Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 28. november 2007 - Bruxelles

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag d. 15. november 2007, for genoptaget.

2. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

3. Parlamentets sammensætning: se protokollen

4. Valgs prøvelse: se protokollen

5. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

6. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

7. Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger: se protokollen

8. Konsensus om humanitær bistand (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

9. Situationen i Georgien (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

10. Modtagne dokumenter: se protokollen

11. Skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter): se protokollen

12. Dagsorden

  Formanden. - Det endelige forslag til dagsorden som opstillet i overensstemmelse med artikel 130 og 131 i forretningsordenen er blevet omdelt. Der er blevet foreslået følgende ændringer:

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! På vores dagsorden har vi i dag Kommissionens redegørelse om partnerskabsaftalen med AVS-landene, og der er planlagt et beslutningsforslag om denne forhandling. Vores gruppe har her til morgen og i de seneste dage haft meget intensive diskussioner om beslutningsforslaget. Vi har også arbejdet hårdt på at få udarbejdet et kompromisbeslutningsforslag sammen med andre grupper netop for at nå frem til et sådant kompromis. Desværre viste det sig at være umuligt. Ikke desto mindre ønsker vi ikke at give op, og vi prøver stadig at nå frem til et kompromis, før det bliver nødvendigt at gå til afstemning.

På min gruppes vegne foreslår jeg derfor, at vi udsætter beslutningsforslaget om Kommissionens redegørelse og afstemningen herom til mødeperioden i december. Jeg ville derfor være taknemmelig over for parlamentsmedlemmerne, hvis de kunne støtte dette forslag. Det ville give os flere muligheder for at forhandle os frem til et kompromis.

  Formanden. - Hr.Schultz! vi vender tilbage til det spørgsmål om lidt, når vi når dertil i vores arbejdsplan.

Vedrørende onsdag

Den fælles forhandling om Fællesskabets jernbaner vil blive afholdt før fru Hieronymis betænkning om udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed.

Hr. Ortuondo Larreas betænkning om interoperabilitet i Fælleskabets jernbanesystem vil blive sat til afstemning under næste mødeperiode i Strasbourg.

Vedrørende torsdag

Jeg vil gerne informere Dem om følgende vedrørende afstemningen:

Hr. Leinens betænkning om ændring af forordningen om finansforordningen for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget er blevet vedtaget i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, og er på dagsordenen til afstemning.

Hr. Bloklands betænkning om farlige kemikalier er udsat til mødeperioden i januar, således at man kan opnå forlig ved førstebehandlingen.

Og så kommer vi til det emne, De rejste, hr. Schultz.

Fra Den Socialdemokratiske Gruppe har jeg modtaget en anmodning om, at afstemningen om de økonomiske partnerskabsaftaler bliver udsat til mødeperioden i december. Som følge heraf vil der blive sat en ny frist for indgivelse af teksterne.

  João de Deus Pinheiro, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Fru formand! Jeg bemærker, at de socialdemokratiske rækker har udvist kompromissind, og jeg må på PPE-DE-Gruppens vegne sige, at vi ligeledes er åbne for et kompromis, og vi vil derfor ikke sætte os imod forslaget. Men efter folkeafstemningen i Venezuela vil vi også gerne have et beslutningsforslag vedrørende situationen i det land på dagsordenen under mødeperioden i december. I kompromisets og julens ånd mener jeg, at vi kan acceptere disse forslag.

  Formanden. - Hr. Pinheiro! Dette forslag vedrører ikke Venezuela, men en anmodning fra Den Socialdemokratiske Gruppe om at udsætte beslutningsforslagene om økonomiske partnerskabsaftaler til mødeperioden i december.

Er der nogen, der ønsker at tale for dette forslag?

  João de Deus Pinheiro, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Fru formand! De hørte sandsynligvis ikke, hvad jeg sagde. Jeg begyndte med at sige, at vi i kompromisets ånd var rede til at acceptere dette forslag. Men i denne samme julens og kompromisets ånd ville vi gerne have, at vores socialdemokratiske venner til gengæld accepterer vores forslag om et beslutningsforslag om Venezuela efter folkeafstemningen der.

  Formanden. - Er der nogen, der ønsker at tale imod dette forslag?

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg er ret overrasket over forslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppe. Det fælles beslutningsforslag fra socialdemokraterne, de grønne og min gruppe indbefattede det beslutningsforslag, der blev vedtaget i Kigali. I Kigali var medlemmerne af PPE-DE-Gruppen også enige i det kompromis, så jeg kan ganske enkelt ikke forstå, hvorfor alt nu skal udskydes og sættes til yderligere forhandling, når medlemmerne af Parlamentet allerede var nået til enighed. Det er en kendsgerning, at alle var enige i dette kompromis i Kigali! Jeg er derfor imod en udsættelse, da dokumentet allerede er blevet accepteret af et stort antal af medlemmerne, og man kunne stemme om det i dag.

  Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Bare for at der ikke skal herske nogen misforståelse, vil jeg understrege, at problemet ikke er indholdet. Problemet er, at de ønsker at sikre sig et flertal. Jeg mener, det er legitimt. De har fuldstændig ret, hr. Markov! Forslaget indebærer, at forhandlingen starter igen, og det er svært at forstå, men lad os se, socialdemokraternes tanke er at sikre et flertal til støtte for det, alle ønsker at opnå under alle omstændigheder. Det er det, det drejer sig om, og det er grunden til, at de ønsker en udsættelse. Det er det hele.

(Parlamentet vedtog anmodningen)

  Formanden. - Afstemningen om beslutningsforslagene om de økonomiske partnerskabsaftaler er udsat til december, og der foreslås følgende frister:

for indgivelse af beslutningsforslag, onsdag den 5. december kl. 12.00

for ændringsforslag og fælles beslutningsforslag, mandag den 10. december kl. 19.00

Afstemningen finder sted onsdag den 12. december.

Jeg har modtaget en anmodning fra PPE-DE-Gruppen om, at forhandlingen om Kommissionens erklæring vedrørende folkeafstemningen i Venezuela skal afsluttes med, at der bliver stillet beslutningsforslag.

Er der nogen, der ønsker at tale imod dette forslag?

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Hr. de Deus Pinheiro har lige nævnt julens ånd. Jeg går også ind for julens ånd, men lad os ikke overdrive. I den ånd var vi jo villige til at acceptere et kompromis fra Kigali.

Med hensyn til Venezuela vil der altid være meningsforskelle og uenighed i en debat om hr. Chávez. Vi mener, at debatten er nyttig - ja den afholdes jo nu - men vi er ikke overbevist om, at vi vil kunne få et fornuftigt beslutningsforslag stillet på benene i den korte tid, vi har til rådighed i dag og i morgen. Hvis vi udskyder beslutningsforslaget til december, vil det allerede være tre uger gammelt. Det er i høj grad nyttigt, at vi har vores forhandling nu, men vi ønsker ikke noget beslutningsforslag, for det vil enten blive noget, man bare flikker sammen, eller det vil komme alt for sent. Jeg mener, vi skal tage debatten i dag, og det vil så være nok.

  Formanden. - Er der nogen, der ønsker at tale for denne anmodning?

  João de Deus Pinheiro, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Fru formand! Tak. Der vil opstå en ny situation efter den kommende folkeafstemning i Venezuela. Det er en meget vigtig folkeafstemning, og jeg følte, at det også var vigtigt, at Parlamentet kunne føre en rationel debat om folkeafstemningens resultater. Så kan vi prøve at få vedtaget et beslutningsforslag i december. Det er i samarbejdets og julens ånd, at jeg stiller det forslag.

(Parlamentet forkastede forslaget)

(Parlamentet fastsatte den således ændrede arbejdsplan)

13. Velkomstord

  Formanden. - I dag har vi den store fornøjelse her i Parlamentet at byde velkommen til en delegation fra parlamentet i Den Islamiske Republik Afghanistan. Denne delegation besøgte Parlamentet i december i Strasbourg, og vi er glade for også at kunne byde den velkommen her i Bruxelles.

(Bifald)

Mine damer og herrer, jeg vil gerne udtrykke vores dybe og oprigtige medfølelse med deres forsamling og med det afghanske folk i forbindelse med det terrorangreb, der fandt sted den 6. november 2007, hvor seks medlemmer af Deres parlament og ca. hundrede afghanske borgere mistede livet. Blandt ofrene var Sayed Mustafa Kazemi, som var medlem af den afghanske delegation, da den besøgte Strasbourg sidste år.

Formålet med Deres besøg er at starte en dialog, som vil sætte os i stand til hurtigere at få en bedre forståelse af den politiske og sociale situation i Afghanistan, og som vil give os lejlighed til at diskutere den hjælp, Deres land har behov for.

Jeg er sikker på, at De alle opfatter dette besøg som et symbol på vores fælles indsats for at fremme de demokratiske værdier og fuld respekt for menneskerettighederne i verden.

Jeg vil gerne give udtryk for, at vi er meget tilfredse med Deres besøg, og at vi vil arbejde engageret på at styrke samarbejdet mellem vores regeringer.

Jeg ved, at De allerede har haft nyttige kontakter med Europa-Parlamentet, og jeg ønsker Dem en konstruktiv fortsættelse af Deres arbejde, et behageligt ophold og en god hjemrejse.

  Gyula Hegyi (PSE). - (MT) Fru formand! Min bemærkning til forretningsordenen henhører under artikel 9, stk. 2, om en korrekt afvikling af Parlamentets arbejde.

Vi har fået at vide, at der er asbest i Winston Churchill- og SDM-bygningerne i Strasbourg. Den seneste rapport har bekræftet en mere omfattende tilstedeværelse af asbest på vores arbejdssted der, end man oprindelig havde antaget. Asbest er et af de farligste kræftfremkaldende stoffer og kan være livsfarligt. Derfor bør vi kræve ordentlig information om risikovurderingen og detaljerede oplysninger om, hvordan man kan fjerne denne asbest fra Parlamentets bygninger, herunder også oplysninger om tidsplanen og sikkerhedsforanstaltningerne. Sundhed og sikkerhed for parlamentsmedlemmer, personale og besøgende til Parlamentet bør have absolut førsteprioritet.

  Formanden. - Hr. Hegvi! det er ikke et indlæg til forretningsordenen, men da De nu har rejst et så vigtigt spørgsmål, vil jeg gerne meddele, at generalsekretæren allerede er fremkommet med en meddelelse om, at der muligvis er asbest i vores bygninger.

14. Godkendelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jo Leinen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Europa-Parlamentets godkendelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder (2007/2218(ACI)) (A6-0445/2007).

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Fru formand, næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Den højtidelige proklamation af chartret om grundlæggende rettigheder den 12. december i Strasbourg, som foretages af formændene for Rådet, Portugals premierminister, José Sócrates, Europa-Parlamentet og Kommissionen, vil utvivlsomt være et af de mest betydningsfulde øjeblikke i Unionens nyere historie og for det portugisiske EU-formandskab.

Vi tager et skridt fremad, som vil få vigtige og konkrete konsekvenser for konsolideringen af de universelle værdier menneskelig værdighed, frihed, lighed og solidaritet. Takket være den nye Lissabontraktat vil chartret få samme værdi som traktaterne - det bliver med andre ord juridisk bindende. Dette er en kendsgerning af stor betydning, som må fremhæves på behørig vis, og som Parlamentet, de nationale regeringer og Kommissionen alle bør være stolte af. Det markerer afslutningen på en lang vej.

Beslutningen om at tillægge chartret om grundlæggende rettigheder juridisk værdi vil påvirke andet og mere end de sædvanlige politiske og diplomatiske kredse, da den har direkte indflydelse på vores borgeres retlige anliggender. Den er et konkret resultat af Europa. De institutionelle reformer i Lissabontraktaten er uden tvivl af stor betydning, og det er ligeledes korrekt, at de foretagne ændringer af EU-politikkerne, af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, af politikken for retlige og indre anliggender og på andre områder er væsentlige for, at Unionen kan tackle fremtiden og klare de udfordringer, vi har foran os. Eksistensen af et katalog af rettigheder, som er bindende for de europæiske institutioner og for medlemsstaternes anvendelse af europæisk lov, betyder imidlertid langt mere end alt dette. Fra nu af sætter vi vores borgere i centrum af det europæiske projekt.

Mens vi taler om grundlæggende rettigheder, vil jeg også, for formandskabet og ligeledes på vegne af mit eget land, udtrykke min glæde over protokollen til Lissabontraktaten, som muliggør Unionens tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. Dette fordi denne protokol repræsenterer indfrielsen af en mangeårig ambition.

Hvad alt dette angår, må jeg gratulere Parlamentet og hr. Leinen med, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender den 12. november har vedtaget dette udkast til betænkning. Dette har igen demonstreret Parlamentets engagement i EU's grundlæggende rettigheder. Jeg har kun tilbage at udtrykke mit oprigtige ønske om, at Parlamentet også vil kunne stemme for denne betænkning og derved gøre det muligt for chartret om grundlæggende rettigheder at blive proklameret højtideligt af de tre institutioner den 12. december.

(Bifald)

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Chartret om grundlæggende rettigheder bliver et vigtigt instrument i vores Union, som bygger på retsstatsprincippet. Det omfatter et reelt katalog af rettigheder, som skal gælde for alle borgere i Unionen, fra individuelle rettigheder i relation til værdighed, friheder, lighed og solidaritet til rettigheder forbundet med unionsborgerskabsstatus og retfærdighed. Chartret vil ikke ændre på Unionens kompetencer, men vil give styrkede rettigheder og større frihed for borgerne.

Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer vil være bundet af de rettigheder, der er indskrevet i chartret, og de samme forpligtelser vil påhvile medlemsstaterne, når de indfører Unionens lovgivning. Borgerne vil for retten kunne gøre de rettigheder gældende, som er lovfæstet i chartret, og EF-Domstolens retlige kontrol vil tilsikre, at chartret anvendes korrekt.

Kommissionen hilser det velkommen, at charterets juridisk bindende karakter er blevet bevaret gennem forhandlingerne i regeringskonferencen. Ligesom Parlamentet havde vi helst set, at chartret skulle gælde for samtlige 27 medlemsstater, uden undtagelser fra dets fulde retsgyldighed, men vi bør ikke undervurdere de opnåede resultater. Dets retskraft er et betydeligt fremskridt med hensyn til at opbygge en retmæssig og ansvarlig Union, hvor borgernes interesser er i fokus. Dette var ikke åbenlyst fra første færd, og vejen til den fulde indfrielse af dette mål har været lang.

Chartret, som blev proklameret i 2000, var ikke juridisk bindende. Under den europæiske konvention i 2002-2003 og på den regeringskonference, der fulgte i 2003-2004, blev chartret tilpasset med det formål at gøre det juridisk bindende, men processen blev stoppet på grund af den manglende ratificering af forfatningstraktaten.

Ved Det Europæiske Råd i juni 2007 blev det vedtaget, at den kommende nye traktat skulle indeholde en henvisning til det charter, som var blevet tilpasset og endeligt godkendt i 2004, og at dette skulle have samme juridiske værdi som traktaterne, og dette er nu afspejlet i den nye traktat.

Ordføreren foreslår, at Parlamentet godkender chartret, hvilket er et nødvendigt skridt inden charterets højtidelige proklamation, og Kommissionen bakker naturligvis fuldt op om denne anbefaling. Kommissionen vil ligeledes godkende chartret i næste uge og bemyndige formanden til at proklamere det den 12. december sammen med formændene for Parlamentet og Rådet.

Proklamationen af det reviderede charter vil danne grundlag for en henvisning i den nye traktat, som vil blive underskrevet den efterfølgende dag i Lissabon, og dette vil give juridisk værdi og retsgyldighed til de rettigheder, der er lovfæstet heri.

Med den nye traktat og chartret om grundlæggende rettigheder vil Unionen unægtelig øge sin beskyttelse af menneskerettighederne. EU er ikke bare et marked, men tillige et fælles rum, der bygger på værdier og fælles rettigheder.

  Jo Leinen, ordfører. - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, fru næstformand, mine damer og herrer! EU's charter om grundlæggende rettigheder udgør et kerneelement i Lissabontraktaten, ja, man kunne endda sige, at det er sjælen i den nye reformtraktat. Det glæder mig, at alle tre institutioner er enige om, at Lissabontraktaten ikke blot drejer sig om institutioner eller om politikker - den drejer sig om mennesker, nemlig de 500 millioner borgere i EU. Chartret er et synligt udtryk for, at vi i EU bekymrer os om at beskytte vores borgere, hvad angår samtlige lovbestemmelser, der udspringer fra EU.

Chartret om grundlæggende rettigheder udgør således en milepæl på vejen fra et staternes Europa til et borgernes Europa. Det har vi i Europa-Parlamentet altid hilst velkommen. Med dette charter og de 50 rettigheder og friheder, der er omfattet heraf, vil EU få det mest moderne og omfattende katalog af grundlæggende rettigheder i verden. Der eksisterer ikke noget tilsvarende andre steder i verden, så vi bør være stolte af denne præstation. Fra artikel 1, som handler om at beskytte menneskelig værdighed, og hele vejen gennem chartret til den sidste artikel, der handler om retten til ikke at blive straffet to gange for den samme lovovertrædelse, giver chartret en øget beskyttelse af rettigheder og omfatter desuden rettigheder, som man ikke nødvendigvis finder i alle 27 medlemsstaters forfatninger. Her vil jeg blot gøre opmærksom på forbuddet mod reproduktiv kloning af mennesker ved moderne genteknologi, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til informationsfrihed og retten til adgang til dokumenter, men også på retten til god forvaltning - "god forvaltningsskik" - som er det, vi prædiker til resten af verden, men som vi naturligvis også selv må overholde.

For første gang ligestiller et katalog af grundlæggende rettigheder økonomiske og sociale rettigheder med politiske og borgerlige rettigheder. I en tidsalder med globalisering er jeg fast overbevist om, at dette giver folk tilstrækkelig beskyttelse. Som Parlamentet har påpeget flere gange, er det beklageligt, at den nye traktat ikke gengiver charterets fulde ordlyd, så det ikke bliver så synligt, som det kunne have været. Jeg synes dog, vi med tilfredshed bør bemærke Lissabontraktatens artikel 6, som lyder: "EU anerkender de rettigheder, friheder og principper, der er fastlagt i EU's charter om grundlæggende rettigheder, der har samme juridiske værdi som traktaterne." Dette fjerner enhver tvivl for borgerne i EU, idet det bekræfter, at de med denne traktat har mulighed for at gøre deres rettigheder gældende for de nationale domstole og i sidste instans for EF-Domstolen i Luxembourg.

Vi skal stadig vedtage dette charter igen i plenum, fordi det er blevet ændret, og man kunne sige, at det desværre ikke er lige så godt som chartret fra 2000. Jeg hentyder her navnlig til udvandingen af artikel 52, og der kan være problemer med fortolkningen af de meget vage klausuler, som man finder i den pågældende artikel. Ikke desto mindre er chartret blevet reddet og skal udgøre en del af traktaterne. Jeg tror på, at chartret er et symbol. Som det er blevet nævnt i Parlamentet, er EU ikke blot et stort marked med en tilknyttet valutaunion. EU er et værdifællesskab, som har til opgave at forsvare disse værdier i sine interne politikker samt i Europas eksterne politikker.

Så meget desto mere er det beklageligt, at to medlemsstater har mulighed for ikkedeltagelse, nemlig Det Forenede Kongerige og Polen. Dette synes vi er beklageligt, og jeg vil gerne appellere til regeringerne og parlamenterne i de to pågældende lande om, at de gør sig de yderste anstrengelser for hurtigst muligt at ophæve denne mulighed for ikkedeltagelse, så samtlige 27 medlemsstater opererer på samme grundlag, når det gælder forsvaret af EU's grundlæggende rettigheder og værdier. Jeg støtter derfor vedtagelsen af De Grønnes ændring her, som der i morgen vil blive stemt om som et tillæg til vores betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Jeg vil derfor bede Dem om at stemme for denne betydningsfulde betænkning.

  Íñigo Méndez de Vigo, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Her til morgen har min gruppe fejret og mindedes godkendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder. I dag bærer medlemmerne af min gruppe en badge med ordene "Ja til værdiernes Europa".

I denne henseende er jeg enig i, hvad tidligere talere har sagt - især fru Wallström - om, at EU ikke bare er et marked. EU er et politisk projekt, men det er baseret på principper og værdier, som forener alle europæiske folk.

Derfor er det en god dag i dag, med en resolution, der vil give os mulighed for at fejre og højtideligt proklamere dette charter om grundlæggende rettigheder under den næste mødeperiode i Strasbourg.

Det skal faktisk ikke være nogen hemmelighed, at de af os, der var så heldige at deltage i affattelsen af dette charter i den første konvention, sad tilbage med en bitter eftersmag. Dette var der to årsager til, hvoraf den første var, at selv om vi havde affattet chartret, som om det var juridisk bindende, så var det i sidste ende ikke muligt i Nice, fordi seks regeringer forkastede det.

Med tiden har vi imidlertid vist os at få ret, og chartret vil nu, takket være Lissabontraktaten, blive juridisk bindende. Den bitre eftersmag er nu vendt til tilfredshed.

Den anden årsag er, at jeg husker, at chartret i Nice ikke blev højtideligt proklameret. Vi gik glip af en fantastisk mulighed for at forklare det europæiske folk, at de rettigheder og friheder, der er proklameret i chartret, er vores kendetegn, for det blev underskrevet i al hemmelighed.

Men takket være den beslutsomhed, som formanden for Europa-Parlamentet og vores tre repræsentanter i denne regeringskonference har udvist, vil vi den 12. december under mødeperioden i Strasbourg opnå det, som man ikke formåede at opnå i Nice. Vi vil højtideligt proklamere dette charter og, som medlemmer af PPE-DE-Gruppen har gjort, bekræfte vores forpligtelse til de rettigheder og friheder, der er fastlagt i dette charter.

Vi vil stemme for hr. Leinens betænkning.

  Richard Corbett, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! PSE-Gruppen støtter den nye vedtagelse af chartret i dets nye form, så det gennem reformtraktaten kan blive gjort bindende for de europæiske institutioner. Vi vil derved få lukket et stort hul. De europæiske institutioner som sådan er endnu ikke forpligtet på en måde, der holder vand, til at respektere de samme rettigheder, som alle vores medlemsstater respekterer i kraft af deres egen grundlov eller i kraft af deres medlemskab af den europæiske menneskerettighedskonvention og andre internationale menneskerettighedsinstrumenter Dette charter vil blive bindende for de europæiske institutioner, og hele fællesskabsretsområdet skal respektere de pågældende rettigheder, og i modsat fald kan den europæiske lovgivning blive ramt ved domstolene.

Det er overraskende, at nogle euroskeptikere, som man skulle tro ville være glade for, at de europæiske institutioner er blevet forpligtet - indskrænket - til at agere på denne måde, er imod dette charter - men det er nogle af dem alligevel! Det er måske uheldigt, at nogle medlemsstater som en følge heraf har fundet det nødvendigt at præcisere i en protokol, hvordan chartret interagerer med deres nationale ret.

Det har så igen givet anledning til forvirring. En kollega omtalte netop dette som en "mulighed for ikkedeltagelse", men det er naturligvis ikke en mulighed for ikkedeltagelse. Chartret forbliver bindende for de europæiske institutioner og for det samlede fællesskabsretsområde, uanset hvordan det påvirker national ret i visse lande.

  Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Charterets højtidelige proklamation er højdepunktet af vores arbejde, som går tilbage til 1999 og har haft til formål at skabe en bedre form for rettighedsregime for Unionen.

Da det vigtigste formål med chartret er at beskytte borgerne mod misbrug fra Unionens store magtbeføjelser, er det besynderligt og beklageligt, at en medlemsstat forsøger at undslippe dets bindende virkning. Det er min overbevisning, at den britiske protokol vil blive konstateret at være juridisk fejlbehæftet og en alvorlig politisk fejltagelse.

Domstolene er forpligtet til at udvikle en retspraksis for hele unionssystemet, der er blind over for nationale tilhørsforhold og tro mod unionsrettens nøgleprincip, som er, at vi henter vores grundlæggende rettigheder i de traditioner, der er fælles for samtlige af vores medlemsstater i stedet for at være specielle for én medlemsstat. Efter min og min gruppes opfattelse er den britiske mulighed for ikkedeltagelse skammelig og bør hurtigst muligt gå i glemmebogen.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! I 2000 blev chartret om grundlæggende rettigheder udarbejdet som en tilkendegivelse af de værdier, der skulle ligge til grund for Unionens politik. Unionen selv skulle tage del i den europæiske menneskerettighedskonvention. På det pågældende tidspunkt skulle EF-Domstolen holde op med at træffe afgørelser på grundlag af almindelige retsgrundsætninger afledt af medlemsstaternes forfatninger.

Vi skriver nu 2007, og Unionen skal til at tiltræde den europæiske konvention, men ikke på en måde, så det bliver det eneste europæiske system til beskyttelse af menneskerettigheder. Vi danner et alternativt system på grundlag af et juridisk bindende charter om rettigheder. Dette er på mange måder noget, der aldrig før er set. Almindelige retsgrundsætninger vil fortsat udgøre det tredje sæt grundlag for afgørelser i sager vedrørende grundlæggende rettigheder.

Alt dette komplicerer systemet til beskyttelse af grundlæggende rettigheder i Europa og gør det endnu mindre gennemskueligt for borgerne. Mange europæere er bekymrede over situationen. Disse er i bund og grund årsagerne til, at to medlemsstater valgte at have protokoller, der beskytter mod uventede konsekvenser af charterets virkninger.

  Johannes Voggenhuber, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! I dag er jeg stolt af at være medlem af Parlamentet, som fra den allerførste dag har været en trofast tilhænger af grundlæggende og borgerlige rettigheder i almindelighed og dette charter om grundlæggende rettigheder i særdeleshed. Det er nu ni år siden, der på topmødet i Köln blev taget initiativ til at begynde at arbejde i retning af et juridisk bindende charter, og denne proces er endnu ikke afsluttet.

Jeg har haft det privilegium at følge denne forfatningsproces hele vejen igennem og vil gerne dele to oplevelser med Dem. Den ene er temmelig ironisk: Det er besynderligt, at intet gennem disse ni år har vist sig at være så møjsommeligt og kontroversielt eller så vanskeligt at opnå som de dokumenter, der rummer de principper, der danner selve grundlaget for EU, og som vi burde kunne tage for givet: demokrati, parlamentariske rettigheder, sociale rettigheder, markedsøkonomien, gennemsigtighed i lovgivningen samt grundlæggende friheder og rettigheder. Det er en meget besynderlig situation og må uden tvivl være forbundet med de underliggende årsager til den tillidskrise, der plager EU.

Den anden oplevelse, jeg gerne vil dele med Dem, er følgende: Det er vigtigt ikke at blive udmattet eller desillusioneret, og det er vigtigt ikke at miste modet. Jeg har længe været overbevist om, at Sisyfos er Europas skytshelgen, og hele denne oplevelse bekræfter dette. Det er derfor, jeg mener, at vi lige netop i dag igen bør forsøge at appellere til Det Forenede Kongerige og Polen, på vegne af de grundlæggende rettigheders udelelighed, på vegne af menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheder og friheders udelelighed, om at tage del i denne betydningsfulde europæiske konsensus!

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! På vores næste møde vil vi igen godkende chartret om grundlæggende rettigheder.

Før vi gør dette, så lad mig stille et spørgsmål, som måske ikke er så enkelt, som det lyder. Vil dette være det første charter, som blev proklameret i 2000, eller vil det - som Leinen-betænkningen antyder - være det tilpassede opkog, der er integreret i det tidligere udkast til forfatningstraktaten? De to tekster er naturligvis ikke identiske, og jeg synes, det er uheldigt, at forskellene mellem dem ikke er tydeligt angivet, selv om det ville have givet anledning til en berettiget kontrovers.

F.eks. har den franske menneskerettighedskommission udtrykt - og jeg citerer - sin alvorlige bekymring over de foretagne ændringer til artiklerne om sociale rettigheder - og jeg citerer stadig - som truer med at fjerne charterets sociale indhold.

En af hovedforfatterne til det oprindelige charter, advokat Guy Braibant, forklarede til pressen - og jeg citerer - at forudsætningerne for tekstens anvendelse har ændret sig. For det første er ordet "kan" ind imellem ændret til "skal". Endvidere er der - og jeg citerer stadig - en officiel henvisning til "forklaringer" af Præsidiet. Selv om forklaringerne burde være pædagogiske og fuldstændig neutrale, fortolker de lovene i en temmelig ubetydelig forstand. De grundlæggende rettigheder er blevet undergravet, citat slut.

Hvilken tekst er det, vi skal godkende ved næste møde? Jeg har tillige et underordnet spørgsmål: Vil denne godkendelse være gyldig i samtlige EU-lande? En aktion som denne kan ikke være tvetydig. Jeg ville derfor sætte pris på et præcist svar på disse to spørgsmål.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Fru formand! Jeg har været med til at udarbejde chartret og foreslog i begge konventer en meget enkel løsning. Lad EU blive medlem af den europæiske menneskerettighedskonvention. Så vil institutionerne være bundet på samme måde som landene. Vi vil lukke et hul. Når vi gør chartret juridisk bindende, lukker vi ingen huller. Vi skaber tværtimod en række huller i den beskyttelse, vi har som borgere under vore nationale forfatninger og under de fælles europæiske menneskerettigheder. Luxembourg-domstolens aktivistiske tolkning vil altid have forrang for både Strasbourg og vores egen højesteret. Chartret er uegnet som selvstændig retskilde. Det er alt for upræcist. Starter retten til livet ved fødslen, eller hvor mange måneder før? Gælder strejkeret også offentligt ansatte? Ytringsfrihed for tjenestemænd er meget bedre under Strasbourg-domstolen end under Luxembourg-domstolen. Og i går fik vi så et skoleeksempel på mulige konflikter. Den tyske journalist Hans Martin Tillack fik Strasbourg-domstolens ord for, at OLAF handlede kriminelt, da de arresterede ham og konfiskerede 16 flyttekasser med dokumenter, computere og telefoner. Luxembourg sagde god for tyveri af journalistens kilder. Strasbourg fordømte tyveriet og anholdelsen, fordi de prioriterer pressefrihed.

Chartret bliver præsenteret som en sejr for menneskerettighederne. Måske. Det minder mere om en lotteriseddel med sikkerhed for nittere. Vi løber en stor risiko, hvad angår velerhvervede menneskerettigheder som ytringsfrihed og pressefrihed. Lodtrækningen afgøres af dommere i Luxembourg uden for parlamentarisk kontrol, og er de først dømt, så skal der en enstemmig ændring af traktaterne til at rette op på tilbageslag. Det er meget upraktisk, og det ligner mere en fængsling af vore rettigheder end et frihedsbrev.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Vi går alle ind for menneskerettighederne, og jeg er ved at være lidt træt af nogle personer - især dem, der kommer fra stater, hvor menneskerettigheder historisk set er lidt af en nyhed - som angriber Det Forenede Kongerige som en slags kasteløs på grund af dets mulighed for ikkedeltagelse under protokol 7.

Lad mig huske dem på, at der så langt tilbage som i 1688 lå et rettighedskatalog i hjertet af den glorværdige revolution i Det Forenede Kongerige. Siden dengang har Det Forenede Kongerige været et forbillede på frihed. Så der er ingen grund til at pege fingre ad os, når det drejer sig om menneskerettigheder.

Det kan godt være, at folk er irriterede over, at vi har ødelagt fornøjelsen for dem ved - foreløbigt - at unddrage os nogle af de ting, der følger med det at være en EU-superstat, men jeg må pointere, at det er vores nationale og politiske ret at gøre dette. Men sørgeligt nok vil muligheden for ikkedeltagelse forsvinde gradvist, efterhånden som EF-Domstolen tager fat på sin centraliseringsdagsorden. I sidste ende vil de pågældende personer dog få deres vilje - såfremt Det Forenede Kongerige er så tåbeligt at ratificere denne traktat trods folkets modstand.

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, fru næstformand! Det er ligeledes en af borgernes grundlæggende rettigheder ikke at blive overset. Dette charter om grundlæggende rettigheder yder ganske rigtig borgerne beskyttelse, ligesom det er tilfældet i den klassiske retsstat. Men EU er ikke nogen stat. Men selv om den ikke er en stat, har den lovgivningskompetence. Og det er udelukkende denne lovgivningskompetence, som EU's institutioner nyder, der på bindende vis falder ind under chartret om grundlæggende rettigheders beskyttelse og kontrol. Dette hænger tillige sammen med, at europæisk lovgivning og de europæiske institutioners handlinger er bundet af værdier og værdibaserede beslutninger, sammen med den første sætning i dette charter, som desuden er den mest ædle: Den menneskelige værdighed er ukrænkelig.

Jeg ser dette ud fra et kristent billede på menneskeheden. Det kan imidlertid også ses ud fra andre kilder. Men det, at vi binder os, at de tre institutioner binder sig, og at vi tilslutter os dette princip, er et uhyre stort fremskridt. Dette gælder EU som helhed. Polen og Det Forenede Kongerige er retsstater, ingen tvivl om det. Men sagen er, at de ved ikke at underskrive og ved at træde ud af chartret ikke beskytter sig selv, men værner om noget, som i forvejen er beskyttet. Det forholder sig nemlig sådan, at dette charter slet ikke finder anvendelse på national lovgivning og nationale institutioner. Dvs. at de beskytter noget, som allerede kan tages for givet. Jeg håber, at der vil ske en ændring i tide, navnlig i Polen, hvor et flertal både i parlamentet og af befolkningen er af en anden opfattelse, men hvor præsidenten benytter sig af sine prærogativer.

Charterets juridisk bindende karakter kan styrkes yderligere, hvis vi forfølger en harmoniseret strategi. Hr. rådsformand, jeg er Dem taknemmelig for, at vi udnytter den mulighed, der ligger i vores status som en enkelt juridisk person, og tiltræder Strasbourgkonventionen. Hvis dette lykkes, vil det europæiske retsområde opnå kohærens, hvilket vil føre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder sammen på både nationalt og europæisk plan. Jeg håber, at resultatet bliver et borgernes Europa, som er værdiorienteret, og som vi kan være stolte af!

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand! Chartret om grundlæggende rettigheder er starten af det 21. århundredes modstykke til de betydningsfulde erklæringer om menneskerettigheder og borgerlige rettigheder, der blev afgivet i det 18., 19. og 20. århundrede. Disse berømte erklæringer om frihed og retsstatsprincippet formede det moderne demokrati. Vores charter har rødder i begivenheder, der har bidraget til demokratiets udvikling og til det moderne liberaldemokratiske system gennem de sidste 200 år.

Jeg ser ingen grund til, at visse europæiske lande ikke skulle tilslutte sig dette charter. Jeg vil spørge hr. Szymański: Hvordan kan man seriøst argumentere imod chartret i et land, som var fødested for Solidarność, hvis lederskab vi kan takke for, at hele Europa opnåede sin aktuelle forståelse for retten til frihed, retsstatsprincippet og demokrati?

Jeg appellerer til den polske regering i Warszawa og i særdeleshed til premierminister Tusk. Hr. Tusk, din parlamentsgruppe vandt valget for en måned siden takket være stemmerne fra de polakker, som ønsker, at chartret skal medtages i den europæiske reformtraktat. Jeg håber oprigtigt, at De ikke vil skuffe de vælgere, der støttede Dem for lidt over en måned siden. Jeg opfordrer den polske regering til at medtage chartret om grundlæggende rettigheder i reformtraktaten, så det også bliver bindende i mit hjemland. Solidarność's Polen, det europæiske Polen, tolerancens Polen er af den opfattelse, at chartret om grundlæggende rettigheder er et af reformtraktatens hovedelementer. Vi må ikke lade os afpresse af den konservative højrefløj, som vil have os til at indvillige i ikke at indføre dette charter i vores hjemland.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Bronisław Geremek (ALDE). - (PL) Hr. formand! Det er min overbevisning, at chartret om grundlæggende rettigheder er en ufravigelig betingelse for ethvert fællesskab, der ønsker at fungere i overensstemmelse med det værdisystem, der er afledt af respekt for menneskelig værdighed. Dette giver anledning til principperne frihed, lighed og solidaritet. Jeg ser ingen grund til, at lande som Det Forenede Kongerige eller Polen, der ønsker at være en del af Fællesskabet, skulle nægte at involvere sig i noget, der udgør fundamentet for vores fælles handling.

Dette charter slår til lyd for at påberåbe sig sociale værdier og den europæiske sociale model. Det angiver tillige entydigt, at det i anliggender, der vedrører lokale skikke og sædvaner, er den interne nationale ret, der finder anvendelse. Dette betyder, at der ikke er nogen anledning til, at der skal gælde nogen form for mulighed for ikkedeltagelse på dette område. Jeg håber oprigtigt, at Polen og Det Forenede Kongerige vælger at deltage i stedet.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Forhandlingen om denne betænkning berører mange emner og berører indirekte grundlaget for at skabe en ny retlig ramme. I august 2007 fremsatte formanden for Parlamentet en udtalelse i den henseende ved en forsamling af landsforviste personer. Han anførte, at retten til et hjemland udspringer i retten til værdighed, og at retten til et hjemland derfor er en grundlæggende menneskelig rettighed.

Retten til værdighed er lovfæstet i charterets første artikel. Formandens holdning blev kritiseret i det polske parlament. Den tyske sammenslutning af landsforviste beklager skæbnen for de personer, der er blevet forflyttet fra Polen. Hvad ville der ske, hvis tyskernes beklagelse og specifikke fortolkning af menneskelig værdighed blev anvendt på Alsace-Lorraine? Ville der også her blive etableret et center for de forflyttede, eller ville der ske en forsoning? Et forsøg på at udlede retten til et hjemland af retten til værdighed er en fejlfortolkning af menneskerettighedernes værdilære, jævnfør hr. Karski, medlem af det polske parlament. En fortolkning, der præciserer primær ret, er acceptabel, men ikke en videreudvikling heraf.

Formanden for Europa-Parlamentet talte om pave Johannes Paul II. Jeg vil minde Parlamentet og dets formand om, at ærkebiskop Karol Wojtyła i 1965 publicerede en skriftlig erklæring, ifølge hvilken tyske biskopper tydeligt havde anført, at tyskere, der var forflyttet østfra, ønskede - og rent faktisk var nødt til - at forstå, at en hel ny generation af polakker var ved at vokse op der, og at disse polakker betragtede landet, der var blevet tildelt deres forældre, som deres eget hjemland. Der er ikke påkrævet nogen retlig eller moralsk undersøgelse eller sentimentale fortalere omkring dette emne.

Jeg tror på, at vi kan nå til enstemmighed om chartret i Parlamentet, til trods for præsident Sarkozys nylige forslag om, at enstemmighed strider imod demokratiet. Det er et forfængeligt håb, hr. Sarkozy, eftersom De ikke engang kan overbevise metroarbejderne i Paris.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Ingen kan bestride, at borgerne i Europa skal udrustes med grundlæggende rettigheder og friheder, såvel over for deres eget land som over for EU. Et Europa uden rettigheder og friheder ville ikke længere være Europa. Det er imidlertid ikke et problem i dag, da borgerne allerede er tilstrækkeligt beskyttet mod deres nationale regeringer, såvel af deres egen nationale grundlov som af den europæiske menneskerettighedskonvention. Hvad angår de europæiske institutioner, kan de europæiske borgere også forsvare deres grundlæggende friheder og rettigheder i overensstemmelse med EF-Domstolens faste retlige kompetence. Det, som det handler om her, er, at der med proklamationen af dette charter tages endnu et skridt på vejen mod et føderalt Europa. Folk ønsker et europæisk rettighedskatalog ligesom i det føderale USA. Forskellen på dem er dog, at dette charter er andet og mere end en opsummering af de traditionelle rettigheder og friheder. Det virker dog undertiden som en opsummering af forskellige samfundsøkonomiske løfter. Ladningslisten stemmer ikke det mindste overens med ladningen.

  Charlotte Cederschiöld (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, fru næstformand, hr. formand for Rådet, medlemmer og - ikke mindst - borgere i Europa! Dagen i dag er en festlig lejlighed, en stor dag, en glædens dag, en umådelig betydningsfuld dag, meget mere betydningsfuld, end de fleste i øjeblikket er klar over. Den er betydningsfuld både for dem, der tror på grundlæggende rettigheder som princip, og for dem, der tror på udviklingen og integrationen af Europa.

Det burde for længst have været fuldstændig selvindlysende, at EU's institutioner skulle være forpligtet af de værdier, som vi alle bifalder, men sådan har det ikke været. Faktisk tror briter også på retsgrundsætningerne, uanset hvordan disse bliver til. Der er ikke mange parlamentarikere, der ville sige, at de er glade for at være med til at undertrykke menneskerettighederne - faktisk ser langt størstedelen lige omvendt på det. Det har været en glæde og en ære at være med til at udarbejde disse værdier, som jeg er overbevist om er af stor betydning for os.

Nu er vi alle sammen klar over, hvad denne Union står for, også selv om vi ikke kunne overkomme at læse hele traktaten. Det er nogle prægtige værdier, det er nogle gode værdier, og det er nogle værdier, vi alle må bidrage til, og vi må tilsikre, at Unionen hjælper til med at anvende dem på den rette måde. Hjertelig tak til Jo Leinen og til alle, som har hjulpet med arbejdet, og - ikke mindst - hjertelig tillykke til folket i Europa!

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Den 12. december vil formanden for Parlamentet, sammen med formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen, højtideligt proklamere EU's charter om grundlæggende rettigheder. Jeg er overbevist om, at et overvældende flertal af medlemmerne ved afstemningen i morgen vil give udtryk for deres accept af dette historiske dokument og dette historiske tiltag.

Chartret om grundlæggende rettigheder afspejler den moral og den åndelige arv, der tilhører de europæiske folk i EU. Det afspejler værdier som menneskelig værdighed, frihed, lighed, solidaritet, demokrati og retsstatsprincippet. Det sætter individet i fokus, fordi chartret bl.a. fastslår unionsborgerskabet. Det glæder mig, at proklamationen af chartret om grundlæggende rettigheder finder sted efter udvidelsen af EU, så de nye medlemsstater er med. Dette betyder, at chartret på sin vis er en moralsk, juridisk og politisk afspejling af EU's enhed: vest og øst, nord og syd. Dette tror jeg også, at både regeringerne og parlamenterne i Polen og Det Forenede Kongerige vil ende med at forstå, og at de inden for den nærmeste fremtid vil gøre det muligt for deres borgere at tage del i dette historiske øjeblik.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg hilser EU's charter om grundlæggende rettigheder velkommen, da det gør de rettigheder, som allerede eksisterer for EU's borgere, mere synlige. Jeg vil dog også gerne opfordre til at få afklaret eventuelle interessekonflikter mellem EU's charter om grundlæggende rettigheder, et EU-dokument, og den europæiske menneskerettighedskonvention, et dokument fra Europarådet, som EU ligeledes har erklæret at ville overholde. Heraf følger det ligeledes, at der eventuelt kan være en interessekonflikt mellem EF-Domstolen i Luxembourg og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Hvordan vil domstolen i Strasbourg stå i forhold til domstolen i Luxembourg? Som en højesteret eller en forfatningsdomstol? Er denne følgevirkning virkelig acceptabel for EF-Domstolen? Vil EU, som er en juridisk person, få en separat dommer i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Jeg ønsker at understrege behovet for at få løst dette juridiske anliggende, så vi kan undgå et problem, for når chartret om grundlæggende rettigheder bliver juridisk bindende, forventer jeg en øgning i antallet af retstvister inden for menneskerettighedsområdet.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Ligesom næsten alle de foregående talere - desværre kun næsten alle - er jeg glad for, at vi i dag, eller i morgen, vil give formanden for Parlamentet mandat til at underskrive chartret.

Menneskerettighederne er vores europæiske varemærke, både i og uden for Europa. Ikke desto mindre vil jeg råde til forsigtighed og til, at vi ikke lader os rive med af vores følelser og tager munden for fuld. Med chartret og den nødvendige ratificering af Lissabontraktaten fastslår vi de vigtige og klassiske grundlæggende rettigheder og de vigtige sociale rettigheder som juridisk bindende, hvilket betyder, at de bliver bindende for de europæiske institutioner og for anvendelsen af fællesskabsretten. Vi gør det ligeledes muligt at gøre regres gældende over for EF-Domstolen i Luxembourg, når det gælder disse grundlæggende rettigheder, om end under visse meget snævert definerede betingelser. Dette betyder dog ikke, at enhver borger vil kunne indgive andragender til EF-Domstolen i Luxembourg med det samme, eller faktisk overhovedet, som nogle enkelte personer - der har ladet følelserne løbe af med dem - fra tid til anden har påstået. En påstand som denne tjener ikke vores interesser.

Lad os holde op med at komme med disse postulater, som skyder over målet, og lad os glæde os over det resultat, vi har opnået. I EU har vi nu sat en vigtig kurs - ikke kun i forhold til de klassiske rettigheder, men også for vores socialpolitik - som vi sandt at sige kan være stolte af. Den indbefatter balancen mellem arbejdsliv og privatliv, forbuddet mod børnearbejde, sundhedsbeskyttelse for alle og en høj grad af miljø- og forbrugerbeskyttelse. Det bør vi være glade for - det er sandheden, og den behøver der ikke pyntes på.

  Carlos Carnero González (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg tror på, at det emne, vi diskuterer i øjeblikket, er overordentlig vigtigt for folket. Det kan uden tvivl være yderst kompliceret at forsøge at gøre rede for reformen af EU, men det er sandelig let nok at understrege vigtigheden af EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Vil det være juridisk bindende? Dette vil ikke fremgå udtrykkeligt af traktaten, men det er vores pligt at bekendtgøre det. Jeg synes derfor, at den beslutning, vi har taget om at underskrive chartret, før Lissabontraktaten underskrives, er særdeles positiv. Fra nu af må vi også sige, at der for eftertiden ikke vil kunne tillades yderligere undtagelser, da disse er skadelige for borgerne i de pågældende lande og for borgerne i EU som helhed.

Jeg mener derfor, det er absolut nødvendigt, at vi, som hr. Leinen foreslår i sin betænkning, gør os umage for tydeligt at støtte chartret om grundlæggende rettigheder og dets juridisk bindende karakter.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Magda Kósáné Kovács (PSE), skriftlig. - (HU) Borgerne i de europæiske lande har kæmpet både hver for sig og sammen for hver af de rettigheder, der er omfattet af chartret om grundlæggende rettigheder. Netop derfor er det glædeligt, at de grundlæggende rettigheder, når chartret om grundlæggende rettigheder bliver gjort juridisk bindende, endelig kan realiseres mere effektivt, ikke kun i medlemsstaterne, men også i den europæiske lovgivning og dennes faktiske anvendelse.

De europæiske borgere vil mærke fordelene heraf, hvis de kan gøre regres gældende over for retsmidler i tilfælde af brud på deres grundlæggende rettigheder på europæisk plan. Sådanne garantier vil gøre EU og EU-institutionerne mere demokratiske, mere direkte tilgængelige og mere kontrollerbare for en halv milliard europæiske borgere.

Det, at chartret om grundlæggende rettigheder bliver gjort juridisk bindende, afslutter et kapitel i historien om kampen for grundlæggende rettigheder. Samtidig mener jeg, at chartret om grundlæggende rettigheder i fremtiden skal blive Europas "Ars Poetica". Ved siden af den fælles økonomiske interesse må Europa gå forrest, når det gælder grundlæggende rettigheder, og forme sine borgere som én, ikke kun ved hjælp af de klassiske frihedsrettigheder, men også med hensyn til at garantere sociale og kulturelle rettigheder, ligebehandling og minoritetsrettigheder.

Horats skrev i sin "Ars Poetica": "Tag jer et emne, der ligger til det, I kan klare, skribenter! Overvej længe, hvad jeres skuldre kan magte, og hvad de nægter at bære!" Jeg håber, at institutionerne i EU vil være stærke og tapre nok til at kunne garantere de samme grundlæggende rettigheder for alle europæiske borgere i hvert et hjørne af Europa.

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Den 19. oktober blev der i Lissabon underskrevet en traktat, som skulle gøre EU mere levedygtig og mere demokratisk. Den ville ligeledes styrke de borgerlige rettigheder. EU's charter om grundlæggende rettigheder skulle gøres juridisk bindende, og EU skal tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention.

Chartret om grundlæggende rettigheder udgjorde anden del af den ikkeratificerede forfatning. På en mellemstatslig konference vedtog medlemmer af Parlamentet et initiativ, ifølge hvilket formændene for Europa-Parlamentet og Kommissionen samt formanden for Rådet skulle underskrive chartret om grundlæggende rettigheder ved en ceremoni på Parlamentets plenarmøde den 12. december, og chartret skulle offentliggøres i EU-Tidende.

Dette harmonerer fortrinligt med de værdier, som chartret om grundlæggende rettigheder repræsenterer. En ceremoniel underskrivelse vil ligeledes øge dokumentets synlighed. Det siger derfor sig selv, at vi ønsker at give vores formand, Hans-Gert Pöttering, mandat til at skrive under.

15. Flexicurity (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ole Christensen for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om fælles principper for flexicurity (2007/2209(INI)) (A6-0446/2007).

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand! Jeg troede, De bad mig om at holde en tale som afslutning på forhandlingen om chartret - en tale, som jeg ikke har forberedt - derfor min forvirring.

Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Flexicurity er nu et centralt punkt på den europæiske dagsorden, og er altafgørende for Europas fremtidige økonomiske og sociale modeller. Det er et komplekst emne, der involverer evnen til at håndtere forandringer og fremme beskæftigelse og reformer inden for social sikkerhed, hvilket kræver reaktioner på udfordringerne fra global konkurrence, teknologisk innovation og en aldrende befolkning. Vi har brug for mere fleksible markeder, men det betyder også, at vi skal sikre bedre betingelser, bedre instrumenter og højere sikkerhed for befolkningen, så de kan håndtere disse forandringer på en positiv måde. Det er denne udfordring, vi står over for.

Vi har i det portugisiske formandskab forsøgt aktivt at bidrage til jagten på integrerede og afbalancerede løsninger på dette område. I tråd med Kommissionens meddelelse, der blev præsenteret i juni, har vi stået i spidsen for en proces, der er rettet mod en gennemførelse af Rådets mandat, og mod at opnå enighed om de fælles principper for flexicurity. Kommissionens meddelelse udgjorde helt naturligt et fremragende udgangspunkt for dette arbejde, ligesom det hjalp os med at udvikle konceptet, og med at skabe mere diskussion om de løsninger, der kan danne en fælles platform for de forskellige veje, medlemsstaterne bliver nødt til at følge.

Man skal huske på, at fordi udgangspunkterne og situationerne er forskellige, vil løsningerne også blive det. For at skabe betingelserne for udvikling inden for dette område, udviklede vi flere initiativer i samarbejde med hovedaktørerne på europæisk niveau, herunder en konference om udfordringerne i forbindelse med flexicurity. Der var stort politisk fremmøde på konferencen, og man diskuterede udviklingen og fremtidsudsigterne på dette område. Vi arbejdede også på at analysere erfaringerne fra lande, hvor modeller allerede er blevet indført med gode resultater, og med at finde ud af hvilke elementer fra disse modeller, der kan bruges i andre sammenhænge. Vi skaffede ligeledes udtalelser fra ekspertgrupper inden for beskæftigelses- og velfærdsområdet og fra Regionsudvalget. Ydermere forsøgte vi at opmuntre arbejdsmarkedets parter til at involvere sig, da vi var opmærksomme på, at denne nye model kræver en dedikeret indsats fra alle berørte parter, og derfor kræver, at alles interesser bliver taget i betragtning.

I denne sammenhæng gav den forståelse, som vi opnåede med arbejdsmarkedets parter på trepartstopmødet på det sociale område i Lissabon d. 18. oktober, vigtig fremdrift til denne debat. Social dialog på forskellige niveauer og engagement fra arbejdsmarkedets parter er afgørende, når man skal sikre succes for et hvilket som helst forsøg på at reformere arbejdsmarkedet. Nøglen til at opnå succesfulde løsninger er, at alle er involveret i processen, ligesom vi behøver et tillidsfuldt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og mellem institutionerne. Vi skal alle være forberedt på at acceptere, og tage ansvar for, forandringerne. Jeg vil gerne fremhæve forhandlingernes kvalitet og intervention på alle niveauer, både teknisk og akademisk, såvel som i diskussionen om det politiske indhold og i selve processen.

Som resultat af alt det arbejde, jeg lige har nævnt, hvor vi hele tiden har kunnet regne med Kommissionens hjælp, kan Rådet nu præsentere et sæt fælles principper for flexicurity, som vi håber formelt vil blive vedtaget ved mødet den 5. og 6. december. Disse fælles principper, som vi alle blev enige om, er: specielt at tage de mange forskellige nationale situationer i betragtning, som alle kræver forskellige tilgange og løsninger, behovet for at få bugt med segmenteringen af arbejdsmarkedet, de forskellige dimensioner af flexicurity - arbejdsmarkedslovgivning, uddannelse, erhvervsuddannelse, velfærd - samtidig med at man i denne sammenhæng tager vigtigheden af social dialog i betragtning. Det er også fremme af social integration, ikkediskrimination, lighed og en god balance mellem arbejde og privatliv, ligesom man skal forsvare behovet for at sikre, at disse politikker er forenelige med en solid og bæredygtig offentlig økonomi. Jeg vil gerne understrege, at der i bund og grund er bred enighed her i Parlamentet.

Når disse fælles principper først er blevet vedtaget, skal de udgøre et af de væsentligste instrumenter for gennemførelsen af Lissabonstrategiens næste runde. Medlemsstaterne vil blive opfordret til at tage disse principper i betragtning, når de nationale politikker skal udvikles og gennemføres. Dette skal gøres ved, at landene udvikler deres egne mekanismer og tilgange, alt afhængig af deres specifikke situation, som alt sammen vil blive overvåget gennem de nationale reformprogrammer. Arbejdsmarkedsparter på alle niveauer vil også blive tilskyndet til at hjælpe med at definere og gennemføre flexicuritytiltag og også til at bruge de fælles principper som referenceramme. Vi mener, at det er altafgørende at investere i den sociale mobilisering af vores borgere gennem denne strategi. I denne sammenhæng bliver jeg nødt til at nævne, hvor vigtigt det er, at Parlamentet engagerer sig. Hvis man tager i betragtning, hvem Parlamentet repræsenterer rent politisk, og hvor tæt det er på befolkningen, kan Europa-Parlamentet bidrage væsentligt til at sikre en bedre forståelse af flexicuritykonceptet. Kerneprincippet er, at fleksibilitet og sikkerhed snarere skal ses som to elementer, der forstærker og støtter hinanden, end som modstridende elementer, og dette skal gøres fuldstændigt forståeligt for vores borgere.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Kommissionens meddelelse om flexicurity har skabt en vigtig og brugbar diskussion over hele EU. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Christensen, og de andre medlemmer, som aktivt har deltaget i diskussionen om flexicurity.

Takket være Deres anstrengelser og samarbejde med Parlamentets andre udvalg, vil Europa-Parlamentet være i stand til at vedtage en beslutning, der væsentligt vil støtte den tilgang, som Kommissionen har foreslået. I vores samfund er sikkerhed afhængig af forandring. Vi må nu koordinere måder, hvorpå vi kan opsøge nye former for sikkerhed: bedre kvalifikationer, muligheden for at finde nye job - moderne beskyttelsestiltag, som er tilpasset det nye arbejdsmarked.

Inden for de seneste år er der, for hvert job, der er tabt i den industrielle sektor i Europa, skabt fire nye i andre sektorer. Det vigtigste spørgsmål er, hvordan vi kan skabe kontrol med disse skift, og hvordan man med succes kan håndtere denne forandring. Vi bliver også nødt til at spørge os selv, hvorfor arbejdsmarkedet er segmenteret i et antal medlemsstater.

Jeg byder den betænkning, som De drøfter her i dag, velkommen. Betænkningen anerkender, at flexicurity kan udgøre en strategi for reformer på arbejdsmarkedet. Teksten støtter også den firedeling af politikstrukturen, som Kommissionen har udarbejdet for flexicurity. Jeg kan ligeledes støtte forslaget i forbindelse med de fælles principper, som er nævnt i denne betænknings punkt 15. Jeres forslag går nogenlunde i samme retning, som de forslag Kommissionen stiller i sin meddelelse. Jeg kan forstå Deres ønske om at få forklaret nogle emner mere præcist, såsom foranstaltninger til at bekæmpe usikkerhed. Jeg mener imidlertid, at principperne må være præcist formulerede, og at de må ses i lyset af hele meddelelsen.

Jeg vil ligeledes byde de europæiske arbejdsmarkedsparters aftale med en analyse af arbejdsmarkedets problemer velkommen. Analysen blev præsenteret for nylig på trepartstopmødet i Lissabon den 18. oktober 2007, og omhandlede bl.a. også flexicurity. Denne betænkning antyder, at social dialog kan skabe konkrete resultater. I har også henvist til denne fælles analyse i Deres beslutningsforslag.

Jeg vil nu gerne svare på nogle af de kritikpunkter, som bliver fremsat i Deres betænkning. Jeg ved, De fortsat siger, at diskussionen om flexicurity skal være mere afbalanceret. Jeg vil først og fremmest minde Dem om, at Kommissionens meddelelse er et resultat at en intensiv dialog mellem alle berørte parter og omhyggelige konsultationer med ledende specialister på området. Jeg er overbevist om, at Kommissionens tilgang er afbalanceret, eftersom målsætningen er at støtte fleksibilitet og sikkerhed sideløbende og, som det allerede er blevet sagt, som to elementer, der er samvirkende og på ingen måde i uoverensstemmelse med hinanden.

Det er tydeligt, at diskussionen om flexicurity ikke må misbruges til at skabe et skift mod en liberalisering af arbejdsmarkedet. Tværtimod må fleksibilitet og mobilitet sigte højere, dvs. mod bedre job, mod en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, mod en mere effektiv økonomi helt overordnet. Som De ved, vil Rådet inden for de kommende uger tage en beslutning om de fælles principper for flexicurity. Derefter vil nationale diskussioner, planlagt af alle berørte parter, fortsætte og gøre det muligt at tilstræbe flexicuritystrategier på nationalt niveau, hvor der bliver taget hensyn til de enkelte landes særpræg. Jeg er overbevist om, at de enkelte berørte parter vil sikre, at man kan opnå en balanceret tilgang til flexicurityområdet.

Når det kommer til omkostninger, må man være klar over, at omkostningerne forbundet med en flexicuritypolitik er meget mindre end de konkrete fordele i form af et mere dynamisk arbejdsmarked og en lavere arbejdsløshed. I tilgift vil det i et antal tilfælde ikke betyde højere omkostninger, men i stedet en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer.

Jeg vil også gerne reagere på det afsnit af betænkningen, hvori der står, at den ubegrænsede fuldtidskontrakt skal udgøre grundlaget for medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Det er ikke Kommissionens intention på nogen måde at gøre den ubegrænsede fuldtidskontrakt mindre vigtig. Jeg mener imidlertid, at vi skal indføre mere generelle sociale sikringsordninger, som kan gælde både for tidsubegrænsede kontrakter og for deltidsbeskæftigelse. For at sige det kort, er intentionen, at disse former for ansættelse også skal dækkes af social sikkerhed, ikke at de ubegrænsede fuldtidskontrakter skal svækkes.

Med undtagelse af disse få forbehold, mener jeg, at betænkningen er et brugbart og relevant bidrag til diskussionen om flexicurity, og jeg vil endnu en gang takke Parlamentet for den.

  Ole Christensen, ordfører. - Hr. formand, mine damer og herrer! Som ordfører er det en stor glæde at stå her i dag. Forhandlingerne i Parlamentet er slut, og vi kan præsentere en afbalanceret betænkning, der afspejler holdningerne fra hele det politiske spektrum. Hele idéen bag disse retningslinjer om flexicurity, som vi står med, er at tackle de udfordringer, som Europas arbejdsmarkeder står over for. Bemærk, at jeg siger arbejdsmarkeder i flertal, fordi betænkningen erkender, at der ikke er nogen "one size fits all" for flexicurity. Selv om der ikke er nogen fælles model for flexicurity, må vi også erkende, at Europa står over for en lang række af fælles udfordringer på vores arbejdsmarkeder, som kræver fælles handling. De demografiske udfordringer betyder, at der i 2050 vil være halvanden person beskæftiget pr. pensionist. I dag er tallet tre beskæftiget pr. pensionist. Vi har omkring 100 millioner europæere, der lever i eller på grænsen af fattigdom. Uligheden har alt for let spil både mellem landene, hvor der er stor forskel på eksempelvis Øst- og Vesteuropa, men også internt i landene hvor vi ser stigende ulighed. 6 % af lønmodtagerne i Europa kan karakteriseres som "working poor" og en stigende del af Europas lønmodtagere oplever et dårligere arbejdsliv med usikre ansættelsesforhold og meget dårlige arbejdsforhold. Korttidskontrakter og vikararbejde er i vækst, mens den almindelige åbne ansættelseskontrakt er trængt. Sådan "precarious" beskæftigelse udgør 12 % i Europa. Dertil kommer, at sort og ulovligt arbejde er stigende. I visse lande udgør ulovligt arbejde op mod 15 % af beskæftigelsen. Denne udvikling må vi have vendt. Dels er det dyrt for Europa, og dels er det ofte svage grupper fra samfundet, der indgår disse usikre og ustabile ansættelsesforhold.

Uddannelse er Europas vigtigste råstof i den globale konkurrence, og den gives ikke nok opmærksomhed. 15 % af vore unge forlader uddannelsessystemet før tid, og det i en tid, hvor arbejdsmarkedet stiller større krav til viden. Den, der ikke kommer med på uddannelsesvognen, vil få det svært i det lange løb, og derfor har vi en forpligtelse til at hjælpe disse mennesker.

Udfordringerne er altså klare for Europa. Vores ansvar er at levere bud og visioner på, hvordan vi takler disse udfordringer. Jeg vil gerne i den forbindelse takke Kommissionen for et udmærket udspil. Vi har undervejs haft et fint samspil om betænkningen, hvor det selvfølgelig har været min rolle at samle trådene her i huset. Min opfattelse som ordfører har været, at der var behov for mere fokus på det sociale Europa, at sikre at arbejdskernerettigheder respekteres overalt i EU, og at vi får flere og bedre job. En øget fleksibilitet i virksomhederne må ikke ske på bekostning af medarbejdernes arbejdsforhold. Og hvordan sikrer vi så dette? Ja, konkret understreger betænkningen nødvendigheden af, at den åbne ansættelseskontrakt forbliver standarden i Europa. Dernæst må vi sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages i højere grad. Det er kernen i et smidigt og sikkert arbejdsmarked, at beslutningerne ikke træffes hen over hovedet på lønmodtagerne. At inddrage lønmodtagerne er helt essentielt, og det kan vi ikke understrege nok i implementeringen af strategier for flexicurity.

Endelig berører betænkningen det, vi kan kalde rammerne for flexicurity. Med andre ord de betingelser som landene har for at gennemføre fleksibilitet og sikkerhed. Fleksibilitet og flexicurity koster penge. Det er ikke penge, der går tabt, men det er derimod investeringer, der giver bonus. Hvis du eksempelvis bruger penge på at opkvalificere din arbejdsstyrke, er det muligvis en udgift på kort sigt, men erfaringerne viser, at det kan betale sig. Flexicurity, som vi kender begrebet fra Nordeuropa, kræver derfor en velfærdsstat af en vis kaliber og størrelse. I den sammenhæng må vi være ærlige og sige, at den udvikling vi ser i nogle lande, hvor der konkurreres på lavere og lavere skat, vil betyde, at det vil være meget svært at finansiere sikkerhedsdelen af flexicurity. Dermed vil jeg godt en gang for alle mane de røster i jorden, som hævder, at flexicurity er et neoliberalt koncept, der har til hensigt at underminere lønmodtagernes rettigheder. Dette er ikke tilfældet, tværtimod.

Som konklusion vil jeg håbe, at vi gennem debatten her i Parlamentet og ude i Europa får punkteret nogle af de myter, der er om flexicurity. Som ordfører har jeg med stor hjælp fra mine kolleger gjort mit til, at vi har fået nogle afbalancerede retningslinjer for flexicurity. Retningslinjer for hvordan Europa i fremtiden skal opbygge vores arbejdsmarked, så det er konkurrencedygtigt og socialt. Med til en sådan strategi hører også svar på, hvordan vi tackler den usikkerhed, der trives blandt lønmodtagerne i Europa. Mange er i dag bange for, at deres job flyttes ud, og er bange for, at deres plads på arbejdsmarkedet bliver overflødig.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til skyggeordførerne og ordførerne fra de andre udvalg og alle, der i øvrigt har været med til at bidrage til denne betænkning, og så vil jeg slutte med at ønske, at stats- og regeringscheferne i Portugal i december måned vil tage Parlamentets anbefalinger med videre i arbejdet mod de fælles retningslinjer for flexicurity.

  Olle Schmidt, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (SV) Hr. formand! Jeg takker ordføreren for et veludført stykke arbejde. De forandringer, som globalisering frembringer, byder på nye og bedre muligheder for alle verdens lande, men de udgør selvfølgelig også udfordringer. Europa står ved en korsvej. Vi kan vælge at byde den nye og fleksible økonomi og dens muligheder velkommen, eller vi kan gemme os bag forskellige former for protektionisme.

Flexicurity er et af de vigtigste instrumenter i at skabe et arbejdsmarked, hvor man, som ordføreren siger, fuldt udnytter arbejdsstyrkens potentiale. Uddannelse, mobilitet og beskæftigelsesevne er nøgleord. Der er selvfølgelig ikke én model, der passer alle, men vi kan og skal lære af hinanden. Vi understreger i udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget, at beskyttelsessystemer, der er alt for stive, måske nok beskytter dem, der er indenfor, men det kan gøre det vanskeligt for andre at komme ind på arbejdsmarkedet.

Befolkningstilvækst i Europa er ligeledes et problem, som ordføreren også sagde. Flere mennesker vil komme til at få brug for job. Flexicurity er, når det bliver brugt rigtigt, en god model for Europa, når man skal fortsætte med den positive udvikling i den globale økonomi. Danmark er et godt eksempel på dette, noget som ordføreren ikke nævnte.

Der er mindst en ting, som vi skal være enige om i Parlamentet, nemlig at alt for mange står uden arbejde. Europa må fortsætte med at vokse, så der kan skabes nye job.

  Giovanni Berlinguer, ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Christensens betænkning har været yderst vigtig i videreudviklingen af det oprindelige dokument.

Disse principper er potentielt meget værdifulde, men kun hvis de på samme tid sikrer alle risikogrupper - indvandrere, kvinder, ældre og handicappede - samt de voksne, som har et lavt uddannelsesniveau, og som er mere udsatte og mindre beskyttede.

Ydermere bliver ulighederne i samfundet større og større; her tænker jeg bl.a. på mindsteløn - noget som skal indføres i alle lande - og behovet for at anerkende arbejderes rettigheder. Arbejderes videnbase skal også gøres større. Det haster ligeledes med at fordele midlerne til finansiering af disse princippers indførelse, og med at identificere virkelige ressourcer.

For mig ser det ud som om, at der i de seneste år har været mange flere kilder til ubalance i forholdet mellem kapital og arbejdskraft - profit og økonomisk spekulation har fået en fordel, alt imens lønningerne er faldet. Hvis der skal ske noget på disse områder, er en af de opgaver, vi sammen må påtage os, netop at håndtere denne ubalance.

  Tadeusz Zwiefka, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (PL) Hr. formand! Det er usandsynligt, at den såkaldte flexicuritymodel er effektiv på det europæiske arbejdsmarked, medmindre den bliver ledsaget af andre handlinger og forslag, der er rettet mod at fremme iværksætteri og gøre det lettere at starte en virksomhed. Jeg tænker her f.eks. på arbejdet med at skabe en statut for private europæiske virksomheder.

Med hensyn til de fælles principper for at gennemføre flexicurity, vil jeg gerne fremhæve, at en indførelse af komplekse lovgivningsmæssige løsninger på europæisk niveau er stik imod subsidaritets- og proportionalitetsprincippet. Social- og arbejdsmarkedspolitik henhører under medlemsstaternes egne kompetenceområder, og al handling fra EU på flexicurityområdet skal være i tråd med subsidaritetsprincippet i EU-traktatens artikel 5.

Modellens indre kompleksitet er desuden ikke gunstig for indførelsen af fællesskabslovgivningsstandarder eller for en såkaldt "one size fits all"-tilgang' til spørgsmålet. Udfaldet af konsekvensanalysen indikerer, at åben koordination måske er den mest passende metode. Dette er specielt vigtigt for de nye medlemsstater, som, set i lyset af arven fra deres fortid, måske bliver konfronteret med andre strukturelle problemer på beskæftigelsesområdet. Man skal også tage de høje kortsigtede omkostninger forbundet med indførelsen af veje mod gennemførelsen af flexicuritymodellen og de væsentlige budgetbelastninger i betragtning

  José Albino Silva Peneda, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! De reformer, som EU bliver nødt til at gennemføre for at sikre en konkurrencedygtig position i den globale økonomi, skal ikke kun ses som begrænsede initiativer i den offentlige sektor, det kræver også adfærds- og holdningsændringer hos både arbejdstagere og virksomheder.

Man kan kun gennemføre disse ændringer med succes, hvis der er et tillidsfuldt klima mellem arbejdsmarkedets parter - noget som kun kan opnås ved at fremme social dialog. Med hensyn til at administrere arbejdsmarkedet, så bliver vi nødt til at ændre vores tankegang fra at være domineret af konfliktkultur til at være baseret på samarbejdskultur. Personligt kan jeg ikke lide udtrykket "flexicurity". Jeg vil foretrække at tale om "forandring med sikkerhed", da alle forandringer indebærer risici. Det vigtige er at minimere disse risici. Man kan ikke bede folk om at være fleksible, når de hverken tror på sig selv eller verden omkring dem. Vi fremhæver derfor gennem hele betænkningen behovet for en aktiv beskæftigelsespolitik og livslang læring.

PPE-DE-Gruppen fremsatte 120 ændringsforslag til den oprindelige betænkning, og vi er, gennem en forhandlingsproces, kommet frem til en endelig version, som jeg synes er afbalanceret og udførlig. Vi har opnået en god balance mellem de to koncepter fleksibilitet og sikkerhed, samt mellem alle berørte parter i processen, specielt arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder. Betænkningen henviser tydeligt til behovet for at anvende subsidaritets- og proportionalitetsprincippet, når flexicurity skal gennemføres og administreres. Jeg anbefaler derfor, at Parlamentet vedtager denne betænkning.

  Stephen Hughes, for PSE-Gruppen. -(EN) Hr. formand! Jeg lykønsker varmt ordføreren.

Jeg vil gerne påpege fire ting, den første til Kommissionen. Kommissionen fremhæver, først i sin grønbog om arbejdsret og nu i meddelelsen om flexicurity, ansættelsessikkerhed frem for jobsikkerhed. Vi fremhæver begge dele, fordi vi anerkender behovet for fleksible virksomheder. En fleksibel virksomhed er en virksomhed, der har behov for at ændre en produktionslinje hvert halve år eller it-konfigurationen hver fjerde måned, og som har brug for en tilpasningsdygtig, velkvalificeret og loyal arbejdsstyrke - noget man overhovedet ikke får fra en fragmenteret, segmenteret og tilfældig arbejdsstyrke.

For det andet skal en hel række faktorer være på plads, hvis flexicurity skal fungere ordentligt: et godt, stabilt makroøkonomisk klima, investeringer i gode, aktive arbejdsmarkedspolitikker, en veludviklet social dialog og sociale beskyttelsespolitikker af en høj kvalitet. Alle disse elementer er vigtige, og en ting er sikker: de er ikke billige. Kommissionen bliver derfor nødt til at anerkende, at det i visse medlemsstater vil tage lang tid at gennemføre flexicurity.

For det tredje skal en afbalanceret form for flexicurity bygges op omkring principperne i denne betænknings punkt 15, og disse principper skal bygges ind i en ændret pakke af retningslinjer. De skal synliggøres, og de skal gennemføres, ellers vil alt det gode arbejde i denne fremragende betænkning være spildt.

Til sidst har både Rådet og Kommissionen talt stolpe op og stolpe ned om flexicurity, men hvordan kan man tage Rådet seriøst, når direktivet om vikarbureauarbejde stadig er blokeret? Hvordan kan man tage de andre institutioner seriøst, når udnyttende typer af særlige ansættelsesformer bliver ved med at brede sig alle medlemsstater? For alt for mange millioner mennesker i arbejdsstyrken handler flexicurity kun om fleksibilitet, og har intet at gøre med sikkerhed. Denne betænkning giver forslag til, hvordan dette kan ændres

  Bernard Lehideux, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi vil gerne støtte Kommissionen i forsøget på at opmuntre til kollektiv refleksion over flexicurity. EU må bakke op om dialog mellem alle berørte parter på dette område. Vores gruppe er også glad for, at det for første gang i Europas historie er lykkes arbejdsmarkedets parter at opnå en aftale i et samlet dokument for at få medlemsstaterne til at gennemføre flexicuritypolitikker. Dette er det vigtigste, da flexicurity kun giver mening, hvis der skabes en tillidsfuld atmosfære mellem ansatte og arbejdsgivere.

Som folkevalgte repræsentanter for EU's borgere har vi et specielt ansvar for at skabe betingelserne for denne form for tillid. Det er i alles interesse at spille spillet, og vi skal frem for alt ikke tillade os selv at modsætte os en fleksibilitet, der vil være til gavn for arbejdsgiverne, og en sikkerhed, som vil være kompensation for de ansatte.

At gennemføre flexicurity betyder, at man på samme tid garanterer fleksibilitet og sikkerhed for arbejdsgivere og ansatte. Ansatte har brug for fleksibilitet for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen eller til at forfølge nye muligheder i deres arbejdsliv. Arbejdsgivere har lige så meget brug for sikkerhed, som ansatte har, specielt retssikkerhed i deres kontraktlige relationer med personalet.

Denne betænkning er et skridt i den rigtige retning. Den er afbalanceret og foreslår en ramme, som medlemsstaterne kan bruge til at vedtage fælles principper. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans arbejde og ønske ham tillykke. Medlemsstaterne skal ikke være tvunget til at indføre en bestemt udgave af flexicurity. Arbejdsmarkederne i de forskellige medlemsstater har selvfølgelig nogle vidt forskellige karakteristika. Vi taler om koordinering af arbejdsmarkedspolitikker, ikke om overilet harmonisering.

Vores medborgere vil imidlertid gerne have et Europa, der leverer svar på globaliseringens udfordringer. Ved at beskytte erhvervsmæssige muligheder, fremme tilpasningen af ansatte, acceptere og ledsage livets pludselige forandringer, kan flexicurity være en unik måde at modernisere vores sociale modeller. Lad os ikke forspilde chancen for, at vi alle kan blive enige om at arbejde mod det samme mål.

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Skiftet mod mere fleksible former for ansættelse udviklede sig på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden var meget høj, og hvor det var relativt nemt at tvinge en arbejdstager til at acceptere ringere ansættelsesvilkår, for at i det hele taget at kunne beholde sit arbejde. Når arbejderne manglede midlerne til at dække deres egne og familiens grundlæggende behov, var de parate til ligefrem at blive ydmyget på deres arbejdsplads. De var ligeledes parate til at acceptere ikke at have en ulykkesforsikring og at arbejde ulovligt til en sulteløn.

Heldigvis er situationen på arbejdsmarkedet ved at ændre sig. De fleste polske arbejdsgivere undervurderede vigtigheden at fastansættelse. Resultatet er, at de nu mangler arbejdstagere, og at næsten 2 millioner unge polakker, mange højtuddannede, er emigreret. Fleksibel ansættelse, hvor man ikke anerkender vigtigheden af sikkerhed i jobbet, betyder kortsigtede gevinster for arbejdsgiverne på bekostning af arbejderne. Jeg er glad for, at Europa-Parlamentet i forslaget til en resolution lægger mere vægt på behovet for jobsikkerhed end Kommissionen gør. Jeg vil gerne pege på, at forskning fra Den Internationale Arbejdsorganisation bekræfter, at arbejdstagere med varige ansættelsesforhold er mere effektive.

Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med hans arbejde.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Debatten om flexicurity viser, at det ikke er muligt at overføre én social model fra en medlemsstat direkte til EU som helhed. Det ser heller ikke ud til, at det er, hvad Kommissionen ønsker. Kommissionens dokument handler ikke om at forbedre sikkerheden for arbejdstagere set i lyset af, at betingelserne på arbejdsmarkedet ændrer sig drastisk. Nej, Kommissionen vil fremme fleksibilitet i ansættelsesforhold uden rent faktisk at være i en position, hvor man kan forbedre social sikkerhed for arbejdstagere. Det henhører under medlemsstaternes ansvarsområde, og her er der mange forskellige opfattelser af, hvor vigtigt dette er.

I tilgift kan fagforeningernes centrale rolle og kontrolfunktion, som i Danmark er et centralt element i flexicuritymodellen, ikke på nuværende tidspunkt, eller for den sags skyld i nær fremtid, tages for givet i andre medlemsstater. I nogle regeringer, hvor flexicurity bliver fortolket og fremført udelukkende som fleksibilitet, bliver fagforeningernes rettigheder på samme tid yderligere indskrænkede. Hos De Grønne er vi kritiske over for forsøg på at udnytte flexicurity som en motor til at introducere en deregulering af arbejdsret over hele EU og dermed opnå global konkurrencedygtighed for EU på bekostning af arbejdstagernes rettigheder. Uheldigvis følger flertallet i Parlamentet Kommissionens eksempel, og går dermed glip at muligheden for at indføre et centralt element - nemlig social sikkerhed - som en lige så vigtig del af flexicuritymodellen.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan socialdemokraterne har tænkt sig at forklare dette til arbejdstagerne. Jeg er bekymret for, at vi går glip af muligheden for en fremtidig debat om de fordele, der utvivlsomt også er ved flexicuritymodellen. Vi bliver derfor nødt til at ændre betænkningen, ellers kan vi ikke støtte den.

  Roberto Musacchio, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Flexicurity er ikke noget nyt. Det er en gammel dansk model, der stammer helt tilbage fra slutningen af det 19. århundrede, hvor sikkerhed, der ikke indgår i ansættelseskontrakten, er sikret af staten, med store omkostninger.

Det nye i vores Europa er en skrækkelig usikkerhed, som påvirker unge mennesker, der arbejder, men skader samfundet som hele. Hvis vi skal bekæmpe denne usikkerhed, må vi skifte kurs og afskaffe de laissez-faire-metoder og -ideologier, som skabte usikkerheden i første omgang. Det er ikke sandt, at usikkerhed skaber job og økonomisk vækst - tværtimod. Med flexicurity eksperimenterer vi nu med en ny ideologi, men en ideologi, der efterlader den gamle model med usikkerhed intakt.

Derfor har min gruppe kæmpet for nogle vældig praktiske idéer, nemlig imod idéen om en indikator for arbejdsmarkedets stivhed og for en god beskæftigelsesindikator, så man fremhæver, at den stabile, sikre beskæftigelse er normen, imod uretmæssig afskedigelse, da det er det samme som diskrimination, imod endnu en ophobning af særlige ansættelsesformer, eller livslang usikkerhed, som er en moderne form for slaveri, for retten til en indkomst for dem, som ikke har en indkomst, da de ikke kan leve af luft alene, for at kombinere forskellige former for velfærdsydelser og mod diskrimination af arbejdende kvinder.

At ingen ressourcer er blevet øremærket til at garantere flexicurity - der er blevet skåret 2 % - og det som resultat ikke er muligt at investere fornuftigt, siger en hel masse om den risiko, der er for, at denne operation ikke bliver til andet end varm luft.

Arbejdstagere og unge mennesker efterspørger noget håndgribeligt, ikke forældede ideologier. Disse synspunkter har vi kæmpet for i Parlamentet, og vi ser dem gerne gennemført.

  Kartika Tamara Liotard, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (NL) Hr. formand! Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling blev næsten overset i denne forhandling, men heldigvis har udvalget i sidste øjeblik fået muligheden for at deltage.

Mere end halvdelen af Europas befolkning er kvinder, og for tiden er disse kvinder som regel overrepræsenteret, når det kommer til midlertidige kontrakter og deltidskontrakter. Kvinder skal derfor allerede kæmpe med højere usikkerhed, lav pensionstilvækst og utilstrækkelige sundhedsudgifter. Når f.eks. Kommissionen og den nederlandske regering vil gøre afskedigelsesreglerne endnu mere fleksible, vil denne gruppe synke dybere ned i undertrykkelse og mangel på rettigheder. Jeg var derfor jublende glad, da Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling enstemmigt vedtog en række forslag til at forbedre Kommissionens forslag på dette punkt. Uheldigvis har ordføreren valgt at bruge meget få af disse brede og forhøjede forslag. Dermed har han svigtet Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og ignoreret de yderst reelle uligheder, der er. Jeg opfordrer derfor alle medlemmer til at støtte ændringsforslagene, som er blevet stillet for at undgå denne ulighed, ved afstemningen i morgen.

  Thomas Mann (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Færre og færre mennesker er ansat af den samme arbejdsgiver hele deres arbejdsliv, og de har derfor brug for problemfrit at kunne tilpasse sig skiftende leve- og arbejdsvilkår. På samme tid skal folk have tilstrækkelig sikkerhed i ansættelsen. Kommissær Špidla! kun hvis fleksibilitet og sikkerhed bliver bragt i balance, vil det nye flexicuritybegreb blive bredt accepteret. På den ene side skal der være mere fleksibilitet for virksomheder, så de kan finde nicher på markedet og blive mere innovative og proaktivt planlægge deres udvikling i stedet for bare at reagere på begivenheder. På den anden side har arbejdstagere i medlemsstaterne brug for den sikkerhed, som moderne socialbeskyttelsessystemer yder og for troværdige aftaler mellem ansvarlige arbejdsmarkedsparter. De rette rammebetingelser skal også indføres for at skaffe flere varige ansættelsesforhold og for lettere skift til et nyt job. Misbruget af nye former for ansættelse skal også forhindres, sammen med falsk selvstændig virksomhed og sort arbejde.

En yderligere prioritet er livslang læring, som er altafgørende for at gøre vores arbejdstagere parate til globaliseringen. En aftale om et bindende udgangspunkt på 2 % er efter min mening uacceptabel, for vi bliver nødt til at give medlemsstaterne noget økonomisk spillerum. Regeringer og virksomheder skal imidlertid sørge for, at der bliver investeret meget mere i vores vigtigste ressource, nemlig de veluddannede, som er højt kvalificerede, motiverede og tilpasningsdygtige.

PPE-DE-Gruppen har på mit initiativ igen fremlagt flere ændringsforslag. I et af disse ændringsforslag siger vi, at virksomheder selv skal være i stand til at beslutte, hvordan de angriber problemstillingen om virksomhedens sociale ansvar, som stadig skal være et frivilligt og ikke et obligatorisk system.

Lad mig til sidst sige, at det sender et forkert signal at flytte tidspunktet for fjernelsen af de overgangsforanstaltninger, der står i vejen for arbejdskraftens frie bevægelighed, fra 2013 til 2009. I områder med en langt højere timeløn, og hvor det sociale sikringsniveau er højt, er presset fra indvandring stort og svært at håndtere. Heller ikke her må sikkerheden svigtes, uagtet den fleksibilitet, som utvivlsomt er vigtig.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Lad mig starte med at lykønske ordføreren med et godt stykke arbejde og en glimrende betænkning. Som José Albino Silva Peneda foretrækker jeg at tale om "forandring med sikkerhed", forandringer, vi møder i form af globalisering og demografisk vækst. Jeg tror, at det er en bedre formulering.

Der er en forskel mellem Kommissionens forslag og Parlamentets forslag, nemlig på punktet om, hvor fokus ligger i forandringerne. Vi har et andet fokus i Parlamentets forslag. Kommissionen har fokus på ansættelsessikkerhed i stedet for på jobsikkerhed. Der burde ikke skelnes på den måde. Der er behov for at kombinere sikkerheden for at kunne få et nyt job med et højt niveau af sikkerhed i selve ansættelsen. I Parlamentet forsøger vi at fokusere på deltagelse i processen, stærke fagforeninger og en stærk social dialog. Vi fokuserer på en aktiv beskæftigelsespolitik, vi fokuserer på mere investering i uddannelse, og vi fokuserer på stærke sociale sikringssystemer.

Mange har sagt, at der ikke er en enkelt model, men at alle må fortsætte på baggrund af deres egne begreber. Lissabonstrategien er brugbar. Nu, hvor principperne skal etableres, vil jeg gerne bakke op om, hvad Stephen Hughes sagde: se på punkt 15, se hvilke principper, der skal forme retningslinjerne.

Til sidst vil jeg gerne sige til Elisabeth Schroedter, at det ikke er sandt, at ordføreren ikke havde kontakt med de europæiske fagbevægelser. Der var tæt kontakt gennem hele perioden, og de støtter os fuldt ud i forsøget på at skifte fokus. Hvis vi afstår fra at danne os meninger før transportministrene gør, så overlader vi dem retten til enerådigt at bestemme. Parlamentet bliver nødt til at have en linje...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand, mine damer og herrer!

EU har ikke kun brug for at hurtigt reformere sine egne institutioner, men må også udstyre sine borgere og virksomheder med en politik, der mindsker bivirkningerne af en intens konkurrence og åbningen af markedet.

Jeg finder det vigtigt at opmuntre stabile ansættelsesforhold, hvor der er et højt niveau af tillid. Enhver succes med at ændre arbejdsretten vil blive større, hvis de ansatte føler sig mere sikre. Vi skal også tænke på, at en følelse af sikkerhed ofte hænger sammen med, hvor nemt det er at finde et nyt job.

Jeg er overbevist om, at de største problemer i EU hænger sammen med tilvejebringelsen af en fleksibel, kvalificeret arbejdsstyrke, og at denne problemstilling derfor skal være i centrum for Europas flexicuritystrategi.

Det vigtigste må være at skabe et fleksibelt arbejdsmarked ved at højne uddannelsesniveauet gennem uddannelse og efteruddannelse.

  Roberta Angelilli (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Flexicurity er hverken en universalløsning eller et tabuemne. Vi skal bare være enige om spillets regler. Jeg behøver ikke at sige, at Europa skal være på niveau med globaliseringens udfordringer og den konkurrence - ikke altid fair konkurrence - som verdensøkonomien påtvinger os.

Alt dette kræver fleksibilitet, men det betyder ikke, at vi skal vende os bort fra den europæiske sociale model, dens værdier, dens sikkerhedsstandarder og, frem for alt, dens solidaritet. Fleksibilitet er derfor kun acceptabel på betingelse af, at konkrete regler, garantier og kompenserende mekanismer er på plads.

Allervigtigst er det, at Europa leder medlemsstaterne i en strategi, der består af flere vigtige ingredienser: fortsat uddannelse på et ordentligt niveau, tilstrækkelige velfærdsforanstaltninger, kvalitetsservice, startende med børnepasning, og sociale sikkerhedsnet, der støtter arbejdstagere i perioder med arbejdsløshed. En sådan støtte behøver i øvrigt ikke at være i form af ydelser, det kunne også være at sørge for muligheder for at tilegne sig de færdigheder, der er nødvendige for de tilgængelige nye job.

Til sidst skal der være foranstaltninger, så arbejds- og familieliv kan forenes, for at specielt kvinder kan opnå helt lige muligheder på arbejdsmarkedet.

Disse målsætninger kræver naturligvis en betydelig sum til finansiering, men kun på denne måde kan flexicurity blive en mulighed snarere end en genvej til en liberalisering af arbejdsmarkedet.

  Donata Gottardi (PSE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Også jeg er taknemmelig for ordførerens arbejde, specielt fordi det blev færdiggjort så hurtigt.

Jeg mener også, at et ord bare er et ord. Flexicurity i sig selv er hverken en god eller en dårlig politik. Det er heller ikke bare en enkelt politik, det er en samling af kombinerede og velafbalancerede handlinger. Alt afhænger at hvordan disse handlinger bliver sammensat og omsat i praksis.

Flexicurity ses som regel som en strategi, der er rettet mod at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og belønne et skift fra et job til et andet med økonomisk støtte og uddannelse. Dette er en defensiv holdning, skadesbegrænsning, mens det, vi har brug for, er en ny tilgang, innovation og kvalitet.

Hvis vi ser på flexicurity fra et kvindeligt synspunkt, får vi et brugbart perspektiv på sagen. Det gør os trods alt i stand til at se, at hovedparten af de mest usikre og ustabile job er rettet mod kvinder. Vi kan på samme tid, ud over det, opdage hele en sådan strategis potentiale, hvis vi ikke opfatter fleksibilitet som usikkerhed, men som en fleksibel tilrettelæggelse af ansættelses- og arbejdsplaner, der opfylder de ansattes behov.

Hvis vi ikke kun ser sikkerhed som uddannelsesstøtte, men også som hjælp med de forskellige aktiviteter og beslutninger, der dukker op i en persons liv, så vil vi være banebrydende og komme med fremadrettede forslag i stedet for at lytte til fortidens metoder.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gøre dette meget kort. Parlamentets arbejde vil fortsætte efter denne forhandling, så jeg vil sige til Dem, at det er dette formandskabs, eller rettere sagt vores formandskabs, overbevisning, at dette selvfølgelig er en alvorlig og nødvendig debat. Dette kan ses på deltagelsesniveauet og på det store antal parlamentsmedlemmer, som ville deltage og samarbejde i denne forhandling.

Fleksibilitet betyder naturligvis mobilitet, og i en globaliseret verden er ordet "mobilitet" nødvendigt, og det er ensbetydende med tilpasning til forandringer. Vi taler imidlertid ikke kun om mobilitet, men også om sikkerhed. Dette betyder, at vi skal forpligte os over for folk, for arbejdstagere, for deres kvalifikationer og uddannelse og også over for beskyttelse af familien og beskyttelsen af arbejdets kvalitet.

Vi tror selvfølgelig fuldt og fast på, at de hovedretningslinjer, som vi har formået at blive enige med arbejdsmarkedets parter om, i praksis vil tillade, at de nødvendige foranstaltninger bliver udviklet og etableret, så man kan sikre forandring og sikkerhed, og så Europa bedre er i stand til at håndtere de udfordringer, som vi, som resultat af globaliseringen, står over for.

På mødet den 5. og 6. december vil Rådet forhåbentlig vedtage disse retningslinjer. Jeg er sikker på, at disse retningslinjer i fremtiden vil vise sig at være de rigtige og den rette basis for en politik, der vil gøre Europa stærkere og mere konkurrencedygtigt.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen, - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Når jeg ser på skærmen, kan jeg ser hvor hurtigt tiden går, så tillad mig at nævne kun to ting. For det første fremgår det klart af forhandlingen, og det vil jeg også gerne fremhæve, at målsætningen med flexicurity ikke er at indføre en national model i hele EU. Vi anerkender de forskellige modellers forskellige karaktertræk. Jeg vil imidlertid gerne antyde, at stater, som indfører disse principper, har en bedre arbejdsmarkedssituation, og her taler vi ikke kun om de skandinaviske lande.

Det andet emne, jeg gerne vil nævne, er spørgsmålet om omkostninger. Et typisk eksempel, som ofte er blevet fremhævet, er igen Danmark, hvor social beskyttelse og udgifter til sundhedssystemet ikke er over gennemsnittet i EU-sammenhæng. Dette burde altid fremhæves.

Tak for en yderst intens forhandling, som, selv om den var kort, har hjulpet med til at berige flexicuritykonceptet. Tillad mig især at takke ordføreren.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Christian Ehler (PPE-DE), skriftlig, - (DE) I et af ændringsforslagene til denne betænkning bliver der gjort et forsøg på at sikre Europa-Parlamentets støtte til europæiske mindsteløn. Efter min mening er dette fundamentalt forkert. De betingelser og parametre, der eksisterer i de enkelte regionale arbejdsmarkeder, er så uforenelige, at en europæisk tilgang ikke vil gøre os i stand til at øge indbyggernes velstand; i stedet vil vi befæste fattigdom, arbejdsløshed og sort arbejde.

Der er også et ønske om, at mindstelønnen skal fastsættes som ikke mindre end 50-60 % af den gennemsnitlige nationale indkomst. Hvilket europæisk land har så høj en mindsteløn? Inden man fremlægger et sådant ændringsforslag, burde initiativtagerne i det mindste gøre sig den ulejlighed at se på realiteterne i Europa. Der bliver her gjort et forsøg på at kæmpe for en europæisk lønpolitik, som ville øge de eksisterende nationale mindstelønninger med gennemsnitligt 20 %.

Det er åbenlys populisme!

Jeg håber, at der vil danne sig et klart flertal i Parlamentet for at undertrykke disse farligt utopiske idéer, som udelukkende vil øge arbejdsløsheden og fattigdommen og sætte Europas økonomiske konkurrenceevne på spil.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at denne betænkning ikke med tilstrækkelig klarhed går imod den flexicuritystrategi, som Kommissionen forsvarer. Den begrænser sig til at foreslå en formildende behandling af de principper, som Kommissionen fremlagde i sin meddelelse.

Som resultat stemte vi ikke bare imod denne betænkning i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, men vi insisterede også på at fremlægge forslag, som går imod den tilgang til flexicurity, som er fremlagt i meddelelsen. Det gjorde vi fordi denne tilgang har til formål at liberalisere arbejdsmarkederne og arbejdsretten, som i praksis vil resultere i ødelæggelsen af nuværende kontraktmæssige ordninger, i en liberalisering af uretmæssige afskedigelser og i en øget generel usikkerhed for arbejdstagere.

Ingen formildende behandling kan modstå den konstante svækkelse af overenskomstforhandlinger, devalueringen af fagforeningerne og omdannelsen af varige ansættelsesforhold til midlertidige kontrakter under påskud af kapitalistisk globalisering.

I kæmpedemonstrationen i Lissabon den 18. oktober, arrangeret af CGTP (den almene sammenslutning af portugisiske arbejdstagere), sagde portugisiske arbejdstagere nej til disse forslag. Hvad de vil have, er højere beskæftigelse med rettigheder, som forudsætter engagement i produktionen, flere investeringer i offentlig service af en høj kvalitet og respekt for arbejdernes værdighed.

Vi insisterer derfor på de forslag, som vi har fremlagt. Hvis disse bliver ved med at blive forkastede, så vil vi stemme mod denne betænkning, da vi så er imod flexicurity.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Betænkningen rejser en central europæisk problemstilling til diskussion: EU's handlinger mod integration i arbejdsmarkedet kan ikke ignorere den vilkårlige begrænsning af arbejdets frie bevægelighed. Otte af de lande, der blev medlem af EU i 2004, har, sammen med Rumænien og Bulgarien, overgangsperioder på mindst to år, som kan blive til syv år.

Startende med det andet overgangsår, blev de europæiske institutioner aktivt involverede i processen med at bevilge de overgangsperioder, som medlemsstaterne har indført. Derfor beder jeg om, at Rådet i december meget grundigt undersøger spørgsmålet om begrænsninger af den frie bevægelighed i EU for de nye medlemsstater, og at det vedtager en bindende fælles holdning, der som minimum skal reducere hindringerne for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Spørgsmålet om begrænsningen af adgang til arbejdsmarkederne er direkte knyttet til det første princip, ordføreren foreslog, nemlig en "indsats (...) mod urimelige ansættelsesforhold og mod ansættelseskontrakter, som ikke er standardkontrakter". Som medlem af Europa-Parlamentet har jeg modtaget masser af klager fra rumænske borgere, som bliver groft berøvet for betaling for deres arbejde og for de mest grundlæggende social- og helbredsforsikringsvilkår i de lande, hvor de arbejder. De bestemmelser, som vi vil vedtage på baggrund af flexicuritykonceptet, skal primært forhindre sådanne situationer.

(Mødet udsat kl. 17.05 og genoptaget kl. 17.10)

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

16. Forhandling om Europas fremtid (forhandling)

  Formanden. − Mine damer og herrer!

¡Bienvenido al Parlamento Europeo, señor Rodríguez Zapatero! Es un gran placer contar con su presencia.

Jeg vil gerne takke Dem for at tage imod Parlamentets invitation til at deltage i denne forhandling om Europas fremtid, en forhandling som har stor betydning for Parlamentet. Flere regeringsledere fra forskellige lande i EU har allerede besøgt os for at drøfte de spørgsmål, der er vigtige for EU's fremtid, herunder Guy Verhofstadt, Romano Prodi og Jan Peter Balkenende. Vi har haft mulighed for at lytte til deres synspunkter og drøfte spørgsmål med dem - endda på tidspunkter, hvor der var større usikkerhed omkring EU's fremtidige kurs. I dag er vi samlet for at lytte til Dem. Efter beslutning truffet af Formandskonferencen - formændene for de politiske grupper - afsluttes denne forhandling med en tale af den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt.

Hr. ministerpræsident! Jeg mener, at det er vigtigt at nævne, at Spanien i 2005 var det første land, der afholdt en folkeafstemning om det, der dengang var et udkast til forfatningstraktaten, og at 77 % af spanierne stemte for udkastet.

(Bifald)

Det er derfor en særlig glæde at byde Dem, hr. ministerpræsident, velkommen her i dag så kort tid inden underskrivelsen af Lissabontraktaten, som følger efter en lang periode med betænkningstid og endda krise: en traktat, der kunne rumme substansen af forfatningstraktaten.

Spanien er et vigtigt land i EU og har længe ydet et værdifuldt bidrag til EU, ikke kun siden landets tiltrædelse i 1986, men allerede længe inden. Spanien har altid vist - og det gælder for alle de største partier - at det er et land med dybe europæiske overbevisninger, et land, som tager initiativ, og som er villigt til at vise aktiv engagement i vores kontinents fælles fremtid.

Næste punkt er forhandlingen om Europas fremtid med deltagelse af Spaniens ministerpræsident og medlem af Det Europæiske Råd.

  José Luis Rodríguez Zapatero, Spaniens ministerpræsident. − (ES) Hr. formand, mine damer og herrer!

Som engageret og aktiv proeuropæer og som ministerpræsident for et virkeligt proeuropæisk land er det med stolthed, at jeg deltager her i dag i Parlamentet, det mest repræsentative Parlament for Europa.

Her samles vores nationers rige forskellighed. Her udtrykker vi vores identiteter med udgangspunkt mangfoldighed og mødes derefter i det, der forener os. Hvis der er én institution, der i sandhed repræsenterer sjælen i vores projekt, er det Parlamentet, for det er her, at de europæiske borgeres direkte ønsker høres.

Parlamentet er gradvist blevet mere robust og fået flere muligheder og kan nu sagtens rumme den enorme europæiske familie. Det er også blevet stærkere og mere krævende, fordi dets repræsentativitet også er vokset, så det nu også har kapacitet til først at vejlede og derefter kontrollere alle vores politikker og handlinger.

Dette er derfor det helt rigtige sted at drøfte det Europa, vi ønsker at se, og det Europa, vi har behov for. Jeg vil derfor gerne takke for denne mulighed for at fremsætte mine tanker og forslag om EU's nutid og fremtid.

I Spanien forbinder vi begrebet Europa med vores ønske om fred, frihed, demokrati og velstand.

Vores bedste traditioner hænger sammen med de værdier, som vi bruger til at identificere det kulturelle og politiske rum i Europa.

I mange år håbede vi på at kunne deltage i denne proces, som blev startet for mere end 50 år siden.

Den fremgang, som Spanien har opnået i de sidste to årtier, skyldes i vid udstrækning den sociale dynamik, der er skabt af vores medlemskab af EU, og vores effektive udnyttelse af de midler, vi har fået stillet til rådighed gennem den solidaritet, der udvistes af de medlemmer, der tiltrådte projektet før os.

Som spaniere skylder vi meget til Europa, og vi tiltrådte oprindeligt projektet med en dyb taknemmelighedsfølelse, som jeg i dag gerne vil gentage over for Parlamentet.

Det kan ikke overraske nogen, at vi godkendte forfatningstraktaten i en folkeafstemning. Det kan heller ikke overraske nogen, at vi udviste al mulig goodwill og fleksibilitet for at overvinde den institutionelle krise, samtidig med at vi forblev faste, konsekvente og vedholdende for at bevare det grundlæggende indhold, for uden dét ville selve projektet blive devalueret.

Vi overvandt faren, men vi har stadig en udfordring foran os: udfordringen med et bygge det Europa, vi har brug for, og som verden har brug for i det 21. århundrede.

Vi ønsker et Europa af værdier. Den europæiske identitet er støbt over en lang historie formørket af tragedie, men samtidig oplyst af menneskehedens fornemmeste værker, af tankens lys, af vores kunstneres varme og kreativitet, af vores statslederes dybe overbevisninger og af vores befolkningers mod.

Frihed, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, tolerance, ligestilling mellem kønnene, solidaritet, alt dette udgør Europas moralkodeks. Det er her - i troen på disse værdier - og ikke kun inden for et geografisk rum, vi finder selve essensen af EU.

(Bifald)

Vores Europa skal have reel politisk substans. Kun på den måde kan vi skabe et EU, som er i overensstemmelse med vores ambitioner.

Hvis vi vil opnå dette Europa, skal EU være effektivt. Det skal være et EU, som uden videre kan håndtere de udfordringer, vi står over for i dag.

Europas kilde til legitimitet og endemål er dets befolkning. Blandt verdens borgere har vi europæere de fleste rettigheder og er de bedst beskyttede. Vi er dog ikke en ø, og vi kan ikke leve lykkeligt, når vi ved, at disse rettigheder ikke findes eller krænkes i andre dele af verden. Vi har en moralsk pligt til at sikre, at alle kan nyde disse rettigheder. Det er denne moralske pligt, der giver Europa en mission i verden.

Dette "værdiernes Europa" med effektiv politisk substans understøttet af dets befolkning er også det Europa, vi har brug for. I en verden, der til stadighed forandres og bliver mere og mere kompleks, skal vi søge integration. Hvis vi giver plads for isolationisme, et snævert syn på vores grænser og de nationale interessers forrang, er vi dømt til at blive magtesløse og ubetydelige.

Tiden er inde til at forene kræfterne og genoplive vores entusiasme. Vi hører stadigt oftere, at Europa er i krise, at det er usikkert, at det europæiske folk føler sig distanceret fra projektet, eller at udvidelsen vil forringe den politiske Unions beslutningsdygtighed.

Jeg deler ikke dette pessimistiske syn. Vi har tidligere oplevet vanskelige situationer, og vi er altid kommet stærkere ud på den anden side. Jean Monnet sagde, at befolkningen kun accepterer forandring, når den kan se nødvendigheden, og kun kan se nødvendigheden, når den befinder sig i en krise. Tvunget af nødvendighed har vi foretaget ændringer, som vil vise sig særdeles frugtbare.

Jeg sætter stor pris på den proces, der har ført os til godkendelsen af den nye traktat. Det har ikke været nemt. Vi er i gang med at udvikle en helt ny model i den politiske civilisations historie, og vi bevæger os gradvist frem mod den konkrete virkelighed, som Schuman talte om. Det er helt logisk, at vi ved sådanne lejligheder har brug for mere tid til at træffe beslutninger. Og alligevel kan vi allerede nu se frugten af vores arbejde.

Vi skal retfærdigvis anerkende det ekstraordinære bidrag fra Parlamentet. For Spanien, som har kæmpet for at opretholde den proeuropæiske holdning og balance i traktaten, har støtten herfra været opmuntrende og afgørende.

Under forhandlingerne har Europa fortsat fremgangen. Vi får snart nye instrumenter gennem traktaten sammen med en vigtig udvidelse af det område af spørgsmål, hvor beslutninger kan træffes ved kvalificeret flertal, så vi kan finde løsninger på befolkningens problemer.

Europa skal nu mere end nogensinde før være førende, når det gælder fremskridt og velfærd. Vi kan ikke længere udskyde en åbning og modernisering af vores økonomier. Vi skal søge at opfylde målene i Lissabonstrategien. Dette skal være vores primære og umiddelbare referencepunkt i vores indsats for at håndtere kravene til globalisering i deres dobbelte eksterne og interne dimensioner.

Vi skal være ambitiøse. Vi ved af erfaring, at - når vi er det - så går det ofte godt. Den ekstraordinære indvirkning af indførelsen af euroen, som nu udvides til nye medlemsstater, viser os tydeligt de potentielle muligheder, hvis vi fortsætter med at øge integrationen. Vi skal afslutte udviklingen af det indre marked for varer, tjenester og netværk, og vi skal styrke de institutioner, der er ansvarlige for overvågning af konkurrencen, for at sikre, at den fungerer korrekt.

Eksternt skal Europa spille en ledende rolle i udviklingen af retfærdige regler for globalisering. Vi skal forbedre gennemsigtigheden og åbenheden af vores markeder og støtte disse markeder hos vores partnere uden for Fællesskabet inden for rammerne af fair konkurrence. Vi skal drive Doharunden fremad. Vi skal sætte et eksempel i udviklingen af den internationale handel.

Den globaliserede verden kræver, at vi gør en særlig indsats inden for teknisk innovation og forskning, at vi udnytter vores forskeres og universiteters ekstraordinære potentiale, og at vi kombinerer ekspertise med territorial samhørighed. Vores model for effektiv integration sikrer, at alle medlemsstater får lige adgang til nye teknologier.

Vi ønsker at forbedre den sociale velfærd. Vores er et socialt Europa, et Europa med sociale rettigheder.

(Bifald)

Vores økonomiske model er utænkelig uden retfærdighed, og retfærdighed kan ikke opnås uden beskyttelse. Vores succes skal måles efter vores evne til at blive ved med at vokse, samtidig med at vi sikrer solidaritet og samhørighed.

Vi skal fremme stabile og værdige arbejdsforhold, hjælpe vores arbejdstagere med at tilpasse sig ændringer i produktionssystemet og være garanter for politikker om social inddragelse, lige muligheder og garantier for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for vores borgere.

Dette nye og stadig større Europa vil kun lykkes, hvis vi styrker solidariteten mellem alle medlemsstaterne. Samhørighed er et grundlæggende princip, navnlig som følge af den forpligtelse, vi alle har påtaget os, og som følge af behovet for at skabe ægte bånd for at sikre den politiske integration i EU.

Spanien, som har nydt godt af Fællesskabets solidaritet, går ind for, at de nye medlemsstater også får mulighed for at nyde disse fordele, og er villig til at dele sine erfaringer, så de kan udnytte denne solidaritet på en god måde.

Europa er nu midt i en proces af stor strategisk betydning: skabelsen af et fælles område af frihed, sikkerhed og retssikkerhed, udviklingen af Schengenområdet og systemet af ydre grænser. Der er ikke noget bedre bevis for vores gensidige tillid end samlingen af sikkerhed, som medlemsstaterne med en ydre grænse har påtaget sig et ekstra ansvar for. Spanien har altid gået forrest i forbindelse med disse initiativer og vil fortsat støtte dem med største beslutsomhed.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af at styrke den europæiske immigrationspolitik. Immigration er en realitet, der allerede har indflydelse på den europæiske dagsorden. Denne indflydelse vil blive endnu større, da den påvirker meget følsomme aspekter af vores projekt.

Vi skal begynde med enstemmigt at anerkende det positive potentiale af immigration, som spænder fra befolkningsstøtte til styrkelse af den kulturelle forskellighed, ikke at forglemme det potentielle "boost" til vores økonomier, som vi tydeligt har oplevet i Spanien.

Vi skal støtte integrationspolitikker, der respekterer rettigheder og kræver forpligtelser. Et Europa, der sikrer denne integration, vil være mere værdigt, mere frit og mere sikkert.

Samtidig skal vi handle, når det drejer sig om årsagerne til migration. Det bør vi gøre gennem dialog og effektivt samarbejde med oprindelses- og transitlandene.

Vi skal styrke solidariteten mellem medlemsstaterne og tilføre os selv de rigtige ressourcer til effektivt at kontrollere de ydre grænser. Spanien har udviklet foranstaltninger, der anvendes effektivt, men der er stadig meget at gøre. Vi skal styrke Det Europæiske Agentur for Forvaltning af de Ydre Grænser, forbedre vores samarbejde i marken og eliminere de mafiaer, der udnytter disse mænd og kvinders livsnødvendige og påtrængende behov for at flygte fra deres elendighed og frustration.

(Bifald)

Vi står over for en vigtig udfordring, når det drejer sig om at forebygge og bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet. Vi skal være mere ambitiøse i vores samarbejde på politi- og retsområdet. Spanien kender af egne erfaringer kun alt for godt det livsnødvendige behov for fælles indsats og vil altid gå forrest i denne politik.

Gennem nye initiativer og ved at vise et godt eksempel skal Europa søge at udvikle multilaterale løsninger på globale problemer. Det gør vi allerede i kampen mod klimaændringer, hvor vi har forpligtet os til at reducere emissionen af drivhusgasser med 20 % inden år 2020. Vi kan og skal vise vejen, etablere Europa som en reference og skabe ny enighed i de forhandlinger, der indledes på Bali i december.

Vi står over for en kæmpe opgave på energiområdet. Spanien går ind for en ordentlig energipolitik med et gennemsigtigt indre marked og garanterede forsyninger med de laveste miljøomkostninger. Vi mener, at vi kun kan skabe en troværdig europæisk energipolitik, hvis vi udvikler et sammenhængende system af forbindelser mellem alle medlemsstater.

Vi er en global aktør, fordi vi ikke kun er et projekt for europæere. Vi kan ikke nå vores mål, hvis vi kun forsvarer vores egne interesser. Vi kan kun opfylde disse mål, hvis vi overfører vores værdier til den internationale arena, og hvis vi konsoliderer EU som et område af fred, stabilitet og solidaritet.

Hvorvidt vores integration lykkes, vil i vid udstrækning blive målt efter, hvad vi betyder for andre, dvs. hvad vores stemme betyder for resten af verden. Fremtiden har brug for Europa mere end nogensinde før. Vi skal ikke stræbe efter at få verden til at se på vores fantastiske historie, men på vores åbne fremtid.

Med den nye traktat får vi effektive instrumenter til vores fælles udenrigspolitik. Institutionerne for Formanden for Rådet og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og omfordelingen af kompetencer og ressourcer vil tilføre denne politik større vægt og kontinuitet.

Vi kan også bruge erfaringerne fra de senere år, hvor vi har forbedret vores kapacitet inden for civil og militær krisestyring og ydet en indsats på så udfordrende steder som Congo og Bosnien.

Vi er den førende donor af støtte til udvikling og humanitær bistand. Det er vi ikke kun på grund af vores opfattelse af værdighed, humanitære rødder og retfærdighedssans, men også af hensyn til vores egne interesser. Kun ved at dele udvikling og retfærdighed med resten af verden kan vi skabe tryghed i så usikre tider.

I disse tider, hvor der sker grundlæggende ændringer i den internationale situation, skal Europa øge sin legitimitet som et område af integration og demokrati og udvikle sin kapacitet til at skabe enighed på internationalt plan.

Det nye Europa kan ikke ses isoleret fra sine naboer mod øst og syd. Vores velstand skal gå hånd i hånd med deres. Vi skal sørge for, at vi bliver hørt, og vi skal lytte til dem, så vi opnår en frugtbar dialog med hinanden.

Vi lægger stor vægt på vores relationer med landene omkring den sydlige rand af Middelhavet. I disse relationer skal vi bekræfte den ægte dimension af Europa: det Europa, som er interesseret i alt, hvad andre kan bidrage med, som respekterer forskelle, som tilbyder sine værdier uden at pådutte dem, og som udvikler partnerskaber inden for rammerne af den nye naboskabspolitik.

De bredeste indkomstforskelle i verden findes mellem Middelhavets nordlige og sydlige kyster, og det er i det område, vi stadig ser dybt befæstede konflikter. Men samtidig er samfundene i det nordlige Afrika unge og dynamiske, og deres politiske systemer åbnes gradvist og tilbyder væsentlig frihed. Relationer med den islamiske verden, hvor Europa skal søge dialog og partnerskab, vil blive præget af den måde, vi fremstår på i denne region.

Vi skal udnytte det næste topmøde mellem EU og Afrika til at tage fat om de berettigede og påtrængende behov, der findes på dette plagede kontinent, som ligger så tæt på os og alligevel så fjernt, og som banker ængsteligt på vores dør. Vi skal handle for at sikre, at befolkningerne bliver i deres egne lande, og støtte dem i deres forhåbninger om at leve og trives der.

Vi kan også tilbyde en europæiske tilgang til de væsentligste udfordringer på den international arena. Det gælder f.eks. fredsprocessen i Mellemøsten og relationerne med den islamiske verden, kampen mod international terrorisme, ikkespredningen af kernevåben, det strategiske forhold til Rusland og de største asiatiske lande, overholdelsen af menneskerettigheder og udbredelsen af demokrati, kampen mod sult og fattigdom, udbredelsen af adgang til undervisning og sundhedsordninger og social samhørighed.

Vi skal øge vores aktive tilstedeværelse i alle geografiske områder på jorden ved at stimulere andre integrationsprocesser. Lad mig som eksempel fremhæve vigtigheden af at styrke vores relationer med Latinamerika og opnå fremskridt i forhandlingerne om associeringsaftaler mellem EU og forskellige latinamerikanske regionale grupper.

Vi skal uden tøven bekende os til multilateralisme og styrke FN's centrale rolle i bestræbelserne på at mægle og deltage i konfliktløsning. Det er også afgørende, at EU kommer videre med at definere en fælles forsvarspolitik, som vil sætte os i stand til at deltage aktivt og uafhængigt i det internationale freds- og sikkerhedsbevarende arbejde under FN's mandat.

Udvikling af den nødvendige civile og militære kapacitet, EU-kampgrupper, initiativer på området for beredskabsstyrker og programmer under Det Europæiske Forsvarsagentur udgør vigtige fremskridt, som dog stadig ikke er tilstrækkelige.

Jeg ville fortælle Dem om nogle grundlæggende aspekter af min vision af Europa og de mål, som vi efter min mening nu bør fastlægge for fremtiden. Jeg har forsøgt at tale om Europa fra Spanien. Nu vil jeg gerne tale kort om Spanien fra Europa.

De politikker, som min regering har gennemført i de senere år, har båret det samme adelsmærke som de europæiske prioriteter.

Vi gennemgår en periode af økonomisk vækst, hvor vi hver dag åbner op for og indfører reformer i overensstemmelse med Lissabonstrategien. I 2007 har vi allerede opfyldt én af de to hovedmålsætninger i vores nationale reformprogram, nemlig opnåelse af en beskæftigelsesgrad på 66 %, og vi opfylder den anden målsætning, dvs. fuld konvergens med den europæiske indkomst pr. indbygger, inden 2010, som var den oprindeligt planlagte frist.

Vi har forpligtet os til at uddanne menneskelige ressourcer, levere infrastrukturer og udvide kommunikationsteknologierne. På den måde hjælper vi med at gøre Europas økonomi videnbaseret, så den kan konkurrere i informationssamfundet.

Vores sociale model er blevet rigere og stærkere. Vi har sunde offentlige finanser med et overskud på ca. 2 % af bruttonationalproduktet, faldende offentlig gæld og et sammenhængende socialt sikkerhedssystem.

Beskæftigelsen i Spanien er steget markant - 3 millioner nye arbejdspladser i de sidste fire år - og arbejdspladserne er blevet mere stabile. Vi gør fremskridt gennem aftaler med arbejdstagerne, og vi oplever den største harmoni på arbejdsmarkedet siden begyndelsen af vores demokrati.

Vi er begyndt at gennemføre en socialpolitik, som omfatter retten til at tage sig af dem, der er handicappede og afhængige. Dette vil fremover udgøre en ny søjle i velfærdsstaten.

Bæredygtighed er en central del af vores vækstmodel. I 2006 reducerede vi emissionerne af drivhusgasser for første gang, samtidig med at vi oplevede intens økonomisk vækst. Vi forpligter os lige så meget til Bali som til Kyoto.

Spanske borgere har nu flere rettigheder, f.eks. større social indflydelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, som nu er fuldt udviklet og lovsikret, og - meget væsentligt - ægteskab mellem homoseksuelle, hvilket ligestiller dem med alle andre og giver os værdighed som et samfund.

Spanien har understøttet multilateralisme og vil fortsat gøre det. Spanien har understøttet EU og de europæiske institutioner og vil fortsat gøre det.

Vi vil, som vi har gjort det i de senere år, fortsat øge vores økonomiske udviklingssamarbejde, så vi er blandt de 10 førende lande i verden, når det gælder bidrag til udviklingsstøtte målt som en procentdel af bruttonationalproduktet. Vi vil blive ved at med at gøre det, så 0,7 % af vores bruttonationalprodukt i løbet af de næste fire vil blive afsat til udviklingsstøtte for at skabe solidaritet og værdighed blandt millioner af mennesker i hele verden.

Hr. formand!

Vi har længe kun kunnet sige, at, hvis Europa opnåede fremskridt, ville Spanien gøre det samme. Jeg mener, at jeg i dag med både stolthed og ydmyghed kan sige, at hvis Spanien fortsat opnår fremskridt, som vi har gjort indtil nu, vil Europa også gøre det.

Jeg er overbevist om, at Europa vil overgå vores forventninger. Vi kan regne med den ekstraordinære kapacitet, som findes i alle EU's institutioner, herunder navnlig Parlamentet. I de vanskeligste tider har Parlamentet altid vist sig som et forsvar mod pessimisme og en modig og utrættelig fortaler for europæisk integration. Jeg ønsker i dag særligt at takke Dem. Deres forslag og debatter har haft indflydelse på de store reformer af EU i alle disse år.

Blandt medlemmerne af Parlamentet kan Europa mærkes med større kraft end noget andet sted. Europa lever her med mere håb og tillid.

Endelig vil jeg gerne udtrykke Spaniens og min egen personlige anerkendelse af Parlamentets position og arbejde og det arbejde, der udføres af disse mænd og kvinder af alle ideologier og fra alle lande, som gennem de forskellige forsamlinger har sat os i stand til at skabe dagens Europa og til at forberede os på morgendagens Europa.

Vi har overvundet den seneste trussel. Nu skal vi løse de mange andre udfordringer, der venter. Vi skal have blikket rettet fast mod fremtiden og samarbejde for hurtigt at skabe det Europa, vi har brug for, og frem for alt det Europa, verden har brug for.

(Stående bifald)

  Jaime Mayor Oreja, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. ministerpræsident, mine damer og herrer! På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil jeg gerne takke Spaniens ministerpræsident for at dele sine tanker om EU.

Det er sandt, at vi ville have foretrukket at høre hans tale og tanker om Europa på et andet tidspunkt, nemlig før og ikke efter Lissabontopmødet og navnlig ikke 72 timer efter hans udnævnelse som ministerpræsident, fordi sådanne omstændigheder aldrig er gavnlige for opfyldelsen af den reelle målsætning for et møde. Men samtidig ville det være uretfærdigt af mig - og vores gruppe ville ikke ønske det - hvis jeg ikke takkede ministerpræsidenten for eller satte pris på hans bidrag, som uden tvivl er meget nyttigt med hensyn til den fremtidige retning for Europa.

Det er ikke nemt for mig at tale om frihed og EU på vegne af PPE-DE-Gruppen, fordi der er gjort personlige erfaringer i min gruppe, der er så kendetegnende for forsvaret af frihed, og som er så friske i deres erindring, at jeg ikke kan finde dækkende eller passende ord til at forklare EU's dybe og reelle betydning for vores gruppe.

Vores gruppe glæder sig over det reelle fremskridt, der skete på topmødet i Lissabon, men vi ville samtidig lyve, hvis vi ikke sagde, at vi stadig ikke har tilstrækkeligt politisk momentum og tilstrækkelige ambitioner til at omdanne dagens EU til det EU, den europæiske befolkning har brug for i fremtiden. Vi kan ikke opnå det Europa, vi har brug for, hvis vi ikke selv tror på det. Vi kan ikke fuldende EU med inerti eller fine ord eller blot fra et fælles standpunkt. Ord som samhørighed og ægthed er ikke nok, når det f.eks. gælder gennemførelsen af europæiske direktiver eller overholdelse af Kyotoprotokollen.

Hr. ministerpræsident! Det, der mangler, er utvivlsomt beslutsomhed, forsvar af vores værdier og indsats. Det er disse elementer, der vil sætte os i stand til at samle EU's moralske styrke og i sidste ende vores egen kultur, som jo er det, vores projekt egentlig står for. Men vi skal oplyse de europæiske borgere om disse manglende elementer. Vi skal fortælle dem om dem og forklare dem tydeligt. Vi skal fortælle dem om det politiske behov for indsats, og vi skal vove at fortælle dem sandheden om det, der mangler. Det vil ikke frastøde dem, men det vil faktisk give dem det håb, de drømme og den nærhed, som vi så desperat har brug for. Vi skal tydeligere fortælle, hvilke problemer der er. Vi skal prioritere disse og samarbejde om disse presserende spørgsmål for at finde frem til, hvordan vi kan fordele beføjelserne mellem EU og de europæiske lande uden at generalisere, men i stedet prioritere og identificere de mest presserende problemer, der skal løses.

Enighed, konsensus og en gradvis tilgang har været de traditionelle europæiske metoder, fordi konsensus er en metode snarere end en værdi. Det betyder, at vi skal definere og organisere denne konsensus, og samtidig skal vi give de europæiske politiske grupper beføjelser, fordi der ikke kan være et EU uden de europæiske politiske partier. Det betyder også, at vi ikke bør bringe Parlamentet ud i national uenighed eller nationale uoverensstemmelser (som er reelle eller dybe), som vi desværre oplevede det fra spansk side for nogle måneder siden, som De er bekendt med.

Der er problemer, som kræver en europæisk løsning. Dette vil uden tvivl styrke EU, men det vil efter vores mening også styrke de europæiske lande. EU bliver ikke stærkere, efterhånden som de europæiske lande bliver svagere, men faktisk det modsatte: EU kan kun blive fuldendt, hvis medlemsstaterne er stærke, og det vil være umuligt at fuldende dette projekt med svækkede lande, hvor den territoriale integritet trues.

Værdien frihed er det, der forener os. Det er værdien over dem alle, og det er disse værdier, der er fastlagt i chartret om grundlæggende rettigheder, som underskrives den 12. december i Strasbourg. Dette er dog ikke kun en illusion: Det er en fornyet forpligtelse over for frihed - ikke kun inden for EU's territorium, men også inden for vores venners territorier, venner, som vi traditionelt har haft fælles kultur med i Latinamerika, men også i visse lande i det østlige Europa. Det er i disse lande, vi skal forsøge at forankre vores ramme af principper og værdier.

Jeg vil tilføje et enkelt punkt: samhørighed i stedet for ord. Historien viser den gavnlige virkning af vores kultur på verden. Vi bør videregive den, samtidig med at vi er opmærksomme på, at vi ikke kan låse denne værdi inde i vores EU.

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder os at byde ministerpræsident Rodríguez Zapatero velkommen i Parlamentet. Det glæder os også, at De kom her efter Lissabontopmødet, og at De kom her kun 72 timer efter Deres udnævnelse. Det ville have glædet os endnu mere, hvis PPE-DE-Gruppen i det mindste havde været repræsenteret af deres gruppeformand i dag.

Jeg kan fortælle Dem én ting: Joseph Daul gik glip af en god tale fra den spanske ministerpræsident denne eftermiddag. Han gik også glip af en mindre overbevisende tale fra Jaime Mayor Oreja, så det var nok godt nok for ham, at han ikke var her. Da de tomme sæder til højre i Parlamentet taler for sig selv, vil jeg sige, at, når den svenske statsminister Reinfeldt, som tilhører deres politiske familie, besøger os, vil Den Socialdemokratiske Gruppe være til stede med samme antal som i dag, fordi høflighed er efter min mening en kvalitet, som man enten har eller ikke har, og dem til højre har den ikke!

(Bifald)

Spanien og spanierne, repræsenteret ved ministerpræsidenten for deres land, har ret til at blive respekteret, og det betyder respekt fra alle de politiske familier i Parlamentet. Vi giver den spanske befolkning den respekt. Ministerpræsident Zapatero! De takkede Parlamentet, og De takkede EU. Dette var en mindeværdig sætning fra regeringslederen for Spanien, et land, som i 40 år led under et hensynsløst og brutalt diktatur, og som vandt sin frihed og demokratiske mangfoldighed gennem integration i Europa. At De, den spanske ministerpræsident, takker EU, taler til Deres ros. Men vi skylder også Dem tak for den kendsgerning, at Spanien har nået så langt i disse bestræbelser. Vi skylder tak til den spanske befolkning og de spanske demokrater, mænd og kvinder. Deres bidrag til Europa er et bidrag til demokrati, forskellighed, kulturelt fremskridt og social stabilitet. Vi skal derfor sige tak til den spanske regering.

(Bifald)

Spanien er en model for Europa, ligesom den iberiske region som helhed er det. Det samme gælder for øvrigt også for Grækenland og for alle de lande, der skulle overvinde fascistiske diktaturer, og som satte kursen mod EU i begyndelsen og midten af 1980'erne. Som vesteuropæere havde vi frihed til at rejse til disse lande dengang, og derfor kan vi sammenligne dem dengang og nu. Spanien er et land med en blomstrende økonomi. Det er et land med en fantastisk fremtid, fuld af håb, et land, hvis folk har ydet et enormt bidrag til verdensfreden, et land, som er økonomisk velstående, og som med rette banker på døren til G8-landene på grund af dets økonomiske styrke. Hvem ville have troet, at det var muligt, for 20 år siden? Så hvorfor siger jeg, at Spanien er en model? Som De selv sagde, hr. ministerpræsident, hvis EU's strukturelle og regionale politikker har samme økonomiske indvirkning i de lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004, som tilfældet var i Spanien, kan Europa som helhed se en meget positiv fremtid i møde, og derfor er Spanien model for Europa.

(Bifald)

Spanien - og det udtrykte De godt - har vundet som følge af landets integration i Europa. Som mange andre lande i EU afgav Spanien en del af sin suverænitet, da det indførte euroen. Afgivelse af suverænitet over valutaen indebærer afgivelse af en del af den nationale suverænitet. Men lad os et øjeblik forestille os, hvad der ville være sket, hvis Spanien stadig havde pesetaen, og lad os forestille os, hvad der ville være sket, hvis Zapateroregeringen som det første havde sagt "vi trækker vores tropper ud af Irak". Den amerikanske dollar kunne have leget med pesetaen, og hvilke økonomiske effekter ville det have haft? Afgivelse af valutaelementet af suverænitet gav faktisk Spanien en grad af uafhængighed og suverænitet. Det er en anden grund til, at Spanien er en god model, som viser, hvordan europæisk integration giver mere og ikke mindre styrke.

(Bifald)

Ministerpræsident Zapatero talte om mange forskellige emner. På vegne af min gruppe og på vegne af mændene og navnlig kvinderne i min gruppe, vil jeg gerne sige et par ord om ligestilling mellem kønnene. Meget få regeringsledere i Europa har gjort mere for at fremme kvindernes rettigheder end Dem, og Parlamentet takker Dem dybt for Deres indsats på dette område.

(Bifald)

(ES) Ministerpræsident Zapatero! Fortsæt endelig Deres fremragende, moderne og progressive politikker. De er gode for Spanien, og hvad der er godt for Spanien, er også godt for Europa. Fortsæt!

(Stående bifald fra hans gruppe)

  Graham Watson (ALDE). - (EN) Hr. formand! Når medlemsstaterne har ratificeret reformtraktaten, hvilket vi håber og tror, de vil gøre, kan vi endelig se frem til et EU med ny drivkraft - et EU med kapacitet til at møde nye udfordringer, med ydmyghed til at lytte til borgerne og med politisk vilje til at handle. Ratificeringen af traktaten sker ikke et øjeblik for tidligt, og min gruppe takker Dem, ministerpræsident Zapatero, for Deres indsats for at sætte gang i processen.

Min gruppe finder ikke, at der er behov for, at en gruppe kloge mennesker spekulerer over Europas fremtid. Vi har været der og har gjort det til bevidstløshed. Det blev kaldt "tænkepausen", og den er nu ovre. Vi er halvvejs gennem Lissabonstrategien og opnår nu både vækst og flere arbejdspladser. Vi er ved at gennemføre det indre marked, hvor vi frigør de europæiske virksomheders potentiale. Vi åbner op for lovlig migration for at hjælpe både udviklingsøkonomierne og de udviklede økonomier.

Det er ikke nu, vi skal gå tilbage til et fransk tegnebord eller følge en ny britisk plan for en glorificeret frihandelszone. Disse visioner er kun synspunkter fra margenerne pakket ind som en flertalsmening. Det er ikke her, vi finder konsensus. De fleste af vores borgere ønsker, at EU sikrer en stærk og voksende økonomi. De ønsker øget EU-involvering over hele linjen, øget involvering i bekæmpelsen af terrorisme, øget samarbejde inden for sikkerhed og forsvar og øget indsats for miljøet. Kun når det sker, vil Europa blive en global aktør med kapacitet til at skabe blivende forandringer.

For hvordan kan vi sikre vækst og arbejdspladser, hvis Europa trækker sig tilbage i protektionisme? Hvordan kan vi bekæmpe klimaændringer, hvis vi ikke handler samlet? Hvordan kan vi sprede fred, velstand og retfærdighed i verden, hvis Europa skændes på sidelinjen? Derfor har Europa brug for flere politikere, der er parate til at føre an og benytte en paneuropæisk tilgang.

Ved at samle forfatningens 18 tilhængere i Madrid viste De, at Deres vision af et åbent, integreret og konkurrencedygtigt Europa deles af mange. Det er den vision af Europa, som progressive medlemmer fra alle partier i Parlamentet ønsker at se trives og vokse. ALDE-Gruppen vil samarbejde med alle, der deler denne vision og lever op til den, uanset om de befinder sig til højre, til venstre eller i midten, for at sikre, at Europa udvikler sig. Vi tolererer ikke dem, der bekender sig til en sådan vision, men ikke lever op til den.

Spanien roses ofte med rette for landets sociale og økonomiske forvandling, siden det blev medlem af EU. Vi har brug for, at andre følger Deres eksempel og følger Deres ambitioner for at skabe et rigt og åbent Europa.

(Bifald fra midten og venstre)

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - Hr. formand! Jeg vil gerne ligesom mine kolleger byde ministerpræsidenten velkommen, men på en anden måde. Ministerpræsidenten kom her og var forberedt på en debat om Europas fremtid, men har desværre kun hørt argumenter om Europas fortid og ikke om, hvor vi alle burde bevæge os hen.

Når vi ser på Europas behov i det 21. århundrede, tror jeg, at vi hver især ved, hvilke behov det drejer sig om. På samme måde ved vi hver især, at fortidens ideologier hver for sig ikke har kunnet opfylde disse behov. Kun når disse forskellige metoder og idealer er blevet kombineret og koordineret, har vi oplevet fremskridt. Uanset om det drejer sig om ligestilling, retsområdet, økonomisk udvikling eller sundhed og sikkerhed, har det altid krævet individuelle muligheder for at udvælge tidligere tiders mest succesrige metoder.

På vegne af min gruppe vil jeg gerne takke ministerpræsidenten for den respekt han har vist Parlamentet ved at takke EU og navnlig Parlamentet som den repræsentative stemme for EU's befolkning. Vi ser - nogle gange - os selv som den sande repræsentative stemme. Ved nogle lejligheder misforstår vi den, men ingen kan betvivle vores demokratiske ansvarlighed og vores demokratiske mandat til at tale på vegne af befolkningen.

Alt for ofte forbliver Parlamentets synspunkter og holdninger på sidelinjen i de drøftelser, der finder sted på mellemstatsligt plan. Det glædede mig, da ministerpræsidenten for nogen tid siden under betænkningstiden for traktaten, som nu er overstået, og som ikke vil blive genoptaget, valgte at omgruppere "fællesskabsmetodens tilhængere" og kalde dem "forfatningsmetodens tilhængere" for at forsøge at danne en fortrop, der kunne vise, hvordan vi kan komme videre. Han så, at dette skridt åbnede døre og muligheder for ham i regeringen, da han havde brug for støtte med hensyn til immigration og andre forhold.

Hvis jeg kunne fremsætte en appel om Europas fremtid for ministerpræsidenten i dag, ville jeg bede ham om at fortsætte med at udnytte sin indflydelse, ikke kun i EU, men navnlig i Latinamerika, hvor spørgsmål om frihed, demokrati og overholdelse af menneskerettighederne i stigende grad bringes på banen af de demokratiske bevægelser.

Endelig har nogle af os en vision af Europa, som skaber lysende stjerner, enestående muligheder og vigtigst af alt respekt for de grundlæggende forskelle og værdier, der findes i EU. Vi skal nå et punkt, hvor vi ikke længere forsøger at ensrette alt til en enkelt form eller størrelse, men hvor vi erkender, at vi ved at værdsætte denne forskel faktisk kan skabe et bedre, mere farverigt og helt sikkert mere levende Europa for fremtiden.

(Bifald)

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. ministerpræsident! Verts/ALE-Gruppen sætter stor pris på Deres faste proeuropæiske holdning, Deres mod til at afholde en folkeafstemning om forfatningstraktaten og Deres regerings evne til roligt og uden at starte en religiøs krig at fremme lovgivning og foranstaltninger på området for ligestilling, individuelle rettigheder og friheder, som er et eksempel for mange lande i Europa, selv om jeg ikke ser mange kvinder i Deres følge i dag.

Vi sætter også pris på Deres bemærkninger om immigration, selv om det ikke altid gælder Deres handlinger, og vi sætter pris på, at De lægger vægt på de positive aspekter af immigration og ikke kun dens ulovlighed, som Deres forgænger måske gjorde.

Jeg vil derfor sige, at vi savnede Dem i de sidste to år og i de seneste måneder under den institutionelle krise, der med stor passion og glans blev afsluttet af mini-Lissabontraktaten. Dagsordenen for regeringskonferencen var dikteret af den europæiske forfatnings modstandere, hvorimod tilhængerne, som Dem selv, var alt for diskrete efter det berømte møde blandt de 18.

Nu står vi med flere tilgange i Europa: Sarkozys system med to hastigheder, Gordon Browns atlantiske nationalisme og Romano Prodis ret formelle, men meget rene proeuropæisme. Hvad mener De? Hvem er Deres allierede?

De talte kort om klimaændringer, selv om Deres idé om en ny kontrakt mellem menneskeheden, herunder også kvinderne antager jeg, og jorden næppe er ny. De talte også meget om taknemmelighed for europæisk støtte. Jeg er nødt til at fortælle Dem, at vi i dag ved, som vi har vist det i nogen tid, at disse europæiske midler også bruges til at gøre Spanien til landet med flest kilometer vej pr. indbygger og landet, hvor beton, også ved hjælp af europæiske penge, har resulteret i alvorlige tilfælde af spekulation og korruption og har bidraget til, at Spanien sammen med mit land, Italien, og Danmark langtfra opfylder Kyotomålene, selv om situationen er lidt værre for Dem.

Så vidt jeg har forstået, har Spanien ikke gennemført Eurovignetdirektivet og har stadig en meget ekstensiv infrastrukturpolitik. Jeg håber, at Spanien i forlængelse af Deres valgløfter med hensyn til klimaændringer - og der sker jo ikke noget ved at føre lidt valgkamp selv her - effektivt vil skifte kurs. Vi håber også, at Deres fantastiske miljøminister vil få meget større handlefrihed i Deres regering, end hun har i øjeblikket.

(Bifald)

Til sidst må jeg sige, at vi her i Parlamentet sætter stor pris på og takker for Deres tale, men vi har brug for allierede i medlemsstaternes regeringer. Vi kan ikke læne os tilbage, fordi vi har brug for mennesker, der ønsker Europa, og som har en vision af Europa.

(Bifald)

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. premierminister! Det var en god tale, De holdt, hr. premierminister. I mange henseender var det en humanistisk tale, som jeg er villig til at acceptere som et ideal for fremtidens Europa. Vi må dog indrømme, at for at få europæernes nuværende virkelighed til at ligne Deres vision, skal der foretages mange ændringer i EU's procedurer og strukturer.

De siger, at vores Europa er et socialt Europa. Bravo! Det er dog ikke pessimistisk at sige, at for størstedelens vedkommende skal dette sociale Europa først til at konstrueres. Det nuværende rammearbejde for europæisk socialpolitik er ifølge traktaterne en åben markedsøkonomi med fri konkurrence. Det er et rammearbejde, som naturligvis tilskynder til konkurrence mellem sociale modeller og som selvfølgelig har tendens til at mindske vores støtterettigheder i konkurrenceevnens navn. Det er rammer, som naturligt presser prisen på arbejdskraft ned, tilskynder til jobusikkerhed og underminerer sociale rettigheder.

Det sociale aspekt er uden tvivl hovedårsagen til, at vores borgere ikke har tiltro til de europæiske institutioner. Formanden for Den Europæiske Centralbank f.eks. så dette med egne øjne, da han for nylig talte på De Europæiske Fagforeningers Sammenslutnings konference og fremsatte sin teori, den officielle EU-teori, om at udvise mådehold med hensyn til lønkrav i de konkurrencedygtige prisers navn. Han blev mødt med enstemmig modstand. Jeg har allerede sagt, at den tyske finansminister nævnte risikoen for en legitimitetskrise i forbindelse med den europæiske sociale og økonomiske model. Lad os derfor se på disse aspekter for netop at give Deres fremtidsvision troværdighed.

De nævnte ligeledes forbindelser med Afrika og behovet for at komme med et svar på deres krav om retfærdighed. De har ret. I det tilfælde f.eks. bliver vi imidlertid nødt til at vende tilbage til forslaget om den økonomiske partnerskabsaftale, som er blevet afvist af alle vores afrikanske partnere, fordi de er overbeviste om, og jeg tror, de har ret, at udvikling af menneskelig kapacitet og frihandel ikke er en god blanding.

Som afslutning vil jeg gerne takke Dem for at have mindet os om, hvad jeg mener, der er Europas ultimative målsætninger. Og hvis vi stadig ikke kan blive enige med hensyn til vores nuværende synspunkter, så lad os i det mindste være enige om de fremtidige perspektiver.

  Graham Booth, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er en fornøjelse at se premierministeren her i Bruxelles. Han er et eksempel for andre europæiske regeringschefer på en mand, som tillod sin egen befolkning at bestemme, om de ville have forfatningen. Det fortjener han bifald for. I sidste ende stemte den spanske befolkning med stort flertal for at støtte planerne.

Jeg vil gerne vide, hvorfor han ikke har intentioner om at gentage denne øvelse. Når alt kommer til alt, burde han have tiltro til, at han får et tilsvarende resultat. Er det fordi, som premierministeren sagde, at reformtraktaten ikke har udeladt et eneste væsentligt punkt i forhold til forfatningstraktaten? Hvis det forholder sig sådan, så er det helt forståeligt, at han ikke mener, at der er behov for at stille sin befolkning det samme spørgsmål to gange. Eller forholder det sig snarere sådan, som det er blevet fremlagt for den britiske befolkning, at reformtraktaten er så anderledes, at den sammenlagt udgør en helt særlig tekst og er alt for kompliceret for befolkningen at forstå?

Dette er selvfølgelig altafgørende for vores fremtid. Enten er den politiske elite ligeglad med, hvad befolkningen ønsker, som det er tilfældet med hr. Sarkozy og hr. Brown, eller også føler de, at befolkningen er for dum til at træffe nogen som helst beslutninger, ud over hvilken burger de skal købe på McDonalds. Det forekommer mig, at EU med hastige skridt er ved at blive verdens første postdemokratiske stat. Jeg kan fortælle premierministeren, at hvis den europæiske elite ikke lader befolkningen komme til orde, så vil befolkningen i sidste ende finde andre muligheder for at blive hørt.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Set med mine øjne er EU's største udfordring for øjeblikket den totale mangel på demokratisk deltagelse i beslutningsprocessen. Mistilliden til de europæiske institutioner er voksende, og i øvrigt med rette efter min mening, blandt vores borgere, som ikke kan acceptere, at mange meget vigtige afgørelser, som påvirker deres liv direkte, træffes i elfenbenstårne, som ingen længere holder opsyn med. Desuden eksisterer der ikke noget demokratisk grundlag for disse afgørelser. Jeg vil komme med to eksempler.

Det første eksempel drejer sig om, at teksten i de nye europæiske traktater snart vil blive underskrevet i Lissabon. Alle ved, at det er en version næsten uden ændringer i forhold til den europæiske forfatning. Hr. Zapatero har selv sagt i den forbindelse, at ikke et eneste væsentligt element er blevet ændret. Teksten blev rent faktisk stemt ned ved demokratiske folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene, men det er blevet slået hen i spøg nu. I bedste fald, som det ser ud nu, får vi måske endnu en afstemning fra tid til anden til glæde for eurokraterne. Men egentlige demokratiske erklæringer på baggrund af folkeafstemninger bliver smidt ud i skraldespanden. Derved frygter jeg, at Europa kommer til at minde mere og mere om en lille klub af den slags, som, hvis den regerer en superstat, ikke vil tolerere nogen form for deltagelse, og som derfor ikke længere rigtig kan kaldes et demokrati. Det samme gælder faktisk for den måde, som Tyrkiets eventuelle tiltrædelse af EU håndteres på. Vores borgere ønsker det ikke, faktisk lige det modsatte, fordi Tyrkiet ikke er et europæisk land, hverken set ud fra et kulturelt, geografisk, religiøst eller et hvilket som helst andet synspunkt. Men ikke desto mindre tager Kommissionen og Rådet ikke hensyn til størstedelen af borgernes mening i den sag. I stedet for en debat om Unionens fremtid bør vi have en debat om demokratiets tilstand i EU's institutioner.

  José Luis Rodríguez Zapatero, Spaniens premierminister. - (ES) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle talerne for deres kommentarer og tonen i disse. Jeg vil også sige, at jeg er begejstret over, hvor livlig denne forhandling har været, hvilket faktisk var lige, hvad jeg havde håbet på. Jeg er også glad for at have kunnet bidrage til en så livlig og intens forhandling, navnlig nogle af indlæggene, som jeg er meget taknemmelig for.

Spanien vil gerne sige tak til EU, EU's grundlæggere og de store lande som Frankrig, Tyskland og Italien, som har hjulpet os med at få demokratiet til vores land, som har budt os velkommen i Europa og som dermed ved hjælp af deres ressourcer har bidraget til vores udvikling. Vi vil sige tak til andre offentlige personligheder og statsmænd, som jeg ikke har nævnt i dag, såsom Helmut Kohl, hr. Mitterrand og hr. Palme, som har bidraget så meget til både Spaniens demokrati og landets fremtid. Vi er meget stolte over at give vores bidrag til denne fælles sag.

Denne taknemmelighed følges op af tanken om, hvad Spanien har været i stand til at opnå i de sidste 25 år. Intet andet samfund i verden har sandsynligvis oplevet en sådan politisk og økonomisk omvæltning og sådanne fremskridt i befolkningens rettigheder, i retten til frihed og i den sociale situation, som Spanien har de sidste 25 år.

Spanien har altid været tæt knyttet til Europa og har altid været meget proeuropæisk. Repræsentanter fra alle partier, kulturer og politiske ideologier og repræsentanter med meget stor politisk vægt har gjort tjeneste i de europæiske institutioner, nemlig i Kommissionen og i Parlamentet, hvor vi har haft tre formænd. Alle har gjort et rigtig godt stykke arbejde, og jeg vil i den henseende gerne rose dem, som har repræsenteret Spanien i de europæiske institutioner. De har formået at skabe en fælles proeuropæisk kultur i en form for politisk organisation, som i henhold til de taler, som vi lige har hørt, er enestående.

Den politiske union, som vi kalder EU, har ingen fortilfælde eller model at spejle sig i, fordi den ikke passer ind i nogen af de kendte politiske modeller. Heri ligger EU's storhed og også dets uforudsigelighed, forudsat at den nødvendige proces med at skabe en fælles vilje, som deles af 27 lande, 27 flag, 27 stater, 27 nationer, 27 sprog og den ideologiske rigdom, som kan ses her i Parlamentet, skal bibeholdes.

Resultatet er, at ethvert fremskridt, som vi har gjort i den europæiske proces, ikke har haft nogen bestemt farve, og ikke er kommet fra noget bestemt land eller ideologi. Det har ikke haft nogen bestemt farve, ingen bestemt ideologisk farve og ikke noget bestemt flag. Faktisk er hvert fremskridt summen af alle parter med deres eget flag og deres egen farve, hvilket vil sige sameksistensens og enhedens flag og farve. Hvis der er noget, der virkelig repræsenterer Europas sjæl, så er det en union af demokrater. Det er, hvad Europa er. En union af demokrater. Og det betyder, at fremskridt gøres på grundlag af holdninger, som er så samstemmende som overhovedet muligt, som respekterer og inddrager alle og som tilbyder samme muligheder også til dem, som er dybt uenige i det, som EU repræsenterer. EU's storhed ligger i, at det er en klub, som tilbyder de samme muligheder til dem, som er for Europa, og til dem, som ikke ønsker, at Europa skal gå videre. Det er den europæiske klubs storhed. Det er kort sagt storheden i en union af demokrater.

Der var nogen, der henviste til en minitraktat. Vores perspektiver kan altid føre til utilfredshed med hensyn til at nå vores målsætninger. Men hvis denne traktat ratificeres af alle, og hvis den fungerer, bliver det en megatraktat, og ikke en minitraktat. Det er i det mindste den holdning, som vi efter min mening skal indtage i dag. Vi skal give den tid og se på det potentiale, som den muligvis har, når den træder i kraft, og når den bliver brugt til at tackle de udfordringer, som ligger foran os.

Der blev refereret til ratificeringen af traktaten. Det var nødvendigt, fordi Spanien var et af de lande, som afholdt en vejledende folkeafstemning om forfatningstraktaten, som siden hen har været igennem en genforhandlingsproces med en traktat, som i den mest klassiske betydning skitserer, hvad den europæiske idé repræsenterer.

Jeg er blevet spurgt, og jeg ønsker ikke at undgå nogen spørgsmål, hvorfor vi ikke lagde dette ud til folkeafstemning. Det er der to gode grunde til. Den første er, at den spanske befolkning sagde, at den gik ind for en forfatningstraktat. Den traktat, som vi nu har vedtaget, og som afventer ratificering, er allerede kendt som Lissabontraktaten og indeholder mange af de aspekter, som fandtes i den tidligere forfatningstraktat. Den anden er, og den er meget vigtig, at der er bred enighed i vores land om en parlamentarisk ratificering af denne traktat både blandt dem af os, som er enige i denne traktat, og endda blandt mindretallene, som ikke er enige.

Jeg vil imidlertid fremhæve en ting, som jeg mener er vigtig for fremtiden. Jeg ved ikke, om vi kan opnå dette på nogen måde, men det er et åbenlyst problem i EU. Vi har nemlig et mangelfuldt ratifikationssystem, som vi aldrig har haft en indgående debat om. Efter min mening burde ratificering være almindelig praksis i alle lande og om muligt ved en fælles akt og et fælles instrument. Det er tydeligvis svært for øjeblikket, men meget ønskeligt, og jeg håber, at vi med tiden kan opnå denne form for ratifikationsproces.

Visse talere rejste spørgsmålet, som har eksisteret fra begyndelsen, siden Unionens grundlæggelse i form af Den Europæiske Kul- og Stålunion og siden hen i form af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, om forholdet mellem EU og medlemsstaterne. Dette emne har ofte sat spørgsmålstegn ved hele EU's demokratiske tilstand, da mange afgørelser logisk træffes ved hjælp af en mellemstatslig procedure.

Jeg vil nu meget kort fremlægge min holdning til dette spørgsmål.

Først og fremmest er nationalstaten en form for politisk organisation, som af historiske årsager forsøger at forene territorier, rationalisere offentlig indgriben og efterfølgende bane vejen for demokratiske systemer. Den har således udført en vigtig historisk opgave.

EU er en form for politisk organisation, som er baseret på nationalstatens erfaring. Den er en udvidet udgave af nationalstaten. Den fjerner ikke noget fra nationalstaten, men tilføjer snarere noget til den og til dens traditionelle opbygning. Det er, som det ses af historien for politisk sameksistens, politisk civilisation og politisk fællesskab, fordi at forene normalt betyder at tilføje. I EU handler det om at forene og at dele. Det handler ikke om at fjerne noget fra eller svække den traditionelle idé, som nationalstaten repræsenterer. Faktisk forholder det sig sådan, at jo stærkere EU er, jo stærkere bliver vores nationalstater. Det er min holdning.

Det betyder også, at EU vil være mere effektiv gennem sine institutioner, som har behov for legitimitet og konstant legitimation fra disse landes politikere og regeringer ... Jeg afviser fuldstændigt den særlige teori i EU om, at Bruxelles er ansvarlig for mange af de problemer, som eksisterer i vores økonomiske, private og sociale liv. Denne opfattelse er skadelig for EU's integration og for vores borgere og er også i de fleste tilfælde som regel forkert.

Jeg tror, at historien kan vise os, og nutiden kan lære os, at tendensen til at beskylde andre for vores fejltagelser resulterer i melankoli og en negativ holdning i befolkningen.

Visse talere nævnte konkrete målsætninger og fine ord. Jeg er enig i, at der ikke er handlinger uden ord, og at der ikke er ord uden handlinger, når det drejer sig om politiske handlinger. Jeg er derfor overbevist om, at alt det, som repræsenterer et valg for fremtiden, skal prioriteres, dvs. politiske prioriteringer, som er troværdige, og som kan ses i form af handlinger og afgørelser. Disse diskuteres i øjeblikket. Jeg vil opsummere de tre vigtigste for mig med hensyn til EU's fremtid.

Tillad mig venligst at sige, at disse prioriteringer ikke har noget at gøre med traktater eller driftsbestemmelser eller -strukturer eller revision af lovgivning eller reduktionen af Kommissionens retsakter, hvilket ellers ville være meget belejligt. De angår vores tids politiske målsætninger. Jeg er enig med den person, som sagde, at EU er resultatet af samspillet mellem mange ideologier og mange værdier. Ikke desto mindre kan EU kun blive en regional kraft, som kan lede verden med hensyn til værdier og handlinger, hvis den formår at identificere vores tids historiske prioriteter her i begyndelsen af det 21. århundrede korrekt.

Første prioritet er at finde ud af, hvad Europa ved, fordi dette kontinents bedste erfaringer er gratis lærdom. Videnskab, kreativitet og innovation har bidraget til at styrke vores økonomier og integrere vores lande socialt. Den udfordring, som videnskaben nu kommer med, og som både er en udfordring og en mulighed, består i klimaændringer og energikilder. Jeg vil understrege noget, som blev sagt af en af talerne, fordi det ikke er almindelig kendt, og jeg gjorde det ikke særlig klart i min tale. Det er korrekt, at Spanien er langt fra at opfylde kravene i Kyotoaftalen. Det er måske rigtig, men det er også rigtigt, at i 2006, dvs. et år efter, at min regering kom til magten, blev udledninger af drivhusgasser reduceret med 4 %, til trods for at økonomien voksede med 4 %. Vi er derfor i gang med et intensivt og kontinuerligt arbejde om alternative og vedvarende energiformer og efterfølgende om effektive og besparende energiformer.

For ca. 20 år siden, hvor man drøftede, hvordan man kunne blive førende inden for innovation i Europa, og jeg er sikker på, at Parlamentet også har drøftet dette ved utallige lejligheder, drejede det store spørgsmål sig udelukkende om at udvikle den ny økonomi, dvs. informationsteknologiens økonomi. Nu bliver den ny økonomi, som skal sikre fremtidens produktionskapacitet og derfor dens fremgang, den økonomi, som hurtigst muligt kan reducere vores afhængighed af kul og tilbyde alternative og stadig mere effektive energiformer. Efter min mening er det den første udfordring. Jeg skal understrege, at dette ikke kun er en udfordring, men også en stor mulighed, fordi der heri ligger en god del af den viden, som skal sikre os mange ting og også en god del af de potentielle jobmuligheder og aktiviteter, der kan bibringe større merværdi, og som derfor har stor social rækkevidde.

Dernæst skal Europa gøre fremskridt inden for det sociale område. Det er korrekt at sige, at Europa kun kan gøre fremskridt på det sociale område, hvis vi samtidig gør målrettede og afgørende fremskridt inden for områder som samarbejde og udviklingsbistand, og her tænker jeg på det afrikanske kontinent, det latinamerikanske kontinent eller dele af det asiatiske kontinent.

Det er fordi, og tilgiv mig for at sige dette offentligt, jeg ikke ved, hvad befolkningen og regeringerne i mange afrikanske lande må tænke, når de ser, at EU fra tid til anden har en debat om, hvad den mener om en alvorlig krise. Jeg ved ikke, hvad de tænker. Jeg siger det blot, som jeg ser det. Heldigvis tror jeg, navnlig takket være vores arbejde med demokrati, innovationsmuligheder og velfærdsstaten, som blev grundlagt på dette kontinent, takket være disse tre værdier (arbejde, demokrati og velfærdsstaten), at vi kan blive det kontinent og den union, som har den bedste sociale beskyttelse og det højeste indkomstniveau og den største velfærd.

For mig er det fortsat en grundlæggende målsætning at forbedre social velfærd. En åben økonomi er ikke uforenelig med en socialstat med sociale rettigheder for befolkningen. Faktisk supplerer de hinanden. Socialpolitikker forbruger ikke af rigdom. De kan hjælpe med at skabe rigdom, at skabe betingelser, så alle kan deltage, i form af uddannelse med lige muligheder, balance mellem familie- og arbejdsliv, som kræver en socialpolitik, og stabilitet i ansættelsen, hvilket er det bedste incitament for produktivitet, som skal hjælpe med at skabe rigdom. Socialpolitikker med produktivitets- og menneskeorienterede målsætninger er mulige modeller, som virker. Selvfølgelig er den model, som kan medføre den største omvæltning, den model, hvor der opnås fuldstændig integration og fuldstændig ligestilling for kvinder i alle arbejdssituationer og sociale sammenhænge.

Spanien har ændret sig en hel del delvist som følge af demokrati i de sidste 30 år. Det er imidlertid kvinders integration på arbejdsmarkedet, i det sociale liv og i det civile liv på landet, som har ændret Spanien mest. Det er det, som har ændret os mest, og det, der bestemt har ændret os til det bedre, fordi det har resulteret i værdier som solidaritet og udvikling. Jeg vil gerne minde om, at jeg har en regering, som består af lige mange mænd og kvinder. Faktisk er ingen af de tilstedeværende fra regeringen.

Til sidst vil jeg nævne vores tredje målsætning, som sammen med udfordringen om klimaændringer, udvidelsen af den sociale velfærd og sikringen af sociale rettigheder skal blive Europas varemærke. Det har gjort det muligt for os at nå dertil, hvor vi er i dag, og til at fungere som et referencepunkt for andre lande. Denne tredje målsætning skal sikre og styrke sameksistensen på en helt særlig måde, fordi vi skal huske på, at vi lever på et kontinent, som i de sidste 20 til 30 år har oplevet betydelige demografiske ændringer i mange lande.

Denne sameksistens er ensbetydende med integration og nul intolerance over for ethvert tegn på racisme og fremmedhad. Det er det, der ligger i sameksistens. Europa må ikke svigte en eneste af sine værdier. Hvis der findes en vigtig værdi i det demokratiske Europa, så er det respekt for kulturel og religiøs mangfoldighed, og derfor den kategoriske afvisning af ethvert tegn på fremmedhad og racisme. Vi vil ikke kunne leve op til vores status som europæere, hvis vi faldt for denne fristelse.

Denne sameksistens skal ledsages af stor tolerance. Styrkede individuelle og kollektive rettigheder er ikke kun det bedste udtryk for frihed, det er også en anden værdi, som Europa efter min mening skal identificere sig med. For hvilken større frihed findes der egentlig end respekten for det enkelte individs religiøse, kulturelle og politiske overbevisninger eller dets seksuelle orientering, når det skal indgå i et partnerskab eller i et ægteskab? Findes der noget bedre udtryk for frihed end dette?

Hvis Europa er en union af demokrater, som jeg sagde tidligere, handler det ikke kun om frihed. Så handler det om frihed og lighed i Europa.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. premierminister! Mange tak. De vil ikke komme til at tale igen, men De vil ikke desto mindre blive her i salen og lytte til de øvrige talere.

Mødet i Præsidiet er ved at gå i gang, så før jeg går, vil jeg gerne takke Dem for Deres besøg og for Deres tale. Jeg vil gerne sige tak til Dem og til Spanien, til alle de regeringer, som har arbejdet i et frit Spanien for europæiske anliggender, for Deres og Spaniens bidrag til Europa. På baggrund af vores erfaring gennem de sidste to årtier er vi overbeviste om, at uanset hvem, der leder Spanien i fremtiden, så vil Spanien altid være tro mod sit europæiske kald.

I denne ånd vil jeg gerne endnu en gang varmt takke Dem for Deres besøg her i dag.

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. premierminister! Jeg vil begrænse mine bemærkninger, hr. premierminister, til at omfatte immigration, som giver anledning til stor bekymring for fremtidens Europa, og som De kom med nogle fælles forslag til.

Det er sandt, at ingen kan være belærende inden for sådan et vanskeligt område. Men det er også sandt, at ingen skal tro, at de er undtaget fra den solidaritet, som kræves i et fælles rum. Meningsmålinger viser, at visse lande har en mere økonomisk tilgang, og andre har en mere kulturel tilgang.

I lande, som sætter økonomiske interesser højst, er det naturligvis meget belejligt at sikre den nødvendige arbejdskraft ved at vedtage lovene og følgelig legaliseringsforanstaltningerne, som ind imellem vedtages under ét af nationale regeringer uden at bekymre sig alt for meget om den ængstelse, som dette skaber. Andre medlemsstater forsøger derimod at kontrollere migrationsstrømmene.

Vi kan f.eks. nævne Deres regerings tiltag med hensyn til at legalisere hundredtusinder af illegale indvandrere. Frankrig gav dengang udtryk for beklagelse og modvilje. Vores præsident var temmelig åben omkring det. Den slags handlinger må ikke gentage sig fremover. Så meget desto mere eftersom Spanien på legal vis modtager EU-midler til at håndtere de dramatiske situationer, som finder sted på dets grænser til Afrika.

PPE-DE slår til lyd for politikker, som er baseret på individuel behandling af ansøgninger om legalisering, og afviser derfor at acceptere masselegaliseringerne, som ikke bidrager til andet end at øge bekymringerne. På samme måde vil det franske formandskab foreslå en europæisk immigrationspagt. Derudover vil Lissabontraktaten i de kommende år tilvejebringe de foranstaltninger, der skal til for at handle som en enhed og afholde os fra at gennemføre individuelle politikker. Det er i EU's, Spaniens og alle medlemsstaternes langsigtede interesse.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Enrique Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. premierminister, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! På de spanske socialisters vegne vil jeg gerne takke premierministeren for at komme her i dag.

Det er blevet sagt, at hans tale var en idealistisk tale. Det er også blevet sagt, at han har en meget ambitiøs dagsorden. Jeg vil først og fremmest gerne sige til premierministeren, at hans tilgang har vist sig at fungere i praksis. Med andre ord er han kommet med en række økonomiske, politiske og sociale data, som ikke kun retfærdiggør en proeuropæisk kurs overordnet set, men også realistisk set. Tillad mig her kort at referere til noget, som blev sagt tidligere i dag. Spørgsmålet om masselegaliseringer blev rejst. For tiden kopierer Frankrig og Tyskland det legaliseringssystem,

(Bifald)

som er blevet vedtaget af Spanien, og som er ensbetydende med individuel legalisering og deltagelse af arbejdsgivere og fagforeninger. Hr. Toubon! Fortæl os venligst, hvad der sker i Deres land.

Dernæst vil jeg gerne personligt sige tak til premierministeren for den henvisning, som han lavede til visse veteraner og til vores arbejde, som vi har udført her i mange år. Jeg vil gerne komme med en bemærkning i den henseende. Ud over det, som vi har modtaget, og det er kun ret og rimeligt at være taknemmelig, har vi bidraget med visse ting. Det folkelige og sociale Europa, samhørighed og chartret om grundlæggende rettigheder har Spanien ikke ophavsretten til, men landet har haft stor indflydelse på disse, og det kan vi retmæssigt være stolte af.

Med hensyn til ratificering er jeg enig med premierministeren. Det er slående, at folk, som ingenting har gjort i deres land, og som ikke har taget et eneste skridt hen imod ratificering af forfatningen eller godkendt traktaten, prøver at være belærende over for dem, som har gjort deres arbejde.

(Bifald)

Jeg vil gerne komme med en meget konkret bemærkning nu. I denne ratifikationsproces skal der opfordres til solidaritet og gensidig loyalitet. Det er ikke rimeligt, at nogle gør deres arbejde, mens andre forsøger at genforhandle. Det skal der en gang for alle sættes en stopper for i Europa.

Slutteligt vil jeg gerne sige, at hr. Mayor Oreja har fortalt sig, eftersom han har genvalgt hr. Zapatero som premierminister et par måneder før valget. Hr. Zapatero er for øjeblikket kun premierministerkandidat. Det ville imidlertid være interessant, hvis, og her tænker jeg på valget af den næste formand for Kommissionen, de politiske grupper, og vi kan lægge ud med PPE-DE-Gruppen, skulle give kandidaten en kopi af hr. Zapateros tale.

(Bifald)

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand, hr. premierminister! Velkommen til Parlamentet, hr. premierminister.

Heldigvis har engagementet i forbindelse med den europæiske konstruktion forenet de fleste politiske kræfter i Spanien, herunder dem i Katalonien. Denne enhed, som begyndte i 1986, forsatte med euroen og blev gentaget i debatten om den europæiske forfatning. Det har gjort det muligt for tidligere regeringer og også for Deres egen regering at føre kampagne for et politisk og ambitiøst Europa. Deres tale i dag bekræfter dette engagement, og jeg ønsker Dem tillykke med dette.

Deres ansvar stopper imidlertid ikke med entusiastiske taler fyldt med europæisk glød. Europa har brug for ledere, som forpligter sig til dets projekter i deres daglige politiske arbejde og ikke kun ved højtidelige og institutionelle lejligheder. Vi kan ikke altid få øje på dette daglige engagement i visse af Deres regerings handlinger, hvilket betyder, at uproduktive konfrontationer med Kommissionen ikke kan undgås. Vi kan heller ikke få øje på dette engagement hos de mennesker, som lader til at vente på, at andre tager initiativet, før de selv beslutter sig for en holdning.

Under alle omstændigheder er det tid for de politiske ledere til at bygge et Europa, som giver sin befolkning håb med hensyn til dette fælles projekt. Hr. Zapatero! Det er fordi, Europa er mere end bare summen af dets regeringers nationale succeser, herunder dem, som De har haft.

Vedtagelsen af Lissabontraktaten vil markere slutningen på en fase, men arbejdet vil kun lige være begyndt. Det vil være tid til fortsat at opbygge et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, tid til at udarbejde en oprigtig europæisk immigrationspolitik, tid til at forbedre vores virksomheders konkurrenceevne og vores borgeres velfærdsmuligheder, og tid til også at hæve Europas stemme i verden og forbedre forbindelserne med vores naboer, herunder dem i Middelhavsområdet, hvor Spanien virkelig kan hjælpe.

Uden at give afkald på eller ikke at afspejle landets ekstreme nationale og lingvistiske mangfoldighed har Spanien således så meget at byde på med hensyn til at gøre dette store fælles ideal til en realitet. Og De, enten alene eller sammen med andre, bliver nødt til at udvise et helt personligt engagement for at nå disse målsætninger.

  Guntars Krasts (UEN). - (LV) Hr. formand, hr. premierminister! Den Lissabontraktat, som blev vedtaget i december, vil ikke kun danne grundlag for de institutionelle forudsætninger for Europas fremtid. Efter min mening er der tre vurderinger med hensyn til Lissabons resultater, som alle, der mener, at Europas fremtid er vigtig, kan blive enige om. Det gælder både dem, som hilser de opnåede resultater i Lissabon velkommen, og dem, som afviser dem. Siden aftalen i Lissabon har der været belæg for en vis optimisme med hensyn til EU's fremtid. Først med hensyn til medlemsstaternes evne til at blive enige. Dernæst er der en forsigtig holdning hen imod at vurdere den opnåede aftale, eftersom det ikke vil være muligt at evaluere de reelle virkninger af traktaten inden for det område, indtil den har været trådt i kraft i en årrække. Den sidste er en negativ vurdering af det faktum, at efter resultatet af folkeafstemningerne i Nederlandene og Frankrig, blev forfatningstraktaten til en traktat ved til dels at undgå at lytte til befolkningen. Paradoksalt nok var en af de grundlæggende opgaver i forfatningstraktaten at gøre traktaten mere forståelig og acceptabel for det europæiske samfund. Som medlem af Det Europæiske Konvent er jeg afvisende over for brugen af og ånden i ordet forfatning i den nye traktat. Resultatet af Lissabon viser en fremgangsmåde, som jeg kan tilslutte mig. Men jeg tror ikke, at årsagerne til ændringerne vil være til gavn for Europas fremtid.

  David Hammerstein (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, hr. Zapatero! Jeg er ubetinget glad for, at De er her i dag, og at De har lagt så stor vægt på udfordringen med klimaændringer og også på nødvendigheden af at handle nu. Velkommen i klubben.

Samtidig skal ord følges af positive politiske beslutninger, og den ubestridelige sandhed er, at Spanien stadig er det sorte får, når det handler om klimaændringer, med tal, der er langt under Kyotomålene. Det kræver en betydelig indsats med hensyn til vedvarende energi. Vi har brug for en politik med afgifter. Jeg er meget glad for det om end vildledende forslag om ekstra ører på benzin. Samtidig ser jeg gerne Spanien fremlægge et forslag om en fælleseuropæisk miljøafgift til at håndtere lavinen af udenlandske produkter og import af forurenende produkter.

Vi ville være glade, hvis den omfattende kulstøtte kunne blive afskaffet, både på europæisk og spansk plan, hvis skattemæssige foranstaltninger til at reducere det skøre spanske energiforbrug kunne blive taget alvorligt, og hvis investeringer i infrastruktur kunne omdirigeres til jernbanerne og andre former for offentlig transport og ikke i retning af vejene.

Mere positivt vil jeg gerne oprigtigt lykønske Dem med Spaniens nedlæggelse af atomenergi. Denne gradvise nedlæggelse er meget vigtig, og jeg vil bede andre europæiske ledere om at tage notits af dette, fordi atomenergi er meget dyr, meget farlig og meget langsom at opbygge og ikke er svaret på klimaændringerne.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand! Velkommen, hr. premierminister! De ved, at jeg er en del af det mindretal, der havde ønsket, at Lissabontraktaten også var blevet sendt til folkeafstemning i Spanien og i alle medlemsstaterne.

Jeg har lyttet nøje til Dem, og der er stadig tid for Dem til at tage føringen på dette område. Der er stadig tid for Europa til at afholde en folkeafstemning i samtlige medlemsstater på samme dag for at tage højde for det grundlæggende element i vores historie: folket. Vores holdning er ikke blot spil for galleriet, det er dybt demokratisk i den forstand, at vi ikke kan opbygge et europæisk projekt eller afslutte opbygningen af det uden befolkningens direkte deltagelse.

Jeg tror, at De er alt for optimistisk, når De siger, at vi er færdige med at opbygge vores sociale Europa. I Europa-Parlamentet er vi meget ofte nødt til sammen at lovgive med direkte angreb på den europæiske sociale tilstand i form af arbejde og jobsikkerhed. Vi har i øjeblikket en debat i gang om flexicurity Derfor mener jeg, at vi har en verserende debat om konsolideringen af denne sociale tilstand.

Jeg vil afslutte med en anmodning. Topmødet mellem EU og Afrika er nært forestående. Glem ikke de besatte områder i Vestsahara. Spanien og EU har et grundlæggende ansvar på dette område. FN's Sikkerhedsråd har krævet en ret til selvbestemmelse, og det er op til os i EU at give dette krav substans og, hvis det er muligt, at realisere det på topmødet mellem EU og Afrika.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. premierminister! De har vist Deres respekt for Parlamentet, og jeg vil gerne vise min respekt for Dem og gennem Dem for Spanien. Europas fremtid udgør en massiv opgave for Europa-Parlamentet. I forbindelse med vedtagelse af lovgivning er det fælles beslutningssystem ved at blive udvidet til at omfatte 68 områder. Det drejer sig om energi, klimaændringer, strukturfonde, samarbejde inden for strafferet, intellektuel ejendomsret osv. Europa-Parlamentet bliver medlovgiver for 95 % af den europæiske lovgivning. Følgelig vil Parlamentet vedtage dobbelt så mange lovgivninger, som det gør i dag. Desuden vil Europa-Parlamentet vælge formanden for Kommissionen, der skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet for hver af sine drøftelser i Det Europæiske Råd.

Følgelig vil Europa-Parlamentet i 2009 være det stærkeste Parlament siden sin første samling i 1968. Det vil være en ligeværdig partner med de øvrige europæiske institutioner. Derfor vil vi være nødsaget til at øge valgdeltagelsen ved valget til denne stærke organisation i 2009. Valgdeltagelsen ved det sidste valg til Europa-Parlamentet var den laveste nogensinde. Kun 47 % af vælgerne deltog, og i Slovakiet, som jeg repræsenterer her, var tallet så lavt som 11 %. Et stort arbejde ligger foran os.

  Manfred Weber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. premierminister, parlamentsmedlemmer, mine damer og herrer! Jeg vil faktisk lykønske hr. Schulz. Han har formået at sikre, at han vil få et klap på skulderen af sine socialdemokratiske venner med sin kedelige - for ikke at sige tåbelige - polemik rettet mod PPE-DE-Gruppen. Kort efter at han var færdig med at tale, var der lige så mange tomme sæder på den socialdemokratiske side, som der er her. Hvor fristende det end er at påstå, at socialdemokraterne kun lytter til deres store ledere, men ikke er interesseret i forhandling, vil jeg afstå fra at gøre det, fordi det er meningen, at vi skal behandle hinanden med respekt. Jeg synes, at en undskyldning fra hr. Schulz er berettiget.

Lad mig puste lidt liv i forhandlingen ved at spørge Dem om dette: Hvad har vi egentlig lært i dag? Tja, vi har fundet ud af, at Spanien er en europæisk nation. Jeg tror, jeg har ret, når jeg siger, at de var den samme nation, da premierminister Aznar talte til os. Men vi har hørt et indenrigspolitisk indlæg med øje for valget.

Jeg mener ikke, at det er Europa-Parlamentets opgave at gå med til det. Angela Merkel og præsident Sarkozy var her også, og de forfulgte ikke en indenrigspolitisk dagsorden, de talte om Europa. Disse forhandlinger har kun værdi, hvis vi ser på spørgsmål om detaljer. I den henseende har min kollega hr. Dupont naturligvis helt ret. Det faktum, at Spanien har legaliseret 700.000 indvandrere, blev forsømt i utvetydige vendinger af præsident Sarkozy i sidste uge her i Europa-Parlamentet. Det ville have været interessant at høre, hvorfor der tydeligvis er nogle stridigheder om dette emne i Det Europæiske Råd. Det ville have været interessant at høre, hvordan vi virkelig håndterer indvandringen. Vi ved, at der finder en massiv ulovlig indvandring sted, og vi ved, at klare europæiske direktiver om fastsættelse af regler og procedurer for tilbagesendelse af ulovlige indvandrere er på bordet. Disse direktiver bliver blokeret i Det Europæiske Råd, og vi kommer ikke videre.

Jeg kan ikke se, hvordan vi kan forklare vores borgere, hvorfor vi taler om Europas store og ædle værdier her i Europa-Parlamentet, og alligevel i det daglige arbejde i Det Europæiske Råd - som De, premierminister, også er medlem af - er fremskridtene gået i stå, desværre.

Mit budskab er dette: Europæiske indlæg er vigtige, og det er vigtigt at tale om Europas grundlæggende værdier, men europæisk indsats må prioriteres højere.

  Bernard Poignant (PSE). - (FR) Hr. premierminister! Når vi taler om Europas fremtid, er historien aldrig ret langt væk. Det var ganske ligetil for vores medborgere, mens Berlinmuren var der. Vi vidste, hvor truslen kom fra, for den havde en placering og et ansigt. Vi var frihedens fortrop, selv lige ved siden af Franco, og alligevel var det ikke nødvendigt at tale om grænser, fordi de blev tegnet af et jerntæppe. Det delte Europa fint ind i sektioner, og det var så det.

I dag mener jeg, at Europas fremtid ligger i dets geografi. Vi behøver blot at kigge på vores omgivelser. Vi er lige ved siden af verdens slagmark, fra Gaza til Kabul. De har brug for noget europæisk forsoningsånd derovre. Vi ligger også tæt på sultområdet, verdens land af pandemier, Afrika, som du også har nævnt. Der skal laves noget deling der, for det er her, vi kan styre indvandringsstrømmene.

Så befinder vi os også i umiddelbar nærhed af en region, der har vist tegn på religiøs fanatisme i de seneste år. Jeg kan selvfølgelig ikke omfatte alle. Her må vi på samme tid opfordre til dialog mellem kulturer og ikke til kulturchok. Vi er også i umiddelbar nærhed af olie- og gasreserver. Vi har brug for dem. Det betyder, at en del af vores fremtidsudsigter afhænger af sikker forsyning og energimæssig uafhængighed.

Disse er nogle forklaringer, vi kan give til vores medborgere, der er lidt tabt her. Det moderne Europa er beliggende i centrum af kontinentets nationer. Der er ingen imperier mere. I havde et, og det havde vi også. Der er nogle rester af det her og der. Der er ikke nogle blokke længere. Europa skal have en ny retning. Det kan ikke opnås ved blot at tilføje direktiver. Der skal peges på nogle brede perspektiver for at genopbygge eller forsøge at genopbygge en slags europæisk drøm. Dette er min delvise vision om fremtidens Europa.

Endelig vil jeg gerne bede om Deres overbærenhed, for næste år er det tohundredårsdagen for Napoleon I's spanske felttog. Da De er en af mine bekendte, og næste år omfatter det franske formandskab, må De være overbærende med os.

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke premierministeren for hans forfriskende tale om en politisk union. Jeg ville være taknemmelig, hvis han kunne finde tid til at rejse til London for at gentage den for Gordon Brown, hans socialdemokratiske premierministerkollega, herunder passager om betydningen af den sociale dimension af det indre marked samt betydningen af solidaritet og samhørighed i Unionen, der konfronteres med globale udfordringer.

Om to uger vil premierministeren være til stede på Det Europæiske Råds decembermøde og diskutere forslaget om at oprette et Vismandsudvalg med præsident Sarkozy. Jeg ville være taknemmelig, hvis han kunne fortælle præsident Sarkozy, at vi ikke bør ødelægge udsigterne til godkendelse af traktaten ved at genåbne uenigheder om procedurer og magtbalancen. Vær venlig også at fortælle ham, at det ikke er fornuftigt at forsøge at sætte de geografiske grænser for Europa. Udvidelsesprocessen er fast etableret. Europa vil finde sin endelige form, når de europæiske lande, der stadig er uden for EU, ikke længere ønsker at slutte sig til os.

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  Miroslaw Mariusz Piotrowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Set ud fra et geografisk synspunkt er Europa blevet klart defineret og dets grænser fastslået. I en politisk sammenhæng er udtrykket Europa dog blevet synonym med det udvidede EU. På den ene side er det ikke alle europæiske lande, der hører til denne organisation, men på den anden side presser de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet på for optagelse af ikkeeuropæiske lande som Tyrkiet.

Når man diskuterer Europas fremtid, er det vigtigt at overveje dets rødder og grundlæggende værdier. Der er tusindvis af dokumenter med henvisning til de europæiske værdier. Sidstnævnte er dog ikke altid klart defineret, ikke engang i f.eks. traktaten om grundlæggende rettigheder, der debatteres i dag. Når alt er sagt og gjort, er de europæiske rødder kristne, og de grundlæggende værdier blev fastlagt for længe siden. Konstante bestræbelser på at definere det indlysende fører til proportionsforvrængninger. De påvirker også mulighederne for at reagere på de reelle problemer for det gamle kontinent, såsom den foruroligende aldring af Europas befolkning, indvandring, aggressiv konkurrence fra asiatiske lande, terrorisme, epidemier, nye sygdomme og også energisikkerhed.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. premierminister! Det er ret og rimeligt, at vi bør erkende, at efter en foruroligende periode med usikkerhed, har De været en af de ledere, der igen har styrket det europæiske transatlantiske forhold, og jeg må lykønske Dem med dette.

Men for dem af os, der betragter os selv som dybt proeuropæiske, er det trist at se, at det transatlantiske forhold stadig er lastet med to punkters ballast, der tidligere fik det til at synke, nemlig for meget merkantilisme og for meget intergovermentalisme. Vi kan også notere, at selv om skibet sejler godt, er den valgte retning - eller valgte kurs, for at holde det i maritime termer - den, som fru Merkels og hr. Sarkozys kompas viser, hvilket får båden til tydeligt at have slagside mod det konservative højre.

Spørgsmålet er, hvilken manøvremargen har De til at rette skibet op og korrigere kursen? Hvordan tror De, at De kan overbevise dem, der på trods af at være proeuropæiske, er bange for at stige om bord på det europæiske skib, fordi de ikke betragter det som sikkert, eller fordi de ikke ved, hvor det er på vej hen, eller fordi de ikke kan se hverken et socialt Europa eller et miljømæssigt bæredygtigt Europa eller et internationalt ansvarligt Europa eller et gennemsigtigt, demokratisk og folkeligt Europa, som vi så ofte har talt om? Tror De, at De kan lede springet fra et markedseuropa til et politisk Europa? Hvordan?

Tror De ikke også, så meget som De har lykønsket Europa-Parlamentet, at det er på tide for Parlamentet at være den vigtigste europæiske lovgiver?

I øvrigt, mens vi er ved emnet, og i lyset af de nye oplysninger om brugen af spanske baser til transport af fanger til Guantánamo, er det så regeringens hensigt gennem FN's Sikkerhedsråd at gennemgå sine forbindelser med USA?

Jeg siger dette, fordi alt dette vedrører Europa, særligt den europæiske troværdighed.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, hr. premierminister! Parlamentet beslutter i morgen, om chartret om grundlæggende rettigheder bliver juridisk bindende i fremtiden. For mig, der har været medlem af konventet, der blev nedsat til at udarbejde udkastet til chartret om grundlæggende rettigheder, er dette en meget vigtig afstemning, ikke bare fordi jeg havde æren af at arbejde på det, der er det mest nutidige europæiske dokument om grundlæggende rettigheder, og ikke bare fordi jeg - ligesom mange andre - kæmpede i syv år for at sikre, at det blev juridisk bindende.

Chartret om grundlæggende rettigheder er baseret på udelelighed af civile, politiske og sociale rettigheder. For mig, som et venstreorienteret medlem af Europa-Parlamentet, der kommer fra Berlin og boede i DDR indtil den fredelige revolution i 1989, er dette af afgørende betydning. For mig er det rungende "ja" til dette charter den logiske konsekvens af vores kritiske vurdering af vores egen historie: en vurdering, der var nødvendig, og som fokuserede på de massive krænkelser af grundlæggende og menneskelige rettigheder under "reelt eksisterende socialisme".

Deres land spiller en vigtig rolle i EU. Ved at stemme "ja" til folkeafstemningen, til det, der dengang var forfatningstraktaten, ydede borgerne i Spanien et væsentligt bidrag til, at chartret ikke bliver lagt på hylden. De kan og bør bygge videre på dette resultat. Alle har store forventninger til Europa. De forventer, at Europa løser deres daglige behov og bekymringer. De vil have Europa til at arbejde på en betydningsfuld måde - og ikke bare nynne med på melodien, som Jean-Claude Juncker sagde - med henblik på at skabe et Europa af arbejdstagere, et Europa, som virkelig er baseret på solidaritet. Derfor skal der gennemføres en energisk kampagne i EU mod social- og løndumping. Mindsteløn for alle til at beskytte folks levebrød. Det er det, vi har brug for. De sociale spørgsmål er faktisk afgørende for Europas fremtid!

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand, hr. premierminister! Lissabontraktaten eller snarere den omdøbte forfatning er Deres mening om Europas fremtid. Det er den forfatning, der blev afgørende afvist af franske og nederlandske vælgere i 2005, og som vi nu søger at tvinge igennem uden samtykke fra folket.

På tværs af de 27 medlemsstater viser opinionsundersøgelser, at et flertal af borgerne ønsker en folkeafstemning om traktaten. I Det Forenede Kongerige ønsker 80 % en folkeafstemning, og to tredjedele ville stemme "nej", men vores regering nægter os den stemme, det højtideligt lovede i sit valgprogram.

Hr. premierminister! De taler om et Europa baseret på demokrati, men Europa krænker den offentlige mening. Den foragt, vi viser for den offentlige mening, er en hån mod vores påstand om at være en "Union af værdier". Igen og igen fortæller mine vælgere mig, at de i 1975 stemte for et frihandelsområde, ikke en politisk union. Det er på tide at nedbryde de overnationale politiske strukturer i EU, og vende tilbage til den enkle handelsgruppe, som den britiske befolkning blev lovet i 1972.

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Det faktum, at vi byder den spanske premierminister velkommen til vores møde i dag, kan fejlagtigt give indtryk af, at vi stadig befinder os i reflektionsperioden om traktaten, da denne række af diskussioner med premierministrene blev oprettet til dette formål. Heldigvis er perioden dog bag os, og i mellemtiden har vi en aftale om en god reformtraktat. Selvfølgelig er De velkommen her, hr. premierminister, fordi det nu er værd at tale om Europas fremtid. Dette er tilfældet nu mere end nogensinde, fordi traktaten ikke er et mål, men en ny begyndelse.

Den er ikke et mål i sig selv, den er et instrument, som vi skal anvende effektivt, og som giver os et perspektiv om en bedre forvaltning, om mere demokrati, om realisering af værdier, såsom frihed, sikkerhed, velstand og yderligere udvidelse af vores sociale markedsøkonomi i en åben og globaliseret verden. De kan roligt regne med, at det er de samme mål, der forfølges af mange af de belgiske mennesker i deres ønske om en reform af staten. Selv om det er rent tilfældigt, er det rettet mod realiseringen af de mål, vi deler med så mange mennesker her .

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne hylde premierministeren for at være en af de få premierministre, der taler samme sprog her i Bruxelles som i deres respektive hovedstæder. Jeg vil også gerne hylde ham for at være en de meget få premierministre, der ikke skjuler, hvad Europa er og bør være for deres egne folk. Derfor støtter hans folk ham, så der blev det store "ja" til den europæiske forfatning.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at lykønske premierministeren med at genvinde den rette grad af repræsentation for Spanien her i Europa-Parlamentet med virkning fra 2009.

Jeg tror, at budskabet i Spanien er klart for os, og vi deler dette budskab. Europa skal enten være social eller slet ikke, Europa skal enten være en global aktør eller slet ikke. Europa skal være i stand til at kombinere solidaritet med nærhedsprincippet, ellers vil det mislykkes. Europa skal være i stand til at tilbyde en model for bæredygtig vækst, ellers vil det forsvinde. Europa skal kunne tilbyde en løsning til fordel for social integration, ligestilling mellem kønnene og populær bemyndigelse, ellers vil det falde fra hinanden. Europa skal være i stand til at knytte multikulturalisme med borgerlig samhørighed, fri konkurrence med generøsitet, effektivitet med retfærdighed og fleksibilitet med sikkerhed, ellers bliver det meningsløst.

Jeg er også enig i premierministerens synspunkt, at sikkerhed er udelelig og bør være individuel, social, national og international for alle. Jeg er også enig i hans synspunkt om indvandring. Ja, det rigtige svar til indvandringsudfordringer er integration og ikke udvisning, integration og ikke marginalisering. Det rigtige svar bør rettes mod behandling af årsagerne og ikke symptomerne.

Jeg forstår godt, hvorfor premierministeren ikke har brug for en ny folkeafstemning om den nye traktat. Han har allerede et "maximandat", og derfor kan han acceptere en minitraktat Vi er nødt til at godkende traktaten hurtigt, og derefter genstarte på vores vej mod et mere integreret Europa.

(Bifald)

  Bogdan Pêk (UEN). - (PL) Hr. formand! Som jeg har fulgt denne forhandling, er det indtryk, som jeg har fået, at alt er i orden, og vil blive endnu bedre, selv om det faktisk allerede er så godt, at det næppe kunne blive bedre. Der er dog en række problemer, som de store ledere i EU taler om som en, men synes at tage fejl af.

Vi er konfronteret med en ny pseudoreligion, nemlig den såkaldte drivhuseffekt. Drivhuseffekten præsenteres på en måde, så det fører til krav om maksimal reduktion af udledninger. Europæiske lande er derfor tvunget til at konkurrere med lande, der ikke har så strenge planer om at begrænse udledninger. I mellemtiden mener alle seriøse forskere, at drivhuseffekten er et naturligt fænomen, der opstår på et cyklisk grundlag, og at summen af menneskehedens indsats kun kan gøre en forskel på højest et par procentpoint.

Jeg beder Dem indtrængende om ikke at tage del i ønsketænkning. I stedet skal De udforme en fornuftig energipolitik, fordi olie nu koster 100 amerikanske dollars, og nogle mennesker tror, at det snart bliver endnu dyrere. Det indlysende spørgsmål er: Hvorfor er dette tilfældet, og hvem drager fordel af situationen?

  Gerardo Galeote (PPE-DE). - (ES) Hr. premierminister! Jeg må gentage velkomstordene, som alle parlamentsmedlemmerne i min gruppe har udtrykt i en handling af respekt og parlamentarisk høflighed, som jeg i høj grad føler ikke er blevet udstukket af PSE-Gruppen.

Vi spanske medlemmer bør også være smigrede, fordi De er kommet her i dag før indberetningen til det spanske parlament om resultatet af Det Europæiske Råd i Lissabon. Noget som De uden tvivl har planer om at gøre, før det spanske parlament opløses, for De må være enig i, at det spanske folk fortjener en forklaring, når man, som De har nævnt, tænker på, at de var de første til at have en folkeafstemning om en forfatning, som stadig ikke eksisterer.

Det proeuropæiske engagement i Deres indlæg deles fuldt ud af langt størstedelen af Europa-Parlamentet. Derfor forestiller jeg mig, at De nu, fra Europa og mod Spanien, som De har sagt, vil dele vores bekymring om, at Spanien har været den værste i Europa til at gennemføre EU-direktiver i national lovgivning, og endnu ikke har været i spidsen med hensyn til procedurer for overtrædelser af EU-lovgivningen. Ligeledes må jeg sige, at Deres tilsagn her i dag om miljøet - som kun fortjener ros - står i kontrast til de faktiske omstændigheders barske virkelighed, for netop i dag har vi hørt om en rapport fra Kommissionen, der viser, at vores land er det, der er længst fra at opfylde målene, der er fastsat i Kyotoprotokollen.

Jeg kan ikke ønske Dem held og lykke med valget til marts. Det er rigtigt, at Deres indlæg var mere som en kampagnetale end noget andet, men jeg ønsker, og det er det springende punkt, at De gør Deres yderste for at genoprette den konsensus mellem de spanske politiske kræfter og de europæiske institutioner, der er forsvundet, ikke på grund af initiativer, som er kommet fra denne side af ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  José Luis Rodríguez Zapatero, formand for den spanske regering. - (ES) Hr. formand! Jeg vil ganske kort sige to ting om de spørgsmål, der mest insisterende er blevet rejst, nemlig indvandringspolitik og reguleringen af indvandrersituationen i Spanien.

Jeg går ind for en fælles indvandrerpolitik for EU's dækkende grænsekontrol, integration og en vedtægt for dets fælles regulering. Vi er langt fra dette punkt, men jeg kan forsikre de to medlemmer, der rejste spørgsmålet, om en ting: Da jeg blev premierminister, konstaterede jeg, at der i mit land var 700.000 ulovlige migrationsarbejdstagere, der blev udnyttet, der ikke betalte skat eller understøttelsesbidrag, og som arbejdede i den uformelle eller illegale økonomi.

Vores europæiske værdier er rettigheder, lovlighed, gennemsigtighed og retsstatsprincippet. Jeg vil derfor altid forsøge at sikre, at der i mit land ikke er nogen, der arbejder ulovligt, bliver udnyttet, bliver nægtet deres rettigheder, og at ingen forsømmer at bidrage til den byrde, der bæres af et demokratisk land. Aldrig.

(Bifald)

Jeg ved ikke, hvor mange af disse 700.000, der er kommet ind gennem Frankrig. Jeg ved det ikke. Det, som jeg ved, er, at Frankrig og Spanien efter megen dialog, fordi der var meningsforskelle, nu deler en fælles filosofi og en fælles politisk tilgang. Det samme er tilfældet med den tyske regering. Erfaringerne og omstændighederne i hvert land har været meget forskellige på grund af mangel på en fælles indvandringspolitik. Når der ikke er nogen fælles indvandringspolitik, er vi tilbøjelige til at skyde skylden for vores problemer på Frankrig eller Frankrigs på Spanien eller Tysklands på Italien eller Italiens på Tyskland. Det tjener absolut intet formål og er også skadeligt for den europæiske konstruktion.

Når vi har en politik med fælles ydre grænser, som alle kontrollerer sammen, og en politik for integration og fælles status, vil vi ikke være fristede til at kritisere et land, som behandler problemet med 700.000 mennesker, der arbejder ulovligt, så de kan blive lovlige.

Jeg kan ikke understrege det nok, når det handler om klimaændringer, men jeg vil heller ikke pege tilbage på en bestemt regering, fordi der har været regeringer af alle farver i mit land. Der har uden tvivl været en enorm økonomisk vækst i Spanien. Det eneste jeg ved er, at regeringen, som jeg er formand for, er den eneste, der har stoppet væksten af drivhusgasemissionerne - som vi gjorde i 2006 - og den eneste, der er begyndt at reducere disse og samtidig øge den økonomiske vækst med 4 %. 2006 var også det første år, hvor det primære forbrug af elektricitet i Spanien blev reduceret. Vi er meget bestemte på dette område, som vi har været det på andre politiske handlingsområder, hvor vi ikke har tøvet med at vedtage vidtrækkende love om rettigheder eller med at tage slagkraftige beslutninger om udenrigspolitik, når vi har været imod visse handlinger. På den internationale scene vil vi ikke undlade at stå fast og være fast besluttet på at håndtere det, som jeg har beskrevet som en kæmpe udfordring og en kæmpe mulighed. Jeg kan forsikre Dem om, at Spanien ikke er den værste og slet ikke vil være det i de næste par år, fordi vi vil gøre en stor national indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser, for at investere i alternativ vedvarende energi og for at føre en politik for energieffektivitet og besparelse.

Jeg vil slutte med at gentage min dybeste taknemmelighed over for Europa-Parlamentet. Jeg har følt mig godt tilpas her og også europæisk, meget europæisk, og når jeg forlader dette fælles Parlament for den europæiske befolkning, vil jeg føle mig endnu mere europæisk. Jeg ville meget gerne være kommet her tidligere.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Økonomisk udvikling og jobskabelse er primære krav i Europa i dag. Der skal ske fremskridt inden for jobskabelse gennem økonomisk udvikling, og det kræver planlægning af en længere periode end 1-2 år, og mere fleksibel udnyttelse af solidariske midler.

Vi må konfrontere truslen om klimaændringer, og vi må arrangere en sikker og bæredygtig energiforsyning. Miljøbeskyttelse og indførelsen af miljøvenlige teknologier er nu globale spørgsmål, der påvirker hele samfundet.

Efter Lissabonstrategien og ændringer heraf, hvor det er nødvendigt, må EU omdannes til en region med velstand, solidaritet, sikkerhed og frihed, der stræber efter nye partnerskaber med hele verden, men særligt med dens umiddelbare naboer, Asien og Afrika.

Europa skal spille en ledende rolle i globaliseringen! Oprettelsen af et videnbaseret samfund, hvor borgere kan tilegne sig fleksibel og overførbar viden, som de kan bruge i deres hverdag, i løbet af uddannelse og i undervisning, er vigtig for dette. Livslang læring er grundlaget for arbejdskraftens mobilitet. I beskæftigelsen skal vi opnå fuld ligestilling, bekæmpelse af social udstødelse, støtte dem, der halter bagefter, de dårligt stillede og dem, der er blevet tvunget ud på kanten af samfundet. Særlig stor opmærksomhed skal der afsættes til små og mellemstore virksomheder, som kan være tegn på et velfærdssamfund og et passende beskæftigelsesniveau.

Energiproduktionen skal bygges på et solidt grundlag, forbruget skal bringes ned på et lavere niveau, og spildet skal bremses med indførelsen af energibesparende teknologier. Andelen af alternative energikilder skal øges parallelt med en reduktion i anvendelsen af fossile brændstoffer.

17. Økonomiske partnerskabsaftaler (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om økonomiske partnerskabsaftaler.

  Ján Figeľ, Medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over at få lejlighed til at forklare, hvor langt vi er nået i forhandlingerne om en økonomisk partnerskabsaftale (ØPA). Jeg bemærker med tilfredshed, at den strategi, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse af 23. oktober, blev godkendt af Rådet i sidste uge. Som Kommissær Mandelson sagde til Parlamentets Udvalg om International Handel i sidste uge, er vi kommet over det kritiske punkt i disse forhandlinger.

Forhandlingerne skrider hurtigt fremad. Lad mig give Dem en fornemmelse af, hvor vi står lige nu. I Østafrika er en foreløbig aftale blevet paraferet med Det Østafrikanske Fællesskab: Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania. Vi er meget tæt på en interimsaftale med landene omkring Det Indiske Ocean i sammenhæng med den østlige og sydlige afrikanske gruppe.

I Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab har vi paraferet en foreløbig aftale med Botswana, Lesotho, Swaziland og Mozambique. Angola vil gå med, så snart det kan. Sydafrika og Namibia vil straks herefter træffe afgørelse om deres deltagelse.

Med hensyn til Stillehavsregionen arbejder vi på en rammeaftale for regionen som helhed parallelt med særlige aftaler om markedsadgang for at beskytte de umiddelbare interesser i de lande, som står for regionens handel med EU. Jeg forventer meget snart at få en meddelelse om, at man er nået til enighed om disse aftaler.

I de øvrige regioner er situationen mindre klar. Vedrørende Vestafrika og Det Centrale Afrika foregår der møder med såkaldte "undergrupper". Vi vil muligvis kunne indgå interimsaftaler med de mest berørte lande om handel med varer, som så kan udvides til fuldstændige ØPA'er med hele regionen i 2008. Det vil selvfølgelig afhænge af, om de pågældende lande ønsker at gå den vej og fremlægge WTO-forenelige aftaler om markedsadgang.

I den caraibiske region har vi en aftale på plads om næsten det hele, men ikke - hvilket er afgørende - om handel med varer, hvor regionens forslag ligger temmelig langt fra, hvad der kan forsvares i WTO. Forhandlingerne fortsætter, men lige nu har vi brug for en klar politisk beslutning fra regionen til at låse op for forhandlingerne i form af en WTO-forenelig plan for markedsadgang.

I alle regioner anvender vi en pragmatisk og fleksibel strategi for at opnå det, der stadig er vores målsætning for disse aftaler, nemlig at opnå fuldstændige ØPA'er med fire regioner. Dette vil betyde en modernisering af vores handelsforbindelser og tjene udviklingen, så fuldstændige aftaler med fire regioner er vores mål.

Vi har gjort betydelige fremskridt i de seneste dage, men vi kan ikke garantere i dag, at der kommer en aftale, som indeholder nye WTO-forenelige handelsordninger med alle AVS-lande.

WTO-forenelighed er en vigtig del af alle aftaler, hvad enten de er fuldstændige ØPA'er, foreløbige aftaler eller blot rene varehandelsaftaler. Uden dette element kan vi kun tilbyde det generelle toldpræferencesystem.

I næste uge tager Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) beslutning om EF-forordningen til gennemførelse af den markedsadgang, der er blevet tilbudt AVS-landene. Det er det bedste tilbud nogensinde i en bilateral aftale med fuldstændig told- og kvotefri adgang med overgangsperioder for kun to produkter - sukker og ris.

Vi vil fortsat gøre alt, hvad der er muligt, for at få aftaler i stand. Vi har lagt et tilbud på bordet, og i det øjeblik en hvilken som helst af AVS-staterne fremlægger et WTO-foreneligt tilbud, som kan føre til indgåelse af en aftale, kan vi hurtigt foreslå Rådet, at det pågældende land bliver omfattet af ØPA-forordningen om markedsadgang.

Vi har givet udtryk for, at vi er villige til at arbejde sammen med subregioner, hvis det er det, AVS-staterne ønsker. Vi er gået med til at fortsætte forhandlingerne efter den 1. januar 2008 om andre emner såsom tjenesteydelser, investeringer og andre handelsrelaterede områder, som er en vigtig del af udviklingsdelen i disse aftaler. Vi har holdt vores løfter om at tilbyde handelsordninger, der er lig med eller bedre end Cotonouaftalen, for alle de lande, vi når til enighed med. Vi har tilbudt helt at åbne vores markeder og ledsage tilbuddet om varehandel med gavmilde tilbud om tjenesteydelser.

Hvad vi ikke kan, er at forlænge Cotonouhandelsordningen, mens vi fortsætter forhandlingerne. I de tilfælde, hvor der ikke eksisterer en ØPA, har vi gjort det klart, at vi ikke kan eller vil foreslå løsninger, der er ulovlige eller usikre.

Vores AVS-partnere vil få brug for støtte til at gennemføre aftalerne og foretage de nødvendige tilpasninger og reformer. Derfor arbejder Kommissionen på at sikre, at Den Europæiske Udviklingsfond prioriterer handelsrelateret bistand i forbindelse med ØPA'er. Og derfor arbejder vi tæt sammen med medlemsstaterne for at opnå yderligere bidrag fra dem i forbindelse med den nyligt vedtagne EU-strategi for handelsrelateret bistand.

Vi ved, at der skal træffes vanskelige politiske beslutninger for at få afsluttet disse forhandlinger, men det glæder os at se det lederskab, der er udvist af de AVS-regioner og -lande, som har besluttet at slutte sig til os i paraferingen af ØPA-aftaler. Vi vil fortsætte med at støtte dem, når de skal opfylde forpligtelserne i aftalen, og vi vil ligeledes støtte dem i vores fælles bestræbelser for at sikre, at denne handelsforbindelse bliver et ægte bidrag til deres udvikling

  Robert Sturdy, på vegne af PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr formand! Det er nok en underdrivelse at sige, at vi efter syv års forhandlinger ikke er nået så langt, som vi burde. Jeg er ikke sikker på, det ville være korrekt at sige, at vi er over det kritiske punkt.

I løbet af de seneste uger er nogle af AVS-medlemmerne blevet stadigt mere bekymrede over udsigten til det begrænsede - som kommissæren selv beskriver det - GSP-toldpræferencesystem, som venter dem den 1. januar, hvis de ikke undertegner en ØPA-aftale. Kommissionen påstår, at den har haft succes med at opnå interimsaftaler både med enkeltstater og grupper for delregioner. Som kommissæren sagde, underskrev den en aftale med den østafrikanske gruppe i går, mens SADC underskrev i sidste uge - men uden Sydafrika og uden Namibia! Hvad er det for en økonomisk aftale, der udelukker lande? Det forlyder, at Kommissionen presser Vestafrika ind i en aftale uden Nigeria, som er et af de største lande i Afrika og har omfattende handelsforhandlinger med EU på bordet. Hvilken virkning på lang sigt får underskrivelsen af disse såkaldte rammeaftaler? Hvad med den regionale integration? Så vidt jeg kan se, splitter disse aftaler netop de regioner op, som ifølge min rapport er hele meningen med ØPA'er.

Parlamentets beslutning, som er udarbejdet af en politisk gruppe, anfører klart, at vi skal se frem til disse forhandlinger, som nu har fået fart på. Det kan godt være, vi ikke kan lide disse ordninger, men tidsfristen er næsten udløbet, og lige nu findes der ingen alternativer. Kigalierklæringen var særlig tung og afgørende. Vores beslutning her i Parlamentet i dag er fremadrettet, og jeg håber, vi har noget at se frem til.

Som navnet antyder, er ØPA'er et skridt på vejen mod fuldstændige og vidtspændende handelsrelationer mellem EU og AVS. Jeg er skuffet over, at PSE-Gruppen har besluttet ikke at stemme.

Jeg har en sidste kommentar til kommissæren. I Det Forenede Kongerige siger man, at der er tre store løgne i verden: "Checken er forsinket i posten", "det var ikke min skyld", og "jeg er fra EU, og jeg kommer for at hjælpe".

  Harlem Désir, på vegne af PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Vi har ikke kunnet undgå at lægge mærke til, at Kommissionen i dens måde at føre forhandlinger på ikke har formået at sikre, at rigtige ØPA'er blev underskrevet før den fastsatte dato. Her er jeg enig med hr. Sturdy i, at interimsaftalerne bringer spørgsmål frem omkring de regionale grupper, der er blevet dannet, og som udgjorde grundlaget for drøftelserne om underskrivelse af disse ØPA'er.

I stedet for at styrke forbindelserne og tilliden mellem Europa og AVS-staterne har forhandlingerne skabt stor bekymring. Bekymringen gælder tab af offentlige ressourcer: Den sengalesiske præsident udtalte for nylig til pressen, at mellem 35 % og 70 % af de afrikanske budgetter bestod af toldindtægter. Det anslås f.eks., at Nigeria vil miste 800 millioner euro.

Der er bekymring med hensyn til konsekvenserne af liberaliseringen af skrøbelige sektorer inden for AVS-økonomier, som vil møde konkurrence fra europæiske virksomheder. Der er bekymring med hensyn til kravene om, at en række emner vil blive inddraget i anden fase, som ikke er i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne. Her tænker jeg på tjenesteydelser, investering, markederne for offentlige indkøb samt konkurrencereglerne. Der er bekymring med hensyn til truslen om at indføre højere toldtariffer i 2008 for de AVS-lande, der ikke hører til de mindst udviklede, som en slags afpresning for at tvinge dem til at acceptere en hvilken som helst aftale.

Jeg mener, vi bør puste nyt liv i AVS-EU-forbindelserne og styre forhandlingerne tilbage til hovedprincipperne i Cotonouaftalen. ØPA'er er udviklingsinstrumenter. Liberalisering er ikke et mål i sig selv. ØPA'er sigter mod at styrke AVS-økonomier og hjælpe dem med at træde ind i verdensøkonomien.

Ingen AVS-stat bør være dårligere stillet efter en ØPA, end før den blev underskrevet. Aftaleparterne bør få gavn af en præferenceordning, der er mindst lige så gunstig som før ØPA'en. AVS-staternes interesser og deres økonomiske spredning bør være grundlaget for aftalerne.

Oprindelsesreglerne bør afklares for at fastlægge, i hvor høj grad de kan få gavn af eventuelle nye foranstaltninger til markedsadgang, som vi måtte træffe, og der skal gennemføres ordentlige systemer til økonomisk kompensation. Man er nødt til at forstå budskabet i Kigalierklæringen fra parlamentsmedlemmer i AVS-stater og i Europa. Datoen den 31. december er ikke så alvorligt et slag, som det, De har uddelt.

  Gianluca Susta, på vegne af ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I ALDE-Gruppen har vi støttet anmodningen fra Den Socialistiske Gruppes gruppeleder om at udsætte afstemningen i et forsøg på at nå til en bredere enighed om teksten i beslutningen.

Vi deler ligeledes de bekymringer og forhåbninger, der er opsummeret i slutdokumentet fra Kigalimødet. ØPA'er er et vigtigt redskab til udvikling, regional integration og mindskelse af fattigdom. I denne globaliserede verden må EU-indsatsen være rettet mod disse mål. Frihandel, WTO-bestemmelserne og selv ØPA'er er ikke målet i sig selv, men redskaber for verdenshandelen.

Ikke desto mindre må vi indrømme, at det retlige tomrum, der opstår efter Cotonouaftalens udløb, sætter AVS-landene selv i en alvorlig situation. Der er meget mere på spil end spørgsmålet om, hvorvidt disse aftaler er lovlige i forhold til WTO-bestemmelser og -beslutninger.

Også vi håber, at de forhandlinger, der er undervejs i de seks regioner, kan blive afsluttet hurtigt, og at en genoptagelse og en heldig afslutning på de mere komplicerede Dohaforhandlinger om en reform af verdenshandelen vil give klare og entydige rammer, som i højere grad kan opfylde de fattigste landes udviklingsbehov, også når det gælder EU-AVS-forbindelser.

Vi er imidlertid klar over, at AVS-forhandlingerne kun skrider langsomt frem, og at reformen af verdenshandelen, som også ville kunne puste nyt liv i den multilaterale proces, vakler.

Der bør derfor arbejdes pragmatisk hen imod mulige løsninger. Her tror vi, at Kommissionens strategi om en fremgangsmåde i to tempi - først interimsaftaler, der udelukkende vedrører handel, og derefter en mere generel aftale - vil medvirke til at hindre en afbrydelse af handelsstrømmen af varer til gunstige priser, således som det er vedtaget i Cotonou, hvilket kunne være meget ødelæggende for AVS-landene.

  Frithjof Schmidt, på vegne af Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det var overraskende at høre Dem tale om forhandlingerne, som om intet var gået skævt, og alt bare var gået strygende for Kommissionen.

I løbet af de seneste måneder har vi her i Parlamentet ved adskillige lejligheder påpeget, at Kommissionen har fyldt for meget på i forhandlingerne med AVS-landene. Vi pegede på, at en aftale om handel med varer var tilstrækkeligt til at overholde WTO-bestemmelserne, og at en aftale om Singaporetemaerne ikke var afgørende. Her talte vi for døve ører i Kommissionen. Kommissionen fejede faktisk vores kritik til side. Deres pludselige kursskifte hen mod interimsaftaler, der kun omfatter handel med varer er utilstrækkeligt og kommer for sent. Aftaler, der kun omfatter handel med varer, er på dette stadie en indrømmelse af nederlag, som skyldes Deres egen mangel på indsigt. Det ville have set bedre ud, hvis De havde været mere selvkritisk og for en gangs skyld indrømmet, at Deres forhandlingsstrategi var slået fejl.

Den anden store fejl var den måde, hvorpå forhandlingerne blev ført. De blev tydeligvis ført, som om det blot drejede sig om en almindelig frihandelsaftale og ikke om en udviklingsbaseret rammeaftale. Der var enighed blandt AVS-landene om at beklage sig over, at de blev sat under pres, og dette vidner om den dårlige stemning under forhandlingerne. Dette var det klare budskab i Kigali, og jeg må sige til Kommissionen, at tonen ved forhandlingerne også betyder meget, ikke kun indholdet.

Den er af afgørende betydning, hvis vi skal undgå at begå endnu en stor fejl. Vi har nu brug for en løsning for de lande, der ikke hører blandt de mindst udviklede, og som ikke på nuværende tidspunkt føler sig i stand til at underskrive en aftale. Vi må undgå et sammenbrud i handelsforbindelserne, derfor har vi brug for et forslag til en overgangsordning for 2008.

  Helmuth Markov, på vegne af GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Kommissionens forhandlingsstrategi var helt forkert, ja faktisk var den katastrofal. Den var baseret på strategien for det globale Europa, som udelukkende handler om, at Europas store transnationale selskaber får adgang til markedet.

Jeg har altid undret mig over, hvad dette tiltag har med partnerskabsaftaler at gøre. Partnerskab handler om noget helt andet. Partnerskab betyder respekt for det land, der har brug for økonomisk og social udvikling. En partnerskabsaftale skal skabe forståelse for, at tildeling af udviklingsstøtte ikke skal være afhængig af, at der bliver indgået en ØPA. Økonomiske partnerskabsaftaler skal tage hensyn til de svage - og de svageste - landes udvikling. Intet land bør være dårligere stillet, end det er i forvejen, hvis det ikke skriver under. Det er fair partnerskab, og det er et tiltag, der er baseret på solidaritet. Kommissionen var milevidt fra dette. Jeg synes, det er godt, at den nu efter pres fra flere sider begynder at anlægge en anderledes strategi, selv om jeg er meget skeptisk, når jeg ser, hvordan den optræder i forbindelse med Mercosur, ASEAN og Andeslandene, hvor den stadig tænker i de gamle baner.

Tilsyneladende siger vi europæere: "Sådan bliver det, uanset om I vil have det eller ej!" Lad mig gentage, at det ikke har noget med partnerskab at gøre. Jeg blev temmelig irriteret - ja, faktisk blev jeg rystet - over det, der skete her i dag, at vi ikke kunne bruge beslutningen i Kigali som grundlag, selv om den blev undertegnet af alle de medlemmer, der var til stede i Kigali. Parlamentet skulle have givet denne delegation sin støtte ved at godkende beslutningen.

(Formanden afbrød taleren)

  Maria Martens (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! ØPA'er er et omstridt emne i Afrika og er ved at udvikle sig til også at blive det i Europa. Dette problem handler om fundamentalt forskellige opfattelser af mulighederne for at bekæmpe fatttigdom ved hjælp af bæredygtig økonomisk vækst i AVS-landene. Det er klart, at ren økonomisk bistand ikke reelt har bidraget til at mindske fattigdommen. Vi mener, at disse handelsaftaler vil kunne give en mulighed for at forlade en lang tradition for ikke særlig effektiv bistand. Den globale handel med AVS-landene er gået tilbage. Den er nu mindre end 1 %, og millenniumudviklingsmålene er ikke opnået i Afrika. Den situation må ændres. Europa har en moralsk forpligtelse til at hjælpe AVS-landene til økonomisk vækst og til at udvide handelen med dem. ØPA'erne skal bidrage til dette.

Fordelene ved handel og økonomisk integration er indlysende, især i en stadig mere globaliseret verden. Konkurrence, et godt investeringsklima, markedsadgang og fabrikker, der er i drift, er af afgørende betydning for økonomisk vækst i AVS-landene. Vi skal være fleksible og pragmatiske, men inden for Verdenshandelsorganisationens rammer. Det kan ikke længere forventes, at de fuldstændige handelsaftaler bliver underskrevet inden 1. januar 2008. Nogle lande i det østlige og sydlige Afrika har imidlertid indgået interimsaftaler. Disse aftaler omfatter kun handel med varer. De kan ikke kaldes et skridt hen imod regional udvikling. Vi må hurtigt begynde at yde teknisk bistand til at styrke disse lande og senere nå til en fuldstædig aftale, som f.eks. omfatter tjenesteydelser.

  Glenys Kinnock (PSE). - (EN) Hr. formand! Min gruppe anbefaler, ligesom andre har sagt det, at Parlamentet i troværdighedens og pålidelighedens interesse indtager en holdning, der afspejler det, vi alle tilsluttede os ved Den Blandede Parlamentariske Forsamling, og som blev afspejlet i Kigalierklæringen. Jeg mener, at det både er et moderat og afbalanceret dokument, som er udtryk for langvarige og succesrige forhandlinger mellem alle de politiske grupper i Parlamentet - heriblandt selvfølgelig også hr. Sturdys politiske gruppe, som han henviste til - og med AVS-landene.

Jeg er aldrig stødt på den form for pres, som AVS er blevet mødt med under disse forhandlinger, især når de bliver truet med at blive væsentligt ringere stillet af Europas GSP toldpræferenceordning. Det er på grund af den trussel, at der er opstået nye regionale grupperinger, og vi kommer sikkert til at se bilaterale aftaler, f. eks. med Côte d'Ivoire. De undergrupperinger, Kommissionen har talt om, er ikke noget, vi skal se på som et imponerende resultat, men snarere som noget, der truer den regionale integration og skaber massive regionale spændinger blandt AVS-landene.

Mauritius, Seychellerne, Madagascar and Comorerne er blevet enige om en subregional ØPA. Vest- og Centralafrika er ikke kommet med nogen tilbud om markedsadgang og står således foran GSP-ordningen. Sydafrika og Namibia, som er medlemmer af SADC, lader til at være nået til et punkt, hvor de er kørt fast, og bliver anmodet om at medtage mestbegunstigelsesklausulen, som vil forpligte dem til at give EU adgang til ethvert marked, de i fremtiden giver andre lande adgang til. Stillehavsområdet oplever selvfølgelig heller ikke de bedste forhandlinger, og det er usandsynligt, at andre lande end Fiji og Papua Ny Guinea vil underskrive.

Uforsonlighed og mangel på fleksibilitet har helt klart skubbet AVS-landene væk, især når de indser, at Kommissionen presser på for at få aftaler i stand med AVS, som den ikke har forsøgt med andre, og kolleger fra Udvalget om International Handel kan bekræfte dette. Både teknisk og politisk har aftalen, der kun omfatter handel med varer, vist sig umulig, selv i Caribien. Kapaciteten i Caribien er større end i nogen anden region. Så sent som i sidste uge sagde de, at det, de blev tilbudt, simpelthen ikke var holdbart for dem.

Nu må Kommissionen altså tage et skridt baglæns, fjerne presset og tage op til fornyet overvejelse, hvordan den kan sikre, at vi ikke gør det utænkelige og kaster de lande, der ikke hører blandt de mindst udviklede, for ulvene. For at undgå en afbrydelse i handelen, som en manglende undertegnelse af en ØPA inden fristen ellers ville forårsage, skal WTO meddeles, at der eksisterer en positiv vilje til at fortsætte forhandlingerne.

EU skal foretage de nødvendige lovmæssige ændringer til at sikre, at de nuværende handelsordninger kan fortsætte. EU og AVS vil efterfølgende kunne arbejde sammen om at sikre, at der ikke er nogen modstand eller indvendinger fra WTO's side

Som medlemmer af Europa-Parlamentet kan vi simpelthen ikke tage tilbage til vores valgkredse, hvor de end er i Europa, og sige, at sårbare AVS-stater vil blive behandlet sådan, når de allerede er indbyrdes enige om, at de bliver bedt om at indgå aftaler om økonomisk partnerskab, som de betragter som skadelige for deres økonomiske interesser.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, Hr. kommissær! Jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på, at oversøiske samfund i de seneste måneder har givet udtryk for alvorlig bekymring i forbindelse med ØPA'er.

ØPA'er kan ikke udelukkende være et spørgsmål om frihandelsaftaler i WTO's regi, ligesom de heller ikke kan bringe allerede sårbare økonomier i vores oversøiske samfund i fare. De bør udgøre et ægte partnerskab med henblik på at skabe en ny økonomisk og handelsmæssig ramme til fordel for udvikling i alle sådanne territorier. De oversøiske samfunds geografiske beliggenhed i nærheden af mange AVS-lande placerer dem midt i de gensidige præferenceaftaler med disse lande.

Jeg er godt klar over, at de yderste regioner og oversøiske lande og territorier (OLT), som udgør Europas oversøiske territorier, kun vedrører seks EU-medlemsstater, og at problemerne i disse territorier åbenbart er stort set ukendte. Ikke desto mindre er det kendt, at der er en særlig situation i de yderste regioner, og at der på grundlag af EF-traktatens artikel 299, stk. 2, i langt højere grad skal tages hensyn til denne i forhandlingerne. Dertil kommer, at der bør være mere fokus på oversøiske lande og territorier i nærheden af AVS-lande, hvad angår respekt for de associeringsaftaler, som allerede forbinder dem til EU i medfør af denne artikel.

Jeg takker for Deres støtte til det ændringsforslag, jeg vil stille i et forsøg på at sikre en klog balance mellem regional integration af oversøiske territorier og deres forbindelse til Europa. Selv om forhandlingerne måtte være vanskelige, især med hensyn til beskyttelse af lokale markeder og følsomme produkter, stoler jeg på, at Kommissionen vil finde et respektfuldt kompromis mellem AVS-landenes og de yderste regioners og oversøiske lande og territoriers interesser.

  Erika Mann (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg tror, at det, der vil være vigtigt, er at bruge de næste par uger på at forme aftalen på en måde, som alle kan være tilfredse med. Det er en aftale, der har stor betydning, og den har umådelig stor symbolsk betydning. Det handler ikke kun om forhandling af en frihandelsaftale for regionerne og landene i Afrika og om at bringe dem tættere på Europa. Det handler også om at skabe en aftale med henblik på en ægte udviklingsrunde, der kan bekæmpe fattigdom og virkelig vise, at EU er i stand til at forhandle en aftale på plads, så de afrikanske lande kan føle sig trygge og tættere knyttet til EU.

Der er en række punkter, der er vigtige, som De selv sagde, og De nævnte en del af dem. Vi må sikre, at de regionale aftaler virkelig gavner de pågældende lande. Vi må sikre, at de lande, der ikke hører blandt de mindst udviklede, også får en aftale og ikke holdes udenfor, og vi må sikre, at alle landene kan udvikle sig i den rigtige retning. Den aftale, De foreslog, i form af en strategi i to trin, skal også garantere, at ingen holdes udenfor, således at vi endelig kan gå i den helt rigtige retning, hvilket der i dag stadig ikke er nogen garanti for.

Hr. Markov, vi bør udnytte den lejlighed, vi nu har fået som følge af, at beslutningen ikke bliver vedtaget i morgen, til at nå til enighed i Parlamentet, og jeg tror, vi har tilstrækkeligt mange sammenfaldende punkter til, at dette kan lade sig gøre.

  Ján Figeľ, Medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle, som har bidraget til denne interessante debat. Jeg er sikker på, at vi betragter det som en løbende proces. Jeg deltager ikke direkte eller personligt i den, men ved en aftale kræves der velvilje fra begge sider, og mange parter skal nå til enighed.

Som jeg sagde i min indledende redegørelse, arbejder vi på en pragmatisk og fleksibel måde. Dem, der er parate og villige til at følge den samme strategi, gør det ikke på de andres bekostning, men med henblik på gradvist at nå et resultat, som er vigtigt for alle regioner og hele den internationale handel.

Der er stillet nogle spørgsmål om eller kritik af tonen i forhandlingerne. Jeg forsikrer Dem om, at forhandlingerne foregår i en ånd af partnerskab. I denne partnerskabets ånd tager vi hensyn til vores partneres udviklingsmål og begrænsninger.

Nogle spørgsmål handlede om aftaler, der kun omfatter handel med varer. De foreløbige aftaler fører hen imod fuldstændige ØPA'er, og disse understøtter udvikling og regional integration i AVS-landene. Så vi er ikke ved at miste overblikket, og vi har ikke glemt partnerlandenes og regionernes behov.

Jeg ønsker ikke at gentage det, jeg fremlagde i begyndelsen, men processen fortsætter. Sommetider er en endelig frist det, der skal til, for at der kan findes en løsning i løbet af de sidste par dage eller uger, og der sker virkelig fremskridt. Jeg har nævnt mange navne og lande, hvor vi for nylig har paraferet foreløbige aftaler, og det vil vi fortsætte med, men vores egentlige mål er at finde løsninger.

Processen vil fortsætte, for der er mere end en enkelt fase i denne situation. Som jeg nævnte, vil vi efter 1. januar fortsætte arbejdet med spørgsmål som tjenesteydelser, investeringer og andre samhandelsrelaterede områder.

Jeg formoder, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i næste uge vil støtte forslaget til en EF-forordning om gennemførelse af den markedsadgang, der er blevet tilbudt AVS-landene. Som jeg har nævnt, er dette det bedste tilbud nogensinde i en bilateral aftale. Vi er ikke blot åbne, men også meget konstruktive. Den strategi, Kommissionen foreslog, og som jeg forsøgte at beskrive, blev fuldt ud godkendt af Rådet - alle 27 lande - og vi vil fortsætte i en ånd af partnerskab og på denne konstruktive måde.

Målet er helt klart en fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale. Denne vil være en katalysator for regional integration. Når først førstetrinsaftalerne er indgået, vil vi fortsætte mod dette mål. Ingen bliver lukket ude eller glemt i denne proces. Vi har ikke blot tænkt os at støtte de mindst udviklede lande, men gør det faktisk meget aktivt.

Jeg tror, det var alt, hvad jeg kan sige på nuværende tidspunkt, enten som svar på spørgsmål eller som bekræftelse, men jeg er sikker på, at Parlamentet vil vende tilbage til dette emne i de kommende uger eller måneder, for det handler også om timingen af vores aftaler.

  Formanden. - Jeg har modtaget fire beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted den 12. december 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi har nået et kritisk tidspunkt for de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er). En WTO-forenelig aftale er helt afgørende for de AVS-lande, der ikke hører blandt de mindst udviklede.

Det er uheldigt, at tillidsforholdet mellem de to forhandlingsparter ikke altid har været åbenlyst. Intet land burde føle sig presset til at indgå en aftale. Kommissionen burde have gjort mere for at gøre forhandlingerne mere vidtfavnende.

EU er de fleste AVS-landes vigtigste handelspartner.

EU importerede varer for i alt 28 milliarder euro fra AVS-landene i 2004. Det er det dobbelte af beløbet til udviklingsbistand til AVS-regionen gennem den 9. Europæiske Udviklingsfond i perioden 2000-2007.

Handel, og ikke bistand, er nøglen til bæredygtig økonomisk vækst og udvikling. Selv om ingen kan benægte, at mange AVS-lande står over for betydelige udfordringer, bør ØPA'erne betragtes som en mulighed for AVS-landene, hvis bliver udformet korrekt.

EU bør fuldt ud støtte den udviklingsagenda, der skal følge med enhver ØPA-aftale.

Interimsaftaler bør være på plads for at sikre, at samhandelen ikke afbrydes, og at grundlaget for millioner af menneskers eksistens ikke sættes på spil.

(1) Se protokollen.

18. Jernbanesikkerhed i EU - Interoperabilitet i Fællesskabets jernbanesystem (omarbejdning) - Oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

- betænkning af by Paolo Costa for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (KOM(2006)0784 - C6-0493/2006 - 2006/0272(COD)) (A6-0346/2007),

- betænkning af Josu Ortuondo Larrea for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om interoperabilitet i Fællesskabets jernbanesystem (KOM(2006)0783 - C6-0474/2006 - 2006/0273(COD)) (A6-0345/2007) og

- betænkning af by Paolo Costa for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (KOM(2006)0785 - C6-0473/2006 - 2006/0274(COD)) (A6-0350/2007).

  Jacques Barrot, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter vedtagelsen af de første to jernbanepakker i 2001 og 2004 og før vedtagelsen af den tredje jernbanepakke den 13. december 2006 fremlagde Kommissionen en ny serie lovgivningsmæssige tiltag om gensidig accept af rullende materiel, særligt lokomotiver. Målet med tiltagene er at modernisere jernbanesektoren ved at fjerne hindringer for togdriften på det europæiske jernbanenet.

Kommissionen igangsatte dette initiativ af to vigtige årsager: For at lette den frie bevægelighed for tog inden for EU ved at gøre proceduren for ibrugtagning af lokomotiver mere gennemsigtig og effektiv og også for at forenkle forordningen ved at samle de tre direktiver om interoperabilitet i jernbanenettet i et enkelt direktiv.

Den fulde pakke indeholder en meddelelse, tre lovgivningsmæssige forslag og en konsekvensanalyse: En meddelelse, der beskriver de nuværende problemer og foreslår en række løsninger til forenkling af certificeringen af jernbanekøretøjer, et forslag om at omarbejde de nuværende direktiver om interoperabilitet i jernbanesystemet, et forslag om at ændre forordningen om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur og en rapport med konsekvensanalyse.

Hvad er det centrale i disse tekster? Det afgørende aspekt er at lette togenes frie bevægelighed, og det vedrører proceduren for godkendelse af lokomotiver. Ifølge jernbaneselskaber og fabrikanter er godkendelsesproceduren ekstremt lang og dyr, og set ud fra et rent teknisk synspunkt synes der at være en meget ringe begrundelse for en række krav fra myndighedernes side.

Kommissionen deler dette synspunkt og har til hensigt at løse problemet ved at ændre lovgivningen og også ved at bede jernbanemyndighederne i medlemsstaterne om at ændre deres indstilling. Dette vil vise vigtigheden af den meddelelse, der udsendes sammen med lovgivningsforslagene, og som vil indeholde forslag til løsninger, der kan iværksættes omgående, uden at man behøver at vente på eventuelle lovændringer. Denne meddelelse er ikke udsendt forgæves. Der er allerede fremkommet én samarbejdsaftale, der blev underskrevet i maj for Rotterdam-Genua-korridoren. Denne aftale følger forslagene i vores meddelelse i alle detaljer.

Vi kan også nævne den foreslåede omarbejdning af direktiverne om interoperabilitet og sikkerhed. Kommissionen havde to målsætninger, da den udarbejdede disse forslag. Den første var at forenkle godkendelsesproceduren for jernbanekøretøjer. Til det formål har vi indført et princip om gensidig anerkendelse af ibrugtagningstilladelser, der allerede er udstedt af en medlemsstat. Princippet her er, at der for rullende materiel, hvortil der allerede er givet ibrugtagningstilladelse i én medlemsstat, ikke vil kræves yderligere certificering i en anden medlemsstat ud over det, der kræves i henhold til supplerende, nationale forordninger, f.eks. som følge af specifikke egenskaber ved et lokalt jernbanenet.

For det andet har vi i et forsøg på at skabe klarhed anvendt én enkelt tekst til at samle direktivet fra 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog og direktivet fra 2001 om interoperabilitet i jernbanesystemet for konventionelle tog. I den henseende er der indført en ny forskriftsprocedure med kontrol for visse beføjelser, der er uddelegeret til Kommissionen af Rådet og Parlamentet.

Ændringen af direktiverne om interoperabilitet og sikkerhed foranledigede os til at udføre yderligere to handlinger. Vi har foretaget en række ændringer af teknisk karakter i det nye direktiv om interoperabilitet i lyset af den erfaring, der er opnået igennem 10 års arbejde, ikke kun i Kommissionen, men også i medlemsstaterne i forbindelse med udvalgsprocedurer, i industrien og i sektoren og siden 2005 i Det Europæiske Jernbaneagentur.

Vi har også ønsket at svare andre jernbanevirksomheder ved i sikkerhedsdirektivet at klarlægge forholdet mellem et jernbaneselskab og den enhed, der udfører vedligeholdelse. Målet er, at der med dette direktiv fastlægges en ny reguleringsordning ud fra fællesskabsdirektiverne om åbning af markedet og ud fra den nye kontrakt om brug af vogne, der er gennemført i internationalt regi under COTIF-konventionen.

Jeg er nu nået til mit sidste punkt vedrørende forslaget om at ændre forordningen om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur. Det handler om at udvide Det Europæiske Jernbaneagenturs beføjelser, så man dér kan samle de forskellige nationale procedurer og eksisterende tekniske regler for godkendelse af lokomotiver samt udarbejde og efterfølgende udvide en liste over krav, som kun skal konfereres én gang, enten fordi det drejer sig om internationalt anerkendte regler, eller fordi de kan betragtes som ækvivalente mellem medlemsstaterne. Denne opgave vil blive udført i samarbejde med nationale sikkerhedsmyndigheder under vejledning af agenturet. Agenturet skal afgive tekniske udtalelser på anmodning fra nationale sikkerhedsmyndigheder eller Kommissionen.

Mens vi foretog disse ændringer, afklarede vi også en række andre punkter i forordningen på grundlag af tidligere erfaringer, særligt i forbindelse med indførelsen af ERTMS (European Rail Traffic Management System) og registre over rullende materiel.

Jeg beklager denne noget tekniske kommentar og ønsker at sige, at den første og den anden jernbanepakke og snart også den tredje pakke udgør de retlige og økonomiske rammer for en sund jernbanedrift inden for det indre marked. Driften vil blive fuldendt ved teknisk set at åbne de nationale markeder. Det er målet med disse forslag, jernbanesektoren har ventet så ivrigt på. Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets strålende og hurtige arbejde med disse tekster.

  Paolo Costa, ordfører. - (IT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Selv om vi er tvunget til at holde en "teknisk" forhandling, som næstformanden i Kommissionen sagde det, tager vi i dag et større politisk skridt fremad.

Lige siden den første traktat blev udarbejdet sidst i 1950'erne, har der været tre mål for den europæiske transportpolitik: at oprette et indre marked, at forbinde net, der var adskilt fra hinanden - selvfølgelig for at skabe et indre marked for og mellem transportformer - og at gøre net interoperable i opbygningsfasen. Interoperabilitet er derfor ikke et teknisk anliggende, det er faktisk en forudsætning for at etablere markeder, der dækker hele Europa, og som er aldeles nødvendige og traktatens udtrykte mål.

Der er sket større fremskridt på næsten alle områder, men jernbanesektoren sakker noget bagud. Vi har i dag de samme mål som i 1960'erne. Der er forskellige årsager hertil, og nu er ikke tidspunktet for en undersøgelse af dem, men punktet må og skal nævnes, for at vi kan styrke vores overbevisning om, at vi er ved at tage et stort skridt fremad, og at det er afgørende, at det lykkes for os.

Interoperabilitet er derfor en afgørende betingelse for at bygge og kunne komme rundt omkring med net, der er fri for tekniske barrierer, som forhindrer en fuld bevægelsesfrihed for lokomotiver og vogne. Som sådan er det et grundlæggende skridt, der skulle tages, og som skulle tages hurtigst muligt.

Kommissionen gjorde ret i at ophøre med at sondre mellem jernbanesystemer for henholdsvis højhastighedstog og konventionelle tog i henseende til interoperabilitet og dermed også i at skubbe mest muligt på i denne retning.

Det var også godt, at spørgsmålet om sikkerhed kom på bordet ved samme lejlighed, eftersom sikkerhed af og til angives - og her er jeg nødt til at træde meget varsomt - som begrundelse for at knytte betingelser til interoperabilitet. Hvordan kan man få en lokomotivfører til at krydse en grænse, hvis han ikke forstår sproget i det land, han rejser til? Hvordan kan man få et lokomotiv til at krydse en grænse, hvis det ikke er fuldstændig egnet til jernbanenettet på den anden side? Og jeg kunne fortsætte.

Kommissionen gjorde derfor ret i at samle disse to faktorer. Vi må absolut garantere sikkerheden, men inden for et system, der er interoperabelt, for hvis sikkerheden får forrang som betingelse for at forhindre interoperabilitet, er der noget galt i denne historie. At det blev besluttet at oprette et europæisk agentur, der skal varetage disse og andre sager, er i sig selv, som vi vil komme til at se det, utvivlsomt et tegn på, at vi tager tingene alvorligt.

Hvad har Parlamentet gjort? Parlamentet har i store træk godkendt Kommissionens forslag med nogle få anbefalinger, der skal gøre systemet mere interoperabelt. I betænkningen om interoperabilitet regner Parlamentet med at fastlægge tidsfrister for tildeling af tilladelser, naturligvis i forbindelse med eksisterende, rullende materiel. Det slår også til lyd for, at bevisbyrden for, at noget ikke er interoperabelt - selv af sikkerhedsgrunde - bør lægges over på medlemsstaterne: Med andre ord er det en første forudsætning, at når først noget er godkendt, kan alt køre alle steder hen, medmindre nogen kan give mig en god grund til, at det ikke skulle være tilfældet. For det tredje regner Parlamentet med, at eftermontering på alt eksisterende, rullende materiel bør kunne opnå statsstøtte. Dette er efter min opfattelse de bidrag, Parlamentet er kommet med.

Det samme gælder for sikkerheden. Også her har vi tilstræbt at sige, at certificering bør være obligatorisk inden et vist tidspunkt, og vi foreslår 2010. Det bør uden undtagelse kunne dæmpe alles frygt, i betragtning af at alle behandles på samme måde, i stedet for at man fortsat betragter de monopoler, der endnu driver jernbanetjenester, som automatisk værende særligt kompetente og derfor undtaget fra disse krav.

Det tredje punkt vedrører det at få agenturet i gang. I forbindelse hermed er der et væsentligt spørgsmål, der ligger mig på sinde, og som jeg gerne vil rette til alle, særligt Kommissionen. Vi fandt det ganske rigtigt formålstjenligt at adskille sikkerhed fra alt andet ved at oprette 25 europæiske agenturer. Det var en stor beslutning, der blev truffet for nogen tid siden. Eftersom disse agenturer endnu ikke er kommet i gang, spekulerer jeg på, om det ikke kunne være værd at overveje at have blot ét europæisk agentur, der kunne virke via 25 sidegrene i de forskellige lande. Det er et grundlæggende spørgsmål, og det ville hjælpe os til at finde en positiv løsning på de beslægtede problemer med interoperabilitet og sikkerhed på europæisk niveau.

  Josu Ortuondo Larrea, ordfører. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som følge af globaliseringen afhænger vores økonomi, fællesskabets fremskridt og vores borgeres velfærd i dag mere end nogensinde af et effektivt, økonomisk og frem for alt bæredygtigt transportsystem.

Alle transportformer er nødvendige. Jernbanerne havde kronede dage i begyndelsen, men blev så skubbet til side af køretøjer på veje og motorveje på grund af disses større alsidighed, individualitet og tilgængelighed. Nu hvor vores veje risikerer at bryde sammen, og vores miljø er i en kritisk situation på grund af forurening, ser vi igen på jernbanerne og håber, at de i fremtiden kan indfri vores behov for indre mobilitet.

I bevidsthed herom har Kommissionen fremlagt en ny lovgivningspakke med henblik på at forbedre den tekniske del af reguleringsordningen for jernbanetransport. Dette indebærer en revidering af direktiverne om interoperabilitet og sikkerhed og forordningen om Det Europæiske Jernbaneagentur. Generelt set er det mange år siden, EU-institutionerne begyndte at overveje behovet for at samle jernbanesystemerne på fællesskabsniveau. Blot vedrørende spørgsmålet om interoperabilitet ved alle, at vi i juli 1996, med andre ord for 11 år siden, vedtog Rådets direktiv 96/48/EF om jernbanesystemet for højhastighedstog, som i marts 2001 blev fulgt op med direktivet om det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.

Igennem mere end 10 år er niveauet for interoperabilitet i de europæiske jernbanenet ikke nået over 7 %. Det er kravet om national godkendelse af lokomotiver i hver af medlemsstaterne, hvor de skal anvendes, der i øjeblikket er en af de største barrierer for at oprette nye jernbaneselskaber, der varetager transport af passagerer og gods, og også en væsentlig forhindring for interoperabiliteten i det europæiske jernbanesystem. Da medlemsstaterne ikke selv kan beslutte, at deres ibrugtagningstilladelser skal have gyldighed på andre medlemsstaters områder, er det nødvendigt med et fællesskabsinitiativ for at forenkle og harmonisere de nationale procedurer og opfordre til mere systematisk brug af princippet om gensidig accept.

De nuværende direktiver regulerer kun nyt rullende materiel, der er taget i brug. Hensigten med det nye direktiv er at samle, omarbejde og forene de nuværende direktiver. Vi har for vores del, på baggrund af de tekniske rapporter, vi har anmodet om i overensstemmelse med Parlamentets forretningsorden, foreslået indholdet af den tidligere artikel 14 i sikkerhedsdirektivet flyttet til vores direktiv om interoperabilitet. Den specifikke hensigt med dette er at give jernbanesektoren større retssikkerhed og gøre det muligt at forenkle proceduren for ibrugtagningstilladelser.

Vi er enige i betingelsen om, at der skal være mindst én tilladelse udstedt af én medlemsstat for hvert køretøj. Denne tilladelse vil blive givet efter overholdelse af EF-erklæringen og af relevante, tekniske specifikationer for interoperabilitet. Medlemsstaterne vil betragte de strukturelle delsystemer, der er godkendt til ibrugtagning i en hvilken som helst anden medlemsstat, som værende i overensstemmelse med væsentlige, tekniske krav, og vil ikke kræve nogen yderligere tilladelse, medmindre der kan ske indvirkning på foreneligheden med egenskaber eller begrænsninger i infrastrukturerne.

I vores betænkning har vi ønsket at strukturere de forskellige aspekter og afsnit i direktivet på en måde, der er lettere at forstå for dem, der berøres, ved at hellige et særligt kapitel til kravene for ibrugtagning af køretøjer, afhængigt af om dette omfatter første- eller andengangstilladelser eller køretøjer, der overholder alle TSI'er (tekniske specifikationer for interoperabilitet) eller kun nogle af disse.

I forbindelse med alle de nævnte aspekter og under hele proceduren har vi været i periodisk kontakt med skyggeordførerne for de forskellige politiske grupper, Kommissionen og også formandskabet for Rådet. Vi har endelig kunnet nå til enighed og har løst et vigtigt problem, nemlig en maksimal tidsfrist for afgørelser om tilladelser, hvorved vi har elimineret den velkendte og lammende, administrative tavshed som følge af manglende beslutningstagning.

Efter mange anstrengelser er vi blevet enige om, at tilladelser vil blive givet automatisk i tilfælde af manglende beslutningstagning, og vi er også blevet enige om de resterende artikler. På vegne af Parlamentet har vi derfor stillet et fælles ændringsforslag, der er underskrevet af alle grupper i Parlamentet, og som indeholder den samme tekst, som vil blive forelagt for Rådet af Transportministre. Jeg håber, at det vil være til gavn for hele sektoren, at vi er nået til enighed ved førstebehandlingen.

Jeg vil gerne slutte med at takke alle skyggeordførerne for deres hjælp og samarbejde om at nå dette mål.

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! På vegne af min gruppe vil jeg gerne takke begge ordførere hjerteligt for et godt og konstruktivt samarbejde. Jeg finder, at det altid er lykkedes os at mødes i forhold af betydning, vi har kunnet blive enige meget hurtigt, og jeg vil gerne lykønske de to ordførere med den måde, hvorpå det så hurtigt lykkedes dem at få en aftale i stand med Rådet. Når alt kommer til alt, hvilken fordel kunne det have givet at trække en polemik med Rådet i langdrag? Vi kunne have mistet et helt år! Nej, efter min mening er det trods alt lykkedes os at skabe fremskridt i denne sag ved førstebehandlingen, og det er en stor triumf for Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

Jeg vil gerne fokusere på to eller tre punkter, og jeg er sikker på, at De, hr. kommissær, vil videregive dette til Det Europæiske Jernbaneagentur. Vi giver agenturet et større ansvar for at fastlægge sikkerhedsstandarder og kriterier for interoperabilitet. Jeg håber, at agenturet vil benytte disse muligheder i vores sektors interesse, at det hurtigt vil fastlægge nye standarder, og at det vil fungere effektivt og praktisk. Som sidebemærkning håber jeg også - og her henvender jeg mig til hr. Costa, hvis blot han kunne høre mig, han taler i telefon, og telefonopringninger er altid vigtigere - jeg håber, at efterhånden som Det Europæiske Jernbaneagentur påtager sig flere opgaver, des mindre vil de nationale agenturer skulle involveres, og jo mindre de nationale agenturer har at lave, jo mindre bureaukrati vil der være. Hvis bureaukratiet fungerer ordentligt på EU-niveau, har vi ikke brug for 25 nationale myndigheder. Vi ønsker at spare den europæiske jernbanesektor for unødvendig overlapning og dobbeltarbejde.

Jeg har en sidste kommentar til kommissæren og de to ordførere: Det er meget vigtigt, at vi har indgået en aftale. Hvis medlemsstaterne ikke overholder tidsfristerne for beslutning om gensidig accept, betragtes det, som om de har givet deres tilladelse. Kun via denne godkendelsesfunktion kan vi udøve den slags pres på de nationale myndigheder, der er nødvendig for at forhindre, at de konstant trækker tiden ud.

Lad os derfor sammen sikre, at vi sparer omkostninger gennem gensidig accept af lokomotiver og rullende materiel, hvorved vi øger tilgængeligheden og sætter yderligere skub i især godsbanetransporten i Europa.

  Inés Ayala Sender, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. næstformand Barrot! Jeg må indrømme, at jeg er splittet i dag, fordi min premierminister, hr. Zapatero, der har givet møde i Parlamentet, nu deltager i en reception i Rådet. Jeg har imidlertid besluttet at blive her for at lytte til Dem og forhåbentlig dermed i et eller andet omfang forstærke europæiseringen af jernbanetransporten.

Jeg er begejstret over den sandhed og de muligheder, Kommissionen har præsenteret for den europæiske befolkning gennem en manøvre, som virkelig er udtryk for et bedre lovgivningsarbejde, der omfatter omarbejdning af en række gamle direktiver for at frembringe en enkelt tekst og gøre betydelige fremskridt til fordel for jernbanerne.

I denne henseende lykønsker jeg endnu en gang hr. Ortuondo med sin pligtopfyldenhed og næsten pertentlige ihærdighed under udviklingen af så god en lovtekst. Jeg må sige, at jeg også er begejstret over det fremragende samarbejde, der har været mellem alle grupperne for at skabe fremskridt i så væsentlig en sag som interoperabilitet.

Ligeledes må jeg også sige, at der er opnået bedst mulig balance mellem sikkerhed og behovet for modigt at bevæge sig hen imod interoperabilitet. Sikkerhed er også absolut garanteret i de to betænkninger, der også med stor pligtopfyldenhed er udarbejdet af hr. Costa.

Agenturet er forbedret og styrket, og dets opgaver og behov er også bedre afgrænset. Vi håber også på at kunne udvikle disse mere harmonisk i fremtiden. De europæiske borgere skal derfor ikke være bange, for jernbanesikkerheden er blevet europæiseret og dermed styrket.

Det hastede med en færdiggørelse af arbejdet om interoperabilitet, eftersom vi først skal europæisere jernbanetransporten og derefter forbedre komforten og logistikken, idet vi erindrer, at vi nu også står med en ny tekst om dedikerede ruter, der vil gøre interoperabilitet endnu mere afgørende.

Som hr. Costa sagde det, var det nødvendigt at skabe fremskridt med hensyn til at realisere ambitionerne hos lovgiveren, med andre ord Parlamentet og Rådet, om at lade tog cirkulere frit. Jeg tror, det er lykkedes os at skabe betingelser for at minimere den altid tilstedeværende lovmæssige usikkerhed, der var årsag til, at der blev ved med at dukke barrierer og forhindringer op for alle spørgsmålene om gensidig accept af tilladelser til rullende materiel og lokomotiver.

Jeg tror, vi endog har gjort det klart, hvem der skal give disse tilladelser hvordan og hvornår. Vi har endog skubbet lidt på via det fremskridt, der er gjort med hensyn til administrativ tavshed ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Nathalie Griesbeck, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dagens forhandling må sandelig synes ganske teknisk for vores medborgere. Og den er teknisk, selv om harmonisering af reglerne om jernbanesikkerhed og interoperabilitet er noget af det, de bekymrer sig mest om i deres dagligdag. Jeg husker f.eks. den frygtelige ulykke for nogle få måneder siden i Zoufftgen mellem Luxembourg og Frankrig, som chokerede os alle.

Hvis vi ønsker at finde en løsning på fremtidens udfordringer, særligt klimaændringerne, hvis vi ønsker at nedbringe emissionerne af drivhusgasser og frembringe et modalskift, med andre ord reducere vejgodstransport til fordel for andre transportformer, der forårsager mindre forurening, skal vi fjerne nogle af de eksisterende, tekniske barrierer.

For at skabe et ægte, europæisk jernbanerum, skal vi enten harmonisere de tekniske specifikationer for interoperabilitet eller indføre gensidig accept af standarder. De nuværende procedurer for national godkendelse af rullende materiel er for tidskrævende og dyre. Vi skal lette de administrative procedurer, gøre tidsfrister kortere og gøre alt, hvad vi kan, for at harmonisere de nationale sikkerhedsbestemmelser, som sommetider og uden rimelig grund medfører større trafikrestriktioner.

Jeg vil selvfølgelig gerne rette en hjertelig tak til vores ordførere, Paolo Costa og Josu Ortuondo Larrea, for deres strålende arbejde, særligt fordi det synes at stille alle vores politiske grupper tilfreds. Det ser ud til, og det håber jeg, at vi er på vej til en aftale med Rådet ved førstebehandlingen.

Jeg vil gerne komme med tre hurtige bemærkninger. For det første er jeg, i lighed med hvad alle mine kolleger har sagt, glad for, at vi har opnået en større læsbarhed. Bestemmelserne om tilladelser vil blive grupperet i et enkelt lovdokument, direktivet om interoperabilitet, for de transeuropæiske jernbanesystemer for både højhastighedstog og konventionelle tog.

Den anden bemærkning: Jeg er også ekstremt glad for, at en række principper, der a priori er temmelig tekniske, men ikke desto mindre meget vigtige i dette tilfælde, er blevet vedtaget i forbindelse med godkendelse. Det drejer sig om især gensidig accept af rullende materiel undtagen i tilfælde, hvor et lokalt jernbanesystem har særlige karakteristika, nationale myndigheders forpligtelse til at påvise reelle sikkerhedsrisici og agenturets rolle med hensyn til at samle og klassificere nationale bestemmelser som afklarende formål. Her mener jeg også, det er vigtigt, at agenturet benytter sig af ekspertråd fra ledere inden for jernbanesystemerne.

Jeg er også tilfreds med princippet om en deri liggende tilladelse, hvis nationale myndigheder ikke har truffet en beslutning inden for tre måneder, men hvad angår de tidsfrister, der er fastlagt for at holde ihændehavere ansvarlige, vil jeg gerne udtrykke et klart forbehold, fordi jeg frygter, at dette kunne fjerne ansvaret fra jernbaneselskabet.

  Bogusław Rogalski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Ved ændringen af sikkerhedsdirektivet om fællesskabets jernbaner er det vigtigt at støtte bestræbelserne for at skabe et fælles marked for jernbanetransporttjenester. Det er derfor, der skal fastlægges fælles rammer til regulering af jernbanesikkerheden.

Kommissionen bør have beføjelse til at tilpasse og vedtage fælles sikkerhedsforanstaltninger og fælles sikkerhedsmål. Den bør også have beføjelse til at indføre ét certificeringssystem. Til dette formål bør eksisterende krav først tjekkes sammen med de nuværende sikkerhedsbetingelser i medlemsstaterne for at fastslå, om det nuværende sikkerhedsniveau i jernbanesystemet er blevet udhulet i nogen af medlemsstaterne. Prioriteringsområder, hvor det er nødvendigt at forbedre sikkerheden yderligere, bør også klarlægges. Et sikkerhedscertifikat bør udgøre en forsikring om, at jernbanevirksomheden har etableret et sikkerhedsstyringssystem, der dækker dens udbud af transporttjenester i det europæiske jernbanesystem.

Rullende materiel, der er godkendt til ibrugtagning i en given medlemsstat, skal være dækket af denne godkendelse i andre medlemsstater, altså hvis de sidstnævnte kræver en sådan godkendelse. I det omhandlede direktiv står der, at når rullende materiel godkendes til ibrugtagning, skal der altid udpeges en juridisk person med ansvar for dets vedligeholdelse. Det er meget vigtigt. Den juridiske person kan være en jernbanevirksomhed, en underleverandør eller ejeren af det rullende materiel. Denne foranstaltning imødekommer forventningerne på markedet for tjenesteydelser.

Det foreliggende initiativ vil bidrage til at sikre, at jernbanetransport bliver mere konkurrencedygtig, og at der reddes arbejdspladser på området. Ændringsforslag til dette direktiv har været ventet med stor interesse, særligt i de nye medlemsstater. Jeg lykønsker derfor ordføreren.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Michael Cramer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand, mine damer og herrer! Med disse tre betænkninger vil samlingen af de europæiske jernbanesystemer tage et kæmpeskridt fremad. Sikkerhedsstandarder vil fremover blive harmoniseret og overvåget af Det Europæiske Jernbaneagentur. En gensidig accept af jernbanekøretøjer inden for EU-medlemsstaterne, som for længst skulle have været mulig, vil blive sikret. Af disse grunde vil jeg gerne udtrykke en varm tak til de to ordførere og skyggeordførerne, for uden dette fine samarbejde kunne vi ikke have opnået dette resultat.

De svære tider er endelig overstået. For at kunne sætte et lokomotiv i drift, der var godkendt i en anden medlemsstat, tog det ofte tre år, og det kunne koste op mod 10 millioner euro. Det var provokorende og ødelæggende for den miljøvenlige jernbanetransport, længe før EU havde 27 medlemmer. Fremover vil en godkendelse af et jernbanekøretøj gælde i alle 27 medlemsstater i EU, medmindre en medlemsstat inden for tre måneder gør indvendinger og begrunder, hvorfor et køretøj ikke kan anvendes af sikkerhedsgrunde. Dets anvendelse kan ikke forhindres af ubetydelige grunde såsom farven på en brandslukker eller størrelsen på et sidespejl. Bevisbyrden vil således være omvendt. Tidligere måtte producenter udføre en hel del omhyggeligt arbejde for at påvise, at der ikke var grund til bekymring, men fremover skal der foreligge gode begrundelser for alle bekymringer i forbindelse med sikkerhed, og det er Det Europæiske Jernbaneagentur - hvis beføjelser vil blive udvidet - der vil afgøre, om sådanne bekymringer er berettiget.

Hvis fristen på tre måneder udløber uden indvendinger, gælder godkendelsen for hele jernbanenettet i EU. Det betyder, at jernbanekøretøjer kan produceres i større antal og til lavere priser. Især den føderale jernbanestyrelse i Tyskland modsatte sig indtil det sidste en indskrænkning af sine beføjelser. Det er takket være en vedholdenhed hos alle grupper i Parlamentet, at der er opnået et levedygtigt kompromis, og at Josu Ortuondo Larreas betænkning nu kan vedtages i enstemmighed ved førstebehandlingen af Kommissionen, Rådet og Parlamentet.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Efter glæden over den enstemmige støtte til disse tre betænkninger fra Transport- og Turismeudvalget vil jeg gerne afslutte debatten med to kritiske bemærkninger. Det Europæiske Jernbaneagentur kan gennemføre den nyttige opgave yderligere at udvikle og anvende det nye European Rail Traffic Management System samt reducere dets afhængighed af producenterne. Men der er særlig brug for agenturet på andre områder på grund af det stigende og store omfang af aktivitet, liberalisering og konkurrence på sporene. Denne udvikling kræver mere og mere bureaukrati for at gøre det muligt at koordinere alting ordentligt.

Længe før EU blev oprettet, skete denne koordinering på forskellig vis. Der var gode aftaler mellem de nationale jernbaneselskaber, som sammen organiserede togforbindelser over lange afstande, sammen med Compagnie Internationale des Wagons Lits. Jeg tvivler på, at den nye model er en forbedring.

Fra nu af vil ethvert køretøj, der principielt er godkendt i én medlemsstat, automatisk blive accepteret i andre medlemsstater. En sådan situation findes ikke engang endnu i lille skala mellem sporvognsselskaber i byerne, fordi kurvernes skarphed, stoppestedernes beliggenhed og sommetider afstanden mellem to spor betyder, at nogle sporvogne ikke kan bruges på alle ruter. Jeg forventer også, at jernbaneselskaberne ofte vil anmode om mulige undtagelser af sikkerhedsgrunde. I praksis vil der derfor ikke ske de store ændringer.

  Michael Henry Nattrass, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det medgives i Kommissionens direktiv om interoperabilitet, at det handler om at sætte borgere i Unionen i stand til at drage fuld nytte af de fordele, der er ved at oprette et område uden grænser. Denne vision er en byrde for Det Forenede Kongerige, fordi mange EU-borgere kun køber enkeltbilletter.

Det glæder mig, at isolerede, smalsporede og fredede jernbaner vil være undtaget. Men hvad med sekundære jernbaneruter? Formentlig vil alt dette ekstra papirarbejde betyde, at folk fra Luxembourg, Letland og Litauen kan stille sig op og drive tjenester fra Long Eaton til Letchworth.

Jeg ved godt, det hovedsagelig drejer sig om godstog, non-stop fra Lissabon til Liverpool uden at skifte lokomotiv eller togpersonale, står der i instruktionen. Hvem tror på det? Hvad vil personalet sige til arbejdstidsdirektivet? Desuden vil det blive stoppet og tjekket for illegale immigranter vest for Folkestone. Eksisterende portugisiske lokomotiver ville blive afsporet før Eurotunnelen, da sporene i Frankrig er for smalle.

Dette tog vil stoppe. Den blinde ideologis triumf over den sunde fornuft gør dette sted til den papirmølle, Det Forenede Kongerige er kommet til at foragte. Hav en god dag, men fjern først tunnelvisionen.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, hr. næstformand, mine damer og herrer! Med henblik på at opnå interoperable jernbanenet og sikre vores borgere et højt niveau af bæredygtig mobilitet såvel som effektive forbindelser mellem EU-regionerne bør vi utvivlsomt bifalde den forenkling af den nuværende reguleringsordning, som er tilstræbt i Costa- og Ortuondo Larrea-betænkningerne. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke begge kolleger for deres fremragende arbejde, særligt i lyset af interoperabilitetens strategiske betydning, det ufravigelige behov for sikkerhed og behovet for at oprette Det Europæiske Jernbaneagentur med udvidet mandat.

Af de anførte grunde er det utvivlsomt også en god idé at forbedre den tekniske del af reguleringsordningen og fremme den gensidige accept af rullende materiel. Den nye procedure vil således være baseret på et princip om en fælles, gensidig accept af tilladelser, der allerede er givet af en medlemsstat, og for hvilke den nødvendige, supplerende certificering ikke vil være stort andet end proforma.

Så det er alt sammen helt fint, men alt rullende materiel skal ubetinget være i en ordentlig forfatning: Ikke kun rullende materiel, der bevæger sig fra ét land til et andet, men også det, der bevæger sig inden for lokale jernbanenet. Togbrugere i Italien er udsat for en tydelig forskelsbehandling, eftersom det mest forældede og ofte defekte, rullende materiel anvendes i Italiens lokale jernbanenet, i hvert fald hvis man sammenligner med standarderne i mange andre EU-lande.

Hvis Kommissionen ville undersøge det nærmere, ville den konstatere enorme forskelle i de tjenester, der ydes. Som jeg har påpeget ved tidligere lejligheder, yder de italienske jernbaner helt igennem utilfredsstillende tjenester, særligt hvad angår lokal transport.

Af bl.a. denne grund mener jeg, at jernbaneselskabernes og ejernes ansvarsområder bør afgrænses mere tydeligt, hvad angår sikkerhed, og også i henseende til overholdelse af sociale standarder og standarder for tjenester over for brugerne.

  Luis de Grandes Pascual (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær Barrot, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at lykønske ordførerne med deres arbejde med de forskellige betænkninger, der repræsenterer endnu et skridt hen imod en integrering af de europæiske jernbaner.

Vi står over for den udfordring at skulle udvikle et konkurrencedygtigt, indbringende, bæredygtigt og sikkert jernbanesystem i Europa, med andre ord et reelt alternativ til andre transportformer, så der kan ske et modalskift.

Det europæiske jernbanesystem lider imidlertid stadig under mange problemer, som endnu ikke er løst. Vi kan rejse med tog fra Madrid til Berlin, men denne rejse ville desværre, i et Europa hvor vi dog har en fælles valuta og et indre marked, være et sandt epos, da vi mangler et integreret jernbanesystem.

Forskelle i sporvidde mellem visse lande, mangel på standardisering og teknologisk harmonisering af rullende materiel og signalsystemer, misforhold i uddannelsen og certificeringen af lokomotivførere og en uoverstigelig forskel i forsyningsspænding til sporene er alt sammen med til at gøre togtransport mindre konkurrencedygtig, og det modarbejder selve grunden til, at der blev planlagt transeuropæiske transportnet, med andre ord, at der opnås et reelt indre marked, hvad transport angår, hvilket ville styrke den europæiske konstruktion.

Tillad mig omend kort at rejse et velkendt og alvorligt problem over for Dem og kommissæren, et problem, der udgør en trussel mod forbindelsen mellem den iberiske halvø og det europæiske jernbanenet, særligt i Middelhavsområdet. Det er ikke blot et spansk eller fransk anliggende, det er et europæisk anliggende. Hr. kommissær, hvis arbejdstempoet med denne linje ikke øges, vil vi på mellemlang sigt ikke kunne klare den næsten uoverstigelige, orografiske forhindring i Pyrenæerne.

I den henseende vil jeg gerne opfordre Kommissionen og kommissæren til indtrængende at henstille til den spanske og den franske regering, at dette problem løses, så der kan opnås et reelt europæisk jernbanesystem. Jeg ved, at forholdene er vanskelige i Spanien i øjeblikket, fordi en minister afhøres, og regeringen venter på at gå af, men der kommer snart en anden regering og med den nyt håb. Jeg håber virkelig, at det kan lykkes at klare dette problem, der hverken er spansk eller fransk, men europæisk.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand! Betingelserne for økonomien ændres konstant, og som følge heraf kræves der vedvarende ændringer i mange sektorer. I dag behandler vi ændringer i drift af jernbaner, og vi behandler især spørgsmålet om sikkerhed i forbindelse med driften. Det er derfor nødvendigt at bringe de pågældende bestemmelser systematisk ajour i forhold til situationen.

Der er sket mange ændringer i den senere tid, bl.a. udvidelsen af Schengenområdet med en række lande, hvis jernbanesystemer varierer betydeligt, hvad angår tekniske forhold. Desuden er jernbanemonopoler afskaffet i mange lande, og virksomheder, der ejer jernbanenettene, er opstået i lighed med regionale og internationale transportvirksomheder. Det kræver alt sammen en opstramning af definitioner og proceduremæssige principper, i forbindelse med at der skal garanteres sikkerhed på Unionens område. Situationen kan i det store og hele klares ved at ændre de nationale bestemmelser, så de tager højde for udviklingen.

Forslagene i hr. Costas betænkning udgør en tillægsværdi i denne henseende. Hr. Costa har foreslået ændringer med henblik på en forenkling, som f.eks. at flytte artikel 14 i bilag VII til direktivet om interoperabilitet. Dette vil i betydelig grad forbedre direktivets læsbarhed. At fastlægge et tydeligere ansvar for sikkerhed er grundlæggende. Jeg vil gerne takke hr. Costa for alt det arbejde, han har udført med udarbejdelsen af betænkningen.

  Jacky Hénin (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand! I forbindelse med dette øjensynligt tekniske spørgsmål om interoperabilitet i det europæiske jernbanesystem og Det Europæiske Jernbaneagenturs rolle, hvad angår sikkerhed, står vi midt i at skulle foretage et reelt valg mellem civilisationer.

Enten gennemfører EU et europæisk jernbanemarked baseret på alles kamp mod alle og lemlæstelse af nationale jernbaneselskaber i et svagt håb om at bibeholde passende sikkerhedsniveauer - det er, hvad Kommissionens forslag indebærer - eller vi tager skridt til et samarbejde mellem alle jernbaneselskaber i medlemsstaterne om at gennemføre et jernbanesystem i hele EU, der skal transportere passagerer og gods ved høj hastighed samt forsvarligt og sikkert. Det sidste kunne opnås ved at udvikle Railteamalliancen, hvor de væsentligste højhastighedsvirksomheder i Europa samles.

Vi bør bemærke, at der i den europæiske jernbanehistorie allerede er truffet et valg mellem de to systemer. I Storbritannien gennemførte man for 10 år siden de valg, som Kommissionen nu foreslår, i sit eget jernbanenet. Resultatet er en generel forringelse i tjenesterne og en forringelse i sikkerheden, der har medført dødsulykker. På den anden side blev Thalys oprettet for 10 år siden på basis af et samarbejde mellem SNCF og SNCB trods modstand fra Kommissionens side. Resultatet her er en effektiv og sikker kvalitetstjeneste, der modsvarer passagerernes behov.

På baggrund af disse historiske erfaringer vil jeg gerne bede Kommissionen opgive sit valg af konkurrence på jernbaneområdet til fordel for samarbejde.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand, mine damer og herrer! Europa har meget at byde på, der kan gøre livet bedre for os alle og for vores økonomier. Desværre har næsten alle disse gode intentioner navne, der er svære at udtale.

Dette gælder især én af prioriteringerne i dagens jernbanepakke. Interoperabilitet er det magiske ord, som beskriver, hvad vi ønsker, og hvad vi skal opnå, hvis vi virkelig skal have et jernbanesystem i Europa, der fungerer. Lokomotiver og andet rullende materiel skal rettes ind efter hinanden, men til det formål er der brug for godkendelsesprocedurer, som er forbundet med hinanden.

Kommissionen har fremlagt et relevant forslag, som vi har bearbejdet yderligere i Parlamentet i samstemmighed mellem alle de politiske familier. Vi håber, at dette sammen med de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'er) og andre ting vil kunne hjælpe os til at opnå et jernbanesystem, der er bedre koordineret til et fælles Europa. Vores system er baseret på et begreb og princip om gensidig accept og teknisk harmonisering, det indeholder klare tidsfrister og kriterier for tilladelser, og der kræves - hvilket er meget vigtigt - at en national sikkerhedsmyndighed, i det tilfælde hvor en ansøgning om tilladelse afvises, skal bevise, at der er en sikkerhedsrisiko. Det skal ikke ske den anden vej rundt.

Det, vi ønsker, og det, vi håber at opnå, er, at mange af de opgaver, der er blevet overført til Det Europæiske Jernbaneagentur i denne sammenhæng, vil blive udført af agenturet så hurtigt og så formålstjenligt som muligt. Mit håb er, som min kollega Georg Jarzembowski har sagt det, at der under og ved afslutningen af processen vil være mindre bureaukrati her i vores fælles Europa, end det er tilfældet for øjeblikket. Vi har tillid til, at vores forslag kan opnå bred konsensus i Parlamentet ved afstemningen, så det håndgribelige resultat faktisk vil blive mere interoperabilitet.

  Jacques Barrot, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske ordførerne, hr. Ortuondo Larrea og hr. Costa, med deres strålende arbejde, der er udført inden for meget kort tid og vedrører et temmelig teknisk emne.

Hvad angår forslaget om at omarbejde direktiverne om jernbaneinteroperabilitet, ser jeg, at en aftale ved førstebehandlingen er inden for rækkevidde. Det er opnået efter adskillige arbejdssessioner, og jeg vil gerne lykønske særligt hr. Ortuondo Larrea for sit personlige bidrag til at føre dette forslag til ende. Det var vigtigt at etablere en præcis og detaljeret procedure til certificering af lokomotiver og andre jernbanekøretøjer i forbindelse med mulige handlinger fra nationale sikkerhedsmyndigheders side og samtidig at lægge et loft over den maksimale tidsfrist for certificeringsproceduren, som hr. Jarzembowski sagde.

Resultatet af forhandlingerne, hvortil Kommissionen har givet et teknisk bidrag, er et ændringsforslag, som fuldstændig omformer direktivteksten, og som Kommissionen er helt enig i. Hvis denne aftale bekræftes, vil vi derfor kunne sende et solidt, politisk signal til industrien og de nationale sikkerhedsmyndigheder.

Det er nu op til de nationale sikkerhedsmyndigheder at gøre godkendelsesprocedurerne for jernbanekøretøjer billigere og hurtigere. Vi vil også vedtage denne lovgivning på rekordtid og vise, at EU-love kan bevæge sig med samme hastighed som TGV.

Jeg vil gerne svare hr. Costa vedrørende de nationale sikkerhedsmyndigheder. Disse blev oprettet på baggrund af direktivet om jernbanesikkerhed fra 2004. I de fleste af medlemsstaterne betød det at oprette en ny myndighed fra bunden med alle de budget- og rekrutteringsproblemer, det indebar. Det ville være en temmelig svær opgave, hr. Costa, at fjerne en funktion fra disse myndigheder, som de først lige har fået tildelt, og det ville også så tvivl om troværdigheden i vores jernbanepolitik. Jeg er dog enig med Dem. På lang sigt kan vi forestille os, at der en dag vil ske en mere udbredt europæisering af dette instrument. Jeg ønskede at give Dem et svar vedrørende dette punkt.

Jeg er nu kommet til spørgsmålet om sikkerhed, hvor De fungerede som ordfører. Som De ønskede, er dele af disse direktiver blevet overflyttet til det nye direktiv om interoperabilitet. Med undtagelse af overensstemmelse med den nye afgørelse om udvalgsprocedurer via indførelse af forskriftsproceduren med kontrol er den eneste tilbageværende større del af dette forslag spørgsmålet om vedligeholdelse af jernbanekøretøjer og rollen for ihændehavere af køretøjer.

Mere end halvdelen af de stillede ændringsforslag kan principielt eller delvis accepteres af Kommissionen, som de er. Jeg må imidlertid nævne forholdet omkring ændringsforslag 21. I forbindelse med dette ret tekniske emne skal alle forudsete ændringsforslag være i overensstemmelse med allerede eksisterende lovgivning, særligt sikkerhedsdirektivet, men også med den tekniske specifikation for interoperabilitet for vogne, som trådte i kraft den 31. januar 2007, og med beslutningen om det nationale køretøjsregister, der trådte i kraft den 9. november 2007.

Disse ændringsforslag skal så vidt muligt også være i tråd med de forskellige situationer, der kan opstå i praksis. De skal være tæt knyttet til eksisterende praksis inden for andre transportformer. De må ikke indebære, at der i lovgivningen værnes om en kontraktlig kommerciel model, der kan udvikle sig i takt med reformen af jernbanesystemet. Derfor kan ændringsforslag 21 ikke godkendes af Kommissionen. Det samme gælder for ændringsforslagene 3 til 7, 10, 14, 17 og 22, hovedsageligt af rent tekniske eller juridiske årsager.

Jeg ønsker at slutte med nogle bemærkninger om den foreslåede ændring af forordningen om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur. Eftersom de nye funktioner, der er overdraget til Det Europæiske Jernbaneagentur, grundlæggende afhænger af direktiverne om interoperabilitet og sikkerhed samt direktivet om førercertificering, bør teksten ikke give anledning til større problemer.

I forbindelse med ændringsforslag 4, hvor De ønsker, at agenturet skal agere som de nationale myndigheders certificeringsorgan, er jeg glad for, at man er kommet frem til et fornuftigt kompromis i forbindelse med hr. Ortuondo Larreas betænkning. På lang sigt kunne agenturet påtage sig dette ansvarsområde, men for indeværende er eksperter enige om, at en sådan reorganisering ville være forhastet. De potentielle modeller for et samarbejde mellem Det Europæiske Jernbaneagentur og de nationale sikkerhedsmyndigheder skal undersøges. Kommissionen har forpligtet sig til at vurdere effekten af alle disse muligheder, for at den bedste beslutning kan træffes inden 2015.

De andre ændringsforslag er enten delvis eller principielt acceptable, som de er, med undtagelse af tre. For det første tildeles agenturet i ændringsforslag 5 en mæglingsrolle, når der er problemer med udstedelse af sikkerhedscertifikater. Vi er ikke enige i dette ændringsforslag af de allerede anførte grunde. For det andet accepterer vi ikke ændringsforslag 6, fordi det hænger sammen med den tilsvarende artikel i direktivet om jernbanesikkerhed. Endelig accepterer vi ikke ændringsforslag 8, hvor agenturet ville få en rolle som rådgiver i kommercielle projekter, idet denne opgave modsvarer et fællesskabsorgan.

Jeg har lyttet omhyggeligt til alle talerne i dag. Jeg føler, at Parlamentet i det store og hele og på passende vis har loddet værdien af disse bestemmelser, som fastsættes for virkelig at europæisere vores jernbaner. Jeg har ikke til hensigt at besvare alle de stillede spørgsmål. Jeg ønsker blot at sige, at vi har tildelt 85 % af midlerne til jernbaneprojekter til de transeuropæiske jernbanesystemer. Jeg ønsker at fortælle hr. de Grandes Pascual, at vi ikke har tilsidesat bjergruterne, særligt Pyrenæerne.

Jeg ønsker også at sige, at uanset hvilken holdning, man har til jernbanesystemet, må vi ikke desto mindre indrømme, at hvis vi ønsker, at togene skal gøre comeback i Europa, skal vi gøre en helhjertet indsats for at europæisere systemet via teknisk interoperabilitet og harmoniserede sikkerhedsforordninger.

År 2007 vil blive et afgørende år for jernbanetransporten. Siden 1. januar har den nationale og internationale godstransport været åben for konkurrence. Vi ser, at genoplivningsprocessen i sektoren begynder at bære frugt. Jernbanernes markedsandel, der siden 1970 har været faldende i de fleste af medlemsstaterne, har nu stabiliseret sig og er faktisk stigende.

Lovgivningsforslagene, De drøfter her i dag, vil bidrage til, at jernbaneselskaberne kan konkurrere med vejtrafikken. Jeg er derfor yderst tilfreds med aftalen om direktivet om interoperabilitet, og Kommissionen vil gøre alt, hvad den kan, for at få en hurtig aftale i stand om de andre to aspekter af disse tiltag.

Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over for alle de medlemmer, der har ydet en vedholdende indsats i forbindelse med et så teknisk emne. Jeg føler, det har hjulpet os til at gøre meget hurtigere fremskridt, eftersom vi ville have mistet et kostbart år, hvis vi havde skullet se frem til en andenbehandling. Jeg føler derfor, at 2007 vil blive et godt år for jernbanetransporten, og det gør det også til et godt år for kampen mod den globale opvarmning, hvor vi ved, at jernbanetransport kan være særligt nyttig.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Eftersom to tog ikke kan køre ind på den samme perron samtidig, vil vi stemme om Costa-betænkningen i morgen og om Ortuondo Larrea-betænkningen tirsdag den 11. december i Strasbourg.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Kommissionens forslag om at forbedre lovgivningen på området for interoperabilitet bifaldes, når man tager behovet for at forbedre jernbanetransportsystemet i EU i betragtning.

De nationale procedurer for certificering af lokomotiver og rullende materiel såvel som for certificering af lokomotivførere,er meget forskellige og forhindrer faktisk den frie bevægelighed for tog på Unionens område.

Det er ekstremt vigtigt, at forordningerne om interoperabilitet udbredes til hele jernbanenettet i Fællesskabet. Transeuropæiske net er allerede designet ud fra et princip om interoperabilitet, og i forbindelse med investeringer bør der således fokuseres på normale jernbaner og alle kategorier af rullende materiel, for at de i fremtiden kan nå de fælles standarder i Europa.

Interoperabilitet er et krav, men der er også regioner i det europæiske område, hvor der ikke kan bygges jernbaner, der er forenelige med højhastighedstog: Bjergregioner, generelt isolerede regioner, jernbaner, der går igennem tunneler og viadukter.

Jeg mener, at lovgiveren bør udstede specifikke bestemmelser, fordi vi på den ene side ikke kan berøve disse regioner fordelene ved togtransport og på den anden side ikke kan ignorere forhold i forbindelse med sikkerhed for passagerer, tog og selve infrastrukturerne.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) De nationale jernbanesikkerhedsregler, der er pålagt af medlemsstaterne, er afgørende for, at jernbanesystemerne kan opfylde sikkerhedskravene, og for deres interoperabilitet.

Når enhver form for rullende materiel er taget i brug, skal der udpeges en juridisk person med ansvar for dets vedligeholdelse. Jeg mener, at de tekniske specifikationer bør angive de grundlæggende parametre og tekniske egenskaber, der er påkrævet til vedligeholdelse af komponenter, underenheder eller enheder, der er indbygget i eller designet til at blive indbygget i et jernbanedelsystem.

Der er pålagt hastighedsbegrænsninger på 66 % af jernbanenettet i Rumænien på grund af jernbaneinfrastrukturens tilstand, og 77 % af det rullende materiel er nedslidt. Rumænien er nødt til at investere i udvikling af jernbanetransport. Jeg finder det ekstremt vigtigt, at Rumænien og Bulgarien hurtigt forbindes til jernbanesystemet for højhastighedstog.

Sikkerhed inden for jernbanetransport er af afgørende betydning. Den første serie projekter vedrørende de fælles sikkerhedsmål for jernbaner, som har til formål at forbedre indsatsen på området for sikkerhed på jernbaneområdet i medlemsstaterne, vil blive vedtaget af Kommissionen inden den 30. april 2009 og den anden serie projekter inden 30. april 2011. Jeg beder Kommissionen støtte de nye medlemsstater i at få adgang til de tilgængelige fællesskabsinstrumenter for at udvikle infrastrukturen på transportområdet.

19. Udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed (10076/6/2007 - C6-0352/2007 - 2005/0260(COD)) (Rapporteur: Ruth Hieronymi) (A6-0442/2007).

  Ruth Hieronymi, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I dag skal vi drøfte Parlamentets og Rådets forudforhandlede fælles holdning til en revision af direktivet vedrørende udøvelse af tv-/radiospredningsvirksomhed. Vi kan betragte dette som en stor succes for Parlamentet, Rådet og Kommissionen, så jeg vil gerne begynde med at udtrykke min varmeste tak til mine kolleger i Parlamentet fra alle politiske grupper og fra alle de involverede udvalg, især skyggeordførerne fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, Henri Weber, Ignasi Guardans Cambó og Helga Trüpel. Deres store indsats har gjort det muligt for os at præsentere en succes, et fælles resultat, her i dag.

Jeg vil ligeledes rette en tak til kommissær Reding - årets kommissær 2007, tillykke! - som har fremlagt dette forslag til en revision af direktivet med en beslutsomhed, der var lige så stor som samarbejdsviljen, og som har arbejdet på dette forslag sammen med os.

Jeg vil desuden rette en tak til Rådet, specielt til det tyske formandskab, under hvis ledelse det blev muligt at nå frem til den fælles holdning, samt til det nuværende portugisiske formandskab, som trofast har forsvaret den fælles holdning og således givet os mulighed for at drøfte den i dag og stemme om den i morgen.

"Fjernsyn uden grænser" er afgørende til sikring af informationsfrihed og mediepluralisme i Europa. Derfor er vi utroligt glade for, at vi har fået mulighed for at opdatere dette direktiv i rette tid. På grundlag af princippet om oprindelsesland har vi opnået fælles målsætninger for traditionelt fjernsyn og nye former for fjernsyn, uanset platform. For traditionelt fjernsyn indebærer dette hovedsagelig retten til korte reportager fra hele Europa, sikkerhed for bedre adgang for handicappede, bedre kontol af reklamer rettet mod børn og uafhængigt nationalt tilsyn med medierne.

Vi har imidlertid også forbedret det finansielle grundlag for kommerciel tv-spredning, ikke gennem flere reklamer - de er stadig fastsat til maksimum 12 minutter pr. time - men ved at indføre smidigere regler. Vi har taget det vanskelige skridt at tillade produktplacering, således at private tv-selskaber i konkurrence med Google og andre konkurrenter vil være i stand til at tilbyde "free-to-air"-fjernsynstjenester i fremtiden. Det var Parlamentet, der arbejdede på at sikre gennensigtighed på området.

Med hensyn til moderne tv på internettet vil der efter beslutningen i morgen og den efterfølgende implementering af denne på nationalt plan gælde det princip, at tv stadig er et økonomisk og kulturelt produkt, uanset hvilken teknologi der anvendes. Dette er den europæiske model, vi har sikret med dette direktiv om de audiovisuelle medietjenester, som det vil blive kaldt i fremtiden. Tv på internettet og mobil-tv bør også have en fremtid i Europa, ikke blot som et økonomisk produkt, men også som en grundlæggende garanti for informationsfrihed og mediepluralisme.

Det er derfor, det er så vigtigt at have iværksat dette moderniserede direktiv i rette tid. "I rette tid" betyder, at de forestående forhandlinger om telekommunikationspakken, som er startet nu, såvel som drøftelserne om onlineindhold kan finde sted inden for afklarede juridiske rammer for traditionelle og nye audiovisuelle medietjenester.

Derfor beder jeg om Deres støtte ved afstemningen i morgen, således at vi kan sikre et bredt flertal for en udvikling inden for den europæiske mediepolitik.

  Viviane Reding, Medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Det er altid en stor tilfredsstillelse for en mor at se det barn, hun har bragt til verden, vokse op og blive en livlig og intelligent teenager. Det er sådan, jeg føler i aften over for vores direktiv om audiovisuelle medietjenester "uden grænser", en følelse af tilfredshed og stolthed, som jeg gerne vil dele med barnets gudmoder, vores udmærkede ordfører, Ruth Hieronymi.

Der er mange måder at teste et barns intelligens på. Fru Hieronymi har lavet en liste over disse: Et anvendelsesområde, der er blevet tilpasset fremtidens audiovisuelle midler, eftersom det er blevet udvidet til også at omfatte audiovisuelle medier såsom video on demand. Princippet om oprindelsesland er endnu en gang blevet bekræftet, og således er programmernes frie bevægelighed blevet konsolideret, og procedurer for kommunikation og dialog er blevet tilføjet for at undgå eller løse potentielle konflikter. Der er skabt balance mellem respekten for forbrugerne og større frihed for virksomhederne. Retten til information er blevet udvidet med de nye regler om adgang til korte uddrag af de vigtigste begivenheder. Alle disse nye elementer, og endnu mere, er efter min mening udtryk for en intelligent balance mellem fornyelse og respekt for værdier.

Som bevis på barnets vitalitet vil jeg gerne pege på, at den kulturelle mangfoldighed på det digitale område er blevet fremmet, nye reklameteknikker er blevet anerkendt, juridiske rammer for produktplacering er omsider blevet fastlagt, opmærksomheden er omsider blevet rettet mod vores syns- og hørehæmmede medborgeres adgang til audiovisuelle medier, og industrien er blevet vist tillid i form af gennemførelsesbestemmelser for direktivet, som anvender selvregulering eller samregulering.

Parlamentet spillede en vigtig rolle i opfostringen fra barn til ung, og i den forbindelse vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed. Dette er endnu et eksempel på et fremragende samarbejde mellem de tre institutioner, som med held har gennemført en lovgivning, der vil blive et væsentligt grundlag for sektoren og kulturen i fremtiden.

Det er nu tid til, at barnet forlader reden og flyver ud i verden som voksen. Når der er tale om et fællesskabsdirektiv, betyder det, at det skal gennemføres af medlemsstaterne. I overensstemmelse med EU-politikken håber jeg virkelig, at dette stadie ikke resulterer i et overvægtigt barn, hvilket ville være så meget mere paradoksalt, som vi i det nye direktiv opfordrer sektoren til at udvikle adfærdskodekser vedrørende reklame rettet mod børn, som kan føre til overvægt. Derfor håber jeg, at medlemsstaterne så vidt muligt vil undlade at tilføje nationale forpligtelser til skade for deres audiovisuelle industri.

Jeg er helt sikker på, at den tekst, De får fremlagt til godkendelse i morgen, vil sørge for ægte retlig sikkerhed i sektoren og ligeledes fremme vores samfundsværdier og kulturelle værdier. Med disse retlige rammer er EU foran med lovgivingen i forhold til andre verdensdele. Jeg synes, vi kan være stolte af den. På det kreative område er den også en hjælp for vores industier. Vi medvirker til at få den bedst mulige finansieringsordning for vores film og til at skaffe europæerne adgang til programflader med primaindhold på gratis tv-net. Så det er her i aften sammen med Dem og takket være Dem, at jeg føler, at missionen er fuldført.

  Gunnar Hökmark, på vegne af PPE-DE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Lad mig først lykønske og takke ordføreren for det udførte arbejde og ligeledes kommissæren. Der er mange forskellige og meget stærke synspunkter i denne sag, og alligevel er det lykkedes at fremkomme med et forslag, som vi drøfter her i aften, og som viser vejen frem for europæisk fjernsyn.

Der er nogle få ting, som jeg synes, det er vigtigt at understrege. Blandt andet indfører vi lovgivningen om princippet om oprindelsesland, hvilket betyder et bedre og stærkere grundlag for mangfoldighed, men også for fælles europæisk fjernsyn og - hvilket er et vigtigt punkt - bedre betingelser for europæisk filmindustri, eftersom dette område er tæt forbundet med tv-sektoren. Desuden vil det gøre det lettere for frie medier at eksistere på tværs af Europas grænser.

Selvfølgelig er der visse ting, der kunne have været endnu bedre. Jeg mente selv, at det ville have været godt, hvis vi havde haft større åbenhed omkring emnet reklametid, men der er skabt større smidighed her. Jeg tror også, at det forslag, der nu er kommet igen omkring emnet produktplacering, er med til at skabe forbedríng. Derfor har vi grund til at være tilfredse med den udvikling, der er sket.

Lad mig sige én ting vedrørende fremtiden, eftersom denne lovgivning i vid udstrækning tager udgangspunkt i, at der er en forskel mellem det, der kaldes lineære og ikkelineære medietjenester. Jeg tror, at forskellen kommer til at spille en stadig mindre rolle i fremtiden. Det er allerede nu tydeligt, at denne forskel ikke er så stor eller så relevant. Jeg mener, det er vigtigt at følge udviklingen inden for dette område, så vi ikke ender med en situation, hvor traditionelle tv-medier i Europa er mindre gunstigt stillede end dem, der udsender ikkelineær radio og tv gennem internettet eller på anden vis, for i det lange løb kan det ende med at skade vores chancer i den globale sammenhæng. Lad mig endnu en gang takke ordføreren og sige, at vi har taget et skridt fremad.

  Catherine Trautmann, på vegne af PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Lad mig begynde med at citere min kollega Henri Weber. Denne tekst er et acceptabelt kompromis for Den Socialdemokratiske Gruppe, og det lykkedes os under forhandlingerne at få tilføjet nogle vigtige bestemmelser til bevarelse af den europæiske model på det audiovisuelle område. Jeg vil gerne rette en tak til fru Hieronymi for hendes beslutsomhed, tålmodighed samt en særdeles åben og positiv holdning og et ønske om at nå frem til et kompromis.

Der var visse problemer omkring den digitale revolution i forbindelse med den videnbaserede økonomi, som nødvendiggjorde denne revision. Bestemmelserne er på passende vis blevet udvidet til også at gælde for de nye audiovisuelle tjenester. Der er garanteret beskyttelse af mindreårige, ligesom EU-borgere beskyttes mod opfordringer til enhver form for forskelsbehandling. De nye tjenester skal bidrage til finansiering af film og den europæiske audiovisuelle komponent. En procentdel af deres omsætning vil blive indsat på støttekonti, og europæiske produktioner kommer til at figurere i online kataloger. Mediepluralisme er nu blevet et officielt krav. De nationale tilsynsmyndigheder har fået en større rolle, og det anbefales på det kraftigste medlemsstaterne at indføre bestemmelser om adgang for alle.

Med hensyn til reklamer ønskede Den Socialdemokratiske Gruppe at bevare bestemmelserne fra det nuværende direktiv. Reklamer er begrænset til 20 % pr. time, og varigheden mellem to reklameblokke skal nu være mindst 30 minutter, hvorimod vi ønskede at bevare de 45 minutter for europæiske tv-kanaler. Ikke desto mindre er vi tilfredse med, at produktreklamer er forbudt i dokumentarprogrammer, nyhedsudsendelser og børneprogrammer. Medlemsstaterne kan imidlertid vælge at tillade denne form for reklame i film, tv-fiktion og sportsudsendelser. I så fald er der faste regler for produktplacering for at forhindre misbrug og visse uhensigtsmæssige virkninger.

Der er således fundet en balance mellem ytringsfrihed, nyhedsformidling, offentlig adgang til nye tjenester såsom video on demand samt indhold af kulturel og økonomisk værdi. Der er lagt vægt på kvalitet, og dette vil give den europæiske produktion mulighed for at styrke sin stilling. Det er en af de betydeligste virkninger af direktivet.

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg føler, vi har afsluttet en meget lang rejse. Det har taget os lang tid og har krævet en indsats fra mange mennesker, mange medlemmer og mange eksperter, også mennesker, som har fulgt denne forhandling på nært hold uden for Parlamentet, fordi den var så vigtig for dem. Vi bør alle klappe os selv på skulderen, da den tekst, som er resultatet af alle disse forhandlinger og drøftelser, vedtages enstemmigt i morgen, medmindre der sker noget uventet, måske endog uden afstemning, som den egentlige test, der viser, at en tekst som denne næsten kan vedtages med bifald.

Tiden er derfor inde til at lykønske fru Hieronymi og de øvrige skyggeordførere, men især fru Hieronymi og naturligvis også kommissæren. Hun siger, at hun føler, missionen er fuldført, og hun har ret. Det har hun grund til at føle i dag.

Dette betyder, at vi vedtager et meget klart retsgrundlag med klare regler, som vil gøre investering i audiovisuelle medier mere sikker på flere måder. Reglerne vil kunne udvides til nye digitale medier og nye midler tilknyttet nye medier med alle de nødvendige elementer, som kræves med henblik på beskyttelse af forbrugere og mindreårige, uden at man samtidig overlapper eller blot forenkler de eksisterende bestemmelser. De nye midler er jo nye, så de retlige modsvar skal også være nye.

De nye reklameregler er bestemt mere smidige, det er vi klar over. Vi har drøftet dem og givet vores opbakning. I det store og hele var det min gruppe, der gjorde den største indsats for at sikre, at denne tekst endelig kom i stand, fordi vi ikke har denaturaliseret den europæiske audiovisuelle model. Så langt er vi rent faktisk aldrig gået, men vi ved - og dette bør vi ikke lægge skjul på, for vi gik også ind for produktplacering, og vi gjorde det med god samvittighed - at hvis vi vil have gratis tv til serene, selv om det aldrig er gratis, men det er det for seerne, og hvis vi ikke vil have dette gratis tv betalt udelukkende over skatterne og statsbudgettet, skal det kunne finansieres inden for konkurrencerammer. Dette er baggrunden for, at vi har tilladt produktplacering. Vi har sørget for gennemsigtighed og har gjort det helt klart, hvordan og hvornår den bør gennemføres.

Det er nu tid til at sørge for gennemførelsen. Her vil jeg opfordre Kommissionen til at påtage sig sit ansvar igen. Ganske vist er ungerne fløjet fra reden, men ikke fuldstændig. Gennemførelsen bør overvåges meget nøje, og især bør der gøres noget med hensyn til et enkelt aspekt, hvor jeg nærer alvorlig bekymring. Jeg tror, der hersker den generelle opfattelse i visse medlemsstater, at der ikke findes nogen regler for europæisk fjernsyn fra nu af og til gennemførelsen. Lovene gælder tilsyneladende ikke længere. Dette er imidlertid ikke sandt. Direktivet om fjernsyn uden grænser, som stadig er gældende, fastlagde reklamebestemmelser, og reglerne angav, hvad der kunne gøres, og hvad der ikke kunne gøres. Der hersker den generelle opfattelse, at de gældende regler ikke gælder, før de nye lovregler, det nye direktiv er gyldigt i medlemsstaterne. Her er det Deres ansvar og Kommissionens ansvar at påpege, at denne opfattelse er forkert, og at det er en forkert måde at anskue situationen på.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Ændringerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-/radiospredningsvirksomhed har til formål at sikre, at modtagerne af audiovisuelle medietjenester i medlemsstaterne får fuld gavn af fordelene i det indre marked via gennemførelsen af principperne om lovgivning ifølge oprindelseslandet.

Ændringen af direktivet vil bring EU's bestemmelser i overensstemmelse med de seneste teknologiske fremskridt. I Kommissionens forslag skelnes mellem lineære tjenester, dvs. udsendelse via traditionelt tv, internet eller mobiltelefoner, hvor indholdet hele tiden sendes ud til seeren med et løbende program, og ikkelineære tjenester svarende til tv, hvor udsendelserne via selvvalg hentes ned fra et net.

Hvis det såkaldte direktiv om fjernsyn uden grænser blev bevaret i sin nuværende form, ville det øge de uberettigede forskelle i lovgivningens behandling af forskellige måder at distribuere lignende eller identisk medieindhold på. De nuværende bestemmelser om fjernsyn bør fortsat være i kraft vedrørende lineære tjenester. Hvad ikkelineære tjenester angår, bør der imidlertid fastsættes grundlæggende minimumsbestemmelser. Disse kunne f.eks. vedrøre beskyttelse af mindreårige, forbud mod tilskyndelse til racehad og forbud mod skjult reklame. Alt dette indgår i de foreslåede ændringer. Gruppen Union for Nationernes Europa vil derfor stemme for forslaget.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! I forbindelse med vores fornyede overvejelser om den nye udgave af direktivet om udøvelse af tv-/radiospredningsvirksomhed, fremover kaldet direktivet om audiovisuelle medietjenester, har vi også løbende ført en kulturpolitisk debat vedrørende kulturel diversitet og bevarelsen af kvalitet i fjernsynspredningen. Med Parlamentets endelige beslutning er lovgivningsprocessen faktisk først lige begyndt, så vi er allerede forud for begivenhederne.

Jeg opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af subsidiaritetsprincippet i direktivet og fuldt ud udnytte mulighederne for mere kulturel diversitet og mediediversitet. Dette gælder især for flere rettigheder til uafhængige producenter, bidraget fra ikkelineære tjenester som f.eks. leverandører af video-on-demand som støtte til europæiske produktioner og begrænsning af mulighederne for produktplacering. Især bør statslig tv- og radiospredning i Europa kunne klare sig uden produktplacering.

Gennem hele arbejdet med den nye udgave af direktivet har vi diskuteret grundlæggende principielle spørgsmål. Diskussionen drejede sig om, hvor meget markedsliberalisering vi ønsker, og hvor præcist vi vil lovgive. Som Gruppen De Grønne ser det, har løsningen på denne uoverensstemmelse været mere markedsorienteret liberalisering, især reklamer. Derfor vil vores gruppe ikke støtte den nye udgave af direktivet i afstemningen i morgen. De talrige nye muligheder for endnu mere reklame - både i sportsprogrammer, serier og spillefilm - vil reducere kvaliteten i de europæiske medier. Public servicemedier vil derfor spille en endnu vigtigere rolle i fremtiden, og nationale lovgivere bør give dem mulighed for at opfylde deres mandat til at informere og oplyse så omfattende så muligt, også via nye medier som mobiltelefoni og internettv. Det er grunden til, at vi - også i forbindelse med behandlingen af den nye udgave af telekommunikationsdirektivet - er nødt til at opstille en hensigtsmæssig ramme på europæisk plan, hvis tv- og radiospredning i fremtiden i højere grad skal modtages via mobiltelefoner eller internet.

  Doris Pack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det kompromis, som Ruth Hieronymi har fået i stand - naturligvis med hjælp fra sine kolleger - er noget, jeg kan gå helhjertet ind for. Jeg vil gerne rette en varm tak til hende. Det var en meget vanskelig opgave, og hun har gjort det fremragende. Jeg mener, at kompromiset dækker det meste af det, vi ønskede at opnå under førstebehandlingen.

Som bekendt har den hastighed, som teknologien udvikler sig med, gjort, at det gamle direktiv er blevet forældet. Jeg var selv med til at arbejde på det første direktiv. Vi har fået nye ting, nye udsendelsesmuligheder, nye selvvalgstjenester sammen med traditionelt fjernsyn, så vi har brug for det nye direktiv. For mit vedkommende var det i denne sammenhæng vigtigt at bevare princippet om oprindelsesland og bevare korte reportager. Der er indført mere smidige reklameregler, men jeg mener, det er rigtigt at bevare en maksimumgrænse på 12 minutter i timen. Som det var tilfældet før, vil film og nyhedsprogrammer ikke blive afbrudt.

Som det er kommissæren bekendt, var produktplacering et vanskeligt punkt. Mange af os stemte for det aktuelle kompromis med tungt hjerte. Det positive er imidlertid, at forbuddet kommer først og efterfølges af de undtagelser, som allerede er nævnt. Hvis de anvendes korrekt, tror jeg ikke, vi får amerikanske tilstande. Forbuddet mod reklamer i børneprogrammer er også noget, jeg glæder mig over. Kompromiset sætter den audiovisuelle sektor i stand til at leve op til de store forandringer, der foregår, og tilpasse sig teknologiske forhold og markedsvilkår. Kompromiset hjælper den audiovisuelle sektor med at blive mere konkurrencedygtig i fremtiden. Kompromiset udgør på nuværende tidspunkt den bedste balance mellem mediepluralisme og kulturel diversitet og giver mulighed for at udvikle en mere konkurrencedygtig europæisk audiovisuel industri.

Lad mig endnu en gang rette en varm tak til kommissæren, men især også til Ruth Hieronymi.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg kan kun tilslutte mig, hvad der er blevet sagt. Med hjælp fra institutionerne og engagement fra vores ordførers og hendes kollegers side har vi skabt et direktiv, som skal bringe vores audiovisuelle industri ind i fremtiden med behørig respekt for vores værdier og kulturer. Det er et stort skridt frem for den europæiske audiovisuelle industri, og jeg kan kun glæde mig over dette sammen med de talere, som har givet udtryk herfor.

Der blev spurgt, hvad der vil ske frem til den faktiske gennemførelse af det nye direktiv. Her kan jeg forsikre medlemmet om, at vi vil fortsætte med at anvende reglerne i direktivet om fjernsyn uden grænser. Jeg har netop indledt en overtrædelsesprocedure mod Spanien for at have overskredet grænsen for reklametid. Det samme vil ske for alle medlemsstater, som ikke følger reglerne. Indtil vi får nye regler, er det stadig de gamle, der gælder.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Claire Gibault (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne rose fru Hieronymi og hr. Guardans for deres fremragende dialog med medlemmerne og for kvaliteten af de betænkninger, de har udarbejdet med Rådet, og som har ført til fremlæggelsen af denne udprægede konsensusbetænkning ved andenbehandlingen.

Rådet har accepteret et stort antal af Parlamentets ønsker og alle min politiske gruppes ønsker. Det glæder mig, at man har medtaget to punkter i teksten, som ligger mit hjerte særligt nær, nemlig princippet om oprindelsesland og beskyttelsen af børn i forbindelse med reklamer.

Parlamentet har vist sig i stand til at føre forhandlinger med Rådet, som har frembragt en langt mere udførlig tekst end før. Det har ikke været nogen nem opgave, men vi har nået vores mål. Nu håber jeg, gennemførelsen i national ret vil blive fremmet ved hjælp af god vilje hos vores regeringer.

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) De nye lovregler om fjernsyn uden grænser har ikke haft ubetinget succes. Det er glædeligt, at vi er ved at skabe retsgrundlag for digitalt og ikkelineært tv. Det er også i den ellevte time på grund af den hurtige teknologiske udvikling. Jeg finder det meget vigtigt, at de public servicestationer, som formidler Fællesskabets værdier, udnytter de muligheder, som de nye teknologier giver. Hvis public servicekanaler ikke kan holde trit med kommercielle kanaler med hensyn til teknologisk kvalitet, kan man frygte, at de vil miste de seere, de har haft indtil nu, og deres kulturelle programmer, programmer af almen interesse og andre kvalitetsprogrammer vil ikke nå ud til de yngre generationer. Den endelige udgave er en grundig opblødning af reglerne om reklame. Det er særligt irriterende, at vi heller ikke har haft held med at forbyde den forøgelse af omfanget af reklamer, som har sneget sig ind, selv om vores vælgere i hele Europa beklager dette. Det er også sørgeligt, at selv børneprogrammer kan afbrydes af reklamer. Lovreglerne om produktplacering er et anstændigt kompromis. Lovgivningen opfylder ikke mange af Europa-Parlamentets målsætninger, men hvis den ikke var der, ville den manglende lovgivning sandsynligvis være endnu mere problematisk.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg glæder mig over Rådets fælles holdning, som medfører nogle vigtige ændringer vedrørende beskyttelse af børn og mindreårige, handicappedes adgang til audiovisuelle tjenester og produktplacering.

Spotreklamer for alkohol og tobak opfattes af unge som en måde at blive socialt accepteret blandt voksne på, og det er laster, som kædes sammen med fysisk tiltrækning, sjov, eventyr og fornøjelse. Endvidere undergraver intens reklamering for føde- og drikkevarer med et højt fedt- og sukkerindhold, især når den er henvendt til børn, de positive initiativer til beskyttelse af folkesundheden såsom ernæringsvejledning og korrekt mærkning af produkter. EU står med et overvægtsproblem, og tv forværrer problemet. I Spanien er 48 % af reklamerne under børneudsendelser reklamer for slik, fastfoodprodukter og chips, og i Storbritannien udgør fødevarer, der er rige på fedt og sukker, 80 % og 90 % af tv-reklamerne.

Rådets tekst lægger vægt på udviklingen af adfærdskodekser vedrørende reklamer for "junk food" henvendt til børn og på indførelsen af filtersystemer og pinkoder, som vil øge beskyttelsen af mindreårige mod den negative indflydelse fra audiovisuelle tjenester og spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af fedme.

20. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! For nylig vedtog Parlamentet en klog beslutning om relationerne til en af sine nabostater. Jeg vil gerne citere nogle virkelige sætninger. Lyt opmærksomt og uden frygt: "der henviser til, at den" russiske "offentlighed ikke er tilstrækkeligt informeret om omfanget af de forbrydelser, der er blevet begået under" anden verdenskrig, "især i" Finland, de baltiske stater, Katyn og Königsberg-området; Parlamentet "mener, at borgerne i" Rusland "er berettiget til at høre sandheden om strategierne i forbindelse med krig og folkemord, der er blevet gennemført i deres navn, og få kendskab til, hvem der udførte krigsforbrydelserne"; Parlamentet "mener, at" Rusland "må acceptere sin" sovjetiske "fortid på ærlig vis, for at der kan ske fremskridt, og at en forarbejdning af fortiden er en nødvendig forudsætning for forsoning med" Ruslands "naboer".

Det har vores Parlament faktisk sagt - til Serbien, som værdsatte vores forslag, men eftersom Parlamentet ikke benytter sig af dobbeltmoral, må samme form for opfordringer bruges i vores dokumenter om Rusland.

  Lívia Járóka (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker formanden. Jeg vil gerne sige et par ord om europæiske romaers situation i forbindelse med vores udtalelse, som blev vedtaget på sidste plenarmøde. Jeg føler, det er nødvendigt, at Kommissionen og Parlamentet arbejder sammen og tager ansvar for denne minoritet ved at påtage sig en langt mere empatisk rolle, end de har gjort hidtil, og udarbejder, gennemfører og overvåger programmer, som sigter mod inklusion af sociale grupper, der er blevet udelukket og marginaliseret. Som led heri ville det være vigtigt for medlemmerne af Parlamentet at arbejde side om side med de kommissærer, som er direkte eller indirekte ansvarlige for minoriteter, deres integration og deres inklusion, og som specialistgruppe i fællesskab at udarbejde en omfattende, grænseoverskridende romastrategi med effektiv overvågning, der ville give dem, der bor i de mest underprivilegerede områder, og de mest dårligt stillede grupper mulighed for at få adgang til EU's udviklingsprogrammer. Det ville kræve, at der udarbejdes et fælleseuropæisk krisekort, der ville gøre det nemmere at vurdere de områder, der er ramt af alvorlig fattigdom. De Kristelige Demokrater var de første her i Parlamentet, der for to år siden vedtog en romastrategi. Jeg så gerne, at de andre partier sluttede sig til den. Det er efter min mening meget vigtigt for os at deltage sammen, side om side, ved romahøringen den 14. februar, og at gøre noget for denne minoritet. Det er meget vigtigt, at der bliver gjort noget.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! Ifølge øjenvidner fandt der den 14. november i år kl. ca. 15 en hastighedsoverskridelse sted, der nærmest trodser enhver beskrivelse, og som involverer Harald Rømer, generalsekretær for Europa-Parlamentet, der tilsyneladende befandt sig i en diplomatbil indregistreret i Luxembourg, som kørte fra Europa-Parlamentet til Strasbourg centrum. Spurve blev mast under bilens hjul, da han for fuld fart kørte ned ad Allée de la Robertsau og med en hastighed på over 100 km/t drønede forbi køretøjer, der kørte langsomt i den tætte trafik, hvorved han tvang forskrækkede fodgængere til at springe i sikkerhed fra fodgængerfeltet.

Jeg vil derfor gerne stille hr. Rømer et par spørgsmål: Kørte De rent faktisk i det omtalte køretøj på det omtalte tidspunkt? Hvem sad ved rattet? Hvilke instruktioner havde De - eller havde De ikke - givet chaufføren? Hvorfor blev det omtalte køretøj ført på en så uforsvarlig måde, og hvorfor blev hastighedsgrænsen overskredet i så voldsom grad? Mener De ikke, at færdselsloven gælder for Dem? Er De ikke enig i, at De som Parlamentets øverste embedsmand bør udvise særligt hensyn over for andre og overholde færdselsloven? Har De tænkt Dem at opføre Dem på samme måde i fremtiden, og skal andre trafikanter køre i frygt for Dem?

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! I søndags valgte rumænerne for første gang deres repræsentanter til Europa-Parlamentet. Rumænien tilslutter sig den europæiske tradition med direkte valg til Parlamentet, som startede i 1979.

Valget i Rumænien har vist os, at vi har et stort ansvar over for det rumænske folk, som vi er nødt til at fortællere mere om EU og forklare fordelene ved og kravene fra den familie, vi tilhører. Selv om Rumænien er det land med næststørst tilslutning til EU, var valgdeltagelsen relativt lav - 29,4 %. Ikke desto mindre var valget en dundrende succes for tendensen hos Europas folk. Der er nu næsten tre gange flere repræsentanterne for Det Demokratiske Parti i Rumænien her i Parlamentet, og efter vores sejr er PPE-DE's vægt i Parlamentet forøget med næsten 4 %.

Jeg takker rumænerne for deres tillid, og jeg takker Dem for de positive signaler, De har sendt til de rumænske vælgere.

  Pierre Pribetich (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Sandet i Kosovos timeglas løber ubønhørligt ned, og snart er det den 10. december. Desværre diskuteres der fortsat for døve øren om et yderst autonomt Kosovo inden for Serbiens grænser eller overvåget uafhængighed. Valgene til den lovgivende forsamling den 18. november styrkede kun de politiske aspirationer med sejr til tilhængerne af uafhængighed ved en afstemning præget af rekordlav valgdeltagelse.

Derfor må EU finde på en anden strategi end uafhængighed og derved bekræfte en europæisk udenrigspolitik. Selve ordet uafhængighed er en fælde, et synonym for kaos i Europa. Ved at acceptere denne proces, åbner vi en Pandoras æske med al den nationalisme, regionalisme og lokalpatriotisme, det indebærer på vores eget territorium.

I en globaliseret verden er uafhængighed en illusion. Alle parter må opfordres til at opbygge et regionalt fællesskab med fredelige meningsudvekslinger, der respekterer de demokratiske principper. Støtte til opdeling og uafhængighed vil kun forstærke nationalismen. Lad os huske præsident François Mitterrands ord til Parlamentet: Nationalisme er krig, og krig er ikke kun fortid, det kan også blive vores fremtid.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det er meget sandsynligt, at Irland bliver det eneste europæiske land, der afholder folkeafstemning om Lissabontraktaten. Jeg går selv ind for EU og har stemt ja i alle traktatafstemninger. Men jeg har et problem, og jeg beder Rådet om at løse det.

Vi har brug for en konsolideret version af traktaten, før vi beder vores borgere om at træffe en informeret beslutning. Prøv f.eks. at se på traktatens side 51, et afsnit, der hedder "Ikke-forskelsbehandling og unionsborgerskab", som enhver borger kunne have lyst til at læse og vurdere. Stk. 32 lyder: "Artikel 17 erstattes af teksten fra artikel 12." Stk. 33 lyder: "Der indsættes en artikel 17 A, der affattes som artikel 13; i stk. 2 erstattes ordene 'Når Rådet vedtager' af 'Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage grundprincipper', og ordene i slutningen 'træffer det afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251' udgår."

Jeg behøver ikke læse mere. Jeg tror, folk forstår, hvad jeg vil sige.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Det glæder mg at se Dem i dag, tre dage efter et for Rumænien yderst vigtigt øjeblik.

I overensstemmelse med traktaten om tiltrædelse af EU blev der i søndags, seks måneder efter den oprindeligt fastlagte frist, afholdt valg til Europa-Parlamentet i Rumænien. Derved var Rumæniens borgere, Europas borgere, i stand til direkte at vælge deres repræsentanter i EU's mest demokratiske institution. Selv om valgdeltagelsen lå inden for det europæiske gennemsnit, hvilket ikke er særligt højt, er jeg overbevist om, at på grund af engagementet fra vores nye kolleger i Rumænien, vil Rumæniens borgere blive endnu mere opmærksomme på den indflydelse, Parlamentets aktiviteter har på deres daglige liv. Det, at ekstremistiske partier ikke opnåede det krævede antal stemmer til at komme i Parlamentet, viser, at Rumæniens borgere allerede har bevist deres europæiske modenhed og ansvarlighed.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lykønske alle dem, som borgerne i Rumænien har udpeget til at repræsentere dem i Parlamentet og, håber jeg, til at samarbejde med rumænernes velbefindende for øje uagtet deres medlemskab af forskellige politiske familier.

  Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand! I går demonstrerede polske fiskere foran Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles. De protesterede mod Kommissionens uretfærdige og diskriminerende tiltag over for den polske fiskeindustri.

Problemet vedrører forbuddet mod torskefiskeri i Østersøen. Torsk er polske fiskeres primære indtægtskilde. Fiskeforbuddet blev indført af Kommissionen som straf for at overskride den årlige torskekvote. Desuden har Kommissionen truet med, at Polen måske slet ikke får tildelt nogen fiskekvote for 2008, eller at kvoten bliver reduceret. Det ville med sikkerhed få den polske fiskeindustri til at gå fallit. De tildelte kvotaer er meget restriktive og er baseret på ufuldstændige og fordrejede data om torskebestanden i Østersøen.

Set i det lys må man spørge sig selv, hvorfor Polen var det eneste land, der blev udsat for kontrol, når mit land opfordrede til detaljeret fiskerikontrol i alle lande? Tyske, svenske og danske fiskere overskrider også deres kvoter. Skal polske fiskere være kommissær Borgs offerlam? Eller er der måske tale om et forsøg på at udrydde konkurrence ved hjælp af Kommissionen? EU har tydeligvis undladt at tage begrebet lighed til sig, og jeg støtter derfor protesten.

  Maciej Marian Giertych (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg opfordrer os til at tage sagen om en egyptisk kvinde, Shadia Nagui Ibrahim, op. Hun er blevet idømt tre års fængsel, fordi hun, da hun blev gift, angiveligt i modstrid med sandheden erklærede, at hun var kristen. Faktisk sagde hun sandheden, for hun er kristen. Hun tilhører den koptiske kirke og var ikke klar over, at hendes far, som også var koptisk kristen, havde konverteret til islam i en periode for derefter at vende tilbage til den koptiske tro.

I henhold til egyptisk lov er Shadia Nagui Ibrahim muslim, fordi hendes far engang var muslim. En persons tro kan ikke afgøres af nationale eller juridiske myndigheder. Det er et spørgsmål om personlig overbevisning. Hvis Egypten ønsker at blive betragtet som et civiliseret land, må landet ændre sin intolerante, antikristne lovgivning.

  Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne henvende mig til kommissæren vedrørende den fejlagtige brug af strukturfondene, hvilket beklageligvis er et voksende fænomen i EU.

Det, der er sket i Ungarn i forbindelse med LEADER-programmet, er ret chokerende. De lokale LEADER-aktionsgrupper, som har til formål at samle lokale myndigheder og kommuner for at bruge og udvikle LEADER-programmet på ungarsk område, består udelukkende af myndigheder fra et enkelt politisk parti, nemlig det nationale regeringsparti, med udelukkelse af lokale myndigheder, som ledes af partier, der ikke sidder i regering.

Det er en rendyrket skandale, og jeg mener, at Kommissionen skal gribe ind over for den ungarske regering, måske ved at indlede overtrædelsesproceduren, fordi strukturfondene ikke anvendes korrekt. De lokale taber, alene fordi deres myndigheder ikke er helt enige med regeringen.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Annapoliskonferencen om Mellemøsten endte med blandede resultater for EU. I de sidste måneder har både kommissær Waldner og den højtstående repræsentant, hr. Solana, i plenum forsikret os om, at EU spiller en aktiv rolle i forhold til at udarbejde en mellemøstpolitik. Men når jeg læser præsident Bushs tale i dag, ser jeg ingen tegn på det. Tværtimod kan jeg læse, at parterne er enedes om at skabe en mekanisme til gennemførelse af køreplanen, som skal styres af USA. Den kommende fredstraktat vil også blive gennemført på baggrund af køreplanen med USA som den endelige mægler. Hvor er EU så henne? Hvilket budskab om fremtidigt håb kan vi give, når vi kun er tilskuere til begivenhederne?

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! Sidste lørdag i Rusland - i Moskva og Skt. Petersborg - blev russiske borgeres fredelige og helt igennem lovlige forsøg på at demonstrere deres utilfredshed med den politik, den aktuelle russiske regering fører, brutalt slået ned. Lederen af oppositionsgruppen Det Andet Rusland, Gary Kasparov, lederne af Unionen af Højrekræfter, Nikita Belych og Boris Nemtsov, og andre tilhængere har oplevet vold og været tilbageholdt af politiet. Gary Kasparov blev endda idømt fem dages fængsel.

Denne episode er yderligere bevis på, at der ikke er nogen ytringsfrihed i Rusland, og at folk lever i konstant fare, mens medlemmerne af oppositionen konstant frygter for deres familiers sikkerhed.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi, Europa-Parlamentet, ikke kan forholde os tavse i lyset af disse begivenheder. Vi kan ikke anlægge ét sæt moralske, demokratiske og menneskeretlige standarder over for Burma og Pakistan, mens vi anlægger andre, lavere standarder over for Rusland. Hr. formand! Jeg opfordrer Dem til at gribe til handling med henblik på at forsvare ytrings- og forsamlingsfriheden i Rusland. Det er ligegyldigt, i hvilket land folk kæmper for frihed - det er også vores frihed, de kæmper for. Uanset hvor en fri person holdes i lænker …

(Formanden afbrød taleren)

  Formanden. - Mange tak, fru Andrikienė. Desværre kan vi ikke afsætte mere tid til dette punkt på dagsordenen.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! En bemærkning til forretningsordenen: Nogle af os har ventet her siden kl. 19 - klokken er nu 21.40 - blot for at få en chance for at holde vores indlæg af et minuts varighed. Nu har De skåret det ned til under 15 minutter. Det er ikke rimeligt over for de medlemmer af Parlamentet, som har ventet her hele aftenen. Vi kunne måske være blevet advaret tidligere, så vi ikke havde været nødt til at vente så længe.

  Formanden. - Jeg forstår Deres irritation. Jeg overtog først forsædet for to minutter siden. Men jeg har fået at vide, at vi desværre har meget lidt tid tilbage. Vi er nødt til at afslutte forhandlingerne til midnat, og vi har stadig mange punkter på dagsordenen, der skal behandles. Jeg beklager meget.

21. Erhvervelse og besiddelse af våben (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning by Gisela Kallenbach for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (KOM(2006)0093 - C6-0081/2006 - 2006/0031(COD)) (A6-0276/2007).

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Skydevåben er ikke en almindelig form for produkt ligesom alle andre. En række tragiske begivenheder - i Erfurt, Antwerpen, Helsingfors og andre steder - har tydeligt vist den potentielle fare, skydevåben udgør for vores borgeres sikkerhed, især børnene. Derfor er der brug for meget strenge regler for produktion, salg og besiddelse af skydevåben.

Selv om vores europæiske lovgivning udtrykkeligt tillader medlemsstaterne at gå ud over det fælles beskyttelsesniveau, EU-lovgivningen tilsikrer, er jeg meget taknemmelig over, at Parlamentet har forsøgt at forøge sikkerhedsniveauet betragteligt i Europa i forhold til skydevåben. Jeg vil især gerne takke ordføreren for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, fru Kallenbach, og formanden for udvalget, fru McCarthy. De har begge fortjent min tak for deres fortrinlige samarbejde.

Jeg vil gerne minde Dem om baggrunden for dagens beslutning. Udgangspunktet var behovet for at foretage forskellige ændringer i vores lovgivning for at gøre det muligt for os at ratificere FN's våbenprotokol. Først derefter var det meningen, at der skulle ske en grundig gennemgang af Europas lovgivning om skydevåben. Takket være Dem har vi klaret det hele i ét stort skridt og faktisk i første forsøg, for Rådet har også givet det foreliggende forenede forslag sin velsignelse.

Der skulle findes løsninger på en række vanskelige spørgsmål, og det foreliggende resultat kan godt klare at blive kigget nøje efter i sømmene. Vi trænger os ikke ind på de forskellige traditioner og kulturelle specificiteter i medlemsstaterne, der har lange og meget alsidige traditioner for jagt, skydesport og våbensamling. Dem har vi respekteret. Et europæisk våbenpas vil gøre det lettere at krydse grænser og vil udgøre et solidt grundlag for transnationale møder mellem jægere og sportsskytter i fremtiden. Vi har også besluttet os for passende mærkning og registrering af skydevåben for at tillade overførsel og transport af våben over grænserne i det indre marked, men på en mere gennemskuelig og dermed sikrere måde.

En vigtig nyskabelse er registrering af personligt ejerskab for alle våben. Vi er nødt til at vide, hvem der har hvad. Registreringen vil sætte os i stand til at bremse ulovlig våbenbesiddelse og -overdragelse i endnu højere grad. Oplysningerne opbevares i 20 år, så våbnene kan spores i en tilstrækkelig lang periode. Det er bestemt noget, der må hilses velkommen. I denne sammenhæng overvejer Kommissionen dog at udsende en erklæring til præcisering af vores forståelse af det nye punkt 9e i databeskyttelsesdirektivet.

Vi har også besluttet at forbyde erhvervelse af skydevåben for unge under 18 i fremtiden. Dermed sender Europa et klart signal om, at skydevåben ikke er noget, unge mennesker skal have adgang til. Vi vil naturligvis fortsat tillade, at unge sportsskytter og jægere under 18 kan dyrke deres hobby, men kun under opsyn af voksne, det vil f.eks. sige forældre eller trænere. Der er sket alt for mange tragedier med skydevåben, som unge mennesker har fået fat i. Jeg håber, at de nye regler vil være med til at afværge flere tragedier af denne type og øge bevidstheden, især blandt unge sportsskytter og jægere, om behovet for at være særlig omhyggelig, når man har med våben at gøre.

Vi står over for et nyt problem, der er opstået som resultat af teknologiske udviklinger og kriminalitet i Europa. Jeg taler om ombygning af kopivåben, som ikke i sig selv er farlige, til fuldt funktionelle våben. Det er et problem, som fru McCarthy først gjorde os opmærksomme på. Det har muliggjort en de facto-omgåelse af loven. Det bliver nu stoppet. Lad mig også lige tilføje, at vi er nødt til at se nærmere på problemet med ombygning af kopivåben gennem de næste to år for at få lukket eventuelle sikkerhedsmæssige smuthuller. Det samme gælder spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at skydevåben inaktiveres effektivt.

Som De ved, gik Kommissionen ind for at indbygge sanktioner i den europæiske lovgivning, eftersom EF-Domstolens afgørelser er utvetydige på dette område. Kommissionen anerkender imidlertid, at punkt 8 indeholder en henvisning til disse sanktioner i henhold til straffeloven og FN's protokol. Det er vigtigt, eftersom overholdelse af artikel 5 i FN's protokol nødvendiggør, at medlemsstaterne iværksætter sanktioner. Jeg er overbevist om, at det er noget, medlemsstaterne har planer om for deres nationale lovgivninger. Der vil desuden blive fremsendt en erklæring om spørgsmålet fra Kommissionen til Parlamentets Generalsekretariat⁽¹⁾. Jeg vil især gerne takke hr. Alvaro for hans støtte her.

Europa vil på den måde få en moderne skydevåbenlovgivning, der prioriterer borgernes sikkerhed højt og tager behovet for at beskytte vores børn og unge i betragtning. Derved forøger vi det niveau af beskyttelse, fællesskabsretten yder.

Nu er det op til medlemsstaterne at anerkende tidens tegn og under hensyntagen til nationale forhold at udvikle disse bestemmelser yderligere på individuel basis. Det betyder, at en medlemsstat, der mener, at strengere bestemmelser er påkrævet og passende, har min personlige støtte, og jeg kan kun opfordre medlemsstaterne til at iværksætte sådanne initiativer.

Jeg sætter min lid til, at Deres kolleger i de nationale parlamenter vil træffe klare beslutninger i forhold til skydevåben. Parolen må altid være "sikkerhed frem for alt". Det vil dagens beslutning bane vejen for, og jeg vil gerne takke Dem for Deres støtte i disse bestræbelser.

1) Erklæring om sanktioner

"Kommissionen glæder sig over den hurtige vedtagelse af Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/477 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben, men beklager Rådets modstand mod sit oprindelige forslag vedrørende artikel 16 om strafferetlige sanktioner.

Kommissionen bemærker, at Fællesskabet har kompetence til at fastlægge strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Følgelig er det Kommissionens holdning, at enhver beslutning om at ratificere protokollen skal ledsages af en kompetenceerklæring, der korrekt udtrykker anvendelsesområdet for Fællesskabets kompetence.

Hvad dette angår, forbeholder Kommissionen sig sine institutionelle rettigheder."

2) Udkast til erklæring om databeskyttelse

"Kommissionen bemærker, at behandlingen af persondata i henhold til dette direktiv er betinget af overholdelse af direktiv 95/46/EF og ikke kan forringe niveauet af beskyttelse for enkeltpersoner, hvad angår behandlingen af persondata i henhold til bestemmelser i Fællesskabsretten og national lovgivning, og i særdeleshed ikke ændrer forpligtelserne og rettighederne som anført i direktiv 95/46/EF.

Hvad dette angår, burde nødvendigheden af at forlænge den minimumsperiode, hvori registrene med oplysninger om ejerne af våben gemmes, fra 10 til 20 år være begrundet. Kommissionen er overbevist om, at en sådan behandling af persondata er begrundet både i lyset af sådanne våbens farlige natur og lange holdbarhed og af muligheden for, at de kan blive misbrugt til kriminelle formål, hvilket nødvendiggør passende sporing af såvel skydevåben som deres ejere.

Kommissionen bemærker endvidere, at i lyset af direktivets forslag og i overensstemmelse med kravene i direktiv 95/46/EF bør der kun være adgang til det centraliserede dataregister eller det system, der sikrer adgang til ikkecentraliserede registre, for politiet og judicielle myndigheder i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opdagelse og retsforfølgning af strafbare handlinger."

  Gisela Kallenbach, ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! En meget langtrukken proces nærmer sig, hvad jeg håber, vil blive en vellykket afslutning. Lad mig starte med at udtrykke min store taknemmelighed til alle, der har bidraget positivt til processen. skyggeordførerne for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, hr. Podestà, hr. Lehtinen og fru Riis-Jørgensen, udvalgets formand, Arlene McCarthy, og det ansvarlige sekretariat, medarbejderne hos ordførerne for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, hr. Alvaro og andre, der støttede processen, Rådets formandskab repræsenteret ved António Delicado og hans kolleger, og sidst, men ikke mindst Kommissionen, repræsenteret ved hr. Ayral og hans kolleger, som blev motiveret af deres kommissær, hr. Verheugen, til at finde en fælles løsning.

Jeg har lært en hel del under denne proces. Jeg har lært om den virkelige rolle, lobbyister kan spille. Nogle af dem bidrog konstruktivt til at nå frem til fælles løsninger, mens andre bevidst satte sig for at obstruere processen med halve sandheder og misinformation. Fra starten var det tydeligt for mig, at det ikke er nogen enkel sag at finde den rette balance mellem betingelserne for et velfungerende indre marked, borgernes berettigede bekymringer om sikkerheden i forbindelse med ulovlig brug af skydevåben og det forståelige ønske, jægere og sportsskytter har om at kunne dyrke deres hobbyer uden de store hindringer. Som hr. Verheugen har sagt, ønskede vi at udnytte erfaringen fra gennemførelsen af direktiv 91/477/EØF, fjerne nogle af de konstaterede mangler og omsætte FN's våbenprotokol, som Kommissionen underskrev tilbage i 2002, til EU-ret. Derfor var vi forpligtet til at medtage specifikke artikler, der omfatter ulovlig brug, handel og erhvervelse af skydevåben. Dette kompromis tager højde for disse krav. Jeg indrømmer, at jeg ville have foretrukket endnu tydeligere bestemmelser her og der, f.eks. for at opnå bedre lovgivning eller for at forenkle tingene, og endda for at reducere antallet af kategorier af skydevåben til to på europæisk plan, hvilket allerede er tilfældet i to tredjedele af medlemsstaterne. Men på disse områder lykkedes det ikke at opnå flertal.

Alt i alt er jeg dog meget tilfreds med det opnåede kompromis. Lad os et øjeblik tænke på, at vi vil gennemføre en delvist harmoniseret lov om skydevåben i 27 medlemsstater. Vi har stadig meget uensartede love om skydevåben i kraft på nationalt plan, og denne delvise harmonisering vil fremme lovlig handel og bidrage til større sikkerhed. Det er umuligt at give en 100 % garanti for, at der ikke sker misbrug, men som vi allerede har hørt, bør vi anerkende, at vi har en forpligtelse til, så vidt det er muligt, at forsøge at forebygge tragedier som dem, der fandt sted i Tyskland, Finland og Belgien.

Jeg vil ikke fokusere på detaljerne i den nye lovgivning. De kender dem allerede, og hr. Verheugen har allerede omtalt flere af dem. Jeg hilser det velkommen, at vi i 2014 vil have et computerbaseret skydevåbenregister i medlemsstaterne. Det vil forbedre udvekslingen af oplysninger og være stærkt medvirkende til at gøre det lettere at spore våben i tilfælde af misbrug eller gøre det muligt overhovedet at spore våbnene. Vi tager også internettets æra med i betragtning derved, at bestemmelserne vil gælde for onlinekøb på præcis samme måde som for handel ansigt til ansigt.

Jeg vil gerne runde af med at nævne et par ting, som bør gøre beslutningen nemmere for Dem og imødegå argumenterne fra dem, der er imod en bedre europæisk lovgivning om skydevåben. Direktivet vil ikke gælde for våben- og ammunitionssamlere, offentlige tjenester og kulturelle og historiske institutioner. Bestemmelserne vil ikke have tilbagevirkende kraft. Vi foreslår nationale registre over skydevåben, ikke et europæisk register. Selv om vi har et register af den type for køer, virker det mere vanskeligt at få gennemført et for skydevåben. Vi er heller ikke principielt imod producenter, forhandlere, sportsskytter og jægere, som håndterer våben ansvarligt med fuld forståelse for deres særlige natur.

Jeg har fået at vide, at under forhandlingerne om det oprindelige direktiv i 1990'erne kom der meget alvorlige bekymringer til udtryk, og diskussionerne blev meget følelsesprægede. Senere blev direktivet dog betragtet som værende til stor hjælp, praktisk og effektivt. På den måde er jeg sikker på, at det foreliggende kompromis også vil blive en succes, og jeg regner med Deres støtte.

  Alexander Alvaro, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (DE) Hr. formand! Der er vist ikke meget at tilføje til det, fru Kallenbach lige har sagt, ud over at det har været en fornøjelse for mig at arbejde sammen med formanden for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Arlene McCarthy, og min kollega i udvalget, Gisela Kallenbach, som jeg arbejdede meget tæt og tillidsfuldt sammen med i denne fase af processen. Jeg vil også gerne takke Kommissionen, i dette tilfælde repræsenteret ved kommissær Verheugen. Denne form for tæt samarbejde er en sjældenhed.

Hvad kan man sige på et minut, når man har brugt 30 sekunder på at takke folk?

Det, vi har opnået, er kort sagt følgende: EU har sendt et klart signal om, at når det regulerer den lovlige handel med skydevåben, er det i lige så høj grad engageret i at gøre noget ved den ulovlige overdragelse og misbrug af skydevåben. Vi har gjort det klart, at EU ikke vil tolerere nogen form for kriminalitet, der involverer skydevåben, på sit territorium, at vi ikke vil tolerere, at folk bruger våben, som de ikke har erhvervet lovligt, og at vi ikke vil tolerere en situation, hvor folk misbruger de rettigheder, de har opnået gennem EU.

Til alle, der i dag ligesom jeg har modtaget utallige e-mails fra jægere og sportsskytter, der beskylder os i EU for at indskrænke deres frihedsrettigheder, siger jeg: Læs direktivet, kontakt Kommissionen, og De vil se, at det, EU har gjort, er at beskytte sine borgere, ikke det modsatte!

  Guido Podestà, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig over for ordføreren, fru Kallenbach, og skyggeordførerne fra de andre grupper, fordi de konstant har været til rådighed for samråd, hvilket satte os i stand til at opnå et nytænkende, men, må jeg sige, velafbalanceret kompromis.

Formålet med den foreslåede ændring af direktivet er at tilpasse det til FN's protokol til bekæmpelse af organiseret kriminalitet hvad angår lovligt indkøb af og handel med skydevåben til udelukkende civil brug. Direktivet omhandler emner, som er følsomme for alle, såsom vores borgeres sikkerhed, men også sportstraditioner og den traditionelle livsstil for millioner af europæere, der går på jagt.

Tætte samråd med Rådet gjorde det muligt at frembringe en tekst, der skaber en fair balance mellem ønsket om at udarbejde harmoniserede regler og respekten for de enkelte landes specifikke kulturelle praksisser i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Hvad det første punkt angår, vil jeg gerne fremhæve mærkningssystemet for skydevåben og deres vitale dele, ikke mindst for at sikre, at de kan spores, forpligtelsen til at opbevare data i mindst 20 år, skrappere kontrol med onlinesalg i betragtning af de risici, man ved, det indebærer, restriktioner for brug af skydevåben for mindreårige og folk, man mener, udgør en fare for den offentlige sikkerhed, og indførelsen af overordnede principper for inaktivering af skydevåben.

Hvad det andet punkt angår, vil jeg gerne minde om, at den eksisterende klassifikation med fire kategorier er blevet bevaret af respekt for den allerede omtalte kulturelle og traditionsbaserede praksis, og at der er aftalt en fornyet vurdering af fordele og ulemper ved måske at skære ned til to kategorier, som skal finde sted i 2012.

Men Rådets manglende tilgængelighed har betydet, at det europæiske våbenpas ikke bliver det eneste dokument, der er påkrævet for at bære skydevåben, og det er efter min mening en uudnyttet mulighed.

  Lasse Lehtinen, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! En stor tak til ordføreren, fru Kallenbach, til de andre skyggeordførere og til fru McCarthy, formanden for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, for at følge denne indviklede lovpakke til dørs. Da vi startede arbejdet for næsten to år siden, var vi overbevist om, at det først og fremmest ville blive en teknisk foranstaltning, hvis eneste formål var at gøre det muligt for FN's våbenprotokol at blive en del af EU-lovgivningen. Men processen har været alt andet end teknisk. Nogle ønskede at forbyde våben fuldstændig og begrænse folks lovlige brugsret til dem, mens visse personer ikke ønskede nogen form for kontrol med køb og brug af våben.

Under vores ordfører, fru Kallenbachs, ledelse nåede vi imidlertid frem til et afbalanceret kompromis mellem de store grupper, der tager hensyn til enkeltpersoners og samfundets sikkerhed og til behovene hos de mennesker, der nyder våben som en fritidsbeskæftigelse, og f.eks. jægere. Det er godt, at alle våben i EU skal registreres for at gøre det lettere at spore dem, og at medlemsstaterne i fremtiden skal gemme detaljerede oplysninger om våben og deres ejere i 20 år. Det er også vigtigt, at efterligninger og ombyggede våben omfattes af direktivet. Jægeres og sportsskytters liv bliver meget lettere, når det europæiske våbenpas er det eneste dokument, de behøver for at kunne rejse fra et land til et andet, og der bør ikke opkræves gebyr for det.

Aldersgrænsen på 18 år, som fastsættes i direktivet, og undtagelserne er efter min mening fornuftige. Det betyder f.eks., at i mit land, Finland, kan de tusinder af registrerede mindreårige jægere fortsat dyrke deres hobby med forældrenes tilladelse, som de har kunnet hidtil. Det er direktiver som dette, der beviser deres værd i offentlighedens øjne. På samme måde vil EU's fire friheder blive stærkere, når EU udvikler sig til et sikkert område med indre rettigheder.

  Samuli Pohjamo, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg vil også gerne starte med at takke ordføreren, fru Kallenbach, for en godt udarbejdet betænkning. Det er vigtigt af hensyn til alles fremtid, at ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben forhindres. Det mål vil betænkningen hjælpe med at opnå.

Vi finner har været bekymret over, om unge mennesker ville få lov til fortsat at gå på jagt for fornøjelsens skyld. Denne sport kræver tilladelse i Finland og er underlagt streng kontrol, og erfarne jægere underviser i sikker og ansvarlig omgang med våben. Jeg synes, det er vigtigt, at denne bedste praksis og gamle tradition i Finland også kan fortsætte, efter det nye direktiv er vedtaget. Det er vigtigt, at vi i morgen vedtager et nøje udarbejdet kompromis, som forener praksis i de forskellige medlemsstater og tillader, at medlemsstaterne på bestemte betingelser kan give tilladelse til, at personer under 18 også kan købe og besidde skydevåben til jagt.

  Andrzej Tomasz Zapałowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det er meget vigtigt at have kontrol med besiddelsen af skydevåben, hvis vi ønsker, at folk skal kunne leve i sikkerhed i Europa. Det er klart, at relevante bestemmelser ikke i unødig grad må begrænse borgernes ret til at sørge for deres egen sikkerhed på deres egen ejendom, ligesom de ikke må begrænse retten til at sørge for deres personlige sikkerhed under eller efter udøvelsen af vigtige offentlige hverv.

Desuden er borgere berettiget til at besidde våben, der er familiearvestykker, eller som bruges til jagt eller sportsudøvelse. Det er alt sammen en del af Europas tradition. Alle restriktioner bør baseres på den pågældendes psykologiske tilstand og bør også gælde for folk, der mistænkes for strafbare handlinger. Desuden mener jeg, at sådanne restriktioner bør gælde for folk, der offentligt støtter fascisme og radikal kommunisme, og for ekstremistiske islamiske aktivister.

Der er teknologi tilgængelig i Europa, der gør det muligt for alle, der besidder lidt fingerfærdighed, at lave et amatørskydevåben forholdsvist hurtigt. Derfor vil gennemførelsen af unødige restriktioner ikke forhindre kriminelle bander fra at besidde skydevåben, men det vil i unødig grad begrænse borgernes rettigheder, herunder retten til selvforsvar. Kontrollen med vores grænser skal styrkes yderligere, fordi det stadig lykkes ulovlige immigranter at komme ind i Europa, og det er endnu nemmere at smugle våben ind.

  Jens Holm, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! De foreslåede ændringer til EU's våbendirektiv har til formål at forbedre kontrollen med våben. Der vil være bedre mærkning og strengere krav i forbindelse med til handel med og produktion af våben. Det er godt, og det er især godt, at udvalget vil stramme disse krav yderligere. Sagen får særlig vigtighed i lyset af den tragiske, dødelige skudepisode på Jokela-skolen i Finland for et par uger siden. Unge, der flakker omkring, udbredelsen af en voldskultur på internettet og adgang til våben er desværre en dødelig kombination. Derfor er de strammere foranstaltninger, vi nu skal vedtage, uendeligt vigtige.

Det er også godt, at det er et direktiv om minimumsforskrifter. Medlemsstaterne kan med andre ord gå længere og indføre en mere progressiv lovgivning. Jeg så gerne, at al EU-lovgivning var baseret på dette princip. Det ville løse mange problemer. Det ser ud, som om vi kan nå til enighed under førstebehandlingen. Det er godt, for det betyder, at vi kan spare tid og ressourcer, som kan bruges til noget andet, f.eks. arbejdet på at skabe et fredeligere og mere børnevenligt samfund.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jagt er en gammel, anerkendt skik. Hver medlemsstat har en unik jagttradition at beskytte. Forhandlingen i dag repræsenterer derfor afslutningen på en lang proces. Stærke viljer har været oppe mod hinanden, der har været mange diskussioner, og skyggeordføreren har været udelukket fra at deltage i trepartsmøderne.

Mange af de oprindelige forslag kunne have truet medlemsstaternes jagtkultur. Desværre lykkedes det ikke at gøre det europæiske våbenpas til det eneste påkrævede dokument for lejlighedsvis brug af våben til jagt og sportsskydning i andre medlemsstater. Retten til fri bevægelighed forhindres af, at visse medlemsstater har lov til at kræve yderligere dokumenter. Jægere og sportsskytter fra Fællesskabet vil være underkastet større bureaukrati end personer fra tredjelande. Heldigvis blev det forbudt at opkræve gebyrer for disse tilladelser.

I løbet af processen forsøgte jeg som skyggeordfører at påvirke den færdige betænkning ved de lejligheder, hvor jeg fik lov til at deltage i møderne. Jeg koncentrerede mig primært om to spørgsmål. Jeg arbejdede på at forhindre et forbud mod at bestille våben over internettet og at foregribe ændringer i tilgængeligheden af undtagelser for skoler, der tilbyder undervisning i naturforvaltning og sportsskydning. I fjerntliggende områder ville et forbud mod at købe våben over internettet forhindre adgangen til våben til jagt. I Sverige har vi allerede god regulering af internetkøb, som er accepteret af både jægere og myndighederne.

Det andet spørgsmål gik på kriterierne for en minimumsalder, som ville påvirke forskellige former for undervisningsprogrammer på gymnasieniveau. I Sverige udfylder jagttræning en vigtig funktion ved at undervise fremtidige generationer om jagt og bevarelse af vildtbestanden. Nu kan vores jagttraditioner leve videre. Det, der var blevet et uhåndterligt bureaukratisk forslag, er nu blevet et acceptabelt, om end ikke ideelt, kompromis.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Schengen og stadig mere brutale kriminelle bander gør det uden tvivl nødvendigt at vedtage en skrappere holdning til ulovlig besiddelse af skydevåben og til organiseret kriminalitet. Men det hele bliver en farce, når uskyldige borgere, jægere og sportsskytter i praksis behandles ligesom forbrydere. I stedet må den altoverskyggende prioritet være at forøge vores politistyrker, som er blevet skåret ned de seneste år.

I Det Forenede Kongerige er kriminalitetsstatistikken skudt i vejret, siden der blev indført totalforbud mod håndskydevåben, og det burde efter min mening give grund til eftertanke. I disse stadig vildere tider, hvor staten sparer på sikkerhedsområdet, må det være tilladt for uskyldige borgere, som har alle deres åndsevner i behold, at afværge et truende angreb på liv og lemmer, hvis det bliver nødvendigt. Sagen er, at de fleste forbrydelser ikke begås med våben, der er erhvervet lovligt.

EU burde måske i højere grad koncentrere sig om bedre beskyttelse af sine grænser, f.eks. ved at forøge ressourcerne til Frontex, og om at forbedre samarbejdet inden for sikkerhedsområdet.

EU-landene har ganske fyldestgørende våbenlove, og hvis der er behov for eller ønskes strengere bestemmelser, burde de relevante beslutninger træffes i de pågældende lande.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvis vi ser på udgangspunktet for dette sagsområde og på, hvor langt vi er kommet, synes jeg, det er rimeligt at sige, at det er lykkedes os at genetablere et objektivt grundlag for dette meget kontroversielle emne. I samarbejde med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har vi fundet en løsning, der tillader bedre kontrol med skydevåben i hele EU uden at tilsidesætte de berettigede interesser hos sportsskytter og jægere, som er bekymret over overdrevet bureaukrati og overdrevne krav om registrering. Jeg er meget taknemmelig over for kommissær Verheugen, men også over for formanden for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Arlene McCarthy, og naturligvis vores skyggeordfører, som har arbejdet meget hårdt på denne sag i mange måneder sammen med ordføreren og de andre involverede kolleger. Det var ikke nogen nem sag for de forskellige involverede grupper, men jeg tror, vi har nået et kompromis, som - i lyset af baggrunden i Rådet - var den eneste mulige vej.

Hvad angår den handelsrelaterede del, som er omfattet af FN's protokol, og som stadig ligger foran os, er spørgsmålet, i hvilken udstrækning Kommissionen er i stand til at fremlægge et forslag, som vil få Rådets overordnede godkendelse og gøre Parlamentets arbejde noget mere ligetil. Hr. kommissær! Det var ikke ironisk ment. Helt seriøst, jeg ønsker Dem al mulig held og lykke med behændigt at overbevise Deres kolleger i Rådet om, at de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold til FN's protokol, naturligvis også må gælde inden for EU.

Jeg vil derfor gerne takke alle, som har medvirket til at holde bolden i spil om dette meget kontroversielle emne. Jeg synes, vi er nået frem til en god løsning for alle berørte parter på baggrund af et kompromis, og jeg håber, at vi i morgen vil kunne støtte op om dette kompromis med et bredt flertal.

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg taler som bekymret medlem af Parlamentet, ikke som udvalgsforkvinde. Jeg mener, at vi med denne nye våbenlov kan vise vores borgere, at Europa kan tage hånd om problemet med ulovlige skydevåben. Vi har skrappe love i Storbritannien, men uden denne EU-lov vil skydevåben fortsat finde vej til gaderne i byer som Manchester og Liverpool.

Dette er en kopi af en 9-mm Smith & Wesson, et våben, der er beregnet til at affyre løse skud eller tåregas, men som kan ombygges til at affyre skarp ammunition. Ingen grund til panik - den er ikke ladt, og selv om den godt kan ombygges, er den ikke ombygget. En pistol ligesom denne dræbte på tragisk vis en 12-årig pige fra Manchester, Kamilah Peniston. Mothers Against Violence, mødre, som har mistet børn til kriminalitet, hvor skydevåben har været involveret, spørger mig, hvor disse våben kommer fra, og hvad vi gør her for at stoppe den ulovlige smugling af disse dødelige våben.

Politiet i Manchester har fortalt mig, at 46 % af alle de skydevåben, der blev beslaglagt sidste år, var ombyggede våben. Ombyggede våben er nu et billigt og populært valg blandt kriminelle, og de udgør et voksende problem i Europa - ikke kun i Det Forende Kongerige.

Jeg takker derfor kommissær Verheugen, vores ordfører fru Kallenbach, hr. Alvaro og 25 af medlemsstaterne for at støtte mine ændringsforslag om at slå ned på og stramme kontrollen med de våben, der kan ombygges. Hvis vi underlægger dem samme kontrol som rigtige håndskydevåben, bliver det meget mere besværligt for kriminelle bander at få fat i dem, og det vil begrænse smugleriet med disse våben, der er forbudt i Storbritannien.

Sammenslutningen af Politichefer i Det Forenede Kongerige støtter fuldt ud denne lov og dens krav til våben, der kan ombygges, og inaktiverede våben, om mærkning, sporbarhed og kontrol med salg af våben via fjernkommunikation, herunder internettet.

Efter den tragiske skudepisode i Finland for nylig og forsøget på skyderi på en skole i Tyskland står det klart, at vi har brug for skrappere kontrol med skydevåben på EU-plan. Det er et eksempel på, at Europa er pragmatisk og tager praktisk hånd om problemet for at beskytte borgerne.

Unge menneskers tragiske og meningsløse dødsfald i min region på grund af skydevåben - 15-årige Jessie James, 11-årige Rhys Jones og 12-årige Kamilah Peniston - er et dybt følsomt emne. Deres liv blev taget fra dem. Her i Europa skylder vi dem og deres familier at sikre, at vi får fjernet disse skydevåben fra gaderne.

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer!

I dagens samfund med alle dets farer må alle forsøg på at forbedre folks sikkerhed hilses helhjertet velkommen. Sikkerhed er forudsætningen for alle frihedsrettigheder. Sikkerhed er en grundlæggende egenskab ved et demokratisk samfund.

Vi husker alle tydeligt massakren på Jokela-skolen, som ikke var det første eksempel på en sådan begivenhed. Men vi må sørge for, at det var det sidste.

Ifølge data fra Verdenssundhedsorganisationen ligger vold mellem mennesker og selvmord på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen i verden over årsager til dårligt helbred og for tidlig død blandt 15-44-årige.

En stor del af tilfældene indebærer brug af skydevåben. Der er påvist forbindelse mellem den nemme adgang til skydevåben og højere dødstal i forbindelse med skydevåben.

Det må i høj grad hilses velkommen, at EU forstår behovet for at flytte fokus til den specifikke fare.

Jeg vil gerne berøre endnu et aspekt. Mere specifikt, siden gennemførelsen af direktivet i 1993 har internettet udviklet sig betydeligt og er blevet en elektronisk markedsplads.

Direktivets mål om at stoppe handel med skydevåben kan derfor kun opfyldes, hvis internethandel lægges ind under dets anvendelsesområde.

Det er derfor min holdning, at EU's medlemsstater er nødt til at reagere på en hensigtsmæssig og ensartet måde på situationen vedrørende de omtalte skydevåben. For at kunne det, er der brug for harmoniserede forebyggende og straffende tiltag, og vi er nødt til at integrere dem i en enkelt politik.

Sluttelig vil jeg gerne takke ordføreren og dem, der arbejdede sammen med hende.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil blot gerne gøre fru McCarthy opmærksom på, at der er forbud mod skydevåben her i Parlamentet.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Når jeg kun har tid til at pointere en enkelt ting, vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på den ulige måde, som det europæiske våbenpas fungerer på i praksis, især den måde, det påvirker jægere på. Hvis ejeren af et registreret våben gerne vil på jagt i de fleste EU-lande, skal han blot fremvise sit Europass ved indrejse, men hvis han vil ind i Det Forenede Kongerige, skal han fremsende sit originale Europass på forhånd og derefter vente seks til otte uger på, at det lokale politi behandler det. I den periode har han altså ikke passet og kan ikke gå på jagt i andre tredjelande.

Der er ingen grund til et sådant bureaukrati, som er til stor skade for forsøget på at fremme salget af jagtferier i Det Forenede Kongerige, herunder min valgkreds i Nordirland. Det burde da være godt nok at fremsende en kopi af Europasset på forhånd. Jeg håber derfor, at der med tiden vil blive taget hånd om denne skævhed.

  Michl Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Grundlaget for ændringen af direktivet var FN's protokol og spørgsmålet om, hvordan vi effektivt kan bekæmpe terrorisme. Det var også grundlaget for Kommissionens forslag. Ordførerens forslag anlagde en temmelig revolutionerende tilgang til det eksisterende direktiv.

Hvis vi ser på det, vi diskuterer i dag og skal stemme om i morgen, ser vi, at det er et kompromis, der som så ofte før ikke tilfredsstiller alle parter fuldstændigt. Kompromiset ser således ud: På den ene side forsøger vi at tackle alt, der er ulovligt - og hvad det angår, er vi aldrig grundige nok - og på den anden ønsker vi ikke at gøre brugen af lovlige skydevåben alt for indviklet. Der er bestemt nogle aspekter, såsom kategorier og registrering, hvor strengere regler baseret på subsidiaritet ville have været på sin plads, men det var ikke 100 % en succes. Men vi er da kommet i gang, og vi må se, hvordan det hele fungerer i praksis, og hvordan medlemsstaterne tackler sagen.

Jeg synes, kompromiset fungerer, og jeg ved, at alle involverede har arbejdet meget hårdt på at opnå det, så jeg vil også gerne udtrykke min tak.

Men i denne sammenhæng tror jeg, det er vigtigt aldrig at glemme forskellen mellem lovlige og ulovlige skydevåben. Vi er nødt til at tage hårdt og konsekvent hånd om spørgsmålet om ulovlighed, men standarden på det juridiske område skal være en velovervejet metode uden for meget bureaukrati.

  Véronique Mathieu (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den tekst, vi skal stemme om i morgen, er et kompromis, som endelig tilfredsstiller næsten alle lovlydige brugere af skydevåben. Kommissionens oprindelige tekst var fuldstændig acceptabel for os, og det samme var Rådets holdninger. Desværre tillagde ordføreren sig nogle temmelig besynderlige holdninger, og vi var nødt til at kæmpe hårdt mod hendes oprindelige idéer. Jeg vil også gerne takke hr. Podesta for hans yderst energiske indsats, hans tålmodighed og hans diplomati internt i PPE-DE-Gruppen og på mange arbejdsmøder.

De kompromiser, vi er nået frem til, tilfredsstiller alle lovlydige brugere af skydevåben. Jeg bør nævne, at franske jægere er ganske godt tilfredse med bevarelsen af de fire kategorier. Det er et vigtigt spørgsmål i Frankrig, og det glæder mig meget, at det lykkedes os at bevare dem. Det glæder mig også at kunne sige, at jeg er tilfreds med det centrale registreringssystem, for det er også logisk, at vi bør kunne spore skydevåben. Det er efter min mening en meget vigtig ting af hensyn til borgernes sikkerhed. Våbenhandlere er også tilfredse med CIP-mærkningen. Vi er også tilfredse med fjernsalg. Vi er forholdsvis tilfredse med den samlede tekst.

Når det er sagt, føler jeg, at arbejdet det forløbne år burde få os til at overveje spørgsmålet om ordførernes indledende standpunkter nærmere, og jeg må sige, at vi skal være forsigtige med at indtage alt for urokkelige holdninger til bestemte indledende aspekter. Hvis Kommissionen, Rådet og PPE-DE-Gruppen ikke havde kæmpet hårdt for deres standpunkter, tror jeg faktisk, vi ville være blevet ført i retning af en tekst, der ville have været umulig at gennemføre, og i retning af grønne holdninger og en ideologi, der ville være til stor skade for jægere og lovlydige brugere af skydevåben.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg ville blot spørge fru McCarthy, om det våben, hun har med, er mærket og registreret, og om hun har tilladelse til at tage det med ind i Parlamentet?

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er nødt til at besvare det spørgsmål, for det viser bare, at hr. Rübig ikke forstår den lovgivning, vi diskuterer. Eftersom det ikke er defineret som et skydevåben, skal man ikke have en tilladelse. Alle og enhver kan gå ind fra gaden og købe det - en forbryder kan købe det. Så hr. Rübig bør få styr på tingene, før han blander sig.

Men jeg har en bemærkning til forretningsordenen vedrørende en beskyldning, fru Goudin fremkom med, og jeg ønsker at få korrigeret notatet i protokollen. Ingen skyggeordfører har været udelukket fra at deltage i trepartsmøderne. IND/DEM-Gruppen var inviteret, den udpegede en ordfører for 18 måneder siden, den dukkede ikke op til nogen møder i udvalget eller til nogen høring, og den dukkede ikke op til noget trepartsmøde. Fru Goudin ved ganske udmærket, at hun først for to uger siden blev udpeget til at tage over efter skyggeordføreren, som ikke dukkede op.

Jeg vil forsvare vores ordførers, skyggeordførernes og udvalgets arbejde, for vi tager sagerne alvorligt, vi gør et seriøst stykke arbejde, og IND/DEM-Gruppen burde også tage sit arbejde alvorligt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

(1) Se "Erklæringer fra Kommissionen vedlagt forhandlingen"

22. Turismepolitik i EU (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Paolo Costa for Transport- og Turismeudvalget om en ny turismepolitik i EU: mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme (2006/2129(INI)) (A6-0399/2007).

  Paolo Costa, ordfører. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den betænkning, jeg fremlægger, og som jeg har haft fornøjelsen af at udarbejde i samarbejde med flere kolleger, følger faktisk op på en betænkning, som Parlamentet allerede har vedtaget - den af hr. Queiró - hvorigennem Parlamentet søgte at bidrage til en europæisk turismepolitik.

Inspirationen til betænkningen er behovet for at udtænke en anderledes og, håber jeg, mere praktisk tilgang til EU's politik for turisme, som i øjeblikket begrænses af traktatens bestemmelser.

Medlemsstaterne har ikke overdraget meget ansvar for turisme til de europæiske institutioner i henhold til den eksisterende traktat, og jeg må sige, at ikke engang den traktat, vi snart skal godkende - og som jeg håber, EU vil vedtage næste måned i Lissabon - vil styrke EU's formelle beføjelser i forhold til turisme i særlig høj grad.

Omvendt giver de eksisterende traktater dog rent faktisk EU mulighed for at gennemføre en lang række politikker, der har betydelig indflydelse på turisme og på muligheden for at styrke den eller bevare Europas konkurrenceevne som førende i verden.

Formålet med denne betænkning er derfor at fremlægge forskellige muligheder. Den liste, som alle her i Parlamentet har hjulpet med at udarbejde, er kun en vejledende liste, som jeg håber, kan udvides yderligere. Det er en liste over mulighederne for at bruge alle EU's eksisterende beføjelser til gavn for turismen.

Lad mig give blot to eksempler. Turisten er en rejsende, så mange af vores transportpolitikker kan pr. definition ses, eller genfortolkes, ud fra og til fordel for turisme. Turisten er forbruger, så mange af EU's forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger kan genfortolkes ud fra turisters behov.

Men mere overordnet betragtet er turister - især dem, der kommer til Europa fra tredjelande - mennesker, som krydser grænser, ligesom andre mennesker krydser grænser af forskellige årsager. EU's visumpolitik og immigrationspolitik bør revideres nøje for at gøre det muligt at tiltrække det størst mulige antal turister.

Mange af de aftaler, turister indgår nu om dage, indgås direkte ved hjælp af internetbaseret teknologi, der ofte ikke yder dem fuld beskyttelse. På den måde kan EU gøre meget for turister ved at beskytte disse aftaler eller indføre kontrakttyper, der tilbyder beskyttelse. Jeg skal spare Dem for detaljerne.

Kort sagt anerkender vi alle, at turisme er en af Europas mest lovende brancher, og jeg tror godt, vi kan sige, at det - primært af hensyn til samhørighed - er umagen værd at stå ved vores hovedmål om at udvikle turistøkonomien. Dvs. at få mest muligt ud af bl.a. kulturelle og miljømæssige ressourcer, hvilket kan gøres ved at udnytte EU's formelle beføjelser fuldt ud.

Hensigten med denne betænkning er derfor at opfordre Kommissionen og Rådet til at udtænke et sæt initiativer, der formelt set hører under andre kompetenceområder - jeg gentager, forbrugerbeskyttelse, transportsikkerhed, garantier i forbindelse med visse turismerelaterede aftaler, immigrationspolitik, koordinerede reklamekampagner uden for EU osv. - at sammensætte et sæt initiativer, en pakke med turismeinitiativer. Jeg tror fuldt og fast på, at det ville udgøre et reelt bidrag fra de europæiske institutioner til bevarelsen og udviklingen af en sektor, der, som vi alle ved, spiller en stor rolle og vil spille en endnu større rolle for EU's fremtid.

  Günter Verheugen, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne gratulere udvalgets formand, hr. Costa, med hans betænkning. Betænkningen gør det klart, at turisme i stor udstrækning påvirkes af forskellige fællesskabspolitikker, men frem for alt viser den, hvor vigtig denne sektor er for hele Europa.

Turisme er udtryk for Europas livsstil og fremgang, men det er også en vigtig økonomisk sektor med betydeligt potentiale for vækst og beskæftigelse. Faktisk står turisme allerede direkte og indirekte for over 10 % af bruttonationalproduktet i EU og leverer omkring 12 % af arbejdspladserne.

Men det er ikke kun Europa, der forsøger at drage fordel af de usædvanlige økonomiske muligheder, udviklingen af turisme byder på. Vi er nødt til at udstyre os selv med de kapaciteter, der vil sætte os i stand til at klare os godt i konkurrence med andre traditionelle og nye turismemarkeder.

Her kan Europa bygge videre på den konkurrencemæssige fordel, der allerede gør det til en meget attraktiv destination. Vi har en enestående arv, en unik geografisk koncentration af attraktive og kulturelt alsidige steder, og vi har med rette et godt ry for et højt serviceniveau.

Det er trumfkort, vi må spille, når vi arbejder på at udvikle Europa som turismeprodukt i fremtiden. Vores destinationer skal ganske enkelt være de bedste og mest attraktive. De skal udgøre et tilbud, der får europæere og ikkeeuropæere til at ønske at tilbringe deres ferier her igen og igen.

Det betyder, de kriterier, der skal opfyldes i andre sektorer af vores økonomi, også skal opfyldes inden for turisme. Europæisk turisme skal være nytænkende produkt, der giver de optimale valgmuligheder for forbrugere, opfylder de højeste kvalitetsstandarder og er så miljøvenligt som muligt. Kort sagt skal det være et produkt, der udtrykker vores europæiske værdier og styrker.

Lad mig give Dem nogle eksempler på, hvordan vi fremmer samarbejde og bevarer den konkurrencemæssige fordel i turistbranchen. Sidste måned afholdt vi det europæiske turismeforum i Portugal. Det er en årligt tilbagevende begivenhed, hvor alle branchens aktører mødes, og det er en glimrende lejlighed til at samarbejde og vise Europa frem. Ved den lejlighed havde jeg den ære at præsentere prisen som "fremragende europæisk turistdestination" (European Destination of Excellence) til 10 europæiske destinationer, der var nomineret som de "bedste nye, fremragende europæiske turistdestinationer i landdistrikter" (Best Emerging European Rural Destinations of Excellence). Dette pilotprojekt er med til at skærpe profilen for alle Europas destinationer uden for Europa og skabe opmærksomhed om den alsidighed og kvalitet, turisme i Europa byder på. Jeg vil gerne minde alle om, at Parlamentets tidligere betænkning, som hr. Queiró tog initiativ til, udtrykkeligt opfordrede til denne form for projekter. Jeg vil gerne takke Parlamentet og især hr. Costa for den generøse støtte, dette vellykkede initiativ har fået. Det glæder mig at sige, at der nu er langt flere lande, der deltager i anden runde af konkurrencen.

På dette stadie kan vi desuden fortælle, at internetportalen for "destination Europa" er blevet en succes og udgør et solidt grundlag med potentiale for udvidelse. Vi udforsker i øjeblikket andre måder at forbedre Europas image som turistdestination på, og her håber vi på Deres støtte.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at voksende bæredygtighed inden for turistindustrien er et nøgleaspekt i vores politik. Jeg er overbevist om, at hvis vi integrerer aspekter af bæredygtighed i alle områder af turistindustrien, vil det sætte os i stand til at beskytte de konkurrencemæssige fordele, som allerede gør Europa til verdens mest attraktive turistdestination.

Kommissionen offentliggjorde sin nye "agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme" sidste måned. Elementerne i den "agenda" er reaktionen på de opfordringer, der fremlægges i denne og den foregående betænkning fra Parlamentet. Jeg tror, at vi også her kan se frem til fortsat godt samarbejde i fremtiden.

Det er mit håb, at "agendaen" bliver taget op af alle aktører i turistindustrien for ikke at nævne turisterne selv, og eftersom alle os her i Parlamentet er hyppige rejsende, gælder det også os.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Stavros Arnaoutakis, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (EL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Turistbranchen har særlig stor betydning. Direkte og indirekte skaber den over 10 % af EU's BNP, og den beskæftiger omkring 12 % af arbejdsstyrken. Selv om det ikke falder ind under EU's kompetence, findes der en række foranstaltninger og tiltag, der måske kan bidrage til en opadgående tendens i branchen og dens bæredygtige udvikling. Mange af dem er allerede omtalt i betænkningen, og her vil jeg også gerne gratulere ordføreren.

De udfordringer, turismen står over for, nødvendiggør en reaktion i form af en sammenhængende politik på EU-plan. En omfattende og konkurrencedygtig handlingsplan med specifikke kvantitative og kvalitative mål. Givet de målsætninger, der er blevet sat op under den reviderede Lissabonstrategi, er der i den nye planlægningsperiode behov for samarbejde og synergi på alle planer - europæisk, nationalt, regionalt og lokalt - for at sætte turistindustrien i stand til at bidrage til opfyldelsen af disse mål. Det er også nødvendigt at koordinere de politikker og tiltag, der direkte eller indirekte påvirker turistbranchen.

Jeg vil gerne understrege, at hvad angår spørgsmålet om, hvilken form for turistindustri vi ønsker i EU, har vi allerede givet vores svar. Vi ønsker en levedygtig sektor, der vil udvikle sig i henhold til principperne for bæredygtighed, tilbyde turistprodukter af høj kvalitet, og som ikke vil udelukke nogen. Hvis vi alle løfter i samlet flok, på alle planer, kan vi opfylde dette mål.

  Marie-Hélène Descamps, ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Turismen er yderst vigtigt for EU. Den har i hvert fald stor indflydelse på den økonomiske vækst og på jobskabelsen i Europa. Ud over disse aspekter tilskynder den også til integration, dialog mellem forskellige folkeslag og viden om hinandens kulturer, og dermed er den med til at udvikle en følelse af EU-borgerskab. I manglen på en fælles turismepolitik må der derfor tages højde for spørgsmål, der vedrører denne branche, som omfatter adskillige områder og berører en lang række serviceydelser og erhverv, på europæisk plan.

Den betænkning, der er fremlagt for os i dag, bringer dette behov for en dag. Jeg må derfor lykønske ordføreren med hans fortrinlige arbejde og mere specifikt for at støtte nogle af de områder, Kultur- og Uddannelsesudvalget har prioriteret højt. Europas alsidighed og overflod betyder, at det fortsat er verdens mest populære turistdestination. Vi må genoverveje vores politikker og opdatere dem, så de i højere grad tager hensyn til kultur for at bevare denne position. På samme måde må vi fremhæve behovet for at bevare Europas natur- og kulturarv og fremme traditionel kultur, navnlig folke- og kunsthåndværk samt håndværk og viden, som er i færd med at forsvinde, og tilskynde til initiativer, der styrker og fremmer denne arv.

I denne sammenhæng må vi blandt andre tiltag støtte etableringen af et europæisk kulturarvsmærke, som jeg er overbevist om, vil forøge vores medborgeres følelse af at være en del af et fælles kulturelt rum og identitet. Det er også vigtigt at støtte udviklingen af ny teknologi, som spiller og fortsat vil spille så stor en rolle for salget af turistprodukter, for at fremme kulturelle varer og arrangementer og for at forvalte og bevare steder.

Sluttelig må vi i fællesskab med alle aktører på alle planer inden for turisme fremme bæredygtig turisme af høj kvalitet, som er konkurrencedygtig, miljøvenlig, ansvarlig og frem for alt tilgængelig for alle.

  Luís Queiró, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Fru formand, hr. kommissær! Det udtrykkes helt rigtigt i den betænkning, vi diskuterer - og her vil jeg gerne gratulere ordføreren - at turistbranchen befinder sig i krydsfeltet mellem mange forskellige EU-politikker og i betydelig grad påvirker vækst og beskæftigelse og social og territorial samhørighed. Det er derfor meget vigtigt at gennemføre visse aspekter af turismepolitikken efter definitionen af retningslinjerne i Parlamentets beslutning af 8. september 2005, som jeg var ordfører på.

Første aspekt vedrører forenkling og harmonisering af proceduren for ansøgning om turistvisum til medlemsstaterne med henblik på at reducere prisen og skabe lettere adgang til EU for turister fra tredjelande. Vi mener imidlertid, at det rigtige, om ikke nødvendige, er at bevare de sikkerhedsbestemmelser, der er nødvendige for at bekæmpe terrorisme, organiseret kriminalitet og ulovlig immigration. Vi ser også et behov for at modernisere systemet til indsamling af statistiske data, herunder satellitregnskabet, eftersom de offentlige myndigheder ikke kan træffe de centrale strategiske beslutninger, som vil sætte Europa i stand til at bevare sin nuværende førerposition, uden ajourførte og pålidelige data.

Jeg vil også gerne pointere en ting vedrørende et noget mere omstridt emne, nemlig den mulige harmonisering af kvalitetsstandarder for turistindkvarteringssteder. Det er nødvendigt at sammenlægge de utallige klassificeringsordninger for hoteller for at beskytte turisters rettigheder og forventninger, når de træffer deres beslutninger. Vil det være muligt at etablere minimumstandarder for sikkerhed og kvalitet i EU, der garanterer pålideligheden og gennemskueligheden af de oplysninger, der gives til forbrugerne? Det er bestemt ønskværdigt, men vi føler, at det kun kan blive muligt på frivilligt grundlag og ved at invitere alle interessenter til at deltage i arbejdet. Kommissionen kan, hvis den vil, påtage sig en grundlæggende, styrende rolle i dette arbejde.

Der er ikke tid nok til at nævne andre lige så vigtige aspekter af denne betænkning, herunder handicapvenlig turisme for turister med begrænset mobilitet, passagerers rettigheder eller ekstern reklame for europæiske destinationer og udvikling af bæredygtige politikker. Men det er blevet demonstreret tydeligt nok, og det bliver min sidste bemærkning, at Parlamentet har gjort sit arbejde, og vi håber, at de andre offentlige instanser i fællesskab med den private sektor vil styrke deres samarbejdsånd og reagere effektivt på udfordringen med at udvikle en fornyet og bæredygtig EU-turismepolitik.

  Emanuel Jardim Fernandes, for PSE-Gruppen. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den nye EU-turismepolitik, som Kommissionen har foreslået, og som diskuteres i Costa-betænkningen, fortjener min fulde støtte. Det skyldes både de hovedmål, der blev udstukket efter den fornyede lancering af Lissabonstrategien - forbedring af konkurrenceevnen, oprettelsen af flere og bedre arbejdspladser, bæredygtig udvikling - og de instrumenter, hvormed Kommissionen har til hensigt at opfylde målene, nemlig koordinering internt i Kommissionen og i de nationale myndigheder, samarbejde mellem forskellige interessenter og etablering af specifikke understøttende tiltag.

Ordføreren, Paolo Costa, som jeg gratulerer med kvaliteten af hans betænkning og med hans villighed til at acceptere de foreslåede ændringsforslag, har gjort opmærksom på visse aspekter og bekymringer, der var udeladt af Kommissionens meddelelse. Han har fremlagt muligheder og mulige løsninger for en fremtidig, fornyet EU-turismepolitik, især hvad angår politikken for udstedelse af visa, harmonisering af kvalitetsstandarder, forbedring af synligheden og turisters forståelse af mærker, forbrugerbeskyttelse, handicapvenlig turisme for turister med begrænset mobilitet, garanti for passagerers rettigheder og reklame for destinationer i EU. Vi føler, at det er helt på sin plads, at der skal tages højde for disse aspekter og de foreslåede løsninger.

Hr. Costas udkast til en betænkning er til gengæld blevet beriget og forbedret af flere af ændringsforslagene, hvoraf mange er foreslået af kolleger fra min gruppe. For at styrke vilkårene for Kommissionens forslag og tage højde for ordførerens forslag fremlagde jeg selv forskellige ændringsforslag i forlængelse af de standpunkter, jeg forsvarede i Queiró-betænkningen. De omfattede: Behovet for at tage behørigt i betragtning, hvordan handicapvenlighed påvirker regioner med særlige naturlige eller geografiske karakteristika såsom meget afsides beliggende regioner, behovet for, at den fornyede EU-turismepolitik gør europæisk turisme bæredygtig i forhold til de økonomiske, sociale, territoriale, miljømæssige og kulturelle aspekter, reklame for Europa som turistdestination eller en samling attraktive turistdestinationer, behovet for at koordinere de politikområder, der har direkte eller indirekte indflydelse på turisme, tættere samarbejde blandt sektorens aktører - Kommissionen og medlemsstaterne, regionerne, lokale myndigheder og turistorienterede tjenesteydelser - og bedre udnyttelse af eksisterende europæiske finansielle instrumenter. Derfor opfordrer jeg især min gruppe til at støtte denne betænkning, og jeg opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at tage behørigt hensyn til Parlamentets forslag og anbefalinger.

  Nathalie Griesbeck, for ALDE-Gruppen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Turisme tegner sig bestemt for en meget stor andel af vores økonomier, men den repræsenterer også i en vis udstrækning den fortsatte opbygning af den europæiske identitet og af vores samhørighedspolitik. Det bidrager naturligvis ofte til at bevare aktiviteter i de mest isolerede områder og er ofte den primære ressource i meget afsides beliggende regioner.

Denne omfattende betænkning opregner de vigtigste områder, hvor EU nu kan levere reel merværdi for at optimere denne ressource på en intelligent måde, så den er til fordel for alle, for dem, der arbejder i turistbranchen, for turisterne selv og kort sagt for europæerne, og sørger for bevarelse af vores landskaber og økosystemer på lang sigt.

Eftersom jeg kommer fra en region, der er så heldig at have tre europæiske naboer, er jeg personligt særligt følsom over for grænseturisme, og jeg håber, at denne type turisme gennem partnerskaber kan være med til at skabe et ægte rum at leve i, både for europæiske borgere og ud over EU's interne grænser.

Men for i højere grad at kunne åbne for ikkeEU-borgere er vi nødt til at gennemføre en koordineret politik for udstedelse af turistvisa. Jeg ser også gerne, at EU indfører statistiske værktøjer og en tilgang, der går på tværs af sektorer, hvad angår fællesskabsfinansiering, for at fremkalde de velkendte løftestangseffekter for innovation, beskæftigelse, et bedre tilbud og et højere serviceniveau. Jeg håber, vi kan skabe europæiske kvalitetsmærker i overensstemmelse med økologiske og sociale kriterier og ganske enkelt forbedre oplysningen og beskyttelsen af europæiske forbrugere.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Da Thomas Cook åbnede sit første rejsebureau i 1841, er jeg sikker på, han ikke havde forventet, at turisme 166 år senere direkte ville udgøre ca. 5 % af indtægten i landene i Europa. Jeg bør tilføje, at hvis man tager tilknytningen til andre sektorer med i betragtning, genererer turisme i øjeblikket over 11 % af BNP og omkring 25 millioner arbejdspladser.

Jeg vil derfor gerne takke hr. Costa for hans betænkning om en så dynamisk økonomisk sektor. Vi er alle klar over, at turisme ikke direkte er omfattet af EU-bestemmelserne. Ikke desto mindre bidrager EU's rolle som koordinator og initiativtager i betydelig grad til at fremstille Europa som en meget attraktiv og alsidig turistdestination. Det påvirker intern turisme i EU, turisme, der kommer til fra lande uden for EU, og rejser ud af EU til disse lande.

Disse emner er af stor vigtighed for nye medlemsstater, herunder Polen. Det er først nu, mange mennesker begynder at opdage, at steder, der førhen lå bag jerntæppet, kan være vældig attraktive som turistdestinationer. I denne sammenhæng har nationale, regionale og lokale myndigheder en vigtig rolle at spille i forhold til at fremme turismen. Turisme omfatter også såkaldt grøn turisme, turisme efter Europas kulturarv, sundhedsturisme, pilgrimsrejser og økoturisme efter naturens skønhed.

Det glæder mig, at handicappede og ældre turisters problemer bliver taget i betragtning, selv om de måske kunne have fået større opmærksomhed. Samhørighedsfonden skal bruges klogt til støtte for udvikling af infrastruktur, især transportinfrastruktur. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kan også bruges til støtte for udvikling af IKT, herunder internettet, og til at fremme grænseoverskridende samarbejde til gavn for turisme i bredeste forstand. Desuden bør Den Europæiske Socialfond bruges til at finansiere undervisningsprogrammer for denne sektor.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at standarderne er nøglen til succes i denne branche. Ingen er tilfreds med middelmådig kvalitet. En turist, som er skuffet over standarden af transport eller på et hotel, eller en turist, som har en dårlig oplevelse på en restaurant, vender aldrig tilbage til den pågældende destination. Han eller hun besøger kun det sted én gang.

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg vil gerne takke Paolo Costa. Jeg hilser især de aspekter af betænkningen velkommen, som understreger vigtigheden af social og økologisk bæredygtighed. Et omhyggeligt bevaret naturligt og kulturelt landskab er den bedste magnet til at tiltrække turister til et destinationsland.

Værtslandets borgeres accept af turisme - med andre ord de mennesker, der bor og arbejder der - er en væsentlig forudsætning for, at turister virkelig føler sig som velkomne gæster. Et højt uddannelsesniveau og generel tilfredshed blandt medarbejderne i turistindustrien er, hvad der behøves for at garantere tilfredse gæster. Mobilitet er en forudsætning for turisme, og "bløde" former - offentlig transport, cykling og at spadsere - vil fremme vækst uden at ødelægge det væsentlige grundlag for en sund og naturligvis bæredygtig turistindustri.

Denne omfattende betænkning indeholder en række idéer, som bør blive til mere end bare fromme ønsker. Jeg forventer, at disse økologiske og sociale principper vil blive indarbejdet i den "europæiske Agenda 21 for turisme", der er blevet bekendtgjort.

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand! Turistindustrien er en branche med stor økonomisk betydning, især i lande som Cypern, Spanien, Grækenland med flere, og alligevel har Kommissionen intet, den ønsker at sige om dem, der arbejder i sektoren.

Det er en branche, som måske er den første, der indfører fleksible arbejdstider for medarbejderne, og hvor sæsonbestemte afskedigelser hører til dagens orden. Det er også en branche, hvor ansættelse af udlændinge rejser to centrale spørgsmål. For det første udnyttelsen af dem, og for det andet store hotelkæders brug af dem som afpresning til at presse lønninger eller ydelser, der betales til lokale arbejdstagere.

Bortset fra det bekræfter Kommissionen ganske enkelt og uden at knytte nogen væsentlig bemærkning til emnet, at årsagen til jobskabelse i branchen er den høje andel af deltidsarbejde og de fleksible ansættelsesvilkår. Fastansættelse lader altså til ikke at være andet end tomme løfter.

  Etelka Barsi-Pataky (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på mulighederne i forbindelse med sundhedsturisme. Det er vigtigt, at vi gør brug af alle tilgængelige programmer for at støtte sundhedsturismen, inklusive Fællesskabets andet sundhedshandlingsprogram. Jeg vil gerne understrege, at vi skal involvere forsikringsbranchen mere i støtten af sundhedsturisme, og sammen skal vi finde en måde for grænseoverskridende samarbejde i forbindelse med denne økonomiske støtte.

Spørgsmålet er, om vi vil kunne gøre sådanne tjenester til en del af det indre marked. Vi taler om tjenester, der ikke bare udgør en del af den økonomiske vækst, men som også hjælper europæiske borgere, så alle kan få gavn af mulighederne inden for sundhedsturisme og dermed mulighederne, som tilbydes af det indre marked. Det er bestemt rigtigt, at for at gøre dette vil vi eller ville vi få brug for et lidt klarere defineret kvalitetssystem, så jeg støtter virkelig hr. Costas initiativ, som unægteligt har formuleret en måde, hvorpå vi i denne retning kan gøre fremskridt. Det ville være godt for vores europæiske turisme, hvis de, der kom udefra fra tredjelande, vidste, hvilke tjenester de fik, og hvad de betalte for. For kort at opsummere mener jeg, at når vi taler om denne sektor, har vi brug for at se på turisme på en meget mere mangesidig måde, og vi skal også undersøge, hvad disse tjenester kan give os set fra det indre markeds perspektiv. Mange tak.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne lykønske ordføreren, hr. Costa, som er ordfører for Transport- og Turismeudvalget, og som startede med at pointere, at traktaterne tillader politikker, som har indflydelse på turismen. Det er derfor meget passende, at vi overvejer dette spørgsmål. Som hr. Arnaoutakis mindede os om for et øjeblik siden, afhænger mindst 12 % af arbejdspladserne i EU ligeledes af turisme.

I dag er EU meget mere end blot et indre marked for varer og kapital. Det er et indre marked for mennesker. EU-borgere rejser, som vi ved, mere end nogensinde, ikke mindst som turister. Mange, måske de fleste, har meget gode oplevelser, men det er mindretallet - de få, der har mindre gode oplevelser - som giver visse aspekter af turistindustrien et dårligt navn.

Jeg henleder særligt mine kollegers opmærksomhed på punkt 24 og 25, som opfordrer til et sæt omfattende retningslinjer for hoteller, som er følsomme over for kundernes behov. De retningslinjer bør tage hensyn til kravene fra børnefamilier. Alle hoteller vil måske ikke være i stand til at reagere på disse, men industrien har virkelig brug for at gøre sig selv så familievenlig som muligt.

Et klassifikationssystem skal ligeledes tage hensyn til de ældres og de handicappedes behov. Transportudvalget har talt for dette i forbindelse med flyselskaber, og det er rigtigt at kræve, at hoteller heller ikke bør diskriminere denne socialgruppe. Der bør heller ikke være moral fordømmelse af, hvem der kan være et par, og hvem der ikke kan.

Betænkningen understreger med rette, som det sker i punkt 48, hvor man foreslår et charter om turisters rettigheder og forpligtelser, at turister selv skal opføre sig ordentligt og respektere hoteller og turisterhvervet.

Dette er en god betænkning, det er en "god nyheds"-historie, og det sender et budskab om, at Parlamentet handler fornuftigt i forbrugernes interesse. Jeg håber, dette budskab når Europas befolkning.

  Alfonso Andria (ALDE). - (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Der viser sig nogle utrolig interessante idéer fra Paolo Costas i sandhed fremragende betænkning.

Jeg vil gerne lige komme med et par korte bemærkninger, som er baseret på markante ændringer i efterspørgsel primært på grund af globaliseringen, den stigende store tilstedeværelse af turister fra tredjelande på vores land og øget forventet levetid. Alt dette betyder, at vi har brug for at udarbejde en EU-turismepolitik, som er passende for vore dage. Vi bør også gennemgå dens strategiske mål.

Hr. Queiró belyste behovet for en klassifikation af hotelfaciliteter. Jeg er helt enig med ham, og jeg vil gerne tilføje, at europæiske kvalitets- og sikkerhedsstandarder også bør fastsættes for turistprodukter.

Vi må reagere på vores borgeres nye krav som modtagere og forbrugere af turismetjenester. Ud fra dette synspunkt vil jeg gerne henvise til to eksempler blandt de mange nye idéer, som Costa-betænkningen indeholder. Et "adgang for alle"-mærke, som ville garantere tilgængelige faciliteter for turister med nedsat mobilitet, og det europæiske turistprogram for pensionister.

Tillad mig at komme med en afsluttende bemærkning vedrørende uddannelse. Vi bør også tænke på bestemte individuelle kvalifikationer for arbejdstagere inden for turismen, der har med pensionister og handicappede at gøre.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Fru formand! Mens vi accepterer og sætter pris på mange af de aspekter, der dækkes af denne betænkning, må vi blande os i denne debat for først og fremmest at understrege, at turistaktivitet og turisme af høj kvalitet kræver, at de professioner, der er involverede i denne sektor, reguleres af retlige ordninger, som beskytter arbejdsrettigheder og fremmer kvalitetsarbejdspladser og arbejdskvalifikation. Efter vores mening indebærer dette bl.a. relevant efteruddannelse, forbedring af arbejdsvilkår, fremme af stabile kontraktaftaler og retfærdige og værdige lønniveauer.

For det andet ønsker vi at understrege, at turisme kan bidrage til territorial samhørighed, økonomisk udvikling og regional beskæftigelse, hvilket er årsagen til, at en grænseoverskridende tilgang bør vedtages i fælleskabspolitikkerne og -midlerne på dette område, særligt ved at etablere et specifikt fællesskabsprogram til at supplere medlemsstaternes handlinger. Disse punkter former indholdet i nogle af de forslag, som vi har fremsat, og som vi håber vil blive støttet af Parlamentet.

  Bogusław Liberadzki (PSE). - (PL) Fru formand! Vi beskæftiger os ikke ofte med turisme her i Parlamentet, og jeg er derfor ordføreren hr. Costa særligt taknemmelig. Jeg vil gerne lykønske ham med et godt stykke arbejde.

Efter min mening er de mest positive elementer i denne betænkning den bæredygtige tilgang til turisme sammen med behovet for at øge europæisk samhørighed og livskvalitet. Jeg glæder mig også over, at der lægges vægt på vigtigheden af adgang til turisttjenester.

Visumpolitik nævnes også i betænkningen. Jeg anser dette som et afgørende emne, og vi bør være meget opmærksomme på at overvåge udstedelsen af visum og driften af grænseovergange på de nye Schengenlandes territorium. Rusland og Ukraine har udtrykt bekymring vedrørende udstedelsen af visum til chauffører, herunder buschauffører, og kurerer. Det var således blot i går, at hr. Barroso tog imod chefen for Ukraines forening for internationale buschauffører, som udtrykte deres bekymring. Jeg er bekendt med situationen og henviste sagen til hr. Frattini for en måned siden. Indtil videre er der ikke kommet noget svar. Jeg anser dette som et vigtigt emne. Det er afgørende for Parlamentet og Kommissionen at fokusere på at overvåge gennemførelsen af visumpolitikken.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 29. november 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Den hårdknude, der omgiver forfatningstraktaten, har haft indvirkning på turistsektoren, som ifølge tilgangen, der er under diskussion, skal blive til en fællesskabspolitik. De individuelle medlemsstater har i de seneste år tilstræbt turismestrategier, som generelt har ført til samlet vækst i denne sektor inden for de 27 landes individuelle socioøkonomiske sammenhænge. Antallet af turister er steget, der er tilført investeringer, og behovet for medarbejdere er vokset med en indlysende positiv indvirkning på beskæftigelse. Hvad der indtil nu har manglet er en klar, omfattende plan fra Fællesskabets institutioners side. Konkurrencen mellem landene vokser, og omfattende nye tilbud bliver tydeligvis tilgængelige i forskellige dele af verden. Under disse omstændigheder skal Europa vise, at det er på højde med situationen. Sagt på en anden måde skal Europa kunne klare de krævende udfordringer, der tårner sig op i horisonten, og få bugt med dem.

  Zita Gurmai (PSE), skriftlig. - (HU) Globalisering, demografiske ændringer og tiltagende trafik bidrager væsentligt til den hurtige vækst inden for turisme, hvilket har et stort potentiale for vækst og beskæftigelse. Turisme bidrager på nuværende tidspunkt med ca. 4 % til EU's BNP, indirekte med mere end 10 % og står for ca. 12 % af alle arbejdspladser.

Turisme tilskynder folk til bedre at forstå hinanden, det fremmer dannelsen af en europæisk identitet, og gennem forhold blandt sociale, økonomiske og kulturelle grupper tilskynder det til dialog mellem kulturer. Etableringen af en model for europæisk turisme er af stor betydning for EU, da det skal bygges på værdier, der hænger sammen med kvaliteten og bæredygtigheden for turismemålene og lige adgang for alle.

Forenkling af bestemmelserne, harmonisering af politikkerne, som vedrører turisme, og udvidelse af brugen af de tilgængelige europæiske finansielle instrumenter skal aktivt fremmes. Turismeudviklingen skal være bæredygtig, med andre ord skal den respektere lokalsamfund og miljøbeskyttelse. For at gøre dette skal vi have en støtteramme og en effektiv struktur, der involverer alle regionale og lokale interessenter, inden for hvilken partnerskab og effektiv ledelse vil blive lettere. For de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå målene, skal vi være opmærksomme på bæredygtighedens grundlæggende principper, som definerer ansvarsfordelingen blandt de enkelte interessenter.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Set ud fra synspunktet om bæredygtig, integreret regional og lokal udvikling har turisme en betydelig indvirkning på EU-27's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Det spiller også en vigtig rolle for øget beskæftigelse i mindre udviklede europæiske regioner og hjælper således til at udglatte regionale skævheder. Selv om det endnu ikke har været muligt at udvikle en konsekvent tværpolitisk tilgang til turisme på EU-niveau, kan vi heller ikke tillade Europa at miste dets markedsandel i denne sektor.

Sammen med medlemsstaterne og regionale råd bør Kommissionen tilskynde og give økonomisk støtte til nye former for turisme, såsom økoturisme, landbrugsturisme, social- og sundhedsturisme. Jeg ser dette som et af redskaberne til at sikre regionernes bæredygtige udvikling med vægt på beskyttelse af natur- og kulturarven og dens bevarelse for fremtidige generationer.

Turisme skal støtte bedre oplysningskampagner. SMV'er, først og fremmest nystartede turismevirksomheder og de, der tilbyder nye turismeprodukter eller udvikler økonomiske aktiviteter i nye områder eller turistregioner, skal have bedre adgang til oplysninger og skal kunne gøre brug af tilgængelige europæiske støtteprogrammer gennem strukturfondene.

Jeg vil også gerne understrege behovet for at udveksle erfaringer, som er opnået gennem turismeprojekter, der allerede er blevet iværksat, hvilket giver mulighed for at lære fra forkerte tilgange, som er benyttet til mislykkede projekter, og undgå lignende fejl i andre europæiske regioner.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Senere års udvikling har vist, at europæisk turisme som enhver anden økonomisk sektor er stærkt påvirket af omfattende globale forhold.

For at reagere på disse udfordringer på en vellykket måde, er mere intensiv koordinering af nationale politikker afgørende. Helt på linje med bæredygtighedsprincippet skal medlemsstaterne udnytte de tilgængelige muligheder på EU-niveau for at forstærke deres eksisterende nationale politikker. På denne måde kan EU effektivt bidrage til at tøjle blomstrende bureaukratier og fjerne forhindringer inden for turistsektoren ved hjælp af harmonisering. Vores mål skal være effektivt at gøre brug af tilgængelige ressourcer og udnytte alle muligheder for at skabe synergier med henblik på at styrke EU's globale konkurrenceevne og skabe flere arbejdspladser.

Et vigtigt skridt i denne sammenhæng ville være at forenkle visse visumprocedurer og begrænse udgifterne til et turistvisum i alle EU-lande.

Jeg opfordrer også EU til at vedtage ensartede kvalitetsstandarder for hotelophold i Europa for at øge gennemsigtigheden og på samme tid styrke forbrugerrettighederne. Dette skal dog ikke føre til en forringelse af nationale kvalitetsstandarder, men bør sende et vigtigt signal til forbrugerne. EU skal udnytte sine eksisterende muligheder for i denne sammenhæng at give aktiv støtte til medlemsstaterne, dog uden at skabe tvivl om eksisterende nationale kompetencer.

23. Makrofinansiel bistand til Libanon (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Kader Arif for Udvalget om International Handel om forslag til Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon (KOM(2007)0476 - C6-0290/2007 - 2007/0172(CNS)) (A6-0452/2007).

  Günter Verheugen, medlem af Kommissionen - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Parlamentet for at støtte Kommissionens forslag fra forrige august. Som ordføreren, hr. Arif, understreger i sin betænkning, er Libanon både politisk og økonomisk i en meget vanskelig situation. Dets behov for støtte er akut. Med denne makrofinansielle bistand handler EU på det løfte, det gav ved den internationale bidragskonference forrige januar i Paris, da vi vedtog at give økonomisk bistand til Libanon.

Som De ved, er operationaliseringen af den økonomiske bistand forbundet med betydelige usikkerheder på grund af den politiske og forfatningsmæssige krise, som endnu ikke er overstået. Ikke desto mindre holder Kommissionen sit løfte om at færdiggøre alle nødvendige interne procedurer, så bistanden kan blive indført, så snart omstændighederne tillader det.

Vores drøftelser med de libanesiske myndigheder om de politiske forhold, der skal kobles sammen med programmet, nærmer sig en afslutning, og jeg kan garantere Dem for, at disse forhold fuldt ud vil være i overensstemmelse med EU-Libanon-handlingsplanen, som blev indført inden for den europæiske naboskabspolitiks ramme og med de libanesiske myndigheders økonomiske reformprogram på længere sigt. Vi vil selvfølgelig udnytte alle tilgængelige midler for så vidt muligt at minimere risikoen for svindel, korruption og økonomisk udnyttelse, som krævet i udkastet til betænkning.

Jeg bemærker, at ordførerne stiller forskellige ændringsforslag til Kommissionens forslag. Vi vil se meget nøje på disse ændringsforslag og forelægge vores holdning for Rådet. Jeg kan dog allerede fortælle Dem, at vi ikke vil gøre nogen indsigelser til de fleste ændringsforslag om selve lovgivningen.

Kommissionen er klar over, at ved høringerne om ny økonomisk bistand blev Parlamentet nødt til at reagere på meget korte deadlines. Tidsplanen for alle involverede institutioner har været meget stram på grund af den særlige karakter, denne økonomiske bistand har som kriseinstrument.

For at lette situationen og forbedre samarbejdet med Udvalget om International Handel (INTA) lover Kommissionen i fremtiden systematisk og på forhånd at informere INTA-sekretariatet om alle nye økonomiske støttetransaktioner. Dette vil blive gjort ved hjælp af et oplysningsmemorandum, så snart der er udsigt til ny økonomisk støtte.

  Kader Arif, ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er mig en glæde at præsentere denne betænkning for Dem i dag om tildelingen af makrofinansiel bistand (MFA) til Libanon. Dette vidner om EU's løfte om at hjælpe landet med at komme sig efter flere på hinanden følgende kriser.

Libanon er i øjeblikket et af verdens mest gældsplagede lande med en gæld i forhold til BNP på 180 %. Indvirkningen af borgerkrigen mellem 1975 og 1990, sommerkrisen med Israel i 2006, kronisk politisk ustabilitet og en økonomisk politik, der er blevet hægtet af, har medført en alvorlig økonomisk, finansiel og social krise. Situationens virkelighed kræver, at der handles med det samme.

Det viser sig, at bistand i forbindelse med vedtagelsen af EU-Libanon-handlingsplanen i januar 2007 som en del af den europæiske naboskabspolitik ikke vil være tilgængelig før 2009. Den særlige MFA, som vi har udsigt til at vedtage, vil lukke dette hul og vil have en omgående indvirkning på offentlige finanser og betalingsbalancen i Libanon, forudsat at den straks gennemføres. MFA vil bestå af en donation på 36 millioner euro og et lån på 50 millioner euro for at hjælpe den libanesiske regering med at iværksætte genopbygningen efter krigen samt fortsætte dets økonomiske opsving.

Min betænkning billiger fuldt ud behovet for at sikre denne økonomiske bistand til Libanon. Den præsenterer dog en række ændringsforslag til Rådets forslag af hensyn til klarhed og gennemsigtighed.

Først og fremmest bør vi være opmærksomme på, at bistanden udelukkende skal supplere finansieringen, der er vedtaget af Bretton Woods-institutionerne, Parisklubben, bilaterale bistandsydere og EU gennem andre programmer. Den skal være i tråd med EU's optræden eller politikker udadtil og sikre merværdi for Fællesskabets forpligtelse.

Rådet bliver også nødt til eksplicit og offentligt at følge anbefalingerne fra Parlamentet i forhold til forholdene og kriterierne, der følger med bistanden, med andre ord forbedret gennemsigtighed og offentlige finansers øgede bæredygtighed, anvendelse af de definerede budget- og makroøkonomiske prioriteter, gennemførelse af særlige foranstaltninger for at undgå enhver risiko for svindel, korruption og misbrug af midler, distribution af bistand med en retfærdig balance blandt postkonfliktudgifter, genopbygning, overdreven gæld og befolkningens sociale behov og fuld overholdelse af internationale standarder for demokrati og menneskerettigheder og de grundlæggende retsstatsprincipper. Udbetaling af støtte til Libanon skal ledsages af virkelige fremskridt for de nævnte mål, og dette skal komme til udtryk i en støtteaftale, der er udarbejdet i fællesskab med de libanesiske myndigheder.

Ud over vores grundlæggende arbejde med denne tekst ønsker jeg også at nævne nogle af de problemer, der er opstået, mens denne betænkning blev udformet, da det er en hastesag. Det er på grund af dette, at Kommissionen og Rådet skal give os en meget længere frist i forbindelse med enhver fremtidig beslutning vedrørende MFA-støtten. For at Parlamentet skal kunne udføre sit arbejde tilfredsstillende, skal det i god tid have oplysninger af bedre kvalitet. I denne henseende vil gennemførelsen af et tidligt varslingssystem fra Kommissionen sikre hurtigere håndtering af sagsakterne af det kompetente parlamentsudvalg og undgå unødvendige forsinkelser, som måske vil have en alvorlig negativ indvirkning på den endelige økonomiske støttemodtager. Kvaliteten og sammenhængen af vores arbejde og kvaliteten af vores samarbejde med andre institutioner afhænger kraftigt af denne faktor.

På linje med tidligere parlamentsbeslutninger ønsker jeg at understrege, at et sådant betydeligt instrument simpelthen ikke kan betragtes som usædvanligt. Det skal have et almindeligt retsgrundlag og kan ikke være baseret på Rådets ad hoc-beslutninger for hver operation. En rammeforordning om MFA, som fastlægges under den fælles beslutningsprocedure, er nødvendig for at fremme gennemsigtighed, ansvarlighed, overvågnings- og rapporteringssystemer.

Vi skal også træffe hurtige foranstaltninger for interinstitutionelle drøftelser vedrørende de mest egnede retsgrundlag for denne slags instrument. Hvad angår MFA for Libanon, et af de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik og også er klassificeret som et udviklingsland, mener vi, at retsgrundlaget for denne handling burde have været EF-traktatens artikel 179 i stedet for EF-traktatens artikel 308.

Det er præcis fordi, Libanon er et udviklingsland, at Parlamentet insisterer på ikke at tilsidesætte det sociale aspekt af de reformer, som den libanesiske regering måske vil gennemføre. Ifølge FN's Udviklingsprogram (UNDP) lever næsten 24 % libanesere i komplet fattigdom, og 52 % libanesere anses som underprivilegerede. Desuden er næsten 9 % af befolkningen analfabeter, mindre end en tredjedel af befolkningen er på folkeskoleniveau, og kun 13 % libanesere er på universitetsniveau.

På trods af dette skal det siges, at det sociale spørgsmål i øjeblikket ikke er centrum i den libanesiske politiske debat, og det sociale indhold i den forudsete reform er meget begrænset i betragtning af økonomiske og finansielle problemer. Det er dog, som jeg allerede har sagt, i Libanons og dets partneres interesse at finde en retfærdig balance mellem de forskellige udgiftsposter, særligt midler til uddannelse. Der skal huskes på, at vedvarende sociale uligheder kan have alvorlige økonomiske og politiske konsekvenser, hvilket kan forlænge landets ustabilitet.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (ES) Fru formand! Libanon befinder sig i en meget alvorlig og anspændt situation, og det er tydeligt, at der skal findes en udvej fra den forfatningsmæssige krise i landet. På denne baggrund vil en arbejdsgruppe fra Udenrigsudvalget i næste uge besøge landet for at gøre, hvad Parlamentet altid har gjort: være vidnesbyrd om vores institutions solidaritet med fred, forståelse, harmoni, forsoning og demokratisk konsolidering som resultat.

Det var præcis med tanke på dette mål, at hr. Arif udformede sin betænkning om makroøkonomisk bistand for Libanon. Jeg må sige til ham, at i Udenrigsudvalget ønskede vi ikke at blive for kørt fast i formaliteter på grund af den meget alvorlige og anspændte situation i Libanon, som jeg har sagt, efter præsident Lahouds succession. Vi ville dog selvsagt sikre fuld respekt for Parlamentets kompetence som budgetmyndighedens ene part, maksimal klarhed og gennemsigtighed, som ordføreren foreslog, og derfor korrekt og effektiv brug af støtten og dermed undgåelse af enhver form for korruption, som kommissær Verheugen anførte i sin tale.

I denne sammenhæng mener vi, at denne makroøkonomiske bistand falder inden for associeringsaftalens ånd, eller aftalen mellem EU og Middelhavslandene, inden for EU's naboskabspolitiks fremtidige ramme og selvfølgelig inden for forpligtelserne, der blev indgået i aftalerne fra Paris III-konferencen om genopbygning af og fremgang for Libanon. Den falder også inden for aftalerne med de internationale institutioners ånd.

  Esko Seppänen, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (FI) Fru formand! Som ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget bemærker jeg med tilfredshed, at det ansvarlige udvalg har vedtaget de forslag, vi fremsatte. Det var meget modigt af udvalget at foreslå det nye koncept om tilgængelighedsperioden for finansiel bistand og fortolke det på en sådan måde, at retsaktens gyldighedsperiode bare kan forlænges gennem udvalgets komitologiprocedure. Kommissionen er blot et udøvende organ og kan ikke have rollen som lovgiver. Sådan ville det blive, hvis jeg skulle bestemme, hvor længe økonomisk bistand skulle gælde.

I Budgetudvalget bemærker jeg med glæde, at det ansvarlige udvalg har vedtaget en positiv holdning til vores forslag om en ændring af retsgrundlaget, selv om det kun ville ske i forbindelse med fremtidige forslag om makrofinansiel bistand. Vi mener, at EF-traktatens artikel 179 er et mere korrekt retsgrundlag i stedet for artikel 308, som nu benyttes. Vi håber, at Kommissionen og Rådet i fremtiden vil tage hensyn til denne besked fra Parlamentet.

  Tokia Saïfi, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Det nuværende institutionelle tomrum i Libanon udgør en kæmpe trussel for landet og regionen generelt. Med et ikkefunktionelt parlament, medlemmer, der frygter for deres liv, en destabiliseret regering og en lammet økonomi skal Libanon nu finde en vej ud af krisen. EU må også mere end nogensinde være på vagt for at støtte dets nabo og allierede.

Den makrofinansielle bistand, som i dag foreslås af EU, er mere velkommen end nogensinde før. Denne exceptionelle tidsbegrænsede bistand, der har til formål at udbedre budgetsituationen i et land, hvor aftalte foranstaltninger til at reducere gældsbyrden blev ødelagt af den dræbende konflikt i sommeren 2006, henhører fuldt ud under den europæiske naboskabspolitik og Euro-Middelhavs-partnerskabet. Det er derfor ikke en traditionel form for bistand, da denne budgetstøtte vil hjælpe med at fremme Libanons politiske og økonomiske suverænitet og uafhængighed. Bistand skal selvfølgelig være underlagt en mekanisme til bekæmpelse af svig for at opnå større gennemsigtighed i administrationen og udbetalingen af midler.

Vi skal også sikre bedre koordinering af de finansielle institutioner, der arbejder for at genopbygge landet. Vi skal faktisk gennemføre naboskabsinstrumentet, IMF-foranstaltninger og FEMIP-aktioner på en sammenhængende måde for at sikre effektiv og bæredygtig bistand. Samtidig med at Annopoliskonferencen åbner et vindue til håbet, forbliver Libanon en central faktor for stabilitet og sikkerhed i regionen.

  David Martin, for PSE-Gruppen. - Fru formand! Jeg glæder mig over hr. Arifs betænkning. Det er, som man ville forvente fra hr. Arif, en velargumenteret velbalanceret betænkning.

Jeg beklager dog, at EU endnu en gang skal betale regningen for Israels tilbøjelighed til at smide bomber i Mellemøsten først og bekymre sig om konsekvenserne senere.

Det er rigtigt, at Libanon havde økonomiske problemer før konflikten med Israel i sommeren 2006, men den krig var måske dråben, der fik bægeret til at flyde over. Som hr. Arif sagde, er Libanon nu et af de mest gældtyngede lande i verden, og ifølge UNDP lever næsten hver fjerde libaneser i komplet fattigdom.

På trods af de problemer vi står over for, har vi i Libanon en regering, der er fast besluttet på at skabe økonomisk stabilitet. I en sådan situation er det rigtigt, at vi skal være forberedte på at yde makrofinansiel bistand for at støtte denne fremgang. Hr. Arif gør ret i at argumentere for sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at vi har passende politikker til at tackle korruption og for at sikre, at midlerne ikke bliver misbrugt. Den rigtige mekanisme til at gøre dette er gennem gennemsigtighed i bevillingen og forbruget af pengene, passende overvågning af udgifter og efterfølgende evaluering af de foranstaltninger, der er truffet.

Som kommissæren anførte, er Libanon blevet et af EU's partnerlande inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Pengene fra den politik vil ikke være tilgængelige før 2009 eller 2010, men når midlerne rent faktisk bliver tilgængelige, ser jeg frem til, at EU støtter de sociale og økonomiske reformer i Libanon. I mellemtiden kan makrofinansiel bistand gøre en stor forskel i forbindelse med at hjælpe Libanon med at tackle dets gældsbyrde og hjælpe med at få stabilitet i dets regering. Derfor glæder jeg mig over det.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Vi drøfter i dag makrofinansiel bistand til Libanon. Det sidste er midt i den mest alvorlige økonomiske og politiske krise i landet siden slutningen af krigen i 1990. Parlamentet har fra mange uafhængige eksperter om problemerne i Mellemøsten hørt, at EU aktivt bør støtte de demokratiske myndigheder i Libanon.

Libanon er nu i en særligt vigtig fase. Det er et punkt, hvor de sidste spøgelser fra krigen nu endelig kan blive stedt til hvile. Der er dog også en fare for, at alle de gamle konflikter vil bryde ud igen. Derfor skal vi bruge de tilgængelige instrumenter og spille en aktiv mæglende rolle for at hjælpe med at løse Libanons interne konflikter. Konflikten mellem Israel og Libanon skabte massiv ødelæggelse i et land, som lige med store vanskeligheder havde klaret at genopbygge sin infrastruktur efter 20 års krig. Konflikten havde også en negativ indvirkning på sociale forhold i Libanon. Den førte til en styrkelse af yderliggående styrker, hvilket på ny kastede Libanon ud i en intern konflikt på tværs af samfundsgrupper.

Libanon har brug for tid til at stabilisere sig igen. Det har brug for mægling mellem alle parter. Den finansielle bistand, som EU og andre lande og institutioner yder, vil give Libanon en mulighed for at komme tilbage på rette spor og hen imod reformen. Reformen må nødvendigvis tage tid, men vil resultere i fremkomsten af et land, der er politisk, socialt og økonomisk stabilt.

Jeg glæder mig over Kommissionens initiativ og det, at parlamentsmedlemmerne har taget emnet om makrofinansiel bistand op. Dette giver os mulighed for at sende et signal til befolkningen i Libanon og forsikre dem om, at EU ser sig selv som landets partner. Jeg vil derfor også gerne takke ordføreren for på så behændig måde at involvere Parlamentet i beslutningstagningsprocessen vedrørende bistand til Libanon. Til sidst må vi huske på, at genopbygningen af Libanon er lige så meget i vores interesse, som den er i det libanesiske folks interesse.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 29. november 2007.

24. Handel og klimaændringer (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Alain Lipietz for Udvalget om International Handel om handel og klimaændringer (2007/2003(INI)) (A6-0409/2007).

  Alain Lipietz, ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dette er en temmelig vigtig betænkning lige inden Balikonferencen.

Vi er klar over, at den internationale handel udvikler sig dobbelt så hurtigt som det globale bruttonationalprodukt. Dette betyder, at den medfører vækst i transportindustrien, som er en af de industrier, der producerer mest drivhusgas. Den gør det også muligt at flytte produktioner, hvilket kan være godt i forbindelse med anvendelse af arbejdskraft og lønbestemmelser, men i betragtning af at den overhovedet ikke tager højde for de drivhusgasomkostninger, som denne arbejdsdeling forårsager, kan det optrappe produktionen af drivhusgasser og klimaændringerne.

For at sætte nogle tal på, så producerer skibe, som bærer 40 gange mere fragt end fly, kun dobbelt så meget drivhusgas, men vi bruger stadig luftfragt til at transportere vores varer for at optimere produktionscyklussen. Jeg føler derfor, at vi, i forlængelse af Sternrapporten og de fire rapporter udarbejdet af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, bør gøre os det klart, at det er værd at vente en halv dag eller endda tre dage ekstra på, at et produkt når frem, frem for at ødelægge vores klima til en pris, som Sternrapporten vurderer til 5 billioner amerikanske dollars.

Ud over denne kommentar forsøger man i rapporten af åbne visse muligheder. Der er naturligvis visse muligheder i forbindelse med transport. Vi glæder os over den seneste afstemning om tilføjelsen af luftfartsindustrien til det europæiske kvotesystem. Rapporten opfordrer til overvejelse af industriel organisation for at reducere produktionskæders geografiske omfang - produktion tættere på slutbrugeren - og fremsætter en række forslag til handel med miljøvenlige handelsvarer.

Det, vi foreslår, inden for rammerne af WTO og de bilaterale eller biregionale aftaler - med andre ord alle de aftaler, vi for øjeblikket forhandler om - er at prioritere vurderingen af indvirkningen på klimaændringerne inden for vurderingen i disse aftaler af de miljømæssige virkninger. Vi foreslår også en prioritering af en betydelig nedsættelse af alle toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer - og her tænker vi især på royalties - som hindrer handelen med egne varer og tjenesteydelser, som netop er den form for handel, der kan reducere produktionen af drivhusgasser.

Alt dette skal naturligvis realiseres i en så multilateral sammenhæng som muligt - med WTO, hvis det er muligt - da der ikke for øjeblikket forhandles nogen bilaterale aftaler i Europa. Vi kan dog ikke udelukke den mulighed, at menneskeheden efter 2012, i starten af perioden efter Kyoto, ikke vil være nået til fuld enighed om bekæmpelse af klimaændringerne. I det tilfælde vil Europas beslutning om at føre an i kampen mod klimaændringerne helt afgjort ramme nogle af dets sektorer. Det vil ikke ramme dem alle sammen. I mange tilfælde vil en førende stilling inden for bekæmpelse af klimaændringerne styrke konkurrenceevnen. I andre tilfælde - og her tænker jeg især på cementindustrien - kan det forårsage store problemer og kunne endda medføre cementturisme. I så fald, når alle muligheder for multilaterale aftaler er udtømt, foreslår vi, at GATT's artikel 20 vedtages, hvilket vil sige afgiftstilpasning ved grænsen for at genoprette loyal konkurrence.

Dette er, hvad der danner grundlag for mine forslag.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Vi er taknemmelige for Udvalget om International Handels initiativ til at behandle problemerne i forbindelse med handel og klimaændringer.

Alain Lipietz' betænkning er en anvendelig kilde til politiske idéer og forslag. Vi glæder os over denne betænkning, hvori man anerkender sammenhængen mellem de forskellige aspekter af forhandlingerne.

Klimaændringer er et meget alvorligt problem, som i alt væsentligt påvirker alle sektorer, inklusiv handelssektoren. Vi må bestræbe os på at definere en gensidigt understøttende og sammenhængende politik. EU søger at fremme handelen ved at sikre, at den er bæredygtig, og at den også bidrager til andre politikker, såsom politikken om klimaændringer.

Vi hilser den kendsgerning, at betænkningen anerkender perspektiverne i forhandling om miljøvenlige varer og tjenesteydelser, velkommen. Vi mener, at dette er et vigtigt bidrag fra handelen til målene for klimaændringerne. Vi håber at se fremskridt inden for dette område i løbet af den igangværende runde af multilaterale handelsforhandlinger om Dohaudviklingsdagsordenen. Vi glæder os over anerkendelsen af behovet for at give sekretariater for multilaterale miljøaftaler observatørstatus i WTO, hvilket er noget, vi har forsøgt at opnå i forbindelse med den igangværende handelsforhandlingsrunde. Vi glæder os endvidere over anerkendelsen af det bidrag, som vores nye frihandelsaftaler igennem specielle bestemmelser kan yde til spørgsmålet om klimaændringer.

Der er åbenlyse forbindelser mellem mulighederne for adgang til nye markeder, f.eks. for øgede handelsstrømme, og politikker om klimaændringer.

Miljøpolitikker giver et stærkt incitament til teknologisk innovation og fremmer økonomiske resultater. Videnskabelige og økonomiske data viser tydeligt, at fordelene ved at bringe klimaændringerne under kontrol opvejer omkostningerne ved reduktionspolitikker.

Vedtagelse af yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer kunne medføre betydelige konkurrencefordele for producenter i de lande, hvor der er begrænsninger på kulstofemissionerne, fordi det - kombineret med andre politikker - vil medføre et lavere forbrug af værdifulde ressourcer og en miljøvenlig teknologisk innovation, hvilket er et område med stigende markedsadgang. På denne måde når vi en situation, som kommer alle til gode, både hvad angår konkurrence og miljøet. Vi skal fortsat søge efter yderligere muligheder for at styrke handelspolitikkens positive bidrag til bekæmpelsen af klimaændringer.

Jeg har bemærket, at betænkningen i denne forbindelse omfatter eksportkredit, progressiv afskaffelse af handelssubventioner med negativ indvirkning på klimaet og styrkelse og udbredelse af markedsadgangen for direkte udenlandsk investering. Disse er alle spændende emner, som vi kan diskutere nærmere.

Vi må også fortsætte vores bestræbelser inden for bæredygtighedskriterier i forbindelse med skovbrugsprodukter, skovrydning og illegal skovning.

Til slut vil jeg gerne endnu en gang takke Dem for dette værdifulde bidrag til diskussionen om klimaændringer på et meget vigtigt tidspunkt, hvor der kun er få dage til Balikonferencen om klimaændringer, som vi håber vil tilskynde til forhandlinger om en international aftale om perioden efter 2012.

  Jens Holm, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (SV) Fru formand! Det er på høje tid, at verdenshandelen påtager sig sit klimaansvar. Siden 1990 er verdenshandelen vokset eksplosivt. Hvad medfører dette i et klimaperspektiv? Naturligvis øget transport og øgede emissioner. Er det f.eks. rimeligt, at EU's husdyravlere importerer flere millioner t soja fra Brasilien til den europæiske kødindustri, eller at fisk fanges i Norge, skibes videre til Kina til filetering og rensning og så tilbage til Europa igen til konservering? Nej, selvfølgelig ikke!

Vores udmærkede udtalelse giver os mulighed for at træffe håndgribelige foranstaltninger for at håndtere dette. Vi kræver, at transporten skal oppebære sine miljøomkostninger. Vi vil sprede grøn teknologi til udviklingslandene, f.eks. ved grundlæggende at ændre patentrettighederne og de intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi vil afskaffe subventioner til beskidt energiproduktion. Vi vil have obligatorisk certificering af biobrændsel, og at alle handelsaftaler skal vurderes ud fra et klimaperspektiv. Dette er blot nogle eksempler fra denne udmærkede betænkning. Ved at opnå dette kan vi sikre, at verdenshandelen bliver en del af løsningen, ikke en del af problemet.

  András Gyürk, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (HU) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg takker for ordet. Forbindelsen mellem to af de emner, der diskuteres i den betænkning, vi har foran os, er yderst aktuelle. Forbindelsen mellem visse former for handel og klimaændringer bliver mere og mere tydelig. Det er uomtvisteligt, at intensiv international handel giver anledning til en lang række skadelige konsekvenser, herunder en stigning i CO2-emissionerne, mens levesteder for planter, som absorberer drivhusgasser, reduceres. På trods af alt dette er jeg overbevist om, at frihandel ikke i sig selv er miljøskadelig. Spredningen af handelen og den internationale arbejdsdeling gør produktionen mere effektiv på en måde, der rækker ud over de negative virkninger. Dette kan medføre et lavere samlet forbrug af energikilder.

Tillad mig, som ordfører for Industriudvalget, at fremhæve tre tanker i den retning fra udtalelsen fra vores udvalg. Det er for det første vigtigt, at handelshindringerne for miljøvenlige teknologier fjernes så hurtigt som muligt. Dette vil kræve, at EU indtager en aktiv rolle i de internationale forhandlinger om klimaændringer.

For det andet må vi stræbe efter, at produktpriserne i fremtiden skal afspejle skadelige konsekvenser, der ikke umiddelbart er synlige, herunder indvirkning på klimaændringer.

For det tredje føler vi, at diskussioner af et passende omfang om forholdet mellem handel og klimaændringer er i Fællesskabets største interesse. Især eftersom Europa kan spille en ledende rolle inden for eksport af grønne produkter og tjenesteydelser til resten af verden.

Som det også fremgår af ovenstående punkter, er medlemmerne af Industriudvalget enige om deres udtalelse om, at både afskaffelse af handelshindringer og en indsats mod klimaændringerne kun kan realiseres gennem det bredest mulige internationale samarbejde. De diskussioner, vi har haft i udvalget, har bekræftet os i, at handel, i forbindelse med klimaændringerne, ikke kun er et problem, men også er en del af løsningen.

  Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Unionen må indtage en førende position - som det også er lykkedes den et langt stykke hen ad vejen - i forbindelse med vedtagelse af miljøvenlige politikker. I den henseende har Deres eget bidrag, hr. Dimas, været væsentligt. Tilpasningen af alle sektorielle strategier til modeller for bæredygtig udvikling er under alle omstændigheder et primært lovmæssigt mål.

En styrket international handel anses for at bidrage til verdens økonomiske udvikling og for at være til gavn ikke kun for de udviklede lande, men også for udviklingslandene. Den hastigt stigende mængde af grænseoverskridende handelsstrømme udgør imidlertid en udfordring for klimapolitikken. Grænserne for det gensidigt understøttende eller antagonistiske forhold mellem verdenshandelssystemet og politikker om klimaændringer er genstand for den betænkning, vi diskuterer. Desværre er der en ubalance i betænkningen mellem det handelsmæssige og det miljømæssige aspekt. Den hastige udvikling i den internationale handel bør udelukkende behandles som en faktor, der forårsager miljømæssig stress. Vedtagelsen af klimapolitikker er endvidere ikke nok i sig selv. Der er behov for en sammenhængende overordnet plan, som afspejler miljøvenlige præferencer i politikkerne om transport, handel, industri, energi og landbrug. Unionens indsats alene er under alle omstændigheder ikke tilstrækkelig til at bekæmpe klimaændringerne. Unionen skal fortsat være førende i verden inden for etableringen af modeller til miljømæssig og social beskyttelse, og det er noget, der skal fremmes i Unionens handelsforbindelser med lande uden for EU.

Mine damer og herrer! Beslutningsforslaget indeholdt nogle hovedpunkter. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har besluttet, at en endelig stemme for forslaget bliver afhængig af resultatet af afstemningen om disse punkter.

  David Martin, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Når det kommer til klimaændringer, ser man ofte handelen som en del af problemet, og det er også sandt, at nogle former for handel simpelthen ikke kan retfærdiggøres. At sende skotske rejer til Thailand for at blive pillet og derefter sendt tilbage til Skotland er meningsløst og spild af energi. Handelen kan imidlertid, som hr. Lipietz' velargumenterede betænkning viser, også blive en del af løsningen. Det har jeg tre kortfattede eksempler på.

For det første kan fastsættelsen af høje standarder for energieffektivitet for varer til husholdningsbrug i Europa, såsom køleskabe, opvaskemaskiner, mikroovne osv., ikke alene medføre en nedbringelse af CO2-emissionerne her, men også skabe de rette forhold for højere standarder andre steder. F.eks. producerer en enkelt fabrik i Kina 80 % af verdens mikroovne. Det er usandsynligt, at man på den fabrik ville være interesseret i at producere i overensstemmelse med én standard til Europa og med en anden til resten af verden, eller endda til sit hjemmemarked for den sags skyld.

Et andet eksempel, som Industriudvalget nævner, er grønne varer eller, for at bruge deres rette navn, miljøvarer og -tjenesteydelser. Hvis vi fjerner afgifterne på miljøvarer og -tjenesteydelser, kan vi tilskynde til handel med produkter, der bidrager til, at tredjelande kan nedbringe deres CO2-fodaftryk, såsom eksport af energieffektive generatorer, bølgeteknologi og solpaneler. Lad os endnu en gang bruge Kina som eksempel. Kinas samlede elproduktionskapacitet stiger hvert år med, hvad der svarer til Det Forenede Kongeriges samlede kapacitet. En opfordring til Kina om at anvende den nyeste og mest effektive teknologi kunne tydeligvis spille en vigtig rolle med hensyn til at give landet mulighed for fortsat vækst, uden at dets CO2-fodaftryk stiger tilsvarende.

Et tredje og sidste område ville være at gøre forbrugerne i stand til at træffe valg på et velinformeret grundlag med hensyn til de produkter, de køber, ved at formidle klare oplysninger om alle produkters CO2-fodaftryk. Vi skal dog være påpasselige med at sikre, at oplysningerne beregnes og præsenteres ordentligt. Den "food miles"-mærkning, der i øjeblikket anvendes af nogle supermarkeder i Det Forenede Kongerige er utilfredsstillende og kan give vildledende oplysninger. Blomster fra Kenya har f.eks. et langt mindre CO2-fodaftryk end blomster fra drivhuse i Holland, men et blik på dette mærke ville lede én til at drage en anden konklusion.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg tager ordet på vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa i denne forhandling om verdenshandelens indvirkning på klimaændringerne, og jeg vil gerne henlede opmærksomheden på følgende anliggender.

For det første opfordrer EU, som ledende på verdensplan i kampen mod klimaændringerne, til en nedskæring på mellem 25 % og 40 % i de globale drivhusgasemissioner inden 2020. Man skal dog holde sig for øje, at hvis EU realiserer disse emissionsnedskæringer hovedsagelig som følge af sine egne tiltag, med kun et lille bidrag fra andre lande, kan det udgøre en trussel mod EU's økonomiske udvikling.

For det andet kan økonomiske enheder, som er genstand for forskellige restriktioner i Europa som led i bestræbelserne på at nedbringe drivhusgasemissionerne, ikke længere konkurrere med enheder, der opererer i lande uden sådanne restriktioner. Mange sektorer og produktionstyper eksisterer ikke længere i Europa på grund af illoyal konkurrence fra producenter i Sydvestasien og Sydamerika.

For det tredje er der, som følge af indførelsen af restriktioner med hensyn til ekstremt høje drivhusgasemissioner på EU's territorium, sket en udflytning af produktionen til lande uden for Europa, hvor der ikke gælder sådanne restriktioner. På grund af dette vil mange job i Europa være gået tabt for bestandigt.

For det fjerde bør der, hvis der ikke indgås en global aftale om begrænsning af drivhusgasemissionerne, og EU er fast besluttet på at gå videre alene, indføres afgiftsjustering ved Unionens grænser. Dette burde især gælde for de sektorer, hvor konkurrencen allerede er meget berørt af, at produktionsomkostningerne ikke tager hensyn til de miljømæssige omkostninger. Der bør også i videst muligt omfang tages højde for det såkaldte klimaaspekt i bilaterale handelsaftaler mellem EU og tredjelande.

De samme foranstaltninger bør gælde for aktiviteter, der støttes af Den Europæiske Investeringsbank. I tilfælde af støtte fra andre typer virksomheder bør disse foranstaltninger også gennemføres af nationale agenturer, som pålægges at sikre eksportkreditter og direkte investeringer.

  Graham Booth, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Al Gore hævder, at debatten om global opvarmning er ovre, og at det er endeligt bevist, at menneskelig aktivitet er ansvarlig for denne.

Jeg antydede for nylig i udvalget, at der ikke i denne debat kan ses bort fra Solens enorme indvirkning på Jordens klima over millioner af år, og at rækken af lange istider, adskilt af korte mellemistider, var den mest sandsynlige forklaring. Det blev modtaget med stor fjendtlighed.

Formanden, hr. Markov, insisterede imidlertid på, at det ikke var passende at anspore til at fjerne et synspunkt, som tilfældigvis var i modstrid med den aktuelle ortodoksi. Lad os huske på, at Galileo, da han i det 17. århundrede erklærede, at Jorden drejede rundt om Solen, blev truet med tortur af den katolske kirke for at vove at modsige den vedtagne kendsgerning, at Jorden var universets centrum. Det tog kirken helt til 1992 at vedkende, at Galileo havde haft ret.

Den eneste relevante CO2 i debatten om global opvarmning er den ubetydelige mængde, der produceres ved afbrænding af fossile brændstoffer. Den i sammenligning lille mængde er den eneste moderne og ualmindelige tilføjelse til den enorme mængde, der konstant produceres af alle levende væsener og alt organisk stof, der nedbrydes, samt ved vulkansk aktivitet.

Inden vi risikerer at ødelægge verdens økonomier med emissionsafgifter for CO2-emissioner og deslige, så lad os dog genåbne debatten og blive helt sikre på, hvem der har ret.

  Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! I vores behandling af dette udkast til betænkning bør vi koncentrere os om det virkelige emne, nemlig handel og klimaændringer.

Desværre lykkedes det ikke ordføreren i dette første udkast at fremsætte positive økonomisk og socialt forenelige forslag til, hvordan vi skal tackle dette problem. Efter min mening skabes der alt for meget forvirring, både af ordføreren og i selve betænkningen, mellem spørgsmålet om handel og spørgsmålet om transport. Det er ikke verdenshandelen, der er problemet, heller ikke den globale arbejdsdeling, og problemet er heller ikke den kendsgerning, at regioner, der har været fattige eller stadig er det, takket være handelen nu oplever økonomisk vækst. Nej, vores problem må helt sikkert være, at transporten ikke er effektiv og miljøvenlig nok. Vores problem er helt bestemt, at mange mennesker og lande på grund af fattigdom eller lavt velstandsniveau i nogle regioner i verden, ikke har råd til den klimabeskyttelse, der er behov for, og som giver økonomisk og miljømæssig mening.

Kun ved at integrere disse regioner i verdenshandelen kan vi opnå en situation, hvor disse folk har råd til miljø- og klimabeskyttelse. Hvis man dagligt kæmper for at overleve, tænker man ikke på miljø- og klimabeskyttelse. Det er kun gennem en velfungerende verdenshandel, at vi vil kunne sælge vores moderne teknologier over hele verden og således bidrage til at beskytte klimaet.

Derfor mener jeg også, at svaret på problemerne med handel og klimaændringer er mere handel, ikke mindre handel.

Jeg er derfor meget taknemmelig for, at min kollega Georgios Papastamkos har introduceret en række vigtige emmer i udvalgets debat, og det glæder mig meget, at ALDE-Gruppen har stillet forskellige ændringsforslag i den retning til plenarmødet i morgen.

Jeg vil gerne afslutte med en anmodning. Der er desværre flere steder i denne betænkning, hvor vi har miskrediteret vores sociale markedsøkonomi. Vi bør finde en måde, hvorpå vi kan fjerne disse udbrud imod vores økonomiske system, som har bragt velstand og social sikkerhed til så mange mennesker. Det ville glæde mig, hvis grupperne kunne udvise lidt kreativitet på dette område, så vores gruppe også kan stemme for betænkningen.

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Fru formand! Jeg vil starte med at lykønske ordføreren med hans udførlige arbejde med et så kompliceret spørgsmål som forholdet mellem handel og klimaændringer. Europa har været førende i verden i kampen mod forværring af klimaændringerne. For at fremstå troværdig og for at nå de fastsatte mål må det imidlertid styrke sammenhængen i sine forskellige politikker på området. I særdeleshed kan og må vi ikke glemme den europæiske handelspolitik, som er en af Unionens ældste fælles politikker. Det er ikke let at opnå balance mellem miljø og handel, og det opnås ikke i tilstrækkelig grad, særlig inden for Verdenshandelsorganisationen.

At imødegå målene om klimaændringer i EU kræver en effektiv indsats for at nedbringe kulstofemissionerne, hvilket vil indvirke på produktionsvilkårene og på de respektive omkostninger forbundet med et stigende antal produktive sektorer. Det er på tide, at vi spørger os selv, hvorvidt det giver mening, - i en verden præget af global konkurrence, hvor vi står over for spørgsmålet om Jordens overlevelse - at denne indsats for at bekæmpe klimaændringerne først og fremmest er en europæisk indsats. Er det acceptabelt, at så mange sektorers emissioner flyttes væk fra europæisk jord til områder i verden med mindre miljøbeskyttelse? Kan overtrædelse af miljølovgivningen være en legitim kilde til konkurrenceevne? Er det acceptabelt, at der gælder forskellig miljølovgivning for de vigtigste handelsvarer på globalt plan, afhængig af hvor i verden de er fremstillet?

Jeg mener, svaret på disse spørgsmål er nej. Vi er nødt til at finde en balance mellem miljøet, herunder klimaændringerne, og handelen, som vil sikre en fælles, proportionel og rimelig indsats uden at udelukke nogen, især ikke de vigtigste globale handelspartnere. Der skal hurtigt findes en balance mellem udvikling af verdens store fattige områder og Jordens overlevelse gennem dialog, gensidig respekt og beslutsomhed i forhold til konvergerende mål. Det skal være en global indsats, og vi kan kun håbe på, at denne proces i december i Bali vil begynde på en seriøs og engageret måde.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er rigtigt, at handelstransaktioner på europæisk og globalt plan er steget betydeligt over de seneste år. Denne udvikling fremmer landes økonomiske udvikling, men har en væsentlig indvirkning på klimaændringerne. Jeg giver derfor, på egne vegne, udtryk for min bekymring over dette særlige problem. Vi må afgøre, hvordan handel kan bidrage positivt til at løse problemerne med klimaændringer.

Det mål, vi har sat om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 20 % inden 2020 er temmelig ambitiøst. Jeg håber, det er et væddemål, vi vinder, for omkostningerne ved at tabe bliver enorme. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve kommissærens bidrag og lykønske ham med alle hans initiativer og bestræbelser i denne retning.

Der er behov for større støtte til og større bestræbelser for overgangen til mere miljøvenlige transportmidler, fremme af mere miljøvenlig industri, udvikling af nye teknologier, etablering af finansielle ulemper ved aktiviteter, som har en negativ indvirkning på klimaet, effektivt samarbejde mellem FN, WTO og EU samt løbende samråd med og deltagelse af det civile samfund og ngo'er inden for miljøsektoren. Europa-Parlamentet har en vigtig rolle at spille. Jeg håber, at resultatet af Balikonferencen i december vil sende det optimistiske budskab, vi alle håber på.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 29. november 2007.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Hvis kampen mod klimaændringer skal være frugtbar, er det afgørende, at klimapolitikken integreres. Den betænkning, der behandles, er bestemt værdifuld, og den giver anledning til en meget vigtig diskussion. Handelspolitikken må udgøre en del af klimapolitikken, fordi øget handel medfører mere drivhusgas. På den anden side er handelspolitik særlig effektiv som en form for klimapolitik og kan derfor være en del af løsningen.

For det første har handelspolitikken stor værdi i forbindelse med fremme af miljøteknologier. International handel er et af de mest effektive redskaber til overførsel af teknologi. WTO spiller en vigtig rolle i forbindelse med at fjerne afgifter på grønne varer og forbedre reglerne om intellektuel ejendom. På den anden side er det uacceptabelt, at WTO stadig bifalder forvridende støtte til f.eks. fossile brændstoffer og således spærrer vejen for grøn teknologi.

Uden at der er nogen særlig god grund til det, gøres der i betænkningen meget ud af Kyotoaftalens succes. Kyoto er fuld af smuthuller, som faktisk forværrer situationen. En ensidig indsats forvrider konkurrencen og medfører kulstoflækage. At flytte emissionerne fra et sted til et andet er ikke det samme som at nedskære dem. Desuden er solidaritet med folk i udviklingslande ikke at forårsage, at deres miljø forurenes. Kyoto fører til miljømæssig udnyttelse. Klimaændringer er helt igennem et globalt fænomen, som kræver globale løsninger. En global emissionshandelsordning med obligatorisk deltagelse for alle industrialiserede lande og opkommende økonomier er derfor helt essentiel.

Jeg er helt enig i betænkningens bekymring for skovenes skæbne i forbindelse med øget handel. EU skal være særlig opmærksom på den risiko, som biobrændstoffer udgør for CO2-dræn. Vi må heller ikke lade Kommissionens mål for vedvarende energikilder fremskynde klimaændringerne.

25. Folkeafstemning i Venezuela (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om folkeafstemning i Venezuela.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det nationale valgråd har bebudet, at der den 2. december 2007 vil finde en folkeafstemning sted om det forslag til forfatningsreform, som præsidenten for Den Bolivariske Republik Venezuela og nationalforsamlingen har stillet. På denne dag vil Venezuelas befolkning have mulighed for at udøve deres demokratiske ret til at træffe en beslutning om de foreslåede ændringer, som ville have indflydelse på vigtige aspekter af landets politiske, institutionelle, økonomiske og sociale liv.

Kommissionen følger den igangværende forfatningsreformproces i Venezuela på tæt hold, og det gælder også for andre lande i regionen. Kommissionen vil gerne understrege, at den lægger vægt på, at alle nye forfatninger eller forfatningsreformer styrker demokratiet og retsstaten. Den er ligeledes af den opfattelse, at alle forfatninger bør bygge på en bred folkelig konsensus og nøje afspejle de enkelte landes pluralisme og mangfoldighed. Forfatninger skal samle folk og ikke splitte dem.

Kommissionen følger med interesse den heftige debat om forfatningsreformen i Venezuela. Den har bemærket, at visse dele af det venezuelanske samfund er tilhængere af de foreslåede ændringer, men den noterer sig også den stærke modstand mod reformen, som andre dele af samfundet giver udtryk for. Sidstnævnte giver udtryk for deres bekymring, navnlig hvad angår aspekter af reformen, som efter deres mening - hvis reformen blev vedtaget - ville medføre en øget koncentration af magt i præsidentens hænder, en svækkelse af de demokratiske kontrolmekanismer og de eksisterende institutioner og en trussel for den demokratiske pluralisme. Andre mener, at det, der foreslås, er mere vidtgående end en egentlig reform og medfører en ændring af den grundlæggende statsstruktur.

Kommissionen er klar over situationen og viser den fornødne opmærksomhed. Selv om Kommissionen mener, at Venezuelas befolkning selv skal udtale sig om reformforslaget, understreger den også vigtigheden af, at reformkampagnen foregår på en åben måde og med gensidig respekt. Kommissionen udtrykker ligeledes ønsket om, at folkeafstemningen finder sted i en fredelig atmosfære og på en gennemsigtig måde.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den nylige valgobservationsmission, som EU sendte til det sidste præsidentvalg i Venezuela, var af den opfattelse, at valgprocessen generelt var i overensstemmelse med de internationale standarder og den nationale lovgivning, og den understregede, at valget blev afholdt på en fredelig måde.

  Francisco José Millán Mon, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Det er det amerikanske kontinent som helhed, der ligger tættest på Europa, når det gælder værdier, idealer, synet på verden og på mennesker, deres værdighed og deres rettigheder. Det, som vi kalder Vesten, omfatter efter min mening helt klart også Latinamerika.

I de senere år har der været nogle positive tendenser i Latinamerika som helhed, der har bragt Latinamerika endnu tættere på Europa, nemlig pluralistiske valg og demokratisk konsolidering, vækst ved hjælp af nogle mere afbalancerede og åbne økonomiske politikker, regionale integrationsprocesser og meget vigtige aftaler med EU.

I dette positive billede er der dog nogle undtagelser. Foruden Cuba, som er den sædvanlige undtagelse, er Venezuela nu ved at gøre sig bemærket. Landet gennemgår i øjeblikket en proces, hvor autoritære principper i stadig større grad bliver fulgt, og hvor frihedsrettighederne begrænses, oppositionen chikaneres, og der skabes frygt blandt folk, som endda har en mistanke om, at deres afstemning ikke længere er hemmelig. Her i Parlamentet beklager vi lukningen af Radio Caracas Televisión i maj.

På søndag finder der i al hast en folkeafstemning sted, som tager sigte på at indføre et autoritært og ensidigt regime, og som foreslår oprettelsen af det, der kaldes "socialisme i det 21. århundrede". En person, der indtil for nylig var en af præsident Chávez' meget tætte partnere, har endda kaldt processen for et "kup". Jeg beklager, at en valgobservationsmission fra EU ikke officielt er blevet inviteret.

Hertil kommer, at denne folkeafstemning bliver afholdt i et klima med vold og spændinger, som netop har kostet nogle studerende livet, der også siger nej til planen. Desuden er den fysiske og juridiske usikkerhed blevet større, og bortførelser og besættelse af jord er tiltaget i de senere år. Som et resultat heraf er der f.eks. mange af mine galiciske landsmænd, som har forladt landet. Der er i gennemsnit tale om 1.000 mennesker om året, siden præsident Chávez kom til magten.

Opmuntret af de høje oliepriser er præsident Chávez nu på udkig efter tilhængere og allierede i andre lande. Han tiltrækker sig en masse opmærksomhed i internationale fora, og han blander sig i sine naboers interne anliggender. Som præsident Uribe har sagt, ønsker præsident Chávez at skabe kaos i landet. Hans opførsel er et problem for Venezuelas demokratiske stabilitet og for harmonien og integrationsprocesserne i Latinamerika som helhed. Han afbryder også forbindelserne - som er blevet stærkere i løbet af det sidste årti - mellem sit kontinent og EU.

Med det næste Limatopmøde i tankerne er præsident Chávez' holdning en alvorlig udfordring, som EU og EU's medlemsstater er nødt til at tage omhyggeligt i betragtning.

  Luis Yañez-Barnuevo García, for PSE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Det første, vi skal gøre her i Parlamentet - i tråd med vores egen tradition for respekt og ikkeindblanding - er ikke at kaste yderligere benzin på bålet som følge af vores udtalelser, hverken på kontinenterne eller i tredjelandene.

Hr. Millán Mon har ret i, at Latinamerika har udviklet sig meget positivt i de senere år, både politisk - eftersom langt størstedelen af de latinamerikanske lande er demokratiske - og økonomisk, men også socialt, selv om dette er sket i mere beskeden grad.

Europa har i omfattende grad bidraget til denne udvikling via sine virksomheder, sine investeringer og navnlig sin udviklingsbistand, som er den højeste på kontinentet.

I denne generelle sammenhæng mener jeg ikke, at der er tale om en undtagelse, men snarere, at der er tale om en særlig situation i Venezuela, som skyldes præsident Chávez' personlighed, der er meget særpræget og egenartet. Vi må dog ikke glemme - navnlig ikke i en demokratisk situation som denne - at præsident Chávez er blevet genvalgt tre gange med et stort flertal og uden nogen begrundet mistanke om valgsvindel.

Under disse omstændigheder - vi taler med andre ord ikke om et diktatur - er vi nødt til at træde varsomt, forsøge at styrke dialogen ved at række hånden ud og også opfordre landet, der ganske rigtigt er splittet og delt, til at indlede en intern dialog, konsensus og forsoning. Det skal vi gøre i troen på, at et land ikke kan ændres med et flertal på kun 60 % eller 40 %, og at spillereglerne ikke kan ændres uden en bred konsensus, der mindst omfatter 70 % eller 80 %, sådan som det har været tilfældet i andre lande omkring os og på vores gamle kontinent, dvs. i EU.

Der er ingen tvivl om, at den interne situation er meget bekymrende af de årsager, jeg har gjort rede for her, nemlig tendensen til eller mistanken om en tendens til autoritære principper, magtkoncentration, magtdelingens efterfølgende afskaffelse og begrænsning af ytringsfriheden ved hjælp af et instrument, der knap nok er kendt i Europa, og som på spansk kaldes "en cadena". Med dette instrument kan præsidenten eller en af hans ministre på ethvert tidspunkt beslaglægge alle tv- og radiostationer, så de sender hans budskaber. Disse udsendelser varer ikke bare et par minutter. I særlige tilfælde kan de faktisk vare flere timer om dagen. I et land, hvor man ikke læser så mange aviser, og hvor tv og radio er de vigtigste medier, er dette en problematisk situation.

Jeg vil dog gerne understrege - og det er min sidste bemærkning - at vi med hensyn til denne folkeafstemning er nødt til at være forsigtige, gå i dialog, række hånden ud, og forsøge at mægle mellem de to stridende parter i Venezuela.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Venezuela er et fantastisk naturskønt land og er meget rigt på naturlige ressourcer. Det har en af verdens største forekomster af olie, kul, jern og guld. På trods af naturrigdommene er størstedelen af venezuelanerne forblevet meget fattige, og alt for mange af dem lever under forfærdeligt fattige forhold. Kun en lille minoritet, der tilhører en rig elite, har nydt godt af landets rigdomme.

Under sådanne forhold med stor social ulighed er det ikke noget under, at populistiske politikere som Hugo Chávez er dukket op som de fattiges redningsmand. Det er heller ikke noget under, at de fleste venezuelanere bifaldt Chávez' nationaliseringsprogram. De så Hugo Chávez som en, der ville redde dem ud af elendigheden med fattigdom og afsavn.

Samme tankegang gælder for den kommende folkeafstemning om forfatningsreformen. Jeg er overbevist om, at folkeafstemningen vil sørge for den nødvendige folkelige opbakning, og nu er det for sent at ændre den offentlige mening. Derfor er det, som vi i bund og grund får efter den 2. december, en ny Fidel Castro. Det lader til, at netop som den ene totalitære leder er ved at gå bort i Cuba, fødes der en ny i Venezuela. Men når vi stiller diagnosen for denne sørgelige kendsgerning, bør vi måske også spørge os selv, om vi i Vesten på nogen måde kan bebrejdes for, hvordan situationen ser ud i Venezuela.

Det skal vi ikke blot gøre, for at vi kan være moralsk og politisk korrekte set ud fra et akademisk synspunkt, men også for at vi i praksis kan hindre lignende tilfælde. Det er desværre tydeligt, at vi har begået en lang række alvorlige fejltagelser i vores forbindelser med Venezuela i de sidste par år. Hugo Chávez er til dels nået dertil, hvor han er i dag, fordi vi har hjulpet ham gennem vores udenrigspolitiske udeladelser og bemyndigelser. Derfor skal vi, når vi overvejer vores strategi for, hvordan han skal tackles i fremtiden, starte med at sige undskyld til Venezuelas befolkning.

  Alain Lipietz, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg taler som formand for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Det Andinske Fællesskab. I denne egenskab har jeg besøgt Venezuela en eller flere gange om året.

Lige siden jeg startede med at rejse til Venezuela, dvs. siden militærkuppet mod præsident Chávez, har jeg hørt de venezuelanske medier beklage sig over præsidenten og diktaturet. På de hoteller, hvor jeg boede, havde man - selv om der var tale om tre-, fire- eller endda femstjernede hoteller - ikke lov til at se statsligt tv, og det er under alle omstændigheder ikke altid muligt at se det, eftersom det normalt bliver sendt med sne på skærmen. Generalerne bag kuppet spadserer stadig rundt på Caracas' største plads, og præsident Chávez - som på lovlig vis er blevet valgt og genvalgt to gange - har aldrig grebet ind over for dem.

Venezuela er et af de lande, der på en så fredelig måde som muligt forsøger at tackle de konflikter, der er almindelige i hele Latinamerika. Jeg er ikke ovenud begejstret for alle de ændringer, som præsident Chávez har forsøgt at foretage af den bolivariske forfatning. Når det er sagt, er det - sådan som hr. Matsakis understregede - Venezuelas befolkning, der skal træffe beslutning.

Der er ingen tvivl om, at vi bør undskylde den måde, som vi gav indtryk af vores støtte til militarkuppet på. Det er rigtigt, at det har været med til at radikalisere regimet i Venezuela. Jeg tror dog, at vi først og fremmest er nødt til at respektere den venezuelanske befolknings beslutning.

  Willy Meyer Pleite, for GUE/NGL-Gruppen. - (ES) Fru formand! Jeg vil bede den europæiske højrefløj om at holde op med at blande sig i Venezuela.

Den europæiske højrefløj bryder sig ikke om Cuba, fordi den siger, at der ikke bliver afholdt valg, og den bryder sig heller ikke om Venezuela, fordi der bliver afholdt valg. Venezuela er faktisk et af de latinamerikanske lande, der har afholdt de fleste valg, og de har alle været overvåget af Organisationen af Amerikanske Stater, af EU og af så prestigefyldte organisationer som Carter Center.

Mine damer og herrer på højrefløjen! Det, De ikke bryder Dem om, er systemet. Hold op med at blande Dem, og respekter et suverænt folk, som frit giver udtryk for sin vilje, og som vil fortsætte med at gøre dette. Vi bør ikke foregribe begivenhedernes gang. Blev vi i EU ikke enige om - sådan som kommissær Dimas sagde - at præsidentvalget for nylig blev afholdt på en fuldstændig korrekt måde?

Mine damer og herrer på højrefløjen! Vi er nødt til at vente og se, og vi er nødt til at respektere det, som Venezuelas befolkning beslutter, uden nogen form for indblanding.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I 1848 erklærede Karl Marx det 19. århundrede for socialismens århundrede, og det var en katastrofe. I 1917 erklærede Lenin med den russiske revolution det 20. århundrede for socialismens århundrede, og det var en katastrofe. Flere parlamentsmedlemmer har overlevet denne katastrofe og er nu forenet med os i frihed. Problemet med socialisme i det 21. århundrede, sådan som præsident Chávez har erklæret i Venezuela, er, at århundredet først lige er begyndt, og vi ved ikke, hvad der vil ske. Vi kan dog forestille os, at det bliver en katastrofe ligesom i det 19. og 20. århundrede.

Vi kan faktisk se, at det fører til vold. Det er ikke valget, der bekymrer os, men den brutale vold fra myndighedernes side over for de studerende, der protesterer i Venezuela, fordi de ikke har ret til at demonstrere. Nogle af disse studerende døde for nylig i Caracas' og andre byers gader. Det er truslerne mod ytringsfriheden, der bekymrer uafhængige og frie journalister i hele Latinamerika, navnlig i Venezuela, og som førte til lukningen af Radio Caracas Televisión.

Det er denne linje, der bekymrer os, og vi bekymrer os med rette, eftersom man i den forfatningsreform, som præsident Chávez foreslår, har erstattet ord som "decentralisering", "privat initiativ", "fri konkurrence" og "social retfærdighed" med ord som "socialisme", "socialist", "indførsel af en socialistisk stat", "afskaffelse af centralbankens uafhængighed" og "folkets magt". Det er velkendt i hele verden, at når man bruger ordet "folkets magt", betyder det, at folket bliver frataget magten, og at demokratiet bliver ødelagt. Det er sket alle de steder, hvor udtrykket "folkets magt" er blevet brugt. Det er linjen med "bolivariske væbnede styrker" og "kommuner", der bør bekymre os, og som har spredt ustabilitet og vold i de sidste par måneder og år på Caracas' gader, og som også repræsenterer en trussel for den regionale stabilitet, hvis det, der skete med forbindelserne mellem Venezuela og Colombia, skulle gentage sig. Derfor er det af afgørende vigtighed, at vi følger begivenhederne i Venezuela på nært hold i solidaritet med de demokratiske partier og civilsamfundet, der kæmper for regional stabilitet og kraftigt forsvarer demokratiet, men også med stor samhørighed i EU's diplomati.

  Alojz Peterle (PPE-DE). - (SL) Fru formand! I dag har vi undertegnet EU's charter om grundlæggende rettigheder, og dermed giver vi udtryk for vores pligt til at respektere den menneskelige værdighed, de demokratiske værdier og retsstaten. Det, der har været grundlaget for den succesfulde interne udvikling i EU, er også udgangspunktet for en udvikling af forbindelserne med vores partnere i hele verden.

EU ønsker som helhed et tættere og mere stabilt samarbejde med landene i Latinamerika og dets regionale forbindelser. I betragtning af de latinamerikanske landes specifikke natur og ægte interesser mener vi, at det kun på denne måde er muligt at skabe strategiske og langvarige forbindelser med disse lande, der har de samme grundlæggende værdier og principper som os.

Den politiske udvikling i Venezuela er for nylig kommet bort fra dette spor. Dermed underminerer den dynamikken i og spillerummet for det fremtidige samarbejde mellem Latinamerika og EU og dynamikken i integrationen inden for Latinamerika selv. Folkeafstemningen om forfatningen polariserer Venezuela, eftersom de nye forslag koncentrerer den politiske magt og ikke fører til et åbent, ideologisk og demokratisk samfund. Vi tror på et socialt samfund og ikke et socialistisk samfund, hvor der ikke er plads til anderledestænkende.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er utroligt! Europa-Parlamentet har sat Kommissionens redegørelse om den forfatningsreform, der skal stemmes om i Den Bolivariske Republik Venezuela den 2. december, på dagsordenen, når det, der burde være på dagsordenen, er en forhandling om det aktuelle forsøg på at nægte hele EU-medlemsstaternes befolkning retten til at blive hørt ved en folkeafstemning om det såkaldte "forfatningstraktat", "minitraktat", "forenklede traktat", "reformtraktat" eller, som den kaldes nu, "Lissabontraktat".

Når alt kommer til alt, er denne forhandling et forsøg på at imødekomme ønskerne hos dem, der støtter og fremmer en uacceptabel og yderst alvorlig politik med indblanding i og et forsøg på destabilisering af en suveræn stat, navnlig fordi dette er en proces, som kun det venezuelanske folk kan træffe beslutning om ved at give deres mening til kende i en folkeafstemning (!) om ændringen af deres lands forfatning.

Der er ingen tvivl om, at den venezuelanske regering og befolkning er et eksempel, som er bekymrende for EU's vigtige finansielle og økonomiske interesser, et eksempel på, at den nationale suverænitet og uafhængighed gør sig gældende, et eksempel på gennemførelsen af en plan for patriotisk frigørelse og udvikling, et eksempel på international og antiimperialistisk solidaritet, et eksempel på, hvad der er værd at kæmpe for, og at det er muligt at skabe en mere retfærdig, mere demokratisk og mere fredelig stat og verden.

26. Dagsorden for næste møde: se protokollen

27. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 00.05)