Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 14. november 2007 - Strasbourg

11. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0382/2007).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Spørgsmål nr. 1 af Manuel Medina Ortega (H-0777/07)

Om: "Svingdørspolitik" for indvandring

Visse ansvarlige politikere og eksperter har foreslået, at det tilstræbes at indgå en aftale mellem medlemsstaterne, som gør det muligt at kombinere kontrollen ved EU's ydre grænser og en ny "svingdørspolitik" for indvandring, så de indvandrere, der lovligt opholder sig i EU, kan vende tilbage til deres oprindelseslande uden frygt for, at de ved deres tilbagevenden står foran en lukket dør.

Anser Rådet denne strategi for at være gennemførlig, og vil det være muligt at føre en sådan politik alene som led i det mellemstatslige samarbejde, eller vil der være behov for at indføre nye institutionelle mekanismer i dette øjemed?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Som det ærede medlem allerede ved, forelagde Kommissionen i maj 2007 en meddelelse for Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget om cirkulær migration og mobilitetspartnerskaber mellem Den Europæiske Union og tredjelande. I meddelelsen betragter Kommissionen cirkulær migration som et nyttigt redskab, der skal udvikles på fællesskabsplan for at sikre en mere effektiv forvaltning af migrationsstrømmene. I konklusionerne af juni 2007 om udvidelse og styrkelse af den globale tilgang til migration understregede Rådet, at mulighederne for lovlig indvandring, herunder velforvaltet cirkulær migration, kan være til gavn for alle involverede partnere.

Rådet mener derfor, at alle velforvaltede muligheder for cirkulær migration bør undersøges i tæt samarbejde med alle relevante parter med henblik på vedtagelse af Rådets konklusioner inden udgangen af 2007. Behovet for at undersøge mulighederne for cirkulær migration baseret på Rådets meddelelse af 16. maj 2007 blev gentaget i forbindelse med Det Europæiske Råds konklusioner af juni 2007. Rådet undersøger på nuværende tidspunkt spørgsmål vedrørende vedtagelsen af særlige instrumenter og foranstaltninger til fremme af cirkulær migration samt behovet for at undersøge, hvordan sådanne foranstaltninger kan gennemføres.

Kommissionen har endnu ikke foreslået specifikke foranstaltninger.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg synes, at det portugisiske formandskab er tilstrækkelig opmærksom på dette spørgsmål, og efter min mening er svaret korrekt.

Jeg erkender, at det portugisiske formandskab kun har kort tid tilbage, for dette halvår er ret kort, men jeg ved ikke, om det regner med at have kunnet formuleret et konkret forslag før den 31. december, eller om det vil opfordre Kommissionen til at forelægge mere konkrete forslag, især inden for det institutionelle område, f.eks. om, hvorvidt de institutionelle mekanismer, vi har i dag, er tilstrækkelige, eller om det ville være hensigtsmæssigt at oprette en form for institution, som kunne fremme denne slags cirkulære migration.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Jeg takker det ærede medlem for de venlige ord. Formandskaberne er altid lidt kortere i andet halvår, hvilket desværre eller heldigvis skyldes sommerferien. Vi ønsker at opnå yderligere betydelige fremskridt på dette område inden årets udgang, men vi er i en vis grad også afhængige af de initiativer, som Kommissionen ønsker at forelægge, for at dette kan lade sig gøre. Dette er vores intention og vores håb. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke garantere noget, men såfremt det er muligt, og hvis vi får chancen, vil vi gribe den.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand! Jeg er enig med rådsformandskabet i svingdørspolitikken i forbindelse med indvandring og også med de nye tanker om de såkaldte "blue cards" for at tiltrække veluddannede indvandrere.

Men det, jeg vil gerne spørge rådsformandskabet om, er, om det er overbevist om, at vi, når der er lande med et meget lavt udviklingsniveau i verden, vil være i stand til at stoppe den store tilstrømning af indvandrere, som vi hvert år har i EU.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! I forbindelse med cirkulær migration ønsker jeg at vide, om ikke der bør være en særlig mekanisme til håndtering af denne form for indvandring, navnlig hvad angår uddannelse i de berørte lande. Her tænker jeg f.eks. på læger og sygeplejersker fra Malawi, som befinder sig i Det Forenede Kongerige.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Spørgsmålet vedrørende cirkulær migration er blevet eller bliver drøftet og blev hurtigt taget op af Kommissionen i forbindelse med en bred debat om indvandring i Europa, herunder ulovlig og lovlig indvandring. Det var ligeledes en af de mekanismer, der blev henvist til i forbindelse med debatten om indvandringsrelaterede spørgsmål. Kommissionen har vurderet emnet og opfordret Rådet til at gøre det samme og ligeledes indlede drøftelser. Efter min mening vil cirkulære migrationsmekanismer alene ikke kunne løse alle de problemer, der berøres og drøftes. Det er en mekanisme, der kan fungere som forslag, og som kan lette vores byrder og løse problemer vedrørende indvandring, også hvad angår lovlig indvandring, men mekanismen vil altså ikke løse alle problemer. Der er naturligvis behov for langt flere politikker, og Rådet drøfter som bekendt dette efter forslag fra Kommissionen.

De er formentlig også klar over, at det portugisiske formandskab i sit program prioriterer alle spørgsmål vedrørende indvandring, uanset om den er ulovlig eller lovlig. Vores formandskab slutter ved det kommende Rådsmøde i december, og vi ønsker at forelægge en række konklusioner på generelle spørgsmål vedrørende lovlig indvandring og bekæmpelse af ulovlig indvandring, som kan vise, at der er sket reelle fremskridt på disse områder.

Hvad angår de konkrete tekniske spørgsmål til særlige grupper, har Rådet endnu ikke fastlagt sin holdning, og jeg er sikker på, at det ærede medlem vil have forståelse for, at jeg på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse resultaterne af vores drøftelser, navnlig i forbindelse med særlige ad hoc-problemstillinger og meget specifikke spørgsmål.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 2 af Claude Moraes (H-0779/07)

Om: Ansvarsfordeling med hensyn til asylsøgere og immigranter

Hvilke fremskridt er der sket i spørgsmålet om ansvarsfordeling i forbindelse med rammeprogrammet solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme 2007-2013?

Hvilke praktiske skridt har medlemsstaterne taget for at opnå en ligelig indbyrdes fordeling af ansvaret for asyl og immigration?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) I maj 2007 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet tre beslutninger: beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013, beslutning om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 og beslutning om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013. I juni 2007 vedtog Rådet ligeledes en beslutning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013. Disse fire beslutninger udgør en integreret del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme.

I overensstemmelse med målsætningerne, som er fastlagt af Det Europæiske Råd, er målet med dette program en rimelig fordeling af ansvar mellem medlemsstaterne, hvad angår den finansielle byrde i forbindelse med indførelsen af den integrerede forvaltning af EU's ydre grænser og gennemførelsen af en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Den Europæiske Flygtningefond er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastlagt i EF-traktatens artikel 63, stk. 2, litra b), om vedtagelse af foranstaltninger til fremme af en ligelig fordeling af indsatsen mellem medlemsstaterne med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf.

Rådet forsøger også at fremme solidariteten på andre måder. I forbindelse med konklusionerne af 18. september 2007 om en styrket forvaltning af EU's søgrænser mod syd opfordrede Rådet f.eks. medlemsstaterne til på et bilateralt grundlag at støtte de medlemsstater, der står over for et særligt pres, og Rådet understregede, at denne form for støtte kan ydes i forbindelse med tilbagesendelsesaktioner, modtagelsesforhold, gennem ekspertbistand eller et frivilligt ønske om at påtage sig ansvaret for asylansøgere, flygtninge, modtagere af subsidiær beskyttelse eller uledsagede mindreårige.

  Claude Moraes (PSE). - Hr. formand! Førnævnte udtalelse var en detaljeret redegørelse for det teoretiske aspekt vedrørende byrdefordeling. Vi kender instrumenterne, men jeg ønsker at vide, hvordan gennemførelsen skal foregå for Malta, Lampedusa og De Kanariske Øer? Mener De, at rådsmedlemmerne, herunder medlemmerne fra Vesteuropa, de seneste seks måneder har taget deres forpligtelse vedrørende byrdefordeling seriøst i forbindelse med førnævnte områder, som befinder sig i en krisesituation? Nogle af vores kolleger er klar over situationen og ser den hver dag.

Der er ingen, der kan beskylde Portugal for at være ligeglad med dette emne, men deltager Rådet aktivt i byrdefordelingen? Gennemføres fordelingen? Vi ønsker et ærligt svar på dette spørgsmål.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Det glæder mig at kunne besvare det ærede medlems spørgsmål, og jeg taler naturligvis på vegne af det portugisiske formandskab og henviser til formandskabets holdning vedrørende dette spørgsmål. Medlemmet ved, at migration og migrationsstrømme, navnlig ulovlige migrationsstrømme, fra regioner i Sydeuropa repræsenterer et nyt problem, som vi ikke stod over for for nogle år siden.

Vi skal derfor reagere på dette nye og ukendte fænomen og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger. Som det altid er tilfældet, tager de foranstaltninger, reaktioner og instrumenter, der henvises til, gradvist form, hvilket ligeledes gælder vores bevidsthed om vigtigheden og alvoren, hvad angår dette problem. I den forbindelse vil jeg nævne, at et nøgleord for det portugisiske formandskab og for Portugal som medlemsstat er solidaritet. Vi er alle klar over, at når andre emner påvirker en eller to medlemsstater, kan de betragtes som værende et problem for alle medlemsstater. I forbindelse med ulovlig migration er nøgleordet ligeledes solidaritet, eftersom vi er klar over, at dette fænomen ofte påvirker enkelte medlemsstater i særlig grad.

Det er sandt, at vi ofte kun taler om problemerne, og det er korrekt, at vi skal og bør gøre mere end det. Den nuværende bevidsthed om, at det pågældende problem er et globalt problem, som påvirker alle, og at det i første omgang er alles ansvar, er et skridt i den rigtige retning. Vi mener naturligvis, at vi gradvist og realistisk samt med den nødvendige hurtighed fortsat kan henvise til "solidaritet", mens vi overfører elementerne til konkrete aktioner og foranstaltninger. Det er formandskabets rolle, og det er Portugals opgave som medlemsstat. Det står ligeledes klart, at det ikke er muligt for en enkelt medlemsstat eller et enkelt formandskab at påvirke alle begivenheder og foranstaltninger, hvilket ellers kunne ønskes. Jeg kan imidlertid forsikre Dem om, at der er øget og større bevidsthed om, at vi bør dele dette ansvar og gennemføre solidariteten.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Med al respekt overbeviser Deres svar mig ikke, da der er folk, der drukner i Middelhavet, og Middelhavslande, der ikke kan klare krisesituationen, mens Ministerrådet tænker over problemstillingen. Dette er grunden til, at jeg ikke føler mig overbevist. Jeg ønsker derfor at stille et specifikt spørgsmål: Malta har forelagt et forslag for Rådet om at dele byrden, dvs. byrdefordeling, og anmodede om, at indvandrere, der blev reddet uden for EU's farvande, f.eks. i Libyens farvande, skulle fordeles mellem alle EU's medlemsstater. Jeg ønsker i den forbindelse at høre Rådets svar.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Jeg har kendskab til denne situation og til det spørgsmål, som er rejst af regeringen i Malta. Deres spørgsmål besvares i det svar, jeg allerede har afgivet til en kollega: Formandskabet og Portugal som medlemsstat er bevidst om, at Portugal også er et land i Sydeuropa, og vi vil derfor gøres vores yderste for at sikre, at begrebet "solidaritet" bliver gennemført i praksis, og vi er samtidig opmærksomme på de vanskeligheder og problemer, der findes, selv om denne situation som i mange andre tilfælde kræver ihærdighed og vedholdenhed.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0781/07)

Om: Foranstaltninger til sikring af menneskeværdige levevilkår for kvinder og børn blandt illegale indvandrere

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe med henblik på at sikre menneskeværdige vilkår for illegale indvandrere, herunder især kvinder og børn, der midlertidigt opholder sig i EU, så medlemsstaterne på ensartet vis overholder deres internationale forpligtelser?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Jeg er ikke klar over, om dette er muligt eller i overensstemmelse med forordningerne, men eftersom spørgsmålet er blevet rejst, vil jeg gerne vide, hvilke medlemmer der er forslagsstillere, da mit svar først vil blive fremsendt til dem.

Som De sikkert allerede ved, fastlægger forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles bestemmelser og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af ulovligt bosiddende tredjelandsstatsborgere særlige bestemmelser for behandlingen af sådanne statsborgere. Artikel 13 i forslaget til direktiv skal sikre, at betingelserne for ophold afhænger af tilbagesendelsen af alle personer, der er omfattet af direktivet. Artikel 15, som fastsætter bestemmelserne for midlertidig tilbageholdelse, definerer behandlingen af tredjelandsstatsborgere, der skal tilbagesendes. Artikel 15, stk. 3, fastsætter, at der bør tages særligt hensyn til sårbare personer, og der findes særlige bestemmelser for mindreårige. Som De ved, undersøger Europa-Parlamentet og Rådet på nuværende tidspunkt dette forslag til direktiv.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne gentage hr. Moraes bemærkning: De besvarer teoretisk set vores spørgsmål fint og detaljeret. Jeg ved imidlertid ikke, hvilket ansvar medlemsstaterne har, når vi endnu ikke har modtaget analyserse. Findes der internationale traktater, og anvendes de ens i medlemsstaterne, eller er der nogle medlemsstater, der af særlige årsager bidrager med mere eller mindre? Hvilket ansvar har de tiltrædelseslande, som fungerer som transitruter for illegale indvandrere, navnlig kvinder og børn? Under gårsdagens møde nævnte jeg over for kommissæren, at en 14-årig illegal transportør af ulovlige indvandrere er blevet arresteret.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Jeg har netop nævnt, at Rådet og Europa-Parlamentet på nuværende tidspunkt drøfter et forslag til direktiv, som berører det pågældende emne. Eftersom forslaget til direktiv endnu ikke er vedtaget, kan jeg ikke præcist sige, hvilke foranstaltninger direktivet vil foreslå med henblik på at forsvare og beskytte de mest sårbare personer, som har behov for størst beskyttelse. Dette vil vise sig. Forslaget til direktiv har til hensigt at beskytte de svageste.

Jeg kan også klart fastslå, at når det portugisiske formandskab henviser til spørgsmålet vedrørende illegal indvandring, mener vi altid, at bekæmpelsen af denne indvandring er baseret på to grundlæggende principper: solidaritet og respekt for mennesker og respekt for de menneskelige tragedier, der kendetegner dette fænomen. Vi bør ikke behandle mennesker som objekter, og hverken formandskabet eller Portugal kan acceptere og har aldrig accepteret, at den humanitære dimension betragtes som værende af sekundær karakter i den henseende. Dette er i princippet vores holdning som formandskab, og dette er i princippet vores holdning som medlem af EU, og vi vil under ingen omstændigheder ændre denne holdning.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Georgios Papastamkos (H-0784/07)

Om: Den europæiske sikkerhedsstrategi

Hvad er de hidtidige resultater af gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi? Hvad er resultaterne af udvidelsen af sikkerhedszonen til den europæiske periferi? Er Rådet tilfreds med strategien "fred gennem regional integration" og "regional integration gennem fred" i EU's geopolitiske perimeter?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) I de fire år, der er gået, siden den europæiske sikkerhedsstrategi blev vedtaget i december 2003, har EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemgået en dynamisk udvikling.

Vi har reageret succesfuldt på de trusler, der blev identificeret i den europæiske strategi, og fulgt de hovedtræk, som fremgik af vores tilgang. Vi har været mere aktive, sammenhængende og også mere kompetente. De nye terrortrusler, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, forsømmelse af stater og organiseret kriminalitet er blevet mødt af mange konkrete foranstaltninger, som afspejler de instrumenter, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige i Den Europæiske Union. Disse omfatter diplomatisk indsats, civile og militære missioner samt aktiviteter inden for handel og udvikling.

Vi har støttet effektiv multilateralisme, støttet og øget vores samarbejde med FN i forbindelse med krisestyring, krigen mod terrorisme og ikkespredning. Vores operationer i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik er det mest synlige bidrag til verdensfred og sikkerhed og viser vores vilje til at påtage os et globalt ansvar. Vi har siden 2003 indledt 16 krisestyringsoperationer, fire militære og 12 civile, i forskellige dele af verden. Disse operationer vedrørende den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik dækker tre kontinenter og strækker sig fra rent militære operationer, herunder reform af sikkerhedssektoren og institutionel udvikling, til politimissioner, som skal sikre retsstaten. EU fungerer som en vigtig katalysator for at sikre fred og stabilitet fra Aceh til Ramallah, fra Kinshasa til Sarajevo.

Presset på Unionen stiger imidlertid. Vi har netop besluttet i princippet at føre en militær mission til Chad og Den Centralafrikanske Republik for at bidrage til at afslutte de regionale konsekvenser af Darfur-krisen. Vi planlægger ligeledes at lede en politimission for at sikre retsstaten i Kosovo. Fra Vestbalkan og Østeuropa til Middelhavet har vi arbejdet aktivt for fred og stabilitet i vores naboområder under anvendelse af alle de tilgængelige midler. Jeg mener, at det arbejde, som er udført af den højt stående repræsentant, Javier Solana, EU's udvidelsespolitik, Barcelona-processen, den førnævnte europæiske naboskabspolitik, EU's særlige repræsentanter i Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Moldova, Sydkaukasus og fredsprocessen i Mellemøsten samt EU's rolle som medlem af Mellemøstkvartetten og Kosovo-trojkaen samt andre nævnte ESFP-missioner afspejler vores bestræbelser på at skabe sikkerhed i nabolandene.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Tak for Deres svar. Jeg føler virkelig, at den europæiske sikkerhedsstrategi viser sig at have større succes i forbindelse med missioner uden for Europa end med at tackle udfordringer inden for EU. Jeg henviser til situationer som den i Kosovo, styringen af en begyndende krise, konditionalitetspolitikken i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, et kandidatland, hvis politiske system skranter seriøst, samt russofobien, hvad enten den er rimelig eller ej. Disse forhold bekymrer vores kolleger fra landene i det tidligere Østeuropa - og alle disse forhold kræver, at vi udformer en mere sammenhængende og effektiv europæisk sikkerhedsstrategi.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) På dette plenarmøde har vi netop drøftet den europæiske naboskabspolitik, som henvender sig til vores partnere i Europa. Jeg går ud fra, at en generel konklusion er, at naboskabspolitikken, som er en del af vores strategi, har fungeret på trods af de forskelle, der eksisterer, og de forbedringer, der kunne indføres, og den har sikret, at mange af vores partnere og naboer kan nyde godt af stabilitet, økonomisk fremgang og økonomisk og social udvikling.

Af velkendte historiske årsager oplever mange af vores partnere nu, hvad man kan kalde en overgangsfase, demokratisk konsolidering og konsolidering af retsstaten. Som det ofte er tilfældet, er disse processer ikke fritaget for vanskeligheder, omvæltninger eller problemer. Det gør sig formentlig gældende i nogle af disse lande. Vi har for nylig drøftet Georgien, og da jeg for tre uger siden ledede associeringsrådet med Georgien, havde jeg mulighed for at nævne over for vores georgiske kolleger, at vi f.eks. på det økonomiske område glædede os over at bemærke, at der er sket store fremskridt i form af økonomisk udvikling på trods af de problemer, landet har med Rusland. Vi skal derfor forberede os på betydelige fremskridt, som vi forventer og ønsker, men af velkendte årsager må vi af og til også forvente tilbageskridt, som vi i høj grad håber kun er midlertidige, og vi håber, at de forskellige stater og lande hurtigt vil opleve nye fremskridt, som kan styrke retsstaten.

Jeg gør derfor det ærede medlem opmærksom på, at selv om vi EU-borgere ofte er meget beskedne med henblik på kapaciteten af vores resultater og selve resultaterne, bør vi være en anelse mere venlige over for os selv, end førnævnte medlem var. Jeg mener, at vi har opnået en del på trods af vanskelighederne.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - Hr. formand! I lyset af EU's traktater og reformtraktatens indhold vedrørende sikkerhed og forsvar og på grundlag af, hvad Frankrigs præsident udtalte på mødet i går, og i betragtning af at Frankrig overtager formandskabet næste år, kan Rådet da oplyse, om det forventer, at der vil være en fælles forsvarspolitik i EU i løbet af dette Parlaments valgperiode eller den næste valgperiode, og hvornår den tror, dette vil ske?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Som det ærede medlem ved, kan Rådet ikke kommentere taler fra statschefer fra EU's medlemsstater. Jeg har imidlertid bemærket præsident Sarkozys udtalelse, som kommer fra en statschef fra en meget vigtig EU-medlemsstat. Hvorvidt vi skal gå i den retning eller ej, dvs. mod et Europa med udvidet forsvar, vil blive afgjort af Rådet. Som de sikkert kan forestille Dem, kan jeg ikke forudse Rådets beslutning. Såfremt dette er Rådets holdning - og som De ved udgør forsvar et område, der kræver stor enighed - kan vi naturligvis gå i den retning, men beslutningen skal træffes af Rådet. Jeg har ingen krystalkugle og kan derfor ikke fortælle, hvor langt vi vil nå i den henseende. Vi får se, men eftersom dette forslag kommer fra præsident Sarkozy, vil der naturligvis blive lyttet opmærksomt til det, hvilket også gælder hans øvrige forslag.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Bernd Posselt (H-0788/07)

Om: Tiltrædelsesforhandlinger med Makedonien

Hvordan bedømmer Rådet den aktuelle situation med hensyn til Makedoniens tilnærmelse til EU og hvornår anser Rådet for muligt henholdsvis ønskeligt at fastlægge en dato for at indlede tiltrædelsesforhandlingerne?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Den afgørelse, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2005, om at give Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland var en anerkendelse af landets reformresultater. Det Europæiske Råd fastslog, at yderligere fremskridt hen imod EU-medlemskab for det første skulle vurderes i lyset af drøftelserne om udvidelsesstrategien, som det fremgik af Rådets konklusioner af 12. december 2005. Dette førte til en "fornyet enighed" vedrørende udvidelse, som blev opnået af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006. For det andet afhænger Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens EU-medlemskab af overholdelsen af Københavnskriterierne og for det tredje af kravene til en stabiliserings- og associeringsproces og en effektiv gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen. Endelig er der behov for yderligere betydelige fremskridt på andre områder samt et kriterium for medlemskab, som er indeholdt i Kommissionens udtalelse samt gennemførelsen af prioriteringerne i de europæiske partnerskabsaftaler.

Kommissionen har i sine interimsbetænkninger undersøgt disse udviklinger i detaljer. I lyset af vurderingen af situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som fremgik af Kommissionens betænkning af 2006, beklagede Rådet på sit møde den 11.-12. december 2006, at reformernes tempo var blevet langsommere i 2006. Den 14.-15. december 2006 gentog Det Europæiske Råd, at hvert enkelt lands fremskridt mod Unionen fortsat afhænger af landets bestræbelser på at overholde Københavnskriterierne og af konditionaliteten af stabiliserings- og associeringsprocessen. Rådet opfordrede Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at fremskynde reformprocessen på hovedområder og gennemføre de prioriteringer, der er fastsat i den europæiske partnerskabsaftale, for at nå videre i associeringsprocessen. Det fjerde møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet mellem Den Europæiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fandt sted den 24. juli. En meddelelse, der især var vigtig i Unionens fælles holdning til Stabiliserings- og Associeringsrådet, var dens insisteren på, at stabilitet og de demokratiske institutioners generelle funktion er afgørende elementer i forbindelse med de politiske kriterier og er afgørende for at sikre fremskridt hen imod europæisk integration. Institutioner som regeringen, Parlamentet og præsidenten skal kunne fungere og samarbejde effektivt. De skal også udfylde forskellige roller og handle i henhold til bestemmelserne i forfatningen. Et konstruktivt politisk miljø skal oprettes og vedligeholdes, så landet kan koncentrere sig om de nødvendige reformer for at gøre fremskridt hen imod Unionen. Der bør også ydes en større indsats for at skabe tillid mellem etniske samfund på alle plan. Den Europæiske Union mindede om, at gennemførelsen af Ohrid-rammeaftalen var et nøgleelement, hvad angår det politiske kriterium. Man bør bestræbe sig på at opnå den bredest mulige politiske aftale om de associerede reformer i fuld overensstemmelse med aftalens bogstav og ånd.

På mødet blev der ligeledes mindet om, at fremskridt er nødvendige på områder som retslige og interne anliggender, herunder bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption. Samtidig opfordrede Rådet til, at det regionale samarbejde og de gode naboskabsforbindelser udgør en grundlæggende del af EU's integrationsproces. Jeg ønsker afslutningsvis at fastslå, at Rådet nøje undersøger den betænkning, der blev offentliggjort af Kommissionen den 6. november, og som vil danne grundlag for konklusionerne fra det kommende møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i december.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Tak, hr. formand, for Deres meget udførlige svar. Jeg har kun to korte tillægsspørgsmål. Anser De det for det første for sandsynligt, at en sådan dato for indledning af tiltrædelsesforhandlinger kan blive vedtaget i det kommende år? Landet har nu haft kandidatstatus i over to år, og man bør begynde at overveje en dato.

Andet tillægsspørgsmål er, hvordan det ser ud, forsøger man at knytte det sammen med andre stater, f.eks. Serbien, eller behandler man virkelig denne stat adskilt fra andre?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Som det ærede medlem ved, kan jeg ikke sige, om vi er i stand til at fastsætte en dato til næste år, hvor vi kan indlede forhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. En række vanskelige og krævende forhold og kriterier skal opfyldes, før forhandlingerne kan indledes, og før vi ved, om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er længere fra eller tættere på en dato, hvor forhandlingerne kan begynde, da det afhænger af i hvor høj grad landet opfylder kriterierne og betingelserne. Jeg kan imidlertid sige, at kandidatlandet bedre kan svare på dette spørgsmål end Den Europæiske Union.

Hvad angår sammenhængende tiltrædelsesprocesser, fastholder formandskabet og har altid fastholdt, at hvert kandidatland bør vurderes særskilt ud fra dets egne kendetegn. Hvis kandidatlandet er berettiget, da det opfylder forpligtelserne og betingelserne for at indlede tiltrædelsesforhandlingerne, bør det få denne status, uanset hvad der sker i forbindelse med de sideløbende processer, der involverer andre kandidatlande.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Sarah Ludford (H-0790/07)

Om: Bevarelse af tigeren

Hvad har EU gjort, og hvilke yderligere tiltag er under overvejelse for at styrke og støtte Indien og andre relevante lande i bestræbelserne på at bevare deres tigerbestande på en måde, så lokalbefolkningen inddrages i arbejdet og selv opnår fordel af bestandenes bevarelse?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, også kaldet CITES, udgør det internationale retsgrundlag for bevarelsen af tigere og andre truede arter. EU og dens medlemsstater støtter især CITES såvel politisk som økonomisk.

De seneste år har EU især understreget behovet for i højere grad at koncentrere kræfterne i forbindelse med den praktiske anvendelse af CITES-kontroller for dermed at mindske ulovlig slagtning og handel samt garantere bæredygtig handel med arter. For at understrege dette behov, offentliggjorde Kommissionen henstilling nr. 207/425/EF af 13. juli 2007, som identificerede en række foranstaltninger til styrkelse af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed. Arten "pantera tigris" fremgår af bilag A i kommissionens forordning (EF) nr. 1332/2005 af 9. august 2005 og fremgår også af bilag I i CITES, hvilket betyder, at denne arts kendetegn kun kan ændres under særlige omstændigheder og i henhold til omfattende kriterier. Hvis disse kriterier opfyldes, og der træffes beslutning om at godkende handel med denne art, skal det fremover sikres, at aktiviteten ikke skader bevarelsen af arten.

Vi henleder også Deres opmærksomhed på behovet for internationalt samarbejde og navnlig for kapacitetsopbygning for at fremme gennemførelsen af politikker til bevarelse og bæredygtig anvendelse af vilde dyr og planter i lande, hvor disse arter findes. EU støttede beslutningen vedrørende asiatiske katte, som blev vedtaget på parternes 14. møde vedrørende CITES i begyndelsen af året med det formål at øge bestræbelserne vedrørende anvendelse og bevarelse.

Vi er ligeledes parate til at yde Indien og andre distributionslande bistand med henblik på at håndhæve disse beslutninger. Vi anerkender, at en effektiv gennemførelse af bevarelsesforanstaltningerne kræver lokalsamfundets deltagelse. Vi har understreget behovet for, at CITES sikrer, at lokalsamfundene og landdistrikterne støtter et samarbejde i forbindelse med forvaltningen af ressourcer vedrørende vilde dyr og planter samt bekæmpelse af ulovlig handel med disse arter.

  Sarah Ludford (ALDE). - Hr. formand! Tak for ordene, jeg vil læse de nævnte dokumenter.

Problemet er imidlertid, at tigernes situation har ændret sig til en krise. Der er formentlig kun 3.000 tilbage i det fri. De kan være udryddet i 2020. Det største problem er krybskytteri, som drives af en lukrativ, ulovlig handel med tigerskind og andre dele, hvilket især strækker sig til Østeuropa. De indiske skovmyndigheder siger, at de ikke er i stand til at bekæmpe krybskytterbander på grund af konstant underfinansiering. Kan EU hjælpe i den henseende? Findes der særlige projekter?

En kinesisk tjenestemand udtalte for nylig, at det er svært at modstå presset om at åbne op for tigerhandel. Et nøgleord er naturligvis uddannelse og at give lokalbefolkningen økonomisk hjælp, så de opnår en højere levestandard. Hvad gør EU i retning af særlige projekter?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Det ærede medlem vil bemærke, at jeg flere gange, på omfattende vis og i detaljer har henvist til det internationale juridiske og retslige grundlag, i henhold til hvilket Unionen eksisterer og opererer. Jeg har naturligvis også givet udtryk for Rådets vilje, parathed og forpligtelse til at gøre sit yderste inden for den internationale ramme for at sikre, at foranstaltningerne gennemføres effektivt.

Jeg har også tydeligt sagt, at vi anerkender, at vi må samarbejde med lokalbefolkningen, som har den direkte kontakt med de truede arter. Kampen mod krybskytteri og lignende ulovlige aktiviteter er ikke nem, som personer med erfaring inden for dette er klar over. De er klar over, at det er en vanskelig, men nødvendig kamp, og jeg er enig i denne vurdering.

Den offentlige mening i Europa står bag Dem, og de seneste eksempler på ulovlig handel med truede arter viser, at befolkningen er mere bevidst om behovet for at skabe opmærksomhed omkring disse emner, end det var tilfældet før. Presset fra den offentlige mening og opmærksomheden i forbindelse med situationen er nu større end tidligere. De kan derfor roligt regne med offentlighedens bevidsthed, som er nødvendig for at sikre, at EU og dens medlemsstater er i stand til at handle mere effektivt. Som jeg nævnte, anerkender vi, at det er en vanskelig kamp.

  David Martin (PSE). - Hr. formand! De har gjort det klart, at De og Rådet som helhed er forpligtet til at beskytte og bevare tigeren. Den indiske premierminister har ligeledes i en række erklæringer givet udtryk for sin forpligtelse til at forsvare tigeren. Da vi har indledt bilaterale forhandlinger med Indien for at skabe en ny bilateral traktat mellem EU og Indien, mener De da, at dette er et emne, vi kan inddrage i traktaten, og at vi kan fortsætte vores nuværende forpligtelser i henhold til CITES og bidrage til uddannelse, undervisning, bevarelse - dvs. de foranstaltninger, som fru Ludford talte om?

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Mit spørgsmål passer ind i dette koncept, men det går i en lidt anden retning. Jeg tror - og det talte De også om - at befolkningen har en stor andel i spørgsmål som disse. På den anden side - De påpegede den juridiske situation - er det så også rigtigt, at vi i EU nu påberåber os lovgivnings- eller traktatkompetence for alle spørgsmål, som bevæger nogen i EU dybt? Eller skulle vi måske prøve at vise os lidt tilbageholdende?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Jeg må tilstå, at jeg ikke helt har forstået Deres andet spørgsmål, hvilket måske skyldes forsinkelse i forbindelse med tolkningen.

Hvad angår spørgsmålet vedrørende tigeren og dialogen med Indien, kan jeg ærligt og oprigtigt sige, at dette er et specielt spørgsmål, som jeg ikke har taget stilling til, men som vi vil drøfte fremover, og jeg bemærker derfor det ærede medlems forslag. I vores bilaterale dialog med Indien - der skal afholdes et topmøde mellem EU og Indien - vil vi ligeledes drøfte emnet vedrørende beskyttede arter, samt hvordan vi bedre kan beskytte truede arter.

Jeg må dog tilstå, at jeg ikke forstod Deres andet spørgsmål, hvilket formentligt skyldes tolkningen.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Mange tak, og undskyld, at jeg talte så hurtigt. Det var for ikke at overskride tiden. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi tager sådanne spørgsmål op, hvis de er vigtige for den europæiske befolkning. Vi bør imidlertid også holde os EU's juridiske grænser for øje og helt bevidst også så vidt muligt respektere disse grænser.

Jeg synes, det er en interessant vej, De har foreslået, men vi bør ikke udsætte os for at blive beskyldt for tro, at EU har kompetence i alverdens spørgsmål.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Jeg er enig med det ærede medlem i, at EU ikke kan eller bør gøres ansvarlig for alt og derfor heller ikke bør anklages eller dømmes for alt. I henhold til traktaterne henhører mange af disse aspekter og ansvarsområder under medlemsstaterne. I dette tilfælde er såvel medlemsstaterne som de lande, hvor situationen opstår, omfattet af ansvarsområdet.

Den Europæiske Union er og kan ikke fungere som en universel enhed, navnlig fordi der findes et princip, nærhedsprincippet, som altid skal respekteres.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 7 af Gay Mitchell (H-0792/07)

Om: Centre for finansielle tjenesteydelser uden for EU-regi

Vil Rådet oplyse, hvordan det samarbejder med centre for finansielle tjenesteydelser uden for EU-regi på områder, som har fælles interesse?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) I sine konklusioner af maj 2006 glædede Rådet sig over Kommissionens hvidbog om finansielle tjenesteydelser fra 2005 til 2010. Rådet glædede sig især over de fremlagte idéer vedrørende den øgede betydning i forbindelse med den eksterne dimension, hvad angår finansielle tjenesteydelser - navnlig for at udbrede og udvide den lovgivningsmæssige dialog med tredjelande og arbejde hen imod en yderligere åbning af markedet for globale finansielle tjenesteydelser.

På initiativ fra det portugisiske formandskab den 9. oktober, undersøgte Økofin-Rådet situationen for den makroøkonomiske, finansielle og lovgivende dialog med Unionens væsentligste partnere - USA, Japan, Rusland, Indien og Kina. Betydningen af denne strategiske dialog blev understreget på mødet. Sådanne dialoger gør det muligt at styrke konvergens, samarbejde og gensidig forståelse mellem de globale partnere og bidrager dermed til at lette adgangen til de pågældende markeder og fremme makroøkonomisk og finansiel stabilitet, navnlig inden for finansielle tjenesteydelser. Dialogerne har ført til betydelige fremskridt vedrørende konvergens og ensartethed inden for regnskabsstandarder.

Rådet støtter det arbejde, der udføres af Kommissionen, og mener, at globaliseringen på det finansielle marked kræver en øget bestræbelse på at opnå konvergens og samarbejde på internationalt plan på linje med Kommissionens og Rådets strategiske holdning vedrørende behovet for at styrke Lissabonstrategiens eksterne dimension gennem fremme af en international tilgang til lovgivningsmæssigt samarbejde samt konvergens og ensartethed, hvad angår regnskabsstandarder.

Der blev også lagt vægt på betydningen af, at EU sikrer en sammenhængende tilgang til dette område, og oplysninger om udviklingen af denne dialog skulle fortsat fremsendes regelmæssigt til Rådet.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - Hr. formand! Tak for Deres svar. Er formandskabet bevidst om, at mange mener, at udviklingslandene i høj grad kan drage nytte af en sektor for finansielle tjenesteydelser? På grundlag af Portugals erfaringer i især Afrika, vil jeg spørge formanden for Rådet, om De, såfremt de ikke har et svar på dette, agter at undersøge dette nærmere, eftersom det kunne være en god måde, hvorpå vi kunne hjælpe udviklingslandene og samtidig have globale forbindelser, som også kan være til gavn for denne del af verden.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Det ærede medlem har ret. Jeg har ikke et skriftligt svar, som jeg kan give Dem, men jeg kan gøre rede for min holdning. Vi har haft en meget interessant diskussion om globalisering i dag, og vi har ligeledes drøftet finansielle tjenesteydelser i forbindelse med den turbulens, vi nu ser på nogle finansielle markeder.

Et emne, som jeg mener, er afgørende i forbindelse med Afrika, og som er tæt knyttet til topmødet mellem Europa og Afrika, vedrører Afrikas position med henblik på globaliseringen. Skal Afrika være en fuldstændig partner, som er udtryk for vores holdning, og tage del i de problemer og bekymringer, der følger med globaliseringen, bør Afrika være en aktiv partner og have effektive instrumenter til rådighed, så området dermed kan fungere som en fuldstændig partner inden for globaliseringen. Eller ønsker vi derimod et Afrika, som er dømt til krig, usikkerhed, underudvikling og fattigdom?

Vi kan i den forbindelse kun glæde os over finansielle eller øvrige instrumenter, initiativer eller mekanismer, som rent faktisk kan få Afrika på højde med os andre i Den Europæiske Union samt andre vigtige blokke, og som sættes på dagsordenen i forbindelse med drøftelser, diskussioner og emner vedrørende globalisering.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - Hr. formand, formand for Rådet! Tak for at de fortsætter mødet, det er prisværdigt.

Hvilke hindringer mener De ligger i vejen for større fremskridt på dette område, og mener De, at der på nuværende tidspunkt gøres nok på dette område? Vi taler nemlig om forbrugertillid inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser både inden for og uden for Europa.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. − (PT) Det pågældende emne og de drøftelser, der finder sted i forbindelse med området, som er en del af det spørgsmål, jeg fik stillet, er blevet behandlet af og henhører under Kommissionen. Jeg må også tilstå, at jeg ikke er økonomisk ekspert, og jeg har derfor ikke det detaljerede kendskab, som er nødvendigt for at give et teknisk svar. De anmoder om et teknisk svar, og dette kan jeg ikke give Dem. Jeg kan give et politisk svar, som understreger den nye virkelighed, et nyt problem, en ny udfordring, men også en ny mulighed. Dette problem bør og er blevet undersøgt og er blevet behandlet i stort omfang. Vi skal i EU også forsøge at finde passende svar, når problemer opstår, og vi skal have de nødvendige instrumenter til rådighed for at skabe udvikling og fremskridt.

Jeg kan ikke specifikt nævne, hvilke hindringer der er opstået og vil opstå, men jeg kan give en idé om, hvilke ansvarsområder der hører under EU's politik og Rådets ansvarsområde på dette punkt. Afslutningsvis kan jeg nævne, at det glæder mig meget, at jeg kan udvide mit ophold her, navnlig eftersom dette mandat nærmer sig sin afslutning. Jeg har kun endnu en mulighed for at være her, så jeg må få det bedste ud af denne mulighed.

  Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.45 og genoptaget kl. 21.05)

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand