Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 27. september 2007 - Strasbourg

14. Stemmeforklaringer

Betænkning af Descamps (A6-0296/2007)

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Tak, fordi De gav mig ordet, og tak til dem, fru Descamps, for Deres betænkning, der fremmer processen med at digitalisere bibliotekerne i EU.

Jeg stemte for det foreslåede dokument, fordi den igangværende proces i alle medlemsstater med at digitalisere bogbestande, film samt lyd- og videooptagelser er langsom og fragmenteret. Efter min mening er det nødvendigt at rette opmærksomhed mod og koordinere disse nationale initiativer samt først og fremmest at bevare digitalt materiale. På europæisk plan er det nødvendigt at være meget opmærksom på at bevare digitale kopier. Oprettelsen af en digital kopi af en bog eller en film er ikke nødvendigvis en garanti for dens bevarelse på lang sigt.

Alt digitalt materiale - uanset om det er et digitaliseret værk eller originalt digitalt materiale - skal holdes i en sådan stand, at det er permanent tilgængeligt. Vi har kun beskedne erfaringer med digital konservering. I fraværet af en sammenhængende strategi kan en øget digitalisering føre til en værdiforringelse af investeringen.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den meget fornuftige betænkning af min højt agtede kollega fru Marie-Hélène Descamps om oprettelsen af et europæisk digitalt bibliotek med henblik på at gøre vores kulturelle og videnskabelige arv universelt tilgængeligt på alle europæiske sprog.

Som jeg skriver, ønsker jeg at hylde den tidligere franske præsident Jacques Chirac, der - sammen med fem andre statsoverhoveder fra EU - tog initiativet til dette projekt i april 2005. Jeg er glad for, at Europa-Parlamentet sender et stærkt signal til Kommissionen om, at den skal gøre dette projekt til en prioritet. Det glæder mig også at se løsningsforslag til de driftsmæssige problemer: en koordinering af alle Europas eksisterende digitale biblioteker, offentlig adgang samt samarbejde med sektorens forskellige berørte parter - i særdeleshed f.eks. forfattere, forlæggere og boghandler.

Dette er et redskab, der fortjener vores støtte, for det vil medvirke til at bekæmpe uvidenhed og dermed fremme demokrati, fred og velstand. Godt gået, fru Marie-Hélène Descamps!

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning vedrører Kommissionens henstilling af 24. august 2006, der opfordrer medlemsstaterne til at koordinere deres indsats for at opnå synergi på europæisk plan inden for digitalisering, og som foreslår oprettelse af et europæisk digitalt bibliotek i form af en fælles flersproget indgangsportal til den europæiske kulturarv. Den 13. november 2006 udtalte Rådet sig enstemmigt til fordel for disse anbefalinger.

Europa-Parlamentet godkendte henstillingen, men stillede en række forslag med henblik på en afklaring og med hensyntagen til de problemer, der kan opstå - f.eks. under arbejdet med den begrebsmæssige og tekniske organisering af alle kategorierne af kulturelt materiale og med hensyn til de forskellige etaper, der skal tages hensyn til, og potentialet i tekstmateriale, der ikke er ophavsretligt beskyttet.

Skønt vi kan have vores tvivl om de forskellige forslag i Europa-Parlamentets beslutning, stemte vi for konceptet, samtidig med at vi påpegede behovet for at beskytte ophavsrettigheder, forsvare den sproglige og kulturelle mangfoldighed og skabe solidaritet samt økonomisk og social samhørighed med henblik på at sikre, at en interessant idé ikke bliver endnu en kilde til forskelsbehandling og social udstødelse.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Et bibliotek med værker, der ikke er ophavsretligt beskyttet, er en udmærket idé - måske alt for god til, at EU skal blande sige i den og spolere den. Jeg undlader derfor at stemme. God idé (+), EU vil forsinke den med sit bureaukrati (-) = stemmer ikke.

Betænkning af Zatloukal (A6-0326/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den udmærkede initiativbetænkning af min tjekkiske kollega hr. Thomáš Zatloukal om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer, der blev udarbejdet som svar på en meddelelse fra Kommissionen.

Livslang uddannelse er helt afgørende på samme måde som målet om at oprette en europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring, hvilket vil lette anerkendelsen af uddannelsesresultater og gøre det muligt at skifte mellem de forskellige uddannelsesmuligheder efter klare og gennemskuelige regler. Jeg støtter også tanken om at indføre en evalueringskultur i uddannelsessystemerne med pålidelige målinger.

Investeringer i livslang læring har afgørende betydning for den sociale samhørighed, og det vil give folk de nødvendige færdigheder til mere effektivt at tilpasse sig de forskellige ændringer i deres liv. Jeg støtter alle betænkningens forslag vedrørende de forskellige uddannelsesniveauer: førskole-, grundskole-, gymnasieskole-, universitets- og erhvervsuddannelsesniveau.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte imod denne betænkning trods dets adskillige positive elementer, fordi vi er uenige i den generelle argumentation og i nogle af holdningerne - det være sig målsætningen om videreuddannelse eller afgifter, hvilket omgår det faktum, at problemerne med dårligt stillede grupper ikke udelukkende kan løses ved at tilbyde finansielle incitamenter som f.eks. dem, der er nævnt for Portugal. Det er ikke måden, hvorpå man reducerer uligheder vedrørende adgangen til universitetsuddannelser.

Selv hvis vi accepterer ordførerens argumenter om, at uddannelse påvirker den økonomiske vækst ved at "øge de menneskelige ressourcer og evnen til fornyelse og gøre det muligt at udbrede teknologier" samt synspunktet om, at det enkelte menneske såvel som samfundet generelt, hvis effektiviteten af uddannelserne kan øges, kan få et udbytte af de foretagne investeringer på op til 8 % pr. år, kan vi se, hvilke lande der står til at lide tab, hvis ikke de foretager afgørende investeringer i videreuddannelser, der er tilgængelige for alle befolkningsgrupper.

Ifølge disse undersøgelser modtager 75 millioner EU-borgere - dvs. 32 % af arbejdsstyrken - utilstrækkelig undervisning. I 2010 vil kun 15 % af de nye job være tilgængelige for denne gruppe af personer, hvor størstedelen kommer fra de dårligst stillede samfundsgrupper. Som følge heraf er der et behov for at sikre lige adgang til uddannelse.

  Hélène Goudin and Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer skal regelmæssigt mindes om, at uddannelsespolitikken i EU er et nationalt anliggende.

Denne betænkning fra Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg tager en række sager op til behandling af EU's institutioner, som ikke har noget som helst med dem at gøre. F.eks. foreslås det i punkt 12 i betænkningsforslaget, at Europa-Parlamentet skal vedtage den holdning, "at mere forskning i førskoleundervisning er nødvendig på EU-niveau, navnlig på området for tidlige og målrettede indsatser med henblik på at finde frem til den praksis, som har de forventede virkninger".

Udkastet i punkt 48 lyder som følger: "(Europa-Parlamentet) er af den overbevisning, at for bedre at målrette EU's indsats er det nødvendigt at udvikle en proces, baseret på periodiske rapporter fremsendt af medlemsstaterne såvel som på uafhængig verifikation, for at bedømme uddannelsessystemernes resultater inden for EU med særlig opmærksomhed på elevernes tilegnelse af grundlæggende færdigheder og på indfrielsen af målsætningerne om lige muligheder for alle".

Alt dette er et forsøg på at blande sig i kompetenceområder, der hører ind under medlemsstaternes beføjelser. Nærhedsprincippet tilsidesættes som sædvanlig, og den institutionelle konkurrence på dette vigtige område undermineres. Derfor stemmer vi imod denne betænkning.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg stemmer for Tomáš Zatloukals betænkning om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer.

Uddannelsespolitikker kan meget positivt indvirke på de sociale og økonomiske resultater, den bæredygtige udvikling og den sociale samhørighed. Ineffektivitet og ulige muligheder medfører til gengæld store omkostninger i form af tab af skatteindtægter, større behov for sundhedspleje og støtte fra offentlige midler for ikke at tale om de omkostninger, der er forbundet med et højere niveau af asocial adfærd.

I konklusionerne fra Rådets møde i Lissabon i marts 2000 fremhæves det, at uddannelse er nøglen til økonomisk udvikling og udvikling af det europæiske samfund.

I betænkningen præsenteres gode idéer til, hvordan man kan genindføre høj undervisningskvalitet i grundskolerne og på gymnasierne samt på universiteterne.

Betænkningens appel til, at medlemsstaternes regeringer skal foretage en langsigtet planlægning af uddannelsesprioriteterne på lokalt og nationalt niveau, er ligeledes vigtig.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Betænkningen har mange gode idéer om, hvordan man kan nedbringe den sociale udstødelse osv., men så ødelægger den det hele ved at tale om, hvordan universitetsafgifter kan tjene som et finansielt incitament! Værst af alt er dens optagethed af "effektivitet", "konkurrenceevne" og "højere præstationsstandarder". Hvad er der blevet af kreativitet, kritisk gennemgang og selvstændig tænkning? EU ønsker ensartede produktionsenheder, der er gearet til forbrug og produktion. Heldigvis har EU ikke magt over uddannelsen, og sådan bør det fortsat være. Jeg stemmer imod denne betænkning.

Forslag til beslutning RC-B6-0357/2007

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! På trods af at 129 stater allerede har afskaffet dødsstraffen, er omfanget af strafudførelsen fortsat meget bekymrende globalt set. Alene i 2006 blev dødsstraffen udført 1.591 gange. Minimum 3.861 personer venter i øjeblikket på, at straffen udføres. EU er den globale leder i kampen mod dødsstraf. I relationerne med tredjestater i internationale fora, bl.a. FN, udgør dødsstraffens afskaffelse et nøglemål, som EU opstiller i forbindelse med menneskerettighederne. EU's politiske engagement går også hånd i hånd med en markant finansiel støtte til projekter, der realiseres inden for rammerne af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder. Dødsstraffens afskaffelse er endvidere en selvfølgelig betingelse for medlemskab i EU og Europarådet.

Det er derfor en stor skam, at Europa ikke kommer til at fejre den europæiske dag mod dødsstraf den 10. oktober som følge af den polske regering modstand. Jeg beklager den polske regerings holdning, der er del af en valgkamp, da den er skadelig for Polens image på den internationale scene samt for hele EU i forbindelse med vores promovering af de grundlæggende værdier. Rådets afgørelse om et moratorium for dødsstraf og forslag om en fælles resolution, som EU skal fremlægge på FN's kommende generalforsamling, bør fuldt ud støttes.

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil fortælle, at jeg har stemt imod beslutningen om dødsstraf. Jeg vil gerne understrege, at dødsstraffen ikke har eksisteret gennem 19 år i min stat, i Polen.

Èn ting er at være imod dødsstraf, men noget andet er at støtte fundamentalistiske modstandere, der er imod enhver form for afstraffelse af folk for begåede forbrydelser, da modstanderne er overbeviste om, at mennesket ikke er ansvarligt for sine handlinger. Jeg er overbevist om, at mennesket er ansvarligt for sine handlinger, at det skal være det, samt at det skal modtage en passende straf, da det har en fri vilje.

De fundamentalistiske modstanderes overbevisning om, at mennesket ikke har en fri vilje og derfor ikke kan straffes, er dybest set udtryk for foragt mod mennesket og en falsk arv fra den franske revolution.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Dødsstraffen krænker den mest grundlæggende af alle rettigheder - retten til livet!

Der findes ingen som helst undersøgelser, der beviser, at dødsstraffen har en afskrækkende effekt. Dødsstraffen er umenneskelig, barbarisk og fuldkommen uforsvarlig, og den kan kun ses som en hævngerning. Derfor er grunden til EU's forsagelse af dødsstraffen som en betingelse for et EU-medlemskab indlysende.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I henhold til artikel 24, stk. 2 i Portugals forfatning skal dødsstraffen under ingen omstændigheder finde anvendelse.

Som vi ofte har sagt, er vi enige i tiltaget om på FN's 62. generalforsamling at stille et beslutningsforslag, der skal forsøge at vedtage et universelt moratorium for dødsstraf - et moratorium, der åbenbart allerede støttes af 95 lande - som et skridt i retning af en afskaffelse af dødsstraffen.

Millioner af mænd og kvinder over hele verden længes efter dødsstraffens ophævelse, og et stigende antal lande har indført et moratorium imod dens anvendelse, eller også har de helt afskaffet den i deres interne retsorden. Som vi tidligere har påpeget, vil et sådant skridt være et fremskridt for civilisationen, som det er vigtigt at sprede ud til andre lande. Vores initiativ kan hjælpe i denne forbindelse.

På denne måde tilslutter vi os de personer, der konstant forsøger på og stræber efter at gøre en ende på voldskulturen, forfladigelsen af død, aggressioner og krig.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) En verdensomspændende ophævelse af dødsstraffen vil være et klart fremskridt for menneskeheden. Der begås helt klart andre rædsler, især af lande der dræber, selv uden at folk er dømt skyldige, men accepten af dødsstraffen afspejler et filosofisk begreb, der bør udryddes fra vores samfund. Derfor fortjener forslaget om et moratorium for afskaffelse af dødsstraffen støtte fra os og fra EU's medlemsstater. I denne forbindelse kunne en verdensdag mod dødsstraf sætte de lande, der har dødsstraf, i forlegenhed, hvilket vil være gavnligt.

Med hensyn til tanken om en verdensdag mod dødsstraf, ser jeg det som et forsøg på en europæisk celebrering af noget, der ikke findes i Europa, mens den som bekendt også bringer andre emner på bane, som der ikke er enstemmighed om. Derfor tvivler jeg på dette initiativs fortrin.

Endelig ønsker jeg ikke at få denne tradition for livets ukrænkelighed udvidet til andre områder og andre anliggender, hvor beskyttelse af livet efter min mening er et tegn på civilisation.

Forslag til beslutning RC-B6-0362/2007

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets opbakning til at sende en europæisk styrke til Tchad og Den Centralafrikanske Republik for at standse volden mod civilbefolkningen og skabe betingelser for en frivillig tilbagevending af de hundredtusindvis af flygtninge og fordrevne personer. Darfurkonflikten breder sig allerede ud over landets grænser, men med deployeringen af den blandede styrke fra FN og Den Afrikanske Union i de kommende dage, kan det blive umuligt at standse den smitsomme spredning af volden til nabolandene.

Derfor er den europæiske styrke helt afgørende for den overordnede ordning til fremme af sikkerhed og forsoning i regionen. Den vil imidlertid kun nå sine mål, hvis alle parter i konflikten deltager i fredsprocessen. Det kræver overholdelse af mindst to betingelser, som jeg forsøgte at insistere på under udarbejdelsen af beslutningsforslaget. For det første skal styrken være helt neutral og upartisk. For det andet skal den have en afbalanceret international sammensætning. Frankrig skal ikke forsøge at spille rollen som dukkefører, og Nicolas Sarkozys attitude er ikke beroligende, hvad det angår.

Sammen med de øvrige franske socialistiske parlamentsmedlemmer vil jeg bestræbe mig på at sikre fortrinsret til Afrikas og Europas interesser i det område, som Frankrig er ansvarlig for.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Efter Junilistens mening er der behov for et FN-mandat, hvis et land eller en mellemstatslig organisation skal sende fredsbevarende styrker til konfliktområder. Vi har i princippet ingen indvendinger imod, at medlemsstater går sammen og udsender tropper under et fredsbevarende mandat, forudsat at operationen gennemføres under FN's og ikke EU's flag.

Det er imidlertid deprimerende, at den nuværende situation i Tchad og Den Centralafrikanske Republik bruges som påskud for EU's ambitioner om at skabe en militær styrke på EU-plan. Udenrigs- og sikkerhedspolitikken er og bliver et rent nationalt anliggende.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er ingen tvivl om, at denne operation, der har et klart militært sigte, og som udføres under FN's auspicier, har til formål at konsolidere det interventionistiske og militaristiske strategiske koncept under EU's fælleseuropæiske sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitik.

For nogle bliver denne militære operation en virkelig prøve på den såkaldte "troværdighed" og den operationelle effektivitet af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, med andre ord af dens militarisering under de største magters kommando og i deres interesser.

Flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer godkender "mandatet" for denne militære operation fra EU's side, der inkluderer "magtanvendelse" - som defineret i FN-pagtens kapitel VII - i en afrikansk region. Det er en interventionshandling, der involverer militær "tilstedeværelse" med neokolonialistiske hensigter, en ren krigshandling i en vanskelig region, hvor der er store interesser på spil kombineret med kontrollen af enorme energiressourcer.

De virkelige årsager til de største EU-staters - og specielt Frankrigs - store "interesse" i regionen står i direkte forhold til resultaterne af prospekteringsaktiviteterne, der tyder på, at der findes enorme reserver af olie og andre naturrigdomme.

Congo, Tchad, og Den Centralafrikanske Republik. Hvad bliver det næste?

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den britiske konservative delegation støtter en koordineret strategi, under FN's auspicier, med henblik på at løse problemerne i Darfur og naboregionerne i det østlige Tchad og Den Centralafrikanske Republik, herunder humanitær hjælp og beskyttelse af internt fordrevne og flygtninge. Den er dog principielt modstander af selve konceptet om en ESFP-operation og EU's unødvendige, ødsle og kontroversielle indsats for at involvere sig i militære anliggender. Vi stemte derfor imod beslutningen.

Forslag til beslutning RC-B6-0363/2007

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget om Burma, men jeg har alvorlige forbehold vedrørende dets uforpligtende natur. Vi skal rose Indien for dets støtte til reformerne i Burma, og vi skal vedtage alvorlige foranstaltninger imod Kina, der blokerer FN's mandat til at indlede forhandlinger med militærjuntaen. Kina er en af de største tilhængere af diktatoriske regimer.

Fordi EU indførte sanktioner for længe siden, er Burmas økonomi nu afhængig af Kina. Jeg beder derfor EU om at gøre alvor af truslerne om at indføre sanktioner imod Kina, hvis ikke landet fordømmer juntaen. Vi må ikke tøve, hvis vi er seriøse med hensyn til beskyttelse af menneskerettigheder og demokrati på globalt plan. Kina lægger stor vægt på at have gode handelsmæssige forbindelser med Europa, og vi ønsker respekt for vores værdier. Beskyttelse af demokratiet tørner muligvis sammen med europæiske investorers økonomiske interesser i Kina, men det vil være et forbigående fænomen. Hvis handelen skal være retfærdig, er man nødt til at stå fast og ikke give efter.

Jeg beklager de venstreorienterede parlamentsmedlemmers tøven i dette spørgsmål under mandagens møde, da de forsøgte at standse afstemningen om den fælles beslutning - som om de fortrød, at Vesteuropas støtte medvirkede til at styrte de kommunistiske regimer i Østeuropa i 1968.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har haft en overbevisende afstemning om denne beslutning, men Europa skal gøre mere. Jeg har allerede i et brev bedt Dem, hr. formand, om at invitere en delegation af buddhistiske munke til Europa - måske ledsaget af den åndelige autoritet hr. Dalai Lama, med hensyn til hvem den belgiske regering og myndighederne i Bruxelles på skammelig vis har fulgt Kinas diktat.

Med hensyn til myndighederne i Bruxelles overrasker det mig, hr. formand, at De ikke klart har fordømt deres uretfærdige og bevidste handlinger over for nogle medlemmer af Europa-Parlamentet. Kampen for frihed gælder ikke kun de buddhistiske munke, men også dem, der protesterer på demokratisk vis - f.eks. imod islamiseringen af Europa! Europa-Parlamentets tavshed er skandaløs, når europaparlamentsmedlemmer som Vanhecke, Borghezio med flere har demonstreret for Europas frihed! Skam sig!

  Formanden. - Hr. Borghezio! Jeg vil rent undtagelsesvis svare Dem nu. Vi skred til handling, og jeg vil gerne gentage, at vi under ingen omstændigheder vil tillade nogen i verden at hindre vigtige personer eller personligheder i at besøge Europa-Parlamentet. Det har formanden for Europa-Parlamentet gjort helt klart over for de berørte parter. Dalai Lama er altid velkommen i Europa-Parlamentet.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Ved Parlamentets afstemning i dag kræver Parlamentet, at De Forenede Nationers udsending gives uhindret adgang i forbindelse med den krise, der udvikler sig i Burma, og omgør således Burmas beslutning om at nægte denne udsending visum. Der er ingen moralsk lighed mellem det visumforbud, der gjaldt de burmesiske generaler, og det burmesiske visumforbud for en legitim repræsentant for det internationale samfund. Jeg hilser Frankrigs opfordring i aftes til at fastfryse aktiver i Burma velkommen. Fastfrysning er imidlertid ikke det samme som at afvikle investeringerne, og de målrettede sanktioner, som Parlamentet opfordrer til, bliver ikke truffet, medmindre investeringerne trækkes ud, og dette omfatter også franske virksomheder som Total og Elf. Endelig opfordrer vi ikke alene til, at de protesterende skal beskyttes, vi udtrykker også vores solidaritet med dem. Hvis dette er en "safranrevolution", så håber vi, den bliver fredelig, og i menneskerettighedernes og demokratiets navn håber vi, den bliver vellykket.

  Francesco Enrico Speroni (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg deltog ikke i afstemningen om Myanmar, fordi jeg tror, at myndighederne i dette land giver pokker i, hvad vi stemmer trods vores gode intentioner.

Jeg må imidlertid pointere, at demonstrationerne fandt sted i Myanmar i adskillige dage uden de store problemer, hvorimod en fredelig demonstration i vores hovedstad Bruxelles blev brutalt standset, lige så snart den var begyndt. Lad os se nærmere på krænkelser af vores rettigheder og vores frihed til at demonstrere i Europa, inden vi begynder at se på andres huse!

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den seneste tids begivenheder i Burma giver ubegrænset bevis på - hvis der er brug for et sådant bevis - at demokrati (med alt hvad det indebærer - i særdeleshed dets grundlæggende forudsætning, frihed) er, hvad folk higer efter. Tanken om, at demokrati ikke er foreneligt med visse folkeslag eller geografiske regioner, er en kæmpe løgn, som selv den mest selvtilfredse realpolitik dårligt kan tolerere.

Når det er sagt, er det klart, at vores erklæring alene ikke gør meget for at fremskynde en sejr for dette forsøg på en demokratisk revolution. At ignorere det faktum, at både Kina og Rusland ved denne såvel som ved andre lejligheder fører en udenrigspolitik, der er helt uforenelig med de værdier, som vi europæere og vores allierede værner om, er en alvorlig fejl.

Demokratiets ekspansion har afgørende betydning for en fredelig verden, og vi har pligt til at støtte demokratiske bevægelser i samråd med vores allierede i respekt for de værdier, vi tror på.

Endelig er jeg overbevist om, at det ved denne såvel som ved andre lejligheder er vigtigt at forstå regionens geopolitiske virkelighed af frygt for at fostre en forkvaklet verdensorden.

Betænkning af Lehtinen (A6-0294/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for initiativbetænkningen fra min finske kollega Lasse Lehtinen om grænseoverskridende tjenesteyderes forpligtelser.

Tiden er virkelig inde til at fremme gennemførelsen af foranstaltninger, der vil medvirke til at fuldstændiggøre det indre marked for tjenesteydelser gennem et mere ensartet system af forpligtelser for tjenesteydere for yderligere at fremme udviklingen af et sømløst indre marked. Det er helt afgørende, at ikke kun forbrugere, men også virksomheder - og især SMV'er både som købere og sælgere af grænseoverskridende tjenesteydelser - skal kunne nyde godt af øget retssikkerhed og enkelhed samt lavere omkostninger.

Jeg støtter den idé, der er skitseret i betænkningen, om, at der ikke må skelnes mellem offentlige og private tjenesteydere, som på lige fod bør være omfattet af anvendelsesområdet for direktiverne om forbrugerbeskyttelse.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte imod denne betænkning, fordi den faktisk gennem brugen af argumenter såsom "forbrugerbeskyttelse" og "retsusikkerhed" forsøger yderligere at fremme den allerede betydelige deregulering af tjenesteydelser, specielt offentlige tjenesteydelser, hvilket den endelige beslutning gjorde helt klart.

Hvis formålet var denne hårdt tiltrængte forbrugerbeskyttelse, ville der have været mere omfattende drøftelser om årsagerne til den beskedne forbrugerbeskyttelse og betydningen af denne "retsusikkerhed" - i særdeleshed dereguleringen af markeder, privatisering af tjenesteydelser, beskæftigelsesmæssig usikkerhed samt arbejdstagernes og forbrugernes levevilkår. Det er disse foranstaltninger, der blev godkendt i "det indre markeds" og "konkurrencereglernes" navn, der har reduceret rettighederne og vanskeliggjort adgangen til de mest grundlæggende tjenesteydelser.

At konkludere, at det er nødvendigt at forfølge og styrke disse politikker i forbrugerbeskyttelsens navn, er derfor ikke kun uretfærdigt, men forkert, specielt fordi Kommissionen allerede har tilkendegivet, at den agter grundigt at omformulere og harmonisere de forskellige gældende bestemmelser vedrørende forbrugernes rettigheder.

For at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse skal man bryde med disse politikker og fremme udviklingen af offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, hædrende arbejde og arbejdsstyrken.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Lehtinen-betænkningen om grænseoverskridende tjenesteydere og støtter tiltag, som vil styrke forbrugernes tillid på dette område. Servicesektoren tegner sig for næsten 70 % af EU's BNP og er fortsat voksende. Men trods det er forbrugernes tillid til grænseoverskridende servicetransaktioner fortsat lille, og det indre marked udnyttes således ikke til fulde. Min gruppe mener, at forbrugernes tillid vil være bedst tjent ved en klar fastlæggelse af tjenesteydernes forpligtelser i EU, så forbrugerne er tilstrækkelig beskyttet.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Direktivet om tjenesteydelser er uklart og uhåndterligt, og det overlader gennemførelsesbeføjelserne til en Domstol, der ikke kan afskediges. Nu har vi en betænkning, der udtrykkeligt siger "ingen ny lovgivning i servicesektoren". Det er godt, og det vil forhindre yderligere skade. Desuden er der forslaget om at gøre det muligt for forbrugerne at anlægge kollektive søgsmål på tværs af grænserne samt en vis regulering af firmaernes erstatningsansvar. Det får mig til at stemme ja trods kravet om nye "initiativer" - dvs. love på EU-plan - der er unødvendige. Jeg kan trods alt stemme imod dem, når de bliver præsenteret for os ...

Betænkning af Buitenweg (A6-0278/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Det er uacceptabelt, at personer i EU forskelsbehandles på grund af deres oprindelse eller religion.

Holdningerne i nogle EU-medlemsstater viser, at forskelsbehandling er et hyppigt forekommende fænomen. Vi kender eksemplet fra fortiden om forskelsbehandling og en gradvis assimilation af den slovakisktalende befolkning i Ungarn gennem oprettelsen af en lang række politiske partifarver - fascistisk, kommunistisk, socialistisk og højreorienteret - hvor der nu kun er 37.000 tilbage af de 500.000 slovakisktalende borgere i 1920'erne.

På den anden side bør borgere, der flytter til EU's medlemsstater, ikke skabe nye etniske bosættelser, men derimod integrere sig fuldstændigt og overtage værtslandets principper om frihed og demokrati. For nylig nævnte nogle af mine britiske kolleger en situation, hvor visse borgere i Storbritannien offentligt luftede sloganet "ikke britisk, men muslimsk" på t-shirts ved et fredeligt møde.

Gennemførelsen af et EU-direktiv i medlemsstaternes lovgivning skal opfylde de højest mulige standarder, og det er rigtigt, at medlemsstaterne skal notere forekomsten af bestemmelser til bekæmpelse af forskelsbehandling, selv om nogle borgere ikke kender til dem og har ringe juridisk kendskab i denne henseende.

  Koenraad Dillen (ITS). - (NL) Hr. formand! Med denne betænkning af Buitenweg slår Europa-Parlamentet ind på en meget farlig vej, og jeg har derfor sammen med min gruppe stemt imod denne betænkning. For kombinationen af såkaldte ligestillingsinstansers ret til at indlede retsforfølgelse, den omvendte bevisbyrde i retssager og endnu flere forbudte diskrimineringsgrunde vil efter vores mening uden tvivl føre til en heksejagt, en jagt på mennesker med en anden og kritisk mening. For det er det, det drejer sig om. Europa ønsker en ny inkvisition mod enhver, som nægter at acceptere dogmer og det multikulturelle samfund. Det har intet at gøre med fjernelse af forskelsbehandling af mindretalsgrupper, men med en legalisering af en bestemt politisk korrekthed.

Hvis vi ønsker at gøre noget ved den virkelige forskelsbehandling, skal vi også omsider gøre noget ved situationen for kvinder inden for de muslimske samfund i Europa, eller lægge pres på kandidatlandet Tyrkiet, hvad angår den åbenlyse forskelsbehandling af de religiøse mindretal, men det passer selvfølgelig ikke til Europa-Parlamentets dagsorden.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg tror på ligebehandling af alle uanset race eller etniske oprindelse. Og jeg tror på ligestilling her i Parlamentet, og derfor mener jeg også, at man har ret til at stille ændringsforslag, som ikke støtter dette. Men jeg er dog stadig noget overrasket over en række ændringsforslag, som nogle medlemmer har stemt for, som er i modstrid med princippet om ligebehandling af minoriteter, og det overrasker mig ligeledes, at nogle medlemmer helt afholdt sig fra at stemme om dem.

Det overrasker mig, fordi jeg mener, at det grundlæggende princip for EU er et princip om at respektere minoriteter, respektere personer af enhver oprindelse, og jeg mener, at vi helt impulsivt bør støtte disse, ligegyldig hvad.

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative kan fuldt ud støtte princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. De konservative afholdt sig imidlertid fra at stemme om denne betænkning, fordi dele af betænkningen opfordrer til en ændring af bevisbyrden fra anklagemyndigheden til tiltalte. Princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, er en grundlæggende del af Det Forenede Kongeriges lovgivning. Vi mener heller ikke, at EU på nogen måde skal involvere sig i den retslige proces i de suveræne medlemslande.

  Charlotte Cederschiöld og Christofer Fjellner (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for fru Buitenwegs initiativbetænkning (A6-0278/2007) om anvendelsen af direktivet om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Vi finder det vigtigt at bekæmpe alle former for forskelsbehandling i samfundet, og vi glæder os derfor over Kommissionens revision af gennemførelsen af det pågældende direktiv. Revisionen er en værdifuld hjælp til at afgøre, hvilke forbedringer der kan gennemføres for at bekæmpe forskelsbehandling.

Vi forsvarer ligestilling, og vi er derfor modstandere af ordførerens krav om positive tiltag. Vi er stærke modstandere af at indsamle og registrere data med henblik på at kategorisere folk efter race eller etnisk oprindelse. Som forkæmpere for de grundlæggende principper om et lovreguleret samfund er vi også betænkelige ved kravet i betænkningen om anvendelsen af omvendt bevisbyrde.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, der opstiller en række retfærdige og afbalancerede punkter og på grundig vis dækker de vigtigste problemer vedrørende direktivets gennemførelse. Betænkningen nævner med rette, at meget få af vores medborgere er klar over deres rettigheder, og den opfordrer til en mere effektiv informationsformidling.

Jeg støtter især tanken om at give tilstrækkelige ressourcer til de organer, der har til opgave at fremme ligestilling. De spiller en afgørende rolle her, og det er absolut nødvendigt, at de forbliver uafhængige.

I betænkningen udtrykkes der bekymring over det faktum, at visse medlemsstater ikke har gennemført direktivet - helt eller delvist - i deres nationale lovgivning.

Med hensyn til det mest følsomme emne her, nemlig dataindsamling, pointeres det i betænkningen, at den ikke må krænke privatlivets fred, og at den udelukkende må bruges til at påvise forskellige former for forskelsbehandling af mindretal.

Når det handler om et princip af så grundlæggende betydning som ligebehandling, kan Europa ikke være tilfreds med at yde øjentjeneri, at vedtage et minimum af love og udelukkende optræde som observatør. Det er nogle af grundene til, at jeg på plenarmødet kraftigt opfordrede Europa-Parlamentet til at vedtage betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har allerede haft lejlighed til i forbindelse med det højt besungne "Europæiske År for Lige Muligheder for Alle", at understrege, at det vigtige spørgsmål i forbindelse med lige muligheder er udøvelsen af rettigheder.

Med andre ord omfatter varetagelse og anvendelse af princippet om lige muligheder - specielt vedrørende ikkeforskelsbehandling uanset race eller etnisk oprindelse, som denne betænkning omhandler - at man sikrer en universel adgang til samt fuld udøvelse af grundlæggende rettigheder såsom sundhedsydelser, fødevarer, uddannelse, beskæftigelse, arbejdstager- og fagforeningsrettigheder, rimelige lønninger, kultur og underholdning, sport, statsborgerskab og borgernes deltagelse i samfundet samt meget andet. Betænkningen berører imidlertid kun dette spørgsmål, hvilket efter vores mening er helt afgørende.

Det er helt klart nødvendigt, at alle er helt opmærksomme på deres rettigheder, og at de kan tage affære og få støtte, når disse rettigheder tilsidesættes, specielt i lyset af den garanterede gratis og universelle adgang til retlig prøvelse - en grundlæggende offentlig tjeneste, der understøtter demokratiet - men det grundlæggende krav er en grundig social transformation baseret på et angreb på kapitalismen, der er grundårsagen til ulighed.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter Buitenweg-betænkningen om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og så sandelig også på grund af handicap, alder, køn, tro eller religion, social baggrund eller seksuel orientering er stadig alt for udbredt i EU. De enkelte medlemslande og EU som helhed skal tage skridt til at afskaffe alle former for forskelsbehandling - lige fra at slå ned på enkelttilfælde på gaden til at ophæve Det Forenede Kongeriges forældede tronfølgelov.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg støtter fru Buitenwegs betænkning om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Racisme strider mod alle EU's principper, og det er chokerende at opdage, at antallet af registrerede racistiske angreb i EU er steget voldsomt. Derfor mener jeg, at vi skal lægge langt større vægt på at oplyse om love til bekæmpelse af forskelsbehandling samt midler til sikring af folks rettigheder. Jeg støtter også ordførerens opfordring til Kommissionen om ikke blot at se på en korrekt gennemførelse af direktivet, men om også at se på, hvilke hindringer der findes i praksis.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Nogle gange befinder man sig som parlamentariker som en lus mellem to negle i forhold til de valg, man skal træffe. Afstemningen om denne betænkning var et typisk eksempel herpå. På den ene side havde vi en betænkning, der omhandler indførelsen af en lovgivning, hvoraf jeg finder store dele tvivlsomme. På den anden side havde vi ændringsforslagene fra ITS-Gruppen, der i de fleste tilfælde ikke afhjalp betænkningens svagheder, men indførte nye og endnu værre argumenter. Det er ikke muligt at stemme for ITS-Gruppens bidrag, og jeg har derfor besluttet mig for at undlade at stemme.

Der er ingen tvivl om, at diskrimination fortsat er et udbredt problem i Europa, som det er vanskeligt at udrydde. Jeg skal ikke benægte, at der kan være mange gode grunde til at diskutere, hvordan man kan håndtere det i fællesskab på mellemstatsligt niveau. I dette særlige tilfælde har vi imidlertid at gøre med en lovgivning, der er meget vidtrækkende, og som bygger på et lovprincip, der er temmelig fremmed for vores begreber. En positiv indsats er i sig selv en tvivlsom metode, men registreringen af en persons race - en betingelse for at sikre, at en sådan metode fungerer - er uacceptabel både fra et moralsk synspunkt og med hensyn til at beskytte den personlige integritet. Der er også fornuftige grunde til at have forbehold over for en omvendt bevisbyrde. Jeg er overbevist om, at vores retssystem, der bygger på princippet om, at en person er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, skal forsvares, uanset hvor prisværdig de oprindelige intentioner må have været.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af fru Buitenwegs betænkning om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Parlamentsmedlemmet har udarbejdet en meget god og redelig betænkning. På trods af fremskridt i gennemførelsen af direktivet til bekæmpelse af forskelsbehandling sker der fortsat ikke et fald i antallet af ofre for ulige behandling som følge af race eller etnisk oprindelse.

Som ordføreren korrekt har gjort opmærksom på, er bedre muligheder for at få forfølge rettighederne ad rettens vej samt bistand i processer med bevisebyrde meget vigtige elementer.

Jeg synes ligeledes, at informering om de rettigheder, som EU-borgerne har, udgør et meget vigtigt aspekt, for rettighederne er ikke til nogen gavn, hvis borgerne ikke ved, at de eksisterer, eller ikke ved, hvordan de skal benyttes. For at forhindre sådanne situationer på arbejdspladsen har polske arbejdsgivere pligt til at informere de ansatte om lovgivningen om forskelsbehandling.

Vi skal sikre, at såvel EU som alle medlemsstater i forbindelse med det europæiske år for lige muligheder for alle gør alt, hvad de kan, for at sikre, at alle i EU er bevidste om deres rettigheder.

Betænkning af Kauppi (A6-0290/2007)

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg støttede Kauppi-betænkningen om ligestilling mellem kønnene i EU. Europa har ledt vejen frem til, at der er sket store fremskridt inden for ligestilling over hele EU.

Et område, hvor der er sket særlig store fremskridt, er inden for tjenesteydelser til beskyttelse af offentligheden, især inden for brandvæsenet. I min egen valgkreds, trods massiv protest fra brandvæsenets fagforbund og fra offentligheden, er disse fremskridt dog truet, da det liberale amtsråd truer med nedskæringer i budgettet for 700.000 engelske pund, hvilket betyder en nedlæggelse af døgnvagten på de sidste to tilbageværende brandstationer i Camborne og Falmouth, alt imens de tildeler sig selv ekstra godtgørelser for 1 million engelske pund.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det glæder mig, at fire af de fem forslag, som jeg præsenterede på vegne af vores gruppe til afstemning på plenarmødet, og som udgjorde en del af min udtalelse, der var vedtaget af Landbrugsudvalget, er blevet godkendt.

Jeg gør opmærksom på den store fattigdom og isolation, der rammer kvinder i visse landdistrikter, hvilket understreger behovet for effektive foranstaltninger til at sikre lige muligheder for kvinder, hvilket bør være et centralt mål i alle de instrumenter, der indgår i den fælles landbrugspolitik og i andre relevante fællesskabspolitikker.

Det var også vigtigt at betragte det som afgørende at forbedre livskvaliteten for kvinder, der bor i landdistrikter, og at gøre det lettere for dem at få adgang til almen og faglig udannelse, livslang læring, nye medieinfrastrukturer, effektive og hensigtsmæssige lokale offentlige sundhedstjenester samt infrastrukturer og faciliteter for børn og familier, navnlig lokale vuggestuer, børnehaver, skoler, kulturcentre og markeder.

Vigtigt er det også at insistere på ligestilling for kvinder i landbruget samt opfordringen til Eurostat om at inddrage disse kategorier i deres statistik og dermed give større synlighed til det arbejde, der udføres af kvinderne.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende demokratisk emne, der skal prioriteres i alle lande i hele verden.

Betænkningen indeholder mange forslag om, hvordan man bør skabe ligestilling, og nogle af dem fokuserer på beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, kvinders deltagelse i det politiske liv samt forskellige former for uddannelsesplaner. Det fremgår imidlertid klart, at det som sædvanlig er et spørgsmål om at øge EU's finansielle ressourcer og dets magt samt om at iværksætte dyre kampagner under EU's auspicier. EU-institutionerne er ikke de rette organer for sådanne anliggender. En harmonisering resulterer ofte i et tilbageskridt for de lande, der er gået længst frem, da udgangspunktet varierer meget fra et land til et andet.

Ligestilling mellem mænd og kvinder skal være et mål, som alle medlemsstater stræber efter, men sagen skal behandles på nationalt plan. Vi har valgt at stemme imod denne betænkning, da hensigten med den er at udvide EU's beføjelser på bekostning af EU's selvstændige nationer.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for ligestilling mellem kønnene.

Skønt Kommissionen arbejder hen imod ligestilling mellem kønnene, er det fortsat nødvendigt med en ekstra indsats og flere foranstaltninger, da vi endnu ikke har set ægte fremskridt i anvendelsen af princippet om lige løn for lige arbejde.

Jeg kræver kønsneutral løn og pensioner samt tilskyndelse til forældreorlov og barsel for mænd. Endvidere skal medlemsstaterne træffe praktiske foranstaltninger for at bekæmpe den ulighed, der opstår mellem kvinder og mænd som følge af en afbrydelse af karrieren (f.eks. på grund af moderskab eller pleje af personer med et plejebehov).

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand!

Jeg stemmer for Piia-Noora Kauppis betænkning om ligestilling mellem kønnene i EU.

Fru Kauppi opfordrer i betænkningen medlemsstaterne til at bekæmpe ulighed i forbindelse med ansættelse af kvinder og mænd.

Uligheden er mest tydelig på arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd i EU udgør 15 %, og når i visse lande helt op på 30 %. Hele 32 % af kvinderne har deltidsjob sammenlignet med 7 % af mændene.

Jeg er glad for, at der gøres opmærksomhed på situationen for kvindelige indvandrere og kvinder fra etniske mindretal, ældre kvinder samt enlige mødre, der marginaliseres og er udsat for mange former for forskelsbehandling.

Man skal bekæmpe kønsstereotyper, der findes i arbejdslivet, inden for uddannelse og i medierne. Vi skal anbefale, at der udarbejdes kampagner til fremme af bevidstheden om, at kvinder selv kan håndtere nedværdigende situationer.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Kauppis betænkning, fordi den formelt opfordrer Kommissionen til at foretage en kønsspecifik analyse og integration af kønsaspektet for at fastslå indvirkningerne af pensionsreformer på kvinders liv i EU med henblik på at individualisere pensionsrettigheder og socialsikrings- og skattesystemer.

Efter at have tjent som ordfører i 1997 for situationen for medhjælpende ægtefæller i små virksomheder og inden for landbruget, vil jeg pointere, at vi 10 år senere fortsat venter på forslag fra Kommissionen om en styrkelse af Rådets direktiv fra 1986 og oprettelse af europæiske rammer for at give status til medhjælpende ægtefæller - de mange millioner arbejdstagere, der er statistisk usynlige, og hvoraf mange ikke har nogen socialforsikringsmæssig dækning for sygdom, invaliditet eller alderdom - specielt ikke i tilfælde af skilsmisse.

Jeg håber, at Kommissionen endelig vil gøre sin pligt her, og at den vil følge op på denne beslutning i praksis.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne betænkning, fordi den foreslår politikker om ligestilling af kønnene som et grundlæggende middel til at imødegå den klare kønsdimension i den demografiske udfordring, Europa står over for.