Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 28. november 2007 - Bruxelles

23. Makrofinansiel bistand til Libanon (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Kader Arif for Udvalget om International Handel om forslag til Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon (KOM(2007)0476 - C6-0290/2007 - 2007/0172(CNS)) (A6-0452/2007).

  Günter Verheugen, medlem af Kommissionen - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Parlamentet for at støtte Kommissionens forslag fra forrige august. Som ordføreren, hr. Arif, understreger i sin betænkning, er Libanon både politisk og økonomisk i en meget vanskelig situation. Dets behov for støtte er akut. Med denne makrofinansielle bistand handler EU på det løfte, det gav ved den internationale bidragskonference forrige januar i Paris, da vi vedtog at give økonomisk bistand til Libanon.

Som De ved, er operationaliseringen af den økonomiske bistand forbundet med betydelige usikkerheder på grund af den politiske og forfatningsmæssige krise, som endnu ikke er overstået. Ikke desto mindre holder Kommissionen sit løfte om at færdiggøre alle nødvendige interne procedurer, så bistanden kan blive indført, så snart omstændighederne tillader det.

Vores drøftelser med de libanesiske myndigheder om de politiske forhold, der skal kobles sammen med programmet, nærmer sig en afslutning, og jeg kan garantere Dem for, at disse forhold fuldt ud vil være i overensstemmelse med EU-Libanon-handlingsplanen, som blev indført inden for den europæiske naboskabspolitiks ramme og med de libanesiske myndigheders økonomiske reformprogram på længere sigt. Vi vil selvfølgelig udnytte alle tilgængelige midler for så vidt muligt at minimere risikoen for svindel, korruption og økonomisk udnyttelse, som krævet i udkastet til betænkning.

Jeg bemærker, at ordførerne stiller forskellige ændringsforslag til Kommissionens forslag. Vi vil se meget nøje på disse ændringsforslag og forelægge vores holdning for Rådet. Jeg kan dog allerede fortælle Dem, at vi ikke vil gøre nogen indsigelser til de fleste ændringsforslag om selve lovgivningen.

Kommissionen er klar over, at ved høringerne om ny økonomisk bistand blev Parlamentet nødt til at reagere på meget korte deadlines. Tidsplanen for alle involverede institutioner har været meget stram på grund af den særlige karakter, denne økonomiske bistand har som kriseinstrument.

For at lette situationen og forbedre samarbejdet med Udvalget om International Handel (INTA) lover Kommissionen i fremtiden systematisk og på forhånd at informere INTA-sekretariatet om alle nye økonomiske støttetransaktioner. Dette vil blive gjort ved hjælp af et oplysningsmemorandum, så snart der er udsigt til ny økonomisk støtte.

  Kader Arif, ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er mig en glæde at præsentere denne betænkning for Dem i dag om tildelingen af makrofinansiel bistand (MFA) til Libanon. Dette vidner om EU's løfte om at hjælpe landet med at komme sig efter flere på hinanden følgende kriser.

Libanon er i øjeblikket et af verdens mest gældsplagede lande med en gæld i forhold til BNP på 180 %. Indvirkningen af borgerkrigen mellem 1975 og 1990, sommerkrisen med Israel i 2006, kronisk politisk ustabilitet og en økonomisk politik, der er blevet hægtet af, har medført en alvorlig økonomisk, finansiel og social krise. Situationens virkelighed kræver, at der handles med det samme.

Det viser sig, at bistand i forbindelse med vedtagelsen af EU-Libanon-handlingsplanen i januar 2007 som en del af den europæiske naboskabspolitik ikke vil være tilgængelig før 2009. Den særlige MFA, som vi har udsigt til at vedtage, vil lukke dette hul og vil have en omgående indvirkning på offentlige finanser og betalingsbalancen i Libanon, forudsat at den straks gennemføres. MFA vil bestå af en donation på 36 millioner euro og et lån på 50 millioner euro for at hjælpe den libanesiske regering med at iværksætte genopbygningen efter krigen samt fortsætte dets økonomiske opsving.

Min betænkning billiger fuldt ud behovet for at sikre denne økonomiske bistand til Libanon. Den præsenterer dog en række ændringsforslag til Rådets forslag af hensyn til klarhed og gennemsigtighed.

Først og fremmest bør vi være opmærksomme på, at bistanden udelukkende skal supplere finansieringen, der er vedtaget af Bretton Woods-institutionerne, Parisklubben, bilaterale bistandsydere og EU gennem andre programmer. Den skal være i tråd med EU's optræden eller politikker udadtil og sikre merværdi for Fællesskabets forpligtelse.

Rådet bliver også nødt til eksplicit og offentligt at følge anbefalingerne fra Parlamentet i forhold til forholdene og kriterierne, der følger med bistanden, med andre ord forbedret gennemsigtighed og offentlige finansers øgede bæredygtighed, anvendelse af de definerede budget- og makroøkonomiske prioriteter, gennemførelse af særlige foranstaltninger for at undgå enhver risiko for svindel, korruption og misbrug af midler, distribution af bistand med en retfærdig balance blandt postkonfliktudgifter, genopbygning, overdreven gæld og befolkningens sociale behov og fuld overholdelse af internationale standarder for demokrati og menneskerettigheder og de grundlæggende retsstatsprincipper. Udbetaling af støtte til Libanon skal ledsages af virkelige fremskridt for de nævnte mål, og dette skal komme til udtryk i en støtteaftale, der er udarbejdet i fællesskab med de libanesiske myndigheder.

Ud over vores grundlæggende arbejde med denne tekst ønsker jeg også at nævne nogle af de problemer, der er opstået, mens denne betænkning blev udformet, da det er en hastesag. Det er på grund af dette, at Kommissionen og Rådet skal give os en meget længere frist i forbindelse med enhver fremtidig beslutning vedrørende MFA-støtten. For at Parlamentet skal kunne udføre sit arbejde tilfredsstillende, skal det i god tid have oplysninger af bedre kvalitet. I denne henseende vil gennemførelsen af et tidligt varslingssystem fra Kommissionen sikre hurtigere håndtering af sagsakterne af det kompetente parlamentsudvalg og undgå unødvendige forsinkelser, som måske vil have en alvorlig negativ indvirkning på den endelige økonomiske støttemodtager. Kvaliteten og sammenhængen af vores arbejde og kvaliteten af vores samarbejde med andre institutioner afhænger kraftigt af denne faktor.

På linje med tidligere parlamentsbeslutninger ønsker jeg at understrege, at et sådant betydeligt instrument simpelthen ikke kan betragtes som usædvanligt. Det skal have et almindeligt retsgrundlag og kan ikke være baseret på Rådets ad hoc-beslutninger for hver operation. En rammeforordning om MFA, som fastlægges under den fælles beslutningsprocedure, er nødvendig for at fremme gennemsigtighed, ansvarlighed, overvågnings- og rapporteringssystemer.

Vi skal også træffe hurtige foranstaltninger for interinstitutionelle drøftelser vedrørende de mest egnede retsgrundlag for denne slags instrument. Hvad angår MFA for Libanon, et af de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik og også er klassificeret som et udviklingsland, mener vi, at retsgrundlaget for denne handling burde have været EF-traktatens artikel 179 i stedet for EF-traktatens artikel 308.

Det er præcis fordi, Libanon er et udviklingsland, at Parlamentet insisterer på ikke at tilsidesætte det sociale aspekt af de reformer, som den libanesiske regering måske vil gennemføre. Ifølge FN's Udviklingsprogram (UNDP) lever næsten 24 % libanesere i komplet fattigdom, og 52 % libanesere anses som underprivilegerede. Desuden er næsten 9 % af befolkningen analfabeter, mindre end en tredjedel af befolkningen er på folkeskoleniveau, og kun 13 % libanesere er på universitetsniveau.

På trods af dette skal det siges, at det sociale spørgsmål i øjeblikket ikke er centrum i den libanesiske politiske debat, og det sociale indhold i den forudsete reform er meget begrænset i betragtning af økonomiske og finansielle problemer. Det er dog, som jeg allerede har sagt, i Libanons og dets partneres interesse at finde en retfærdig balance mellem de forskellige udgiftsposter, særligt midler til uddannelse. Der skal huskes på, at vedvarende sociale uligheder kan have alvorlige økonomiske og politiske konsekvenser, hvilket kan forlænge landets ustabilitet.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (ES) Fru formand! Libanon befinder sig i en meget alvorlig og anspændt situation, og det er tydeligt, at der skal findes en udvej fra den forfatningsmæssige krise i landet. På denne baggrund vil en arbejdsgruppe fra Udenrigsudvalget i næste uge besøge landet for at gøre, hvad Parlamentet altid har gjort: være vidnesbyrd om vores institutions solidaritet med fred, forståelse, harmoni, forsoning og demokratisk konsolidering som resultat.

Det var præcis med tanke på dette mål, at hr. Arif udformede sin betænkning om makroøkonomisk bistand for Libanon. Jeg må sige til ham, at i Udenrigsudvalget ønskede vi ikke at blive for kørt fast i formaliteter på grund af den meget alvorlige og anspændte situation i Libanon, som jeg har sagt, efter præsident Lahouds succession. Vi ville dog selvsagt sikre fuld respekt for Parlamentets kompetence som budgetmyndighedens ene part, maksimal klarhed og gennemsigtighed, som ordføreren foreslog, og derfor korrekt og effektiv brug af støtten og dermed undgåelse af enhver form for korruption, som kommissær Verheugen anførte i sin tale.

I denne sammenhæng mener vi, at denne makroøkonomiske bistand falder inden for associeringsaftalens ånd, eller aftalen mellem EU og Middelhavslandene, inden for EU's naboskabspolitiks fremtidige ramme og selvfølgelig inden for forpligtelserne, der blev indgået i aftalerne fra Paris III-konferencen om genopbygning af og fremgang for Libanon. Den falder også inden for aftalerne med de internationale institutioners ånd.

  Esko Seppänen, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (FI) Fru formand! Som ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget bemærker jeg med tilfredshed, at det ansvarlige udvalg har vedtaget de forslag, vi fremsatte. Det var meget modigt af udvalget at foreslå det nye koncept om tilgængelighedsperioden for finansiel bistand og fortolke det på en sådan måde, at retsaktens gyldighedsperiode bare kan forlænges gennem udvalgets komitologiprocedure. Kommissionen er blot et udøvende organ og kan ikke have rollen som lovgiver. Sådan ville det blive, hvis jeg skulle bestemme, hvor længe økonomisk bistand skulle gælde.

I Budgetudvalget bemærker jeg med glæde, at det ansvarlige udvalg har vedtaget en positiv holdning til vores forslag om en ændring af retsgrundlaget, selv om det kun ville ske i forbindelse med fremtidige forslag om makrofinansiel bistand. Vi mener, at EF-traktatens artikel 179 er et mere korrekt retsgrundlag i stedet for artikel 308, som nu benyttes. Vi håber, at Kommissionen og Rådet i fremtiden vil tage hensyn til denne besked fra Parlamentet.

  Tokia Saïfi, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Det nuværende institutionelle tomrum i Libanon udgør en kæmpe trussel for landet og regionen generelt. Med et ikkefunktionelt parlament, medlemmer, der frygter for deres liv, en destabiliseret regering og en lammet økonomi skal Libanon nu finde en vej ud af krisen. EU må også mere end nogensinde være på vagt for at støtte dets nabo og allierede.

Den makrofinansielle bistand, som i dag foreslås af EU, er mere velkommen end nogensinde før. Denne exceptionelle tidsbegrænsede bistand, der har til formål at udbedre budgetsituationen i et land, hvor aftalte foranstaltninger til at reducere gældsbyrden blev ødelagt af den dræbende konflikt i sommeren 2006, henhører fuldt ud under den europæiske naboskabspolitik og Euro-Middelhavs-partnerskabet. Det er derfor ikke en traditionel form for bistand, da denne budgetstøtte vil hjælpe med at fremme Libanons politiske og økonomiske suverænitet og uafhængighed. Bistand skal selvfølgelig være underlagt en mekanisme til bekæmpelse af svig for at opnå større gennemsigtighed i administrationen og udbetalingen af midler.

Vi skal også sikre bedre koordinering af de finansielle institutioner, der arbejder for at genopbygge landet. Vi skal faktisk gennemføre naboskabsinstrumentet, IMF-foranstaltninger og FEMIP-aktioner på en sammenhængende måde for at sikre effektiv og bæredygtig bistand. Samtidig med at Annopoliskonferencen åbner et vindue til håbet, forbliver Libanon en central faktor for stabilitet og sikkerhed i regionen.

  David Martin, for PSE-Gruppen. - Fru formand! Jeg glæder mig over hr. Arifs betænkning. Det er, som man ville forvente fra hr. Arif, en velargumenteret velbalanceret betænkning.

Jeg beklager dog, at EU endnu en gang skal betale regningen for Israels tilbøjelighed til at smide bomber i Mellemøsten først og bekymre sig om konsekvenserne senere.

Det er rigtigt, at Libanon havde økonomiske problemer før konflikten med Israel i sommeren 2006, men den krig var måske dråben, der fik bægeret til at flyde over. Som hr. Arif sagde, er Libanon nu et af de mest gældtyngede lande i verden, og ifølge UNDP lever næsten hver fjerde libaneser i komplet fattigdom.

På trods af de problemer vi står over for, har vi i Libanon en regering, der er fast besluttet på at skabe økonomisk stabilitet. I en sådan situation er det rigtigt, at vi skal være forberedte på at yde makrofinansiel bistand for at støtte denne fremgang. Hr. Arif gør ret i at argumentere for sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at vi har passende politikker til at tackle korruption og for at sikre, at midlerne ikke bliver misbrugt. Den rigtige mekanisme til at gøre dette er gennem gennemsigtighed i bevillingen og forbruget af pengene, passende overvågning af udgifter og efterfølgende evaluering af de foranstaltninger, der er truffet.

Som kommissæren anførte, er Libanon blevet et af EU's partnerlande inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Pengene fra den politik vil ikke være tilgængelige før 2009 eller 2010, men når midlerne rent faktisk bliver tilgængelige, ser jeg frem til, at EU støtter de sociale og økonomiske reformer i Libanon. I mellemtiden kan makrofinansiel bistand gøre en stor forskel i forbindelse med at hjælpe Libanon med at tackle dets gældsbyrde og hjælpe med at få stabilitet i dets regering. Derfor glæder jeg mig over det.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Vi drøfter i dag makrofinansiel bistand til Libanon. Det sidste er midt i den mest alvorlige økonomiske og politiske krise i landet siden slutningen af krigen i 1990. Parlamentet har fra mange uafhængige eksperter om problemerne i Mellemøsten hørt, at EU aktivt bør støtte de demokratiske myndigheder i Libanon.

Libanon er nu i en særligt vigtig fase. Det er et punkt, hvor de sidste spøgelser fra krigen nu endelig kan blive stedt til hvile. Der er dog også en fare for, at alle de gamle konflikter vil bryde ud igen. Derfor skal vi bruge de tilgængelige instrumenter og spille en aktiv mæglende rolle for at hjælpe med at løse Libanons interne konflikter. Konflikten mellem Israel og Libanon skabte massiv ødelæggelse i et land, som lige med store vanskeligheder havde klaret at genopbygge sin infrastruktur efter 20 års krig. Konflikten havde også en negativ indvirkning på sociale forhold i Libanon. Den førte til en styrkelse af yderliggående styrker, hvilket på ny kastede Libanon ud i en intern konflikt på tværs af samfundsgrupper.

Libanon har brug for tid til at stabilisere sig igen. Det har brug for mægling mellem alle parter. Den finansielle bistand, som EU og andre lande og institutioner yder, vil give Libanon en mulighed for at komme tilbage på rette spor og hen imod reformen. Reformen må nødvendigvis tage tid, men vil resultere i fremkomsten af et land, der er politisk, socialt og økonomisk stabilt.

Jeg glæder mig over Kommissionens initiativ og det, at parlamentsmedlemmerne har taget emnet om makrofinansiel bistand op. Dette giver os mulighed for at sende et signal til befolkningen i Libanon og forsikre dem om, at EU ser sig selv som landets partner. Jeg vil derfor også gerne takke ordføreren for på så behændig måde at involvere Parlamentet i beslutningstagningsprocessen vedrørende bistand til Libanon. Til sidst må vi huske på, at genopbygningen af Libanon er lige så meget i vores interesse, som den er i det libanesiske folks interesse.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 29. november 2007.