Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 23. oktober 2007 - Strasbourg

16. Beskyttelse af forbrugerne og prisstigningerne (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- mundtlig forespørgsel af Joseph Daul, Lutz Goepel og Neil Parish for PPE-DE-Gruppen til Kommissionen om de kraftigt stigende fødevarepriser (O-0065/2007 - B6-0321/2007),

- mundtlig forespørgsel af af Luis Manuel Capoulas Santos for PSE-Gruppen til Kommissionen om beskyttelse af forbrugerne og prisstigningerne (O-0067/2007 - B6-0377/2007) og

- mundtlig forespørgsel af Sergio Berlato, Janusz Wojciechowski, Gintaras Didžiokas og Liam Aylward for UEN-Gruppen til Kommissionen om store fødevareprisstigninger og forbrugerbeskyttelse (O-0069/2007 - B6-0378/2007).

  Neil Parish (PPE-DE), spørger. - (EN) Hr. formand! Det er med stor fornøjelse, at jeg rejser mig og tager ordet i aften, fordi vi befinder os nu i en situation, hvor fødevaresikkerhed er blevet et virkeligt problem. I 25 år har vi haft en situation, hvor der har været masser af mad i Europa. Vi har rent faktisk truffet mange beslutninger inden for landbrug, inden for den fælles landbrugspolitik, om at begrænse produktionen for at holde priserne oppe og begrænse brugen af eksportsubsidier og eksport af produkter til verdensmarkederne.

Nu står vi over for en situation, der er fuldstændig anderledes: Kornpriserne er steget til det tredobbelte i år, husdyrsektoren har et kolossalt problem, fordi foderudgifterne er steget med 50 % eller 60 %, og vi er kolossalt bekymrede over dette. Hr. Daul, hr. Goepel og jeg selv har fremsat denne mundtlige forespørgsel - og det glæder os, at kommissær Fischer Boel er til stede her i aften - fordi vi mener, at vi nu må undersøge enhver mulighed for at skaffe ekstra foder til EU.

Vi er nødt til at se i øjnene, at nogle foderstoffer er baseret på genmodificeret majs og genmodificeret soja, som ikke kan importeres til EU i øjeblikket, fordi de ikke er godkendt. Jeg mener, at vi skal sørge for at kigge på dette, og at vi har et system, der giver mulighed for at godkende disse produkter. Hvis de er sikre, skal de hentes ind, så de kan bruges til foder til vores fjerkræ og især til vores svin og til vores kvæg, både til kød og mejeriprodukter, for vi er nødt til at opretholde en meget konkurrencedygtig industri.

Vi skal også kigge på situationen vedrørende supermarkeder, for vi må ikke glemme, at vi ikke kun er interesserede i, hvor meget landmanden får for sine produkter, men også, hvor meget forbrugerne skal betale. Der er ingen tvivl om, at vi f.eks. kan konstatere, at kun 10 % af et brød rent faktisk består af råvarerne hvede og gær, og alligevel er der sket kolossale prisstigninger på brød, fordi supermarkederne siger, at de er nødt til at betale så meget mere for hveden. Vi må lægge pres på supermarkederne for at sikre, at forbrugerne betaler den rette pris.

Det er fint, at det giver det europæisk landbrug virkelig gode muligheder for at konkurrere med den fagre nye verden, for vi får behov for fødevareproduktion, vi får brug for landmænd, og vi har brug for landdistrikterne, og alle disse ting fungerer udmærket.

Men som sagt skal vi finde den rette balance mellem korn- og husdyrsektorerne, og derfor har vi stillet dette spørgsmål. Vi glæder os til at høre, hvad kommissær Fischer Boel har at sige til det.

  Luis Manuel Capoulas Santos (PSE), spørger. - (PT) Hr. formand, fru kommissær! Det er en fornøjelse at se Dem igen her i Parlamentet. Som bekendt blev vi for få måneder siden overrasket af en ændring af markedsforholdene for en række landbrugsprodukter, som vi kort tid forinden havde anset for at være utænkelig; et stort pres på efterspørgslen med de konsekvenser, vi allerede har set.

Dette har endvidere forårsaget stor uro i sektoren for husdyrproduktion, forudselige konsekvenser i form af stigninger i forbrugerpriserne og, ikke at forglemme, FAO's advarsel om de konsekvenser, dette kan have på fødevarer i mange områder rundt om i verden. Lad os ikke glemme, at mens vi i Europa bruger 10-20 % af familiens indkomst på fødevarer, er der samfund, hvor denne post tegner sig for 90 % eller derover, og det er let at forestille sig, hvilken virkning en prisstigning vil have for disse i forvejen så underforsynede befolkninger.

Vi er derfor nødt til at handle og handle med det samme, og det glæder mig, at Kommissionen har handlet hurtigt - og ret - ved at træffe nogle forebyggende foranstaltninger og ophæve kravet om braklægning i 2008. Det er en skam, at vi ikke er gået længere. Der er andre foranstaltninger, der måske kunne træffes uden ekstra omkostninger for EU-budgettet, såsom at tillade forudbetaling til visse kvægopdrættere af den støtte, de er berettiget til, som naturligvis er ekstra vanskeligt stillede, ikke alene på grund af prisstigningerne men også fordi de har skulle håndtere dyresygdomme, såsom bluetongue, og derfor mener jeg, at vi kan tage skridtet videre nu.

Vi bør dog først og fremmest gå længere i vurderingen og undersøgelse af situationen, for hurtigt at kunne fastslå, hvilke kortsigtede foranstaltninger der kan gennemføres i umiddelbar fremtid. Vi stoler naturligvis på, at kommissæren og Kommissionen vil have forståelse for vores bekymring og følge op på sagen.

  Sergio Berlato (UEN), spørger. - (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I hele Europa ser vi en generel stigning i fødevarepriserne. De foretagne markedsundersøgelser viser, at de europæiske forbrugere er ved at ændre deres madvaner radikalt, eftersom de på grund af de skyhøje priser er nødt til at købe varer af en anden kvalitet og type.

Disse stigninger skyldes dels de alt for mange mellemfaser, som varerne skal gennemgå, inden de når fra producenten til forbrugeren, og dels de store supermarkedskæders uforholdsmæssigt store prishøjelser. Der er dog én ting, som er hævet over enhver tvivl, nemlig at det på ingen måde er de europæiske landbrugere, der har ansvaret for disse prisstigninger. De er nemlig de første ofre for denne bekymrende situation.

Efter vores mening bør vi i dag mere end nogensinde forsvare den europæiske landbrugsmodel, så vi beskytter de nationale landbrugsmarkeder mod de internationale prissvingninger og styrker forsvaret af de produktionsmodeller og den brug af jorden, der er kendetegnende for europæisk landbrug. Vi bifalder den beslutning, som Rådet traf for nylig om at godkende forslaget om at nulstille jordudtagningen for landbrugsåret 2008.

Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at berolige os, når det gælder den bekymrende kornbeholdningssituation og prisstigningen på korn på verdensmarkedet. Vi er også nødt til at se på de forskellige markedsordninger og bruge disse mekanismer på en fornuftig måde til at genskabe balancen på markedet, hvilket ville være med til at reducere fødevarepriserne, i det mindste på det indre marked. Derfor har vi - også i en forespørgsel for nylig - bedt Kommissionen om at foreslå en umiddelbar forhøjelse af mælkekvoterne med mindst 2-3 % for at fremme en stabilisering af priserne på dette uundværlige produkt.

I en ugunstig økonomisk situation som denne er det EU's og medlemsstaternes opgave at gribe ind, så forbrugerne kan bevare deres købekraft på fødevareområdet, og så vi samtidig beskytter de europæiske landmænds ret til en indtægt.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg kommer i tanke om noget, jeg tror er en gammel japansk forbandelse: "Måtte De leve i interessante tider", og jeg mener, at det er præcis, hvad vi gør lige nu. Vi har gennem de seneste seks til otte måneder set priserne på råvarer inden for landbrugssektoren stige med raketfart, som talerne allerede har nævnt, men jeg må sige, at dette sker med udgangspunkt i et historisk lavt niveau. Jeg mener, at det er en vigtig påmindelse for os alle. Disse prisstigninger vil komme til udtryk i forbrugerpriserne, men i ringere udstrækning. Hvis jeg må bruge eksemplet med brød, en grundlæggende fødevare - og jeg vil bruge eksemplet med Tyskland - hvis man tager et stykke brød i et supermarked eller en butik i Tyskland, vil kun 4 % af prisen hænge sammen med prisen på hvede.

Inden for mejerisektoren er det allerede blevet nævnt, at vi har planlagt en række forskellige foranstaltninger. Mælkekvoterne blev sat i vejret den 1. april 2006 og den 1. april 2007 med 0,5 % i 11 medlemsstater. Den 1. april 2006 modtog otte nye medlemsstater denne omstruktureringsreserve, der svingede mellem 2 % og 5 % af deres nationale kvoter. Den 1. april 2008 - næste år - vil der blive lagt yderligere 0,5 % til de forhøjelser af kvoterne, der er tildelt 11 medlemsstater.

Desuden er alle markedsstøtteordninger blevet reduceret kraftigt, og i øjeblikket udbetales der slet ingen eksportrefusioner og ingen afsætningsstøtte overhovedet - nul begge steder. Rapporten om markedsudsigterne inden for mejerisektoren vil blive vedtaget af Kommissionen senere i år, og den vil give os et grundlag for yderligere diskussioner om, hvorvidt vi igen er nødt til at forhøje kvoten. Desuden har jeg allerede tidligere haft mulighed for at annoncere, at mælkekvoteordningen udløber den 31. marts 2015, og ligeledes givet udtryk for, at vi for perioden frem til 2015 har brug for en blød landing for ophævelsen af kvoteordningen. Blandt de muligheder, der nævnes, er at udvide kvotesystemet i løbet af perioden, og vi får mulighed for at drøfte dette ved sundhedstjekket næste år.

Inden for kornsektoren er der forskellige årsager til prisstigningerne. Jeg vil blot sige, bare for at undgå misforståelser, at det ikke er biobrændstof, der forårsager de kraftige prisstigninger. I dag bruger vi mindre end 2 % af kornproduktionen til etanol i Europa, men årsagerne er forskelligartede: dårlige vejrforhold i Australien, tørke i Sydeuropa, oversvømmelser i det nordlige Europa, stigende efterspørgsel fra Indien og Kina og begrænset eksport fra Rusland og Ukraine. Så er der naturligvis en sneboldeffekt som følge af det meget stærke fokus på etanol i USA og derfor en vis indflydelse på de stigende majspriser.

Kommissionen har som allerede nævnt reageret: Jordudtagningen er sat til nul i det kommende produktionsår, for såningen her til efteråret og næste forår. Om vi så skal fortsætte med en jordudtagning på nul er en diskussion, som vi skal tage i forbindelse med sundhedstjekket. Vi forventer, at den manglende jordudtagning vil bidrage med et sted mellem 10 og 12-15 millioner t, afhængig af vejrforholdene. Desuden vil jeg forelægge kollegiet et forslag til Rådet om at suspendere tolden på kornimport udelukkende for det indeværende markedsår. Jeg tror, at disse initiativer vil hjælp os med lette presset på husdyrbruget og på forbrugerpriserne.

Der er tale om andre problemer for svinekødssektoren. Produktionsapparatet er så fyldt med kød, at der er ubalance mellem input og output i sektoren, og derfor besluttede forvaltningskomitéen i torsdags at indføre en privat oplagringsordning, som forhåbentlig vil afhjælpe problemerne inden for svinekødssektoren. Der findes også andre muligheder, men jeg mener, at vi skal forsøge at finde den rette balance, for hvis der kun er tale om at forlænge pinen, vinder vi absolut ingenting.

Så jeg mener, at vi har reageret, og jeg har haft mulighed for at takke Parlamentet for dets hurtige reaktion, så vi hurtigst mulig kunne sende klare signaler til landbrugssektoren om den manglende jordudtagning. Jeg vil gerne vende tilbage til gmo-spørgsmålet i mine afsluttende bemærkninger, for jeg kan se, at min tid er udløbet.

  Mairead McGuinness, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg ville meget gerne have delt min taletid med kommissæren, for jeg er interesseret i at høre hendes mening om gmo'er, men jeg vil være til stede under hele forhandlingen.

Jeg mener, at det er korrekt, for det er ikke første gang, at vi har sagt det her i salen, at den ubehagelige sandhed er, at æraen med forholdsvis billige fødevarer er ovre, og det, der er sket, ikke var blevet forudsagt inden for Kommissionen eller noget sted i verden for den sags skyld.

Kommissæren har gennemgået nogle af årsagerne til, at vi nu har denne ubalance i udbud og efterspørgsel, og jeg er enig med hende: vejr, klimaændringer, efterspørgsel fra udviklingslandene og ja, biobrændstof har også en indvirkning på globalt plan - det har kommissæren erkendt. Men det er vigtigt at huske - og der var andre her i Parlamentet før min tid - hvad Deres forgænger, hr. Fischler sagde ved reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003. Han lovede landmændene bedre markedspriser. Måske ser vi virkningerne af disse reformer nu, og vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved disse virkninger på grund af indvirkningen på forbrugerpriserne.

Vi har set en positiv udvikling inden for mælk og korn, men vi ser ikke det samme inden for husdyrsektoren for okse- og lammekødsproducenterne, kylling og svinekød, som kommissæren var inde på.

Vi stiller nu spørgsmål vedrørende volatiliteten og om, hvorvidt vi er tilfredse med den volatilitet inden for udbud og efterspørgsel. En stor fødevarevirksomhed fortalte mig for nylig, at opkøberne i supermarkederne ikke har nogen viden om eller interesse for økonomien inden for fødevareproduktion, men at de er begyndt at lægge mærke til det, og det er positivt. Men vi er nødt til at overvåge supermarkedernes magt og se på, om de sender de stigende priser, som de forlanger, videre til fødevareproducenterne. Det er noget, som jeg vil opfordre Kommissionen - måske kommissæren for konkurrence - til at kigge nærmere på. Det har de nægtet at gøre tidligere.

Gmo'er er et virkeligt stort spørgsmål. Der er et problem på grund af de forskellige godkendelsesmetoder i EU og i USA, og det er vi nødt til at kigge på. Så jeg afventer kommissærens bemærkninger om gmo'er, før jeg fremsætter mine synspunkter.

Her til sidst kan vi ikke se bort fra usikkerhedens følger for udviklingslandene, navnlig på kornmarkedet, hvor lande, der ikke har råd til at betale mere for mad, oplever massive stigninger i deres fødevareregning. Det skal vi erkende her i Parlamentet, og det skal vi tage hensyn til i vores politikker for den videre udvikling.

  Bernadette Bourzai, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! På verdens fødevaredag tirsdag den 16. oktober ville FAO gøre offentligheden opmærksom på, at 854 millioner mennesker i dag lider af underernæring verden over. Ved denne lejlighed blev de stigende priser på landbrugsråvarer understreget og navnlig følgerne heraf for forbrugerne i industrilandene, som mine kolleger lige har talt om i overflod, men også for befolkningen i de fattige lande, som importerer korn. Hvor vi i industrilandene bruger 10-20 % af familiebudgettet på mad, drejer det sig i de mindst udviklede lande om 60-80 % af budgettet, og for befolkningen er en 20 % stigning i kornpriserne simpelthen en katastrofe. Situationen forværres yderligere af, at en række lande er særdeles afhængige af import og rammes hårdt af valutasvingninger, klimavariationer og stigende transportpriser.

De har til dels svaret, fru kommissær, men jeg håber, der kommer flere foranstaltninger. Hvilke foranstaltninger agter De at træffe på kort og mellemlangt sigt i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik for at rette op på denne situation, som er vanskelig for forbrugerne i nord men endnu sværere for dem i syd, og for at bidrage til en global fødevarebalance?

  Niels Busk, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand! Fru kommissær! Det er vigtigt, at der nu bliver sat fokus på den meget interessante situation, vi i øjeblikket ser omkring meget markante prisstigninger på en del af landbrugets råvarer. Samtidig ved vi, at disse prisstigninger på de områder, hvor stigningerne ikke er slået igennem endnu, nemlig svinesektoren, vil give en meget omkostningsfuld vinter med hensyn til foderpriser. Vi kender baggrunden: dårlige høstresultater, tomme kornlagre osv. - det skal jeg ikke komme mere ind på.

Jeg mener, at den situation, vi har i øjeblikket, bør give anledning til flere diskussioner. Først og fremmest skal vi ikke blive bange for, at priserne nu stiger. Alt for længe har mælk kostet mindre end en liter Cola og mindre end en liter vand. Det er fuldstændig urimeligt, at vi ikke vil acceptere, at fødevarer koster det, som de virkelig skal koste, fordi der er en lang produktionstid og mange arbejdstimer bagved, ikke mindst i mælkesektoren. Det er også klart, at der nu er muligheder for at øge den europæiske fødevareproduktion. Markedet kræver det egentlig af os. Kommissionen har taget et godt initiativ ved at fjerne braklægningen, og vi har jo stadigvæk muligheden for, især på mælkeområdet, meget hurtigt at øge produktionen.

Vi bør fortsætte reformen af den fælles landbrugspolitik fra 2003 med afkobling af støtten, og vi bør seriøst diskutere yderligere overførsler af landbrugsstøtten til landdistriktspolitikken. Vi har nu muligheden for at kickstarte en dynamisk landbrugsproduktion i EU, hvilket vil sige, at vi skal give landmændene friere muligheder, end de har i dag, for at udnytte den store efterspørgsel, som der er i øjeblikket. Vi skal selvfølgelig også, som vi har tradition for, tage os godt af de landmænd, der bor i bjergområder og i svage regioner - det kunne lige mangle! Nu gælder det imidlertid om, at vi ikke bliver bange for prisstigningerne, men i stedet for forstår og offensivt bruger den situation, som vi er kommet i.

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Man har på det seneste kunnet konstatere væsentlige stigninger i priserne på basale fødevarer i EU, navnlig i de nye medlemsstater. Prisen på brød er f.eks. steget med 15 % i de sidste to år, prisen på æbler med 83 %, på kartofler med 33 %, og mælkeprisen er næsten fordoblet. Det samme forhold findes i nogle af de gamle medlemsstater: i Italien og Irland. I Litauen er prisen på korn, mælk, frugt og grøntsager også næsten fordoblet.

På den anden side har EU's politik til formål at reducere landbrugsproduktionen, og denne politik synes at være mere og mere i modstrid med forbrugernes behov. Alle de såkaldte reformer af den fælles landbrugspolitik har til formål at begrænse produktionen i EU. Reformen af sukkermarkedet udgør en stor begrænsning af sukkerproduktionen i EU, fra 18 millioner t til 12 millioner t. Reformen af vinmarkedet udgør ligeledes en begrænsning af produktionen.

Andre reformer sigter også mod, at der produceres mindre i EU. På den anden side har vi et meget vigtigt signal: Forbrugerne har behov for flere fødevarer i Europa, og det er så vigtigt et signal, at formålet med hele den fælles landbrugspolitik skal verificeres. Vi skal overveje, om metoden med at begrænse produktionen, at have en kvotebaseret produktion vitterlig er god set ud fra først og fremmest forbrugernes synsvinkel, for det handler hovedsageligt om dem.

Det handler om, at Europa skal levere så mange fødevarer, som samfundet har brug for. Der er mange signaler, der vidner om, at den hidtidige landbrugspolitik skal verificeres.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Denne diskussion er løbet af sporet. Vi har talt om faldende priser, lavest mulige priser og bundpriser i årevis. Alle de talere, der nu begræder, at priserne stiger - endelig for en gangs skyld går i vejret - kræver foranstaltninger, der kan sætte en stopper for prisstigningerne.

Vi bør være glade for, at markedet fungerer, ved Deres hjælp. Ved Deres forgængeres hjælp, men også som følge af krav stillet af Europa-Parlamentet, de milliarder af euro, som gik til intervention og prisstabilisering - det pristryk, der ødelagde markedspriserne på verdensmarkedet og har bragt tredjeverdenslandene i vanskeligheder - er afskaffet. Omsider eksisterer denne omstændighed ikke længere, og vi kommer tættere på markedet og oplever en situation, der er forværret af, at majs bruges til brændstofproduktion.

Der er mange andre grunde til, at der er stor efterspørgsel på markedet for øjeblikket. Markedet reagerer, prisen stiger, og nu anmoder vi her i Parlamentet som repræsentanter for landbrugerne om, at priserne bringes ned igen. Jeg har aldrig været med til noget så latterligt i løbet af de 20-25 år, jeg har været medlem af Parlamentet! Det er grunden til, at jeg klappede ad hr. Busk. Vi bør være tilfredse med denne situation. Vi skal naturligvis være årvågne på vegne af dem, der ikke har råd til at købe fødevarer til normale priser.

Vi må lægge skylden på urimelige lønninger og fejlagtige socialpolitikker i ethvert land, men vi kan ikke træffe foranstaltninger til at brødføde de fattige på bekostning af landbrugerne, som i de senere år har forladt landbruget i hundredtusindvis. Det er ikke det, der skal argumenteres for!

Jeg er glad for, at vi oven i købet kan diskutere situationen her i dag, og at vi har et marked, hvor priserne omsider stiger.

  Vincenzo Aita, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg tror, at det er vigtigt at få gang i denne debat, men jeg tror også - til dels på grund af det, som kommissæren sagde - at vi endnu ikke er blevet klar over problemets reelle omfang.

Jeg vil gerne minde kommissæren om, at vi for et par måneder siden bad om et moratorium for forhandlingerne om ændringen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager med det formål at stoppe op og tænke over, hvad der sker - og hvad der er ved at ske på vinområdet - på baggrund af nogle punkter, som jeg gerne vil nævne her.

Det første punkt er, at vi siger, at høsten blev dårlig på grund af klimatiske forhold, men vi siger ikke, at vi har haft dette problem i mange år, fordi der finder en klimaændring sted i Europa og i hele verden. Det er den første kendsgerning!

Det andet punkt er, at sammenlignet med 1950, hvor vi var 2,5 milliarder mennesker og havde 0,5 ha til rådighed pr. person i verden, vil verdens befolkning i 2020 være steget til 7,5 milliarder mennesker (ifølge FN's tal) og ca. 0,2 ha pr. person, som kan anvendes til dyrkning af afgrøder.

Jeg er enig i, at der er tale om et grundlæggende problem, hr. Baringdorf, men jeg tror ikke, at de stigninger, som vi ser nu, kommer producenterne til gode. Hvis vi ser på forskellen mellem produktets pris og den pris, som forbrugerne betaler, kan vi nemlig se, at både forbrugerne og producenterne betaler for en meget lang distributionskæde. Dette skyldes dog også de politikker, som vi har vedtaget her i Europa-Parlamentet, så jeg tror, at kommissæren bør se de foranstaltninger, vi træffer, efter i sømmene.

Det var naturligvis vigtigt, at brakjorden igen blev taget i brug, men det, der er brug for i dag, er først og fremmest nogle grundige overvejelser. Da Det Europæiske Fællesskab blev oprettet, skete det for at kunne brødføde den europæiske befolkning. Vi burde føre den samme politik i dag. Vi må ikke længere tillade, at jord bliver braklagt på grund af afkoblingspolitikken, for dette medfører også en produktionsnedgang på markedet og for vores spørgsmåls vedkommende. Vi skal således indlede en dybtgående debat om, hvorvidt de senere års politikker har givet forbrugerne og producenterne en løsning, eller om de tværtimod har skabt et problem for både forbrugere og producenter.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne fokusere på situationen inden for den intensive sektor. Jeg vil ikke bruge tid på at genfortælle de svare kvaler, som mange producenter inden for denne sektor befinder sig i, men i stedet fokusere på, hvad jeg mener, at kommissæren skal gøre for at hjælpe. Jeg vil gerne tage fem punkter op.

Først og fremmest mener jeg, at kommissæren bør erkende, at bløde foranstaltninger som markedsfremme ikke vil være nok. For det andet skal vi mere end hidtil tage højde for de langsigtede udfordringer med adgangen til korn og prisen ved det voldsomme skifte til fremstilling af biobrændstof i USA. Deres mål, som er meget aggressive, udsulter virkelig den import, som vi har brug for i denne henseende.

For det tredje er der med interventionslagre af korn på et alarmerende lavt niveau og et stærkt misforhold med hensyn til anvendelsen behov for en hurtig indsats for at rette op på den balance. For det fjerde vil jeg foreslå, at kommissæren skal være mere proaktiv i kampen for en hurtigere godkendelse af erstatninger for genmodificerede produkter. Med al respekt, fru kommissær, skal De på landbrugsområdet matche kommissær Kyprianous og kommissær Dimas' iver i modstanden mod godkendelser af genmodificerede produkter.

For det femte og sidste skal De lægge en bund under markedet for vores intensive sektor med en øjeblikkelig udvidelse af eksportrefusioner til kød og skinke. På dette punkt tror jeg ikke, at bistand til privat oplagring løser særlig meget på lang sigt.

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne forsikre hr. Graefe zu Baringdorf om, at jeg er glad for, at priserne endelig stiger for vores landmænd, så længe det er landmændene, der får gavn af det og ikke supermarkedskæderne. Indtil videre har de få supermarkedskæder, der dominerer detailsektoren i Europa, nydt godt af dette på bekostning af vores landmænd og producenter.

I min valgkreds i Skotland har mælkeproducenterne alt for længe fået 0,17 britiske pund pr. liter mælk, hvilket er under produktionsomkostningerne, mens mælkeprisen supermarkedets hylder ligger på over 0,50 britiske pund pr. liter. Det har fået mange mælkeproducenter i min valgkreds til at opgive at drive landbrug.

Vi har nu set, at den pris, som landmændene får for hvede, kun er steget med 10 %, mens prisen på supermarkedernes hvedebaserede produkter er steget med 40 %. Endnu en gang udnytter supermarkederne prissvingningerne til at selv at stikke større fortjenester i lommen.

Det er en skændsel, og jeg er helt enig med hr. Parish i, at vi skal bede Kommissionen indlede en undersøgelse af supermarkedskædernes prispolitik for at sikre en rimelig behandling af forbrugerne og producenterne.

  María Isabel Salinas García (PSE). - (ES) Hr. formand! Det er åbenlyst, at de prisstigninger, som forbrugerne mærker, når de fylder indkøbskurven, skyldes mange faktorer, men i mit indlæg vil jeg kun komme ind på det, som hr. Stevenson har sagt.

Jeg synes, at mellemhandlernes og de store fødevaredistributionskæders rolle er bekymrende. Ofte er der tale om spekulative manøvrer, for stigningerne i priserne på slutprodukterne er som nævnt procentvis større end stigningerne i råvarepriserne.

Derudover er situationen bekymrende for producenterne, der på grund af de store distributørers store købekraft ser sig tvunget til at sænke deres salgspriser uden at kunne få dækket stigningerne i råvarerne og brændstofferne.

Jeg synes derfor, og jeg støtter den forrige taler, at det er vigtigt, at Kommissionen, og jeg benytter lejligheden til at takke Kommissionen for dens tilstedeværelse, handler og træffer forholdsregler, dvs. at der skal ses nærmere på spørgsmålet og stilles de nødvendige ressourcer til rådighed for at få bugt med denne illoyale praksis, der ofte har karakter af misbrug.

Jeg synes, at beslutningen er meget belejlig, og at der er tid nok til at kunne tage de nødvendige skridt.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Mange af talerne før mig har udtrykt glæde over, at prisen på fødevarer stiger, men man må spørge, om denne fødevarepris når frem til landmændene. Jeg er bange for, at det ikke er tilfældet. Mange små landbrug nedlægges i overensstemmelse med Kommissionens og EU's politik. Man må dog spørge, hvilke fødevarer landmændene modtager. De modtager oksekød fra Brasilien, sukker fra Sydamerika, mistænkelige kyllinger fra Asien, og på den måde strømmer billige fødevarer ind på vores marked, og fødevarerne "sænker" vores priser, mens produktionen i virkeligheden begrænses i Europa. Man må her spørge: Skal vi altid være underlagt industrilobbyen? Hvorfor begynder vi ikke på ny at støtte de europæiske landmænd nu, hvor det er muligt at øge produktionen og hæve kvoterne på f.eks. mælk og stivelse, hvilket Polen og de andre lande fra Østeuropa hele tiden anmoder om?

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Problemet med, at brød, mælk, kartofler og andre fødevarer udsættes for prisstigninger, der i nogle medlemsstater er 10 gange højere end den aktuelle inflationstakt, er meget alvorligt, navnlig for lavindkomstgrupperne, hvor størstedelen af budgettet går til fødevarer.

Dette problem kom ikke som et lyn fra en klar himmel. Vi ved, at fødevaresektoren er kontrolleret af nogle få virksomheder, som opnår store fortjenester på bekostning af producenter og forbrugere. Forbrugerpriserne er mange gange højere end de priser, der betales til producenterne, på grund af en lang række mellemled og markedsmonopolet. Derfor er der nu større global efterspørgsel efter fødevarer og dyrefoder. Korn og rapsfrø bruges til produktion af biobrændstof, ikke af miljøhensyn, men som led i de multinationale olieselskabers indtjeningsplaner.

Priserne er brudt sammen, EU's intervention for at fremme kornproduktionen er mindsket, og der har også været obligatorisk arealudtagning på grund af den fælles landbrugspolitik. Alle disse ting har, sammen med de skrækkelige vejrforhold naturligvis, reduceret EU's lagre og produktion drastisk. Ikke desto mindre har handels- og industrivirksomhederne udnyttet dette på bekostning af landbrugerne og forbrugerne.

Det er grunden til, at priserne på fødevarer og dyrefoder er steget. Disse stigninger har forværret arbejdstagernes situation, forhøjet antallet af underernærede mennesker og fået små og mellemstore husdyravlere til at gå konkurs. De græske husdyravlere er desperate. De kræver omfattende bistand, der kan hjælpe dem med at overleve.

Rådets beslutning af 26. september om at afskaffe obligatorisk arealudtagning, suspendere afgifterne på importeret korn og træffe andre foranstaltninger, som De har nævnt, fru kommissær, vil til en vis grad lette problemet, men løser det ikke. I beslutningen foreslås der halvhjertede foranstaltninger, som i sagens natur er utilstrækkelige. Der kræves omfattende foranstaltninger for at fremme produktionen af dyrefoder, kontrollere priserne og slå hårdt ned på karteller og spekulation.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det glæder mig meget, at vi har denne debat i dag med kommissæren. Eftersom råvarepriserne stiger, bliver folk mere opmærksomme på landbruget igen. Situationen skyldes dels - hvilket kommissæren og nogle af de foregående talere allerede har nævnt - efterspørgsel fra tredjelande, dels fejlslagen høst i traditionelle landbrugseksportlande som Australien og New Zealand. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter alle vores ressourcer i Europa. Jeg har f.eks. under mit besøg i Rumænien kunnet konstatere, at mindst en tredjedel af den samlede dyrkbare jord stadig ligger brak. Vi har betydelige ressourcer i medlemsstaterne. Et første skridt ville givetvis være at ophøre med at lade jord ligge brak.

Som landbruger er jeg af den faste overbevisning, at den første prioritet bør være at producere sunde fødevarer, den anden at producere foder og den tredje at producere energimaterialer. I den sidste ende mener jeg dog, at den lille prisforhøjelse til vores landbrugere på ingen måde er en prisjustering, der kan kompensere for de seneste årtiers tab. Som mange af de foregående talere allerede har påpeget, får vi måske 10 % højere priser for råvarer, men detailhandlerne forhøjer i nogle tilfælde den pris med 40-50 %. Det gælder f.eks. smør, og det er efter min mening urimeligt.

Landbrugerne kunne reagere ved at organisere sig bedre i producentkooperativer med produktionskontrakter for at yde fødevaremonopolerne modstand.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand! Denne debat viser endnu en gang tydeligt, hvor store meningsforskellene er i Parlamentet. Jeg er enig med hr. Stevenson i, at denne prisstigning kun fører til en meget lille indkomststigning for landbrugerne sammenlignet med handelssektoren, supermarkedskæderne og markedsspekulanterne, som tager broderparten.

Et andet problem er, at kornproducenterne vil drage stor fordel af dette, mens husdyravlerne vil tabe meget på det. Der er tale om en uholdbar situation, for visse sektorer bliver enten begunstiget eller forsømt under den fælles landbrugspolitik, og denne prisstigning vil forværre situationen yderligere for de forsømte sektorer, mens de velstående sektorer bliver endnu bedre stillet.

Jeg er enig med hr. Graefe zu Baringdorf i, at prisstigningerne er positive, men hvem bliver berørt af dem? Disse modsætninger bliver stadig større, og desværre forværres de allerede eksisterende forvridninger i den fælles landbrugspolitik. Vi må tage den fælles landbrugspolitik grundigt op til fornyet overvejelse, for små interventioner er udelukkende kosmetiske. Der vil ikke være nogen normal fælles landbrugspolitik, så længe husdyravl, vin, frugt og grøntsager, svinekød og fjerkræ er forsømte sektorer.

  Esther Herranz García (PPE-DE). - (ES)Hr. formand! Som jeg allerede sagde under forhandlingen i sidste måned her i Parlamentet om ophævelsen af den tvungne braklægning - det var i øvrigt også under aftenmødet - burde stigningen i landbrugspriserne give anledning til en indgående overvejelse af, hvor den fælles landbrugspolitik er på vej hen.

Om kort tid skal vi behandle Kommissionens meddelelse om det såkaldte sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik, men jeg er bange for, at Kommissionen i nævnte meddelelser ikke tør indrømme, at liberaliseringen af markederne også har en pris, og at de europæiske landmænd og forbrugere begynder at betale denne pris.

Der er mange medlemmer af Europa-Parlamentet, der altid har støttet en afvikling af foranstaltningerne til forvaltning af markederne, og som har bidraget til at viderebringe det negative indtryk, som de europæiske forbrugere har af den fælles landbrugspolitik.

Som jeg allerede nævnte på det sidste plenarmøde, vil jeg gerne vide, hvordan vi nu skal forklare forbrugerne, at vi knapt nok råder over instrumenter, der kan kontrollere stigningerne i landbrugspriserne i EU.

Jeg kunne også godt tænke mig at bede Kommissionen om at komme med et estimat over de omkostninger, som prisstigningerne på fødevarerne får for de europæiske forbrugere, og sammenligne disse omkostninger, som den enkelte borger i dag har i forbindelse med støtten til den fælles landbrugspolitik.

Jeg kunne derudover også godt tænke mig at få at vide, om borgerne i de kommende år vil tjene på denne liberalisering af markederne og den drastiske nedskæring i den direkte støtte, som de europæiske landmænd er udsat for.

Jeg vil give Dem en oplysning, som efter min mening er meget betydningsfuld: Før oprettelsen af den fælles landbrugspolitik i 1961 var priserne på råvarer til fremstilling af foder dobbelt så høje som de priser, som landmændene betaler 20 år senere. Den fælles landbrugspolitik gjorde det muligt at sikre råvareforsyningen til en rimelig pris, og samtidig nød de europæiske forbrugere også godt af en fair pris for et basisgode.

I et land som mit, Spanien, ser vi, hvordan priserne på de grundlæggende fødevarer som f.eks. mælk stiger. Jeg synes, at de europæiske regeringers økonomi- og finansministerier også burde være mere bekymrede over de følger, som denne stigning nu vil få på inflationen i deres lande.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, alle vi, der er til stede her til aften, kender årsagerne til prisstigningerne på korn og råvarer, alle som én. Selv om De er kommet med en god forklaring på disse årsager, er der imidlertid andre spørgsmål, De har forbigået i tavshed.

Jeg foretrækker, eftersom De i december vil forelægge Deres forslag til et sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik for os, allerede nu at fortælle Dem, hvad jeg mener, og sige til Dem, at jeg håber, at De i forbindelse med dette sundhedstjek vil undersøge, om vi har en fælles landbrugspolitik, der er i overensstemmelse med de nye behov på verdensmarkedet, for jeg er helt sikker på, at en af de vigtigste årsager til begrænsningen af den europæiske produktion netop er EU's eksperters manglende forudseenhed.

Det er nødvendigt at revidere den nuværende politik med meget små lagre. Fællesskabets interventionslagre bør - som det allerede er blevet nævnt her - være et sikkerhedsnet, som garanterer forsyningen på tidspunkter som dette, men Fællesskabets lagre er tomme.

Jeg er meget bekymret over de følger, som stigningen i dyrefoderet vil få for det europæiske landbrug, for det har en meget negativ indvirkning på især de små og mellemstore bedrifter.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Denne forhandling er meget relevant. Vi ved alle, at kornpriserne er steget dramatisk, og vi kender årsagerne. Fru kommissær, det er et faktum, at vi er afhængige af og stadig har brug for kornimport og erstatningsprodukter fra lande uden for EU, for det meste fra USA. I den henseende er jeg bekymret over, at det tog længe at træffe beslutning om de nye kornstammer, der skulle godkendes. Jeg er udmærket klar over, at dette ikke nødvendigvis var Kommissionens fejl. Det er nationalregeringernes fejl, fordi de ikke kunne blive enige. De er nødt til at tage beslutningen, og jeg håber, at de tager den hurtigst mulig.

Jeg vil opfordre til en hurtigere godkendelse af de nye kornstammer, der er på vej. Når prisen på inputs stiger, sendes omkostningerne uvægerligt videre til forbrugeren. Det er ikke noget, nogen ser frem til, men det er her, vi skal stå imod supermarkedernes magt.

Jeg har kendt hr. Graefe zu Baringdorf i næsten 19 år nu - så længe jeg har været her i Parlamentet. Jeg må sige, at nogle gange har han ret, og andre gange tager han fejl; i dette tilfælde tager han fejl. Jeg er ikke imod prisstigninger, så længe priserne når igennem til producenten og til forædlingsvirksomheden og forbrugeren.

Vi skal tage ikke bare dette spørgsmål op, men også brugen af genmodificeret korn. Vi importerer fødevarer til EU, som forbrugerne kan købe i vores butikker, og vi har ingen idé om, hvordan de er fremstillet. Der er ingen sporbarhed for denne import. De kan være fremstillet med vilkårlige metoder. Det er noget, vi er nødt til at tage op. En stor del af det kød, der kommer fra Brasilien for kun at nævne et land, som vi har diskuteret, er næsten helt sikkert produceret ved hjælp af genmodificeret korn. Hvordan kan vi se forskel?

  Catherine Neris (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske forslagsstillerne, som jeg giver min fulde støtte.

Kornprisernes og følgelig fødevareprisernes himmelflugt afspejler, hvor afhængig Europa er i dag af de ustabile verdensmarkeder for landbrugsvarer. Hvis vi affinder os med det forhold, finder vi os i, at forbrugeren bliver en justeringsvariabel i disse markeders reguleringsfaser. Hvis vi affinder os med denne situation, benægter vi samtidig, at de store supermarkedkæder i 40 år har været med til at påvirke landbrugspriserne i nedadgående retning, hvorimod forbrugerpriserne på fødevarer stagnerer eller stiger.

Denne urimelige kanalisering af avancen kunne og burde have resulteret i, at supermarkedkæderne til gengæld havde båret prisstigningerne på landbrugsråvarer i den nuværende krisesituation. Det er tydeligvis ingenlunde tilfældet. De store supermarkedkæder bliver ved med at misbruge deres dominerende stilling, og Kommissionen bør nu hurtigst muligt tage dette spørgsmål op for at forhindre, at de europæiske forbrugere bliver gidsler i et uretfærdigt og farligt system.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil forsøge at svare på nogle af de stillede spørgsmål.

For det første er jeg enig med dem, der siger, at det meget fint og meget tilfredsstillende at se, at markedet nu fungerer, at de reformer, vi har gennemført, også virker. Det var hele tanken bag hele det arbejde, der er lagt i at reformere vores landbrugssektor, så landbrugerne nu rent faktisk kan reagere på markedet, og det er - set fra landmandens synspunkt - det, vi i virkeligheden ønsker at gøre.

Det er også vigtigt er indse, at denne prisstigning ikke er et europæisk fænomen, det er et globalt fænomen, og det er grunden til, at det er meget vanskeligt for os at indføre bestemte foranstaltninger.

Jeg vil gerne reagere på tanken om at indføre eksportrefusioner. Jeg mener, at det vil sende et forkert signal til sektoren at forsætte produktionen og derved forlænge pinen til et punkt, hvor vi oplever en stigning i priserne - her taler jeg specifikt om svinekødssektoren. Men der vil være pres på priserne, så længe vi har en overproduktion i forhold til efterspørgslen. Vi kan se, at priserne på slagtekroppe er på vej ned, vi ved, at det er en del af cyklussen, og vi ved, at der om efteråret altid er pres på svinekødspriserne.

Jeg vil lige nævne biobrændstof, som i henhold til de obligatoriske mål, som Kommissionen fremlagde den 10. januar 2007, vil udgøre 10 % af vores brændstof inden for transportsektoren inden 2020. Vi har aldrig ønsket, at dette udelukkende skal være fremstillet i Europa: Vi får stadig brug for import. Men det er meget vigtigt, at vi starter på den første generation og derved tilskynder vores forskningsinstitutioner til at forsøge at finde den gyldne løsning til den anden generation, som ikke udelukkende eller hovedsagelig vil blive fremstillet af korn, men af strå, træflis og slagterester. Vi har derfor et potentiale, og vi skønner, at 20 % og 30 % i 202 vil komme fra anden generation, og vi vil kunne klare os bedre, hvis vi øger forskningsinvesteringerne.

Med hensyn til gmo'er kan jeg forsikre Dem for, at Kommissionen er opmærksom på problemet med asynkrone godkendelser. De kan se konsekvenserne i GD Landbrugs beretning, som blev offentliggjort for nylig - og som De kan finde på internettet - hvor der findes tre forskellige scenarier. Kommissionen overvejer i øjeblikket, hvordan man bedst kan løse denne situation uden at gå på kompromis med vores høje niveau for risikovurdering, både med hensyn til miljøet og menneskers sundhed.

Der er allerede sket vigtige forbedringer med at begrænse proceduren og den tid, der er nødvendig for godkendelse af gmo'er. Jeg vil gerne som et eksempel nævne det seneste engagement fra Den Europæiske Fødevaremyndighed om at ville gennemføre fuldstændighedskontrollen inden for seks uger sammenlignet med en meget længere periode tidligere. Jeg forventer også, at en større opbakning fra medlemsstaterne vil hjælpe Kommissionen yderligere med at afkorte varigheden af godkendelsesproceduren. Der er taget skridt i denne retning for at øge medlemsstaternes støtte til godkendelsesproceduren.

Jeg lægger stor vægt på en gennemførlig anvendelse af vores regler, der skal sikre, at handelen med husdyrfoder ikke afbrydes med entydigt negative konsekvenser for vores landbrugere. Men jeg lægger også vægt på at sikre den højeste grad af sikkerhed i forbindelse med markedsføringen af nye genmodificerede produkter, og naturligvis kender vores handelspartnere de specifikke regler, som vi har inden for EU.

For kun to dage siden kom jeg tilbage fra Argentina og Brasilien. De sagde ganske klart, at de vil kunne levere ikke gmo-holdige produkter, især sojabønner og majs, og de typer af gmo-produkter, der er godkendt i Europa. Men de sagde, at vi skal være klar over, at dette er dyrere. Hvis vi er indstillet på at betale prisen, skal de nok levere varen, men vi skal huske på, at de også har andre forbrugere, og her har de nævnt Kina som en stor kunde.

Så jeg er helt sikker på, at vi vil vende tilbage til dette emne. Jeg er sikker på, at det vil ske inden længe.

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted den 25. oktober 2007.

(1) Se protokollen.