Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 13. november 2007 - Strasbourg

15. Anvendelse af Schengen-reglerne - Anvendelse af Schengen-reglerne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik (fortsat forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om anvendelse af Schengen-reglerne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.

  Marek Aleksander Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke den portugisiske regering for den tekniske løsning, den har foreslået vedrørende overgangsperioden. Den vil gøre det muligt for de nye medlemsstater at tilslutte sig Schengeninformationssystemet før udgangen af det indeværende år, før det nye system bliver bekræftet og iværksat af Kommissionen.

Det glæder mig for mine medborgere, der rejser tilbage til Polen til jul. Denne gang slipper de for at tilbringe flere timer i kø, mens de venter på at krydse grænsen på vej hjem.

Alt dette er imidlertid kun blevet muligt, fordi det enkelte berørte land efter de indledende problemer er gået i gang med at løse problemerne i forbindelse med gennemførelsen af Schengeninformationssystemet og har tilpasset det til lokale forhold.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Edit Bauer (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak til det portugisiske formandskab for dets initiativ og for at have fundet en løsning ved at foreslå SIS one4all, som gjorde det muligt for ni nye medlemsstater at blive optaget i Schengenområdet.

Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved den historiske betydning af dette skridt for borgerne i disse lande. Det fører ikke blot princippet om fri bevægelighed for personer ud i livet, det er også et historisk skridt hen imod Europas forening.

Jeg vil også takke ordføreren, Carlos Coelho, for hans fremragende arbejde og for et bemærkelsesværdigt tag på alle spørgsmålene. Jeg takker også kommissær Frattini for hans store indsats og hjælpen med at opfylde Schengenkriterierne.

Det blev understreget et par gange i betænkningen, at optagelsen i Schengenområdet var et spørgsmål om gensidig tillid, og jeg tror, at tillid også er temaet for den nuværende forhandling her i Parlamentet. Det er helt klart, at grænsesikkerhed ikke blot er et spørgsmål om teknologi, men også om gensidig tillid. Det virker imidlertid begge veje. Mere teknologisk avancerede systemer ville uden tvivl også bidrage til at få de enkelte medlemsstater til at stole på de lande, der beskytter sikkerheden ved EU's ydre grænser. Vi skal derfor spørge, hvorfor og hvor meget længere vi skal vente på SIS II, som vil øge sikkerheden og fremme både det retlige samarbejde og politisamarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område. At forlænge midlertidige løsninger er både bekosteligt og en utilstrækkelig kompensation for SIS II's manglende eksistens.

Jeg støtter også ændringsforslaget om opfyldelse af Schengenkriterierne, i hvilket det fastsættes, at Parlamentet bør underrettes senest seks måneder efter vurderingen af situationen i medlemsstaterne. Vi ønsker ikke en gentagelse af situationen, dengang da Kommissionen ikke ville give Parlamentet oplysninger, som var afgørende for dets beslutningstagning.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Hr. formand! Glæden ved den storslåede julegave blandt det 21. århundredes nye EU-borgere er forståelig. Udvidelsen af Schengenområdet - denne særlige portugisiske smagstilsætning - er en historisk begivenhed af stor psykologisk og symbolsk vigtighed, der ikke kun ophæver grænser og skel i Europa.

Men samtidig med at det nu er muligt for os at rejse fra det baltiske Vilnius til Atlanterhavets Lissabon, bliver der optrukket et nyt europæisk tæppe foran Ukraine, Rusland, Moldavien og Belarus, et økonomisk og bureaukratisk tæppe i stedet for det meget gamle jerntæppe. For ikke så længe siden kunne vores naboer rejse uden visum til mange af de nye Schengenlande, men nu skal de betale mellem 35 og 60 euro. Det svarer til en fjerdedel eller endda en tredjedel af månedslønnen i nogle af disse lande. Vi har ikke brug for et Fort Europa, mens Schengenreglerne, med visse forbedringer, er nøglen til at stærkere og mere rummeligt Europa.

  Arūnas Degutis (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over den enestående udvidelse af Schengenområdet, som vil ske sidst på året. "Schengen" og "roaming" er de begreber, EU-borgerne bedst forstår. De kan se, at de faktisk fungerer, og alle er blevet berørt af dem på en eller anden måde. For de fleste europæere er de tæt forbundet med forestillingen om et forenet Europe.

Optagelsen af ni nye medlemsstater er et historisk skridt ikke blot for Litauen, men for Europa som helhed. For Litauen betyder det endnu et fortløbende skridt hen imod tættere europæisk integration. Forberedelsen har krævet meget arbejde og en stor indsats. Det glæder mig, at eksperterne har vurderet indsatsen som acceptabel, og at alle ni kandidater vil blive optaget, efter at de har "bestået prøven". Jeg takker formandskabslandet, Portugal, for at have fundet løsningen vedrørende Schengeninformationssystemet, hvilket betyder, at vores lande undgik at spilde flere år.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Det fremgår af hr. Coelhos betænkning, at ni nye medlemsstater er passende forberedt på, at deres landegrænser bliver åbnet den 21. december i år, og at deres luftgrænser bliver åbnet den 30. marts 2008.

Trods tidligere bekymringer er det lykkedes alle disse lande at indhente de andre og oprette et informationssystem, der gør det muligt at udveksle data mellem organisationer, der er ansvarlige for beskyttelse af EU's ydre grænser.

Følgelig bliver princippet om fri bevægelighed for personer gennemført ca. tre år efter, at disse lande blev medlem af EU. Jeg vil minde Parlamentet om, at dette er et af de fire nøgleprincipper, der ligger til grund for EU's virksomhed.

Det var også godt, at Rådet opfyldte Parlamentets håb og traf den formelle beslutning om at åbne grænserne natten mellem den 20. og 21. december i år. Dette bliver en meget særlig julegave til de mange tusinde europæere, der rejser mellem de gamle og nye medlemsstater i jule- og nytårsferien.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Jeg vil begynde med at tilslutte mig de andre parlamentsmedlemmer og takke hr. Coelho for det nyttige arbejde, han har udført, samt lykønske ham med det.

Udvidelsen af Schengenområdet er ikke blot endnu et historisk skridt i Europas udvikling, det er også en større erhvervelse for EU-borgerne, da det tilfører dem nye rettigheder. Vi glemmer af og til, at der var engang, da immigrationsbetjente stemplede ens pas, uanset hvor man rejste hen i Europa. For at rejse ud af landet og ind igen skulle man udfylde en ud- og indrejseformular for at informere myndighederne om, hvor man skulle hen, og hvor længe man var væk. Ved ankomsten gik man igen gennem indrejsekontrollen, ventede i køen og blev derefter udspurgt: Hvorfor er De kommet, hvad skal De, hvor længe bliver De? De behandlede nærmest personer mistænkeligt i stedet for at ønske dem velkommen, hvilket irriterede mange mennesker.

Når man vendte tilbage til sit eget land, gik man igennem det samme med kontroller i afrejselandet og kontroller, når man vendte tilbage til sit eget land. Vi bør heller ikke glemme, at indtil for nylig tjekkede toldbetjente vores bagage og spurgte, hvad vi havde købt, og hvor mange penge vi havde brugt, og om vi medbragte smuglervarer.

Dette er ikke 50 år siden, men kun kort tid siden. Nu ophører kontrollerne endelig én gang for alle. Det betyder, at et land er optaget i Schengenområdet. Når man rejser inden for Schengenområdet, er man lige så fri som inden for ens eget land. Man forlader sit land, ankommer til et andet land og vender tilbage uden kontroller, stempler, grænser og spørgsmål. Følelsen af frihed på grund af den frie bevægelighed uden kontroller er en væsentlig erhvervelse, som vi virkelig værdsætter som en EU's største successer. For dem af os, der kommer fra øer, forener Schengen os stadig mere og bygger en bro mellem udkanten og centrum. For os betyder Schengen en følelse af frihed og en følelse af befrielse.

  Monika Beňová (PSE). - (SK) Hr. formand! Gennemførelsen af Schengenområdet, som afskaffer kontroller ved de indre grænser mellem alle de deltagende lande, og således fører fri bevægelighed for personer ud i livet i hele EU, kan med rette betegnes som et af EU's største resultater.

Borgerne i de lande, der bliver optaget i Schengenområdet i december, vil hilse vores beslutning velkommen som værende til gavn for befolkningen, og fordi den fører deres ret til fri bevægelighed ud i livet. Udvidelsen af Schengenområdet kræver også, at der indføres kompenserende foranstaltninger, bl.a. indførelsen af effektive kontroller ved de ydre grænser, bedre samarbejde mellem administration, politi, toldmyndigheder og domstole, en fælles visumpolitik og oprettelsen af Schengeninformationssystemet. Den slovakiske regering har i henhold til alle vurderingerne gennemført en meget vellykket forberedende fase, og det glæder mig i dag her i Parlamentet at kunne erklære, at Den Slovakiske Republik er fuldt ud forberedt på at blive optaget i Schengenområdet.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! I dag er vi ved at afslutte forhandlingen om anvendelsen af Schengenreglerne i de nye medlemsstater. Jeg glæder mig over, at alt det hårde arbejde, disse lande har udført for at blive optaget i Schengenområdet, sammen med de nuværende medlemsstaters og Kommissionens indsats har ført til sejr.

Gennemførelsen af Schengenområdet er et af EU's største projekter. For at fremme gennemførelsen af det efter udvidelsen i 2004, da vi havde problemer med at føre SIS II ud i livet, viste medlemsstaterne ægte solidaritet. Portugal foreslog SIS one4all, som gjorde det muligt at åbne grænserne mellem de 15 eksisterende medlemsstater og de ni nye medlemsstater før jul.

Det betyder større fri bevægelighed inden for Europa, og det er også en rationel beslutning, der forhindrer nye medlemsstater i at blive påført tab på grund af den forsinkede fastsættelse af en dato for gennemførelsen af SIS II. SIS one4all, som skal gælde i næsten et år, vil fremme personers fri bevægelighed og samtidig få en gavnlig virkning på landenes økonomiske vækst.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand, mine damer og herrer! Udvidelsen af Schengen er en begivenhed for alle 500 millioner europæere og faktisk for hele verden. Ved at fjerne kontrollerne ved dets indre grænser afslutter EU en tidsalder, som var præget af splittelse og modstand - Øst og Vest.

Jeg tilbragte min barndom og mine teenageår i Sovjetunionen. Jeg husker ængstelsen, der skyldtes, at man vidste, at land og himmel var lukket af, og at soldaterne i besættelseshæren beskyttede jerntæppet. Optagelsen i Schengen markerer den endelige frigørelse fra fortiden. Grænsernes forsvinden er et stærkt symbol for 75 millioner europæere.

De ni lande, der bliver optaget i Schengenområdet, er indstillet på at acceptere ændringerne i udveksling af data, som hører sammen med privilegiet fri bevægelighed. Mit hjemland, Estland, beskytter en af EU's ydre grænser. Jeg er imidlertid skuffet over, at denne historiske begivenhed uden en overbevisende grund er blevet delt i to mindre begivenheder, da luftgrænserne selvfølgelig ikke forsvinder for østeuropæerne før sidst i marts.

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand! Jeg ønsker at delagtiggøre Dem i nogle idéer vedrørende Schengen og den måde, jeg opfatter det på. For mig er det ikke kun et spørgsmål om, hvad der står i traktaten, og hvad det vil betyde, eller hvilke regler der gælder. Jeg ser det som led i en vigtig proces med at optage forskellige europæiske lande - i dette tilfælde to EFTA-lande - og hjælpe dem med at føle sig bedre integreret og komme tættere på hinanden. Selv om vi har denne selvstændige og suveræne egenskab bør vi på den anden side være stolte af, at vi er en del af et hele. I dette tilfælde er ind- og udrejse over fælles grænser - fordi de bliver fælles grænser - en del af en proces i lighed med processen med euroen, en del af en proces, gennem hvilken mit land blev en del af Europa. Vi bør alle være stolte af, at vi indgår i et forstandigt kontinent, som også eksporterer de værdier, det tror på.

  José Magalhães, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg tror, at alle her i Parlamentet er fuldstændig enige om, at den fremragende udvidelse ikke blot er historisk, men også i høj grad symbolsk. Denne enighed er ikke blot institutionel, men hvad der er vigtigere, den er også samfundsmæssig, da den er det, borgerne med rette ønsker. Det er rigtigt, at EU's organer bør lytte til borgerne og rettidigt opfylde deres forventninger. Det er det, vi har gjort.

Jeg er meget taknemmelig for de positive kommentarer med ros til det arbejde, som det portugisiske formandskab og alle, der har bidraget på det rigtige tidspunkt, har udført, således at de mange brikker til dette indviklede puslespil kunne gøres klar og passes ind i hinanden. For kun et år siden stod vi i en helt anderledes situation, og det er ikke blot en teknologisk bedrift, hvilket i sig selv er meget vigtigt, men også en politisk bedrift, EU-institutionerne har opnået for borgerne, og som styrker disse institutioners troværdighed.

For det andet skal jeg understrege, at de nye ydre grænser er en storartet julegave til EU-borgerne, og det bliver den i mange jule fremover. De betyder imidlertid også en ny måde at forvalte forbindelserne udadtil. da vi ikke ønsker at skabe en anden generation af jerntæppet for vores naboer. Det, vi har, er begyndelsen til en elektronisk grænse, som er effektiv til at opfange kriminelle, og som alt elektronisk fleksibel, da den tillader borgere i god tro at passere hurtigt, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. Det er den model, Europa præsenterer for verden, og det er den forpligtelse, vi skal opfylde.

For det tredje er dette arbejde og resultat baseret på omhyggelig forberedelse, som har gjort, at partnerlandene i SIS one4all-projektet er blevet godt forsynet med udstyr og logistik til politimæssig forberedelse, som vi skal forbinde med nye foranstaltninger såsom den styrkelse af Frontex, som Kommissionen for nylig har bekendtgjort, og EU's nye model for integreret grænseforvaltning. Dette er derfor endnu en brik til en kompleks politik, som skal forfølges og udvikles.

For det fjerde vil jeg understrege, at en af hemmelighederne bag dette vellykkede projekt er, at vi er i stand til behørigt at kombinere sikkerhed og frihed og fri bevægelighed, meget mere fri bevægelighed, med passende databeskyttelse. De to ting er uadskillelige. Det er vejen frem for Europa, og det er heldigvis også et vigtigt punkt, som Kommissionen, Rådet og Parlamentet er enige om. Der er ingen anden vej frem, kun denne.

Denne regel gælder for SIS one4all og kommer også til at gælde for SIS II, for den anden generation af Schengeninformationssystemet. Det fremgår klart af den lovgivning, der er godkendt med Parlamentets segl, og af forslagene i hr. Coelhos betænkning.

Jeg skal også sige, at dette gælder forvaltning af fortrolighed og gennemsigtighed. Fortrolighed og gennemsigtighed kan afbalanceres, og der skal opnås en optimal balance, således at alle beslutningstagere har de nødvendige oplysninger til at træffe beslutninger med fuldt kendskab til kendsgerningerne. Dette er blevet opnået i denne proces, og det er bestemt et punkt, der varsler godt for fremtidige succeser i et fremragende samarbejde mellem Kommissionen og Rådet om dette vigtige punkt.

Endelig vil jeg endnu en gang understrege betydningen af den metode, vi har valgt. Vi er ikke flygtet fra dårlige nyheder eller problemer. I 2006 indså vi, at der var et alvorligt problem, og vi tog problemet til efterretning. Vi indtog ikke en holdning, der giver nogle skylden og udstiller dem, men forsøgte i stedet at finde positive løsninger på problemerne ved at sørge for et eksemplarisk samarbejde mellem institutionerne. Jeg har ingen kritik at fremføre af Kommissionens optræden under processen, og jeg mener heller ikke, at Kommissionen kan have kritik at fremføre mod Rådets optræden under det tidligere tyske, nuværende portugisiske og kommende slovenske formandskab samt andre fremtidige formandskaber. Det er den form for samarbejde, som efter min mening er nødvendigt for at løse europæiske problemer.

Til sidst vil jeg sige, at vi skal glæde os over sejren og forberede os på fremtiden. Jeg vil derfor invitere repræsentanterne for Parlamentet til at overvære den mindehøjtidelighed, som vil blive holdt den 21. og 22. november. Det bliver en symbolsk rejse gennem steder, som tidligere var symboler på lukkethed, og som fra den 21. december bliver symboler på den frihed, som er i luften, og ilt, der puster liv og lykke ind i Europa.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er også yderst tilfreds med udfaldet af denne forhandling.

Det resultat, som er inden for rækkevidde i dag, viser klart, at de lande, der bliver optaget i Schengenområdet den 21. og 22. december, og borgerne i disse lande, virkelig fortjener denne julegave. De fortjener den, fordi de, mens vi har samarbejdet i de sidste 12-15 måneder for at løse visse tekniske problemer - og det portugisiske formandskab kan ikke roses nok - også har spillet en rolle. De har overvundet vanskeligheder og mangler - i lufthavne, ved grænseposter og i efter- og videreuddannelse - som for blot 12, 13 eller 14 måneder siden syntes at være svære at få bugt med.

Det er derfor, de virkelig fortjener det, der meget charmerende er blevet kaldt en julegave. Det kan jeg sige, efter at jeg personligt har besøgt en række grænseposter sammen med mange kolleger - indenrigsministre - som viste mig det enorme fremskridt, der var sket mellem besøgene. Jeg tror, at denne udvikling er af stor politisk betydning for Europa, og at den har stor samfundsmæssig virkning, dvs. på borgerne. Den er af stor politisk betydning, fordi den enkelte medlemsstat fra den 21. december vil betragte en anden medlemsstats ydre grænser som sine egne. Jeg vil som italiener betragte den fjerne grænse mellem Polen og Ukraine som min egen. Den bliver mit lands grænse: Så omfattende er den politiske virkning af denne beslutning, som det er lykkedes EU at træffe inden for en meget rimelig tidsperiode.

Så er der den samfundsmæssige virkning, dvs. virkningen på borgernes dagligliv, som går ud over den symbolske virkning af ikke længere at skulle stå i kø ved grænseposter. Den indebærer, at enhver lovlydig EU-borger vil føle sig hjemme i en hvilken som helst anden EU-medlemsstat. Den betyder fri bevægelighed, og at man ikke skal vise pas. Den betyder ikke blot, at man ikke skal stå i kø i forbindelse med grænsekontrol, men at man i stedet føler, at unionsborgerskabet er blevet ført ud i livet.

Mange her i Parlamentet har rejst spørgsmålet om sikkerhed, og jeg er helt enig i det, hr. Magalhães lige har sagt. Sikkerhed og frihed skal selvfølgelig følges ad. Jo mere vi fremmer udvidelsen af denne rettighed, denne storartede frihed, des mere skal vi gøre for at forhindre kriminelle i at udnytte denne frihed mest muligt til at fremskynde deres egen færden og ulovlige aktiviteter.

Derfor bliver Europa, dette store Schengenområdet, ikke et fort, men det vil alligevel beskytte EU-borgerne mod kriminelle aktiviteter. Derfor er det endvidere klart, at Schengensystemet - det nuværende "one for all"-Schengensystem, som snart bliver til Schengen II - skal udstyres med den bedste teknologi. Kriminelle forsøger selvfølgelig at undgå kontrol, og vi skal have de teknologiske instrumenter til at forhindre, at det sker, såsom anvendelsen af elektronisk pas, og vise respekt for den enkeltes frihed, men for så at sige at afparere fristelsen.

Til sidst vil jeg sige, at jeg lagde mærke til det, der blev sagt om Europas naboer. Et udvidet Schengenområde må selvfølgelig ikke medføre en risiko for at de lande, der nu støder op til de udvidede Schengengrænser, udelukkes. Som bekendt skal vi anvende Schengensystemet til at forvalte og administrere 80.000 km af EU's ydre grænser, og Frontex kommer til at spille en endnu større rolle i den forbindelse. Forestil Dem, hvor stor en opgave det er, men vi skal gennemføre den. Det må ikke ske på bekostning af vores naboer, af de forbindelser, der er blevet nævnt, med Den Russiske Føderation, Ukraine, Moldova og Vestbalkan.

Vi har derfor indledt en ny strategi, og jeg vil igen takke Parlamentet, nu da De giver endeligt grønt lys til denne indsats, og bekræfter Deres støtte til den politik, jeg foreslog Rådet, og som det har givet sin tilslutning til. Det er en ny visumpolitik, der sigter på at fremme ærlige menneskers frie bevægelighed, ledsaget af foranstaltninger vedrørende dokumentsikkerhed, personlig identifikation og anvendelsen af elektroniske pas, men som giver borgere, der nu bor meget tæt på, men ikke inden for EU-området, en konkret mulighed for af og til at gå i teatret i Wien, at se Colosseum i Rom eller at besøge Lissabon uden det store besvær og den store udgift, det for øjeblikket medfører at få et visum.

Den nye strategi er følgende: Vi skal gøre visumpolitik til et instrument i EU's naboskabspolitik samtidig med udvidelsen af Schengenområdet. Det bliver forhåbentlig et rent politisk skridt. Det er hverken et bureaukratisk eller et snævert retsligt spørgsmål. Det er et politisk budskab, som vi kan sende andre lande og deres borgere, som holder øje med os fra Europas naboskab, men som ikke behøver at se misundeligt til, fordi vi kan bevæge os frit omkring, mens de ikke engang kan deltage i et universitetskursus i en europæisk by.

For at sikre, at en sådan misundelse ikke findes, og at Europa bliver elsket af dets naboer, skal udvidelsen af Schengen ledsages af en venskabspolitik, hvor visum og større fri bevægelighed anvendes som et strategisk instrument.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget beslutningsforslag fra fem politiske grupper⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) Vi kan stadig huske den frygt, vi følte, når vi krydsede jerntæppet med gyldige pas i lommerne. Det var forgæves, at passene var gyldige, og at vi fik alle stemplerne i dem, fordi der altid kunne ske et eller andet ved grænsen. Eller hvis der ikke skete noget, var vi bange for det, fordi det at krydse grænsen var en usædvanlig begivenhed i Europa.

Efter at jerntæppet faldt, er det blevet lettere at krydse grænsen, men kontrollerne er der endnu, og man kan stadig kun krydse grænsen bestemte steder, hvilket først og fremmest gjorde livet vanskeligere for de mennesker, der bor der. Nu er der også gjort en ende på det, og grænserne er - som ungarske demokrater har ønsket i årevis - "forsvundet ud i det blå". Fra nu af vil vi også synes, at det er naturligt, at mennesker, som bor i nærheden af grænsen, kan gå over den ind i et andet land, lige så naturligt som fra f.eks. Budapest til Budakeszi i bil, med bus nr. 22 eller til fods ad fodgængerstier.

Fuldstændig fri bevægelighed uden kontroller er særlig vigtigt for mennesker, der tilhører det samme land og bor på begge sider af en grænse. Vi har ikke for nylig vedtaget ret megen lovgivning, der er vigtigere end denne, og jeg er stolt af, at jeg kan være en del af denne fantastiske proces.

(1) Se protokollen.