Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2065(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0290/2007

Indgivne tekster :

A6-0290/2007

Forhandlinger :

PV 27/09/2007 - 4
CRE 27/09/2007 - 4

Afstemninger :

PV 27/09/2007 - 9.8
CRE 27/09/2007 - 9.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0423

Forhandlinger
Torsdag den 27. september 2007 - Strasbourg EUT-udgave

4. Ligestilling mellem kønnene i EU - 2007 (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Piia-Noora Kauppi for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om ligestilling mellem kønnene i EU' - 2007 (2007/2065(INI)) (A6-0290/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke Kommissionen for at have udarbejdet denne meget vigtige beretning. Ligestilling mellem kvinder og mænd er et område, som fortsat fortjener vores fulde opmærksomhed. Selv om vi har opnået meget i de seneste årtier, er der stadig store udfordringer.

Kommissionens beretning fokuserer på problemer inden for beskæftigelsesområdet. F.eks. lønforskellen mellem mænd og kvinder, usikkerhed på arbejdsmarkedet og det at forene arbejds- og familieliv er problemer, der berører millioner af kvinder hver eneste dag. Disse er også uden tvivl forbundet med den demografiske udfordring, Europa står over for. Som det fremgår af Kommissionens beretning, er 6 millioner af de 8 millioner nye arbejdspladser i EU siden 2000 blevet besat af kvinder. Størstedelen af de 6 millioner nye arbejdspladser for kvinder kommer fra servicesektoren. De 11,7 millioner nye arbejdspladser i servicesektoren er overvejende besat af kvinder. Dette er årsagen til, at servicesektoren og dens vækst samt det indre marked er så vigtige emner for mange kvinder i Europa.

Hovedparten af de nye arbejdspladser for kvinder er imidlertid deltidsjob, hvoraf nogle er farlige og usikre job med lav løn. Tidsbegrænsede kontrakter udgør også et stort problem for mange kvinder i Europa, som også ønsker et mere bæredygtigt og stabilt familieliv. Kommissionens tal viser, at 32 % af de beskæftigede kvinder i EU arbejder på deltid mod kun 7 % af mændene, hvilket tydeligt viser, at der er et kønsaspekt på markedet for deltidsjob i Europa.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder, som Kommissionen kom med et initiativ til i juli, er i gennemsnit på 15 % i EU og i visse EU-lande på helt op til 30 %. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er ikke mindsket, til trods for at direktiver om princippet om lige løn til mænd og kvinder har været gældende i mere end 30 år, det er således meget belejligt, at Kommissionen har taget sagen op. På den anden side ved vi, at de medlemslande, som har vedtaget politikker til forening af arbejds- og familieliv for både mænd og kvinder, har højere fødselstal, en højere procentdel af kvinder på arbejdsmarkedet og højere erhvervsfrekvenser.

Kvinder i Europa bestrider også størstedelen af ikkemanuelle job, som forudsætter høje kvalifikationer. I denne uge har der været forholdsvis stor dækning af en finsk undersøgelse om kvindelige erhvervsledere. Undersøgelsen omfattede i alt 14.000 finske virksomheder og viste, at kvindelige erhvervsledere indbragte et 1 % bedre årligt afkast til virksomhedernes aktionærer end mandlige ledere. Det er 10 % bedre end mænd. Selv om regnestykket var renset for alle andre ting, havde kvinder tydeligvis en fordel inden for virksomhedsledelse, så dette er også noget, Kommissionen vil tage i betragtning i fremtiden.

I Finland, ligesom i andre lande, har uddannelse været hovedårsagen til kvindernes fremgang. Den højere uddannelsesstandard er gået hånd i hånd med højere beskæftigelse blandt kvinder. F.eks. i Finland er 32,7 % af kvinderne højtuddannede mod kun 24,3 % af mændene ifølge Kommissionens undersøgelse. Derfor er der behov for alle Kommissionens initiativer vedrørende uddannelse og livslang læring, og det er yderst vigtigt, at vi inden for uddannelsesområdet stadigt har fokus på ligestillingspolitikken.

Min betænkning opfordrer til, at der træffes særlige foranstaltninger til at bekæmpe uligheder, som skyldes afbrudte beskæftigelsesmønstre på grund af barselsorlov eller plejeorlov. Som følge heraf har Kommissionen foretaget en kønsspecifik analyse for at fastslå indvirkningerne af pensionsreformer på kvinders liv i EU med henblik på at individualisere pensionsrettigheder samt socialsikrings- og skattesystemer. Det, som jeg især finder vigtigt, er, at betænkningen opfordrer medlemslandene til at fordele udgifterne til barselsorlov ligeligt med henblik på at sikre, at kvinder ikke længere udgør en dyrere arbejdskraft i forhold til mænd. Jeg håber i allerhøjeste grad, at mit eget medlemsland, som har verdensrekorden med 60 % kvindelige ministre i regeringen, vil tage dette problem op og fordele udgifterne til barselsorlov ligeligt mellem mænd og kvinder.

Denne betænkning understreger endvidere, at det er nødvendigt at gribe ind over for det store demokratiske underskud. Vi vil undersøge de situationer, der hindrer kvinder i at deltage i det politiske liv og i den øverste ledelse af de offentlige myndigheder på alle niveauer og, om muligt, at træffe foranstaltninger til at afhjælpe sådanne situationer. Der bør også rettes opmærksomhed mod situationen for de kvinder, som hører til etniske mindretal, og kvindelige indvandrere, idet disses marginalisering øges af de mange former for forskelsbehandling, som finder sted både udefra og internt i deres egne samfund. Jeg opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemslandene om indsamling af relevante data og om styrkelse af de foranstaltninger, der kan hindre menneskehandel, som sigter mod seksuel udnyttelse og tvangsarbejde.

Jeg tror, vi kan slutte af med en meget positiv og opmuntrende tanke. Kvinder har i dag muligheder, som de fleste af deres mødre og bedstemødre aldrig kunne have forestillet sig. Kvinder, som høster fordelene af denne fagre nye verden, bør tage bladet fra munden, og jeg tror, det var meget vigtigt, at Kommissionen tog initiativ til denne beretning. Vi kæmper fortsat for fuld ligestilling mellem kønnene i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, fru Kauppi, medlemmer af Europa-Parlamentet! Kommissionen er helt klart meget glad for denne betænkning og for forslaget til en beslutning om ligestilling mellem kønnene i EU. En vedtagelse af betænkningen vil understrege Parlamentets engagement i ligestilling mellem kønnene. Jeg vil gerne takke og lykønske ordføreren fru Kauppi, fordi teksten støtter Kommissionens strategi og indeholder foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd.

For det første er ligestilling mellem kønnene en af EU's grundlæggende værdier. Det er også et område, hvor Europa har ført an og i mange tilfælde har foregrebet udviklingerne i samfundet. I de seneste par år er der iværksat en række vigtige og ambitiøse initiativer. Vedtagelsen af køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd satte fokus på Kommissionens utrættelige indsats for på alle områder at fremme en reel ligestilling mellem kønnene.

Det glæder Kommissionen, at der i Parlamentets beslutning lægges vægt på visse emner, som køreplanen også identificerer som prioriterede indsatsområder - i særdeleshed ligestilling mellem kønnene med hensyn til økonomisk uafhængighed, forening af arbejds- og privatlivet, en afbalanceret kønsrepræsentation i ledende stillinger samt behovet for at bekæmpe stivnede forestillinger.

Skønt der bestemt er gjort fremskridt i bestræbelserne for at skabe ligestilling mellem kønnene, er der fortsat store udfordringer. Kommissionen er enig med ordføreren i, at vi skal fortsætte indsatsen og konsolidere de allerede opnåede resultater. Kommissionen er i denne forbindelse opmærksom på vigtigheden af en effektiv anvendelse af den gældende fællesskabsret, og den vil afgjort forfølge sin rolle som traktaternes vogter. Den vil ikke tøve med at indlede overtrædelsesprocedurer, hvis den mener, at et EU-direktiv ikke er ordentligt gennemført i den nationale lovgivning. Der findes adskillige aktuelle eksempler på igangværende overtrædelsesprocedurer i forskellige faser vedrørende ligestilling mellem kønnene.

For at forbedre overholdelsen af fællesskabsretten har Kommissionen oprettet et netværk - det Europæiske Netværk af Ligestillingsorganer - der forbinder de organisationer, der på nationalt plan er ansvarlige for at fremme ligestilling mellem kønnene. Efter Kommissionens mening kan en forening af erfaringerne på nationalt plan samt et tættere samarbejde med Kommissionen gøre de forskellige ligestillingsorganer bedre til at fremme ligestilling mellem kønnene og medvirke til at sikre en mere ensartet fortolkning af lovgivningen hos de ansvarlige nationale agenturer.

I betænkningen lægges der også vægt på den centrale betydning af at forene arbejds- og privatlivet i processen med at skabe ægte ligestilling mellem mænd og kvinder. Det afspejler Kommissionens egen tænkning. Vi er udmærket klar over, at det i de fleste husstande fortsat er kvinderne der har ansvaret for familien og hjemmet. Det er således oftere kvinder end mænd, der afbryder eller indstiller deres uddannelse eller karriere, hvilket uundgåeligt skaber kønsuligheder på arbejdsmarkedet og udhuler kvindernes produktionspotentiale. En tilvejebringelse af tilgængelige og økonomisk overkommelige børnepasningstjenester af høj kvalitet har afgørende betydning for at fremme kvinders beskæftigelsesfrekvens - et punkt, der blev nævnt i Barcelona-målsætningerne. I 2008 skal Kommissionen aflægge rapport om udviklingen hen imod disse mål.

Kommissionen har også forpligtet sig til at gennemføre en høring af arbejdsmarkedets parter om foreningen af arbejds- og privatliv, og anden fase af denne afsluttes sidst i juli måned. Efter Kommissionens opfattelse er det et komplekst spørgsmål, der skal løses ved hjælp af en hel række instrumenter. Samtidig kan man imidlertid ændre den gældende fællesskabslovgivning for at tage bedre hensyn til de udfordringer, som Europa skal håndtere. Kommissionen undersøger i øjeblikket høringssvarene fra arbejdsmarkedets parter med henblik på at bruge dem som udgangspunkt for at træffe de nødvendige foranstaltninger. Vi vil også fortsat støtte udveksling af god praksis på dette område, sådan som det kommer til udtryk i beslutningsforslaget.

Jeg vil gerne gentage, at respekt for princippet om ligestilling mellem alle kvinder og alle mænd er en af EU's grundlæggende værdier. Derfor er spørgsmålet om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i beslutningsprocessen af afgørende betydning. Det er derfor en af prioriteterne i den køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd, som Kommissionen vedtog i fjor.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege vigtigheden af at bekæmpe kønsstereotyper, sådan som det flere gange pointeres i betænkningen. Stereotyper udgør nok den største hindring på vejen mod ligestilling mellem kvinder og mænd, og en bekæmpelse af dem kræver en indsats ud over lovgivning og finansielle foranstaltninger. Det handler om at ændre opførsel, holdninger og værdier, der bestemmer og påvirker mænds og kvinders roller i samfundet samt deres karrierevalg. Ligestillingspolitikken har altid været med til at ændre på folks opførsel og måde at tænke på, og den vil fortsat spille denne rolle. Kommissionen glæder sig meget over Parlamentets støtte ved udformningen af dette beslutningsforslag.

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. - (PT) Hr. formand! Som ordfører for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil jeg gerne understrege vigtigheden af at godkende nogle af de forslag i vores udtalelse, der ikke blev medtaget i fru Kauppis betænkning, ligesom jeg vil bede om Deres støtte til at godkende dem her på plenarmødet i betragtning af deres betydning for millioner af kvindelige landbrugere og landarbejdere, hvis aktiviteter skal gøres mere synlige ved at lade disse kvinder optræde som landarbejdere snarere end som hjemmegående i statistikkerne.

Det er afgørende vigtigt, at man fuldt ud anerkender deres retsstilling som kvinder, der arbejder i landbruget, og at man sikrer dem lige rettigheder og muligheder - herunder også inden for socialsikring. Moderskabet skal sikres effektiv beskyttelse, og der skal være bedre adgang til sundhedspleje, uddannelse, livslang uddannelse, faciliteter for børn og familier - i særdeleshed børnehaver, lokale kulturcentre og markeder - hvilket alt sammen kræver større investeringer og bedre offentlige tjenester i landområder. Kun dermed kan man bekæmpe den fattigdom og isolation, der rammer mange kvinder i visse landområder, og skabe større social samhørighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Resetarits (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Kultur og Uddannelsesudvalget. - (DE) Hr. formand! I dag er flere kvinder blevet aktive på arbejdsmarkedet, men desværre har uforholdsmæssigt mange af dem usikre job. Det betyder, at kvinderne skal være mere fleksible, men at de samtidig får mindre i løn. Man ser primært kvinder arbejde med rengøring og pleje samt som kassedamer i supermarkeder. Vi kvinder ønsker imidlertid mere vellønnede job (lige løn for lige arbejde), lederstillinger (stadigt flere kvinder er højtuddannede, så de uden problemer kan bryde glasloftet til lederstillinger) samt muligheden for at kombinere job, karriere og moderskab. Vi har brug for betydelig større politisk opbakning, hvis vi skal nå disse mål.

Vi har ikke kun brug for flere børneinstitutionspladser, sådan som det blev nævnt i Barcelonamålene. Nej, vi har brug for børnepasning af højeste kvalitet. Alle mødre og fædre skal have råd til børnepasning, og Fællesskabet skal finansiere den. Det er ikke kun børn af velhavende forældre, der skal have maksimal støtte fra de er ganske små. Vi har ikke kun brug for ligeret for mænd og kvinder, men også for alle børn. Den almene uddannelse og erhvervsuddannelsen starter ikke i skolen, men langt tidligere. Her skal vi ændre vores tænkning.

Meget af dette findes i fru Kauppis førsteklasses betænkning. Vi støtter den. Lykønskninger til ordføreren.

 
  
MPphoto
 
 

  Amalia Sartori, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også lykønske fru Kauppi med denne betænkning, der giver et øjebliksbillede af den aktuelle situation på det europæiske arbejdsmarked. Mens vi har haft forskellige muligheder for at se på emnet i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, har fru Kauppi hjulpet med at præcisere og kaste lys over problemet med, at der i Europa atter er en lønforskel i kvindernes verden - forskellig løn for lige arbejde, hvilket ikke kan tolereres.

Det er tilfældet, til trods for at skolegangsfrekvensen blandt kvinder er høj (kvinderne tegner sig nu for 59 % af dem, der tager en videregående uddannelse i Europa), kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse er steget betydeligt, og kvinderne høster nu stor anerkendelse for deres resultater. Jeg finder det imidlertid mere vigtigt, at betænkningen sætter fokus på nogle af de elementer, der fortsat besværliggør kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, så det i praksis sker uden grund og i strid med EU's og medlemsstaternes love, der forbyder lønforskelle på arbejdsmarkedet. Det sker ikke kun i det sydlige Europa, sådan som man ofte hører, men over alt i Europa og selv i de nordiske lande, hvor man traditionelt set har en større accept af kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, og hvor institutionerne nu til dags er bedre konsoliderede og mere anerkendte.

Jeg mener således - idet jeg koncentrerer mig om et af de emner, som fru Kauppi har taget op, nemlig om en helt ligelig fordeling af udgifterne til barsels- og forældreorlov skal være generel praksis i medlemsstaterne - at sådanne udgifter, der fortsat delvis afholdes af virksomhederne, tilskynder arbejdsgiverne til at rekruttere færre kvindelige ansatte, hvilket til gengæld har betydning for deres karrierer.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, efter at have lykønsket ordføreren med hendes gode betænkning, vil jeg gerne for det første fremhæve den gode harmoni, der har kendetegnet det fælles arbejde mellem alle de europæiske institutioner i 2007 i forbindelse med ligestillingspolitikkerne. Derudover vil jeg gerne fremhæve og hilse vores institutioners store forpligtelser over for ligebehandlingen, som det er kommet til udtryk i den europæiske pagt om ligestilling mellem kønnene, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd, og køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder, der er i kraft indtil 2010.

Med hensyn til de indikatorer, der findes i betænkningen, og med hensyn til betænkningen fra forrige år, vil jeg gerne beklage, som det sker i betænkningen, og som fru Sartori netop har nævnt, at der ikke er sket en signifikant udvikling til fordel for ligestillingen, når det gælder lige løn for lige arbejde. Den kønsbestemte lønforskel i EU ligger fortsat på 11 %. Der er brug for en yderligere indsats i de kommende år for at formindske denne kløft.

Der er en positiv oplysning i betænkningen med hensyn til beskæftigelsen, og det er, at seks af de otte millioner job, der er blevet skabt i EU siden 2000, er blevet besat af kvinder, selv om denne beskæftigelsesrate udviser store aldersbetingede forskelle, som der også bør rettes op på.

Et spørgsmål, som det er meget vigtigt at understrege, og som udspringer af betænkningen, er den betydning, som ligestillingspolitikkerne har, når vi skal behandle den demografiske udfordring, som Europa står over for. Det er en kendsgerning, at de medlemsstater, der har vedtaget politikker til foreningen af privatlivet og arbejdslivet for mænd og kvinder, har højere fødselstal, har flere kvinder på arbejdsmarkedet og højere beskæftigelsesrater.

Jeg vil også gerne understrege min bekymring over, at de grupper, der har størst risiko for udstødelse og fattigdom, fortsat er de ældre kvinder og de enlige mødre.

Endelig vil jeg gerne i lighed med betænkningen understrege, at det ville være interessant og nyttigt i de kommende årlige betænkninger om ligestillingen mellem mænd og kvinder også at medtage oplysninger om kandidatlandene, så de kan bruges under forhandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil ønske fru Kauppi tillykke med en vigtig betænkning.

Ligestilling mellem kønnene er et af EU's grundlæggende principper, sådan som kommissær Michel også sagde, men det er kun et grundprincip, der fremhæves i taler og erklæringer som disse. I virkeligheden er EU ikke særlig interesseret i ligestilling mellem kvinder og mænd. Det fremgik også tydeligt af kommissærens indlæg. Han sagde, at EU vil gøre alt, hvad det kan. Der er ikke noget konkret her. Hvad vil EU gøre for at sikre sig, at de vedtagne direktiver om ligeløn og mange andre emner faktisk gennemføres?

Efter min mening skal EU erkende det faktum, at mænd og kvinder bør have mere lige status i Europa. EU taler meget, men gør mindre, og medlemsstaterne taler også meget, men gør mindre. Faktisk skubber dette emne ikke folk i gang - eller i det mindste ikke EU's ledere. Jeg formoder, at det både gælder for de øverste beslutningstagere og for arbejdsmarkedsorganisationerne i vores egne lande. Der er andre og vigtigere ting. Det er også påfaldende, at den generelle lønforskel i EU-landene fortsat er på 15 %, og at den i mit land, der er er pioner på ligestillingsområdet, desværre er på 20 %.

Jeg håber, at kommissæren og Kommissionen under et en dag vil erkende betydningen af dette og gøre noget for at fremme EU-princippet om ligestilling. I dag er det kun tomme ord.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Der er mange punkter, som jeg gerne vil påpege i denne betænkning, som jeg lykønsker ordføreren med, men jeg vil fokusere på to, som efter min mening er de mest relevante.

For det første glæder jeg mig over, at Kommissionens beretning for 2007 koncentrerer sig om spørgsmål som beskæftigelsen, f.eks. lønforskellen, forligeligheden og direktiverne om ligebehandling, eftersom kvinders økonomiske afhængighed er en af prioriteterne i arbejdsplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder.

I denne henseende er det korrekt - og det understreges i Kommissionens beretning - at seks af de otte millioner job, der er skabt i EU siden 2000, er blevet besat af kvinder. Det ville være en meget positiv oplysning, hvis det ikke var fordi, at det skæmmes af den kendsgerning, at størstedelen af de nye arbejdspladser, der er besat af kvinder, er deltidsjob, og mange af disse job er ustabile og usikre og dårligt lønnede med ringe muligheder for lønstigninger.

Det konstateres desuden i betænkningen, at der ikke er sket nogen signifikant udvikling i den kønsbetingede lønforskel, og det er naturligvis bekymrende, når kvindernes lønninger i gennemsnit er 15 % lavere end mændenes og i nogle lande endda op til 30 % lavere.

Det andet væsentlige aspekt, jeg gerne vil fremhæve, har at gøre med en sektor, hvor der er særlig mange kvinder ansat, nemlig landbruget. Det kræves nærmere bestemt, at nævnte kvinders juridiske situation bliver forbedret, såvel med hensyn til socialsikring, som de skal sikres direkte adgang til, som med hensyn til deres rolle på landbrugsbedrifterne, idet der lægges særlig vægt på medejerskabet til familiebrugene, adgang til kredit og kvinders rettigheder i arvesager.

Det er to aspekter, som Kommissionen bør være særlig opmærksom på, og den bør styrke sin indsats for at sikre en større lighed mellem mænd og kvinder med hensyn til behandlingen af dem og deres muligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren fru Kauppi samt alle de andre, der har forpligtet dig til dette arbejde. Efter min mening er et væsentligt problem i arbejdet med ligestilling, at for mange mennesker i dag mener, at vi har lige muligheder. Det er undertiden sandt i teorien, men der er lang vej endnu, hvad angår ligestillig i praksis. I denne beslutning gøres der opmærksom på dette faktum, ligesom der opstilles gode forslag om, hvad der kan gøres, og hvad der faktisk skal gøres nu.

Jeg har - også her i Parlamentet - gentagne gange fremhævet og pointeret behovet for statistikker, der er fordelt efter køn inden for alle områder. Først når vi får fakta på bordet, kan vi skabe forandringer. Hvis ikke vi ved at afsløre fakta kan dokumentere de store forskelle, der findes mellem kønnene, bliver de ignoreret. Desuden er folk ikke klar over, hvor omfattende de i virkeligheden er. Det er derfor et selvindlysende krav, som jeg gentager: alle statistikker skal fordeles efter køn.

Jeg vil også udtrykke min og hele min politiske gruppes store bekymring over forskellen i beskæftigelse mellem kvinder og mænd med hensyn til lønnet arbejde. Vi ved alle, at kvinderne laver ulønnet arbejde. Samtidig med at tallene viser et stigende antal ledige stillinger for kvinder, fremgår det også, hvilken type beskæftigelse det drejer sig om. Størstedelen af de nye job for kvinder er lejlighedsvise og usikre deltidsstillinger samt lavtlønsjob. Vi skal gøre en ende på denne situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Betænkningen om ligestilling mellem kønnene er yderligere et bevis på, at ligestillingspolitikken spiller en vigtig rolle. Både kvinder og mænd har ret til at deltage på alle det offentlige livs områder, hvilket også bekræftes af lovgivningen. Værdighed opleves imidlertid ikke via nedskrevne retsakter, men via passende sikring af materiel, samt åndelig, følelsesmæssig karakter, især i en sund familie.

Den moderne propaganda, der nedvurderer betydningen af ægteskab, familie, moderskab, skaber desværre en skyldsfølelse hos piger og kvinder, der ønsker at blive hjemme og passe børn. I stedet for at yde bistand, retsbeskyttelse, at værdsætte rollen som kone og børneopdragende moder, belastes kvinderne og betragtes som objekter, hvilket intensiveres af den propaganderede mentalitet om prævention, abort, ekstrem individualisme, konflikter mellem forældrene og børnene, forlængelse af pensionsalderen, hvilket fører til psykisk og fysisk sammenbrud.

Man skal huske på, at ligeværdighed, ligestilling mellem kønnene, ikke er lig en identificering med mændene. Alle former for maskulinisering af kvinder, rivalisering på alle områder med mændene, er ikke blot forarmende for kvinderne, men også for hele samfundet, da der sker en forvrængning af rigdommen og den indre værdi af kvindelighed og mandelighed.

Man skal i dag være særlig på vagt over for handlinger, der ikke er forankret i virkelige behov eller bestræbelser, og man skal besejre overdreven individualisme og moralsk relativisme. Især når der ikke findes nogen grundlæggende infrastruktur, der kan skabe økonomisk udvikling, er det nødvendigt at modvirke forskelsbehandling på mange af livets områder, og derfor skal både lovgivningen og de sociale organisationer gøre det nemmere at opfylde forpligtelserne. I stedet for indoktrinering og ensartetgørelse skal dette foretages. Jeg appellerer derfor til, at man respekterer alle menneskers værdighed, ikke blot hvad angår ligeløn, men også respekt for traditioner, kultur, religion, værdier af vigtighed for den nationale og kulturelle identitet, hvilket vil være berigende den moderne europæiskhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Lydia Schenardi, for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Nærværende betænkning er i høj grad en øvelse i at forklare det indlysende. Den viser de samme velkendte statistikker vedrørende erhvervsfrekvenser, lønforskelle og jobtyper. Vi finder også endeløse beskrivelser af fastholdte kønsstereotyper og den deraf følgende diskrimination, der afspejles i kvinders fravær fra visse sektorer af arbejdsmarkedet. Her tænker jeg især på avanceret teknologi, videnskab, forskning og ingeniørvidenskab.

Ikke desto mindre indeholder betænkningen en indlysende modsætning. Hvordan kan vi hilse globaliseringen velkommen i punkt 17 - og hylde dens positive indvirkning på kvinders adgang til uddannelse, sundhedsvæsen og beskæftigelse i form af hjemmebaseret arbejde, underleverandørvirksomhed og mikrovirksomheder - samtidig med at vi i punkt 18 fremhæver den negative virkning af globaliseringen med en kvindeliggørelse af fattigdom? Hvilket punkt skal vi tage alvorligt?

Andetsteds anbefaler betænkningen fælleseuropæiske foranstaltninger til skærpelse af nultolerance over for sexistiske krænkelser. Men hvad er en sexistisk krænkelse? Var Ségolène Royal, der stillede op til det seneste franske præsidentvalg, offer for sexistiske krænkelser, da en af hendes tidligere socialistiske kammerater sagde, at hun ikke var den bedste kandidat til landets højeste embede? Eller var det blot en kritik eller en vurdering?

Det er farligt at basere lovgivningen på et sådant begreb, der ikke har eller kan få en juridisk definition. Her er der endvidere tale om et område, der i alt væsentligt er subjektivt og urationelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Endnu en gang ærgrer vi os over statistikker, der viser, at selv om kvinder skaber bedre resultater, så er deres lønninger permanent 15 % lavere. Det er sandt, at der findes et glasloft, og at mænd ikke er begejstrede for at lade kvinder indtage lederstillinger. Der findes stereotyper, og undertiden bliver kvinderne selv deres ofre. Vi ønsker at ændre dette. Jeg mener imidlertid, at hvis vi vil ændre noget, så skal vi starte her.

Beskæftigelsesstatistikkerne for Europa-Parlamentet og Kommissionen viser klart, at der er et klart flertal af mænd i de bedst lønnede stillinger. Kvinder er overrepræsenterede i de dårligst lønnede stillinger. Der findes mange meget effektive universitetsuddannede kvindelige lingvister, der arbejder her for en sekretærløn. Deres bedre aflønnede chefer har primært to typer kvalifikationer: De er mænd, og de har været her i lang tid.

Jeg mener, at EU-institutionernes henstillinger i kønsspørgsmål først bliver taget seriøst, når vi gennemfører en grundig analyse af forholdet mellem belønningssystemer og folks uddannelse og effektivitet, og når vi reviderer aflønningssystemer og forvaltningen af menneskelige ressourcer. Indtil det sker, vil borgerne se os som folk, der præker vand og drikker vin.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Panayotopoulou-Kassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Vi fejrer både 50-årsdagen for grundlæggelsen af traktaten om et forenet Europa og 50 års fremskridt med hensyn til at sikre kønnenes ligestilling. Den sidstnævnte proces er kulmineret i den horisontale integration af spørgsmålet i alle Kommissionens aktivitetsområder og i dialogen med civilsamfundet.

Der eksisterer dog fortsat skjulte uligheder mellem mænd og kvinder i EU-medlemsstaternes politik og praksis. Der er brug for en analyse og vurdering af de negative omstændigheder, der fører til disse uligheder. Fru Kauppis betænkning, som jeg takker for, nævner mange foranstaltninger til at imødegå delvis forskelsbehandling af kvinder.

Jeg vil især understrege, at foranstaltninger, der medvirker til, at mænd og kvinder deltager ligeligt i familiens forsørgelse, bliver en grundlæggende faktor for økonomisk udvikling, velstand og social samhørighed i EU. Ligestilling mellem mænd og kvinder bør komme de kvinder til gode, som frivilligt ønsker at arbejde i hjemmet for en kortere eller længere periode for at passe børn, ældre eller andre, der er afhængige af hjælp. At disse kvinder ikke har været i arbejde, bør ikke medføre, at de udsættes for forskelsbehandling med hensyn til pensioner og sociale rettigheder.

Hr. kommissær! Jeg er meget skuffet over de græske kvinders stilling. Ifølge presseforlydender har De indledt en overtrædelsesprocedure mod mit land med henblik på at fjerne de mere fleksible aldersbetingelser, der gælder for kvinder. Hvorfor kan døtre og mødre ikke få tilkendt tidlig pension til gengæld for den indsats, de yder i hjemmet for familien?

Ligestilling - ja, men ikke ligevægt. Medlemsstaterne, EU og arbejdsmarkedets parter kan drage nytte af den nyetablerede europæiske alliance for familier. Det er muligt at fremme bedste praksis og banebrydende skridt til familievenlige politikker, som vil følge med nationale politikker og på denne måde fremme ligestilling.

EU's demografiske problem kræver, at mænd og kvinder får lige muligheder. Med hensyn til forældreorlov er det nødvendigt med en revision af det relevante direktiv, som blev aftalt udelukkende mellem Kommissionen og arbejdsmarkedets parter, og De har lovet, at denne revision vil finde sted i 2008.

Det er imidlertid også nødvendigt, at den private sektor gør en indsats med hensyn til at ansætte unge kvinder og med hensyn til problemet med afskedigelse af unge mødre. Produktiviteten og udviklingen i EU kræver, at der oprettes en mekanisme til overvågning af den form for forskelsbehandling. Vi håber, at De omgående træffer foranstaltninger til at løse disse spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Lissy Gröner (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg kan garantere fuld støtte fra Socialdemokraterne til alle de punkter, fru Kauppi nævnte i sin betænkning. Ligestillingsbetænkningen fremkommer i det europæiske år for lige muligheder for alle, og den kan også markere 50 års ligestillingspolitik i EU. Hvis ikke der udøves pres og tingene ændres, vil kvinder ikke længere stole på EU.

Det blev også bekendtgjort, at der i år 2007 ville blive oprettet et europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Hvordan er situationen med hensyn til udnævnelser til bestyrelsen? Her har Parlamentet ret til at give sit besyv med. Hvor langt er man nået med forberedelserne for at sikre, at Vilnius-instituttet kan blive operativt inden årets udgang?

EU har ikke udnyttet sine nøglekompetencer inden for ligeløn, der er et vigtigt spørgsmål, som mange kvindelige kolleger har taget op. Jeg finder det skandaløst, at 15 % af kvinderne fortsat får mindre for deres arbejde end mændene. Sverige er det eneste land, hvor tingene ser bedre ud, da andelen her er nede på 10 %. I mit hjemland, Tyskland, ligger andelen på 26 %, hvilket jeg ikke længere er villig til at tolerere. Det er en sag, hvor Kommissionen skal samle mod til at lægge pres på medlemsstaterne.

I forbindelse med forening af arbejds- og familieliv, har Hr. Špidla truffet foranstaltninger på dette område. Jeg er glad. Vi er enige i, at fædrene også skal gøre en indsats. Virksomhederne har også et stort ansvar her. Derfor har vores gruppe iværksat en EU-dækkende støttekampagne.

Vi ønsker en kvalitativ og kvantitativ vurdering af de foranstaltninger, vi træffer i f.eks. strukturfondene. En nyligt afholdt høring i Regionaludviklingsudvalget viste, at der til dato næsten ikke er taget hensyn til det faktum, at kvinder nyder langt mindre godt af EU-budgettet end mænd. Kønsbudgettering er derfor et andet vigtigt krav fra vores side.

Kommissionen har bebudet foranstaltninger på to områder, nemlig gennemførelsen af lovgivningsforanstaltninger til bekæmpelse af mange former for forskelsbehandling og vold mod kvinder. Vi har næsten ikke været inde på det i dag, men det er et spørgsmål, der skal besvares.

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for atter at bringe et vigtigt emne på bane. Jeg synes ikke, at vi brager gennem en åben dør med denne betænkning. Døren står måske allerede åben, men hvis der er et glasloft over os, skal vi tage problemet op igen og igen.

I mit indlæg vil jeg koncentrere mig om to punkter. Især i betragtning af det faktum, at en politik til gennemførelse af ligeret for begge køn er et vigtigt middel til at skabe økonomisk udvikling.

Trods de jure-eksistensen af ligeret i alle EU-lande, fastholdes uligheden de facto i den ulige fordeling af mænds og kvinders adgang til magt samt økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer. Det gælder helt ned til fortsættelsen af de fremherskende skikke og deres indflydelse på den ulige fordeling af de familiemæssige forpligtelser samt de hindringer, der gør det vanskeligt for de fleste kvinder at kombinere arbejds- og familieliv. Jeg må beklageligvis sige, at det er beviset på det demokratiske underskud på europæisk plan.

Lige muligheder for begge køn i beslutningstagningen er den vigtigste forudsætning for demokrati, så jeg vil nu kommentere beslutningstagningen i alle samfundslag. De liberale siger, at folks ret til selv at træffe beslutninger er nøglen til succes. Man opnår imidlertid kun valgfrihed, hvis mænd og kvinder kan træffe deres egne valg på alle områder. Hvis mænd og kvinder - og jeg gentager mænd og kvinder - skal kunne kombinere et arbejds- og familieliv, har vi brug for gode børnepasningsfaciliteter, familievenlige arbejdsmiljøer og støttende retlige rammer.

Det er endvidere vigtigt at forbedre både de juridiske og de ikkejuridiske rammer og at øge bevidstgørelsen i samfundet. Det samme gælder også for forældede tænkemåder. Kvinder skal med andre ord gå fra at være deltagere til beslutningstagere. Først da kan vi tale om et samfund, hvor begge køns interesser er repræsenteret og taget med i betragtning - et virkeligt demokratisk samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, fru Kauppi, mine damer og herrer! I år har vi fejret 50-årsdagen for EU's grundlæggelse, og vi kan også se tilbage på 50 års milesten vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd. Ikke desto mindre er resultaterne af Kommissionens beretning fra 2007 om ligestilling en bitter pille at sluge. Den viser, at folk på mange områder fortsat kun yder øjentjeneri til ligestilling mellem kønnene, og at den fortsat langtfra er en realitet.

Mange statistikker er blevet citeret i dag, og der er store forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekevens, ligesom kvinder i mange lande med få undtagelser har en større arbejdsløshedsprocent. Næsten hver tredje kvinde har deltidsarbejde. Vi ved, at kvinder fortsat er kraftigt underrepræsenteret i magtfulde og ledende stillinger. Det er bestemt en skandale, at den gennemsnitlige lønforskel er på 15 %, og at den i Tyskland når op på hele 27 %.

Jeg er også glad for, at Kommissionen har taget fat på spørgsmålet om obligatorisk forældreorlov for fædre. Det var helt klart, at spørgsmålet om at forene familie- og arbejdsliv hører hjemme på Kommissionens dagsorden. Ikke desto mindre synes Kommissionen på andre områder af EU's ligestillingspolitik at være gået i frigear. Det siger jeg, fordi vi ikke har hørt om andre politiske initiativer fra Kommissionen bortset fra førnævnte forældreorlov for fædre

Både det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder samt vold mod kvinder er blevet omtalt. Hvad gør Kommissionen for at løse lønforskellen? Jeg hører stort set kun retorik. Det er vores pligt at gøre langt mere på dette område inklusive kønsbudgettering, der er blevet varslet i årevis, men hvor er indikatorerne? Jeg vil derfor bede Kommissionen om at foreslå en ambitiøs lovgivning, så ligestillingspolitikken atter bliver et sømærke i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand! Jeg takker fru Kauppi for hendes betænkning og giver hende en kompliment, men jeg vil dog lige henvende mig til Kommissionen. Selv om Kommissionen jævnligt hykler, når det gælder ligestilling, igen i dag, forsømmer den i praksis gang på gang at omsætte sine gode hensigter i konkrete handlinger. I stedet for at træffe foranstaltninger, som mindsker forskelsbehandlingen, som bekæmper fattigdom blandt kvinder, og som hjælper kvinder med at løse de daglige problemer, de konfronteres med, forværrer Kommissionens politik netop ofte deres stilling.

Et godt eksempel herpå er den såkaldte flexicurity og lempelsen af afskedigelsesretten. Hvis Kommissionens forslag i grønbogen gennemføres, vil det netop gå ud over kvinder, som allerede nu ofte arbejder på midlertidige kontrakter i form af vikararbejde og til en forholdsvis lav løn. Det er især kvinder, som har mange problemer med f.eks. pensionsopbygning, udgifter til lægebehandling og kombinering af familie og arbejde. Og hvad gør Kommissionen? I stedet for at tilbyde kvinder, og for øvrigt arbejdstagere generelt, sikkerhed, som kunne gøre deres liv lidt lettere, vil Kommissionen skabe en endnu større usikkerhed.

Vi konstaterer i denne betænkning om manglende ligebehandling af mænd og kvinder, at der i 2007 stadig er meget store forskelle. Bekæmpelsen heraf bør have endnu højere prioritet, ikke blot i ord, men også i handling. Ligestilling bør automatisk indarbejdes i al Kommissionens politik. Jeg synes faktisk, det er meget sørgeligt, at vi er nødt til gang på gang at gøre Kommissionen opmærksom på dette.

 
  
MPphoto
 
 

  John Whittaker (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg kan se af denne betænkning, at der ikke påtænkes noget afbræk i programmet med, at vi bruger vores penge på at fremme kønsbevidstheden, gribe ind i virksomhedernes rekrutteringsproces og tvinge virksomhederne til at tilbyde fleksible arbejdsforhold og gunstig orlov, men jeg kan ikke se, at der nogen steder tages højde for bivirkningerne. Der er ingen forståelse for, at meget af denne sociale iscenesættelse overvejende har den modsatte effekt.

Den enkle logik er, hvad end man kan lide det eller ej, at hvis det er dyrere at ansætte kvinder, så vil der blive ansat færre kvinder, til trods for regler, der skal hindre arbejdsgiveren i at omtale køn i forbindelse med jobannoncer og ansættelsessamtaler. Al lovgivning, som har til formål at hindre forskelsbehandling af kvinder, ældre eller minoriteter, har den uhensigtsmæssige følge, at den forklejner dem, som ville have opnået det samme uden lovgivning.

Alle vores arbejdspladser, for både kvinder og mænd, afhænger af den velstand, der skabes af økonomien. De fleste arbejdspladser kommer fra små virksomheder. Og altså i modsætning til her i Parlamentet, så arbejder mænd og kvinder ude i den virkelige verden af mindre virksomheder som ansatte, der tjener penge ved at fremstille varer og levere tjenesteydelser, som andre mennesker gerne betaler for. Denne bestræbelse på at fremme ligestilling mellem kønnene er blot én ud af mange former for indgreb over for mindre virksomheder. Hvis vi fortsætter med at pålægge flere udgifter og flere restriktioner, så vil erhvervslivet rekruttere mindre og betale mindre. Det kan godt ske, vi i den sidste ende bliver mere lige, men vi bliver også fattigere, både mænd og kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske fru Kauppi tillykke! Vi er alle enige i, at antallet af fødsler skal stige i Europa, så vi kan forbedre den demografiske situation. Hvis det lykkes, og det skal lykkes, vil det betyde, at et betydeligt antal kvinder, især unge, i hvert fald midlertidigt forsvinder fra arbejdsmarkedet. Og allerede i dag er der jo mangel på arbejdskraft mange steder i Europa.

Inden for europæisk forskning mangler der f.eks. ca. 700.000 forskere. Samtidig er blot hver fjerde doktor kvinde, og hver tiende professor i Europa kvinde. Og der er jo flere kvinder end mænd, der afslutter en universitetsuddannelse. De er altså godt klædt på til forskning, men de indstiller arbejdet og genoptager det ikke senere.

I enhver sektor skal der findes forskellige former for incitamenter og bistand til at ansætte kvinder. Inden for forskningsverden anvender man f.eks. en række simple greb. Det er for det første muligt at forske hjemmefra. Der organiseres for det andet meget komfortable og billige børnehaver på institutterne eller universiteterne. Kvinderne og mændene passer for det tredje børnene på skift. Det er for det fjerde også muligt at erhverve akademiske titler i løbet af pauser, der er afsat til børneopdragelse. Det overholdes for det femte, at kvinder og mænd tjener lige meget i tilsvarende stillinger.

Europa kan ikke tillade, at uddannede og dygtige kvinder taber i konkurrencen på forskningsområdet blot af den årsag, at de føder børn. Der er heldigvis nogen, der beskæftiger sig hermed.

UNESCO og firmaet L′Oréal har gennem flere år arrangeret tiltag for kvinder i forskningsverden. Fra næste mandag, den 1. oktober, kan vi se effekterne, de gode effekter, af disse tiltag på en udstilling i Europa-Parlamentet i Bruxelles i stueetagen over for KBC-banken. Jeg byder alle varmt velkommen!

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr. formand! I 2005 påpegede jeg i min betænkning om Lissabonstrategien forskellige former for diskrimination, der rammer europæiske kvinder.

Hvad er forandret to år senere efter mange diskussioner og gode intentioner, mange forhandlinger og konferencer, mange rapporter og mange undersøgelser? Hvilke fremskridt er der gjort vedrørende lønforskellen mellem mænd og kvinder, kvinders deltagelse i beslutningsprocessen eller foreningen af arbejds-, familie- og privatliv for både mænd og kvinder? Skønt der er gjort fremskridt i nogle medlemsstater, er der desværre ikke sket meget på europæisk plan.

Den gennemsnitlige kønsbetingede lønforskel ligger fortsat på omkring 15 %, og kvinders deltagelse i beslutningstagningen er kun steget med 1 %. Kvinder bruger fortsat tre gange så mange timer på familiemæssige forpligtelser som mænd. Ikke desto mindre er der et stigende antal kvinder på universiteterne. De gør sig gradvist mere gældende, men der findes fortsat mange former for diskrimination - specielt når de bliver mødre og præcist af denne grund. Måske er det grunden til, at fødselsfrekvenserne er så lave. Kvindelige immigranter og flygtninge, kvinder fra etniske minoriteter, ældre kvinder og handicappede kvinder - alle disse grupper udsættes for dobbelt forskelsbehandling.

Vi har brug for bedre love - f.eks. som de ligestillingslove, der blev vedtaget i Spanien og Portugal - men de gældende love skal også overholdes, og i særdeleshed lovene om reklamer, der har til formål at eliminere den nedværdigende fremstilling af kvinder i reklamer og massemedier. Vi skal ændre loven for at ændre holdninger. Vi har brug for færre ord og flere resultater.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder er fortsat relevant i EU. Der skete få ændringer i 2006. Kvindernes løn er fortsat 15 % lavere end mændenes i EU. Kvinder, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, eller som klatrer op ad karrierestigen, har store problemer.

Rådets direktiv fra 1975 om harmonisering af medlemsstaternes love vedrørende anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder er endnu ikke blevet gennemført. Medlemsstaterne viser ingen politisk vilje til at løse problemerne vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder og integration på arbejdspladsen. Jeg er derfor enig i forslaget i betænkningen om, at Kommissionen skal undersøge, hvordan medlemsstaterne gennemfører fællesskabslovgivningen på ligestillingsområdet, og træffe hensigtsmæssige forholdsregler i tilfælde af manglende gennemførelse.

Apropos integration på arbejdspladsen vil jeg gerne understrege betydningen af god praksis og dens udbredelse, specielt med hensyn til at forbedre kvinders muligheder for at deltage i politik og den politiske beslutningsproces. Mit hjemland, Litauen, har erfaringer hermed. Kommissionen samt en effektiv anvendelse af Den Europæiske Socialfond kan medvirke til at udbrede en sådan praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg slår ikke til lyd for ekstrem feminisme, og jeg mener heller ikke, at demokratiet skal være blind over for køn, og derfor glæder jeg mig over fru Kauppis initiativbetænkning, som jeg oprigtigt vil lykønske hende med.

Problemet med at afbalancere retten til en erhvervskarriere med familiemæssige forpligtelser er et akut problem, der også omfatter barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder. I lyset af de ændrede betingelser i en globaliseret verden bør vi også i Europa-Parlamentet opfordre medlemsstaterne til at modernisere disse systemer. På initiativ af de unge familier kunne det måske være gavnligt for medlemsstaterne at overveje indførelsen af ydelser på 100 % af indkomsten ved barselsorlov på mindst 12 måneder samt ydelser på mindst 50 % af indkomsten for forældreorlov i mindst 24 måneder i de tilfælde, hvor mødre eller fædre passer deres børn på fuldtidsbasis.

Den periode, som forældrene tilbringer hjemme hos deres børn, omtales i juridisk sprog altid som orlov, selv om ikke kun mødre, men også psykologer, læger, sociologer og mange andre eksperter er enige med forældrene i, at barsels- og forældreorlov på ingen måde er en orlov. Efter min mening er tiden inde til at begynde at tale om moder- og forældreskab og til at omtale barselsorlov på en mere korrekt måde. Når forskellene i forældrenes aktive arbejdsliv er væk, er det nødvendigt at fremme fædres og mødres uhindrede tilbagevending til arbejdsmarkedet samt fortsættelsen af deres erhvervskarrierer.

Jeg finder det vigtigt at understrege behovet for uddannelse under forældreorlov for at håndtere de ændrede beskæftigelseskrav og konsolidere de vigtigste vidensområder som f.eks. iværksætterånden og vedtagelsen af videnskabelige og teknologiske tiltag. Strukturfondene kan også anvendes til dette formål i regionerne. Efter min mening skal vores samfund tillægge moder- og forældreskab langt større værdi. Forældrene har et meget stort ansvar for samfundets dannelse, da deres børn former Europa under ét.

Samtidig vil disse foranstaltninger sætte langt flere kvinder i stand til at hellige sig en mere krævende karriere - f.eks. en akademisk karriere - samtidig med at de opfostrer deres børn.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Hedh (PSE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Det er noget nedslående at stå her og tale om en betænkning om uligheder i EU i 2007. Det burde ikke være nødvendigt. Det burde være umiddelbart indlysende, ikke mindst i lyset af det faktum, at flertallet af EU's indbyggere er kvinder. Men det er desværre nødvendigt. Det er afgørende vigtigt at få mændene på banen og få dem til at score mål. Ellers er spillet tabt. Her er et par hints til mændene: Kvindernes beskæftigelsesfrekvens skal øges. De skal have ret til fuldtidsarbejde og mulighed for deltidsarbejde. Lønforskellen skal elimineres. Er EU's kvinder virkelig 15 % mindre værd end mændene? Der skal være flere kvinder i direktionsværelserne, i politik og i erhvervslivet. Fædrene skal tage et større ansvar for hjemmet og familien, og de skal tage deres andel af forældreorloven - ikke mindst for børnenes skyld.

Der er mange vigtige ting, som Parlamentet skal opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre. Forhåbentlig vil de lytte og skride til handling!

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil oprigtigt lykønske fru Kauppi med denne udmærkede betænkning, der er resultatet af et tæt samarbejde mellem alle medlemmerne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

Ordføreren har på glimrende vis understreget betydningen af at gennemføre en politik for ligestilling mellem mænd og kvinder som en del af Lissabonstrategien. En af målsætningerne med dagsordenen fra Lissabon er at øge antallet af kvinder, der arbejder og er i beskæftigelse. Samtidig er vi imidlertid ikke i stand til formelt at anerkende kvindernes uformelle og ulønnede arbejde. Vi kender til kvinder, der arbejder for at sikre solidariteten mellem generationerne, der arbejder som frivillige, og som skaber tålelige forhold for sociale forbindelser. Dette uformelle arbejde er imidlertid ulønnet. Vi ønsker ikke at anerkende det officielt, fordi vi ikke ser de penge, der cirkulerer omkring det. Efter min mening er denne logik en form for diskrimination af kvinder. Jeg betragter det som et realpolitisk anliggende for vores ven hr. Špidla at anerkende kvinders uformelle og ulønnede arbejde. Det ville også løse de mange problemer for mindretallene, som vi talte om for et øjeblik siden.

Til at hjælpe os med at gøre fremskridt på dette område - både i Europa og rundt omkring i verden - har vi både individer og institutioner, der tilbyder os matematiske og statistiske modeller samt midlerne til at anvende dem i vores politik. Blandt dem er nobelpristageren i økonomi, Gary Beck, der allerede er blevet omtalt flere gange.

Jeg har benyttet muligheden for at gøre opmærksom på det egentlige problem vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Det er på tide, at medlemsstaterne endelig tager de fornødne skridt til at afskaffe forældede beslutnings- og adfærdsmønstre, især inden for forvaltningssektoren, så der tages bedre hensyn til ligestillingsaspektet på tværs af alle politikområder.

Kvinder og mænd behandles fortsat forskelligt, og som en konsekvens heraf findes der lavere løn, forskelsbehandling af gravide kvinder og unge kvinder. På trods af kvinders lovende beskæftigelsesfrekvens, der viser, at 6-8 millioner nye arbejdspladser siden 2000 er tilfaldet kvinder i EU, udgør lønforskellen mellem kvinder og mænd fortsat gennemsnitligt 15 % i EU, og i visse lande når den helt op på 30 %.

Det er utilladeligt, at kvinder behandles dårligere på arbejdsmarkedet end mænd som følge af fødsler, hvilket er begge forældres ansvar. Moderskabet har negative følger for erhvervskarrieren, indtægterne og de senere pensionsbetalinger. Man skal bekæmpe kønsstereotyper, og jeg støtter derfor forslaget om at skabe en budgetpost inden for rammerne af samhørighedspolitikken, der er øremærket finansiering af tiltag til fremme af ligestilling samt finansiering af forskning om indvirkningen af politiske strategier på kvinders livssituation.

Jeg vil gerne ønske fru Kauppi tillykke med den fremragende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter min mening er tiden inde for EU til på rette måde at finansiere de ædle mål, der beskrives i traktaten såsom bekæmpelse af kønsdiskriminering eller ligeløn for kvinder og mænd.

Den betænkning, som vi i øjeblikket forhandler om, præsenterer en af de vigtigste muligheder for ligestilling ved hjælp af EU-budgettet. Den består af stuktur- og samhørighedsfondene, hvor kvinder skal sikres lettere adgang til europæiske ressourcer. Ifølge vores data har kvinder efter den seneste udvidelse af EU haft relativt mindre gavn af regionalfonden og samhørighedspolitikfonden, hvilket bør ændres.

Det er ikke desto mindre ikke nok bare at analysere regionalfonden og samhørighedspolitikfonden, selv om deres andel af EU-budgettet - næsten 36 % - tvinger os til at kæmpe for, at de når ud til flest mulige kvinder.

Vi er også nødt til at se på den seneste udvikling inden for EU's traditionelle kønspolitikprogrammer, som f.eks. Progress, Daphne og Equal. Skønt både Progressprogrammet som helhed betragtet og sektion 5 om ligestilling relativt set nyder godt af ekstra midler i 2008, så er budgetposten for ligestilling mindre end det foregående år.

Daphneprogrammet til bekæmpelse af vold i hjemmet har indtil videre skabt glimrende resultater, og Kommissionen har set dette og anbefalet en budgetstigning i forhold til 2007. Både for disse to programmer og for Equalprogrammet gennemførte Rådet nedskæringer sammenlignet med de beløb, som Kommissionen foreslog i det foreløbige budgetforslag. Rådet foreslog også en reduktion på 7,5 % i midlerne til det nye institut for ligestilling, hvilket er en helt uberettiget reduktion for en nystartet EU-institution.

Desværre bemærker vi desuden fortsat, at Rådets politiske vilje til at virkeliggøre EU's strategier for lige muligheder, for budgetbevilling, fortsat mangler. Derfor skal Parlamentet som en gren af budgetmyndigheden godtgøre dette underskud og bringe konsekvens ind i EU's kønspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Esther De Lange (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for en fremragende og meget afbalanceret betænkning. Adskillige punkter er allerede nævnt. Jeg vil som medlem af både Udvalget om Kvinders Rettigheder og Udvalget om Landbrug især komme ind på situationen for kvinder i landbrugssektoren.

Det, man først lægger mærke til, er, at mange kvinder, som arbejder i landbrugssektoren, er usynlige. Kvinder har 40 % af jobbene inden for landbruget, men mange officielle statistikker, inklusive Eurostat, hr. kommissær, ser kun på kvindelige arbejdstagere på den ene side og kvindelige driftsledere på den anden side. De overser medarbejdende partnere, selv om disse navnlig på mange familiebrug i Nordvesteuropa udgør den største kategori af arbejdskraft. Disse kvinders bidrag til bedriften må ikke undervurderes, og de hjælper ofte med at udvide aktiviteterne i bedriften og i landdistrikterne. Jeg opfordrer derfor Eurostat til at synliggøre denne store gruppe kvinder i de officielle statistikker. Kommissionen opfordrer jeg til i sin politik at tage hensyn til denne store kategori af kvindelig arbejdskraft.

Endvidere konfronteres netop denne kategori af medarbejdende partnere i den daglige praksis i nogle medlemsstater med temmelig mange problemer, f.eks. med opbygning af pensionsrettigheder, adgang til social sikring, problemer ved en bedrifts ophør eller skilsmisse og adgang til syge- eller barselsorlov. Jeg er dog glad for, at der i hvert fald er truffet foranstaltninger på dette område i Nederlandene. Jeg vil gerne gøre Kommissionen opmærksom på projektet "Je verdiende loon" (Det har De ret til), som i Nederlandene med støtte fra ESF skal kortlægge disse hindringer for de medarbejdende partnere. Jeg håber, at Kommissionen vil tage konklusionerne af denne undersøgelse i betragtning, når den fastlægger den fremtidige politik, således at vi med denne uundværlige kvindelige arbejdskraft kan opretholde et stærkt europæisk landbrug og levedygtige landdistrikter.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Petre (PPE-DE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Siden 2000 er 6 af de 8 millioner nye job blevet besat af kvinder. Det kunne få os til at tro, at tiden for de lige muligheder eller tilmed den positive diskrimination af kvinder i kønsanliggender er kommet. Det kan man imidlertid ikke sige, fordi virkeligheden af disse nye job - af de 6 millioner kvinder - modsiger os.

Vi kan ikke oprigtigt håndtere den risiko for ældning og demografisk tilbagegang, som Europa og medlemsstaterne i dag står over for, hvis størstedelen af kvindernes beskæftigelse har været uholdbar, på deltid eller dårligt aflønnet. I Europa halter kvindernes løn fortsat 15 % efter mændenes.

Medlemsstaterne i almindelighed - og Rumænien er ingen undtagelse - skal fortsat investere i uddannelse uden kønsstereotyper og vedtage tydelige politikker, der kan forene kvinders og mænds familie- og arbejdsliv.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hendes ekstraordinære indsats, og jeg mener virkelig, at vi har brug for årlige vurderinger af resultaterne af de handlinger, der er medtaget i ligestillingskøreplanen. Vi har brug for en endelig aftale om emner såsom omkostningerne ved barselsorlov, forældreorlov og individualisering af pensionsrettigheder og socialsikrings- og skattesystemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg sige, at Kommissionen i høj grad deler den bekymring, der udtrykkes af de fleste af talerne. Nogle af dem - faktisk næsten dem alle - kræver foranstaltninger, som Kommissionen allerede arbejder med.

Som De ved, er det Kommissionens opgave at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af fællesskabsretten om ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er ensbetydende med, at den skal indlede og gennemføre overtrædelsesprocedurer, når den bliver klar over, at en medlemsstat ikke har gennemført eller anvendt et direktiv. Kommissionen indledte således overtrædelsesprocedurer vedrørende direktivet om ligestilling mellem kvinder og mænd i april 2007. Kommissionen undersøger i øjeblikket svarene, og den træffer formentlig en afgørelse om en begrundet udtalelse i december måned.

Nu vil jeg gerne hurtigt komme ind på nogle få mere detaljerede og konkrete emner. Med hensyn til etableringen af det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder i Vilnius mødtes bestyrelsen i oktober, og man er i færd med at ansætte en direktør.

Med hensyn til initiativerne vedrørende den kønsbetingede lønforskel fremhævede mange af medlemmerne med rette lønforskellen. Vores svar til dette spørgsmål fremgår af vores meddelelse. I 2008 vil Kommissionen analysere den gældende lovgivning for at afgøre, om den er tilstrækkelig, samt hvad der i givet fald skal ændres.

Med hensyn til spørgsmålet om kvinder i landområder er selvstændige kvinder, der arbejder inden for landbruget, allerede omfattet af direktiv 86/613/EØF. Kommissionen er netop begyndt at undersøge denne lovgivning for at se, om den er effektiv, og for at præcisere, hvad der skal ændres.

Det fører mig endelig frem til et mere ideologisk spørgsmål om fleksibilitet og sikkerhed. Formålet med fleksibilitet og sikkerhed er at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet - ikke at skabe større usikkerhed - samtidig med at man skaber større valgmuligheder ved at give arbejdstagerne ekstra muligheder for at tilpasse sig gennem eksempelvis uddannelse eller tiltag, der gør det lettere at forene privat- og arbejdsliv.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Undskyld mig, hr. Michel. Det er et system, som vi i øjeblikket forsøger at ændre som en del af reformen af Parlamentets funktion.

Det er ganske upassende - ikke kun af hensyn til kommissæren, men også af hensyn til alle de medlemmer, der har fulgt debatten - at en forhandling slutter med en sådan ballade lige inden afstemningen.

Jeg beklager, hr. kommissær.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - (ES) Forhandlingen er afsluttet.

Jeg vil gerne bede talerne om undskyld, fordi vi har været nødt til at afbryde nogle af dem, for den tid, der var afsat, var virkelig ikke rimelig. Vi burde ikke have indlæg af ét minuts varighed, hvor det reelt ikke er muligt at bibringe noget nyt. Men dette spørgsmål er også på dagsordenen om reformen af Parlamentets funktion, som vi skal komme med et svar på om kort tid.

Afstemningen finder sted om et øjeblik.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Gurmai (PSE), skriftlig. - (HU) Med hensyn til at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder finder jeg det helt afgørende med omfattende, systematiske og objektive oplysninger inklusive adgang til harmoniserede statistiske EU-oplysninger, der er så brede og opdaterede som muligt. I denne forbindelse lægger jeg også særlig stor vægt på Kommissionens årsberetninger, hvor den beskriver situationen for mænd og kvinder.

Fællesskabet har gjort meget for at udvide retsgrundlaget for ligestilling mellem mænd og kvinder, men om det har givet resultater i praksis, er en helt anden sag. Årsberetningen besvarer i nogen grad dette spørgsmål. Jeg finder det vigtigt med en systematisk overvågning af de praktiske fremskridt vedrørende de strategiske mål fra køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 for at kontrollere, at medlemsstaterne gennemfører lovgivningen i praksis, og for at revidere integreringen af kønsaspektet i Fællesskabets politik samt den kønsspecifikke effekt af forskellige projekter.

Da EU's fremtid i høj grad vil afhænge af, hvordan vi formår at trække flere kvinder ind på arbejdsmarkedet, skal vi med specifik, detaljeret og fokuseret opmærksomhed undersøge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og mulighederne for at mobilisere den og eliminere hindringerne for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, karriereudvikling eller muligheder for at kombinere arbejds- og familieliv. Vi skal ligeledes undersøge situationen for de dårligt stillede kvinder (indvandrere, etniske mindretal, aleneforældre).

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Ifølge EF-traktatens artikel 141 skal "hver medlemsstat gennemføre princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi".

Det er et meget vigtigt princip, som vi skal sørge for at gennemføre i alle lande.

Efter min mening er tiden inde til at tage endnu et skridt fremad.

På Malta har vi adskillige situationer, hvor både mænd og kvinder aflønnes efter forskellige satser og systemer, selv om de udfører det samme arbejde. Disse forskellige former for aflønning skyldes bureaukratiske kriterier såsom ansættelsesåret.

Hvis der er en sådan forskelsbehandling mellem to kvinder eller to mænd, er der ikke tale om brud på EF-traktaten i en snæver fortolkning heraf.

Lignende situationer findes i den offentlige sektor og andre steder.

Der er derfor behov for, at både Kommissionen og medlemsstaternes regeringer tager initiativer til at sikre anvendelsen af et enkelt princip: lige løn for lige arbejde til alle.

 
  
  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik