Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 24. oktober 2007 - Strasbourg

17. Produktion af opium til medicinske formål i Afghanistan (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marco Cappato for Udenrigsudvalget med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om fremstilling af opium til medicinske formål i Afghanistan (2007/2125(INI) (A6-0341/2007).

  Marco Cappato (ALDE), ordfører. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Med denne betænkning foreslår vi Parlamentet, at det tager et initiativ og stiller et forslag til Rådet, navnlig inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, om spørgsmålet om opiumproduktion i Afghanistan.

Vi tager udgangspunkt i den konstatering, at de hidtidige resultater har været utilstrækkelige. Produktionen af opium, der bliver brugt til at fremstille heroin, er steget med 50 % i løbet af de sidste to år. Det lader ikke til, at vi er i stand til at finde en effektiv metode til at reducere dette enorme produktionsbjerg, der på ingen måde kommer bønderne og producenterne til gode, men kun ender i de store internationale narkotikamafiaers, terroristernes og Talebans lommer.

I betænkningen tager vi også udgangspunkt i en anden konstatering, nemlig at der i virkeligheden samtidig er en meget udbredt mangel på adgang til smertestillende midler, idet 80 % af verdens befolkning overhovedet ikke har adgang til smertestillende midler. Naturligvis kunne man behandle de to spørgsmål helt separat, men vi mener, at det er de politiske institutioners opgave at være pragmatiske og således at forstå, at når der produceres så stor en mængde til heroin - mens der er stor mangel på et produkt af samme landbrugsoprindelse - burde det være muligt at kombinere de to udgangspunkter.

De ændringsforslag, der blev stillet i Udenrigsudvalget og af fru Gomes på PSE-Gruppens vegne, men også de ændringsforslag, der blev stillet af PPE-DE-Gruppen til plenarforsamlingen, har således været med til at sikre, at det forslag, vi står med i dag, ikke er et negativt forslag, dvs. et forslag, hvor man opfordrer til, at den hidtidige politik skal ændres fra den ene dag til den anden.

Det, som vi beder Dem, Rådet og Kommissionen, om, er at foretage et eksperiment og iværksætte et pilotprojekt, hvor man konverterer en del af de afgrøder, der i dag bruges til heroinproduktion, til at fremstille smertestillende midler i stedet for. Hvad efterspørgslen angår, kunne man også forsøge at føre politikker, som gør smertestillende midler udbredt i kontinenter som Afrika og Asien, der praktisk taget ikke har sådanne lægemidler.

Jeg mener således, at betænkningen, sådan som den blev vedtaget i Udenrigsudvalget og med de foreslåede ændringsforslag, i bund og grund er velafbalanceret. Den bygger på en meget simpel antagelse, nemlig at det sandsynligvis - og efter min mening helt sikkert - er lettere at samarbejde med bønderne, hvis vi foreslår at konvertere en del af deres produktion til lovlige formål i stedet for blot at komme med en politik, hvor vi rykker planterne op og gasser og destruerer plantagerne. En sådan reaktion skaber nemlig endnu en årsag til konflikt med lokalbefolkningen og har hidtil vist sig at være uhensigtsmæssig og virke stik imod hensigten, i hvert fald indtil nu.

Jeg håber derfor, at vi bag den forståelige officielle linje fra de europæiske regeringers og den afghanske regerings side, nemlig at opiumproduktionen skal bekæmpes, kan sende et andet budskab, og måske har Europa-Parlamentet friere hænder end andre til at stille sådan et forslag. Vi har allerede påtaget os dette ansvar, og jeg håber, at det bliver slået fast ved afstemningen i morgen. Vi har friere hænder end andre til at foreslå, at der gøres alternative forsøg, som vurderes på en pragmatisk og ikke ideologisk måde.

Her i Parlamentet har vi alle sammen vores egne idéer om international politik og narkotika, og om international politik i Afghanistan. Denne betænkning er ikke ment som et ideologisk forslag, men som et konkret forsøg på at finde en løsning på noget, der virkelig er en global tragedie.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne takke hr. Cappato mange gange - tante grazie!

Jeg hilser denne meget belejlige forhandling om narkoproblemet - og især om Afghanistans narkoproblem - velkommen. Det er, som vi ved, et stort og indviklet emne, både ud fra en politisk og i en sikkerhedsmæssig synsvinkel.

For nylig havde vi en masse diskussioner i New York. Der var en række meget vigtige diskussioner under FN's Generalforsamling med præsident Karzai, med FN's generalsekretær Ban Ki-moon og med en lang række lande. De handlede lige præcis om hele dette komplicerede spørgsmål.

Aftenens diskussion bidrager til den bredere debat om Afghanistans genopbygning, men også om den rolle, narkotika spiller. Lad mig også rose Dem for at etablere Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Afghanistan. Vi er yderst interesserede i Deres arbejde og betragter det som meget vigtigt, at De har gjort dette.

Afghanistans narkoindustri udgør ganske rigtigt en enorm udfordring i forhold til at opnå fremskridt med opbygningen af staten. Den seneste rapport fra FN's Udviklingsprogram (UNDP) er bekymrende læsning. Såvel dyrkningen af valmuer som kapaciteten til at forarbejde dem er desværre forøget betydeligt. Afghanistans sydlige provinser er hårdest ramt med 70 % af den samlede produktion. Den stærke forbindelse mellem opstanden og de økonomiske aspekter ved narkotikaen kommer næppe som nogen overraskelse. Vi må imidlertid ikke overse den positive udvikling, især i de mere stabile dele af landet, hvor der er sket reelle forbedringer inden for sundhed og uddannelse foruden økonomisk vækst.

13 provinser i det nordlige og centrale Afghanistan har faktisk ingen valmuer. Det er i det mindste ganske opmuntrende og noget, vi kan bygge videre på. Cappato-betænkningen maler et fuldstændigt billede af situationen - og jeg vil gerne takke Dem for Deres opmuntrende bemærkninger til Kommissionens arbejde - og den peger også, og med rette, på Afghanistans ansvar for at bekæmpe opiumindustrien. Hvad det angår, er vi fuldstændig enige.

Men jeg er nødt til at sige, at jeg ikke deler - i det mindste ikke endnu - betænkningens konklusioner, som foreslår at legalisere opiumvalmuer til medicinske formål, omend som forsøg. Ved første øjekast er det måske nok et tiltalende forslag, men desværre er der ingen enkle svar på Afghanistans komplicerede narkoproblem.

Lad mig dele nogle af mine bekymringer med Dem. Lande som Australien, Tyrkiet og Indien, som allerede producerer råopium til medicinske formål, har som regel effektive politistyrker og er ikke plaget af udbredte konflikter. Selv da er det meget vanskeligt at gennemføre. Og hvis disse betingelser ikke er opfyldt, bliver lovligt dyrket opium straks anvendt til andre formål, som vi har set det i Peru og Bolivia. Det er klart, at i Afghanistan ville lovlig dyrkning, frygter vi, ganske enkelt blive lagt oven i den ulovlige dyrkning i stedet for at erstatte den. Desuden er lovlig produktion af opium ikke en attraktiv mulighed for lokale landmænd, eftersom deres indtjening kun ville være omkring 25-30 % af det, de kan tjene på det sorte marked.

Gennemførelsen af en sådan ordning er indviklet og kun gennemførlig med subsidier til kvalitetsovervågning og distribution af medicinske produkter. Skulle vi støtte det med skatteydernes penge? Den afghanske regering, som er berygtet for at være svag og har svage institutioner, har desværre ikke i øjeblikket - og det er grunden til, at jeg sagde "ikke endnu" - kapacitet til at styre sådan en ordning.

I nogle egne af landet er der ganske enkelt ingen regering, for slet ikke at tale om god regeringsførelse, i øjeblikket. Det gælder især for de ustabile sydlige provinser, hvor størstedelen af opiummen produceres. Og endelig har den afghanske regering selv udelukket - og det er et vigtigt argument - enhver lovlig produktion af opium.

På denne baggrund sender det politiske budskab i betænkningen ikke rigtig det rette signal til vores afghanske partnere. Det kan endda give bagslag. Den hårde og ubestridelige sandhed er, at der er brug for meget mere tid og langt flere ressourcer til genopbygningen i Afghanistan. Der er også brug for vedholdenhed, hvis vi vil opnå blivende udvikling i dette krigshærgede land.

Fremskridt i forbindelse med opbygning af en stat er kun muligt med mere beslutsomhed, herunder fra Afghanistans politiske lederskab, især på lokalt plan. Det var i øvrigt det budskab, vi fremlagde i New York. Jeg er enig i, at det er på høje tid at gøre noget ved korruptionen. Det er ikke kun noget, vi siger, vi forsøger også at hjælpe med at få det til at ske ved at opbygge et godt retsvæsen og have en politistyrke, der faktisk fungerer, for at overbevise almindelige afghanere, der tit er skeptiske.

Der er en tydelig vej frem. Den går gennem Afghanistans nationale strategi til kontrol med narkotika, som har fået tilslutning fra det internationale samfund og indeholder alle de nødvendige elementer. Der er tale om en omfattende strategi, der består af forbud, information af offentligheden, retsforfølgning af kendte narkohandlere og støtte til udvikling på lokalt plan, så den fortjener virkelig vores udelte støtte.

De steder, hvor en nøje afstemt politiksammensætning er blevet anvendt, har landmænd allerede opgivet at dyrke valmuer, permanent. I den sammenhæng er det Kommissionens holdning, at et forslag om at legalisere opiumvalmuer simpelthen vil underminere det arbejde, den i øjeblikket er i gang med i andre sektorer, ikke mindst i forhold til retsstatsprincipper og politiarbejde.

  Carlo Fatuzzo, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at hr. Cappato, som jeg har været ven med i lang tid, desperat forsøger at give et bidrag til bekæmpelsen af narkotika i verden og hjælpe de uheldige unge og ældre, der har smerter og snart skal dø, og som kan få det bedre med narkotika, men desværre er jeg ikke enig med ham.

Jeg vil gerne gentage, at jeg desværre ikke er enig med dig, for jeg tror netop, at problemet opstår, fordi dit forslag drejer sig om Afghanistan, som er et land, der ikke kunne være mere usikkert. Jo, måske er Irak mere usikkert, men jeg mener bestemt ikke, at Afghanistan er et sted, hvor man kan gøre et forsøg på at overbevise bønderne om, at de skal gå væk fra en valmuedyrkning, som de tjener mange penge på, og gå over til nogle afgrøder, der er retfærdigere, mere i tråd med Det Gamle Testamente og mere i overensstemmelse med de civiliserede landbrugsmetoder, som vi alle kender.

Det fremgår klart af betænkningen, at den største mængde narkotika i verden, nemlig ca. halvdelen, netop kommer fra Afghanistan, og i Afghanistan er det ulovligt at dyrke opium. Selv om det er ulovligt, er landet leverandør af halvdelen af de råvarer, der er nødvendige for at slå vores unge ihjel eller gøre dem til ofre for narkotikahandlere, der som bekendt får dem ud i et narkotikamisbrug, som er skadeligt for dem selv og for hele samfundet.

Efter min mening er der kun ét effektivt våben at bekæmpe alle narkotikahandlere med, og det gælder først og fremmest Afghanistans bønder, som efter min opfattelse er de første narkotikahandlere. Det skyldes ikke mindst, at den afghanske regering er ude af stand til at gribe ind, hvilket i øjeblikket ikke er regeringens skyld, men bunder i, at den ikke kan kontrollere dem og holde øje med dem, og det gør det umuligt at bekæmpe narkotika på andre måder end gennem forebyggelse, dvs. den størst mulige reduktion af opiumdyrkningen.

Derfor er PPE-DE-Gruppen modstander af denne del af hr. Cappatos betænkning, og jeg tror, at det, jeg siger nu, er klart for alle, uanset hvad resultatet af afstemningen i morgen bliver.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Jeg må lykønske ordføreren, hr. Cappato, ikke bare med denne meget nyttige betænkning, men også med hans vilje til at acceptere bidrag for at nå frem til en så vidtgående aftale som mulig.

Hans oprindelige hensigter var prisværdige, fordi han forsøgte at slå to fluer med et smæk: At legalisere valmuedyrkning og opiumproduktion til medicinske formål ville ikke bare have sat en stopper for heroinproduktionen i Afghanistan, men også for manglen på smertestillende midler på verdensplan.

Desværre stødte vi ind i adskillige praktiske problemer som de skrøbelige afghanske institutioner og deres manglende evne til at regulere opiumproduktionen, usikkerheden om den økonomiske levedygtighed af en sådan ordning og risikoen for at tillade genindførelsen af opium i nogle af de 13 afghanske provinser, der har indstillet produktionen.

I min gruppes ændringsforslag forsøgte vi at rette betænkningens fokus tilbage på det centrale: kampen mod opiumproduktion i Afghanistan, som påvirker ikke bare Afghanistan, men også nabolandene. Narkotika, der fremstilles ulovligt ved hjælp af denne opium, udgør det, nogen kalder det ultimative masseødelæggelsesvåben, navnlig i Europa.

I kampen mod opiumsproduktion skal vi være opmærksomme på de individuelle kendetegn ved de forskellige afghanske regioner. Kun en kombination af foranstaltninger vil være vellykket. For det første skal korruptionen, der gennemsyrer den afghanske centraladministration, navnlig indenrigsministeriet og politiet, bekæmpes, da den har lammet ethvert forsøg på at bekæmpe opiumsproduktionen. For det det andet skal de omkring 30 narkosmuglere, som identificeres i en rapport fra FN og Verdensbanken fra 2006, eftersøges, fanges og stilles for en domstol, så dette morderiske smugleri kan standses. For det tredje skal NATO støtte de afghanske operationer for at bekæmpe smugleriet ved at ødelægge laboratorier og lagre samt forhindre narkotikatransporter. For det fjerde skal aktioner til udryddelse af valmuer anvendes omhyggeligt og selektivt og koncentreres i områder, hvor landbrugerne har reelle alternativer.

Dette fører os frem til de punkter, hvor vi er enige med ordføreren. Vi er alle modstandere af vilkårlig gasning af valmueplantager, som USA har anbefalet, fordi det ganske enkelt vil få Talibans rækker til at svulme op uden at føre til nogen ændringer af heroinproduktionen.

Endelig bør ordførerens forslag i forbindelse med pakken af foranstaltninger til bekæmpelse af det afghanske narkoproblem om et pilotprojekt for legal produktion af opiumbaserede smertestillende midler undersøges. Denne betænkning forsøger mere end noget andet at tilskynde Det Europæiske Råd til at være kreativt og modigt i kampen mod heroinproduktion i Afghanistan. Der findes ingen lette løsninger på dette problem, men vi ved, at den terrorisme og voldsomme åndsformørkelse, som Taliban og al-Qaeda går ind for, først kan bekæmpes, når Afghanistan befries fra narkotikaens kløer.

Jeg er snart færdig, hr. formand. Denne betænkning skal opfattes som en tvingende appel til medlemsstaterne om ikke at spare nogen anstrengelser i den økonomiske og politiske genopbygning af et land, der er blevet ramt så hårdt af blodige konflikter, og som er så vigtigt for den regionale og globale sikkerhed.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg udtaler mig om denne sag som privatperson, ikke på vegne af min gruppe.

Produktionen af ulovlig opium i Afghanistan har blomstret, lige så længe som USA og de allierede styrker har været i landet. Og det på trods af, at der er blevet etableret alle mulige myndigheder til bekæmpelse af narkoproduktion og narkobekæmpelsesprogrammer, nogle gange for store beløb, betalt af EU's skatteydere.

Selv en blind kan derfor se, at det afghanske folk vil fortsætte med at producere opium uanset hvad. Årsagen hertil er meget enkel. Verdens narkobekæmpende organisationer vokser i størrelse, antal og ekspertise, og de bliver bedre og bedre til deres arbejde. Derfor lykkes det dem at konfiskere større mængder narko. Men eftersom efterspørgslen fra folk, der lider af narkomani, ikke ændrer sig, og eftersom kriminelle narkohandlere fortsat tjener stort på at forsyne disse syge mennesker med ulovlig opium, stiger prisen på opiater, og fortjenesten ved at handle med opium stiger.

Altså følger det afghanske folk bare basale, liberale markedsprincipper. De forøger produktionen for at opfylde efterspørgslen fra den ulovlige handel for at forøge deres profit. Så det er en ren vildfarelse at tro, at det vil få nogen væsentlig virkning at støtte flere opiumkontrolprogrammer i Afghanistan.

Den eneste måde, man kan gøre noget effektivt ved opiumproduktionen i Afghanistan og andre steder for den sags skyld, er ved en global indsats mod narkoproblemet. Den eneste fornuftige måde at gøre det på er ved at legalisere narkotika og erkende, at narkomaner ikke er kriminelle, men syge mennesker, der har brug for hjælp.

Hvis narkomanerne fik tilbud terapeutiske lægemidler under lægekontrol, ville det kraftigt forøge chancen både for at undgå alvorlige bivirkninger og for at få afvænnet nogle af dem. Samtidig ville den enorme kriminalitet, der omgiver narkohandel, forsvinde, og alle de politiafdelinger, der bekæmper narkotika, kunne lukkes, hvorved man ville spare enorme summer.

Det er en enormt simpel logik, men politikere verden over har svært ved at se det.

  Salvatore Tatarella, for UEN-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det spørgsmål, der tages op i hr. Cappatos betænkning, er yderst vanskeligt og kræver en nøje vurdering fra Europa-Parlamentets side, så vi ikke når frem til nogle forkerte og katastrofale løsninger, selv om vi har gode hensigter.

Jeg vil gerne understrege to ting. For det første risikerer den stadig større produktion af opium og opiumderivater i Afghanistan at gå ud over landets genopbygning og den i forvejen vanskelige stabilisering af retsstaten i dette uheldige område. For det andet har den stadig større opiumproduktion - som er steget med 30 % i år - endnu ikke været genstand for en passende narkotikabekæmpelsesstrategi.

Derfor er det forslag, der stilles i betænkningen, efter min mening helt uacceptabelt, og jeg vil gerne understrege følgende:

1. De nødvendige mængder morfin produceres allerede i Afghanistan med særlig licens og under overvågning af FN's agentur og den afghanske regerings ministerium for narkotikabekæmpelse;

2. Det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler, som er et internationalt organ til kontrol af narkotika, er af den opfattelse, at der på verdensplan allerede er et produktionsoverskud af opium til medicinske formål;

3. En lovlig produktion af morfin i stor målestok ville medføre en yderligere produktion af narkotika, som ville ende med at tilfredsstille efterspørgslen efter narkotika på verdensmarkedet. Når først denne narkotika er billig på markedet, vil den være tilgængelig for alle.

I stedet bør vi altid og med alle midler bekæmpe narkotika, både produktion, handel og ulovligt salg, og vi bør bekæmpe efterspørgslen med en værdibaseret politik og en konstant og omfattende forebyggelses- og informationsindsats, der navnlig er rettet mod de unge generationer.

I et land som Afghanistan og i betragtning af den situation, som landet befinder sig i nu, kunne den løsning, der foreslås i betænkningen, blive betragtet som et tegn på nederlag og opgivelse, og det kunne også gøre den indsats forgæves, som det internationale samfund, EU, FN og genopbygningsagenturerne gør i Afghanistan via de programmer, der skal omlægge produktionen fra opiumplantager til andre afgrøder, og som der ydes finansiel støtte til.

Afslutningsvis vil jeg blot sige, at Det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler bifaldt den afghanske regerings beslutning om at sige nej til forslaget om en legalisering af ulovlig opiumproduktion og gentage sit løfte om at respektere de internationale traktatforpligtelser.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Jeg vil begynde med at understrege betænkningens store betydning, belejlighed og mod. De to nødsituationer, som den henviser til, fortjener begge vores opmærksomhed og et politisk svar, hvilket bestemt ikke er tilfældet i dag.

Mens sikkerhedssituationen og situationen med opiumsproduktionen i Afghanistan bliver stadig mere bekymrende, betyder behovet for at kunne forsyne verdensmarkedet med smertestillende midler desuden en af de største humanitære nødsituationer i dag, selv om den også er en af de mest ignorerede.

Ordføreren, hr. Cappato, har gjort en på ingen måde let og derfor rosværdig indsats i forbindelse med denne betænkning, hvorfor jeg endnu en gang gentager min gruppes og min personlige støtte. Som han selv har sagt på et tidspunkt, er det vores ansvar som ansvarlige politikere at analyse de komplekse realiteter, selv om sammenknytningen mellem de to spørgsmål ikke er enkel eller nødvendigvis umiddelbar, og finde komplekse løsninger på komplekse problemer. Og det er netop det, han gør, i betænkningen.

Med hensyn til sikkerheden i Afghanistan er der ingen tvivl om, at den bør prioriteres, hvis vi ønsker at gennemføre fremtidssikrede genopbygnings- og udviklingsprogrammer. Problemet er imidlertid, at visse væbnede grupper netop nyder godt af den manglende regulering af opiumsproduktionen. Vi ved også, at der findes en ulovlig dyrkning og handel med opium, der i dag udgør 40 % af Afghanistans BNP.

Jeg synes derfor, at det som minimum er på sin plads at undersøge og tage højde for initiativer som dem fra Senlis Council, der foreslår et autorisationssystem til dyrkning af opium til medicinske formål i Afghanistan, og som især skal bruges til fremstilling af smertestillende midler som morfin og kodein, der desuden kunne sælges til andre lande, der i dag har begrænset eller ingen adgang til denne type vigtige lægemidler på grund af præferencehandelsaftaler.

Det er en skam, at nævnte forslag ikke på nuværende tidspunkt og i den nuværende udformning indeholder en mere eksplicit opbakning fra Kommissionen endsige fra selve den afghanske regerings side. Men det er endnu mere bekymrende, at de foranstaltninger, der foreslås som alternativer, i mange tilfælde drejer sig om kemisk udryddelse, hvilket de nordamerikanske myndigheder insisterer på den ene gang efter den anden. Hvis nævnte foranstaltning bliver ført ud i livet, vil det giver talebanerne et nyt argument for at forsvare deres holdninger, og i sidste instans ville det sandsynligvis betyde, at landbrugssamfundene ville ende med at blive til oprørslejre.

Men derudover ville det få meget alvorlige følger for sundheden og miljøet. Det er fra starten af klart, at de sprøjtninger med fly, som man tilsyneladende har til hensigt at gennemføre i Afghanistan, med garanti vil sprede forureningen til de mennesker, der bor i de områder, der er blevet sprøjtet, og i de tilstødende områder, hvilket blev påvist i begyndelsen af året, da denne praksis blev anvendt i Colombia for at sprøjte kokainproduktionen ved grænsen til Ecuador, som betød, at Ecuador indbragte en klage for Haag.

Jeg er ikke ekspert, og det er klart, at det kemiske spørgsmål er meget mere komplekst, men jeg synes, at vi på nuværende tidspunkt burde have lært af nogle af de katastrofer, der er blevet forårsaget af napalm og forarmet uran. Jeg tror og håber, at vi ikke vil gentage dette for tredje gang.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Opiumproduktionen skal kontrolleres. Hele det internationale samfund skal beskæftige sig langt mere med kontrollen med opiumproduktionen overalt i verden. Indsatsen fra FN og FN's Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) og Verdenssundhedsorganisationen for at regulere brugen af opiater til smertebehandling er nødvendig, men stadig utilstrækkelig. Samtidig må det internationale samfund ikke tillade ubegrænset brug af opiater og narkomaners misbrug af disse.

Efter min mening har vi pligt til ikke at give op i kampen mod misbrug af hård narkotika, som helt klart ødelægger narkomanernes tilværelse. Jeg går heller ikke ind for, at samfundet skal give narkomaner narkotika i stedet for at forsøge at genopdrage dem og bringe dem tilbage til virkeligheden. Hvad er det helt præcis, Cappato-betænkningen drejer sig om? I henhold til et synspunkt lider det internationale samfund af mangel på opiater eller kan komme til at lide af en sådan mangel i den nærmeste fremtid, og derfor er det nødvendigt på at købe dette narkotikum af Afghanistan på visse betingelser.

Det er korrekt, at der er brug for opiater til behandling af forskellige sygdomme, til smertebehandling efter operationer, og sidst, men ikke mindst til behandling af mennesker med ondartede sygdomme. Men denne teori lider under adskillige mangler, som man ikke kan se bort fra i den nuværende situation. For det første er den aktuelle politiske situation i Afghanistan ustabil. I Afghanistan er det nødvendigt at bekæmpe Taliban på den ene side og alliere sig med det sorte opiumsmarked på den anden. Dette sorte marked har en afgørende indvirkning ikke kun på den afghanske økonomi, men også på afghansk politik og relationerne udadtil. Jeg er meget i tvivl og meget bekymret over dette, og jeg vil nu forklare, hvorfor en sådan metode efter min mening ikke kan fungere. Projekter for legal valmuedyrkning med henblik på opiumproduktion vil ikke fungere, fordi Det Internationale Narkotikakontrolråd først kan indføre sanktioner over for et land efterfølgende, men landet vil miste en del af afgrøderne til det sorte marked.

Det internationale krav er konstant. Den afghanske regering er ikke i stand til at fungere som eneadministrator af opiumafgrøderne. Det er klart, at under disse omstændigheder vil regeringen tabe kampen mod smuglerne. Konkurrence vil føre til højere opiumpriser, og landmænd, der dyrker valmuer legalt, vil vende sig mod det sorte marked. Derudover (og dette er meget vigtigt) er de afghanske priser ikke konkurrencedygtige sammenlignet med Australien, hvor prisen på et kg morfin er 56 amerikanske dollars, Indien, hvor den er 159 amerikanske dollars, eller Tyrkiet, hvor den er 250 amerikanske dollars. I Afghanistan kan prisen nå helt op på 450 amerikanske dollars pr. kg.

Med hensyn til anvendelsen til medicinske formål vil det kun øge overmætningen af markedet på dette område, hvis afghansk opium blev anvendt i lægemidler. Jeg er snart færdig, fru formand. Jeg vil modsætte mig enhver støtte fra EU og medlemsstaterne til valmuedyrkning i Afghanistan af mindst fire grunde: utilstrækkelig infrastruktur, manglende økonomisk konkurrenceevne, kraftig udvidelse i den forkerte retning og endelig er der i øjeblikket ingen mangel på opiater på verdensmarkederne.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil først og fremmest gerne rose Marco Cappato for udarbejdelsen af denne betænkning. Det er en meget svær betænkning, der forsøger at behandle et af de sværeste problemer i den moderne verden.

Opiumproduktionen i Afghanistan stiger år for år. Ifølge den seneste årlige rapport er opiumproduktionen nu to gange større, end den var for to år siden. Afghanistan er praktisk talt blevet eneleverandør af verdens mest dødbringende narkotiske stof, idet det dækker 93 % af verdensmarkedet for opiater. Fru formand hører blandt de personer, der mener, at Afghanistans skæbne vedgår os alle. Den afghanske befolknings heltekamp under den kolde krig medvirkede, at frihedsområdet i den nutidige verden blev udvidet, den medvirkede til jerntæppets fald i Europa. EU er i dag forpligtet til at yde dette land militær, forvaltningsmæssig og økonomisk bistand.

Det vedrører også bistand i kampen mod produktion af narkotika i Afghanistan. Vi skal huske på, at det hovedsageligt er den finansielle fortjeneste, der motiverer de afghanske bønder til at producere opiater. Det europæiske hjælpeprogram skal tage hensyn til dette forhold med en løsningsmodel. Jeg vil derfor først og fremmest gerne ønske hr. Cappato tillykke med de modige forslag i betænkningen, der kan føre til en forbedring af situationen i denne henseende.

Et af forslagene er at tilbyde bistand i forbindelse med gennemførelsen af det videnskabelige pilotprojekt "valmuer for medicin", hvor det skal undersøges, hvordan en licensordning kan bidrage til mindskelse af fattigdommen, diversificering af økonomien i landdistrikterne, udvikling i almindelighed og øget sikkerhed. Det handler altså kort sagt ikke om at moralisere, men om at EU effektivt skal medvirke til at løse problemet i Afghanistan.

  Horia-Victor Toma (ALDE). - (RO) Hr. formand! I henhold til den afghanske opiumundersøgelse fra 2007, som FN's kontor for narkotika og kriminalitet gennemførte, nåede opiumproduktionen et rekordniveau på 8.200 t svarende til 93 % af verdens produktion af opiater. Dermed kom 40 % af bruttoproduktionen i Afghanistan fra fremstilling af og ulovlig handel med opium og vedrører 2,9 millioner mennesker. Til trods for dette forbruger kun 10 lande 80 % af de opiumderivater, der er lovligt tilgængelige i verden, mens man i over 150 lande lider under alvorlige mangler inden for den lægelige behandling, der skyldes den ulovlige handel med opium.

Vi bør understrege, at hovedkilden til finansieringen af Taliban og terrorgrupperne er ulovlig narkotikasmugling. Desuden udnytter de lokale stammeledere og politiske og militære ledere aktionerne til udryddelse eller ødelæggelse af narkotika, som sponseres af det internationale samfund, til egen vinding og til at bekæmpe deres konkurrenter. Med udgangspunkt i de ting, der hidtil er kommet frem, er jeg overbevist om, at en strategisk og afbalanceret tilgang til processen med at reducere og kontrollere opiumproduktionen bør omfatte sociale og økonomiske alternativer til fremme af indførelse af retsstatsprincippet og demokratiske institutioner i Afghanistan. Derfor kan en sådan aktion udgøre en af de grundlæggende løsninger til forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme.

Fru formand, jeg mener, at en plan for narkotikabekæmpelse i Afghanistan, der omfatter kontrol med opiummængderne ved at anvende dem til fremstilling af analgetica og andre derivater, kan være en ud af flere alternative økonomiske løsninger og et middel til at begrænse valmuedyrkningen.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at lykønske fru kommissær Ferrero-Waldner med den fremragende koncert udført af drengekoret fra Altenburg, som vi lyttede til for et øjeblik siden. Jeg er meget imponeret.

Jeg går nu over til mindre behagelige spørgsmål - hr. Cappatos betænkning. De tidligere talere har stædigt gentaget tallet 40 % af BNP, for så stor en del af Afghanistans BNP udgør narkotikaproduktionen formodentlig. Dette tal er vedtaget, men jeg vil gerne understrege, at repræsentanter fra Afghanistan for et år siden i Parlamentets Udenrigsudvalg entydigt fastslog, at tallet er over 50 % af BNP. Tallet er endnu større. Jeg vil helst ikke argumentere videre, men minimum 10 % af Afghanistans befolkning lever af produktion af og handel med narkotika. Andre er også engageret i denne handel. Man kan ikke skjule, at det bl.a. gælder de internationale styrker, også de amerikanske, der er udstationeret i landet.

Jeg synes, forslagene er risikofyldte, men jeg bemærker naturligvis visse plusser ved dem. Jeg er dog dybt overbevist om, at forslaget i virkeligheden ikke vil føre til legalisering af medicinsk bistand, men snarere til handel med narkotika.

  Vittorio Agnoletto (GUE/NGL). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det drejer sig ikke blot om at tage til efterretning, at 92 % af verdens opium produceres i Afghanistan, men også, at tendensen er stigende. I 2001 blev der ifølge oplysningerne fra FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika anvendt 8.000 ha til opiumdyrkning, i 2006 var det 165.000 ha. I 2001 blev der dyrket 185 t, i 2006 var det 6.100 t.

Dette er et klart tegn på, at den nuværende strategi med at destruere plantagerne ved at gasse dem ikke er nogen løsning, men tværtimod har nogle sociale konsekvenser, der gør opiumproduktionen endnu større. Andre afgrøder end opium bliver ødelagt, og dermed bliver bønderne endnu fattigere og ender i hænderne på narkotikahandlerne, nemlig Taleban og de krigsherrer, der sidder trygt i regeringen.

Målsætningen bør derfor være at sikre bønderne en støtte, som i det mindste i starten er på samme økonomiske niveau som nu, og at gøre dem uafhængige af narkotikahandlerne. Dette forslag løser naturligvis ikke problemet, men det er der heller ingen, der påstår. Vi taler om et forsøg på et begrænset område, og det kunne heller ikke være anderledes i et krigshærget land, hvor jorden er kontrolleret af rivaliserende bander. Det er dog under alle omstændigheder et fremskridt, fordi en del af denne opium ikke vil ende som heroin, men som morfin. Og det tror jeg er en fordel for Vesten og for hele verden.

Jeg mener desuden, at vi bør skabe klarhed omkring den kendsgerning, at der allerede er taget højde for morfinproduktion. Jeg var ikke klar over, fru kommissær, at alle disse problemer eksisterer i Indien og i Tyrkiet. Hvis det forholder sig sådan, er der nødvendigt med regulering. I forslaget til beslutning er der dog taget højde for, at internationale organer skal spille en regulerende rolle, ikke i Afghanistan som helhed, eftersom landet er umuligt at kontrollere på nuværende tidspunkt, men i et meget begrænset område.

Desuden har de internationale lægeorganisationer givet tydeligt udtryk for, at der i dag stadig er brug for morfin, ikke bare på verdens sydlige halvkugle, men paradoksalt nok også på den nordlige halvkugle. Det skal naturligvis sælges til de officielle priser, men det er et smertestillende middel, og det har alle efter min mening ret til, også de afrikanske befolkninger og de fattige befolkninger. Hvis vi taler om udgifter, er der ingen tvivl om, at det koster mindre at træffe denne slags foranstaltninger og at sørge for priskontrol på morfin end at beslutte at ødelægge afgrøderne med de nuværende metoder, der ikke fører nogen vegne.

Til sidst vil jeg sige, at jeg glæder mig over, at det var en pragmatisk forhandling og ikke en diskussion mellem dem, der går ind for liberalisering eller legalisering af narkotika, og dem, der går ind for et forbud. Vi forsøger at træffe en konkret og pragmatisk foranstaltning for at hjælpe en del af den afghanske befolkning.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Det er vigtigt, at stoffer, der afledes fra opium såsom diamorfin (også kendt som heroin), er tilgængelige til medicinske formål, især smertelindring, men dyrkning af valmuer står for 20-40 % af Taleban-terroristernes indtægter, der sætter dem i stand til at dræbe NATO-soldater. Beklageligvis steg opiumproduktionen i Afghanistan med 34 % i år og udgør over 90 % af det globale udbud.

Tropper fra mit land, Det Forenede Kongerige, fører an i kampen mod Taleban som en del af den NATO-ledede internationale sikkerhedsstyrke (ISAF). De har hverken mandatet eller soldater nok til at overvåge et storstilet projekt med dyrkning af valmuer til medicinske formål - eller for den sags skyld til at udrydde afgrøden. De har rigeligt at gøre med at undgå at blive skudt uden også at skulle være handelsgartnere på deltid.

Men som læge har jeg dog en vis sympati med de argumenter, British Medical Association er kommet med til støtte for dyrkning af valmuer - under streng overvågning - for at sikre forsyningen af smertestillende stoffer. Min kollega Tobias Ellwood, der er medlem af det britiske parlament, har gjort en stor indsats for at udvikle en plan for gradvist at erstatte valmuer med salgsafgrøder i Afghanistan over en periode på seks år og bruge opiumproduktionen til medicinske formål.

Derfor bør vi i det mindste undersøge muligheden for en meget begrænset forsøgsordning, men være opmærksomme på faren for, at det kan blive overtaget af Taleban til ulovlige formål. Et forsøg vil nødvendigvis skulle begrænses til et meget lille område. Der er behov for støtte fra en lang række partnerorganisationer, hvis det skal lykkes. Vi kan i hvert fald ikke flytte vores modige tropper fra deres meget vigtige opgave med at bekæmpe terrorister, men det kunne godt gå hen og have gavnlige virkninger hele vejen rundt.

Hvad angår EU's støtte til Afghanistan, er EU nødt til at gribe arbejdet med at udvikle den afghanske infrastruktur og bekæmpe korruption an på en langt mere koordineret måde, ellers vil Taleban få overtaget, for vi kan dårligt nok holde dem nede i den sydlige del af landet.

Vesten må vågne op og indse realiteterne i Afghanistan. Internationale organisationer koordinerer ikke deres aktiviteter ordentligt. Den udbredte korruption i den afghanske regering betyder, at provinserne er ved at miste tålmodigheden med præsident Karzais regering i Kabul.

Den aktuelle centraliserede regeringsmodel svarer ikke til den mangfoldighed af interesser og etniske tilhørsforhold rundt om i landet, som ikke tidligere har været vant til en stærk central regering. Provinserne modtager i øjeblikket ingen driftsmidler til formål, der ikke vedrører Kabul. Der er ingen langsigtet plan for at udnytte de rigelige vandressourcer, hvoraf 92 % løber ud af landet, hvilket er både skammeligt og grotesk. Hvis der blev bygget dæmninger og vandingsanlæg, kunne der dyrkes frugt og grøntsager i industriel målestok.

Der var engang, hvor Afghanistan var berømt for sine granatæbler, som nu i den grad er in hos helsekostlobbyisterne. Hvis der blev bygget et jernbanenet, hvilket der i høj grad er brug for, kunne man sende den slags varer ud på det internationale marked.

Fru kommissær! Hvis landet skal reddes fra en politisk og økonomisk katastrofe, er der stadig meget, der skal gøres, og det haster.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg har længe været imod at bruge sprøjtning til udryddelse af narkotika, fordi det er ineffektivt, tit virker mod hensigten og altid har skadelige bivirkninger for menneskers sundhed, og derfor beklager jeg, at beslutningen kombinerer denne holdning med det, jeg betragter som et misforstået forsøg på at fremme lovlig opiumproduktion i Afghanistan. Beslutningen citerer rapporten fra Senlis Council, som antyder, at der er global mangel på valmuer, men det er ikke valmuer, der er mangel på, det er sund fornuft. Ifølge Det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler er der lovlige opiater nok i verden til to års forbrug, mens Johnson Matthey, verdens største producent af morfin med base i London, bekræfter, at der er et globalt overskud på over 250 t.

Kommissæren har ret i, at forholdene i Afghanistan ikke ville gøre det muligt for afghanske landmænd at drage fordel. Det er blot én af mange tvungne antagelser i udkastet til en beslutning. Der dyrkes opiumvalmuer på mindre end 4 % af landbrugsarealerne. Lovlig dyrkning ville supplere den ulovlige dyrkning, ikke erstatte den. Ifølge Asia Foundations uafhængige meningsundersøgelse er 80 % af afghanerne imod handelen med narkotika. Den afghanske regering er imod det, præsident Karzai kalder opium "menneskehedens fjende". Her få uger før det er såtid for valmuer, ville det sende det helt forkerte politiske signal.

Jeg har stor respekt for ordføreren, men jeg er ked af at måtte sige, at dette punkt vil dele Parlamentet. Valmuer til medicin er et besnærende udtryk, men sandheden er tværtimod, at opium finansierer volden og usikkerheden i Afghanistan. Valmuer til korruption og terrorisme ville være et mere passende udtryk.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil gerne give udtryk for min støtte til forslaget til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om fremstilling af opium til medicinske formål i Afghanistan samt lykønske ordføreren med hans mod. Kampen mod illegal narkotikahandel er et af de vigtigste globale problemer i den nutidige verden. EF skal rette sine tiltag, så de på den ene side medfører effektiv kontrol med narkotika og reducerer det verdensomspændende salg af opium. De skal på den anden side gøre smertestillende midler mere tilgængelige og reducere priserne.

Betænkningens forslag om at legalisere opiumdyrkning til brug for den internationale farmaceutiske industri synes at være en løsning, der kan realisere de nævnte mål. Ved at følge Tyrkiets eller Australiens eksempler kan man også i Afghanistan indføre en licensordning til dyrkning af valmuer anvendt til fremstilling af nyttige smertestillende midler, bl.a. morfin eller codein. Man skal dog tage hensyn til de særlige forhold i landet for at realisere denne licensordning til dyrkning af valmuer.

Afghanistan huser verdens største produktion af opiater. Dyrkning af og handel med opium udgør en væsentlig faktor for BNP-væksten, det udgør grundlaget for handel i grænseområdet, det er bøndernes vigtigste indtægtskilde, og for størstedelen af befolkningen er det den eneste mulighed for at få adgang til jord, arbejde og kreditter. Legalisering af valmueproduktion i Afghanistan vil kun have mening, hvis vi skaber passende betingelser. Man skal således sørge for at forbedre sikkerhedssituationen, sørge for politisk stabilitet i staten, en effektiv demokratisering og indførelse af statskreditter for landbruget. Man skal desuden regulere formerne for virksomhedsaktivitet, så staten effektivt kontrollerer processen for fremstilling af opium.

  Inger Segelström (PSE). - (SV) Fru formand! Først vil jeg gerne takke Marco Cappato for en interessant betænkning. I LIBE-Udvalget er jeg ansvarlig for det langsigtede budget til narkotikaprogrammet. I dette udvalg forsøger vi at være praktiske i vores arbejde med, hvordan vi i EU kan reducere skadeligt forbrug og leverancer. Derfor mener jeg, at forhandlingen om Afghanistan er meget vigtig, fordi dette land er oprindelsesstedet for størstedelen af den heroin (93 %), der slår vores unge mennesker ihjel på gaderne. Hvis det er muligt gennem opiumproduktion til medicinske formål at omorganisere kontrollen og produktionen for nogle producenter under EU- og FN-kontrol, bør vi sige ja til dette projekt. Og det kommer fra mig, som er fra Sverige, hvor vi har et meget radikalt program til narkotikabekæmpelse og en meget stram narkopolitik. Desværre tror jeg ikke, at det er tilstrækkeligt, men vi skal naturligvis også kigge på andre muligheder som f.eks. energiproduktion. Men landbrugerne har brug for arbejde og et levebrød, og her i Europa-Parlamentet skal vi derfor tage ansvaret og kræve mere handling. Vi kommer til at erstatte 40 % af BNP, og det skal vi tage ansvaret for! Med hensyn til punkt 1(a), hvor Rådet opfordres til at modsætte sig brugen af gasning til udryddelse af valmuerne, har jeg en anden holdning. Jeg tror, at vi også må kigge på dette og bryde det dødvande, som vi nu befinder os i, hvor der ikke sker noget som helst. Til sidst et par ord om overproduktion. Det betyder ikke, at der er større behov smertestillende midler blandt verdens fattigste, blandt kvinder og børn. De bruger meget få smertestillende midler sammenlignet med os i EU. Så lad os indtage en global synsvinkel og finde konstruktive løsninger i EU og FN sammen med Afghanistan for at støtte fred og demokrati og bekæmpe terror og narkotika. Tak.

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige noget om efterspørgslen og udbuddet.

Hvad efterspørgslen angår, rejste hr. Tatarella, som ikke er her mere, og hr. Howitt spørgsmålet om en overproduktion og sagde, at den mængde opium, der er til rådighed i øjeblikket, reelt overstiger behovet for opium til produktion af lægemidler. Det er korrekt, men sådan forholder det sig kun, hvis man ser på det nuværende niveau.

Det, som vi forsøger at tage op i betænkningen, er det potentielle behov. 80 % af verdens befolkning har ikke adgang til nogen form for smertestillende midler, selv ikke til de mest almindelige operationer, amputationer eller behandling af kræftpatienter. Det er det, vi taler om, og Det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler har en del af ansvaret for, at der endnu ikke eksisterer en global politik til fremme af smertestillende midler.

Hvad udbuddet angår, vil jeg gerne sige til kommissæren, at det er rigtigt, at det foreslåede pilotprojekt ville koste skatteyderne penge og ressourcer. Det er rigtigt, men den eksisterende politik koster også skatteyderne en masse penge.

Spørgsmålet er således meget enkelt. Det, vi beder Dem om, er at undersøge, om det er vanskeligere og dyrere at gå ind og rykke afgrøderne op i et område, som ofte bare bliver flyttet til et andet område, eller forsøge at købe høsten og forarbejde den på stedet med det internationale samfunds kontrol, så den ikke kan bruges til at producere heroin, men bliver brugt til at producere lægemidler på stedet. Efter min mening er denne alternative løsning billigere, også for de europæiske borgere og skatteydere.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg synes, det har været en vældig interessant diskussion. Jeg vil gerne gentage, at jeg sætter pris på hr. Cappatos modige idé. Men på den anden side vil jeg også gerne anføre nogle argumenter og sige: Ja, det er rigtigt, at vores strategi endnu ikke har båret frugt. Men som jeg sagde før, er det ikke kun en strategi for narkotika, det er en yderst indviklet situation. Vi befinder os i en postkonflikt-situation, og alle de forskellige elementer er naturligvis til stede: NATO, EU og FN. Vi holdt møder i New York om præcis dette.

Lad mig nu vende tilbage til spørgsmålet om narkotika. Det er rigtigt, at der er problemer på både efterspørgsels- og udbudssiden. På efterspørgselssiden er der i øjeblikket ingen efterspørgsel efter yderligere lovligt opium til medicinske formål ifølge Det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler. Og jeg hører, at den globale efterspørgsel er opfyldt nu, og Tyrkiet og Indien har været nødt til at reducere deres produktion i 2005 og 2006. Lagrene var så fyldte, at de kunne forsyne hele verden i to år. Det er én pointe. Jeg forstår, når De siger, at der måske er mennesker i andre dele af verden, som end ikke har muligheden for at få medicinsk behandling uden smertelindring. Det forstår jeg godt. Men det er noget, De tager ud af en sammenhæng. Dette er realiteterne i dag.

Hvad angår udbudssiden, så lad os også se lidt på proportionerne. Afghanistan er, som nogle kolleger har sagt, det land, der producerer den største andel af opium og narkotika. 8.200 t. Selv hvis det var tilladt at producere lovligt, ville den mulighed kun være til stede for en lille mængde, og den ville være meget lille. Så selv hvis det var en mulighed, tror jeg kun, den ville repræsentere en opiumproduktion på 5 t. Prøv en gang at sammenligne 8.200 t med 5 t. Det er ingenting! Så De kan jo godt se, at hverken på udbudssiden eller på efterspørgselssiden er der balance.

Derfor, bortset fra denne meget komplicerede situation, synes jeg, Deres idé er modig. Jeg er enig. Men jeg tror, at for Afghanistan er det måske ikke gavnligt lige nu. Tværtimod tror jeg, at det, vi skal gøre som strategi, er en kombination af at støtte Afghanistans langsigtede udvikling og tilbyde landmænd alternativer til at dyrke valmuer, kombineret med bedre offentlig ledelse. Så fokus vil være på retsvæsnet og på politiet, som vi vil forsøge at gøre, og som vi er begyndt på.

Vi har også været på forkant, når det handler om indkomstmuligheder i landdistrikterne og om at støtte lovlig beskæftigelse. Af denne årsag støtter Kommissionen også den afghanske regerings nationale strategi til kontrol med narkotika gennem forbedring af den offentlige forvaltning og initiativer til kontrol med udbuddet og nedbringelse af efterspørgslen. Vi har f.eks. støttet Law and Order Trust Fund, indtil videre med omkring 135 millioner euro, mens der er planlagt et beløb på 70 millioner euro for de næste to år.

Men jeg må også sige, at eftersom vi har koncentreret os om udvikling af landdistrikter, om sundhedspleje og retsvæsnet og om at hjælpe med politiet og med en reform af retsvæsnet, foruden alternativ produktion, som EU og Kommission har gjort, kan vi ikke klare det hele selv i Afghanistan. Hr. Tannock! Dette vil jeg gerne sige til Dem med al respekt, for jeg tror kun, De taler til os, Kommissionen og EU, men der er mange andre vigtige aktører her. Jeg tror, vi alle er nødt til at tage os sammen. Det er, hvad vi mere og mere forsøger at gøre gennem en meget koordineret indsats, som på den ene side bekæmper narkotika. Men jeg tror, måske, at det er for tidligt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.