Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 11. december 2007 - Strasbourg

20. Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er en betænkning af Bogdan Golik for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (KOM(2007)0268 - C6-0203/2007 - 2007/0095(CNS)) (A6-0461/2007).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren, hr. Golik, for hans fremragende betænkning om Kommissionens forslag til en samlet Rådets forordning for salgsfremstød af landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande.

Formålet med det nuværende forslag er at samle to af Rådets eksisterende forordninger om interne og eksterne salgsfremstød i en enkelt forordning. Det overordnede formål med dette er helt i tråd med vores fokus på forenkling, og det skulle også gerne øge gennemsigtigheden af EU's politik for salgsfremstød for landbrugsprodukter. Målet er ikke en grundlæggende ændring af politikken for oplysningskampagner og salgsfremstød.

De ændringer, som hr. Golik og hans kolleger har foreslået, drejer sig om flere vigtige spørgsmål om EU's politik for salgsfremstød - f.eks. for det første at programmer for salgsfremstød i tredjelande tillægges større vægt og får et større budget og for det andet, at Fællesskabet får en større andel i salgsfremmende foranstaltninger og for det tredje, at de forslagsstillende organisationer bidrager mindre rent finansielt.

Med hensyn til fordelingen af tilskudene fra de forskellige parter, så ved De, at EU's tilskud generelt er på 50 %, og at de andre 50 % deles af medlemsstaterne og de forslagsstillende organisationer, hvor sidstnævnte betaler mindst 20 %.

Denne deling af den finansielle byrde mellem de forskellige parter er baseret på en meget lang erfaring med programmerne for salgsfremstød. Hvis alle parter bidrager og bliver finansielt involveret, øges chancerne mærkbart for, at programmet bliver effektivt og målrettet. I undtagelsestilfælde, som f.eks. i den seneste sag om frugt og grøntsager til skolebørn, kan det lade sig gøre at øge EU's andel til 60 %.

Hvad angår Deres idé om at lægge vægt på flere programmer for salgsfremstød i tredjelande, så er jeg i princippet positiv over for idéen, men det skal være i den rigtige kontekst. Dette forslag handler kun om at slå to forordninger sammen. Det handler ikke om politiske diskussioner eller flere penge, så det rigtige tidspunkt for denne diskussion vil være, når vi overvejer fremtiden for vores landbrugspolitik, hvor vores prioriteter bør være tydeligt afspejlet i vores budgetbevilling.

Dette betyder dog ikke, at jeg skubber salgsfremstød i baggrunden. Som De muligvis ved, har vi i vores to seneste reformer - den første om frugt og grøntsager og den anden, som vi forhåbentlig færdiggør i begyndelsen af næste uge, om reformen af vinsektoren - fokuseret på og understreget vigtigheden af programmerne for salgsfremstød. For at tage eksemplet med vin har vi tildelt 120 millioner euro hvert år specifikt til at fremme salget af vores fremragende europæiske vine i tredjelande.

Jeg tror, at vi er på rette vej, men lad os vende tilbage til dette senere. Nu handler det kun om at samle de to forordninger.

  Bogdan Golik, ordfører. - (PL) Fru formand! Dette forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande har til formål at harmonisere og opnå teknisk konsolidering af de to forordninger, der er gældende nu. Det er en del af en større proces med at forenkle fællesskabslovgivningen og gøre den mere transparent.

Jeg vil dog gerne understrege, at i denne sag skal forenkling kun forstås som en teknisk proces. Denne foreslåede forordning henviser desværre til nøgleprincipperne for salgsfremstød og oplysningskampagner, der er fastlagt i EU's gennemførelsesbestemmelser.

På trods af disse begrænsninger anvendte jeg i min betænkning en betydeligt bredere og mere strategisk tilgang til fremme af landbrugsprodukter i EU. Europa-Parlamentet skal kunne henvise til de centrale emner i en så vigtig mekanisme. Dette er særligt relevant, hvis vi tænker over udviklingen af mulilaterale forhandlinger på WTO-plan og på ændringerne i den fælles landbrugspolitiks forhold.

Enhver form for eksportstøtte ophører senest i 2013 - herunder også Fællesskabets eksportrestitutioner. Der er planlagt en reduktion i toldafgifter. Under disse omstændigheder er øget salgsfremstød og flere oplysningskampagner den eneste måde, hvorpå EU's landbrugsprodukter kan opretholde deres konkurrenceevne, hvad angår eksporten. Det ville også hjælpe med at sikre nye markeder i tredjelande og med at øge kundernes bevidsthed om fordelene ved europæiske produkter, og derved kan efterspørgslen stimuleres.

Samtidig vil intet at dette påvirke markedets konkurrenceforhold. Det vil heller ikke påvirke verdenshandelen negativt. Det er årsagerne til, at vi ikke må tillade, at salgsfremstød og oplysningskampagner ignoreres.

I det nuværende system udarbejder Kommissionen en liste med de specifikke tredjelandsprodukter, der skal føres kampagner for. Denne liste kan revideres hvert andet år, mens selve programmerne kun kan fremlægges en gang om året. Det er ydermere op til Kommissionen at tage den endelige beslutning om, hvorvidt et program skal vedtages, og hvor meget økonomisk støtte det vil få.

2007-budgettet for salgsfremstød er kun på 45 millioner euro, og det falder år for år. Dette er særligt overraskende, hvis vi tænker på, at antallet af lande i EU stiger, og at der er en væsentlig stigning i antallet af drøftede tiltag. En sådan politik kan ikke effektivt styrke fællesskabets position eller øge bevidstheden om europæiske kvalitetsstandarder - især ikke på tredjelandenes markeder.

Det er nødvendigt med passende finansielle ressourcer, hvis disse ambitiøse mål skal nås. Jeg tror derfor på, at grænsen for fællesskabets finansielle involvering skal stige fra 50 % af programmernes faktiske omkostninger til 60 %. Jeg foreslår også, at minimumsbidraget fra sektorale organisationer skal sænkes til 10 %, så mindre organisationer også kan blive involveret. Derudover bør Fællesskabets andel stige til 70 % i forbindelse med økologisk landbrug samt programmer, der iværksættes som følge af krisesituationer - f.eks. fugleinfluenza og kogalskab.

Programmerne burde være tilgængelige for alle og være mere fleksible. Hvis alle produkter og alle lande blev inkluderet, og hvis organisationer fik mulighed for at fremlægge programmer mindst to gange om året, så ville det være muligt at reagere hurtigere på alle muligheder, som opstår på markederne, og alle producenterne kunne dermed reagere hurtigere og udvide deres aktiviteter i tredjelande.

Hvis vi vender tilbage til de af forordningens aspekter, som handler om forenkling, ville det være fornuftigt at medtage fremstød i forordningen om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Dette ville forbedre den lovgivningsmæssige transparens. Det bør understreges, at der er en henvisning til Fællesskabets instrument for fremstød i forordningen om markedet for frugt og grøntsager og også i forslaget til reformen af vinsektoren, som De henviste til, fru formand. Alt bør sættes ind for at undgå en situation, hvor ressourcer til salgsfremmende foranstaltninger fordeles urimeligt.

Til sidst vil jeg gerne benytte mig af chancen for at takke medlemmerne af Landbrugsudvalget, som enstemmigt har vedtaget denne betænkning, repræsentanterne fra Kommissionen, som jeg har mødt regelmæssigt, de 24 landbrugsministre, som jeg har modtaget breve fra om dette emne, og også de relevante nationale og europæiske sektororganisationer. Jeg vil gerne udtrykke min påskønnelse af deres aktive samarbejde og fornuftige kommentarer. Disse høringer har gjort mig i stand til at vurdere det eksisterende system og til at gøre mig bekendt med landenes og organisationernes ønsker, så de kunne blive indarbejdet.

For at runde det af vil jeg sige, at jeg tror på, at hvis der blev stillet et passende større budget til rådighed, ville salgsfremstød og oplysningskampagner gøre europæiske producenter og landbrugere i stand til at komme ind på nye markeder. Mærkningen "Fremstillet i Europa" ville også blive mere anerkendt på verdensplan, som den også bør være.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Pilar Ayuso, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne indlede med at lykønske ordføreren, hr. Golik, for hans fine arbejde og også takke for hans strålende samarbejde med os som skyggeordførere.

Som De ganske rigtigt påpegede, hr. kommissær, foreslår Kommissionen i dag en enkel fælles rammebestemmelse for at slå to eksisterende forordninger fra Rådet sammen til en enkelt forordning for salgsfremstød for landbrugsprodukter. Målet er at reducere og forenkle procedurerne, så denne politik kan anvendes, samtidig med at dens særlige karakter bevares, afhængigt af hvor den skal gennemføres.

Dette er et utrolig vigtigt forslag, som det anerkendes i de to vedtagne forslag, og som det skal vedtages om den fælles markedsordning for vin. Forslaget anser det for vigtigt at fremme landbrugsprodukter. Det overvejer ikke blot salgsfremstød i EU og uden for EU, men også en multiplikatoreffekt gennem national handling og privat handling i sektorerne.

Der er blevet gennemført foranstaltninger siden 2000 for at fremhæve Europas fødevarers fortrin over for forbrugere, den høje ernæringsmæssig værdi, fødevaresikkerheden, produktionsprocesserne, dyrevelfærden osv. De nuværende regler, som regulerer salgsfremstød - og jeg nævner dette, fordi jeg var ansvarlig for disse to forordninger i det spanske landbrugsministerium - har en tendens til at bringe systemet i fare, og de skal revideres med henblik på at forenkle dem, så de kan fungere mere effektivt hvad angår den rette anvendelse af midler.

Politikken for salgsfremstød skal være et moderne, fleksibelt og ambitiøst værktøj, hvis det skal leve op til operatørernes forventninger. Jeg mener, at det er det, der er meningen med Kommissionens forslag, og det var lige akkurat også det, der var hensigten med ændringsforslagene, som blev vedtaget enstemmigt af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Jeg vil især gerne nævne ændringsforslagene om anvendelsesområde og formål, da det ville være en fordel at iværksætte salgsfremstød i relation til varemærker og ikke kun fokusere på generelle salgsfremstød.

Jeg håber, at Rådet og Kommissionen vil overveje denne betænkning. Tak for opmærksomheden.

  Silvia-Adriana Ţicău, på vegne af PSE-Gruppen. - (RO) Fru formand! Forenklingen af Fællesskabets ordning for salgsfremstød og oplysningskampagner for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande er i overensstemmelse med Parlamentets mål om at forenkle lovgivningen.

Dette dokument er også utroligt vigtigt, fordi vi i denne periode drøfter reformen af den fælles landbrugspolitik, og i denne sammenhæng bør Fællesskabets mekanismer for salgsfremme af landbrugsprodukter også spille en vigtig rolle.

Reformer på området for frugt og grøntsager og også for vin vil kun lykkes, hvis Europa kan fremme salget af landbrugsprodukter tilstrækkeligt.

5 % af de mennesker, som kan arbejde i EU, er ansat direkte i landbrugssektoren, og de bidrager derfor til EU's BNP med 1,6 %.

Når den nye traktat træder i kraft, vil den fælles beslutningsprocedure også gælde for den fælles landbrugspolitik.

Som socialister støtter vi global og gradvis åbning af markeder - dog med de rigtige og navnlig gensidige regler. Vores landbrugsmodel omfatter høje standarder på de sociale og miljømæssige områder samt på området for fødevarekvalitet. Det indebærer også, at visse omkostninger tilskrives landmænd, men vi bør anføre, at miljøbeskyttelse også skal tages i betragtning.

Kvaliteten af vores produkter bør være det primære fokus i international handel. Som socialister tror vi på, at mærkningen "Fremstillet i Europa" skal etableres, identificeres og relateres til produkternes kvalitet i henhold til europæiske standarder. Salgsfremstød af EU's landbrugsprodukter er også utroligt vigtigt.

Jeg lykønsker ordføreren.

  Nils Lundgren, på vegne af IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! Denne betænkning minder mig om Alice i Eventyrland, og det er uimodståeligt ikke at udfordre tolkene ved at sige "Mere og mere mærkeligere!", råbte Alice." Hvad sker der? Giver det virkelige mening for EU at bruge skatteydernes penge på reklamekampagner for at overbevise dem om, at de bør købe varer, de allerede har finansieret gennem subsidier? Selvfølgelig gør det ikke det! Et af EU's mål med den fælles landbrugspolitik er at garantere, at forbrugerne får rimelige priser. Men når det gøres med finansiering fra skatter i stedet for gennem øget produktivitet, så skal forbrugerne betale lige meget for deres fødevarer alligevel - bare på en anden måde. Dertil kommer, at incitamentet til at øge produktiviteten er svækket. Så på lang sigt bliver fødevarer dyrere på grund af denne landbrugspolitik.

Udvalget taler for konkurrencebegrænsende foranstaltninger. Når tariffer afskaffes, trues produktionen i medlemsstaterne af billigere produkter fra tredjelande, og betænkningen foreslår øgede udgifter til kampagner rettet mod at styrke Unionens varemærke og fremme af forbruget i Unionen. Forslaget lugter langt væk af skjult protektionisme! Vi har set mange eksempler på EU's reklamekampagner før.

I 1997 blev der kørt reklamekampagner for at fremme salget af afskårne blomster, der var produceret i EU, på trods af at importen blev billigere på grund af afskaffelsen af tariffer. Den fantastiske svenske klummeskriver, Johan Hakelius, skrev følgende i en førende svensk avis: "Når EU-borgere køber samme slags blomster i hele Europa, stiger samhørigheden og europæisk harmoni selvfølgelig. Tulipaner er afgørende for fred". Her i Parlamentet er det måske nødvendigt at påpege, at dette var ironisk ment ...

I 2000 havde EU 450.000 t olivenolie på lager, og EU bestemte sig for at køre en reklamekampagne i de nordlige lande for at informere os om, hvor god og sund olivenolie er.

I 2007 tildelte Europa-Parlamentet penge til reklamer i mælkesektoren for at beskytte den mod øget markedsliberalisering.

Der er faktisk ved at ske en reform af den fælles landbrugspolitik. Det går langsomt, men det går fremad. Ordførerens forslag tager dog et par skridt tilbage. De forsøger at erstatte reformerne, som endelig sker, med flere oplysningskampagner og salgsfremstød. Ordføreren giver WTO skylden og vil øge antallet af produkter, som får denne støtte. Det er uretfærdig konkurrence med producenter fra ikke-EU-lande. Den fælles landbrugspolitik skal i sidste ende afskaffes, og priserne og produktionen skal fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel, som det sker i alle andre sektorer.

Vi hænger på et urimeligt system på grund af uheldige beslutninger, der er taget i fortiden. Det er derfor endnu mere vigtigt, at vi bevæger os i den rigtige retning. Anbefalingen her er desværre, at vi skal gå i den forkerte retning. Pengene, som nu kan frigives til fordel for Europas befolkning gennem toldnedsættelser, afskafning af eksportrestitutioner og reduceret national støtte, skal ikke klattes væk på flere bevillinger til salgsfremstød og oplysningskampagner. Markedsføringskampagner og reklamer for varer og tjenester skal betales af producenterne og ikke af hårdt pressede skatteydere.

Europa er helt forkert på den på dette område og på så mange andre områder. Der skal være frihed i Europa, hvor mennesker og virksomheder konkurrerer om at være forbrugernes favoritter og ikke et Europa for protektionister. For Europas skyld ønsker jeg, at jeg kunne være optimistisk, men det kan jeg desværre ikke.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for deres bidrag til denne meget vigtige forhandling. Jeg håber, at vi alle kan blive enige om, at det er vigtigt, at vi har et budget på plads, som kan forklare forbrugerne den høje kvalitet af europæiske produkter - både i Unionen og på udenlandske markeder.

Jeg må dog sige, at jeg er lidt overrasket over, at dette kan anses for at være en protektionistisk tilgang, fordi vi befinder os i en situation, hvor alle medlemsstater i EU og alle andre spillere på markedet for landbrugsråvarer markedsfører deres produkter til forbrugerne.

Her har vi i Unionen en klar holdning, fordi vi har produkter af høj kvalitet, hvad angår miljøet, dyrevelfærden og det høje niveau for veterinærstandarder.

Med hensyn til den manglende udnyttelse af budgettet eller det, at budgettet er blevet mindre, så har det ikke været muligt at bruge pengene, fordi der ikke har været nogen interesse på det udenlandske marked fra producentorganisationernes side. Jeg håber, at dette problem bliver løst, når vi samler disse to forskellige forordninger, så det bliver meget lettere og mere mere fleksibelt at arbejde med.

Jeg er åben for en diskussion, måske i forbindelse med sundhedstjekket, om hvordan vi opsætter målene for vores fremtidige markedsføringskampagner for vores landbrugsprodukter. Jeg mener, at et godt tidspunkt - allersenest - at have denne drøftelse på ville være, når vi drøfter budgettet for fremtiden - dvs. efter 2013.

Jeg synes imidlertid, at vi har sendt nogle klare signaler, både med reformen om frugt og grøntsager og med vinreformen, om hvor vigtigt salgsfremstød er for vores produktion.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 12. december 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Med de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik og mulige fremtidige udviklinger i forhandlinger med WTO er der tydeligvis et virkeligt behov for at forbedre Fællesskabets salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med landbrugsproduktionen. Gennemførelsen af handlingsplanen for forenkling opfordrer i særdeleshed til udviklingen af en enkelt fælles rammebestemmelse for salgsfremstød af landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Salgsfremstødsforanstaltninger og -kampagner er utroligt vigtige med de planlagte toldnedskæringer i tankerne, bortskaffelsen af eksportrestitutioner og Fællesskabets støtte til hjemmemarkedet. I denne forbindelse er det tydeligt, at vi bør øge anvendelsesområdet og budgettet for salgsfremstødet af vores landbrugsprodukter for at sikre vores produkter en vedvarende konkurrenceevne både på det interne marked og de eksterne markeder. Det er faktisk afgørende at øge budgetmidlerne for at sikre salgsfremmende og gennemsigtige foranstaltninger af god kvalitet i enkle og forenklede fælles rammebestemmelser. Helt specifikt er denne morgens forhandling om reformen af den fælles markedsordning for vin et utroligt godt eksempel på, hvor meget det haster at investere nok i effektive salgsfremmende instrumenter og foranstaltninger i og uden for Union.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Vi kan alle blive enige om, at informationsforanstaltninger og salgsfremstød af landbrugsprodukter både på det interne og det eksterne marked er essentielle. Vi kan også blive enige om behovet for at forenkle og harmonisere bestemmelser og for at begrænse administrative procedurer, hvad angår gennemførelsen af informationspolitikken. Vi er også klar over, at relevante oplysninger og salgsfremstød stimulerer handel og hjælper med at sikre markedet for produkter. Vi er også alle enige om, at beløbet på 45.840.000 euro, der er nævnt som niveauet for bevillinger for 2007, er alt for lavt.

Hvordan skal vi reagere på denne situation? Hvad bør vi især fokusere på? Jeg tror, vi skal koncentrere os om at fremme salget af sunde økologiske produkter, der er uden gmo'er. Vi bør begynde med unge mennesker og uddannelsesinstitutioner. Særlige tilbud til skolebørn bør inkludere en række sunde, økologiske produkter ud over frugt.

Et mærkningssystem, der eksempelvis giver forbrugere vigtige oplysninger om produktets oprindelse, kvalitet, produktionsmetode, sikkerhed og ernæringsmæssige værdi, er afgørende for succes. Disse oplysninger bør være trykt på emballagen og være skrevet på forbrugerens eget sprog. Der bør foretages passende ændringer i måden, der handles på, og måden, der mærkes på, i supermarkeder, særligt i de nye medlemsstater.

Følgende tiltag er nødvendige, hvis de ønskede resultater skal opnås: undersøgelser af nye markeder, en forbedring af hele kontrolsystemet og godt samarbejde mellem alle medlemsstaterne.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN), skriftlig. - (PL) Den betænkning, vi drøfter i dag, om salgsfremstød for landbrugsprodukter burde have ordet "økologisk" i overskriften. Når alt kommer til alt, kan samfundet kun forbruge en vis mængde mad, så det drejer sig ikke så meget om at forbruge mere, som det handler om at spise sund mad af god kvalitet.

Mange cateringvirksomheder, som laver mad til mange mennesker i EU, leverer mad med så mange kemikalier og gødningsstoffer, at det ikke kan overraske, at hver generation af europæere er federe end den forrige. Jeg ønsker ikke at styrke salget af den type mad, som er skyld i, at det europæiske samfund er blevet mere modtageligt over for sygdom og fedme. Hvis vi begynder at forsyne vores borgere med sund mad, bliver vores produkter anerkendt for det i hele verden. Vi er nødt til at overbevise verden om, at Europa producerer og sælger fødevarer af høj kvalitet.

Jeg støtter til fulde de dele af betænkningen, som taler for regional selvforsyning i produktionen af traditionel mad i hvert område. Til sidst vil jeg gerne takke hr. Golik for en god betænkning.