Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 28. november 2007 - Bruxelles EUT-udgave

16. Forhandling om Europas fremtid (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. − Mine damer og herrer!

¡Bienvenido al Parlamento Europeo, señor Rodríguez Zapatero! Es un gran placer contar con su presencia.

Jeg vil gerne takke Dem for at tage imod Parlamentets invitation til at deltage i denne forhandling om Europas fremtid, en forhandling som har stor betydning for Parlamentet. Flere regeringsledere fra forskellige lande i EU har allerede besøgt os for at drøfte de spørgsmål, der er vigtige for EU's fremtid, herunder Guy Verhofstadt, Romano Prodi og Jan Peter Balkenende. Vi har haft mulighed for at lytte til deres synspunkter og drøfte spørgsmål med dem - endda på tidspunkter, hvor der var større usikkerhed omkring EU's fremtidige kurs. I dag er vi samlet for at lytte til Dem. Efter beslutning truffet af Formandskonferencen - formændene for de politiske grupper - afsluttes denne forhandling med en tale af den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt.

Hr. ministerpræsident! Jeg mener, at det er vigtigt at nævne, at Spanien i 2005 var det første land, der afholdt en folkeafstemning om det, der dengang var et udkast til forfatningstraktaten, og at 77 % af spanierne stemte for udkastet.

(Bifald)

Det er derfor en særlig glæde at byde Dem, hr. ministerpræsident, velkommen her i dag så kort tid inden underskrivelsen af Lissabontraktaten, som følger efter en lang periode med betænkningstid og endda krise: en traktat, der kunne rumme substansen af forfatningstraktaten.

Spanien er et vigtigt land i EU og har længe ydet et værdifuldt bidrag til EU, ikke kun siden landets tiltrædelse i 1986, men allerede længe inden. Spanien har altid vist - og det gælder for alle de største partier - at det er et land med dybe europæiske overbevisninger, et land, som tager initiativ, og som er villigt til at vise aktiv engagement i vores kontinents fælles fremtid.

Næste punkt er forhandlingen om Europas fremtid med deltagelse af Spaniens ministerpræsident og medlem af Det Europæiske Råd.

 
  
MPphoto
 
 

  José Luis Rodríguez Zapatero, Spaniens ministerpræsident. − (ES) Hr. formand, mine damer og herrer!

Som engageret og aktiv proeuropæer og som ministerpræsident for et virkeligt proeuropæisk land er det med stolthed, at jeg deltager her i dag i Parlamentet, det mest repræsentative Parlament for Europa.

Her samles vores nationers rige forskellighed. Her udtrykker vi vores identiteter med udgangspunkt mangfoldighed og mødes derefter i det, der forener os. Hvis der er én institution, der i sandhed repræsenterer sjælen i vores projekt, er det Parlamentet, for det er her, at de europæiske borgeres direkte ønsker høres.

Parlamentet er gradvist blevet mere robust og fået flere muligheder og kan nu sagtens rumme den enorme europæiske familie. Det er også blevet stærkere og mere krævende, fordi dets repræsentativitet også er vokset, så det nu også har kapacitet til først at vejlede og derefter kontrollere alle vores politikker og handlinger.

Dette er derfor det helt rigtige sted at drøfte det Europa, vi ønsker at se, og det Europa, vi har behov for. Jeg vil derfor gerne takke for denne mulighed for at fremsætte mine tanker og forslag om EU's nutid og fremtid.

I Spanien forbinder vi begrebet Europa med vores ønske om fred, frihed, demokrati og velstand.

Vores bedste traditioner hænger sammen med de værdier, som vi bruger til at identificere det kulturelle og politiske rum i Europa.

I mange år håbede vi på at kunne deltage i denne proces, som blev startet for mere end 50 år siden.

Den fremgang, som Spanien har opnået i de sidste to årtier, skyldes i vid udstrækning den sociale dynamik, der er skabt af vores medlemskab af EU, og vores effektive udnyttelse af de midler, vi har fået stillet til rådighed gennem den solidaritet, der udvistes af de medlemmer, der tiltrådte projektet før os.

Som spaniere skylder vi meget til Europa, og vi tiltrådte oprindeligt projektet med en dyb taknemmelighedsfølelse, som jeg i dag gerne vil gentage over for Parlamentet.

Det kan ikke overraske nogen, at vi godkendte forfatningstraktaten i en folkeafstemning. Det kan heller ikke overraske nogen, at vi udviste al mulig goodwill og fleksibilitet for at overvinde den institutionelle krise, samtidig med at vi forblev faste, konsekvente og vedholdende for at bevare det grundlæggende indhold, for uden dét ville selve projektet blive devalueret.

Vi overvandt faren, men vi har stadig en udfordring foran os: udfordringen med et bygge det Europa, vi har brug for, og som verden har brug for i det 21. århundrede.

Vi ønsker et Europa af værdier. Den europæiske identitet er støbt over en lang historie formørket af tragedie, men samtidig oplyst af menneskehedens fornemmeste værker, af tankens lys, af vores kunstneres varme og kreativitet, af vores statslederes dybe overbevisninger og af vores befolkningers mod.

Frihed, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, tolerance, ligestilling mellem kønnene, solidaritet, alt dette udgør Europas moralkodeks. Det er her - i troen på disse værdier - og ikke kun inden for et geografisk rum, vi finder selve essensen af EU.

(Bifald)

Vores Europa skal have reel politisk substans. Kun på den måde kan vi skabe et EU, som er i overensstemmelse med vores ambitioner.

Hvis vi vil opnå dette Europa, skal EU være effektivt. Det skal være et EU, som uden videre kan håndtere de udfordringer, vi står over for i dag.

Europas kilde til legitimitet og endemål er dets befolkning. Blandt verdens borgere har vi europæere de fleste rettigheder og er de bedst beskyttede. Vi er dog ikke en ø, og vi kan ikke leve lykkeligt, når vi ved, at disse rettigheder ikke findes eller krænkes i andre dele af verden. Vi har en moralsk pligt til at sikre, at alle kan nyde disse rettigheder. Det er denne moralske pligt, der giver Europa en mission i verden.

Dette "værdiernes Europa" med effektiv politisk substans understøttet af dets befolkning er også det Europa, vi har brug for. I en verden, der til stadighed forandres og bliver mere og mere kompleks, skal vi søge integration. Hvis vi giver plads for isolationisme, et snævert syn på vores grænser og de nationale interessers forrang, er vi dømt til at blive magtesløse og ubetydelige.

Tiden er inde til at forene kræfterne og genoplive vores entusiasme. Vi hører stadigt oftere, at Europa er i krise, at det er usikkert, at det europæiske folk føler sig distanceret fra projektet, eller at udvidelsen vil forringe den politiske Unions beslutningsdygtighed.

Jeg deler ikke dette pessimistiske syn. Vi har tidligere oplevet vanskelige situationer, og vi er altid kommet stærkere ud på den anden side. Jean Monnet sagde, at befolkningen kun accepterer forandring, når den kan se nødvendigheden, og kun kan se nødvendigheden, når den befinder sig i en krise. Tvunget af nødvendighed har vi foretaget ændringer, som vil vise sig særdeles frugtbare.

Jeg sætter stor pris på den proces, der har ført os til godkendelsen af den nye traktat. Det har ikke været nemt. Vi er i gang med at udvikle en helt ny model i den politiske civilisations historie, og vi bevæger os gradvist frem mod den konkrete virkelighed, som Schuman talte om. Det er helt logisk, at vi ved sådanne lejligheder har brug for mere tid til at træffe beslutninger. Og alligevel kan vi allerede nu se frugten af vores arbejde.

Vi skal retfærdigvis anerkende det ekstraordinære bidrag fra Parlamentet. For Spanien, som har kæmpet for at opretholde den proeuropæiske holdning og balance i traktaten, har støtten herfra været opmuntrende og afgørende.

Under forhandlingerne har Europa fortsat fremgangen. Vi får snart nye instrumenter gennem traktaten sammen med en vigtig udvidelse af det område af spørgsmål, hvor beslutninger kan træffes ved kvalificeret flertal, så vi kan finde løsninger på befolkningens problemer.

Europa skal nu mere end nogensinde før være førende, når det gælder fremskridt og velfærd. Vi kan ikke længere udskyde en åbning og modernisering af vores økonomier. Vi skal søge at opfylde målene i Lissabonstrategien. Dette skal være vores primære og umiddelbare referencepunkt i vores indsats for at håndtere kravene til globalisering i deres dobbelte eksterne og interne dimensioner.

Vi skal være ambitiøse. Vi ved af erfaring, at - når vi er det - så går det ofte godt. Den ekstraordinære indvirkning af indførelsen af euroen, som nu udvides til nye medlemsstater, viser os tydeligt de potentielle muligheder, hvis vi fortsætter med at øge integrationen. Vi skal afslutte udviklingen af det indre marked for varer, tjenester og netværk, og vi skal styrke de institutioner, der er ansvarlige for overvågning af konkurrencen, for at sikre, at den fungerer korrekt.

Eksternt skal Europa spille en ledende rolle i udviklingen af retfærdige regler for globalisering. Vi skal forbedre gennemsigtigheden og åbenheden af vores markeder og støtte disse markeder hos vores partnere uden for Fællesskabet inden for rammerne af fair konkurrence. Vi skal drive Doharunden fremad. Vi skal sætte et eksempel i udviklingen af den internationale handel.

Den globaliserede verden kræver, at vi gør en særlig indsats inden for teknisk innovation og forskning, at vi udnytter vores forskeres og universiteters ekstraordinære potentiale, og at vi kombinerer ekspertise med territorial samhørighed. Vores model for effektiv integration sikrer, at alle medlemsstater får lige adgang til nye teknologier.

Vi ønsker at forbedre den sociale velfærd. Vores er et socialt Europa, et Europa med sociale rettigheder.

(Bifald)

Vores økonomiske model er utænkelig uden retfærdighed, og retfærdighed kan ikke opnås uden beskyttelse. Vores succes skal måles efter vores evne til at blive ved med at vokse, samtidig med at vi sikrer solidaritet og samhørighed.

Vi skal fremme stabile og værdige arbejdsforhold, hjælpe vores arbejdstagere med at tilpasse sig ændringer i produktionssystemet og være garanter for politikker om social inddragelse, lige muligheder og garantier for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for vores borgere.

Dette nye og stadig større Europa vil kun lykkes, hvis vi styrker solidariteten mellem alle medlemsstaterne. Samhørighed er et grundlæggende princip, navnlig som følge af den forpligtelse, vi alle har påtaget os, og som følge af behovet for at skabe ægte bånd for at sikre den politiske integration i EU.

Spanien, som har nydt godt af Fællesskabets solidaritet, går ind for, at de nye medlemsstater også får mulighed for at nyde disse fordele, og er villig til at dele sine erfaringer, så de kan udnytte denne solidaritet på en god måde.

Europa er nu midt i en proces af stor strategisk betydning: skabelsen af et fælles område af frihed, sikkerhed og retssikkerhed, udviklingen af Schengenområdet og systemet af ydre grænser. Der er ikke noget bedre bevis for vores gensidige tillid end samlingen af sikkerhed, som medlemsstaterne med en ydre grænse har påtaget sig et ekstra ansvar for. Spanien har altid gået forrest i forbindelse med disse initiativer og vil fortsat støtte dem med største beslutsomhed.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af at styrke den europæiske immigrationspolitik. Immigration er en realitet, der allerede har indflydelse på den europæiske dagsorden. Denne indflydelse vil blive endnu større, da den påvirker meget følsomme aspekter af vores projekt.

Vi skal begynde med enstemmigt at anerkende det positive potentiale af immigration, som spænder fra befolkningsstøtte til styrkelse af den kulturelle forskellighed, ikke at forglemme det potentielle "boost" til vores økonomier, som vi tydeligt har oplevet i Spanien.

Vi skal støtte integrationspolitikker, der respekterer rettigheder og kræver forpligtelser. Et Europa, der sikrer denne integration, vil være mere værdigt, mere frit og mere sikkert.

Samtidig skal vi handle, når det drejer sig om årsagerne til migration. Det bør vi gøre gennem dialog og effektivt samarbejde med oprindelses- og transitlandene.

Vi skal styrke solidariteten mellem medlemsstaterne og tilføre os selv de rigtige ressourcer til effektivt at kontrollere de ydre grænser. Spanien har udviklet foranstaltninger, der anvendes effektivt, men der er stadig meget at gøre. Vi skal styrke Det Europæiske Agentur for Forvaltning af de Ydre Grænser, forbedre vores samarbejde i marken og eliminere de mafiaer, der udnytter disse mænd og kvinders livsnødvendige og påtrængende behov for at flygte fra deres elendighed og frustration.

(Bifald)

Vi står over for en vigtig udfordring, når det drejer sig om at forebygge og bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet. Vi skal være mere ambitiøse i vores samarbejde på politi- og retsområdet. Spanien kender af egne erfaringer kun alt for godt det livsnødvendige behov for fælles indsats og vil altid gå forrest i denne politik.

Gennem nye initiativer og ved at vise et godt eksempel skal Europa søge at udvikle multilaterale løsninger på globale problemer. Det gør vi allerede i kampen mod klimaændringer, hvor vi har forpligtet os til at reducere emissionen af drivhusgasser med 20 % inden år 2020. Vi kan og skal vise vejen, etablere Europa som en reference og skabe ny enighed i de forhandlinger, der indledes på Bali i december.

Vi står over for en kæmpe opgave på energiområdet. Spanien går ind for en ordentlig energipolitik med et gennemsigtigt indre marked og garanterede forsyninger med de laveste miljøomkostninger. Vi mener, at vi kun kan skabe en troværdig europæisk energipolitik, hvis vi udvikler et sammenhængende system af forbindelser mellem alle medlemsstater.

Vi er en global aktør, fordi vi ikke kun er et projekt for europæere. Vi kan ikke nå vores mål, hvis vi kun forsvarer vores egne interesser. Vi kan kun opfylde disse mål, hvis vi overfører vores værdier til den internationale arena, og hvis vi konsoliderer EU som et område af fred, stabilitet og solidaritet.

Hvorvidt vores integration lykkes, vil i vid udstrækning blive målt efter, hvad vi betyder for andre, dvs. hvad vores stemme betyder for resten af verden. Fremtiden har brug for Europa mere end nogensinde før. Vi skal ikke stræbe efter at få verden til at se på vores fantastiske historie, men på vores åbne fremtid.

Med den nye traktat får vi effektive instrumenter til vores fælles udenrigspolitik. Institutionerne for Formanden for Rådet og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og omfordelingen af kompetencer og ressourcer vil tilføre denne politik større vægt og kontinuitet.

Vi kan også bruge erfaringerne fra de senere år, hvor vi har forbedret vores kapacitet inden for civil og militær krisestyring og ydet en indsats på så udfordrende steder som Congo og Bosnien.

Vi er den førende donor af støtte til udvikling og humanitær bistand. Det er vi ikke kun på grund af vores opfattelse af værdighed, humanitære rødder og retfærdighedssans, men også af hensyn til vores egne interesser. Kun ved at dele udvikling og retfærdighed med resten af verden kan vi skabe tryghed i så usikre tider.

I disse tider, hvor der sker grundlæggende ændringer i den internationale situation, skal Europa øge sin legitimitet som et område af integration og demokrati og udvikle sin kapacitet til at skabe enighed på internationalt plan.

Det nye Europa kan ikke ses isoleret fra sine naboer mod øst og syd. Vores velstand skal gå hånd i hånd med deres. Vi skal sørge for, at vi bliver hørt, og vi skal lytte til dem, så vi opnår en frugtbar dialog med hinanden.

Vi lægger stor vægt på vores relationer med landene omkring den sydlige rand af Middelhavet. I disse relationer skal vi bekræfte den ægte dimension af Europa: det Europa, som er interesseret i alt, hvad andre kan bidrage med, som respekterer forskelle, som tilbyder sine værdier uden at pådutte dem, og som udvikler partnerskaber inden for rammerne af den nye naboskabspolitik.

De bredeste indkomstforskelle i verden findes mellem Middelhavets nordlige og sydlige kyster, og det er i det område, vi stadig ser dybt befæstede konflikter. Men samtidig er samfundene i det nordlige Afrika unge og dynamiske, og deres politiske systemer åbnes gradvist og tilbyder væsentlig frihed. Relationer med den islamiske verden, hvor Europa skal søge dialog og partnerskab, vil blive præget af den måde, vi fremstår på i denne region.

Vi skal udnytte det næste topmøde mellem EU og Afrika til at tage fat om de berettigede og påtrængende behov, der findes på dette plagede kontinent, som ligger så tæt på os og alligevel så fjernt, og som banker ængsteligt på vores dør. Vi skal handle for at sikre, at befolkningerne bliver i deres egne lande, og støtte dem i deres forhåbninger om at leve og trives der.

Vi kan også tilbyde en europæiske tilgang til de væsentligste udfordringer på den international arena. Det gælder f.eks. fredsprocessen i Mellemøsten og relationerne med den islamiske verden, kampen mod international terrorisme, ikkespredningen af kernevåben, det strategiske forhold til Rusland og de største asiatiske lande, overholdelsen af menneskerettigheder og udbredelsen af demokrati, kampen mod sult og fattigdom, udbredelsen af adgang til undervisning og sundhedsordninger og social samhørighed.

Vi skal øge vores aktive tilstedeværelse i alle geografiske områder på jorden ved at stimulere andre integrationsprocesser. Lad mig som eksempel fremhæve vigtigheden af at styrke vores relationer med Latinamerika og opnå fremskridt i forhandlingerne om associeringsaftaler mellem EU og forskellige latinamerikanske regionale grupper.

Vi skal uden tøven bekende os til multilateralisme og styrke FN's centrale rolle i bestræbelserne på at mægle og deltage i konfliktløsning. Det er også afgørende, at EU kommer videre med at definere en fælles forsvarspolitik, som vil sætte os i stand til at deltage aktivt og uafhængigt i det internationale freds- og sikkerhedsbevarende arbejde under FN's mandat.

Udvikling af den nødvendige civile og militære kapacitet, EU-kampgrupper, initiativer på området for beredskabsstyrker og programmer under Det Europæiske Forsvarsagentur udgør vigtige fremskridt, som dog stadig ikke er tilstrækkelige.

Jeg ville fortælle Dem om nogle grundlæggende aspekter af min vision af Europa og de mål, som vi efter min mening nu bør fastlægge for fremtiden. Jeg har forsøgt at tale om Europa fra Spanien. Nu vil jeg gerne tale kort om Spanien fra Europa.

De politikker, som min regering har gennemført i de senere år, har båret det samme adelsmærke som de europæiske prioriteter.

Vi gennemgår en periode af økonomisk vækst, hvor vi hver dag åbner op for og indfører reformer i overensstemmelse med Lissabonstrategien. I 2007 har vi allerede opfyldt én af de to hovedmålsætninger i vores nationale reformprogram, nemlig opnåelse af en beskæftigelsesgrad på 66 %, og vi opfylder den anden målsætning, dvs. fuld konvergens med den europæiske indkomst pr. indbygger, inden 2010, som var den oprindeligt planlagte frist.

Vi har forpligtet os til at uddanne menneskelige ressourcer, levere infrastrukturer og udvide kommunikationsteknologierne. På den måde hjælper vi med at gøre Europas økonomi videnbaseret, så den kan konkurrere i informationssamfundet.

Vores sociale model er blevet rigere og stærkere. Vi har sunde offentlige finanser med et overskud på ca. 2 % af bruttonationalproduktet, faldende offentlig gæld og et sammenhængende socialt sikkerhedssystem.

Beskæftigelsen i Spanien er steget markant - 3 millioner nye arbejdspladser i de sidste fire år - og arbejdspladserne er blevet mere stabile. Vi gør fremskridt gennem aftaler med arbejdstagerne, og vi oplever den største harmoni på arbejdsmarkedet siden begyndelsen af vores demokrati.

Vi er begyndt at gennemføre en socialpolitik, som omfatter retten til at tage sig af dem, der er handicappede og afhængige. Dette vil fremover udgøre en ny søjle i velfærdsstaten.

Bæredygtighed er en central del af vores vækstmodel. I 2006 reducerede vi emissionerne af drivhusgasser for første gang, samtidig med at vi oplevede intens økonomisk vækst. Vi forpligter os lige så meget til Bali som til Kyoto.

Spanske borgere har nu flere rettigheder, f.eks. større social indflydelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, som nu er fuldt udviklet og lovsikret, og - meget væsentligt - ægteskab mellem homoseksuelle, hvilket ligestiller dem med alle andre og giver os værdighed som et samfund.

Spanien har understøttet multilateralisme og vil fortsat gøre det. Spanien har understøttet EU og de europæiske institutioner og vil fortsat gøre det.

Vi vil, som vi har gjort det i de senere år, fortsat øge vores økonomiske udviklingssamarbejde, så vi er blandt de 10 førende lande i verden, når det gælder bidrag til udviklingsstøtte målt som en procentdel af bruttonationalproduktet. Vi vil blive ved at med at gøre det, så 0,7 % af vores bruttonationalprodukt i løbet af de næste fire vil blive afsat til udviklingsstøtte for at skabe solidaritet og værdighed blandt millioner af mennesker i hele verden.

Hr. formand!

Vi har længe kun kunnet sige, at, hvis Europa opnåede fremskridt, ville Spanien gøre det samme. Jeg mener, at jeg i dag med både stolthed og ydmyghed kan sige, at hvis Spanien fortsat opnår fremskridt, som vi har gjort indtil nu, vil Europa også gøre det.

Jeg er overbevist om, at Europa vil overgå vores forventninger. Vi kan regne med den ekstraordinære kapacitet, som findes i alle EU's institutioner, herunder navnlig Parlamentet. I de vanskeligste tider har Parlamentet altid vist sig som et forsvar mod pessimisme og en modig og utrættelig fortaler for europæisk integration. Jeg ønsker i dag særligt at takke Dem. Deres forslag og debatter har haft indflydelse på de store reformer af EU i alle disse år.

Blandt medlemmerne af Parlamentet kan Europa mærkes med større kraft end noget andet sted. Europa lever her med mere håb og tillid.

Endelig vil jeg gerne udtrykke Spaniens og min egen personlige anerkendelse af Parlamentets position og arbejde og det arbejde, der udføres af disse mænd og kvinder af alle ideologier og fra alle lande, som gennem de forskellige forsamlinger har sat os i stand til at skabe dagens Europa og til at forberede os på morgendagens Europa.

Vi har overvundet den seneste trussel. Nu skal vi løse de mange andre udfordringer, der venter. Vi skal have blikket rettet fast mod fremtiden og samarbejde for hurtigt at skabe det Europa, vi har brug for, og frem for alt det Europa, verden har brug for.

(Stående bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Jaime Mayor Oreja, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. ministerpræsident, mine damer og herrer! På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil jeg gerne takke Spaniens ministerpræsident for at dele sine tanker om EU.

Det er sandt, at vi ville have foretrukket at høre hans tale og tanker om Europa på et andet tidspunkt, nemlig før og ikke efter Lissabontopmødet og navnlig ikke 72 timer efter hans udnævnelse som ministerpræsident, fordi sådanne omstændigheder aldrig er gavnlige for opfyldelsen af den reelle målsætning for et møde. Men samtidig ville det være uretfærdigt af mig - og vores gruppe ville ikke ønske det - hvis jeg ikke takkede ministerpræsidenten for eller satte pris på hans bidrag, som uden tvivl er meget nyttigt med hensyn til den fremtidige retning for Europa.

Det er ikke nemt for mig at tale om frihed og EU på vegne af PPE-DE-Gruppen, fordi der er gjort personlige erfaringer i min gruppe, der er så kendetegnende for forsvaret af frihed, og som er så friske i deres erindring, at jeg ikke kan finde dækkende eller passende ord til at forklare EU's dybe og reelle betydning for vores gruppe.

Vores gruppe glæder sig over det reelle fremskridt, der skete på topmødet i Lissabon, men vi ville samtidig lyve, hvis vi ikke sagde, at vi stadig ikke har tilstrækkeligt politisk momentum og tilstrækkelige ambitioner til at omdanne dagens EU til det EU, den europæiske befolkning har brug for i fremtiden. Vi kan ikke opnå det Europa, vi har brug for, hvis vi ikke selv tror på det. Vi kan ikke fuldende EU med inerti eller fine ord eller blot fra et fælles standpunkt. Ord som samhørighed og ægthed er ikke nok, når det f.eks. gælder gennemførelsen af europæiske direktiver eller overholdelse af Kyotoprotokollen.

Hr. ministerpræsident! Det, der mangler, er utvivlsomt beslutsomhed, forsvar af vores værdier og indsats. Det er disse elementer, der vil sætte os i stand til at samle EU's moralske styrke og i sidste ende vores egen kultur, som jo er det, vores projekt egentlig står for. Men vi skal oplyse de europæiske borgere om disse manglende elementer. Vi skal fortælle dem om dem og forklare dem tydeligt. Vi skal fortælle dem om det politiske behov for indsats, og vi skal vove at fortælle dem sandheden om det, der mangler. Det vil ikke frastøde dem, men det vil faktisk give dem det håb, de drømme og den nærhed, som vi så desperat har brug for. Vi skal tydeligere fortælle, hvilke problemer der er. Vi skal prioritere disse og samarbejde om disse presserende spørgsmål for at finde frem til, hvordan vi kan fordele beføjelserne mellem EU og de europæiske lande uden at generalisere, men i stedet prioritere og identificere de mest presserende problemer, der skal løses.

Enighed, konsensus og en gradvis tilgang har været de traditionelle europæiske metoder, fordi konsensus er en metode snarere end en værdi. Det betyder, at vi skal definere og organisere denne konsensus, og samtidig skal vi give de europæiske politiske grupper beføjelser, fordi der ikke kan være et EU uden de europæiske politiske partier. Det betyder også, at vi ikke bør bringe Parlamentet ud i national uenighed eller nationale uoverensstemmelser (som er reelle eller dybe), som vi desværre oplevede det fra spansk side for nogle måneder siden, som De er bekendt med.

Der er problemer, som kræver en europæisk løsning. Dette vil uden tvivl styrke EU, men det vil efter vores mening også styrke de europæiske lande. EU bliver ikke stærkere, efterhånden som de europæiske lande bliver svagere, men faktisk det modsatte: EU kan kun blive fuldendt, hvis medlemsstaterne er stærke, og det vil være umuligt at fuldende dette projekt med svækkede lande, hvor den territoriale integritet trues.

Værdien frihed er det, der forener os. Det er værdien over dem alle, og det er disse værdier, der er fastlagt i chartret om grundlæggende rettigheder, som underskrives den 12. december i Strasbourg. Dette er dog ikke kun en illusion: Det er en fornyet forpligtelse over for frihed - ikke kun inden for EU's territorium, men også inden for vores venners territorier, venner, som vi traditionelt har haft fælles kultur med i Latinamerika, men også i visse lande i det østlige Europa. Det er i disse lande, vi skal forsøge at forankre vores ramme af principper og værdier.

Jeg vil tilføje et enkelt punkt: samhørighed i stedet for ord. Historien viser den gavnlige virkning af vores kultur på verden. Vi bør videregive den, samtidig med at vi er opmærksomme på, at vi ikke kan låse denne værdi inde i vores EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder os at byde ministerpræsident Rodríguez Zapatero velkommen i Parlamentet. Det glæder os også, at De kom her efter Lissabontopmødet, og at De kom her kun 72 timer efter Deres udnævnelse. Det ville have glædet os endnu mere, hvis PPE-DE-Gruppen i det mindste havde været repræsenteret af deres gruppeformand i dag.

Jeg kan fortælle Dem én ting: Joseph Daul gik glip af en god tale fra den spanske ministerpræsident denne eftermiddag. Han gik også glip af en mindre overbevisende tale fra Jaime Mayor Oreja, så det var nok godt nok for ham, at han ikke var her. Da de tomme sæder til højre i Parlamentet taler for sig selv, vil jeg sige, at, når den svenske statsminister Reinfeldt, som tilhører deres politiske familie, besøger os, vil Den Socialdemokratiske Gruppe være til stede med samme antal som i dag, fordi høflighed er efter min mening en kvalitet, som man enten har eller ikke har, og dem til højre har den ikke!

(Bifald)

Spanien og spanierne, repræsenteret ved ministerpræsidenten for deres land, har ret til at blive respekteret, og det betyder respekt fra alle de politiske familier i Parlamentet. Vi giver den spanske befolkning den respekt. Ministerpræsident Zapatero! De takkede Parlamentet, og De takkede EU. Dette var en mindeværdig sætning fra regeringslederen for Spanien, et land, som i 40 år led under et hensynsløst og brutalt diktatur, og som vandt sin frihed og demokratiske mangfoldighed gennem integration i Europa. At De, den spanske ministerpræsident, takker EU, taler til Deres ros. Men vi skylder også Dem tak for den kendsgerning, at Spanien har nået så langt i disse bestræbelser. Vi skylder tak til den spanske befolkning og de spanske demokrater, mænd og kvinder. Deres bidrag til Europa er et bidrag til demokrati, forskellighed, kulturelt fremskridt og social stabilitet. Vi skal derfor sige tak til den spanske regering.

(Bifald)

Spanien er en model for Europa, ligesom den iberiske region som helhed er det. Det samme gælder for øvrigt også for Grækenland og for alle de lande, der skulle overvinde fascistiske diktaturer, og som satte kursen mod EU i begyndelsen og midten af 1980'erne. Som vesteuropæere havde vi frihed til at rejse til disse lande dengang, og derfor kan vi sammenligne dem dengang og nu. Spanien er et land med en blomstrende økonomi. Det er et land med en fantastisk fremtid, fuld af håb, et land, hvis folk har ydet et enormt bidrag til verdensfreden, et land, som er økonomisk velstående, og som med rette banker på døren til G8-landene på grund af dets økonomiske styrke. Hvem ville have troet, at det var muligt, for 20 år siden? Så hvorfor siger jeg, at Spanien er en model? Som De selv sagde, hr. ministerpræsident, hvis EU's strukturelle og regionale politikker har samme økonomiske indvirkning i de lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004, som tilfældet var i Spanien, kan Europa som helhed se en meget positiv fremtid i møde, og derfor er Spanien model for Europa.

(Bifald)

Spanien - og det udtrykte De godt - har vundet som følge af landets integration i Europa. Som mange andre lande i EU afgav Spanien en del af sin suverænitet, da det indførte euroen. Afgivelse af suverænitet over valutaen indebærer afgivelse af en del af den nationale suverænitet. Men lad os et øjeblik forestille os, hvad der ville være sket, hvis Spanien stadig havde pesetaen, og lad os forestille os, hvad der ville være sket, hvis Zapateroregeringen som det første havde sagt "vi trækker vores tropper ud af Irak". Den amerikanske dollar kunne have leget med pesetaen, og hvilke økonomiske effekter ville det have haft? Afgivelse af valutaelementet af suverænitet gav faktisk Spanien en grad af uafhængighed og suverænitet. Det er en anden grund til, at Spanien er en god model, som viser, hvordan europæisk integration giver mere og ikke mindre styrke.

(Bifald)

Ministerpræsident Zapatero talte om mange forskellige emner. På vegne af min gruppe og på vegne af mændene og navnlig kvinderne i min gruppe, vil jeg gerne sige et par ord om ligestilling mellem kønnene. Meget få regeringsledere i Europa har gjort mere for at fremme kvindernes rettigheder end Dem, og Parlamentet takker Dem dybt for Deres indsats på dette område.

(Bifald)

(ES) Ministerpræsident Zapatero! Fortsæt endelig Deres fremragende, moderne og progressive politikker. De er gode for Spanien, og hvad der er godt for Spanien, er også godt for Europa. Fortsæt!

(Stående bifald fra hans gruppe)

 
  
MPphoto
 
 

  Graham Watson (ALDE). - (EN) Hr. formand! Når medlemsstaterne har ratificeret reformtraktaten, hvilket vi håber og tror, de vil gøre, kan vi endelig se frem til et EU med ny drivkraft - et EU med kapacitet til at møde nye udfordringer, med ydmyghed til at lytte til borgerne og med politisk vilje til at handle. Ratificeringen af traktaten sker ikke et øjeblik for tidligt, og min gruppe takker Dem, ministerpræsident Zapatero, for Deres indsats for at sætte gang i processen.

Min gruppe finder ikke, at der er behov for, at en gruppe kloge mennesker spekulerer over Europas fremtid. Vi har været der og har gjort det til bevidstløshed. Det blev kaldt "tænkepausen", og den er nu ovre. Vi er halvvejs gennem Lissabonstrategien og opnår nu både vækst og flere arbejdspladser. Vi er ved at gennemføre det indre marked, hvor vi frigør de europæiske virksomheders potentiale. Vi åbner op for lovlig migration for at hjælpe både udviklingsøkonomierne og de udviklede økonomier.

Det er ikke nu, vi skal gå tilbage til et fransk tegnebord eller følge en ny britisk plan for en glorificeret frihandelszone. Disse visioner er kun synspunkter fra margenerne pakket ind som en flertalsmening. Det er ikke her, vi finder konsensus. De fleste af vores borgere ønsker, at EU sikrer en stærk og voksende økonomi. De ønsker øget EU-involvering over hele linjen, øget involvering i bekæmpelsen af terrorisme, øget samarbejde inden for sikkerhed og forsvar og øget indsats for miljøet. Kun når det sker, vil Europa blive en global aktør med kapacitet til at skabe blivende forandringer.

For hvordan kan vi sikre vækst og arbejdspladser, hvis Europa trækker sig tilbage i protektionisme? Hvordan kan vi bekæmpe klimaændringer, hvis vi ikke handler samlet? Hvordan kan vi sprede fred, velstand og retfærdighed i verden, hvis Europa skændes på sidelinjen? Derfor har Europa brug for flere politikere, der er parate til at føre an og benytte en paneuropæisk tilgang.

Ved at samle forfatningens 18 tilhængere i Madrid viste De, at Deres vision af et åbent, integreret og konkurrencedygtigt Europa deles af mange. Det er den vision af Europa, som progressive medlemmer fra alle partier i Parlamentet ønsker at se trives og vokse. ALDE-Gruppen vil samarbejde med alle, der deler denne vision og lever op til den, uanset om de befinder sig til højre, til venstre eller i midten, for at sikre, at Europa udvikler sig. Vi tolererer ikke dem, der bekender sig til en sådan vision, men ikke lever op til den.

Spanien roses ofte med rette for landets sociale og økonomiske forvandling, siden det blev medlem af EU. Vi har brug for, at andre følger Deres eksempel og følger Deres ambitioner for at skabe et rigt og åbent Europa.

(Bifald fra midten og venstre)

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - Hr. formand! Jeg vil gerne ligesom mine kolleger byde ministerpræsidenten velkommen, men på en anden måde. Ministerpræsidenten kom her og var forberedt på en debat om Europas fremtid, men har desværre kun hørt argumenter om Europas fortid og ikke om, hvor vi alle burde bevæge os hen.

Når vi ser på Europas behov i det 21. århundrede, tror jeg, at vi hver især ved, hvilke behov det drejer sig om. På samme måde ved vi hver især, at fortidens ideologier hver for sig ikke har kunnet opfylde disse behov. Kun når disse forskellige metoder og idealer er blevet kombineret og koordineret, har vi oplevet fremskridt. Uanset om det drejer sig om ligestilling, retsområdet, økonomisk udvikling eller sundhed og sikkerhed, har det altid krævet individuelle muligheder for at udvælge tidligere tiders mest succesrige metoder.

På vegne af min gruppe vil jeg gerne takke ministerpræsidenten for den respekt han har vist Parlamentet ved at takke EU og navnlig Parlamentet som den repræsentative stemme for EU's befolkning. Vi ser - nogle gange - os selv som den sande repræsentative stemme. Ved nogle lejligheder misforstår vi den, men ingen kan betvivle vores demokratiske ansvarlighed og vores demokratiske mandat til at tale på vegne af befolkningen.

Alt for ofte forbliver Parlamentets synspunkter og holdninger på sidelinjen i de drøftelser, der finder sted på mellemstatsligt plan. Det glædede mig, da ministerpræsidenten for nogen tid siden under betænkningstiden for traktaten, som nu er overstået, og som ikke vil blive genoptaget, valgte at omgruppere "fællesskabsmetodens tilhængere" og kalde dem "forfatningsmetodens tilhængere" for at forsøge at danne en fortrop, der kunne vise, hvordan vi kan komme videre. Han så, at dette skridt åbnede døre og muligheder for ham i regeringen, da han havde brug for støtte med hensyn til immigration og andre forhold.

Hvis jeg kunne fremsætte en appel om Europas fremtid for ministerpræsidenten i dag, ville jeg bede ham om at fortsætte med at udnytte sin indflydelse, ikke kun i EU, men navnlig i Latinamerika, hvor spørgsmål om frihed, demokrati og overholdelse af menneskerettighederne i stigende grad bringes på banen af de demokratiske bevægelser.

Endelig har nogle af os en vision af Europa, som skaber lysende stjerner, enestående muligheder og vigtigst af alt respekt for de grundlæggende forskelle og værdier, der findes i EU. Vi skal nå et punkt, hvor vi ikke længere forsøger at ensrette alt til en enkelt form eller størrelse, men hvor vi erkender, at vi ved at værdsætte denne forskel faktisk kan skabe et bedre, mere farverigt og helt sikkert mere levende Europa for fremtiden.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. ministerpræsident! Verts/ALE-Gruppen sætter stor pris på Deres faste proeuropæiske holdning, Deres mod til at afholde en folkeafstemning om forfatningstraktaten og Deres regerings evne til roligt og uden at starte en religiøs krig at fremme lovgivning og foranstaltninger på området for ligestilling, individuelle rettigheder og friheder, som er et eksempel for mange lande i Europa, selv om jeg ikke ser mange kvinder i Deres følge i dag.

Vi sætter også pris på Deres bemærkninger om immigration, selv om det ikke altid gælder Deres handlinger, og vi sætter pris på, at De lægger vægt på de positive aspekter af immigration og ikke kun dens ulovlighed, som Deres forgænger måske gjorde.

Jeg vil derfor sige, at vi savnede Dem i de sidste to år og i de seneste måneder under den institutionelle krise, der med stor passion og glans blev afsluttet af mini-Lissabontraktaten. Dagsordenen for regeringskonferencen var dikteret af den europæiske forfatnings modstandere, hvorimod tilhængerne, som Dem selv, var alt for diskrete efter det berømte møde blandt de 18.

Nu står vi med flere tilgange i Europa: Sarkozys system med to hastigheder, Gordon Browns atlantiske nationalisme og Romano Prodis ret formelle, men meget rene proeuropæisme. Hvad mener De? Hvem er Deres allierede?

De talte kort om klimaændringer, selv om Deres idé om en ny kontrakt mellem menneskeheden, herunder også kvinderne antager jeg, og jorden næppe er ny. De talte også meget om taknemmelighed for europæisk støtte. Jeg er nødt til at fortælle Dem, at vi i dag ved, som vi har vist det i nogen tid, at disse europæiske midler også bruges til at gøre Spanien til landet med flest kilometer vej pr. indbygger og landet, hvor beton, også ved hjælp af europæiske penge, har resulteret i alvorlige tilfælde af spekulation og korruption og har bidraget til, at Spanien sammen med mit land, Italien, og Danmark langtfra opfylder Kyotomålene, selv om situationen er lidt værre for Dem.

Så vidt jeg har forstået, har Spanien ikke gennemført Eurovignetdirektivet og har stadig en meget ekstensiv infrastrukturpolitik. Jeg håber, at Spanien i forlængelse af Deres valgløfter med hensyn til klimaændringer - og der sker jo ikke noget ved at føre lidt valgkamp selv her - effektivt vil skifte kurs. Vi håber også, at Deres fantastiske miljøminister vil få meget større handlefrihed i Deres regering, end hun har i øjeblikket.

(Bifald)

Til sidst må jeg sige, at vi her i Parlamentet sætter stor pris på og takker for Deres tale, men vi har brug for allierede i medlemsstaternes regeringer. Vi kan ikke læne os tilbage, fordi vi har brug for mennesker, der ønsker Europa, og som har en vision af Europa.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. premierminister! Det var en god tale, De holdt, hr. premierminister. I mange henseender var det en humanistisk tale, som jeg er villig til at acceptere som et ideal for fremtidens Europa. Vi må dog indrømme, at for at få europæernes nuværende virkelighed til at ligne Deres vision, skal der foretages mange ændringer i EU's procedurer og strukturer.

De siger, at vores Europa er et socialt Europa. Bravo! Det er dog ikke pessimistisk at sige, at for størstedelens vedkommende skal dette sociale Europa først til at konstrueres. Det nuværende rammearbejde for europæisk socialpolitik er ifølge traktaterne en åben markedsøkonomi med fri konkurrence. Det er et rammearbejde, som naturligvis tilskynder til konkurrence mellem sociale modeller og som selvfølgelig har tendens til at mindske vores støtterettigheder i konkurrenceevnens navn. Det er rammer, som naturligt presser prisen på arbejdskraft ned, tilskynder til jobusikkerhed og underminerer sociale rettigheder.

Det sociale aspekt er uden tvivl hovedårsagen til, at vores borgere ikke har tiltro til de europæiske institutioner. Formanden for Den Europæiske Centralbank f.eks. så dette med egne øjne, da han for nylig talte på De Europæiske Fagforeningers Sammenslutnings konference og fremsatte sin teori, den officielle EU-teori, om at udvise mådehold med hensyn til lønkrav i de konkurrencedygtige prisers navn. Han blev mødt med enstemmig modstand. Jeg har allerede sagt, at den tyske finansminister nævnte risikoen for en legitimitetskrise i forbindelse med den europæiske sociale og økonomiske model. Lad os derfor se på disse aspekter for netop at give Deres fremtidsvision troværdighed.

De nævnte ligeledes forbindelser med Afrika og behovet for at komme med et svar på deres krav om retfærdighed. De har ret. I det tilfælde f.eks. bliver vi imidlertid nødt til at vende tilbage til forslaget om den økonomiske partnerskabsaftale, som er blevet afvist af alle vores afrikanske partnere, fordi de er overbeviste om, og jeg tror, de har ret, at udvikling af menneskelig kapacitet og frihandel ikke er en god blanding.

Som afslutning vil jeg gerne takke Dem for at have mindet os om, hvad jeg mener, der er Europas ultimative målsætninger. Og hvis vi stadig ikke kan blive enige med hensyn til vores nuværende synspunkter, så lad os i det mindste være enige om de fremtidige perspektiver.

 
  
MPphoto
 
 

  Graham Booth, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er en fornøjelse at se premierministeren her i Bruxelles. Han er et eksempel for andre europæiske regeringschefer på en mand, som tillod sin egen befolkning at bestemme, om de ville have forfatningen. Det fortjener han bifald for. I sidste ende stemte den spanske befolkning med stort flertal for at støtte planerne.

Jeg vil gerne vide, hvorfor han ikke har intentioner om at gentage denne øvelse. Når alt kommer til alt, burde han have tiltro til, at han får et tilsvarende resultat. Er det fordi, som premierministeren sagde, at reformtraktaten ikke har udeladt et eneste væsentligt punkt i forhold til forfatningstraktaten? Hvis det forholder sig sådan, så er det helt forståeligt, at han ikke mener, at der er behov for at stille sin befolkning det samme spørgsmål to gange. Eller forholder det sig snarere sådan, som det er blevet fremlagt for den britiske befolkning, at reformtraktaten er så anderledes, at den sammenlagt udgør en helt særlig tekst og er alt for kompliceret for befolkningen at forstå?

Dette er selvfølgelig altafgørende for vores fremtid. Enten er den politiske elite ligeglad med, hvad befolkningen ønsker, som det er tilfældet med hr. Sarkozy og hr. Brown, eller også føler de, at befolkningen er for dum til at træffe nogen som helst beslutninger, ud over hvilken burger de skal købe på McDonalds. Det forekommer mig, at EU med hastige skridt er ved at blive verdens første postdemokratiske stat. Jeg kan fortælle premierministeren, at hvis den europæiske elite ikke lader befolkningen komme til orde, så vil befolkningen i sidste ende finde andre muligheder for at blive hørt.

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Set med mine øjne er EU's største udfordring for øjeblikket den totale mangel på demokratisk deltagelse i beslutningsprocessen. Mistilliden til de europæiske institutioner er voksende, og i øvrigt med rette efter min mening, blandt vores borgere, som ikke kan acceptere, at mange meget vigtige afgørelser, som påvirker deres liv direkte, træffes i elfenbenstårne, som ingen længere holder opsyn med. Desuden eksisterer der ikke noget demokratisk grundlag for disse afgørelser. Jeg vil komme med to eksempler.

Det første eksempel drejer sig om, at teksten i de nye europæiske traktater snart vil blive underskrevet i Lissabon. Alle ved, at det er en version næsten uden ændringer i forhold til den europæiske forfatning. Hr. Zapatero har selv sagt i den forbindelse, at ikke et eneste væsentligt element er blevet ændret. Teksten blev rent faktisk stemt ned ved demokratiske folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene, men det er blevet slået hen i spøg nu. I bedste fald, som det ser ud nu, får vi måske endnu en afstemning fra tid til anden til glæde for eurokraterne. Men egentlige demokratiske erklæringer på baggrund af folkeafstemninger bliver smidt ud i skraldespanden. Derved frygter jeg, at Europa kommer til at minde mere og mere om en lille klub af den slags, som, hvis den regerer en superstat, ikke vil tolerere nogen form for deltagelse, og som derfor ikke længere rigtig kan kaldes et demokrati. Det samme gælder faktisk for den måde, som Tyrkiets eventuelle tiltrædelse af EU håndteres på. Vores borgere ønsker det ikke, faktisk lige det modsatte, fordi Tyrkiet ikke er et europæisk land, hverken set ud fra et kulturelt, geografisk, religiøst eller et hvilket som helst andet synspunkt. Men ikke desto mindre tager Kommissionen og Rådet ikke hensyn til størstedelen af borgernes mening i den sag. I stedet for en debat om Unionens fremtid bør vi have en debat om demokratiets tilstand i EU's institutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  José Luis Rodríguez Zapatero, Spaniens premierminister. - (ES) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle talerne for deres kommentarer og tonen i disse. Jeg vil også sige, at jeg er begejstret over, hvor livlig denne forhandling har været, hvilket faktisk var lige, hvad jeg havde håbet på. Jeg er også glad for at have kunnet bidrage til en så livlig og intens forhandling, navnlig nogle af indlæggene, som jeg er meget taknemmelig for.

Spanien vil gerne sige tak til EU, EU's grundlæggere og de store lande som Frankrig, Tyskland og Italien, som har hjulpet os med at få demokratiet til vores land, som har budt os velkommen i Europa og som dermed ved hjælp af deres ressourcer har bidraget til vores udvikling. Vi vil sige tak til andre offentlige personligheder og statsmænd, som jeg ikke har nævnt i dag, såsom Helmut Kohl, hr. Mitterrand og hr. Palme, som har bidraget så meget til både Spaniens demokrati og landets fremtid. Vi er meget stolte over at give vores bidrag til denne fælles sag.

Denne taknemmelighed følges op af tanken om, hvad Spanien har været i stand til at opnå i de sidste 25 år. Intet andet samfund i verden har sandsynligvis oplevet en sådan politisk og økonomisk omvæltning og sådanne fremskridt i befolkningens rettigheder, i retten til frihed og i den sociale situation, som Spanien har de sidste 25 år.

Spanien har altid været tæt knyttet til Europa og har altid været meget proeuropæisk. Repræsentanter fra alle partier, kulturer og politiske ideologier og repræsentanter med meget stor politisk vægt har gjort tjeneste i de europæiske institutioner, nemlig i Kommissionen og i Parlamentet, hvor vi har haft tre formænd. Alle har gjort et rigtig godt stykke arbejde, og jeg vil i den henseende gerne rose dem, som har repræsenteret Spanien i de europæiske institutioner. De har formået at skabe en fælles proeuropæisk kultur i en form for politisk organisation, som i henhold til de taler, som vi lige har hørt, er enestående.

Den politiske union, som vi kalder EU, har ingen fortilfælde eller model at spejle sig i, fordi den ikke passer ind i nogen af de kendte politiske modeller. Heri ligger EU's storhed og også dets uforudsigelighed, forudsat at den nødvendige proces med at skabe en fælles vilje, som deles af 27 lande, 27 flag, 27 stater, 27 nationer, 27 sprog og den ideologiske rigdom, som kan ses her i Parlamentet, skal bibeholdes.

Resultatet er, at ethvert fremskridt, som vi har gjort i den europæiske proces, ikke har haft nogen bestemt farve, og ikke er kommet fra noget bestemt land eller ideologi. Det har ikke haft nogen bestemt farve, ingen bestemt ideologisk farve og ikke noget bestemt flag. Faktisk er hvert fremskridt summen af alle parter med deres eget flag og deres egen farve, hvilket vil sige sameksistensens og enhedens flag og farve. Hvis der er noget, der virkelig repræsenterer Europas sjæl, så er det en union af demokrater. Det er, hvad Europa er. En union af demokrater. Og det betyder, at fremskridt gøres på grundlag af holdninger, som er så samstemmende som overhovedet muligt, som respekterer og inddrager alle og som tilbyder samme muligheder også til dem, som er dybt uenige i det, som EU repræsenterer. EU's storhed ligger i, at det er en klub, som tilbyder de samme muligheder til dem, som er for Europa, og til dem, som ikke ønsker, at Europa skal gå videre. Det er den europæiske klubs storhed. Det er kort sagt storheden i en union af demokrater.

Der var nogen, der henviste til en minitraktat. Vores perspektiver kan altid føre til utilfredshed med hensyn til at nå vores målsætninger. Men hvis denne traktat ratificeres af alle, og hvis den fungerer, bliver det en megatraktat, og ikke en minitraktat. Det er i det mindste den holdning, som vi efter min mening skal indtage i dag. Vi skal give den tid og se på det potentiale, som den muligvis har, når den træder i kraft, og når den bliver brugt til at tackle de udfordringer, som ligger foran os.

Der blev refereret til ratificeringen af traktaten. Det var nødvendigt, fordi Spanien var et af de lande, som afholdt en vejledende folkeafstemning om forfatningstraktaten, som siden hen har været igennem en genforhandlingsproces med en traktat, som i den mest klassiske betydning skitserer, hvad den europæiske idé repræsenterer.

Jeg er blevet spurgt, og jeg ønsker ikke at undgå nogen spørgsmål, hvorfor vi ikke lagde dette ud til folkeafstemning. Det er der to gode grunde til. Den første er, at den spanske befolkning sagde, at den gik ind for en forfatningstraktat. Den traktat, som vi nu har vedtaget, og som afventer ratificering, er allerede kendt som Lissabontraktaten og indeholder mange af de aspekter, som fandtes i den tidligere forfatningstraktat. Den anden er, og den er meget vigtig, at der er bred enighed i vores land om en parlamentarisk ratificering af denne traktat både blandt dem af os, som er enige i denne traktat, og endda blandt mindretallene, som ikke er enige.

Jeg vil imidlertid fremhæve en ting, som jeg mener er vigtig for fremtiden. Jeg ved ikke, om vi kan opnå dette på nogen måde, men det er et åbenlyst problem i EU. Vi har nemlig et mangelfuldt ratifikationssystem, som vi aldrig har haft en indgående debat om. Efter min mening burde ratificering være almindelig praksis i alle lande og om muligt ved en fælles akt og et fælles instrument. Det er tydeligvis svært for øjeblikket, men meget ønskeligt, og jeg håber, at vi med tiden kan opnå denne form for ratifikationsproces.

Visse talere rejste spørgsmålet, som har eksisteret fra begyndelsen, siden Unionens grundlæggelse i form af Den Europæiske Kul- og Stålunion og siden hen i form af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, om forholdet mellem EU og medlemsstaterne. Dette emne har ofte sat spørgsmålstegn ved hele EU's demokratiske tilstand, da mange afgørelser logisk træffes ved hjælp af en mellemstatslig procedure.

Jeg vil nu meget kort fremlægge min holdning til dette spørgsmål.

Først og fremmest er nationalstaten en form for politisk organisation, som af historiske årsager forsøger at forene territorier, rationalisere offentlig indgriben og efterfølgende bane vejen for demokratiske systemer. Den har således udført en vigtig historisk opgave.

EU er en form for politisk organisation, som er baseret på nationalstatens erfaring. Den er en udvidet udgave af nationalstaten. Den fjerner ikke noget fra nationalstaten, men tilføjer snarere noget til den og til dens traditionelle opbygning. Det er, som det ses af historien for politisk sameksistens, politisk civilisation og politisk fællesskab, fordi at forene normalt betyder at tilføje. I EU handler det om at forene og at dele. Det handler ikke om at fjerne noget fra eller svække den traditionelle idé, som nationalstaten repræsenterer. Faktisk forholder det sig sådan, at jo stærkere EU er, jo stærkere bliver vores nationalstater. Det er min holdning.

Det betyder også, at EU vil være mere effektiv gennem sine institutioner, som har behov for legitimitet og konstant legitimation fra disse landes politikere og regeringer ... Jeg afviser fuldstændigt den særlige teori i EU om, at Bruxelles er ansvarlig for mange af de problemer, som eksisterer i vores økonomiske, private og sociale liv. Denne opfattelse er skadelig for EU's integration og for vores borgere og er også i de fleste tilfælde som regel forkert.

Jeg tror, at historien kan vise os, og nutiden kan lære os, at tendensen til at beskylde andre for vores fejltagelser resulterer i melankoli og en negativ holdning i befolkningen.

Visse talere nævnte konkrete målsætninger og fine ord. Jeg er enig i, at der ikke er handlinger uden ord, og at der ikke er ord uden handlinger, når det drejer sig om politiske handlinger. Jeg er derfor overbevist om, at alt det, som repræsenterer et valg for fremtiden, skal prioriteres, dvs. politiske prioriteringer, som er troværdige, og som kan ses i form af handlinger og afgørelser. Disse diskuteres i øjeblikket. Jeg vil opsummere de tre vigtigste for mig med hensyn til EU's fremtid.

Tillad mig venligst at sige, at disse prioriteringer ikke har noget at gøre med traktater eller driftsbestemmelser eller -strukturer eller revision af lovgivning eller reduktionen af Kommissionens retsakter, hvilket ellers ville være meget belejligt. De angår vores tids politiske målsætninger. Jeg er enig med den person, som sagde, at EU er resultatet af samspillet mellem mange ideologier og mange værdier. Ikke desto mindre kan EU kun blive en regional kraft, som kan lede verden med hensyn til værdier og handlinger, hvis den formår at identificere vores tids historiske prioriteter her i begyndelsen af det 21. århundrede korrekt.

Første prioritet er at finde ud af, hvad Europa ved, fordi dette kontinents bedste erfaringer er gratis lærdom. Videnskab, kreativitet og innovation har bidraget til at styrke vores økonomier og integrere vores lande socialt. Den udfordring, som videnskaben nu kommer med, og som både er en udfordring og en mulighed, består i klimaændringer og energikilder. Jeg vil understrege noget, som blev sagt af en af talerne, fordi det ikke er almindelig kendt, og jeg gjorde det ikke særlig klart i min tale. Det er korrekt, at Spanien er langt fra at opfylde kravene i Kyotoaftalen. Det er måske rigtig, men det er også rigtigt, at i 2006, dvs. et år efter, at min regering kom til magten, blev udledninger af drivhusgasser reduceret med 4 %, til trods for at økonomien voksede med 4 %. Vi er derfor i gang med et intensivt og kontinuerligt arbejde om alternative og vedvarende energiformer og efterfølgende om effektive og besparende energiformer.

For ca. 20 år siden, hvor man drøftede, hvordan man kunne blive førende inden for innovation i Europa, og jeg er sikker på, at Parlamentet også har drøftet dette ved utallige lejligheder, drejede det store spørgsmål sig udelukkende om at udvikle den ny økonomi, dvs. informationsteknologiens økonomi. Nu bliver den ny økonomi, som skal sikre fremtidens produktionskapacitet og derfor dens fremgang, den økonomi, som hurtigst muligt kan reducere vores afhængighed af kul og tilbyde alternative og stadig mere effektive energiformer. Efter min mening er det den første udfordring. Jeg skal understrege, at dette ikke kun er en udfordring, men også en stor mulighed, fordi der heri ligger en god del af den viden, som skal sikre os mange ting og også en god del af de potentielle jobmuligheder og aktiviteter, der kan bibringe større merværdi, og som derfor har stor social rækkevidde.

Dernæst skal Europa gøre fremskridt inden for det sociale område. Det er korrekt at sige, at Europa kun kan gøre fremskridt på det sociale område, hvis vi samtidig gør målrettede og afgørende fremskridt inden for områder som samarbejde og udviklingsbistand, og her tænker jeg på det afrikanske kontinent, det latinamerikanske kontinent eller dele af det asiatiske kontinent.

Det er fordi, og tilgiv mig for at sige dette offentligt, jeg ikke ved, hvad befolkningen og regeringerne i mange afrikanske lande må tænke, når de ser, at EU fra tid til anden har en debat om, hvad den mener om en alvorlig krise. Jeg ved ikke, hvad de tænker. Jeg siger det blot, som jeg ser det. Heldigvis tror jeg, navnlig takket være vores arbejde med demokrati, innovationsmuligheder og velfærdsstaten, som blev grundlagt på dette kontinent, takket være disse tre værdier (arbejde, demokrati og velfærdsstaten), at vi kan blive det kontinent og den union, som har den bedste sociale beskyttelse og det højeste indkomstniveau og den største velfærd.

For mig er det fortsat en grundlæggende målsætning at forbedre social velfærd. En åben økonomi er ikke uforenelig med en socialstat med sociale rettigheder for befolkningen. Faktisk supplerer de hinanden. Socialpolitikker forbruger ikke af rigdom. De kan hjælpe med at skabe rigdom, at skabe betingelser, så alle kan deltage, i form af uddannelse med lige muligheder, balance mellem familie- og arbejdsliv, som kræver en socialpolitik, og stabilitet i ansættelsen, hvilket er det bedste incitament for produktivitet, som skal hjælpe med at skabe rigdom. Socialpolitikker med produktivitets- og menneskeorienterede målsætninger er mulige modeller, som virker. Selvfølgelig er den model, som kan medføre den største omvæltning, den model, hvor der opnås fuldstændig integration og fuldstændig ligestilling for kvinder i alle arbejdssituationer og sociale sammenhænge.

Spanien har ændret sig en hel del delvist som følge af demokrati i de sidste 30 år. Det er imidlertid kvinders integration på arbejdsmarkedet, i det sociale liv og i det civile liv på landet, som har ændret Spanien mest. Det er det, som har ændret os mest, og det, der bestemt har ændret os til det bedre, fordi det har resulteret i værdier som solidaritet og udvikling. Jeg vil gerne minde om, at jeg har en regering, som består af lige mange mænd og kvinder. Faktisk er ingen af de tilstedeværende fra regeringen.

Til sidst vil jeg nævne vores tredje målsætning, som sammen med udfordringen om klimaændringer, udvidelsen af den sociale velfærd og sikringen af sociale rettigheder skal blive Europas varemærke. Det har gjort det muligt for os at nå dertil, hvor vi er i dag, og til at fungere som et referencepunkt for andre lande. Denne tredje målsætning skal sikre og styrke sameksistensen på en helt særlig måde, fordi vi skal huske på, at vi lever på et kontinent, som i de sidste 20 til 30 år har oplevet betydelige demografiske ændringer i mange lande.

Denne sameksistens er ensbetydende med integration og nul intolerance over for ethvert tegn på racisme og fremmedhad. Det er det, der ligger i sameksistens. Europa må ikke svigte en eneste af sine værdier. Hvis der findes en vigtig værdi i det demokratiske Europa, så er det respekt for kulturel og religiøs mangfoldighed, og derfor den kategoriske afvisning af ethvert tegn på fremmedhad og racisme. Vi vil ikke kunne leve op til vores status som europæere, hvis vi faldt for denne fristelse.

Denne sameksistens skal ledsages af stor tolerance. Styrkede individuelle og kollektive rettigheder er ikke kun det bedste udtryk for frihed, det er også en anden værdi, som Europa efter min mening skal identificere sig med. For hvilken større frihed findes der egentlig end respekten for det enkelte individs religiøse, kulturelle og politiske overbevisninger eller dets seksuelle orientering, når det skal indgå i et partnerskab eller i et ægteskab? Findes der noget bedre udtryk for frihed end dette?

Hvis Europa er en union af demokrater, som jeg sagde tidligere, handler det ikke kun om frihed. Så handler det om frihed og lighed i Europa.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. premierminister! Mange tak. De vil ikke komme til at tale igen, men De vil ikke desto mindre blive her i salen og lytte til de øvrige talere.

Mødet i Præsidiet er ved at gå i gang, så før jeg går, vil jeg gerne takke Dem for Deres besøg og for Deres tale. Jeg vil gerne sige tak til Dem og til Spanien, til alle de regeringer, som har arbejdet i et frit Spanien for europæiske anliggender, for Deres og Spaniens bidrag til Europa. På baggrund af vores erfaring gennem de sidste to årtier er vi overbeviste om, at uanset hvem, der leder Spanien i fremtiden, så vil Spanien altid være tro mod sit europæiske kald.

I denne ånd vil jeg gerne endnu en gang varmt takke Dem for Deres besøg her i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. premierminister! Jeg vil begrænse mine bemærkninger, hr. premierminister, til at omfatte immigration, som giver anledning til stor bekymring for fremtidens Europa, og som De kom med nogle fælles forslag til.

Det er sandt, at ingen kan være belærende inden for sådan et vanskeligt område. Men det er også sandt, at ingen skal tro, at de er undtaget fra den solidaritet, som kræves i et fælles rum. Meningsmålinger viser, at visse lande har en mere økonomisk tilgang, og andre har en mere kulturel tilgang.

I lande, som sætter økonomiske interesser højst, er det naturligvis meget belejligt at sikre den nødvendige arbejdskraft ved at vedtage lovene og følgelig legaliseringsforanstaltningerne, som ind imellem vedtages under ét af nationale regeringer uden at bekymre sig alt for meget om den ængstelse, som dette skaber. Andre medlemsstater forsøger derimod at kontrollere migrationsstrømmene.

Vi kan f.eks. nævne Deres regerings tiltag med hensyn til at legalisere hundredtusinder af illegale indvandrere. Frankrig gav dengang udtryk for beklagelse og modvilje. Vores præsident var temmelig åben omkring det. Den slags handlinger må ikke gentage sig fremover. Så meget desto mere eftersom Spanien på legal vis modtager EU-midler til at håndtere de dramatiske situationer, som finder sted på dets grænser til Afrika.

PPE-DE slår til lyd for politikker, som er baseret på individuel behandling af ansøgninger om legalisering, og afviser derfor at acceptere masselegaliseringerne, som ikke bidrager til andet end at øge bekymringerne. På samme måde vil det franske formandskab foreslå en europæisk immigrationspagt. Derudover vil Lissabontraktaten i de kommende år tilvejebringe de foranstaltninger, der skal til for at handle som en enhed og afholde os fra at gennemføre individuelle politikker. Det er i EU's, Spaniens og alle medlemsstaternes langsigtede interesse.

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Enrique Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. premierminister, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! På de spanske socialisters vegne vil jeg gerne takke premierministeren for at komme her i dag.

Det er blevet sagt, at hans tale var en idealistisk tale. Det er også blevet sagt, at han har en meget ambitiøs dagsorden. Jeg vil først og fremmest gerne sige til premierministeren, at hans tilgang har vist sig at fungere i praksis. Med andre ord er han kommet med en række økonomiske, politiske og sociale data, som ikke kun retfærdiggør en proeuropæisk kurs overordnet set, men også realistisk set. Tillad mig her kort at referere til noget, som blev sagt tidligere i dag. Spørgsmålet om masselegaliseringer blev rejst. For tiden kopierer Frankrig og Tyskland det legaliseringssystem,

(Bifald)

som er blevet vedtaget af Spanien, og som er ensbetydende med individuel legalisering og deltagelse af arbejdsgivere og fagforeninger. Hr. Toubon! Fortæl os venligst, hvad der sker i Deres land.

Dernæst vil jeg gerne personligt sige tak til premierministeren for den henvisning, som han lavede til visse veteraner og til vores arbejde, som vi har udført her i mange år. Jeg vil gerne komme med en bemærkning i den henseende. Ud over det, som vi har modtaget, og det er kun ret og rimeligt at være taknemmelig, har vi bidraget med visse ting. Det folkelige og sociale Europa, samhørighed og chartret om grundlæggende rettigheder har Spanien ikke ophavsretten til, men landet har haft stor indflydelse på disse, og det kan vi retmæssigt være stolte af.

Med hensyn til ratificering er jeg enig med premierministeren. Det er slående, at folk, som ingenting har gjort i deres land, og som ikke har taget et eneste skridt hen imod ratificering af forfatningen eller godkendt traktaten, prøver at være belærende over for dem, som har gjort deres arbejde.

(Bifald)

Jeg vil gerne komme med en meget konkret bemærkning nu. I denne ratifikationsproces skal der opfordres til solidaritet og gensidig loyalitet. Det er ikke rimeligt, at nogle gør deres arbejde, mens andre forsøger at genforhandle. Det skal der en gang for alle sættes en stopper for i Europa.

Slutteligt vil jeg gerne sige, at hr. Mayor Oreja har fortalt sig, eftersom han har genvalgt hr. Zapatero som premierminister et par måneder før valget. Hr. Zapatero er for øjeblikket kun premierministerkandidat. Det ville imidlertid være interessant, hvis, og her tænker jeg på valget af den næste formand for Kommissionen, de politiske grupper, og vi kan lægge ud med PPE-DE-Gruppen, skulle give kandidaten en kopi af hr. Zapateros tale.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand, hr. premierminister! Velkommen til Parlamentet, hr. premierminister.

Heldigvis har engagementet i forbindelse med den europæiske konstruktion forenet de fleste politiske kræfter i Spanien, herunder dem i Katalonien. Denne enhed, som begyndte i 1986, forsatte med euroen og blev gentaget i debatten om den europæiske forfatning. Det har gjort det muligt for tidligere regeringer og også for Deres egen regering at føre kampagne for et politisk og ambitiøst Europa. Deres tale i dag bekræfter dette engagement, og jeg ønsker Dem tillykke med dette.

Deres ansvar stopper imidlertid ikke med entusiastiske taler fyldt med europæisk glød. Europa har brug for ledere, som forpligter sig til dets projekter i deres daglige politiske arbejde og ikke kun ved højtidelige og institutionelle lejligheder. Vi kan ikke altid få øje på dette daglige engagement i visse af Deres regerings handlinger, hvilket betyder, at uproduktive konfrontationer med Kommissionen ikke kan undgås. Vi kan heller ikke få øje på dette engagement hos de mennesker, som lader til at vente på, at andre tager initiativet, før de selv beslutter sig for en holdning.

Under alle omstændigheder er det tid for de politiske ledere til at bygge et Europa, som giver sin befolkning håb med hensyn til dette fælles projekt. Hr. Zapatero! Det er fordi, Europa er mere end bare summen af dets regeringers nationale succeser, herunder dem, som De har haft.

Vedtagelsen af Lissabontraktaten vil markere slutningen på en fase, men arbejdet vil kun lige være begyndt. Det vil være tid til fortsat at opbygge et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, tid til at udarbejde en oprigtig europæisk immigrationspolitik, tid til at forbedre vores virksomheders konkurrenceevne og vores borgeres velfærdsmuligheder, og tid til også at hæve Europas stemme i verden og forbedre forbindelserne med vores naboer, herunder dem i Middelhavsområdet, hvor Spanien virkelig kan hjælpe.

Uden at give afkald på eller ikke at afspejle landets ekstreme nationale og lingvistiske mangfoldighed har Spanien således så meget at byde på med hensyn til at gøre dette store fælles ideal til en realitet. Og De, enten alene eller sammen med andre, bliver nødt til at udvise et helt personligt engagement for at nå disse målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Guntars Krasts (UEN). - (LV) Hr. formand, hr. premierminister! Den Lissabontraktat, som blev vedtaget i december, vil ikke kun danne grundlag for de institutionelle forudsætninger for Europas fremtid. Efter min mening er der tre vurderinger med hensyn til Lissabons resultater, som alle, der mener, at Europas fremtid er vigtig, kan blive enige om. Det gælder både dem, som hilser de opnåede resultater i Lissabon velkommen, og dem, som afviser dem. Siden aftalen i Lissabon har der været belæg for en vis optimisme med hensyn til EU's fremtid. Først med hensyn til medlemsstaternes evne til at blive enige. Dernæst er der en forsigtig holdning hen imod at vurdere den opnåede aftale, eftersom det ikke vil være muligt at evaluere de reelle virkninger af traktaten inden for det område, indtil den har været trådt i kraft i en årrække. Den sidste er en negativ vurdering af det faktum, at efter resultatet af folkeafstemningerne i Nederlandene og Frankrig, blev forfatningstraktaten til en traktat ved til dels at undgå at lytte til befolkningen. Paradoksalt nok var en af de grundlæggende opgaver i forfatningstraktaten at gøre traktaten mere forståelig og acceptabel for det europæiske samfund. Som medlem af Det Europæiske Konvent er jeg afvisende over for brugen af og ånden i ordet forfatning i den nye traktat. Resultatet af Lissabon viser en fremgangsmåde, som jeg kan tilslutte mig. Men jeg tror ikke, at årsagerne til ændringerne vil være til gavn for Europas fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  David Hammerstein (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, hr. Zapatero! Jeg er ubetinget glad for, at De er her i dag, og at De har lagt så stor vægt på udfordringen med klimaændringer og også på nødvendigheden af at handle nu. Velkommen i klubben.

Samtidig skal ord følges af positive politiske beslutninger, og den ubestridelige sandhed er, at Spanien stadig er det sorte får, når det handler om klimaændringer, med tal, der er langt under Kyotomålene. Det kræver en betydelig indsats med hensyn til vedvarende energi. Vi har brug for en politik med afgifter. Jeg er meget glad for det om end vildledende forslag om ekstra ører på benzin. Samtidig ser jeg gerne Spanien fremlægge et forslag om en fælleseuropæisk miljøafgift til at håndtere lavinen af udenlandske produkter og import af forurenende produkter.

Vi ville være glade, hvis den omfattende kulstøtte kunne blive afskaffet, både på europæisk og spansk plan, hvis skattemæssige foranstaltninger til at reducere det skøre spanske energiforbrug kunne blive taget alvorligt, og hvis investeringer i infrastruktur kunne omdirigeres til jernbanerne og andre former for offentlig transport og ikke i retning af vejene.

Mere positivt vil jeg gerne oprigtigt lykønske Dem med Spaniens nedlæggelse af atomenergi. Denne gradvise nedlæggelse er meget vigtig, og jeg vil bede andre europæiske ledere om at tage notits af dette, fordi atomenergi er meget dyr, meget farlig og meget langsom at opbygge og ikke er svaret på klimaændringerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand! Velkommen, hr. premierminister! De ved, at jeg er en del af det mindretal, der havde ønsket, at Lissabontraktaten også var blevet sendt til folkeafstemning i Spanien og i alle medlemsstaterne.

Jeg har lyttet nøje til Dem, og der er stadig tid for Dem til at tage føringen på dette område. Der er stadig tid for Europa til at afholde en folkeafstemning i samtlige medlemsstater på samme dag for at tage højde for det grundlæggende element i vores historie: folket. Vores holdning er ikke blot spil for galleriet, det er dybt demokratisk i den forstand, at vi ikke kan opbygge et europæisk projekt eller afslutte opbygningen af det uden befolkningens direkte deltagelse.

Jeg tror, at De er alt for optimistisk, når De siger, at vi er færdige med at opbygge vores sociale Europa. I Europa-Parlamentet er vi meget ofte nødt til sammen at lovgive med direkte angreb på den europæiske sociale tilstand i form af arbejde og jobsikkerhed. Vi har i øjeblikket en debat i gang om flexicurity Derfor mener jeg, at vi har en verserende debat om konsolideringen af denne sociale tilstand.

Jeg vil afslutte med en anmodning. Topmødet mellem EU og Afrika er nært forestående. Glem ikke de besatte områder i Vestsahara. Spanien og EU har et grundlæggende ansvar på dette område. FN's Sikkerhedsråd har krævet en ret til selvbestemmelse, og det er op til os i EU at give dette krav substans og, hvis det er muligt, at realisere det på topmødet mellem EU og Afrika.

 
  
MPphoto
 
 

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. premierminister! De har vist Deres respekt for Parlamentet, og jeg vil gerne vise min respekt for Dem og gennem Dem for Spanien. Europas fremtid udgør en massiv opgave for Europa-Parlamentet. I forbindelse med vedtagelse af lovgivning er det fælles beslutningssystem ved at blive udvidet til at omfatte 68 områder. Det drejer sig om energi, klimaændringer, strukturfonde, samarbejde inden for strafferet, intellektuel ejendomsret osv. Europa-Parlamentet bliver medlovgiver for 95 % af den europæiske lovgivning. Følgelig vil Parlamentet vedtage dobbelt så mange lovgivninger, som det gør i dag. Desuden vil Europa-Parlamentet vælge formanden for Kommissionen, der skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet for hver af sine drøftelser i Det Europæiske Råd.

Følgelig vil Europa-Parlamentet i 2009 være det stærkeste Parlament siden sin første samling i 1968. Det vil være en ligeværdig partner med de øvrige europæiske institutioner. Derfor vil vi være nødsaget til at øge valgdeltagelsen ved valget til denne stærke organisation i 2009. Valgdeltagelsen ved det sidste valg til Europa-Parlamentet var den laveste nogensinde. Kun 47 % af vælgerne deltog, og i Slovakiet, som jeg repræsenterer her, var tallet så lavt som 11 %. Et stort arbejde ligger foran os.

 
  
MPphoto
 
 

  Manfred Weber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. premierminister, parlamentsmedlemmer, mine damer og herrer! Jeg vil faktisk lykønske hr. Schulz. Han har formået at sikre, at han vil få et klap på skulderen af sine socialdemokratiske venner med sin kedelige - for ikke at sige tåbelige - polemik rettet mod PPE-DE-Gruppen. Kort efter at han var færdig med at tale, var der lige så mange tomme sæder på den socialdemokratiske side, som der er her. Hvor fristende det end er at påstå, at socialdemokraterne kun lytter til deres store ledere, men ikke er interesseret i forhandling, vil jeg afstå fra at gøre det, fordi det er meningen, at vi skal behandle hinanden med respekt. Jeg synes, at en undskyldning fra hr. Schulz er berettiget.

Lad mig puste lidt liv i forhandlingen ved at spørge Dem om dette: Hvad har vi egentlig lært i dag? Tja, vi har fundet ud af, at Spanien er en europæisk nation. Jeg tror, jeg har ret, når jeg siger, at de var den samme nation, da premierminister Aznar talte til os. Men vi har hørt et indenrigspolitisk indlæg med øje for valget.

Jeg mener ikke, at det er Europa-Parlamentets opgave at gå med til det. Angela Merkel og præsident Sarkozy var her også, og de forfulgte ikke en indenrigspolitisk dagsorden, de talte om Europa. Disse forhandlinger har kun værdi, hvis vi ser på spørgsmål om detaljer. I den henseende har min kollega hr. Dupont naturligvis helt ret. Det faktum, at Spanien har legaliseret 700.000 indvandrere, blev forsømt i utvetydige vendinger af præsident Sarkozy i sidste uge her i Europa-Parlamentet. Det ville have været interessant at høre, hvorfor der tydeligvis er nogle stridigheder om dette emne i Det Europæiske Råd. Det ville have været interessant at høre, hvordan vi virkelig håndterer indvandringen. Vi ved, at der finder en massiv ulovlig indvandring sted, og vi ved, at klare europæiske direktiver om fastsættelse af regler og procedurer for tilbagesendelse af ulovlige indvandrere er på bordet. Disse direktiver bliver blokeret i Det Europæiske Råd, og vi kommer ikke videre.

Jeg kan ikke se, hvordan vi kan forklare vores borgere, hvorfor vi taler om Europas store og ædle værdier her i Europa-Parlamentet, og alligevel i det daglige arbejde i Det Europæiske Råd - som De, premierminister, også er medlem af - er fremskridtene gået i stå, desværre.

Mit budskab er dette: Europæiske indlæg er vigtige, og det er vigtigt at tale om Europas grundlæggende værdier, men europæisk indsats må prioriteres højere.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Poignant (PSE). - (FR) Hr. premierminister! Når vi taler om Europas fremtid, er historien aldrig ret langt væk. Det var ganske ligetil for vores medborgere, mens Berlinmuren var der. Vi vidste, hvor truslen kom fra, for den havde en placering og et ansigt. Vi var frihedens fortrop, selv lige ved siden af Franco, og alligevel var det ikke nødvendigt at tale om grænser, fordi de blev tegnet af et jerntæppe. Det delte Europa fint ind i sektioner, og det var så det.

I dag mener jeg, at Europas fremtid ligger i dets geografi. Vi behøver blot at kigge på vores omgivelser. Vi er lige ved siden af verdens slagmark, fra Gaza til Kabul. De har brug for noget europæisk forsoningsånd derovre. Vi ligger også tæt på sultområdet, verdens land af pandemier, Afrika, som du også har nævnt. Der skal laves noget deling der, for det er her, vi kan styre indvandringsstrømmene.

Så befinder vi os også i umiddelbar nærhed af en region, der har vist tegn på religiøs fanatisme i de seneste år. Jeg kan selvfølgelig ikke omfatte alle. Her må vi på samme tid opfordre til dialog mellem kulturer og ikke til kulturchok. Vi er også i umiddelbar nærhed af olie- og gasreserver. Vi har brug for dem. Det betyder, at en del af vores fremtidsudsigter afhænger af sikker forsyning og energimæssig uafhængighed.

Disse er nogle forklaringer, vi kan give til vores medborgere, der er lidt tabt her. Det moderne Europa er beliggende i centrum af kontinentets nationer. Der er ingen imperier mere. I havde et, og det havde vi også. Der er nogle rester af det her og der. Der er ikke nogle blokke længere. Europa skal have en ny retning. Det kan ikke opnås ved blot at tilføje direktiver. Der skal peges på nogle brede perspektiver for at genopbygge eller forsøge at genopbygge en slags europæisk drøm. Dette er min delvise vision om fremtidens Europa.

Endelig vil jeg gerne bede om Deres overbærenhed, for næste år er det tohundredårsdagen for Napoleon I's spanske felttog. Da De er en af mine bekendte, og næste år omfatter det franske formandskab, må De være overbærende med os.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke premierministeren for hans forfriskende tale om en politisk union. Jeg ville være taknemmelig, hvis han kunne finde tid til at rejse til London for at gentage den for Gordon Brown, hans socialdemokratiske premierministerkollega, herunder passager om betydningen af den sociale dimension af det indre marked samt betydningen af solidaritet og samhørighed i Unionen, der konfronteres med globale udfordringer.

Om to uger vil premierministeren være til stede på Det Europæiske Råds decembermøde og diskutere forslaget om at oprette et Vismandsudvalg med præsident Sarkozy. Jeg ville være taknemmelig, hvis han kunne fortælle præsident Sarkozy, at vi ikke bør ødelægge udsigterne til godkendelse af traktaten ved at genåbne uenigheder om procedurer og magtbalancen. Vær venlig også at fortælle ham, at det ikke er fornuftigt at forsøge at sætte de geografiske grænser for Europa. Udvidelsesprocessen er fast etableret. Europa vil finde sin endelige form, når de europæiske lande, der stadig er uden for EU, ikke længere ønsker at slutte sig til os.

 
  
  

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslaw Mariusz Piotrowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Set ud fra et geografisk synspunkt er Europa blevet klart defineret og dets grænser fastslået. I en politisk sammenhæng er udtrykket Europa dog blevet synonym med det udvidede EU. På den ene side er det ikke alle europæiske lande, der hører til denne organisation, men på den anden side presser de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet på for optagelse af ikkeeuropæiske lande som Tyrkiet.

Når man diskuterer Europas fremtid, er det vigtigt at overveje dets rødder og grundlæggende værdier. Der er tusindvis af dokumenter med henvisning til de europæiske værdier. Sidstnævnte er dog ikke altid klart defineret, ikke engang i f.eks. traktaten om grundlæggende rettigheder, der debatteres i dag. Når alt er sagt og gjort, er de europæiske rødder kristne, og de grundlæggende værdier blev fastlagt for længe siden. Konstante bestræbelser på at definere det indlysende fører til proportionsforvrængninger. De påvirker også mulighederne for at reagere på de reelle problemer for det gamle kontinent, såsom den foruroligende aldring af Europas befolkning, indvandring, aggressiv konkurrence fra asiatiske lande, terrorisme, epidemier, nye sygdomme og også energisikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. premierminister! Det er ret og rimeligt, at vi bør erkende, at efter en foruroligende periode med usikkerhed, har De været en af de ledere, der igen har styrket det europæiske transatlantiske forhold, og jeg må lykønske Dem med dette.

Men for dem af os, der betragter os selv som dybt proeuropæiske, er det trist at se, at det transatlantiske forhold stadig er lastet med to punkters ballast, der tidligere fik det til at synke, nemlig for meget merkantilisme og for meget intergovermentalisme. Vi kan også notere, at selv om skibet sejler godt, er den valgte retning - eller valgte kurs, for at holde det i maritime termer - den, som fru Merkels og hr. Sarkozys kompas viser, hvilket får båden til tydeligt at have slagside mod det konservative højre.

Spørgsmålet er, hvilken manøvremargen har De til at rette skibet op og korrigere kursen? Hvordan tror De, at De kan overbevise dem, der på trods af at være proeuropæiske, er bange for at stige om bord på det europæiske skib, fordi de ikke betragter det som sikkert, eller fordi de ikke ved, hvor det er på vej hen, eller fordi de ikke kan se hverken et socialt Europa eller et miljømæssigt bæredygtigt Europa eller et internationalt ansvarligt Europa eller et gennemsigtigt, demokratisk og folkeligt Europa, som vi så ofte har talt om? Tror De, at De kan lede springet fra et markedseuropa til et politisk Europa? Hvordan?

Tror De ikke også, så meget som De har lykønsket Europa-Parlamentet, at det er på tide for Parlamentet at være den vigtigste europæiske lovgiver?

I øvrigt, mens vi er ved emnet, og i lyset af de nye oplysninger om brugen af spanske baser til transport af fanger til Guantánamo, er det så regeringens hensigt gennem FN's Sikkerhedsråd at gennemgå sine forbindelser med USA?

Jeg siger dette, fordi alt dette vedrører Europa, særligt den europæiske troværdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvia-Yvonne Kaufmann (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, hr. premierminister! Parlamentet beslutter i morgen, om chartret om grundlæggende rettigheder bliver juridisk bindende i fremtiden. For mig, der har været medlem af konventet, der blev nedsat til at udarbejde udkastet til chartret om grundlæggende rettigheder, er dette en meget vigtig afstemning, ikke bare fordi jeg havde æren af at arbejde på det, der er det mest nutidige europæiske dokument om grundlæggende rettigheder, og ikke bare fordi jeg - ligesom mange andre - kæmpede i syv år for at sikre, at det blev juridisk bindende.

Chartret om grundlæggende rettigheder er baseret på udelelighed af civile, politiske og sociale rettigheder. For mig, som et venstreorienteret medlem af Europa-Parlamentet, der kommer fra Berlin og boede i DDR indtil den fredelige revolution i 1989, er dette af afgørende betydning. For mig er det rungende "ja" til dette charter den logiske konsekvens af vores kritiske vurdering af vores egen historie: en vurdering, der var nødvendig, og som fokuserede på de massive krænkelser af grundlæggende og menneskelige rettigheder under "reelt eksisterende socialisme".

Deres land spiller en vigtig rolle i EU. Ved at stemme "ja" til folkeafstemningen, til det, der dengang var forfatningstraktaten, ydede borgerne i Spanien et væsentligt bidrag til, at chartret ikke bliver lagt på hylden. De kan og bør bygge videre på dette resultat. Alle har store forventninger til Europa. De forventer, at Europa løser deres daglige behov og bekymringer. De vil have Europa til at arbejde på en betydningsfuld måde - og ikke bare nynne med på melodien, som Jean-Claude Juncker sagde - med henblik på at skabe et Europa af arbejdstagere, et Europa, som virkelig er baseret på solidaritet. Derfor skal der gennemføres en energisk kampagne i EU mod social- og løndumping. Mindsteløn for alle til at beskytte folks levebrød. Det er det, vi har brug for. De sociale spørgsmål er faktisk afgørende for Europas fremtid!

 
  
MPphoto
 
 

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand, hr. premierminister! Lissabontraktaten eller snarere den omdøbte forfatning er Deres mening om Europas fremtid. Det er den forfatning, der blev afgørende afvist af franske og nederlandske vælgere i 2005, og som vi nu søger at tvinge igennem uden samtykke fra folket.

På tværs af de 27 medlemsstater viser opinionsundersøgelser, at et flertal af borgerne ønsker en folkeafstemning om traktaten. I Det Forenede Kongerige ønsker 80 % en folkeafstemning, og to tredjedele ville stemme "nej", men vores regering nægter os den stemme, det højtideligt lovede i sit valgprogram.

Hr. premierminister! De taler om et Europa baseret på demokrati, men Europa krænker den offentlige mening. Den foragt, vi viser for den offentlige mening, er en hån mod vores påstand om at være en "Union af værdier". Igen og igen fortæller mine vælgere mig, at de i 1975 stemte for et frihandelsområde, ikke en politisk union. Det er på tide at nedbryde de overnationale politiske strukturer i EU, og vende tilbage til den enkle handelsgruppe, som den britiske befolkning blev lovet i 1972.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Det faktum, at vi byder den spanske premierminister velkommen til vores møde i dag, kan fejlagtigt give indtryk af, at vi stadig befinder os i reflektionsperioden om traktaten, da denne række af diskussioner med premierministrene blev oprettet til dette formål. Heldigvis er perioden dog bag os, og i mellemtiden har vi en aftale om en god reformtraktat. Selvfølgelig er De velkommen her, hr. premierminister, fordi det nu er værd at tale om Europas fremtid. Dette er tilfældet nu mere end nogensinde, fordi traktaten ikke er et mål, men en ny begyndelse.

Den er ikke et mål i sig selv, den er et instrument, som vi skal anvende effektivt, og som giver os et perspektiv om en bedre forvaltning, om mere demokrati, om realisering af værdier, såsom frihed, sikkerhed, velstand og yderligere udvidelse af vores sociale markedsøkonomi i en åben og globaliseret verden. De kan roligt regne med, at det er de samme mål, der forfølges af mange af de belgiske mennesker i deres ønske om en reform af staten. Selv om det er rent tilfældigt, er det rettet mod realiseringen af de mål, vi deler med så mange mennesker her .

 
  
MPphoto
 
 

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne hylde premierministeren for at være en af de få premierministre, der taler samme sprog her i Bruxelles som i deres respektive hovedstæder. Jeg vil også gerne hylde ham for at være en de meget få premierministre, der ikke skjuler, hvad Europa er og bør være for deres egne folk. Derfor støtter hans folk ham, så der blev det store "ja" til den europæiske forfatning.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at lykønske premierministeren med at genvinde den rette grad af repræsentation for Spanien her i Europa-Parlamentet med virkning fra 2009.

Jeg tror, at budskabet i Spanien er klart for os, og vi deler dette budskab. Europa skal enten være social eller slet ikke, Europa skal enten være en global aktør eller slet ikke. Europa skal være i stand til at kombinere solidaritet med nærhedsprincippet, ellers vil det mislykkes. Europa skal være i stand til at tilbyde en model for bæredygtig vækst, ellers vil det forsvinde. Europa skal kunne tilbyde en løsning til fordel for social integration, ligestilling mellem kønnene og populær bemyndigelse, ellers vil det falde fra hinanden. Europa skal være i stand til at knytte multikulturalisme med borgerlig samhørighed, fri konkurrence med generøsitet, effektivitet med retfærdighed og fleksibilitet med sikkerhed, ellers bliver det meningsløst.

Jeg er også enig i premierministerens synspunkt, at sikkerhed er udelelig og bør være individuel, social, national og international for alle. Jeg er også enig i hans synspunkt om indvandring. Ja, det rigtige svar til indvandringsudfordringer er integration og ikke udvisning, integration og ikke marginalisering. Det rigtige svar bør rettes mod behandling af årsagerne og ikke symptomerne.

Jeg forstår godt, hvorfor premierministeren ikke har brug for en ny folkeafstemning om den nye traktat. Han har allerede et "maximandat", og derfor kan han acceptere en minitraktat Vi er nødt til at godkende traktaten hurtigt, og derefter genstarte på vores vej mod et mere integreret Europa.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Pêk (UEN). - (PL) Hr. formand! Som jeg har fulgt denne forhandling, er det indtryk, som jeg har fået, at alt er i orden, og vil blive endnu bedre, selv om det faktisk allerede er så godt, at det næppe kunne blive bedre. Der er dog en række problemer, som de store ledere i EU taler om som en, men synes at tage fejl af.

Vi er konfronteret med en ny pseudoreligion, nemlig den såkaldte drivhuseffekt. Drivhuseffekten præsenteres på en måde, så det fører til krav om maksimal reduktion af udledninger. Europæiske lande er derfor tvunget til at konkurrere med lande, der ikke har så strenge planer om at begrænse udledninger. I mellemtiden mener alle seriøse forskere, at drivhuseffekten er et naturligt fænomen, der opstår på et cyklisk grundlag, og at summen af menneskehedens indsats kun kan gøre en forskel på højest et par procentpoint.

Jeg beder Dem indtrængende om ikke at tage del i ønsketænkning. I stedet skal De udforme en fornuftig energipolitik, fordi olie nu koster 100 amerikanske dollars, og nogle mennesker tror, at det snart bliver endnu dyrere. Det indlysende spørgsmål er: Hvorfor er dette tilfældet, og hvem drager fordel af situationen?

 
  
MPphoto
 
 

  Gerardo Galeote (PPE-DE). - (ES) Hr. premierminister! Jeg må gentage velkomstordene, som alle parlamentsmedlemmerne i min gruppe har udtrykt i en handling af respekt og parlamentarisk høflighed, som jeg i høj grad føler ikke er blevet udstukket af PSE-Gruppen.

Vi spanske medlemmer bør også være smigrede, fordi De er kommet her i dag før indberetningen til det spanske parlament om resultatet af Det Europæiske Råd i Lissabon. Noget som De uden tvivl har planer om at gøre, før det spanske parlament opløses, for De må være enig i, at det spanske folk fortjener en forklaring, når man, som De har nævnt, tænker på, at de var de første til at have en folkeafstemning om en forfatning, som stadig ikke eksisterer.

Det proeuropæiske engagement i Deres indlæg deles fuldt ud af langt størstedelen af Europa-Parlamentet. Derfor forestiller jeg mig, at De nu, fra Europa og mod Spanien, som De har sagt, vil dele vores bekymring om, at Spanien har været den værste i Europa til at gennemføre EU-direktiver i national lovgivning, og endnu ikke har været i spidsen med hensyn til procedurer for overtrædelser af EU-lovgivningen. Ligeledes må jeg sige, at Deres tilsagn her i dag om miljøet - som kun fortjener ros - står i kontrast til de faktiske omstændigheders barske virkelighed, for netop i dag har vi hørt om en rapport fra Kommissionen, der viser, at vores land er det, der er længst fra at opfylde målene, der er fastsat i Kyotoprotokollen.

Jeg kan ikke ønske Dem held og lykke med valget til marts. Det er rigtigt, at Deres indlæg var mere som en kampagnetale end noget andet, men jeg ønsker, og det er det springende punkt, at De gør Deres yderste for at genoprette den konsensus mellem de spanske politiske kræfter og de europæiske institutioner, der er forsvundet, ikke på grund af initiativer, som er kommet fra denne side af ...

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  José Luis Rodríguez Zapatero, formand for den spanske regering. - (ES) Hr. formand! Jeg vil ganske kort sige to ting om de spørgsmål, der mest insisterende er blevet rejst, nemlig indvandringspolitik og reguleringen af indvandrersituationen i Spanien.

Jeg går ind for en fælles indvandrerpolitik for EU's dækkende grænsekontrol, integration og en vedtægt for dets fælles regulering. Vi er langt fra dette punkt, men jeg kan forsikre de to medlemmer, der rejste spørgsmålet, om en ting: Da jeg blev premierminister, konstaterede jeg, at der i mit land var 700.000 ulovlige migrationsarbejdstagere, der blev udnyttet, der ikke betalte skat eller understøttelsesbidrag, og som arbejdede i den uformelle eller illegale økonomi.

Vores europæiske værdier er rettigheder, lovlighed, gennemsigtighed og retsstatsprincippet. Jeg vil derfor altid forsøge at sikre, at der i mit land ikke er nogen, der arbejder ulovligt, bliver udnyttet, bliver nægtet deres rettigheder, og at ingen forsømmer at bidrage til den byrde, der bæres af et demokratisk land. Aldrig.

(Bifald)

Jeg ved ikke, hvor mange af disse 700.000, der er kommet ind gennem Frankrig. Jeg ved det ikke. Det, som jeg ved, er, at Frankrig og Spanien efter megen dialog, fordi der var meningsforskelle, nu deler en fælles filosofi og en fælles politisk tilgang. Det samme er tilfældet med den tyske regering. Erfaringerne og omstændighederne i hvert land har været meget forskellige på grund af mangel på en fælles indvandringspolitik. Når der ikke er nogen fælles indvandringspolitik, er vi tilbøjelige til at skyde skylden for vores problemer på Frankrig eller Frankrigs på Spanien eller Tysklands på Italien eller Italiens på Tyskland. Det tjener absolut intet formål og er også skadeligt for den europæiske konstruktion.

Når vi har en politik med fælles ydre grænser, som alle kontrollerer sammen, og en politik for integration og fælles status, vil vi ikke være fristede til at kritisere et land, som behandler problemet med 700.000 mennesker, der arbejder ulovligt, så de kan blive lovlige.

Jeg kan ikke understrege det nok, når det handler om klimaændringer, men jeg vil heller ikke pege tilbage på en bestemt regering, fordi der har været regeringer af alle farver i mit land. Der har uden tvivl været en enorm økonomisk vækst i Spanien. Det eneste jeg ved er, at regeringen, som jeg er formand for, er den eneste, der har stoppet væksten af drivhusgasemissionerne - som vi gjorde i 2006 - og den eneste, der er begyndt at reducere disse og samtidig øge den økonomiske vækst med 4 %. 2006 var også det første år, hvor det primære forbrug af elektricitet i Spanien blev reduceret. Vi er meget bestemte på dette område, som vi har været det på andre politiske handlingsområder, hvor vi ikke har tøvet med at vedtage vidtrækkende love om rettigheder eller med at tage slagkraftige beslutninger om udenrigspolitik, når vi har været imod visse handlinger. På den internationale scene vil vi ikke undlade at stå fast og være fast besluttet på at håndtere det, som jeg har beskrevet som en kæmpe udfordring og en kæmpe mulighed. Jeg kan forsikre Dem om, at Spanien ikke er den værste og slet ikke vil være det i de næste par år, fordi vi vil gøre en stor national indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser, for at investere i alternativ vedvarende energi og for at føre en politik for energieffektivitet og besparelse.

Jeg vil slutte med at gentage min dybeste taknemmelighed over for Europa-Parlamentet. Jeg har følt mig godt tilpas her og også europæisk, meget europæisk, og når jeg forlader dette fælles Parlament for den europæiske befolkning, vil jeg føle mig endnu mere europæisk. Jeg ville meget gerne være kommet her tidligere.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Økonomisk udvikling og jobskabelse er primære krav i Europa i dag. Der skal ske fremskridt inden for jobskabelse gennem økonomisk udvikling, og det kræver planlægning af en længere periode end 1-2 år, og mere fleksibel udnyttelse af solidariske midler.

Vi må konfrontere truslen om klimaændringer, og vi må arrangere en sikker og bæredygtig energiforsyning. Miljøbeskyttelse og indførelsen af miljøvenlige teknologier er nu globale spørgsmål, der påvirker hele samfundet.

Efter Lissabonstrategien og ændringer heraf, hvor det er nødvendigt, må EU omdannes til en region med velstand, solidaritet, sikkerhed og frihed, der stræber efter nye partnerskaber med hele verden, men særligt med dens umiddelbare naboer, Asien og Afrika.

Europa skal spille en ledende rolle i globaliseringen! Oprettelsen af et videnbaseret samfund, hvor borgere kan tilegne sig fleksibel og overførbar viden, som de kan bruge i deres hverdag, i løbet af uddannelse og i undervisning, er vigtig for dette. Livslang læring er grundlaget for arbejdskraftens mobilitet. I beskæftigelsen skal vi opnå fuld ligestilling, bekæmpelse af social udstødelse, støtte dem, der halter bagefter, de dårligt stillede og dem, der er blevet tvunget ud på kanten af samfundet. Særlig stor opmærksomhed skal der afsættes til små og mellemstore virksomheder, som kan være tegn på et velfærdssamfund og et passende beskæftigelsesniveau.

Energiproduktionen skal bygges på et solidt grundlag, forbruget skal bringes ned på et lavere niveau, og spildet skal bremses med indførelsen af energibesparende teknologier. Andelen af alternative energikilder skal øges parallelt med en reduktion i anvendelsen af fossile brændstoffer.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik