Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 10. oktober 2007 - Bruxelles

21. Indlæg af et minuts varighed (forretningsordenens artikel 144)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Den 7. oktober sidste år vil blive husket som en brat opvågnen til det, der foregår i Rusland. Den dag blev Anna Politkovskaya, der blev betragtet som et levende symbol på ærlig journalistik, brutalt myrdet. Præsident Putin afviste Anna Politkovskayas rolle som marginal, og sagen er stadig uopklaret.

I oktober sidste år opfordrede medlemmerne her i Parlamentet Kommissionen og medlemsstaterne til at ære Anna Politkovskayas minde ved at gøre genoprettelsen af frie medier i Rusland til en absolut forudsætning for den videre udvikling af vores forbindelser. Kun hvis vi sender et klart signal om, at vi værdsætter Anna Politkovskayas søgen efter sandhed og frihed højere end olie og gas, vil forholdene i Rusland begynde at ændre sig.

Der er ikke tale om, at vi her i Europa deler de værdier, som Anna Politkovskaya gav sit liv for. Desværre lader det ikke til, at hr. Putin deler disse værdier. Respekten for Anna Politkovskaya forpligter os til at gøre dette klart for præsident Putin ved de kommende topmøder.

  Eduard Raul Hellvig (ALDE). - (RO) Fru formand! Jeg vil tale om dyreparker i Rumænien.

I henhold til vurderinger udført at visse ikkestatslige, internationale organisationer på dette område anses omsætningen af direktivet om dyreparker til rumænsk lovgivning for at være blandt de bedste i Europa.

Det synes imidlertid at være nærmest umuligt at bringe de 41 rumænske dyreparker op til europæisk standard inden for den fastsatte frist, nemlig ved udgangen af i år.

Med presset fra denne frist og betingelserne om et eksisterende offentligt-privat partnerskab støtter jeg betydningen af øjeblikkelig at indføre den fælles handlingsplan, der omfatter de næste prioriterede skridt: at gennemføre en national undersøgelse for klassificering af de eksisterende dyreparker, at oprette en nødredningstjeneste og midlertidigt hindre dyrene i at formere sig.

Jeg finder det også nødvendigt at afsætte en vis tid til at gennemføre denne plan, før der træffes beslutning om at lukke de dyreparker, der ikke opfylder de juridiske krav.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Fru formand! Trods de talrige bemærkninger, der er blevet fremsat her i salen over for hr. Schulz, har han ikke indstillet sine angreb mod og krænkelser af medlemmer af EU, som er uværdige for Parlamentet.

Som en person i en vigtig position inden for en fællesskabsinstitution griber han ind i en medlemsstats indre anliggender og krænker konstant dens repræsentanter. De fleste her i Parlamentet ville aldrig drømme om at blande sig EU-befolkningernes demokratiske valg. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan denne herre ville have det, hvis et medlem af Parlamentet bad det tyske folk udskifte deres kansler, fordi der findes organisationer, der lovligt beskæftiger sig med at udbrede nazistisk tankegang og undergrave grænserne mellem europæiske stater. Jeg tror, at den herre er ked af, at han blev født så sent, i den forkerte historiske epoke.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Tidligere i dag afgav hr. Pöttering en erklæring om verdensdagen/den europæiske dag mod dødsstraf og sagde, at han afviste dødsstraf "i enhver form".

Han går tilsyneladende ud fra, at vi alle er enige med ham. Det er jeg ikke. Sidste søndag blev en uskyldig 17-årig dreng, Rizwan Darbar, stukket ihjel kun halvanden kilometer fra mit hjem i London, i West Ham Park, fordi han tilsyneladende forsøgte at forhindre, at han vens mobiltelefon blev stjålet.

Det er ikke en usædvanlig hændelse i Storbritannien. Uskyldige bliver skudt, stukket ned og tæsket ihjel med stigende hyppighed. Hvorfor forholder det sig sådan? Det er, fordi banditter og kriminelle ikke frygter loven. Selv om de bliver fanget og dømt, får de ofte meget lempelige straffe. Personligt ønsker jeg dødsstraffen genindført i Storbritannien for ophavsmændene til den slags drab.

Naturligvis kan dette ikke ske, medmindre vi er uden for EU, så det er endnu en god grund til at forlade Unionen.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Libyen har allerede været nævnt i dag, og jeg vil gerne tage det op igen. Libyen kom, helt med rette, til at betale for det skrækkelige terrorangreb ved Lockerbie, men som en verdensomspændende sponsor af terror mangler Libyen stadig at betale fuld erstatning. IRA's ondsindede terrorkampagne nåede sit mest dødbringende niveau, da man blev udstyret med libysk Semtex og våben, således at Martin McGuinness og de øvrige ledere af militærrådet kunne iværksætte den mest ondsindede fase af deres kampagne. Uden Libyen ville hundreder af uskyldige ikke være døde. Så i aften vil jeg her i Parlamentet gerne bakke om op den igangværende kampagne fra offergruppen i Nordirland - som kaldes FAIR - for at få Libyen til internationalt at stå til ansvar ved at tvinge landet til at betale erstatning, således som det skete med Lockerbie. På samme måde som EU pressede Libyen med de bulgarske sygeplejersker, burde man give sin støtte til, at retfærdigheden kan ske fyldest for IRA's ofre, ved at presse Libyen til at indgå forlig i den sag, som FAIR nu har rejst mod landet i USA.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Fru formand! Via Budgetudvalget har Parlamentet truffet en fantastisk vigtig beslutning.

Gennem de 30 % i reserve, der består af administrative udgifter fra Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, sender vi et stærkt signal til Kommissionen.

Godkendelsen af operationelle programmer skal ske inden for den frist, der fastsættes i EU-direktiverne, i dette tilfælde fire måneder.

Selv om Rumænien var et af de første lande, der indsendte disse dokumenter helt tilbage i januar, er to af de vigtigste operationelle programmer endnu ikke blevet godkendt. Jeg taler om det operationelle program for administrativ kapacitetsudvikling og det operationelle program for menneskelige ressourcer.

I lyset af, at vi ikke er den eneste medlemsstat i denne situation, vil jeg gerne vide, hvilke årsager, hvis de ikke er bureaukratiske, der har fået Kommissionen til at udsætte sin godkendelse til november.

I henhold til den fælles erklæring, som vi vedtog sammen med Rådet efter forligsproceduren den 13. juli, skal Kommissionen sikre en hurtig godkendelse af medlemsstaternes programmer og projekter og fremlægge en køreplan for deres vedtagelse.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over muligheden for komme ind på rapporten om arbejdsmarkedsrelationerne inden for postsektoren, som netop er blevet offentliggjort af Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene. Jeg ville ønske, at denne rapport havde været til rådighed, inden vi stemte om posttjenesterne. Men selv nu er det et relevant forsøg på at råbe alle de regeringer op, der skal til at privatisere deres posttjenester i løbet af de kommende år.

I EU er vi engagerede i Lissabondagsordenen, flere og bedre job. Desværre fortæller rapporten os, at privatiseringen af postsektoren hidtil har leveret færre, og desværre, værre arbejdsplader med dårligere arbejdsforhold.

I rapporten siges det, at siden begyndelsen af liberaliseringsprocessen har lønudviklingen i alle lande på nær tre ligget under gennemsnittet. Men nok så vigtigt findes der i alle lande en lønkløft mellem de ansatte hos de store selskaber og de ansatte hos nye aktører på markedet eller de alternative leverandører.

Hvis der ikke rettes op på denne situation, vil den, og jeg citerer fra rapporten, "udhule beskæftigelsesbetingelserne og føre til mere konfliktprægede arbejdsmarkedsrelationer". Indtil videre har privatiseringen af postsektoren ikke bestået Lissabontesten.

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! I løbet af Europa-Parlamentets igangværende valgperiode har jeg flere gange appelleret til, at man stopper diskriminationen mod polakker, navnlig katolikker. Også denne gang kan vi se, at nogle medier kræver, at tilskuddet til universitetet for social- og mediekultur tilbageholdes som et groft udtryk for diskrimination og med en begrundelse, der er drevet af andre kriterier end dets iboende fortjeneste.

Beskyldningerne mod denne institution fra visse mediers side er ikke andet end bagvaskelse fra folk, der en gang slavebandt Polen og polakkerne. I vore dages demokratiske tider kan de ikke affinde sig med, at de har mistet den absolutte magt. Universitetet, som ansøger om økonomisk støtte, tilbyder almen og faglig uddannelse inden for et universelt værdisystem og navnlig til studerende fra fattige familier.

En opstramning af kriterierne og en afvisning af at bevilge midler som følge af mediernes heksejagt, navnlig i året for lige muligheder alle, vil efter vores mening ikke blot være udtryk for diskrimination med hensyn til religion og anskuelser, men i virkeligheden et symptom på anvendelsen af totalitære metoder, som står i kontrast til de erklærede værdier, standarder og krav i den europæiske lovgivning.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et meget vigtigt problem inden for Kommissionen, som konstant ignoreres her i Europa-Parlamentet: Det drejer sig om transportkorridorer.

Den korteste transportrute fra Skandinavien, Nordeuropa, til syden - til Tyrkiet, Grækenland og Bulgarien - går via den centraleuropæiske transportkorridor. Dette er en korridor, der starter i Ystad i Sverige, løber gennem de polske byer Szczecin og Wrocław, den tjekkiske by Prag, den slovakiske by Bratislava, Wien og videre gennem Constanţa, Thessaloniki og Trieste. Man ignorerer fortsat denne rute, og efter min mening vil det fremskynde transporterne og afkorte transportruterne langs denne linje, hvis den medtages blandt de europæiske vej- og baneruter, og ligeledes give et skub til hele den centraleuropæiske korridor og til alle de byer og regioner, der ligger op til denne linje.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tidligere på dagen offentliggjorde Det Europæiske Transportsikkerhedsråd sin rapport om EU's fremskridt med hensyn til en halvering af antallet af trafikdræbte inden 2010. Den indeholder både gode og dårlige nyheder.

Ja, landene har skabt forbedringer, og det skal vi hilse velkommen, men generelt ligger antallet af trafikdræbte fortsat for højt, og EU vil med de nuværende tendenser ikke nå sine mål for nedbringelsen af antallet af trafikdræbte. Rent faktisk vil kun tre lande - Luxembourg, Frankrig og Portugal - nå de opstillede mål. Det er lykkedes dem at reducere antallet af trafikdræbte med over 8 % om året.

Det er værd at huske på, at mere end 39.000 mennesker er blevet dræbt i trafikken i EU gennem de seneste 12 måneder. Hvis vi havde nået vores mål, ville 5.000 mennesker stadig være i live i dag. Jeg beklager, at mit eget land Irland stadig ligger i den nederste halvdel med hensyn til at gennemføre de nødvendige forbedringer.

Vi kunne tage imod budskaberne fra de lande, der klarer sig bedst. De har lagt et stort engagement og stor politisk vilje i at forbedre håndhævelsen inden for en række centrale områder. EU har kun tre år tilbage til at indføre foranstaltninger, der kan betyde, at vi når vores mål om at halvere antallet af trafikdræbte. Erfaringen viser, at det kan lade sig gøre, men vi er nødt til at skabe fornyet dynamik på EU-niveau for at opnå dette.

  Pierre Pribetich (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmærksomhed på problemet med Kosovo og navnlig behovet for, at Europa-Parlamentet kan tage ansvaret for dette interne europæiske anliggende og sikre, at befolkningens ret til at bestemme over deres egen fremtid respekteres. Der dukker mange politiske elementer op og udøver pres for at fremtvinge en deling af Kosovo, hvilket ikke er svaret. Det er meget klart for os, især i forbindelse med problemerne vedrørende Det Palæstinensiske Område og delingen af dette i 1946. Der bør derfor lægges at stærkt pres på Europa-Parlamentet for at forhindre en deling, forhindre, at der skabes en konflikt på denne måde, og sikre befolkningen mulighed for at bestemme over dens eget område, idet vi sikrer, at Europa-Parlamentet kan være til stede, til stede på europæisk plan og ligeledes til stede over hele vores område.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Desværre vil to mennesker have taget livet af sig selv, når jeg er færdig med dette indlæg. Det skyldes, at på verdensplan begår en person selvmord hvert 30. sekund. Et svimlende antal på en millioner mennesker, mange af dem unge mænd og kvinder, tager hvert år deres eget liv. Selvmord er meget relevant for EU, for fem ud af de 10 lande i verden, der har de højeste selvmordsprocent, er EU-medlemsstater: Litauen, Estland, Ungarn, Slovenien og Letland. Rent faktisk har Litauen den højeste selvmordsprocent i verden.

Det er en meget trist statistik for EU, for i de fleste tilfælde kan årsagerne til selvmord forebygges. EU har en pligt over for sine borgere til hurtigst mulig at nedbringe selvmordsprocenterne i medlemsstaterne. Jeg beder Dem, hr. formand, om personligt at rette henvendelse til alle EU-medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter, navnlig i de fem ovennævnte lande, og opfordre dem til at forstærke deres indsats for at forebygge selvmord blandt deres borgere. Derved vil tusindvis af liv kunne reddes hvert år.

  Maria Petre (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! En undersøgelse for nylig viser, at i Rumænien har omkring 170.000 børn mellem 5. og 8. klasse en eller to forældre, der er rejst til udlandet for at arbejde.

Det store antal børn, der efterlades hos deres bedsteforældre eller familier, stiger hver eneste dag i EU's nye medlemsstater og i kandidatlandene.

Derfor vil jeg gerne understrege behovet for at oprette hensigtsmæssige strukturer, der kan hjælpe børnene og forældrene med at blive sammen, og behovet for en socialpolitik, der er fokuseret på solidaritet.

Jeg mener, at det at lette genforening af familier som en faktor, der kan sikre økonomisk og social integration, bør udgøre et centralt aspekt af de lovbestemte immigrationspolitikker.

Samtidig beder jeg Kommissionen om både at udarbejde en strategi vedrørende situationen for børn, der er forblevet i deres hjemlande, efter at deres forældre er taget af sted, og til at yde støtte til oprettelse af hensigtsmæssige strukturer i medlemsstaterne for at hjælpe børnene og forældrene med at tilpasse sig til nye familiesituationer.

  Formanden. - Indlæg af et minuts varighed er afsluttet.