Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Harmonisering og pålidelighed af indsamlede data og oplysninger om marine aktiviteter er afgørende for fiskerisektoren, og alle bestræbelser på at forbedre kvaliteten deraf bør støttes.
I lyset af sektorens aktuelle behov og for at beskytte økosystemerne har Kommissionen foreslået, at Rådets forordning (EF) nr. 1543/2000 ændres i forbindelse med Europa-Parlamentets vurdering af et forslag til rådsforordning om en ny EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren.
Det er således nødvendigt at ændre den eksisterende rådsforordning (EF) nr. 1543/2000 for at forhindre overlapning mellem de gamle og de nye forordninger.
I Kommissionens nuværende forslag er disse nødvendige og logiske ændringer blevet foretaget, og Fiskeriudvalget har vedtaget forslaget enstemmigt. Det fortjener nu også min støtte på plenarmødet.
David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der udtrykkes støtte til Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring (og ophævelse af) forordning (EF) nr. 1543/2000 (om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik). Kommissionen agter at indføre en ny og mere omfattende forordning om dataindsamling i 2008. Denne ændring sikrer en bedre overgang ved at fjerne nuværende krav om forelæggelse af seksårige nationale programmer for indsamling og forvaltning af data fra 2007 til 2012. I stedet skal der udarbejdes overgangsprogrammer for 2007 og 2008.
Gerard Batten, Godfrey Bloom, Derek Roland Clark, Roger Knapman og Michael Henry Nattrass (IND/DEM), skriftlig. − (EN) UKIP ser gerne, at den fælles landbrugspolitik afskaffes. Vi kan således under ingen omstændigheder stemme for en betænkning, der giver endnu videre beføjelser til Kommissionen, idet vi ikke anerkender dennes legitimitet.
Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Chatzimarkakis-betænkningen, som søger at forbedre budgetgennemførelsen og gennemsigtigheden i anvendelsen af midler i forbindelse med den fælles landbrugspolitik.
Efter min mening svækker den uigennemsigtighed, der præger forvaltningen af landbrugsstøtten, en af de største poster på EU-budgettet, alt for ofte den fælles landbrugspolitiks legitimitet. I denne betænkningen afklares situationen.
Jeg glæder mig meget over forslaget om at offentliggøre alle nationale fortegnelser over direkte modtagere af EU-støtte på internettet og om at netforbinde Kommissionens websteder og betalingsorganernes websteder i de enkelte medlemsstater.
Kontrollen af finansieringen af den fælles landbrugspolitik skal imidlertid ske under nøje overholdelse af bestemmelserne om databeskyttelse. Jeg stemte derfor imod forslagene om, at brugere, der søger oplysninger, skal tilmelde sig eller lade sig registrere, da gennemsigtigheden skal sikres på begge sider.
Jeg mener ligeledes, at oplysningerne om betalingerne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne bør opdeles med det formål at identificere de største støttemodtagere.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Som påpeget i Kommissionens forslag og understreget i Parlamentets betænkning er det efter vores opfattelse også af afgørende betydning at øge gennemsigtigheden både i forbindelse med finansieringen af den fælles landbrugspolitik og fremlæggelsen af regnskaber over EU-institutionernes anvendelse af EU-midlerne. Det er også af afgørende betydning at forbedre budgetkontrollen. Vi er imidlertid skuffet over forslagets begrænsede anvendelsesområde og det forhold, at Parlamentet ikke har været tilstrækkelig ambitiøst i sin betænkning og i sine ændringsforslag.
Der er efter vores opfattelse stadig en række forslag uden praktisk betydning, der rent faktisk begrænser borgernes frihedsrettigheder og garantier som f.eks. kravet om, at "de, der bruger eller får indsigt i oplysningerne (på internettet), tilmelder sig eller lader sig registrere". Der er desuden en række uklarheder i Kommissionens forslag og i Parlamentets betænkning omkring den løbende offentliggørelse af data. Det foreslås for det første, at foretage "en vurdering af fordelene eller ulemperne ved offentliggørelse af disse data" på et senere tidspunkt. Et andet spørgsmål, der kan diskuteres, er styrkelsen af Kommissionens beføjelser til at kontrollere medlemsstaterne.
Endelig mener vi, at den bedste metode til øge "gennemsigtighed(en) og offentlighedens forståelse af den fælles landbrugspolitik" - en af målsætningerne i forslaget - er en fuldstændig gennemgang.
Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Kommissionens forslag om at foretage en række ændringer af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik er nødvendigt, hvis denne procedure skal gøres mere gennemsigtig.
Jeg mener, at øget gennemsigtighed og en bedre anvendelse af landbrugsmidlerne vil medvirke til at fjerne den europæiske befolkning mistillid til den fælles landbrugspolitik og EU-institutionerne.
Jeg stemmer derfor for hr. Chatzimarkakis' betænkning, hvori der udtrykkes støtte til Kommissionens holdning og tilføjes en række ændringer, som jeg anser for at være vigtige.
David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der indeholder en række forslag til forbedring af den fælles landbrugspolitiks gennemsigtighed. Der stilles krav om, at nationale fortegnelser over modtagere af direkte landbrugsstøtte skal offentliggøres på internettet. Det gør Det Forenede Kongerige allerede, og jeg ser gerne, at andre stater gør det samme. I betænkningen opfordres der endvidere til at indføre bedre procedurer i tilfælde af manglende opfyldelse af offentliggørelseskravene og at integrere bestemmelser om databeskyttelse i Kommissionens forordning.
Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. − (DE) Vores små landbrugere, der er jordens salt, overdynges generelt med et hav af irrelevante, bureaukratiske regler og satellitovervåges, og ve dem, hvis deres hegn er placeret lidt for langt til højre eller venstre. Det er tid til at udvise medmenneskelighed i stedet for at tvinge vores hårdtarbejdende små landbrugere i knæ med bureaukratiske regler. De sorte får, der er involveret i nye omfattende forretningsaktiviter, og som er årsag til kogalskab og andre skandaler, bør identificeres og gøres til skamme.
Det er imidlertid en hån at sige, at støtten kan nedsættes som følge af de stigende priser. Østrigske organiske landbrugere fik omkring syv schilling - hvilket svarer til ca. 95 cent - pr. liter mælk før tiltrædelsen. De får i dag blot 30 cent og mister således tusindvis af euro, og de er samtidig nødt til at indordne sig under en række bureaukratiske bestemmelser, der ændrer sig hele tiden, og som gør deres tilværelse endnu mere besværlig!
Det planlagte "sundhedstjek" skal derfor kun have ét formål, nemlig at skabe bedre, mere pålidelige og længerevarende rammer og ikke at indføre reformer med rå magt, således at vores sidste tilbageværende landbrugere er nødsaget til at smide håndklædet i ringen. I lyset af den massive nedlæggelse af landbrug i Europa må forslaget om, at uudnyttede landbrugsmidler anvendes til prestigeprojekter som f.eks. Galileo, klart afvises. Vi skal fastholde vores selvforsyningsevne for enhver pris, og vi må ikke frivilligt underlægge os de genteknologiske virksomheder.
Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. − (SV) Jorgo Chatzimarkakis betænkning styrker Kommissionens initiativ, der har til formål at øge EU-politikkens legitimitet gennem en offentliggørelse af EU-midlernes anvendelse og forbedret regnskabspraksis og budgetkontrol i landbrugssektoren, bl.a. gennem en række ændringer.
Jeg støttede de forslag i betænkningen, der havde til formål at sikre øget gennemsigtighed i anvendelsen af fællesskabsmidler og offentliggørelse af oplysninger om modtagere. Jeg er også enig i, at medlemsstaterne skal sørge for årlig efterfølgende offentliggørelse på internettet af oplysninger om modtagere af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og de beløb, som hver modtager har modtaget fra hver af disse fonde.
Jeg var imidlertid imod bestemmelser, der pålægger de, der bruger eller får indsigt i oplysningerne, at tilmelde sig eller lade sig registrere, idet dette er imod det svenske princip om retten til anonymitet i forbindelse med anvendelsen af sådanne offentlige oplysninger.
Min intention om at stemme imod ændringsforslag 20 under henvisning til det stærke svenske princip om aktindsigt i officielle dokumenter er blevet optaget i mødeprotokollen, idet der blev afgivet en forkert stemme på mine vegne.
Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. − (EN) UKIP undlod at deltage i afstemningen om denne betænkning, da vi ikke anerkender Parlamentets legitimitet. Det afspejler på ingen måde vores holdning til betænkningens indhold.
UKIP ser gerne, at den fælles landbrugspolitik afskaffes. Vi kan således under ingen omstændigheder stemme for en betænkning, der giver endnu videre beføjelser til Kommissionen, idet vi ikke anerkender dennes legitimitet.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Det vigtigste mål med Kommissionens forhandlinger gennemført med mandat fra Rådet er at skabe et åbent luftfartsområde mellem EU og USA, der rækker ud over de nuværende bilaterale aftaler mellem de enkelte medlemsstater og USA. Målet er at oprette et liberaliseret fællesmarked for lufttransport mellem EU og USA, "hvor investeringer kunne flyde frit, og hvor europæiske og amerikanske luftfartsselskaber kunne tilbyde luftfartstjenester uden restriktioner, herunder på begge parters hjemmemarkeder".
EU's mål er at sikre gensidighed fra amerikansk side i forbindelse med liberaliseringen af luftfarten, navnlig med hensyn til fjernelse af "de eksisterende juridiske restriktioner på udenlandsk ejerskab og kontrol med amerikanske luftfartsselskaber og på cabotage" og også i forbindelse med aspekter som "etableringsret" og "statsstøtte".
Vi vil derfor gerne gentage, at det bør være medlemsstaterne og ikke Fællesskabet, der indgår aftaler af denne art, navnlig da dette spørgsmål er af stor strategisk betydning og "på verdensplan kan danne grundlag for yderligere liberalisering og reguleringskonvergens". Vi vil derfor gerne gentage vores modstand mod den fortsatte liberalisering af denne vigtige offentlige tjenesteydelse i de enkelte lande.
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg stemte for betænkningen om forslag til afgørelse truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om indgåelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (8044/3/2007 - KOM(2006)0169 - C6-0210/2007 - 2006/0058(CNS)).
Hr. El Khadraoui understregede med rette betydningen af at skabe et åbent luftfartsområde mellem EU og USA, således at der oprettes et fællesmarked for lufttransport mellem EU og USA. Jeg er enig i, at dette ville sikre, at investeringer kunne flyde frit mellem EU og USA, og at de europæiske og amerikanske luftfartsselskaber kunne tilbyde luftfartstjenester uden restriktioner, herunder på begge parters hjemmemarkeder. Det er et stort fremskridt.
Det var absolut relevant at rejse spørgsmålet om miljøbeskyttelse i denne forbindelse. Luftfartssektoren har flere negative indvirkninger på miljøet, især fordi den forårsager støjforurening og bidrager til klimaændringer. Jeg er derfor enig i, at det er nødvendigt, at både EU og USA træffer effektive foranstaltninger med henblik på at reducere luftfartens negative indvirkning på miljøet.
David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori planerne om at liberalisere luftfartsaftalerne mellem EU og USA godkendes. Dette sikrer ens spilleregler for europæiske luftfartsselskaber, der flyver til USA, og bør skabe mulighed for en mere rationel konstruktion af ruter og således en bedre service og en mere effektiv rutelægning. Henset til det stigende antal mulige transatlantiske ruter, kan det endog føre til lavere priser for passagererne.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Formålet med indgåelsen af denne aftale er at opfylde et mangeårigt behov på begge sider af Atlanten, der indebærer åbenlyse fordele for forbrugerne som følge af yderligere liberalisering og reguleringskonvergens på verdensplan. Den vil også give EU mulighed for at sikre overholdelsen af fællesskabslovgivningen.
Bestræbelserne på at indgå denne aftale skal således hilses velkommen, da det nye retsgrundlag sikrer en vidtrækkende aftale om oprettelse af et integreret transatlantisk luftfartsmarked, som vil komme både forbrugerne og virksomhederne til gode.
Ved gennemlæsning af denne aftale er det imidlertid åbenlyst, at fjernelsen af restriktioner på udenlandsk kontrol med amerikanske luftfartsselskaber til en vis grad er uforholdsmæssig, og derudover er cabotage ikke omfattet. Parlamentets forslag om at inkludere efterfølgende etaper, frister for indgåelse og følger af en eventuel manglende overholdelse af denne trinvise tilgang til aftalen er derfor af afgørende betydning og bør hilses velkommen. Der er desuden blevet fastsat betingelser for genetablering af fuld gensidighed på det europæiske og amerikanske luftfartsmarked, hvis der ikke skabes en balance, der opfylder begge parters ønsker, under forhandlingerne.
Der er således tale om et vellykket første skridt hen imod opfyldelsen af mål, der endnu ikke er nået.
Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg er overbevist om, at der er behov for en sådan aftale, men det skal være en aftale, som begge parter kan levere. Lufthavne i det sydøstlige England har været nødsaget til at allokere "flyslots" til amerikanske samarbejdende luftfartsselskaber og vil muligvis skulle allokere slots til mange andre. Det modsatte er ikke tilfældet i USA. Luftfartsselskaber i EU har ikke sådanne "frihedsrettigheder" i forbindelse med flyvninger i USA. Dette betyder, at fly fra Gatwick til New York ikke kan flyve til Los Angeles, men amerikanske fly til Gatwick kan flyve til hvilken som helst destination i EU. Der er ligeledes heller ingen lempelse af reglerne om udenlandsk ejerskab af amerikanske luftfartsselskaber.
Der er helt klart en ubalance i denne første aftale. Det er tvingende nødvendigt, at denne ubalance til ugunst for EU imødegås i forhandlingernes anden fase. Jeg vil søge at styrke denne indsats inden for rammerne af den transatlantiske lovgivningsdialog.
Betænkning af Alain Lamassoure og Adrian Severin (A6-0351/2007)
Philip Claeys (ITS). - (NL) Fru formand! Jeg vil ikke igen ind på forhandlingen i går. Jeg forklarede i går, at vi mener, at tingene vendes på hovedet i Lamassoure-betænkningen, da vi stadig ikke har en gyldig overgangstraktat, vi har ikke en ny traktat. Problemet med denne betænkning er, at euroføderalisternes symbolske Loch Ness uhyre igen slippes løs, nemlig spøgelset i form af muligheden for at vælge et vist antal medlemmer af Europa-Parlamentet på grundlag af transnationale lister. Jeg går imidlertid stadig ud fra, at vi er repræsentanter for vores vælgere i medlemsstaterne, for vores borgere i medlemsstaterne, og ikke blot abstrakte EU-borgere.
Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg mener, at et hus skal bygges op fra grunden og ikke omvendt, hvilket rent faktisk sker i hr. Lamassoures og hr. Severins betænkning. Traktaten om Den Europæiske Union er fundamentet. Traktaten skal først ratificeres, og jeg mener, at den skal ratificeres inden for de næste få uger. Det er den eneste grund til, at jeg stemte imod betænkningen, selv om den indeholder en lang række fornuftige argumenter. En anden årsag til, at jeg stemte imod, er, at jeg ikke er enig i, at mit land skal repræsenteres med hele tre færre medlemmer end i dag. Antallet af polske medlemmer ville blive reduceret fra 54 til 51 medlemmer. Derfor stemte jeg imod betænkningen.
Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE). - (ES) Fru formand! Jeg afgav rent faktisk min skriftlige stemmeforklaring i går, og jeg fik et svar, hvoraf det bl.a. fremgik, at spørgsmålet stadig blev behandlet. Det er, hvad det er. Mit navn er imidlertid Irujo Amezaga. "Amenaza" betyder noget helt andet på spansk, nemlig en "trussel", og det mener jeg ikke, at jeg er endnu.
Min stemmeforklaring vedrørte under alle omstændigheder Lamassoure-betænkningen. Jeg stemte imod denne betænkning, og jeg anerkender, at Europa-Parlamentets sammensætning er et vanskeligt spørgsmål. Mit ændringsforslag vedrørende overstatslige valgkredse, der afspejler den politiske og kulturelle virkelighed og rækker ud over de enkelte medlemsstaters grænser, blev forkastet i udvalget. Hvis vi virkelig ønsker en union mellem de europæiske folk som angivet i EF-traktaten, bør Parlamentet være åbent over for andre former for virkelighed.
Formanden. − Undskyld min udtale - min spanskundervisning fortsætter.
Jim Allister (NI), skriftlig. − (EN) Med hensyn til Europa-Parlamentets fremtidige sammensætning stemte jeg imod det uberettigede forsøg (ændringsforslag 26) på at øge Republikken Irlands repræsentation til 13 pladser i Europa-Parlamentet. Nordirland har 1,7 millioner indbyggere og tre pladser i Europa-Parlamentet. Republikken Irland har 4,3 millioner indbyggere og ville i medfør af ændringsforslag 26 på trods heraf få tildelt 13 pladser i Europa-Parlamentet, dvs. én plads for hver 330.000 borgere, hvorimod Nordirland har én plads i Europa-Parlamentet for hver 630.000 borgere. Republikken Irland er helt klart repræsenteret til overflod og burde prise sig lykkelig over at have fået tildelt 12 pladser.
Jan Andersson, Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. − (SV) De svenske socialdemokrater har stemt for betænkningen. Vi mener, at princippet om degressiv proportionalitet er rimeligt, og at der er gode chancer for, at det vil blive støttet af EU's stats- og regeringschefer. Der er ingen realistisk mulighed for, at de øvrige fremlagte forslag vil blive godkendt på topmødet. Ifølge betænkningen skal Sverige tildeles 20 pladser i stedet for de 18 pladser, som vi ville få i henhold til Nicetraktaten. Det er derfor vigtigt, at traktaten vedtages. I modsat fald vil Nicetraktaten finde anvendelse, hvilket vil betyde, at alle medlemsstaterne, undtagen Tyskland, vil miste pladser.
Spørgsmålet om, hvordan vi definerer begrebet borgerskab, og hvordan vi udregner befolkningsgrundlaget for fordeling af pladser, skal undersøges.
Vi stiller os meget tvivlende over fra transnationale lister i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet. Hvis spørgsmålet undersøges nærmere, vil vi imidlertid muligvis støtte det.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen udarbejdet af mine kolleger Alain Lamassoure og Adrian Severin om Europa-Parlamentets sammensætning. De var begge to klar over, at den nuværende sammensætning af Europa-Parlamentet fastlagt i tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumænien fra 2005 skulle ændres, også selv om dette ville betyde en tilbagevenden til Nicetraktatens bestemmelser.
Jeg bifalder Alain Lamassoures bestræbelser på at samle sin politiske gruppe og beklager, at forhandlingen har været vanskelig, og at det i sidste ende blev nødvendigt at mægle på plenarmødet som følge af en række nationale holdninger, der er i strid med Rådets afgørelser. Denne forhandling har understeget, at den nationale selviskhed til tider er stor.
Selv om jeg har visse forbehold over for forslaget om at undersøge muligheden for at vælge et vist antal medlemmer på transnationale lister, glæder jeg mig over bilag 2 til betænkningen, hvori det fastslås, at regeringskonferencen skal opfordre Parlamentet til at udarbejde forslag om valget af dets medlemmer ved almindelige direkte valg, der mere præcist definerer begrebet "borgere" som omhandlet i artikel 9A, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union. Begrebet "europæisk borger" skal helt sikkert defineres.
Gerard Batten, Godfrey Bloom, Derek Roland Clark, Michael Henry Nattrass og Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. − (EN) Vi stemte imod ændringsforslag 25, da antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, der repræsenterer Det Forenede Kongerige, ikke bør reduceres overhovedet, så længe Det Forenede Kongerige stadig er medlem af EU. En ja-stemme til 74 pladser i Europa-Parlamentet ville derfor have været en ja-stemme til en nedskæring i antallet af pladser på fire. I henhold til det foreslåede princip om "degressiv proportionalitet", der endnu ikke er blevet defineret, vil små lande og mikrostater blive overrepræsenteret, hvorimod større stater som f.eks. Det Forenede Kongerige vil blive underrepræsenteret. Da et stort antal borgere fra Østeuropa har migreret til Det Forenede Kongerige siden 2004, og da de i øjeblikket har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, bør antallet af britiske medlemmer af Europa-Parlamentet som minimum fortsat være 78 medlemmer, hvis ikke højere.
Colm Burke, Avril Doyle, Jim Higgins, Mairead McGuinness og Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Under afstemningen om Lamassoure-betænkningen har vi konsekvent stemt for en retfærdig fordeling af antallet af pladser mellem medlemsstaterne, herunder navnlig for 13 pladser til Irland. Vi har gennem hele denne proces været fortaler for 13 pladser til vores land.
Argumenterne til støtte herfor er velkendte. Vi har en stor befolkningstilvækst i Irland - den største befolkningstilvækst i Europa både i form af naturlig befolkningstilvækst og generel vækst. Vi var også forholdsmæssigt set en af de største tabere under Nicetraktaten, hvad angår pladser i Europa-Parlamentet.
Desværre gjorde den irske regering meget lidt for at støtte kampagnen for at fastholde den nuværende tildeling af 13 pladser.
Vores afstemning i dag vil i det mindste sikre, at Irland ikke vil blive tildelt mindre end 12 pladser i den kommende valgperiode, og at der vil blive gennemført en fuldstændig gennemgang inden 2014, herunder af det omstridte spørgsmål om anvendelsen af et statistisk grundlag baseret på "befolkningstal versus antal borgere" i forbindelse med vurderingen af tildelingen af pladser til medlemsstaterne.
Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Lamassoure-betænkningen om fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet efter valget til Europa-Parlamentet i 2009. Med den nye fordeling tilpasses antallet af pladser til befolkningsudviklingen i medlemsstaterne. Jeg glæder mig over, at Frankrig får tildelt to pladser mere i Europa-Parlamentet end forudset i den ændrede Nicetraktat.
Jeg støtter forslaget om, at den nye fordeling bør revideres i god tid inden begyndelsen af valgperioden 2014-2019 med henblik på at sikre et fair og objektivt system for fordeling af pladser i Parlamentet under hensyntagen til befolkningsudviklingen, hvilket vil sætte en stopper for de sædvanlige studehandler mellem medlemsstaterne.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Selv om medlemmerne valgt af Det Socialdemokratiske Parti mener, at hr. Lamassoures betænkning om Europa-Parlamentets sammensætning ikke er en perfekt løsning, og at der burde være stillet krav om yderligere forhandlinger i forbindelse med fremtidige udvidelser, støtter de betænkningen af tre grunde:
1. En række medlemsstater ønsker ikke blot at definere de generelle principper og vil ikke godkende reformtraktaten, medmindre Europa-Parlamentets sammensætning defineres strengt. Dette kan bringe det portugisiske formandskabs hovedprioritet i fare.
2. Hr. Lamassoure har foreslået en afbalanceret kompromisløsning, hvor der fastsættes en minimumsgrænse, der sikrer en pluralistisk repræsentation af de mindre stater, hvor der tages hensyn til de øvrige staters demografiske størrelse på grundlag af princippet om degressiv proportionalitet, der sikrer fairness mellem medlemsstaterne.
3. Betænkningen blokerer således de tyske, polske, spanske og italienske medlemmers forsøg på at øge de folkerigeste staters vægt ved at reducere repræsentationen af mellemstore stater som f.eks. Portugal.
Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg er nødt til at give udtryk for min bekymring over det principielle i selve forelæggelsen af denne betænkning for plenarforsamlingen. Det er efter min opfattelse grundlæggende forkert, at Parlamentet fastlægger grundlaget for sin egen sammensætning. Som udtrykt af en af mine irske kolleger under forhandlingen: "Kalkuner stemmer ikke for julen".
Jeg har været medlem af Parlamentet siden 1984, hvor vi havde 434 medlemmer, og vi har i dag 785 medlemmer. Hver gang antallet af medlemmer er blevet forøget, er vores arbejdsgrupper, udvalg og plenarmøder blevet tungere og mere og mere ineffektive. Dette institutionaliseres med dette forslag om en såkaldt "nedskæring" til 750 pladser, hvilket er 30-40 % for mange, hvis Parlamentet skal være effektivt, medmindre vi ønsker at anvende en model som Kinas nationale folkekongres med 3.000 pladser, der i høj grad kun er til pynt.
Jeg mener desuden, at det er en skævhed, at vi ikke får lov til at vælge vores eget mødested på grund af én enkelt medlemsstats genstridighed og i stedet "tages i fuppen" af Strasbourg By, der er fyldt med asbest, samtidig med at vi får lov til at træffe afgørelse om vores egen sammensætning, en institutionel afgørelse af afgørende betydning for alle EU-institutionerne og for hele Unionen.
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg er ked af, at det ikke har været muligt at finde en ny og permanent løsning på spørgsmålet om fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet mellem de forskellige EU-medlemsstater. Den nuværende fordelingsmetode er midlertidig og gælder kun for den næste valgperiode.
Den anvendte metode til fordeling af pladser er ikke klar og forståelig for EU-borgerne. Ud over anvendelse af princippet om degressiv proportionalitet har politiske kriterier også en stor indflydelse på fordelingen af pladser i Parlamentet. Dette svækker repræsentationen af borgerne, hvilket rent faktisk bør være det bærende princip. Den foreslåede fordeling af pladser er desuden baseret på indbyggertallet i en given medlemsstat snarere end på antallet af statsborgere i den pågældende stat. Mit land, Polen, ville f.eks. miste pladser som følge af midlertidig økonomisk migration, idet omkring to millioner polske statsborgere i øjeblikket er beskæftiget i andre EU-medlemsstater. Det bør i øvrigt også understreges, at dette er ulogisk, idet EU tilskynder til arbejdstagernes mobilitet.
Vi vil gerne gentage vores advarsel om, at EU's forvaltningsprincipper efter vores opfattelse er alt for komplicerede for borgerne. Borgerne bliver således mere og mere betænkelige ved EU-institutionerne.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Vi er stærkt imod forslaget om én valgkreds, der dækker hele EU, med måske 10 % af pladserne i Europa-Parlamentet. Det er kunstigt at forsøge at skabe et europæisk folk ved at oprette en særskilt EU-valgkreds. Der er ikke et fælles medie- og debatforum i Europa, der omfatter alle medlemsstaterne. Det enkelte land har sin egen politiske dagsorden. Et forsøg på at nedbryde sproglige og traditionsmæssige barrierer gennem dannelse af EU-partier, der er fuldstændig afhængige af EU-bidrag, er dømt til at mislykkes.
Vi vil gerne understrege, at 54,4 % af vælgerne blev hjemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2004. "Sofapartiet" er det største parti ved valg til Europa-Parlamentet. Der er heller ikke nogen begejstring over valgene til Europa-Parlamentet i de nye medlemsstater. I Slovakiet var valgdeltagelsen 16,96 % i 2004.
I forbindelse med fremtidige udvidelser af EU med lande som f.eks. Ukraine og Tyrkiet vil de nuværende medlemsstaters delegationer blive reduceret. Dette berører de mindre grupper og reducerer den politiske mangfoldighed. Der vil ikke være plads til regionale partier eller mindretalspartier i Europa-Parlamentet.
De Kristelige Demokrater/Konservative (PPE-DE) og Socialdemokraterne (PSE) synes at have en skjult dagsorden, nemlig at forsøge at skabe et topartisystem i Europa-Parlamentet.
Vi stemmer for betænkningen, ikke fordi den er fremragende, men fordi den er en forbedring.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi må gøre følgende helt klart, da der er mange tal:
1. Dette forslag indebærer, at antallet af pladser til Portugal, der i 1999 første gang blev reduceret fra 25 til 24 pladser, nu vil blive reduceret til 22 pladser, hvorimod antallet af pladser til Tyskland, der beholdt sine 99 pladser, nu reduceres til 96 pladser. Portugal har med andre ord mistet 12 % og Tyskland har mistet 3 %.
2. De seks folkerigeste lande har i øjeblikket 56 % af pladserne i Europa-Parlamentet. Med dette forslag fastholder de kontrollen fuldt ud med 56 % af pladserne. De har med andre ord ikke afgivet nogen pladser.
I forbindelse med den nuværende reform af traktaterne styrker de store lande deres kontrol over Rådet ved at anvende et demokratisk kriterium uden vægtning og bevarer den fulde kontrol over Europa-Parlamentet. Portugal bliver en taber! Hvis nogle har kontrollen, må andre være ...
Med henblik på at skjule deres medviden om, at løsningen er uacceptabel, anfører en række medlemmer, at det kunne være værre. Andre mener, at det er naturligt, at det kun er nogle lande, der har mulighed for at forsvare deres interesser på bekostning af andre.
Uden at forglemme andre vigtige aspekter - som f.eks. vores modstand imod oprettelsen af et overnationalt valgorgan eller det forhold, at jo færre medlemmer Portugal har, des mindre vil de repræsentere den politiske mangfoldighed i vores land - vil vi endelig gerne understrege, at en fair løsning på institutionelt plan uden tvivl må være i overensstemmelse med princippet om samarbejde mellem suveræne stater med lige rettigheder.
Marian Harkin (ALDE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for ændringsforslag 26, hvori det understreges, at Irland bør bevare sine nuværende 13 pladser. Irland blev tildelt 12 pladser i Nicetraktaten. Irland har imidlertid haft en befolkningstilvækst på 12 %. Det er den hurtigst voksende befolkning i EU både i form af national befolkningstilvækst og generel vækst. I denne betænkning tildeles Irland 12 pladser - tre mindre end de 15 pladser, som Irland havde i valgperioden 1999-2004.
Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De britiske konservative er imod EU-forfatningen og udkastet til reformtraktat. Vi er ikke enige i betingelserne i udkastet til regeringskonferencens mandat fra Det Europæiske Råd eller i teksten i udkastet til reformtraktat offentliggjort den 5. oktober.
I forbindelse med Rådets anmodning til Europa-Parlamentet om at udtale sig om Europa-Parlamentets fremtidige sammensætning stemte de britiske konservative hverken/eller til Lamassoure/Severin-betænkningen. Det gjorde vi, da vi er uenige i den model og metodologi, som foreslås af medordførerne, idet den efter vores opfattelse ikke er bæredygtig på lang sigt. Vi er heller ikke enige i forslaget om at vælge medlemmer af Europa-Parlamentet på grundlag af transnationale lister.
Vi beklager ligeledes også dybt, at den vigtige historiske jævnbyrdighed, der hidtil har været på dette område mellem Det Forenede Kongerige, Frankrig og Italien, er blevet skrinlagt. Vi er ikke desto mindre fast besluttet på at sikre borgernes interesser i Det Forenede Kongerige, idet vi mener, at de i øjeblikket er talmæssigt underrepræsenteret i Europa-Parlamentet. Disse faktorer har været bestemmende for vores holdning under afstemningen om denne betænkning.
Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Hvordan kan en betænkning, hvori der anvendes juridiske og institutionelle begreber, der er både uklare, nye, farlige og utopiske, forelægges repræsentanterne for medlemsstaterne?
Degressiv proportionalitet, omdrejningspunktet for betænkningen, betyder ingenting, ud over at større lande på ny vil skulle afgive pladser til mindre lande. Det er korrekt, at hr. Chirac oprindelig iværksatte processen under Det Europæiske Råd i Nice ved for første gang at gå med til at koble Frankrig fra Tyskland i strid med traktaternes ånd.
Med hensyn til valg af medlemmer på grundlag af transnationale lister er det åbenlyse formål at blive af med politisk ukorrekte partier, som ikke accepterer den slappe socialdemokratiske konsensus, og at fjerne enhver henvisning til alt, der stadig henhører under nationalstaternes enekompetence. Det kan vi naturligvis ikke acceptere.
Begrebet "europæiske borgere", som ordføreren indfører, er både farligt og utopisk, og det er rent faktisk totalitært. Det indebærer, at nationalitet hører fortiden til, og at den fagre nye verden består af et nyt "afnationaliseret" menneske uden rødder, historie og kultur.
Af alle disse grunde mener vi, at Lamassoure-betænkningen er et uacceptabelt juridisk, politisk og institutionelt tilbageskridt.
Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Fordelingen af pladser i Parlamentet mellem medlemsstaterne er ikke baseret på objektive befolkningstal, men på tidligere afgivne løfter og på forhandlinger, der er blevet vundet og tabt. Derfor har de store lande - Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige - altid det samme antal pladser, selv om befolkningstallene er forskellige, i lighed med Spanien og Polen. Det samme gælder for Grækenland, Portugal, Belgien, Den Tjekkiske Republik og Ungarn. En række lande er underrepræsenteret som f.eks. Nederlandene, der i 2000 var tåbelig nok til at lade sig nøje med færre pladser i Parlamentet mod at få flere stemmer i Rådet. Vi støtter ordførerens forslag, da det kommer tættere på en retfærdig fordeling end tidligere forslag. Vi forkaster alle de ændringsforslag, der indebærer en mindre retfærdig fordeling, uanset hvem de er til fordel for, eller hvor der skelnes mellem "borgere" og andre indbyggere i forbindelse med udregning af befolkningstallet i de enkelte lande. Vi støtter ændringsforslag, hvor den fremtidige fordeling af pladser automatisk kobles til befolkningstallet i medlemsstaterne. Vi forkaster fremtidige nedskæringer i nogen medlemsstats antal pladser, såfremt de ikke skyldes en nedgang i befolkningstallet, men loftet på 750 pladser eller søgen efter muligheder for at vælge et vist antal medlemmerne på grundlag af transnationale lister. Vi stemmer for med dette forbehold.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for og glæder mig over betænkningen udarbejdet af Alain Lamassoure og Adrian Severin om Europa-Parlamentets sammensætning. Jeg mener imidlertid, at det er meget underligt, at Parlamentet kan træffe afgørelse om fordelingen af dets pladser, men ikke om, hvor det afholder møder. Det er klart, at Rådet ikke er i stand til at løse problemet med Parlamentets tre arbejdssteder, og jeg opfordrer Rådet til af logiske grunde at give Parlamentet ret til at fordele dets pladser ved at give Parlamentet ret til at beslutte, hvor det mødes.
I denne betænkning foreslås en ny og mere retfærdig sammensætning af Europa-Parlamentet i valgperioden 2009-2014. Jeg er enig i grundtanken i betænkningen om degressiv proportionalitet, hvor større medlemsstater skal acceptere færre pladser i Europa-Parlamentet, end en strengt proportional fordeling ellers befordrer. Det vil sikre, at mindre medlemsstater har bæredygtige parlamentariske delegationer, og at Parlamentet igen kan komme ned på 750 medlemmer, hvilket er lidt mere rimeligt.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Da det er nødvendigt at ændre Europa-Parlamentets sammensætning på grund af tidligere og fremtidige udvidelser, mener jeg, at den løsning, der er valgt i denne betænkning, har den fordel, at den er i overensstemmelse med det, der allerede er blevet fastlagt (Nice), at den ikke øger de mest befolkede staters kontrol over de øvrige stater, at den fastholder en balance mellem stater, som er helt forståelig, og at den medvirker til at mindske de vanskeligheder, der er forbundet med vedtagelsen af reformtraktaten.
Derfor stemte jeg for denne betænkning, selv om jeg, hvilket fremgik tydeligt af afstemningen, havde foretrukket en model baseret på begrebet statsborgerskab og ikke bopæl - da borgerne og EU skal knyttes sammen på grundlag af borgerskab og ikke bopæl.
Marek Siwiec (PSE), skriftlig. − (EN) Afstemningen i dag var af afgørende betydning for Europa-Parlamentets fremtidige funktionsmåde. Det var nødvendigt, at Europa-Parlamentet sendte et klart politisk signal til Det Europæiske Råd om, at nationale interesser kan tilsidesættes med henblik på at nå til enighed om et bedre system end det, der er fastlagt i Nicetraktaten. Selv om det forslag, der er blevet fremlagt i dag, langtfra er perfekt, er det rimeligere end den fordeling af pladser, der er fastlagt i Nicetraktaten. Henset til at Parlamentet har opfordret Rådet til at definere begrebet "borgere" som omhandlet i artikel 9A, stk. 2, i god tid inden de næste valg i 2014, besluttede jeg mig for at stemme for betænkningen af hensyn til mit land og Parlamentets funktionsmåde, da dette er et vist fremskridt i forhold til, hvad der er blevet skabt enighed om tidligere.
Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (SV) Betydningen af dette spørgsmål bør ikke overvurderes. En ny fordeling af pladser mellem medlemsstaterne vil ikke ændre den nuværende udvikling i EU. De økonomisk liberale og føderalisterne vil fortsat have flertal i Parlamentet. Betænkningen indeholder imidlertid principper vedrørende en fordeling, der i sagens natur i sidste ende vil være omtrentlig. Fordelingen vil blive bedre end i dag, da det største land får færre pladser, mens de mindste lande får flere. Jeg stemte derfor for betænkningen, selv om der er enkelte punkter, som jeg ikke støtter, navnlig punkterne om transnationale lister og europæiske partier.
Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Grækenlands Kommunistiske Parti i Europa-Parlamentet stemte imod Lamassoure/Severin-betænkningen, da den styrker Europa-Parlamentets konfrontative karakter yderligere.
Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod ændringsforslag 25, da antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, der repræsenterer Det Forenede Kongerige, ikke bør reduceres overhovedet, så længe Det Forenede Kongerige stadig er medlem af EU. En ja-stemme til 74 pladser i Europa-Parlamentet ville derfor have været en ja-stemme til en nedskæring i antallet af pladser på fire. I henhold til det foreslåede princip om "degressiv proportionalitet", der endnu ikke er blevet defineret, vil små lande og mikrostater blive overrepræsenteret, hvorimod større stater som f.eks. Det Forenede Kongerige vil blive underrepræsenteret. Da et stort antal borgere fra Østeuropa har migreret til Det Forenede Kongerige siden 2004, og da de i øjeblikket har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, bør antallet af britiske medlemmer af Europa-Parlamentet som minimum fortsat være 78 medlemmer, hvis ikke højere.
Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Sverige bør afholde en folkeafstemning om den nye forfatning for at få ret til undtagelser og en tilvalgsklausul (som Det Forenede Kongerige). Med en sådan tilvalgsklausul får Sverige f.eks. ret til at beslutte om, og i så fald hvornår, Sverige skal indføre euroen og undertegne socialpagten. Dette betyder imidlertid ikke, at jeg ikke ønsker et klart dokument som grundlag for EU, der klart definerer EU's kompetenceområder. Et sådant dokument skal bl.a. indeholde regler om fordeling af pladser i Parlamentet. Jeg er derfor villig til at støtte denne del af udkastet til en ny EU-forfatning, der specifikt vedrører fordelingen af pladser.
Sagen er den, at hvis ikke forslaget om fordeling af pladser udarbejdes i overensstemmelse med udkastet til en ny EU-forfatning, er der stor risiko for, at vi bliver nødt til at gå tilbage til Nicetraktaten. I henhold til Nicetraktaten får Sverige kun tildelt 18 pladser, hvilket er to pladser færre end i udkastet til en ny EU-forfatning og to pladser færre, end Sverige er berettiget til i lyset af EU-medlemsstaternes relative størrelse.
Den humanitære situation i Gazaområdet (B6-0375/2007)
Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om den humanitære situation i Gaza. Jeg er bekymret over forværringen af sundhedsindikatorerne i Palæstina og klar over de vanskeligheder, der er forbundet med lukningen af grænsekontrolposter, hvilket begrænser den økonomisk aktivitet og den frie udveksling af varer, og jeg opfordrer til, at der ikke lægges hindringer i vejen for fortsat nødhjælp og humanitær bistand.
Jeg fordømmer de stadig vanskeligere levevilkår i Gaza såsom blokaden mod personers og varers frie bevægelighed, den delvise privatisering af adgangen til vand, levnedsmidler og elektricitet, ødelæggelsen af landbrugsarealer og basale tjenesteydelser som f.eks. affaldsindsamling, der ikke længere fungerer ordentligt, og som er ved at bryde sammen.
Jeg mener, at det er tvingende nødvendigt, at menneskerettighederne respekteres fuldt ud i Gaza, og jeg opfordrer til, at der indkaldes en international fredskonference med henblik på at tilvejebringe en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere, en fred baseret på de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd om Israels ret til at leve inden for sikre, anerkendte grænser og om palæstinensernes ret til en levedygtig stat.
Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne beslutning. Den nuværende humanitære situation i Gaza kan kun vække dyb bekymring. Den israelske blokade af Gazaområdet skal ophæves, og der skal leveres elektricitet og brændsel. Israel skal desuden sikre uhindret adgang for finansielle aktiver til Gaza, der har været suspenderet siden september 2007, idet den manglende adgang har haft alvorlige konsekvenser for det palæstinensiske folks økonomiske og sociale situation og dagligliv.
Rådet og Kommissionen skal lægge mest muligt pres på og overtale den israelske regering til at reagere og til at sikre fremtidig humanitær bistand til det palæstinensiske folk.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) I lyset af den frygtelige situation, som den palæstinensiske befolkning er blevet sat i, har Parlamentet vedtaget en beslutning, hvori det anerkendes, at situationen er yderst alvorlig, ikke blot i Gazaområdet, men også i de øvrige besatte palæstinensiske områder, omend Israel ikke drages til ansvar eller fordømmes for landets dybe ansvar, navnlig for ødelæggelsen af Den Palæstinensiske Myndighed og dens støtteinstitutioner og infrastrukturer, herunder de institutioner og strukturer, der opfylder befolkningens grundlæggende behov, og for at søge at hindre etableringen af en suveræn, uafhængig og levedygtig palæstinensisk stat.
Israel har indført en brutal blokade af Gaza og har således skabt et gigantisk fængsel for det palæstinensiske folk, hvilket er blevet fordømt af FN for lang tid siden, frataget dem de meste grundlæggende menneskerettigheder og stillet hindringer i vejen for FN-organisationernes tilvejebringelse af humanitær bistand.
Det er af afgørende betydning, at denne umenneskelige blokade ophæves, og der skal stilles krav til Israel om at indstille angrebene på den palæstinensiske befolkning og at respektere og overholde international ret og FN-resolutioner fuldt ud. Det er også af afgørende betydning, at den palæstinensiske befolkning modtager humanitær katastrofebistand.
En retfærdig og varig løsning i Mellemøsten vil kun kunne opnås gennem respekt for det palæstinensiske folks umistelige ret til en uafhængig og suveræn stat på grundlag af grænserne fra 1967 og med Østjerusalem som hovedstad.
David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvori der gøres opmærksom på befolkningens situation i Gaza. Israel opfordres til at overholde sine internationale forpligtelser i medfør af Genèvekonventionerne for at sikre, at der uhindret kan ydes humanitær bistand og de mest nødvendige tjenester som elektricitet og brændstoffer til Gaza. Der opfordres til indkaldelse af en international fredskonference og ophævelse af blokaden, og Kommissionen og Rådet opfordres til at arbejde hen imod dette mål, og jeg tilslutter mig et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet og forslagene, der kan forbedre situationen i området for de mennesker, der lider under følgerne af status quo.
Pierre Schapira (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets beslutning om Gazaområdet. Den foranstaltning, som den israelske regering har truffet om at erklære Gazastriben en "fjendtlig enhed", baner vej for økonomiske sanktioner. Denne foranstaltning træffes på et tidspunkt, hvor Gazastriben er kastet ud i en humanitær krise, der er forværret af suspensionen af den direkte internationale støtte til Den Palæstinensiske Myndighed og Israels manglende tilbagebetaling af udestående skatter til Den Palæstinensiske Myndighed siden marts 2006.
Selv om de israelske myndigheder har tilladt lastbiler med fødevarer at køre ind i Gaza, melder FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Det Mellemste Østen om mangler på basale fødevarer som følge af hyppige lukninger af grænseovergangsstedet ved Karni.
Vi ville ikke stå over for en humanitær katastrofe af dette omfang, hvis vi i første omgang havde undladt at indstille vores støtte til det palæstinensiske folk. Mange organisationer videreførte deres samarbejde med Palæstina, navnlig et stort antal europæiske lokale myndigheder. Er det ikke på tide, at vi reviderer vores sanktionspolitik mod Palæstina, således at denne ikke er til hinder for tilvejebringelse af den mest basale humanitære bistand til lokalbefolkningen?
Brian Simpson (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne understrege betydningen af den humanitære situation i Gaza.
Selv om jeg accepterer, at den politiske situation er bestemmende for befolkningens situation i Gaza, er det imidlertid befolkningen - mænd, kvinder og børn - der lider, og himlen må vide, hvilke langsigtede virkninger dette vil få.
Jeg er enig i, at Israel skal føle sig sikker inden for dets egne grænser, men Israel er også forpligtet til at sikre, at Gaza modtager humanitær støtte og bistand.
I Gaza er man forpligtet til at indstille alle angreb på Israel, og vi er alle forpligtet til at støtte oprettelsen af en levedygtig stat til palæstinenserne, således at det palæstinensiske folk kan leve i fred og sikkerhed.
Jeg støtter denne betænkning, da det er absolut afgørende, at EU giver udtryk for vores støtte til befolkningen i Gaza i denne fase. De har brug for hjælp, og vi bør hjælpe.
Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne støtte den indsats, der er blevet gjort af en række af Parlamentets medlemmer, der har sat fokus på centrale problemer, som befolkningen i Gaza, i Staten Israel og i de palæstinensiske områder står over for.
Den eneste vej frem er at følge FN's Sikkerhedsråds resolutioner og i denne forbindelse indkalde en international fredskonference.
Bernadette Vergnaud (PSE). - (FR) Fru formand! De bliver dræbt, fordi de er kvinder. Disse drab, der går under betegnelsen kvindedrab, har rod i en social kontekst præget af en patriarkalsk tankegang, der hindrer kvinder i at blive socialt uafhængige.
Hr. Romevas yderst afbalancerede betænkning indgår i en overordnet strategi, hvis formål er at afskaffe og forebygge voldelige dødsfald blandt kvinder i hele verden, omend den mere specifikt omhandler kvindedrab i Latinamerika og Mexico. Derfor stemte jeg for betænkningen. EU skal fremme og forsvare ligestilling mellem mænd og kvinder.
Mine ændringsforslag, som ordføreren rent faktisk overtog, vedrørte støtte til ofrets familie, der ofte er fuldstændig hjælpeløs og - for at gøre tingene endnu værre - skal leve med den smerte, det er at se disse drab gå ustraffet hen. Jeg ønsker derfor at opfordre til, at der iværksættes oplysnings- og uddannelsesprogrammer vedrørende kønsspørgsmål med henblik på at fremme oprettelsen af effektive systemer til beskyttelse af vidner, ofre og deres familier, psykologisk støtte og gratis retshjælp.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen udarbejdet af vores spanske kollega, Raül Romeva i Rueda, om drab på kvinder eller kvindedrab i Mellemamerika og Mexico og EU's rolle.
Jeg beklager, at vi fokuserer på Mellemamerika og Mexico, idet der er mange steder i verden, hvor problemet med kvindedrab ikke er blevet løst. Jeg støtter enhver overordnet strategi, der har til formål at udrydde vold mod kvinder globalt. Vi må ikke udvise ligegyldighed over for kvinders lidelser, og vi skal støtte dem, idet deres oprør mange steder vil danne grundlag for en geopolitisk udvikling til fremme af de idealer, som EU fremmer, navnlig ligestilling mellem mænd og kvinder.
Gerard Batten, Godfrey Bloom, Derek Roland Clark, Michael Henry Nattrass og Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. − (EN) UKIP undlod at deltage i afstemningen om denne betænkning, da vi ikke anerkender Parlamentets legitimitet. Det afspejler på ingen måde vores holdning til betænkningens indhold.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi stemte for denne betænkning, hvor der gives udtryk for Europa-Parlamentets solidaritet med kvinder, der er ramt af vold i hele verden, herunder i vores egne lande i EU, omend med særlig fokus på den alvorlige situation i Mexico og i Mellemamerika, hvor der er en egentlig kultur med kvindedrab, og hvor tusindvis af kvinder har lidt en voldelig død i de senere år, hvilket ikke blot kan forklares med et generelt voldspræget klima.
Denne situation har rod i kulturelle og samfundsøkonomiske forhold, der er ugunstige for kvinder - og i endnu højere grad for kvinder fra de oprindelige folk, der er stærkt økonomisk afhængige. Den forværres imidlertid også af de kriminelle banders hærgen.
Vi håber, at denne betænkning vil sætte fokus på denne alvorlige situation og således medvirke til at sikre, at der træffes de skridt, der er nødvendige for at sætte en stopper for kvindedrab og vold mod kvinder i de forskellige berørte lande.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Junilisten har den holdning, at menneskerettighederne bør beskyttes i alle samfund i hele verden, både i EU-medlemsstaterne og i andre lande.
Denne betænkning er et beslutningsforslag, hvori medlemsstaterne og de berørte stater opfordres til at gøre en indsats for at beskytte kvinders rettigheder. Der er tale om en værdig sag, men Parlamentet er ikke det rette forum til at drøfte spørgsmålet. Som sædvanlig er der indføjet punkter, hvor EU søger at tale med en stemme på det udenrigspolitiske område. EU forsøger at tilkæmpe sig mere magt og at bruge spørgsmål af denne art som et middel til at nå dette mål med betænkningens forslag om nye udgiftsområder, kampagner og et større ansvar.
Forbrydelser imod kvinder er uacceptable, og en dialog mellem suveræne stater med det formål at sætte en stopper herfor hilses velkommen, da det er vigtigt at forbedre kvinders sårbare situation i en stor del af verden. EU må imidlertid ikke føre fælles udenrigspolitik, og vi valgte derfor at stemme imod denne betænkning.
Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter fuldt ud betænkningen. Vi kan ikke sikre en bæredygtig udvikling uden at tage hensyn til ligestilling mellem kønnene og retten til værdighed og et liv i fred. Sådanne forbrydelser bør ikke blot ses som et udtryk for kultur. De bør heller ikke ignoreres, hvis de begås imod kvinder, der måske tjener til livets ophold som sexarbejdere. Hvis der ikke gøres en alvorlig og konsekvent indsats for at efterforske, retsforfølge og straffe gerningsmændene, er dette udtryk for, at vold er acceptabel, og så er ingen sikker. De fremsatte forslag i betænkningen fortjener vores støtte, og jeg har tillid til, at Parlamentet vil følge op herpå. Menneskerettighedsdimensionen i vores eksterne politikker er yderst vigtig. Vi er nødt til at sikre borgernes ret til at leve i sikkerhed, således at de kan udøve deres demokratiske rettigheder og friheder på alle samfundsniveauer uanset deres erhverv og status.
Erika Mann (PSE), skriftlig. − (EN) Raül Romeva i Ruedas betænkning om kvindedrabene i Mellemamerika og Mexico og EU's rolle i bekæmpelsen af dette fænomen er en velafbalanceret betænkning. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans fremragende arbejde og engagement. Han ledede forhandlingerne på en meget taktfuld og positiv politisk facon. Jeg vil også gerne takke ham for hans store opmærksomhed på dette spørgsmål.
Menneskerettigheder er et centralt aspekt i EU. Heldigvis spiller menneskerettighedsspørgsmål en vigtig rolle i forholdet mellem EU og Mexico. Idet disse spørgsmål er omfattet af frihandelsaftalen, har de endog en vis formel karakter, og de spiller også en afgørende rolle i vores blandede parlamentariske udvalg, som jeg har den glæde at være formand for med senator José Guadarrama Márquez som formand på mexicansk side.
David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som jeg støtter fuldt ud, og som indgår i en overordnet strategi, hvis formål er at afskaffe og forebygge kvindedrab, og indeholder forslag til EU-tiltag inden for rammerne af partnerskabsaftaler. Jeg håber, at dette spørgsmål tages op af de nationale regeringer som led i deres bilaterale forbindelser med landene i Latinamerika og af EU's institutioner som led i deres strategiske partnerskab med henblik på at støtte politikker til forebyggelse af og beskyttelse mod vold.
Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. − (DE) Jeg har støttet Raül Romeva i Ruedas betænkning, fordi han meget kort og klart identificerer hovedårsagerne til kvindedrab i Mexico og Mellemamerika, nemlig at drabene sker uhindret i en samfundsøkonomisk kontekst, hvor der udelukkende tages hensyn til økonomiske interesser. En stor del af drabene har fundet sted i frihandelsområder, hvor de såkaldte maquiladoras-virksomheder opererer ("sweatshops", der producerer varer til eksport), hvor der ikke er nogen social infrastruktur og stor fattigdom, og hvor halvulovlige sikkerhedsstyrker ikke straffes.
Disse strukturer styrkes desuden af EU's forbindelser med Mexico og Mellemamerika som følge af deres fokus på handelslettelse. EU's associeringsaftale med Mellemamerika, der forventes at blive indgået inden årets udgang, viser allerede i sin nuværende form, at EU primært er interesseret i markedsliberalisering og deregulering. "Skabelsen af et klima, der fremmer handel og investeringer", som Kommissionen går ind for, skaber imidlertid netop de strukturer, som i betænkningen med rette identificeres som de ugunstige samfundsøkonomiske forhold, der fører til de mange kvindedrab.
I betænkningen sendes der også et vigtigt signal om, at den menneskerettighedsklausul, som parterne nåede til enighed om i den såkaldte "globale aftale" mellem EU og Mexico, nu må overholdes. Det arbejde, der udføres af sammenslutninger af ofre og pårørende, skal også styrkes.
David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori det anbefales at datamatisere forsendelser for at undgå svig, at gennemgå retsgrundlaget og forbedre Kommissionens og medlemsstaternes fysiske kontrol baseret på en fælles risikoanalyse. Det Forenede Kongerige er berørt af dette problem, idet op til 4 % af de potentielle momsindtægter mistes på grund af svindel på dette område.
Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. − (DE) Afskaffelsen af grænser kommer hurtigt og klart til udtryk i en massiv cigaretomsætning, ikke kun i grænseområdet, men også inde i landet. Trøstesløse vilkår på arbejdsmarkedet frister en lang række borgere til at smugle små mængder af tobaksprodukter over grænsen til fods for at øge deres indkomst.
Meget store fortjenester har også været en medvirkende årsag til den massive forøgelse af tobakssmuglingen i de senere år på trods af de høje transportomkostninger. En praksis, der visse steder anses for at være en mindre forseelse, udgør et levebrød for kriminelle bander, et meget godt levebrød. Det er trods alt nemt at levere disse sortbørsprodukter til rygere i EU. Smuglerne ved godt, at oplysningskampagner næppe vil ændre situationen, idet undersøgelser har vist, at de fleste købere udmærket er klar over den højere koncentration af skadelige stoffer i disse produkter og risikoen for sanktioner.
Navnlig Montenegro spiller en lidet glorværdig rolle, idet Montenegro er blevet Europas vigtigste centrum for tobakssmugling, hvor staten snupper en stor del af indtægterne. Der skal lægges yderligere pres på under de igangværende forhandlinger, og sanktionerne skal naturligvis være langt hårdere, og der skal indføres et ensartet mærkningssystem for at sætte en stopper for en situation, hvor tobaksproducenternes lukrative eksportforretning fører til ulovlig genindførsel.
Glenis Willmott (PSE), skriftlig. − (EN) EPLP støtter målsætningerne i aftalen med Philip Morris om at bekæmpe svig og ulovlig handel med cigaretter i EU. Den britiske regering har imidlertid ikke undertegnet aftalen, da den kan være i strid med den nuværende britiske lovgivning om tobakssmugling. Den nuværende lovgivning finder imidlertid anvendelse på alle tobaksproducenter, hvilket er vigtigt for at sikre, at der ikke blot smugles produkter, der fremstilles af virksomheder, der har valgt ikke at undertegne en aftale, eller som på et tidspunkt muligvis vil vælge at trække sig ud af en aftale. Denne lovgivning indeholder heller ikke nogen undtagelser af betydning, hvilket giver Det Forenede Kongerige større mulighed for at løse de særlige problemer med tobakssmugling, som landet står over for.
Nina Škottová (PPE-DE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over betænkningen udarbejdet med stor foretagsomhed af ordføreren, Anne E. Jensen, fordi den faldende kvalitet af ground handling-ydelser gennem den seneste tid er blevet et stadig mere presserende problem og luftfartsindustriens egentlige akilleshæl.
Der er mange årsager hertil. Jeg vil gerne rejse problemerne forbundet med de øgede sikkerhedsforanstaltninger i en række lufthavne i EU. Sådanne foranstaltninger grænser ofte til en krænkelse af den menneskelige værdighed og øger risikoen for spredning af smitsomme sygdomme uden mærkbar indvirkning på sikkerheden. Jeg tænker f.eks. på kravet til kvindelige passagerer om i fuld offentlighed at aftage sig jakkelignende beklædningsgenstande, også selv om de f.eks. kun bærer underbeklædningsgenstande indenunder. På samme måde står folk barfodede på iskolde gulve, når de skal tage deres fodtøj af, inden de går igennem sikkerhedsdetektoren. Personalet udviser desuden ingen respekt for grundlæggende hygiejneregler, når de undersøger passagerernes personlige ejendele.
Det står klart, at hvis vi ikke er opmærksom på disse problemer og stiller krav om en bedre rejsekultur såvel som om, at ground handling-personalet udviser respekt og venlighed i forbindelse med sikkerhedskontroller, vil den civile luftfart til tider blive en frygtelig og ubehagelig oplevelse, hvad angår ground handling.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Under henvisning til den hastigt voksende gods- og passagertransport har Kommissionen besluttet at udarbejde en "handlingsplan for kapacitet, effektivitet og sikkerhed i Europas lufthavne", hvori den foreslår en række foranstaltninger.
I Europa-Parlamentets beslutning gives der udtryk for støtte til liberaliseringen af sektoren og til skabelse af det såkaldte "fælles europæiske luftrum", selv om vi er enige i en række aspekter, f.eks. henvisningen til nødvendigheden af at respektere sociale love og kollektive aftaler, uddannelse og særligt afsidesliggende områders behov.
Selv om det understreges, at medlemsstaterne er ansvarlige for planlægning og infrastruktur, anbefales "en global EU-tilgang til spørgsmålet om yderligere kapacitetsbehov, hindringer for fremtidige investeringer i yderligere kapacitet og de strategiske akser".
I beslutningen bekræftes "Fællesskabets konkurrencereglers" forrang, navnlig med hensyn til levering af ground handling-ydelser, og en yderligere liberalisering af disse ydelser udelukkes ikke. Det anføres, at det minimalt tilladte antal tjenesteudbydere i lufthavne bør øges, at der ikke bør sættes nogen kunstig grænse for antallet af tredjeparts-handlingselskaber, og at krav, der hindrer ground handling-tjenesteydere i at få adgang til markedet, skal fjernes.
Dette er vores kritiske holdning.
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg stemte for Anne E. Jensens betænkning om "lufthavnskapacitet og ground handling: mod en mere effektiv politik" (2007/2092(INI)).
I betænkningen sættes behørigt fokus på at sikre, at lufthavne har den nødvendige kapacitet. Lufttransporten stiger 5,2 % om året. Ifølge beregninger vil der i 2025 være over 60 lufthavne, som ikke er i stand til at håndtere efterspørgslen efter flyvninger. Det understreges i betænkningen, at væksten inden for lufttransport skal ledsages af tekniske og lovgivningsmæssige ordninger, der begrænser de eksterne omkostninger.
Ordføreren understreger med rette, at EU kun kan opfylde kravene på dette område ved at tilvejebringe forskellige lufthavnsmodeller og ved at imødegå de enkelte landes særlige behov.
David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori Kommissionen anmodes om inden 2009 at forelægge en overordnet plan for øget lufthavnskapacitet i Europa med henblik på at fremme og forbedre koordineringen af europæiske initiativer til opbygning af ny lufthavnskapacitet, der er rettet mod international trafik, og sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet. EU kan kun opfylde sine behov på dette område gennem samtidig anvendelse af en række forskellige lufthavnsmodeller, der er tilpasset nationale forhold.
Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. − (SK) Jeg stemte for Anne E. Jensens betænkning om "lufthavnskapacitet og ground handling: mod en mere effektiv politik", fordi den efter min opfattelse spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre bæredygtig regional udvikling. Transportinfrastruktur er ofte af afgørende betydning for, hvor man vælger at foretage investeringer, for udviklingen af turisme og for hurtig godstransport. Lufttransport tilfører stor merværdi, navnlig for mindre udviklede områder, udkantområder og øområder.
Globaliseringen og den hurtige økonomiske udvikling medfører stigende efterspørgsel efter flyvninger i EU. Den nuværende og fremtidige udvikling inden for den europæiske lufttransportsektor betyder, at der er et presserende behov for at planlægge de nødvendige skridt, der skal tages på EU-plan til fordel for EU's borgere og EU's økonomi som helhed.
Efter min opfattelse kan alle de europæiske regioners image blive styrket ved at bygge nye lufthavne, modernisere allerede eksisterende lufthavne og omdanne tidligere militære lufthavne til civile lufthavne. Tilstrækkelig hjælp fra nationale og regionale myndigheder er en forudsætning for anlæg og udvidelse af lufthavnsinfrastruktur og logistisk infrastruktur. Lufthavne skal inddrages i regionernes fysiske planlægning. De skal også indgå i regionaludviklingsstrategierne, og der skal foretages en vurdering af de territoriale virkninger, herunder en stringent vurdering af indvirkningen på miljøet.
Jeg mener, at det er af afgørende betydning, at lufthavnsinfrastruktur finansieres gennem nationale og regionale midler med en nødvendig økonomisk støtte fra det transeuropæiske transportnet, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Ved at fastslå, at en af løsningerne på problemet med trafiktæthed i lufthavnene kunne være "at bygge aflastningslufthavne i nærheden af lufthavne med stor trafiktæthed" som i Lissabon, og ved at understrege, at "traditionelle luftfartselskaber, lavprisselskaber, charterselskaber, fragtselskaber og forretningsfly har forskellige krav med hensyn til lufthavnstjenester og tildelingen af slots", fremmer Europa-Parlamentet de løsninger, der fremstår som værende mindre omkostningskrævende og samtidig i stand til at imødegå væksten i lufttrafikken henset til denne væksts særlige karakteristika.
Jeg stemte derfor for denne betænkning, da jeg mener, at den går stik imod den holdning, som Folkepartiet (CDS-PP) forsvarer med hensyn til Lissabon, idet de ønsker en "Portela +1"-løsning.
Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. − (SV) Anne E. Jensens betænkning vedrører et problem, der i allerhøjeste grad er transnationalt. Det var med andre ord ikke den manglende EU-relevans, der i sidste ende fik mig til at stemme imod de fleste ændringsforslag og til sidst at undlade at stemme om betænkningen som helhed. Det største problem med betænkningen var, at den endelige udgave af betænkningen blev alt for detaljeret. Jeg kan vanskeligt se, at der er behov for en overordnet plan på EU-niveau for håndteringen af ground handling-ydelser i lufthavne, og da slet ikke hvorfor Bruxelles skulle indføre yderligere regler og afgifter i forbindelse med uddannelse af medarbejdere eller placering af lufthavne. Uden at komme nærmere ind på f.eks. spørgsmålet om placering af Bromma lufthavn vil jeg gerne afslutningsvis påpege, at det med rimelighed bør være Stockholms og Sveriges afgørelse, og ikke Europa-Parlamentets.
Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Denne initiativbetænkning om lufthavnskapacitet indeholder højtflyvende planer for de resultater, der kan opnås gennem central planlægning på EU-plan. Ifølge betænkningen står Europa over for en betydelig stigning i lufttrafikken, og det er nødvendigt at "optimere" de eksisterende ressourcer. Det hævdes, at den forventede udvikling understreger behovet for at gribe ind på EU-plan "til fordel for Unionens borgere og EU's økonomi som helhed". Den omfatter endog infrastrukturforbindelser til lufthavne.
I langt de fleste tilfælde er der national konkurrence mellem lande og lufthavne, og strategiske afgørelser skal træffes på nationalt plan. I visse lande er lufthavne privatejede, og investeringsbeslutninger træffes på grundlag af profitvurderinger, hvorimod lufthavne er offentligt ejede i andre lande. Tanken om EU-planlægning på dette område er derfor fuldstændig urealistisk. Vi kender ikke den fremtidige efterspørgsel, og den ændrer sig hele tiden mellem forskellige områder og lande. Vi kan heller ikke forudse, hvordan den tekniske udvikling vil indvirke på væksten. Vi kender heller ikke de hermed forbundne omkostninger. Desuden er alle omkostningsprognoser for infrastruktur normalt to eller tre gange højere end forventet. Ground handling-ydelser bør ligeledes være et anliggende for den enkelte lufthavn og bør ikke reguleres på EU-niveau.
Betænkningen er inspireret af en planøkonomisk tankegang. Jeg kan ikke støtte denne betænkning, der mest af alt minder om systemerne i de gamle socialistiske lande, og jeg har derfor stemt imod betænkningen.