Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 13. november 2007 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

Betænkning af Helmuth Markov (A6-0413/2007)

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Selv om det er lykkedes Bulgarien og Rumænien at tiltræde Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er Bruxelles tilsyneladende overrasket over de manglende fremskridt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption. Disse omfattende problemer bunder dog i socialpolitiske udviklinger i de postkommunistiske lande. Offentligheden er blevet træt af kapitalismens anonymitet og ligegyldighed og bruger i stedet kendte, veletablerede netværk.

Det beviser endnu en gang, at sociale forandringer ikke kan påtvinges udefra, hvilket USA forsøger med dets krige, mens EU holder landene hen, hvad angår udsigten til at blive "optaget". Sagen er, at sidstnævnte mister sin effektivitet og dermed forspilder enhver chance for at øve indflydelse, når et land først er blevet medlem af "klubben", og derfor må EU ikke begå samme fejl med Tyrkiet.

Betænkning af Barbara Kudrycka (A6-0363/2007)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil henvise til fru Kudryckas betænkning om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold. Betænkningen er særlig vigtig for forbindelser mellem Polen og Ukraine, to lande og folk, som gennem århundreder har været bundet sammen af historiske bånd. Den altafgørende handling, der vil medføre en betydelig lettelse af visumprocedurerne for vores ukrainske venner, bør udføres snarest muligt, ikke mindst af hensyn til unge mennesker, studerende, akademikere og sæsonarbejdere.

På længere sigt bør vi tilstræbe at indføre visumfri indrejse. Dette er særlig vigtigt for at danne grundlaget for Ukraines fremtidige integration i EU. Unionen skal støtte den demokratiske udvikling i Ukraine, hjælpe landet med at opbygge et civilsamfund og fremme kontakten mellem vores borgere.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om en lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold skal underskrives parallelt med tilbagetagelsesaftalen, da de er "gensidigt betingede".

Som antydet udgør disse aftaler en del af EU's kamp mod "illegal indvandring" og dens instrumenter. Betænkningen accepterer udtrykkeligt disse "henstillinger og er enig i, at der er behov for, at Fællesskabet og især Kommissionen yder en tilstrækkelig teknisk og økonomisk støtte til Ukraine med henblik på at sikre en høj gennemførelsesgrad for tilbagetagelsesaftalen". Men dette forholder vi os kritisk til.

Selv om aftalen indfører strenge proceduremæssige frister, fastsætter præferenceafgifter for visa, herunder en fuld afgiftsfritagelse for visse "kategorier af personer" (?) og giver mulighed for en forenklet procedure i en række tilfælde, lever det ikke op til det, der blev krævet, og som er nødvendigt for tusinder af ukrainske borgere.

Ordførerne har ikke indset, at der er behov for en effektiv implementering af foranstaltninger, som letter udstedelsen af visa til større dele af det ukrainske samfund, eller endda ikkediskriminerende visumfri indrejse, som Ukraine giver borgerne fra de forskellige EU-medlemsstater mulighed for.

Vi stemte derfor i overensstemmelse hermed.

Betænkning af Barbara Kudrycka (A6-0364/2007)

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Alt for længe har EU givet lande rundt om i verden en hjælpende hånd, men undladt at kræve, at landene til gengæld for de modtagne pengebeløb tog deres illegale indvandrere tilbage. Det har medført en kraftig stigning i strømmen af ulovlige økonomiske flygtninge, som kommer til modtagelseslandene uden hverken uddannelse eller fremtidsudsigter. Dette er sket sideløbende med diverse visumskandaler, hvor utallige personer er kommet ind i EU under dække af turister og omgående er forsvundet ind i EU's lavtlønssektor, hvilket har nedlagt arbejdspladser i et kolossalt omfang. Det er på høje tid, at tilbagetagelsesaftaler blev gjort til et fast punkt i disse aftaler. Muligheden for at forsvinde ind i vores byers anonymitet skal også kommes til livs for enhver pris.

Den voksende tendens til at oprette visumcentre - som efterfølgende nedlægges på grund af manglende ansøgninger - skal også håndteres med forsigtighed. Denne praksis må under ingen omstændigheder føre til en situation, hvor visa udstedes vilkårligt blot for at undgå sådanne nedlæggelser.

Betænkning af Marian-Jean Marinescu (A6-0426/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Moldova om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold skal underskrives parallelt med tilbagetagelsesaftalen, da de er "gensidigt betingede" nøjagtig ligesom aftalerne med Rusland og Ukraine.

Selv om aftalen indfører strenge proceduremæssige frister, fastsætter præferenceafgifter for visa, herunder en fuld afgiftsfritagelse for visse "kategorier af personer" (?) (medlemmer af officielle delegationer, forretningsmænd, journalister, deltagere i videnskabelige eller kulturelle arrangementer samt sportsarrangementer, studerende, deltagere i udvekslingsprogrammer, nære slægtninge, repræsentanter for civilsamfundet og personer, der rejser af lægelige årsager) og giver mulighed for en forenklet procedure i en række tilfælde, lever det ikke op til det, der blev krævet, og som er nødvendigt for tusinder af moldoviske borgere. Der er behov for en effektiv implementering af foranstaltninger, som letter udstedelsen af visa til større dele af det moldoviske samfund, eller tilmed ikkediskriminerende visumfri indrejse, som Moldova giver borgerne fra de forskellige EU-medlemsstater mulighed for.

Derudover falder disse aftaler inden for fællesskabspolitikken om indvandring og "Schengenområdet", som indeholder redskaber til bevaring af biometriske data.

Vi stemte derfor i overensstemmelse hermed.

  Adrian Severin (PSE), skriftlig. - (RO) De rumænske medlemmer af Europa-Parlamentet, medlemmer af PSE, stemmer imod eller afstår fra at stemme om aftalen EU-Moldova om visa til kortvarigt ophold og tilbagetagelsesaftalen. Dette er ikke en modstand mod de pågældende dokumenters hovedindhold, men mod de deri indeholdte unøjagtige begreber, som blev lanceret af det stalinistiske Sovjetregime for at anerkende idéen om eksistensen af et moldovisk sprog, som afviger fra det rumænske sprog. Referencen til det moldoviske sprog forbliver ugyldig for de nævnte medlemmer af Europa-Parlamentet.

Betænkning af Henri Weber (A6-0390/2007)

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg har tidligere fremført dette. Det drejer sig om en stemmeforklaring til hr. Webers betænkning om interoperabilitet og interaktivt digital-tv. Jeg vil gerne sige, at der er et meget interessant afsnit i dette dokument, som fastholder, at de offentlige audiovisuelle medier bør styrkes, ikke svækkes. Jeg har stemt for betænkningen, fordi premierministerkandidaten i mit hjemland for nylig udtalte, at offentligt tv skulle svækkes. Det glæder mig, at Europa-Parlamentet kommer med en klar udtalelse om, at det offentlige tv og de offentlige audiovisuelle medier bør styrkes.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Med al respekt for emnet vil vi gerne påpege, at dette er en betænkning, som EU kunne have levet foruden. Europa-Parlamentet bør koncentrere sig om spørgsmål inden for et mindre område og ikke komme med udtalelser om alverdens ting.

Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg bør nedlægges, fordi det behandler sager, som ikke hører under samarbejdet i EU. Som oftest producerer udvalget betænkninger, som foreslår, at EU bør gå ind og regulere områder, hvor EU ikke har kompetence.

Inden for den nuværende ramme for EU-samarbejdet er det fastlagt, at medlemsstaterne har enekompetence for at organisere uddannelserne. Kulturelle spørgsmål hører også under medlemsstaterne, og EU er i dag kun involveret i et meget begrænset samarbejde i forbindelse med forskellige kulturelle programmer.

Derfor er der ingen grund til at have Kultur- og Uddannelsesudvalget i Europa-Parlamentet.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg støtter anvendelsen af interaktiv digital tv-teknologi med henblik på at give de europæiske borgere en lang række fordele. Betænkningen understreger vigtigheden af overgangen fra analoge til digitale tjenester, hvilket forløber planmæssigt i Det Forenede Kongerige, men halter bagefter i nogle af de andre EU-medlemsstater.

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min skuffelse over den måde, som digitalt tv udvikler sig på på Malta.

Der er visse grundlæggende principper, som skal overholdes.

For det første bør de maltesiske forbrugere have ret til fortsat at se nationale kanaler, som er gratis, uden at skulle betale.

I praksis burde alle udbydere af digitale tv-tjenester sende disse kanaler gratis. Desuden bør alle, som ikke køber en digital modtager fra disse selskaber, fortsat have ret til at modtage signaler fra disse kanaler.

Mit andet punkt vedrører interoperabiliteten mellem forskellige platforme, i Maltas tilfælde digital jordbaseret og kabel. Den manglende interoperabilitet i det maltesiske system giver forbrugerne færre valgmuligheder, for hvis de vil benytte et andet selskabs tjenester, skal de installere en anden modtager.

Jeg håber, at de kompetente myndigheders ajourførte politik i disse spørgsmål vil løse problemerne.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. Weber har udarbejdet en meget interessant betænkning om et kontroversielt spørgsmål. I det nuværende digitale miljø har tjenester, netværk og forretningssystemer undergået store ændringer, og forbrugerne har nu en bred vifte af valgmuligheder. Interoperabilitet er derfor blevet et grundlæggende koncept for informations- og telekommunikationsnetværk.

Jeg er enig i, at forbrugernes behov bør have stor vægt i udviklingen af markedet. Derfor er det vigtigt at fokusere på seerne og sætte dem i stand til at træffe fuldt informerede valg, så de virkelig kan få gavn af den nye teknologis fulde potentiale.

Debatten om interoperabilitet drejer sig mest om at udvide forbrugernes valgmuligheder inden for interaktive tv-tjenester. Dette valg handler imidlertid i vidt omfang mere om de tjenester, som udbyderne tilbyder, end om udstyret, især da valget kan tage forskellige former, og abonnenterne kan vælge mellem forskellige platforme ud fra indholdet og de tilgængelige tjenester.

Jeg er enig med ordføreren i, at det vil være hensigtsmæssigt at fremme de åbne standarder, som EU's standardiseringsorganer har udarbejdet i forbindelse med skiftet til digital teknik og interoperabilitet mellem tjenester og at støtte denne proces ved at fremme europæiske standarder for digitalt tv i andre dele af verden.

Betænkning af Paulo Casaca (A6-0407/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi mener ikke, at Fiskeriudvalgets ændringer tilføjer noget positivt til Kommissionens forslag, de er tværtimod et tilbageskridt. Vi kan ikke acceptere nogen form for begrænsninger i gennemsigtigheden, som betænkningen i praksis vil føre til.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Målet med Kommissionens forslag om en ny forordning fra Rådet om indsamling af data i fiskerisektoren er at udvikle langsigtede indsamlingsprogrammer, som er velintegrerede på regionalt niveau, og som omfatter økologiske, økonomiske, miljømæssige og sociale data. Revisionen af forordningen om indsamling af data er tænkt som et svar på de nye krav som følge af behovet for at arbejde for en fiskeriforvaltning (som mere er rettet mod flåder og fiskeområder end bestande) og for en økologisk tilgang til fiskeriforvaltning.

Målet er at sikre en tilgang, der er mere i tråd med de forskellige situationer i fiskerisektoren, som kræver en række strategier for at bekæmpe et fælles problem. Målet er også at gøre processer mere gennemsigtige og dermed garantere en bedre og mere nyttig behandling og brug af fiskeridata.

Parlamentets betænkning fortjener min støtte.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hensigten med dette forslag er med virkning fra 2008 at erstatte Rådets forordning (EF) nr. 1543/2000 af 29. juni 2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik

Visse forskelle mellem dette forslag og den nuværende forordning bør fremhæves, bl.a. inklusion af nye typer data, anvendelse af en model, som fokuserer mere på flåder og skelner mellem forskellige regioner (fiskeriområder) og udarbejdelse af nationale treårsprogrammer.

Bl.a. præciserer den tekst, der er blevet vedtaget i dag, hvilke typer data Kommissionen vil få adgang til, den insisterer på at sikre, at disse data behandles fortroligt og indfører forskellige sanktionsniveauer for manglende overholdelse af den nye forordning, afhængigt af graden - bl.a. gør den Fællesskabets finansielle støtte afhængig af de nationale programmer, som medlemsstaterne skal udarbejde. Den opfordrer også Kommissionen til klart at definere, hvad der skal forstås ved "officiel anmodning om oplysning" og "ufuldstændigt nationalt program".

Det skal være op til hver enkelt medlemsstat at vedtage foranstaltninger - på grundlag af data, som er så pålidelige og fuldstændige som muligt til brug for fiskerividenskabelig forskning - til at sikre korrekt forvaltning af deres marine biologiske ressourcer. Desværre sætter den såkaldte reformtraktat på uacceptabel vis spørgsmålstegn ved medlemsstaternes kompetence i denne sag.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Kommissionens forslag om en forordning om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik. Det er en ukontroversiel betænkning, som med tiden bør give mulighed for en bedre forvaltning af den fælles fiskeripolitik.

Betænkning af Georgios Papastamkos (A6-0355/2007)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Små grupper bør ikke have uforholdsmæssig stor indflydelse i Parlamentet. Jeg respekterer retten til at sikre, at der skal være plads til mange forskellige synspunkter i forhandlingerne, men dette bør ikke række så vidt som til administrationen af Parlamentet og andre tekniske anliggender. Jeg hilser således reduceringen af løsgængernes repræsentation i Formandskonferencen, hvor en lille håndfuld medlemmer hidtil har haft en højere repræsentation end politiske grupper med over 200 medlemmer, velkommen.

Betænkning af Karin Scheele (A6-0365/2007)

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg sagde, hvad jeg havde at sige, under stemmeforklaringerne for at spare tid under afstemningen. Det glæder mig, at Parlamentet har vedtaget denne betænkning med et overvældende flertal, også fordi jeg er klar over, at der har været meget hårde og intensive diskussioner i Rådets arbejdsgrupper. Vi udsender i dag et klart budskab fra Parlamentet.

Betænkningen giver os mulighed for at opnå kvalitetsstatistik om folkesundheden og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Dette vil være en forudsætning for mange af de politikker, vi skal forfægte fremover.

  Romano Maria La Russa (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler til dels i min egenskab som kommende ordfører for udtalelsen om Fællesskabets strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Jeg vil gerne præcisere min holdning, som uforbeholdent er for den foreslåede forordning om at etablere en lovramme for systematisk produktion af statistik på dette område. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege behovet for at træffe alle initiativer, som kan bidrage til et mere klart billede af situationen i Europa og i de forskellige medlemsstater, som staterne kan bruge som grundlag for at føre den politik, de finder mest hensigtsmæssig.

Derfor må der vedtages en mere europadækkende model for arbejdsulykker i EU, som er en sand svøbe i visse lande. Modellen skal være mere vidtrækkende end den nuværende gentlemanaftale og sørge for, at data bliver indsamlet systematisk med jævne, fastsatte intervaller. Den skal også tage højde for de undersøgelser og analyser, som udføres af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene. Sammenlignelige data kan i kombination med udveksling af god praksis og udbredelse af resultater i sig selv vise sig at være et nyttigt redskab til at opmuntre lande til at efterligne det bedste af, hvad man gør andre steder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er Kommissionens ansvar at udarbejde fællesskabsstatistikker ved at koordinere den nødvendige harmonisering af de statistiske oplysninger, mens det er medlemsstaternes ansvar at indsamle data om emner, f.eks. definition af variabler, opdeling, data om gennemførelse og frekvens osv. Køn bør også indføres som en opdelingsfaktor for at få oplysninger om eventuelle kønsforskelle.

Hvad arbejdsmiljøet angår, bør man også inddrage undersøgelser og analyser fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene. Uden for Europa bør samarbejdet med FN forbedres, navnlig med ILO og WHO.

I forbindelse med Fællesskabets program for beskæftigelse og social solidaritet (Progress) vil der blive stillet ekstra midler til rådighed for arbejdsmiljøområdet. Principielt bør der følge finansiel støtte med til at hjælpe medlemsstaterne med yderligere at udbygge deres nationale kapaciteter til at gennemføre forbedringer og skabe nye redskaber for indsamling af statistiske data.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) De smitsomme sygdomme, som truer Europa, f.eks. SARS og fugleinfluenza, viser, at der er behov for vidtrækkende foranstaltninger for at forhindre en mulig pandemi i Europa.

Ensidig handling fra medlemsstaternes side er ikke nok til at afværge truslen fra sådanne sygdomme. Det er nødvendigt med en koordineret europæisk plan, og til dette formål er det afgørende at bestemme beskyttelsesniveauet i medlemsstaterne.

Derfor er det vigtigt at have sammenlignelige og aktuelle oplysninger på fællesskabsniveau om beskyttelse mod eventuelle pandemiske og udbredte sygdomme. Vi skal især se på lagerbeholdningen af antivirale ressourcer og vacciner i medlemsstaterne.

Jeg ville være mere tryg, hvis jeg vidste, at der allerede fandtes beholdninger af antivirale ressourcer og vacciner på europæisk niveau. Uden nye beføjelser vil Kommissionen kun kunne se magtesløs til i tilfælde af en pandemi.

Betænkning af Romana Jordan Cizelj (A6-0376/2007)

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod Cizelj-betænkningen om Euratoms Forsyningsagentur. Jeg mener, at agenturet bør være uafhængigt af Euratom, da rollerne i forbindelse med henholdsvis fremme og kontrol af nuklear energi i alt væsentligt bør være adskilt.

Kernekraftindustrien er ikke løsningen på Europas energibehov. Europa skal stræbe efter en bedre udnyttelse af mulighederne i vedvarende energi og arbejde hen imod en udfasning af behovet for kernekraft.

Betænkning af Pál Schmitt (A6-0415/2007)

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare min stemmeafgivelse til denne meget vigtige beslutning. Europa-Parlamentet er blevet inddraget i en sag, som let bliver overset. Der bliver udført mindre og mindre fysisk aktivitet i de enkelte medlemsstater i EU, og sport bliver taget stadig mindre alvorligt på trods af dens vigtige sociale og kulturelle rolle. Jeg har derfor stemt for denne beslutning i fuld bevidsthed om, hvad der var på spil. Jeg glæder mig over Parlamentets holdning til dette spørgsmål.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har med glæde støttet hr. Schmitts betænkning om sportens rolle i forhold til uddannelse, især fordi sport og fysisk aktivitet kan yde et vigtigt bidrag til at bekæmpe negative sundhedstendenser. Jeg støtter også en modernisering af aktiviteterne inden for den fysiske uddannelse, navnlig for at skabe en balance mellem fysiske og intellektuelle aktiviteter i skolerne. Jeg går ind for at investere i sportsfaciliteter af god kvalitet og passende foranstaltninger for at give alle elever, også handicappede, adgang til sportsfaciliteter og sportsprogrammer i skolerne. På denne måde sikrer vi, at alle elever kan deltage i forskellige sportsgrene. Andre positive skridt er at øge den tid, der bruges på fysisk uddannelse i skolerne og sikre juridisk anerkendelse af institutioner og organisationer, som bidrager til en bedre integrering af sportsaktiviteter i skoler og børnehaver. Jeg vil gerne takke hr. Schmitt for hans velgennemtænkte betænkning.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har undladt at stemme om Schmitt-betænkningen om sport og uddannelse. Jeg vil gerne sige, at det naturligvis ikke skyldes, at jeg er imod sport i uddannelsen, lige så lidt som jeg er imod, at skolerne tilbyder så mange timer i fysisk uddannelse som muligt. Tværtimod.

Det siger sig selv, at jeg mener, at idrætslærere skal behandles på samme måde som andre lærere.

Jeg undlod at stemme, fordi jeg mener, at sport og uddannelse, og navnlig idrætsundervisning generelt, helt kategorisk skal henhøre under medlemsstaterne, og at EU ikke behøver tage kontrol over alle områder.

En anden ting ved denne betænkning, som generer mig, er at det multikulturelle samfund og det såkaldte kønsaspekt trækkes ind alle vegne, og det er lidt for meget i betragtning af den politiske korrekthed, som denne betænkning er gennemtrængt af. Skomager, bliv ved din læst, og EU, hold dig for himlens skyld til dine kompetenceområder.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har valgt at undlade at stemme i den endelige afstemning om A6-0415/2007. Årsagen er, at denne betænkning behandler en række vigtige aspekter vedrørende sport og uddannelse, men det er samtidig emner, som er og fortsat bør være nationale anliggender.

Vi har valgt at stemme imod erklæringerne i punkt 10, 24 og 47. Vi er enige i, at fysisk uddannelse er vigtig, og at frivilligt arbejde er en vigtig del af idrætsbevægelserne i Europa. Men EU bør ikke blande sig i, om man skal have to, tre eller fire timers idræt om ugen.

Det er naturligvis også vigtigt, at spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er en integreret del af læreplanen, og at idrætslærere uddannes i dette emne. Vi er også enige i, at blandet idræt er en god idé, men det er heller ikke noget EU-anliggende.

Vi vil imidlertid gerne understrege, at vi er enige i, at sport er vigtig af mange forskellige grunde. Den kan yde et vigtigt bidrag til at modvirke negative sundhedstendenser som fedme. Den kan også bidrage til ekstra social værdi for samfundet generelt gennem de opdragelsesmæssige aspekter.

  Derek Roland Clark og Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. - Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti er tilhænger af større investeringer og deltagelse i sport. Vi kan dog ikke acceptere, at fysisk uddannelse skal gøres obligatorisk for alle, og at EU skal ophæve forældrenes mulighed for selv at bestemme, i betragtning af at mange grupper har religiøse eller kulturelle forbehold over for sport, foruden at visse handicappede børn ikke er fysisk i stand til at deltage i visse sportsaktiviteter, selv om de måske måtte ønske at gøre det. Obligatorisk fysisk uddannelse er et anliggende for lærerne og skolebestyrelserne, ikke for EU. Under alle omstændigheder har EU ingen kompetence på sportsområdet. Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti bifalder anbefalingen af det store arbejde, de frivillige inden for sportsverdenen yder, men mener, at den gode konkurrenceånd skal fremmes på nationalt plan og ikke EU-plan.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som anført i betænkningen bør sport have fuld opmærksomhed på grund af dens sociale og kulturelle aspekter og på grund af de sociale og uddannelsesmæssige værdier, som den overfører, f.eks. selvdisciplin, udfordring af personlige begrænsninger, solidaritet, sund konkurrence, respekt for modstandere, social inkludering, modvirkning af enhver form for diskrimination, teamspirit og tolerance.

Derfor kan og bør sporten i vores multikulturelle samfund være en integreret del af såvel formel som uformel uddannelse, eftersom undersøgelser har vist, at regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer det psykiske og fysiske velbefindende og har en gavnlig indflydelse på indlæringsevnen.

Vi er derfor enige i opfordringen til medlemsstaterne og de kompetente myndigheder om at sikre, at der lægges større vægt på den sundhedsmæssige udvikling i skolernes og børnehavernes læreplaner ved at opmuntre særlige former for fysisk aktivitet, som egner sig for disse aldersgrupper, og øge bevidstheden i klubber og foreninger for at sikre, at børn kan påbegynde fysisk aktivitet i en så tidlig alder som muligt til gavn for deres udvikling og sundhed og dermed sikre den fysiske uddannelse en status i overensstemmelse med institutionens profil og det pågældende uddannelsestrin.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg giver min fulde støtte til Schmitt-betænkningen om sportens rolle i forhold til uddannelse. Fremme af unge menneskers deltagelse i sportsaktiviteter er afgørende inden for en række områder. Sportsaktiviteter har ikke alene åbenlyse sundhedsmæssige fordele for befolkningen, men bidrager også til social inddragelse, samfundssind samt national og europæisk samhørighed.

Mit eget land, Skotland, er et af de lande i Europa, hvor sundhedstilstanden ser værst ud. Nylige gode skotske sportsresultater, herunder at Glasgow vandt værtskabet for Commonwealth Games i 2014, har imidlertid vakt befolkningens interesse. Man må håbe, at disse gode resultater kan kanaliseres i en positiv retning, og at Skotland kan komme af med sit "sygdoms"-mærkat og blive et eksempel i Europa på, hvordan sport kan anvendes til størst mulig fordel for samfundet.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi den behandler et spørgsmål, som navnlig er vigtigt for en hel generation af unge europæeres helbred og dermed for deres liv som helhed.

Den øgede marginalisering af fysisk uddannelse i skolerne betyder, at den tid, der afsættes til fysisk uddannelse i skolerne i EU's medlemsstater, gradvist forringes. Finansieringen til skolernes idrætsbygninger og -faciliteter er langtfra passende. Desuden er basalt udstyr til at gennemføre idrætsundervisningen i dårlig stand. Der er også bekymring med hensyn til kvaliteten af den uddannelse, som idrætslærerne modtager. Det generelle billede giver ikke megen anledning til håb. Derfor bør vi støtte Europa-Parlamentets initiativ til at vende den nuværende situation.

Man må håbe, at de positive virkninger af dette initiativ vil kunne efter mærkes efter blot nogle få år. At sørge for mere sport i skolerne er ikke kun en del af indsatsen for at opnå bedre resultater i konkurrencer og kommenDe Olympiske Lege. Det er også en måde at sikre, at denne generation af unge europæere vil være markant sundere, i bedre form og ikke overvægtige, som det så ofte er tilfældet i dag. Jeg ved, hvad jeg taler om, for i mit hjemland, Polen, stiger antallet af fede eller overvægtige børn og unge alarmerende stærkt. Jeg håber, at Europa-Parlamentets indsats for at henlede opmærksomheden på manglerne i det europæiske uddannelsessystem i denne henseende og forslagene til at afhjælpe det vil føre til langsigtede, positive resultater.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, som opfordrer alle EU-medlemsstater til at gøre fysisk uddannelse til en del af uddannelsen for alle børn i skolealderen. Fremme af fysisk aktivitet blandt unge vil afhjælpe problemer med fedme og generel dårlig form, ligesom det vil bidrage til at forhindre alle de sekundære sundhedsproblemer, der opstår med tiden som følge af mangel på aktivitet.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Sportens rolle i uddannelsen er et vigtigt spørgsmål i mange henseender. Vi kan f.eks. nævne fedmeproblemet, som er stigende i hele Europa, navnlig blandt unge mennesker. Det er en alarmerende kendsgerning og et stort problem for folkesundheden, som vil kunne mærkes gennem hele disse menneskers liv. Vi må navnlig ikke glemme, at disse mennesker vil have helbredsproblemer hele livet igennem, som vil få en betydelig social og økonomisk indvirkning på vores samfunds organisering og fremtid.

En anden vigtig kendsgerning er, at der gradvist bliver afsat mindre og mindre tid til fysisk uddannelse i hele EU. Det er derfor indlysende, at den stigende fysiske inaktivitet også har ført til de meget alarmerende tal, at et ud af fire børn i hele EU27 er ramt af overvægt.

Jeg har stemt for denne betænkning, som har til formål at bidrage til at sikre, at der træffes positive foranstaltninger til at fremme sundheden i de kommende generationer.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Behovet for at opmuntre Europas ungdom til at dyrke sport har bestemt aldrig været mere relevant end i dag.

Årsagen er simpel: I betragtning af den stillesiddende livsstil, som vores børn udsættes for i dag, må vi tilbyde et alternativ til at sidde og spise snacks ved spillekonsollerne, og vi må gøre det hurtigt.

Derfor er jeg helt enig i det budskab, som hr. Schmitt fremfører i sin initiativbetænkning, og som kræver mere obligatorisk fysisk uddannelse fra de tidligste skoletrin. Det er et budskab, som giver dobbelt gevinst.

Dobbelt, fordi skolen for det første er det naturlige sted at bibringe de yngste medlemmer af vores samfund vigtige sociale værdier som ærlighed, solidaritet, teamspirit, tolerance og fair play. Disse værdier skal også bibringes inden for familien, for det er meget vigtigt.

For det andet må EU og de 27 medlemsstater i lyset af den dobbelte trussel, som vi står over for i dag, nemlig det folkesundhedsmæssige problem med fedme blandt vores unge og det sociale problem, som er karakteristisk for et uddannelsessystem, der bygger på personligt valg, reagere og genoverveje forholdet mellem sport og uddannelse.

Denne kamp er langtfra vundet endnu. Et gennemsnitligt barn ser tv i to timer dagligt, hvilket er en hel del mere end de 109 minutter om ugen, som skolen afsætter til idrætstimer.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Der er mange positive målsætninger i betænkningen, f.eks. at arbejde for folkesundheden, imod diskrimination og for adgang for handicappede, men der er alligevel for mange opfordringer og krav om detaljerede regler, som ikke bør ske på EU-niveau. Jeg undlader derfor at stemme i den endelige afstemning.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Der er næppe nogen, der vil bestride, at det er vigtigt, at børn modtager fysisk uddannelse i skolen. Den negative tendens med usund livsstil blandt unge synes at tage til år for år. Hr. Schmitts betænkning berører derfor et presserende og vigtigt emne. Problemet med betænkningen, ikke mindst med hensyn til de afsnit, som der stemmes særskilt om, er, at hr. Schmitt går meget langt. Det er vanskeligt at se, hvorfor lige præcis EU skulle fastsætte detaljerede regler om antallet af idrætstimer i skolen, ikke kun på de grundlæggende trin, men også for ældre elever. Jeg kan heller ikke se nogen grund til, at man fra Bruxelles skulle foretage en detailregulering af idrætsuddannelsen med krav om blandet undervisning for piger og drenge og særlig undervisning for de to køn. Det sidste afsnit, som opstiller et særligt system af anbefalinger for forskellige typer frivilligt arbejde, ser særligt mystisk ud, ikke fordi engagerede europæere ikke fortjener påskønnelse, men fordi det er vanskeligt at se, hvordan noget sådant skulle struktureres, administreres og finansieres.

Der er ingen tvivl om, at formålet med betænkningen er godt. Den aktuelle formulering har imidlertid gjort den yderst tvivlsom. Derfor har jeg stemt nej.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Som tidligere lærer i fysisk uddannelse støtter jeg Schmitt-betænkningen, fordi den ikke alene omhandler behovet for at sikre, at der undervises i fysisk uddannelse i skolerne, men også medlemsstaternes pligt til at sikre, at lærere, der underviser i fysisk uddannelse, er tilstrækkelig veluddannede.

Alt for ofte sker det - især på folkeskoleniveau - at undervisningen i fysisk uddannelse varetages af en ikkespecialist, sædvanligvis i en hal, som samtidig fungerer som spisesal eller teater, navnlig ved juletid.

Hvis vi skal tage kampen mod fedme blandt børn alvorlig, hvis vi tager forbedring af børns sundhed alvorlig, og hvis vi vil have børn til at gå til sport i stedet for at spille videospil, så må vi sikre bedre faciliteter til fysisk uddannelse på alle skoler og sikre, at lærere er i besiddelse af den specialviden, der kræves for at undervise i faget. Alt for længe har fysisk uddannelse - særlig på folkeskoleniveau - været et lille fag, hvor timer ofte aflyses ved den mindste smule regn. Dette har medført en generation af børn, som er i dårligere form, end man nogensinde før har set. Sundhed og fysisk uddannelse er lige så vigtigt som matematik og videnskabelige fag, men sådan ser det imidlertid ikke ud i mange af vores skoler.

Betænkning af Vittorio Prodi (A6-0411/2007)

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Efter lange overvejelser og store tvivl med hensyn til ordet "fuldt" i punkt 8 har jeg stemt for Prodi-betænkningens punkt 8 og 10, da jeg, når alt kommer til alt, mener, at der er behov for et EU-rammedirektiv inden for jordbundsbeskyttelse til at udfylde hullerne. Et sådant forslag skal være i overensstemmelse med "principperne for bedre lovgivning" og fuldt ud respektere subsidiaritetsprincippet. Derfor vil jeg i morgen støtte Gutiérrez-Cortines-forslaget til et forholdsmæssigt EU-direktiv, som genindfører subsidiaritet, fjerner overlapninger af forpligtelser og overordnet set skaber en bedre balance end Kommissionens forslag om jordbundsbeskyttelse.

Med 300 jordbundstyper i Europa, kun 9 medlemsstater, som har gennemført national lovgivning på området, og i betragtning af den udfordring, vi står over for i forbindelse med klimaændringerne, er der merværdi i en afbalanceret EU-tilgang til at håndtere de internationale udfordringer, hvad angår skovrydning, forringelse af vandkvaliteten, alvorlig jorderosion, oversvømmelser, jordskred samt opnåelse af en sikker fødevareproduktion.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er velkendt, at jordbunden har en grundlæggende social funktion, fordi den er afgørende for produktion af fødevarer og andre landbrugsafgrøder og lagring og transformation af energi og mineraler, foruden at den fungerer som et naturligt filter for grundvandet, er hovedkilden til drikkevand, er levested for en mangfoldighed af organismer, som lever i og på jorden, er platform for menneskelig aktivitet og et vigtigt element i landskabet og den kulturelle arv. Den er derfor en central komponent i jordens miljø.

Der findes allerede flere fællesskabspolitikker, som sigter mod at beskytte disse vigtige funktioner, men ikke selve jordbunden. Da Kommissionens konsekvensvurdering viser, at ødelæggelsen af jordbunden er blevet værre, er der voksende bekymring om at beskytte jordbunden, som også er knyttet til bekymringer om klimaændringen, at sikre tilstrækkeligt og rent vand, at beskytte biodiversiteten og bekæmpe ørkendannelse og afskovning. Yderligere fællesskabslovgivning specifikt rettet mod at beskytte selve jordbunden bør føre til udveksling af oplysninger og koordinering blandt medlemsstaterne uden at tilføje unødvendige administrative byrder eller sætte spørgsmålstegn ved landbrugsproduktionen og jordbundens sociale funktion.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg anser Kommissionens vurdering for vigtig, og jeg er enig i den foreslåede strategi for beskyttelse af jordbunden, en ikkevedvarende ressource, som yder vigtige tjenester til menneskets aktiviteter og til økosystemernes overlevelse.

Jeg støtter Prodi-betænkningen og mener, at dens forslag om en bedre definition af forholdet mellem jordbunden og spørgsmål om biodiversitet, ørkendannelse og klimaændringen er særligt vigtige.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Ændringsforslag 10: Et rammedirektiv er ikke forholdsmæssigt og overholder ikke subsidiaritetsprincippet. Den åbne koordinationsmetode er en bedre mekanisme end et rammedirektiv i dette tilfælde. Jordbundsproblemer er næsten altid lokale eller regionale.

Ændringsforslag 8: Jeg mener ikke, at et EU-rammedirektiv er fuldt berettiget. Jeg mener, at jordbundsbeskyttelse fortsat bør henhøre under medlemsstaternes kompetence.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Kommissionens forslag om jordbundsbeskyttelse er generel og vag. Det indeholder ingen bestemmelser om fællesskabsfinansiering eller grundlæggende, vigtige projekter for at forebygge og erstatte forringet jordbund.

Navnlig i Middelhavslandene og Grækenland er problemerne mere presserende på grund af det varme og tørre klima, geografiske forhold, stærk blæst osv., som bidrager til ørkendannelse og erodering af jorden.

Desuden er kyststrækningerne, som er lange i forhold til disse landes samlede areal, sårbare over for tilsaltning og anvendelse af arealer til boligbyggeri. Manglende jordkort og tematiske kort fører til overdreven brug af landbrugskamikalier. I praksis er det heller ikke muligt at fremme sædskiftet på grund af det forfejlede prissætnings- og støttesystem for landbrugsprodukter under den fælles landbrugspolitik.

Desuden er det med til at forværre situationen, at der ikke findes statslige instanser, som registrerer, forebygger og genopretter patogene jordbunde osv.

Kommissionens forslag er ikke i stand til at løse disse problemer, hvoraf mange burde have været løst allerede. Hvad angår undskyldningen med den brede jordbundsvariation (320), så kunne dette problem løses, hvis de foreslåede foranstaltninger blev udarbejdet på grundlag af de jordbundspatogener, som skal forebygges eller udrenses, og ikke på grundlag af de enkelte jordbundstyper.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning ved førstebehandlingen om Kommissionens planer for jordbundsbeskyttelse. Jeg mener, at der er behov for at beskytte jordbunden, men jeg er endnu ikke overbevist om, at et direktiv er den rette tilgang, eller om en mindre normativ metode ville være mere passende.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men stemte imod punkt 8 og 10, da jeg ikke accepterer, at der er behov for yderligere lovgivning om jordbundsbeskyttelse.

Der findes allerede en række retsakter, som har til formål at sikre bedst mulig beskyttelse af jordbunden, og indtil gennemførelsen af disse retsakter er komplet og deres indvirkning er analyseret til fulde, mener jeg ikke, at yderligere lovgivning på området er hverken nødvendigt eller ønskeligt.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Beskyttelse af miljøet er et politisk vigtigt emne i Europa, som er vokset hurtigt i de seneste år, og forskning i dette område er fortsat højt prioriteret i EU. Imidlertid kan man ikke beskytte miljøet i Europa uden at beskytte jordbunden, som er udsat for forskellige nedbrydningsprocesser. Det er derfor indlysende, at der er behov for specifikke beskyttelsesforanstaltninger inden for en ny europæisk ramme på dette område.

Vi anerkender, at jord for størstepartens vedkommende er privatejet, men jordbunden er også en naturressource af offentlig interesse, og den skal derfor bevares til gavn for kommende generationer.

Da beskyttelse af jordbunden er tæt knyttet til de vigtigste internationale miljømæssige udfordringer, er det nødvendigt at overveje fællesskabslovgivning, som er specifikt udarbejdet for at beskytte selve jordbunden, og som kan tilskynde til udveksling af oplysninger og god praksis blandt medlemsstaterne. Hvis jordbundsbeskyttelse skal integreres i en kommende klimaordning, er det derfor en forudsætning, at man anerkender behovet for at opnå større viden om denne ressources rolle med hensyn til at mildne klimaændringen og tilpasse sig til den.

  Luca Romagnoli (ITS), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer. Jeg vil gerne udtrykke min støtte til Prodi-betænkningen. Europa har brug for en fælles jordbundsstrategi. Forringelsen af jordbunden fortsætter i hele Europa, fordi den eksisterende lovgivning ikke er tilstrækkelig til at bekæmpe fænomener som erosion, tab af organisk materiale, komprimering, tilsaltning, jordskred og forurening.

Der må udarbejdes en handlingsplan og træffes foranstaltninger på europæisk niveau, naturligvis med skyldig hensyntagen til de nationale forhold og i subsidiaritet og samarbejde med medlemsstaterne.

Dette er vigtigt, især i forbindelse med udpegning af risikoområder og udarbejdelse af foranstaltninger. Desuden er det meget vigtigt, at alle 27 medlemsstater har et mindsteniveau af lovgivning på dette område, og at der indføres uddannelse og oplysningskampagner.

  Bogusław Sonik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) En af de vigtigste udfordringer for miljøbeskyttelsen på internationalt plan er en mangefacetteret beskyttelse af jordbunden. Det har også enorm indflydelse på økonomien i medlemsstaterne.

Jeg vil gerne udtrykke min bekymring over konsekvenserne af den naturlige nedbrydning af jordbunden og den nedbrydning, der skyldes menneskelig aktivitet. Nedbrydning af jordbunden er ofte en følge af fejlagtig menneskelig aktivitet inden for landbrug og skovbrug. Det kan også være en følge af industri, turisme og byudvikling.

Jeg vil gerne påpege over for Parlamentet, at hvis direktivets bestemmelser bliver fulgt, vil nedbrudt jord kunne omklassificeres, så man dermed kan hindre, at grønne områder bliver brugt til industrielle og kommercielle formål. Direktivet vil også betyde, at jordbund bliver klassificeret ud fra dens potentiale for plante- og dyreproduktion med særlig reference til produktion af højkvalitetsfødevarer.

Jeg vil gerne fremhæve behovet for et udvikle en europæisk strategi til at identificere og løse spørgsmål i forbindelse med nedbrydning af jordbunden. På grund af den store variation inden for jordbundstyper er der brug for en europæisk strategi, som ikke er afhængig af national handling. En sådan europæisk strategi skal være baseret på forebyggelse og sigte mod at øge bevidstheden i offentligheden og overbevise offentligheden om behovet for jordbundsbeskyttelse. Strategien ville desuden udpege risikoområder med henblik på at løse dette problem på europæisk niveau.

Det skal bemærkes, at det er vigtigt at etablere en klar skillelinje mellem dette direktiv og andre europæiske lovgivningsstandarder, som har at gøre med jordbundsbeskyttelse, for at undgå dobbelt regulering.

Den nuværende europæiske lovgivning er tilsyneladende ikke i stand til at forhindre nedbrydning af jordbunden. Samtidig er jordbundsbeskyttelse tæt forbundet med de vigtigste internationale udfordringer inden for beskyttelse af det naturlige miljø. Jeg mener derfor, at der er et klart behov for at udvikle Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af selve jordbunden.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. - (EN) Labour-partiet i Europa-Parlamentet stemte imod punkt 8 og 10 i Prodi-betænkningen om temastrategi for jordbundsbeskyttelse, da der ikke er belæg for, at der er behov for et rammedirektiv om jordbundsbeskyttelse. Som det står for øjeblikket, ville de foranstaltninger, som foreslås i disse punkter, være uforholdsmæssige, da der mangler fleksibilitet og subsidiaritet.

Betænkning af Peter Liese (A6-0402/2007)

  Hans-Peter Mayer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Efter min mening er det et skridt i retning af at opfylde betingelserne i Kyotoprotokollen at inddrage luftfarten i emissionshandelsordningen, det er rigtigt.

Jeg vil dog gerne minde om, hvad hr. Sarkozy netop sagde. Han sagde, at Europa skal forlange gensidighed, og det er der ikke noget af her, eller i hvert fald alt for lidt. Emissionshandelen bør ikke begynde før tidligst i 2012. Ligesom det er tilfældet for små biler skal der være undtagelser for små fly under 20 t for at undgå urimeligheder. En jumbojet er ikke det samme som en Cessna!

Der er mange punkter i Miljøudvalgets betænkning, som ganske enkelt går for vidt og ikke giver det europæiske erhvervsliv manøvrerum eller tid til at gennemføre foranstaltningerne. Der er en stor skævhed på dette punkt. Med den franske præsidents ord in mente må vi endnu en gang overveje grundigt, hvordan vi skal strukturere denne emissionshandelsordning.

  Lasse Lehtinen (PSE). - (FI) Hr. formand! Jeg har stemt for ændringsforslag 77, 81 og 82 i hr. Lieses betænkning for at sikre, at flyselskaber, som opererer i Europas udkantsområder, kan konkurrere fair med de centraleuropæiske selskaber. Desværre mente flertallet noget andet.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Parlamentet har uden for Kyotoprotokollen besluttet at inddrage luftfartsaktiviteter i emissionshandelsordningen for drivhusgasser. Selv om luftfartens andel af de generelle emissioner af drivhusgas kun udgør omkring 3 %, er luftfartssektorens emissioner fordoblet på 15 år. I dag bekræftede Europa igen sin førende rolle, når det gælder bekæmpelse af klimaændringen. Vi må imidlertid finde en passende balance. Det er rigtigt at fordele en del af tilladelserne ved auktion i stedet for at fordele dem gratis, hvilket vil fremme unge selskabers udvikling. Indtægterne fra auktionen bør anvendes til at udvikle teknologier til reduktion af luftfartens CO2-emissioner og ikke til andre formål.

Det er velkendt, at en anden strategi til reduktion af emissionerne er integreret forvaltning af flyplaner. Jeg går stærkt ind for en fælles startdato for såvel interkontinentale som interne flyvninger. Kommissionen skal overbevise tredjelande om at tilslutte sig ordningen med udgangen af 2011. Det mener jeg er en nødvendig forudsætning for fair konkurrence mellem alle europæiske flyselskaber uanset selskabets adresse. Hvis vi skal nå målet om at reducere den globale opvarmning med to grader i 2020, kræver det først og fremmest, at vi overbeviser resten af verden. Den internationale konference på Bali vil snart vise, om vi har succes med det.

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er en række spørgsmål med hensyn til formålet med betænkningen, som er at inkludere de europæiske luftfartsaktiviteter i emissionshandelsordningen. Der imidlertid ikke tvivl om, at vi har klare tegn på, at det ikke er nogen særlig vellykket ordning, og selv om Kommissionen har data, som viser, at den ikke er vellykket, er vi nu ved også at inddrage luftfarten i ordningen. Det er mit primære kritikpunkt og det, som har gjort, at jeg ikke stemmer for betænkningen.

Ved at inkludere den europæiske luftfart i ordningen håndterer vi det som en isoleret løsning. Det er imidlertid netop dette, som sætter de europæiske luftfartsselskabers konkurrenceevne på spil, og med disse selskaber også de europæiske lufthavnes konkurrenceevne. Det er efter min mening uacceptabelt, og vi må gøre alt, hvad vi kan, for at finde globale løsninger, som også omfatter andre flyselskaber og andre lufthavne. Kun på den måde kan vi nå en løsning, som er god for miljøet, men som også er god for EU's konkurrenceevne.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! jeg vil gerne takke hr. Liese for hans fremragende samarbejde. Et konkret spørgsmål, hvor vi søgte et kompromis, var anvendelsen af indtægter fra auktioner. Jeg havde gerne set, at alle indtægterne gik til luftfarten, men jeg er glad for, at der er blevet taget hensyn til mine holdninger.

Mit udgangspunkt er, at luftfarten også er nødvendig set ud fra et miljømæssigt synspunkt, fordi dens fordele f.eks. fremgår klart af MIPS-undersøgelsen. En anden grundlæggende overvejelse er, at målet i sidste ende må være emissionsfri luftfart. Derfor går jeg så varmt ind for at anvende indtægterne til forskning og udvikling inden for luftfarten. Hvis vi virkelig betragter den dramatiske stigning i emissionerne fra luftfarten som et problem, må vi bruge alle tilgængelige ressourcer på at sikre, at forskningsmidlerne går til udvikling af emissionsfri luftfart. Det håber jeg, Rådet vil huske fremover. Jeg er også helt enig i, hvad hr. Lehtinen netop sagde.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har valgt at støtte Parlamentets betænkning, fordi den er et første skridt i retning af at mindske luftfartens indvirkning på klimaet. Vi finder det imidlertid beklageligt, at et flertal i Parlamentet både går ind for høje lofter for emissionerne og for en stor mængde emissionstilladelser til bortauktionering. Desuden er ikrafttrædelsen blevet udsat et år i forhold til, hvad der blev besluttet i Miljøudvalget.

Med tiden så vi helst, at luftfarten fik en helt særskilt emissionshandelsordning.

  Liam Aylward, Brian Crowley and Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. - (EN) Emissionshandelsordningen er den mest effektive måde at håndtere klimaændrende emissioner på og til at lette vejen til, at EU når sit mål om 20-30 % inden 2020.

Vi stemte i dag for, at yderområder omfattes af dette direktiv, og vi stemte for sletning af kommissionsforslaget, som gør det muligt for luftfartsselskaber at kræve en omkostningsfri konvertering af deres kvoter til Kyoto-kvoter!

Vi stemte for en nedsættelse af loftet over emissionskvoter, hvilket vil være det forventede faktiske slutresultat af de kommende ugers forhandlinger, til ca. 85-90 % målt i forhold til emissionerne i 2004-06.

Vi stemte for en revision af bortauktionering af kvoter i fremtiden, såfremt en revision foretages for andre sektorer. Selv om vi ikke stemte for bortauktionering i dag, kunne man overveje bortauktionering for alle sektorer, da dette ville formindske muligheden for store, uforudsete overskud og bidrage til at øge konkurrenceevne og innovation.

Det vigtigste er, at industrien bærer sin del af indsatsen for at mindske emissionerne på en innovativ måde, uden at hele byrden lægges på forbrugerne.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Liese-betænkningen om forslaget om at ændre direktiv 2003/87/EF, så luftfarten bliver omfattet af emissionshandelsordningen for drivhusgas, fordi jeg mener, at det er af afgørende betydning for at mildne virkningerne af klimaændringen, at luftfarten kommer med i denne ordning.

Luftfartens bidrag til klimaændringen er stort, og det vokser hurtigt, og derfor er dette forslag til et direktiv et vigtigt skridt til at opfylde de ambitiøse målsætninger for nedbringelse af drivhusgasserne i EU. Det er imidlertid vigtigt, at der bliver vedtaget foranstaltninger, så direktivet tager hensyn til situationen i de perifere regioner med henblik på at undgå, at de sociale og økonomiske konsekvenser af emissionshandelsordningen for disse regioner bliver for voldsomme. Jeg beklager derfor, at ændringsforslag 98=100/rev og 97=99/rev ikke blev vedtaget.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er alvorligt i tvivl om det generelle indhold i de forslag, der er vedtaget i denne beslutning fra Europa-Parlamentet, og vi har derfor stemt imod den.

For det første er vi modstandere af handel med emissionstilladelser, som altid beskytter dem, som har flest penge til at købe emissionstilladelser for, og ikke løser problemet med for store CO2-emissioner.

For det andet er der ikke taget behørigt hensyn til de lande og regioner, hvor luftfarten er en helt grundlæggende faktor, f.eks. de perifere regioner Azorerne og Madeira. F.eks. er såvel flyvninger mellem disse øer som flyvninger mellem det kontinentale Europa og disse regioner særligt vigtige for den territoriale sammenhæng i EU, og derfor skal disse flyvninger have særbehandling.

Vi beklager, at man i konsekvensvurderingen for dette direktiv ikke har taget hensyn til inddragelsen af de perifere regioner i EU's territorium og til alle de fly, der ankommer til eller afgår fra de europæiske lufthavne. Virkningen vil være større i disse regioner end i det gennemsnitlige Europa, både på grund af beboernes brug af fly og på grund af turismens betydning for den regionale udvikling. Man har heller ikke taget hensyn til de dramatiske konsekvenser, som en afgift på fly vil have for deres konkurrenceevne, en afgift, som deres naboer er undtaget fra.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har ikke støttet betænkningen om at inkludere CO2-emissioner fra luftfarten i EU's emissionshandelsordning.

Luftfarten blev undtaget i Kyotoprotokollen, og mens flertallet af verdens nationer ikke anerkender Kyotoaftalerne, vil EU nu gøre endnu mere, end man er forpligtet til i henhold til protokollen.

Rent teoretisk er det meget smukt med denne idealisme, men den vil ikke redde planeten, som i øvrigt slet ikke er i reel fare.

Europa er i færd med at ofre hele sin industri, herunder luftfarten, uden at det har nogen mærkbar virkning på klimaet. Jeg må protestere.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) De polske medlemmer besluttede at stemme imod betænkningen af en meget simpel grund, nemlig at man ikke tog hensyn til en af vores kommentarer.

Jeg vil gerne påpege, at den polske luftfart var meget velforberedt på at reducere CO2-emissionerne inden for de rammer, der var fastsat for opfyldelse af Kyotoforpligtelserne (36 % af forpligtelsen på 6 %), og CO2-emissioner er ikke et problem for lande som vores. De 15 gamle medlemslande har imidlertid indtil videre kun opfyldt 1,5 % af den forpligtelse på 8 %, de havde påtaget sig.

Det er baggrunden for dette direktivforslag, som ville gøre det muligt for de 15 gamle medlemslande at opfylde deres forpligtelser på bekostning af de nye medlemsstater. Er det det, EU handler om? Det mener jeg ikke, og jeg kræver en grundig gennemarbejdning og overvejelse under andenbehandlingen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning ved førstebehandlingen om Kommissionens forslag om at indbefatte luftfartssektoren i EU's emissionshandelsordning og støttede ændringsforslagene om at reducere de tilladte emissioner fra det foreslåede niveau på 100 % til 90 %. Jeg støttede også PSE-Gruppens ændringsforslag om at indbefatte alle flyvninger til og fra EU, men uheldigvis var der andre partier, som ikke støttede disse, og de blev ikke vedtaget. Luftfart er en stor og hurtigtvoksende kilde til drivhusgasemissioner, og indsatsen for at begrænse disse emissioner er altafgørende i kampen mod klimaændringer.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vedtagelsen af foranstaltninger til reduktion af emissionen af drivhusgasser i EU og andre industrialiserede lande er i gang, og dette forslag fra Kommissionen om at inddrage luftfarten i emissionshandelsordningen er et vigtigt element i den vifte af foranstaltninger, der skal vedtages internationalt.

Vi kan ikke nægte, at der er sket en markant stigning i emissionen af drivhusgasser inden for luftfarten. Det kan derfor være nyttigt at løse problemet ved hjælp af handel med emissionstilladelser, navnlig hvis ordningen bliver udformet korrekt og knyttet til andre foranstaltninger, som støtter markedsstabiliteten og forebygger konkurrenceforvridning.

De foranstaltninger, der bliver vedtaget i dag, vil danne forbillede for de fortsatte internationale forhandlinger. Derfor må EU vedtage en fast holdning med løsninger, som virkelig er effektive med hensyn til at beskytte miljøet, og som samtidig forsvarer vores industri og vores frihedsrettigheder. Det er en vanskelig opgave, og der er derfor grund til at rose ordførerens arbejde, og til at rose alle for deres engagement i at opnå kompromiser, som specifikt er rettet mod at mildne virkningerne af klimaændringen og afbalancere de sociale og økonomiske aktiviteter i Europa.

  Luca Romagnoli (ITS), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til Liese-betænkningen. Jeg har imidlertid fundet det rigtigt at støtte nogle ændringer til det oprindelige forslag, navnlig med hensyn til at fastsætte 2011 som ikrafttrædelsestidspunkt for ordningen.

Dette er et særligt vigtigt punkt, når det gælder om at undgå at skabe markedsforvridninger i EU, om end kun i en overgangsperiode, hvor nogle aktører ville have fordele frem for andre.

Jeg har også støttet visse andre ændringsforslag, f.eks. omkring hvor stor en procentdel af tilladelserne, der skal bortauktioneres, og anvendelsen af de midler, der kommer ind ad denne vej, under forudsætning af at det ikke danner præcedens for at mindske det økonomiske råderum, som medlemsstaterne selv råder over.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Liese-betænkningen, selv om jeg har mine tvivl om dens praktiske anvendelighed og dens gennemførelse. Jeg er enig i, at luftfart bør indbefattes i enhver emissionshandelsordning, men der skal findes en balance mellem miljømæssige hensyn og hensyn til luftfartsindustrien. Endvidere er den foreslåede ordning meget omdiskuteret uden for EU, hvor mange stater, herunder USA, Indien og Kina, truer EU med retssager, fordi de mener, at enhver ordning om luftfart bør vedtages på internationalt niveau, før den kan gennemføres.

Det er rigtigt, at luftfart bør inddrages i en emissionshandelsordning, men det er forkert at fremhæve luftfartssektoren som en stor CO2-udleder uden også at inkludere søfartsindustrien og den største CO2-udleder inden for transportsektoren, vejtransport.

Nogle af de forslag, som Miljøudvalget har stillet i sin betænkning, var rent ud sagt ekstreme. Parlamentet har valgt en mere pragmatisk og afbalanceret anskuelse. Jeg tror dog stadig, at denne betænkning giver anledning til vanskeligheder i de kommende måneder, ikke mindst på den internationale scene, og ikke mindst i betragtning af at vi har undtaget private jetfly.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. − Jeg stemte for betænkningen af Liese i dens endelige udgave, da den var et lille fremskridt sammenlignet med Kommissionens forslag. Derimod lader betænkningen meget tilbage at ønske i forhold til de skridt, der er nødvendige for at bekæmpe klimaændringer og demonstrerer således, at Europa-Parlamentet ikke står i spidsen i denne kamp.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. De perifere regioner bidrager til bekæmpelsen af klimaændringen og viser jævnligt deres engagement i at fortsætte ad denne linje ved at udvikle sig til veritable centre for innovation på dette område.

Jeg støtter de mål, som man forfølger ved at inkludere luftfartens aktiviteter i emissionshandelsordningen.

De perifere regioner kunne imidlertid ikke støtte gennemførelsen af Kommissionens forslag i den foreliggende form, for de flyselskaber, som opererer i disse områder, ville ikke have andre muligheder end at lægge de nye afgifter direkte på billetpriserne, til skade for oversøiske passagerer og turister, som i forvejen straffes af de høje priser på flyrejser, og på bekostning af luftfragten, hvilket igen vil føre til prisstigninger, som rammer forbrugere og virksomheder i disse fjerne regioner.

Jeg vil gerne takke ordføreren, fordi han har lyttet til mine appeller om dette spørgsmål, og Parlamentet, fordi det i sidste ende støttede princippet om at give de perifere regioner særbehandling i dette særlige spørgsmål.

Det glæder mig også, at Parlamentet har accepteret muligheden for, at en del af midlerne fra auktionsordningen kan bruges til at mindske den negative virkning af dette projekt på de perifere regioners tilgængelighed og konkurrenceevne.

  Hannu Takkula (ALDE), skriftlig. - (FI). Vi ved alle, at det er vigtigt at sikre, at miljøbeskyttelsen er på plads, og at bekæmpe klimaændringen. Vores aktioner skal imidlertid holde sig inden for fornuftens rammer, og vi som beslutningstagere bør se tingene i deres helhed. Efter min mening har flertallet i Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ikke set på alle sagens aspekter i forbindelse med denne betænkning. Emissionerne fra luftfarten står kun for 2 % af de samlede emissioner, og de bør derfor behandles i forhold til helheden. Dvs. at selv om hele vores luftfartsservice blev indstillet, ville det næsten ingen effekt have på den globale opvarmning. Vi må også se i øjnene, at mange flyselskaber allerede har foretaget store investeringer i at forbedre deres flåders miljøegenskaber.

Jeg har stemt for ændringsforslag 77, 81 og 82 for at give luftfarten mulighed for at overleve i Europas perifere regioner. Jeg kan ikke se pointen i at have størstedelen af luftfarten koncentreret omkring nogle få store lufthavne. Man bør ikke kortsigtet skade konkurrenceevnen mellem nationale flyselskaber på bekostning af lavprisselskaberne. Jeg er derfor enig i det, som hr. Lehtinen sagde i sin tale.

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.