konkrete detaljer tydeligt, og derfor har jeg ikke selv godkendt den.

Indvandringsproblemet i Europa risikerer at blive det kommende århundredes problem - det er det måske allerede i dag - og den ulovlige indvandring udgør en vigtig del af det. Derfor kunne vi faktisk have forventet en mere resolut holdning, i særdeleshed imod de på hinanden følgende legaliseringsbølger i de forskellige europæiske lande. Disse skaber jo en sugevirkning, som i sidste instans breder sig over hele Unionen, over alle medlemsstater.

Egentlig er det simpelt, og vi skulle have haft mod til at formulere det. Ulovlig indvandring kan ikke tolereres. Ulovlige indvandrere skal opspores og resolut og på en menneskelig måde sendes tilbage til deres hjemlande. De, som ikke tør sige dette, og som altså slet ikke tør gennemføre det, vil forårsage enorme problemer, som i sidste instans kommer til at koste vores velfærd og vores civilisation dyrt.

  Koenraad Dillen (ITS). - (NL) Hr. formand! Den, som gennemgår Moreno Sánchez-betænkningen, tænker automatisk på ordsproget: Med ondt skal ondt fordrives. Som hr. Vanhecke sagde, selv om nogle forslag i betænkningen absolut betyder et skridt i den rigtige retning, indtager Parlamentet generelt stadig en valen holdning, hvilket ikke gavner en effektiv og resolut europæisk politik til bekæmpelse af den ulovlige indvandring. Således undlader Parlamentet f.eks. at understrege, at de legaliseringer, som er gennemført i utallige europæiske lande, netop er en af de vigtigste for ikke at sige den vigtigste årsag til ulovlig indvandring på grund af den sugevirkning, som de skaber i hjemlandene.

Ulovlige indvandrere må ikke legaliseres, men de skal aktivt opspores og udvises på en resolut, men menneskelig måde. I modsætning til, hvad Parlamentet insinuerer, har den utvetydige kundgørelse af dette politiske budskab derfor intet at gøre med såkaldt fremmedhad. Foruden en resolut udvisningspolitik, en effektiv kontrol ved de ydre grænser og aftaler om tilbagesendelse bør modtagelsescentre i hjemregionen ligeledes hjælpe med at løse problemet, men også dette afviser Parlamentet. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi socialdemokrater vil have en human indvandrings- og flygtningepolitik i EU baseret på solidaritet, som forsøger på ansvarlig vis at øge mobiliteten på tværs af grænserne, og som garanterer beskyttelse af alle dem, der har brug for det. Vi ønsker dog ikke nogen permanent, EU-finansieret grænsekontrolstyrke. Medlemsstaterne bærer selv ansvaret for at kontrollere deres egne grænser. En fællesskabsindsats skal være behovs- og forespørgselsbaseret. Derfor valgte vi at afholde os fra at stemme om punkt 37.

Hvad angår punkt 18 om revision af Dublin II-forordningens grundprincip, mener vi, at det er berettiget at drøfte princippet, men at det bør ske inden for en videre ramme og som en del af en drøftelse af den fælles indvandrings- og flygtningepolitik generelt.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg støtter denne fremragende betænkning fuldt ud og vil gerne på egne vegne tilføje tre bemærkninger om emnet.

For det første skal vi skaffe os af med den illusion, at en aktiv politik for lovlig indvandring vil sætte en stopper for den ulovlige strøm af indvandrere til vores lande. En aktiv politik for lovlig indvandring vil pr. definition blive bestemt ud fra vores egne behov, mens den ulovlige indvandring vil svare til behovet hos dem - og dem er der for øjeblikket mange millioner af, primært i Afrika - der ønsker at flytte hertil for at undgå krig, forfølgelse, fattigdom eller ganske enkelt manglende fremtidsudsigter for dem selv og deres børn.

For det andet vil kontrollen ved EU's ydre grænser og bekæmpelsen af netværk af smuglere af ulovlige indvandrere desværre være en politisk prioritering mange år frem, for handelen med menneskelig elendighed ligger i virkeligheden i hænderne på kriminelle bander. Bekæmpelsen af den ulovlige indvandring er derfor ikke rettet "mod" de ulovlige indvandrere som sådan. Den er en del af kampen mod organiseret kriminalitet, som er en kamp, vi skal vinde sammen.

For det tredje og sidste skal vi på samme tid fortsӕtte vores utrættelige indsats for at bekæmpe fattigdom, og dette kan kun ske gennem fælles udvikling i Afrika.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over, at denne betænkning er blevet vedtaget, da den giver et afbalanceret og realistisk billede af indvandringsspørgsmålet og har opnået bred enighed, som ordføreren håbede.

Betænkningen kom lige i rette tid, når man ser på de seneste begivenheder og ser, at medlemsstaterne en efter en forsøger at tilpasse deres lovgivning, så de bedst muligt kan tackle tilstrømningen af indvandrere.

I virkeligheden ved vi alle, at indvandringsfænomenets omfang overstiger de berørte landes evne til at kontrollere disse begivenheder alene, og at der derfor er brug for en global, sammenhængende tilgang på europæisk plan, som det så rigtigt fremgår af betænkningen.

I teksten fastsættes en række prioriteringer: Bekæmpelse af menneskesmugling, respekt for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder ved iværksættelse af foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring, styrkelse af samarbejdet med tredjelande, iværksættelse af resolutte tiltag, der er nødvendige for at bekæmpe ulovlig beskæftigelse, og endelig behovet for en ansvarlig tilbagesendelsespolitik.

Af disse grunde støttede jeg vedtagelsen af betænkningen under plenarforsamlingens endelige afstemning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om den indeholder visse punkter, vi er enige i, indtager denne betænkning også det repressive, sikkerhedsorienterede syn på ulovlig indvandring.

Selv om det er mindre iøjnefaldende med visse aspekter, taler man i betænkningen for at udvikle hovedakserne af de eksisterende EU-retningslinjer og -beslutninger om indvandring, herunder den såkaldte europæiske tilbagesendelsespolitik, eller med andre ord hjemsendelse, Frontex' aktiviteter med hensyn til grænsepatruljering og -kontrol, de såkaldte midlertidige modtagelsescentre, udviklingen af biometriske værktøjer eller de såkaldte tilbagetagelsesaftaler. I betænkningen foreslås det ligeledes at oprette europæiske patruljer, et europæisk overvågningssystem ved søgrænserne og endda et system til automatisk registrering af afgange og ankomster.

Med andre ord sigter betænkningen mod at styrke EU's sikkerhedsorienterede politik, som kriminaliserer den ulovlige indvandring, ved at gøre den til en fælles europæisk politik, som er repressiv, omfatter skumle informationssystemer og foranstaltninger og infrastruktur til tilbageholdelse og udvisning af indvandrere. Det forkaster vi 100 %.

Det var gennemførelsen af en repressiv politik som denne, der fik myndighederne i en medlemsstat til at retsforfølge syv tunesiske fiskere for at have reddet 44 mennesker fra druknedøden, på trods af at denne aktion er i overensstemmelse med international søret.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) De officielle tal dokumenterer det: Europa oversvømmes af ulovlige indvandrere. Det har vist, at det er fuldstændig ude af stand til at kontrollere sine ydre grænser. Årsrapporten, som præsenterer aktiviteterne i Eurodac i 2006, der er det biometriske værktøj, Europa anvender til at overvåge asylansøgninger, viser, at antallet af personer, der er registreret som havende krydset en af Europas ydre grænser ulovligt, er steget med 64 % i 2005.

I den betænkning, som forelægges af hr. Moreno, fremsættes en række tilgange, der skulle kunne sætte en stopper for dette fænomen, der vokser eksponentielt. Jeg mener, at den ene er mere uanvendelig end den anden for ikke at sige, at de har lige den modsatte virkning.

Hvordan kan vi f.eks. tilslutte os den idé, at en opfordring til lovlig indvandring - hvilket primært skulle gøres ved hjælp af et europæisk blue card, som i det væsentligste ville være en europæisk arbejdstilladelse for indvandrere - vil reducere den ulovlige indvandring? Det er tåbeligt. Hvis du åbner dørene for nogle, åbner du dem for alle.

Hvad er idéen med at oprette en biometrisk database for at bekæmpe den ulovlige indvandring? Hvorfor planlægge at allokere mere personale og flere ressourcer til det europæiske grænsekontrolagentur, Frontex, når omtalte grænser, hvad enten de er indre eller ydre, stadig ikke beskyttes ordentligt af medlemsstaterne?

Endnu en gang er det lykkedes de europæiske myndigheder at identificere et problem, som de har vist sig at være ude af stand til at løse, fordi de svæver af sted på en ideologi baseret på immigrationisme og internationalisme.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Den lovlige og ulovlige indvandring er defineret som en af de vigtigste opgaver, som EU står over for. Uafhængig af de formelle og juridiske forhold er den rent menneskelige dimension meget tydelig. Jeg var på besøg hos nogle centre for afrikanske flygtninge på Malta, jeg snakkede med tjenesten, der patruljerer på Middelhavet, samt med de kompetente embedsmænd. På dette tidspunkt nåede nyheden om den tjetjenske families tragedie i Bieszczady-regionen frem, hvilket understreger den universelle karakter af dette fænomen. Eftersom jeg kommer fra et land, der gennem århundrede har skabt økonomisk og politisk udvandring, kan jeg ikke være ligeglad med tragedien af de flygtninge, der opfatter EU som det forjættede land.

Fra dette perspektiv betragter jeg de to betænkninger, der har været inspiration for forhandlingen i Europa-Parlamentet. De giver et indblik i omfanget af indvandringsbegrebet samt den aktuelle tilstand af fællesskabspolitikken på dette område. Jeg støtter tesen om, at Europa som følge af den demografiske situation har behov for kontrollerede migrationskanaler, der kan kompensere for den reducerede arbejdsstyrke samt mindske skyggeøkonomien og omfanget af de patologiske problemer.

Disse problemer er anerkendt af Frontex, der er et specialiseret EU-agentur. De foreslåede løsninger, bl.a. den såkaldte "byrdefordeling", bør overvejes seriøst.

Fødslen af en fællesskabspolitik om indvandring, der er retsligt og finansielt veludstyret, har været forsinket. Det er bedre sent end aldrig.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen om den politiske prioritering i bekæmpelsen af ulovlig indvandring af statsborgere fra tredjelande, og jeg vil gerne understrege, at kontrollen af tilstrømningen af indvandrere til Europa, især fra tredjelande, er en af de største udfordringer for de europæiske politiske beslutningstagere.

I det 21. århundrede er menneskesmugling helt og aldeles uacceptabelt, og vi skal have fundet en måde, hvorpå vi kan få udryddet denne forfærdende aktivitet og få sat en stopper for de personlige tragedier, den desværre medfører. For at gøre dette er det vigtigt at tackle problemet med ulovlig indvandring på europæisk plan, for hvis en medlemsstat er åben for ulovlig indvandring, sætter den pres på alle de andre.

Gennemførelsen af en politikplan for lovlig migration skal omfatte bekæmpelse af ulovlig indvandring, for de to ting hænger uløseligt sammen.

Det, der mangler i denne betænkning, er konkrete forslag, der gør det muligt at finde en løsning, som sætter en stopper for den omfattende ulovlige indvandring og afskrækker smuglerne. I Italien f.eks. har indførelsen af kvoter for økonomisk migration ikke reduceret den ulovlige indvandring til landet. Tværtimod har annonceringen af årlige kvoter udløst en stigning i antallet af ulovlige indvandrere, som er klar til at sætte livet på spil for at komme ind på EU's territorium.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som i alt væsentligt opfordrer til en fast politik for at bekæmpe illegal indvandring baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne og samarbejde med tredjelande med fuld respekt for enkeltpersoners grundlæggende rettigheder.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Til trods for støttemidler i millionklassen er oprindelseslandene ikke længere indstillet på at samarbejde. Men hjemtagelse af illegale indvandrere må nu omsider blive obligatorisk! Også EU handler imidlertid groft uagtsomt, når der ikke stilles tilstrækkelige midler til rådighed til sikring af de ydre grænser, og når pågrebne illegale indvandrere anbringes i opsamlingslejre indtil deres hjemsendelse for at forhindre, at de går under jorden. For slet ikke at tale om grænseagenturet, der indlægger en pause i den primære indvandringsperiode!

Derudover har Bruxelles sovet i timen, hvad angår den potentielle risiko ved islamiske indvandrere. Hvis EU ikke snart vågner op til dåd og stopper tilflytningen af radikale muslimer og indfører et stop for integration og indvandring af borgere fra islamiske lande, vil vi ikke blot skulle leve i konstant frygt for terroranslag, men snart være fremmede i vores eget land.

Den foreliggende betænkning kommer alt for lidt ind på denne problematik, hvorfor jeg desværre ikke kan stemme for den til trods for de gode forslag, som betænkningen indeholder.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) En effektiv politisk indsats med hensyn til ulovlig indvandring skal sættes ind på to af problemets områder, hjemland og bestemmelsessted. Med andre ord, som det fremgår af den vedtagne beslutning, er "hjemlandenes myndigheders ansvar samt skærpelsen af de strafferetlige sanktioner mod smuglernetværkerne og bekæmpelsen af ulovligt arbejde og menneskehandel" væsentlige elementer. Hvis ikke vi er urokkelige på disse områder, vil reaktionen være uegnet, også selv om den indeholder andre dimensioner såsom udviklingssamarbejde og tiltag inden for området lovlig migration.

Derudover, som vi fastlagde det i betænkningen om den europæiske maritime strategi, kræver en indvandringspolitik, som sigter mod at være effektiv inden for EU, som det fastsættes i denne beslutning, "at medlemsstaterne indbyrdes overholder principperne om solidaritet, ansvarsdeling, gensidig tillid og gennemsigtighed". Det er vi helt enige i.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer imod betænkningen under den endelige afstemning, da jeg er imod Frontex og et EU-grænsepoliti, som det ville være vanskeligt at sikre redegørelsespligten for. Betænkningen udviser entusiasme over for dyre, ineffektive biometriske data i pas og visa, som desuden er en trussel mod den personlige integritet. EU udnytter kynisk flygtningenes vanskelige situation til at få magt over vores grænser.

Betænkninger af Gruber (A6-0322/2007) og Moreno Sánchez (A6-0323/2007)

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative stemte imod betænkningerne om migration, da spørgsmålet om migration udelukkende henhører under medlemsstaterne og det mellemstatslige samarbejde. Henvisninger til udkastet til reformtraktat og udstrækningen af kvalificerede flertalsafgørelser er den forkerte måde at håndtere de problemer, EU står over for, på. En ensartet tilgang virker ikke, når det gælder indvandring.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Ved at insistere på, at ægtefæller til borgere i EU, som ikke selv er fra EU, skal have levet i en anden EU-medlemsstat før de får ret til ophold i Irland, mener jeg, at regeringen overtræder direktivet af 2004. Desuden strider udvisningen af ægtefæller til borgere, der ikke er af irsk oprindelse, mod EU's lovgivning, der forbyder diskrimination baseret på nationalitet.

Jeg vil gerne minde Kommissionen om, at den i 2006 oplyste Parlamentet om, at 2004-direktivet om opholdstilladelse skulle fortolkes af medlemsstaterne i overensstemmelse med Domstolens afgørelse i juli 2002 (Sag nr. C/459/99 (MRAX)) og igen i april 2005 (Sag nr. C/157/03). Disse afgørelser fastslog den ret, som borgere fra tredjelande har til at komme ind i og opholde sig i EU, hvis de er medlemmer af en EU-borgers familie, og dette er hverken afhængig af lovligheden af deres tidligere ophold i Fællesskabet eller forelæggelse af opholdstilladelser eller anden tilladelse udstedt af en anden medlemsstat. Irlands handlinger er klart i modstrid med disse domstolsafgørelser. Følgelig er Kommissionen under traktaterne forpligtet til at anlægge sag mod den irske regering.

8. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 13.15 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

9. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

10. Hemmelige tilbageholdelser og ulovlige overførsler af tilbageholdte personer, der involverer Europarådets medlemslande (Fava-betænkningen og Marty-rapporten) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om hemmelige tilbageholdelser og ulovlige overførsler af tilbageholdte personer, der involverer Europarådets medlemslande (Fava-betænkningen og Marty-rapporten).

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, hr. kommissærer, mine damer og herrer! I december 2005 bekræfter Parlamentet i en beslutning, hvori det anmoder om, at der nedsættes et midlertidigt udvalg om transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger, og jeg citerer: "sin beslutsomhed i kampen mod terror, men understreger, at denne kamp ikke kan vindes, hvis man giver køb på selve de principper, som terrorn sigter mod at ødelægge, herunder især princippet om, at beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder aldrig må sættes på spil".

Tidligere formandskaber for Rådet havde lejlighed til at erklære sig enig i dette synspunkt her i Parlamentet. Jeg kan ikke starte min tale uden at understrege, at det nuværende formandskab deler denne beslutsomhed. Jeg vil gerne gentage, at kampen mod terror ikke må bringe vores værdier og principper for beskyttelse af grundlæggende rettigheder i fare. Det er efter vores opfattelse et vigtigt aspekt. Vi vil kun have sejret i kampen mod terror, hvis vi forbliver frie: fri fra frygt og alle former for misbrug og manipulation skabt af frygt. Vores stærkeste våben og vores mest effektive beskyttelse er vores værdier og principper for beskyttelse af vores grundlæggende rettigheder.

Selv om Rådet som sådan ikke har kompetence til at afgive en udtalelse, vil der ikke være en eneste EU-medlemsstat, som ikke anerkender betydningen af den indsats, der er gjort, og de initiativer, der er taget, for at finde frem til sandheden. Vi må huske på, at vi taler om nogle af de grundlæggende principper, som vores europæiske demokrati hviler på. Ved at finde frem til sandheden vil vi kunne fjerne den mistanke, der huserer. Det er derfor vigtigt, at undersøgelserne på området kaster lys over sagen og ikke fører til yderligere forvirring. De tidligere formandskaber - som havde lejlighed til at tale for Parlamentet - generalsekretæren og den højtstående repræsentant samt EU's antiterrorkoordinator har i den forbindelse ikke stået tilbage for at samarbejde med Parlamentets midlertidige udvalg.

Jeg mener derfor, at det ville være helt uretfærdigt at antyde et manglende engagement fra Rådets eller udenrigsministrenes side. Rent faktisk må jeg understrege de talrige initiativer, både parlamentariske og retlige, som de forskellige europæiske lande har taget efter offentliggørelsen af betænkningen og rapporten.

Det var derfor helt korrekt at handle i nærhedsprincippets ånd. Som bekendt har EU på mange af de områder, som udvalget undersøgte, ikke beføjelse til at handle. Jeg tænker i den forbindelse især på overvågning af efterretningstjenester. Det er et forhold, som de tidligere formandskaber for Rådet og den højtstående repræsentant, hr. Solana, har påpeget over for Parlamentet og dets udvalg. Man kan naturligvis beklage, at det er tilfældet, men det forholder sig sådan, at de nuværende traktater begrænser Rådets handlemuligheder på disse områder.

For det portugisiske formandskabs vedkommende kan jeg imidlertid forsikre Dem om, at vi vil tage aktiv og konstruktiv del i et samarbejde. Jeg vil gerne minde Dem om den portugisiske regerings fulde og åbne samarbejdsvilje både i forbindelse med de undersøgelser, der blev foretaget af Parlamentets midlertidige udvalg, som afsluttede sit arbejde i februar, og i forbindelse med Europarådets generalsekretærs initiativer i henhold til artikel 52 i den europæiske menneskerettighedskonvention i forbindelse med påståede CIA-flyvninger og ulovlige tilbageholdelsescentre i Europa.

Selv om Rådet ikke som sådan har taget stilling til Fava-betænkningen og Marty-rapporten, som er underarbejdet i henholdsvis Parlamentets og Europarådets regi, betyder det som bekendt ikke, at det sidder dem overhørig. Rent faktisk har Rådet aktivt og på det bestemteste forsvaret menneskerettighederne og folkeretten i EU's eksterne politik.

Vi har konsekvent fastholdt, at beskyttelsen af folkerettens grundlæggende værdier kræver en seriøs og dybtgående dialog om menneskerettigheder i forhold til kampen mod terror. I den henseende har EU understreget, at menneskerettigheder, flygtninges rettigheder og den humanitære folkeret skal respekteres og bevares. Rådet vil fortsat nøje overvåge udviklingen på menneskerettighedsområdet i kampen mod terror og træffe passende foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af disse rettigheder. EU står også stadig fast på et totalt forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Vores tiltag styres af dette mål, og vi vil altid tage de bekymringer, som dette spørgsmål medfører, op med tredjelande. EU og medlemsstaterne har klart givet udtryk for, at enhver form for hemmelige tilbageholdelsescentre, hvor fanger befinder sig i et retligt vakuum, ikke er i overensstemmelse med den humanitære folkeret. Af EU's retningslinjer om tortur fremgår det klart, at medlemsstaterne skal forbyde hemmelige tilbageholdelsessteder og sikre, at alle personer, der berøves friheden, anbringes på officielt anerkendte tilbageholdelsessteder, og at deres opholdssted er kendt. Det fremgår ligeledes af EU's retningslinjer om tortur, at ingen med magt må sendes tilbage til et land, hvor vedkommende risikerer at blive underkastet tortur eller mishandling.

Det er almindeligt kendt, at de pågældende anliggender, som omfatter beføjelser til lufthavnskontrol, inspektion og efterretningsvirksomhed, hovedsageligt falder ind under medlemsstaternes ansvars- og kontrolområde. Det er korrekt, at SITCEN foretager periodiske analyser ved hjælp af oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, men centret har ingen operationel kompetence over såkaldt efterretningsvirksomhed. Det skal bemærkes, at EU-medlemsstaterne også stod over for den kompleksitet, som i denne forbindelse er kendetegnende for systemet til sortering og behandling af anmodninger om overflyvning, landing og tilladelse til inspektion på jorden. Det er en ny udfordring for alle. For den portugisiske regerings vedkommende har vi ikke blot gennemført denne til tider vanskelige og meget langsommelige dataindsamlingsproces, vi har også nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere de talrige procedurer og foreslå forbedringer, og betydningen heraf blev behørigt anerkendt i den endelige betænkning, som Parlamentet vedtog i februar.

Jeg må påpege, at vi betragtede Europarådets generalsekretærs arbejde som yderst vigtigt, og vi har taget behørigt hensyn til hr. Martys rapporter. Det spørgeskema og de henstillinger, som Europarådets generalsekretær har udarbejdet og fremsat i overensstemmelse med artikel 52 i den europæiske menneskerettighedskonvention, gav også - både i Portugal og i andre lande, antager jeg - anledning til en enestående vurdering af de nationale lovgivninger, garanti- og kontrolmekanismer som helhed, herunder en analyse af procedurerne for sortering, bekræftelse og kontrol af anmodninger om tilladelse til overflyvning af og landing på nationalt område.

I Portugal har dette uden tvivl medført institutionelle, tekniske og operationelle forbedringer. Med hensyn til henstillingerne fra Europarådets generalsekretær vedrørende kontrolgarantier var det medlemmernes udbredte opfattelse, at de initiativer, som var under udarbejdelse, ikke måtte medføre unødige overlapninger i lovgivningen eller overdragelse af nye beføjelser til Europarådet.

På den anden side synes der at være enighed om, at der kan sikres en mere effektiv anvendelse og grundigere overvågning af de nuværende mekanismer. Jeg tror, at hvis disse undersøgelser blev foretaget med større stringens og kontenance, ville konklusionerne være mere effektive. Selv om det altid anbefales at være stringent og undlade at forveksle fakta og påstande og til en vis grad forsøge at beherske den anvendte sprogbrug af hensyn til betydningen af de pågældende værdier og de europæiske demokratiers gode navn, forholder det sig sådan, at alle disse initiativer har en rækkevidde og en betydning. De skal derfor navnlig tages på et tidspunkt, hvor det er blevet vigtigt seriøst og direkte at analysere de nye dilemmaer, som terrortruslerne skaber, f.eks. dilemmaet mellem sikkerhed og frihed. Endvidere er der et stigende behov for en løsning gennem folkeretten på de vanskelige problemer, som kampen mod en hidtil ukendt trussel udgør.

En konsolidering af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed på grundlag af Haagprogrammet og den respektive handlingsplan er en af hovedprioriteterne i det tyske, portugisiske og slovenske formandskabs fælles 18-måneders-program. Kampen mod terror er i den forbindelse en af de vigtigste udfordringer, og de tre formandskaber har fastsat et mål om at styrke samarbejdet på området gennem den videre gennemførelse af EU's terrorbekæmpelsesstrategi. Hr. de Kerchove blev som bekendt for nylig udpeget som EU's nye antiterrorkoordinator, og ligesom hans forgængere er han parat til at give Parlamentet alle de oplysninger, det kræver.

Jeg må også benytte lejligheden til at understrege, at spørgsmålet om overholdelse af menneskerettighederne i kampen mod terror specifikt er blevet rejst i den transatlantiske dialog, navnlig på det seneste topmøde mellem EU og USA i april, hvor konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 11. december 2006 blev forelagt.

Portugal har under sit formandskab for Rådet klart givet udtryk for sit ønske om at fortsætte og udvide denne dialog, som den opfatter som vigtig for begge parter.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke Rådets repræsentant. Kommissionen - og jeg selv - har fra starten fulgt og støttet Parlamentets midlertidige udvalgs arbejde med dette velkendte emne og de alvorlige påstande og alvorlige begivenheder, der her er tale om.

Alvoren af disse begivenheder, og alene det at forestille sig, at de kan have fundet sted, betyder naturligvis, at det er vigtigt, at alle tre institutioner - Kommissionen, Parlamentet og Rådet - arbejder sammen. Vi skal selvfølgelig endnu en gang gentage - og det glæder mig at gøre det - at kampen mod terror skal føres med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og retsstaten. Det er de to betingelser for, at demokratiet kan fungere.

I samme ånd mener jeg, at ulovlige overførsler af fanger og hypotesen om, at der findes mere eller mindre hemmelige tilbageholdelsesfaciliteter - hvis sådanne begivenheder på behørig vis blev påvist - uden tvivl ville være en alvorlig overtrædelse af folkeretten og de grundlæggende menneskerettigheder. Vi ved alle, at EU-medlemsstaterne alle sammen har pligt til at overholde de vigtige principper i menneskerettighedskonventionen, særligt artikel 5 og 6.

Vi håber naturligvis, at disse begivenheder vil blive grundigt undersøgt i medlemsstaterne. Undersøgelserne skal selvfølgelig foretages af de kompetente retlige myndigheder. En ting skal stå klart, og der er også tydeligt gjort opmærksom på det flere gange både i hr. Favas betænkning og i Europarådets rapport, nemlig at der i en parlamentarisk rapport kan redegøres for nogle kendsgerninger, men at Parlamentet naturligvis hverken har beføjelse eller pligt til at foretage en dommerundersøgelse.

Når der anvendes udsagn fra ukendte kilder, foreskriver retsstatsprincippet - som vi skal overholde - at undersøgelserne naturligvis overdrages til frie, uafhængige domstole. Det er dem, som har pligt til at afdække kilderne til en påstand. At fremsætte påstande mod en medlemsstat eller en enkeltperson uden at afsløre kilderne til denne påstand kan accepteres i en parlamentarisk betænkning, men ikke i en dommerundersøgelse. Derfor håber jeg, at dommerundersøgelserne vil fortsætte, som det er tilfældet i flere medlemsstater, inklusive i mit eget land. Betænkningen skal dog naturligvis følges op, så jeg vil nævne en liste over de initiativer, som, jeg mener, kan bidrage til denne opfølgning.

Den 23. juli skrev jeg til den polske og den rumænske regering og mindede dem om deres pligt til at foretage en fuldstændig og tilbundsgående undersøgelse og anmodede dem om detaljerede oplysninger om, hvorvidt disse undersøgelser var blevet iværksat, og hvad resultatet havde været. Jeg håber, at begge regeringer vil svare, og jeg vil naturligvis underrette Dem om deres svar, især fordi jeg mener, at åbenhed og sandhed kræver, at når nogen beskyldes for noget, skal de kunne anvende alle retsmidler til at forklare og bevise, at påstanden er usand, eller også skal undersøgelsen overdrages til en uafhængig domstol. Det er efter min mening i den anklagedes interesse, at der fremkommer et entydigt svar.

For det andet har jeg udarbejdet et spørgeskema om terror til alle medlemsstaterne, hvilket jeg også nævnte under sidste mødeperiode. I spørgeskemaet bliver medlemsstaterne spurgt om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at bekæmpe terror, hvad resultaterne har været i forhold til den nationale rets effektivitet og særligt, hvilken grad af beskyttelse den nationale ret yder de grundlæggende menneskerettigheder. Min hensigt er at analysere svarere og derefter udarbejde en rapport til Rådet og Parlamentet om effektiviteten af medlemsstaternes antiterrorforanstaltninger og deres hensigtsmæssighed og forenelighed med de grundlæggende rettigheder.

For det tredje har jeg i forbindelse med luftfart afgivet et løfte til LIBE-udvalget om at ville se nærmere på et yderst vigtigt retligt aspekt, som i øjeblikket ikke er taget med, nemlig hvor grænsen går mellem definitionen af et civilt luftfartøj og et statsluftfartøj, med andre ord et luftfartøj, der ikke er underlagt de almindelige kontroller, der gælder for civile luftfartøjer. Dette arbejde er som lovet sat i gang, og Kommissionen vil udarbejde en meddelelse om almindelig luftfart. Meddelelsen vil blive vedtaget af Kommissionen inden udgangen af i år, og vi vil naturligvis derfor meget snart fremsætte et forslag til en bedre definition af konceptet statsluftfartøjer, som tydeligvis ofte fortolkes på en måde, hvorved de nødvendige kontroller undgås.

Der er imidlertid også et andet initiativ, der vedrører lufttransport. Det er en del af en overordnet løsning, hvormed der indføres fælles regler for alle medlemsstater om hver enkelt flytype, som flyver ind i det fælles europæiske luftfartsområde uden en flyveplan. De ved uden tvivl, at fra 1. januar 2009 indføres der med bestemmelserne til gennemførelse af det såkaldte fælles europæiske luftrum fælles krav om flyveplaner for alle medlemsstater, så i den forbindelse skal vi harmonisere reglerne for flyveplaner for alle luftfartøjer, uanset om de passerer gennem eller kommer ind i europæisk luftrum. Det vil være en kæmpe fordel, fordi det vil fjerne den forskelsbehandling, som vi har bemærket i visse medlemsstater i forbindelse med overflyvning og landing.

Et andet emne er ratificering af udleveringsaftalen mellem EU og USA. Hvis der, som der burde, allerede havde været en europæisk aftale - vi har undertegnet den, men endnu ikke ratificeret den - så ville reglerne for udlevering af fanger fra og til USA have været langt klarere. Vi taler her om fanger, som er sigtet eller under mistanke for terror. Denne aftale er endnu ikke blevet ratificeret i alle medlemsstater, men heldigvis mangler der kun nogle få. Jeg har endnu en gang formelt opfordret alle justitsministrene til hurtigst muligt at ratificere denne europæiske udleveringsaftale med USA.

Så er der spørgsmålet om overvågning af efterretningstjenesterne. Det er behandlet i både betænkningen og i rapporten, men det er en følsom sag. Jeg tror, at det vigtigste af det hele her er den nationale løsning, selv om man kan fremhæve visse fælles krav. Det første krav er en styrkelse af medlemsstaternes parlamentariske kontrol. Nogle lande har vedtaget eller er ved at vedtage nationale love, der skal stramme gevaldigt op på deres nationale parlamenters kontrolbeføjelser over for deres efterretningstjenesters virksomhed. Det er den vej, vi efter min mening bør gå, for som I vil forstå, kan jeg ikke forestille mig en fremtidig fælles europæisk lovgivning til regulering af efterretningstjenesterne, selv om jeg mener, at det er yderst fornuftigt at drøfte dette emne.

Afslutningsvis tror jeg, at dette er et emne, som vi skal blive ved med at drøfte under hensyntagen til retsstaten og naturligvis respekten for de grundlæggende rettigheder. Grundlæggende rettigheder omfatter imidlertid også retten til ikke at komme under anklage, medmindre det sker på grundlag af beviser, der er indsamlet i henhold til de korrekte procedurer.

  Jas Gawronski, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Min gruppe har fremsat begrundet kritik af Marty-rapporten og med overvældende flertal stemt imod Fava-betænkningen. Det er en skam, fordi Parlamentet i det mindste i spørgsmål om emner som terror og menneskerettigheder burde være i stand til at overvinde sine interne uenigheder og kunne fremsætte en fælles holdning. Når vi ikke har formået det, så er det desværre fordi, at Fava-betænkningen tager udgangspunkt i en forudfattet mening om, at USA er skyldig. Vi har således spildt et år på at finde ikke sandheden, men beviser på denne skyld og udeladt og endog skjult kendsgerninger, som ville gå imod dette synspunkt.

Lad mig blot give et enkelt konkret og, jeg kunne tilføje, skandaløst eksempel. En af grundede til, at vi tog til Polen, var for at interviewe en journalist, som et år forinden havde været blandt de første til at skrive om eksistensen af CIA-fængsler i Polen. Da vi mødte hende, havde hun desværre skiftet mening. Når jeg siger "desværre", er det ironisk ment. Hun var ikke længere sikker. Hun fortalte os, at hun ikke ville have skrevet artiklen i dag. Der er imidlertid intet spor af hendes meningsskifte i betænkningen, hvorimod den er fuld af vidneudsagn fra journalister, som er enige i ordførerens tese. Vi har spildt et år på ingenting, brugt skatteydernes penge uden at finde frem til mere, end vi allerede vidste fra pressen og fra officielle og uofficielle amerikanske kilder, og hvis ikke præsident Bush personligt havde afsløret, at der fandtes CIA-fængsler, ville vi ikke engang have været sikre på det.

De sagde, kommissær Frattini, at De havde skrevet breve til Polen og Rumænien og anmodet om redegørelser, men at De ikke havde modtaget svar. Det er altid dårlig skik ikke at svare, men jeg er ikke overrasket, fordi disse påstande er ubegrundede. De henviser selv i Deres brev til formodninger, ikke konkrete fakta, og begge lande har allerede fra højeste plan erklæret, at de har foretaget undersøgelser, og at der efter deres opfattelse ikke findes CIA-fængsler. Det kan være rigtigt eller forkert, og enhver kan tro, hvad de vil om det, men som De selv sagde, hr. Frattini, kan vi ikke fremsætte påstande, medmindre vi har beviser.

Faktum er, at der i Fava-betænkningen og Marty-rapporten er alt for mange sætninger af typen "det er højst sandsynligt" og "det kan ikke udelukkes" på grundlag af hvilke, der efterfølgende drages endelige konklusioner. Ingen skal for at retfærdiggøre manglende beviser komme og fortælle mig, at vi ikke sidder i en retssal, og at der blot er tale om et politisk dokument. Det er ikke længere politik, når vi opfordres til at overveje, hvorvidt omstændighederne er tilstrækkeligt ekstreme til, at vi kan påberåbe os EF-traktatens artikel 7.

Nu, hvor jeg føler, at der er stemning i Parlamentet for at udarbejde en ny betænkning om CIA, har jeg et forslag. Lad os holde op med at foretage tendentiøse fortolkninger af fortiden. Lad os indstille undersøgelsen af denne sag, hvis kendsgerninger vi ikke er kommet nærmere. Lad os overlade det til domstolene - som kommissæren sagde - og til journalisterne, som har de fornødne undersøgelsesmidler og kan gøre det bedre end os. Lad os koncentrere os om fremtiden, om politik og om Fava-betænkningens afsnit med anbefalinger, som er det eneste acceptable afsnit.

USA har uden tvivl begået fejltagelser. I nogle tilfælde har landet overtrådt menneskerettighederne, men det er også meget let ikke at begå fejl, når man ikke gør noget for at bekæmpe terror. Terror er et nyt fænomen, som der ikke er taget højde for i vores lovgivning, og lovgivningen skal derfor nu tilpasses. Lad os forsøge at vedtage adfærdskodekser, så vi kan forhindre yderligere overtrædelser af menneskerettighederne og undgå en gentagelse af fortidens fejltagelser og tilpasse vores regler og forskrifter efter en ny form for global trussel.

Det er rimeligt, at Kommissionen forsøger at foretage en overordnet vurdering af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget. De andre initiativer, som hr. Frattini har annonceret og iværksat, er ligeledes acceptable. Det kræver ikke desto mindre stadig en hel del mere, hvis problemet med terror skal løses på en global, overbevisende og koordineret måde. Jeg tænker på internettet og på foranstaltninger, hvormed vi kan forebygge og retsforfølge strafbare handlinger og dermed undgå den paradoksale situation, hvor terroristerne handler på globalt plan ved hjælp af internettet og celler, der er placeret alle vegne, alt imens regeringerne handler hver for sig på nationalt plan.

Vores fremtid afhænger af vores evne til at besejre terrorn. Lad os stå sammen for at vinde denne kamp.

  Claudio Fava, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Min betænkning blev vedtaget for syv måneder siden, og siden da er de eneste tegn på en ny udvikling i sagen kommet fra USA. Hr. Gawronski nævnte et af disse tegn, nemlig at præsident Bush den 20. juli dekreterede, at hans regering fortsat ville anvende ulovlige CIA-aktiviteter i form af udenretslig pågribelse og tilbageholdelse af formodede terrorister i tredjelande, der giver tilladelse hertil.

Det andet vigtige tegn er, at den amerikanske kongres har indledt sin egen uafhængige undersøgelse af ekstraordinære udleveringer. Det fortæller os, at vi ikke har at gøre med et kapitel i historien, men med aktuelle begivenheder.

Der er dommerundersøgelser i gang i fire europæiske lande: Spanien, Portugal, Tyskland og Italien. Indtil videre er der afsagt 39 kendelser om varetægtsfængsling af lige så mange amerikanske efterretningsfolk og -agenter. Parlamentets undersøgelser dokumenterede kendsgerninger, ikke holdninger. Det er eksempelvis en kendsgerning, at nogle af vores regeringer og efterretningstjenester samarbejdede med CIA om at foretage ekstraordinære udleveringer. Jeg vil gerne minde kommissær Frattini om, at vores kilder i denne sag ikke var anonyme. Vores kilder bestod, som det fremgår af betænkningen, af udtalelser fra den britiske og den tyske regering.

Vi har fremsat 48 anbefalinger, primært til Rådet, og vi vil gerne høre fra Rådet, om der er blevet fulgt op på blot én af disse anbefalinger i løbet af de seneste syv måneder. Vi fremsatte navnlig to anmodninger: Vi opfordrede EU-institutionerne - herunder Rådet - til at leve op til deres respektive ansvar i henhold til EF-traktatens artikel 6 og 7, og vi forventede, at Rådet ville lægge pres på alle de berørte regeringer for at få dem til at fremlægge fuldstændige og udtømmende oplysninger med mulighed for om nødvendigt at indlede høringer. Det er ikke sket. Det er ikke korrekt, at Rådet ikke har nogen beføjelser, hr. Lobo Antunes. Rådet har de beføjelser, som det er tildelt i henhold til traktatens artikel 6 og 7.

Vores anmodninger kunne bestemt være blevet efterkommet af det tyske formandskab og nu det portugisiske formandskab. Vi sætter pris på hr. Frattinis initiativer, men vi er ikke tilfredse med disse to seksmåneders formandskaber, som reelt set har ladet et års arbejde foretaget af vores undersøgelsesudvalg gå i glemmebogen. I lyset af at offentligheden i vores lande kræver sandheden, vidner tavsheden fra Rådet - og fra mange af vores regeringer, skal det siges - om en forspildt mulighed for Europa.

Parlamentet agter dog ikke at give efter. Jeg er ked af det på hr. Gawronskis vegne, men vi vil vende tilbage til dette emne. En initiativbetænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder vil blive vores bidrag til bekæmpelsen af terror på en måde, som respekterer menneskerettighederne hele vejen, alle steder og for alle. Den vigtigste menneskeret, som Cesare Beccaria lærte os om for flere århundreder siden, er uskyldsformodningen.

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Europa-Parlamentet stemte om et beslutningsforslag om dette spørgsmål, Europarådet stemte om en anden tekst om samme spørgsmål, som var klar og tydelig på alle områder, men alle vi, der har en vis juridisk viden, ved, og det overrasker os ikke - det siger jeg med en vis ironi - at der findes en regel i retten, især i strafferetten, som siger, at ingen er tvunget til at inkriminere sig selv. Og det undrer os, at Rådet og de enkelte regeringer anvender den på sig selv.

I denne sag har de i stedet for at handle besluttet at forholde sig tavse, som den sigtede, der ikke forsvarer sig selv, men nægter at acceptere anklagerne ved simpelthen at forholde sig passiv og tavs.

Det er skammeligt at se, hvordan Rådet som institution og alle dets medlemmer optræder kollektivt og kollektivt påtager sig den regel, som de bruger i retten til at forsvare de anklagede, som deres egen. Den institutionelle tavshed i forbindelse med ansvaret, uanset om det er aktivt eller passivt, uanset om der er tale om handling eller forsømmelse, uanset om det sker af overbevisning eller af frygt for at skabe problemer på grund af presset fra et allieret land, er denne tavshed en skamplet for vores nuværende demokrati, og den omfatter alle dem, der udviser den.

Også i EU er det tydeligt, at det er vanskeligt at gennemføre ansvarlighedsmekanismer, for ansvarlighedsmekanismerne er ikke beregnet til at blive brugt over for alle de stater, der beskytter hinanden gensidigt.

Da man udarbejdede traktaten, da man udarbejdede artikel 6 og 7, var der helt sikkert ingen, der tænkte, at vi en dag ville befinde os i en situation, hvor vi ikke ville tale om overtrædelse af de grundlæggende regler eller om en regerings, men derimod om en europæisk institutions passivitet i forbindelse med forsvaret af de grundlæggende rettigheder. Vi ser Rådet, der forholder sig medskyldigt og passivt, og vi ser, hvordan alle medlemsstaterne er medskyldige. Denne situation havde man ikke tænkt på, og det er det, der beskytter det nu.

Vi råder ikke over nogle retslige mekanismer, der kan gøre det muligt for os at handle i denne situation. Men historien vil sætte tingene på plads, hr. rådsformand, for historien bringer altid skammen frem i lyset, i dette tilfælde fra en periode, hvor man under dække af at ville beskytte vores frihed har bragt alt det, som EU byggede på, i fare.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Favabetænkningen var baseret på indicier, men i stedet for kontante konklusioner har den blot skabt en atmosfære af mistænksomhed over for medlemsstaterne.

Martyrapporten er skrevet på en endnu mindre ansvarlig måde. Alle konstateringer er baseret på anonyme kilder, hvormed det ikke er muligt at identificere dem. Denne arbejdsmetode er ikke garanti for, at Martys arbejde ikke er blevet manipuleret af forskellige tjenester eller organisationer, der er negativt stemt over for det transatlantiske samarbejde om terrorbekæmpelse. Jeg vil meget gerne takke minister Antunes for, at han har gjort opmærksom på, at den internationale ret ikke indeholder et tilstrækkeligt svar på terrorproblemerne. Ingen af de nævnte dokumenter har gjort noget i denne henseende. De officielle undersøgelser og forklaringer, som Polen har fremlagt, er i overensstemmelse med vores regler for civilkontrol med efterretningstjenesterne. Disse regler er i overensstemmelse med de europæiske standarder på området. Og derfor ser jeg ikke nogen grund til at gentage denne diskussion.

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Favas betænkning blev i februar 2007 godkendt af dette parlament, og den indeholder en lang række henstillinger, der både vedrører den juridiske og den politiske side. Jeg havde gerne set, at Rådet refererede til disse henstillinger og kom ind på, hvad der sidenhen er sket. Hvis Rådet ikke skulle være i besiddelse af Favas betænkning, stiller vi gerne endnu en gang en kopi af den til rådighed. Men til gengæld ville vi så også gerne erfare, hvad der siden da er blevet realiseret af henstillingerne i denne betænkning med hensyn til medlemsstaternes samarbejde, men også med hensyn til Rådets rolle, til hvilken der henvises i denne betænkning.

Dick Marty, Europarådets ordfører, har i juli i år ligeledes fremlagt en anden betænkning. Jeg vil begrænse mig til to punkter. Han taler i betænkningen om, at der findes enkelte europæiske regeringer, der ikke blot har hindret sandhedssøgningen, men til dato stadig gør det, ved at de henviser til såkaldte statshemmeligheder. Dette er intet andet end misbrug af statshemmeligheder for at beskytte mennesker, der har handlet i strid med loven. Han taler her desværre udtrykkeligt også om mit eget land, Forbundsrepublikken Tyskland, og om Italien, men roser på den anden side Bosnien-Hercegovina og observatørlandet i Europarådet, Canada. På et andet punkt taler han imidlertid også udtrykkeligt om Polen og Rumænien og nævner disse to lande i forbindelse med såkaldte hemmelige fængsler. Også på dette punkt, ønsker jeg, at Rådet fortæller os, hvad der er sket.

Henvisningen til medlemsstaternes subsidiaritet er i dette tilfælde ikke tilstrækkelig, for her vi påberåber os fælles europæiske værdier. Jeg henviser til artikel 6 og 7 i EU-traktaterne. De gælder i alle medlemsstater uafhængigt af subsidiariteten.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Det, vi har måttet opleve i forbindelse med den såkaldte kamp mod terror, vil jeg betegne som en metode til outsourcing af krænkelser af menneskerettighederne.

Mennesker tilbageholdes i Guantánamo, hvor de berøves de mest selvfølgelige menneskerettigheder. Mennesker er blevet udleveret til torturstater, fordi man åbenbart ikke selv vil have beskidte hænder. Der drives hemmelige fængsler, hvilket præsident Bush selv har indrømmet, og europæiske regeringer har blot kigget væk, mens den amerikanske efterretningstjeneste har begået systematiske krænkelser af menneskerettighederne på disse regeringers område.

Europarådet og Parlamentet har ikke set tavse til ved disse uhyrlige handlinger, men har indsamlet fakta, undersøgt krænkelser af menneskerettighederne og kritiseret dem med al tydelighed. I den forbindelse har Dick Marty udført et meget engageret stykke arbejde, som jeg takker ham for. Favas betænkning, som min gruppe har støttet, kræver indtrængende, at disse fremgangsmåder bringes til ophør. Men hvad sker der i stedet?

Min regering har f.eks. i tilfældet Khaled el-Masri for få dage siden gjort dyb reverens for den amerikanske regering. Den giver afkald på overhovedet at sende udleveringsbegæringen for de tretten mistænkte CIA-agenter fra anklagemyndigheden i München til den amerikanske regering. Hvorfor? Alene fordi den blotte fremsættelse af denne begæring ville have irriteret Washington.

Jeg har intet imod, hvis mit land og EU i fællesskab med USA bekæmper terrortruslen, men derfor er kidnapning og tortur vel stadig ulovlig? Det kan da ikke være rigtigt, at CIA-agenter får udstedt carte blanche, og at de kan gøre og lade, som de vil. Skal den transatlantiske sikkerhedszone, som den tyske indenrigsminister har bragt på bane, se sådan ud?

Vores grundværdier, navnlig den omfattende beskyttelse af menneskerettighederne, må ikke stilles til disposition i den såkaldte antiterrorkamp. Europa-Parlamentet og Europarådet har med rette understreget dette, og jeg forventer også af Rådet og Kommissionen, at de står ved denne konstatering og navnlig indretter deres handlen herefter. Dermed vil jeg sige, at det, jeg i dag har hørt fra Rådet, på ingen måde er tilstrækkeligt. Jeg forventer virkelig, at Rådet handler efter disse principper, som det tidligere selv har formuleret, og også konkret efterkommer Europa-Parlamentets henstillinger.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Det er næsten to år siden, at Parlamentet besluttede at nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg. En beslutning, som til trods for kraftig modstand og underbyggede indvendinger alligevel blev gennemtvunget. Nu, to år senere, gælder de daværende indvendinger stadig. Vi taler i dag om to dokumenter, hr. Martys rapport og hr. Favas betænkning. Sidstnævnte betænkning føjer intet nyt til hr. Martys rapport, som vi allerede kendte dengang.

Europarådets rapport var nuanceret og forsigtig, når det gjaldt om at rette beskyldninger mod medlemsstaterne. Det kunne desværre ikke siges om Parlamentets betænkning. Det kan kaldes et fremskridt, at der i dag finder en forhandling sted på grundlag af begge dokumenter. Der sker heldigvis også fremskridt, hvad angår samarbejde, i Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.

Gruppeformandskonferencen har med rette anbefalet et godt samarbejde mellem Parlamentet og Europarådet. Hvor de grundlæggende rettigheder står på spil, er samarbejde påkrævet, for det er meget vigtigt at beskytte de grundlæggende rettigheder. Hvis det er formålet med undersøgelse af de amerikanske efterretningstjenesters aktioner på europæisk territorium, skal Rådets bestræbelser også rettes herimod. Kan der indgås aftaler om bekæmpelse af terror i de transatlantiske forbindelser, eller skal vi fortsat nøjes med ensidigt pålagte foranstaltninger?

Ved alle foranstaltninger mod terror lægges der ofte alt for lidt vægt på rettighederne. Efter to undersøgelser er det på tide at se fremad og arbejde på en genopretning af ligeværdige forbindelser med USA. Jeg vil gerne af Rådet have at vide, hvad det konkret agter at gøre for at genoprette forbindelserne. Fortsætter vi med at lægge pres på USA for at få klarhed over, om der var hemmelige interneringslejre på Unionens territorium, eller forsøger vi at hindre en gentagelse?

Til sidst har jeg et spørgsmål til formanden. Under forhandlingen den 14. februar spurgte jeg, om det kunne oplyses, hvad det midlertidige udvalgs undersøgelse koster. Indtil nu er der ikke givet nogen oplysninger herom. Hr. formand! Kan De sørge for en finansiel rapport foruden undersøgelsesrapporten, og er det også muligt, at Europarådet giver oplysninger om udgifterne til hr. Martys undersøgelse? Hr. Gawronski har ret. Dette drejer sig om anvendelse af skatteydernes penge.

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Hr. formand! Jeg har en række bemærkninger på min gruppes vegne. Det er virkelig ærgerligt, at vi i dag må konstatere, at Rådet ikke rigtigt reagerer på de spørgsmål, som bl.a. på Parlamentets vegne blev stillet i Claudio Favas betænkning fra januar i år. Hvad har Rådet egentlig gjort med resultaterne, både vores og Europarådets? Har der virkelig ikke været indbyrdes drøftelser for at forhindre, at den praksis, som beskrives i disse rapporter, ikke længere vil forekomme?

Vi er mere positive, hvad angår Kommissionens reaktion. Kommissionen har indledt en evaluering af antiterrorforanstaltningerne og den måde, hvorpå de gennemføres. Jeg er meget glad for kommissærens bebudelse for lidt siden af, hvad der kan gøres for at forhindre, at fly, der uretmæssigt befordrer mennesker et andet sted hen, i fremtiden lander på europæiske flyvepladser. For disse såkaldte statsfly skal der faktisk indføres et kontrolsystem.

Det næste punkt er naturligvis, at vi er glade for, at der igen er udnævnt en antiterrorkoordinator, og vi ønsker ham selvfølgelig held og lykke. Vi var noget overraskede over hr. Gijs de Vries' pludselige fratrædelse. Han gav aldrig udtryk for, at han virkelig brød sig om sit job. Jeg håber, at det er tilfældet med den nye koordinator, at hans stilling som koordinator forstærkes, og at den nye koordinator i fremtiden om ønsket kan besvare spørgsmål, som Parlamentet stiller.

Nu kommer jeg til hr. Martys rapport om mulige hemmelige fængsler i Polen og Rumænien. Jeg deler de bemærkninger, som allerede er fremsat om, at den sidste rapport er baseret på anonyme vidner. Hr. Marty har endnu ikke forklaret, hvilke kriterier Europarådet har, og hvornår man har lov at citere anonyme kilder. Derfor er vi ikke særlig tilfredse med den måde, hvorpå hr. Marty har grebet sagen an. En række mennesker er sat på anklagebænken, og hidtil er der ikke dukket nye kendsgerninger op. Jeg tror, det er på tide, at hr. Marty oplyser, om denne liste med navne kan destrueres, især fordi to af vores medlemmer står på denne liste. Det sagde jeg allerede for nogen tid siden, da vi talte med hr. Marty i udvalget.

Mit sidste punkt er, at det selvfølgelig er vigtigt også at gøre det klart over for borgerne, at den praksis, som har fundet sted i EU's lande, såsom bortførelse af mennesker foretaget af efterretningstjenester uden for EU, ikke længere kan forekomme, og at det ikke kan tillades, at CIA opererer i Europa, uden at de nationale myndigheder kan overvåge det. Amerikanerne viser sig at have andre retsregler end vi. Atter viser de seneste eksempler på amerikanernes afvisning af at udlevere mennesker eller imødekomme udvisningsanmodninger fra både Italien og Tyskland, at vi åbenbart har forskellige normer. Disse to eksempler giver stof til eftertanke, hvad angår den måde, EU og USA samarbejder om bekæmpelsen af terror. Ønsker amerikanerne den samme balance, når det gælder sikkerhed og menneskerettigheder?

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Rådsformanden slog ud med hånden og sagde, at EU ikke havde nogen beføjelser til at handle, at torturflyture og hemmelige fængsler "ikke har noget at gøre med os, du gamle!" Så sagde han, at Rådet havde været med til aktivt at fremme menneskerettighederne uden for EU. Jeg bliver virkelig meget træt af at høre formandskaberne hele tiden plapre løs om europæiske værdier, men påstå, at de ikke kan levere ansvarlighed for overtrædelser af menneskerettighederne i EU.

Her er to ting, som De kunne gøre. Hvorfor er der kun 12 medlemsstater, der har undertegnet FN's konvention om tvangsforsvindinger, hvor man især noterer sig, at lande som Det Forenede Kongerige, Tyskland, Spanien, Polen og Rumænien - det er da en besynderlig liste - såvel naturligvis som USA ikke har skrevet under? For det andet kunne De få EU's medlemsstater til frivilligt at påtage sig at tage imod fanger fra Guantánamo, der er blevet erklæret parat til løsladelse. Det Forenede Kongerige måtte slæbes i retten, før det opfordrede til, at fem personer med ophold i Det Forenede Kongerige kom tilbage hertil. Hvis EU opfordrer til lukning af Guantánamo, hvilket vi mere eller mindre har gjort, så lad medlemsstaterne følge deres ord op med handling.

Jeg er enig med hr. Frattini i, at det ikke er nok med en parlamentarisk undersøgelse. Vi havde ikke de beføjelser og de undersøgelsesteknikker, som politiet og justitsmyndighederne har, men først og fremmest vil jeg sige, at vægten af vidnesbyrd fra ofre og andre, som vi fik og offentliggjorde, var stor, entydig og overbevisende. For det andet er det lidt meget at bebrejde en parlamentsbetænkning, når medlemsstaterne har nægtet at iværksætte politimæssige eller juridiske undersøgelser.

Det Forenede Kongeriges efterretnings- og sikkerhedsudvalg, der bliver udpeget af og rapporterer tilbage til premierministeren - ikke til parlamentet - bebrejdede den britiske efterretningstjeneste for ikke at have forstået, at de oplysninger, de videregav til CIA, ville blive misbrugt til bortførelser, forsvindinger og tortur. Nuvel, hvis vi har en så naiv britisk efterretningstjeneste, får det mig ikke til at føle mig særlig tryg.

Det er bestemt godt at høre, at hr. Frattini kaster brønden delvis til, efter at barnet er druknet, hvad angår misbrug af det europæiske luftrum, hvor private fly unddrager sig kontrol med statslige fly eller ikke forelægger flyveplaner, men det er ikke nogen erstatning for ansvarlighed for tidligere tilladelse til eller tolerance af torturflyvninger gennem europæisk territorium eller hemmelige fængsler der.

  Mirosław Mariusz Piotrowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Hr. Favas betænkning og senator Martys rapport for Europarådet er fælles om et punkt: de indeholder ikke nogen som helst beviser. De udgør en sammenfletning af ordførernes løse spekulationer om udlevering af terrormistænkte og påståede hemmelige CIA-lejre i Europa.

Vi har allerede talt mange gange om hr. Favas betænkning, og det er spild af tid med endnu en diskussion. Jeg vil til gengæld gerne ønske hr. Marty oprigtigt tillykke. Hans mål var fra begyndelsen af at skabe opmærksomhed om sit eget navn, hvilket han har opnået. Begge hans rapporter er af skrækkelig kvalitet, hvilket kompromitterer ham som jurist. Han har tydeligvis vurderet, at det var værd at betale denne pris for at skabe opmærksomhed om sig selv rent politisk. Han har f.eks. ikke afhørt personer, der selv har kontaktet ham. Han har bl.a. ikke fundet tid til medlemmer af Europa-Parlamentet, som er bagtalt i rapporten.

Han har ikke svaret på de polske myndigheders gentagne indbydelser. Han kunne ikke give en god forklaring på dette, da han mødte op hos Parlamentets Udenrigsudvalg. Hr. Marty har et alvorligt problem med at skelne mellem fakta og gisninger. Jeg forstår, at dette ville være en trussel mod den taktiske tese og det strategiske mål, som han på forhånd har vedtaget, nemlig at lave en politisk promovering af sig selv. Man kan kun beklage, at han har udnyttet Europarådets navn i denne proces.

  Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! I en meddelelse fra Amnesty International, som blev udsendt i dag, slås tonen an i vores debat. Det fremgår rent faktisk af meddelelsen, at Tyskland nægter at kræve udlevering af visse amerikanske statsborgere, som er medlem af CIA og er mistænkt for at have arrangeret bortførelsen og tilbageholdelsen af Khaled-el-Masri og efterfølgende tortureret ham.

På grund af en politisk beslutning forhindres retssystemet således i at yde retfærdighed i sager, der vedrører påståede overtrædelser af menneskerettighederne begået i kampen mod terror. Det er præcis den situation, som er kernen i denne debat.

Hr. formand for Rådet! De fortæller os ting, og De kommer med hypotetiske udtalelser, såsom at "kampen mod terror skal føres med fuld respekt for de grundlæggende menneskerettigheder". Vi er enige med Dem. Dagens forhandling viser imidlertid, at de korrekte fakta nu er blevet bekræftet: EU-medlemsstater har været involveret i det hemmelige tilbageholdelses- og udleveringsprogram, som CIA har oprettet på EU's område, og har derved overtrådt loven. Dette er nu blevet bevist.

Spørgsmålet er nu, hvilke initiativer De vil tage. Hvilken lære vil De have draget af denne situation? Hvornår vil De fordømme disse ulovlige aktiviteter i klare vendinger og på vegne af Rådet? Hvornår begynder De at lægge pres på medlemsstaterne for at få dem til at fremlægge fuldstændige og nøjagtige oplysninger om det, der har fundet sted, til de nationale parlamenter og til medlemmerne af Europa-Parlamentet? Hvornår agter De at få medlemsstaterne til at opgive proceduren med diplomatiske forsikringer?

Jeg glæder mig over kommissær Frattinis meddelelse om, at der vil blive udarbejdet en rapport om effektiviteten af antiterrorforanstaltningerne og om overholdelsen af menneskerettighederne. Jeg tror, at Parlamentet vil være meget interesseret i at modtage denne rapport, og jeg ser i høj grad frem til at kunne drøfte den med Dem. Jeg vil gerne her og nu invitere Dem til at deltage i en sådan drøftelse.

  Giusto Catania (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at Parlamentet gjorde et betydningsfuldt stykke arbejde ved at godkende Fava-betænkningen. Ligeledes mener jeg, at Europarådets Parlamentariske Forsamling på betydningsfuld vis har bidraget til at fastslå en sandhed, som nu er blevet bevist, nemlig at der har været tusindvis af flyvninger og et tocifret antal kidnapninger, og at europæiske regeringer og europæiske efterretningstjenester har været direkte involveret.

Vi har hørt udtalelser - og vi er desuden i besiddelse af protokollen fra mødet i Parlamentets særlige udvalg - som vidner om, at europæiske regeringer satte sig sammen med den amerikanske regering og drøftede ekstraordinære udleveringer. Det er en bekræftet kendsgerning og almindeligt kendt, hvilket, jeg mener, fortjener at blive respekteret selv af de medlemmer, som stemte imod denne betænkning.

Der er kun ét stort hul i denne sag, nemlig Rådets tavshed. Det er ret pinligt, i betragtning af at alle andre har udtalt sig. Der er imidlertid et misforhold. Mens Rådet forholder sig tavs, griber regeringerne til handling. Det er ikke korrekt, at regeringerne lukker øjnene. De gør nemlig, hvad de kan for at forhindre, at sandheden kommer frem. Den italienske regering undlader eksempelvis i øjeblikket at kræve udlevering af de CIA-agenter, der var involveret i retlige spørgsmål, og har endog indført tjenstlig tavshedspligt for at forhale det juridiske arbejde i sagen om Abu Omar. Regeringerne er altså særdeles aktive, men Rådet forholder sig tavs. Efter min mening er det forkert. Det fremragende arbejde, som Parlamentet har gjort, kræver respekt, og et tegn på respekt bør bestemt først og fremmest komme fra Rådet.

  Wolfgang Kreissl-Dörfler (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi i udvalget har gjort vores arbejde. Det er dokumenteret, at CIA har bortført og kidnappet mennesker i Europa. Anklagemyndighederne i Milano og München har klart konstateret og dokumenteret dette.

Men hvad er det for en politik, hvor de ansvarlige i Berlin og Rom nu nægter at fremsende en fængslingsbegæring - den juridiske term - til den amerikanske regering? Kidnapperne - det er, hvad de er, de CIA-agenter, der bortførte Khaled al-Masri i Skopje - skal udleveres. I en retsstat, for sådan en er vi vel, kan der ikke findes undtagelser for loven. Og hvis, som højtstående sikkerhedsembedsmænd i Berlin påstår, relationerne til den amerikanske regering forringes som følge af det arbejde, som anklagemyndigheden i München har udført, og som blot er sket som foreskrevet, siger det meget om disse menneskers tankegang og holdning til retsstaten.

Ja, den internationale terror skal bekæmpes med alle midler. Men gerne med retsstatens og ikke med det vilde vestens metoder efter oprindelseslandsprincippet, som CIA her har gjort det. Det er jo også godt og rigtigt, når forbundskansler Merkel opfordrer kineserne til at overholde menneskerettighederne og modtager Dalai Lama. Men det er ikke nok. Også hos os selv er der opgaver at løse. Det skal ikke være en stærk retsstat à la carte, der kun må være stærk, når det passer ind i systemet.

Når jeg hører spørgsmålene: Hvor meget har udvalget kostet? Hvad koster overhovedet demokrati? - så kan jeg kun sige til de pågældende: Kære venner, det er meget billigere med et diktatur, men nævn så lige prisen for det! Den vil vi ikke betale!

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg tilslutter mig de forrige talere. Medlemsstaterne har handlet kollektivt, både i Rådet og i NATO, og derfor skal Rådet også kollektivt stå til regnskab. De må ikke dække Dem bag argumentet om beføjelser og subsidiaritet. Det går heller ikke an at gøre to specifikke medlemsstater til syndebukke. Det siges hele tiden, at der ikke er noget holdbart juridisk bevis. Det er heller ikke nødvendigt, for det første fordi vi har et vidne, nemlig hr. Bush selv, som har sagt, at der har været overførsler, og at der findes såkaldt "sorte steder". Vi synes oven i købet, at det er en fortræffelig idé. Desuden er kendsgerningerne bevist i retssager både i Tyskland og i Italien, foruden alle andre kendsgerninger, som foreligger.

Endvidere er Europa-Parlamentet faktisk ikke en domstol - det har hr. Frattini ret i - men medlemsstaterne har ikke blot en juridisk, men også en politisk og moralsk pligt til at aflægge ansvar, ikke kun over for dommeren, men også over for borgerne. Kan Rådet, ministrene, se borgerne direkte i øjnene og sige, at krænkelser af menneskerettighederne i Europa ikke forbliver ustraffede? Det er nemlig det, det drejer sig om. Beskyldningerne er overordentlig alvorlige, og hvis de, som Rådet mener, overhovedet ikke er sande, skal Rådet tilbagevise dem. Hvis der imidlertid er et gran af sandhed i beskyldningerne, er kendsgerningerne alvorlige nok til at iværksætte en undersøgelse af dem.

Endelig tilslutter jeg mig dem, som siger ja til udlevering mellem USA og EU. Men det skal ikke kun gælde for dem, som USA anser for mistænkte, men også hvis EU-lande anmoder om udlevering af CIA-agenter.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Den foregående taler talte om præsident Bush. Jeg vil gerne minde om, at han ikke har sagt noget om Europa, så vi bør ikke referere til ham. Jeg vil ikke beskæftige mig med hr. Favas betænkning - vi har talt meget om ham. Lad os koncentrere os om hr. Marty.

Vi kunne i dag lige så godt tale om abstrakt malerkunst, der ganske vist er uforståelig til tider, men den eksister i det mindste. Man kan ikke bevise, at CIA's operationer, fængsler har eksisteret i mit land, i Polen, på samme måde som indicier om, at den afskyelige snemand eksisterer i Himalaya, eller at Loch Ness uhyret eksisterer i Scotland, ikke er ensbetydende med, at disse skabninger eksisterer.

I vores Parlaments rapport tales der om CIA-fanger, der måske befinder sig på amerikanske militærbaser i Europa. På Parlamentets gårdplads kunne UFO-eskadriller lande nat, og måske er det teoretisk muligt, men det kommer ikke til at ske, men hvis vi nedsætter et undersøgelsesudvalg, kan det være, at det bestemmer noget andet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Når jeg lytter til Rådet og nogle af vores kolleger, får jeg det indtryk, at vi stadig befinder os i januar 2006, som om der ikke var sket noget siden da. Vi har imidlertid haft en undersøgelseskommission, vi har haft flere betænkninger, og hvad der er vigtigst, så har den nordamerikanske præsident erkendt, at denne praksis har fundet sted.

Hvad mere behøver regeringerne og Rådet for at kunne komme med et troværdigt svar til borgerne og få lidt prestige og troværdighed i denne sag? Det er åbenlyst, at der er et misforhold mellem det, man gør, og det man siger, i denne sag.

Der anmodes om stringens - og det er jeg enig i - men stringensen skal netop tage udgangspunkt i de beviser og kendsgerninger, der er blevet påvist den ene gang efter den anden, og hvorom vi ikke blot ønsker at få at vide, hvem der er ansvarlige, men hvor langt dette ansvar rækker.

Jeg spørger Dem derfor meget direkte hr. Lobo Antunes: Hvad venter De på for at kræve af de europæiske regeringer og af den nordamerikanske regering, at de ophører med denne praksis, som vi har fordømt så mange gange? Hvad venter De på for at genvinde den prestige og troværdighed, som Rådet og EU begge mister dag for dag?

  Jens Holm (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand! Som vi alle ved, dokumenterer vores betænkning 1.245 ulovlige CIA-flyvninger, 21 ulovlige bortførelser og talrige tilfælde af tortur og overgreb. Vi krævede, at fangelejre som Guantánamo blev lukket, og at EU garanterer, at disse overgreb aldrig gentager sig. Hvad opnåede vi? Meget lidt desværre. USA fortsætter sine overgreb i den såkaldte krig mod terror. Det var nedslående at høre Rådets svar på vores vigtige krav.

Jeg vil gerne høre Rådet sige, at vi skal lægge pres på USA, at deres kidnapninger må høre op, og at alle fangelejre skal lukkes. Jeg vil gerne høre EU - ikke kun os i Parlamentet - sige, at vi forsvarer menneskerettighederne. Jeg vil gerne høre EU sige, at kampen mod terror aldrig kan føres med ulovlige midler. Det er klart, at vi skal kæmpe for menneskerettighederne hver eneste dag. Lad os fortsat agere vagthund og sørge for, at ikke et eneste uskyldigt menneske bliver dræbt i den såkaldte krig mod terror.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Hr. formand! Inden den dag i september 2006, hvor præsident Bush bekræftede eksistensen af hemmelige fængsler i tredjelande, havde den portugisiske regering betragtet den amerikanske regerings garantier om, at dens europæiske allieredes suverænitet og lovgivning ikke var blevet krænket, som troværdige.

Efter denne dato og da det var blevet fastslået, at diverse udleveringer havde fundet sted i hele Europa, blev det imidlertid vigtigt at undersøge, hvorvidt Portugal eller portugisiske agenter havde været indblandet, og navnlig at forhindre deres eventuelle fortsatte indblanding. Med sorg og skam konstaterede jeg imidlertid, at Det Socialistiske Parti, mit parti, regeringspartiet, stemte imod nedsættelsen af et parlamentarisk undersøgelsesudvalg den 10. januar 2007. Det har imidlertid nu vist sig, at fly, som var involveret i udleveringsprogrammet, foretog over 100 mellemlandinger i portugisiske lufthavne. Den portugisiske regering har aldrig forelagt lister over passagerer og besætningsmedlemmer på de mest mistænkelige flyvninger, som SEF (den portugisiske udlændinge- og grænseservice) har formået at finde frem til, for det nationale parlament eller Europa-Parlamentet trods gentagne anmodninger.

Den portugisiske regering tillod heller ikke, at chefen for efterretningstjenesten eller dennes forgængere tilbage fra 2002 blev hørt af Parlamentets delegation, som tog til Lissabon i december 2006. Den portugisiske regering overdrog heller ikke den meget efterspurgte liste over civile og militære fly til og fra Guantánamo, som passerede portugisisk område, til det nationale parlament eller Europa-Parlamentet. Frem til december 2006 nægtede regeringen, at sådanne flyvninger skulle have fundet sted. De blev imidlertid opført på en liste, som omfattede 94 overflyvninger og 17 mellemlandinger foretaget af civile og militære amerikanske fly mellem januar 2002 og slutningen af juni 2006.

Der er beviser for, at flere af disse fly fløj fanger fra Incirlikbasen i Tyrkiet til Guantánamo, bl.a. "de seks bosniere". Da Parlamentet kom i besiddelse af listen, benægtede den portugisiske regering ikke dens ægthed, men påstod i stedet, at tilbageholdelsescentret på Guantánamo ikke var det samme som militærbasen på Guantánamo, og at flyvninger til militærbasen angiveligt var "normale" og skete i FN- eller NATO-regi. NATO's generalsekretær afkræftede efterfølgende dette skriftligt.

I januar 2006 fik jeg dokumentation for, at lænkede fanger var blevet set på Lajesbasen på Azorerne under deres overførsel til et amerikansk fly. Dette blev bekræftet af journalister, og der blev offentliggjort artikler med billeder af bygningerne.

Der foretages i øjeblikket en dommerundersøgelse i Portugal. Desværre blev den ikke iværksat på foranledning af den portugisiske regering, men på mit initiativ. Sandheden skal imidlertid frem i lyset i betragtning af de bekymrende kendsgerninger, som Parlamentet har fundet frem til, og som stammer tilbage fra tiden, hvor Durão Barroso havde regeringsmagten, og frem til den nuværende regering.

  Janusz Onyszkiewicz (ALDE). - (PL) Hr. formand! I mit indlæg vil jeg gerne forholde mig til Dick Martys rapport, der er blevet omtalt så mange gange her. Og jeg vil gerne forholde mig til den, da objektive sandheder i usædvanlig grad sammenblandes med subjektive vurderinger.

Jeg repræsenterer et parti, der er i opposition til den nuværende regering, og som også var i opposition til den foregående regering. Partiets tilhængere har hverken stemt på den nuværende eller den foregående præsident. Partiet er en markant fortaler for menneskerettigheder og borgerrettigheder. Og det ville være utrolig brugbart for os, hvis vi kunne anvende denne form for ammunition i kampen mod vores politiske modstandere i Polen. Vi har desværre ikke denne form for ammunition, for den findes ikke, for i det polske parlament har et stående udvalg (hvor oppositionen også er til stede) ligeledes foretaget undersøgelser, der ikke har påvist noget. Det er ligeledes blevet undersøgt af ombudsmanden. Lad os derfor ikke blande subjektive vurderinger med kendsgerninger. Disse kendsgerninger findes ikke.

  Giulietto Chiesa (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er gået mange måneder, siden Parlamentet fremsatte veldokumenterede påstande om alvorlige ulovlige handlinger begået eller godkendt af forskellige europæiske regeringer i ledtog med de amerikanske efterretningstjenester. Vi bemærkede dengang, at de samme europæiske regeringer gjorde lidt eller intet for at samarbejde med Parlamentets udvalg for at finde sandheden og de ansvarlige.

I lyset af Kommissionens og Rådets redegørelser må vi sige, at tingene stort set ikke har rykket sig i forhold til dengang. Der er gjort lidt eller intet for at få medlemsstaterne til at fremlægge fyldestgørende oplysninger om deres efterretningstjenesters aktiviteter bortset fra de prisværdige breve, som kommissær Frattini henviste til. Der er intet gjort for at omdefinere visse landes efterretningstjenesters rolle og uafhængighed i lyset af den åbenlyse suverænitet og magt, som udøves af de amerikanske efterretningstjenester.

I betragtning af, hvad vi nu ved om eksempelvis Italien, Polen, Det Forenede Kongerige og Tyskland, må vi sige, at nogle af europæisk sikkerheds vitale nervecentre er underordnet USA. Selv om vores vigtigste allierede overholdt europæiske love og principper, ville vi naturligvis ikke tillade, at den europæiske suverænitet blev tilsidesat.

Situationen bliver imidlertid helt uacceptabel, når vi opdager, at vores vigtigste allierede anlægger en imperialistisk tilgang over for os og ignorerer eller lader hånt om vores love på vores område. Jeg vil derfor gerne give udtryk for min utilfredshed med Rådets og Kommissionens redegørelser. Jeg mener, at Parlamentet skal fortsætte det gode arbejde.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! At vende det blinde øje til tortur og overtrædelser af menneskerettighederne fra en stats side vil ikke få bugt med terrorn. Det vil forstærke en følelse af utilfredshed og skaffe nye rekrutter til terroraktiviteter. Det er den bitre lære af 30 års strid i Nordirland. At vende det blinde øje til overtrædelser af menneskerettighederne og at torturere er ikke en mulighed, en demokratisk stat kan vælge. Tværtimod er det yderst vigtigt, at vi viser styrken i vores engagement i retfærdighed, samtidig med at vi arbejder på at gøre en ende på terroren.

Manglen på reaktion fra medlemsstaterne på Parlamentets anbefalinger er helt forfærdelig. Og jeg må sige, at det er lige så trist at se nogle fra højre side af salen fortsat på strudsemanér benægte det indlysende. USA har indrømmet ulovlige tilbageholdelser, overførsler og tortur af mistænkte, og de kan faktisk stadig foregå. Vi ved det ikke.

Nogle EU-medlemmer undlod at reagere på denne overtrædelse af menneskerettighederne. Jeg må desværre sige, at Irland har medvirket til 147 CIA-flys landinger i Irland - hvoraf det vides, at nogle var involveret i fangeoverførsler. Der har ikke været nogen parlamentarisk undersøgelse i Irland; der har ikke været nogen parlamentarisk undersøgelse af efterretningstjenester i Irland; og der har ikke været nogen inspektion af CIA-flyene. Den irske menneskerettighedskommission har meddelt, at den vil tage sine kontakter med den irske regering om denne sag op til fornyet overvejelse og fremsætte forslag ved årets udgang om at håndtere dette.

Lad mig endelig svare hr. Blokland, der ville informeres om omkostningerne ved undersøgelsen her i Parlamentet. Det er en legitim anmodning, men jeg vil gerne spørge ham, hvilken pris han sætter på menneskerettigheder? Hvilken pris sætter han på forebyggelse af tortur? Jeg mener ikke, vi kan sætte en pris på disse ting. Vi må bruge de penge, der er nødvendige for at afsløre, hvad der foregår, og så må vi gøre noget for at standse det.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand! Jeg skal gøre det så kort som muligt, men denne forhandling omfattede mange indlæg, og der blev stillet forskellige spørgsmål. Som De sikkert vil forstå, kræver nogle af disse spørgsmål min fulde opmærksomhed og et svar. Under forhandlingen har medlemmerne af Parlamentet naturligvis givet udtryk for mange synspunkter, som ikke alle var enstemmige. De fortjener selvfølgelig min fulde respekt, selv om jeg ikke er enig i dem alle. Jeg kan navnlig ikke tilslutte mig talen af et af medlemmerne fra mit eget land, som udelukkende henviste til situationen i Portugal. Jeg kan naturligvis på ingen måde tilslutte mig denne tale. Trods disse meningsforskelle er jeg imidlertid sikker på, at vi alle er enige på ét væsentligt punkt, nemlig at vi deltager i en krig mod terror i frihedens navn, og at vi kun kan vinde denne krig med frihed.

Som jeg sagde i starten af min tale, kan bekæmpelsen af international terrorisme kun vindes gennem en fælles indsats og under hensyntagen til de værdier og grundlæggende principper, som EU og USA deler.

Det er korrekt, at Rådet blev tilskyndet til at handle, men som jeg sagde, og som tidligere formandskaber også har givet udtryk for, har Rådet i sig selv ingen beføjelser på dette område. Det kan man beklage, men det er sådan, tingene forholder sig. Traktatens artikel 6 og 7 er blevet fremhævet her i dag. Som bekendt fastlægger disse artikler nogle principper og værdier, men de tildeler ikke kompetencer. Institutionerne kan i overensstemmelse med det såkaldte "princip om kompetencetildeling" kun udøve de kompetencer, som konkret, klart og direkte er tildelt dem ved traktaterne. Det er sådan, EU's institutioner fungerer. Kommissionen har imidlertid i dag fremsat en række forslag og initiativer, hvoraf nogle allerede er blevet gennemført, og andre vil blive det, og som naturligvis vil fortjene Rådets fulde opmærksomhed og fokus. Kommissionens forslag vil naturligvis blive hilst velkommen af Rådet.

Desuden vil jeg gerne sige, at medlemsstaterne har iværksat talrige initiativer, primært gennem deres parlamenter, og at der foretages undersøgelser i tråd med anbefalingerne i Parlamentets betænkning. I den forbindelse og med særlig henvisning til det, der foregår i Portugal, repræsenterer jeg i dag den portugisiske regering, en regering, som blev dannet af Det Socialistiske Parti, et parti, som i Portugal blev kendt for og tjener som eksempel i kampen for demokrati og frihed i vores land. Naturligvis accepterer hverken regeringen eller Det Socialistiske Parti overtrædelser af menneskerettighederne og har aldrig gjort det og vil aldrig gøre det. Som jeg sagde til Dem, bifalder jeg indsatsen og initiativerne for at finde frem til sandheden i denne sag. Det er derfor afgørende at være benhård, og grundlaget for en benhård analyse sikres ved ikke at tillade forvirring eller acceptere rene formodninger.

Med hensyn til de transatlantiske forbindelser, som er blevet nævnt, gentager Rådet, at generelt og i kampen mod terror kan almindelige interne sikkerhedsforanstaltninger, som ikke er begrænset til én EU-medlemsstat, kun gennemføres i praksis inden for rammerne af et meget tæt samarbejde med USA. Dette samarbejde skal som nævnt naturligvis udvikles i henhold til redegørelsen fra det seneste transatlantiske topmøde, som fandt sted under det tyske formandskab.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg tror ikke, at nogen her i Parlamentet kan være i tvivl om, at disse handlinger er ulovlige. Fordelen ved hr. Favas betænkning er efter min opfattelse, at den forpligter alle - alle tre institutioner - til at sørge for, at sådanne begivenheder aldrig sker igen. Denne indtrængende bøn finder jeg i Fava-betænkningens konklusioner, og det er det politiske synspunkt, som, jeg mener, skal fremhæves.

Jeg mener således, at der er to aspekter her. Det ene er strategi, med andre ord at se fremad og sørge for, at sådanne begivenheder aldrig finder sted igen på europæisk område, og det andet er, at vi overlader det til vores dommere at undersøge fortiden. Som andre har fremført, er der ingen, der mener, at vi kan erstatte vores dommere, som i henhold til retsstatsprincippet skal undersøge alle tilgængelige beviser under behørig hensyntagen til uskyldsformodningen, som hr. Fava mindede os om. Fortiden og fremtiden - det er de to niveauer, der kræver opmærksomhed.

Europa og USA deler unægteligt en tradition og et forfatningsmæssigt grundlag for garanterede grundlæggende rettigheder. Jeg mener derfor, at tortur, ulovlig tilbageholdelse og pågribelse af enkeltpersoner - selv om de måtte være mistænkt for terror - i sig selv er i strid med vores fælles transatlantiske baggrund med demokrati og rettigheder. Den politiske konklusion, som jeg derfor drager, er, at vi har behov for måder at styrke vores euroatlantiske forbindelser på, så vi kan sørge for større sikkerhed og flere rettigheder.

Det ville være helt forkert at pege fingre ad USA, når vi tværtimod burde finde en måde at føre en fælles krig mod terror på, en måde, der bygger på respekt for retsstaten og de grundlæggende rettigheder. Det er den erfaring, jeg personligt gør mig af mange af disse anbefalinger.

Så er der spørgsmålet om, hvordan vi styrker vores suverænitet. Det er en alvorlig sag. Hvordan kan Europa styrke sit eget suverænitetsområde og blive en stærkere og ikke længere en svag allieret i det euroatlantiske samarbejde? Et indledende skridt er min henvisning til det fælles europæiske luftrum. Når vi fra januar 2009 har fælles regler, der gælder alle 27 medlemsstater, for overflyvningsrettigheder, definitionen af luftfartøjer og kontrolbeføjelser over dette fælles europæiske luftrum, vil Europa have styrket sin suverænitet. Desuden vil Kommissionen på det tidspunkt uden tvivl også have koordinerende beføjelser og kontrolbeføjelser, eftersom reglerne ikke længere vil være nationale, men europæiske.

Endelig giver denne forhandling os endnu en grund til at indføre chartret om grundlæggende rettigheder i den kommende forfatningstraktat eller institutionelle traktat, hvad end den måtte blive kaldt. Det er endnu en grund, fordi dette, denne institutionelle reference til chartret, vil give EU-institutionerne beføjelser - bl.a. kontrolbeføjelser og beføjelse til at indbringe en klage for Domstolen - på områder, der er helt afgørende for os alle i vores hverdag.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

  Claudio Fava (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne høre, om det er muligt at få vedlagt traktatens artikel 6 og 7 til protokollen for vores forhandling. Vi har netop hørt Rådet sige, at artikel 6 og 7 kun omfatter en principerklæring. Som bekendt fastsætter artikel 6 principper, mens artikel 7 fastlægger tiltag til beskyttelse af disse principper. Jeg mener, at det er værd at minde Rådet og også mine kolleger om dette.

  Formanden. − Mange tak! Vi vil undersøge, om det proceduremæssigt er muligt på den måde!

11. ESFP-operationer i det østlige Tchad og i den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om ESFP-operationer i det østlige Tchad og i den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand! Det portugisiske formandskab værdsætter denne lejlighed til at udveksle synspunkter om muligheden for en operation inden for rammerne af ESFP (den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik) i det østlige Tchad og i den nordøstlige del af Den Centralafrikanske Republik. Darfurkonflikten er fortsat en af de vigtigste prioriteter i EU's eksterne politik. Vi glæder os over de seneste fremskridt og først og fremmest over meddelelsen om, at der vil blive indledt forhandlinger den 27. oktober under ledelse af FN og Den Afrikanske Unions særlige udsending for at finde en fredelig løsning på konflikten, som vil forbedre udsigterne til fred i Darfur. Desuden ser vi også positivt på den enstemmige vedtagelse af Sikkerhedsrådets resolution 1769 om etableringen af UNAMID (en AU/FN-hybridoperation i Darfur), som vil give ny dynamik til indsatsen for at løse konflikten i Darfur.

For at denne indsats kan give resultater, er det imidlertid nødvendigt, at Darfurkonflikten håndteres i et bredere regionalt perspektiv. Konfliktens negative indvirkning på den humanitære og sikkerhedsmæssige situation i nabolandene, navnlig Tchad og Den Centralafrikanske Republik, giver årsag til særlig stor bekymring. Efter vores opfattelse kan der ikke findes en varig løsning på konflikten i Darfur uden en stabilisering af situationen i disse nabolande.

Som bekendt understregede Rådet i konklusionerne fra den 23. juli det presserende behov for at imødegå Darfurkrisens destabiliserende indvirkning på den humanitære og sikkerhedsmæssige situation i nabolandene og gentog sin støtte til deployeringen af en multidimensional FN-tilstedeværelse i det østlige Tchad og i den nordøstlige del af Den Centralafrikanske Republik.

Rådet besluttede også at fortsætte arbejdet for en eventuel beslutning om en overgangsoperation inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik til støtte for denne multidimensionale FN-tilstedeværelse for at forbedre sikkerheden i disse områder.

Forberedelserne til en sådan operation har været i gang hele sommeren. Den 12. september vedtog Rådet krisestyringskonceptet, som fastlægger de vigtigste planlægningsparametre for denne overgangsoperation. Der blev lagt særlig vægt på målet om at beskytte civile i fare, navnlig flygtninge og fordrevne, og om at lette leveringen af humanitær bistand ved at øge sikkerheden i regionen.

Med hensyn til den interne politiske situation i de to lande mener Rådet, at missionen bør forblive uafhængig, objektiv og neutral. Planlægningen, som er baseret på dette koncept, er under kontrol og i overensstemmelse med EU's krisestyringsprocedurer. De næste skridt vil være at godkende en fælles aktion om konceptet for operationen og den operationelle plan, herunder fastlægge styrkens sammensætning. Operationen vil vare i et år, og det forventes, at den vil blive afløst af en multinational FN-mission. Enhver ESFP-operation i Tchad og Den Centralafrikanske Republik skal være baseret på en resolution fra FN's Sikkerhedsråd og vil blive ledet i tæt samråd med FN og vores afrikanske partnere.

Vi i EU glæder os over udtalelsen fra formanden for FN's Sikkerhedsråd den 27. august, hvor han gav udtryk for, at Sikkerhedsrådet var villig til at godkende deployeringen af en multidimensional tilstedeværelse i det østlige Tchad og den nordøstlige del af Den Centralafrikanske Republik. Enhver EU-operation i Tchad og Den Centralafrikanske Republik skal være suppleret af politiske initiativer til løsning af Darfurkonfliktens regionale dimension. Navnlig bør enhver indsats, der er rettet mod at normalisere forbindelserne mellem Tchad og Sudan, støttes i overensstemmelse med Tripoli- og Riyadh-aftalen. Sudan, Tchad og Den Centralafrikanske Republik bør også tilskyndes til at overholde de løfter, som de har afgivet, med hensyn til ikke at støtte de oprørsbevægelser, der opererer fra deres områder og kæmper mod de andre lande.

FORSÆDE: Martine ROURE
Næstformand

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Da FN's Sikkerhedsråd i går vedtog resolution 1778/2007 om deployering af en international styrke i det østlige Tchad og i den nordøstlige del af Den Centralafrikanske Republik, blev døren åbnet for, at Rådet inden for de næste få dage kan godkende en ESFP-operation i disse lande. Det er helt klart en vigtig udvikling, og jeg tror, at den vil blive hilst velkommen. De regioner, der er mål for operationen, befinder sig i øjeblikket i en situation med udbredt ustabilitet og usikkerhed, der berører hundredtusinder af civile, som er tvunget til at leve under ekstremt uholdbare forhold. Som bekendt kan situationen ikke alene forklares med de katastrofale følger, som Darfurkrisen har for Tchad og Den Centralafrikanske Republik. Også interne årsager, som er specifikke for disse to lande, gør sig gældende, navnlig i Tchads tilfælde.

Stabilitet i disse områder af Tchad og Den Centralafrikanske Republik kan kun sikres, hvis en international aktion, og særligt den fra EU's side, omfatter en række faktorer. Det drejer sig for det første om kvaliteten af den militære og politimæssige tilstedeværelse i Tchad og Den Centralafrikanske Republik, for det andet om vedtagelsen af en strategi, der ikke udelukkende er baseret på sikkerhed, men som også omfatter ydelse af bistand og opbygning af politiske strukturer, og for det tredje om evnen til at begrænse og forhindre Tchads og Den Centralafrikanske Republiks inddragelse i konflikten i Sudan og Darfurregionen.

Lad mig starte med det første punkt. Det er et område, som falder ind under anden søjle. Rådets medlemmer har givet udtryk for deres holdning til sagen og vil uden tvivl have mere at sige om den i de kommende dage. Et vigtigt aspekt, der skal tages hensyn til i deployeringen af en sådan europæisk beskyttelsesstyrke, er naturligvis behovet for at beskytte det humanitære rum. Det er årsagen til, at mine medarbejdere i ECHO har arbejdet tæt sammen med Rådets militære planlæggere for at sikre, at de relevante mandater overholdes, og at der er et tæt samarbejde mellem militæret og de humanitære organisationer. Vi har især fastholdt, at forbindelsesofficerer fra den europæiske beskyttelsesstyrke bør være på stedet for at sikre tætte forbindelser til og en løbende udveksling af oplysninger med de humanitære organisationer.

Jeg vil nu gå over til andet punkt. Kommissionens bistandsforanstaltninger dækker tre aspekter. Det første omfatter sikkerhedsmæssig assistance til den tchadiske politioperation under ledelse af FN. Det drejer sig hovedsagligt om midler til uddannelse af 800 tchadiske politifolk, som vil få ansvar for at opretholde ro og orden i de lejre, der er blevet oprettet til flygtninge og fordrevne. Det er afgørende, at denne politiaktion tjener som eksempel. Det er også meget vigtigt, at den bliver vel modtaget af de lokale. I den henseende vil der blive bevilget et beløb på omkring 10 millioner euro fra stabilitetsinstrumentet inden udgangen af 2007.

Jeg vil nu tale om de humanitære foranstaltninger. I 2007 bevilgede Kommissionen 30,5 millioner euro til humanitær nødhjælp og multisektorale hjælpeprogrammer rettet mod flygtninge og internt fordrevne samt værtssamfundene i Tchad. Den Centralafrikanske Republik modtog 8 millioner euro i støtte og lignende beløb er blevet bevilget for 2008.

Det tredje aspekt vedrører reintegration og rehabilitering. På kort sigt vil der blive mobiliseret ekstra midler fra den 9. Europæiske Udviklingsfond i størrelsesordenen 13,1 millioner euro til Tchad og Den Centralafrikanske Republik. Formålet med programmet er at fortsætte ECHO's aktiviteter inden for rammerne af en strategi for rehabilitering og overgang til udvikling.

Disse bistandsforanstaltninger er nødvendige, men skal samtidig knyttes til aktioner, der inddrager den politiske proces. Hvis der skal opnås en varig stabilitet, er de tiltag, der i øjeblikket tages på internationalt og europæisk plan, nødt til at blive suppleret af diverse andre aktiviteter med forbindelse til genoprettelsen af retsstaten, genoptagelsen af den økonomiske styring, reformen af retssystemet og sikringsordningerne samt fremme af politisk dialog mellem regeringen og oppositionspartierne. Det siger sig selv, at det er et vigtigt aspekt, særligt i lyset af valget i 2009.

Kommissionen vil fortsat fremme denne helhedsstrategi i Tchad og i Den Centralafrikanske Republik. På samme måde er Kommissionen også fuldt involveret i at forsøge at løse Darfurkonflikten, ikke kun gennem humanitær bistand til hjælp til genopbygning, men også ved at støtte forhandlings- og mæglingsprocessen, som vi selvsagt i høj grad er inddraget i. I den forbindelse underrettede jeg for nylig FN's generalsekretær, hr. Ban Ki-moon, og formanden for Den Afrikanske Unions Kommission, hr. Konaré, om, at Kommissionen vil bidrage til trustfonden for Darfur til støtte for forhandlingerne. Desuden finansierer Kommissionen også initiativer, som har til formål at sikre, at samfundet i Darfur inddrages og engageres i konfliktløsningsprocessen.

  Karl von Wogau, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Den humanitære situation i Tchad, navnlig langs med den 1.360 km lange grænse til Sudan, men også i grænseområdet til Den Centralafrikanske Republik, nødvendiggør efter min mening en indgriben fra det internationale samfunds side.

For få dage siden var jeg selv i Tchad og har der dannet mig et indtryk af situationen. Der lever over 400.000 flygtninge og fordrevne i flygtningelejre i dette grænseområde. Disse lejre er konstant udsat for trusler fra banditter, plyndrende bander, men også Janjaweed-militser fra Sudan. Endnu vanskeligere er situationen i det flade land. Den manglende sikkerhed, der hersker her, bevirker, at stadig flere mennesker søger tilflugt i flygtningelejrene.

For at hjælpe de nødlidende mennesker her skal sikkerhedssituationen i regionen forbedres, således at de kan vende hjem til deres hjemsteder. Dette er en vanskelig udfordring, som kræver en arbejdsdeling. FN har i den forbindelse påtaget sig opgaven med at bidrage til opbygningen af et politi, der så også kan fungere som kontaktpersoner for sikkerhedsstyrkerne. EU er til gengæld blevet bedt om at stille en styrke til rådighed, der er i stand til at afskrække Janjaweedmilitserne og banditterne og forhindre overgreb på flygtningene, de fordrevne og civilbefolkningen.

Med det foreliggende udkast til en beslutning giver Europa-Parlamentet tilsagn til en sådan indsats, dog på følgende betingelser: For det første, skal - som De har understreget, hr. formand, hr. kommissær - de politiske forhandlinger fortsættes, for i sidste ende har vi brug for en politisk løsning. Men hvis vi sender en styrke dertil, har den brug for et robust mandat, som også reelt gør det muligt at afskrække Janjaweedmilitserne og banditterne.

Det gælder om at sikre et meget stort område. Antallet af soldater skal derfor også være stort nok til reelt at kunne opnå en forbedring af sikkerhedssituationen. I den forbindelse skal det være synligt, at det drejer sig om en fælles europæisk enhed, som flere europæiske nationer deltager i. EUFOR-styrken skal derudover have en adækvat udrustning, der gør det muligt for den at opfylde sit mandat. Når der henses til det relativt lille antal soldater og grænseområdets størrelse, kræver dette navnlig fremragende færdigheder inden for opklaring og transport, for styrken skal være i stand til hurtigt at opdage, hvor faren truer, og skal så også hurtigt kunne nå frem til dette sted.

Der må under ingen omstændigheder opstå en situation, hvor en EUFOR-styrke i Tchad som følge af sit mandat eller manglende udrustning kun er i stand til at beskytte sig selv uden at kunne udføre sin egentlige opgave. En yderligere betingelse fra Europa-Parlamentet er, at der på forhånd skal planlægges en klar exitstrategi, af hvilken det fremgår, hvordan og af hvem EUFOR-styrken afløses efter den beregnede indsatsvarighed på et år.

Med det foreliggende udkast til en beslutning understreger Europa-Parlamentet desuden, at denne EUFOR-styrke i Tchad af hensyn til den komplicerede politiske situation i regionen bør agere som en neutral magt til civilbefolkningens sikkerhed og beskyttelse. EUFOR's indsats i Congo sidste år har gjort det tydeligt, hvor vigtig en troværdig upartiskhed og uafhængighed kan være, for at en indsats lykkes.

EU kan i den nuværende situation ved hjælp af en indsats, der er begrænset til et år, yde et vigtigt bidrag til at forbedre den humanitære situation i regionen og støtte Den Afrikanske Union i dens bestræbelser på at påtage sig et større ansvar i regionen. Begge dele er nødvendige! Jeg beder Dem derfor om at stemme for det foreliggende beslutningsforslag.

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen. - (PT) Fru formand! Sikkerhedsrådets resolution 1778, som blev vedtaget i går, fastslår, at situationen i grænseregionen mellem Sudan, Tchad og Den Centralafrikanske Republik udgør en trussel for den internationale fred og sikkerhed.

I Parlamentets forslag til beslutning anerkendes situationens presserende karakter og EU's ansvar for at yde beskyttelse. Et overvældende flertal af Parlamentets medlemmer er enige med de humanitære ngo'er på stedet, med flygtningene i regionen, som lever under elendige forhold og i en tilstand af konstant frygt, og med FN's generalsekretær. Alle nævner det presserende behov for en international tilstedeværelse i regionen, som skal omfatte en stærk militær del. Der er intet land og ingen multinational organisation, der som EU er egnet til effektivt at opfylde mandatet i henhold til resolution 1778. ESFP (den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik) er blevet myndig og er til for netop af afhjælpe denne type nødsituationer.

I den forbindelse og med hensyn til at sende en EU-militærstyrke til regionen kan Rådet og det portugisiske formandskab i princippet regne med Parlamentets støtte. Parlamentet må dog give udtryk for sin bekymring over visse aspekter af denne mission. For det første frygter vi, at medlemsstaternes tilbageholdenhed med at forsyne styrken med det personel og militærudstyr, der som minimum er nødvendigt, i høj grad vil mindste effektiviteten. Vi vil gerne tilføje, at jo mindre de øvrige medlemsstaters bidrag er, desto mere påfaldende vil den franske del af styrken syne. Det er imidlertid afgørende for missionen succes, at den opfattes som upartisk, og Frankrig betragtes ikke som en neutral aktør i regionen.

For det andet anmoder Parlamentet om, at styrken bistås af en diplomatisk offensiv i regionen for at fremme den nationale forsoningsproces i Tchad og Den Centralafrikanske Republik. Selv om kimen til ustabilitet er forbundet med dramaet i Darfur, er den også indenlandsk og kan kun overvindes gennem interne politiske processer. Som anført i Parlamentets forslag til beslutning kan EU's operation, som efter planen skal vare i 12 måneder, ikke bidrage til vedvarende fred i regionen uden en egentlig politisk forsoningsproces.

Endelig bifalder Parlamentet mandatet til den styrke, der vil blive indsat i henhold til kapitel VII i FN-chartret. Det er vigtigt, at mandatet fortolkes korrekt på stedet, og at de europæiske tropper proaktivt beskytter civile i fare, skaber et humanitært område for de internationale organisationer og beskytter FN-missionen i Den Centralafrikanske Republik og Tchad (MINURCAT). Den seneste tid har været fuld af tragiske eksempler, fra Kigali til Srebrenica, på forsvarsløse civilbefolkninger, der betaler den højeste pris for de internationale troppers tilbageholdenhed og overdrevne samvittighedsfuldhed.

Vi håber, at denne operation en dag vil tjene som eksempel for ESFP og for effektiv multilateralisme i praksis og som et gyldigt bevis på EU's ønske om at styrke FN og bidrage til konfliktløsning i overensstemmelse med folkeretten og det ansvar for at beskytte, der værnes om heri.

  Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som De allerede gentagne gange har sagt, godkendte FN's Sikkerhedsråd i går enstemmigt udviklingen af en multidimensional tilstedeværelse i det østlige Tchad og den nordøstlige del af Den Centralafrikanske Republik for ét år. Denne vil bestå af dels en civil og politimæssig FN-mission, som vi ligesom FN vil kalde MINURCAR, dels en militær mission fra EU, EUFOR, som vil støtte og beskytte den.

Denne europæiske sikkerheds- og forsvarsmission vil operere i henhold til kapitel 7 i FN's charter, og det er særdeles vigtigt, for det betyder, at den vil kunne bruge alle midler til at udføre sin opgave. Den kommer altså til at råde over et robust mandat, således som Parlamentet udtrykkeligt ønskede. Det øger chancerne for, at missionen lykkes, men det øger ligeledes i betydelig grad dens og vores ansvar.

Gentagne gange har vi her i Parlamentet udtrykt vores bekymring over situationen i Darfur og vores ængstelse over den øgede ustabilitet og mangel på sikkerhed i de tilgrænsende områder og i hele regionen. Mere end 1 million mennesker måtte flygte både i deres eget land og over grænserne. De udsættes for alle mulige afsavn og voldshandlinger, idet kvinder og børn ofte lider mest. Desuden truer denne situation de skrøbelige fredsaftaler, som var indgået både i Tchad og i Den Centralafrikanske Republik, for foruden de politiske oprørere ser også almindelige banditter deres snit til at berøve, mishandle og myrde borgere.

EUFOR's opgave bliver derfor alt andet en let. Men inden vi taler om det, må vi bekymre os om at samle disse tropper, som fru Gomes sagde, og ikke kun sammensætningen af tropperne, men også deres udrustning. For hvert land, inklusive mit eget, nærmer sandhedens time sig altså. Nu skal der foruden flotte ord og ædle erklæringer også rykkes ud med soldater og materiel. Det gælder også for Parlamentet. Med rette har vi insisteret på at få grundig information, og vi har benyttet vores beføjelser til at afgive en dokumenteret og underbygget udtalelse. Det kunne vi bl.a. gøre, fordi vi i sidste uge havde en lang diskussion med general Leaky.

Vores udtalelse er positiv. Det vil være vores opgave og ansvar at overvåge, at missionen kan tage af sted hurtigst muligt og under de bedste omstændigheder.

  Ģirts Valdis Kristovskis, for UEN-Gruppen. - (LV) Fru formand! På vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg gerne understrege, at vi støtter den militære ESFP-mission inden for den største fredsbevarende mission i verden - i Tchad og Den Centralafrikanske Republik. Vi taler om den alvorligste grænseoverskridende humanitære krise i verden. Rent faktisk burde FN's Sikkerhedsråd have grebet ind langt tidligere. Den firårige forsinkelse har kostet 200.000 mennesker livet og fordrevet 2,5 millioner mennesker fra deres hjem, og der rettes brutale angreb mod de humanitære hjælpearbejdere. Vi kan forudsige, at omfanget af den krise, som er udløst af Darfurkonflikten, vil gøre det muligt at teste EU's politiske vilje og militære kapacitet. For nogle få dage siden forsikrede general Leakey medlemmerne af Parlamentet om, at uanset finansieringsproblemerne og vanskelighederne med at forudse alle de trusler og risici, som kunne opstå under operationen, var EU i forhold til den militære kapacitet i stand til at udføre denne operation, som ikke er værre end den i Bosnien, og som ud fra et militært synspunkt vil blive mindre intens.

  Angelika Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Her blot endnu nogle tal om det, vi taler om: 230.000 flygtninge, derudover 170.000 internt fordrevne og skønnede 700.000 mennesker, der indirekte er i fare for at blive overfaldet.

Vi går ind for, at vi udfylder dette behov for beskyttelse, dette vakuum. Det skal være den europæiske missions fokuspunkt. Forudsætningen for et robust mandat har allerede været til stede siden i går. Spørgsmålet om neutalitet er endnu ikke afklaret. I øjeblikket ser det ud, som om den allerede udstationerede franske styrke kun ville blive suppleret af nogle få lande. Dermed er neutraliteten og missionens succes i fare.

Men det jeg på fredag især vil kræve af udenrigsministrene, der skal træffe beslutningen, er at sørge for, at EUFOR-missionens operationsområde angives tydeligt. Det har hidtil ikke været tilfældet. Det ville være en katastrofe, hvis denne mission ikke må operere der, hvor der er størst behov for hjælp, nemlig i grænseområdet. Jeg forventer, at EU kommer til en forståelse med regimet i Tchad og også har ret til at agere med hensyn til 35 km grænsen. Ellers er der tale om en proformaoperation, der muligvis også udsætter mennesker for fare.

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Fru formand! For at præcisere det drejer det sig her om en ESFP-mission i Tchad og i Den Centralafrikanske Republik i henhold til kapitel 7 i FN-chartret, dvs. det drejer sig om en kampstyrkeopgave og ikke om Sudan og Darfur. Den franske regering ønsker ubetinget denne EU-mission. Den vil selv stille Force Headquarters og Operation Headquarters til rådighed. Den tyske og britiske regering er meget skeptiske. Allerede nu er der udstationeret franske soldater i Tchad. Det er helt åbenlyst således, at Frankrig optræder som en beskyttelsesmagt for regeringerne i Tchad og i Den Centralafrikanske Republik og nu ganske enkelt vil bringe sit engagement ind under EU-logoet. Frankrigs styrke er ikke neutral, men entydigt partisk. Den har f.eks. bombet rebeller på stedet. Rebellernes ledere har bekendtgjort, at de vil føre krig mod EU-styrken, hvis den ikke er neutral.

Nordic Battle Group er ikke til rådighed, hører jeg nu, og i FN-resolutionen tales der om et åbent samarbejde med militæret og politiet i Tchad. Det er klart, at Tchad og Den Centralafrikanske Republik ikke er nogen demokratier. Flygtninges tilbagevenden er ikke denne EU-styrkes mandat, og denne indsats er - for at sige det tydeligt her - meget farlig. Vi vil som gruppe stemme imod det fremlagte forslag, fordi vi tror, at situationen ikke forbedres, men snarere forværres med denne indsats.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Til oplysning for hr. Pflüger og de andre kan jeg sige, at EU-styrkens opgave er en humanitær mission, der består i at sikre flygtningene fra Tchad og Darfur, også med militær magt. FN's Sikkerhedsråd har givet sit samtykke til udsendelsen af en europæisk FN-styrke, og konsekvensen heraf er, at EU straks står under international observation for, hvad EU faktisk er i stand til at yde udenrigspolitisk og militært.

Denne indsats betyder en risiko og en chance. Risiko på grund af de yderst vanskelige politiske rammebetingelser i denne konfliktladede region og på den anden side chancen for at vise, at EU har udviklet udenrigspolitiske og militære evner og faktisk også kan anvende dem i denne region til beskyttelse af flygtninge.

Men i øjeblikket - det mener mange - er risikoen større end chancen. Derfor har Europa-Parlamentet opstillet et katalog af betingelser, der allerede er blevet præsenteret, fra den tidsmæssige begrænsning af mandatet over præcise mål- og opgavedefinitioner til den perfekte forberedelse og tekniske udrustning af EUFOR-styrken og til tildelingen af et operativt mandat, herunder en tilbagetrækningsstrategi.

Naturligvis må man forvente, at denne indsats ikke kun billiges af de lokale regeringer, men også støttes, så den lykkes. Men hvis - her er vi vist enige - alle disse betingelser, som Europa-Parlamentet har opstillet, er opfyldt, er chancen for succes større end risikoen, og vi kan gå ind for indsatsen.

  Michel Rocard (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet! Jeg er tilfreds med dette forslag til beslutning og med den beslutning, som det støtter, og jeg vil også gerne sige, at når menneskelig brutalitet fører til tragedie og lidelse i en grad, som vi har set i Darfur, kræver vores samvittighed, at vi udviser solidaritet. Det glæder mig oprigtigt, at EU reagerer på opfordringen fra FN's generalsekretær.

Mange medlemmer og diplomater har understreget, herunder min ven og kollega fru Gomes for lidt siden, at denne operation under ingen omstændigheder må få lov til at ligne en mulighed for at støtte franske interesser eller øge fransk militærs tilstedeværelse i regionen. Jeg håber ikke, det overrasker nogen, at også jeg kraftigt støtter dette synspunkt.

Som tidligere premierminister må jeg med et vist eftertryk sige, at når Frankrig fortsat er til stede i regionen, skyldes det ganske enkelt landets historiske arv, hvor kolonialismens byrde har krævet en politik, der er solidarisk med disse befolkninger, for at forsøge at hjælpe dem med at genoprette fred og stabilitet og for at varsle begyndelsen til en effektiv regeringsførelse. Frankrig har ikke længere nogen strategiske eller økonomiske interesser i disse regioner, og jeg er personligt en af dem, som gerne havde set os trække os ud for længe siden. Det ville have sparet en masse penge og ville vitterlig have været i vores egen interesse. Selv Nigers uranressourcer har ikke stor strategisk interesse, men fremkalder blot et ønske om tilstrækkelig fred og stabilitet til, at disse forekomster kan gøres tilgængelige for alle, og der kan skabes et konkurrencedygtigt marked.

Dette er således i alt væsentligt en europæisk fredsbevarende operation, ikke en fransk, og det er sådan, det bør være. Jeg vil imidlertid gerne tilføje en advarsel. Denne vision bliver kun en realitet, hvis et stort antal EU-medlemsstater indvilger i at sende soldater. Det ville være meget uheldigt, hvis den solidaritetsånd, som af historiske årsager har stillet større krav til Frankrig end andre, i den grad at vi har det største troppekontingent, blev forvandlet til en mistanke om postkolonialisme på grund af Deres fravær. Det ville være meningsløst, og det vil jeg gerne kraftigt tage afstand fra.

Lad mig slutte af med følgende bemærkning. Det mundtlige ændringsforslag, som blev stillet her til formiddag af vores kollega hr. Gahler, er for en gangs skyld - desværre for ham - ikke relevant. Republikken Tchad har via sin udenrigsminister principielt godkendt denne operation i en skriftlig meddelelse, som blev sendt til Sikkerhedsrådet for nogle dage siden. Jeg har en fotokopi af dette dokument, og jeg vil med glæde vise den til hr. Gahler.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Fru formand! Jeg støtter også beslutningen om at sende 4.000 EU-soldater til Tchad i form af en fredsbevarende styrke. Realiteten er, at der er omfattende politisk ustabilitet i Tchad og Den Centralafrikanske Republik. Vi ved, at der foregår folkemord i Sudans Darfurregion. Hvis der ikke sendes fredsbevarende styrker til Tchad, risikerer vi, at et endnu større omfang af ustabilitet og vold bryder ud i denne region af Afrika.

Man mener, at der er op til 400.000 flygtninge fra Den Centralafrikanske Republik og fra Darfur i flygtningelejre i Tchad, men der er kun 250 vagter fra Tchads hær til at bemande disse lejre. Flygtningelejrene i Tchad er en enorm humanitær krise, og det internationale samfund, herunder EU, må hjælpe Tchads regering med at håndtere, hvad der er et voksende problem. De historier, vi hører fra folk, der har besøgt området for nylig, er virkelig forfærdelige, og som jeg har sagt, må vi gøre, hvad vi kan for at forsøge at afhjælpe den menneskelige nød, der hersker der i øjeblikket.

Jeg støtter meget beslutningen om at udstationere 26.000 fredsbevarende FN-soldater i Sudan. EU må gå forrest, når det gælder deltagelse i denne fredsbevarende styrke. Jeg glæder mig også over den beslutning, som min egen regering i dag har truffet om omgående at udføre en grundig vurdering af den fremtidige rolle, som irske fredsbevarende styrker kan spille i FN's og EU's fredsbevarende missioner i Sudan, Den Centralafrikanske Republik og Tchad.

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Situationen i Tchad og i Den Centralafrikanske Republik er vanskelig for de berørte mennesker, og jeg støtter derfor principielt EU's engagement med henblik på at stabilisere situationen og forbedre de berørtes konkrete levevilkår.

I sin stillingtagen af 27. august har formanden for FN's Sikkerhedsråd beskrevet det internationale samfunds hensigter, nemlig at udsende en EU-styrke i 12 måneder med det formål at dække perioden, indtil der ankommer en FN-ledet mission. Derfor er der også fra EU's side tale om en klar begrænsning af indsatsen til et år. Jeg er overbevist om, at vi har brug for et robust mandat, dvs. vi kan ikke begrænse os til rent selvforsvar, men også om nødvendigt må opnå vores mål i forhold til dem, der vil hindre os i det.

Teksten i gårsdagens resolution fra FN's Sikkerhedsråd går i retning af, at tilstedeværelsen har til formål at bidrage til en sikkerhedssituation, der muliggør en frivillig, sikker og varig tilbagevenden af flygtninge og fordrevne. Vi er bemyndiget til at træffe alle nødvendige forholdsregler.

Jeg opfordrer Rådet til at sørge for, at det ved denne styrke ikke blot drejer sig om en kosmetisk forbedret fransk styrke. Også når det gælder kommandørens nationalitet, bør der tages hensyn til de lokale følelser. Desværre har Frankrig hidtil ikke været neutral i konflikterne i Tchad og i Den Centralafrikanske Republik, men har traditionelt støttet regeringssiden. Kommando- og indsatssproget på stedet bør derfor være engelsk, så forstår folk i det mindste, at disse europæere åbenbart er nogle andre end de sædvanlige.

Når jeg nu er ved engelske forhold, finder jeg det yderst kritisabelt, at Storbritannien har forhindret, at EU-kommandocentralen i Bruxelles leder operationen. Fremover må vi ikke tillade, at de, der ikke selv deltager, nægter andre at udnytte fælles strukturer!

Jeg tvivler på, om målene kan realiseres. Har vi sat os konkrete mål? Hvor mange af de internt fordrevne skal ved udgangen af året igen være hjemme? Hvor mange Darfurflygtninge skal igen være i Darfur? Det ville være for lidt at give stafetten videre efter et år og stadig have det samme antal mennesker i lejrene.

Omkostningerne er jo også betragtelige. Jeg har hørt, at der skal bruges 100 millioner euro alene til anlæggelsen af en egnet start- og landingsbane og til hovedkvarteret. Dertil kommer løbende udgifter til styrken. Kan Rådet sige noget konkret om den samlede økonomiske ramme?

Et sidste, men for mig afgørende punkt er følgende: Før vi deployerer styrken, må vi have et udtrykkeligt tilsagn fra regeringen i Tchad om, at den bagefter giver sit samtykke til udstationeringen af en FN-ledet styrke uanset i hvilken sammensætning. Jeg har hørt, hvad der er blevet sagt. Jeg vil have det skriftligt i form af et officielt dokument fra Tchads regering og ikke mundtligt fra ministeren i FN's Sikkerhedsråd. Når jeg har denne forsikring, kan jeg også give mit samtykke til sagen. I modsat fald ville vi virkelig stå over for valget mellem enten at forlænge indsatsen efter et år eller at trække os ud og efterlade et militært vakuum, som inden længe medfører en situation svarende til den øjeblikkelige. Så ville vi i ordets egentligste forstand have brugt hundreder af millioner til ingen verdens nytte.

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet! Det glæder mig, at vi i dag kan drøfte og stemme for en beslutning om et emne, som efter min opfattelse ikke får tilstrækkelig opmærksomhed, for den situation, som samfundene ved grænserne mellem Sudan, Tchad og Den Centralafrikanske Republik står over for, er ganske enkelt ulidelig - det må vi aldrig glemme her i Parlamentet.

Personligt glemmer jeg ikke og har ingen hensigt om i tavshed at forbigå det faktum, at hele denne affære er en af de mange konsekvenser af folkedrabet i Darfur, en begivenhed, som er blevet maskeret som noget andet. Siden 2003 har Darfurkrisen skabt 2,5 millioner flygtninge, herunder 125.000 i Tchad, og flere hundredtusinder er blevet dræbt.

Til dato har FN's humanitære organisationer og ngo'erne desuden måttet flytte deres lejre 31 gange for at undgå urolighederne. Dette har imidlertid ikke forhindret, at flere af deres medarbejdere er blevet arresteret af sudanesisk politi, at 12 humanitære hjælpearbejdere blev ofre for en massakre, og at fem andre er forsvundet.

Den resolution, som vi forelægger i dag, har det klare formål effektivt at bidrage til målet om at afhjælpe situationen i grænseområderne. Situationen er uacceptabel, men af relativ størrelsesorden, når vi betragter omfanget af den katastrofe, der i øjeblikket udspiller sig i denne del af verden.

I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at vores ansvar ikke bør være begrænset til at støtte eller stå i spidsen for isolerede og snævert definerede hasteaktioner i konfliktsituationer. Dette ansvar kræver, at vi handler i forhold til den bredere sammenhæng, som sådanne konflikter indgår i. Det kræver også, at der træffes forebyggende foranstaltninger, at vi med andre ord gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at sådanne konflikter slet ikke opstår.

Anden del af min tale vedrører situationen for de humanitære organisationer, der er til stede i regionen. Den udvikling, der er sket med hensyn til indsættelse af væbnede styrker og de humanitære organisationers rolle i konfliktsituationer, har betydet, at den grænse, der adskiller disse to parter, bliver mere og mere udvisket.

Eftersom sammenblandingen af militært og humanitært personale synes at gå ud over de missioner, der traditionelt blev betroet de humanitære organisationer, oplever vi nu, at de humanitære hjælpearbejderes overlevelse bringes i fare, og samtidig forringes sikkerhedssituationen for alle de mennesker, der skulle drage fordel af disse missioner.

Det er derfor absolut nødvendigt, at vores beskyttelsesstyrke ikke på nogen måde indblandes i de operationer, der varetages af de forskellige humanitære organisationer, der arbejder i regionen. Det glæder mig at se, at det dokument, som vi har foran os i dag, indeholder dette punkt, som er så vigtigt for vores udviklingspolitikkers fremtid både i denne region og alle andre steder i verden.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg støtter stærkt, at der sendes en ESFP-mission til grænsen mellem Tchad og Darfur, og jeg glæder mig over muligheden i dag for at drøfte dette forslag.

Konflikten i Darfur har haft skrækkelige konsekvenser på den anden side af grænsen i nabolandene Tchad og Den Centralafrikanske Republik, hvor der er store afledte flygtningestrømme og findes tusinder af internt fordrevne.

Ifølge råd fra højtstående eksperter kan denne mission gennemføres trods betydelige operationelle og sikkerhedsmæssige udfordringer. Infrastrukturen i dette område er dårlig, der er mangel på vand, og forsyningslinjerne er vanskelige. En sådan mission vil også stå over for trusler fra oprørsgrupper, der holder stand mod regeringen, men på basis af en grundig vurdering, der for nylig er foretaget i denne region, ser det ud til, at alle disse udfordringer kan overvindes.

Så der er ingen grund til yderligere at forsinke troppeindsættelsen. Vi har den militære styrke; det, der nu kræves, er den politiske vilje.

Jeg opfordrer til, at irske tropper skal udgøre en del af ESFP-missionen. Der er en virkelig følelse af, at det haster i denne kriseramte region, og Irland kan være en del af en ædel europæisk bestræbelse på at stabilisere dette grænseområde.

Tropper kunne trækkes bort fra de nordiske kampgrupper til denne operation. Ligesom disse kampgrupper er den nuværende ESFP-mission også ment som en overgangsoperation. Alternativt kunne de irske tropper, der i øjeblikket er i Libanon, også slutte sig til denne mission.

Denne styrke har mange udmærkede mål. Den vil forbedre sikkerhedssituationen i regionen forud for yderligere indsættelse af FN-AU-styrken i Darfur. Det vil også være til hjælp for nødhjælpsorganisationerne, da det vil åbne humanitære korridorer, der indtil nu har været svært fremkommelige. For det tredje vil det med tiden lette de sudanesiske flygtninges tilbagevenden.

Jeg mener, at denne mission skal have et robust mandat til at bruge magt baseret på kapitel 7 i FN's charter, så det kan have en afskrækkende effekt, hvor det er nødvendigt, særlig når det gælder angreb på civile, lejre, landsbyer, nødhjælpsarbejdere, FN-politibetjente og til selvforsvar.

Regntiden er ved at være forbi. Hyppigheden af angreb på flygtningelejre vil sandsynligvis stige, når militserne og oprørsgrupperne bliver mere bevægelige, nu da regnen er holdt op. Det er nu, FN skal handle. Mangel på handling koster liv. EU er den mest acceptable organisation til at udføre denne mission, og på basis af adskillige beretninger er den godt udrustet til at påtage sig dette arbejde.

Jeg opfordrer Rådet til øjeblikkeligt at vedtage en fælles handling og at sætte de endelige stadier i gang, så vi ikke kommer for sent, når det gælder om at få EU-tropper anbragt, hvor der er stærkt brug for dem.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Nå, vi ser ud til at have en masse skrivebordsgeneraler i salen her i eftermiddag! Den desperate humanitære og sikkerhedsmæssige situation i Darfur og naboregionerne i Tchad og Den Centralafrikanske Republik påkalder sig bestemt international handling, men jeg må sige, at det er noget andet end det spørgsmål, vi beskæftiger os med i dag, der i virkeligheden drejer sig om ESFP, som vi har hørt fra så mange talere.

Jeg har længe talt imod ressourcespildet, gentagelserne, opdelingen, ja, selve den uærlighed, der er involveret i EU's forsøg på at udvikle en militær slagkraft. Der er ikke nogen EU-tropper, hr. Ryan. Vores lande har tropper, og der er allerede velafprøvede strukturer til at organisere international militær indgriben fra det lille antal stater, der har kvalificerede væbnede styrker og kapacitet til at sende dem ud. Det foregår især gennem NATO og FN. EU's institutioner har ikke meget at bidrage med i militære anliggender.

Det er klart, at motiverne for de ESFP-begejstrede i alt væsentligt er politiske. Nogle har endog sagt, at Tchad skal ses som en politisk mulighed. EU har budt sig til over for FN; det var ikke FN, der inviterede EU. EU er desperat ivrig efter at sætte sin institutionelle mærkat på endnu en militær operation, men lidet overraskende deler de nationale generalstaber ikke eurokraternes begejstring. Med lange kommunikationslinjer over tusinder af kilometer til nærmeste havn, med mangel på vand og infrastruktur og modvilje mod at konfrontere grupper af oprørere i offensive militæroperationer er Tchad-missionen fra ethvert synspunkt risikabel. Storbritannien, Tyskland og Italien har allerede sagt, at de ikke sender nogen tropper.

Hvad skal styrken gøre? Bestemt ikke konfrontere de væbnede fjendtlige elementer, der har skabt kaos i dette store område i Afrika. Utvivlsomt vil de fleste af deres bestræbelser derfor gå ud på at beskytte og bevare sig selv i en meget vanskelig logistisk situation. Vi må virkelig holde op med at fjolle rundt og benytte denne menneskelige tragedie som en politisk mulighed.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Jeg vil meget kort understrege, at dette forslag om at sende en styrke under ESFP (den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik) til Tchad og Den Centralafrikanske Republik støttes af langt størsteparten af de medlemmer, som har taget ordet i denne forhandling. Som bekendt, og som det allerede er blevet nævnt her i dag, godkendte Sikkerhedsrådet - så sent som i går, mener jeg - EU's deployering af denne operation. Denne godkendelse var som sagt afgørende for, at EU kunne gå videre med operationen. Den militære forberedelse og planlægning, rent faktisk hele operationen, kan nu gå i gang, og Rådet vil naturligvis på et senere tidspunkt afgive en udtalelse om emnet via en fælles aktion.

Jeg mener, at EU ved at engagere sig i denne proces nu - og som det også burde være - kan bevæge sig fra rene hensigtserklæringer og løfter til praktiske tiltag og konkret handling. Det svarer til, hvad EU altid siger, og hvad der bør være Unionens forpligtelse over for Afrika og det afrikanske folk. Vi skal gennem et tæt og helhedsorienteret partnerskab hjælpe Afrika og det afrikanske folk, så de kan skabe fred, hvor der er konflikt, fremskridt, hvor der er fattigdom, sundhed og uddannelse, hvor der er sygdom, og noget, hvor der er intet eller meget lidt. På denne måde vil vi også sikre respekten for værdierne og principperne i vores eksterne politik. Det portugisiske formandskab glæder sig derfor over den seneste udvikling og tager naturligvis også behørig notits af parlamentsmedlemmernes store opbakning til denne operation, som var tydelig under forhandlingen.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget fem beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2(⁽¹⁾).

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 27. september 2007.

(1) () Se protokollen.

12. Situationen i Burma (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Burma.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Denne forhandling og vores drøftelser er yderst aktuelle, og Rådet og det portugisiske formandskab overvåger naturligvis begivenhederne i Burma (Myanmar) med stor bekymring.

Det er næsten 20 år siden, faktisk ikke siden begivenhederne i 1988, at Burma har oplevet den form for demonstrationer, der finder sted i øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at det, som mange rapportører siger om de seneste begivenheder, er sandt, nemlig at landet står ved en skillevej, som vi betragter som afgørende.

Situationen har fra starten vist sig at være yderst ustabil, og selv om vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at forhindre de burmesiske myndigheder i at gribe til vold, viser de aktuelle begivenheder til vores store ærgrelse, at militærjuntaen i Rangoon stadig vender det døve øre til opfordringerne fra det internationale samfund, ligesom den i mange år ikke har reageret på de konstante og gentagne internationale opfordringer.

Hvis den situation, der har kendetegnet de seneste dage, var blevet håndteret fornuftigt, kunne den have været en enestående mulighed for at tage de første skridt ad vejen mod bydende nødvendige politiske reformer og en national revurdering af landet. Vi håbede, at juntaen ville lytte til det utvetydige budskab fra demonstranterne om, at dens politik er mislykkedes.

Det, der i begyndelsen alene var en protest mod en uforholdsmæssig stigning i prisen på brændstof, har forvandlet sig til en stor offentlig protestbevægelse mod en yderst diktatorisk regerings generelle politik.

EU er opmærksom på de stigende spændinger i landet og har ikke blot holdt sig i baggrunden og passivt betragtet situationen. Allerede i august fordømte Unionen kraftigt tilbageholdelsen af diverse oppositionsledere, særligt gruppen kaldet "88-generationen", som protesterede mod en stigning i brændstofpriserne på næsten 500 %. Den krævede, at alle politiske fanger blev løsladt, og fremhævede behovet for at starte en proces med åbenhed, forsoning og politiske reformer. Så sent som i går sendte vi et klart budskab om solidaritet og støtte til den burmesiske befolkning via den fælles erklæring fra EU og USA, der blev vedtaget af de 27 udenrigsministre, som er til møde i New York.

Vi opfordrer myndighederne til at respektere munkes, nonners og almindelige borgeres ret til at demonstrere fredeligt, og vi understreger, at denne situation udgør en ny mulighed for at forsøge at løse Burmas yderst komplekse problemer.

I en anden erklæring, som også blev udsendt i går, opfordrede den højtstående repræsentant, hr. Solana, de burmesiske myndigheder til fortsat at udvise tilbageholdenhed og understregede, at egentlig fred, stabilitet og udvikling kun kan opnås gennem politiske reformer, tildeling af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt fuld inddragelse af alle interessenter.

Vi har også drøftet situationen med nogle af vores partnere under bilaterale samtaler i tilknytning til FN's Generalforsamling i New York. I vores løbende dialog om Burma med partnere i regionen, bl.a. Kina, Indien og ASEAN (Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien), tilskynder vi sidstnævnte til jævnligt at tale med regimet og navnlig lægge vægt på følgende punkter. For det første kræver langsigtet stabilitet i Burma en egentlig omformning, særligt politisk, og for det andet er en åbning af landet afgørende for Burmas udvikling og er samtidig af interesse for landets naboer og det internationale samfund som helhed. Vi har også bemærket, at Singapore, som i øjeblikket varetager formandskabet for ASEAN, i det mindste har reageret ved at udsende en national erklæring, hvori der gives udtryk for et håb om, at de nuværende protester kan opløses på fredelig vis.

EU's udenrigsministre drøftede den situation, der er under opsejling i Burma, under Gymnichmødet i begyndelsen af september og i går i New York, hvor alle 27 var samlet og som sagt atter behandlede dette spørgsmål. Desuden er spørgsmålet blevet drøftet i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité i Bruxelles, og det blev behandlet mere indgående her til morgen i Gruppen vedrørende Asien og Oceanien. Vi vurderer naturligvis alle potentielle muligheder for endnu en reaktion fra EU's side, og selv om vi ikke håber, at situationen forværres yderligere, må vi være forberedt på alle eventualiteter. Vi er også i gang med at forberede endnu en aktion gennem diplomatiske kanaler, og vi opretholder kontakten med FN, særligt Ibrahim Gambari, Generalsekretærens særlige udsending, som mødtes med formandskabet og EU-institutionerne i juli, dvs. umiddelbart inden sommerferien. Vi er også fortsat i tæt kontakt med vores kolleger i Genève, hvor Menneskerettighedsrådet i går udsendte en skarp erklæring.

På grund af de bekymrende nyheder fra Rangoon følte vi os i går aftes forpligtet til at fremsætte endnu en opfordring til de burmesiske myndigheder om ikke at reagere voldeligt over for folkets fredelige demonstrationer. Vi gav klart udtryk for muligheden for at skærpe de nuværende sanktioner, så budskabet var præcist og direkte. Endelig vil Coreper (De Faste Repræsentanters Komité) i morgen nøje drøfte spørgsmålet om Burma.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Ligesom de øvrige europæiske institutioner er Kommissionen naturligvis meget bekymret over situationen i Burma/Myanmar. Vi holder nøje øje med de dramatiske begivenheder, der har fundet sted i de seneste uger, endog inden for de seneste timer, efter de buddhistiske munkes fredelige modstand og protest.

Den 6. september forelagde fru Reding som bekendt Kommissionens analyse af den generelle situation i landet, som beskrev gentagne overtrædelser af menneskerettighederne, politisk undertrykkelse og en generel forværring af den økonomiske situation. Hertil vil jeg gerne føje overtrædelser af den humanitære folkeret, som den burmesiske/myanmarske regering har begået mod civile og fanger, samt de strengere og strengere restriktioner, der indføres over for IRKK (Den Internatonale Røde Kors Komité) under dens udførelse af sit arbejde. I de seneste uger har regimet høstet den bitre frugt af den eksplosive sociale og politiske situation, som den i en vis udstrækning selv har skabt.

Hvordan bør situationen gribes an? Vi har ret til at mene, at situationen har et strejf af deja-vu over sig og varsler en gentagelse af den voldelige undertrykkelse i 1988, eller at vi har nået et historisk vendepunkt. Uanset hvad, synes begivenhederne i Burma/Myanmar at tage en uventet drejning. Det faktum, at den massive protest - omkring 100.000 mennesker gik på gaden i Rangoon sidste mandag - hverken er støttet af en politisk dagsorden eller nogen erklærede krav, gør selvsagt situationen mere ustabil og uholdbar.

Vi kan naturligvis ikke udelukke den mulighed, at regimet mister kontrollen med situationen, når den skrider ind over for demonstranterne. Der er ingen tvivl om, at de trusler, arrestationer og vejspærringer, som vi oplever nu, alle peger i retning af, at der anlægges en langt hårdere linje. De arrestationer, der fandt sted her til morgen, den brutale måde, som myndighederne er skredet ind på, og det faktum, at der rapporteres om ofre, er blot med til at øge vores bekymringer. Under sådanne omstændigheder skal vores første prioritet være at forhindre en voldelig reaktion fra regeringens side og tilskynde de ansvarlige til at udvise den største tilbageholdenhed. Aung San Suu Kyis sikkerhed og velbefindende er naturligvis et af vores vigtigste hensyn.

Protesterne har imidlertid også i en vis grad åbnet en mulighed. De viser regimet, eller i det mindste de medlemmer af regimet, som har bevaret en smule realitetssans, at den ringe politiske og økonomiske forvaltning har betydet, at folk ikke længere er bange for at gå på gaden og give udtryk for deres vrede, som er affødt af en fortvivlelse, der har varet alt for længe.

Kommissionens anden prioritet er derfor at få det internationale samfund til at overbevise regeringen om at indtage en holdning, der kan genskabe et minimum af tillid og derved skabe betingelser for, at der kan banes vej for national forsoning. Regimet er nødt til at lytte til folkets ønske om åbenhed og demokrati. Enhver løsning på den nuværende krise må naturligvis omfatte en inddragende og åben proces, som vil give alle, der er interesseret i Burmas/Myanmars nationale forsoning, mulighed for fuldt ud at bidrage til landets politiske og økonomiske fremtid. Det er det budskab, som min kollega fru Ferrero-Waldner sendte til vores partnerlande på møder, der blev afholdt i forbindelse med FN's Generalforsamling.

Det er også afgørende, at de lande, der grænser op til Burma/Myanmar, gøres bevidst om deres særlige ansvar. Jeg tror, at Kina allerede har indset, at en sådan eksplosiv situation ikke tjener landets egne langsigtede interesser. Kina kan således få afgørende indflydelse. Vi må imidlertid også overbevise Indien, Japan og Sydkorea - lande, som har bidraget betydeligt til opfyldelsen af det burmesiske regimes økonomiske behov - om at gøre mere for at hjælpe med at løse den nuværende krise. ASEAN-medlemsstaterne skal også være mere faste i mælet, når de giver udtryk for deres synspunkter. Enhver forværring af situationen i Burma/Myanmar vil uundgåeligt få alvorlige konsekvenser for hele regionen.

Endelig glæder Kommissionen sig over FN's særlige rolle og nærmere bestemt indsatsen fra FN's særlige udsending Ibrahim Gambari, hvis kommende besøg i Rangoon vil blive yderst vigtigt. Hvis myndighederne i Burma/Myanmar endnu en gang vælger at gå undertrykkelsens vej, vil det uundgåeligt kaste landet ud i endnu større international isolation og påføre befolkningen flere ubærlige lidelser. Hvis myndighederne derimod vælger en åben og demokratisk dialog, vil de skulle redegøre for deres fremtidige køreplan for landet, afgive konkrete løfter om en bestemt dato for afholdelse af frie valg og indlede en egentlig dialog med deres partnere. Under sådanne omstændigheder vil myndighederne i Burma/Myanmar derefter kunne regne med støtte fra EU og andre partnerlande.

  Geoffrey Van Orden, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! EU er stolt af, hvor meget vi gør ud af menneskerettighederne, og alligevel ser det ud til, at EU ikke kan handle effektivt over for tyranniske regimer rundt omkring på kloden, der fortsat undertrykker og mishandler deres befolkning år efter år. Der er en indstilling, som synes at gå ud på, at en udtalelse og en fælles holdning er alt, hvad der er brug for. Rådsformanden sagde i en tidligere debat, at vi bør leve op til det, vi siger. Jeg er enig med ham.

I al min tid her i Parlamentet har jeg kæmpet mod to særlig modbydelige regimer: Mugabe i Zimbabwe og militærjuntaen i Burma. Begge har været genstand for EU's opmærksomhed, men intet er sket. Vi skulle skamme os.

I dag er vores opmærksomhed rettet mod Burma, hvor alliancen af alle burmesiske munke i sidste uge modigt førte an i omfattende gadedemonstrationer i Rangoon og mange andre dele af Burma. Vi er alle chokerede over at se, at en desperat situation nu er blevet til en tragedie. Billeder af sårede munke, røgfyldte pagoder og forslåede civile, når sikkerhedsstyrkerne griber ind, er gået verden rundt. Der er rapporter om mindst fem dødsfald, og hundreder af flere er blevet såret. Vi blev for næsten en uge siden advaret af radiostationen Burma Democratic Voice om, at regeringen havde godkendt brugen af skydevåben og forberedte sig på en voldelig afslutning af de fredelige demonstrationer.

Det er på høje tid, at vi holder op med at vride hænder og tager os sammen. Jeg gør mig ingen illusioner. Ligesom med Zimbabwe ligger nøglen til forandring i Burma hos landets naboer, i særdeleshed Kina. Kina er Burmas største investor, handelspartner og våbenleverandør. Der er en højt placeret kinesisk parlamentarisk delegation i Parlamentet i dag anført af hr. Wang Yingfan, et indflydelsesrigt medlem af Den Nationale Folkekongres. Jeg appellerede stærkt til ham her til morgen om at få Kina til at gøre noget over for det burmesiske regime. Han gentog Kinas forpligtelse til ikke at blande sig i andre landes indenrigspolitik, men samtidig forsikrede han mig om, at Kina fortsat ville spille en stilfærdig, men alvorlig rolle og opfordre til fleksibilitet og en mere positiv holdning fra det burmesiske regimes side. Vi får se, hvilken virkning det får.

I går meddelte formandskabet for EU, at der ville blive indført strammere sanktioner, hvis der kom en voldelig reaktion. Denne vold er kommet, og nu må de skrappere sanktioner følge, hvis EU skal bevare nogen som helst troværdighed på verdensplan. Vi må også gøre det klart, at vi denne gang vil holde ord og holde fast ved vores sanktioner. Der må ikke være nogen gentagelse af den skammelige episode i maj, da den burmesiske udenrigsminister fik lov til at rejse til ASEM-topmødet i Tyskland i åbenlys modstrid med EU's eget rejseforbud.

Når vi overvejer sanktioner, kan vi ikke se bort fra, at TOTAL Oil er en af de få tilbageværende udenlandske investorer i Burma. TOTAL hjælper direkte med at støtte militærjuntaen, idet de leverer hundreder af millioner dollars hvert år til regimet, så det kan opretholde en af de største hære i verden.

Krisen i Burma er noget, vi har diskuteret i meget lang tid, og nu er den over os. Vi må huske, at de, der var ansvarlige for massakren på demonstranter i Burma for 20 år siden, nu sidder i nøglepositioner i regimet. Det er en skam, at Rådet og Kommissionen ikke har hørt bedre efter Parlamentet i disse sager i årenes løb.

I dag har vi endnu en gang stillet et stærkt beslutningsforslag; det er kort og meget klart. Vi siger til de burmesiske myndigheder: Løslad øjeblikkelig Aung San Suu Kyi, lad demonstranterne være i fred, og indkald en helt repræsentativ nationalforsamling, der skal indbefatte Den Nationale Liga for Demokrati. Vi siger til FN's Sikkerhedsråd: Hold nu et møde om situationen i Burma og send straks Deres udsending til landet. Vi siger til Rådet og Kommissionen: Tal med USA og ASEAN for at forberede en koordineret række af foranstaltninger mod det burmesiske regime, herunder økonomiske sanktioner, hvis de reagerer med vold og ikke på den måde, vi siger.

  Barbara Weiler, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Europa, ja hele verdens øjne er rettet mod Burma. I dag er der for første gang flydt blod, som min kollega fra Det Forenede Kongerige allerede har nævnt, for intet kan længere skjules, hvilket er en ny situation i forhandlingen.

Den Socialdemokratiske Gruppe er rystet over militærregimets brutale fremfærd over for de fredelige demonstranter. Vi forventer, at FN's Sikkerhedsråd, som jo holder møde samtidig med os, straks træffer foranstaltninger og gør sin indflydelse gældende via Kina og med Kina.

Det andet budskab i dag skal være Europa-Parlamentets medfølelse med Burmas befolkning, vores sympati, hjælp, ja, også vores beundring for indbyggernes mod. De buddistiske munke er intet lille elitært mindretal. De udgør en del af indbyggerne og støttes af tusinder. Ja, demonstrationerne blev ganske vist udløst af vilkårligt forhøjede priser, men krænkelserne af menneskerettighedscharteret og konkret af Den Internationale Arbejdsorganisation, tortur og tvangsarbejde har været praktiseret i årevis af juntaen.

I disse globaliseringstider er det ikke muligt at lukke verden ude, og det er godt! Demokratiske grundlæggende rettigheder, det universelle værdisystem gælder også på det asiatiske kontinent. Vi forventer, at den forfatning, der længe har været planlagt, straks kommer på dagsordenen i Burma, og at Burma - ligesom, interessant nok, Thailand relativt hurtigt - gennemfører demokratiske valg. Det er muligt at indføre og realisere demokratiske systemer i disse regioner.

Foruden FN og Europa må naturligvis også ASEAN-landene blive mere aktive, så meget mere som de gør krav på at være noget lignende som EU. Demonstrationerne i dag på Filippinerne er et godt tegn på solidariteten i regionen.

Der er ikke længere nogen vej tilbage for demokratiet - heller ikke i Burma!

  Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Lad mig begynde med ydmygt at bøje mit hoved for det utrolige mod, som den burmesiske befolkning udviste, da den på fredelig vis massivt protesterede mod det militære diktatur i landet.

I dag har dette regime indledt en voldelig undertrykkelse, og vi har medfølelse med burmeserne. EU skal fortsat protestere kraftigt imod dette, ikke blot i ord, men også i handling. Hvis regimet fortsætter med at undertrykke, skal sanktionerne gøres strengere, og alle europæiske virksomheder, som stadig opererer i Burma, skal opfordres, eller endnu bedre tvinges, til at bringe deres aktiviteter der til ophør. Også ASEAN-landene skal skærpe deres holdning til Burma, og Indien og Kina skal benytte deres indflydelse på regimet til at få det til at indlede en alvorlig dialog med den burmesiske demokratiske opposition.

Det burmesiske regime undertrykker ikke blot befolkningen på det politiske område, men har også ladet den synke ned i dyb elendighed og fattigdom, selv om landet jo har alt, hvad der er nødvendigt for at være velstående. Burmesernes massive demonstrationer beviser til overflod, at Aung San Suu Kyi slet ikke står alene, men at hun stadig er langt størstedelen af burmesernes håb. Det burmesiske regime skal øjeblikkeligt give hende fuld bevægelsesfrihed tilbage, og løslade alle politiske fanger, inklusive dem, som blev anholdt i dag.

Til sidst vil jeg opfordre EU til maksimalt at benytte det instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder, som vi nu har til rådighed.

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke rådsformanden og kommissæren såvel som mine kolleger for deres kommentarer indtil nu.

Den nationale bevægelse for demokrati i Burma sagde for 18 år siden: Hvad skal der til for at få det internationale samfund til at overtale de burmesiske myndigheder til at indføre demokrati? Skal vi skydes ned på gaderne og dette vises på tv, før det internationale samfund reagerer?

Desværre er denne forudsigelse ved at gå i opfyldelse. Vi kan se, at en del af det burmesiske samfund, de buddhistiske munke og nonner, der lever et ikkevoldeligt og pacifistisk liv, som giver deres tid til andre, bliver slagtet på gaderne og intimideret af militærregimet. Det er forkert, hvis man tror, at noget, vi siger her, vil føre til de mål, vi gerne vil nå. Men det er også forkert, at verden har tiet så længe; vi kan ikke længere forblive tavse. Og som en kollega har sagt, er det op til os at bruge vores indflydelse, ikke bare over for det burmesiske regime, men også over for Kina, Indien og Bangladesh, for at sikre, at der kommer sammenhæng og fastholdelse af de allerede indførte sanktioner og kravene om demokrati.

Lad os handle for at fordømme volden mod fredelige demonstrationer, men lad os også sikre, at vi kan give demonstranterne støtte.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Det er åbenlyst, at de seneste hændelser i Burma har bragt os i en situation, hvorfra der efterhånden ikke er nogen vej tilbage. Jeg synes, at de store demonstrationer, ikke kun af munke og nonner, men også af tusindvis af mennesker, der har støttet og fortsat støtter disse demonstrationer, er et klart budskab til den burmesiske militærjunta og til verden om, at befolkningen er meget træt af situationen, og at der er en vilje til forandring i landet.

Og det er netop denne vilje til forandring, som vi fra EU og det internationale samfund i almindelighed bør støtte. Det er klart, at politikken må ændre retning efter 30 år med sanktioner, der næsten ikke har givet nogen resultater. Den internationale politik bør i denne forbindelse involvere landene i regionen, ikke kun Kina og Indien, som det er blevet nævnt, men også Japan og Singapore, der i dag har formandskabet i ASEAN. Vi skal derfor glæde os over ikke kun Rådets og Kommissionens tiltag, men også FN's tiltag, så der kommer et håndfast budskab om frigivelse af oppositionspolitikkerne, især Aung San Suu Kyi, og så der tages skridt mod det demokrati, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan og ikke må give afkald på.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! Det Nationale Råd for Fred og Udvikling er det officielle navn på militærregimet i Burma. Netop i den krisesituation, som landet i øjeblikket befinder sig i, lyder det som en grusom løgn.

Juntaen har jo i årevis stået for magtmisbrug og dårlig politik. Det er logisk, at den er meget sparsom med statistikker. For øvrigt er langt størstedelen af den burmesiske befolkning offer for en dobbelt udnyttelse. Ja, faktisk en dobbelt udnyttelse. De udnyttes internt af landets militære magthavere - hvis man gør forretninger i Burma, foregår det næsten udelukkende gennem hæren - og eksternt af navnlig Folkerepublikken Kina, som i ekstrem grad udnytter denne sydøstasiatiske stat, som er rig på råstoffer og har en meget frugtbar landbrugsjord. Diplomatiske kilder i Rangoon siger endda i disse dage, at Burma er blevet til en næsten kinesisk provins. I skoler, som Kina har bygget i den nordlige del, er mandarin hovedsproget, og Beijings tid er den officielle lokale tid.

Alt i alt kan de burmesiske og de kinesiske magthavere næsten ikke skelnes fra hinanden. Derfor opfordrer jeg Rådet og Kommissionen til ikke blot skarpt at kritisere de burmesiske magthavere, men lige så meget Beijing for at være medansvarlige for burmesernes lidelser.

  Luca Romagnoli, for ITS-Gruppen. - (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Når vores beslutninger og erklæringer ikke er ligegyldige eller en svag hvisken i Rådets øre, opsluges de af de hektiske begivenheder, som bestemt ikke falder sammen med eller afventer vores mødeplan.

For nogle få dage siden stemte vi næsten enstemmigt for en beslutning om Burma. I betragtningerne beskrives i detaljer de mange overtrædelser af menneskerettighederne, der begås i dette land i dag, men man undlader at minde om, at et marxistisk inspireret regime og senere militærregime har undertrykt befolkningen i årtier med støtte fra Kina, hvilket er velkendt. Der er ikke kun tale om undertrykkelse. Det er værd at minde om, at det burmesiske regime baserer en stor del af sin magt og sit budget på narkotikahandel.

Med hensyn til undertrykkelsen, censuren og den udbredte chikane, som har kendetegnet det burmesiske regime i årevis, vil jeg gerne påpege, at det ikke kun drejer sig om den meget hyldede Aung San Suu Kyi, journalister som U Win Tin og skuespillere som Zaganar eller den velkendte demokratiforkæmper Win Naing. Der er som bekendt også buddhistiske munke, men frem for alt er der mange store minoritetsgrupper. De tæller navnlig én kulturel og etnisk gruppe, som ikke var nævnt i den beslutning, der blev vedtaget for to uger siden, nemlig karenerne. Dette folk har i årtier nægtet at rette ind efter et system, hvor eksistensgrundlaget afhænger af børneprostitution og narkotikadyrkning.

Blot at beklage den undertrykkelse, hvormed Det Nationale Råd for Fred og Udvikling knuser folkets protester, og samtidig opfordre til demokrati i Burma er ikke til større nytte end de kraftige fordømmelser, opfordringerne til øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af fanger - hvilket, jeg gerne vil understrege, er afgørende - og alt det andet, som vi gør vores yderste for at give udtryk for, tigge om eller true med uden større effekt i praksis.

Selv USA's præsident Bush, trods hans mange tomme ord foran FN's Generalforsamling, har gjort én ting, der taler til hans fordel. Han er gået så vidt som at opfordre til en FN-intervention og har talt om et land, der har indført et frygtregime, hvor grundlæggende frihedsrettigheder er underlagt strenge restriktioner, hvor etniske minoriteter bliver forfulgt, og hvor børnetvangsarbejde, menneskehandel og voldtægt er udbredt. Hr. Bush fortsatte og erklærede ligesom EU-formandskabet en skærpelse af sanktionerne.

Lad os håbe, at det tjener et formål, for hvis det ikke gør, vil vi med sikkerhed ikke høre nogen trusler om bombning, hverken af Burmas militærbaser eller - endnu mindre sandsynligt - af landets partner, Kina. Situationen for den burmesiske opposition minder om karenernes årtier lange kamp: en masse spektakel i Europa og USA, mens landet overlades til selv at håndtere sine problemer. For nuværende er der ingen internationale interesser på spil her - for nuværende er de sædvanlige tomme ord tilstrækkeligt for EU.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg forsøgte i min tale ganske kort at give Parlamentet detaljerede og omfattende oplysninger om alle de politiske og diplomatiske tiltag, der er ved at blive iværksat, og de kontakter, der oprettes, i forbindelse med spørgsmålet om Burma (Myanmar), samt oplysninger om, hvordan vi har overvåget situationen, og om, hvad vi har gjort. Jeg vil gerne endnu en gang bekræfte, at det portugisiske formandskab er fast besluttet på fortsat nøje at overvåge de begivenheder, der udvikler sig i Burma, og også forsikre Dem om, at formandskabet naturligvis vil foreslå enhver foranstaltning, som efter dets opfattelse bekræfter vores uforbeholdne solidaritet med det burmesiske folk, og som samtidig utvetydigt viser de burmesiske myndigheder, at der vil blive en pris at betale for enhver yderligere forværring af landets situation.

  Formanden. - Hr. formand, Mr Lobo Antunes! Jeg vil gerne have lov på vegne af Europa-Parlamentet til at takke Dem for at have tilbragt hele dagen sammen med os. De skal vide, at det er noget, vi har bemærket.

Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2(⁽¹⁾).

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 27. september 2007.

(Mødet udsat kl. 17.40 og genoptaget kl. 18.00)

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Burma er et af de værste og længst regerende militærdiktaturer i verden. Det har fastholdt sin befolkning i den yderste fattigdom i skærende kontrast til den økonomiske succes, som mange af dets nabolande har. Undertrykkelsen har været brutal. Kontakt med verden udenfor er alvorligt begrænset, og situationen ville have været glemt, hvis det ikke var for Aung San Suu Kyis heltemod ved at fungere som et fokus for den burmesiske befolknings forhåbninger og demokratiske bestræbelser. Jeg håber, at vi i de nærmeste dage vil se en ende på militærregimet uden yderligere blodsudgydelse, og jeg opfordrer Rådet og den høje repræsentant til at udøve alt det pres, de kan, for at sikre dette resultat.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Som Parlamentets ordfører for frihandelsaftalen mellem EU og ASEAN, har jeg i alle mine møder med handelsministrene og embedsmænd fra ASEAN gjort det klart, at Parlamentet stærkt ville modsætte sig enhver indrømmelse over for det nuværende militærdiktatur i Burma.

De seneste dages begivenheder, hvor fredelige demonstrationer anført af buddhistiske munke er blevet mødt med tåregas og kugler, har gjort en skrækkelig situation endnu værre.

Jeg havde det privilegium at besøge Aung San Suu Kyi i Rangoon for næsten 10 år siden, da hendes husarrest var tilstrækkelig afslappet til, at hun engang imellem kunne modtage besøg. Hun gjorde det helt klart, at hun som repræsentant for og leder af den demokratisk valgte Nationale Liga for Demokrati, der blev afsat af militærregimet, ønskede, at EU skulle indføre de stærkest mulige sanktioner.

Nu bør EU og medlemsstaterne føre an i kravet om globale FN-sanktioner via Sikkerhedsrådet. Hverken vi eller Burmas befolkning kan vente længere.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) I Burma udspiller sig et nyt drama. Juntaen har valgt en konfrontation med i tusindvis af fredelige demonstranter. Dette er yderst beklageligt, for det er beundringsværdigt, at befolkningen selv har mod til at gøre modstand uden hjælp udefra. Jeg støtter, at Aung San Suu Kyi, U Khun Hton Oo, Ko Min Ko Naing og alle andre politiske fanger løslades betingelsesløst, og at der hurtigt gennemføres demokratiske reformer.

Kommissionen bør optimalt benytte de nødfonde, som blev oprettet i formål 1 i budgettet for Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, således at uafhængige medier, menneskerettighedsaktivister og ngo'er i Burma kan gives tilstrækkelig støtte.

En yderligere skærpelse af de allerede eksisterende økonomiske sanktioner forekommer at være uundgåelig. Jeg anbefaler, at vi tilslutter os de britiske og amerikanske foranstaltninger og indfører strenge restriktioner for handelsaktiviteter i og finansielle transaktioner med Burma.

Europa-Parlamentet skal sende en delegation til Burma for selv at bedømme situationen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Situationen i Burma er yderst foruroligende. Demonstranterne imod militærregimet (herunder munkene) viser et meget stort mod. Regimet har brutalt undertrykt tidligere demonstrationer og udvist ringe respekt for sin befolknings velfærd. Der må anvendes det stærkest mulige internationale pres på regimet, herunder en forpligtelse til at holde det ansvarligt over for Den Internationale Straffedomstol for alle overgreb i de følgende dage. EU må tale med Kina og Indien, der bedre kan udøve pres på regimet, og bede dem om at gribe ind for at beskytte demonstranterne og hjælpe med til at få Burma tilbage til demokratiet.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

(1) () Se protokollen.

13. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0316/2007).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Spørgsmål nr. 1 kan ikke stilles (forretningsordenens bilag II, del A, punkt 2).

Spørgsmål nr. 2 af Silvia-Adriana Ţicău (H-0597/07)

Om: Udsigter for Galileoprojektet

Galileoprojektet er et yderst vigtigt projekt for EU, da det er resultatet af rumrelateret forskning og samarbejde mellem medlemsstaterne og kan anvendes inden for mange områder, herunder transportområdet.

Da finansieringen af dette projekt i øjeblikket står i stampe, bedes Rådet oplyse, hvilke foranstaltninger det agter at træffe for at komme ud af denne situation, og hvilken slags samarbejde med tredjelande, f.eks. Indien, EU påtænker i forbindelse med dette projekt?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand! Som fru Ţicău ved, analyserede Rådet på sit møde den 6.-8. juni 2007 grundigt situationen for Galileoprojektet og vedtog en beslutning. I denne beslutning opfordrede Rådet Kommissionen til at stille forslag til forskellige aspekter af Galileoprojektet. Kommissionen har siden vedtaget forslagene (den 19. november), og vi håber nu, at de ansvarlige organer i Rådet vil gennemgå dem med henblik på at træffe en integreret beslutning inden årets udgang om gennemførelsen af Galileoprojektet, herunder den offentlige finansiering og betingelser for offentlig deltagelse.

Hvad angår samarbejde med tredjelande, minder jeg om, at Rådet tillægger samarbejde med lande, som ikke er medlem af EU, stor betydning. Som bekendt er der siden 2001 undertegnet flere samarbejdsaftaler med lande uden for EU i forbindelse med Galileo, f.eks. Kina, Israel og Ukraine. De yder bidrag til Galileoprogrammet i form af systemdefinition, forskning og industrielt samarbejde.

Med hensyn til Indien underskrev Kommissionen og indiske forhandlere en samarbejdsaftale i New Delhi den 7. september 2005. Kommissionen har imidlertid besluttet at fortsætte samråd med de indiske myndigheder for at bringe aftalen i overensstemmelse med EU's standardsamarbejdsaftaler om Galileo og tage hensyn til den seneste udvikling i projektet. Hvad angår de regler, der skal gælde, skal Rådet vente på et forslag fra Kommissionen, før det træffer afgørelse herom.

Rådet vedtog den 22. marts i år med henblik på en bedre fastlæggelse af tredjelandes stilling en afgørelse, der gav Kommissionen beføjelse til at forhandle med lande uden for EU for at underskrive aftaler om associeret medlemskab med henblik på deltagelse i tilsynsmyndigheden (GSA) for det europæiske verdensomspændende satellitnavigationssystem GNSS.

Hovedformålet med denne afgørelse er at tilvejebringe en ensartet tilgang vedrørende alle lande, som ikke er medlem af EU, ved klart at fastsætte betingelserne for deres deltagelse inden for tilsynsmyndigheden.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand! Jeg takker statssekretæren for oplysningerne. Jeg vil imidlertid gerne vende tilbage til den første del af mit spørgsmål vedrørende finansieringen af Galileoprojektet. Statssekretæren bedes fortælle os mere om den måde, projektet finansieres på, om hvordan Kommissionens forslag blev behandlet, og hvilken afgørelse Rådet vil træffe i den næste periode.

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg kan ikke forudsige, hvilken afgørelse Rådet vil træffe om de foreliggende emner, særlig med hensyn til finansiering. Dette spørgsmål skal selvfølgelig drøftes af Rådet sammen med de andre spørgsmål, der fremføres i Kommissionens seneste forslag. Jeg kan forsikre det ærede medlem om to ting. For det første at formandskabet er klar over, at Galileo-projektet er et strategisk projekt for EU, og at det derfor vil behandle det på baggrund heraf, med andre ord som et projekt af strategisk interesse for EU. For det andet at formandskabet vil gøre alt, hvad der er muligt for at nå frem til en konklusion om de væsentlige aspekter af Galileo-projektet under det portugisiske formandskab.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand! Hr. formand for Rådet, jeg er også enig i, at Galileo er et vigtigt og presserende projekt for EU, men landmændene er meget bekymrede, fordi Kommissionen ønsker at bruge overskudsmidlerne fra den fælles landbrugspolitik til at finansiere Galileoprojektet, og hvad angår 2007, ser det ud til, at der faktisk er overskud, men de bekymrer sig for fremtiden.

Jeg vil gerne stille Rådet følgende spørgsmål: Er de 27 forskellige regeringer enige i, at dette er et vigtigt projekt, og at det er nødvendigt at anvende midler, enten i form af ekstraordinære bidrag eller ved at anvende de overskudsbeløb, der hvert år opstår på fællesskabsbudgettet?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg tror, at jeg allerede har besvaret spørgsmålet i mit tidligere svar. Spørgsmålet om finansiering er stadig aktuelt. Rådet skal drøfte dette, da der endnu ikke er truffet en beslutning om det. Det forventes selvfølgelig, at medlemsstaterne har forskellige holdninger også til dette spørgsmål. Jeg tror imidlertid, at vi er enige om projektets strategiske art.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Bernd Posselt (H-0599/07)

Om: Forfatningsreform i Bosnien-Hercegovina

Hvordan vurderer Rådet reformsituationen, navnlig forfatningsreformen og reformen i henhold til Daytontraktaterne, i Bosnien-Hercegovina, og hvilke skridt agter Rådet at tage med henblik på en fornyelse og integration af dette land?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Posselt! EU vil vurdere den nuværende reformproces i Bosnien-Hercegovina i den årlige rapport om de fremskridt, der er gjort, og som er planlagt til november som sædvanlig.

Rådet har gentagne gange understreget betydningen af en hurtig gennemførelse af de fire væsentlige betingelser for afslutningen af forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftalen i henhold til Rådets konklusioner af 12. december 2005, bl.a. gennemførelsen af en politireform. Som bekendt har den politiske situation imidlertid været spændt i de seneste måneder på grund af radikaliseringen af holdningerne hos de primære bosniske politiske ledere. For øjeblikket ser det ud til, at det bliver meget svært at nå til enighed om reformdagsordenen, navnlig med hensyn til omstrukturering af politistyrken.

Den højtstående repræsentant, Javier Solana, holdt møde med Miroslav Lajčák, EU's særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina, den 10. september. På mødet, som fandt sted i Bruxelles, gav Javier Solana udtryk for sin fulde støtte til den særlige repræsentants arbejde og hans indsats for at finde et kompromis vedrørende politireformen med de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina.

Generalsekretæren og den højtstående repræsentant, Javier Solana, opfordrede indtrængende de bosniske ledere til at deltage konstruktivt i det seneste initiativ fra den særlige repræsentant med henblik på at fjerne den sidste hindring, der forhindrer Bosnien-Hercegovina i at indgå en stabiliserings- og associeringsaftale med EU. Han opfordrede også myndighederne i landet til at handle ansvarligt for endelig at vise befolkningen i Bosnien-Hercegovina resultater.

Rådet har også givet udtryk for støtte til bestræbelserne i Bosnien-Hercegovina på at gennemføre en konstitutionel reform med henblik på at skabe mere funktionsdygtige statslige strukturer, som lettere kan nå op på europæiske standarder. Der er behov for en yderligere indsats for fortsat at forbedre effektiviteten i de udøvende og lovgivende organer, og vi skal også styrke evnen til administration og koordination mellem staten og dens organer.

Hvad angår instrumentet til førtiltrædelsesbistand har EU afsat 1 million euro til en konstitutionel reform i Bosnien-Hercegovina. Som bekendt vedtog Rådet også den 7. februar 2007 en fælles aktion, der ændrer og udvider mandatet for EU's særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina. I henhold til det ændrede mandat yder EU's særlige repræsentant politisk rådgivning og tilbyder sine tjenester i den konstitutionelle reformproces.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Bosnien-Hercegovina vil nu have en fremtid, hvis landet forvandles til en ligeberettiget føderation bestående af alle sine tre folkeslag, hvortil ikke blot hører de hercegovinske, men også de centralbosniske kroater. Mit spørgsmål lyder nu konkret: Hvad kan der gøres, hvis en delstat som f.eks. Republika Srpska blokerer indefra for politireformen og de fordrevnes tilbagevenden, men EU kun lægger pres på den samlede stat udefra? Taler De også med de enkelte entiteter, og lægger De også pres på disse, eller sker det kun via den centrale stat? Så vil det nemlig blive meget vanskeligt.

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand, hr. Posselt! Hvad jeg kan sige i den forbindelse er, at EU vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for ved hjælp af de tilgængelige diplomatiske instrumenter og særlig ved hjælp af EU's særlige repræsentants indsats at sikre, at man kan få bugt med det nuværende dødvande i de konstitutionelle reformer, navnlig i politireformen, og for at sikre, at de eksisterende forhindringer kan fjernes. Det har vi pligt til.

Rådet vil selvfølgelig tage hensyn til de forslag, den særlige repræsentant evt. stiller som følge af hans tilstedeværelse på stedet. Som det ærede medlem kan forestille sig, er Rådet klar over, at situationen er kompleks, og særlig over, at der er et presserende behov for at få gjort en ende på det nuværende dødvande.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Som statssekretæren ved, udgør det potentielle EU-medlemskab i alle Balkan-stater en stor drivkraft for økonomiske og politiske reformer. Der forhandles jo meget intensivt med Kroatien. Kan Rådet give en oversigt over, hvordan det konkret går med forhandlingerne med Kroatien, og navnlig hvordan associeringsaftalerne med de andre stater er implementeret, og hvor godt de fungerer?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Hr. Seeber, som De ved, har Rådet gentagne gange og systematisk givet udtryk for sin holdning til tiltrædelsesprocesserne og til udsigterne til, at forskellige lande, navnlig Balkanlandene kan blive medlem af EU. Rådet har klart og tydeligt erklæret, at Balkanlandene har udsigt til at blive optaget i EU. Hvad angår et af dem, nemlig Kroatien, er vi allerede ved at forhandle dets tiltrædelse af EU.

Som jeg allerede har nævnt, vil Kommissionen som sædvanlig i november forelægge Rådet en meddelelse om status for forhandlingerne, særlig status for forhandlingerne med Kroatien, og den vil stille forslag.

Det vil være det rette tidspunkt at gennemføre en detaljeret og helt up to date-gennemgang af status for tiltrædelsesforhandlingerne. Selv om der imidlertid kan forekomme visse vanskeligheder, problemer eller forsinkelser hist og pist, skrider forhandlingerne efter min mening og min personlige vurdering af status for forhandlingerne frem i et godt tempo.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0604/07)

Om: Foranstaltninger til udvikling af innovation

Hvilke konkrete initiativer agter det portugisiske formandskab at foreslå for at nå målet om en investering i innovation på 3 %?

På hvilken måde skal de små og mellemstore virksomheder, særligt dem, der er beliggende i bjerg- eller øområder eller fjernt beliggende områder, deltage i EU-støttede foranstaltninger til fremme af innovation og forskning?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand! Som fru Panayotopoulos-Cassiotou ved, har EU ikke for øjeblikket tilsluttet sig et kvantificeret mål for investering i innovation. Et sådant mål ville være næsten umuligt at fastlægge og føre ud i livet, da innovation dækker en lang række aktiviteter, som er meget svære at definere og måle.

EU valgte derfor i 2002 at vedtage et vejledende kvantitativt mål for udgifter til forskning og udvikling, der også går under betegnelsen F&U. Det er det velkendte Barcelona-mål på 3 %. Det var muligt at fastsætte dette mål, da F&U-aktioner, som er defineret internationalt i OECD's Frascati-manual, er lettere at måle og kvantificere.

Det bør påpeges, at dette mål for nylig er blevet anvendt som den foretrukne referenceindikator på grund af problemerne i de seneste år med at øge den private F&U-indsats i væsentlige dele af erhvervssektoren.

Indsatsen for at fremme innovation og forskning prioriteres imidlertid meget højt i EU's politik. Det sker gennem forskellige instrumenter, f.eks. rammeprogrammet og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), men også ved at anvende strukturfondene.

Det syvende rammeprogram og CIP blev udarbejdet med tanke på små og mellemstore virksomheders behov, som er de primære modtagere af støtte fra CIP. Der er indført en minimumskvote på 15 % i det syvende rammeprogram for små og mellemstore virksomheders deltagelse i forskningsaktiviteter, som dækkes af temaprioriteterne i særprogrammet "Samarbejde".

Det bør påpeges, at støtten i det syvende rammeprogram til små og mellemstore virksomheder kan bidrage til at øge deres konkurrenceevne og innovationspotentiale. Bjergregioner, øer og meget fjerntliggende regioner modtager støtte fra strukturfondene. De støttes også gennem de relevante temaprioriteter i særprogrammet "Samarbejde" i det syvende rammeprogram, særlig med henblik på at forbedre deres transport, information, kommunikation og energiforsyning.

Under særprogrammet "Kapaciteter" skal forskningspotentialet i EU's konvergensregioner og regionerne i den yderste frigøres. Ud over de nuværende programmer og incitamenter vil innovation også blive fremmet gennem en række initiativer, som for tiden forhandles i Parlamentet og Rådet. De omfatter et forslag om at oprette et europæisk institut for innovation og teknologi, Eurostars-initiativet, som aktivt inddrager innovative små og mellemstore virksomheder, andre initiativer i henhold til EF-traktatens artikel 169 og fælles teknologiske initiativer, der er fastsat i EF-traktatens artikel 171.

Det bør tilføjes, at Kommissionen er ved at forberede et forslag til en strategisk handlingsplan for strategiske energiteknologier baseret på en bred offentlig høring. Den agter at fremlægge forslaget inden udgangen af 2007. Jeg vil ligeledes fremhæve den nye strategi for industripolitik, som i forbindelse med bæredygtig udvikling fokuserer på klimaændringer, i hvilken de grundlæggende aspekter er innovation og små og mellemstore virksomheders rolle i den europæiske økonomi.

Små og mellemstore virksomheder kommer til at spille en vigtig rolle i alle disse initiativer. Nogle af initiativerne bliver også målrettet mod særlige interesser i de regioner, det ærede medlem nævnte, f.eks. bonusinitiativet, som allerede er planlagt, og som sigter på at koordinere havforskning i Østersøen.

Det portugisiske formandskab har lagt vægt på gennemførelsen af målet på 3 % for udgifter til F&U og ønsker at fremhæve drøftelserne på det uformelle møde i Rådet (konkurrenceevne) i Lissabon i juli, hvor offentlig og privat investering i F&U blev behandlet sammen med offentlige politiske foranstaltninger, der kan bidrage til at nå dette mål.

På det uformelle møde i Rådet, jeg nævnte, behandlede man også politikken for små og mellemstore virksomheder med særlig vægt på innovation og finansiering, internationalisering og energieffektivitet.

Det portugisiske formandskab håber også ved at understrege behovet for særlige foranstaltninger på området menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi og styrkelsen af foranstaltninger på informationssamfundsområdet at fremme gunstige betingelser for en øget indsats inden for forskning, udvikling og innovation i hele EU.

  Maria Panayotopoulou-Kassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Rådets repræsentant, som jeg takker for svaret, bedes oplyse, hvorvidt medlemsstaternes infrastruktur og forberedelserne med hensyn til god regeringsførelse giver mulighed for udvikling af dette ambitiøse program. Er medlemsstaterne underlagt kontrol, når de iværksætter en støtteordning inden for programmet for innovation?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg håber, at jeg har forstået fru Panayotopoulos-Cassiotous spørgsmål rigtigt. Hvis ikke, ønsker jeg selvfølgelig at blive rettet eller oplyst om den præcise mening med hendes spørgsmål.

Som det ærede medlem ved, vedrører alle disse spørgsmål meget direkte Lissabonstrategien og særlig Lissabonstrategiens økonomiske aspekt.

For øjeblikket vurderer vi de forskellige aspekter i forbindelse med Lissabonstrategiens nye cyklus. Et af de spørgsmål, vi skal vurdere og drøfte, er netop medlemsstaternes rolle i gennemførelsen af de mål, der er foreslået på dette område. Det drejer sig særlig om foranstaltninger vedrørende innovation og udvikling i små og mellemstore virksomheder og selvfølgelig også i forbindelse med ledelsen af virksomhederne, på hvilken måde de kan nå disse mål.

Vi tror, at regeringer og medlemsstater skal spille en grundlæggende rolle i den forbindelse, og Kommissionen bør selvfølgelig også nøje overvåge, hvordan medlemsstaterne udvikler og tilpasser deres politikker med henblik på at opfylde de fastsatte mål.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Som svar på det spørgsmål nævnte De energieffektivitet, og jeg tror, det er den rette tilgang. I går understregede hr. Potočnik også, at den første prioritet er energieffektivitet og bekæmpelse af klimaforandringer. Jeg vil gerne spørge Dem, hvilke yderligere foranstaltninger Rådet kan træffe for at mobilisere alle deres ressourcer og opmærksomhed for at løse dette vitale problem med effektivitet og klimaforandringer?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Som hr. Paleckis ved, vedtog Rådet i marts et program, der betragtes som førende i verden, om både energi- og klimaændringsspørgsmål. Vi i EU får et næsten historisk ansvar på Bali-konferencen, hvor der forhåbentlig bliver fastsat nye mål for CO2-emissioner for tiden efter 2012. EU får selvfølgelig et ansvar for at støtte og/eller opfordre det internationale samfund til at sætte sig lige så ambitiøse mål som dem, vi har foreslået for os selv.

Vi har derfor allerede, hr. Paleckis, et meget ambitiøst program, der skal gennemføres i hele EU. Blandt de specifikke energispørgsmål er energibesparelser på dagsordenen både på EU-niveau og i de enkelte medlemsstater. Jeg kan forsikre Dem om, at i Portugal - og jeg har direkte erfaring med dette - er det et meget vigtigt spørgsmål, for hvilket vi har gjort en stor indsats. Investering i ny energiteknologi og forskning i alternative energikilder er også blevet nævnt.

Der er meget, vi skal gøre. Vi håber, at det, vi skal gøre, kan gøres hurtigt og godt. Vi skal selvfølgelig nu koncentrere os om det ambitiøse program for energi og klimaændringer, vi er blevet enige om.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet! I dag har vi i Europa-Parlamentet stemt om EIT, og vi er faktisk enige om, at det skal have højeste prioritet. Hvornår regner De med, at det portugisiske formandskab kan fremlægge et finansieringsforslag, der så i samarbejde med parlamentet skal realiseres så hurtigt som muligt? Tror De, at EIT også vil spille en rolle ved mid-term review og health check?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Hr. Rübig! Jeg må sige til Dem - og med Deres tilladelse, hr. formand - at det portugisiske formandskab prioriterer Det Europæiske Teknologiinstitut, den effektive lansering og ibrugtagning af det. Vi vil derfor bestræbe os på at sikre, at instituttet bliver oprettet, før det portugisiske formandskab slutter.

Selv om det selvfølgelig er formandskabet, som tager initiativer og stiller forslag, er det op til EU-institutionerne at vedtage formandskabets forslag i den forbindelse. Jeg kan forsikre Dem om, at formandskabet vil forsøge at handle så hurtigt som muligt. Der er andre emner, som selvfølgelig hører under Rådet som helhed og under institutionerne, og det kan vi ikke se bort fra.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Dimitrios Papadimoulis (H-0605/07)

Om: Udviklingen i Kosovo

Rådets generalsekretær Javier Solana erklærede på et møde, han havde med FN's generalsekretær den 10. juli 2007 vedrørende Kosovo, at en yderligere forsinkelse i forbindelse med dette spørgsmål ikke ville være gavnlig. Det franske nyhedsbureau nævner under henvisning til diplomatiske kilder, at Bruxelles allerede seriøst overvejer muligheden af en anerkendelse af Kosovo, men på en så velorganiseret måde som muligt.

Hvordan vurderer Rådet udviklingen i dette spørgsmål? Kan Rådet udtrykkeligt benægte, at der evt. kan blive tale om ensidig anerkendelse forud for FN's procedurer i dette øjemed?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Papadimoulis! Som bekendt gentog Rådet den 18. juni 2007, at den mener, at det omfattende forslag fra præsident Martti Ahtissari, som er FN's særlige udsending, skal danne grundlag for en løsning på problemet med Kosovo ved hjælp af en ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd. Det Europæiske Råd gav udtryk for sin støtte til en styrket indsats, der skal sikre, at FN's Sikkerhedsråd kan vedtage en sådan resolution i rette tid.

FN's Sikkerhedsråds høringer om en ny resolution er som bekendt for tiden indstillet, men Sikkerhedsrådet er meget opmærksom på spørgsmålet. I en udtalelse i august fremhævede FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, Kontaktgruppens initiativ til nye forhandlinger mellem Pristina og Beograd under ledelse af en trojka bestående af repræsentanter fra EU, Den Russiske Føderation og USA. FN's generalsekretær anmodede Kontaktgruppen om at rapportere tilbage til ham senest den 10. december. Hensigten med denne nye forhandlingsperiode er, at trojkaen skal spille en tilskyndende rolle, hvor parterne er ansvarlige for at fremsætte nye idéer.

Som De ved, udnævnte Javier Solana, som er generalsekretær og højtstående repræsentant, den 29. juli 2007 ambassadør Wolfgang Ischinger til EU's repræsentant i trojkaen. Hidtil har trojkaen holdt møde særskilt med parterne den 10.-11. august i Beograd og Pristina, den 30. august i Wien og den 18.-19. september i London. På mødet i Kontaktgruppen på ministerniveau den 27. september i New York, som vil blive afholdt samtidig med FN's Generalforsamling, vil ministrene drøfte status for forhandlingerne, og de skal fremlægge en erklæring, der sigter på at sætte skub i processen. Den 28. september vil der også i New York blive afholdt yderligere særskilte møder mellem trojkaen og parterne, evt. ledsaget af et indledende direkte møde mellem parterne den samme dag.

Som Javier Solana har understreget, er det nu vigtigt, at parterne samarbejder konstruktivt i processen og fører reelle forhandlinger. Efter afslutningen af trojkaprocessen skal FN's generalsekretær fremlægge en rapport for FN's Sikkerhedsråd om dette emne. Som De sikkert ved, er det på dette stadium stadig for tidligt at forudsige resultaterne af processerne.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Så sent som i går udtalte Condoleezza Rice, at Kosovo bliver uafhængigt. Det amerikanske scenario er klart: en ensidig uafhængighedserklæring til december og umiddelbart herefter en anerkendelse fra USA's side.

Hvad er Rådets holdning til en sådan fremgangsmåde? Er De bekymret over den tiltagende destabilisering i regionen som helhed på grund af den albanske nationalisme? Agter Rådet omsider at handle på en samlet, klar og ensartet måde?

Jeg har læst i New York Times, at europæiske diplomater har travlt med at foregribe Rådets holdning, som slavisk vil følge USA's. Hvorfor får vi ikke at vide, hvad diplomaterne i Rådet siger? Vi vil gerne have et klart svar.

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg har ikke læst eller hørt fru Rices udtalelser, og jeg ønsker derfor ikke at kommentere dem direkte. Jeg vil imidlertid sige følgende: Vi har nu en proces, vi kan følge, en proces under ledelse af en trojka bestående af repræsentanter for EU, Den Russiske Føderation og USA.

Vi bør give trojkaen fred til at udføre sit arbejde, som bør foregå i en rolig og fortrolig atmosfære. Hvad angår EU, har trojkaens arbejde naturligvis vores fulde støtte. Endvidere har trojkaen et meget klart mandat til at fremlægge en rapport i december, som vil være med til at forme og vil indeholde konklusionerne og højst sandsynligt anbefalinger som resultat af dens arbejde i de kommende måneder. Vi håber derfor, som jeg har sagt, at arbejdet bliver afsluttet, at rapporten bliver offentliggjort, og at vi også bliver informeret om eventuelle anbefalinger fra trojkaen.

Det er særlig væsentligt for EU, at det uanset konklusionernes eller anbefalingernes art, og uanset hvad udsigterne for Kosovos fremtid er ifølge trojkaens rapport, bliver ved med at være enigt og forenet i de beslutninger, der skal træffes. Det portugisiske formandskab har konstant opfordret hertil, og vi er sikre på, at denne opfordring bliver hørt.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Ved De, at hr. Papadimoulis er helt isoleret her? Kender De Parlamentets beslutning, hvor vi med 75 % flertal af parlamentsmedlemmerne har sagt, at vi går ind for Ahtisaari-Rohan-planen, og at vi er klar til en internationalt kontrolleret suverænitet? Ved De, at vi helt klart har udelukket den løsningsmulighed, der hedder en opdeling af Kosovo? Jeg vil også spørge, hvad De mener om rygterne om en opdeling? Den løsning har nemlig både kontaktgruppen og dette parlament egentlig udelukket.

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand, hr. Posselt! Delingen af Kosovo er på ingen måde på dagsordenen, og det indgår heller ikke i trojkaens arbejde.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Philip Claeys (H-0611/07)

Om: Kasakhstans forsøg på at opnå formandskabet for OSCE

Efter hvad der forlyder, søger Kasakhstan at opnå formandskabet for OSCE i 2009. Udenrigsministeren i det land, der beklæder formandskabet, repræsenterer organisationen og koordinerer alle OSCE's aktiviteter.

Som bekendt er Kasakhstan et land, der endnu aldrig har afholdt et valg, der opfylder internationale standarder, og menneskerettighedssituationen lader meget tilbage at ønske.

EU-medlemsstaterne optræder meget ofte samlet i OSCE. Netop i et så grundlæggende spørgsmål, hvor et udemokratisk land søger at opnå formandskabet for OSCE, må man forvente enighed. I november skal dette vanskelige spørgsmål afgøres.

Er der enighed i Rådet (almindelige anliggender) om, at Kasakhstans kandidatur er uacceptabel? Vil medlemsstaterne optræde samlet?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Claeys! EU har endnu ikke truffet afgørelse om Kasakhstans kandidatur til formandskabet for OSCE i 2009. Efter EU's mening vil dette kandidatur understrege, at det er nødvendigt, at Kasakhstan bliver ved med at gennemføre reformer og overholder OSCE's regler og forpligtelser i alle deres dimensioner. Rådet har gentagne gange bekræftet, at ethvert land, der har formandskabet for OSCE, skal foregå med et godt eksempel for overholdelse af organisationens principper.

På møder med de politiske myndigheder i Kasakhstan har EU, Rådet og Kommissionen understreget, at Kasakhstan skal vise, at det er klar til og i stand til at forpligte sig til fuldt ud at overholde OSCE's regler og forpligtelser i alle deres tre dimensioner, nemlig den menneskelige dimension, den politiske og militære dimension samt den økonomiske og miljømæssige dimension.

  Koenraad Dillen (ITS), stedfortræder for ordføreren. - (NL) Hr. formand! Tak for Deres svar, hr. minister. Kan jeg gå ud fra, at De antyder, at Kasakhstan i øjeblikket ikke opfylder disse betingelser?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg er nødt til at kommentere dette, fordi hr. Dillen har udledt noget af det, jeg sagde, som ikke var præcis det, jeg sagde. Det, jeg sagde, var, at der ikke er truffet afgørelse om Kasakhstans kandidatur, og at en beslutning om Kasakhstans kandidatur på det rette tidspunkt vil tage højde for Kasakhstans opfyldelse af de betingelser, jeg nævnte. Denne analyse og drøftelse vil finde sted på det rette tidpunkt og på det rette sted.

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 7.

Spørgsmål nr. 8 af Robert Navarro (H-0616/07)

Om: Fiskeri af almindelig tun i Middelhavet

Den 11. juni 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 643/2007⁽¹⁾ om ændring af forordning (EF) nr. 41/2007 hvad angår den genopretningsplan for almindelig tun, som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet har anbefalet. Af teksten lader det dog til, at princippet om ligestilling mellem tunfiskere i EU ikke respekteres, idet mindstevægten og fiskeriperioderne varierer mellem de geografiske zoner.

Hvad er årsagerne til forskelsbehandlingen mellem fiskere i Middelhavet og i det østlige Atlanterhav?

Begrænsningerne for de franske fiskere af almindelig tun i Middelhavet risikerer at skabe stor samfundsøkonomisk ubalance i sektoren. Det er svært at sælge tun, der vejer mere end de 30 kg, som er den fastsatte grænse i henhold til den nye forordning. Det forhold, at fiskeriperioden er forkortet med to uger, medfører desuden stort fald i omsætningen for fiskerne. Ca. tusind fiskere og deres familier er direkte påvirket.

Hvorfor skulle det være mere skadeligt at fiske almindelig tun i Middelhavet end i det østlige Atlanterhav?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Navarro! På Rådets vegne vil jeg takke det ærede medlem for hans spørgsmål om genopretningsplanen for tunfisk. Planen blev udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra videnskabsmænd i ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), i hvilken man anbefalede en omgående og omfattende indsats for at forhindre det nuværende sammenbrud i tunfiskebestanden i Middelhavet og den østlige del af Atlanterhavet. ICCAT vedtog anbefalingen om gennemførelse af en 15-årig genopretningsplan på dets årsmøde i november 2006 i Dubrovnik. Følgelig accepterede EU som medlem af ICCAT den internationale forpligtelse til at gennemføre genopretningsplanen i fællesskabslovgivning.

Med hensyn til handel ville det skade EU's stilling på de asiatiske markeder alvorligt, hvis denne forpligtelse slet ikke bliver opfyldt. Forpligtelsen blev opfyldt for 2007 med vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 643/2007 om ændring af forordningen om TAC (samlet tilladt fangstmængde) og kvoter. På grundlag af et forslag fra Kommissionen vurderer Rådet for tiden de nødvendige forordninger, der betyder, at planen kan anvendes permanent i yderligere 14 år fra den 1. januar 2008. Der gælder forskellige regler for de forskellige områder med henblik på at afspejle de respektive forskelle i fiskerimetoder, aktivitetsniveauer og befolkningsenheder. Der bør gøres opmærksom på, at fiskeriet strækker sig fra højteknologisk industrielt fiskeri til ikkeindustrielt traditionelt fiskeri.

ICCAT-grupperne vedtog planen baseret på videnskabelige udtalelser, i hvilken der skelnes mellem Middelhavet og den østlige del af Atlanterhavet. Rådet mener derfor, at ICCAT har forsøgt at følge dette videnskabelige råd og samtidig differentiere elementerne i genopretningsplanen med henblik på at afbøde dens samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådet er fuldt ud klar over, at denne vigtige genopretningsplan har samfundsøkonomiske konsekvenser for de berørte fiskerisamfund. Konsekvenserne ville også kunne mærkes, hvis tunfiskebestanden brød sammen igen. Under forhandlingerne med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EF) nr. 643/2007 blev Rådet og Kommissionen enige om at indføre en bestemmelse, der sikrer, at genopretningsplanen bliver anerkendt af Den Europæiske Fiskerifond. Det vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende en del af deres ressourcer fra fonden til at dæmpe de økonomiske virkninger på de berørte fiskerisamfund. Det er hensigten, at bestemmelsen skal gælde indtil den 31. december 2014.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE), stedfortrædende spørger. - (ES) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg taler nu på vegne af hr. Navarro, og jeg vil gerne efterfølgende have lov til at stille endnu et spørgsmål i eget navn.

Det spørgsmål, jeg stiller på vegne af hr. Navarro, er følgende: I henhold til artikel 23, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, der etablerer en genopretningsplan for almindelig tun, gives der mulighed for fra kommende års fiskerimuligheder at fratrække eventuelle overskridelser af kvoten for et specifikt år. Jeg vil gerne spørge Rådet om følgende: Hvad sker der med dem, der i et år har fisket mindre end deres kvote, fordi Kommissionen stoppede for fiskeriet i sidste uge?

  Formanden. − Hr. Ortuondo! Jeg kan ikke give Dem ordet, da jeg allerede har opført to talere på listen. Jeg kan imidlertid give Dem yderligere 15 sekunder, hvis De ønsker at stille Deres spørgsmål med det samme, da jeg i henhold til forretningsordenen ikke kan give lov til at stille tre tillægsspørgsmål. Undtagelsesvis, og med de tilstedeværendes overbærenhed, giver jeg Dem derfor lov til at fortsætte i yderligere 15 sekunder.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Med Deres tilladelse, og jeg takker Dem for Deres venlighed, vil jeg også gerne spørge formandskabet for Rådet, hvordan man kan gennemføre forordning 2371, hvis medlemsstaterne ikke har samarbejdet med Kommissionen og ikke har fremsendt den nødvendige obligatoriske dokumentation om de fangster, de har foretaget i indeværende fangstperiode?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Hr. Larrea har stillet mig nogle spørgsmål, hvoraf det ene er meget specifikt og detaljeret. Jeg vil forsøge at svare efter bedste evne, men jeg mener, at det første spørgsmål direkte vedrører Kommissionen, og at det er bedre at stille det til Kommissionen. Jeg tror, at Kommissionen er bedre stillet end Rådet til at give Dem den ønskede præcisering.

Med hensyn til Deres andet spørgsmål om medlemsstaternes påståede manglende samarbejde med Kommissionen, er det selvfølgelig, hvis det er sandt, op til Kommissionen at undersøge situationen og finde den bedste måde til så at sige at tvinge medlemsstaterne til at overholde det, de sikkert selv har været med til at fastsætte. Derfor mener jeg, at det er bedre at stille spørgsmålet til Kommissionen end til Rådet.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg vil spørge formandskabet, hvordan det håndterer klimaændringerne i forbindelse med fiskekvoterne. Vi ved alle, at klimaændringerne i øjeblikket udjævnes af havenes store absorbering af varme. 80 % af energien bindes stadig her. Men man må naturligvis regne med, at havmiljøet fremover vil blive opvarmet massivt. Hvordan sikrer formandskabet, at der også tages tilsvarende højde for denne nye videnskabelige viden, og at man tager hensyn til vandmiljøet, når man fastsætter fiskekvoter?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand! Jeg mener, at det også er bedre at stille dette spørgsmål til Kommissionen end til Rådet, hr. Seeber, da Kommissionen naturligt har en førende og grundlæggende rolle i den forbindelse. Jeg kan fortælle det ærede medlem, som jeg allerede har sagt, at miljøspørgsmålene, særlig dem, der vedrører klimaændringer, er på formandskabets dagsorden og på Rådets dagsorden som et prioriteret emne. Vi vil stå over for en stor udfordring efter Bali-konferencen ved årets udgang, og efter hele denne proces kan vi forhåbentlig i 2009 vedtage nye mål for CO2-emissioner.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand, Hr. formand for Rådet! Jeg vil også gerne komme ind på spørgsmålet om den almindelige tun, og nærmere bestemt vil jeg gerne henvise til det fiskeristop, som Kommissionen dekreterede for et par dage siden på grund af overskridelsen af den kvote, der var tildelt EU.

Af de oplysninger, vi har fået af Kommissionen, kan det udledes, at nogle medlemsstater, herunder Spanien og Portugal, på tidspunktet for fiskeristoppet ikke havde opbrugt deres kvote, mens andre såsom Frankrig og Italien allerede havde overskredet den tvefoldigt og bragt EU i en situation med overtrædelse af de internationale regler, hvilket som minimum må betragtes som ubekvemt.

Mit spørgsmål til Rådet lyder: Hvilke foranstaltninger kan Rådet træffe for at kompensere de stater, som ikke har opbrugt deres fangstkvoter, ved hjælp af fradrag i kvoterne hos dem, der har overfisket? Hvad kan Rådet gøre?

Og endnu et spørgsmål: Hvad vil Rådet gøre? Hvilke skridt vil det tage for at undgå, at en lignende situationen opstår igen?

  Manuel Lobo Antunes. - (PT) Hr. formand, fru Miguélez! Endnu en gang er jeg nødt til at sige, at De skal stille disse spørgsmål til Kommissionen. Det er Kommissionen, som naturligt er i stand til at give et passende svar på de spørgsmål, De lige har stillet mig.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 9 af Chris Davies (H-0617/07)

Om: Behandling af EU-lovgivning i fuld offentlighed

Har Rådet kendskab til eventuelle negative følger af den beslutning, som det traf i juni 2006 om på Rådets hjemmeside at transmittere fra rådsmøder, hvor ministrene behandler forslag til EU-lovgivning?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand! Som svar på hr. Davies' spørgsmål henviser formandskabet Dem til rapporten om gennemførelsen af den overordnede politik for gennemsigtighed, som det tidligere finske formandskab forelagde for Rådet den 11. december 2006. Rapporten indeholdt Rådets seneste gennemgang af virkningen af de nye gennemsigtighedsforanstaltninger på effektiviteten af Rådets arbejde. Ifølge de foreløbige konklusioner i rapporten, som også er foreløbig, bør der foretages en mere grundig vurdering inden udgangen af 2007 af virkningerne af de nye gennemsigtighedsforanstaltninger, når der er gjort mere praktiske erfaringer med gennemførelsen af dem og deres virkning på Rådets arbejde.

Jeg kan fortælle Dem, at i den første halvdel af 2006 var i alt 98 forhandlinger og drøftelser tilgængelige for offentligheden i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 og artikel 8 i Rådets forretningsorden.

  Chris Davies (ALDE). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg glæder mig over rådsformandens svar og er glad for, at Rådet har truffet den beslutning at træffe foranstaltninger til transmission fra rådsmøder forud for bestemmelser, som måtte findes i reformtraktaten.

Jeg noterer mig rådsformandens svar, som går ud på, at der inden udgangen af 2007 vil blive gennemført og publiceret en undersøgelse, der forhåbentlig vil vise, hvordan principperne om åbenhed og gennemskuelighed på dette område kan forstærkes. Kan rådsformanden bekræfte, at en sådan undersøgelse faktisk vil blive offentliggjort, inden hans formandskab udløber?

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Davies! Jeg kan bekræfte og forsikre Dem om, at dette er et emne, der ligger det portugisiske formandskab på hjerte, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sætte skub i denne proces. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt garantere bestemte datoer for gennemgangen, men jeg kan garantere for, at det portugisiske formandskab er opsat på at sætte skub i gennemsigtighedsspørgsmålet, og at det vil gøre en indsats for det.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 10 af Ryszard Czarnecki (H-0620/07)

Om: Situationen i Afghanistan

Hvordan ser Rådet EU's opgave i forbindelse med stabilisering af situationen i Afghanistan, hvor der er stationeret tropper fra en række medlemsstater?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Czarnecki! EU's strategi er hovedsagelig baseret på streng koordination. Internt har man særlig lagt vægt på at sikre komplementaritet og gensidig styrkelse af EU's, Rådets og medlemsstaternes aktioner. Eksternt har EU været et af de primære medlemmer af det fælles koordinations- og overvågningsorgan, der blev oprettet i henhold til Afghanistanaftalen fra 2006.

Rådets beslutning af 12. februar 2007 om at gå videre med ESFP-missionen (europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik) til Afghanistan skal ses i lyset af denne bredere strategi. EU-politimissionen (EUPOL) er for øjeblikket på planlægningsstadiet. Gennem denne mission viser EU, at det agter at spille en mere aktiv rolle inden for politiarbejde med forbindelser til de bredere retsregler. Missionen vil selvfølgelig passe ind i Kommissionens forpligtelse til at gennemføre en reform af retsområdet. Hele denne indsats har det fælles mål at styrke de afghanske institutioners suverænitet.

Siden 2001 har Afghanistan gjort store fremskridt med hensyn til oprettelse af repræsentative politiske institutioner, at skabe en fri presse, oprettelse af institutioner på sikkerhedsområdet, gennemførelse af forbedringer på sundheds- og uddannelsesområdet og i forbindelse med menneskerettigheder og kvinders status, idet det har udpeget en funktionsdygtig højesteret og oprettet et rådgivende panel til udnævnelse af højtstående embedsmænd. EU har spillet en væsentlig rolle i denne proces og har allerede bidraget med 3,7 milliarder euro siden 2002. EU styrker fortsat indsatsen for at sikre, at dets udviklingsbistand når frem til afghanere i alle dele af landet.

Der lægges nu større vægt på god regeringsførelse og retsstatsprincippet, hvilket skal styrke indsatsen på andre områder. Kommissionen har udarbejdet programmer vedrørende udvikling af landdistrikterne, sundhed og forvaltning, og den vil yde økonomisk støtte til civile aktiviteter, som medlemsstaterne gennemfører ved hjælp af provinsgenopbygningshold. EU er i henhold til udtalelsen fra Det Europæiske Råd den 14. december 2006 fast overbevist om, at Afghanistans sikkerhed og udvikling er indbyrdes afhængige. Derfor har EU altid haft en langsigtet forpligtelse over for Afghanistan ved hjælp af en stærk og afvejet strategi.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand, hr. minister! Mange tak for disse forklaringer, hr. minister. Jeg vil blot henvise til et væsentligt forhold, der også er forbundet med indlæggene fra Kommissionens repræsentanter i Afghanistan i Parlamentets Udenrigsudvalg.

Jeg vil nemlig spørge, om Rådet forventer, at den humanitære bistand til dette land bliver intensiveret, samt om bestræbelserne på at opbygge et civilsamfund bliver styrket? Jeg synes nemlig ikke, at den militære tilstedeværelse i sig selv er tilstrækkelig, selv om lige netop mit land er involveret, hvilket for resten vidner om en vis vilje til at skabe stabilitet i regionen.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand! Jeg er enig med hr. Czarnecki: Det er vigtigt at fremme sikkerhed og stabilitet militært i Afghanistan, men det er kun én del af det, vi er nødt til at gøre i Afghanistan. Vi skal også arbejde på at styrke de demokratiske institutioner i Afghanistan, og vi skal fokusere på aspektet det afghanske civile samfund. Vi skal investere i sundhed og uddannelse. Vi skal selvfølgelig også fortsat vinde det afghanske folks hjerter.

Derfor har vi en strategi med to aspekter. Det ene er det militære aspekt, som omfatter sikkerhed og stabilitet på stedet. Uden sikkerhed og uden stabilitet på stedet kan der ikke skabes fred, og der kan bestemt ikke gennemføres en økonomisk og social udvikling. Vi skal derfor sikre dette aspekt og samtidig arbejde på og investere i det afghanske civile samfund og de afghanske demokratiske institutioner, den såkaldte genopbygning af den afghanske stats administrative kapacitet.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Den økonomiske stabilitet i Afghanistan er den væsentlige forudsætning for, at demokratiet og freden fungerer her. I EU har vi Oslodagsordenen om uddannelse til små og mellemstore virksomheder, om etablering af virksomheder og også om forbedringen af indstillingen til iværksætterkulturen og fremme af eksporten og importen. Kunne De også forestille Dem, at man realiserer denne Oslodagsorden der?

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Rübig! Jeg tror, at vi skal investere i alle områder af det afghanske samfund, som jeg lige har sagt. I et land som Afghanistan med dets nuværende sikkerhedsproblemer, økonomiske vanskeligheder og særlige sociale struktur tror jeg, at små og mellemstore virksomheder kan spille en meget vigtig rolle.

Det er derfor efter min mening et område, på hvilket vi for at forme Afghanistans økonomiske og sociale struktur kan og skal investere. Vi kan selvfølgelig diskutere, hvordan vi specifikt skal anvende det finansielle instrument, men ingen forventer for tiden, i det mindste ikke i øjeblikket, at store virksomheder slår sig ned i Afghanistan. Det er ikke det rigtige tidspunkt til at gøre det.

For at genoplive den afghanske økonomiske struktur skal vi efter min mening særlig koncentrere vores indsats om at skabe kvalifikationer, om uddannelse og samtidig om små og mellemstore virksomheder.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 11 af Eoin Ryan (H-0625/07)

Om: EU-indsats med henblik på at bremse organiseret kriminalitet i Europa

Kan Rådet orientere om, hvor stort omfanget af organiseret kriminalitet i Europa er på nuværende tidspunkt, og hvilke koordinerede initiativer, der iværksættes på EU-niveau for at bekæmpe den stigende trussel fra organiseret kriminalitet?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand! Rådet henviser hr. Ryan til den trusselsvurdering af organiseret kriminalitet (OCTA), som Europol udarbejder årligt til Rådet, og hvoraf et eksemplar hvert år fremsendes til Parlamentet.

Den 13. juni i år stadfæstede Rådet i sine konklusioner vedrørende trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet for 2007, at det er overbevist om, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet bør koncentreres om at begrænse truslen fra den og den skade, den forvolder, og særlig om at løse de følgende problemer, nemlig hindringerne for at opløse kriminelle grupper som følge af deres internationale dimension eller indflydelse, organiseret kriminalitets infiltration af samfundet og økonomien, bl.a. misbrug af lovlige virksomhedsstrukturer og navnlig transportsektoren samt endelig kriminelle gruppers misbrug af teknologi.

Rådet understreger også, at EU's prioriteter for 2007 bør omfatte følgende kriminelle markeder: narkotikahandel, særlig handel med syntetiske stoffer, menneskesmugling og menneskehandel, navnlig i forbindelse med ulovlig indvandring, bedrageri, bl.a. i forbindelse med varer, der er pålagt høje afgifter, og momskarusseller, forfalskning af euroen, vareforfalskning, tyveri af intellektuel ejendomsret og hvidvaskning af penge.

Ligesom det var tilfældet med trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet for 2006 understregede disse konklusioner behovet for en tværfaglig efterretningsbaseret strategi, ikke blot for at gøre en ende på kriminelle aktiviteter, men også for at opløse kriminelle organisationer, sætte lovovertrædere under tiltale og fratage dem udbyttet af kriminaliteten.

Det indebærer, at man skal trække på engagerede (specialiserede) ressourcer og opbygge strukturer med henblik på at anvende alle oplysninger, der er til rådighed for retshåndhævelse, og på denne måde identificere og tackle de farligste kriminelle grupper.

Rådet opfordrer i sine konklusioner også til yderligere udvikling af en ny, efterretningsbaseret kontrolstrategi, som omfatter hele det nationale område - og evt. EU-området - hvor kontrollen af de eksterne grænser suppleres med kontroller undervejs eller ved bestemmelsesstedet, overvågning af finansielle bevægelser og udvidelse af nationale og EU's retshåndhævende myndigheders analytiske evne.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Der er to dele af mit spørgsmål. De har besvaret den første, for så vidt som De over for mig har nævnt de initiativer, der er blevet taget, men De har ikke besvaret den del, der drejer sig om niveauet af organiseret kriminalitet. Mange mennesker føler, at det bliver groft undervurderet i øjeblikket, og bander af organiserede kriminelle infiltrerer mange, om ikke alle lande, i EU. Det er et problem, som ikke forsvinder, og mange føler, at det må angribes på en meget mere koordineret måde, end det sker i øjeblikket. Jeg formoder, at det, jeg spørger Dem om, er niveauet af organiseret kriminalitet i Europa.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Ryan! Som jeg allerede har nævnt, mener jeg, at det ville være eller snarere er hensigtsmæssigt, og rent faktisk vigtigt, at revurdere eller rådføre sig med trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet for Europa. Jeg anfægter ikke, om der er mere eller mindre kriminalitet eller ej, da jeg ikke for øjeblikket har oplysninger til Dem herom, men det er ofte tilfældet, at der er en psykologisk opfattelse af, at kriminaliteten er stigende, selv om kendsgerningerne ikke underbygger dette.

Der er imidlertid en ting, som ikke kan bestrides, og det er, at der er behov for en større fælles indsats fra medlemsstaternes side og mere samarbejde mellem dem, bl.a. samarbejde mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne for at fjerne de vidtrækkende og forskelligartede trusler fra organiseret kriminalitet. Som jeg nævnte, har kriminelle grupper på grund af den nye teknologi, som er til rådighed, meget avancerede operationsmetoder, der er meget svære at bekæmpe. Jeg tror, at alle medlemsstaterne er bekendt med den nye teknologi og de nye muligheder, kriminelle får med denne teknologiske udvikling, som bestemt giver særlige problemer i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

Selvfølgelig vil det portugisiske formandskab, som det bør, overveje alle forslag fra institutionerne med henblik på en mere effektiv bekæmpelse af truslerne fra disse kriminelle grupper, som på grund af den type kriminalitet, de begår, ikke kan undgå at få stor indvirkning på vores samfund.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg forventer, at rådsformanden vil blive forfærdet over enhver forbindelse mellem organiseret kriminalitet og nogen regering inden for EU. Men desværre er det præcis, hvad der er tilfældet i Nordirland, hvor Sinn Féin, et ledende parti i regeringen, er uløseligt sammenfiltret med IRA, hvis illegale krigsråd kontrollerer konti med flere hundrede millioner euro, der stammer fra IRA's organiserede kriminelle aktiviteter. Det er en af grundene til, at krigsrådet ikke er blevet opløst. Vil Rådet sammen med mig fordømme denne vederstyggelighed og opfordre IRA/Sinn Féin til øjeblikkelig at opløse sit illegale krigssråd?

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Allister! Mit svar på spørgsmålet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og Rådets vurdering og svar er indeholdt i min indledende tale. Jeg har ikke mere at tilføje herom.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 12 af Seán Ó Neachtain (H-0627/07)

Om: Trafiksikkerhed

Kan Rådet redegøre for, hvilke foranstaltninger det undersøger nærmere med henblik på større trafiksikkerhed inden for EU?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Ó Neachtain! Som det ærede medlem sikkert er klar over, vedtog Rådet efter Kommissionens præsentation af midtvejsevalueringen af det europæiske handlingsprogram for trafiksikkerheden i marts 2006 konklusioner på sit møde den 8.-9. juni 2006. I konklusionerne blev EU-transportministrene og Kommissionen enige om behovet for at styrke foranstaltninger og initiativer vedrørende trafiksikkerheden på fællesskabs- og medlemsstatsniveau.

Som følge heraf vedtog Kommissionen i oktober 2006 to lovgivningsforslag om styrkelse af trafiksikkerheden og takket være et fremragende samarbejde mellem Parlamentet og Rådet nåede de to lovgivere hurtigt til enighed om et forslag til et direktiv om eftermontering af spejle på tunge lastvogne. Det trådte i kraft i august 2007 og bliver gennemført senest den 31. marts 2009.

Kommissionen skønner, at denne nye lovgivningsforanstaltning kan redde op til 1.200 liv på EU's veje frem til 2020. Rådet vurderer for øjeblikket forslaget til et direktiv om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, for hvilket det, mens man afventer Parlamentets udtalelse, håber at kunne vedtage en generel strategi på Rådets møde den 1.-2. oktober. Kommissionen anslår, at man hvert år kan undgå 7.000 tilskadekomster og redde 600 liv, hvis den foranstaltning, der foreslås i forslaget til lovgivningsinstrument, finder anvendelse.

Jeg vil også sige til det ærede medlem, at han kan stole på, at Rådet agter at give en positiv vurdering af alle de foranstaltninger og initiativer vedrørende trafiksikkerheden, Kommissionen har foreslået i forbindelse med dens nuværende indsats for at begrænse antallet af dødsfald og tilskadekomster på EU's veje.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg takker for svaret, men jeg vil bare gerne spørge Dem, om der efter Deres mening er behov for en mere koordineret tilgang i betragtning af det antal borgere fra medlemsstaterne, der rejser fra det ene land til det andet, særligt når det gælder mig eget land, Irland, hvor mange mennesker fra Østeuropa kommer ind og medbringer deres biler. Jeg tror ikke, at Rådet eller for den sags skyld Kommissionen har taget tilstrækkeligt hensyn til denne form for rejse i øjeblikket.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, Ó Neachtain! Da jeg er portugiser, har jeg også bemærket en meget dramatisk udvikling i trafiksikkerheden i Portugal. Portugal har et problem eller har haft et problem på dette område, og derfor har vi gjort en stor indsats. Den har i de seneste år resulteret i en meget betydelig reduktion af det, der var en plage med dødsfald på de portugisiske veje, navnlig med trafikulykker. Denne reduktion skyldes en systematisk og vedvarende indsats fra regeringens side.

Det er et problem, vi udmærket er klar over, og som berører os meget direkte, og vi er meget opmærksomme på det. Jeg sagde i slutningen af min tale, at Rådet, i dette tilfælde det portugisiske formandskab, vil være meget opmærksom på og fuldt ud indstillet på at vurdere og acceptere ethvert forslag fra Kommissionen til Rådet, der sigter på en yderligere styrkelse af den nuværende indsats for at begrænse antallet af dødsfald og tilskadekomster på EU's veje. Som jeg har sagt, er formandskabet, dvs. de medlemsstater, der har formanskabet, særlig opmærksomme på dette spørgsmål, fordi det også skal løse dette problem i Portugal. Følgelig er det derfor, som jeg har sagt, indstillet på at lægge særlig vægt på eventuelle forslag fra Kommissionen til Rådet i den forbindelse.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 13 af Brian Crowley (H-0629/07)

Om: Kroatiens tiltrædelse af EU

Kan Rådet fremsætte en detaljeret redegørelse for, hvordan det for øjeblikket går med Kroatiens bestræbelser på at blive medlem af EU?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Crowley! Jeg har allerede haft lejlighed til her i dag kort at nævne processen med Kroatiens tiltrædelse. Jeg vil nu gå lidt mere i detaljer, samtidig med at jeg gør det så kort som muligt på grund af tidsbegrænsningerne.

Jeg kan sige til Dem, hr. Crowley, at tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien er godt i gang, og at der er gjort betydelige fremskridt i år. Vi har åbnet og midlertidigt afsluttet to forhandlingskapitler: kapitel 25 vedrørende videnskab og forskning og kapitel 26 vedrørende uddannelse og kultur. I mellemtiden er der blevet åbnet yderligere 10 kapitler. Det drejer sig om kapitel 3 vedrørende fri levering af tjenesteydelser, kapitel 6 vedrørende selskabsret, kapitel 7 vedrørende intellektuel ejendomsret, kapitel 9 vedrørende finansielle tjenesteydelser, kapitel 10 vedrørende informationssamfundet og medier, kapitel 17 vedrørende økonomisk og monetær politik, kapitel 18 vedrørende statistikker, kapitel 20 vedrørende erhvervs- og industripolitik, kapitel 29 vedrørende toldunion og endelig kapitel 32 vedrørende finansiel kontrol.

Endvidere agter Rådet at afholde det femte møde i tiltrædelseskonferencen med Kroatien på ministerniveau den 15. oktober for at åbne kapitel 28 vedrørende forbruger- og sundhedsbeskyttelse. Andre kapitler vil følge sidst på året. Der er stadig meget at gøre, bl.a. på områder, der er vigtige for, om et kandidatland opnår et gunstigt resultat, såsom en reform af retssystemet og offentlig administration, bekæmpelsen af korruption samt økonomiske reformer. Rådet opfordrer også fortsat indtrængende Kroatien til at forbedre dets administrative kapacitet og til effektivt at gennemføre EU's acquis i national lovgivning, således at det kan opfylde dets medlemskabsforpligtelser i god tid. For at bibeholde denne dynamik og sikre en kvalitetsproces skal det påpeges, at der er behov for en yderligere indsats for at opfylde kravene i forhandlingsrammen, bl.a. Kroatiens forpligtelser med hensyn til stabiliserings- og associationsaftalen og også gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Må jeg blot sige, før jeg stiller mit spørgsmål, at jeg synes, det er pragtfuldt, at rådsformanden har brugt så meget tid i salen i dag og deltaget så godt i så mange debatter. På Parlamentets vegne vil jeg gerne sige tak.

Hvad angår tidsrammen for Kroatien, kender vi de vanskeligheder, der har været i et antal kapitler med hensyn til at nå til enighed med den kroatiske regering, men kan rådsformanden angive en tidsramme for, hvornår han tror, disse forhandlinger vil være tilendebragt? Taler vi om en toårig tidsramme eller en treårig? Er der en præcis tidsramme, som kan angives, når man tager hensyn til de vanskeligheder, der kan opstå?

For det andet med hensyn til de områder, der stadig skal åbnes - hele området med juridisk uafhængighed og politistyrkerne i Kroatien - hvilke initiativer er der så blevet taget på disse områder?

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Crowley! Mange tak for Deres venlige ord. Det har været en stor tilfredsstillelse og ære for mig at være til stede her i dag sammen med Dem og drøfte, debattere og ikke altid være enig i emner, der er vigtige for den europæiske dagsorden og EU.

Det ærede medlem beder mig imidlertid om at gøre noget umuligt, nemlig at give ham en dato for Kroatiens tiltrædelse. Det kan jeg ikke, fordi tiltrædelsen eller datoen højst sandsynligt afhænger mere af Kroatien end af EU. Kroatien ville faktisk være bedre stillet end EU til at afgøre dette af den simple grund, at det at blive en del af EU, at blive medlem af EU, som De selvfølgelig ved, afhænger af eller modsvarer de fremskridt, der gøres med at opfylde kriterierne og betingelserne. Jeg kan dog fuldstændig utvetydigt sige, at Kroatien har en fast udsigt til at blive medlem af EU, og at det portugisiske formandskab er indstillet på at fremskynde processen under sit formandskab, og det er naturligvis også indstillet på sammen med Kommissionen at overvinde eventuelle hindringer, der kan opstå.

I november vil der, som jeg lige har sagt i svaret på et andet spørgsmål, blive foretaget en gennemgang af status for forhandlingerne med Kroatien. Kommissionen fremsender gennemgangen og et forslag til os. De vil, og det er jeg sikker på, at De er klar over, komme til at spille en væsentlig rolle i rapporteringen om og overvågningen af det arbejde, der udføres. De bliver udarbejdet under Kommissionens ansvar og så detaljeret, som det kan forventes af den, og det, Kommissionen siger, foreslår og anbefaler i dens gennemgang, bliver meget vigtigt med hensyn til, hvad Rådet beslutter for fremtiden og for den fortsatte forhandlingsproces med Kroatien.

Det er rigtigt, at det meget ofte er de administrative og juridiske problemer, som er meget svære at løse, primært spørgsmål vedrørende en medlemsstats interne organisation. Det er områder, hvor medlemsstaterne, hvad angår deres specifikke organisation, skal gennemføre større investeringer og evt. også mere omfattende, ja, endog mere smertelige og vanskelige reformer. Vi er sikre på, at Kroatien er i stand til at overvinde sådanne vanskeligheder, og at det i overensstemmelse med dets egne ønsker og også EU's ønsker i en ikke alt for fjern fremtid bliver medlem af EU.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 14 af Liam Aylward (H-0631/07)

Om: Klimaændringer

Kan Rådet fremstille en sammenlignende redegørelse for de strukturer, som iværksættes på EU-plan med henblik på bedre koordinering mellem Europa og USA af vores indsatser for at sikre, at målet om at nedbringe CO2-emissionerne med 20 % inden 2020 kan opfyldes?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Aylward! Klimaændringerne er uden tvivl en global udfordring, som kræver globale løsninger. De europæiske ledere har besluttet at sende det internationale samfund et klart signal om, at de er fast besluttet på at bekæmpe klimaændringerne ved at indgå de følgende forpligtelser med henblik på at indlede forhandlinger om en global aftale for tiden efter 2012. Indtil der opnås en sådan aftale, indgår EU en uafhængig og fast forpligtelse til senest i 2020 at nedbringe drivhusgasemissionerne med mindst 20 % i forhold til niveauerne i 1990. For det andet agter EU at forpligte sig til en reduktion på op til 30 %, hvis andre udviklede lande gennemfører tilsvarende reduktioner, og hvis de udviklingslande, som er mere økonomisk udviklede, yder et passende bidrag.

EU mener, at det er på tide at vurdere de skridt, der skal tages for tiden efter 2012, og at fastlægge en global strategi, der omfatter deltagelse af en lang række lande. Det vil være vigtigt at føre en mere permanent dialog med USA i forbindelse med forberedelsen af forhandlingerne for tiden efter 2012, som skal indledes på klimakonferencen i Bali sidst på året, og som jeg allerede har omtalt i mit svar på et tidligere spørgsmål.

Inden for denne ramme er der planlagt to vigtige møder før konferencen. Resultaterne af møderne vil helt sikkert give forhandlingerne i Bali en meget positiv merværdi. Det første møde er FN's Generalforsamlings møde på højt niveau om klimaændringer, som faktisk fandt sted i New York den 24. september. Det andet er mødet mellem de vigtigste økonomier den 27.-28. september i Washington, hvor EU forventer at yde et vigtigt bidrag til at fremskynde den internationale proces i FN. Endvidere blev EU og USA på topmødet i Wien i juni 2006 enige om at etablere en dialog på højt niveau om klimaændringer, ren energi og bæredygtig udvikling. Målet er at gå videre på grundlag af eksisterende bilaterale og multilaterale initiativer og at fortsætte med gennemførelsen af erklæringen fra topmødet i Wien og den handlingsplan fra Gleneagles om klimaændringer, ren energi og bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af lederne fra G8-landene.

  Brian Crowley (UEN), for spørgeren. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke rådsformanden for svaret.

Men formålet med spørgsmålet var, at forskellen i indstilling fra USA's og EU's administration med hensyn til at finde løsninger og opbygge partnerskaber rundtomkring i verden synes at være blevet større; afstanden mellem de to synes at være blevet større i de seneste år. Naturligvis behøver vi, uanset hvor gode vi er i EU, andre til at følge op på det, vi gør, og i særdeleshed kan vi nu se med Kina og Indien og andre problemer, som de har, at Amerika måske igen vil komme til at halte mere bagefter.

Så hvad vi i virkeligheden ønsker, er en særlig aktion på vegne af EU for at tilskynde vores frænder på den anden side af Atlanten til at gå sammen med os, så vi kan modstå Indiens og Kinas magt i disse forhandlinger.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand! Hr. Crowley! Jeg er helt enig med Dem. Vi skal overbevise vores modstykker, og da de er vores modstykker, forventer vi, at de bliver overbevist eller i det mindste er villige til at lade sig overbevise. Vejen til Bali og vejen efter Bali bliver kompliceret og fuld af problemer. Det er der ingen, der er i tvivl om, men ved hjælp af en vedvarende og samordnet indsats vil det forhåbentlig lykkes for os. Jeg tror dog, at klimaproblemerne takket være den permanente dialog, der er blevet etableret, særlig med vores modstykker på den anden side af Atlanterhavet, trods alt, trods forskelle og forskellige holdninger kan løses.

I den forbindelse tror jeg, at konklusionerne om klimaændringer fra G8-mødet i Tyskland og den mulighed, der blev skabt der, eller den aftale, der blev indgået, om FN's grundlæggende rolle i forbindelse med klimaændringerne var et positivt bevis/tegn på, at det er muligt at gøre yderligere fremskridt og indgå yderligere aftaler om klimaændringer. Som jeg allerede har sagt, er det vigtigt, at EU fastholder sin rolle som en leder og igangsætter, der baner vej for andre, med henblik på at beskytte miljøet og vores jord.

  Formanden. − Mine damer og herrer! De har sikkert lagt mærke til, at de næste tre spørgsmål alle vedrører Pakistan. Desværre kan jeg ikke anvende forretningsordenen til at opfordre Rådet til at besvare alle spørgsmålene samlet, da Rådet har struktureret sit arbejde på en anden måde. Jeg må gøre opmærksom på behovet for at gennemføre en reform af Parlamentet og særlig det, De er nødt til at gøre i forbindelse med den vigtige reform af spørgetiden, som vi vist alle kan tilslutte os. Vi kan imidlertid desværre ikke anvende mere fleksible regler, da vi er nødt til at rette os efter forretningsordenen. Jeg er derfor nødt til at stille spørgsmålene enkeltvis, hvilket sikkert betyder, at de alle tre spørgsmål ikke bliver besvaret. Afhængigt af, hvordan arbejdet skrider frem, ser vi, om vi er mere eller mindre produktive.

Jeg begynder med spørgsmål nr. 15 om Pakistans militære aktiver. Spørgsmålet er stillet af hr. Rutowicz, og jeg opfordrer indtrængende Rådet til at besvare det direkte.

Spørgsmål nr. 15 af Józef Rutowicz (H-0637/07)

Om: Pakistans militære aktiver

Det er alment kendt, at Pakistans hær dominerer landets økonomi og administration. Agter Rådet at foretage en analyse med henblik på at anslå de samlede aktiver, der er opbygget gennem militærrelaterede aktiviteter, samtidig med at det pakistanske samfund er blevet fattigere?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Rutowicz! De gentagne tilfælde af dialog mellem EU og Pakistan om Pakistan og den rolle, de væbnede styrker spiller, indgår i den omfattende analyse, som Rådets politik over for Pakistan er baseret på.

Den generelle situation for den pakistanske økonomi og dens udviklingsniveau er også to dele af den samme analyse. Der tages selvfølgelig hensyn til begge dele i den generelle definition af EU's politik over for Pakistan, og det vil også være tilfældet fremover.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand, hr. minister! Tak for svarene. Jeg har indtryk af, at formålet med dette spørgsmål først og fremmest er at få at vide, om vi skal yde humanitær hjælp til denne stakkels befolkningsgruppe i Pakistan. Hr. minister! Jeg håber, at De kan besvare dette spørgsmål.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Rutowicz! Som bekendt prioriterer EU humanitær bistand, samarbejdsbistand og udviklingsbistand højt. Overalt, hvor mennesker lider eller lever i fattigdom, gør EU, Rådet og også Parlamentet alt, hvad der står i deres magt, for at forsøge at afhjælpe situationen. EU er en af de største, hvis ikke den største donor af international bistand, og det må vi ikke glemme.

  Formanden. - Da spørgerne ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 16 og 17.

Spørgsmål nr. 18 af Mairead McGuinness (H-0639/07)

Om: EU's Solidaritetsfond

Kan Rådet redegøre for Solidaritetsfondens effektivitet?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, fru McGuinness! Som det ærede medlem ved, er Kommissionen ansvarlig for at anvende forordningen om Solidaritetsfonden, og det skal vurderes, om denne forordning er effektiv i forhold til de betingelser, der er fastsat i den.

Så vidt Rådet ved, har den i forbindelse med katastrofer, der er omfattet af forordningen, været anvendt effektivt. Kommissionen udarbejder periodisk rapporter, der beskriver anvendelsen af Solidaritetsfonden nærmere.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tak for Deres korte svar, hr. rådsformand. Jeg formoder, at Rådet har en opfattelse, for medlemsstaterne ville have en opfattelse af, hvordan det bliver rettet imod deres egne lande. Tror De, at budgettet på 1 milliard er tilstrækkeligt, og at fonden reagerer hurtigt nok på de forskellige kriser, den skal håndtere?

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, fru McGuinness! Som jeg sagde, er Rådets vurdering, at anvendelsen af forordningen, dvs. anvendelsen af Solidaritetsfonden, har været effektiv. Det var bestemt et fremragende forslag at oprette en fond, der skal hjælpe medlemsstaterne med at klare naturkatastrofer eller andre katastrofer, da den ikke eksisterede før. Fonden er nyttig, da sådanne katastrofer sætter medlemsstaterne i en meget svær nødsituation.

Der bør altid ideelt være mulighed for at anmode og ansøge om mere. Vi skal selvfølgelig se realistisk på dette spørgsmål, men også ambitiøst. Jeg er sikker på, at Rådet på det rette tidspunkt, og hvis Kommissionen foreslår det, vil overveje denne mulighed. Vi har imidlertid for øjeblikket den lovramme, vi har, og ved at anvende den kan vi arbejde realistisk og glæde os over oprettelsen af denne fond og den effektive rolle, den har spillet, hvilket viser, at dette initiativ er berettiget.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 19 af Bill Newton Dunn (H-0641/07)

Om: Fredsstiftelse i Mellemøsten

Gør Rådet nok brug af den britiske generalkonsul i Jerusalem Makepeaces eponyme - nemlig fredsstiftende - talenter?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand! Jeg vil besvare det mundtlige spørgsmål, selv om jeg er sikker på, at det er blevet stillet tidligere af hr. Newton Dunn. De diplomatiske og konsulære missioner, som medlemsstaterne og Kommissionens delegationer har i tredjelande, samarbejder for at sikre, at de fælles holdninger og aktioner, Rådet vedtager i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, iagttages og gennemføres som fastsat i EU-traktaten. Dette omfatter naturligvis også den britiske generalkonsul i Jerusalem, som det ærede medlem nævner i sit spørgsmål.

  Bill Newton Dunn (ALDE). - (EN) Hr. formand! Af hensyn til min kollega, der gerne vil stille spørgsmål nr. 20, vil jeg afstå fra min ret til et tillægsspørgsmål.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 20 af Gay Mitchell (H-0644/07)

Om: Fordeling mellem medlemsstaterne af mandater til Europa-Parlamentet

Har Rådet planer om at foreslå ændringer vedrørende fordelingen mellem medlemsstaterne af mandater til Europa-Parlamentet?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Hr. formand, hr. Mitchell! Det glæder mig at besvare Deres spørgsmål, da spørgsmål vedrørende reformtraktaten efter min mening, begyndende med spørgsmålet om en ny EU-traktat for mange år siden, er særlig interessante og vigtige. Det glæder mig derfor at forsøge at besvare Deres spørgsmål. Jeg vil minde om, at i henhold til mandatet af 22. juni til regeringskonferencen i 2007 fastsættes det i bestemmelserne om dette spørgsmål, der skal medtages i reformtraktaten, at Det Europæiske Råd på initiativ af Parlamentet og med Parlamentets samtykke skal vedtage en afgørelse, der fastsætter Parlamentets sammensætning.

Som det ærede medlem sikkert ved og for ikke at spilde tiden, anmodede Det Europæiske Råd i juni Parlamentet om at fremlægge et forslag til dette initiativ senest i oktober 2007. Vi er bekendt med, at der vil blive fremlagt en betænkning om Parlamentets fremtidige sammensætning på plenarmødet i oktober, dvs. den 10. oktober i år. Ordførerne bliver fru Lamassoure og fru Severin.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke min kollega for at have afstået fra sit tillægsspørgsmål og rådsformanden for at have besvaret dette spørgsmål.

Grunden til, at jeg rejser det, er, at vi i Irland allerede er gået ned fra 15 til 13 mandater. Det er en ø ud for Europas vestkyst. Det er det fjerneste punkt, før man når USA. Der foreligger nu et forslag om yderligere at reducere os fra 13 til 12 på et tidspunkt, hvor befolkningen er vokset med 12 % og yderligere vil vokse dramatisk.

Alt, hvad jeg gerne vil sige til rådsformanden, er følgende: Eftersom der er 16 tillægsmandater, der skal fordeles, vil De så være venlig at huske på Irland, så vi kan bevare de 13 pladser? Jeg tror, at hvis De ser på tallene, vil De finde, at vi har en god sag, og jeg anmoder om, at der bliver taget hensyn hertil.

  Manuel Lobo Antunes. − (PT) Hr. formand, hr. Mitchell! Jeg vil gøre opmærksom på, at det vestligste punkt i Europa ligger i Portugal ved Cabo da Roca eller Kap Roca. Måske vil jeg på grund af denne påstand anfægte det ærede medlems udtalelse om hans lands geografiske beliggenhed, men sandt at sige ligger det vestligste punkt i Europa i Portugal.

Med hensyn til det stillede spørgsmål, særlig den anden del, får det ærede medlem selvfølgelig primært svar på dette fra Parlamentet og de andre medlemmer af Parlamentet. Jeg noterer mig imidlertid selvfølgelig hans pointe.

  Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgsmål nr. 31 kan ikke stilles (forretningsordenens bilag II, del A, punkt 2).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.35 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

(1) EUT L 151 af 13.6.2007, s. 1.

14. Parlamentets sammensætning: se protokollen

15. Grænseoverskridende servicevirksomheders forpligtelser (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Lasse Lehtinen for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om grænseoverskridende tjenesteyderes forpligtelser (2006/2049(INI)) (A6-0294/2007).

  Lasse Lehtinen (PSE), ordfører. - (FI) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke skyggeordførerne for deres opmuntring og fremragende samarbejde, nemlig fru Wallis, der er til stede i dag, og navnlig hr. Hatzidakis, der på baggrund af sin store kompetence straks blev udvalgt til at deltage i mit eget lands kabinet. Jeg glæder mig også over, at hr. Harbour og fru Kauppi er til stede i dag.

Som bekendt er det indre marked baseret på de fire friheder, hvoraf den ene, grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser, imidlertid ikke fungerer særlig godt. Servicedirektivet, som Parlamentet vedtog for et år siden, vil forbedre situationen, når medlemsstaterne skal gennemføre det om ca. to år, men det vil sandsynligvis heller ikke være tilstrækkeligt.

Tjenesteydelser kan naturligvis ikke sammenlignes med produkter på alle områder, men tjenesteydelser vil på et eller andet tidspunkt i fremtiden komme til at spille en vigtigere rolle, end de gør i dag. Høj kvalitet og navnlig grænseoverskridende tjenesteydelser er dette kontinents fremtid. Problemet er, at gældende fællesskabsret ikke beskytter forbrugere, der køber tjenester, lige så godt som forbrugere, der køber varer. Den europæiske forbrugers tillid til grænseoverskridende forbrug er lille, fordi kvalitetsniveauet og beskyttelsesniveauet er forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat.

EU har indført fællesskabsregler på bestemte områder, men har ingen fælles regler vedrørende tjenesteydelser. Forbrugere er i lighed med tjenesteydere ikke altid i stand til at afgøre, hvilken medlemsstats retsregler, der er gældende, hvis der opstår en tvist. Dette er en af grundene til, at forbrugere er bange for at anvende udenlandske tjenesteydere.

EU bør efter min opfattelse nå til enighed om fælles regler og forpligtelser, der skal være bindende for tjenesteydere. Disse vil ikke kun være til gavn for forbrugerne, men også for tjenesteyderne. Hvis Kommissionen en dag tager fat på spørgsmålet om tjenesteydernes forpligtelser, bør den ikke skelne mellem private og offentlige tjenesteydelser, idet de på lige fod bør være omfattet af anvendelsesområdet for direktiverne om forbrugerbeskyttelse.

I 1990 forelagde Kommissionen et forslag om grænseoverskridende servicevirksomheders forpligtelser. Den blev imidlertid nødt til at trække det tilbage grundet mangel på politisk vilje. Den politiske vilje er imidlertid til stede i dag. Hvis denne betænkning vedtages, bør Kommissionen som minimum fremlægge et arbejdsprogram inden for 12 måneder for en vurdering af behovet for et horisontalt instrument.

Vi er nødt til at nå til enighed om grundlæggende generelle regler, der giver forbrugeren mulighed for at opnå relevante oplysninger om prissætning, kontraktvilkår og klagemuligheder i tilfælde af fejlbehæftede eller forsinkede tjenesteydelser, såfremt forbrugeren ønsker dette.

Kommissionen bør tage hensyn til ethvert initiativs indvirkning på de små og mellemstore virksomheders driftsbetingelser. En række af disse spørgsmål var ikke omfattet af grønbogen om forbrugerbeskyttelse, men de er indeholdt i denne betænkning.

Jeg håber, at jeg får den videst mulige opbakning til denne betænkning.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at være til stede her til aften som repræsentant for Kommissionen under denne meget vigtige drøftelse om forbrugertillid på det indre marked. Jeg vil gerne komplimentere ordføreren, hr. Lehtinen, og skyggeordførerne fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse for deres meget ambitiøse arbejde med at udarbejde denne betænkning.

Jeg vil gerne fra begyndelsen understrege, at Kommissionen er enig med betænkningen i behovet for at forøge forbrugertilliden på det indre marked; i særdeleshed kræver det indre marked for tjenesteydelser vores opmærksomhed. Så en af de ting, Kommissionen vil prioritere, er at bringe fordelene ved det indre marked tættere på de europæiske forbrugere, og jeg er glad for Parlamentets støtte i disse bestræbelser.

Kommissionen har allerede taget en række initiativer for at forstærke forbrugernes tillid til det indre marked. Jeg vil gerne nævne to: europæisk forbrugerbeskyttelse og servicedirektivet.

Se, forbrugerlovgivningen formulerer allerede et antal forpligtelser for udbydere af tjenesteydelser på tværs af grænserne. F.eks. regulerer den informationskravene til udbydere, der sælger tjenesteydelser ved fjernsalg eller på forbrugernes dørtærskel. Den yder også forbrugerne beskyttelse mod urimelige bestemmelser i servicekontrakter. Og med den igangværende revision af denne lovgivning vil Kommissionen uddybe dette, hvis der er yderligere behov for at tage fat på forpligtelserne for udbydere af tjenesteydelser og forbrugernes rettigheder på disse områder.

Så er der servicedirektivet: De kender det udmærket, De drøftede det for ikke så længe siden. Det forbedrer forbrugernes stilling inden for markedet for tjenesteydelser på det indre marked. Og det sikrer, at forbrugerne bliver bedre underrettet af erhvervslivet, bedre hjulpet af de offentlige myndigheder og fastslår en række klare og væsentlige forpligtelser for udbyderne af tjenesteydelser.

Kommissionen er naturligvis meget ivrig efter at sikre en ordentlig gennemførelse af dette direktiv i alle medlemsstater, og vi mener, at de to initiativer er meget vidtrækkende, fordi vi fra begge disse initiativer kan forvente en virkelig forandring af det indre marked for tjenesteydelser, når servicedirektivet er gennemført i sin helhed, og revisionen af forbrugerlovgivningen begynder at give resultater.

Når det er sagt, må jeg også understrege, at Kommissionen ser anderledes på hr. Lehtinens betænkning om behovet for et særligt, horisontalt instrument, der skal dække forpligtelserne for udbydere af tjenesteydelser på tværs af grænserne på dette stadium, af den enkle grund, at vi mener, at vi først skal have gennemført vores igangværende initiativer, før vi, om nødvendigt, kommer til et særligt, horisontalt instrument. Det er grunden til, at jeg gerne vil takke Dem for Deres engagement i at hjælpe os med at gennemføre disse to instrumenter; og også hjælpe europæiske borgere til at få fuld fordel af det indre marked for tjenesteydelser. Og jeg ved, at mine kolleger, fr. Kuneva og hr. McCreevy, ser frem til at diskutere med Dem og arbejde sammen med Dem om at etablere dette indre marked sammen med Parlamentet, der er de europæiske borgeres virkelige repræsentant.

Så tak for Deres samarbejde, tak for denne åbenhed, og jeg er sikker på, at mine to kolleger - ja, hele Kommissionen - med stor overbevisning vil fortsætte med at arbejde sammen med Parlamentet.

  Formanden. - Tak, fru kommissær. Jeg vil blot minde Dem om, at alle bemærkninger skal gå via formanden. Det er sent, og vi er ikke så mange, men det er et lille protokollært spørgsmål. Men jeg er sikker på, at hr. Lehtinen har taget Deres bemærkninger til sig.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere ordføreren, der synes at være ved at miste stemmen ligesom jeg. Det ser ud til, at de fleste kolleger har ondt i halsen her i Strasbourg i denne uge.

Jeg repræsenterer Retsudvalget, på hvis vegne jeg har været ordfører for udtalelsen. Jeg vil gerne sige, at vi for det første fuldt ud er enige i vurderingen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om vigtigheden af servicesektoren for udviklingen af EU. Det vil være en virkelig kamikazemission for EU og konkurrencemålene, hvis vi ikke lader servicesektoren blomstre og tillader, at det indre marked på dette område bliver gjort færdig. Jeg mener virkelig, at af de 11,7 millioner job, som der er blevet skabt de seneste otte år i EU, kommer næsten hele nettotilvæksten af nye arbejdspladser fra servicesektoren, og hverdagens statistik viser dette. Men jeg må optræde som - på finsk, en "fakkijuristi" - en kedelig jurist, og bringe Retsudvalgets opfattelse ind i debatten.

For det første deler vi virkelig Kommissionens opfattelse af, at det på dette tidspunkt måske er for tidligt at få et nyt, vidtrækkende horisontalt redskab til at løse problemerne med ansvar. Vi har allerede adskillige juridiske initiativer på vej, der alle sigter mod at skabe juridisk sikkerhed, såsom Rom I, Rom II og også grønbogen om revision af forbrugerlovgivningen.

Jeg vil også gerne sige, at artikel 5 i forslaget om kontraktlige forpligtelser (Rom I) er afgørende vigtig for at fastslå, hvorvidt det er lovgivningen om forbrugerbeskyttelse i oprindelseslandet eller i forbrugerens land, der er gældende. Dette er særligt vigtigt for mindre medlemsstater, hvor vi kan komme til at mangle tilgang af nye tjenesteydelser, hvis problemet med artikel 5 ikke bliver løst ordentligt.

Vi er også kede af den nuværende sammenblanding af juridiske instrumenter. Nogle gange er det ikke særlig klart, hvilket juridisk system, der gælder for de forskellige aspekter af servicesektorens aktiviteter: hvorvidt de skal overholde værts- eller hjemlandets civilret eller værts- eller hjemlandets regulering. Det er nødvendigt, at vi også får nogle principielle afgørelse fra EF-Domstolen om disse spørgsmål.

Jeg vil også gerne understrege, at grænseoverskridende tjenesteydelser udbydes på mange forskellige måder. Nogle sælges online, nogle rejser til et andet land for at modtage en ydelse, og nogle gange besøger udbyderen kundens hjemland.

Jeg mener, at det indre marked for tjenesteydelser, den juridiske ramme, som bygger på princippet om oprindelseslandet, afhænger af, at de relevante foranstaltninger gøres klar både juridisk og rent praktisk, og måske er det for tidligt nu virkelig at gøre noget. Som kommissæren så rigtigt sagde, er det nu tid til at virkeliggøre alt det gode arbejde, som vi har gjort de seneste år.

  Formanden. - Hvis kollegerne ønsker noget ført til protokols, kan de altid forelægge det skriftligt under afstemningsproceduren.

  Malcolm Harbour, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg taler for min ven og tidligere kollega her i Kommissionen, hr. Konstantinos Hatzidakis, der, som hr. Lehtinen siger, hurtigt er blevet ophøjet til posten som transportminister i den græske regering. Jeg vil gerne rose ham for det arbejde, han har gjort i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Jeg fortsætter faktisk, hvor han sluttede, lige ved afslutningen.

Jeg vil gerne takke hr. Lehtinen, fordi der ikke indtil nu er blevet gjort opmærksom på, at dette vist er den første betænkning, han er ordfører for. Nogle af Dem ved måske, at han selv er en fremragende forfatter, selv om jeg næppe tror, at dette er hans bedste arbejde. Det håber jeg ikke, at han vil have noget imod, at jeg siger. Jeg har et eksemplar af hans bog Blood, Sweat and Bears, som han gav mig at læse, og jeg tror, at lidt af blodet og sveden er kommet med i dette her. Det er en vigtig betænkning, men jeg må sige, at vi fra vores side i høj grad er enige i den holdning, som fr. Kauppi og fr. Reding har indtaget.

Der er noget nyttig materiale her, men jeg vil blot forsikre kommissæren om, at hvis hun læser artikel 22, der efter min opfattelse er et mesterstykke i kompromistekst, hvor den opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde og at forelægge et arbejdsprogram til vurdering, så vil det glæde Dem at høre, at den faktisk ikke opfordrer Dem til at udarbejde et horisontalt instrument, men til at lave et arbejdsprogram til vurdering af, om vi behøver et. De har vist allerede bekræftet, hvad mange af os føler: at med alt det arbejde, der i øjeblikket foregår for at gennemføre Servicedirektivet, grønbogen om forbrugerlovgivningen, som vi lige har haft til overvejelse, og som vil føre til et horisontalt instrument på dette område, plus det andet arbejde, der foregår - som min kollega fra Retsudvalget, fr. Kauppi, og jeg ved, at fr. Wallis vil dække senere - så mener jeg, at det er alt for tidligt at tænke på yderligere detaljerede bestemmelser på dette stadium. Det er helt klart, at vi må overvåge dette, men naturligvis er der inden for rammerne af servicedirektivet selv et meget stort antal bestemmelser med alt det arbejde, vi lægger i det.

Et af de ændringsforslag, vi håber, Parlamentet vil enes om at slette i morgen, opfordrer faktisk Kommissionen til at udarbejde en frivillig adfærdskodeks. Efter min mening er det ikke Kommissionens rolle. Jeg tror, vi vil få støtte til at slette det. Men hvis De ser på servicedirektivet, står der faktisk i artikel 37 helt klart, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen skal træffe foranstaltninger til at støtte udarbejdelsen af adfærdskodekser på fællesskabsplan. Det er ikke, som om vi ikke allerede havde dette. Så jeg synes, at vi vil fjerne det, så jeg vil opsummere som følger: Jeg tror, det er et meget nyttigt bidrag til debatten. Jeg tror, det vil forøge den mængde oplysninger, vi bygger på for frem for alt at sikre, at servicedirektivet bliver gennemført fuldt ud og til tiden, med alle de dertil knyttede bestemmelser - i særdeleshed spørgsmål som fælles kontaktpunkt for udbydere af tjenesteydelser, hvilket vil give dem de krav og oplysninger, de har brug for for at levere serviceydelser og forhåbentlig også få arbejdet på adfærdskodekserne. Med disse ting tror jeg, at vi kan se frem til et virkelig effektivt og blomstrende marked for tjenesteydelser, der virker til gavn for forbrugerne.

  Anna Hedh, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke min kollega, hr. Lehtinen, for et fremragende stykke arbejde. Med vedtagelsen af servicedirektivet har det indre marked for tjenesteydelser fået klarere regler for, hvordan den frie udveksling af tjenesteydelser kan anvendes. Der er på den anden side ikke nogen klare regler for tjenesteyderes forpligtelser. Dette betyder, at vi, når servicedirektivet er blevet gennemført i alle medlemsstaterne i 2009, muligvis får et åbent marked, som forbrugerne ikke har tillid til.

Kun 6 % af forbrugerne foretog grænseoverskridende onlineindkøb i 2006. Reglerne for køb af varer er langt mere veletablerede. Virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, har også brug for klarere regler, da de ofte vælger ikke at levere grænseoverskridende tjenesteydelser eller salg af varer, hvilket betyder faldende konkurrence og højere priser for forbrugeren. Klare regler vil tilskynde både virksomheder og forbrugere til at vove sig over grænserne og levere og købe tjenesteydelser i et andet land med ro i sindet.

Vi skal sikre, at forbrugerne har en velbegrundet følelse af sikkerhed, når de handler på det indre marked, og at de nemt kan få hjælp og erstatning, hvis der opstår en tvist. Der skal træffes en lang række forskellige foranstaltninger, hvis dette mål skal opfyldes. Som nævnt i betænkningen kunne det bl.a. være frivillige adfærdskodekser for tjenesteydere og muligheden for at anlægge kollektive søgsmål mod bedragere og leverandører, der ikke opfylder deres forpligtelser over for forbrugerne, på tværs af grænserne.

Det er ikke rimeligt, at forbrugerne er mindre beskyttet, når de køber en tjenesteydelse på tværs af grænserne, end når de køber varer fra en anden medlemsstat. Det brede horisontale instrument, der foreslås i betænkningen, er således et andet vigtigt element i forbrugerbeskyttelsen, som vi ønsker at udvikle i forbindelse med leveringen af tjenesteydelser på tværs af grænserne. Forbrugerne skal kende deres rettigheder, når en tjenesteydelse leveres for sent eller på en forkert måde.

Hvis friheder ledsages af klare forpligtelser for leverandører og en stærk forbrugerbeskyttelse, kan vi styrke forbrugertilliden. Vores forbrugere må også her komme i første række. Vi vil ikke få et blomstrende indre marked uden tilfredse og sikre forbrugere.

  Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Dette er naturligvis noget fra servicedirektivet, som ikke er blevet færdigt, og selv om jeg er enig i store dele af kommissærens analyse, har vi virkelig et problem. Vi har et problem med tillid. Det er lidt ligesom Northern Rock-banken i Storbritannien i de seneste uger. Ligegyldigt hvad den sagde, stod kunderne stadig i kø udenfor og ventede på at få deres penge tilbage. Det er lidt på samme måde med grænseoverskridende tjenesteydelser. Ligegyldigt hvad vi siger, har forbrugerne stadig ikke tilstrækkelig tillid til at benytte disse tjenester. Vi må finde på en måde til at råde bod på dette på.

De medlemmer af Parlamentet, der var medlemmer af det midlertidige udvalg til undersøgelse af krisen i The Equitable Life Assurance Society, så også kun alt for klart, at der er et problem med tillid. Men vi vil ikke kunne løse dette ved at gå tilbage til gamle forslag, der drejede sig om problemer, som man syntes, man havde for 20 år siden. Vi må håndtere de problemer og situationer, vi har nu.

Det, vi grundlæggende har at gøre med, når vi ser på tjenesteydelsesudbydernes forpligtelser, er den basale kontraktlovgivning og basale kontraktmæssige forpligtelser. I denne forbindelse har vi i øjeblikket Rom I på bordet, som fr. Kauppi har nævnt. Hvis vi får hold på det, vil det hjælpe. Vi har også hele revisionen af forbrugerlovgivningen; hvis vi får hold på det, vil det hjælpe. Vi har forberedelsen af den fælles referenceramme for kontraktlovgivning; hvis vi bruger det, og hvis Kommissionen gør sig betydeligt større anstrengelser med at få medlemsstaterne til at gå med, vil det også hjælpe.

Så der er meget, der allerede kan gøres for at hjælpe os med at få styr på forholdet mellem international privatret og forordningen. Hvad vi ikke har brug for - og her er jeg enig med hr. Harbour - er, at Kommissionen skriver bløde love med adfærdskodekser.

Lad os bruge det, der allerede bliver gjort i øjeblikket, og det, der er under forberedelse. Vi kan se på vejrudsigten og afgøre, om vi har brug for endnu et horisontalt instrument, men på nuværende tidspunkt tvivler jeg ærlig talt på det.

Hvad vi også må tage fat på, er muligheden for at give vores forbrugere adgang til domstolene på tværs af grænserne, når de kan arbejde sammen som en gruppe. Det vil være en afbalancering af våbnene i forhold til udbyderne. Det vil råde bod på den nuværende mangel på adgang til retsvæsenet på tværs af grænserne, som vi alt for tydeligt så i situationen med Equitable Life. Folk kan ikke lide at bruge ordene kollektivt søgsmål, og det kan jeg heller ikke. Men en ret på europæisk plan til fælles oprejsning kunne hjælpe os med at skaffe den tillid for forbrugerne, der mangler i Europa i øjeblikket.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Udviklingen af EU's indre marked er af stor betydning for konsolideringen af forholdet mellem Fællesskabets lande og borgere.

En større udveksling af grænseoverskridende tjenesteydelser under konkurrencevilkår kræver en større gensidig tillid, der skal støttes af en forbrugervenlig politik. Formålet med denne politik er at forbedre den retslige ramme for grænseoverskridende tjenesteydelser og samtidig forenkle procedurerne, hvilket vil forøge konkurrencen, forbedre adgangen til tjenesteydelser samt forbedre kvaliteten, og priserne vil samtidig blive sænket. Det vil være til gavn for de europæiske borgere.

Betænkningen er med til at forbedre denne politik, da den påpeger en række problemer til hindring for, at markedet udvikles dynamisk, bl.a.: et manglende ensartet system til regulering af grænseoverskridende servicevirksomheders forpligtelser, samt at det er nødvendigt at supplere EU-dokumenterne i denne henseende. Uklarhed om lovgivningsbrug, hvilket skaber mentale barrierer over for udenlandske servicevirksomheder. En forringet beskyttelse af serviceforbrugerne over for servicevirksomhederne. Manglende regulering af de offentlige og private tjenesteydelser efter ens lovgivning. Afvigende lovgivning om grænseoverskridende servicevirksomheders ansvar. Manglende klarhed om ansvaret, hvilket er nødvendigt for at kunne beskytte disse tjenesteydelser.

Med henblik på at styrke serviceforbrugernes tillid skal man overveje at indføre et kvalitetscertifikat for servicevirksomhederne. Betænkningens konklusioner og teser er sammenfaldende med retsudvalgets kommentarer. Jeg vil gerne takke ordføreren for den kompetente betænkning.

  Heide Rühle, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Også jeg vil gerne takke ordføreren, selv om jeg desværre endnu ikke har haft den fornøjelse at læse en af hans bøger. Men jeg noterer mig det og vil ved først givne lejlighed indhente det forsømte.

Tak for det gode samarbejde og tak for, at De har gjort Dem umage med at tage fat på vigtige spørgsmål i Deres betænkning. Der er ganske vist allerede skabt lovgivningsmæssige rammer for tjenesteydelser på det indre marked, som f.eks. tjenesteydelsesdirektivet eller direktivet om indbyrdes anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, men netop gennemførelsen af disse direktiver, nærmere bestemt af begge direktiver, lader desværre endnu meget tilbage at ønske. Jeg beklager derfor også, at Rådet ikke er til stede her i aften, som man endnu en gang kunne have indprentet, at vi forventer, at de to direktiver gennemføres efter tidsplanen, og at arbejdet i medlemsstaterne fremmes tilsvarende.

Men vi har brug for endnu flere initiativer, hvilket ordføreren med rette gjorde opmærksom på, for at styrke forbrugernes tillid til de grænseoverskridende tjenesteydelser på det indre marked. Herom findes der også tidligere betænkninger, der har behandlet vigtige spørgsmål. Fru Roithová har med sin betænkning gjort opmærksom på, at vi netop på internetområdet stadig mangler meget, og at forbrugerne netop på internetområdet endnu slet ikke har den fornødne tillid til grænseoverskridende tjenesteydelser. Hr. Lehtinen har ligeledes i sin betænkning påpeget tjenesteyderens pligter og spørgsmålet om, hvilken retsbeskyttelse man kan give forbrugere. Her vil jeg endnu en gang tage et emne op, som to tidligere talere allerede har nævnt i dag, nemlig lovgivningen om grænseoverskridende kollektive søgsmål. Vi har ubetinget brug for initiativer i denne retning, så forbrugerne har tillid til de grænseoverskridende tjenesteydelser. Det kan kun opnås via en styrkelse af deres retlige situation.

Både Roithovás og Lehtinens betænkning indeholder vigtige informationer om, hvor vi stadig har mangler. Kommissionen bør tage begge betænkninger alvorligt, når den nu gør arbejdet med virkelig at revidere, modernisere og ajourføre forbrugerlovgivningen.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand! Vi har vedtaget et servicedirektiv, hvor vi har overladt til Domstolen i Luxembourg at bestemme, hvad vi har besluttet! Vi ved endnu ikke, om man må respektere medlemslandenes overenskomster. Vi ved ikke, i hvilket omfang det er lovligt at fastsætte nationale kvalitetskrav. Vi ved ikke, om det er lovligt for medlemsstaterne at bestemme, hvilke serviceydelser de vil have i privat og offentligt regi. Betænkningen er derfor lige så uklar som retstilstanden. Vi venter på dommerne fra Luxembourg for at finde ud af, om vi kan beholde vore hospitaler og en lang række andre kerneydelser, som til sammen udgør vores velfærdssamfund.

I Danmark har vi sociale borgerrettigheder til alle, som vi finansierer over høje skatter, som kun 7 % af danskerne vil sætte ned. Og de 7 % skal nok blive betjent af dommerne i Luxembourg, men hvad med flertallet? Hvem beskytter beslutningerne og vores folkestyre? Vi har også et flexicurity-system, der er baseret på frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Hvordan kan de beskyttes? Det er nerven i den danske sociale model, der trues af servicedirektivets uklarheder og dommeraktivisme.

Junibevægelsen vil meget gerne medvirke til at skabe klare regler for et fælles marked for alle tjenesteydelser, som egner sig til markedet, men vi vil ikke hindre medlemslandene i også at have et folkestyre til at sætte grænser for, hvad der skal afgøres af vælgere, og hvad der skal afgøres af pengemænd.

  Petre Popeangă, for ITS-Gruppen. - (RO) Hr. formand! Som bekendt er den frie udveksling af tjenesteydelser en af de fire grundlæggende friheder, der har afgørende betydning for det indre markeds funktion og effektivitet, et vigtigt element i den første søjle, der danner grundlag for EU's opbygning.

Dette er en af grundene til, at jeg mener, at en analyse af, hvordan vi opnår dette instrument til fremme af det indre marked, er både vigtig og nødvendig. Den er vigtig, da en vedvarende økonomisk og social udvikling af EU også i høj grad afhænger af tjenesteydelsesområdet, henset til at servicesektoren bidrager til næsten 70 % af det europæiske BNP. Den er nødvendig, da tallene for grænseoverskridende handel med tjenesteydelser er lave sammenlignet med tallene for varehandelen, en situation, der også gør, at EU-borgerne ikke har tillid til forbruget af sådanne produkter. Jeg vil på denne baggrund støtte og stemme for betænkningen.

Med hensyn til de relevante og værdifulde løsninger, som ordføreren har foreslået, mener jeg ikke desto mindre, at der burde have været foretaget en mere omfattende analyse af situationen i nogle af de nytiltrådte lande som f.eks. Rumænien, hvor markederne er langt mindre udviklede end i de fleste af EU's øvrige medlemsstater. Ud fra denne synsvinkel mener jeg, at betænkningen også burde have indeholdt en række mål for udjævning af udviklingsniveauet for de nationale markeder, hvilket er en forudsætning for udviklingen af det indre marked og således af grænseoverskridende tjenesteydelser.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Også fra min side skal der naturligvis lyde en tak til ordføreren. Samtalerne som optakt til denne betænkning har altid været frugtbare og interessante. Det meste fra disse samtaler er også realiseret i betænkningen, om end i det mindste fra mit synspunkt desværre ikke alt, for betænkningen understreger på visse steder, at realiseringen af det indre marked for tjenesteydelser er betydeligt bagud i forhold til EU's indre marked for varer. Jeg mener ikke, at dette virkelig kan dokumenteres videnskabeligt og heller ikke sagligt, fordi vi foruden tjenesteydelsesdirektivet har direktivet om indbyrdes anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og andre direktiver på området for tjenesteydelser.

For det andet er tjenesteydelsesområdet på det indre marked et meget mere heterogent område end vareområdet. Det rækker fra underordnede tjenesteydelser over lægers eller advokaters tjenesteydelser til massetjenesteydelser som f.eks. store bank- og forsikringstjenesteydelser. At sammenfatte alle disse tjenesteydelser så enkelt, som det igen og igen sker her i parlamentet, anser jeg for at være farligt. Jeg tror, hvilket nogle talere før mig allerede har gjort opmærksom på, at en mere differentieret indfaldsvinkel ville være mere hensigtsmæssig.

Det tredje punkt, som også tages op med mellemrum, nemlig kollektiv klageadgang, bliver sandsynligvis heller ikke mere hensigtsmæssigt, ved at man hele tiden nævner det. Jeg tror, at man klart og tydeligt kan sige, at Parlamentet forventer af Kommissionen, at den engang i en undersøgelse undersøger de mangfoldige modeller, som allerede findes i Europa, for, hvad der virkelig ville være det bedste for EU. Jeg tror, at hermed er alt i hvert fald sagt om dette emne.

Ansvarssystemerne i de enkelte medlemsstater, hvilket er mit fjerde punkt, er stadig meget forskellige. Derfor kræves der et ensartet system af forpligtelser for tjenesteydere. En afklaring af retssystemet for disse forpligtelser vil resultere i mere konkurrence og et større udvalg for forbrugerne, men jeg tror, ligesom talerne før mig også til dels har sagt det, at det ville være forkert at opfordre Kommissionen til allerede nu at fremlægge et horisontalt instrument. Jeg stiller mig i forvejen meget skeptisk over for skabelsen af en sådan ansvarslovgivning på europæisk plan.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for at gøre opmærksom på de mange problemer, som forbrugerne møder på det indre marked.

Betænkningen gør korrekt opmærksom på den manglende retslige klarhed, den manglende tillid til sikkerheden og kvaliteten af tjenesteydelserne samt de europæiske forbrugeres generelle mangel på tillid til det grænseoverskridende forbrug. Det bekræfter statistikken: i 2006 foretog kun 6 % af forbrugerne et grænseoverskridende onlinekøb. Situationen har en dårlig indvirkning på konkurrencen, de små og mellemstore virksomheders aktiviteter og den voksende ulovlige økonomi. Uærlige enheder udnytter ofte forskellene i EU's retssystemer til at snyde. Når man observerer sådanne situationer, skal man naturligvis handle. Og det er netop, hvad vi gør.

Jeg vil her gerne minde om de mange måneders arbejde med servicedirektivet og revisionen af forbrugerlovgivningen. Som De ved, skal servicedirektivet være gennemført i alle medlemsstater inden december 2009. En stor del af de problemer, som ordføreren har nævnt, bliver helt sikkert løst, når gennemførelsen er fuldendt. Vi må ikke glemme, at servicedirektivet markant forbedrer forbrugernes rettigheder, da servicevirksomhederne takket være direktivet skal oplyse forbrugerne bedre om de udbudte tjenesteydelser, hvilket bidrager til et bedre og mere bevidst valg fra forbrugernes side, og forbrugerne bliver bedre beskyttet af de relevante institutioner.

Servicedirektivet indeholder ligeledes en række klare forpligtelser for servicevirksomhederne, herunder ved løsning af konflikter. Indtil servicedirektivets bestemmelser reelt er trådt i kraft, synes jeg ikke, at der er behov for at indføre yderligere retsinstrumenter. Og det er efter min overbevisning for tidligt at opfordre Kommissionen til at fremsætte et horisontalt instrument. Og det samme er tilfældet med en revision af hele forbrugerlovgivningen. Kommissionen har allerede foreslået en grønbog om forbrugerlovgivningen, og den fremlægger lovgivningsforslag om dette område i forbindelse med det videre arbejde. Til tider er mere lovgivning derfor ikke ensbetydende med bedre forhold. Og det bør man huske på.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Servicedirektivet, der skal være gennemført i alle medlemsstaters nationale lovgivning senest den 28. december 2009, vil få en mærkbar indvirkning på grænseoverskridende servicevirksomhed.

Tjenesteydernes grundlæggende forpligtelser er ikke fastlagt i dette direktiv og end ikke i grønbogen om gennemgang af forbrugerlovgivningen, og jeg glæder mig derfor over hr. Lehtinens betænkning om dette spørgsmål. Det søges i betænkningen at sikre, at såvel forbrugere som små og mellemstore virksomheder, der køber og sælger grænseoverskridende tjenesteydelser, kan få gavn af yderligere retssikkerhed, forenklede regler og omkostningsbesparelser.

Jeg mener, at europæisk standardisering er nøglen til håndværksvirksomhedernes og de små og mellemstore virksomheders succes, og indførelsen af EU-standarder er således et middel til at fremme sikkerhed omkring tjenesteydelser og garantere forbrugerrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende tjenesteydelser, som medlemsstater leverer. Forbrugerne, når de føler sig usikre på sikkerheden og kvaliteten af tjenesteydelser, har tendens til at skabe mentale hindringer over for udenlandske leverandører, således at de afskrækkes fra at gøre brug af grænseoverskridende tjenesteydelser. Hvis en forbruger har en negativ erfaring, vil denne erfaring ofte med urette få følger for alle udenlandske tjenesteydere.

Forbrugerne har mulighed for at løse tvister, der primært skyldes de forskellige gældende procedurer i de forskellige medlemsstater, inden for rammerne af Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, ECC-Net, og det grænseoverskridende klagenetværk for finansielle tjenesteydelser FIN-NET. I tilfælde hvor en forbruger har tilstrækkelige oplysninger om sine rettigheder i det indre marked, men uden held forsøger at udøve disse i en anden EU-medlemsstat, kan den pågældende forbruger anmode Solvit om hjælp.

Jeg glæder mig over, at der i betænkningen navnlig fokuseres på forbrugerne, idet de er et særlig grundlæggende og vigtigt element i det indre marked. Vores fælles mål må derfor være at skabe vilkår for forbrugere, der gør, at de har samme tillid, når de foretager køb i et andet land, som de har, når de foretager køb i deres eget land.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Selv om EF-traktaten sikrer sine borgere fri adgang til grænseoverskridende tjenesteydelser, er det kun et mindre antal tjenesteydere og forbrugere, der gør brug af denne fordel i det indre marked. Som følge af den begrænsede konkurrence er tjenesteydelser i grænseregionerne dyrere og ikke altid let tilgængelige sammenlignet med tjenester inde i landet.

Undersøgelser viser, at det ikke skyldes sprogbarrierer, men lovgivningen. Det er ikke altid klart, hvornår oprindelseslandets lovgivning er gældende, og hvornår den nationale lovgivning er gældende. På grund af modstanden mod oprindelseslandsprincippet fik vi desværre ikke mulighed for at tilvejebringe en bedre definition i servicedirektivet. Her i Strasbourg er denne betænkning også præget af en irrationel angst for at nævne oprindelseslandsprincippet, selv om mange tjenesteydere i mange erhverv ikke behøver at kende nabolandets lovgivning for at levere grænseoverskridende tjenesteydelser.

Vi vil snart få en retspraksis, der sætter en stopper for diskussionerne om, hvorvidt forbrugerbeskyttelse er omfattet af national lovgivning eller værtslandets lovgivning. Jeg mener, at hr. Lehtinens betænkning er et fremragende bidrag i denne forbindelse, da vores definition af tjenesteyderes generelle forpligtelser efter min mening bør være baseret på fastlagte EU-standarder.

Jeg er enig i, at de samme forpligtelser bør gælde for private som offentlige tjenesteydere på forbrugerbeskyttelsesområdet. Jeg støtter også finansieringen af kommunikationsnet mellem medlemsstater. Disse vil sikre en effektiv kontrol og fremme udenretslig bilæggelse af tvister.

Vi skylder i høj grad de europæiske borgere at forbedre vilkårene for den frie udveksling af tjenesteydelser. Med denne betænkning betales denne gæld til dels. Parlamentet giver Kommissionen politisk opbakning til klart at definere tjenesteyderes forpligtelser uanset deres oprindelse. Hr. Lehtinens betænkning vidner om det fremragende arbejde i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har lyttet meget omhyggeligt til drøftelsen af Parlamentets betænkning om forpligtelserne for udbydere af grænseoverskridende serviceydelser. Jeg vil gerne takke de ærede medlemmer for deres kommentarer. Tillad mig nu at understrege et par afgørende punkter.

For det første støtter Kommissionen hensigten bag betænkningen, som Parlamentet vil stemme om i morgen. Vi er virkeligt optagede af manglen på tillid blandt forbrugerne på det internationale marked for tjenesteydelser. Lad mig understrege, at jeg som kommissær for informationssamfundet finder denne mangel på tillid ved internethandler meget vigtig, og at vi må se på den.

For det andet har Kommissionen allerede, som jeg tidligere har nævnt, taget et antal initiativer, der sigter mod at afhjælpe den nuværende situation. Jeg har citeret servicedirektivet og revisionen af forbrugerlovgivningen. Sidstnævnte er i øvrigt en af de ting, min kollega, kommissær Kuneva, prioriterer meget højt.

Jeg vil gerne sige, at vi er meget taknemmelige for Parlamentets støtte, og gerne vil opfordre Parlamentet til at fortsætte med at bidrage til revisionsprocessen, og vi vil gerne sammen med Parlamentet kunne levere resultater så snart som muligt.

Hvad vil vi foreslå rent konkret i de kommende uger og måneder? Først vil en opsummering af reaktionerne på høringerne bliver offentliggjort på Kommissionens hjemmeside i begyndelsen af oktober. Så kommer en vurdering af virkningerne, udført med henblik på et muligt forslag fra Kommissionen i anden halvdel af 2008. Når medlemmerne har set omhyggeligt på dette problem, vil de bestemt være interesserede heri.

For det tredje er Kommissionen enig i behovet for at fremme sikkerhedsaspektet af tjenesteydelserne, for det er meget vigtigt bedre at kunne garantere sundhed og fysisk sikkerhed ved tjenesteydelser udbudt på det indre marked.

Sammen med medlemsstaterne vil vi henlede opmærksomheden på mulige mangler ved de nationale systemer eller en nødvendig håndhævelse af denne vurdering. Vi vil fremme uddannelse af forbrugerne og initiativer, der skal øge deres bevidsthed. Vi vil lette adgang til eksisterende oplysninger om uheld og skader i forbindelse med sikkerheden ved tjenesteydelser, der udbydes til forbrugerne, og et af de meget vigtige elementer, der er blevet understreget af adskillige medlemmer, drejer sig om kollektiv adgang til domstolene. Kommissionen udfører studier og konsulterer de berørte for at vurdere muligheden for et initiativ på dette område, men én ting er sikker, og det vil jeg gerne understrege - det bliver ikke et kollektivs søgsmål som i USA.

Endelig vil jeg gerne takke ordføreren for hans arbejde og Parlamentet for den vægt, det lægger på dette spørgsmål. Vi er sikre på, at Parlamentets betænkning vil hjælpe os i vores fremtidige arbejde i forbrugernes interesse.

  Formanden. - Rigtig mange tak, fru kommissær, for en interessant forhandling, hvor over 50 % af talerne var kvinder, og sådan bør det også være.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 27. september 2007.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand!

Jeg vil gerne takke Lasse Lehtinen for udarbejdelsen af den kompetente betænkning.

Den fri udveksling af tjenesteydelser er én af de fire grundlæggende rettigheder på det indre marked. I løbet af årene er servicesektoren blevet meget vigtigere for EU's økonomiske og sociale udvikling, og den har gennemgået en betydelig transformation.

På trods af EF-traktatens bestemmelser og den igangværende gennemførelse af servicedirektivet i de nationale lovgivninger bliver den fri udveksling af tjenesteydelser i praksis bremset af administrative bestemmelser og forskelle i medlemsstaternes retssystemer.

Når man tager udfordringerne og farerne affødt af globaliseringen samt manglerne i servicesektoren påvist i betænkningen i betragtning, er det meget vigtigt at iværksætte tiltag til at fjerne hindringerne for levering af grænseoverskridende tjenesteydelser.

Forbrugernes manglende tillid og firmaernes uvilje mod at drage ud over landets grænser begrænser adgangen til det indre marked. Tiltag fra Fællesskabet skal øjeblikkelig indføre mekanismer, der kan lette firmaernes, især SMV'ernes, samt forbrugernes anvendelse af det indre marked. Det er derfor nødvendigt at ensarte lovgivningen om levering af grænseoverskridende tjenesteydelser samt indføre en minimumsharmonisering af kvalitetskrav til beskyttelse af brugernes interesser.

Et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne, begrænsede administrative procedurer samt en passende kontrol af de udbudte grænseoverskridende tjenesteydelser vil bidrage til flere grænseoverskridende aktiviteter. Harmonisering af kvalitetskravene vil styrke forbrugernes og leverandørernes tillid til de grænseoverskridende tjenesteydelser.

Ved at fremme grænseoverskridende tjenesteydelser dannes et velfungerende ensartet marked for tjenesteydelser, og hermed også et grundlag for, at det indre marked kan være samhørigt rent økonomisk.

16. Digitale biblioteker (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marie-Hélène Descamps for Kultur- og Uddannelsesudvalget om i2010: mod et europæisk digitalt bibliotek (2006/2040(INI)) (A6-0296/2007).

Endnu en gang er over 50 % af talerne i denne forhandling kvinder, og den første er Marie-Hélène Descamps, ordføreren.

  Marie-Hélène Descamps, ordfører. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Idéen om et europæisk digitalt bibliotek er opstået ud fra seks EU-regeringschefers ønske om at gøre den europæiske kulturarv tilgængelig for alle og bevare den. Dette føderale europæiske projekt vil lade en egentlig europæisk identitet komme stærkere til udtryk og medvirke til at udbrede vores kulturelle og sproglige mangfoldighed i hele verden. Projektet, der er uden fortilfælde i Europa, forbinder fortiden med nutiden og den kulturelle dimension med den digitale dimension. Det er et perfekt svar på de forskellige udfordringer, som vores medborgere står over for i dag i form af nye informations- og kommunikationsteknologier. Internettet, som er det tredje favoritmedium for unge i Europa, er rent faktisk et af de vigtigste redskaber til at få adgang til viden og indsigt.

Selv om der er sket en række reelle fremskridt, er digitaliseringen af vores kulturelle ressourcer og deres formidling online ikke desto mindre fortsat fragmenteret og afhængig af de forskellige mekanismer, som medlemsstaterne har indført. Hvis de skal være effektive og nå ud til det størst mulige antal mennesker, skal initiativerne til fremme og udbredelse af vores kulturarv være velkoordinerede. Dette er den tilsigtede målsætning med det europæiske digitale bibliotek, som Kommissionen støtter gennem sit flagskibsinitiativ "i2010: digitale biblioteker".

Den første del af dette initiativ, nemlig meddelelsen fra 30. september 2005, var baseret på tre hovedaspekter, nemlig digitalisering, onlineadgang og digital bevaring. Kommissionen er i gang med at analysere de største tekniske, juridiske, organisatoriske og økonomiske udfordringer, der er forbundet med et projekt af denne størrelse. Der er samtidig blevet iværksat en online offentlig høring, og der er blevet nedsat en ekspertgruppe på højt plan. På grundlag af disse forskellige elementer vedtog Kommissionen en henstilling om digitalisering, onlineadgang og digital bevaring den 24. august 2006, hvori den opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde digitaliseringen og koordinere indsatsen for at skabe reel synergi. Den 13. november 2006 vedtog Rådet denne henstilling enstemmigt. Det er nu Parlamentets ansvar at sende et kraftig signal, således at dette enestående projekt kan blive gennemført.

Opgaven er af et sådant omfang, at vi er nødt til at gå frem i etaper. Samtidig med at der arbejdes med en begrebsmæssig og teknisk organisering af alle kategorierne af kulturelt materiale, er det således nødvendigt i første omgang at koncentrere sig om det potentiale, som findes i tekstmateriale på biblioteker, der ikke er ophavsretligt beskyttet, og at gøre dette via en fælles, direkte og flersproget indgangsportal. Vores biblioteker er heldigvis allerede koordineret på europæisk plan gennem TEL, det europæiske bibliotek, der blev oprettet i 2005 af de nationale biblioteker, der har store lagre af digitaliserede værker, som er offentligt tilgængelige, og som således kan anvendes umiddelbart.

I anden fase skal biblioteket også give adgang til værker af mere nutidig karakter ud over de dokumenter, der er offentligt tilgængelige. Enhver beslutning på dette område skal nødvendigvis træffes efter høring af alle involverede parter. Beskyttelsen af ophavsretten og andre kreative rettigheder er af grundlæggende betydning for fastholdelsen og beskyttelsen af kreativiteten i Europa. Hvis dette projekt skal have den forventede succes, skal det baseres på en sammenhængende økonomisk model. Det foreslås således i betænkningen, at brugeren med tilladelse fra rettighedshaverne skal kunne søge på internettet for at finde de digitaliserede dokumenter fra det europæiske digitale bibliotek, uanset hvilken slags dokument det drejer sig om, og uanset deres status, og have fri adgang til dem, enten i deres helhed, hvis der er tale om offentligt tilgængelige dokumenter, eller i form af korte uddrag, hvis der er tale om ophavsretligt beskyttede værker. Derudover vil brugere, der ønsker at gennemse et bestemt værk eller at få adgang til et beskyttet dokument i sin helhed, blive omdirigeret til private websteder, der har specialiseret sig i sikker digital formidling, hvor de vil kunne vælge mellem en række muligheder mod betaling af et rimeligt vederlag.

Et sådant bibliotek skal desuden organiseres, således at det kan sikre adgang til indhold, der er pålideligt og i en kvalitet, der er målrettet alle aldersgrupper. I denne forbindelse opfordres det i betænkningen til, at der nedsættes en styringskomité, hvor kulturinstitutionerne skal spille en vigtig rolle. Denne komité skal fastsætte de prioriteter og retningslinjer, der skal gælde for det europæiske digitale bibliotek, samtidig med at koordineringen og forvaltningen af samt opfølgningen på bibliotekets aktiviteter sikres.

For at sikre adgang til alle europæiske kulturer skal de øvrige kulturinstitutioner og sektorer, herunder arkiver, muséer, biografer, audiovisuelle institutioner og universiteter, inddrages i projektets forskellige faser. Vi vil på denne måde skabe et Europa, der er forenet i mangfoldighed.

Jeg vil gerne afslutningsvis takke alle mine kolleger i Kultur- og Uddannelsesudvalget, navnlig hr. Weber og hr. Graça Moura, for deres støtte og bidrag til denne betænkning. Jeg vil også gerne takke Kommissionen, der har samarbejdet meget effektivt under udarbejdelsen af dette dokument.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Dette er en fremragende betænkning, og fr. Descamps har gjort et udmærket arbejde sammen med sine kolleger i udvalget.

Initiativet til de digitale biblioteker er et eksempel på, hvordan Europa gennem konkrete projekter kan bidrage ikke alene til økonomisk vækst, men også til livskvalitet. Ved at få Europas kulturarv og videnskabelige arv på nettet kan vi sprede den ind i andre kulturer. Ved at benytte moderne teknologi kan vi nedbryde de mure, der eksisterer i dag.

Jeg er meget glad for dette initiativ, som de nationale biblioteker i vores medlemsstater har taget, som er blevet udviklet af Kommissionen gennem så mange år, og som er blevet fremhævet og støttet af EU's politiske kræfter på højeste plan. De gør ret i at gøre dette; vores stats- og regeringschefer gør ret i at støtte dette initiativ, for der er en virkelig rigdom i vores biblioteker, vores arkiver og museer. Det er ikke blot bøger, men også aviser, arkivalier og film. Det er en rigdom på mange sprog og mange kulturer. Når vi ved, at mindre end 1 % af denne rigdom er digitaliseret, ved vi, hvad der ligger forude, og hvilket arbejde, vi må gøre.

Dette arbejde er nødvendigt af to grunde. Den første er at overvinde barrierer og få folk til at studere, arbejde og nyde disse værker fra deres egen kultur og fra vores fælles europæiske historie, og dernæst at tillade disse elementer fra vores kulturinstitutioner at blive genbrugt i og berige nye produkter og tjenesteydelser. Det er her, industrien kommer ind. Det er grunden til, at målet med Kommissionens initiativ er at nå en fælles flersproget indgangsportal for Europas digitaliserede kulturarv.

Vi kan ikke gøre det alene. Det kræver samarbejde mellem forskellige typer af kulturinstitutioner fra alle europæiske lande. Jeg er glad for at se, at dette er ved at få form og blive formaliseret gennem oprettelsen af et juridisk organ, der vil forøge det europæiske digitale biblioteks muligheder for at virke. Denne fælles adgangsbase vil blive åbnet i 2008. I årene derefter vil indholdet gradvist blive udvidet, efterhånden som flere biblioteker, arkiver, og flere audiovisuelle arkiver og museer bidrager med deres digitaliserede samlinger.

Jeg er også meget glad for, at Parlamentets betænkning ikke bare tager fat på resultatet, men også på de nødvendige forudsætninger for at nå dette resultat. Det betyder en forbedring af de almindelige betingelser for at få vores kulturarv på nettet som en integrerende del af direktivet om de digitale biblioteker, og nødvendigheden af, at medlemsstaterne intensiverer deres digitaliseringsbestræbelser. Jeg vil meget klart sige, at det ikke er nok at have en stor kulturbegivenhed, hvor alle regeringsoverhovederne holder smukke taler og så tager tilbage til deres lande og skærer budgetterne ned. Sådan kan det ikke være! Vi har brug for, at ordene bliver fulgt op af handling. Jeg vil gerne have Parlamentet til at gå videre og hjælpe os med at virkeliggøre dette vidunderlige projekt.

Vi har den højtplacerede gruppe om digitale biblioteker, som jeg er formand for, og som arbejder videre med denne sag. Vi er også meget opmærksomme på, at bevaringen af digitalt materiale bliver et af de afgørende spørgsmål i fremtiden, og jeg er derfor glad for, at Rådet har tilsluttet sig Kommissionens tilgang til det europæiske digitale bibliotek, og at Parlamentet nu hjælper os med at gå i samme retning og lægger sin politiske vægt bag dette mål.

  Vasco Graça Moura, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, fru kommissær! Jeg lykønsker på det varmeste fru Descamps med hendes fremragende betænkning. Dette dokument vil være af afgørende betydning for forholdet mellem digital teknologi og kulturarv. Nationale institutioner, herunder navnlig biblioteker, og på et senere tidspunkt andre kulturinstitutioner, opfordres til at koordinere deres indsats. Indsatsen skal af praktiske årsager i første omgang omfatte værker, der allerede er offentligt tilgængelige. Det foreslås, at synergierne udnyttes effektivt, og at de aktører, der er involveret i processen på alle niveauer, udveksler bedste praksis. Medlemsstaterne opfordres til at fremme projektet og til at sørge for, at der ikke sker en overlapning af indsatsen i forbindelse med digitaliserede samlinger. Der stilles krav om koordinering af alle disse tiltag. Descamps-betænkningen vil i denne valgperiode få væsentlig indvirkning på forholdet mellem banebrydende teknologier og europæisk kultur gennem tiderne.

Når vi taler om europæisk kultur, taler vi også om universel kultur. Dette skyldes ikke udelukkende, at den europæiske kulturarv fortjener denne status, men også at den kulturelle mangfoldighed i Europa udgør et helt åbent system, der naturligvis vil få positive følger i takt med projektets gennemførelse. Projektet har også udviklet sig. Det startede som en "chauvinistisk" vildfarelse i konkurrence med Google, men er blevet ændret på en række punkter, således at det er blevet mere fornuftigt, realistisk og produktivt. Det er ikke længere "et åbenlyst tilfælde af misforstået og unødvendig nationalisme" som tidligere angivet i Financial Times.

Det europæiske digitale bibliotek adskiller sig fra andre løsninger, da det er et EU-projekt, da hensigten er at nå ud til alle biblioteker, da det er meningen, at det skal basere sig på eksisterende initiativer, og da hensigten er at dække alle kategorier af den europæiske kulturarv og ikke blot trykt materiale. Der er helt sikkert stadig en række problemer såsom at finde finansieringspartnere i den private sektor, i muligt omfang at undgå, at digitaliseringen sker med forskellige hastigheder i de enkelte medlemsstater, at løse visse tekniske problemer i forbindelse med koordinering af adgangen til digitaliserede værker, at bevare digitaliseret indhold, at finde en løsning på spørgsmålet om en integreret søgemaskine til søgning i metadata i dokumenter i billedformat og direkte søgning i dokumenter i tekstformat, at finde løsninger på spørgsmålet om indholdsinteroperabilitet og at sikre muligheden for flersproget søgning på emne eller nøgleord ud over den nuværende mulighed for søgning på forfatter eller titel. Vi må heller ikke glemme, at udvekslingen af erfaringer mellem institutioner, navnlig med amerikanske institutioner, vil være af afgørende betydning, og at projektet ikke vil blive en succes uden et væsentligt bidrag fra forsknings- og udviklingsområdet.

Hvis Parlamentet stemmer for Descamps-betænkningen, vil dette være et positivt skridt fremad, uanset om flertallet består af kvinder, eller om det består af et ligeligt antal kvinder og mænd.

  Formanden. - Åh, men kvinderne er meget tilfredse med, at De er en mand!

  Christa Prets, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! 2010 er egentlig allerede i morgen! Når titlen på denne betænkning har ordlyden "i2010: mod et europæisk digitalt bibliotek", så betyder det, at vi endnu mangler at gøre meget, som vi efter min mening længe har prioriteret lavest. Det glæder mig, at fru Descamps har fremlagt en meget god betænkning, der er retningsvisende og peger på, hvad man kan og kunne gøre. Men vi må alle anstrenge os for også at iværksætte det. Betænkningen er en udfordring og et svar på de nye teknikker, den nye omgang med viden og information, men navnlig også de unges tilgang til læring, information og brug af viden. Her er der stadig en del at gøre, og vi må virkelig skynde os.

Vi har ikke kun brug for at bevare og sikre den kulturelle arv, men vi har hver dag nye ting, som vi må inkludere og integrere, for det, der blev opfundet og nedskrevet i går, er kulturel arv allerede i morgen. Vi har altså meget at indhente. Men vi må også hele tiden rette blikket fremad for at kunne følge med tempoet.

Det vil være meget vigtigt at udforme koordineringen og at opfordre landene til, at vi prioriterer nationale følelser lavere, som det allerede er nævnt, og at vi i fællesskab begiver os ud på en europæisk vej til sikring af den kulturelle mangfoldighed. Der er hurdler, der skal overvindes. Den ene er finansieringen. Som kommissæren ganske rigtigt har sagt, er alle ministre og formænd dygtige til søndagstaler og stolt omtale af den kulturelle mangfoldighed. Men når det så drejer sig om at finansiere og realisere, er de på hurtigt tilbagetog og glemmer meget af den stolthed, som de har udbredt sig om.

For mig er det også meget vigtigt, at vi sikrer ophavsretten, og at der findes en aftale både med forfatterne, forlæggerne og alle involverede, og at man mod et passende vederlag også lægger informationerne ud på nettet og kan hente dem her. Jeg tror, at vi her må tage hensyn til en hel del. Det vil sikkert ikke være let, men forslagene ligger på bordet, og landene kunne hente meget her. Jeg er overbevist om, at vi vil stemme for denne betænkning i morgen.

Jeg tror, at vi må udnytte de nye teknologier og fremme dette projekt for at muliggøre en fri adgang ikke blot for os europæere, men for at kunne bringe vores kultur langt videre ud i hele verden.

  Jolanta Dičkutė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som angivet i Kommissionens oprindelige dokument skal et europæisk bibliotek bygge på Europas rige kulturarv og kombinere multikulturelle og flersprogede miljøer med teknologiske fremskridt og nye virksomhedsmodeller. I et integrationsmæssigt perspektiv er der tale om en udmærket målsætning, der hilses velkommen, en ambitiøs målsætning. Ud over opfyldelsen af denne ideale målsætning er vi imidlertid nødt til at være realistiske og være meget opmærksom og forberedt på at imødegå de udfordringer, som vi uundgåeligt vil støde på i denne proces.

De største problemer i forbindelse med oprettelse af digitale biblioteker er universelle, selv om de beskrives forskelligt. Teknisk infrastruktur, etablering af digitaliserede ressourcer, digitalisering, identifikation af ophavsrettigheder, bevaring af indhold og bevaring af dokumenter er spørgsmål, der kræver udviklingsmæssige og vigtige beslutninger.

Mulighederne for at levere virtuelle tjenesteydelser og projekter til gennemførelse heraf er relevante for alle former for biblioteker. Det er imidlertid åbenlyst, at digitalt materiale som f.eks. oplysninger i tekstformat, visuelt materiale eller audiomateriale udvider bibliotekernes traditionelle funktioner ved at tilføje andet indhold. Adgang til oplysninger på et traditionelt bibliotek er f.eks. afhængig af bibliotekets åbningstid, der normalt er længere end andre offentlige institutioners åbningstid. Hvis et bibliotek er virtuelt, er der universel adgang, da der ikke er nogen fysisk dør, der hindrer brugerne i at få adgang til oplysninger. Adgang til oplysninger er sikret, når serveren er oppe.

Bibliotekarer kan anvende traditionelle færdigheder og viden til at udvikle virtuelle tjenesteydelser, men disse er ikke tilstrækkelige. Digitale biblioteker bliver af afgørende betydning i det tredje årtusinde, og vi skal derfor ikke blot vurdere, hvilken særlig viden, der er central i dag, men også hvilken viden, der vil blive nødvendig i fremtiden henset til den teknologiske udvikling. Det er ikke så vigtigt at have et perfekt kendskab til visse teknologier, da enhver fleksibel og moden medarbejder kan opnå de færdigheder og erfaringer, der er nødvendige i den pågældendes job.

I mit land Litauen er den langsigtede bevaring af litauisk arv gennem anvendelse af informationsteknologier blevet sikret gennem vedtagelse af lovgivning. Dette problem løses imidlertid ikke gennem koordinering af "hukommelsesinstitutionernes" aktiviteter (biblioteker, muséer og arkiver). Borgerne i Litauen og i andre lande har endnu ikke mulighed for at anvende alle de tjenesteydelser, som digitale biblioteker tilbyder. Jeg håber, at denne udvikling vil blive fremskyndet som følge af vedtagelsen af denne betænkning.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Umberto Eco har sagt, at dem der læser bøger, lever dobbelt. Fru Descamps' betænkning er et godt vidnesbyrd om en moderne tilgang til kultur og uddannelse. Jeg har også behandlet dette emne i min betænkning om den regionale politiks indvirkning på EU's innovative færdigheder.

På samme måde som Gutenbergs opfindelse i sin tid var et vendepunkt for menneskehedens udvikling, kan vi i dag tale om en kulturrevolution, der finder sted via internettet. Det handler altså om almen adgang til det europæiske, hvilket faktisk vil sige det globale, skatkammer for menneskehedens åndelige og materielle arv. Den omfatter moderne værker samt værker, der opstod for flere århundreder siden, og det har fundet sted på tværs af mange kulturer og mange sprog. Ophavsretten er naturligvis vigtig i denne henseende.

Jeg glæder mig over de initiativer, der allerede nu er iværksat i mange af vores lande på dette område, herunder af Det Polske Nationalbibliotek. Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at bredbåndsadgang til internettet udbredes. Jeg synes ligeledes, at vi skal finde en mulighed for at medfinansiere digitaliseringen med EU-midler. Jeg vil gerne slutte med en udtalelse fra Johann Wolfgang Goethe. Han har sagt, at han fik følelsen af at have fået en ny ven, når han læste en god bog. Hvor mange venner kan vi dog ikke få via det europæiske digitale bibliotek.

  Mikel Irujo Amezaga, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Kommissionen har defineret tre grundpiller med hensyn til udnyttelse af den digitale teknologis potentiale: Onlineadgang, digitalisering af analoge samlinger og bevarelse og oplagring af digitalt indhold, og det ved vi godt.

Med hensyn til digitaliseringen er det alment kendt, at Kommissionen ved hjælp af meddelelsen fra august sidste år anmodede medlemsstaterne om at koordinere deres indsats med henblik på at opnå synergi på europæisk plan. Rådet tilsluttede sig enstemmigt denne meddelelse, men jeg vil gerne benytte mit indlæg - det er en skam, at Rådet ikke er til stede - til på den ene side at spørge Kommissionen, hvilke fremskridt medlemsstaterne har gjort på området, og på den anden side, om der er blevet taget tilstrækkeligt hensyn til de ikke statslige regeringer, der som bekendt i de fleste decentraliserede lande har beføjelserne på kulturområdet.

Derudover er onlineadgang en anden af grundpillerne, hvilket jeg allerede har påpeget. Vi er alle enige om at understrege, at der skal sikres en flersproget grænseflade og et flersproget indhold. Det er en fornøjelse at komme ind på den digitale boghandels hjemmeside og se, at der ud over de 23 officielle sprog findes islandsk og serbisk.

I dag fejrer vi den europæiske sprogdag, som blev lanceret af Dem, fru Reding, og De er en af dem, der har gjort allermest på området. Derudover har De også, fru kommissær, gentaget utallige gange, og jeg er helt enig med Dem, at der ikke findes små eller store sprog, men at de alle er en del af den europæiske kulturelle rigdom. Det er derfor, at jeg godt kunne tænke mig at se en henvisning i den digitale boghandel til de sprog, der som mit ikke er officielle i EU, eller endnu bedre indhold på disse sprog.

  Věra Flasarová , for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Da biblioteket i Alexandria nedbrændte under Cæsars invasion af Egypten, forsvandt en betydelig del af al den litteratur, der var blevet skrevet indtil da, for altid. Efter min mening vil der ikke kunne ske noget lignende igen takket være digitale biblioteker.

Jeg glæder mig over ordførerens komplekse tilgang til spørgsmålet. Jeg kommer fra Den Tjekkiske Republik, hvor en vellykket digitalisering af det nationale bibliotek i Prag har været i gang igennem nogen tid. Da staterne har deres egne nationale biblioteker, er det kun logisk, at EU også har en lignende institution, der gør brug af de seneste teknologier. Det er ikke blot et udtryk for ønsket om at opnå europæisk integration, det er en praktisk foranstaltning. Der offentliggøres i øjeblikket flere og flere bøger. Disse mange litterære værker kan ikke lagres et sted uden brug af computerteknologi. Det er en meget stor opgave. Det europæiske digitale bibliotek skal også omfatte allerede eksisterende digitale kilder og litterære værker, der ikke er ophavsretsbeskyttede. Ud over litterære værker vil det omfatte tekniske, juridiske, journalistiske og audiovisuelle værker.

Det vil være en interessant opgave for de digitale teknologieksperter at etablere et system, der er så universelt og alligevel rimeligt enkelt. Jeg er sikker på, at det europæiske digitale bibliotek vil sætte en stopper for endeløse krydshenvisninger og komplicerede søgninger i det virtuelle cyberspace, og at det vil blive et meget stort bibliotek, som vi metaforisk set vil få adgang til derhjemme.

Der er naturligvis også en række risici. Vil digitale biblioteker gøre os endnu mere afhængige af computere og true den trykte bogs eksistens? Det vil muligvis ske, selv om jeg ikke mener, at det er sandsynligt. En traditionel bog er en integrerende del af vores kultur på linje med teater eller kunst. Den har noget, som digitale biblioteker aldrig vil kun tilbyde, nemlig direkte kontakt med læseren.

  Thomas Wise, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! British Library har rødder, der går tilbage til 1753. Det rummer dokumenter, der går så langt tilbage som 300 f.v.t. Berømte mennesker som Karl Marx, Oscar Wilde, Mahatma Gandhi, Rudyard Kipling, George Orwell, George Bernard Shaw, og endda Vladimir Lenin er blot nogle af de skikkelser, der har studeret i læsesalen i British Museum og de britiske biblioteker. Jeg spekulerer på, om de ville have fundet lige så meget inspiration ved at surfe på internettet. Jeg er bange for, at vores herlige bibliotek med dets samlinger af publikationer fra hvert hjørne af verden og især fra det britiske imperium - og faktisk fra endnu fjernere steder - vil blive værdsat lige så meget med sine enestående samlinger, efter at EU er gået samme vej som de andre euroføderalistiske projekter fra Karl den Store til de rædselsfulde politiske mareridt fra de sidste to århundreder. Held og lykke, fr. Descamps, med Deres digitale bibliotek, men på dette område, som på så mange andre, ville jeg hellere koncentrere mig om at beskytte og bevare og udvikle en arv, jeg er stolt af, end skabe staffagen til en ny stat på ruinerne af stater, der er faldet sammen.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mine kolleger, lad mig først understrege, at jeg glæder mig over Kommissionen og fr. Descamps' betænkning om digitale biblioteker som et betimeligt og vigtigt bidrag til at sikre, at digitale informationer bevares for kommende generationer.

Det er rigtigt, at internettet er blevet et af de vigtigste midler til viden og undervisning. Digitale biblioteker vil bestemt gavne mange forskere, studerende, lærere og - som en speciel gruppe - folk med fysiske handicap. Så det er et glimrende initiativ i året med lige muligheder for alle.

Jeg vil bare gerne lige henlede Deres opmærksomhed på ét aspekt, som må vurderes grundigt før vi træffer beslutninger.

Samarbejde mellem det offentlige og det private og private sponsorer for digitaliseringen af Europas kulturarv er et vigtigt element i systemet i øjeblikket. Vi må sikre os, at nye bestemmelser på dette område ikke truer fordelene ved det nuværende system, særlig når det gælder videnskabelig information. F.eks. må vi sikre os, at peer review-mekanismen bliver sikret. Peer review er den proces, ved hjælp af hvilken uafhængige eksperter på et videnskabeligt område - forfatterens ligemænd - kritisk vurderer en videnskabelig artikel, der meddeler forskningsresultater.

Peer review-systemet er af afgørende betydning for det videnskabelige samfund, da det er en vigtig kvalitetskontrolmekanisme og kan påvirke videnskabelige karrierer. Vi må også undgå en situation, hvor åben adgang bringer udbredelse af videnskabelig resultater gennem tidsskrifter, som man skal abonnere på, i fare. Et spørgsmål, der skal vurderes, er også hvilken skade, det kan gøre på lønsomheden af tidsskrifter fra små forlæggere.

Kort sagt, det nuværende system opfattes af mange berørte som let at få adgang til, effektivt, økonomisk forsvarligt og af høj kvalitet. Vi må være sikre på, at fordelene, især for forskerne, bliver positive, og vi må undgå ikketilsigtede negative følger for dem, vi håber at hjælpe.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Idéen om at oprette et europæisk digitalt bibliotek ved at skabe en sted på internettet, hvor alle brugere gratis kan få adgang til de indsamlede ressourcer, er et ambitiøst projekt. Et bibliotek, der er udstyret med en flersproget grænseflade, så man kan få direkte adgang til det søgte indhold. Enhver borger vil kunne nå frem til selv de mindst kendte og mindst eftertragtede værker fra den globale kultur på modersmålet.

Det er også værd at gøre opmærksom på, at initiativet berører et vigtigt problem, nemlig adgang til internettet og anvendelse af den globale kulturarv for personer, der bor i landdistrikterne, øområderne samt personer, der har svært ved at bevæge sig.

Adgangen til alle kategorier af kulturressourcerne, herunder ressourcer, der er ophavsretligt beskyttet, kan uden tvivl blive et nyt problem. Jeg håber, at man med tiden kan overkomme dette problem, bl.a. ved hjælp af investeringer i teknologi.

Marie-Hélène Descamps' betænkning er et afbalanceret dokument, som man efter min overbevisning bør støtte.

  Zdzisław Kazimierz Chmielewski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne tilslutte mig lykønskningen af ordføreren med den kompetent udarbejdede betænkning. Den sender et klart signal om, at Europa-Parlamentet støtter idéen om at skabe et europæisk digitalt bibliotek. Idéen blev ligeledes lanceret af mit land, hvilket jeg er tilfreds med. Fru ordfører! Polen var også at finde blandt de seks lande.

Betænkningen fremlægger en overbevisende begrundelse for at realisere projektet i etaper. Idéen skal gradvist omfatte nye kategorier fra kulturarven, inklusive ophavsretligt beskyttede dokumenter, selvfølgelig under den forudsætning, at de retslige krav til intellektuel ejendomsret opfyldes. Den nævnte hensigt med at inddrage andre kulturspredende institutioner end bibliotekerne er især værd at fremhæve. Det er kun rimeligt, at museer og arkiver ligeledes indtager en betydelig plads i dette system. De har jo gennem århundreder haft en naturlig forbindelse med bibliotekerne.

Jeg har store forhåbninger, især set i lyset af varslingen om at inddrage forskningsarbejde om digitalisering og den utrolig vigtige beskyttelse af digitale ressourcer i det europæiske digitale biblioteks koordinationssystem. Jeg tror på, at det på denne måde er muligt at udarbejde fælles, ensartede krav til passende opbevaring af digitale materialer, der er indsamlet på biblioteker, museer og arkiver, samt digitale materialer - arkivmaterialer vel at mærke - der opbevares uden for arkiverne på netop biblioteker og museer. Som man har vidst i flere århundreder, har disse steder problemer med at sikre arkivmaterialerne, der når frem til dem ad forskellige veje, på passende vis. Vi har langt om længe mulighed for at ændre dette.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Descamps og de øvrige medlemmer af Kultur- og Uddannelsesudvalget for udarbejdelsen af denne betænkning, da den ganske rigtigt er meget vigtig.

Europas egentlige rigdom ligger ikke i euroen eller i vores økonomiske udvikling, men i vores arv, en arv, der er blevet skabt og udbygget gennem århundreder. Det er den virkelige og egentlige kilde til Europas rigdom.

I en vis forstand er skandalen i dag, at denne arv forsvinder i arkiver og boksanlæg, steder, som borgerne i Europa ikke har adgang til, hvor de ikke kan røre den, hvor de ikke kan forstå den, og hvor de ikke kan nyde den. Formålet med det digitale bibliotek er netop at nedbryde disse barrierer.

Jeg mener, at dette er et af Europas store fremskridt, og jeg vil gerne takke de nationale biblioteker, vores nationale biblioteker, for deres deltagelse i lanceringen af dette initiativ, der har været af stor betydning for europæiske kulturer. Lederne af disse biblioteker har været sande pionerer. De forstod, at det var et spørgsmål om symbiose, symbiose mellem kultur, der er de samlede rigdomme, og teknologi, der er et instrument, som sikrer adgang til denne kultur, og deres varetagelse af dette pionerarbejde betyder i bund og grund, at vi nu i 2008 har en fælles flersproget indgangsportal.

Og ja, ja, ja siger jeg til de talere, der påpegede, at den endog vil give os adgang til Luxembourgs litteratur. Det er jeg stolt af, da luxembourgsk er mit modersmål, og for mig er det således det vigtigste sprog i verden, ligesom ethvert modersmål er vigtigt. Det er netop grunden til, at der er blevet skabt kunstværker og litterære værker på alle disse sprog, og vi skal have mulighed for at vurdere den særlige måde, hvorpå de kommer til udtryk.

Tag f.eks. den luxembourgske kultur. Borgerne i Luxembourg har naturligvis adgang til denne, men ved Parlamentets medlemmer, at der er en luxembourgsk kultur? Nej! Når vi får det digitale bibliotek, vil den fælles indgangsportal give Dem mulighed for at forstå, at der virkelig findes en sådan kultur.

Det er enestående, at vi kan få adgang til disse kulturer, at vi alle kan dele denne rigdom, herunder - hvilket jeg gerne vil understrege - med lande uden for Europa, da kultur ikke stopper ved vores grænser. Kultur er at dele, og vi ønsker således at oprette dette bibliotek i en åben ånd, idet interoperabilitet vil blive et meget vigtigt aspekt, og dette vil ikke kun omfatte bøger, men også alle andre former for kultur, herunder film, musik og museumssamlinger. Vi er således vidne til en ekstraordinær kulturel opåbning, som er både flersproget og multikulturel, som virkelig vil være udtryk for selve essensen af Europa, nemlig et Europa forenet i mangfoldighed.

Der er naturligvis problemer, der skal løses, og medlemmerne har påpeget disse meget klart. Et af disse problemer er finansieringen. Jeg opfordrer derfor på det kraftigste medlemsstaterne til at sikre, at der følges op på diskussionerne gennem effektive foranstaltninger. En række lande har allerede gjort dette, og det vil jeg gerne takke dem for.

I 2008 vil vi fremlægge en analyse af de opnåede resultater og således også af, hvad der ikke er blevet nået. Jeg mener, at denne analyse vil være af afgørende betydning for den videre udvikling. Vi vil naturligvis også slå til lyd for privat-offentlige partnerskaber, da disse vil være af afgørende betydning for digitaliseringens udvikling, der er en meget dyr proces. Jeg tænker også på bevaring af skrøbeligt materiale, som kan blive ødelagt, hvis det ikke håndteres korrekt. Hvor mange filmspoler lader man gå til grunde? Hvis vi skal bevare denne fælles kulturarv, bliver vi ganske enkelt nødt til at digitalisere den, inden det er for sent.

Jeg tænker naturligvis også på andre problemer, der skal løses, nemlig problemer i forbindelse med ophavsret - en virkelig hovedpine - og videnskabelige oplysninger. Vores gruppe på højt plan arbejder i øjeblikket på at finde løsninger på disse problemer.

Vi står her med et enestående projekt, der viser, hvad den europæiske merværdi egentlig handler om, og jeg mener, at den største bedrift er at forene europæere omkring deres kulturer, omkring deres respektive historier, der er smukke ting, som er blevet udviklet gennem kreativitet. Det er virkelig det bedste, vi har. Lad os bevare det og lad os samarbejde, således at vi kan dele det.

  Formanden. - Jeg vil gerne takke alle talerne meget, og især kommissær Reding for hendes charme og intelligens. Jeg vil gerne gøre det på hendes eget sprog, Luxembourgsk, fordi det i dag er dagen for mindre kendte sprog. Merci!

(Munterhed)

17. De europæiske uddannelsessystemer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Tomáš Zatloukal for Kultur- og Uddannelsesudvalget om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (2007/2113(INI)) (A6-0326/2007).

  Tomáš Zatloukal, ordfører. - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! EU står over for en række indbyrdes forbundne socioøkonomiske udfordringer: fremkomsten af yderst konkurrencedygtige lande, aldrende befolkning, migration, en arbejdsmarkedsstruktur i hurtig forandring og informations- og kommunikationsteknologi i hastig vækst. Disse faktorer berører alle adgangen til kvalitetsuddannelse. Personer med et lavt kvalifikationsniveau har en øget risiko for arbejdsløshed og social udstødelse.

Systemer, der giver lige muligheder for alle, sikrer, at mulighederne for uddannelse er uafhængige af den socioøkonomiske baggrund og af andre faktorer, der stiller visse personer ringere.

Udfordringen er at fremme deltagelsen af elever, studerende og voksne fra alle sociale grupper. De nuværende forhold på dette område er meget utilfredsstillende.

I den betænkning, som jeg har forelagt Parlamentet, opfordres medlemsstaterne til at træffe positive foranstaltninger fra førskolestadiet for at sikre social mangfoldighed i klasser og på skoler og gennemføre uddannelsesprogrammer af høj kvalitet. Færdigheder, der er arvelige eller indlært i en tidlig alder, danner grundlag for indlæring senere i livet. Investeringsafkastet er højest i denne periode, da en sådan investering giver bonus hele livet. Jeg vil gerne understrege, at en for tidlig opdeling af elever på grundtrinet har en skadelig indvirkning. Jeg mener derimod, at det er vigtigt at tilpasse læseplanen, således at den er målrettet forskellige grupper af børn og deres evner i samme skole.

På den anden side er differentiering og oprettelse af et fleksibelt udvalg af studiemuligheder på de øverste klassetrin og i gymnasiet meget effektivt. Med hensyn til erhvervsuddannelse anbefaler jeg, at adgangen til de højere uddannelser forbedres, og at der skabes muligheder for livslang læring.

Uddannelse på videregående niveau er af afgørende betydning for en vellykket videnbaseret økonomi. Der skal tilføres flere midler end i øjeblikket. Det anføres i betænkningen, at gratis adgang til højere uddannelse ikke nødvendigvis er nogen garanti for lige muligheder for alle, og der efterlyses yderligere undersøgelser af en række økonomiske incitamenter og økonomiske støtteordninger, som kan formindske ulighederne i forbindelse med adgangen til universitetsuddannelserne.

Uddannelse påvirker den økonomiske vækst ved at øge de menneskelige ressourcer og evnen til fornyelse og gør det muligt at udbrede teknologier. For hvert ekstra års gennemsnitlig skolegang stiger produktiviteten i et gennemsnitligt EU-land med 6,2 % og med yderligere 3,1 % på lang sigt, da denne ekstra skolegang bidrager til en hurtigere teknisk udvikling. Når effektiviteten af uddannelserne øges, kommer det til udtryk i et udbytte af de foretagne investeringer på op til 8 % pr. år for det enkelte menneske såvel som for samfundet generelt. En anden fordel er den lavere arbejdsløshed. I dag ligger den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i EU på 12,6 % blandt personer, der har afsluttet en uddannelse på grundskole- eller gymnasieniveau, mod 5 % blandt de, der har afsluttet en højere uddannelse. Desuden har undersøgelser for nylig vist, at 75 millioner EU-borgere, dvs. 32 % af arbejdsstyrken, har modtaget utilstrækkelig undervisning. I 2010 vil kun 15 % af de nye job være tilgængelige for denne gruppe af personer, hvor størstedelen kommer fra de dårligst stillede samfundsgrupper.

Uddannelsespolitikker kan have en betydelig positiv indflydelse på de sociale og økonomiske resultater, bæredygtig udvikling og social samhørighed, hvorimod ineffektivitet og ulige muligheder medfører store omkostninger i form af tab af skatteindtægter, arbejdsløshed, større behov for sundhedspleje og støtte fra offentlige midler samt de omkostninger, der er forbundet med et højere niveau af asocial adfærd.

Uddannelse er en grundlæggende faktor, der bidrager til den langsigtede økonomiske vækst i Europa, til konkurrencedygtighed og til social samhørighed.

Jeg vil gerne afslutningsvis takke alle mine kolleger, der har deltaget i udarbejdelsen af denne betænkning.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg glæder mig virkelig over dette initiativ fra Parlamentet til at viderebringe vores meddelelse, som vi vedtog om dette emne sidste år.

Jeg har læst Deres betænkning med meget interesse, og også hørt nu på hr. Zatloukal, som jeg gerne vil komplimentere hjerteligt, fordi jeg tror og føler, at vi er partnere i denne sag, i denne debat og i bestræbelserne på at forbedre situationen.

Vi kunne nu høre på en beskrivelse af de socioøkonomiske udfordringer, vi hver især står over for, eller sammen, men også af vigtigheden af investeringer - bedre investeringer, flere investeringer - i uddannelse og oplæringspolitikker. Jeg mener, at politikker vedrørende uddannelse og oplæring er centrale for vores bestræbelser på at skabe et mere velstående europæisk samfund med større samhørighed.

Alle europæiske uddannelsessystemer er karakteriseret ved uddannelsesmæssig ulighed, som afspejler socioøkonomisk ulighed. Den paradoksale rolle, som uddannelse og oplæring har i forhold til disse uligheder, er, at de ofte bidrager til forlængelse af dem. Men sommetider er det den eneste metode til afhjælpning af uligheder.

I hele Europa bliver processen med modernisering af uddannelse og oplæring hovedsagelig drevet af forsøget på at opnå større effektivitet inden for økonomisk forsvarlige rammer. Jeg mener naturligvis, at det er yderst ønskværdigt, men man antager ofte og med urette, at effektivitet og rimelighed gensidigt udelukker hinanden.

Som en del af vores forpligtelse til at hjælpe medlemsstaterne til at forbedre deres uddannelses- og oplæringssystemer har Kommissionens meddelelse vist, at effektivitet og retfærdighed ikke behøver at opnås på bekostning af hinanden, på bekostning af kvaliteten. Effektivitet og rimelighed støtter faktisk gensidigt hinanden. Jeg mener, at dette er det vigtigste budskab fra hele meddelelsen.

Deres betænkning understreger stærkt behovet for europæiske uddannelses- og oplæringssystemer, der skal være både effektive og retfærdige, hvis de skal hjælpe os med at nå ikke bare økonomisk vækst, men social samhørighed.

Det glæder mig særligt at se, at De understreger behovet for at udvikle effektive og retfærdige politikker for hele den livslange læring og behovet for tidligt at investere i uddannelse, da investering i uddannelse af høj kvalitet i barneskolen og børnehaverne har vist sig at være den mest effektive måde at bryde med de mindre begunstigedes handicap på.

Det glæder mig også at se, at De bekræfter Deres budskab om, at en tidlig opdeling af studerende har skadelig indvirkning på effektivitet og rimelighed. Og naturligvis lægger De stor vægt på nødvendigheden af at udvikle en kultur med evaluering for at udvikle effektive langsigtede politikker og skabe politikker baseret på solide kendsgerninger.

Deres initiativ vil bringe os nærmere på udviklingen af læringsstrategier for hele livet, som fremmer lighed, inddragelse, integration og social samhørighed. Vi vil tage hensyn til den i vores kommende initiativer på uddannelses- og oplæringsområdet, særlig i forslaget til den fælles rapport fra 2008 om gennemførelsen af vores arbejdsprogram og vores overvejelser for fremtiden, og i grønbogen om forbindelsen mellem uddannelse og migration, hvor ulighed vil være et centralt spørgsmål. Vi håber at forelægge denne meddelelse næste forår.

  Christa Prets (PSE), ordfører for udtalelsen fra det rådgivende Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (DE) Fru formand! Der rejser sig følgende spørgsmål: Hvorfor taler vi om lighed eller ulighed, når flere kvinder end mænd består en eksamen fra en højere læreanstalt? Det hedder sig, at vi har lige muligheder, vi udnytter dem også, og først efterfølgende er de lige muligheder ikke længere garanteret. Når det drejer sig om videreuddannelse og udnyttelse af den erhvervede viden diskrimineres kvinderne nu som før. Derfor er der heller ikke lighed endnu inden for uddannelses- og videreuddannelsessystemerne.

Derfor er det også nødvendigt, at vi tager hensyn til kvinder, der f.eks. allerede er mødre under deres studium, at vi her kræver særlig fleksibilitet, at vi særligt støtter og fremmer kvinder i landlige fjerntliggende regioner og kvinder fra særligt truede grupper, som f.eks. migranter eller medlemmer af etniske mindretal, for her findes der store forskelle og uligheder. Dette skal allerede ske i førskole- og skolealderen og så fortsætte indtil erhvervsuddannelsen.

Hvad jeg i øvrigt har at sige, kommer efter en kort afbrydelse.

  Pál Schmitt, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Fru formand! Tak. Jeg vil tale på ungarsk. I sidste uge deltog jeg som repræsentant for Kultur- og Uddannelsesudvalget i en konference i Lissabon med titlen "Young Voices - Meeting Diversity in Education", organiseret af det portugisiske formandskab.

Det var en dybt bevægende oplevelse at høre unge mennesker med en række forskellige fysiske handicap og indlæringsproblemer tale om deres skoleerfaringer. Der var én ting, der gik igen i deres historier, idet alle var af den opfattelse, at hvis de fik mulighed for at deltage i skoleaktiviteter sammen med deres raske jævnaldrende, ville de ikke blive bedømt på deres handicap, men på deres evner og personlighed.

Det er også af afgørende betydning at integrere handicappede børn i det almindelige uddannelsessystem sammen med deres raske jævnaldrende med henblik på at sikre, at samfundet accepterer dem og får nemmere ved at inddrage dem som voksne. Hvis børn fra en tidlig alder er vant til at omgås børn med en eller anden form for handicap og vant til at skulle respektere dem på lige fod og måske hjælpe dem, er der stor sandsynlighed for, at de vil udvise større forståelse og empati over for ugunstigt stillede personer i deres voksenliv.

I den betænkning, som vi har fået forelagt, tales der en hel del om integrationsspørgsmål og sociale forskelle. I analogi med ovennævnte eksempel er jeg overbevist om, at det også er vigtigt, at socialt dårligt stillede børn får mulighed for at deltage fuldt ud sammen med andre børn på alle de forskellige uddannelsestrin.

Hvis dette skal ske, er der behov for to ting. Den ene ting er teknologisk udvikling og fjernelse af barrierer. De central- og østeuropæiske medlemsstater halter langt bagefter på dette område, idet skoler, skolemiljøet, transportfaciliteter, endog hospitaler, andre institutioner og offentlige institutioner ikke er tilgængelige for kørestolsbrugere. Den anden ting, og det vil tage længere tid, er at sikre en nødvendig holdningsændring hos beslutningstagerne, således at de erkender, at rummelig uddannelse er det første afgørende skridt i processen hen imod social accept og integration.

Jeg vil gerne afslutningsvis sige, at sport også er et vigtigt uddannelsesværktøj og en social løftestang, da sociale og samfundsmæssige forskelle ikke spiller nogen rolle inden for sport, idet det eneste, der betyder noget, er talent, vilje og træning. Idrætsundervisning i skolen og sport bidrager i høj grad til at styrke vigtige sociale værdier som f.eks. solidaritet og respekt for hinandens værdighed.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at Parlamentet, når det drøfter kvalitet, effektivitet og lige muligheder for alle i uddannelsessystemet, også understreger betydningen af idrætsundervisning, herunder kvalitet, effektivitet og lige muligheder for alle. Vi skal i denne forbindelse også sikre, at rummelig uddannelse kommer til at spille en stor rolle. Jeg vil gerne lykønske ordføreren.

  Christa Prets, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Retten til ubegrænset uddannelse, dvs. retten til adgang til uddannelse, er forankret i chartret for grundlæggende rettigheder og er alligevel ikke realiseret og mangelfuld.

Betydelige forskelle i præstationsniveauet i EU's uddannelsessystemer medfører også forskellig økonomisk og social udvikling. Uddannelsessystemerne skal være effektive, retfærdige og først og fremmest tilgængelige for alle. Effektiviteten skal fremmes og fremhæves allerede i førskolen, i skolen og også i erhvervsdannelserne.

Det er meget vigtigt, at universiteterne også vænner sig til en vis fleksibilitet for at kunne reagere meget hurtigt på økonomiske og sociale forandringer, for kun sådan kan der også skabes en konkurrencemæssig fordel. Mangfoldighed, kvalitet og samarbejde med det private erhvervsliv og støtte til forskning og udvikling er nødvendig. Men det går heller ikke, at vi kun uddanner for at have velkvalificerede mennesker til erhvervslivet. Dannelse er en personlig berigelse og forudsætningen for, at vi kan leve i socialt sammenhold. Den indebærer en udvikling af personligheden og det personlige selvværd. Det er mindst lige så vigtigt som den faglige, erhvervsmæssige og økonomiske uddannelse.

Vi må arbejde henimod, at såvel lærerne som alle uddannelsessøgende får en kvalitetsmæssig god uddannelse og navnlig også har chancer for avancement og muligheder for forandring, for også her følger man det samme spor i årtier. Det går ikke!

Det ville være let at sige, at uddannelsespolitikken kun bør være op til medlemsstaterne. Det passer kun delvist. Et europæisk uddannelsesrum, der har et fælles mål, nemlig at tilstræbe Lissabonmålet, kræver også en fælles indsats for at opnå effektivitet og lighed.

  Jolanta Dičkutė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Fru formand, mine damer og herrer! Uddannelse er uløseligt forbundet med den europæiske sociale dimension, da aspekter såsom solidaritet, lige muligheder for alle og social integration navnlig er relevante på dette område. Alle borgere skal tilegne sig den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder, og de skal opdateres løbende. Der skal desuden tages hensyn til personer med særlige behov, der risikerer at blive socialt udstødt.

EU regulerer ikke direkte udviklingen af de nationale uddannelsessystemer, men har en betydelig indvirkning på deres udvikling, for det første gennem EU's fælles mål, for det andet gennem overvågning af fastlagte europæiske retningslinjer og medlemsstaternes rapporter om uddannelsessystemernes udvikling og for det tredje gennem EU-finansierede uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer.

Jeg glæder mig over Kommissionens henstilling om at prioritere investeringer i menneskelige ressourcer under strukturfondene. EU skal sikre de vigtigste betingelser for enhver medlemsstat, der ønsker at skabe og udvikle et effektivt europæisk uddannelsessystem for at løse relevante problemer. Et af de største problemer i Litauen i dag er f.eks. vold i skolerne. Der er allerede blevet iværksat en række forskellige forebyggelsesprogrammer på nationalt plan for at bekæmpe denne vold. Vi forsøger også at finde metoder, der kan medvirke til at højne kvaliteten af de videregående uddannelser og således sikre, at kvaliteten af undervisningen på universiteter i vores land ligger på niveau med undervisningen på de bedste universiteter i Vesteuropa.

Det litauiske uddannelsessystem har også andre problemer, bl.a. lave lønninger til lærere inden for alle fag, hvilket uundgåeligt fører til lærermangel. Vi har desuden ikke tilstrækkelige midler til at renovere sportshaller og baner, og det er efter min mening vigtigt at forbedre sportsinfrastrukturen, ikke blot for at tilskynde skoleeleverne til at dyrke sport, men også for at holde dem væk fra stoffer, alkohol og rygning. Et andet meget relevant problem er den generation af unge emigranter, der vender hjem. Der er i denne forbindelse brug for yderligere midler og yderligere lærere i forbindelse med gennemførelsen af kompenserende studier og særprogrammer.

Jeg har kun nævnt nogle få problemer, der uden tvivl også er relevante i andre nye EU-medlemsstater. Jeg er helt enig med den taler, der påpegede, at de nuværende forhold var utilfredsstillende. EU bør i dag have som mål at foretage en realistisk vurdering af og yde aktiv støtte til forskellige uddannelsessystemer, der er i overensstemmelse med fælles europæiske mål og standarder.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! I Polen er følgende mundheld populært: "Det, lille Jan ikke får lært, behersker store Jan ikke." Dette mundheld indeholder den vise tankegang, at det er mest effektivt at undervise børn. Ordføreren foreslår følgelig korrekt, at man skal øge midlerne til førskoleundervisning, for netop i denne periode før skolestart begynder den sociale integration, der er med til at udvikle mennesket og forbedrede det til opfyldelse af dets mission. Denne integration skal også styrkes i det senere forløb. Ordføreren bemærker følgelig korrekt, at det er et problem, at opdeling i kategorier og differentiering først foretages på de øverste klassetrin eller i gymnasiet, samt at undervisningsperioden i skolen forlænges.

Det er ligeledes godt, at forslaget indeholder en tydelig konstatering af, at uddannelsespolitikkerne skal være forbundet med politikkerne om beskæftigelse, økonomi og social integration, at universiteternes konkurrencedygtighed skal forbedres, samt at alle skal have lige muligheder.

Det bedste argument, der minder om og taler for vedtagelsen af dette uddannelsessystem, er den kendsgerning, at 75 millioner EU-borgere, dvs. 32 % af arbejdsstyrken, har modtaget utilstrækkelig undervisning, hvilket har en negativ indvirkning på arbejdseffektiviteten, de økonomiske resultater og den sociale situation. Dette skal ændres.

  Věra Flasarová , for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Et retfærdigt og effektivt system bør sikre alle adgang til uddannelse.

Ordføreren påpeger, at førskoleundervisningen skal forbedres, idet børnene på dette trin tillægger sig vaner og erhverver de færdigheder, der er en forudsætning for videre indlæring. Han opfordrer medlemsstaterne til at øge finansieringen til førskoleundervisning. Er dette imidlertid virkeligheden?

I næsten alle EU-lande er børnehaver blevet lukket i de senere år. Den faldende fødselsrate er ikke den eneste grund. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling var også enig heri, og situationen er den samme i Den Tjekkiske Republik. Børnehaver er blevet lukket, fordi de er for dyre i drift. Landsbyer og byer forsøger på denne måde at foretage betydelige besparelser på budgettet. Virksomhedsbørnehaver eksisterer praktisk talt ikke længere. Ventetiderne på at få en plads i disse børnehaver er begyndt at vokse. Private børnehaver med høje standarder er ved at dukke op. De tilbyder undervisning i fremmedsprog og andre fordele, men det er kun velhavende familier, der har råd til dem. Førskoleundervisningen i Den Tjekkiske Republik har altid haft og har fortsat en høj standard, men der er alligevel allerede en vis ulighed.

Jeg er desuden ikke enig med punkt 21 i betænkningen, hvori det angives, at gratis adgang til højere uddannelse ikke nødvendigvis er nogen garanti for lige muligheder for alle. En situation, hvor unge mennesker optager studielån og betaler dem tilbage senere, vil få mere alvorlige følger for fattige studerende end rige. Det kan påvirke unge menneskers psyke, når de starter tilværelsen tynget af gæld.

Der er en stor indvandring til Europa, og mange af disse indvandrere er børn og studerende. Disse mennesker har et stort potentiale og kan således bidrage til Unionens fremtidige udvikling. De står også ved et imaginært startpunkt, og vi bør give dem mulighed for at blive behørigt integreret i uddannelsessystemet. Det er i denne forbindelse vanskeligt at forstå den skolelovgivning, der trådte i kraft i januar 2005 i Den Tjekkiske Republik, der regulerer, i hvilket omfang udlændinge med fast opholdstilladelse eller med visa til langvarige eller kortvarige ophold, flygtninge eller asylsøgere eller personer under midlertidig beskyttelse kan modtage undervisning. I en af de bureaukratiske afgørelser fastlægges det, hvilke børn, der skal gå i skole, og hvilke børn, der ikke skal gå i skole. Det afhænger udelukkende af, hvor hurtigt den pågældende opnår den relevante status. Deres ankomst er i forvejen meget dramatisk. Vi skal gøre vores yderste for at sikre, at de får en bedre modtagelse i EU. Vi ønsker ikke, at de unge skal tvinges til at deltage i en række uønskelige sociale aktiviteter.

  Ovidiu Victor Ganţ (PPE-DE). - (RO) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg lykønsker hr. Zatloukal med betænkningen, som efter min mening er fremragende, da den vedrører et af de vigtigste og mest følsomme kapitler i vores tilværelse, nemlig uddannelse.

Jeg vil desuden gerne tale om tre aspekter i betænkningen. Jeg bad om øget støtte til universiteternes excellenceprogrammer på medlemsstatsniveau og på EU-niveau inden for rammerne af EU's kompetencer. Det er af afgørende betydning, hvis vi skal gennemføre Lissabonstrategien og mindske kløfterne i forhold til andre globale aktører. Der er mangel på højt kvalificerede specialister overalt i Europa, og dette er et meget alvorligt problem i de nye medlemsstater på grund af hjerneflugt.

Jeg er samtidig overbevist om, at den øgede effektivitet på uddannelsesområdet hænger tæt sammen med flersprogethed. I forbindelse med EU-borgernes frie bevægelighed indebærer tilpasningen til markedets krav kendskab til fremmedsprog. Flersproget undervisning vil desuden lette udvekslingen af elever og studerende.

Med hensyn til lige muligheder for alle i uddannelsessystemerne bør medlemsstaterne efter min opfattelse finde de nødvendige midler til at øge børns, unges og voksnes adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse. Der bør oprettes subsidierede stillinger med henblik på at støtte underprivilegerede sociale grupper, reducere analfabetismen, fremme social omstilling, fremme en bedre tilpasning til arbejdsmarkedets krav og reducere arbejdsløsheden. På denne måde vil behovet for arbejdskraft i tredjelande blive reduceret. Der er tilstrækkelige menneskelige ressourcer, men de uddannes og forvaltes ikke effektivt.

  María Badía I Cutchet (PSE). - (ES) Fru formand! Den revision af Lissabonmålsætningerne, vi foretog i 2005, understregede endnu en gang vigtigheden af at sætte uddannelse og træning af personer i fokus for EU's strategi for de kommende år.

Det er åbenlyst - og dataene fra Eurostat viser det - at vi er langt fra de ambitiøse mål, vi har sat os for de højere uddannelser for 2015, dvs. investering i F&U, modernisering af universiteterne, reduktion af frafaldet fra skolerne, en vækst i de voksnes deltagelse i livslang læring og en vækst i den andel af befolkningen, der har afsluttet en uddannelse på gymnasieniveau.

Denne forsinkelse fjerner os fra vores partnere på verdensplan - USA, Indien og Japan - og hertil kommer den store forskel mellem de europæiske lande.

At uddannelsessystemerne i vores medlemsstater bliver mere effektive er ikke kun vigtigt af hensyn til den internationale konkurrenceevne eller den økonomiske vækst, det er også vigtigt af hensyn til en yderligere social samhørighed mellem vores lande.

At investere i førskoleundervisning og undervisning på grundskole- og gymnasieniveau er vigtigt for at minimere den sociale udstødelse og sikre en større grad af beskæftigelse og bedre lønninger.

De økonomiske midler, der er afsat til undervisning, såvel offentlige som private, skal øges, og medlemsstaterne skal seriøst overveje behovet for at komme videre med Bologne- og Københavnsprocesserne.

Universitetsuddannelserne bør også tilpasses til de stadig mere heterogene økonomiske og sociale behov i vores samfund, uden dog at glemme, at uddannelse også er grundlaget for at skabe frie og veluddannede borgere, der kan tage aktivt del i samfundet.

Endelig haster det med at ajourføre og forbedre erhvervsuddannelserne og tilpasse dem til de nye udfordringer som følge af forlængelsen af vores borgeres aktive liv, som øger de samfundsøkonomiske og uddannelsesmæssige forventninger hos de voksne. I forbindelse hermed skal vi på samtlige uddannelsesniveauer huske at være opmærksomme på ikke at forskelsbehandle kvinder og mænd.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Fru formand! Med Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring in mente, især med hensyn til de arbejdsløse, samt betydningen af at kunne tilpasse sig de økonomiske forandringer, der påvirker arbejdsmarkedets funktion, vil jeg gerne gøre opmærksom på betydningen af uddannelse for mobilitet på arbejdsmarkedet, hvilket gør det muligt at reducere den strukturelle arbejdsløshed.

Jeg vil gerne fremhæve, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer har en stor betydning for at øge mobiliteten blandt arbejdstagerne. Den lige adgang til uddannelser, der er så vigtig en faktor med henblik på at udligne børns og unges chancer i livet, er forbundet med finansiering af uddannelse i EU-landene. Forskellene i de finansielle midler, der er afsat til uddannelsesmål, kvalifikationer og aflønning af lærere, indvirker kraftigt på, om det er muligt at realisere Lissabonstrategien.

Betænkningen om fremskridt i gennemførelsen af Lissabonmålene for uddannelse, som blev vedtaget af Kommission i 2005, viser tydeligt, at fremskridtene på dette område ikke er tilstrækkelige til, at vi opnår det ønskede niveau i 2010. Det er derfor så vigtigt at fokusere på en bedre uddannelseskvalitet, så man kan hindre social udelukkelse samt skabe en bedre økonomisk konkurrencedygtighed. Jeg vil gerne ønske Tomáš Zatloukal tillykke med den fremragende betænkning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Fru formand! Et af de uddannelsesområder, der stadig halter bagefter i en række EU-lande, herunder navnlig Portugal, er førskoleundervisning. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at understrege opfordringen til medlemsstaterne om at foretage langt større investeringer i et offentligt net af børnehaver med velkvalificerede lærere, der kan håndtere alle børn, da dette er et af de mest effektive midler til at udvikle et barns intellekt, skabe grundlag for fremtidig uddannelse, højne niveauet for generelle færdigheder og markant at fremme lige muligheder for alle i uddannelsessystemet og bekæmpe sociale uligheder.

Det er ligeledes af afgørende betydning at sikre en undervisning på grundskole- og gymnasieniveau af høj kvalitet, der skal være universel, obligatorisk og gratis, med det formål at sikre en grundlæggende uddannelse og nøglekompetencer, der bidrager til tilegnelsen af grundlæggende sociale og borgerlige værdier og uddannelse i fred og lighed og således styrker den sociale samhørighed og integration. Det bør anerkendes, at den videregående uddannelsessektor er en afgørende sektor i de udviklede samfund, og at vi således skal forhindre, at eleverne får dårlige resultater i skolen eller forlader skolen for tidligt, hvilket er tilfældet i Portugal, hvor ca. 40 % af eleverne desværre end ikke afslutter deres uddannelse på sekundærtrinet.

Budgetnedskæringer på uddannelsesområdet, stigende omkostninger inden for de videregående uddannelser og den vanskelige sociale situation, som mange familier og unge står i, hindrer Portugal i at gennemføre hurtigere forbedringer af forholdene inden for de videregående uddannelser, og Portugal kan derfor fremvise de værste tal i EU. Undersøgelser viser, at produktiviteten i et gennemsnitligt EU-land stiger med 6,2 % for hvert ekstra års gennemsnitlig skolegang. Vi kan således bedre forstå de problemer, der er i de lande, der ikke giver deres borgere adgang til uddannelse af høj kvalitet.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Uddannelse har haft og har en nøglerolle ved udviklingen af den europæiske økonomi og unge menneskers personlighedsdannelse. Jeg er helt enig med disse og mange andre punkter i betænkningen og takker ordføreren og udtrykker min anerkendelse.

Lige så rigtigt er det, at uddannelsessystemerne er effektive, når de anvendte midler giver de bedst mulige resultater. Disse mål har vel egentlig alle EU-medlemsstater, men sammenlignende studier af systemernes resultater kan ofte få disse til at spidse ører. Derfor er anvisninger og appeller til medlemsstaterne, som de er formuleret i betænkningen, set ud fra et europæisk synspunkt mere end retfærdiggjort vel vidende, at vi ingen direkte beføjelser har vedrørende uddannelsernes indhold og struktur. Årsagen til sådanne forskellige resultater skal søges i den forskellige undervisningskvalitet og -intensitet, som resulterer i det forskellige præstationsniveau og dermed fordeler unge menneskers livschancer forskelligt.

Efter min mening er det vigtigt hele tiden at påpege, at nutidens elevgeneration efter afsluttet uddannelse skal konkurrere internationalt om uddannelsespladser. Lige muligheder for alle er derfor et krav til medlemsstaterne om at lade unge mennesker få den bedst tænkelige uddannelse, når de skal klædes åndeligt på.

Lige muligheder har imidlertid også noget at gøre med kvalitet og præstation. Dette nødvendiggør igen, at der ses mere på begreberne kvalitet og præstation i uddannelsessystemet. I den forbindelse bør det ikke blot dreje sig om lige uddannelse til alle, men om lige startmuligheder for alle og så om den bedst mulige uddannelse under hensyntagen til individuelle legemlige og åndelige evner og forskelligheder.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Fru formand, hr. kommissær! Det er EU's mål for 2010, at frafaldsprocenten for unge mellem 18 og 24 år ikke overstiger 10 %, og at over 85 % af unge over 18 år tager en videregående uddannelse.

9,7 % af børn i EU mellem 0 og 17 år lever i familier uden indkomst. Mange af børnene fra fattige familier eller fra landdistrikterne tager ikke nogen form for videregående uddannelse af økonomiske årsager. I et socialt Europa bør stipendier til elever og studerende efter min mening være tilgængelige for alle, der ønsker at lære. Handicappede børn skal også have adgang til uddannelse.

Medlemsstaterne og Kommissionen skal sætte sig som mål, at mindst 90 % af børn under syv år er indmeldt i vuggestuer og børnehaver. Unge mødre vil på denne måde få mulighed for at forene deres familieliv med deres professionelle aktivitet.

Jeg opfordrer ligeledes til, at lærerne uddannes og motiveres med det formål at gøre uddannelsen mere effektiv.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på et par forhold.

Jeg er for det første enig med ordføreren i, at det bedst kan betale sig at investere i førskoleundervisning, da investeringer her giver de bedste resultater. På den anden side er det nødvendigt at støtte universiteternes modernisering, at lægge vægt på lige adgang til universitetsuddannelser samt at højne universitetsuddannelsernes konkurrencedygtighed.

Lige adgang til uddannelse skaber for det andet mange fordele. Det skaber social udvikling, økonomisk vækst, vækst i innovationen, udvikling af menneskers potentiale, nye teknologier, samt et fald i arbejdsløsheden.

Investeringer i uddannelse giver for det tredje først afkast efter en lang periode, og det kræver langsigtet planlægning. Man skal huske på, at investeringerne er af altafgørende betydning.

Jeg deler for det fjerde opfattelsen om, at uddannelsespolitikkerne skal være forbundet med politikkerne om beskæftigelse, økonomi og social integration.

Det er for det femte nødvendigt at investere i vores ungdom, for den unge befolkning er EU's fremtid. Det er utrolig vigtigt at modvirke for tidlig afgang fra skolen.

Vi står for det sjette over for et demografisk problem, nemlig aldringen af Europas borgere. Vi skal derfor fremme voksnes livslange læring.

For det syvende: uddannelse, uddannelse og atter en gang uddannelse.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand! I almindelighed er jeg bekymret over Kommissionens ukritiske accept af, at medlemsstaterne skærer ned på deres finansiering af uddannelse. I Irland er det særlig grelt med væksten i vores befolkning og som resultat heraf overfyldte klasseværelser. Jeg har længe gået ind for børnehave og folkeskole som væsentlige for ethvert barns personlige udvikling. Alt tyder på, at jo bedre uddannelsen er, jo bedre bliver ens chancer i livet. Det er endog forbundet med et længere og sundere liv.

Jeg tror, Kommissionen og medlemsstaterne må lægge lige så meget vægt på kvalitet som på effektivitet og ligelighed. Kvaliteten af skolemiljøet og af undervisningen er nødvendige forudsætninger for effektivitet. Børn behøver gode lærere og læseplaner, der giver en holistisk uddannelse, en der er rettet imod at lære eleverne, hvordan de skal træffe fornuftige beslutninger, hvordan de skal forholde sig til forskelligartethed og forandringer, hvordan de skal kommunikere med andre, og som giver et bredt etisk grundlag for de værdier, de kan vælge at lade deres liv styre af. Det er færdigheder, som de skal have mest muligt ud af, både personligt og for deres samfund.

Men der er et endnu mere påtrængende og grundlæggende problem - at vi har sultne børn i vores skoler. Tusinder af børn går sultne i skole i Irland, og jeg er sikker på, at vi ikke er alene. Det er lige meget, hvor effektiv og retfærdig adgangen er, disse børn kan ikke klare sig godt, og de langsigtede konsekvenser heraf overskygger i høj grad de besparelser, en stat kan opnå ved ikke at levere en sund morgenmad til disse børn.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Fru formand! Jeg vil gerne takke for en konvergent forhandling, da den ikke blot understøtter betænkningen og Kommissionens meddelelse om dette spørgsmål, men også holdningen i medlemsstaterne, der gav udtryk for deres synspunkter på ministermødet i november og efterfølgende i det halvår af 2007, hvor Rådet vedtog konklusioner, der også understøttede de grundlæggende punkter i Kommissionens meddelelse.

Jeg vil blot komme med nogle få bemærkninger. Jeg mener, at det både er en moralsk pligt og en grundlæggende finansiel/økonomisk nødvendighed at fremme lige muligheder for alle og effektivitet. Logikken siger, at vi skal foretage bedre og større investeringer i uddannelse. De skal først og fremmest være bedre, da vi kan bruge enhver euro, enhver krone og ethvert pund mere effektivt.

En række talere har anført, at færdigheder og kvaliteten af almen uddannelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for såvel den enkeltes som for sociale gruppers fremtid, og at der til stadighed skal ske forbedringer på dette område. Det er bl.a. først og fremmest lærerne, der har mulighed for at foretage disse forbedringer. Investeringer i læreruddannelsens kvalitet er en af de mest effektive metoder til at sikre en generel forbedring, da lærerne mangedobler sådanne virkninger. Med hensyn til forbedringer er der f.eks. et generelt behov for kvalitetssikring som et grundlæggende redskab og ikke som en undtagelse, ikke som noget ekstraordinært, men som hovedregel, hvor input, output og alt herimellem vurderes, og hvor kvalitet vurderes og belønnes.

Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen fortsat vil fokusere på dette spørgsmål, jf. opfordringen i betænkningen. Vi vil gerne sætte mere fokus på spørgsmålet om effektivitet og lige muligheder for alle på uddannelsesområdet i forbindelse med næste års emne om uddannelse og migration. Der er blevet iværksat en høring om skoler for det 21. århundrede, dvs. hvad der forventes af skoler i denne nye æra, og vi ønsker naturligvis, at denne høring udmunder i en opdateret holdning til skolernes stilling i dagens europæiske samfund. Et andet spørgsmål, som vi rejste for nylig, var meddelelsen fra august om læreruddannelsens kvalitet og de meget vigtige konklusioner heri.

Jeg vil gerne afslutningsvis anføre, at de processer, der er blevet nævnt, som f.eks. Bolognaprocessen og Københavnsprocessen, og spørgsmål vedrørende voksenuddannelse, førskoleundervisning og livslang læring efter min opfattelse alle hænger sammen med spørgsmålet om adgang og kvalitet, centrale faktorer i et uddannelsessystem, hvor der reelt er lige muligheder for alle, som vi har brug for i dag og fremover.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 27. september 2007.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) Tiden står ikke stille. Det er klart, at Europa ikke vil blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010. Et ordentligt og velstruktureret uddannelsessystem ville bringe denne målsætning inden for rækkevidde.

Det er umuligt at se bort fra de førende universiteters akademiske og finansielle niveau. Ifølge forskellige tal ligger 20-30 af de 50 førende universiteter i verden i USA. Der er yderligere fem eller seks i Det Forenede Kongerige. Resten af Europa ligger på tredjepladsen med fire eller fem med Canada og Australien lige i hælene.

Succeshistorier har for vane at gentage sig selv. Desværre skyldes denne succeshistorie primært, at det engelsksprogede uddannelsesmarked har adgang til flere milliarder magtfulde kunder. Resten skyldes størrelsen. Derfor er Harvard 10 gange rigere og mere berømt end sin nærmeste konkurrent.

Det ville være farligt at efterligne elitesystemet på Ivy League-universiteterne og Oxbridge. Jeg vil endog kalde det en blindgyde. Både i USA og i Det Forenede Kongerige anses mange almindelige borgeres læse- og skrivefærdigheder for at være utilstrækkelige.

Hvis vi ønsker succes, navnlig hurtig succes, vil det være mere fornuftigt udelukkende at anvende de metoder, som vi kender. Det mest succesfulde EU-land på uddannelsesområdet er uden tvivl Finland, hvor den nationale strategi omfatter offentlig adgang til uddannelse på samme høje niveau alle steder.

Uddannelse er i sagens natur et strategisk område. Følgerne af beslutninger og tiltag viser sig først over flere årti. Ud fra et lighedsperspektiv ville det således være meningsløst at spilde endnu et kvart århundrede på grund af et ønske om at nå op på eliteniveau, også selv om det var den rette vej at gå.

Et ensartet højt niveau er forsat Europas bedste trumf i den internationale konkurrence.

18. "Dys"-krimination af børn og udstødelse af personer med "dys"-lidelser (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Anna Záborská, Amalia Sartori og Marie Panayotopoulos-Cassiotou for PPE-DE-Gruppen, Roberta Angelilli for UEN-Gruppen, Zita Gurmai for PSE-Gruppen, Adamos Adamou for GUE/NGL-Gruppen, Hiltrud Breyer og Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen, Elizabeth Lynne for ALDE-Gruppen, Kathy Sinnott for IND/DEM-Gruppen til Kommissionen om europæisk strategi for barnets rettigheder: mod "dys"-krimination af børn og udstødelse af personer med "dys"-lidelser (O-0062/2007 - B6-0317/2007).

  Anna Záborská (PPE-DE). - (FR) Fru formand! I henhold til forretningsordenens artikel 173 udarbejdes der for hvert møde et fuldstændigt forhandlingsreferat på alle de officielle sprog.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at denne forhandling om udstødelse af personer med "dys"-lidelser ikke vil blive oversat til EU's officielle sprog.

Dette "redskab" er ganske enkelt blevet afskaffet i praksis i strid med vores forretningsorden. Min bemærkning til forretningsordenen er meget simpel. Forhandlingen i aften er i vid udstrækning blevet sat på dagsordenen på foranledning af en lang række skolebørn, forældreorganisationer, lærere, undervisere og læger i forskellige lande.

Borgerne, der vælger Europa-Parlamentets medlemmer, vil imidlertid aldrig få fuldt kendskab til alle indlæg under denne parlamentariske forhandling, selv om den er tiltænkt dem, idet de ikke har kendskab til alle de forskellige sprog, der anvendes i aften.