Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning by Gisela Kallenbach for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (KOM(2006)0093 - C6-0081/2006 - 2006/0031(COD)) (A6-0276/2007).
Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Skydevåben er ikke en almindelig form for produkt ligesom alle andre. En række tragiske begivenheder - i Erfurt, Antwerpen, Helsingfors og andre steder - har tydeligt vist den potentielle fare, skydevåben udgør for vores borgeres sikkerhed, især børnene. Derfor er der brug for meget strenge regler for produktion, salg og besiddelse af skydevåben.
Selv om vores europæiske lovgivning udtrykkeligt tillader medlemsstaterne at gå ud over det fælles beskyttelsesniveau, EU-lovgivningen tilsikrer, er jeg meget taknemmelig over, at Parlamentet har forsøgt at forøge sikkerhedsniveauet betragteligt i Europa i forhold til skydevåben. Jeg vil især gerne takke ordføreren for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, fru Kallenbach, og formanden for udvalget, fru McCarthy. De har begge fortjent min tak for deres fortrinlige samarbejde.
Jeg vil gerne minde Dem om baggrunden for dagens beslutning. Udgangspunktet var behovet for at foretage forskellige ændringer i vores lovgivning for at gøre det muligt for os at ratificere FN's våbenprotokol. Først derefter var det meningen, at der skulle ske en grundig gennemgang af Europas lovgivning om skydevåben. Takket være Dem har vi klaret det hele i ét stort skridt og faktisk i første forsøg, for Rådet har også givet det foreliggende forenede forslag sin velsignelse.
Der skulle findes løsninger på en række vanskelige spørgsmål, og det foreliggende resultat kan godt klare at blive kigget nøje efter i sømmene. Vi trænger os ikke ind på de forskellige traditioner og kulturelle specificiteter i medlemsstaterne, der har lange og meget alsidige traditioner for jagt, skydesport og våbensamling. Dem har vi respekteret. Et europæisk våbenpas vil gøre det lettere at krydse grænser og vil udgøre et solidt grundlag for transnationale møder mellem jægere og sportsskytter i fremtiden. Vi har også besluttet os for passende mærkning og registrering af skydevåben for at tillade overførsel og transport af våben over grænserne i det indre marked, men på en mere gennemskuelig og dermed sikrere måde.
En vigtig nyskabelse er registrering af personligt ejerskab for alle våben. Vi er nødt til at vide, hvem der har hvad. Registreringen vil sætte os i stand til at bremse ulovlig våbenbesiddelse og -overdragelse i endnu højere grad. Oplysningerne opbevares i 20 år, så våbnene kan spores i en tilstrækkelig lang periode. Det er bestemt noget, der må hilses velkommen. I denne sammenhæng overvejer Kommissionen dog at udsende en erklæring til præcisering af vores forståelse af det nye punkt 9e i databeskyttelsesdirektivet.
Vi har også besluttet at forbyde erhvervelse af skydevåben for unge under 18 i fremtiden. Dermed sender Europa et klart signal om, at skydevåben ikke er noget, unge mennesker skal have adgang til. Vi vil naturligvis fortsat tillade, at unge sportsskytter og jægere under 18 kan dyrke deres hobby, men kun under opsyn af voksne, det vil f.eks. sige forældre eller trænere. Der er sket alt for mange tragedier med skydevåben, som unge mennesker har fået fat i. Jeg håber, at de nye regler vil være med til at afværge flere tragedier af denne type og øge bevidstheden, især blandt unge sportsskytter og jægere, om behovet for at være særlig omhyggelig, når man har med våben at gøre.
Vi står over for et nyt problem, der er opstået som resultat af teknologiske udviklinger og kriminalitet i Europa. Jeg taler om ombygning af kopivåben, som ikke i sig selv er farlige, til fuldt funktionelle våben. Det er et problem, som fru McCarthy først gjorde os opmærksomme på. Det har muliggjort en de facto-omgåelse af loven. Det bliver nu stoppet. Lad mig også lige tilføje, at vi er nødt til at se nærmere på problemet med ombygning af kopivåben gennem de næste to år for at få lukket eventuelle sikkerhedsmæssige smuthuller. Det samme gælder spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at skydevåben inaktiveres effektivt.
Som De ved, gik Kommissionen ind for at indbygge sanktioner i den europæiske lovgivning, eftersom EF-Domstolens afgørelser er utvetydige på dette område. Kommissionen anerkender imidlertid, at punkt 8 indeholder en henvisning til disse sanktioner i henhold til straffeloven og FN's protokol. Det er vigtigt, eftersom overholdelse af artikel 5 i FN's protokol nødvendiggør, at medlemsstaterne iværksætter sanktioner. Jeg er overbevist om, at det er noget, medlemsstaterne har planer om for deres nationale lovgivninger. Der vil desuden blive fremsendt en erklæring om spørgsmålet fra Kommissionen til Parlamentets Generalsekretariat(1). Jeg vil især gerne takke hr. Alvaro for hans støtte her.
Europa vil på den måde få en moderne skydevåbenlovgivning, der prioriterer borgernes sikkerhed højt og tager behovet for at beskytte vores børn og unge i betragtning. Derved forøger vi det niveau af beskyttelse, fællesskabsretten yder.
Nu er det op til medlemsstaterne at anerkende tidens tegn og under hensyntagen til nationale forhold at udvikle disse bestemmelser yderligere på individuel basis. Det betyder, at en medlemsstat, der mener, at strengere bestemmelser er påkrævet og passende, har min personlige støtte, og jeg kan kun opfordre medlemsstaterne til at iværksætte sådanne initiativer.
Jeg sætter min lid til, at Deres kolleger i de nationale parlamenter vil træffe klare beslutninger i forhold til skydevåben. Parolen må altid være "sikkerhed frem for alt". Det vil dagens beslutning bane vejen for, og jeg vil gerne takke Dem for Deres støtte i disse bestræbelser.
1) Erklæring om sanktioner
"Kommissionen glæder sig over den hurtige vedtagelse af Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/477 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben, men beklager Rådets modstand mod sit oprindelige forslag vedrørende artikel 16 om strafferetlige sanktioner.
Kommissionen bemærker, at Fællesskabet har kompetence til at fastlægge strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
Følgelig er det Kommissionens holdning, at enhver beslutning om at ratificere protokollen skal ledsages af en kompetenceerklæring, der korrekt udtrykker anvendelsesområdet for Fællesskabets kompetence.
Hvad dette angår, forbeholder Kommissionen sig sine institutionelle rettigheder."
2) Udkast til erklæring om databeskyttelse
"Kommissionen bemærker, at behandlingen af persondata i henhold til dette direktiv er betinget af overholdelse af direktiv 95/46/EF og ikke kan forringe niveauet af beskyttelse for enkeltpersoner, hvad angår behandlingen af persondata i henhold til bestemmelser i Fællesskabsretten og national lovgivning, og i særdeleshed ikke ændrer forpligtelserne og rettighederne som anført i direktiv 95/46/EF.
Hvad dette angår, burde nødvendigheden af at forlænge den minimumsperiode, hvori registrene med oplysninger om ejerne af våben gemmes, fra 10 til 20 år være begrundet. Kommissionen er overbevist om, at en sådan behandling af persondata er begrundet både i lyset af sådanne våbens farlige natur og lange holdbarhed og af muligheden for, at de kan blive misbrugt til kriminelle formål, hvilket nødvendiggør passende sporing af såvel skydevåben som deres ejere.
Kommissionen bemærker endvidere, at i lyset af direktivets forslag og i overensstemmelse med kravene i direktiv 95/46/EF bør der kun være adgang til det centraliserede dataregister eller det system, der sikrer adgang til ikkecentraliserede registre, for politiet og judicielle myndigheder i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opdagelse og retsforfølgning af strafbare handlinger."
Gisela Kallenbach, ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! En meget langtrukken proces nærmer sig, hvad jeg håber, vil blive en vellykket afslutning. Lad mig starte med at udtrykke min store taknemmelighed til alle, der har bidraget positivt til processen. skyggeordførerne for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, hr. Podestà, hr. Lehtinen og fru Riis-Jørgensen, udvalgets formand, Arlene McCarthy, og det ansvarlige sekretariat, medarbejderne hos ordførerne for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, hr. Alvaro og andre, der støttede processen, Rådets formandskab repræsenteret ved António Delicado og hans kolleger, og sidst, men ikke mindst Kommissionen, repræsenteret ved hr. Ayral og hans kolleger, som blev motiveret af deres kommissær, hr. Verheugen, til at finde en fælles løsning.
Jeg har lært en hel del under denne proces. Jeg har lært om den virkelige rolle, lobbyister kan spille. Nogle af dem bidrog konstruktivt til at nå frem til fælles løsninger, mens andre bevidst satte sig for at obstruere processen med halve sandheder og misinformation. Fra starten var det tydeligt for mig, at det ikke er nogen enkel sag at finde den rette balance mellem betingelserne for et velfungerende indre marked, borgernes berettigede bekymringer om sikkerheden i forbindelse med ulovlig brug af skydevåben og det forståelige ønske, jægere og sportsskytter har om at kunne dyrke deres hobbyer uden de store hindringer. Som hr. Verheugen har sagt, ønskede vi at udnytte erfaringen fra gennemførelsen af direktiv 91/477/EØF, fjerne nogle af de konstaterede mangler og omsætte FN's våbenprotokol, som Kommissionen underskrev tilbage i 2002, til EU-ret. Derfor var vi forpligtet til at medtage specifikke artikler, der omfatter ulovlig brug, handel og erhvervelse af skydevåben. Dette kompromis tager højde for disse krav. Jeg indrømmer, at jeg ville have foretrukket endnu tydeligere bestemmelser her og der, f.eks. for at opnå bedre lovgivning eller for at forenkle tingene, og endda for at reducere antallet af kategorier af skydevåben til to på europæisk plan, hvilket allerede er tilfældet i to tredjedele af medlemsstaterne. Men på disse områder lykkedes det ikke at opnå flertal.
Alt i alt er jeg dog meget tilfreds med det opnåede kompromis. Lad os et øjeblik tænke på, at vi vil gennemføre en delvist harmoniseret lov om skydevåben i 27 medlemsstater. Vi har stadig meget uensartede love om skydevåben i kraft på nationalt plan, og denne delvise harmonisering vil fremme lovlig handel og bidrage til større sikkerhed. Det er umuligt at give en 100 % garanti for, at der ikke sker misbrug, men som vi allerede har hørt, bør vi anerkende, at vi har en forpligtelse til, så vidt det er muligt, at forsøge at forebygge tragedier som dem, der fandt sted i Tyskland, Finland og Belgien.
Jeg vil ikke fokusere på detaljerne i den nye lovgivning. De kender dem allerede, og hr. Verheugen har allerede omtalt flere af dem. Jeg hilser det velkommen, at vi i 2014 vil have et computerbaseret skydevåbenregister i medlemsstaterne. Det vil forbedre udvekslingen af oplysninger og være stærkt medvirkende til at gøre det lettere at spore våben i tilfælde af misbrug eller gøre det muligt overhovedet at spore våbnene. Vi tager også internettets æra med i betragtning derved, at bestemmelserne vil gælde for onlinekøb på præcis samme måde som for handel ansigt til ansigt.
Jeg vil gerne runde af med at nævne et par ting, som bør gøre beslutningen nemmere for Dem og imødegå argumenterne fra dem, der er imod en bedre europæisk lovgivning om skydevåben. Direktivet vil ikke gælde for våben- og ammunitionssamlere, offentlige tjenester og kulturelle og historiske institutioner. Bestemmelserne vil ikke have tilbagevirkende kraft. Vi foreslår nationale registre over skydevåben, ikke et europæisk register. Selv om vi har et register af den type for køer, virker det mere vanskeligt at få gennemført et for skydevåben. Vi er heller ikke principielt imod producenter, forhandlere, sportsskytter og jægere, som håndterer våben ansvarligt med fuld forståelse for deres særlige natur.
Jeg har fået at vide, at under forhandlingerne om det oprindelige direktiv i 1990'erne kom der meget alvorlige bekymringer til udtryk, og diskussionerne blev meget følelsesprægede. Senere blev direktivet dog betragtet som værende til stor hjælp, praktisk og effektivt. På den måde er jeg sikker på, at det foreliggende kompromis også vil blive en succes, og jeg regner med Deres støtte.
Alexander Alvaro, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (DE) Hr. formand! Der er vist ikke meget at tilføje til det, fru Kallenbach lige har sagt, ud over at det har været en fornøjelse for mig at arbejde sammen med formanden for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Arlene McCarthy, og min kollega i udvalget, Gisela Kallenbach, som jeg arbejdede meget tæt og tillidsfuldt sammen med i denne fase af processen. Jeg vil også gerne takke Kommissionen, i dette tilfælde repræsenteret ved kommissær Verheugen. Denne form for tæt samarbejde er en sjældenhed.
Hvad kan man sige på et minut, når man har brugt 30 sekunder på at takke folk?
Det, vi har opnået, er kort sagt følgende: EU har sendt et klart signal om, at når det regulerer den lovlige handel med skydevåben, er det i lige så høj grad engageret i at gøre noget ved den ulovlige overdragelse og misbrug af skydevåben. Vi har gjort det klart, at EU ikke vil tolerere nogen form for kriminalitet, der involverer skydevåben, på sit territorium, at vi ikke vil tolerere, at folk bruger våben, som de ikke har erhvervet lovligt, og at vi ikke vil tolerere en situation, hvor folk misbruger de rettigheder, de har opnået gennem EU.
Til alle, der i dag ligesom jeg har modtaget utallige e-mails fra jægere og sportsskytter, der beskylder os i EU for at indskrænke deres frihedsrettigheder, siger jeg: Læs direktivet, kontakt Kommissionen, og De vil se, at det, EU har gjort, er at beskytte sine borgere, ikke det modsatte!
Guido Podestà, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig over for ordføreren, fru Kallenbach, og skyggeordførerne fra de andre grupper, fordi de konstant har været til rådighed for samråd, hvilket satte os i stand til at opnå et nytænkende, men, må jeg sige, velafbalanceret kompromis.
Formålet med den foreslåede ændring af direktivet er at tilpasse det til FN's protokol til bekæmpelse af organiseret kriminalitet hvad angår lovligt indkøb af og handel med skydevåben til udelukkende civil brug. Direktivet omhandler emner, som er følsomme for alle, såsom vores borgeres sikkerhed, men også sportstraditioner og den traditionelle livsstil for millioner af europæere, der går på jagt.
Tætte samråd med Rådet gjorde det muligt at frembringe en tekst, der skaber en fair balance mellem ønsket om at udarbejde harmoniserede regler og respekten for de enkelte landes specifikke kulturelle praksisser i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
Hvad det første punkt angår, vil jeg gerne fremhæve mærkningssystemet for skydevåben og deres vitale dele, ikke mindst for at sikre, at de kan spores, forpligtelsen til at opbevare data i mindst 20 år, skrappere kontrol med onlinesalg i betragtning af de risici, man ved, det indebærer, restriktioner for brug af skydevåben for mindreårige og folk, man mener, udgør en fare for den offentlige sikkerhed, og indførelsen af overordnede principper for inaktivering af skydevåben.
Hvad det andet punkt angår, vil jeg gerne minde om, at den eksisterende klassifikation med fire kategorier er blevet bevaret af respekt for den allerede omtalte kulturelle og traditionsbaserede praksis, og at der er aftalt en fornyet vurdering af fordele og ulemper ved måske at skære ned til to kategorier, som skal finde sted i 2012.
Men Rådets manglende tilgængelighed har betydet, at det europæiske våbenpas ikke bliver det eneste dokument, der er påkrævet for at bære skydevåben, og det er efter min mening en uudnyttet mulighed.
Lasse Lehtinen, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! En stor tak til ordføreren, fru Kallenbach, til de andre skyggeordførere og til fru McCarthy, formanden for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, for at følge denne indviklede lovpakke til dørs. Da vi startede arbejdet for næsten to år siden, var vi overbevist om, at det først og fremmest ville blive en teknisk foranstaltning, hvis eneste formål var at gøre det muligt for FN's våbenprotokol at blive en del af EU-lovgivningen. Men processen har været alt andet end teknisk. Nogle ønskede at forbyde våben fuldstændig og begrænse folks lovlige brugsret til dem, mens visse personer ikke ønskede nogen form for kontrol med køb og brug af våben.
Under vores ordfører, fru Kallenbachs, ledelse nåede vi imidlertid frem til et afbalanceret kompromis mellem de store grupper, der tager hensyn til enkeltpersoners og samfundets sikkerhed og til behovene hos de mennesker, der nyder våben som en fritidsbeskæftigelse, og f.eks. jægere. Det er godt, at alle våben i EU skal registreres for at gøre det lettere at spore dem, og at medlemsstaterne i fremtiden skal gemme detaljerede oplysninger om våben og deres ejere i 20 år. Det er også vigtigt, at efterligninger og ombyggede våben omfattes af direktivet. Jægeres og sportsskytters liv bliver meget lettere, når det europæiske våbenpas er det eneste dokument, de behøver for at kunne rejse fra et land til et andet, og der bør ikke opkræves gebyr for det.
Aldersgrænsen på 18 år, som fastsættes i direktivet, og undtagelserne er efter min mening fornuftige. Det betyder f.eks., at i mit land, Finland, kan de tusinder af registrerede mindreårige jægere fortsat dyrke deres hobby med forældrenes tilladelse, som de har kunnet hidtil. Det er direktiver som dette, der beviser deres værd i offentlighedens øjne. På samme måde vil EU's fire friheder blive stærkere, når EU udvikler sig til et sikkert område med indre rettigheder.
Samuli Pohjamo, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg vil også gerne starte med at takke ordføreren, fru Kallenbach, for en godt udarbejdet betænkning. Det er vigtigt af hensyn til alles fremtid, at ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben forhindres. Det mål vil betænkningen hjælpe med at opnå.
Vi finner har været bekymret over, om unge mennesker ville få lov til fortsat at gå på jagt for fornøjelsens skyld. Denne sport kræver tilladelse i Finland og er underlagt streng kontrol, og erfarne jægere underviser i sikker og ansvarlig omgang med våben. Jeg synes, det er vigtigt, at denne bedste praksis og gamle tradition i Finland også kan fortsætte, efter det nye direktiv er vedtaget. Det er vigtigt, at vi i morgen vedtager et nøje udarbejdet kompromis, som forener praksis i de forskellige medlemsstater og tillader, at medlemsstaterne på bestemte betingelser kan give tilladelse til, at personer under 18 også kan købe og besidde skydevåben til jagt.
Andrzej Tomasz Zapałowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det er meget vigtigt at have kontrol med besiddelsen af skydevåben, hvis vi ønsker, at folk skal kunne leve i sikkerhed i Europa. Det er klart, at relevante bestemmelser ikke i unødig grad må begrænse borgernes ret til at sørge for deres egen sikkerhed på deres egen ejendom, ligesom de ikke må begrænse retten til at sørge for deres personlige sikkerhed under eller efter udøvelsen af vigtige offentlige hverv.
Desuden er borgere berettiget til at besidde våben, der er familiearvestykker, eller som bruges til jagt eller sportsudøvelse. Det er alt sammen en del af Europas tradition. Alle restriktioner bør baseres på den pågældendes psykologiske tilstand og bør også gælde for folk, der mistænkes for strafbare handlinger. Desuden mener jeg, at sådanne restriktioner bør gælde for folk, der offentligt støtter fascisme og radikal kommunisme, og for ekstremistiske islamiske aktivister.
Der er teknologi tilgængelig i Europa, der gør det muligt for alle, der besidder lidt fingerfærdighed, at lave et amatørskydevåben forholdsvist hurtigt. Derfor vil gennemførelsen af unødige restriktioner ikke forhindre kriminelle bander fra at besidde skydevåben, men det vil i unødig grad begrænse borgernes rettigheder, herunder retten til selvforsvar. Kontrollen med vores grænser skal styrkes yderligere, fordi det stadig lykkes ulovlige immigranter at komme ind i Europa, og det er endnu nemmere at smugle våben ind.
Jens Holm, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! De foreslåede ændringer til EU's våbendirektiv har til formål at forbedre kontrollen med våben. Der vil være bedre mærkning og strengere krav i forbindelse med til handel med og produktion af våben. Det er godt, og det er især godt, at udvalget vil stramme disse krav yderligere. Sagen får særlig vigtighed i lyset af den tragiske, dødelige skudepisode på Jokela-skolen i Finland for et par uger siden. Unge, der flakker omkring, udbredelsen af en voldskultur på internettet og adgang til våben er desværre en dødelig kombination. Derfor er de strammere foranstaltninger, vi nu skal vedtage, uendeligt vigtige.
Det er også godt, at det er et direktiv om minimumsforskrifter. Medlemsstaterne kan med andre ord gå længere og indføre en mere progressiv lovgivning. Jeg så gerne, at al EU-lovgivning var baseret på dette princip. Det ville løse mange problemer. Det ser ud, som om vi kan nå til enighed under førstebehandlingen. Det er godt, for det betyder, at vi kan spare tid og ressourcer, som kan bruges til noget andet, f.eks. arbejdet på at skabe et fredeligere og mere børnevenligt samfund.
Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jagt er en gammel, anerkendt skik. Hver medlemsstat har en unik jagttradition at beskytte. Forhandlingen i dag repræsenterer derfor afslutningen på en lang proces. Stærke viljer har været oppe mod hinanden, der har været mange diskussioner, og skyggeordføreren har været udelukket fra at deltage i trepartsmøderne.
Mange af de oprindelige forslag kunne have truet medlemsstaternes jagtkultur. Desværre lykkedes det ikke at gøre det europæiske våbenpas til det eneste påkrævede dokument for lejlighedsvis brug af våben til jagt og sportsskydning i andre medlemsstater. Retten til fri bevægelighed forhindres af, at visse medlemsstater har lov til at kræve yderligere dokumenter. Jægere og sportsskytter fra Fællesskabet vil være underkastet større bureaukrati end personer fra tredjelande. Heldigvis blev det forbudt at opkræve gebyrer for disse tilladelser.
I løbet af processen forsøgte jeg som skyggeordfører at påvirke den færdige betænkning ved de lejligheder, hvor jeg fik lov til at deltage i møderne. Jeg koncentrerede mig primært om to spørgsmål. Jeg arbejdede på at forhindre et forbud mod at bestille våben over internettet og at foregribe ændringer i tilgængeligheden af undtagelser for skoler, der tilbyder undervisning i naturforvaltning og sportsskydning. I fjerntliggende områder ville et forbud mod at købe våben over internettet forhindre adgangen til våben til jagt. I Sverige har vi allerede god regulering af internetkøb, som er accepteret af både jægere og myndighederne.
Det andet spørgsmål gik på kriterierne for en minimumsalder, som ville påvirke forskellige former for undervisningsprogrammer på gymnasieniveau. I Sverige udfylder jagttræning en vigtig funktion ved at undervise fremtidige generationer om jagt og bevarelse af vildtbestanden. Nu kan vores jagttraditioner leve videre. Det, der var blevet et uhåndterligt bureaukratisk forslag, er nu blevet et acceptabelt, om end ikke ideelt, kompromis.
Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Schengen og stadig mere brutale kriminelle bander gør det uden tvivl nødvendigt at vedtage en skrappere holdning til ulovlig besiddelse af skydevåben og til organiseret kriminalitet. Men det hele bliver en farce, når uskyldige borgere, jægere og sportsskytter i praksis behandles ligesom forbrydere. I stedet må den altoverskyggende prioritet være at forøge vores politistyrker, som er blevet skåret ned de seneste år.
I Det Forenede Kongerige er kriminalitetsstatistikken skudt i vejret, siden der blev indført totalforbud mod håndskydevåben, og det burde efter min mening give grund til eftertanke. I disse stadig vildere tider, hvor staten sparer på sikkerhedsområdet, må det være tilladt for uskyldige borgere, som har alle deres åndsevner i behold, at afværge et truende angreb på liv og lemmer, hvis det bliver nødvendigt. Sagen er, at de fleste forbrydelser ikke begås med våben, der er erhvervet lovligt.
EU burde måske i højere grad koncentrere sig om bedre beskyttelse af sine grænser, f.eks. ved at forøge ressourcerne til Frontex, og om at forbedre samarbejdet inden for sikkerhedsområdet.
EU-landene har ganske fyldestgørende våbenlove, og hvis der er behov for eller ønskes strengere bestemmelser, burde de relevante beslutninger træffes i de pågældende lande.
Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvis vi ser på udgangspunktet for dette sagsområde og på, hvor langt vi er kommet, synes jeg, det er rimeligt at sige, at det er lykkedes os at genetablere et objektivt grundlag for dette meget kontroversielle emne. I samarbejde med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har vi fundet en løsning, der tillader bedre kontrol med skydevåben i hele EU uden at tilsidesætte de berettigede interesser hos sportsskytter og jægere, som er bekymret over overdrevet bureaukrati og overdrevne krav om registrering. Jeg er meget taknemmelig over for kommissær Verheugen, men også over for formanden for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Arlene McCarthy, og naturligvis vores skyggeordfører, som har arbejdet meget hårdt på denne sag i mange måneder sammen med ordføreren og de andre involverede kolleger. Det var ikke nogen nem sag for de forskellige involverede grupper, men jeg tror, vi har nået et kompromis, som - i lyset af baggrunden i Rådet - var den eneste mulige vej.
Hvad angår den handelsrelaterede del, som er omfattet af FN's protokol, og som stadig ligger foran os, er spørgsmålet, i hvilken udstrækning Kommissionen er i stand til at fremlægge et forslag, som vil få Rådets overordnede godkendelse og gøre Parlamentets arbejde noget mere ligetil. Hr. kommissær! Det var ikke ironisk ment. Helt seriøst, jeg ønsker Dem al mulig held og lykke med behændigt at overbevise Deres kolleger i Rådet om, at de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold til FN's protokol, naturligvis også må gælde inden for EU.
Jeg vil derfor gerne takke alle, som har medvirket til at holde bolden i spil om dette meget kontroversielle emne. Jeg synes, vi er nået frem til en god løsning for alle berørte parter på baggrund af et kompromis, og jeg håber, at vi i morgen vil kunne støtte op om dette kompromis med et bredt flertal.
Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg taler som bekymret medlem af Parlamentet, ikke som udvalgsforkvinde. Jeg mener, at vi med denne nye våbenlov kan vise vores borgere, at Europa kan tage hånd om problemet med ulovlige skydevåben. Vi har skrappe love i Storbritannien, men uden denne EU-lov vil skydevåben fortsat finde vej til gaderne i byer som Manchester og Liverpool.
Dette er en kopi af en 9-mm Smith & Wesson, et våben, der er beregnet til at affyre løse skud eller tåregas, men som kan ombygges til at affyre skarp ammunition. Ingen grund til panik - den er ikke ladt, og selv om den godt kan ombygges, er den ikke ombygget. En pistol ligesom denne dræbte på tragisk vis en 12-årig pige fra Manchester, Kamilah Peniston. Mothers Against Violence, mødre, som har mistet børn til kriminalitet, hvor skydevåben har været involveret, spørger mig, hvor disse våben kommer fra, og hvad vi gør her for at stoppe den ulovlige smugling af disse dødelige våben.
Politiet i Manchester har fortalt mig, at 46 % af alle de skydevåben, der blev beslaglagt sidste år, var ombyggede våben. Ombyggede våben er nu et billigt og populært valg blandt kriminelle, og de udgør et voksende problem i Europa - ikke kun i Det Forende Kongerige.
Jeg takker derfor kommissær Verheugen, vores ordfører fru Kallenbach, hr. Alvaro og 25 af medlemsstaterne for at støtte mine ændringsforslag om at slå ned på og stramme kontrollen med de våben, der kan ombygges. Hvis vi underlægger dem samme kontrol som rigtige håndskydevåben, bliver det meget mere besværligt for kriminelle bander at få fat i dem, og det vil begrænse smugleriet med disse våben, der er forbudt i Storbritannien.
Sammenslutningen af Politichefer i Det Forenede Kongerige støtter fuldt ud denne lov og dens krav til våben, der kan ombygges, og inaktiverede våben, om mærkning, sporbarhed og kontrol med salg af våben via fjernkommunikation, herunder internettet.
Efter den tragiske skudepisode i Finland for nylig og forsøget på skyderi på en skole i Tyskland står det klart, at vi har brug for skrappere kontrol med skydevåben på EU-plan. Det er et eksempel på, at Europa er pragmatisk og tager praktisk hånd om problemet for at beskytte borgerne.
Unge menneskers tragiske og meningsløse dødsfald i min region på grund af skydevåben - 15-årige Jessie James, 11-årige Rhys Jones og 12-årige Kamilah Peniston - er et dybt følsomt emne. Deres liv blev taget fra dem. Her i Europa skylder vi dem og deres familier at sikre, at vi får fjernet disse skydevåben fra gaderne.
I dagens samfund med alle dets farer må alle forsøg på at forbedre folks sikkerhed hilses helhjertet velkommen. Sikkerhed er forudsætningen for alle frihedsrettigheder. Sikkerhed er en grundlæggende egenskab ved et demokratisk samfund.
Vi husker alle tydeligt massakren på Jokela-skolen, som ikke var det første eksempel på en sådan begivenhed. Men vi må sørge for, at det var det sidste.
Ifølge data fra Verdenssundhedsorganisationen ligger vold mellem mennesker og selvmord på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen i verden over årsager til dårligt helbred og for tidlig død blandt 15-44-årige.
En stor del af tilfældene indebærer brug af skydevåben. Der er påvist forbindelse mellem den nemme adgang til skydevåben og højere dødstal i forbindelse med skydevåben.
Det må i høj grad hilses velkommen, at EU forstår behovet for at flytte fokus til den specifikke fare.
Jeg vil gerne berøre endnu et aspekt. Mere specifikt, siden gennemførelsen af direktivet i 1993 har internettet udviklet sig betydeligt og er blevet en elektronisk markedsplads.
Direktivets mål om at stoppe handel med skydevåben kan derfor kun opfyldes, hvis internethandel lægges ind under dets anvendelsesområde.
Det er derfor min holdning, at EU's medlemsstater er nødt til at reagere på en hensigtsmæssig og ensartet måde på situationen vedrørende de omtalte skydevåben. For at kunne det, er der brug for harmoniserede forebyggende og straffende tiltag, og vi er nødt til at integrere dem i en enkelt politik.
Sluttelig vil jeg gerne takke ordføreren og dem, der arbejdede sammen med hende.
Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil blot gerne gøre fru McCarthy opmærksom på, at der er forbud mod skydevåben her i Parlamentet.
Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Når jeg kun har tid til at pointere en enkelt ting, vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på den ulige måde, som det europæiske våbenpas fungerer på i praksis, især den måde, det påvirker jægere på. Hvis ejeren af et registreret våben gerne vil på jagt i de fleste EU-lande, skal han blot fremvise sit Europass ved indrejse, men hvis han vil ind i Det Forenede Kongerige, skal han fremsende sit originale Europass på forhånd og derefter vente seks til otte uger på, at det lokale politi behandler det. I den periode har han altså ikke passet og kan ikke gå på jagt i andre tredjelande.
Der er ingen grund til et sådant bureaukrati, som er til stor skade for forsøget på at fremme salget af jagtferier i Det Forenede Kongerige, herunder min valgkreds i Nordirland. Det burde da være godt nok at fremsende en kopi af Europasset på forhånd. Jeg håber derfor, at der med tiden vil blive taget hånd om denne skævhed.
Michl Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Grundlaget for ændringen af direktivet var FN's protokol og spørgsmålet om, hvordan vi effektivt kan bekæmpe terrorisme. Det var også grundlaget for Kommissionens forslag. Ordførerens forslag anlagde en temmelig revolutionerende tilgang til det eksisterende direktiv.
Hvis vi ser på det, vi diskuterer i dag og skal stemme om i morgen, ser vi, at det er et kompromis, der som så ofte før ikke tilfredsstiller alle parter fuldstændigt. Kompromiset ser således ud: På den ene side forsøger vi at tackle alt, der er ulovligt - og hvad det angår, er vi aldrig grundige nok - og på den anden ønsker vi ikke at gøre brugen af lovlige skydevåben alt for indviklet. Der er bestemt nogle aspekter, såsom kategorier og registrering, hvor strengere regler baseret på subsidiaritet ville have været på sin plads, men det var ikke 100 % en succes. Men vi er da kommet i gang, og vi må se, hvordan det hele fungerer i praksis, og hvordan medlemsstaterne tackler sagen.
Jeg synes, kompromiset fungerer, og jeg ved, at alle involverede har arbejdet meget hårdt på at opnå det, så jeg vil også gerne udtrykke min tak.
Men i denne sammenhæng tror jeg, det er vigtigt aldrig at glemme forskellen mellem lovlige og ulovlige skydevåben. Vi er nødt til at tage hårdt og konsekvent hånd om spørgsmålet om ulovlighed, men standarden på det juridiske område skal være en velovervejet metode uden for meget bureaukrati.
Véronique Mathieu (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den tekst, vi skal stemme om i morgen, er et kompromis, som endelig tilfredsstiller næsten alle lovlydige brugere af skydevåben. Kommissionens oprindelige tekst var fuldstændig acceptabel for os, og det samme var Rådets holdninger. Desværre tillagde ordføreren sig nogle temmelig besynderlige holdninger, og vi var nødt til at kæmpe hårdt mod hendes oprindelige idéer. Jeg vil også gerne takke hr. Podesta for hans yderst energiske indsats, hans tålmodighed og hans diplomati internt i PPE-DE-Gruppen og på mange arbejdsmøder.
De kompromiser, vi er nået frem til, tilfredsstiller alle lovlydige brugere af skydevåben. Jeg bør nævne, at franske jægere er ganske godt tilfredse med bevarelsen af de fire kategorier. Det er et vigtigt spørgsmål i Frankrig, og det glæder mig meget, at det lykkedes os at bevare dem. Det glæder mig også at kunne sige, at jeg er tilfreds med det centrale registreringssystem, for det er også logisk, at vi bør kunne spore skydevåben. Det er efter min mening en meget vigtig ting af hensyn til borgernes sikkerhed. Våbenhandlere er også tilfredse med CIP-mærkningen. Vi er også tilfredse med fjernsalg. Vi er forholdsvis tilfredse med den samlede tekst.
Når det er sagt, føler jeg, at arbejdet det forløbne år burde få os til at overveje spørgsmålet om ordførernes indledende standpunkter nærmere, og jeg må sige, at vi skal være forsigtige med at indtage alt for urokkelige holdninger til bestemte indledende aspekter. Hvis Kommissionen, Rådet og PPE-DE-Gruppen ikke havde kæmpet hårdt for deres standpunkter, tror jeg faktisk, vi ville være blevet ført i retning af en tekst, der ville have været umulig at gennemføre, og i retning af grønne holdninger og en ideologi, der ville være til stor skade for jægere og lovlydige brugere af skydevåben.
Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg ville blot spørge fru McCarthy, om det våben, hun har med, er mærket og registreret, og om hun har tilladelse til at tage det med ind i Parlamentet?
Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er nødt til at besvare det spørgsmål, for det viser bare, at hr. Rübig ikke forstår den lovgivning, vi diskuterer. Eftersom det ikke er defineret som et skydevåben, skal man ikke have en tilladelse. Alle og enhver kan gå ind fra gaden og købe det - en forbryder kan købe det. Så hr. Rübig bør få styr på tingene, før han blander sig.
Men jeg har en bemærkning til forretningsordenen vedrørende en beskyldning, fru Goudin fremkom med, og jeg ønsker at få korrigeret notatet i protokollen. Ingen skyggeordfører har været udelukket fra at deltage i trepartsmøderne. IND/DEM-Gruppen var inviteret, den udpegede en ordfører for 18 måneder siden, den dukkede ikke op til nogen møder i udvalget eller til nogen høring, og den dukkede ikke op til noget trepartsmøde. Fru Goudin ved ganske udmærket, at hun først for to uger siden blev udpeget til at tage over efter skyggeordføreren, som ikke dukkede op.
Jeg vil forsvare vores ordførers, skyggeordførernes og udvalgets arbejde, for vi tager sagerne alvorligt, vi gør et seriøst stykke arbejde, og IND/DEM-Gruppen burde også tage sit arbejde alvorligt.