Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 10. december 2007 - Strasbourg

18. Folke- og boligtællinger (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ona Juknevičienė for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om folke- og boligtællinger (KOM(2007)0069 - C6-0078/2007 - 2007/0032(COD)) (A6-0471/2007).

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Folke- og boligtællinger er centrale elementer i alle statistiske oplysninger om mennesker, der bor i EU. Der er behov for befolkningsoplysninger af høj kvalitet, som kan bidrage til at formulere operationelle mål og evaluere fremskridtene inden for næsten alle EU's politikområder, uanset om der er tale om det økonomiske eller det sociale område eller miljøområdet. Internationale, europæiske og nationale institutioner har brug for folketællingsoplysninger for at kunne foretage gyldige sammenligninger mellem EU's medlemsstater.

Nøjagtige oplysninger om befolkningen er nødvendige for at kunne overholde vigtig lovgivning. Som eksempel kan nævnes afstemning med kvalificeret flertal i Rådet eller fordeling af strukturfondsmidlerne (på grundlag af "BNP pr. indbygger").

Formålet med denne forordning er at skabe en klar europæisk ramme for at opnå sammenlignelige resultater af folketællinger gennemført i EU's medlemsstater. Den klarlægger de nationale og europæiske statistiske organers ansvar og roller og fastsætter fælles krav til kvaliteten og gennemskueligheden af resultater, metoder og den anvendte teknologi.

Dette er et stort skridt fremad i retning af harmonisering af demografiske og sociale statistikker. Der er en lang tradition for folketællinger i de lande, der i dag er medlemmer af EU, og i nogle lande går denne tradition flere hundrede år tilbage. For første gang vil der findes en europæisk lovramme for folketællingerne. Ordet "historisk" kan passende bruges til at beskrive denne udvikling. Forordningen er også en vigtig milepæl i det internationale samarbejde på området folke- og boligtællinger, hvor Kommissionen, via Eurostat, har været aktiv i mange år.

I alle de involverede institutioner - Kommissionen, Rådet, Parlamentet - hersker der stor enighed om lovgivningens betydning. Det er kun naturligt, at lovgivningen om folketællinger giver anledning til debat, og vi hilser dette velkommen. Når alt kommer til alt, skal De træffe beslutning om indsamling af data om alle europæiske borgere og om den mest omkostnings- og arbejdsintensive statistiske undersøgelse.

Dette spørgsmål er politisk følsomt og kræver en betydelig investering af skatteydernes penge og god vilje hos borgerne i medlemsstaterne.

Vi må dog ikke glemme, at manglen på subjektive og sammenlignelige data fra folketællinger vil få negative konsekvenser. Dataene anvendes til udformning og evaluering af politikker, til administrative formål og socialforskning, der øger velfærden for de mennesker, der bor i EU. Fordelene ved harmoniserede folketællingsdata opvejer langt indsatsen for at indsamle dem.

Medlemsstaterne har gennemført deres egne nationale folketællinger i mange tiår. Med denne europæiske lovgivning kan vi sikre, at deres bestræbelser giver endnu bedre resultater ved at sikre folketællingsdata af højst mulige kvalitet, som er sammenlignelige mellem EU's regioner.

Derfor støtter Kommissionen de igangværende forhandlinger og håber inderligt, at man vil nå frem til en løsning, der er acceptabel for et bredt flertal i Parlamentet samt for medlemsstaterne, der er repræsenteret i Rådet. Vi appellerer til alle om at støtte ordføreren, Ona Juknevičienė, i hendes forsøg på at nå frem til et sådant kompromis.

  Ona Juknevičienė, ordfører. - (LT) Hr. formand! Kommissæren har netop udtalt, at denne forordning er en historisk begivenhed. Jeg vil gerne starte med at sige, at ja, der er tale om en historisk begivenhed, men samtidig er den en af de mest skandaløse i Europa. Selv om det forekommer indlysende, kan vi så i dag indrømme over for os selv, at vi ikke har haft nogen pålidelige statistikker og ingen idé om, hvor mange mennesker, der bor i EU, og i hvilke boliger? For det første vil jeg gerne takke mine kolleger, navnlig skyggeordførerne, repræsentanterne for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og medlemmerne af de regionale udvalg for deres tætte samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af dette dokument. En stor tak skal rettes til repræsentanterne for Kommissionen og Rådet, som tog aktiv del i drøftelserne og deltog i vores fælles bestræbelser på at nå frem til det kompromis, at kun nødvendig information skulle medtages i forordningen. Eventuelle unødvendige oplysninger, der i visse tilfælde kan overtræde privatlivets fred, bør ikke indsamles.

EU-statistikkerne og dermed forordningen har et retsgrundlag, nemlig EF-traktatens artikel 285. Der er ingen tvivl om, at grundlaget for dette dokument er i orden. I denne artikel fastslås det, at statsitikkerne skal opfylde meget vigtige kriterier, nemlig upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed.

Hovedformålet med forordningen er at gøre detaljeret rede for befolkningsstrukturen og befolkningens karakteristika med henblik på at analysere dataene og bruge resultaterne til at udvikle en strategi inden for mange af EU's politiske områder.

Dataene fra den årlige befolkningsundersøgelse anvendes, som kommissæren fremførte, til at fastslå vigtige kriterier, som stemmeret og fastlæggelse af flertalsafstemning i Rådet. Der er brug for regionale data af høj kvalitet for at kunne identificere regioner, der er berettigede til EU-støtte, samt for at kunne vurdere fremskridtene i politiken for regional samhørighed. Kunne noget andet dokument således være af større betydning, når det gælder om at kunne sammenligne og have tillid til de data, der er indeholdt i det?

Forordningen åbner mulighed for at indsamle data af høj kvalitet om boliger. Disse oplysninger er nødvendige for at kunne fastslå antallet af forbrugere af vand, energi og andre råstoffer og for at kunne bestemme udbuddet af og efterspørgslen efter boliger og den nødvendige finansiering.

Den seneste folketælling i 2001 var baseret på en gentlemanaftale og gav ikke nogen positive resultater. Jeg mener, at dataene ikke er tilstrækkeligt grundige, de er upålidelige og vanskelige at sammenligne og vedrører forskellige tidsperioder. Derfor hersker der nogen tvivl om, hvorvidt EU-midler er blevet fordelt og anvendt ubegrundet. Dette gør det naturligvis vanskeligt at udvikle planer for fremtiden også.

Den foreslåede forordning sikrer pålidelige, gennemskuelige og sammenlignelige resultater. Den kræver også kun væsentlig information om visse spørgsmål.

Mine damer og herrer, jeg beder Dem derfor støtte de ændringsforslag, jeg har stillet, og som har til formål at lette medlemsstaterne for byrden med at indsamle og lagre unødvendig information.

Afstemningen om denne forordning er blevet udsat til det kommende plenarmøde. Det er meget vigtigt at nå frem til et kompromis. Vi må have denne forordning vedtaget og gennemført, så vi kan nå vores mål.

Vi har også brug for EU-borgernes støtte. Det er vigtigt, at de er klar over, hvor stor betydning folketællingen har, og at de støtter den. Folk skal være sikre på, at det fælles statistiske system er pålideligt og vigtigt for deres velfærd. Vigtigst af alt skal oplysningerne lagres sikkert og kun anvendes til det tiltænkte formål.

  José Albino Silva Peneda, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har jeg fulgt udarbejdelsen af denne betænkning og forhandlingerne med Kommissionen. Det er ganske rigtigt en meget vigtig betænkning med hensyn til planlægning og vurdering af regionale og sociale politikker i de forskellige medlemsstater, og i den henseende er den europæiske befolknings socioøkonomiske profil og dens boligforhold blandt de mest afgørende aspekter, når det gælder måling af forbedringerne af levevilkårene.

Efter vores mening ser Kommissionen ud til at følge den rigtige linje, som vi støtter, med hensyn til de indikatorer, der gør denne form for analyse mulig. Vi må derfor fortsat forbedre dækningen, kvaliteten og pålideligheden af denne type statistiske data. Vi mener dog, at man altid må sørge for at finde en god balance mellem omkostninger og fordele, hvad angår detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal gives, samtidig med at vi holder os privatlivets fred for øje.

Denne betænkning vil kun være nyttig, hvis den bidrager til at øge frekvensen, sammenligneligheden og nøjagtigheden af disse data på EU-plan. Med henblik herpå er det vigtigt at sikre, at de data, som medlemsstaterne indsender, er konsekvente, fuldstændige og pålidelige. Kun på denne måde kan der foretages sammenlignende undersøgelser og analyser af den socioøkonomiske situation på regionalt og nationalt plan samt på fællesskabsplan. Det er endnu vigtigere, hvordan disse data behandles, da klassificeringen af regioner med henblik på anvendelse af strukturfondene i vid udstrækning er baseret på sådanne indikatorer, hvilket betyder, at denne proces under normale omstændigheder fører til beslutninger, der kan have store konsekvenser for de forskellige europæiske regioner og for medlemsstaterne selv.

Jeg håber, at vi som et resultat af forhandlingerne med Rådet vil nå frem til større kohærens, klarhed og nøjagtighed generelt. Jeg vil gerne lige understrege, at PPE-DE-Gruppen har fastholdt sin oprindelige holdning til denne betænkning, selv efter at have hørt de redegørelser, som Kommissionen er fremkommet med, og ligger på linje med ordførerens holdning; jeg håber, vi vil stå ved denne holdning hele tiden. Vi går navnlig ind for at slette afsnit 1.3 og 2.3 i bilaget samt visse efterfølgende ændringsforslag, der efter vores mening ikke er forenelige med målene om at forbedre kvaliteten og pålideligheden af informationen.

  Emanuel Jardim Fernandes, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Fru Madeira, som skulle have talt på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, kan ikke være til sted på grund af transportproblemer. Jeg skal derfor fremlægge hendes synspunkter om betydningen af denne betænkning og hendes betænkeligheder, som jeg deler, og som jeg tidligere på dette plenarmøde har givet udtryk for vedrørende udviklingspolitikker.

Godkendelsen af Lissabontraktaten, der skal underskrives i denne uge af stats- og regeringscheferne, gør det absolut nødvendigt, at vi råder over pålidelige befolkningsdata for EU. Den nye afstemningsmetode, som er omfattet af denne traktat, der fremover tager hensyn ikke blot til medlemsstaternes stemme, men også til befolkningstallene, betyder, at vi må være klar over, at folketællinger har afgørende betydning for, at EU kan fungere effektivt. Denne forordning er dog vigtig af andre årsager ud over afstemningsmetoden - den er også vigtig for alle indikatorer vedrørende beskæftigelse, regionale, strukturelle og sociale spørgsmål, der tager hensyn til de data, som de enkelte medlemsstater fremsender, og som ofte på grund af forskelle i de anvendte dataindsamlingsmetoder eller i referenceperioderne, resulterer i utilstrækkelige analyser og resultater af tvivlsom værdi. Sidste gang denne undersøgelse blev gennemført, i 2000, forelå dataene først i 2005 og var dermed af tvivlsom værdi.

Den forordning, der behandles i dag, er blevet renset for visse uoverensstemmelser, der chokerede selv den mest uopmærksomme læser, og tager hensyn til en række faktorer, der er vigtige for, at vi kan opnå gode resultater fra folke- og og boligtællinger, og vil sætte os i stand til at have forudfastsatte referenceår, der er fælles for medlemsstaterne, og spørgsmål, der vil muliggøre pålidelige sammenligninger.

Endelig vil jeg gerne gentage, at jeg går ind for, at ikkeobligatoriske emner medtages i forordningen. Anvendes der spørgsmål, der ikke er omfattet af de obligatoriske emner, vil det ikke blot give medlemsstaterne en konsekvent og sammenhængende liste, der kan danne grundlag for indsamling af ekstra data, frem for at overlade det til dem, hvilket kan give interessante, men fuldstændigt overflødige resultater. Argumentet om, at folketællinger skal fjernes fra teksten, fordi de koster penge, giver ingen mening. Det er netop, fordi der er tale om store omkostninger, at vi klart bør fastsætte de emner, der skal analyseres, i en lovramme, så resultaterne ikke viser sig at være ubrugelige til fremtidig brug til forskellige formål.

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Udkastet til forordning om folke- og boligtællinger er et meget vigtig dokument. Data udledt af folke- og boligtællinger åbner mulighed for en rationel udformning af udviklingsstrategier og for at foretage indgreb. Derfor er det så vigtigt, at dataene er gennemskuelige og sammenlignelige. I den henseende vil fællesskabsløsninger finde anvendelse på reelle og velundersøgte fænomener.

Sammenlignelighed er ikke blot et spørgsmål om veldefinerede data; det betyder også, at sådanne data skal være indsamlet i den samme periode. En klar angivelse af indsamlingsperioderne og datoerne for ajourføring, korrektion og offentliggørelse har stor betydning, og dette fremgår klart af dokumentet og ændringsforslagene.

Et vigtigt spørgsmål er den måde, hvorpå dataene om lokalsamfund indsamles. Jeg støtter ændringsforslaget om indførelse af en separat definition på dette område. Jeg støtter ligeledes ændringsforslaget om indførelse af miljøpolitikker samtidig med regionalpolitikker. Regelmæssige statistiske undersøgelser, der ser på familiemæssige, sociale, økonomiske og boligmæssige karakteristika, er utvivlsomt nødvendige i lyset af de demografiske og sociale problemer, som Europa står over for.

Derfor mener jeg, at ændringsforslaget om at slette de anbefalede emner på geografisk plan, særlig ikke afledte emner, såsom placering af skoler og højere uddannelsesinstitutioner, midler til at komme på arbejde og i skole, afstand til arbejde eller skole, antal levendefødte børn, typen af økonomisk aktivitet, varigheden af arbejdsløshed, vigtigste indtægtskilde, indtægt, boligforhold eller handicap, som beskriver familiernes faktiske levevilkår, er forkert.

Den vægt, der i teksten lægges på respekt for nationale rettigheder til beskyttelse af personoplysninger, er vigtig, og subsidiaritetsprincippet er med rette blevet anvendt på dette område. Jeg lykønsker fru Juknevičienė med det grundige arbejde med udarbejdelse af udkastet til betænkning.

  Formanden. - Må jeg påpege, at Krzysztof Hołowczyc, en velkendt person i Polen, som netop i går blev fuldt medlem af Parlamentet, deltager i vores forhandlinger i dag. Velkommen, hr. Hołowczyc! De bedes gøre Dem bekendt med procedurerne.

Hr. Hołowczyc er en meget kendt rallykører i Polen, og i lørdags vandt han en legendarisk etape af Barbórkarallyet. Mine oprigtige lykønskninger! Her udøver vi dog en anden form for sport, så vær venlig hurtigt at skifte plads, hr. Hołowczyc.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det er korrekt, at indsamling og harmonisering af statistikker om regionernes vigtigste økonomiske og sociale karakteristika er vigtig for EU. Tildelingen af strukturfondsmidler, der udgør en tredjedel af budgettet, er rent faktisk baseret på disse grundlæggende data. Det, Kommissionen foreslår her i sin forordning om folketællinger, har dog i realiteten ikke noget med disse behov at gøre. De data, den ønsker at indsamle og harmonisere i denne bindende lovtekst, der finder anvendelse direkte på alle medlemsstater, er personoplysninger om vores medmennesker, som ikke rigtig vedkommer EU. Disse personoplysninger omfatter data om familie- og sexliv, boligsituation og religiøs overbevisning. Endvidere har den også den frækhed ved lov at ville medtage disse oplysninger i ensartede standarder uden at medtage nogen henvisning i loven til databeskyttelse.

Det er derfor vores pligt som repræsentanter for vores borgere at sætte en stopper for en sådan indgriben i personlige rettigheder, især da der ikke er nogen grund til at harmonisere data om familieliv, personlige forhold eller boligsituation, når disse områder ikke på nogen måde henhører under EU's kompetence og ikke er omfattet af reformtraktaten. Det er uacceptabelt, at EU gennem bagdøren får lov til at gøre krav på kompetence her, hvor den udelukkende bør forblive hos medlemsstaterne, og overvågningen af dataindsamlingen ville forudsætte dette. For os er det ikke et spørgsmål om tid eller hastighed, men et spørgsmål om, at det primære behov for at beskytte personoplysninger skal have absolut prioritet. Dette sikres ikke med Kommissionens tekst. Jeg er glad for, at ordføreren ønsker at slette den ikkeobligatoriske tekst her. Vi har allerede tilsluttet os dette, selv på udvalgsplan. Uheldigvis opnåede hun ikke flertal for det dengang.

Borgerne forventer, at vi sikrer, at det, der nu fremgår af dommen, nemlig udsættelse, rent faktisk vil foranledige Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til at sikre, at databeskyttelse her kontrolleres endnu en gang, og at beslutningen om Parlamentets holdning ved førstebehandlingen først træffes da. Jeg vil bede alle grupper om at leve op til deres ord her.

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand! Mine damer og herrer! Jeg mener, at det forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om folke- og boligtællinger, som Kommissionen har fremlagt, er et skridt i den rigtige retning, ligesom de tidligere forslag om statistikker om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og om ledige stillinger. Jeg er også enig i Kommissionens erklæring i forbindelse med de foregående folke- og boligtællinger i 2001 om, at indsamling af data fra de enkelte medlemsstater baseret udelukkende på en "gentlemanaftale" er utilstrækkelig, når det gælder om at nå frem til tilstrækkeligt sammenlignelige resultater. Det er derfor nødvendigt at vedtage lovgivning på europæisk niveau. Kun på denne måde kan vi sikre pålidelighed, gennemskuelighed og sammenlignelighed af resultaterne.

På den anden side var jeg foruroliget, da jeg så listen over de data, som Eurostat kræver i afsnit 1.3 i bilaget til den foreslåede forordning. Selv om der kun er tale om anbefalede indikatorer, mener jeg, at Kommissionen er gået for vidt i denne henseende. Der er ingen grund til at stille folk intime spørgsmål om deres privatliv. Jeg var endnu mere chokeret over, at disse data kun skulle indsamles fra kvinder. Jeg bifaldte derfor stærkt Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders beslutning om at fjerne disse påtrængende og uhensigtsmæssige krav fra Kommissionens forslag.

Sådanne oplysninger er måske mere hensigtsmæssige i et lægecenter. Hvad angår dataenes anonymitet, bør det efter min mening svare til bankdatas anonymitet. Jeg mener, at vi, når vi udarbejder statistiske oplysninger, først og fremmest må respektere beskyttelsen af persondata og den enkeltes privatliv, og vi må forhindre en uforholdsmæssig stigning i antallet af opgaver, der pålægges leverandørerne af data. Jeg vil anbefale, at GUE/NGL-Gruppen stemmer i overensstemmelse hermed.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Den 20. november støttede jeg i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ordfører fru Juknevičienės ændringsforslag 32 om at lade afsnit 1.3.2 udgå, for at udelukke det påtrængende og anstødelige spørgsmål om kvinders første seksuelle forhold, forklædt som "seksuelt forhold med samtykke". Kommissionens repræsentant, der på det tidspunkt var til stede i udvalget, lovede mig, at dette "ufølsomme spørgsmål" ville blive fjernet og ikke komme tilbage. Jeg anså det for at være en sejr for mig, for mit parti, UKIP, men frem for alt en sejr for den sunde fornuft, og jeg var parat til at lykønske Kommissionen med det. I øvrigt viser denne tilbagetrækning, at jeg havde ret, da jeg mente, at det handlede om seksualakten, for hvis det blot handlede om samliv, som det blev hævdet, hvorfor lovede Kommissionens repræsentant så at trække et helt uskyldigt spørgsmål tilbage? Jeg havde altså ret.

Da jeg i dag så, at afstemningen om dette forslag ikke ville finde sted i morgen som oprindeligt planlagt, men ville blive udskudt på ubestemt tid, selv om debatten tydeligvis stadig pågår, blev jeg mistænkelig, da afstemninger normalt følger meget tæt på debatten. Jeg havde ret. Den seneste udgave, som jeg printede ud fra computeren for blot en time siden, viser som angivet på side 1, Kommissionens tekst, at et nyt ændringsforslag 39 er indsat. Det har ingen forbindelse til det oprindelige ændringsforslag 39, der var noget uskyldigt noget om tekniske formaliteter, men er det tidligere punkt 1.3.2 fuldstændig med hele listen over spørgsmål, herunder det påtrængende spørgsmål om kvinders seksuelle forhold med samtykke.

På det pågældende tidspunkt i udvalget, kunne jeg ikke lide, at ordføreren, da der skulle stemmes den følgende dag, havde tilladt, at hendes ændringsforslag 32 var blevet udvandet til kompromis A, der blot slettede listen over spørgsmål i afsnit 1.3.2, og lod de indledende afsnit 1.3 og 1.3.1 stå uændrede tilbage, naturligvis som knager, som yderlige spørgsmål kunne hænges op på - og det var med rette, at jeg var mistænksom.

Dette anstødelige, påtrængende og fornærmende spørgsmål er på uværdig vis blevet genindført i ændringsforslag 39 af Kommissionen - i strid med Kommissionens løfte til mig i udvalget - og jeg er mere vred, end jeg har været længe. Jeg blev lovet, at dette spørgsmål ville forsvinde, og Kommissionen har genindført det - et uværdigt spørgsmål, som ingen kvinde bør finde sig i. Det er en skændsel for kvinder. Det er en skændsel for udvalget, der skal drøfte sådan noget. Jeg opfordrer derfor alle kollegerne til at stemme imod ændringsforslag 39 og for at være på den sikre side imod hele dette rådne, fordærvede forslag.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! I lyset af de etnisk baserede konflikter, der konstant flammer op, hvilket til overflod på det seneste har vist sig i optøjerne i f.eks. Paris, er det glædeligt, at vi i EU endelig ser ud til at vågne op af vores multikulturelle drømme og ønsker at stille spørgsmål om etnisk oprindelse og religion i en folketælling på EU-plan i 2011.

Disse data bør helt klart indsamles, så vi bedre kan evaluere risikopotentialet i denne henseende. Kulturelle forskelle kan - som vi i stigende grad har set på det seneste - alt for nemt eskalere. I denne henseende sidder vi i Europa, hvor nogle lande har pralet med at være indvandrerlande, oven på en krudttønde, som ikke bør undervurderes, selv i storbyområderne.

De seneste konflikter mellem kurdere og tyrkere har således, som alle ved, krævet massive politiopbud i vores byer. Statistikker om den etniske og kulturelle sammensætning af den bosiddende befolkning kan derfor være af afgørende betydning og til gavn for forebyggelsen af vold.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Forslaget om folke- og boligtællinger er en helt ny EU-lovgivning på et område, der ikke tidligere har været reguleret. Spørgsmålet er derfor, om der er behov for en sådan lovgivning. Kommissionens argumenter om behovet for at sikre sammenlignelighed og kvalitet af statistiske data er relativt overbevisende, særlig på det generelle plan. Vi må dog se meget kritisk på de områder, hvor der foreslås indsamling og evaluering af data. Kommissionens forslag indeholder en stor mængde data, hvis relevans er yderst tvivlsom. Jeg anser indsamling af boligoplysninger baseret på konklusionerne fra fra Det Europæiske Råd i Laeken for at være kontroversiel. Disse konklusioner kan kun betragtes som et udtryk for politisk vilje, ikke som et gyldigt juridisk dokument. Desuden har EU ikke nogen kompetence på boligområdet, så boligstatistikker kan i modsætning til andre data ikke bruges som grundlag for gennemførelse af eksisterende politikker, medmindre resultaterne skal fungere som en mulig katalysator for indførelse af en ny fælles boligpolitik. Dette vil dog være magtmisbrug og traktatbrud.

Forslaget om at indsamle en stor mængde data om borgernes privatliv er helt ubegrundet. I forbindelse med gennemførelse af fælles politikker er der ingen grund til, at EU-institutionerne skal have adgang til data om de enkelte kvindelige borgeres antal ægteskaber og partnere eller varigheden af disse forhold. Dette svarer snarere til at lege "Big Brother" og gribe ind i folks privatliv og krænke deres personlige frihed utilbørligt. Hvis nogle af EU-institutionerne er fristet til at gøre dette, er det rigtigt at gribe ind og fastsætte klare grænser, der ikke kan overskrides. Efter min mening gjorde Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender dette ved i væsentlig grad at begrænse de områder, hvor der kan indsamles data, og det bør roses herfor. Den mest gennemskuelige løsning er den, min gruppe, PPE-DE-Gruppen, har fremsat, og som udelader alle henvisninger i bilaget til konkrete typer statistiske data. Jeg anbefaler, at De giver dette forslag Deres opmærksomhed og støtte.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE) . - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren og fremhæve betydningen af dette forslag til forordning vedrørende de boligstatistikker, som medlemsstaterne indsamler.

Medlemsstaterne må anvende et fælles system til de standarddata, der regelmæssigt indsamles og indberettes. Nøjagtige og præcise boligstatistikker giver EU og medlemsstaterne mulighed for at gennemføre passende politikker på dette område. Ved enhver dataindsamling må der dog tages hensyn til den enkeltes privatliv. EU er ikke blot baseret på økonomiske kriterier, vi skal også opbygge et socialt Europa.

Et værdigt liv indebærer naturligvis en værdig bolig. Desværre lever over 60 millioner mennesker i EU i dag under fattigdomsgrænsen, og børn er dem, der er mest udsat for risikoen for fattigdom. Disse mennesker har naturligvis også problemer med at få en værdig bolig.

De vigtigste sociale og demografiske tendenser, der berører sociale boligpolitikker, er befolkningens aldring, befolkningens migration inden for EU, befolkningens migration fra landområder til byområder og den fremtrædende udvikling af byområder.

Der findes dog ikke en enkelt model for alle medlemsstaterne. I nogle medlemsstater er der et stort antal boliger, hvor mange generationer af den samme familie lever under et tag. Østrig, Finland, Den Tjekkiske Republik og Polen har programmer for socialt boligbyggeri til unge. I Frankrig, Tyskland, Ungarn, Spanien og Det Forenede Kongerige er antallet af huse med kun en beboer vokset. I Rumænien er 95 % af husene privat ejendom, og kun 5 % af boligerne udlejes eller er offentligt støttede boliger. I Danmark er 47 % af boligerne beboet af lejere eller er socialt boligbyggeri, i Østrig 42 %, i Finland 37 %, i Frankrig 44 % og i Tyskland 57 %.

Statistikkerne er kun starten på udviklingen af passende boligpolitikker for de enkelte medlemsstater. Disse politikker afhænger af tildelingen af offentlige midler på nationalt, regionalt eller lokalt plan samt af udviklingen på boligmarkedet. Jeg mener, at medlemsstaterne også bør benytte strukturfondene til opførelse af boliger, særlig fondene for regional udvikling.

Men spørgsmålet om boliger kræver en fremgangsmåde baseret på statistiske data og på en global flerdimensional fremgangsmåde baseret på national lovgivning og fællesskabslovgivning. Alligevel er der også behov for en pragmatisk fremgangsmåde baseret på borgernes behov. Desværre er der europæiske borgere, der lever i upassende, usikre boliger, men der er også europæiske borgere, som ikke har nogen bolig eller endog et tag over hovedet. Hvad er Europas svar på og støtte til disse borgeres behov?

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! En af de vigtigste ydelser, EU kan yde, er støtte til indsamling af pålidelig, sammenlignelig information. Derfor kan jeg fuldt ud tilslutte mig tanken om en europæisk folketælling.

Der er dog nogle ting, der må overvejes. For det første bør betænkningen indeholde nogen anerkendelse af nationale folketællinger. Medlemsstaterne gennemfører allerede folketællinger, og de vil nu skulle gennemføre nationale og europæiske folketællinger.

Gennemførelse af en folketælling er meget dyr - det er en arbejdsintensiv proces - og det er rimeligt at forvente, at medlemsstaterne i stigende grad kombinerer de nationale folketællinger med den europæiske folketælling. Det skal tages i betragtning. Det er meget vigtigt, at vi giver medlemsstaterne mulighed for at benytte sig af en europæisk folketælling til at stille spørgsmål, der er relevante for deres eget land, og at indsamle disse spørgsmål separat fra de fælles spørgsmål eller de rent europæiske spørgsmål.

Endvidere bør der lægges mere vægt på spørgsmålene i folketællingerne. Disse spørgsmål skal vælges omhyggeligt og må ikke overskride den grænse, der adskiller værdifuld information fra indgriben i privatlivets fred. Vi ønsker at forstå tendenserne, at forsøge at gøre politikkerne mere relevante; vi ønsker ikke at snage i folks privatliv. Når der er udvalgt respektfulde spørgsmål, må vi være omhyggelige med at tilpasse dem sprogligt og foretage en kulturelt betinget oversættelse. Da betænkningen ikke har til formål at harmonisere bestemmelserne om folketællinger, må dette skridt tages for at sikre nøjagtig sammenlignelighed mellem medlemsstaternes data.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på forholdet mellem målet om at indsamle data og den mængde data, der rent faktisk indgår i en analyse som denne, da der tydeligvis er noget galt i denne henseende. Der er noget galt i forholdet mellem EU's opgaver i forbindelse med f.eks. boligpolitikken og det, vi nu opfordrer til. EU har ikke kompetence inden for dette område. Og Parlamentet har ikke kompetence til at drøfte forholdet mellem forskellige religiøse overbevisninger, etnisk oprindelse og eventuelle integrationsspørgsmål; det er slet ikke op til EU som helhed at udtale sig herom.

Det, vi skal overveje, er imidlertid, hvordan vi fordeler midler, hvordan vi fordeler vores strukturfondsmidler. Det vigtige her er, at vi har et nøje kendskab til antallet af indbyggere i de pågældende regioner, regioner under NUTS-nomenklaturen for regionale enheder. Indtil der foreligger nøjagtige data herom, og indtil det er muligt at fokusere på resultaterne - i finansiel henseende - er denne foranstaltning nødvendig. Ensartethed og pålidelighed er de primære overvejelser her.

Jeg vil gerne rejse endnu et spørgsmål, i forbindelse med hvilket fru Novak fremsatte nogle meget interessante forslag i Regionaludviklingsudvalget. Med hensyn til indgriben i familielivet, borgernes privatsfære, skal vi stemme imod forslaget, hvis dette ikke fjernes fra det. Disse aspekter vil måske blive fjernet under trepartsmødet - jeg sætter min lid til ordføreren i denne henseende. Kun hvis dette er tilfældet, vil Parlamentet og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater i sidste ende kunne tilslutte sig forslaget; kun på denne betingelse.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Som ordføreren og næsten alle talerne har nævnt, er det vigtigt at sammenligne data fra medlemsstaterne om befolkningerne og de vigtigste sociale, økonomiske, familiemæssige indikatorer og boligindikatorer, så den enkelte medlemsstat på grundlag af disse oplysninger bedre kan løse de problemer, den står over for, inden for rammerne af sin politik. På europæisk plan må vi dog finde frem til de data, der vil føre til en bedre samhørighedspolitik og forbedret regional udvikling, så ulighederne fjernes og kløften mellem de forskellige sociale grupper og forskellige europæiske regioner mindskes.

Ved at fastlægge fælles definitioner og indikatorer sikrer forslaget til forordning sammenlignelighed af data, og fremmer som et resultat heraf bedre praksis i medlemsstaterne. Der er dog behov for regelmæssig evaluering og bekræftelse af de statistikker, der indsamles af de kompetente kontorer, og disse kontorer skal underkastes kvalitetskontrol og gennemsigtighedskontroller. Dataenes objektivitet, repræsentativitet og nøjagtighed er vigtige spørgsmål. Selv om Kommissionen ophæver bilagene til forordningen, går den ind for at medtage anbefalede emner, der kan berøre tydeligheden og nøjagtigheden af data, da den overlader det til medlemsstaterne at gøre, som det passer dem. Hvis målet med forslaget er at vedtage bindende lovgivning, der fastsætter fælles definitioner for dataenes sammenlignelighed, mener jeg, at disse punkter bør slettes.

Vi må gå videre med en cost-benefit-analyse som omhandlet i artikel 5a, da omkostningerne ved at indsamle sådanne data er særlig høje for medlemsstater, der har begrænset kapacitet til at analysere dem i detaljer.

Til sidst vil jeg gerne påpege, at udkastet til forordning, såfremt ændringsforslagene ikke godkendes, vil berøre meget følsomme spørgsmål vedrørende personer, familier og privatliv, såsom kravet om indsamling af data om samliv - der skal slettes - eller badevandets temperatur! Hvorfor skulle vi indsamle information og detaljerede oplysninger, der ikke har noget med de europæiske politikker at gøre? Fattigdom bringes ikke under kontrol med tal og data.

  Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) Jeg støtter forslaget til forordning om folke- og boligtællinger.

Med de data, der indsamles på grundlag af denne forordning, vil vi være bedre i stand til at vurdere de socioøkonomiske forhold, under hvilke borgerne i EU lever på regionalt og nationalt plan og på EU-plan. Desuden vil det med disse data være muligt mere nøjagtigt at vurdere effektiviteten af gennemførelsen af regionalpolitikken og fremskridtene med at nå frem til regional samhørighed, som EU afsætter betydelige beløb til.

To ting må sikres, hvis vi skal nå de ønskede mål med forordningen: Den mængde data, vi indsamler på grundlag af denne forordning, må ikke være for stor, og de indsamlede data skal være af høj kvalitet og sammenlignelige. Data, der ikke skaber den nødvendige merværdi og udelukkende øger administrationen og udgifterne, må udelukkes. Disse forslag kan findes i bilag 1.3 og 2.3, og medlemsstaterne bør indberette data herom af egen fri vilje.

Samtidig må vi være forsigtige med ikke at gribe for meget ind i EU-befolkningens privatliv. Vi må heller ikke bruge indsamlingen af data til at diskriminere mod det ene eller det andet køn.

Sammenlignelighed af grundlæggende data mellem medlemsstaterne og pålidelighed af de data, der indsamles fra folketællingen, er nødvendig for en vurdering af europæiske politikker og for sammenligning af resultaterne af nationale politikker på europæisk plan. Derfor skal forordningen sikre, at alle medlemsstaterne anvender den samme metode og de samme kriterier for dataindsamling.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Nøjagtige befolkningsdata og pålidelige data om boliger i EU er i øjeblikket en vigtig forudsætning for en korrekt evaluering af alle områder af de europæiske politikker samt for formuleringen af operationelle mål og evalueringen af fremskridt i de enkelte medlemsstater.

Da de tjener grundlæggende formål, vil jeg først og fremmest understrege betydningen af disse datas pålideligehed og kvalitet. Jeg vil nævne to eksempler på, hvor vigtige nøjagtige folketællingsdata er: Processen med afstemning med kvalificeret flertal i Rådet og tildeling af ressourcer fra strukturfondene til udvikling af mindre gunstigt stillede regioner. Jeg mener, det er vigtigt, at dette område reguleres på en ensartet måde. På denne måde vil de data, som de enkelte medlemsstater indsender, være sammenlignelige på både europæisk og regionalt plan, som det ofte er nødvendigt.

Som medlem af Regionaludviklingsudvalget vil jeg gerne understrege betydningen af nomenklaturen for statistiske enheder. Kvaliteten og sammenligneligheden af denne type information kan kun sikres med klare europæiske rammer, med andre ord europæisk lovgivning om folke- og boligtællinger.

Jeg er enig i, at lovgivningen hovedsageligt skal fokusere på slutresultaterne og ikke på den information, der indsamles. Dette vil på pålidelig vis sikre sammenligneligheden af de statistiske data, der, hvis de mangler, kan reducere datakvaliteten.

Medlemsstaterne bør frit kunne vælge de bedste folketællingsmetoder, dog i overensstemmelse med visse bindende standarder og kvalitetskrav. Det er klart, at emnerne samt tidsrammerne og tidsfristerne for gennemførelse skal være de samme for alle lande. Kun på denne måde vil folketællingsdataene være gennemskuelige, pålidelige og sammenlignelige, hvilket er et grundlæggende krav i forbindelse med mange vigtige mål.

  Formanden. - Før jeg giver ordet til kommissæren, kommer jeg i tanke om, at kong Herodes for ca. 2000 år siden gennemførte en folketælling, men dengang vedrørte den kun drenge.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Dette er en meget opmuntrende start for mig.

Det glæder mig at kunne meddele, at Kommissionen er parat til at acceptere størstedelen af Parlamentets ændringsforslag. Som det er fremgået af debatten, er der forhandlinger undervejs, hvor Parlamentets betænkeligheder vil blive drøftet. Et kompromis vil kunne åbne døren til den fremtidige udvikling. Kommissionen støtter den debat, der stadig finder sted, og håber inderligt, at man vil nå frem til en løsning, der er acceptabel for et stort flertal i Parlamentet og for medlemsstaterne repræsenteret i Rådet.

Man må dog huske på, at inddragelse af nye emner i en folketælling kræver indgående og langvarig forberedelse. Jeg har tillid til, at vi vil finde frem til den korrekte balance mellem den meget vigtige indberetning om EU-befolkningen og boliger, og omkostningerne og indsatsen i forbindelse med indsamling af data.

Jeg vil gerne lægge særlig vægt på fru Schroedters spørgsmål. Det vigtigste punkt var, at denne lovgivning ikke i tilstrækkelig grad sikrer datafortrolighed. Mit svar er, at Eurostat og alle de nationale statistiske kontorer tager datafortrolighed yderst alvorligt. Der findes en rammelovgivning om datafortrolighed på nationalt plan såvel som på europæisk plan. Forslaget om folketællinger overtræder eller ændrer ikke denne lovgivning. Derimod respekterer den fuldt ud alle bestemmelserne, både de natioale og de europæiske.

Der er ingen grund til at gentage eksisterende rammelovgivning om datafortrolighed i dette specifikke forslag om folketællinger. Ingen af de data, der fremsendes til Eurostat, giver mulighed for at få indblik i en bestemt enkeltpersons data. Der er tale om anonyme data. Desuden tillader lovgivningen i dette udkast kun fremsendelse af aggregerede data, ikke af mikrodata.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted ved et senere møde.