Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for hr. Costas betænkning om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om visse aspekter af lufttrafik. Dette vedrører et forslag om Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om visse aspekter af lufttrafik for at tage højde for Republikken Bulgarien og Republikken Rumæniens tiltrædelse af EU.
Protokollen indeholder bestemmelser om væsentlige ændringer af bilaterale aftaler om lufttrafikken mellem Kongeriget Marokko og Republikken Bulgarien og Republikken Rumænien efter de to sidstenævnte landes tiltrædelse af EU.
Både Bulgarien og Rumænien havde tidligere indgået aftaler om lufttrafik med Marokko i henholdsvis 1966 og 1971. Det Europæiske Fællesskab undertegnede imidlertid en horisontal aftale i december 2006. Det er derfor nødvendigt at bringe aftalerne i overensstemmelse med fællesskabsretten og gøre det muligt for begge de nye medlemsstater at tiltræde den horisontale aftale.
Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) De rumænske parlamentsmedlemmer fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe undlod at stemme om betænkningen om aftalerne mellem EF og Georgien, Libanon, Maldiverne, Moldova, Singapore og Uruguay om visse aspekter af lufttrafik på grund af henvisningen i teksten til aftalen med Republikken Moldova til moldovisk i sætningen "udfærdiget i Luxembourg i to eksemplarer på bulgarsk, tjekkisk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, tysk, græsk, ungarsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk og svensk og på moldovisk".
Delegationen af rumænske socialdemokrater understreger, at Rumæniens deltagelse i denne aftale ikke inkluderer anerkendelsen af betegnelsen "moldovisk". De rumænske medlemmer af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe gentager, at i overensstemmelse med det faktuelle og videnskabelige bevis, herunder det videnskabelige universitet i Republikken Moldovas fortolkning (september 1994), er den korrekte sprogbetegnelse rumænsk.
Det er nødvendigt at tage i betragtning, at Kommissionen i mange andre aftaler har anvendt den neutrale ordlyd "udfærdiget i ... i ... den ... i året ... i to eksemplarer på alle parternes officielle sprog, idet alle tekster har samme retsgyldighed.".
Vi beklager, at denne ordlyd ikke blev anvendt i aftalerne med Republikken Moldova, og anbefalede brugen af denne neutrale ordlyd i officielle dokumenter vedrørende EU's forbindelser med Republikken Moldova.
Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gennem min støtte til denne betænkning kort berette om de problemer, som EU's luftfartsselskaber oplever med hensyn til retten til at flyve over Rusland.
Disse rettigheder begrænses ikke kun af de russiske myndigheder, men de er også dyre og udstedes på en diskriminatorisk måde, som klart sætter EU's transportører i en ugunstig situation, især dem, der flyver på en række ruter til Fjernøsten.
Dette problem har været kendt i et godt stykke tid, men de russiske myndigheders uvilje mod at genforhandle med EU om dette spørgsmål har været både dyr og ikke særlig gavnlig.
Vi har nu brug for, at Kommissionen og de russiske myndigheder genoptager deres bestræbelser på at finde en løsning på dette meget alvorlige problem.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Selv om det er mange år siden, at der skete forskellige reaktoruheld, betaler vi stadig prisen for tidligere fejltagelser. Straks efter nukleare ulykker fjernes vildt, bær og svampe midlertidigt fra vores menuer for blot at dukke op igen kort tid efter. Det er vigtigt at fastsætte restriktive maksimalt tilladte niveauer, men der mangler stadig undersøgelser af virkningen af stråling på mennesker, ligesom det opdukkende område med gensplejsning ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt underbygget.
EU skal begynde at bruge mere tid på disse vigtige og presserende konsekvensanalyser, forberede sig på at opgive kernekraft og lade det være op til medlemsstaterne at tage deres egne beslutninger om brugen af gensplejsning.
Betænkning af Francesco Enrico Speroni (A6-0476/2007)
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Oprettelse af fælles markedsordninger for fiskeriprodukter har til formål at sikre stabiliteten på markedet og et fast afkast for de involverede i sektoren. Disse mål og i høj grad målene i EF-traktaten er fortræffelige og burde have ført til fremgang for EU's fiskerisamfund.
De sidste toogethalvt årtiers centraliserede kontrol fra Bruxelles i form af den fælles fiskeripolitik har været katastrofal for disse samfund. Et blomstrende marked med jobsikkerhed er ikke muligt som et led i den fælles fiskeripolitik, og kontrol med fiskeriforvaltningen skal tilbage til de nationer, der er afhængige af fiskeri.
Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi den omhandler bestemmelser om den fælles landbrugspolitik, som vi ønsker at afskaffe. Der er brug for en markant ændring af den fælles landbrugspolitik, og vi har nu i nogle år opfordret til, at der påbegyndes en drøftelse så hurtigt som muligt. Vi mener, at EU allerede i 2010 bør begynde at skære ned på landbrugsstøtten efter det såkaldte sundhedstjek på langtidsbudgettet for 2007-2013.
Det er derfor, at Junibevægelsens medlemmer som regel er ude at stand til at stemme for diverse betænkninger om landbrug, som forelægges Parlamentet.
Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Plantehygiejne og certificering af formeringsmateriale til frugtbærende planter og frugttræer er af største betydning for producenterne, fordi etableringen af en frugtplantage, når der er opnået tilladelse hertil, er en garanti for gode produkter. Der er uden tvivl behov for en tilpasning af lovgivningen til udviklingen i sektoren.
Selv om vi er enige i de fleste af ændringsforslagene til hr. Gklavakis betænkning, har vi imidlertid nogle forbehold og er uenige i de ændringsforslag, der accepterer genetisk modificeret formeringsmateriale, selv som rodstokke, fordi det udgør en risiko for menneskers sundhed og for miljøet. Som det ser ud i øjeblikket, er der ingen videnskabelige undersøgelser, der garanterer, at der ikke er nogen virkninger. Hvad import fra tredjelande angår, er vi enige i, at der ikke bør være fravigelser, fordi der er risiko for spredning af patogener i EU med eftervirkninger for produktionen, produktkvaliteten og landbrugsindtjeningen.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi forsvarer anvendelsen af subsidiaritetsprincippet. Som følge heraf er vi enige i, at Fællesskabet ikke bør have indflydelse på medlemsstaternes kompetence. Dette er tilfældet med f.eks. tjenesteydelser, der leveres lokalt, som ikke involverer grænseoverskridende aktiviteter og derfor i princippet ingen virkning har på det indre markeds funktion. Som følge heraf skal alle lande frit kunne handle på området for indirekte beskatning og med hensyn til fastsættelsen af momssatser.
Selv om Rådet træffer afgørelse om en endelig ordning for beskatning af transaktioner mellem medlemsstaterne, bør medlemsstaterne være i stand til at anvende nedsatte satser eller om muligt en nulsats for varer og tjenesteydelser, som opfylder basale behov, som f.eks. fødevarer og medicin, og også for lokale tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser og forsyning med varer i tilknytning til uddannelse, velfærd, social sikring og kultur.
Selv om der træffes afgørelse om en endelig ordning for beskatning af transaktioner mellem medlemsstaterne inden slutningen af 2010, bør medlemsstaterne være i stand til at anvende nedsatte momssatser for at styrke og opretholde tjenesteydelser, der leveres lokalt, tillige med deres rolle i den formelle økonomi.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) For en gangs skyld var vi fristet til at stemme for en betænkning om moms fra Parlamentet. Den går ind for at afskaffe målet med endelige ordninger baseret på beskatning i forbrugslandet, og dette formål alene berettigede den øgede harmonisering af satserne. Den går også ind for anvendelse af subsidiaritetsprincippet, som ville gøre det muligt for medlemsstaterne af anvende en momssats på nul for tjenesteydelser, der leveres lokalt, som f.eks. levering af mad eller andre aspekter, som en løsning i forbindelse med sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle formål osv. Den søger også at opretholde mange undtagelser, som skulle have været bragt til ophør fra 2007 indtil 2010. Vi er enige i alt dette.
Vi kan imidlertid ikke gå ind for ønsket om at bevare EU-lovgivningen om moms og ønsket om at sikre identiske satser, hvad end der sker, for forenklingen af handels- og toldformaliteter for handel mellem medlemsstaternes skyld. Beskatning er de enkelte landes suveræne ansvar, og forskelle i forbindelse med én type beskatning opvejer ofte uligheder i en anden. De er derfor ikke altid illegitime.
Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) I forbindelse med den igangværende forhandling om midlertidige momssatser blev Parlamentet anmodet om at afgive sin udtalelse vedrørende en forlængelse af de midlertidige bestemmelser om disse satser. Vi stemmer i dag om denne udtalelse. Det forsinkede, som vi ved, i nogen grad, at EU har besluttet fortsat at anvende præferencemomssatser efter den 1. januar 2008. Ikke desto mindre mener jeg, at dette er en meget vigtig udtalelse.
Det er bestemt den rigtige beslutning for de lande, der blev medlemmer af EU i 2004, og vi giver vores fulde opbakning hertil. Parlamentets udtalelse om emnet er entydig og anbefaler at bibeholde visse midlertidige bestemmelser vedrørende momssatser. Beslutningen fortjener en bred opbakning.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for van den Burgs betænkning om moms. Betænkningen fremhæver betydningen af subsidiaritetsprincippet på afgiftsområdet og angiver på korrekt vis, tror jeg, at princippet bør finde anvendelse, hvor tjenesteydelserne ikke er forbundet med grænseoverskridende elementer og som følge heraf ikke har nogen indvirkning på det indre market.
Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Det lykkes aldrig for Kommissionen at få styr på det med momsen. I 1980'erne opfordrede Cockfield-betænkningen til en række momssatser. Der var faktisk kun en minimumssats på 15 %, 5 % som den normale sats og den lavere sats.
Derefter ville Kommissionen have en momssats svarende til den, som blev anvendt af oprindelseslandet. I praksis blev moms opkrævet med den sats, der blev anvendt af destinationslandet. Det var en midlertidig ordning, der blev en endelig ordning: Den såkaldte "Bolkestein-moms" blev ikke indført. Der kom nu lavere momssatser for franske cateringenheder, cd'er og aktiviteter, som var arbejdskraftintensive.
Kommissionen gav til sidst efter, i det mindste foreløbigt, i sin liste i bilag H til det sjette direktiv i 1977, fordi den indså, at tyskerne næppe kunne køre deres Mercedes til en grænseoverskridende frokost på en restaurant med lav moms.
Det er en skam, den ikke indså i 1993, at ingen grænsekontrol med moms medlemsstaterne imellem var en uudtømmelig kilde til omfattende svindel. Den filosofiske logik ved moms, en intelligent beskatning eftersom den er økonomisk neutral, er uopnåelig for størstedelen af Kommissionens tjenestemænd. Derfor er deres lovgivning om dette emne midslykkedes konstant igennem de sidste 20 år.
Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på de to ændringsforslag, jeg stillede, og som er blevet godkendt i den endelige betænkning.
I det første forslag anføres det, at alle lande bør have ret til at anvende nedsatte momssatser eller undtagelsesvis endog eventuelle nulsatser på basale varer og tjenesteydelser, som f.eks. fødevarer og lægemidler, af sociale og miljømæssige grunde og til gavn for forbrugerne.
I det andet forslag anføres det, at det bør være muligt at anvende nedsatte momssatser eller endog nulsatser på varer, der er knyttet til uddannelse, social sikring og kultur.
I øjeblikket kan der allerede anvendes nedsatte momssatser på varer, der er knyttet til uddannelse.
Jeg appellerer til Ministerrådet om at følge Parlamentets politik.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) At vi undlod at stemme om denne betænkning skyldes den tvivl, der er opstået i forbindelse med oprettelsen af Artemis, dets funktion og ledelse. Oprettelsen af fællesforetagender i form af offentlig-private partnerskaber, som det er tilfældet med oprettelsen af Artemis for at gennemføre et fælles teknologiinitiativ, som fastsat i denne betænkning, omfatter tanken om at anvende offentlige midler til private formål og interesser, mens samarbejde i den anden retning, det være sig økonomisk eller indebærende overførsel af viden, synes at være ikkeeksisterende.
I denne sammenhæng synes målsætningerne at være selvmodsigende, idet den private initiativsøjle er baseret på akkumuleringen af økonomiske gevinster, mens den offentlige servicesøjle er baseret på at tjene offentlige interesser og på at imødegå befolkningens bekymringer.
Investeringer i forskning, især på området for integrerede it-systemer, er imidlertid et bidrag, som vi anser for at være væsentlig for teknologiens udvikling i Europa.
Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Fru formand! Artemis er det første af fire foreslåede fællesforetagender med et fælles mål og begrundelse. De andre er Clean Sky, Eniac og Innovative Medicine. Alle fire foretagender har endog et fælles hovedkontor i Bruxelles, som er fælles hovedstad for den flamske og den vallonske befolkning.
Parlamentets budgetudvalg gav sin støtte til de fire nye institutioner, som er indeholdt i det syvende rammeprogram. Det gjorde det i håbet om, at den offentlig-private partnerskabsmodel, som er udtænkt til dem, vil vise sig at være mere realistisk, end det var tilfældet med Galileoprogrammet. Det skal dog bemærkes, at tidsrammen og budgetordningerne for Artemis og de andre fællesforetagender (2008-2013) ikke er i overensstemmelse med de standardfinansieringsordninger, som er fastsat i det syvårige finansielle overslag for 2007-2013. Dette kunne give anledning til visse problemer i fremtiden.
Vi bemærkede også det relativt lave beløb, der er afsat til administrative omkostninger i opdelingen af de samlede udgifter for de fire fællesforetagender, nemlig 84 millioner euro for årene 2008-2017. Dette udgør ca. 3,5 % af de samlede udgifter og dokumenterer vores bekymringer. Spørgsmålet om spredning af institutioner inden for EU er imidlertid fortsat åbent og involverer ikke kun den institutionelle genopbygning af det syvende rammeprogram.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Initiativet om innovative lægemidler er et unikt initiativ, som er iværksat af Kommissionen og Den Europæiske Sammenslutning af Medicinalindustriforeninger, som vil have et budget på to milliarder euro indtil 2013. Derfor stemte jeg også for betænkningen.
Jeg er overbevist om, at dette partnerskab mellem den private og den offentlige sektor vil hjælpe med til at accelerere distributionen af bedre og sikrere medicin.
Jeg er glad for, at initiativet om innovative lægemidler vil forbedre vilkårene for forskning og hermed mulighederne for at udvikle bedre lægemidler til behandlingen af oversete sygdomme.
Desuden er jeg som medlem af organisationen for små og mellemstore virksomheder begejstret over dette første offentlig-private partnerskab, som omfatter finansiering af samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder, universiteter, forskningscentre, akademier og foreninger, som er medlemmer af EFPIA.
Denne finansieringsmetode vil endelig give adgang til de påkrævne ressourcer og dermed skabe et gunstigt miljø for forskning i EU og forøge EU's konkurrenceevne. Vores medlemsstater kan forvente resultater...
(Formanden fratog taleren ordet)
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Jeg er en af kritikerne af det manglende samarbejde mellem store virksomheder og universiteter, og jeg opponerer også mod det lave ressourceniveau for forskning i EU. I forhold til USA kommer kun en tredjedel af finansieringen her fra den private sektor. I dag sender vi endelig gode meldinger ud fra Strasbourg til den europæiske forskningsindustri ved at vedtage en syvårsplan for innovative lægemidler til to milliarder euro. Dette foretagendes form er innovativ i sig selv, da det er et partnerskab mellem den private og den offentlige sektor. Det kan fordoble de tilgængelige ressourcer og hjælper også til med at forene forskningsmålene. Jeg mener, at det vil give en saltvandsindsprøjtning til videnstyring, uddannelse og erhvervsuddannelse. Jeg er overbevist om, at vi kan vende tendensen med faldende effektivitet i den europæiske lægemiddelindustri og opnå en mere tilgængelig højkvalitetsbehandling, især af kræft og Alzheimer. Jeg vil gerne takke ordføreren for at have opnået et gunstigt resultat for betænkningen ved andenbehandlingen.
Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I min egenskab af ordfører er jeg meget glad for vedtagelsen af denne betænkning om oprettelse af et fællesforetagende for initiativet om innovative lægemidler (IMI).
Gennemførelsen af dette offentlige/private partnerskab mellem Den Europæiske Sammenslutning af Medicinalindustriforeninger (EFPIA) og Kommissionen er et lovende større skridt fremad for storstilede forskningsprogrammer. Kommissionen er forpligtet til at betragte europæiske behov fra en anden vinkel.
IMI vil have et samlet budget på to milliarder euro fra 2008 til 2013. Kommissionens bidrag på én milliarder euro vil blive udbetalt til små og mellemstore virksomheder og universiteter. Til gengæld vil større selskaber matche dette beløb med et bidrag i naturalier. De vil involvere SMV'erne og universiteterne ved at give dem værktøjerne og metoderne til bedre at forudsige lægemidlernes uskadelighed og effektivitet, intelligente infrastrukturer og vidensstyring.
Dette samarbejde mellem førende virksomheder, mindre forskningscentre, SMV'er og universiteter vil hjælpe med til at udforme deres forskningsprojekter. IMI vil også forbedre videnoverførsel på universiteter og i virksomheder og mindre selskabers deltagelse i europæisk forskning.
Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Emnet innovative lægemidler ligger mit hjerte meget nært, da jeg i Polen aktivt er involveret i at hjælpe børn, der lider af sjældne genetiske sygdomme. Desværre er disse børn ikke omfattet af nogen sygesikringsprogrammer, og den medicin, de har brug for, er for dyr. I de fleste europæiske lande refunderes omkostningerne til den medicin, der er behov for for at holde disse børn i live og give dem mulighed for at leve et næsten normalt liv.
Som medlem af Europa-Parlamentet er jeg klar over, hvor vigtig en europæisk tilgang til hele lægemiddelspørgsmålet er. Jeg taler om innovation, EU-støtte til forskning og videnskabsfolk og også om, at EU skal tilskynde farmaceutiske virksomheder til at udvikle nye lægemidler. Efter min mening er fru Grossetêtes betænkning yderst vigtig.
Jeg er enig i, at Unionen bør skifte til en ny og mere effektiv metode til at styre forskning og innovation for at fremme vores kontinents økonomiske udvikling, bringe lindring til vores borgere og endda i nogle tilfælde redde deres liv. Kommissionens forslag om at oprette fælles teknologiinitiativer vil harmonisere og forenkle projektfinansieringen.
Hvad angår forskningsprogrammer om innovative lægemidler, er det vigtigt at involvere SMV'er, universiteter, patienter, hospitaler og medicinalindustrien for at sikre, at lægemidlerne er sikrere, billigere og lettere tilgængelige. De offentlig-private partnerskaber, som Kommissionen foreslår, er derfor en fremragende løsning. De er en ny mulighed for den farmaceutiske forskningssektor.
Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. - (ES) Den spanske socialdemokratiske delegation stemte for Lena Eks' betænkning om oprettelse af fællesforetagendet Clean Sky, men jeg ønsker at gøre det klart, at de grundlæggende principper om åbenhed og gennemsigtighed nøje skal overholdes i alle fælles teknologiinitiativer. Især hvad angår Clean Sky har den spanske socialdemokratiske delegation altid støttet behovet for åbne og konkurrencedygtige opfordringer til at afgive bud for at sikre lige adgang for deltagere i alle medlemsstater på baggrund af ekspertise.
I lyset af alt dette ønsker den spanske socialdemokratiske delegation at understrege, at Clean Sky-foretagendet ikke må skabe præcedens for fremtidige fælles teknologiinitiativer eller for andre instrumenter i det syvende rammeprogram, og betragter det som væsentligt, at alle medlemsstaterne deltager på lige fod.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som unionsborgere har vi en række rettigheder, herunder retten til diplomatisk og konsulær beskyttelse. Alle unionsborgere kan beskyttes af diplomatiske og konsulære myndigheder i enhver anden medlemsstat, hvor deres land ikke har en ambassade eller et konsulat, på et tredjelands' territorium.
Dette emne er endnu mere relevant, hvis vi tager i betragtning, at der kun er tre lande, nemlig Kina, Rusland og USA, hvor alle EU-medlemsstater har en diplomatisk og konsulær repræsentation.
Ud over det forhold, at medlemsstaternes repræsentation i tredjelande kan være vidt forskellig, er der også tilfælde, hvor denne repræsentation er ikkeeksisterende (som f.eks. Maldiverne).
Jeg støtter dette initiativ, som har til formål at sikre, at bestemmelserne i EF-traktatens artikel 20 og artikel 46 i chartret om grundlæggende rettigheder i praksis kan anvendes effektivt ved at støbe fundamentet for en reel harmoniseret grundlæggende ret til diplomatisk og konsulær beskyttelse for alle unionsborgere uanset deres nationalitet.
Oprettelsen via Lissabontraktaten af en europæisk udenrigstjeneste med egne kompetencer og ansvar er også positiv.
Jeg er enig i, at det er yderst vigtigt at oplyse befolkningen og støtter oprettelsen af et fælles nødtelefonnummer i EU, som vil gøre det muligt for unionsborgerne at få de oplysninger, de har behov for, især i kritiske situationer og nødsituationer.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Varvitsiotis' betænkning, som søger at forbedre den diplomatiske og konsulære beskyttelse af unionsborgere, der bor eller rejser i lande, hvor deres hjemland ikke har en repræsentation. Mit eget land, Skotland, har for tiden ikke en selvstændig diplomatisk repræsentation noget sted i verden. Jeg tror, at denne situation vil ændre sig i løbet af de næste par år, og jeg ser frem til, at Skotlands oversøiske repræsentationer er der for alle unionsborgere i nødens stund.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Sagen om bamsen Muhammed har endnu en gang vist os, hvor let det er at komme i knibe i et fremmed land. Det er ikke altid nødvendigt med en naturkatastrofe, en ulykke eller tabet af et pas. En kulturel misforståelse kan være nok. Vi har stadig meget tilbage at gøre på dette område. I f.eks. Tyrkiet, som er ansøgerland til EU, kan det for rejsende fra Vesten være farligt at opholde sig, eftersom den ofte proklamerede forbedring af beskyttelsen af mindretal - som en meget ny undersøgelse viser - kun eksisterer på papiret, og situationen på stedet faktisk er blevet forværret.
Der er derfor to ting, der skal gøres. Den første er at oprette et solidt netværk af diplomatiske repræsentationer, som kan tjene vores borgere som et fast holdepunkt, og den anden er at sikre, at rejsende ikke kun har kendskab til en ambassadørs ansvar, men også ved, at de kan søge assistance fra enhver anden EU-medlemsstats ambassade. I lyset af disse betragtninger stemte jeg for den planlagte handlingsplan.
Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. - (PL) Der er kun tre lande i verden, hvor alle medlemsstaterne i EU har en diplomatisk og konsulær repræsentation, nemlig Kina, USA og Rusland. Der er overhovedet ingen repræsentationer på visse populære turistdestinationer.
Ifølge Kommissionens initiativ er enhver europæisk borger berettiget til diplomatisk og konsulær beskyttelse fra enhver anden medlemsstat med en repræsentation i et tredjeland på de samme betingelser som borgerne i den anden medlemsstat. Dette er imidlertid kun relevant, når hjemlandet ikke har nogen ambassade eller diplomatisk repræsentation i et tredjeland. Jeg er for denne løsning.
I lyset af indholdet af den anden del af dette beslutningsforslag måtte jeg desværre stemme imod det. Gensidig praktisk diplomatisk og konsulær assistance i den videste betydning af begrebet må ikke indebære, at andre medlemsstaters kompetencer varetages. Det er desværre formålet med beslutningsforslaget.
Ewa Tomaszewska (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg undlod at deltage i afstemningen om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere. Det er imidlertid klart, at jeg godt kunne tænke mig en sådan beskyttelse.
Den 11. september 2007 gennembankede og anholdt det belgiske politi hr. Borgheio, et medlem af Europa-Parlamentet, foran Europa-Parlamentets bygning, selv om han identificerede sig selv som medlem af Europa-Parlamentet og oplyste politiet om sin parlamentariske immunitet. Denne begivenhed viser, at det ikke er nødvendigt at opsøge tredjelande for at indse, at den beskyttelse, der ydes, ikke er så god, som den kunne være, selv når det drejer sig om parlamentsmedlemmer. Jeg mener, at vi først bør beskæftige os med situationen i vores umiddelbare nærhed.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette syvende ændringsbudget for 2007 indeholder yderligere indtægter på 4.324,8 millioner euro og også et fald på 1.651,4 millioner euro i udgifterne, hvilket således gør det muligt for medlemsstaterne at reducere deres bidrag til fællesskabsbudgettet med ca. 5.976,2 millioner euro.
Selv om stigningen i indkomsterne i vid udstrækning skyldes moms- og BNI-balancerne, er underudnyttelse af budgettet i hovedsagen ansvarlig for den betydelige reduktion af udgifterne, hvor nedskæringerne især rammer udgiftsområderne samhørighed, fiskeri, miljø og landbrug.
Den sene vedtagelse af mange operationelle programmer for strukturfondene for perioden 2007-2013 (og andre) er Kommissionens og Rådets begrundelse for ikke at anvende bevillingsprognosen for 2007. Disse beløb overføres imidlertid ikke til budgettet for 2008 for henholdsvis at forøge bevillingerne til disse politikker. Det skal bemærkes, at de beløb, der er fastsat i budgettet for 2008 til disse udgiftsområder, er inden for de beløb, der er aftalt i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013.
Den manglende implementering af disse beløb i fællesskabsbudgettet er meget bekymrende og bør overvåges tæt, idet 2007 er det første år i den nye finansielle ramme 2007-2013, og N+2-reglen stadig anvendes for den tidligere finansielle ramme, hvor bevillingerne skal være udnyttet fuldt ud inden 2008.
Betænkning af Christopher Heaton-Harris (A6-0466/2007)
Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Vi lever i det 21. århundrede og har ingen anden mulighed end at tilpasse os nye og hurtigt skiftende omstændigheder.
Derfor er jeg særdeles glad for hr. Heaton-Harris' betænkning om indførelse af papirløs sagsbehandling for told og handel.
Bestemmelserne i dette dokument er meget relevante for det moderne Europa og bør indføres så hurtigt som muligt. De henviser til de redskaber, hvormed der skal skabes en ny generation arbejdsmiljø i told og handel. Jeg henviser her til indførelsen af en papirløs sagsbehandling, som er så nødvendig, især for at lette byrden for vores tjenestemænd, som vakler under kravene om unødvendig administrativ papirdokumentation. Vi bør også tænke på forhold vedrørende miljøbeskyttelse og de mængder af træer, som skal ofres for at opfylde papirbehovet til dette formål.
Jeg anser indførelsen af elektroniske toldsystemer for at være yderst vigtig og hastende. Jeg er også fortaler for oprettelsen af et enkelt henvendelsessted (single window) og one-stop-shop-faciliteten. Jeg er overbevist om, at Europa bør investere mere i denne type løsninger for at sikre, at erklæringerne i Lissabonstrategien bliver mere end tomme ord.
Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. - (CS) Vi står over for et alvorligt problem: Vi skal forsøge at kontrollere den ufattelige mængde importerede varer, især fra Asien. Løsningen på dette problem kræver toldsystemer, som er elektroniske og sammenkoblede. Elektronisk handel og told er allerede blevet en nødvendighed for et effektivt europæisk marked, selv inden det moderniserede toldkodeks indføres. Jeg vil gerne pointere, at vi også har behov for et system, som gør det muligt at beslaglægge varer, der ikke er i overensstemmelse med den europæiske sikkerhedsstandard, og forhindre sådanne varer i at komme ind i EU. Den tekst, vi vedtog i dag, vil betyde en mere effektiv importkontrol. Den indeholder også fordele som single window og one-stop shop, som vil give adgang til oplysninger om internationale transaktioner, ikke kun for toldmyndighederne, men også for leverandører, købere og vognmænd. Der er ingen tvivl om, at dette system også vil blive anvendt af de nationale tilsynsorganer, som er ansvarlige for at kontrollere sikkerheden af de varer, der findes på markedet. Kommissionen har sat tempoet ned for gennemførelsen af systemet, således at det indføres i tre stadier om tre, fem og seks år. Jeg er desværre bange for, at der er behov for en meget hurtigere indsats, og jeg håber, at Kommissionen snart vil blive tvunget til at revidere sin beslutning.
Betænkning af Marie-Noëlle Lienemann (A6-0389/2007)
Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg er glad for, at Østersøen, der er det mest forurenede hav i Europa, er blevet udvalgt som pilotområde for gennemførelsen af havstrategirammedirektivet.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv overlader gennemførelsen af havstrategirammedirektivet til medlemsstaterne, idet der er blevet opstillet en integreret ramme for havpolitik i Østersøregionen.
Ni lande i Østersøregionen er EU-medlemsstater, og der er kun et tredjeland - Rusland. Der er alvorlig tvivl om forbedringen af Østersøregionens miljøtilstand i 2010. Denne tvivl opstår på grund af planerne om at udvide den russisk-tyske gasrørsledning til at gå gennem hele Østersøen. Vi vil alle lide under følgerne af opbygningen og udnyttelsen af denne gasrørsledning. Havvandet vil blive anvendt til at teste presset i gasrørsledningen, hvorefter det vil blive pumpet tilbage i havet.
Derudover udgør kemiske våben fra Anden Verdenskrig, som ligger skjult på bunden af havet, også en fare.
Jeg støtter ikke desto mindre dokumentet. Jeg finder det svært at forestille mig den integrerede EU-ramme for en forbedring af Østersøens miljøtilstand. Desuden bør vi efter min mening involvere Rusland i udarbejdelsen og gennemførelsen af denne ramme.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for fru Lienemanns indstilling ved andenbehandlingen (A6-0389/2007) om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).
Det kompromis, som Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed om, vil gøre det muligt at fastlægge en ramme for beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, forebyggelsen af havmiljøets ødelæggelse, og hvor det er gennemførligt, genopbygningen af det miljø i områder, hvor det er blevet påvirket i negativ retning.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I dag har vi vedtaget indstillingen ved andenbehandlingen om den fælles holdning om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger.
Med de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter in mente virker det temmelig vigtigt at have en havmiljøpolitik med det nødvendige samarbejde og den nødvendig koordinering mellem de forskellige lande, samtidig med at de alle bevarer deres fulde suverænitet over deres territorium og ressourcer. Det centrale spørgsmål er imidlertid respekten for medlemsstaternes suverænitet, især over deres eksklusive økonomiske zoner (EØZ), og deres evne til at vedtage uafhængige foranstaltninger for at beskytte deres ressourcer.
Vi må derfor ikke glemme, at den foreslåede reformtraktat indeholder en bestemmelse, som sigter mod at give EU enekompetence til at forvalte havressourcerne inden for den fælles fiskeripolitik.
Endvidere må det også tages i betragtning, at havforurening og intensiv søtransport påvirker fiskeriaktiviteterne og beskyttelsen af havets ressourcer. Fiskerne er derfor de første til at være interesserede i at beskytte og regenerere havressourcerne. Derfor skal foranstaltninger med henblik på at genoprette bestandene omfatte foranstaltninger med tilstrækkelig finansiering for a tilbyde sektoren og dens arbejdstagere økonomisk og social kompensation.
Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod denne betænkning, som opfordrer medlemsstaterne til at tage de nødvendige foranstaltninger for at opnå "god miljøtilstand" for havet inden 2020.
Havmiljøet er vært for afgørende ressourcer, og dets økosystem har nogle vigtige funktioner, som f.eks. klimaregulering og iltproduktion.
Politikker vedrørende søtransport, fiskeri, energi eller endog turisme er blevet udarbejdet særskilt, hvilket lejlighedsvis har ført til fejl, uoverensstemmelser eller anvendelseskonflikter.
Det er nødvendigt med en mere global indsats, hvor der tages højde for alle aspekter af bæredygtig udviklingspolitik for Europas havmiljø.
Medlemsstaterne må udarbejde strategier for havmiljøet i en række stadier for farvande, der hører ind under deres suverænitet. Inden 2015 burde disse strategier udmunde i et indsatsprogram, der har til formål at opnå god miljøtilstand. Medlemsstater, som deler den samme havregion eller subregion, må samarbejde for at koordinere de forskellige elementer i havmiljøstrategien.
Arbejdet bør fortsætte med oprettelsen af marine parker, som fremhævet af miljøforummet Grenelle de l'Environnement. Betænkningen baner vej for, at der oprettes beskyttede områder, men den kunne have været mere restriktiv.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg var i stand til at støtte Parlamentets kompromispakke om Lienemann-betænkningen om havmiljøet. Det er yderst vigtigt for fremtidig politik på dette område, at der gøres en holistisk og afbalanceret indsats. Den fælles fiskeripolitik tjener muligvis som model for, hvordan havmiljøet ikke skal plejes. Central kontrol fra Bruxelles er ikke den måde, havene og oceanerne i Europa og den store verden skal forvaltes. Jeg erkender derfor, at EU har en værdifuld rolle at spille i havmiljøpolitikken, men mener også at individuelle maritime fællesskabers behov og synspunkter bør medtages i regnskabet.
Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg stemte for denne betænkning som repræsentant for et af de otte lande, der berøres mest direkte, og derfor er fuldt og helt klar over, hvad der er på spil. Jeg gjorde dette, fordi der i Polen er en betydelig koncentration af partikler, som overstiger de tilladte daglige og årlige niveauer. Silesien er det område, der er hårdest ramt. Det er den mest industrialiserede region i landet. Jeg anser dette for at være et skridt i en meget positiv retning for miljøbeskyttelsen i mit land generelt og i Silesien i særdeleshed.
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) (Begyndelsen på talen var uhørlig) ... og renere luft for Europa er et vældig godt eksempel på, hvordan Unionen arbejder. Fællesforetagendet er baseret på EF-traktatens artikel 251. Dette direktiv forenkler lovgivningen, erstatter adskillige andre direktiver og fastsætter også de tilladelige niveauer af små partikler i luften. Det er resultatet af konsensus mellem politiske grupper og mellem lande. Desuden er det et eksempel på en fintfølende tilgang til afgrænsningen af beføjelser på dette område mellem EU og medlemsstaterne. Jeg værdsætter det arbejde, ordførerne har gjort, og jeg er glad for, at vi har vedtaget dette moderne direktiv, som forenkler og understøtter vores høje ambitioner på dette område.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for hr. Krahmers indstilling ved andenbehandlingen (A6-0398/2007) om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Det gjorde jeg, fordi jeg mener, at den tekst, Europa-Parlamentet og Rådet har forhandlet om, generelt er positiv både med hensyn til at beskytte folkesundheden og med hensyn til miljøbeskyttelse.
I Europa dør 360.000 mennesker 10 år for tidligt på grund af luftforurening. Undersøgelser viser, at virkningerne af luftforureningen især påvirker børns helbred, og derfor skal luftkvalitetsplaner indeholde foranstaltninger til specifikt at beskytte sårbare befolkningsgrupper som f.eks. børn.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den naturlige "luftressource" bliver hver dag mere og mere forurenet, især i større byer og regioner i EU-medlemsstaterne med den højeste befolkningstæthed. Luftforurening er skadelig for menneskers sundhed, idet den kan medføre luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme, og den er også skadelig for økosystemerne. Vi ved, at børn, ældre og personer, der bor i de mest befolkede og overfyldte større byer eller tæt på større veje, er særligt sårbare.
Europa-Parlamentet har i dag ved andenbehandlingen givet udtryk for sin holdning til Rådets fælles holdning om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Den fælles holdning indeholder nogle af Parlamentets forslag, som vi fremsatte ved førstebehandlingen. Der er imidlertid nogle punkter, hvor Rådets holdning ligger fast. F.eks. accepterer Rådet ikke nogen ændringer til bestemmelserne om daglige og årlige grænseværdier.
På sin side har Europa-Parlamentet til hensigt at forsvare tre hovedpunkter i sin holdning: fastsættelse af mere ambitiøse mål- og grænseværdier, mere fleksibilitet i indførelsen af strengere foranstaltninger ved kilden og udarbejdelse af langsigtede mål.
Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for denne betænkning.
Af alle typer forurening er luftforurening hovedårsagen til bekymring for 54 % af den franske befolkning. Det er derfor vigtigt at give daglige oplysninger til offentligheden, især til mennesker med allergi, om omfanget af partikler i luften.
Som formand for et luftkvalitetsnetværk for departementet Loire siden 1991 glæder jeg mig meget over, at der er blevet indført bestemmelser for finere partikler, som oftest er de mest skadelige, og som hidtil ikke har været dækket. Dette vil gøre det muligt for os bedre at tage højde for den voldsomme stigning i luftvejssygdomme, som f.eks. astma, bronkitis og emfysem.
Bevarelsen af kvaliteten af udendørsluft må ikke tilsidesætte luften indendørs, hvor vi opholder os over 80 % af vores tid. Der er kun liden interesse for at undersøge luftkvaliteten inden i bygninger, selv om den bestemt har mindst den samme indvirkning på helbredet som udendørsluft.
Dette nye direktiv betyder, at medlemsstaterne også må etablere prøvetagningssteder i byområder. Denne foranstaltning følger de samme linjer som vores arbejde i Frankrig med miljøforummet Grenelle de l'Environnement.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede kompromispakken, som de forskellige politiske grupper er blevet enige om i forbindelse med Krahmer-betænkningen om luftkvalitet. Luftforurening er skyld i alvorlige sundhedsskader over hele EU, hvilket fører til mange tusinde for tidlige dødsfald. Med kompromispakken indføres en forpligtelse til at kontrollere visse fine partikler, og forhåbentlig er det et skridt i den rigtige retning, hvad angår forbedringen af luftkvaliteten og dermed de europæiske borgeres livskvalitet.
Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, ikke fordi jeg mener, at vi derved tager det store skridt fremad, som vi har brug for for at gøre noget ved luftkvaliteten, men fordi den i det mindste er et skridt i den rigtige retning til trods for visse parlamentsmedlemmers forsøg på at svække denne beskyttelse.
Vi erkender nu det vigtige i at gøre noget ved små partikler, som er så skadelige for menneskers helbred, og har undgået at øge gennemførelsesperioderne.
Lokalmyndighederne spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af luftkvalitetsdirektiverne, og disse standarder skal tages i betragtning, når der er overvejelser om nye udviklingsprojekter - som f.eks. lufthavnsudvidelser eller ny vejinfrastruktur nær skoler eller hospitaler.
Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa stemte i dag for aftalen om luftkvalitet, der indeholder strenge standarder for partikler. Senest i 2015 vil et maksimum på 25 mikrogram fine partikler (PM2,5) være tilladt. Det er også blevet aftalt, at visse områder med høje koncentrationer kan få en forlængelse, hvis de kan bevise, at de har gjort alt, de kan, for at forbedre luftkvaliteten, og at de har indført en effektiv kildekontrolpolitik. Det er meget vigtigt for Nederlandene, da det betyder, at byggeprojekter ikke sættes i stå. Det vil gøre det muligt for beskyttelsen af folkesundheden og miljøet at gå hånd i hånd med den økonomiske udvikling.
Alligevel mener ALDE-Gruppen, at målet på 20 mikrogram PM2,5 inden 2020 i kompromiset ikke kan lade sig gøre. Det ville være klogere at vente på evalueringstidspunktet 2013, før der fastsættes senere mål.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Målet med denne betænkning er at forbedre interoperabiliteten i Fællesskabets jernbanesystem eller med andre ord øge muligheden for at få godkendelse til, at et tog fra en medlemsstat kører gennem en anden medlemsstat.
Bortset fra de andre vigtige aspekter, der er taget hensyn til i denne forbindelse, herunder visse tekniske aspekter, er det grundlæggende mål med dette direktiv at fjerne alle hindringer for "fællesskabstoges" bevægelighed.
Det bør ikke glemmes, at denne betænkning passer ind i strategien om at liberalisere (og privatisere) jernbanetransport i EU. Som vi har set i andre lovgivningsmæssige fællesskabsinitiativer om transport, og som det også er tilfældet i denne betænkning, er hovedformålet at fjerne alle hindringer for liberaliseringen af den internationale jernbanetransport, i dette tilfælde ved gennem en harmonisering at fjerne alle forskellige regler eller krav, som gælder for rullende materiel i hvert land.
Endelig skal det understreges, at harmoniseringen og forenklingen af de nationale godkendelsesprocedurer og princippet om gensidig anerkendelse aldrig bør tilsidesætte mere relevante regler, som er indført på medlemsstatsplan, eller fjerne hver medlemsstats kompetence til at fastsætte sådanne regler.
Robert Navarro (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Ortuondo Larrea-betænkningen om omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet, for interoperabilitet er nøglen til at omlægge vores europæiske jernbanesystem. Jernbanetransporten kan faktisk kun blive konkurrencedygtig igen - sammenlignet med især vejtrafikken - hvis den bevæger sig på en kontinental skala, og dette afhænger især af togenes mulighed for at krydse grænserne. Selv om de administrative hindringer i vidt omfang er blevet fjernet, står vi stadig tilbage med nogle særdeles reelle tekniske hindringer. Derfor er jeg meget glad for, at der blev opnået enighed om denne tekst ved førstebehandlingen, eftersom det haster med fremskridt på dette område. Teksten, som nu gør jernbaneinteroperabilitet til en politisk prioritet, bør udgøre et stort spring fremad for de europæiske jernbaner.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Betænkningen, som vi stemte om i dag, om interoperabilitet i Fællesskabets jernbanesystem er meget vigtig som et incitament til at investere i jernbanetransport og er afgørende for at skabe virkelig fri bevægelighed på europæisk territorium.
De foreslåede foranstaltninger for at lette lokomotivernes interoperabilitet i Fællesskabet er foranstaltninger, som vi alle har ventet på. For at skabe et europæisk transportområde uden grænser, som virkelig fremmer menneskers og varers frie bevægelighed, bør vi skabe de nødvendige betingelser, således at en rejse fra Lissabon til Helsinki kan gennemføres med alle transportformer.
Jernbanetransport skal kunne udvikle sig som en fuldt udviklet partner for at nå målsætningerne i den fælles transportpolitik. Vi må ikke glemme, at jernbanetransport er et sikkert og miljøvenligt transportmiddel, som muliggør transport af store mængder varer og passagerer. Det er en transportform, som er i forreste linje i kampen mod de negative følger af luftforurening, farer og trængsel på vejene. Derfor stemte jeg for betænkningen af min kollega, hr. Ortuondo Larrea.
Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg påskønner initiativer, som i væsentligt omfang vil kunne hjælpe med til at forbedre jernbanesystemerne i Europa. Det østlige England råber på forbedringer både for passager- og fragtkapaciteten, og der burde ske en større anvendelse af mulighederne for TEN-finansiering for de linjer, der betjener østkystens havne. Der er imidlertid et andet aspekt i denne sag, og det er gennemkørslen af toge fra kontinentet og de muligheder, dette kan give illegale indvandrere. Betænkningen har til formål at fremme toges frie bevægelighed gennem fjernelsen af tekniske og driftsmæssige hindringer. Der er ingen overvejelser af sikkerhedsaspekterne. Der var store problemer ved jerbanegodsterminalen i Frethun i Nordfrankrig, som påvirkede kanaltunneldriften, indtil der i 2002 blev indført ekstra sikkerhed. I betragtning af den manglende overvejelse af denne sag undlod jeg at stemme om denne betænkning.
Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte for Kommissionens forslag til direktiv. Vi mener, at der er et behov for fælles bestemmelser om ordninger med direkte støtte, og at det er et positivt skridt at erstatte en ordning, hvor støtte knyttes til produktion, med én, hvor f.eks. udvikling af landdistrikter, åbne landskaber og kvalitet er i fokus.
Vi støtter Kommissionens forslag om forenklinger. En forenklet procedure er vejen frem, hvis vi skal opnå landbrugernes godkendelse. I modsætning til udvalget mener vi, at kontrol også er vigtig for at give ordningen legitimitet i skatteydernes øjne. Kontrollen bør imidlertid være proportionel med de forhold, den sigter mod at frembringe. Reguleringsordningerne bør organiseres på en sådan måde, at de ikke fører til misforståelser.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er ikke enige i den holdning, der gives udtryk for i betænkningen, om at kassere produktionsstøtten til fordel for en enkeltbetalingsordning for producenter, som er baseret på en historie om deres produktion, og således tvinger dem til at opfylde målsætningerne i krydsoverensstemmelsesordningen. Denne ordning har ført til, at mange små og mellemstore landbrugere og familiegårde opgiver produktionen, og til at landbrugsområder braklægges, fald i biodiversiteten og til en forringet chance for at nå målet om fødevaresuverænitet i visse medlemsstater, især i Portugal.
Vi er imidlertid enige i, at der er et behov for mere information i landbrugssektoren, således at denne kan tilpasse sig krydsoverensstemmelsesreglerne. Vi føler også, at det er afgørende at give en passende uddannelse til dem, som fører tilsyn med landbrugernes aktiviteter, og at det bør være op til de tilsynsførende at tage hensyn til ikkesæsonbetingede eller pludseligt opståede faktorer, som vanskeliggør en fuld overholdelse af kravene, hvilket ikke kan lægges landbrugerne til last.
Der bør tages højde for vigtigheden af landbrugsaktiviteter, idet landbrugere yder samfundet en egentlig offentlig tjenesteydelse. Derfor skal støtteforanstaltningerne bevares, herunder rettidig ydelse af støtte.
Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) De ændringer, der er foretaget af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, i Kommissionens forslag er delvis gode og delvis meget dårlige. Junilisten er enig i, at det nu er for vanskeligt for individuelle landbrugsvirksomheder at forstå indholdet af EU's forskellige direktiver og bestemmelser om landbrug. Forenkling er absolut påkrævet.
Men jeg protesterer imod Landbrugsudvalgets foreslåede tekst, idet der ikke er nogen egentlig plads i ordningen til uanmeldte kontrolbesøg, "eftersom de bidrager til at skabe en uforholdsmæssig stor, men ægte frygt". Der skal være effektive kontrolbesøg, når offentlige midler udbetales til enkeltpersoner. Vi kan ikke gå på kompromis med det, men det er alligevel det, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i Europa-Parlamentet vil gøre af en eller anden årsag.
Jeg har derfor valgt at stemme imod Europa-Parlamentets beslutning i denne sag.
Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) En forenkling og reduktion af bureaukratiet er ønskværdig, men her anvendes det som en undskyldning for mere overvågning af landbrugerne.
Flerfoldig overensstemmelse er derfor et ekstremt hyklerisk begreb, idet det bevidst overser væsentlige spørgsmål vedrørende miljøet og folkesundheden, som f.eks. gmo'er, og især fokuserer på sager, der ikke er så væsentlige. Hvad angår dyrevelfærd, er dette en undskyldning for at tjene eksterne interesser, især transportsvirksomhedernes, på bekostning af husdyravlerne og forbrugerne, eftersom omkostningerne øges uden den store fordel for samfundet.
Generel flerfoldig overensstemmelse uden væsentlige fordele for miljøet, folkesundheden eller dyresundheden, som ellers angiveligt var formålet med dens indførelse, har lagt en tung økonomisk byrde på skuldrene af landbrugerne og husdyravlerne. I vores land er opfyldelsesomkostningerne for besætningsfaciliteter utålelige for gede- og fåreavlere, og fordelene for miljøet, folkesundheden og dyresundheden er ubetydelige, selv om det er områder, hvor problemerne kan håndteres effektivt, hvis produktionsmetoderne passer til dyrenes og planternes fysiologi. Hvis der f.eks. indføres et forbud mod genetisk modificerede afgrøder, kødmel, mineralolier og hormoner, og der gennemføres systematiske kontroller mod pesticidrester i landbrugsprodukter, vil virkningen på folkesundheden og miljøet være langt bedre.