Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 11. december 2007 - Strasbourg

21. Retlig beskyttelse af mønstre (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Klaus-Heiner Lehne for Retsudvalget om om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre (KOM(2004)0582 - C6-0119/2004 - 2004/0203(COD)) (A6-0453/2007).

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! For det første vil jeg gerne sige varmt tak til Retsudvalget og ordføreren, hr. Lehne, for det hårde og fremragende arbejde, som han har udført i sin betænkning om forslag til ændring af mønsterdirektivet. Jeg hilser det faktum velkommen, at dette arbejde endelig har tilladt udvalget at bane vej for en liberalisering af reservedelseftermarkedet i hele Fællesskabet.

I øjeblikket hersker der en situation med forskellige, modsatrettede ordninger for mønsterbeskyttelse, hvor 10 medlemsstater har liberaliseret og 17 medlemsstater udvidet mønsterbeskyttelse for reservedele. Denne situation er helt utilfredsstillende for det indre marked. I automobilbranchen, som er den mest berørte branche, er der et indre marked for køretøjer, men ikke et indre marked for deres reservedele. Dette resulterer i prisforvridning og handelshindringer.

Den foreslåede afskaffelse af mønsterbeskyttelse på eftermarkedet for reservedele er den rigtige og eneste effektive måde at opnå et indre marked for denne branche på. Kommissionens udvidede konsekvensanalyse, som analyserer mulighederne for at løse problemet, viser dette.

Kommissionens tal anslår, at forbrugere i øjeblikket betaler en overpris på mellem 6-10 % for disse reservedele i de medlemsstater, som har mønsterbeskyttelse. Med liberaliseringen vil forbrugere drage direkte fordel af den skærpede konkurrence og gennemførelsen af det indre marked.

Den uafhængige distributionsbranche vil være i en position, hvor de kan sætte et bredere udvalg af reservedele til salg, deriblandt reservedele fra originale udstyrsleverandører såvel som de normalt billigere dele fra uafhængige fabrikanter. Dette vil føre til et større udvalg og lavere priser på reservedele.

Liberalisering vil også åbne forretningsmuligheder for uafhængige reservedelsfabrikanter, primært små og mellemstore virksomheder, og skabe et europæisk marked i en tilstrækkelig målestok, som tillader nye erhvervsdrivende at dukke frem. Det grundlæggende formål med mønsterbeskyttelse er at tilskynde konkurrence gennem designinnovation. Dette kan dog ikke anvendes på reservedele, som skal være identisk i design i forhold til de originale dele, hvis de skal kunne benyttes. Forbrugeren betaler for designet, når man køber en ny bil eller produkt: Man skal ikke tvinges til at betale igen hver gang, man har brug for en reservedel.

Den foreslåede reparationsklausul rammer en retfærdig og korrekt balance mellem beskyttelse af innovation, hvor det er passende, og fastholdelse af frihandel og konkurrence, hvor det er nødvendigt.

Europæiske borgere og virksomheder behøver i dag et indre marked for reservedele, som tillader mere konkurrence. Med dette direktiv kan vi give markedet det rigtige middel til at opnå dette.

  Klaus-Heiner Lehne, ordfører. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi står i dag ved den foreløbige afslutning af en diskussion, som har varet i 17 år. Jeg kan mindes, da jeg første gang blev valgt ind i Parlamentet i 1994, at vi allerede dengang forsøgte at bryde vores hoveder med dette problem. Vi nåede ikke til en konklusion dengang. Alt, vi formåede at gøre i forligsproceduren, var at lægge emnet på is. For nogle få år siden præsenterede Kommissionen et nyt forslag, som det igen har taget en del tid at behandle, men det kan endelig komme til en afslutning nu, i det mindste ved førstebehandlingen.

Det, som foreslås, og det, som er på bordet, er i hovedtræk det, som Kommissionen har fremlagt, nemlig liberalisering af markedet for reservedele, omend med en femårig overgangsperiode for de medlemsstater, hvor reservedele er omfattet af mønsterbeskyttelse.

I 17 år har jeg lyttet til argumenter for og imod. De fleste af dem har ikke været overbevisende. Tillad mig at citere en række eksempler. For det første var der argumentet om, at forbrugerpriserne ville være lavere, hvis reparationsklausulen blev indført. Der er ingen empirisk bevis overhovedet for denne påstand – tværtimod. Komparative data på reservedelspriser i Storbritannien, hvor markedet er liberaliseret, og i Tyskland, hvor det ikke er, viser paradoksalt nok, at priserne på reservedele er højere i Storbritannien end i Tyskland.

Desuden er det ikke raketvidenskab: Køretøjsfabrikanter skal genvinde deres designomkostninger et eller andet sted. Hvis de ikke kan genvinde dem fra salget af reservedele, er det logisk, at de bliver nødt til at lægge dem på priserne på nye biler, og så vil biler stige i pris. På denne måde er det også forbrugeren, som kommer til at betale.

Det samme angår for resten forsikringspræmier. Nogle af omkostningerne ved at købe ny bil er, som vi ved, dækning fra forsikringspolicer. Hvis præmierne stiger, hjælper det heller ikke forbrugerne. På den ene eller anden måde vil de altid komme til at betale regningen.

Jeg er heller ikke rigtig overbevist om argumentet, at automobilindustrien behøver mønsterbeskyttelse for at afværge konkurrenter fra Fjernøsten, som truer dens marked, da vi i løbet af ingen tid ser, hvordan industrien finder andre måder at beskytte sine reservedele på: patentering af intelligente kølerhjelme og intelligente sidespejle, beskyttelse af andre dele gennem varemærkelovgivningen ved simpelthen at inkorporere bestemte logoer på dem, pålæggelse af garantibestemmelser og andre metoder.

Sikkerhedsargumentet, som vores konsekvensanalyse har påvist, er heller ikke helt vandtæt, da sikkerhed, som vi ved, kan sikres ved hjælp af typegodkendelse.

Jeg citerer disse, da jeg mener, at alle argumenter, som er fremført, til syvende og sidst er ukorrekte og ikke har svaret klart på det grundlæggende spørgsmål.

Når alt så er sagt, står der to hovedargumenter tilbage, som jeg vedkender. Et af dem er argumentet om ophavsretten, som siger, at eksemplarisk beskyttelse skal gives til intellektuelle ejendomsrettigheder i Europa, og min holdning er ganske vist, at det, som vi her er ved at vedtage, sender nogle forkerte signaler til Kina og Indien, og at vores opgave som europæere faktisk er at forsvare rettigheder forbundet med intellektuel ejendom.

Jeg skal dog med det samme komme ind på modargumentet. Vi har et indre europæisk marked, og – som kommissær McCreevy ganske korrekt har observeret – en situation, hvor to tredjedele af medlemsstaterne har liberaliseret deres eftermarked og derfor ikke beskytter design af reservedele, mens den sidste tredjedel gør. Faktum er, at oprettelsen af det indre marked i Europa medfører oprettelsen af fælles retsregler, og det er ikke usædvanligt i sådanne sager at følge flertalsprincippet.

Efter min mening har der altid været en kompromisløsning, hvilken jeg var fortaler for sammen med kommissær Monti tilbage i 1990'erne. Det var idéen om tvangslicens, som ville have betydet, at enhver fabrikant kunne genproducere reservedele mod betaling af en licensafgift til indehaveren af mønsterrettighederne.

Vi har i øvrigt en meget lignende ordning inden for ophavsretsområdet, så der er ingen, som skal fortælle mig, at det ikke er en mulighed. Det ville både kunne beskytte mønstre og skabe et marked. Uheldigvis trak det ikke støtte fra flertallet af medlemmerne i Parlamentet eller i Rådet.

Vi havde kun tilbage at konkludere, at vi burde liberalisere, og at vi burde lave en overgangsperiode for at beskytte de medlemsstater, som behøvede tid til at tilpasse sig. Så var der spørgsmålet tilbage, om der skulle tillades en nyhedsskånefrist på fem eller otte år. Min gruppe, ligesom Retsudvalget stemte for fem år: Jeg har hørt, at Den Socialdemokratiske Gruppe støtter otte år.

Sagens kerne er, at når Parlamentet i morgen stemmer om spørgsmålet, om enten fem eller otte år skal fremgå i teksten, vil det signalere, at Rådet er nødt til at blive enig om en overgangsperiode. Jeg ved fra samtaler med det slovenske formandskab, at dets forslag vil sigte mod en længere frem for en kortere nyhedsskånefrist. Jeg vil bestemt ønske det slovenske formandskab held og lykke i dets bestræbelser.

Der er efter min overbevisning en ting, som vi skal huske på ved andenbehandlingen. Skulle Rådet faktisk nå til enighed, bør vi i Parlamentet beslutte ikke at komplicere sagen ved andenbehandlingen. Denne sag fortjener ikke langtrukket mundhuggeri, og det er på høje tid, at den nu når sin afslutning. Det nuværende forslag er vores bidrag til at nå dette mål.

  Wolf Klinz, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter en længerevarende debat har Retsudvalget stemt til fordel for en fuldstændig liberalisering af det sekundære marked for synlige reservedele. Som vi lige har hørt, giver kompromiset, som blev nået i Retsudvalget, et frit marked efter en nyhedsskånefrist på fem år.

Jeg hilser dette skridt varmt velkommen, selv om jeg personligt synes, at overgangsperioden er for lang snarere end for kort. Dette er et skridt, som burde være taget for længst. Vi har lige hørt fra hr. Lehne, at dette problem har været til debat i over 17 år. For to et halvt år siden, i 2005, som ordfører for Økonomi- og Valutaudvalget forlangte jeg en tidlig liberalisering. Uheldigvis fortsatte den første ordfører for det korresponderende udvalg, retsudvalget, med at forsinke processen. Jeg ved ikke, om han havde personlig tvivl om projektets hensigt, eller om han ikke var i stand til at modstå det store pres fra køretøjsfabrikanterne fra sin egen forbundsstat.

Lige meget af hvilken grund er det irrationelt, at vi skulle have et indre marked for nye køretøjer, men ikke for reservedele. Liberalisering af eftermarkedet vil styrke konkurrencen, vil have tendens til at presse priserne nedad og vil gøre forbrugervalget bredere. Det vil ikke hæmme innovation: Tværtimod vil det faktisk kunne stimulere innovativ virksomhed, eftersom køretøjsfabrikanterne vil forsøge at designe deres produkter på en sådan måde, at de er svære for uafhængige reservedelsfabrikanter at genproducere. Jeg støtter naturligvis den intellektuelle ejendomsret og dens beskyttelse – ingen tvivl om det – men denne ret er ikke en hindring for markedsliberalisering. Der har, når alt kommer til alt, kun været en enkelt sag, hvor en køretøjsfabrikant har anlagt sag mod en anden fabrikant for krænkelse af mønsterrettigheden på det primære marked trods det faktum, at der faktisk har været meget slående ligheder mellem modellerne fra de forskellige fabrikanter.

Små og mellemstore virksomheder vil også få fordel af en liberalisering i form af nye markedsmuligheder, som burde øge beskæftigelsen i EU og give erstatning for en række importvarer. Som det sidste vil de enkelte forbrugere for fremtiden frit kunne vælge mellem flere leverandører. Jeg er sikker på, at de vil blive glade for denne mulighed.

  Manuel Medina Ortega, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (ES) Fru formand! Som ordføreren hr. Lehne nævnte, har denne problemstilling eksisteret i Parlamentet i 17 år. Jeg har haft privilegiet af at følge denne helt fra begyndelsen, eftersom jeg som ordfører for Retsudvalget har arbejdet på direktivet om industrielle mønstre og modeller. Jeg var derefter ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ved samme problemstilling og har også fulgt dens udvikling som Den Socialistiske Gruppes repræsentant for Retsudvalget.

Jeg vil gerne starte med at lykønske hr. Lehne med hans velafbalancerede fremgangsmåde. Jeg mener, at han har lavet en storslået redegørelse over de vanskeligheder, som er forbundet hermed. Dette er intet nemt emne, overhovedet ikke simpelt: Det har både retlige forviklinger og økonomiske konsekvenser.

Jeg er enig med ham. Jeg mindes den lange aftens debat med Rådet for Forligsudvalget om den endelige formel – på dette tidspunkt overvejede vi muligheden for en slags tvungen licens, selv om dette blev forkastet – men jeg tror, at både ordføreren og jeg selv, og også hr. Klinz, som talte før mig, taler for at forsvare den intellektuelle ejendomsret.

Fra et retligt synspunkt ligger problemet i relation til modeller og industrielle mønstre dog i at beskyttelsen, som vi giver, er for produktet som et hele. Det vigtigste karakteristiske træk er den æstetiske værdi af produktet generelt, med andre ord designet, og den typisk opståede sag er bildesign.

Reservedele, med andre ord dele, som er gået i stykker eller slået løse efter et uheld eller anden grund, skal udskiftes, og, som kommissær McCreevy sagde, den normale type del er tilsvarende den erstattede del. Når nogen reparerer en del og erstatter den med en identisk del, med forbehold for det generelle design, begår denne person tydeligvis ikke nogen form for plagiat, men udfører blot en reparation på en genstand, som den skal passe til. Dette er det berømte koncept om "must fit/must match".

Jeg mener, at formlen foreslået af ordføreren er den rigtige løsning, men han tog også fat på et andet problem: Der er selvfølgelig et andet aspekt, som er den økonomiske side af sagen. Med andre ord er der for tiden en række lande, hvor automobilindustrien behøver denne merindtægt, som stammer fra den intellektuelle ejendomsret. Som kommissæren dog sagde, skal vi harmonisere lovgivningen inden for hele EU for at sikre det indre marked, og sagens kerne er at forlige en ting med en anden.

Den eneste måde at gøre dette på er ved en overgangsperiode. Dette betyder, at vi skal give industrien en chance for at forberede sig over en længere periode for at tage hensyn til den kompenserende merindtægt fra ejendomsretten på allerede færdigproducerede dele: Et koncept som ikke giver mening for øjeblikket, eftersom vi arbejder på det grundlag, at ejendomsret gælder designet som et hele.

Hovedproblemet er denne periode, som hr. Lehne nævnte. Nogle føler, at perioden bør være fem år – to plus tre, kan man sige – mens andre mener, at den bør være længere, en periode på otte år.

I morgen vil vi se de politiske gruppers holdning, og også de forskellige nationale delegationers og individuelle medlemmers. Det virker for mig, som om dette er et emne, som ikke vil blive holdt inden for de politiske partiers linjer, men snarere i forhold til nationale præferencer, individuelle præferencer eller beskyttelsespræferencer afhængig af brancher.

Under alle omstændigheder føler jeg ikke, at det er en dårlig ting, at vi har diskuteret denne sag mellem Rådet og Kommissionen i 17 år, da der er en generel tendens til at anvende lovgivningsinstrumenterne til at løse lejlighedsvise problemer, og her har de to medlovgivere, Rådet og Parlamentet, i nogen tid nu arbejdet med at finde en velafbalanceret løsning: En løsning som anerkender retten til beskyttelse af intellektuel ejendom, bilfabrikanternes interesser, forbrugernes interesser og også – hvorfor ikke? – de små reparationsværksteders og selv forsikringsselskabernes interesser.

Jeg mener, at formlen, som her er foreslået af ordføreren, er den rigtige løsning. Som jeg allerede har sagt, er det eneste, som skal besluttes – og vi vil lære dette af resultaterne – den rigtige tidsperiode. Jeg tror imidlertid, at Parlamentet under disse omstændigheder giver Kommissionen chancen for at udarbejde en ny retlig formel inden for en kort tidsfrist; en retlig formel, som vil spare os den sædvanlige tilflugt hos domstolen med sager om tvister.

Jeg mener derfor, at Parlamentet grundlæggende skal vedtage rapporten, med forbehold for mindre vanskeligheder, som måtte rejses gennem visse ændringsforslag.

  Piia-Noora Kauppi, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte, ligesom mange andre parlamentsmedlemmer i dag, med at understrege vigtigheden af intellektuel ejendomsret og beskyttelsen af mønstre generelt. Vi har brug for disse rettigheder, hvis vi ønsker at fortsætte med at være konkurrencedygtige, dynamiske og innovative og udvikle vores samfund.

Vi er dog også nødt til at sikre, at vores markeder fungerer effektivt. Kommissionens forslag kunne ikke komme på et bedre tidspunkt. Som mange har understreget, så har vi allerede ventet i 17 år, og vi skal vente i yderligere fem år. Jeg synes, at nyhedsskånefristen på fem år allerede er lang nok, og den giver helt sikkert automobilindustrien tid til at tilpasse deres industri på en passende måde.

Dette er en god balancegang mellem intellektuel ejendomsret og forbrugernes rettigheder. Vi har 260 millioner bilejere i Europa, som venter på at få en velfungerende "reservedels- og reparationsklausul".

Dette forslag til direktiv og kompromiset indgået af Retsudvalget sikrer, at alle de dele, som følger med slutproduktet, når produktet produceres – som ikke rigtig er traditionelle reservedele – stadig kan nyde fuld beskyttelse under mønsterdirektivet.

Jeg er overbevist om, at direktivet vil være til fordel for de europæiske forbrugere. Automobilindustriens skræmmekampagne om, at det vil resultere i en nedskæring på 50.000 medarbejdere i automobilindustrien eller tab på 2 milliarder euro for bilfabrikanterne, er absolut noget vrøvl. Jeg mener, at det vil skabe forretningsmuligheder for en lang række små og mellemstore virksomheder i Europa og skabe nye job til europæerne.

Det vil vise sig, og vi ønsker bestemt at se resultaterne om fem år og ikke otte år. Jeg håber, at dette vil blive kompromiset i morgen.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Fru formand! Forslaget til direktiv om retlig beskyttelse af industrielle mønstre vedrører liberaliseringen af markedet for reservedele i automobilindustrien. Det er skønnet, at værdien af sidstnævnte inden for Unionen er 10 milliarder euro.

Det fælles indre marked dækker i øjeblikket kun salg af nye køretøjer, og de fleste medlemsstater bibeholder bestemmelser, som beskytter mønstre og såkaldte must-match-reservedele i deres nationale retssystemer. Dette betyder, at produktion og handel med dele som kølerhjelme, døre, kofangere og skærme er uden restriktioner. Forskellige nationale bestemmelser i branchen ødelægger konkurrencen.

I lande, hvor mønsterbeskyttelse anvendes, såsom Østrig, Frankrig, Tyskland og Tjekkiet, er priserne på reservedele mellem 6 % og 10 % højere end gennemsnittet. De største tabere er europæiske forbrugere og små og mellemstore virksomheder, som gerne vil ind på markedet og konkurrere på lige vilkår med autoriserede forhandlere. Modstanderne af liberalisering er primært de store køretøjsfabrikanter, som argumenterer, at uafhængige fabrikanter vil kunne sælge dele billigere, da de ikke bærer omkostninger i forbindelse med design og udvikling af nye produkter.

Kommissionens forslag repræsenterer et yderligere skridt i retning af fuldstændig liberalisering af automobilmarkedet i Europa. Reparationsklausulen er til gavn for forbrugerne. Den angriber monopolet på reservedelsmarkedet og fremmer konkurrencen mellem fabrikanterne. Som følge vil reservedele blive billigere og i højere kvalitet. Det bør fremhæves, at 11 medlemsstater i EU allerede har implementeret reparationsklausulen, med positive konsekvenser for forbrugerne. De omtalte lande er karakteriseret af høj konkurrence og stærk økonomisk vækst. Disse lande inkluderer Irland, Det Forenede Kongerige og nye medlemsstater som Letland, Ungarn og Polen.

Rent faktisk er emballagen den eneste forskel mellem reservedelene produceret af uafhængige fabrikanter og reservedele med firmalogo. Uafhængige fabrikanter tegner sig for 80 % af de producerede dele, og kun 20 % er produceret af de store firmaer. Mønsterbeskyttelse har intet at gøre med sikkerheden af reservedelene, da den kun vedrører udseende, som det blev bekræftet af pålidelige undersøgelser fra hele Europa. Til sidst vil jeg gerne sige, at en femårig periode er det maksimale, som europæiske forbrugere kan indvillige i.

  Alexander Lambsdorff, for ALDE-Gruppen. - (DE) Fru formand, kommissær, mine damer og herrer! Liberaliseringen af markedet for synlige reservedele til biler skal hilses velkommen af tre grunde. Den første er, at forbrugerne vil få fordel af større udvalg og skærpet konkurrence. Den anden er, at vi måske vil se et fald i priserne, og at vi helt sikkert kan forvente, at prissætningen bliver gennemsigtig, da designomkostninger bør indkalkuleres i omkostningen på en ny bil og ikke tjenes ind gennem et eftermarkedsmonopol på reservedele.

Den tredje grund er, at arbejdsmarkedet i EU vil få fordel af det, da europæiske reservedelsfabrikanter også vil kunne producere reservedele til køretøjer, som er importeret til EU. Indtil nu har det kun været muligt for fabrikanter uden for Europa. Under valgkampagnen i 2004 besøgte jeg en reservedelsfabrik tæt ved Gütersloh. Denne fabrik vil blive glad for disse nye regler.

Jeg hilser det også velkommen, at vigtige elementer i Kommissionens forslag, såsom reparationsklausulen, er indeholdt i udkastet vedtaget af Retsudvalget. Som min gruppes skyggeordfører for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse var jeg fortaler for bibeholdelse af denne klausul. Jeg mener, at udkastet bringer os et skridt nærmere et ægte indre marked.

Der er to større mangler, som nogle af mine kolleger allerede har refereret til. En af dem er, at den tidligere ordfører har forsinket betænkningen. Ved at gøre sådan handlede hr. Radwan ikke som repræsentant for det europæiske folk, men som repræsentant for Bavarian Motor Works – BMW. Dette var en temmelig uheldig episode.

Den anden mangel er, at nyhedsskånefristen på fem år skaber en temmelig lang forsinkelse. Fem år indtil liberaliseringen træder i kraft er lang tid: Det vil forsinke konkurrencen og de gavnlige påvirkninger af liberalisering. Jeg har hørt, at den tyske regering har til hensigt at fortsætte med at trække tiden ud. Dette er konkurrencebegrænsende dumhed. Det sørgelige er, at dette er blevet et varemærke for den tyske regering. Jeg håber, at de vil afstå fra sådanne handlinger i Rådet.

Faktum er, at vi har et kompromis, som vi kan leve med, og som vi bør vedtage. Jeg kan kun gentage ordene fra hr. Lehne, som jeg ønsker at takke på nuværende tidspunkt for alt hans arbejde: Vi bør bringe denne sag til afslutning nu og undgå yderligere forsinkelser under andenbehandlingen.

  Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Temaet i dagens debat er liberalisering af reservedelsmarkedet. Dette vil betyde at give tilladelse til fabrikanter, andre end køretøjsfabrikanterne, til at producere disse dele. Betænkningen fra hr. Lehne er helt sikkert et skridt i den rigtige retning. Jeg ville gerne udtrykke min opbakning til rapportens konklusioner, både på mine egne vegne og på vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa.

Som tilhænger af liberal økonomi forstår jeg, som jeg er sikker på, at vi alle gør, at der er to grundlæggende forudsætninger for en velfunderet og effektiv liberal økonomi. Disse er på den ene side friheden til at producere og sælge en række produkter og på den anden side beskyttelsen af den originale fabrikants intellektuelle ejendomsret, som er det samme som at beskytte hans eller hendes ophavsret.

Pointen er, at fuldkommen økonomisk frihed ikke vil være effektiv, hvis vi ikke formår at respektere den persons ejendomsret, som fik den originale idé. Denne person har i bund og grund en moralsk ret til et produkt, som han eller hun opfandt og først ejede. På den anden side kan der heller ikke være økonomisk frihed, hvis ophavsret resulterer i markedsmonopol og begrænser økonomisk frihed.

Jeg er overbevist om, at der i denne branche, nemlig reservedelsbranchen, i lande, hvor den originale fabrikants begrænsning af ophavsretten er anvendt, indtil i dag var faktiske økonomiske begrænsninger. Produktpriserne var højere, og indehaveren af den intellektuelle ejendomsret, nemlig køretøjsfabrikanterne, udøvede monopol. Hvis vi ønsker at opnå en balance mellem lovgivning af det frie marked på den ene side og retten til intellektuel ejendom på den anden side, bliver vi ikke desto mindre nødt til at indskrænke den intellektuelle ejendomsret til en vis grad.

Jeg tror på, at denne betænkning er et skridt i denne retning. Jeg støtter den derfor og lykønsker ordføreren, hr. Lehne. Ved at gøre sådan baserer jeg mig selv på økonomisk liberalisme, som er systemet, som fremmer den mest effektive produktion og produktionen af højeste kvalitet forudsat, at visse retningslinjer overholdes.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg er ikke så gammel i gårde, at jeg har arbejdet med dette emne i 17 år, men jeg er ikke desto mindre glad for, at dette kompromis udarbejdet af Retsudvalget – og vi skylder vores tak til ordførerne for dette – endelig vil sætte os i stand til at bevæge os ind i en ny fase.

Ingen skal undervurdere, hvor vigtigt det er for forbrugerne, at der f.eks. er en reparationsklausul, og det er også vigtigt, hvorvidt forbrugerne i nogle medlemsstater forbliver underlagt de store fabrikanters monopolpolitik. Det virker faktisk sådan, at nogle virksomheder bruger høje priser på reservedele for at kompensere dem selv for følgerne af den skarpe priskonkurrence og påberåber mønsterbeskyttelse for at retfærdiggøre denne politik. Naturligt nok har mange af de lobbyister, som har fremsat deres synspunkter over for os, intet ønske om at blive frataget denne mulighed, men enhver, som vurderer, at vi skal redde automobilindustrien ved at bevare reservedelsmonopolet, har ikke forstået økonomien i hele dens kompleksitet. Automobilindustrien jamrer over de tiltag, som den skal implementere for at bekæmpe klimaændringer, og den jamrer over utilstrækkelig beskyttelse af dens mønstre. Jeg tror dog ikke, at den innovative del af industrien jamrer, men fortsætter med dens innovation. Når alt kommer til alt, er det kun et spørgsmål om at beskytte mønstre, ikke patenter. Det er på høje tid, at vi lærer at kende noget bedre forskel på de to.

Sikkerhedsargumentet, som også blev fremført af de store fabrikanter, blev til sidst modbevist i konsekvensanalysen, og det bør også bemærkes, at de europæiske forbrugerorganisationer har afgivet et positivt svar på det nuværende kompromis. Nu kommer der et nyt forsøg på at forlænge nyhedsskånefristen til otte år for lande, hvor der i øjeblikket gælder et højt niveau af beskyttelse. Jeg appellerer til Dem, at fem år er mere end nok. Jeg ønsker ikke at se denne kompromispakke blive pakket ud igen. Vi Grønne skal stå ved dette kompromis, og jeg anser det for meget vigtigt og meget ønskværdigt, at hele Parlamentet gør ligeså.

  Daniel Strož, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand, kommissær, mine damer og herrer! Tillad mig at udtrykke min grundlæggende uenighed med forslaget til direktiv fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre. Min uenighed vedrører forslaget som helhed, ikke kun mindre problemer med Kommissionens forslag. Forslaget sigter uden fortilfælde mod at håndtere konkurrenceproblemer i automobilindustrien med en indskrænkning af den retlige beskyttelse, som industrielle mønsterrettigheder giver til reservedele. En sådan fremgangsmåde går stik imod ikke kun Lissabonstrategien, men også den alment accepterede og hyppigt anvendte tendens hen imod bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og herunder håndhævelsen af dem. Det er bevist, at der ikke er grund til, hverken økonomisk eller retlig eller under hensyntagen til beskæftigelsen, at indskrænke indehavernes mønsterrettigheder.

Jeg vil også gerne påpege, at alle økonomier har fordel af monopolet, som er tilladt i den retlige beskyttelse af mønstre, da dette fremmer yderligere vækst. Derudover bør der tages hensyn til princippet om, at intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder mønsterrettigheder, kun kan indskrænkes under særlige omstændigheder i offentlighedens interesse, hvilket absolut ikke er tilfældet her. De negative konsekvenser af dette direktiv, hvis det vedtages, vil blive mærket allermest i den europæiske automobilindustri. Der er fuldt ud tilstrækkelige argumenter, som antyder, at liberalisering af reservedelseftermarkedet som foreslået af Kommissionen faktisk vil skade forbrugeren ved at introducere farlige reservedele og reservedele af lav kvalitet på markedet. Hvis de såkaldte uafhængige fabrikanter skulle fremstille standarddele af høj kvalitet, som dermed krævede avanceret teknologi, ville en sådan produktion ikke være økonomisk attraktiv for dem.

Den overdrevne karakter af det foreslåede direktiv kan illustreres ved den mærkværdige og uforståelige udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som på den ene side støtter forslaget i sin helhed ud fra det hellige slogan om liberalisering af det indre eftermarked, mens det på den anden side siger, at "afskaffelsen af mønsterbeskyttelse er i strid med de internationale anerkendte principper om beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret og også ville danne farlig præcedens for beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder på andre områder i en tid, hvor EU, især inden for WTO, har lagt pres på for at få en accept fra tredjelande om et beskyttelsesregime for intellektuelle ejendomsrettigheder, som ville sætte en stopper for efterligninger og forfalskninger". Det behøver virkelig ingen yderligere kommentarer.

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Fru formand, damer og herrer! Denne revision af mønsterdirektivet drejer sig om spørgsmålet om, hvorvidt beskyttelsen, som korrekt er givet til design af bilkarrosserier, skal udvides til de synlige reservedele, som eksempelvis sidespejle og forlygter.

Konsekvensen af at udvide - efter min mening for vidt - beskyttelsen af mønstre ville være at give bilfabrikanter monopol på et marked vurderet til 13 milliarder euro. Mønsterbeskyttelse af reservedele ville fritage omkring 25 % af hele reservedelsmarkedet fra rammen af automobilindustriens gruppefritagelsesforordning.

Reparationsklausulen foreslået af Kommissionen sikrer, at gruppefritagelsesforordningen, som er den grundlæggende lovgivning i automobilbranchen, vil gælde hele reservedels- og reparationsmarkedet, som det i dag kun er tilfældet i Belgien, Irland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige.

Den femårige overgangsperiode foreslået af PPE-DE-Gruppen for ikrafttrædelsen af direktivet er tilstrækkelig, og efter min mening mere end generøs. Lad mig dog advare imod yderligere forsinkelser, herunder forsinkelser fra Rådet, da forbrugerne har ventet længe nok på lavere reparationsregninger og billigere forsikringspræmier, mens disse langtrukne diskussioner har fundet sted her i Parlamentet og blandt medlemsstaterne.

Ydermere bør vi ikke lade det være op til EF-Domstolen at beslutte de uundgåelige konsekvenser af yderligere ubeslutsomhed; men vi bør være kreative i vores rolle som lovgiver. På grundlag af de standarder vi sætter i morgen, bør Rådet også bestræbe sig på at nå en beslutning.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Fru formand! Retlig beskyttelse af industrielle mønstre har til hensigt at beskytte fordelene ved produktdesign, men det må ikke tillade at begrænse konkurrence og resultere i uberettiget høje priser. Introduktionen af reparationsklausulen giver en retfærdig balance mellem retlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret og behovet for konkurrencefrihed. Den beskytter også 260 millioner europæiske bilister imod monopol på køb af såkaldte must-match-reservedele til reparation af køretøjerne.

Jeg støtter ændringsforslag 1, 2, 3, 5 og 8, som er blevet fremsat. Jeg er imod ændringsforslag 6, 7 og 9. Disse ændringer er til fordel for det indre marked, små og mellemstore virksomheder og forbrugerne. Jeg vil gerne sige tak til hr. Lehne, ordføreren, for alt hans arbejde og for kompromiset, som han har opnået vedrørende ændringsforslaget til direktivet om mønsterbeskyttelse.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg synes, det er en historisk dag, da vi endelig skal behandle dette omstridte spørgsmål, og denne uregelmæssighed på det indre marked. Jeg synes, at vi kort skal huske på, hvordan vi er kommet hertil.

Jeg var, før jeg blev valgt ind i Parlamentet, involveret i dette emne, som har givet anledning til disse uoverensstemmelser på markedet. Ærlig talt er intellektuel ejendom og dens helligdom ikke et anliggende her. Dette er faktisk et meget mere grundlæggende anliggende. Intellektuel ejendom er, når alt kommer til alt, en ret, som er givet til fabrikanten, men det er en ret, som de ikke må misbruge på en konkurrencebegrænsende måde. I en række lande, især i Det Forenede Kongerige, hvor denne udvikling startede, stod det på dette tidspunkt ret klart for monopoltilsynet, at bilfabrikanterne misbrugte dette monopol, og dette er grunden til, at det blev afskaffet. Dette underminerer dog ikke på nogen måde vigtigheden af beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret. Jeg ønsker bare at gøre dette klart for en række kolleger, som har udtrykt dette.

Den anden sag er, at jeg gerne vil henlede parlamentsmedlemmernes opmærksomhed på denne vigtige foranstaltning, som Udvalget for det Indre Marked introducerede for nogle få måneder siden – og jeg var privilegeret af at være ordfører – om typegodkendelse af køretøjer. For første gang har vi nu en ordning, hvor uafhængigt fabrikerede reservedele, som er en kritisk del af sikkerheds- og miljøsystemet på biler, skal testes uafhængigt efter samme standarder som bilfabrikantens egne reservedele. Dette nye forslag fjerner fuldstændigt argumentet om sikkerheden, som jeg hørte hr. Strož gentage endnu en gang. Dette er fjernet: Parlamentet har sikret, at det er fjernet.

Så vi har behandlet de to afgørende punkter, og jeg mener, at det er på høje tid at bevæge os fremad. Jeg er tilfreds med, at bilfabrikanterne endelig har accepteret, at man ikke kan reregulere et marked. Parlamentsmedlemmerne ved, at man ikke kan reregulere et marked. Dette er en usædvanlig uregelmæssighed. Det har foregået i lang tid. Det er noget, vi ønsker at gøre for at fuldende det indre marked. Jeg synes, at vi er meget generøse ved at tilbyde en femårig overgangsperiode. Jeg håber, at Rådet vil acceptere dette. Lad os afslutte denne sag, og lad os tage fat på det virkelige problem, som er, hvordan vi får en blomstrende automobilindustri i fremtiden.

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE). - (FR) Fru formand, kommissær, damer og herrer! Efter en række ændringsforslag vedtog Parlamentets Retsudvalg forslaget til direktiv om retlig beskyttelse af mønstre og modeller.

Jeg beklager, at den vedtagne tekst på kort sigt sørger for en afskaffelse af beskyttelsen af mønstre og modeller af synlige karrosseridele. Hvis denne beslutning opretholdes, vil den have negative følger for bilfabrikanter i EU og uden faktiske fordele for forbrugerne. EU udsender regelmæssigt påmindelser om den afgørende rolle, som beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret har for virksomhedernes konkurrenceevne. I mange år har institutionerne og medlemsstaterne arbejdet hårdt for at sikre fællesskabsbestemmelser, som regulerer intellektuel ejendomsret på det indre marked.

Det nuværende forslag strider fuldstændig imod denne politik og vil alvorligt skade Fællesskabets beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret. Beskyttelse må ikke nægtes reservedele til biler, eller mange andre sammensatte produkter, som er resultatet af original kunstnerisk kreativitet og større investeringspakker.

I modsætning til det, som er blevet påstået, men aldrig påvist, vil afskaffelsen af beskyttelse for reservedele til biler ikke resultere i fordele for forbrugerne. Gevinster til slutbrugerne er ikke påvist gennem kvalitet-pris-forholdet. Det er endda dukket frem i en undersøgelse bestilt af Kommissionen, at en fuldstændig liberalisering af reservedelsmarkedet ikke nødvendigvis ville give forbrugerne fordele med hensyn til pris på grund af en række mellemled mellem reservedelsleverandøren og slutbrugeren. Afskaffelse af beskyttelsen ville faktisk kun give økonomiske fordele til erhvervsdrivende, som ikke vil blive tvunget til at dække omkostningerne fra værket, og som i modsætning til fabrikanter, som skal pleje deres image, vil være mindre interesseret i at respektere de særpræg, som køberne kunne forvente af produktet. Kommissionens forslag kunne derfor resultere i reservedele af ringere kvalitet, eller det kunne i det mindste tilskynde til forfalskning.

Af alle disse grunde beklager jeg den vedtagne holdning fra Kommissionen. Jeg har erklæret dette, og jeg fortsætter med at støtte de to ændringsforslag, som jeg har fremlagt på plenarmødet sammen med 50 af mine kolleger til fordel for en overgangsperiode på otte år for at beskytte mønstre og modeller.

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Fru formand, kommissær, damer og herrer! Debatten om mønsterbeskyttelse af synlige reservedele har sandelig været i gang i næsten en hel generation af medlemmerne i Parlamentet. Vi har diskuteret dette i 17 år, men indtil nu har vi ikke formået at nå til en endelig aftale om denne vigtige økonomiske lovgivning eller harmonisere medlemsstaternes lovgivning i tilstrækkeligt omfang.

Det er nu tre år siden begyndelsen af Kommissionens nuværende forslag, og endelig skal vi stemme om det ved førstebehandlingen i morgen. Hr. Lehnes betænkning peger os i den rigtige retning. Den har respekt for den intellektuelle ejendomsret af mønstre af sammensatte produkter i deres helhed, og på samme tid giver den os en ramme for at et indre marked for reservedele kan fungere ordentligt.

Den nuværende opdeling af det indre marked kan ikke længere forsvares. Den fratager reservedelsfabrikanterne – og her mener jeg de uafhængige fabrikanter – mulighederne for de fordele, som følger med det indre marked. Den fratager uafhængige reparationsværksteder muligheden for at vælge deres egne leverandører, og den fratager forbrugeren muligheden for eller fordelen af det nedadgående pres på priserne, som normalt kan tages for givet, når et konkurrencepræget marked fungerer ordentligt.

Nu med det nye direktiv - Malcolm Harbour påpegede også lige netop dette, det nye direktiv om typegodkendelse af køretøjer - har vi også fjernet den sidste hindring, den med sikkerhed. Det er derfor på tide at tage springet og træffe en endelig beslutning. Efter min mening har vi slet ikke behov for denne femårig overgangsperiode mere, men da jeg gennem alle disse år - 16 af de 17 år i debatten - også har lært, at politik er det muliges kunst, kan jeg leve med de fem år i dette kompromis.

At udsætte det yderligere, fru formand, vil virkelig ikke være acceptabelt. Lad os vælge det indre marked. Dette er et aspekt af det indre marked, som vi meget tydeligt kan påvise er til fordel for forbrugerne. Lad os træffe et valg for forbrugeren.

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Fru formand, damer og herrer! Kommissionens forslag tager sigte på at tillade andre virksomheder end fabrikanterne at fremstille reservedele på det grundlag, at dette vil reducere prisen på reservedele og forsikring. Dette er en idyllisk præsentation, som vi har hørt fra kommissæren for det indre marked og tjenesteydelser.

Der er intet, der viser, at der vil være faktiske fordele for forbrugerne. Landene, som allerede har afskaffet beskyttelsen, har ikke observeret tydelige fremskridt. Kommissionens egen undersøgelse bekræfter dette, som vores ordfører Klaus-Heiner Lehne lige har fortalt os. Bortskaffelsen af intellektuel ejendom for mønstre og modeller i mange industrier, ikke kun i automobilindustrien, er dog i direkte konflikt med EU's økonomi- og erhvervsstrategi. Dette betyder at åbne døren for forfalskninger og give farlige konkurrenter som Kina eller Indien mulighed for at indlede en omfattende produktion af disse dele. Dette er fuldstændig i strid med Lissabonstrategien, som havde til hensigt at gøre intellektuel ejendom til et våben for konkurrenceevne og innovation. Vi ville bestemt sende vores konkurrenter det forkerte signal med denne strategi, og det ville være i strid med EU-interesserne set i forhold til globalisering.

Dette forslag er forældet. Det er inspireret af en ideologisk holdning, som, i 2007, er risikabelt afbalanceret, eftersom vi nu deltager i en afgørende kamp mod nye økonomiske giganter for at sikre overlevelsen af vores industri. Det er næppe tiden til at lægge vores våben ned. Kommissær Mandelson tager til Beijing for at tvinge kineserne til at respektere intellektuel ejendom, mens vi nu her sætter spørgsmålstegn ved dette. Dette forslag burde simpelthen droppes for at være urealistisk og uansvarligt. Nu hvor vi debatterer emnet, skal vi opføre os som gode lovgivere. Dette er derfor, at vi som det absolut mindste skal give vores støtte til ordførerens kompromis og opfordre Parlamentet til at stemme for ændringsforslaget underskrevet af 53 medlemmer, som ønsker en overgangsperiode på otte år.

  Christian Foldberg Rovsing (PPE-DE). - Fru formand! Vi har set, hvordan liberalisering af gamle monopoler i Europa har skabt en stimulerende konkurrence i erhvervslivet om bedre produkter og lavere priser til forbrugerne. Markedet for reservedele til biler er ingen undtagelse. Der har bilfabrikanterne i mange år haft et stærkt monopol på de reservedele, som er en væsentlig del af bilernes design. I praksis taler vi om ca. 20 % af alle de reservedele, som sælges i et meget stort EU-marked. Den årlige samlede omsætning er på ca. 42 milliarder EUR eller 300 milliarder danske kroner ifølge Kommissionens skøn. Efter et EU-direktiv, som blev vedtaget for snart 10 år siden, har medlemsstaterne fortsat mulighed for at opretholde monopoler, som beskytter automobilindustrien i urimelig udstrækning.

Kommissionens forslag, som vil betyde en glædelig liberalisering af dette marked, indebærer mindst tre store fordele. 1. Erhvervslivet vil blive tilskyndet til at foretage investeringer i produktionen af reservedele, som typisk kræver stor anlægskapital. Denne tilskyndelse findes ikke i dag, hvor en betragtelig del af EU-markedet er omfattet af monopoler og derfor lukket for efterproducerende ikkeoriginale reservedele. 2. Forbrugerne vil opleve faldende priser på reservedele til biler, fordi der bliver øget konkurrence mellem producenterne. 3. Endelig bør den fulde udmøntning af reparationsklausulen betyde faldende præmier på bilforsikring. En meget væsentlig del af det reservedelsmarked, som er omfattet af mønsterbeskyttelsen, hidrører fra skader, der er omfattet af forsikringer.

Jeg må notere Malcolm Harbours bemærkninger om sikkerhed vedrørende fremstilling af kritisk vigtige reservedele fra alle fabrikanter. Hr. Lehne fortjener en stor ros for det arbejde, han har gjort med rapporten, som jeg støtter fuldt ud.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne sige tak til alle de medlemmer af Parlamentet, som har bidraget til debatten. Jeg har omhyggeligt lyttet, ikke kun til denne diskussion; men til andre kommentarer til forslaget også over en længere periode. Såsom afslutning vil jeg gerne fremhæve nogle få nøglepunkter.

Den nuværende situation med et forskelligt mønsterbeskyttelsesregime skaber handelsforvridninger, som er negative for det indre marked, negative for erhvervsdrivende og negative for forbrugerne. Den fuldstændige liberalisering af reservedelseftermarkedet lover nettofordele på mange områder. Den ville tillade skærpet konkurrence og tilgang og deltagelse af små og mellemstore virksomheder på markedet. Forbrugerne ville få fordel af flere valg og lavere priser. Foruden retssikkerheden ville den forenkle dagligdagen for forvaltninger, domstole, virksomheder - især små og mellemstore virksomheder - og forbrugere. Sidst er den foreslåede reparationsklausul afledt af og i fuldstændig overensstemmelse med principperne om beskyttelse af intellektuel ejendom.

Jeg beder derfor Europa-Parlamentet om dets støtte og gentager, hvad mange talere her har sagt - men især, hvad hr. Lehne og hr. Harbour har sagt - at Europa-Parlamentet vil sende et stærkt signal til fordel for en løsning, som Fællesskabet påtrængende behøver.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 12. december 2007.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at sige mange tak til hr. Lehne, ordføreren, for hans arbejde med dette dokument.

Jeg mener, at vi bør støtte betænkningen foran os i dag, eftersom den såkaldte reparationsklausul skaber en balance mellem retlig beskyttelse af intellektuel ejendom og fri konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Denne klausul sigter mod at forhindre fremkomsten af uberettigede monopoler, og dens introduktion repræsenterer et yderligere skridt mod oprettelsen af det indre marked.

Jeg er enig med min kolleger i, at det i den nuværende globale sammenhæng er bedst at forhindre en situation i at opstå, som ville være ugunstig for EU's indre marked. I henhold til det gældende direktiv hersker der forskellig retspraksis i de forskellige medlemsstater. Forskning viser, at i de medlemsstater, som har bevaret mønsterbeskyttelse for reservedele i deres lovgivning, koster reservedele mellem 6,4 % og 10,3 % mere end i lande, hvor markedet er blevet liberaliseret.

Til sidst vil jeg gerne påpege, at det pågældende marked er blevet fuldstændig liberaliseret i Polen.