Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 15. november 2007 - Strasbourg

6. Stemmeforklaringer

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er stemmeforklaringerne.

Betænkning af Jo Leinen (A6-0412/2007)

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Hr. Leinens betænkning angiver specifikt, at den vigtigste nyskabning i Kommissionens forslag er at gøre det muligt ikke blot at finansiere europæiske politiske partier men også tilknyttede politiske fonde på europæisk plan fra Unionens budget.

Jeg er enig i, at den foreslåede forordning vil forbedre den finansielle stabilitet for europæiske politiske partier og finansieringen af deres valgkampagner i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2009.

Betænkning af Carlos Coelho (A6-0441/2007)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! For et år siden så det stadig ud til, at udvidelsen af Schengenområdet skulle skydes til 2009. Jeg er glad for, at vi alle har gjort en ekstra indsats og fundet en konstruktiv løsning på at gøre fri bevægelighed af personer uden paskontrol til virkelighed.

Jeg hilser derfor hr. Coelhos betænkning velkommen. Den bekræfter ni nye medlemsstaters tiltrædelsen af Schengenområdet. Jeg mener, at den fri bevægelighed af mennesker uden paskontroller er en rigtig succeshistorie for europæisk integration, og det er årsagen til, at jeg med glæde stemte for denne betænkning. De nye medlemsstaters tiltrædelse af Schengenområdet, inklusive Slovakiet, viser med tydelighed Europas befolkning, at jerntæppet, som blev bygget af de totalitære kommunistiske regimer mellem Vesteuropa og Østeuropa, hører fortiden til efter den 21. december 2007.

For mig er afstemningen om denne betænkning en historisk begivenhed, da den finder sted i samme uge - den 17. november - som Den Slovakiske Republik og Den Tjekkiske Republik mindes 18 års jubilæet for det totalitære regimes fald, som plejede at forhindre borgere i at rejse rundt i Europa. Jeg tror, at alle europæiske borgere bifalder denne julegave.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg stemte imod Coelho-betænkningen, først og fremmest fordi jeg ønsker at henlede opmærksomheden på de mange problemer, der knytter sig til Schengenkonventionens bestemmelser om åbne grænser. Schengenreglerne står og falder nu engang på den ene side med en streng og tætmasket kontrol ved de ydre grænser - og en sådan findes ikke, hvis nogen skulle være i tvivl - og på den anden side med en konsekvent indsats over for kriminalitet i alle medlemsstater, som er koordineret alle medlemsstater imellem - og noget sådant forekommer kun i stærkt begrænset omfang. Endelig skal der også føres en streng indvandringspolitik i alle Schengenlandene, hvilket står i direkte modsætning til eksempelvis de massive legaliseringer, vi har oplevet i de senere år i en del medlemsstater.

Under disse omstændigheder kan jeg som menneske og politiker ikke glæde mig over, at jeg ikke længere skal igennem grænsekontroller ved de indre grænser. Kriminelle og illegale indvandrere skal jo heller ikke igennem nogen kontrol, og det er ødelæggende for vores samfund.

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Lad mig tale om betænkningen af min kollega hr. Coelho om forslaget til Rådets beslutning om den fulde anvendelse af Schengen-reglernes bestemmelser i de ni medlemsstater, som tiltrådte EU i 2004. Jeg tror personligt på, at denne beslutning er utroligt vigtig. Tiltrædelsen af vores lande - og også af mit hjemland Den Tjekkiske Republik - bør ikke under nogen omstændigheder udsættes. Alle analyserne til dato siger alle, at alle disse lande er tilstrækkeligt forberedt på udvidelsen af Schengenområdet. Takket være en utrolig indsats fra de relevante medlemsstater, de mange eksperter, der var involveret i inspektionerne, politiet, de retlige myndigheder, tjenestemænd og andre er disse medlemsstater tilstrækkeligt forberedt på at anvende alle Schengen-reglernes bestemmelser på tilfredsstillende vis. Jeg antager derfor, at Rådet (retlige og indre anliggender) også vil udtrykke sin støtte til denne afgørelse den 6.-7. december i år. Den vigtige symbolik i afskaffelsen af de indre grænser, som vores borgere forbinder med at tiltræde Schengenområdet vil gå over i historien og kan kun sammenlignes med jerntæppets fald for næsten 20 år siden.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er på trods af det tekniske problem glad for, at vi alle sluttede op om at stemme om betænkningen, der bekræfter, at de nye medlemsstater, herunder Den Tjekkiske Republik, vil være parate til at tiltræde Schengenområdet allerede i 2008. Jeg sætter pris på medlemsstaternes og Kommissionens indsats og åbenhed i forbindelse med de intense tekniske drøftelser, der var nødvendige før udvidelsen. Det udvidede Schengenområde vil uden tvivl byde på større udfordringer for Europas interne sikkerhed, men på den anden side, og det vil jeg gerne fremhæve, er det kulminationen af bestræbelserne på at få fri bevægelighed i et virkeligt integreret område. Næste år vil Europa være forenet som aldrig før. Jerntæppet er definitivt borte, og det takker jeg Dem for.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Polens tiltrædelse af Schengenområdet fører ikke kun de potentielle fordele med sig, som er forbundet med at kunne krydse grænser. Det fører også trusler med sig.

Et negativt fænomen, som Polen allerede har oplevet i flere år, er de vanskeligheder, som borgerne i vores nabolande mod øst allerede har oplevet i flere år - inklusive polakker, som bor i Hviderusland og Ukraine. Mangel på grænsekontrol kan føre til mange negative fænomener som kriminalitet og illegal immigration. Vi er også bekymrede over, at der fjernes nationale grænsekontroller i medlemsstater til fordel for en paneuropæisk EU-grænsetjeneste. Det er årsagen til, at jeg ikke stemte i denne sag.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Som vi har sagt længe, så mener vi, at området retlige og indre anliggender er staters centrale kompetencer, især den portugisiske stats. Vi er derfor imod deres gradvise overgang til EU's overnationale institutioner i en proces, som retfærdiggør ethvert nyt "fremskridt" på baggrund af det tidligere "fremskridt".

Det er tilfældet med oprettelsen af "Schengenområdet" med Schengen-reglerne, der fungerer som en katalysator for en fællesskabsregulering af politikker eller foranstaltninger i forbindelse med grænsekontrol - visa, asyl eller immigration - eller retlige mekanismer og politimekanismer.

Især fordi en sådan "fællesskabsregulering" finder sted i en ramme, hvor EU's stormagter samlet sørger for, at beslutningsprocessen giver dem mulighed for at forsvare og beskytte deres egne interesser, hvilket ikke er muligt for Portugal.

Som vi har anført, er essentielt internationalt og europæisk samarbejde mellem suveræne stater med lige rettigheder i forhold til disse sager en ting, men den uacceptable overdragelse af fundamentale elementer til sikring af national suverænitet og demokrati til overnationale institutioner, der er domineret af EU's stormagter med det formål at skabe "Fort Europa" noget helt andet.

Derfor stemte vi, som vi gjorde.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemmer imod denne betænkning, fordi, som jeg allerede har forklaret udførligt ved flere lejligheder - også for nylig - i mine taler i Parlamentet, jeg er stærkt imod Schengenaftalen. Jeg er især imod den, når aftalen letter illegal immigration og farlig færden i EU.

Grænserne til disse lande, som ønsker at blive en del af Schengen-reglerne, er lette mål for kriminelle. De giver ukontrolleret immigration fra de tidligere sovjetlande og fra Mellemøsten en anden måde at komme ind i EU på. Her skal også nævnes den sociale uro, som fri bevægelighed for borgere i EU unægteligt vil give Italien og andre lande.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Hr. formand! Schengensamarbejdet skal være åbent for alle medlemsstater, som ønsker at tiltræde aftalen og være med i samarbejdet. Men på den anden side er det utroligt vigtigt, at alle de lande, som er med, opfylder kravene allerede på det tidspunkt, de tiltræder, fordi samarbejdet medfører en fælles ydre grænse. Hvis der er mangler i nogle lande, kan Sverige på ingen måde kontrollere beskyttelsen af grænsen. De foretagne undersøgelser viser, at der er problemer, som skal løses, og det fornuftigste at gøre ville være at udskyde tiltrædelsen, til alle kravene er opfyldt.

Betænkning af Iles Braghetto (A6-0408/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Hr. formand! Med denne stemmeforklaring ønsker vi, de svenske socialdemokraters medlemmer af Europa-Parlamentet, at afgive forklaring om, hvordan vi stemte om betænkningen af Braghetto (A6-0408/2007).

Vi mener, at det er meget vigtigt at udarbejde en genopretningsplan for almindelig tun. Almindelig tun har været en truet dyreart i lang tid på grund af intensiv overfiskning. Med tiden er der risiko for, at hele økosystemet ødelægges i de pågældende farvande. Vi mener imidlertid, at Kommissionens beslutning ikke helt er nok, og vi stemte derfor imod den.

Vi stemte for udvalgets ændringsforslag 4 og 6 - to ændringsforslag, som indebærer, at to undtagelser for fiskeri af almindelig tun, der efter vores mening er tvivlsomme, fjernes.

Vi støttede også ændringsforslag 13, som ville have medført, at vi skulle vedtage en genopretningsplan, som ville være navnet værd. Forslaget rakte langt videre end det oprindelige forslag, og det er noget, vi støtter helt. Niveauet for almindelig tun er stadig alt for lavt, og Unionen skal tage mere ansvar for genopretningen af almindelig tun.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne afgive stemmeforklaring om genopretningsplanen for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

I lyset af den virkelig kritiske forfatning af bestandene af almindelig tun, reagerer Unionen således med denne forordning: en stadig reduktion af fangstkvoter, en begrænsning af fiskeperioder og en optrapning af bekæmpelsesforanstaltninger for at bekæmpe illegalt fiskeri. Jeg støtter disse forslag.

Jeg plages dog af en vis pessimisme.

Det er for det første, fordi forskere allerede siger, at bestemmelserne i denne forordning ikke er tilstrækkelige til at garantere genopretningen af bestanden. De mener, der kunne være god grund til at fastsætte kvoter, der går endnu længere end de årlige fangstkvoter, der er fastsat af ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). Jeg er tilbøjelig til at tro dem, så jeg bakker op om ændringsforslag 13, der er fremsat af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance.

Eftersom der i Middelhavet er flåder fra ikkeeuropæiske lande som f.eks. Libyen, Tunesien, Japan og Kina, der ikke er medlemmer af ICCAT, er det klart, at den forordning, vi har foran os, kun vil have en effekt, hvis disse lande forpligter sig til de bestemmelser, den fastsætter, og det er ikke sikkert, at de vil.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Etableringen af en flerårig europæisk genopretningsplan for almindelig tun er den praktiske gennemførelse af en af de foranstaltninger, som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet vedtog.

Planen foreskriver bl.a. en stadig reduktion i fangstkvoterne, lukning af sæsoner, en stigning i minimumsstørrelsen og observatørordninger om bord på fiskerfartøjer og på fiskefarme.

Den vedtagne anbefaling fastsætter også, at der skal udbetales kompensation til fiskere i den lukkede sæson med henblik på at sikre flåden og beskæftigelsen i sektoren.

Vi mener også, at det er vigtigt at forbedre kontrollen, at opdatere fangstmængden for visse fartøjer regelmæssigt for at forhindre nogle lande i at overskride de tildelte kvoter til skade for andre, hvilket er tilfældet på nuværende tidspunkt. De kan huske, at fiskeperioden for almindelig tun blev lukket fra september til december, fordi der var mistanke om, at nogle lande allerede havde overskredet kvoterne, og det viste sig også at være tilfældet.

Endelig beklager vi forkastelsen af vores forslag, som fremhæver, at småfiskeri og det traditionelle fiskeri, ud over at genere tusindvis af job, baner vej for en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcer.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for forslaget om Rådets forordning om en genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. I henhold til forslaget vil fiskerne blive kompenseret for de tab, der forårsages af perioder med fiskeriforbud og kvotebegrænsninger, som er fastsat for at genoprette bestanden. I forordningen foreslås der ikke afvigelser fra perioder eller minimumsstørrelser. Der er behov for strenge foranstaltninger for at sikre, at fiskebestandene ikke udpines i uoprettelig grad.

Forslag til beslutning: Europas interesse(B6-0435/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Vi stemte imod denne beslutning, som tager fat i de vigtigste aspekter af neoliberale politikker på fællesskabsplan, og som forsøger at opmuntre deres gennemførelse på verdensplan.

Det er en beslutning, der accepterer flexicurity som et koncept, der skal udvikles og integreres i alle medlemsstaternes reformprogrammer, som søger at skjule Lissabonstrategiens virkelige konsekvenser og mål og i dens retningslinjer for økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker - især de tilhørende liberaliseringer og privatiseringer.

Vi kan ikke acceptere en beslutning, som hilser intentionen om at udvikle en ekstern dimension til Lissabonstrategien velkommen - særligt fremme af markedsliberalisering på verdensplan ved at fremhæve dens neoliberalistiske karakter og indblanding i de økonomiske retningslinjer for tredjelande.

Kommissionens meddelelse om dens bidrag til mødet i oktober med stats- og regeringschefer anfører, at relanceringen af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse har været en succes, men ordene "for de store nationale og internationale økonomiske og finansielle grupper", som har set deres overskud vokse eksponentielt, skulle have været tilføjet, da arbejdere har været nødt til at se en udhuling af deres rettigheder.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine kolleger fra de konservative støtter fuldt ud EU-medlemsstaternes indførelse af politikker, der har til formål at styrke Europas konkurrenceposition i den globaliserede økonomi. Vi mener, at Europa skal følge Lissabon-dagsordenen fuldt ud ved at sikre en aftale i verdenshandelsforhandlingerne om indførelse af yderligere deregulering for at gøre det muligt for industrien og virksomhederne at konkurrere på verdensmarkederne og fremme liberaliseringen på det indre marked og effektivt gennemføre servicedirektivet og følge en fornuftig konkurrencepolitik. Alle disse punkter skal underbygges af en ubrydelig forpligtelse til at fremme fri handel og åbne markeder. Nogle af disse elementer er omfattet af forslaget, og det bifalder vi.

Desværre er vi imidlertid af den opfattelse, at det fælles beslutningsforslag generelt er forfejlet. Beslutningsforslaget burde have indeholdt grundlæggende principper for en EU-tilgang til globalisering som skitseret lige før, men det gør det ikke. Der er elementer i forslaget, som kan føre Europa i en retning, som vil underminere EU's evne til at konkurrere på lige fod i den globaliserede økonomi.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Hr. formand! Denne beslutning skulle have givet en chance for at bekræfte et par hastesager og fremføre, hvad Europa-Parlamentet rent faktisk forventer af Den Europæiske Unions institutioner for at puste nyt liv i væksten og sikre fælles social fremgang i vores 27 medlemsstater og udvikling i udviklingslandene.

Det er der ikke noget af - kun den samme gamle historie om, hvor godt globalisering er. Der er ikke noget om en demokratisk modvægt til, at ECB pålægger en monetær politik, som foretrækker industri og beskæftigelse. Der er ikke noget om en strategi, der modvirker EU's gennemtrængelighed for hedgefonde og statslige formuefonde. Der er ikke noget om fællesskabspræference og den strenge pålæggelse af sociale standarder (ILO) eller miljøstandarder. Der er ikke noget om udviklingsbistand, som er afgørende for samudvikling.

Hvorfor er vi overraskede over den lave vækst i Europa, de sociale problemer og borgernes mistillid?

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for dette sammenfattende beslutningsforslag, der er udarbejdet som reaktion på Kommissionens dokument "Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder". I beslutningsforslaget fremhæves en række måder, hvorpå EU kan drage fordel af de muligheder, som opstår på grund af globaliseringen: fremme af lige vilkår i konkurrence- og handelsspørgsmål, forbedring af sammenhængen i EU's politikker, og en understregning af behovet for at styrke den sociale dimension af EU.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder beslutningsforslaget, hvori der er lagt vægt på en række sammenhængende spørgsmål - lige fra sociale rettigheder til finansforordninger og betydningen af, hvordan den enkelte borger som følge af de ekspanderende markeder kan forstå dem. Der skal være balance mellem liberale markedsbetingelser og spørgsmål om udviklingslandenes behov, og det er nødvendigt at drøfte dette spørgsmål igen og igen.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Det vil ikke lykkes for Europa at imødegå den stigende fattigdom og den globale opvarmning - med andre ord de allerstørste udfordringer i forbindelse med globaliseringen - hvis vi til stadighed prioriterer liberalisering højest. Det er netop frihandelen, der skaber disse problemer. Globaliseringen skaber den fejlagtige forestilling, at det almindelige velfærdsniveau i verden gradvist stiger. Samtidig må jeg imidlertid konstatere, at kløften mellem fattig og rig i medlemsstaterne bliver stadig dybere. Ydermere er liberalisering årsagen til den omfattende miljøkatastrofe, vi bevæger os hen imod, såfremt der ikke hurtigt træffes konsekvente og obligatoriske foranstaltninger til imødegåelse af den globale opvarmning.

Det er fuldstændig uansvarligt, at der ikke føres en mere slagkraftig politik på dette område. Investering i en energieffektiv økonomi og jobskabelse inden for det felt er imidlertid en lovende vej. Princippet, der fastslår, at "forureneren betaler", ignoreres alt for ofte. Som medlem af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance savner jeg dette aspekt.

Ønsker vi i Europa et indre marked med fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, må vi også fastsætte høje sociale og miljømæssige standarder, som yder beskyttelse og kan tjene som forbillede for resten af verden.

Den foreslåede tekst når kun til det vage og overfladiske og er endnu et vidnesbyrd om Kommissionens politik.

Forslag til beslutning: Gennemførelse af direktiv 2004/38/EF (B6-0462/2007)

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det ville virkelig være hyklerisk, hvis Parlamentet, efter med stort flertal at have stemt for fru Angelillis mundtlige ændringsforslag, som udtrykker Europa-Parlamentets dybeste medfølelse og støtte til familien til et offer for en så umotiveret og alvorlig forbrydelse, derefter ikke indtager en klar holdning for at forhindre dette i at ske igen, denne massakre af ærlige borgere, der sker på grund af mangel på kontrol.

Der er ikke nogen, der ønsker fremmedhad i Italien, især mod medlemmer af et folk som rumænerne, der, som en leder i avisen L'Avvenire mindede os om, har givet os kunstnere som Mircea Eliade, Ionesco og Cioran. Det er en fantastisk civilisation, som er meget tæt forbundet med vores egen. Tilstrømningen af kriminelle og navnlig af romagrupper er noget helt andet. Hvad disse angår, så er det nødvendigt med grænsekontrol og afskrækkende faktorer kombineret med indførelsen af et fingeraftryksgenkendelsessystem, så vi ved, hvem der kommer ind i landet, hvad de vil, og hvis det er muligt og endnu vigtigere, så vi præcis kan fastslå indrejsedatoen.

Selv om vi ikke ønsker at indføre drakoniske foranstaltninger i Europa, så er vi nødt til at vide den præcise indrejsedato, hvis vi siger, at vi vil have kontroller hver tredje måned, og den dato kender vi ikke nu, som hr. Amato i det italienske deputeretkammer indrømmede.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg har stemt for beslutningsforslaget, da jeg anerkender, at fri bevægelighed for personer er en grundlæggende rettighed i EU og en rettighed, der skal respekteres og forsvares af alle medlemsstater.

Det er efter min opfattelse vigtigt, at vi endnu en gang understreger, at EU faktisk blev grundlagt på foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for racisme og fremmedhad og alle former for forskelsbehandling. Samtidig skal alle i Parlamentet anerkende, at romanibefolkningen i Europa måske er den gruppe, som i nogle lande udsættes for den største forskelsbehandling - i helt uacceptabel grad. Vi må forstå, at assimilation, social integration og beskyttelse af romanibefolkningen er målsætninger, som EU endnu ikke har opfyldt. Det er efter min mening en målsætning, som vi alle skal yde en indsats for at opfylde sammen med den frie bevægelighed.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte imod beslutningen om fri bevægelighed i Unionen, som blev fremlagt af centrum-venstre-grupper - Jeg forklarer hvorfor om et øjeblik - efter at jeg har tilkendegivet, at jeg absolut og fuldstændig er for hr. Mantovanis forslag om at blokere indrejse til EU og således også til Italien for ikkeEU-borgere i tre år. Hvad EU-borgere angår, så er jeg i højeste grad for arbejdstageres, borgeres og turisters ret til fri bevægelighed, såfremt det ikke samtidig anses som en ret til at slå ihjel.

Det er ubegribeligt, at en 45-årig kvinde kan dø på vej hjem fra arbejde, og at en læge kun få dage før sin pension bliver slået ihjel i et røveriforsøg i sit hjem i Milano. Begge disse hændelser er foregået i løbet af de sidste par dage i Italien. Det er ikke fri bevægelighed!

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg stemte for den beslutning om fri bevægelighed, som blev fremlagt af grupperne PSE, ALDE, Verts og GUE/NGL Groups, selv om jeg mener den kun delvis ser ud, som den burde.

Jeg mener, at beslutningens tekst skulle have udtrykt en endnu mere tydelig støtte til europæiske borgere, som bor i andre lande end deres oprindelsesland, underforstået de rumænske borgere i Italien som overholder italienske love.

Den vedtagne tekst fordømmer ikke fremmedhadske holdninger til rumænske borgere og henviser ikke til forstærkningen af spændinger mellem den rumænske samfundsgruppe i Italien og det italienske folk, som også generes af den utilstrækkelige håndhævelse af det dekret, som blev udstedt af den italienske ministerkomité, og udtalelser fra visse italienske politikere.

Jeg tror også på, som nævnt i den fælles betænkning fra PPE-DE og UEN, at en effektiv håndhævelse af lovgivningen fra de italienske myndigheder side kunne have forhindret denne situation.

Jeg anmoder både Europa-Kommissionen og de italienske myndigheder om også at tage højde for bestemmelserne i den fælles beslutning fra grupperne PPE-DE og UEN, som ikke er medtaget i teksten, der blev vedtaget i dag.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Det bliver værre og værre. Nu ser et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer sig minsandten foranlediget til at anklage Italiens borgere og den italienske regering for at være fremmedfjendsk. Endvidere fastslås det i forslaget til beslutning, at den italienske regerings håndtering af de kriminalitetsproblemer, der opstår i forbindelse med det massive antal rumænske romaer i Italien, har bidraget til at øge spændingerne. Italien kan således takke sig selv for det alt sammen, og landet burde have deltaget i Den Europæiske Socialfonds programmer for integrering af romaerne.

Lad mig gøre det klart, at de italienske borgere og den italienske regering har ret til at forsvare sig, og det, der er sket, viser først og fremmest, at direktivet ikke er hensigtsmæssigt, og at udvisningen af kriminelle bør lettes og ikke vanskeliggøres. Og mærk Dem vel, at jeg taler om kriminelle, ikke om anstændige mennesker, som arbejder for at klare dagen og vejen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for det fælles beslutningsforslag, hvori det er fastsat, at fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed for alle EU-borgere. Medlemsstaterne har pligt til at passe på de borgere fra andre medlemsstater, der opholder sig i deres lande, og sikre, at alle EU-borgere behandles med værdighed og respekt, uanset hvor de bor.

  Luca Romagnoli (NI) , skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er stærkt imod disse beslutningsforslag, og jeg vil give udtryk for min stærke modstand. Det hele stammer fra forsinkede og mangelfulde tiltag fra den italienske regerings side - en regering, som har indset, at Italien står over for en krise, men det er desværre først sket efter frygtelige hændelser, som er blevet begået af EU-borgere.

Direktiv 2004/38/EF er tydeligt, når det anfører, at alle "EU-borgere har ret til at opholde sig i en anden medlemsstat, (...) hvis de (...) råder over tilstrækkelige midler til sig selv og deres familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system".

Disse beslutningsforslag virker derfor meningsløse og som påskud. Traktaterne pålægger borgernes ret til fri bevægelighed i EU, og der er ikke nogen, som ønsker at tage del i forskelsbehandling på basis af oprindelsesland. Men når først EU-borgere begår alvorlige og voldelige forbrydelser i en anden medlemsstat, eller når de ikke kan begrunde, hvorfor de er på besøg, som direktivet foreskriver, så er det i hele Unionens interesse, at de sendes tilbage til deres eget land.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Hr. formand! Jeg stemte for den beslutning om fri bevægelighed, som PSE iværksatte sammen med andre politiske grupper, fordi jeg mener, at det er utroligt vigtigt for den situation, der er opstået i Italien, ikke at skabe en farlig præcedens, som sætter spørgsmålstegn ved selve respekten for Den Europæiske Unions grundlæggende principper.

Jeg tror på, at denne situation bør løses omgående, så det ikke tillades, at EU-borgere forskelsbehandles uanset deres nationalitet.

De foranstaltninger, der foreslås i beslutningen, vil beskytte alle europæiske borgere fra dårlig behandling. EU har brug for alle dens borgere, og rumænerne bør føle det europæiske folks solidaritet, for der er tusindvis af rumænere, der arbejder i udlandet og værdsættes for deres hårde arbejde, ærlighed og korrekthed.

Unionens charter, som skal knyttes til reformtraktaten, anfører europæiske borgeres grundlæggende rettigheder: værdighed, frihed, ligestilling, solidaritet, borgerrettigheder, retfærdighed. EU garanterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder samt beskyttelse af minoriteter. I denne forbindelse vil foranstaltningerne, som er foreslået i beslutningen, bidrage til en bedre integration af romasamfundet.

Forslag til beslutning: Anvendelse af Schengen-reglerne (B6-0448/2007)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! For at gentage det som blev sagt i beslutningsforslaget, så ønsker jeg også at lykønske den portugisiske regering med fremlægningen af et forslag, som giver en teknisk overgangsløsning - SISone4all - og baner vej for, at alle nye medlemsstater kan tage del i Schengeninformationssystemet i 2007, før Kommissionen indfører det nye Schengeninformationssystem II.

Lykønskningerne går også til de nye medlemsstater, som er en del i Schengenområdet i kraft af den enorme indsats, de har gjort, for på så kort tid at opfylde alle Schengen-kravene. Udvidelsen af Schengenområdet, som fra den 21. december 2007 inkluderer ni nye stater, er også det meget velfortjente resultat af Europa-Parlamentets indsats for at beholde den oprindelige dato. Derfor stemte jeg for dette beslutningsforslag.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Vi stemte imod denne beslutning, fordi vi i princippet er imod fællesskabsreguleringen af Retlige og Indre Anliggender - et område, der er centralt for statssuverænitet. "Reformtraktaten" er et forsøg på at gøre fællesskabsreguleringen af Retlige og Indre Anliggender til en fælles politik.

Fællesskabsregulering - dvs. tab af national suverænitet - er så meget desto mere alvorligt, når det promoveres i en kontekst, der er karakteriseret af Fællesskabets politikker og foranstaltninger, som på farlig vis kompromitterer borgeres rettigheder, friheder og garanterer, at det repræsenterer civilisationens udvikling og fundamentale demokratiske bedrifter.

Tænk på den restriktive asylpolitik og de stigende problemer, som asylansøgere har med at sikre deres rettigheder og garantier. Se på immigrationspolitikken med dens sikkerhedsorienterede tilgang, dens kriminalisering af ulovlige indvandrere, dens umenneskelige "tilbageholdelsescentre" og hjemsendelsesforanstaltninger, dens diskriminerende, udnyttende og destruktive behandling af menneskelige ressourcer fra tredjelande. Bemærk den stigende anvendelse af informationer og den stadig stigende opbevaring af data - herunder biometriske data - som er tilgængelige for en lang række organer, også tredjelande. Et eksempel er amerikanske organers adgang til passagerlister.

Forslag til beslutning: Situationen i Pakistan (B6-0472/2007)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Hr. formand! Det nuværende politiske klima i Pakistan er i højeste grad kritisk, da præsidenten har erklæret undtagelsestilstand, og der er blevet begået klare overtrædelser af menneskerettighederne gennem frihedsberøvelser, vold mod fredelige demonstranter og medier, der er bragt til tavshed. Vi er stærkt imod dette, men vi er også imod Parlamentet, der med denne beslutning gør endnu et forsøg på at få EU til at overtage medlemsstaternes uafhængige udenrigspolitikker.

FN er det eneste organ, som på vegne af medlemmerne, har kompetence og autoritet til at lægge pres på det globale samfund. Det er meget vigtigt at genskabe stabilitet og fred og at genskabe respekt for menneskerettigheder i Pakistan, men det er ikke en opgave, som EU skal fjerne fra medlemsstaterne.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er enig i, at den erklærede undtagelsestilstand (de facto militære undtagelsestilstand) skal afsluttes, og at retsstaten skal genindføres med umiddelbar virkning, og det har jeg stemt til fordel for.

For mange af os, der observerer politikken i Pakistan, er det deprimerende at se, hvor hårdt ramte de pakistanske samfund er uden valgkredse.

Det er uhyre vigtigt, at Pakistan reetablerer demokratiske procedurer for at skabe troværdighed og retfærdige politikker.

Forslag til beslutning: Bali-konferencen om klimaændringer(B6-0432/2007)

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Vores gruppe anså ændringsforslaget om anerkendelsen af kernekraftens rolle i vores erklæring på klimakonferencen for at være en central del af denne beslutning. Vi ønsker af den grund at give udtryk for vores tilfredshed med, at Parlamentet bekræftede dette ved at vedtage ændringsforslag 7. Vi er ikke de eneste, der mener dette. FN's klimapanel, IPPC, bekræftede også kernekraftens rolle som en energiform med lave emissioner. Måske skal vi også minde os selv om, at dette Parlament tog en historisk beslutning i forbindelse med hr. Reuls betænkning med 509 stemmer for. Parlamentet anerkendte, at kernekraft på nuværende tidspunkt er EU's vigtigste energikilde med lave kuldioxidemissioner, og fremhævede samtidig kernekraftens rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne.

På den anden side støttede vores gruppe ikke beslutningens afsnit 25, fordi vi mener, det er unødvendigt at sammenkæde eller sammenligne den fredelige anvendelse af kernekraft med spredningen af atomvåben og terrortrusler. Vi bør huske på, at der ikke er nogen morale censorer i atmosfæren. Den skyr ikke en form for energi eller sympatiserer med en anden af ideologiske grunde. Det eneste, der betyder noget, det er, at der ikke er nogen emissioner. Kun det gør en forskel, og nu er emissioner ikke velkomne. Under alle omstændigheder ønsker jeg at sige, at vi er glade for, at Parlamentet har sendt et klart budskab til klimakonferencen og anerkendt alvoren i truslen fra klimaændringer.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Min delegation, de østrigske socialdemokrater, undlod at stemme om betænkningen om Balikonferencen af netop den grund, som fru Korhola var inde på. Vi støtter de andre politiske budskaber i denne betænkning. Betænkningen er rigtig god. Min delegation kan ikke støtte at sende det signal, at kernekraft er et vigtigt element i bekæmpelsen af klimaændringen. Jeg mener også, at det bør være op til landene og kontinenterne selv at bestemme, hvilken strategi de vil vælge.

Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at min delegation støtter alle elementer i denne betænkning, også at kernekraftprojekter er udelukket fra clean development mechanism. Men vi vil ikke støtte dette politiske signal om kernekraft. Derfor har vi undladt at stemme. For at vise, at vi er indforstået med de andre dele i den overordnet set gode betænkning, har vi ikke stemt imod.

  Bairbre de Brún, Jens Holm og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - Hr. formand! Vi støtter den beslutning, der omhandler den kommende Bali-konference. Beslutningen udtrykker flere vigtige punkter. Den tydeliggør bl.a. den væsentlige mængde emissioner, som udsendes fra kvægsektoren. Den fremhæver også vigtigheden af relevant støtte til udviklingslandene i forhold til deres arbejde med at forebygge og bekæmpe de negative påvirkninger af klimaændringer. Men vi støtter imidlertid ikke forslaget, om at kernekraft skal opfattes som noget, der er nødvendigt for at forhindre klimaændringer.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Jeg stemte for forslaget om Parlamentets beslutning om at begrænse de globale klimaændringer til 2 grader Celsius - det er vejen frem for Bali-konferencen om klimaændringer og bagefter (COP 13 og COP/MOP 3). I lyset af at klimaændringer er en kæmpe udfordring for samfundene i dag, så synes jeg, at det er vigtigt for Unionen at forny sin førende rolle på Bali-konferencen, og at der nås til enighed om en global klimaaftale for perioden efter 2012.

  Elisa Ferreira (PSE), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Ændringsforslag 7 ødelægger hele den kompromissøgende indstilling, som herskede under forhandlingerne om den endelige tekst. Det, at det blev vedtaget, ændrer teksten helt grundlæggende, og det er en tekst, som skulle have bevaret en bred parlamentarisk enighed om Bali-udfordringerne.

I denne ånd med dette overordnede mål, så følte jeg, til trods for at jeg er skyggeordfører, og at jeg meddelte Socialistpartiet, at jeg ville stemme for, at jeg var tvunget til ikke at afgive stemme ved den endelige afstemning som protest mod to aspekter: indføjelsen i teksten af det ovenfor nævnte ændringsforslag 7, som støtter kernekraftenergi, og den fremgangsmåde, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater anvendte på baggrund af den kompromissøgende indstilling, som var fremherskende i forhandlingerne af teksten.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Det er sandt, at vi kan se meget markante, hurtige og unaturlige klimaforandringer, som stammer fra mange faktorer, men især fra de neoliberale politikkers hensynsløse karakter. Vi har brug for effektive foranstaltninger for at tilpasse det menneskelige samfund til de nye levevilkår.

De forventede klimaændringer i diverse videnskabelige, troværdige og begrundede scenarier er måske ikke langsomme og gradvise afhængigt at de foranstaltninger, der er truffet i mellemtiden.

Der er et akut behov for at træffe større, tværgående foranstaltninger for at undgå mere alvorlige problemer i fremtiden - selv spredningen af menneskelige og miljømæssige tragedier.

Men vi understreger også behovet for at bryde med neoliberale politikker på europæisk og globalt plan, ellers fortsætter stormagterne og de multinationale selskaber med at påtvinge deres egne interesser hvad angår overskud, både udnyttelsen af naturressourcer og inden for international handel, herunder også handel med drivhusgasemissioner, hvilket vil have en overordentlig negativ indvirkning på afbalanceret menneskelig udvikling.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Hr. formand! Miljømæssige problemer er grænseoverskridende, og FN's klimakonference er derfor en vigtig diplomatisk arena for ændringer på globalt plan. I den pågældende beslutning, sigter EU efter at samle medlemsstaterne under et fælles flag for at styre konferencens forhandlinger i den retning, som EU mener er den rigtige.

Begrænsning af klimaændringer er et godt mål, men det er beklageligt, at global miljøpolitik i EU's hænder overskrider grænserne og bevæger sig ind på det udenrigspolitiske område, samtidig med at vi dikterer tredjelandene og medlemsstaterne, hvordan deres nationale klimapolitikker bør se ud. Junilisten mener, at hvert land skal have sin egen stemme på klimakonferencen, og vi har derfor valgt at stemme imod denne beslutning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for beslutningsforslaget fra Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer om oprettelse af EU's foreslåede forhandlingsposition i forbindelse med drøftelserne af et globalt samarbejde om klimaændringer efter 2012. I forslaget fastlægges en relevant og progressiv EU-holdning med henblik på at nedbringe drivhusgasemissionerne globalt under hensyntagen til den sociale betydning af klimaændringer, EU's hensigt med at begrænse den globale opvarmning til 2°C eller herunder og det store behov for global deltagelse i ordningen.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) For Fine Gael-delegationen (PPE-DE):

Fine Gael-medlemmerne har stemt for beslutningsforslaget, da vi mener, at det er nødvendigt at understrege Europa-Parlamentets holdning til klimaændringer inden konferencen i Bali. Vi har imidlertid stemt imod ændringsforslag 7, da vi generelt er modstandere af atomkraft.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg ønsker at takke ordførerne for at rejse dette spørgsmål, som skaber opmærksomhed om de vigtigste problemstillinger i vores tidsalder.

Nogle retskredse accepterer ikke EU's fastlæggelse af grænseværdier for emissioner med henblik på nedbringelse samtidig med alternativ kuldioxidbaseret energifremstilling. Men konferencen kan betyde meget for at forene og koordinere internationale tiltag.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Hr. formand! Beslutningen om begrænsningen af klimaændringer til 2 grader Celsius er et utroligt vigtigt dokument for vores fremtid, og af den grund stemte jeg for dens vedtagelse.

Klimaændringer repræsenterer en kæmpe udfordring med katastrofale konsekvenser for miljøet og menneskelige samfund.

Vi har med et problem at gøre, som vi bør løse ved hjælp af foranstaltninger, der gælder for det korte, det mellemlange og det lange løb. Klimaændringerne har allerede haft katastrofale følger for landbruget, hydrologiske systemer, skove, dyre- og plantelivet. Lande som Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Spanien og Portugal har kæmpet med perioder med tørke og med oversvømmelse.

EU bør genbekræfte sin førende rolle inden for reduceringen af klimaændringer. De finansielle mekanismer, der er tilgængelige for at beskytte vandressourcer, for at undgå skovrydning og for at fremme ikkeforurenende teknologier, bør øges i antal og vurderes af medlemsstaterne.

Vi bør tillade, at hver medlemsstat definerer sit eget energimiks for at tilvejebringe dens energiressourcer. Medlemsstater, som producerer kerneenergi, skal samtidig garantere sikkerheden på sådanne anlæg og især tilstrækkelig affaldshåndtering. Forskningsmidler til mindskelse af affaldsmængden og en øgning af anlæggenes sikkerhed er påkrævet.

Betænkning af Raimon Obiols i Germà og Charles Tannock (A6-0414/2007)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Fru formand! Jeg vil på ingen måde anfægte det gedigne arbejde, der er udført af de to ordførere i forbindelse med denne betænkning om EU's naboskabspolitik. Jeg vil dog gerne fastslå, at betænkningen er mangelfuld, for så vidt som der ikke peges på den store udfordring, som indvandringen fra Syd udgør. Og i denne sammenhæng er det min opfattelse, at de nordafrikanske lande selv bærer et stort ansvar.

Jeg havde gerne set, at der i betænkningen blev argumenteret for en fælles politik, når det gælder EU-landenes og de nordafrikanske landes bekæmpelse af ulovlig indvandring. De nordafrikanske lande skulle i forbindelse med en sådan fælles politik fuldt ud bære deres del af ansvaret, og godt naboskab samt finansiel og materiel støtte fra EU-landene skulle gøres betinget af velvilje og fælles indsats mod den store udfordring.

Dette afgørende aspekt savnes efter min opfattelse i betænkningen, og jeg har derfor valgt hverken at stemme for eller imod.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Efter beslutningen om at tage nye og væsentlige skridt mod europæisk kapitalistisk integration navnlig på det niveau, der er kendt som "EU's rolle i verden" som er afspejlet i det igangværende "forfatningsprojekt" - som nu genoptages i "reformtraktaten" - og i de nuværende EU-politikker, godkender et flertal i Europa-Parlamentet nu en betænkning, som er obligatorisk læsning ..., om en styrkelse af den europæiske naboskabspolitik (ENP).

Enhver tvivl om EU's virkelige mål og ambitioner i forbindelse med ENP klarlægges snart ved læsning af denne betænkning. Der er tale om et program, der handler om rent faktisk at blande sig i og kontrollere hele Middelhavsområdet, Mellemøsten og Østeuropa. Det er et program, som sigter mod at opnå sådanne mål som: "at kunne udløse og styrke ENP-landenes regeringers engagement i politiske og økonomiske reformer"; deres integrering af "fælles EU-politikker"; deres "tilslutning til EU's udenrigspolitik"; og "oprettelse af et frihandelsområde".

Betænkningen advokerer også for "flere fælles handlingsplaner mellem EU og USA" for "fremme af demokrati, forbedring af energisikkerheden og styrkelse af den regionale sikkerhed i EU's naboskabsområde", en pointe, der var så gennemsigtig, at den blev nedtonet ved afstemningen i plenarforsamlingen.

Det bedste ville være at læse betænkningen...

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Naboskabspolitikken får en ny betydning på et tidspunkt, hvor yderligere udvidelse af Unionen er blevet umoderne. Den er forskellig fra Middelhavsnaboskabet sammenlignet med det europæiske naboskab mod øst, hvor mange lande, som er frigjort fra det sovjetiske områdes indflydelse, åbent erklærer et ønske om at tiltræde Det Europæiske Fællesskab. I så fald, som polakker, ungarere og litauere godt forstår, vil nogen form for erstatning for involveringen ikke tilfredsstille nationale ambitioner. I disse lande har de mindre indflydelse på retningen af den nødvendige politiske og økonomiske udvikling. De skaber mindre incitament til at styre procedurer i et land, som er baseret på demokrati og retsstatsprincippet og principperne for det økonomiske marked samt en oprigtig respekt for borgernes rettigheder.

Når man ser på dette fra et af Unionens grænselandes sider som f.eks. Polen, ser det ud til, at den bedste politik er maksimal åbenhed over for ønskerne fra de lande, som ligger uden for vores østlige grænser. Dette er helt tydeligt forbundet med at skabe et stabilt område omkring Den Europæiske Union og at begrænse demagogien, som der er rigeligt af i unge demokratier.

Der er også belæg for et budgetrelateret initiativ baseret på ENPI, det nye instrument, der erstatter Tacis- og Medaprogrammerne og som støtter de ønskede processer i vores del af verden. Indtil videre har det europæiske naboskab mod øst været mindre velfinansieret i forhold til Middelhavsnaboskabet. Jo større Den Europæiske Union bliver, jo større bliver vores ansvar over for det gamle kontinent.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Hr. formand! Betænkningen om EU's naboskabspolitik opsummerer måder og midler til imperialistisk indblanding i nabolande. Den falder inden for rammerne af EU's overordnede imperialistiske strategi på verdensplan. Betænkningen bruger som sædvanlig "demokratiske reformer" og "demokratisering" i nabolandene som det bedste påskud til at udøve tvang eller lægge pres på regeringer, som ikke tilslutter sig dens politikker. Det er for at støtte og finansiere de mange civilsamfundsorganisationers tiltag, så de kan fremme deres underminerende rolle i disse lande og EU's interventionistiske planer.

Europa-Parlamentet opfordrer nabolandene til at deltage i EU's politik mod migration ved at intensivere undertrykkende foranstaltninger mod migranter. Det anmoder dem om at arbejde tæt sammen om alle dens undertrykkende mekanismer som f.eks. Europol og Frontex, organet til beskyttelse af grænser. Det indarbejder dem i EU's planer for at begrænse demokratisk frihed og slå ud efter folkebevægelser under påskud af at bekæmpe terrorisme. Det anmoder åbent om "fælles handlingsplaner mellem EU og USA til støtte for fælles mål", som f.eks. fælles imperialistiske interventioner og at dele byttet.

Det er i folkets interesse at gøre modstand og få forkastet EU's og USA's imperialistiske planer for dette område og at intensivere deres kamp for national uafhængighed og folkelig suverænitet.

  Pierre Schapira (PSE), skriftlig. - (FR) Hr. formand! En styrkelse af den europæiske naboskabspolitik (ENP), som den er beskrevet i denne betænkning, kræver et mere dybtgående samarbejde mellem landene på begge sider af Middelhavet ved hjælp af en øget dialog mellem regeringerne, de lokale myndigheder og repræsentanterne for civilsamfundet. Det er også vigtigt at huske på, at ENP skal følge den linje, der er anlagt af Unionens udviklingspolitik. Næsten alle landene syd og øst for Middelhavet er udviklingslande i henhold til den officielle liste, som er udarbejdet af OECD's Udviklingsstøttekomité. En opnåelse af millenniumudviklingsmålene bør derfor være en prioritet for EU i området.

Betænkning af Zbigniew Zaleski (A6-0396/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg er for at styrke forholdet til Ukraine, og jeg støtter fortsat struktureret dialog med dette land, som er vores direkte nabo mod øst.

Under de seneste valg har Ukraine udvist stor beslutsomhed med hensyn til at foretage demokratiske ændringer. Landet bestemte sig for at fortsætte med en koalition, som helt klart er proeuropæisk, moderne og progressiv. Vi skal også huske på, at Ukraine er et meget stort land med et attraktivt økonomisk potentiale og en seriøs partner i økonomiske forbindelser. Det er på høje tid, at vi underskriver en aftale med Ukraine om økonomisk samarbejde, om et frihandelsområde. Vi er nødt til at reagere, fordi Ukraine bliver optaget i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Jeg støtter fuldt ud oprettelsen af et pålideligt transitsystem for energi mellem Ukraine og EU. Jeg støtter i høj grad samarbejdet inden for landbrug og miljø, men jeg lægger mest vægt på videnskabeligt og uddannelsesmæssigt samarbejde og på at få styrket den videnbaserede økonomiske dimension.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Ukraine er en nabo, som er strategisk vigtig for EU og en naturlig "bro", der forbinder EU med Rusland og Centralasien. Det er et stort land, hvor Orangerevolutionen har banet vejen for demokrati. Ukraine er blevet en central partner i Den Europæiske Unions naboskabspolitik.

Vores samarbejde med Ukraine skal forbedres, og vi skal yde al mulig diplomatisk og politisk støtte til Ukraines optagelse i WTO. Forhandlinger om et frihandelsområde bør indledes så hurtigt som muligt, så der kan underskrives en ambitiøs aftale hurtigst muligt. Vi forstår alle, hvor kompliceret situationen er i Ukraine: Det er et meget ungt og skrøbeligt demokrati. Landet står i dag over for en strategisk beslutning: Skal det vende sig mod Rusland eller mod Den Europæiske Union?

Det er derfor den udmærkede velafvejede betænkning af ordføreren, hr. Zaleski, kommer på et tidspunkt, hvor Ukraine har brug for et tydeligt europæisk perspektiv. Jeg hilser denne betænkning velkommen, og den fik min uforbeholdne støtte under afstemningen. Jeg mener, at landet efter de tidlige parlamentsvalg vil være i stand til at danne en regering, som vil føre Ukraine endnu tættere på vores fælles Parlament.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det burde være Unionens intention at opbygge stærkere og stadigt tættere forbindelser til Ukraine. Hr. Zaleskis betænkning, som vi har accepteret, indeholder mange forslag til, hvordan det kan gøres.

Ukraine burde være vores strategiske partner, ikke kun på grund af dets specifikke geografiske placering og størrelse, men især på grund af den rolle landet spiller i området i forhold til Rusland og de centralasiatiske lande. Det er derfor i EU's interesse at styrke og udvikle økonomiske og politiske bånd til dette land.

Vi er alle klar over, hvor meget arbejde, der ligger forude for det ukrainske folk, før de får vestlige standarder i deres økonomi, i deres levestandard og i sociale anliggender og i styrkelsen af landets demokratiske system. EU bør hjælpe landet med at nå disse mål, og en måde at gøre dette på kunne være at indgå en frihandelsaftale med Ukraine og at støtte dets optagelse i WTO. Det ville hjælpe med at styrke markedsøkonomien, demokratiet og civilstaten, hvilket vil bringe Ukraine tættere på EU-medlemskab.

Det er en lang og svær proces at føre EU og Ukraine sammen. Det er en proces, som foregår på flere niveauer, men den er under alle omstændigheder nødvendig. Før de to sider kan føres sammen, skal Ukraine fortsætte med de økonomiske og sociale reformer, den er begyndt på, bibeholde dets proeuropæiske politiske holdning og styre demokratiet. For EU's vedkommende skal der sendes klare signaler for at vise, at der er mulighed for, at Ukraine kan blive medlem af EU.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Hr. formand! Junilisten hilser den øgede handel og de tættere økonomiske forbindelser til Ukraine velkomne. En sådan udvikling er godt for begge parter på både kort og langt sigt. Men det er tydeligt, at den bagvedliggende årsag til denne betænkning ikke kun er at udvikle de økonomiske forbindelser - det er fra EU's side at føre udenrigspolitik. Tonen i betænkningen er helt klart diktatorisk, og forslagene til samarbejde er næsten udelukkende på EU's betingelser og med EU's egne interesser i front. Junilisten har derfor valgt at stemme imod denne betænkning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for betænkningen, i forbindelse med hvilken jeg har været Den Socialdemokratiske Gruppes skyggeordfører. Betænkningen omhandler de foranstaltninger, der skal træffes for at styrke forbindelserne mellem EU og Ukraine, en eventuel frihandelsaftale med Ukraine, energiforsyning og forbindelserne med Rusland. Jeg ønsker, at der opbygges stærkere og tættere forbindelser mellem EU og Ukraine, og de handels- og økonomimæssige forbindelser er en vigtig del deraf.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hr. formand! EU's forbindelser til Ukraine hører ind under den europæiske naboskabspolitik, der, som betænkningen understreger, sigter mod at støtte udviklingen af markedsøkonomien i EU's nabolande. Det er sagt på en anden måde kapitalisme.

Betænkningens formål er underskrivelsen af en frihandelsaftale (FTA), dvs. Ukraines integration "i EU's indre marked" ved "Ukraines gradvise indførelse af Fællesskabets acquis".

Betænkningen:

- "Opfordrer Ukraine ... til at være mere opmærksom på liberaliseringer af markedet ved at sikre en vellykket gennemførelse af privatiseringsprocessen, afvikling af monopoler (læs: offentlige virksomheder) og uafhængighed for Ukraines nationalbank";

- opfordrer til "at der sker en tilnærmelse og konvergens af standarder inden for landbruget, industrien og sektoren for tjenesteydelser" ved at "sikre, at disse standarder er i overensstemmelse med fællesskabsstandarden", og i lyset af Ukraines betingede tiltrædelse af "Det Fælles Økonomiske Område" (SES) med Rusland og andre tidligere sovjetiske republikker, "minder om, at visse bestemmelser i denne aftale, hvis de gennemføres fuldt ud, kan være i strid med etableringen af en velfungerende frihandelsaftale med EU". Tro det eller lad være, som ordføreren siger, "aftalen med Rusland ville rent faktisk hindre Ukraine i at opnå nogen form for reel økonomisk uafhængighed og udgøre en kraftig hæmsko på landets uafhængighed".

Nok om det...

Forslag til beslutning: EU's respons på struktursvaghed i udviklingslande (B6-0476/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Vi finder nogle af de tendenser, som i en vis udstrækning former EU's humanitære tilgang i fremtiden, meget bekymrende og utroligt negative i form af initiativer som f.eks. "EU's respons på struktursvaghed i udviklingslande" eller "den europæiske konsensus om udviklingspolitik", som grundlæggende er møntet på afrikanske lande men også på Vestindien og Stillehavet.

En analyse af disse initiativer afslører, at det centrale spørgsmål om at inkludere "udvikling" som en af de eksterne dimensioner for at opnå EU's stormagters (FUSP/ESF) strategiske mål, som er ensbetydende med at sige, at et fremme af "udviklingen" som et instrument til indblanding og kontrol i en strategi, som slet ikke udelukker "militære indgreb".

Som følge heraf har vi et helt program og et helt spektrum af instrumenter, som efter vores mening sammensmelter og forvirrer "grænserne" mellem "støtte" og indblanding - f.eks. i så grundlæggende spørgsmål som "statsopbygning".

Der er sandelig et presserende behov for at vise solidaritet med mange lande, som har arvet katastrofale situationer fra kolonialisme, og som er ofre for årtiers indblanding, men for at have en effekt skal en sådan solidaritet være baseret på principperne om national suverænitet og uafhængighed og på effektiv og oprigtig udviklingsstøtte og samarbejdspolitik.

Betænkning af Elizabeth Lynne (A6-0400/2007)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg meddeler med stor glæde, at jeg stemte for fru Lynnes forslag til at løse Europas problem med fattigdom.

Men i dette proppede Parlament her i Strasbourg er jeg nødt til at kritisere, at der i Italien findes forskelsbehandling af ældre pensionister, som må leve i fattigdom, hvis de bliver uarbejdsdygtige, efter at de er fyldt 65 år, mens de modtager en betydelig ydelse, hvis de bliver uarbejdsdygtige, før de fylder 65.

Hr. formand! Eftersom den nye traktat underskrives i Bruxelles den 12. december 2007, og eftersom den gør EU's charter om grundlæggende rettigheder juridisk bindende, så anmoder jeg om, at der indledes overtrædelsesprocedurer mod Italien den 12. december, fordi det overtræder ældres ret til at få samme behandling som alle andre borgere.

  Jan Andersson, Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Hr. formand! Vi de svenske socialdemokrater stemte for betænkningen. Det er vigtigt, at kampen mod fattigdom og social udelukkelse intensiveres i Europa. Men vi vil gerne gøre rede for vores holdning. Afsnit 32 omhandler oprettelsen af en anstændig minimumsløn på medlemsstatsniveau. Betænkningen anfører udtrykkeligt, at dette skal gøres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, hvis det er muligt. Vi mener derfor, at den kollektive aftalemodel, vi har i de nordiske lande, er dækket af den formulering.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Hr. formand! De svenske konservative er positivt indstillet over for store dele af betænkningen om status over den sociale virkelighed. Vi har i mange af forslagene, som f.eks. dem om økonomisk migration og øgede muligheder for at kombinere indbringende beskæftigelse og familie, har været den drivende kraft i national politik.

De svenske konservative har imidlertid valgt at stemme imod betænkningen, fordi flere af forslagene overskrider nærhedsprincippets grænser. Vi mener f.eks. ikke, at Europa-Parlamentet skal beskæftige sig med behandlingsprogrammer på fængselsinstitutioner eller med behandlingen af ludomani. Europa-Parlamentet bør heller ikke tilkendegive sin mening om den ordning, som den enkelte medlemsstat anvender i deres sundhedssektor, og vi accepterer ikke påstanden om, at deregulering ville skade kvaliteten af sundhedsydelserne. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som f.eks. indførelsen af minimumslønninger bør også afgøres på nationalt plan.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Vi stemte for betænkningen, fordi den anfører vigtige data om den sociale situation: 78 millioner europæiske borgere lever fortsat i fattigdom, 8 % af EU lider af fattigdom under beskæftigelse og skellet mellem rige og fattige er stigende i mange medlemsstater.

Den indeholder også nogle positive anbefalinger - f.eks. behovet for at fastsætte en anstændig minimumsløn, at beskytte arbejdsløshedsunderstøttelse og yde støtte til handicappede, selv om den ikke behandler årsagerne til den sociale situation og heller ikke opfordrer til at gøre en ende på neoliberale politikker, som vi foreslår.

Der stilles derfor få krav til de påkrævede politikændringer. Efter min mening medtager den desværre kun delvist de forslag, som blev vedtaget i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Af disse vil jeg fremhæve anken til fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne om at give den største prioritet til social indslusning af kvinder og til kvinders rettigheder, og som konsekvens heraf ændre de respektive politikker, inklusive indkomstfordelingspolitikken.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger mener, at medlemsstaterne skal fastsætte deres egne socialpolitikker. Vi mener ikke, at EU's kompetenceområde skal udvides på dette område, eller at landene skal presses til at vedtage politikker, der kan være hæmmende for deres velfærd i økonomisk og social sammenhæng. Vi mener endvidere, at den "europæiske sociale model" er en hindring for økonomisk og social udvikling.

Der er punkter i betænkningen, som vi støtter, f.eks. med henblik på at hjælpe borgerne ud af fattigdommen og ud på arbejdsmarkedet og at støtte handicappede og den ældre del af befolkningen. Politikker på disse og andre sociale områder gennemføres bedst af medlemsstaterne under hensyntagen til de nationale forhold. Vi er af den grundlæggende opfattelse, at en stærk økonomi er den bedste måde, hvorpå man kan opnå social fremgang i de forskellige samfund.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Hr. formand! Denne betænkning om status over den sociale virkelighed i Europa beskriver dens virkelige økonomiske og sociale forhold fra starten. Det er en indrømmelse af magtesløshed i et hav af europæiske absurditeter, der er vredet ud af det ultraliberale globale tankepoliti.

Siden 2000 har ingen af foranstaltningerne til bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom og udelukkelse opnået noget som helst. Og hvad der er værre er, at mens Unionen opfordrer til større økonomisk migration og beskyttelse af dens såkaldte sociale model, så minder betænkningen os om, at 78 millioner europæere lever i fattigdom.

Den glemmer at nævne det, der følger med fattigdommens helvede, som ikke kun er af økonomisk karakter. Det er også en psykologisk belastning for millioner af europæere, som føler sig kulturelt og socialt hægtet af på deres egen hjemmebane, mens de ser deres arbejde forsvinde til udlandet i forbindelse med udflytninger af virksomheder. Det er også fysisk, når vold og usikkerhed, der for størstedelens vedkommende stammer fra indvandrerbefolkninger, som er frustreret over de vanskeligheder, de har med integrationen, forværrer hele situationen.

Løsningen er derfor ikke at anerkende det hybride ultraliberale skizofrene europæiske system men at udfordre det for at få et Europa med genvundne identiteter, som yder beskyttelse og giver fællesskabspræference til europæere først og fremmest!

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg er enig i, at social integration og social sikkerhed er blandt Unionens grundlæggende værdier, og at de er alle borgeres grundlæggende ret.

Betænkningen understreger rigtigt nok behovet for at tage højde for etnisk- og trosbaseret heterogenitet i EU-lovgivningen for at beskytte alle fra vold og forskelsbehandling.

Jeg er også enig i at adgang til varer og tjenesteydelser bør være en ret for alle EU-borgere.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hr. formand! Social politik hører i stor udstrækning ind under medlemsstaternes kompetence, og jeg er derfor tilhænger af at fremme den åbne koordinationsmetode og udveksling af bedste praksis med det formål at bekæmpe social udelukkelse.

Socialsikringssystemer skal være baseret på principper, som motiverer modtagerne til at søge beskæftigelsesmuligheder og ikke virke som et perverst incitament til inaktivitet.

Befolkningens lave uddannelsesniveau og den høje frafaldsprocent i skolen burde få os til at stoppe op og tænke, da det er de mindst uddannede, som er mest sårbare over for social udelukkelse.

Denne situation er særligt bekymrende i mit land, Portugal, hvor der i 2005 var mere end 39 % af de unge mennesker (mellem 18 og 24), som kun havde færdiggjort grundskolens yngste klasser.

Den tendens må og skal vendes, og borgere skal have de nødvendige færdigheder, så de kan få en god start på arbejdsmarkedet.

Da dette forslag går i denne retning, stemte jeg for det.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg stemmer for fru Lynnes betænkning om status over den sociale virkelighed.

Hun har med rette kommenteret, at den genoptagede Lissabonstrategi ikke kun fokuserer på økonomiske resultater og konkurrencedygtighed men også på en kurs mod større social samhørighed og den bæredygtige væksts sociale dimension. Social integration og socialsikring er grundlæggende EU-værdier. De er grundlæggende rettigheder for alle, uanset deres etniske oprindelse, alder, køn, invaliditetsgrad, seksuelle orientering og trosretning.

Desværre lever en del af det europæiske samfund fortsat i fattigdom. Medlemsstaterne foreslår forskellige former for beskyttelse mod fattigdom og social udelukkelse. Jeg mener derfor, at der burde være mere samarbejde og udveksling af modeller for bedste praksis mellem medlemsstaterne på dette område.

Der bør også være fokus på problemet med ungdomsarbejdsløshed og bekæmpelsen af børnefattigdom, da børn fra fattige familier har færre muligheder for at få job i fremtiden.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Hr. formand! Der er mange prisværdige udtalelser om antidiskrimination og vigtigheden af ligebehandling i denne betænkning. Den indeholder desværre også ekstremt vidtrækkende udtalelser om bl.a. indførelsen af minimumslønninger. Sverige er imod politisk fastsatte minimumslønninger. Uanset hvad folk måtte synes, er det rimelig socialpolitik - EU skal acceptere, at medlemsstater vælger andre løsninger. Dette må ikke blive endnu et eksempel på et sted, hvor EU går ned på detaljeniveau og regulerer et område, som bør reguleres udelukkende på medlemsstatsniveau.

EU-landene befinder sig også på meget forskellige udviklingsniveauer. En introduktion af minimumslønninger vil forhindre de fattigste lande i at konkurrere.