Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 23. oktober 2007 - Strasbourg

15. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetid (B6-0318/07).

Jeg er sikker på, at nogle af kollegerne er klar over, at vi i dag vil forsøge os med et lille eksperiment for at gøre spørgetiden lidt mere venlig og interaktiv. Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at rykke frem i salen, så vi kan have det lidt hyggeligere med hinanden og Kommissionen. Så vær venlig at sætte Dem i de forreste stole i stedet for bagerst i salen.

Jeg kan se, at nogle af Dem stadig er lidt generte. Kom nu, det kan da blive sjovt med et lille eksperiment!

Følgende spørgsmål er stilet til Kommissionen.

Første del

Spørgsmål nr. 41 af Manuel Medina Ortega (H-0679/07)

Om: Bortførelse af børn

Hvilke foranstaltninger foreslår Kommissionen gennemført på baggrund af de mange forsøg på bortførelse af børn og børns forsvinden med henblik på at koordinere medlemsstaternes indsats for forebyggelse og bekæmpelse af sådanne handlinger i hele Den Europæiske Union?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen er helt enig i, at det er vigtigt at hindre, at mindreårige forsvinder og bortføres. Forbedrede rettigheder for børn er, som De ved, noget, jeg personligt prioriterer højt.

Det første, Kommissionen gjorde i relation til dette, var i 2001 at støtte etableringen af et europæisk netværk af organisationer, European Federation on Missing and Sexually Exploited Children, som nu hedder Missing Children Europa. Til dato har vi 21 organisationer i 15 medlemsstater.

Med finansiel støtte fra vores EF-program, Daphne-programmet, blev der etableret eller ydet støtte til adskillige centre i perioden 2001-2005, med hjælp fra Child Focus.

Mange medlemsstater har i de sidste 10 år oprettet hjælpelinjer for at fremskynde eftersøgninger og yde støtte til familier til savnede børn.

Sager med savnede børn og bortførelser kan hurtigt blive og bliver også til grænseoverskridende fænomener. Vi foreslår derfor at oprette en enkelt telefonlinje til nødopkald om savnede børn. Derfor gennemføres beslutningen af 15. februar 2007 om at forbeholde nationale numre, der begynder med "116", som harmoniserede numre til harmoniserede ydelser af samfundsmæssig værdi. Det er en vigtig beslutning, som hver medlemsstat har truffet, især i relation til nummeret 116000 til nødlinjer for savnede børn.

De vil vide, at indførelsen af ydelser, der svarer til et 116-nummer, stadig er medlemsstaternes ansvar. Desværre har tre medlemsstater endnu ikke reageret. 17 medlemsstater har taget retlige skridt. Der har været offentlige udbud vedrørende styringen af nødnumre i 12 medlemsstater, og kun fire medlemsstater har hidtil valgt en udbyder af denne tjeneste, nemlig Belgien, Danmark, Grækenland og Portugal. Så jeg er slet ikke tilfreds med, hvordan beslutningen fra februar 2007 er blevet gennemført.

Ud over disse nødlinjer er der behov for en hjælpemekanisme i eftersøgningen efter savnede børn. Der findes allerede nu adskillige systemer, som kan fungere som en inspiration for indgreb på EU-plan. De kender det amerikanske system, "Amber Alert", det franske "Alerte enlèvement" og det græske "Amber Alert Hellas", som allerede er i funktion. Vi hjælper medlemsstaterne med at indføre lignende mekanismer på nationalt plan. Forudsat at alle medlemsstater vedtager sådanne mekanismer, og at der skabes forbindelse mellem disse ordninger, vil det blive muligt og lettere at løse grænseoverskridende sager. Vi har derfor lavet et udkast til retningslinjer, som beskriver vores idéer til en europæisk varslingsmekanisme vedrørende børn. Spørgsmålet blev første gang drøftet på det uformelle møde i Rådet (retlige og indre anliggender) den 1. oktober 2007.

Endelig støtter vi etableringen af en international database med billeder af børnemisbrug, som vil blive et nyt værktøj til at hjælpe med at identificere ofre og forbrydere. Gennemførlighedsundersøgelsen og gennemførelsen finansieres over AGIS-programmet, og denne database er siden september 2005 blevet brugt af Interpol og finansieres hovedsagelig af regeringer og private virksomheder i G8. Indtil videre har denne database gjort det muligt at finde og anholde adskillige forbrydere i og uden for Europa, senest en meget velkendt pædofil i Thailand, og redde ofre.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Fru formand! Mange tak, fordi De har givet os mulighed for at mødes direkte med kommissæren, som jeg allerede har stillet mange spørgsmål om lignende emner.

Spørgsmålet om de forsvundne børn er meget bekymrende. Alene på De Kanariske Øer, hvor jeg kommer fra, er der f.eks. i de seneste år tre børn, der er forsvundet sporløst, dvs. at de ikke engang er dukket op i forbindelse med pædofilinetværkerne. De er forsvundet fra jordens overflade, hvilket skaber tvivl om, hvorvidt disse børn er blevet anvendt til bestemte formål, f.eks. handel med organer, og om hvorvidt, der findes sådanne kriminelle organisationer inden for EU, som muligvis har internationale forbindelser.

Jeg synes derfor, at det er et spørgsmål, der kræver et noget mere ambitiøst initiativ end det, vi hidtil har set fra Kommissionens side. Jeg ved godt, at kommissæren altid har været ambitiøs, men jeg opfordrer ham til også at være ambitiøs på dette område, for spørgsmålet er meget bekymrende for forældrene og for samfundet i almindelighed, for børnene er det mest værdifulde, vi har.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand! Hr. Medina Ortega, jeg er helt enig i Deres ønske, og jeg kan fortælle Dem, at jeg er utilfreds med at se, at selv om vi vedtager nogle initiativer, fører medlemsstaterne dem ikke ud i livet.

Forslaget om et fælles europæisk nødopkaldsnummer burde specifikt være blevet gennemført af de enkelte medlemsstater inden udgangen af september. Vi er nu sidst i oktober, og kun fire medlemsstater har et operationelt system, mens 17 andre medlemsstater har taget initiativer, der ikke er blevet gennemført endnu.

Det andet forslag, som vi ønsker at stille, er et tættere samarbejde for at overvåge det, der i almindelig tale kaldes "sexturisme". Der er desværre mange europæere, som tilsyneladende rejser som turister til andre verdensdele for at begå forfærdelige pædofile handlinger, og jeg er enig i, at det internationale samarbejde på dette område bør styrkes. Jeg er enig med Dem i - og det har vi desværre også beviser for - at forsvundne børn ofte bruges til organhandel. Det gælder ikke bare for Deres egen region, men desværre også for visse regioner, der ligger meget tæt på EU, f.eks. Balkan, Østeuropa og Sortehavsregionen.

Desværre er organhandelen en realitet, for ikke at tale om afsløringen af handel med organer fra voksne og børn, der kommer fra Fjernøsten og Sydøstasien. Selv om dette er et område, som de nationale regeringer hidtil ikke har været glade for at overlade til EU, er der ingen tvivl om, at det snart vil kunne tackles på en mere effektiv måde af EU, hvilket til dels skyldes indgåelsen af aftalen om den nye forfatningstraktat.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg vil spørge kommissæren, om det er rigtigt, at børnefødsler anmeldes i samtlige medlemsstater. Bliver antallet af børn, der rejser over EU's grænser, registreret, så deres mulige forvinden eller brugen af deres organer kan offentliggøres?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Ja, fru Panayotopoulos-Cassiotou, vi har opdaget tilfælde af børn, der endnu ikke var registreret, ved grænseovergangene, og derfor lægger jeg stor vægt på identifikation.

Identifikation vil hjælpe oprindelseslandet, enten inden for EU - men det tror jeg ikke, er tilfældet - eller især nabolande og partnerlande, hvor der sommetider mangler kontrol med registrene, og hvor børn, der endnu ikke eller slet ikke er registreret, bekymrer mig i særlig grad.

Det er netop derfor, vi har besluttet at støtte strategiske projekter for at hjælpe og forstærke registreringskapaciteten i partner- og nabolandene bl.a. gennem europæiske finansieringsprogrammer.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Hr. kommissær! I Deres eksempler nævnte De specifikt, at fire medlemsstater havde oprettet nødtelefoner. Der har været andre situationer - jeg husker situationen med tsunamien på det tidspunkt - hvor de, der kom ind i dette område, f.eks. for at give efter for deres tilbøjelighed til pædofili, var omfattet af databeskyttelse, og deres pårørende og myndighederne var ubekendte med, hvem det i virkeligheden drejede sig om. Er det ikke på tide at holde op med at gå som katten om den varme grød og begynde at nævne disse medlemsstater? Udhængning ville være en hensigtsmæssig metode til at presse disse medlemsstater til at gøre det, de bør gøre, så de omsider udviser bedre adfærd.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg har allerede sagt, at jeg slet ikke er tilfreds med gennemførelsesniveauet, og indtil videre har kun 4 medlemsstater gennemført beslutningen. Den skal nu gennemføres af alle medlemsstater. Det forhold, at kun 4 medlemsstater har gennemført en beslutning, som blev enstemmigt vedtaget i februar 2007, viser, at vi skal gøre en meget større indsats.

Vedrørende den rette balance mellem at beskytte datafortrolighed og bekæmpe pædofili, ja, så er jeg personligt på ofrenes - børnenes - side, ikke på forbrydernes, når vi taler om pædofili og forbrydelser og børnemisbrug. Så under forudsætning af at alle garantier sikres, skal vi frem for alt støtte ofrene og forældrene, ikke de mistænkte forbrydere.

  Formanden. - Jeg vil lige minde medlemmerne om, hvad jeg sagde ved spørgetidens begyndelse. Vi forsøger os med et eksperiment, hvor jeg inviterer alle medlemmer til at tage plads på de forreste stole, så vi kan gøre dette lidt mere intimt og hyggeligt, og så det måske bliver lidt mere til en udveksling. Så selv om De normalt sidder bagerst i salen, beder jeg Dem rykke frem.

Næste spørgsmål handler om den tropiske chikungunyavirus i Europa. Jeg ved ikke, om jeg udtaler det korrekt.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 42 af Milan Gala (H-0738/07)

Om: Den tropiske chikungunya-virus i Europa

De italienske myndigheder har via det europæiske varslingssystem meddelt de øvrige EU-medlemsstater, at der i provinsen Emilia-Romagna er udbrudt en epidemi af tropefeber, forårsaget af virussen chikungunya. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme advarer om, at denne smittebærer vil trives i de kommende måneder som følge af de klimatiske forhold, især i Middelhavslandene, og at der er høj risiko for, at virussen vil sprede sig til andre europæiske lande, hvor de klimatiske forhold ligeledes styrker dens overlevelseschancer. Er Kommissionen, i en tid med store klimaforandringer og betydelig mobilitet, i færd med at udarbejde en handlingsplan for, hvordan man vil imødegå en eventuel tropefeberepidemi af vidtrækkende omfang?

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Ja, jeg havde faktisk også problemer med at udtale det. I begyndelsen håbede jeg, at den ville blive udryddet, uden at jeg behøvede lære at udtale navnet, men desværre er den blevet så modstandsdygtig, at vi nu er nødt til at diskutere den.

Først vil jeg sige, at jeg i går under indlæggene af et minuts varighed havde den glæde at høre det ærede medlems indlæg om dette emne, og jeg deler hans bekymring. Man kan godt sige, at vi relativt set har et begrænset antal infektioner, f.eks. omkring 250 i Italien sammenholdt med over 150.000 på Réunion for et par år siden. Men det, der bekymrer mig, er tendensen. Det, der øger vores bekymring, er, at vi nu har tropesygdomme i Europa, hvilket skyldes en kombination af klimaændringerne, som naturligvis bidrager til, at vektoren kan spredes og overleve, og øget mobilitet, der betyder, at vira indføres, når folk tager dem med hjem fra troperne.

Det var vigtigt for os at indføre foranstaltninger med det samme. Lige fra begyndelsen har de italienske myndigheder reageret korrekt, hurtigt og effektivt, så man kan sige, at situationen befinder sig på et meget højere niveau, selv om der stadig forekommer tilfælde af sygdommen.

Det første, Kommissionen gjorde, var at træffe forskellige foranstaltninger ved at bruge de eksisterende værktøjer eller tilpasse dem, så situationen kunne håndteres. For det første sørgede vi for at tilbyde teknisk støtte gennem Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, hvilket igen viste, at det var klogt at EU at oprette et sådant center.

Nu skulle vi så forholde os til denne nye trussel og nye form for udfordring. Vi vedtog vores lovgivning og medtog vektorbårne sygdomme i listen over sygdomme, som skulle have høj prioritet. Samtidig bad vi medlemsstaterne - og det er en juridisk forpligtelse for dem - om at informere Kommissionen og andre medlemsstater gennem et system for tidlig varsling og reaktion. Det er meget vigtig at kunne opspore tilfælde hurtigst mulig for at kunne forhindre sygdommen i at sprede sig.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) udarbejdede også ud over definitioner af tilfælde nogle standardiserede driftsprocedurer, som regelmæssigt ajourføres. Og hvad vigtigere er, opgraderede og styrkede vi laboratoriekapaciteten for at opspore og identificere denne chikungunyavirus. Det gjorde vi gennem det europæiske netværk for diagnosticering af "importerede" virussygdomme, som finansieres under programmet for folkesundhed. Gennem samme program finansierer vi også fælles aktiviteter med medlemsstaterne for yderligere at styrke de offentlige folkesundhedstjenesters kapacitet til at håndtere sådanne situationer.

Vi har på plenum drøftet en kommunikations- og handlingsplan for kriseberedskabet på folkesundhedsområdet, som blev vedtaget i 2005. Systemet er nu indført og kan naturligvis bruges, og det er det også blevet, men vi vil naturligvis tilpasse det, så det også kan håndtere denne form for sundhedstrussel. Information til offentligheden er meget vigtig og er noget, vi også arbejder med gennem ECDC, både for de berørte områder og for rejsende.

Der er udarbejdet tekniske vejledende dokumenter om hurtig opsporing af tilfælde af chikungunyafeber, hvilket er hjørnestenen i en effektiv epidemiologisk overvågning. ECDC har også fremstillet en omfattende pakke af tekniske vejledende dokumenter såsom information for ansatte i sundhedssektoren, definitioner af tilfælde af chikungunyafeber og rutediagrammer til identifikation af tilfælde. De er nu tilgængelige og bruges af de kompetente myndigheder til at lette beslutningsprocesserne på nationalt plan.

Vi arbejder også med sikkerheden ved blod, der også er en vigtig faktor, i forbindelse med samarbejdet med de nationale kompetente myndigheder. Hvis situationen varer ved, er mine tjenestegrene dog rede til at indføre en regel for udelukkelse af donorer for denne sygdom også.

Under det nye folkesundhedsprogram og andre instrumenter vil man også finansiere forskning i mange aspekter af vektorbårne sygdomme, da vi også skal se på insekterne som sådan, og naturligvis på de globale ændringer gennem projekter som Eden, der vedrører nye sygdomme i et ændret europæisk miljø.

Alt dette viser, hvordan klimaændringerne har en umiddelbar indflydelse på sundheden. Samtidig vil jeg nævne, at vi også har problemer med dyresundheden, der er opstået som følge af klimaændringerne. Europa-Kommisionen forventer at vedtage en meddelelse næste år om dette aspekt af klimaændringerne.

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg takker kommissæren for hans kompetente svar og lykønsker de italienske myndigheder med deres vellykkede indsats. Overordnet set synes jeg, at det er ret besynderligt, at der endnu ikke findes nogen vaccine mod chikungunya-virus, selv om op imod 1 million mennesker ifølge nogle kilder blev smittet med virussen i Afrika. Det forstår jeg til en vis grad i forbindelse med fugleinfluenza, fordi en virus, der kan overføres, i det tilfælde endnu ikke er blevet isoleret, og derfor kan vi ikke udvikle en vaccine. Men i dette tilfælde lader det til, at vi har en virus, der kan identificeres ved serologiske og andre metoder, og der kan nu udvikles et serum eller en vaccine mod den. Hvis virussen spredte sig, ville et sådant serum eller en sådan vaccine være en effektiv behandling mod chikungunya-virussen og muligvis også mod en endnu værre infektionssygdom, nemlig denguefeber.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! For det første er denne henvisning til denguesfeber også vigtig, fordi det samme insekt også kan overføre denguessygdommen til fersk kød, hvorfor det også vedrører os. Derfor udarbejder vi en rapport om insektbårne sygdomme, fordi klimaændringerne bidrager til at sprede dem, men som jeg sagde tidligere, er de på grund af de milde vintre også med til at sikre disse insekters overlevelse, så de kan overføre sygdommen.

De har ret - der findes ikke nogen vaccine, hvilket er en skam. Der forskes i det, men jeg er nødt til på dette tidspunkt at sige, at vi er langt fra at være nået frem til resultater.

Naturligvis er det et emne, vi også vil drøfte med WHO, og vi vil med vores forskellige instrumenter og politikker tilskynde til at udvikle disse vacciner.

Jeg vil også gerne, hvis De tillader det, komme med en af mine personlige meninger, som jeg har drøftet med medlemsstaterne siden de første diskussioner om fugleinfluenzaen: Vi har ikke kun et solidaritetsansvar over for udviklingslandene og tredjelande med at hjælpe dem med at håndtere trusler mod sundheden, men det er også en form for selvforsvar, og vi er nødt til at indse, at vi ikke kan opfatte os selv som immune og beskyttede i vores hyggelige EU. Det er vi ikke! Derfor er det meget vigtigt at behandle trusler mod sundheden i hele verden som trusler mod EU og gøre det til en af vores største prioriteringer.

Den sundhedsstrategi, vi i dag har vedtaget i Kommissionen, vil blive sendt til Parlamentet, så vi også kan drøfte den med Dem. Den indeholder et meget vigtigt globalt aspekt af EU's sundhedspolitikker, og jeg er sikker på, at vi kan ændre og rette op på situationen sammen med Dem takket være denne nye strategi.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 43 af Paulo Casaca (H-0752/07)

Om: Humanitær katastrofe i Irak

Med lukningen af grænsen til Syrien er flere tusinde irakiske flygtninge, herunder meget store familier, der hovedsagelig består af børn, blevet afskåret fra den eneste flugtvej, der hidtil stod åben.

Ud over den etniske udrensning, der i mange tilfælde finder sted med de irakiske myndigheders aktive deltagelse, forekommer der nu en alvorlig koleraepidemi, der har direkte sammenhæng med de katastrofale hygiejniske forhold i store dele af landet.

Kommissionens reaktion på den humanitære katastrofe i Irak er fuldstændig utilstrækkelig og er åbenlyst i strid med de europæiske værdier.

Hvordan vil Kommissionen hjælpe de irakere, der er flygtninge i og uden for Irak?

Hvordan vil Kommissionen bistå de nabolande som Jordan, der må bære en uforholdsmæssig stor byrde på grund af denne situation?

  Neelie Kroes, medlem of Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen er ikke i tvivl om de store humanitære behov, der findes i Irak og dets nabolande. Kommissionens reaktion på denne krise er toleddet. For det første har Kommissionen for at støtte flygtninge fra Irak og nabolandene reageret med at afsætte 6,2 millioner euro til humanitær bistand, en beslutning, der blev truffet i maj 2007, for at afbøde flygtningenes mest presserende behov. Denne bistand vil blive hævet til 7 millioner euro inden udgangen af 2007.

Kommissionen har udviklet bistandsprogrammer sammen med regeringerne i Syrien og Jordan, der bærer den største del af flygtningekrisen. Disse regeringer har klart sagt, at de ikke var interesserede i eksterne humanitære bistandsprogrammer, som gennemføres via internationale organisationer og ngo'er. De forventer, at det internationale samfund støtter deres nationale systemer, især på uddannelses- og sundhedsområdet, da disse systemer også hjælper de irakiske flygtninge.

Kommissionen har derfor indført hurtigtvirkende projekter til i alt 37,7 millioner euro, som Kommissionen har sendt i høring hos medlemsstaterne. Alle disse aktioner udgør Kommissionens umiddelbare reaktion på flygtningenes mest presserende behov.

Kommissionen er klar over, at de kun delvist afhjælper de kolossale lidelser og presset på institutionerne og det sociale netværk i nabolandene, og derfor er vi i færd med at videreudvikle denne reaktion og afsætte de nødvendige midler.

Hvad angår den interne situation i Irak støtter Kommissionen for det andet Internationalt Røde Kors med indtil videre 4 millioner euro og er ved at finde flere solide, acceptable partnere, der opererer i Irak, for at øge hjælpeniveauet.

Kommissionen erkender, at der samtidig med de store humanitære behov også findes alvorlige hindringer for at yde den humanitære bistand. Der er alvorlige sikkerheds- og adgangsproblemer, som hindrer Kommissionen og andre donorer i at allokere midler, der står mål med behovene.

Der er rent faktisk mangel på humanitære partnere til at styre og gennemføre programmer i Irak, som kan afhjælpe de mest sårbare gruppers behov.

Endelig minder Kommissionen om, at den er den største økonomiske bidragyder til Faciliteten for Den Internationale Genopbygningsfond for Irak med et bidrag på 123 millioner euro. Det svarer for øvrigt til 46 % af det samlede bidrag til dato. Siden 2003 har Kommissionen indgået forpligtelser for over 800 millioner euro i Irak.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Fru formand, fru kommissær! Mange tak for Deres redegørelser, men tillad mig at minde Dem om, at antallet af irakiske flygtninge i Egypten allerede nu anslås til 200.000. Kommissionen tilbyder intet til Egypten. Universitetet i Aman har netop foretaget en undersøgelse, der anslår, at der er over 1 million flygtninge i Jordan - en fuldstændig katastrofal makroøkonomisk indvirkning; Kommissionen foretager sig intet desangående. Selv Israel er ved at etablere et ganske fremragende program for lægehjælp til irakiske børn. Hvad angår Syrien, er jeg ikke part i Kommissionens drøftelser med Syrien, men jeg har ofte talt med de syriske myndigheder, og faktum er, at de nok allerede har 2 millioner indbyggere mere. I dag, tillad mig at minde om dette, i dag, i dette øjeblik, udspiller der sig i Rabiah en humanitær katastrofe af voldsomme dimensioner ved grænsen mellem Syrien og Irak. Tusindvis af irakere, der havde hørt et rygte om, at grænserne ville blive åbnet, er forsamlet der og kan ikke komme ind. Situationen er meget tragisk, og vi kan ikke blive ved med at overse, hvad der foregår.

  Formanden. - Jeg tror, at vi alle deler Deres bekymring, men i henhold til vores forretningsorden er der et halvt minut til supplerende spørgsmål.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg har allerede sagt, at regeringerne og især den syriske regering, som det ærede medlem nævner, klart har givet udtryk for, at de ikke er interesserede i eksterne humanitære bistandsprogrammer, som gennemføres via internationale organisation og ngo'er. Så bistandens omfang afspejler syrernes og jordanernes modstand mod at lade internationale, ikkestatslige aktører som FN og ngo'er operere i deres respektive lande.

Vores bistand kan kun kanaliseres gennem organisationer, der er godkendt af de lokale myndigheder og har tilstrækkelig stor driftskapacitet. Det sætter en naturlig grænse for, hvad vi kan gøre. Vi arbejder dog med kapacitetsopbygningsprogrammer og indgår i en direkte dialog med de jordanske og syriske myndigheder for at styrke vores gennemførelseskapacitet i disse lande.

Det bør dog bemærkes, at også den irakiske regering er meget tøvende med at bistå sine naboer. Den irakiske regering har gentagne gange sagt, at den vil afsætte 25 millioner amerikanske dollars til at hjælpe flygtninge fra Irak. Men selv om der blev givet tilsagn på konferencen i Sharm el-Sheikh i maj sidste år, og relationerne blev styrket mellem embedsmænd fra Irak, Syrien og Jordan, ser det ikke ud til, at Irak samarbejder i tilstrækkelig høj grad. Derfor skal vi bede den irakiske regering om i det mindste at påtage sig sit økonomiske ansvar for sine egne borgere.

Den manglende koordinering mellem de FN-agenturer, der forvalter den humanitære bistand, er yderst foruroligende. Jeg er meget ked af at måtte sige, at der er en kraftig konkurrence mellem FN's agenturer for humanitær bistand snarere end et tæt samarbejde. Vi håber, at udnævnelsen af en ny humanitær koordinator vil forbedre vores FN-partneres evne til at håndtere krisen.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! For nylig indledte Tyrkiet, som er kandidat til EU-medlemskab, en militær aktion mod irakiske kurdere i Irak. Hvad mener De om det? Hvilken indvirkning kan denne aktion få på situationen i Irak? Vil der være brug for hjælp, og hvad mener Kommissionen om Tyrkiets aktion?

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er ikke et let spørgsmål. Kommissionen fordømmer alle terrorangreb og betragter dem som kriminelle og under ingen omstændigheder berettigede.

Men samtidig beklager vi de store lidelser, som disse handlinger medfører.

Tyrkiet står over for konstante, grænseoverskridende terroristangreb fra PKK, som står på EU's liste over terrororganisationer, som De ved. Kommissionen forstår Tyrkiets behov for at beskytte sine borgere, men vi opfordrer fortsat Tyrkiet og Irak til at løse problemet gennem samarbejde mellem de relevante myndigheder og i respekt for international ret. I denne sammenhæng bifalder vi den nylige bilaterale aftale om bekæmpelse af terrorisme mellem Tyrkiet og Irak.

EU og Tyrkiet har ofte gentaget, at de stadig ønsker uafhængighed, suverænitet, enhed og territorial integritet for Irak. Vi forventer, at Tyrkiet fortsat vil arbejde konstruktivt for at nå disse mål og fremme det regionale samarbejde.

Men lad os tage hensyn til presset fra den tyrkiske offentlighed og huske på de næsten ugentlige drab på soldater og civile i landets sydøstlige egne. Regeringen har vist sin vilje og evne til at gøre en mere effektiv indsats.

Som mange af vores medlemsstater udmærket ved, er det meget vanskeligt at håndtere terrorisme effektivt. De tyrkiske myndigheder forsøger forståeligt nok at inddrage USA, Irak og Iraks kurdiske myndigheder i deres bestræbelser. Det er den eneste måde. Parlamentets beslutning og opbygningen af en trussel om indgreb skal ses som et led i denne strategi.

  Formanden. - Nogle medlemmer har allerede fulgt min invitation, men De, som ikke har, beder jeg rykke frem i salen. Vi forsøger at gøre dette her mere behageligt og interaktivt, så De er velkommen til at komme helt frem - og så kan De jo også se Kommissæren lige i øjnene. Det er jeg sikker på, at han vil blive meget begejstret for!

Anden del

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 44 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0681/07)

Om: Kontraktansatte i stillinger, der opfylder faste og vedvarende behov i EU's institutioner og tjenester

Ifølge direktiv 1999/70/EF⁽¹⁾ må medlemsstaterne ikke tillade, at de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter misbruges til at opfylde faste og varige behov.

I hvor høj grad overholder EU's institutioner og tjenester selv det ovennævnte princip, og hvor stor er andelen af kontraktansatte i EU's institutioner og tjenester, der er ansat i stillinger, der dækker faste og varige behov?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det ærede medlem er blevet gjort opmærksom på, at nedenstående detaljerede svar kun vedrører Kommissionen, som naturligvis er så langt den største arbejdsgiver af de europæiske institutioner.

Et af formålene med direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse er at hindre misbrug af flere på hinanden følgende kontrakter eller ansættelsesforhold om tidsbegrænset ansættelse.

For at indgå misbrug hedder det i artikel 5, stk. 1, at medlemsstaterne skal indføre en eller flere af følgende foranstaltninger for at hindre misbrug flere på hinanden følgende kontrakter eller ansættelsesforhold om tidsbegrænset ansættelse:

(a) objektive omstændigheder, der kan begrunde en fornyelse af sådanne kontrakter eller ansættelsesforhold

(b) den maksimale samlede varighed af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller arbejdsforhold

c) antallet af gange sådanne kontrakter eller ansættelsesforhold kan fornys.

Bestemmelserne vedrørende ansættelse af medarbejdere i de europæiske institutioner er fastlagt i personalevedtægten, der drøftes med medarbejderrepræsentanter før den endelige vedtagelse i Rådet.

De europæiske institutioner er således retligt forpligtet til at overholde bestemmelserne i disse personalevedtægter. I henhold til personalevedtægterne kan de europæiske institutioner ansætte følgende tre former for medarbejdere: fastansatte tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte.

Midlertidigt ansatte og tjenestemænd indgår i stillingsfortegnelsen. Der er ingen grænser for det ansvar, som tjenestemænd og midlertidigt ansatte kan få.

Situationen for kontraktansatte er en anden. Deres stilling indgår ikke i stillingsfortegnelsen, og de skal arbejde under tilsyn af en tjenestemand eller en midlertidigt ansat. Der er to forskellige kategorier af kontraktansatte. Den ene blev oprettet med henblik på accessoriske opgaver, som ikke nødvendigvis skal udføres under tilsyn af en tjenestemand. Disse kontraktansatte kan få tilbudt en fast kontrakt, så deres opgaver kan betragtes som permanente.

Ånden i direktiv 1999/70/EF er fulgt for disse medarbejdere, da de normalt tilbydes en første kontrakt for en fast periode, en forlængelse for en fast periode og en tredje tidsubegrænset kontrakt. I nogle tilfælde kan man få tilbudt en tidsubegrænset kontrakt direkte ved ansættelsen.

Der arbejder i øjeblikket omkring 2.300 sådanne kontraktansatte for Kommissionen rundt omkring i verden, især i delegationer, repræsentationer og kontorer.

En anden kategori af kontraktansatte skal dække midlertidige eller særlige behov, der ikke dækkes af de eksisterende stillinger, eller de bruges til at vikariere for ansatte, der er midlertidigt fraværende, bl.a. på grund af barsels- eller forældreorlov. Ved at begrænse den maksimale længde af fortløbende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tre år i samme institution gennemfører personalevedtægten i praksis artikel 5, stk. 1, litra b).

Disse kontraktansatte udgør omkring 15 % af det samlede antal ansatte. Det er klart, at tjenestemænd er hovedstammen i Kommissionens personalegruppe. Kontraktansatte yder et værdifuldt supplement på et midlertidigt grundlag til Kommissionens tjenestemænds arbejde. Der findes i øjeblikket omkring 3.200 sådanne kontraktansatte, der arbejder på Kommissionens forskellige arbejdssteder.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg takker kommissæren for hans svar. Jeg vil gerne spørge kommissæren, om de tidligere års ansættelse vil tælle som tjenesteår, når det gælder kontraktansatte eller hjælpeansatte, som de tidligere blev betegnet. Tæller deres tidligere tjenesteår i bekræftende fald mere i en konkurrence om et job end kvalifikationerne hos andre ansøgere, som har bestået prøverne, men endnu ikke er blevet udvalgt?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Naturligvis er den kontraktansattes forhold til arbejdsgiveren baseret på en kontrakt, som på samme tid skal være i overensstemmelse med lovgivningen og arbejdsmarkedet de pågældende steder, så der er findes ikke noget anciennitetssystem, som vi har det for tjenestemændene. Dette er derfor en kontrakt, der er baseret på arbejdsmarkedets vilkår, og vi er heldige med at have mange gode kontraktansatte.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg er sikker på, at De forstår, at den måde, hvorpå EU's personalepolitik udvikler sig i fremtiden, er en stor udfordring for os. Derfor er det meget vigtigt for Parlamentet, at vi får kendskab til ikke blot antallet af ansatte og ansættelseskontorerne - for jeg mener, at De har beskrevet disse ansatte som fuldtidsækvivalenter - men også det præcise antal, der er planlagt for hver af kategorierne, og hvordan de er fordelt mellem landene. Kan De give os de statistiske oplysninger?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! De bad om en opdeling pr. medlemsstat for fastansatte. Det findes i vores statistikker. Alle tallene er tilgængelige, så hvis De kontakter vores tjenestegrene, kan De få alle oplysninger i detaljer.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 45af Johan Van Hecke (H-0718/07)

Om: Konsekvenserne af pensionsudgifter til et stigende antal EU-tjenestemænd

I løbet af de seneste syv år er antallet af fastansatte i Kommissionen steget med godt 16 % til næsten 20.000 tjenestemænd. I begyndelsen af dette år blev der efter Bulgariens og Rumæniens optagelse ansat over 700 personer, der har til opgave at konsolidere det indre marked. Det er indlysende, at det stigende antal EU-tjenestemænd påvirker budgettet, og især vil pensionsudgifterne stige i foruroligende grad. I 2008 vil disse udgifter stige med over 10 %, naturligvis udelukkende betalt af skatteyderne i Europa.

Hvad er Kommissionens holdning til det stigende antal tjenestemænd i den nærmeste fremtid? Overvejes det at indføre en form for stop for tjenestemandsansættelser? Er Kommissionen sig de finansielle følgevirkninger bevidst, især hvad pensionsudgifterne angår?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Pensionsrettigheder og pensionssystemet er naturligvis noget af det mest komplicerede i hele Europa. For det første skal det nævnes, at budgettet for 2007 omfatter 23.198 stillinger til Kommissionen. Dette spørgsmål indeholder to delspørgsmål: Det ene handler om, hvad Kommissionen har gjort rent ansættelsesmæssigt for at begrænse følgerne af det stigende antal EU-tjenestemænd for budgettet og pensionsudgifterne.

Vedrørende det første delspørgsmål skal der gøres opmærksom på, at personalevedtægten fra 2004 bl.a. blev vedtaget for at begrænse de budgetmæssige følger af det stigende antal ansatte i institutionerne. Den nye karriere- og forfremmelsesstruktur og den nye personalekategori med kontraktansatte blev indført for at mindske indvirkningen på budgettet. På den anden side ved det ærede medlem måske, at Europa-Parlamentet i forbindelse med budgetproceduren for 2007 bad Kommissionen om at foretage en omfattende midtvejsevaluering af sit personalebehov og udarbejde en detaljeret rapport om de medarbejdere i Kommissionen, der udfylder support- og koordinationsfunktioner. Europa-Parlamentet ønskede også at blive orienteret om Kommissionens hensigter vedrørende personaleomrokeringer for at kunne opfylde prioriteringerne i den nye interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning og navnlig de politikker, som Parlamentet støttede under forhandlingerne.

Som følge af Kommissionens gennemgang af sine menneskelige ressourcer, der blev udført på Europa-Parlamentets foranledning, bekræfter Kommissionen det behov, der blev konstateret i 2002 og 2005, for alene at ansætte nye medarbejdere til udvidelsesrelaterede opgaver: 890 nye medarbejdere i 2008 opdelt på 640 nye medarbejdere til EU-10-udvidelsen og 250 stillinger til EU-2-udvidelsen. For 2009 er der et dokumenteret behov for en sidste bølge af 250 nye stillinger til EU-2-udvidelsen.

Kommissionen tilslutter sig beslutningen om at opretholde en stabil personalesituation, når alt personale, der er ansat i forbindelse med udvidelsen, er blevet integreret, således at der ikke bliver fremsat ønske om nye stillinger for perioden 2009-2013. Kommissionen forpligter sig til at opfylde nye personalebehov på centrale politiske områder, men det skal alene ske ved at foretage personaleomrokeringer mellem og i afdelingerne. Kommissionen er forpligtet til at levere den højeste værdi for pengene til de borgere, den arbejder for, og det vil bl.a. sige at levere ydelser af høj kvalitet gennem øget effektivitet. Kommissionen har allerede vist sin vilje til at nå disse mål i praksis. I perioden 2000-2007 viser tallene, at det øgede antal stillinger i stillingsfortegnelsen for Kommissionen er lavere end i de andre institutioner.

Vedrørende det andet delspørgsmål skal det bemærkes, at ansættelserne i perioden 2004-2008 i tilknytning til udvidelsen først får indvirkning på pensionsudgifterne om 30 år, og det betyder, at udvidelsen i den nærmeste fremtid ikke får nogen betydning for pensionsudgifterne. Alligevel er Kommissionen yderst opmærksom på væksten i pensionsudgifterne i de kommende år. I budgettet forventedes pensionsudgifterne at stige med 10 % i 2008. Det skyldes særlige omstændigheder. Det forhold, at stigningen i 2008 er højere end gennemsnitligt, er en normal reaktion efter stigningerne i 2006 og 2007, der var lavere end normalt. Der kommer en første runde af pensioneringer af kontraktansatte, hvis bidrag skal overføres til en anden ordning, samt den forventede årlige løn- og pensionsstigning på 3 %. Selv med denne undtagelse anslår vi, at vækstraten for pensioner i 2007-2013 er forenelig med en gennemsnitlig udgiftsstigning på 8,5 % i lyset af de økonomiske rammer for 2007-2013.

Vedrørende de langsigtede økonomiske følger af den nuværende ansættelsesbølge blev indvirkningen analyseret i forbindelse med udarbejdelsen af personalevedtægten. Der er truffet foranstaltninger for at reducere pensionsudgifterne, og personalevedtægten indeholder et krav om, at de ansattes pensionsbidrag, der pt. er 10,25 %, skal ajourføres årligt, så det svarer til en tredjedel af det samlede bidrag, der er nødvendigt for at sikre en balance på lang sigt i Fællesskabets pensionsordninger.

  Johan Van Hecke (ALDE). - (NL) Fru formand! Jeg er kommunalbestyrelsesmedlem i en belgisk kommune med 13.000 indbyggere. Budgettet i denne lille kommune godkendes ikke af tilsynsførende myndigheder, medmindre der er en plan om personalebehov med et detaljeret budget. En stigning i antallet af tjenestemænd på 16 % i nogle år, som i EU, ville aldrig blive tilladt. Ej heller en forhøjelse af pensionsudgifterne med mere end 10 % på ét år. Kommissæren henviser til udvidelsen, men til trods for denne udvidelse har vi begrænset antallet af parlamentsmedlemmer. Mit spørgsmål lyder: Tror kommissæren ikke, at det er på høje tid også at overveje et personalestop til trods for en mulig yderligere udvidelse?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Ja, men jeg sagde, at der kommer ansættelsesstop efter udvidelsen, så man kan ikke bare sammenligne Kommissionen med en kommune. Vi har et stort politisk projekt - udvidelsen af EU - og vi har ansat nye tjenestemænd. Det har været den samme model som for de andre udvidelser. Det er lykkedes os temmelig godt at ansætte folk fra de nye medlemsstater, og så fastfryses situationen. Det samlede antal forbliver således det samme.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Man siger i Bruxelles, at hvis man består alle de prøver og eksamener og bliver ansat i Kommissionen som tjenestemand, så har man under alle omstændigheder et stille og roligt liv, til man bliver pensioneret.

Så jeg vil stille et spørgsmål vedrørende kvaliteten af dem, der arbejder i de europæiske institutioner. Måske har Kommissionen nogle planer om at gøre livet for dem, som ikke er så flittige, vanskeligere, om at få det dokumenteret og så sondre klart mellem dem, der gør deres bedste, og dem, der fører et lidt for roligt og behageligt liv.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg kan med glæde give Dem alle oplysninger om vores karriereudviklingssystem, som er et af de mest komplicerede i verden, og som konstant er genstand for diskussion. Hvert år bliver alle ansatte bedømt. Forfremmelsessystemet er baseret på denne bedømmelse, hvor man får et vist antal point, som derefter danner grundlag for en forfremmelse. Systemet er ret detaljeret og omfattende.

Jeg er også glad for Deres spørgsmål om kvaliteten af ansatte. Vedrørende den almindelige åbne konkurrence eller "concours" er der ca. 42 seriøse ansøgere - for ikke at nævne andre ansøgere - til hver offentliggjort stilling. Sådan er det hele året rundt, så vi har altid en stor tilgang af meget gode og erfarne folk, og ansættelsesprøverne er meget vanskelige.

Jeg må dog sige, at det ikke er helt så let endda at være ansat i Kommissionen, og det er ikke bare fred og ro til pensionsalderen. Men De siger dog også helt rigtigt, at de fleste tjenestemænd kommer til at arbejde rigtig længe i Kommissionen, og det kan også betragtes som en fordel for Kommissionen.

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! De har nævnt personalescreeningen flere gange i dag. Et af resultaterne af personalescreeningen var, at 32 % af Kommissionens personale har til opgave at forvalte forvaltningen, dvs. varetage forvaltningsmæssige støttefunktioner og koordinering.

Det er 11.000 mennesker! Mit spørgsmål er: Hvornår agter De at drage nogle konklusioner af disse tal? Hvornår agter De at udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af antallet af ansatte?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi tager dette her meget alvorligt, og der vil bestemt blive stillet forslag. Vi er i færd med at drøfte disse spørgsmål.

For det første skal det også huskes, at alle disse administrations- og kontrolfunktioner også har været en slags følge af udviklingen i Kommissionen, hvor ledelsesfunktioner er blevet vurderet eller bedømt til at være en meget vigtigere funktion. Deres støttesystemer er også blevet styrket. Vi er i færd med at diskutere fremgangsmåden, og vi vil bestemt være klar med et godt projekt, før der kommer en ny opfordring til at reducere antallet af stillinger. Vi drøfter alle disse faste omkostninger og parallelfunktioner, og der er naturligvis forskellige holdninger til dette i Kommissionen. Det er ingen overraskelse, at nogle af de horisontale tjenestegrene ønsker mere rationalisering, mens andre tjenestegrene argumenterer for det eksisterende system.

Så vi diskuterer tingene, men jeg kan forsikre Dem om, at vi nok skal komme videre i denne screeningproces.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 46 af Esko Seppänen (H-0726/07)

Om: Kommissionen og fagforeninger

Er det praksis i Kommissionen, at lønnen til funktionærer i fagforeninger for Kommissionens ansatte finansieres med EU-midler, og i bekræftende fald, hvor mange funktionærer aflønnes?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg kan ikke besvare spørgsmålet på finsk her og nu, men vi kan føre andre diskussioner på finsk. Jeg er lidt nervøs for ikke at bruge den rigtige terminologi, som skal være så nøjagtig som muligt i EU.

Lige som Rådet har Kommissionen indgået en aftale med sine fagforeninger om at stille en vis del af de menneskelige ressourcer til deres rådighed. For Kommissionens vedkommende tildeles fagforeningerne 12 såkaldte udstationeringsstillinger på permanent basis ud af de i alt over 23.000 stillinger i Kommissionen. Der sker på grundlag af ressourceaftalen fra 2001 og de årlige ressourceprotokoller.

Disse udstationeringer til fagforeninger på grundlag af deres repræsentativitet har været tilladt siden 1989. Desuden afsættes der et meget begrænset antal stillinger på et fleksibelt grundlag, som især skal tage højde for de ændrede flertal efter valg. Det personale, der således stilles til fagforeningernes rådighed, får stadig løn over EU's budget som ansatte i Kommissionen. Derudover får fagforeningerne årligt et budget, som tillader dem at ansætte op til ni kontraktansatte fra funktionsgruppe II (sekretærer).

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Fru formand, hr. kommissær! Så vidt jeg husker, var De fagforeningsleder i Estland, og fagforeningsarbejde er givetvis i Deres interesse som følge af Deres baggrund. Jeg fik ikke noget præcist svar på, hvor mange af disse fagforeningsansatte der for øjeblikket arbejder for Kommissionen i alt i alle de repræsenterede fagforeninger.

Jeg har et tillægsspørgsmål. Der går et rygte om, at Kommissionen ville betale sine ansatte løn under en strejke. Er det lykkedes for fagforeningerne at forhandle en løsning på plads, som betyder, at de ansatte vil få løn under strejke?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (FI) Fru formand! Jeg kan faktisk besvare spørgsmålet ud fra min egen viden om situationen. Der er 12 udstationerede eksperter i Kommissionens fagforening. Desuden er der 19 stillinger i personaleudvalgene, som naturligvis er særskilte organer. De beskæftiger nok i alt ni sekretærer.

Det, De sagde om strejker, er til dels rigtigt. Det er rigtigt, at Kommissionen er gået ind på en forhandlingsløsning om, at funktionærer under en strejke kan få udbetalt noget af deres løn, men normalt ikke hele lønnen. For mig er det lidt kontroversielt, at folk, der er i strejke, får udbetalt halvdelen af deres løn.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne vide, hvor meget disse funktionærer koster. Hvor meget koster de årligt?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Budgettet til fagforeninger udgør omkrig 500.000 euro pr. år, som stammer fra fællesskabsbudgettet.

  Formanden. - Lad min endnu en gang mindre de parlamentsmedlemmer, som er stødt til i mellemtiden, at vi foretager et eksperiment i dag, og jeg vil bede Dem om at komme op forrest i salen. De skal ikke føle Dem generte, kom og indtag de forreste rækker i stedet for at sidde helt nede bagi, så vi får en tættere samling.

Spørgsmål nr. 49 af Bart Staes (H-0685/07)

Om: Det samlede beløb i bøder der er pålagt virksomheder efter konkurrencereglerne

Kan Kommissionen oplyse, hvilket samlet beløb i bøder den har pålagt virksomheder efter EU's konkurrenceregler siden indledningen af sit nuværende mandat, og om der er taget initiativer eller er afholdt drøftelser i kollegiet af kommissionsmedlemmer om at reservere disse penge - minus de i budgettet skønnede beløb - til "ekstra" EU-initiativer i stedet for at lade disse beløb tilflyde medlemsstaterne?

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Siden begyndelsen af den nuværende mandatperiode og frem til udgangen af september 2007, har Kommissionen vedtaget 21 beslutninger om at give bøder til virksomheder, der har overtrådt kartelreglerne.

Det samlede bødebeløb i denne perioder udgør lige over 5,2 milliarder euro, hvoraf 95 % er blevet pålagt deltagerne i kartellerne.

Men man må huske på, at sådanne bøder først medtages på EU's budget, når de er endelige: Dvs., hvis den virksomhed, der pålægges bøden, ikke appellerer bøden, eller når alle appelmuligheder er afvist ved de europæiske domstole.

Eftersom virksomheder ofte anfægter gyldigheden af Kommissionens beslutninger om at pålægge bøder, er en stor del af ovennævnte bøde ikke endelige så at sige.

Den mulige anvendelse af bødeindtægterne til yderligere aktiviteter som foreslået af det ærede medlem er ikke mulig på grund af juridiske begrænsninger. En sådan anvendelse vil være i strid med budgetprincippet om universalitet i henhold til artikel 17 til 20 i den nuværende finansforordning.

Ifølge dette princip dækker samtlige indtægter samtlige udgifter uden specifik sammenhæng mellem en givet indtægtspost og en givet udgiftspost.

Den grundlæggende målsætning for bøder for brud på kartelreglerne som angivet i præamplen til 2006-retningslinjerne om metoden for fastsættelse af bøder er at skabe en afskrækkende virkning, med andre ord at afskrække virksomhederne fra at handle ulovligt.

Med tiden håber man, at graden af overtrædelser og dermed antallet og størrelsen af de pålagte bøder vil falde, når overtrædelsesprocenterne stiger, og vi laver stadig vores arbejde rigtigt.

  Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Tak, fru kommissær, for denne meget interessante information. Jeg vil gerne have at vide, om jeg har forstået det rigtigt, at størstedelen af pengene faktisk, i betragtning af finansforordningen, i tidens løb kommer tilbage til medlemsstaterne. Har jeg forstået det rigtigt? For det andet siger De, at pengene - kun hvis bøderne er endelige - også tilhører EU-budgettet. Kan De oplyse, hvor meget omtrent af denne store sum på 5 milliarder euro faktisk kan betegnes som endelig?

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (NL) Fru formand! Svaret på første del af spørgsmålet er uden tøven "ja". Pengene kommer tilbage til medlemsstaterne. Det betyder, at en medlemsstat skal bidrage mindre til det europæiske budget. Deres andet spørgsmål var, hvornår hver del er endelig. Det er meget svært at sige. Det afhænger hvert år af omstændighederne, om de pågældende er fornuftige og afholder sig fra appel, eller alligevel foretrækker en noget længere vej og forsøger at få lidt mere.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær! De nævnte de beløb, der er pålagt i bøder. Disse bøder har til formål at få de pågældende virksomheder til at ændre adfærd. Hvordan mener De, at det fungerer?

I denne forbindelse husker jeg, at De, da De indledte arbejdet som kommissær, gav os i Regionaludviklingsudvalget mulighed for at diskutere de minimis-reglen med Dem. De svarede meget hurtigt dengang, og det er vi taknemmelige for. Svarer virksomhederne lige så hurtigt, som De gjorde dengang?

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi håber, at det er sådan, men jeg er ikke 100 % sikker og helt klart ikke sikker nok til at være åben og ærlig over for Dem.

Vi skal tage hensyn til, at det ikke kun er bødens størrelse, men også virksomhedernes ry og rygte, der forhåbentlig gør en forskel i deres indstilling.

Jeg finder det interessant, at et stort antal administrerende direktører for organisationer, der kontakter mig, i dag nævner, at de er klar over, at dette er realpolitik fra Kommissionens side, og at de, der ikke opfører sig ordentligt og misbruger regler og forordninger, bliver mødt af en kæmpestor bøde. Som De ved, er det med vores nye bødestørrelser ikke småpenge mere.

Når det er sagt, tager de inden for deres egne organisationer initiativ til at konfrontere deres egne folk og siger, at det absolut ikke må finde sted mere i deres virksomheder. De konfronterer dem, hvis de ikke træffer de rette foranstaltninger, og siger, at hvis noget er råddent, skal de nævne det for ledelsen, og der sker det, at de senere bliver fyret uden nogen form for fratrædelsesordning.

De nævner også, at skader på deres ry sammen med bøderne er en meget vigtig del af deres holdning og kamp for at rydde op i virksomhederne. Et par af dem nævnte for nylig, at de elsker at være på forsiden af Financial Times, men ikke på grund af vores bøder. Det er virkelig et positivt fremskridt.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! I sommer meddelte Tyskland, at det havde planer om at forhøje fødevarepriserne. Samtidig har litauiske producenter gjort det klart, at de agter at forhøje fødevarepriserne i efteråret, uden at give nogen objektive begrundelser. Tror De, at der kan være tale om kartelaftaler blandt internationale fødevareproducenter? Fødevarepriserne stiger samtidig i alle lande, uden at der er nogen stigning i råvarepriserne.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi er ikke de eneste, der har taget kampen op mod karteller. De nationale konkurrencemyndigheder har også, og jeg ved, at alle de 27 nationale konkurrencemyndigheder udkæmper denne kamp sammen med os.

Vi diskuterer dette inden for det europæiske konkurrencenetværk. Jeg er også klar over, at der virkelig er tale om en linje inden for politikken i disse tilfælde, så deres eksempel er absolut et indenlandsk spørgsmål og bør løses af den nationale konkurrencemyndighed. Så der kan være masser af grunde til de stigende fødevarepriser. Det behøver ikke nødvendigvis være et kartel, selv om man aldrig kan være sikker på, at det ikke er. Derfor råder jeg Parlamentets medlemmer til at tage initiativ til en henvendelse til Deres nationale konkurrencemyndighed om denne sag.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 50 af Lambert van Nistelrooij (H-0690/07)

Om: Fusionen mellem Suez og Gaz de France

Den 3. september blev det oplyst, at bestyrelserne i den franske energivirksomhed Suez og statsvirksomheden Gaz de France havde besluttet at gennemføre den planlagte fusion. Hermed vil koncernen blive den fjerdestørste energileverandør efter Gazprom, det franske Electricié de France og EON. Kommissionen har dog forpligtet koncernen til at frasælge en række franske og belgiske aktiviteter.

Mener Kommissionen, at disse fusionsplaner stadig er i overensstemmelse med de gældende principper, som den håndhæver i forbindelse med liberaliseringen af energimarkedet i Den Europæiske Union?

I hvilken udstrækning har den nye fusionerede virksomhed og den franske stat lovet at gennemføre det salg af hovednet, som Kommissionen har krævet?

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen godkendte fusionen mellem Gaz de France (GDF) og Suez-koncernen i november 2006 på grundlag af forpligtelser for parterne, som fik Kommissionen til at konkludere, at en fusion ikke ville hæmme konkurrencen i betydeligt omfang.

De forpligtelser, som de fusionerende parter har indgået, omfatter navnlig Suez' frasalg at sine aktier i Distrigas, det tidligere belgiske gasmonopol, der, som De ved, også er gået ind på det franske marked, GDF's frasalg af aktiver i den alternative belgiske gas- og elleverandør SPE og Suez' opgivelse af enhver kontrol, både juridisk og de facto, over den belgiske operatør af gastransmissionsnettet Fluxys.

Mens GDF Suez har tilladelse til fortsat at have aktier i Fluxys, vil specifikke ordninger garantere, at disse forvaltes uafhængigt, og dette resultat er helt i overensstemmelse med de politiske mål, som Kommissionen forfølger i forbindelse med liberaliseringen af energimarkederne i Europa, navnlig pakken af forslag fra september 2007.

Kommissionens beslutning om fusionen betyder, at parterne skal fortsætte med at frasælge deres ejerandele, herunder et delvist frasalg af ejerandelen i Fluxys, og med de øvrige forpligtelser vedrørende andelen i Fluxys med en vis afståelsesperiode. Parterne skal overholde forpligtelserne fuldt ud for at gennemføre fusionen på lovlig vis. I mellemtiden skal parterne overholde visse forpligtelser, som Kommissionen vil overvåge med bistand fra kuratorerne.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg kan heldigvis tale nederlandsk. De kender Parlamentets interesse i de nationale mestre, nemlig lige vilkår. Jeg har to små tillægsspørgsmål. Forholder det sig sådan, at krydssubsidiering mellem en produktionsvirksomhed og en netværksvirksomhed nu hører fortiden til? For det andet, hørte jeg Dem sige, at de nuværende forslag også er fuldstændig i overensstemmelse med den nye pakke, som De og kommissær Piebalgs har forelagt?

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (NL) Svaret på begge spørgsmål er "ja".

Da spørgeren ikke er til stede, udgår spørgsmål nr. 51.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 52 af Anne Van Lancker (H-0755/07)

Om: Støtte til Volvo Cars i Gent/ EU's bestemmelser om statsstøtte

Den 12. september 2007 oplyste Kommissionen, at der ville blive foretaget en undersøgelse af, om planlagt støtte på 6,02 millioner euro fra den flamske region, et beløb svarende til 20 % af Volvos samlede uddannelsesomkostninger, til støtte til specifikke og almene uddannelsesomkostninger hos Volvo Cars i Gent er i overensstemmelse med EU's bestemmelser om statsstøtte. Kommissionen anfører, at den med den grundige undersøgelse vil hindre, at støtten udelukkende anvendes til uddannelsesomkostninger, som virksomheden alligevel skulle afholde. I den forbindelse foretager Kommissionen en meget restriktiv fortolkning af forordning (EF) nr. 68/2001⁽²⁾.

Kan Kommissionen redegøre for, hvordan den vil anvende EU's bestemmelser om statsstøtte i denne sag? Hvilke faktiske forhold tager Kommissionen udgangspunkt i, når den anfører, at støtten giver en uretmæssig konkurrencefordel og dermed er uforenelig med EU's bestemmelser om statsstøtte?

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen vil analysere den planlagte støtte til Volvo Cars i Ghent direkte på grundlag af EF-traktaten, eftersom sagen overstiger loftet på 1 millioner euro, som er fastsat i forordningen om specifik gruppefritagelse for uddannelsestilskud. Det hedder i artikel 87 i traktaten, at støtte til udvikling af visse økonomiske aktiviteter, som ikke skaber urimelig konkurrenceforvridning, anses for at være i overensstemmelse med det fælles marked.

Tilskud til uddannelse er tilladt, når den skaber incitamenter til aktiviteter, der vil øge mængden af faglærte arbejdstagere i EU, og som ellers ikke ville blive gennemført. Dette er tilfældet, når uddannelsen går ud over, hvad man normalt gør i den pågældende sektor, f.eks. fordi der uddannes flere arbejdstagere, eller fordi uddannelsen er mere omfattende. Det var f.eks. situationen i Fiat-sagen for nylig.

På den anden side kan der ikke gives tilladelse til støtte til uddannelse, der er en nødvendighed for den korrekte drift af virksomheden, og som derfor ville blive gennemført også uden støtte. F.eks. når en bilfabrik ønsker at fremstille en ny model, skal arbejdstagerne uddannes i de nye teknikker og nye arbejdsmetoder, der skal anvendes. Støtte til denne type uddannelse fritager ganske enkelt virksomheden for den udgift, som den normalt ville skulle afholde. Derfor har Kommissionen på det seneste nedlagt delvist forbud mod støtte til flere samlefabrikker, og De kender sikkert til sagerne med General Motors i Belgien og Ford Genk.

De foreslåede otte foranstaltninger hos Volvo Cars Ghent drejer sig om indførelsen af en ny produktionsplatform. Kommissionen kan ikke på indeværende tidspunkt udelukke, at den pågældende uddannelse ville blive gennemført under alle omstændigheder, og derfor ikke vil bidrage til at øge udbuddet af kvalificerede arbejdstagere i EU. Derfor har Kommissionen besluttet at indlede en formel undersøgelse uden at foregribe den endelige afgørelse i sagen. Vi har brug for tid til at finde ud af, hvad det hele drejer sig om. De belgiske myndigheder, modtageren og tredjemand får mulighed for at fremsætte bemærkninger og fremlægge oplysninger, inden den endelige beslutning træffes.

  Anne Van Lancker (PSE). - (NL) Tak for Deres svar, fru kommissær. For øvrigt tillykke med Deres sejr over Microsoft. Hvad jeg ville sige, er, at jeg har forstået, at sagen således stadig er under behandling. Har jeg ret, når jeg tror, at der også i den nye fortolkning af reglerne for statsstøtte til uddannelse af arbejdstagere stadig vil være tilstrækkelige muligheder for social relevans i uddannelser, som sikrer, at denne uddannelsesstøtte - hvis den giver arbejdstagere større chancer på det globale arbejdsmarked - ikke betragtes som en uhørt indblanding i konkurrencen?

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (NL) Tak for Deres venlige ord. De har ret i, at vi skal være meget opmærksomme ved evalueringen af retningslinjerne for statsstøtte, fordi den faktisk bør kunne tillades for uddannelse, som bidrager til at øge mulighederne for arbejdstagere i Europa. Men dertil er kendsgerninger nødvendige, og det betyder, at vi i dette tilfælde er gået tilbage til de interesserede parter for at få flere oplysninger af dem.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 53 af Georgios Papastamkos (H-0682/07)

Om: Handel og klimaændring

EU går med rette i spidsen, når det gælder om at træffe politiske foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringen. Det er dog klart, at EU's indsats alene ikke er tilstrækkelig. Desuden bør vi ikke se bort fra de europæiske virksomheders vanskeligere stilling i konkurrencen, risikoen for virksomhedsflytninger og tabet af arbejdspladser. Kommissær Mandelson går ind for en strategi med at skabe incitamenter til "ren" handel.

Undersøger Kommissionen samtidig muligheden for at aktivere handelspolitiske forsvarsmidler over for f.eks. de parter, der ikke overholder Kyoto-protokollen? Hvilke initiativer agter Kommissionen at tage til bekæmpelse af miljødumping og sikring af gensidigheden mellem EU og dets handelspartnere, hvad angår overholdelsen af miljøbestemmelserne på bilateralt, regionalt og multilateralt plan?

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Klimaændringer er en af de største udfordringer i vores tid; det behøver jeg næppe gentage her. Det er ikke i første række et handelsspørgsmål, men der findes områder, hvor samhandelen kan bidrage. Derfor ønsker Kommissionen, at Doha-runden fører til liberalisering af varer og tjenester på miljøområdet og ser også muligheder for, at en ny generation af frihandelsaftaler kan bidrage til at fremme den bæredygtige samhandel.

Kommissionen sigter mod at nå frem til en ambitiøs og omfattende klimaramme for perioden efter 2012. Hvis det lykkes os at få alle de vigtigste aktører med, vil vi være nået langt, så langt vi kunne, i retning af at skabe ensartede muligheder for EU's industri. Det betyder også, at kulstoflækagen - flytning af forurening fra et sted til et andet - der vil opstå, hvis vi ikke når frem til en aftale, vil kunne undgås. Det er vores mål at medtage alle de store forurenere på en forholdsmæssig måde og ikke skræmme partnerne væk fra forhandlingsbordet i Bali, og senere ved at udarbejde handelsforanstaltninger vedrørende import på dette tidspunkt. Vi bør tage stilling til problemet med gratister, når, eller hvis, det rent faktisk opstår.

En veludformet handelspolitik kan hjælpe verden med at håndtere klimaændringerne ved at generere den rigdom, der er nødvendig til at betale for de nødvendige afhjælpnings- og tilpasningsforanstaltninger. Investering i samhandel, i både varer og tjenester med lave CO2-emissioner, kan føre kvalifikationer og klimavenlig teknologi ud i hele verdensøkonomien, bidrage til at løse problemet med klimaændringer på globalt plan og det på den mest omkostningseffektive måde. At kaste denne mulighed bort vil være at gøre klimaændringspolitikken en bjørnetjeneste. Man skal ikke glemme, at vores tilgang til klimaændringspolitikken har bidraget til at bringe det europæiske erhvervsliv i front med hensyn til miljøvenlig teknologi med lave CO2-emissioner. EU har derfor en betydelig fordel ved at have været først.

I Stern-rapporten gjorde man det klart, at det giver økonomisk mening at bekæmpe klimaændringerne ud over de talrige samfundsmæssige fordele, fordi omkostningerne er lavere end prisen ved at gøre ingenting. Handelspolitikken kan støtte målene vedrøre klimaændringer ved at minimere disse omkostninger og generere en del af den krævede finansiering og ved at fremme de lovgivningsmæssige rammer, der støtter investeringer i og handel med varer, tjenester og teknologi med lave CO2-emissioner.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Kommissær Mandelson respekterer sandelig tidsfristen for spørgsmål. Han giver knap nok formalistiske svar.

I dag vedtog vi de nye rammer for markedsføring af plantebeskyttelsesprodukter. Disse rammers ikrafttrædelse får følger for den primære produktion af landbrugsprodukter og dermed for den europæiske fødevareindustri. Kan De bekræfte, at importerede varer underkastes effektive kontroller for at konstatere, om de overholder de strenge specifikationer, der gælder for national produktion?

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi kigger rent faktisk på alle disse aspekter. Men jeg vil gerne understrege det, jeg sagde som udgangspunkt: Vi ønsker at sikre den bedste, mest vidtgående og mest omfattende aftale for perioden efter 2012, som vi overhovedet kan.

Dette kræver en hel del overtalelse af vores handelspartnere, de nye vækstøkonomier, som vi skal overtale til at acceptere og underskrive aftalen for perioden efter 2012, som vi alle er enige om i høj grad er nødvendig, og som skal have den størst mulige geografiske dækning.

Spørgsmålet, vi skal stille os selv, er, hvilken taktik vi skal bruge for med størst sandsynlighed at kunne overtale vækstøkonomierne til at underskrive den aftale, vi ønsker at fremme.

Efter vores mening vil det ikke kun være for tidligt, men også virke mod hensigten, hvis vi starter med at bruge stokkemetoden eller trusler eller skaber en situation, hvor de, der vil være tilbøjelige til at holde igen, vil blive straffet gennem en handelsforanstaltning eller en anden foranstaltning, fordi de falder inden for kategorien gratister.

Hvis tiden er inde til at overveje sådanne foranstaltninger, vil vi først tage dem op efter nøje overvejelse og høring, og alle foranstaltninger, som vi overhovedet måtte overveje - og det vil jeg gerne understrege - skal vurderes med hensyn til, om den er forenelig med WTO-reglerne.

Der kan ikke være tale om, at EU fremmer eller indfører en foranstaltning, der ikke er klart forenelig med WTO-reglerne.

  Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg har et spørgsmål til. Hr. Papastamkos har fuldstændig ret i, at vi må forhindre, at europæiske virksomheder bliver stillet ugunstigt, hvis andre lande ikke deltager i det, der kommer efter Kyoto-ordningen.

Der er tre muligheder: For det første kunne EU blive ene om at forpligte sig til at fortsætte. Det ville naturligvis belaste virksomhederne finansielt og være ufordelagtigt for os. Det andet potentielle scenario er, at vi, hvis andre lande ikke deltager, heller ikke vil deltage, selv om vi så ikke kan nå de klimamål, som vi har sat os. Den tredje mulighed er, at vi, hvis de andre ikke deltager i denne "Kyoto plus"- eller "efter Kyoto"-ordning, indfører passende sanktioner. Hvilken form skulle de sanktioner have? Kan De forestille Dem specifikke sanktioner?

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi er et stykke vej fra at skulle overveje, hvad der vil ske, hvis de forhandlinger, vi nærmer os, men som ikke er gået i gang endnu, slår fejl. Vi er langt fra at overveje følgerne eller konsekvenserne af, at bestemte nationer afviser at underskrive og indgå de hensigtsmæssige forpligtelser. Derfor er det som sagt ikke kun for tidligt at tage en diskussion i aften om sanktioner, men det kan også vise sig at virke mod hensigten.

Det er korrekt, at der foregår diskussioner inden for Kommissionen om revisionen af emissionshandelsordningen (EHS) og gennemgangen af holdningen hos især de energiintensive brancher under denne ordning. Sidstnævnte tager vi fuldt ud hensyn til i vores fælles bestræbelser på at udforme et forbedret EHS, og holdningen hos disse brancher vil bestemt blive vurderet i forbindelse med enhver international aftale, som vi forhandler os frem til, sammen med følgerne for de europæiske industrier, navnlig de energiintensive, hvis det ikke lykkes os at skabe de ensartede spilleregler, som vi søger gennem forhandlingerne.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 54 af Daniel Caspary (H-0695/07)

Om: Drøftelse om de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenters fremtid

Ved afstemningen om betænkningen om et globalt Europa den 22. maj 2007 bekendte Europa-Parlamentet sig klart til bibeholdelsen af de nuværende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og afviste en opblødning af deres anvendelse.

Hvordan agter Kommissionen at tilgodese dette ved sit arbejde om de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenters fremtid? Hvordan skal modsigelsen mellem kommissær Mandelsons udtalelser om de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltningers fremtid og Europa-Parlamentets holdning overvindes?

Der foreligger oplysninger om, at der i forbindelse med en ændret administrativ praksis er opstået en mere restriktiv anvendelse af antidumpingforanstaltninger i forskellige procedurer. Især anvendes fortolkningen af Fællesskabets interesser i stigende grad i importørernes og forbrugernes interesse og til skade for EU's industri. Kan Kommissionen redegøre for, hvad der retfærdiggør en sådan ændret anvendelse?

Kan Kommissionen give oplysninger om, hvorfor ingen antidumpingsager blev godkendt i første halvdel af 2007?

Spørgsmål nr. 55 af Laima Liucija Andrikiene (H-0770/07)

Om: Midler til at forsvare EU's handel

Hvordan vurderer Kommissionen resultaterne af høringerne om grønbogen om den europæiske handelspolitik? Hvad bliver Kommissionens endelige forslag, i betragtning af at de fleste af de berørte parter tilsyneladende ikke går ind for en yderligere liberalisering af denne politik?

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen sætter pris på Parlamentets interesse for en revision af de defensive handelsinstrumenter og gentager, at den lægger stor vægt på Parlamentets synspunkter i forbindelse med den igangværende revision. Den ser frem til betænkningen fra Udvalget om International Handel, som forhåbentlig snart vil være færdig.

Kommissionen selv er ved at færdiggøre sit svar i høringsprocessen. Kommissionen har holdt en foreløbig drøftelse, en orienterende drøftelse, inden sit møde i dag om dette emne. Forslagene til Rådet kan være klar inden for de nærmeste uger. Kommissionen har til hensigt at inddrage Parlamentet og holde det grundigt orienteret om dette.

Kommissionen har naturligvis nøje gennemgået alle de mange hundreder reaktioner på grønbogen. Nu er det hensigten, at man vil informere medlemsstaterne og Parlamentet om de vigtigste reaktioner og forslag, som man har modtaget, og disse vil også blive offentliggjort. De vil blive drøftet af Kommissionen igen, før der fremsendes forslag til Rådet, forhåbentlig i sidste halvdel af november.

De fleste af de interessenter, der er blevet hørt, og som har indsendt deres synspunkter, deler Kommissionen holdning om, at de defensive handelsinstrumenter er væsentlige i en stadig mere globaliseret verdensøkonomi, hvor der ikke findes nogen multilaterale aftaler om konkurrenceregler.

Flertallet af interessenterne kan heller ikke se behovet for en større gennemgang af systemet med defensive handelsinstrumenter. Det samme gælder Kommissionen. Men der findes også et ønske om klarere regler og om øget gennemsigtighed samt om en mere effektiv anvendelse af instrumenterne.

Påstanden om, at Kommissionen har skiftet fremgangsmåde vedrørende vurderingen Fællesskabets interesser i nogle sager på det seneste, er ganske enkelt ikke sand. Hver enkelt sag er blevet vurderet ud fra dens egne tekniske kendetegn. Nogle sager har givet anledning til atypiske spørgsmål, men de er blevet løst i henhold til fællesskabslovgivningen og inden for den smalle manøvremargen, som denne lovgivning giver mulighed for, efter grundige drøftelser med medlemsstaterne.

Endelig er det korrekt, at der ikke blev indledt nye antidumpingundersøgelser i første halvdel af 2007. Det skal imidlertid understreges, at initiativet til antidumpingundersøgelser kommer fra erhvervslivet og ikke fra os. De iværksættes med andre ord efter klager fra Fællesskabets erhvervsliv.

I de første seks måneder af 2007 blev der ikke indgivet nogen nye klager, der overholdt lovgivningens krav. Det er ikke usædvanligt, at antallet af nystartede sager varierer fra år til år afhængigt at faktorer som den økonomiske cyklus, overkapacitet i tredjelande og flytning af samhandel på grund af defensive handelsforanstaltninger på andre markeder i verden.

Antallet af nye sager har også svinget i de senere år. I 2003 indledte Kommissionen f.eks. kun i alt otte nye undersøgelser, hvoraf den første blev indledt i slutningen af maj måned. Første halvdel af 2007 efterfulgte også en periode med usædvanlig stor aktivitet mod slutningen af 2006.

Endelig vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på, at i september 2007 indledtes der to nye antidumpingundersøgelser af import fra Kina: en om citronsyre og en om mononatriumglutaminat.

  Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Mange tak for Deres bemærkninger, hr. kommissær! Gennemsigtighed er vigtig for denne proces. Hvornår får vi evalueringen af undersøgelsen i forbindelse med grønbogen? Enten foreligger der endnu ingen evaluering, og så ville De have offentliggjort dokumentet uden en evaluering, eller også er der en evaluering - og det antager jeg, at der er - og så er det på høje tid, at den bliver forelagt for offentligheden og Parlamentet.

For det andet vil jeg gerne vide, om De virkelig mener, at det er forsvarligt at træffe afgørelse om væsentlige spørgsmål uden at ændre grundforordningen på grundlag af nye principper.

Hvorfor vil De for det tredje behandle markeds- og ikkemarkedsøkonomier ens?

For det fjerde - og jeg taler stadig om fællesskabsproduktion - hvor ser De procentgrænsen for produktion uden for EU?

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen har foretaget en foreløbig gennemgang af reaktionerne på grønbogen, og det har dannet grundlag for vores orienterende drøftelse af emnet i dag. Det baner vejen for en endnu grundigere vurdering, som vil ledsage Kommissionens overvejelser og aftaler om de forslag, som den ønsker at forelægge medlemsstaterne på grundlag af gennemgangen.

Jeg kan forsikre hr. Caspary om, at oplysninger om reaktionerne er - allerede nu, tror jeg - lagt ud på GD Handels websted, men vi vil også offentliggøre noget, der forhåbentlig er en lettilgængelig udgave eller præsentation af svarene på grønbogen, så der bliver god tid til at overveje disse svar, inden Kommissionen fremlægger sine forslag.

Hr. Caspary har tilsyneladende belyst visse aspekter af Kommissionens forslag, som endnu ikke er blevet indgivet til eller godkendt af Kommissionen, så jeg vil med al respekt hævde, at han er lidt for tidligt ude med nogle af de formodninger, han fremsætter.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Fru formand! Det spørgsmål, jeg vil stille, er naturligvis baseret på mine møder og drøftelser med industrivirksomhederne i det land, jeg repræsenterer, dvs. Litauen. Jeg kan bekræfte det, min kollega sagde: Der er stor bekymring over og voldsom kritik af liberaliseringen af handelspolitikken. Mit spørgsmål er: Hvordan vil Kommissionen reagere, hvis holdningen ikke ændrer sig? Hvilke foranstaltninger kan Kommissionen forventes at træffe? Vil De være tilbøjelig til at lytte til, hvad repræsentanterne for erhvervslivet har at sige, eller mener De, at andre argumenter er vigtigere?

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg er ikke helt sikker på, hvad fru Andrikienėmener med "liberaliseringen af vores handelspolitik". Pr. definition kan der kun foregå samhandel, når markederne åbnes og handelsstrømmene rent faktisk er liberaliserede. Samhandel foregår ikke bag lukkede grænser, eller når økonomierne omdannes til forter, så naturligvis forsøger Kommissionen at fremme en liberalisering af samhandelen.

I den overordnede revision af den europæiske handelspolitik, som blev fremlagt og vedtaget af Kommissionen og medlemsstaterne for et år siden, siges det ganske klart, hvilke interesser EU har, nemlig at fastholde åbne markeder hjemme, fremme og benytte multilaterale og bilaterale forhandlinger, åbne markeder i udlandet og brug af effektive defensive handelsinitiativer til at løse problemer med urimelig handelspraksis eller ubillig konkurrence. Det er de tre ben i vores strategi, og de er alle lige vigtige.

Revisionen af det tredje ben i denne trefod finder sted efter dramatiske ændringer i verdensøkonomien og ligeledes i den europæiske økonomi, siden den seneste revision af vores defensive handelsforanstaltninger fandt sted, hvilket er mere end 10 år siden. Vi har et ansvar for at sikre, at vores foranstaltninger fungerer så godt, som de kan, og at de skaber enighed og støtte og solidaritet blandt vores medlemsstater. Når denne svækkes, bliver de defensive handelsforanstaltninger ikke så lette at anvende. Det er i et forsøg på at genopbygge og genoprette denne enighed, støtte og solidaritet blandt vores medlemsstater, at vi gennemfører denne revision.

  Formanden. - Hr. kommissær, for at få plads til et ekstra spørgsmål, tager jeg de to næste tillægsspørgsmål samlet og beder Dem besvare dem samlet.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Ud over hr. Casparys spørgsmål vil jeg tilføje mit eget spørgsmål om, hvornår vi får adgang til vurderingen af spørgeskemaet om grønbogen. De europæiske antidumping- og antisubsidieforanstaltninger udgør under 0,45 % af værdien af EU's samlede import. Hvad er så begrundelsen for Kommissionens hastværk efter at gennemføre en ensidig revision af handelspolitikken? Hvad stræber Kommissionen efter? Vil den politisere proceduren eller forhindre folk i at klage over urimelig praksis?

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne stille et spørgsmål vedrørende de svar, De har givet. Parlamentet anerkender ikke nødvendigheden af at foretage kontrol med foranstaltningerne til beskyttelse af handelen; den offentlige høring nåede til samme konklusion. Kommissæren har ikke forklaret Parlamentet, hvad pointen er med hans forslag, og navnlig i hvilken udstrækning hans forslag og overbevisninger har ændret sig på baggrund af svarene fra den offentlige høring og Parlamentets udtalelse. Dette er sagens kerne, for vi forstår ikke meningen med fortsat at holde fast i en kontrol med foranstaltninger, som vi alle anerkender som værende nyttige og velfungerende. Det er dette, vi har brug for at forstå.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg ved ikke helt, hvilken kursændring fru Ferreira henviser til. Der er ikke sket nogen kursændring, som jeg har slået fast, hverken de interessenter, der reagerer på revisionen, eller Kommissionen mener, at der er behov for nogen grundlæggende overhaling eller grundlæggende reformer. Så jeg er ikke helt klar over, hvad hun mener med en kursændring. Hvis der ikke var behov for en revision, tror jeg, at den grønbog, som vi har offentliggjort, ville have givet anledning til langt færre end de 500 svar, der indkom. Det synes at vise, at en grønbog, der afstedkommer mere end 500 reaktioner, er tegn på interesse for den revision, der har fundet sted.

Som svar på det første spørgsmål kan jeg ikke forelægge en vurdering for Parlamentet, inden den er foretaget. Kommissionen har endnu ikke udarbejdet sin vurdering og har endnu ikke truffet beslutning om sit svar. Vi drøftede det i kollegiet i dag, og vi vil fremlægge vores synspunkter, når vi forelægger vores forslag til medlemsstaterne, og samtidig vil de blive forelagt for Parlamentet, og det bliver på et tidspunkt i anden halvdel af november, som der ikke er særlig længe til.

Med hensyn til politisering er det nærmest uundgåeligt at politisere disse emner. Når man har et europæisk erhvervsliv, der nu repræsenterer forskellige synspunkter og konkurrerende interesser og sagt lige ud kommer med vidt forskellige og rivaliserende forslag til, hvor de gerne vil have indført defensive handelsforanstaltninger, så må det nødvendigvis komme til udtryk i medlemsstaternes holdninger. Hvis medlemsstaterne i stedet blot valgte at tage de mål og den grundige analyse, som Kommissionens tjenestegrene foretager, for pålydende og at overtage de konklusioner og foranstaltninger, vi foreslår, hvis de var indstillet på at gøre det, ville der ikke opstå nogen politisering. Men medlemsstaterne er udsat for den samme lobbyvirksomhed og de samme konkurrerende interesser fra producenter, detailhandlende, distributører, importører og forbrugere, som vi er. Når folk har forskellige synspunkter, skal disse synspunkter drøftes meget bredt på en politisk måde, gennem en politisk proces, og det er, hvad der sker.

  Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidsnød ikke er blevet besvaret, vil blive besvaret skriftligt (se bilag).

Jeg beklager over for dem, der har ventet.

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.35 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

(1) EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.

(2) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20.