Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 14. november 2007 - Strasbourg

5. Stemmeforklaringer

Betænkning af Vakalis (A6-0388/2007)

  Den Dover (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De Konservative har støttet Vakalis-betænkningen, men har alvorlige forbehold med hensyn til afsnit 16 og 17. Vi mener, at både forebyggelses- og beredskabsressourcer i forhold til jordskælv bør koncentreres om medlemsstaternes ressourcer, og støtter ikke "etablering af en europæisk civil beredskabsstyrke".

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg går ind for denne betænkning om jordskælvs regionale virkninger. Som geolog og oceanograf - faktisk handlede mit speciale om den seismiske aktivitet ved Den Midtatlantiske Ryg fra 12 ° nord til 20 ° syd - er jeg udmærket klar over, at Det Forenede Kongerige næsten er immunt. Ifølge optegnelser i Det Forenede Kongerige er kun én person død på grund af jordskælv, og det var midt i 1600-tallet. Men andre steder i Europa forholder det sig ganske anderledes - fra Lissabon til Sarajevo er tusindvis af mennesker døde, og der er sket voldsomme ødelæggelser gennem århundrederne.

En del af min egen valgkreds, Gloucestershire, blev i juli hærget af oversvømmelser. Det betød skader for milliarder af euro på veje og jernbaner, hospitaler og skoler, vandrensningsanlæg og kraftværker. Sandsynligvis får vi hjælp fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt, men hvis det gør, må Europa vise sig parat til at hjælpe lande, regioner og samfund, som rammes af jordskælv.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Som det er blevet nævnt, afgrænses hele det sydlige Europa af kanten af to tektoniske plader, som krydser Middelhavet og fortsætter gennem Atlanterhavet via nogle af øerne i Azorerne, hvilket betyder, at jordskælv er en af de hyppigste naturkatastrofer i denne region.

Denne betænkning fra Europa-Parlamentet indeholder en række bekymringer og forslag, som vi sætter pris på - især når den anerkender, at de regionerne i den yderste periferi rammes regelmæssigt af disse fænomener, eller når den påpeger behovet for bl.a. at støtte nationale tiltag med henblik på forebyggelse, reaktion og udbedring af skader, oplysning af offentligheden, videnskabelig forskning, civilbeskyttelse og solidaritet på fællesskabsplan.

Hvad angår koordinering, foreslår betænkningen samarbejde mellem medlemsstaterne indbydres og mellem medlemsstaterne og tredjelande med henblik på at gennemføre de nævnte foranstaltninger. Men selv om betænkningen støtter oprettelsen af en "europæisk civil beredskabsstyrke" som et "centraliseret instrument til forebyggelse og styring" - en politik, vi er uenig i - erklærer den, at en sådan styrke "kun er hensigtsmæssig på grundlag af en forbedret national civilbeskyttelse og forbedrede instrumenter til koordinering mellem medlemsstaterne", hvilket efter vores opfattelse rejser spørgsmålet igen og stiller det, sådan som det faktisk bør stilles.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Vores kollega hr. Cornillet har præsenteret os for en meget grundig betænkning, som anfører, at jordskælv har en negativ indvirkning på den sociale og økonomiske samhørighed i regionerne.

Vi bør huske, at der også ofte finder voldsomme jordskælv sted i EU's lande og regioner, især i det sydlige Europa og ved Middelhavet. Derfor er vi nødt til at sørge for at have de nødvendige forebyggelses- og beredskabsressourcer på plads, når en sådan katastrofe indtræffer.

Det er vigtigt at igangsætte samfundsoplysnings- og informationskampagner i hele EU og at sørge for oplysning og uddannelse af personalet hos de relevante tekniske myndigheder i medlemsstaterne, herunder på regionalt og lokalt niveau, og af alle de specialister, der har med jordskælv at gøre. Endvidere må vi være opmærksomme på den rolle, mange nationale, regionale og lokale myndigheder skal spille, og sikre, at der foreligger instruktioner om effektiv beskyttelse af afgørende infrastruktur så som adgang til telekommunikationsinfrastruktur, elektricitet, hospitaler, broer, havne, lufthavne osv.

I fremtiden bør samhørighedspolitikken omhyggeligt tage hensyn til jordskælvsskader, og i forbindelse med det nye finansielle instrument til beskyttelse af befolkningen bør dette tages i betragtning.

Jeg mener også, at spørgsmålene om koordineringen af, samarbejdet om og fleksibiliteten i de aktiviteter, som finder sted på fællesskabsplan såvel som på nationalt, regionalt og lokalt plan, bør tages med i debatten, da disse skaber betydelige problemer, når naturkatastrofer skal håndteres.

Betænkning af Cornillet (A6-0372/2007)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! I dag har vi stemt for beslutningen om en europæisk konsensus om humanitær bistand udfærdiget med udgangspunkt i betænkningen af hr. Cornillet. Jeg vil gerne takke ordføreren og endnu en gang bekræfte min billigelse af dette vigtige dokument.

Vi er godt klar over, at EU - og her tænker jeg på Kommissionen og medlemsstaterne - er den førende donor af humanitær bistand. EU's bidrag i 2006 beløb sig kun til 2 milliarder euro. Jeg er helt enig i, at EU bør beslutte, hvor den nye grænse for omfanget af den humanitære bistand skal gå. På den anden side er EU nødt til at definere sin position i lyset af de nye internationale initiativer og gennemførelsen af den reform, FN har sat i gang. Som medlem af Budgetudvalget vil jeg gerne gøre opmærksom på det tredje problem, EU er nødt til at løse, nemlig at forbedre koordineringen af Fællesskabets og medlemsstaternes ressourcer med henblik på at gøre dem let tilgængelige for ofrene for humanitære katastrofer.

Jeg håber, Parlamentets konkrete og præcise holdning vil gøre det lettere at nå vores fælles mål og være en hjælp til at opnå konsensus i spørgsmålet om humanitær bistand.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Det glæder mig at høre, at der er europæisk konsensus om humanitær bistand. Intet fornuftigt tænkende menneske kan naturligvis være imod bistand til lande, som virkelig har behov for den. Men lad os også være ærlige og indrømme, at der tydeligvis ikke er europæisk konsensus om en adfærdskodeks i forhold til diktatorer.

Det Forenede Kongerige agter at boykotte EU-Afrika-topmødet, hvis Robert Mugabe deltager, hvilket imidlertid simpelthen ignoreres af de øvrige medlemsstater. Og humanitære tragedier opstår som bekendt ofte i kølvandet på krige eller et forbryderisk styre, sådan som det er tilfældet i Zimbabwe. Sandheden er, at Afrika er skueplads for blodige konflikter, og at afrikanerne bruger flere midler på våben, end de modtager i udviklingsbistand.

Det er også en kendsgerning, at stater, der er demokratisk opbygget, og hvor herskerne og regeringen således ikke står over loven, næsten aldrig fører krig mod hinanden. Kan diktatorer som Mugabe deltage i et europæisk topmøde, underminerer det fuldstændig Europas troværdighed, hvad angår menneskerettigheder og demokrati. Jeg har på baggrund af denne ambivalens valgt hverken at stemme for eller imod hr. Cornillets betænkning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Skønt vi støtter forskellige aspekter af den humanitære bistand, som fremhæves i betænkningen, kan vi ikke bakke op om en "konsensus" om EU's principper, mål og strategier for ydelse af humanitær bistand i tredjelande, hvorigennem man opfordrer til at tale om "retten eller nærmere pligten til at gribe ind i tilfælde af alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret og/eller menneskerettighederne" og mener, at "tvangsforanstaltninger, herunder militær indgriben, kun må anvendes som en sidste udvej". Vi kender godt resultatet af den slags "de gode intentioners politik", f.eks. USA's og dets allieredes aggression og militære besættelse af Irak og de hundredtusinde, som er døde på grund af den.

Som det før er blevet sagt, dækker såkaldte "humanitære interventioner" meget ofte over helt andre dagsordener, hvor stormagter og multinationale selskaber udnytter og manipulerer med begrebet alt efter deres egne interesser og skrupelløse kalkuler og derved sætter spørgsmålstegn ved folkerettens grundprincipper.

Vi mener, at de alvorlige problemer, som berører millioner af mennesker, kun kan løses gennem - bl.a. - respekt for alle folks og alle landes suverænitet, en fredelig løsning af internationale konflikter, imødekommelse af de økonomisk mest fattige landes uopsættelige behov på grundlag af venskab og solidaritet og gennem effektiv udvikling af disse lande.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. − (PL) Ordfører Thierry Cornillet betoner med rette behovet for, at Fællesskabet og medlemsstaterne sætter debatten om politiske strategier for humanitære operationer på dagsordenen også i det relevante forum i Rådet ved at nedsætte en ny specifik arbejdsgruppe. Nedsættelsen af en sådan gruppe (f.eks. et COHUMA, dvs. Rådets arbejdsgruppe om humanitær bistand) ville gøre det lettere at udvikle sammenhængende metoder, som kunne sikre hurtig og systematisk handling på dette område.

Det var også helt korrekt at påpege, at naturkatastrofer forekommer stadigt oftere, og at deres eftervirkninger bliver stadigt større, hvilket betyder, at det er nødvendigt at styrke indsatsen.

Af disse grunde er jeg enig i forslaget om, at EU bør øge sine beredskabsressourcer. Evnen til at reagere hurtigt og effektivt vil være en naturlig følge af forbedret koordinering og forbedrede tidlige varslingsmekanismer samt forråd af passende materiel og reserver på internationalt plan.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det kan ofte være meget vanskeligt at yde humanitær hjælp på grund af forholdene eller sikkerhedsproblemer. Derfor er det vigtigt, at hjælpeaktionerne bliver koordineret effektivt. Disse bestræbelser må imidlertid under ingen omstændigheder misbruges til at puste EU-institutioner yderligere op, og hverken et EU-civilberedskabsagentur eller en EU-interventionsstyrke kan yde effektiv beskyttelse mod naturkatastrofer.

Man skal også være opmærksom på Revisionsrettens kritik fra i går af en "betydelig fejlrate" også i forbindelse med de 5,2 milliarder euro, som EU har brugt til fødevarehjælp, humanitær hjælp og støtte til ngo'er. Da den foreliggende betænkning efter min mening ikke kan sikre alt dette, har jeg stemt imod den.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Som ivrig tilhænger af humanitære bistandsprojekter, der er rettidige, ordentligt målrettede og har effektiv adgang til de nødvendige ressourcer, stemte jeg for betænkningen om humanitær bistand.

Men jeg har alvorlige indvendinger mod nogle af de anvendte formuleringer. Det er uheldigt, at der henvises til den såkaldte reformtraktat - den genoplivede EU-forfatning - som jeg grundlæggende er imod. Det er urealistisk at tro, at humanitær bistand kan være uafhængig af alle politiske hensyn; betænkningen er i sig selv et meget politisk dokument, som fremmer EU's dagsorden.

Hvordan man end vender og drejer det, så er prioriteringer, bistandens omfang og levering af bistanden på en sådan måde, at man forsøger at undgå, at den falder i kløerne på afskyelige regimer, alt sammen politiske spørgsmål. Rent bortset fra, at der kunne fremføres mange andre indvendinger mod EU's indblanding i militære anliggender, er det også noget, som fjerner opmærksomheden fra et klart fokus på humanitær bistand. EU er ikke den eneste humanitære aktør. EU bør derfor koncentrere sig om at kvalificere medlemsstaternes humanitære indsats ved hjælp af forbedret indsatskoordinering i bestemte områder og ved at sikre, at der bliver holdt styr på EU's ressourcer, og at deres effekt evalueres.

Betænkning af Gutiérrez-Cortines (A6-0410/2007)

  Hans-Peter Mayer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg betragter dette direktiv om jordbundsbeskyttelse som en alvorlig fejl, som truer det europæiske landbrugs konkurrenceevne og fødevareforsyningen i Europa. Hvordan opfatter de mennesker, ´som går ind for dette direktiv, egentlig vores landmænd? Det skal jeg sige Dem: De tror, at vi er nødt til at have et enormt bureaukratisk direktiv, at registrere 420 millioner ha jord, at true med horrible bøder og etablere jordbundsbeskyttelsesområder for at få landmændene til at behandle jorden omhyggeligt.

Jeg kan imidlertid fortælle Dem, at det er et helt forkert billede. Jorden er enhver landmands mest værdifulde ressource. En landmand, som ikke behandler sin jord ordentligt, er ikke landmand ret længe. I EU har vi overvejende velplejet jord, bevaringsværdig jord, som vores landmænd har plejet. Jeg betragter direktivet som et eksempel på praksisfjernt bureaukrati, og jeg håber, at vi snart kan rette denne fejl, før vores landmænd tager alvorligt skade.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Som MDF's repræsentant i Europa-Parlamentet har jeg stemt ja til etableringen af EU-direktivet om jordbundsbeskyttelse, fordi jeg er overbevist om, at det er nødvendigt. Hvis vi ikke har en vis mængde jord af god kvalitet, vil også det europæiske landbrug være i knibe. Hvis denne lovgivning gennemføres, er jeg sikker på, at vi vil få mulighed for med EU-midler i ryggen at arbejde på at rense jordbunden for forurening og beskytte dens kvalitet.

Men her vil jeg gerne gøre medlemsstaterne opmærksomme på, at dette kun er muligt, hvis medlemsstaterne også tager deres ansvar alvorligt. I f.eks. mit hjemland når man typisk ikke længere end til at udarbejde planer - gennemførelsen trækker i langdrag. Der eksisterer et nationalt afhjælpningsprogram i Ungarn, men der er ikke et ord om konsekvent gennemførelse af det. Regeringen garanterer ikke de nødvendige ressourcer. Der er afsat 18 millioner euro i budgettet, hvilket er latterligt sammenlignet med problemets størrelse. Med den hastighed ville det tage os mere end 220 år at blive færdige med at fjerne den jordforurening, vi kender til i dag. Lad os tage det her lidt mere alvorligt!

  Anja Weisgerber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for at forkaste Kommissionens forslag. Forslaget krænker subsidiaritetsprincippet. Jord har ingen grænseoverskridende aspekter, og derfor kan medlemsstaterne regulere dette område lige så godt eller bedre end det europæiske niveau. I mange lande har man allerede lovgivning om beskyttelse af jordbunden. Det tager Kommissionens forslag ikke tilstrækkeligt hensyn til.

I den endelige afstemning stemte jeg imod betænkningen og imod de fleste kompromiser. Jeg mener ganske vist, at den betænkning, som Parlamentet har vedtaget, er en forbedring af Kommissionens forslag. Der er f.eks. sket forbedringer i udpegningen af potentielt forurenede lokaliteter. Her har vi større fleksibilitet i forbindelse med kriterierne i bilag II. Men generelt er der stadig mange bestemmelser tilbage, som gør dette direktiv til en besværlig bureaukratisk og dyr konstruktion.

Det er positivt, at kriterierne i bilag I i det mindste ikke er obligatoriske længere. Det er også positivt, at direktivet anerkender de særlige forhold i forbindelse med anvendelse af jorden til landbrugsformål. De negative punkter er imidlertid i overtal. F.eks. skulle vi have præciseret tydeligere med hensyn til finansieringen, at direktivet om jordbundsbeskyttelse ikke påvirker EU's budget, og at der ikke oprettes nye fonde til gennemførelse af direktivet. Det er kun allerede eksisterende støttemuligheder, der fortsat skal benyttes.

Af disse grunde har jeg stemt imod direktivet, og jeg håber, at Rådet nu vil korrigere dette direktiv.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! For nogen tid siden bad Parlamentet Kommissionen om et direktiv om jordbundsbeskyttelse. Kommissær Dimas gav os det fem år senere. Vi har ikke længere brug for det, og dét er ikke nogen hemmelighed. Vi har andre beskyttelsesdirektiver, som omhandler specifikke grænseoverskridende problemer relateret til jordbunden. Kommissionen ignorerer, at mange lande - bl.a. Tjekkiet - har gennemført deres egen lovgivning med velfungerende systemer til at beskytte jordbunden mod yderligere erosion og forringelse. Det, visse lande (heriblandt Flandern) har brug for, er en fælles strategi og en bedre koordinering.

Takket være ordførernes enorme indsats har Parlamentet kunnet stemme for det omarbejdede direktiv, som formodentlig ikke vil gøre så megen skade, eftersom det i det mindste vil gøre det muligt at bevare den nationale lovgivning i de lande, hvor en sådan allerede eksisterer. I sin præsentation i går udviste kommissæren ingen forståelse for den fornuftige løsning, ordføreren omhyggeligt havde forhandlet igennem i Parlamentet. Når kommissæren ikke er lydhør over for det, Parlamentet prøver at fortælle ham, bidrager han blot til at få begravet sit eget direktiv. Han så godt som bad mig stemme imod hans betænkning. Jeg gætter på, Rådet vil optræde omtrent på samme måde.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg er overbevist om, at de paragraffer, vi har godkendt, er helt nødvendige, og at de vil medvirke til at forbedre miljøets tilstand og også folks helbred. Jordbunden er en begrænset og ikkevedvarende naturressource. Den fortjener særlig beskyttelse på grund af dens sociale, økonomiske, økologiske og kulturelle funktioner.

Jeg deler den opfattelse, at jordbundsbeskyttelse bør være genstand for lovgivning på fællesskabsplan, for at der kan sikres et minimumsbeskyttelsesniveau i alle EU's medlemsstater.

Jeg er meget positivt indstillet over for forslaget om at etablere offentligt tilgængelige nationale opgørelser over forurenede områder. Der bør udarbejdes en opgørelse over områder, hvor jordbunden kan være blevet forurenet. Ud fra princippet om at hjælpe bør der ydes bistand til EU-medlemsstaterne, så de kan gøre forurenet jord egnet til opdyrkning igen og få fjernet farlige stoffer i den.

Indførelsen af en god lovgivning, som begrænser forringelse af jordbunden og sikrer bæredygtig udnyttelse af den, mens den samtidig medfører, at områder med forringet jordbund retableres som dyrkbar landbrugsjord, vil utvivlsomt være et skridt fremad for beskyttelsen af naturens ressourcer.

Jeg mener også, det er særlig vigtigt at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om jordbundsbeskyttelse.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Alle de østrigske PPE-medlemmer går ind for en ambitiøs jordbundsbeskyttelse, men det skal ske på det rigtige politiske niveau. Vi betragter forslaget og betænkningen som en klar overtrædelse af subsidiaritetsprincippet, og derfor har vi stemt imod mange ændringsforslag og også imod hele betænkningen.

Trods det fremragende arbejde, som ordføreren fru Gutiérrez har udført, hvor hun har trukket mange gifttænder ud af forslaget, så mener vi, at denne betænkning går langt ud over det, der hører hjemme på EU-niveau. Medlemsstaterne skal imidlertid opfordres til at være meget aktive på dette felt, for det grundlaget for enhver økonomisk og landbrugsmæssig aktivitet. Det skal også nævnes, at det er medlemsstaterne, der har ansvaret for at finansiere de pågældende programmer.

  Albert Deß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt imod direktivet om jordbundsbeskyttelse, fordi jeg synes, det er utroværdigt, at vi hver eneste dag taler om at fjerne bureaukrati, hvorefter vi med dette direktiv skaber et nyt bureaukratisk monster. I modsætning til luft og vand er jord ikke noget grænseoverskridende problem, men et nationalt anliggende. Dette direktiv er helt overflødigt. Kommissionen og kommissionsformand Barroso burde have trukket direktivet tilbage. Kommissionsformand Barroso taler i blomstrende vendinger om at fjerne bureaukratiet, men han handler ikke efter det. I min hjemegn kalder man den slags for varm luft. Jeg har dyrket min jord i 46 år. Min jord giver i dag et større udbytte, end den gjorde for 46 år siden. Jeg kunne godt gå ind for en europæisk jordbundsbeskyttelsesforordning, men det skulle være en jordbeskyttelsesforordning, som beskyttede min jord mod europæisk bureaukrati.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg stemte for direktivet. Gennemførelsen af direktivets bestemmelser vil muliggøre økonomisk udnyttelse af områder, hvor jordbunden er forringet, samtidig med at ubebygget land beskyttes mod industriel og kommerciel udnyttelse. Dette direktiv vil også gøre det muligt at klassificere jorden ud fra en vurdering af dens kapacitet til plante- og dyreproduktion, idet der lægges særlig vægt på produktion af fødevarer af høj kvalitet.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af at udarbejde en europæisk strategi for, hvordan vi opdager og løser problemer, der har med forringelse af jordbunden at gøre. Den betragtelige mangfoldighed af forskellige jordtyper betyder, at der - uafhængigt af de foranstaltninger, der træffes i de enkelte lande - er behov for en europæisk strategi. Denne strategi bør baseres på forebyggelse og øget bevidsthed om behovet for jordbundsbeskyttelse og på en beskrivelse af de risikofaktorer, der er til stede, for at dette problem kan løses på europæisk plan.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. − (SV) Vi har valgt at stemme for betænkningen, selv om adskillige EU-lande allerede har en fuldt ud gennemført lovgivning om jordbundsbeskyttelse.

Vi støttede ændringsforslag 106, 107, 108 og 110, som lyder:

"Medlemsstater, der allerede har gennemført specifik national lovgivning om beskyttelse af jordbunden, fritages for forpligtelserne i medfør af denne artikel, forudsat at deres lovgivning mindst sikrer et tilsvarende beskyttelsesniveau."

Selv om direktivet kan betragtes som overflødigt i visse medlemsstater, håber vi, det kan medføre en forbedring i de mange medlemsstater, der på nuværende tidspunkt mangler en fungerende lovgivning om jordbeskyttelse.

Vi håber også, at de medlemsstater, der har en fungerende lovgivning på dette område, vil samarbejde med Parlamentet under de fortsatte forhandlinger for at sikre, at direktivet ikke medfører unødvendigt administrativt dobbeltarbejde for dem, når det træder i kraft.

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM), skriftlig. − Kulstoflagring har stor betydning for reduktion af klimagasser. Rovdrift på jorden, hvor kulstof brænder af, er en stor belastning. Det er derfor et spørgsmål, hvor en international indsats er nødvendig.

Derfor støtter JuniBevægelsen, at EU behandler jordbeskyttelse i medlemslandene.

Det er meget positivt, at Europa-Parlamentet har tilsluttet sig, at man skal undersøge muligheden for at bruge "forureneren betaler"-princippet med artikel 22, og at man vil vurdere arealanvendelsen med artikel 28, fordi det har stor betydning for kulstofbindingen. Begge forslag er på Jens-Peter Bondes initiativ.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Efter moden overvejelse stemte jeg for Gutiérrez-Cortines-betænkningen, da jeg vurderer, at hun i sin tekst har omarbejdet forslaget væsentligt. Hun genindsætter subsidiaritetsprincippet, fjerner forpligtelser, der blot ville føre til dobbeltarbejde, og indfører en frivillig adfærdskodeks for landbruget uden at indføre flere bureaukratiske regler. Teksten anerkender også, med meget god grund, landmændenes vigtige rolle som jordbundens vogtere.

Det er vigtigt, at forslaget både beskytter tørvemoseområder som truede værdifulde leveområder og samtidig muliggør en passende udvinding af tørv som råmateriale. Det er ikke entydigt, om ændringsforslag 36 i Gutiérrez-Cortines-betænkningen (om ændringen af listen over funktioner i artikel 1) muliggør dette, og jeg beder derfor indtrængende Kommissionen og/eller Rådet afklare dette i deres overvejelser.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte ja til Gutiérrez-Cortines-betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF, fordi jeg betragter jordbunden som en uundværlig ressource, som må beskyttes for at afbøde følgerne af klimaændringer og sikre, at fremtidige generationers livsudfoldelse kan finde sted i et sikkert og sundt miljø.

Jeg tror, dette forslag bidrager til en effektiv beskyttelse af jordbunden, fordi det definerer de mål, der ikke eksisterer nogen lovgivning om på fællesskabsplan og/eller nationalt. Afhængigt af deres specifikke situation vil medlemsstaterne dog i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet selv skulle tage stilling til, hvilke foranstaltninger de vil prioritere.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi forstår betydningen af at beskytte jordbunden, først og fremmest for landbruget, som vil skulle producere flere fødevarer og får brug for mere vand. At beskytte jordbunden er derfor afgørende for at sikre fødevareproduktionen og tilstrækkelige mængder rent vand til de kommende generationer, eftersom jorden har en social funktion, som ingen privatinteresser bør få lov at true.

Jordbunden er platform for menneskelige aktiviteter, herunder byer og infrastruktur, men også for natur og landskaber. At beskytte den er derfor afgørende for bevaringen af vores kulturarv og naturressourcer.

Men Kommissionens forslag er ikke særlig hensigtsmæssigt - det er snæversynet, stiller urimelige krav og tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til landbruget.

Parlamentet har ændret det væsentligt med forslag, som støtter subsidiaritetsprincippet, anerkender landbrugets betydning og erklærer, at "hver enkelt medlemsstat træffer beslutninger om sin egen landbrugspolitiks forhold til jordbunden på baggrund af sit klima, sin jordbunds egenskaber (...)", og anerkender de forskellige tilgange til jordbundsbeskyttelse.

Alligevel er der bibeholdt mange elementer, vi er forbeholdne over for. Derfor undlod vi at stemme.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Efter min opfattelse er det ekstremt vigtigt, at vi får et rammedirektiv om jordbundsbeskyttelse, fordi jordbunden er en ikkevedvarende ressource, som leverer ydelser, som er af central betydning for menneskelige aktiviteter og for økosystemernes overlevelse - især nu hvor spørgsmålet om klimaforandringer skaber stadigt større bekymring, og der endnu ikke eksisterer nogen specifik EU-lovgivning om jordbundsbeskyttelse.

Derfor støtter jeg Gutiérrez-Cortines-betænkningen og stemmer imod alle de ændringsforslag, der sigter på at forkaste Kommissionens forslag eller svække betænkningen i væsentlig grad.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. − (PL) Det foreslåede rammedirektiv grundfæster jordbundsbeskyttelsespolitiske lovgivningsløsninger, som foreligger i fragmentarisk form i anden lovgivning om affaldshåndtering, brug af pesticider og miljøbeskyttelse. Dokumentet foreslår ikke alene foranstaltninger til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jorden med henblik på at forhindre, at den forringes af klimaforandringer, men også foranstaltninger til rensning af jord, som allerede er forringet.

Rammedirektivet er først og fremmest et redskab, som vil gøre det muligt at tage højde for jordbundens forskellighed i de enkelte EU-medlemsstater, og som vil sikre fleksibilitet i gennemførelsen. I nogle af medlemsstaterne opfyldes målene allerede - omend i forskellig grad - på basis af national lovgivning. På den anden side er direktivet en glimrende anledning for de lande, der endnu ikke har nogen jordbundsbeskyttelseslovgivning.

I denne henseende ville beslutningen om at indføre en definition af forurenede arealer, tror jeg, være ganske væsentlig, og ligeledes EU-landenes pligt til at udarbejde nationale lister over sådanne arealer - lister, som ville være tilgængelige for offentligheden og blive opdateret hvert femte år. Også passagerne om pligten til at udarbejde en oprydningsstrategi indeholdende mål for oprydningsforanstaltningerne, sørge for en finansieringsmekanisme og kortlægge prioriterede områder, som kræver særlig beskyttelse mod erosion, tilsaltning eller forsuring, i løbet af en periode på syv år fra indførelsen af dette direktiv er meget opmuntrende.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) De geologiske og klimatiske vilkår inden for EU varierer meget fra det ene medlemsland til det andet og undertiden endog inden for et og samme land. Der findes hen ved 300 forskellige jordbundstyper. Ikke desto mindre fastholder Kommissionen, at jordbundsudnyttelsen skal ensrettes i Europa, og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ønsker at skærpe denne kurs yderligere. Jeg går ind for subsidiaritet og er imod overregulering. Jeg har derfor stemt imod denne ufordøjelige og overflødige betænkning.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Der er ikke brug for et rammedirektiv om jordbundsbeskyttelse. Jordbundsforholdene i medlemsstaterne er forskellige. De problemfelter, direktivet beskæftiger sig med, er af national art og kan derfor bedst håndteres på nationalt plan. Den jordbundsbeskyttelse, der er brug for, reguleres allerede af eksisterende lovgivning i EU og de enkelte lande.

Forslaget vil kun føre til øget bureaukrati og mere komplicerede regler for de involverede. Detaljerede bestemmelser og opfordringer er en typisk EU-idé, som fører til øgede omkostninger og irritation over EU-maskineriet. I Sverige er vi nogle, der tvivler på, at direktivet er foreneligt med EU's bestræbelser på at forenkle lovgivningen, og vil have Sveriges Rigsdag til at undersøge forslaget i henhold til subsidiaritetsprincippet.

Derfor har vi af principielle grunde valgt at forkaste forslaget i dets helhed.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. − (EN) Ændringsforslag 112: Jeg forkaster Kommissionens forslag, da et rammedirektiv om jordbundsbeskyttelse blot ville betyde mere bureaukrati og dobbeltlovgivning uden at medføre nogen yderligere forbedringer af jordbundsbeskyttelsen. Der er gennemført en lang række foranstaltninger i kraft af reformen af den fælles landbrugspolitik og reformen af miljølovgivningen, som vil være til gavn for jordbundsbeskyttelsen.

  Christa Klaß (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jorden hører til de livsvigtige ressourcer. Som et endeligt gode er den yderst vigtig for biodiversiteten, som råstofkilde og til lagring og filtrering af næringsstoffer og vand. Men jorden er ikke noget grænseoverskridende gode, og det kan EU ikke ændre på. Det er grundejernes helt basale interesse at beskytte jorden, og dermed er det medlemsstaternes ansvar. Denne anvendelse af subsidiaritetsprincippet skal også være sikret fremover.

Der er ingen begrundelse for at ignorere alle eksisterende europæiske bestemmelser og landmændenes engagement hidtil og udstede nye regler parallelt til de europæiske direktiver, nationale bestemmelser og cross complianceregler, som direkte eller indirekte omhandler jordbundsbeskyttelse. Blandt de mange jordbundsrelevante direktiver og forordninger, som EU har udstedt, findes f.eks. nitratdirektivet, vandrammedirektivet, emissionsdirektivet og plantebeskyttelsesdirektivet.

Det bureaukratiske arbejde, som det giver for medlemsstaterne og for branchen, står i skærende kontrast til de fælles afbureaukratiseringsbestræbelser. Desuden griber direktivets forsigtighedsforanstaltninger ind i alle relevante retsområder i landbruget. Jeg mener, at det er overflødigt med et direktiv om jordbundsbeskyttelse på europæisk niveau, og jeg har stemt imod dette forslag.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Sund jord er grundlaget for velstand og sundhed. Den skal vedligeholdes. Vi kan ikke være tilfredse med den aktuelle jordbundstilstand alle steder i EU.

Man går imidlertid for vidt, når man vil regulere dette problem dirigistisk og bureaukratisk på europæisk niveau.

Jorden, som allerede er beskyttet af IVU- og FFH-direktiverne, vandrer jo ikke fra det ene land til det andet, hvilket dog ikke gælder for vand som en mulig faktor for jordforurening. Men også på dette område findes allerede vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet. Hvis vi så også tilføjer et direktiv om jordbundsbeskyttelse, fører det til dobbeltregulering og til et dyrt bureaukrati, som ingen ønsker.

Åben koordinering og udveksling af erfaringer om bedste praksis ville være en bedre model. Det er den forkerte rækkefølge at lave et rammedirektiv om jordbundsbeskyttelse. Det kan ikke være rigtigt, at lande, som allerede har en forbilledlig lovgivning på dette område, igen skal bruge mange penge og tid på at undersøge hele statens område for eventuelle risikoområder.

Jeg har forsøgt at begrænse skaden ved afstemningen. Det lykkedes desværre ikke. Derfor kunne jeg ikke stemme for betænkningen. Jeg vil gerne kunne se vores landmænd i øjnene.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Sammen med mine Labour-kolleger her i Parlamentet stemte jeg imod dette direktivforslag. Selv om vi støttede den overordnede temastrategi for jordbundsbeskyttelse i går, så er direktivet om jordbundsbeskyttelse, som det ser ud nu, overregulerende. Det tager ikke højde for den eksisterende og velfungerende lovgivning, som allerede er på plads i medlemsstaterne.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Trods min udtrykkelige modstand mod et forslag til et direktiv om jordbundsbeskyttelse endte jeg med at stemme for denne betænkning.

Jeg har allerede sørget for, at min modstand mod et sådant direktiv er noteret i forbindelse med temastrategien for jordbundsbeskyttelse. Jeg mener ikke, der er behov for yderligere lovgivning om jordbundsbeskyttelse. Vi har allerede en hel række retlige instrumenter på plads med henblik på jordbundsbeskyttelse, og indtil denne lovgivning er gennemført fuldt ud, og virkningerne er analyseret til bunds, tror jeg ikke, at yderligere lovgivning på dette område er hverken nødvendig eller ønskelig.

De ændringer, ordføreren har foreslået, formår imidlertid delsvis at reducere graden af overlap mellem dette nye forslag og den eksisterende lovgivning, og dette er der grund til at glæde sig over.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Jordbundsbeskyttelse er stærkt påkrævet for at undgå, at de naturlige jordbundsforhold ødelægges, og for at undgå erosion, forurening og udtørring. Uden sådanne foranstaltninger vil planteavl være udelukket i tætbefolkede områder med intensivt jordbrug. Mange steder i Europa oplever jeg forsømte arealer, som ikke længere har nogen som helst værdi hverken for natur eller mennesker.

I går stemte jeg som flertallet i Europa-Parlamentet for Prodi-betænkningen, som understreger behovet for proaktive foranstaltninger til beskyttelse af jordbunden.

I dag drøfter vi, hvordan sådanne foranstaltninger til beskyttelse af jordbunden skal udformes. Jeg går ind for, at man tilskynder medlemsstater, som endnu ikke har truffet de fornødne foranstaltninger på eget initiativ, til nu at råde bod herpå. Den manglende indsats skader ikke kun dem selv, men også nabostater, når der eksempelvis frembringes erosionsmateriale, som bevirker, at floderne mudrer til og forårsager oversvømmelser.

EU-reglerne må imidlertid under ingen omstændigheder føre til, at medlemsstater, som allerede har reguleret disse forhold på behørig vis, pålægges yderligere bureaukrati eller forhindres i at fortsætte en effektiv håndtering af forholdene. Jeg støtter de ændringsforslag, som sikrer, at alle, der anvender ækvivalente eller højere standarder, kan videreføre deres indsats. Det er imidlertid uansvarligt at afvise, udsætte eller begrænse de jordbundsbeskyttende foranstaltninger, sådan som Europa-Parlamentets største politiske gruppe foreslår.

  Robert Navarro (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for fru Gutiérrez-Cortines' betænkning. Den indeholder forslag om positive skridt i den rigtige retning, hvad angår beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden. Jordbunden er en ikkevedvarende ressource, og det er afgørende at bevare dens kvalitet for at sikre den tilstrækkelige fødevareproduktion og adgangen til rent vand. Europa-Parlamentet har efterlyst en bedre kortlægning af de forurenede arealer, på hvilke der som følge af menneskelige aktiviteter findes farlige stoffer, som udgør en væsentlig risiko for sundheden og miljøet. Arealerne vil blive kortlagt i et nationalt eller regionalt register, som offentligheden skal have adgang til. De enkelte medlemsstater bør udarbejde strategier for oprydning, således at antallet af forurenede arealer begrænses, og samtidig bør man tilskynde til bæredygtige landbrugspolitikker, som tager hensyn til jordbundens karakteristika i det enkelte land, og som sikrer bevarelsen af ren jordbund. Ved at vedtage denne tekst understreger Europa-Parlamentet behovet for beskyttelse og bedre udnyttelse af jordbundsressourcerne.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Dette er endnu et eksempel på den udifferentierede tilgang, der gør EU så upopulær i vores medlemsstater. Der er mere end 300 jordbundstyper i EU. Hvordan kan vi så tro, at vi kan dække dem alle med et enkelt direktiv? Dette er et mønstereksempel på et område, hvor vi bør lade medlemsstaterne fastlægge deres egen lovgivning ud fra deres egne jordbundstyper.

Det er meget skuffende, at Kommissionen - med al den videnskabelig ekspertise, den har til rådighed - har frembragt et lovgivningsforslag, som forsømmer at tage højde for simple videnskabelige kendsgerninger. Hvis der er oversvømmelser i Det Forenede Kongerige og hedebølge i Grækenland den samme sommer, er det indlysende, at disse vejrforholds indvirkning på jordbunden i de respektive medlemsstater vil være meget forskellig. Det eneste, man reelt opnår med dette forslag, vil være at vikle landbrugssektoren ind i endnu flere bureaukratiske regler og bebyrde den med endnu flere udgifter. Det er frustrerende, at landbruget endnu en gang kommer til at betale for jagten på nyttesløs ensartethed.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over, at plenarforsamlingen har vedtaget Cristina Gutiérrez-Cortines' betænkning, som tager sigte på at etablere en samlet og sammenhængende europæisk politik, hvad angår beskyttelsen af jordbunden.

Det er blevet et prioriteret område for EU at beskytte jordbunden, da der i Europa sker en tiltagende forringelse af jordbunden. Det skyldes den hastige urbanisering, det stigende antal forurenede områder (mere end to millioner områder i øjeblikket) og intensiv landbrugsdrift, hvor man i de seneste 50 år har haft et overdrevent forbrug af pesticider og nitratholdig gødning.

Jeg vil tro, de 225 medlemmer af Europa-Parlamentet, som stemte for forkastelse af direktivet, var drevet af fanatisk nationalisme eller i alt fald havde mistet fornemmelsen for de spørgsmål, der optager borgerne! Europa kan rent faktisk tilføre en merværdi med hensyn til beskyttelse af jordbunden. Kun ni medlemsstater har deres egen lovgivning på dette område.

Lad mig tilføje, at direktivet giver medlemsstaterne en betragtelig valgfrihed, idet der fastsættes to præcise mål, som skal nås inden for en ganske storsindet tidsfrist. Medlemsstaterne skal således, henholdsvis fem og syv år efter at teksten er gennemført, have kortlagt de forurenede områder og have vedtaget en national strategi for oprydning.

Det er efter min opfattelse udtryk for respekt for principperne om fleksibilitet og subsidiaritet!

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg er bange for, at jeg stemmer imod denne betænkning, fordi jeg er af den opfattelse, at der ikke er behov for rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden. Jeg stemte for at forkaste forslaget til at starte med, fordi jeg mener, denne sag bør overlades til medlemsstaterne i henhold til subsidiaritetsprincippet.

Det, vi har for os, er et stykke lovgivning, som er fejlproportioneret og ufleksibelt og blot gentager, hvad der allerede er dækket i andre direktiver. Det forsøger at dække ørkendannelse og jordrensning på én gang - unægtelig et bredt område - men ender som en betænkning, der ikke dækker nogen af delene ordentligt, men til gengæld skaber problemer med hensyn til, hvordan det skal gennemføres.

I min egen region, hvor de lokale myndigheder forsøger at genanvende jorden, ville dette forslag give dem så store vanskeligheder, at det er spørgsmålet, om projektet overhovedet ville kunne gennemføres.

Jeg er ked af at måtte sige det, men jeg mener, at dette er et dårligt og unødvendigt stykke lovgivning, og jeg vil stemme imod i håb om, at jeg derved kan spare landmænd, gartnere og lokale myndigheder for et bureaukratisk mareridt.

  Gabriele Stauner (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg forkaster direktivet om jordbundsbeskyttelse, fordi det er en massiv overtrædelse af subsidiaritetsprincippet og derfor er uacceptabelt som europæisk lovgivning. Hvis Europa-Parlamentet stemmer for direktivet, vil jeg via den tyske regering kæmpe for, at Tyskland anlægger sag ved EF-Domstolen mod dette direktiv.

  Jacques Toubon (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg ligger på linje med afstemningsresultatet i Retsudvalget og mener, at Kommissionen overskrider sine beføjelser, og at der ikke er behov for, at EU pålægger medlemsstaterne nye direktiver på dette område. Det er et nationalt anliggende. Det virker efter min opfattelse ikke ægte at ville anvende identiske forskrifter i lande, som er ekstremt forskellige med hensyn til juridiske traditioner og miljøforhold. Kommissionen bør derfor tage sine forslag op til revision og præcist udpege de situationer, som kræver fællesskabslovgivning.

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg forkaster direktivet om jordbundsbeskyttelse, fordi det er en massiv overtrædelse af subsidiaritetsprincippet og derfor er uacceptabelt som europæisk lovgivning. Hvis Europa-Parlamentet stemmer for direktivet, vil jeg via den tyske regering kæmpe for, at Tyskland anlægger sag ved EF-Domstolen mod dette direktiv.

Betænkning af Berès (A6-0425/2007)

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Baggrunden for Kommissionens forslag til Parlamentet er en ny komitologiprocedure, som udvider Parlamentets beføjelser betragteligt. Det er en ny forskriftsprocedure kombineret med kontrol. Ordførerens holdning - som fortjener opbakning - er, at den nye procedure bør finde anvendelse i reguleringsspørgsmål vedrørende prospekter om værdipapirer, bl.a. vedrørende foranstaltninger i forbindelse med fritagelse fra pligten til at offentliggøre et prospekt, prospektets format og ligestilling for tredjelande.

Dette er baggrunden for de ændringsforslag, der blev stillet på vegne af Økonomi- og Valutaudvalget ved afstemningen i plenarforsamlingen. Den foreliggende betænkning puster også nyt liv i idéen om væsentlige fremskridt i harmoniseringen af lovgivningen for de europæiske finansmarkeder og børser. Dette skyldes for en stor del den uafvendelige globaliseringsproces og til dels også handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser fra 1999.

Samtidig bekræfter den, at lande som Polen traf et fornuftigt valg, da de i begyndelsen af 1990'erne valgte at basere rekonstruktionen af kapitalmarkederne på europæiske standarder - noget, som nu gør det lettere at harmonisere lovgivningen i hele EU.

Betænkning af Cashman (A6-0289/2007)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. − (PT) I 2006 blev den afgørelse, som ændrer den tidligere afgørelse fra 1999 om reglerne for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, omsider vedtaget efter års forhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet.

Således blev forskriftsproceduren med kontrol indført. Denne skal anvendes ved vedtagelse af generelle foranstaltninger, der har til formål (ved sletning eller tilføjelser) at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i en basisretsakt, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 251, dvs. efter den fælles beslutningsprocedure.

Dette er derfor en ny komitologiprocedure, som skal anvendes på en af Kommissionen udarbejdet liste over 25 retsakter, der allerede er vedtaget og nu skal tilpasses, herunder den foreliggende forordning om Schengen-grænsekodeksen.

Jeg støtter derfor ordfører Cashmans tekniske forslag om at tage hensyn til Schengen-grænsekodeksens særlige karakter, eftersom den er et led i udviklingen af Schengen-reglerne.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Netop Schengenlovgivningen er et følsomt område, hvor vi også skal kunne reagere på nye udviklingstendenser. Organiserede menneskehandlerbander leder hele tiden efter nye smuthuller for at oversvømme EU med immigranter. Derfor må der under ingen omstændigheder ske en overilet Schengenudvidelse. Det skal først sikres, at de pågældende medlemsstater virkelig har styr på beskyttelsen af den ydre grænse. Da der efter min mening stadig er alvorlig tvivl om dette, har jeg forkastet Cashman-betænkningen.

Betænkning af Hegyi (A6-0292/2007)

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for Hegyi-betænkningen, for vi har gentagne gange kritiseret det manglende demokrati med hensyn til genmodificerede organismer.

Vi ved, at der næppe har været tilfælde, hvor der er blevet truffet en kvalificeret afgørelse i Ministerrådet eller i Den Stående Komité for eller imod godkendelse af en gmo. I grunden er det det samme, der sker hver gang - Kommissionen godkender trods mange medlemsstaters og eksperters betænkeligheder gmo'en imod EU-borgernes vilje. Det går ikke an, at Kommissionen har det sidste ord at skulle have sagt. Det kræver Europa-Parlamentets kontrol.

Hegyi-betænkningen går ganske vist i den rigtige retning, nemlig at gøre Parlamentets medbestemmelse i forbindelse med gmo-godkendelser bindende. Vi forkaster imidlertid det forhandlede kompromis, for demokratiunderskuddet i forbindelse med udvalgsproceduren består fortsat. Det findes der egentlig kun én løsning på, nemlig medbestemmelse for Europa-Parlamentet inden for alle områder af gmo-godkendelse. Derfor beklager jeg, at vi ikke har fået det bedst mulige ud af denne afstemning og ikke har benyttet lejligheden til at lægge pres på dette fortsatte demokratiske underskud.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Det er rigtigt, at de langsigtede konsekvenser af GMO'er stadig er ukendte. Der er modstridende videnskabelige vurderinger, og mange mennesker frygter for mulige farer og risici. Derfor er det nødvendigt at udvise forsigtighed og ikke insistere på at bruge dem i landbruget.

Direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer er gældende lov. Dette direktiv dækker forsøgsudsætning af GMO'er i miljøet, dvs. overførsel til miljøet af GMO'er som led i forsøg (f.eks. afprøvning i marken), og markedsføring af GMO'er (produkter, der indeholder eller består af GMO'er) med henblik på dyrkning, import eller forarbejdning til industriprodukter.

Vi mener, det er vigtigt som minimum at få øget kontrol med GMO-teknologien, i det mindste hvad angår procedurer, som Parlamentet nu tilsigter det, men vi vil gerne understrege nødvendigheden af at udvise forsigtighed, uanset om det gælder landbruget eller forarbejdede fødevarer.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) 70 % af den europæiske befolkning afviser genteknik, og i Østrig er angsten for giftige rester i maden sågar større end angsten for terrorangreb eller fugleinfluenza. Ud over mistanken om en sammenhæng mellem tiltagende sundhedsproblemer og genmodificerede organismer er der stadig flere tegn på, at anvendelsen af genteknikken fører til ørkendannelse og gør landmændene afhængige af internationale koncerner.

Betænkning af Bradbourn (A6-0225/2007)

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De Konservative har stemt for denne betænkning, men er utilfredse med Rådets håndtering af den parlamentariske proces. I de tidlige faser af betænkningens udarbejdelse lagde Rådets daværende formandskab en hel del upassende pres på Parlamentet. Dette finder vi uacceptabelt i betragtning af, at Parlamentet har til opgave at føre kontrol med lovgivningen.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Dette direktiv er ekstremt vigtigt på grund af den voksende bekymring over hvidvaskning af penge og den rolle, dette fænomen spiller for finansiering af international kriminalitet og terrorisme.

Der er derfor brug for en fælles tilgang for at få skabt ensartede regler, lukket smuthuller og få fundet en balance mellem behovet for kontrol og nødvendigheden af at beskytte det indre marked og kapitalens fri bevægelighed.

Jeg støtter dette initiativ, som sigter på at opdatere direktiv 2005/60/EF om hvidvaskning af penge, især med hensyn til alle de gennemførelsesforanstaltninger, der er opført i direktivets artikel 41.

Dette er derfor endnu et tilfælde af opdatering af gældende lov inden for rammerne af den nye forskriftsprocedure med kontrol i henhold til komitologiafgørelsen.

Dette vil give Parlamentet større kontrol over de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Vi har valgt at stemme ja til forslaget i dets helhed. Det er vigtigt, at internationale standarder indføres og respekteres for at beskytte det finansielle system mod kriminalitet og hvidvaskning af penge i al almindelighed, samtidig med at medlemsstaternes egne foranstaltninger ikke må være uforenelige med det indre markeds regler. Vi finder det dog totalt uacceptabelt, at EU forsøger at udvide sin magt på bekostning af medlemsstaterne gennem flittig brug af begrebet "terrorisme". Penge til terrorisme er en meget lille del af hvidvaskningen af penge. De store summer går til andre typer velorganiseret kriminalitet.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Det forelagte forslag ændrer bestemmelserne i direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som fastsatte en tidsbegrænsning for de gennemførelsesbeføjelser, der tillagdes Kommissionen på dette område.

I overensstemmelse med den nylige afgørelse om udøvelsen af Kommissionens beføjelser er denne begrænsning blevet fjernet, men Parlamentet bevarer retten til kontrollere gennemførelsen af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure. Derfor står det nu klart, at alle ændringsforslag til dette direktiv skal forelægges både Parlamentet og Rådet til behandling.

Dette bør dog ikke betyde, at de nationale parlamenter udelukkes fra lovgivningsproceduren eller begrænses til blot at gennemføre direktiver for området, som man har vedtaget på fællesskabsplan. Og heller ikke - som den såkaldte reformtraktat søger at opnå - at justits- og indenrigspolitik gradvis forvandles til en kommende fælles politik, hvilket vi selvfølgelig er imod.

Og endelig må vi fremhæve, at det er inkonsekvent, når man i EU taler for en fuldstændig fri bevægelighed for kapital og skattely, samtidig med at man kaster sig ind i kampen mod hvidvaskning af penge.

  Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. − (EN) Begrundelsen for denne lovgivning er, at den skal beskytte EU's finansielle system mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. UKIP ville til enhver tid ønske at samarbejde internationalt om disse spørgsmål, men det er ikke givet, at EU er kompetent til at forsvare systemet. Som en organisation, der nu i 13 år har været ude af stand til at få sine egne regnskaber godkendt, kan Europa-Kommissionen endvidere ikke betragtes som havende nogen som helst ekspertviden om finanser eller som værende en passende instans til at lovgive om kontrol af det finansielle system.

Betænkning af Cavada (A6-0417/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. − (SV) Vi svenske socialdemokrater stemte for betænkningen, fordi vi mener, der er behov for mere viden om BZP, som er en form for syntetisk narkotika, og behov for at underlægge stoffet kontrolforanstaltninger og strafferetlige sanktioner. Vi stemte dog imod alle forslag, der sigter på at forhindre indførelse af afgørelser om kontrolforanstaltninger og strafferetlige sanktioner, da dét strider mod forsigtighedsprincippet.

Forslag til beslutning: Anvendelse af internationale anerkendte regnskabsstandarder (B6-0437/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Siden 2005 har børsnoterede selskaber i visse tilfælde skullet udarbejde deres konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder. Disse standarder er udviklet af en privat organisation i London (IASCF/IASB - International Accounting Standards Committee Foundation/International Accounting Standards Board) og efterfølgende indarbejdet i fællesskabslovgivningen med en forordning.

Trods visse forbehold accepterer man med denne beslutning Kommissionens forslag (som ændrer den forordning) om at godkende en standard (IFRS 8), i kraft af hvilken man faktisk indarbejder en amerikansk standard (SFAS 131) i EU-lovgivningen.

Som anført i beslutningen accepteres dette på trods af, at Kommissionens konsekvensanalyse ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til brugernes interesser og til behovene hos de små og mellemstore virksomheder, der er placeret i forskellige europæiske lande, og hos virksomheder, der kun opererer lokalt.

Vi kan derfor ikke støtte denne beslutning.

Fælles beslutningsforslag: Topmøde EU-Rusland (RC-B6-0434/2007)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har bedt om stemmeforklaringer angående beslutningen om topmødet mellem EU og Rusland. Jeg konstaterer med beklagelse, at visse vigtige afsnit af en eller anden mærkelig grund er blevet ofret for at få en kortere beslutning, hvor vi i stedet kunne have vedtaget en beslutning, som ville have været længere, men også ville have dækket flere vigtige spørgsmål.

Jeg mener, det er meget vigtigt at opfordre Kommissionen og Rådet til at udvikle initiativer i fællesskab med den russiske regering med henblik på at styrke sikkerheden og stabiliteten i de fælles nabolande, især gennem øget dialog om Ukraine og Belarus og en fælles indsats for omsider at løse de fastlåste konflikter i Nagorno-Karabakh samt i Moldova og Georgien ved at garantere disse stater fuld territorial integritet og, for Transnistriens vedkommende, trække de tilbageværende russiske tropper tilbage og om nødvendigt erstatte dem med en international observatørstyrke.

  Jana Hybášková (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte eftertrykkeligt imod dette beslutningsforslag om resultatet af det 10. topmøde mellem EU og Rusland. Det russiske KGB-regime forsøger at legitimere sig. Jeg nægter at være en marionetdukke, og jeg skammer mig på vegne af alle dem, der er i færd med at blive marionetdukker for Rusland på grund af uvidenhed og fejhed, især for at opnå ubetydelige økonomiske fordele. Rusland er ikke Europas partner. Jeg afviser fuldstændig den opfattelse, at Rusland er vores partner i spørgsmålet om Kosovos uafhængighed. Hvorfor tillægger Parlamentet partnerskabet så stor betydning? Rusland kaster fortsat tjetjenske lig ud fra helikoptere over Tjetjenien, holder tusindvis af modstandere af regimet i fængsel, iværksætter ulovlige retssager mod politikere fra paraplyorganisationen "Other Russia" og tilbageholder Mikhail Khodorkovskij ulovligt i fængsel. Hvem og hvornår vil vi erfare sandheden om Anna Politkovskajas død? Hvornår har Rusland tænkt sig at holde op med at true menneskerettighedsaktivister? Hvorfor er vi ikke blevet inviteret til at fungere som observatører ved de russiske parlamentsvalg? Hvorfor vil Putin ikke have os, sine partnere, til at være der? De finder sig da i os både i Marokko og i Palæstina.

Et land, der bryder det grundlæggende solidaritetsprincip, at hjælpe Polen i forhold til fri eksport, lige eksportvilkår, betragtes af Europa-Parlamentet som en partner. Rusland holder os som gidsel. Hvis vi ikke støtter et demokratisk og stabilt Rusland, men i stedet støtter et regime baseret på hemmelige efterretningstjenester, er vi vores egne værste fjender. Og endelig har vores land ret til frit at kunne bidrage til Europas sikkerhed og beskytte Europa mod et muligt angreb fra Iran. Hvordan kan vi bede USA om ikke at sætte freden i Europa på spil, mens vi tolererer Ruslands slet skjulte støtte til det iranske styre? Denne beslutning er et eksempel på perfiditet og svaghed. Som vi tjekker ved, kan det ærlig talt ikke betale sig at være svag over for Rusland. Jeg afviser eftertrykkeligt denne beslutning, om ikke andet for at udtrykke respekt over for arven efter de tjekkiske politiske fanger, som alle havde modsat sig besættelsen.

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Efter at have stemt for beslutningsforslaget om topmødet mellem EU og Rusland, beklager jeg stadig, at det ændringsforslag, jeg stillede i form af en ny betragtning, blev afvist af ordføreren. Derfor vil jeg citere det nu: "der henviser til, at Den Russiske Føderation ikke har opfyldt nogen af de forpligtelser, landet påtog sig ved sin optagelse i Europarådet i 1996, og for to år siden uden omsvøb afviste en allerede underskrevet ny grænseaftale med EU-medlemsstaten Estland, således at spørgsmålet om denne del af grænsen mellem EU og Rusland endnu i dag står åbent; der henviser til, at selve Den Russiske Føderations lovgivning stadig indeholder aggressive punkter som f.eks. det om sociale privilegier til soldater i tilfælde af tab forårsaget af eller skader erhvervet under væbnede aktioner i de baltiske lande eller det om procedurerne for indlemmelse af andre lande eller dele af dem i Den Russiske Føderation". Jeg er overbevist om, at disse punkter vil blive genovervejet af Parlamentet på et senere tidspunkt.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støttede denne beslutning med en vis modvilje. Rusland og dets leder, Vladimir Putin, har i den senere tid været vanskelige at arbejde sammen med på en række områder, især på energiområdet.

Men på et enkelt område har jeg i nogen grad forståelse for deres reaktion, nemlig i forhold til USA's meget omdiskuterede plan om at opstille et taktisk missilforsvar i EU - angiveligt som forsvar mod en ikke særlig troværdig trussel fra iranske ICBM'er med atomsprænghoveder, men samtidig således, at det i lige så høj grad vil udgøre en trussel mod Ruslands eget forsvar.

Jeg beklager derfor, at ændringsforslag 3 af De Grønne, som jeg stemte for, blev nedstemt med 242 mod 362.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Der kunne siges meget om denne beslutning om topmødet mellem EU og Rusland for nylig, og derfor vil vi kun nævne nogle eksempler, som vedrører målene med den.

Den påpeger eksempelvis, samtidig med at den skøjter hen over den amerikanske regerings initiativer og store medansvar for en mulig ny optrapning gennem militariseringen af Europa - med støtte fra NATO-medlemmer, vel at mærke - at de "erklæringer, som de russiske myndigheder har fremsat," og den "(...) uacceptable trussel om at trække sig ud af traktaten om konventionelle styrker i Europa har skabt alvorlig bekymring for opretholdelsen af fred og stabilitet på det europæiske kontinent."

Den understreger eksempelvis mere eller mindre direkte de væsentlige aspekter, nemlig at Rusland har tilladt virksomheder fra EU at erhverve strategiske aktieposter i russiske selskaber, betydningen af at forbedre klimaet for investeringer i Rusland (til mange af EU's store finansielle koncerners tilfredshed) og betydningen af "lige adgang til markeder, infrastruktur og investeringer " på grundlag af principperne i traktaten om det europæiske energicharter.

Og i tråd med ovennævnte eksempler opretholder den det politiske pres på Den Russiske Føderation og søger endda at bane vejen for interventionsinstrumenter, mens den ignorerer den uacceptable situation for den russisktalende befolkning i Letland, en af EU's medlemsstater, hvad angår deres mest grundlæggende rettigheder.

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. − (EN) Europa-Parlamentets Labour-medlemmer støtter denne beslutning og dens mål om at opbygge et strategisk samarbejde med Rusland baseret på fælles værdier, demokrati og respekt for menneskerettighederne. Vi støtter i særdeleshed opfordringerne til et positivt russisk bidrag til at finde en varig politisk løsning på Kosovo-spørgsmålet.

Vi stemte for ændringsforslag 3, da der er visse ting, der bør drøftes angående en hvilken som helst yderligere oprustning med konventionelle eller ukonventionelle våben på det europæiske kontinent, og vi støtter fortsatte bilaterale drøftelser mellem USA og Rusland om dette emne.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Topmødet mellem EU og Rusland i Mafra illustrerer, hvordan forholdet mellem dem har ændret sig siden 1990'erne, hvor partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som udløber i 2007, blev til. Forholdet er især påvirket af tre hovedfaktorer.

Først og fremmest udvidelsen af EU, som markerer en hel gruppe landes definitive frigørelse fra den russiske indflydelsessfære, hvilket man i det tidligere imperium er uvillig til at acceptere.

For det andet præsident Putins autoritære styre, som har sat demokratiseringen af Rusland tilbage. Selv om styret er bredt accepteret i Rusland, og selv om det skaber en basal orden i økonomien, kan EU ikke se passivt til, når menneskerettighederne krænkes. Dette skaber endnu et område med gnidninger.

For det tredje situationen på energimarkederne, som gør det lettere at bruge Gasprom til politiske formål og også har gjort de europæiske lande mere følsomme over for spørgsmålet om energiforsyningssikkerhed.

Set på denne baggrund sørger beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og De Europæiske Demokrater for en ligevægt mellem at kritisere Rusland og udtrykke håb om et varmere diplomatisk klima, underbygget af principper, der afspejler vores værdisystem. Særligt bemærkelsesværdige er erklæringerne om respekt for menneskerettighederne samt - og dette er særlig vigtigt for Polen - et krav om at gøre en ende på det dødvande, vi befinder os i vedrørende spørgsmålet om eksport af polske landbrugsprodukter til det russiske marked. Dette krav er en bekræftelse af den stærkt ønskede solidaritet mellem EU-landene i forhold til Moskva.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for de fælles beslutningsforslag, som blev stillet på baggrund af topmødet mellem EU og Rusland, og hvor Parlamentet bl.a. opfordrede den russiske regering til - sammen med EU - at skabe de nødvendige betingelser for en hurtig start på forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland. Andre behandlede emner var bl.a. Ruslands forestående tiltrædelse af WTO, menneskerettighedsspørgsmål i Rusland, investeringsklimaet og fortsatte bekymringer om opretholdelsen af traktaten om konventionelle styrker i Europa.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) 18-års-jubilæet for Berlinmurens fald kom efter topmødet mellem EU og Rusland og blev afholdt, efter at denne betænkning blev diskuteret, men før der blev stemt om den. 18 år senere er det, der før var Østeuropa, nu et demokratisk område, hvor markedsøkonomien er et fast element. Men Rusland er langt fra demokratisk og langt fra at være en pålidelig partner. I forhold til energi, Kosovo, Kaukasus, Centralasien, Ukraine, Moldova eller i spørgsmålet om iranske atomvåben har Ruslands bidrag til at finde løsninger vist sig utilstrækkeligt.

Samme uge præsenterede den europæiske tænketank ECFR (European Council on Foreign Relations) en rapport, som fastslår, at det er russerne, der bestemmer spillereglerne i forholdet mellem Rusland og EU. Rapporten erklærer også, at Europa har udvist mangel på sammenhold og strategi og i nogle tilfælde ikke synes at have lagt mindet om Sovjet-epoken bag sig, mens man i andre tilfælde har været overdrevent pragmatisk. Med rette anføres det, at EU's strategi bør opmuntre Rusland til at respektere retsstatsprincippet. Selv om Rusland ikke er et liberalt demokrati, bør landet være en forudsigelig og pålidelig stat, og dét må Europa arbejde hårdt for at opnå.

Betænkning af Iturgaiz Angulo (A6-0392/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. − (SV) Vi betragter oplysningsfriheden som et vigtigt princip. Tjenestemænd bør uden risiko for repressalier kunne videregive oplysninger, indhente oplysninger med henblik på at udøve deres ytrings- og oplysningsfrihed og have ret til anonymitet samt et undersøgelsesforbud, som betyder, at myndigheder og andre offentlige instanser ikke har lov at undersøge, hvem der har videregivet oplysninger i henhold til oplysningsfriheden.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg er meget uenig i hr. Atkins' ændringsforslag (ændringsforslag 1 til punkt 15) til betænkningen fra Udvalget for Andragender af Carlos José Iturgaiz Angulo.

Ombudsmandens særlige beretning om OLAF (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) vedrører de beskyldninger, kontoret har fremsat mod en journalist, som dækkede historien om dets undersøgelse af de beskyldninger, hr. van Buitenen havde fremsat.

Uanset om hr. van Buitenens beskyldninger er sande eller ej, bør vi forsvare journalisters ret til at skrive om sager af almen interesse - og det gælder også journalister, der arbejder for aviser, som ikke har særlig megen forståelse for vores synspunkter.

Ombudsmandens særlige beretning fastslår, at OLAF handlede forkert ved at fremsætte anklager mod en journalist. Udvalget for Andragender har indvilliget i at anmode om tilladelse til en initiativbetænkning om sagen for at kunne presse OLAF til at erkende, at de havde handlet forkert. Ved at stemme for PPE-DE's ændringsforslag forsømmer vi at forsvare arbejdsomme journalisters uafhængighed, at støtte Udvalget for Andragender i deres arbejde og at støtte Ombudsmanden i hans arbejde.