Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 15. november 2007 - Strasbourg

9.1. De kristne samfundsgrupper i Mellemøsten (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om de kristne samfundsgrupper i Mellemøsten⁽¹⁾.

  Mario Mauro (PPE-DE) , forslagsstiller. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Religionsfrihed er en objektiv faktor i anerkendelsen af respekt for menneskerettigheder. Den vold, som kristne udsættes for rundt om i verden, er både en krænkelse af og en udfordring for menneskelig værdighed.

Jeg havde tænkt mig at fremlægge dette forslag til beslutning på det sidste plenarmøde i oktober, men koordinatoren for de politiske grupper bad mig udsætte beslutningen til plenarmødet i november for at give os tid til at forberede en mere detaljeret tekst, der kan bakkes op af en bredere enighed. Den tekst, som vi skal stemme om i eftermiddag, er et resultat af et kompromis mellem socialister, liberale og Gruppen Union for Nationernes Europa og Gruppen for Selvstændighed og Demokrati, men de fremtrædende elementer i det oprindelige forslag til beslutning de samme.

Vi har også kunnet indføre konkrete referencer til voldshandlinger og krænkelser, der er begået i år mod kristne samfund - ikke blot i Mellemøsten men også i andre dele af verden. Disse hændelser har primært fundet sted i Irak, Egypten, Pakistan, Tyrkiet, Kina og Vietnam, og faktisk har den intense koordinering, som har fundet sted de seneste dage og den deraf følgende afdækning af adskillige episoder, som er foregået uden for Mellemøsten, fået os til at finde en ny, mere passende titel, og det er: "alvorlige begivenheder, der bringer kristne og andre religiøse trossamfunds eksistens i fare".

Teksten medtager selvfølgelig ikke al vold, der er begået mod kristne - f.eks. i Eritrea og Nordkorea. Men, mine damer og herrer, jeg vil bede Dem om at anerkende denne teksts politiske budskab, som også er møntet på de lande og de hændelser, som ikke er nævnt. Fra starten har min kontakt med andre grupper givet mig mulighed for at præcisere, at denne beslutning på ingen måde forsøger at få konflikten mellem civilisationerne til at blusse op igen. Europa har altid været den første til at beskytte minoriteters rettigheder, og vi kan ikke fortsætte med at ignorere det øgede antal krænkelser, som så mange kristne udsættes for.

I dag kan vores Parlament udtale sig om et presserende og vigtigt emne for at beskytte liv og religionsfrihed - ikke kun for kristne men for millioner af troende mennesker. Jeg vil derfor bede Dem om, at...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Glyn Ford (PSE), forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Jeg ønsker på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe at give vores fulde støtte til beslutningsforslaget om religiøs forfølgelse.

På et enkelt minut kan jeg kun berøre enkelte punkter i beslutningsforslaget, og jeg ønsker at fokusere på problemerne for det kristne trossamfund i Irak, som en gang udgjorde næsten 10 % af befolkningen. Jeg støtter og støttes af "red assyrerne"-kampagnen og ønsker at gøre opmærksom på, at Parlamentet har en tendens til at gå ind for kompromisløsninger, som sommetider resulterer i meningsløs udjævning.

Det samme gælder dette beslutningsforslag. I betragtning K beklages situationen i assyriske landsbyer i tyrkiske grænseområder. Hvorfor? Fordi den tyrkiske regering rent faktisk beskyder assyriske landsbyer, idet den hævder, at landsbyerne huser krigeriske PKK-medlemmer, hvilket ikke er særlig sandsynligt. I betragtning S henvises der endvidere til situationen i Syrien, hvortil mange hundredtusinde flygtninge er flygtet fra Jordan og Irak, men hvor grænsen nu er lukket.

Det, der er brug for, er hjælp og støtte.

  Adam Bielan (UEN), forslagsstiller. - (PL) Fru formand! Må jeg indlede med at udtrykke min tilfredshed og med at takke denne beslutnings andre medforslagsstillere for at behandle et så vigtigt problem som det, der sker med de kristne samfundsgrupper i visse mellemøstlige lande og også på verdensplan.

Samtidig vil jeg gerne som en af medunderskriverne af denne beslutning gerne fremhæve, at en garanti for religionsfrihed er det første skridt mod en sikring af grundlæggende menneskerettigheder og at de eksempler på forfølgelse af kristne, som sker rundt om i verden, er typiske eksempler på krænkelser af disse rettigheder.

Jeg ønsker endvidere, mens jeg er opmærksom på, at vi ser en mangel på reaktion på dette fra myndigheder, institutioner, og politiske bevægelser i verden, endnu en gang at understrege vigtigheden af denne beslutning, der drøftes for at forsvare kristnes rettigheder og for at fremhæve, at Gruppen Union for Nationernes Europa støtter den helt.

  Hélène Flautre (Verts/ALE), forslagsstiller. - (FR) Fru formand! Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan mine PPE-kolleger ville se ud i hovedet, hvis de fandt ud af, at Golfstaterne eller ASEAN havde vedtaget en beslutning om muslimske samfundsgrupper i Europa. Det ville være et slemt chok, et tegn på aggression, en uacceptabel indblanding fra en religiøs autoritets side i et ikkeEU-land i forholdene mellem vores medlemsstater og religiøse minoriteter. Gør ikke mod andre, som du ikke ønsker, de skal gøre mod dig - det er også en kristen forskrift.

Helt ærligt! Ville en sådan beslutning blive opfattet som en opfordring til tolerance og interkulturel og religiøs dialog? Overhovedet ikke! Den Europæiske Union, som er så stolt af sine værdier, ville gøre klogt i at udvise et minimum af dømmekraft og respekt for internationale konventioner i forbindelse med disse utroligt følsomme emner.

Hvis vi vil løse problemerne med overtrædelserne mennesker fra religiøse minoriteters rettigheder og fordømme mordene på kristne eller begrænsningerne på retten til at udøve sin religion, så har vi et valg mellem to lige velfunderede fremgangsmåder. Den første er at tale med et land på baggrund af dets internationale forpligtelser og aftalerne mellem os og bede det om at undersøge - tag fat i de ansvarlige - og sikre, at religiøse minoriteters rettigheder respekteres, og det er hvad vi jævnligt gør her.

Den anden fremgangsmåde er den, som FN bruger, gennem en beslutning fremsat af 12 lande og alle EU-landene om en eliminering af alle former for intolerance og diskriminering på grund af religion, trosretning og tanke- og samvittighedsfrihed, og i international lovgivning - og dette er meget vigtigt - er de forbundet. Et individs ret til at tro, til en religion, til at tænke og til have en samvittighed er indbyrdes afhængige.

Hvad gør vi i dag, hvis vi vedtager denne uacceptable tekst, der foreslås? Vi ignorerer det arbejde, som vores medlemsstater gør i FN og bruger en anden tilgang, som sandsynligvis opfordrer visse lande til at udnytte religiøse spørgsmål i deres internationale forhold. Vi gør noget, der er imod den balancerede tilgang, der f.eks. er anbefalet af fru Jahangir, FN's særlige rapportør, som lige nu er i husarrest i Pakistan, og når alt komme til alt, vil vi også gøre situationen for religiøse minoriteter i hele verden, også for kristne, mere skrøbelig.

Igen samstemmende med eksperter på religionsfrihed som f.eks. Christian Solidarity Worldwide, så mener jeg, at denne beslutning kun øger faren for de mennesker, vi vil beskytte.

  Bastiaan Belder (IND/DEM), forslagsstiller. - (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Hvis de grundlæggende rettigheder virkelig ligger os på sinde, må vi også være berørt af den usikre situation, kristne samfundsgrupper i Mellemøsten befinder sig i. Med det foreliggende beslutningsforslag opfordres alle europæiske institutioner til at være opmærksomme herpå.

En delegation fra Europa-Parlamentet besøgte for nylig Libanon, hvilket gav øget indsigt i de libanesiske kristnes hverdag. De frygter at ende i en slags andenrangsstilling i lighed med deres trosfæller i næsten alle lande i området.

De stilles direkte over for valget mellem personlig sikkerhed og personlig værdighed, hvad angår religiøs overbevisning. Vor tids libanesiske kristne ønsker at bevare såvel sikkerhed som værdighed.

Den politiske vold har i de senere år rent faktisk ramt de kristne i Libanon. En libanesisk kilde udtalte så sent som i denne uge, at selv om de kristne ikke er det primære mål, er flertallet af de politikere, der er blevet myrdet, personer med kristen baggrund. Det samme gælder journalisterne, som er blevet skydeskive for forskellige anslag. Alt dette intimiderer den kristne befolkningsgruppe i Libanon.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Menneskehedens gang på jorden har i tusindvis af år været underlagt ødelæggende kræfter, som det har været umuligt at forsvare sig imod eller forstå. Disse kræfter omfatter katastrofale naturfænomener og uforståeligesomatiske og psykiske lidelser. Menneskehedens magtesløse status er blevet lettere at håndtere gennem troen på den supermagt, der kaldes "gud". Forskellige grupper har i tidens løb udviklet forskellige forståelser af og tilgang til gud.

Resultatet er udviklingen af en lang række trosretninger. Disse trosretninger er naturligvis menneskeskabte og ikke skabt af gud og lider derfor af flere svagheder. Disse svagheder omfatter fanatisme, dogmatisme og manglende evne til at acceptere andre menneskers ret til at tro på noget andet. Svaghederne afviger i antal og intensitet blandt de forskellige religioner, og de er desværre ofte blevet udnyttet af ekstremistiske religiøse ledere og skruppelløse politikere.

Det har resulteret i religiøse krige, og der er begået frygtelige forbrydelser imod menneskeheden i troens navn. Både kristendommen og islam, to af de største religioner, har haft del i disse sørgelige hændelser, og der er mange eksempler i historien, som kan illustrere dette. Med tiden er de fleste religioner dog blevet mere fornuftige og menneskelige, og det gælder især kristendommen. Men denne ændring er desværre ikke sket inden for alle trosretninger.

Derfor forfølges kristne i nogle lande, især de islamiske lande, sommetider med ekstreme kriminelle handlinger og sommetider med samtykke fra politiske grupper og også regeringer. Det er meget sørgeligt og involverer en lang række lande eller regioner i verden - nogle er allerede nævnt i Parlamentet i dag - men det er mere specifikt i Mellemøsten.

Vi håber med beslutningsforslaget at kunne henlede opmærksomheden på forfølgelsen af kristne i disse lande og forhåbentlig hjælpe med at sikre, at myndighederne, både i politisk og religiøs sammenhæng, i disse lande fuldt ud forstår, at en sådan aggressiv adfærd hverken er i overensstemmelse med principperne om respekt for menneskerettighederne eller læren om en menneskekærlig religion.

Mange tak, fru formand, jeg har, som De kan se, stadig 20 sekunder tilbage!

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Fru formand! De kristne samfundsgrupper i Mellemøsten har dybe rødder, som kan føres tilbage til kristendommens første tider. De går længere tilbage end både kristendommen i Europa og islam i Mellemøsten.

Ikke desto mindre betragtes de i dag ofte som et fremmedelement i et nu overvejende muslimsk område. Det skyldes ikke udelukkende religiøs intolerance inden for visse dele af islam. Europa bærer også en del af skylden.

Tre gange i historien har Europa og kristendommen skabt modvilje og had i denne del af verden. Første gang var i forbindelse med senmiddelalderens korstog, hvor europæerne indtog steder, som var hellige både for kristne, jøder og muslimer. Anden gang var i forlængelse af det osmanniske riges fald i begyndelsen af forrige århundrede, hvor Egypten, Sudan, Jordan og Irak kom under britisk koloniherredømme, og Syrien og Libanon kom under fransk koloniherredømme.

I øjeblikket befinder vi os i tredje fase. Europas holdning til Israel, Palæstina og Irak vækker stor modstand i Mellemøsten. Europa mistænkes for primært at fokusere på egen energiforsyning og sikring af egne transportveje og for at give fortrinsret til de etniske og religiøse mindretal, som er mest velvilligt indstillet over for Europa.

En mulig konsekvens heraf er, at de kristne mindretal på lang sigt ikke kan opretholde deres position i Mellemøsten, og ikke vil have andet valg end at flygte til Europa. Det er en bedre løsning at give plads for kristne og jøder i Mellemøsten, ligesom vi i Europa må give plads for vores muslimske mindretal.

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Undskyld, men det er noget vrøvl, fru Flautre siger. Muslimer engagerer sig massivt for muslimske mindretal. Vi engagerer os for muslimske og andre religiøse mindretal. Men det er desværre en kendsgerning, at hvis ikke vi engagerer os for de kristne, er der ingen, der gør det.

Den islamiske eller arabiske liga har aldrig engageret sig for de kristnes rettigheder, sådan som vi har engageret os for muslimers rettigheder. Derfor er det på høje tid, at vi sætter dette emne på dagsordenen. Det er et spørgsmål om retfærdighed, men jeg vil gerne præcisere, at problemet er ikke islam. De kristne i Mellemøsten har overlevet i 1200 år under islamisk herredømme. I vores angiveligt så moderne tid er de under voldsomme trusler - oven i købet i Irak, som er under vestlig besættelse.

Vi må påtage os vores eget ansvar for at give dem mulighed for at overleve i frihed og værdighed. Størstedelen af den religiøse forfølgelse finder sted i det kommunistiske Kina, i det pseudokristne nationalistiske Rusland, i kommunistiske diktaturer - også i islamiske regimer, og jeg opfatter islamismen som et perverst diktatur og en ideologi, der hører det 20. århundrede til. Her har vi europæere en forpligtelse, som vi vil leve op til!

(Bifald)

  Paulo Casaca, for PSE-Gruppen. - (PT) Fru formand! Tillykke til forslagsstillerne af dette fælles beslutningsforslag. Jeg vil gerne sige, at man bør huske på, at vi før forfølgelsen af kristne havde forfølgelsen af f.eks. jøder, og vi havde og har stadig forfølgelsen af yazidierne, mandanere og muslimerne selv, både shiitter og sunnier, i Irak.

Det ville ikke være retfærdigt eller passende at sammenligne, det der sker i Irak, med det der sker i Europa. Man skal faktisk huske på, at dem som forfølges i Irak, desværre ikke har den beskyttelse i Europa, som de har ret til, uanset om de er kristne eller ej. Der findes helt fuldstændig forfærdelige eksempler på total mangel på følsomhed fra vores Unions side, hvad angår forfulgte irakere. Må jeg uden at aflede opmærksomheden fra de andre slutte af med at minde Dem om fader Ragheed Ganni og hele menigheden i Church of the Holy Spirit i Mosul, som måske er den mest uhyrlige forbrydelse, der er blevet begået i år.

  Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! I dag taler vi om den brutale forfølgelse af kristne, navnlig i Mellemøsten. Vi må imidlertid ikke glemme, at kristne forfølges i hele verden, og jeg er ikke enig i det, som hr. Casaca sagde, om at der er virkelig mange religiøse minoriteter, der forfølges.

Vil han være så venlig at give os eksempler på, hvor disse minoriteter forfølges i vid udstrækning. Jeg taler ikke om et tilfældigt mord på en vantro, uanset hvor forkasteligt det måtte være, men på sager hvor en anden religion forfølges på samme måde, som kristne forfølges. Jeg er fuldstændig enig med hr. Posselt, og jeg er enig i meget af det, som er sagt, hvor dusinvis af eksempler på forfølgelse af kristne er blevet nævnt, men ikke, som hr. Casaca hævder, af mange andre religioner. Det er ikke sandt. Kristne er hovedmålet for forfølgelse, og det er hovedsageligt kristne, som forfølges.

I går i Parlamentet hørte vi en tale fra præsident Sarkozy, som talte om behovet for at forsvare Europas identitet. Hvad er identitet? Hvem forsvarer os, hvis vi ikke forsvarer os selv og vores identitets rødder? Kristne i Mellemøsten vidner om vores europæiske identitet. De har været der i 2. 000 år, og vi skal forsvare dem, hvis de fortsat skal være der.

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg tror, at vi i dag med dette beslutningsforslag tager et vigtigt skridt, fordi Parlamentet altid skal fordømme handlinger og hændelser, som bringer mænd og kvinders liv i fare på grund af deres tro, religiøse overbevisning eller politiske holdning.

Religionsfrihed er en værdi, som vi skal sætte i forgrunden. Selv om det er sandt, at kristne i visse tilfælde risikerer forfølgelse og krimininalisering, så er det af denne grund, at Parlamentet skal beskytte og forsvare dem, ligesom Parlamentet altid har beskyttet og forsvaret muslimske borgere, som har været ofre for diskrimination i Vesten. Vi mener, at alle religioner kan spille en positiv rolle, en fredsbevarende rolle, ved at opfordre til respekt over for mangfoldighed. Af denne grund skal vi på det skarpeste fordømme enhver form for religiøs fundamentalisme, som ofte spiller en rolle i en konflikt. Jeg mener, at Parlamentet altid skal søge at lytte og fremme interreligiøs dialog.

Der er nogle betydningsfulde eksempler, som viser, hvordan det er muligt at sammensætte en løsning, hvor religioner kan lytte til hinanden og arbejde ud fra et fælles udgangspunkt. Jeg vil også gerne minde Dem om nogle katolikkers og kristnes ofre. De kæmpede for at befri de fattige, folkeslag og for social liberalisering. Det er derfor, vores gruppe stemte for denne beslutning - til minde om præster som Peppino Diana og Pino Puglisi, som døde på grund af deres holdning til mafiaen og organiseret kriminalitet generelt.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg bifalder det fælles beslutningsforslag. Det er efter min opfattelse helt afgørende, at vi beskytter de kristne mindretal i Afrika, Asien og Mellemøsten. Det er vigtigt at beskytte alle trossamfund imod forfølgelse. Det er uanstændigt, at mennesker skal opleve begrænsninger i deres dagligdag - i relation til hvad de kan gøre, og hvor de kan tage hen, om de kan erhverve ejendom og få en uddannelse eller et arbejde - samt trusler imod deres liv, alt sammen på grund af deres kristne tro.

Frihed til at følge en trosretning er en grundlæggende rettighed, og det er dermed uhyre vigtigt, at regeringerne sikrer, at også de religiøse mindretal i de pågældende lande kan følge deres trosretninger uden begrænsninger, dvs. uden at blive truet på livet osv.

Muslimerne skal erkende, at de skal fremme princippet om religionsfrihed og tolerance, den samme frihed og tolerance som gælder for dem, og som de nyder i vores lande, som har mange kristne blandt befolkningen.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Fru formand! Jeg lægger stor vægt på hr. Mauros initiativ. Hver dag trues fredselskende kristne af systematisk undertrykkelse, og de bruges som syndebukke i kriser, som de ikke har noget at gøre med. Det er fuldstændig forkasteligt, og et problem der skal fokus på. For virkelig at forbedre kristnes situation er det imidlertid vigtigt at forstå problemet som en del af et større hele. Det er ikke kun kristne, som har problemer, men i mange lande har muslimer, buddhister, hinduer, jøder, sikher og ahmadier også problemer. Listen er lang.

Religionsfrihed er meget vigtigt for et samfund, som respekterer menneskerettigheder og borgerlige rettigheder. Det er en overordnet rettighed - faktisk en forudsætning for eksistensen af andre menneskerettigheder, som afspejler hele samfundets tilstand. Hvis et samfund begynder at få problemer, er det første synlige tegn begrænsninger af religionsfrihed og religiøse minoriteters status. Vi skal derfor give udtryk for vores store opbakning af FN's Generalforsamlingsbeslutning om religionsfrihed.

Det er værd at bemærke, at i mange lande, som Pakistan og Indonesien, stræber religiøse samfundsgrupper efter sammen at etablere religionsfrihed og beskyttelse af minoriteter. Religionen selv kan derfor også være en løsning. En pluralistisk dialog fører altid til færre spændinger og er til gavn for religionsfriheden og hele samfundet.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Fru formand! Forfølgelsen af religiøse minoriteter i mange lande burde få os til at tænke over skrøbeligheden af de aspekter af civilisationen, som vi tror, vi har opnået. Religionsfrihed er en central og umistelig grundpille i universelle menneskerettigheder. Trods de prisværdige hensigter er denne beslutning mangelfuld.

Europa-Parlamentet skal udtale sig om navnlig forfølgelsen af kristne minoriteter men først og fremmest om alle former for intolerance og diskrimination på grund af trosretning eller religion, som faktisk påvirker alle religiøse samfundsgrupper. Vi bør også være bekymrede over islamofobi og antisemitisme, som er stigende i Europa og andre steder. Hvis vi kun fokuserer på diskriminering af kristne, kan vi komme til at give et forkert indtryk. Det skal derfor understreges, at Parlamentet fuldt ud støtter den beslutning om udryddelse af alle former for intolerance og diskrimination på grund af religion og trosretning, som EU-medlemsstaterne fremlægger for FN's Generalforsamling.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN). - (PL) Fru formand! Mellemøsten har også kristne rødder. Uanset deres forskelligheder har kristne mange gange formået at vise, at de fredeligt og med gensidig respekt kan leve side om side med muslimer, jøder og tilhængere af andre religioner.

På det sidste har vi dog set handlinger begået af tilhængere af den islamiske to, som helt forkert mener, at det at være antikristen er et udtryk for, hvor god en muslim, du er. Den libanesiske journalist Hazem Saghieh gjorde dette klart for nylig. Talrige og ofte drastiske tilfælde af overtrædelser af menneskers rettigheder, der udelukkende på baggrund af deres kristne tro behandles som andenklasses borgere, er bevis på overtrædelsen af det grundlæggende princip om menneskelig frihed: friheden til at praktisere en tro.

Spørgsmålet må stilles: Hvad kan vi i Den Europæiske Union, som er åben for og respekterer muslimske medborgeres rettigheder, gøre for kristne, som ikke engang har en lille brøkdel af sådanne rettigheder i disse lande? Hvor er der bare lidt gensidighed? Der er ikke noget i religiøst motiverede mord eller i udbredt diskrimination eller i undladelsen af at godkende opførelsen af kristne kirker eller i ødelæggelsen af kristen kulturs mindemærker.

Hele verden vil have fred, og mennesker vil have frihed - også religionsfrihed.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Den nuværende politiske situation i Mellemøsten betyder, at kristne, som bor i det område, føler sig stadig mere truede. En årsag til dette er stigningen i indflydelsen fra islamistiske fundamentalister, som bebrejder dem for hver eneste fiasko, som tilhængere af deres religion kommer ud for. Fordi deres religion har tilknytning til mennesker i Vesten, beskyldes de også for at vestliggøre de traditionelle sociale strukturer, som mennesker i Mellemøsten er meget modvillige til at tale om.

En måde, som fundamentalisterne udtrykker deres utilfredshed på, er ved at organisere antivestlige demonstrationer, hvor de ødelægger symboler, der er associeret med kristendom, og forretninger, som drives af kristne. I ekstreme tilfælde begås der også mord. Regeringernes passivitet betyder, at et stigende antal kristne familier beslutter sig for at emigrere.

Beslutningen nævner et antal problemer, som kristne står over for i Mellemøsten. Ikke alle eksempler er nævnt, så efter min mening bør Europa-Parlamentet udarbejde en komplet betænkning om de kristnes situation i Mellemøsten eller om situationen for religiøse trosretninger generelt. Vi bør også overveje, hvordan vi skal føre en dialog mellem civilisationerne, så både kristne samfundsgrupper og muslimske områder involveres effektivt.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Jeg lykønsker hr. Mauro. Jeg tvivler slet ikke på denne betænkning. Jeg støtter den af hele mit hjerte. Det eneste problem er, om vi er effektive, om vi bliver effektive, og om vi kan ændre noget. Vi kan handle på tre forskellige måder.

Den første måde er diplomatisk pres. Det er det, vi gør nu. Europæiske regeringer skal dog også mobiliseres. Det bør alle diplomater huske på. Vi skal presse på, så det sker i bilaterale og multilaterale drøftelser. Den eneste måde, vi kan få et godt resultat på her, er gennem storstilet diplomatisk pres.

Den anden måde er økonomiske sanktioner. Jeg ved fra mit eget lands erfaringer for 20 eller 30 år siden, hvad økonomiske sanktioner betød for den kommunistiske regering i Warszawa. Det skal være nøje udvalgte sanktioner, så det ikke går ud over borgerne. Denne metode skal vi også bruge.

Den sidste måde er ved at analysere vores handlinger, fordi lande i Mellemøsten og andre dele af verden har deres op- og nedture. Dette afhænger også af vores handlinger, som ikke altid er særlig sammenhængende eller kloge. Det betyder intervention, kulturelle begivenheder og også taler fra diplomater. Vi vil ikke skjule vores overbevisninger. Lige modsat faktisk - vi vil vise dem helt åbenlyst. Vi skal dog ikke blot være handlekraftige men også handle klogt.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen er bekendt med - og fordømmer stærkt - forskelsbehandling på grund af religion og tro. Vores politik er at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, og vi gør det gennem bilaterale forbindelser og multilaterale fora som f.eks. FN.

EU har på FN's Generalforsamling fremlagt sit sædvanlige forslag om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro. Sidste år var der tilslutning til teksten fra 99 lande.

Sammen med medlemsstaterne lægger vi særlig vægt på menneskerettighederne og den demokratiske situation i partnerlandene. Vi rejser disse spørgsmål på politiske dialogmøder via demarcher og offentlige erklæringer, hvor vi minder partnerne om deres forpligtelser i henhold til international ret, hvor alle former for forskelsbehandling er forbudt.

EU søger aktivt at fremme beskyttelsen af menneskerettigheder under naboskabspolitikken. Handlingsplanerne i den europæiske naboskabspolitik dækker en lang række spørgsmål i denne sammenhæng. På de enkelte møder i undervalget for menneskerettigheder med Jordan, Israel, Marokko, Libanon og Tunesien har man allerede gennemgået de fremskridt, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af forpligtelserne med henblik på menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder i handlingsplanerne i den europæiske naboskabspolitik. Det første møde i underudvalget for menneskerettigheder med Egypten er allerede planlagt til senere på måneden.

Samtidig med de bilaterale kontakter med regeringer og støtten til politiske reformer støtter vi de ikkestatslige organisationer globalt, som arbejder for beskyttelse og fremme af menneskerettigheder. Vi mener, at menneskerettighedsforkæmpere spiller en uerstattelig rolle i samfundet.

Vi mener, at det er lige så vigtigt at opretholde og yderligere fremme religionsfriheden i Europa. EU kan vise og udveksle bedste praksis.

  President. - Hr. Casaca har bedt om at fremsætte en personlig bemærkning i henhold til forretningsordenens artikel 145.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Fru formand! Jeg beklager, hvis jeg ikke udtrykte mig helt klart. Jeg er fuldstændig og aldeles solidarisk med de kristne samfundsgrupper, der forfølges i hele Mellemøsten og særligt i Irak. Jeg påpegede blot, og jeg har tænkt mig at supplere min kollega med alt det, som han mener, er nødvendigt, at en sådan forfølgelse desværre ikke kun er begrænset til de kristne samfundsgrupper, det yazidiske samfund, det mandanske samfund. Shiitterne og sunnierne selv, som er uden for flertalssamfundene, har også været ofre for frygtelig forfølgelse i det land. Det er en realitet, som ingen kan ignorere. Jeg ville bare understrege det og sige, at jeg er villig til at fremskaffe al den nødvendige dokumentation.

  Formanden. - Hr. Casaca, De har overskredet taletiden for at fremsætte en personlig bemærkning. you have exceeded the time limit for making a personal statement.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingen.

(1) Se protokollen.