Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 25. oktober 2007 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Diana WALLIS
Formand

(Mødet åbnet kl. 10.00)

2. Den Europæiske Ombudsmands årsberetning (2006) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning by Luciana Sbarbati for Udvalget for Andragender om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2006 (2007/2131(INI) (A6-0301/2007).

Det glæder os at kunne byde velkommen til Ombudsmanden her til morgen og kommissær Wallström.

  Nikiforos Diamandouros, Ombudsmand. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke de ærede medlemmer for denne lejlighed til at redegøre for min årsberetning for 2006 i Parlamentet. Jeg vil også gerne takke ordføreren, fru Sbarbati, og Udvalget for Andragender for deres fremragende betænkning.

Jeg redegør i min beretning for de fremskridt, der er sket med hensyn til behandlingen af klager, fremme af god forvaltningsskik og udbredelsen af kendskabet til Ombudsmandens rolle. Jeg modtog 3.830 klager i 2006. Det samlede antal klager har således stabiliseret sig på det niveau, der blev fastlagt efter stigningen på 53 % i 2004.

Det glæder mig at kunne meddele, at andelen af klager, som falder inden for mit mandat, er steget. Dette tyder på, at borgerne er ved at få en bedre forståelse for mit mandat og for mine nationale og regionale kollegers mandat i det europæiske netværk af ombudsmænd, der således bliver tilsvarende styrket til gavn for alle berørte parter.

Jeg behandlede 586 klager i 2006. 66 % af klagerne vedrørte Kommissionen. Da Kommissionen er den EU-institution, som borgerne primært har anledning til at henvende sig til, er det kun naturligt, at den er det vigtigste mål for borgernes klager.

I 2006 blev der afsluttet 250 undersøgelser. I 95 sager afslørede undersøgelserne intet tilfælde af fejl eller forsømmelser. Dette er ikke altid nødvendigvis negativt for klageren, som i det mindste får en fyldestgørende forklaring fra den pågældende institution. Selv om jeg ikke finder, at der foreligger fejl eller forsømmelser, har jeg mulighed for at pege på mulige tiltag til forbedring af kvaliteten af institutionernes forvaltning. I sådanne tilfælde fremsætter jeg en yderligere bemærkning.

Mange af mine undersøgelser ender med en løsning til alles bedste, der tilfredsstiller både klageren og den institution, der er klaget over. I 2006 blev 64 sager løst af institutionen selv til klagerens tilfredshed.

Hvis jeg konstaterer et tilfælde af fejl eller forsømmelser, forsøger jeg om muligt at finde en mindelig løsning. Tre sager blev afsluttet i 2006 med en mindelig løsning, og ved udgangen af året var 27 forslag til mindelig løsning stadig under behandling af den berørte institution.

Er en mindelig løsning ikke mulig, afslutter jeg sagen med en kritisk bemærkning, eller jeg udarbejder et forslag til henstilling. Der fremsættes en kritisk bemærkning, når den pågældende institution ikke længere har mulighed for at afhjælpe påpegede fejl eller forsømmelser. Jeg vil gerne understrege, at kritikken bør være konstruktiv, således af lignende fejl eller forsømmelser kan undgås fremover. Jeg afsluttede 41 klager på denne måde i 2006.

Jeg har i år iværksat en undersøgelse vedrørende opfølgningen på alle kritiske bemærkninger, som blev fremsat i 2006, såvel som på de 38 sager, hvor der i 2006 blev fremsat en yderligere bemærkning. Resultaterne af disse undersøgelser bør være en yderligere tilskyndelse for de pågældende institutioner til at forbedre deres praksis og udvikle en servicekultur til gavn for borgerne.

I sager, hvor det stadig er muligt at afhjælpe det påpegede tilfælde af fejl eller forsømmelser, fremsætter jeg normalt et forslag til henstilling til institutionen, der herefter skal fremsætte en deltaljeret udtalelse. Der blev i 2006 fremsat 13 forslag til henstillinger.

Hvis en institution ikke svarer tilfredsstillende på et forslag til henstilling, kan jeg sende en særlig beretning til Europa-Parlamentet. To sager førte til en særlig beretning i 2006. Den første beretning vedrørte Rådets ansvar for valget af sprog på EU-formandskabets websteder. I den anden beretning blev Kommissionen opfordret til at behandle en overtrædelsesklage vedrørende sportsvæddemålstjenester korrekt. Det glæder mig at kunne meddele, at Kommissionen reagerede hurtigt og positivt på denne beretning.

Som noget nyt i årsberetningen har jeg medtaget en række "nøglesager" som eksempler på institutionernes bedste praksis afdækket gennem mine undersøgelser, som jeg ønsker at rette fokus på med det formål at støtte og fremme god forvaltningsskik.

Jeg vil gerne nævne nogle andre aktiviteter, som jeg har iværksat i 2006 med henblik på at sikre borgerne den bedst mulige service.

For det første underskrev jeg et aftalememorandum med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS). Denne aftale har til formål at sikre en konsekvent behandling af klager vedrørende databeskyttelse og undgå unødigt dobbeltarbejde.

Denne aftale giver mig mulighed for at trække på EDPS's ekspertise, idet jeg kan rådføre mig med denne, når der er uoverensstemmelser mellem forordningen om databeskyttelse og gældende retspraksis. Jeg har allerede draget nytte af denne ordning i forbindelse med sager, hvor det er nødvendigt at forene den lovbestemte ret til aktindsigt i dokumenter med retten til privatlivets fred.

Jeg har også underskrevet en aftale med den spanske regering, der giver spanske borgere ret til at anvende alle sidestillede officielle sprog i Spanien i forbindelse med klager til Den Europæiske Ombudsmand. Jeg bragte således min praksis i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2005, hvori det fastsættes, at disse sprog skal kunne anvendes for at fremme de spanske borgeres kommunikation

Jeg glæder mig over den støtte til Den Europæiske Ombudsmands arbejde, der gives udtryk for i fru Sbarbatis betænkning, og jeg vil gerne meddele Parlamentet, at jeg allerede er ved at bane vej for et aftalememorandum med Den Europæiske Investeringsbank som anmodet om i betænkningen.

Da gennemførelsen af EU-lovgivningen primært er medlemsstaternes forvaltningers ansvar, vil jeg fortsætte mine bestræbelser på at udvikle samarbejdet gennem det europæiske netværk af ombudsmænd. Det glæder mig at kunne meddele, at det sjette møde i netværket blev afholdt i sidste uge i denne bygning. Ved afslutningen af dette vellykkede møde vedtog vi ved konsensus en erklæring, der har til formål at udbrede kendskabet til den europæiske dimension i de nationale og regionale ombudsmænds arbejde og at redegøre nærmere for den service, de yder til borgere, der klager over anliggender, der er omfattet af EU-lovgivningen.

Ombudsmændenes frivillige samarbejde, der nu er blevet udkrystalliseret i erklæringen, kan efter min opfattelse udgøre et vigtigt og voksende bidrag til EU's muligheder for at levere konkrete resultater ved at sikre, at borgerne kan udøve deres rettigheder i dagligdagen, og at problemer løses tæt på borgerne.

Den Europæiske Ombudsmandsinstitution blev oprettet for at bringe EU tættere på borgerne og give EU-forvaltningen et "menneskeligt ansigt". Det er et grundlæggende træk ved institutionen, at Ombudsmanden er en fysisk person, som kommunikerer personligt med de enkelte borgere, gennemgår deres sag og forsøger at finde en løsning på deres problemer og klager.

Hver enkelt af disse "mikro-kommunikationer" skaber grundlag for opbygning af tillid mellem borgerne og institutionerne. For at opfylde denne målsætning vil jeg fortsat fremme en konstruktiv dialog med institutionerne og henlede deres opmærksomhed på problemer, således at de kan forbedre deres praksis.

Den måde, som den offentlige forvaltning håndterer klager på, er den bedste målestok for, hvor fokuseret den er på at yde borgerne en god service. Samtidig med at der blev gjort fremskridt inden for en lang række områder, var 2006 også året, hvor jeg desværre måtte afslutte et stigende antal sager med en kritisk bemærkning.

Dette må vække bekymring hos alle, som gerne ser et bedre forhold mellem EU og dens borgere. Klager er en mulighed for at rette op på urimeligheder og vise, at de involverede institutioner tager borgernes ret til god forvaltning alvorligt.

Jeg er ikke sikker på, at borgerne har let ved at få institutionernes ofte fremsatte udtalelser om, at de ønsker at komme "tættere på borgerne" og om "mere åbenhed", til at stemme overens med det forhold, at de selv samme institutioner ofte forsømmer at gribe de chancer for at forbedre forholdet til borgerne og øge gennemsigtigheden, som Ombudsmanden giver dem. Der er imidlertid en række ganske opmuntrende tegn på, at der i indeværende år 2007 er en meget større vilje til at gribe de chancer, som de undersøgelser, jeg foretager med henblik på at løse klager, frembyder.

Dette samarbejde er af afgørende betydning, da Ombudsmanden ikke kan arbejde alene. At sikre en forvaltning af højeste kvalitet er en opgave, der skal løses i tæt parløb med EU-institutionerne. At leve op til sine løfter, etablere en effektiv klageadgang, lære af fejltagelser, arbejde åbent og lade offentligheden få indsigt i alle aktiviteter er alt sammen meget vigtige "midler" til at skabe tillid hos borgerne.

Ombudsmanden må samtidig indgå i et nært og systematisk samarbejde med sine nationale og regionale kolleger for at sikre, at borgernes rettigheder respekteres i fuldt omfang overalt i EU. Endelig må han fortsat bestræbe sig på at nå ud til borgerne, så de kan få kendskab til den service, han tilbyder.

Med Parlamentets støtte og vejledning vil jeg fortsat bestræbe mig på at bygge videre på de resultater, der er opnået, for at leve fuldt ud op til mit institutionelle mandat, som er at bringe EU tættere på borgerne og give EU-forvaltningen et "menneskeligt ansigt".

  Luciana Sbarbati (ALDE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke Ombudsmanden for det glimrende arbejde, han har udført, og som også fremgår af denne særlige beretning. Jeg vil ligeledes gerne takke Kommissionens Juridiske Tjeneste og alle parlamentsmedlemmerne i udvalget, navnlig skyggeordføreren og hr. Mavrommatis, for deres samarbejde.

Den borgerservicekultur, hvis hovedformål er en offentlig forvaltning af god kvalitet, som er gennemsigtig, tilgængelig, hurtig og samarbejdsvillig, er blevet fremmet og styrket på fællesskabsplan takket være den fælles indsats fra Udvalget for Andragender og Ombudsmanden. Den kan dateres tilbage til beslutningen af 6. september 2001, som er den dato, hvor Europa-Parlamentet vedtog den kodeks for god forvaltningsskik, som Den Europæiske Ombudsmand foreslog.

Desuden sørgede Maastrichttraktaten for et stort kvalitetsløft for unionsborgerskabet ved at give alle borgere mulighed for at indgive et andragende til et parlamentsorgan,som er den eneste voldgiftsinstans, eller til et mere teknisk organ, der, selv om det kun har udenretslige beføjelser, følger en procedure, som ikke udelukker parlamentarisk kontrol i tilfælde af modvillighed i den EU-institution, der er ansvarlig for dårlig forvaltning.

Jeg vil ikke tale om statistikkerne, for dem har Ombudsmanden allerede talt om, og de er medtaget i beretningen. Tilfældene af dårlig forvaltning drejer sig i dag om manglende gennemsigtighed, afslag på at give oplysninger, magtmisbrug, juridiske fejl og manglende opfyldelse af navnlig Kommissionens rolle som traktatens vogter.

Ombudsmandens afgørelser er ikke juridisk bindende, men de garantier, som han giver med sit virke, er med til at trække i den rigtige retning. Han får aktiv støtte fra Udvalget for Andragender, hvis møder han deltog i fire gange i 2006, og via samarbejdet inden for det europæiske netværk af ombudsmænd, som det ville være ønskværdigt at udbygge og forbedre. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at Italien ikke har nogen national ombudsmand.

Det skal dog understreges, at for at undgå kompetencekonflikter mellem Ombudsmandens arbejde og Udvalget for Andragenders arbejde skal afsluttede sager med endelig virkning udveksles mellem dem med det samme.

I beretningen opdeles afgørelserne i de afsluttede undersøgelser i 2006 i forskellige kategorier: EU-institutionernes og EU-organernes manglende åbenhed (25 % af undersøgelserne), Kommissionens rolle som traktatens vogter i henhold til proceduren i artikel 266, administration af kontrakter, tillæg og tilskud samt problemer i relation til ansættelsesprocedurer og personaleadministration i EU-institutionerne.

I mange tilfælde afsluttes sagerne med kritiske bemærkninger, som udelukkende er et præventivt redskab for at undgå fremtidige gentagelser af dårlig forvaltning, når en henstilling er overflødig. Her kom Ombudsmanden med forskellige eksempler, som man selv kan læse i beretningen.

I den forbindelse anmoder Udvalget for Andragender dog Ombudsmanden om at foretage en detaljeret undersøgelse af den konkrete virkning af de kritiske bemærkninger, som han fremsatte i forbindelse med undersøgelserne i 2006. Det, at institutionerne har en kodeks for god forvaltningsskik, er nemlig ikke altid en tilstrækkelig garanti for, at der reelt er tale om en servicekultur.

I beretningen understreges det i øvrigt, at der selv i dag er nogle uklare områder med hensyn til Kommissionens misbrug af sine skønsbeføjelser, eftersom den ikke handlede hurtigst muligt i fasen forud for indledningen af overtrædelsesproceduren, men gemte sig bag politiske overvejelser. Hvad angår kontrakter og personaleadministration, viser nogle af de undersøgelser, som Ombudsmanden har iværksat på eget initiativ, hvordan hans beføjelser udgør et effektivt middel til at fremme det fornuftige princip med forvaltningens selvregulering, som man i stadig større grad bør benytte sig af.

Efter Udvalget for Andragenders mening bør man til gengæld undgå en manglende afstemning af Ombudsmandens og Parlamentets tidsplaner og holdninger til behandlingen af de samme spørgsmål, og det skal ske ved hjælp af en konstant og konstruktiv dialog.

Udvalget for Andragender retter endnu en gang en særlig opfordring til Ombudsmanden, når det gælder kontrollen med EPSO-apparatet, for at beskytte kandidaternes rettigheder, ikke mindst de unge kandidater, i Europa-Parlamentets udvælgelsesprocedure, og det samme gælder den påståede forskelsbehandling på Europaskolen i Bruxelles.

Det fremgår af dette års beretning, at Ombudsmanden er aktør i EU's demokratiske liv. Han er en vigtig mellemmand mellem borgerne og EU's forvaltning. Med sit effektive arbejde trækker han en skillelinje mellem god og dårlig forvaltning og foreslår korrigerende adfærd eller tilfredsstillende løsninger for klagerne, så dårlig adfærd bliver til god adfærd.

Til dette formål ville det således være hensigtsmæssigt, at De ikke blot udfærdiger en liste over de bedste eksempler på forvaltningspraksis, hr. Ombudsmand, men også en liste over de dårlige eksempler. Det nøgleprincip, som vi altid skal rette os efter, er nemlig demokratisk lighed for alle europæiske borgere uden skelnen eller forskelsbehandling på grund af nationalitet eller sprog. I den forbindelse opfordres Ombudsmanden til at fortsætte overvågningen og beskyttelsen af netop den sproglige lighed.

Udvalget for Andragender går ind for en forenkling af proceduren for at sikre en hurtigere behandling af Ombudsmandens årsberetning, og udvalget går også ind for en tilpasning af statutten, når blot ændringerne udelukkende medfører en kvalitativ udvidelse af Ombudsmandens beføjelser, uden at de indvirker på naturen af hans kompetencer og på fraværet af tvang i alle hans afgørelser.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen bør gå "i spidsen for at højne serviceniveauet". Jeg er fuldstændig enig i denne udtalelse fra Ombudsmanden i indledningen til hans årsberetning. EU skal være tættere på borgerne, forklare sig bedre, lytte bedre efter og levere gode politikker. En forudsætning herfor er en offentlig forvaltning af højeste kvalitet. Hvis vi skal skabe resultater i fællesskab, er det ligeledes vigtigt at have en veludstyret kontrolinstans. Ombudsmanden fungerer som en ekstern kontrolinstans for god og ansvarlig forvaltning i EU's institutioner og organer.

Jeg glæder mig derfor meget over Ombudsmandens årsberetning for 2006, og jeg vil gerne understrege, at forholdet mellem Kommissionen og Ombudsmanden er meget positivt. Antallet af klager til Kommissionen faldt f.eks. med 20 % i 2006 i forhold til 2005 og 2004, og vi anerkender i stigende grad vores fejltagelser og undskylder herfor. Vi søger løsninger, der er tilfredsstillende for klagerne, og vi følger op på Ombudsmandens kritiske bemærkninger og forslag til henstillinger.

Jeg glæder mig også over fru Sbarbatis meget vigtige betænkning og over de konstruktive forslag i betænkningen. Jeg deler Ombudsmandens ønske om en servicekultur og fru Sbarbatis ønske om tildeling af de nødvendige budget- og personaleressourcer. Vi bedømmes på vores handlinger og ikke på vores ord, og vi er derfor nødt til at sikre, at borgerne modtager hurtige og substantielle svar, som fru Sbarbati påpeger i sin betænkning.

Lad mig kort kommentere nogle få specifikke punkter i betænkningen. For det første glæder Kommissionen sig over, at Ombudsmanden har taget initiativ til at udarbejde en liste over "nøglesager" som eksempler på bedste praksis. Vi glæder os også over, at der er blevet iværksat en undersøgelse af Kommissionens og de øvrige institutioners og organers opfølgning på Ombudsmandens kritiske bemærkninger og yderligere bemærkninger. Jeg håber, at dette vil medvirke til at forbedre praksis til fordel for borgerne.

Med hensyn til de påståede overlapninger mellem Udvalget for Andragenders og Ombudsmandens aktiviteter og beføjelser gentager Kommissionen, at den er rede til at samarbejde med disse to organer inden for rammerne af deres respektive beføjelser, og fastlæggelsen af disse beføjelser henhører ikke under Kommissionens kompetence.

For det tredje har Parlamentet opfordret Kommissionen til at anvende sine skønsbeføjelser til at åbne en overtrædelsesprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 226. Vi skal naturligvis undgå forsinkelser og manglende indgriben, og derfor vedtog Kommissionen for nylig en meddelelse om gennemførelsen af EU-lovgivningen, og vi fastlagde mere målrettede forebyggende foranstaltninger og en bedre oplysningsudveksling og problemløsning. Kommissionen forpligtede sig kort sagt til at tilstræbe en mere effektiv behandling af overtrædelsessager og øget gennemsigtighed.

Med hensyn til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt er denne forordning som bekendt ved at blive revideret, og vi har glædet os meget over Ombudsmandens bidrag til høringen. For et par uger siden havde vi et møde med det interinstitutionelle udvalg om offentlig aktindsigt under forsæde af næstformand Diana Wallis, og jeg vil gerne takke hende for hendes meget konstruktive behandling af dette spørgsmål om aktindsigt.

Min næstsidste bemærkning vedrører Ombudsmandens statut. Dette spørgsmål behandles i en anden sammenhæng, men da den nævnes i betænkningen, ønsker jeg blot at forsikre Dem om, at Kommissionen overvåger udviklingen nøje, og at Kommissionen og Ombudsmanden er ved at etablere kontakter på forskellige hierarkiske niveauer. Jeg ønsker, at der sker fremskridt på dette område i en atmosfære præget af tæt samarbejde mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

Med hensyn til Ombudsmandens kommunikationsstrategi og det europæiske netværk af ombudsmænd er vi nødt til at udveksle erfaringer og forvaltningspraksis. Vi er nødt til at oplyse borgerne og bringe borgerne tættere på EU. Ombudsmanden spiller en meget vigtig rolle på dette område i lighed med Europa-Parlamentet og Udvalget for Andragender. Dette er vigtigt for mig og for hele Kommissionen, og De kan være sikker på, at vi vil gøre vores yderste for at samarbejde og finde gode, fremadskuende løsninger.

  Manolis Mavrommatis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst takke og lykønske fru Sbarbati, som er ordfører for den årlige betænkning om Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter i 2006. Jeg vil også gerne takke sekretariatet i vores udvalg for dets hjælp ved udarbejdelsen af fru Sbarbatis betænkning samt Ombudsmanden, hr. Diamandouros, for straks at fremsende sin årsberetning for 2006 og for hans efterfølgende samarbejde med Udvalget for Andragender.

Ombudsmanden er en uafhængig institution og en kontrolmekanisme for EU's forvaltning. På trods af alle hr. Diamandouros' bestræbelser på at informere offentligheden, hersker der imidlertid stadig forvirring angående Ombudsmandens kompetenceområder. Vi skal derfor fortsat forsøge at informere offentligheden, med passende økonomisk støtte fra EU. Af denne grund har vi fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater igen stillet et relevant ændringsforslag, hvori der opfordres til stadig større mediedækning med hensyn til offentliggørelse af Ombudsmandens arbejde.

Som skyggeordfører har jeg forsøgt at bidrage til betænkningen om Ombudsmandens aktiviteter med ændringsforslag, jeg har stillet og støttet. Det er hovedsageligt med vedtagelsen af disse ændringsforslag, vi har set fremskridt på følgende områder inden for Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter:

For det første blev Den Europæiske Ombudsmand opfordret til at fortsætte med sin undersøgelse af spørgsmål vedrørende den tredje søjle.

For det andet skal beretninger vedrørende Den Europæiske Ombudsmand straks oversættes til alle officielle EU-sprog, især hvad angår Den Europæiske Ombudsmands årsberetning.

For det tredje skal Den Europæiske Ombudsmand opretholde gode forbindelser med medlemmerne i Udvalget for Andragender og samarbejde med dem for at opnå de ønskede resultater.

Endelig opfordres det europæiske netværk af ombudsmænd til at udvide sin stab med specialiserede ombudsmænd som f.eks. dem, der tager sig af mindreåriges eller umyndiges rettigheder, familieproblemer, beskyttelse af personoplysninger og fangers eller patienters rettigheder.

  Alexandra Dobolyi, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke hr. Diamandouros og fru Wallström for deres redegørelser og fru Sbarbati for hendes fremragende betænkning.

Med den nyligt vedtagne Lissabontraktat træder EU ud af en langvarig fase, hvor EU var frataget evnen til at fungere effektivt på vegne af borgerne. Vi har fået et længe ventet internationalt system, der fungerer mere effektivt, men det åbner også op for meget andet.

Jeg glæder mig over, at formændene for institutionerne vil proklamere chartret højtideligt den 12. december. Integrationen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU's retsgrundlag vil give EU mulighed for at arbejde på et mere effektivt, åbent og demokratisk grundlag. De europæiske borgere forventer og vil også fortsat forvente, at EU-institutionerne handler i overensstemmelse med EU's grundlæggende principper, dvs. i overensstemmelse med chartret og principperne om nyttevirkning, effektivitet og åbenhed.

Den Europæiske Ombudsmand er af afgørende betydning for EU's demokratiske struktur og funktion. De fleste af Ombudsmandens undersøgelser vedrører manglende gennemsigtighed. Vi skal gøre det bedre på dette område, hvis vi skal øge vores troværdighed i forhold til borgerne. Jeg glæder mig over Ombudsmandens arbejde, som han har redegjort for i sin årsberetning og i sin tale. Han traf en række vigtige beslutninger i 2006, herunder ikke mindst om valg af anvendte sprog på EU-formandskabets websteder, om unøjagtige og vildledende oplysninger i brochurer, plakater og i en videopræsentation om luftfartspassagerers rettigheder produceret af Kommissionen og om aktindsigt i Den Europæiske Investeringsbanks revisionsrapport.

Det er vigtigt, at vi støtter Ombudsmandens og Udvalget for Andragenders arbejde, idet vi gennem behandling af klager og andragender om EU-anliggender fra borgere finder ud af, hvad der ikke fungerer tilfredsstillende på EU-plan, og således bliver i stand til at træffe afhjælpende foranstaltninger. De sager, der indbringes for Ombudsmanden og Udvalget for Andragender er stadig mere komplekse, og institutionerne er derfor nødt til at anvende flere ressourcer, således at borgernes problemer behandles korrekt.

Jeg vil i denne forbindelse gerne minde medlemmerne om punkt 2 i fru Sbarbatis betænkning: "mener, at alle de europæiske institutioner og organer bør tildeles de budget- og personaleressourcer, der er nødvendige for at kunne sikre, at borgerne modtager hurtige og substantielle svar på deres henvendelser, klager og andragender". At tage denne opfordring til følge vil være den bedste metode til at gennemføre chartret om grundlæggende rettigheder i praksis, og jeg opfordrer alle institutionerne og organerne til at prioritere borgernes interesser på dette område.

  Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. - (FI) Fru formand, fru næstformand i Kommissionen Margot Wallström, hr. Ombudsmand Nikiforos Diamandouros, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at takke ordføreren for det fortræffelige arbejde.

I årenes løb er Den Europæiske Ombudsmands rolle blevet stadigt vigtigere for EU's borgere. Når først EU's charter om grundlæggende rettigheder træder i kraft, vil denne rolle blive endnu vigtigere. Det betyder, at vi fremover i endnu højere grad skal sikre, at Ombudsmanden har tilstrækkelige ressourcer, og at den kodeks for god forvaltningsskik, han virker under, er tilpasset gældende forhold.

Kommissær Margot Wallström understregede behovet for gennemsigtighed. Jeg håber, at kommissærens ord med den forestående ændring af den kodeks for god forvaltningsskik, som Den Europæiske Ombudsmand virker under, vil blive til virkelighed sammen med en øget gennemsigtighed og fremme af tanken om, at de nødvendige oplysninger kan fås hos Kommissionen, for det er handling, der betyder noget, ikke ord.

Ombudsmandens årsberetning og abstraktet af beretningen er et strålende eksempel på, hvordan vores arbejde bør præsenteres for offentligheden. Beretningen er klar, koncis og relevant. Gennemsigtighed er nøglen til demokrati i EU og dets væsentligste byggemateriale.

Ifølge artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder har enhver person ret til en uvildig og fair behandling af sine sager inden for en rimelig tidsfrist i Unionens institutioner og organer. Det er store ord, og det forpligter alle EU's institutioner og naturligvis også Ombudsmandens kontor. Jeg vil derfor gerne understrege betydningen af at sikre, at der findes tilstrækkeligt med relevante ressourcer, så folk ikke skal vente i årevis på beslutninger i sager, der angår dem, for det er irriterende og trættende at skulle afvente beslutninger.

Endelig vil jeg gerne takke Ombudsmanden for det arbejde, han udfører, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke med denne meget udfordrende rolle. Der er ikke altid forståelse nok for den, eftersom grundlæggende rettigheder gennemføres med større held blandt eliten end blandt almindelige mennesker.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne takke fru Sbarbati for det udførte arbejde. Jeg påskønner det arbejde, som Den Europæiske Ombudsmand, professor Nikiforos Diamandouros, udfører. Jeg udtrykker UEN-Gruppens stilling og Marcin Libickis holdning. Han er formand for Udvalget for Andragender og har bedt mig gøre dette, da han ikke kunne deltage i dagens møde.

Hominum causa omne ius constitutum sit - mennesket skal være til grund for enhver lov. Dette romerske princip afspejles i Ombudsmandens arbejde, der i overensstemmelse med hans kompetenceområde stræber mod effektiv at vogte over følgende grundlæggende princip: at enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt og retfærdigt af EU's institutioner og organer.

Ved en analyse af betænkningen kommer man frem til, at blot 25 % af de indsendte klager hører under Ombudsmandens mandat. Kender vores borgere ikke loven? Det er måske til en vis grad rigtigt. Jeg tror dog, det forholder sig anderledes, nemlig at de behandler ombudsmandsinstitutionen som en sidste redningsplanke, når de ikke kan modtage passende hjælp i deres egne lande. Omfanget og antallet af ansøgninger, som Udvalget for Andragender modtager, vidner også om dette. Hvis folks følelse af at blive behandlet uretfærdigt, langsommeligt, inkompetent eller bureaukratisk forøges, vil kodeksen for god forvaltningsskik blot udgøre en samling ønsker og ikke praksis i det daglige arbejde.

Hr. professor! Jeg håber, at De som Ombudsmand vil være en effektiv vogter af EU-borgernes interesser, og at Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt de nationale parlamenter og nationale ombudsmænd vil hjælpe med dette arbejde.

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. - Fru formand! Jeg vil ikke gentage alle de gode ting, der er blevet sagt, ud over blot også at takke både vores Ombudsmand og Margot Wallström. Desuden vil jeg sige noget, som det er vigtigt at få understreget her. Jeg er forholdsvis nyt medlem af Udvalget for Borgerklager, som det bør hedde på forståeligt dansk, Udvalget for Borgerklager. Jeg har til min bestyrtelse ved at være ude i samfundet opdaget, at det snart sagt kun er de borgere, der er aktive, som mange steder overvåger, om EU-lovgivningen bliver respekteret. Institutionerne gør det ikke, medlemslandene gør det ikke. Dvs. at hvis ikke borgerne gør det, så falder det hele fra hinanden. Borgerne er altså ikke kun ofre for enkeltsager - de er minsandten også de aktive medspillere, som arbejder for, at EU's meget svært gennemskuelige system skal blive forståeligt og borgernært.

Vi skal også være klar over, at selv hvis vi udstyrer vores redskaber, altså Ombudsmanden og Udvalget for Borgerklager, med de rette midler, er det en evig kamp. Der foregår lige nu et angreb på den svenske åbenhed og adgang til dokumenter. Man skal ikke tro, at dette er en kamp, vi kan vinde én gang for alle. Vi skal blive ved og blive ved, og vi vinder ikke kampen på noget tidspunkt. Vi vinder den kun ved fortsat at have de meget stærke instrumenter.

Lad mig her fremhæve, at jeg er meget glad for fru Sbarbatis betænkning, men gerne vil understrege de ændringsforslag, vi heldigvis med stor støtte har fået ind i betænkningen. For det første bliver det nu muligt for Parlamentet at gå til Domstolen med Ombudsmandens sager, hvis ikke institutionerne respekterer Ombudsmanden. Det er en utrolig afgørende ting, at dette kan blive ført ud i virkeligheden og ikke bare være noget, vi går og praler af i hele verden. Vi har en ombudsmandsinstitution, vi har et Udvalg for Borgerklager, og så betyder det ikke andet end ord, ord, ord. Derfor er dette spørgsmål utrolig betydningsfuldt.

For det andet er der Den Europæiske Investeringsbank. Banken er mange gange ikke helt så nydelig, som den burde være. Den opfører sig mange gange, som om den var håndlanger for de store industrier, og derfor er det helt afgørende, at de borgere, der skulle have gavn af bankens aktiviteter i lande uden for Europa, har mulighed for at indbringe sagerne for Ombudsmanden. Det er egentlig ganske rystende, at de er blevet afvist, med henvisning til at de ikke var EU-borgere og ikke havde noget at skulle have sagt. Man har behandlet dem nedladende og arrogant, og derfor er jeg også meget glad for, at det i denne betænkning nu er blevet understreget, at disse borgere naturligvis har adgang til Ombudsmanden med deres klager.

Lad mig lige til allersidst også nævne, at det er vigtigt, at vi har fået understreget, at Ombudsmanden har kompetence også på de mellemstatslige områder under tredje søjle. Alt i alt er det faktisk et stort fremskridt, der sker med denne betænkning, og jeg håber meget, at både Kommissionen og Parlamentets organer vil tage dette alvorligt.

  Dimitrios Papadimoulis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand! Med dagens forhandling og det fortræffelige arbejde, der er udført af Den Europæiske Ombudsmand, hr. Diamandouros, i de seneste fire og et halvt år, såvel som med fru Sbarbatis fortræffelige betænkning har Parlamentet og Kommissionen mulighed for at tage bestik af offentlighedens syn på EU's institutioner.

En stor del af offentligheden kræver større gennemsigtighed og eksemplarisk administration, som ikke gør sig særligt gældende.

Jeg bemærker nogle tegn i hr. Diamandouros' betænkning, som vækker bekymring. Der er færre sager, der er afgjort i mindelighed. Der er sket et fald i antallet af sager, hvor Kommissionen (jeg ser, at næstformanden ikke lytter) har fulgt Den Europæiske Ombudsmands anbefalinger.

At lykønske Den Europæiske Ombudsmand er ikke nok, vi skal lytte til hans anbefalinger. Hr. Diamandouros kræver med rette en udvidelse af sine beføjelser, så de dækker spørgsmål inden for den tredje søjle, således at der skabes en større grad af gennemsigtighed og kontrol. Han beder om en ændring af statutten for Den Europæiske Ombudsmand, så hans arbejde kan effektiviseres.

Jeg tror, han bakkes op af Parlamentet, men han skal også bakkes op af Kommissionen, ikke kun i ord, men også i gerning.

  Luca Romagnoli, for ITS-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I fru Sbarbatis betænkning står der, at ifølge statistikkerne fra 2006 kommer over 90 % af de ca. 3.800 klager fra enkeltpersoner, og det er utvivlsomt en interessant oplysning. Fru Sbarbati fortæller os ligeledes, at størstedelen af klagerne kommer fra EU's store medlemsstater med en stor befolkning, men hun siger så, at tallene ser anderledes ud, hvis man tager forholdet mellem befolkningstal og antallet af klager i betragtning, da det så er Luxembourg og de nye medlemsstater Malta, Cypern og Slovenien, som er blandt de lande, der har det største antal klager. Dette afspejler efter min mening, at Ombudsmandens daglige arbejde hovedsagelig drejer sig om spørgsmål af europæisk karakter, der vedrører EU's kompetencer og lovgivning.

Efter min opfattelse er det dog interessant at bemærke, at det ville være nyttigere at have fungerende ombudsmænd i disse lande og navnlig i Italien end at have en Europæisk Ombudsmand. Jeg mener nemlig, at jeg har læst, at i over 95 % af de behandlede tilfælde falder størstedelen af sagerne uden for Den Europæiske Ombudsmands kompetenceområde, eftersom klagerne ikke vedrører institutionen eller et fællesskabsorgan.

Tilfældene af dårlig forvaltning vedrører manglende gennemsigtighed, uretfærdighed, magtmisbrug, juridiske fejl osv. Der er ikke nogen tal for forvaltningens ineffektivitet og uretfærdighed i Italien, men jeg er sikker på, at hvis vi fik sådanne tal, og hvis de blev forelagt for Den Europæiske Ombudsmand, ville Italien ligge på førstepladsen, og det gælder navnlig de venstreorienterede forvaltninger i mit land.

Det er til gengæld ikke overraskende, at Kommissionens åbenlyse misbrug af sine skønsbeføjelser har en fremtrædende plads på listen. Derfor vil jeg gerne opfordre Den Europæiske Ombudsmand til at være mere opmærksom på forbindelserne mellem borgerne, Rådet, Kommissionen og Parlamentet.

Endelig er jeg enig i, at Ombudsmandens interessefelt burde udvides til at omfatte beskyttelse af mindreårige, familieproblemer, beskyttelse af personoplysninger og fængsledes rettigheder, og her bifalder jeg hr. Mavrommatis' ændringsforslag. Jeg er derimod slet ikke enig i, fru Sbarbati og hr. Mavrommatis, opfordringen til også at foretage undersøgelser inden for den såkaldte tredje søjle. Jeg beklager, men det går jeg ikke ind for. Jeg vil dog gerne lykønske fru Sbarbati med hendes arbejde med Den Europæiske Ombudsmand.

  Robert Atkins (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren og gennem hende min kollega, hr. Mavrommatis, men naturligvis navnlig Ombudsmanden for endnu et vellykket år.

Omkring 300 klager om måneden er en enorm arbejdsbyrde og afspejler både en stigende interesse for systemet, men også en stigende bekymring over en række aspekter af EU's fejl eller forsømmelser. Selv om mange sager løses i fællesskab, påpeger Ombudsmanden, at han er tvunget til at fremsætte et øget antal kritiske bemærkninger. Dette skal der rettes op på, og hvis dette ikke sker, bliver Parlamentet nødt til at finde ud af, hvordan det kan tvinge Kommissionen til at udvise hjælpsomhed og lydhørhed og til at følge Ombudsmandens konklusioner.

Han kommer med en række sigende bemærkninger. Jeg vil blot nævne et eksempel: "Jeg er ikke sikker på, at borgerne har let ved at få institutionernes ofte fremsatte udtalelser om, at de ønsker at komme "tættere på borgerne", til at stemme overens med det forhold, at de selv samme institutioner ofte forsømmer at gribe de chancer for at forbedre forholdet til borgerne, som Ombudsmanden giver dem". Ombudsmandens tjenester bør samarbejde med Udvalget for Andragender, og det er også det der sker, men Kommissionen skal udvikle en servicekultur snarere end at undgå problemer, og ministre og faste repræsentanter er nødt til at forstå, at det er af afgørende betydning at reagere positivt på kritik fra vælgere og borgere, der kommer til udtryk gennem enten Ombudsmanden eller Udvalget for Andragender.

Endelig vil jeg gerne kort henvise til en enestående særlig beretning fra Ombudsmanden, nemlig beretningen vedrørende klagen over OLAF. Som Udvalget for Andragenders ordfører for dette spørgsmål meddeler jeg nu, hvor retsprocessen er blevet afsluttet i denne sag, at jeg ikke vil tillade, at de forhold, der påpeges i denne særlige beretning, fejes ind under gulvtæppet. Den vil blive behandlet på ny, så snart det er praktisk muligt.

Jeg vil gerne afslutningsvis på ny takke formanden, der har glædet os ved sin tilstedeværelse, og jeg takker også Ombudsmanden og kommissæren for deres tilstedeværelse.

  Maria Matsouka (PSE). - (EL) Fru formand! Det lader til, at vi virkelig er begyndt at forstå, hvor vigtigt det er, at EU's borgere bør føle, at de er tæt på Unionen via demokratiske og især gennemsigtige institutioner.

Den Europæiske Ombudsmand er institutionen par excellence, hvor borgere kan fremføre deres klager. Det er også den, der givet bedst er i stand til at give borgerne en følelse af, at Unionen tager sig af og reagerer på deres problemer. Den viser, at der sker fremskridt med hensyn til at vedkende sig og korrigere administrative fejl.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren med de tanker, der ligger bag hendes betænkning. Hun fremhæver rigtigt Ombudsmandens nøglerolle i EU's demokratiske natur.

Jeg er dog bekymret over, at selv om der har været færre fejl og forsømmelser, er Ombudsmandens kritiske bemærkninger ikke blevet mødt med en tilfredsstillende grad af accept fra de institutionelle organers side i de tilfælde, hvor der er opnået en mindelig aftale.

Ordføreren gør derfor ret i at minde os om Parlamentets ret til at indbringe sager for Domstolen, selv om man naturligvis vil foretrække ikke at benytte sig af denne ret. Vi bør imidlertid alle her i dag forstå, at vi selv er institutionerne - og at institutionernes troværdighed følgelig afhænger af vores egen holdning.

Jeg er også helt enig i ordførerens synspunkt med hensyn til at udføre sine pligter på en afbalanceret, men samtidig energisk måde.

Ombudsmanden er ikke og kan og skal ikke blot være en opvisning i demokrati i EU. Vi skal anerkende dette, gøre det til vores fælles beslutning, og frem for alt skal vi påtage os vores forpligtelser. Med andre ord skal vi træffe dristige beslutninger, men vi skal frem for alt være mere gennemsigtige i de spørgsmål, vi i bund og grund skal tage os af.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand! Det vigtigste aspekt ved EU og dets institutioner er at værne om de grundlæggende principper om retfærdighed, demokrati og respekt for menneskerettighederne, særligt i forhold til borgerne i Europa. EU ville ikke have nogen eksistensberettigelse eller nytteværdi, hvis hovedformålet ikke var at tilbyde omfattende og effektive tjenester til befolkningen i Europa.

Den europæiske borger har altid været og vil fortsat være fokus for vores indsats i et velfungerende EU. Det er den primære årsag til, at Ombudsmandens aktiviteter er af afgørende betydning. Ombudsmanden er den europæiske borgers ven og beskytter, og Fællesskabets institutioner og organer kan blive draget til ansvar for, om de har behandlet borgeren korrekt, og om de har gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelser eller dårlig praksis, gennem dette organ.

Vi glæder os over årsberetningen for 2006 fra hr. Diamandouros og lykønsker og takker ham for den fremragende indsats, som han har ydet sammen med sit personale for at værne om de europæiske borgeres rettigheder. Vi lykønsker samtidig fru Sbarbati med hendes fremragende betænkning, der indeholder mange vigtige punkter og forslag. Jeg synes f.eks., at forslaget i punkt 12, hvori Ombudsmanden rent faktisk opfordres til hvert år at udfærdige og offentliggøre en sortliste og en liste over den bedste forvaltningspraksis for EU's administrative tjenester, er meget interessant.

Jeg vil gerne understrege, at en velfungerende Ombudsmandsinstitution i sjældne tilfælde nødvendigvis vil blive upopulær i visse tjenestegrene. I disse tilfælde fortjener Ombudsmanden vores fulde støtte, og vi skal forsikre ham om, at han kan regne med denne.

Endelig vil jeg gerne rose Udvalget for Andragender for udvalgets aktive støtte til og samarbejde med Ombudsmanden under udøvelsen af hans hverv. Disse to organers arbejde hænger meget ofte sammen, og deres smidige samarbejde er meget værdsat og rost.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg repræsenterer Polen, der indtager femtepladsen i statistikken over antal klager til Den Europæiske Ombudsmand. Hver sekstende indgivne klage stammer fra mit land. Knap hver tyvende er skrevet på polsk. Jeg taler her naturligvis om absolutte tal, eftersom mine landsmænd udregnet pr. indbygger meget oftere indsender klager end indbyggere fra f.eks. Luxembourg, Malta eller Cypern.

Det er værd at understrege, at Den Europæiske Ombudsmand sidste år modtog færre klager end i 2005. Blot lidt over 200 klager stammede fra firmaer og foreninger, og hele 18 gange flere klager stammede fra fysiske personer.

Man kan sige, at Den Europæiske Ombudsmands virke er det bedste bevis på anvendelsen af it i EU. 12 ud af 20 klager indgives ad elektronisk vej.

Det er til gengæld et betydeligt nederlag, et bevis på EU-borgernes begrænsede bevidsthed, at næsten fire ud af fem klager slet ikke hørte under Ombudsmandens ansvarsområde. Dette vidner om, at institutionen behandles som en recept for alle smerter, selv dem, der ikke vedrører EU-institutionerne, som Ombudsmanden principielt skal kontrollere. Europæerne mener tilsyneladende, at EU-ombudsmanden skal være en pisk for alle institutioner.

Jeg vil til slut gerne udtrykke min tilfredshed med, at blot 8 % af undersøgelserne iværksat af Ombudsmanden vedrørte Europa-Parlamentet. Til gengæld vedrørte hele 66 % Kommissionen.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL). - (SV) Tak, fru formand! Ombudsmandens kritik af manglende gennemsigtighed er nødvendig og hårdt tiltrængt. Jeg bifalder også Parlamentets forslag om, at Ombudsmanden bør gennemføre en undersøgelse af, om de kritiske bemærkninger, der er fremført bl.a. i forbindelse med Kommissionen, har haft en virkning i praksis. Parlamentet står afgjort ofte rørende sammen i sin kritik af andre institutioner, men der er faktisk god grund til, at Parlamentet også udøver selvkritik. Ombudsmanden har for nylig bedt Parlamentet om at fremlægge oplysninger om betalinger, parlamentsmedlemmer har modtaget for rejseudgifter, og ansættelse af personale, men Parlamentet har nægtet at fremlægge oplysningerne, idet man har den holdning, at det krænker databeskyttelsen. Jeg mener, det er at udsende et røgslør, og det er med støtte fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, at jeg siger dette. Betalinger til ansatte er helt klart offentlige dokumenter. Det er på tide, at Parlamentet rykker ud med sproget vedrørende betalinger. Kun de, der beskæftiger ansatte under slavelignende vilkår og andre besynderlige kontraktlige vilkår, har noget at frygte ved mere gennemsigtighed. Det kan da ikke forholde sig sådan, at der er nogle medlemmer her, der er bange for ikke at blive genvalgt i 2009, hvis det kommer frem i medierne, hvordan ansatte behandles i visse tilfælde, jeg gentager, i visse tilfælde.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg vil selvfølgelig gerne nævne, at vi er ved at undersøge den 10. beretning fra Ombudsmanden, som i 2006 modtog 3.889 breve eller e-mails med klager, hvoraf 3.619 var afsendt af individuelle personer i offentligheden.

Af de 3.889 klager lå 3.051 uden for kommissoriet. Med andre ord var der på et enkelt år i alt 838 klager, der lå inden for kommissoriet. Jeg mener derfor, at Ombudsmandens tjeneste er stor nok, hvad angår personale og ressourcer, til at behandle 838 klager, som selvfølgelig hovedsagelig drejer sig om fejl eller forsømmelser hos Kommissionen og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor og i mindre grad hos Parlamentet og Rådet.

Det er naturligvis anbefalelsesværdigt, at Ombudsmanden offentliggør en liste over de bedste forvaltningspraksisser. Jeg ved dog ikke, om hans tjeneste lader borgerne fremføre klager over driften af hans egen tjeneste. Jeg beklager, at vi i betænkningen fra Udvalget for Andragender kun henviser til Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor og ikke til Den Europæiske Ombudsmand, som indtil nu ikke har gennemført nogen grundig undersøgelse af sin tjeneste i embeds medfør.

Vi anmoder derfor ikke om en ændring af statutten for Ombudsmanden, men snarere om en styrkelse af de rettigheder, vi allerede tildeler ham. Det bør bevirke, at han kan udvise tilbørlig respekt for borgerne, være meget aktiv med hensyn til korrekt forvaltning af EU-institutionerne og respektere persondata for borgere, parlamentsmedlemmer og ansatte, som afkræves tavshedspligt. EF-Domstolen bør fungere uafhængigt, uden Ombudsmandens indgriben, og der bør herske respekt om de effektive, internationale agenturer, der fungerer uafhængigt for at beskytte de grundlæggende rettigheder.

Vores støtte til Den Europæiske Ombudsmand er ikke grænseløs.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke Ombudsmanden, hr. Diamandouros, og fru Sbarbati for deres fremragende arbejde med Ombudsmandens beretning. Det er vigtigt, at denne debat finder sted på et tidligt tidspunkt under dagens plenarmøde, et tidspunkt, hvor den kan få en høj offentlig profil.

Ombudsmandens tjenester er af afgørende betydning for borgeren, idet de styrker den positive kontakt mellem EU's institutioner og borgeren og øger legitimiteten af vores arbejde i institutionerne, hvad enten der er tale om Parlamentet, Kommissionen eller Rådet.

Disse tjenester udvikles forsat, hvilket understreges på udmærket vis i fru Sbarbatis betænkning, hvor hun fremsætter en række forskellige forslag til, hvordan disse tjenester fortsat kan forbedres. Ombudsmanden fremsætter også selv en række forskellige forslag hertil i sin beretning. Forslaget om at udvide kontakten til mæglere, der arbejder med spørgsmål omkring mindreårige og børn, er en vigtig udvikling.

Der er samtidig en modstand i systemet, modstand mod gennemsigtighed, modstand mod en fælles kodeks for forvaltningsskik for alle institutionerne samt modstand mod en opgradering af Ombudsmandens mandat. Jeg mener, at Parlamentet bør indtage en mere aktiv rolle, f.eks. i forbindelse med løsningen af gennemsigtighedsproblematikken, og jeg støtter Ombudsmandens opfordring til Parlamentet om at udvise større åbenhed omkring offentliggørelsen af de godtgørelser, der udbetales til medlemmerne.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Fru formand! Den Europæiske Ombudsmands arbejde giver EU-borgerne en følelse af at være beskyttet mod upassende aktiviteter fra EU-institutionernes side. Jeg vil gerne komme med nogle kommentarer til det forelagte materiale. Den første: Det største antal klager til Ombudsmanden vedrører Kommissionen, De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor og Europa-Parlamentet. De europæiske institutioner har med undtagelse af Ombudsmanden ikke vedtaget den europæiske kodeks for god forvaltningsskik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning fra 2001, og dette virker måske ind på den nævnte tilstand. Den anden kommentar: 78,5 % af de indsendte sager til Ombudsmanden ligger uden for hans mandat, og heraf vedrører 93,7 % enten ikke en EU-institution eller et EU-organ. Det viser, at borgerne modtager for få oplysninger om Ombudsmandens arbejde, eller at de af forskellige årsager ikke kan afklare væsentlige sager i deres egne lande. Dette spørgsmål skal analyseres. Det tredje forhold: Ombudsmanden skal besidde et passende mandat, der gør det muligt hurtigt at fjerne den dårlige forvaltningsskik, der forårsager klagerne.

Jeg vil gerne takke ordføreren for den gode betænkning.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne byde vores gæster, borgerne, velkommen til denne debat. Jeg håber, at de forstår, hvad Ombudsmandsinstitutionen går ud på efter Ombudsmandens meget detaljerede redegørelse over 12 måneders arbejde på meget kort tid.

Det er en skam, at Ombudsmanden modtager så mange sager, som han ikke har kompetence til at løse, men jeg kan forstå, at disse sager videresendes til de relevante organer. Det er vigtigt at understrege dette over for de borgere, der lytter til denne debat. Disse sager bliver ikke tabt på gulvet, idet de sendes det rigtige sted hen. Det er positivt, at De behandler et vist antal sager og finder løsninger, men vi er nødt til at gøre en yderligere indsats for at øge borgernes kendskab til, hvad De laver og hvordan, således at endnu flere sager ender på Deres bord. Det er der ikke noget forgjort ved, da jeg er sikker på, at det lille antal sager, De behandler, ikke reelt afspejler omfanget af fejl eller forsømmelser.

Med hensyn til Kommissionen kan jeg virkelig godt lide tanken om en servicekultur, men jeg er ikke sikker på, at Kommissionen bruger gulerodsmetoden internt for at sikre, at der rent faktisk er en servicekultur. Denne bør sikres gennem lovgivning. Træffes der sanktioner over for afdelinger eller enkeltpersoner, der har gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelser til skade for borgerne? Måske kunne vi se nærmere på dette.

Jeg kan lide idéen om at fremhæve de bedste og dem, der klarer sig dårligst, således at vi kan foretage en sammenligning, men i sidste ende ønsker borgerne resultater og et positivt udfald. Jeg bliver ved med at sige til folk i Irland, at Udvalget for Andragender ikke har en enorm magt, men at vi gennem vores arbejde kan øve et pres, således at der gribes ind. Jeg ville ønske, at vi havde mere magt, men vi kan i det mindste bruge dette begrænsede pressionsmiddel til at skabe resultater for borgerne. De er ikke interesseret i processen. De ønsker blot positive resultater.

Hr. Diamandouros, jeg ønsker Dem held og lykke med Deres aktiviteter i år og håber, at De vil fortsætte som hidtil. Jeg vil helt sikkert gøre en indsats i Irland for at sikre, at vi ved langt mere om Dem fremover.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg vil begynde med at takke hr. Diamandouros for hans beretning og anerkende det vanskelige arbejde, som kommissær Wallström udfører. Derudover vil jeg lykønske fru Sharbati med hendes storartede betænkning, som vi kan bruge som ledetråd, når vi vurderer de forbedringer, vi forventer i 2007 og 2008.

Vi glæder os over indholdet i den aktuelle beretning, som viser, at Den Europæiske Ombudsmand udfører sine opgaver godt og stabilt, og som forudser en øget kontakt til myndighederne og borgerne.

Jeg glæder mig især over aftalen med den nuværende spanske regering om anvendelse af andre officielle sprog - baskisk, catalansk og galicisk - eftersom dette bringer de spanske borgere tættere på deres rettigheder, uden at det derved reducerer det spanske sprogs funktionalitet, hvilket vil vise sig meget nyttigt i de fremtidige kontakter med tredjelande.

Men der er også andre bekymrende forhold, som hr. Diamandouros selv har påpeget. Mere end 75 % af klagerne henhører ikke under de europæiske beføjelser, men derimod nationale eller regionale. Vi mener derfor, at der er et presserende behov for at styrke det europæiske netværk af ombudsmænds kommunikationsstrategi, så de kan afhjælpe dette problem.

Et andet problem er faldet i antallet af de sager om påståede fejl og forsømmelser, der afsluttes med en mindelig aftale eller konsensus. Vi bakker op om Ombudsmanden, men opfordrer ham til at styrke sin knowhow, så han kan blive mere effektiv på dette område. Overtalelse er bedre end magt.

Endelig vil jeg blot tilføje, at det ville være ironisk, hvis den nuværende Ombudsmands legitime ambition om at anvende kodeksen om god forvaltningsskik blev fulgt mere stringent uden for hans eget kontor end inden for.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Tak, fru formand! Ombudsmandens embede er velfunderet i dag, og jeg vil gerne lykønske det med dets fine arbejde. Vi skal nu se fremad for at sikre, at de midler, borgerne har til rådighed, når de vil søge oprejsning, er tydelige og velkendte og fungerer mere effektivt. I øjeblikket er der for meget forvirring om, hvor borgerne skal henvende sig, når de ønsker at klage. Nogle appellerer til Udvalget for Andragender, nogle til Kommissionen, nogle til Ombudsmanden, og nogle appellerer til alle, hvilket resulterer i en hel del forvirring, dobbeltarbejde og unødvendige udgifter, der alt sammen kunne undgås. Som kommissær Wallström rigtigt sagde det, er der derfor behov for en bedre koordination mellem de institutioner, der lytter til og træffer afgørelser vedrørende klager. F.eks. bør der være en klar forpligtelse med hensyn til, hvor hurtigt disse agenturer skal svare borgerne, når først de har modtaget deres klager, og også en forpligtelse med hensyn til den tid, de maksimalt må bruge på at give et endeligt svar. Vi hører stadig alt for ofte om klager, der blev indsendt for flere år siden og stadig ikke er afgjort. Som min kollega fru McGuinness har fremført, når en klage sendes til et forkert agentur, bør dette agentur ikke sende et negativt svar, men selv sende klagen videre til det rette agentur. Endelig, når en borger formulerer sin klage uklart, fordi alle borgere jo ikke er jurister, bør der gøres en større indsats for at sikre, at hvem der end modtager klagen, skal lade tvivlen komme klageren til gode og ikke automatisk afvise klagen. Jeg synes, vi har taget nogle kæmpeskridt fremad, og jeg vil gerne endnu en gang lykønske Ombudsmanden, men vi har stadig meget, der skal gøres.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med, at Ombudsmanden udfører sin funktion på en afbalanceret og energisk måde, både hvad angår undersøgelsen og behandlingen af klagerne, som der var hele 3.830 af i 2006, samt afviklingen og afslutningen af undersøgelserne. Jeg er endvidere glad for Ombudsmandens konstruktive forhold til EU's institutioner og organer samt hans opfordring til borgerne om, at de skal drage nytte af deres rettigheder. I forbindelse med forhandlingen skal det understreges, hvor afgørende det er, at man sikrer tilstrækkelige budget- og personaleressourcer, så borgerne modtager hurtige og substantielle svar på deres henvendelser, klager og andragender. Det er en selvfølge, at alle institutioner skal indgå i et konstruktivt samarbejde med Ombudsmanden i alle faser af proceduren, og Ombudsmanden skal fremlægge konklusionerne for Parlamentet, hvilket efter Parlamentets opfattelse kan forbedre procedurerne og gøre samarbejdet endnu mere effektivt.

Jeg vil gerne lykønske professor Nikiforos Diamandouros med de opnåede resultater i forbindelse med ombudsmandsarbejdet og samtidig opfordre til, at han fortsætter bestræbelserne og den effektive promovering af arbejdet, så Ombudsmanden i de europæiske borgeres øjne optræder som garant for EU-institutionernes gode forvaltningsskik.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Fru formand! 10 år efter, at Den Europæiske Ombudsmandsinstitution blev grundlagt, er jeg glad for at se en udvikling i den rolle, den spiller for beskyttelsen af EU's borgere.

Beretningen om aktiviteterne i 2006 viser os, at EU-borgerne i dag nyder godt af en virkelig kompetent instans, hvor de kan forsvare sig selv mod enhver institution og faktisk forhindre og påvise mangelfulde funktioner i institutionerne. Med andre ord taler vi i dag om et sandt demokratisk kontrolinstrument, som bruges på en uafhængig og gennemsigtig måde, hvilket kun kan være til gavn for EU. Desuden er jeg taknemmelig for, at Parlamentets ordfører også påpeger de forhold, der skal forbedres i Ombudsmandens nuværende aktiviteter. Først og fremmest beklager jeg, at der stadig er mange klager fra borgere, som ikke har modtaget de ønskede informationer på deres eget sprog. Det viser, at vi i EU stadig har problemer med fuldt ud at sikre de sproglige rettigheder og ligheden blandt borgerne. Vi står på kanten til 2008, der er erklæret året for interkulturel dialog, og vi er nødt til omgående at afhjælpe disse mangler, som strider mod EU's grundlæggende værdier.

Til gengæld bifalder jeg Den Europæiske Ombudsmands kommunikationsstrategi, og jeg understreger behovet for at befæste den. De aktuelle statistikker over de klager, der fortsat rækker ud over Ombudsmandens kompetenceområde, er et beklageligt udtryk for det utilfredsstillende niveau for oplysning af borgerne, såvel som for deres forståelse af og kendskab til Ombudsmandens og andre institutioners kompetenceområder.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Fru formand, hr. Ombudsmand! Jeg vil godt starte med at ønske professoren tillykke med de fremragende resultater og arbejdet for demokrati og overholdelse af borgerrettighederne i EU.

Den Europæiske Ombudsmand er en af de vigtigste enheder i EU's demokratiske liv. Han bør kæmpe for demokratisk lighed for alle europæiske borgere samt være mellemmand i relationerne mellem borgerne og Fællesskabets offentlige forvaltning, når relationerne af forskellige årsager ikke opfylder de fastsatte normer. Man må derfor glæde sig over oplysningerne i Ombudsmandens årsberetning for 2006, da de angiver hans aktive deltagelse i Fællesskabets offentlige liv samt hans aktive samarbejde med både EU-borgerne og EU's administrative organer.

Med henblik på at gøre Ombudsmandens arbejde mere effektivt bør man overveje at udfærdige en liste over de bedste forvaltningspraksisser, og listen skal indeholde eksemplariske sager eller starcases, som Ombudsmanden det pågældende år har beskæftiget sig med, samt en liste over de sager, hvor institutionerne har handlet mest dadelværdigt. Med henblik på at sikre at Ombudsmanden kan udføre sit arbejde bestemt og sammenhængende, skal man endvidere støtte idéen om, at han ligeledes kan afvikle undersøgelser inden for rammerne af den såkaldte tredje søjle, altså politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Man skal også lade undersøgelserne omfatte Europols aktiviteter.

  Nikiforos Diamandouros, Ombudsmand. - (EN) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke fru Sbarbati, ordføreren for min årsberetning for 2006 på plenarmødet i år. Jeg vil også gerne takke de mange medlemmer, der rent faktisk tog sig tid til at kommentere min beretning. Jeg glæder mig meget over den interesse, som dette er udtryk for, og de råd, jeg således har fået.

Med hensyn til fru Sbarbati ønsker jeg blot at sige, at jeg naturligvis arbejdede meget tæt sammen med Udvalget for Andragender, som jeg har et fremragende forhold til, og det agter jeg også at gøre fremover. Udvalget for Andragender og Ombudsmanden vil fortsat være de vigtigste instrumenter gennem hvilke dette ærværdige organ også vil være i stand til at behandle borgernes henvendelser til de europæiske institutioner. Jeg har noteret mig Deres bemærkninger. Som De ved, har jeg allerede iværksat en undersøgelse på eget initiativ vedrørende EPSO, og jeg ønsker at underrette Parlamentet herom. Jeg er også begyndt at interessere mig stærkt for Europaskolerne, og jeg vil fortsat nøje overvåge deres udvikling.

Jeg vil gerne takke fru Wallström for hendes bemærkninger. Jeg har bemærket, at hun er opmærksom på, at Kommissionen i et stigende antal sager undskylder for tilfælde, hvor dens tjenestegrene ikke har overholdt bedste praksis. Det glæder mig meget, at hun anerkender dette. Jeg skal mødes med fru Wallström i den nærmeste fremtid, og jeg skal også mødes med Kommissionens generaldirektører og koordinatorerne for alle de tjenestegrene, der samarbejder med Ombudsmanden, netop for at sikre en bedre koordinering og bedre resultater. Dette er udtryk for mit tætte samarbejde med Kommissionen, og jeg håber, at jeg næste år vil kunne skabe bedre resultater, som jeg kan forelægge for Parlamentet og naturligvis for borgerne. Dette omfatter også overtrædelser, og jeg vil også behandle dette spørgsmål.

Mere generelt ønsker jeg blot at sige, at jeg glæder mig meget over Deres generelle støtte til overordnede spørgsmål såsom servicekulturen, som jeg lægger meget stor vægt på, for Deres påpegning af behovet for flere ressourcer til Ombudsmanden, for Deres støtte til spørgsmålet om chartret om grundlæggende rettigheder og statutten og for Deres krav om større ansvarlighed, hvilket naturligvis er yderst vigtigt for mig. Jeg kan ligeledes oplyse, at jeg i år har iværksat en samlet indsats rettet mod erhvervsorganisationer snarere end den enkelte borger, således at de også bliver bedre informeret om deres rettigheder.

Idet tiden er knap, vil jeg ikke skifte sprog. Jeg vil først og fremmest gerne sige til fru McGuinness og fru Panayotopoulos-Cassiotou, at ud af de 70 % af indkomne sager, der ligger uden for mit mandat, lykkes mig at hjælpe til i 70 % af tilfældene. Mit arbejde omfatter således ikke kun den procentdel af sager, der ligger inden for mit mandat, idet mit personale derudover yder en meget stor indsats for at hjælpe alle de borgere, der henvender sig til os med problemer, der ligger uden for Ombudsmandens mandat, ved at henvise dem til den relevante institution på europæisk eller nationalt plan. Arbejdet omfatter således 3.830 sager og ikke 885.

Jeg tillader mig nu at skifte sprog.

Ombudsmand. - (EL) Fru formand! Jeg vil gerne forsikre Dem om, fru Panayotopoulos, at Den Europæiske Ombudsmand er fuldstændig klar over sin forpligtelse til at arbejde inden for de lovgivningsmæssige rammer. Han vil naturligvis altid arbejde i henhold til grundprincippet om ansvarlighed over for Parlamentet og Dem, og han vil altid være helt og aldeles klar over sit ansvar.

(EN) Jeg vil gerne afslutningsvis påpege, at jeg gør alt, hvad jeg kan for at fremme etableringen af en national ombudsmand i Italien. Jeg har besøgt Italien fire eller fem gange, og det vil jeg også gøre fremover, og jeg håber, at vi vil kunne hilse en italiensk national ombudsmand velkommen iblandt os i nær fremtid.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne svare på to direkte spørgsmål.

Det første spørgsmål vedrører ændringen af Ombudsmandens statut. Jeg kan meddele, at Ombudsmanden på et meget tidligt tidspunkt underrettede os om arbejdet med den nye statut, og vi har været i løbende kontakt omkring dette spørgsmål. Der er naturligvis visse ting, som vi nemt kunne forbedre, mens andre ting er mere komplicerede. Kommissionen vil først udtale sig formelt, når Parlamentet fremsætter sine forslag. Vi har også afholdt møde med fru Jäätteenmäki, og vi ser med interesse frem til hendes betænkning.

Det andet direkte spørgsmål blev stillet af fru McGuinness og vedrørte gulerodsmetoden, og spørgsmålet om, hvorvidt vi anvendte den. Nej, jeg mener ikke, at den anvendes i tilstrækkelig grad - ikke endnu. Gennem den seneste tid har vi imidlertid skabt større synlighed omkring disse spørgsmål og derudover ansvarliggjort de enkelte generaldirektorater i Kommissionen også gennem alle de hierarkiske niveauer i Kommissionen. Jeg mener, at det med denne nye ansvarsfølelse og synlighed vil blive nemmere for os at spille en ansporende rolle og til tider melde ud, når vi ikke er tilfreds med de enkelte tjenestemænds behandling af sager. Det er efter min opfattelse sjældent den enkelte tjenestemand, der begår en fejl, idet det mere er et spørgsmål om kultur. Sådan ser situationen ud, og den er vi nødt til at ændre nu. Jeg tror, at de reformer, vi har gennemført, vil føre os i den rigtige retning.

Jeg vil blot afslutningsvis nævne et tiltag, som jeg håber, at Kommissionen og Parlamentet vil hilse velkommen. Vi er i gang med at udarbejde resuméer for borgerne til vores forslag. Hvis vi skal komme tættere på borgerne, er vi også nødt til at udtrykke os i almindelige vendinger og ikke gennem EU-jargon, og jeg håber, at dette vil hjælpe.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om kort tid.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Fru Sbarbatis betænkning om Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter viser hendes interesse for denne institution, som blev oprettet under Maastrichttraktaten i 1992 til at forsvare EU's borgere i tilfælde af fejl og forsømmelser fra EU-institutionernes side. I teksten lægges velbegrundet vægt på visse prioriteringer i Ombudsmandens fremtidige virke, f.eks. betydningen af samarbejdet med medlemsstaternes ombudsmænd eller forslaget om bedre intern kontrol med EU-organernes administration.

Ikke desto mindre rejses der i betænkningen to spørgsmål, som det ville være uforsvarligt ikke at inddrage i den europæiske debat. For det første bør Ombudsmandens aktiviteter give anledning til overvejelser om anerkendelse af og adgang til denne institution overalt i Europa. For antallet af klager til Ombudsmanden har tendens til at falde (3.830 sager i 2006, dvs. 2 % færre end i 2005), og klagerne stammer ofte fra stater, hvor borgerne i forvejen har tradition for at klage til de nationale institutioner.

I betænkningen vurderes for det andet spørgsmålet om at udvide Ombudsmandens beføjelser (aktindsigt og betingelsesløs høring af vidner). En ændring af Ombudsmandens statut må under ingen omstændigheder ske på bekostning af den væsentlige rolle, der tilkommer Parlamentets Udvalg for Andragender, hvis legitimitet bygger direkte på folkets stemme.

(Mødet udsat kl. 11.20 og genoptaget kl. 11.30)

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

3. Oprindelsesmærkning (skriftlig erklæring): se protokollen

4. Meddelelse fra formandskabet

  Formanden. - Mine damer og herrer! Jeg vil nu forelægge følgende på baggrund af en enstemmig beslutning på Formandskonferencen, og her henvender jeg mig især til Rådet.

Ved drøftelserne af Kommissionens forslag til ændring af forordningen om finansiering af de europæiske politiske partier, besluttede De Faste Repræsentanters Komité i går at opdele Kommissionens forslag og at vedtage de påkrævede ændringer i finansforordningen i en særskilt retsakt, nemlig på det retsgrundlag, der gælder for ændringer i finansforordningen.

Det ville betyde, at væsentlige aspekter af denne lovgivningsproces unddrages Parlamentets medbestemmelsesret, og at Kommissionen måtte fremlægge et nyt forslag imod dens overbevisning, hvorved Revisionsretten samtidig skulle eller burde konsulteres.

Parlamentet opfordrer Rådet til at overveje dette skridt endnu en gang. Kommissionens foreslåede ændringer af partiforordningen er nødvendige for at overvinde de praktiske vanskeligheder i forbindelse med dens anvendelse. Ændringerne ville endvidere gøre det muligt yderligere at støtte udviklingen af politiske stiftelser på europæisk plan, der yder et vigtigt bidrag til etableringen af en politisk offentlighed. Her er det nødvendigt, at den foreslåede forordning træder i kraft snarest.

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender modtog den 22. oktober en betænkning, hvori der udtrykkes kompromisvilje i forhold til Rådet for at gøre det muligt at få den foreslåede forordning vedtaget hurtigt.

Den opdeling af retsakten, som de faste repræsentanter har foretaget, gør disse anstrengelser nytteløse. Den er juridisk set unødvendig, stiller spørgsmålstegn ved Kommissionens initiativret, indskrænker Parlamentets rettigheder og udgør endvidere en risiko for, at sagen forsinkes betydeligt.

På Formandskonferencens vegne opfordrer jeg Rådet til at korrigere de faste repræsentanters beslutning på ministerielt plan.

Der er blevet bedt om ordet, men der bliver ingen efterfølgende forhandling.

  Jo Leinen (PSE), formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (DE) Hr. formand! Jeg takker Dem mange gange for denne redegørelse, også en tak til Formandskonferencen. Det er en alvorlig sag, at Europa-Parlamentet - borgernes Parlament på europæisk plan - udelukkes fra en lovgivningsproces vedrørende en forordning om europæiske politiske partier. Det er virkelig et emne, som vedrører os alle her, uanset hvilket parti vi kommer fra. Det kan ikke passe, at det alene er bureaukratiet i de enkelte finansministerier og dermed kun regeringerne, der træffer beslutning om dette emne, og ikke borgernes repræsentative forsamling på europæisk plan. Det bør vi ikke finde os i! I relation til budgettet for 2008 siger jeg følgende: Regeringerne har ønsker, som de kun kan realisere sammen med os. I forbindelse med budgettet for 2008 bør Parlamentet ikke glemme, hvad Rådet i går besluttede om denne forordning om partierne. Jeg takker for redegørelsen. Vi vender tilbage til den.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som De netop meddelte Parlamentet, har Coreper besluttet at opdele Kommissionens forslag i to retsakter, nemlig en forordning i henhold til artikel 199, der er omfattet af den fælles beslutningsprocedure, og som gælder for politiske institutioner og kampagner, og en anden forordning i henhold til artikel 279, hvor Parlamentet og Revisionsretten blot skal høres, og som gælder for ændringer til finansforordningen.

Kommissionen modsatte sig den opdeling af juridiske grunde, men også af politiske grunde. Beslutningen skaber usikkerhed med hensyn til timingen, idet vi ønsker, at forslaget træder i kraft inden årets udgang, således at de politiske institutioner kan være fuldt funktionsdygtige inden 2009. Det var hele idéen bag forslaget. Vi mener også, at hele forslaget bør vedtages efter den fælles beslutningsprocedure i henhold til traktatens artikel 199. Vi beklager derfor, at Coreper imod Kommissionens ønske besluttede at mindske Parlamentets indflydelse på et område, der er tæt knyttet til Parlamentets virke, nemlig finansieringen af de politiske partier.

Blot 36 timer efter Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders vedtagelse af Kommissionens forslag med et meget stort flertal besluttede Coreper at gå en anden vej end Kommissionen og Parlamentet.

Jeg håber imidlertid, at vi fastholder målsætningen, nemlig godkendelse af forslagets indhold inden årets udgang.

(Bifald)

5. Sakharov-prisen for 2007 (bekendtgørelse af prisvinderen)

  Formanden. - Mine damer og herrer! Jeg har en yderligere meddelelse, hvorefter vi går over til budgettet. På sit møde her til formiddag, torsdag den 25. oktober, har Formandskonferencen enstemmigt udpeget modtageren af årets Sakharovpris. Formandskonferencen har valgt Salih Mahmoud Osman på grund af hans engagement for ofrene fra Darfur, som har været glemt alt for længe.

(Bifald)

Denne menneskerettighedsforkæmper, som er medlem af den sudanesiske organisation mod tortur, har i mere end 20 år forsvaret de talrige ofre for konflikten i Darfur, som arresteres, fordrives og tortureres vilkårligt, eller som risikerer dødsstraf. Hans øjeblikkelige mandat som medlem af det sudanesiske parlament gør det muligt for ham at forsvare sin sag på den internationale scene på trods af til tider meget store personlige omkostninger.

Hr. Osman holder dialog og retfærdighed op mod vold og tortur. Uden demokrati kan der ikke være retfærdighed. Med tildelingen af Sakharovprisen til Salih Mahmoud Osman ønsker Parlamentet at støtte det arbejde, som udføres af denne modige mand, der er blevet Darfurs stemme, og via ham støtte realiseringen af en retsstat i Sudan.

Prisen tildeles ved en fest tirsdag den 11. december i Strasbourg.

Jeg ønsker endvidere at informere Dem om, at Formandskonferencen også enstemmigt har givet udtryk for, at vi bør overveje at ære den myrdede russiske journalist Anna Politkovskaja på en passende måde, og ...

(Bifald)

... på sit næste møde vil Formandskonferencen træffe beslutning om, hvordan det skal ske.

6. Velkomstord

  Formanden. - Det er mig en stor glæde i dag at kunne byde velkommen til en delegation af medlemmer af Madschlisi Oli, parlamentet i Republikken Tadsjikistan, som sidder på Parlamentets ærestribune.

(Bifald)

Medlemmerne af delegationen er kommet til Strasbourg for at føre samtaler med deres europæiske kolleger i forbindelse med det tredje interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og det tadsjikiske parlament. Det interparlamentariske møde finder således for første gang sted her i Strasbourg.

Makhkamboj Azimovitj Makhmudov, som leder delegationen, ledsages af Nosir Jusupovitj Salimov og Gulkhoja Gangibekov.

Jeg ønsker delegationen et fortsat behageligt og succesrigt ophold i EU.

(Bifald)

7. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningstiden.

7.1. Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget - Regnskabsåret 2008 (afstemning)

Før afstemningen

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (EN) Hr. formand! Inden afstemningen ønsker jeg at give meddelelse om følgende.

Som bekendt stemte Budgetudvalget om over 1.600 ændringsforslag til budgetforslaget for 2008. Der er således uundgåeligt et mindre antal tekniske justeringer, som jeg anmoder om at få sat under afstemning på plenarmødet.

Efter afstemningen anmodede Budgetudvalget om genfremsættelse af følgende fire ændringsforslag:

Ændringsforslag 990: + EUR 1,53 millioner under budgetpost 16 03 04, udelukkende forpligtelsesbevillinger;

Ændringsforslag 24: budgetpost 15 05 55, udelukkende forpligtelsesbevillinger, reserve og anmærkninger som i ændringsforslag 938;

Ændringsforslag 989: + EUR 1 millioner under budgetpost 16 03 02, forpligtelsesbevillinger, og + EUR 1 millioner i betalingsbevillinger;

Ændringsforslag 1043: + EUR 1 millioner under budgetpost 15 06 06, forpligtelsesbevillinger, og + EUR 1 millioner i betalingsbevillinger plus yderligere anmærkninger fra ændringsforslag 25, med EUR 1 millioner i stedet for EUR 1,5 millioner

Disse tekniske justeringer og specifikationer blev behandlet og vedtaget på Budgetudvalgets møde den 11. oktober 2007.

Med hensyn til Frontex blev der konstateret en teknisk fejl i anmærkningerne efter afstemningen i udvalget. Den korrekte ændring til anmærkningerne er indeholdt i ændringsforslag 1133, der er vedføjet afstemningslisten.

Endelig fremgår de vedtagne anmærkninger til ændringsforslag 634 ikke af ændringsforslag 1018 vedrørende budgetpost 15 02 02 05; 934 vedrørende budgetpost 09 06 01; 938 vedrørende budgetpost 15 05 55, og 940 vedrørende budgetpost 17 02 02. Det korrekte tal for forpligtelsesbevillinger under budgetpost 09 03 03 er 5 og for betalingsbevillinger 4,85.

Jeg anmoder Mødetjenesten om at foretage de fornødne ændringer i protokollen.

Derudover havde vi en drøftelse på koordinatormødet i går, og i overensstemmelse med koordinatorernes beslutning anbefaler jeg en forkastelse af ændringsforslag 752 til fordel for ændringsforslag 610 om budgetpost 16 02 02 (multimedieaktiviteter) med overførsel af reserven fra ændringsforslag 752, og forkastelse af ændringsforslag 1044 til fordel for ændringsforslag 32 om budgetpost 16 02 03.

Efter afstemningen om ændringsforslag 878

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand! Ændringsforslag 878 drejer sig om pilotprojekterne, og det er blevet godkendt. Der var bred enighed i udvalget om, at vi skulle tilføje ændringerne i ændringsforslag 822 til begrundelserne. Ellers er de identiske, men der er foretaget en mindre ændring i ændringsforslag 822 sammenlignet med begrundelserne for det tidligere ændringsforslag, og jeg foreslår, at vi blot stemmer om begrundelserne, hvad angår ændringsforslag 822.

  Formanden. - Mange tak, hr. Virrankoski! Jeg har fået at vide, at det også var det, der var meningen, men fru De Keyser har endnu en gang bedt om ordet.

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand! Det foruroliger mig lidt, at vi i ændringsforslag 231 har stemt for et europæisk institut til forbedring af loving and working conditions. Jeg ville gerne have en nærmere forklaring.

Før afstemningen om ændringsforslag 996

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne foreslå, at vi kun stemmer om reserver, og jeg støtter en frigivelse af reserven, da vi har fået alle de oplysninger, som vi har bedt om.

Før afstemningen om ændringsforslag 21

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, Jeg vil blot minde Parlamentet om, at dette ændringsforslag vedrører det fælles sportsprogram for De Paraolympiske Lege.

Før afstemningen om ændringsforslag 938

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at budgetpost 15 05 55 er omfattet af min tidligere meddelelse, så det er ikke nødvendigt at stemme herom.

  Formanden. - Spørgsmålet om reserven udestår dog stadig, hr. Virrankoski. Vi behøver ikke at stemme om den første del, men der skal stemmes om den anden del, altså om reserven.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (EN) Hr. formand! I min tidligere meddelelse sagde jeg "reserve og anmærkninger som i ændringsforslag 938".

Før afstemningen om ændringsforslag 1043

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (EN) Hr. formand! Dette er også omfattet af min tidligere meddelelse.

Før afstemningen om ændringsforslag 752

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (EN) Hr. formand! Med hensyn til budgetpost 16 02 02 anbefalede jeg en forkastelse af ændringsforslag 752 og vedtagelse af ændringsforslag 610, men at vi overfører reserven fra ændringsforslag 752. Jeg vil således anmode om, at vi først stemmer om ændringsforslag 610 og herefter om reserven fra ændringsforslag 752.

Før afstemningen om ændringsforslag 990

  Kyösti Virrankoski (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at dette er omfattet af min tidligere meddelelse.

Efter afstemningen om sektion 6

  László Surján (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Med hensyn til ændringsforslag 951 er den tyske version gældende. Nogle af de øvrige sprogudgaver indeholder fejl, og den tyske version bør således følges.

Før afstemningen om sektion 8

  Ville Itälä (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Inden afstemningen om budgetændringsforslagene vil jeg gerne give meddelelse om et mindre antal nødvendige tekniske justeringer.

Med hensyn til Sektion I i ændringsforslag 1094 vil der kun blive stemt om budgetpost 20 26.

Med hensyn til Kapitel 101, bør Parlamentet kun stemme om det endelige beløb i ændringsforslag 1004 på EUR 5 millioner

Med hensyn til Sektion VI og VII bør andet og tredje afsnit i begrundelsen til ændringsforslag 1013 erstatte de respektive afsnit i begrundelsen til ændringsforslag 1001 og andet afsnit i ændringsforslag 986, 1007 og 999.

7.2. Forslag til det almindelige budget 2008 (Sektion III) (afstemning)

Betænkning af Virrankoski (A6-0397/2007)

7.3. Forslag til det almindelige budget 2008 (Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII, IX) (afstemning)

Betænkning af Itälä (A6-0394/2007)

7.4. Anerkendelse af retlige afgørelser (afstemning)

Betænkning af Esteves (A6-0356/2007)

Før afstemningen

  Maria da Assunção Esteves (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne stille et mundtligt ændringsforslag til mit ændringsforslag 2 for at tydeliggøre teksten.

Jeg foreslår at lade ordene "og utilladelig" udgå. Ordlyden bliver således som følger: "under åbenlys krænkelse af de grundlæggende rettigheder, der er forankret i EU's traktater". De politiske grupper er allerede blevet orienteret.

(Parlamentet godkendte det mundtlige ændringsforslag)

7.5. Den europæiske fuldbyrdelsesordre og overførelse af domfældte (afstemning)

Betænkning af Varvitsiotis (A6-0362/2007)

7.6. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Madagaskar (afstemning)

Betænkning af Sudre(A6-0405/2007)

7.7. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Mozambique (afstemning)

Betænkning af Fernandes (A6-0404/2007)

7.8. Virksomhedsregistre til statistiske formål (afstemning)

Betænkning af Hans-Peter Martin (A6-0353/2007)

Før afstemningen

  Hans-Peter Martin (NI), ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg fremfører anmodningen på vegne af alle demokratisk indstillede mennesker, og den går ud på, at det ikke går an, at parlamentsmedlemmer hånes for at være en "kræftsvulst", for at være kræften i Europa, og følgelig en dødelig sygdom. Ikke i Budapest, som hr. Schulz i går kritiserede det her, men i Bruxelles. Et parlamentsmedlem karakteriserede i Parlamentets mødesal i sin tale EU-kritikere som en kræftsvulst. Det er en ny udvikling i sprogbrugen i Parlamentet. Det drejer sig her om Othmar Karas, næstformanden i PPE-DE-Gruppen. Han sagde dette i mødesalen den 10. oktober 2007.

Jeg kræver …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Formanden. - Dette vedrørte ikke betænkningen.

Hertil vil jeg kun sige, at tale og handling altid bør være forbilledlig hos parlamentsmedlemmer.

7.9. Beskyttelse af forbrugerne og prisstigningerne (afstemning)

Fælles beslutningsforslag B6-0400/2007

7.10. Særlige foranstaltninger i 2007 vedrørende Irak (afstemning)

Forslag til beslutning B6-0422/2007

7.11. Forbindelserne EU/Serbien (afstemning)

Betænkning af Kacin(A6-0325/2007)

Før afstemningen om ændringsforslag 8

  Doris Pack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg ønskede at få ordet i forbindelse med dette ændringsforslag. Vi har en rettelse hertil, og jeg beder hr. Schöpflin og de andre medlemmer om at stemme for, da det, som står i den oprindelige tekst, er forkert. Årstallet 1992 er forkert. Dette ville vi bibeholde, hvis vi ikke nu stemte for hr. Kacins ændringsforslag. Jeg opfordrer til, at vi stemmer for dette ændringsforlag!

Før afstemningen om ændringsforslag 29

  Jelko Kacin (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg har et mundtligt ændringsforslag til punkt 29, da det er nødvendigt at slette nogle ord. I den danske version skal ordene "med begge enheder" udgå. I modsat fald vil det ikke give mening at afholde delt afstemning.

PPE-DE-Gruppen er nået til enighed herom.

(Parlamentet godkendte det mundtlige ændringsforslag)

Efter afstemningen

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen, jf. artikel 166, hvori det fastslås, at medlemmet ved begyndelsen af indlægget skal anføre, hvilken artikel han mener, der er tilsidesat. Jeg henviser til denne artikel.

Jeg mener, at De fratog hr. Martin ordet uden at give ham mulighed for at afslutte sit indlæg. Han havde en bemærkning til i går.

I går fremsatte hr. Schulz en lang politisk erklæring uden at henvise til den artikel, han mente var tilsidesat. Formanden tillod dette, hvorimod hr. Martin blev frataget ordet.

Jeg mener, at der er tale om forskelsbehandling og dobbelte standarder, EU-tilhængere får lov til at sige, hvad de vil, hvorimod EU-modstanderne fratages ordet.

Jeg anmoder om, at forretningsordenen gøres gældende over for alle på lige fod.

(Bifald fra højre)

  Formanden. - I dag har jeg forsædet, og jeg bestræber mig altid på at anvende forretningsordenen på en måde, som er i overensstemmelse med bestemmelserne.

7.12. Forbindelserne EU/Afrika (afstemning)

Betænkning af Martens (A6-0375/2007)

Før afstemningen om ændringsforslag 1

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har et mundtligt ændringsforslag til den nye artikel 61a i ændringsforslag 1, som går ud på, at anden del affattes som følger: "... og opfordrer endnu en gang Kommissionen til at søge løsninger og samtidig fortsætte forhandlingerne." Jeg mener, mine kolleger fra ALDE og PPE er enige.

(Parlamentet godkendte det mundtlige ændringsforslag)

7.13. International traktat om forbud mod klyngebomber (afstemning)

Forslag til beslutning B6-0429/2007

7.14. Produktion af opium til medicinske formål i Afghanistan (afstemning)

Betænkning af Cappato (A6-0341/2007)

Før afstemningen

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Inden vi stemmer om hr. Cappatos betænkning, vil jeg gerne forklare Parlamentet, at der har indsneget sig en fejl i den spanske udgave, nærmere bestemt i afsnit 1, litra b), næstsidste linje, hvor der (oversat til dansk) står "iværksættelse af pilotprojekter", men det er den engelske udgave, hvor der står "looking at the possibility", der skal være gældende.

  Formanden. - Mange tak, fordi De har gennemgået teksten så omhyggeligt. Det vil naturligvis blive rettet.

Før afstemningen om ændringsforslag 4

  Marco Cappato (ALDE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil starte med at sige, at jeg tilgiver Dem, at De udtalte mit navn forkert, og herefter vil jeg med hensyn til ændringsforslag 4 foreslå, at vi beholder det, som man kan kalde den faktuelle del af ændringsforslaget, dvs. udelukkende den første del:

(EN) "der henviser til, at der ifølge Det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler er en global overforsyning af opiater til medicinske formål,"

(IT)Hr. formand, mine damer og herrer! Ændringsforslaget bør slutte her. Hvis ingen gør indsigelse, betragter vi det som vedtaget.

(Parlamentet godkendte det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 5

  Marco Cappato (ALDE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De må undskylde, men også her drejer det sig kun om en faktuel erstatning. Eftersom vi nævner den afghanske lovgivning, bør vi i stedet indsætte lovens passende ordlyd:

(EN) "der henviser til, at det i den afghanske forfatning fastslås, at "staten skal forhindre alle former for dyrkning og smugling af narkotiske stoffer", mens Afghanistans lov af 2005 om receptfrit køb af narkotiske stoffer giver mulighed for eventuelle tilladelser til produktion og salg af kontrollerede stoffer i Afghanistan,"

(Parlamentet godkendte det mundtlige ændringsforslag)

7.15. Udlæg i bankindeståender (afstemning)

Betænkning af Lechner (A6-0371/2007)

7.16. Den Europæiske Ombudsmands årsberetning (2006) (afstemning)

Betænkning af Sbarbati (A6-0301/2007)

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

8. Stemmeforklaringer

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er stemmeforklaringer.

Regnskabsåret 2008

  Jens Holm, Kartika Tamara Liotard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig.- (EN) Vi er imod en fortsat forøgelse af EU's budget, der allerede i dag er for omfattende, og hvor en stor del af midlerne allokeres til de forkerte formål. Der er tilsyneladende i dag en vekselvirkning mellem EU's nye målsætninger og EU's finansieringsbehov.

Dette indebærer nye krav om indbetalinger fra medlemsstaterne, men også at nye midler overføres til et bureaukratisk, ineffektivt og komplekst system. Der er i dag også for stort fokus på industrielt landbrug og udenrigspolitik og militærprojekter og ikke tilstrækkeligt fokus på miljø og sociale projekter. En lang række ønskelige initiativer finansieres imidlertid gennem budgettet, og vi støtter rimelige ændringer af eksisterende initiativer. Vi valgte at støtte det særlige ændringsforslag 945, da det bl.a. omfatter bistand til Palæstina, selv om ændringsforslaget indeholder andre aspekter, som vi ikke bryder os om.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er fuldstændig imod, at der anvendes midler til at dyrke tobak i EU. En halv million EU-borgere dør unødigt hvert år på grund af tobaksafhængighed. Vi kan ikke blive ved med at støtte tobaksdyrkning i EU.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Jeg har valgt at stemme for Rådets forslag til budget for 2008 i videst muligt omfang og dermed imod alle de udgiftsforøgelser, der er foreslået af Parlamentet. Det er yderst uheldigt, at Parlamentet ønsker at finansiere Galileo via fællesskabsbudgettet. Hvis det viser sig, at private operatører bakker ud på grund af rentabilitetsproblemer, bør EU tage konsekvensen og stoppe projektet eller lade interesserede medlemsstater gå med i det, som det skete med Boeing. Jeg har også været involveret i spørgsmålet om afskaffelse af subsidier til tobaksproducenter og støtte til vinproduktion, og jeg kan kun beklage, at Parlamentet ikke er parat til at støtte disse forslag.

Betænkning af Virrankoski (A6-0397/2007)

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Hr. formand! Mange tak. Selvfølgelig er der ikke noget budget, der er perfekt, men vi skal ikke desto mindre betstræbe os på at bruge de fælles midler på en retfærdig og fremtidsorienteret måde. Desværre bliver det meste af EU's budget fortsat brugt på at bevare fortidens forhold. Det er derfor, det er vigtigt at sikre, at nogle penge går til fremtiden, til forskning, udvikling og videnskab. Finansieringen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi er stadig ikke på plads, fordi Kommissionen har foreslået et maksimumbeløb på 308 millioner euro som overgangsløsning. Budapest ville være en ideel beliggenhed for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi på grund af sine fremragende forskningsresultater og den videnskabelige ekspertise, den har samlet til bekæmpelse af klimaændringerne. Det er en anden grund til, at jeg er ivrig efter at se en løsning på finansieringsspørgsmålet. Vi ungarere kan levere en velegnet placering for et institut, der er af beskeden størrelse og økonomisk i drift, men desto skrappere hvad angår sit intellektuelle grundlag.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! Vi har i dag afsluttet førstebehandlingen af EU-budgettet for 2008 og stemt for det. I henhold til budgettet vil mere end 129 milliarder euro blive bevilget til forpligtelser og mere end 124 milliarder euro til betalinger i 2008.

Sammenlignet med Kommissionens forslag vil vi gerne forhøje bevillingen til betalinger næste år fra 0,97 til 0,99 % af EU's bruttonationalindkomst.

Jeg vil gerne påpege, at denne stigning er fuldt begrundet og relateret til udvikling af vigtige projekter som f.eks. satellitnavigationssystemet Galileo og projektet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

Efter min mening er bevillingen af yderligere midler til vores forpligtelser i Kosovo og Palæstina - dvs. til gennemførelse af den fjerde kategori, EU som global medspiller - meget vigtig.

  Bastiaan Belder (IND/DEM), skriftlig. - (NL) De to ordførere for EU-budgettet, hr. Virrankoski og hr. Itälä, har med rette fulgt en noget kritisk kurs, hvad angår forhøjelsen af beløbene for 2008. Jeg vil gerne sige, at jeg værdsætter dette.

Desværre vælger Europa-Parlamentet i dag i for mange tilfælde at bruge flere penge. Det er grunden til, at jeg har indvendinger imod punkt 2 og 4 i Virrankoski-betænkningen. De passer ikke rigtigt til et EU, som ønsker at koncentrere sig om det, det er godt til, nemlig de væsentlige opgaver.

Endelig er der et yderligere problem, som gør det vanskeligere at gå med til Virrankoski-betænkningen, og det er Den Socialdemokratiske Gruppes ændringsforslag 2. Dette ændringsforslag går ud på, at seksuelle og reproduktive rettigheder skal optages i Parlamentets holdning. Disse udelukker imidlertid ikke provokeret abort. Udtrykket "seksuelle og reproduktive rettigheder" er derfor upassende.

  Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har i dag stemt om EU's budget for 2008.

Vi mener, at det vedtagne forslag er et godt kompromis, og selv om vi har tabt i nogle henseender, støtter vi forslaget fuldt ud.

Vi har stemt for at reducere eksportstøtte til landbruget, men finder, at det er urimeligt at stemme for en fuldstændig og øjeblikkelig tilbagekaldelse af bistand.

Vi har også stemt imod fortsat støtte til tobaksproducenter og for en begrænsning i antallet af Parlamentets møder i Strasbourg.

Hvad angår Daphne (beskyttelse af børn, kvinder og unge mennesker mod vold), har vi stemt for en forøgelse af bevillingen op til det niveau, Kommissionen har foreslået. Vi ville dog have været parate til at stemme for en yderligere finansiering, men fik ikke lejlighed til at gøre dette, fordi ændringsforslaget aldrig kom til afstemning.

Hvad angår Virrankoskis-betænkningen (A6-0397/2007), har vi svenske socialdemokrater stemt imod et ændringsforslag, hvori der bl.a. opfordres til, at Kommissionen sikrer, at ingen landmænd modtager mere end 50.000 euro om året i direkte støtte fra EU. Det er en diskussion, som pågår, så vi er enige i ånden i forslaget, men finder det ikke hensigtsmæssigt at fastlægge et nøjagtigt beløb eller specifikke betingelser lige nu.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig.- (PT) Selv om forslaget til EU's almindelige budget for 2008, vedtaget under førstebehandlingen i Europa-Parlamentet, omfatter aspekter, der forbedrer Rådets og Kommisionens forslag, overholder det, som vi har understreget, i sidste instans ikke aftalen for 2008 i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013.

Samtidig med at der indføres restriktioner for EU's budget, defineres dets prioriteter til at omfatte konkurrenceregler (et eksempel herpå er den gradvise fordrejning af strukturpolitikken til understøttelse af Lissabonstrategien), henlæggelse under EU-kompetence af "den interne sikkerhed og kontrol med indvandringen" og EU's eksterne politik, der fremmer intervention og militarisering af de internationale forbindelser.

Derfor stemmer vi imod.

Vedtagelsen af forslag fra vores side bør dog fremhæves, såsom:

- forhøjelsen af beløbene til strukturfondene, programmerne POSEI (Azorerne og Madeira) og PROGRESS (ligestilling mellem mænd og kvinder),

- støtte til samarbejdet mellem landbrugsorganisationer og andre aktører i landdistrikterne, til små landbrug og familielandbrug og

- en forøgelse på 2 millioner euro til ordningen for godtgørelse af meromkostninger ved afsætning af visse fiskerivarer fra fjernområderne, hvilket betyder en stigning på 570.000 euro af de beløb, der ydes til de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg støtter EU's budget, som det foreligger nu, af flere grunde. Beskæringen på landbrugsområdet på 553 millioner euro, som var iværksat af Rådet, blev i hovedsagen retableret, og den reserve, der er skabt på basis af Kommissionens administrationsbevillinger, er begrundet i forsinkelserne vedrørende godkendelse af operationelle programmer i sektorerne og af programmer for udvikling af landdistrikter. Ved andenbehandlingen af EU-budgettet bør Ministerrådet ikke foretage yderligere reduktioner i landbrugsbevillingerne eller strukturfondene.

Det ændringsforslag, der er stillet om at begrænse landmændenes indkomst til maksimalt 50.000 euro om året, er ubegrundet. En sådan kunstig barriere ville forhindre de bedste landmænd i at udvikle deres arbejde, så det kan betale sig. Desuden vil restriktionen virke nedbrydende for byggeriet i landbruget og for EU's konkurrenceevne på landbrugsområdet. Af denne årsag har jeg stemt nej til dette ændringsforslag.

2008-budgettet er, i den form, vi godkender i dag, et budget, der gør EU-institutionerne ansvarlige. Jeg støtter forslaget om at overføre 49 millioner euro fra de bevillinger, der er tildelt Kommissionen, til reservefonden, indtil den fremkommer med en klar rapport over sin personalepolitik, især hvad angår rekruttering af nye ansatte fra de lande, der for nylig er kommet med i EU - Rumænien og Bulgarien.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne del af budgettet for 2008 og støttede samtidig den britiske regerings holdning til en række spørgsmål.

  Robert Navarro (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Parlamentets forslag til budget for 2008, fordi det indeholder klare forbedringer af Rådets budgetforslag. Der er for 2008 fundet en balance mellem finansieringen dels af udenrigspolitikerne - f.eks. støtte til Kosovo og Palæstina - dels af Galileoprojeket, som knytter medlemsstaterne tættere sammen. De Europæiske Socialdemokraters prioriteringer afspejles således udmærket i Parlamentets forslag til førstebehandlingen af Fællesskabets budget for 2008.

Jeg vil dog understrege budgettets beskedne omfang, da det for nuværende kun svarer til 0,99 % af EU's BNP. For første gang er det kommet under 1 % af BNP. Men uden midler kan EU ikke handle i borgernes interesse. Det var på tide, medlemsstaterne påtog sig deres del af ansvaret.

Betænkning af Itälä (A6-0394/2007)

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker blot at sige, at jeg var meget ked af, at vi på ny besluttede ikke at få refunderet rejseudgifter. Jeg foreslår, at Parlamentsmedlemmerne adskiller billetprisen fra kilometertallet. Så vil der sandsynligvis være større opbakning fremover. Jeg tror, at borgerne vil holde øje med denne afstemning, og at de på ny vil blive skuffet.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Parlamentet har forsvaret sine prioriteringer godt under denne førstebehandling af 2008-budgettet, og jeg støtter de resultater, de to ordførere har opnået, navnlig inden for samhørighed og bæredygtig vækst. Imidlertid må vi huske på, at da de finansielle perspektiver for 2007-2013 var undervurderet, bliver årsbudgettet knebent - kun 0,99 % af BNI - hvilket vi beklager i min politiske gruppe, fordi det ikke vil kunne opfylde alle de parlamentariske udvalgs forventninger eller finansiere EU's store fremtidsprojekter som f.eks. Galileo i tilstrækkeligt omfang.

Imidlertid er det lykkedes at fastholde hovedlinjerne i informations- og kommunikationspolitikken, hvor der således kan lægges vægt på lokale medier ud fra den betragtning, at de spiller en væsentlig rolle som formidler af information til alle borgere i Europa. Det har ganske særlig betydning i forbindelse med den kommende ratificering af Lissabontraktaten og forberedelsen af valget til Europa-Parlamentet i 2009. Som Budgetudvalgets faste ordfører for informationspolitik glæder jeg mig over de muligheder, som dette nye budget giver i denne henseende.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig.- (PT) Blandt de mange aspekter, der kunne fremhæves om budgetforslaget for 2008, vælger vi her at fremhæve:

- For det første finder vi Parlamentets manglende sammenhæng meget beklagelig, da det hævder, at det anerkender og bevarer den sproglige mangfoldighed blandt medlemmer af Europa-Parlamentet, samtidig med at det nægter at godkende, at der indsættes en klar henvisning om, at alle EU's officielle sprog skal være tilgængelige under dets møder, sådan som vi i en årerække har foreslået. Derfor er det uforståeligt og uacceptabelt, at vores forslag afvises af Budgetudvalget, da det f.eks. havde til formål at sikre, at portugisisk skulle være et af arbejdssprogene under møder i den Parlamentariske Forsamling AVS-EU, særligt under hensyntagen til parlamentsmedlemmer fra forskellige lande, der er repræsenteret i forsamlingen, hvis officielle sprog er portugisisk.

- For det andet skal nævnes den bekymrende og stigende tendens til at øge bevillingerne til "en stærk informationspolitik" i forbindelse med (gen-)"lanceringen" af "reform"-traktaten og de næste valg til Europa-Parlamentet i 2009. For at forstå, hvad der virkelig foregår, er det tilstrækkeligt at følge med i debatten i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vedrørende gennemgangen af forordningen for de europæiske politiske partier.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Det nuværende forhandlingssystem med plenarmøder i Parlamentets hovedkvarter i Strasbourg og udvalgs- eller gruppemøder i Bruxelles er ineffektivt og uøkonomisk. Det anslås, at der årligt ville kunne spares 200 millioner euro af EU's skatteborgeres penge, hvis det blev besluttet at oprette Parlamentets hovedkvarter i Bruxelles, ikke blot på grund af den iboende omkostningsbesparelse, men også fordi det ville lette arbejdet mellem institutionerne. Samtidig har grupper i civilsamfundet påpeget de alvorlige miljømæssige konsekvenser af den hyppige transport fra by til by for parlamentsmedlemmerne og embedsmændene, for at de kan varetage forhandlingerne om EU's lovgivningsmæssige aktiviteter.

Af disse grunde finder jeg, at det er ubegrundet at ville opretholde to årlige plenarmøder i hovedkvarteret i Strasbourg. Det ville forværre situationen med hensyn til administrationsudgifter, idet der vil skulle betales hele året igennem for forberedelse af disse møder i form af udgifter til både lokaler og personale.

I adskillige borgerinitiativer, hvoraf mindst ét har høstet fordel af mere end 1 million underskrifter fra de fleste medlemsstater, kræves der en afskaffelse af systemet med to hovedkvarterer for Parlamentet. Det er på tide, at denne situation drøftes af ledelsen i Parlamentet og Rådet, så der etableres ét enkelt hovedkvarter for vores institution.

  Niels Busk (ALDE), Anne E. Jensen (ALDE) og Dan Jørgensen (PSE), skriftlig. − Vi, Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet, stemte imod ændringsforslag nr. 8, fremsat af hr. Schlyter og hr. Jens-Peter Bonde, IND/DEM-Gruppen. Venstre er tilhænger af en reform af rejsegodtgørelserne, så alle rimelige og nødvendige rejseomkostninger refunderes. Dette er imidlertid allerede besluttet med den ny medlemsstatut, der gennemføres fra 2009.

Hr. Bondes forslag er ugennemtænkt og i strid med den gældende statut.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for disse afsnit i budgettet for 2008.

Betænkninger af Itälä (A6-0394/2007) og Virrankoski (A6-0397/2007)

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningerne om budgetforslaget for 2008, men jeg gjorde dette med tungt hjerte, da vores dyre rejsecirkus, de tilbagevendende rejser til Strasbourg, tilsyneladende fortsætter.

Det er især slående, at vi stemmer om en fortsættelse af møderne i Strasbourg, samme dag som Air France beslutter at lade nogle af os i stikken eller i hvert fald i en vanskelig situation på grund af en strejke blandt dele af personalet.

Som Martin Luther King sagde engang: "Jeg har en drøm". Jeg har også en drøm, nemlig at Parlamentet en dag vil få et fast hjemsted, hvor det kan arbejde, og at Strasbourg-cirkusset vil blive stoppet.

Betænkning af Esteves (A6-0356/2007)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Der er behov for en fælles indsats for at forsøge at forbedre retsvæsenets kvalitetsstandarder og effektivitet.

Dette er dog et meget følsomt og bredt område, hvilket fremhæver behovet for at styrke tilliden, således at det bliver muligt at nå frem til gensidig anerkendelse af retsafgørelser og på denne måde bidrage til en gradvis udvikling af en europæisk retskultur.

Jeg støtter fru Esteves' fremragende betænkning, der i forbindelse med styrkelsen af den gensidige anerkendelse af retsafgørelser har til formål at fremme social reintegration af den dømte, alt imens den sigter efter at forbedre beskyttelsen af ofrene og forhindre gentagelsestilfælde.

Formålet med rammeafgørelsen er at fastsætte regler, hvorefter en medlemsstat inden for rammerne af dens kompetence skal overvåge og føre tilsyn med ikkefrihedsberøvende foranstaltninger (retsafgørelser i forbindelse med fuldbyrdelse af betingede straffe, alternative sanktioner og øvrige domme) indført ved domme afsagt i andre medlemsstater.

Jeg håber, at de udestående spørgsmål kan løses under det portugisiske formandskab, og at det vil være muligt at nå frem til en samlet aftale inden udgangen af året.

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der indeholder forslag til, hvordan medlemsstaterne kan fremme dømte personers reintegration i samfundet, forbedre beskyttelsen af ofre og medvirke til at sikre fuldbyrdelsen af passende domme afsagt over lovovertrædere, der har bopæl i en anden medlemsstat.

Betænkning af Varvitsiotis (A6-0362/2007)

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Hvis der findes et ømtåleligt emne, så er det gensidig anerkendelse af domme i straffesager. For vi har jo ikke - og langtfra - en ensartet strafferet i Europa. De retlige traditioner og værdier, men også de strafferetlige lovgivninger varierer fra den ene medlemsstat til den anden. Strafferet er knyttet til medlemsstaternes identitet.

Eksemplerne på forskelle i de nationale strafferetlige lovgivninger er talrige og mangeartede. Det gælder f.eks. beskyttelse og krænkelse af ytringsfriheden, som veksler stærkt fra et land til et andet. Det ville altså være meget farligt, hvis en straf idømt i en stat automatisk blev fuldbyrdet i en anden stat, ikke alene for borgeren, men også for retsstatsprincippet i det hele taget.

Der skal altså udvises særlig forsigtighed på dette område, for det er i dag umuligt at sikre borgeren, at visse fælles mindstekrav til de proceduremæssige rettigheder i straffesager bliver overholdt. Jeg tænker navnlig på overholdelsen af forbuddet mod dobbelt straffeforfølgning, på retten til et ægte og ikke kun et formelt forsvar eller på ofrenes rettigheder.

Der er to grundlæggende principper, som altid skal følges og respekteres, ellers bortfalder retsstaten, og det er principperne om lovlighed og om retssikkerhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig.- (PT) Som omtalt i betænkningen tilsluttede det Europæiske Råds møde i Tampere i 1999 sig princippet om gensidig anerkendelse som værende "hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civilretlige og det strafferetlige område ".

Et år senere vedtog Rådet et handlingsprogram med fokus på dette princip med henblik på at tilpasse ordningen om gensidig anerkendelse af endelige retskendelser og udvide anvendeligheden af princippet om overførelse af domfældte til at omfatte personer, der bo i en medlemsstat.

Haagprogrammet fastsatte efterfølgende nye målsætninger, navnlig i forbindelse med "bekæmpelse af terrorisme", for at gøre videre fremskridt i overførslen til EU-kompetence af dette område, der ligger i selve kernen af staternes suverænitet.

Som vores gruppe har understreget, er det i lyset af dette forslag bekymrende, at det i betænkningen hedder, at: "Det er nødvendigt at give den domfældte passende garantier, men vedkommendes samtykke bør ikke i alle tilfælde være afgørende for, om en dom kan fremsendes til en anden medlemsstat med henblik på anerkendelse og fuldbyrdelse af den idømte sanktion.". Dette er især bekymrende, da vi ikke kan se, hvordan den manglende garanti for overholdelse af dette princip kan være i overensstemmelse med handlingsprogrammets målsætning: at fremme rehabiliteringen af den domfældte.

Betænkning af Sudre (A6-0405/2007)

  Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater i Parlamentet har stemt for denne betænkning. Aftalen er et skridt i den rigtige retning. Der stilles større krav til overvågningen af aftalens konsekvenser for fiskebestandene og livsvilkårene for lokalbefolkningen. Det er vigtigt nu at overvåge virkningerne af aftalen ordentligt.

Vi har imidlertid stemt imod ændringsforslag 7. Vi går fuldt ind for hensigten om at bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeriet, hvilket også er målet for den nye fiskeriaftale. Aftalen må heller ikke medføre ødelæggende konsekvenser for fiskeriet og befolkningen i Madagaskar. På den anden side kan vi ikke støtte, at aftalen øjeblikkelig ophæves, hvis den medfører ødelæggende konsekvenser. Vi finder, at det fælles udvalg, der vil blive nedsat til at overvåge aftalen, vil være en bedre løsning til at sikre, at aftalen overholdes, og at den bliver til gavn for begge parter og miljøet. Aftalen vil blive genforhandlet, hvis det viser sig, at den medfører ødelæggende konsekvenser.

Vi går ind for, at en større del af omkostningerne vil blive finansieret i kraft af de EU-fartøjer, der støttes via aftalen. Vi finder imidlertid, at målet skal være, at hele aftalen skal være selvfinansieret.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Nærværende partnerskabsaftale gælder i seks år fra den 1. januar 2007 og kan forlænges. I forbindelse med aftalen er Portugal blevet tildelt syv fiskerimuligheder for langlinefartøjer, hvilket svarer til en forøgelse på én licens i forhold til den tidligere aftale.

Aftalen fastsætter bl.a., at mindst 20 % af hvert fartøjs besætning skal bestå af statsborgere fra lande i AVS-gruppen (Afrika, Caribien og Stillehavslandene). Desuden skal der i henhold til aftalen anvendes de standarder, der er fastsat i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, der foreskriver foreningsfrihed og faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger samt ikkediskrimination, hvad angår beskæftigelse og erhverv. Aftalen indeholder desuden en bestemmelse om, at lønnen til besætningsmedlemmer skal fastlægges efter fælles overenskomst mellem rederne og fiskerne eller deres repræsentanter, og accepterer "oprindelseslandsprincippet", hvilket vil skabe en dyb og urimelig ulighed.

Protokollen øger redernes bidrag med 40 % fra 25 til 35 euro pr. ton fanget fisk og beskærer således Fællesskabets bidrag, hvilket vi ikke finder acceptabelt.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori Parlamentet godkender indgåelsen af fiskeripartnerskabsaftalen med Madagaskar. Fiskeriaftalen er en tunfiskeaftale, som fordeler fiskerimulighederne på tre fartøjskategorier til Spanien, Frankrig, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige. Den giver fiskeressourcer til EF-fartøjer, samtidig med at Madagaskar drager fordel af de bestande, som landet ikke ville have teknisk kapacitet til at udnytte.

Betænkning af Fernandes (A6-0404/2007)

  Luis Manuel Capoulas Santos, Paulo Casaca og Manuel António dos Santos (PSE), skriftlig.- (PT) Vi stemmer imod betænkningen som en protest mod den måde, hvorpå Kommissionen i henhold til denne aftale agter at fordele fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne.

I modsætning til hvad der altid er sket i sådanne aftaler, agter Kommissionen at tilsidesætte et grundprincip, der har været et vigtigt værktøj for at sikre retfærdighed og rimelighed mellem medlemsstaterne og i praksis har fungeret som en stiltiende aftale mellem disse.

Vi er uforstående over for den manglende anvendelse af dette princip og finder det uacceptabelt.

  Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater i Parlamentet har stemt for denne betænkning. Aftalen er et skridt i den rigtige retning. Der stilles større krav til overvågningen af aftalens konsekvenser for fiskebestandene og livsvilkårene for lokalbefolkningen. Det er vigtigt nu at overvåge virkningerne af aftalen ordentligt.

Vi har imidlertid stemt imod ændringsforslag 8. Vi går fuldt ind for hensigten om at bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeriet, hvilket også er målet for den nye fiskeriaftale. Aftalen må heller ikke medføre ødelæggende konsekvenser for fiskeriet og befolkningen i Madagaskar. På den anden side kan vi ikke støtte, at aftalen øjeblikkelig ophæves, hvis den medfører ødelæggende konsekvenser. Vi finder, at det fælles udvalg, der vil blive nedsat til at overvåge aftalen, vil være en bedre løsning til at sikre, at aftalen overholdes, og at den bliver til gavn for begge parter og miljøet. Aftalen vil blive genforhandlet, hvis det viser sig, at den medfører ødelæggende konsekvenser.

Vi går ind for, at en større del af omkostningerne vil blive finansieret i kraft af de EU-fartøjer, der støttes via aftalen. Vi finder imidlertid, at målet skal være, at hele aftalen skal være selvfinansieret.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig.- (PT) Jeg undlod at deltage i afstemningen om min betænkning, fordi jeg - selv om jeg anerkender, at indgåelse af aftalen er uopsættelig, og mener, at forslaget til dels er positivt, hvad angår fordelingen af fiskerilicenser, og da det ikke ville være muligt at ændre det, hvilket er Rådets og Kommissionens ansvar - er stærkt uenig i tilsidesættelsen af princippet om relativ stabilitet, der altid er blevet overholdt i tidligere aftaler.

Jeg beklager også, at det på grund af mulige juridiske hensyn ikke er muligt at fremlægge en række forslag til lovmæssige ændringer af aftalens bestemmelser med henblik på dels at styrke det civile samfund i Mozambique med aktiv deltagelse af fiskerne i udarbejdelsen af fremtidige aftaler, dels at optimere de internationale regler for de berørte faggrupper, især hvad angår fastsættelse af regler om mindsteløn for matroser fra AVS-landene.

Jeg fornemmede, at Europa-Parlamentets politiske mandat er begrænset på dette område og fremlagde derfor andre ændringsforslag - betragtet som lovlige - med henblik på at forbedre de oplysninger, der afgives til Europa-Parlamentet og anmodede om, at Parlamentet og Rådet inden for det sidste år af protokollens gyldighed og før indgåelse af en aftale om fornyelse fremlagde en betænkning om anvendelsen af aftalen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig.- (PT) Vi kan ikke stemme for fiskeriaftalen, da vi mener, at fordelingen af fiskerimuligheder mellem de forskellige medlemsstater, sådan som de fastlægges i aftalen, er uforholdsmæssig og uhensigtsmæssig, da den ikke beskytter Portugals legitime interesser.

Parnerskabsaftalen mellem EU og Mozambique, der gælder i fem år, trådte i kraft den 1. januar 2007 og indfører i forhold til den tidligere aftale en stigning på 2.000 t i EU's fiskekvote for tun og beslægtede arter.

I den tidligere aftale var Portugals udnyttelsesgrad af fiskerimulighederne (fem) ret høj, hvorfor Portugal anmodede om ni licencer til langlinefartøjer samt fortsat sikring af fiskerimulighederne for frysetrawlere til demersalt fiskeri efter dybvandsrejer. Portugal blev dog kun tildelt syv licenser til tunfiskeri.

Under henvisning til den tidligere fordeling af licenser og (manglende) overholdelse af princippet om relativ stabilitet i lyset af forøgelsen af fiskerimuligheder bevirker den nye aftale en udtalt ubalance: Portugal tildeles kun to nye licenser, mens andre medlemsstater opnår en forøgelse på 16 (Frankrig) og 13 (Spanien) licenser.

Hvis beslutninger i Rådet krævede enstemmighed, ville dette ikke kunne ske.

Derfor stemmer vi imod.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne ukontroversielle betænkning, hvori Parlamentet støtter forslaget til forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire. Denne aftale har en gyldighedsperiode på fem år (som kan forlænges) fra datoen for aftalens ikrafttrædelse, og den fordeler fiskerimuligheder til fartøjer fra Spanien, Frankrig, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige.

Betænkning af Hans-Peter Martin (A6-0353/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.- (PT) Formålet med forordningen om virksomhedsregistre (Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93), der indeholder statistikker over virksomheder med aktiviteter i EU, bl.a. hvad angår antal, type, størrelsesmæssigt omfang og andre karakteristika, var at tilvejebringe pålidelige statistikker til politiske beslutningstagere i EU.

Ved førstebehandlingen den 1. juni 2006 støttede Europa-Parlamentet de grundlæggende aspekter i Kommissionens forslag, der er genstand for 22 ændringer vedrørende spørgsmålet om den administrative byrde, afklaring af betingelser og bestemmelser for overførsel af fortrolige oplysninger og endelig en række tekniske og redaktionelle ændringer. I sin fælles holdning af 21. maj 2007 tilsluttede Rådet sig i sin helhed Parlamentets 22 ændringer.

Nye bureaukratiske forhold har dog efterfølgende skabt flere hindringer i processen, der derfor indtil nu er trukket i langdrag med store omkostninger til følge, hvilket ordføreren med rette har misbilliget.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der bidrager til at forbedre de dele af EU's statistiske system, der involverer registre over oplysninger om virksomheder, der opererer i EU.

Forslag til beslutning (B6-0400/2007)

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (PSE), skriftlig. − De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt for Parlamentets resolution om stigende foder- og fødevarepriser.

Det er delegationens opfattelse, at det er nødvendigt at sætte fokus på de stigende foder- og fødevarepriser. Dog deler delegationen ikke den opfattelse, at det er glædeligt, at EU's landbrugsministre for nylig vedtog at suspendere forpligtelserne til udtagning for 2008.

  Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har valgt at undlade at stemme om forslag til beslutning RC-B6-0400/2007 på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0321/2007 om de stigende foder- og fødevarepriser, da vi mener, at beslutningsforslaget giver anledning til usikkerhed i forbindelse med den økonomiske situation for landmændene i EU.

Prisstigningerne på kornprodukter og fødevarer gavner landmændene og kan betyde bedre muligheder for at omlægge landbrugssektoren i EU.

Desuden skal landbruget i lighed med andre sektorer kunne klare visse ændringer i efterspørgslen.

På den anden side er vi enige i beslutningsforslagets holdning med hensyn til biobrændstoffer, de kraftige prisstigninger på fødevarer i distributionssektoren og manglen på fødevarer i verden.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De nylige prisstigninger på fødevarer skyldes i stor udstrækning en række reformer af den fælles landbrugspolitik, det produktionsophør, det har medført, og den følgelige lukning af mange små og mellemstore landbrug. Tilsidesættelsen af medlemsstaternes individuelle vilkår til fordel for en større hensynstagen til interesserne hos de store agroindustrielle virksomheder, de multinationale fødevaredistributører og handelsliberaliseringsforhandlingerne i WTO har været medvirkende til at ændre landbrugserhvervets fundament, hvilket har ført til produktionsnedsættelse.

Anvendelsen af landbrugsprodukter til nonfood formål, navnlig til produktion af biobrændstof, der forsøges prioriteret, bidrager imidlertid ikke til udviklingen af landbrugserhvervet men kan derimod rent faktisk erstatte produktionen af fødevarer og derved have negative konsekvenser for beskyttelsen af fødevaresuveræniteten.

Derfor mener vi, at det er vigtigt at genvurdere målene for den fælles landbrugspolitik for at øge fødevareproduktionen, støtte små og mellemstore jordbrugsbedrifter og kvægbrugsbedrifter og dæmpe forbrugerpriserne ved at styrke interventionsmekanismerne og sikre passende interventionspriser.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede det fælles beslutningsforslag om de stigende foder- og fødevarepriser, hvori der tages fat på den voldsomme stigning i priserne på varer i EU og globalt.

Jeg stemte også for ændringsforslag 1, 2, 3, 4 og 5 om genetisk modificerede foderstofingredienser. I disse ændringsforslag sættes der fokus på de faktiske markedsvilkår, og det understreges blot, at en betragtelig procentdel af den majs og soja, der allerede anvendes til produktion af dyrefoder i EU, er genmodificeret

Ændringsforslagene vedrører også de problemer, der er forbundet med godkendelsen af genetisk modificerede foderstofingredienser. Denne situation berører EU-kvægproducenternes konkurrenceevne og fører til en paradoks situation, hvor EU's forbrugere køber kød og animalske produkter fra tredjelande, der anvender genmodificeret foder.

Disse ændringsforslag er nødvendige for at understrege EU's inkonsekvente holdning til genmodificering og behovet for en mere åben debat om dette spørgsmål.

Betænkning af Kacin (A6-0325/2007)

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg har stemt for denne betænkning, idet jeg håber, at den vil få afgørende betydning for Serbiens beslutning om at fortsætte den demokratiske reform og sin tilpasning til EU-standarder, især hvad angår respekten for minoriteters rettigheder.

I betænkningen bifaldes den relative forbedring i situationen, men denne forbedring har dog stadig ikke tilvejebragt de betingelser, der er nødvendige for en reel, interetnisk sameksistens og gensidig respekt, og der sker stadig talrige og alvorlige, oplagte krænkelser af minoriteters rettigheder. Her refererer jeg til et konkret eksempel - nemlig det, at man negligerer det rumænske samfunds og de rumænsktalende indbyggeres rettigheder i Serbien, især i Valea Timocului og Vojvodina. Jeg kan med beklagelse i dag kun se, at deres sproglige rettigheder ignoreres, uanset om vi taler om uddannelse i eller religiøs praktisering af det rumænske sprog.

Det bør sendes en klar besked til Serbien om denne sag: Kun et i sandhed multietnisk Serbien, hvor der sikres forståelse mellem samfundene og gensidig tolerance, kan blive betragtet som et virkeligt europæisk land.

Betænkning af Martens (A6-0375/2007)

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Martens-betænkningen, selv om jeg må erkende, at der står en hel del kloge ting i den, men den nævner ikke den i mine øjne vigtigste årsag til Afrikas problemer, og den giver heller ikke det rette signal om fremtidens problem, fremtidens udfordring, nemlig invasionen af indvandrere.

Hvorfor er det ikke engang muligt i en betænkning fra Europa-Parlamentet at nævne den vigtigste årsag til fattigdom, sult, manglende sikkerhed, sociale og økonomiske problemer i Afrika? Den vigtigste årsag er de dårlige regimer der. Det er de korrupte magthavere, som overhovedet ikke bekymrer sig om god regeringsførelse, demokrati eller menneskerettigheder, men som i deres egne lande, og med de penge, som de stjæler fra deres borgere, hvert år bruger flere penge til våben, end de i alt modtager som udviklingsbistand. Det er skandaløst.

Hvad angår indvandring, er signalet fuldstændigt under lavmålet. For det første kan Europa ikke klare flere indvandrere, og for det andet er indvandring i Europa af højtuddannede fra fattige lande et drama for selve oprindelseslandene.

  Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV)Vi svenske socialdemokrater har støttet betænkningen, som er god. Der er behov for et partnerskab mellem EU og Afrika for at imødegå fremtidens udfordringer. Vi har stemt for punkt 61, fordi vi støtter frihandel. Vi ønsker imidlertid at påpege, at vi ikke kan skabe vækst gennem frihandel, hvis vi ikke samtidig foretager investeringer i uddannelse og sundhed samt andre langsigtede investeringer, hvilket også fremgår af andre dele i betænkningen.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det er klart, at seksuel og reproduktiv sundhed er et ekstremt vigtigt spørgsmål. Derfor bør kvinders og børns velfærd ikke udnyttes af Europa-Parlamentet i dets forsøg på en autoritetsudvidelse, som det sker i betænkningens punkt 77. Desuden arbejder et kompetent og lovligt FN-organ allerede med disse spørgsmål.

I betragtning af de ubehagelige strømme, der findes her i Parlamentet, hvor mange medlemmer aktivt går imod seksuel og reproduktiv sundhed, både inden for Unionen og andre steder, ville det være en stor tragedie, hvis Parlamentet fik mere magt i dette spørgsmål.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig.- (PT) Selv om denne betænkning indeholder aspekter, vi mener er positive, analyserer den dog ikke kernepunktet i forbindelserne mellem EU og Afrika, idet den udelader eller tilslører sit hovedansvar og strategiske mål.

Måske er det mest himmelråbende eksempel herpå tavsheden omkring NATO-, USA- og EU-initiativer i forhold til Afrika, såsom oprettelsen af særlige militærkommandoer (USA/AFRICOM), afvikling af militære manøvrer (NATO) eller den tiltagende militære tilstedeværelse af de store EU magter ("fredsstøttende mekanismer", militære missioner).

Betænkningen omfatter desuden aspekter, der muliggør intervention, forklædt som "humanitære", "konfliktstyring" eller "god styring", og den påviser ikke den stigende underordning af udviklingspolitikken i forhold til "sikkerheds"-strategier. Der lægges vægt på "udviklingsbistand" ydet af soldater eller anvendelse af midlerne til formål, der ingen relation har til en sådan bistand, idet midlerne fordeles i henhold til de store magters strategiske mål, især kontrol over Afrikas enorme naturressourcer, herunder olie.

Endelig tillægges der i betænkningen værdi til de begrænsninger, den fremsætter for de "økonomiske partnerskabsaftaler", hvilket bekræfter "dogmet" om liberalisering af handelen som udgangspunkt for udvikling.

Til støtte for EU-Afrika-topmødet tager vi afstand fra en sådan politik.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Maria Martens bemærker korrekt, at grundlaget for udvikling af samarbejdet mellem Afrika og Europa skal udgøres af demokrati i fremgang og partnerskab baseret på gensidig respekt. Der er også meget rammende gjort opmærksom på den kendsgerning, at parterne står lige med hensyn til rettigheder og ansvar, men ikke hvad angår deres integrationsniveau eller omfanget eller niveauet for udvikling af de finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer.

Jeg er enig i, at fattigdomsudryddelse skal være det overordnede mål for samarbejdet mellem EU og Afrika, og fred har en nøglebetydning som det første skridt mod at skabe udvikling.

Jeg synes i overensstemmelse med ånden i betænkningen, at det er meget væsentligt at tage hensyn til de afrikanske befolkningers virkelige behov: at garantere rimelige indkomster for mindre landmænd, højne lokal produktion, garantere fødevaresikkerhed og gøre landdistrikterne levedygtige samt opbygge hjemlige og regionale markeder.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Betænkningen om status over forbindelserne mellem EU og Afrika omhandler ud over den vigtige diskussion om illoyal handelspolitik også spørgsmålet om konfliktforebyggelse og konfliktløsning. I denne sammenhæng ønsker jeg at gøre opmærksom på den sidste koloni i verden, den sidste koloni i Afrika, nemlig Vestsahara, som i mere end 30 år har været besat af Marokko. Denne besættelse forbryder sig mod international ret og medfører massive overtrædelser af menneskerettighederne. Når vi støtter sahrawifolkets menneskerettigheder, dets ret til selvbestemmelse, hører vi ofte, at vi indtager en prosahrawisk holdning. Denne indstilling er chokerende. Vi støtter menneskerettigheder og international ret. Alle europæiske institutioner burde støtte dette og ikke bare forfølge økonomiske interesser hos enkelte medlemslande. Europa har brug for en troværdig holdning mod diktaturer. At løfte pegefingeren mod nogle få udvalgte diktaturer skader Unionens troværdighed i spørgsmål om konfliktløsning, og det skader de undertrykte, som dagligt må lide under massive brud på menneskerettighederne.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Maria Martens betænkning om forbindelserne mellem EU og Afrika.

Man skal fastsætte en fælles strategi for samarbejdet mellem EU og de afrikanske lande, og den skal være baseret på gensidig respekt og fælles, klart definerede principper og værdier. Vi skal tage hensyn til den afrikanske sides holdninger og især koncentrere os om problemer forbundet med udvikling og opfyldelse af millenniumudviklingsmål såsom stabil vækst og udvikling, fattigdomsbekæmpelse samt bistand til sikring af adgang til uddannelse og sundhedsbeskyttelsesmidler.

Forslag til beslutning (B6-0429/2007)

  Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV)Vi svenske socialdemokrater har støttet betænkningen, som er god. Imidlertid har vi stemt imod ændringsforslag 1, som refererede til brug af klyngeammunition under to specifikke konflikter. Vi har valgt at stemme imod det, fordi vi fordømmer brugen af klyngeammunition under alle konflikter og ikke blot i specifikke tilfælde.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Der er ikke nogen tvivl om, at klyngeammunition er nogle meget grusomme våbensystemer, som forvolder store lidelser for civile. Det er derfor foruroligende, at Parlamentet bruger et så væsentligt spørgsmål i sine bestræbelser på at forcere oprettelsen af et Europas Forenede Stater.

Et forbud mod denne slags våben skal gennemføres på verdensplan, gennem FN og på initiativ fra nationale stater, ikke fra Europa-Parlamentet.

Vi har derfor stemt imod beslutningen under dagens afstemning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig.- (PT) Den 17. september anmodede FN sine medlemsstater om omgående at træffe foranstaltninger til at løse de forfærdelige følgevirkninger af anvendelsen af klyngebomber og appellerer til, at der oprettes et juridisk bindende internationalt menneskerettighedsinstrument, der forbyder anvendelse, udvikling, produktion, opbevaring og overførsel af denne type våben.

FN forlanger, at nuværende reserver af disse våben udryddes, anmoder om, at der foranstaltes risikoreduktion og støtte til ofrene, og anbefaler medlemsstaterne at udstede et moratorium om anvendelse og overførsel af disse våben, indtil omtalte instrument er oprettet.

Som det fremgår af beslutningen, er det påvist, at 98 % af ofrene for disse bomber er civile, hvilket medfører et højt og brutalt antal døde og sårede, især blandt børn.

Størstedelen af Europa-Parlamentet har imidlertid stemt imod at angive, at klyngebomber blev anvendt af de såkaldte "koalitionsstyrker" i Afghanistan og Irak samt af de israelske styrker i Libanon.

Det er uopsætteligt, at der sættes en stopper for våbenkapløbet. Det er tvingende nødvendigt at fjerne masseødelæggelsesvåben, klyngebomber, våben med depleteret uran eller hvid fosfor.

Derfor tilslutter vi os denne beslutning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning, der på ny understreger behovet for at styrke den internationale humanitære folkeret, idet den finder anvendelse på fragmentationsammunition, og behovet for en hurtig vedtagelse af et fuldstændigt forbud mod anvendelse, produktion, overførsel og oplagring af fragmentationsammunition på internationalt plan. Parlamentet har også noteret sig den kraftige støtte til den proces, der blev indledt i Oslo i februar 2007.

Betænkning af Cappato (A6-0341/2007)

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare min stemme om hr. Cappatos betænkning samt forklare, hvorfor Gruppen Union for Nationernes Europa har undladt at stemme. Jeg har stemt imod, eftersom jeg synes, det er en meget kontroversiel idé. Narkotika udgør den vigtigste forretning i Afghanistan, og det virker mere end tvivlsomt, at man kan kontrollere selv en del af produktionen til medicinske behov. Jeg har derfor stemt imod forslaget.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med denne betænkning har hr. Cappato foreslået og opnået, at det bliver en kendt sag, at Europa-Parlamentet er tilhænger af forsøg med at gøre dyrkning af opium til kriminelle formål til dyrkning af opium til behandling af syge i Afghanistan.

Jeg vil understrege, at jeg stemte imod betænkningen, for det begynder netop med bonden, der dyrker valmuer på sine marker, og så ender det med død og kriminalitet for dem, der bevidst eller ubevidst er gået i den fælde, som denne forfærdelige plage for menneskeheden lægger.

Efter min mening er det naivt af dem, der stemte for denne betænkning, at tro, at man kan få det, der i øjeblikket foregår ulovligt, nemlig opiumdyrkning i Afghanistan, til at forsvinde, hvis bare man giver tilladelse til, at opiummet anvendes til gavnlige formål.

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Labour-partiet kunne ikke støtte denne beslutning, da det centrale forslag sigter på at fremme opiumdyrkningen i Afghanistan. Dette er i strid med den indsats, der gøres af Afghanistans regering med støtte fra det internationale samfund, og i strid med 80 % af det afghanske folks ønsker - opiumindustrien finansierer Talebanopstanden. Vi har bemærket, at antallet af opiumfri provinser er blevet mere end fordoblet i år.

Vi stemte imod den oprindelige ordlyd i punkt 1, a) og b), da vi er overbevist om, at Parlamentet ikke bør fremme projekter, der tilskynder til fremstilling af opium i Afghanistan.

Vi stemte imod betænkningen af ovennævnte årsager, men også fordi dette forslag er baseret på en faktuelt urigtig antagelse om, at der er en global mangel på opiater til medicinske formål. Det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler (INCB) har påpeget, at en overproduktion af lovlige opiater siden 2000 har ført til lagre i opiumsproducerende lande, "der kan dække behovet i to år".

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod denne betænkning. Der er ikke mangel på opium til medicinske formål i verden, og sikkerhedssituationen i Afghanistan borger ikke for en sikker fremstilling og indsamling af opium til medicinske formål.

Betænkning af Lechner (A6-0371/2007)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Udlæg er en procedure, der giver en kreditor mulighed for at anmode en domstol om at indefryse bankindeståender for at hindre en person i at hæve det fordrede beløb. Den sikrer en balance mellem kreditorernes ret til at inddrive fordringer og tilstrækkelig beskyttelse for de sagsøgte. Denne procedure er ikke i strid med nationale love og vil sikre en fælles standardprocedure i hele EU.

Betænkning af Sbarbati (A6-0301/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Oplysninger fra fortegnelsen over aktiviteter viser, at Ombudsmanden i 2006 modtog 3830 klager. Ombudsmanden fandt dog, at kun 21,5 % af sagerne hørte under hans kompetence, hvoraf 258 førte til en ombudsmandsundersøgelse. I 2006 gennemførte Ombudsmanden ialt 582 undersøgelser, hvoraf 315 var overført fra 2005, og ni blev indledt på Ombudsmandens eget initiativ.

Det er interessant at bemærke, at den institution, der ligesom de foregående år har været genstand for flest klager, var Kommissionen med en procentdel på 66 % af det samlede antal (387) efterfulgt af De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EPSO), der stod for 13 % og Europa-Parlamentet med 8 %.

Det største klagepunkt var den manglende gennemsigtighed, herunder afslag på information (25 %), efterfulgt af partiskhed eller magtmisbrug og mange andre former for fejl og forsømmelser. Som Ombudsmanden dog selv påpeger, er der mange sager, hvor hans kritiske bemærkninger ingen virkning har overhovedet, men de er uden tvivl et varsel om eksisterende problemer, og derfor bør Parlamentet være behørigt opmærksom på dem.

9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er stemmerettelser og -intentioner.

(Mødet udsat kl. 13.00 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

10. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen

11. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

12. Selskabsret (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om selskabsret.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Statutten for det europæiske private selskab har med regelmæssige mellemrum været på Parlamentets dagsorden og som bekendt på Retsudvalgets dagsorden. En række forskellige argumenter fremført under disse drøftelser har vist, at en statut for det europæiske private selskab kan være til fordel for små og mellemstore virksomheder, og der har også været opbakning til forslaget om en høring af de berørte parter.

Kommissionen anerkender, at lovgivningsrammen bør tilpasses, således at smv'er får mulighed for at udnytte fordelene ved den fortsatte integration af de europæiske markeder mest muligt. Vi skal gøre det nemmere og billigere for små og mellemstore virksomheder at gøre grænseoverskridende forretninger. Det er vigtigt at træffe foranstaltninger, der hjælper disse virksomheder med at høste det fulde udbytte af det indre marked.

Som vi alle ved, er de små og mellemstore virksomheders vækst af afgørende betydning for den europæiske økonomis konkurrenceevne, og Kommissionen kan se, at en statut for det europæiske private selskab kan bane vej for små virksomheders etablering uden for nationale grænser. Ved at sikre denne mulighed får virksomhederne flere valgmuligheder, uden at de pålægges yderligere byrder.

Den kan meget vel reducere efterlevelsesomkostningerne for virksomheder, der ønsker at operere i flere medlemsstater. Hvis dette sker, vil smv'er få nemmere adgang til nye markeder. Kommissionen er derfor opmærksom på den betydning, som statutten for det europæiske private selskab har for medlemsstaterne og europæiske virksomheder.

Jeg kan forsikre Dem, at min kollega, kommissær McCreevy, vil arbejde videre med et lovforslag om det europæiske private selskab, som han meddelte Retsudvalget den 3. oktober 2007. Dette forslag vil formodentlig foreligge senest i midten af 2008. Som bekendt gennemfører vi i øjeblikket yderligere høringer om forslagets nøjagtige form og indhold, og resultaterne heraf vil blive indarbejdet i den konsekvensanalyse, der skal afsluttes i løbet af de første måneder af 2008. Min kollega, hr. McCreevy, vil med glæde indgå i en løbende dialog med Parlamentet, når dette forslag foreligger.

  Klaus-Heiner Lehne, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Først og fremmest mange tak for Deres redegørelse. Her kommer vi frem til første emne: De europæiske privatejede virksomheder. Jeg kan sige, at Kommissionen efter en del genvordigheder endelig er blevet overbevist om, at dette er et nødvendigt lovudkast, og at vi nu kan regne med at få dette lovudkast. Det er Parlamentets fortjeneste, og uden et betydeligt pres fra Parlamentet havde det ikke været muligt. Men vi vil dog se meget, meget positivt på resultatet.

Jeg ønsker at diskutere et andet punkt, som også i dag nævnes i vores beslutning, og hvor vi ikke er tilfredse med udviklingen. Det er det 14. selskabsretsdirektiv om flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted, af registreringsstedet. Her har det i mange år været Kommissionens hensigt at lukke dette hul i selskabsretten. Nu har vi dog erfaret, at dette vel mere eller mindre endegyldigt er blevet slettet fra lovgivningsprogrammet, i hvert fald set fra Kommissionens side, og derfor forbliver dette hul åbent.

Jeg ønsker her at tydeliggøre, at i hvert fald min gruppe og, tror jeg, efter status over forhandlingerne i de foregående år i Retsudvalget også det store flertal i Retsudvalget og i Parlamentet altid har ment, at det er nødvendigt at lukke dette hul, og at det 14. direktiv skal gennemføres.

Det drejer sig dog ikke om yderligere bureaukrati og forpligtelser for virksomheder, det drejer sig simpelthen om at give virksomhederne mulighed for at bevæge sig frit og at kunne etablere sig overalt i Unionen, sådan som det er blevet lovet dem i traktaten. Vi har hørt, at en af grundene til, at Kommissionen ikke arbejder videre med dette emne, og at den ikke ønsker at stille forslag, er, at den mener, at de eksisterende reguleringer af fusionsdirektivet og andre forskrifter er tilstrækkelige til at sikre virksomhedernes frie bevægelighed.

Jeg kan her kun slå fast, at det, når en virksomhed først skal etablere en anden virksomhed i et andet land for derefter at fusionere med den for på denne måde at kunne bevæge sig inden for det indre marked, ikke ligefrem er et eksempel på, at noget fungerer mindre bureaukratisk eller med færre omkostninger. Det ville være ønskeligt, hvis vi her havde en fornuftig, sekundær ret, som rent faktisk sikrede virksomhederne de muligheder, som de i princippet har fået gennem det indre marked

Et af de argumenter, der anføres, er det faktum, at EF-Domstolen gennem dens domspraksis indtil nu i høj grad har liberaliseret selskabsretten. Dette er ubestrideligt rigtigt. Men det, som EF-Domstolen gør her, gør den jo kun for at give primærretten et gennembrud, simpelthen af den grund, at den sekundærretlige lovgiver - og det er Parlamentet og Rådet, men vi er jo afhængige af Kommissionen, ikke er i stand til at tilvejebringe en fornuftig sekundær ret, som rent faktisk også kan sikre det indre marked.

Derfor står Parlamentet fast på sin mening, at Kommissionen inden for rammerne af dens initiativret også skal fremlægge det 14. direktiv inden for en overskuelig fremtid. Vi beder Kommissionen om at genoverveje, om ikke det 14. direktiv, som ligger klar i skufferne i Kommissionens kontorer, alligevel kan blive inddraget i lovgivningsprogrammet i de kommende år.

Hvis ikke det er tilfældet, forbeholder Parlamentet sig udtrykkeligt retten til, og det står der også i denne beslutning, i givet fald igen at anvende artikel 192, en lovgivningsmæssig initiativbetænkning. Og da vi nu taler så smukt om selskabsretten, ønsker jeg at sige noget om den seneste meddelelse fra Kommissionen om forenkling af selskabsretten. Det er ikke umiddelbart emnet for denne beslutning, men det hænger sagligt set sammen med den.

Vi er, tror jeg, i Parlamentet enige om, at vi ikke går ind for en substantiel forringelse af den gældende fællesskabsret inden for rammerne af forenklingstiltag. Dvs. at en annullering af hele direktiver efter min mening ikke kan komme i betragtning. Det vi kan støtte, er tiltag, som aflaster virksomhederne, som reducerer de bureaukratiske og statistiske byrder, og som sørger for, at ikke alt, som står i regnskabet og som måske slet ikke er vigtigt, absolut skal offentliggøres. Jeg tror, at der her er mulighed for et tæt samarbejde med Kommissionen og for en forbedring af selskabsretten.

Ved læsning af de relevante dokumenter fra Kommissionen har jeg endvidere bidt mærke i følgende: Der findes bestemte love, som vi har udfærdiget, såsom transparensdirektivet, der som en følge af Sarbanes Oxlay til dels indeholder bestemmelser, hvor man i dag egentlig burde spørge, hvorfor de ikke underkastes en fornuftig efterprøvning med henblik på en forenkling. Jeg ville hilse det velkomment, hvis Kommissionen også ville overveje dette og derved yde et bidrag til en forbedring af selskabsretten.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Hr. Lehne har i det væsentligste redegjort for medlemmerne af Retsudvalgets synspunkt. Det har han gjort på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, mens jeg gør det på vegne af De Europæiske Socialdemokraters parti.

Det, der bekymrer os for øjeblikket, er som nævnt af hr. Lehne, at vi har for meget tiltro til en pretoriansk udvikling, dvs. en udvikling ved hjælp af Domstolens retspraksis. Domstolens retspraksis fylder de huller, som EU's sekundære ret efterlader, men vi råder ikke over denne sekundære ret. Traktaterne indeholder meget generelle bestemmelser, der beskriver visse områder, som giver anledning til forskellige fortolkninger, og de fremmer ikke på nuværende tidspunkt skabelsen af det indre marked.

Vores forslag tjener to formål - hvilket hr. Lehne allerede har påpeget - nemlig på den ene side at bakke op om det tilbud, som Kommissionen er kommet med ved at forelægge et forslag til direktiv om det europæiske private selskab, som naturligvis vil bidrage meget til gennemførelsen af den frie bevægelighed inden for EU, og på den anden side at forsøge at blive ved med at presse på inden for selskabsretsområdet og fremme et nyt direktiv, det fjortende, som i sidste instans kunne fuldstændiggøre disse bestemmelser.

Jeg deler hr. Lehnes bekymring over, at vi, hvis vi ikke vedtager bestemmelserne om overførsel af selskabernes hovedsæde, efterlader et retsligt tomrum, for fusioner er en anden sag og dækker ikke situationen fuldt ud. Vi håber, at Kommissionen kan medtage denne slags aktiviteter i sit arbejdsprogram.

For det første håber jeg, at vi i løbet af 2008, og gerne før den 30. juni, står med et forslag til direktiv, nærmere bestemt direktivet om statutten for det europæiske private selskab, og for det andet håber jeg, at Kommissionen ikke opgiver tanken om at blive ved med at udvikle selskabsdirektivet inden for områder som selskabernes etableringsfrihed og ændring af hovedsæde.

Hermed afslutter jeg mit indlæg.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Lad mig besvare begge spørgsmål.

Med hensyn til det første spørgsmål mener jeg, at det er klart. Med hensyn til det andet spørgsmål om det fjortende selskabsretsdirektiv havde vi foreslået, at mobiliteten evt. også kunne fremmes gennem et direktiv, der fastlægger betingelserne for flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted i EU. Resultaterne af den økonomiske analyse af den mulige merværdi af et direktiv var ikke overbevisende, idet virksomhederne allerede har retligt grundlag for at foretage en grænseoverskridende flytning. En lang række virksomheder har allerede flyttet deres vedtægtsmæssige hjemsted ved at gøre brug af mulighederne i statutten for det europæiske selskab.

Direktivet om grænseoverskridende fusioner, der træder i kraft i december, vil snart give alle selskaber med begrænset ansvar, herunder smv'er, mulighed for at overflytte deres hjemsted. Dette kan ske gennem etablering af et datterselskab i den medlemsstat, som de ønsker at flytte til, hvorefter det eksisterende selskabs formue overføres til dette datterselskab.

Det er Kommissionens opfattelse, at et fremtidigt lovgivningsinitiativ i form af et fjortende selskabsretsdirektiv kun er berettiget, hvis der viser sig at være behov for dette retsgrundlag. Hr. McCreevy har derfor besluttet ikke at arbejde videre med dette fjortende selskabsretsdirektiv på nuværende tidspunkt, men jeg vil helt sikkert viderebringe Parlamentets bekymringer på ny.

  Formanden. - Jeg har modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik under afstemningstiden.

(1) Se protokollen.

13. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forhandling)

13.1. Iran

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Iran⁽¹⁾.

  Ryszard Czarnecki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Vi snakker atter en gang om Iran. Jeg er medforslagsstiller af beslutningsforslaget For Gruppen Union for Nationernes Europa. Situationen i Iran er en historie uden ende - en historie om krænkede menneskerettigheder. Europa-Parlamentet vender hele tiden tilbage til dette tema og fremhæver nye navne på ofre, nye åbenbare krænkelser af menneskerettighederne. Jeg er skuffet over at måtte sige, at dobbeltstandarder er vigtige for nogle EU-politikere, nogle regeringer. Dobbeltstandarderne betyder, at man taler højere om menneskerettighederne i lande, som man ikke kan handle med, som man ikke kan lave forretninger med. Når det handler om lande, som man har økonomiske forbindelser med, taler man lavere, nærmest hviskende om menneskerettighederne. Det gælder selv uofficielle forbindelser, hvor der ikke tales højt om indtægterne. Det er rigtig godt, at Europa-Parlamentet ikke hvisker om Iran.

I det fælles beslutningsforslag, som jeg gerne vil fremhæve er lavet på tværs af politiske skel, nævner vi nye, konkrete, tragiske kendsgerninger, der vidner om det drama, der udspiller sig for vores øjne i landet. Den globale, politiske opinions opmærksomhed er rettet mod noget andet - mod visse forsøg på at skabe en atommagt i landet eller den iranske præsidents åbenbare antisemitiske udtalelser. Vi bemærker desværre ikke de krænkede menneskerettigheder i landet, og det er derfor godt, at Europa-Parlamentet gør det i dag.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Det er ikke første gang, og jeg frygter, at det heller ikke bliver sidste gang, at Parlamentet ser sig nødsaget til at drøfte situationen i Iran. Dette land, som har alle de naturressourcer, der er nødvendige for at sikre befolkningen en misundelsesværdig levestandard, er desværre ved at synke dybere ned i afgrunden som følge af et middelalderligt totalitært styre, der medfører grove overtrædelser af borgernes menneskerettigheder, og at Iran bliver mere og mere isoleret fra resten af verden.

Den forsatte praktisering af barbariske handlinger som f.eks. stening af borgere til døde, herunder kvinder og børn, og den manglende anerkendelse af kvinders og politiske modstanderes rettigheder er en skamplet på en civiliseret levevis. Vi modtager dagligt nye rapporter om de iranske myndigheders arrestationer, tortur og drab på uskyldige civile.

(Formanden bad taleren om at tale langsommere)

Jeg håber, at det ikke kommer til at koste mig tid. Det er i øvrigt årsagen til, at jeg taler på engelsk - således at folk kan forstå mig uden tolkning.

(Bifald fra forskellige pladser)

Tak, hr. Tannock!

Ytringsfrihed og pressefrihed er stort set ikkeeksisterende i dette land, og samtidig fortsætter fremstillingen af atomvåben i al hemmelighed imod al sund fornuft og på trods af internationale ramaskrig.

Det iranske regime, der er blændet af en kortsigtet nationalisme og ekstrem religiøs fanatisme, følger en vej, der kun kan føre til konfrontation og efterfølgende lidelser, navnlig for det iranske folk. Lad os på ny sende et budskab til støtte for de iranere, der kæmper for frihed og demokrati, i forbindelse med afstemningen om denne beslutning, og lad os på ny gøre det klart for de ekstremistiske ledere i Iran, at vores tålmodighed snart vil være opbrugt som følge af deres tåbelige og farlige adfærd.

Jeg vil gerne afslutningsvis orientere kollegerne om en god nyhed fra USA, som jeg netop har modtaget, nemlig at den amerikanske regering har besluttet at opføre Revolutionsgarden på terrorlisten.

  Paulo Casaca (PSE), forslagsstiller.- (PT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi har i denne uge haft fornøjelsen af at høre nobelpristager i litteratur Doris Lessing, der som bekendt er af iransk afstamning, sige det, vi alle tænker: "Jeg hader den iranske regering. Det er en grusom og ond regering". Doris Lessing sagde også, at grunden til, at ingen vover at kritisere den iranske regering, er interessen for olie. Jeg tror ikke, at nobelpristageren kunne have sagt det mere præcist, og hun kunne ikke have formuleret det bedre.

Denne fredssøgende politik er dødbringende, ikke alene for det iranske folks interesser men også for alle, der ønsker fred. Fortsættelsen af denne politik og opildnen af det iranske regimes ekspansive og fanatiske instinkter bliver den største tragedie, vi kommer til at stå over for i nær fremtid, og jeg tror, at vi alle er nødt til at være bevidste om dette, og at vi er nødt til at vende denne politik, ellers vil vi have en temmelig dyster fremtid foran os. Jeg ønsker blot at sige, at Parlamentet bør sende en særlig hilsen til nobelpristageren for hendes meget vise ord.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Ved bedømmelsen af, hvad der nu sker i og omkring Iran, drejer det sig om fire ting. For det første den afskyelige menneskerettighedssituation, der er opstået som følge af et regime, som ikke er baseret på demokrati og menneskers ligeværdighed, men på deres egen fortolkning af Guds vilje, som giver dem ret til at fængsle, torturere og myrde andre mennesker.

For det andet drejer det sig om regimets forsøg på til trods for dets rolle som voldeligt mindretal alligevel at opnå massiv støtte. Det forsøger kunstigt at appellere til en national stolthed. Grunden til denne stolthed er, at landet har atomenergi og evt. endda atomvåben, ligesom Indien, Pakistan og Israel, som ikke har undertegnet ikkespredningsaftalen.

For det tredje drejer det sig om oppositionen mod dette regime. Både den moderate opposition, som ønsker et noget mindre strengt regime - som det var tilfældet under den forrige præsident - og den virkelige, demokratiske opposition blandt arbejdere og studenter og ligeledes blandt de intellektuelle, som er flygtet til udlandet.

For det fjerde drejer det sig om den amerikanske trussel om over for Iran at anvende den samme model som i Irak og Afghanistan, ved hjælp af en militær invasion eller i det mindste bombardementer. Et sådant angreb foretaget af udenlandske modstandere virker stik modsat. Det ville opmuntre Irans indbyggere til af fædrelandskærlighed at støtte det forhadte regime og dets eventuelle atomvåben.

Min gruppe afviser både en militær invasion mod dette regime og forsøg på i egen interesse at blive gode venner med dette regime. Vi er solidariske med ofrene og oppositionen. Regimet må ikke på nogen som helst måde få indtryk af, at der kan forhandles om begrænsningen af rettighederne for eksiloppositionen, som befinder sig i Europa, og det må ikke kunne gøre propaganda ved at hævde, at demokratiske lande støtter deres dårlige styre.

Domstolens udtalelse om, at organisationen Folkets Mujahedin skal fjernes fra listen over terrororganisationer, skal overholdes til punkt og prikke, således at denne organisation eller andre oppositionsgrupper ikke generes af juridiske eller finansielle hindringer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Hr. formand! Efter min mening er der mindst tre forhold, der berettiger denne hastebehandling.

For det første er der som nævnt situationen med den tiltagende forværring af menneskerettighederne. For det andet er der henrettelserne, der slår alle rekorder, ikke kun i faktiske tal, men også på grund af den brutalitet, hvormed de udføres. I dag har vi allerede haft flere henrettelser end i hele 2006 - 244 i 2007 og 177 i 2006. Og for det tredje er der den forfølgelse, som menneskerettighedsorganisationerne er udsat for, især dem, der forsvarer kvindernes rettigheder.

Jeg synes, at alt dette er nok til at berettige ikke kun dette beslutningsforslag, men også det, der går ud på at opfordre FN til på dets Generalforsamling at sætte en resolution, som udtrykkeligt og uden omsvøb fordømmer overtrædelsen af de grundlæggende rettigheder i Iran, under afstemning. Det har vi bedt om i meget lang tid. Vi forstår ikke, at der er modstand imod det, og jeg håber, at denne beslutning i det mindste vil medvirke til at ændre nogle personers opfattelse.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Koranen, altså de islamiske troendes hellige bog, opfattes af førende specialister som en bog fyldt med kærlighed. Men hvad er det, der sker i de lande, som kalder sig islamiske? De regeres af radikale. Fra disse lande udgår udelukkende budskaber om had til både den ydre verden, medtroende og egne borgere. Det, der sker i det nutidige Iran, kan slet ikke accepteres. Her i Parlamentet har vi mange gange talt om, at man skal anvende radikale midler for at forhindre de forskellige krænkelser af menneskerettighederne i Iran.

Måden, hvorpå dødsstraffen udføres, er især skrækindjagende. Hvor er det dog uciviliseret og umenneskeligt at udføre dødsstraf ved stening. Det kan slet ikke accepteres af noget som helst demokrati. Dødsstraffen anvendes fortsat over for mindreårige, hvilket er forbudt i hele den demokratiske og civiliserede verden. Det sker på trods af løfter fra det iranske parlament og den iranske regering.

Andre hadske handlinger er rettet mod enhver form for opposition - mod den mindste, civile, og den store, organiserede, og det sker både internt i landet samt uden for dets grænser. Anholdelse af journalister, undertrykkelse af ytringsfriheden, forbud mod trykning eller tale under trussel om fængselsstraf eller endog dødsstraf - det er situationer, vi slet ikke kan acceptere. Det synes nu næsten at være for sent med alle former for appel. Vi bør derfor overveje andre mere detaljerede restriktioner for at tvinge den iranske regering til at ændre adfærd.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne sige, at Kommissionen glæder sig over Parlamentets nye fælles beslutningsforslag.

Jeg kan oplyse, at vi alle gentagne gange har givet udtryk for vores alvorlige bekymring over menneskerettighedssituationen i Iran - det gjorde jeg således også selv på FN's Generalforsamling, hvor jeg mødtes med den iranske udenrigsminister, og hvor jeg på ny meget klart understregede de faktiske forhold.

Jeg må sige, at situationen med hensyn til udøvelsen af de grundlægende menneskerettigheder er blevet alvorligt forringet det seneste år, og vi vil som de øvrige år derfor også støtte FN's Generalforsamlings nye resolution om menneskerettighedssituationen i Iran, som Canada forventes at stille forslag om.

Der sker fortsat angreb på ytringsfriheden, fredelige forsamlinger og politiske modstandere. Der har været nye tilfælde af tortur og henrettelser af mennesker, der var mindreårige på tidspunktet for den påståede forbrydelse. Der har også været et stigende antal offentlige henrettelser, som hr. Romeva i Rueda påpegede, herunder et tilfælde ved stening, på trods af de iranske myndigheders forsikringer om, at stening er forbudt i henhold til gældende dekreter. Jeg nævnte også meget specifikt denne sag under mit møde med den iranske udenrigsminister. Iran har indtil videre foretaget mindst 250 henrettelser i år - det næsthøjeste antal henrettelser i verden.

Vi noterer os naturligvis også den fortsatte forskelsbehandling af mindretal og den øgede chikane og lukning af uafhængige, ikkestatslige organisationer. Den dokumenterede intimidering og forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere fra alle sektorer i det iranske samfund samt undertrykkelsen af intellektuelle, lærere, studenter, kvindelige aktivister og fagforeninger er taget til. En af Irans mest kendte menneskerettighedsforkæmpere, Emaddedin Baghi, blev for ganske nylig arresteret på ny, anklaget for regeringsfjendtlig propaganda. Mansour Osanlou, der er formand for de iranske buschaufførers fagforbund, virkeliggørelsen af en uafhængig fagforeningsbevægelse i Iran, har været arresteret siden juli. Mansour Osanlou har brug for øjeblikkelig lægehjælp, og vi har grund til at tro, at han endnu ikke har modtaget denne.

Vi forholder os imidlertid ikke passivt til denne udvikling. Vi har truffet en række foranstaltninger og gentagne gange fremsat offentlige erklæringer, hvori vi fordømmer krænkelserne af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Iran samt det forhold, at landet fortsat ikke overholder internationale retsplejestandarder. Jeg opfordrer på ny den iranske regering til at respektere alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fuldt ud i overensstemmelse med Irans forpligtelser i henhold til international ret og de konventioner, som landet har ratificeret.

Jeg vil også gerne gentage, at vi er bekymret over, at Iran nægter at genoptage den bilaterale dialog om menneskerettigheder, som Iran afbrød i 2004, og som EU til stadighed beder om. Vi er fortsat villige til at genoptage dialogen, da vi tror på, at en sådan dialog og engagement har betydning.

Kommissionen er således helt klart enig med Parlamentet, uanset hvad der sker med hensyn til kernevåbenspørgsmålet eller andre spørgsmål af betydning for EU. Vi følger desuden en tostrenget strategi, som Javier Solana og hans nye modpart i øjeblikket er i færd med at udvikle, og vi arbejder også samtidig i FN's Sikkerhedsråd for en eventuel yderligere stramning af sanktionerne. I øjeblikket kan der ikke ske en reel forbedring af forholdet til Iran, før der sker en alvorlig forbedring af menneskerettighedssituationen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik under afstemningstiden.

(1) Se protokollen.

13.2. Pakistan

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fire beslutningsforslag om Pakistan⁽¹⁾.

  David Martin (PSE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis give udtryk for min sympati med ofrene for det forfærdelige bombeattentat i Karachi. Vores tanker går til alle de mennesker, der blev berørt af denne dramatiske handling.

Europa bør være dybt interesseret i Pakistan. Pakistan er en stor handelsnation og har sendt mange mennesker ud i verden, ikke mindst til dette kontinent, og landet er en meget vigtig allieret i bekæmpelsen af terrorisme. Det er derfor meget sørgeligt, at det ikke er lykkedes Pakistan gennem sin 60-årige historie at blive et virkeligt demokrati, men på den anden side bør det indgyde os mod, at Pakistan ikke er blevet et teokrati eller et permanent militærdiktatur. Pakistan har på ny mulighed for at blive et demokrati.

Vi afventer udfaldet af domstolens afgørelse om præsidentvalgets lovlighed. Vi opfordrer præsident Musharraf til at acceptere udfaldet, hvis det går ham imod, men jeg opfordrer også alle i Pakistan og i hele verden til at acceptere domstolens afgørelse, hvis afgørelsen falder ud til fordel for præsidenten. Jeg mener, at der kun kan ske fremskridt i landet på dette grundlag.

Med hensyn til valget i januar håber jeg, at regeringen vil gennemføre og fortsætte forberedelserne til dette valg, og at den vil gøre det muligt for Benazir Bhutto at føre valgkamp under sikre forhold. Jeg ved godt, at vi dermed antyder, at regeringen stod bag bombningen. Det tror jeg ikke på, men vi er nødt til at sikre, at kandidaternes sikkerhed er garanteret, og at regeringen gør sit bedste for at beskytte Benazir Bhutto. Jeg mener også, at Nawaz Sharif bør få tilladelse til at vende tilbage til landet og føre valgkamp, hvis han ønsker dette, og at hans sikkerhed også skal garanteres.

Militæret bør holde sig i baggrunden under hele valgkampen, og jeg håber, at præsidenten vil lægge sin uniform og gøre sit land til et reelt civilt styre inden januar, ja inden indledningen af valgkampen. Det er det bedste håb for Pakistans fremtid, og det er det bedste håb for forbindelserne mellem Europa og Pakistan, nemlig at vi får et demokratisk valgt parlament i januar med en præsident uden uniform i "civilt kluns".

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), forslagsstiller. - (SV) Hr. formand! Tak. Allerførst må jeg med tungt hjerte sige, at vi her i Parlamentet måned efter måned er nødt til at træffe forskellige beslutninger, fordi man i så store dele af verden omkring os ikke respekterer borgernes friheder og rettigheder og krænker grundlæggende menneskerettigheder. Jeg er nødt til at sige dette, fordi jeg synes, det er så frygteligt, at det bare bliver ved og ved. Vi taler om det her i Parlamentet, vi taler om det i så mange forskellige sammenhænge, og det bliver stadig ved.

Hvad angår Pakistan, der er emnet for den beslutning, vi drøfter nu, vil jeg gerne sige, at GUE/NGL-Gruppen støtter beslutningen i dens helhed. I beslutningen stilles der en lang række meget berettigede krav til regeringen i Pakistan. I verden omkring landet kan vi ikke forholde os tavse om det militære regimes indflydelse og afgørende magt på alle samfundsområder. Magten må og skal overgives til en civil, demokratisk regering. Vi skal støtte alle frivillige organisationer, alle, der arbejder for demokratiske friheder og rettigheder. Jeg ønsker særligt at understrege betydningen af punkt 16 i beslutningen. I dette punkt udtrykker Parlamentet sin store bekymring over den kendsgerning, at en stor del af de pakistanske kvinder ikke er i stand til at deltage i den demokratiske proces. Folk undertrykkes i Pakistan af det militære regime af religiøse grunde, men vi må ikke glemme den undertrykkelse, en stor del af de pakistanske kvinder udsættes for. Vores gruppe ønsker at bakke kraftigt op om hele beslutningen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Hr. formand! Jeg vil også gerne sige, at vi, selv om det naturligvis er de pakistanske myndigheder, der har det største ansvar for at løse situationen, ikke må glemme, at EU, og i særdeleshed dets medlemsstater, har et enormt ansvar for i det mindste ikke at forværre situationen.

Og det har at gøre med den ligeledes uforståelige praksis med at støtte eller ønske at eksportere våben til Pakistan, hvilket er uforeneligt med viljen til at løse situationen.

Lad mig blot nævne tre tilfælde: I 2006 tillod regeringen i Det Forenede Kongerige eksport af 15.000 rifler til regionen, herunder Pakistan. Frankrig ønsker fortsat at sælge missiler og radarer til Pakistan, så det kan konstruere et kampfly, som det tilsyneladende er i gang med at lave sammen med Kina, og endelig har Tyskland også været ansvarlig for eksport at betydelige mængder ammunition, våben og andre former for militært udstyr.

Jeg mener i denne forbindelse ikke, at det er muligt at ønske at løse situationen i Pakistan, samtidig med at vi forsyner landet takket være disse politikker. Derfor foreslår og anmoder jeg mine kolleger om at støtte det ændringsforslag, hvori vi anmoder om, at enhver form for eksport af våben og militært udstyr bliver suspenderet, indtil der er garanti for, at de ikke vil blive brugt til at overtræde menneskerettighederne.

  Charles Tannock (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Selvmordsbomben i sidste uge i Karachi mindede os om, hvor faretruende tæt Pakistan er på anarki. Risikoen for et atombevæbnet Pakistan, der udvikler sig til en slyngelstat kontrolleret af islamiske fanatikere, er helt ærligt skræmmende.

Jeg er ikke nogen speciel fan af Benazir Bhutto, hvis tid som premierminister var præget af omfattende korruption, men en demokratisk og verdslig regering under civil kontrol er i sidste ende altid at foretrække frem for et militærdiktatur, der i dette tilfælde er kompromitteret som følge af sine forbindelser til islamiske partier og Taleban i Afghanistan. Præsident Musharraf er efter sigende vores allierede i bekæmpelsen af terrorisme. Jeg spørger til tider mig selv, hvor indstillet han er på at udrydde terrorismen i sit eget land.

Benazir Bhuttos tilbagevenden til Pakistan vil forhåbentlig nu kunne fremme menneskerettighederne. Den vedvarende undertrykkelse af religiøse mindretal, herunder kristne, hinduer og Ahmadi-muslimer, er et stort problem. Hvis hun skal tages alvorligt som en progressiv leder af et mere moderne Pakistan, skal hun sikre, at Pakistan overholder sine internationale forpligtelser i henhold til menneskerettighedskonventioner.

Selv om Pakistan står over for en lang række udfordringer, bør vi imidlertid anerkende, at der sker fremskridt på visse områder. Økonomien er i fortsat vækst, og Pakistan samarbejder også med Indien omkring tillidsskabende foranstaltninger i forbindelse med striden over Jammu og Kashmir.

Et spørgsmål, der fortsat er fuldstændig ubesvaret, er, hvordan den pakistanske regering på trods af den pakistanske højesterets kendelse, som gav den tidligere premierminister, Nawaz Sharif, tilladelse til at vende tilbage fra sit eksil til Pakistan, lovligt kunne deportere ham til Saudi-Arabien straks ved hans ankomst. Hvordan kan en regering deportere en af sine egne borgere i henhold til folkeretten? Nawaz Sharif kan muligvis stadig komme til at spille en afgørende rolle i genindførelsen af et civilt og demokratisk flerpartistyre i Pakistan.

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Vi skal se meget differentieret på Pakistan. Det er et stort og vigtigt land med en vanskelig historie. Det er opstået kunstigt som stat, som hjemland for de muslimske indbyggere i Indien, og derfor er dets identitet selvfølgelig muslimsk, og det kan vi ikke bebrejde landet. Det var på en måde årsagen til dets dannelse.

Det betyder dog ikke, at vi ikke skal bekæmpe islamistisk ekstremisme, men det gør Pakistan også selv i betydeligt omfang. Pakistan var en vigtig forbundsfælle imod den sovjetiske besættelse af Afghanistan, imod det kommunistiske Kina, imod den sovjetiske indflydelse i Indien, som længe fandt sted. Pakistan var en vigtig strategisk faktor for vesten.

På den anden side har dette land selvfølgelig interne problemer, som vi også må tage i betragtning, herunder en kompliceret, heterogen befolkningsstruktur, såvel etnisk som religiøst, stor fattigdom og selvfølgelig også nødvendigheden af at styrke demokrati og retsstat. Her skal vi selvfølgelig understøtte dette land massivt, støtte frie valg og et uafhængigt retsvæsen, og opfordre militæret til lidt efter lidt at overdrage magten til valgte politikere, og frem for alt, som Charles Tannock sagde, fortsætte normaliseringen af forholdet til naboen Indien.

På dette område er der opmuntrende tegn, og at styrke disse tegn og samtidig være kritisk er målet for en afbalanceret Pakistanpolitik.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det pakistanske folk fortjener ikke et militærdiktatur, vold og lovløshed. Et af de vigtigste punkter i denne beslutning er derfor det punkt, hvori Parlamentet på ny bekræfter sin solidaritet med det pakistanske folk, som også går ind for målene om demokratisk regeringsførelse og et åbent og ansvarligt styre, og som handler modigt og beslutsomt, når det konfronteres med terrorhandlinger og kriminelle voldshandlinger.

Dette er naturligvis årsagen til, at vi understreger, at en tilbagevenden til demokrati og en civil regering med frie og retfærdige valg i januar er den eneste måde, hvorpå udfordringerne i det pakistanske samfund kan tages op.

Vi understreger også samtidig behovet for at fjerne militærets indflydelse i samfundet og fordømmer, at præsident Musharraf ikke gav afkald på sit hverv som den øverstbefalende for hæren, hvilket han havde lovet. Retsstatsprincippet i Pakistan er yderst skrøbeligt. Udviklingen har til tider været opmuntrende, men denne ledsages også af nogle meget undertrykkende domme. Det går især ud over religiøse og andre mindretal samt kvinder. Vi stiller med rette krav om forbedringer på dette område.

Selv om selvmordsbombningen og de 140 ofre og 500 sårede i sidste uge naturligvis er dybt beklageligt, frygter jeg, at disse begivenheder kan blive et påskud for indskrænkelse af politiske aktiviteter, idet regeringen allerede har meddelt, at politiske partier kun vil få tilladelse til at afholde møder i velsikrede parker og offentlige rum, og at de ikke får tilladelse til at organisere optog. Det kan meget vel blive et påskud.

Endelig er en af de mere hjemlige årsager til mit ønske om, at Pakistan bekæmper såvel ekstremisme og militarisme og vender tilbage til retsstaten, følgerne for britiske borgere af pakistansk oprindelse, der f.eks. kan blive stillet over for krav om profiler og visum i forbindelse med indrejse til USA. Borgere som mine vælgere ville ikke længere blive udsat for denne trussel, hvis Pakistan blev et demokratisk samfund.

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! I dag i fjernsynet finder vi nye oplysninger om et attentat i Pakistan med flere dødsofre. "Historien uden ende" fortsætter. Hvorfor beskæftiger vi os hermed? Det sker også i de europæiske skatteyderes navn. Vi skal huske på, at EU overfører betydelige summer til Pakistan til sundhedspleje, fattigdomsbekæmpelse og uddannelse. Vi har derfor selvfølgelig ret til at interessere os for, hvad der sker i dette land, der delvist holdes i gang af vores vælgeres penge.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på nogle aspekter, der ikke er blevet omtalt. Jeg vil først og fremmest gøre opmærksom på, at religiøse mindretal forfølges og diskrimineres i Pakistan, jeg tænker her på de kristne, men også hinduerne, sikherne og buddhisterne. Jeg synes, det er værd at fremhæve dette aspekt - det forsvinder ligesom lidt i skyggen af attentaterne og de tragiske ofre, men det findes hele tiden.

Jeg vil også gerne understrege den eksisterende forskelsbehandling af kvinder, hvilket allerede er nævnt. Der findes særlige hudud-dekreter, der tjener hertil. Dette skal også fordømmes, og jeg er glad for, at vi gør det på tværs af politiske skel.

  Koenraad Dillen, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Naturligvis har vi alle givet udtryk for afsky for de grusomme attentater, som fandt sted i sidste uge i Pakistan, og som er en endeløs historie, således som den sidste taler sagde.

Men det må ikke afholde os fra fortsat at gøre opmærksom på det væsentlige, nemlig at Pakistan selvfølgelig er et militært diktatur, at menneskerettighederne i det officielle Pakistan i vid udstrækning krænkes, og at lederen stadig er hævet over loven. Pakistan er imidlertid også en streng islamisk stat, hvor der ikke er plads til anderledestroende eller religiøse mindretal, og landet råder som sagt over atomvåben.

Måske - men det må man måske ikke sige - udgør Islamabad en større risiko end Teheran. Jeg ved det ikke. Hvad Pakistan angår, har jeg en deja-vu-oplevelse, for ligesom i mange andre islamiske lande - som i sin tid f.eks. Algeriet - afholder militære diktaturer eller regimer, hvor hæren spiller en dominerende rolle, de islamiske fundamentalister fra at overtage magten. Mere demokrati betyder desværre ofte mere islamisk fundamentalisme og paradoksalt nok også mindre demokrati. Dette er et dilemma, som vi ikke uden videre kan løse.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det morderiske angreb på intetanende tilhængere, der bød Benazir Bhutto velkommen tilbage i Karachi den 18. oktober, var endnu en afstumpet terrorhandling mod udsigterne til en demokratisk ændring i Pakistan.

Det internationale samfund så med rædsel til, mens uskyldige civile blev ofret i en nation, hvor general Musharrafs diktatoriske regime tvinger landet ind i en tilstand af frygt og sammenbrud af lov og orden. Dette brutale menneske og hans korrupte regeringsfæller er en kræftlidelse for det pakistanske folk. Han er desværre stadig ved magten, primært fordi han støttes af Vesten, navnlig USA, men helt sikkert også af en eller to EU-medlemsstater.

Det er på tide, at Vesten trækker tæppet væk under Pervez Musharraf og støtter demokratiske reformkræfter i Pakistan i stedet for.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Da Pakistan er ved at forberede sig til det vigtige parlamentsvalg, er situationen, som vi alle ved, meget vanskelig og foruroligende, og som mange af medlemmerne vil jeg også gerne understrege, at jeg var dybt chokeret over det grufulde bombeangreb i Karachi i forbindelse med Benazir Bhuttos tilbagevenden til landet i sidste uge samt over det frygtelige tab af så mange uskyldige liv. Vi ønsker at give udtryk for vores fulde sympati med ofrenes familier, og vi opfordrer også de pakistanske myndigheder til at bringe de ansvarlige for en domstol.

Dette angreb på en fredelig forsamling har på ny klart påvist alle de farer, som terrorisme og fundamentalisme indebærer for det pakistanske folk. Benazir Bhutto havde ret i, at denne frygtelige begivenhed var et slag mod demokratiet, navnlig nu hvor landet står over for at skulle afholde valg.

Parlamentets ønske om at udtrykke solidaritet med det pakistanske folk er meget relevant og kommer på et belejligt tidspunkt. Europa bør fremme et mere åbent, demokratisk samfund og naturligvis et stærkt civilsamfund i Pakistan.

Det er også af afgørende betydning, at valget sikrer de valgte forsamlinger størst mulig demokratisk legitimitet, og afstemningen skal være demokratisk, gennemsigtig, og alle politiske kandidater skal have lige muligheder.

Som bekendt er Pakistan et af de prioriterede lande, til hvilke der muligvis vil blive udsendt en EU-valgovervågningsmission. I denne forbindelse foretog min tjenestegren en sonderende mission i juni, og jeg bliver nødt til at sige, at de påpegede en række vigtige mangler med hensyn til rammerne for valget og valgforholdene, bl.a. hvad angår valgkommissionens uafhængighed, valglisternes fuldstændighed og nøjagtighed, restriktive opstillingsregler såvel som manglende gennemsigtighed i stemmeoptællingen.

Hvis der er politisk vilje til at gribe hurtigt ind, er der imidlertid stadig tid til at rette op på en række af disse problemområder, og jeg har derfor endnu ikke truffet endelig afgørelse om, hvorvidt vi vil sende en komplet valgovervågningsmission. Jeg er virkelig nødt til at se, hvad der sker på disse områder.

Jeg tror, at de fleste mennesker i Pakistan ønsker et moderat, stabilt og demokratisk Pakistan, og vi bør støtte dem i at opnå dette mål. Vi yder en stor indsats, f.eks. på handelsområdet, for at hjælpe mennesker ud af fattigdommen, men vi yder også en stor indsats på uddannelsesområdet for at undgå, at elever og små børn uddannes i koranskolerne (madrasahs), og at de udsættes for ekstremistisk og fundamentalistisk påvirkning. Vi bør imidlertid også støtte disse tiltag, da de som allerede påpeget er af afgørende betydning for hele regionen, herunder for nabolande som det vigtige Afghanistan.

Vi har derfor al mulig grund til at fastholde vores engagement. Det er det, vi forsøger at gøre, og derfor kommer denne debat på et meget belejligt tidspunkt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik under afstemningstiden.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Jeg vil gerne begynde med at takke alle for deres opbakning til at gøre Pakistan til genstand for en skriftlig beslutning. At give udtryk for en hyldest til de demokratiske kræfter og at lægge tydelig vægt på menneskerettigheder og ikke på en hær er den største hindring for, at radikale grupper kommer til magten. Derfor kræver disse ting nu vores opbakning, lige så vel som religiøse mindretal gør det.

Erfaringer med menneskerettighedsarbejde viser, at religionsfrihed er en vigtig indikator for, hvordan menneskerettighederne har det; det er en slags lakmusprøve. Problemerne bliver som det første synlige i de religiøse gruppers status og som brister i ytrings- og forsamlingsfriheden. Der er en sammenhæng mellem demokratiets eksisterende spillerum og minoriteternes status: Hvor som helst, folk har ringe muligheder for at være en del af demokratiet, lider minoriteterne også.

Vi kunne måske sige, at Pakistans særlige problem er misbrugen af loven om blasfemi, hvad angår religiøse minoriteter. Der burde være et system til beskyttelse af religiøse værdier, ikke aktiv forfølgelse af mennesker med andre trosretninger. Selv om lovens indhold ikke er målrettet specifikke religiøse grupper, viser virkeligheden noget andet. Dødsdomme afsiges hovedsagelig over minoriteter. En lovreform er altafgørende.

Kun demokrati vil gøre dette muligt. Musharrafs uheldige beslutning om at bevare sin position som hærchef har indvirket på Pakistans sociale udvikling i de seneste år og har svækket den. Samfundets gradvise militarisering har været beklagelig.

På den anden side udtrykker vi vores støtte til Pakistan i dets kamp mod talibaniseringen. Vi føler solidaritet med de pakistanere, som er berørt af sidste uges ødelæggende bombeangreb.

I sidste måned havde jeg lejlighed til at gøre mig personligt bekendt med den politiske situation i Pakistan. Jeg havde den ære at møde repræsentanter for forskellige politiske partier, senatorer og parlamentsmedlemmer. Jeg vil imidlertid især gerne nævne All Pakistan Minorities Alliance, hvis vigtige arbejde som repræsentant for mange minoritetsgrupper fortjener opmærksomhed og støtte fra verden udenfor.

(1) Se protokollen.

13.3. Sudan: Drab på fredsbevarende soldater fra Den Afrikanske Union

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Sudan, drab på fredsbevarende soldater fra Den Afrikanske Union⁽¹⁾.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Parlamentet har gentagne gange drøftet den frygtelige situation i Darfur, og den seneste beslutning blev vedtaget så sent som i midten af september i år. Nyheden om det morderiske angreb på en AU-base i det sydlige Darfur i slutningen af september, hvor 10 medlemmer af fredsstyrken blev dræbt, mens otte andre medlemmer af personalet blev alvorligt såret, og om den formodede gidselstagning af ca. 40 andre er en grim påmindelse om, at der på trods af vores anstrengelser stadig skal gøres en stor indsats for at sikre fred og stabilitet i dette triste hjørne af verden.

Vi må naturligvis ikke glemme, at mindst 200.000 mennesker er blevet dræbt i Darfur under den fire år lange konflikt, og at over 2 millioner mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem. Efter angrebet i september på medlemmerne af AU-fredsstyrken er EU og FN nødt til at sikre, at fredsbevarende styrker i Darfur er tilstrækkeligt bemandet og uddannet, at de er tilstrækkeligt og fuldt udstyret, og at de får tilstrækkelig logistisk og anden nødvendig støtte til at udføre deres opgave sikkert og effektivt.

At sende dårligt uddannede og dårligt udrustede civile fra AU ind i meget farlige områder tjener ikke andet formål end at spare penge på bekostning af menneskeliv, hvilket har været tilfældet i denne sag. Det er bydende nødvendigt, at det internationale samfund genovervejer situationen og lægger en ny plan.

Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme de 40 mennesker, der fortsat savnes, og som man formoder, er blevet taget som gidsler. Vi må gøre vores yderste for at opklare, hvad der er sket med dem, og hjælpe til med at bringe dem sikkert tilbage til deres kære.

FORSÆDE: Martine ROURE
Næstformand

  Alain Hutchinson (PSE), forslagsstiller. - (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Efter tabet af 10 mand under angrebet på Haskanita udsendte lederen af Den Afrikanske Unions mission i Sudan, general Martin Luther Agwai, et nødråb og henviste til, at da hans tropper var utilstrækkeligt udstyret og for fåtallige, ville de meget hurtigt kunne blive overvundet. Ind til videre er stillingen uændret, og der er stadig risiko for nye angreb som det, der fandt sted den 29. september. Hans nødråb bør vække det internationale samfund til dåd og specielt EU, som bl.a. kan opfordre kraftigt til et effektivt samarbejde mellem de medlemsstater, der er involveret i den lovede støtte fra EU's side.

Om to dage er der planlagt vigtige forhandlinger i Libyen mellem den sudanske regering og forskellige oprørsstyrker. Det vides endnu ikke, om Abdel el-Nur, der oprettede Sudans Befrielseshær og er gået i landflygtighed i Frankrig, vil deltage i disse forhandlinger. Der hersker for øvrigt lige så stor usikkerhed om de øvrige oprørsstyrkers repræsentanter, eftersom antallet skifter fra dag til dag. Hvorom alting er, må disse drøftelser prioriteres, da de kan føre til våbenhvile. Her anmoder vi også EU's myndigheder om vidt og bredt at fremhæve betydningen af dette møde og EU's hensigter om at støtte ethvert positivt fremskridt, som måtte følge deraf, både på det militære plan og med hensyn til forbedring af arbejdsvilkårene for det humanitære personale, som befinder sig i en særdeles vanskelig situation.

Jeg vil også minde om, at regeringen i Khartoum ind til videre bærer et enormt ansvar for den nuværende tragedie, og ikke alene fordi den støtter de arabiske Janjaweed militser, som spreder død og terror blandt de sorte afrikanske befolkninger. Regeringen har også i månedsvis kategorisk afvist at lade en vestlig styrke deltage i Sudan. Desuden forhindrer samme regering udenlandske journalister og observatører i at få adgang til de mest urolige egne, hvor deres arbejde ellers kunne bidrage væsentligt til fortsat at fange den internationale opinions opmærksomhed. Denne mobilisering er klart nødvendig for at ansvarliggøre alle i Europa og undgå det, der bør kaldes ved sit rette navn, nemlig folkedrab.

Det er også klart, at den kommende europæiske styrke, som skal indsættes i det østlige Tchad og den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik, vil gøre det sværere for oprørerne at krydse grænserne frit og blive ved med at rekruttere soldater med eller uden tvang i lejrene for flygtninge og internt fordrevne personer. Udsigten til denne hindring har allerede fået visse væbnede grupper til at vende sig mod den anden side af Darfur, som grænser op til Kordofan, hvortil adgangsvejen bl.a. går gennem Haskanita. Også her kan den støtte, EU har givet tilsagn om, således vise sig at være særdeles gavnlig, men også ganske utilstrækkelig efter kort tid.

Det er altså vores ansvar at arbejde uophørligt videre på at skabe politiske betingelser for, at en europæisk indsats kommer til at virke effektivt. Vi har efter min mening været vidner til alt for meget vold og fortvivlelse i denne del af verden. Ud over de hundredtusinder af menneskeliv, som allerede er gået tabt, sker der også en fuldstændig nedbrydning af samfundsstrukturen i Darfur, hvilket gør den foranstående genopbygning vanskeligere dag for dag.

  Formanden. - Jeg ved godt, vi har lidt mere tid her i eftermiddag, men der er ingen grund til at overdrive!

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), forslagsstiller. - (DE) Fru formand! Dette attentat, som denne beslutning omhandler, var et attentat på en diplomatisk løsning i Sudan. Konteksten er relativt vigtig, da Desmond Tutu egentlig skulle have ledet konkrete forhandlinger på stedet kort tid efter, at attentatet fandt sted. Attentatet var åbenbart planlagt bevidst for at undgå en diplomatisk løsning, som er bydende nødvendig i denne region. Der var jo flere spekulationer om, hvilke oprørsgrupper der mon havde gennemført dette attentat med 10 døde soldater fra AU-enheden til følge. Efter al sandsynlighed er det en provestlig oprørsgruppe.

Det er vigtigt, at vi, når vi beskæftiger os med spørgsmålet om Darfur, ganske enkelt ikke altid kun ser sagen fra den ene side. Det er derimod sådan, at forskellige oprørsgrupper fra Sudan, Tchad, Den Centralafrikanske Republik og de enkelte hære er aktive i området.

Jeg finder det ganske interessant, at Unionens forsøg på handling i denne konflikt, nemlig med Tchadindsatsen, i bund og grund er i en miserabel tilstand for tiden. I starten hed det sig, at man ville sende en EU-enhed derned. I realiteten er det sådan, at man har sendt en fransk enhed af sted under EU-flag suppleret med nogle få ekstra soldater. Indtil i dag har jeg ikke kunnet få fornuftige oplysninger om denne enheds egentlige operationsområde. Det er nu som før sådan, at det godt nok hedder sig, at det er for at beskytte flygtningene. Flygtningene opholder sig dog særligt i grænseområdet, og åbenbart ønsker Tchads regering, at EU-enheden netop ikke udstationeres der. Måske kan kommissæren endnu en gang være behjælpelig med oplysninger om dette.

Det, der for tiden gøres fra EU's side, er garanteret ikke det, som rent faktisk fører til en afspænding af hele situationen. Vi må sige ganske klart, at præcist det, som Desmond Tutu ønskede, nemlig en diplomatisk løsning, også er det, som vi burde støtte herfra.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), forslagsstiller. - (PL) Fru formand, fru kommissær! Sudan, landet med det største areal i Afrika, skulle efter opnåelsen af selvstændighed i 1956 være et fælles hjem for alle - det arabiske nord og det sorte syd, for de islamiske og kristne troende samt animisterne.

Borgerkrigen, der har varet i knap 50 år, har dog krævet mindst 2 millioner ofre. Over 4,5 millioner personer er blevet tvunget til at forlade deres hjem. I Darfur, hvor en konflikt brød ud i begyndelsen af 2003, er ca. 200.000 mennesker omkommet, og knap 2 millioner fordrevet fra deres hjem. Det er resultatet af skrækkelige kampe, udrensninger og terror. Det er i øjeblikket den mest tragiske humanitære krise i verden, og derudover hersker der sult og mangel på vand.

Man skal derfor takke alle, der påtager sig at føre fredsaktiviteter på denne plagede jord. Denne tak bør vi rette til Den Afrikanske Union, der har sendt en fredsmission på 7.000 mand hertil. Det seneste angreb på denne mission, som fandt sted i Haskanita, vækker stor modstand. Mindst 10 dræbte, ca. 50 savnede eller bortførte. Det er en klar krænkelse af de eksisterende aftaler og en overtrædelse af FN's resolution. Jeg vil gerne udtrykke min medfølelse med disse personers familier.

Vi, EU, skal kræve, at de skyldige straffes, og at fredsprocessen genoptages. Styrkerne i den planlagte FN- og EU-mission vil kun tælle ca. 20.000 mand. De skal dog have mulighed for at neutralisere den væbnede konflikt og bidrage til stabilisering i hele dette eksplosive hjørne af Afrika. Jeg håber, at Europa-Parlamentets beslutning om at tildele Sakharovprisen til netop den sudanske advokat Salih Mahmoud Osman vil være en positiv impuls med henblik på at trænge gennem det sudanske drama.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Fru formand! Jeg vil naturligvis også tilslutte mig den håndfaste fordømmelse af mordet på medlemmer af de fredsbevarende styrker.

Men samtidig vil jeg også gerne minde om alle de civile, der er blevet ofre, og som vil blive ofre på grund af den situation, som Darfur befinder sig i, og jeg vil især gerne specifikt nævne den brutalitet, der lægges for dagen i forbindelse med overgreb med en klar seksuel overtone og i forbindelse med de alvorlige voldtægter, der finder sted som følge af udnyttelsen af kvinderne, også på det seksuelle område.

Efter min mening er der ikke kun brug for handlinger og erklæringer, men for indgående efterforskning, der burde gennemføres ikke kun af de personer, der befinder sig i området, men også af Den Internationale Straffedomstol. Det er for mig et af de afgørende aspekter ved denne forhandling.

For det andet vil jeg også gerne minde om, at den sudanske regering har givet tilladelse, for nu at kalde det noget, til at acceptere UNAMID-styrker, men samtidig vil jeg også gerne minde om, at den ved andre lejligheder er løbet fra denne forpligtelse og har brudt løftet, og derfor må vi fastholde en vis forsigtighed.

Det er efter min mening naturligvis nødvendigt at blive ved med at insistere, samtidig med at vi som nævnt af hr. Pflüger sikrer, at de styrker, der tager af sted, gør det med et bredt FN-mandat, og ikke kun for at støtte et specifikt lands interesser.

For det tredje mener jeg også, at det er vigtigt og nødvendigt at minde om, at vi skal stille alle former for støtte til rådighed, såvel politisk, økonomisk og teknisk, for at kunne påtage os de funktioner, som denne mission vil skulle klare på stedet. Man kan ikke sende en mission til stedet uden garantier for, at den vil kunne opfylde sit mandat.

Endelig vil jeg også gerne indtrængende, selv om jeg her nok går lidt ud over beslutningsforslaget, opfordre den sudanske regering til at efterkomme chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol, Luis Moreno-Ocampos krav om, at Sudans minister for humane anliggender, Ahmed Haroun, bliver arresteret, især så han kan stilles til regnskab for fordrivelsen af to millioner mennesker i Darfur, og så der kan anlægges en international retssag, som burde have været indledt for lang tid siden.

  Jürgen Schröder (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Fakta er, at den fredsbevarende AU-enhed blev overfaldet den 30. september. 10 soldater blev dræbt, otte blev hårdt såret, 40 savnes stadig.

I juli i år var jeg i Darfur sammen med en delegation fra Parlamentet. Her mødtes vi også med repræsentanter fra AMIS, Den Afrikanske Unions mission i Sudan. Det var og er en ufatteligt svær mission, som repræsentanter fra AMIS forklarede os. En nigeriansk oberst, en kommandant, forklarede os eksempelvis, at det ikke forekom ham, at han var soldat, men derimod præst. Han kunne kun appellere til, at der ikke skete noget slemt, og han havde ikke noget rigtigt mandat til at kunne handle, og derfor er det heller ikke så underligt, at oprørsgrupper har udnyttet denne svaghed.

Vesten kigger ikke alvorligt nok på Afrika. Der er et misforhold mellem tragedien i Darfur og graden af vores opmærksomhed. Militærindsatser fra EU's side i Afrika er i orden, men der er fare for, at Afrika bliver til et testområde for disse indsatser. Når EU indsætter enheder i Afrika, skal de være udstyret med et solidt mandat, de skal være hensigtsmæssigt udrustede og have tilstrækkeligt personel. Endvidere skal indsatsens varighed gøres afhængig af de mål, der skal opnås.

Vi må ikke gemme os bag andre, men vi skal derimod leve op til vores forpligtelser. Dette gælder finansieringen af AMIS, logistisk støtte og støtte i form af militært udstyr og personel. Først og fremmest har vi brug for en fælles politisk vilje, og jeg mener, at der kun i et samarbejde med Kina kan opnås fred i Darfur og i hele Sudan.

  José Ribeiro e Castro, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil læse op fra en avisartikel: "Lige efter aftensmåltidet, der brød fasten under ramadanen den 29. september, forcerede omkring 30 biler fyldt med flere hundrede sudanesiske rebeller de ydre forsvarsrækker ved en fredsbevarende AU-base i udkanten af Haskanita, en lille by i det sydlige Darfur, den krigshærgede provins i det vestlige Sudan, hvor mindst 200.000 mennesker eller måske endda 300.000 er blevet dræbt siden oprøret blev indledt i 2003".

De omkring 100 soldater, primært nigerianske, slog det første angreb tilbage, hvorefter de trak sig tilbage til skyttegravene, hvorfra de affyrede skud hele natten, indtil de ikke havde mere ammunition. Herefter blev 10 soldater dræbt. Mindst 40 soldater flygtede ind i landet. Angriberne plyndrede basen, inden sudanesiske soldater reddede de overlevende. En uge senere blev Haskanita jævnet med jorden. Da FN inspicerede skaderne, fandt de kun en skole og en moské. Det anslås, at omkring 7.000 mennesker er flygtet. Den 8. oktober udbrød der kampe i byen Muhajiriya kontrolleret af en oprørsfraktion fra Darfur. Mange mennesker blev dræbt.

Ingen ved med sikkerhed, hvem angriberne var. Selv Omar El Bashirs regering kom under mistanke. Det kunne imidlertid være oprørerne. Vi ved dog, at disse ting vil fortsætte, indtil der indsættes internationale styrker med et effektivt mandat og effektive midler. Det ved alle, og det er på tide at holde op med at lege skjul med regeringen i Khartoum.

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Efter oprørsstyrkernes grusomme angreb på Den Afrikanske Unions mission i Sudan (AMIS) gennemførte regeringsstyrkerne en række hævnangreb rettet mod alle landsbyer, der blev anset for at være et skjulested for oprørere, med et meget stort antal civile ofre til følge.

Vi må forstå, at dette er i tråd med den folkedrabsstrategi, som følges af Bashir-kliken i Khartoum, der går ud på at splitte og nedbryde lokalsamfundene og oprørsgrupperne i Darfur for at sikre, at fredsforhandlingerne, f.eks. dem, der efter planen skal indledes i denne weekend i Libyen, ikke bliver til noget.

Dette grusomme angreb og den efterfølgende vold viser også, at en ren afrikansk styrke i Darfur som f.eks. AMIS har sine grundlæggende begrænsninger. Det er derfor af afgørende betydning, at AU/FN-hybridoperationen i Darfur (UNAMID), der skal indsættes i begyndelsen af januar, rent faktisk bliver tilstrækkeligt udstyret og fuldt bemandet og operativ på dette tidspunkt.

Det er i denne sammenhæng meget bekymrende, at formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union, hr. Konaré, har insisteret på en ren afrikansk styrke og endda afslået at integrere de tilbudte enheder fra Uruguay, Thailand og Norge i UNAMID, hvilket er i strid med FN's Sikkerhedsråds beslutning, og at han således har understøttet Khartoum-klikens manøvrer.

Det er også foruroligende, at EU, USA og andre rige lande ikke har ydet den hurtige og fulde støtte, som de burde, til indsættelsen af denne mission, idet de ikke har allokeret de økonomiske ressourcer og andre logistiske og militære ressourcer, som den skal bruge, hvis den skal være operativ. Selv missionen i Tchad er meget forsinket, og det skulle have været en "hastemission".

Endelig vil Omar El Bashir blive modtaget på den røde løber i Lissabon. Der er ikke kun hr. Mugabe til dels. Jeg håber, at EU's myndigheder, Kommissionen, formandskabet og medlemsstaterne ikke vil undlade at benytte lejligheden til rent faktisk at konfrontere ham med dette enorme ansvar, der en dag vil bringe ham til Haag.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Fru formand! Vores tanker går først og fremmest til de sønner, brødre og kære, som nu savnes efter det brutale angreb på AMIS-styrken. Disse mennesker døde, mens de prøvede at hjælpe deres medmennesker i et naboland. Mange er blevet ramt af vold, voldtægt, mord og ekstrem fattigdom her. Hvor mange gange har vi stået her og talt om det? Hvor mange gange har vi krævet, at regeringen eller andre tager affære? Lad mig minde om, at enhver regerings centrale opgave er at beskytte sin civilbefolknings menneskerettigheder. Denne regering har aldrig forsøgt at gøre det i hele sin regeringstid. Vi er imidlertid nødt til stadig at være tålmodige, selv om vi er frustrerede, da det kun kan lykkes os, hvis vi yder langsigtet økonomisk og politisk støtte til dem, der kæmper for at løse konflikten. Vi skal ikke helt og holdent ignorere vores egne økonomiske interesser. Sommetider er det vores egne olieselskaber, der faktisk støtter visse grupper, indirekte eller direkte. Det skal vi også tackle. Der hviler et virkelig tungt ansvar på regeringen, og vi skal stille flere krav. Jeg er helt enig med min kollega Raül Romeva i, at Den Internationale Straffedomstol skal have fuld adgang og fuld ret til at foretage undersøgelser, så folket i dette hærgede land til sin tid kan opleve retfærdighed.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! I dag, hvor irske soldater rejser til Tchad for at beskytte flygtninge fra nabolandet Sudan, bliver jeg igen på smertelig vis mindet om, at dette tragiske folkedrab i Sudan fortsætter dag efter dag uden udsigt til en løsning. Jeg glæder mig over dette beslutningsforslag, fordi det fordømmer volden, og fordi det støtter FN's og AU's missioner til Sudan. Det understreges i beslutningen, at vi skal "gøre fælles front", og selv om jeg bifalder beslutningen, kan jeg ikke se, hvordan det skal kunne ske, idet der også er intern splittelse i FN omkring dette spørgsmål.

Det kan kun komme så vidt, fordi Kina, et medlem med afgørende indflydelse, fortsat fastholder og forlænger konflikten ved at levere våben til området. Vi må igen pege fingre af Kina, der er regeringen i Khartoums største støtte. Kina bytter kinesiske våben mod sudanesisk olie, og det er ikke vanskeligt at se, at det er en af de primære årsager til fastholdelsen af den aktuelle konflikt.

Vi bør ikke acceptere, at den kinesiske våbeneksport forbliver omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Beijing offentliggør ikke nogen oplysninger om våbeneksport og har ikke indberettet nogen oplysninger til FN's register over konventionelle våben i de sidste otte år. Det anslås, at Kinas våbeneksport udgør over 2 milliarder amerikanske dollars om året - nogle af disse våben blev anvendt under det angreb, der blev beskrevet lige før - og vi er derfor nødt til protestere imod Kinas uansvarlige adfærd.

Hvis vi ikke tager fat på dette spørgsmål, er det ikke kun Sudan, der kommer til at lide. Våben fra Kina eksporteres helt til Australien, Malaysia, Thailand og Sydafrika, og der sendes regelmæssigt leverancer til Burma og Nepal. Jeg opfordrer derfor indtrængende Parlamentet til at handle og fordømme Kinas understøttelse af folkemordet på sudaneserne. Det er helt fint at støtte fred og FN's rolle, men vi skal gøre dette aktivt - ellers risikerer vi at forværre den sudanesiske befolknings lidelser.

  Koenraad Dillen, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Selvfølgelig er det endnu en tragisk begivenhed, at 10 soldater fra Den Afrikanske Unions fredsstyrke er dræbt. Parlamentet har i årevis med rette været foruroliget over området.

Men alligevel beklager jeg, at vi atter er gået glip af en chance for at tage Kinas ansvar og overordentlig skadelige rolle i denne konflikt op, for det skal endnu en gang siges, at Kina, som søger indflydelse i Afrika, spiller en uhyre skadelig rolle i Sudan, som er hårdt ramt af konflikter. Dette sker på bekostning af dem, der dræbes i Darfur, og nu indirekte også med blod fra de soldater, som hjælper med at skabe stabilitet.

Kineserne har med deres tvivlsomme investeringer ydet et enormt bidrag til regimets krigsbestræbelser. Europa må omsider indse, at jo stærkere kineserne bliver i Afrika, desto svagere bliver vores vestlige budskab om demokrati, frihed og god regeringsførelse. Kina er imidlertid en for vigtig handelspartner for Europa, og når realpolitik kommer ind i billedet, bliver diskussionen om menneskerettigheder og demokrati alt for ofte skubbet i baggrunden.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg fordømmer kraftigt mordet på 10 medlemmer af AU-fredsstyrken den 30. september 2007 begået af uidentificerede styrker i Haskanita i det sydlige Darfur. Mindst otte andre fra Den Afrikanske Unions mission i Sudan (AMIS) blev alvorligt såret, og 40 andre savnes fortsat. Jeg opfordrer på det kraftigste den sudanesiske regering til at medvirke fuldt ud til en uafhængig undersøgelse af angrebet og til at bringe alle de ansvarlige for en domstol.

Disse dødsfald er en påmindelse om den alvorlige sikkerhedssituation i dette område. Der er desværre ikke nogen fred at sikre i øjeblikket, men det internationale samfund, herunder FN og EU, er ikke desto mindre forpligtet til at forsøge at hjælpe til med at sikre denne region hurtigst muligt, således at der vil kunne blive skabt fred fremover.

EU's missioner til Tchad, Den Centralafrikanske Republik og grænsen ved Darfur skal også være opmærksom på risikoen for tab af menneskeliv. Der er ingen, der har påstået, at det ville blive en nem opgave. Det er af afgørende betydning, at EU-medlemsstaterne mobiliserer politisk, økonomisk, logistisk og teknisk støtte til de irske, franske, belgiske, polske og andre styrker, der deltager i denne mission. Vores styrker må ikke være dårligt udrustet som den betrængte AMIS-styrke. Hvis vi indsætter vores styrker i et ustabilt område, er vi nødt til at give dem mulighed for at beskytte sig. Denne EU-mission får et solidt mandat til at anvende magt i henhold til FN-pagtens kapitel VII, og styrkerne skal opfordres til at gøre brug heraf. Fredsbevarelse er en af de fornemmeste opgaver, og det er tragisk, når en fredssoldat mister livet, mens han eller hun beskytter andres liv.

Derfor er vi nødt til at fastholde presset på de forskellige berørte parter ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Fru formand! Darfurkonflikten, der har varet siden 2003, opfattes som den største nutidige humanitære katastrofe. Som følge af etniske udrensninger og pogromer er 200.000 omkommet, og 2,5 millioner fordrevet. Millioner af flygtninge frygter morgendagens komme, og de er kun bevogtet af en svagt udrustet fredsstyrke fra Den Afrikanske Union på 7.000 mand. Styrken er oftere og oftere selv mål for blodige angreb, f.eks. angrebet i Haskanita i september sidste år.

Situationen i regionen skærpes på dramatisk vis, repræsentanter for humanitære fredsorganisationer bortføres. I den øjeblikkelig situation bør man hurtigst muligt oprette en fælles mission fra FN og Den Afrikanske Union. Den har allerede opnået den sudanske regerings accept, men skal dog have et stærkt mandat, så civilbefolkningen fuldstændige beskyttelse sikres. Missionen skal udrustes med et passende antal soldater, udstyr og midler. EU, FN og Den Afrikanske Union skal iværksætte fælles tiltag til styrkelse af fredsprocessen i Darfur, hvilket kan hjælpe med til at finde en retfærdig og permanent aftale, der kan underskrives af alle involverede parter.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen fordømmer i lighed med Parlamentet kraftigt mordet på medlemmerne af AU-fredsstyrken i Haskanita og andre begivenheder gennem det seneste år, og naturligvis den kendsgerning, at mange andre fortsat savnes.

Vi skal ikke tro, at den større fredsbevarende styrke, der skal indsættes i stedet for den nuværende AU-mission i Sudan (AMIS), vil få nemt ved at beskytte sig, således at den kan sikre den omfattende humanitære operation, der finansieres af Kommissionen og en lang række andre donorer, og bevare freden, hvis der ikke er nogen fred at bevare. Det er spørgsmålet.

Vi anerkender, at den sudanesiske regering accepterer FN-fredsstyrkens tilstedeværelse på sudanesisk område. I lighed med det øvrige internationale samfund agter vi at holde regeringen fast på sit ord. Vi glæder os over, at regeringen har til hensigt at erklære våbenhvile i forbindelse med indledningen af forhandlingerne i Libyen den 27. oktober, men regeringen skal gå endnu videre. Kommissionen opfordrer også den sudanesiske regering til at indlede reelle forhandlinger med det formål at sikre en retfærdig deling af magt og rigdomme i Darfur. I lighed med det øvrige EU opfordrer vi oprørsbevægelserne til at afstå fra mord og bandekriminalitet, der besudler deres sag. Vi opfordrer dem også til at deltage helhjertet i forhandlingerne i Sirte.

Som bekendt giver FN's Sikkerhedsråds resolution 1778 af 25. september derudover en multidimensional international styrke mandat til at bidrage til stabiliseringen af det østlige Tchad og den nordøstlige del af Den Centralafrikanske Republik og således også til at garantere den lokale civilbefolknings, flygtninges og fordrevne personers sikkerhed og stabilisere situationen i Sudan.

På denne baggrund besluttede Rådet (almindelige anliggender) og Rådet (udenrigsministrene) den 15. oktober at udsende en midlertidig multidimensional europæisk styrke på 3.000 mand, den såkaldte EUFOR Tchad, med henblik på at støtte og supplere indsættelsen af FN-styrken på kort sigt. Henset til den regionale dimension af Darfurkrisen er deployeringen af denne nye EUFOR Tchad mission og en FN-politimission parallelt med UNAMID i Sudan efter min opfattelse et afgørende skridt til at bane vej for en varig løsning på konflikten i Darfur samt i sidste ende for en frivillig tilbagevenden af de sudanesiske flygtninge, der har bosat sig i Tchad. Jeg kan meddele, at en irsk general i dette øjeblik er i området for at undersøge forholdene, herunder hvor EUFOR helt præcist bør indsættes.

For at vende tilbage til selve Sudan vil jeg gerne understrege, at vi er overbevist om, at Sudans fremtid ligger i en deling af rigdomme og magt, en føderal regering og en føderal ordning. Det blev regeringen og oprørerne enige om i Naivasha i januar 2005 i forbindelse med undertegnelsen af den samlede fredsaftale, der gør en ende på årtiers borgerkrig mellem nord og syd. Det internationale samfund skal bakke fuldt op om denne samlede fredsaftale. Hvis denne aftale ikke overholdes - ja, det er vanskeligt i øjeblikket, men disse vanskeligheder er ikke nødvendigvis uoverstigelige, vil denne være et stærkt bevis på, at det må være helt muligt at indgå lignende aftaler for Darfur.

Der ydes også støtte gennem Den Europæiske Udviklingsfond til genopbygning og rehabilitering af det sydlige Sudan og til en langsigtet retfærdig og bæredygtig udvikling af hele landet, og vi bakker således fuldt op om den samlede fredsaftale. Vi støtter også de bestræbelser, der gøres af EU's særlige repræsentant for Sudan for at bane vej for fred i Darfur, og vi er sammen med andre donorer parat til at sikre, at fredsdividenden i form af rehabiliteringen og genopbygningen af Darfur følger umiddelbart efter undertegnelsen af en fornyet fredsaftale.

Vi mener, at det er i alle berørte parters interesse - regeringen, oprørerne i Darfur, landene på Afrikas Horn og det internationale samfund - at Sudan forbliver samlet. Uanset hvor lange og vanskelige og til tider nedslående forhandlingerne i Sirte bliver, mener jeg, at vi må stå fast på, at der skal findes en fredsløsning for Darfur. Vi kan stadig sikre landets enhed.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om efter forhandlingerne under afstemningstiden, hvilket faktisk er næste punkt.

(1) Se protokollen.

14. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

14.1. Iran (afstemning)

Forslag til beslutning: Iran (RC B6-0406/2007)

Før afstemningen om nr. 15

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg håber, at De vil tillade, at jeg stiller et mundtligt ændringsforslag i sidste øjeblik, da vi netop er blevet orienteret om arrestationen af en fremtrædende menneskerettighedsforkæmper i Iran. Formålet med ændringsforslaget er at tilføje følgende sætning til punkt 15: "fordømmer arrestationen og fængslingen af menneskerettighedsforkæmperen Sohrab Razzaghi den 24. oktober 2007 og kræver, at han straks og betingelsesløst løslades;"

Jeg har allerede talt med de fleste af de øvrige politiske grupper, og de støtter alle forslaget.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

14.2. Pakistan (afstemning)

Forslag til beslutning: Pakistan (RC B6-0409/2007)

14.3. Sudan: Drab på fredsbevarende soldater fra Den Afrikanske Union (afstemning)

Forslag til beslutning: Sudan: Drab på fredsbevarende soldater fra Den Afrikanske Union (RC B6-0408/2007)

14.4. Selskabsret (afstemning)

Forslag til beslutning: Déclaration de la Commission sur les droits des sociétés (B6-0399/2007)

15. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

16. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

17. Frist for ændringsforslag: se protokollen

18. Modtagne dokumenter: se protokollen

19. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

20. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: : se protokollen

21. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

22. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 16.35)

Det bliver stadig sværere at adskille den europæiske udenrigspolitik fra den europæiske energipolitik. Europa-Parlamentet opfordrer i sin betænkning om en fælles energipolitik til institutionelle reformer og oprettelsen af en solidaritetsmekanisme i EU. En sådan mekanisme ville bl.a. sikre, at medlemsstaternes energivirksomheder i tilfælde af en afbrydelse af energiforsyningen fik lige adgang til energireserverne. Dette er en kompliceret opgave. Det kræver en trepartsaftale mellem Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og energivirksomhederne.

Støtter Rådet Europa-Parlamentets forslag? Hvordan kan EU-medlemsstaterne ifølge Rådet udvikle en fælles holdning til den eksterne energipolitik?

Hvordan kan den europæiske naboskabspolitik, strategien for Centralasien, Baku-initiativet og "Sortehavssynergi"- initiativet kombineres bedre for at styrke det energipolitiske samarbejde med de energiproducerende lande?

Hvordan vil Rådet fremskynde, at EU's "energiøer" (det baltiske område) inddrages i EU's fælles energinet?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Udviklingen af en fælles holdning til den eksterne energipolitik er et prioriteret område og skal fremskyndes.

De prioriterede områder, som Det Europæiske Råd godkendte i marts 2007 vedrørende en international energipolitik, navnlig forbindelser med producentlande, omfatter en intensivering af EU's forbindelser med Centralasien, den kaspiske region og Sortehavet med henblik på at diversificere kilder og veje yderligere og en intensivering af energiforbindelserne med Algeriet, Egypten og andre producentlande i Mashreq/Maghreb-regionen.

De vejledende principper i denne eksterne energipolitik, markedets funktion og diversificeringen er defineret i detaljer i det fælles dokument fra Kommissionen/generalsekretæren/den højtstående repræsentant med titlen "En ekstern politik, der skal tjene Europas energiinteresser", som blev godkendt af Det Europæiske Råd i juni 2006.

Europæiske energikilder er et andet område med prioriterede foranstaltninger som de, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i marts 2007: Forsyningssikkerheden skal forbedres gennem på den ene side foranstaltninger, der hører under det indre markeds rammer, som bedre integration af nye kraftværker i alle medlemsstaternes elnet, bedre regionale grænseoverskridende udvekslinger og foranstaltninger, der skal fremskynde udviklingen af det regionale energisamarbejde, f.eks., og samtidig tage hånd om udfordringerne i perifert beliggende energimarkeder og fremme integrationen af regionale energimarkeder i EU's indre marked.

Det Europæiske Råd understregede ligeledes behovet for at understøtte forsyningssikkerheden i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne ved at udvikle mere effektive kriseindsatsmekanismer på baggrund af fælles samarbejde og videreudvikling af eksisterende mekanismer. Disse mekanismer, som allerede fungerer, blev navnlig oprettet i Rådets direktiv om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (2004/67/EF) og beslutning nr. 1364/2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet. Rådet vil ligeledes gerne nævne f.eks. den nyligt foreslåede ændring til direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas og direktiv 2003/54/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og de enkelte forordninger, som Kommissionen har fremsat. Rådet prioriterer analyserne af disse forslag højt og forventer, at EP hurtigt afgiver sin udtalelse og dermed sikrer, at de vedtages hurtigt.

Er Rådet bekymret over de aktuelle, skadelige virkninger af vekselkurserne, især hvad angår den vedvarende opskrivning af euroen i forhold til EU's store handelspartnere, og hvad vil Rådet foretage sig desangående i henhold til dets forpligtelser vedrørende vekselkurspolitikken?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet har ikke drøftet ændringerne i vekselkurserne, hverken i forbindelse med euroen eller i forbindelse med valutaerne i de medlemsstater, som ikke vedtog euroen som deres valuta.

På sit møde den 8. oktober drøftede Euro-gruppen til gengæld udviklingen i tredjelandes vekselkurser, et spørgsmål, som Euro-gruppen har tilkendegivet sin holdning til:

Vækstøkonomier med overskud på betalingsbalancen bør tillade en justering af deres effektive rente - fortrinsvist i Kina.

Det blev bemærket, at de amerikanske myndigheder har bekræftet, at de er interesseret i en stærk dollar.

Med hensyn til den japanske økonomis genrejsning, som synes at være bæredygtig, er håbet, at markederne husker på dette.

Sammenfattende bekræftede Euro-gruppen, at for store udsving i valutamarkederne er uønsket i forhold til den økonomiske vækst, og at vekselkurserne bør afspejle de grundlæggende økonomiske principper.

I denne henseende bør det ligeledes erindres, at Euro-gruppen i samme meddelelse endnu en gang understregede, at den satte pris på, hvordan euroområdet har spillet sin rolle i forbindelse med en gradvis reduktion af globale ubalancer.

På et nyligt møde mellem finansministrene i G7, underrettede vi vores partnere i G7 om Euro-gruppens holdning - herunder, at Kina skal have lov til at fremskynde en forhøjelse af sin effektive vekselkurs.

Kan Rådet fremkomme med en redegørelse for den aktuelle politiske situation i Tchad samt oplyse, hvilke EU-medlemsstater der vil bidrage med tropper til den fredsbevarende styrke, der skal sendes til landet?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet glædede sig over, at 82 politiske parter i Tchad, både flertal og opposition, underskrev den globale politiske aftale af 13. august som et forsøg på at styrke den demokratiske proces i Tchad. Aftalen er et vigtigt skridt på vejen til at konsolidere den demokratiske proces i landet. EU, som underskrev aftalen med observatørstatus, gav sin støtte til forhandlingerne uden at gribe ind i processen og deltager som formidler i udvalget for støtte og årvågenhed, som blev nedsat gennem aftalen for at sikre, at bestemmelserne gennemføres. EU vil fortsat støtte reformen af valgprocessen i Tchad med henblik på at afholde fri og retfærdige valg i slutningen af 2009. Situationen i Tchad blev ligeledes nævnt i Rådets konklusioner af 15. og 16. oktober 2007.

Den enstemmige vedtagelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1778 (07) den 25. september gjorde det muligt at skabe en flerdimensionel tilstedeværelse for FN i det østlige Tchad og den nordøstlige Centralafrikanske Republik, herunder en militær EU-operation. Den 15. oktober 2007 godkendte Rådet en fælles handling vedrørende Den Europæiske Unions militære operation i Republikken Tchad og i Den Centralafrikanske Republik under navnet EUFOR Tchad/CAF. Denne operation vil blive gennemført inden for rammerne af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik med henblik på at hjælpe med at beskytte civile i fare, navnlig flygtninge og fordrevne personer, fremme humanitær bistand, bidrage til at skabe forhold, der gør det muligt for fordrevne personer at vende frivilligt hjem til deres oprindelsessted, og hjælpe med at garantere FN's og dertil knyttede medarbejderes sikkerhed og bevægelsesfrihed. Det skal understreges, at denne mission hører under EU's overordnede rammer for inddragelse i forbindelse med at løse de regionale konsekvenser af krisen i Sudan.

Forskellige EU-lande har uformelt antydet, at de vil bidrage med tropper til operationen, nemlig Frankrig, Irland, Polen, Sverige, Østrig, Belgien, Spanien, Grækenland og Finland. Den normale procedure i forbindelse med at etablere styrken indledes, når det bliver aktuelt.

Kan Rådet afgive en erklæring og gøre rede for, hvad det agter at gøre for at hjælpe den syriske og den jordanske regering med at håndtere de omkring to millioner irakiske flygtninge, som er ankommet til disse to lande i løbet af de sidste 18 måneder?

Centeret for strategiske studier på Jordans universitet har netop udgivet en undersøgelse med titlen "The Iraq War's Impact on Growth and Inflation in Jordan", hvor det skønnes, at der lever over en million irakiske flygtning i Jordan, ligesom det konstateres, at Europa ikke forholder sig solidarisk i forbindelse med de enorme negative følgevirkninger af den humanitære katastrofe i Irak, som landet står over for.

Anser Rådet det ikke for sin pligt på baggrund af EU's principper og interesser at iværksætte et katastrofeprogram for at bistå de lande, som i første række må bære følgerne af den humanitære katastrofe i Irak, såsom Libanon, Egypten og især Jordan og Syrien?

Mener Rådet ikke, at dets passivitet ikke blot er umenneskelig, men også i strid med Europas interesser?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet overvåger udviklingen i situationen i Jordan og Syrien nøje.

Kommissionen tildelte 10,2 millioner euro til at opfylde de behov, som den humanitære krise i Irak har skabt. Heraf anvendes ca. 4 millioner euro til at hjælpe mennesker, som lider i Irak. Størstedelen af de resterende 6 millioner euro skal anvendes i Jordan og Syrien på grundlæggende sundhedspleje og uddannelse til de mest sårbare grupper samt til målrettet distribution af fødevarer og vigtige husholdningsartikler i de pågældende lande.

Rådet er fuldt ud klar over den resolution, som Europa-Parlamentet godkendte den 12. juli i år om den humanitære situation for irakiske flygtninge. Andre bidrag overvejes i øjeblikket for at yde bistand til Jordan og Syrien.

Derudover blev der i 2006 givet et bidrag på 10 millioner euro, som blev kanaliseret gennem Den Internationale Genopbygningsfond for Irak (IFRI), og som skal hjælpe fordrevne personer i Irak.

Centeret for strategiske studier på Jordans universitet har netop udgivet en undersøgelse med titlen "The Iraq War's Impact on Growth and Inflation in Jordan", hvor det skønnes, at der lever over en million irakiske flygtning i Jordan, ligesom det konstateres, at Europa ikke forholder sig solidarisk i forbindelse med de enorme negative følgevirkninger af den humanitære katastrofe i Irak, som landet står over for.

Anser Rådet det ikke for sin pligt på baggrund af EU's principper og interesser at iværksætte et katastrofeprogram for at bistå de lande, som i første række må bære følgerne af den humanitære katastrofe i Irak, såsom Libanon, Egypten og især Jordan og Syrien?

Mener Rådet ikke, at dets passivitet ikke blot er umenneskelig, men også i strid med Europas interesser?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet har altid sagt, at flere investeringer i forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter er afgørende for at nå målene i Lissabonstrategien og fjerne forskellen mellem Den Europæiske Union og dens vigtigste globale konkurrenter.

I henhold til det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), for hvilket finansieringen blev øget betydeligt sammenlignet med det tidligere program, blev der lanceret forskellige initiativer, der skal sikre en bedre samordning af forskningsaktiviteter og -programmer. Disse omfatter de europæiske teknologiplatforme, som industrien og andre interesserede parter bruger til at udvikle fælles langsigtede perspektiver og strategiske forskningsdagsordener inden for virksomhedernes interesseområder og "bottom-up"-ordningen ERA-Net, som støtter samordningen af nationale og regionale programmer.

Rådet søger nu særligt en hurtig aftale om godkendelsen af de første fire forordninger om de fælles teknologiske initiativer: ARTEMIS (integrerede beregningssystemer), IMI (innovative lægemiddelinitiativer), Clean Sky (luftfart og lufttransport) og ENIAC (nanoelektroniske teknologier). Rådet opfordrede endvidere Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge de resterende fælles teknologiske initiativer, som er defineret i det særlige program "Samarbejde" om gennemførelse af det syvende rammeprogram for forskning og gentog betydningen af en åben og gennemsigtig forvaltning af sådanne initiativer.

Kan Rådet fremkomme med en redegørelse for udsigterne til en international aftale om Kosovos fremtid inden årets udgang?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet gentog den 18. juni 2007 sit synspunkt om, at det omfattende forslag fra FN's særlige udsending, Martti Ahtisaari, udgjorde grundlaget for løsningen af Kosovo-spørgsmålet i en ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd. Det understregede nødvendigheden af at finde en hurtig løsning på spørgsmålet om Kosovos status, hvilket var et vigtigt grundlag for et demokratisk og multietnisk Kosovo, der arbejder for retsstatsprincippet samt for at bevare og styrke regional stabilitet. Rådet har ligeledes understreget, at EU var klar til at spille en betydelig rolle i gennemførelsen af definitionen af den pågældende status.

Som følge af stilstand i spørgsmålet i FN's Sikkerhedsråd er drøftelserne nu suspenderet. I en udtalelse den 1. august glædede FN's generalsekretær Ban Ki-moon sig over kontaktgruppens initiativ til at afholde nye drøftelser mellem Pristina og Beograd, ledet af en trojka, der repræsenterer EU, Den Russiske Føderation og USA. FN's generalsekretær anmodede kontaktgruppen om at rapportere til ham senest den 10. december. Den 29. juli udpegede generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana ambassadør Wolfgang Ischinger som EU's repræsentant i trojkaen.

Trojkaen indledte sit arbejde i august og har mødt parterne flere gange siden i en konstruktiv atmosfære. Den første runde af direkte drøftelser mellem delegationerne fra Pristina og Beograd fandt sted i New York den 28. september. Den 14. og 22. oktober fandt endnu to runder med direkte og indirekte drøftelser sted. Parterne har indtil videre fastholdt deres diametralt modsatte holdninger til spørgsmålet om Kosovos status. Flere runder af drøftelser med parterne vil blive afholdt i november.

Rådet af 15. oktober 2007 udtrykte sin fulde støtte til trojkaprocessen og til EU's repræsentant, ambassadør Ischinger. Det glædede sig over den intense hastighed og konstruktive atmosfære, som de første runder af drøftelser blev afholdt i. Rådet bemærkede, at trojkaprocessen vil blive afsluttet med indsendelsen af kontaktgruppens rapport til FN's generalsekretær inden den 10. december og opfordrede indtrængende de to parter til at engagere sig fuldt ud i de resterende runder af drøftelser og svare konstruktivt, modigt og i en ånd af kompromis samt bestræbe sig på at sikre en forhandlet løsning på Kosovos status.

Efter afslutningen af trojkaprocessen fremlægger FN's generalsekretær en rapport om resultatet for FN's Sikkerhedsråd.

Det er endnu for tidligt at foregribe resultatet af denne proces.

Der er nu opført 41.415 arter på IUCN's røde liste, og 16.306 af dem er truet af udryddelse, en forøgelse fra 16.118 sidste år. Det samlede antal udryddede arter er nået op på 785 og yderligere 65 arter findes nu kun i fangenskab eller som følge af avl.

Kan Rådet fremhæve, hvilke politiske skridt det på nuværende tidspunkt tager samt vil tage i fremtiden for at forhindre udryddelsen af truede dyrearter og for at bringe dem, der står opført som truede, ned på et sikrere niveau, idet der ikke har været meget politisk handling på området trods tidligere tilkendegivelser herom?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet deler det ærede medlems bekymringer vedrørende den konstante nedgang i biodiversitets- og økosystemtjenester i EU og på globalt plan og er enig i, at arbejdet med at standse denne tendens hurtigst muligt skal koordineres og intensiveres i lyset af den korte tid, som er tilbage til at overholde forpligtelserne i 2010. Som det ærede medlem ved, vedtog Rådet i Göteborg i 2001 målet med at standse tabet af biodiversitet i EU inden 2010. EU vedtog ligeledes det globale mål om at reducere det procentmæssige tab af biodiversitet inden 2010.

På fællesskabsplan har lovgivningen om beskyttelse af naturen traditionelt været central for miljøpolitikken med habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF⁽¹⁾) og fugledirektivet (Rådets direktiv 79/409/EØF⁽²⁾) sammen med Rådets CITES-forordning (EF) nr. 338/97⁽³⁾) om beskyttelse af vilde dyr og planter. Som det ærede medlem er klar over, er miljøspørgsmål aktuelt underlagt proceduren i EF-traktatens artikel 251, hvilket betyder, at Europa-Parlamentet er medlovgiver. Samtidig kan beskyttede naturområder ikke overleve og udvikle sig isoleret. Rådet opfordrede derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke integrationen af overvejelser vedrørende biodiversitet og økosystemer yderligere i politikker og programmer på andre politiske områder og til at anvende de relevante muligheder i landbrugs-, landudviklings-, skov- og fiskeripolitikker.

Beskyttelse af biodiversitet spiller en vigtig rolle i Rådets politiske dagsorden. Sidste december opfordrede Rådet til, at Kommissionens EU-handlingsplan til 2010 og derefter skulle gennemføres straks. Denne handlingsplan definerer politikområder og de tilsvarende mål og støtteforanstaltninger, som afspejles i specifikke mål og konkrete foranstaltninger.

Rådet har løbende fremhævet behovet for at sikre de vigtigste habitater og arter og har opfordret Kommissionen til at indlede en videnskabelig analyse af arter og efterfølgende af de habitater, som er opført i bilagene til habitatdirektivet. Undersøgelsen af medlemsstaternes rapporter i henhold til habitatdirektivet kan ligeledes give et fingerpeg om, hvorvidt bestemte arters beskyttelsesstatus skal revideres. Det ærede medlem rådes til at høre Kommissionen direkte for at få yderligere oplysninger om denne proces.

På globalt plan er EU drivkraft i forbindelse med beskyttelse af biodiversitet og gør sit yderste for at anvende multilaterale miljøaftaler (MEA) som konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD), konventionen om international handel med udryddelsestruede arter (CITES) og konventionen om vandrende arter (CMS). EU-landene vedtog en vigtig rolle på det 14. møde i konferencen for konventionens parter i juni 2007, som blev arrangeret af Nederlandene i Haag. Rådet har nu indledt det forberedende arbejde til det niende møde i konferencen for CBD's parter, der skal holdes i Bonn i maj 2008, for at sikre, at EU spiller en aktiv og konstruktiv rolle. Derudover deltager EU-landene gennem CMS også i et møde i Skotland med repræsentanter for Afrika, Europa og Asien (fra den 22. til den 25. oktober 2007) for at fremme oprettelsen af en ny potentiel aftale om bevaring af vandrerovfugle.

Endelig er Portugal vært for en vigtig konference for interesserede parter om erhverv og biodiversitet i Lissabon den 12.-13. november 2007 i samarbejde med World Conservation Union (IUCN). Målet er at etablere partnerskaber med erhvervslivet for at bevare biodiversitet, hvilket ligeledes er vigtigt for at mobilisere nye og innovative finansieringskilder.

Hvordan vil Rådet reagere, hvis Kroatien ved udgangen af 2007 gennemfører sin ensidige beslutning om at oprette en fiskeri- og miljøbeskyttelseszone, der efter planen skal træde i kraft den 1. januar 2008?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet bemærkede med bekymring det kroatiske parlaments beslutning om at begynde at anvende miljø- og fiskeribeskyttelseszonen den 1. januar 2008. Denne beslutning er i strid med Det Europæiske Råds konklusioner af 17. og 18. juni 2004, hvor Rådet bemærkede den kroatiske beslutning om ikke i forhold til EU's medlemsstater at anvende nogen aspekter af miljø- og fiskerbeskyttelseszonen og glædede sig over aftalen mellem Italien, Slovenien og Kroatien på trepartsmødet i Bruxelles den 4. juni 2004. Forhandlingsrammerne krævede ligeledes, at Kroatien fuldt ud skal tage højde for konklusionerne af den 17. og 18. juni 2004.

Møder mellem de interesserede parter med henblik på at nå en tilfredsstillende løsning har ikke båret frugt. EU har gentagne gange, som f.eks. på det nylige møde i det blandede parlamentariske udvalg den 1. og 2. oktober 2007 i Bruxelles, over for Kroatien understreget de potentielle konsekvenser for tiltrædelsesforhandlingerne af dets unilaterale anvendelse af miljø- og fiskeribeskyttelseszonen.

Rådet vil fortsat overvåge dette spørgsmål nøje og minder alle de relevante niveauer om konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17. og 18. juni 2004.

Kommissionen besluttede i juli at lukke for det polske torskefiskeri i den østlige del af Østersøen i resten af 2007. Repræsentanter for den polske regering har sagt, at de ikke har til hensigt at straffe fiskere, der overtræder dette fiskeristop. Hvilke foranstaltninger mener formandskabet, at EU skal træffe over for lande, der åbent siger, at de ikke har til hensigt at sikre, at fastsatte fiskekvoter og fælles overenskomster på dette område overholdes?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

I henhold til Fællesskabets institutionelle bestemmelser er Kommissionen "traktatens vogter" og er således ansvarlig for at sikre overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. I den foreliggende sag vil Kommissionen være ansvarlig for at træffe beslutning om de foranstaltninger, der skal træffes, hvis den finder, at forbuddet om polsk torskefiskeri ikke overholdes.

Rådet vil derfor råde det ærede medlem til at henvende sig til Kommissionen.

Trods det rejseforbud, EU har udstedt mod Zimbabwes præsident Robert Mugabe og yderligere 130 medlemmer af hans styre, vil Mugabe højst sandsynlig kunne deltage i det europæisk-afrikanske topmøde den 8. december 2007 i Lissabon. Ikke en eneste EU-medlemsstat erklærer sig enig med den britiske premierminister Gordon Brown, der insisterer på, at Zimbabwe absolut ikke skal inviteres til topmødet. Det hævdes således, at et sådant pres fra vestmagternes side vil føre til en yderligere forværring af den katastrofale situation i Zimbabwe og afrikansk opbakning af Mugabes styre, hvilket er en bagvendt tankegang. Efter forlydende skal EU-medlemsstaterne også være imod Gordon Browns forslag om at udnævne en særlig udsending for at afklare krisen i Zimbabwe.

Hvordan stiller Rådet sig til Gordon Browns forslag? Hvilke præcise beføjelser skulle denne udsending have? Hvorfor er EU-medlemsstaterne imod dette forslag

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Formandskabet og generalsekretæren/den højtstående repræsentant agter at handle ved konsensus og give mandat til en officiel udsending, der skal rapportere om situationen i Zimbabwe på en endnu ikke fastlagt dato, når der er indgået en intern politisk aftale gennem præsident Mbekis mægling.

Målet og mandatet offentliggøres af formandskabet sammen med generalsekretæren/den højtstående repræsentant, som vil foreslå en passende tjenestemand. Udsendingen vil vurdere, ikke gribe ind.

Rådet støtter fortsat SADC's initiativ til at give præsident Mbeki mandat til at mægle mellem regeringen og oppositionen i Zimbabwe og glæder sig forsigtigt over de første resultater af dette arbejde.

På det nylige møde mellem medlemsstaternes transportministre blev der fremsat stærkt divergerende synspunkter, hvad angår finansieringen af det europæiske satellitbaserede navigationsprogram Galileo. Lignende problemer synes at gøre sig gældende for Quaero-programmet for en europæisk internetsøgemaskine.

På baggrund af den strategiske fordel, som disse programmer vil medføre, hvad angår innovation i den europæiske økonomi samt Unionens teknologiske og kulturelle selvstændighed, bedes formandskabet besvare følgende: Har formandskabet under de drøftelser, der finder sted i Rådet, påpeget risikoen for, at Galileo-programmet mister sin strategiske fordel i lyset af det tilsvarende amerikanske program GPS III, der er under udvikling? Hvilke konkrete skridt agter Rådet at tage for at bringe medlemsstaternes divergerende holdninger i overensstemmelse? Hvad er Rådets forslag til finansiering af disse projekter?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Som det ærede medlem nok er klar over, holdt Rådet på sit møde den 1.-2. oktober 2007 en drøftelse om de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Galileo og EGNOS) og bemærkede Kommissionens meddelelse af 19. september 2007 med titlen "Nyt liv i Galileo: de europæiske GNSS-programmer får ny profil" og de respektive støttedokumenter, som omfatter Europa-Parlamentets og Rådets ændrede forslag til forordning om yderligere gennemførelse af de europæiske GNSS-programmer og budgetmyndighedens forslag til beslutning om revision af den flerårige finansielle ramme. Disse dokumenter, som blev udarbejdet af Kommissionen på anmodning af Rådet og Europa-Parlamentet i beslutninger af 8. og 20. juni 2007 fremhæver Galileos strategiske værdi og undersøges endvidere af Rådets kompetente myndigheder.

Efter anmodningen fra Det Europæiske Råd, som den 21.-22. juni 2007 bekræftede værdien af Galileo som et af Den Europæiske Unions nøgleprojekter, vedtog Rådet den 1.-2. oktober 2007 konklusioner, hvori det påtager sig at nå frem til en integreret afgørelse om gennemførelsen af de europæiske GNSS-programmer inden årets udgang. Formandskabet vil gøre sit yderste for at sikre, at denne opgave løses på baggrund af det arbejde, som Rådets kompetente myndigheder og andre institutioner udfører, navnlig Europa-Parlamentet, idet der gøres opmærksom på Galileos merværdi og fælles interesse for Den Europæiske Union.

Afsløringerne i avisen New York Times angående programmet med tilbageholdelse af terrormistænkte på hemmelige steder uden for USA har vakt stor opstandelse. Programmet er stadigvæk i gang, og det indebærer bl.a., at CIA "gennem hemmelige udtalelser bemyndiges" til at gøre brug af tortur. Ifølge avisen tilbageholder CIA på ny fængslede i "sorte områder" i udlandet, mens justitsministeriet i 2005 under ledelse af Alberto Gonzales afgav en hemmelig udtalelse, hvorefter CIA indførte hårdere forhørsmetoder, dvs. taktikker med "smertefuld fysisk og psykisk påvirkning", såsom lussinger, simuleret kvælning og udsættelse for meget lave temperaturer.

Fordømmer Rådet disse handlinger fra CIA's side, som accepteres og støttes af den amerikanske regering? Agter Rådet at træffe foranstaltninger for at sætte en stopper for disse ulovlige tilbageholdelser og tortur mod mistænkte begået af CIA og USA's regering, der er en klar overtrædelse af de internationale menneskerettighedskonventioner og en uacceptabel krænkelse af de grundlæggende rettigheder og friheder?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet drøfter aldrig påstande i pressen.

Rådets holdning til de fleste af disse spørgsmål fremgår af Rådets konklusioner fra december 2006: "EU går fortsat stærkt ind for et absolut forbud mod tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Dette er udgangspunktet for vore egne handlinger, og vi tager vore bekymringer op med tredjelandene. Rådet gentager i denne forbindelse, at menneskerettighederne, flygtningeretten og den humanitære folkeret skal overholdes og opretholdes i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme. Rådet vil fortsat nøje følge udviklingen med hensyn til menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og træffe passende foranstaltninger til beskyttelse heraf. Hemmelige detentionscentre, hvor tilbageholdte holdes i et retligt tomrum, er ikke i overensstemmelse med den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedsret."

Endvidere fastlægges det i EU's retningslinjer om tortur, at EU skal opfordre tredjelande til navnlig at træffe følgende foranstaltninger:

- "sikre, at forklaringer, der er opnået ved tortur eller mishandling, ikke kan bruges som bevismidler i nogen retssag, undtagen mod en person, der er sigtet for at have begået tortur, som bevis for, at forklaringen blev afgivet; (...)

- sikre, at ingen usædvanlige omstændigheder, herunder en krigstilstand eller trussel om krig, indre politisk ustabilitet eller nogen anden nødretstilstand, kan påberåbes til retfærdiggørelse af tortur eller mishandling;

- at sikre, at ingen med magt sendes tilbage til et land, hvor vedkommende risikerer at blive underkastet tortur eller mishandling;"

Marokko har ulovligt holdt Vestsahara besat siden 1976, hvor det annekterede området i åbenlys strid med folkeretten.

Til trods for alle bestræbelser og udtryk for god vilje, som Polisario-Fronten, der er det sahariske folks legitime repræsentant, har udfoldet i lighed med FN, har fredsprocessen længe været blokeret på grund af Marokkos uforsonlighed, idet landet i strid med de internationale regler fortsat holder området besat.

Marokkos holdning har givet sig udtryk i en obstruktion af fredsprocessen, der grundlæggende har til formål at sætte spørgsmålstegn ved det sahariske folks ret til at bestemme over sin egen skæbne, en ret, der bekræftes af FN's resolutioner og FN-pagten.

I betragtning af at undertrykkelsen er blevet skærpet i de sahariske områder, som holdes besat af Marokko, hvordan vurderer Rådet da den marokkanske fremfærd, og hvilke initiativer træffer det for at føre FN-resolutionerne vedrørende Vestsahara ud i livet ved at give det sahariske folk legitime og umistelige ret konkret udformning, idet dette er den eneste og ufravigelige ramme for en retfærdig og varig løsning af konflikten i Vestsahara?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådets holdning er klar. Rådet støtter fuldt ud arbejdet i De Forenede Nationer og den personlige udsending fra De Forenede Nationers generalsekretær for at finde en politisk løsning på problemet. Rådet har konsekvent fastholdt, at løsningen skal være retfærdig, varig, gensidig acceptabel og sørge for Vestsaharas befolknings selvbestemmelse i overensstemmelse med FN's resolutioner.

Efter flere års politisk dødvande udgør De Forende Nationers Sikkerhedsråds resolution 1754 af 30. april 2007 en mulighed for at give ny fremdrift med en appel om direkte forhandlinger mellem parterne uden betingelser. Den 18.-19. juni og den 10.-11. august i år blev der afholdt to runder forhandlinger under De Forenede Nationer, og en ny runde er planlagt til efteråret. Vi håber, at parterne og staterne i regionen fortsat vil samarbejde fuldt ud med De Forende Nationer og med hinanden for at opnå fremskridt i retning af en politisk løsning på dette spørgsmål.

Stammeområdet i Waziristan er blevet et sikkert tilflugtssted for Al Qaeda og våben- og narkotikasmuglere, og det påvirker vestlige interesser samt vestlig sikkerhed.

Hvilke foranstaltninger har Rådet foreslået eller tænkt sig at foreslå Pakistans regering for at sætte en stopper for denne situation og forhindre en yderligere talibanisering af Pakistan?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Situationen i Waziristan har været genstand for konstant opmærksomhed fra Rådet. Selv om vi anerkender, at dette er et internt anliggende, drøfter vi regelmæssigt situationen med de pakistanske myndigheder.

Efter vores mening kan der gøres mere for at bidrage til at skabe et tillidsfuldt klima, f.eks. inden for kontakt mellem personer, den økonomiske udvikling i grænsezonerne, forvaltning af grænser og spørgsmål vedrørende flygtninge. Vi er klar til at yde bistand.

I øjeblikket kanaliseres vores vigtigste aktiviteter gennem fællesskabsinstrumenter. Fremtidig fællesskabsbistand til Pakistan vil fokusere på udvikling af landdistrikter og uddannelse i de provinser, der grænser op til Afghanistan. Vi har tildelt midler til regionalt samarbejde, som er rettet mod forvaltning af grænser og fremme af regional handel, hvilket er vigtigt i forbindelse med at forbedre det grænseoverskridende samarbejde. EF arbejder ligeledes på at supplere initiativerne til økonomisk udvikling gennem programmeret støtte til uddannelse, navnlig inden for erhvervsuddannelse.

Det amerikanske selskab "Blackwater" har oprettet en privat hær af lejesoldater og særlige repressive styrker, der opererer i Irak, Afghanistan og 56 andre lande, hvor de myrder civile borgere og begår terrorangreb imod arbejdere, hvilket er en overtrædelse af folkeretten. Selskabet "Blackwater"'s private hær, der består af 180.000 lejesoldater, bærer sammen med USA's besættelseshær desuden ansvaret for drab på 11 irakiske borgere og 18 sårede i Baghdad den 16. september 2007, og ifølge oplysninger har den været indblandet i ca. 200 blodige episoder i Irak fra 2005 og frem til i dag og været med til at jævne byen Faluja med jorden i efteråret 2004, hvor massevis af civile blev dræbt. "Blackwater" modtager for denne kriminelle handling ifølge de internationale medier et beløb på over 100 millioner dollars om året.

Hvordan vurderer Rådet selskabet "Blackwater"'s kriminelle virksomhed? Fordømmer Rådet disse angreb, som USA's og NATO's besættelseshær og Blackwater's lønnede hær i samarbejde har begået imod Iraks og Afghanistans borgere? Er Rådet enigt i den internationale almindelige opinion udtrykt af befolkningerne, der ønsker en omgående tilbagetrækning af USA's og NATO's besættelsestropper fra Irak og Afghanistan?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet har ikke drøftet Blackwater USA's handlinger som sådan.

Den multinationale styrke i Irak, herunder de amerikanske styrker, er i landet på anmodning fra den irakiske regering og på de betingelser, som er anført i FN's Sikkerhedsråds resolutioner. Den multinationale styrkes mandat blev forlænget med endnu et år den 28. november 2006. Sikkerhedsrådet erklærede i sin resolution, at det vil afslutte mandatet tidligere, hvis den irakiske regering anmoder om det. Rådet respekterer den irakiske regerings meninger om den multinationale styrkes tilstedeværelse.

På samme måde er ISAF (den internationale sikringsstyrke) under FN's ledelse i Afghanistan på anmodning fra den afghanske regering og under FN's Sikkerhedsråds myndighed. EU støtter fuldt ud aftalen om Afghanistan fra 2006, som er baseret på et partnerskab mellem den afghanske regering og det internationale samfund og har til formål at opbygge varig kapacitet og varige institutioner i Afghanistan. Et sådant formål vil ikke være tjent, hvis ISAF fjernes.

Hvordan vil Rådet støtte demokratiseringsprocessen i Burma og sørge for humanitær hjælp til landets befolkning?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet fastholder, at det primære mål for den europæiske politik i forhold til Burma/Myanmar er en fredelig overgang til en lovlig civilregering. EU fastholder fortsat en afbalanceret politik ved på den ene side at styrke de restriktive foranstaltninger og på den anden side øge bistanden til befolkningen i Burma/Myanmar.

Med hensyn til den demokratiske proces i landet henviser Rådet primært til politiske og diplomatiske instrumenter for at fremskynde denne ændring. EU's missionschefer tog for nylig to initiativer med den burmesiske regering. Formandskabet, den højtstående repræsentant og udenrigskommissæren udstedte en række erklæringer, hvori myndighederne indtrængende blev opfordret til at indføre begrænsninger, frigive politiske fanger og indlede en omfattende dialog med de involverede parter. Rådet gav ligeledes udtryk for, at det var klar til at bistå Burma/Myanmar i overgangsprocessen, hvis regeringen rent faktisk beslutter sig for at gå den vej.

På ambassadørniveau har EU's trojka taget initiativer i forskellige hovedstæder i regionen. Rådet er fortsat i tæt og regelmæssig kontakt med sine partnere i regionen, dvs. Indien, Kina og ASEAN-medlemslandene.

På ministermødet den 15. oktober støttede Rådet utvetydigt missionen for gode forbindelser ved FN's særlige udsending, Ibrahim Gambari, og støttede andre FN-initiativer, herunder fra Sikkerhedsrådet.

Rådet accepterede ligeledes at styrke en række restriktive foranstaltninger over for styret i Burma/Myanmar uden at skade befolkningen, som allerede er offer for pres. EU er klar til at revidere, ændre eller styrke sådanne foranstaltninger i lyset af udviklingen på stedet og resultatet af Ibrahim Gambaris mission.

Med hensyn til humanitær bistand er EU blandt de største bidragydere til Burma/Myanmar. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne er stadig enstemmigt enige i deres hensigt om at fortsætte med at yde humanitær bistand til befolkningen i Burma/Myanmar og til de burmesiske flygtninge i nabolandene. Kommissionen arbejder i øjeblikket på at styrke denne bistand.

Det begrænsede omfang af EU's sanktioner mod Burma er beklageligt. Virkningen af forbuddet mod våbensalg har været minimal, ligesom virkningen af visumforbuddet, der er blevet brudt flere gange. Virkningen af indefrysningen af aktiver har også kun været nominel. Den samlede mængde aktiver, der er blevet indefrosset på europæiske plan, beløber sig måske til blot £ 57. Fjernelsen af handelsprivilegier er et velkomment træk, men EU har stadig været en af de største investorer i Burma og en af landet største handelspartnere. Nu hvor der pågår drøftelser om udvidelsen af restriktive EU-foranstaltninger mod Burma, kan Rådet da forpligte sig til at forbyde alle europæiske selskaber og borgere at investere Burma? Vil Rådet vedtage et forbud mod import af varer og serviceydelser fra selskaber, der ejes af militæret, militært personel eller disses partnere? Vil Rådet forpligte sig til at forbyde import af strategisk vigtige varer såsom ædelstene og tømmer? Vil Rådet forpligte sig til at forbyde internationale finanstransaktioner fra EU?

Vil Rådet presse på for, at der gennem FN's Sikkerhedsråd etableres tvungne sanktioner mod Burma Kan Rådet sammen med FN blive enige om at gennemtvinge målrettede sanktioner, herunder en tvungen våbenembargo, investeringsforbud og eksportforbud for strategisk vigtige burmanske varer, herunder gas, olie, ædelstene og tømmer, indtil der foreligger en uigenkaldelig udvikling hen mod et politisk systemskifte, eller indtil en demokratisk valgt burmansk regering anmoder om, at de bliver hævet?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

EU har siden 1990 fastholdt en våbenembargo over for Burma/Myanmar og en omfattende række uafhængige sanktioner siden 1996. De restriktive foranstaltninger er siden da gradvist blevet styrket og periodisk opdateret. Sanktionerne er rettet mod militærstyret, de personer, som drager størst fordel af dens dårlige ledelse, og alle de, som aktivt forstyrrer den nationale forsoning, respekt for menneskerettighederne og demokrati.

De restriktive foranstaltninger omfatter nu visumrestriktioner, indefrysning af aktiver og økonomiske ressourcer for omkring 386 personer: SPDC (Det Nationale Råd for Fred og Udvikling) kommanderende for regionskommandoer og næstkommanderende for regionskommandoer, ministre, officerer (fra brigadeofficerer), tjenestemænd med ansvar for ledelse af fængsler og politiet, personer, som drager fordel af regeringens økonomiske politik, og virksomhedsledere, som tilhører medlemmer af de væbnede styrker og deres familier; forbud mod ydelse af lån/kreditter og mod deltagelse i burmesiske offentlige virksomheder omfattende 41 virksomheder eller organisationer, en våbenembargo og et forbud mod eksport af udstyr til intern undertrykkelse; suspension af ikkehumanitære bistandsprogrammer (med undtagelser inden for vigtige områder som sundhed, uddannelse og bekæmpelse af fattigdom); diplomatiske foranstaltninger, som omfatter suspension af besøg på højt niveau i Burma/Myanmar og tilbagetrækning af militærattachéer fra EU's medlemsstaters ambassader.

Efter den stærke fordømmelse af det brutale nedslag på demonstranter i Burma/Myanmar i slutningen af september og den undertrykkelse, som hærger landet, besluttede Rådet den 15. oktober at øge det direkte pres på styret gennem stærkere foranstaltninger og yderligere restriktive foranstaltninger på eksport, import og investeringer i træ- og tømmersektoren samt inden for sektoren for udvinding af metal, ædelstene og halvædelstene. EU støtter endvidere yderligere aktivt arbejde fra FN's side, herunder Sikkerhedsrådet.

Rådet minder om, at det har anvendt en lang række værktøjer til at hjælpe med at forbedre situationen i Burma/Myanmar, hvilket omfatter fuld støtte til missionen for gode forbindelser ved FN's særlige udsending Ibrahim Gambari og politisk dialog med Burmas nabolande. Der er givet udtryk for solidaritet med befolkningen i Burma/Myanmar, ligesom der er ydet omfattende humanitær bistand til de mest sårbare befolkninger i Burma/Myanmar og til burmesiske flygtninge i nabolandene.

Der har i den senere tid været forlydender fremme om et problem, som rammer arbejdstagere fra en medlemsstat, i dette tilfælde Spanien, og mere konkret personer fra min region Galicien, der grænser op til Portugal. Næsten alle er beskæftiget inden for sundhedssektoren og har lønnet arbejde i nabolandet, som de dagligt kører til i deres biler, der er indregistreret i bopælslandet Spanien.

Den portugisiske lov om skat på biler kan bringes i anvendelse på borgere fra en anden medlemsstat, når disse har indkomst i Portugal og tilbringer mere end seks måneder i dette land. Begrebet grænsearbejder finder ifølge den nuværende definition kun anvendelse på de pågældende, hvis de arbejder i en nabokommune. I modsat fald er de i henhold til loven de facto skattepligtige i Portugal. Som følge heraf træffer myndighederne deres forholdsregler mod disse borgere, idømmer dem en straf, konfiskerer deres bilpapirer og beslaglægger bilen, og i den situation har borgerne følgende to valgmuligheder: de kan enten indregistrere bilen eller fjerne den fra portugisisk område.

Det forlyder, at de spanske og portugisiske myndigheder undersøger sagen på baggrund af protester fra flere af de berørte personer. Kan det portugisiske formandskab drage omsorg for, at der gøres en indsats for hurtigst muligt at løse denne situation, som lægger hindringer i vejen for arbejdstagernes frie bevægelighed?

Der er opstået tvivl i forbindelse med spanskindregistrerede køretøjer i Portugal, navnlig i forbindelse med arbejdstagere med bopæl i grænseområderne, som dagligt begiver sig til nabolandet, hvor de pågældende udfører lønnet erhvervsvirksomhed.

Flere arbejdstagere fra Galicien, der arbejder i det nordlige Portugal, befinder sig i denne situation, heraf mange i sundhedssektoren. I henhold til portugisisk lovgivning er "grænsearbejde" fritaget for de generelle bestemmelser om anvendelse af udenlandsk indregistrerede køretøjer på det nationale område. Dog er indholdet af dette begreb ikke ganske klart, og som en følge heraf rammes mange spanske statsborgere, der arbejder i Portugal, af kontrolforanstaltninger udført af det portugisiske politi, idet de ikke har kunnet godtgøre, at de opfylder lovens definition af "grænsearbejde".

Fordi denne definition ikke er præcis, er der risiko for, at manglende klarhed ved anvendelsen af disse bestemmelser kan føre til fortolkninger, der skader det gode forhold, som vi alle ønsker skal gælde mellem Portugal og Spanien i europæisk sammenhæng.

Kan det portugisiske formandskab i denne forbindelse oplyse, hvorvidt der gøres en tilstrækkelig indsats for at sikre, at der ikke herske nogen uklarhed i de pågældende arbejdstageres retlige forhold?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet kommenterer ikke foranstaltninger, der træffes eller skal træffes af en medlemsstat.

Selv om min kapacitet på dette plenarmøde er at repræsentere Unionens formandskab, eftersom de relevante spørgsmål vedrører et problem, som direkte involverer den portugisiske stat, glæder jeg mig som medlem af den portugisiske regering meget over at kunne præcisere denne sag.

Portugals og Spaniens bilaterale forbindelser er fortrinlige. I denne sammenhæng skal de portugisiske myndigheder være yderst opmærksomme på at løse situationen for spanske borgere, som er bosiddende i Spanien (i stedet for kun i Galicien), som arbejder i Portugal, navnlig inden for sundheds- og uddannelsessektoren.

Jeg kan meddele, at det i det almindelige statsbudget for 2008, som i øjeblikket drøftes i det portugisiske parlament, forudsættes, at grænseoverskridende arbejdstagere fra 1. januar 2008 skal kunne rejse til Portugal med køretøjer indregistreret i Spanien, forudsat at deres arbejdsplads er op til 60 km fra den portugisiske grænse.

Dette har alt sammen været muligt takket være en fælles indsats fra de portugisiske myndigheder og Solvit-centrene i Portugal og Spanien, som prioriterede disse sager, som vi har haft mulighed for at underrette de spanske myndigheder om.

Der er i EU's medlemsstater en ophedet debat om risikoen for, at anvendelsen af ny teknologi og udvekslingen af rejsendes data med henblik på sporing af terrorister, samt direktivet om aflytning af telefonsamtaler, som blev vedtaget på et tidligere tidspunkt, vil krænke de pågældendes frihedsrettigheder. Modstandere af udvekslingen af rejsendes data og aflytning af telefonsamtaler hævder, at sådanne planer er en generel trussel mod privatlivets fred og skaber risiko for en endnu mere udbredt diskriminering af tredjelandsstatsborgere. Sådanne risici er meget alvorlige, også for de ni lande, som i løbet af de næste måneder tiltræder Schengen-aftalen, da det er en udbredt opfattelse, at den planlagte indsamling af data vil krænke både immigranters og EU-borgeres rettigheder.

Hvordan forholder Rådet sig til gennemførelsen af planen om indsamling af rejsendes data? Hvad agter det at gøre for at sikre, at borgerlige frihedsrettigheder ikke krænkes, men tværtimod sikres og beskyttes?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Rådet har endnu ikke modtaget Kommissionens forslag om den passagerliste (PNR), som det ærede medlem henviser til, og kan derfor ikke udtale sig om den.

Hvis "direktivet om aflytning af telefonsamtaler", som nævnes i spørgsmålet, henviser til direktivet om lagring af data, påpeger Rådet, at det ikke tillader aflytning af telefonsamtaler. Direktivet omhandler undersøgelsesværktøjet "lagring af trafikdata", f.eks. fra hvilken telefon til hvilket nummer et opkald blev foretaget samt opkaldets varighed. Indholdet af samtalerne kan ikke aflyttes i henhold til det pågældende direktiv.

På Rådets næste møde i november (RIA) forventer Rådet at nå frem til en global aftale om en rammeafgørelse om databeskyttelse, der etablerer minimumslydstandarder for beskyttelse af data i henhold til den tredje søjle.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at tage for at sikre, at luftfartøjsoperatører fra tredjelande indgår i EU's ordning for handel med emissioner, i lyset af den beslutning der blev truffet på ICAO's (Organisationen for International Civil Luftfart) møde i september om "markedsbaserede foranstaltninger" til afhjælpning af problemerne som følge af klimaændringer, samt modstanden hos en række lande uden for EU mod at lade deres luftfartssektorer indgå i EU's ordning for handel med emissioner? På hvilket retsgrundlag vil sådanne foranstaltninger blive iværksat?

(PT) Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i oktober 2007 i Strasbourg.

Som det ærede medlem er bekendt med, undersøger Rådet og Europa-Parlamentet Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfarten i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet. Dette direktiv vil blive godkendt af den fælles beslutningsprocedure og dermed med Parlamentets fulde deltagelse. Rådets forberedende organer drøfter forslaget i detaljer samt dets tekniske, retlige og politiske konsekvenser. Trods resultatet af den 36. generalforsamling i Organisationen for Civil Luftfart (ICAO), er Rådet fast besluttet på at følge en omfattende strategi for at reducere luftfartsemissioner i overensstemmelse med EU's politikker og mål og De Forenede Staters rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), hvilket omfatter intensivt arbejde med Kommissionens forslag med henblik på inddragelse af luftfarten i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet.

Rådet vil ligeledes fortsætte arbejdet inden for rammerne af De Forenede Nationer og bilateralt for at inddrage tredjelande i arbejdet for at nå frem til en aftale om klimaændringer efter 2012. EU mener, at et af de vigtigste elementer i forhandlingerne efter 2012 er at rette emissioner fra international luftfart mere økonomisk, nemlig ved at udvide kulstofmarkedet. Rådet anerkender betydningen af at inddrage tredjelande, navnlig udviklingslande, og vil fortsat bestræbe sig på, på diplomatisk niveau, at gøre det klart for udviklingslandene, hvordan inddragelse af luftfartsselskaber i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet effektivt kan medføre nettofordele.

Der udarbejdes flere og flere undersøgelser og bekendtgørelser om tilfælde af bedrageri, der berører anvendelsen af strukturfondene til Syditalien og især regionen Basilicata.

Kontrollen og revisionen bør først og fremmest foretages af de nationale og regionale myndigheder, og de kompetente forvaltningsmyndigheder skal drage de nødvendige konklusioner og foretage de nødvendige ændringer. Kan Kommissionen oplyse, i hvor mange tilfælde og under hvilke omstændigheder de italienske myndigheder har anmodet om OLAF's hjælp til at foretage undersøgelserne.

Mener Kommissionen ikke, at der er et problem, der vedrører hele det institutionelle og erhvervsmæssige system i særdeleshed i regionen Basilicata?

Eftersom Kommissionens revisioner kun gennemføres som en hjælp og i forbindelse med den årlige strategi, kan Kommissionen da oplyse, om den agter at gribe ind på en eller anden måde for at efterprøve den korrekte anvendelse af strukturfondene, og om den agter at træffe en eller anden form for foranstaltninger for at forebygge bedrageri i regionen Basilicata?

(EN) De samlede Strukturfonde, som blev tildelt regionen Basilicata i programmeringsperioden 2000-2006 var 848.035.000 euro. 433.885.000 euro blev tildelt Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) (51,16 %), 220.900.000 blev tildelt Den Europæiske Socialfond (ESF) (26,05 %) og 193.250.000 (22,79 %) Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) - Udviklingssektionen. Regionen Basilicata har dermed fået tildelt ca. 2,5 % af Fællesskabets finansiering til Italien for programmeringsperioden 2000-2006.

Det ærede medlem har ret i at påpege det stigende antal rapporter om uregelmæssigheder. Alene i 2006 var der 80 uregelmæssigheder fra Basilicata. Endvidere var 79 af disse 80 uregelmæssigheder klassificeret som formodet bedrageri af de italienske myndigheder og omfatter et beløb på ca. 3,7 millioner euro. Det svarer til ca. 11 % af alle uregelmæssigheder rapporteret i Italien. I forhold til beløb er andelen meget lavere (1,6 %).

De fleste af de rapporterede tilfælde vedrører EUGFL - Udviklingssektionen.

Men selv om statistikkerne synes at vise, at der har været en betydelig stigning i antallet af formodede tilfælde af bedrageri over for netop denne fond, er Kommissionen sikker på, at kontrolmyndighederne har fundet og rapporteret alle disse tilfælde af uregelmæssigheder.

Endvidere er Kommissionen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) blevet underrettet om, at det kun har en enkelt sag i opfølgningen, som vedrører regionen Basilicata, og ingen aktive undersøgelser.

De italienske myndigheder modtog ingen anmodninger om bistand fra OLAF i forbindelse med gennemførelse af undersøgelser i regionen Basilicata i forbindelse med Strukturfondene.

Endvidere bekendtgjorde regionen Basilicata med hensyn til programmeringsperioden 2000-2006 over for OLAF via det centrale koordineringspunkt Presidenza del Consiglio dei Ministri - Dipartimento politiche comunitarie - i alt 93 uregelmæssigheder.

Den korrekte anvendelse af Strukturfondene sikres af flere aktører på nationalt plan og fællesskabsplan. Kontrol af anvendelsen af Strukturfondene udføres både af de nationale myndigheder og af Kommissionens kompetente tjenestegrene, som vedrører Strukturfondene (Generaldirektoratet for Regionalpolitik, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri). Hvert år modtager Kommissionen en rapport fra Italien (i overensstemmelse med artikel 13 i forordning 438/2001) vedrørende deres forvaltnings- og kontrolsystemer for bistand, som ydes under Strukturfondene. Rapporten drøftes på det årlige bilaterale koordineringsmøde mellem de italienske myndigheder og Kommissionen. Dette års møde vil finde sted i december.

Med hensyn til EUGFL - Udviklingssektionen blev regionen Basilicata kontrolleret i 2004 inden for rammerne af programmeringsperioden 2000-2006. Der er planlagt endnu en kontrol i december 2007. Efter kontrollen, som blev udført af Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i 2004, er en procedure for finansielle korrektioner på vej (i overensstemmelse med artikel 39 i forordning (EF) nr. 1260/1999).

Med hensyn til EFRU er regionen Basilicata til dato endnu ikke blevet kontrolleret inden for rammerne af programmeringsperioden 2000-2006. Den fejlfrekvens, som de nationale kontrolmyndigheder har fundet frem til, er relativt lav (0,18 %).

Inden for rammerne af deres årlige strategi og planlagte kontroller vil kontrolafdelingerne i Generaldirektoratet for Regionalpolitik (GD REGIO) snart udføre en risikoanalyse (hvis parametre defineres i forvejen).

Eftersom GD REGIO endvidere ikke har modtaget oplysninger om mulige uregelmæssigheder, er det i øjeblikket ikke muligt at sige, om regionen Basilicatas operationelle program vil være genstand for en kontrol inden for den nærmeste fremtid.

I forhold til ESF vil Kommissionen henvise det ærede medlem til de svar, der er givet på hans skriftlige forespørgsel E-4158/07.

Endelig er det værd at nævne, at de italienske myndigheder tidligere i denne måned undertegnede en aftale, som harmoniserer deres procedurer med de andre medlemsstaters procedurer i forbindelse med bekendtgørelse af bedrageri og uregelmæssigheder i forhold til fællesskabsbudgettet. Dette viser den alvor, de italienske myndigheder tillægger kampen mod bedrageri i forhold til fællesskabsbudgettet.

Hvilke forretningsmæssige aktiviteter (hverv og funktioner, direkte og indirekte deltagelse i virksomheder, f.eks. i form af aktier eller anparter) inden for ejendomsbranchen har kommissær Kallas' særlige ejendomspolitiske rådgiver for øjeblikket? Hvor længe har han udøvet disse forretningsmæssige aktiviteter

Hvordan stemmer dette overens med kommissær Kallas' udtalelser i Budgetkontroludvalget den 2. maj 2007, ifølge hvilke hans særlige rådgiver har opgivet alle sine ejendomsaktiviteter?

Kommissionen har givet den særlige rådgiver adgang til fortrolige og markedsrelevante oplysninger om dens planer i Bruxelles. Hvilken kommerciel værdi tillægger Kommissionen disse oplysninger?

(EN) 1. Richard Boomers forretningsmæssige aktiviteter.

Richard Boomer er udpeget som næstformand Kallas' særlige rådgiver med generelt mandat til at rådgive ham inden for ejendomspolitik, til at forbedre forbindelserne med de ansvarlige myndigheder i Bruxelles og Luxembourg og til at optimere effektiviteten af Kommissionens investeringer på dette område.

Efter Richard Boomers udnævnelse som kommissær Kallas' særlige rådgiver for perioden fra 1. april 2007 til 31. marts 2008 og på baggrund af de ordninger, som Kommissionen har iværksat vedrørende rekruttering af sådanne rådgivere, har han underrettet Kommissionen om de andre professionelle aktiviteter, han fortsat udøver ud over hans mandat som kommissærens særlige rådgiver. Han har forsikret Kommissionen om, at disse aktiviteter på ingen måde ville medføre interessekonflikter i forhold til hans opgaver som særlig rådgiver.

Kommissionen er ikke bekendt med nogen aktier eller anparter, som er ejet af Richard Boomer, eller partnerskaber, som han muligvis er inddraget i, som kan medføre en interessekonflikt med hans nuværende funktioner som særlig rådgiver.

2. Strid mellem Richard Boomers forretningsmæssige aktiviteter og erklæringen fra næstformand Kallas på mødet i CoCoBu den 2. maj 2007:

Det ærede medlem opfordres til at læse oplysningerne under punkt 1.

3. Richard Boomers adgang til fortrolige og relevante oplysninger.

Først og fremmest vil Kommissionen gerne understrege, at den i forbindelse med udviklingen af sine planer for fremtiden vedrørende ejendomsaktiviteter i Bruxelles benytter forskellige informations- og analysekilder. I denne forbindelse opfordres den særlige rådgiver i lyset af hans ekspertise på området ligeledes til at give sin mening til kende, hvilket blot er en mening blandt andre i et stort forum. I sin kapacitet har Richard Boomer ydet ekspertise i forbindelse med at skitsere den nyligt vedtagne meddelelse om ejendomspolitik, som indeholder brede retningslinjer med henblik på at øge markedets gennemsigtighed og styrke konkurrencen blandt forskellige aktører på ejendomsmarkedet. Så vidt det er Kommissionen bekendt, findes der ikke nogen sag, hvor Richard Boomer kan have gjort brug af eller misbrugt oplysninger, som han er kommet i besiddelse af i sin kapacitet som særlig rådgiver for næstformand Kallas.

Hvis det ærede medlem er bekendt med spørgsmål, som kan være relevante, og som Kommissionen indtil videre ikke har været bekendt med, er hun velkommen til at meddele dem.

Kan Kommissionen fremsætte en udtalelse om handelsunderskuddene mellem EU og dens vigtigste handelspartnere, og er Kommissionen opmærksom på underskuddene, og hvilke skridt tager den for at behandle dette spørgsmål?

(EN) Kommissionen følger og analyserer situationen nøje. Den forstår fuldt ud de offentlige bekymringer om EU's handelsunderskud. Det skal dog ses i et perspektiv. EU's handelsunderskud skal delvist forklares af olieprisen, fordi EU's handelsbalance i forhold til forarbejdede produkter har et overskud, som fortsat øges og nåede 154 milliarder euro i 2006. Endvidere viser de tilgængelige oplysninger fra dette år, at EU's samlede handelsunderskud (inklusive olie) akkumuleret over årets første otte måneder forbedredes sammenlignet med 2006. Handelsunderskuddet over for Kina øges dog hurtigt. Med hensyn til euroområdet har handelsbalancen bevæget sig fra et underskud til et overskud i den samme periode i forhold til 2006. Naturligvis er dette samlede tal, og de enkelte medlemsstaters positioner kan være forskellige, idet nogle af dem har store overskud, som Tyskland, mens andre er i underskud, som Spanien og Frankrig.

EU er fortsat en meget succesrig handelsblok internationalt for handel med forarbejdede varer med en stabil del af verdensmarkedet trods den store stigning blandt vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien. I denne henseende klarer EU sig klart bedre end USA og Japan, som hurtigt mister terræn i form af markedsandele.

Dette er dog en ustabil balance, og EU's position kan være i fare: EU mister allerede terræn inden for højteknologiske produkter, mens lande som Kina hurtigt er på vej frem. Den geografiske destination for EU's produkter er ligeledes meget vigtig, og i denne henseende skal EU fokusere sin handelsindsats på lande, hvor efterspørgslen vokser hurtigt. Ellers risikerer EU at miste markedsmuligheder på dynamiske områder, som allerede udgør halvdelen af verdens importvækst.

Den rigtige strategi er ikke protektionisme, men at holde markederne åbne og aktivt søge yderligere åbning af markedet fra vores partnere. Dette er lige præcis ånden i dagsordenen for Det Globale Europa, som skal fremme EU's konkurrenceevne både hjemme og i udlandet. Det omfatter en række forbundne strategier om markedsadgang, instrumenter til beskyttelse af handlen, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, EU's politik for Kina og en ny generation af bilaterale handelsaftaler som supplement til EU's forpligtelse over for Verdenshandelsorganisationen (WTO). Som sådan repræsenterer den den eksterne side af Lissabondagsordenen.

Kommissionen er bekymret over størrelsen af skævhederne på de globale løbende poster og den risiko, dette indebærer for den globale finansielle ustabilitet. Euroområdet tog aktiv del i drøftelserne inden for Den Internationale Valutafonds multilaterale høringsrammer, hvor alle deltagere støttede en omfattende strategi med henblik på at reducere skævhederne gennem politikker, der er i de enkelte landes egen interesse samt ønskelige fra et multilateralt perspektiv. Disse politikplaner omfatter bl.a. fremme af national opsparing i USA og en gradvis stigning i fleksibiliteten af Kinas vekselkurs.

Hvad mener Kommissionen om udviklingen i handelsforbindelserne med det vestlige Balkan, og navnlig med kandidatlandet Makedonien?

(EN) EU er det vestlige Balkans første handelspartner. Handel spiller en grundlæggende rolle i EU's videre politik for denne region - stabiliserings- og associeringsprocessen. Dybere handelsrelationer med EU og i regionen er vigtige for den økonomiske udvikling og dermed for den politiske stabilitet.

EU's bilaterale handel med varer med det vestlige Balkan er steget støt siden 2002. EU's samlede import er vokset med 7,2 % om året og EU's samlede eksport med 1,8 %.

I de første seks måneder af 2007 steg EU's handel med Balkan hurtigere end med resten af verden (+12,6 % hurtigere vækst for import og +5,2 % hurtigere vækst for eksport).

I forhold til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien foregår handelsforbindelserne inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsaftalen (SAA), som trådte i kraft den 1. april 2004 og overtog bestemmelserne i interimsaftalen, som trådte i kraft den 1. juni 2001.

Efter ikrafttrædelsen af interimsaftalen er den bilaterale handel med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien steget støt, idet vores import næsten er fordoblet, og vores eksport steget med omkring 20 %.

Sammenfattende er Kommissionen meget tilfreds med den måde, som vores bilaterale handel med Makedonien udvikler sig på, navnlig med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Kan Kommissionen give en fuldstændig, præcis og ajourført redegørelse for den nuværende situation, som forhandlingerne om verdenshandelen befinder sig i?

Er EU nærmere en aftale nu end på samme tid sidste år? Kan Kommissionen i bekræftende fald i hovedtræk redegøre for, hvilke indrømmelser EU har givet for at bringe forhandlingerne videre, især indrømmelser vedrørende landbrugsprodukter, samt hvilke indrømmelser EU har fået til gengæld fra sine handelspartnere?

Kan Kommissionen give sin vurdering af sandsynligheden for, at der bliver indgået en endelig verdenshandelsaftale i nær fremtid?

Kan Kommissionen give en omfattende redegørelse for, hvor langt man er nået med verdenshandelsforhandlingerne under Doha-Runden?

(EN) Kommissionen mener stadig, at Doha-udviklingsdagsordenen er gennemførlig. Forhandlingstekster fremsat af udvalgets formænd sidste juli peger på et potentielt landingsområde.

Forhandlingerne fortsætter i Genève med henblik på at udstede reviderede forhandlingstekster om landbrug og industrielle produkter inden november 2007 sammen med tekster om tjenesteydelser, regler og handelsfremme. På denne baggrund bør der foregå yderligere forhandlinger, herunder på ministerielt niveau med henblik på at indgå en aftale om modaliteter inden udgangen af 2007. Men om dette er tilfældet, om der vil ske et gennembrud, afhænger helt af, hvilken indsats de forskellige aktører lægger i forhandlingerne.

Økonomisk er de resterende forskelle minimale - problemet er nærmere politisk vilje til at gøre det tunge arbejde og acceptere et kompromis.

Udfordringen inden for de næste par uger er for forhandlerne at få detaljerne i forhandlingerne på plads - i stedet for at spille taktisk - og underskrive en aftale.

Vi har nu nået sandhedens øjeblik i forhold til forhandlinger om industrivarer, som vi tidligere nåede i forhold til landbrug. Vækstøkonomierne nægter i øjeblikket at holde deres side af aftalen og i bedste fald yde et beskedent bidrag til runden ved til en vis grad at åbne deres markeder for industrielle produkter og forsøger at vende forhandlingerne til et opgør mellem nord og syd.

Det, de ca. 30 vækstøkonomier anmodes om, når de skal yde et bidrag til denne runde, kan anses som beskedent: at konsolidere forpligtelser til det niveau, der rent faktisk anvendes, og for nogle lande og nogle sektorer foretage begrænsede tilpasninger på 1 eller 2 % af de tariffer, der anvendes i dag - over en periode på 10 år.

EU har med rette sagt, at den er klar til at forbedre sit landbrudstilbud, hvis de andre medlemmer af Verdenshandelsorganisationen også udviser fleksibilitet og overholder deres del af aftalen. USA bekendtgjorde for nylig, at landet accepterer de betingelser og tal, der er indeholdt i teksten fra formanden for landbrugsgruppen, men dette bør under ingen omstændigheder påvirke vores holdning.

Hvis vækstøkonomierne nu afviser at yde et bidrag og anmoder om yderligere fleksibilitet, ville det i høj grad skade den nuværende forhandlingsproces og dræne forhandlingerne for deres resterende momentum.

Endvidere ville et sådant afslag være i strid med det, vi forstår ved, at Doha er en "udviklingsrunde", eftersom konsekvenserne for udviklingslandene ville være en skarp reduktion i nye muligheder for dem for at handle med hinanden.

Med hensyn til spørgsmålet om nationale subsidier inden for landbrug er USA's træk i forhold til at forhandle inden for Falconer-modalitetsdokumenterne et opmuntrende tegn, selv om vi altid har været klar over, at USA på et eller andet tidspunkt skulle være realistisk i forhold til national støtte. Mens vi allerede reformerede vores landbrugspolitik i 2003, halter USA stadig bagud. Derfor er USA's træk ingen grund for os til at ændre kurs.

EU vil stå fast på denne retning og samtidig række en konstruktiv hånd frem til forhandlingspartnere for at skabe det nødvendige momentum for en bred aftale om modaliteter inden årets udgang. Denne aftale bør efter vores mening ikke være begrænset til landbrug og industrielle varer, men bør være en bred platform for den sidste del af forhandlingerne om rundens overordnede dagsorden, herunder tjenesteydelser, regler, geografiske indikationer og handelsfremme.

Det er nødvendigt at få denne aftale om modaliteter i år. Det er en illusion at tro, at forhandlingerne ganske enkelt kan lægges på køl, indtil den nye amerikanske regering har aflagt ed.

Kan Kommissionen gøre rede for den nuværende situation i handelsforbindelserne mellem EU og Brasilien og oplyse, hvilke spørgsmål Kommissionen i øjeblikket er optaget af i forbindelse med den måde, den brasilianske oksekødssektor fungerer på?

(EN) EU og Brasilien har gode handelsforbindelser med stigende handelsstrømme i begge retninger. Brasiliansk eksport bliver mere diversificeret, og andelen af forarbejdede varer stiger. Endvidere er Brasilien en vigtig aktør i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) Doha-udviklingsdagsorden (DDA) og spiller en afgørende rolle som leder af G20-gruppen. Brasilien er ligeledes medlem af Mercosur, som EU siden 2000 har forhandlet med om en associeringsaftale fra region til region.

Brasilien er en vigtig partner og samtalepartner, når EU forfølger nogle af de vigtige udfordringer, der ligger foran os, afslutter Doha-udviklingsdagsordenen, forvalter globalisering, håndterer klimaændringer og mindsker fattigdom.

Den Europæiske Union er Brasiliens første handelspartner og står for 24 % af landets eksport og 21 % af dets import. Trods den økonomiske størrelse står Brasilien kun for 1,8 % af den samlede EU-handel og indtager en plads som nr. 11 blandt EU's handelspartnere.

EU er den første investor i Brasilien med en europæisk investeringsbeholdning på 80 milliarder euro. EU's investeringer i Brasilien alene overstiger EU's samlede investeringer i Rusland, Indien og Kina. Brasiliens udenlandske investeringer er stadig på et lavt niveau, men er stigende, og EU's marked er den første modtager.

Kommissionen bestræber sig på at sikre, at produkter på EF's marked (importerede eller fremstillet i Fællesskabet) overholder strenge EU-krav og gør af denne grund stor brug af sin inspektionstjeneste.

EU er den største importør af landbrugsprodukter fra Brasilien. Af denne grund overvåger Kommissionen nøje de sanitære forhold for de landbrugsprodukter, vi importerer fra Brasilien. Denne overvågning omfatter et intensivt program af inspektioner, som udføres af Kommissionens tjenestegrene på stedet, kontrol af import og endvidere stikprøver på det indre marked på destinationen.

Resultatet af disse inspektioner viser en del mangler, navnlig i oksekødssektoren.

Den seneste inspektion i oksekødssektoren fandt sted sidste marts, og Kommissionen underrettede efter afslutningen af inspektionen de brasilianske myndigheder om, at de måske må tage tilladelsen til import af oksekød op til fornyet overvejelse, hvis de ikke inden årets udgang har fremskaffet reviderbare beviser på, at alle mangler er afhjulpet.

En yderligere inspektion foretaget af Kommissionens inspektionstjeneste (Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse (SANCO), Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret (FVO)) vil finde sted i november.

Kommissæren med ansvar for sundhed og Kommissionens tjenestegrene med ansvar for sundheds- og plantesundhedsmæssige (SPS) spørgsmål har stillet omfattende oplysninger til rådighed for Parlamentet om den sanitære situation vedrørende brasiliansk oksekød. Kommissæren var ligeledes til stede den 9. oktober sidste år i Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, hvor dette spørgsmål var genstand for en indgående drøftelse.

Kommissionen kan forsikre det ærede medlem, at den vil træffe passende foranstaltninger, hvis alvorlige risikofaktorer udgør en risiko for EU's forbrugere, dyr eller planter.

Rådet bekræftede i sit svar på et tidligere stillet spørgsmål (H-0671/07)⁽¹⁾, at tekstilforvaltningskomiteen er ved at undersøge forskellige muligheder med henblik på at finde en løsning på de betænkeligheder, som en stor del af medlemsstaterne har givet udtryk for på grund af det forestående udløb den 31. december 2007 af aftalememorandummet om EU-landenes import af visse tekstiler og beklædningsgenstande fra Kina.

Som nævnt bør Kommissionen foreslå, at der indføres en ordning for dobbeltkontrol med importen fra Kina - som skal foretages af medlemsstaternes toldmyndigheder og de kinesiske myndigheder - dog kun for så vidt angår otte af de 10 kategorier, der er omfattet af memorandummet og kun indtil udgangen af 2008.

Hvordan agter Kommissionen i 2008 at forhindre en gentagelse af situationen i 2005 - som var kendetegnet ved en eksponentiel stigning i importen af tekstiler - og hvorfor vælger den ikke at forlænge de gældende restriktioner og anvende disse på nye produktkategorier, med andre ord at indføre bestemmelser svarende til bestemmelserne i aftalerne indgået mellem Kina og USA?

(EN) Efter udløbet af aftalen om tekstiler og beklædning (ATC) i 2005 forhandlede Kommissionen som svar på en stærkt stigende tekstilimport fra Kina med Kina om Shanghai-aftalememorandummet. Med dette aftalememorandum indførtes aftalte vækstniveauer for import fra Kina til EU for 10 produktkategorier indtil slutningen af 2007. Aftalememorandummet er dog i kraft indtil slutningen af 2008.

Det var en "én gang for alle"-aftale med Kina baseret på bestemmelserne om deres indgang i WTO, og den gav EU's industri et pusterum til at tilpasse sig de nye ændringer, som Kina udgør som en stor global aktør i tekstilsektoren.

Inden for de seneste måneder har Kommissionen og det kinesiske handelsministerium drøftet måder og metoder til at sikre en smidig overgang i 2008. På særskilte møder med EU's industri og med EU's erhvervsdrivende har kommissæren med ansvar for handel sendt samme besked om en smidig overgang i 2008. Det menes, at en smidig overgang er et spørgsmål om medansvar blandt alle berørte parter og ligeledes i alles interesse. Ingen ønsker en gentagelse af 2005.

Drøftelserne med Kina blev afsluttet i september 2007, og Kina er villig til at samarbejde med Kommissionen om en fælles overvågningsmekanisme for handel inden for otte tekstilproduktkategorier i 2008 (kategori 4: t-shirts, kategori 5: pullovers, kategori 6: bukser, kategori 7: bluser, kategori 20: sengelinned, kategori 26: kjoler, kategori 31: brystholdere og kategori 115: hør- og ramiegarn). Samtidig ville Kommissionen ikke gennemføre vores interne regler i form af en overvågning med enkeltkontrol for de to resterende kategorier (kategori 2: bomuldsstof og 39: bord- og køkkenlinned) under aftalememorandummet. Gennem denne fælles overvågning har Kina rent faktisk accepteret, at landet deler ansvaret med os for at sikre en smidig overgang efter udløbet af de aftalte niveauer i aftalememorandummet ved årets udgang. Kommissionen vil samarbejde med sin kinesiske modpart med dette for øje.

Aftalen omfatter de økonomisk vigtige kategorier og de med særlig følsomhed. De to kategorier, der ikke er omfattet af aftalen, er dem, hvor brugen af de aftalte niveauer har været og er lavest i perioden 2005-2007.

Siden starten af sommeren 2007 har Kommissionen ligeledes været i kontakt med medlemsstaterne på møder på forskellige niveauer og navnlig med Parlamentet gennem de mange skriftlige og mundtlige spørgsmål, som flere medlemmer af Parlamentet har stillet. Nogle foreslog, at de aftalte niveauer skulle udvides, andre at handlen nu bør liberaliseres fuldt ud, mens endnu andre foreslog en handelsovervågningsmekanisme.

Mellem en udvidelse af det nuværende system og fuld liberalisering, som begge ikke havde nogen virkning, valgte EU vejen med overvågning med dobbeltkontrol. Navnlig i lyset af, at andre lande har indgået forskellige aftaler med Kina i 2005 med forskellig løbetid og forskellig dækning.

Kommissionen mener, at aftalen i 2005 har vist sig at være nyttig og vellykket, og at det nu er tid til at tage det næste skridt fremad - skridtet mod fuldstændig liberalisering. Eksperter mener, at det med dette skridt ville være klogt at overvåge handelsstrømmene i de mest følsomme kategorier på samme tid. Overvågningssystemet med dobbeltkontrol, som er beskrevet ovenfor, gør lige præcis dette og er en del af Kommissionens foranstaltninger med henblik på at undgå en gentagelse af 2005. Medansvaret hos alle parter - både i EU og i Kina - er et andet aspekt af det samme arbejde.

Kommissionen mener, at dette er en god løsning, og bemærker medlemsstaternes brede støtte og positive holdning. Det er mere, end hvad man kunne forvente, at kineserne ville acceptere, og et dobbeltkontrolsystem er både teknisk og politisk at foretrække frem for unilaterale EU-foranstaltninger. Industrielle aktører - producenter, importører og detailhandlere - har glædet sig over den.

Næste trin er Kommissionens offentliggørelse af den tilsvarende forordning af 19. oktober 2007.

Under henvisning til Kommissionens engagement med henblik på at øge beskæftigelsen i forbindelse med Lissabon-strategien og Kommissionens seneste publikation om ungdomsbeskæftigelse, som opfordrer medlemsstaterne til at investere mere effektivt i den yngre generation og øge de unges deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundet, kan Kommissionen oplyse, hvordan den agter at sørge for, at handicappede unge har lige muligheder for at finde og bevare beskæftigelse?

(FR) Kommissionen mener, at overgangen fra uddannelse til første job er afgørende i forhold til at fremme inddragelsen af unge handicappede i arbejdslivet og i samfundet generelt. Kommissionen støtter og følger tæt gennemførelsen af aftalememorandummet mellem Det Europæiske Handicapforum og Det Europæiske Ungdomsforum, som blev undertegnet på Den Europæiske Handicapdag.

Den europæiske handlingsplan om situationen for handicappede understreger, hvor vigtigt det er, at beskæftigelsespolitikken bør integrere spørgsmålet om handicap.

For at opfylde den europæiske beskæftigelsesstrategi arbejder Kommissionen tæt sammen med medlemsstaterne, som har til opgave at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at fremme beskæftigelsen for unge handicappede. Medlemsstaterne har ligeledes mulighed for at opstille nationale mål for beskæftigelse af handicappede. Kommissionen har udarbejdet en vejledning baseret på dens nye integrerede retningslinjer⁽¹⁾ for at hjælpe medlemsstaterne med at tage mere effektiv hånd om handicaprelaterede spørgsmål i deres nationale reformprogrammer.

Den Europæiske Socialfond støtter medlemsstaternes indsats for at fremme en aktiv social og erhvervsmæssig integration af handicappede. Fra og med i år vil adgang for handicappede være et af de vigtigste kriterier i udvælgelsen af de tiltag, der skal finansieres. Samtidig forbereder Kommissionen en ny forordning om statsstøtte for at forenkle reglerne om beskæftigelse og uddannelse for handicappede.

Direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv,⁽²⁾ er indarbejdet i lovgivningen i alle medlemsstaterne. I direktivets bestemmelser om overholdelse af princippet om ligebehandling af personer med handicap fastlægges det, at alle arbejdsgivere skal foretage tilpasninger til handicappede i rimeligt omfang. I direktivets artikel 7 fastlægges det endvidere, at medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til handicap.

Kommissionen glæder sig over konklusionerne fra Det Europæiske Råd i foråret 2006, hvori beskæftigelse af unge og handicappede prioriteres. Endelig tilbyder Kommissionens meddelelse om "flexicurity"⁽³⁾ nye muligheder for mere effektiv støtte til beskæftigelse af unge handicappede, når de afslutter deres studier (eksempelvis gennem deltids- og vikararbejde, jobtræning og praktik).

Kan Kommissionen forsikre mig om, at den gør alt, hvad der er i dens magt for at gøre dens hjemmeside så brugervenlig som muligt?

(EN) Kommissionen kan forsikre spørgeren om, at den gør alt, hvad der er muligt for at gøre sit websted så brugervenligt som muligt ved f.eks. at øge webstedernes interaktivitet. Kommissionen lancerede for nylig en brugerundersøgelse under anvendelse af et onlinespørgeskema og en række fokusgrupper og benchmarking i relation til andre e-forvaltnings-websteder. Resultaterne af brugerundersøgelsen vil blive benyttet til at gennemføre en fuld analyse af, hvordan EUROPA og især Kommissionens websteder kan forbedres og nystruktureres.

På basis af konklusionerne af denne undersøgelse vil Kommissionen i de følgende måneder fremsætte konkrete forslag i en ny internetstrategi for at fremme en brugervenlig adgang til sine websteder, således som den bebudede i meddelelsen "Partnerskab om formidling af EU", der vedtoges den 3. oktober 2007.

Det belgiske dagblad "La Dernière Heure" skriver, at nogle medlemmer af Kommissionen frygter, at en eventuel opdeling af Belgien vil få andre europæiske regioner som Baskerlandet og Catalonien på samme idé. Lederen af Kommissionens repræsentation i Belgien anfører, at fransktalende i flamske randkommuner frygter, at deres nuværende særordning skal bortfalde.

Er disse oplysninger korrekte? Støtter Kommissionen de udtalelser, lederen af Kommissionens repræsentation i Belgien har fremsat? Har spørgsmålet om opdeling af Belgien allerede været drøftet i Kommissionen? I så fald i hvilke fora og på hvilken måde? Finder Kommissionen, at den har kompetence til at udtale sig om og handle i dette spørgsmål?

(EN) Kommissionen fastholder den holdning, at den principielt ikke udtaler sig om en medlemsstats interne anliggender.

Det irske luftfartsselskab Aer Lingus har meddelt, at det nedlægger sin rute fra Shannon lufthavn til London Heathrow og i stedet åbner en rute fra Belfasts internationale lufthavn til London Heathrow. Kan Kommissionen på denne baggrund oplyse, om den fra den britiske regering eller den nordirske regering har modtaget en anmodning om ydelse af statsstøtte til udvikling af Belfasts internationale lufthavn? Kan Kommissionen også oplyse, om der er anvendt EU-midler til etableringen af denne nye flyrute?

(FR) Kommissionen har ikke modtaget nogen meddelelse om statsstøtte fra hverken de britiske myndigheder eller den nordirske regering, hvad angår Belfast International Airport. Ifølge de oplysninger, Kommissionen ligger inde med, er der ikke blevet benyttet offentlige økonomiske midler (fra nationale eller europæiske kilder) til etableringen af den nye Aer Lingus-forbindelse mellem Belfast og London Heathrow.

Kommissionen udgav i januar 2007 sin endelige rapport om sektorundersøgelse i detailbanksektoren (KOM(2007)0033). Af kapitlet om gebyrer for pengeoverførsler fremgår det, at de græske banker opkræver højere gebyrer end de øvrige medlemsstater i euroområdet for betalinger fra en konto til en anden i samme bank ("interne gebyrer"). Ligeledes var gennemsnittet for gebyrer for betalinger fra en bank til en anden (off-us-overførsler) fem gange større end gennemsnittet i euroområdet. Endelig noteres det, at Grækenland, hvad angår interchangeoverførsler, er blandt de dyreste medlemsstater. Hvad er Kommissionens kommentar? Hvad skyldes de høje omkostninger ved banktransaktioner i Grækenland? Hvordan vurderer Kommissionen banksektorens funktion i Grækenland? Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at beskytte de græske forbrugere imod de urimeligt høje gebyrer for banktransaktioner?

(EN) Store forskelle i priserne på betalingstjenester i Europa og den potentielle mangel på konkurrence på visse markeder giver i Kommissionens øjne anledning til bekymring. Kommissionen har derfor gennemført en sektorundersøgelse i detailbanksektoren i Europa⁽¹⁾ med det formål i den bredere sammenhæng at sikre, at de europæiske forbrugere nyder fuld gavn af det indre marked. I den endelige rapport om denne sektorundersøgelse anbefaler Kommissionen en række foranstaltninger, herunder håndhævelse af konkurrencelovgivningen og lovgivningsforanstaltninger/selvregulerende tiltag for at styrke konkurrencen i detailbanksektoren. De svagheder, man har afdækket på EU-betalingsmarkedet, tages der også højde for i betalingstjenestedirektivet, som Parlamentet vedtog i april 2007.

Markedet for betalingstjenester i EU-medlemsstaterne er generelt set fortsat fortrinsvis nationalt. Hertil kommer, at forbrugeradfærd og -præferencer har en stærk indflydelse på bankernes strategier. I Grækenland er f.eks. antallet af kontantløse betalingstransaktioner pr. indbygger langt det laveste i EU. Kommissionen støtter derfor kraftigt projektet vedrørende det fælles eurobetalingsområde (SEPA), et banksektorinitiativ med henblik på at skabe et integreret og mere konkurrencepræget marked for eurobetalinger, der ifølge planerne skulle blive fuldt operationelt senest i 2010. Samtidig forventes betalingstjenestedirektivet, der efter planen skal være gennemført senest i november 2009, at skabe mere konkurrence, idet hindringerne for at komme ind på markedet fjernes, og der sikres en fair markedsadgang. Med direktivet harmoniseres også reglerne om kravene til oplysninger og forbrugernes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med betalingstjenester.

Kommissionen vil videreføre sit arbejde inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet. Som anført i grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet, er det Kommissionens mål at sikre de europæiske forbrugere konkrete fordele i form af priser og valgmuligheder. Der vil blive taget politikinitiativer, såfremt der er en stærk økonomisk begrundelse herfor, og forbrugertilliden og forbrugerindflydelsen styrkes.

Siden offentliggørelsen af resultaterne af Kommissionens sektorundersøgelse i detailbanksektoren følger Kommissionen i det europæiske konkurrencenetværk op på de kortlagte problemer i nært samarbejde med nationale konkurrencemyndigheder. Kommissionen og den græske konkurrencemyndighed undersøger navnlig, hvordan man bedst kan følge op på sektorundersøgelsens konklusioner vedrørende Grækenland.

Kan Kommissionen forklare, hvordan den kan fremme fred og forsoning, når den nægter at have en dialog med de valgte repræsentanter for det palæstinensiske folk med tilknytning til Hamas, som erobrede den største andel af stemmerne ved det seneste palæstinensiske valg?

(EN) Det er spørgeren bekendt, at Kommissionen støttede valget til Det Palæstinensiske Lovgivende Råd og respekterer valgresultatet.

Kommissionen plejer ikke kontakter til bevægelser, som er opført på EU's liste over terrororganisationer, såsom Hamas.

Kommissionen håber, at Hamas rettidigt bliver overtalt til at støtte præsident Abbas bestræbelser på at forhandle med Israel.

Kommissionen mener, at forsoning og national enhed bag formand Abbas program er den eneste måde, hvorpå de palæstinensiske nationale mål kan opfyldes.

På baggrund af det stigende alkoholforbrug blandt unge kvinder i Europa er der en betydelig risiko for neurologiske skader på fostre, som kan forårsage Foetal Alcohol Spectrum Disorders og andre komplikationer.

Kommissionens forslag om en EU-strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader indeholdt et forslag om et forum for alkohol og sundhed, som blev oprettet den 7. juni 2007.

Er Kommissionen enig i, at dette forum nøje bør undersøge spørgsmålet om gravides alkoholforbrug, da der er et presserende behov for, at kvinder får information om de risici, der er forbundet med alkoholforbrug under graviditet?

(EN) Kommissionen er opmærksom på, at der som følge af et stigende alkoholforbrug blandt unge kvinder er en betydelig risiko for neurologiske skader på fostre. Kommissionen har behandlet dette spørgsmål i sin meddelelse af 24. oktober 2006, hvori beskyttelsen af ufødte er udpeget som et prioriteret indsatsområde. Som eksempel på god praksis henvises i meddelelsen til, at visse medlemsstater har indført eller planlægger at indføre mærkning af alkoholholdige drikkevarer for at beskytte gravide og ufødte. Hvad angår sådanne advarselsmærker, vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne og interesseparterne undersøge mulighederne for at udvikle effektive fælles fremgangsmåder i hele Fællesskabet for at levere hensigtsmæssige informationer.

Advarselsmærker er imidlertid kun et - omend vigtigt - element blandt en række foranstaltninger, der kan forbedre informationen og skærpe bevidstheden og bør således indgå i en bredere strategi. Kommissionen vil derfor støtte medlemsstaterne og interesseparterne i deres bestræbelser for at udvikle informations- og uddannelsesprogrammer med hensyn til alkoholforbrug og graviditet. Dette vil ske ved at kombinere følgende to fremgangsmåder:

- sammen med de relevante interesseparter vil Kommissionen inden for rammerne af det europæiske alkohol- og sundhedsforum udvikle konkrete aktioner, der sigter mod at beskytte europæiske borgere mod skadelig brug af alkohol. Parlamentet er blevet opfordret til at deltage som observatør i forummet og kan derfor følge dets fremskridt

- i det nye Udvalg for National Politik og Aktion (som er sammensat af repræsentanter fra medlemsstaterne) vil Kommissionen undersøge mulighederne for at opstille europæiske mål for reduceringen af incidensen af føtalt alkoholsyndrom og Foetal Alcohol Spectrum Disorders.

Dette modsvarer en specifik anmodning fremsat i Parlamentets beslutning af 5. september 2007.

Sammenfattende vil Kommissionen derfor ikke kun benytte alkoholforummet til at sikre sig, at kvinder modtager oplysninger om risiciene i forbindelse med alkoholforbrug under svangerskab, men vil også aktivt samarbejde med medlemsstaterne i dette øjemed.

EU-markedet invaderes i stadig højere grad af importerede tekstilprodukter farvet med azofarvestoffer, som udgør en sundhedsrisiko, og som ikke opfylder de kriterier, der er fastlagt i direktiv 2002/61/EF⁽¹⁾ om azofarvestoffer. Det er paradoksalt, at der gælder strenge betingelser f.eks. for arbejdshandsker lavet af læder og tekstiler, men ikke for produkter, som er i kontakt med et langt større hudområde og i længere tid såsom nattøj og sengelinned. For øjeblikket kan tidsrummet mellem indkøb af tekstilprøver og offentliggørelse af en advarsel i Rapex-systemet overstige tre en halv måned, hvilket er længe nok til, at et farligt produkt bliver fuldstændig udsolgt på markedet.

Hvordan kan tidsrummet mellem indkøb af prøver og offentliggørelse af en advarsel i Rapex-systemet blive nedskåret til et minimum?

Vil Kommissionen støtte udviklingen af en bærbar anordning, hvormed man kan finde de produkter, som sandsynligvis indeholder forbudte azofarver, nemt og hurtigt på forhånd?

Hvis det konstateres, at en høj procentdel af tekstilprodukterne på EU-markedet indeholder forbudte azofarver, vil Kommissionen anvende restriktioner med henblik på at mindske importen?

(EN) I direktiv 2002/61/EF⁽²⁾ fastsættes en øvre grænse på 30 milliontedele for aromatiske aminer, som frigives af azofarvestoffer i tekstiler eller lædervarer, der kan komme i direkte og langvarig kontakt med huden. De tre typer af artikler, som spørgeren nævner, nemlig nattøj, sengelinned og arbejdshandsker er alle undergivet denne grænse, og hvis den overskrides, må de pågældende tekstiler ikke markedsføres i EU. Grænsen blev sat så lavt som muligt for at sikre en pålidelig måling under anvendelse af de mest følsomme teknikker på markedet. Restriktionen finder anvendelse på de azofarvestoffer, som gennem den kemiske proces "reduktiv spaltning" kan frigive en eller flere af de 22 kræftfremkaldende aromatiske aminer, der er opført i bilaget til direktiv 2003/3/EF⁽³⁾.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder har siden den 31. december 2004 anvendt CEN-testmetoder⁽⁴⁾, jf. direktiv 2004/21/EF⁽⁵⁾, når de håndhæver grænseværdien. Testmetoden kræver en kemisk behandling af tekstilet for at frigive aromatiske aminer fra azofarvestoffer ved reduktiv spaltning, inden der kan foretages en kvantitativ måling ved kromatografi. Testen kræver ca. 1-2 mandedage i et laboratorium, som kan gennemføre denne særlige test. Det kommercielle marked for en bærbar anordning, der kan foretage prøveudtagning kombineret med en nøjagtig analyse på en hurtig og nem måde, rækker langt ud over spørgsmålet om azofarvestoffer. Selv om det var muligt at udvikle et instrument til sådanne målinger på stedet, er det økonomiske incitament til at udvikle en sådan anordning allerede så stort, at en ekstra støtte fra Kommissionen til udvikling af en anordning alene til sporing af azofarvestoffer forekommer overflødig.

Langt den største del af gennemsnitstiden fra prøvetagning til validering og offentliggørelse af en meddelelse på RAPEX-systemet⁽⁶⁾, som forbinder de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne, skyldes den tid, det tager medlemsstaterne at teste og evaluere de udtagne prøver og rapportere om disse. Dette gælder navnlig for kemiske risici, hvor visuel analyse af en prøve ikke er tilstrækkelig.

Det er desuden værd at nævne, at RAPEX-meddelelser vedrører restriktive foranstaltninger, som træffes af myndighederne eller de økonomiske aktører, hvad angår produkter, der udgør en risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed. Derfor bør den tid, der medgår til vedtagelsen og offentliggørelsen af samt meddelelsen om disse foranstaltninger, også indgå i beregningen. Naturligvis komprimeres tiden mellem prøvetagning og offentliggørelse i RAPEX-systemet ledsaget af informationer til myndighederne, medierne og borgerne til nogle få dage eller ligefrem timer i særligt hastende tilfælde (f.eks. på grund af risikoniveauet og tilbagekaldelsens omfang, geografiske størrelse og politiske følsomhed).

Kommissionen opfordrer regelmæssigt medlemsstaterne til at hjælpe med at forbedre den hastighed, hvormed RAPEX-systemet fungerer, og samarbejder løbende med myndighederne med henblik herpå. Desuden vil Kommissionen på det næste møde i den arbejdsgruppe, som er ansvarlig for direktiv 2002/61/EF om azofarvestoffer, der afholdes den 3. december 2007, anmode medlemsstaterne om at rapportere om graden af deres markedsovervågning og om eventuelle problemer, de er stødt på ved håndhævelsen af lovgivningen.

I 2000 vedtog Den Europæiske Union en lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse med hensyn til beskæftigelse og erhverv, social beskyttelse, sundhedspleje, uddannelse samt adgang til varer og tjenesteydelser og til bolig. Den Europæiske Union har også vedtaget en lovtekst, som forbyder forskelsbehandling på grund af handicap, alder, religion eller overbevisning og seksuel orientering. Dette direktiv finder udelukkende anvendelse inden for beskæftigelse og erhverv. Nogle medlemsstater, herunder Belgien, går endnu videre, idet de forbyder enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, alder, seksuel orientering, civilstand, religiøs eller filosofisk overbevisning, aktuel eller fremtidig sundhedstilstand, handicap eller social oprindelse.

Ser Kommissionen sig ikke foranlediget til som led i det europæiske år for lige muligheder for alle at udvide EU's lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, handicap, religion eller seksuel orientering til at omfatte andre områder end beskæftigelse, således at alle europæiske borgere nyder samme rettigheder og beskyttelse?

(EN) Kommissionen er indstillet på at påse, at enhver i EU kan udnytte deres evner fuldt ud uden at blive udsat for fordomme, racisme eller stereotyper. Kommissionen konstaterer med tilfredshed, at en række medlemsstater er gået længere end de eksisterende EU-direktiver, som hviler på traktatens artikel 13, for at yde beskyttelse mod forskelsbehandling. En undersøgelse udført for Kommissionen i slutningen af 2006 viste imidlertid, at mens de fleste medlemsstater sikrede en form for beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, alder, handicap og seksuel orientering, var der stor forskel medlemsstaterne imellem med hensyn til graden og arten af beskyttelse.

Som følge af disse forskelle og opfordringer fra Parlamentet om iværksættelse af foranstaltninger til fuldførelse af Fællesskabets antidiskriminationslovgivning meddelte Kommissionen i sin årlige politikstrategi for 2008 følgende:

"Kommissionen vil til opfølgning af det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) udvide og styrke sin ligestillingspolitik. Den vil bl.a. fremsætte forslag om nye initiativer med henblik på at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af køn, religion, tro, handicap, alder og seksuel orientering".

Arbejdet er allerede påbegyndt på konsekvensvurderingen, som er nødvendig for alle Kommissionens større initiativer, med iværksættelsen af en undersøgelse med henblik på indsamling af data om forskelsbehandling og høringer af den brede offentlighed, erhvervsliv, ngo'er og arbejdsmarkedets parter. En konference, som afholdtes i Parlamentet den 11. og 12. oktober 2007 i forbindelse med det europæiske år for lige muligheder for alle, gav også input til dette arbejde.

Har Kommissionen, efter at der er gjort fortrinlige fremskridt med at forbedre adgangen til fly for handicappede og bevægelseshæmmede, nogen plan om at forsøge at tilskynde Europas hotelejere til at gøre noget for at gøre deres faciliteter mere handicapvenlige?

(EN) Politikker vedrørende tilgængelighedsspørgsmål, specielt tilgængelighed til bygninger, herunder hoteller, er i alt væsentligt medlemsstaternes ansvar.

Kommissionen har ikke desto mindre støttet bestræbelser på at forbedre en sådan tilgængelighed gennem en række transnationale projekter⁽¹⁾. Disse projekter vedrører navnlig uddannelse af fagfolk inden for tilgængeligt design⁽²⁾, indføjelse af tilgængelighedskriterier i den offentlige indkøbsproces⁽³⁾ eller udviklingen af værktøjer til gennemførelse af en detaljeret tilgængelighedsvurdering af bygninger⁽⁴⁾.

På lovgivningssiden udstikker direktiv 2000/78/EF generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og forbyder forskelsbehandling på grund af handicap, alder, religion og tro og seksuel orientering under beskæftigelse og uddannelse. I henhold til direktivets artikel 5 skal arbejdsgiveren foretage "tilpasninger i rimeligt omfang" for handicappede arbejdstagere. Alle medlemsstater har omsat direktivet til national ret, og hvis handicappede udsættes for forskelsbehandling på jobbet, råder de over et retsmiddel på nationalt plan. Direktivet finder imidlertid ikke anvendelse uden for beskæftigelse, erhverv og uddannelse.

Som annonceret i Kommissionens årlige politikstrategi for 2008⁽⁵⁾, agter Kommissionen - med udgangspunkt i en undersøgelse af gældende antidiskriminationslovgivning i medlemsstaterne⁽⁶⁾ - at fremsætte forslag til foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, bl.a. på grund af handicap. En konsekvensvurdering er under udførelse, og en offentlig onlinehøring⁽⁷⁾ afsluttedes den 15. oktober 2007.

Specielt hvad angår turisme, kan Kommissionen ikke på grund af sin begrænsede kompetence vedtage lovgivning på dette område. Kommissionen henleder imidlertid opmærksomheden på udfordringer såsom behovet for at gøre det lettere for ældre og personer med særlige behov at rejse.

Kommissionen har f.eks. gennemført en undersøgelse om, hvordan man kan forbedre informationen om tilgængeligheden til turismefaciliteter for handicappede. Vejledningen beskriver, hvordan turistfaciliteter, store som små, og destinationer som helhed kan forbedre kvaliteten af den service, de tilbyder handicappede og andre, som vil nyde godt af en øget tilgængelighed.

Som et bidrag til "det europæiske år for lige muligheder for alle" har Kommissionen afholdt konferencen "http://ec.europa.eu/enterprise/services/tourism/accessibility_conference2007.htm"

Kommissionen vil inden for rammerne af den kommende meddelelse "Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme" fortsætte sit arbejde med at anspore turismeindustrien til at anerkende, at turister med særlige behov udgør en vigtig forbrugergruppe. Den vil desuden afholde konferencer og støtte styrkelsen eller oprettelsen af platforme, hvor erfaringer fra eksempler på god og dårlig praksis kan udveksles.

Hvad har Kommissionen gjort for inden for rammerne af EU-direktivet om produktsikkerhed i almindelighed (2001/95/EF⁽¹⁾) at tage skridt til at anmode Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) om at vedtage nye sikkerhedsstandarder for cigaretter, som vil gøre det påbudt at anvende teknologien med nedsat antændelsestilbøjelighed (Reduced Ignition Propensity (RIP)) i alle cigaretter, der sælges i EU?

(EN) Cigaretter, der efterlades uden opsyn, er en af hovedårsagerne til brande med dødelig udgang, ja måske den største.

Cigaretter med nedsat antændelsestilbøjelighed (RIP)⁽²⁾ kunne spille en afgørende rolle med hensyn til i væsentlig grad at reducere antallet af ofre og skader forårsaget af disse brande. Sådanne cigaretter er påbudt i en række stater i USA⁽³⁾ og Canada. Lovforslag på området er på vej i Australien.

Kommissionen har startet en dialog med produktsikkerhedsmyndighederne i medlemsstaterne. Efter dataindsamling og en screeningundersøgelse, som viser fordelene og omkostningerne ved en eventuel lovbestemmelse om RIP-cigaretter i EU, er disse myndigheder blevet enige om at indføre en produktsikkerhedsstandard for RIP-cigaretter på europæisk plan. Dette er en højt prioriteret foranstaltning for en række medlemsstater.

Flere industrielle aktører har givet udtryk for visse forbehold, men mener, at RIP-cigaretter også kan indføres i EU inden for en rimelig tidsramme, som muliggør en tilpasning til de nye krav.

Kommissionen er i øjeblikket i færd med at udarbejde en kommissionsafgørelse om sikkerhedskrav til RIP-cigaretter, som efter planen forelægges til afstemning i november 2007 i det forskriftsudvalg, der er nedsat under direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed.

Hvis udvalget afgiver en positiv udtalelse, vil GD SANCO⁽⁴⁾ anmode CEN⁽⁵⁾ om at udvikle en sikkerhedsstandard for RIP-cigaretter under behørig hensyntagen til de gældende standarder, som er fastsat i lovgivningen om RIP-cigaretter på verdensplan.

Tyrkiets præsident Abdullah Gül aflagde den 18. september 2007 et illegalt besøg i det besatte Nordcypern. Denne handling er en overtrædelse af de folkeretlige principper, partnerskabsforbindelserne mellem Tyrkiet og EU samt erklæringen af 21. september. Den er ligeledes i modstrid med FN's Sikkerhedsråds resolutioner 541 og 550.

Agter Kommissionen, og i givet fald hvordan, at forsvare principperne om solidaritet, Republikken Cyperns suverænitet samt dens egne principper og værdier, som er blevet krænket ved Güls besøg, og som dagligt krænkes som følge af den tyrkiske hærs besættelse af europæisk område i Republikken Cypern? Hvilke følger kan handlinger af den art, såsom den vedvarende besættelse af Cypern, få for Tyrkiets tiltrædelsesudsigter?

(EN) Kommissionens og EU's velkendte holdning som helhed er, at bortset fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands suveræne baseområder i Cypern er hele den cypriotiske øs område en del af Republikken Cypern. I protokol 10 i tiltrædelsesakten fra 2003 skelnes mellem de områder af Republikken Cypern, hvor Republikken Cyperns regering udøver faktisk kontrol, og de områder, hvor den ikke gør. EU's medlemsstater anerkender ikke den såkaldte "Tyrkiske Republik Nordcypern".

Spørgsmålet viser, hvor påtrængende behovet for en løsning på Cypernproblemet er. Kommissionen er til fulde indstillet på at støtte genoptagelsen af forhandlingerne i FN-regi om en omfattende løsning af Cypernspørgsmålet snarest muligt.

Den Internationale Faglige Sammenslutning ITUC (Internationale Trade Union Confederation) har netop offentliggjort sin årsrapport om situationen for fagligt aktive rundt omkring i verden. Statistikkerne er nedslående, navnlig for Colombias vedkommende. Af de 144 mord, der skete på fagligt aktive i verden, skete over halvdelen, nemlig 78, i Colombia. Ud over mordene fremsattes der talrige trusler mod faglige aktivister, som også udsattes for andre former for forfølgelse. Så godt som alle mord i Colombia blev begået af paramilitære grupper, der står regeringen nær, eller af regeringsstyrkerne selv.

EU har tidligere indstillet sit handelssamarbejde med Hviderusland som følge af menneskerettighedskrænkelser m.m. og gjorde for nylig det samme over for Burma. Lige nu er EU i gang med at forhandle om indgåelse af en ny frihandelsaftale med Colombia.

Kommissær Peter Mandelson har tidligere, bl.a. på et møde i Europa-Parlamentet den 5. juni 2007, udtalt, at arbejdernes rettigheder skal beskyttes, og at han vil træffe skrappe modforanstaltninger, hvis et land overtræder ILO's konventioner.

Er Kommissionen på baggrund af ovenstående rede til at suspendere de igangværende handelsforhandlinger mellem EU og Colombia, eller hvad agter den at foretage sig for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i dette land?

(EN) Det bør anerkendes, at præsident Uribes regering har udfoldet betydeligt bestræbelser for at styrke retsstaten over for volden fra narkotikahandlere, guerillaer og tidligere paramilitære grupper. Disse bestræbelser har været delvis vellykkede, selv om menneskerettighedssituationen i Colombia fortsat giver anledning til stor bekymring i EU. Den colombianske regering fortjener således vores faste støtte.

Denne støtte bør naturligvis ikke ydes uden betingelser og uden at stille spørgsmål. EU giver regelmæssigt udtryk for sin bekymring over menneskerettighedssituationen i sin politiske dialog med regeringen. I denne sammenhæng har vi konsekvent opfordret Bogotá til at styrke indsatsen for at beskytte de mest sårbare befolkningsgrupper såsom fagforeningsfolk og repræsentanter for ofrenes organisationer. Statslige styrkers medvirken til menneskerettighedskrænkelser vækker særlig bekymring. Det er afgørende vigtigt, at dette undersøges fuldt ud, og at gerningsmændene straffes.

På grund af den iboende sammenhæng mellem narkotikaproduktion og -handel og menneskerettighedskrænkelser er etableringen af alternative indtægtskilder og beskæftigelsesmuligheder et centralt element i EU's politik over for Colombia. Denne politik vil blive understøttet af den kommende associeringsaftale mellem EU og landene i Det Andinske Fællesskab, som gennem yderligere handelsliberalisering vil skabe ekstra afsætningsmuligheder for den lovlige colombianske økonomi. Hertil kommer, at aftalen vil strække sig langt videre end til frihandel. Aftalen vil også åbne mulighed for en forstærket politisk dialog og et tættere samarbejde på alle områder - og dermed skabe nye kanaler og en styrket institutionel ramme for bringe bekymringer omkring menneskerettighedssituationen til regeringens kendskab.

Kommissionen er således overbevist om, at vi kan yde et større bidrag til forbedringen af menneskerettighedssituationen, og at vi bedre kan støtte dem, der forsvarer menneskerettighederne, ved at indgå en associeringsaftale med Colombia end ved at indstille forhandlingerne.

Er Kommissionen klar over, hvor vigtigt det er, at E20 (A63) føres gennem en tunnel på strækningen igennem Hull (Castle Street-afsnittet), både for at fjerne en flaskehals på denne vigtige strækning af det transeuropæiske net (hvor hovedparten af trafikken i forbindelse med Irlands og Nordenglands handel med det kontinentale Europa afvikles) og for at sørge for, at denne vej ikke længere adskiller byens centrum fra havnen, hvilket er en hindring for en harmonisk udvikling af byen?

Kommissionen bedes oplyse, om der kunne ydes støtte fra europæiske midler til et sådant projekt, enten via TEN-midler, midler fra strukturfondene eller andre kilder.

(EN) Kommissionen er bekendt med, at en tunnel gennem Hull overvejes som en af løsningerne for en reorganisering af trafikken i Castle Street-området. De britiske myndigheder har imidlertid aldrig henvendt sig officielt til Kommissionen om projektet.

De operationelle planer for Yorkshire og Humber (under Den Europæiske Fond for Regionaludviklings program for regional konkurrenceevne og beskæftigelse 2007-2013) omfatter ikke nogen allokering fra strukturfondene til investeringer i transportinfrastruktur i planlægningsperioden 2007-2013.

Kommissionen behøver yderligere oplysninger for at kunne vurdere, om projektet kan betragtes som et projekt af fælles interesse i overensstemmelse med beslutning nr. 1692/96/EF⁽¹⁾.

Kommissionen minder spørgeren om muligheden for at søge et lån fra Den Europæiske Investeringsbank.

Den 13. september sendte BBC Television Four et dokumentarprogram om børnehjem i Bulgarien - og hvori der blev vist sultende børn og en rystende dårlig behandling af de forældreløse børn.

Hvad kan Kommissionen gøre ved disse umenneskelige forhold og denne umenneskelige behandling?

(FR) Kommissionen gør opmærksom på, at medlemsstaterne har ansvaret for børnebeskyttelse, børns sociale integration og forvaltningen af børneinstitutioner.

I sine rapporter forud for Bulgariens tiltrædelse af EU fulgte Kommissionen imidlertid nøje den bulgarske regerings gennemførelse af dens afinstitutionaliseringspolitik og dens bestræbelser på at forbedre leveforholdene på institutioner og udvikle alternative tjenester såsom familiepleje.

Der blev i september 2003 indført relevante ændringer i bulgarsk lovgivning.

Reformerne fokuserede på personaleuddannelse, decentralisering af tjenesterne, indførelse af samarbejdsordninger med deltagelse af lokale myndigheder og ngo'er inden for børnebeskyttelse og social integrering af institutionsbørn.

Disse børns situation er generelt blevet bedre, efter at den nye lovgivning trådte i kraft. Spørgsmålet blev derfor ikke taget op i benchmarkingaktiviteten som opfølgning på Kommissionens beslutning af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Bulgariens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.

Kommissionen opmuntrer til udveksling af god praksis og politikkoordinering under den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og social integration. Den fælles rapport om social sikring og social integration fra 2007 viser, at medlemsstaterne har reageret på anmodningen fra Det Europæiske Råd i marts 2006 om at træffe foranstaltninger med henblik på at udrydde børnefattigdom og sikre alle lige muligheder. Kommissionen har i sin vurdering af den bulgarske strategirapport om social beskyttelse og social integration, som er indføjet i den fælles rapport fra 2007, peget på, at den igangværende reform af det institutionsbaserede langtidsplejesystem (dvs. pleje ydet i institutionssammenhæng) udgør en udfordring for de bulgarske myndigheder. Kommissionen vil fortsat følge udviklingen på dette område som forberedelse til den næste runde af nationale strategirapporter for perioden 2009-2011.

Under det nye finansielle perspektiv 2007-2013 for strukturfondene er et af Den Europæiske Socialfonds (ESF) hovedmål at fremme social integration og lige muligheder for alle. Blandt de prioriterede indsatsområder i det bulgarske operationelle program med titlen "Udvikling af de menneskelige ressourcer", der finansieres af ESF i perioden 2007-2013, og som for nylig godkendtes af Kommissionen, hører social integration og fremme af den kooperative sektor, herunder navnlig forbedring af kvaliteten af institutionsbaserede ydelser, og yderligere afinstitutionalisering.

Hvad angår BBC's vurdering af situationen, forbeholder Kommissionen sig ret til at undersøge de forhold, som er omhandlet i dokumentarprogrammet, nærmere.

Den franske lovgivning giver kommuner og offentlige fælleskommunale institutioner mulighed for at lægge deres tjenester sammen med det formål at opnå stordriftsfordele (artikel L. 5211-4-1 II i Code Général des Collectivités Territoriales - lovsamling for regionale og lokale myndigheder). Kommissionen mener imidlertid, at aftaler om sammenlægning af tjenester falder ind under bestemmelserne om offentlige indkøb. Den har derfor indledt en overtrædelsesprocedure mod Frankrig. Denne holdning går imod logikken i stabilitetspagten, som Det Europæiske Råd har vedtaget, og som gælder for medlemsstaterne og deres lokale myndigheder. Sammenlægning af tjenester opfylder målsætningerne i stabilitetspagten, idet man undgår at skabe tjenester med ens funktioner og dermed øgede udgifter og en spredning af midlerne. Derfor forfølger sammenlægning af tjenester et mål af generel interesse og af EU-interesse, nemlig en forvaltning, der fungerer bedre, og kontrol med de offentlige udgifter.

Kan Kommissionen forklare, hvorfor den indleder en sag, som vil fratage de franske regionale og lokale myndigheder et retligt værktøj, som giver mulighed for en bedre styring af de offentlige udgifter og mere effektive offentlige tjenester?

(EN) Aftaler mellem kommuner og fælleskommunale institutioner⁽¹⁾, hvor en kommunes tjenester gøres tilgængelige for en offentlig institution, som kommunen er medlem af, udgør offentlige kontrakter i betydningen efter direktiverne om offentlige indkøb 2004/17/EF og 2004/18/EF. Sådanne aftaler bør derfor tildeles efter de procedurer, som er fastlagt i direktiverne.

Disse "aftaler" falder da også fuldt og helt ind under definitionen af "offentlig kontrakt" i direktiverne om offentlige indkøb. Der er tale om kontrakter om betalingstransaktioner mellem to forskellige juridiske enheder, nemlig kommunen i egenskab af økonomisk aktør og den offentlige institution i egenskab af kontraherende myndighed eller enhed. Desuden udelukker det forhold, at de to parter begge er offentlige organer, dem ikke fra direktivernes anvendelsesområde.

Direktiverne om offentlige indkøb tjener til at sikre, af offentlige indkøb åbnes for konkurrence, og til at sikre, at de kontraherende myndigheder opnår det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kommissionen ser derfor ingen modsætning mellem på den ene side sin indgriben i denne sammenhæng og på den anden side kontrollen med de offentlige udgifter, de offentlige tjenesters effektivitet og de regler, der er fastlagt i stabilitetspagten, som spørgeren henviser til.

I Sverige har bøger siden 2002 været pålagt en momssats på 6 %. Der gælder samme sats for trykte bøger og lydbøger. Teksten i de trykte bøger gengives ordret i lydbøgerne.

Markedet for lydbøger er i vækst, og lydbøger anvendes af stadig flere mennesker. Lydbøger er af særlig betydning for personer med nedsat synsevne og læse- og skrivevanskeligheder. Nu påtænker Kommissionen at indlede en overtrædelsesprocedure mod Sverige for at tvinge landet til at hæve momsen på lydbøger.

Hvilke motiver har Kommissionen til at pålægge forskellige momssatser på hhv. trykte bøger og lydbøger, når teksten er identisk?

Mener Kommissionen ikke, at forskellige momssatser vil diskriminere personer med nedsat syn og med læse- og skrivevanskeligheder?

(EN) Ifølge de nugældende regler skal medlemsstaterne anvende en normalsats for moms på mindst 15 % af alle leveringer af varer og ydelser. De kan dog vælge at anvende en eller to nedsatte satser på nogle eller alle varer og tjenester på en liste, som er opført i bilag III til momsdirektivet⁽¹⁾. Bilag III udgør en undtagelse fra den hovedordning, som er indført med momsdirektivet, ifølge hvilken afgiftspligtige transaktioner er underlagt en normalsats for moms og derfor bør fortolkes stramt.

Bilagets kategori 4 omfatter handicapudstyr, og kategori 6 omfatter bøger.

Selv om beskyttelse og fremme af kultur helt klart er af grundlæggende interesse, bør medlemsstaterne trods dette overholde fællesskabslovgivningen.

Det lader til, at der findes to former for indtalte bøger i Sverige, nemlig talebøger (talböcker), der alene har handicappede som målgruppe, og lydbøger (ljudböcker), der i almindelighed betragtes som mainstreamlydbøger.

Efter Kommissionens opfattelse er lydbøger ikke berettiget til en nedsat momssats, da de ikke kan anses for "bøger" (kategori 6) i streng forstand eller som "medicinsk udstyr" (kategori 4), der alene er beregnet for handicappedes personlige brug.

Kommissionen har imidlertid lanceret en bred debat om spørgsmålet om nedsatte satser med sin meddelelse af 5. juli 2007⁽²⁾. Den ser gerne, at spørgsmålet om lydbøger rejses i denne debat.

I år ansøgte jeg de amerikanske myndigheder om tilladelse til at aflægge besøg hos de cubanske statsborgere, René González, Gerardo Hernández, Antonio Guerrero, Ramon Labañino og Fernando González, der ulovligt tilbageholdes i amerikanske fængsler. Afslaget blev begrundet med, at jeg ikke havde kendt de pågældende inden deres fængsling.

I september 2007 har jeg desuden erfaret, at to hustruer til de fængslede på ny har fået afslag på deres anmodning om besøg. De pågældende har efter en række afslag i ni år ikke været i stand til at besøge de indsatte.

Hvordan ser Kommissionen på denne situation, som strider mod de pågældende borgeres menneskerettigheder? Vil Kommissionen orientere de amerikanske myndigheder om denne henvendelse?

(EN) Kommissionen er bekendt med sagen om de fem cubanske fanger i USA. Hvad angår spørgsmålet om besøg af fangernes familie, ser Kommissionen intet grundlag for at gribe ind i denne sag.

Eftersom de internationale retsnormer om spørgsmålet om familiebesøg hos alle fanger kun har anbefalende karakter, har de amerikanske myndigheder skønsbeføjelse med hensyn til, hvem de giver tilladelse til at besøge fanger.

Desuden findes der ingen internationalt anerkendt ret for fanger til at blive besøgt af en tredjelandsstatsborger, som de ikke er beslægtet med eller har anden tilknytning til.

Kan Kommissionen gøre rede for, om alle mobiltelefonselskaber i Europa har opfyldt EU's bestemmelser om at reducere roamingtaksterne for mobiltelefonbrugere i Europa?

(EN) Roamingforordningen⁽¹⁾ forpligter udbydere af internationale mobilroamingtjenester at lægge loft over detailpriser for foretagelse og modtagelse af opkald under roaming i EU. I henhold til forordningen skal mobiloperatører også lægge loft over engrostaksterne, dvs. de priser, de anvender indbyrdes, og forbedre gennemsigtigheden ved at forsyne forbrugerne med basale informationer om fastsættelsen af roamingtakster samt mere detaljerede prisinformationer på forbrugerens anmodning. Tidsfristen for opfyldelsen af alle forpligtelser var den 30. september 2007, idet operatørerne dog var forpligtet til at træffe foreløbige foranstaltninger såsom forpligtelsen til at tilbyde en eurotarif senest ved udgangen af juli 2007. I henhold til forordningen skal de nationale tilsynsmyndigheder overvåge og føre tilsyn med overholdelsen af disse forpligtelser. På basis af egne undersøgelser og resultater fra en yderligere undersøgelse gennemført af De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe (ERG), som er sammensat af repræsentanter fra EU-medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder, ser det ud til, at alle operatører har tilbudt en eurotarif, der opfylder betingelserne, og at en række operatører i forskellige medlemsstater tilbyder eurotariffer, som er lavere end de maksimalt tilladte tariffer.

Kommissionen vil aflægge rapport til Parlamentet og Rådet ved udgangen af 2008 om forordningens funktion og vil - hvis det er hensigtsmæssigt - anbefale, hvorvidt forordningen bør forlænges ud over den aktuelle udløbsdato den 30. juni 2010 og/eller om den bør ændres, således at den omfatter andre tjenester såsom sms eller data. Kommissionen vil også tage stilling til andre spørgsmål såsom forordningens eventuelle følger for mindre operatører, udviklingen i takster for indenlandske mobiltjenester, ufrivillig roaming og trafikstyring.

Nærmere oplysninger om ERG's overvågning og om de eurotariffer, der tilbydes i medlemsstaterne, findes på Kommissionens roamingwebsted på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/information_society/activities/roaming/index_en.htm"

Kan Kommissionen redegøre for omfanget af misbrug af metamfetamin-narkotika (også kaldet "crystal", "ice" m.m.) i Europa? Udgør disse stoffer en trussel mod det europæiske samfund eller ej?

(EN) Historisk set har anvendelsen af metamfetamin i EU været meget lav, hovedsagelig koncentreret i Den Tjekkiske Republik (solgt under navnet Pervetin) og i en vis udstrækning i Den Slovakiske Republik. Disse to lande har indrapporteret nylige skøn over problemet med anvendelsen af metamfetamin. Der skønnes at være 18.400-24.000 metamfetaminbrugere i Den Tjekkiske Republik (2,5-3,2 tilfælde pr. 1.000 voksne i alderen 15-64 år). I Den Slovakiske Republik skønnes der at være 6.000-14.000 brugere (1,5-3,7 tilfælde pr. 1.000 voksen i alderen 15-64 år). Der er rapporteret om øget anvendelse blandt delbefolkninger i Ungarn.

Epidemiologiske data om narkotikabrug og behandlingsefterspørgselsindikatorer viser, at metamfetamin ikke anvendes i nogen videre udstrækning i andre EU-lande. I de tilfælde, hvor metamfetamin anvendes i andre EU-lande, er der hovedsagelig tale om en mindre del af den samlede amfetaminanvendelse. I EU er anvendelsen af stimulerende stoffer af amfetamintype, herunder metamfetamin, generelt stabiliseret og udviser en faldende tendens i et voksende antal lande. Der er allerede gennem mange år rapporteret om anvendelse af relativt store mængder af metamfetamin, herunder Crystal Meth/Ice, i lande og regioner uden for EU, bl.a. Fjernøsten og Australien.

Hvad angår virkningerne, stimulerer metamfetamin centralnervesystemet og medfører hypertension og takykardi med følelse af styrket selvtillid, selskabelighed og energi. Det er nært beslægtet med amfetamin.

Metamfetamin i krystalliseret form (Crystal Meth) har en større renhed. Crystal Meth kan ryges (f.eks. opvarmet på et stykke aluminiumspapir), men også indsprøjtes, da stoffet er let opløseligt i vand.

Der er intet, der tyder på, at der er en voksende tendens i anvendelsen eller produktionen af (krystallinsk) metamfetamin i EU. Rapporter om en øget forekomst af Crystal Meth i visse medlemsstater er ikke blevet dokumenteret, og omfanget af beslaglagt metamfetamin udgør og har i flere år udgjort en brøkdel af omfanget af beslaglagt amfetamin.

Når metamfetamin ryges, når stoffet hjernen langt hurtigere, end når det sniffes eller indsprøjtes. Som sådant har det et stort afhængighedspotentiale.

Afhængighed af metamfetamin kan forårsage:

mentale sundhedsproblemer (uro, nedsat motivation, depression og ængstelse, psykose, forværrede skizofrenisymptomer, nedsat koncentration og hukommelse)

fysiske sundhedsproblemer (urolig søvn, vægttab som følge af nedsat appetit, hjertebanken og brystsmerter samt problemer i forbindelse med indsprøjtning såsom bylder)

risikoadfærd ved indsprøjtning (smitte med hepatitis C og andre blodbårne sygdomme ved fælles brug af nåle osv.)

sociale og økonomiske problemer.

Da metamfetamin i form af Crystal Meth og metamfetamin bragt over på en basisk form ("basic" methamphetamine) har en højere renhedsgrad, indebærer disse metamfetaminvarianter en større risiko for udvikling af sundhedsmæssige og sociale problemer end de "normale" varianter af stoffet.

Er Kommissionen bekendt med, at OLAF er i færd med at undersøge påstande om svig og økonomiske uregelmæssigheder på Centret for Virksomhedsudvikling?

Hvilke skridt er den i bekræftende fald indstillet på at tage for at sikre, at enhver, der anklages for lovstridig embedsførelse, retsforfølges, at bestyrelsen, som ser ud til at have mistet vore AVS-partneres tillid, afsættes, og at Terry Battersby, som var den, der gjorde opmærksom på de påståede uregelmæssigheder, beskyttes mod chikane og hævnakter fra CVU-topledelsens side?

(EN) Kommissionen henviser til sit svar på skriftlig forespørgsel E-3104/07 af Ashley Mote, hvori den oplyser, at den i december 2006 havde underrettet Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om påstandene om mulig svig og efterfølgende var blevet informeret af OLAF om, at dette var i gang med en undersøgelse i sagen. Kommissionen har også underrettet OLAF om de finansielle og budgetmæssige sikkerhedsforanstaltninger, den har truffet, herunder især iværksættelsen af eksterne finansielle revisioner og en omlægning af frigivelsen af fonde. Kommissionen kan derfor ikke fremkomme med yderligere kommentarer. Desuden mangler størrelsen af de omhandlede beløb fortsat at blive fastlagt under den igangværende undersøgelse.

Hvad angår bestyrelsen for Centret for Virksomhedsudvikling (CVU), fastslås det i artikel 5 i AVS-EF-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 8/2005 om vedtægterne og forretningsordenen for Centret for Virksomhedsudvikling, at Ambassadørudvalget er tilsynsmyndighed for centret, mens det i artikel 6 hedder: "Centrets tilsynsmyndigheder er bestyrelsen og direktionen".

Bestyrelsen udpeges af Ambassadørudvalget og består af tre EU-statsborgere og tre AVS-statsborgere. Den nuværende bestyrelses mandat udløber i december 2007. Drøftelser er undervejs i Ambassadørudvalget vedrørende en forlængelse af de nuværende bestyrelsesmedlemmers mandat eller udskiftning af disse.

Kommissionen, Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, AVS-sekretariatet og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har alle observatørstatus på bestyrelsens møder. Det er i egenskab af observatør på bestyrelsens møder og via regelmæssige kontakter med CVU's direktion og personaleudvalg, at Kommissionen nøje vil kontrollere, at procedurerne vedrørende personale overholdes, og den har allerede modtaget forsikringer fra bestyrelsen om, at dette vil være tilfældet.

Klimaændringerne har skabt et tvingende behov for beskyttelse af miljøet og bevidstgørelse af den brede offentlighed om en bæredygtig udvikling. På grundlag af det nylige forslag fra Athens borgmester til Europa-Parlamentets og Kommissionens formænd om indførelse af "Europas Miljøhovedstad" efter modellen med Europas Kulturhovedstad, bedes Kommissionen besvare følgende: Agter Kommissionen at tage skridt til at virkeliggøre dette initiativ? Mener Kommissionen, at gennemførelsen af denne plan vil bidrage til at få overvundet trægheden og sikre, at miljøet får plads blandt såvel Kommissionens som medlemsstaternes prioriteter?

(EN) Kommissionen er enig med spørgeren i, at der er et tvingende behov for at beskytte miljøet som følge af klimaændringer, og at det er vigtigt at øge forståelsen og skærpe bevidstheden hos den brede offentlighed om bæredygtig vækst og andre miljøudfordringer, som vores samfund står over for.

Kommissionen glæder sig også over de nylige forslag fra Athens borgmester om indførelse af "Europas Miljøhovedstad" efter modellen med Europas Kulturhovedstad. Dette initiativ kunne helt afgjort bidrage til at give miljøet en central plads blandt Kommissionens og medlemsstaternes prioriteter.

I mellemtiden har Kommissionen til fulde støttet idéen om etableringen af en "European Green Capital award scheme", og Generaldirektoratet for Miljø har fået til opgave at udvikle initiativet.

Afslutningsvis vil Kommissionen gerne understrege byernes afgørende betydning i relation til EU's mål om en bæredygtig udvikling, eftersom byerne alene huser 80 % af EU's borgere. Det forhold, at byerne kan indtage en ledende rolle med hensyn til bæredygtig vækst vil bidrage til at forstærke indsatsen på det individuelle plan.

Instituttet for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder skulle efter planen starte sit arbejde i 2007, efter at socialministrene i Rådet den 1. december 2006 tilsluttede sig afgørelsen om at placere dets hjemsted i Vilnius.

Hvilke fremskridt har instituttet hidtil opnået, og vil Kommissionen være indstillet på at forelægge dets foreløbige arbejdsplan for i år?

(EN) Forordning 1922/2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder vedtoges den 20. december 2006⁽¹⁾. Kommissionen er indstillet på, at instituttet bliver operationelt, så hurtigt som muligt. Siden forordningens vedtagelse er der registreret fremskridt med hensyn til udpegelsen af direktøren, indsættelsen af bestyrelsen og forberedelsen af hovedsædet.

Hvad angår udpegningen af direktøren, offentliggjorde Kommissionen den 27. april 2007 den ledige stilling som direktør. I overensstemmelse med forordningen er Kommissionen i øjeblikket i færd med at udarbejde en slutliste over kandidater. Direktøren vil blive udpeget af bestyrelsen med udgangspunkt i den af Kommissionen foreslåede liste. Inden han/hun udpeges, skal den ansøger, som bestyrelsen har udvalgt afgive en erklæring i Europa-Parlamentets kompetente udvalg.

Hvad bestyrelsen angår, er medlemsstaternes 18 repræsentanter blevet udpeget ved en rådsbeslutning af 30. maj 2007, mens Kommissionen udpegede sin repræsentant og denne suppleant den 30. april 2007.

Bestyrelsens indledende møde afholdtes i Bruxelles den 8. oktober 2007. Bestyrelsen valgte som formand Eva Welskop-Deffa, leder af afdelingen for ligestilling i forbundsministeriet for familie-, ældre-, kvinde- og ungdomsanliggender (Tyskland) og som næstformand Michel Pasteel, direktør for instituttet for ligestilling mellem mænd og kvinder (Belgien).

Bestyrelsen træffer de beslutninger, der er nødvendige for instituttets virksomhed. Den skal navnlig vedtage det årlige og det treårige arbejdsprogram på grundlag af et forslag udarbejdet af direktøren efter høring af Kommissionen. Ifølge forordningen skal det første årlige arbejdsprogram vedtages senest ni måneder efter udpegelsen af direktøren. Da der endnu ikke er udpeget en direktør, kan instituttet endnu ikke fremlægge det arbejdsprogram, som spørgeren nævner.

Kommissionen samarbejder i øjeblikket med de litauiske myndigheder for at finde egnede lokaler til instituttet. Kommissionen gennemførte et indledende og teknisk besøg i Vilnius den 4. maj 2007. Der er stadig drøftelser i gang med de relevante myndigheder. Kommissionen understreger, at det er op til instituttet som et uafhængigt organ at træffe den endelige afgørelse om lokaler.

Næsten halvdelen af de farlige produkter i EU stammer fra Kina. Desuden var 79 % af de forfalskede produkter, der blev beslaglagt af EU's toldmyndigheder i 2006, fremstillet i Kina.

Kan Kommissionen i betragtning af ovenstående oplyse, hvor langt man er nået i forhandlingerne med de kinesiske myndigheder om forbedring af sikkerheden vedrørende deres eksport til EU og om at indlede en strengere kurs mod fremstillingen af kopivarer i Kina?

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at sikre, at EU's krav til produktsikkerhed og produkters ægthed opfyldes?

(EN) Det eneste ledende princip for alle Kommissionens tiltag på dette område er, at der ikke kan og ikke vil blive gået på kompromis omkring forbrugersikkerhed. Loven er klar: Kun sikre produkter kan markedsføres, og usikre produkter er forbudt.

Kommissionen er i gang med at tage forskellige konkrete skridt på såvel europæisk som internationalt plan for effektivt at imødegå betænkelighederne ved sikkerheden af produkter indført i EU fra Kina eller et andet tredjeland.

Kommissionen indledte allerede i 2006 et samarbejde med den kinesiske regering med udgangspunkt i en fælles hensigtserklæring.

Inden for disse rammer modtager de kinesiske myndigheder detaljerede oplysninger om usikre kinesiske produkter fundet på EU-markedet, og de har forpligtet sig til at undersøge alle tilfælde og iværksætte de nødvendige indgreb og forbedringer af systemet. Detaljerede rapporter om forebyggelse og opfølgningsaktioner bør indsendes til Kommissionen på kvartalsbasis. Den seneste rapport er fra slutningen af september 2007, og en detaljeret analyse af denne er undervejs.

I denne forbindelse rejser Kommissionens produktsikkerhedseksperter her i oktober 2007 til Beijing for at drøfte denne rapport med deres kinesiske modparter og mere bredt mulige veje til forbedring af markedsovervågningen af farlige produkter af kinesisk oprindelse.

Kommissionen mener, at den nuværende ordning for forbrugerproduktsikkerhed fungerer godt nok til at tackle de aktuelle problemer. Konklusionerne af den nuværende evaluering vil senere i 2007 give svaret på spørgsmålet om, hvilke yderligere foranstaltninger der kunne blive behov for på medlemsstatsplan.

Toldvæsenet spiller en større rolle ved bekæmpelsen af forfalskninger og piratprodukter. Omfanget af beslaglæggelser af importerede varer i EU steg dramatisk i 2006. Dette afspejler til en vis grad toldvæsenets forstærkede aktivitet på dette område samt toldkontrollens vellykkede risikostyringsbaserede strategi.

Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaternes toldadministrationer for at videreudvikle den beskyttelse, toldbehandlingen yder mod forfalskninger og piratprodukter ved den ydre grænse, og styrke det administrative samarbejde med tredjelande, herunder Kina.

Kommissionen følger også meget tæt udviklingen på den kinesiske side og forventer, at der træffes konkrete foranstaltninger. EU-Kina-topmødet i slutningen af november er den ideelle lejlighed til at tage dette spørgsmål op på højeste niveau.

To af de største programmer for teknologisamarbejde mellem medlemsstaterne, der er blevet udformet i Kommissionens regi, nemlig det europæiske radionavigationsprogram, Galileo, og den europæiske søgemaskine, Quaero, står i dag over for en usikker fremtid. I betragtning af den store betydning, som innovation har for Lissabon-strategien, og disse to programmers merværdi i forbindelse med styrkelsen af informationssamfundet og EU's teknologiske selvstændighed, bedes Kommissionen besvare følgende: Hvad var Kommissionens rolle i bestræbelserne på at få bragt medlemsstaternes divergerende synspunkter i overensstemmelse, især hvad angår finansieringen af projekterne? Har Kommissionen undersøgt alternative finansieringsforslag? Hvordan har Kommissionen reageret på Europa-Parlamentets beslutning P6_TA(2007)0272 af 20. juni 2007 om finansiering af Galileo-programmet?

(FR) Med hensyn til Galileoprogrammet deler Kommissionen fuldt ud det synspunkt, Europa-Parlamentet giver udtryk for i sin beslutning⁽¹⁾ af 20. juni 2007, specielt hvad angår den fulde finansiering af Galileoprogrammet via EU-budgettet og behovet for en mekanisme for godtgørelse af offentlige finansielle bidrag, såfremt der dannes offentlig-private partnerskaber.

Den 19. september 2007 vedtog Kommissionen en pakke af tekster, herunder på den ene side en kommissionsmeddelelse⁽²⁾ og et mere detaljeret internt kommissionsarbejdsdokument⁽³⁾ og på den anden side et ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning⁽⁴⁾ om den videre gennemførelse af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (GNSS-programmer) og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om revision af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013⁽⁵⁾. Disse forslag afspejler en grundig analyse af alle mulige løsninger. De tjener til at sikre finansieringen af Galileo- og Egnos-programmerne (Egnos = den europæiske geostationære navigationsoverlaytjeneste) for perioden 2007-2013, og de er svar på Parlamentets opfordringer i ovennævnte beslutning af 20. juni 2007.

I deres egenskab af fælles lovgivere og budgetmyndighed vil Parlamentet og Rådet nu skulle behandle teksterne snarest muligt, således at der kan træffes en beslutning om finansieringen af de to programmer inden udgangen af 2007.

Hvad angår Quaeroprogrammet, er der tale om et fransk forsknings- og innovationsprojekt inden for avanceret av-søgning med deltagelse af en række industri- og forskningsaktører, som støttes af det franske organ "Agence de l'innovation industrielle". Quaero er ikke et EU-finansieret projekt og er ikke tilrettelagt i Kommissionens regi. Projektet blev udvalgt som et af fem prioriterede F&U-områder for teknologisk innovation af præsident Jacques Chirac og kansler Gerhard Schröder. Projektet, der oprindelig blev lanceret som et fransk-tysk initiativ i 2005, udviklede sig efterfølgende til to forskellige projekter under navnene Quaero og Theseus, som blev foreslået af to separate forskningskonsortier under ledelse af franske og tyske partnere. Quaero modtager bl.a. støtte fra den franske regering og er for nylig blevet indberettet til Kommissionen med henblik på en vurdering i henhold til statsstøttelovgivningen. Det franske konsortium afventer nu Kommissionens afgørelse. Theseus støttes af de tyske myndigheder og godkendtes i juli 2007 af Kommissionen under statsstøttereglerne.

Investeringer i nye informationsteknologier indgår som et væsentligt led i Lissabondagsordenen og vil udgøre et vigtigt bidrag til økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa. Kommissionen hilser initiativer såsom Quaero velkommen, så længe statsstøttereglerne respekteres. Den offentlige støtte må ikke på skadelig vis forvride konkurrencen i et omfang, der strider mod den fælles interesse. Med hensyn til Theseus mente Kommissionen, at de positive virkninger af programmet opvejer de konkurrenceforvridende følger. Hertil kommer, at Kommissionen på sin side under sine forskningsprogrammer støtter en række projekter inden for audiovisuel indholdssøgning, som omfatter mange andre forskningsteam i hele EU. Kommissionen agter fortsat at støtte F&U inden for multimediesøgemaskiner i fremtidige tilbudsindkaldelser under det syvende rammeprogram.

Enorme sociale, politiske, økonomiske og kulturelle ændringer er resultatet af den stadig større globalisering, hvis vindere er økonomisk stærke og kulturelt dominerende nationer, mens svagere og mere tyndt befolkede nationer efterhånden mister deres suverænitet og nationale identitet. Specielt ét fænomen giver anledning til stor bekymring - sprogene, som ligger til grund for nationale kulturer, dør efterhånden ud. Af de ca. 7 000 eksisterende sprog i verden vil ca. 3 000 dø ud i løbet af de næste 100 år. De sprog, der hurtigst forsvinder, tales i Australien, den centrale del af Sydamerika, det sydøstlige Stillehavsområde og i Sibirien. I takt med at sprogene dør ud, forsvinder en rigdom af viden, især vedrørende naturen og medicin. Sprogenes uddøen berører ligeledes Europa og Den Europæiske Union. Vi bør derfor tage skridt til at beskytte og dokumentere sprog. Det er vigtigt, at der laves en rapport om sprogene. Har Kommissionen overvejet at udarbejde en sådan rapport og, i givet fald, hvornår?

(FR) I meddelelsen "En ny rammestrategi for flersprogethed"⁽¹⁾ gentager Kommissionen sit engagement i flersprogethed og understreger, at respekten for sproglig mangfoldighed er en af EU's kærneværdier.

EU opfordrer i sin nye strategi for flersprogethed til anvendelse af alle sprog. Strategien går ud på at skabe et klima, der ansporer til undervisning i det størst mulige antal sprog.

Denne integrerede tilgang afspejles også i programmet for livslang læring 2007-2013. Under hovedaktiviteten "fremme af sprogindlæring" er alle sprog i EU berettiget til støtte til projekter og/eller netværk. EU yder således et praktisk bidrag til bevarelsen af mindre udbredte sprog og sprog, der er i fare for at uddø.

Som led i sin støtte til foranstaltninger til fremme og beskyttelse af regionale sprog og mindretalssprog i EU har Kommissionen også finansieret en rapport med titlen "Euromosaic: Presence of Regional and Minority Language Groups in the Member States"⁽²⁾, der dækker 25 medlemsstater og inden længe vil blive udvidet, så den også omfatter Bulgarien og Rumænien.

Kommissionen offentliggør endvidere i efteråret 2008 en meddelelse om en ny strategi for flersprogethed i EU.

Kommissionen har ingen planer om at udarbejde en rapport om sprogenes tilstand i hele verden.

Hvilken reaktion har Kommissionen fået fra de irske myndigheder på den begrundede udtalelse, som blev sendt til Irland den 29. juni 2007, om undtagelse af nedrivningsarbejde fra anvendelsesområdet i Rådets direktiv 85/337/EØF⁽¹⁾ om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet)?

Hvad er Kommissionens holdning til Irlands reaktion, og hvilke foranstaltninger overvejer den nu at træffe i sagen?

(EN) Den supplerende begrundede udtalelse, som spørgeren henviser til, omhandlede en række aspekter af Irlands gennemførelseslovgivning og gennemførelsen og fortolkningen af direktiv 85/337/EØF⁽²⁾ om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet⁽³⁾. I udtalelsen tog Kommissionen bl.a. afstand fra en tilgang, som Irland har anlagt, hvorved en række afgørelser, der tillader nedrivning og fjernelse af visse historiske bygningsværker eller arkæologiske steder i forbindelse med de projektkategorier, der er er omhandlet i direktivet, ikke anses for at være omfattet af direktivets anvendelsesområde. Kommissionen er i øjeblikket fortsat i færd med at behandle svaret fra de irske myndigheder med henblik på at træffe en afgørelse om det næste skridt i sagen.

En ny amerikansk lov forlanger, at alle containere skal gennemlyses og scannes for bl.a. våben og sprængstoffer, før de kan indføres til USA. Det betyder, at der skal opføres scanningsanlæg i mange europæiske havne med store omkostninger til følge.

Har Kommissionen været i dialog med de amerikanske myndigheder omkring denne sag?

Hvordan forholder Kommissionen sig til, at europæiske havne, transportvirksomheder og i sidste ende de europæiske forbrugere kommer til at betale for USA's nationale sikkerhed/kamp mod terror?

Vil man fra Kommissionens side anfægte metoden med at scanne alle containere i stedet for at fokusere på de svage led i transportkæden?

Vil Kommissionen, da dette er konkurrenceforvridende for europæiske virksomheder, rejse sagen i WTO, og hvilken forhandlingsposition vil man i så fald indtage?

(EN) Kommissionen er bekendt med "Implementing Recommendations of the 9/11 Commission Act of 2007", som præsident Bush undertegnede den 3. august 2007. Tvungen scanning af søcontainerne bestemt for USA giver da også anledning til stor bekymring i EU. Foranstaltningen er ensidig, ineffektiv og bekostelig og har alvorlige politiske og økonomiske konsekvenser. Hvis foranstaltningen gennemføres, vil den vise sig at være ekstremt handelsforstyrrende på grund af både øgede omkostninger og forsinkelser. Dette må forhindres med alle midler.

Kommissionen har rejst stærk kritik af foranstaltningen i en række erklæringer og kontakter med amerikanske beslutningstagere. Kommissionen vil bringe dette alvorlige spørgsmål på bane på det kommende møde i den politiske dialog mellem EU og USA om transport- og grænsesikkerhed (1. november 2007), i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (9. november 2007) og ved andre arrangementer mellem europæiske og amerikanske repræsentanter på højt niveau.

Kommissionen vil også tage dette problem op i multilaterale fora, bl.a. Verdenstoldorganisationen.

Allerede inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation i perioden 2005-2007 forsøgte USA at støtte nye bestemmelser i "Facilitation Convention" og i "International Ship and Port Facility Security Code" for at pålægge redere og havnefalilitetsoperatører nye ansvar ved leverancer af containerlast fra den indenlandske forsyningskæde, selv om disse operatører ikke har nogen mulighed for at kontrollere, hvad der sker i den nævnte forsyningskæde. Det er lykkedes EU-medlemsstaterne og Kommissionen at afværge dette.

Kommissionen forstår og deler USA's sikkerhedsbekymringer, men ønsker ikke, at europæiske havne og selskaber skal betale for USA's nationale sikkerhed. Den vil fortsat samarbejde med den amerikanske regering for at finde et levedygtigt alternativ til en 100 % scanning. Kommissionen arbejder tæt sammen med de amerikanske told- og grænsebeskyttelsesmyndigheder på at udvikle et fælles projekt vedrørende "sikker handel" baseret på gensidig anerkendelse af de respektive sikkerhedsstandarder og en flerlags risikobaseret tilgang, som er det rigtige middel til at øge lastsikkerheden. EU og USA har også vedtaget en køreplan for gensidig anerkendelse af handelspartnerskabsprogrammer (autoriseret økonomisk operatør (EU) og Customs Trade Partnership against Terrorism (USA)) som et input til Det Transatlantiske Økonomiske Råds møde den 9. november.

Kommissionen kan forsikre spørgeren om, at den vil gøre sit yderste for at finde en politisk og praktisk levedygtig løsning. Parlamentets aktive medvirken vil være af væsentlig betydning for at nå vores mål i dette politisk følsomme spørgsmål.

Den mindskede produktion af korn i Grækenland og EU, som er et resultat af afviklingen af interventionsmekanismerne, de dårlige interventionspriser, den obligatoriske braklægning og de vanskelige vejrforhold, har fordoblet foderstofpriserne med det resultat, at landets kvægavl, der på grund af den fælles landbrugspolitik allerede stod over for alvorlige problemer, nu er ved at bryde totalt sammen, hvilket har ødelæggende følger for de små og mellemstore kvægbrug, befolkningens afhængighed af fødevareimport og landets landbrugshandelsbalance.

Har Kommissionen til hensigt at træffe omgående foranstaltninger (støtte til foderstoffer) samt mellem- og langsigtede foranstaltninger, der kan aflaste de små og mellemstore kvægbrug og forhindre, at det allerede svindende kvægopdræt helt bryder sammen?

(EN) Ugunstige meteorologiske forhold har resulteret i en skuffende høst i 2007 i EU. Det skønnes, at EU's kornhøst i øjeblikket er ca. 255-260 millioner t, hvilket er under det langsigtede gennemsnit. Grækenland er især blevet ramt af hedebølger, og høsten i denne medlemsstat faldt til 3,2 millioner t.

Kommissionen reagerede på den begyndende stramme situation på kornmarkederne og de rekordhøje priser ved at foreslå Rådet (landbrug og fiskeri), at det nulstillede den obligatoriske jordudtagningssats for såningen i efteråret 2007 og foråret 2008. Efter behandling i Parlamentet efter fast-track-proceduren, blev beslutningen truffet af Rådet den 26. september. Ifølge Kommissionens skøn skulle det ekstra kornudbytte ved 2008-høsten, som denne foranstaltning resulterer i (over 10 millioner t) løse problemet med de forventede lave slutlagre i juni 2008.

Endvidere meddelte kommissæren for landbrug og udvikling af landdistrikterne samme dag, at hun ville foreslå kommissærkollegiet, at Kommissionen fremsatte et forslag til rådsbeslutning om en fuld midlertidig ophævelse af importtolden på korn for det nuværende produktionsår.

Disse korttidsforanstaltninger burde bidrage til at løsne op for det stramme fodermarked og lette presset på husdyrbruget.

På længere sigt vil sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik starte næste måned, hvilket vil give mulighed for at evaluere de nuværende markedsinstrumenter og behovet for at træffe foranstaltninger på mellemlang og lang sigt.

Hvad er Kommissionens vurdering af Montenegros fremskridt på vejen mod integration i EU inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsaftalen?

(EN) Stabiliserings- og associeringsaftalen (SAA) undertegnedes den 15. oktober i Luxembourg. Ordningerne om handel og handelsrelaterede anliggender vil træde i kraft i januar 2008 ved en interimsaftale. Stabiliserings- og associeringsaftalen vil skabe en stabil ramme, som er befordrende for yderligere økonomisk og social udvikling og politiske og institutionelle reformer, og kunne danne "indfaldsport til kandidatstatus", hvis den gennemføres korrekt.

Montenegro har i det sidste år taget vigtige skridt i retning af at styrke sin administrative kapacitet forud for aftalens ikrafttræden. Det har styrket koordineringen af europæiske integrationsspørgsmål og taget skridt til at forbedre gennemførelseskapaciteten inden for told og handel, offentlige indkøb og konkurrence. Interimsaftalens - og efter ratificeringen - stabiliserings- og associeringsaftalens ikrafttræden vil kræve en ihærdig indsats på gennemførelsesplan og videreførelsen af reformer på områder, der er omfattet af aftalen.

Det er vigtigt for Montenegros fremskridt på vejen hen imod integrering i Europa, at det kan producere tilfredsstillende resultater med hensyn til opfyldelsen af sine forpligtelser under stabiliserings- og associeringsaftalen og efterlevelsen af det europæiske partnerskabs anbefalinger.

Kommissionen vil den 6. november offentliggøre en detaljeret rapport om de fremskridt, der er gjort i hver af kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, herunder Montenegro.

Det forlyder, at der både i Tyskland (Nordrhein-Westfalen) og i Polen er ved at blive vedtaget ny lovgivning, der - i strid med tjenesteydelsesdirektivet - forhindrer Ikea i at etablere sig på nye markeder. Hvis Kommissionen ikke aktivt griber ind, vil flere medlemsstater anlægge en protektionistisk tilgangsvinkel og forhindre eller besværliggøre etableringen af visse former for innovative salgskoncepter, f.eks. "alt under ét tag". For de europæiske forbrugere, der har haft glæde af betydeligt lavere priser takket være dette nye koncept, ville dette være yderst uhensigtsmæssigt. For Europa som helhed vil det ligeledes være beklageligt, hvis denne form for tendenser får lov til at sprede sig i modstrid med tjenesteydelsesdirektivets og fællesskabspolitikkens ånd.

Kan jeg stole på, at Kommissionen, der har ladet princippet om etableringsfrihed være grundlaget for strategien for vækst og konkurrence, nøje vil overvåge gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet samt træffe foranstaltninger over for medlemsstater, der ikke overholder deres forpligtelser?

(EN) Kommissionen er bekendt med eksistensen af den lovgivning, spørgeren nævner. Kommissionen er i gang med en analyse af denne lovgivning for at vurdere, om den kunne skabe kompatibilitetsproblemer i forhold til de grundlæggende frihedsrettigheder, som er knæsat i EF-traktaten, navnlig EF-traktatens artikel 43 om etableringsretten. Hvis Kommissionen på grundlag af denne analyse finder, at den allerede vedtagne lovgivning ikke er forenelig med EF-traktaten, vil den overveje at træffe egnede foranstaltninger, navnlig ved at indlede overtrædelsesprocedurer i henhold til EF-traktatens artikel 226.

Med hensyn til direktiv 123/2006/EF om tjenesteydelser i det indre marked ("tjenesteydelsesdirektivet")⁽¹⁾ kan Kommissionen forsikre spørgeren om, at den lægger den største vægt på en korrekt gennemførelse af dette instrument, der udgør et vigtigt skridt hen imod gennemførelsen af det indre marked for tjenesteydelser. Gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet skal være tilendebragt ved udgangen af 2009. Men henblik på denne tidsfrist overvåger Kommissionen nøje processen og yder aktivt medlemmerne bistand til at sikre, at direktivet og dets bestemmelser, der sigter mod at fjerne unødige restriktioner af den frie etableringsret, gennemføres korrekt.

Store turismevirksomheder benytter sig af massevis af studenter i turismeerhverv fra forskellige EU-medlemsstater, som bliver sat til at arbejde i store hotelkæder i Grækenland som en slags moderne "galejslaver" under elendige arbejdsvilkår, ukontrollerede arbejdstider, som kan være på op til 16 timer om dagen, uden forsikring og til en sulteløn på 380 euro om måneden. Disse turismevirksomheder udnytter således i samarbejde med de lokale arbejdsformidlinger ("slavehandlere") tusindvis af nye arbejdstagere og undergraver således grundlæggende landvindinger og rettigheder, som arbejdstagerne har opnået i medlemsstaterne, såsom kollektive overenskomster, socialsikring m.m., samtidig med at der er tusindvis af arbejdsløse i turisterhvervene. Tusindvis af studerende arbejder under disse uacceptable vilkår i hele EU, især i sommermånederne.

Fordømmer Kommissionen denne illegale måde at drive forretning på fra turismevirksomhedernes side, idet de tjener styrtende på at udnytte arbejdstagerne på denne måde? Hvordan vurderer Kommissionen denne masseformidling og masseudnyttelse af arbejdstagerne i medlemsstaterne?

(EN) Kommissionen anser udnyttelse af arbejdstagerne og krænkelse af deres rettigheder som helt uacceptabel.

I henhold til fællesskabsretten⁽¹⁾ har EU-borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed i EU, ret til samme behandling som statsborgerne i værtsmedlemsstaten, hvad angår ansættelse og arbejdsforhold, inklusive lønninger, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdstid. Det er op til de nationale myndigheder, herunder domstolene, i værtsstaten at anvende loven i praksis på grundlag af de faktiske omstændigheder i den pågældende sag.

Kommissionen minder om, at den for nylig har behandlet spørgsmålet om retshåndhævelse i grønbogen "Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer"⁽²⁾. I den forbindelse mener Kommissionen, at samarbejdet mellem de offentlige institutioner, herunder de retshåndhævende myndigheder og domstolene, arbejdsinspektoraterne, de ikkestatslige organisationer og andre tjenesteydere, bør udvides og styrkes på såvel nationalt som internationalt plan.

Har Kommissionen foretaget undersøgelser med henblik på at fastslå omkostningerne ved fremstilling af biobrændstoffer, mængden af vand der bliver brugt som råstof, såvel som hvilken betydning dette har for miljøet og klimaændringerne?

(EN) Omkostningerne ved fremstilling af biobrændstoffer afhænger af ressourcen og den anvendte konverteringsteknologi. De nuværende biobrændstoffer (bioethanol, ethyltertiobutylether (ETBE), hydrogeniseret vegetabilsk olie og fedtsyremethylester (FAME og biodiesel)) er baseret på traditionelle landbrugsafgrøder, som er blevet dyrket ekstensivt i EU, og der har derfor ikke været behov for at gennemføre dedikeret forskning vedrørende omkostningerne og vandforbruget, da disse parametre er velkendte. Der er gennemført en række undersøgelser for at fastslå følgevirkningerne for miljø og klimaændringer. Drivhusgasbesparelserne ved disse biobrændstoffer afhænger af en række faktorer, herunder forarbejdningen. Kommissionen nåede tidligere i år i sin statusrapport over biobrændstoffer⁽¹⁾til den konklusion, at de førstegenerationsbiobrændstoffer, der fremstilles i Europa ved hjælp af de mest økonomisk effektive produktionsmetoder, på et "well-to-wheel-grundlag" vil resultere i udledning af drivhusgasser, der er 35-50 % lavere end dem, der kommer fra det konventionelle brændstof, som de erstatter.

"Andengenerationsbiobrændstoffer", der fremstilles på basis af fast biomasse, er fortsat i udviklingsfasen og er endnu ikke kommercielt tilgængelige i EU. Disse biobrændstoffer baseres enten på træ eller anden biomasse, hvor spørgsmålet om vandforbrug ikke er kritisk. Der er gennemført en række undersøgelser af "andengenerationsbiobrændstoffers" miljøresultater. Alle disse undersøgelser har vist, at de vil frembringe bedre resultater end "førstegenerationsbiobrændstoffer".

Fremstillingen af biobrændstoffer på basis af landbrugsafgrøder kan imidlertid have en negativ samlet effekt på miljøet, hvis de fremstilles ved uhensigtsmæssige metoder. Det kommende lovgivningsforslag om vedvarende energi vil derfor omfatte foranstaltninger til at sikre, at de biobrændstoffer, der anvendes til at opfylde EU's mål, opfylder minimumsnormerne for bæredygtighed. På denne måde vil offentligheden blive forsikret om, at biobrændstoffer, som modtager støtte fra medlemsstaterne, og som tjener til at opfylde europæiske og nationale mål, ikke skader miljøet.

Kommissionen har for nylig offentliggjort yderligere faktuelle oplysninger om mange af disse spørgsmål i revisionen af de økonomiske og miljømæssige data⁽²⁾, der ledsagede den tidligere nævnte statusrapport over biobrændstoffer.

I juni måned offentliggjorde revisionsretten (Cámara de Comptos) i regionen Navarra en beretning om støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF) til Navarra i perioden 1997-2003. I denne beretning påvises der en række uregelmæssigheder i regionalregeringens forvaltning af ESF-støtten i den pågældende periode. Blandt andet nævnes flere overtrædelser af bestemmelserne vedrørende strukturfondene og ESF, for så vidt angår gennemførelse af og kontrol med EU-støtten samt dennes berettigelse⁽¹⁾. Da Fællesskabets finansielle interesser kan have lidt skade, bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål:

Er den bekendt med omtalte beretning? Agter den at undersøge de uregelmæssigheder, der påvises heri?

(FR) Kommissionen har noteret sig revisionsberetningen fra revisionsretten i Navarra om den støtte, som den selvstyrende region Navarra har modtaget fra Den Europæiske Socialfond (i årene 1997-2003). Kommissionen er i øjeblikket i færd med at gennemgå rapportens indhold og har i mellemtiden taget en række skridt.

Kommissionen vil skrive til styrelsesrådet for Den Europæiske Socialfond i Spanien (UAFSE) og udbede sig nærmere oplysninger om den pågældende beretning og om de foranstaltninger, den anser for nødvendige for at afhjælpe de uregelmæssigheder, den regionale revisionsret i Navarra har afdækket. Den vil påse, at anmodninger om betaling fremsendt til Kommissionen ikke omfatter uregelmæssige beløb, og at der vil blive foretaget de korrekte økonomiske justeringer, hvad angår de uregelmæssige beløb, der allerede måtte været blevet konstateret.

En kopi af beretningen vil blive sendt til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), så dette kan vurdere de formodede uregelmæssigheder og træffe de foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at beskytte Det Europæiske Fællesskabs finansielle interesser.

Arrangørerne af Fortis Marathon i Rotterdam (den 13. april 2008) opkræver et væsentligt højere indskrivningsgebyr af udenlandske deltagere end af nederlandske.

Grunden er ifølge arrangørerne, at der er højere omkostninger i forbindelse med afsendelse af oplysninger med e-mail, men det kan umuligt begrunde en merpris, der kan ligge over 10 euro højere.

Hvordan stiller Kommissionen sig til en sådan praksis, og vil den eventuelt sende et signal til arrangørerne om, at de bør rette op på situationen?

(EN) I henhold til EF-traktaten er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet uforenelig med fællesskabsretten, navnlig EF-traktatens artikel 12. EF-Domstolen har også udtalt, at enhver differentiering med hensyn til adgang til en tjenesteydelse på basis af bopæl må betragtes som diskriminerende, da ikkebosiddende i de fleste tilfælde er udlændinge⁽¹⁾.

Desuden kan ifølge EF-Domstolen⁽²⁾ særpriser for adgang til turiststeder, som lokale eller decentrale myndigheder i et land forbeholder landets borgere og personer bosiddende på de pågældende myndigheders område, udgøre en krænkelse af EF-traktatens artikel 12 og 49.

Retten har også konsekvent udtalt, at friheden til at yde tjenester, en rettighed, der er knæsat i traktatens artikel 49, omfatter friheden for modtagerne af tjenesteydelser til at rejse til en anden medlemsstat for at modtage en tjenesteydelse der⁽³⁾.

Disse generelle principper finder også anvendelse på sportstjenester. I det omhandlede tilfælde kan det at opkræve forskellige indskrivningsgebyrer for de deltagere i Rotterdammaratonløbet, hvis bopæl er uden for Nederlandene, udgøre en forskelsbehandling og være uforenelig med fællesskabsretten. Men indtil videre har EF-Domstolen aldrig haft lejlighed til at afklare, om private operatører, som beregner sig forskellige afgifter for adgangen til sportsbegivenheder, også er omfattet af EF-traktatens artikel 49. Ifølge de foreliggende oplysninger ser det ud til, at Rotterdammaratonløbet afholdes af private organisationer. Kommissionen kan derfor ikke iværksætte de foranstaltninger, som er foreskrevet i traktatens artikel 226 i forbindelse med kontrollen af anvendelsen af fællesskabsretten, medmindre de offentlige myndigheder har deltaget i tilrettelæggelsen af maratonløbet.

Kommissionen gør også spørgeren opmærksom på, at tjenesteydelsesdirektivet, som skal være gennemført af medlemsstaterne senest den 28. december 2009, vil forhindre enhver forskelsbehandling med hensyn til adgangen til tjenesteydelser på grund modtagerens nationalitet eller bopæl. Dette forbud vil ikke kun gælde for offentlige myndigheder, men også for private udbydere.

Der er i adskillige industriområder i Grækenland (f.eks. Viotia og Evia) opstået et alvorligt problem på grund af drikkevandets indhold af hexavalent chrom, som findes i koncentrationer på omkring 15 μgr/l.

Den græske regering hævder under påberåbelse af Rådets direktiv 98/83/EF⁽¹⁾ om drikkevand (Bilag I, Del B, parametre og parameterværdier), hvor det højest tilladelige indhold af chrom uden skelnen mellem trivalent og hexavalent er fastsat til 50 μgr/l, at dette vand er egnet som drikkevand.

Ifølge de internationale rapporter er hexavalent chrom og dets forbindelser langt farligere end trivalent chrom og dets forbindelser. Det påpeges f.eks., at CrO3 (hexavalent chrom) er anhydriden af den yderst farlige chromsyre og i direktiv 67/548/EØF⁽²⁾ som ændret ved direktiv 92/32/EØF⁽³⁾ betegnes som kræftfremkaldende, mutagent, brandfarligt, meget giftigt, ætsende, reproduktionstoksisk og miljøfarligt.

Hvad mener Kommissionen om farligheden af hexavalent chrom i drikkevand? Mener Kommissionen, at der bør fastsættes en særlig højest tilladelig grænseværdi for drikkevands indhold af hexavalent chrom?

(EN) Metallet chrom optræder i tre valenser, hvoraf hexavalent chrom anerkendes som værende det giftigste. Det kan fremkalde allergier og astmasymptomer, og inhalation af stoffet kan forårsage irritation eller ligefrem perforering af næsepassagerne. Det er kendt for sine skadelige toksikologiske virkninger og for sin carcinogenicitet og indvirker i første række på lungerne. Det er blevet klassificeret af Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) i klasse 1 (kræftfremkaldende hos mennesker). Denne klassifikation er imidlertid kun relevant for eksponering ved inhalation.

Ved oral eksponering derimod har en langsigtet karcinogenicitetsundersøgelse, der er omtalt i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) retningslinjer for drikkevandskvalitet⁽⁴⁾, ikke påvist tegn på karcinogenicitet. De foreliggende data vedrørende hexavalent chrom er dog begrænsede. Både den amerikanske miljøstyrelse og WHO afventer resultaterne af undersøgelser vedrørende hexavalent chrom under det amerikanske nationale toksikologiprogram. Disse resultater skulle efter planen foreligge i 2006, men er endnu ikke offentliggjort.

Parameterværdien for chrom (50 µg/l) i det nuværende drikkevandsdirektiv⁽⁵⁾ er baseret på WHO's retningslinjer fra 1992, og WHO's retningslinjer fra 2004 indebar ikke nogen ændringer for chrom. De foreliggende toksikologiske data begrunder ikke udledningen af en ny værdi. I forbindelse med revisionen af direktivet har Kommissionen imidlertid taget parameterlisten i forslaget til et nyt drikkevandsdirektiv op til fornyet behandling. Kommissionen følger nøje de videnskabelige undersøgelser, som gennemføres i øjeblikket, og vil overveje, hvorvidt den skal fremsætte nye forslag afhængig af de toksikologiske data, som undersøgelserne frembringer.

Ikke desto mindre og helt uafhængigt af spørgsmålet om parameterværdien for chrom er Kommissionen stærkt bekymret over den nuværende forurening af floden Asopos med hexavalent chrom, som spørgeren refererer til. Kommissionen har derfor iværksat en undersøgelse for at afdække, om kravene i Fællesskabets miljølovgivning (direktiv 2006/11/EF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø, direktiv 80/68/EF om beskyttelse af grundvandet, direktiv 91/689/EF om farligt affald og direktiv 98/83/EF om drikkevand) er opfyldt. Det umiddelbare sigte med Kommissionens indsats vil være at sikre, at forureningen af floden Asopos med farlige stoffer standses, således at drikkevandskvaliteten for borgerne i det tilstødende område kan genoprettes.