Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 25. oktober 2007 - Strasbourg

13.1. Iran

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Iran⁽¹⁾.

  Ryszard Czarnecki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Vi snakker atter en gang om Iran. Jeg er medforslagsstiller af beslutningsforslaget For Gruppen Union for Nationernes Europa. Situationen i Iran er en historie uden ende - en historie om krænkede menneskerettigheder. Europa-Parlamentet vender hele tiden tilbage til dette tema og fremhæver nye navne på ofre, nye åbenbare krænkelser af menneskerettighederne. Jeg er skuffet over at måtte sige, at dobbeltstandarder er vigtige for nogle EU-politikere, nogle regeringer. Dobbeltstandarderne betyder, at man taler højere om menneskerettighederne i lande, som man ikke kan handle med, som man ikke kan lave forretninger med. Når det handler om lande, som man har økonomiske forbindelser med, taler man lavere, nærmest hviskende om menneskerettighederne. Det gælder selv uofficielle forbindelser, hvor der ikke tales højt om indtægterne. Det er rigtig godt, at Europa-Parlamentet ikke hvisker om Iran.

I det fælles beslutningsforslag, som jeg gerne vil fremhæve er lavet på tværs af politiske skel, nævner vi nye, konkrete, tragiske kendsgerninger, der vidner om det drama, der udspiller sig for vores øjne i landet. Den globale, politiske opinions opmærksomhed er rettet mod noget andet - mod visse forsøg på at skabe en atommagt i landet eller den iranske præsidents åbenbare antisemitiske udtalelser. Vi bemærker desværre ikke de krænkede menneskerettigheder i landet, og det er derfor godt, at Europa-Parlamentet gør det i dag.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Det er ikke første gang, og jeg frygter, at det heller ikke bliver sidste gang, at Parlamentet ser sig nødsaget til at drøfte situationen i Iran. Dette land, som har alle de naturressourcer, der er nødvendige for at sikre befolkningen en misundelsesværdig levestandard, er desværre ved at synke dybere ned i afgrunden som følge af et middelalderligt totalitært styre, der medfører grove overtrædelser af borgernes menneskerettigheder, og at Iran bliver mere og mere isoleret fra resten af verden.

Den forsatte praktisering af barbariske handlinger som f.eks. stening af borgere til døde, herunder kvinder og børn, og den manglende anerkendelse af kvinders og politiske modstanderes rettigheder er en skamplet på en civiliseret levevis. Vi modtager dagligt nye rapporter om de iranske myndigheders arrestationer, tortur og drab på uskyldige civile.

(Formanden bad taleren om at tale langsommere)

Jeg håber, at det ikke kommer til at koste mig tid. Det er i øvrigt årsagen til, at jeg taler på engelsk - således at folk kan forstå mig uden tolkning.

(Bifald fra forskellige pladser)

Tak, hr. Tannock!

Ytringsfrihed og pressefrihed er stort set ikkeeksisterende i dette land, og samtidig fortsætter fremstillingen af atomvåben i al hemmelighed imod al sund fornuft og på trods af internationale ramaskrig.

Det iranske regime, der er blændet af en kortsigtet nationalisme og ekstrem religiøs fanatisme, følger en vej, der kun kan føre til konfrontation og efterfølgende lidelser, navnlig for det iranske folk. Lad os på ny sende et budskab til støtte for de iranere, der kæmper for frihed og demokrati, i forbindelse med afstemningen om denne beslutning, og lad os på ny gøre det klart for de ekstremistiske ledere i Iran, at vores tålmodighed snart vil være opbrugt som følge af deres tåbelige og farlige adfærd.

Jeg vil gerne afslutningsvis orientere kollegerne om en god nyhed fra USA, som jeg netop har modtaget, nemlig at den amerikanske regering har besluttet at opføre Revolutionsgarden på terrorlisten.

  Paulo Casaca (PSE), forslagsstiller.- (PT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi har i denne uge haft fornøjelsen af at høre nobelpristager i litteratur Doris Lessing, der som bekendt er af iransk afstamning, sige det, vi alle tænker: "Jeg hader den iranske regering. Det er en grusom og ond regering". Doris Lessing sagde også, at grunden til, at ingen vover at kritisere den iranske regering, er interessen for olie. Jeg tror ikke, at nobelpristageren kunne have sagt det mere præcist, og hun kunne ikke have formuleret det bedre.

Denne fredssøgende politik er dødbringende, ikke alene for det iranske folks interesser men også for alle, der ønsker fred. Fortsættelsen af denne politik og opildnen af det iranske regimes ekspansive og fanatiske instinkter bliver den største tragedie, vi kommer til at stå over for i nær fremtid, og jeg tror, at vi alle er nødt til at være bevidste om dette, og at vi er nødt til at vende denne politik, ellers vil vi have en temmelig dyster fremtid foran os. Jeg ønsker blot at sige, at Parlamentet bør sende en særlig hilsen til nobelpristageren for hendes meget vise ord.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Ved bedømmelsen af, hvad der nu sker i og omkring Iran, drejer det sig om fire ting. For det første den afskyelige menneskerettighedssituation, der er opstået som følge af et regime, som ikke er baseret på demokrati og menneskers ligeværdighed, men på deres egen fortolkning af Guds vilje, som giver dem ret til at fængsle, torturere og myrde andre mennesker.

For det andet drejer det sig om regimets forsøg på til trods for dets rolle som voldeligt mindretal alligevel at opnå massiv støtte. Det forsøger kunstigt at appellere til en national stolthed. Grunden til denne stolthed er, at landet har atomenergi og evt. endda atomvåben, ligesom Indien, Pakistan og Israel, som ikke har undertegnet ikkespredningsaftalen.

For det tredje drejer det sig om oppositionen mod dette regime. Både den moderate opposition, som ønsker et noget mindre strengt regime - som det var tilfældet under den forrige præsident - og den virkelige, demokratiske opposition blandt arbejdere og studenter og ligeledes blandt de intellektuelle, som er flygtet til udlandet.

For det fjerde drejer det sig om den amerikanske trussel om over for Iran at anvende den samme model som i Irak og Afghanistan, ved hjælp af en militær invasion eller i det mindste bombardementer. Et sådant angreb foretaget af udenlandske modstandere virker stik modsat. Det ville opmuntre Irans indbyggere til af fædrelandskærlighed at støtte det forhadte regime og dets eventuelle atomvåben.

Min gruppe afviser både en militær invasion mod dette regime og forsøg på i egen interesse at blive gode venner med dette regime. Vi er solidariske med ofrene og oppositionen. Regimet må ikke på nogen som helst måde få indtryk af, at der kan forhandles om begrænsningen af rettighederne for eksiloppositionen, som befinder sig i Europa, og det må ikke kunne gøre propaganda ved at hævde, at demokratiske lande støtter deres dårlige styre.

Domstolens udtalelse om, at organisationen Folkets Mujahedin skal fjernes fra listen over terrororganisationer, skal overholdes til punkt og prikke, således at denne organisation eller andre oppositionsgrupper ikke generes af juridiske eller finansielle hindringer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Hr. formand! Efter min mening er der mindst tre forhold, der berettiger denne hastebehandling.

For det første er der som nævnt situationen med den tiltagende forværring af menneskerettighederne. For det andet er der henrettelserne, der slår alle rekorder, ikke kun i faktiske tal, men også på grund af den brutalitet, hvormed de udføres. I dag har vi allerede haft flere henrettelser end i hele 2006 - 244 i 2007 og 177 i 2006. Og for det tredje er der den forfølgelse, som menneskerettighedsorganisationerne er udsat for, især dem, der forsvarer kvindernes rettigheder.

Jeg synes, at alt dette er nok til at berettige ikke kun dette beslutningsforslag, men også det, der går ud på at opfordre FN til på dets Generalforsamling at sætte en resolution, som udtrykkeligt og uden omsvøb fordømmer overtrædelsen af de grundlæggende rettigheder i Iran, under afstemning. Det har vi bedt om i meget lang tid. Vi forstår ikke, at der er modstand imod det, og jeg håber, at denne beslutning i det mindste vil medvirke til at ændre nogle personers opfattelse.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Koranen, altså de islamiske troendes hellige bog, opfattes af førende specialister som en bog fyldt med kærlighed. Men hvad er det, der sker i de lande, som kalder sig islamiske? De regeres af radikale. Fra disse lande udgår udelukkende budskaber om had til både den ydre verden, medtroende og egne borgere. Det, der sker i det nutidige Iran, kan slet ikke accepteres. Her i Parlamentet har vi mange gange talt om, at man skal anvende radikale midler for at forhindre de forskellige krænkelser af menneskerettighederne i Iran.

Måden, hvorpå dødsstraffen udføres, er især skrækindjagende. Hvor er det dog uciviliseret og umenneskeligt at udføre dødsstraf ved stening. Det kan slet ikke accepteres af noget som helst demokrati. Dødsstraffen anvendes fortsat over for mindreårige, hvilket er forbudt i hele den demokratiske og civiliserede verden. Det sker på trods af løfter fra det iranske parlament og den iranske regering.

Andre hadske handlinger er rettet mod enhver form for opposition - mod den mindste, civile, og den store, organiserede, og det sker både internt i landet samt uden for dets grænser. Anholdelse af journalister, undertrykkelse af ytringsfriheden, forbud mod trykning eller tale under trussel om fængselsstraf eller endog dødsstraf - det er situationer, vi slet ikke kan acceptere. Det synes nu næsten at være for sent med alle former for appel. Vi bør derfor overveje andre mere detaljerede restriktioner for at tvinge den iranske regering til at ændre adfærd.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne sige, at Kommissionen glæder sig over Parlamentets nye fælles beslutningsforslag.

Jeg kan oplyse, at vi alle gentagne gange har givet udtryk for vores alvorlige bekymring over menneskerettighedssituationen i Iran - det gjorde jeg således også selv på FN's Generalforsamling, hvor jeg mødtes med den iranske udenrigsminister, og hvor jeg på ny meget klart understregede de faktiske forhold.

Jeg må sige, at situationen med hensyn til udøvelsen af de grundlægende menneskerettigheder er blevet alvorligt forringet det seneste år, og vi vil som de øvrige år derfor også støtte FN's Generalforsamlings nye resolution om menneskerettighedssituationen i Iran, som Canada forventes at stille forslag om.

Der sker fortsat angreb på ytringsfriheden, fredelige forsamlinger og politiske modstandere. Der har været nye tilfælde af tortur og henrettelser af mennesker, der var mindreårige på tidspunktet for den påståede forbrydelse. Der har også været et stigende antal offentlige henrettelser, som hr. Romeva i Rueda påpegede, herunder et tilfælde ved stening, på trods af de iranske myndigheders forsikringer om, at stening er forbudt i henhold til gældende dekreter. Jeg nævnte også meget specifikt denne sag under mit møde med den iranske udenrigsminister. Iran har indtil videre foretaget mindst 250 henrettelser i år - det næsthøjeste antal henrettelser i verden.

Vi noterer os naturligvis også den fortsatte forskelsbehandling af mindretal og den øgede chikane og lukning af uafhængige, ikkestatslige organisationer. Den dokumenterede intimidering og forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere fra alle sektorer i det iranske samfund samt undertrykkelsen af intellektuelle, lærere, studenter, kvindelige aktivister og fagforeninger er taget til. En af Irans mest kendte menneskerettighedsforkæmpere, Emaddedin Baghi, blev for ganske nylig arresteret på ny, anklaget for regeringsfjendtlig propaganda. Mansour Osanlou, der er formand for de iranske buschaufførers fagforbund, virkeliggørelsen af en uafhængig fagforeningsbevægelse i Iran, har været arresteret siden juli. Mansour Osanlou har brug for øjeblikkelig lægehjælp, og vi har grund til at tro, at han endnu ikke har modtaget denne.

Vi forholder os imidlertid ikke passivt til denne udvikling. Vi har truffet en række foranstaltninger og gentagne gange fremsat offentlige erklæringer, hvori vi fordømmer krænkelserne af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Iran samt det forhold, at landet fortsat ikke overholder internationale retsplejestandarder. Jeg opfordrer på ny den iranske regering til at respektere alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fuldt ud i overensstemmelse med Irans forpligtelser i henhold til international ret og de konventioner, som landet har ratificeret.

Jeg vil også gerne gentage, at vi er bekymret over, at Iran nægter at genoptage den bilaterale dialog om menneskerettigheder, som Iran afbrød i 2004, og som EU til stadighed beder om. Vi er fortsat villige til at genoptage dialogen, da vi tror på, at en sådan dialog og engagement har betydning.

Kommissionen er således helt klart enig med Parlamentet, uanset hvad der sker med hensyn til kernevåbenspørgsmålet eller andre spørgsmål af betydning for EU. Vi følger desuden en tostrenget strategi, som Javier Solana og hans nye modpart i øjeblikket er i færd med at udvikle, og vi arbejder også samtidig i FN's Sikkerhedsråd for en eventuel yderligere stramning af sanktionerne. I øjeblikket kan der ikke ske en reel forbedring af forholdet til Iran, før der sker en alvorlig forbedring af menneskerettighedssituationen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik under afstemningstiden.

(1) Se protokollen.