Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 13. november 2007 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

(Mødet hævet kl. 9.00)

2. Forslag til almindeligt budget for regnskabsåret 2008 (frist for ændringsforslag): se protokollen

3. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

4. Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008 (forhandling)

  Formanden. -Næste punkt på dagsordenen er Forhandling om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand! De kommende 12 måneder bliver af afgørende betydning for Europas fremtidige effektivitet, for vores plads i verden og for vores borgeres tillid til vores evne til at imødekomme deres forventninger. Vi har alt mulig grund til at være fortrøstningsfulde. Aftalen om Lissabontraktaten var yderst velkommen, og det var måden, hvorpå man nåede aftalen, også. Man nægtede at lade sig distrahere fra det overordnede mål om at udruste Unionen med de redskaber, den har brug for i fremtiden. Man var fast besluttet på at komme til sagen.

Samtidig har vi gennem vores økonomiske dagsorden opnået resultater inden for vækst og beskæftigelse, hvilket bidrager til at udligne risikoen for yderligere uro i år. Vi håndterer de store spørgsmål, lige fra energi til migration, fra beskæftigelse til udviklingsbistand, navnlig i Afrika, og om bare få uger har vi mulighed for at understrege vores globale førerposition i kampen mod klimaændringer i Bali.

EU leverer kort sagt varen. Det var i stand til at løse den meget vanskelige situation, vi stod i i 2005. Den tosporede strategi, som Kommissionen foreslog i 2006, har givet gevinst ved at fokusere på håndgribelige resultater for borgerne og samtidig investere i en løsning til den institutionelle model.

Jeg mener, at Unionen er på rette spor for 2008. Dette skal vi drage optimal nytte af at gennemføre vores forpligtelser, videreføre vigtige forslag, som allerede er fremsat, bevare fremdriften ved at tage nye initiativer og samtidig holde os de langsigtede udfordringer for øje. Endvidere skal vi naturligvis respektere og fremme ratificeringsprocessen for Lissabontraktaten og vise Unionens borgere, hvad EU har at tilbyde i opløbet til valget til Europa-Parlamentet i 2009.

Jeg hilser derfor denne mulighed for at indlede Kommissionens bidrag til et succesfuldt 2008 velkommen ved at præsentere Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008. Herved ønsker jeg at takke Europa-Parlamentet for dets aktive deltagelse i arbejdet med at udvikle dette program. Især bidrog den omfangsrige sammenfattende rapport, som blev udarbejdet af Udvalgsformandskonferencen og støttet af Formandskonferencen, til at udforme vores program. Mange af Kommissionens forslag stemmer fuldstændig overens med de prioriteter, der forelægges i den sammenfattende rapport.

Men lad mig først sige et par hurtige ord om gennemførelsen af programmet for 2007.

På denne tid sidste år diskuterede vi en målrettet liste over strategiske initiativer, som skulle gennemføres i år. Som nogle af de mest synlige initiativer kan nævnes en række nøgleaktioner, såsom EU's strategiske energiredegørelse, de nylige forslag om arbejdsmigration, flexicurity, vinmarkedet og markedsadgang.

Ved udgangen af næste måned vil alle de strategiske initiativer være blevet vedtaget, med kun en enkelt undtagelse. Undtagelsen er emissionshandelsdirektivet, som jeg har besluttet at udsætte en måned til januar. Det gør jeg for at undgå forstyrrelse af de afgørende forhandlinger i Bali - hvor jeg ønsker, at EU skal fremstå forenet. Det vil også give os tid til at afholde de sidste nødvendige høringer om, hvordan EU's fastsatte mål for drivhusgasser og vedvarende energi skal realiseres. Jeg er sikker på, at De vil være enige i, at dette er en fornuftig tilgang, som faktisk kan vinde os tid, da jeg er sikker på, at forberedelserne vil give bedre mulighed for at opnå konsensus med medlemsstaterne.

Ud over de strategiske initiativer påtog vi os endvidere over 18 måneder at levere en lang række prioriterede initiativer. Mange af disse fremsættes nu. I de kommende uger vil vi se forslag om realkredit, handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og nedbringelse af CO2-emissionerne fra biler. Vi forventer, at 70 % af initiativerne er leveret ved udgangen af dette år og 100 %, eller tæt på, når de 18 måneder er gået, dvs. næste juni.

2007 viser sig også at være et afgørende år i forbindelse med rustning til fremtiden. I næste uge vil vi, nærmere bestemt, fremsætte en række centrale forslag om Unionens økonomiske og sociale fremtid. af det indre marked vil geare det indre marked til at være et stærkt, innovativt og konkurrencedygtigt marked, som vil bringe forbrugerne og entreprenørerne direkte fordele og sætte Europa i stand til at påvirke globaliseringen bedst muligt. Sideløbende vil vi vedtage en vision for fremme af muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa, som næste år bakkes op af en fuldstændig meddelelse om en moderniseret social dagsorden.

Vi vil især fokusere på, hvordan vi kan anvende Lissabontraktaten og dens protokoller til at gøre fremskridt inden for tjenesteydelser af almen interesse, og anvende disse nye muligheder til at se, hvordan vi kan bibringe reel merværdi til at sikre den rolle, som disse tjenesteydelser spiller i at forbedre livskvaliteten for alle europæere.

Jeg ser meget frem til Europa-Parlamentets og Rådets reaktion på undersøgelsen af det indre marked og den sociale vision. Jeg mener, at de sammen giver os den nødvendige balance til at gøre fremskridt inden for centrale områder af vores økonomiske og sociale dagsorden. De viser, at Europa har de rette værktøjer til og udgør den rette platform for, at vores borgere kan tilpasse sig og påvirke globaliseringen.

Lad mig nu vende blikket mod Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008. Det er vores politiske program for 2008. Det fastsætter vores vigtigste initiativer og bygger på vores forpligtelse til at skabe merværdi for Europas borgere. Vi har tilstræbt at styrke både det politiske indhold og processen.

I forhold til 2007 koncentrerer arbejdsprogrammet for 2008 sig om et begrænset antal nye politikker, herunder 26 strategiske initiativer samlet i 12 pakker, som Kommissionen forpligter sig til at levere i løbet af året, og 61 prioriterede initiativer samlet i 49 pakker, som skal leveres over 12-18 måneder.

Vi vil rette vores indsats mod fem områder, som har direkte relevans for alle i Europa, nemlig vækst og beskæftigelse, et bæredygtigt Europa, forvaltning af migration, at sætte borgerne i højsædet og Europa som en global partner. Vi er også fast besluttet på at styrke vores forpligtelse til bedre regulering med garanti for, at vi holder, hvad vi lover.

Det er med stor tilfredsstillelse, at vi har bemærket, at man i Europa-Parlamentets sammenfattende rapport er enig i de fem områder af central betydning, vi har identificeret for 2008. Et tæt samarbejde mellem institutionerne og medlemsstaterne vil være essentielt for at realisere vores mål. For adskillige af de områder, der nævnes i rapporten, har man allerede vedtaget konkrete initiativer eller planlagt at vedtage konkrete initiativer inden udgangen af 2007.

Hvad angår næste år, glæder det mig at kunne bemærke, at der i programmet er medtaget en række initiativer af særlig interesse for Europa-Parlamentet.

De centrale områder omfatter bl.a. Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, som vi er enige om fortsat er vigtigt for at nå vores mål om et mere velstående, miljømæssigt ansvarligt og socialt rummeligt EU, klimaændringer med dette års fokus på migration opfulgt af en ny tilgang til tilpasning, en mere grøn transportsektor, en lov om små virksomheder for SMV'er (faktisk er dette en pakke med SMV-foranstaltninger), lovgivning til at styrke forbrugerbeskyttelse i forbindelse med kontraktmæssige rettigheder og en ny forbrugerranglistning, bedre adgang til retfærdighed for borgerne, forbedring af Europas lovgivningsmæssige rammer med en strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning.

For størstedelen af dagsordenens vedkommende hersker der en høj grad af enighed mellem Kommissionen og Parlamentet om behovet for handling og om vejen frem.

Der forekommer ganske vist nogle forslag i den sammenfattende rapport, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan give et endeligt svar på. F.eks. arbejder vi aktivt på intellektuel ejendomsret og finansielle tjenesteydelser, men føler, at det er for tidligt at fastsætte formen og ambitionsniveauet for specifikke initiativer.

Hvad angår håndtering af affald, ville vi foretrække at tilgodese de spørgsmål, Parlamentet har rejst, gennem handlingsplanen for bedre gennemførelse af affaldslovgivningen frem for et nyt initiativ på dette stadie.

Lad mig gøre det klart, at de ting, der ikke er med på listen over nye initiativer, ikke bliver forsømt. Kommissionens væsentlige arbejde med at gennemføre fællesskabslovgivningen, gennemføre programmer og forhandle internationale aftaler fortsætter og gøres mere synligt i andre dele af programmet. Et nyt kapitel om at udforme nye politikker har endvidere til hensigt at afspejle den flerårige karakter, som de fleste af Kommissionens aktiviteter har.

Arbejdsprogrammet omfatter endvidere kommunikationsprioriteterne, men vi har i den henseende tilføjet noget nyt, nemlig at vi foreslår en række af disse prioriteter til de andre institutioner, så vi kan samarbejde om at fremme dem.

Men dette handler ikke om centralisering - tværtimod. Vi mener, at en fælles forståelse af prioriteterne udgør et springbræt for en lokal tilgang, hvor vi tilpasser kommunikationen til bedst muligt at modsvare de forskellige behov i forskellige dele af Unionen. Vi mener også, at partnerskab er af afgørende betydning inden for kommunikationsområdet, hvis vi virkelig ønsker at skabe forbindelse mellem Europa og dets borgere.

Kommissionen ser frem til en livlig og udbytterig debat, som vil afspejle den strategiske dimension af Kommissionens arbejdsprogram og sende en stærk politisk meddelelse til vores borgere. 2008 er i sandhed et år af afgørende betydning for Europa. Sammen kan vi i Kommissionen og Parlamentet bygge videre på vores fremragende samarbejde i 2007, vi kan gøre en forskel og kan, er jeg sikker på, gøre 2008 til et storartet år for Europa.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. formand for Kommissionen! Jeg vil også byde de mange fremmødte medlemmer af Kommissionen hjerteligt velkommen.

  Hartmut Nassauer, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. formand for Kommissionen! Efter at De sidste år påtalte parlamentsmedlemmernes fravær, vil jeg slå fast, at der i dag er flere parlamentsmedlemmer til stede i salen end kommissærer, hvilket jeg antager, at De noterer med tilfredshed. For det andet vil jeg på vegne af PPE-Gruppen opfordre Dem til at udnytte Kommissionens vigtigste kompetence, nemlig retten til at udarbejde lovforslag for Europa, til næste år, der er det afgørende år for ratificeringen af en ny traktat, således at De tager fat på de problemer, som er mest presserende for borgerne, og udnytter Deres muligheder for at genvinde terræn for EU hos borgerne.

Vi støtter Deres generelle fremgangsmåde i programmet og også de prioriteringer, De har foretaget - fra punktet vækst og arbejdspladser, hvor fremgang er afgørende for, at vi stabiliserer det sociale sammenhold i Europa, over mange detaljer til migration og forskning. Mine kolleger vil tage de enkelte punkter op.

Vi glæder os over, at De faktisk også har taget nogle idéer op fra den strukturerede dialog med udvalgene. Vi kunne godt tænke os, at denne dialog blev intensiveret yderligere. Vi ville også anse det for hensigtsmæssigt, hvis Deres planlægning ikke kun omfattede de første måneder af 2009, men måske omfattede en toårig cyklus, der så kan fremskrives fra år til år. Vi savner en indikativ tidsplan og konstaterer også en kløft mellem Deres program og budgetproceduren, som burde lukkes på en hensigtsmæssig måde.

De fremlægger i alt 79 lovgivningsmæssige initiativer og et omtrent lige så stort antal initiativer, der ikke er lovgivning. Hvis man betragter dette på baggrund af den annoncerede reduktion af bureaukratiet, så er jeg ikke sikker på, at De gavner dette mål. Blandt de lovgivningsakter, hvis ophævelse De annoncerer, er der især nogle, der er blevet overflødige som følge af tidens gang. Altså vil reduktionen af bureaukratiet også her snarere vise sig at være letkøbt end et reelt effektivt mål.

I øvrigt er næste år året for den nye traktat. De har chancen for allerede ved Deres handlen at tage hensyn til denne traktat, som jeg er sikker på vil træde i kraft. Den omfatter væsentlige nye elementer: handleevne, gennemsigtighed og demokrati. Og den omfatter et for os væsentligt element, som jeg vil henlede Deres opmærksomhed på, nemlig subsidiaritetsprincippet. Der indledes en ny diskussion om subisidariteten i Europa, og samtalepartneren i denne diskussion er frem for alt Dem, hr. formand, og Deres Kommission.

For få dage siden oplevede vi i visse dele af Tyskland stor opstandelse om frugt- og æblevin. Jeg vil ikke på dette sted citere noget videre fra den offentlige debat, men hr. formand, hvad er det for en ånd, der hersker i en forvaltning, der koldt og ufølsomt stryger århundreder gamle regionale traditioner med et bureaukratisk pennestrøg? Denne fremgangsmåde er problematisk, og det er Deres problem, hr. formand. Det er Kommissionens problem. De har nu chancen for i den nye traktats ånd at skabe en ny subsidiaritetskultur. Det er Kommissionens store chance for igen også at opnå større accept hos borgerne. Det vil vi fra PPE-DE-Gruppen gerne udtrykkeligt opfordre Dem til.

(Bifald)

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine og herrer medlemmer af Kommissionen! Også jeg vil gerne byde Dem hjerteligt velkommen på min gruppes vegne. Vi er enige i meget af det, De har sagt, hr. kommissionsformand, og hvad der også står i dette papir. Jeg vil koncentrere mig om to efter vores mening væsentlige punkter. Disse punkter står til sidst i Deres program. Jeg havde hellere set, at de stod i starten, men placeringen er ikke så afgørende.

Det første punkt er kommunikationen. Jeg kan tage tråden op fra hr. Nassauer. Hvis ikke vi formidler til borgerne, hvad det drejer sig om, og hvad vi tilsigter med de enkelte lovgivningsprojekter, så er halvdelen af vores arbejde forgæves. Det glæder mig, at kommunikationsspørgsmålet er blevet taget op, hvilket også skyldes fru næstformand, og jeg glæder mig også over de forslag, som hun har stillet om at samarbejde med parlamentet herom. Men det er også et spørgsmål om det sprog, vi anvender over for borgerne, og om hvordan vi formidler det, vi foretager os.

I det forløbne år har vi haft en række lovgivningsprojekter, der har forbedret forbrugernes stilling, hvad enten det er inden for telekommunikation eller på andre områder. Men vi har stadig ikke i tilstrækkelig grad formået at overbevise vores borgere om, at vi er der for dem, og at vi ikke er en særpræget gruppe, der arbejder et eller andet sted i Bruxelles. Her må vi gøre mere. Jeg håber, fru næstformand, at De ved afslutningen af denne forhandling kan sige noget om, hvad De konkret har planer om, for det er vores fælles mål, og det må vi formidle netop i 2008.

En væsentlig sætning står ligeledes i slutningen. Der er tale om de sociale problemer, EU's sociale dimension i forbindelse med globaliseringen, arbejdspladserne og migrationen foruden borgernes bekymring i dette Europa. Men desværre findes der, hr. formand, kun få svar i dette papir, som De har fremlagt for os. Det er ikke kun et spørgsmål for Kommissæren for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling, som ligeledes gør et godt stykke arbejde. Det skal være en dimension, der udgår fra hele Kommissionen. Det er også en sag for chefen! Formanden for Kommissionen skal beskæftige sig med dette sociale Europa.

Det berører mange områder, hvoraf jeg kun nævner to - først international handel. Er det ikke en skandale, at der stadig findes europæiske virksomheder, der er baseret på børnearbejde i Indien og andre lande? Hvad foretager vi os imod dette? Det skaber bekymring hos os, det skaber yderligere fattigdom, hvilket studier har vist, og det skaber yderligere fattigdom i de lande, som vi har samhandel med. Handelspolitikken skal altså også have en social dimension evt. i form af sociale klausuler.

(Bifald)

Og det andet område - immigrationspolitikken. De skriver i Deres papir "... en integreret tilgang til migration ...". Er det ikke sådan, at vi hellere ville sige: Ingen migration uden integration? Skulle Kommissionen ikke for længst også have sagt dette mere klart og tydeligt? I går diskuterede vi med kommissær Frattini. Hans første udtalelser om f.eks. situationen med romaerne i Rom var ikke særligt opmuntrende. I går udtrykte han det meget bedre og tydeligere. Er spørgsmålet om romaerne ikke et spørgsmål, som vi ofte har forsømt ikke blot i de nye medlemsstater, men også i de gamle?

Fru Merkel og hr. Sarkozy siger: Ingen migrationspolitik uden integrationspolitik. Er det ikke en metode, som Kommissionen skulle have valgt for længe siden? Jeg tvivler på, at hr. Sarkozy og fru Merkel mener det samme med integration som vi socialdemokrater, men det principielle udsagn er absolut korrekt. Og Kommissionen må tale et tydeligere sprog på dette område.

(Bifald)

Derfor er kampen mod højreekstremismen heller ikke bare en kamp, der skal føres på et ideologisk plan, men naturligvis også et spørgsmål om sociale forhold. Arbejdsløshed, udelukkelse, asociale elementer, som stadig findes i vores samfund, udnyttes af højreekstremister i deres kamp mod Europa. Derfor må Europa og Kommissionen handle på dette område.

Hr. Schulz, der er formand for PSE-Gruppen, har ofte sagt, at vi ønsker et socialt Europa. Det er vores øverste mål, og det bør også være dette programs øverste mål. De har sagt, at 2008 bør være "a great year for Europe". Vi mener, at 2008 bør være et stort år for det sociale Europa. Hr. formand for Kommissionen, vi beder Dem om at sætte Dem i spidsen for dette sociale Europa!

(Bifald)

  Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Dette er et politisk program, som er passende til et år, hvor integrationshastigheden vil stige drastisk med afslutningen på reformtraktatsprocessen og udvidelsen af Schengen- og euroområdet.

Men vores hovedopgave vil være at forberede gennemførelsen af traktaten, og i den forbindelse har Den Liberale Gruppe to overordnede bekymringer. For det første at integrationen af den tredje søjle med den første, i forbindelse med oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, skal foregå så hurtigt og i så omfattende grad som muligt.

For det andet, at det synes at blive temmelig interessant og vanskeligt, hvad angår FUSP, at nå frem til en førsteklassesaftale mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet ved etableringen af den eksterne tjeneste.

For at redegøre for og retfærdiggøre traktaten over for de nationale parlamenter og den offentlige mening bør vi gøre mere ud af at understrege det indre markeds sociale og kulturelle dimensioner, som f.eks. migrationspolitikken, såvel som kampen mod klimaændringerne. Disse ting vil hjælpe os med at sælge traktaten.

Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik bør knyttes direkte til den fremtidige reform af det finansielle system gennem en udvidelse af samfinansieringen af den fælles landbrugspolitik.

Endelig ville det glæde mig at høre kollegiets vurdering af præsident Sarkozys plan om at etablere en yderligere "Comité des Sages" til at gruble over Europas fremtid.

  Pierre Jonckheer, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, kommissærer! De har præsenteret 26 strategiske initiativer og 61 prioriterede initiativer. Jeg kan ikke kommentere alle på fire minutter. I forhandlinger af denne type skal man huske, at Kommissionen har et ansvar og spiller en særlig rolle i EU's beslutningsproces. Det er Kommissionen, der har monopol på lovgivningsinitiativer, og det er Kommissionen, som har den retlige kompetence gennem screening af de forskellige ændringsforslag, uanset om ændringsforslagene er stillet af Parlamentet eller Rådet. De har et stort ansvar for de resultater, som vi kan opnå vedrørende EU-lovgivning. Jeg kan derfor forsikre Dem om, at Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance formentlig er den mest forenede gruppe af alle de politiske grupper i støtten til denne EU-procedure, for vi mener, at Kommissionen er pålagt en meget stor opgave - den skal ikke blot konfrontere de nationale interesser, men også de forskellige nationale regeringers følsomme punkter.

For at gå lige til sagen er der tre punkter, jeg ønsker at nævne. Det første punkt er energipolitik. 2007 har været et betydningsfuldt år. Nobelprisen blev uddelt, og på Det Europæiske Råds møde i marts blev der fastlagt en række målsætninger, som efter vores opfattelse kunne have været mere ambitiøse, men som vi ikke desto mindre støttede. Som De har understreget, vil 2008 være året for gennemførelse. Det er nu, vi skal udvise stor agtpågivenhed. Vi var meget skuffede over resultaterne i forbindelse med emissioner fra køretøjer. I Deres tilgang til biobrændstoffer ignoreres efter vores opfattelse de negative konsekvenser, som denne form for teknologi har for vores miljø. Vi er af den opfattelse, at vi i den anden fase af emissionstilladelser skal bevæge os i retning af et udbudssystem frem for fri distribution, som ikke medfører andet end nye finansielle aktiver. Vi er noget overraskede over, at De i relation til internaliseringen af de transportpolitiske omkostninger kun har foreslået noget, der svarer til metodologiske undersøgelser. Det forekommer mig, at økonomerne har drøftet dette spørgsmål i mindst 15 år, og at Kommissionen burde følge det eksempel, som er sat gennem relevante nationale erfaringer.

Vi mener endvidere, at denne tankegang skal anvendes på alle aspekter af energipolitikken, og at man skal undgå at lægge for meget vægt på de såkaldte "bløde" instrumenter for at glæde de forskellige lobbyer eller opfylde forskellige anmodninger fra diverse regeringer. Vi skal anvende restriktive instrumenter, da det eksempel, som er sat af bilindustrien, viser, at frivillige aftaler ikke rigtigt fungerer. Hvad angår vedvarende energi mener vi ikke, at det er en særlig god idé at indføre fleksible ordninger mellem medlemsstaterne. Alle skal yde en indsats.

Det andet punkt, jeg ønsker at nævne, er indvandringspolitikken. Netop på dette område har Kommissionen det overordnede ansvar. Jeg husker Kofi Annans tale til Europa-Parlamentet for flere år siden. Det ville være fantastisk, hvis EU kunne vinde Nobels fredspris for en vellykket indvandringspolitik. Vi regner med, at De sørger for, at en sådan indvandringspolitik, som De har inkluderet i arbejdsprogrammet, og som allerede er iværksat, ikke resulterer i indførelsen af et fælles biometrisk pas for alle medlemsstaterne. Det vil ud over at kunne resultere i en katastrofal situation for befolkningen i EU også kunne skade EU's troværdighed i forhold til resten af verden.

Det sidste spørgsmål, som jeg ønsker at rejse - og det overrasker mig, hr. Barroso - er den omstændighed, at programmet ikke omfatter de internationale finansielle markeder. Hvis De ønsker, at EU's borgere eller i det mindste hovedparten af borgerne skal have en positiv indstilling til globaliseringen og de forskellige spørgsmål, kan EU og Kommissionen i særdeleshed ikke ignorere situationen i de finansielle markeder, den løbende undersøgelse af skattely og vores manglende evne til at drøfte spørgsmål om valutakurser mellem euroen, den kinesiske yuan og den amerikanske dollar.

Borgerne venter på en union, der kan levere varen i form af ambitiøse initiativer, hvorved det sikres, at de finansielle markeder fungerer til fordel for økonomien og samfundet og ikke omvendt. Det minder mig om de forhandlinger, som Parlamentet har gennemført i starten af den nuværende lovgivningsperiode. Flere har tilsyneladende mistet fokus. Derfor er det efter min opfattelse vigtigt for Kommissionen at relancere et sådant initiativ med Parlamentets støtte.

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, kommissærer, mine damer og herrer! Jeg har sammen med mine kolleger lyttet opmærksomt til hr. Barrosos ord.

Hr. Barroso har fremlagt Kommissionens strategiske målsætninger med vækst og beskæftigelse øverst på listen over prioriteter.

Jeg bemærkede dog, at der ligesom i Kommissionens meddelelse manglede noget i hr. Barrosos præsentation, og jeg ønsker nu at spørge Kommissionens formand helt specifikt om denne mangel.

Er det korrekt, at kommissærkollegiet den 23. oktober drøftede et forslag fra hr. Mandelson om europæiske erhvervsvirksomheder, der har flyttet deres produktion til tredjelande, hvor lønniveauet er lavt? Forslaget havde muligvis til formål at fritage de pågældende virksomheder for at betale de antidumping-afgifter, der er pålagt produkter, som er eksporteret til EU til priser, der er betydeligt lavere end deres normale værdi.

Er det korrekt, at forslaget har fået stor støtte, og at Kommissionen skal træffe en formel beslutning om spørgsmålet efter den 5. december?

Hvad vil De svare de personer, som ikke opfatter en sådan foranstaltning som andet end finansiel støtte til flytning af produktion? Vil en sådan flytning ikke være helt i strid med de afsnit i Kommissionens meddelelse, som vi drøfter i dag, herunder følgende:

(EN) Undersøgelser har for nylig vist, at noget af det, der bekymrer EU-borgerne mest, er EU's sociale dimension i forbindelse med globaliseringen (især beskæftigelse og frygten for arbejdsløshed). Eller at den globale dagsorden for konkurrenceevne bidrager til at skabe varig vækst og beskæftigelse på hjemmefronten.

(FR) Hvorfor er det ikke nævnt i præsentationen eller i meddelelsen om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008 eller projekter, der har relation til vigtige politiske spørgsmål som f.eks. fremme af beskæftigelsen i EU, industripolitik og mere generelt de fordele, som EU kan opnå gennem den nuværende globalisering?

Og endelig ønsker jeg at spørge, om det er korrekt, at De på grund af den store splittelse, som et sådant spørgsmål kan medføre ved afstemning i Parlamentet - for ikke at tale om Rådet - planlægger at forbigå lovgiverne ved at vælge retningslinjer i stedet?

GUE/NGL-Gruppen er formentlig ikke den eneste gruppe, der håber på et klart svar fra Dem på disse spørgsmål, og som, hvis det ikke lykkes, vil være nødt til overveje, hvilken form for reaktion der vil være den mest hensigtsmæssige. Hvis De har glædet Dem over den måde, hvorpå Parlamentet mobiliserede sine kræfter imod hr. Bolkesteins direktivforslag, vil De helt bestemt også glæde Dem over det ramaskrig, der vil opstå i forbindelse med forslaget fra hr. Mandelson.

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Med deres tilladelse vil jeg gerne begynde mit indlæg på irsk.

(GA) Jeg støtter Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram. Kommissionen fokuserer i særlig grad på at fremme beskæftigelsen og udviklingen i Europa, finde en løsning på klimaændringerne, oprette en fælles indvandringspolitik, styrke EU-borgernes glæde over Europa og sikre, at EU yder en positiv indsats til glæde for hele verden.

(EN) Og hele spørgsmålet om globalisering er naturligvis ét, som vi vil koncentrere os om over en årrække - ikke bare på kort sigt i 2008 - og jeg hilser især Kommissionens initiativer til at forberede Europa på at håndtere følgerne og indvirkningerne, både positive og negative, af, hvad globaliseringen kommer til at betyde, velkommen.

Vi kan se verden over, at der også er en trussel mod demokratiet og vores handlinger i forbindelse med at sikre, at vi levere ikke blot hjælp og støtte til dem, som er i vanskeligheder, men også fremme af værdier, som demokrati, retsstatsprincippet og magtadskillelse. Vi har gennem de seneste uger set, hvordan Pakistan, Georgien og andre dele af verden lider under nye former for modstand mod demokratisk kontrol, nye trusler mod pressefriheden og, vigtigst af alt, tilintetgørelsen af folkets vilje til at blive hørt og til at blive anerkendt inden for disse netværk.

Især kræver den fortsatte krise på globalt plan - i særdeleshed i udviklingslandene i forbindelse med hiv, aids og inden for andre områder - at vi bliver mere opfindsomme og innovative, hvad angår den bedste måde at håndtere disse problemer på.

Men der er i særdeleshed ét problem, der bekymrer mig, når vi ser på fremtiden, især på kort sigt, og det er hele spørgsmålet om beskatning inden for EU. Mange af os har store bekymringer om Kommissionens forslag om selskabsbeskatning, det fælles konsoliderede grundlag for selskabsbeskatning og især nogle kommissærers ubændige ønske om at fremme et forslag, som vi - jeg selv og andre parlamentsmedlemmer - ikke mener, at Kommissionen har det lovgivningsmæssige grundlag eller retsgrundlag til at gå videre med.

Det glæder mig, at reformtraktaten har sikret, at der stadig kræves enstemmighed om skattespørgsmålene. Det glæder mig, at der ikke kan indføres nogen ændringer, medmindre alle 27 regeringer er enige.

Der er i Europa plads til at sikre, at der er konkurrence, ikke blot i økonomisk og miljømæssig forstand, men også inden for skatteområdet. Skattekonkurrence er sundt, og vi bør have garanti for, at de forslag, der fremsættes, ikke får nogen negativ indvirkning på økonomisk vækst og øget beskæftigelse, som er utroligt vigtigt for Europas befolkninger. Selv i USA er der skattekonkurrence staterne imellem, og det lader til at fungere rigtig godt derovre.

Den sidste ting, jeg gerne vil påpege, er, at befolkningerne i Europa, som vi går fremtiden i møde, ikke ønsker mere bureaukrati eller mere regulering. De ønsker en vision og hurtig reaktion på de reelle problemer, de står over for i deres dagligdag, ikke abstrakte ideologier fra en fjern fortid, som jeg håber, at vi har lagt bag os.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand! I dag er der valg i Danmark. Jeg håber, det nye Folketing vil have medlemmer, som gider læse Kommissionens årsprogram, lovforslagene fra EU, og forholde sig til dem. For det er EU, som beslutter vore love, og det er trist at have oplevet en valgkamp, hvor lovenes udformning slet ikke er til debat. I stedet har man i Danmark diskuteret kommunale og regionale anliggender som mad i børnehaver, undervisning og hospitaler. De danske input til lovgivningsprocessen i EU diskuteres ikke blandt folkevalgte, demokratiet tømmes som styreform.

Kommissionens årsprogram burde ideelt sendes til behandling i samtlige fagudvalg i samtlige nationale parlamenter, og her burde alle partier tage stilling til, hvad der så skal lovgives om på EU-niveau, og hvad vi vil beholde for os selv. Nærheds- og nødvendighedskontrol, subsidiaritet og proportionalitet på EU-jargon, bør foretages i de nationale parlamenter, først omkring årsprogrammet og siden når Kommissionen fremsender de forskellige lovforslag. Det kan forbinde de nationale parlamenter med EU og give borgerne mulighed for at blande sig, før de modtager et dekret fra Bruxelles, der også har lovet at rette sig efter henstillingerne fra de nationale parlamenter, men der kommer meget få. De nationale parlamenter sover i timen, og det er trist for os, der slås for dem, men det er rart at se så mange kommissærer på én gang.

  Frank Vanhecke, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Det fremlagte lovgivnings- og arbejdsprogram viser helt tydeligt, hvor meget det officielle Europa mundhugges om den afgørende betegnelse "subsidiaritet".

Kommissionen påtager sig dermed helt i tråd med hr. Frattinis tidligere initiativer definitiv kompetence over det retlige aspekt af arbejdskraftmigration, selv om det efter min opfattelse udelukkende hører under medlemsstaternes kompetenceområde.

Kommissionen lægger pres på de europæiske borgere med det, som jeg opfatter som en meget tvivlsom reaktion på de demografiske udfordringer forbundet med endnu en omfattende migrationsstrøm af arbejdstagere fra lande uden for EU, og hvortil der ikke er den mindste demokratiske støtte eller tilsagn fra EU's borgere.

Jeg ønsker at formulere mig meget klart og tydeligt i denne sammenhæng. En ny indvandringsbølge - selv lovlig indvandring - med alt, hvad der ledsager kontinuerlig migration, og den såkaldte familiesammenføring, vil medføre, at de allerede meget alvorlige integrationsproblemer forværres yderligere for ikke at tale om den hjerneflugt, som vi allerede tilsyneladende helt skamløst accepterer til skade for oprindelseslandene.

Dette forekommer på et tidspunkt - og det ønsker jeg at understrege - hvor der allerede er mange millioner tidligere indvandrere af ikkeeuropæisk oprindelse i Europa, hvoraf nogle allerede er tredje eller endog fjerde generation, og som stadig er arbejdsløse og har en minimal uddannelse med henblik på integration for ikke at tale om assimilation - et proletariat i forbindelse med socialsikring.

Det er bemærkelsesværdigt, at Kommissionen endvidere har påtaget sig at være involveret i medlemsstaternes uddannelsespolitik. I meddelelsen om partnerskab om formidling af EU, hvortil arbejdsprogrammet henviser, er det faktisk fastsat, at Kommissionen vil undersøge, hvordan skoler bedst kan tilbyde eleverne nøglekompetencer, og hvordan skolevæsenet kan hjælpe unge mennesker til at blive ansvarlige borgere i tråd med de grundlæggende europæiske værdier. Jeg overvejer, om oplyste europæiske borgere, der oprindeligt er fra Kina, i fremtiden skal fortælle os, hvordan vi skal tænke og opføre os? Er "Big Brother" i Europa allerede så tæt på?

Kommissionen hævder, at den sætter de europæiske borgere først, men i realiteten opfører Kommissionen sig ofte som en kejser eller keizer-koster og er ofte belærende og hovedrystende som en frustreret lærer. Hr. Barroso selv besøgte Nederlandene tidligere på året for at orientere hollænderne om, at nu måtte det være nok, og at de ikke skulle afholde en folkeafstemning, og at det var på høje tid at acceptere principperne i den europæiske forfatning.

På denne måde gør disse store europæiske demokrater alt for at sikre, at EU's borgere ikke har en chance for at give udtryk for deres synspunkter om både pseudoforfatningen og Tyrkiets eventuelle tiltrædelse af EU. Hvad angår Nederlandene vil hr. Barroso sammen med andre europæiske borgere, der oprindeligt er fra Kina, meget gerne komme og orientere os om, hvad vi skal gøre med problemerne mellem Flandern og Vallonien, men gør sig ikke engang den ulejlighed at finde ud af, hvad der foregår.

Som afslutning vil jeg - desværre ikke for første gang i mødesalen og formentlig heller ikke for sidste gang - gøre opmærksom på, at det officielle Europa tilsyneladende ikke skaber mulighed for demokrati eller subsidiaritet, ej heller for en klar og tydelig opdeling af beføjelserne mellem EU og medlemsstaterne. Således er det ikke overraskende, at den såkaldte reformtraktat ud over et par kosmetiske ændringer er helt identisk med den tidligere forfatning og derfor blot en camoufleret version af det totalt ulæselige, forvirrende og uforståelige dokument, der helt udelukker muligheden for normalt fungerende borgerstyret demokrati.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! O sonho europeo, the European dream, den europæiske drøm! Jeg tror, at det overvejende flertal af europæere er temmelig enige om, hvordan den ser ud. Hvordan kan det så være, at netop Kommissionen mødes af så stor mistro i mange lande? De siger, at det skyldes kommunikationen. Rigtig mange borgere, der ikke blot beskæftiger sig overordnet med problemerne, siger derimod, at det skyldes de konkrete projekter, og at det skyldes Lissabonstrategien, der indtil videre er mislykkedes.

Når hr. Swoboda taler om, at det sociale aspekt mangler, må jeg give ham ret. Men samtidig sagde hr. Duff, at det er rigtigt, at man må sætte forfatningstraktatens - undskyld, De kalder det reformtraktatens - sociale dimension i centrum. Ja, men hvor er den da? Og i hvilken form kan denne traktat overhovedet læses? Og hvor er så de demokratiske grundprincipper for magtens deling realiseret? Hvis De realiserede det, De taler om, og som De åbenbart ønsker, nemlig at kommunikere rigtigt, til konkrete data, så ville kommunikationen slet ikke være så vanskelig.

Et helt konkret holdepunkt fik De i går aftes af formanden for Den Europæiske Revisionsret. Han nævnte for første gang konkrete tal. 4 milliarder euro udbetales ifølge ham uretmæssigt alene fra strukturfondsmidlerne. Jeg citerer fra hans tale: "De hyppigst forekommende fejl omfattede ansøgninger om godtgørelse af ikkestøtteberettigede udgifter og manglende gennemførelse af udbudsprocedurer. Endvidere manglede der ofte dokumentation for general- og personaleomkostninger. Overvågnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne var generelt ineffektive eller kun moderat effektive, og Kommissionens tilsyn med deres funktion var kun moderat effektivt."

Gør noget, og forsøg ikke at kommunikere det, De gør, bedre! Det vil sikkert gå galt.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle grupperne for deres yderst interessante og udfordrende kommentarer. Lad mig først forsøge at besvare specifikke spørgsmål, og derefter vil jeg fremsætte nogle generelle bemærkninger.

Jeg vil gerne takke hr. Nassauer for den generelle støtte, han gav vores prioriteter. Lad mig med hensyn til det hovedspørgsmål - subsidiaritet - som han nævnte, sige, at vi er så dedikerede, som han er, til det mål, han har sat, nemlig at skabe en ny subsidiaritetskultur i Europa og sætte vores eget eksempel. Det er jeg virkelig engageret i. Jeg foregiver ikke, at vi er perfekte. Sommetider kan det være svært at ændre gamle vaner, men vi bevæger os i den rigtige retning. Når der sker fejl, hvilket der nogle gange gør, så forsøger vi at rette dem. Den nylige sag, vi nævnte, vedrørende Apfelwein er et godt eksempel, og vi må acceptere, at vi ikke altid kan forudse alle konsekvenser af de bestemmelser, vi forbereder.

Lad mig forsikre Dem om, at jeg og det kollegium, der her er til stede, er engageret i subsidiaritet. I alle vores initiativer tager vi nu højde for behovet for et specifikt lovgivningsinitiativ - konsekvensanalyse og kvaliteten af vores forslag - og sådan forsøger vi at gøre det.

Jeg vil gerne understrege, at kun otte ud af de 26 strategiske initiativer, jeg har varslet, er af lovgivningsmæssig karakter, kun 28 ud af 61 prioriterede initiativer er af lovgivningsmæssig karakter, og overordnet set er kun 36 ud af 87 af en lovgivningsmæssig karakter. Derudover tilbagetrækker vi 30 retsakter.

Det, jeg gerne vil frem til, er imidlertid følgende: når vi taler om den nye subsidiaritetskultur, har jeg brug for Deres hjælp til at forklare vores borgere, at dette har til formål at styrke Unionen, ikke at svække den. Det er for at gøre institutionerne mere demokratiske og mere ansvarlige og ikke at give efter for dem, der angriber Europa og EU på en populistisk, demagogisk måde. Det er ikke sådan, jeg ser subsidiaritet. Folk siger sommetider i nogle af vores medlemsstater, at Kommissionen og Parlamentet på grund af subsidiaritetsprincippet ikke bør fremsætte denne type program, da det strider imod subsidiaritetsprincippet. Men hvis de ikke ønsker, at EU skal gribe ind, når der er behov for indgriben på EU-plan, så er jeg faktisk ikke enig i, at dette er til fordel for subsidiaritetsprincippet.

Et nyligt eksempel på dette er, da Det Europæiske Råd i marts, som De ved, vedtog nogle meget vigtige idéer om energi og miljø, bl.a. beskyttelse mod klimaændringer. Vi vedtog f.eks. det overordnede princip om adskillelse. Dette var en beslutning fra Det Europæiske Råd. Jeg har imidlertid sommetider høre nogle medlemsstater anføre, at Kommissionen ikke burde insistere på adskillelse, fordi dette er i modstrid med subsidiaritetsprincippet. Det er jeg ikke enig i, og det bliver jeg nødt til at sige. faktisk er det modstand mod en vigtig europæisk bevægelse, som er fortaler for at skabe et reelt indre marked for energi og for at etablere en meget stærk politik til bekæmpelse af klimaændringer. Dette er ikke til fordel for subsidiaritetsprincippet.

Det er på dette område, at vi har brug for Deres hjælp. Vi har brug for hjælp til at forklare, når der er behov for, at EU griber ind, og til at være kritiske over for os, når De ikke mener, at der er behov for europæisk indgriben, således at vi, om nødvendigt, kan opgive noget lovgivning.

Jeg vil vende tilbage til hr. Swobodas bemærkninger om kommunikation senere, men jeg tror, han har ret. Faktisk arbejder jeg, sammen med næstformand Wallström og hele kollegiet, på det. Men den grundlæggende idé er netop partnerskaber. Lad os være ærlige omkring dette. Vi kan ikke klare alting selv. Når jeg siger "vi", mener jeg EU-institutionerne - Kommissionen og Europa-Parlamentet. Vi har brug for, at ledere på alle niveauer - nationalt og regionalt - engagerer sig aktivt. Dette er vigtigt for subsidiariteten. F.eks. er de tyske delstater, og regionerne i størstedelen af vores medlemsstater, af stor betydning, og kollegiet og jeg har rejst rundt til de nationale parlamenter i hele Europa, nogle gange i de forskellige regioner, for at forklare. Jeg var for nylig i Polen, hvor jeg sagde meget tydeligt, at Europa ikke er dem, der sidder i Bruxelles og Strasbourg, Europa er os, over hele Europa, og det er et kollektivt ansvar. Dette er, endnu en gang, et paradigmeskift, for ønsker vi at engagere borgerne i den europæiske idé, må vi dele prioriteterne med dem og ikke blot tænke på "nogle mennesker i Bruxelles eller Strasbourg", der fortæller de andre borgere, hvad de skal og ikke skal.

Vi har omtalt den sociale dimension. Jeg kunne naturligvis ikke fremhæve alle punkterne, men lad mig fortælle Dem, at der i vores program er mange lovgivningsmæssige og ikke lovgivningsmæssige initiativer inden for dette område. Det vigtigste er, at vi vil færdiggøre arbejdet med at evaluere det europæiske samfund med visionen om, hvordan muligheder, adgang og solidaritet fremmes i det 21. århundredes Europa. Dette vil bane vejen for en ny social dagsorden og tilvejebringe rammen for en dynamisk og moderne tilgang til EU-politikkens bidrag til det europæiske samfund i dag.

Kommissionen vil også fremsætte forslag til ændring af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, så de kan foregribe og ledsage omstruktureringer. En anden retsakt skal omhandle vilkårene for gravide kvinder og tage sigte på at forbedre de gældende bestemmelser i forbindelse med barsel med det formål at forene arbejdsliv med privatliv og familieliv.

Et initiativ vil omhandle en udbygning af den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og social inddragelse. Dette ledsages af en anbefaling om aktiv inddragelse af de personer, der befinder sig længst fra arbejdsmarkedet, med fokus på tre søjler, nemlig beskæftigelsesmuligheder og erhvervsuddannelse, indkomststøtte og bedre adgang til kvalitetstjenester. Dette hører ind under den overordnede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse.

Endelig vil Kommissionen vedtage meddelelsen om foregribelse og forvaltning af forandringer, som igangsætter den anden del af høringen om arbejdsmarkedets parters foregribelse af omstrukturering af virksomheder. Dette var blot for at give dem nogle eksempler på, at vi virkelig er engageret i Europas sociale dagsorden.

Hr. Duff, hvad angår behovet for at ratificere traktaten, er dette, som De forstår, en prioritet, jeg fuldt ud deler, og jeg mener netop, at Europas sociale og kulturelle dimension bør fremhæves. Jeg gør mit bedste i den forbindelse for at forklare, at vi i Europa har brug for et stærkt indre marked, men Europa er mere end et marked, og jeg tror, De vil være enig i, at dette også er en fælles forpligtelse.

Hvad angår præsident Sarkozys forslag om en "vismandsgruppe", som du har bedt mig udtale mig om, har Kommissionen drøftet spørgsmålet. Vi støtter naturligvis ethvert initiativ, der fremmer debat og overvejelse om Europas fremtid. Som rigtige demokrater elsker vi debat. Dette er måske vores tropisme, men vi kan godt lide debat, vi kan godt lide idéer og udveksling af idéer. Så jeg mener, at præsident Sarkozys initiativ bør ses som et bidrag til fremme af sådanne debatter og overvejelser. Kommissionen er dog opsat på at sikre, at dette initiativ, hvis det godkendes af Det Europæiske Råd, ikke underminerer vores indsats for at bygge videre på Lissabontraktatens succes og, mest af alt, ikke underminerer traktatens godkendelse.

Det er vigtigt, at dette står klart. Derfor mener vi også, at denne gruppe, hvis den godkendes af Det Europæiske Råd, ikke bør beskæftige sig med en ny institutionel debat. Dette mener jeg ikke ville være klogt, så jeg vil bede vismændene (og -kvinderne forhåbentlig!) om at være vise nok til ikke at åbne nye institutionelle debatter, men i stedet fokusere på en vision for Europa om 20-30 år. Dette er vigtigt, og hvorfor skulle vi ikke have en god debat om det?

Vi bør heller ikke engagere os i en negativ debat om Europas geografiske grænser. Dette kunne blive afgørende og bør ikke underminere de igangværende processer på EU-plan, såsom budgetrevisionen og normal gennemførelse af udvidelsesforhandlinger. Det er vigtigt for at forsvare institutionerne. Vi støtter al slags debat, men, lad os være ærlige, vi har institutioner. Vi har Europa-Parlamentet, vi har Kommissionen, vi har Det Europæiske Råd, og i den sidste ende er det institutionerne, der er ansvarlige - ikke vismændene eller, som nogen måske foretrækker, "de kloge unge mennesker", og hvad de kunne tilføre som stimulus til vores debat.

Vi mener endvidere, at timingen for sådan en gruppes rapport bør overvejes nøje. I slutningen af 2009 forekommer som et passende tidspunkt.

(FR) Hr. Jonckheer, mange tak for Deres kommentarer, især kommentarerne om fællesskabsmetoden og Gruppen De Grønnes støtte dertil. Vi vil være meget opmærksomme derpå. De vil utvivlsomt have bemærket, at der under forhandlingen om reformtraktaten - Lissabontraktaten - blev gjort flere forsøg på at fortynde fællesskabsprocessen. Det lykkedes Kommissionen, der har samarbejdet effektivt med Parlamentet, at undgå alt, hvad der kunne udfordre principperne i fællesskabsordningen.

De nævnte, at 2007 har været et vigtigt år i relation til de vigtigste spørgsmål, nemlig udfordringerne forbundet med klimaændringerne, og vi er i Kommissionen og EU stolte over at have bidraget til denne indsats. Kommissionens grønbog har faktisk dannet grundlag for den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i marts. EU kan være stolt over at have taget føringen på dette område, og planen er at fortsætte bestræbelserne på miljøområdet, især i forbindelse med den kommende Bali-konference og som opfølgning på de store møder for nylig, f.eks. mødet på højt plan i New York og G8-topmødet i Heiligendamm, der også var målrettet. EU vil fortsætte bestræbelserne med henblik på at iværksætte en proces, der på tidspunktet for mødet i København i 2009 - forhåbentlig - vil resultere i oprettelsen af en post Kyoto-ordning inden udgangen af 2012. Det er en virkelig ambitiøs målsætning. Vi er under alle omstændigheder klar over, at vi skal motivere vores andre partnere i denne retning.

Angående spørgsmålet om migration udtaler De, at EU bør få tildelt Nobels fredspris. EU bør også anerkendes for sine aktiviteter på andre områder. Faktisk mener jeg, at EU længe har gjort sig fortjent til Nobels fredspris, for når det handler om erfaringer i forbindelse med fred i verden, er der ikke mange regioner, som er bedre kvalificeret end Det Europæiske Fællesskab, nu Den Europæiske Union. Lad mig komme med et eksempel. I denne måned tager jeg til Singapore for at deltage i ASEAN-topmødet, og sammenslutningen har inviteret mig, fordi den ønsker inspiration på grundlag af vores erfaringer med regional integration i relation til indsatsen for fred, økonomisk vækst og social udvikling. Vi skal være stolte over at fremstå som et godt eksempel for andre i verden, og det er noget, som vi løbende yder en indsats for.

Angående spørgsmålet om migration ønsker jeg at svare på flere spørgsmål, der er rejst af medlemmer af Parlamentet. Jeg har nævnt det gentagne gange, og jeg vil nævne det igen i dag. Det er efter min opfattelse absurd at skulle håndtere 27 migrationspolitikker i Europa. Det drejer sig om et integreret område, og vi skal derfor have en fælles tilgang. Vi må se i øjnene, at nogle medlemsstater er imod det. Vi skal imidlertid være vedholdende, for på et integreret område er der større sandsynlighed for at blive konfronteret med problemer af den type, som Italien har oplevet for nylig, herunder problemet med visse borgere fra Rumænien. Vi skal fremme indvandringen i Europa, ikke begrænse den, det er sagens kerne.

Derfor ønsker vi en indvandringspolitik, der er ansvarlig, og som er baseret på to vigtige aspekter. Vi skal for det første stå fast i forbindelse med tilsyn ved åbent at bekæmpe enhver form for udnyttelse på arbejdspladsen og eliminere det illegale arbejdsmarked. Derfor støtter vi fuldt ud hr. Frattinis initiativ til et direktivforslag om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU. Direktivet har til formål at forhindre udnyttelsen af disse arbejdstagere og slå ned på de kriminelle netværk, der er involveret. Vi skal slå hårdt ned på illegal indvandring og alle de former for aktiviteter, der tjener til at dække over visse netværk, som ofte ikke er andet end kriminelle bander, da disse grupper ikke blot er beskæftiget med illegal indvandring, men også narkotikahandel, menneskehandel og andre former for organiseret kriminalitet.

Samtidig skal vi fastlægge en åben, generøs og forenet tilgang til problemet med først og fremmest at integrere de personer, der er EU-borgere, og derefter mere generelt de personer, som tilhører forskellige migrantgrupper. Vi skal have modet til at erklære, at dette er en opgave, som skal uddelegeres. De europæiske institutioners rolle er at fastlægge grundlaget, men hvem skal tage sig af den praktiske side af sagen, den aktuelle integrationsproces på stedet? Ikke Europa-Parlamentet og ikke Kommissionen, men de nationale regeringer, regionerne, de lokale myndigheder, ngo'erne og sommetider endda kirkerne, det vil faktisk sige alle, som er involveret, og som har en forpligtelse til at fremme integrationen. Det er en meget stor udfordring.

De nævnte Kofi Annan. Jeg har drøftet spørgsmålet med ham ved flere lejligheder. Hvis der er et område, som er dårligt reguleret på globalt plan, er det migration. Vi har fastsat visse organisatoriske principper for verdenshandelen og også for miljøet. Det er meget overraskende at bemærke, at migration, der er en af de største udfordringer i verden, er et område, hvor der mangler planlægning på internationalt plan. Jeg støtter Deres forslag om, at EU - netop fordi vi er i en unik position med hensyn til integration og fri bevægelighed - skal intensivere vores bestræbelser på at fremme visse principper, da Europa og resten af verden står over for reelle trusler i form af fremmedhad, populistbevægelser og negative kræfter fra fortiden, der er modstandere af de principper, som vi følger, nemlig humanisme og gæstfrihed. Vi skal styre uden om ekstremistiske holdninger og fremme en rationel, retfærdig og progressiv tilgang.

(Bifald)

Hr. Wurtz, De stillede en række spørgsmål om instrumenter til handelsbeskyttelse. Jeg henviste først og fremmest til disse instrumenter i min tale ved at erklære, at vi meget snart skal tage flere initiativer i denne sammenhæng. Jeg ønsker at understrege, at vi går stærkt ind for etablering af effektive mekanismer til sikring af vores kommercielle interesser og ydelse af beskyttelse imod urimelig praksis. Det er derfor, at vi i øjeblikket undersøger forskellige muligheder for at effektivisere disse instrumenter. Derudover skal alt foregå åbent og gennemsigtigt. Der er netop gennemført en omfattende høring med henblik på at sikre, at vores virksomheder, især de små og mellemstore virksomheder, er bedre forberedt på at håndtere den internationale konkurrence. Vi vil træffe de relevante beslutninger på dette område i december.

Vi skal erkende, at Europas erhvervsliv er det mest internationale i verden. Europæiske produktions- og distributionskæder er etableret i alle verdenshjørner og ikke blot begrænset til medlemsstaterne. Vi mener, at de europæiske virksomheders tilstedeværelse på den globale scene er med til at fremme konkurrenceevne og vækst for den europæiske økonomi og beskæftigelse. Jeg kan forsikre om, at vi ikke har til hensigt at belønne eller subsidiere europæiske virksomheder, der beslutter at flytte til tredjelande eller oprette en del af deres produktionsfaciliteter dér. Jeg vil imidlertid være helt ærlig og sige, at vi ikke vil sanktionere eller straffe de europæiske virksomheder, som er de mest globale og konkurrencedygtige i verden. Vi har derfor brug for handelsbeskyttelsesinstrumenter, som er både solide og gennemsigtige. Vi skal gennemgå vores handelsbeskyttelsesinstrumenter med henblik på at indføre skærpede foranstaltninger - det vil aldrig være vores hensigt at svække dem - således at de er tilpasset den nye situation som følge af globaliseringen.

Jeg vil ikke dvæle ved globaliseringen. Jeg vil vende tilbage i morgen for at drøfte det dokument, som vi præsenterede på det sidste møde i Det Europæiske Råd og for EU generelt, om at skabe en reel merværdi for Europa og om mulighederne for at forme globaliseringen til størst fordel for EU. Vi er helt klar over, at det er nødvendigt at forsvare de europæiske interesser rundt om i verden og vores egne interesser uden anvendelse af protektionisme samt at forstå og have modet til at sige til EU's borgere, at vi vil mærke konsekvenserne som de første, hvis vi lukker vores døre i Europa. Det vil ikke være let, men det skal lykkes. Europa er verdens største eksportør. Det vil være ødelæggende for os selv og i strid med vores egne interesser, hvis vi tyr til protektionisme. Det er vigtigt at finde en måde, hvorpå vi kan holde dørene åbne uden at være naive og opretholde og udvide åbningen af de globale markeder, samtidig med at vi forsvarer vores egne interesser, herunder hensynet til vores bekymring for beskæftigelsessituationen.

(EN) Hr. Crowley! De skal også have tak for Deres støtte til vores overordnede program. Hvad angår det specifikke anliggende - jeg ved, det er noget, der bekymrer Dem - vil jeg skabe klarhed om initiativerne om beskatning.

Som De ved, har Kommissionen gennem nogen tid arbejdet på spørgsmålet om et fælles konsolideret beskatningsgrundlag. Det er et meget kompliceret område, og der er mange forskellige synspunkter i de forskellige medlemsstater. Jeg kender godt den irske sensitivitet. Jeg kender også andre medlemsstater sensitivitet. Som det er almindelig praksis, gennemfører Kommissionen en konsekvensanalyse for at analysere spørgsmålene og undersøge den sandsynlige indvirkning af forskellige mulige løsninger, før der fremsættes nogen formelle forslag. Alt dette er almindeligt kendt, og det er meget passende, at Kommissionen henviser hertil i arbejdsprogrammet for 2008.

Men jeg er enig med Dem i, at det står klart, at enstemmighed indgår som en regel i reformtraktaten for enhver lovgivning om skattespørgsmål. Jeg mener derfor, at der er taget højde for Deres bekymringer.

Jeg tror, jeg har reageret på størstedelen af Deres interessante bemærkninger. lad mig tilføje, at jeg naturligvis koncentrerede mig om de mest, skal vi sige, polemiske spørgsmål. Det, jeg gerne vil sige, er, at her kunne se en grad af enighed om Europa. En enighed, som jeg mener er stærkere mellem institutionerne, med de naturlige forskelle mellem politiske familier, og, håber jeg, enighed mellem de forskellige dele af vores meget forskelligartede Union.

Dette mener jeg ikke er enighed ved laveste fællesnævner. Det bygger først og fremmest på tre faktorer. For det første er mange af de udfordringer, vi står over for i dag, umulige at bestride. Det drejer sig om klimaændringer, migration og risikoen for global fattigdom. Alle disse er klare udfordringer. Uanset om man kommer fra venstre, højre eller midten, fra Nordeuropa eller Sydeuropa, fra gamle eller nye medlemsstater, fra små eller store medlemsstater, så er disse fælles udfordringer, som vi kun kan imødegå sammen.

For det andet gør vi det mere og mere klart, at EU spiller en central rolle i at løse disse problemer. De enkelte medlemsstaters foranstaltninger kan kun række et stykke hen ad vejen, men det bliver mere og mere tydeligt, at den europæiske dimension er uundværlig.

Vi må naturligvis se til, i hvilket omfang det er passende at anvende den europæiske dimension - nogle af parlamentsmedlemmerne rejste bl.a. spørgsmålet om subsidiaritetsprincippet - men jeg tror godt, vi kan blive enige om, at selv de største medlemsstater ikke kan imødegå alle disse udfordringer alene, og at vi har behov for en vis grad af europæisk engagement.

For det tredje mener jeg, at den store indsats, institutionerne har gjort for at skabe dialog og samarbejde giver gevinst. Vi bruger mindre af vores energi på at score point mod hinanden og mere på, hvordan vi bedst tjener borgerne - og vi lægger altid vægten på borgerne. En stærk Union, ja, men ikke en stærk Union for institutionernes skyld, men derimod en stærk Union for at levere konkrete resultater til vores borgere. Det er vores program. Jeg tror, at Unionens grundlæggeres genialitet, hvad angår etableringen af vores helt unikke blanding af institutioner, vil stå lige så stærkt om 50 år som nu.

Så jeg ser meget frem til at samarbejde tæt med Parlamentet, som vi gennemfører fremsatte forslag, som vi krystalliserer vores tanker til konkrete foranstaltninger, og som vi udvikler vores nye dagsorden for fremtiden.

På egne og kollegiets vegne vil jeg sige Dem, at vi virkelig ønsker et fungerende, loyalt og dynamisk samspil med Parlamentet.

(Bifald)

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

Vækst og beskæftigelse

  Piia-Noora Kauppi, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne kommentere Kommissionens dagsorden, især i den økonomiske sektor, ikke blot fordi det er her, Økonomi- og Valutaudvalgets interesse hovedsageligt ligger, men også fordi den er af afgørende betydning for Lissabonstrategien.

Kommissionen skal blive ved med at spille en aktiv rolle etableringen af et reelt indre marked for finansielle tjenesteydelser. Der er gode grunde til, at dette er aktuelt. For det første har den seneste tids turbulens på det finansielle område understreget betydningen af forsvarlig økonomisk regulering. For det andet bliver den finansielle verden mere og mere sammenflettet. Vi skal være i stand til at skabe konvergens med vores primære oversøiske samarbejdspartnere. Initiativer på det transatlantiske marked igangsatte en meget vigtig proces, som især er vigtig for kapitalmarkederne.

For få siden blev en banebrydende lovgivningsproces i form af Lamfalussyproceduren indført med succes. Lamfalussyproceduren er det første forsøg på i vid udstrækning at skifte til uddelegeret lovgivning i EU. Selv om de første erfaringer med denne procedure er positive, er det af afgørende betydning, at der fortsat opbygges tillid mellem institutionerne. Samarbejdet mellem Europa-parlamentet og Kommissionen i den proces er meget vigtigt.

Hvad angår opfølgningen, er Lamfalussyproceduren for det første en grundlæggende forsvarlig proces, som hilses velkommen af interessenterne. Den er også i opstartsfasen. Den udvikler sig hele tiden. En gennemgang er derfor ikke passende på nuværende tidspunkt, hvilket er i overensstemmelse med de fleste interessenters ønske. Der er i stedet behov for målrettede forbedringer - i særdeleshed for niveau 3-udvalg. Der er god plads til forbedring af disses internationale samarbejde i forbindelse med at udfordre hinanden og redegøre.

Endelig vil jeg gerne i forbindelse med spørgsmålene inden for skatteområdet bemærke, at Kommissionen bør bevare sin aktive rolle. Selv om beskatning kan forekomme lidt vanskelig, og vi alle ved, at der stadig hersker uenighed på området, må vi være dristige og træffe foranstaltninger på dette område.

Forstærket samarbejde er en god opfindelse, og de andre punkter på Kommissionens dagsorden inden for skatteområdet er også meget vigtige.

  Harlem Désir, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen! EU's borgere har efter min opfattelse meget høje forventninger, hvad angår den sociale dimension af den europæiske integration, og styrkelsen af denne sociale søjle er det svage led - hvis der da ikke er tale om det manglende led - i Kommissionens strategi.

Vi skal holde op med at være negativt indstillet over for strategien for vækst, gennemførelsen af det indre marked og styrkelsen af den sociale søjle. Det er en vigtig faktor i støtten til EU's borgere, og det er endvidere ganske enkelt en grundlæggende forudsætning for Lissabonstrategiens succes og styrkelse af EU's konkurrenceevne og økonomiske effektivitet.

Der er i denne sammenhæng stor kontrast i relation til bevidstheden om de udfordringer, som er forbundet med klimaændringerne, og som formentlig stammer fra sidste års forårstopmøde, og det bærer prioriteterne i Kommissionens arbejdsprogram tydeligt præg af. Men der er langt fra samme entusiasme for tacklingen af de udfordringer, der er forbundet med social integration, og behovet for at skabe et Europa, der fungerer for alle, et Europa, som ikke blot kan skabe flere arbejdspladser, men også bedre arbejdspladser.

Der er hensigtserklæringer og forskellige henvisninger her og der i indledningen og præamblen, men de indgår stort set ikke i handlingsprogrammet, og de er heller ikke inkluderet i lovgivningsinitiativerne.

Der er f.eks. spørgsmålet om livslang læring, der er nævnt i arbejdsprogrammet, og som - på grund af sin medvirken til succesen for den nye politik om reformen af arbejdsmarkedet - er af afgørende betydning, hvis vi skal opnå en retfærdig og effektiv "flexicurity-ordning". Der er dog ikke tale om et fantastisk ambitiøst program, noget der f.eks. svarer til Erasmus-programmet, som ikke blot bærer frugt, men som også har vist sig at være et meget effektivt link, gennem hvilket EU-borgerne kan forstå og anerkende det arbejde, EU udfører.

Med hensyn til bekæmpelse af social integration og fattigdom og fremme af socialsikring er forslagene til aktioner stort set begrænset til ikkelovgivningsmæssige initiativer.

Vi beklager endvidere de manglende fremskridt i relation til arbejdstidsdirektivet og direktivet om deltidsarbejde. Ligeledes kan vi på beskatningsområdet ikke undgå at bemærke, at vi i mangel af et initiativ om et reelt selskabsskattegrundlag - der er et punkt, som Parlamentet har været fortaler for, og som den ansvarlige kommissær har arbejdet på - stadig ikke tager skridt i retning af et mere rimeligt indre marked på dette område.

Endelig venter vi utålmodigt på de to initiativer, som De forelagde. Det første initiativ omhandler gennemgangen af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, som Parlamentet har anmodet om siden 2001, og det andet initiativ, som De nævnte, omhandler barselsorlov.

Jeg vil slutte af med at henvise til to eksempler på den fastlåste situation, som er helt uforståelig for os - og uacceptabel. Det drejer sig for det første om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og for det andet om sociale tjenester af generel interesse.

Efter alle de mange hvidbøger, grønbøger, meddelelser, tvister behandlet af Domstolen og en række klare og gentagne krav fra Regionaludviklingsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, er der stadig ikke stillet konkrete forslag, selv om der var enighed mellem medlemsstaterne og Rådet om at indføje en ny artikel i Lissabontraktaten for at skabe et klart grundlag for et lovgivningsmæssigt initiativ - i samråd med Parlamentet - om offentlige tjenesteydelser, der er tjenesteydelser al almen interesse.

De offentlige tjenesteydelser er kernen i vores sociale model. EU's borgere venter på en klarlæggelse af, at konkurrenceregler og regler om det indre marked ikke pludselig vil blive pålagt. Hr. formand, De bør fremlægge et initiativ for Parlamentet om dette spørgsmål.

  Elizabeth Lynne, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg hilser mange aspekter af Kommissionens program velkommen. Det glæder mig især at se, at Kommissionen har engageret sig i at fremsætte et specielt horisontalt direktiv til i henhold til artikel 13 at bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser, selv om jeg måske nok havde foretrukket, at der blev fremsat specifikke direktiver inden for alle sektorer. Men jeg hilser det velkommen. Det er en ting, som jeg og mange andre kolleger har opfordret til, og jeg ser frem til et tæt samarbejde med Kommissionen om dette.

Jeg hilser også Kommissionens forpligtelse til at udsende en meddelelse om infektioner erhvervet på hospitaler velkommen. Vi skal arbejde hen imod et adfærdskodeks på EU-plan for at sikre udveksling af bedste praksis og for at sikre højere standarder i betragtning af de skarpe forskelle, der er mellem medlemsstaterne. Jeg ville også gerne se en ændring af direktivet om biologiske agenser fra 2000 for at beskytte sundhedsarbejdere mod at få hiv og hepatitis C fra skader fra nålestik. Der forekommer over 1 million af denne type skader i EU årligt, og det skuffer mig, at arbejdsprogrammet for 2008 ikke omfatter nogen foranstaltninger i denne forbindelse. Jeg vil opfordre Kommissionen til at fremsætte dette ændringsforslag hurtigst muligt i overensstemmelse med Parlamentets anmodning.

Jeg vil tilføje, i forbindelse med sundheds- og sikkerhedslovgivning, at jeg glæder mig over, at der lægges vægt på at foretage konsekvensanalyser, inden der fremsættes ny lovgivning. Men jeg vil stærkt opfordre til, at der også fokuseres på gennemførelsen af eksisterende lovgivning.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det glæder mig, at energipolitikken er så fremtrædende i Kommissionens arbejdsprogram. Jeg ønsker ikke desto mindre at henlede opmærksomheden på behovet for at skabe balance mellem miljømæssige og strategiske målsætninger. Det er meget let at pålægge nye miljøafgifter og kræve bedre miljøstandarder for bygge- og anlægsbranchen og industrien, men det vil imidlertid ikke løse problemet med vores energiforsyningssikkerhed. Der er brug for politiske foranstaltninger, som er rettet imod energisolidaritet i krisesituationer.

Principperne for det fælles indre marked skal finde anvendelse på de energiudbydere, der også kontrollerer distributionen. Det er især vigtigt for udbyderne fra tredjelande, f.eks. Rusland, hvor subsidiaritetsprincippet ikke finder anvendelse på området for udenlandske investeringer.

Lande med risiko for økonomisk afpresning vil være mere tilbøjelige til at bære omkostningerne forbundet med miljøprogrammer, hvis disse går hånd i hånd med strategiske løsninger, der er afgørende for Europas energiforsyningssikkerhed. Jeg mener stadig ikke, at det er lykkedes os at skabe balance på dette område.

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Hr. Barroso lyder her til morgen nærmest som en dårlig general fra Første Verdenskrig - lad os gøre det samme, som vi gjorde i sidste uge, selv om det ikke virkede.

Der er overhovedet ingen erkendelse af, at modellen simpelthen ikke virker. Jeg mener, hvordan kan han tale om vækst og beskæftigelse uden at anerkende, at denne vidunderlige, sagnomspundne Lissabontraktat har været en total katastrofe? Vi har ikke nået ét eneste af målene. Og stadig taler vi om vækst og beskæftigelse, men hvad skal vi gøre? Skal vi deregulere? Skal vi lette erhvervslivets byrde? Nej, slet ikke.

Jeg undrer mig over, hvordan han kan tale om et bæredygtigt Europa, når vi stadig har den samme fælles fiskeripolitik. Vi smider stadig over 50 % af de fisk, vi fanger tilbage i havet igen, døde, men alligevel bibeholder vi kvotesystemet.

Men min favorit er nok idéen om, at Kommissionens program sætter borgerne i højsædet. Det er grinagtigt! Hvis De ønskede at sætte borgerne i højsædet, ville De respektere deres holdninger. De ville have lyttet til franskmændene og nederlænderne, og De ville have givet dem muligheden for, med denne nye traktat, i frie, retfærdige, åbne folkeafstemninger at se, om de delte Deres vision for Europas fremtid.

Men De gør ingen af disse ting. De begraver hovedet i sandet. De lader som om, det ikke er rigtigt, og De ødelægger rent faktisk Deres eget EU, fordi det alt sammen vækker mere og mere foragt blandt offentligheden.

  László Surján (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Mange tak for ordet. Mine damer og herrer, medlemmerne af PPE-DE-Gruppen, der især fokuserer på budgetanliggender, har grundlæggende været positivt indstillet over for at godkende Kommissionens planer for 2008, og hr. Barroso har formuleret et klart budskab, der viser politisk engagement. Arbejdsprogrammet er imidlertid en endeløs liste. Hvis vi drøftede lovgivningsprogrammet og den årlige politiske strategi i sammenhæng i starten af året, kunne budgettet udformes efter vores målsætninger og ikke omvendt.

Parlamentet er dybt engageret i Galileo-programmet og Det Europæiske Teknologiinstitut og forventer, at Kommissionen og Rådet træffer en beslutning om disse spørgsmål, som tjener borgernes interesser. Endelig ønsker jeg at understrege, at Kommissionen ikke blot skal fokusere på vækst og jobskabelse via talrige programmer, men endvidere bruge skatteydernes midler ansvarligt og kræve samme ansvarlighed fra medlemsstaterne.

I tilfælde af alvorligt misbrug bifalder jeg Kommissionens vilje til at suspendere betalinger til den pågældende medlemsstat. Det vil forhåbentlig ikke være nødvendigt at tage dette pinefulde skridt, men alle, regeringerne og de europæiske borgere, skal vide, at formålet med støtten er at udvikle underudviklede regioner, og at vækst og jobskabelse ikke giver flere indtægter til smarte operatører og snyltere. Kommissionen kan endvidere regne med Parlamentets stærke støtte og samarbejde på dette område. Tak for Deres opmærksomhed.

  Dariusz Rosati (PSE). - (PL) Hr. formand! Det glæder mig, at spørgsmål om vækst og beskæftigelse står øverst på listen over Europa-Kommissionens prioriteter for 2008.

Det viser, at Kommissionen forstår, at fuld beskæftigelse og opretholdelse af de mange sociale tjenesteydelser, der er karakteristiske for den europæiske sociale model, ikke kan opnås uden hurtig og bæredygtig vækst. Kommissionens dokument er desværre en skuffelse, da det ikke er tilstrækkelig detaljeret. Situationen vil ikke blot blive bedre med gentagne henvisninger til mantraer som "vidensamfundet" og "flexicurity", så længe Lissabonstrategien stadig hovedsageligt kun er nedfældet på papir.

Der er brug for specifikke og mere målrettede aktioner, således at de europæiske samfund kan være mere aktive på arbejdsmarkedet, fjerne barrierer inden for det indre marked, især på området for den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser, og skabe mere gunstige vilkår for entreprenører.

Europa er førende i verden, hvad angår social og miljømæssig beskyttelse. Europas potentiale for vækst er for begrænset og vil ikke være tilstrækkeligt grundlag for at opretholde denne position. De pågældende aktioner skal hovedsageligt være fokuseret på fremme af uddannelse og stigende fleksibilitet og beredskab i forbindelse med beskæftigelse. Vi skal væk fra en paternalistisk socialpolitik, som fremmer permanent inaktivitet, og i retning af en social politik, der belønner aktivitet på arbejdsmarkedet.

Den fælles valuta spiller en vigtig rolle i oprettelsen af den økonomiske konkurrence. Jeg bifalder en udvidelse af euroområdet til at omfatte Slovenien, Cypern og Malta. Den diskriminerende behandling, som visse nye medlemsstater oplever i forsøget på at tiltræde euroområdet, bør imidlertid give anledning til bekymring. Litauen er et aktuelt eksempel. Enhver henvisning til sådanne fejl i fremtiden kan være ødelæggende for euroområdet.

Vi stoler på, at Kommissionen vil stille specifikke forslag om støtte til beskæftigelse og vækst med henblik på at sikre en høj og konstant stigende levestandard i et forenet Europa.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Det kommende års målsætning på området for det indre marked og forbrugerbeskyttelse er helt klar for PPE-DE-Gruppen. Vi ønsker for det første, at det indre marked gennemføres ved at fjerne de hindringer og barrierer, der stadig findes. Derfor, hr. Kyprianou, glæder vi os over Deres forslag om et sundhedstjenesteydelsesdirektiv, der er baseret på artikel 95 og omfatter sundhedsområdet meget bredt. Vi glæder os også over, at hr. McCreevy og hans Generaldirektion arbejder med flere punkter på området for offentlige kontrakter i fortsættelse af tjenesteydelsesdirektivet.

For det andet ønsker vi at skabe en sammenlignelig standard for forbrugerbeskyttelse i alle EU's medlemsstater, og, fru Kuneva, vi glæder os udtrykkeligt over den revision af alle EU-bestemmelser på dette område, som De har fremlagt. Vi er også godt tilfredse med, at vi kan foretage denne revision i to direktiver, nemlig i et horisontalt instrument og i et revisionsdirektiv, der skal gælde for alle andre områder.

For det tredje ønsker vi at bidrage til, at vi omsider får mere klare, enkle og dermed også færre bestemmelser i EU. Og nu til Dem, hr. Verheugen. Vi parlamentsmedlemmer vil vurdere alle projekter på området for varers fri bevægelighed meget nøje ud fra dette synspunkt. Legetøjsdirektivet vil komme, ligesom byggevaredirektivet, og der vil også ske dette og hint med traktorer og forsvarsmateriel. Vi håber, at dette udmøntes i konkrete tiltag. Vi ser også med stor spænding frem til den ventede studie om varemærkning.

Et bæredygtigt Europa

  John Bowis, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Tak til Kommissionen.

Kommissionens politik er Lissabontraktaten. Parlamentets politik er Lissabontraktaten, men Lissabontraktaten bliver ikke til noget. Vi vil vide hvorfor, vi vil se fremskridt, og vi vil se overvågning og håndhævelse. Formand Barroso talte om priser. Lad os hvert år uddele Barrosoprisen til den medlemsstat, der har gjort størst fremskridt. Hvorfor ikke? Giv dem incitament.

Der, hvor vi ønsker fremskridt, er inden for nogle af de ting, der er nævnt i programmet. Vi ønsker naturligvis fremskridt inden for emissionshandelen. Det må ikke glide mere end den måned, han henviste til. Vi ønsker, helt tydeligvis, fremskridt inden for klimaændringerne. Vi ønsker fremskridt, både hvad angår, det, vi kan udrette gennem lovgivningsmæssige begrænsninger af emissioner osv., men også hvad angår, hvordan vi kan opmuntre den enkelte. Så lad os fremme forslag om f.eks. miljømærkning.

Vi ønsker også fremskridt inden for patientoplysning - hr. Verheugens forslag. Vi ønsker at se fremskridt inden for patienters mobilitet og grænseoverskridende sundhedsanliggender. Dette er noget, der haster. Ellers kommer advokater til at fastlægge politikker for os. Vi ønsker, at dette fremsættes sammen med foranstaltninger til patientsikkerhed, lægelig information, arbejde med infektioner erhvervet på hospitaler, bekæmpelse af forfalskning af lægemidler osv. Vi ønsker at se det forslag om mental sundhed, som man har lovet, men endnu ikke fremsat. Det blev lovet for dette år. Så lad os snart få det. Det er et vigtigt skridt.

Sluttelig afholdes der i denne uge den allerførste verdensdag for diabetes - støttet af FN, medlemsstaterne, Rådet og Parlamentet. Lad os få lidt støtte fra Kommissionen til fremskridtet i den henseende, når de ser det symbol, vi sætter op på Parlamentets gårdsplads i morgen. Dette skal minde om, at vi ønsker en indsats for at støtte de mange familier, og især børn, som lider af denne invaliderende sygdom.

  Linda McAvan, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det glæder mig meget at se, at klimaændringer fortsat er en af Kommissionens hovedprioriteter for det kommende år. Vi skal yde en meget stor præstation inden for dette område, og jeg mener, at vi skal fokusere på at levere varen.

Jeg forstår godt, hvorfor kommissær Dimas udskyder offentliggørelsen af emissionshandelsordningen og de andre dele af energipakken til næste år, men jeg håber ikke, at dette betyder, at vi mister vores beslutsomhed i forbindelse med klimaændringer. Der er en vis skepsis i Washington og andre steder over for, hvor seriøst EU tager klimaændringerne. Det ville være en stor skam, i en tid, hvor der sker forandringer i Washington, på både den demokratiske og den republikanske side, hvor der sker forandringer i Australien, og vi ser en villighed i Kina og Indien til at indlede dialog, hvis vi vaklede med hensyn til vores reformpakke om klimaændringer.

Vi holdt topmøde i marts, men det er ikke nok at tale om målene. Vi er nødt til at gennemføre dem. Det nytter ikke at have det hele i munden, vi skal føre målene for klimaændringer ud i livet.

Det kan Kommissionen ikke gøre alene. Den har brug for støtte fra Europas regeringer, og der bliver en tung debat om fordeling af byrden i det nye år. Jeg håber, at Parlamentet vil deltage i den debat, ikke bare se til fra sidelinjen, og vi ser frem til at se, hvordan vi kan deltage.

Men Kommissionen har også brug for Parlamentets støtte, og jeg vil gerne sige følgende til kollegerne på den modsatte fløj og til De Liberale: I sidste måned, da det handlede om biler, svigtede De os i forbindelse med klimaændringer, fordi De udvandede Kommissionens forslag. Der kommer en anden test senere på morgenen om luftfartsemissioner, og jeg håber, at vi har en stærk pakke.

Endelig nævnte hr. Barroso det udvalg af vismænd eller eksperter, som hr. Sarkozy ønsker at nedsætte. Hvorfor kan disse eksperter ikke - ja, jeg er enig i, at de ikke bør beskæftige sig med institutionelle reformer - hvorfor kan de ikke fokusere på at levere varen, at vi rent faktisk opfylder de løfter, Europa giver, hvorefter vi kan begynde at genskabe forbindelsen til borgerne, som der så ofte tales om.

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg hilser i høj grad den vægt, som der i arbejdsprogrammet for 2008 lægges på en bæredygtig europæisk energipolitik, velkommen.

Formand Barroso omtalte en grønnere transportsektor, og det er naturligvis afgørende. Jeg synes imidlertid, det er en meget chokerende statistik, at 40 % af den energi, vi bruger i Europa, bruges i bygninger - opvarmning, nedkøling, oplysning - selv om vi har teknologien til at udvikle og konstruere bygninger med praktisk talt intet energibehov overhovedet.

Jeg ønsker derfor at opfordre Kommissionen til at lægge en radikal tilgang til næste års revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne - punkt 2, litra c) i de strategiske initiativer. Der er behov for to ting. For det første skal minimumskravene til energiydeevne strammes. Vi bør meget hurtigt gå over til passivhuse og CO2-emissionsfri standarder uden nettoenergibehov. Der bygges i dag tusindvis af passivhuse i Europa, men desværre kun i få lande og regioner.

For det andet, og dette er det vigtigste, skal vi afskaffe tærsklen på 1.000 m2 og bringe alle bygninger med et opvarmnings- eller afkølingsbehov ind under direktivets anvendelsesområde. Dette ville medføre, at alle bygninger under omfattende renovering ville blive underlagt høje energistandarder. Vi skal ikke kun fokusere på nye bygninger, men også på den energi, der går til spilde i eksisterende bygninger, eftersom 75 % af de bygninger, der eksisterer i dag, stadig vil stå i 2050.

Parlamentsmedlemmerne har diskuteret Kommissionens handlingsplan om energieffektivitet i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, og det lader til, at der i Parlamentet er politisk vilje til en radikal revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Jeg håber, vi kan regne med, at Kommissionen vil fremsætte nogle stærke forslag næste år, således at vi kan få sat en stopper for det fuldkommen unødvendige energispild i vores bygninger.

  Adamos Adamou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Vi bifalder også Kommissionens store indsats med lovgivnings- og arbejdsprogrammet. I programmet fokuseres der på nødvendigheden af at træffe mere miljøvenlige foranstaltninger inden for transportsektoren, og der sættes endvidere fokus på EU's strategiske energiredegørelse, undertrykkelsen af biodiversiteten og havmiljøstrategien.

Vi anerkender EU's hidtidige store bidrag til bekæmpelsen af klimaændringerne, som flere medlemsstater allerede har nævnt. Min eneste kommentar med hensyn til at acceptere den uundgåelige periode med klimaændringer, som vi skal igennem, er, at jeg er uenig. Vi bør frem for at acceptere situationen lægge pres på vores partnere om at opfylde kravene i Kyotoprotokollen og de efterfølgende forpligtelser i henhold til Kyoto om at nedbringe drivhusgasemissioner. EU og de europæiske borgere skal i praksis lade handling følge ord.

Kommissionen fremhæver endvidere spørgsmålet om sundhed og foreslår mange lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige pakker. Sygesikring og sundhedstjenester af høj kvalitet, lægemidler, organtransplantationer, sjældne sygdomme og innovative teknologier til bekæmpelse af kroniske sygdomme er blandt de spørgsmål, som Kommissionen vil inkludere i programmet. Kommissionens målsætninger er meget ambitiøse, men vi vil vente og se, hvad de mere præcist indeholder.

Endelig ønsker jeg at nævne direktivet om sundhedstjenester. Under hvilke betingelser vil den frie bevægelighed for patienter og sundhedspersonale være tilladt? Hvordan kan vi undgå en uforholdsmæssig stor byrde på midler til sundhedssektoren? Det er blot nogle af de spørgsmål, som vi skal overveje i forbindelse med det nye direktiv.

  Giles Chichester (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg hilser Kommissionens arbejdsprogram velkommen, og jeg ser med stor interesse frem til at høre, hvordan EU har i sinde at opnå sine utrolig ambitiøse mål for drivhusgasemissioner og energimål.

Jeg var for nylig i Washington, hvor jeg havde møder med medlemmerne af Kongressen. De er fascinerede af vores emissionshandelssystem og taler om øvre grænser og handel, men de er noget skeptiske over for målenes ambitionsniveau.

Jeg ser også med stor interesse frem til at høre, hvordan vi skal videreudvikle det fælles forskningsrum. Eftersom formand Barroso ikke er til stede, vil jeg undlade at kommentere på Det Europæiske Teknologiske Institut og i stedet hurtigt gå videre til at nævne loven om små virksomheder, Kommissionens meddelelse om små virksomheder, da der er høje forventninger til dette forslag blandt erhvervslivets små virksomheder. Men jeg må sige, at det muligvis vil medføre nogen forvirring i min medlemsstat, da en ikkelovgivningsmæssig indsats, der beskrives som en retsakt, nok ville blive betragtet som lidt af et oxymoron i Det Forenede Kongerige.

Ikke desto mindre er de små virksomheder af afgørende betydning for vores økonomi, for innovation og fleksibilitet og for jobskabelse, og det er noget, der bør støttes. Men når det kommer til at støtte de små virksomheder, har vi på EU-plan for vane at have en stærk retorik, men tøve med at skride til handling.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Det centrale punkt, når det gælder et bæredygtigt Europa, er et resultat af bl.a. det centrale punkt i vores klimabeskyttelse. I dag er der allerede talt meget om for meget bureaukrati, for meget regulering, manglende overholdelse af subsidiaritetsprincippet. Det også blevet sagt klart, at disse argumenter altid bliver fremført, når man ikke kan lide en given lov. Når det gælder en effektiv klimabeskyttelse, viser det sig, at vi, hvis vi for 10 år siden var gået i gang med at lovgive om en reduktion af CO2-emissioner fra biler, som EU ville have stået i en bedre situation allerede i dag, og at vi ikke ville have været under det pres, vi er i dag, for at iværksætte en effektiv og nødvendig klimabeskyttelse.

Det fremgår også af forskellige skøn fra Kommissionen, at en del af vores beslutninger, nemlig om inden 2020 at reducere CO2-emissionerne med 20 %, ville have været opfyldt, hvis de eksisterende love var blevet overholdt. Jeg spørger derfor Kommissionen om, hvilke konkrete skridt til kontrol af implementeringen af allerede eksisterende love, der iværksættes?

Et andet spørgsmål vedrører risikovurderingen i forbindelse med genetisk modificerede organismer. Den forekommer i Kommissionens arbejdsprogram. Hvilke forbedringer forsøger Kommissionen at gennemføre på dette område? Vi ved fra mange diskussioner, at det også er et vigtigt kritikpunkt, når det gælder vores arbejde og lovgivningen på dette område.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Samhørigheds- og regionalpolitikkerne fungerer på grundlag af de forskrifter, hvormed vi oprettede en syvårig ramme i 2006. I alt 350 milliarder euro blev øremærket til vækst og beskæftigelse med fokus på Lissabon-målsætningerne og med særligt fokus på et specifikt mål.

Det er alt sammen godt nok, men hvad er det, der mangler? Jeg savner den femte samhørighedsrapport i planen for næste år. Den skulle have været fremlagt i juni 2008. Rapporten skal danne grundlag for langsigtede justeringer af samhørighedspolitikken og fastlæggelse af planer for regionerne og byerne. I medlemsstaterne er der en tendens til renationalisering, som Parlamentet hårdnakket kæmper imod, da det vedrører en lang række politiske områder: forskning og udvikling, innovation, regional samhørighed og landbrugspolitik.

Jeg ønsker i denne sammenhæng at henvende mig til kommissær Hübner og kommissær Potočnik. PPE-DE-Gruppen indledte forhandlingen om en tilgang på mellemlang sigt med en høring i Parlamentet i sidste uge for at behandle spørgsmålet mere dybtgående og sætte fokus på borgerne og regionerne i de kommende år.

Endelig, hr. formand, har Rådet blokeret for tiltaget med henblik på at gøre den nye solidaritetsfond mere fleksibel, og vi vil gerne sikre, at der sker et gennembrud i denne sammenhæng. Hvad angår Kommissionen er der behov for langt mere støtte.

  Lutz Goepel (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg nævner her kort de efter min mening vigtigste punkter fra dette arbejdsprogram. Et nøgletema for 2008 er uden tvivl det såkaldte sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik. Reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 bør evalueres og forenkles. Det er vi alle enige om. For så vidt håber jeg som ordfører, at der også i det lovforslag, der følger, vil blive taget højde for de afgørende forslag, som vi som parlament vil inkludere i denne initiativbetænkning. Dette sundhedstjek skal være med til at bane vejen for en fælles landbrugspolitik også efter 2013.

Et yderligere projekt er den planlagte grønbog om en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. Der skal fokuseres endnu mere på kvalitet i landbruget. Det gælder også for importen af landbrugsvarer fra tredjelande, der skal leve op til den samme standard, som gælder for producenterne i EU.

Jeg synes, at det er særligt vigtigt med et initiativ, der fremmer, at der spises frugt i skolerne. Det har vi i PPE-Gruppen allerede i nogen tid talt for, og det glæder os, at Kommissionen vil tage denne tanke op. Også andre vigtige emner for 2008, som f.eks. mælkepakken, budgetrevisionen 2008-2009, handlingsplanen for dyresundhedsstrategien og revisionen af støtten til dårligt stillede regioner, vil sikre, at parlamentet ikke kommer til at kede sig.

  Mathieu Grosch (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Transport og mobilitet er naturligvis også et emne, der har fundet en væsentlig plads i programmet for 2008. Udfordringerne er naturligvis tilsvarende entydige. Idet vi tager højde for den økonomiske effektivitet, miljøpåvirkningerne og ikke mindst brugernes rettigheder og sikkerhed, må vi også i 2008 opstille centrale punkter, som vi kun kort kan berøre her.

Sikkerhedskontrollen i lufthavnene blev f.eks. dengang indført under indtryk af en vis aktualitet. Vi i PPE-Gruppen har den holdning, at man kunne evaluere dette direktiv. Passagerernes rettigheder kunne afsluttes under ét, ved at man også ser nærmere på passagerrettighederne inden for international bustransport. Det ville afrunde hele emnet passagerrettigheder i Europa, både når det gælder fly, tog- og vejtransport.

Transeuropæiske net har vi ofte diskuteret i de senere måneder. Her står vi naturligvis i en særlig situation. Få penge til mange projekter, så meget desto mere eftersom Rådet i de seneste uger også har antydet nogle nye projekter. Vi mener, at der i 2008 for det første skal træffes klare beslutninger om de transeuropæiske net, og at grænseoverskridende linjer for det andet skal have absolut prioritet, så de såkaldte flaskehalse forsvinder, og så det såkaldte multimodale trafikprincip kan finde effektiv anvendelse.

En hurtig beslutning burde og kunne der også træffes ved at tage hensyn til de lande, der allerede har tilvejebragt en medfinansiering, og hvor projekterne har haft et teknisk vellykket forløb.

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! På vegne af PPE-DE-Gruppen i forbindelse med Kommissionens forslag om den fælles fiskeripolitik står vi igen over for en række spørgsmål, som Kommissionen ikke har fulgt op på så hurtigt, som den burde. Det er tilstrækkeligt at sige, at vi er flere år bagud med henblik på at fastsætte en ny forordning om tekniske foranstaltninger i Atlanterhavet, som er helt grundlæggende for fiskeristyringen, og som vi havde håbet at få fastsat inden udgangen af 2008. En ny forordning vil være det bedste bidrag fra den fælles fiskeripolitik til opnåelse af en mere forenklet lovgivning.

Vi ønsker endvidere, at Kommissionen fastlægger præcise retningslinjer om, hvordan den har i sinde at anvende den mest bæredygtige model for udbytte på fiskeriet i EU, især fiskeri med mange arter. Vi føler, at det er vigtigt at stille specifikke lovforslag om økomærkning af fiskeriprodukter, da det vil forbedre sporbarheden af disse produkter betydeligt og medføre garantier med henblik på at forhindre salget af produkter fra ulovligt fiskeri.

Endelig ønsker jeg efter Kommissionens meddelelse om, at den har i sinde at trække udkastet til aftalen med Tanzania tilbage, at videregive anmodningen fra sektoren om, at Kommissionen skal gøre alt, hvad den kan, for at fortsætte forhandlingerne med dette land. Forhandlingerne er af afgørende betydning, hvis tunfiskerflåden skal have mulighed for at fiske i dette område af Afrika via en række aftaler med eksklusive økonomiske zoner.

En integreret tilgang til migration

  Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv om vi taler om programmet for 2008, vil jeg allerførst gøre opmærksom på, at vi har gjort store fremskridt på det indenrigspolitiske område i de seneste måneder, og at kommissær Frattini bør roses herfor. Schengen, i denne uge hos os i plenum, Prüm, VIS og databeskyttelse - store fremskridt.

Men det skal vi ikke stille os tilfredse med. Det drejer sig om morgendagens praktiske arbejde. På det praktiske område er det især vigtigt for os, at vi kommer et stort skridt videre med SIS II. I PPE-Gruppen er vi stærkt bekymrede for, at der efter de gode resultater af udvidelsen af Schengenområdet nu vil indtræde en mathed, og at mange medlemsstater falder tilbage i en dvaletilstand. Det kan vi ikke tillade os. SIS II er vores hovedopgave for det kommende år.

På lovgivningsområdet vil jeg især endnu en gang nævne sikringen af grænserne. For os er det vigtigt, at vi overvejer, om evalueringen af de ydre grænsers beskyttelse ikke længere skal udføres af Schengen-medlemsstaternes evalueringsteam, men fremover skal gennemføres der, hvor den hører hjemme, nemlig af Frontex-agenturet, der egentlig burde være ansvarligt for den.

Jeg opfordrer Kommissionen til, når det drejer sig om forslag om migration, også at udvise mod og virkelig at definere en europæisk merværdi. Hvis der stilles et forslag om et blåt EU-kort til højt kvalificerede, så må det ikke kun være et forslag, der accepterer de nationale bestemmelser og udgør en fælles mærkat, men det skal reelt være et europæisk forslag. Det samme gælder kampen mod terroren. Hvis der opbygges et datasystem for flypassagerer, så må der ikke være tale om 27 særskilte reguleringer, der også allerede kan fastlægges i dag, men det skal reelt være et europæisk forslag.

  Claudio Fava, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er meget af det, som hr. Barroso har nævnt, som vi ikke er enige i, især når han hævder, at Kommissionen er hård i sin indstilling til ulovlig indvandring, men generøs og positiv i forhold til integration.

Vi kan helt klart tilslutte os direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere, der ulovligt beskæftiger migrantarbejdstagere fra lande uden for EU, men programmet omfatter ingen angivelse af de lovforanstaltninger om lovlig migration, som næstformanden, hr. Frattini, nævnte tidligere. Direktivet om sæsonarbejdere og højt kvalificerede arbejdstagere nævnes heller ikke, ej heller spørgsmålet om at åbne op for lovlige migrationskanaler for ufaglærte arbejdstagere, der udgør hovedparten af indvandrere, som nu befinder sig i Europa. Disse foranstaltninger er efter vores opfattelse nødvendige, ikke mindst for at forhindre udnyttelse og sort arbejde.

Henvisningen til en sammenhængende overordnet tilgang er glimrende, og man kan kun være enig i, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med 27 forskellige indvandringspolitikker, men vi ser frem til at modtage mere håndgribelige oplysninger om det europæiske overvågningssystem, der nævnes i programmet. Endelig, hr. formand, ønsker jeg at minde om, at mange at disse spørgsmål i henhold til den nye Lissabontraktat vil blive håndteret ved hjælp af den fælles beslutningsprocedure fra 1. januar 2009, hvor Parlamentet har det fulde lovgivningsmæssige ansvar på lige fod med Rådet og Kommissionen. Det vil muligvis være hensigtsmæssigt at arbejde på at opnå et bedre samarbejde mellem EU-institutionerne.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! En af de ting, jeg gerne ville påpege, ligger meget tæt op ad det, som hr. Fava lige har sagt om det manglende fokus på behovet for en EU-politik om lovlig migration. Kommissær Frattini har fremsat forslag - og det skal anerkendes - men der er behov for at lægge stort pres på medlemsstaterne om at reagere på disse forslag, for udfordringen med at etablere et omfattende og veladministreret lovligt migrationssystem i EU bør komme i samme række som udfordringerne med klimaændringer. Det hænger sammen med så mange andre spørgsmål, både økonomiske og sociale.

Vi burde afholde et topmøde for statschefer til behandling af ikke blot EU's kompetence, men også udveksling af bedste praksis vedrørende forvaltning af migration såvel som integration. Jeg må indrømme, at jeg har haft mine tvivl om den vægt, som Kommissionen har lagt på fordelene ved cirkulær migration. Jeg spekulerer på, om denne vil slå fejl på samme måde, som vores erfaring med "Gastarbeiter" gjorde for mange år siden. Jeg er ikke sikker på, det kommer til at fungere. Mennesker rejser ikke nødvendigvis på det tidspunkt, de havde forventet.

Mit sidste punkt er at gøre opmærksom på problemstillinger vedrørende databeskyttelse i forbindelse med den planlagte tilgangs/afgangsordning og den elektroniske rejsetilladelse. Jeg ved ikke, hvad den elektroniske rejsetilladelse vil tilføre visuminformationssystemet, og jeg ser frem til at høre meget mere fra kommissær Frattini om disse ordninger.

  Jan Tadeusz Masiel , for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Udvidelserne i 2004 og 2007, hvor 12 nye lande blev medlem af Unionen, ligger nu bag os. Tiden er nu inde til at fokusere på integrationen af alle borgerne i de 27 lande, sætte en fælles kurs og vælge fælles udfordringer for Europa.

En af pointerne i Kommissionens program er at sætte borgerne først. Med det in mente bør fremtidige udvidelser overvejes nøje, og der bør tages behørigt hensyn. Udvidelser, som er imod borgernes ønske, bør undgås. Her tænker jeg på Tyrkiet.

Som hr. Barroso påpegede, mangler vi en fælles indvandringspolitik. Jeg mener, at det valgte princip involverer kontrolleret indvandring, der er nøje udvalgt som i USA. Når alt kommer til alt, er indvandring ikke blot et svar på bestemte forhold, der påvirker arbejdsmarkedet eller pensionen. Det involverer mennesker, som vi skal leve sammen med i flere århundreder. Vi bør vælge personer, som ønsker at blive integreret i den europæiske kultur og ikke ser det som en byrde.

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! Europa har gavn af sine indvandrere, men i dagens Europa stiger fremmedhadet i stedet for at mindskes. Eksemplet fra Italien har vi stadig i frisk erindring. En EP-delegation så for nylig med egne øjne de elendige forhold, som hundredvis af indvandrere og asylansøgere tilbageholdes under på øen Samos i mit hjemland, Grækenland. Det var i et interneringscenter, og ministrene lovede at få det lukket omgående, men det er stadig åbent på trods af en rapport fra en international ngo, der fordømmer det, fordi ulovlige indvandrere tortureres. Desværre imødekommer Kommissionen i det nuværende farlige klima et klima af frygt, som snedigt er skabt i visse sektorer, i stedet for at fremme de positive aspekter ved indvandring.

Det problem, som er blevet forelagt os, fokuserer hovedsageligt på en politiindsats, og det virker noget diskriminerende. Det er naturligvis nødvendigt at bekæmpe ulovlig indvandring. Det er nødvendigt, at vi er solidariske med lande, der modtager store strømme af indvandrere. Det er nødvendigt med passende aftaler om tilbagetagelse på europæisk plan og en fælles europæisk beskyttelse af indvandrernes grundlæggende rettigheder. Indvandrere kan ikke sendes tilbage til fare og fattigdom. Europa har brug for en seriøs udenrigspolitik og økonomisk politik for at kunne bekæmpe hovedårsagerne til migration, såsom fattigdom og krig, ved at bruge fredelige, men effektive foranstaltninger. Frem for alt er der naturligvis behov for en multilateral politik for at integrere indvandrere i vores samfund.

I stedet for dette sidestiller Deres program indvandring med kriminalitet. De udtaler specifikt, hr. kommissærer, at det europæiske grænsekontrolsystem, et program, der er integreret i indvandringspolitikkerne, vil øge den interne sikkerhed i Schengenområdet ved at forebygge ulovlig indvandring, terrorisme osv. Hvad har sikkerhed med indvandring at gøre eller for den sags skyld ulovlig indvandring? Hvad har det med terrorisme at gøre? Ved at sidestille disse skræmmebilleder med indvandring i borgernes fantasi og i Europas politikker, er jeg bange for, at De går EU's højreorienterede kræfters ærinde.

Jeg beder Dem fjerne disse farlige attituder fra Deres strategiske dokumenter. Der findes uden tvivl kriminelle indvandrere, ligesom der findes engelske, tyske og græske kriminelle, men indvandrernes eneste virkelige forbrydelse er, at de er født i et fattigt eller krigshærget område.

Borgerne sættes i højsædet

  Ingeborg Gräßle, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer fra Kommissionen, mine damer og herrer! Set ud fra et budgetkontrolsynspunkt er Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008 en skuffelse, fordi de vigtigste spørgsmål og problemer, når det gælder budgetkontrol, slet ikke forekommer i dette program.

Nu kan man jo sige, at der er tale om en løbende styring, men vi frygter på baggrund af tidligere års løbende styring, at det for at løse problemerne virkelig er nødvendigt, at Kommissionen her præsterer mere end en løbende styring.

Når det gælder revisionserklæringen, vil vi ikke komme videre, selv om medlemsstaterne her bør sættes under et behørigt pres fra Kommissionens side. Dertil har De vores fulde støtte, og vi savner, at De gør det. Konsekvensen vil være, at De ikke kan opfylde det, De selv har annonceret, og som Kommissionens formand jo immervæk også har ladet sig forpligte personligt af. Han har lovet at nå videre på vejen til en positiv revisionserklæring. Vi har indtil nu været mindst lige så langt herfra som alle tidligere år. Det ved vi også efter i går aftes.

Vi savner altså seriøsitet, når det gælder om at gennemføre det, der annonceres. Det gælder i øvrigt også for Kommissionens eget lovgivningsprogram. Vær ikke verdensmestre i planlægning, men i gennemførelse! Af de 200 kodificeringer, der er annonceret for 2007, er der hidtil i realiteten forelagt 23 for parlamentet, og af de 43 annoncerede omarbejdninger har der hidtil foreligget 6.

Man må da spørge sig selv, hvorfor vi overhovedet beskæftiger os med dette program, når De så alligevel ikke realiserer det. Derfor tror jeg, at De bør gøre det bedre i 2008.

  Bárbara Dührkop Dührkop, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Kommissionen. Et arbejdsprogram er ikke blot en principerklæring, men et redskab til at implementere specifikke politikker.

Det mest ydmyge bidrag, der skal implementeres, kan imidlertid vise sig at være en perle, og jeg føler, at de virkelige perler i dette arbejdsprogram er initiativer, der sætter Europas borgere i centrum: initiativer, der f.eks. vedrører patientsikkerhed, sundhedstjenesternes kvalitet eller en forening af familie- og arbejdslivet, som hr. Barroso sagde i sin tale her. Vi ville gerne have haft dette på skrift med samme detaljer som en del af arbejdsprogrammet.

Den største perle af alle er dog måske forslaget til et direktiv, der skal bekæmpe diskrimination i alle medlemsstater. Vi har brug for dette direktiv her i det europæiske år for lige muligheder for alle, fordi det skal vise, at diskrimination ikke blot er en social, moralsk og politisk fejl, men også spild af menneskelige ressourcer.

I reformtraktaten hedder det, at EU ikke blot skal tilskynde til social samhørighed, men også til bekæmpelse af diskrimination. Vi har følgelig brug for de rette direktiver, fordi alle europæiske lande skal have samme beskyttelsesniveau mod diskrimination. Der må ikke forekomme et diskriminationshierarki. Et Europa, der tolererer en form for diskrimination, kan ikke påstås at være et eksempel for nogen som helst.

Jeg har dog ét problem her, og det er Europa-Parlamentets rolle i denne sag. Vi har kun dets udtalelse, og det er ret ironisk, at vi tilskynder til ligebehandling på dette område. Når det gælder institutionerne, er de alle ligestillede, men nogle er dog mere ligestillede end andre.

Jeg beklager også, at indledningen til dette arbejdsprogram kun kort nævner eller henviser til diskrimination mod og integration af indvandrere. Vi opfordrer Kommissionen til at holde sit løfte til Europa-Parlamentet om, at EU's arbejde vil dække alle diskriminationsområder.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Hr. Barrosos slogan er "at skabe resultater for Europa", men disse resultater skal også ligge inden for immaterielle anliggender, ikke kun på markedet.

Kommissionen med hr. Barroso som formand skulle excellere i borgernes frihed og rettigheder. Det har indtil videre været en skuffelse, men med mindre end to år tilbage er der måske håb forude. Efter min opfattelse er højdepunktet i arbejdsprogrammet for 2008 forslaget til direktiv om ligestilling uden for arbejdspladsen, dvs. et generelt forbud mod diskrimination.

Endelig lytter Kommissionen til det, Europa-Parlamentet har opfordret til gennem de seneste år. Denne sag skal prioriteres. Kommissionen skal dog garantere en bedre overensstemmelse med den eksisterende lovgivning, fordi der er et misforhold mellem de fremragende antidiskriminationslove, vi allerede har, og Kommissionens manglende evne til virkelig at håndhæve dem.

Princippet om antidiskrimination skal også indføres på andre områder, f.eks. inden for arveafgifter og testamenter, og Kommissionen skal anerkende moderne familiesammensætninger i denne henseende.

Jeg glæder mig også over forslagene om at styrke ligestillingen mellem mænd og kvinder, f.eks. ved at forene familie- og arbejdslivet.

Med hensyn til kvindernes stilling på arbejdsmarkedet er forslagene om mere fleksibilitet vigtige. Fleksibilitet er rent faktisk godt for kvinder. Faste regler til beskyttelse af medarbejderne er en ulempe for kvinderne.

Den interkulturelle dialog er blevet fremhævet som en prioritet. Hensigten var at slippe af med sociale spændinger gennem dialog, men dialogen er ofte interreligiøs, og derfor kan jeg ikke lide det, hr. kommissær. Forslagene indeholder intet konkret for det kommende år, og det står derfor ikke klart, hvad den interkulturelle dialog kommer til at bestå af, men jeg frygter, at det bliver det årlige fotografi af hr. Barroso med de sædvanligvis konservative kirkelige ledere.

Jeg ville gerne se dagsordenen for dem ...

  Tatjana Ždanoka, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på følgende spørgsmål. Det første vedrører den flerårige strategi om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Udkastet til reformtraktaten omfatter respekt for rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Jeg mener, at vi nu virkelig har brug for en fælles europæisk politik om mindretalsrettigheder og social inddragelse - de nylige begivenheder i Italien viser dette med al tydelighed. Når vi taler om at sætte borgerne i højsædet, er jeg overbevist om, at vi må vende tilbage til begrebet om civilt medborgerskab, som omfatter alle personer med fast bopæl i EU. Hr. Frattini, dette er noget, Kommissionen bør tage stilling til.

Hvad angår flersprogethed, må europæiske politikker om fremme af sproglig diversitet tage højde for, at der ikke blot findes officielle sprog, men også regionale sprog og mindretalssprog. Disse sprog bør også omfattes af politikkerne om flersprogethed.

  Patrick Louis, for IND/DEM-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er en form for ironi i, at Kommissionen hævder, at den ønsker at sætte borgeren i centrum for de europæiske projekter i dens lovgivningsprogram for 2008.

Det er sandt, at borgeren, den stakkels ydmyge borger, aldrig tidligere har været midtpunktet for Bruxelles-Frankfurt-Luxembourg-trekantens interesser. Næsten al magten vil fremover være koncentreret her i hænderne på institutioner, der ikke respekterer demokratiets fundamentale principper.

Hvordan kan vi i dette tilfælde foregive at forbedre borgernes ve og vel i en tid med globalisering, når vi i virkeligheden går bort fra princippet om republikken, der er folkets styre, af folket og for folket?

At interessere sig for borgeren er at respektere borgerens meninger. I denne henseende er Lissabontraktaten en hån mod borgerne i vores stater, fordi den er resultatet af en kopier og sæt ind-handling fra den europæiske forfatning, der blev forkastet med et stort flertal, fordi den bekræfter logikken i de nuværende traktater, som forbyder os at styre euroen, beskytte vores markeder, beskytte vores grænser mod ulovlig indvandring og forsvare os i internationale handelsforhandlinger.

Der gælder især, at denne Lissabontraktat - og med dette henvender jeg mig specielt til mine landsmænd i alle parlamentariske grupper - ikke ændrer den dogmatiske opfattelse af konkurrence uden ligevægt, uden nationale interesser, uden grænser og uden interesse for demokratiet. EU's charter om grundlæggende rettigheder, der har forrang for de enkelte medlemsstaters rettigheder, bortfejer begrebet om borgeren i republikken, som er nedfældet i vores forfatning, og erstatter det med den farligste form for multikulturalisme. Hvad angår den europæiske borger, er der aldrig nogen, som har mødt ham, fordi den europæiske borger i virkeligheden ikke findes.

Som konklusion vil jeg derfor sige, at hvis nogen her bekymrer sig om borgerne, kan de begynde med at kræve en generel folkeafstemning om Lissabontraktaten.

  Klaus-Heiner Lehne (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! På vegne af PPE-DE-Gruppen i Europa-Parlamentets Retsudvalg vil jeg fremsætte tre bemærkninger.

For det første glæder det os, at Kommissionen har taget et forslag om et europæisk privat selskab med i sit lovgivningsprogram for det kommende år. Det har længe været ønsket af dette parlament, og derfor hilser vi det meget velkommen. Man må dog beklage, at Kommissionen så at sige har måttet tvinges til det, ved at vi har gjort brug af retsinstrumentet i artikel 192 og først har forelagt en lovgivningsmæssig initiativbetænkning, selv om Kommissionen længe har været bekendt med dette problem, som også er blevet nævnt ofte i en lang række selskabsretlige programmer lige siden kommissær Bolkestein.

For det andet beklager vi meget, at Kommissionen i år har sænket det fjortende direktiv om flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted. Det er faktisk et stort problem. Vi forventer, at Kommissionen genovervejer sagen og alligevel inkluderer dette punkt i kommende lovgivningsprogrammer. Hvis dette ikke skulle være tilfældet, annoncerer jeg hermed samtidig, at vi igen vil gøre brug af retsinstrumentet i artikel 192 og igen vil tvinge Kommissionen til at få et tilsvarende forslag sat på skinner.

Kommissærens forestilling om, at man ved anvendelsen af fusionsdirektivet først skal etablere et selskab et eller andet sted i et andet land for at fusionere med dette, er bureaukratisk og absurd. Det er ikke en løsning, vi kan acceptere.

Desuden ville vi hilse det velkommen, hvis Kommissionen i det mindste med et blik på den næste valgperiode ville overveje også at opnå fremskridt på området for copyright og måske få udarbejdet en grønbog her.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Vi er tydeligvis meget glade for, at borgerne er i allerforreste række i det europæiske projekt, men jeg vil gerne understrege, at et af de største problemer i EU er, at offentligheden har et meget begrænset kendskab til, hvad Unionen er. Jeg tror, at enhver, som snakker og taler om eller underviser i emnet, oplever dette fænomen.

Der er blot det, at medierne i mit hjemland forleden omtalte fru Ferrero-Waldner som schweizisk kommissær. Når dette er sagt, er det, vi har brug for, år efter år en målrettet og omfattende oplysningskampagne for at bringe det europæiske projekt tættere på borgerne og gradvist øge bevidstheden om institutionerne, og om hvordan de arbejder.

Jeg vil også gerne bede Kommissionen om en mere nøjagtig definition og en mere problemfri kommunikation med Europa-Parlamentet og Kultur- og Uddannelsesudvalget i relation til det europæiske år for interkulturel dialog 2008, da webstedet tydeligvis har væsentlige begrænsninger.

Europa som global partner

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Det er rigtigt, at 2008 bliver et vigtigt år, som Kommissionens formand sagde, men det bliver et overgangsår før afslutningen på denne Kommissions mandat.

Hvis vi skal drage en enkelt konklusion, er det efter min mening, at Durão Barroso-Kommissionen tydeligvis har magtet sin opgave både internt med arbejdsprogrammet og med hensyn til Kommissionens image udadtil på trods af de vanskelige forhold, som den har måttet håndtere EU-anliggenderne under.

Som koordinator for Udenrigsudvalget er jeg bekymret for antallet af fremtidige internationale begivenheder, såsom valget af USA's næste præsident og konsekvenserne heraf for konflikterne i Centralasien, forhandlingerne med en ny russisk præsident, udviklingen af naboskabspolitik og tiltrædelsesforhandlinger, assistance i tilfælde af en statut for Kosovo, resultatet af Annapoliskonferencen i Mellemøsten, valget vi alle ønsker at se i Pakistan, De Olympiske Lege i Kina efter kommunistpartiets kongres og det næste topmøde mellem EU og Latinamerika i Peru.

Men jeg beder Dem, fru næstformand, om at anmode Kommissionens formand om at bekræfte vores ros af de kommissærer, der er ansvarlige for eksterne forbindelser. Jeg ser, at kun hr. Rehn er her i dag. Jeg ville også gerne lykønske hr. Mandelson, hr. Michel og naturligvis fru Ferrero-Waldner.

Det vigtigste her er, at EU's optræden udadtil er synlig og effektiv, og jeg vil bede Dem, fru næstformand, om at være yderst varsom ved anvendelsen af bestemmelserne i den nye traktat, så EU's udenrigspolitiske resultater og succes ikke sættes over styr.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! De fleste EU-borgere er enige i, at Unionen bør spille en større rolle på verdensscenen. Rådet bør i denne henseende spille en større rolle, men det bliver ofte lammet eller ineffektivt på grund af interne uenigheder.

Kommissionen vil forhåbentlig vise et godt eksempel det kommende år med udgangspunkt i Europa. I Tyrkiet skal forhandlingerne fortsætte problemfrit, og man bør være opmærksom på at sikre, at de bliver på rette spor. Der er meget arbejde i Balkan: Bosnien har brug for hjælp til at komme i gang med at oprette en stat, og Makedonien skal forberede forhandlingerne om medlemskab. Desuden vil EU forhåbentlig bidrage væsentligt til genopbygningen af Kosovo, og med lidt held vil der i slutningen af dette år eller på et tidspunkt næste år blive fundet en løsning på spørgsmålet om Kosovos status.

Vi ønsker dog i høj grad, at Kommissionen fortsætter med Sortehavsinitiativet, som den har indledt. Det er meget vigtigt for EU at arbejde hen imod et regionalt samarbejde omkring dens grænser. Hvad vil Kommissionen foretage sig med hensyn til strategien for Centralasien, som Det Europæiske Råd for nylig godkendte?

I denne forbindelse vil jeg også gerne spørge, om vi kan forvente en yderligere udvikling af den energipolitik, som Parlamentet anmodede om tidligere i år. Dette er meget vigtigt, bl.a. af hensyn til forholdet med den region, jeg kaldte "zonet".

Der er også den europæiske naboskabspolitik. Jeg mener, at prioriteten det kommende år må være at afslutte forhandlingerne med Ukraine. I denne henseende håber vi - og Parlamentet vil drøfte det i morgen eftermiddag - at der de kommende år kan skabes en situation i landet, som vil give mulighed for en ny type aftale, en form for sammenslutning, hvor Ukraine kan fortsætte reformprocessen med den nye regering mod en yderligere integration i EU.

I denne proces må man heller ikke glemme Moldova, som har brug for en ny partnerskabsaftale. Jeg håber, at Kommissionen også vil fremlægge forslag om dette emne næste år.

Vi må naturligvis også se på, hvordan et land som Georgien skal håndteres. Dette vil vi også drøfte i morgen eftermiddag, og vi vil gerne bede Kommissionen om at være proaktiv på dette område.

Endelig vil jeg gerne nævne, at der kun er sket ubetydelige fremskridt med Rusland, så hvad kan vi gøre for at få sat tingene i bevægelse? Vi foreslår en fornyet indsats efter præsidentvalget.

  Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg beklager at måtte sige, at jeg som international borger er skuffet over afsnittet i lovgivnings- og arbejdsprogrammet om Europa.

Der findes selvfølgelig, som vi alle ved, kun begrænset lovgivning på området for eksterne forbindelser, men der er så meget mere arbejde, der skal udføres på dette område, og jeg mener, at det, som er skrevet om emnet, med enkelte undtagelser faktisk er stærkt utilstrækkeligt.

Det er tydeligvis også vanskeligt klart at definere Europas grundlæggende problem, når det drejer sig om udenrigspolitik. Teksten udtrykker, at Europa indtager en førende rolle i bekæmpelsen af fattigdom, fremme af bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og regeringsførelse osv. Det er måske rigtigt, men det opfattes ikke sådan af resten af verden, og bestemt ikke af EU-medlemsstaterne; Jeg hører mange klager over, at det ikke er tilfældet.

Men det er dog sandt, at EU er den største yder på alle ovennævnte områder. Det er imidlertid noget helt andet at afspejle det i vores image som førende på verdensplan, som et organ, der tager føringen på den internationale scene.

Jeg opmuntres af at se den positive retning for programmets forslag om Afrika. Jeg mener f.eks., at forslaget om at etablere trilaterale forhandlinger mellem EU, Afrika og Kina er særdeles forhåbningsfuldt og positivt. Jeg mener også, at forslagene om at forstærke indsatsen for at fremme økonomisk udvikling i Afrika er lige så vigtige. Vi bevæger os således i den rigtige retning, selv om der stadig ikke er tilstrækkeligt mange specifikke målsætninger.

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! 2008 vil adskille sig fra indeværende år, idet der ikke sker en yderligere udvidelse af Unionen. Det kommende år vil dog være en mulighed for at udvikle økonomiske og politiske forhold mellem Unionen og en række betydningsfulde lande i Asien, Afrika, Latinamerika og f.eks. Sydkaukasus, som tidligere talere allerede har nævnt.

Vi skal huske på to af Unionens prioriteter. Den første er deltagelsen i en fredelig stabilisering, særligt i Mellemøsten og Sydasien. Den anden er at udøve pres på alle vores partnere for at sikre, at udviklingen af vores bilaterale forhold på det økonomiske og politiske område sammenkædes med hensynet til menneskerettighederne. Dette gælder for alle vores partnere, uanset om det pågældende land er et fattigt afrikansk eller asiatisk land, det magtfulde Rusland eller Kina i rivende udvikling. Disse to områder, politik og økonomi, på den ene side og menneskerettigheder på den anden side, kan ikke adskilles og behandles separat.

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Europa som verdenspartner er en meget smuk titel til Kommissionens program, men det drejer sig ikke om Europa, men om EU, og titlen er tillige arrogant, for Europa er nemlig meget større end EU.

EU vil optræde som verdenspartner, og i Kommissionens program hedder det meget ærligt, at EU-interesser skal påvises, fremmes og beskyttes. De skal altså gennemføres. Og hvordan skal det ske? Stadig mere militært! EU er i mellemtiden også blevet en militær aktør på verdensplan, officielt for at hjælpe mennesker, men reelt gennemføres EU-interesser eller EU-medlemsstaters interesser netop også militært, f.eks. i Congo. EU's militære indsats her sørgede for, at en EU-velvillig autokrat, Joseph Kabila, nu regerer her sikret gennem valg, og at hans modstander i mellemtiden har måttet gå i eksil. Frem for alt i den østlige del af Congo finder der en brutal krig sted. Her er 350.000 mennesker på flugt.

EU's militære indsats i Tchad støtter først og fremmest den militære hersker, Deby, Frankrigs gamle ven på stedet. Således er EU's militære indsatser en fortsættelse af EU-medlemsstaters neokolonialistiske politik. Det er åbenbart vanskeligt at kritisere politiske venner tydeligt. Det ser man for øjeblikket netop også, når det gælder Pakistan. En væsentlig forudsætning for det hele er reformtraktaten, der muliggør en tydeligt militariseret EU-politik. Vi ser, hvad der nu som det næste er muligt i Kosovo. Her har enkelte medlemsstater annonceret, at de også ensidigt vil anerkende Kosovo.

Jeg opfordrer Kommissionen til, at den klart afviser dette og ikke accepterer en ensidig anerkendelse af Kosovo.

  Robert Sturdy (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Med fare for endnu en gang at ryste kommissær Dimas, vil jeg gentage nogle af de ting, jeg sagde i går aftes. Jeg vil indtrængende anmode Kommissionen om kun at lovgive, hvor der er behov for det i det nye arbejdsprogram. Styrk de bestemmelser, som allerede er fastlagt, og styrk dem i hele EU. Undlad at indføre politikker, som faktisk diskriminerer industrien, erhvervslivet og mulighederne i EU.

Kommissær Barroso nævnte noget, der ligger mig meget på sinde, om Udvalget om International Handel, og det var de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Anvend dem der, hvor det er nødvendigt for at beskytte de europæiske forbrugeres sundhed, men brug dem ikke som en protektionistisk foranstaltning. Som han helt rigtigt påpegede, lever vi i en global økonomi, og det glæder jeg mig til at se.

Med hensyn til kommissær Mandelson, så håber jeg, det går ham godt i forbindelse med WTO's Dohaaftale, og jeg håber, at vi sammen med USA og EU kan gøre fremskridt på landbrugsområdet for at sikre, at vi når en løsning, der bygger på ting som Euromed, som er meget vigtige for EU. Vi har aftaler med Marokko, og vi skal se på denne type situationer. USA har her netop indgået en frihandelsaftale.

Endelig stod kommissær for handel Peter Mandelson for lidt over en måned siden fuldt fast på sin forpligtelse til at afslutte ØPA-forhandlingerne inden december. Lad os håbe, at han nu står mindre stramt og vil gøre fremskridt på dette område.

  Pasqualina Napoletano (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er opmærksomme på konteksten og de begrænsninger, som Kommissionen arbejder under på det udenrigspolitiske område, så vi er taknemmelige for den indsats, Kommissionen f.eks. har ydet for at sikre, at der fortsat sendes støtte til det palæstinensiske folk efter begivenhedernes dramatiske drejning som følge af parlamentsvalget. I forbindelse med dette emne foreslår vi Kommissionen, at den fremover forbereder sig på de mulige fremtidsscenarier, uanset om Annapoliskonferencen bliver en succes - hvilket vi håber - eller en fiasko.

Som det allerede er blevet sagt, forventede vi helt ærligt mere om naboskabspolitikken end den korte statusrapport, programmet indeholdte. Forhandlingen om fremtiden i vores Middelhavspolitik er begyndt - jeg ved ikke, om præsident Sarkozy vælger at komme ind på dette emne i sin tale i dag - og Kommissionen bør uden tvivl foretage en mere detaljeret vurdering af disse politikker. Den bør også stille forslag for fremtiden og involvere Parlamentet noget mere, end den har gjort i den forgangne tid, da vi i morgen skal drøfte Parlamentets betænkning om naboskabspolitikken.

Vi vil endvidere kraftigt opfordre til at skabe en bedre sammenhæng mellem EU's interne politikker - som f.eks. landbrug, fiskeri, handel og indvandring - og vores politikker for udviklingssamarbejde med de fattigste lande, særligt i Afrika.

Endelig vil jeg sige, at henvisningen til Latinamerika forekommer os meget svag. Vi forventer ærlig talt, at forholdet mellem EU og dette store kontinent får en mere fremtrædende plads i EU's dagsorden, idet Latinamerika spiller en afgørende rolle, når der skal træffes beslutninger om miljøet og andre politikker, f.eks. handel og energi. Dette var de hovedpunkter, jeg ønskede at fremhæve for min gruppe.

  Maria Martens (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg taler som vores gruppes koordinator i Udviklingsudvalget. Det vil derfor ikke overraske, at jeg gerne vil ønske Kommissionen tillykke med at lægge vægt på velfærd, solidaritet, sikkerhed, frihed og en styrkelse af Europa i verden.

Alle disse emner er direkte relevante for situationen i de fattige lande. Fattigdom, krig og ustabile forhold i udviklingslandene har direkte indflydelse på vores kontinent. At udvise solidaritet og støtte til de fattige lande er ikke kun i de pågældende landes interesse, men også i Europas egen interesse. Det er kun ved at samarbejde med de fattige lande, at der kan findes egnede løsninger på problemer som migration, energi og klimaændringer. Som kommissæren siger, foreligger der i høj grad et omgående behov for en omfattende og sammenhængende indsats.

Hr. formand, det er nøjagtig i denne kontekst, at det er så vigtigt for Europa og Afrika at samarbejde for en fælles EU-Afrika-strategi for Afrikas udvikling. Den fastlægges på Afrikatopmødet i Lissabon i december. Jeg håber, det bliver et godt eksempel på en ny samarbejdsform.

Med hensyn til om vores politik er effektiv, er jeg overbevist om betydningen af kvalitetskontrol og konsekvensanalyser og behovet for at mindske bureaukratiet. Jeg håber, at Parlamentet og Kommissionen på denne måde kan arbejde godt sammen, og at Kommissionen således regelmæssigt og i rette tid underretter os om situationen, som den bør.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke Dem alle for Deres kommentarer, både de detaljerede og de generelle, dem, der var kritiske over for Kommissionens forslag til næste års arbejdsprogram, og dem, der støttede det. Denne diskussions spændvidde afspejler også den spændvidde, der gør sig gældende for alle EU-institutionernes opgaver, missioner og aktiviteter. Den strækker sig lige fra kommentarer om fiskeripolitik eller fiskeriaftaler med Tanzania til fredsprocessen i Mellemøsten - alle de aktiviteter, som vi er involveret i.

Jeg mener også, at denne debat understreger, at de overordnede mål, som Kommissionen under formand Barroso har sat sig, fortsat er gyldige og presserende. Det drejer sig om velstand, sikkerhed, solidaritet og - i alt, hvad vi foretager os - EU's rolle på den internationale scene. Dette fremgik også klart af de sidste udtalelser.

Jeg har nu fulgt denne procedure og inddraget Europa-Parlamentet, i udvalgene og også her i plenarforsamlingen. Jeg tror, vi kan sige, at forbedringerne af denne procedure også har forbedret kvaliteten af vores forslag om et nyt lovgivnings- og arbejdsprogram. Jeg værdsætter også, at mine kolleger i Kommissionen har aflagt besøg i udvalgene. Det tror jeg, vi har sat stor pris på i forbindelse med nogle af de detaljer, som vi har haft mulighed for at tilføje eller ændre i processen. Jeg håber, vi kan fortsætte med at gøre den endnu mere politisk, og Deres kommentarer viser, at vi er her for at diskutere det politiske indhold og den overordnede balance. Det er også tydeligt, at de forskellige politiske grupper har forskellige syn på den overordnede balance.

Jeg vil gerne kommentere fire eller fem specifikke spørgsmål. Disse spørgsmål går igen næsten hver uge på Kommissionens dagsorden. Jeg vil lægge ud med Lissabonprocessen og væksten inden for beskæftigelse. Jeg mener, at vi for første gang opnår meget synlige resultater. Det er ikke rigtigt, at det er en total fiasko, og at der ikke er sket forbedringer. Vi har skabt et klarere fokus for Lissabondagsordenen. Vi har skabt større politisk engagement, og vi har en slags resultattavle, hvorpå vi kan fremsætte specifikke anbefalinger for de enkelte lande - positive og negative kommentarer til, hvad de enkelte medlemsstater foretager sig. Dette vil fortsat være vejen frem. Mere fokus, større politisk engagement og større synliggørelse af aktionerne. Dette er et langsigtet mål, en langsigtet målsætning for EU, men vi skal fortsætte med at presse medlemsstaterne til at levere varen.

Et andet område omhandler sociale spørgsmål og den sociale dagsorden, som, efter PSE-Gruppens kommentarer at dømme, er et område, som særligt ligger denne gruppe på sinde. I den forbindelse hørte vi også nogle specifikke spørgsmål om tjenesteydelser af almen interesse. Kommissionen har længe anerkendt betydningen af tjenesteydelser af almen interesse, og det er et spørgsmål, vi har debatteret i årevis.

Det glæder os meget, at vi er nået til enighed om Lissabontraktaten og protokollen om tjenesteydelser af almen interesse. I næste uge, som del af vores gennemgang af det indre marked, vedtager Kommissionen en meddelelse om, hvordan tjenesteydelserne af almen interesse skal håndteres. Jeg håber, at man i Parlamentet vil granske denne meddelelse meget nøje, sammen med dens tilhørende dokumenter om, hvordan og hvornår reglerne om statsstøtte finder anvendelse på tjenesteydelser af almen interesse, og også hvordan reglerne om offentlige indkøb finder anvendelse.

Lad mig gøre det klart, at Kommissionen ikke ønsker at lukke den debat. Den ønsker, at der i debatten skal fokuseres på de relevante problemer, således at vi også kan koncentrere vores indsats om at finde konkrete løsninger. Så diskussionen fortsætter, og vi håber, at Parlamentet vil deltage.

Det andet store spørgsmål, som jeg takker Dem for Deres detaljerede kommentarer til, drejer sig om energi.

(Formanden afbrød taleren for at bede om ro i salen.)

Jeg kan ikke gå i detaljer med alle de ting, der er blevet omtalt under denne forhandling, men jeg er sikker på, at dialogen vil fortsætte i de relevante udvalg og også i Parlamentet. Lad mig gentage, hvad vores forslag indeholder. Energipakken omfatter fire forskellige initiativer. Denne har De berørt, fordi det er et politisk oplæg om det indre marked for energi, om forsyningssikkerhed og om teknologisk udvikling.

Der kommer en revision af direktivet om olielagre. Der kommer en fuldstændig gennemgang af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne - der var et særligt spørgsmål om dette under denne forhandling. Direktivet om beskatning af energi skal også revideres, da beskatning kan anvendes til at fremme miljøvenligt forbrug.

Det næste spørgsmål, som ustandselig står øverst på vores politiske dagsorden, ikke bare i Kommissionen, men, er jeg sikker på, også her i Parlamentet og i alle Europas regeringer, er naturligvis spørgsmålet om migration.

Formand Barroso forklarede meget tydeligt, hvordan vi griber dette spørgsmål an. Jeg kan forsikre Dem om, at vi næsten hver uge, takket være vores kollega hr. Frattini, finder dette spørgsmål på Kommissionens dagsorden med diskussioner om strømme og forslag om strømme for at håndtere spørgsmålet om migration. Som De ved, bliver politikken om lovlig migration ikke repræsenteret næste år, da vi allerede har vedtaget en række forslag om lovlig migration, så dette spørgsmål bliver ikke hovedfokus næste år.

Der kommer imidlertid to prioriterede initiativer i 2008, nemlig et direktiv om betingelser for indrejse og ophold for sæsonarbejdere og et direktiv om indrejse, midlertidigt ophold og ophold for virksomhedsinternt udstationerede og lønnede praktikanter. Det er hvad, De kan forvente inden for dette område.

Hvad angår Kommissionens holdning til disse spørgsmål, vil jeg blot henvise Dem til, hvad formand Barroso sagde under forhandlingen. De vil derfor se, at spørgsmålene fortsat vil være øverst på næste års dagsorden.

På den eksterne front - De omtalte også hele rækken af eksterne anliggender og de aktiviteter og begivenheder, som EU forventes at deltage og spille en fremtrædende rolle i - har vi tre strategiske initiativer for næste år. Vi har et strategidokument om udvidelse. Vi har en række rapporter om fremskridtet inden for den europæiske naboskabspolitik - den var der mange af jer, der henviste til - og vi har også en meddelelse om konkrete opfølgningsforanstaltninger til EU-Afrika-strategien. Vi får derfor rig mulighed for at diskutere de eksterne spørgsmål næste år.

Jeg kan fortælle Dem, at eftersom dette for mit vedkommende er det andet mandat i Kommissionen, ser jeg et meget større fokus - som det også blev nævnt under forhandlingen - på gennemførelse. Vi kæmper en daglig kamp for at sikre, at vi har fokus på gennemførelse, og hvor god en retsakt er, afhænger af dens gennemførelse. Det vil vi fortsat fokusere på.

Jeg kan endvidere fortælle Dem, at det ikke er sandt, at vi ikke når ud til borgerne. De seneste tal fra Eurobarometer viser, at der aldrig før har været så positiv stemning over for de konkrete resultater, vi har kunnet levere. Når forhandlingerne i Parlamentet og den konkrete levering af varen bliver synliggjort, og borgerne kan se resultaterne, så er det, at vores demokratiske legitimitet øges, og det er det, vi skal fokusere på.

Vi vil også tilføje et resumé for borgerne til vores forslag næste år. Inden udgangen af indeværende år vil vi introducere en ny internetstrategi, som nogle af Dem har efterspurgt. I begyndelsen af næste år vil vi endvidere præsentere en ny audiovisuel strategi. Det er vigtigt, at vi sammen fokuserer på en række kommunikationsprioriteter, og De vil se forslag om interinstitutionelle kommunikationsprioriteter i vores arbejdsprogram.

Endelig er næste år året for interkulturel dialog, og det åbnes under det slovenske formandskab i begyndelsen af januar. Der afholdes en "for-åbning" i december, hvor Europa-Parlamentet deltager, og vi forventer, at Parlamentet vil være aktivt involveret gennem hele året.

Jeg takker Dem endnu en gang for denne forhandling. Hvis der er nogle spørgsmål, De mener er vigtige, som ikke er indbefattet i lovgivnings- og arbejdsprogrammet, betyder dette ikke, at de er blevet tilsidesat. Kommissionen vil fortsat udsende månedlige opdateringer af planlægningen, herunder initiativer, der ikke er blevet sat fokus på, og initiativer, der bliver nødvendige for at imødegå uforudsete begivenheder.

Dialogen mellem Parlamentet og Kommissionen slutter ikke i dag. Vi vil fortsat samarbejde i den positive ånd, der har karakteriseret hele dette forløb og denne procedure og vores fælles ambitioner, som kommer til udtryk i arbejdsprogrammet. Jeg kan se, at vi konvergerer mere, end vi divergerer, og at vi har samme synspunkt på de overordnede mål og prioriteter for 2008. Jeg håber endvidere, at De i Deres forslag til beslutning vil godkende det, og at vi vil skabe et fremragende grundlag for fortsat samarbejde.

(Bifald)

  Formanden. - Jeg takker parlamentsmedlemmerne for deres bidrag til forhandlingen, kommissærkollegiet for dets tilstedeværelse og navnlig fru Wallström for hendes charme og mod.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i mødeperioden i december.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Nassauers indlæg var på grænsen til at sidestille mængden af lovgivning med omfanget af bureaukrati. Dette er, mildest talt, forsimplet. En EU-lovgivning, som fastsætter et enkelt sæt af fælles regler for det fælles marked - i stedet for 27 modstridende og afvigende regelsæt - gør livet lettere for erhvervslivet og mindsker omfanget af bureaukrati. Lovgivning til beskyttelse af den offentlige sundhed eller miljøet koster ganske vist på kort sigt, men sparer os langt mere på længere sigt.

Vi vil naturligvis alle gerne undgå unødvendig administrative begrænsninger og bureaukrati, men at give det indtryk, at al lovgivning er uvelkommen, fordi det nødvendigvis medfører bureaukrati, er latterligt.

  Katalin Lévai (PSE) , skriftlig. - (HU) Jeg glæder mig over Kommissionens arbejdsprogram for 2008, som fastlægger Unionens fremtid og de næste skridt i dens udvikling. Jeg mener, at det er vigtigt at understrege, at dokumentet ikke blot bør indeholde principper, men også specifikke henstillinger for at garantere en væsentlig indsats i europæisk politik, særligt inden for socialpolitik. Den stadigt stigende indvandring de senere år er en stor udfordring for alle lande i EU. Der findes endnu ingen dækkende løsninger på håndteringen af de sociale og økonomiske problemer i relation hertil.

Jeg er enig i, at arbejdsdokumenterne indeholder en integreret tilgang til migration og presser på for at opnå en passende forvaltning af arbejdstagernes bevægelighed, der er essentiel for økonomisk udvikling. Europa har brug for indvandrernes arbejdskraft, men på trods af dette udsættes de jævnligt for diskrimination og diverse grusomheder. Vi kan ikke give afkald på de grundlæggende krav om menneskelighed og menneskekærlighed i vores europæiske migrationspolitik. Programmer for modtagelse af flygtninge skal omfatte beskæftigelse, uddannelse og fuld integration af indvandrerne i det europæiske samfund på et menneskeligt plan og først og fremmest bekæmpe fremmedhad og racisme.

Lovlig migration skal støttes, og der skal samtidig gøres en effektiv indsats mod ulovlig indvandring og menneskehandel. Det er nødvendigt at udarbejde en fælles europæisk flygtningepolitik for at opnå alt dette.

For at opnå dette og for at Unionen kan opnå borgernes tillid, er det nødvendigt, at vi får en bedre og mere tilgængelig lovgivning, der anvendes konsekvent på dette område.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Kommissionens præsentation af sit arbejdsprogram for 2008 velkommen. Jeg mener, at Kommissionens tilgang til de udfordringer, EU på nuværende tidspunkt står over for, såsom de finansielle markeders volatilitet, bekæmpelse af klimaændringer og sikring af energisikkerhed, understreger, at EU sammen kan opnå, hvad ingen medlemsstat kunne opnå på egen hånd. Kun ved at udvise lederskab og levere resultater inden for disse områder kan EU sikre sig borgernes fortsatte tillid.

Jeg vil imidlertid også gerne mane til forsigtighed, hvad angår Kommissionens tilgang, særlig inden for to områder. For det første mener jeg, at foranstaltninger til udvikling af et skattegrundlag for hele EU er malplaceret. Skattepolitikken hører under medlemsstaternes enekompetence, og forslaget om et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag, selv om fortalere bestrider det, er et forsøg på at underminere medlemsstaternes kompetence på dette område. Jeg mener, at dette automatisk vil medføre en harmonisering af skatteområdet, og jeg er helt og holdent imod en sådan ændring. Den slags kontroversielle initiativer tjener kun til at skabe splittelse mellem medlemsstaterne og underminere borgernes tillid til det europæiske projekt.

For det andet mener jeg, at det er af afgørende betydning, at Kommissionen finder den rette balance i det forestående "sundhedstjek" af den fælles landbrugspolitik og den sideløbende debat om EU's budget.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

5. Afstemningstid

  Formanden. - Vi går nu over til afstemning

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

5.1. Bulgariens og Rumæniens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (afstemning)

Betænkning af Markov (A6-0413/2007)

5.2. Aftale mellem EF og Ukraine om visa til kortvarigt ophold (afstemning)

Betænkning af Kudrycka (A6-0363/2007)

5.3. Tilbagetagelsesaftale mellem EF og Ukraine (afstemning)

Betænkning af Kudrycka (A6-0364/2007)

5.4. Aftale mellem EF og Republikken Moldova om visa til kortvarigt ophold (afstemning)

Betænkning af Marinescu (A6-0426/2007)

5.5. Tilbagetagelsesaftale mellem EF og Republikken Moldava (afstemning)

Betænkning af Marinescu (A6-0427/2007)

5.6. Interoperabilitet og interaktivt digital-tv (afstemning)

Betænkning af Weber (A6-0390/2007)

Før afstemningen

  Henri Weber (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Med omstillingen af tv, telekommunikation og internettet er tv blevet et interaktivt medie, og tv-seere er blevet "aktører".

Seeren kan nu undersøge indhold, vælge programmer og reagere på udsendelserne. Men det kræver et stadig stigende antal apparater. Disse apparater skal kunne samkøre og kommunikere med hinanden for at lette brugen af udstyret og undgå meromkostninger for forbrugeren. Det er det, der går under betegnelsen "interoperabilitet".

Betænkningen, som præsenteres i dag, har til formål at fremme interoperabiliteten inden for EU. Den har også til formål at sikre respekten for alsidig information og indholdets mangfoldighed i den nye teknologiske æra, som kræver en aktiv, konstant og agtpågivende politisk indsats fra de offentlige myndigheders side på både nationalt og europæisk plan.

5.7. Data om fiskeri og videnskabelige udtalelser om den fælles fiskeripolitik (afstemning)

Betænkning af Casaca (A6-0407/2007)

5.8. Formandskonferencens sammensætning (ændring af forretningsordenens artikel 23) (afstemning)

Betænkning af Papastamkos (A6-0355/2007)

Før afstemningen

  Georgios Papastamkos (PPE-DE), ordfører. - (EL) Hr. formand! Antallet af løsgængere kan stige når som helst på grund af uforudsete omstændigheder. Dette er på linje med de eksisterende politiske gruppers politiske sammenhængskraft og med muligheden for at opnå konsensus blandt løsgængerne, forudsat at der er nok medlemmer til at danne en politisk gruppe.

Hvad lovgivningspolitik angår, bør bestemmelserne i forretningsordenen om Formandskonferencens sammensætning derfor ikke begrænses til sager, hvor antallet af løsgængere er lavt.

Europa-Parlamentets forretningsorden indeholder bestemmelser med hovedsageligt lang gyldighed. De bør frembringe brugbare resultater, ikke alene i forbindelse med lovgivning eller ændringer, men også under foranderlige omstændigheder i fremtiden.

Derfor bør ad hoc-situationer, som kan ændre sig når som helst, og som meget vel kan skifte tilbage til den tidligere status quo, ikke opstå, hver gang nye bestemmelser vedtages. Dette spørgsmål berører parlamentarisk suverænitet, parlamentarisk autonomi og Parlamentets evne til at organisere sig, og jeg beder Dem stemme for forslaget.

5.9. Ændring af forretningsordenen i lyset af medlemsstatutten (afstemning)

Betænkning af Friedrich (A6-0368/2007)

Før afstemningen

  Ingo Friedrich (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg skal gøre det kort. Det drejer sig om ændringen af forretningsordenen i lyset af den nye statut fra 2009. Den styrker det individuelle medlems initiativret, skaber mere gennemsigtighed, definerer tydeligt, hvilke dokumenter der kan opnås indsigt i, og giver, hvad jeg anser for at være en intelligent løsning på spørgsmålet om sprog, så de mindre sprog ikke forskelsbehandles. Jeg synes, det er vigtigt, at De bliver informeret om dette, da vi ikke har debatteret dette spørgsmål.

5.10. Fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (afstemning)

Betænkning af Scheele (A6-0365/2007)

  Formanden. - I lyset af omfanget af den forestående afstemning om betænkningen af Peter Liese (A6-0402/2007) og behovet for at afholde det højtidelige møde kl. 12, foreslår jeg, at vi fremskynder afstemningerne om betænkningerne af Romana Jordan Cizelj (A6-0376/2007), Pál Schmitt (A6-0415/2007) og Vittorio Prodi (A6-0411/2007) og gennemfører afstemningen om fru Lieses betænkning efter det højtidelige møde.

(Parlamentet godkendte forslaget)

5.11. Vedtægter for Euratoms Forsyningsagentur (afstemning)

Betænkning af Jordan Cizelj (A6-0376/2007)

5.12. Sport og uddannelse (afstemning)

Betænkning af Schmitt (A6-0415/2007)

5.13. Temastrategi for jordbundsbeskyttelse (afstemning)

Betænkning af Prodi (A6-0411/2007)

(Mødet udsat kl. 11.55 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

6. Højtideligt møde - Frankrig

  Formanden. - Præsident Sarkozy, mine damer og herrer! Det er Europa-Parlamentet en glæde her i dag at byde Dem velkommen som præsident for den franske republik til Parlamentets formelle plenarmøde i Strasbourg. Deres besøg er en meget stor ære for denne institution, og jeg kan forsikre Dem om, at Parlamentets medlemmer har afventet Deres tale med stor iver, hvilket mine Parlamentskollegers talrige fremmøde her i dag bevidner. Under den præsidentielle kampagne, og igen efter at De blev valgt den 6. maj, har De konsekvent og urokkeligt genbekræftet, at den europæiske konstruktion er en af Deres nøgleprioriteter, og at det derfor også vil være en af den franske regerings primære fokusområder.

  Formanden. - Hr. præsident! Så tidligt som i 1849 talte den store franske forfatter, Victor Hugo, til fordel for en union af europæiske stater. I de hundrede år der siden er gået, er der gjort store fremskridt i den europæiske integrations historie, særligt på franskmændenes initiativ. Disse fremskridt tæller ikke mindst udgangspunktet for den nuværende europæiske Union, der er resultatet af den plan, som Robert Schuman præsenterede i 1950. Robert Schuman arbejdede tæt sammen med Jean Monnet.

Da vi er samlet i Strasbourg, vil jeg gerne hylde Pierre Pflimlin, som var Frankrigs premierminister, formand for Europa-Parlamentet og i mange år Strasbourgs borgmester. Det var særligt smertefuldt, at netop de franske borgere ved en folkeafstemning forkastede udkastet til forfatningstraktaten, som indeholdt så mange løsninger, der er vigtige for Europas fremtid. Kort før De blev valgt, gjorde De det klart, at De som statsoverhoved ville gøre Deres yderste for at bringe Frankrig tilbage i rampelyset i Europa.

De understregede utvivlsomt Deres beslutsomhed ved at bidrage til at opnå en løsning i forhandlingerne om reformtraktaten og i deres støtte til den daværende formand for Europa-Rådet, kansler Angela Merkel, i denne henseende.

Jeg vil slutte af med at genkalde, at De efter at være blevet valgt elskværdigt inviterede mig til at besøge Élysée Paladset som Deres første udenlandske gæst. Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang på vegne af Europa-Parlamentet at takke Dem for denne invitation, for De udviste med invitationen ikke alene Deres engagement i Europa, men også - og vigtigst - Deres anerkendelse af Europa-Parlamentet som det organ, der repræsenterer EU's befolkning.

(Bifald)

Få uger efter at De blev valgt, den 2. juli, rettede De henvendelse til Strasbourgs borgere og sagde følgende: "Jeg ønsker, at Frankrig påtager sig sit ansvar, og jeg ønsker, at alle europæere bliver bevidste om deres eget ansvar for historien. Jeg vil starte debatter, stille spørgsmål og rejse alle problemstillingerne". Vi afventer ivrigt Deres tale. Jeg vil indbyde dem til at tale til Europa-Parlamentet.

(Bifald)

  Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident. - (FR) Hr. formand, ærede medlemmer, hr. kommissionsformand, mine damer og herrer! Tak for indbydelsen til at tale til Dem i bygningen, hvori Europas demokratiske hjerte slår.

Jeg takker Dem for denne mulighed nu på et tidspunkt, hvor Europa efter en periode med åbenlys tøven er kommet tilbage på sporet og er begyndt at bevæge sig fremad.

Jeg takker Dem for chancen for atter at fremhæve Frankrigs engagement i Europa og for at kunne melde klart ud, at "nej'et" til den Europæiske Forfatning ikke er udtryk for, at franskmændene vender ryggen til Europa, men udtryk for, at de har større forventninger til Europa.

(Bifald)

Fra begyndelsen er den europæiske integration blevet båret frem af håb. Nu - og vi bærer alle ansvaret her - forventer befolkningen, at Europa indfrier dette håb. Håbet om fred, om fællesskab, om fremgang. Dette håb blev født ud af det 20. århundredes store tragedier. Det blev født ud af millioner af mænd, kvinder og børns blod og tårer. Håbet blev født ud af kolossal lidelse. Det er håbet om, at de europæiske folk aldrig vil bekrige hinanden igen, at vi aldrig igen vil se forsøg på at erobre, dominere og udrydde på europæisk jord, hvilket førte vores nationer på randen af materiel og moralsk tilintetgørelse.

Den europæiske idé blev til, fordi store europæere en dag rakte hånden ud til hinanden hen over grænser, som så mange mennesker døde for at opretholde. Og folket, som havde lidt så utrolig meget, fulgte trop og besluttede at lægge hadet bag sig og i stedet etablere venskaber.

Den europæiske integration var mulig, fordi vores folk blev forfærdede over det, de havde gjort. De nægtede at kæmpe mere, da de inderst inde i deres hjerte vidste, at endnu en krig ville være fatal. De valgte i stedet at holde af hinanden, at forstå hinanden og arbejde sammen om at skabe en fælles fremtid.

Den europæiske integration skal ses for, hvad den er: en moralsk nødvendighed, en politisk nødvendighed, en åndelig nødvendighed.

Den europæiske integration er udtryk for en fælles længsel i den europæiske befolkning, som vedkender sig til værdier og til en fælles civilisation, og som ønsker at holde de værdier og den civilisation i live.

Europa må ikke bare være en maskine. Europa må ikke være en administrativ maskine. Europa må ikke være en juridisk maskine, som laver standarder, bestemmelser og direktiver på samlebånd. En procedure- og regelmaskine.

Europa må ikke holdes adskilt fra virkeligheden, fra følelser, fra menneskelig lidenskab. Europa kan ikke være en realitet og har ingen eksistensberettigelse, medmindre det for millioner af mænd og kvinder uanset deres overbevisninger er noget, der er levende, noget, der taler til dem, noget, der giver dem forhåbninger om en bedre tilværelse og en bedre verden. Europa vil enten blive et stort ideal eller høre op.

Når folket siger "nej", må vi ikke sige, at det tager fejl. Vi er nødt til at spørge, hvorfor det sagde "nej".

Vi ved alle - og jeg stemte i øvrigt "ja" - at den franske og den nederlandske "nej"-afstemning desværre rummer meget mere end en forkastelse af en tekst, hvor vigtig den end var.

Vi ved alle, at dette "nej" var det mest synlige tegn på en dyb tillidskrise, som ikke må ignoreres, og som skal løses.

Alle, som elsker Europa, må tage dette "nej" fra to af de stiftende befolkninger, som altid har støttet Europa, meget alvorligt.

Dette "nej" var udtryk for en dybfølt bekymring: Millioner af mænd og kvinder var ved at miste troen på Europa. Hvorfor? Fordi de følte, at Europa ikke længere ydede dem tilstrækkelig beskyttelse. Fordi de følte, at Europa var blevet ligeglad med de vanskeligheder, de kæmper med til daglig. Om denne følelse er berettiget eller ej er irrelevant. Jeg er overbevist om, at millioner af mænd og kvinder i alle vores lande har den følelse.

Dette "nej" var en katastrofe. Det kastede Europa ud i den alvorligste krise i Unionens historie. Men krisen, som kunne være blevet Europas undergang, kunne også have den positive side at tilskynde dem, som var standhaftigt engageret i den europæiske sag, til at overveje årsagerne til krisen.

Den udvikling, der er sket i Europa siden oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, er bemærkelsesværdig.

Alle os her repræsenterer befolkninger, som hadede hinanden, som forsøgte at udslette hinanden, og som for nogles vedkommende bekrigede hinanden i århundreder.

Fra starten ytrede Paul-Henri Spaak, den store europæer, formand for den første Europæiske Parlamentariske Forsamling, de universelle og evige ord: "Vi må intet glemme, for det ville være en vanhelligelse, men vi har besluttet at begive os ud på et storslået eventyr, som, hvis det lykkes, vil gøre os i stand til at bevare det, vi har tilfælles, og som vi har kær".

Trods talrige problemer har dette storslåede eventyr varet ved i et halvt århundrede.

De parlamentariske forsamlinger har spillet en afgørende rolle. Og jeg vil yde min tribut til alle dem, som deltog i forsamlingerne, for de repræsenterede Europas borgere i al deres mangfoldighed.

Det er min opfattelse, at vi ikke skal frygte den mangfoldighed. Mangfoldigheden er noget, vi skal respektere. Den er vores største aktiv. Demokrati er lig med debat. Det er lig med meningsforskellighed. Det er det modsatte af et system, hvor alle tvinges til at tænke ens. Europa ville gå til grunde, hvis vi alle skulle tænke ens, og hvis de anderledestænkende blev anset for at være dårlige europæere. Der findes ikke noget, der hedder dårlige europæere. Der er blot Europa, og alle skal have lov at være en del af Europa.

Jeg tror på meningsudveksling, på diskussion. Derfor har jeg altid foretrukket flertalsstyre frem for enstemmighed. Og det betyder ikke så lidt, når det kommer fra en fransk præsident.

Enstemmighed er et system, der gør mindretallet i stand til at påtvinge alle andre deres vilje. Enstemmighed blokerer vejen for de store eller dristige beslutninger, og for at der tages chancer, da enstemmighed kræver, at vi finder fælles fodslag med dem, der kun vil have et perifert forhold til Europa.

Enstemmighed er lig med magtesløshed. Enstemmighed betyder, at det er umuligt at handle. Enstemmighed gør det umuligt at ændre en beslutning, og derfor støttede jeg den øgede anvendelse af flertalsafgørelser i den forenklede traktat.

Jeg tror på demokratiet. Jeg mener, at Europa skal være så demokratisk som muligt. Derfor har jeg altid været af den opfattelse, at vi ikke gør noget godt for Europa ved at undertrykke debat, tilbageholde kritik og skjule vores forskelligheder.

Jeg er overbevist om, at Europa har behov for mere debat, mere demokrati og i sidste ende mere politik.

Det er lykkedes Europa at løsne denne hårdknude, fordi stats- og regeringslederne, som på Bruxelles-topmødet var klar over, at de holdt Europas skæbne i hænderne, traf en politisk beslutning. På den dag i Bruxelles gjorde stats- og regeringsledernes politiske vilje det af med de hindringer, der indtil da havde syntes uoverstigelige.

Hvori bestod den politiske vilje i det tilfælde? Den bestod i at anerkende forfatningsudkastets forlis. Den bestod i at foreslå franskmændene, som stemte "nej", at forhandle en forenklet traktat på plads for at løsne hårdknuden i Europa og få den ratificeret i Parlamentet, hvilket jeg erklærede under min præsidentkampagne. Det franske folk bemyndigede mig til at lade den forenklede traktat blive ratificeret i Parlament.

(Bifald)

Jeg vil tilføje, at det er besynderligt at sige, at Europa-Parlamentet er stedet, hvor Europas demokratiske hjerte slår, når det så samtidig siges, at en parlamentarisk ratificering i Frankrig ikke ville være demokratisk. Hvis Europa er demokratisk i Europa-Parlamentet, så er Frankrig demokratisk i det franske parlament.

(Bifald)

Politisk vilje for de lande, der har ratificeret traktaten - og jeg vil gerne yde min tribut til dem og de parlamentarikere her, som har støttet udkastet til forfatning - bestod i at gå med til åbne forhandlinger om en ny og mindre ambitiøs tekst. Det lykkedes os at afslutte hårdknuden i Europa, fordi de lande, der havde stemt "nej", gjorde en indsats. Jeg vil hylde de af jer her, som stod bag forfatningen, og som accepterede at diskutere et nyt udkast. Europa er kommet gennem krisen, fordi der var velvilje fra begge parter.

Den forenklede traktat er en politisk sejr for Europa. Det er en sejr, fordi traktaten er europæisk bevidsthed udtrykt gennem politik.

Det ville - og jeg påtager mig mit ansvar - være fejlagtigt at tro, at vi har løst alle problemer i Europa med den forenklede traktat, og tro, at vi har alt under kontrol, og at der ikke vil opstå flere spørgsmål. Den forenklede traktat løser den institutionelle krise, men den løser hverken den politiske eller den moralske krise i Europa. Den gør Europa i stand til at træffe beslutninger og handle, men den siger ikke i hvilket omfang og med hvilket formål. Traktaten siger ikke noget om, hvordan Europa vil se ud i morgen, og hvordan den vil kunne forbedre vores borgeres tilværelse. Den giver ikke dem, der har mistet tiltroen til Europa, nogen grund til at få fornyet tiltro.

Det institutionelle spørgsmål er blevet løst. Nu skal vi løse de politiske spørgsmål. Vi er nødt til at studere dem frygtløst og debattere dem uden forbehold.

Europa har valgt demokrati, og i et demokrati skal vi kunne debattere alting. Budgetpolitik, handelspolitik, valutapolitik, industripolitik, finanspolitik - alle former for politik. Ellers giver det ingen mening at sige, at vi ønsker et demokratisk Europa.

Europa har valgt demokrati, og i et demokrati må selvstændighed aldrig forveksles med ansvarsfralæggelse. Ingen må kunne bruge deres selvstændighed som forklaring på, hvorfor de ikke bør holdes ansvarlig, forklare sig eller blive gransket. I et demokrati er politisk ansvar et universelt og grundlæggende princip.

I et europæisk demokrati skal vi kunne diskutere Europas hensigter og målsætninger. Jeg har foreslået, at der oprettes et vismandsudvalg, som reflekterer over fremtiden. Desuden mener jeg, at vi sammen bør kunne diskutere de mulige fremtidsscenarier for Europa. Flere veje ligger åbne for os, og jeg ved ikke, hvordan vi skal kunne vælge den rette vej, hvis vi helt nægter at diskutere dem.

I et europæisk demokrati skal vi kunne debattere europæisk identitet og nationale identiteter. Vi skal kunne diskutere, hvordan Europa opbygger sin identitet og, undskyld mig, forsvarer den. Vi skal kunne diskutere, hvordan Europa beskytter sine nationale identiteter, som er et af Europas aktiver.

Vi bør ikke være bange for disse identiteter. Det er ikke en sygdom at ville bevare sin identitet. Det er, når identiteten er truet, når man føler sig angrebet, at man bliver godt gal, farlig og aggressiv.

Europas befolkninger oplever en ekstremt dyb identitetskrise. Det er en krise, som berører både vores nationer og den civilisationsopfattelse, der deles af alle europæere, og det forener Europa. Det er en krise, der er knyttet til globaliseringen og verdens kommercialisering.

At starte et europæisk samarbejde gennem økonomi, gennem kul og stål og gennem samhandel var en genistreg af vores grundlæggere. Men det har haltet med politikken, hvad økonomi angår, og endnu mere, hvad kultur angår. Det var en fejl at overse det kulturelle Europa.

(Bifald)

I en verden, der trues af ensretning, domineres af teknologi, og hvor økonomiske værdier gerne er vigtigere end alt andet, kan Europa ikke appellere til alle, hvis det ikke værner om værdier som civilisationsværdier og åndelige værdier, hvis det ikke gør alt for at værne om den kulturelle mangfoldighed. Men hvilken mangfoldighed er der at værne om, hvis vi ikke har bevaret vores identiteter?

Vi må sikre, at befolkningerne ikke ser Europa som en trussel mod deres identitet, men som en form for beskytter, der sikrer deres overlevelse.

På det moralske plan er også menneskerettigheder en del af den europæiske identitet. Hver gang et menneske undertrykkes, hver gang en person udsættes for forfølgelse, hver gang et barn misbruges, hver gang et menneske udnyttes et hvilket som helst sted i verden, skal Europa stå ved deres side, fordi menneskerettighedernes Europa holder sit ord. Det er Europas opgave at udbrede menneskerettigheder til alle dele af verden.

(Bifald)

Lad mig tilføje, at alle de, som i fortiden har trådt menneskerettighederne under fode for at skaffe sig ordrer, har mistet ordrerne og deres anstændighed.

(Bifald)

I et europæisk demokrati må vi ikke forbyde ordet "beskyttelse". Hvis vi vil undgå, at vores folk en dag kræver protektionisme og lukning af grænserne, fordi de er trætte af at være ofre for uretfærdig konkurrence og dumping, må vi have modet til at debattere, hvad der bør være en ægte fællesskabspræference. Vi skal kunne gøre lige så meget for at beskytte os, som andre gør. Vi skal kunne udstyre os med de samme redskaber, som andre har udstyret sig med. Hvis andre regioner i verden har ret til at beskytte sig mod dumping, hvorfor skulle Europa så ikke også have? Hvis alle lande har en valutapolitik, hvorfor skulle Europa så ikke også have det? Hvis andre nationer kan reservere en del af deres offentlige indkøb til deres små og mellemstore virksomheder, hvorfor skulle Europa så ikke også kunne? Hvis andre nationer implementerer en industripolitik, hvorfor skulle Europa så ikke også gøre det? Hvis andre nationer beskytter deres landmænd, hvorfor skulle Europa så ikke beskytte sine?

(Bifald)

Europa ønsker ikke protektionisme, men må kræve gensidighed. Europa ønsker ikke protektionisme, men er forpligtet til at sikre dets energi- og fødevareuafhængighed.

Europa ønsker at være et eksempel til efterfølgelse i kampen mod global opvarmning, men Europa må ikke acceptere urimelig konkurrence fra lande, som slet ikke pålægger sine virksomheder nogen miljømæssige restriktioner.

(Bifald)

Europa har forpligtet sig til at skabe konkurrence, men Europa alene kan ikke gøre konkurrence til en overbevisning for hele verden. Derfor blev det besluttet på Bruxellestopmødet, at konkurrence for Europa var et middel snarere end et mål i sig selv.

Europa har valgt markedsøkonomi og kapitalisme, men det er ikke ensbetydende med fuldstændig laissez-faire og finansiel kapitalisme, der begunstiger spekulanter og aktionærer på bekostning af iværksættere og arbejdere.

(Bifald)

Europæisk kapitalisme har altid været iværksætterens kapitalisme. En produktionens kapitalisme snarere end spekulantens og markedshandelens kapitalisme.

Ja, jeg erklærer højt og tydeligt, at Europa skal spille en rolle ved at sprøjte noget yderst nødvendigt etik ind i den finansielle kapitalisme, og det, vi oplevede med krisen på subprimemarkedet - hvor få spekulanter underminerede den globale konkurrence - er noget, som Europa ikke kan acceptere.

(Bifald)

Vi har forskellige opfattelser og synspunkter i alle disse spørgsmål, men det betyder ikke, at vi ikke skal diskutere dem. Vi skal diskutere dem, indtil vi har nået et kompromis, der gør, at vi kan opbygge en fælles politik. Alle disse spørgsmål vil blive meget højt prioriteret af det franske formandskab.

Der er mange andre emner at debattere: omlægningen af den fælles landbrugspolitik, miljømæssig beskatning, vedvarende energi og energibesparelse samt forsvar. Hvordan kan Europa blive uafhængigt og have politisk indflydelse på verdensscenen? Hvordan kan Europa spille en rolle for fred og stabilitet, hvis det ikke kan garantere sin egen sikkerhed?

Hvad er vores engagement i Europa værd, hvis vi er ude af stand til at diskutere oprettelsen af et europæisk forsvarssystem og fornyelsen af Den Atlantiske Alliance? Hvad er vores engagement i Europa værd, hvis vi alle er ude af stand til at yde en indsats for at sikre vores fælles sikkerhed?

Fra EKSF-traktaten til den forenklede traktat har det europæiske folk opbygget solidaritet. Dette kommer til udtryk i den regionale politik, men det burde også komme til udtryk i vores forsvarspolitik. Det bør komme til udtryk i en europæisk indvandringspolitik. I et Europa, hvor folk kan bevæge sig frit mellem medlemsstaterne, kan dette kun komme til udtryk gennem en fælles indvandringspolitik. Man kan ikke være en del af Schengenområdet og foretage reguleringer uden at informere de andre lande, da en regulering i ét land påvirker alle de øvrige lande i Schengenområdet.

(Bifald)

Da jeg blev valgt til Frankrigs præsident, satte jeg mig for at sætte Frankrig tilbage i centrum af den europæiske integration. Jeg ønskede, at Frankrig skulle overvinde sin tvivl ved at involvere sig mere i Europa. Jeg ved udmærket, at Frankrig ikke vil kunne få sin vilje i alle spørgsmål, men jeg ønsker, at Frankrig genvinder sin position i hjertet af Europa.

Jeg har genetableret en dialog med Fællesskabets institutioner, jeg vil gerne takke formand Barroso for det tillidsforhold, som er blevet opbygget mellem Frankrig og Kommissionen. Det er nu Frankrigs politik med fuld tillid at arbejde tæt sammen med de europæiske institutioner - dvs. Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Jeg vil gøre mit yderste for, at alle føler, at denne vision er deres egen, og for, at Det Forenede Kongerige ratificerer den forenklede traktat, da Europa har brug for Det Forenede Kongerige…

(Bifald)

Jeg vil gøre mit yderste for at komme i dialog med østlandene, som ofte med rette har følt, at der ikke blev lyttet tilstrækkeligt til dem. Det er ikke sådan, at de har færre rettigheder, fordi historien har frarøvet dem muligheden for at tilslutte sig Unionen på et tidligere tidspunkt. De har samme rettigheder som de stiftende lande. Det er den europæiske ånd.

(Bifald)

Det var i den ånd, at jeg foreslog Middelhavsunionen. Jeg ønsker ikke, at nogen udelukkes, og jeg vil bygge videre på det arbejde, der blev gjort i Barcelona. Hvis de opnåede resultater i Barcelona havde været tilstrækkelige, ville vi have vidst det. Vi er derfor nødt til at være ambitiøse endnu en gang.

Jeg ønsker, at Frankrig puster dynamik ind i Europa, for går det godt i Frankrig, gavner det hele Europa.

Ingen i Europa har interesse i et svagt Frankrig, som er ude af stand til at vokse sig større. Ingen i Europa har interesse i et Frankrig i nedgang, et Frankrig, der lider af en identitetskrise, eller et Frankrig, som er bange for fremtiden.

Jeg har iværksat et reformprogram. Det er ikke i Europas interesse, at disse reformer mislykkes, for de vil sætte Frankrig i stand til at få orden på sine offentlige finanser og opfylde sine forpligtelser. Det franske folk har godkendt disse reformer. Jeg gjorde min hensigt klar for dem forud for valget. Derfor vil jeg sørge for, at disse reformer implementeres i fuld udtrækning. Intet skal forhindre mig i at nå dette mål, og det er det bedste, Frankrig kan gøre for Europa.

Her i byen Strasbourg, som franskmændene har så kær, og som alle europæere uigenkaldeligt forbinder med Deres forsamling, Deres Parlament, der holder den demokratiske debat i live, her på dette podium, hvorfra jeg kan huske, at Simone Veil, der i 1979 var formand for den første direkte valgte Europæiske Parlamentariske Forsamling, så ofte talte.

Jeg vil gerne hylde hendes bidrag til den europæiske sag og til kvindesagen. Hun kæmpede for respekt for kvinders rettigheder, respekt for deres værdighed, og Deres Parlament har altid været tro mod hendes principper. Simone Veil sagde: "Uanset vores forskelligheder tror jeg på, at vi deler samme ønske om at skabe et samfund, som bygger på en fælles arv og en fælles respekt for grundlæggende menneskerettigheder. I denne ånd vil jeg opfordre Dem til at tage fat på de opgaver, der venter os forude, i kammeratskabets ånd".

Jeg gør disse ord til mine egne. Disse ord er udfordringer. Disse er udfordringer, som vores borgere forventer, at Europa tager op. Vi må ikke spilde tiden. Europa har allerede spildt meget tid i de sidste 10 år. Der er ingen tid at spilde i kampen om at sikre, at folket atter genvinder tilliden til Europa. De kan have tillid til Frankrigs udelte engagement i Europa.

(Parlamentet rejste sig og gav taleren et stående bifald.)

  Formanden. - Præsident Sarkozy, jeg vil takke Dem for disse oprigtige og dybt europæiske meningstilkendegivelser. De har igen demonstreret Deres europæiske overbevisninger samt Deres og det franske folks engagement i den europæiske sag. Vi imødeser med glæde det franske formandskab, som træder i kraft på et vigtigt tidspunkt i EU's historie - tidspunktet, hvor Europas lande ratificerer reformtraktaten. Jeg er overbevist om, at der i denne periode vil blive gjort store fremskridt på vejen mod et Europa præget af fred og solidaritet. Europa-Parlamentet, som repræsentant for EU's borgere, står ved Deres side i denne bedrift og håber at kunne arbejde tæt sammen med Dem med henblik på at sikre, at dette formandskab bliver vellykket og dermed gavnligt for det europæiske folk.

Præsident Sarkozy, Parlamentet ønsker Dem al held og lykke, både for Frankrig og for foreningen af vores europæiske kontinent. Tak.

(Det højtidelige møde blev afsluttet kl. 12.40)

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

7. Afstemningstid (fortsat)

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

7.1. Luftfart og kvoter for drivhusgasemissioner (afstemning)

Betænkning af Liese (A6-0402/2007)

8. Stemmeforklaringer

Betænkning af Helmuth Markov (A6-0413/2007)

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Selv om det er lykkedes Bulgarien og Rumænien at tiltræde Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er Bruxelles tilsyneladende overrasket over de manglende fremskridt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption. Disse omfattende problemer bunder dog i socialpolitiske udviklinger i de postkommunistiske lande. Offentligheden er blevet træt af kapitalismens anonymitet og ligegyldighed og bruger i stedet kendte, veletablerede netværk.

Det beviser endnu en gang, at sociale forandringer ikke kan påtvinges udefra, hvilket USA forsøger med dets krige, mens EU holder landene hen, hvad angår udsigten til at blive "optaget". Sagen er, at sidstnævnte mister sin effektivitet og dermed forspilder enhver chance for at øve indflydelse, når et land først er blevet medlem af "klubben", og derfor må EU ikke begå samme fejl med Tyrkiet.

Betænkning af Barbara Kudrycka (A6-0363/2007)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil henvise til fru Kudryckas betænkning om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold. Betænkningen er særlig vigtig for forbindelser mellem Polen og Ukraine, to lande og folk, som gennem århundreder har været bundet sammen af historiske bånd. Den altafgørende handling, der vil medføre en betydelig lettelse af visumprocedurerne for vores ukrainske venner, bør udføres snarest muligt, ikke mindst af hensyn til unge mennesker, studerende, akademikere og sæsonarbejdere.

På længere sigt bør vi tilstræbe at indføre visumfri indrejse. Dette er særlig vigtigt for at danne grundlaget for Ukraines fremtidige integration i EU. Unionen skal støtte den demokratiske udvikling i Ukraine, hjælpe landet med at opbygge et civilsamfund og fremme kontakten mellem vores borgere.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om en lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold skal underskrives parallelt med tilbagetagelsesaftalen, da de er "gensidigt betingede".

Som antydet udgør disse aftaler en del af EU's kamp mod "illegal indvandring" og dens instrumenter. Betænkningen accepterer udtrykkeligt disse "henstillinger og er enig i, at der er behov for, at Fællesskabet og især Kommissionen yder en tilstrækkelig teknisk og økonomisk støtte til Ukraine med henblik på at sikre en høj gennemførelsesgrad for tilbagetagelsesaftalen". Men dette forholder vi os kritisk til.

Selv om aftalen indfører strenge proceduremæssige frister, fastsætter præferenceafgifter for visa, herunder en fuld afgiftsfritagelse for visse "kategorier af personer" (?) og giver mulighed for en forenklet procedure i en række tilfælde, lever det ikke op til det, der blev krævet, og som er nødvendigt for tusinder af ukrainske borgere.

Ordførerne har ikke indset, at der er behov for en effektiv implementering af foranstaltninger, som letter udstedelsen af visa til større dele af det ukrainske samfund, eller endda ikkediskriminerende visumfri indrejse, som Ukraine giver borgerne fra de forskellige EU-medlemsstater mulighed for.

Vi stemte derfor i overensstemmelse hermed.

Betænkning af Barbara Kudrycka (A6-0364/2007)

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Alt for længe har EU givet lande rundt om i verden en hjælpende hånd, men undladt at kræve, at landene til gengæld for de modtagne pengebeløb tog deres illegale indvandrere tilbage. Det har medført en kraftig stigning i strømmen af ulovlige økonomiske flygtninge, som kommer til modtagelseslandene uden hverken uddannelse eller fremtidsudsigter. Dette er sket sideløbende med diverse visumskandaler, hvor utallige personer er kommet ind i EU under dække af turister og omgående er forsvundet ind i EU's lavtlønssektor, hvilket har nedlagt arbejdspladser i et kolossalt omfang. Det er på høje tid, at tilbagetagelsesaftaler blev gjort til et fast punkt i disse aftaler. Muligheden for at forsvinde ind i vores byers anonymitet skal også kommes til livs for enhver pris.

Den voksende tendens til at oprette visumcentre - som efterfølgende nedlægges på grund af manglende ansøgninger - skal også håndteres med forsigtighed. Denne praksis må under ingen omstændigheder føre til en situation, hvor visa udstedes vilkårligt blot for at undgå sådanne nedlæggelser.

Betænkning af Marian-Jean Marinescu (A6-0426/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Moldova om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold skal underskrives parallelt med tilbagetagelsesaftalen, da de er "gensidigt betingede" nøjagtig ligesom aftalerne med Rusland og Ukraine.

Selv om aftalen indfører strenge proceduremæssige frister, fastsætter præferenceafgifter for visa, herunder en fuld afgiftsfritagelse for visse "kategorier af personer" (?) (medlemmer af officielle delegationer, forretningsmænd, journalister, deltagere i videnskabelige eller kulturelle arrangementer samt sportsarrangementer, studerende, deltagere i udvekslingsprogrammer, nære slægtninge, repræsentanter for civilsamfundet og personer, der rejser af lægelige årsager) og giver mulighed for en forenklet procedure i en række tilfælde, lever det ikke op til det, der blev krævet, og som er nødvendigt for tusinder af moldoviske borgere. Der er behov for en effektiv implementering af foranstaltninger, som letter udstedelsen af visa til større dele af det moldoviske samfund, eller tilmed ikkediskriminerende visumfri indrejse, som Moldova giver borgerne fra de forskellige EU-medlemsstater mulighed for.

Derudover falder disse aftaler inden for fællesskabspolitikken om indvandring og "Schengenområdet", som indeholder redskaber til bevaring af biometriske data.

Vi stemte derfor i overensstemmelse hermed.

  Adrian Severin (PSE), skriftlig. - (RO) De rumænske medlemmer af Europa-Parlamentet, medlemmer af PSE, stemmer imod eller afstår fra at stemme om aftalen EU-Moldova om visa til kortvarigt ophold og tilbagetagelsesaftalen. Dette er ikke en modstand mod de pågældende dokumenters hovedindhold, men mod de deri indeholdte unøjagtige begreber, som blev lanceret af det stalinistiske Sovjetregime for at anerkende idéen om eksistensen af et moldovisk sprog, som afviger fra det rumænske sprog. Referencen til det moldoviske sprog forbliver ugyldig for de nævnte medlemmer af Europa-Parlamentet.

Betænkning af Henri Weber (A6-0390/2007)

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg har tidligere fremført dette. Det drejer sig om en stemmeforklaring til hr. Webers betænkning om interoperabilitet og interaktivt digital-tv. Jeg vil gerne sige, at der er et meget interessant afsnit i dette dokument, som fastholder, at de offentlige audiovisuelle medier bør styrkes, ikke svækkes. Jeg har stemt for betænkningen, fordi premierministerkandidaten i mit hjemland for nylig udtalte, at offentligt tv skulle svækkes. Det glæder mig, at Europa-Parlamentet kommer med en klar udtalelse om, at det offentlige tv og de offentlige audiovisuelle medier bør styrkes.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Med al respekt for emnet vil vi gerne påpege, at dette er en betænkning, som EU kunne have levet foruden. Europa-Parlamentet bør koncentrere sig om spørgsmål inden for et mindre område og ikke komme med udtalelser om alverdens ting.

Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg bør nedlægges, fordi det behandler sager, som ikke hører under samarbejdet i EU. Som oftest producerer udvalget betænkninger, som foreslår, at EU bør gå ind og regulere områder, hvor EU ikke har kompetence.

Inden for den nuværende ramme for EU-samarbejdet er det fastlagt, at medlemsstaterne har enekompetence for at organisere uddannelserne. Kulturelle spørgsmål hører også under medlemsstaterne, og EU er i dag kun involveret i et meget begrænset samarbejde i forbindelse med forskellige kulturelle programmer.

Derfor er der ingen grund til at have Kultur- og Uddannelsesudvalget i Europa-Parlamentet.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg støtter anvendelsen af interaktiv digital tv-teknologi med henblik på at give de europæiske borgere en lang række fordele. Betænkningen understreger vigtigheden af overgangen fra analoge til digitale tjenester, hvilket forløber planmæssigt i Det Forenede Kongerige, men halter bagefter i nogle af de andre EU-medlemsstater.

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min skuffelse over den måde, som digitalt tv udvikler sig på på Malta.

Der er visse grundlæggende principper, som skal overholdes.

For det første bør de maltesiske forbrugere have ret til fortsat at se nationale kanaler, som er gratis, uden at skulle betale.

I praksis burde alle udbydere af digitale tv-tjenester sende disse kanaler gratis. Desuden bør alle, som ikke køber en digital modtager fra disse selskaber, fortsat have ret til at modtage signaler fra disse kanaler.

Mit andet punkt vedrører interoperabiliteten mellem forskellige platforme, i Maltas tilfælde digital jordbaseret og kabel. Den manglende interoperabilitet i det maltesiske system giver forbrugerne færre valgmuligheder, for hvis de vil benytte et andet selskabs tjenester, skal de installere en anden modtager.

Jeg håber, at de kompetente myndigheders ajourførte politik i disse spørgsmål vil løse problemerne.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. Weber har udarbejdet en meget interessant betænkning om et kontroversielt spørgsmål. I det nuværende digitale miljø har tjenester, netværk og forretningssystemer undergået store ændringer, og forbrugerne har nu en bred vifte af valgmuligheder. Interoperabilitet er derfor blevet et grundlæggende koncept for informations- og telekommunikationsnetværk.

Jeg er enig i, at forbrugernes behov bør have stor vægt i udviklingen af markedet. Derfor er det vigtigt at fokusere på seerne og sætte dem i stand til at træffe fuldt informerede valg, så de virkelig kan få gavn af den nye teknologis fulde potentiale.

Debatten om interoperabilitet drejer sig mest om at udvide forbrugernes valgmuligheder inden for interaktive tv-tjenester. Dette valg handler imidlertid i vidt omfang mere om de tjenester, som udbyderne tilbyder, end om udstyret, især da valget kan tage forskellige former, og abonnenterne kan vælge mellem forskellige platforme ud fra indholdet og de tilgængelige tjenester.

Jeg er enig med ordføreren i, at det vil være hensigtsmæssigt at fremme de åbne standarder, som EU's standardiseringsorganer har udarbejdet i forbindelse med skiftet til digital teknik og interoperabilitet mellem tjenester og at støtte denne proces ved at fremme europæiske standarder for digitalt tv i andre dele af verden.

Betænkning af Paulo Casaca (A6-0407/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi mener ikke, at Fiskeriudvalgets ændringer tilføjer noget positivt til Kommissionens forslag, de er tværtimod et tilbageskridt. Vi kan ikke acceptere nogen form for begrænsninger i gennemsigtigheden, som betænkningen i praksis vil føre til.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Målet med Kommissionens forslag om en ny forordning fra Rådet om indsamling af data i fiskerisektoren er at udvikle langsigtede indsamlingsprogrammer, som er velintegrerede på regionalt niveau, og som omfatter økologiske, økonomiske, miljømæssige og sociale data. Revisionen af forordningen om indsamling af data er tænkt som et svar på de nye krav som følge af behovet for at arbejde for en fiskeriforvaltning (som mere er rettet mod flåder og fiskeområder end bestande) og for en økologisk tilgang til fiskeriforvaltning.

Målet er at sikre en tilgang, der er mere i tråd med de forskellige situationer i fiskerisektoren, som kræver en række strategier for at bekæmpe et fælles problem. Målet er også at gøre processer mere gennemsigtige og dermed garantere en bedre og mere nyttig behandling og brug af fiskeridata.

Parlamentets betænkning fortjener min støtte.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hensigten med dette forslag er med virkning fra 2008 at erstatte Rådets forordning (EF) nr. 1543/2000 af 29. juni 2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik

Visse forskelle mellem dette forslag og den nuværende forordning bør fremhæves, bl.a. inklusion af nye typer data, anvendelse af en model, som fokuserer mere på flåder og skelner mellem forskellige regioner (fiskeriområder) og udarbejdelse af nationale treårsprogrammer.

Bl.a. præciserer den tekst, der er blevet vedtaget i dag, hvilke typer data Kommissionen vil få adgang til, den insisterer på at sikre, at disse data behandles fortroligt og indfører forskellige sanktionsniveauer for manglende overholdelse af den nye forordning, afhængigt af graden - bl.a. gør den Fællesskabets finansielle støtte afhængig af de nationale programmer, som medlemsstaterne skal udarbejde. Den opfordrer også Kommissionen til klart at definere, hvad der skal forstås ved "officiel anmodning om oplysning" og "ufuldstændigt nationalt program".

Det skal være op til hver enkelt medlemsstat at vedtage foranstaltninger - på grundlag af data, som er så pålidelige og fuldstændige som muligt til brug for fiskerividenskabelig forskning - til at sikre korrekt forvaltning af deres marine biologiske ressourcer. Desværre sætter den såkaldte reformtraktat på uacceptabel vis spørgsmålstegn ved medlemsstaternes kompetence i denne sag.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Kommissionens forslag om en forordning om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik. Det er en ukontroversiel betænkning, som med tiden bør give mulighed for en bedre forvaltning af den fælles fiskeripolitik.

Betænkning af Georgios Papastamkos (A6-0355/2007)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Små grupper bør ikke have uforholdsmæssig stor indflydelse i Parlamentet. Jeg respekterer retten til at sikre, at der skal være plads til mange forskellige synspunkter i forhandlingerne, men dette bør ikke række så vidt som til administrationen af Parlamentet og andre tekniske anliggender. Jeg hilser således reduceringen af løsgængernes repræsentation i Formandskonferencen, hvor en lille håndfuld medlemmer hidtil har haft en højere repræsentation end politiske grupper med over 200 medlemmer, velkommen.

Betænkning af Karin Scheele (A6-0365/2007)

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg sagde, hvad jeg havde at sige, under stemmeforklaringerne for at spare tid under afstemningen. Det glæder mig, at Parlamentet har vedtaget denne betænkning med et overvældende flertal, også fordi jeg er klar over, at der har været meget hårde og intensive diskussioner i Rådets arbejdsgrupper. Vi udsender i dag et klart budskab fra Parlamentet.

Betænkningen giver os mulighed for at opnå kvalitetsstatistik om folkesundheden og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Dette vil være en forudsætning for mange af de politikker, vi skal forfægte fremover.

  Romano Maria La Russa (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler til dels i min egenskab som kommende ordfører for udtalelsen om Fællesskabets strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Jeg vil gerne præcisere min holdning, som uforbeholdent er for den foreslåede forordning om at etablere en lovramme for systematisk produktion af statistik på dette område. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege behovet for at træffe alle initiativer, som kan bidrage til et mere klart billede af situationen i Europa og i de forskellige medlemsstater, som staterne kan bruge som grundlag for at føre den politik, de finder mest hensigtsmæssig.

Derfor må der vedtages en mere europadækkende model for arbejdsulykker i EU, som er en sand svøbe i visse lande. Modellen skal være mere vidtrækkende end den nuværende gentlemanaftale og sørge for, at data bliver indsamlet systematisk med jævne, fastsatte intervaller. Den skal også tage højde for de undersøgelser og analyser, som udføres af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene. Sammenlignelige data kan i kombination med udveksling af god praksis og udbredelse af resultater i sig selv vise sig at være et nyttigt redskab til at opmuntre lande til at efterligne det bedste af, hvad man gør andre steder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er Kommissionens ansvar at udarbejde fællesskabsstatistikker ved at koordinere den nødvendige harmonisering af de statistiske oplysninger, mens det er medlemsstaternes ansvar at indsamle data om emner, f.eks. definition af variabler, opdeling, data om gennemførelse og frekvens osv. Køn bør også indføres som en opdelingsfaktor for at få oplysninger om eventuelle kønsforskelle.

Hvad arbejdsmiljøet angår, bør man også inddrage undersøgelser og analyser fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene. Uden for Europa bør samarbejdet med FN forbedres, navnlig med ILO og WHO.

I forbindelse med Fællesskabets program for beskæftigelse og social solidaritet (Progress) vil der blive stillet ekstra midler til rådighed for arbejdsmiljøområdet. Principielt bør der følge finansiel støtte med til at hjælpe medlemsstaterne med yderligere at udbygge deres nationale kapaciteter til at gennemføre forbedringer og skabe nye redskaber for indsamling af statistiske data.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) De smitsomme sygdomme, som truer Europa, f.eks. SARS og fugleinfluenza, viser, at der er behov for vidtrækkende foranstaltninger for at forhindre en mulig pandemi i Europa.

Ensidig handling fra medlemsstaternes side er ikke nok til at afværge truslen fra sådanne sygdomme. Det er nødvendigt med en koordineret europæisk plan, og til dette formål er det afgørende at bestemme beskyttelsesniveauet i medlemsstaterne.

Derfor er det vigtigt at have sammenlignelige og aktuelle oplysninger på fællesskabsniveau om beskyttelse mod eventuelle pandemiske og udbredte sygdomme. Vi skal især se på lagerbeholdningen af antivirale ressourcer og vacciner i medlemsstaterne.

Jeg ville være mere tryg, hvis jeg vidste, at der allerede fandtes beholdninger af antivirale ressourcer og vacciner på europæisk niveau. Uden nye beføjelser vil Kommissionen kun kunne se magtesløs til i tilfælde af en pandemi.

Betænkning af Romana Jordan Cizelj (A6-0376/2007)

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod Cizelj-betænkningen om Euratoms Forsyningsagentur. Jeg mener, at agenturet bør være uafhængigt af Euratom, da rollerne i forbindelse med henholdsvis fremme og kontrol af nuklear energi i alt væsentligt bør være adskilt.

Kernekraftindustrien er ikke løsningen på Europas energibehov. Europa skal stræbe efter en bedre udnyttelse af mulighederne i vedvarende energi og arbejde hen imod en udfasning af behovet for kernekraft.

Betænkning af Pál Schmitt (A6-0415/2007)

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare min stemmeafgivelse til denne meget vigtige beslutning. Europa-Parlamentet er blevet inddraget i en sag, som let bliver overset. Der bliver udført mindre og mindre fysisk aktivitet i de enkelte medlemsstater i EU, og sport bliver taget stadig mindre alvorligt på trods af dens vigtige sociale og kulturelle rolle. Jeg har derfor stemt for denne beslutning i fuld bevidsthed om, hvad der var på spil. Jeg glæder mig over Parlamentets holdning til dette spørgsmål.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har med glæde støttet hr. Schmitts betænkning om sportens rolle i forhold til uddannelse, især fordi sport og fysisk aktivitet kan yde et vigtigt bidrag til at bekæmpe negative sundhedstendenser. Jeg støtter også en modernisering af aktiviteterne inden for den fysiske uddannelse, navnlig for at skabe en balance mellem fysiske og intellektuelle aktiviteter i skolerne. Jeg går ind for at investere i sportsfaciliteter af god kvalitet og passende foranstaltninger for at give alle elever, også handicappede, adgang til sportsfaciliteter og sportsprogrammer i skolerne. På denne måde sikrer vi, at alle elever kan deltage i forskellige sportsgrene. Andre positive skridt er at øge den tid, der bruges på fysisk uddannelse i skolerne og sikre juridisk anerkendelse af institutioner og organisationer, som bidrager til en bedre integrering af sportsaktiviteter i skoler og børnehaver. Jeg vil gerne takke hr. Schmitt for hans velgennemtænkte betænkning.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har undladt at stemme om Schmitt-betænkningen om sport og uddannelse. Jeg vil gerne sige, at det naturligvis ikke skyldes, at jeg er imod sport i uddannelsen, lige så lidt som jeg er imod, at skolerne tilbyder så mange timer i fysisk uddannelse som muligt. Tværtimod.

Det siger sig selv, at jeg mener, at idrætslærere skal behandles på samme måde som andre lærere.

Jeg undlod at stemme, fordi jeg mener, at sport og uddannelse, og navnlig idrætsundervisning generelt, helt kategorisk skal henhøre under medlemsstaterne, og at EU ikke behøver tage kontrol over alle områder.

En anden ting ved denne betænkning, som generer mig, er at det multikulturelle samfund og det såkaldte kønsaspekt trækkes ind alle vegne, og det er lidt for meget i betragtning af den politiske korrekthed, som denne betænkning er gennemtrængt af. Skomager, bliv ved din læst, og EU, hold dig for himlens skyld til dine kompetenceområder.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har valgt at undlade at stemme i den endelige afstemning om A6-0415/2007. Årsagen er, at denne betænkning behandler en række vigtige aspekter vedrørende sport og uddannelse, men det er samtidig emner, som er og fortsat bør være nationale anliggender.

Vi har valgt at stemme imod erklæringerne i punkt 10, 24 og 47. Vi er enige i, at fysisk uddannelse er vigtig, og at frivilligt arbejde er en vigtig del af idrætsbevægelserne i Europa. Men EU bør ikke blande sig i, om man skal have to, tre eller fire timers idræt om ugen.

Det er naturligvis også vigtigt, at spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er en integreret del af læreplanen, og at idrætslærere uddannes i dette emne. Vi er også enige i, at blandet idræt er en god idé, men det er heller ikke noget EU-anliggende.

Vi vil imidlertid gerne understrege, at vi er enige i, at sport er vigtig af mange forskellige grunde. Den kan yde et vigtigt bidrag til at modvirke negative sundhedstendenser som fedme. Den kan også bidrage til ekstra social værdi for samfundet generelt gennem de opdragelsesmæssige aspekter.

  Derek Roland Clark og Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. - Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti er tilhænger af større investeringer og deltagelse i sport. Vi kan dog ikke acceptere, at fysisk uddannelse skal gøres obligatorisk for alle, og at EU skal ophæve forældrenes mulighed for selv at bestemme, i betragtning af at mange grupper har religiøse eller kulturelle forbehold over for sport, foruden at visse handicappede børn ikke er fysisk i stand til at deltage i visse sportsaktiviteter, selv om de måske måtte ønske at gøre det. Obligatorisk fysisk uddannelse er et anliggende for lærerne og skolebestyrelserne, ikke for EU. Under alle omstændigheder har EU ingen kompetence på sportsområdet. Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti bifalder anbefalingen af det store arbejde, de frivillige inden for sportsverdenen yder, men mener, at den gode konkurrenceånd skal fremmes på nationalt plan og ikke EU-plan.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som anført i betænkningen bør sport have fuld opmærksomhed på grund af dens sociale og kulturelle aspekter og på grund af de sociale og uddannelsesmæssige værdier, som den overfører, f.eks. selvdisciplin, udfordring af personlige begrænsninger, solidaritet, sund konkurrence, respekt for modstandere, social inkludering, modvirkning af enhver form for diskrimination, teamspirit og tolerance.

Derfor kan og bør sporten i vores multikulturelle samfund være en integreret del af såvel formel som uformel uddannelse, eftersom undersøgelser har vist, at regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer det psykiske og fysiske velbefindende og har en gavnlig indflydelse på indlæringsevnen.

Vi er derfor enige i opfordringen til medlemsstaterne og de kompetente myndigheder om at sikre, at der lægges større vægt på den sundhedsmæssige udvikling i skolernes og børnehavernes læreplaner ved at opmuntre særlige former for fysisk aktivitet, som egner sig for disse aldersgrupper, og øge bevidstheden i klubber og foreninger for at sikre, at børn kan påbegynde fysisk aktivitet i en så tidlig alder som muligt til gavn for deres udvikling og sundhed og dermed sikre den fysiske uddannelse en status i overensstemmelse med institutionens profil og det pågældende uddannelsestrin.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg giver min fulde støtte til Schmitt-betænkningen om sportens rolle i forhold til uddannelse. Fremme af unge menneskers deltagelse i sportsaktiviteter er afgørende inden for en række områder. Sportsaktiviteter har ikke alene åbenlyse sundhedsmæssige fordele for befolkningen, men bidrager også til social inddragelse, samfundssind samt national og europæisk samhørighed.

Mit eget land, Skotland, er et af de lande i Europa, hvor sundhedstilstanden ser værst ud. Nylige gode skotske sportsresultater, herunder at Glasgow vandt værtskabet for Commonwealth Games i 2014, har imidlertid vakt befolkningens interesse. Man må håbe, at disse gode resultater kan kanaliseres i en positiv retning, og at Skotland kan komme af med sit "sygdoms"-mærkat og blive et eksempel i Europa på, hvordan sport kan anvendes til størst mulig fordel for samfundet.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi den behandler et spørgsmål, som navnlig er vigtigt for en hel generation af unge europæeres helbred og dermed for deres liv som helhed.

Den øgede marginalisering af fysisk uddannelse i skolerne betyder, at den tid, der afsættes til fysisk uddannelse i skolerne i EU's medlemsstater, gradvist forringes. Finansieringen til skolernes idrætsbygninger og -faciliteter er langtfra passende. Desuden er basalt udstyr til at gennemføre idrætsundervisningen i dårlig stand. Der er også bekymring med hensyn til kvaliteten af den uddannelse, som idrætslærerne modtager. Det generelle billede giver ikke megen anledning til håb. Derfor bør vi støtte Europa-Parlamentets initiativ til at vende den nuværende situation.

Man må håbe, at de positive virkninger af dette initiativ vil kunne efter mærkes efter blot nogle få år. At sørge for mere sport i skolerne er ikke kun en del af indsatsen for at opnå bedre resultater i konkurrencer og kommenDe Olympiske Lege. Det er også en måde at sikre, at denne generation af unge europæere vil være markant sundere, i bedre form og ikke overvægtige, som det så ofte er tilfældet i dag. Jeg ved, hvad jeg taler om, for i mit hjemland, Polen, stiger antallet af fede eller overvægtige børn og unge alarmerende stærkt. Jeg håber, at Europa-Parlamentets indsats for at henlede opmærksomheden på manglerne i det europæiske uddannelsessystem i denne henseende og forslagene til at afhjælpe det vil føre til langsigtede, positive resultater.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, som opfordrer alle EU-medlemsstater til at gøre fysisk uddannelse til en del af uddannelsen for alle børn i skolealderen. Fremme af fysisk aktivitet blandt unge vil afhjælpe problemer med fedme og generel dårlig form, ligesom det vil bidrage til at forhindre alle de sekundære sundhedsproblemer, der opstår med tiden som følge af mangel på aktivitet.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Sportens rolle i uddannelsen er et vigtigt spørgsmål i mange henseender. Vi kan f.eks. nævne fedmeproblemet, som er stigende i hele Europa, navnlig blandt unge mennesker. Det er en alarmerende kendsgerning og et stort problem for folkesundheden, som vil kunne mærkes gennem hele disse menneskers liv. Vi må navnlig ikke glemme, at disse mennesker vil have helbredsproblemer hele livet igennem, som vil få en betydelig social og økonomisk indvirkning på vores samfunds organisering og fremtid.

En anden vigtig kendsgerning er, at der gradvist bliver afsat mindre og mindre tid til fysisk uddannelse i hele EU. Det er derfor indlysende, at den stigende fysiske inaktivitet også har ført til de meget alarmerende tal, at et ud af fire børn i hele EU27 er ramt af overvægt.

Jeg har stemt for denne betænkning, som har til formål at bidrage til at sikre, at der træffes positive foranstaltninger til at fremme sundheden i de kommende generationer.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Behovet for at opmuntre Europas ungdom til at dyrke sport har bestemt aldrig været mere relevant end i dag.

Årsagen er simpel: I betragtning af den stillesiddende livsstil, som vores børn udsættes for i dag, må vi tilbyde et alternativ til at sidde og spise snacks ved spillekonsollerne, og vi må gøre det hurtigt.

Derfor er jeg helt enig i det budskab, som hr. Schmitt fremfører i sin initiativbetænkning, og som kræver mere obligatorisk fysisk uddannelse fra de tidligste skoletrin. Det er et budskab, som giver dobbelt gevinst.

Dobbelt, fordi skolen for det første er det naturlige sted at bibringe de yngste medlemmer af vores samfund vigtige sociale værdier som ærlighed, solidaritet, teamspirit, tolerance og fair play. Disse værdier skal også bibringes inden for familien, for det er meget vigtigt.

For det andet må EU og de 27 medlemsstater i lyset af den dobbelte trussel, som vi står over for i dag, nemlig det folkesundhedsmæssige problem med fedme blandt vores unge og det sociale problem, som er karakteristisk for et uddannelsessystem, der bygger på personligt valg, reagere og genoverveje forholdet mellem sport og uddannelse.

Denne kamp er langtfra vundet endnu. Et gennemsnitligt barn ser tv i to timer dagligt, hvilket er en hel del mere end de 109 minutter om ugen, som skolen afsætter til idrætstimer.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Der er mange positive målsætninger i betænkningen, f.eks. at arbejde for folkesundheden, imod diskrimination og for adgang for handicappede, men der er alligevel for mange opfordringer og krav om detaljerede regler, som ikke bør ske på EU-niveau. Jeg undlader derfor at stemme i den endelige afstemning.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Der er næppe nogen, der vil bestride, at det er vigtigt, at børn modtager fysisk uddannelse i skolen. Den negative tendens med usund livsstil blandt unge synes at tage til år for år. Hr. Schmitts betænkning berører derfor et presserende og vigtigt emne. Problemet med betænkningen, ikke mindst med hensyn til de afsnit, som der stemmes særskilt om, er, at hr. Schmitt går meget langt. Det er vanskeligt at se, hvorfor lige præcis EU skulle fastsætte detaljerede regler om antallet af idrætstimer i skolen, ikke kun på de grundlæggende trin, men også for ældre elever. Jeg kan heller ikke se nogen grund til, at man fra Bruxelles skulle foretage en detailregulering af idrætsuddannelsen med krav om blandet undervisning for piger og drenge og særlig undervisning for de to køn. Det sidste afsnit, som opstiller et særligt system af anbefalinger for forskellige typer frivilligt arbejde, ser særligt mystisk ud, ikke fordi engagerede europæere ikke fortjener påskønnelse, men fordi det er vanskeligt at se, hvordan noget sådant skulle struktureres, administreres og finansieres.

Der er ingen tvivl om, at formålet med betænkningen er godt. Den aktuelle formulering har imidlertid gjort den yderst tvivlsom. Derfor har jeg stemt nej.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Som tidligere lærer i fysisk uddannelse støtter jeg Schmitt-betænkningen, fordi den ikke alene omhandler behovet for at sikre, at der undervises i fysisk uddannelse i skolerne, men også medlemsstaternes pligt til at sikre, at lærere, der underviser i fysisk uddannelse, er tilstrækkelig veluddannede.

Alt for ofte sker det - især på folkeskoleniveau - at undervisningen i fysisk uddannelse varetages af en ikkespecialist, sædvanligvis i en hal, som samtidig fungerer som spisesal eller teater, navnlig ved juletid.

Hvis vi skal tage kampen mod fedme blandt børn alvorlig, hvis vi tager forbedring af børns sundhed alvorlig, og hvis vi vil have børn til at gå til sport i stedet for at spille videospil, så må vi sikre bedre faciliteter til fysisk uddannelse på alle skoler og sikre, at lærere er i besiddelse af den specialviden, der kræves for at undervise i faget. Alt for længe har fysisk uddannelse - særlig på folkeskoleniveau - været et lille fag, hvor timer ofte aflyses ved den mindste smule regn. Dette har medført en generation af børn, som er i dårligere form, end man nogensinde før har set. Sundhed og fysisk uddannelse er lige så vigtigt som matematik og videnskabelige fag, men sådan ser det imidlertid ikke ud i mange af vores skoler.

Betænkning af Vittorio Prodi (A6-0411/2007)

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Efter lange overvejelser og store tvivl med hensyn til ordet "fuldt" i punkt 8 har jeg stemt for Prodi-betænkningens punkt 8 og 10, da jeg, når alt kommer til alt, mener, at der er behov for et EU-rammedirektiv inden for jordbundsbeskyttelse til at udfylde hullerne. Et sådant forslag skal være i overensstemmelse med "principperne for bedre lovgivning" og fuldt ud respektere subsidiaritetsprincippet. Derfor vil jeg i morgen støtte Gutiérrez-Cortines-forslaget til et forholdsmæssigt EU-direktiv, som genindfører subsidiaritet, fjerner overlapninger af forpligtelser og overordnet set skaber en bedre balance end Kommissionens forslag om jordbundsbeskyttelse.

Med 300 jordbundstyper i Europa, kun 9 medlemsstater, som har gennemført national lovgivning på området, og i betragtning af den udfordring, vi står over for i forbindelse med klimaændringerne, er der merværdi i en afbalanceret EU-tilgang til at håndtere de internationale udfordringer, hvad angår skovrydning, forringelse af vandkvaliteten, alvorlig jorderosion, oversvømmelser, jordskred samt opnåelse af en sikker fødevareproduktion.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er velkendt, at jordbunden har en grundlæggende social funktion, fordi den er afgørende for produktion af fødevarer og andre landbrugsafgrøder og lagring og transformation af energi og mineraler, foruden at den fungerer som et naturligt filter for grundvandet, er hovedkilden til drikkevand, er levested for en mangfoldighed af organismer, som lever i og på jorden, er platform for menneskelig aktivitet og et vigtigt element i landskabet og den kulturelle arv. Den er derfor en central komponent i jordens miljø.

Der findes allerede flere fællesskabspolitikker, som sigter mod at beskytte disse vigtige funktioner, men ikke selve jordbunden. Da Kommissionens konsekvensvurdering viser, at ødelæggelsen af jordbunden er blevet værre, er der voksende bekymring om at beskytte jordbunden, som også er knyttet til bekymringer om klimaændringen, at sikre tilstrækkeligt og rent vand, at beskytte biodiversiteten og bekæmpe ørkendannelse og afskovning. Yderligere fællesskabslovgivning specifikt rettet mod at beskytte selve jordbunden bør føre til udveksling af oplysninger og koordinering blandt medlemsstaterne uden at tilføje unødvendige administrative byrder eller sætte spørgsmålstegn ved landbrugsproduktionen og jordbundens sociale funktion.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg anser Kommissionens vurdering for vigtig, og jeg er enig i den foreslåede strategi for beskyttelse af jordbunden, en ikkevedvarende ressource, som yder vigtige tjenester til menneskets aktiviteter og til økosystemernes overlevelse.

Jeg støtter Prodi-betænkningen og mener, at dens forslag om en bedre definition af forholdet mellem jordbunden og spørgsmål om biodiversitet, ørkendannelse og klimaændringen er særligt vigtige.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Ændringsforslag 10: Et rammedirektiv er ikke forholdsmæssigt og overholder ikke subsidiaritetsprincippet. Den åbne koordinationsmetode er en bedre mekanisme end et rammedirektiv i dette tilfælde. Jordbundsproblemer er næsten altid lokale eller regionale.

Ændringsforslag 8: Jeg mener ikke, at et EU-rammedirektiv er fuldt berettiget. Jeg mener, at jordbundsbeskyttelse fortsat bør henhøre under medlemsstaternes kompetence.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Kommissionens forslag om jordbundsbeskyttelse er generel og vag. Det indeholder ingen bestemmelser om fællesskabsfinansiering eller grundlæggende, vigtige projekter for at forebygge og erstatte forringet jordbund.

Navnlig i Middelhavslandene og Grækenland er problemerne mere presserende på grund af det varme og tørre klima, geografiske forhold, stærk blæst osv., som bidrager til ørkendannelse og erodering af jorden.

Desuden er kyststrækningerne, som er lange i forhold til disse landes samlede areal, sårbare over for tilsaltning og anvendelse af arealer til boligbyggeri. Manglende jordkort og tematiske kort fører til overdreven brug af landbrugskamikalier. I praksis er det heller ikke muligt at fremme sædskiftet på grund af det forfejlede prissætnings- og støttesystem for landbrugsprodukter under den fælles landbrugspolitik.

Desuden er det med til at forværre situationen, at der ikke findes statslige instanser, som registrerer, forebygger og genopretter patogene jordbunde osv.

Kommissionens forslag er ikke i stand til at løse disse problemer, hvoraf mange burde have været løst allerede. Hvad angår undskyldningen med den brede jordbundsvariation (320), så kunne dette problem løses, hvis de foreslåede foranstaltninger blev udarbejdet på grundlag af de jordbundspatogener, som skal forebygges eller udrenses, og ikke på grundlag af de enkelte jordbundstyper.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning ved førstebehandlingen om Kommissionens planer for jordbundsbeskyttelse. Jeg mener, at der er behov for at beskytte jordbunden, men jeg er endnu ikke overbevist om, at et direktiv er den rette tilgang, eller om en mindre normativ metode ville være mere passende.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men stemte imod punkt 8 og 10, da jeg ikke accepterer, at der er behov for yderligere lovgivning om jordbundsbeskyttelse.

Der findes allerede en række retsakter, som har til formål at sikre bedst mulig beskyttelse af jordbunden, og indtil gennemførelsen af disse retsakter er komplet og deres indvirkning er analyseret til fulde, mener jeg ikke, at yderligere lovgivning på området er hverken nødvendigt eller ønskeligt.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Beskyttelse af miljøet er et politisk vigtigt emne i Europa, som er vokset hurtigt i de seneste år, og forskning i dette område er fortsat højt prioriteret i EU. Imidlertid kan man ikke beskytte miljøet i Europa uden at beskytte jordbunden, som er udsat for forskellige nedbrydningsprocesser. Det er derfor indlysende, at der er behov for specifikke beskyttelsesforanstaltninger inden for en ny europæisk ramme på dette område.

Vi anerkender, at jord for størstepartens vedkommende er privatejet, men jordbunden er også en naturressource af offentlig interesse, og den skal derfor bevares til gavn for kommende generationer.

Da beskyttelse af jordbunden er tæt knyttet til de vigtigste internationale miljømæssige udfordringer, er det nødvendigt at overveje fællesskabslovgivning, som er specifikt udarbejdet for at beskytte selve jordbunden, og som kan tilskynde til udveksling af oplysninger og god praksis blandt medlemsstaterne. Hvis jordbundsbeskyttelse skal integreres i en kommende klimaordning, er det derfor en forudsætning, at man anerkender behovet for at opnå større viden om denne ressources rolle med hensyn til at mildne klimaændringen og tilpasse sig til den.

  Luca Romagnoli (ITS), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer. Jeg vil gerne udtrykke min støtte til Prodi-betænkningen. Europa har brug for en fælles jordbundsstrategi. Forringelsen af jordbunden fortsætter i hele Europa, fordi den eksisterende lovgivning ikke er tilstrækkelig til at bekæmpe fænomener som erosion, tab af organisk materiale, komprimering, tilsaltning, jordskred og forurening.

Der må udarbejdes en handlingsplan og træffes foranstaltninger på europæisk niveau, naturligvis med skyldig hensyntagen til de nationale forhold og i subsidiaritet og samarbejde med medlemsstaterne.

Dette er vigtigt, især i forbindelse med udpegning af risikoområder og udarbejdelse af foranstaltninger. Desuden er det meget vigtigt, at alle 27 medlemsstater har et mindsteniveau af lovgivning på dette område, og at der indføres uddannelse og oplysningskampagner.

  Bogusław Sonik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) En af de vigtigste udfordringer for miljøbeskyttelsen på internationalt plan er en mangefacetteret beskyttelse af jordbunden. Det har også enorm indflydelse på økonomien i medlemsstaterne.

Jeg vil gerne udtrykke min bekymring over konsekvenserne af den naturlige nedbrydning af jordbunden og den nedbrydning, der skyldes menneskelig aktivitet. Nedbrydning af jordbunden er ofte en følge af fejlagtig menneskelig aktivitet inden for landbrug og skovbrug. Det kan også være en følge af industri, turisme og byudvikling.

Jeg vil gerne påpege over for Parlamentet, at hvis direktivets bestemmelser bliver fulgt, vil nedbrudt jord kunne omklassificeres, så man dermed kan hindre, at grønne områder bliver brugt til industrielle og kommercielle formål. Direktivet vil også betyde, at jordbund bliver klassificeret ud fra dens potentiale for plante- og dyreproduktion med særlig reference til produktion af højkvalitetsfødevarer.

Jeg vil gerne fremhæve behovet for et udvikle en europæisk strategi til at identificere og løse spørgsmål i forbindelse med nedbrydning af jordbunden. På grund af den store variation inden for jordbundstyper er der brug for en europæisk strategi, som ikke er afhængig af national handling. En sådan europæisk strategi skal være baseret på forebyggelse og sigte mod at øge bevidstheden i offentligheden og overbevise offentligheden om behovet for jordbundsbeskyttelse. Strategien ville desuden udpege risikoområder med henblik på at løse dette problem på europæisk niveau.

Det skal bemærkes, at det er vigtigt at etablere en klar skillelinje mellem dette direktiv og andre europæiske lovgivningsstandarder, som har at gøre med jordbundsbeskyttelse, for at undgå dobbelt regulering.

Den nuværende europæiske lovgivning er tilsyneladende ikke i stand til at forhindre nedbrydning af jordbunden. Samtidig er jordbundsbeskyttelse tæt forbundet med de vigtigste internationale udfordringer inden for beskyttelse af det naturlige miljø. Jeg mener derfor, at der er et klart behov for at udvikle Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af selve jordbunden.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. - (EN) Labour-partiet i Europa-Parlamentet stemte imod punkt 8 og 10 i Prodi-betænkningen om temastrategi for jordbundsbeskyttelse, da der ikke er belæg for, at der er behov for et rammedirektiv om jordbundsbeskyttelse. Som det står for øjeblikket, ville de foranstaltninger, som foreslås i disse punkter, være uforholdsmæssige, da der mangler fleksibilitet og subsidiaritet.

Betænkning af Peter Liese (A6-0402/2007)

  Hans-Peter Mayer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Efter min mening er det et skridt i retning af at opfylde betingelserne i Kyotoprotokollen at inddrage luftfarten i emissionshandelsordningen, det er rigtigt.

Jeg vil dog gerne minde om, hvad hr. Sarkozy netop sagde. Han sagde, at Europa skal forlange gensidighed, og det er der ikke noget af her, eller i hvert fald alt for lidt. Emissionshandelen bør ikke begynde før tidligst i 2012. Ligesom det er tilfældet for små biler skal der være undtagelser for små fly under 20 t for at undgå urimeligheder. En jumbojet er ikke det samme som en Cessna!

Der er mange punkter i Miljøudvalgets betænkning, som ganske enkelt går for vidt og ikke giver det europæiske erhvervsliv manøvrerum eller tid til at gennemføre foranstaltningerne. Der er en stor skævhed på dette punkt. Med den franske præsidents ord in mente må vi endnu en gang overveje grundigt, hvordan vi skal strukturere denne emissionshandelsordning.

  Lasse Lehtinen (PSE). - (FI) Hr. formand! Jeg har stemt for ændringsforslag 77, 81 og 82 i hr. Lieses betænkning for at sikre, at flyselskaber, som opererer i Europas udkantsområder, kan konkurrere fair med de centraleuropæiske selskaber. Desværre mente flertallet noget andet.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Parlamentet har uden for Kyotoprotokollen besluttet at inddrage luftfartsaktiviteter i emissionshandelsordningen for drivhusgasser. Selv om luftfartens andel af de generelle emissioner af drivhusgas kun udgør omkring 3 %, er luftfartssektorens emissioner fordoblet på 15 år. I dag bekræftede Europa igen sin førende rolle, når det gælder bekæmpelse af klimaændringen. Vi må imidlertid finde en passende balance. Det er rigtigt at fordele en del af tilladelserne ved auktion i stedet for at fordele dem gratis, hvilket vil fremme unge selskabers udvikling. Indtægterne fra auktionen bør anvendes til at udvikle teknologier til reduktion af luftfartens CO2-emissioner og ikke til andre formål.

Det er velkendt, at en anden strategi til reduktion af emissionerne er integreret forvaltning af flyplaner. Jeg går stærkt ind for en fælles startdato for såvel interkontinentale som interne flyvninger. Kommissionen skal overbevise tredjelande om at tilslutte sig ordningen med udgangen af 2011. Det mener jeg er en nødvendig forudsætning for fair konkurrence mellem alle europæiske flyselskaber uanset selskabets adresse. Hvis vi skal nå målet om at reducere den globale opvarmning med to grader i 2020, kræver det først og fremmest, at vi overbeviser resten af verden. Den internationale konference på Bali vil snart vise, om vi har succes med det.

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er en række spørgsmål med hensyn til formålet med betænkningen, som er at inkludere de europæiske luftfartsaktiviteter i emissionshandelsordningen. Der imidlertid ikke tvivl om, at vi har klare tegn på, at det ikke er nogen særlig vellykket ordning, og selv om Kommissionen har data, som viser, at den ikke er vellykket, er vi nu ved også at inddrage luftfarten i ordningen. Det er mit primære kritikpunkt og det, som har gjort, at jeg ikke stemmer for betænkningen.

Ved at inkludere den europæiske luftfart i ordningen håndterer vi det som en isoleret løsning. Det er imidlertid netop dette, som sætter de europæiske luftfartsselskabers konkurrenceevne på spil, og med disse selskaber også de europæiske lufthavnes konkurrenceevne. Det er efter min mening uacceptabelt, og vi må gøre alt, hvad vi kan, for at finde globale løsninger, som også omfatter andre flyselskaber og andre lufthavne. Kun på den måde kan vi nå en løsning, som er god for miljøet, men som også er god for EU's konkurrenceevne.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! jeg vil gerne takke hr. Liese for hans fremragende samarbejde. Et konkret spørgsmål, hvor vi søgte et kompromis, var anvendelsen af indtægter fra auktioner. Jeg havde gerne set, at alle indtægterne gik til luftfarten, men jeg er glad for, at der er blevet taget hensyn til mine holdninger.

Mit udgangspunkt er, at luftfarten også er nødvendig set ud fra et miljømæssigt synspunkt, fordi dens fordele f.eks. fremgår klart af MIPS-undersøgelsen. En anden grundlæggende overvejelse er, at målet i sidste ende må være emissionsfri luftfart. Derfor går jeg så varmt ind for at anvende indtægterne til forskning og udvikling inden for luftfarten. Hvis vi virkelig betragter den dramatiske stigning i emissionerne fra luftfarten som et problem, må vi bruge alle tilgængelige ressourcer på at sikre, at forskningsmidlerne går til udvikling af emissionsfri luftfart. Det håber jeg, Rådet vil huske fremover. Jeg er også helt enig i, hvad hr. Lehtinen netop sagde.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har valgt at støtte Parlamentets betænkning, fordi den er et første skridt i retning af at mindske luftfartens indvirkning på klimaet. Vi finder det imidlertid beklageligt, at et flertal i Parlamentet både går ind for høje lofter for emissionerne og for en stor mængde emissionstilladelser til bortauktionering. Desuden er ikrafttrædelsen blevet udsat et år i forhold til, hvad der blev besluttet i Miljøudvalget.

Med tiden så vi helst, at luftfarten fik en helt særskilt emissionshandelsordning.

  Liam Aylward, Brian Crowley and Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. - (EN) Emissionshandelsordningen er den mest effektive måde at håndtere klimaændrende emissioner på og til at lette vejen til, at EU når sit mål om 20-30 % inden 2020.

Vi stemte i dag for, at yderområder omfattes af dette direktiv, og vi stemte for sletning af kommissionsforslaget, som gør det muligt for luftfartsselskaber at kræve en omkostningsfri konvertering af deres kvoter til Kyoto-kvoter!

Vi stemte for en nedsættelse af loftet over emissionskvoter, hvilket vil være det forventede faktiske slutresultat af de kommende ugers forhandlinger, til ca. 85-90 % målt i forhold til emissionerne i 2004-06.

Vi stemte for en revision af bortauktionering af kvoter i fremtiden, såfremt en revision foretages for andre sektorer. Selv om vi ikke stemte for bortauktionering i dag, kunne man overveje bortauktionering for alle sektorer, da dette ville formindske muligheden for store, uforudsete overskud og bidrage til at øge konkurrenceevne og innovation.

Det vigtigste er, at industrien bærer sin del af indsatsen for at mindske emissionerne på en innovativ måde, uden at hele byrden lægges på forbrugerne.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Liese-betænkningen om forslaget om at ændre direktiv 2003/87/EF, så luftfarten bliver omfattet af emissionshandelsordningen for drivhusgas, fordi jeg mener, at det er af afgørende betydning for at mildne virkningerne af klimaændringen, at luftfarten kommer med i denne ordning.

Luftfartens bidrag til klimaændringen er stort, og det vokser hurtigt, og derfor er dette forslag til et direktiv et vigtigt skridt til at opfylde de ambitiøse målsætninger for nedbringelse af drivhusgasserne i EU. Det er imidlertid vigtigt, at der bliver vedtaget foranstaltninger, så direktivet tager hensyn til situationen i de perifere regioner med henblik på at undgå, at de sociale og økonomiske konsekvenser af emissionshandelsordningen for disse regioner bliver for voldsomme. Jeg beklager derfor, at ændringsforslag 98=100/rev og 97=99/rev ikke blev vedtaget.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er alvorligt i tvivl om det generelle indhold i de forslag, der er vedtaget i denne beslutning fra Europa-Parlamentet, og vi har derfor stemt imod den.

For det første er vi modstandere af handel med emissionstilladelser, som altid beskytter dem, som har flest penge til at købe emissionstilladelser for, og ikke løser problemet med for store CO2-emissioner.

For det andet er der ikke taget behørigt hensyn til de lande og regioner, hvor luftfarten er en helt grundlæggende faktor, f.eks. de perifere regioner Azorerne og Madeira. F.eks. er såvel flyvninger mellem disse øer som flyvninger mellem det kontinentale Europa og disse regioner særligt vigtige for den territoriale sammenhæng i EU, og derfor skal disse flyvninger have særbehandling.

Vi beklager, at man i konsekvensvurderingen for dette direktiv ikke har taget hensyn til inddragelsen af de perifere regioner i EU's territorium og til alle de fly, der ankommer til eller afgår fra de europæiske lufthavne. Virkningen vil være større i disse regioner end i det gennemsnitlige Europa, både på grund af beboernes brug af fly og på grund af turismens betydning for den regionale udvikling. Man har heller ikke taget hensyn til de dramatiske konsekvenser, som en afgift på fly vil have for deres konkurrenceevne, en afgift, som deres naboer er undtaget fra.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har ikke støttet betænkningen om at inkludere CO2-emissioner fra luftfarten i EU's emissionshandelsordning.

Luftfarten blev undtaget i Kyotoprotokollen, og mens flertallet af verdens nationer ikke anerkender Kyotoaftalerne, vil EU nu gøre endnu mere, end man er forpligtet til i henhold til protokollen.

Rent teoretisk er det meget smukt med denne idealisme, men den vil ikke redde planeten, som i øvrigt slet ikke er i reel fare.

Europa er i færd med at ofre hele sin industri, herunder luftfarten, uden at det har nogen mærkbar virkning på klimaet. Jeg må protestere.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) De polske medlemmer besluttede at stemme imod betænkningen af en meget simpel grund, nemlig at man ikke tog hensyn til en af vores kommentarer.

Jeg vil gerne påpege, at den polske luftfart var meget velforberedt på at reducere CO2-emissionerne inden for de rammer, der var fastsat for opfyldelse af Kyotoforpligtelserne (36 % af forpligtelsen på 6 %), og CO2-emissioner er ikke et problem for lande som vores. De 15 gamle medlemslande har imidlertid indtil videre kun opfyldt 1,5 % af den forpligtelse på 8 %, de havde påtaget sig.

Det er baggrunden for dette direktivforslag, som ville gøre det muligt for de 15 gamle medlemslande at opfylde deres forpligtelser på bekostning af de nye medlemsstater. Er det det, EU handler om? Det mener jeg ikke, og jeg kræver en grundig gennemarbejdning og overvejelse under andenbehandlingen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning ved førstebehandlingen om Kommissionens forslag om at indbefatte luftfartssektoren i EU's emissionshandelsordning og støttede ændringsforslagene om at reducere de tilladte emissioner fra det foreslåede niveau på 100 % til 90 %. Jeg støttede også PSE-Gruppens ændringsforslag om at indbefatte alle flyvninger til og fra EU, men uheldigvis var der andre partier, som ikke støttede disse, og de blev ikke vedtaget. Luftfart er en stor og hurtigtvoksende kilde til drivhusgasemissioner, og indsatsen for at begrænse disse emissioner er altafgørende i kampen mod klimaændringer.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vedtagelsen af foranstaltninger til reduktion af emissionen af drivhusgasser i EU og andre industrialiserede lande er i gang, og dette forslag fra Kommissionen om at inddrage luftfarten i emissionshandelsordningen er et vigtigt element i den vifte af foranstaltninger, der skal vedtages internationalt.

Vi kan ikke nægte, at der er sket en markant stigning i emissionen af drivhusgasser inden for luftfarten. Det kan derfor være nyttigt at løse problemet ved hjælp af handel med emissionstilladelser, navnlig hvis ordningen bliver udformet korrekt og knyttet til andre foranstaltninger, som støtter markedsstabiliteten og forebygger konkurrenceforvridning.

De foranstaltninger, der bliver vedtaget i dag, vil danne forbillede for de fortsatte internationale forhandlinger. Derfor må EU vedtage en fast holdning med løsninger, som virkelig er effektive med hensyn til at beskytte miljøet, og som samtidig forsvarer vores industri og vores frihedsrettigheder. Det er en vanskelig opgave, og der er derfor grund til at rose ordførerens arbejde, og til at rose alle for deres engagement i at opnå kompromiser, som specifikt er rettet mod at mildne virkningerne af klimaændringen og afbalancere de sociale og økonomiske aktiviteter i Europa.

  Luca Romagnoli (ITS), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til Liese-betænkningen. Jeg har imidlertid fundet det rigtigt at støtte nogle ændringer til det oprindelige forslag, navnlig med hensyn til at fastsætte 2011 som ikrafttrædelsestidspunkt for ordningen.

Dette er et særligt vigtigt punkt, når det gælder om at undgå at skabe markedsforvridninger i EU, om end kun i en overgangsperiode, hvor nogle aktører ville have fordele frem for andre.

Jeg har også støttet visse andre ændringsforslag, f.eks. omkring hvor stor en procentdel af tilladelserne, der skal bortauktioneres, og anvendelsen af de midler, der kommer ind ad denne vej, under forudsætning af at det ikke danner præcedens for at mindske det økonomiske råderum, som medlemsstaterne selv råder over.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Liese-betænkningen, selv om jeg har mine tvivl om dens praktiske anvendelighed og dens gennemførelse. Jeg er enig i, at luftfart bør indbefattes i enhver emissionshandelsordning, men der skal findes en balance mellem miljømæssige hensyn og hensyn til luftfartsindustrien. Endvidere er den foreslåede ordning meget omdiskuteret uden for EU, hvor mange stater, herunder USA, Indien og Kina, truer EU med retssager, fordi de mener, at enhver ordning om luftfart bør vedtages på internationalt niveau, før den kan gennemføres.

Det er rigtigt, at luftfart bør inddrages i en emissionshandelsordning, men det er forkert at fremhæve luftfartssektoren som en stor CO2-udleder uden også at inkludere søfartsindustrien og den største CO2-udleder inden for transportsektoren, vejtransport.

Nogle af de forslag, som Miljøudvalget har stillet i sin betænkning, var rent ud sagt ekstreme. Parlamentet har valgt en mere pragmatisk og afbalanceret anskuelse. Jeg tror dog stadig, at denne betænkning giver anledning til vanskeligheder i de kommende måneder, ikke mindst på den internationale scene, og ikke mindst i betragtning af at vi har undtaget private jetfly.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. − Jeg stemte for betænkningen af Liese i dens endelige udgave, da den var et lille fremskridt sammenlignet med Kommissionens forslag. Derimod lader betænkningen meget tilbage at ønske i forhold til de skridt, der er nødvendige for at bekæmpe klimaændringer og demonstrerer således, at Europa-Parlamentet ikke står i spidsen i denne kamp.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. De perifere regioner bidrager til bekæmpelsen af klimaændringen og viser jævnligt deres engagement i at fortsætte ad denne linje ved at udvikle sig til veritable centre for innovation på dette område.

Jeg støtter de mål, som man forfølger ved at inkludere luftfartens aktiviteter i emissionshandelsordningen.

De perifere regioner kunne imidlertid ikke støtte gennemførelsen af Kommissionens forslag i den foreliggende form, for de flyselskaber, som opererer i disse områder, ville ikke have andre muligheder end at lægge de nye afgifter direkte på billetpriserne, til skade for oversøiske passagerer og turister, som i forvejen straffes af de høje priser på flyrejser, og på bekostning af luftfragten, hvilket igen vil føre til prisstigninger, som rammer forbrugere og virksomheder i disse fjerne regioner.

Jeg vil gerne takke ordføreren, fordi han har lyttet til mine appeller om dette spørgsmål, og Parlamentet, fordi det i sidste ende støttede princippet om at give de perifere regioner særbehandling i dette særlige spørgsmål.

Det glæder mig også, at Parlamentet har accepteret muligheden for, at en del af midlerne fra auktionsordningen kan bruges til at mindske den negative virkning af dette projekt på de perifere regioners tilgængelighed og konkurrenceevne.

  Hannu Takkula (ALDE), skriftlig. - (FI). Vi ved alle, at det er vigtigt at sikre, at miljøbeskyttelsen er på plads, og at bekæmpe klimaændringen. Vores aktioner skal imidlertid holde sig inden for fornuftens rammer, og vi som beslutningstagere bør se tingene i deres helhed. Efter min mening har flertallet i Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ikke set på alle sagens aspekter i forbindelse med denne betænkning. Emissionerne fra luftfarten står kun for 2 % af de samlede emissioner, og de bør derfor behandles i forhold til helheden. Dvs. at selv om hele vores luftfartsservice blev indstillet, ville det næsten ingen effekt have på den globale opvarmning. Vi må også se i øjnene, at mange flyselskaber allerede har foretaget store investeringer i at forbedre deres flåders miljøegenskaber.

Jeg har stemt for ændringsforslag 77, 81 og 82 for at give luftfarten mulighed for at overleve i Europas perifere regioner. Jeg kan ikke se pointen i at have størstedelen af luftfarten koncentreret omkring nogle få store lufthavne. Man bør ikke kortsigtet skade konkurrenceevnen mellem nationale flyselskaber på bekostning af lavprisselskaberne. Jeg er derfor enig i det, som hr. Lehtinen sagde i sin tale.

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 13.15 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

10. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

11. Modtagne dokumenter: se protokollen

12. Skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter): se protokollen

13. Anvendelse af Schengen-reglerne - Anvendelse af Schengen-reglerne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- redegørelse fra Rådet om anvendelse af Schengen-reglerne og

- betænkning af Carlos Coelho for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om anvendelse af Schengen-reglerne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik (11722/2007 - C6-0244/2007 - 2007/0810(CNS)) (A6-0441/2007).

  José Magalhães, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er mig en stor fornøjelse af være her i dag i Parlamentet på vegne af formandskabet og Den Portugisiske Republik for at diskutere den umiddelbart forestående udvidelse af Schengenområdet.

For blot et år siden hang der mørke skyer over Europa med risikoen for en yderst alvorlig politisk krise som følge af, at det var teknisk umuligt at sætte anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS) i værk i 2007. Hvis man havde udsat det på ubestemt tid at opfylde de berettigede forventninger om fri bevægelighed hos borgerne i de medlemsstater, som tiltrådte EU i 2004, ville det ikke kun have været en utålelig demonstration af manglende teknisk dygtighed, men også - og især - et alvorligt nederlag for det europæiske ideal og et tegn på vores institutioners og medlemsstaters impotens og inkompetence. Vi kunne have givet disse borgere tusind forklaringer, men det ville alt sammen have lydt som dårlige undskyldninger, og det ville have udløst en jagt på de ansvarlige, som ville have forhindret den praktiske løsning af problemet.

Heldigvis valgte vi en anden vej, med en hastighed og sammenhæng, som virkelig var uden fortilfælde. Frem for alt fandt vi i Lissabon det rigtige teknologiske svar på den teknologiske krise.

SISone4all var et projekt, som blev udarbejdet på omkring 30 dage, og forundersøgelsen blev gransket af førende europæiske eksperter inden for et tilsvarende tidsrum. I december 2006 kunne Rådet (retlige og indre anliggender) give grønt lys for processen med en arbejdsplan, som kunne fortjene en europæisk version af filmen "Mission Impossible", og med et minimalt budget på lidt over en halv million euro. I marts var softwaren - en klon af det portugisiske N.SIS (National SIS) - klar og blev leveret til de nye projektpartnere. C.SIS (Central SIS) gennemgik også en større opgradering takket være Frankrigs store engagement, som vi takker for.

Det tyske formandskab sørgede for de tilhørende lovgivningsmæssige foranstaltninger med upåklagelig timing. Den 31. august var vi færdige med at installere programmerne og overføre data, hvilket var en vanskelig og kompleks proces. Dagen efter fik de nye medlemsstaters sikkerhedsmyndigheder adgang til de nye redskaber, som de straks tog i anvendelse med stor succes. Nu manglede man kun at undersøge, om alle de andre nødvendige foranstaltninger for adgang til Schengenområdet var blevet vedtaget med lige så stor succes, f.eks. omkring lande- og søgrænser, politisamarbejde, databeskyttelse og visumspørgsmål. Disse er heldigvis blevet vedtaget. I sidste uge, den 8. november, erfarede Rådet (retlige og indre anliggender), at de pågældende medlemsstater havde udvist en tilstrækkelig grad af forberedelse til på tilfredsstillende vis at anvende såvel de bestemmelser i Schengenreglerne, som ikke vedrører SIS, og de bestemmelser, som vedrører Schengeninformationssystemet.

Jeg vil gerne her i Parlamentet takke alle, som har gennemført ændringerne og udført vurderingsprogrammet i de seneste måneder. Jeg vil især gerne fremhæve det arbejde, som de mange eksperter har udført i forbindelse med de besøg, som gjorde det muligt uden forbehold at godkende de transformationer, som man havde gennemført på bare nogle få måneder.

Vi har nu ved de nye eksterne grænser noget af det mest sofistikerede og moderne udstyr, organisatoriske løsninger, som burde have udmærkelser for innovation, og de rigtige procedurer til at sikre et meget højt niveau i kampen mod kriminalitet. Disse vil blive suppleret af særlige politimæssige tiltag, som allerede er aftalt på bilateralt eller multilateralt niveau, så der efter afskaffelsen af kontrollerne er større frihed, men ikke mindre sikkerhed.

Jeg vil også understrege, at ønsket om at opnå maksimal gennemsigtighed har foranlediget det portugisiske formandskab til at tage nogle meget vellykkede skridt for at sikre, at Europa-Parlamentet fik adgang til de oplysninger, som var resultatet af denne enorme indsats. Parlamentet kunne derfor bekræfte, at alt var korrekt i resuméet af konsekvensvurderingen, som vi også ønskede at stille til rådighed som et særskilt dokument. Jeg må ønske ordføreren hr. Coelho tillykke med hans store engagement for at overholde fristerne og med hans betænknings fremragende kvalitet.

Dette er den metode, vi må bruge for at klare fremtidens udfordringer med en integreret udarbejdelse og forvaltning af SIS II, VIS (visainformationssystem) og nye informationssystemer om rejsende, som næstformand Frattini for nylig har bekendtgjort. Man bør ikke gøre sig for store illusioner, for megaprojekter af denne type kan blive kæmpe succeser eller alvorlige fiaskoer. Succes kan kun opnå med stærke kommandostrukturer, beslutsomt lederskab og meget stramme tidsplaner.

Vi har ikke brug for en teknologizar, men for en masse arbejde i et demokratisk netværk, som involverer Kommissionen, medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, som det så smukt blev demonstreret i denne sag. Jeg vil også gerne officielt takke alle, som har bidraget til denne succes. Det er hemmeligheden bag succesen for SISond4all, og kun på denne måde kan vi spare ressourcer, skabe synergi mellem projekter og ikke mindst overholde tidsfristerne.

Der mangler nu kun en ting, før Rådet kan træffe en beslutning, som er planlagt til december 2007, om at anvende Schengenreglerne fuldt ud i de nye medlemsstater. Det, der mangler, der Deres afstemning, Europa-Parlamentets afstemning.. Jeg håber, jeg kan regne med udfaldet og være fortrøstningsfuld i betragtning af det meget positive indhold i det beslutningsforslag, som allerede står på dagsordenen.

Jeg vil gerne til sidst takke varmt for de rosende ord til det portugisiske formandskab og Den Portugisiske Republik, som Europa-Parlamentet giver gennem dette beslutningsforslag. På vegne af de mænd og kvinder, som i de seneste måneder har viet sig til opgaven med at forberede denne historiske beslutning, som en gang for alle vil begrave jerntæppet, må jeg sige, at vi ikke kun har været inspireret af ønsket om sejr og at undgå en alvorlig krise. Vi mobiliserede den bedste knowhow i Europa, vi benyttede det nye digitale Europas redskaber til hurtigt at diskutere vores planer og vanskeligheder, og vi skabte et fantastisk netværk af eksperter og et døgnbemandet sekretariat for at finde løsninger. Alt dette blev suppleret af tætte og hidtil usete kontakter mellem eksperter og politikere, ministrene for dette område, som mødtes på særlige møder for at styre processen med Kommissionens fulde opbakning. Jeg vil især gerne fremhæve den rolle, som næstformand Frattini har spillet.

Vi glemmer heller aldrig, at Europa har sine parlamentariske repræsentanter, hvis mening skal have indflydelse på det, vi gør. Vi har taget Deres henstillinger til efterretning, og vi regner med, at De vil være repræsenteret ved højtideligheden til markering af den historiske udvidelse af det europæiske område med fri bevægelighed, som finder sted den 21. og 22. november. Mange tak også til Dem, for Deres bidrag til dette historiske resultat.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske alle medlemsstaterne med deres bedrift med at gøre det muligt for borgere i Polen, Estland, Litauen, Letland, Tjekkiet, Slovenien, Ungarn, Slovakiet, Malta og i de nuværende Schengenlande til endelig at drage fuld fordel af den frie bevægelighed for personer, som er en af søjlerne i EU.

Det er til stor gavn for borgerne i de medlemsstater, der blev medlem af EU i 2004. Det vil gøre det hurtigere og nemmere at rejse. Dette viser fordelen ved at arbejde sammen inden for den europæiske ramme for alle medlemstaterne i EU. Et område uden indre grænsekontrol er en fantastisk bedrift, der er uden historisk sidestykke. Fra den 21. december og frem vil det være muligt at rejse fra f.eks. Den Iberiske Halvø til de baltiske lande og fra Grækenland til Finland uden at blive kontrolleret ved grænserne. Det er i sandhed symbolet på et forenet EU og en grundlæggende rettighed for alle EU-borgere.

Som De alle er klar over, kræver denne historiske bedrift meget forberedelse. Det er ikke let at komme med i Schengenområdet. Det er en udfordring, og vi skal finde den rette balance mellem frihed og sikkerhed. At ophæve kontrollen ved de indre grænser er også et spørgsmål om tillid mellem medlemsstaterne. Det er gennem en ekspertvurdering, "Schengenevalueringen", at medlemsstaterne forsikrer sig om, at de øvrige medlemsstater har kapacitet til at bevogte de ydre grænser på alle de andre medlemsstaters vegne og udstede visa, der er gyldige i hele Schengenområdet.

Medlemsstaterne vil også forbedre politisamarbejdet og sikkerhedskontrollerne inden for det udvidede Schengenområde for at forhindre kriminelle i at nyde godt af den frie bevægelighed og bedre muligheder for at handle ulovligt. Alt dette ville ikke have været muligt uden finansiel solidaritet. Schengenfaciliteten, hvorigennem der er ydet bistand på næsten 1 milliard euro, har sat de nye medlemsstater i stand til navnlig at tage den udfordring op, det er at opbygge en effektiv grænsekontrol og blive fuldgyldige partnere i Schengenområdet.

Jeg vil også gerne takke ordføreren, hr. Coelho, og Europa-Parlamentet for deres positive støtte til at opnå denne fundamentale bedrift, og sidst men ikke mindst vil jeg lykønske det portugisiske formandskab. Jeg lykønsker Dem personligt, og indenrigsministrene, hr. Costa og hr. Pereira, for Deres strategiske samarbejde og klarhed omkring formålet for den vellykkede gennemførelse af projektet om Schengeninformationsystemet, kaldet "SIS One For All". Vi har arbejdet hårdt, sammen med det tidligere tyske og det kommende slovenske formandskab, for at støtte vores portugisiske kolleger, og vi har haft succes. Dette viser, hvad vi kan opnå, hvis alle er fuldt ud engageret i et komplekst projekt. Men arbejdet er ikke færdigt. Vores endelige mål er at gøre Schengeninformationssystemet II helt funktionsdygtigt til december 2008. Vi er igen nødt til at arbejde meget hårdt sammen.

  Carlos Coelho, ordfører. - (PT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Schengenområdet er en af de største succeser i den europæiske integrations historie. Afskaffelse af de indre grænser og gennemførelse af flere kompenserende foranstaltninger, f.eks. styrkelse af kontrollen ved de eksterne grænser, politimæssigt og retsligt samarbejde og oprettelsen af Schengeninformationssystemet er den bedste måde at gøre fri bevægelighed mulig på.

Ligesom EU er Schengen vokset. Fra de fem oprindelige medlemsstater er vi nu 15, inklusive to ikke-EU-medlemmer, Island og Norge, og Irland og Det Forenede Kongerige deltager delvis. Vi står nu over for en historisk begivenhed, nemlig den største udvidelse i Schengens historie, med samtidig afskaffelse af de indre grænser til ni medlemsstater, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Polen, Litauen, Slovenien, Slovakiet og Malta. Det er en meget betydningsfuld begivenhed for Europa, for den frie bevægelighed og for disse nye medlemsstater og deres borgere.

Jeg må begynde med at byde dem velkommen og ønske dem tillykke. Jeg vil gerne ønske dem tillykke ikke bare med deres tiltræden til dette område, men også - og især - med den systematiske og engagerede indsats, de har gjort for at opfylde alle kravene i de strenge Schengenregler. Rapporterne fra december 2006, som minister Magalhães allerede har nævnt, fremhævede forskellige problemer, som i det store og hele er blevet løst. Evalueringsholdene bestod af eksperter fra alle medlemsstaterne. De tog ud til grænserne og konsulaterne og udarbejde udtømmende rapporter med faktuelle beskrivelser, vurderinger og anbefalinger, hvoraf mange kræve yderligere foranstaltninger og opfølgningsbesøg på grund af de problemer, der stadig eksisterede i de fleste medlemsstater.

Jeg vil gerne lykønske evalueringsholdet under ledelse af dr. Carlos Moreira, ikke bare med det krævende arbejde, som de har udført på kort tid, men også fordi det ikke kun opfyldte sin inspicerende rolle, men også i mange tilfælde foreslog foranstaltninger og løsninger, som gjorde, at problemerne kunne løses.

Fraværet af indre grænser kræver ikke kun bedre kontroller ved de eksterne grænser og en god udveksling af informationer og data gennem Schengeninformationssystemet (SIS), det er navnlig en øvelse i gensidig tillid, hvor alle strengt må overholde de vedtagne regler. Når vi garanterer effektiv kontrol ved vores grænser, kan vi sikre alle europæiske borgeres sikkerhed. Faktisk afhænger Schengenområdets sikkerhed af den strenghed og effektivitet, som hver enkelt medlemsstat kontrollerer sine ydre grænser med, og også af kvalitet og hastighed i udvekslingen af information via SIS. Enhver svaghed eller forkert funktion i et af disse elementer kan sætte EU's sikkerhed på spil.

Derfor er det vigtigt at få fjernet de resterende småproblemer. Selv om de ikke udgør en hindring for at fjerne de indre grænser, så skal de løses. Derfor anmoder Europa-Parlamentet i den politiske beslutning, som skal vedtages, og som er underskrevet af fem politiske grupper, og i den lovgivningsmæssige beslutning om at blive informeret indgående om alle udestående spørgsmål inden for seks måneder. Derfor anmoder vi også om, at der om to år udarbejdes en generel evaluering af, hvordan Schengen fungerer. Evalueringen skal omfatte alle medlemsstater, nye såvel som gamle.

Endelig vil jeg gerne takke det portugisiske formandskab for dets engagement og samarbejdsvilje, navnlig den portugisiske regering og den portugisiske statssekretær José Magalhães, som er her i dag, og for den løsning, der er fundet med SISone4all, som allerede understreget af næstformand Frattini. Denne løsning har gjort det muligt at koble de nye medlemsstater op til SIS. Hvis det ikke var sket, ville det i betragtning af forsinkelsen med SIS II ikke have været muligt at udvide Schengenområdet i år. Minister Magalhães, jeg ved, hvor stort et personligt engagement, De har udvist, og jeg vil også gerne lykønske dr. Eduarda Peixeiro, som har en stor del af æren for den vedtagne løsning.

Jeg har to afsluttende kommentarer. Den første er til Kommissionen. Jeg vil gerne endnu en gang minde den om, at Europa-Parlamentet fortsat prioriterer oprettelsen af SIS II højt, ikke nødvendigvis for at give de nye medlemsstater mulighed for at få adgang til systemet, da det allerede er løst med SISone4all, men primært fordi det inden for Fællesskabets rammer vil gøre det muligt at anvende data mere effektivt og dermed forbedre sikkerheden ved at inddrage biometriske data og samkøre advarsler. Min anden kommentar er til Rådet. Jeg beklager, at Rådet ved begyndelsen af denne høring ikke respekterede princippet om fornuftigt samarbejde med Parlamentet, da det med begrundelse i sikkerheden nægtede at sende eksperternes evalueringsrapporter. Selv om der blev fundet et kompromis, som midlertidigt løste problemet, må der findes en langsigtet løsning. Det er absurd at nægte Parlamentet materiale, som det skal bruge til at udøve sine lovgivningsbeføjelser.

Hr. formand! Vi har taget endnu et skridt i retning af den europæiske integration. Det er op til os alle at sikre, at dette skridt fører til mere frihed og større sikkerhed.

  József Szájer, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og De Europæiske Demokrater hilser jeg indførelsen af Schengensystemet velkommen, og jeg vil gerne benytte lejligheden til på vegne af de ni nye medlemsstater at takke såvel det tyske som det portugisiske formandskab, Rådet, Kommissionen og navnlig hr. Coelho for det enorme arbejde, de har lagt i at opnå dette. Jeg vil også nævne de nye medlemsstaters indsats, for det er deres arbejde, der har gjort, at vi er nået til dette punkt i dag.

Menneskers frie bevægelighed er en af de fire friheder i EU. Vi udvider nu dette gode, dette nye frihedsområde til mange millioner nye EU-borgere. Det er en handling, vi alle er fælles om. Vi europæere har skabt dette sammen, og det kan vi være stolte af.

Jeg kommer fra en by ved grænsen mellem Østrig og Ungarn. I mange årtier var min by, Sopron, adskilt fra sine umiddelbare omgivelser og fra Østrig af et jerntæppe. Jeg har tager et stykke af dette jerntæppe med i Parlamentet, som jeg har gjort mange gange tidligere. Det var dette jerntæppe, som gjorde det umuligt at udøve frihed i Europa. Med indførelsen af Schengensystemet fjerner vi de sidste rester af det. Dette stykke jern skal minde os om, at vi i en meget nær fortid ikke havde frihed, og at vi aldrig må tillade, at denne frihed tages fra os igen.

Med frihed følger ansvar. De nye medlemsstater påtager sig ansvaret for at bevogte EU's fælles ydre grænser strengt, for sikkerheden for os alle afhænger af det. Desuden må vi ikke tillade, at den brede støtte til retten til fri bevægelighed bliver undermineret. Derfor skal alle borgere i EU opfylde EU's lovgivning, og som kommissær Frattini netop sagde, er fri bevægelighed ikke ensbetydende med fri kriminalitet uden grænser.

Friheden må ikke blive misbrugt, for det truer selve friheden og retten til fri bevægelighed. Vi kan heller ikke tillade, at visse kræfter puster nyt liv i tanken om kollektiv skyld, som bringer dårlige minder frem, for at underminere retten til fri bevægelighed. Vi kan ikke tillade, at forbrydere går ustraffet. Derfor vil jeg gerne endnu en gang sige tak, fordi Schengensystemet nu kan udvides til disse ni nye medlemsstater. Dette er en historisk begivenhed.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL). Hr. formand! Jeg vil også gerne på vegne af min gruppe ønske borgerne i de ni nye medlemsstater tillykke med den gave, som det portugisiske formandskab vil give dem den 21. og 22. december. Jeg er helt enig med ministeren og formandskabet, som er i gang med at fjerne de sidste rester af jerntæppet. Borgernes frie bevægelighed uden indre grænser er en meget positiv ting og en af de vigtigste friheder i EU, og det glæder mig, at indbyggerne i de ni nye medlemsstater nu også vil kunne nyde godt af den.

Schengenaftalen handler imidlertid om mere end blot afskaffelse af indre grænser. Den betyder også, at EU's ydre grænser nu skal overvåges af disse nye lande til gavn for alle de øvrige medlemsstater. Det er meget vigtigt, at udvidelsen af Schengenområdet ikke sætter vores sikkerhed på spil. Hr. Frattini og ministeren har begge sagt det samme. Det er derfor helt afgørende med effektive grænsekontroller.

Rådets og Kommissionens vurdering viser, at de ni lande i princippet er rede til at påtage sig denne opgave, men at der skal ske forbedringer på en række områder, f.eks. med hensyn til personale og lufthavnsinfrastruktur, og vi er nysgerrige efter at se evalueringerne og overvågningen af disse punkter. Vi håber også, at Parlamentet vil blive hurtigt informeret om dette.

Schengen handler naturligvis også om meget andet end grænsekontrol. Det medfører større politimæssigt og retsligt samarbejde mellem Schengenlandene. Det glæder os, at det portugisiske formandskab for disse ni medlemsstaters vedkommende har fundet en løsning med en slags SIS I+, selv om vi fastholder, at der hurtigst muligt skal ske fremskridt med SIS II. Jeg er glad for hr. Frattinis løfte om at få det på plads i december 2008, og det vil vi naturligvis holde ham fast på.

Vi forstår, at Bulgarien og Rumænien stadig må vente nogle år, men vi håber også, at disse lande fortsat vil arbejde hårdt med vores støtte, så de om nogle få år også vil kunne tilslutte sig Schengenområdet.

Det samme gælder for Cypern. Det er en skam, at det problem, som har holdt dette land tilbage så længe, nu også forhindrer det i at tiltræde Schengenområdet. Det er endnu et argument for at samarbejde om at finde en løsning på det problem, som nu har påvirket dette land så længe. Der er også andre områder, f.eks. i forhold til Tyrkiet, hvor dette spørgsmål fører til problemer. Naturligvis er det også nødvendigt at finde en løsning af hensyn til Cyperns befolkning selv.

Endelig vil jeg gerne henvise til diskussionen i går. Det er med rette blevet påpeget, at udvidelsen af Schengenområdet og hele Schengensystemet kræver gensidig solidaritet mellem medlemsstaterne. Som jeg allerede har sagt, er kontrollen af de ydre grænser en opgave, som påvirker hele vores sikkerhed, og som de pågældende ni lande nu er involveret i. Det vil vi nu tale med dem om.

Sikkerhed og behovet for samarbejde er i sig selv potentielle fremtidige problemer, f.eks. med hensyn til intern migration. Vi må også aftale, at vi ikke vil forsøge at løse problemerne unilateralt, men vil forsøge at samarbejde med alle lande i Schengenområdet om at løse de problemer, der måtte opstå i fremtiden. Som jeg sagde, må vi sikre, at det, der i dag sker i Italien, ikke sker, nemlig at et land på egen hånd forsøger at løse et problem, som faktisk er et fælles problem.

  Henrik Lax, for ALDE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne tilslutte mig gratulanterne. Jeg ønsker de nye Schengenmedlemmer tillykke med, at det er lykkedes dem at opfylde kravene i Schengenreglerne på så kort tid.

Jeg vil også gerne ønske Portugal tillykke, og det er en dobbelt lykønskning. Portugal stillede som den første forslaget om SISone4all. Nu har Portugal under sit formandskab haft evnen og energien til at køre evalueringsprocessen igennem.

Vi har hørt her, hvilket historisk fremskridt dette er. At genforene Europa også i denne form, med fri bevægelighed, er en landvinding, som ikke kan overvurderes.

Vejen derhen har været vanskelig. Navnlig er der problemet med SIS II, som er blevet forsinket af helt uacceptable grunde, og som er blevet stærkt kritiseret af Parlamentet. Som vi har hørt, har vi brug for SIS II for at styrke sikkerheden inden for det nye, udvidede område.

Parlamentet har også været kritisk over for, at det ikke straks fik fuld gennemsigtighed og indsigt i evalueringsdokumenterne. Jeg vil gerne rette en særlig tak til min ven og kollega hr. Coelho. Uden hans indsats ville vi ikke have kunnet gennemføre vores parlamentariske kontrol.

Endelig vil jeg gerne nævne, at mange af de nye medlemsstater har langvarige historiske bånd til deres europæiske naboer. Vi må nu sikre, at Schengenudvidelsen ikke fører til et Schengenjerntæppe mod disse lande. De, vores naboer, skal også have adgang til den viden, vi har her, hvis de skal være i stand til at følge i vores fodspor og opbygge et samfund, som bygger på retsstatens principper, demokrati og markedsøkonomi. Endnu en gang tillykke til de tre parter, som her er lykkedes med deres forehavende.

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Ligesom mine kolleger vil jeg gerne lykønske det portugisiske formandskab med at opnå en aftale og forståelse med hensyn til udvidelsen af Schengen, og det er virkelig historisk. Det rangerer på linje med EU's udvidelse, og det er noget, vi bør hilse velkommen.

Der er dog bekymringer, som det med rette er blevet nævnt af andre parlamentsmedlemmer, med hensyn til vores ydre grænser, og hvad vi kan gøre, og hvordan vi skal håndtere dem, hvad angår spørgsmålet om solidaritet og om at vise solidaritet med andre medlemsstater. Særligt er der, set fra min side - jeg kommer fra Irland - på grund af det fælles rejseområde mellem Irland og Storbritannien visse vanskeligheder med hensyn til, at Irland bliver en del af Shengenaftalen, ene og alene af den grund - måske den vigtigste af dem alle - at det ville genindføre en grænse mellem det nordlige og sydlige Irland. Så der er en vanskelighed der, men vi ønsker ikke, at de fremskridt, der sker, bliver hindret. Med Deres tilladelse vil jeg nu fortsætte på gælisk.

(GA) EU vil forsat skulle kæmpe med problemerne med narkoimport til EU og ulovlig handel med børn og skulle beskæftige sig med en fælles migrationspolitik, fælles asylpolitik, politisamarbejde i EU og kampen mod organiseret kriminalitet. Europol gør et fantastisk arbejde med at bekæmpe international kriminalitet i Europa.

(EN) Og sammen kan vi faktisk opnå det krævede dobbeltresultat med fri bevægelighed for mennesker og tryghed og sikkerhed for alle lande.

  Tatjana Ždanoka, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne, på vegne af min gruppe, lykønske de nye medlemsstater, herunder min egen stat, Letland, med deres optagelse i Schengenområdet. Jeg takker også Portugal for dets SIS I-initiativ, som har banet vejen for den frie bevægelighed for mange europæere.

Mange tak til alle de mennesker, der var involveret i dette arbejde og gjorde deres bedste for at gøre denne julegave mulig.

Der er dog stadig mange problemer inden for dette område. Hvad er der sket med SIS II? Hvornår kan det begynde at fungere? Vi er også bekymrede over SIS II's brug af følsomme oplysninger. Databeskyttelsessystemet, der er anvendeligt til SIS II reglerne, er unødigt komplicerede. Vil vi få en politisk aftale vedrørende den tredje søjle rammeafgørelse om databeskyttelse inden udgangen af dette år? Vil rammeafgørelsen løse alle problemerne? Har databeskyttelsesmyndighederne tilstrækkeligge ressourcer til at håndhæve databeskyttelsesreglerne med hensyn til SIS II? Vil alle medlemsstater handle i god tro ved behandlingen af Schengenoplysninger?

Hvorfor stiller jeg så mange spørgsmål nu? Jeg vil blot minde Dem om, at Schengensystemet langtfra er komplet. Man har gjort et godt stykke arbejde med henblik på at udvide Schengenområdet, men nu har vi en ny opgave - måske en mere vanskelig en - nemlig at gøre frihedsområdet til et sikkerhedsområde for alle.

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg og min gruppe mener også, at dagen i dag er en meget vigtig dag, fordi vi udvider muligheden for fri bevægelighed for mange borgere i EU. Det er et afgørende skridt fremad, som vi er meget glade for, fordi det garanterer yderligere bevægelsesfrihed. Det er en stor landvinding, som peger i retning af et fælles europæisk rum.

Min gruppe er alligevel lidt tøvende over for visse andre aspekter, især med hensyn til Schengenområdets eksterne dimension. Vi styrker faktisk Schengenområdets eksterne dimension, styrker og militariserer faktisk på en måde vores eksterne grænser. Vi stiller os meget tvivlende over for, at vi, samtidig med at vi garanterer stadig større frihed til fællesskabsborgere inden for Schengenområdet, hæmmer adgangen for ikkeEU-borgere.

Derfor er vi ikke glade for hele denne proces. Vi er også i tvivl om gennemførelsen af SIS II. Vi er meget bekymrede, og vi mener, at denne udveksling af information i visse tilfælde ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse af følsomme data. Vi mener derfor, at der i dag er gjort et meget håndgribeligt fremskridt med opbygningen af EU, men samtidig har vi udsendt et meget negativt signal om EU's form og indhold.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL). Hr. formand! Jeg taler på vegne af hr. Blokland.

I de seneste uger er det fremgået af medierne, at siden Rumæniens tiltræden til EU er 500.000 rumænere allerede flyttet til Italien. Der er således allerede en hel del fri bevægelse af mennesker inden for EU også uden at anvende Schengenreglerne.

Jeg er derfor meget bekymret over kontrollen med uønskede personer, som krydser vores interne grænser. Italiens beslutning om at afvise europæiske borgere er en ekstrem foranstaltning, som klart viser, at åbne grænser også kan have negative konsekvenser. Der vil derfor være behov for specifikke kontroller.

Det er muligt ved grænserne, men kontroller kan også gennemføres i lufthavne og på jernbanestationer. Derfor er det nødvendigt, at der på kort sigt kommer et SIS, som fungerer. Kan Kommissionen i sin Schengenvurdering også fokusere på fri bevægelighed for mennesker fra lande, som er med i EU, men ikke i Schengenområdet?

  Andreas Mölzer, for ITS-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Vi er også glade for, at det jerntæppe, som kommunisterne lod gå ned tværs gennem Europa for over et halvt århundrede siden med så stor foragt for menneskers værdighed, endelig er væk. Det siger jeg som østriger, for hvem der nu igen er adgang til vores naboer, tjekkerne, slovakkerne, ungarerne og slovenerne, ligesom for hundrede år siden.

Jeg har dog alligevel en kritisk bemærkning. Når det gælder en så alvorlig beslutning, er det på ingen måde nok, at Schengeninformationssystemet fungerer ordentligt. Efter min opfattelse skal de nye vogtere af de eksterne grænser faktisk have kapaciteten til at udføre denne opgave.

Hvis vi tager i betragtning, at nogle EU-lande i Central- og Østeuropa stadig var vigtige transitlande i 2006, og at tallene for pågribelse af illegale immigranter var langt højere ved EU's gamle Schengengrænser i Østrig og Tyskland end ved EU's ydre grænser, så kan vi ikke tillade os at ignorere denne bekymring. Ikke desto mindre er det rigtig godt, at jerntæppet endelig er gået over i historien.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg mener, at de nye medlemsstater, herunder Den Slovakiske Republik, alle er vel forberedte til at tiltræde Schengenområdet.

Den Slovakiske Republik har opfyldt de individuelle kriterier inden for Schengensamarbejdet og har dermed opfyldt alle de grundlæggende krav, så slovakiske borgere kan nyde godt af fjernelsen af kontrollen ved de indre landegrænser fra december 2007 og fra marts 2008 også i luften. Den Slovakiske Republik gennemførte Schengenreglerne med hensyn til Schengeninformationssystemet den 1. september 2007, og der flyder nu politimæssige oplysninger gennem systemet i begge retninger.

Vi har opbygget et netværk af kontaktpunkter for at lette udvekslingen af data fra politiets informationssystemer. Vores grænsebeskyttelse og -kontrol er nu i overensstemmelse med kravene i Schengengrænsekodeksen. De mangler, der blev konstateret med hensyn til beskyttelse af persondata og i lufthavnen i Bratislava, er blevet afhjulpet.

Efter tre et halvt års EU-medlemskab er der nu ikke flere hindringer for, at slovakiske borgere langt om længe får den rettighed, som de har i henhold til EF-traktaten, nemlig retten til personers frie bevægelighed. Jeg har tillid til, at EU snart vil give vores borgere en anden rettighed, som de har krav på, nemlig retten til at arbejde uden restriktioner i andre EU-lande, og at EU ikke længere vil give arbejdere fra tredjelande forrang, men i stedet prioritere EU-borgere fra Østeuropa.

  Manfred Weber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg repræsenterer Niederbayern, som grænser op til Den Tjekkiske Republik, her i Europa-Parlamentet. Da jeg var endnu yngre, end jeg er i dag, var dette område virkelig verdens ende. Jeg ser mange unge mennesker på tilhørerpladserne, og jeg tror, vi skal minde os selv om, at det er en historisk dag, når disse grænser endelig falder, og vi er forenet i Europa. Derfor, ja, er der grund til at fejre!

Som politisk repræsentant vil jeg helt ærligt sige, at mange mennesker ikke var overbevist om, at dette ville gå så godt, som det har gjort, eller at vores østeuropæiske venner, alle som en, ville gennemføre SIS på denne måde. Jeg vil gerne udtrykke mine lykønskninger og respekt for den præstation. Jeg vil også gerne takke Carlos Coelho. Når Europa-Parlamentet spiller så stor en rolle i forbindelse med Schengen, skyldes det vores ordfører. Det vil jeg også meget gerne understrege.

Politikere skal imidlertid altid tænke på morgendagen, og de udfordringer, der vil møde os der. Her vil jeg gerne minde alle om, hvad Frontex' direktør Ilkka Laitinen sagde på det sidste møde i Rådet (retlige og indre anliggender). Han sagde, at migrationsstrømmene allerede i dag påviseligt er ved at ændre sig, væk fra den sydlige grænse over Middelhavet og mod den østlige grænse. Det er noget, som vi må forberede os på i dag. Vi skal også arbejde med de problemer, der er nævnt i evalueringsrapporterne. Det er grunden til, at den evalueringsklausul, som Parlamentet foreslår, er så vigtig.

Vi har brug for SIS II, og jeg vil gerne appellere til Kommissionens næstformand om ikke at slække på presset, for det er vigtigt, at medlemsstaterne modstår enhver fristelse til at læne sig tilbage og tro, at det er klaret. Vi har brug for et lige så stort engagement fra deres side, når det gælder gennemførelsen af SIS II.

Når vi har åbne grænser for borgerne, har vi også åbne grænser for forbryderne, og når vi har åbne grænser for forbryderne, skal vi også have åbne grænser for politiet. Derfor må der ikke slækkes på engagementet nu med hensyn til Prümaftalen, her er der også brug for tættere samarbejde.

Som mit femte punkt vil jeg gerne sige, at der er behov for at styrke Frontex. Jeg vil gerne se Frontex påtage sig ansvaret for at evaluere standarderne ved de ydre grænser i fremtiden.

Vi skal fejre til december, og jeg håber, at det, der kommer bagefter, ikke bliver tømmermænd, men et positivt minde om selve festen og anledningen til den.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Undskyld, hr. formand, undskyld, men jeg har fået at vide, at den engelske tolk sagde Den Tjekkiske Republik i stedet for Den Slovakiske Republik. Jeg vil gerne appellere til vores tolke om at vænne sig til den kendsgerning, at Tjekkoslovakiet er blevet delt i to suveræne stater, hvilket også betyder, at jeg i min tale mente, at det var Den Slovakiske Republik, som opfyldte kravene.

  Formanden. - Tak, fru Belohorská. Vi er klar over, hvad der sket, og De ved, at vi faktisk var vidner til situationen. Under alle omstændigheder har vi noteret dette, og eventuelle rettelser vil blive foretaget.

Helt ærligt er jeg ikke helt sikker på, hvem det er De mener der nævnte Tjekkoslovakiet. Jeg tror ikke, det kom fra formandskabet.

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Tak, hr. formand. Beslutningen har stor symbolsk værdi, og det opleves nok mest intenst af os, som voksede op bag pigtrådshegnet, som kunne krydse grænsen til Vesten hvert tredje år, og som endnu i dag kan huske suget i maven, når man krydsede grænsen.

Ungarn gennemførte den nødvendige lovgivning i 2004, på tiltrædelsestidspunktet. Siden da har landet udviklet sit system af nødvendige instrumenter til Schengenbeskyttelse. Inspektionerne har betegnet forberedelserne som fremragende, såvel for lande- som for luftgrænser. Ungarn vil desuden påtage sig ansvaret for 15 % af grænsen mod øst.

Vi vil gerne takke de medlemsstater, som har vist os solidaritet, navnlig det portugisiske formandskab, for denne mulighed, som indebærer så stort et ansvar. Vi vil også gerne takke Rådet for dets fleksibilitet, som har gjort det muligt for os at løse vores problem med Kroatien, og som også har gjort det muligt at løse situationen for ungarere, som bor i udlandet, gennem bilaterale aftaler i overensstemmelse med deres ønsker og med nabolandenes godkendelse. Tak alle sammen! Tak for ordet, hr. formand.

  Toomas Savi (ALDE). - (EN) Hr. formand! Med ni nye medlemsstaters tiltrædelse af Schengenområdet, hvilket er det sande og endelige fald af det historiske jerntæppe, har EU virkelig givet EU-borgerne mulighed for at rejse og forbrødres.

Sidste efterår gjorde jeg den estiske offentlighed opmærksom på truslen om, at tiltrædelsen af de nye medlemsstater kunne blive forsinket indtil begyndelsen af 2009. Jeg er glad for, at Kommisionen har fundet midlerne til at fremskynde processen, og jeg håber ikke, det har påvirket systemets relevans. Men ud over de positive frembringelser ved denne tiltrædelse må EU være klar til den udfordring, det er at skulle forvalte de mulige trusler, der kan opstå ved så stor en administrativ enhed.

SIS er en nødvendig sikkerhedsforanstaltning, der skal sikre den normale funktion af Schengenområdet, og det bør afgjort stå åbent for fremtidig fuldendelse. Nu kan øvelsen medføre nye spørgsmål. At få bugt med truslerne og bevare en fleksibel natur er afgørende for SIS for at tackle de udfordringer, som denne udvidelse medfører.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer. Idéen bag Schengenaftalen er at sikre de europæiske borgeres sikkerhed. Til dette formål er det utvivlsomt bedre at have nogle få køer ved grænser og i lufthavne end at tillade fri adgang ikke kun til anstændige mennesker, men også til de mest forhærdede forbrydere, som vi ikke ønsker ind i vores lande.

Vi ønsker grænsekontroller, f.eks. af rumænske romaer, med obligatorisk kontrol af biometriske data, herunder digitale fingeraftryk. Vi må vide, hvem vi lukker ind i vores land, og den nøjagtige indrejsedato, så vi uden problemer kan anvende f.eks. det EU-direktiv, som giver os mulighed for - som det blev påpeget lige før - efter tre måneder at udsende enhver, som ikke kan forsørge sig selv.

Romani Prodis Kommission gav løfter til de nye medlemsstater uden overhovedet at overveje nødsituationer, som der har været nogle stykker af siden. De giver nu anledning til rystende sikkerhedsproblemer, og EU skal ikke kun tænke på de europæiske borgeres rettigheder, men også på deres sikkerhed. Sikkerhed er en ukrænkelig ret, en naturlig ret.

Der er nu brug for handling, og kommissær Frattini udsender med rette afbalancerede, positive signaler i denne retning, men vi må ikke glemme, at Schengen også skal beskæftige sig med kontroller ved EU's ydre grænser, og skal gøre det stadig mere effektivt. Vi har ikke noget imod nogen etnisk gruppe eller befolkningsgruppe og endnu mindre imod vores brødre i Østeuropa, men vi vil ikke have kriminelle til at rejse frit rundt i vores land.

Padania er et land af ærlige, hårdtarbejdende mennesker. Dets døre er kun åbne for dem, der kommer for at arbejde, som opfører sig ordentligt og - som det passer sig for EU's område med retfærdighed og fred - som følger reglerne, nemlig reglerne om ærlighed og lov og orden.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (CS) Historien om udvidelsen af Schengenområdet er præget af dobbelte standarder. I 1995 skulle de tre nye Schengenstater kun opfylde nogle få formelle krav. Men i 2004 blev de nye medlemsstater udsat for en række ydmygende kontroller og vurderinger, som tog tre et halvt år. Der var navnlig protester fra Tyskland og Østrig, som hævdede, at det ikke var muligt at udvide det eksisterende Schengeninformationssystem med de nye lande. Dette problem blev løst til sidst takket være det portugisiske formandskab, som skal have stor ros for at have overvundet disse protester.

SISone4all opfylder nu alle kravene. De nye medlemmer er nu klar til at sikre en passende sikkerhed for Schengenområdet. Der er stadig nogle få spørgsmål, som skal løses, f.eks. databeskyttelse, måske endda beskyttelse af de nye medlemsstater mod transport af giftige stoffer som i tilfældet med Tyskland og Den Tjekkiske Republik. Jeg tror, det vil lykkes at få løst alle disse spørgsmål, og at Europa ikke vil blive et lukket fort under denne proces. Jeg håber, at Europa fortsat vil være åbent for samarbejde med andre nationer i Central-, Øst- og Sydøsteuropa. Uden Østeuropa og Balkan vil Europa aldrig blive komplet.

  Koenraad Dillen (ITS). - (NL) Hr. formand! Lige som de europæiske indenrigsministre giver Parlamentet nu grønt lys for udvidelsen af Schengensystemet med de medlemsstater, som tiltrådte i 2004.Det vil være en lettelse for mange.

Jeg er imidlertid ikke så begejstret for selve Schengen. Det er en kendsgerning, at den europæiske politik med åbne grænser også medfører en mærkbar styrkelse af den internationale organiserede kriminalitet. Det fører til, at Schengen har en bivirkning. Systemet med åbne grænser har altid krævet yderligere overdragelse af kompetencer og stadig tættere politisamarbejde, som i sidste ende vil føre til en egentlig europæisk politistyrke, anklagere og straffelov med alle de positive såvel som negative aspekter, som det medfører.

Politikken med åbne grænser gør imidlertid de enkelte medlemsstater magtesløse over for de reguleringsprogrammer for illegale migranter, som vedtages i visse lande - jeg tænker navnlig på Spanien og Italien - som altid tiltrækker flere migranter til Europas dårligt beskyttede grænser. Den berømte europæiske solidaritet er helt fraværende her, og det skal siges højt.

  Barbara Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Beslutningen om Schengen var en Mission Impossible, som hr. Magalhães sagde. Det beviser, at hvis der virkelig er vilje til det, kan det lade sig gøre i praksis at forbinde områderne med frihed for borgerne i Europa, herunder friheden til at rejse, og samtidig styrke sikkerheden for de samme borgere, dvs. den indre sikkerhed. Forberedelserne til denne beslutning har stået på i mindst 10 år, og de har været meget intense i de sidste to år. I sin nuværende form er Schengenprojektet meget forskelligt fra, hvad det var i midten af 1980'erne. Den største forskel er, at det nu er fuldt ud integreret i Fællesskabets juridiske og organisatoriske system. Med andre ord så er spørgsmålet for de nye lande ikke, om de vil få fuld fordel af Schengenområdet, men hvornår de vil gøre det.

På denne skillevej er man tilbøjelig til at fortabe sig i historiske og symbolske minder. Efter Anden Verdenskrig førte spørgsmålet om grænser og kontrollen med dem til, at der blev tegnet blodige skillelinjer gennem Europakortet. At krydse en grænse var ofte ensbetydende med at risikere livet. Som det ser ud nu, kan vi konstatere, at en del af vores arv efter krigen er forsvundet for altid. De nye lande er kommet flot igennem forberedelsesfasen. Det er til overflod klart, at mange af de løsninger, som Polen og andre nye medlemsstater har vedtaget, kan stå som eksempler for de nuværende medlemmer af Schengenområdet og også gør det. Forandringens vind fra de nye lande vil være en inspiration for det gamle EU, ikke en trussel. Det vil også bidrage til at øge den gensidige tillid.

Schengenudvidelsesprocessen er også en udfordring og hårdt arbejde for os i Parlamentet. Personligt havde jeg den ære at samarbejde med en så ærværdig ordfører som hr. Coelho, med medlemmerne fra min gruppe og med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Jeg vil gerne takke det portugisiske formandskab for dets store beslutsomhed. Også hr. Frattini skal have tak for hans velvillige holdning og engagement i denne storslåede præstation, som er uden fortilfælde i historien.

  Wolfgang Kreissl-Dörfler (PSE). - (DE) Hr. formand! Udvidelsen af Schengenområdet med de ni nye medlemsstater er et historisk skridt, som fuldender EU's udvidelse og fjerner de grænser, hvor jerntæppet en gang adskilte vores nationer. Nogle mente forud for processen, at det var for tidligt, men vi kan nu berolige dem.

Den seneste evaluering har vist, at de nye medlemmer gennemfører Schengenreglerne til alles tilfredshed. Lad os være ærlige: Grænsekontrollerne og de trafikpropper, som de afstedkom, har altid kun haft en begrænset indvirkning på vores landes sikkerhed.

Virkelig grænseoverskridende organiseret kriminalitet kan kun bekæmpes effektivt ved et intensivt samarbejde mellem politi og efterretningstjenester. Dette samarbejde skal forbedres i fremtiden, og her kan alle spille en rolle. Blandt de gamle medlemsstater er Tyskland trods alt et af de lande, hvis grænser er blevet mest påvirket af fjernelsen af kontrollerne.

Jeg vil derfor gerne byde borgerne i vores nabolande velkommen til vores fælles område med fri bevægelighed. Jeg vil gerne sige, at mennesker i vores egne lande - i Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og Spanien - også vil få glæde af den nyvundne frihed, f.eks. under ferier eller besøg hos venner.

Den 21. december kommer Europa et skridt nærmere hinanden. Det er godt for menneskene, og det er godt for Europa.

(PT) Endnu en gang mange tak til hr. Coelho, vores formand for Rådet og kommissær Frattini.

  Jan Jerzy Kułakowski (ALDE). - (PL) Hr. formand! Polen tiltræder Schengenområdet den 21. december i år sammen med andre nye medlemsstater. Det vil være endnu et vigtigt skridt frem mod fuldt medlemskab af EU. Vi vil derfor gerne sige, at vi sætter stor pris på denne udvikling. Næste skridt vil blive tiltrædelse af euroområdet.

At vi tiltræder Schengenområdet betyder ikke, at vi vender ryggen til vores naboer mod øst. Vi vil forsøge at lette indrejse til Polen for deres borgere inden for rammerne af Schengenforpligtelserne. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at vi kun skal gøre dette i overensstemmelse med vores forpligtelser som medlemmer af Schengenområdet.

  Kinga Gál (PPE-DE). - (HU) Tak for ordet, hr. formand. Det nye Europa er nu inden for rækkevidde, idet de skillelinjer, som blev trukket i fortiden, ikke længere eksisterer, og det vil have en større indflydelse end noget andet på dagliglivet for alle os, der bor i området. Jeg vil gerne ønske det portugisiske formandskab tillykke og takke for at gøre dagens begivenhed mulig og skabe de tekniske rammer for den. Vi vil gerne takke kommissær Frattini for den hjælp, som disse medlemsstater har modtaget. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke hr. Coelho for hans engagement i denne sag.

Vi kan nu mærke udvidelsens fordele som en fysisk realitet, og også den symbolske og praktiske betydning af f.eks. at kunne krydse Donau uden kontroller, eller at ro over Donau, hvilket var en utænkelig drøm for vores forældre. Generationers inderste drømme bliver nu til virkelighed. På denne måde giver historien nu vores unge helte fra 1956 ret.

Samtidig skal vi gøre alt, hvad vi kan for at udvide dette område så hurtigt som muligt til Bulgarien og Rumænien, som er tiltrådt for nylig. I sidstnævnte tilfælde - f.eks. i tilfældet Transsylvanien - vil den rumænsk-ungarske grænse være meget vigtig, og det kan kun sammenlignes med, hvad de lokale må have følt, da grænsen mellem Frankrig og Tyskland blev opløst.

Samtidig må vi ikke glemme, at kontrollen vil blive endnu strengere ved Schengenområdets ydre grænser. Derfor bliver det en ulempe for de etniske grupper, der bor uden for vores grænser, for ungarerne i Vojvodina og Subkarpatien. Vores tætte kontakt med dem er en forudsætning for, at de bliver der, og det er en forfatningsmæssig forpligtelse for os. De ydre grænser må ikke blive til et nyt jerntæppe for disse grupper. Kun hvis man er opmærksom på dem, som bliver uden for, kan festlighederne for åbningen af grænserne være fuldstændige for os. Tak.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil ligesom de tidligere talere takke det portugisiske formandskab for dets meget engagerede arbejde med udvidelsen af Schengensystemet. Det glæder mig, at en af de sidste forskelle i behandlingen af borgerne fra de gamle og nye medlemsstater vil forsvinde den 21. december i år.

Navnlig er jeg som polak stolt af, at min land får ansvaret for at kontrollere over 1.200 km af EU's ydre landegrænse, og at Frontex-agenturet er placeret i Warszawa.

Samtidig vil jeg gerne understrege, at meningen med Schengensystemet ikke er at isolere EU fra dets naboer. Målet er ikke at skabe et såkaldt Fort Europa. Jeg synes, vi bør benytte lejligheden til at udsende et signal fra Parlamentet til vores naboer på den anden side af EU's grænser, herunder Rusland, Ukraine og Belarus, som gør det klart, at de styrkede EU-grænser ikke er ment som en mur, der skal beskytte os mod dem. Vi skal gøre det klart, at det ganske enkelt er et element i vores sikkerhed i EU, og at vi ikke vil holde op med at være gode naboer.

  István Szent-Iványi (ALDE). - (HU) Ni medlemsstaters tiltrædelse er et vigtigt skridt fremad i integrationen, både for EU og for de pågældende medlemsstater. Endelig får borgerne en håndgribelig fordel af medlemskabet af EU. Det skal det portugisiske formandskab have tak for, som har gjort alt for at vi kunne tiltræde på den planlagte dato, i 2007, selv om der har været forsøg på at forhindre det. De pågældende medlemsstater skal også have anerkendelse for deres store indsats for at opfylde de strenge kriterier og vilkår.

Det er meget vigtigt, at der nu ikke falder et nyt jerntæppe mellem de lande, der netop er tiltrådt, og deres nabolande. Aftalerne om at lette visumprocedurerne og den lokale grænsetrafik kan være en stor hjælp til dette, men det endelige mål er under alle omstændigheder at opnå visumfritagelse. Der er behov for en specifik og realistisk tidsplan for dette for at skabe mulighed for visumundtagelse så hurtigt som muligt. Tak.

14. Velkomstord

  Formanden. - Vi har den fornøjelse at byde velkommen til en EFTA-delegation på tilhørerpladserne i dag, under ledelse af Katrín Júlíusdóttir, med medlemmer fra Island, Norge og Liechtenstein og observatører fra Schweiz.

Delegationen besøger Parlamentet som en del af det 29. møde i Det Blandede Parlamentariske Udvalg for EØS, som afholdes her i Strasbourg den 14. og 15. november.

Jeg ønsker medlemmerne held og lykke med EØS-aftalen og med fremtidsudsigterne for området, energispørgsmål og klimaændringer, samt deres samtaler med kommissær Borg om EU's havpolitik, som står på dagsordenen for drøftelserne.

Det glæder mig også meget, at de har besluttet at aflægge Europa-Parlamentet et besøg under vores møde.

Jeg takker Dem alle og byder Dem velkommen her i dag.

(Bifald)

15. Anvendelse af Schengen-reglerne - Anvendelse af Schengen-reglerne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik (fortsat forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om anvendelse af Schengen-reglerne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.

  Marek Aleksander Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke den portugisiske regering for den tekniske løsning, den har foreslået vedrørende overgangsperioden. Den vil gøre det muligt for de nye medlemsstater at tilslutte sig Schengeninformationssystemet før udgangen af det indeværende år, før det nye system bliver bekræftet og iværksat af Kommissionen.

Det glæder mig for mine medborgere, der rejser tilbage til Polen til jul. Denne gang slipper de for at tilbringe flere timer i kø, mens de venter på at krydse grænsen på vej hjem.

Alt dette er imidlertid kun blevet muligt, fordi det enkelte berørte land efter de indledende problemer er gået i gang med at løse problemerne i forbindelse med gennemførelsen af Schengeninformationssystemet og har tilpasset det til lokale forhold.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Edit Bauer (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak til det portugisiske formandskab for dets initiativ og for at have fundet en løsning ved at foreslå SIS one4all, som gjorde det muligt for ni nye medlemsstater at blive optaget i Schengenområdet.

Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved den historiske betydning af dette skridt for borgerne i disse lande. Det fører ikke blot princippet om fri bevægelighed for personer ud i livet, det er også et historisk skridt hen imod Europas forening.

Jeg vil også takke ordføreren, Carlos Coelho, for hans fremragende arbejde og for et bemærkelsesværdigt tag på alle spørgsmålene. Jeg takker også kommissær Frattini for hans store indsats og hjælpen med at opfylde Schengenkriterierne.

Det blev understreget et par gange i betænkningen, at optagelsen i Schengenområdet var et spørgsmål om gensidig tillid, og jeg tror, at tillid også er temaet for den nuværende forhandling her i Parlamentet. Det er helt klart, at grænsesikkerhed ikke blot er et spørgsmål om teknologi, men også om gensidig tillid. Det virker imidlertid begge veje. Mere teknologisk avancerede systemer ville uden tvivl også bidrage til at få de enkelte medlemsstater til at stole på de lande, der beskytter sikkerheden ved EU's ydre grænser. Vi skal derfor spørge, hvorfor og hvor meget længere vi skal vente på SIS II, som vil øge sikkerheden og fremme både det retlige samarbejde og politisamarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område. At forlænge midlertidige løsninger er både bekosteligt og en utilstrækkelig kompensation for SIS II's manglende eksistens.

Jeg støtter også ændringsforslaget om opfyldelse af Schengenkriterierne, i hvilket det fastsættes, at Parlamentet bør underrettes senest seks måneder efter vurderingen af situationen i medlemsstaterne. Vi ønsker ikke en gentagelse af situationen, dengang da Kommissionen ikke ville give Parlamentet oplysninger, som var afgørende for dets beslutningstagning.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Hr. formand! Glæden ved den storslåede julegave blandt det 21. århundredes nye EU-borgere er forståelig. Udvidelsen af Schengenområdet - denne særlige portugisiske smagstilsætning - er en historisk begivenhed af stor psykologisk og symbolsk vigtighed, der ikke kun ophæver grænser og skel i Europa.

Men samtidig med at det nu er muligt for os at rejse fra det baltiske Vilnius til Atlanterhavets Lissabon, bliver der optrukket et nyt europæisk tæppe foran Ukraine, Rusland, Moldavien og Belarus, et økonomisk og bureaukratisk tæppe i stedet for det meget gamle jerntæppe. For ikke så længe siden kunne vores naboer rejse uden visum til mange af de nye Schengenlande, men nu skal de betale mellem 35 og 60 euro. Det svarer til en fjerdedel eller endda en tredjedel af månedslønnen i nogle af disse lande. Vi har ikke brug for et Fort Europa, mens Schengenreglerne, med visse forbedringer, er nøglen til at stærkere og mere rummeligt Europa.

  Arūnas Degutis (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over den enestående udvidelse af Schengenområdet, som vil ske sidst på året. "Schengen" og "roaming" er de begreber, EU-borgerne bedst forstår. De kan se, at de faktisk fungerer, og alle er blevet berørt af dem på en eller anden måde. For de fleste europæere er de tæt forbundet med forestillingen om et forenet Europe.

Optagelsen af ni nye medlemsstater er et historisk skridt ikke blot for Litauen, men for Europa som helhed. For Litauen betyder det endnu et fortløbende skridt hen imod tættere europæisk integration. Forberedelsen har krævet meget arbejde og en stor indsats. Det glæder mig, at eksperterne har vurderet indsatsen som acceptabel, og at alle ni kandidater vil blive optaget, efter at de har "bestået prøven". Jeg takker formandskabslandet, Portugal, for at have fundet løsningen vedrørende Schengeninformationssystemet, hvilket betyder, at vores lande undgik at spilde flere år.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Det fremgår af hr. Coelhos betænkning, at ni nye medlemsstater er passende forberedt på, at deres landegrænser bliver åbnet den 21. december i år, og at deres luftgrænser bliver åbnet den 30. marts 2008.

Trods tidligere bekymringer er det lykkedes alle disse lande at indhente de andre og oprette et informationssystem, der gør det muligt at udveksle data mellem organisationer, der er ansvarlige for beskyttelse af EU's ydre grænser.

Følgelig bliver princippet om fri bevægelighed for personer gennemført ca. tre år efter, at disse lande blev medlem af EU. Jeg vil minde Parlamentet om, at dette er et af de fire nøgleprincipper, der ligger til grund for EU's virksomhed.

Det var også godt, at Rådet opfyldte Parlamentets håb og traf den formelle beslutning om at åbne grænserne natten mellem den 20. og 21. december i år. Dette bliver en meget særlig julegave til de mange tusinde europæere, der rejser mellem de gamle og nye medlemsstater i jule- og nytårsferien.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Jeg vil begynde med at tilslutte mig de andre parlamentsmedlemmer og takke hr. Coelho for det nyttige arbejde, han har udført, samt lykønske ham med det.

Udvidelsen af Schengenområdet er ikke blot endnu et historisk skridt i Europas udvikling, det er også en større erhvervelse for EU-borgerne, da det tilfører dem nye rettigheder. Vi glemmer af og til, at der var engang, da immigrationsbetjente stemplede ens pas, uanset hvor man rejste hen i Europa. For at rejse ud af landet og ind igen skulle man udfylde en ud- og indrejseformular for at informere myndighederne om, hvor man skulle hen, og hvor længe man var væk. Ved ankomsten gik man igen gennem indrejsekontrollen, ventede i køen og blev derefter udspurgt: Hvorfor er De kommet, hvad skal De, hvor længe bliver De? De behandlede nærmest personer mistænkeligt i stedet for at ønske dem velkommen, hvilket irriterede mange mennesker.

Når man vendte tilbage til sit eget land, gik man igennem det samme med kontroller i afrejselandet og kontroller, når man vendte tilbage til sit eget land. Vi bør heller ikke glemme, at indtil for nylig tjekkede toldbetjente vores bagage og spurgte, hvad vi havde købt, og hvor mange penge vi havde brugt, og om vi medbragte smuglervarer.

Dette er ikke 50 år siden, men kun kort tid siden. Nu ophører kontrollerne endelig én gang for alle. Det betyder, at et land er optaget i Schengenområdet. Når man rejser inden for Schengenområdet, er man lige så fri som inden for ens eget land. Man forlader sit land, ankommer til et andet land og vender tilbage uden kontroller, stempler, grænser og spørgsmål. Følelsen af frihed på grund af den frie bevægelighed uden kontroller er en væsentlig erhvervelse, som vi virkelig værdsætter som en EU's største successer. For dem af os, der kommer fra øer, forener Schengen os stadig mere og bygger en bro mellem udkanten og centrum. For os betyder Schengen en følelse af frihed og en følelse af befrielse.

  Monika Beňová (PSE). - (SK) Hr. formand! Gennemførelsen af Schengenområdet, som afskaffer kontroller ved de indre grænser mellem alle de deltagende lande, og således fører fri bevægelighed for personer ud i livet i hele EU, kan med rette betegnes som et af EU's største resultater.

Borgerne i de lande, der bliver optaget i Schengenområdet i december, vil hilse vores beslutning velkommen som værende til gavn for befolkningen, og fordi den fører deres ret til fri bevægelighed ud i livet. Udvidelsen af Schengenområdet kræver også, at der indføres kompenserende foranstaltninger, bl.a. indførelsen af effektive kontroller ved de ydre grænser, bedre samarbejde mellem administration, politi, toldmyndigheder og domstole, en fælles visumpolitik og oprettelsen af Schengeninformationssystemet. Den slovakiske regering har i henhold til alle vurderingerne gennemført en meget vellykket forberedende fase, og det glæder mig i dag her i Parlamentet at kunne erklære, at Den Slovakiske Republik er fuldt ud forberedt på at blive optaget i Schengenområdet.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! I dag er vi ved at afslutte forhandlingen om anvendelsen af Schengenreglerne i de nye medlemsstater. Jeg glæder mig over, at alt det hårde arbejde, disse lande har udført for at blive optaget i Schengenområdet, sammen med de nuværende medlemsstaters og Kommissionens indsats har ført til sejr.

Gennemførelsen af Schengenområdet er et af EU's største projekter. For at fremme gennemførelsen af det efter udvidelsen i 2004, da vi havde problemer med at føre SIS II ud i livet, viste medlemsstaterne ægte solidaritet. Portugal foreslog SIS one4all, som gjorde det muligt at åbne grænserne mellem de 15 eksisterende medlemsstater og de ni nye medlemsstater før jul.

Det betyder større fri bevægelighed inden for Europa, og det er også en rationel beslutning, der forhindrer nye medlemsstater i at blive påført tab på grund af den forsinkede fastsættelse af en dato for gennemførelsen af SIS II. SIS one4all, som skal gælde i næsten et år, vil fremme personers fri bevægelighed og samtidig få en gavnlig virkning på landenes økonomiske vækst.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand, mine damer og herrer! Udvidelsen af Schengen er en begivenhed for alle 500 millioner europæere og faktisk for hele verden. Ved at fjerne kontrollerne ved dets indre grænser afslutter EU en tidsalder, som var præget af splittelse og modstand - Øst og Vest.

Jeg tilbragte min barndom og mine teenageår i Sovjetunionen. Jeg husker ængstelsen, der skyldtes, at man vidste, at land og himmel var lukket af, og at soldaterne i besættelseshæren beskyttede jerntæppet. Optagelsen i Schengen markerer den endelige frigørelse fra fortiden. Grænsernes forsvinden er et stærkt symbol for 75 millioner europæere.

De ni lande, der bliver optaget i Schengenområdet, er indstillet på at acceptere ændringerne i udveksling af data, som hører sammen med privilegiet fri bevægelighed. Mit hjemland, Estland, beskytter en af EU's ydre grænser. Jeg er imidlertid skuffet over, at denne historiske begivenhed uden en overbevisende grund er blevet delt i to mindre begivenheder, da luftgrænserne selvfølgelig ikke forsvinder for østeuropæerne før sidst i marts.

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand! Jeg ønsker at delagtiggøre Dem i nogle idéer vedrørende Schengen og den måde, jeg opfatter det på. For mig er det ikke kun et spørgsmål om, hvad der står i traktaten, og hvad det vil betyde, eller hvilke regler der gælder. Jeg ser det som led i en vigtig proces med at optage forskellige europæiske lande - i dette tilfælde to EFTA-lande - og hjælpe dem med at føle sig bedre integreret og komme tættere på hinanden. Selv om vi har denne selvstændige og suveræne egenskab bør vi på den anden side være stolte af, at vi er en del af et hele. I dette tilfælde er ind- og udrejse over fælles grænser - fordi de bliver fælles grænser - en del af en proces i lighed med processen med euroen, en del af en proces, gennem hvilken mit land blev en del af Europa. Vi bør alle være stolte af, at vi indgår i et forstandigt kontinent, som også eksporterer de værdier, det tror på.

  José Magalhães, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg tror, at alle her i Parlamentet er fuldstændig enige om, at den fremragende udvidelse ikke blot er historisk, men også i høj grad symbolsk. Denne enighed er ikke blot institutionel, men hvad der er vigtigere, den er også samfundsmæssig, da den er det, borgerne med rette ønsker. Det er rigtigt, at EU's organer bør lytte til borgerne og rettidigt opfylde deres forventninger. Det er det, vi har gjort.

Jeg er meget taknemmelig for de positive kommentarer med ros til det arbejde, som det portugisiske formandskab og alle, der har bidraget på det rigtige tidspunkt, har udført, således at de mange brikker til dette indviklede puslespil kunne gøres klar og passes ind i hinanden. For kun et år siden stod vi i en helt anderledes situation, og det er ikke blot en teknologisk bedrift, hvilket i sig selv er meget vigtigt, men også en politisk bedrift, EU-institutionerne har opnået for borgerne, og som styrker disse institutioners troværdighed.

For det andet skal jeg understrege, at de nye ydre grænser er en storartet julegave til EU-borgerne, og det bliver den i mange jule fremover. De betyder imidlertid også en ny måde at forvalte forbindelserne udadtil. da vi ikke ønsker at skabe en anden generation af jerntæppet for vores naboer. Det, vi har, er begyndelsen til en elektronisk grænse, som er effektiv til at opfange kriminelle, og som alt elektronisk fleksibel, da den tillader borgere i god tro at passere hurtigt, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. Det er den model, Europa præsenterer for verden, og det er den forpligtelse, vi skal opfylde.

For det tredje er dette arbejde og resultat baseret på omhyggelig forberedelse, som har gjort, at partnerlandene i SIS one4all-projektet er blevet godt forsynet med udstyr og logistik til politimæssig forberedelse, som vi skal forbinde med nye foranstaltninger såsom den styrkelse af Frontex, som Kommissionen for nylig har bekendtgjort, og EU's nye model for integreret grænseforvaltning. Dette er derfor endnu en brik til en kompleks politik, som skal forfølges og udvikles.

For det fjerde vil jeg understrege, at en af hemmelighederne bag dette vellykkede projekt er, at vi er i stand til behørigt at kombinere sikkerhed og frihed og fri bevægelighed, meget mere fri bevægelighed, med passende databeskyttelse. De to ting er uadskillelige. Det er vejen frem for Europa, og det er heldigvis også et vigtigt punkt, som Kommissionen, Rådet og Parlamentet er enige om. Der er ingen anden vej frem, kun denne.

Denne regel gælder for SIS one4all og kommer også til at gælde for SIS II, for den anden generation af Schengeninformationssystemet. Det fremgår klart af den lovgivning, der er godkendt med Parlamentets segl, og af forslagene i hr. Coelhos betænkning.

Jeg skal også sige, at dette gælder forvaltning af fortrolighed og gennemsigtighed. Fortrolighed og gennemsigtighed kan afbalanceres, og der skal opnås en optimal balance, således at alle beslutningstagere har de nødvendige oplysninger til at træffe beslutninger med fuldt kendskab til kendsgerningerne. Dette er blevet opnået i denne proces, og det er bestemt et punkt, der varsler godt for fremtidige succeser i et fremragende samarbejde mellem Kommissionen og Rådet om dette vigtige punkt.

Endelig vil jeg endnu en gang understrege betydningen af den metode, vi har valgt. Vi er ikke flygtet fra dårlige nyheder eller problemer. I 2006 indså vi, at der var et alvorligt problem, og vi tog problemet til efterretning. Vi indtog ikke en holdning, der giver nogle skylden og udstiller dem, men forsøgte i stedet at finde positive løsninger på problemerne ved at sørge for et eksemplarisk samarbejde mellem institutionerne. Jeg har ingen kritik at fremføre af Kommissionens optræden under processen, og jeg mener heller ikke, at Kommissionen kan have kritik at fremføre mod Rådets optræden under det tidligere tyske, nuværende portugisiske og kommende slovenske formandskab samt andre fremtidige formandskaber. Det er den form for samarbejde, som efter min mening er nødvendigt for at løse europæiske problemer.

Til sidst vil jeg sige, at vi skal glæde os over sejren og forberede os på fremtiden. Jeg vil derfor invitere repræsentanterne for Parlamentet til at overvære den mindehøjtidelighed, som vil blive holdt den 21. og 22. november. Det bliver en symbolsk rejse gennem steder, som tidligere var symboler på lukkethed, og som fra den 21. december bliver symboler på den frihed, som er i luften, og ilt, der puster liv og lykke ind i Europa.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er også yderst tilfreds med udfaldet af denne forhandling.

Det resultat, som er inden for rækkevidde i dag, viser klart, at de lande, der bliver optaget i Schengenområdet den 21. og 22. december, og borgerne i disse lande, virkelig fortjener denne julegave. De fortjener den, fordi de, mens vi har samarbejdet i de sidste 12-15 måneder for at løse visse tekniske problemer - og det portugisiske formandskab kan ikke roses nok - også har spillet en rolle. De har overvundet vanskeligheder og mangler - i lufthavne, ved grænseposter og i efter- og videreuddannelse - som for blot 12, 13 eller 14 måneder siden syntes at være svære at få bugt med.

Det er derfor, de virkelig fortjener det, der meget charmerende er blevet kaldt en julegave. Det kan jeg sige, efter at jeg personligt har besøgt en række grænseposter sammen med mange kolleger - indenrigsministre - som viste mig det enorme fremskridt, der var sket mellem besøgene. Jeg tror, at denne udvikling er af stor politisk betydning for Europa, og at den har stor samfundsmæssig virkning, dvs. på borgerne. Den er af stor politisk betydning, fordi den enkelte medlemsstat fra den 21. december vil betragte en anden medlemsstats ydre grænser som sine egne. Jeg vil som italiener betragte den fjerne grænse mellem Polen og Ukraine som min egen. Den bliver mit lands grænse: Så omfattende er den politiske virkning af denne beslutning, som det er lykkedes EU at træffe inden for en meget rimelig tidsperiode.

Så er der den samfundsmæssige virkning, dvs. virkningen på borgernes dagligliv, som går ud over den symbolske virkning af ikke længere at skulle stå i kø ved grænseposter. Den indebærer, at enhver lovlydig EU-borger vil føle sig hjemme i en hvilken som helst anden EU-medlemsstat. Den betyder fri bevægelighed, og at man ikke skal vise pas. Den betyder ikke blot, at man ikke skal stå i kø i forbindelse med grænsekontrol, men at man i stedet føler, at unionsborgerskabet er blevet ført ud i livet.

Mange her i Parlamentet har rejst spørgsmålet om sikkerhed, og jeg er helt enig i det, hr. Magalhães lige har sagt. Sikkerhed og frihed skal selvfølgelig følges ad. Jo mere vi fremmer udvidelsen af denne rettighed, denne storartede frihed, des mere skal vi gøre for at forhindre kriminelle i at udnytte denne frihed mest muligt til at fremskynde deres egen færden og ulovlige aktiviteter.

Derfor bliver Europa, dette store Schengenområdet, ikke et fort, men det vil alligevel beskytte EU-borgerne mod kriminelle aktiviteter. Derfor er det endvidere klart, at Schengensystemet - det nuværende "one for all"-Schengensystem, som snart bliver til Schengen II - skal udstyres med den bedste teknologi. Kriminelle forsøger selvfølgelig at undgå kontrol, og vi skal have de teknologiske instrumenter til at forhindre, at det sker, såsom anvendelsen af elektronisk pas, og vise respekt for den enkeltes frihed, men for så at sige at afparere fristelsen.

Til sidst vil jeg sige, at jeg lagde mærke til det, der blev sagt om Europas naboer. Et udvidet Schengenområde må selvfølgelig ikke medføre en risiko for at de lande, der nu støder op til de udvidede Schengengrænser, udelukkes. Som bekendt skal vi anvende Schengensystemet til at forvalte og administrere 80.000 km af EU's ydre grænser, og Frontex kommer til at spille en endnu større rolle i den forbindelse. Forestil Dem, hvor stor en opgave det er, men vi skal gennemføre den. Det må ikke ske på bekostning af vores naboer, af de forbindelser, der er blevet nævnt, med Den Russiske Føderation, Ukraine, Moldova og Vestbalkan.

Vi har derfor indledt en ny strategi, og jeg vil igen takke Parlamentet, nu da De giver endeligt grønt lys til denne indsats, og bekræfter Deres støtte til den politik, jeg foreslog Rådet, og som det har givet sin tilslutning til. Det er en ny visumpolitik, der sigter på at fremme ærlige menneskers frie bevægelighed, ledsaget af foranstaltninger vedrørende dokumentsikkerhed, personlig identifikation og anvendelsen af elektroniske pas, men som giver borgere, der nu bor meget tæt på, men ikke inden for EU-området, en konkret mulighed for af og til at gå i teatret i Wien, at se Colosseum i Rom eller at besøge Lissabon uden det store besvær og den store udgift, det for øjeblikket medfører at få et visum.

Den nye strategi er følgende: Vi skal gøre visumpolitik til et instrument i EU's naboskabspolitik samtidig med udvidelsen af Schengenområdet. Det bliver forhåbentlig et rent politisk skridt. Det er hverken et bureaukratisk eller et snævert retsligt spørgsmål. Det er et politisk budskab, som vi kan sende andre lande og deres borgere, som holder øje med os fra Europas naboskab, men som ikke behøver at se misundeligt til, fordi vi kan bevæge os frit omkring, mens de ikke engang kan deltage i et universitetskursus i en europæisk by.

For at sikre, at en sådan misundelse ikke findes, og at Europa bliver elsket af dets naboer, skal udvidelsen af Schengen ledsages af en venskabspolitik, hvor visum og større fri bevægelighed anvendes som et strategisk instrument.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget beslutningsforslag fra fem politiske grupper⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) Vi kan stadig huske den frygt, vi følte, når vi krydsede jerntæppet med gyldige pas i lommerne. Det var forgæves, at passene var gyldige, og at vi fik alle stemplerne i dem, fordi der altid kunne ske et eller andet ved grænsen. Eller hvis der ikke skete noget, var vi bange for det, fordi det at krydse grænsen var en usædvanlig begivenhed i Europa.

Efter at jerntæppet faldt, er det blevet lettere at krydse grænsen, men kontrollerne er der endnu, og man kan stadig kun krydse grænsen bestemte steder, hvilket først og fremmest gjorde livet vanskeligere for de mennesker, der bor der. Nu er der også gjort en ende på det, og grænserne er - som ungarske demokrater har ønsket i årevis - "forsvundet ud i det blå". Fra nu af vil vi også synes, at det er naturligt, at mennesker, som bor i nærheden af grænsen, kan gå over den ind i et andet land, lige så naturligt som fra f.eks. Budapest til Budakeszi i bil, med bus nr. 22 eller til fods ad fodgængerstier.

Fuldstændig fri bevægelighed uden kontroller er særlig vigtigt for mennesker, der tilhører det samme land og bor på begge sider af en grænse. Vi har ikke for nylig vedtaget ret megen lovgivning, der er vigtigere end denne, og jeg er stolt af, at jeg kan være en del af denne fantastiske proces.

(1) Se protokollen.

16. EUROMED (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Euromed vedrørende migrationer.

Før vi går over til Rådet og derefter Kommissionen, vil jeg gerne anmode medlemmerne om at overholde taletiden meget nøje, for den smule tid, vi havde indhentet, er nu blevet brugt op. Det er korrekt, at den foregående forhandling var vigtig. I teorien burde vi ikke få problemer, hvis alle overholder taletiden.

  José Magalhães, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Den første Euromed-ministerkonference om migration bliver afholdt i Santa Eulália i Algarve i Portugal den 18.-19. november. Det lyder som en meget banal udtalelse, men det er det ikke. Det er lykkedes os at organisere denne ministerkonference på højt niveau, efter at stats- og regeringscheferne i november 2005 havde fastsat den som en prioritet. Det er næsten to år siden i anledning af det 10. topmøde i forbindelse med Barcelonaprocessen, da man anerkendte den stigende betydning af migrationsspørgsmål inden for Euro-Middelhavs-partnerskabet. Efterfølgende havde vi, som nogle af Dem sikkert husker, lejlighed til i Rabat og Tripoli at bekræfte vores fælles politiske dagsorden.

Vi gennemførte det efter Rådets mening på en realistisk og gennemskuelig måde. Der findes nu på begge sider af Middelhavsområdet betragtelige indvandrersamfund, som spiller en vigtig rolle i vores samfund. Vi har pligt til at give nyt incitament til Euro-Middelhavs-partnerskabet, som kan få gavn af disse stærke samfunds eksistens. Kompleksiteten og betydningen af migrationsspørgsmål indebærer, at alle skal tage fat på dem både oprindelseslande og transit- og værtslande. På denne første konference i Algarve synes Rådet, at debatten bør fokusere på de mest presserende spørgsmål, og kun om disse, med en trinvis tilgang.

Hovedpunkterne på dagsordenen bliver de prioriterede områder, der blev aftalt på ministermødet i Tampere, nemlig indvandring og udvikling, lovlig indvandring og bekæmpelsen af ulovlig indvandring. De omfatter vigtige emner såsom rammen for indvandreres pengeoverførsler, den nye udfordring med mikrolån, de muligheder, vi skaber i EU og på begge sider af Middelhavet for lovlig indvandring, det vigtige spørgsmål om dokumentsikkerhed, som blev rejst tidligere i en anden forbindelse af næstformand Frattini - rejsedokumenters sikkerhed er væsentlig med henblik på, at migrationsstrømme kan udvikle sig under sikre forhold - og det meget vigtige spørgsmål om tilbagesendelsesbetingelser, hvor det er relevant.

Jeg tror, at det forberedende arbejde, der er udført i de sidste uger, kan resultere i en positiv afslutning, som lover godt for den debat, der skal afholdes i Algarve. Begge parter er indstillet på at finde frem til positive løsninger og konkrete foranstaltninger samt at vedtage og gennemføre disse foranstaltninger. I den forbindelse gør Rådet Parlamentet opmærksom på, at det er overbevist om, at man på konferencen vil nå til enighed om konkrete foranstaltninger, som vil gøre det muligt at komme videre med partnerskabet.

Vi håber, at denne indsats vil resultere i en endelig erklæring, som på grund af den omhyggelige forberedelse vil blive godkendt af ministrene i Algarve. I erklæringen skal hovedprioriteterne fastsættes klart og tydeligt, og de projekter, der skal gennemføres på kort sigt, skal også fastlægges. Vi mener derfor, at dette initiativ udvikler sig i en positiv ramme, og at det vil vise sig at være inspirerende og et vigtigt øjeblik i Euro-Middelhavs-partnerskabet. Det er Rådets pligt og også det resultat, vi ønsker, og det er inden for rækkevidde.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! En forbedret håndtering af indvandringen i Middelhavsområdet vil helt sikkert være en af prioriteterne for EU og dets Euromedpartnere. For mange mennesker drukner, og vi udnytter ikke de muligheder, som en god håndtering af indvandringen kan bringe, tilstrækkeligt.

På topmødet i 2005, som lige er blevet nævnt, vedtog Euromeds stats- og regeringschefer et arbejdsprogram, der fastsætter mål for et samarbejde om indvandring, social integration, retfærdighed og sikkerhed. Nu, takket være det fremragende initiativ fra det portugisiske formandskab, vil ministre, der er ansvarlige for indvandring, få lejlighed til at tage det næste skridt i bestræbelserne på at gøre samarbejdet mere konkret. Det tegner til at blive en stor milepæl. Jeg hilser formandskabets fokus på konkrete operationelle resultater fra konferencen velkommen, fordi vores borgere ønsker at se meget konkrete resultater.

De tre temaer for dette møde er velafbalanceret og helt i tråd med den globale tilgang. Jeg vil først og fremmest komme ind på lovlig indvandring. Vi lever i en verden med stigende mobilitet, og en god styring af indvandringen er til gavn for alle parter. EU har brug for indvandring i fuld overensstemmelse med loven. Behovet for arbejdstagere i mange af EU's medlemsstater er allerede tydeligt, f.eks. inden for landbrug, sundhedspleje og turisme. Men EU har behov for at kunne styre og integrere disse indvandrere. Vi er nødt til at matche færdigheder bedre end tidligere, og vi skal forberede indvandrerne på deres liv i EU og deres eventuelle tilbagevenden, hvis deres indvandring er af midlertidig eller cirkulær karakter. Ingen indvandringsstrategi er mulig, medmindre en europæisk politik for at integrere indvandrere, der bor og arbejder i EU, er i fuld overensstemmelse med loven.

Vi skal drøfte, hvordan man bruger Den Europæiske Integrationsfond, som for første gang er til rådighed i EU takket være et forslag fremsat for halvandet år siden af Kommissionen og godkendt af Rådet og Parlamentet. Vi er nødt til at gøre Europa mere attraktiv for lovlige indvandrere. Vores seneste forslag til et europæisk "blåt kort" for højt kvalificerede indvandrere er det første eksempel og relevant i Euromedsammenhæng.

Næste års lovgivningsinitiativer for ufaglærte og sæsonindvandrere og lønnede praktikanter vil følge. Forslagene om at indlede drøftelser om disse spørgsmål med vores Euromedpartnere forekommer mig logiske og betimelige.

Det andet punkt er indvandring og udvikling. For at få succes med at forvalte indvandringen må vi også tage fat på de vigtigste årsager til indvandring, såsom økonomisk ulighed, mangel på karrieremuligheder, ustabilitet, dårlig regeringsførelse osv. Godt samarbejde med partnerlande og detaljeret kendskab til situationen på stedet i form af behov for arbejdskraft, faglærte mangler og krav til kapacitetsopbygning er væsentlige for denne indsats. Derfor vil ministrene sammen med Kommissionen drøfte konkrete forslag om indvandreres pengeoverførsler, og hvordan de kunne gøres mere produktive for udvikling - en debat, der bør hilses velkommen.

Det tredje diskussionsområde er ulovlig indvandring, fordi for at være omfattende må vi også bekæmpe ulovlig indvandring og beskytte EU's ydre grænser.

Vores Euromedpartnere er modtager-, transit- og oprindelseslande. Vi bør sigte mod at etablere et samarbejde for at forhindre, at folk drukner til søs. På Euromedkonferencen vil vi tale med ministre om samarbejde og en mulig ny rolle for Frontex inden for eftersøgnings- og redningsaktiviteter, ikke kun inden for patruljering og hjemsendelse af ulovlige indvandrere. Dermed er vi nødt til at sikre, at vi respekterer vores forpligtelser, når det kommer til international beskyttelse og menneskerettigheder. Vi vil støtte en udvikling, hvor Frontex bliver et redskab til støtte for tredjelande i deres bestræbelser på at forbedre håndteringen af indvandring og kontrollere deres grænser ved fuldt ud at overholde internationale forpligtelser.

Vi ser frem til dette ministermøde. Indvandring er et spørgsmål af vital interesse for os alle, og det fremkalder stærke følelser i medlemsstaterne og på fællesskabsniveau. Det er ikke anderledes i vores partnerlande. Men samarbejde er den eneste måde at komme videre på. Jeg vil sige, at samarbejde alene ikke længere er tilstrækkeligt. Vi har brug for partnerskab baseret på fælles målsætninger og ligestilling for alle parter. Vi har brug for politiske pakker, herunder midler til at forbedre både den frie bevægelighed for ærlige mennesker og respekt for nationale og europæiske love, og for at øge de lokale vækstrater i oprindelseslandene.

Endelig tror jeg, at ministrene vil få succes med at fastsætte konkrete samarbejdsområder. Kommissionen er rede til at støtte gennemførelsesprocessen, herunder finansielt. Vi er forpligtet til at støtte sådanne aktioner gennem Medaprogrammet, såvel som det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument og de nye tematiske programmer.

  Francisco José Millán Mon, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg hilser bestemt dette møde med Middelhavspartnerne velkommen. Jeg ville imidlertid have foretrukket, at udenrigsministrene var til stede ligesom på mødet mellem EU og Afrika i Rabat. Hvorfor? Jeg ønskede, at de skulle være til stede for at understrege, at indvandring skal være et vigtigt spørgsmål i vores forbindelser med landene i det sydlige Middelhav.

De er nabolande med store indkomstforskelle. Mange af indbyggerne i disse lande arbejder nu nord for Middelhavet, og overførslen af dem er et væsentligt udviklingsspørgsmål, som det allerede er blevet nævnt. Disse lande oplever en betydelig befolkningsvækst, en befolkning, som nu søger et bedre liv i Europa. Vi lider under virkningerne af ulovlig indvandring fra disse lande, som oven i købet også er transitlande for indvandrere fra Afrika syd for Sahara.

Derfor er integrationen af fastboende indvandrere, forbindelsen mellem indvandring og udvikling og ulovlig indvandring af stor betydning. Derfor er der nok at gøre på ministermødet i Algarve.

Vi har drøftet indvandring her i Parlamentet for nylig, og her tænker jeg på Klich-betænkningen og Moreno-betænkningen. Jeg regner med, at der vil blive taget behørigt hensyn til dem i drøftelserne.

Jeg vil fremsætte et par bemærkninger i den forbindelse.

Den første drejer sig om behovet for at sikre, at landene i Syd samarbejder tæt med os med henblik på at styre migrationsstrømme, og at vi tilskynder dem med, hvad jeg ville kalde "positiv konditionalitet". Indvandringsfænomenet er meget lettere at styre, hvis der er politisk vilje til det. Vi opnår resultater, hvis en nabo virkelig ønsker at samarbejde.

For det andet er ulovlig indvandring stadig i høj grad et aktuelt emne. Vi skal forhindre, at ulovlige indvandrere ankommer ad søvejen. De sætter også livet på spil. De omfatter endog børn, som er ofre for dem, der handler skrupelløst med menneskeliv. Vi skal opfordre Middelhavslandene til at undertegne og ratificere de to protokoller til FN-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet i forbindelse med menneskehandel.

For det tredje skal jeg gentage, at det er nødvendigt at udarbejde tilbagetagelsesaftaler. Der er indgået sådanne aftaler med Rusland, Ukraine og Moldova, så hvorfor har man ikke gjort det med Marokko efter så mange år? Hvad sker der med Algeriet?

Jeg ønsker held og lykke med Euro-Middelhavs-ministerkonferencen. Jeg håber, at deltagerne sikrer særlige forpligtelser og faste aftaler, som rent faktisk bliver gennemført, og ikke ender som en sammenstilling af gensidige ønsker, der ikke efterfølgende bliver fulgt op i praksis.

  Javier Moreno Sánchez, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Videnskabsmænd hævder, at for næsten to millioner år siden førte klimaændringer til den første store udvandring fra Afrika til Europa. I vores tidsalder er fattigdom og knaphed på frihed og muligheder, selv om klimaændringer kan have noget at gøre med det, stadig de primære grunde til, at mange emigranter sætter livet på spil for at få det bedre på vores kontinent.

Vores udfordring som europæere er at gøre indvandring til en reel del af udviklingen for både oprindelses- og værtslande og få udvikling til at medvirke til at begrænse ulovlig indvandring. Derfor skal vi sammen med oprindelses- og transitlande arbejde hen imod ægte mobilitet for en arbejdsstyrke med rettigheder og forpligtelser, og ikke en arbejdsstyrke af slaver.

Jeg ønsker derfor at gentage, at vi har brug for dialog, samarbejde og solidaritet for at opbygge et samlivsrum mellem den nordlige og sydlige del af Middelhavsområdet. Derfor hilser vi helhjertet dette Euro-Middelhavs-topmøde velkommen i lighed med ministerkonferencerne i Rabat og Tripoli. Dialogen mellem oprindelses- og transitlandene og de europæiske lande, der modtager indvandrere, skal institutionaliseres med henblik på at skabe en hjørnesten for en ægte forening på grundlag af udvikling.

Jeg vil se på en række områder, som kunne behandles på topmødet. Indvandrere skal rejse ind i Europa og arbejde der under fuld overholdelse af lovgivningen. Derfor er initiativer såsom direktivet om det blå EU-kort et nødvendigt skridt, men det er ikke tilstrækkeligt. Det skal styrkes af et direktiv, der finder anvendelse på mindre højt kvalificerede indvandrere, og følges op af foranstaltninger, som øger en ægte cirkulær migration, der forhindrer hjerneflugt, og gør det muligt for indvandrere, der vender hjem, at gennemføre vigtige projekter i deres eget land med de passende sociale og økonomiske betingelser for at gøre det.

Euro-Middelhavs-området skal være et område med velstand, frihed og udvikling. Vi skal, ligesom Spanien gør nu med en række af disse lande, fortsætte med at undersøge muligheden for at ansætte og uddanne arbejdstagere i oprindelseslandet ved at oprette værkstedsskoler og faciliteter til faglig uddannelse på stedet.

Vi skal sende et klart budskab gennem oplysningskampagner om muligheden for at udvandre og arbejde lovligt i Europa og en advarsel om den udsigtsløse ulovlige indvandring for at forhindre tusindvis af unge mennesker i at falde i mafiaers hænder og sætte livet på spil i faldefærdige både eller kanoer.

Til sidst opfordrer jeg til på topmødet at lægge særlig vægt på de mest sårbare indvandrere, som er kvinder og børn, og særlig uledsagede børn.

  Marco Pannella, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Disse spørgsmål bliver drøftet på et møde, der bliver holdt her i Parlamentet, den 6.-8. december på ALDE-Gruppens initiativ og sammen med de tværnationale liberale. Jeg tror, at vi har brug for en ny vej frem her.

Måske er jeg anmassende, men jeg appellerer til Dem personligt i formandskabet, til kommissær Frattini og endog til Dem, hr. formand, om at sørge for, at Deres institutioner ikke handler uforsigtigt. Det emne, vi drøfter, nemlig naboskabspolitik, dette prisværdige nye initiativ, vil uden tvivl blive druknet i bureaukrati ligesom så mange andre, f.eks. Lissabon og Barcelona og alle de andre. Formand Prodi sagde en hel del, da han afdækkede naboskabspolitikken; han talte om alt muligt andet end institutionerne. Nej, problemet ligger et andet sted.

Hr. Frattini sagde, at vi skal gøre mere på vores arbejdsområde. Det er ikke det normale problem. Vi er tilstrækkeligt i omdrejning. På den anden side af Middelhavet er der imidlertid behov for iværksætterånd af den slags, Israel har viet til landets ørkenområder i en længere periode. Min tid er næsten gået, så jeg vil indtrængende opfordre Dem til at notere datoen for dette møde og at huske på, at problemet, det punkt, hvor vi går i stå, er partnerskab. Udfordringen er medlemskab. EU ville ikke være blevet ført ud i livet, hvis det havde været begrænset til partnerskab, som nogle ønskede dengang. Problemet er, at EU har visse grænser. Sultan Hassan II gjorde opmærksom på løsningen i 1987. Vi skal nu forfølge den stillet over for EU's blindhed.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Som alle har sagt, også dem, der talte i morgen, bliver migration prioriteret af EU og i Euro-Middelhavs-forbindelserne. Det er et stort problem for de mennesker, der ofte tvinges til at forlade deres land, som er blevet ødelagt af fattigdom, ørkendannelse, oversvømmelser, krig osv.

Kan Euro-Middelhavs-ministerkonferencen magte opgaven? Intet kunne være mindre sikkert. De forberedende dokumenter mangler håbløst substans. Dette er næppe overraskende, da vi ved, at ingen af organisationerne på stedet - bl.a. dem, som rent faktisk hver dag konfronteres med den situation, indvandrere, som enten er i transit, strejfer formålsløst om eller sætter livet på spil på Middelhavet, står i - ikke en eneste af dem har været inddraget i forberedelserne, ikke engang UNHCR.

Forhåndskonklusioner indebæret at vende det blinde øje til asylretten, til den ulovlige tilbageholdelse af indvandrere og respekten for deres rettigheder, hvad enten de er legitime eller ej, til den uacceptable vold, de udsættes for, særlig kvindelige indvandrere, til mindreåriges rettigheder og til kriminaliseringen af at yde støtte til indvandrere og indvandrerfamilier. Denne blindhed er total, når det gælder opfyldelse af EU's internationale forpligtelser og de aftaler, der skal gennemføres eller ratificeres. Det er Genève-konventionen for nogle lande og for andre, dvs. alle EU-landene, er det den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder.

Hvad håber vi egentlig at få ud af en sådan Euro-Middelhavs-politik med en så tydelig mangel på krav, når det gælder nationers fælles rettigheder og forpligtelser? Hvor er risikoen? Risikoen er, at vi får et røgtæppe af håndplukkede lovlige indvandringer, bag hvilket der sker vedholdende og massive krænkelser af rettigheder for alle de andre. Hvis man på konferencen forsøger at undgå de følsomme emner ved at give afkald på en ambitiøs politik, gør man sit bedste for at spilde tiden. Pludselig berettiger den på forhånd udbredelsen af bilaterale aftaler i lighed med aftalen mellem Libyen og Italien, der blev underskrevet i smug, og som er en straffri krænkelse af princippet om ikketilbagesendelse.

Det er ikke for sent at handle. Man kan invitere UNHCR, en repræsentant fra ngo'erne eller begynde forfra med det oprindelige dokument, som landene i det sydlige Middelhav fremlagde, og som er meget mere ambitiøst, og konferencen kan blive en positiv og vigtig milepæl.

  Luisa Morgantini, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den kommende Euro-Middelhavs-ministerkonference er utvivlsomt vigtig, kompleks og presserende på baggrund af de tragedier, vi dagligt er vidne til på de europæiske have. Det er efter min mening imidlertid en skam, at man ikke har inddraget ngo'er, som faktisk har en hel del erfaring med migrationsspørgsmål, f.eks. projekter såsom mikrolån.

Sidste weekend blev der holdt et møde mellem parlamentsmedlemmer, fordrevne personer, flygtninge og ngo'er i Volterra, hvor vi lancerede et charter om retten til asyl og flygtninge, som er et emne, der efter vores mening mangler på ministerkonferencen. I den anledning sondrede vi skarpt mellem flygtninge og indvandrere, idet vi bekræftede begge gruppers rettigheder. De førstnævntes rettigheder er stadfæstet i Genève-konventionen af 1951 og sidstnævntes i den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, som jeg mener kun er ratificeret af fem af de 37 lande, der deltager i Barcelonaprocessen.

Jeg håber derfor, at Kommissionen og Rådet vil bestræbe sig på at fastlægge, hvilke hindringer der er, og indtrængende opfordre til at ratificere konventionerne.

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Tak, hr. formand! Hr. Magalhães fastslog, at Euromedmødet den 18. og 19. november vil være det første møde i Euromed om indvandring.

Ulovlig indvandring i Europa er faktisk et massivt problem for mange europæiske lande, hvilket skaber særlige problemer for lande med kyststrækninger, der ligger i overskuelig afstand fra Nordafrika. Storbritannien har også sine særlige problemer med indvandring. Ulovlig - og lovlig - indvandring i Storbritannien er nu ukontrolleret, ubegrænset og vilkårlig, i ordets sande betydning. Storbritannien har et massivt problem med ulovlig indvandring, men i øjeblikket er det største problem forårsaget af lovlig indvandring fra EU. Indvandringsraten i Storbritannien er, så vidt som man ved, oppe på omkring 500.000-600.000 mennesker om året, med en nettoændring i befolkningstallet på omkring 200.000 mennesker om året, og en forøgelse af befolkningstallet på 1 million mennesker hvert femte år. Storbritannien er et af de tættest befolkede lande i verden, og England alene er med helt i toppen af listen over tætbefolkede lande. Indvandringen i Storbritannien på dette niveau er ganske enkelt uholdbart. Det lægger et uudholdeligt pres på infrastruktur og offentlige serviceydelser. Det ville være muligt at kontrollere indvandringen i Storbritannien ved at træffe nogle meget grundlæggende foranstaltninger. Ingen af disse foranstaltninger ville være mulige, mens vi er medlem af EU. De ville alle være ulovlige. Løsningen for Storbritannien, hvis landet ønsker at kontrollere dets indvandring, er simpelthen at forlade EU.

  Dimitar Stoyanov, for ITS-Gruppen. - (BG) Hr. formand! Vores gruppe har besøgt Europas sydligste punkt - øen Lampedusa, hvor der er et immigrationscenter. Der mødte vi en gruppe mennesker, hvis båd var sunket, og nogle personer var døde. Selv om de havde mistet venner, var de ulovlige indvandrere ved godt mod, og grunden til det var efter min mening den alt for store tolerance i EU over for ulovlige indvandrere. De accepteres i så høj grad, at de, når de har nået EU's kyster, føler, at deres mission er fuldført.

Derfor skal der træffes foranstaltninger til endog før afrejsen at fortælle en ulovlig indvandrer, at risikoen for at drukne er alt for stor. Og selv om det ikke sker, og indvandreren når EU's område, skal det gøres klart, at den pågældende ikke kan blive der.

For hvis vi ikke er ligeglade med mennesker, som dør i forsøget på ulovlig indvandring, skal vi være sikre på, at der ikke er nogen, der gør forsøget.

  Patrick Gaubert (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil ført bruge et øjeblik på at give udtryk for min støtte, vores støtte, til kommissær Frattini og medfølende sige til ham, at angrebene på ham i forbindelse med problemet med rumænere i Italien er helt uacceptable.

Vi kender alle de værdier, kommissæren forsvarer, og som er de værdier, der er forbundet med forsvaret af menneskerettighederne, og de værdier, som er EU's værdier, og i forbindelse med disse værdier er De uangribelig, hr. kommissær.

For at vende tilbage til Euromed glæder jeg mig over indkaldelsen af Euro-Middelhavs-ministerkonferencen om migration, som skal holdes i Algarve, da det bliver den første af sin art, og den første, der udelukkende fokuserer på migrationsstrømme i Euro-Middelhavs-området.

Migrationsstrømme er et centralt emne, som skal have en central plads i EU's dialog, partnerskab og samarbejde med landene i Euro-Middelhavs-området i fortsættelse af konferencerne i Rabat og Tripoli.

Det er et område, hvor medlemsstaterne ikke kan handle alene. Vi har brug for støtte og samarbejde fra vores partnerlande, som selv ofte er kildelande eller transitlande, hvis EU's migrationspolitik skal gøres mere effektiv.

Vi skal samarbejde med dem for at nå til enighed om tilbagesendelsespolitikken, for at øge antallet af tilbagetagelsesaftaler og sammen iværksætte en politik med intelligent samudvikling, således at statsborgere fra disse lande kan blive i deres hjemland og bidrage til dets vækst.

Spørgsmålet om migrationsstrømme har et sikkerhedsaspekt, men det har også et menneskeligt aspekt, som man ikke bør se bort fra. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder gøres til et af temaerne på konferencen. Jeg håber, at dette møde bliver en lejlighed til åbne og realistiske meningsudvekslinger, således at vi sammen kan finde de mest passende løsninger for alle de berørte.

  Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. minister, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det glæder også mig, at indvandring er blevet valgt til det næste udenrigsministermøde i Euro-Middelhavs-området.

Jeg tror, at vi indtil nu har forsømt at etablere en europæisk politik for indvandring. Vi ved, at det er et vanskeligt spørgsmål, fordi det berører medlemsstaternes suverænitet, og de er opsatte på at gennemføre en meget streng anvendelse af subsidiaritetsprincippet på dette område. Vi ved også, at indvandring eller migration er et stridsspørgsmål i forbindelserne med partnerlandene i Syd, som ofte bebrejder os, at vi tackler dette problem udelukkende som et sikkerhedsspørgsmål. Jeg takker kommissær Frattini for at have indtaget en meget mere global tilgang til dette spørgsmål, som omfatter de økonomiske og sociale dimensioner i forbindelse med migrationsstrømme.

Lovlig og ulovlig indvandring er to sider af samme sag, og det er ikke muligt at bekæmpe ulovlig indvandring, uden samtidig at oprette kanaler for lovlig indvandring til Europa. Jeg glæder mig derfor over ordningen med det blå EU-kort, som er det europæiske modstykke til det amerikanske green card, og over, at de kanaler for lovlig indvandring, Rådet anbefaler, tydeligvis tager hensyn til Europas økonomiske krav samt de reelle behov hos landene i Syd.

Hvad angår udstedelsen af visa, bør EU gøre det til en mere ligefrem proces, særlig for studerende, forskere og personer, der er involveret i det civile samfund. Tilbagetagelsesaftaler, navnlig med Algeriet og Marokko, bør sikre, at en tilbagesendelsesprocedure kontrolleres strengt ved hjælp af mekanismer, som sikrer indvandreres rettigheder. Endelig støtter jeg på baggrund af den nye migrationsbølge, som vi for øjeblikket oplever fra Afrika syd for Sahara, idéen om, at EU ikke skal anvende Barcelonaprocessen til at flytte ansvaret for styringen af migrationsstrømmene tilbage til grænserne i Middelhavsområdet, da det ikke er i stand til at klare dette spørgsmål ved dets egne grænser.

  Cem Özdemir (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Indvandring er et af de højt prioriterede emner i EU. Euro-Middelhavs-området er i den forbindelse en strategisk vigtig region for os. Euro-Middelhavs-ministerkonferencen om migration bliver den første af sin art, der udelukkende fokuserer på indvandring, og som omfatter Euro-Middelhavs-partnerne. Det er derfor så meget desto mere beklageligt, at der ikke blev gennemført en høring af organisationer i det civile samfund før konferencen.

Det er ligeledes beklageligt, at asylaspektet blev udelukket fra dagsordenen for ministerkonferencen, særlig når man tænker på flygtninges håbløse situation mange steder i det sydlige og østlige Middelhavsområde, som skyldes, at der mangler passende lovgivning til at beskytte dem. Ingen af disse lande har som bekendt asyllovgivning. Kun et par stykker af dem anerkender FN's højkommissær for flygtninge. Libyen, Syrien, Libanon og Jordan har ikke ratificeret Genève-konventionen om flygtninges status.

Det skal også beklages, at medlemmerne af Barcelonaprocessen taler om indvandreres rettigheder, men er tavse, når det gælder ulovlige indvandreres rettigheder. Ulovlige indvandrere har også rettigheder, særlig i forbindelse med håndhævelse af lønninger, adgang til uddannelse for deres børn eller grundlæggende lægehjælp, særlig for kvindelige indvandrere, hvor de relevante beskyttende forskrifter finder anvendelse.

Hvis vi ønsker samarbejde i vores bestræbelser på at bekæmpe ulovlig indvandring, må vi ikke fornægte eller forsømme ét bestemt aspekt, nemlig respekt for indvandreres og flygtninges rettigheder.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - ( SK) Hr. formand! Under forberedelsen af Euro-Middelhavs-ministerkonferencen, som afholdes den 18.-19. november, er det vigtigt for EU at tage til efterretning, at Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet er det eneste forum, i hvilket medlemmerne af Parlamentet repræsenterer EU sammen med medlemmer af nationale parlamenter fra det sydlige Middelhavsområde, herunder Israel og Palæstina.

Det glæder mig at kunne deltage i arbejdet i Euromeds politiske sektion, som efter min mening skal spille en central rolle i forbindelse med Barcelonaprocessen. Emnet for dette møde kunne ikke have været valgt bedre. Problemet med indvandring indebærer mange udfordringer, f.eks. udvikling, da indvandrere har brug for information om muligheden for at få mikrolån og andre typer lån, aspekter af lovlig indvandring til EU, men også det brændende problem med ulovlig indvandring, som kræver en hurtig løsning.

Det glæder mig, at EU har udvidet sine forbindelser med nogle af Middelhavslandene, som viser politisk vilje og tager skridt til at ændre sig. Der er allerede underskrevet associeringsaftaler med nogle af dem. Hvad angår ulovlig indvandring, er det nødvendigt at finde en løsning på den vanskelige situation, som skyldes, at der ankommer tusindvis af uvelkomne indvandrere, som har stor indvirkning på sikkerhedssituationen, bl.a. i Malta og i Italien, men også i en række andre EU-medlemsstater. Mit eget land har også oplevet en tilstrømning af både lovlige og ulovlige indvandrere. Jeg går ind for, at EU hilser kvalificerede indvandrere velkommen, hvis kvalifikationer, vi som kommissær Frattini sagde, har brug for, da de kan bidrage til landbruget, sundhedspleje og turisme i EU, men de skal allerede være kvalificeret, når de får lov til at rejse ind i et land. Ikkekvalificerede indvandrere bør generelt ikke accepteres, og jeg tror, at ordningen med det blå EU-kort vil medvirke til at løse dette problem.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen, hr. formand for Rådet! Spørgsmålet om indvandring viser meget tydeligt, hvor tæt Afrika ligger på Europa. Det, der sker i Afrika, berører Europa direkte.

Migrationsstrømme fra kriseområder syd for Middelhavet ender i Middelhavslandene i Sydeuropa, hvilket selvfølgelig betyder, at de berører hele Europa direkte.

Afrika er en verdensdel med et væld af talentfulde mennesker. Vi og Afrika selv skal være kvikke og udnytte dette potentiale i og for Afrika. Det partnerskab, vi stræber efter med Afrika, er en kæmpestor mulighed. Det tilbud, EU har til hensigt at give, er meget udfordrende. Det strækker sig fra hjælp til selvhjælp på områderne sikkerhed, handel og god regeringsførelse til stabiliseringsprogrammer, bl.a. bistand til at bekæmpe kriminalitet, oprettelsen af uddannelsessteder og beskæftigelse, tilbudet om mikrolån samt oplysningskampagner om mulighederne for lovlig migration og alle følgerne af ulovlig migration og foranstaltninger til bekæmpelse af den.

EU skal imidlertid på det næste topmøde også stille krav. Et af kravene skal være tilbagetagelsesaftaler med alle lande i det sydlige Middelhavsområde, før vi iværksætter vores handlingsprogrammer, da alle disse aspekter griber ind i hinanden, og fordi det vi ønsker er et partnerskab.

Jeg er enig med kommissær Frattini, når han siger, at det nu drejer sig om partnerskab og ikke samarbejde. Det drejer sig om partnerskab og tilbuddet om komplekse pakker. Parlamentet er indstillet på det, Kommissionen støtter det, og det gør Parlamentet også, og Afrika skal opfordres til at anvende disse tilbud med henblik på at stabilisere Nordafrika og også af hensyn til EU-borgernes sikkerhed.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Kommissionen og Parlamentet har allerede givet grønt lys for den proaktive og, hvad der er vigtigere, fælles indvandringspolitik, uanset hvor upopulær den end kan være. For et velstående, aldrende Europa er indvandring bestemt en realitet. Vi ved, at ulovlig indvandring kan reducere BNP'et i flere lande med op til 20 %, mens deres økonomiske vækst begrænses af nedgangen i antallet af kvalificerede arbejdstagere. Tiden er inde til at styrke den internationale koordination og aftale rimelige fælles regler.

Jeg håber, at Euro-Middelhavs-ministerkonferencen i Algarve i næste uge vil arbejde videre i den retning, og at man ikke kun vil drøfte, men også aftale fælles skridt til en vellykket styring af indvandring og foreslå foranstaltninger, der skal afbøde virkningen på transitlande. Vi skal aftale internationale forpligtelser med tredjelande for at beskytte de indvandreres liv, som løber risikoen at flygte ad søvejen.

Som transitområde oplever Middelhavslandene en uforholdsmæssig tilstrømning af indvandrere, der rejser til EU, og dermed kræver særlige foranstaltninger. Jeg kan forsikre den kommende ministerkonference om, at Parlamentet tager dette spørgsmål meget alvorligt. Vores fælles prioriteter er at sørge for anstændige detentionsområder for indvandrere fra tredjelande og at bekæmpe de faktorer, der forårsager masseindvandring. Vi er nødt til at beskytte indvandreres liv og værdighed.

Jeg vil også opfordre Euromed til at gøre det klart, at det blå EU-kort til regulering af kvalificerede indvandrere ikke er en trussel mod europæerne. Det er tværtimod en mulighed, som globaliseringen giver os. Fagforeningernes modstand mod det blå kort er en uansvarlig, populistisk holdning, der grænser til fremmedhad. Det er ikke lovlig, men ulovlig indvandring, som er skyld i dumping på det europæiske arbejdsmarked.

Kommissær Frattini ønsker, at Europa skal tiltrække en velkvalificeret arbejdsstyrke. Vi er nødt til at forsøge at overtale dem til at komme hertil fra USA, hvor den årlige tilstrømning er 55 % sammenlignet med den ringe tilstrømning på 5 % til Europa i dag. Jeg er overbevist om, at det er den rette strategi, og at det er i overensstemmelse med EU's holdning globalt. Lovlig og ulovlig indvandring er forbundet. En vellykket sammenhængende, sikker og fælles indvandringspolitik bliver en test af EU's modenhed.

  José Magalhães, formand for Rådet. - (PT) Fru formand, hr. næstformand, mine damer og herrer! Rådet vil af denne forhandling uddrage, at Euro-Middelhavs-partnerskabet skal udvikles og styrkes, og at det er rigtigt at afholde ministerkonferencen i Santa Eulália. Dette samarbejde, dette partnerskab - som er det nye ord og koncept - skal baseres på konkrete projekter for at sikre succes. Der er mange gode grunde til dette og mange dramatiske situationer, som medlemmer af Parlamentet meget malende har beskrevet, og som gør det nødvendigt for os at ændre status quo. Det vil kun ske, hvis vi kan antage en langsigtet betragtning og handle hurtigt.

Vi har en overordnet vision, en global strategi, handlingsplaner og ambitiøse lovgivningsforslag, som næstformand Frattini nævnte her i dag. Vi skal træffe konkrete foranstaltninger i forbindelse med projekter, særlig på de tre nævnte områder. For det første skal vi på området indvandring og udvikling tage skridt til at udvikle særlige aktioner. Det er det, vi agter at gøre på ministerkonferencen i forbindelse med indvandreres pengeoverførsler og mikrolån. Derfor skal vi samle alle aktørerne (hvilket ikke er en beslutning, som medlemmerne, Kommissionen eller Rådet kan træffe) såsom banker, Verdensbanken, Den Europæiske Investeringsbank, indvandrerforeninger og det civile samfund med henblik på at finde specifikke måder, hvormed vi kan tilskynde til at anvende finansielle tjenester og styrke deres effektivitet, særlig ved hjælp af alternative metoder til pengeoverførsel og anvendelsen af nye teknologier, som også kan bidrage til at nå vores mål. Det vil bestemt ikke være et problem at oprette et Euro-Middelhavs-websted med oplysninger om pengeoverførsel, herunder omkostningerne, med henblik på at fremme konkurrence og reducere disse omkostninger, hvilket er et centralt mål, der forener os med vores partnere.

Hvad angår lovlig indvandring, er der behov for særlige initiativer også på dette område. Vi ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for Euro-Middelhavs-partnerne og andre af arbejdsmarkedets parter med henblik på at undersøge den arbejdsmæssige situation og behovene på arbejdsmarkederne nærmere, at udvikle uddannelsesaktioner for vandrende arbejdstagere, før de udvandrer, at undersøge muligheden for at gøre EU-portalen tilgængelig for alle Euro-Middelhavs-partnere på migrations- og beskæftigelsesområdet og at oprette jobsøgnings- og informationscentre i Euro-Middelhavslandene, selvfølgelig i overensstemmelse med nationale kompetencer på dette område.

Vi har også brug for særlige projekter på området ulovlig indvandring. Når man tager i betragtning, at mange Euro-Middelhavs-partnere også er værts- og transitlande for migrationsstrømme, er det vigtigt, at vi styrker den institutionelle kompetence i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Vi skal derfor også udvikle de følgende særlige aktioner. For det første skal vi udvikle dokumentsikkerhed, fordi det er den eneste måde, hvorpå vi kan identificere personer og strømme korrekt, og udvikle mere tillid og større fri bevægelighed. For det andet skal vi øge Euro-Middelhavs-partnernes adgang til Frontex-uddannelseskurser, således at de kan øge deres viden om bekæmpelse af ulovlig indvandring i overensstemmelse med alle de internationale instrumenter, vi er forpligtet til, særlig instrumenterne om maritime eftersøgnings- og redningsaktioner. Det kunne være et første konkret skridt hen imod deltagelse i fælles aktioner koordineret af Frontex. Der er også behov for initiativer i forbindelse med frivillig tilbagevenden og tilbagetagelse. En åben diskussion om dette emne ville være hensigtsmæssig med henblik på at overveje informationskampagner, identifikationsprocesser, støtte til frivillig tilbagevenden og forhandling af tilbagetagelsesaftaler med oprindelseslande. Disse og mange andre punkter vil blive taget op i Santa Eulália i Algarve.

Det kan godt være, at der er mange forskellige synspunkter, men én ting er helt sikkert, og jeg forlader forhandlingen med dette indtryk: Der er intet alternativ til dialog og effektivt partnerskab. Det er den eneste måde at ændre status quo på, og vi er helt enige om, at det er vigtigt at ændre status quo. Santa Eulália kan blive et meget vigtigt skridt i den retning.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Der er kommet mange praktisk anvendelige forslag frem under denne forhandling samt nogle interessante tanker.

Et af de strategiske politiske spørgsmål er efter min mening, hvordan vi skal komme videre fra samarbejde til et ægte partnerskab, således at vi til sidst opnår medlemskab af et ægte fælles Euro-Middelhavs-område. Hr. Pannellas idé er meget interessant, og en sådan strategi kræver selvfølgelig langsigtet overvejelse fra vores side. Først når vi har et ægte fælles Euro-Middelhavs-område, bliver der en fælles følelse af at høre til, der tilskynder os til at arbejde hen imod det fælles mål, vi nu fastsætter. Vi skulle først have alle 27 medlemsstaters konsensus; nu hører vi vores partnere på den sydlige kyst. Vejen frem er blevet udstukket.

Den anden praktisk anvendelige idé, som jeg helt sikkert tager op på Euro-Middelhavs-mødet, er en appel til alle deltagere på mødet om at sørge for, at deres respektive lande ratificerer de eksisterende internationale konventioner. Før vi udtænker nye regler, skal vi huske på, at kun meget få lande har ratificeret og gennemført en række vigtige internationale konventioner. Jeg tænker bl.a. på Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel. Hvis der er et emne, i forbindelse med hvilket en konvention skal ratificeres omgående, så er det den internationale menneskehandel.

Den tredje idé kommer fra hr. Gaubert, som jeg er særlig taknemmelig for at have understreget den humanitære dimension af denne vigtige forhandling. Vi taler ikke her om love eller bureaukratiske forhold; vi taler om kvinder, mænd og børn, der - ligesom andre har sagt - sætter livet på spil og ofte mister det. Det er derfor et spørgsmål om solidaritet. Jeg tror, at det at vise solidaritet mod mennesker, der lider, er hjørnestenen i opbygningen af et forhold, der oprigtigt er baseret på lige rettigheder for vores partnere.

Den fjerde idé, som jeg kan uddrage af forhandlingen, er, hvordan vi kommer videre, for at sige det lidt ligefremt, fra endelige dokumenter til konkret handling. Vi har udarbejdet adskillige dokumenter, og sandt at sige har vi udfærdiget en række væsentlige praktiske initiativer. Vi skal nu bygge på disse praktisk anvendelige aktiviteter, f.eks. ved at beslutte, hvordan vi bedst anvender udviklingsbistandsmidler. Hvis vi i EU har midler til at yde støtte til lokal udvikling, skal vi selvfølgelig også have evnen til at forstå, hvordan vi bedst anvender dem. Som en eller anden sagde, skal vi f.eks. have metoder til at give positive incitamenter til disse partnere, disse lande, som samarbejder aktivt under vores fælles strategi.

Da der findes en fælles strategi, der siden Barcelona har været kendt som Euro-Middelhavs-strategien, og da en række lande gennemfører den i højere grad end andre, bør disse lande have et incitament, en positiv anerkendelse. Det er efter min mening f.eks. en meningsfuld måde at udrydde korruption på. Korruption er en af de grundlæggende årsager til ulovlig indvandring. Hvis der var mindre korruption i oprindelseslandene, og hvis der var mindre korruption i transitlandene, ville mange menneskehandlere blive standset undervejs til Europa, og der ville være mere samarbejde, men det er kun et enkelt eksempel.

Endelig er der spørgsmålet om at tackle en troværdig, fast holdning til ulovlig adfærd. Hr. Magalhães understregede dette, og jeg er fuldstændig enig. Vi har ingen troværdighed, hvis vi ikke viser, at ulovlig adfærd hverken kan belønnes eller accepteres. Vi skal være krystalklare på dette punkt. En række parlamentsmedlemmer har berørt spørgsmålet om tilbagetagelsesaftaler. Sådanne aftaler giver vores politik troværdighed, da mennesker, som ikke overholder vores love, skal sendes tilbage under behørig hensyntagen til deres individuelle rettigheder.

Der er imidlertid en politisk pointe her, da oprindelseslande, som tager deres borgere tilbage, ikke kan fungere som EU's grænsevagter. Jeg siger det rent ud: De er ikke indstillet på at samarbejde med os udelukkende af sikkerhedsmæssige grunde.

Derfor er et af de emner, jeg vil tage op på ministerkonferencen, hvordan vi kan anvende vores visumpolitik og politiken for fri bevægelighed for personer som et politisk incitament for disse lande, f.eks. med hensyn til større mobilitet for studerende og forretningsfolk. Vi skal anvende EU's visumpolitik til at fremme en sådan fri bevægelighed og derved sende et positivt politisk signal til de lande, vi ønsker at indgå tilbagetagelsesaftaler med. Vi gjorde det med Vestbalkan, og efter min mening er tiden nu inde til at overveje den samme generelle strategi for Middelhavsområdet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

17. Statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jo Leinen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (KOM(2007)0634 - C6-0202/2007 - 2007/0130(COD)) (A6-0412/2007).

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som bekendt stillede Kommissionen den 27. juni i år et forslag på grundlag af EF-traktatens artikel 191, som sigter på at forbedre og tilpasse forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan.

Forslaget blev fulgt op af en betænkning, som evaluerede anvendelsen af forordningen. Den tilsvarende beslutning blev vedtaget af Parlamentet den 23. marts 2006. Kommissionens forslag indfører et nyt element, som er muligheden for at støtte politiske fonde på europæisk plan, der underbygger og supplerer de europæiske politiske partiers aktiviteter og mål.

Da politiske fonde er tæt forbundet med de europæiske politiske partier, foreslås det, at de skal indgive deres ansøgning om støtte gennem det politiske parti på europæisk plan, som de er tilknyttet, i henhold til det samme retsgrundlag, der gælder for støtte til sidstnævnte, dvs. EF-traktatens artikel 191.

Jeg ved, at de politiske partier, der er repræsenteret her i Parlamentet, er ved at oprette eller allerede har oprettet fonde på europæisk plan. Rådet er positivt indstillet over for at stille økonomisk fællesskabsstøtte til rådighed for fondenes aktiviteter i henhold til meget klare regler, som bl.a. vil muliggøre en klar skelnen mellem partiernes aktivitetsområder, som skal være supplerende og ikke må overlappe hinanden.

Det andet væsentlige formål med Kommissionens forslag er at revidere de finansielle bestemmelser for støtte til politiske partier på europæisk plan på grundlag af den erfaring, man har fået i mellemtiden. I den forbindelse foreslår Kommissionen blandt andre foranstaltninger to undtagelser fra forbuddet mod fortjeneste i henhold til finansforordningens artikel 109. Den første foranstaltning går ud på at give mulighed for, at et parti kan overføre op til 25 % af et års samlede indtægter til de første tre måneder af det følgende år, hvilket gør det muligt at kunne reagere hurtigt på ændrede politiske omstændigheder og prioriteter. Den anden foranstaltning går ud på at give de politiske partier på europæisk plan mulighed for at opbygge finansielle reserver ved at opspare indtægter, som partierne selv oparbejder ud over det nye nedsatte mindstekrav til medfinansiering på 15 %.

Det skal også understreges, at det foreslås klart at fastslå, at bevillinger fra EU's budget også kan anvendes til at finansiere europæiske politiske partiers kampagner i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, forudsat at dette ikke udgør en direkte eller indirekte finansiering af nationale politiske partier eller deres kandidater.

I Rådet blev forslaget oprindeligt behandlet tre gange i Gruppen vedrørende Almindelige Anliggender i september og oktober i år, og det fik generelt en positiv modtagelse af delegationerne. Nogle delegationer gav imidlertid udtryk for bekymring over det foreslåede retsgrundlag og undtagelserne fra budgetdisciplinen.

Der blev anmodet om en udtalelse herom fra Rådets Juridiske Tjeneste. Den slog fast, at undtagelserne fra forbuddet mod fortjeneste i henhold til artikel 109, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1605/2002 kun kunne nedfældes i en særskilt forordning på grundlag af EF-traktatens artikel 279, som har til hensigt at tilføje undtagelserne til finansforordningen ved at ændre den. Udtalelsen førte til, at forslaget blev delt i to retsakter og til høring af Parlamentet og Revisionsretten.

Den 17. oktober 2007 drøftede Coreper II derfor for første gang en kompromistekst fra det portugisiske formandskab og udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste. En uge senere, den 24. oktober 2007, blev Coreper II enige om to punkter: For det første at dele forslaget i to retsakter, dvs. en forordning baseret på EF-traktatens artikel 279 indeholdende bestemmelserne til ændring af finansforordningen og en forordning indeholdende de andre bestemmelser i forslaget baseret på EF-traktatens artikel 191, og for det andet høring af Parlamentet og Revisionsretten om ændringen af artikel 109 i forordning nr. 1605/2002 i henhold til EF-traktatens artikel 279. Høringen blev afholdt med det samme.

De to kompromistekster, der var et resultat af opdelingen, blev vurderet meget hurtigt af Gruppen vedrørende Almindelige Anliggender den 9, november 2007. Det glæder mig derfor at meddele, at Gruppen vedrørende Almindelige Anliggender, som holdt møde i fredags, har bekræftet, at der er bred enighed i de nationale delegationer om de spørgsmål, som er omfattet af de to forordninger, der er en følge af opdelingen.

Jeg vil gentage, at der ikke er nogen uenighed af betydning mellem de tre institutioner. Kommissionen, Parlamentet og Rådet er enige om hovedpunkterne med hensyn til europæiske politiske fonde og ændringen af bestemmelserne for europæiske politiske partiers funktion. Retsgrundlaget var og er udelukkende et juridisk spørgsmål, og det var og er ikke Rådets hensigt at forhindre, at der blev opnået enighed mellem de tre institutioner.

Jeg kan på Rådets vegne bekræfte, at vi ønsker, at de to forordninger, der er en følge af opdelingen, bliver vedtaget inden årets udgang, således at de kan træde i kraft den 1. januar 2008. Derfor foreslår jeg, at Parlamentet udsætter afstemningen om deres udtalelse, som var planlagt til denne uge, således at vi ved hjælp af passende kontakter kan nå til enighed ved førstebehandlingen af den forordning, der er baseret på EF-traktatens artikel 191, i henhold til proceduren for fælles beslutningstagning.

I så fald skal en udtalelse fra Parlamentet om ændringen af finansforordningen vedtages snarest muligt. Vi har også anmodet Revisionsretten om at handle omgående. Tiden er knap, men der er efter vores mening tilstrækkelig tid til at vedtage de to forordninger på Parlamentets, Kommissionens og Rådets betingelser.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! I tænkepausen lærte vi, at der er stor efterspørgsel efter og mulighed for foranstaltninger til at styrke og udvide den politiske dialog. Jeg har altid sagt, at hvis vi ønsker at skabe en europæisk offentlig sfære, må vi også skabe en bedre europæisk politisk kultur, og dette specifikke spørgsmål er altafgørende i den forbindelse.

Der findes bestemt ikke én magisk løsning, som kan slå bro imellem europæisk politik og den europæiske befolkning, ligesom der ikke er nogen enkel måde at imødegå borgeres demokratiske aspirationer og deres ønske om at deltage mere aktivt. Disse aspirationer skal fremmes gennem en meget lang række initiativer med fælles formål for at sikre bredest mulig deltagelse fra befolkningen, herunder ikke mindst unge, og jeg vil også tilføje kvinder, i Unionens demokratiske liv.

De europæiske politiske partiers aktiviteter er, sammen med oprettelsen af europæiske politiske fonde, en integreret del af opbygningen af en reel europæisk offentlig sfære, hvor forskellige synspunkter kan udfordre hinanden, og hvor befolkningen bedre kan forstå, hvad der står på spil, og træffe informerede valg. Politisk debat og politisk uoverensstemmelse er en del af demokratiet, og vi håber, at dette også vil bidrage til at øge valgdeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet.

Jeg er glad for at kunne sige, at Kommissionen og Parlamentet altid har været enige om dette spørgsmål. Kommissionen var i stand til at reagere hurtigt på Parlamentets anmodning, og vores forslag fik stor opbakning i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.

Den 25. oktober forelagde jeg for Parlamentet min bekymring for, at Coreper havde besluttet at følge en anden vej end Kommissionen og Parlamentet, og flere parlamentsmedlemmer, herunder Parlamentets formand, hr. Pöttering, og hr. Leinen, delte denne bekymring. Men jeg gav også udtryk for mit håb om, at hovedmålet for Rådet, Parlamentet og Kommissionen ville forblive det samme, nemlig godkendelsen af indholdet af vores forslag inden udgangen af indeværende år.

Nu tre uger senere, og efter at jeg har hørt formandskabets erklæring, kan jeg kun hilse den nylige udvikling velkommen og udtrykke min tilfredshed med, at vi igen bevæger os i samme retning. Rådet har lyttet, og sidste fredag bekræftede arbejdsgruppen enstemmigt alle væsentlige elementer i vores forslag. Dette betyder, at vi nu kan bevæge os videre. Men selv om den enighed, man nåede til i Rådet, er et vigtigt skridt fremad og meget positive nyheder, er forløbet endnu ikke slut. Vi skal færdiggøre detaljerne med henblik på at muliggøre en hurtig vedtagelse og ikrafttræden af denne forordning.

Selv om en opdeling af vores forslag i sidste ende ikke har nogen indvirkning på dets hovedindhold, medfører det en separat og mere kompliceret lovgivningsprocedure og en udtalelse fra Revisionsretten, som jeg håber vil blive afgivet i tide. Vi har en meget udfordrende og stram tidsplan.

Jeg vil gerne takke hr. Leinen for hans dedikerede arbejde med dette dokument samt alle de andre parlamentsmedlemmer, der har været involveret. Endvidere vil jeg gerne takke Parlamentets formand, hr. Pöttering, Formandskonferencen og de politiske grupper, som har spillet en vigtig rolle med hensyn til at bane vejen for en aftale om dette spørgsmål. Så, fru formand, formand for Rådet, hr. Leinen.

(PT) Hr. formand! Vi kan sammen komme videre.

  Jo Leinen, ordfører. - (DE) Fru formand, fru næstformand i Kommissionen, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Den nye Lissabon-traktat er den bærende vision for parlamentarisk demokrati på EU-niveau. Til parlamentarisk demokrati er der brug for politiske partier. Der er brug for politiske partier til at repræsentere samfundets interesser og give borgerne forskellige kandidater og manifester at vælge imellem i forbindelse med valg. I alle 27 EU-medlemsstater har vi partier, der stiller op til de nationale valg. Det, vi skal gøre nu, er at sætte disse europæiske partier i stand til at udføre deres demokratiske arbejde også på europæisk plan.

Vi ønsker at sikre, at der også forud for valget til Europa-Parlamentet er en række aktive politiske familier, som borgerne kan vælge imellem, og som er i stand til at mobilisere vælgerne og fortælle dem, hvor de har til hensigt at føre dem hen. Vi ønsker, at borgerne bliver i stand til at træffe beslutning om arten af det EU, de stemmer for, og give dem en reel valgmulighed. Den første forordning om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan, som vi vedtog i 2004, var en rungende succes. Vi har nu 10 politiske familier, som er blevet registreret, og det viser bredden af det politiske spektrum i EU. Formålet med revisionen af forordningen er at gøre disse demokratiske strukturer mere fleksible og samtidig udvide dem.

De fleste medlemsstater har ikke blot politiske partier, men også politiske fonde. De er redskaber til nærmere analyse af samfundstendenser og er også et debatforum, som går ud over partimedlemskabet. Fondene har bevist deres værd i mange lande. De gør et godt stykke arbejde, og derfor er det så meget desto mere nødvendigt at skabe mulighed for at føre denne debat, denne samtale, om EU også på europæisk plan, på tværs af nationale grænser. Jeg hilser derfor velkommen, at dette instrument, som er et supplement til de politiske partier, også har fået Rådets velsignelse.

Et politisk partis dagsorden er ikke bygget op omkring regnskabsåret. Den bliver tilpasset politiske begivenheder, og politiske partier skal derfor behandles anderledes end andre sammenslutninger. Det er formålet med den nye forordning, nemlig at gøre den økonomiske forvaltning mere fleksibel. Vi har her sat os tre mål. Det første er at give mulighed for at forlænge regnskabsåret med tre måneder på udgiftssiden med henblik på at sætte parterne i stand til at reagere på politiske begivenheder. For det andet ønsker vi ikke, at partierne skal være nødt til at bruge hele deres kontantbeholdning sidst på året. De skal være i stand til at anvende deres egne midler, bidrag fra medlemspartier og gaver til at opbygge reserver, som kan anvendes til at reagere på vigtige politiske begivenheder, og særlig selvfølgelig på valg til Europa-Parlamentet.

Endelig er der med henblik på navnlig at støtte de mindre politiske familier, men også for at få de europæiske politiske fonde op at stå, behov for forskellige ordninger vedrørende forholdet mellem tilskud og egne midler. Vi har til hensigt at fastsætte egne midler til 15 % og tilskud til 85 % i den nye forordning.

Rådet har besluttet at opdele retsgrundlaget. Vi indvendte, at det ikke var nødvendigt. Det vil desværre medføre en manglende åbenhed, fordi borgerne nu skal kigge to steder for at finde retsgrundlaget for den nye forordning. Vi ønsker imidlertid ikke at forlænge uenigheden om juridiske spørgsmål. Det ville blot trække processen i langdrag og fjerne opmærksomheden fra forordningens egentlige formål. Af hensyn til de europæiske politiske partier og deres forberedelser til valget til Europa-Parlamentet i 2009 bør vi koncentrere os om indholdet og afslutte sagen før årets udgang. Det glæder mig meget at høre, at der er bred enighed om forordningens indhold. Jeg tror, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at afslutte dette vigtige lovforslag under det portugisiske formandskab, således at vi har et retsgrundlag for politiske fonde og et grundlag for en mere fleksibel økonomisk forvaltning i regnskabsåret 2008. Der er behov for overgangsordninger fra Rådet, som vi oprindeligt foreslog i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.

Jeg vil takke næstformanden i Kommissionen for at have taget initiativet på Kommissionens vegne. Jeg er også det portugisiske formandskab taknemmelig for dets ægte engagement i dette emne, og jeg takker hr. Leitão, som jeg arbejdede en del sammen med. Jeg vil også takke Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget samt fru Guy-Quint og fru Mathieu for deres nyttige bidrag i deres betænkninger, som indfører større åbenhed og mere kontrol med tildelingen af disse midler. Vi er godt på vej, og jeg håber, at vi får et resultat inden årets udgang.

  Véronique Mathieu, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. - (FR) Fru formand, hr. minister, hr. kommissær, mine damer og herrer! Ved fremlæggelsen af min udtalelse om budgetkontrol fremhævede jeg de fire betingelser, som efter min mening er væsentlige, nemlig at styrke kontrolmekanismerne og derved øge de interne og eksterne revisorers og den anvisningsberettigedes beføjelser, at oprette en supplerende kontrolprocedure, at skelne klart mellem de politiske partiers og fondenes finansielle midler og endelig at præcisere reglerne om finansieringen af kampagner i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet.

Det glæder mig, at Rådet accepterer den famøse 25 %-regel, som Ingeborg Gräßle foreslog sidste år, og som Rådet havde afvist. Vi forstår til fulde, at aftalen fra i år indeholdt et væsentligt undtagelseselement, som havde forbindelse til denne betænkning.

En vis tøven med hensyn til betænkningens retsgrundlag får os imidlertid til at tvivle på resultatet af afstemningen ved mødets slutning, hvilket er beklageligt.

Parlamentet var meget hurtig til at udarbejde denne betænkning og komme med udtalelserne. Det er en skam, hvis Rådets beslutning om at dele betænkningen i to betyder, at vi mister tid. Vi ønsker derfor, at den bliver vedtaget hurtigt inden årets udgang.

  Ingo Friedrich, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg vil først og fremmest takke ordføreren, Jo Leinen, for at have gjort et godt stykke arbejde. Min gruppe kan fuldt ud støtte betænkningen, og vi støtter også ændringsforslagene. Med betænkningen gøres politiske partier på europæisk plan og det nye instrument, som er politiske fonde, til effektive redskaber, der skal øge EU-borgernes deltagelse og fremme EU's demokratiske legitimitet.

Folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene viste, at det er vigtigt at genopbygge borgernes tillid, bl.a. via de politiske partier og fonde. Det er også rigtigt, at de finansielle regler skal tilpasses til de politiske partiers behov, som ændrer sig hurtigt. Vi skal selvfølgelig også sikre åbenhed. Derfor vil Europa-Parlamentet stille oplysninger om støtten til partier og fonde til rådighed for hvert regnskabsår, og de vil være tilgængelige på vores websted.

En anden god nyskabelse er, at politiske partiers rolle i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet endelig anerkendes. Kun hvis europæiske partier inddrages aktivt i valg til Europa-Parlamentet, kan de blive ægte aktører i det europæiske politiske liv samt bidrage til at forme en europæisk bevidsthed og derved medvirke til at afhjælpe det nuværende demokratiske underskud.

Et andet vigtigt element er fremme af politiske fonde. Deres arbejde inden for politisk oplysning og uddannelse er et supplement til det, de politiske partier gør. Fondene skal spille en særlig rolle i forbindelse med udbygning af uddannelse og styrkelse af viden om EU og derved reducere afstanden mellem borgerne og EU.

Jeg er overbevist om, at fonde kan fremme borgernes aktive deltagelse i det europæiske politiske liv, og de kan også spille en vigtig rolle i uddannelsen af morgendagens politikere. Rådets legalistiske tænkemåde er lidt svær at forstå, men som Helmut Kohl altid sagde: Det vigtigste er resultatet. Derfor går jeg ind for betænkningen, og jeg takker alle de involverede for deres engagement og samarbejde.

  Richard Corbett, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Min gruppe støtter dette forslag og anser det for en praktisk justering af den nuværende lovgivning og mener endvidere, at det faktisk er nyttigt, at de europæiske politiske partier har mulighed for at forske osv. via deres fonde og have fleksibiliteten til at overføre midler fra år til år.

Med hensyn til spørgsmålet om retsgrundlaget nåede Parlamentet og Kommissionen til enighed, mens Rådet var uenigt. Men indholdet er vigtigere end retsgrundlaget, og jeg vil endda gå så langt som til at sige, at det er bedre at have retssikkerhed, end at der senere opstår retslige problemer om sagen. Så det glæder vi os over, og vi vil gerne forsøge at indgå aftaler ved førstebehandlingen med Rådet og udsætte afstemningen.

Jeg vil gerne tilføje, at de europæiske politiske partier, af de samme årsager, som ordføreren selv angav, er vigtige, fordi de giver udtryk for de valg, vi står over for som Europæisk Union. Medierne fokuserer alt for ofte kun på Rådet, og særlig på Det Europæiske Råd, som om det var en slags gladiatorkamp mellem landene. Vandt Storbritannien i dag, eller var det franskmændene? Indgik tyskerne en aftale med italienerne? Når de selv samme emner når Parlamentet, ser man imidlertid sjældent, at alle parlamentsmedlemmerne fra ét land stemmer på én måde, og parlamentsmedlemmerne fra et andet land stemmer på en anden måde, og det er fordi vi træffer valg baseret på politik - politiske valg. Ønsker vi højere miljøstandarder, men med højere omkostninger, eller ej? Der vil være personer fra alle lande på begge sider af forhandlingen, og sådan er det med de fleste af de spørgsmål, vi står over for. Politiske grupper og politiske partier understreger den kendsgerning, at det er politiske valg baseret på politik, vi træffer i Unionen, og ikke et spørgsmål om en kamp mellem forskellige nationale synspunkter.

Derfor skal de styrkes i deres arbejde. Det vil hjælpe borgerne til at få en idé om, hvad det er for spørgsmål, der behandles i Parlamentet, og det vil forbedre vores arbejde for Unionen.

  Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg ville gerne takke Rådets formandskab for det fremskridt, det gør i arbejdet med at nå en aftale ved førstebehandlingen. Jeg er sikker på, at Revisionsretten vil være i stand til med overraskende hurtighed at forelægge os sin udtalelse.

En frodig politisk tankegang er en vigtig bestanddel af et pluralistisk og livligt parlamentarisk demokrati, og dette vil blive fremmet og tilskyndet af den foranstaltning, vi har foran os, med henblik på at etablere partipolitiske fonde. Det vil anspore til øget partipolitik på EU-plan og anspore spirende europæiske politiske partier til øget selvtillid og til målbevidst at involvere sig i kampagner.

Hvad angår de politiske partier, må jeg sige, at vi gennem en årrække er gået uden om den varme grød, fordi disse, naturligvis, er fremtidige rivaler og konkurrenter til de gamle, nationale politiske partier, som jeg nogle gange tror vil blive den sidste fæstning, der forsvares af hensyn til den nationale suverænitet. Vi bør derfor hurtigt gå i gang med at udvikle platforme på EU-plan til at støtte og fremme postnational politik, som virkelig afspejler det 21. århundredes paradigmer.

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg glæder mig over det nuværende arbejde med henblik på en rimelig regulering af finansieringen af politiske partier på europæisk plan. Det er meget nødvendigt, og jeg lykønsker hr. Leinen med hans betænkning.

Vi står imidlertid også over for et større problem. Det vedrører konsekvenserne af finansieringen af politiske partier på demokratiets kvalitet både på EU-plan og i de enkelte medlemsstater.

Af juridiske grunde blev det parti, jeg repræsenterer, nægtet budgetstøtte i et stykke tid i en valgperiode. Jeg ved, hvor svært det er at klare sig over for en politisk opposition, som har penge, når man ikke selv har nogen. Et af de største politiske partier i Polen holdt næsten op med at eksistere for nylig, da det blev truet med, at man ville trække tilskud tilbage på grund af mindre regnskabsfejl.

Penge er vigtige, men de bør ikke være den eneste faktor, der bestemmer den politiske scenes art, som det sommetider er tilfældet. Det er tydeligvis et emne til en særskilt forhandling, der bør afholdes her i Parlamentet. Demokrati må trods alt ikke afhænge udelukkende af finansiering.

  Andreas Mölzer, for ITS-Gruppen. - (DE) Fru formand! Borgernes interesse i EU er stadig mildt sagt beskeden, og det skyldes bl.a. dets uigennemsigtige strukturer, uforståelige beslutninger og manglende interesse fra mediernes side.

Europas eksisterende politiske partier har kun haft ringe indflydelse på mindskelsen af dette underskud, og det er slet ikke gjort klart, at de er et passende redskab til at opfylde borgernes ønske om større medindflydelse. Dette kan efter min mening kun opnås gennem mere direkte demokrati. At ompakke den kosmetisk styrkede EU-forfatning så uforståeligt som muligt efter en aftale, der blev indgået for lukkede døre, og at undgå en folkeafstemning er helt sikkert også til skade for det fastsatte og højt besungne mål, som er at fremkalde begejstring for EU blandt borgerne.

På grundlag heraf er det højst usandsynligt, at europæiske partier og deres tilknyttede fonde kan give borgernes EU-fori et skub, men hvis det lykkes dem at styrke debatten på europæisk plan og kommunikationen med borgerne samt også repræsentere deres interesser, har vi i det mindste opnået noget. Finansieringen af dem skal imidlertid være klar og gennemsigtig, og det skal efter min mening omfatte revision udført af uafhængige organer.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Fru formand! Lad os med hensyn til hr. Leinens betænkning få på det rene, at den ikke handler om demokrati, men om propaganda og om at anvende de skatter, der opkræves fra vores modstræbende borgere, på at fremme et europæisk projekt, som gør dem stadig mere beklemt. Danskerne stemte imod Maastrichttraktaten, irerne stemte imod Nicetraktaten, svenskerne sagde nej til euroen, franskmændene og nederlænderne stemte imod forfatningstraktaten, men deres skatter vil stadig blive brugt til at fremme integrationen.

I dag i mødesalen talte præsident Sarkozy om europæisk demokrati, men den fælles offentlige mening, der er en forudsætning for repræsentativt demokrati, er ikke til stede i de forskellige medlemsstater. Demokrati på europæisk plan er svindel og blændværk. Ved at afsætte finansiering til paneuropæiske partier ekskluderer hr. Leinen udtrykkeligt de euroskeptiske partier, som ikke søger paneuropæisk status, så skatteborgernes penge kanaliseres ind i partier, der støtter yderligere europæisk integration, og nægtes andre. I et Europa, som taler om demokrati, er dette en forbrydelse mod befolkningen.

  Íñigo Méndez de Vigo (PPE-DE). - (ES) Fru formand! I dag har den franske præsident talt til Parlamentet om behovet for dialog og debat. Jeg tror, at det var det, vi alle lærte i tænkepausen, som næstformand Wallström sagde.

Til dialog og debat har vi imidlertid brug for instrumenter, og nogle af de vigtigste og bestemt væsentlige instrumenter er politiske partier, selv om de ikke er de eneste instrumenter. Europæiske politiske partier former i lighed med nationale politiske partier, et folks vilje. Det skal være deres rolle i de europæiske repræsentative institutioner.

Det ville være nytteløst at tale om politiske partier på europæisk plan uden at nævne finansiering. Vi skal se på, hvordan de politiske partier, som er så nødvendige for at forme befolkningens vilje, finansieres. Jeg tror, at det vigtigste spørgsmål i forbindelse med politiske partier på europæisk plan - og også på nationalt plan, men det er det europæiske plan, som er af interesse her - er, at finansieringen er ansvarlig, klar og gennemsigtig. Det er det, der er vigtigt for skatteyderne, nemlig at deres penge bliver brugt fornuftigt, og at der er institutioner, som tager ansvar for den måde, deres penge bruges på.

Jeg tror, at befolkningen i Europa, selv om de er i tvivl eller tøver over for, hvilken retning EU bør tage, ikke tvivler på, at deres fremtid ligger i EU. Her i Parlamentet hører jeg altid selv dem, der er mest imod europæiske idéer, sige, at de er europæere og ikke er imod EU.

For at vende tilbage til det, jeg sagde i begyndelsen, og endnu en gang citere Nickolas Sarkozy: Debat er nødvendigt, og for at der kan foregå en debat, er vi nødt til at skabe de nødvendige instrumenter til at organisere den.

Jeg glæder mig derfor over hr. Leinens betænkning, som genoptager Kommissionens forslag, og jeg takker også Dem, hr. rådsformand, Manuel Lobo Antunes, for Deres forslag til os.

Det Europæiske Folkeparti vil ikke drøfte retsgrundlaget her. Hvis forordningen skal deles i to for at finde en løsning, som alle kan acceptere, så lad det være sådan. De kan regne med vores støtte.

  Costas Botopoulos (PSE). - (EL) Fru formand! Det glæder mig, at et andet parlamentsmedlem lytter til debatten, særlig om dette emne, på vores smukke sprog.

Efter min mening kan vi anvende politiske partier her, som er nyttige redskaber. Vi gemmer desværre disse nyttige redskaber væk i vores institutionelle skab, hvor de risikerer at samle støv. De fleste af os, om ikke os alle, er enige om den demokratiske rolle, som politiske partier bør spille i Europa, men jeg tror, at vi også bør være enige om, at de ikke har spillet denne rolle endnu. Det er fordi de nuværende partier, som flere talere har sagt, ikke rigtigt er politiske partier. De er løse sammenslutninger af partier, som min lærer og daværende ordfører, Dimitris Tsatsos, sagde i sin betænkning helt tilbage i 1996. Vi har ingen ægte politiske partier, og denne debat er en god lejlighed til at finde ud af, om vi kan etablere ægte politiske partier på EU-plan.

Jeg har to bemærkninger til et par punkter i den betænkning, vi diskuterer. Der er to væsentlige fremskridt i betænkningen. Som sagt løser den ikke alle de politiske problemer, men der er to store fremskridt. Det ene er, at vi nu erkender, hvordan de politiske institutioner fungerer, der kommer et element af eftertanke ind i diskussionen. Der er blevet tilført et vigtigt element af ideologisk gærende uro. Et af problemerne med demokrati i EU er netop, at vi ikke indlader os på streng og alvorlig politisk eftertanke, og disse institutioner kan opfylde dette behov.

Det andet store fremskridt er åbenhed. Det er særlig tydeligt i de regler om åbenhed, der er fastsat for partierne, men efter min mening først og fremmest med den nye artikel 9b om regler om åbenhed i Parlamentet.

Jeg vil slutte med en kort kommentar til spørgsmålet om opsplitning af retsgrundlaget. Jeg forstår, at der er tekniske problemer her. Personligt beklager jeg denne opsplitning. Hvis vi alle er enige om, at uafhængighed og åbenhed set ud fra et økonomisk synspunkt er en integreret del af selve den politiske mekanisme, ville én enkelt lovmekanisme så ikke være langt mere effektiv?

  Roberto Musacchio (GUE/NGL). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er positivt indstillet over for denne beslutning, da den fremmer det demokratiske liv i Europa.

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe, som snart afholder sin anden kongres, har altid sagt, at globaliseringen, og også EU, har oplevet en samling af markeder, erhvervsinteresser og bureaukrati, men at demokratiet har haltet bagefter. Det er alt sammen meget godt for stærke lande, men ikke for os, som tror på en anden type samfund, der sørger for de svageste medlemmers behov.

Det var førhen massepartiers rolle. I dag står vi over for en ny udfordring, nemlig at oprette partier, som er i stand til at klare nye konflikt- og beslutningstagningsniveauer, og som genopbygger den demokratiske deltagelse og giver Parlamentet en demokratisk rolle uden for systemet med brede koalitioner og mellemstatsligt samarbejde, som kvæler den demokratiske debat. Der er selvfølgelig behov for åbenhed i anvendelsen af fonde, men politik må ikke udelukkende være de riges forret.

  Javier Moreno Sánchez (PSE). - (ES) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil først lykønske ordføreren, hr. Leinen, som er en af ophavsmændene til denne forordning og en utrættelig forsvarer af politiske partier, og med hvem jeg har udkæmpet den ulige kamp for at sikre aftaler.

Dette forslag må ikke være en fange i slag mellem fællesskabsinstitutionernes juridiske tjenester. Vi skal snarest muligt nå frem til en aftale, for hvis vi ikke gør det bliver de eneste ofre i denne konflikt de politiske partier, som spiller en vigtig rolle med henblik på at bringe EU tættere på borgerne og tilskynde dem til at deltage i politik, således at de føler, at de er en del af et fælles politisk projekt og en politisk fremtid.

Partierne udgør også den grænseoverskridende dimension i EU's politiske integrationsproces. Betænkningen viser Parlamentets fleksibilitet og operationelle kapacitet. Parlamentet må ikke blive beskyldt for at have undladt at samarbejde for at nå frem til en aftale under førstebehandlingen før udgangen af 2007.

Jeg vil fremhæve tre idéer, tre grundlæggende forbedringer af dette projekt, som vi glæder os over, og som vil sikre udviklingen af partierne og fondene.

Den første er europæiske politiske partiers afgørende rolle i valg til Europa-Parlamentet, som muligheden for at anvende de finansielle tilskud til kampagner i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet afspejler.

Den anden er den uafhængige forvaltning af europæiske politiske partier med overførsel af årlige reserver, og muligheden for over flere år at opbygge finansielle reserver baseret på egne midler.

For det tredje styrker tilskyndelsen til politiske fonde på europæisk plan de europæiske politiske partiers aktivitet. Fondene er et vigtigt instrument til udvidelse af de politiske partiers indsats og til styrkelse af forbindelserne til borgerne, og de kommer til at spille en stor rolle, hvad angår information, debat og politisk uddannelse.

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Fru formand! Vores gruppe er splittet angående dette. Jeg repræsenterer dem, som ikke mener, at europæiske politiske partier vil medvirke til større demokrati. De er partier i partier, og med dem kommer magten længere væk fra befolkningen. De fører en centraliseret politik, som de store partier i de store lande har truffet beslutning om.

De kan anvende politiske fonde til nationalt at sprede centraliseret propaganda under valg til Europa-Parlamentet. De modtager midler fra politiske fonde til at fremme befolkningens bevidsthed om EU. Formålet med centraliseret magt er at få befolkningen til at indtage en mere sympatisk holdning til den - at gøre dem lydige.

Der foreslås nu et nyt propagandamiddel i form af et retsgrundlag for særlige europæiske fonde, som begrænser omfanget af europæiske politiske partiers selvfinansiering og gør det muligt for dem at blive fri for at overholde de finansforordninger, som andre er forpligtet til at overholde. Der er nogle i vores gruppe, der siger nej til alt dette.

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - Fru formand! Jeg er ikke antiføderalist. Jeg synes føderalisme er en god styreform for Tyskland, Canada, Schweiz, USA, men det kræver et folk, og der findes endnu ikke et europæisk folk, som er parat til europæisk folkestyre. Valgdeltagelsen er faldet fra 63 %, da jeg blev valgt første gang, til 46 % sidst. Næste gang kommer vi formentlig under 40 %. Der er meget få og små europæiske medier. De lever af kunstige tilskud. Der er ingen fælles partier med medlemmer, som selv har meldt sig ind, som betaler frivilligt kontingent og er med til at lave valgprogrammer. Partierne styres fra de nationale partier og finansieres af skatteyderne. De vil nu have flere penge og mulighed for at bruge dem ved nationale valg. Det bryder den lige konkurrence, det er unfair og formentlig ulovligt, fordi det er i strid med lighedsgrundsætningen.

Partistøtten forvaltes af medlemmer af de største partier, mit parti har mistet sit tilskud, fordi man kræver en individuel underskrift fra et af vore medlemmer, selv om ikke alle medlemmer i andre partier har underskrevet deres medlemskab individuelt. Vi forskelsbehandles, men der er ikke nogen kritisk presse, som rejser sager med forskelsbehandling. Jeg vil gerne stemme for tilskud til europæiske politiske partier, hvis vælgerne ville et europæisk demokrati. Start med at give de folkevalgte magt over lovgivningsprocessen, tag magten fra embedsmænd og lobbyister, så vælgerne kan gøre en forskel ved at møde frem på valgdagen og stemme på et andet parti. Skab levende partier med direkte medlemskab og frivillige kontingenter, så kan vi siden hen indrette den offentlige støtte, som vælgerne finder rimelig, og som ikke forskelsbehandler. I dag har vi næppe vælgerstøtte til flere sugerør i borgernes lommer.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Kommissær Wallström sluttede sin indledende tale i denne debat med at give udtryk for ønsket om, at vi sammen arbejder videre. Min konklusion af denne debat er, at vi rent faktisk sammen arbejder videre. Det kan kun være gode nyheder for Rådet og det portugisiske formandskab, og jeg takker Kommissionen og Parlamentet for, at vi sammen kan arbejde videre på grundlag af det forslag, jeg har forelagt for Dem her i dag.

Som det allerede er blevet nævnt, er formen ikke så vigtig. Det vigtige er helt sikkert indholdet, som i dette tilfælde er at tilføre de europæiske politiske partier yderligere midler, således at de til fulde kan gennemføre deres politiske aktiviteter og udøve deres beføjelser, og således at de kan inddrage alle EU-borgerne fuldstændigt i denne fascinerende proces med opbygningen af Europa.

Det er det egentlige indhold, den egentlige grund og det egentlige spørgsmål. Som jeg har nævnt, kan jeg kun glæde mig over, at de tre institutioner er nået til enighed om, hvordan vi skal komme videre med dette. Jeg må også helt ærligt sige, at den omstændighed, at vi opnåede denne enighed under det portugisiske formandskab for mig og den portugisiske regering naturligvis er et nøgleaspekt i formandskabet, som nærmer sig sin afslutning.

Jeg vil sige tre ting til Dem. For det første, at vi forhåbentlig snart modtager udtalelsen fra Revisionsretten, og at vi derfor vil være i stand til at få en hurtig afslutning i den forbindelse. For det andet nævnte et parlamentsmedlem her i dag, at der var en række europæiske politiske partier, som ville være udelukket fra de nye forordningers anvendelsesområde. Det er ikke tilfældet, da alle er støtteberettigede. Endelig vil jeg indtrængende gentage vores forpligtelse til at gøre alt, hvad vi kan, for at afslutte denne proces inden årets udgang.

  Jo Leinen, ordfører. - (DE) Fru formand! Rådet har lige erklæret, at der er bred enighed om indholdet af denne forordning. På torsdag vil jeg før afstemningen om dette punkt foreslå at udsætte afstemningen, således at vi kan opnå enighed under førstebehandlingen før årets udgang, sandsynligvis på mødet i december.

  Formanden. - Jeg har taget Deres oplysninger til efterretning, hr. Leinen, og vi slutter debatten med et indlæg fra kommissær Wallström.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Lobo Antunes! Jeg mener bestemt, at De bør tage al den ære, der tilkommer Dem, for forhåbentlig at blive i stand til at afslutte dette særlige dokument inden udgangen af året. Så synes jeg, vi skal drikke et glas vin eller portvin for at fejre det, som det portugisiske formandskab har opnået med dette meget vigtige dokument.

Hvis hr. Helmer var blevet på plenarmødet, ville jeg have fortalt ham, at han er levende bevis for, hvordan europæisk demokrati fungerer, eftersom de europæiske skatteborgere betaler hans løn, så han kan være her til at opponere og til at være imod EU og alle os andre. Vi byder ham velkommen her, og vi accepterer ham, fordi hans stemme også er vigtig i denne forhandling.

De, som opponerer, spiller således også en meget vigtig rolle her i mødesalen i de europæiske politiske forhandlinger. Dette er netop idéen bag at give alle de politiske partier muligheden for at forme og bidrage til den europæiske politiske fond og til at føre livlige forhandlinger, hvor begge sider og alle de forskellige politiske synspunkter kan komme til udtryk. Og vi gør dette på en åben og gennemsigtig måde, hvad angår kriterierne, hvad angår reglerne, og hvad angår præcis hvilket retsgrundlag, der skal anvendes på alt dette. Der er ingen hemmeligheder i denne bestemte betænkning.

Som situationen står nu, har alle de nuværende 10 politiske partier på EU-plan oprettet politiske fonde, som repræsenterer et meget bredt spektrum af politiske synspunkter og programmer.

Dette kan kun anspore denne livlige og mangfoldige forhandling om europæiske politiske spørgsmål, og det vil bidrage til at bringe Europa tættere på befolkningen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Alexandra Dobolyi (PSE), skriftlig. - (HU) Jeg synes, at Kommissionens anbefalinger er vigtige og viser vejen frem. De europæiske politiske partier spiller en vigtig rolle i politik på europæisk plan. De har en central placering, ikke blot i det europæiske politiske liv, men også i forbindelse med udviklingen af en europæisk offentlig sektor i bred forstand, og derfor mener jeg, at deres rolle og omdefinitionen af deres aktiviteter er aktuel.

Det er et centralt spørgsmål, om vi skal støtte de europæiske politiske partiers initiativer for at tilskynde borgerne til at deltage bevidst i EU's demokratiske liv og i opbygningen af det. Jeg er sikker på, at der er behov for og en lejlighed til at træffe foranstaltninger, som kan styrke og udvide den politiske dialog: At sikre den bredest mulige deltagelse fra borgerne i EU's demokratiske liv, ikke mindst unge menneskers deltagelse, for at sikre, at alle høres.

Jeg vil her nævne, at et af de politiske mål, der er vedtaget for EU, stadig er fremme og udvikling af udviklingen af et europæisk offentligt liv. I den forbindelse er et af de aspekter, der understreges i Kommissionens dokument, støtte til politiske fonde på europæisk plan, som yder bistand eller støtte og supplerer aktiviteterne hos grupper af politiske partier, som er tæt forbundet med fondene, ved hjælp af forskellige initiativer, f.eks. afholdelse af europæiske seminarer og konferencer samt uddannelse.

Endelig kan fonde på europæisk plan sikre en effektiv finansiel ramme for samarbejde mellem nationale politiske fonde og lærere på europæisk plan, herunder andre repræsentanter for ungdomsorganisationer og det civile samfund.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

18. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0382/2007)

Vi er allerede sent på den, så jeg vil anmode medlemmerne om at overholde tiden, og som vi gjorde sidste gang, vil jeg gerne bede Dem om at komme helt op foran i salen. Vær venlig at komme helt frem. Ingen vil skælde Dem ud for at tage andre medlemmers plads! Det vil skabe en meget mere venlig og interaktiv atmosfære, hvis De alle kommer op foran.

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Del 1

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 36 af Manuel Medina Ortega (H-0778/07)

Om: Eurokursens indvirkning på turismen

Hvilke skridt vil Rådet tage for at styrke den europæiske turistsektor og fastholde Europa som et turistmål på baggrund af den stigende eurokurs og den europæiske turistsektors forringede konkurrenceevne?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Udviklingen i eurokursen påvirker selvfølgelig den relative pris på europæiske turismeprodukter for forbrugere fra tredjelande. Selv om eurokursen ikke er et politisk instrument, men formes frit på valutamarkedet, bør virkningerne af de nylige stigninger i kursen på dollaren i forhold til euroen på turisme ses på et differentieret grundlag.

For det første har svingninger i eurokursen meget lidt indflydelse på turismestrømmene inden for EU. I henhold til de tilgængelige data stammer 70 % af indtægterne fra grænseoverskridende turisme i EU, dvs. fra turister fra andre EU-medlemsstater.

For det andet bør vi ikke udelukkende fokusere på kursen på dollaren i forhold til euroen. Beregninger af den effektive eurokurs viser, at den samlede udvikling er lang mindre dramatisk. Euroens stigning i forhold til den kinesiske yuan var f.eks. mindre udtalt i år, og dog blev indtægten fra turister fra lande uden for EU kun lige fordoblet fra 1995-2005, hvorimod indtægten fra turister fra Kina blev tolvdoblet i den samme periode.

Kommissionen er klar over, at priser er en væsentlig konkurrencefaktor. Alligevel er Kommissionens vision for europæisk turisme i fremtiden i henhold til den meddelelse, der blev vedtaget for nylig, baseret på høj kvalitet og ikke lave priser.

Vi er overbevist om, at selv med en stærk euro vil Europa stadig være destination nr. 1 i verden, hvis det udnytter sine fordele bedst muligt, f.eks. dets arv, den smukke natur, den geografiske koncentration af tiltalende turistattraktioner og dets ry for et højt serviceniveau.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Fru formand! Kommissærens sidste udtalelser stemmer ikke med virkeligheden. Det, der sker for øjeblikket, er, at en stor del af turismen inden for Europa er på vej til lande uden for Europa - Vestindien, udviklingslandene, Det Fjerne Østen og Afrika - hovedsageligt på grund af den stigende eurokurs.

Endvidere er der planer om at indføre nye foranstaltninger, som også vil modvirke europæisk turisme, f.eks. kompensation til virksomheder på grund af CO2-emissioner. Det ser med andre ord ud til, at der er mange faktorer, som bringer europæisk turisme i fare, og der synes for tiden ikke at være tegn på en EU-politik for turisme. Det er tilsyneladende stadig et spørgsmål for nationale regeringer, og jeg vil spørge kommissæren, om han mener, at Kommissionen kan fremme en EU-politik, der modvirker denne indlysende tendens til, at den europæiske turismes konkurrenceevne forringes.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand! Jeg tror, at det ærede medlem og jeg er nødt til at blive enige om at være uenige. Som bekendt blev der for et par dage siden afholdt en stor europæisk turismekonference i Portugal, og alle disse spørgsmål blev diskuteret nærmere på konferencen. 500 førende specialister fra hele Europa deltog i konferencen, og det var ikke mit indtryk, at den europæiske turismeindustri eller endog medlemsstaterne er bekymrede for, at Europa er ved at miste sit glans som turistmål.

De tilgængelige tal bekræfter ikke, hvad det ærede medlem har sagt, nemlig at vi står over for en særlig alvorlig situation. Lad mig sige det igen: Selvfølgelig har svingninger i valutakursen indflydelse på priserne, men det, Europa tilbyder turister fra andre lande, afgøres ikke primært af priser. Beslutningen om at rejse til Europa påvirkes ikke hovedsageligt af priser, men af kvaliteten af det, Europa kan tilbyde.

Alligevel er jeg enig med det ærede medlem i, at vi skal være meget opmærksom på de byrder, vi pålægger den europæiske turismeindustri, og sørge for, at der er rammebetingelser på plads, som giver industrien mulighed for reelt at udnytte den massive vækst og det beskæftigelsespotentiale, den kan tilbyde.

  Formanden. - Da spørgerne ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 37, 38 og 39.

Del 2

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 40 af Bart Staes (H-0786/07)

Om: De europæiske udviklingsdage - Maumoon Abdul Gayoom

Maldivernes præsident, Maumoon Abdul Gayoom vil møde op til åbningen af de europæiske udviklingsdage (European Development Days - EDD) den 7.-9. november. Det hænger muligvis sammen med, at Maldiverne er alvorligt truet som følge af klimaforandringen og "Klimaforandring og udvikling" er udviklingsdagenes hovedtema. På den anden side forlenes denne præsident og hans styre derved legitimitet fra EU's side. De internationale menneskerettighedsorganisationer kritiserer præsident Gayoom kraftigt for hans autokratiske styre og de hyppige og alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som politi- og sikkerhedsstyrkerne i hans land gør sig skyldige i.

Kan Kommissionen oplyse, hvorfor den har indbudt Maumoon Abdul Gayoom (der er jo flere andre lande, som trues af klimaforandringen, men som ledes af en mere demokratisk regering) og hvordan forholder Kommissionen sig til Gayooms styre på Maldiverne?

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, hr. Staes! Mange tak for Deres spørgsmål, som giver mig lejlighed til at understrege situationen på Maldiverne.

Som præsident Maumoon Abdul Gayoom understregede på det nylige FN-topmøde, er Maldiverne, som kun ligger 1,5 meter over havets overflade, truet af den stigende vandstand som følge af det varmere klima. Det har tvunget mere end 300.000 flygtninge til at forlade øerne. Derfor er invitationen af Maldivernes præsident, som det ærede medlem med rette har gjort opmærksom på, en lejlighed til at fremhæve den fare, der nu truer befolkningen på øerne.

Endvidere har Maldiverne altid spillet en aktiv rolle i internationale konferencer om mindre udviklede lande og små udviklingsøstater. Denne omhu blev bekræftet, da Maldiverne deltog i De Forenede Nationers Tredje Konference om de Mindst Udviklede Lande, som Parlamentet var vært for i 2001, og igen da Maldiverne påtog sig den vigtige rolle at tage forsædet i ekspertgruppen i forbindelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

Hvad angår den politiske situation på Maldiverne, og i overensstemmelse med udtalelsen fra formandskabet, hilser Kommissionen den nylige politiske udvikling på Maldiverne velkommen, og den glæder sig over de reformer, der er blevet indført indtil videre. Offentliggørelsen af køreplanen for reformprogrammet i 2006 var helt sikkert en god nyhed. Det valg, der skal afholdes næste år i 2008, bliver et vigtigt skridt hen imod større demokrati. Kommissionen er indstillet på at støtte reformprocessen og bl.a. yde særlig bistand til valget i 2008.

Vi vil selvfølgelig stadig være årvågne med hensyn til spørgsmålet om menneskerettigheder. Kommissionen har været tilfreds med de nylige forbedringer, bl.a. løsladelsen sidste år af to vigtige aktivister, Jennifer Latheef og Mohammed Nasheed.

  Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg takker for Deres svar.

Jeg har hørt fra de ngo'er, der deltog i de europæiske udviklingsdage, at de var meget tilfredse med initiativet og de vedtagne resolutioner, så jeg vil sige tillykke med det. Jeg er imidlertid stadig ikke helt tilfreds.

De siger, at den politiske situation på Maldiverne er ved at blive bedre, og at De har en køreplan, men på den anden side er det så ikke lidt for tidligt - præsidenten kan dog beskrives som mindst en halvdiktator - at tilbyde ham en plads i et sådant forum, på et sådant møde? Jeg tror, at vi skal være meget forsigtige og ikke give ham en platform, medmindre det er absolut nødvendigt.

Med hensyn til de andre punkter undervurderer jeg selvfølgelig ikke de problemer, Maldiverne står over for. Jeg synes, at de fortjener opmærksomhed, men endnu en gang skal vi være kloge rent politisk.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg kan forstå det ærede medlems spørgsmål og bemærkninger, men klimaændringerne vil uden tvivl først og fremmest berøre de mest sårbare lande.

Det er vigtigt, at forhandlingerne på Bali bliver en affyringsplatform for en proces, som indbefatter dette, og at de mest sårbare lande selv bliver bevidst om det. De tre væsentlige berørte grupper, som hører under FN, G-77 og EU, er de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater samt de oversøiske lande og territorier. Vi har inviteret alle tre grupper til de europæiske udviklingsdage. Maldiverne leder LDC-arbejdsgruppen vedrørende klimaændringer i FN, så der var ikke andre begrundelser for invitationen.

På den sidste udviklingsdag, som var helliget konklusioner, talte den cubanske stedfortrædende minister. Efter hans indlæg var jeg nødt til at afklare nogle misforståelser, for noget af det, han sagde, var tydeligvis malplaceret og i det mindste uheldigt. Jeg benyttede lejligheden til at påpege, at demokrati stadig havde visse fordele, da det gav befolkningen mulighed for frit at give udtryk for, hvad de tænkte, bl.a. om ting som af og til var chokerende.

Jeg forstår derfor alt for godt Deres bemærkninger, men i dette tilfælde er det svært at se bort fra Maldiverne, når det er et land, som er et typisk eksempel på en ægte sårbar situation.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 41 af Gay Mitchell (H-0793/07)

Om: Slum og udvikling

Det rystende høje antal af 900 millioner mennesker - hver sjette person i verden - lever i storbyslum, og disse mennesker har ingen eller kun begrænset juridisk ret til deres bolig, ringe eller ingen adgang til elektricitet, vand og sanitære faciliteter og kun stærkt begrænset adgang til andre sociale goder. Hvilke konkrete skridt tager Kommissionen på udviklingsområdet, og eksisterer der en bestemt strategi for, hvordan dette vigtige emne gribes an?

  Formanden. - Hr. Mitchell er desværre ikke til stede i salen ...

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg tager ofte spørgsmål for min kollega, hr. Mitchell. Hvis det er i orden med Dem, tager vi det spørgsmål.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! Den hurtige vækst i byområder er en kontinuerlig tendens i udviklingslandene.

I løbet af de seneste år er antallet af mennesker, der bor i byer, steget betydeligt. Blandt udviklingslandene er Afrika det sted, hvor der er sket en større byvækst end noget andet sted i verden. Den afrikanske bybefolkning er blevet tredoblet i de sidste 25 år, og man regner med, at den bliver fordoblet igen inden 2030.

Denne store demografiske forandring har resulteret i den hurtige spredning af barakbyer og usunde slumområder, ofte på vanskeligt terræn i udkanten af byerne.

Jobmæssig usikkerhed, det uofficielle marked for boliger og grunde og manglen på specialtjenester er problemer, som særlig berører de fattigste byboere, og de er indikatorer for, om disse byområder er i stand til at garantere et sikkert miljø for lokalbefolkningen og for vækst.

Bekæmpelse af fattigdom som led i millenniumudviklingsmålene er et vigtigt mål i Kommissionens udviklingspolitik, og den er Kommissionens grundlag i alle dens initiativer på dette område.

Kommissionen støtter bæredygtig byudvikling gennem god forvaltning og god byplanlægning. Der ydes bistand til byområder som led i bekæmpelsen af fattigdom, og der tilvejebringes derfor forbedringer af livskvaliteten for indbyggerne i barakbyer som led i en global strategi, der er baseret på bedre byplanlægning.

Formålet med Kommissionens bystrategi er at hjælpe dem, der bor i barakbyer, ved hjælp af en række programmer, som gennemføres i de forskellige geografiske områder, der er omfattet af EU's udviklingsprogrammer. Det omfatter Latinamerika, som har modtaget støtte fra urbal-programmet, og Asien, som har sit eget asiatiske Urbs-program.

(Formanden bad taleren om at tale langsommere)

Det er et langt svar, og jeg er lidt bange for, at medlemmerne ikke har tålmodighed til at lytte, indtil jeg er færdig med at tale, men jeg skal nok tale langsommere.

(FR) Kommissionen yder økonomisk støtte til en række grupper fra staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Den er rettet mod globale initiativer og programmer, der sigter på at forbedre barakbyerne, nemlig Cities Alliance og FN-programmet Habitat. Formålet med Cities Alliance er at styrke virkningen af samarbejde på byudvikling og samarbejdets effektivitet ved at forbedre levevilkårene for de fattige i byerne og at udvikle programmer, der skal bringe barakbyerne op på bymæssige og nationale standarder.

Kommissionen blev inddraget i Cities Alliance i 2007. Initiativet fokuserer på fattige byer og på de fattige mennesker, der bor i dem. Det endelige mål er at fremme bæredygtig byudvikling. Kommissionen anvender Cities Alliance til at fremme en inklusiv og aktiv tilgang til byudvikling og til at fremme dens mål for forbedring af barakbyer.

I 2007 godkendte Kommissionen et tilskud på 4 millioner euro fra Den niende Europæiske Udviklingsfond til at støtte et regionalt program for modernisering af barakbyerne. Programmet sigter på at styrke dialogen, at fremme regionale, nationale og lokale udvekslinger og at udveksle erfaringer om politiske foranstaltninger til forbedring af barakbyer. Programmet yder økonomisk støtte til regionale planer til forbedring af barakbyer, gennemførlighedsundersøgelser og styrkelse af eksisterende faciliteter og ressourcer.

Kommissionen har været særlig aktiv i dens bestræbelser på at forbedre forholdene for dem, der bor i barakbyer, særlig med hensyn til vandforsyning og sanitære installationer. Øget adgang til vand og sanitære installationer i byer og byområder er selvfølgelig en integreret del af vores sektorpolitik. Hvad angår de fattige i byerne, lægges der særlig vægt på at forbedre ydelsen fra dem, der står for og leverer decentraliserede og kommunale tjenesteydelser.

I Afrika, hvor de fleste offentlige og kommunale tjenester fungerer dårligt, skal der gennemføres en reform af den generelle organisation og finansielle forvaltning af denne sektor for at forbedre forsyningsniveauet, særlig hvis man skal tiltrække investeringer til dette område. Disse offentlige tjenester skal styrkes, særlig hvad angår fastsættelse af takster, opkrævning af betalinger og de driftsmæssige aspekter i forbindelse med opretholdelse af systemet.

Som bekendt har vi også oprettet en vandfacilitet, som finansieres gennem Den niende Europæiske Udviklingsfond og skaffer de fattige og mest sårbare borgere, som bor i byer og byområder, adgang til vand og sanitære installationer. Der har været to indkaldelser af forslag med henblik på at skaffe de fattige og mest sårbare adgang til vand og sanitære installationer. Der er gennemført omkring 175 projekter på grundlag af en bevilling fra Kommissionen på 416 millioner euro til alle de berørte AVS-regioner. Af det samlede antal projekter har der været 38 projekter til aktioner i byområder og 29 til aktioner i mindre tæt bebyggede områder.

Vand er brændpunktet for de fleste af disse projekter, og faciliteten støttes af kloak- og sanitære tjenester. Der er allerede investeret i alt 191,7 millioner euro i vandfaciliteten til byområder og mindre tæt bebyggede områder. Da mange af modtagerne, der bor i barakbyer, og de fattigste dele af de berørte områder, er fattige, er mange, ja, næsten alle projekterne en slags støtte til de fattige, da tilpasning af taksterne indgår i pakken.

Jeg kan også tilføje her ved afslutningen af denne lange beretning, jeg har haft lejlighed til at aflægge, at jeg mødtes med direktøren for FN's Habitat-program og havde en lang samtale med hende. Jeg brugte mødet til at sikre mig hendes støtte til forberedelsen af udviklingsdagene, som skal finde sted ved udgangen af næste år. Hovedemnerne bliver de lokale myndigheder og decentralisering - det er et af hovedtemaerne, og det andet er medier og udvikling - og jeg bad hende om at deltage i forberedelsen af dette tema, da den store befolkningstæthed i bycentre og større byer er et egentligt udviklingsspørgsmål.

I den forbindelse, og det er noget, jeg særlig ønskede at tale om, er der også det alvorlige problem med regionplanlægning i udviklingslandene, og dette bliver et nyt centralt emne for EU's udviklingspolitik. Vi arbejder hårdt på dette, og jeg kommer sandsynligvis med en udtalelse om dette særlig emne - nemlig regionplanlægning i udviklingslandene - i den nærmeste fremtid, da det er et meget vigtigt spørgsmål. Tag f.eks. Kinshasa, som er en by med over 6 millioner mennesker. Det er indlysende, at Kinshasa er blevet ukontrollerbar med hensyn til sikkerhed, levering af tjenesteydelser, sanitære projekter osv.

Vi er derfor meget bevidste om relevansen af det spørgsmål, det ærede medlem har rejst.

  Formanden. - Først vil jeg takke kommissæren og bemærke, at selv om svaret var langt, så er det ikke det længste, vi har fået i spørgetiden, men det har dog givet anledning til flere ønsker om supplerende spørgsmål. Jeg vil gerne slå de tre, jeg først blev gjort opmærksom på, sammen, så det bliver fru McGuinness, hr. Mitchell, som stillede det oprindelige spørgsmål, og fru Budreikaitė.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Med al respekt for fru McGuinness, så finder jeg det besynderligt, at nogen stiller et spørgsmål og må vente på en anden person.

  Formanden. - Jeg beklager meget. Vi kom for sent i gang, så man kunne have forventet, at De ville have været her tidligere.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Fru formand! De kom for sent i gang på skærmen, og derefter sprang De spørgsmål over. Derefter tillod De et svar på syv minutter, hvorefter De lod nogen stille et supplerende spørgsmål før den oprindelige spørger. Det er en absurd fremgangsmåde, og jeg protesterer.

  Formanden. - Jeg beklager meget. Hvis medlemmer ikke er i salen, er vi forpligtet til at springe deres spørgsmål over. Vi følger den rækkefølge, jeg har foreslået.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg undskylder besværlighederne. Jeg tog spørgsmålet for hr. Mitchell, fordi jeg vidste, at han var på vej herhen.

Hr. kommissær! Jeg er ikke sikker på, at jeg blot én gang hørte Dem nævne ordene "landdistrikter", "landbrug" eller "behov for investeringer" i Deres lange svar, fordi problemet med slumområder er, at 900 millioner mennesker søger til disse områder for at få et bedre liv, da der ikke er noget bedre i landdistrikterne. Jeg mener, at De er nødt til at gøre noget i forhold til at investere i udvikling af landbruget og landdistrikterne i udviklingslandene, så vi ikke skaber endnu større slumområder.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! De har sikkert ret, men jeg havde først mulighed for at tage mig af spørgsmålet om udvikling i landdistrikterne for nylig.

De ved sikkert, at der i Den 10. Europæiske Udviklingsfond lægges større vægt på udvikling af landdistrikterne og investering i landbrug end i f.eks. den niende udviklingsfond, hvor budgettet til projekter vedrørende udvikling af landdistrikterne og landbrug - hvis jeg husker rigtigt - udgjorde 9 % af bevillingerne.

I Den 10. Europæiske Udviklingsfond er dette forhold steget til lidt over 12 %. De 666 millioner euro, der stilles til rådighed under Den niende Europæiske Udviklingsfond, er nu forhøjet til 1,1 milliarder euro i den 10. udviklingsfond. Det siger sig selv, at vi tilskynder til denne udvikling, og jeg er enig med Dem i, at det er en af de bedste løsninger på problemet. Det samme gælder for regionplanlægning.

Udvikling af landbruget er en effektiv måde at reducere overbefolkningen i byerne og at give de fattige, der nu bor der, mulighed for et bedre liv og at få dem til at flytte tilbage til landet. Der er også brug for infrastrukturer, som giver øget adgang og bedre indbyrdes forbindelse samt bedre sociale og sanitære tjenester.

Vi arbejder derfor på alle disse spørgsmål, og jeg er enig med Dem, selv om jeg ikke har berørt dette særlige spørgsmål. Der kan foreslås andre løsninger, men De har helt ret, og jeg kan forsikre Dem om, at vi vil prioritere det højt.

Under de europæiske udviklingsdage blev dette spørgsmål behandlet nærmere af Kofi Annan, som har oprettet en fond til støtte for landdistrikter og udvikling af landbrug.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Må jeg spørge kommissæren om, hvorvidt han er klar over, at mål 11 i årtusindudviklingsmålene er at forbedre livet for 100 millioner mennesker, der lever i slum, betragteligt inden 2020? Og at der faktisk er omkring 900 millioner mennesker - der blev i hvert fald nævnt 900 millioner i spørgsmålet, og jeg tror ikke, at kommissæren stillede spørgsmålstegn ved det - der lever i storbyslum?

Kommissæren deltager i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Rwanda senere på måneden. Vil han kunne give nogen indikation til forsamlingen der, eller hvornår vil han kunne give nogen indikation til forsamlingen her af de præcise tal for, hvordan vi når dette mål? Hr. kommissær! De sagde, at De vil vende tilbage med en plan, at De vil vende tilbage med en rapport, men vil den rapport give os præcise detaljer for, hvordan dette mål med at få 100 millioner mennesker ud af slumbebyggelse nås?

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! Der vil være statistikker til rådighed, men de indeholder nationale tal, når vi får dem, og hvis dataindsamlingssystemerne er pålidelige. I den nuværende situation kan jeg ikke garantere, at vi vil være i besiddelse af alle statistikker vedrørende dette spørgsmål, så meget desto mere fordi definitionerne er meget forskellige fra land til land. Vi arbejder derfor på det.

Når vi normalt foretager en vurdering, og når jeg redegør for det, har vi forhåbentlig allerede et vist antal elementer, som gør det muligt at kaste lys over de oplysninger, De anmodede om. Jeg tør imidlertid ikke nu love Dem, at vi vil have pålidelige og præcise tal til rådighed i dette tilfælde. Det er en af de faktorer, vi arbejder på for øjeblikket.

Vi har allerede gennemgået de oplysninger, som andre internationale organisationer har. De indhentede data er normalt langtfra fuldstændige og ofte tvivlsomme, da de grundlæggende data, vi har, og de metoder, der anvendes til at kvantificere disse statistikker, ikke altid er pålidelige.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Mennesker har forladt landsbyer og er taget til byerne for at finde arbejde. Hvilke foranstaltninger vil der blive truffet, og hvilke projekter agter man at gennemføre i landene for at sikre, at ikke blot landbrugsområder og landdistrikter får støtte, således at der skabes nye arbejdspladser også i andre regioner? Jeg hørte tilfældigvis, at f.eks. i Mozambique går kun 5 % af støttemidlerne til udviklingen af infrastruktur og arbejdspladser. Mener De, at det er tilstrækkeligt?

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! For det første finansieres handlingsprogrammerne som regel af udviklingsprogrammer, ikke gennem humanitær bistand. De er derfor ikke humanitære bistandsprogrammer. I nogle regioner finansierier vi beskæftigelsesintensive arbejdsprogrammer, særlig i postkonflikt-lande såsom Rwanda, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo. Vi yder støtte til en lang række arbejdskraftintensive programmer, bl.a. til bygning og opgradering af veje, mindre vedligeholdelsesprojekter osv., som vil give befolkningen arbejde. Det er udgangspunktet.

For det andet vil jeg benytte Deres spørgsmål til igen at gøre opmærksom på - hvad enten De kan lide det eller ej, De kan have en mening om det eller ej, men dette er en åben debat, og jeg siger det alligevel - at det, Kommissionen gør for øjeblikket ved hjælp af de økonomiske partnerskabsaftaler, som vi for tiden forsøger at indgå med forskellige regioner i udviklingslandene, primært sigter på at oparbejde en dynamisk proces og udvikle en privat sektor, som vil være i stand til at støtte beskæftigelse, skabe velstand og fremgang, og særlig at sikre, at udviklingslandene gradvis kan åbne deres markeder med henblik på at udnytte de mest positive virkninger - og jeg ved udmærket, at der ikke kun er positive virkninger - af globaliseringen.

Endvidere er jeg altid meget overrasket over at se, at der også her i Parlamentet er mange, som er imod indgåelsen af økonomiske partnerskabsaftaler. Når man indser, at en stigning på 1 % i handelen i Afrika svarer til to en halv gange hele den offentlige støtte til udvikling i den verdensdel, vil man forstå, at der aldrig vil ske en bæredygtig udvikling i de fattigste lande, hvis ikke deres økonomi bliver mere fremgangsrig. Som svar på Deres spørgsmål kan jeg forsikre Dem om, at vi har nødforanstaltninger, bl.a. til postkonflikt-perioder, og at vi forsøger at iværksætte dem. Vi støtter rent faktisk beskæftigelsesordninger og arbejdskraftintensive projekter. De er omgående svar. De er nødsituationer.

Bortset fra dette er bistand til handel-politikker de eneste, som i sidste ende kan skabe beskæftigelse og varig beskæftigelse. Der findes ikke en anden mirakelløsning. Det er ikke realistisk at foreslå, at vi f.eks. skal finansiere jobskabelsesordninger, og jeg har faktisk allerede hørt et sådant forslag. I nogle lande er 60 %-70 % af befolkningen under 25 år. Man kan ikke skabe job inden for offentlige arbejder til så mange mennesker. Den eneste løsning på problemet skal være en økonomisk løsning.

Der er derfor to aspekter af dette spørgsmål. Det første er landbrug, som er et vigtigt element, fordi det skaber varig beskæftigelse og skaffer mad til hele familien. Det er sikkert rigtigt, at vi ikke har investeret tilstrækkeligt i landbrugssektoren i de seneste år.

Det andet element er selvfølgelig økonomien. Det er vigtigt at etablere og konsolidere integrerede regionale markeder med henblik på at skabe betingelser for, at den lokale befolkning kan drage fordel af globalisering og økonomisk vækst.

  Claude Moraes (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg kan forstå hr. Mitchells frustration over, at spørgetiden til Kommissionen hver måned svinder ind og begynder for sent - det er en frustration, mange parlamentsmedlemmer deler. Jeg havde et spørgsmål om Darfur, og jeg vil spørge Dem om, hvorvidt der blev behandlet fem spørgsmål på 10 minutter, når nu spørgetiden begyndte for sent kl. 18.15, da jeg ankom i salen lige efter kl. 18.20.

Hvis det er tilfældet, er det så rimeligt over for medlemmerne at skabe en situation, hvor de render rundt til møder og forsøger at forudse, hvornår deres spørgsmål bliver behandlet? Kan der gøres noget ved det, især det at spørgetiden til Kommissionen næsten starter for sent hver måned i Strasbourg?

  Formanden. - Tak for Deres kommentarer, hr. Moraes. Jeg og mine næstformandskolleger, som har ansvaret for spørgetiden, er altid åbne over for måder, vi kan gøre det bedre på, og derfor har vi allerede givet medlemmerne mulighed for at komme op foran i salen.

Timingen i dag er uheldig, men jeg kan kun sige, med respekt for Deres og hr. Mitchells standpunkt, at hr. Staes var her i salen og kunne få sit spørgsmål behandlet, selv om hans spørgsmål kom efter Deres. Det er uheldigt, men det eneste jeg kan sige til Dem lige nu, er, at De må holde øje med skærmene. Vi kan ikke sidde her og lave ingen ting, så vi er nødt til at gå videre til det næste spørgsmål og fortsætte behandlingen, så godt vi kan.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 42 af Jim Higgins (H-0800/07)

Om: Forbedring af færdselssikkerheden i udviklingslandene

Kan Kommissionen redegøre for, hvilke skridt den i øjeblikket tager for at sikre, at færdselssikkerheden øges og forbedres i udviklingslandene, og kan den udtale sig om, hvor effektive de foranstaltninger, der hidtil er truffet, har været?

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! En af Kommissionens prioriteter for samarbejdet om udviklingen i transportsektoren er at hjælpe regeringerne i udviklingslandene og at forbedre transportsikkerheden, og det inkluderer færdselssikkerheden på vejene. Dette afspejles i Kommissionens politikker. Behovet for politikker, der sigter mod fremme af transportsikkerheden, er et nøgleaspekt i den løbende sektorspecifikke dialog med partnerregeringerne, og der henstilles nu i interne direktiver til, at der indarbejdes bestemte sikkerhedsforanstaltninger, når der udarbejdes vejprojekter, som finansieres af Kommissionen.

I en vurdering af Kommissionens indgriben i transportsektoren i udviklingslandene, som blev fuldført i 2004, bemærkes det, at der i størstedelen af vejprojekterne blev taget højde for sikkerhedsaspekterne. For at give nogle konkrete eksempler indeholder de fleste vejbygningsprojekter vejskilte og afmærkninger og fastsatte hastighedsgrænser, og i mange af projekterne blev der også foreslået en udvidelse af rabatterne for at skabe fri passage for ikkemotoriserede transportmidler og fodgængere.

I visse lande har Kommissionen også finansieret tiltag, der var specielt stilet mod færdselssikkerhed på vejene, som f.eks. udarbejdelsen af en færdselslov og udstyr til kontrolcentre for køretøjer, særligt i Albanien, og indførelsen af regler for trafiksikkerhedskontrol i Mali. Et projekt, der er i gang i Cameroun, hjælper med at finansiere forskellige anlægsprojekter, herunder installering af autoværn for at forbedre sikkerheden på Douala-Yaoundé-hovedvejen tillige med en kampagne, der skal gøre trafikanterne mere bevidste om trafiksikkerheden.

Der er tydeligvis mere, vi kan gøre. Fremskridt afhænger først og fremmest af partnerregeringernes engagement med hensyn til at fremhæve trafiksikkerhedsspørgsmålene, indsamling og analyse af ulykkestallene, indførelse af regler og bestemmelser, som definerer standarder, og oprettelse og styrkelse af de organisationer, der er ansvarlige for den almindelige gennemførelse af trafiksikkerhedspolitikken.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Som kommissæren ved, udgiver det europæiske færdselssikkerhedsråd jævnligt meget nyttige betænkninger om statistikker vedrørende standarder for trafiksikkerhed, og om hvordan forskellige lande generelt klarer sig. Her kan man meget tydeligt se, at de østeuropæiske lande og mit eget land Irland desværre ligger langt nede på listen. Er kommissæren enig i, at det største problem er, at uheld, der betegnes som uheld, slet ikke er uheld? De skyldes i stedet for høj hastighed, dårlige vejstandarder og i mange tilfælde indtagelse af for meget alkohol. Vi ved, at der kommer et fælles europæisk kørekort i 2013, og jeg vil derfor spørge kommissæren om, hvorvidt der er udsigt til, at dette fælles europæiske kørekort kan fremskyndes og indføres hurtigere. Er kommissæren desuden enig i, at når personer med et gyldigt kørekort flytter fra én medlemsstat til en anden og ønsker at køre bil der, skal de ikke være forpligtet til at gå op til en teoriprøve i de færdselsregler, den skiltning og de forskellige andre forhold, der gælder i det land, de nu er bosiddende i?

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg ved ikke, om dette spørgsmål var rettet mod mig. Henviser De til udviklingen, eller er det et mere generelt spørgsmål, for jeg føler ikke, at det blev stillet specielt til mig i min egenskab af kommissær for udvikling?

Med hensyn til spørgsmålet fra hr. Higgins troede jeg, at jeg allerede havde svaret på det, men det er klart, særligt i forbindelse med vejinfrastrukturprojekter, som vi finansierer, at der som regel er indbygget vedligeholdelsesbetingelser, men der er også andre betingelser. Vi har f.eks. finansieret en færdselslov, og det siger sig selv, at det, vi gør i EU, kan være en kilde til inspiration for nogle af de lande, vi drøfter.

Vedrørende det spørgsmål, der blev stillet mere direkte til mig, føler jeg mig ikke kompetent til at svare på det, men jeg vil gerne lade det gå videre til min kollega hr. Barrot, hvis De ønsker det.

Det vil jeg gøre: Jeg vil lade spørgsmålet gå videre til min kollega.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg havde ligesom kommissæren forstået spørgsmålet sådan, at det omhandlede færdselssikkerheden i udviklingslandene, ikke i EU-medlemsstaterne.

Har kommissæren kørt på vejene i Sydasien, hvor kommissærens henvisning til færdselsreglerne med dyb respekt i mange tilfælde kan virke komisk, da trafikken kører meget hurtig i begge sider af vejen og i begge retninger på samme tid, hvilket selvfølgelig medfører trafikuheld, især når der også både kører folk i lastbiler og rickshaw? Har kommissæren under sine drøftelser med landene i Sydasien foreslået, at EU - med alle de råd, som hr. Higgins kunne give fra Irland og andre lande - kunne hjælpe dem med at forbedre færdselssikkerheden, måske indføre færdselsregler, der ikke findes, og hjælpe dem med at nedbringe antallet af døde på vejene?

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg er ikke modstander af, at EU yder bistand. Jeg har som eksempel citeret netop det tilfælde, De nævnte, nemlig færdselsloven. Det er klart, at dette kunne være en del af et projekt, som Kommissionen kunne finansiere som led i god forvaltningsskik, f.eks. gennem styrkelse af retsforskrifterne og konsolidering af de nationale myndigheders kapacitet. Det er noget af det, vi gør. Hvad vejene angår, er det sandt, at vi visse steder, særligt hvor vi ved, at der er meget fodgængerfærdsel, også forsøger at forbedre vejkantsrabatterne og inkludere ulykkesbekæmpelse i vores færdselssikkerhedsprojekter.

Globalt set og som en del af den politiske dialog inkluderer vi alle disse spørgsmål, men i det budskab, som vi af og til sender vores partnere, bør det fastslås, at de også skal tage fat på disse politiske spørgsmål. Når jeg hører denne type spørgsmål, tænker jeg altid: "Skal vi gøre alt for dem?" Vi kan ikke gøre alt. Vi kan inspirere og komme med forslag, vi kan skaffe midler og hjælpe, men vi kan ikke bestemme hos dem, hvis job det er at bestemme. Det er som at tage pakker under juletræet. Folk forventer, at et udviklingssamarbejde skal omfatte alt.

De må ligeledes forstå, at med de budgetressourcer, jeg har til rådighed, må jeg fokusere på hovedprioriteterne. Hr. Mitchell fremhævede helt korrekt millenniumudviklingsmålene. De er hovedprioriteterne. Vi er parate til at hjælpe, og vi skaffer midler, men partnerlandene skal bede om disse. Det er en af betingelserne. Under dialogprocessen forsøger vi sommetider at foreslå den slags.

Hr. Bowis er her ikke, men jeg kan fortælle Dem, at jeg f.eks. i gennemførelsen af vores udviklingspolitikker forsøger at indpode en endnu større bevidsthed i vores partnere om de handicappedes situation. De problemer, som berører de handicappede, bliver der almindeligvis ikke taget hensyn til af partnerlandene eller partnerregeringerne. Vi har derfor en hel række parallelinitiativer og politikker, som vi forsøger at foreslå og gennemføre, men glem ikke, at vi kun kan finansiere disse projekter, hvis partnerlandet henvender sig eller kommer med en anmodning.

På grund af at EU finansierer et stort antal vejbygnings- og vejinfrastrukturprojekter, dukker dette særlige aspekt - og bestemt spørgsmålet om færdselssikkerhed - naturligvis op under disse forhandlinger og drøftelser.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Fru formand! Statistikker viser, at skadesprocenten på grund af ulykker og deres konsekvenser i EU-lande udgør ca. 2 % af EU's BNP, hvilket betyder, at denne procent er enorm. Har vi lignende tal for den tredje verden og for udviklingslandene? Er procentdelen højere eller lavere? De har angiveligt færre biler i disse lande. Procentdelen kan derfor være lavere. Mens vi er helt på det rene med, at Kommissionen ikke kan gøre alt for de pågældende lande, vil jeg gerne vide, om disse lande lærer noget af erfaringerne i EU, hvor antallet af ulykker er faldet med 50 % i løbet af de sidste fem år.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg er helt enig. Jeg har simpelthen ikke ressourcerne til en optælling af antallet af trafikulykker i udviklingslandene.

Jeg må derfor gå ud fra det, som regeringerne fortæller mig. Det er tydeligt, at der sker ulykker, men den lavere trafiktæthed og det lavere antal transportmidler betyder f.eks., at der sker mange flere ulykker på arbejdspladsen, i markerne osv.

Med hensyn til trafikulykker på vejene kan jeg kun rette mig efter de tal, jeg får fra vores partnerlande, hvis jeg overhovedet får nogen. Hvis De nu beder mig om at finansiere statistikprojekter, vil jeg være yderst tøvende, fordi jeg ikke mener, vi har ressourcerne til engagere os i mikroledelse for vores partnere.

Jeg mener, at vi bliver nødt til at fokusere på de store linjer, hvis vi skal være effektive. Der er ingen andre løsninger. Hvis vi begynder at "mikrostyre" alle de små detaljer, mister vi vores politiske retningslinjer, vi vil gå op i det hele, vi vil ikke have en virkelig strategi eller et system at holde os til, der er ikke længere nogen sammenhæng - ingen af disse ting.

Det er helt klart gode spørgsmål, De har stillet, og det er helt rigtigt at tage disse sager op i vores dialog med partnerne. Jeg må imidlertid fortælle Dem, at tingene ikke er så ligetil, når det kommer til at vække vores partneres interesse og fange deres opmærksomhed på disse områder. Jeg har derfor lovet hr. Bowis - som tilfældigvis ikke er her, men jeg gav ham et løfte for mindst to år siden, og jeg holder det nu blot for at være metodisk - at vi ville inkludere kategorien "handicappede" side om side med vores politikker om ligestilling mellem mænd og kvinder og børns rettigheder. Jeg kan imidlertid forsikre Dem om, at tingene ikke er så enkle der, hvor det foregår. Tingene er ikke nær så entydige, og hver gang skal vi forsøge igen og igen. Jeg er helt enig i alt det, De har sagt, men jeg kan ikke gøre ting for vores partnerlande, som de helt klart ikke synes at være parate til endnu.

Kommissionen forfølger derfor alle disse punkter, som er relevante spørgsmål, men det er umuligt at mikrostyre alting.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 47 af Marco Cappato (H-0783/07)

Om: Dialog om cypriotisk forsoning

Hvordan vurderer Kommissionen mødet den 5. september 2007 mellem Republikken Cyperns præsident Papadopoulos og lederen af det tyrkisk-cypriotiske samfund Talat?

Mener Kommissionen ikke, at man i forsøget på at finde en fælles løsning med to samfund bør højne kvalitetsniveauet ved at anmode Nicosia om at føre dialogen på højeste politiske niveau (mindst på ministerniveau) ifølge en klart defineret tidsplan frem for at overlade den til ekspertudvalg?

Hvad er der sket med resten af den lovede økonomiske støtte til det nordlige Cypern, hvoraf kun 10 % er blevet udbetalt til dato?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen hilser mødet mellem de to ledere den 5. september 2007 og enigheden om hurtigst muligt at påbegynde den proces, der skal føre til en samlet løsning på Cypern-problemet, velkommen. Vores mål er, at der skal indledes seriøse forhandlinger om en samlet løsning i FN-regi uden unødvendig forsinkelse. Aftalen fra den 8. juli 2006 mellem lederne af de to samfund på øen bør bane vej for en sådan dialog, som kan være vedvirkende til, at dialogen om en samlet løsning genoptages fuldt ud.

Med hensyn til spørgsmålet om økonomisk støtte, der er brugt med udgangen af september i år, var det samlede beløb i henhold til hjælpeprogrammet for det tyrkisk-cypriotiske samfund 24 millioner euro - dvs. 9 % af det samlede beløb - og der blev ansøgt om 44 millioner euro. En stor del af programmet er afsat til investeringer i infrastruktur, der kræver mere forberedelsestid, og som størstedelen af betalingerne sker til i den sidste del af programmets periode, som løber til december 2012.

Til trods for de udfordringer, der er som følge af den unikke politiske, diplomatiske og juridiske status, mener Kommissionen, at gennemførelsen af hjælpeprogrammet overordnet er på sporet i øjeblikket.

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke kommissæren og understrege, at Kommissionen indtrængende skal anmode parterne om at forhandle på ministerniveau, dvs. på højeste niveau, for at komme ud af dødvandet. Det valg, der skal afholdes i februar i Nicosia, i den græske del, kan selvfølgelig gøre det vanskeligt at fremskynde tingene i øjeblikket, men det er en god idé at begynde at investere i tiden efter valget fra nu af.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg takker det ærede medlem for dette forslag. Vi forsøgte faktisk dette i slutningen af 2006 under det finske EU-formandskab. Der blev gjort en ihærdig diplomatisk indsats for at få ophævet de økonomiske sanktioner og handelssanktionerne i og omkring Cypern, hvilket kulminerede på nogle møder i Helsinki, der dog ikke gav nogen resultater.

Jeg mener derfor, at det, vi må lære af dette, er, at vi skal arbejde for en samlet løsning, og vi har brug for FN's hjælp i den forbindelse. Vi mener jo før, jo bedre og senest efter præsidentvalget, så 2008 skal være året for seriøse forhandlinger og resultater vedrørende en samlet løsning for genforeningen af Cypern.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Vi har fået at vide, at det kun er en lille procentdel af EU's midler, der stilles til rådighed for den nordlige del af Cypern. Hvordan forholder det sig med hensyn til de forpligtelser, der skal opfyldes af den nordlige del af Cypern? Sker der ikke også forsinkelser her? Jeg har også et supplerende spørgsmål til vores parlamentskollega. Den terminologi, han har anvendt, vedrører to separate stater og ikke to grupper, på grund af at der er henvist til ministerniveau, præsidenter og kolleger. Gavner det debatten?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg tror faktisk, at dette spørgsmål delvist var stilet til hr. Cappato. Det er klart, at Kommissionen ikke henviser til nogen form for regering i den nordlige del af Cypern, men samtidig er der naturligvis to samfund på øen. Der er det græsk-cypriotiske samfund, og der er det tyrkisk-cypriotiske samfund. Vi opfordrer lederne af de to samfund til at fortsætte deres indsats, så forhandlingerne om en samlet løsning i FN-regi genoptages, og vi forventer, at de gør det.

  Formanden. - Inden vi går til næste spørgsmål vil jeg igen give medlemmerne mulighed for og opfordre Dem til at komme op foran i salen, hvis De deltager i spørgetiden. Det gør det lidt mere dynamisk.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 48 af Bernd Posselt (H-0789/07)

Om: EU-forvaltning i Kosovo

Hvordan bedømmer Kommissionen situationen med hensyn til forberedelserne til oprettelse af en EU-forvaltning i Kosovo næste år samt sandsynligheden for at nå til klarhed om statusspørgsmålet inden den 10. december 2007?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! EU agter at påtage sig en større rolle i forbindelse med Kosovos fremtidige status. Samtidig med de igangværende statusforhandlinger forberedes oprettelsen af et fremtidigt internationalt civilt kontor og en retsstatsmission i FUSP-regi i Kosovo.

Kommissionen finansierer fælles aktioner i FUSP-regi til oprettelse af planlægningsgrupper i Pristina. Disse grupper har udarbejdet planerne for de fremtidige missioner med udgangspunkt i Ahtisaariplanen. De fremtidige missioners endelige udformning afhænger imidlertid af statusforhandlingernes præcise resultat. Kommissionen har arbejdet tæt sammen med de to grupper for at sikre en sammenhængende generel EU-tilstedeværelse i forbindelse med Kosovos fremtidige status.

Jeg vil også benytte lejligheden til at takke Europa-Parlamentet for dets fremragende samarbejde i forbindelse med at sikre finansieringen af disse meget vigtige missioner. Kommissionen støtter arbejdet i den internationale trojka, som i øjeblikket fører forhandlingerne, fuld ud, og trojkaens arbejde skal ende med et resultat senest den 10. december, hvilket blev bekræftet af kontaktgruppen på ministerplan i New York i september. Det er for tidligt at spekulere i, hvornår præcis Kosovos status bliver fastlagt, men det er klart, at det ikke gavner nogen at trække processen i langdrag. Vi er klar til at vende hver en sten og gå endnu videre for at opnå en forhandlingsløsning, hvilket ville være det bedste for alle. Vi opfordrer begge parter og vores partnere i det internationale samfund hertil, mens vi naturligvis samtidig forbereder os på gode og dårlige scenarier med hensyn til Kosovos status.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Mange tak for det gode svar, hr. kommissær. Der er to punkter, som jeg gerne vil lægge vægt på. For det første, som De ved, stemte Parlamentet med 75 % flertal for en internationalt overvåget uafhængighed til Kosovo på grundlag af Ahtisaariplanen. Vi stemte imod planerne om en deling af Kosovo og mod en eventuel tilbagevenden til styring fra Beograd. Jeg vil gerne vide, om Kommissionen støtter denne holdning.

For det andet var jeg ligesom Dem i Beograd i sidste uge, og som De har sagt, jo længere tid beslutningsprocessen varer, jo mere destabiliserende vil virkningen på Serbien blive. Serbien har også brug for en hurtig beslutning for at være i stand til at forfølge sin kurs mod en fremtid i EU.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Som hr. Posselt sagde, er Serbien i høj grad et afgørende land, og derfor tog vi også initiativ til stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien sidste uge med vicepremierminister Đelić i tilstedeværelse af præsident Tadić. Det er Serbiens første konkrete skridt mod EU. Hvis Serbien samarbejder fuldt ud med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende Det Tidligere Jugoslavien, kan vi og medlemsstaterne underskrive aftalen, som dermed kan give Serbien kandidatstatus.

Vi er således klar til at gå videre, når Serbien er klar, og dette hjælper Serbien med at lægge sin nationalistiske fortid bag sig og gå sin europæiske fremtid i møde.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Vi håber bestemt alle, at statusspørgsmålet bliver løst den 10. december. Spørgsmålet er imidlertid: Hvad nu, hvis der ikke er nogen løsning? Hvilke risici er der så efter Deres mening for regionen som helhed? Er der en vej ud af den situation eller alternative strategier, hvis der faktisk ikke foreligger nogen aftale den 10. december?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi arbejder meget seriøst og hårdt for at opnå en forhandlingsløsning vedrørende statusspørgsmålet. Vi støtter ambassadør Wolfgang Ischinger, som er ansvarlig for at styre trojkaens arbejde som EU's repræsentant. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi målretter vores overvejelser og offentlige udtalelser mod at støtte trojkaens arbejde og opfordre de to parter til at gribe muligheden og udnytte denne sidste chance, denne ekstratid eller overtid, for at opnå konkrete resultater ved forhandlingerne.

Som enhver ansvarlig institution må EU, EU's medlemsstater, Kommissionen og Europa-Parlamentet være forberedt på forskellige scenarier, men jeg vil ikke spekulere i uheldige udfald nu. Lad os nu fokusere på forhandlingerne, samtidig med at vi forbereder missionerne, både Kommissionens mission og Rådets FUSP-mission, så vi er klar til at gøre vores del og påtage os ansvaret, når der er en afklaring af Kosovos status.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 49 af Michl Ebner (H-0805/07)

Om: Tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien

I juni 2004 fik Kroatien endelig tildelt status som officiel tiltrædelseskandidat af EU. I oktober 2005 blev tiltrædelsesforhandlingerne indledt officielt, hvorunder de første 12 forhandlingskapitler blev åbnet. Kroatien selv tilstræber en afslutning på tiltrædelsesforhandlingerne i 2008/2009. Den positive udvikling i Kroatien inden for markedsøkonomi, retsstatslighed samt demokrati og menneskerettigheder gør, at dette tidspunkt absolut forekommer realistisk. Dog er det et spørgsmål, om det kan overholdes af EU, da det er blevet fremført, at en institutionel reform af EU er en forudsætning for udvidelsen.

Hvordan bedømmer Kommissionen tiltrædelsesforhandlingernes status? Hvilken hjælp yder (eller planlægger) Europa-Kommissionen at yde for at sikre, at Kroatien kan tiltræde EU så hurtigt som muligt?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien skrider hurtigt fremad i øjeblikket. Som De nok husker, startede tiltrædelsesforhandlingerne den 3. oktober 2005, eller for at være præcis, den 4. oktober, da det var sent om natten eller tidligt om morgenen, afhængigt af hvordan man definerer det i Luxembourg. Screeningsprocessen blev afsluttet et år senere i oktober 2006, og alle 33 screeningrapporter er afleveret til Rådet.

På nuværende tidspunkt er der åbnet 14 forhandlingskapitler ud af 35 og afsluttet to. Forhandlingerne skrider frem i et jævnt tempo. Jeg vil tilføje, at vi har fastsat kriterier for åbning af 10 kapitler - eller Rådet har fastsat dem for at være mere præcis - hvilket skal meddeles Kroatien. I øjeblikket overvejer vi kun kriterier for åbning af et kapitel om retsvæsen, frihed og sikkerhed. Vi håber dog, at det arbejde, Kroatien udfører for at opfylde kriterierne for åbning af kapitler, gør, at vi kan anbefale, at der åbnes yderligere et eller to forhandlingskapitler meget snart.

Til slut vil jeg sige, at det vigtigste i forhold til de næste skridt er, at der sker yderligere fremskridt inden for de mest vanskelige kapitler. Det gælder hovedsageligt de kapitler, hvor der ikke er fastsat åbningskriterier. I sidste ende bestemmes det tempo, hvormed Kroatien nærmer sig EU, af landets egen evne til at opfylde alle nødvendige krav.

  Michl Ebner (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig for kommissærens præcisering. Efter min mening er de fremskridt, der er gjort, bestemt tilfredsstillende, men der kunne gøres endnu mere. Så vidt jeg ved - og jeg er medlem af Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Kroatien - er det kroaterne, der presser på, men de får ingen positiv respons fra Kommissionen. Jeg vil derfor gerne anmode Kommissionen om en øget indsats til fordel for Kroatien, således at det kan indtræde i EU i 2009.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg er enig i, at der først og fremmest skal ske mere fra Kroatiens side.

Lad mig blot illustrere udfordringerne: de tekniske forhandlinger danner overbygningen for forhandlingerne om den gældende fællesskabsret, mens de faktiske reformer danner grundlaget - fundamentet - for forhandlingerne. For Kroatien, Tyrkiet eller eventuelle andre fremtidige kandidatlande er det på mange områder klart, at der først skal ske fremskridt med de faktiske reformer, for at visse kriterier for åbning af tekniske forhandlinger opfyldes.

Det konkrete eksempel, jeg tænker på, er skibsbyggeri og stål. Vi kan anbefale, at der åbnes et kapitel om konkurrencepolitik og statsstørre, som er et af hovedkapitlerne i EU-lovgivningen, så snart vi ser, at Kroatien reelt er begyndt at gennemføre strukturreformer inden for skibbygnings- og stålsektoren og har opnået resultater med disse.

Derfor er det i første omgang op til den kroatiske regering og det kroatiske parlament at skabe fremskridt med disse reformer og således bane vejen for, at der kan ske fremskridt i de tekniske forhandlinger.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Det er meget sandsynligt, at Schengengrænsen mellem Italien og Østrig den 21. december vil blive udvidet til at omfatte endnu et land, nemlig Slovenien. Har det nogen forbindelse med åbningen af et kapitel - om det fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - i tiltrædelsesforhandlingerne? Giver det i virkeligheden nogen mening at bygge store nye eksterne grænser her, som skal ophæves om få år?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg mener nok, at spørgsmålet giver mening, hvis man bruger sin sunde fornuft, hvilket også er tilladt for en kommissær. Samtidig har Slovenien efter en massiv indsats opnået en situation, hvor landet bliver en del af Schengenaftalen om fri bevægelighed for personer, og det er et faktum, at Slovenien er medlem af EU. Kroatien bliver medlem af EU om nogle år, og derfor vil vi have den aftale, det ærede medlem henviser til, indtil Kroatien kan komme med i Schengenaftalen som EU-medlem.

På mellemlang eller lang sigt bør vi dog have en situation, hvor alle landene på Vestbalkan er en del af EU og en skønne dag også en del af Schengenaftalen om fri bevægelighed for personer. Det er meget vigtigt i europæiseringen af civilsamfundet i landene på Vestbalkan på længere sigt.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg tror, at Sanaderregeringen og hovedforhandleren hr. Drobnjak gør et førsteklasses stykke arbejde, men der er efter min mening to problemer. For det første hører jeg f.eks. fra Slovakiets side, at der fastsættes vilkår for Kroatien, som ikke blev fastsat på samme måde for Slovakiet.

Det andet spørgsmål er: Hvad er situationen med hensyn til Kommissionens egne evner til at behandle denne ansøgning? Jeg har hørt, at der er rigtig mange sager, der får lov at ligge, fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at behandle den Kroatiske ansøgning. Er det korrekt?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg tror, at der var uklarhed i tolkningen, da jeg ikke tror, at det ærede medlem vil have sagt, at Kommissionen har vanskeligt ved at håndtere denne sag korrekt.

Vi håndterer sagen med al den omhu og beslutsomhed, der skal til. Faktisk sker der fremskridt i forhold til Kroatien, som jeg sagde tidligere, på grund af landet egne fremskridt.

Hvis der blev henvist til grænsetvisten og miljø- og fiskerizonen, som især vedrører de bilaterale forbindelser mellem Kroatien og Slovenien, er det et bilateral anliggende, og vi opfordrer både Kroatien og Slovenien til at løse disse gamle problemer.

Jeg tror på, at begge lande vi øge indsatsen og intensivere arbejdet for at udnytte denne mulighed og forsøge at løse de udestående problemer, f.eks. grænsetvisten, senest umiddelbart efter parlamentsvalget i Kroatien.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 56 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0782/07)

Om: Levevilkår og uddannelse for illegale mindreårige indvandrere

Blandt de illegale indvandrere i EU er der også et antal mindreårige, hvis fremtidige ophold og uddannelse på europæisk område er usikker og ikke baseret på fælles standarder.

Er det som led i den kommende strategi for barnets rettigheder muligt at udforme en fælles europæisk politik for sikring af menneskeværdige levevilkår og uddannelse for disse mindreårige indvandrere, der på illegal vis ankommer til EU, baseret på overholdelse af medlemsstaternes internationale forpligtelser?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er rigtigt, at børn, der opholder sig illegalt i et land, ofte ikke har mulighed for at gå i skole og således fratages deres muligheder fra starten.

Som det er nævnt i vores europæiske strategi for barnets rettigheder, kræver det, at der er et grundlag i traktaterne, før der kan iværksættes foranstaltninger inden for et bestemt politikområde for at sikre børns rettigheder, og inden for indvandringsområdet er der ikke et sådant specifikt grundlag.

Når det kommer til substansen, findes der dog allerede en fælles standard - i det mindste en minimumstandard - da alle medlemsstater skal overholde internationale menneskerettighedskonventioner. Medlemsstaterne skal ifølge den europæiske menneskerettighedskonvention give en person visse rettigheder uanset personens indvandringsstatus, f.eks. akut lægehjælp eller tilstrækkelige midler til sit underhold.

Med hensyn til konventionen om barnets rettigheder må vi huske på, at den, foruden de specifikke bestemmelser, forpligter medlemsstaterne til altid at tage hensyn til barnets tarv.

På fællesskabsplan forudser Kommissionens forslag til et direktiv om tilbagesendelse, at der ikke skal træffes afgørelse om tilbagesendelse, i tilfælde hvor medlemsstater er underlagt forpligtelser, der er afledt af internationale fundamentale rettigheder, f.eks. retten til uddannelse eller retten til at have en familie.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Tak for Deres korte svar. Mit tillægsspørgsmål er: Bliver medlemsstaternes forpligtelser overholdt, og tager De hensyn til, at vi ikke kun har illegale børneimmigranter, men også illegale børnemenneskehandlere? På min ø Chios, som ligger ud for Lilleasiens kyst, er der arresteret en 14-årig menneskehandler.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det spørgsmål, de har rejst, er naturligvis et af de mest følsomme overhovedet. Det kræver naturligvis handling fra EU's side. Det er derfor, at jeg for nogle måneder siden med henvisning til sort arbejde udført af immigranter på den ene side og mennesker, der kommer ind i EU og derefter overskrider deres opholdstilladelse, på den anden foreslog et direktiv med det formål at straffe arbejdsgiverne.

I tilfælde hvor sort arbejde berører de mest sårbare grupper - det tilfælde, De har fremført - som f.eks. børn, der rekrutteres illegalt og derefter udnyttes, har jeg foreslået fængselsstraffe. Udnyttelse på det sorte marked af særligt udsatte grupper, som det er tilfældet med børn, er efter min mening det alvorligste tilfælde af alle. Det er ikke alle EU-medlemsstater, der i øjeblikket har strenge straffe for arbejdsgivere, der illegalt udnytter kvinder og børns arbejde, og jeg mener, at vi har brug for en sådan lovgivning på EU-plan.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Hvad uddannelse og oplæring af illegale børneimmigranter angår, taler vi om et yderst følsomt område. Vi ved også, at de organisationer, der beskæftiger sig med menneskehandel, ikke skyr nogen midler overhovedet. Mener De ikke, at der kan være en vis risiko for, at børn kan blive sendt forud, således at forældrene derefter kan slutte sig til dem gennem en familiesammenføringsproces og på den måde forcere illegal indvandring?

Så meget som jeg hilser bestræbelserne for at beskytte børnene velkommen, ser jeg en risiko for, at dette kunne sætte yderligere skub i den illegale indvandring.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg tror, De har ret. Der er brug for en større årvågenhed, fordi ligesom De er, er jeg overbevist om, at det er yderst vigtigt at overvåge aktiviteterne hos de private organisationer, der er involveret i arbejdet med at passe på disse børn eller at fremsætte tilsyneladende attraktive forslag om uddannelse osv., som i nogle tilfælde kan være en forløber for illegale aktiviteter.

Derfor har vi sat særlig fokus på dette spørgsmål i gennemførelsen af EU-strategien til bekæmpelse og forebyggelse af handel med mennesker generelt og de mest sårbare i særdeleshed, særligt børn. Jeg har i mit forslag til en EU-strategi om børns rettigheder inkluderet en særlig artikel om de private organisationers aktiviteter, som skal overvåges, når de får overdraget opgaven med at beskytte børn.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 57 af Sarah Ludford (H-0791/07)

Om: System for ind- og udrejse

Kommissær Frattini har i en skrivelse for nylig nævnt, at eventuelle forslag til et system for ind- og udrejse ville blive fremsat først i 2008, så snart resultaterne af to igangværende undersøgelser lå klar. Men pressen har siden kunnet rapportere, at kommissær Frattini til et uformelt møde med EU's justits- og indenrigsministre i starten af oktober opfordrede til, at der oprettes et register over biometriske identifikatorer af alle personer, som rejser ind eller ud af EU, men ikke er borgere i nogen af medlemsstaterne.

Hvordan er Kommissær Frattini i stand til allerede at fremlægge en plan for et EU-system for ind- og udrejse, når der endnu ikke har været nogen meddelelse fra Kommissionen om resultaterne af feasibility-undersøgelserne?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Som det ærede medlem ved, har det portugisiske formandskab medtaget emnet om nye teknologier og integreret grænsekontrol til drøftelse på udenrigsministrenes uformelle rådsmøde den 1. oktober.

Formandskabet præsenterede idéer, der skal øge sikkerheden og lette passage af grænserne. Jeg deltog naturligvis i Rådets drøftelse.

Europa er nødt til at udnytte de store muligheder, de nye teknologier giver inden for grænsekontrol. De fremskridt, der er sket inden for biometriske teknologier, vil sikre en hurtigere og mere pålidelig identifikation af rejsende. Som et konkret eksempel på de skridt, EU har taget indtil nu, kan nævnes indførelsen af biometriske pas og udviklingen af visuminformationssystemet (VIS) og anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), som vil bane vej for øget brug af biometriske identifikatorer ved grænserne. Vi har naturligvis arbejdet tæt sammen med Parlamentet om begge emner.

Ændringen af grænseprocedurerne kan ikke ske fra den ene dag til den anden. Der kræves derfor en gradvis tilgang til det. Det er vigtigt at gennemføre det, der allerede er planlagt, inden vi går i gang med endnu mere ambitiøse projekter. Det er dog nødvendigt at udvikle og fastholde en langsigtet strategi og vision fulgt op af en grundig konsekvensanalyse.

I begyndelsen af næste år fremlægger jeg en meddelelse, ikke et lovforslag, hvori det skitseres, hvordan et system for ind- og udrejse og et program for registrerede rejsende kunne se ud. I meddelelsen vil de forskellige muligheder og deres indvirkning blive vurderet, herunder i forbindelse med databeskyttelse og andre grundlæggende rettigheder. Et system for ind- og udrejse og et program for registrerede rejsende skal ses sammen som en del af den samme pakke af foranstaltninger. Forenkling af kontrollen af rejsende i god tro giver os mulighed for at målrette ressourcerne mod højrisikorejsende. En hurtigere grænsekontrol for rejsende i god tro kan opveje den ekstra tid, det tager at passere grænserne, når man anvender et system for ind- og udrejse.

Ved indførelse af sådanne synergier fra et automatisk system med forretningsprocedurerne og udstyret til SIS II og VIS er vi nødt til nøje at undersøge, om vi anvender vores eksisterende infrastruktur så effektivt som muligt. Denne meddelelse om et system for ind- og udrejse, som jeg fremlægger i februar, bliver en del af en grænsepakke, der også kommer til at omfatte evalueringsrapporten om Frontex, som det er bestemt ifølge Haagprogrammet, og en meddelelse om et europæisk overvågningssystem (EUROSUR).

Jeg ser derfor frem til en rigtig strategisk drøftelse med medlemsstaterne og Parlamentet om den fremtidige retning for EU's grænsepolitik, hvor nye teknologier kommer til at spille en afgørende rolle. Med andre ord vil det efter min mening blive et udgangspunkt for en bred strategisk tilgang og drøftelse.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg ser da også frem til en sådan strategisk drøftelse, og jeg havde ingen problemer med første del af Deres svar, hr. kommissær. Det, der dog bekymrer mig, er, at det blev rapporteret, at De på udenrigsministrenes uformelle rådsmøde den 1. oktober opfordrede til, at der blev oprettet dette ind- og udrejseregister, hvilket var utroligt vigtigt efter Deres mening, men De havde ikke fortaget en feasibility-undersøgelse. I meddelelsen fra 2005 fremgik det, at det ville være et kæmpe organisatorisk skridt, og at det derfor muligvis ville være risikabelt og dyrt at gennemføre. Går De ikke ind for det?

Den anden del af Deres svar var en salgstale for systemet til ind- og udrejse. Vi ved ikke, hvad det kommer til at betyde - herunder for databeskyttelse og organisering - er disse elementer proportionale? De siger dog allerede, at det er utroligt vigtigt. For mig er det lidt det samme som at starte med at bygge taget på et hus.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Som De ved, er Parlamentet ved formanden for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder naturligvis inviteret til at deltage - og deltager - i uformelle møder i Rådet. Så vidt jeg ved, sagde jeg imidlertid nøjagtig det samme ved den lejlighed, som jeg siger til Dem i dag. Jeg sagde specifikt, at konsekvensvurderingen vil blive fremlagt og offentliggjort på Kommissionens websted sammen med forslag til meddelelse. Alle vil være i stand til at se konsekvensvurderingen, de forskellige implikationer og vores forslag. Derefter vil der naturligvis blive åbnet en debat, af den årsag, jeg har angivet. Vi taler om en meddelelse indeholdende mulige arbejdsmetoder, ikke om et lovforslag.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil bede kommissæren om at kommentere en EU-problemstilling om ind- og udrejse: muligheden for at Irland, måske efter aftale med Nordirland, bliver en del af Schengenområdet set i forhold til det, der sker med Det Forenede Kongerige angående landets initiativ om e-grænser (e-Borders). Hvis De eventuelt blot kommentere dette emne, da der er meget at sige om det.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er lidt for tidligt, fordi baronesse Ludford straks ville komme tilbage og fortælle mig, at jeg vender tingene på hovedet. Det ønsker jeg ikke. Det, jeg kan sige, er, at jeg naturligvis ville være tilhænger af at overtale eller opmuntre et land som Irland til at deltage fuldt ud i fællesskabet med hensyn til frihed og sikkerhed. Alt, hvad jeg kan sige, er, at så snart alle de forskellige tekniske muligheder med hensyn til at nå frem til et forslag er offentliggjort - faktisk meget snart - finder Irland og andre sandsynligvis et tilfredsstillende svar, i den forstand at en eller anden mulighed vil være fordelagtig for borgerne eller ej. På det tidspunkt kommer vi selvfølgelig tilbage og tager en indgående drøftelse.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 58 af Dimitrios Papadimoulis (H-0802/07)

Om: Bestemmelser om oplysning af personlige data om EU-borgere til tredjelande i den nye traktat

Ifølge min kollega EP-medlemmet Elmar Brok, der er medlem af Europa-Parlamentets delegation til regeringskonferencen, er Rådets medlemmer blevet enige om, at den nye traktat skal indeholde en bestemmelse, der tillader udlevering af personlige data vedrørende EU-borgere til tredjelande.

Denne bestemmelse er blevet foreslået uden, at borgerne er blevet advaret på forhånd endsige er blevet inddraget, og der er ikke taget hensyn til Europa-Parlamentets modstand imod dette forehavende, som det allerede har givet udtryk for i sin beslutning P6_TA(2007)0347 om PNR-aftalen mellem EU og USA (luftfartsselskabers overførsel af data vedrørende passagerer). Er Kommissionen enig i, at der eventuelt indføjes en sådan bestemmelse i den nye traktat? Hvis ikke, hvordan vil Kommissionen så give udtryk for sin modstand?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Den nye traktat, der allerede er opnået enighed om, men som endnu ikke er underskrevet, indeholder ingen generelle bestemmelser, der tillader udlevering af personoplysninger om EU-borgere til tredjelande. Faktisk sikrer artikel 15a i den nye traktat retten til, den generelle ret til, beskyttelse af personoplysninger. Artikel 24 henviser til anvendelsen af denne generelle ret og behandlingen af data inden for det fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

Det betyder, at udlevering af personoplysninger til tredjelande er baseret på de generelle principper eller relevante bestemmelser i Direktiv 95/46/EF om personoplysninger, især artikel 25 og 26. Dette direktiv om beskyttelse af personoplysninger er fortsat gældende. I henhold til artikel 25 i netop dette direktiv er udlevering af personoplysninger kun tilladt, hvis tredjelandet sikrer et tilstrækkeligt niveau af beskyttelse. I artikel 26 i samme direktiv angives de specifikke og udtrykkelige betingelser, hvorunder det er muligt at udlevere personoplysninger til tredjelande i andre tilfælde. Rammeafgørelsen om databeskyttelse inden for retligt og politimæssigt samarbejde vil være et andet nyttigt instrument.

Vi har givet et løfte. Løftet er vedtage en rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i enighed med Parlamentet senest i december 2007. Jeg har stor tiltro til, at vi når dette meget vigtige politiske resultat. Hvorfor? Fordi det portugisiske formandskab tilsyneladende er meget fast besluttet på at nå dette mål, og fordi der lader til at være en generel konsensus blandt medlemsstaterne. De ved muligvis, at vi drøftede rammeafgørelsen om databeskyttelse på det sidste formelle møde i Rådet (retlige og indre anliggender). Jeg har naturligvis et stærkt ønske om at arbejde tæt sammen med Parlamentet på dette område i de kommende uger, også endnu tættere end tidligere. Jeg mener, at vi har et fælles mål i at få den vedtaget før slutningen af december.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! De har kørt slalom rundt om traktaternes artikler med fuldendt juridisk dygtighed.

Vær venlig at give mig et mere klart svar på mit spørgsmål. Er Kommissionen enig i, at de pågældende afgørelser af Rådet ignorerer Europa-Parlamentets klare holdning og den relevante beslutning? Svækker dette ikke beskyttelsen af borgernes personlige data, og er det ikke et forsøg på at komme uden om EF-Domstolens kontrol?

Mit spørgsmål er enkelt. Har EF-Domstolen mulighed for på grundlag af Rådets afgørelser at omgøre denne afgørelse af Rådet, som er vedtaget i henhold til artikel 24?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Som De er vel vidende om, er den overordnede hensigt at garantere retten til beskyttelse af personlige data. Artikel 24 er en undtagelse, med andre ord fastsætter den, at der gælder en særlig regel i et nærmere angivet område for bestemte typer oplysninger og data. Dette betyder efter min mening bestemt ikke, at når det generelle princip overtrædes, er der ikke længere nogen af sikkerhedsforanstaltningerne, der finder anvendelse, fordi det generelle princip selvfølgelig ikke er opgivet. En delvis ophævelse af den normale behandling retfærdiggøres af, at vi er i det fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Jeg gentager imidlertid, at hvis der efter min mening - og på dette stadium er det udelukkende min personlige fortolkning, eftersom traktaten endnu ikke er blevet underskrevet eller ratificeret - er enkeltstående fravigelser fra den generelle regel, kan disse fravigelser ikke annullere rettigheden. De kan regulere måderne at nyde godt af denne rettighed på, hvilket tydeligvis er en anden sag.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! Kommissær Frattini, De er naturlig klar over, at medlemmerne af Parlamentet og især medlemmerne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender bliver mere, ikke mindre, utilfredse med udviklingen inden for udlevering af personoplysninger uden tilstrækkelig databeskyttelse og uden nogen fælles beslutningstagning eller reel parlamentarisk kontrol, herunder fra nationale parlamenter. Jeg er også bange for, at en lille smule af tilliden er forsvundet, da vi føler, at Kommissionen og medlemsstaterne næsten har fordel af løse og vage aftaler, der indgås om den transatlantiske dimension.

Hvad kan De gøre for at forsikre os om, at vi ikke befinder os på en glidebane, hvor data, der udleveres til sikkerhedsformål, ikke i virkeligheden blot anvendes til at udarbejde personprofiler og aldrig rigtig bliver omfattet af garantien om beskyttelse af personoplysninger?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Som De udmærket er klar over, har jeg tidligere forsøgt at tage personlige initiativer ud fra et politisk synspunkt, selv om jeg i nogle tilfælde ikke formelt var bemyndiget til det af Rådet. Jeg taler om at stille visse dokumenter eller oplysninger til Deres rådighed uden forudgående formel godkendelse fra Rådet.

Jeg forstår udmærket Deres bekymringer, men jeg kan ikke handle alene. Jeg var nødt til at få bemyndigelse i nogle tilfælde og opnå konsensus i andre tilfælde. Jeg kan gentage, hvad jeg engang sagde til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Jeg er klar til at indlede et tæt politisk samarbejde med Parlamentet, selv om traktaten endnu ikke er underskrevet eller ratificeret. Jeg taler om et tæt politisk samarbejde på den måde, at vi kan tænke på at begynde at gå videre, som om traktaten var trådt i kraft. Det er ærlig talt min egen politiske og personlige holdning, da jeg ikke er så sikker på og ikke ved, om Rådet er enig i denne holdning.

Dette princip kunne f.eks. gælde for vedtagelsen af en rammeafgørelse om databeskyttelse, som efter min mening skal vedtages inden december, efter et tæt samarbejde ikke kun ved at få Parlamentets mening, men ved at tage hensyn til alle ændringsforslag, forslag samt alle formelle og væsentlige punkter.

Er De sikker på, at Rådet vil være enig i en sådan holdning? Jeg er ikke sikker, men jeg insisterer på at forsøge at overbevise Rådet om at bevæge sig i denne retning.

  Formanden. - Vi har nu overskredet tiden med mere end den tid, vi var forsinket, da vi startede.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

19. De politiske gruppers sammensætning: se protokollen

20. Gennemførelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

(Mødet udsat kl. 19.50 og genoptaget kl. 21.05)

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

21. Boeing's (USA) klage over Airbus (EU) inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om Boeing's (USA) klage over Airbus (EU) inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Det er vigtigt at huske, at De inviterede Kommissionen herind i dag for at diskutere konflikten mellem USA og EU om den støtte, de involverede regeringer har ydet til Airbus og Boeing.

Der er spildt meget blæk på disse spørgsmål, så lad os starte med at genkalde os de vigtigste fakta. Hvad handler det hele om? USA's regering hævder, at de penge, europæiske regeringer har investeret i Airbus, krænker Verdenshandelsorganisationens regler om støtte. I oktober 2004 trak USA sig ensidigt og uden forudgående varsel ud af en bilateral aftale med EU, som blev underskrevet i 1992, og som eksplicit godkender denne type investering, og besluttede at anlægge sag i WTO.

EU konstaterede, at USA foretrak at gå rettens frem for forhandlingens vej, og bad for sit vedkommende WTO erklære USA's støtte til Boeing ulovlig. Hvor er vi nu tre år senere? Trods adskillige forsøg på at løse konflikten i mindelighed i løbet af de sidste par år har parternes uenighed forhindret dette i at lykkes.

USA har nægtet at have ydet støtte til Boeing og har sagt, at EU som en forhåndsbetingelse ville være nødt til at holde op med at yde Airbus den støtte, man tidligere har ydet inden for rammerne af systemet med tilbagebetalingspligtige lån, før der overhovedet kan blive tale om forhandling.

Som De nok kan se, er det umuligt at etablere et rimeligt og objektivt grundlag for en forhandlingsløsning under disse betingelser. For få uger siden afviste Boeing offentligt den seneste olivenkvist, Airbus er kommet med, hvis jeg må udtrykke mig sådan. Det var den 18. oktober.

Vi er derfor skeptiske med hensyn til, om denne konflikt kan løses ved forhandlingsbordet inden for den nærmeste fremtid. Dette betyder, at vi fortsat vil forsvare den europæiske støtte til Airbus i WTO - en støtte, som har gjort luftfartssektoren i stand til at blive mere innovativ og forbedre sikkerheden og effektiviteten på luftfartsområdet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Airbus har tilbagebetalt 40 % mere, end selskabet har modtaget fra de europæiske regeringer siden 1992, og faktisk har tilbagebetalt over 7 milliarder euro. Derfor håber vi, panelet vil påvise, at de ganske beskedne summer, Europa har givet i form af støtte til forskning og udvikling og tilbagebetalingspligtige lån, ikke har haft nogen indflydelse på Boeings konkurrenceevne.

Døm selv: Boeing har lige bekendtgjort, at deres nye B787 "Dreamliner" siden lanceringen er blevet den største kommercielle succes i flyhistorien. Det er meget muligt, at flyet er den største succes nogensinde, men det er nok også det fly, der har fået allermest statsstøtte.

Forud for en WTO-høring i september i år fremlagde vi materiale, som, vil jeg mene, rummede solid dokumentation for den støtte, USA gav til Boeing til det fly. Nærmere bestemt påviste vi, at denne økonomiske støtte beløb sig til 24 milliarder dollars fra de føderale myndigheder og visse stater, inklusive 16 milliarder dollars fra NASA og forsvarsministeriet i form af støtte til forskning og udvikling inden for luftfartssektoren, som gjorde det muligt for Boeing at udvikle avanceret luftfartsteknologi og ekspertise til ingen penge. Endvidere blev der ydet ulovlig statsstøtte, som decideret var øremærket til Boeing, særligt i staten Washington, hvor Boeing modtog støtte på i alt 4 milliarder dollars, men også i Kansas med de såkaldte "Boeing-obligationer" samt i Illinois. Det tredje element er den ulovlige eksportstøtte, Boeing fortsat modtager på grundlag af FSC/ETI-lovgivningen ("Foreign Sales Corporation" og "Extraterritorial Income Exclusion") på trods af, at ved adskillige lejligheder WTO har erklæret den ulovlig.

Når WTO har truffet en beslutning - formodentlig i 2008 - er det meget sandsynligt, at sagen ikke dermed er afsluttet. Begge parter vil have mulighed for at appellere, og på den måde kan det hurtigt blive 2009. Når WTO har truffet beslutning i de to sager, vil det efter vores opfattelse være en god idé at drøfte med USA, hvordan vi skal håndtere konsekvenserne, men vi kan selvfølgelig ikke være sikre på, at dette vil resultere i reelle forhandlinger.

Det er altså Kommissionens opfattelse, at en forhandlingsløsning ville give den nødvendige langsigtede løsning, markedet behøver, for at vi kan sikre fredelig og fair konkurrence inden for luftfartssektoren fremover. Hvis dette ikke skulle lykkes, vil Kommissionen blive ved med at forsvare Europas interesser beslutsomt og energisk i WTO.

Når alt kommer til alt, er det ikke kun i Airbus' interesse at opnå fair konkurrencevilkår. Det har også betydning for leverandører, luftfartsselskaber og deres kunder, som må formodes at have gavn af en sund konkurrence mellem de største producenter af civile luftfartøjer.

Konkurrencen mellem Airbus og Boeing bør udspille sig på markedet. Vi er indstillet på, at konkurrencen er hård, men forventer også, at den er fair og rimelig. Men dette er ikke tilfældet, hvis den amerikanske konkurrent forsøger at fremstille nogle af vores medlemsstater som, og jeg citerer, "upålidelige luftfartsforretningspartnere og en sikkerhedsrisiko for USA's militære beredskab" eller at anspore den amerikanske kongres til lovgivning, som skal blokere for midler til forbedringer af amerikanske lufthavne med henblik på, at disse skal kunne modtage A380-flyet. Den slags kampagner er skadelige for de transatlantiske relationer og upassende for en virksomhed, der fremstiller sig selv som en global (og sommetider endda europæisk) spiller, når som helst dette kan være nyttigt for den.

Men vores budskab til Dem i dag er først og fremmest, at både EU og USA på det officielle plan har gjort en indsats for - og, tror jeg, har haft held til - at sikre, at denne konflikt ikke skader det bredere samarbejde mellem EU og USA.

Den linje har vi tænkt os at fastholde, og vi har tillid til, at den amerikanske regering vil gøre det samme ved at sikre, at uoverensstemmelserne om Airbus og Boeing ikke får lov at påvirke nogen af virksomhedernes evne til at konkurrere på fair vilkår i offentlige udbudsprocedurer. I særdeleshed bør der ikke foretages nogen konkurrencebegrænsende handlinger inden for lovgivning eller forvaltningspraksis, som ville begrænse EU-virksomheders konkurrenceevne i forbindelse med det aktuelle amerikanske program for lufttankningsfly.

Vi vil gerne understrege den vigtige rolle, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i de relevante lande kan spille ved at være med til at overvåge situationen. Deres interparlamentariske kontakter vil være meget værdifulde, når det gælder om at sprede dette budskab ud over hele EU og muligvis også til den anden side af Atlanterhavet.

  Christine De Veyrac, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg taler også på vegne af Tokia Saïfi, som er medlem af Udvalget om International Handel.

Boeings klage over Airbus i WTO får selskabet til at fremstå som en dårlig taber. Der er tale om en industriel gruppe, som har domineret markedet i årtier. Nu, siden begyndelsen af dette årti, siden 2003 og 2004, har Airbus overhalet Boeing. Hvem ville have troet dét for 20 år siden? Og så, på præcis samme tidspunkt, kommer Boeings klage til WTO. Klagen er meningsløs, eftersom den amerikanske producent altid har nydt godt af væsentlige militære forsknings- og udviklingsprogrammer fra Pentagon eller NASA. Mange af teknologierne er først blevet brugt i militærfly, og Boeing nyder godt af gratis teknologioverførsel fra den militære til den civile sektor, ligesom selskabet også drager fordel af forskellige skattenedsættelser fra den amerikanske regering.

Hvad modtager Airbus, den europæiske producent? Frem for tilskud modtager selskabet tilbagebetalingspligtige lån, der - som navnet antyder - skal betales tilbage. Og de skal ikke alene betales tilbage; som kommissæren sagde, overstiger de tilbagebetalte summer langt det oprindelige lån, fordi de afhænger af antal solgte fly, og stort set alle Airbus' fly har været en succes. Sådan vil det sandsynligvis også være i fremtiden, når man tænker på, hvordan ordrerne på A380 og A350 er væltet ind på det seneste. Desuden fungerer dette system åbent og utilsløret og med fuld gennemsigtighed. Airbus modtager ikke nogen skjult støtte.

På egne vegne og på vegne af mine kolleger i Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om flyindustri og luftfart må jeg fortælle kommissæren, at vi vil overvåge denne sag omhyggeligt - ja, endda meget omhyggeligt. Vi forventer, at kommissæren energisk vil forsvare den europæiske producents økonomiske interesser - som kommissæren også har forsikret os om at ville gøre. EU's rolle og ligeledes USA's rolle er ikke at forsøge at klare sig bedst i WTO, men derimod at bringe parterne sammen, så de kan løse deres uoverensstemmelser gennem bilaterale forhandlinger.

  Erika Mann, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Som bekendt forsvarer EU i øjeblikket Airbus i en sag anlagt af USA på vegne af Boeing inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Jeg mener, at det på dette tidspunkt i striden er vigtigt for dette organ at opbygge støtte for EU's sag og modstand mod USA's.

Jeg vil indledningsvis sige, at hele denne strid opstod, fordi Boeing ikke længere ønskede at deltage i en international bilateral aftale mellem USA og EU - en aftale, der tillod visse former for statsstøtte til både Airbus og Boeing, som er de to eneste producenter af store fly til civil brug i verden. Som mine kolleger ved, er sådanne aftaler det bedste grundlag at skabe relationer mellem lande på. Det pålægger landene at overholde deres forpligtelser i henhold til disse traktater. Det har Airbus og EU gjort, men det har USA desværre ikke.

Airbus og EU har altid overholdt ånden og intentionen i den bilaterale aftale om fly fra 1992. I 11 år fungerede konkurrencen mellem Airbus og Boeing godt, hvilket medførte vigtige gennembrud inden for kommerciel luftfartsteknologi og -design, og det har igen resulteret i mere sikker, mere effektiv og mere miljørigtig luftfart. Men Boeing besluttede, at selskabet ikke længere ville overholde aftalens forpligtelser. I stedet anklagede selskabet sammen med USA Airbus for at modtage såkaldt "ulovlig statsstøtte" - den selv samme statsstøtte, som Boeing oprindeligt havde accepteret i aftalen fra 1992.

Som mange af mine kolleger ved, er Airbus' finansiering fra statsstøtte målrettet og ikke handelsforvridende brug af en stats begrænsede forskningsressourcer. Den giver staterne et rimeligt afkast og er med til at tilvejebringe innovative produkter, hvilket er til gavn for alle. Forenklet sagt er europæiske staters finansiering af forskning og udvikling begrænset, den skal betales tilbage, og den har ingen indvirkning på Boeings konkurrenceevne.

Da Boeing imidlertid både fremstiller fly til civil og militær brug til USA, nyder den teknologi, der anvendes i selskabets kommercielle fly i dag, stor fordel af den amerikanske regerings midler til Boeings militære kontrakter inden for forskning og udvikling. Boeings nuværende viden om kompositmaterialer, som anvendes i stort omfang i selskabets nye 787 Dreamliner, stammer f.eks. fra arbejdet med at udvikle deres V-22, F-22, B-2 og Joint Strike Fighter, hvilket selskabet selv har indrømmet.

Boeing får støtte af den amerikanske stat og de lokale amerikanske myndigheder i form af skattelettelser, favorable forbedringer af ejendomme og lokal infrastruktur, hvilket skal sikre selskabets tilstedeværelse og jobgrundlag i udvalgte amerikanske byer. Mens Boeing modsætter sig Airbus' ordning med støtte, der skal tilbagebetales, har selskabet ingen problemer med identiske ordninger, der hjælper Boeing i Japan. Jeg sætter ikke fokus på disse punkter for at antyde, at den støtte, som Boeing modtager (skal betales tilbage i Japan. men ikke i USA) på nogen måde er værre end de europæiske lån, der skal betales tilbage, og som Airbus får. Jeg nævner denne støtte, som Boeing får, for at illustrere den realitet, at begge parter nyder godt af en form for statsstøtte fra nationer, der ønsker at fastholde deres globale førerrolle inden for luftfart. Mens Boeing har nydt godt af statsstøtte, forsøger selskabet af nægte Europa lignende fordele.

Jeg mener, at vi skal opfordre Kommissionen til at få Airbus og Boeing til at udarbejde en fremadrettet aftale, der sikrer et stabilt miljø for begge parter, hvor de kan konkurrere og udvikle højteknologiske fly langt ud i fremtiden. Måske kunne et moratorium på et halv år i sagen ved Verdenshandelsorganisationen give de to selskaber tid til at fuldføre en ny disciplin. Det er den mulighed, vi nu har. Vi kan dvæle ved fortiden eller se fremad mod fremtiden.

  Jorgo Chatzimarkakis, for ALDE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær! For mange iagttagere begynder WTO-konflikten mellem Airbus og Boeing at ligne en uendelig historie. Det glæder mig, at kommissæren nu i det mindste har vist os et lys for enden af tunnellen. Efter min opfattelse er det værd at kaste endnu et blik på baggrunden for konflikten og på de to flygiganters økonomiske udvikling for at kunne bedømme den aktuelle situation og give en anbefaling om, hvordan vi bør gå frem.

Den aktuelle situation udspringer primært af den massive vækst i den internationale lufttrafik siden starten af 1990'erne og den ledsagende stærke konkurrence mellem luftfartsselskaberne. Lad mig på dette sted endnu en gang udtrykke min hyldest til Kommissionen for det, den har opnået her. Uden etableringen af det fælles marked for luftfartsindustrien i 1990'erne og europæiseringen af aftaler med oversøiske lande ville de europæiske luftfartsselskabers konkurrenceevne - og dermed deres succes - have været umulig at opnå.

Men konkurrencen var hård, og nogle af luftfartsselskaberne måtte give op. Efterspørgslen efter stadigt mere økonomiske, sikrere, større, hurtigere og mere moderne fly nåede i 1990'erne højder, som i sidste ende kun efterlod to dygtige spillere på banen: Airbus og Boeing. I dag findes der kun reelle alternativer inden for regional- og forretningsflyvning. Jeg er stolt over, at Airbus har formået at genopfinde sig selv som en europæisk virksomhed.

For de europæiske samfundsøkonomier er luftfart en umådeligt vigtig faktor, uden hvilken det økonomiske liv som helhed hurtigt ville falde fra hinanden. Alene på denne baggrund har de udviklede samfundsøkonomier en stærk interesse i at sikre, at der stilles gode muligheder for lufttransport til rådighed for dem. Luftfartsindustrien var nødt til at erkende dette, men kunne ikke følge med. Frem for alt manglede man kapital, og man manglede de sikkerhedsforanstaltninger, der ville betyde, at man kunne påtage sig de enorme risici og de massive udgifter, der er forbundet med udviklingsprocessen.

Efterhånden som dualismen i branchen mellem Airbus og Boeing spidsede til, var det uundgåeligt, at også deres indbyrdes konkurrence voksede. I perioder med lav efterspørgsel som følge af de verdensøkonomiske konjunkturer var og er priskrigen mellem Airbus og Boeing intensiv. For at sikre at dette opgør ikke udviklede sig til en konkurrence om at sikre sig den største andel statsstøtte, indgik man på et ganske tidligt tidspunkt, i 1992, en banebrydende aftale.

I 2004 da det var hårde tider for Boeing, brød USA den aftale og henviste til WTO. I EU tøvede man ikke længe, før man greb til det samme middel. Boeing indbragte også sagen for WTO. WTO-reglerne er meget enkle; Vi kender dem og har forhandlet om dem her i Parlamentet.

Efter min opfattelse må begge parter nu se at komme tilbage til forhandlingsbordet. Begge parter må erkende, at deres flyindustri har brug for støtte. Dette gælder især, hvis vi skal have en chance for at kunne magte de kommende udfordringer, der ligger i mindskning af CO2-emissionen, beskyttelse mod støjforurening og håndtering af den øgede lufttrafik. Her bevæger vi os ind på et nyt teknologisk område, og investorernes risici er enorme. Jeg vil gerne advare EU's repræsentanter mod at bruge Airbus' nuværende styrke som påskud for at stramme tommelskruerne alt for ivrigt på Boeing og USA.

For mindre end et år siden ville vores forhandling have set helt anderledes ud. Derfor har begge sider nu brug for en bæredygtig strategi. Årelange konflikter og gemmelege vil ikke medføre nogen teknologiske fremskridt. Og det er afgørende vigtigt, at vi bevæger os fremad. Nøgleordet - CO2 - er allerede nævnt.

Jeg vil bede Kommissionen om ikke at misforstå, hvad jeg siger her. Det handler ikke om at lade USA stikke os blår i øjnene angående skjult militær støtte og efterfølgende krydsfinansiering. Lad os opmuntre amerikanerne til at spille med åbne kort. Så er jeg sikker på, at vi kan finde en løsning, som er acceptabel for begge parter.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Idet jeg taler på vegne af Gruppen Unionen for Nationernes Europa i sagen om Boeings klage over Airbus inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at den bitre rivalisering mellem de to økonomiske og politiske magtcentre på hver side af Atlanterhavet har fundet sted i mange år. Her hentyder jeg naturligvis til USA og EU.

Det bør ikke komme som en overraskelse for nogen, at debatten bevæger sig ind på stadigt mere moderne områder af erhvervslivet. Luftfartssektoren er netop et eksempel på et sådant område. Det er inden for den sektor, at der udvikles og testes nye materialer samt nye teknologier til produktion af dem, nye konstruktionsløsninger og også nye automations-, måle- og kommunikationssystemer. Der udvikles også nye teknikker til accelereret prøvning af det udviklede apparatur og til pålidelighedsvurdering.

Det er almindelig sund fornuft, at nationale regeringer og også EU bør bestræbe sig på at støtte disse produktionsområder i håb om, at erhvervslivet som helhed vil få gavn af de nye avancerede løsninger. Eftersom begge parter i konflikten derfor direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til disse industrier, kan der kun være én fornuftig løsning. Den skal involvere bilaterale forhandlinger og etableringen af en gradvis nedsættelse af den støtte, begge parter yder.

Sager, som afgøres ved voldgift inden for rammerne af WTO, kan vare flere år og blive meget dyre. Og i dette tilfælde kunne den endelige ordning faktisk komme til at true både Boeing og Airbus på deres eksistens.

  Jacky Hénin, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Fru formand! Kommissionens redegørelser bekræfter, at liberalisme for USA først og fremmest er en eksportvare. Det er tydeligt, at vi på dette område - som på så mange andre - er parat til at give os selv snor nok til at kunne hænge os.

Den amerikanske og den japanske regering støtter Boeing massivt gennem militære ordrer og med offentlig og offentlig-privat forskning. Således vil Boeing 787, som det allerede er blevet nævnt, blive det civile luftfartøj, der har fået allermest statsstøtte nogensinde. Kommissionen må og skal forsvare Airbus utrætteligt i WTO. Det er dens pligt, og borgerne vil holde den ansvarlig for resultaterne.

Airbus nyder godt af systemet med tilbagebetalingspligtige lån. Det er et hensigtsmæssigt, effektivt system. Det sikrer, at Airbus ikke bliver offer for kapitalmarkedernes diktater. Det sikrer, at staterne ikke går glip af de penge, de investerer i luftfartssektoren. Dette system bør suppleres med en stærkere luftfartsforskningssektor, hvilket ville hæve den europæiske indsats til samme niveau som i USA. Dette er af afgørende betydning for vores konkurrenceevne både i dag og i morgen.

Faktisk ville der slet ikke være nogen luftfartsindustri uden massiv offentlig intervention og støtte. Den uduelighed og svaghed, EADS' to største private aktionærer har udvist, beviser dette. Galileo-sagen illustrerer det også tydeligt. Jeg er helt overbevist om, at Airbus' fremtid kun kan sikres ved at gøre EADS til det første fælleseuropæiske overvejende offentlige selskab. Dette blev også foreslået af adskillige fagforeningsaktivister ved den høring om Airbus, som min gruppe arrangerede den 28. marts.

Vi mener, at Airbusledelsen hurtigst muligt bør trække Power 8-planen tilbage. Planens eneste formål er at sikre, at Airbus' produktionsmodel er identisk med Boeings. Men den model giver problemer for Boeing, hvilket illustreres af de meget alvorlige vanskeligheder, selskabet oplever i forbindelse med produktionen af deres 787 "Dreamliner". Europa har brug for en luftfartsindustri, som er stærk og skaber arbejdspladser. For at opnå dette må vi sikre, at arbejdstagerne har gode muligheder for at påvirke strategien i deres virksomhed.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Konflikten mellem Boeing og Airbus afslører store handelspolitiske uoverensstemmelser og har alvorlige økonomiske implikationer. Men lad os ikke overdramatisere situationen. Konflikten er under alle omstændigheder langt væk fra fortidens bilaterale kommercielle kampe. Det, der gør den problematisk, er, at den opstod på baggrund af, at USA ensidigt havde skaffet den eksisterende bilaterale aftale af vejen. Dette udløste til gengæld forståeligt nok et ramaskrig fra EU om den støtte, USA ydede i modstrid med WTO-reglerne. Uanset gyldigheden af argumenterne på begge sider er det en kendsgerning, at omgrupperingen af markedsandele til fordel for Airbus og Boeings deraf følgende tab af sin konkurrencemæssige fordel er blevet stærkt politiseret. Dette har fremkaldt en defensiv refleksreaktion hos USA's regering, som har tyet til WTO's tvistbilæggelsesprocedure.

EU har med god grund forsøgt at finde en mindelig løsning for at undgå, at konflikten skulle eskalere og en forhandlingsløsning blive umulig. Men der er ikke kommet nogen reaktion. Jeg håber, den kommer, da konfliktens alvor og den intensive politisering af sagen utvivlsomt vil sætte WTO-systemets retlige robusthed på prøve. I så fald er der god grund til at forvente, at en bilæggelse af tvisten vil styrke WTO's troværdighed og internationale lederrolle yderligere som et organ, der gør andet og mere end blot at afbalancere magtforhold og afveje interesser.

Sagens udfald forventes at give brede efterdønninger i de to parters samfundsøkonomi og bl.a. påvirke beskæftigelsessituationen, handelsbalancen og den teknologiske udvikling. Vi nærer store forhåbninger om en bilæggelse af denne tvist.

  Kader Arif (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over denne forhandling og kommissærens tilstedeværelse her for at drøfte retstvisten mellem Europa og USA, som har kørt siden 2004, da Washington anlagde sag i WTO for den europæiske støtte til Airbus.

Efter dette angreb må Europa og i særdeleshed Kommissionen udvise beslutsomhed og overbevisning for at kunne forsvare en sektor, hvis store økonomiske betydning er hævet over enhver tvivl. Den civile luftfartssektor i Europa med Airbus som sin kronjuvel er faktisk det globale udstillingsvindue for europæisk samarbejde og europæisk teknologisk ekspertise. Nu hvor den amerikanske kongres har lovet at give sin fulde støtte til Boeing, er det Kommissionens og hele Europas pligt at engagere sig politisk i Airbus-sagen.

Nu ganske få uger før WTO's tvistbilæggelsesorgan træffer sin beslutning, er det efter min opfattelse afgørende, at EU gentager sin støtte til Airbus. Denne sag er meget mere end en simpel konflikt mellem to luftfartsgiganter. Den påvirker vores mulighed for at forsvare en bestemt vision for det europæiske engagement i vores vigtigste projekter og vores industrier. Vi må ikke lade vores industripolitik begrænse til udelukkende at omfatte EU's konkurrencepolitik.

USA's klage i WTO over den europæiske mekanisme med tilbagebetalingspligtige lån til luftfartssektoren er efter min opfattelse uberettiget og overraskende. Den er uberettiget, fordi de tilbagebetalingspligtige lån - pr. definition - betales tilbage. De betales tilbage i et sådant omfang, at de europæiske stater har været i stand til at få et afkast på deres investering, og siden 1992 har Airbus tilbagebetalt 40 % mere, end selskabet oprindelig lånte. Den amerikanske kritik er også uberettiget, fordi den bilaterale aftale, som EU og USA har underskrevet - og som USA ensidigt brød i 2004, som kommissæren fortalte - godkender direkte og indirekte offentlig støtte til den civile luftfartsindustri.

Klagen er overraskende, fordi USA anklager Airbus for at have modtaget støtte, selv om Boeing drager fordel af en monopolagtig stilling i forbindelse med omfattende materielprogrammer for den amerikanske hær og af støtte fra NASA og det offentlige til militære udviklingsprogrammer. Derfor kunne systemet med tilbagebetalingspligtige lån i modsætning til den amerikanske indirekte støtte, som ikke betales tilbage og er i modstrid med bestemmelserne i SCM-aftalen og GATT 1994, ikke betragtes som en krænkelse af WTO-reglerne

Derfor håber jeg, Kommissionen vil forsvare denne berettigede opfattelse. Hvilke specifikke argumenter har Kommissionen for så vidt og under hensyntagen til denne sags ekstremt store betydning for den europæiske luftfartssektors fremtid tænkt sig at fremføre for at forsvare Airbus i WTO?

Jeg vil også gerne påpege, at både USA og EU risikerer, at alle eller dele af deres offentlige støttesystemer til fordel for luftfartssektoren fordømmes af WTO. For at undgå dette har parterne været inde på muligheden for en mindelig løsning. Kan Kommissionen fortælle os, om den, som det har været nævnt, påtænker at forfølge den mulighed? Det er afgørende vigtigt at udforske alle løsningsmuligheder, fordi fremtiden for tusindvis af mennesker, virksomheder og regioner i hele Europa afhænger af denne sektor og et positivt udfald af denne konflikt.

  Vural Öger (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Airbus er en europæisk succeshistorie og et mønstereksempel på europæisk samarbejde. Airbus skaber arbejdspladser seks steder i Europa og beskæftiger i alt 58.000 medarbejdere. I Hamburg, hvor jeg kommer fra, arbejder 12.000 mennesker for Airbus. Airbus har allerede vist, at EU's industri - hvis der anlægges den rette strategi - formår at gøre sig gældende i konkurrencen med topteknologi på de hårdeste markeder. I konflikten mellem det amerikanske selskab Boeing og det europæiske Airbus anklager begge sider hinanden for at yde milliarder i støtte, og i 2004 indgav de hver især klage til WTO.

Dette kunne godt gå hen og få negative konsekvenser for de transatlantiske handelsforbindelser, hvilket jeg gerne vil advare imod, men ikke desto mindre er det meget vigtigt, at EU gør det klart, at den økonomiske støtte, man har ydet til Airbus, var i overensstemmelse med WTO-reglerne. Begge sider har erklæret sig villige til at finde en løsning uden for WTO og nå til enighed på et bilateralt grundlag.

Vores mål som politikere bør være at undgå en konflikt om støtte til luftfartsindustrien. De to virksomheders økonomiske formåen må ikke bringes i fare, og den økonomiske støtte bør overvejende koncentreres om forskning. Dette skal indbefatte, at der lægges stadigt større vægt på miljø-, social- og ikke mindst beskæftigelsespolitiske aspekter. Det er vigtigt for europæisk industris konkurrenceevne at sikre, at Airbus også forbliver konkurrencedygtig. I Europa-Parlamentet må vi kæmpe for fair konkurrencevilkår. Kommissionen er nødt til at handle på dette, for det er i vores fælles interesse at sikre, at EU i 2010 er verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi. Økonomi- og beskæftigelsespolitik vil sammen med en innovativ teknologipolitik komme til at spille en ekstremt vigtig rolle for at nå det mål.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! Lad mig allerførst sige, og jeg tror, jeg også kan tale på kommissær Mandelsons vegne, når jeg siger, at vi er taknemmelige for Deres enstemmige opbakning til det energiske og retfærdige forsvar af de europæiske interesser i denne sag.

To personer spørger, om vi ikke burde forsøge at indlede fredelige forhandlinger igen. Jeg kan selvfølgelig ikke tale på kommissær Mandelsons vegne, men jeg kan sige, at der skal to til at føre fredelige forhandlinger i denne sag. Kommissionen er bestemt parat til at deltage i fredelige forhandlinger, hvis blot forhandlingerne er gennemsigtige, og vi forhandler på lige fod, for kommissær Mandelson har efter min opfattelse præsenteret og fremført en meget overbevisende sag. Flere talere har sagt det samme. Jeg tror godt, jeg kan sige, at vi befinder os i en stærk position.

Hvad angår opfordringen til agtpågivenhed, så viser den måde, Kommissionen har udtalt sig på, og den måde, min kollega kommissær Mandelson håndterer sagen på, klart, at vi er ekstremt årvågne i denne sag - af alle de gode grunde, der under denne forhandling er givet udtryk for med stor overbevisning. Derfor kan De regne med Kommissionen. Jeg vil selvfølgelig fortælle kommissær Mandelson om Deres store opbakning og Deres opfordringer til at udvise stor agtpågivenhed og stort engagement i en sag, som har direkte betydning for Europas økonomiske interesser.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Boeing og Airbus har anklaget hinanden for at modtage ulovlig statsstøtte i årevis. Dette spil med gensidige klager, som undersøges af WTO's tvistbilæggelsesorgan, gør fortsat kløften mellem verdens to største flyproducenter dybere. Hvis disse anklager om direkte støtte bekræftes og anerkendes, vil det betyde alvorlige hindringer for det globale økonomiske system og en skævvridning af det frie marked med alvorlig skade på den konkurrencemodel, WTO har fastlagt. På et tidspunkt hvor vi kæmper for et globalt system uden hindringer af nogen art, er denne handelskrig en forstyrrelse for den globale konkurrence, som gerne skal være fair og rimelig. Kun WTO's kompetente organ vil kunne drage uvildige konklusioner.

Ikke desto mindre ved vi, at Boeing ønsker at positionere sig som verdensførende, og denne klage må ikke udvikle sig til et forsøg på at destabilisere Airbus. Denne handelstvist er delikat, men bør ikke få lov at skade det transatlantiske samarbejde på et tidspunkt, hvor Doha-runden er gået i stå, og man håber på et positivt resultat inden årsskiftet.

22. Resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender (2006) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Carlos José Iturgaiz Angulo for Udvalget for Andragender om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsåret 2006 (2007/2132(INI)) (A6-0392/2007).

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Udvalget for Andragender gør et beundringsværdigt stykke arbejde, som giver os en formidabel ressource til at opnå en dybtgående forståelse af borgernes problemer og klagepunkter vedrørende europæiske anliggender.

Disse fordeler sig bredt på en række forskellige politiske områder, men har ofte med arealanvendelses- og miljøspørgsmål at gøre. I alt væsentligt er alle medlemsstater samt et bredt udsnit af civilsamfundet repræsenteret, fra enkeltborgere til multinationale ngo'er.

Ordføreren understreger med rette, synes jeg, vigtigheden af det arbejde, som er forbundet med de 1.000 eller flere andragender, De hvert år modtager. Der er tre aspekter af betænkningen og beslutningen, jeg gerne vil nævne.

Det første er noget relativt nyt: de rejser, udvalget foretager til steder, hvor et bestemt problem er opstået. Disse rejser kan forventes at medføre en væsentligt større synlighed i medierne og vil utvivlsomt skabe mere opmærksomhed omkring Deres arbejde. Ud over at rejserne dækkes af pressen og de øvrige medier, afføder disse ekspeditioner også nogle meget detaljerede betænkninger, som - efter min opfattelse - er af høj kvalitet. Jeg mener, at disse udgør en vigtig dokumentation af Deres aktiviteter og absolut fortjener stor opmærksomhed. De, der nåede at høre radioudsendelserne i sidste uge om aktiviteterne i Udvalget for Andragender, vil have forstået, hvor vigtigt det er, at man giver dem, der indgiver andragender, en personlig høring, hvor alle de nødvendige eksperter er til stede. Dette vil kræve en stor investering af tid og ressourcer, men jeg er sikker på, at det ville være det hele værd.

Det andet punkt, jeg gerne vil fremhæve, har altid været et yndlingstema i disse forhandlinger: den samtidige eksistens eller endda dobbelte indgivelse af et andragende og en klage, som kan give anledning til en overtrædelsesprocedure. Af betænkningen fremgår det, at Kommissionen i hvert fald i 2006 endnu en gang ikke har holdt Parlamentet så godt underrettet, som sidstnævnte kunne have ønsket sig. De er utvivlsomt forberedt på, at jeg på dette punkt vil svare ved at henvise til vores nylige meddelelse om håndhævelsen af fællesskabsretten under overskriften "Et resultatorienteret Europa". Denne meddelelse indeholder løfter om gennemsigtighed, fastlæggelse af prioriteter, modernisering, bedre samarbejde med de nationale myndigheder og i det hele taget alt, hvad man kan ønske sig i disse tilfælde af dobbelt indgivelse. Men det er ikke alt. Vi er allerede begyndt at udarbejde et rammedokument for politikken. Med dette dokument vil alt dette blive bragt i anvendelse på miljøområdet, hvilket, så vidt jeg kan forstå ud fra Deres betænkning, er et af de områder, De er mest bekymret for.

Det tredje og sidste punkt, jeg gerne vil nævne, handler mere om fremtiden. Lad mig endnu en gang forsikre Dem om, at vi ønsker det bedst mulige samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet. Et sådant samarbejde er til gavn for begge parter. Et systematisk samarbejde medfører bedre informationsudveksling og dermed en forbedring af det serviceniveau, vi kan tilbyde vores borgere på alle områder. Det er dét, vi alle ønsker, så lad os prøve at sikre, at behandlingen af andragender er eksemplarisk.

Lad mig endnu en gang takke ordføreren for at have taget emnet op.

  Carlos José Iturgaiz Angulo, ordfører. - (ES) Fru formand! Først vil jeg gerne takke kommissær Dimas for hans kommentarer og overvejelser, og jeg vil selvfølgelig også gerne takke alle dem, der har gjort denne betænkning mulig - herunder medarbejderne i sekretariatet, alle de kolleger, der har deltaget i udvalgets forhandlinger, og dem, der har gjort denne betænkning stærkere ved at stille ændringsforslag til forbedring af den. Tak, alle sammen.

Jeg præsenterer denne betænkning om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsåret 2006 i henhold til artikel 192 i forretningsordenen. Den aktuelle betænkning giver et overblik over de hovedelementer, der prægede aktiviteterne i Udvalget for Andragender sidste år. Den påpeger, hvad udvalget har opnået, og gør også opmærksom på visse områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt, for vi må naturligvis til stadighed forsøge at blive bedre.

Af alle Parlamentets udvalg er Udvalget for Andragender dét, der har den tætteste kontakt til borgerne. Borgerne kan henvende sig til udvalget som enkeltpersoner eller grupper, og udvalget forsøger at finde de bedst mulige løsninger for dem ved at sikre, at andragenderne behandles på en gennemsigtig og effektiv måde, og at borgerne får et udførligt svar på de spørgsmål, de stiller.

Retten til at indgive andragender, som er knæsat i EF-traktatens artikel 21 og 194, er et væsentligt træk ved det europæiske unionsborgerskab og giver alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, mulighed for at rette henvendelse til Europa-Parlamentet om spørgsmål, der henhører under EU's arbejdsområde.

Derfor vil jeg gerne have lov med en vis begejstring at gøre opmærksom på, at statistikkerne endnu en gang viser en jævn strøm af andragender. Der blev f.eks. indgivet 1.032 andragender i 2005 og 1.016 i 2006. Omtrent en tredjedel blev afvist. Det er værd at bemærke, at de områder, andragerne hovedsageligt fokuserer på, generelt stadig er miljøet og den frie bevægelighed for varer, personer og kapital.

Andragenderne giver et vigtigt billede af, hvordan EU-lovgivningen anvendes, og hvordan den påvirker de enkelte borgere. Ved at indgive andragender sætter de europæiske borgere fokus på mangler og vanskeligheder i forbindelse med gennemførelses- og anvendelsesprocessen, for de befinder sig i en ideel position i forhold til at overvåge gennemførelsen af EU-lovgivningen på nationalt plan.

De mange afviste andragender tyder på, at der fortsat er behov for at øge offentlighedens kendskab til og informere de europæiske borgere bedre om EU-lovgivningen og EU's politikker samt om deres lovfæstede ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet.

For at opnå dette må der gøres en samlet indsats på EU-plan, men også de forskellige nationale institutioner i den enkelte medlemsstat er nødt til at gøre en indsats.

Jeg vil også gerne nævne - i forhold til Kommissionen - at vi i Udvalget for Andragender er afhængige af Kommissionens ekspertise, når vi skal undersøge de eventuelle overtrædelser af fællesskabslovgivningen, udvalget får kendskab til gennem borgernes andragender.

Kommissionens anbefalinger er fortsat til stor nytte for os, når vi skal finde den mest hensigtsmæssige løsning på andragernes problemer. Ikke desto mindre har udvalget måttet opfordre - og opfordrer fortsat - Kommissionen til at undgå standardsvar, som sommetider er temmelig generelle og er baseret på en meget snæver fortolkning af Kommissionens ansvarsområder og af de oplysninger, medlemsstaterne afgiver.

Udvalget for Andragender betonede i 2006 fortsat vigtigheden af at sikre, at man i vurderingen af andragenderne fokuserer mere på borgernes faktiske problemer, og bad Kommissionen gennemføre uafhængige undersøgelser, der kunne føre til en mere sammenhængende tilgang til bestemte spørgsmål.

Lad mig også gøre opmærksom på, at udvalget i sin dialog med Kommissionen uophørligt har understreget den vigtige rolle, andragenderne spiller for opnåelsen af det fælles mål om at bringe Europa tættere på borgerne.

Endelig skal det også nævnes, at Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand har haft et konstruktivt samarbejde baseret på løbende dialog og gensidig respekt for hinandens ansvarsområder og beføjelser, og der er blevet fremlagt to beretninger.

  Rainer Wieland, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! For det første vil jeg endnu en gang udtrykke min utilfredshed med, at netop denne betænkning, som må forventes at vække stor genklang i befolkningen, behandles på et så uhensigtsmæssigt tidspunkt. Jeg har fem bemærkninger i alt.

Min anden bemærkning er, at vi har brug for beslutninger fra Kommissionen om traktatbrudssager. Hr. kommissær! Det er ikke nok at frembringe et dokument, der blot tjener til at dokumentere, at man er fast besluttet på at forbedre sig, som tolken netop udtrykte det. Tværtimod er det afgørende, at der faktisk sker en forbedring. Det er Deres opgave at sørge for, at der træffes beslutninger om traktatbrudssager, og bekendtgøre disse - i givet fald sammen med de resulterende domme eller retsafgørelser.

For det tredje er Rådet ved at blive mere politisk. Med den udvidede brug af afstemninger med kvalificeret flertal får Rådet som medlovgiver et større overordnet ansvar for sin lovgivning og dermed også for gennemførelsen af den. Derfor vil vi gerne endnu en gang understrege, at det ville glæde os meget, hvis Rådet ville engagere sig langt mere i det arbejde, der gøres i Udvalget for Andragender, og f.eks. udpege en ledende tjenestemand til at koordinere sager vedrørende andragender.

For det femte og sidste: Vi er ikke blot ude på at kritisere andre, men vil med denne betænkning også sige, at vi selv, her i Europa-Parlamentet, bør gøre det bedre. Dette kan De læse om under punkt 25 og 26. Vi har brug for en bedre proces i Parlamentet. Vi har brug for de relevante menneskelige ressourcer, vi har brug for et passende behandlingstempo, vi har brug for bedre arbejdsgange, vi har brug for en procedure, som er mere gennemskuelig for borgerne, og vi har brug for en bedre metode til på et tidligt tidspunkt at frasortere andragender, der er uvigtige eller må afvises, så vi kan koncentrere os om dem, der opfylder betingelserne og er vigtige. Parlamentet har taget et vigtigt skridt fremad i denne henseende ved at nedsætte et undersøgelsesudvalg, så vi er godt i gang.

  Proinsias De Rossa, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg støtter ikke ændringsforslag 1 til punkt 15, og jeg er overrasket over, at hr. Atkins har lagt navn til det. Jeg mener, at det undergraver Udvalget for Andragender og ombudsmandens arbejde, og jeg opfordrer medlemmerne til at stemme imod det.

Udvalget spiller en vigtig rolle i at bringe EU tættere på borgerne. Det er faktisk mange gange lykkedes os at få erstatning og fairplay både for enkeltpersoner og hele samfund. Europa-Parlamentet ses i stigende grad af borgerne som en vigtig platform, hvorfra deres miljø, drikkevandskvalitet og arkæologiske arv kan beskyttes.

Der er dog svagheder, der skal gøres noget ved, i de mekanismer, som udvalget og Kommissionen har til rådighed, både i forhold til retsmidler og gennemtvingelse af afgørelser over for regeringer og lokale myndigheder i forbindelse med forsømmelse og i nogle tilfælde forsætlig undladelse af at gennemføre EU-lovgivning.

Der er eksempler på dette: M30-motorvejsprojektet i Madrid, som jeg selv besøgte på vegne af udvalget, hvor myndighederne stadig ikke gennemfører de aftalte foranstaltninger for at rette op på deres overtrædelse af EU-lovgivningen. Der er en lignende sag angående lettori i Italien, hvor man er frustreret efter at have søgt fairplay i over 20 år. Og endelig de utilstrækkelige love og procedurer til beskyttelse af drikkevandet og den arkæologiske arv i Irland. Jeg mener, at vi som et udvalg for andragender og en union som minimum skylder de andragende at gennemføre de afgørelser, der truffet mod regeringer og lokale myndigheder.

Kommissær Wallström påpegede i dag i Parlamentet, at lovgivningen kun er så god som dens gennemførelse. Der er tydeligvis mange love på europæisk niveau, der ikke bliver gennemført korrekt på nationalt niveau, og borgerne vil ikke have tillid til EU, før lovene bliver gennemført korrekt på nationalt niveau.

  Marian Harkin, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske ordføreren med en fremragende betænkning. Jeg blev selv medlem af Udvalget for Andragender for lidt over et år siden, og i den tid har jeg haft personlig erfaring med udvalgets meget værdifulde arbejde.

Men hvor ofte hører vi som politikere om det demokratiske underskud, og hvor ofte bliver vi derfor opfordret til at være i kontakt med borgerne? Udvalget for Andragender er en konkret, aktiv og praktisk måde at være i kontakt med de europæiske borgere på. Der er et vigtigt element af sandhed i udsagnet om, at al politik er lokalpolitik, og mens de enkelte borgere i de 27 EU-lande er optaget af de store emner som globalisering, udvidelsen af EU, indvandring, energiforsyning osv., er de oftest optaget af, hvordan disse emner påvirker deres liv, familier og lokalsamfund. I forbindelse med europæisk lovgivning er borgerne på samme måde optaget af, hvordan lovgivningen påvirker deres liv og lokalsamfund. Og hvis de har en opfattelse af, at der sker forkert eller urimelig anvendelse af europæisk lovgivning, ønsker de en forholdsvis enkel, nem og effektiv måde, hvormed der tages hånd om situationen.

Det er, hvad de søger i Udvalget for Andragender. Hvis deres andragende opfylder betingelserne for behandling, ønsker de, at det behandles på en effektiv måde inden for en rimelig tid, og her er jeg enig med ordføreren i punkt 9, 10 og 12, hvor han opfordrer både Kommissionen og udvalget til at nedbringe deres behandlingstid.

Jeg er desuden enig med ordføreren i punkt 25 og 26, hvor han understreger nødvendigheden af at styrke udvalgssekretariatet og behovet for at skaffe de fornødne økonomiske ressourcer til at forsætte udviklingen af softwaresystemet med e-andragender.

Efter min mening er Udvalget for Andragender i høj grad en del af de europæiske institutioners ansigt udadtil: Borgere har adgang til udvalget og kan få deres sag hørt, og det er en vigtig del af unionsborgerskabet. Systemet skal dog fungere effektivt. Hvis det ikke gør det, er det den værst tænkelige situation, da borgerne ikke kun føler, at forkert eller manglende anvendelse af europæisk lovgivning påvirker deres liv negativt, men at det selv samme system, som er til for at støtte dem, faktisk svigter dem. Det er derfor, at et velfungerende Udvalg for Andragender med tilstrækkelige ressourcer og et godt samarbejde med Kommissionen og Rådet er afgørende i forhold til at støtte og opretholde unionsborgernes rettigheder.

Jeg støtter forslaget om at gøre borgernes ret til at indgive andragender mere synlig i Borgernes Portal fuldt ud. Hvis borgerne ved, at de har ret til at indgive andragender, og de har en forventning om at få et retfærdigt og rettidigt svar, så styrker vi EU-lovgivningen og giver den større legitimitet og gennemsigtighed, og vi styrker EU.

Til sidst vil jeg sige til kommissæren, at vi er nødt til at forbedre udvalgets virkemåde, som det er beskrevet i denne betænkning, og at det vidunderlige udtryk om at være i kontakt med borgerne kan blive virkelighed i stedet for bare et ønske.

  Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne sige en stor tak til ordføreren, hr. Iturgaiz, til medlemmerne af Udvalget for Andragender og også til dets sekretariat med hr. Lowe i spidsen for det fremadskuende arbejde, de har gjort i de seneste tre år af indeværende valgperiode.

Udvalget for Andragender har taget sig af en masse forskellige sager, som bekymrede borgerne i EU, og som var vigtige for dem. Der var f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt der skulle henvises til Gud og kristendommen i præamblen til forfatningstraktaten, sagen om ruineringen af enkeltpersoner, der havde indladt sig med Lloyds og Equitable Life, og sagen om den katolske radiostation Radio Cope i Barcelona. Udvalget for Andragender arbejdede også med arealanvendelsesplaner for Valencia, punktafgifter på motorkøretøjer, omfartsvejen i Rospudadalen i Polen, overtrædelse af EU-direktiver, som påvirker Irland (Tara), og omfartsvejen ved Orléans i Frankrig. Endvidere så udvalget på aktiviteterne i det såkaldte Jugendamt, den tyske børne- og ungdomsforsorg, som der blev indgivet mange klager over.

Som hr. Iturgaiz sagde, er Udvalget for Andragender meget vigtigt for Europas borgere. Det bringer EU-organerne tættere på borgerne og er altafgørende i forhold til at øge kendskabet til, hvordan disse organer rent faktisk fungerer, ude i de forskellige samfund.

  David Hammerstein, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Fru formand, hr. Iturgaiz! Jeg vil gerne takke ordføreren for en fremragende betænkning.

Allerførst vil jeg gerne bede formanden lade gå videre, at alle medlemmerne af Udvalget for Andragender er meget bekymrede over udvalgssekretariatets store mangel på menneskelige ressourcer. Jeg vil også bede formanden lade dette gå videre til Præsidiet, som har ansvaret for at tildele tilstrækkelige ressourcer til denne ekstremt vigtige opgave, som handler om at opretholde en flydende kommunikation med EU-borgerne.

For det andet vil jeg gerne udnytte, at kommissær Dimas er til stede her i dag. Da mange andragender vedrører miljøet, og mange af dem kommer fra Spanien, vil jeg gerne drøfte, hvordan de kunne håndteres bedre.

For det første udfylder Kommissionen selvsagt ikke sin rolle som traktaternes vogter, når den for mange andragenders vedkommende forsømmer at handle tilstrækkelig hurtigt. Ved utallige lejligheder har vi stået i en situation, hvor vi så at sige først handler, når patienten ligger på dødslejet. Med andre ord: Når vi omsider kommer så vidt som til at overveje en overtrædelsesprocedure, er det for sent.

Vi er også, som nogle af mine kolleger har sagt, nødt til at se på de oplysninger, andragerne forsyner os med. Der er alt for mange sager, særligt i Spanien, hvor der ikke er blevet givet noget klart svar på andragendet, og man ikke engang for alvor har forsøgt at sætte sig ind i de oplysninger, man har modtaget. Dette gælder f.eks. andragenderne om åbne miner eller skisportssteder midt i Natura 2000-områder.

På den anden side har Kommissionen reageret eksemplarisk på andre andragender - her kan vi f.eks. nævne sagen om Rospudadalen i Polen. Ikke desto mindre er vi som allerede nævnt bekymrede over, at Kommissionen i mange tilfælde kommer på banen for sent, efter at en åbenlys overtrædelse af miljølovgivningen har fundet sted. Vi har f.eks. sagen om motorvejen M-501 i den selvstændige region Madrid, hvor man indledte en overtrædelsesprocedure, da arbejdet allerede var afsluttet.

Vi er også bekymrede over anvendelsen af direktivet om vurdering af indvirkning på miljøet og direktivet om strategisk miljøvurdering. I mange lande anvendes disse ikke ordentligt. Især ikke i Spanien, hvor projekterne deles op, så det ikke er nødvendigt at anvende direktivet.

Endelig er anvendelsen af vandrammedirektivet stadig ekstremt uensartet, og i nogle sager vedrørende store byggeprojekter i Spanien, hvor selve den spanske regering flere gange er blevet meldt for overtrædelse af fællesskabslovgivningen, nægter Kommissionen at træffe forebyggende foranstaltninger.

  Formanden. - Tak, hr. Hammerstein. De kan være forvisset om, at jeg nok skal lade Deres anmodning om flere menneskelige ressourcer til arbejdet i udvalgets sekretariat gå videre til Præsidiet.

  Willy Meyer Pleite, for GUE/NGL-Gruppen. - (ES) Fru formand! Det er sandt, at et af de direktiver, der oftest overtrædes, er direktivet om vurdering af indvirkning på miljøet, som er obligatorisk for alle bygge- og planlægningsprojekter.

Vores problem er simpelthen, at vi kommer på banen for lang tid efter, at borgerne har indgivet deres andragender, nemlig på et tidspunkt hvor skaden allerede er sket.

I Spanien har vi set nogle ekstremt negative virkninger langs hele vores kystlinje som følge af nogle meget aggressive byggeprojekter. I øjeblikket bygges der et forgasningsanlæg lige midt i Ría de Ferrol, som er af stor betydning for Fællesskabet og del af Natura 2000-netværket, og der er ikke blevet gennemført nogen miljøindvirkningsvurdering. Dette er det eneste forgasningsanlæg i Spanien, som der ikke foretages en miljøindvirkningsvurdering af. Situationen skaber et sikkerhedshul og udgør en klar overtrædelse af direktiverne.

Vi må alle bestræbe os på at reducere vores sagsbehandlingstider, så borgerne får lov at opleve, at deres rettigheder ikke krænkes.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg anser Udvalget for Andragender for at være et af de mest værdifulde udvalg i Parlamentet, hvis ikke det mest værdifulde. Det er herigennem, at borgerne fortæller os, hvordan de mange love, vi nørkler med i andre udvalg, påvirker dem eller ikke påvirker dem. Uden disse tilbagemeldinger er vi dømt til at arbejde i et vakuum. Der mangler dog noget i proceduren, for at vi kan gøre vores arbejde rigtigt: Rådet og medlemsstaternes faste repræsentation. Hvordan kan vi skaffe resultater for en borger, der har en tvist med sit land, uden at landet repræsenteres i Udvalget for Andragender?

Den anden ting, jeg vil nævne, er et særligt andragende. Irlands befolkning henvendte sig til Udvalget for Andragender, med tre andragender i alt, angående vores vigtigste arkæologiske sted: Tara, som er hjemsted for højkongerne og Skt. Patrick. Udvalget for Andragender har svaret og anmodet om, at ødelæggelsen stoppes. Kommissionen har indledt en sag mod de irske myndigheder, men alligevel, inden der sker noget som helst, vil der være en motorvej, som sandsynligvis vil have været der i tre elle fire år, og al ødelæggelsen vil være sket. Den irske befolkning vil ikke komme sig over sin desillusionering.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega, hr. Iturgaiz Angulo, med hans fremragende betænkning.

Da jeg selv har været medlem af Udvalget for Andragender siden begyndelsen af året, må jeg også indrømme, at jeg er blevet en stor fortaler for dette udvalg og vigtigheden af dets rolle. Jeg må dog sige, at mange parlamentsmedlemmer ikke tilskriver udvalget den vigtighed, det fortjener, og dette bør ændres.

Hvis unionsborgerskab betyder noget, må det da indebære, at de europæiske borgere kæmper for deres rettigheder og lader deres stemme blive hørt, uanset om det er i forhold til virksomheder, lokale eller regionale myndigheder, offentlige instanser eller selv deres egne nationale regeringer. Denne rettighed udøves bedst ved at indgive et andragende til Europa-Parlamentet - en rettighed, der anerkendes som en grundlæggende rettighed i traktaten. Hvis deres klage vedrører rettigheder ifølge EU-lovgivningen, kan folk regne med, at Europa og vi, som repræsentanter for europæerne, støtter dem.

Jeg mener, at andragendet er en stor hyldest til Europa, og hvad det står for, men det er også en stor cadeau til medlemsstaterne, da medlemsstaterne selv har underskrevet en traktat, som gav retten til at indgive andragender, selv om andragendet ofte kan bruges som et redskab mod medlemsstaternes egne myndigheder. Så jeg opfordrer på det kraftigste EU-borgere til at kæmpe for deres rettigheder og til at bruge andragender som et redskab til at forsvare sig, når det kommer til EU-rettigheder. De, som gør det, vil helt sikkert opleve, at vi står lige bag dem.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Fru formand! I 2006 modtog Europa-Parlamentet 1.016 andragender. Ligesom i 2005 faldt omtrent en tredjedel af disse andragender ikke inden for EU's kompetenceområde og blev derfor afvist.

Dette viser klart, at der er behov for at sikre, at borgerne informeres ordentligt om Unionens og dens institutioners arbejdsområde. I denne forbindelse vil jeg gerne understrege det enorme bidrag, Udvalget for Andragender har ydet til Parlamentets arbejde i form af kommunikation med borgerne og ved at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i Unionens beslutningsproces. Det tætte samarbejde mellem Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand er også prisværdigt.

Ikke desto mindre eksisterer der et presserende behov for større engagement fra Rådets side. Især bør der udpeges en ledende tjenestemand til at koordinere arbejdet med andragender, eftersom mange af disse vedrører følsomme politiske spørgsmål angående medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabslovgivningen i den nationale lovgivning. Den eneste måde at imødekomme borgernes forventninger på med hensyn til en hurtig og effektiv respons på deres klager er at fremskynde undersøgelsesprocessen og sikre samarbejdet mellem de forskellige institutioner.

Til slut vil jeg gerne takke ordføreren for udarbejdelsen af et meget fint dokument.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne lykønske ordføreren med hans fremragende betænkning. Samtidig vil jeg gerne rose formanden for Udvalget om Andragender, dets medlemmer og sekretariatet med det storartede arbejde, de udfører.

Selv om parlamentsmedlemmernes fremmøde i Udvalget for Andragender nogle gange er noget begrænset, mener jeg, at udvalget er et af de vigtigste udvalg, der fungerer som bindeled mellem den almindelige europæiske borger og det institutionelle EU. Udvalget tilvejebringer den mekanisme, som gør, at vores vælgere kan følge sig tættere på EU, og udvalget skaber på god vis en følelse blandt borgerne af, at EU-institutionerne ikke er ansigtsløse og uangribelige bureaukrater, men at de kan stilles til ansvar, og at der kan rettes kritik mod dem, der ikke gør deres arbejde så godt, som de burde.

Som en vigtig ting viser betænkningen, at Udvalget for Andragenders fortsatte dialog med Ombudsmanden og Kommissionen har været en yderst nyttig øvelse, men at samarbejdet med medlemsstaterne og Rådet desværre lader meget tilbage at ønske, og dette er et område, hvor der hurtigt skal ske kraftige forbedringer.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Fru formand! Det bidrag, Udvalget for Andragender yder til kommunikationen mellem Parlamentet og medlemsstaternes borgere, er uvurderligt og lever op til samfundets forventninger. Det er en kendsgerning, at der hvert år modtages omtrent 1.000 andragender, ca. 2.500 dokumenter, og at der årligt igen sendes lige så mange dokumenter ud. Dette viser tydeligt, at borgerne i vores medlemslande har behov for en sådan direkte kontakt med Europa-Parlamentet og håber, at deres problemer derigennem kan blive løst.

Dette betyder selvfølgelig ikke, at ophavsmændene til disse andragender altid har ret. Der kommer også menings- og interesseforskelle til udtryk i folks andragender. Men alligevel bliver det alene i kraft af, at Udvalget for Andragender beskæftiger sig med borgernes andragender, muligt at forstå de problemer, der optager befolkningen. Det giver også anledning til at forbedre lovgivningen, som ikke altid er entydig og gennemsigtig, at fjerne juridiske smuthuller og at forebygge overtrædelser eller forkert gennemførelse af fællesskabslovgivningen.

Jeg vil gerne takke Udvalget for Andragender for resultatet af dets nyttige arbejde.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg er meget glad for at være her, da jeg mener, at det arbejde, som Udvalget for Andragender udfører - og jeg vil lykønske ordføreren med arbejdet med betænkningen - er meget anderledes end i alle andre udvalg og i særdeleshed enhver anden betænkning, man kan finde. Som medlemmer af udvalget kan man sige, for nu at bruge det forslidte udtryk, jeg ikke bryder mig om, at vi er "tæt på borgeren". Jeg mener, at det er meget vigtigt. De ringer til vores kontor, de kender vores assistenter, de beder os om at hjælpe dem, og det gør vi. Vi hjælper dem og forelægger deres andragender for Parlamentet. Vi beskæftiger os desuden med en lang række emner, og det kræver, at medlemmerne uddanner sig inden for alle de emner, der bliver forelagt for os, fra miljøspørgsmål til finansielle tjenesteydelser, og hvad det nu måtte være.

Vi er det udvalg, der oftest mødes med, hilser på og er i kontakt med "rigtige mennesker" - og igen, det er et udtryk, jeg ikke kan lide at bruge, men det er et meget vigtigt udtryk, når vi taler her i denne sal så sent om aftenen. Men sandheden er, at vi er meget afhængige af, at Kommissionen vender tilbage til os med svar, og nogle gange er kvaliteten, og ikke mindst kvantiteten, af svarene på møder dårlig, må jeg sige. I nogle tilfælde, dog ikke altid, sker det ikke rettidigt, og vi kunne gøre vores arbejde en lille smule bedre. Jeg støtter alle bestræbelser, der er nævnt i betænkningen, på, at vi gør netop det.

Jeg mener dog, at man skal være en særlig person for at gå til Parlamentets Udvalg for Andragender. Der er mange borgere, som kunne tænke sig at gøre det, men som ikke ville kunne gøre det, så vi har at gøre med personer med stor beslutsomhed og tydeligvis personer, som er også er vrede over, hvad der sker i deres medlemsland, og de ønsker handling.

Jeg vil give et eksempel med et deponeringssted, der hedder Whiteriver, i mit eget amt, County Louth. Det er på vores dagsorden engang i fremtiden, men selv truslen om, at Udvalget for Andragender ville behandle dette emne, har medført, at der er sket noget positivt i sagen. Så nogle gange har vi en effekt, og vi finder måske først ud af det, når andragendet forelægges Parlamentet.

Jeg vil især nævne sidste års Equitable Life, som var et barn af udvalgets arbejde, om jeg så må sige. Igen i forhold til Equitable Life var det meget vigtigt for os ikke at love folk mere, end vi faktisk kunne holde. Det, folk ønskede fra os, var helt klart et retsmiddel, der kunne sikre dem kompensation for deres tab. Det kunne vi ikke give dem, og det gav vi meget klart udtryk for, men jeg mener, at det var vigtigt, at vi påpegede, hvor ansvaret lå - og det lå hos regeringen i Det Forenede Kongerige.

Jeg mener også, at det er vigtigt, at vi fastholder presset på de ansvarlige, igen myndighederne i Det Forenede Kongerige, i forhold til Equitable Life for at få dem til at handle. Meget af vores arbejde er politisk, og det handler om områder, hvor der kan lægges pres, og vi må være beslutsomme for at opnå resultater.

Jeg vil sige dette, og jeg har sagt det til mine kolleger i PPE-DE-Gruppen: Jeg mener, at vi har brug for et system til kvalitetskontrol af udvalgets arbejde, så vi kan gøre vores arbejde bedre, og at vi spørger andragerne om, hvad de synes om vores arbejde, når vi har været igennem processen. Jeg synes ikke, at vi skal være bange for det. Til sidst vil jeg sige det, jeg siger, hver gang jeg får mulighed for det, nemlig at European City Guide skal behandles, og jeg håber, at det sker.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle talerne i denne meget interessante forhandling for deres positive bidrag. Jeg er enig med de fleste af talerne, især fru McGuinness, hr. Tomaszewska og hr. Matsakis, som sagde, at dette udvalg er et af de vigtigste udvalg, og at det fungerer som bindeled mellem de europæiske borgere og EU's institutioner. Jeg er helt enig, og jeg er villig til at samarbejde så meget som muligt, så vi kan reagere på de europæiske borgeres bekymringer.

Jeg vil gerne besvare to centrale spørgsmål: Hvordan forsigtighedsprincippet kan forliges med behovet for at have beviser, før et medlemsland angribes. Jeg er opmærksom på de spørgsmål, der er rejst af hr. Hammerstein, og jeg vil gerne sige, at retshåndhævelsesforanstaltninger kun kan anfægte beslutninger, som formelt er taget af medlemsstater, der har overtrådt EU-lovgivningen. Kommissionen kan ikke indlede retsforfølgelse baseret på en vurdering af hensigter. Derfor kan der ikke tages retlige skridt, før der er taget en formel beslutning.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvor hurtigt foranstaltningerne skal træffes, er Kommissionen nødt til at respektere Traktatens procedurekrav og sikre sig, at den har fundet frem til de rigtige argumenter og indsamlet de nødvendige beviser, hvis sagen skal indbringes for en domstol. Dette kan tage tid. Ikke desto mindre fik Kommissionen - jeg selv faktisk - i december 2006 for første gang en foreløbig retskendelse fra EF-Domstolen på miljøområdet, hvilket indebar, at ulovlige jagtregler i Italien blev ophævet, før hovedsøgsmålet blev behandlet. Den 18. april 2007 fik vi vores første foreløbige retskendelse i forbindelse med et infrastrukturprojekt.

Hver sag skal vurderes individuelt, selv om nyere initiativer fra Kommissionen, som støttes af Europa-Parlamentet, f.eks. initiativer i forbindelse med illegal jagt i Italien, som jeg tidligere har henvist til, eller til Rospudadalen, illustrerer interessen i at benytte denne procedure for at beskytte miljøet. Den bør ikke benyttes som en rutinemekanisme. Denne mekaniske bør kun benyttes i sager med stor bevågenhed, hvor anvendelsen af foreløbige foranstaltninger kan have en pædagogisk effekt.

Til sidst vil jeg endnu en gang takke ordføreren for hans meget informative betænkning, som forhåbentlig vil medvirke til at øge synligheden af Udvalget for Andragenders arbejde, og jeg forsikrer jer endnu en gang om, at Kommissionen er fast besluttet på at samarbejde med Dem alle.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

23. De regionale følger af jordskælv (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Nikolaos Vakalis for Regionaludviklingsudvalget om om jordskælvs regionale virkninger (2007/2151(INI)) (A6-0388/2007).

  Nikolaos Vakalis (PPE-DE), ordfører. - (EL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg anmodede om denne betænkning, efter at jeg havde gjort følgende opdagelse: I det 20. århundrede har jordskælv dræbt 1,5 millioner mennesker i hele verden og såret langt flere. Jordskælv er den naturkatastrofe i verden, der kræver næstflest dødsofre. I 2002-2007 var jordskælv den fjerdehyppigste naturkatastrofe i medlemsstaterne og kandidatlandene. Alligevel reagerede vi i EU kun lejlighedsvist og perifert på problemet og kun i sammenhæng med andre naturkatastrofer.

Jeg føler nu, at jeg har fået oprejsning, og jeg er tilfreds med, at min betænkning er blevet godkendt af Regionaludviklingsudvalget og nyder støtte fra alle de politiske grupper. Parlamentets besked er klar: Vi i EU må og kan ikke fremover behandle problemet med jordskælv sporadisk og perifert, vi skal fokusere på det som et særskilt problem og undersøge alle dets individuelle aspekter og elementer.

I betænkningen bliver Kommissionen særligt bedt om ikke at spilde tid på at udarbejde en meddelelse indeholdende en vurdering af risiko for jordskælv og en undersøgelse af foranstaltninger inden for forebyggelse, styring, undsætning og genopbygning. Med andre ord skal meddelelsen svare til den, der er udarbejdet om oversvømmelser. Parlamentet forventer, at Kommissionen i det mindste inden for en sådan meddelelses rækkevidde undersøger en række forslag, der er beskrevet i betænkningen.

For det første bør vedtagelsen af beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med jordskælv fremover være et væsentligt krav ved finansiering af infrastrukturer fra strukturfondene, særligt set i lyset af at jordskælv truer den almindelige økonomiske og sociale samhørighed i de berørte regioner. Jordskælv er frem for alt en trussel mod liv og lemmer, infrastrukturer, beskæftigelse, miljø, kulturarv og turisme.

For det andet bør vi fremme opførelsen af nye bygninger såvel som bevarelsen og forbedringen af gamle bygninger og konstruktioner, der omfatter monumenter, som ikke overholder jordskælvsspecifikationer.

For det tredje bør Kommissionen sikre, at der bevilges flere midler til offentlig oplysning og uddannelse af fagfolk inden for jordskælv.

For det fjerde bør der udvikles en EU-strategi for jordskælvsforskning. Ikke blot de sociale, men også de økonomiske fordele ved et sådant tiltag bør tages i betragtning.

For det femte bør der udarbejdes en teknisk protokol for en fælles EU-foranstaltning i tilfælde af alvorlige seismiske katastrofer med særlig vægt på de altafgørende infrastrukturer inden for transport, energi, telekommunikation og sundhed.

Endelig bør Barnier-forslaget genoplives. Der bør også ske en opfølgning på Sarkozy-Karamanlis-forslaget om en europæisk civil beredskabsstyrke via et lovgivningsmæssigt - jeg understreger ordet lovgivningsmæssigt - forslag fra Kommissionen.

Fru formand, hr. kommissær! I betænkningen, som skal godkendes af Parlamentet i morgen, stilles der specifikke forslag. Vi - både Kommissionen og medlemsstaterne - ønsker at reagere på dem straks og handle i overensstemmelse med hver parts ansvarsområder.

Lad mig afslutte med at takke skyggeordførerne for deres fortræffelige samarbejde og også mine kolleger i alle de politiske grupper, som har forbedret mit oprindelige forslag ved deres indlæg og ændringsforslag.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen og jeg selv ønsker at takke ordføreren, hr. Vakalis, for denne yderst informative og værdifulde betænkning.

Jordskælv er ikke lette at have med at gøre. Der er behov for passende forberedelser, og der skal på forhånd træffes tilstrækkelige foranstaltninger, så vi kan klare de alvorligste eftervirkninger.

2007 var et vigtigt år med hensyn til udviklingen af metoder til håndtering af naturkatastrofer på EU-plan. Vi oplevede ikke blot den største enkeltstående mobilisering af EU's civilbeskyttelsesordning ved bekæmpelsen af skovbrandene i Grækenland, men to nye lovforanstaltninger om civilbeskyttelse blev vedtaget: et finansielt instrument til civilbeskyttelse og en revideret civilbeskyttelsesordning i EU. Desuden vil Kommissionen som bekendtgjort i september og efter Parlamentets beslutning om skovbrande og oversvømmelser igangsætte et særligt initiativ til styrkelse af EU's evne til at håndtere katastrofer.

En hurtig og effektiv reaktion på nødsituationer er helt klart af afgørende betydning, særligt i forbindelse med risici som jordskælv, der praktisk talt er umulige at forudse. Selv når der sker uforudsete hændelser, kan og skal en effektiv reaktion imidlertid suppleres af passende forebyggende foranstaltninger som f.eks. varsling, for at eventuelle skader kan begrænses, og situationen kan bringes under kontrol.

Af disse grunde vil Kommissionen i 2008 udvikle et komplet tiltag til forbedring af katastrofeforebyggelse i almindelighed.

Efter reaktion og forebyggelse er det tredje trin i styringen af katastrofer som f.eks. jordskælv genopbygning. I denne sammenhæng bifalder jeg Parlamentets opfordring til Rådet om at fremme forslaget om Solidaritetsfonden.

Med det finansielle instrument til civilbeskyttelse er der rammer for en langsigtet finansiering af civilbeskyttelse som f.eks. aktiviteter som reaktion på jordskælv. Med den nye forordning er de disponible midler næsten fordoblet. Kommissionen har også særlige planer for håndtering af spørgsmål i forbindelse med jordskælv, og takket være den kapital, Parlamentet har tildelt til EU-budgettet i 2006, støtter Kommissionen allerede STEP-projektet. Dette projekt er ved at blive realiseret via et partnerskab mellem Italien, Portugal og Tyskland, og dets formål er at udvikle en mobil vurderings- og administrationsenhed til at varetage styringen i forbindelse med jordskælv. Kommissionen tilslutter sig ordfører Vakalis' opfordring om bedre koordinering. Sidste sommers hændelser har vist, at selv om EU's civilbeskyttelsesreaktion var imponerende, er der stadig plads til forbedringer. På grundlag af anbefalingerne i Barnier-betænkningen er Kommissionen nu ved at udvikle færdigsammensatte civilbeskyttelsesenheder, der udgøres af eksperter inden for katastrofeaktioner, som kan mobiliseres med øjeblikkeligt varsel.

Endelig understreger ordfører Vakalis vigtigheden af at samarbejde med tredjelande. Civilbeskyttelsesordningen giver mulighed for samarbejde med tredjelande og inden for Euromed-programmet om forebyggelse, bekæmpelse og styring af natur- og menneskeskabte katastrofer og er endnu et godt eksempel på samarbejde inden for denne sektor.

  Lambert van Nistelrooij, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil allerførst gerne lykønske hr. Vakalis med betænkningen. Som græker har han tacklet et emne, der også berører hans egen region og borgere. Han har færdiggjort sin initiativbetænkning på meget kort tid, og jeg giver den min fulde opbakning.

Jeg vil meget gerne se på katastrofekontrol og -forebyggelse i en bredere sammenhæng, nemlig klimaændringerne. Regn, store regnmængder, oversvømmelser, stigende vandstande i havene osv. vil blive mere og mere fremherskende.

I denne henseende ser folk naturligvis på EU. Fra 31. oktober til 2. november deltog jeg i en debat i FN i New York sammen med repræsentanter fra mange kontinenter og regioner. De ser også på Europa og beder os gøre vores bedste med hensyn til forebyggelse, forebyggelsesprogrammer og katastrofeforebyggelse, og de ønsker, at vi bringer vores ekspertise på banen.

Jeg mener, at vi bestemt bør tilbyde dette på globalt plan sammen med innovation og solidaritet. Mit land, Nederlandene, ligger også delvis under havoverfladen og har en specialekspertise, som vi kan bruge på dette område. Jeg er derfor glad for, at vi kan foregå med et godt eksempel med de forskellige fonde i EU.

Jeg vil gerne gentage min støtte til det, der blev sagt under forhandlingen med Kommissionen her til morgen: Vores Solidaritetsfond skal være mere fleksibel. Vi har en meget god fond, et meget godt eksempel, men Rådet er stadig forbeholdent vedrørende fonden.

Endelig har hr. Vakalis' betænkning en specifik europæisk dimension. Katastrofer er ofte multinationale, de stopper ikke ved grænserne, og jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at fremsætte initiativer til at beskytte og støtte vores borgere.

  Vasile Dîncu, for PSE-Gruppen. - (RO) Fru formand, hr. ordfører, mine damer og herrer! Betænkningen om jordskælvs regionale virkninger var ikke nogen let opgave, især fordi den kom, som jordskælv gør: meget hurtigt og uventet. Af den grund vil jeg gerne lykønske vores kollega hr. Vakalis med den måde, hvorpå han mestrede at være kaptajn på dette skib.

Eftersom jordskælv ikke har nogen ideologiske konnotationer, har vi ikke haft meningssammenstød mellem grupperne. Vores eneste mission var at finde pragmatiske løsninger, der kunne udfylde huller i lovgivningen, og at oprette effektive ordninger for en reaktion på EU-plan.

Jeg vil gerne nævne, at vi ifølge hr. Vakalis' umiddelbare opfattelse under vores undersøgelse op til denne betænkning opdagede, at der på EU-plan er alvorlige huller, hvad angår beskyttelse mod jordskælv.

Vi har ikke nogen fælles mekanisme til intervention i tilfælde af jordskælv. Der mangler kort over risikozoner i mange europæiske lande og regioner. I mange lande findes der ingen relevant national lovgivning. Vi investerer meget lidt i forskning. Der findes ingen dagsorden i EU for forskning på området for seismiske risici.

Beskyttelse mod seismiske risici er f.eks. ikke indeholdt eller er ubetydelig i forsikringspolicer. Der findes ikke nogen kampagne til uddannelse af befolkningen, selv om vi har en Eurocode 8, der indeholder instrukser om beskyttelse mod jordskælv. Ikke desto mindre er den ikke gældende for bygningsbestemmelser for nye bygninger.

Helt kort har vi også foreslået andre ting. Hr. Vakalis har nævnt nogle af dem. De af os, der kommer fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, har gentaget vores støtte til oprettelsen af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, idet vi har opfordret Kommissionen til at udarbejde et forslag til dette formål. Vi har foreslået et centraliseret instrument i EU til forebyggelse og styring af jordskælvskriser. Vi har insisteret på avanceret forskning og et program finansieret på EU-plan.

I alt dette har hr. Vakalis fungeret som den perfekte katalysator, han har udarbejdet fortræffelige sammenstillinger med kompromisløsninger i ændringsforslagene, når vi truede med at opstille en betænkning på størrelse med en ordbog. Jeg mener derfor, at betænkningen er et resultat af et fortræffeligt samarbejde, og jeg lykønsker hr. Vakalis og alle kollegerne, der har medvirket ved denne betænkning.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil lykønske hr. Vakalis med hans fremragende arbejde. Denne betænkning sætter fokus på det faktum, at selv om jordskælv kan have meget alvorlig økonomisk og samfundsmæssig indvirkning i seismisk aktive regioner, så er der ikke nok fokus på dem fra EU's side. Ordføreren mener, og jeg er helt enig, at der er akut behov for en række lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger, der skal rette op på dette uheldige forhold. Sådanne foranstaltninger bør rettes mod at minimere jordskælvsskader og sikre en hurtigere og mere effektiv reaktion og kompensation til berørte personer og områder.

Hr. Vakalis fastslår, at der skal fokuseres særligt på forskning. Jeg er enig. Ikke nødvendigvis forskning i at kunne forudse jordskælv, hvilket har vist sig at have sine begrænsninger, men forskning i, hvordan vi konstruerer vores bygninger. Der skal f.eks. sættes fokus på brugen af mere stabile, robuste og lettere materialer. Sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre dødbringende elektriske stød og brand i elektriske installationer efter en rystelse, er også et område, hvor forskning kan forhindre tab af menneskeliv. Forskning i telekommunikationssystemer, som er mere driftsikre i den paniksituation, der følger efter et jordskælv, og forskning i specialudstyr til lokalisering og bjergning af ofre fra sammenstyrtede bygninger er også områder, hvor forskning kan være yderst nyttig og give gode resultater.

  Sebastiano (Nello) Musumeci, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg finder, at forslaget til beslutning om jordskælvs regionale virkninger for første gang på en logisk og sammenhængende måde behandler spørgsmålet om seismisk sårbarhed i dele af Unionen og dermed punktet om civilbeskyttelsestjenester. Jeg siger derfor til ordføreren: Æres den, der æres bør!

Jeg er fascineret af og direkte involveret i emnet, eftersom jeg bor i den region i Europa, der er i størst risiko for seismisk og vulkansk aktivitet: Sicilien ved foden af Mount Etna. Jeg har for nylig haft den ære at være den italienske regerings kommissær for nødsituationer under et alvorligt udbrud fra netop denne vulkan. Jeg har derfor problemet tæt inde på livet, og jeg ved også, hvor langt bagud Italien er, når det gælder risikovarsler og -forebyggelse og selvfølgelig ikke blot seismisk risiko.

Også Europa er imidlertid langt bagefter på dette område. Jeg har f.eks. i årevis opfordret Parlamentet og Kommissionen til at oprette et europæisk civilbeskyttelsesagentur med ansvar for at koordinere medlemsstaternes styring af nødhjælpstjenester og udarbejde en standard for forebyggelse, varsling og uddannelse af personale og frivillige.

Dagens beslutning synes langt om længe at gå i den retning. Sandt at sige mangler EU som helhed stadig en civilbeskyttelseskultur, der ofte ikke bliver til andet end genstand for rundbordsdiskussioner og valgløfter, selv om det, der står på spil, er vores ret til hver især at føle os sikre. Før EU beder lokale aktører, provinser, kommuner og regioner om konkrete eksempler, bør EU vise, at man nu endelig ønsker at vende bladet, og jeg tror, at der med denne beslutning kan tages det første rigtige skridt i den retning.

  Diamanto Manolakou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Jordskælv er uundgåelige, men der kan træffes afskærmende beskyttelsesforanstaltninger for at begrænse dødstal og ødelæggelser, og for at folk kan føle sig mere sikre.

Ordføreren foreslår en række velbegrundede foranstaltninger, som jeg ikke vil gentage. Jeg skal imidlertid tilføje og understrege, at der er behov for inspektioner forud for jordskælv og for forstærkning af bygninger, hvor der er problemer, både offentlige og private bygninger som f.eks. fabrikker, læreanstalter og fritidscentre: Jeg mener steder, hvor folk forsamles i store tal. Samtidig skal vi beskytte de åbne arealer og udvide dem, så befolkningen kan huses her efter et katastrofalt jordskælv, for de indbringende jordpriser har tilskyndet til udvikling i byggeriet.

Med hensyn til nye byggerier skal materialekvalitet og bygherrers pålidelighed efterprøves, idet man undertiden lader hånt om menneskeliv for at opnå større fortjeneste, som vi kender det fra jordskælv i Grækenland. Særlige beskyttelsesforanstaltninger skal anvendes først i de områder, hvor der er størst seismisk risiko. Det drejer sig i hovedsagen om tætbebyggede områder, der er socialt, økonomisk og boligmæssigt dårligt stillet.

Der bør rigtignok være støtte fra Fællesskabet til genopbygning. Det er jo folkets penge. Regeringen er også nødt til at overholde de procedurer, der er tilpasset til områdets jordbunds- og bygningsmæssige betingelser for at tilvejebringe den størst mulige beskyttelse mod jordskælv og forbedring af beboelsesejendomme.

  Georgios Georgiou, for IND/DEM-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega, hr. Vakalis, og takke kommissær Dimas for det håb, han giver os for fremtiden.

Man kan undslippe ild, og hvis man kan svømme, kan man komme væk fra oversvømmelser. Ved et jordskælv kan man kun håbe på at have Gud på sin side. Da dette vedrører vores metafysiske mål og håb, ville det være rart at have EU på vores side. Det har vi desværre ikke altid, for vi har kun set Solidaritetsfonden reagere ved én jordskælvshændelse, hvorimod den har vist stor villighed, hvor det har handlet om oversvømmelser og brande. Vi forstår selvfølgelig, at i henhold til reglerne skal skaderne beløbe sig til over 3 milliarder, men de huse, der falder, er ikke Onassis' eller Bill Gates' huse, det er de fattiges hjem. Vi kan derfor omgå reglerne. Eftersom Middelhavsregionen ofte har lidt under utålelige prøvelser på kanten af unfair fysisk afstraffelse, opfordrer vi til, at der om muligt sker en aktivering af strukturfonden for udvikling, Solidaritetsfonden (forudsat dens strenge regler kan modereres), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og også civilbeskyttelsesfonden. Dermed kan livsnødvendige forskningsprogrammer finansieres, og skader kan repareres, hvor dette kan gøres på en menneskelig og fair måde.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer: Denne fortræffelige betænkning fra vores kollega, hr. Vakalis, lægger sig i perfekt forlængelse af de tre betænkninger om naturkatastrofer, som Parlamentet vedtog sidste år, og den er en væsentlig tilføjelse til dem, for i disse tidligere betænkninger blev spørgsmålet om jordskælv ikke behandlet. Vi ved imidlertid, at der i mange lande og regioner - især i Sydeuropa og Middelhavsregionen - er stor risiko for jordskælv. Jeg bifalder derfor ordførerens opfordring til Kommissionen om at udarbejde en meddelelse med vurdering af de risici, jordskælv udgør, og med forslag til de modforanstaltninger og opfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at tackle dem, sådan som den gjorde det for nylig i forbindelse med oversvømmelser.

Spørgsmålet om finansiering er naturligvis centralt, og i lighed med, hvad ordføreren sagde om Solidaritetsfonden, kan jeg ikke forstå, hvorfor Rådet stadig smøler med - faktisk har skrinlagt - en tilpasning af Solidaritetsfonden, som Parlamentet har givet sin tilslutning til. Der er behov for øjeblikkelig handling her for at sikre, at dette solidaritets- og finansieringsinstrument er til rådighed fremover, så de skader, der forårsages af naturkatastrofer, herunder jordskælv, kan udbedres hurtigt, effektivt og fleksibelt. Uden denne fleksibilitet, særligt med hensyn til finansieringskøreplaner og -foranstaltninger, har det tidligere vist sig, at jordskælvsofres behov praktisk taget er blevet ignoreret.

Som den forrige taler sagde, skal vi tage i betragtning, at Solidaritetsfonden, som stadig eksisterer, kun er blevet anvendt én gang i forbindelse med jordskælvsskader. Jordskælv er imidlertid i lige så høj grad naturkatastrofer som oversvømmelser, skovbrande og orkaner. Der findes dog andre former for finansiering end direkte finansiering, som også bør anvendes, som f.eks. regional statsstøtte eller lån fra Den Europæiske Investeringsfond. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at der er ressourcer nok til rådighed til at tackle jordskælv. Betænkningen yder et godt bidrag til denne proces.

  Wolfgang Bulfon (PSE). - (DE) Hr. formand! Jordskælvet i Friaul for 30 år siden dræbte mere end 3.000 mennesker, og det er noget, jeg stadigvæk husker meget tydeligt. Billederne af ødelæggelserne, der skete inden for få sekunder, og kapløbet mod tiden for at befri de sårede fra murbrokkerne er noget, jeg aldrig vil glemme. Det er derfor særligt velkomment, at Parlamentet behandler dette vigtige spørgsmål. Uden redningsarbejdernes utrættelige indsats - herunder frivillige fra nabolandene - er denne type jordskælv næsten umulig at tackle, for kun hurtig assistance nytter.

Trods denne kendsgerning samarbejdes der stadig meget lidt i EU om forskning i jordskælvsrisici, og der er ingen fælles mekanisme på EU-plan til intervention i krisesituationer. Der er behov for bindende regler for grænseoverskridende samarbejde, og samarbejdet med nødhjælpsorganisationer skal optrappes. Jeg bifalder forslaget om at optage instrukserne vedrørende Eurocode 8 i bygningsbestemmelserne i udsatte lande. I de fleste EU-medlemsstater er der i øjeblikket ikke juridisk basis for at vurdere større byggekonstruktioner, men det er disse offentlige bygninger med strategisk betydning for den civile beskyttelse og andre kritiske infrastrukturer, som i tilfælde af en katastrofe skal forblive ubeskadigede og funktionsdygtige, og som kræver særlig beskyttelse. Vurdering af vigtige bygninger skal derfor indarbejdes som en nøglefaktor i regionalprogrammerne.

Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at hylde den genopbygning, der er udført af de mennesker, som er berørt af disse katastrofer. De er et godt eksempel på, hvordan de gennem deres egen indsats skaber håb om en bedre fremtid selv efter total ødelæggelse. Jeg vil derfor gerne oprigtigt takke ordføreren for hans arbejde.

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at minde om Johann Wolfgang von Goethe's ord om, at det ikke nytter at diskutere med et jordskælv. Selv om disse ord er 150 år gamle, holder de stadig stik. Som beskrevet i hr. Vakalis' betænkning skal vi lære at leve med jordskælv og være helt forberedt på dem. Jeg vil gerne rose ordføreren for at angive praktiske instruktioner og vise os vejen frem.

Der er ingen tvivl om, at et jordskælv er et destruktivt fænomen. Ifølge beregninger foretaget af geofysikere og historikere har jordskælv siden civilisationens begyndelse krævet 150 millioner menneskeliv. Godt halvdelen af verdens befolkning i dag lever i områder med seismisk aktivitet. I Europa får jordskælv måske ikke altid katastrofale konsekvenser, men vi er stadigvæk nødt til at beskytte os mod dem. Et jordskælv, der blot når op på fem på Richterskalaen, kan være farligt, fordi det kan bevirke, at løse genstande falder ned, tage styrter sammen, bygninger påvirkes negativt, og gas- og vandledninger bliver beskadiget.

Personligt mener jeg, at det er de korrekte skridt, der for nylig blev taget for at eliminere jordskælvs negative virkninger. De omfatter: indførelse af ét enkelt nødtelefonnummer, opbygning af integrerede nødsystemer, fremme af internationalt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem redningsstyrker. Vi skal følge op på disse skridt ved til stadighed at styrke redningsstyrkernes samarbejde i naboregioner og -lande, idet vi forbedrer civile beskyttelseseksperters kvalifikationer og færdigheder, sikrer udbredt brug af informationsteknologier og fremmer katastroferelevant uddannelse samt brugen af katastrofeøvelser.

Vi skal ikke sætte os et umuligt mål, som f.eks. at oprette fælles organer eller harmonisere lovgivningen. Vi skal snarere fokusere på skavankerne i det nuværende system. Sidst, men ikke mindst, er vi nødt til at indse, at jordskælv blot er én form for naturkatastrofe i lighed med oversvømmelser, brande eller tørke, og at problemet med naturkatastrofer bør behandles som en helhed.

  Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) Man siger, at i nøden skal man kende sine venner. I en region hvor der er sket et kraftigt eller endog katastrofalt jordskælv, er der naturligvis brug for hurtig og effektiv assistance fra EU, især når det berørte land ikke selv er i stand til fuldt ud at sørge for en sådan assistance.

I betragtning af jordskælvshyppigheden i Europa, antallet af ofre og de skete skader er det højst usandsynligt, at ressourcerne fra en solidaritetsfond til hjælp for jordskælvsofre kun ville blive brugt én gang. De katastrofale brande i Grækenland har vist, at EU ikke er godt nok organiseret til at tackle sådanne katastrofer.

Jeg er enig i forslaget om, at vi bør investere flere ressourcer i forskning, i hvordan man forbedrer overvågningen af seismiske risici, og midler til dette formål er allerede tilvejebragt med det syvende rammeprogram for forskning. Det er også klogt at samarbejde med lande, som allerede har omfattende kendskab og erfaring på dette område.

En strategiplan for tackling af jordskælv, hurtig indsats, koordineret redning og grænseoverskridende assistance kan redde et stort antal menneskeliv. Avancerede foranstaltninger kan naturligvis også forhindre mange problemer. Hvem kan forestille sig Bruxelles uden Grand Place, Paris uden Eiffeltårnet eller London uden Buckingham Palace? Hvert land og hver region har sine juveler og sin kulturarv, som skal beskyttes så godt som muligt mod jordskælv. Standarder for jordskælvssikker bygning skal også overholdes konsekvent, særligt i områder med høje niveauer af seismisk aktivitet.

  Stavros Dimas, medlem i Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Endnu engang vil jeg gerne takke alle talerne ved aftenens forhandling for deres yderst positive bidrag.

Kommissionen støtter godkendelsen af betænkningen om jordskælvs regionale virkninger. Borgerne forventer, at medlemsstaterne og de institutionelle organer handler effektivt og solidarisk, når man står over for katastrofer. Forebyggelse af miljøskader og skader forårsaget af menneskers aktiviteter forudsætter, at der sker en styrkelse og udvikling af civilbeskyttelsesressourcer og -muligheder på lokalt, nationalt og EU-plan. Kommissionen har tiltro til, at Parlamentet fortsat vil bifalde og støtte dette mål fremover.

Lad mig til slut minde Dem om, at Kommissionen afholder sit andet forum om civilbeskyttelse den 22. og 23. november i Bruxelles. I forummet vil der deltage ca. 500 personer, som arbejder inden for civilbeskyttelsesområdet eller har interesse i det. Her vil deltagerne kunne udveksle idéer, og de vil få mulighed for at møde andre, som deler deres interesse for civilbeskyttelse, og som arbejder inden for samme område. Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at deltage i forummet og møde civilbeskyttelsesfællesskabet.

Jeg lykønsker endnu en gang ordføreren, hr. Vakalis, med den fortræffelige betænkning.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Tektoniske bevægelser resulterer ikke kun i jordskælv, men også i vulkanudbrud. Desuden kan følgerne af disse naturkatastrofer forværres, navnlig af jordbevægelser og tsunamier.

EU's randområder, som ofte er udsat for denne type katastrofe, har indsamlet vigtige erfaringer inden for observation og forebyggelse af samt reaktion på disse fænomener.

Jeg håber, at Kommissionen og medlemsstaterne vil fremme oprettelsen af kompetencecentre for videnskabelig, teknologisk og arkitektonisk innovation i de regioner, der er udsat for disse naturkatastrofer, navnlig randområderne.

Det dobbelte mål med disse strukturer er at sikre befolkningens sikkerhed og skabe mulighed for en bæredygtig regional udvikling gennem interregionalt samarbejde og netværksdannelse mellem forskningsinstitutionerne, SMV'er og de berørte regioners lokale organer.

Jeg vil gerne takke ordføreren for at have godkendt mine ændringsforslag vedrørende disse mål, og jeg forsikrer ham om, at jeg bakker fuldt op om hans opfordring til Kommissionen igen om hurtigst muligt at offentliggøre et ambitiøst forslag til en ægte civilbeskyttelsesstyrke for EU.

24. Konsensus om humanitær bistand - Den Europæiske Union og humanitær bistand (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- redegørelse fra Kommissionen om konsensus om humanitær bistand og

- betænkning af Thierry Cornillet for Udviklingsudvalget om en europæisk konsensus om humanitær bistand (2007/2139(INI)) (A6-0372/2007).

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. − (FR) Hr. formand, hr. ordfører, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indledningsvis takke hr. Cornillet og ønske ham tillykke med betænkningen, hvori der redegøres klart for de udfordringer, som den humanitære indsats står over for, og navnlig med at han også klart identificerer de strategier, der skal anvendes i forbindelse med den europæiske humanitære indsats. Denne betænkning er et vigtigt bidrag til Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles bestræbelser på at skabe den fremtidige europæiske konsensus om humanitær bistand. Vores fælles mål er at formalisere vores vision og vores fælles tilgang til humanitær bistandspolitik i en fælleserklæring. Jeg er ikke i tvivl om, at Europa-Parlamentets aktive inddragelse er af afgørende betydning for vedtagelsen af erklæringen.

Jeg vil gerne meget kort understrege baggrunden for dette politiske initiativ. Den humanitære situation har grundlæggende ændret sig gennem de seneste år, og vi er nødt til at tilpasse os, hvis vi ønsker, at vores humanitære indsats fortsat skal være sammenhængende og effektiv.

Hvad er de største ændringer, og hvad er de største udfordringer? Det kan efter min opfattelse sammenfattes således, at der for det første er flere og flere konflikter og naturkatastrofer, og dødstallene stiger også. Navnlig naturkatastroferne skyldes ofte klimaændringer, og de nylige oversvømmelser i Mexico afspejler denne bekymrende udvikling og omfanget heraf.

For det andet er vi også vidne til flere og flere komplekse kriser, og konflikternes karakter har ændret sig væsentligt. De metoder og midler, der f.eks. anvendes i væbnede konflikter, gør de humanitære organisationers arbejde mere og mere kompliceret. Risikoen for angreb og plyndring af bistand er desværre også en daglig realitet, hvad enten det sker i Darfur eller Somalia, Sri Lanka eller Myanmar, Columbia eller den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. Vi ser også flere og flere systematiske krænkelser af den humanitære folkeret og således en begrænsning af humanitære værdier.

Der er en konstant risiko for sammenblanding af den politiske og den humanitære dagsorden. Jeg er overbevist om, at EU som den største globale donor - jeg mener, at det er vigtigt at understrege, at vi i fællesskab tegner os for 40 % af den globale humanitære bistand - men også som en politisk katalysator for folkeretten og multilateralisme, har et særligt ansvar for at sikre en effektiv og tilstrækkelig humanitær bistand. Vi kan, og vi skal optræde som en politisk katalysator og desuden være et politisk forbillede Det var på denne baggrund, at vi for næsten et år siden besluttede at lancere dette initiativ med det formål at skabe en udtrykkelig europæisk konsensus om humanitær bistand.

Disse aspekter afspejles klart i hr. Cornillets betænkning, og jeg støtter naturligvis de centrale aspekter, som Europa-Parlamentet ønsker at understrege og forsvare i forbindelse med udarbejdelsen af en europæisk konsensus om humanitær bistand. Denne konsensus og passende overvågning med inddragelse af alle 27 EU-medlemsstater og Fællesskabet vil for første gang sikre fælles politiske værdier, målsætninger og principper, der støttes af medlemsstaterne og Kommissionen, hvilket vil bidrage til at forbedre komplementariteten og koordineringen af medlemsstaternes og Kommissionens indsats.

Hvad er hovedelementerne i forslaget til konsensus? Det første er overholdelse af de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. De er naturligvis helt på det rene med, hvad dette indebærer.

Det andet er behovet for at styrke overholdelsen og anvendelsen af den humanitære folkeret på bistandsområdet på internationalt plan. Jeg vil gerne fortælle en kort anekdote i denne forbindelse. Jeg vil undlade at nævne landets navn, men jeg kan huske, at jeg for ikke så længe siden befandt mig i et meget dramatisk operationsområde ud fra et humanitært perspektiv. Jeg stillede en række spørgsmål til en af landets højtstående personer, der havde ansvaret for operationen, og jeg påpegede over for ham, at han ikke overholdt den humanitære folkeret. Hans svar var helt igennem skræmmende, idet han svarede, at det var korrekt, men at der var krig. Det er indlysende, at den humanitære folkeret netop er skabt med henblik på krigstider. De kan derfor forestille Dem, i hvilken grad vi rent faktisk bevæger os længere og længere væk fra den humanitære folkeret, til tider uden nogen reaktion, eller længere og længere væk fra de mest grundlæggende standarder på dette område.

For det tredje er vi nødt til at forbedre donorpraksis og -metoder samt kvaliteten af partnerskabet med de humanitære organisationer med henblik på at yde en mere effektiv bistand.

For det fjerde skal medlemsstaterne på frivillig basis forpligte sig til at styrke komplementariteten og koordineringen af vores humanitære foranstaltninger, og dette er naturligvis så meget mere nødvendigt i lyset af udvidelsen, der bringer os op på 27 medlemsstater. Den fremtidige konsensus skal også sikre en generel ramme for fastlæggelsen af forholdet mellem humanitær bistand og EU's øvrige politikker udadtil. Det endelige mål er at gøre EU's humanitære indsats mere sammenhængende og mere effektiv. Alt dette vil i høj grad være med til at styrke det internationale system i FN-regi, og jeg vil gerne understrege dette aspekt. Formålet med dette initiativ til fremme af en europæisk strategi er naturligvis ikke at svække FN's centrale rolle eller konkurrere med FN. Det vil tværtimod sikre en styrkelse af denne centrale rolle, og det er trist at se, at der til tider hersker en vis modvillighed mod denne europæiske konsensus med henvisning til, at vi hermed ville konkurrere med FN. Dette er overhovedet ikke tilfældet. Formålet er tværtimod at styrke FN's europæiske søjle. Det siger sig selv.

I udkastet til erklæring om en konsensus henvises der klart til de elementer i konsensussen, der til en vis grad vil komme til at forme EU's humanitære doktrin i fremtiden. Jeg vil gerne takke Parlamentet og det portugisiske formandskab for deres indsats under forhandlingerne om denne tekst. Vi er nu nået frem til de sidste faser i denne trilaterale procedure, og vi bør således kunne opfylde målsætningen om, at alle tre institutioner undertegner en fælleserklæring den 18. december.

Denne erklæring om konsensus er blot det første skridt i en proces. Den er ikke et mål i sig selv, men det første skridt i en proces. Vi ved, at denne tilgang vil kræve en stor indsats for at sikre, at vores ord omsættes til handling. Vi agter i denne forbindelse at fremlægge en handlingsplan for gennemførelse af den fremtidige konsensus om humanitær bistand i begyndelsen af 2008. Under de sidste måneders debat i forbindelse med udarbejdelsen af denne konsensus har Europa-Parlamentet stillet en række meget specifikke forslag, og det er efter vores opfattelse absolut relevant at indarbejde disse i handlingsplanen, f.eks. Parlamentets forslag om udarbejdelse af et donoratlas for den humanitære bistand baseret på modellen for donoratlasset for udviklingsbistand.

Jeg vil gerne tilføje nogle få bemærkninger vedrørende to spørgsmål, der er af særlig interesse for Europa-Parlamentets medlemmer. De vedrører pseudofilosofiske elementer af humanitær bistand, der i dag er centrum for debatten visse steder, og som desuden er omfattet af målsætningen for humanitær bistand.

Det første er spørgsmålet om "beskyttelsesansvar". På baggrund af Parlamentets forslag har vi i forslaget til en konsensus understreget de tilsagn på dette område, der afgives af lande inden for rammerne af FN og det internationale samfund. Jeg vil gerne understrege, at den humanitære indsats og beskyttelsesansvaret er baseret på to forskellige strategier, selv om de har en vigtig fælles målsætning, nemlig at sætte en stopper for menneskelig lidelse. Vi må ikke sammenblande disse to strategier, da det kunne skade de humanitære aktørers image som neutrale og uafhængige, hvilket er af afgørende betydning for os, hvis vi skal kunne hjælpe mennesker, som er ramt af humanitære kriser.

Konceptet beskyttelsesansvar er fortsat relativt uklart. Dette koncept har tidligere været og er selv i dag meget tæt forbundet med idéen om retten til at gribe ind og militær intervention af humanitære årsager i ekstreme tilfælde, f.eks. for at forhindre folkedrab. Denne fortolkning er imidlertid netop årsagen til, at visse regimer forkaster konceptet beskyttelsesansvar. De betragter det som de vestlige landes politiske skalkeskjul, der skal retfærdiggøre deres imperialisme og interventioner, der ikke er begrundet i humanitære hensyn, men i et ønske om magt. Der sker til tider en sammenblanding mellem denne doktrin om beskyttelsesansvar og beskyttende humanitær indsats, der bl.a. altid har været en del af Den Internationale Røde Kors Komités mandat. Vi støtter fuldt ud sidstnævnte aktivitet gennem vores humanitære bistand.

I hr. Cornillets betænkning rejses desuden et meget relevant spørgsmål vedrørende den institutionelle ramme for drøftelser om den humanitære politik. Parlamentet har udpeget en fast ordfører for humanitær bistand, og vi ønsker Parlamentet tillykke hermed. I betænkningen rejses med rette spørgsmålet om sådanne repræsentanter i Rådet. Jeg vil gerne på vegne af Kommissionen understrege, at vi glæder os over og anerkender det portugisiske formandskabs store indsats, idet formandskabet har givet Rådet den nødvendige tid til at udarbejde denne konsensus i arbejdsgruppen. Den institutionelle afgørelse om nedsættelse af en arbejdsgruppe om humanitær bistand i Rådet skal naturligvis træffes af medlemsstaterne, men jeg er helt enig med hr. Cornillet i, at det er af afgørende betydning at oprette et egnet organ, der kan tage systematisk fat på humanitære spørgsmål på lige fod med Unionens øvrige eksterne politikker.

Humanitær bistand er neutral og uafhængig af andre politiske mål eller andre mål, men det betyder ikke, at det overhovedet ikke er et politisk spørgsmål. Det forholder sig lige modsat, idet de elementer og aktører, der udgør en trussel mod humanitære værdier, er politiske. Det anerkendes klart i Lissabontraktaten, at humanitær bistand er en særskilt dimension i vores internationale aktioner, og dette bør efter min opfattelse afspejles i en institutionel struktur.

Jeg må i denne forbindelse sige, at der efter min opfattelse er en stigende tendens til f.eks. at tro, at militærets logistiske ressourcer i et vist omfang og i højere grad nemt kunne sættes ind på det humanitære område. Jeg kritiserer endnu ikke denne tendens, idet der ikke er nogen grund hertil, da der ikke foregår noget fordægtigt i øjeblikket.

Jeg vil ikke afvise noget på forhånd, men jeg vil imidlertid understrege, at vi bør afvise enhver indgriben fra en sektor, som ikke har et humanitært formål. Jeg kan forstå, at der i visse særlige tilfælde anvendes militær logistik til støtte for humanitære aktioner. Jeg vil imidlertid ikke nægte, at jeg personligt ville foretrække, at det politiske ansvar for udførelsen af sådanne aktioner lå hos udenrigsministre, hvilket er tilfældet i en række lande, i stedet for hos en eller flere forsvarsministre.

Denne debat vil fortsætte, men det er mit indtryk, at en række andre sektorer eller logistik i stigende grad trænger ind på det humanitære område, og dette kan unægteligt skabe forvirring.

Endelig glæder jeg mig over EU's betydelige bidrag til den humanitære indsats, og jeg takker navnlig alle de mænd og kvinder, der arbejder på stedet under meget vanskelige forhold for at yde humanitær bistand til mennesker i nød.

Jeg er overbevist om, at denne konsensus vil sikre en mere sammenhængende og koordineret indsats. Den er til en vis grad grundlaget for doktrinen, de grundlæggende principper, og den sikrer reelt en permanent koordinering på EU-plan. Vi kan blive langt mere effektive på grundlag af denne fremtidige konsensus, hvilket trods alt er målsætningen.

  Thierry Cornillet, ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil forsøge ikke at gentage de fremragende synspunkter, som kommissæren netop har givet udtryk for.

Vi er på vej ind i en fuldstændig ny situation. Inden for rammerne af forfatningen og den forenklede traktat skal vi udvikle en samlet EU-politik, en politik for humanitær bistand, og som påpeget af kommissæren er vi den største globale bistandsdonor.

Denne betænkning skal ses på denne baggrund. Det er ikke blot et svar på en meddelelse fra Kommissionen, men et arbejdsdokument om den konsensus, der er blevet opnået sammen med mine kolleger. For første gang siden vedtagelsen af forordningen om humanitær bistand i 1996 vil de tre institutioner offentliggøre et fælles dokument. Det er på tide, at vi får en velgennemtænkt generel politisk erklæring om humanitær bistand fra de tre institutioner.

Jeg vil gerne understrege det fremragende samarbejde under drøftelserne, både i Udviklingsudvalget, hvor min betænkning blev enstemmigt vedtaget, og med Kommissionen og det portugisiske formandskab.

Jeg vil også gerne understrege, at Europa-Parlamentets medlemmer støttede 12 specifikke punkter samt et budgetpunkt. Jeg vil gerne redegøre for disse punkter her, først og fremmest for at forklare i hvilket omfang vi støtter dem og hvorfor, og navnlig for at påpege, at disse punkter blev indarbejdet i konsensussen, hvilket Europa-Parlamentet glæder sig over.

Med hensyn til det første punkt, der hænger tæt sammen det forrige punkt om naturkatastrofer, ønskede vi en ny definition af humanitær indsats, idet der naturligvis er væbnede konflikter, der i sagens natur ikke nødvendigvis kan forudses, og der er katastrofer, som paradoksalt nok begynder at blive forudsigelige, navnlig som følge af klimaændringer. Vi ved, at en række lande vil blive ramt af katastrofer, selv om vi ikke ved, præcis hvornår de vil indtræffe. Oversvømmelserne i Sydøstasien er et eksempel herpå. Vi håber således, at omfanget af den humanitære indsats kan fastlægges på et langt tidligere tidspunkt, således at vi kan sikre uddannelse af personale og klargøring. Vi kan tydeligt se den grå zone, der i en senere fase kan være mellem tiltag, der stadig er en del af den humanitære indsats, men som allerede er ved at blive genopbygning, og som i sidste ende vil blive udviklingsbistand.

Vi var fuldstændig overbevist om, at omfanget burde udvides, og at dette ville få budgetmæssige konsekvenser, hvilket jeg kommer ind på senere. Efter Europa-Parlamentets opfattelse er et andet vigtigt element i denne forbindelse de glemte kriser, som glemmes af offentligheden, men som ikke glemmes af de mennesker, der står midt i dem. I Columbia er der f.eks. næsten lige så mange fordrevne som i Darfur, og det bør vi være opmærksom på.

Det andet punkt er naturligvis definitionen af humanitær bistand og de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, som kommissæren understregede. Disse principper for vores indsats, der danner grundlag for vores institutions humanitære indsats, fastlægges i konsensussen.

Endelig satte vi særlig fokus på de mest sårbare grupper, herunder navnlig kvinder, kønsaspektet og den særlige rolle, som kvinder spiller i forbindelse med den humanitære indsats. Vi ønskede også at understrege de lokale aktørers og civilsamfundets rolle. Jeg vil vende tilbage til dette spørgsmål i forbindelse med spørgsmålet om fødevarehjælp.

Med hensyn til anvendelsen af militære ressourcer - og kommissæren udtrykte sig meget klart på dette punkt - kan militære ressourcer, herunder navnlig logistiske ressourcer - jeg tænker naturligvis på helikoptere, der kan være af afgørende betydning i forbindelse med en intervention ved frontlinjen under en naturkatastrofe - kun anvendes som en sidste udvej og på grundlag af et mandat, således at anvendelsen af disse ressourcer er helt klart defineret. Der er altid en risiko for, at de inddrages i konflikten eller anses for at deltage i en væbnet konflikt, og det er således vigtigt at være meget påpasselig på dette område. Det samme gælder civilbeskyttelse. Også på dette område håber vi, at anvendelsen af civile værn altid vil være en undtagelse og finde sted ingen for en klar ramme for at sikre, at den humanitære indsats ikke bliver udvisket af indgreb forestået af aktører, der ikke er direkte på frontlinjen.

Her i Europa-Parlamentet støtter vi naturligvis reformerne i FN på én betingelse, hr. kommissær, nemlig at de midler, der allokeres til CERF, er supplerende midler. Der er ingen grund til, at vores institutioner skal fratages muligheden for at være en drivkraft, navnlig gennem Generaldirektoratet for humanitær bistand. Hvis medlemsstaterne eller andre donorer ønsker at bidrage til FN's midler til intervention ved frontlinjen, må det ikke gå ud over det, der allerede gøres, og disse midler bør være supplerende.

Et andet meget vigtigt aspekt for os er fødevarehjælp. Den er naturligvis blevet indarbejdet i rammerne for den humanitære bistand, men vi ønskede at understrege, at den til tider kan have en skadelig indvirkning, idet den kan forstyrre lokale markeder. Når der tilbydes fødevarehjælp uden behørig omtanke, kan primo non nocere-princippet (først og fremmest ikke skade) blive overtrådt. Det er vigtigt at tage ved lære af andre lande, der er kendt for at gøre dette i forbindelse med deres humanitære aktioner, således at vi ikke begår de samme fejl.

Endelig ønsker jeg at tale om beskyttelsesansvaret. Kommissæren var inde på noget meget vigtigt, og vi støtter fuldt ud udtalelserne om retten til at gribe ind og behovet for at stoppe op og tænke os om og om fuld respekt for den humanitære indsats, der muligvis bør give anledning til overvejelser om sanktioner på EU-plan. Vi har endelig udpeget vores repræsentant og takker kommissæren, fordi han gjorde opmærksom herpå.

Vi ønsker helt enkelt, at der ud over en række principper også indføjes en køreplan i konsensussen, der kan danne grundlag for et årligt møde, hvilket allerede er blevet aftalt, således at Parlamentet også inddrages fuldt ud.

  Vittorio Agnoletto, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Udenrigsudvalget støtter kommissær Michels forslag til en interinstitutionel erklæring om en europæisk konsensus om humanitær bistand, men de enkelte regeringer i de 27 medlemsstater forfølger fortsat nationale politiske mål om humanitær bistand, der til tider er meget forskellige fra Europas mål.

Rådet og medlemsstaterne skal gøre humanitær bistand til et moralsk og politisk krav med mere fokus på bistandseffektivitet end på nationale eller postkoloniale interesser. Vi kan ikke blot uddele ris og brød, hvor nødvendigt det end måtte være. EU's humanitære bistand skal ledsages af politiske og diplomatiske tiltag, der sikrer, at overholdelsen af folkeretten, herunder navnlig den humanitære folkeret, bliver en prioritet i den såkaldte modtagerstat. Principperne om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed skal sikres og adskilles fra enhver anden aktiv militær intervention på området for humanitær bistand.

Hvis disse principper ikke overholdes, kan dette både være til skade for humanitære hjælpearbejdere og den pågældende befolkning. Det er også vigtigt at huske, at der bør være særlig fokus på sårbare grupper som kvinder og børn i forbindelse med humanitære bistandsforanstaltninger.

  Filip Kaczmarek, for PPE-DE Gruppen. - (PL) Hr. formand! Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater glædede sig over meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "På vej mod en europæisk konsensus om humanitær bistand".

Vi må ikke glemme, at EU er den største bistandsyder i verden. I 2006 ydede EU 2 milliarder euro i humanitær bistand. Med disse midler fik over 100 millioner personer i 75 lande verden over hjælp.

EU's potentiale udnyttes ikke fuldt ud. Dette bekræftes i den seneste OECD-rapport, hvor der peges på strukturelle svagheder og visse paradokser i forbindelse med EU's aktiviteter. En utvetydig fælleserklæring undertegnet af de tre største EU-institutioner er en enestående mulighed for at nå frem til en konsensuspolitik om, hvordan der skal reageres i nye krisesituationer over hele verden, som bliver mere og mere komplekse.

Erklæringen vil give os mulighed for at fastlægge en ramme for og en definition af humanitær bistand og for at fastlægge EU's principper og strategier for bistand til de mest trængende. Erklæringen vil desuden medvirke til at fastlægge og give udtryk for en fælles EU-holdning i fora med deltagelse af forskellige humanitære organisationer. Den vil også give os mulighed for at gøre opmærksom på, at EU ikke udelukkende fokuserer på levering af humanitær bistand, men at EU også er inddraget i arbejdet med at analysere årsagerne til, at denne bistand er nødvendig.

Vi forsøger så vidt muligt at medvirke til at finde passende politiske løsninger, der kan fjerne disse årsager. Ordføreren, hr. Cornillet, har efter min opfattelse foretaget en fremragende analyse af den komplekse og komplicerede kontekst, inden for hvilken den humanitære bistand er blevet ydet gennem de sidste 15 år. Kommissær Michel var også inde på denne komplekse kontekst i dag.

Vilkårene er ved at ændre sig, og EU og det internationale samfund som helhed står således over for nye udfordringer. Disse udfordringer omfatter bl.a. en grundlæggende ændring af de væbnede konflikters karakter og en stigning i antallet af naturkatastrofer, der har mere og mere smertelige konsekvenser. Antallet af interne konflikter stiger også, hvilket medfører flere flygtninge. Mange steder bliver den humanitære folkeret ignoreret eller forsætligt overtrådt. Arbejdere tilknyttet internationale humanitære organisationer udsættes i stigende grad for trusler. Flere og flere enheder er inddraget i leveringen af humanitær bistand.

Jeg er derfor enig med ordføreren i, at komplementaritet, sammenhæng, effektivitet og koordination af humanitær bistand på teknisk og politisk niveau mellem de 25 EU-medlemsstater er af afgørende betydning. Det er ganske rigtigt en forudsætning for at styrke EU's position som hovedbidragyder af humanitær hjælp globalt. Det er også en forudsætning for udviklingen af en stærk europæisk politik inden for rammerne af internationale institutioner, en politik, der i højere grad afspejler de budgetmidler, som Unionen har stillet til rådighed.

Jeg vil også gerne kommentere det såkaldte beskyttelsesansvar. Jeg er enig med ordføreren i, at EU bør gå i spidsen og sikre, at dette ansvar rent faktisk opfyldes. Dette indebærer diplomatiske og forebyggende tiltag, støtte til regeringer i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelse til at beskytte deres egen befolkning og udøvelse af pression i nødvendigt omfang. Pressionsmidlerne kunne omfatte diplomatiske og økonomiske sanktioner. Anvendelsen af magt, f.eks. i form af militær intervention, bør være en sidste udvej og bør udelukkende anvendes undtagelsesvist under fuld overholdelse af folkeretten.

  Alain Hutchinson, for PSE Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indledningsvis takke vores kollega, hr. Cornillet, for hans arbejde med denne betænkning og for hans ledelse af forhandlingerne i Udviklingsudvalget. Jeg vil også gerne takke kommissæren for hans præcise analyse ved indledningen af denne forhandling.

I betænkningen om humanitær bistand fokuseres der med rette på beskyttelsen af humanitært personale og adgang til ofre, som er de to største problemer, som vi skal løse i dag i forbindelse med humanitær bistand, og som vi i stigende grad skal løse fremover. Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege, at den ændrede anvendelse af de militære styrker kan skade de humanitære aktørers image, hvilket kommissæren også var inde på. Den sammenblanding, der sker som følge af anvendelsen af militære ressourcer, som til tider sættes ind til støtte for humanitære arbejdere, betyder, at ngo'erne og deres hold mister den immunitet, som de plejede at have på stedet.

Hvis de skal have adgang til ofrene og krav på en vis ytringsfrihed, er det desuden af afgørende betydning, at de ikke giver indtryk af at være inddraget i disse konflikter eller afhængige af den politik, der føres i organisationernes hjemlande. I konfliktområderne er opfattelsen af ngo'ernes stilling blevet mere kompleks som følge af den seneste udvikling. Navnlig i Darfur lyder det fra en række internationale ngo'er, herunder Médecins du Monde, at det bliver stadig vanskeligere for dem at nå frem til ofrene uden for lejrene for de fordrevne, og at befolkningen og de humanitære arbejdere er ramt af en ny bølge af vold. Hvis de skal have råderum, er det nødvendigt at understrege, at de er uafhængige af de indsatte væbnede styrker på stedet og af politiske holdninger.

Det er også vigtigt at bemærke, at en stigende del af de humanitære organisationers finansielle ressourcer kommer fra finansielle institutioner, herunder navnlig fra EU-institutioner. Denne situation kan også bestyrke mistilliden til disse ngo'er, der til tider oplever, at deres indsats blandes sammen med donorlandenes eller Unionens geostrategiske position. Jeg ønsker derfor at understrege, at den stigende offentlige finansiering, som vi hilser velkommen, og som er en fremragende ting, imidlertid ikke må få den konsekvens, at disse ngo'er bruges som brikker.

I de sidste 10 år er over 1.000 humanitære arbejdere blevet dræbt i over 500 angreb på civile hjælpeoperationer. Hvis vi ikke gør vores yderste for at sikre ngo'ernes uafhængighed, vil deres handlemuligheder uden tvivl blive indskrænket, og langt færre områder vil således blive omfattet af den humanitære folkeret.

Som følge af mediernes strategi hviler hele verdens øjne på Zoe's Ark, der er en ekstremt lille amatørforening i forhold til langt de fleste humanitære operationer, der gennemføres af anerkendte strukturer, hvis personale udviser stort mod og er i besiddelse af fine menneskelige og faglige kvaliteter. Dette isolerede tilfælde må derfor ikke bringe alle humanitære bistandsaktører i miskredit. Det minder os tværtimod om, at det er af afgørende betydning, at de humanitære aktioner gennemføres i fuld overensstemmelse med den humanitære folkeret og FN's Sikkerhedsråds resolutioner.

Vi glæder os derfor over, at denne europæiske konsensus, der vil blive vedtaget under den næste mødeperiode, omfatter vores anmodning om etablering af en formel struktur i Rådet med særligt ansvar for humanitære spørgsmål og om en årlig gennemgang af konsensussen og den ledsagende handlingsplan.

  Toomas Savi, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg henvise til punkt 21 i hr. Cornillets betænkning, hvor det fremgår, at konsensussen bør anerkende og tydeligere definere de forskellige roller, mandater og komparative fordele for de mange forskellige humanitære aktører.

Blandt de nye medlemsstater er der nogle lande, herunder mit eget, som kunne yde en optimal indsats i samarbejde med andre, hvorved deres evner, ressourcer og individuelle knowhow kunne kombineres og deles. I praksis kunne dette samarbejde få stor gavn af EU's humanitære aktiviteter og sikre, at de nye medlemsstater blev mere involverede i europæisk politik. EU bør dog være parat til at begynde at centralisere sine organer for at koordinere sine aktiviteter på den bedst mulige måde.

For det andet vil jeg gøre opmærksom på, at de nye medlemsstaters bidrag til humanitær bistand har en tendens til at være ret beskedent. De nye medlemsstater, der var afhængige af udviklingsbistand og humanitær bistand for næsten to årtier siden, nyder nu hurtig økonomisk vækst. Jeg opfordrer disse lande til at øge deres bidrag kraftigt og huske på, at dette er en mulighed for at hjælpe mindre udviklede lande på samme måde, som den udviklede del af verden hjalp dem for ikke så længe siden.

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det er i dag en udbredt og stærk opfattelse i de europæiske lande, at vi har en moralsk pligt til at yde humanitær bistand til ofrene for krisesituationer. Vi bør være stolte over, at EU er den største bistandsyder i verden.

Som følge af omfanget af naturkatastroferne og andre krisesituationer er bistanden ikke desto mindre ofte utilstrækkelig eller forsinket. Til tider når bistanden ikke frem til de mest trængende. Bistandseffektiviteten kunne forbedres væsentligt gennem god tilrettelæggelse, herunder samarbejde med andre bistandsdonorer, klare principper og entydige kriterier. Det er vigtigt at koordinere humanitær bistand og udviklingsbistand. Dette giver modtagerne mulighed for at klare sig selv, således at de ikke bliver afhængige af bistand fremover. Derfor er en europæisk konsensus om humanitær bistand meget vigtig. Et andet relevant hensyn er behovet for at beskytte de frivillige mod vold.

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! I den betænkning, som vi drøfter i dag, understreges det, at EU's humanitære indsats skal være baseret på en række principper i overensstemmelse med reglerne og god praksis for humanitær bistand. Når man læser den slags, kan man meget vel undre sig over EU's dobbeltrolle, idet EU giver med den ene hånd og tager med den anden. Palæstina er et godt eksempel. Her giver vi penge med det formål at bryste os af vores menneskekærlighed, samtidig med at vi gennem vores udenrigspolitik marginaliserer 1,5 millioner mennesker både økonomisk og socialt uden at efterlade dem noget håb om en bedre fremtid. Den moralske lære heraf bør være, at humanitær bistand uden en realistisk udenrigspolitik ikke giver mening, idet de to ting hænger sammen. Det er på tide, at Kommissionen erkender dette.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I de seneste år har der været mange humanitære kriser og lige så mange nødhjælpsprogrammer. Hver dag lider mennesker under mangel på mad og af sygdomme. Hvert år sker der talrige naturkatastrofer, som efterlader tusinder uden tag over hovedet og en vej tilbage til et normalt liv.

De største problemer ved kriser som disse er at opretholde områdets og befolkningens sikkerhed og sørge for, at folk får lægehjælp, mad, vand og tag over hovedet. Disse akutte problemer er de vigtigste, og al indsats bør rettes mod dem. Desværre har ofrene begrænset adgang til humanitær bistand, og de humanitære hjælpearbejderes liv er i fare på grund af voksende interne konflikter i nogle lande.

Når den umiddelbare krise er ovre, og bistanden stopper, kan problemet med nødlidende nogle gange igen blive akut, fordi der ikke er gjort noget for at hjælpe menneskerne med genopbygning og blive uafhængige på lang sigt. Det er vores vigtigste pligt at hjælpe andre, når de har mest brug for det. Hvis der er problemer med dette, må de ikke få lov at fortsætte, og vi må finde en anden måde at hjælpe på både på kort og lang sigt.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg lykønsker hr. Cornillet med hans yderst professionelle betænkning om humanitær bistand. Behovet for denne form for bistand bliver ikke mindre. Vi ser tværtimod et stigende antal naturkatastrofer af mere og mere omfattende karakter. Antallet af væbnede konflikter i udviklingslandene er ikke faldet, men de har blot ændret karakter. De humanitære hjælpearbejdere udsættes ofte for angreb eller andre handlinger i strid med folkeretten. Europæerne tegner sig for i alt 40 % af den globale humanitære bistand bevilget gennem medlemsstaterne eller gennem EU. Alene sidste år blev der bevilget 2 milliarder euro i bistand. Dette er nok til at begrunde vores bestræbelser på at øge bistandseffektiviteten. Vi er klar over, at bistanden skal være systematisk og samordnes med andre aktører.

Jeg er enig i, at humanitær bistand også bør samordnes med udviklingsbistand. Den bør også ledsages af politiske og diplomatiske aktiviteter, navnlig for at beskytte humanitære arbejdere og for at sikre, at de når frem til interventionsområderne.

Et interessant tal viser, at hver niende europæer bakker op om humanitær bistand. Halvdelen mener, at den humanitære bistand er mere effektiv, hvis den ydes på EU-niveau i stedet for på nationalt niveau. Det er derfor logisk, at humanitær bistand er blevet et selvstændigt EU-politikområde i år. Dette er naturligvis også en stor forpligtelse. Vi skal være bevist om, at humanitær bistand ikke er et krisestyringsredskab. Den bør ikke indvirke på lokale politikker og markeder og være uafhængig af politiske omstændigheder. Derfor støtter jeg fuldt ud principperne for den humanitære indsats om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, øjeblikkelighed og effektivitet. Jeg støtter også forslaget om FN's humanitære fond, idet katastrofer altid kræver hurtig intervention. Jeg støtter også en fælles EU-ramme for behovsvurdering.

  Corina Creţu (PSE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg rose ordføreren, hr. Cornillet, for hans hårde og værdifulde arbejde med dette meget komplekse emne. Jeg vil også gerne byde kommissær Michel velkommen og støtte hans opfordring til et godt samarbejde med Udviklingsudvalget.

Den europæiske konsensus om humanitær bistand kommer til at spille en meget vigtig rolle i udviklingen af humanitær politik. Jeg mener, at det er meget relevant, at den vedtages i fællesskab af Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Formålet hermed er at bekræfte, at vi går ind for de humanitære principper, og skabe grundlag for et tættere samarbejde om at sikre, at EU's humanitære bistand i de kommende år gennemføres så effektivt som muligt, så de mange mennesker, der står over for en humanitær krise, bliver hjulpet.

Som medlem af Udviklingsudvalget er jeg tilfreds med, at den endelige tekst indeholder centrale elementer, som f.eks. en eksplicit henvisning til FN-resolutionen om beskyttelsesansvar, og tager hensyn til de sårbare befolkningsgruppers behov med særlig vægt på børn, kvinder, ældre, syge og handicappede. Den mulighed for en årlig gennemgang af bestemmelserne for humanitær bistand, der nævnes i teksten, er også et meget vigtigt punkt, som muliggør, at der kan ydes humanitær bistand, hvor finansieringen er tilstrækkelig til at opfylde behovet. Desuden nævnes der i teksten idéen om at benytte lokale kapaciteter og ngo'er, der er aktive på området, hvilket muliggør brug af ekspertise og viden om lokale forhold, så der kan reageres hurtigere og bedre på humanitære kriser.

Vi må ikke glemme, at dem, som lider mest under katastrofer, hvad enten det er naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, er dem, der allerede er sårbare på grund af fattigdom. De bor fortrinsvis i udviklingslande og har få muligheder for at få et bedre liv. Det er derfor vigtigt, at EU sender et budskab om solidaritet og støtte. For at det kan ske, er det af afgørende betydning, at der reageres hurtigt og effektivt ved humanitære kriser. Bedre koordination er også afgørende for at opnå en bedre sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling for at sikre, at følgerne af en katastrofe kræver så få menneskeliv som muligt.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke ordføreren for en velafbalanceret betænkning om et meget vigtigt emne. Få spørgsmål er mere vigtige for Unionen end at være i stand til at reagere, og reagere med kraft, når der udbryder krig eller indtræffer naturkatastrofer. EU har viljen og evnen, men der er brug for mere.

Jeg vil nævne to følsomme aspekter. For det første er det i visse situationer efter min opfattelse rimeligt at have mulighed for at anvende militære aktioner til at beskytte den humanitære indsats. I Darfur er direkte væbnet beskyttelse nødvendig for at sikre den humanitære indsats. Her må vi først og fremmest tage hensyn til målet, nemlig at redde liv.

For det andet kan bistand anvendes til at fremme demokratisk udvikling. Her må vi også tage hensyn til målet. Jeg vil gerne nævne et konkret eksempel, som kommissæren er fuldt ud bekendt med. I Eritrea har en svensk journalist siddet i fængsel i over seks år, blot fordi han udøvede sin ret til ytringsfrihed. 30 svenske chefredaktører kræver nu, at den svenske bistand kædes sammen med fængslingen af journalisten David Isaak. Jeg er tilbøjelig til at støtte dem. Eritrea bør være klar over, at viljen til at yde bistand kan forsvinde, hvis de demokratiske principper krænkes så åbenlyst, som det sker i Eritrea i dag.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissær Michel og hr. Cornillet for deres indsats. En meget nødvendig og vigtig tekst har allerede mistet noget af sin værdi på grund af titlen. I geografisk henseende er EU kun en del af Europa, medmindre der allerede er blevet indledt forhandlinger om Kommissionens forslag med europæiske lande uden for EU, herunder Rusland, Ukraine, Tyrkiet, Kasakhstan, Serbien og Belarus, hvilket naturligvis ikke er tilfældet. Jeg støtter vedtagelsen af denne fremragende og meget nødvendige beslutning. Hvordan skal vi imidlertid sikre, at den respekteres i vores transatlantiske naboers fængsler i Guantánamo eller i Afghanistan? Eller støtter vi deres praksis inden for rammerne af en uddybning af det transatlantiske partnerskab? Ja, beslutningen er nødvendig og korrekt. Lad os imidlertid overveje, hvordan vi kan tilskynde vores transatlantiske partnere til at anerkende og anvende de humanitære principper. I modsat fald vil vi blot forsøge at løse problemer, der skabes af andre.

  Luis Yañez-Barnuevo García (PSE). - (ES) Hr. formand! I lyset af det sene tidspunkt vil jeg i lighed med min gruppetalsmand, hr. Hutchinson, blot lykønske ordføreren, hr. Cornillet, og kommissæren for hans forslag og hans tale og således give Dem lidt længere taletid, hr. kommissær.

Hr. Borrell fortalte mig i øvrigt, at kommissær Michel ydede en fremragende indsats på Lissabonmødet i sidste weekend.

Jeg har sparet et minut.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. − (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne kort takke Dem for den meget brede støtte til hr. Cornillets betænkning og til Kommissionens synspunkter.

Løsningen på de glemte kriser er netop en bedre arbejdsdeling. Det er klart, at hvis der ikke er nogen arbejdsdeling, og hvis den humanitære bistand eller udvikling er afhængig af politiske muligheder og af et lands udenrigspolitik, vil der naturligvis findes glemte kriser og lande, og arbejdsdeling er således den eneste løsning.

Forslaget om et donoratlas for humanitær bistand baseret på modellen for donoratlasset for udviklingsbistand, der har stor succes, og som allerede er blevet gennemført, er helt klart en god løsning. Jeg er også enig med de mange talere, der understregede nødvendigheden af at lægge vægt på de lokale aktørers rolle og inddragelsen af civilsamfundet.

Med hensyn til CERF er jeg helt enig - og det har jeg understreget ved flere lejligheder over for FN, OCHA, over for alle, og De kender min holdning til dette spørgsmål - ECHO vil ikke bidrage til CERF, medmindre der er tale om ekstra finansiering. ECHO bruger hvert år alle tilgængelige midler på humanitære aktioner, og hvis et ECHO-bidrag skulle blive nødvendigt, skal det være et supplement.

For det andet er ECHO i realiteten en europæisk CERF. Det er vigtigt at huske på. Der er således ikke et stort behov herfor. ECHO er lige så fleksibel - og jeg drømmer om, at der bliver den samme fleksibilitet på udviklingsområdet - og måske endnu mere fleksibel end CERF. For det tredje så jeg gerne, at FN koncentrerer sig om sin hovedaktivitet inden for humanitær bistand, der primært er koordinering af humanitær bistand, og det er her, at OCHA kommer ind. Der er også et vigtigt stykke arbejde at gøre på dette område.

Hr. Hutchinson stillede et meget vigtigt spørgsmål vedrørende beskrivelsen, eller i et vist omfang stemplingen - selv om det er et farligt ord - af ngo'er og civilsamfundsaktører. Jeg er enig med ham i, at vi naturligvis ikke kan hænge ngo'erne ud i offentligheden på grund af en tilfældig forening. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at Kommissionen aldrig har støttet Zoe's Ark, og at Kommissionen heller aldrig har finansieret denne forening eller anvendt den som operatør, og det ønsker jeg, at De skal vide, således at der ikke opstår nogen misforståelser.

Når dette er sagt, får Deres spørgsmål mig til at tænke på et spørgsmål, som vi måske bør drøfte med ngo'erne - og jeg har allerede haft lejlighed til at tale herom - nemlig etableringen af en højtstående myndighed for ngo'er og civilsamfundsaktører udelukkende bestående af repræsentanter for ngo'er og civilsamfundet. Det er ikke hensigten, at de offentlige myndigheder skal repræsenteres i denne højtstående myndighed, og jeg har anmodet Bernard Kouchner om at reagere på dette forslag. Den kunne f.eks. til en vis grad være baseret på modellen for lægeforeninger eller faglige sammenslutninger, der selv løser en række problemer, der ellers kunne opstå, på grundlag af en kodeks for adfærd og etik. Det er blot et af mine forslag, og det er værd at undersøge nærmere.

Med hensyn til de nye medlemsstater glæder jeg mig meget over, at der er en stor vilje, navnlig i visse medlemsstater - og jeg tænker her navnlig på Den Tjekkiske Republik - til at vise international solidaritet gennem øget humanitær bistand fremover.

Det er også vigtigt at understrege, at seks EU-medlemsstater (ud af EU-25) tegner sig for 49 % af EU's samlede bistand, og at de 19 øvrige medlemsstaters bidrag tegner sig for 18 % af den samlede bistand. Engagementet på det humanitære område er således langtfra afbalanceret.

Med hensyn til Palæstina mener jeg ikke, at EU giver med den ene hånd og tager med den anden. Det forhold, at vores udviklingsbistand, herunder navnlig vores humanitære bistand, ofte holdes tilbage på grund af situationen i Palæstina, giver naturligvis anledning til en række spørgsmål, men jeg mener ikke, at EU, og helt sikkert ikke Kommissionen, fortjener at blive anklaget for at tage lige så meget igen, som den har givet.

Jeg vil komme med en kort bemærkning om humanitær bistand i Eritrea, hr. Schmidt. Der ydes ikke humanitær bistand til Eritrea. Vi bruger ikke en cent på humanitær bistand i Eritrea. Jeg går ud fra, at De forveksler denne bistand med udviklingsbistand. Spørgsmålet om den journalist, som De nævnte, bringes altid op i vores politiske dialog med Eritrea. Jeg ringede til, eller nærmere sagt, jeg mødtes rent faktisk med Issaias og drøftede dette spørgsmål med ham. Han skjuler sig bag, at problemet udelukkende er et spørgsmål om eritreansk lovgivning.

Jeg er naturligvis enig i Deres synspunkter og holdning til dette spørgsmål, men det er meget farligt at kæde udviklingsbistanden sammen med dette spørgsmål. Hvis vi f.eks. kæder journalistens løsladelse sammen med en politisk afgørelse, hvis vi kæder udviklingsbistand sammen med dette spørgsmål, hvem kommer så til at lide? Ikke de eritreanske myndigheder, men de mennesker, som vi ønsker at hjælpe, med andre ord befolkningen.

Det er noget mere kompliceret, end De tilsyneladende tror. Vi kan ikke nødvendigvis kæde disse spørgsmål sammen. Selv om der er tale om meget foruroligende spørgsmål, som jeg bekymrer mig over, og som er et fast punkt på dagsordenen i vores dialog - og jeg lægger til stadighed pres på for at få løst dette problem - kan vi ikke kæde dem sammen med udviklingsbistanden.

Med hensyn til humanitær bistand kan jeg oplyse, at EU under alle omstændigheder ikke yder humanitær bistand til Eritrea, selv om vi finansierer udviklingsprojekter i landet.

  Formanden. − Forhandlingen under ét er afsluttet.

Jeg henleder opmærksomheden på, at afstemningen om Kommissionens redegørelse finder sted i Bruxelles den 29. november 2007, og at afstemningen om hr. Cornillets betænkning finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - Jeg hilser dette initiativ fra institutionerne om at vedtage en EU-konsensus om humanitær bistand velkommen. For første gang er der en klar erklæring om EU's politik for humanitær bistand.

Det miljø, hvori humanitære aktiviteter foregår, udvikler sig hurtigt og skaber hele tiden nye udfordringer.

Antallet af sårbare mennesker, der er berørt af krisesituationer og naturkatastrofer, stiger. I 2003 var 200 millioner mennesker berørt, hvoraf 45 millioner mennesker havde behov for livsreddende hjælp. Siden da har vi haft den asiatiske tsunami, adskillige jordskælv, oversvømmelser og orkaner, der har ramt Centralamerika, samt den forfærdelige situation i Darfur.

Konsensussen vil understrege de humanitære principper for medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.

Udviklingsbistand er en vigtig del af forebyggelsen af humanitære katastrofer. Nedbringelsen af risikoen for katastrofer og et klart tilsagn om at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling er afgørende.

Militære styrker er i stigende grad blevet involveret i tilvejebringelsen af nødhjælp og hjælp til genopbygning for civilbefolkninger. En sådan indtrængen på, hvad der traditionelt har været betragtet som værende humanitært eller udviklingsmæssigt område, giver anledning til en række vigtige spørgsmål.

Sondringen mellem civile og militære aktører er en bekymring for mange, der arbejder inden for det humanitære område. De forskellige aktørers mandat skal defineres klart.

25. Dagsorden for næste møde: se protokollen

26. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 23.45)