Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 22. oktober 2007 - Strasbourg

15. Det fuldstændige forhandlingsreferat (ændring af forretningsordenens artikel 173) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Richard Corbett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ændring af artikel 173 i Europa-Parlamentets forretningsorden om det fuldstændige forhandlingsreferat (2007/2137(REG)) (A6-0354/2007).

  Richard Corbett (PSE), ordfører. - (EN) Fru formand! Jeg tager ordet på vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender for at foreslå en ændring af måden, hvorpå Parlamentet gemmer vores forhandlinger. Vi kender alle det fuldstændige forhandlingsreferat, som vi får dagen efter forhandlingerne med den enkelte talers indlæg på originalsproget. Det fortsætter uændret. Der bliver ingen ændringer i registreringen af, hvad alle har sagt på originalsproget.

Det, som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender foreslår, er en ændring af måden, hvorpå vi bevarer det flersprogede forhandlingsreferat. I stedet for en gradvis oversættelse af forhandlingerne, hvor der nogle måneder senere foreligger en komplet skriftlig oversættelse på hvert enkelt sprog, foreslår vi en overgang til et system med en elektronisk opbevaring af billedoptagelser af forhandlingerne samt lydoptagelser fra tolkekabinerne på hvert enkelt sprog, som alle borgere allerede dagen efter kan få adgang til på internettet. Det giver en mere levende adgang til forhandlingerne end blot en tør tekst. Det bliver tilgængeligt med det samme i stedet for flere måneder senere.

Jeg må tilstå, at jeg i første omgang selv var noget skeptisk over for denne idé. Jeg har altid betragtet en komplet papirprotokol over alt, hvad der er blevet sagt, og i hvilken folk kan kigge mange år fremover, som en fast bestanddel af Parlamentets eksistens. Men ved nærmere eftertanke og efter at have lyttet til argumenterne er jeg nu overbevist om, at vi kan bevare denne flersprogede tilgang, selv om det sker i en ny form.

Problemet med det gamle system består dels i, at oversættelserne ikke blot koster mange penge, men vigtigere endnu at de først er tilgængelige flere måneder senere. I øjeblikket offentliggøres de i elektronisk form på internettet. De trykkes ikke længere i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Meget få mennesker læser dem eller bruger dem på grund af forsinkelsen. Med det nye system til bevarelse af forhandlingerne på "web-tv" bliver de tilgængelige allerede dagen efter, mens de stadig har politisk aktualitet, og mens folk fortsat er interesseret i dem.

Vi var også bekymrede over, at historikere - der af alle mulige forskningsmæssige årsager er tilbøjelige til at se tilbage på parlamentsforhandlinger længe efter, at vi har glemt dem - kunne blive rystede over, at der ikke længere ville findes en trykt version men kun en visuel flersproget version. Vi skrev til forskellige foreninger for historikere med flere, og til min overraskelse svarede de, at de også fandt det mere interessant med en mere livlig protokol end blot den trykte, oversatte tekst. Når man ser en forhandling på skærmen, fornemmer man forhandlingens stemning. Man kan se talernes kropssprog, og man får langt mere end ved blot at læse en tør tekst.

Ikke desto mindre indeholder vores betænkning en række forslag om sikkerhedsforanstaltninger. For det første vil vi bevare det fuldstændige flersprogede forhandlingsreferat, som vi får allerede næste dag. Det foreligger som tidligere i alle originalsprogene. For det andet vil alle medlemmer af Europa-Parlamentet have en garanteret ret til at anmode om en oversættelse, hvis vedkommende har brug for den i sit politiske arbejde. Oversættelsen af ethvert indlæg skal hurtigt stilles til rådighed for det medlem, der anmoder om det. For det tredje sigter vi efter, at Præsidiet kan beslutte at bede om en skriftlig oversættelse af en særlig vigtig forhandling, som så fortsat vil blive offentliggjort i skriftlig form på alle sprog. For det fjerde, når ekstra sprogversioner alligevel er tilgængelige, fordi de tilfældigvis er blevet oversat - f.eks. til et højtideligt møde, hvor statsoverhoveder taler, og hvor der er lavet oversættelser - vil de også blive anbragt på Parlamentets hjemmeside. Når der forefindes oversættelser på andre sprog, vil vi derfor gøre brug af dem. Endelig beder vi Præsidiet om at følge den teknologiske udvikling for at se, om f.eks. maskinoversættelser fremover kan være et ekstra værktøj, der i det mindste kan give en idé om indholdet af forhandlingerne.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det her er et rimeligt forslag, hvis fordele opvejer ulemperne. Det er ikke kun et spørgsmål om omkostninger. Det handler også om at være et moderne parlament og gøre vores forhandlinger tilgængelige langt hurtigere og i en langt mere brugbar form.

  Ingo Friedrich, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! I min gruppe stemmer vi frit, så jeg har ikke mandat til at tale på vegne af alle mine kolleger. Vi diskuterer igen det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt en tjenesteydelse i Parlamentet er pengene værd, eller om vi skal spænde livremmen ind på grund af nødvendige nedskæringer af omkostninger. Lad mig sige indledningsvis, at jeg også anser det nye koncept med videooptagelser for at være en god idé, som ikke bør forkastes. De, der ønsker at få et umiddelbart indtryk af vores parlamentariske arbejde, kan få det, og det er godt, og sådan bør det være.

Dette mener jeg dog ikke er tilstrækkeligt, for arkivering af skriftligt materiale er ganske enkelt en vigtig service. Jeg kan give Dem fire begrundelser. For det første gør alle parlamenter i verden deres forhandlinger i plenum tilgængelige i skriftlig form og arkiverer dem, så folk kan gennemse dokumenterne og læse, hvad der er blevet diskuteret i parlamentet.

For det andet giver en videooptagelse et livligt og meget interessant indtryk, men vi ved også, at kvaliteten af de mundtlige oversættelser, på grund af forhandlingernes hektiske karakter, ikke er på højde med det, vi har brug for.

Det ved vi internt fra vores sager i Tabling Office. Vi har selv etableret et Tabling Office for at sikre, at indlæg og officiel dokumentation er absolut korrekt. Fordi vi arbejder med så mange sprog, må vi udvise særlig omhu. Vi ønsker at fortsætte med samme omhu for vores forhandlingsdokumenter.

For det tredje har de forskere, der har udtrykt deres synspunkter om emnet, måske ikke fuldt ud forstået konsekvenserne, for selv om de måske får et levende dokument, er der en grundlæggende mangel på seriøsitet i den forslåede fremgangsmåde. Desuden er det langt nemmere at anlysere en forhandling i plenum, hvis forskeren kan slå et udtryk som "pesticider" eller " CO2" op og blive henvist direkte til en forhandling om dette. Det forekommer mig, at det ikke er muligt med videooptagelser. Kort sagt mener jeg, at det er pengene værd at bevare de skriftlige dokumenter, og jeg er for skriftlig arkivering.

  Costas Botopoulos, for PSE-Gruppen. -(EL) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg tror, at dagens debatemne fra et politisk synspunkt drejer sig om to punkter, som er lige vigtige, som ordføreren, hr. Corbett, sagde. På den ene side de tekniske spørgsmål: Hvordan kan vi rent teknisk gennemføre oversættelse bedre og økonomisere med ressourcerne? På den anden side er der spørgsmålet om at sikre, at størst mulig mangfoldighed i holdninger, flersprogethed og gennemsigtighed i Parlamentets arbejde kommer til udtryk. Her er det vigtigt at understrege, at i en politisk forsamling som vores, som selvfølgelig er både multietnisk og politisk bredt sammensat, er sproget overordentligt vigtigt. Sprog er ikke bare et kommunikationsmiddel; det er, og har altid været, et kulturens udtryk, en mulighed for at udveksle idéer, og må det fortsætte sådan længe. Det tekniske spørgsmål må ikke overskygge debatten om lighed og dækning af alle emner på alle sprogene i fuld lighed.

Lad mig påpege et andet praktisk spørgsmål: Hvordan opnår vi den dækning på en økonomisk forsvarlig måde? Her viser sig forskellige problemer. Det første er nedprioriteringen af det skrevne ord, der allerede er omtalt som en vigtig sag. Jeg mener, at vi i politik bør bevare det skrevne ord. Det andet problem, som skal tages i betragtning, er den varige dokumentation af Parlamentets virksomhed. Til slut, hvis De vil tillade mig at afslutte, fru Formand: Hvordan kan vi gøre Parlamentets arbejde umiddelbart tilgængeligt for offentligheden, der, så vidt jeg ved, ikke altid har adgang til internettet?

  Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Hr. Friedrich og jeg har stillet nogle ændringsforslag, der ikke tilstræber at erstatte gammel teknologi med ny, men som skal supplere det gamle med det nye. Det forekommer helt urimeligt at standse 50 års praksis med at offentliggøre en skriftlig tekst, så snart nye medlemsstater kommer med i Parlamentet, og jeg finder det meget vigtig for historikernes forskning, at vi fortsætter vores hidtidige praksis.

Det trykte ord er den primære kilde, der skal bevares af hensyn til forskningens konsekvens, gennemsigtighed og enkelthed i en tid, hvor vi søger at fremme studiet af Europa-Parlamentet. Vi bør udvise selvrespekt som institution og for evigt bevare den nuværende praksis.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Kommissionens initiativ, der har til formål at ændre artikel 173 i Europa-Parlamentets forretningsorden får mig til at gruble over EU. Hvem er dette EU for? For ideologer eller folk? Hvis det skal være for folk, hvorfor foreslår man så løsningsmodeller imod folk? Hvad vil man skjule for folk? Ja, skjule. For intentionen om at begrænse adgangen til oplysninger i ens eget sprog fører til dette. Hvorfor krænker man de grundlæggende borgerrettigheder og diskriminerer folk afhængigt af datoen for tiltrædelse af EU, nationens størrelse og styrke? Hvad har princippet om gensidig respekt og demokrati til fælles med forsøget på at fremtvinge en situation, hvor borgerne fra de gamle EU-medlemsstater modtager materialer fra Europa-Parlamentet på deres sprog, herunder skriftlige, men hvor borgerne fra de nye medlemsstater henvises til internetsider, hvor de kan lytte til optagelser fra møderne. Man er ikke opmærksom på, at mange borgere i de nye medlemsstater ikke har råd til at have internet derhjemme. Det vedrører flere millioner folk, man nægter flere millioner folk adgang til oplysninger. Det lyder som en vittighed at begrunde forslaget med omkostninger. Betyder det, at vi har råd til omkostninger, der udgør hundredvis af millioner euro, til overflødig administration, vedligeholdelse af dobbelte, ja endog tredobbelte parlamentslokaler, men at vi ikke har råd til at informere borgerne, skatteyderne om, hvordan EU bruger pengene, og hvilke planer EU har?

Mine damer og herrer! Hvis vi respekterer os selv og folk, findes der kun en løsning, og der må ikke ændres ved dette. Vi skal opfylde artikel 96, hvor der står, at "Parlamentet skal sikre størst mulig gennemskuelighed i sit arbejde".

  Johannes Voggenhuber, for Verts/ALE-Gruppen -(DE) Fru formand! Gang på gang har Parlamentet måttet kæmpe med en meget vag holdning til demokrati fra Det Europæiske Råds side. Det kan medføre, at antallet af sæder i Parlamentet øges med et uden konsultation, hvorefter de simpelthen taler om 750 plus en og tror, at de dermed holder sig inden for lovens rammer. Det, der imidlertid fylder mig med ængstelse, er tanken om, at denne holdning er ved at gribe om sig her i Parlamentet på en sådan måde, at nogle medlemmer gerne tilsidesætter de mest grundlæggende principper til fordel for de mest trivielle pragmatiske overvejelser.

Det virker så enkelt ved første øjekast. Forretningsordenen forpligter os til den største gennemsigtighed i vores aktiviteter - ikke i en eller anden forældet forstand af gennemsigtighed, og heller ikke en form for gennemsigtighed, der er svækket af pragmatisme og cost-benefit-beregninger, men den yderste gennemsigtighed. Den audiovisuelle præsentation passer ikke til denne beskrivelse. En audiovisuel præsentation kan bruges i propagandaøjemed eller være en kilde til hurtig information, men den giver ikke mulighed for en seriøs analyse af de ord, der bliver sagt i Parlamentet, og af de dikussioner og forhandlinger, der finder sted her. Det kan der ikke være nogen tvivl om.

Flersprogethed er et førende princip i Parlamentet, og parlamentariske debatter udgør kernen i vores aktivitet. At være i kontakt med befolkningen er vores fornemmeste opgave. Hvis vi blot tænker et øjeblik alvorligt over dette, kan vi ikke benægte, at et parlament, som adskiller sig fra alle andre parlamenter i verden ved ikke længere at arkivere transkriptioner af dets debatter, derved ofrer en del af sin parlamentariske identitet.

Hvad angår omkostningerne, så ville det være meget enkelt at skære i disse ved at transskribere tolkningen af forhandlingerne frem for at oversætte dem. Det ville også give et billede af forhandlingens livlighed og videregive den på den måde, den faktisk er forstået og ført.

  Bernard Wojciechowski, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Europa-Parlamentet er som Babelstårnet - en allegori af Habsburg-imperiet, der var fuldt af sykofanter. Det er EU's forsøg på at bygge et internationalt imperium baseret på en ensrettet trosbekendelse med føderalister, liberale, kosmopolitter og sykofantiske humanistiske tænkere.

Tårnet var imidlertid en vanvittig idé. Dets endelige sammenbrud tilskrives sproglige forskelle eller det, som man i EU kalder "flersprogethed". Corbett-betænkningen synes at nægte Europas nationer retten til at kommunikere effektivt. Hr. Corbetts idé om at udfærdige Europa som et flersproget dokument er ligesom at vente på Godot, hvilket er en kommunikativ stagnation.

Betænkningen er en måde at skabe en afledning fra et virkeligt problem på. For at kommunikere og forstå hinanden har vi brug for en dialog, ikke en monolog. Det eneste instrument til dette formål er derfor en oversættelse til alle 22 officielle sprog. Ellers bevæger vi os i retning af det kommunikative kaos.

Men da oversættelsen af mine indlæg til polsk undertiden ikke engang gengiver 50 % af det, som jeg har sagt, bør mit ændringsforslag 2 medtages i betænkningen.

Jeg vil opfordre alle medlemmerne til at stemme for de ændringsforslag, der har til formål at bevare oversættelsen til alle 22 sprog, samt til at forkaste hr. Corbetts ændringsforslag 1, der er stillet som udvalgets ændringsforslag på afstemningslisten.

  Richard Corbett (PSE), ordfører. - (EN) Fru formand! Hr. Podkański antyder, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender krænkede forretningsordenen. Ifølge forretningsordenen skal alle sprog behandles ens, og udvalget foreslår blot, at vi i stedet for en skriftlig oversættelse af det fuldstændige forhandlingsreferat på alle sprog får en audiovisuel oversættelse på alle sprog. Forslaget diskriminerer ikke nogle sprog. Det er ganske enkelt et spørgsmål om, hvorvidt vi har et skriftligt forhandlingsreferat eller et audiovisuelt forhandlingsreferat. I begge tilfælde skal sprogene behandles ens.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 24. oktober.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Vi ved alle, at hr. Corbetts betænkning om forretningsordenen er et følsomt emne. Ønsker vi virkelig, at alle indlæg skal oversættes til alle sprog, eller er det tilstrækkeligt, at en audiovisuel version af indlæggene på alle sprog straks gøres tilgængelig på internettet?

Jeg vil ikke gentage argumenterne fra hr. Corbett, som jeg støtter i denne sag. Jeg vil bare understrege, at vi befinder os i flersprogethedens kerne. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst støtter dette grundlæggende EU-princip.

Vi kan vælge mellem at bruge mindst 10 millioner euro årligt på oversættelser, som praktisk taget ingen læser, eller at bruge det samme beløb på vigtigere og mere presserende ikke-oversatte tekster. Det siger sig selv, at jeg vælger det sidste. Derfor støtter jeg hr. Corbetts tilgang.