Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 28. november 2007 - Bruxelles

17. Økonomiske partnerskabsaftaler (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om økonomiske partnerskabsaftaler.

  Ján Figeľ, Medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over at få lejlighed til at forklare, hvor langt vi er nået i forhandlingerne om en økonomisk partnerskabsaftale (ØPA). Jeg bemærker med tilfredshed, at den strategi, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse af 23. oktober, blev godkendt af Rådet i sidste uge. Som Kommissær Mandelson sagde til Parlamentets Udvalg om International Handel i sidste uge, er vi kommet over det kritiske punkt i disse forhandlinger.

Forhandlingerne skrider hurtigt fremad. Lad mig give Dem en fornemmelse af, hvor vi står lige nu. I Østafrika er en foreløbig aftale blevet paraferet med Det Østafrikanske Fællesskab: Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania. Vi er meget tæt på en interimsaftale med landene omkring Det Indiske Ocean i sammenhæng med den østlige og sydlige afrikanske gruppe.

I Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab har vi paraferet en foreløbig aftale med Botswana, Lesotho, Swaziland og Mozambique. Angola vil gå med, så snart det kan. Sydafrika og Namibia vil straks herefter træffe afgørelse om deres deltagelse.

Med hensyn til Stillehavsregionen arbejder vi på en rammeaftale for regionen som helhed parallelt med særlige aftaler om markedsadgang for at beskytte de umiddelbare interesser i de lande, som står for regionens handel med EU. Jeg forventer meget snart at få en meddelelse om, at man er nået til enighed om disse aftaler.

I de øvrige regioner er situationen mindre klar. Vedrørende Vestafrika og Det Centrale Afrika foregår der møder med såkaldte "undergrupper". Vi vil muligvis kunne indgå interimsaftaler med de mest berørte lande om handel med varer, som så kan udvides til fuldstændige ØPA'er med hele regionen i 2008. Det vil selvfølgelig afhænge af, om de pågældende lande ønsker at gå den vej og fremlægge WTO-forenelige aftaler om markedsadgang.

I den caraibiske region har vi en aftale på plads om næsten det hele, men ikke - hvilket er afgørende - om handel med varer, hvor regionens forslag ligger temmelig langt fra, hvad der kan forsvares i WTO. Forhandlingerne fortsætter, men lige nu har vi brug for en klar politisk beslutning fra regionen til at låse op for forhandlingerne i form af en WTO-forenelig plan for markedsadgang.

I alle regioner anvender vi en pragmatisk og fleksibel strategi for at opnå det, der stadig er vores målsætning for disse aftaler, nemlig at opnå fuldstændige ØPA'er med fire regioner. Dette vil betyde en modernisering af vores handelsforbindelser og tjene udviklingen, så fuldstændige aftaler med fire regioner er vores mål.

Vi har gjort betydelige fremskridt i de seneste dage, men vi kan ikke garantere i dag, at der kommer en aftale, som indeholder nye WTO-forenelige handelsordninger med alle AVS-lande.

WTO-forenelighed er en vigtig del af alle aftaler, hvad enten de er fuldstændige ØPA'er, foreløbige aftaler eller blot rene varehandelsaftaler. Uden dette element kan vi kun tilbyde det generelle toldpræferencesystem.

I næste uge tager Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) beslutning om EF-forordningen til gennemførelse af den markedsadgang, der er blevet tilbudt AVS-landene. Det er det bedste tilbud nogensinde i en bilateral aftale med fuldstændig told- og kvotefri adgang med overgangsperioder for kun to produkter - sukker og ris.

Vi vil fortsat gøre alt, hvad der er muligt, for at få aftaler i stand. Vi har lagt et tilbud på bordet, og i det øjeblik en hvilken som helst af AVS-staterne fremlægger et WTO-foreneligt tilbud, som kan føre til indgåelse af en aftale, kan vi hurtigt foreslå Rådet, at det pågældende land bliver omfattet af ØPA-forordningen om markedsadgang.

Vi har givet udtryk for, at vi er villige til at arbejde sammen med subregioner, hvis det er det, AVS-staterne ønsker. Vi er gået med til at fortsætte forhandlingerne efter den 1. januar 2008 om andre emner såsom tjenesteydelser, investeringer og andre handelsrelaterede områder, som er en vigtig del af udviklingsdelen i disse aftaler. Vi har holdt vores løfter om at tilbyde handelsordninger, der er lig med eller bedre end Cotonouaftalen, for alle de lande, vi når til enighed med. Vi har tilbudt helt at åbne vores markeder og ledsage tilbuddet om varehandel med gavmilde tilbud om tjenesteydelser.

Hvad vi ikke kan, er at forlænge Cotonouhandelsordningen, mens vi fortsætter forhandlingerne. I de tilfælde, hvor der ikke eksisterer en ØPA, har vi gjort det klart, at vi ikke kan eller vil foreslå løsninger, der er ulovlige eller usikre.

Vores AVS-partnere vil få brug for støtte til at gennemføre aftalerne og foretage de nødvendige tilpasninger og reformer. Derfor arbejder Kommissionen på at sikre, at Den Europæiske Udviklingsfond prioriterer handelsrelateret bistand i forbindelse med ØPA'er. Og derfor arbejder vi tæt sammen med medlemsstaterne for at opnå yderligere bidrag fra dem i forbindelse med den nyligt vedtagne EU-strategi for handelsrelateret bistand.

Vi ved, at der skal træffes vanskelige politiske beslutninger for at få afsluttet disse forhandlinger, men det glæder os at se det lederskab, der er udvist af de AVS-regioner og -lande, som har besluttet at slutte sig til os i paraferingen af ØPA-aftaler. Vi vil fortsætte med at støtte dem, når de skal opfylde forpligtelserne i aftalen, og vi vil ligeledes støtte dem i vores fælles bestræbelser for at sikre, at denne handelsforbindelse bliver et ægte bidrag til deres udvikling

  Robert Sturdy, på vegne af PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr formand! Det er nok en underdrivelse at sige, at vi efter syv års forhandlinger ikke er nået så langt, som vi burde. Jeg er ikke sikker på, det ville være korrekt at sige, at vi er over det kritiske punkt.

I løbet af de seneste uger er nogle af AVS-medlemmerne blevet stadigt mere bekymrede over udsigten til det begrænsede - som kommissæren selv beskriver det - GSP-toldpræferencesystem, som venter dem den 1. januar, hvis de ikke undertegner en ØPA-aftale. Kommissionen påstår, at den har haft succes med at opnå interimsaftaler både med enkeltstater og grupper for delregioner. Som kommissæren sagde, underskrev den en aftale med den østafrikanske gruppe i går, mens SADC underskrev i sidste uge - men uden Sydafrika og uden Namibia! Hvad er det for en økonomisk aftale, der udelukker lande? Det forlyder, at Kommissionen presser Vestafrika ind i en aftale uden Nigeria, som er et af de største lande i Afrika og har omfattende handelsforhandlinger med EU på bordet. Hvilken virkning på lang sigt får underskrivelsen af disse såkaldte rammeaftaler? Hvad med den regionale integration? Så vidt jeg kan se, splitter disse aftaler netop de regioner op, som ifølge min rapport er hele meningen med ØPA'er.

Parlamentets beslutning, som er udarbejdet af en politisk gruppe, anfører klart, at vi skal se frem til disse forhandlinger, som nu har fået fart på. Det kan godt være, vi ikke kan lide disse ordninger, men tidsfristen er næsten udløbet, og lige nu findes der ingen alternativer. Kigalierklæringen var særlig tung og afgørende. Vores beslutning her i Parlamentet i dag er fremadrettet, og jeg håber, vi har noget at se frem til.

Som navnet antyder, er ØPA'er et skridt på vejen mod fuldstændige og vidtspændende handelsrelationer mellem EU og AVS. Jeg er skuffet over, at PSE-Gruppen har besluttet ikke at stemme.

Jeg har en sidste kommentar til kommissæren. I Det Forenede Kongerige siger man, at der er tre store løgne i verden: "Checken er forsinket i posten", "det var ikke min skyld", og "jeg er fra EU, og jeg kommer for at hjælpe".

  Harlem Désir, på vegne af PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Vi har ikke kunnet undgå at lægge mærke til, at Kommissionen i dens måde at føre forhandlinger på ikke har formået at sikre, at rigtige ØPA'er blev underskrevet før den fastsatte dato. Her er jeg enig med hr. Sturdy i, at interimsaftalerne bringer spørgsmål frem omkring de regionale grupper, der er blevet dannet, og som udgjorde grundlaget for drøftelserne om underskrivelse af disse ØPA'er.

I stedet for at styrke forbindelserne og tilliden mellem Europa og AVS-staterne har forhandlingerne skabt stor bekymring. Bekymringen gælder tab af offentlige ressourcer: Den sengalesiske præsident udtalte for nylig til pressen, at mellem 35 % og 70 % af de afrikanske budgetter bestod af toldindtægter. Det anslås f.eks., at Nigeria vil miste 800 millioner euro.

Der er bekymring med hensyn til konsekvenserne af liberaliseringen af skrøbelige sektorer inden for AVS-økonomier, som vil møde konkurrence fra europæiske virksomheder. Der er bekymring med hensyn til kravene om, at en række emner vil blive inddraget i anden fase, som ikke er i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne. Her tænker jeg på tjenesteydelser, investering, markederne for offentlige indkøb samt konkurrencereglerne. Der er bekymring med hensyn til truslen om at indføre højere toldtariffer i 2008 for de AVS-lande, der ikke hører til de mindst udviklede, som en slags afpresning for at tvinge dem til at acceptere en hvilken som helst aftale.

Jeg mener, vi bør puste nyt liv i AVS-EU-forbindelserne og styre forhandlingerne tilbage til hovedprincipperne i Cotonouaftalen. ØPA'er er udviklingsinstrumenter. Liberalisering er ikke et mål i sig selv. ØPA'er sigter mod at styrke AVS-økonomier og hjælpe dem med at træde ind i verdensøkonomien.

Ingen AVS-stat bør være dårligere stillet efter en ØPA, end før den blev underskrevet. Aftaleparterne bør få gavn af en præferenceordning, der er mindst lige så gunstig som før ØPA'en. AVS-staternes interesser og deres økonomiske spredning bør være grundlaget for aftalerne.

Oprindelsesreglerne bør afklares for at fastlægge, i hvor høj grad de kan få gavn af eventuelle nye foranstaltninger til markedsadgang, som vi måtte træffe, og der skal gennemføres ordentlige systemer til økonomisk kompensation. Man er nødt til at forstå budskabet i Kigalierklæringen fra parlamentsmedlemmer i AVS-stater og i Europa. Datoen den 31. december er ikke så alvorligt et slag, som det, De har uddelt.

  Gianluca Susta, på vegne af ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I ALDE-Gruppen har vi støttet anmodningen fra Den Socialistiske Gruppes gruppeleder om at udsætte afstemningen i et forsøg på at nå til en bredere enighed om teksten i beslutningen.

Vi deler ligeledes de bekymringer og forhåbninger, der er opsummeret i slutdokumentet fra Kigalimødet. ØPA'er er et vigtigt redskab til udvikling, regional integration og mindskelse af fattigdom. I denne globaliserede verden må EU-indsatsen være rettet mod disse mål. Frihandel, WTO-bestemmelserne og selv ØPA'er er ikke målet i sig selv, men redskaber for verdenshandelen.

Ikke desto mindre må vi indrømme, at det retlige tomrum, der opstår efter Cotonouaftalens udløb, sætter AVS-landene selv i en alvorlig situation. Der er meget mere på spil end spørgsmålet om, hvorvidt disse aftaler er lovlige i forhold til WTO-bestemmelser og -beslutninger.

Også vi håber, at de forhandlinger, der er undervejs i de seks regioner, kan blive afsluttet hurtigt, og at en genoptagelse og en heldig afslutning på de mere komplicerede Dohaforhandlinger om en reform af verdenshandelen vil give klare og entydige rammer, som i højere grad kan opfylde de fattigste landes udviklingsbehov, også når det gælder EU-AVS-forbindelser.

Vi er imidlertid klar over, at AVS-forhandlingerne kun skrider langsomt frem, og at reformen af verdenshandelen, som også ville kunne puste nyt liv i den multilaterale proces, vakler.

Der bør derfor arbejdes pragmatisk hen imod mulige løsninger. Her tror vi, at Kommissionens strategi om en fremgangsmåde i to tempi - først interimsaftaler, der udelukkende vedrører handel, og derefter en mere generel aftale - vil medvirke til at hindre en afbrydelse af handelsstrømmen af varer til gunstige priser, således som det er vedtaget i Cotonou, hvilket kunne være meget ødelæggende for AVS-landene.

  Frithjof Schmidt, på vegne af Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det var overraskende at høre Dem tale om forhandlingerne, som om intet var gået skævt, og alt bare var gået strygende for Kommissionen.

I løbet af de seneste måneder har vi her i Parlamentet ved adskillige lejligheder påpeget, at Kommissionen har fyldt for meget på i forhandlingerne med AVS-landene. Vi pegede på, at en aftale om handel med varer var tilstrækkeligt til at overholde WTO-bestemmelserne, og at en aftale om Singaporetemaerne ikke var afgørende. Her talte vi for døve ører i Kommissionen. Kommissionen fejede faktisk vores kritik til side. Deres pludselige kursskifte hen mod interimsaftaler, der kun omfatter handel med varer er utilstrækkeligt og kommer for sent. Aftaler, der kun omfatter handel med varer, er på dette stadie en indrømmelse af nederlag, som skyldes Deres egen mangel på indsigt. Det ville have set bedre ud, hvis De havde været mere selvkritisk og for en gangs skyld indrømmet, at Deres forhandlingsstrategi var slået fejl.

Den anden store fejl var den måde, hvorpå forhandlingerne blev ført. De blev tydeligvis ført, som om det blot drejede sig om en almindelig frihandelsaftale og ikke om en udviklingsbaseret rammeaftale. Der var enighed blandt AVS-landene om at beklage sig over, at de blev sat under pres, og dette vidner om den dårlige stemning under forhandlingerne. Dette var det klare budskab i Kigali, og jeg må sige til Kommissionen, at tonen ved forhandlingerne også betyder meget, ikke kun indholdet.

Den er af afgørende betydning, hvis vi skal undgå at begå endnu en stor fejl. Vi har nu brug for en løsning for de lande, der ikke hører blandt de mindst udviklede, og som ikke på nuværende tidspunkt føler sig i stand til at underskrive en aftale. Vi må undgå et sammenbrud i handelsforbindelserne, derfor har vi brug for et forslag til en overgangsordning for 2008.

  Helmuth Markov, på vegne af GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Kommissionens forhandlingsstrategi var helt forkert, ja faktisk var den katastrofal. Den var baseret på strategien for det globale Europa, som udelukkende handler om, at Europas store transnationale selskaber får adgang til markedet.

Jeg har altid undret mig over, hvad dette tiltag har med partnerskabsaftaler at gøre. Partnerskab handler om noget helt andet. Partnerskab betyder respekt for det land, der har brug for økonomisk og social udvikling. En partnerskabsaftale skal skabe forståelse for, at tildeling af udviklingsstøtte ikke skal være afhængig af, at der bliver indgået en ØPA. Økonomiske partnerskabsaftaler skal tage hensyn til de svage - og de svageste - landes udvikling. Intet land bør være dårligere stillet, end det er i forvejen, hvis det ikke skriver under. Det er fair partnerskab, og det er et tiltag, der er baseret på solidaritet. Kommissionen var milevidt fra dette. Jeg synes, det er godt, at den nu efter pres fra flere sider begynder at anlægge en anderledes strategi, selv om jeg er meget skeptisk, når jeg ser, hvordan den optræder i forbindelse med Mercosur, ASEAN og Andeslandene, hvor den stadig tænker i de gamle baner.

Tilsyneladende siger vi europæere: "Sådan bliver det, uanset om I vil have det eller ej!" Lad mig gentage, at det ikke har noget med partnerskab at gøre. Jeg blev temmelig irriteret - ja, faktisk blev jeg rystet - over det, der skete her i dag, at vi ikke kunne bruge beslutningen i Kigali som grundlag, selv om den blev undertegnet af alle de medlemmer, der var til stede i Kigali. Parlamentet skulle have givet denne delegation sin støtte ved at godkende beslutningen.

(Formanden afbrød taleren)

  Maria Martens (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! ØPA'er er et omstridt emne i Afrika og er ved at udvikle sig til også at blive det i Europa. Dette problem handler om fundamentalt forskellige opfattelser af mulighederne for at bekæmpe fatttigdom ved hjælp af bæredygtig økonomisk vækst i AVS-landene. Det er klart, at ren økonomisk bistand ikke reelt har bidraget til at mindske fattigdommen. Vi mener, at disse handelsaftaler vil kunne give en mulighed for at forlade en lang tradition for ikke særlig effektiv bistand. Den globale handel med AVS-landene er gået tilbage. Den er nu mindre end 1 %, og millenniumudviklingsmålene er ikke opnået i Afrika. Den situation må ændres. Europa har en moralsk forpligtelse til at hjælpe AVS-landene til økonomisk vækst og til at udvide handelen med dem. ØPA'erne skal bidrage til dette.

Fordelene ved handel og økonomisk integration er indlysende, især i en stadig mere globaliseret verden. Konkurrence, et godt investeringsklima, markedsadgang og fabrikker, der er i drift, er af afgørende betydning for økonomisk vækst i AVS-landene. Vi skal være fleksible og pragmatiske, men inden for Verdenshandelsorganisationens rammer. Det kan ikke længere forventes, at de fuldstændige handelsaftaler bliver underskrevet inden 1. januar 2008. Nogle lande i det østlige og sydlige Afrika har imidlertid indgået interimsaftaler. Disse aftaler omfatter kun handel med varer. De kan ikke kaldes et skridt hen imod regional udvikling. Vi må hurtigt begynde at yde teknisk bistand til at styrke disse lande og senere nå til en fuldstædig aftale, som f.eks. omfatter tjenesteydelser.

  Glenys Kinnock (PSE). - (EN) Hr. formand! Min gruppe anbefaler, ligesom andre har sagt det, at Parlamentet i troværdighedens og pålidelighedens interesse indtager en holdning, der afspejler det, vi alle tilsluttede os ved Den Blandede Parlamentariske Forsamling, og som blev afspejlet i Kigalierklæringen. Jeg mener, at det både er et moderat og afbalanceret dokument, som er udtryk for langvarige og succesrige forhandlinger mellem alle de politiske grupper i Parlamentet - heriblandt selvfølgelig også hr. Sturdys politiske gruppe, som han henviste til - og med AVS-landene.

Jeg er aldrig stødt på den form for pres, som AVS er blevet mødt med under disse forhandlinger, især når de bliver truet med at blive væsentligt ringere stillet af Europas GSP toldpræferenceordning. Det er på grund af den trussel, at der er opstået nye regionale grupperinger, og vi kommer sikkert til at se bilaterale aftaler, f. eks. med Côte d'Ivoire. De undergrupperinger, Kommissionen har talt om, er ikke noget, vi skal se på som et imponerende resultat, men snarere som noget, der truer den regionale integration og skaber massive regionale spændinger blandt AVS-landene.

Mauritius, Seychellerne, Madagascar and Comorerne er blevet enige om en subregional ØPA. Vest- og Centralafrika er ikke kommet med nogen tilbud om markedsadgang og står således foran GSP-ordningen. Sydafrika og Namibia, som er medlemmer af SADC, lader til at være nået til et punkt, hvor de er kørt fast, og bliver anmodet om at medtage mestbegunstigelsesklausulen, som vil forpligte dem til at give EU adgang til ethvert marked, de i fremtiden giver andre lande adgang til. Stillehavsområdet oplever selvfølgelig heller ikke de bedste forhandlinger, og det er usandsynligt, at andre lande end Fiji og Papua Ny Guinea vil underskrive.

Uforsonlighed og mangel på fleksibilitet har helt klart skubbet AVS-landene væk, især når de indser, at Kommissionen presser på for at få aftaler i stand med AVS, som den ikke har forsøgt med andre, og kolleger fra Udvalget om International Handel kan bekræfte dette. Både teknisk og politisk har aftalen, der kun omfatter handel med varer, vist sig umulig, selv i Caribien. Kapaciteten i Caribien er større end i nogen anden region. Så sent som i sidste uge sagde de, at det, de blev tilbudt, simpelthen ikke var holdbart for dem.

Nu må Kommissionen altså tage et skridt baglæns, fjerne presset og tage op til fornyet overvejelse, hvordan den kan sikre, at vi ikke gør det utænkelige og kaster de lande, der ikke hører blandt de mindst udviklede, for ulvene. For at undgå en afbrydelse i handelen, som en manglende undertegnelse af en ØPA inden fristen ellers ville forårsage, skal WTO meddeles, at der eksisterer en positiv vilje til at fortsætte forhandlingerne.

EU skal foretage de nødvendige lovmæssige ændringer til at sikre, at de nuværende handelsordninger kan fortsætte. EU og AVS vil efterfølgende kunne arbejde sammen om at sikre, at der ikke er nogen modstand eller indvendinger fra WTO's side

Som medlemmer af Europa-Parlamentet kan vi simpelthen ikke tage tilbage til vores valgkredse, hvor de end er i Europa, og sige, at sårbare AVS-stater vil blive behandlet sådan, når de allerede er indbyrdes enige om, at de bliver bedt om at indgå aftaler om økonomisk partnerskab, som de betragter som skadelige for deres økonomiske interesser.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, Hr. kommissær! Jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på, at oversøiske samfund i de seneste måneder har givet udtryk for alvorlig bekymring i forbindelse med ØPA'er.

ØPA'er kan ikke udelukkende være et spørgsmål om frihandelsaftaler i WTO's regi, ligesom de heller ikke kan bringe allerede sårbare økonomier i vores oversøiske samfund i fare. De bør udgøre et ægte partnerskab med henblik på at skabe en ny økonomisk og handelsmæssig ramme til fordel for udvikling i alle sådanne territorier. De oversøiske samfunds geografiske beliggenhed i nærheden af mange AVS-lande placerer dem midt i de gensidige præferenceaftaler med disse lande.

Jeg er godt klar over, at de yderste regioner og oversøiske lande og territorier (OLT), som udgør Europas oversøiske territorier, kun vedrører seks EU-medlemsstater, og at problemerne i disse territorier åbenbart er stort set ukendte. Ikke desto mindre er det kendt, at der er en særlig situation i de yderste regioner, og at der på grundlag af EF-traktatens artikel 299, stk. 2, i langt højere grad skal tages hensyn til denne i forhandlingerne. Dertil kommer, at der bør være mere fokus på oversøiske lande og territorier i nærheden af AVS-lande, hvad angår respekt for de associeringsaftaler, som allerede forbinder dem til EU i medfør af denne artikel.

Jeg takker for Deres støtte til det ændringsforslag, jeg vil stille i et forsøg på at sikre en klog balance mellem regional integration af oversøiske territorier og deres forbindelse til Europa. Selv om forhandlingerne måtte være vanskelige, især med hensyn til beskyttelse af lokale markeder og følsomme produkter, stoler jeg på, at Kommissionen vil finde et respektfuldt kompromis mellem AVS-landenes og de yderste regioners og oversøiske lande og territoriers interesser.

  Erika Mann (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg tror, at det, der vil være vigtigt, er at bruge de næste par uger på at forme aftalen på en måde, som alle kan være tilfredse med. Det er en aftale, der har stor betydning, og den har umådelig stor symbolsk betydning. Det handler ikke kun om forhandling af en frihandelsaftale for regionerne og landene i Afrika og om at bringe dem tættere på Europa. Det handler også om at skabe en aftale med henblik på en ægte udviklingsrunde, der kan bekæmpe fattigdom og virkelig vise, at EU er i stand til at forhandle en aftale på plads, så de afrikanske lande kan føle sig trygge og tættere knyttet til EU.

Der er en række punkter, der er vigtige, som De selv sagde, og De nævnte en del af dem. Vi må sikre, at de regionale aftaler virkelig gavner de pågældende lande. Vi må sikre, at de lande, der ikke hører blandt de mindst udviklede, også får en aftale og ikke holdes udenfor, og vi må sikre, at alle landene kan udvikle sig i den rigtige retning. Den aftale, De foreslog, i form af en strategi i to trin, skal også garantere, at ingen holdes udenfor, således at vi endelig kan gå i den helt rigtige retning, hvilket der i dag stadig ikke er nogen garanti for.

Hr. Markov, vi bør udnytte den lejlighed, vi nu har fået som følge af, at beslutningen ikke bliver vedtaget i morgen, til at nå til enighed i Parlamentet, og jeg tror, vi har tilstrækkeligt mange sammenfaldende punkter til, at dette kan lade sig gøre.

  Ján Figeľ, Medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle, som har bidraget til denne interessante debat. Jeg er sikker på, at vi betragter det som en løbende proces. Jeg deltager ikke direkte eller personligt i den, men ved en aftale kræves der velvilje fra begge sider, og mange parter skal nå til enighed.

Som jeg sagde i min indledende redegørelse, arbejder vi på en pragmatisk og fleksibel måde. Dem, der er parate og villige til at følge den samme strategi, gør det ikke på de andres bekostning, men med henblik på gradvist at nå et resultat, som er vigtigt for alle regioner og hele den internationale handel.

Der er stillet nogle spørgsmål om eller kritik af tonen i forhandlingerne. Jeg forsikrer Dem om, at forhandlingerne foregår i en ånd af partnerskab. I denne partnerskabets ånd tager vi hensyn til vores partneres udviklingsmål og begrænsninger.

Nogle spørgsmål handlede om aftaler, der kun omfatter handel med varer. De foreløbige aftaler fører hen imod fuldstændige ØPA'er, og disse understøtter udvikling og regional integration i AVS-landene. Så vi er ikke ved at miste overblikket, og vi har ikke glemt partnerlandenes og regionernes behov.

Jeg ønsker ikke at gentage det, jeg fremlagde i begyndelsen, men processen fortsætter. Sommetider er en endelig frist det, der skal til, for at der kan findes en løsning i løbet af de sidste par dage eller uger, og der sker virkelig fremskridt. Jeg har nævnt mange navne og lande, hvor vi for nylig har paraferet foreløbige aftaler, og det vil vi fortsætte med, men vores egentlige mål er at finde løsninger.

Processen vil fortsætte, for der er mere end en enkelt fase i denne situation. Som jeg nævnte, vil vi efter 1. januar fortsætte arbejdet med spørgsmål som tjenesteydelser, investeringer og andre samhandelsrelaterede områder.

Jeg formoder, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i næste uge vil støtte forslaget til en EF-forordning om gennemførelse af den markedsadgang, der er blevet tilbudt AVS-landene. Som jeg har nævnt, er dette det bedste tilbud nogensinde i en bilateral aftale. Vi er ikke blot åbne, men også meget konstruktive. Den strategi, Kommissionen foreslog, og som jeg forsøgte at beskrive, blev fuldt ud godkendt af Rådet - alle 27 lande - og vi vil fortsætte i en ånd af partnerskab og på denne konstruktive måde.

Målet er helt klart en fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale. Denne vil være en katalysator for regional integration. Når først førstetrinsaftalerne er indgået, vil vi fortsætte mod dette mål. Ingen bliver lukket ude eller glemt i denne proces. Vi har ikke blot tænkt os at støtte de mindst udviklede lande, men gør det faktisk meget aktivt.

Jeg tror, det var alt, hvad jeg kan sige på nuværende tidspunkt, enten som svar på spørgsmål eller som bekræftelse, men jeg er sikker på, at Parlamentet vil vende tilbage til dette emne i de kommende uger eller måneder, for det handler også om timingen af vores aftaler.

  Formanden. - Jeg har modtaget fire beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted den 12. december 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi har nået et kritisk tidspunkt for de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er). En WTO-forenelig aftale er helt afgørende for de AVS-lande, der ikke hører blandt de mindst udviklede.

Det er uheldigt, at tillidsforholdet mellem de to forhandlingsparter ikke altid har været åbenlyst. Intet land burde føle sig presset til at indgå en aftale. Kommissionen burde have gjort mere for at gøre forhandlingerne mere vidtfavnende.

EU er de fleste AVS-landes vigtigste handelspartner.

EU importerede varer for i alt 28 milliarder euro fra AVS-landene i 2004. Det er det dobbelte af beløbet til udviklingsbistand til AVS-regionen gennem den 9. Europæiske Udviklingsfond i perioden 2000-2007.

Handel, og ikke bistand, er nøglen til bæredygtig økonomisk vækst og udvikling. Selv om ingen kan benægte, at mange AVS-lande står over for betydelige udfordringer, bør ØPA'erne betragtes som en mulighed for AVS-landene, hvis bliver udformet korrekt.

EU bør fuldt ud støtte den udviklingsagenda, der skal følge med enhver ØPA-aftale.

Interimsaftaler bør være på plads for at sikre, at samhandelen ikke afbrydes, og at grundlaget for millioner af menneskers eksistens ikke sættes på spil.

(1) Se protokollen.