Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 11. december 2007 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 9.05)

2. Afgørelse om uopsættelig forhandling

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation af får og geder (KOM(2007)0710 - C6-0448/2007 - 2007/0244(CNS))

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter drøftede dette spørgsmål i går aftes og stemte for uopsættelig forhandling. Jeg anbefaler, at Parlamentet godkender denne beslutning.

(Parlamentet vedtog anmodning om uopsættelig forhandling)⁽¹⁾

(1) For yderligere information: se protokollen.

3. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

4. Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008 (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

5. Økonomiske partnerskabsaftaler (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

6. Modtagne dokumenter: se protokollen

7. Den fælles markedsordning for vin (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Giuseppe Castiglione for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger (KOM(2007)0372 - C6-0254/2007 - 2007/0138(CNS)) (A6-0477/2007).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Tak for denne lejlighed til at fremsætte nogle bemærkninger om reformen af vinsektoren.

Jeg vil især gerne takke ordføreren, hr. Castiglione, for hans bemærkelsesværdige arbejde med udarbejdelsen af denne betænkning. Parlamentet har ydet et nyttigt bidrag til en forhandling, som til tider har været meget følelsesladet. Jeg er parat til at følge Deres forslag på en række områder, i hvert fald til en vis udstrækning. Med hensyn til rydningsordningen f.eks. kan jeg se nogle fordele ved at begrænse de fem år til tre år, som det er foreslået i betænkningen. Jeg har også lyttet til Deres bekymringer i forbindelse med at kanalisere visse udgifter til vinsektoren gennem budgettet til udvikling af landdistrikter. Men lad mig minde Dem om, at alle pengene fra vinbudgettet vil gå direkte til vinregionerne. Jeg kan ikke desto mindre gå med til at foreslå en lavere udgiftsoverførsel til budgettet til udvikling af landdistrikter.

Der er tre store spørgsmål, hvor Kommissionen, formandskabet og medlemsstaterne må nå til enighed i slutspurten for at få reformen færdiggjort i denne måned. Det første spørgsmål er de nationale rammebeløb. Det har hele tiden været nødvendigt med en drøftelse af, hvilke foranstaltninger der kan medtages i dette rammebeløb, dvs. hvilken menu vi kan indsætte i denne ramme. Jeg er parat til at være lidt fleksibel i dette spørgsmål. Jeg er f.eks. lydhør over for at medtage visse idéer vedrørende innovation og omstrukturering af vinforhandlerne, men jeg mener, at vi fortsat må have en klar afgrænsning af, hvad der er muligt inden for de nationale rammebeløb, og hvad der er muligt inden for politikken til udvikling af landdistrikter, således at man undgår en situation, hvor man rent faktisk kan finansiere en investering fra begge sider - det, man kalder "double guichet".

På den anden side er de nationale rammebeløb ikke det rette sted for permanente krisedestillationsforanstaltninger. Støtte til krisedestillation hæmmer konkurrencedygtigheden, og vi må helt opgive den og ikke prøve at genindføre den ad bagdøren. Det er heller ikke muligt igen at starte en generel drøftelse af størrelsen på de enkelte medlemsstaters rammebeløb. Hvis vi starter denne drøftelse igen - en Pandoras æske - kan jeg garantere, at vi ikke vil have opnået enighed ved udgangen af året. Hvis det skulle ske, forudser jeg meget lange og vanskelige drøftelser.

Det andet store spørgsmål er chaptalisering. Vi har haft en heftig diskussion om dette, og jeg har ikke lukket ørerne for denne drøftelse. Men status quo giver anledning til et virkeligt problem, der skal løses. Støtte til tilsætning af most kan ikke fortsætte på dette niveau på samme måde. Det er en gammeldags, ineffektiv, virkningsløs, dyr og handelsforvridende støtte, og når det er sagt, må jeg tilføje, at jeg klart forstår betydningen af, at der skal være balance mellem tilsætning af sukker og tilsætning af most, således at vi kan nå frem til et kompromis, der kan støttes af vinproducenterne i både de nordlige og sydlige dele af Europa. Vi skal nok finde en løsning her. Jeg har lyttet til den brede opfordring til stadig at tillade tilsætning af sukker, men jeg vil gerne gøre det ganske klart, at jeg ikke er indstillet på at acceptere status quo, så et kompromis vil indebære nye betingelser.

Det tredje store spørgsmål er diskussionen om plantningsrettighedssystemet. Jeg vil gerne lytte til argumenter om, hvornår systemet skal ende, men vi kan ikke tillade at lade hele idéen forsvinde ud i det blå. Vinsektoren har helt klart brug for mere frihed for at kunne imødekomme efterspørgslen så hurtigt som muligt. Mit forslag om at forlænge plantningsrettighedssystemet til slutningen af 2013 hvilede derfor på en klar idé om, at ligevægten i sektoren skulle gennemføres i to stadier: først rydning for at reducere produktionen og derefter liberalisering, således at succesfulde producenter kunne få lov til at udvide. Jeg har lyttet til sektorens kommentarer, men jeg vil gerne gøre det helt klart, at det er absolut nødvendigt med en slutdato for plantningsrettigheder. Hvad den nøjagtige dato skal være, vil være en del af det endelige kompromis.

Jeg har lyttet til argumenter fra alle sider, herunder Europa-Parlamentets argumenter, men der er én ting, der står helt fast: Det er stadig nødvendigt at reformere EU's vinsektor, hvis vi ønsker, at den skal bevare sin førende stilling. Vi må gribe chancen nu og blive enige om en virkelig reform. Hvis reformen skal gennemføres, må vi gøre en indsats, men jeg er helt sikker på, at vi vil opnå et godt resultat. Omkostningerne ved ikke at handle er alt for store til, at vi kan acceptere dem, og jeg håber, at vi kan være enige om det.

  Giuseppe Castiglione, ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er kommissæren taknemmelig for hendes samarbejde med Parlamentet i denne langvarige proces. Jeg takker hende også for at have udtrykt værdsættelse af Europa-Parlamentets arbejde. Det var et vigtigt og interessant arbejde, som krævede en stor indsats, ikke bare i Landbrugsudvalget, men også fra hele Parlamentets og alle medlemmers side. Fru kommissær! Tak, fordi De har foreslået en meget ambitiøs reform, hvis målsætning vi helt klart må støtte.

Forbruget er faldende, og importen stiger, og det betyder, at det er nødvendigt med en gennemgribende reform. Vindyrkningssektoren har brug for en ny start, nyt blod, ny energi og nye forslag. De har ret, når De siger, at hvis vi fortsat ønsker at være konkurrencedygtige, hvis vi fortsat ønsker at være de førende i denne sektor på verdensplan, må vi investere i vinsektoren. Vi må holde øje med markedet, vi må producere til markedet, og vi må trænge ind på markedet med produkter af topkvalitet.

Det er af denne grund, at jeg i samarbejde med mine kolleger i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, som jeg endnu en gang gerne vil takke, har bestræbt mig på i betænkningen at udforme en omfattende, sammenhængende reform, som først og fremmest er gennemskuelig. Systemet må kunne imødekomme producenternes behov og give dem det nødvendige grundlag for konkurrencedygtighed og succes.

Overordnet har vi forsøgt at udarbejde en tekst, der vil kunne løse de fælles problemer, men som også respekterer, stimulerer og i visse tilfælde afklarer uoverensstemmelser mellem forskellige nationale forhold. Jeg har kun en indledende bemærkning, nemlig at vi har brug for en radikal ændring i tankegangen, i produktionsstrategien. Vi må bryde med kvantitetslogikken og i stedet gå over til kvalitetsproduktion - fortræffelighed - og gøre det på en måde, som fremhæver den europæiske vindyrknings specifikke nationale, regionale og lokale kendetegn.

Det er derfor, vi er enige i afskaffelsen af de markedsmekanismer, som har vist sig at være ineffektive, som er virkningsløse, og som kun har øget overskudsproduktion af dårlig kvalitet. Jeg skal kun give et eksempel, nemlig krisedestillation, der nu er blevet en rutinemæssig strukturforanstaltning, og som ikke længere bruges i nødsituationer. Det er uholdbart at bruge 500 millioner euro om året til destillation. Vi støtter derfor en mere effektiv anvendelse af de økonomiske midler, der bør bruges til de nationale udviklingsprogrammer og til gennemførelse af foranstaltninger, som i højere grad er skræddersyet til de enkelte producentlandes særlige behov.

Vi mente derfor, at det var en god idé i betænkningen at udvide rækken af foranstaltninger, der kan komme i betragtning. Vi besluttede at medtage omstrukturering af sektoren, forskning, innovation og kvalitetsmæssige forbedringer. Alt dette vil kunne fremme den iværksætter- og skaberånd, som vi har så hårdt brug for i vinsektoren. I fortsættelse heraf er det ganske afgørende at fremme salgsfremmende kampagner, ikke kun på de internationale, men også på de hjemlige markeder. Det har vi sagt før, og det fremgik også af Landbrugsudvalgets analyse.

Det er absurd at tro, at vi kan konkurrere uden for vores grænser, hvis vi ikke indtager en førerstilling hjemme, hvis vi ikke kan overbevise vores medborgere om vores vines kvalitet. Det er grunden til, at man i betænkningen taler for et harmoniseret system til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, en klar og gennemskuelig etikettering og klart identificerede ønologiske fremgangsmåder. Kun på denne made vil forbrugerne, som er centrale i denne sammenhæng, have tillid til det, de køber.

Derfor er det nødvendigt med en ordentlig beskyttelse af oprindelsesbetegnelserne og de geografiske betegnelser, da disse repræsenterer den europæiske vindyrknings kvalitet. Beskyttelse betyder pligt til at producere inden for det afgrænsede område, men det betyder også, at årgangen kun må angives på etiketten, når det drejer sig om vine med en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse. Det er de eneste vine, der er underlagt regelmæssig kontrol, og det er derfor de eneste vine, for hvilke det er muligt at sikre, at oplysningerne er korrekte. Ellers ville producenter, der fremstiller kvalitetsvine, stå i en dårligere situation, og forbrugerne ville blive vildledt.

For at følge samme logik og for at være konsekvent støtter betænkningen forslaget om en frivillig rydningsordning med udbetaling af en præmie, således at de, der ønsker at forlade markedet, kan gøre det med værdighed. Derudover vil jeg gerne udtrykke min glæde over, at kommissæren lige har erklæret sig enig med mig i at begrænse de fem år til tre. Det ser rent faktisk ud til, at de arealer, der kan komme i betragtning til rydning, er faldet fra 200.000 til 175.000 ha.

Til forskel fra vores første forslag bestræber betænkningen sig også på at imødekomme vinproducenternes behov for sikkerhed i fremtiden. I lyset af dette behov for sikkerhed kan vi ikke beslutte at liberalisere plantningsrettighederne nu, før vi ser, om det nye system fungerer - og især hvor godt det fungerer.

Man foreslår derfor i betænkningen, at plantningsrettighederne opretholdes i det mindste til 2013, og man opfordrer Kommissionen til at fremlægge en konsekvensanalyse af reformens første fase, således at vi ved nøjagtigt, hvordan det forholder sig, når vi træffer beslutning om, hvad der skal gøres. Vi må naturligvis huske på, at beslutninger, der vedrører områder med geografisk betegnelse, må træffes under hensyntagen til - og under kontrol af - dem, der har investeret penge og arbejde i disse projekter. Hvis det så viser sig, at systemet hæmmer udviklingen for dem, der er konkurrencedygtige, kan vi øge overførslen på fællesskabsplan og sikre, at eventuelle reserver bliver brugt rigtigt.

Jeg har en sidste bemærkning til kommissæren. Der kan ikke herske tvivl om, at forhandlingen har været domineret af spørgsmålet om tilsætning af sukker. Jeg kommer fra Italien, hvor anvendelsen af sakkarose er forbudt, og især fordi jeg er fra Sicilien, hvor man producerer most, er der ingen, der bedre end jeg forstår kommissærens skuffelse i dette spørgsmål. Men vi taler om nødvendigheden af at puste nyt liv i de europæiske vine, gøre dem konkurrencedygtige og sætte dem i stand til at konkurrere på markederne.

Dette er vores mål, og for at nå det har vi forsøgt at se længere end til vores nationale forskelle. Fru kommissær! Tak for Deres samarbejde og først og fremmest for Deres værdsættelse af Europa-Parlamentets arbejde. Vi har i denne reform lagt …

(Formanden afbrød taleren)

  Elisabeth Jeggle , for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi har haft en lang drøftelse og sommetider været meget uenige, hvad dette spørgsmål angår. Jeg vil gerne takke ordføreren. Han har vundet stor respekt for sit arbejde, som han udførte meget fokuseret og i samarbejde med alle medlemmer af udvalget.

Ja, den fælles markedsordning for vin skal reformeres. Den skal tilpasses, så den tager højde for de nuværende vilkår og de fremtidige markeder. Dette forslag rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen bør blande sig i de små ting, som er med til at skabe en regional identitet, i de fremgangsmåder, som man har brugt i særlige egne i århundreder, og som er selve grundlaget for disse egnes kultur. En sådan indblanding hjælper i hvert fald ikke almindelige mennesker. Somme tider forstår folk ikke, hvad der foregår. Folk forstår ikke, at vi forbyder sakkarose og samtidig undertegner aftaler om at importere vin, der er fremstillet med sakkarose, fra lande uden for EU.

Som den tredje institution sammen med Rådet og Parlamentet burde Kommissionen koncentrere sig om sin egen særlige opgave, nemlig at stille forslag, som fremmer Fællesskabets fortsatte udvikling, som fremmer hele udviklingsprocessen. Den fælles markedsordning for vin er et led i denne proces.

Jeg vil gerne i denne forbindelse sige, at de kompromiser, vi nåede frem til i udvalget, som vi kæmpede med, og som vi i visse tilfælde stadig kæmper med, er gode kompromiser for hele Parlamentet. Jeg støtter dem på PPE-DE-Gruppens vegne. Vi støtter alle kompromiserne. Vi vil stemme imod alle de ændringsforslag, som går imod dem.

  Katerina Batzeli, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, fru kommissær! Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal i dag træffe afgørelse om fremtiden for en af de mest komplicerede fælles landbrugsordninger i Europa. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i god tid før Rådets udtalelse, og det skyldes ordførerens store anstrengelser og en stor indsats fra de politiske gruppers side.

Jeg vil gerne understrege visse ting, som De må tage hensyn til i Rådets endelige beslutning om reformen af den fælles markedsordning for vin.

For det første kan en reform af vinmarkedet ikke gennemføres lineært efter en bogholderimodel, som De brugte for den fælles markedsordning for sukker, som vi for to måneder siden måtte behandle igen, fordi man var kommet ind i en blindgyde. En reform af vinmarkedet kan heller ikke baseres på den katastrofale model for den fælles markedsordning for bomuld og tobak med en overførsel af midler til den anden søjle, som førte til en nedgang i produktionen af disse to produkter, samtidig med at landdistrikterne blev affolket. Vinmarkedet har brug for et stærkt budget under første søjle for at styrke de direkte foranstaltninger til vinproducenterne, som vil være nødt til at forbedre kvaliteten og kontrollere deres produktion, og også for at styrke salgsfremstødene for alle vine i og uden for Europa og således fremme den kommercielle distribution på markederne.

Europa-Parlamentet ønsker en ny fælles markedsordning, som vil prioritere en aggressiv salgsfremmende politik i stedet for en defensiv importpolitik. Europa-Parlamentets betænkning vil sikre støtte til vinproducenter, som arbejder på at stabilisere udbuddet, øge kvaliteten og beskytte miljøet. Markedsregulerende foranstaltninger bevares og tilpasses aktuelle behov, som f.eks. destillation af biprodukter, der fungerer som en kvalitetsforbedrende mekanisme, og som samtidig regulerer markedet og udbuddet. Betænkningen foreslår en rationaliseret rydningsordning, som ikke spilder kostbare fællesskabsmidler på at begrænse dynamikken i den europæiske vinsektor, og den fastlægger støtten til vinproducenterne på det gennemsnitlige regionale støtteniveau uden begrænsningen med et loft på 350 EUR pr. ha.

Vi mener, at der skal være restriktioner for alle de foranstaltninger, der skaber overskud, ødelægger markedsbalancen og skaber fordrejede og unfair priser på bekostning af andre vine. Jeg vil på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe og også på egne vegne bifalde enhver foranstaltning fra Kommissionen, som bringer balance i spørgsmålet om tilsætning af sukker, for vi har, som det også er blevet sagt af Den Socialdemokratiske Gruppe, bidraget til et afbalanceret forslag for at undgå at skabe overgangsproblemer.

Den fælles markedsordning bør ikke desto mindre øge og også respektere forbrugernes vinkendskab og øge forbrugerbeskyttelsen ved hjælp af etiketteringspolitikken. Landbrugsudvalget har bl.a. specificeret angivelser af CO2-indholdet i procent i ændringsforslag 166, oplysninger vedrørende folkesundhedsspørgsmål i ændringsforslag 157 og oplysninger om vinproduktion på basis af hybride eller genetisk modificerede vinstokke i Graefe zu Baringdorf-ændringsforslaget. Vi bør styrke denne respekt for forbrugerne gennem en etikettering, som indeholder detaljer om fremgangsmåden for vinfremstillingen.

Vi ønsker at melde ud om en ny politik vedrørende to vinkategorier, nemlig den kategori, der bruger geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og bordvine. Det er to forskellige produkter, og begge har deres plads på det internationale europæiske marked, og jeg mener ikke, at vi bør have skillelinjer, der har regionale virkninger.

Til slut vil jeg gerne understrege, at kompleksiteten af reformen af den fælles landbrugspolitik ikke må opfattes som en blindgyde eller som et udtryk for, at institutionerne ikke fungerer rigtigt. Den skyldes dette produkts kulturelle dimension, og det bør vi respektere i vores forslag.

  Jorgo Chatzimarkakis, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! In vino veritas, eller hvis jeg må citere Goethe: Livet er for kort til at drikke dårlig vin. Disse talemåder opsummerer den vigtigste grund til at reformere EU's vinmarked. Betænkningen drejer sig om de europæiske vines kvalitet, som helt klart kan måle sig med de importerede vine fra den nye verden. Så hvad er status quo? I 2006 udgjorde vinproduktionen 5 % af den samlede værdi af EU's landbrugsproduktion. Med 45 % af verdens samlede vinarealer, 65 % af dens produktion, 57 % af dens forbrug og 70 % af eksporten indtager de europæiske vine en førende stilling på verdensmarkedet. I vinens verden er vi en global supermagt!

Det var derfor nødvendigt at konsolidere vores status som supermagt og især at højne vores vines kvalitet. Fru kommissær! De reformer, De foreslog, omfattede et øjeblikkeligt stop for krisedestillation. Jeg mener, at mange af de ting, De nævnte, som f.eks. privat oplagring og ophør af eksportrestitutioner, moststøtte og naturligvis tilsætning af sukker til vinen, er centrale punkter i Deres forslag. Vi må imidlertid understrege, at de fra begyndelsen var udtryk for en ret teknokratisk holdning, i og med at de behandlede sådanne spørgsmål som f.eks., om der skulle knyttes en forbindelse mellem sukkertilsætning og moststøtte.

Efter min opfattelse har Parlamentet forhandlet sig frem til et godt kompromis mellem nord og syd i lyset af, at deres respektive interesser har domineret dette spørgsmål. I Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter fandt vi en særdeles god balance med vores kompromiser. I denne sammenhæng vil jeg især gerne takke ordføreren, hr. Castiglione, som gjorde sig store anstrengelser for at finde kompromiser, og det lykkedes os at tage hensyn til alles bekymringer.

Jeg mener, vi har fået omstøbt den oprindelige teknokratiske løsning til en ny og elegant form. Vi har ligevægt mellem nord og syd. Jeg vil også gerne takke kommissæren for i sin tale at have sagt, at hun i det store og hele agter at følge denne linje.

Hvad er hovedpunkterne? Et andet nøgleaspekt i betænkningen ud over kompromiset, der tillader fortsat sukkertilsætning, er beskyttelsen af regionale produkter.

I lyset af dette kvalitetsfremstød for europæiske vine er der et fortsat behov for nationale støtteforanstaltninger, og disse er blevet fastsat til 1,3 milliarder euro. Vi mener, at disse spørgsmål fortsat skal høre under første søjle, således at betalingerne kan gå direkte til vinavlerne. Derudover var der behov for at omtale - og det opfatter jeg som vores fornemste resultat - nødvendigheden af at være særlig opmærksom på oprindelsesbetegnelser og geografisk betegnelser på etiketten. Det er efter vores opfattelse et meget vigtigt spørgsmål, da angivelse af en vins geografiske oprindelse naturligvis er et spørgsmål om intellektuel ejendomsret. Den må beskyttes, og jeg mener, at vi er nået frem til et godt kompromis om det.

ALDE-Gruppen vil støtte disse kompromiser, dvs. hele kompromispakken, fordi den efter vores opfattelse udgør en god løsning. Vi håber nu, at Rådet vil vedtage vores forslag. Europa-Parlamentets stemme er befolkningernes stemme, og det er også vinproducenternes og forbrugernes stemme. Fru kommissær! Vi beder Dem om også at kæmpe for disse ting i Deres forhandlinger med Rådet og i det offentlige rum generelt.

  Sergio Berlato, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Den tekst, som vi snart skal stemme om, udgør et godt kompromis, og den forbedrer Kommissionens oprindelige forslag betydeligt.

Det er stadig vores mål at gennemføre en reform, der kan puste nyt liv i sektoren både på de hjemlige og internationale markeder. Den globale efterspørgsel falder ikke, men stiger, så den rigtige tilgang er ikke at producere mindre, men at investere i de europæiske vines kvalitet og karakter, i nedbringelsen af omkostningerne, i salgsfremstød for vin, således at vi kan udvide markedet, og i at hjælpe unge mennesker med at starte vindyrkning.

Det er ligeledes nødvendigt at begrænse reduktionen af den europæiske vinproduktion, sådan som Kommissionen foreslår, ved at øge medlemsstaternes selvstændighed i forbindelse med rydningsordningen. Vi må undgå at ødelægge vinmarker, som, selv om de måske ikke har en særlig stærk stilling på markedet, producerer regionale vine af høj kvalitet, har veletablerede historiske traditioner, og som selv i dag udgør det sociale fundament for hele regioner.

Selv om reformen skaber betingelser for større konkurrencedygtighed, må den stadig bevare sine forbindelser til fortiden og fortsætte med at fremme vindyrkningen som et led i bevarelsen af jorden og miljøet. Vi går derfor ind for at tildele de øremærkede midler over tre år i stedet for fem og hovedsagelig fordele dem på grundlag af historiske data og i det store og hele følge de samme kriterier, som indtil nu er blevet anvendt på alle reformer.

Vi er imod liberalisering af nye ønologiske fremgangsmåder og anvendelse af importeret most til tilsætning til vores vine eller til at blande i vine fra tredjelande, for vi mener, at dette ville kunne skade vinens omdømme og gå ud over forbrugernes tillid til produktet, hvilket ville have meget alvorlige konsekvenser for forbruget. På den anden side mener vi afgjort, at det er nødvendigt at yde støtte til koncentreret most og rektificeret koncentreret most til tilsætningsformål for at beskytte en ønologisk fremgangsmåde, der er almindelig i mange fællesskabsregioner.

Vi mener, at der må tages hensyn til producenternes investeringer, og at enhver afbrydelse i handelsstrømmene, som ville kunne øge udbuddet, må undgås. Denne reform må styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, da disse er med til bedre at sikre og beskytte de europæiske vine i multilaterale forhandlinger og bilaterale handelsaftaler.

Til slut vil jeg gerne understrege, at vi er imod fuld liberalisering af plantningsrettighederne fra og med 2014 for vine med oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse, og at vi kan støtte ordførerens forslag om, at reformen skal træde i kraft den 1. august 2009.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Vi ønsker, at vin skal være en unik drikkevare, både når det drejer sig om produktion og forbrug. Det jeg mener er, at vi ikke ønsker ønologiske fremgangsmåder, der vil trække os i retning af Coca-Cola. Vi ønsker, at oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bliver sikret for fremtiden. Vi ønsker at se støtte til økologiske fremstillingsmetoder, og det er vores ønske, og vi har fremsat et ændringsforslag herom, at regionerne ved flertalsafstemning skal kunne beslutte, at deres vine kun kan forhandles i flasker. Vi er enige i, at en permanent destillation af vin er uhensigtsmæssig, og vi må forhindre, at den bliver indført gennem krisedestillationens bagdør. Vi deler kommissærens synspunkt på det punkt.

Hvad angår spørgsmålet om plantningsrettigheder, mener vi, at der må være et rydningsvalg. For hvis der ikke er tegn på, at nyplantning vil blive tilladt på et eller andet tidspunkt et givet sted, er beslutningen om rydning ikke baseret på den mængde vin, der kan sælges. Denne sammenkædning er bydende nødvendig, og vi støtter den.

Når der tales om tilsætning af druemost og sukker, og det siges, at der skal foretages en ændring i balancen mellem disse to metoder, kan vi erklære os enige, fordi det betyder i virkeligheden, at chaptalisering fortsat vil være lovlig. Hvis man kan finde et kompromis på det grundlag, vil vi betragte det som et acceptabelt resultat. Tilsætning af sukker er en gammel ønologisk fremgangsmåde. Vi bør derfor beholde den og afvise amerikanernes mange urimelige krav til vores vinfremstillingsproces.

Forudsat at vores ændringsforslag bliver vedtaget, vil vi støtte ordførerens forslag i dets helhed.

  Vincenzo Aita, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige til hr. Castiglione, at som hr. De Castro har sagt, er det forslag, der kommer fra det korresponderende udvalg og nu er til forhandling i Parlamentet, dårligere end Kommissionens oprindelige forslag. Vi taler her om millioner af mennesker, som er trofaste over for et produkt, som har gjort Europa stort på grund af dets kvalitet og dets bånd til landdistrikterne.

Jeg vil først gerne komme ind på spørgsmålet om rydning. Vi har fået at vide, at det berørte areal vil falde til mellem 175.000 og 200.000 ha. Mit første spørgsmål er derfor, hvem der skal rydde vinmarkerne, og hvem der vil overtage den ryddede jord, og hvad galt er der i at foreslå, at midlerne bruges - og endog måske reduceres i stedet for at blive forøget - til at omstrukturere vinbedrifterne med henblik på at forbedre kvaliteten? Jeg vil gerne spørge Parlamentet, hvorfor vi skulle presse snesevis og endog tusindvis af arbejdstagere og landbrugere ud for at gøre plads til store multinationale virksomheder, sådan som det sker på Sicilien, hr. Castiglione!

Spørgsmålet er derfor, hvorfor vi skal bruge europæiske midler til rydning i stedet for at bruge dem til at forbedre kvaliteten og omstrukturere bedrifterne. Vi har vedtaget så mange foranstaltninger i Parlamentet og i Fællesskabets politikker i de seneste år!

En anden ting, jeg gerne vil nævne, drejer sig om det fri marked for rettigheder til vinarealer. Hvorfor liberalisere markedet for hele Europa? Hvor ligger fornuften i at købe én ha vinstokke på Sicilien, i Campania, Grækenland eller andre steder og overføre den til et andet område? Denne hektar vinstokke hører sammen med en given kvalitet og produktion, et typisk produkt, en økotype, der er etableret i et bestemt område. Hvorfor stille sådanne forslag?

Prøver vi også her at tilskynde til de omfattende opkøb, som ses i visse dele af Middelhavet? Det er sagens kerne, og det er derfor, vi mener, at Kommissionens forslag var bedre. Parlamentets forslag er dårligere end Kommissionens, hvis vi ønsker en reform, der forbedrer kvaliteten, og som fastholder landbrugerne og andre arbejdstagere på landet. Derfor vil vi stemme imod en sådan betænkning.

  Vladimír Železný, for IND/DEM-Gruppen. - (CS) Hr. formand! Den foreslåede reform af vinsektoren stiller Den Tjekkiske Republik ufordelagtigt og diskriminerer den. EU, som ikke rejste indvendinger mod amerikanske vine, der er udvandet med op til 30 % vand, og som nu kommer lovligt ind på de europæiske markeder, og som tolererer syretilsætning til alt for søde vine i det sydlige Europa, dette samme EU foreslår et forbud mod anvendelse af sakkarose i de nordeuropæiske lande. Anvendelsen af sakkarose har været en tradition i vores land i mere end 200 år. EU ønsker at erstatte den med koncentreret most, som de sydeuropæiske lande med glæde vil levere til alt for høje priser. Støtten til Den Tjekkiske Republik beløber sig til 85 EUR pr. ha, mens visse begunstigede lande får helt op til 245 euro. Det skyldes, at EU forsøger at fastlægge et såkaldt historisk princip, som vil være en diskrimination mod de nye medlemsstater. Men den vin, der dyrkes og produceres i Den Tjekkiske Republik, forbruges også dér. Den bidrager på ingen måde til den europæiske overskudsproduktion. Derudover kræver samme EU nu, at Den Tjekkiske Republik skal være med til at finansiere reklame for europæiske overskudsvine i tredjelande. Vi kræver derfor, at pengene til reform af vinsektoren anbringes i de nationale rammebeløb, således at medlemsstaterne kan fordele dem efter deres egne behov.

Unionen har to måder at løse problemet med overskudsproduktion på. Den ene er den meningsløse og barbariske destillation af vin til industrialkohol, og den anden er rydning af vinstokke, rydning overalt, undtagen der, hvor det burde gøres. Det ville rent faktisk være tilstrækkeligt at rydde alle de ulovligt plantede vinstokke i disse traditionelle sydlige lande, og især i et af dem, og vi ville således have gennemført hele reformen. Det samlede areal af disse ulovlige vinstokke udgør faktisk det samme antal hektarer, som EU skal rydde. Det er f.eks. ikke som om, EU ikke kendte den nøjagtige placering og ikke havde satellitbilleder af de vinmarker i Italien, som blev plantet i hemmelighed, og som ligger over kvoterne. Til sidst vil jeg gerne nævne, at endnu et af eurokraternes favoritemner dukker op igen i den foreslåede reform, nemlig overdragelse af beføjelserne på dette område fra Rådet til Kommissionen, dvs. til ikkevalgte EU-tjenestemænd. De mindre lande vil således blive frataget deres ret til at træffe beslutninger, og den vin, som traditionelt er blevet dyrket i Den Tjekkiske Republik siden de romerske legioners tid, vil blive endnu et produkt, der vil blive taget fra os til fordel for den ofte ulovlige produktion i EU's sydlige lande. Men vi agter ikke at lade dem berøve os denne dejlige tradition.

  Peter Baco (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg spørger mig selv, om reformen virkelig drejer sig om god vin. God vin er, som vi ved, den vin, der kan sælges. Det betyder, at kunden accepterer dens kvalitet til den angivne pris. Men der er nogle EU-lande, der producerer usælgelige vine til en pris på 500 millioner euro om året.

Den Slovakiske Republik og andre medlemsstater har gennemført en drastisk reduktion af deres vinsektor, og det er derfor, at de ikke længere producerer usælgelige vine. Det er i modstrid med markedsreglerne at fastsætte nationale rammebeløb til finansiel støtte på grundlag af det såkaldte "historiske princip". Det er en diskrimination mod os og straffer os permanent for ikke at have støttet produktionen af usælgelige vine.

I henhold til den foreslåede reform ville vi permanent modtage en lille brøkdel af den støtte, der gives til producenter af usælgelige vine. Det er grunden til, at vi kræver, at støtten udelukkende baseres på vinstokarealet, og det er også ud fra en diskriminationsgrund, at vi ikke kan gå med til at ændre etiketteringen for vine, og at vi ønsker at beholde det nuværende system.

  Esther Herranz García (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Næste weekend vil Rådet (landbrug) sandsynligvis træffe den politiske beslutning om reformen af den fælles markedsordning for vin.

Vin er ikke blot en fødevare, det er også en økonomisk perle i landbrugssektoren, som er blevet alvorligt straffet gennem Kommissionens beslutninger i de seneste år. Vi nåede det til tiden for første gang i lang tid, og Parlamentet vil vedtage en betænkning, som Rådet kan bruge i dets endelige politiske afgørelse denne weekend. Det er jeg virkelig glad for, og jeg vil gerne lykønske ordføreren med hans arbejde, da Europa-Parlamentet for første gang har besluttet at sætte fokus på kvalitet, kultur, tradition, et Middelhavsprodukt, som også er blevet indført i andre dele af Europa, et produkt, som højner vores anseelse ikke bare på vores eget kontinent, men i hele verden.

Vores vin - og det må der ikke herske nogen tvivl om - er den bedste i verden. Europas vin er den bedste i verden. Vi må derfor beskytte den og koncentrere os om at markedsføre den, markedsføre den ikke blot uden for EU, men også internt, for unge mennesker i Europa er holdt op med at drikke vin i de seneste år. Hvorfor er de holdt op med at drikke vin? Fordi vi ikke har gjort en indsats for at markedsføre den og tilskynde dem til at drikke den.

Vi må forsyne vinsektoren med de nødvendige konkurrencemæssige redskaber, således at den fortsat kan være konkurrencedygtig inden for og uden for EU. Vi må fremme vinforbruget og inddrage unge mennesker og hele det europæiske samfund i en kultur, vinturismens kultur, vinforbrugets kultur, en kultur med knowhow på vinområdet og en kultur med diskussion og deltagelse i samfundet.

Der er mangel på midler til udvikling af landdistrikterne, fordi en politisk beslutning i december 2005 ikke afsatte penge nok til den anden søjle. Men midlerne skal ikke sikres på bekostning af markedsordningerne, men ved at få medlemsstaterne til at overføre lidt mere af deres nationale budgetter til fællesskabsbudgettet. Det er ikke ved at tage penge fra landbrugerne, at vi vil kunne fylde det store hul i fællesskabsbudgettet, som udvikling af landdistrikterne repræsenterer, under de nuværende finansielle overslag.

Med hensyn til plantningsrettigheder er der ingen tvivl om, at sektoren må forsynes med redskaber, som sætter den i stand til at regulere sig selv. Disse redskaber skal være retlige redskaber, og de bør fastlægges her, således at man fortsat kan beskytte plantningsrettighederne, som muliggør en kontrol af produktionen. Der er allerede tegn på, at det kan betale sig at kontrollere produktionen, ligesom oprindelsesbetegnelsen kontrolleres strengt.

Forpligtelser skal overholdes, og derfor vil vi stemme imod alle de stillede ændringsforslag, især ændringsforslag som ikke respekterer allerede indgåede forpligtelser, og i den forbindelse tænker jeg på Den Socialdemokratiske Gruppe.

  Luis Manuel Capoulas Santos (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren for hans arbejde og også skyggeordføreren for PSE-Gruppen, ikke kun i hendes egenskab af skyggeordfører for denne betænkning, men også for den initiativbetænkning, der gik forud for denne forhandling.

Hendes arbejde er et udtryk for Socialdemokraternes kompromisånd og konstruktive holdning i arbejdet på at finde en afbalanceret løsning. Disse mange måneders drøftelser har bekræftet tre ting, nemlig denne sektors store økonomiske og sociale betydning, til trods for at den tidligere er blevet så dårligt behandlet af den fælles landbrugspolitik, det faktum, at de gældende regler er ude af trit med den nuværende markedssituation og ændringerne i forbrugsmønstret samt behovet for en reform, der kan løse disse problemer.

Forhandlingen har også vist, at der er udbredt enighed om, hvilke problemer denne sektor er ramt af. Men vi er ikke alle enige i de løsninger, Kommissionen har foreslået. Europa-Parlamentet har imidlertid indtaget en konstruktiv holdning, hvilket er kommet til udtryk i det brede kompromis, man nåede frem til i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og også i PSE-Gruppens detaljerede forslag. Disse forslag sigter på at supplere kompromiset på de mest følsomme områder som f.eks. liberalisering af plantningsrettigheder, rydning af vinstokke, tilsætning af sukker og støtte til most, fastholdelse af konsumalkohol, som er meget vigtig for visse prestigefyldte vine som f.eks. portvin, hvis konkurrencedygtighed må sikres, kriseforebyggelse, markedsføring osv.

Parlamentets holdning udgør derfor en virkelig drivkraft og viser Rådet og Kommissionen den vej, der skal følges. De generelle linjer i Parlamentets holdning viser, at det er muligt i sidste ende at finde en løsning, der tager hensyn til sektorens generelle problemer og de særlige specifikke problemer i produktionsområderne.

På et tidspunkt hvor vi står over for at skulle diskutere sundhedstjekket og scenariet for landbruget efter 2013, er det afgørende, at denne reform bliver gennemført hurtigt. Jeg håber derfor, at Parlamentet vil kunne være en inspiration for Rådet i de beslutninger, der skal tages, for Parlamentets holdning og den generelle linje i dets henstillinger er et godt tegn for de europæiske vine og vinstokke.

  Donato Tommaso Veraldi (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig over for kommissæren, men tillad mig at udtrykke min særlige tak til ordføreren, hr. Castiglione, for hans fremragende, grundige og nyttige arbejde.

Det vigtigste formål med en reform af det europæiske vinmarked er at leve op til den internationale konkurrences udfordringer gennem ordninger, der forbedrer kvaliteten og beskytter typiske egenskaber. Men det er vigtigt at sikre, at vi bevarer støtten til koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost, der bliver fremstillet i EU, da dette er en ønologisk fremgangsmåde, der er fælles for mange fællesskabsområder. Hvad angår tilsætning af sukker, bør anvendelse af sakkarose til tilsætning angives på etiketten med henblik på større gennemskuelighed og bedre forbrugeroplysning.

Nationale støtteprogrammer skal bruges til salgsfremstød i EU samt til kriseforebyggelse, forskning, udvikling og frem for alt forbedring af vinens kvalitet.

Med hensyn til liberalisering af plantningsrettigheder kan udsættelsen til 2013 accepteres for vine, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For at skabe en afbalanceret situation for andre vine må liberalisering kun tillades, efter at man har fået forelagt Kommissionens konsekvensanalyse, der skal gennemføres før udgangen af 2012.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Det er et af vinmarkedets grundlæggende problemer, at mere og mere vin bliver importeret fra tredjelande. Vi må spørge os selv, om vin fra disse lande er bedre. Svaret er nej. Tredjelandes vinkvalitet er ikke bedre end vores, men deres vin er meget billigere.

Mit hjemland er først og fremmest et vinforbrugende land. Mine medborgere er interesserede i to kriterier, nemlig pris og kvalitet. Mærket på etiketten er mindre vigtigt for dem, men alligevel er det almindeligt at betale mere for navnet end for vinens kvalitet. Salgsfremstød alene vil ikke give resultater. De vil heller ikke tiltrække prisbevidste kunder i det gamle EU-15. Det har jeg selv bemærket i butikkerne i Bruxelles.

Jeg er glad for, at man har bevaret muligheden for at bruge begrebet frugtvin. Dette er et særligt segment af det traditionelle marked, og det konkurrerer ikke med markedet for druevin. Som det er tilfældet med definitionen på vodka, kan det ikke accepteres at handle på bekostning af visse landes traditioner, mærker eller kvalitet, bare fordi vinsektoren har problemer.

  Marie-Hélène Aubert (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Vi er helt klart enige i kommissærens ønske om, at de tilskud, der fremmer en overproduktion og har uacceptable negative virkninger, skal bringes til ophør, men vi kan ikke acceptere hensigten om at gøre vin, som først og fremmest er egnsspecifik og et mere og mere standardiseret produkt, der bliver solgt i hele verden, til genstand for modens og markedsføringens luner. Jeg vil gerne understrege to ting i denne forbindelse.

Det første, jeg vil nævne, er behovet for at beskytte de geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelserne, som der ofte sættes spørgsmålstegn ved, men som ikke desto mindre fastlægger den forbindelse til jorden, som karakteriserer den europæiske landbrugsmodel. Vi ønsker, at Kommissionen fremhæver denne model i stedet for at ofre den på de store markeders alter udelukkende til fordel for de pengegriske. Vi ønsker også, at der lægges større vægt på miljøvenlige vindyrkningsmetoder, som stadig kræver mange forskellige kemiske produkter og tilsætningsstoffer. I den forbindelse vil vi bede Kommissionen om at give særlig støtte til økologisk vin, som man er i færd med at udarbejde specifikationer for.

Egnsspecifik biodiversitet, kultur og smag, udvikling og fremme af kvalitet og de europæiske vinstokkes usædvanlige righoldighed er fremtiden, og det er de principper, der burde danne grundlag for reformen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Vi forholder os meget kritisk til Kommissionens forslag om en reform af den fælles markedsordning for vin. Ud over rydning af vinstokke vækker forslaget om en liberalisering af plantningsrettighederne særlig bekymring. Efter vores opfattelse giver den betænkning, der blev vedtaget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, ingen beskyttelse på dette område. Det der står på spil er den europæiske vindyrkningsarv og fremtiden for store regioner, som ikke bare udgør vindyrkningsområder med oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, men også producerer gode bordvine. Derfor og for at forsvare den traditionelle vinstok- og vinkultur, beskæftigelsen og biodiversiteten insisterer vi på at forsvare plantningsrettighederne og bevare støtten til omstrukturering af vinbedrifterne, kontrol med produktionen og fastholdelse af kvalitet med særlig opmærksomhed på familiebedrifter og andelsproducenter, støtte til destillation af konsumalkohol og anvendelse af druemost produceret i regionen. Men vi støtter ikke sukkertilsætning.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Ud over teknikken med rammebeløb, præmier og plantning kan dette projekt - det tredje i de sidste 15 år - sammenfattes i tre idéer med et eneste formål. Den første idé er malthusianisme. Vinproducenterne er ikke, som Kommissionen ønsker det, derfor vil den rydde, smide druerne væk, forbyde chaptalisering og begrænse produktionen på den måde, som i sin tid medførte mælke- og hvedemangel.

Den anden idé er en laissez faire-kapitalisme for profit, laissez faire for plantning, import, udvanding, tilsætning af træspåner, forfalsket vin, import af most til fremstilling af en global vinvælling.

Den tredje idé er globalisering. Efter det fælles marked og den fælles valuta kommer nu den fælles vin, en stærkt smagende, træagtig, "parkeriseret" Coca-Cola-vin, som ikke engang behøver vinmagere, fordi den virkelige hensigt er at frigive Middelhavets vinarealer, især de 250.000 ha omkring Languedoc-Roussillon, 2,5 milliarder m² jord, hvor de vil rydde vinstokke og i stedet plante huse, et marked, der er tusindvis af euro værd. Den fælles markedsordning for vin ville blive til en fælles markedsordning for ejendomme.

Jeg er således det medlem, der repræsenterer de vindyrkende indianere. Jeg ønsker ikke at tage Deres skalp, fru kommissær. Jeg ønsker blot, at vinavlerne, som har gjort folk lykkelige i mere end 2.000 år, bliver ladt i fred

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren for at have gjort alt, hvad der var menneskeligt muligt, for at nå frem til dette kompromis. Lige fra første øjeblik, hvor Kommissionen fremlagde et dokument om en reform af den fælles markedsordning for vin, og også i forhandlingen i dag, har vi set, at vin er et af de mest følsomme landbrugsprodukter, det er et af de mest raffinerede produkter, men det sætter også sindene i bevægelse som kun få andre produkter. Jeg mener, at det er lykkedes Europa-Parlamentet og især Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at udarbejde og fremlægge en kompromispakke, der repræsenterer et klogt valg, og som f.eks. sikrer, at medlemsstaternes traditionelle ønologiske fremgangsmåder bliver forklaret tydeligt på basis af forskellene i den europæiske vinavl, og - hvilket jeg betragter som meget vigtigt - at kvalitetsvine differentieres fra bordvine. Det er afgørende nødvendigt at beholde oprindelsesbetegnelserne. De gavner vinproducenterne, men de gavner først og fremmest forbrugerne.

Bevarelsen af tilsætningstærsklerne styrker den traditionelle vinproduktion i Europa. De forskellige klimatiske, geografiske og strukturelle forhold, under hvilke vindruer dyrkes i Europa, bør tages med i betragtning. Jeg er østriger og ved, hvor nødvendige visse foranstaltninger er, men jeg er imod obligatorisk rydning, fordi der er behov for nøje at studere forbrugernes valg af vin og finde ud af, hvor der er muligheder for at øge forbruget. De besparelser, vi kan opnå med denne reform - og jeg ønsker naturligvis også besparelser - skal forblive under første søjle og fortsætte med at støtte vinavl og vinproducenter på den ene eller den anden måde.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at det er min opfattelse, at det er lykkedes Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at fremlægge en sammenhængende og forsigtig pakke, og jeg håber, at afstemningen i Parlamentet i morgen vil sende et klart signal til Rådet og Kommissionen om, at vi også ønsker en fremtid for vinavlen i Europa.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke Parlamentets ordfører, hr. Castiglione, for hans glimrende arbejde. Denne betænknings fortjeneste ligger i, at den dækker mange af de bekymringer, der er kommet til udtryk, ikke bare fra Europa-Parlamentets side, men også fra den europæiske vinindustri.

Der er sket visse ændringer, siden Kommissionen forelagde dette forslag om en ny markedsordning for vin. Visse aspekter er blevet ændret meget lidt, mens andre er blevet ændret betydeligt, men jeg mener, at mange af ændringerne har været positive. Rydning er f.eks. ikke længere hovedpunktet i reformen, og det glædede mig at høre tidligere, at Kommissionen nu arbejder med en tidsramme på tre år, som Parlamentet ønsker, og ikke længere fem år, som kommissæren havde foreslået.

Dette er en reform af en markedsordning, som er meget vigtig for det europæiske landbrug, som det er blevet sagt lige fra begyndelsen, og den indeholder nogle meget positive aspekter, og det takker jeg Kommissionen for. Bestemmelserne er f.eks. blevet forenklet og gjort mere fleksible, og det vil være med til at gøre os mere konkurrencedygtige. Det er allerede blevet nævnt af fru Herranz García i forbindelse med markedsføring af europæiske vine i og uden for Europa.

Der er blevet stillet en lang række ændringsforslag til forslaget om at fjerne gældende ordninger for markedet og erstatte dem med en række nationale rammebeløb. Det er tydeligt, at markedsforanstaltningerne allerede har bidraget til at bevare landbrugernes indtægter og den økonomiske aktivitet i landdistrikterne, og at det fortsat er tilfældet. Jeg vil derfor gerne, uden at det kommer til at gå ud over hr. Castigliones kompromis, stille et nyt ændringsforslag om direkte støtte til diversifikation, en støtte, som medlemsstaterne kunne medtage i deres nationale tilskud til hjælp for landbrugerne i overgangen til den nye markedsordning. Denne støttes varighed og de metoder, der skal bruges, skal fastlægges af forvaltningsudvalget.

Det er min opfattelse, at for dem, der er vant til at arbejde med denne markedsordning, og hvis de bakkes op af de gældende markedsforanstaltninger, er dette den rigtige måde at hjælpe dem gennem overgangen til diversifikation på og til at føre dem ind i den nye markedsordning, som jeg håber, at Parlamentet vil vedtage i morgen.

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg håber, at kommissæren kan høre budskabet fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som har foretaget omfattende ændringer af Kommissionens reformforslag. Jeg er enig i ikke at tillade en automatisk liberalisering af plantningsrettighederne i 2014, især for vine, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For andre vines vedkommende bør beslutningen om en liberalisering af plantningsrettighederne først træffes, efter at man har foretaget en vurdering af reformen af markedsordningen.

Med hensyn til chaptalisering mener jeg ikke, at vi bør spilde vores tid på dette spørgsmål. Det, der er vigtigt, er at bevare de ønologiske fremgangsmåder, som giver de europæiske vine deres kvalitet og identitet.

Jeg vil især gerne nævne bordvine. Kommissionens forslag giver mulighed for at nævne særlige oprindelsessteder, f.eks. vine fra Provences kyster, vine fra Andalusien, vine fra Toscana, osv. Dette vil helt bestemt forvirre forbrugerne og medføre illoyal konkurrence mellem kvalitetsbestemte oprindelsesbetegnelser, som skal overholde strenge krav, og bordvine, for hvilke der er mere lempelige produktionskriterier. Lad os derfor beholde den nuværende lovgivning, da den eneste reference burde være det land, hvor vinen produceres, f.eks. spansk vin, italiensk vin, fransk vin osv.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke oplysninger etiketten skal indeholde, mener jeg, at det er vigtigt at nævne aftapningsvirksomheden, om det f.eks. er en selvstændig vinproducent, en gruppe af producenter eller andet. Vinproduktionen, som den udøves i Frankrig, har et særdeles positivt omdømme, og det er ikke nødvendigvis tilfældet for vin, der produceres i andre dele af verden. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at give oplysninger om dette aspekt.

Til sidst vil jeg gerne takke ordføreren, som har kunnet samle medlemmerne om en kompromistekst i en forhandling, som ofte vakte stærke følelser. Det betyder, at vi udsender et klart budskab om, at EU fortsat bør være verdens førende vinproducent og således kunne sikre en fremtid for mere end halvanden million vinvirksomheder og beholde sin plads som førende vineksportør.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil koncentrere mig om plantningsrettigheder, da vi alle ved, at det er reformens hensigt at liberalisere markedet inden 2013 ved at afskaffe plantningsrettighederne og fastfryse midlerne uden at give de 2,4 millioner vinproducenter i Europa nogen reelle alternativer. Det ville med et slag fjerne alle små og mellemstore vinvirksomheder, og det ville endnu en gang overlade et marked, som kulturelt set er vores, i hænderne på et halvt dusin multinationale virksomheder.

Det er efter min mening ikke acceptabelt. Forstår Kommissionen ikke, at det, der bedst kan forsvare plantningsrettighederne, er oprindelsesbetegnelserne - Rioja i mit tilfælde - og at det er dem, som producerer, sælger og eksporterer mest vin og den bedste kvalitetsvin? Jeg er fra Navarra, hvor liberaliseringen allerede er gennemført, og plantningsrettighederne er værdiløse. I Navarra sælges et kilo druer til 15 cent, mens det samme kilo druer er over 1 euro værd knap 10 km længere væk i La Rioja.

I La Rioja kan man sælge alt, hvad man har, men i Navarra må vi gribe til krisedestillation. Man kan derfor ikke benægte, at en gradvis afskaffelse af protektionisme er godt, men det bør ikke blive et dogme. Kommissionen har ikke fremlagt en eneste seriøs rapport, der viser, at liberalisering, afskaffelse af disse rettigheder, i 2013 eller på noget andet tidspunkt vil gavne vinmarkedet.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Hensigten med Kommissionens forslag er at begrænse bevillingerne og koncentrere denne sektor i store karteller. Vi kender resultatet. Vi har set det med andre afgrøder. Når tusindvis af hektarer bliver ryddet, vil tusindvis af små og mellemstore vinproducenter blive udslettet, og mange områder - især bjergområder og mindre gunstigt stillede egne - vil blive affolket og lagt øde, hvilket har konsekvenser for biodiversiteten. Det vil få dramatiske følger i form af større arbejdsløshed og større miljøproblemer. Importen vil stige, herunder af vin af tvivlsom kvalitet og på bekostning af folkesundheden.

Vi forkaster Kommissionens forslag og også Landbrugsudvalgets betænkning, fordi den indfører endnu værre foranstaltninger, da den tillader tilsætning af sukker med henblik på at øge alkoholindholdet med et fremmed produkt, mens vi ville kunne opnå samme resultat med druemost. Den accepterer også, at man bruger betegnelsen vin på produkter, som ikke er fremstillet af druer, hvilket nedsætter kvaliteten af den europæiske vin, som er den førende på verdensmarkedet, når det gælder eksport.

Denne snigende, bagstræberiske politik er til skade for de europæiske vine og for de små og mellemstore vinproducenter, og styrker de store virksomheder. Vi bør derfor forkaste og fordømme disse forslag.

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Hr. formand! Kommissæren har flere gange i sin tale understreget, at en reform af vinmarkedet er nødvendig. Fru kommissær! Vil De kunne forklare, hvilket vinmarked det drejer sig om, for det kommissionsforslag, De fremlægger, indeholder ingen beskyttelse af markedet i Bulgarien. Kommissionens forslag er åbenlys diskrimination, en dobbelt målestok over for de østeuropæiske lande, hvor betingelserne for vinavl er mindre gunstige.

Da mit land tilsluttede sig EU, forventede vi et frit marked og økonomisk vækst, men det, vi fik til gengæld, var kun højere priser, høj inflation og en regulering, som vi ikke tidligere har set selv i socialismens og planøkonomiens tid.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg lykønsker ordføreren, hr. Castiglione, med hans betænkning. Der er allerede blevet sagt meget om reformen af vinmarkedet, og selv om jeg altid har haft den opfattelse, at Fællesskabets vine må bevare deres kvalitet, tradition og identitet, hvis de skal kunne udvikle sig og blive konkurrencedygtige, erkender jeg ikke desto mindre, at den fordel, som det sydlige Europa har i form af solskin, ikke bør stå i vejen for produktionen i Nordeuropa.

Jeg er sikker på, at alle i Parlamentet ønsker en afbalanceret beslutning. Jeg mener derfor, at da Rådet er i færd med at tillade tilsætning af sukker, er det rigtigt også at bevare status quo, dvs. støtte til tilsætning af most til vin, således at den betydelige prisforskel mellem sukker og most ikke bliver et hårdt slag for de producenter, som traditionelt bruger koncentreret most for at øge alkoholindholdet, især da der er tale om et autentisk vinprodukt.

Til sidst vil jeg gerne tilføje, at rydning af vinstokke kan betragtes som et middel til at begrænse Fællesskabets produktion, men vi må tage hensyn til små øområder, hvor medlemsstaterne bør kunne begrænse rydningen af sociale, økonomiske og især miljømæssige årsager. Desuden er disse vinmarker ikke ansvarlige for Fællesskabets overproduktion. De producerer tværtimod i de fleste tilfælde fremragende kvalitetsvine.

Jeg vil slutte med at sige, at den europæiske vin er den bedste i verden. Det er vin med en tradition bag sig. Vin der kommer herfra. Vi må derfor holde fast ved kvalitet og tradition og føre en mere aggressiv politik. Vi må reklamere, for det er kun i Europa, at de unges forbrug af alkohol stiger - noget, som vi er meget kede af - samtidig med at deres vinforbrug falder, og det viser, at der mangler oplysning.

  Vincenzo Lavarra (PSE). - (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at denne reform grundlæggende ændrer vinsektoren, og således gør den mere konkurrencedygtig på verdensmarkederne. I Castiglione-betænkningen har vi understreget, at det er den europæiske vins kvalitet, der udgør Europas konkurrencemæssige styrke, og det er kvaliteten, som har gjort det muligt at overvinde konkurrencen fra den nye verden.

Det er desuden af kvalitetshensyn, at vi har forbedret Kommissionens forslag på visse punkter, som f.eks. rydning med henvisning til tidsrammen og de miljømæssige krav, og liberalisering af plantningsrettighederne med de forbehold, der blev nævnt under denne forhandling. Vi har støttet idéen om en mere omhyggelig kontrol for at sikre, at det ikke bliver for let at opnå godkendelse af ønologiske fremgangsmåder, og vi har erklæret os enige i at øge Fællesskabets medfinansieringen til markedsføringskampagner.

Men vores støtte til kvalitet kan ikke forliges med tilsætning af sukker. Vi forstår, at dette er en fremgangsmåde, som man foretrækker i visse lande af økonomiske grunde, men i så fald ønsker vi den samme standard, den samme støtteordning for most som under den tidligere lovgivning. Vi mener frem for alt, at man skal give forbrugerne gennemskuelige og nøjagtige oplysninger, og at hvis man anvender sakkarose, skal det angives på etiketten.

Jeg vil gerne henvende mig til visse medlemmer i særdeleshed og understrege, at det drejer sig om at overholde princippet om sporbarhed, som vi i Parlamentet har kæmpet for ud fra et ønske om at beskytte forbrugerne.

  Formanden. - Kvalitet og sundhed - jeg bliver selv syg af sukker - så lad os huske på, at de to ting går hånd i hånd.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Fru formand! Vin er en drik med en ældgammel tradition, en drik, som tilhører Europas kultur. In vino veritas plejede de gamle romere at sige. Men vin er også en alkoholholdig drik, som kan skade folkesundheden, især hvis den indtages i store mængder. Vindyrkning er en vigtig industri i mange EU-lande og giver landdistrikterne arbejdspladser og vitalitet. Jeg betragter vin som et produkt, som i vid udstrækning skulle kunne sælge sig selv, hvis kvaliteten er god. Derfor er det vanskeligt at forstå betænkningens forslag om omfattende og øget støtte til markedsføring af vin. Det kan ikke være de europæiske skatteborgeres ansvar at yde støtte til de europæiske vinproducenter, således at de kan sælge produkter, som ikke ville kunne konkurrere under frie markedsbetingelser.

På den ene side taler EU om, at man skal drikke moderat, på den anden side ønsker man at sælge mere vin. Disse to ting hænger ikke sammen. Naturligvis er det nødvendigt at reformere det europæiske vinmarked. Men lad os gøre det fornuftigt. Vinmarkederne er forskellige, traditionelt fungerer de forskelligt, og offentlighedens ønsker og krav er også forskellige i EU.

  Adamos Adamou (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, fru kommissær! Der er to foreslåede foranstaltninger, som især tiltrækker sig opmærksomheden, nemlig rydning af vinstokke og tilsætning af sukker.

Den første foranstaltning er en foranstaltning, der virker imod hensigten, og som ikke er miljøvenlig, da den hovedsageligt medfører, at tusindvis af små og mellemstore vinproducenter bliver tvunget ud af markedet. I stedet for at få hjælp til at beholde deres arbejde bliver de smidt ud og udgør således en billig arbejdskraft.

Vi afviser tilsætning af sukker, for hvis man tillader en stigning i alkoholindholdet til 4,5 % vol. og anvendelsen af betegnelsen "vin" på drikkevarer, som ikke er fremstillet af druer, vil det forringe vinens kvalitet og særlige egenskaber. Derudover vil den såkaldte "forenkling af etiketteringen" yderligere være med til at forringe kvaliteten, fordi det ikke vil omfatte en forpligtelse til at angive den egn, hvor vinen er blevet produceret.

Jeg vil her gerne understrege, at der f.eks. i mit land med rette eller urette blev gennemført masserydninger, for hvilke der på europæisk niveau nu ikke eksisterer finansielle støtteforanstaltninger. Vi vil med god samvittighed stemme imod forslaget og i stedet stemme for mindretalsforslaget, som tager hensyn til producenternes sociale og økonomiske bekymringer i mit land, Cypern, og også i andre europæiske lande.

Det er nu, vi bør hjælpe producenterne i stedet for at overlade dem til en spiral af arbejdsløshed og mindre indtægter.

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg kommer fra en valgkreds i Skotland, som ikke fremstiller vin. Klimaforandringerne vil virkelig skulle ændre situationen betydeligt, før vi kan fremstille vin i Skotland. Men vi fremstiller god whisky, som jeg kan anbefale.

Jeg taler på vegne af min kollega, hr. Parish, som er til møde med Michel Barnier i Paris, og på vegne af Det Forenede Kongeriges vinsektor, som medlemmerne vil vide er meget lille - den udgør 0,01 % af hele EU's vinproduktion - men som ikke søger tilskud eller finansiel støtte fra EU overhovedet. Men medmindre der gennemføres en stigning i minimumsproduktionsniveauet til 50.000 hl, vil Det Forenede Kongerige skulle pålægge et plantningsforbud indtil 2014. I en så lille sektor, hvor der er et vist behov for vækst, ville det være dybt uretfærdigt, hvis vi ville være nødt til at gøre det. Selv hvis den britiske sektor blev firdoblet inden afslutningen af plantningsrettighedssystemet, hvilket er højst usandsynligt, ville det stadig kun udgøre 0,05 % af den samlede EU-produktion, og det er en totusindedel af hele EU's vinproduktion.

Jeg håber derfor, at medlemmerne vil kunne godkende hr. Parishs ændringsforslag. Jeg forsøger ikke på nogen måde at udvande kompromiset. Hr. Castiglione har gjort et virkeligt godt stykke arbejde. Vi havde 795 ændringsforslag, og ved at prøve på at finde et kompromis fik han dem ned på et håndterligt niveau. Jeg ønsker ikke at gøre noget, der kan ødelægge dette, men jeg håber, at De vil have forståelse for den britiske holdning.

  Gilles Savary (PSE). - (FR) Fru formand! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Castiglione, med at have fået tilvejebragt en betydelig ændring i Kommissionens holdninger. Vi står over for et paradoks her. På den ene side er der aldrig blevet drukket så meget vin på verdensplan, og på den anden side får vi at vide, at der er en overproduktion i Europa, på trods af at vi om 10-15 år vil se en stigning i verdens vinforbrug. Så efter min mening er det, vi her står over for, ikke overproduktion, men snarere et salgsproblem, dvs. først og fremmest et markedsføringsproblem, og det er derfor mit ønske, at vi med den reform, der foreslås i dag, ikke fristes til at sænke standarderne for sektoren, selv ikke ganske lidt, for at bringe os på niveau med de nye vinproducerende lande.

Vi må huske på, hvad der skete med den europæiske industri. Tyskland er i dag Europas førende industriproducent. Tyskland er stadig klassens duks. Man nægtede at skære ned på produktionen, og Tyskland er i dag verdens førende eksportør, selv efter Kinas og Indiens indtræden på den internationale scene.

Vi kan ikke forringe vores vinmarkers kvalitet og ry for at være mærkevarer. Vi må derfor ikke give efter for en grov industrialisering af vinindustrien, som i en fremtidig verden ville forsyne os med Heineken-vin, Danone-vin, Coca Cola-vin og Pepsi Cola-vin. Men jeg har en fornemmelse af, at Kommissionen er fristet til at skaffe sig af med de mindste og favorisere de største. Det ville føre til en fortabelse af vores sjæl!

Jeg beder derfor kommissæren om at sikre, at man bevarer alt, hvad der bidrager til vinens kvalitet, og som kan forbedre denne kvalitet, f.eks. produktionsbegrænsning, markedsføringsstøtte, omhyggelig beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser. Det bør ikke bare ske i EU, men også i forbindelse med større multilaterale forhandlinger. Det er meget vigtigt, ellers vil vi miste et af de utvivlsomt allervigtigste elementer i vores landbrugsindustri og vores europæiske civilisation. Vin er et produkt af kultur og civilisation. Det er grunden til, at vi ikke kan give efter for markedets og industrialiseringens fatamorgana.

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Politik er det muliges kunst. Den grundsætning gælder også for reformen af den fælles markedsordning for vin. Men det må understreges, at det i 2006 var Kommissionens antagelse, at vi ville komme til at stå med usælgelige vinoverskud i EU, og det er ikke sket. Det må også fremhæves, at Kommissionens lovgivningsmæssige forslag i vid udtrækning ignorerede Parlamentets udtalelse fra februar.

Som det var tilfældet i 1999, er det lykkedes os gennem ihærdighed og opfindsomhed og i tæt samarbejde med erhvervet, især i den tværpolitiske arbejdsgruppe om vin, at udarbejde et kompromis, som vinerhvervet både i det sydlige og nordlige Europa skulle kunne leve med, forudsat at producenterne fremstiller god vin, og at vinhandlerne kan markedsføre dem effektivt i og uden for EU. Vi agter at skabe de nødvendige instrumenter og gøre regionerne ansvarlige for at bruge dem inden for en passende finansiel ramme.

I den trættende strid om fremgangsmåderne for vinfremstilling, som unødvendigt blev næret af Kommissionen, nåede vi endnu en gang frem til enighed, i det store og hele på grundlag af kompromiset fra 1999, selv om kommissæren stadig ikke er glad for det. Sund fornuft og erkendelsen af, at salgsproblemer i Syden ikke kan løses ved at gøre det umuligt at fremstille sælgelig vin i Norden, vandt, og jeg håber, at de også vil kunne sikre et stort flertal her.

Problemet ligger som altid i detaljerne. Jeg respekterer kompromiset, hvor ordføreren også selv måtte gøre indrømmelser, og det fortjener han ros for. Af den grund agter jeg ikke at stille nye ændringsforslag, selv om jeg ikke vil afholde mig fra at udtrykke min mening, når vi skal stemme om visse katastrofale forslag, som ikke har noget med kompromiset at gøre.

Det virker f.eks. stik imod hensigten at insistere på, at vinetiketter skal angive oprindelsen på den EU-druemost, som bruges til vintilsætning, hvis formålet er at tilskynde til den form for tilsætning. Det vigtigste er, at reformen er med til at sikre et tilstrækkeligt produktionspotentiale i form af kvantitet og kvalitet, således at vi kan bevare vores førende stilling på verdensmarkedet og sikre, at vi i EU og andre steder drikker mere vin for vores sundheds skyld.

(Bifald)

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren. Jeg vil også udtrykke min taknemlighed over for alle medlemmerne af Landbrugsudvalget for det store arbejde, de har lagt i at opnå enighed om en reform af vinmarkedet, som er et meget vigtigt, men også meget kompliceret spørgsmål.

Jeg tror, at vi alle er enige om, at det er nødvendigt med forandringer i sektoren for at kunne leve op til globaliseringsprocessen og handelsliberaliseringen. Men vi er ikke altid enige om, hvordan sådanne ændringer skal gennemføres. Der er desto større grund til at mene, at det er en succes for os alle, at vi har opnået enighed om nøglespørgsmål for vinproducenterne. Aftalen tager hensyn til de forskellige fællesskabsregioners behov og forhold, som varierer i forhold til det naturlige miljø og klimaet. Vinfremstillingsmetoderne er derfor ligeledes forskellige.

Jeg vil især gerne fremhæve det ændringsforslag, der sætter medlemsstaterne i stand til bruge betegnelsen vin på andet end druevine. I visse egne af Europa går frugtvinstraditionen helt tilbage til det 12. århundrede. Det er alt sammen en del af vores fælles kulturarv. Derfor er det vigtigt, at man ikke indfører ændringer af etiketterne på frugtvine, der kunne føre til forvirring. Vin, der fremstilles på basis af frugt, som f.eks. æbler eller bær, markedsføres med betegnelsen frugtvin eller med navnet på den pågældende frugt. Disse vine fandt fodfæste på det europæiske marked for mange år siden, og jeg er glad for, at man har beholdt bestemmelserne om frugtvin.

  Béla Glattfelder (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Jeg vil gerne komme ind på tre spørgsmål, da vinsektoren er alt for omfattende til, at jeg kan dække alt. Det første spørgsmål vedrører støtte til rydning, det andet vedrører omstrukturering, og det tredje drejer sig om obligatorisk destillation af biprodukter.

Jeg er enig i grundlaget for reformen. De nuværende regler for vinsektoren er ikke holdbare. Destillationsstøtte bør stoppes, da den er uøkonomisk. I stedet for skabes der overskud, og for at standse det må vi rydde en stor del af vinmarkerne. Indtil nu er det gået godt. Men problemerne begynder her, da dette kun kan gøres ordentligt, hvis vi rydder vinmarkerne og koncentrerer rydningsstøtten i de regioner, som producerer overskud. Det sker ikke. Det, der rent faktisk sker, er, at de medlemsstater og regioner, som ikke producerer overskud, vil skulle bære en urimelig stor byrde i henhold til denne reform. Dette er især uacceptabelt for de nye medlemsstater, da vi ikke før tiltrædelsen, da vi stadig var uden for EU, modtog destillationsstøtte, og vi producerede heller ikke overskud. Siden er ca. 10 % af vores vinmarker i Ungarn blevet ryddet. Det er ikke blot sådan, at vi ikke producerer overskud, men vi er i stedet blevet nettoimportør af vin, og det tages der ikke hensyn til i reformen. Denne reform lægger først og fremmest byrder på de lande, som havde balance i deres vinproduktion. Vi producerede faktisk mere eller mindre den samme mængde vin, som vi forbrugte.

Det andet spørgsmål, jeg gerne vil nævne, vedrører omstilling af vinmarkerne. Det er særligt uacceptabelt, at denne form for støtte falder i Ungarn. Kommissæren bør ikke være bange for, at hun åbner Pandoras æske. Det er meget bedre at tage en diskussion end at træffe uretfærdige beslutninger. Parlamentets beslutning giver den rigtige løsning, og den vil henstille til, at støtte til omstilling ikke bør være mindre end i 2007-2008 i nogen medlemsstat, og det ville være en god løsning.

Jeg støtter også bortfaldet af reglen om obligatorisk destillation af biprodukter, da det er en uøkonomisk og overflødig foranstaltning, som ikke er miljømæssigt bæredygtig.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er enig i, at vinordningen indtil nu har været dårlig, men samtidig er det yderst tvivlsomt, om denne vinreform er god. Der er mange spørgsmål, for det er indlysende, at denne reform er nødvendig, men den vil komme til at skade de fattigste vinproducerende regioner. Fordelingen af de nationale rammebeløb, som kommissæren omtalte, er til stor skade for de nye medlemsstater. Det er en diskriminerende vinreform, og den belønner dem, som indtil nu har fremstillet vin af dårlig kvalitet til destillation, fordi de under alle omstændigheder vil få deres penge.

Parlamentet har bevæget sig i den rigtige retning, og det endelige kompromis kunne komme til at bestå i, at to tredjedele vedrører området og mængden, og en tredjedel vedrører den historiske reference. Det vil være yderst nyttigt stadig at have mulighed for at øge alkoholindholdet med tilsætning af sukker. Markedsføring er en meget vigtig faktor, men dette må også sikres i Unionen. Jeg er fuldstændig enig i afskaffelsen af destillation, og det er reformens mest positive aspekt, men jeg må gentage, at disse penge vil gå til dem, som hidtil har produceret til destillation. Der er mangler ved rydningsstøtten, da den er mest tiltrækkende for de fattigste medlemsstater. Vi i de nye medlemsstater vil også skulle rydde vinstokke, der producerer vin af god kvalitet.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Hovedformålet med denne reform bør være at opnå bæredygtighed og større konkurrencedygtighed for Unionens vinsektor. Det er også vigtigt at styrke anerkendte europæiske vines stilling på markedet - vine, der har århundrede gamle traditioner bag sig - således at de ikke taber til vine fra den såkaldte nye verden. Dette markeds budget bør bruges bedre. Vi bør ikke tilskynde til destillation. I stedet bør vi fremme de europæiske vine for at generobre tabte markeder og vinde nye.

Jeg vil gerne nævne tre vigtige spørgsmål. For det første mener jeg, at vi må bevare status quo med hensyn til muligheden for at tilsætte sukker. For det andet vil jeg understrege, at status quo også skal bevares, hvad angår frugtvine. Det betyder, at det fortsat skal være muligt at bruge betegnelsen vin om frugtvine. Og for det tredje mener jeg, at minimumsniveauet bør forhøjes til 50.000 hl. Det ville stimulere produktionen og være med til at udvikle vinproduktionen i lande, som ikke producerer store mængder vin. Ændringen ville ikke få indvirkning på fællesskabsmarkedet for vin.

  Christa Prets (PSE). - (DE) Fru formand, fru kommissær! Som vi har hørt i dag, går vores vintradition hundredvis af år tilbage. Vi har i årtier forsøgt at forbedre vores vines kvalitet, og vores bestræbelser har haft stor succes, og det kan jeg som østriger også sige om mit eget lands bestræbelser og især bestræbelserne i min hjemprovins, Burgenland.

En del af denne succes kan imidlertid føres tilbage til anvendelsen af sakkarose, hvor det er nødvendigt. Hvis man skal højne sukkerindholdet i vin med koncentreret most fra andre regioner, vil det betyde en påvirkning og endog en ændring af vinenes karakter i vores region. Det kan vi bestemt ikke gå med til, og det ville heller ikke give mening for vores vinavlere, som i årevis har arbejdet med høje kvalitetsstandarder.

Det er utænkeligt at erstatte sakkarose som tilsætningsstof med koncentreret most som kompensation for, at man opgiver den meget dyre krisedestillation. Derfor mener jeg, at vi bør støtte den gamle kompromispakke, som bl.a. gør det muligt at bevare vores regionale vinkulturer og -traditioner.

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Fru formand, fru kommissær! Der er ingen tvivl om, at der er brug for nye spilleregler i vinsektoren. Den europæiske vinavl er den sidste del af vores landbrugspolitik, som stadig ikke har undergået en reform, og som stadig arbejder på baggrund af princippet om at "jo højere udbytte, jo flere penge fra Bruxelles". Det fører ofte til, at vinproducenterne satser mere på kvantitet end kvalitet, og det har ikke unddraget sig vores europæiske kunders opmærksomhed. De køber i stadig stigende grad vine fra Californien, Chile og Sydafrika i stedet for vores moraviske, tjekkiske, franske eller italienske vine. Vi bør støtte kvalitet og konkurrencedygtighed. Men det må ikke medføre diskrimination mod visse medlemsstater til fordel for andre. Hvis vi virkelig ønsker at samle enighed om en reform, kan denne ikke omfatte det foreslåede forbud mod anvendelse af roesukker som tilsætning til vin.

Alle vores lande har forskellige klimaer og forskellige traditioner. Det geografiske miljø i de lande, der ligge i de mere nordlige egne af Europa, adskiller sig markant fra sydens. Vi har et koldere klima, som ofte nødvendiggør tilsætning af sukker til vin. I mit land har vi i over 200 år anvendt sukker som tilsætning til vin, det er en traditionel fremgangsmåde. Kommissionen foreslår at forbyde tilsætning af sukker og i stedet erstatte det med koncentreret druemost. Koncentreret most koster mindst dobbelt så meget som sukker, hvis der ikke ydes tilskud, og det produceres desuden kun i få lande. Hvis vi skulle bruge koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost som tilsætning til vores vine, ville den skulle importeres fra andre lande, og det ville være i modstrid med et af de grundlæggende principper for den europæiske vinavl, nemlig at vinens herkomst skal defineres på grundlag af druens herkomst. Derudover ville det forhøje prisen på vinen og følgelig gøre den mindre konkurrencedygtig på markedet. Det ville efter min mening være diskrimination. Kommissionen er imod forsødelse af vine, men der er derimod ingen, der synes at have problemer med forsuring, dvs. tilsætning af vinsyre, især i de sydeuropæiske lande. Jeg vil gerne hæve mit glas med ægte vin og hylde en ægte reform uden diskrimination og favorisering.

  Formanden. - Jeg er bange for, at vin bør fremstilles af druer!

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Formålet med vinreformen er at fremme produktionen af acceptable vine af god kvalitet. Vi er glade for, at henstillingen stadig gør det muligt at øge alkoholindholdet ved hjælp af sukker i de områder, hvor dette er en traditionel fremgangsmåde. Der er gode vine i de nye medlemsstater, herunder Ungarn, og normalt producerer vi ikke overskud. Hvis en vin er af god kvalitet, har det ingen betydning, om den er fremstillet med tilsætning af sukker eller ej.

Men det er nødvendigt at modernisere og omstrukturere, for at vinene bedre kan sælges. Markedsføring og tildeling af et større nationalt rammebeløb spiller en særlig vigtig rolle med henblik på at investere i strukturændringer, især i de nye medlemsstater. Det er netop af den grund, at vi ikke kan acceptere, at en historisk baseret fordeling skal spille en fremtrædende rolle i udformningen af de nationale rammebeløb, hvilket ville føre til diskrimination og navnlig gavne de lande, som er ansvarlige for overproduktionen.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! EU er en vinproducent med stor global betydning. Ved at producere vin af høj kvalitet har Unionen sikret sig en dominerende stilling på verdensmarkedet. Men som følge af globaliseringen står den europæiske vinproduktion over for truslen fra billig vinimport fra USA, Sydamerika, Australien og New Zealand.

Billigere vine fra tredjelande bringer måske glæde til de europæiske forbrugere, men de giver de europæiske producenter hovedpine. På grund af højere produktionsomkostninger vil de europæiske producenter skulle kæmpe på et fuldstændig åbent marked, og det er derfor, at det er nødvendigt at reformere vinsektoren.

Vinsektoren har fået tildelt 1,3 milliarder i EU-budgettet. De penge skal bruges positivt til at højne vores vines kvalitet og tiltrækning samt til forskning og udvikling i denne sektor.

Vindyrkning i Slovakiet har en lang historie bag sig, og det har altid været og er stadig et vanskeligt erhverv. Vingrossisterne lægger pres på producenterne, for at de skal sænke priserne, og de kan så til gengæld ikke betale vinavlerne ordentlige priser for deres druer. Der er en legitim frygt for, at vinavlerne for at overleve vil lade sig friste af tilskud til destruktion af deres vinmarker. Der er fare for, at vinmarker vil blive ødelagt i områder uden overskudsproduktion af vin.

Det ville være politisk uigennemførligt at forsøge at begrænse rydningen til Sydeuropa, hvor der er overskud, og hvor disse afhjælpes via støtte til krisedestillation. Det samme gælder, hvis man bare forbød tilsætning af sukker i Nordeuropa. I Slovakiet, som i Tyskland og Østrig, har vi en meget lang tradition med tilsætning af sukker til vin.

Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Castiglione, som har indtaget en afbalanceret holdning i et så følelsesladet spørgsmål som vin. Det er lykkedes ham at forhandle sig frem til et levedygtigt kompromis, som tager hensyn til alle de forskellige aspekter i vinsektoren. Overordnet har han bestræbt sig på at forlige alle producenters interesser både i nord og i syd. Kun en god reform af vinsektoren kan være med til at bevare de bedste vinfremstillingstraditioner i EU, styrke sociale strukturer og øge landdistrikternes kvalitet og tiltrækning og samtidig beskytte miljøet. Jeg er sikker på, at besøgende til vores forskellige vinregioner i Europa vil sætte pris på og nyde smagsprøver af de karakteristiske vine, der er fremstillet af lokale druer.

  Christine De Veyrac (PPE-DE). - (FR) Fru formand, fru kommissær! Ja, vi ønsker en reform af vinsektoren, men er de midler, Kommissionen foreslår, de bedst egnede? Set fra Bruxelles' synspunkt er det forståeligt at bruge en matematisk ligning mellem et fald i produktionen og et fald i antallet af producenter, men set fra det sydvestlige Frankrig, sletterne i Italien, de spanske og portugisiske kyster, kan jeg forsikre kommissæren om, at synspunktet ikke er det samme, og dette er et spørgsmål, som ikke bør betragtes med økonomers briller. Vindyrkning betyder mænd og kvinder, som lever af frugten af deres arbejde. Vin er deres levebrød, og vi kan ikke skubbe dem ud af døren uden at bekymre os om, hvad de skal leve af. Hvad er desuden logikken i at rydde på den ene side, og på den anden side foreslå en fuldstændig liberalisering af plantningsrettighederne i 2013?

Jeg har et andet spørgsmål. Hvorfor fjerne dette reguleringsmiddel, når vi ikke har nogen sikkerhed for, hvordan markedet vil udvikle sig? Hvis vi virkelig ønsker at bekæmpe overproduktion, vil jeg foreslå, at vi beordrer illegale beplantninger ryddet først. For Kommissionen ved lige så vel som jeg, at der er ret så mange af dem i Europa.

Denne betænkning indeholder også bestemmelser om at indlemme en bredere vifte af foranstaltninger i de nationale støtteprogrammer. Det er godt, da Kommissionens forslag på det punkt er meget restriktivt. Derfor er jeg ked af utilstrækkeligheden i afsnittet om kriseforebyggelse. Vi ved, at vinproduktionen er udsat for årlige udsving afhængig af vejrforholdene, og kriseforebyggelsesforanstaltninger vil kun være et led i mildningen af disse udsving.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at jeg forstår ordførerens forsigtighed i spørgsmålet om tilsætning, som er et følsomt spørgsmål, men det er beklageligt, at man ikke har foreslået at tillade en kombination af forskellige tilsætningsmetoder, som ville gøre det muligt for producenterne at begrænse anvendelsen af sakkarose.

Med hensyn til resten af betænkningen synes den generelle holdning at gå i den rigtige retning, og jeg støtter ordførerens fremragende arbejde.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg kan høre, at De og resten af medlemmerne af Europa-Parlamentet udviser stor interesse for den europæiske vinsektors fremtid. Jeg har ikke nok tid til på dette stadie at gå i detaljer, og vi har allerede haft en indgående drøftelse i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, så jeg vil blot lade det blive ved et enkelt budskab om vinreformens fremtid.

Det er på tide at indgå en aftale. Jeg er overbevist om, at reformen vil gøre en kæmpestor forskel for vores vinsektor, og det er på tide at indgå en aftale, for som det så rigtigt er blevet sagt i dag, oplever vi en stigning i importen, en stigning i produktionen, samtidig med at vi ser et fald i det interne forbrug. Det er på tide at indgå en aftale, for vi kan bruge vinsektorens budget meget mere intelligent eller meget bedre, end det er tilfældet i dag, på en måde som vil styrke sektoren og også forekomme rigtigere i offentlighedens og skatteborgernes øjne.

Jeg mener, at en aftale er inden for rækkevidde, men jeg vil naturligvis understrege, at det skal være den rigtige aftale. Vi lever i den virkelige verden, og jeg har udvist stor fleksibilitet i forbindelse med mange af mine oprindelige forslag, men jeg vil ikke tillade, at slutproduktet bliver udvandet så meget, at det mister sin smag og sin værdi. Det kompromis, vi når frem til, må give os en reform, som er dette navn værdigt, og det må give os en reel chance for at nå de målsætninger, vi har sat os.

Vi kan styrke vores vinsektors konkurrencedygtighed, vi kan opnå større ligevægt mellem udbud og efterpørgsel, og vi kan foretage store forbedringer i etiketteringsreglerne og mange andre spørgsmål. Det kan vi alt sammen gøre på en sådan måde, at vinproduktionen forbliver en juvel i det europæiske landbrugs krone, som fru Herranz García så rigtigt sagde det i dag.

Det er ikke det rigtige tidspunkt nu til at komme med undskyldninger for ikke at handle og lade nye muligheder slippe os af hænde. Det er nu, at tiden er inde til at anbringe vinsektoren på det rette spor, et spor, der kan føre til nye succeser. Jeg ved, at jeg kan stole på, at beslutningstagere, hvis hjerte banker for vinsektoren, vil gøre, hvad der er rigtigt, og jeg ved, at jeg kan regne med Europa-Parlamentets samarbejde. Jeg vil gerne takke Dem alle, og igen især hr. Castiglione, for at have udført denne vanskelige opgave og samlet alle de forskellige opfattelser i Europa-Parlamentet.

  Formanden. - Tak, fru kommissær. Jeg har i dag tilladt mig at fremsætte en bemærkning fra tid til anden, da vi ikke mangler tid. De ramte hovedet på sømmet. Da jeg var lille, var jeg lige ved at dø af at indånde dampen fra druer, som blev stampet i et stort kar, så der er en tæt forbindelse mellem liv og død.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (Artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Italien og de italienske medlemmer af Parlamentet har altid forsvaret det europæiske projekt af hensyn til de sociale rettigheder, forbrugerbeskyttelsen og vores borgeres livskvalitet. Den europæiske landbrugspolitik kom i stand for at støtte vores landbrugere og for at højne de europæiske produkters kvalitet og dermed styrke EU's stilling på verdensmarkedet.

Men i dag har vi i afstemningen om en reform af vinmarkedet taget adskillige skridt tilbage i denne sektor, især i Middelhavslandene og -regionerne, som Europa skylder det omdømme og den succes, som de europæiske vine møjsommeligt har erhvervet sig på verdensplan. Støtte til sukkertilsætning uden at man kræver angivelse af det på etiketten til oplysning af forbrugerne, rydning i stedet for genopretning af jorden, tilladelse til overførsel af plantningsrettigheder i hele EU: Det er alt sammen noget, som vi europæere og især vi italienere finder uacceptabelt, fordi det vil skade omdømmet og kvaliteten for et af de produkter, som er den bedste repræsentant for det europæiske landbrugs kvaliteter verden over. Jeg håber, at mine kolleger i Rådet vil kæmpe bedre for at forsvare vores vine og vores vinavlere.

  Robert Navarro (PSE), skriftlig. - (FR) Kommissionen finder det virkelig vanskeligt at opgive de stereotype fremgangsmåder, som de uden forskel anvender på alle sektorer. Man kan ikke behandle vin som reservedele til biler eller som et hvilket som helst industriprodukt. Det er et produkt, som former regioner, kulturer og livsstile.

Med hensyn til reformen af markedsordningen må den, hvis den er nødvendig, bevare Europas vinsektor, ikke skaffe sig af med den eller forvandle den til ugenkendelighed. Den må støtte vinproducenternes omstilling - især den deraf følgende omstrukturering af sektorer - og give dem de nødvendige midler til at generobre det indre marked. Restriktionerne for plantningsrettigheder bør heller ikke ophæves. De sikrer kontrol med produktionen og konstant kvalitet. Med hensyn til redskaberne til krisestyring, og hvis Parlamentet forbedrer situationen i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, kan jeg kun sige, at jeg beklager, at det ikke længere er muligt at bruge krisedestillation - som, hvis den er obligatorisk, ikke vil skabe de overskud, vi ser nu - til at klare en midlertidig krise.

8. Den fælles landbrugspolitik: direkte støtte, støtteordninger og støtte til udvikling af landdistrikterne (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jan Mulder for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (KOM(2007)0484 - C6-0283/2007 - 2007/0177(CNS)) (A6-0470/2007).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at takke Parlamentet for dets indsats i forbindelse med denne rapport og naturligvis især ordfører hr. Mulder og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Fra flere samtaler ved jeg, at hr. Mulder følger dette emne nøje, og mine embedsmænd og jeg har omhyggeligt vurderet de forskellige ændringer, der er foreslået. Jeg har med stor interesse læst den betænkning, hr. Mulder har udarbejdet. og jeg påskønner i høj grad den stærke og engagerede interesse, som hr. Mulder og Europa-Parlamentet viser dette emne. Jeg påskønner også den støtte, som ordføreren i sin betækning gentagne gange har udtrykt for krydsoverensstemmelse.

Som jeg flere gange har nævnt, er dette system rigtigt og nødvendigt, og vi må nødvendigvis bevare det, hvis vi ønsker, at samfundet støtter vores betalinger til landbruget. Jeg ved, at vi har helt samme opfattelse.

Jeg kunne i store træk erklære mig enig med begrundelsen, der ledsager dændringsforslagene i betænkningen. Især kan jeg tilslutte mig behovet for at opnå det enklest mulige system, uden at dets effektivitet udvandes. Jeg mener, vi har opfyldt dette mål langt hen ad vejen med forslaget vedrørende kontrol og sanktionssystemet. Vi har naturligvis muligheden og chancen for at forsætte dette arbejde i vores sundhedstjek, hvor vi primært vil fokusere på omfanget af anvendelsen af krydsoverensstemmelsessystemet.

Hvad angår de ændringsforslag, der er fremsat til vores forslag til Rådets forordning, skal vi alle huske på, at diskussionerne gik meget højt i Rådet. Vores oprindelige forslag har udviklet sig, og vi har nu en kompromistekst, som Kommissionen er blevet enig om, der er resultatet af intense diskussioner.

Det portugisiske formandskab har så vidt muligt reflekteret de idéer, De har fremlagt under udarbejdelsen af Deres rapport, i kompromiset.

Jeg mener ikke, at de konkrete ændringsforslag til lovbestemmelserne, De nu foreslår, er relevante for Rådets forordning, som vi diskuterer netop nu: Nogle af dem vedrører kontrolregler, som ligger inden for Kommissionens kompetence, og som allerede nævnt vil de nye bestemmelser fra Kommissionen blive endeligt godkendt i nær fremtid.

Jeg tror, hr. Mulders vigtigste punkter er medtaget, og dette er især tilfældet for den forbedrede fleksibilitet, at medlemsstaterne skal tilpasse kontrolsystemet til deres administrative organisation. Vi har endvidere udvidet muligheden for forudgående varsel af kontroller betydeligt.

Andre parlamentsforslag er blevet diskuteret i dybden af Rådet, og kompromiset afspejler alle disse forskellige meninger. Der er mulighed for at komme af med 10-måneders-reglen - jeg mener, det er en langt bedre idé at fastlægge en dato - opfølgning for de minimis- og mindre overtrædelsessager samt indfasning af fuld krydsoverensstemmelse for de nye medlemsstater, der anvender det forenklede system. Vi vil holde fast ved denne kompromistekst, som blev forhandlet meget grundigt.

Endelig vil vi benytte os af lejligheden til at diskutere vores forslag om at udvide perioden for forlængelse af det generelle arealbetalingsordningssystem (SAPS); denne mulighed får vi under drøftelsen af sundhedstjekket. Som De formentlig har lagt mærke til, mener jeg personligt, at dette er en god idé.

Jeg vender tilbage med endelige bemærkninger.

  Jan Mulder, ordfører. - (NL) Fru formand! Efter kommissærens indledning er der ikke behov for yderligere forhandling, men jeg vil alligevel gerne kaste lidt lys over Udvalget om Landbrug og Udviklings af Landdistrikters stilling.

Det første element er krydsoverensstemmelse. Jeg ved ikke, hvad det hedder på andre sprog, men vi har taget ordet til os på hollandsk. Det er et velkendt udtryk blandt landmændene. Vi støtter dette i høj grad, for som kommissæren netop sagde: Det er et vigtigt aspekt inden for landbrugsproduktion, og vi mener, at det er forsvarligt, fordi det stiller krav til landbrugsproduktion, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre, at produkter fra landbruget er egnet til konsum. Vi går ud over dette med alle typer direktiver: habitat- og fugledeirektiver, miljødirektiver, standarder for dyrevelfærd osv.

Det store spørgsmål her er: Hvordan skal disse kontroller gennemføres? Hvad kontrollerne angår, mener jeg, at det er vigtigt at opnå en udbredt støtte og forståelse for krydsoverensstemmelsessystemet blandt landmænd, da vi får flere og flere reformer. Det fremmes ikke, hvis metoderne er for bureaukratiske, som tilfældet er i øjeblikket. Hvad kan vi ændre på dette område?

For det første er der i øjeblikket for mange kontrolorganer i de enkelte medlemsstater, og de aflægger også stadig besøg på forskellige dage. Denne rapport overbeviser os om, at antallet af kontrolorganer skal holdes på et minimum, at kontrollerne bør udføres på én dag, og at landmændene skal have besked om besøget i rimelig tid på forhånd. Hvor lang tids varsel, de skal have, afgøres med afstemningen i dag.

Vi mener også, at der skal være en de minimus-bestemmelse for mindre overtrædelser, for ubetydelige overtrædelser: Myndighederne må ikke slå for hårdt ned i sådanne tilfælde. Man kan ikke finde fejl ved alting, og landmændene bør endvidere ikke straffes to gange for noget, der er omfattet af såvel europæisk som national lov. Det ville betyde betaling af to bøder, og det er vi imod.

Et vigtigt punkt i denne betænkning - og jeg tror, at Kommissionen også går ind for det - er, at mange ting, som kontrolleres af myndighederne ved krydsoverensstemmelse, også kontrolleres af private virksomheder. Hvorfor skal vi have to kontrolsystemer? Hvorfor er det ikke sådan, at når en privat virksomhed kontrollerer noget, så siger de offentlige myndigheder: "Fint! Vi kontrollerer jævnligt den private virksomheds registreringer, og hvis de er i orden, behøver vi ikke selv at kontrollere på gårdene fremover." Det kunne gøre en kæmpeforskel, også set fra landmandens perspektiv. Jeg tror, det kunne give et fremragende samarbejde med private virksomheder.

Vi er imidlertid enige med Kommissionen og Rådet om, at 10-måneders-reglen skal afskaffes. Jeg mener, at fristen for indsendelse af ansøgninger i medlemsstaterne er en vejledende data for ansøgningen om støtte.

Vi i Landbrugskomitéen finder det fornuftigt, at de nye medlemsstater også får ekstra tid til tilpasning, og vi har sagt, at når de efterhånden får 100 % landbrugsstøtte, skal de også overholde krydsoverensstemmelsesreglen fuldt ud. Vi kender ikke fremtiden for systemet, men vi ved, at det i øjeblikket er utrolig dyrt.

Ville det være muligt for Kommissionen at fremlægge et groft overslag over, hvad det koster at indføre det i hver medlemsstat, hvordan omkostningerne i de enkelte medlemsstater er i sammenligning, og hvordan omkostningerne hænger sammen med de samlede udgifter i forbindelse med krydsoverensstemmelse? Denne undersøgelse kunne også give anledning til forskellige muligheder for, hvordan det kan gøres billigere via samarbejde med private virksomheder.

Løseligt anslået er der i øjeblikket omkring 18 direktiver, som landmændene skal følge for ikke at få deres indkomststøtte beskåret. Og der kan komme flere til, f.eks. er et jordbundsdirektiv under forberedelse. Kommissionen burde undersøge, om ikke det var muligt at reducere antallet, og jeg har et eller to direktiver i tankerne.

Det er latterligt, at vi har både et nitratdirektiv og et grundvandsdirektiv. Ifølge grundvandsdirektivet er det tilladte nitratindhold 50 mg pr. liter (hvis det overskrides, bliver man pålagt bøde); nitratdirektivet siger 1,7 kvægenhed pr. hektar. Vi skal have enten det ene eller det andet, men ikke begge to. Det er for meget af det gode, et af dem skal sløjfes, og jeg foreslår, at det bliver nitratdirektivet.

  Mairead McGuinness, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) - Fru formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hendes bemærkninger her i formiddag og også hr. Mulder for hans samarbejde i forbindelse med denne betænkning.

I sidste uge stillede et RTE-tv-program (som jeg engang redigerede og præsenterede) det yderst enkle spørgsmål: "Hvor mange inspektører kræver det at gennemgå en gård?" Hos en enkelt landmand, Eamon Healy i Redcross, Wicklow amt, tog det syv kontroller og ni inspektører tre måneder at gennemgå hans gård! Jeg mener under alle omstændigheder, at det kontrolniveau er overdrevent og højst uvelkommen på en aktiv og travl gård. Jeg synes, det siger meget om behovet for en radikal ændring af den måde, krydsoverensstemmelseskontroller udføres på på gårdene og også behovet for - som hr. Mulder sagde - at strømline de mange forskellige kontroltyper, hvad enten de udføres af en medlemsstat eller en privat virksomhed eller kræves af EU.

Omkring 68 % af tilfældene med manglende efterlevelse anses for at være af mindre betydning, men medfører dog sanktioner, og vi mener, der er behov for fleksibilitet i den forbindelse. Jeg mener ikke, der bør idømmes sanktioner på under 250 euro. Jeg ved, at Kommissionen har andre idéer, men jeg håber, den kan overbevises af vore argumenter.

Over 70 % af tilfældene drejer sig om tab af et øremærke eller et mindre identifikationsspørgsmål, som ikke udgør problemer eller risici for menneskers eller dyrs sundhed, og vi mener, at der er behov for større fleksibilitet i forbindelse med netop dette problem. Tingene skal stå i forhold til hinanden. Jeg mener, vi skal give landmændene et varsel. Mange er deltidslandmænd, og ved at give dem et varsel kan de lægge planer for en kontrol. De kan ikke nå at ændre meget på gården inden for et kort tidsrum.

Vi skal være praktiske. Jeg tvivler meget på, at Eamon Healy, den landmand, jeg lige nævnte, har kendskab til vores forhandling her i formiddag. Jeg tror ikke, han er logget på og lytter. Men jeg ved, at han vil være meget interesseret i at kende resultatet af vores arbejde og af vores afstemning. Han ønsker ikke syv kontroller eller ni inspektører på sin gård i tre måneder, og han fortæller os, at vi bliver nødt til at strømline den måde, vi udfører vores arbejde på. Jeg synes, vi skylder både ham og andre landmænd at arbejde videre med det.

  Bernadette Bourzai, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at lykønske hr. Mulder og takke ham for hans arbejde og også for hans metodik og de forskellige høringer, han har gennemført.

Hans betænkning om gennemførelse af krydsoverensstemmelse for landbrugsstøtte har bekræftet en opstartsfase i anvendelsen af dette temmelig komplicerede system. Formålet er at øge accepten bland de vigtigste deltagere. Den anbefaler, at der skelnes mellem anliggender, der opstår på baggrund af fællesskabsrammer og dem, der er underlagt national gennemførelse. Den understreger vigtigheden af subsidiaritetsprincippet, bestemmelserne og krav tilpasset risici og lokale behov, men også vigtigheden af en fælles struktur, der garanterer europæiske landmænd ens behandling.

Dette dobbelte regelniveau har gjort det yderst vanskeligt at gennemføre systemet. Landmændene har fået utilstrækkelige oplysninger, risikokriterierne har ikke været anvendt ret hyppigt, styre-, kontrol- og reduktionssystemet er for kompliceret; sager med mindre forseelser er ikke overvejet grundigt nok, kontrolhyppigheden er ikke harmoniseret, og varslinger af kontrolbesøg udgør et problem.

Personligt ønsker jeg ikke at sætte spørgsmålstegn ved tanken om krydsoverensstemmelse, som giver et svar på vores samfunds retmæssige forventninger: Respekt for miljøet, sporbarhed, fødevaresikkerhed og gennemsigtighed. På den anden side vil jeg gerne fremhæve den tunge byrde af bestemmelser, vanskeligheden af at efterleve dem i praksis og den negative opfattelse, visse landmænd har af disse, fordi de tror, at der sættes spørgsmålstegn ved deres professionalisme og viden. Jeg vil derfor gerne understrege behovet for forenkling.

Kommissionens meget begrænsede forslag skuffede mig, og jeg håber, at Parlamentets forslag overtages, og at Kommissionen kommer frem med nogle mere ambitiøse forslag under sundhedstjekket.

Jeg vil gerne understrege, at jeg er fuldstændig uenig i den kompensationslogik, at europæiske landmænd skal modtage landbrugsstøtte, fordi de er underkastet strenge produktionsbetingelser (dyrevelfærd, miljøspørgsmål, veterinære fremgangsmåder). Støtte til landbruget ville i en vis grad give fair play, hvad angår konkurrencen med landmænd i tredjelande, som ikke er underkastet samme produktionsforhold, men jeg mener, at landmændene skal respektere nogle produktionsregler til gengæld for modtagelsen af offentlig støtte. Der bør være en regulær kontrakt mellem landmænd og EU. Vi må på en eller anden måde ændre begrænsning til kontrakt.

Det glæder mig derfor, at mit ændringsforslag om dette anliggende blev vedtaget, og at landmanden også skal acceptere at opfylde kriterier vedrørende folkesundhed, dyrevelfærd og respekt for miljøet, når han indgiver sin enkelte ansøgning og erklærer området egnet til landbrugsmæssige formål.

Reduktionerne i betalingerne må varieres, afhængigt af om den manglende efterlevelse skønnes at være tilsigtet eller er et resultat af uagtsomhed. Det lå mig også meget på sinde, at sanktionen skulle stå i forhold til vigtigheden af de aktiviteter, der påvirkes af gårdens manglende efterlevelse, især hvor der er blandet afgrøde og landbrug med husdyrbrug.

Landmænd i de forskellige medlemsstater skal også være forpligtet til at overholde samme regler, og det er derfor vigtigt at sikre en harmonisk omstilling til de styrekrav, direktiverne opstiller. Jeg hilser også tilpasningstiltagene for de nye medlemsstater velkommen.

På den anden side: Selv om jeg går ind for indførelsen af en grænse, over hvilken medlemsstaterne kan beslutte sig for ikke at reducere den direkte støtte, de minimis-grænsen, så er jeg helt imod at hæve grænsen til 250 euro som foreslået i ændringsforslag 16. Hvis dette blev tilfældet, ville de fleste overtrædelser, der medfører en reduktion af støtten, ikke blive sanktioneret, og krydsoverensstemmelsessystemet for støtte ville ikke give mening. Jeg beder jer derfor om at støtte hr. Mulders ændringsforslag 31, der foreslår en grænse på 100 euro, et kompromis, jeg mener, kan accepteres af alle.

  Nathalie Griesbeck, for ALDE-Gruppen. - (FR) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil også gerne takke vores kollega Jan Mulder for hans betænkning i dag og for hans metodik. Det glæder mig, at Parlamentet ser på krydsoverensstemmelsesmekanismerne for støtte inden for den fælles landbrugspolitik, som siden den store reform i 2003 har vist begrænsningerne ved et system, hvis regler ofte er alt for udpenslede, og som har gjort landmændene til en slags ad hoc-embedsmænd inden for den europæiske administration, mens de rent faktisk udfører en opgave, der er vigtig for menneskeheden: at brødføde os.

Reformen i 2003 er et umiskendeligt skridt fremad, som burde hjælpe landbrugssektoren med at beskytte miljø og sundhed, og det var i denne ånd, at vi i 2005 stemte for den nye ELFUL-forordning, der erstattede garantidelen af EUGFL.

Jeg deltager i forhandlingen i dag som permanent ordfører på strukturfondene for Budgetudvalget for at understrege - i lighed med mange af mine kolleger - hvor vigtigt det er at reducere overdreven bureaukrati i forbindelse med styringen af disse fonde. Hvad angår budgettet, mener jeg for det første, at det er af afgørende betydning, at alle deltagere i landbrugsøkonomi og udvikling af landdistrikter, de vigtigste garanter for miljøbeskyttelse, reducerer nytteløse administrative byrder, så de kan fokusere på det vigtigste, nemlig at arbejde videre på at opnå det kvalitetslandbrug, vi forventer, og samtidig et miljøvenligt landbrug.

For det andet vil jeg også gerne se, at kontrollerne fokuserer på to ting, som er yderst nyttige til sikring af et relevant forhold mellem udgifter og indtægter. Jeg mener, det er af afgørende betydning, at de regler, vi opstiller, ikke hindrer brugen af de tilgængelige kreditter, som vi kæmper så hårdt for i hver forhandlingsrunde med medlemsstaterne i Rådet. Det er ikke normalt at se et sådant underforbrug af bevillinger i slutningen af 2007.

Jeg agter derfor at stemme for alle de foranstaltninger, der tilsigter en reduktion af den administrative byrde.

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! på vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg gerne udtrykke min støtte til Jan Mulder. Det problem, der har ligget til grund for betænkningen, har været at sikre, at krydsoverensstemmelsesprincippet og de dertil hørende kontroller ikke straffer landmænd uretfærdigt.

Landbrug er ikke bare endnu en økonomisk aktivitet. Det har en specifik social rolle. Betalinger, der er betinget af opfyldelsen af mange miljøkrav, er ikke blot en fordel for landbrugere, men for hele samfundet. Betalingernes brede sociale rolle skal hele tiden understreges. En stor del af samfundet er ikke klar over denne rolle og bør have den forklaret.

Jeg vil gerne sige noget meget vigtigt. Vi kræver, at landbrugerne efterlever krydsoverensstemmelsesprincippet. Vi pålægger dem betingelser. Vi bør pålægge dem, der eksporterer landbrugsprodukter til Europa de samme betingelser. Især bør kravene vedrørende dyrevelfærd uden undtagelse pålægges al import. Både økonomiske og humanitære interesser kræver dette.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren, som har påtaget sig et stort arbejde, også selv om Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikters stilling ikke vedtog alle hans forslag. Det er ærgerligt. Jeg vil ikke gå i detaljer her, men blot generelt sige, at det bindende krav naturligvis er i overensstemmelse med loven. Efter ophævelsen af sammenkædningen mellem produktionsmængder og støtte er den nye funktion, at denne overensstemmelse med loven nu udgør basis for præmiebetaling.

Dem, der ikke modtager præmier, kan ikke få dem beskåret. Producenterne kan blot undlade at ansøge, men de skal stadig overholde loven. Fru McGuinness! Når De taler om syv kontroller og ni inspektører - eller omvendt - burde De tage det op med Deres egen nationale regering, for det er op til medlemsstaterne at fastlægge, hvordan inspektionerne udføres, og hvis der ikke sker en koordinering, fordi flere forskellige administrative organer er ansvarlige for at håndhæve specifikke love, og hver myndighed udsender sine inspektører separat og derved pålægger landmænd endeløse byrder, så er det ikke en sag for EU, men for medlemsstatens egen nationale regering. Hvis det afklares, ville alt være godt.

Jeg mener, der er et alvorligt behov for at gøre disse fonde betingede. På Kongressen hørte vi nogen sige, at disse er landbrugerenes fonde. Nej, de er ikke landbrugernes fonde: De bevilges til landbrugere. Misforstå mig ikke, det er korrekt, at disse fonde skal tildeles, men det er også korrekt, at samfundet forventer, at de gives til dem, der opfylder bestemte betingelser.

Jeg har netop selv haft kontrol. Der mødte to personer, som i forvejen havde varslet deres besøg. Selv om jeg ikke selv fik mulighed for at vælge tidspunktet for besøget, blev jeg underrettet om det, de kom til tiden, og det hele gik problemfrit. Selvfølgelig skal disse kontroller også bruges til at udvikle en rådgivende service, der kan hjælpe landbrugerne ved at oplyse dem om, hvordan de bedst overholder og anvender loven på deres gårde.

Som De ved, blev dette sat i gang på Parlamentets initiativ, så muligheden foreligger. Gør det obligatorisk for medlemsstaterne, så kommer vi endnu et skridt fremad.

  Jacky Hénin, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! I teorien var formålet med den fælles landbrugspolitik at garantere fødevaresikkerhed, stabilitet i EU-produktionen og -priserne og samtidig en anstændig indkomst for landbrugerne. Ud fra dogmet om brutal konkurrence udgør den fælles landbrugspolitik 2003 og dens støtteafkoblingssystem uheldigvis endnu et skridt mod skrinlæggelsen af disse mål, selv om de er afgørende europæiske komponenter.

Berettigelser til enkeltbetalinger bidrager til de alvorlige vanskeligheder inden for sektorer såsom vin, mælk, kød, rødbeder, frugt og grøntsager. Rettighedernes miljømæssige krydsoverensstemmelsesprincip er ikke andet end et kneb, der er udtænkt for at sælge denne reform til bohemer, der udgiver sig som miljøforkæmpere, fordi det er moderne. Hvordan kan vi overhovedet forestille os, at det er muligt at øge vores beskyttelse af miljøet ved at stimulere konkurrencen inden for landbrugssektoren og samtidig reducere priserne på fødevarer? De to krav modsiger hinanden: Det er ikke muligt at kombinere lavere produktionsomkostninger med en udvidelse af miljøkravene.

På samme måde ville den umiddelbare konsekvens af afkobling af præmien for at holde ammekøer være, at de naturlige, kulstofabsorberende enge, som er særligt effektive i kampen mod drivhusgasemissioner, forsvandt.

Beskyttelse af planeten og opretholdelse af produktionen af europæisk kvalitetskød betyder, at denne afkobling må afvises. Sagt mere generelt: Det, vi har rent faktisk har behov for, er en anden landbrugspolitik.

  Jeffrey Titford, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Ördførerens begrundelse er belærende, fordi den skildrer krydsoverensstemmelse som en betingelse for fortsat offentlig støtte og fortæller os, at landmændene nu betales for at "efterleve EF-forskrifter på områderne miljø, offentlighed, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd". Endvidere udtrykker den, at sådanne krav er meget strenge sammenlignet med standarder i resten af verden.

Det sammenfatter fint det, der er i vejen med EU's holdning til landbruget med et aggressivt tilsynsregime, som leder landmændene væk fra deres naturlige område - at producere fødevarer - og gør dem til vogtere af miljøet, eller det denne betænkning kalder politik for udvikling af landdistrikter, hvilket alt sammen øger deres omkostninger betydeligt og reducerer udbyttet. Det har også haft den effekt, at landbrugerne indirekte konkurrerer om midler med institutioner såsom nationalparker og naturområder, som ikke er deres naturlige konkurrenter.

Jeg er klar over, at hensigten med dette forslag er at forenkle krydsoverensstemmelse, fordi det åbenlyst indrømmes, at det har skabt en tung bureaukratisk byrde for landbrugerne og for medlemsstaterne, som skal håndhæve den. Det er min påstand, at det fra starten af var en dårlig idé, og at forenkle den er blot en lappeløsning, ikke en kur. Som vanligt i EU-sprogbrug betyder "forenkling" mere standardisering og mere kontrol fra Kommissionens side. Heller ikke her lader de store naturlige forskelle på tværs af den store klimaspredning inden for EU sig bruge til en sådan standardisering. Denne betænkning forkynder højlydt og entusiastisk det synspunkt, at krydsoverensstemmelse er et vigtigt middel til retfærdiggørelse af offentlig støtte til landmænd. Jeg tvivler på, at så meget som en enkelt procent af offentligheden har hørt om krydsoverensstemmelse endsige forstår, hvad det betyder. Hvis vi vil opnå virkelig forenkling, skal vi afskaffe krydsoverensstemmelse helt og aldeles og lade landbrugerne fortsætte med det, de er bedst til, nemlig at dyrke afgrøder og opdrætte kvæg.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Landbrugere er ikke urimelige mennesker, og generelt er de heller ikke uærlige, men krydsoverensstemmelse behandler dem ofte uretfærdigt med bøder, der er ude af proportion for mindre overtrædelser og kontroller uden forudgående varsel. Vi har alle hørt, at 68 % af alle tilfælde af manglende overholdelse klassificeres som mindre tilfælde, og alligevel er de sanktioner, der pålægges, alt for ofte lammende for en kæmpende landbruger. Uensartetheden i administrationen af krydsoverensstemmelse i de forskellige lande øger den uvilje, der er opbygget hos nogle.

I mit valgkreds i Nordirland har vi et særligt problem med dobbelte marker, hvilket skyldes vores jordforpagtningssystem. I stedet for en pragmatisk søgning efter en løsning har vi set klodset stivhed. Meget af skylden ligger hos det lokale landbrugsministerium, men både det - og Bruxelles - kunne have gjort mere for at løse problemet. Så på den videre vej frem opfordrer jeg indtrængende til forenkling og fleksibilitet tilsat en god portion god gammeldags fornuft som erstatning for nogle emsige bureaukraters manglende fleksibilitet.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne byde betænkningen i dag velkommen og lykønske ordføreren med hans arbejde.

Krydsoverensstemmelse og dens gennemførelse i medlemsstaterne er af afgørende betydning. Vi må ikke lade hinanden - og de enkelte medlemsstater - foretage deres egen fortolkning. Når man lytter til, hvad fr. McGuinness og hr. Graefe zu Baringdorf har sagt her i formiddag, viser det, at medlemsstaterne fortolker på hver deres måde. Vi skal have gjort fortolkningen korrekt i alle medlemsstater, og vi må insistere på, at alle medlemsstater gennemfører dette direktiv rigtigt og korrekt.

Landbrugere har behov for og kræver mindre kontrol, ikke mere. Når der foretages kontrol, skal der gives et tilstrækkeligt varsel på forhånd. Det er efter min mening vanvid at idømme landbrugere bøder for den mindste detalje; Det sker allerede. Landbrugere bør gives en frist til at bringe evt. identificerede problemer i orden, de skal ikke bare have at vide, at de har gjort sig skyldige i en forsømmelse og vil blive straffet. Der er et stort behov for at reducere bureaukrati og papirnusseri inden for landbruget. Krydsoverensstemmelse må ikke gå hen og blive et system, der gør det muligt at straffe og overvåge landbrugere. Vi skal være der for at hjælpe landbrugere og tilbyde råd om, hvordan de kan gøre tingene bedre. Krydsoverensstemmelse kan fremme det godes sag, og dem, der udfører kontrollerne, skal uddannes tydeligt og korrekt heri og kende deres ansvar.

Ja, hr. Graefe zu Baringdorf har ret. Jeg havde en kontrol på mit landbrug, der varede syv timer. Den eneste fejl, der blev fundet, var, at en lille del af det ikke længere blev anset som værende dyrkbart område, og vi havde bygget et hønsehus på området uden at oplyse om det. Altså en så lille forglemmelse - etablering af en hønsegård på sit landbrug og ikke have oplyst om det inden for en periode på 12 måneder - det er efter min mening ikke noget, man bør straffes for. Der bør gives tilladelse til at bringe forholdet i orden så hurtigt som muligt.

  Francesco Ferrari (ALDE). - (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg synes, at hr. Mulders betænkning udgør en beundringsværdig indsats for at forbedre landbrugspolitikken i Europa.

Landbruget har større og større bevågenhed i Europa. Når man husker på, at halvdelen af grundarealet i EU er udlagt til landbrug, så mener jeg, at betingelserne udgør et af de vigtigste politiske signaler, der forklarer ønsket om at bekræfte vores støtte til landbrugssektoren, og gør samtidig støtten afhængig af respekt for miljøet. Jeg vil gerne understrege den måde, hvorpå disse regler står i forbindelse med vores borgere, med forbrugere: Vi har her et meget stærkt middel til at øge bevidstheden om et så aktuelt emne som miljøbeskyttelse.

Jeg tilslutter mig ordførerens bestræbelser på at forenkle betingelserne. Efter min mening giver det så sandelig bagslag at kræve en urimelig indsats fra landbrugerne for at overholde loven. Ved at indføre nye spørgsmål såsom klimaændring, biobrændstof, vandressourcer og risikostyring har Kommissionen givet udtryk for sit ønske om at komme videre, selv om nogen flertydighed stadig omgiver den måde, hvorpå betingelserne skal behandles, hvis den begrænser sig til at opstille et generisk krav om forenkling uden at gøre det klart, hvordan - og med hvilket formål - det skal gennemføres.

Elementer som forenkling, regelsanering og - efter min mening - gennemsigtighed skal altid understøtte initiativer, der udgår fra EU. Jeg vil stoppe her, fru kommissær. Jeg er klar over, at de besøgte Brescia, mit eget område, for 10 dage siden, hvor De - om end dette ikke er helt relevant i den aktuelle forhandling - kunne smage vine og typiske produkter fra Brescia. Jeg mener, at man ved ikke at tilsætte sukker til vin opnår at ramme den rigtige kvalitetsbalance og belønne producenterne retfærdigt.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (GA) Fru formand! Garanteret EU-støtte til landmænd skulle være sikret i forbindelse med den fælles landbrugspolitik for 2007-2013. Og det er grunden til, at jeg ikke kan acceptere, at Kommissionen forsøger at nedjustere denne garanti gennem det nyligt annoncerede "sundhedstjek". Kommissionen forsøger at mindske de direkte betalinger til landmændene til under 13 %. Dette brud på garantien er efter min mening uacceptabelt, fordi landmænd har indgået braklægningsaftaler for disse år, og det ville ikke være korrekt at lade det gå ud over dem.

Hvad angår standarder, vil jeg sige, at hvis de skal styrkes gennem EU, skal de også gælde for fødevarer, der indføres i EU. Og landmænd i hele EU bør ikke underkastes meningsløse kontroller.

Vi bør kigge på de standarder, vi bruger, når vi tillader indførsel af fødevarer i EU, og Kommissionen bør handle i stedet for at genere landmændene, som gør deres bedste i alle dele af EU, og det gælder så absolut mit land, Irland.

  Maria Petre (PPE-DE). - (RO) Fru formand! Jeg vil frem for alt lykønske vores kolleger, ordførere og fiktive ordførere, som har påtaget sig det vanskelige job at præsentere os for denne pakke komplekse ændringer, som er vigtige for den fælles landbrugspolitiks fremtid.

Det er klart, at jo flere europæiske forordninger og direktiver, som landmændene skal overholde, jo vanskeligere bliver deres adgang til støtteordningerne. Reglerne i enkeltbetalingssystemet skal forenkles, hvad angår betingelserne. Retsgrundlaget gør det muligt at anvende minimumreglen for reduktion af betalinger samt for undtagelser for reduktion i tilfælde af mindre overtrædelser.

Færre administrative forpligtelser, harmoniserede undersøgelser, kombinerede undersøgelser, også på de europæiske institutioners niveau, og betalinger til tiden forbedrer den generelle hjælp, der ydes til landbrugerne, hvorved den fælles landbrugspolitiks effektivitet øges.

Det er også nødvendigt at yde øget hjælp i forbindelse med forberedelse af kontroller, som efter min mening bør foretages efter et begrænset varsel og udføres af tilstrækkeligt uddannede personer.

Endelig anser jeg udvidelsen af valgfriheden i artikel 3, 4, 6, 7 og 9 frem til 2013 i tilfældet for Bulgarien og Rumænien som nye medlemsstater for at være vejovervejet, for så vidt bestemmelserne i disse artikler refererer til lovkrav i administrationsanliggender.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand, fru kommissær! Alle typer landbrugsaktiviteter og -produktion skal være i overensstemmelse med kravene vedrørende miljøbeskyttelse, sikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd. Hr. Mulders betænkning indeholder mange vigtige foranstaltninger i den retning.

Jeg vil gerne bede kommissæren om især at fokusere på fire ændringsforslag, nemlig ændringsforslag 19, 26, 27 og 29. Hvis krydsoverensstemmelsessystemet skal gennemføres korrekt i de nye medlemsstater og samtidig leve op til samfundets forventninger, må det nødvendigvis gennemføres i etaper.

Hele rækken af krav bør først sættes i kraft i disse lande i 2013, når de begynder at modtage fuld direkte betaling. Vi bør huske på, at det finansielle perspektiv 2007-2013 ikke indeholder ressourcer, der gør beholdninger til justering og investering mulige. Fru kommissær, de krav og standarder, der pålægges vores landbrugere, er strengere end i tredjelandene. Vi er nødt til at støtte vores landbrugere og beskytte dem mod uretfærdig konkurrence. Importerede produkter skal overholde samme produktionsprocesstandarder som EU-produkter.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne mange gange for deres bidrag til denne forhandling.

I ved, at en reduktion af papirnusseri og at forenkle tingene har stået øverst på denne kommissions dagsorden lige fra starten. Det var derfor, at vi, da vi åbnede denne forhandling om krydsoverensstemmelse, bestilte en rapport hos Rambøll Management om forenkling af den fælles landbrugsstøtte, som især var kædet sammen med krydsoverensstemmelse. Det er en begrænset undersøgelse, som kun omfatter fem medlemsstater, men den er yderst interessant, og jeg vil distribuere kopier af den.

Som hr. Graefe zu Baringdorf så rigtigt siger, viser den, at der er en voldsom forskel på medlemsstaterne. Den måde, hvorpå krydsoverensstemmelsessystemet gennemføres i medlemsstaterne, er forskellig. Så derfor er rådgivningssystemets rolle ganske korrekt af afgørende betydning.

Jeg mener, vi skal bruge denne undersøgelse som baggrund for yderligere diskussioner under sundhedstjekket om, hvad vi kan gøre for at forenkle krydsoverensstemmelsessystemet uden at udvande de underliggende idéer.

Sammen med diskussionen i Rådet og hr. Mulders betænkning er dette et første skridt, men sandelig ikke det sidste. Lad os fortsætte med sundhedstjekket for at se, hvad der kan gøres, og bruge alle tilgængelige oplysninger. Denne betænkning vil være værd at læse for at se, hvad der kan gøres, hvad medlemsstaterne kan gøre, og hvordan medlemsstaterne selv kan definere bedste praksis for at finde en løsning, der giver et ensartet grundlag.

Tak for forhandlingen.. Jeg er sikker på, at vi vender tilbage til dette anliggende igen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Witold Tomczak (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Jeg hilser udsættelsen af gennemførelsen af de dyre krav i forbindelse med krydsoverensstemmelse for de nye medlemsstater (de såkaldte 10 nye) velkommen. Dette er så sandelig berettiget. De berørte lande modtager endnu ikke den fulde direkte betaling, der allerede udgør broderparten af alle landbrugsudgifter i EU.

Jeg hilser også udvidelsen af muligheden for, at de nye medlemsstater kan drage fordel af den generelle arealbetalingsordning (SAPS) fra 2010 til 2013, velkommen. Dermed undgår vi at lægge en tung og unødvendig byrde på de nye medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen (SPS).

Dette er et skridt i den rigtige retning, men vi bør ikke tillade, at det tilslører den alvorlige situation i forbindelse med fordelingen af ressourcerne blandt de gamle og de nye medlemsstater. I henhold til de nyeste tilgængelige oplysninger fra 2005 har de nye medlemsstater modtaget 1,5 milliarder euro i direkte betalinger. Dette er 21 gange mindre end de 15 gamle. Men modtagerne modtog kun 2,4 gange mindre (henholdsvis 2 millioner euro og 4,9 millioner euro). Disse enorme forskelle afspejles også i de gennemsnitlige betalinger, hver modtager har fået. For de nye medlemsstater beløb det sig til 723 euro, mens det for de gamle 15 var 6.327, et beløb næsten ni gange større!

Den igangværende diskrimination af de nye medlemsstater er skadelig for landbrugere i disse lande. Det skaber også spørgsmålet om selve ånden i den fælles landbrugspolitik og udviklingen af landbruget på tværs af hele EU.

(Mødet udsat kl. 11.25 og genoptaget kl. 11.30)

FORSÆDE: Martine Roure
Næstformand

9. Stemmeforklaringer

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

9.1. Aftale EF/Marokko om visse aspekter af lufttrafik (afstemning)

Betænkning af Paolo Costa (A6-0457/2007)

9.2. Aftaler EF/Georgien, Libanon, Maldiverne, Moldova, Singapore og Uruguay om visse aspekter af lufttrafik (afstemning)

Betænkning af Paolo Costa (A6-0456/2007)

9.3. Tilpasning af bilag VIII til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (afstemning)

Betænkning af Neil Parish (A6-0455/2007)

9.4. Kontrol ved udførsel af landbrugsprodukter (afstemning)

Betænkning af Herbert Bösch (A6-0478/2007)

9.5. Slæbeanordninger og bakgear på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) (afstemning)

Betænkning af Hans-Peter Mayer (A6-0474/2007)

9.6. Ikke-automatiske vægte (kodificeret udgave) (afstemning)

Betænkning af Hans-Peter Mayer (A6-0473/2007)

9.7. Maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder (kodificeret udgave) (afstemning)

Betænkning af Hans-Peter Mayer (A6-0475/2007)

9.8. Mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (kodificeret udgave) (afstemning)

Betænkning af Francesco Enrico Speroni (A6-0476/2007)

9.9. Frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter (omarbejdning) (afstemning)

Betænkning af Ioannis Gklavakis (A6-0480/2007)

Før afstemningen

  Ioannis Gklavakis, ordfører. - (EL) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle medlemmerne for deres støtte i udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg er glad for, at den er blevet bragt til afstemning i Parlamentet med enstemmighed, men det kan ikke forhindre os i at sige vores uforbeholdne mening om den omarbejdningsprocedure, som Kommissionen vælger for dette særlige foreslåede direktiv.

Denne betænkning er meget vigtig, fordi den har til formål at danne et solidt grundlag for fordelingen af frugttræer, således at de certificeres og sikres med hensyn til plantehygiejne for at beskytte avleren, forbrugeren og miljøet. Det er af største vigtighed, at producenten er i stand til at skaffe sundt formeringsmateriale, både for at hindre spredningen af nye sygdomme og for at sikre indkomsten og også reducere brugen af pesticider, der, som vi alle ved, er så skadelige for miljøet.

Vi må ikke glemme, at med udvidelsen af EU til 27 lande bliver varebevægelserne lettere, enklere og fri for administrative hindringer. Der er nogle farer forbundet hermed. Vi skal være forsigtige, fordi omsætningen af planteprodukter uden kontrol udgør en risiko for spredning af sygdomme med katastrofale konsekvenser for miljøet og for økonomien.

Afslutningsvis vil jeg gerne gentage min modstand mod proceduren med omarbejdning, som forhindrer os i at foretage eventuelle nødvendige forbedringer. Jeg tror, denne politik er farlig, især hvis Kommissionen vælger den i fremtidige reformer af andre foreslåede forordninger og direktiver.

9.10. Midlertidige bestemmelser om momssatser (afstemning)

Betænkning af Ieke van den Burg (A6-0469/2007)

Før afstemningen

  Pervenche Berès (PSE), formand for Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. - (FR) Fru formand! Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål stemte for Ieke van den Burgs betænkning den 21. november 2007, og Rådet traf en afgørelse i samme retning i sidste uge. Det er ikke første gang, at vi har været nødt til at komme med en hurtig redegørelse om disse sager, og vi vil gerne støtte kommissæren i hans forsøg på at opnå et stabiliseret system.

I denne henseende benytter vi imidlertid den lejlighed, som betænkningen giver, til at overbringe nogle meget klare budskaber. Det første er, at vi har behov for at fastlægge, hvorvidt idéen med bestemte ordninger, som er baseret på oprindelseslandet, stadig er EU's mål. Vi må også give medlemsstaterne mere fleksibilitet i brugen af lavere satser for varer af basal nødvendighed af sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige grunde.

Endelig er der behov for at tillade lavere momssatser for arbejdskraftintensive tjenesteydelser. Parlamentet er villig til at udfylde sin rolle og vil støtte kommissæren i hans beslutning om at finde en holdbar løsning på dette spørgsmål.

9.11. Oprettelse af Artemis-fællesforetagendet (afstemning)

Betænkning af Gianni De Michelis (A6-0484/2007)

9.12. Oprettelse af fællesforetagendet ENIAC (afstemning)

Betænkning af Nikolaos Vakalis (A6-0486/2007)

9.13. Fællesforetagende for initiativet om innovative lægemidler (afstemning)

Betænkning af Françoise Grossetête (A6-0479/2007)

9.14. Oprettelse af fællesforetagendet "Clean Sky" (afstemning)

Betænkning af Lena Ek (A6-0483/2007)

9.15. Diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere (afstemning)

Betænkning af Ioannis Varvitsiotis (A6-0484/2007)

Før afstemningen

  Ioannis Varvitsiotis, ordfører. - (EL) Fru formand! Jeg føler, at jeg må takke de tre skyggeordførere fru Kaufmann, hr. Moreno Sánchez og hr. Guardans Cambó for det nære og omfattende samarbejde, vi har haft, og alle kommissærerne for at acceptere mine argumenter.

Det store flertal, som Kommissionen accepterede min betænkning med, viser, at medlemsstaterne må opgive deres ubetydelige indvendinger og handle snart, således at grønbogen - en retsakt til hjælp for alle Unionens borgere - kan blive en realitet.

9.16. Forslag til ændringsbudget nr. 7/2007 (afstemning)

Betænkning af James Elles (A6-0493/2007)

9.17. Papirløs sagsbehandling inden for told og handel (afstemning)

Betænkning af Christopher Heaton-Harris (A6-0466/2007)

9.18. EU's havmiljøpolitik (afstemning)

Betænkning af Marie-Noëlle Lienemann (A6-0389/2007)

9.19. Luftkvalitet og renere luft i Europa (afstemning)

Betænkning af Holger Krahmer (A6-0398/2007)

9.20. Interoperabilitet i Fællesskabets jernbanesystem (omarbejdning) (afstemning)

Betænkning af Josu Ortuondo Larrea (A6-0345/2007)

9.21. Den fælles landbrugspolitik: direkte støtte, støtteordninger og støtte til udvikling af landdistrikterne (afstemning)

Betænkning af Jan Mulder (A6-0470/2007)

  Formanden. - Vi udsætter nu mødet og giver plads til højtideligheden i forbindelse med uddelingen af Sakharovprisen. Vi går derefter over til stemmeforklaringer.

(Mødet udsat kl. 11.50 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

10. Overrækkelse af Sakharovprisen (højtideligt møde)

  Formanden. - Mine damer og herrer! I næsten to årtier har Europa-Parlamentet uddelt Sakharovprisen for tankefrihed til mænd og kvinder fra alle dele af verden, som kæmper for menneskerettigheder og ytringsfrihed.

Det glæder mig at kunne byde vinderen af Sakharovprisen for 2007, Salih Mahmoud Osman, velkommen i dag her i Europa-Parlamentet.

(Bifald)

Det er også med stor glæde, jeg kan byde varmt velkommen til hans kone, Salwa Ahmed Faragalla Ali, som altid har stået ved hans side i de svære tider i hans liv. Velkommen iblandt os.

(Bifald)

Beslutningen om at tildele Sakharovprisen for 2007 til Salih Mahmoud Osman blev truffet med enstemmighed af Formandskonferencen, som består af formænd for de politiske grupper, på grundlag af et forslag vedtaget af en lang række medlemmer af Parlamentet fra forskellige grupper. Parlamentet har derved på ny bekræftet sin solidaritet med befolkningen i Darfur og sin overbevisning om, at der kun kan opnås en bæredygtig løsning for denne region gennem retfærdighed, demokrakti og respekt for menneskerettighederne.

Den konflikt, der har plaget Darfur siden 2003, forværrer tilstanden i et land, der er ødelagt af over 20 års borgerkrig. Som det er tilfældet med de fleste konflikter, er det den civile befolkning, der har lidt mest under militsangreb, ødelæggelse af byer, den brændte jords politik og tvangsforflytninger.

Konflikten har kostet mindst 400.000 mennesker livet og er ansvarlig for flere end 2,5 millioner fordrevne personer og flygtninge til trods for underskrivelsen af fredsaftalen i Darfur i 2006.

Ligesom Europa-Parlamentet kan vinderen af Sakharovprisen 2007 ganske enkelt ikke acceptere denne uretfærdige situation, men protesterer imod, at de, der forårsagde konflikten, forbliver ustraffede. Salih Mahmoud Osman har i mange år gjort ofrene for konflikten i Darfurs rettigheder gældende. Tusinder af mennesker, som er blevet sat i fængsel uden retssag, tortureret og udsat for dødstrusler, som er blevet fordrevet fra deres hjem, tvangsforflyttet eller har været udsat for seksuel vold, kender navnet Salih Mahmoud Osman.

Hans engagement er bemærkelsesværdigt i flere henseender. I et land hvor volden er i konstant stigning, udsætter Salih Osman hver dag sig selv for livsfare i retfærdighedens og menneskeværdighedens tjeneste.

I menneskeværdighedens navn forsikrer Salih Osman disse nødlidende, forsvarsløse og skræmte mænd og kvinder, som er gået i glemmebogen, om, at verden er opmærksom på deres lidelser, at de ikke er blevet glemt, og at de har grund til at håbe på at vende tilbage til et liv under helt normale menneskelige vilkår.

Siden 2004 har Salih Osman viet sit liv til oprettelsen og administrationen af Amalcentret i Nyala ("amal" betyder "håb" på arabisk) for rehabilitering af ofre for vold og seksuelt misbrug. I et overvejende muslimsk land er Salih Osman et af de få mennesker, som aktivt kæmper for kvinders rettigheder og især for anerkendelse af retten til erstatning til ofre for seksuel vold.

I retfærdighedens navn kæmper Salih Osman hver dag for at sikre, at de, der er ansvarlige for krigsforbrydelserne, kommer til at stå til regnskab på både nationalt og internationalt plan. Mens det sudanesiske retssystem stadig har mange mangler, som gør det uegnet til at sætte en stopper for det aktuelle klima af lovløshed i landet, synes den internationale kompetence at tilbyde et alternativ.

Den kendsgerning, at de sudanesiske myndigheder nægter at udlevere formodede krigsforbrydere til Den Internationale Straffedomstol, fremhæver imidlertid begrænsningerne i det internationale retssystem og viser, at der skal gøres yderligere fremskridt, inden retsstatsprincippet kan indføres i Darfur og i hele Sudan.

Det er derfor, Salih Osmans arbejde ikke er begrænset til den juridiske bistand, han yder ofrene. Som medlem af oppositionen i det sudanesiske parlament siden 2005 tøver han ikke med at bekræfte sine overbevisninger på den politiske scene i Sudan og engagere sig i bestræbelserne på at gennemføre ægte reformer af retssystemet.

På mødet mellem Europa-Parlamentet og det panafrikanske parlament umiddelbart før sidste weekends EU-Afrika-topmøde i Lissabon havde jeg den store glæde at mødes med Salih Osman. Jeg blev straks imponeret over hans stærke personlighed og hans ubøjelige vilje til at kæmpe for menneskerettighederne til trods for al den forfølgelse og fjendtlighed, som han og hans familie har været udsat for. Jeg fik for kort tid siden at vide, at De og Ali har tre børn, som også er i vores tanker i dag.

I 2004 blev Salih Osman selv sat i fængsel i syv måneder uden at være sigtet, og det var først, da han indledte en sultestrejke, at han blev løsladt. Medlemmer af hans familie er blevet tortureret og myrdet eller har fået deres huse brændt ned af militserne.

Den store tyske digter, Johann Wolfgang von Goethe, skrev engang, at det ikke er nok med viden, den skal anvendes, og at det ikke er nok med vilje, den skal omsættes til handling. Salih Soman er indbegrebet af denne form for vilje og beslutsomhed, og han viser sit mod i sin daglige kamp for sine medmennesker. Han er en forbilledlig forkæmper for større respekt for retsstatsprincippet i sin region.

Som De ved, har Europa-Parlamentet altid været særlig modtagelig over for de afrikanske folkeslags lidelser. Salih Osman er én af en række af afrikanske prisvindere, som Parlamentet har givet sin støtte i de senere år, og som det fortsat vil støtte. Nelson Mandela fik Sakharovprisen i 1988, Salima Ghezali i 1997, Dom Zacarias Kamwenho i 2001 og Hauwa Ibrahim i 2005.

Salih Osman! Vi lykønsker Dem med deres utrættelige arbejde for denne sags tjeneste, i denne ånd, og vi håber, at den anerkendelse, som denne pris fører med sig, vil give Dem styrke og beskyttelse i mange år, lige så længe som Deres kamp fortsætter.

(Bifald)

  Salih Mahmoud Osman, sudanesisk sagfører, som repræsenterer ofrene for krigen i Darfur. - (EN) Hr. formand! Tak for denne store ære. Denne pris skænkes med enstemmighed af Europa-Parlamentet - en kendsgerning, som giver mig stor tilfredsstillelse, men hvad der er endnu vigtigere, den giver mig mulighed for at tale til Dem i dag.

Jeg bor i Darfur, er født i Jebel Marra, som er et bjergrigt område i midten af Darfurregionen. Jeg har arbejdet som advokat i Darfur i Sudan i mange år. Jeg har været frihedsberøvet og er blevet tortureret på grund af mit arbejde. Medlemmer af min egen familie er blevet tortureret og fordrevet af militsen i Darfur. Jeg har i mange år repræsenteret tusinder af mennesker i mit arbejde, som havde brug for min hjælp i retten. Jeg har set tusinder af mennesker blive tortureret. Jeg har set hundreder af kvinder og unge piger, som har været ofre for seksuelle overgreb. Jeg har set de 4 millioner, som ved tvang er blev fordrevet fra deres hjem, og de 2,5 millioner, der nu, mens vi taler, bliver holdt indespærrede i lejre uden for byerne i Darfur: Nyala, Al Fashir, Zalingi og Al Geneina.

FN's Sikkerhedsråd har vedtaget adskillige resolutioner vedrørende situationen i Darfur. Der er desværre ingen af disse, der er blevet gennemført i praksis. Ofrene er skuffede. De venter på at høre fra Dem, fra befolkningen i Europa. Deres ledere har udtrykt sig i skarpe vendinger om den sudanesiske regerings politik i Darfur. Men indtil nu har vi ikke set nogen konkrete foranstaltninger, som på en stærk og målrettet måde kan tage fat på problemerne.

Som repræsentant for ofrene for konflikten har jeg i dag en enestående mulighed for at tale direkte til EU's ledere. Befolkningen i Darfur har brug for, at EU viser en stærk fælles holdning med hensyn til beskyttelsen af uskyldige civile. Befolkningen i Darfur beder Dem om at beskytte dem mod vold, drab og mishandling, som de står over for hver dag. Befolkningen i Darfur ønsker at beskytte deres børn og kvinder mod voldtægt og seksuel vold, der bliver brugt som "krigsvåben". Denne beskyttelse kan gøres mulig gennem udsendelsen af en AU-FN-hybridstyrke. Involveringen af internationale og især europæiske styrker er bydende nødvendig, selv om regeringen i Sudan måske ikke er villig til at acceptere det i øjeblikket. Men EU har en rolle at spille ved at lægge mere pres på regeringen i Sudan til at fremme udsendelsen af disse tropper og beskyttelsen af befolkningen i Darfur.

Jeg kan godt sige Dem, at der ikke bliver fred i Darfur eller Sudan uden retfærdighed og uden beskyttelse.

Freden kan også fremmes af Europa. EU har et ansvar for at fremme freden internationalt. De europæiske ledere kan også lede fredsprocessen i Sudan. Jeg anmoder Dem om at øge Deres indsat for at få oprørsgrupperne og den sudanesiske regering til at gå i gang med fredsforhandlingerne så hurtigt som muligt.

Men sandheden er, at de forskellige oprørsgrupper er splittede, og det hjælper ikke på situationen i Darfur. Jeg vil gerne have, at De overvejer at tage hensyn til andre involverede: de millioner af ofre, der ikke har nogen stemme i lejrene, og andre direkte berørte mennesker i Darfur. Tag ligeledes hånd om civilsamfundsbevægelsen, ngo'erne og lederne af de lokale samfund. Det ville hjælpe på situationen i Darfur.

Selv om vi kan tilvejebringe beskyttelse og fremme freden i Darfur, må vi ikke gå på kompromis med nogen politiske aftaler, hvad retfærdighed og ansvarlighed angår. I øjeblikket kan ingen af ofrene vende tilbage til deres huse eller hjem på grund af den manglende sikkerhed. Lokalsamfundene bliver ikke kun angrebet af militsen, men også den sudanesiske regerings armede rekognoseringshelikoptere ødelægger landsbyer med luftbombardementer. Trods disse alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret er ingen af disse gerningsmænd blevet stillet for en domstol, fordi det sudanesiske retssystem er udueligt og uvilligt til at sørge for retfærdighed. Alle gerningsmænd er uden for rækkevidde af det indenlandske retssystem. Denne konflikt er præget af en straffri kultur.

Som sagfører og borger i Darfur ved jeg, at der aldrig opnås vedvarende fred i regionen uden retfærdighed. Den Internationale Straffedomstol har taget nogle vigtige skidt for at fremme ansvarligheden. Dog er cyklussen med at forblive ustraffet ikke blevet brudt endnu. Befolkningen i Darfur anmoder om støtte til ICC's arbejde. ICC er den mest kompetente internationale straffedomstol, som kan stille de mest berygtede krigsforbrydere til ansvar for deres forbrydelser mod menneskeheden.

Indtil nu har det ikke været muligt at retsforfølge de to identificerede mistænkte, Kosheib og Haroun. Regeringen i Sudan insisterer på aldrig at udlevere dem til ICC.

Darfur er ikke det eneste område i Sudan, der er udsat for krænkelser af menneskerettighederne. Borgere fra alle dele af Sudan bliver dagligt udsat for begrænsninger i deres ytringsfrihed, foreningsfrihed og andre grundlæggende rettigheder, som mange mennesker i Europa tager for givet. Jeg anmoder Dem ligeledes indtrængende om at styrke og fremme retsstatsprincippet i mit land, således at indbyggerne i Sudan kan nyde godt af deres personlige og kollektive rettigheder. I lyset af det kommende valg i 2009 skal vi sikre afholdelse af et frit og retfærdigt valg, og at et frit og retfærdigt resultat respekteres af alle parter.

Endelig vil jeg gerne takke alle de medlemmer af Europa-Parlamentet, som rejste til Sudan i juni i år for med egne øjne at se det, som jeg har beskrevet. Dette besøg var koordineret af Kommissionens repræsentation i Khartoum. Kommissionens repræsentation har i mange år været en stor støtte og partner for mig i mit arbejde. Kommissionens og Deres, Europa-Parlamentets, anerkendelse af menneskerettighedsforkæmpernes arbejde i Sudan giver os mod og beslutsomhed til at fortsætte med at tale ofrenes sag og befri dem for nogle af deres lidelser.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg er stolt over at modtage denne hæder på vegne af andre kandidater til prisen: den russiske journalist Anna Politkovskaya, som blev myrdet sidste år, de kinesiske systemkritikere, Zeng Jinyan og Hu Jia, og det afghanske parlamentsmedlem og kvindeforkæmper Joya Malalai og også på vegne af mange sudanesere, som - ligesom jeg - tror på menneskeværdighed og stræben efter retfærdighed.

(Parlamentet rejse sig og viste taleren respekt med et stående bifald)

  Formanden. - Mine damer og herrer! Jeg vil gerne bede Dem om at rejse Dem eller blive stående under den europæiske nationalsang til ære for Salih Osman.

FORSÆDE: Martine Roure
Næstformand

11. Stemmeforklaringer

Betænkning af Paolo Costa (A6-0457/2007)

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for hr. Costas betænkning om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om visse aspekter af lufttrafik. Dette vedrører et forslag om Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om visse aspekter af lufttrafik for at tage højde for Republikken Bulgarien og Republikken Rumæniens tiltrædelse af EU.

Protokollen indeholder bestemmelser om væsentlige ændringer af bilaterale aftaler om lufttrafikken mellem Kongeriget Marokko og Republikken Bulgarien og Republikken Rumænien efter de to sidstenævnte landes tiltrædelse af EU.

Både Bulgarien og Rumænien havde tidligere indgået aftaler om lufttrafik med Marokko i henholdsvis 1966 og 1971. Det Europæiske Fællesskab undertegnede imidlertid en horisontal aftale i december 2006. Det er derfor nødvendigt at bringe aftalerne i overensstemmelse med fællesskabsretten og gøre det muligt for begge de nye medlemsstater at tiltræde den horisontale aftale.

Betænkning af Paolo Costa (A6-0456/2007)

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) De rumænske parlamentsmedlemmer fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe undlod at stemme om betænkningen om aftalerne mellem EF og Georgien, Libanon, Maldiverne, Moldova, Singapore og Uruguay om visse aspekter af lufttrafik på grund af henvisningen i teksten til aftalen med Republikken Moldova til moldovisk i sætningen "udfærdiget i Luxembourg i to eksemplarer på bulgarsk, tjekkisk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, tysk, græsk, ungarsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk og svensk og på moldovisk".

Delegationen af rumænske socialdemokrater understreger, at Rumæniens deltagelse i denne aftale ikke inkluderer anerkendelsen af betegnelsen "moldovisk". De rumænske medlemmer af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe gentager, at i overensstemmelse med det faktuelle og videnskabelige bevis, herunder det videnskabelige universitet i Republikken Moldovas fortolkning (september 1994), er den korrekte sprogbetegnelse rumænsk.

Det er nødvendigt at tage i betragtning, at Kommissionen i mange andre aftaler har anvendt den neutrale ordlyd "udfærdiget i ... i ... den ... i året ... i to eksemplarer på alle parternes officielle sprog, idet alle tekster har samme retsgyldighed.".

Vi beklager, at denne ordlyd ikke blev anvendt i aftalerne med Republikken Moldova, og anbefalede brugen af denne neutrale ordlyd i officielle dokumenter vedrørende EU's forbindelser med Republikken Moldova.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gennem min støtte til denne betænkning kort berette om de problemer, som EU's luftfartsselskaber oplever med hensyn til retten til at flyve over Rusland.

Disse rettigheder begrænses ikke kun af de russiske myndigheder, men de er også dyre og udstedes på en diskriminatorisk måde, som klart sætter EU's transportører i en ugunstig situation, især dem, der flyver på en række ruter til Fjernøsten.

Dette problem har været kendt i et godt stykke tid, men de russiske myndigheders uvilje mod at genforhandle med EU om dette spørgsmål har været både dyr og ikke særlig gavnlig.

Vi har nu brug for, at Kommissionen og de russiske myndigheder genoptager deres bestræbelser på at finde en løsning på dette meget alvorlige problem.

Betænkning af Hans-Peter Mayer (A6-0475/2007)

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Selv om det er mange år siden, at der skete forskellige reaktoruheld, betaler vi stadig prisen for tidligere fejltagelser. Straks efter nukleare ulykker fjernes vildt, bær og svampe midlertidigt fra vores menuer for blot at dukke op igen kort tid efter. Det er vigtigt at fastsætte restriktive maksimalt tilladte niveauer, men der mangler stadig undersøgelser af virkningen af stråling på mennesker, ligesom det opdukkende område med gensplejsning ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt underbygget.

EU skal begynde at bruge mere tid på disse vigtige og presserende konsekvensanalyser, forberede sig på at opgive kernekraft og lade det være op til medlemsstaterne at tage deres egne beslutninger om brugen af gensplejsning.

Betænkning af Francesco Enrico Speroni (A6-0476/2007)

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Oprettelse af fælles markedsordninger for fiskeriprodukter har til formål at sikre stabiliteten på markedet og et fast afkast for de involverede i sektoren. Disse mål og i høj grad målene i EF-traktaten er fortræffelige og burde have ført til fremgang for EU's fiskerisamfund.

De sidste toogethalvt årtiers centraliserede kontrol fra Bruxelles i form af den fælles fiskeripolitik har været katastrofal for disse samfund. Et blomstrende marked med jobsikkerhed er ikke muligt som et led i den fælles fiskeripolitik, og kontrol med fiskeriforvaltningen skal tilbage til de nationer, der er afhængige af fiskeri.

Betænkning af Ioannis Gklavakis (A6-0480/2007)

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi den omhandler bestemmelser om den fælles landbrugspolitik, som vi ønsker at afskaffe. Der er brug for en markant ændring af den fælles landbrugspolitik, og vi har nu i nogle år opfordret til, at der påbegyndes en drøftelse så hurtigt som muligt. Vi mener, at EU allerede i 2010 bør begynde at skære ned på landbrugsstøtten efter det såkaldte sundhedstjek på langtidsbudgettet for 2007-2013.

Det er derfor, at Junibevægelsens medlemmer som regel er ude at stand til at stemme for diverse betænkninger om landbrug, som forelægges Parlamentet.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Plantehygiejne og certificering af formeringsmateriale til frugtbærende planter og frugttræer er af største betydning for producenterne, fordi etableringen af en frugtplantage, når der er opnået tilladelse hertil, er en garanti for gode produkter. Der er uden tvivl behov for en tilpasning af lovgivningen til udviklingen i sektoren.

Selv om vi er enige i de fleste af ændringsforslagene til hr. Gklavakis betænkning, har vi imidlertid nogle forbehold og er uenige i de ændringsforslag, der accepterer genetisk modificeret formeringsmateriale, selv som rodstokke, fordi det udgør en risiko for menneskers sundhed og for miljøet. Som det ser ud i øjeblikket, er der ingen videnskabelige undersøgelser, der garanterer, at der ikke er nogen virkninger. Hvad import fra tredjelande angår, er vi enige i, at der ikke bør være fravigelser, fordi der er risiko for spredning af patogener i EU med eftervirkninger for produktionen, produktkvaliteten og landbrugsindtjeningen.

Betænkning af Ieke van den Burg (A6-0469/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi forsvarer anvendelsen af subsidiaritetsprincippet. Som følge heraf er vi enige i, at Fællesskabet ikke bør have indflydelse på medlemsstaternes kompetence. Dette er tilfældet med f.eks. tjenesteydelser, der leveres lokalt, som ikke involverer grænseoverskridende aktiviteter og derfor i princippet ingen virkning har på det indre markeds funktion. Som følge heraf skal alle lande frit kunne handle på området for indirekte beskatning og med hensyn til fastsættelsen af momssatser.

Selv om Rådet træffer afgørelse om en endelig ordning for beskatning af transaktioner mellem medlemsstaterne, bør medlemsstaterne være i stand til at anvende nedsatte satser eller om muligt en nulsats for varer og tjenesteydelser, som opfylder basale behov, som f.eks. fødevarer og medicin, og også for lokale tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser og forsyning med varer i tilknytning til uddannelse, velfærd, social sikring og kultur.

Selv om der træffes afgørelse om en endelig ordning for beskatning af transaktioner mellem medlemsstaterne inden slutningen af 2010, bør medlemsstaterne være i stand til at anvende nedsatte momssatser for at styrke og opretholde tjenesteydelser, der leveres lokalt, tillige med deres rolle i den formelle økonomi.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) For en gangs skyld var vi fristet til at stemme for en betænkning om moms fra Parlamentet. Den går ind for at afskaffe målet med endelige ordninger baseret på beskatning i forbrugslandet, og dette formål alene berettigede den øgede harmonisering af satserne. Den går også ind for anvendelse af subsidiaritetsprincippet, som ville gøre det muligt for medlemsstaterne af anvende en momssats på nul for tjenesteydelser, der leveres lokalt, som f.eks. levering af mad eller andre aspekter, som en løsning i forbindelse med sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle formål osv. Den søger også at opretholde mange undtagelser, som skulle have været bragt til ophør fra 2007 indtil 2010. Vi er enige i alt dette.

Vi kan imidlertid ikke gå ind for ønsket om at bevare EU-lovgivningen om moms og ønsket om at sikre identiske satser, hvad end der sker, for forenklingen af handels- og toldformaliteter for handel mellem medlemsstaternes skyld. Beskatning er de enkelte landes suveræne ansvar, og forskelle i forbindelse med én type beskatning opvejer ofte uligheder i en anden. De er derfor ikke altid illegitime.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) I forbindelse med den igangværende forhandling om midlertidige momssatser blev Parlamentet anmodet om at afgive sin udtalelse vedrørende en forlængelse af de midlertidige bestemmelser om disse satser. Vi stemmer i dag om denne udtalelse. Det forsinkede, som vi ved, i nogen grad, at EU har besluttet fortsat at anvende præferencemomssatser efter den 1. januar 2008. Ikke desto mindre mener jeg, at dette er en meget vigtig udtalelse.

Det er bestemt den rigtige beslutning for de lande, der blev medlemmer af EU i 2004, og vi giver vores fulde opbakning hertil. Parlamentets udtalelse om emnet er entydig og anbefaler at bibeholde visse midlertidige bestemmelser vedrørende momssatser. Beslutningen fortjener en bred opbakning.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for van den Burgs betænkning om moms. Betænkningen fremhæver betydningen af subsidiaritetsprincippet på afgiftsområdet og angiver på korrekt vis, tror jeg, at princippet bør finde anvendelse, hvor tjenesteydelserne ikke er forbundet med grænseoverskridende elementer og som følge heraf ikke har nogen indvirkning på det indre market.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Det lykkes aldrig for Kommissionen at få styr på det med momsen. I 1980'erne opfordrede Cockfield-betænkningen til en række momssatser. Der var faktisk kun en minimumssats på 15 %, 5 % som den normale sats og den lavere sats.

Derefter ville Kommissionen have en momssats svarende til den, som blev anvendt af oprindelseslandet. I praksis blev moms opkrævet med den sats, der blev anvendt af destinationslandet. Det var en midlertidig ordning, der blev en endelig ordning: Den såkaldte "Bolkestein-moms" blev ikke indført. Der kom nu lavere momssatser for franske cateringenheder, cd'er og aktiviteter, som var arbejdskraftintensive.

Kommissionen gav til sidst efter, i det mindste foreløbigt, i sin liste i bilag H til det sjette direktiv i 1977, fordi den indså, at tyskerne næppe kunne køre deres Mercedes til en grænseoverskridende frokost på en restaurant med lav moms.

Det er en skam, den ikke indså i 1993, at ingen grænsekontrol med moms medlemsstaterne imellem var en uudtømmelig kilde til omfattende svindel. Den filosofiske logik ved moms, en intelligent beskatning eftersom den er økonomisk neutral, er uopnåelig for størstedelen af Kommissionens tjenestemænd. Derfor er deres lovgivning om dette emne midslykkedes konstant igennem de sidste 20 år.

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på de to ændringsforslag, jeg stillede, og som er blevet godkendt i den endelige betænkning.

I det første forslag anføres det, at alle lande bør have ret til at anvende nedsatte momssatser eller undtagelsesvis endog eventuelle nulsatser på basale varer og tjenesteydelser, som f.eks. fødevarer og lægemidler, af sociale og miljømæssige grunde og til gavn for forbrugerne.

I det andet forslag anføres det, at det bør være muligt at anvende nedsatte momssatser eller endog nulsatser på varer, der er knyttet til uddannelse, social sikring og kultur.

I øjeblikket kan der allerede anvendes nedsatte momssatser på varer, der er knyttet til uddannelse.

Jeg appellerer til Ministerrådet om at følge Parlamentets politik.

Betænkning af Gianni De Michelis (A6-0484/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) At vi undlod at stemme om denne betænkning skyldes den tvivl, der er opstået i forbindelse med oprettelsen af Artemis, dets funktion og ledelse. Oprettelsen af fællesforetagender i form af offentlig-private partnerskaber, som det er tilfældet med oprettelsen af Artemis for at gennemføre et fælles teknologiinitiativ, som fastsat i denne betænkning, omfatter tanken om at anvende offentlige midler til private formål og interesser, mens samarbejde i den anden retning, det være sig økonomisk eller indebærende overførsel af viden, synes at være ikkeeksisterende.

I denne sammenhæng synes målsætningerne at være selvmodsigende, idet den private initiativsøjle er baseret på akkumuleringen af økonomiske gevinster, mens den offentlige servicesøjle er baseret på at tjene offentlige interesser og på at imødegå befolkningens bekymringer.

Investeringer i forskning, især på området for integrerede it-systemer, er imidlertid et bidrag, som vi anser for at være væsentlig for teknologiens udvikling i Europa.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Fru formand! Artemis er det første af fire foreslåede fællesforetagender med et fælles mål og begrundelse. De andre er Clean Sky, Eniac og Innovative Medicine. Alle fire foretagender har endog et fælles hovedkontor i Bruxelles, som er fælles hovedstad for den flamske og den vallonske befolkning.

Parlamentets budgetudvalg gav sin støtte til de fire nye institutioner, som er indeholdt i det syvende rammeprogram. Det gjorde det i håbet om, at den offentlig-private partnerskabsmodel, som er udtænkt til dem, vil vise sig at være mere realistisk, end det var tilfældet med Galileoprogrammet. Det skal dog bemærkes, at tidsrammen og budgetordningerne for Artemis og de andre fællesforetagender (2008-2013) ikke er i overensstemmelse med de standardfinansieringsordninger, som er fastsat i det syvårige finansielle overslag for 2007-2013. Dette kunne give anledning til visse problemer i fremtiden.

Vi bemærkede også det relativt lave beløb, der er afsat til administrative omkostninger i opdelingen af de samlede udgifter for de fire fællesforetagender, nemlig 84 millioner euro for årene 2008-2017. Dette udgør ca. 3,5 % af de samlede udgifter og dokumenterer vores bekymringer. Spørgsmålet om spredning af institutioner inden for EU er imidlertid fortsat åbent og involverer ikke kun den institutionelle genopbygning af det syvende rammeprogram.

Betænkning af Françoise Grossetête (A6-0479/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Initiativet om innovative lægemidler er et unikt initiativ, som er iværksat af Kommissionen og Den Europæiske Sammenslutning af Medicinalindustriforeninger, som vil have et budget på to milliarder euro indtil 2013. Derfor stemte jeg også for betænkningen.

Jeg er overbevist om, at dette partnerskab mellem den private og den offentlige sektor vil hjælpe med til at accelerere distributionen af bedre og sikrere medicin.

Jeg er glad for, at initiativet om innovative lægemidler vil forbedre vilkårene for forskning og hermed mulighederne for at udvikle bedre lægemidler til behandlingen af oversete sygdomme.

Desuden er jeg som medlem af organisationen for små og mellemstore virksomheder begejstret over dette første offentlig-private partnerskab, som omfatter finansiering af samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder, universiteter, forskningscentre, akademier og foreninger, som er medlemmer af EFPIA.

Denne finansieringsmetode vil endelig give adgang til de påkrævne ressourcer og dermed skabe et gunstigt miljø for forskning i EU og forøge EU's konkurrenceevne. Vores medlemsstater kan forvente resultater...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Jeg er en af kritikerne af det manglende samarbejde mellem store virksomheder og universiteter, og jeg opponerer også mod det lave ressourceniveau for forskning i EU. I forhold til USA kommer kun en tredjedel af finansieringen her fra den private sektor. I dag sender vi endelig gode meldinger ud fra Strasbourg til den europæiske forskningsindustri ved at vedtage en syvårsplan for innovative lægemidler til to milliarder euro. Dette foretagendes form er innovativ i sig selv, da det er et partnerskab mellem den private og den offentlige sektor. Det kan fordoble de tilgængelige ressourcer og hjælper også til med at forene forskningsmålene. Jeg mener, at det vil give en saltvandsindsprøjtning til videnstyring, uddannelse og erhvervsuddannelse. Jeg er overbevist om, at vi kan vende tendensen med faldende effektivitet i den europæiske lægemiddelindustri og opnå en mere tilgængelig højkvalitetsbehandling, især af kræft og Alzheimer. Jeg vil gerne takke ordføreren for at have opnået et gunstigt resultat for betænkningen ved andenbehandlingen.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I min egenskab af ordfører er jeg meget glad for vedtagelsen af denne betænkning om oprettelse af et fællesforetagende for initiativet om innovative lægemidler (IMI).

Gennemførelsen af dette offentlige/private partnerskab mellem Den Europæiske Sammenslutning af Medicinalindustriforeninger (EFPIA) og Kommissionen er et lovende større skridt fremad for storstilede forskningsprogrammer. Kommissionen er forpligtet til at betragte europæiske behov fra en anden vinkel.

IMI vil have et samlet budget på to milliarder euro fra 2008 til 2013. Kommissionens bidrag på én milliarder euro vil blive udbetalt til små og mellemstore virksomheder og universiteter. Til gengæld vil større selskaber matche dette beløb med et bidrag i naturalier. De vil involvere SMV'erne og universiteterne ved at give dem værktøjerne og metoderne til bedre at forudsige lægemidlernes uskadelighed og effektivitet, intelligente infrastrukturer og vidensstyring.

Dette samarbejde mellem førende virksomheder, mindre forskningscentre, SMV'er og universiteter vil hjælpe med til at udforme deres forskningsprojekter. IMI vil også forbedre videnoverførsel på universiteter og i virksomheder og mindre selskabers deltagelse i europæisk forskning.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Emnet innovative lægemidler ligger mit hjerte meget nært, da jeg i Polen aktivt er involveret i at hjælpe børn, der lider af sjældne genetiske sygdomme. Desværre er disse børn ikke omfattet af nogen sygesikringsprogrammer, og den medicin, de har brug for, er for dyr. I de fleste europæiske lande refunderes omkostningerne til den medicin, der er behov for for at holde disse børn i live og give dem mulighed for at leve et næsten normalt liv.

Som medlem af Europa-Parlamentet er jeg klar over, hvor vigtig en europæisk tilgang til hele lægemiddelspørgsmålet er. Jeg taler om innovation, EU-støtte til forskning og videnskabsfolk og også om, at EU skal tilskynde farmaceutiske virksomheder til at udvikle nye lægemidler. Efter min mening er fru Grossetêtes betænkning yderst vigtig.

Jeg er enig i, at Unionen bør skifte til en ny og mere effektiv metode til at styre forskning og innovation for at fremme vores kontinents økonomiske udvikling, bringe lindring til vores borgere og endda i nogle tilfælde redde deres liv. Kommissionens forslag om at oprette fælles teknologiinitiativer vil harmonisere og forenkle projektfinansieringen.

Hvad angår forskningsprogrammer om innovative lægemidler, er det vigtigt at involvere SMV'er, universiteter, patienter, hospitaler og medicinalindustrien for at sikre, at lægemidlerne er sikrere, billigere og lettere tilgængelige. De offentlig-private partnerskaber, som Kommissionen foreslår, er derfor en fremragende løsning. De er en ny mulighed for den farmaceutiske forskningssektor.

Betænkning af Lena Ek (A6-0483/2007)

  Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. - (ES) Den spanske socialdemokratiske delegation stemte for Lena Eks' betænkning om oprettelse af fællesforetagendet Clean Sky, men jeg ønsker at gøre det klart, at de grundlæggende principper om åbenhed og gennemsigtighed nøje skal overholdes i alle fælles teknologiinitiativer. Især hvad angår Clean Sky har den spanske socialdemokratiske delegation altid støttet behovet for åbne og konkurrencedygtige opfordringer til at afgive bud for at sikre lige adgang for deltagere i alle medlemsstater på baggrund af ekspertise.

I lyset af alt dette ønsker den spanske socialdemokratiske delegation at understrege, at Clean Sky-foretagendet ikke må skabe præcedens for fremtidige fælles teknologiinitiativer eller for andre instrumenter i det syvende rammeprogram, og betragter det som væsentligt, at alle medlemsstaterne deltager på lige fod.

Betænkning af Ioannis Varvitsiotis (A6-0454/2007)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som unionsborgere har vi en række rettigheder, herunder retten til diplomatisk og konsulær beskyttelse. Alle unionsborgere kan beskyttes af diplomatiske og konsulære myndigheder i enhver anden medlemsstat, hvor deres land ikke har en ambassade eller et konsulat, på et tredjelands' territorium.

Dette emne er endnu mere relevant, hvis vi tager i betragtning, at der kun er tre lande, nemlig Kina, Rusland og USA, hvor alle EU-medlemsstater har en diplomatisk og konsulær repræsentation.

Ud over det forhold, at medlemsstaternes repræsentation i tredjelande kan være vidt forskellig, er der også tilfælde, hvor denne repræsentation er ikkeeksisterende (som f.eks. Maldiverne).

Jeg støtter dette initiativ, som har til formål at sikre, at bestemmelserne i EF-traktatens artikel 20 og artikel 46 i chartret om grundlæggende rettigheder i praksis kan anvendes effektivt ved at støbe fundamentet for en reel harmoniseret grundlæggende ret til diplomatisk og konsulær beskyttelse for alle unionsborgere uanset deres nationalitet.

Oprettelsen via Lissabontraktaten af en europæisk udenrigstjeneste med egne kompetencer og ansvar er også positiv.

Jeg er enig i, at det er yderst vigtigt at oplyse befolkningen og støtter oprettelsen af et fælles nødtelefonnummer i EU, som vil gøre det muligt for unionsborgerne at få de oplysninger, de har behov for, især i kritiske situationer og nødsituationer.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Varvitsiotis' betænkning, som søger at forbedre den diplomatiske og konsulære beskyttelse af unionsborgere, der bor eller rejser i lande, hvor deres hjemland ikke har en repræsentation. Mit eget land, Skotland, har for tiden ikke en selvstændig diplomatisk repræsentation noget sted i verden. Jeg tror, at denne situation vil ændre sig i løbet af de næste par år, og jeg ser frem til, at Skotlands oversøiske repræsentationer er der for alle unionsborgere i nødens stund.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Sagen om bamsen Muhammed har endnu en gang vist os, hvor let det er at komme i knibe i et fremmed land. Det er ikke altid nødvendigt med en naturkatastrofe, en ulykke eller tabet af et pas. En kulturel misforståelse kan være nok. Vi har stadig meget tilbage at gøre på dette område. I f.eks. Tyrkiet, som er ansøgerland til EU, kan det for rejsende fra Vesten være farligt at opholde sig, eftersom den ofte proklamerede forbedring af beskyttelsen af mindretal - som en meget ny undersøgelse viser - kun eksisterer på papiret, og situationen på stedet faktisk er blevet forværret.

Der er derfor to ting, der skal gøres. Den første er at oprette et solidt netværk af diplomatiske repræsentationer, som kan tjene vores borgere som et fast holdepunkt, og den anden er at sikre, at rejsende ikke kun har kendskab til en ambassadørs ansvar, men også ved, at de kan søge assistance fra enhver anden EU-medlemsstats ambassade. I lyset af disse betragtninger stemte jeg for den planlagte handlingsplan.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. - (PL) Der er kun tre lande i verden, hvor alle medlemsstaterne i EU har en diplomatisk og konsulær repræsentation, nemlig Kina, USA og Rusland. Der er overhovedet ingen repræsentationer på visse populære turistdestinationer.

Ifølge Kommissionens initiativ er enhver europæisk borger berettiget til diplomatisk og konsulær beskyttelse fra enhver anden medlemsstat med en repræsentation i et tredjeland på de samme betingelser som borgerne i den anden medlemsstat. Dette er imidlertid kun relevant, når hjemlandet ikke har nogen ambassade eller diplomatisk repræsentation i et tredjeland. Jeg er for denne løsning.

I lyset af indholdet af den anden del af dette beslutningsforslag måtte jeg desværre stemme imod det. Gensidig praktisk diplomatisk og konsulær assistance i den videste betydning af begrebet må ikke indebære, at andre medlemsstaters kompetencer varetages. Det er desværre formålet med beslutningsforslaget.

  Ewa Tomaszewska (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg undlod at deltage i afstemningen om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere. Det er imidlertid klart, at jeg godt kunne tænke mig en sådan beskyttelse.

Den 11. september 2007 gennembankede og anholdt det belgiske politi hr. Borgheio, et medlem af Europa-Parlamentet, foran Europa-Parlamentets bygning, selv om han identificerede sig selv som medlem af Europa-Parlamentet og oplyste politiet om sin parlamentariske immunitet. Denne begivenhed viser, at det ikke er nødvendigt at opsøge tredjelande for at indse, at den beskyttelse, der ydes, ikke er så god, som den kunne være, selv når det drejer sig om parlamentsmedlemmer. Jeg mener, at vi først bør beskæftige os med situationen i vores umiddelbare nærhed.

Betænkning af James Elles (A6-0493/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette syvende ændringsbudget for 2007 indeholder yderligere indtægter på 4.324,8 millioner euro og også et fald på 1.651,4 millioner euro i udgifterne, hvilket således gør det muligt for medlemsstaterne at reducere deres bidrag til fællesskabsbudgettet med ca. 5.976,2 millioner euro.

Selv om stigningen i indkomsterne i vid udstrækning skyldes moms- og BNI-balancerne, er underudnyttelse af budgettet i hovedsagen ansvarlig for den betydelige reduktion af udgifterne, hvor nedskæringerne især rammer udgiftsområderne samhørighed, fiskeri, miljø og landbrug.

Den sene vedtagelse af mange operationelle programmer for strukturfondene for perioden 2007-2013 (og andre) er Kommissionens og Rådets begrundelse for ikke at anvende bevillingsprognosen for 2007. Disse beløb overføres imidlertid ikke til budgettet for 2008 for henholdsvis at forøge bevillingerne til disse politikker. Det skal bemærkes, at de beløb, der er fastsat i budgettet for 2008 til disse udgiftsområder, er inden for de beløb, der er aftalt i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013.

Den manglende implementering af disse beløb i fællesskabsbudgettet er meget bekymrende og bør overvåges tæt, idet 2007 er det første år i den nye finansielle ramme 2007-2013, og N+2-reglen stadig anvendes for den tidligere finansielle ramme, hvor bevillingerne skal være udnyttet fuldt ud inden 2008.

Betænkning af Christopher Heaton-Harris (A6-0466/2007)

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Vi lever i det 21. århundrede og har ingen anden mulighed end at tilpasse os nye og hurtigt skiftende omstændigheder.

Derfor er jeg særdeles glad for hr. Heaton-Harris' betænkning om indførelse af papirløs sagsbehandling for told og handel.

Bestemmelserne i dette dokument er meget relevante for det moderne Europa og bør indføres så hurtigt som muligt. De henviser til de redskaber, hvormed der skal skabes en ny generation arbejdsmiljø i told og handel. Jeg henviser her til indførelsen af en papirløs sagsbehandling, som er så nødvendig, især for at lette byrden for vores tjenestemænd, som vakler under kravene om unødvendig administrativ papirdokumentation. Vi bør også tænke på forhold vedrørende miljøbeskyttelse og de mængder af træer, som skal ofres for at opfylde papirbehovet til dette formål.

Jeg anser indførelsen af elektroniske toldsystemer for at være yderst vigtig og hastende. Jeg er også fortaler for oprettelsen af et enkelt henvendelsessted (single window) og one-stop-shop-faciliteten. Jeg er overbevist om, at Europa bør investere mere i denne type løsninger for at sikre, at erklæringerne i Lissabonstrategien bliver mere end tomme ord.

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. - (CS) Vi står over for et alvorligt problem: Vi skal forsøge at kontrollere den ufattelige mængde importerede varer, især fra Asien. Løsningen på dette problem kræver toldsystemer, som er elektroniske og sammenkoblede. Elektronisk handel og told er allerede blevet en nødvendighed for et effektivt europæisk marked, selv inden det moderniserede toldkodeks indføres. Jeg vil gerne pointere, at vi også har behov for et system, som gør det muligt at beslaglægge varer, der ikke er i overensstemmelse med den europæiske sikkerhedsstandard, og forhindre sådanne varer i at komme ind i EU. Den tekst, vi vedtog i dag, vil betyde en mere effektiv importkontrol. Den indeholder også fordele som single window og one-stop shop, som vil give adgang til oplysninger om internationale transaktioner, ikke kun for toldmyndighederne, men også for leverandører, købere og vognmænd. Der er ingen tvivl om, at dette system også vil blive anvendt af de nationale tilsynsorganer, som er ansvarlige for at kontrollere sikkerheden af de varer, der findes på markedet. Kommissionen har sat tempoet ned for gennemførelsen af systemet, således at det indføres i tre stadier om tre, fem og seks år. Jeg er desværre bange for, at der er behov for en meget hurtigere indsats, og jeg håber, at Kommissionen snart vil blive tvunget til at revidere sin beslutning.

Betænkning af Marie-Noëlle Lienemann (A6-0389/2007)

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg er glad for, at Østersøen, der er det mest forurenede hav i Europa, er blevet udvalgt som pilotområde for gennemførelsen af havstrategirammedirektivet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv overlader gennemførelsen af havstrategirammedirektivet til medlemsstaterne, idet der er blevet opstillet en integreret ramme for havpolitik i Østersøregionen.

Ni lande i Østersøregionen er EU-medlemsstater, og der er kun et tredjeland - Rusland. Der er alvorlig tvivl om forbedringen af Østersøregionens miljøtilstand i 2010. Denne tvivl opstår på grund af planerne om at udvide den russisk-tyske gasrørsledning til at gå gennem hele Østersøen. Vi vil alle lide under følgerne af opbygningen og udnyttelsen af denne gasrørsledning. Havvandet vil blive anvendt til at teste presset i gasrørsledningen, hvorefter det vil blive pumpet tilbage i havet.

Derudover udgør kemiske våben fra Anden Verdenskrig, som ligger skjult på bunden af havet, også en fare.

Jeg støtter ikke desto mindre dokumentet. Jeg finder det svært at forestille mig den integrerede EU-ramme for en forbedring af Østersøens miljøtilstand. Desuden bør vi efter min mening involvere Rusland i udarbejdelsen og gennemførelsen af denne ramme.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for fru Lienemanns indstilling ved andenbehandlingen (A6-0389/2007) om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).

Det kompromis, som Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed om, vil gøre det muligt at fastlægge en ramme for beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, forebyggelsen af havmiljøets ødelæggelse, og hvor det er gennemførligt, genopbygningen af det miljø i områder, hvor det er blevet påvirket i negativ retning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I dag har vi vedtaget indstillingen ved andenbehandlingen om den fælles holdning om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger.

Med de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter in mente virker det temmelig vigtigt at have en havmiljøpolitik med det nødvendige samarbejde og den nødvendig koordinering mellem de forskellige lande, samtidig med at de alle bevarer deres fulde suverænitet over deres territorium og ressourcer. Det centrale spørgsmål er imidlertid respekten for medlemsstaternes suverænitet, især over deres eksklusive økonomiske zoner (EØZ), og deres evne til at vedtage uafhængige foranstaltninger for at beskytte deres ressourcer.

Vi må derfor ikke glemme, at den foreslåede reformtraktat indeholder en bestemmelse, som sigter mod at give EU enekompetence til at forvalte havressourcerne inden for den fælles fiskeripolitik.

Endvidere må det også tages i betragtning, at havforurening og intensiv søtransport påvirker fiskeriaktiviteterne og beskyttelsen af havets ressourcer. Fiskerne er derfor de første til at være interesserede i at beskytte og regenerere havressourcerne. Derfor skal foranstaltninger med henblik på at genoprette bestandene omfatte foranstaltninger med tilstrækkelig finansiering for a tilbyde sektoren og dens arbejdstagere økonomisk og social kompensation.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod denne betænkning, som opfordrer medlemsstaterne til at tage de nødvendige foranstaltninger for at opnå "god miljøtilstand" for havet inden 2020.

Havmiljøet er vært for afgørende ressourcer, og dets økosystem har nogle vigtige funktioner, som f.eks. klimaregulering og iltproduktion.

Politikker vedrørende søtransport, fiskeri, energi eller endog turisme er blevet udarbejdet særskilt, hvilket lejlighedsvis har ført til fejl, uoverensstemmelser eller anvendelseskonflikter.

Det er nødvendigt med en mere global indsats, hvor der tages højde for alle aspekter af bæredygtig udviklingspolitik for Europas havmiljø.

Medlemsstaterne må udarbejde strategier for havmiljøet i en række stadier for farvande, der hører ind under deres suverænitet. Inden 2015 burde disse strategier udmunde i et indsatsprogram, der har til formål at opnå god miljøtilstand. Medlemsstater, som deler den samme havregion eller subregion, må samarbejde for at koordinere de forskellige elementer i havmiljøstrategien.

Arbejdet bør fortsætte med oprettelsen af marine parker, som fremhævet af miljøforummet Grenelle de l'Environnement. Betænkningen baner vej for, at der oprettes beskyttede områder, men den kunne have været mere restriktiv.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg var i stand til at støtte Parlamentets kompromispakke om Lienemann-betænkningen om havmiljøet. Det er yderst vigtigt for fremtidig politik på dette område, at der gøres en holistisk og afbalanceret indsats. Den fælles fiskeripolitik tjener muligvis som model for, hvordan havmiljøet ikke skal plejes. Central kontrol fra Bruxelles er ikke den måde, havene og oceanerne i Europa og den store verden skal forvaltes. Jeg erkender derfor, at EU har en værdifuld rolle at spille i havmiljøpolitikken, men mener også at individuelle maritime fællesskabers behov og synspunkter bør medtages i regnskabet.

Betænkning af Holger Krahmer (A6-0398/2007)

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg stemte for denne betænkning som repræsentant for et af de otte lande, der berøres mest direkte, og derfor er fuldt og helt klar over, hvad der er på spil. Jeg gjorde dette, fordi der i Polen er en betydelig koncentration af partikler, som overstiger de tilladte daglige og årlige niveauer. Silesien er det område, der er hårdest ramt. Det er den mest industrialiserede region i landet. Jeg anser dette for at være et skridt i en meget positiv retning for miljøbeskyttelsen i mit land generelt og i Silesien i særdeleshed.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) (Begyndelsen på talen var uhørlig) ... og renere luft for Europa er et vældig godt eksempel på, hvordan Unionen arbejder. Fællesforetagendet er baseret på EF-traktatens artikel 251. Dette direktiv forenkler lovgivningen, erstatter adskillige andre direktiver og fastsætter også de tilladelige niveauer af små partikler i luften. Det er resultatet af konsensus mellem politiske grupper og mellem lande. Desuden er det et eksempel på en fintfølende tilgang til afgrænsningen af beføjelser på dette område mellem EU og medlemsstaterne. Jeg værdsætter det arbejde, ordførerne har gjort, og jeg er glad for, at vi har vedtaget dette moderne direktiv, som forenkler og understøtter vores høje ambitioner på dette område.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for hr. Krahmers indstilling ved andenbehandlingen (A6-0398/2007) om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Det gjorde jeg, fordi jeg mener, at den tekst, Europa-Parlamentet og Rådet har forhandlet om, generelt er positiv både med hensyn til at beskytte folkesundheden og med hensyn til miljøbeskyttelse.

I Europa dør 360.000 mennesker 10 år for tidligt på grund af luftforurening. Undersøgelser viser, at virkningerne af luftforureningen især påvirker børns helbred, og derfor skal luftkvalitetsplaner indeholde foranstaltninger til specifikt at beskytte sårbare befolkningsgrupper som f.eks. børn.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den naturlige "luftressource" bliver hver dag mere og mere forurenet, især i større byer og regioner i EU-medlemsstaterne med den højeste befolkningstæthed. Luftforurening er skadelig for menneskers sundhed, idet den kan medføre luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme, og den er også skadelig for økosystemerne. Vi ved, at børn, ældre og personer, der bor i de mest befolkede og overfyldte større byer eller tæt på større veje, er særligt sårbare.

Europa-Parlamentet har i dag ved andenbehandlingen givet udtryk for sin holdning til Rådets fælles holdning om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Den fælles holdning indeholder nogle af Parlamentets forslag, som vi fremsatte ved førstebehandlingen. Der er imidlertid nogle punkter, hvor Rådets holdning ligger fast. F.eks. accepterer Rådet ikke nogen ændringer til bestemmelserne om daglige og årlige grænseværdier.

På sin side har Europa-Parlamentet til hensigt at forsvare tre hovedpunkter i sin holdning: fastsættelse af mere ambitiøse mål- og grænseværdier, mere fleksibilitet i indførelsen af strengere foranstaltninger ved kilden og udarbejdelse af langsigtede mål.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for denne betænkning.

Af alle typer forurening er luftforurening hovedårsagen til bekymring for 54 % af den franske befolkning. Det er derfor vigtigt at give daglige oplysninger til offentligheden, især til mennesker med allergi, om omfanget af partikler i luften.

Som formand for et luftkvalitetsnetværk for departementet Loire siden 1991 glæder jeg mig meget over, at der er blevet indført bestemmelser for finere partikler, som oftest er de mest skadelige, og som hidtil ikke har været dækket. Dette vil gøre det muligt for os bedre at tage højde for den voldsomme stigning i luftvejssygdomme, som f.eks. astma, bronkitis og emfysem.

Bevarelsen af kvaliteten af udendørsluft må ikke tilsidesætte luften indendørs, hvor vi opholder os over 80 % af vores tid. Der er kun liden interesse for at undersøge luftkvaliteten inden i bygninger, selv om den bestemt har mindst den samme indvirkning på helbredet som udendørsluft.

Dette nye direktiv betyder, at medlemsstaterne også må etablere prøvetagningssteder i byområder. Denne foranstaltning følger de samme linjer som vores arbejde i Frankrig med miljøforummet Grenelle de l'Environnement.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede kompromispakken, som de forskellige politiske grupper er blevet enige om i forbindelse med Krahmer-betænkningen om luftkvalitet. Luftforurening er skyld i alvorlige sundhedsskader over hele EU, hvilket fører til mange tusinde for tidlige dødsfald. Med kompromispakken indføres en forpligtelse til at kontrollere visse fine partikler, og forhåbentlig er det et skridt i den rigtige retning, hvad angår forbedringen af luftkvaliteten og dermed de europæiske borgeres livskvalitet.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, ikke fordi jeg mener, at vi derved tager det store skridt fremad, som vi har brug for for at gøre noget ved luftkvaliteten, men fordi den i det mindste er et skridt i den rigtige retning til trods for visse parlamentsmedlemmers forsøg på at svække denne beskyttelse.

Vi erkender nu det vigtige i at gøre noget ved små partikler, som er så skadelige for menneskers helbred, og har undgået at øge gennemførelsesperioderne.

Lokalmyndighederne spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af luftkvalitetsdirektiverne, og disse standarder skal tages i betragtning, når der er overvejelser om nye udviklingsprojekter - som f.eks. lufthavnsudvidelser eller ny vejinfrastruktur nær skoler eller hospitaler.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa stemte i dag for aftalen om luftkvalitet, der indeholder strenge standarder for partikler. Senest i 2015 vil et maksimum på 25 mikrogram fine partikler (PM2,5) være tilladt. Det er også blevet aftalt, at visse områder med høje koncentrationer kan få en forlængelse, hvis de kan bevise, at de har gjort alt, de kan, for at forbedre luftkvaliteten, og at de har indført en effektiv kildekontrolpolitik. Det er meget vigtigt for Nederlandene, da det betyder, at byggeprojekter ikke sættes i stå. Det vil gøre det muligt for beskyttelsen af folkesundheden og miljøet at gå hånd i hånd med den økonomiske udvikling.

Alligevel mener ALDE-Gruppen, at målet på 20 mikrogram PM2,5 inden 2020 i kompromiset ikke kan lade sig gøre. Det ville være klogere at vente på evalueringstidspunktet 2013, før der fastsættes senere mål.

Betænkning af Josu Ortuondo Larrea (A6-0345/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Målet med denne betænkning er at forbedre interoperabiliteten i Fællesskabets jernbanesystem eller med andre ord øge muligheden for at få godkendelse til, at et tog fra en medlemsstat kører gennem en anden medlemsstat.

Bortset fra de andre vigtige aspekter, der er taget hensyn til i denne forbindelse, herunder visse tekniske aspekter, er det grundlæggende mål med dette direktiv at fjerne alle hindringer for "fællesskabstoges" bevægelighed.

Det bør ikke glemmes, at denne betænkning passer ind i strategien om at liberalisere (og privatisere) jernbanetransport i EU. Som vi har set i andre lovgivningsmæssige fællesskabsinitiativer om transport, og som det også er tilfældet i denne betænkning, er hovedformålet at fjerne alle hindringer for liberaliseringen af den internationale jernbanetransport, i dette tilfælde ved gennem en harmonisering at fjerne alle forskellige regler eller krav, som gælder for rullende materiel i hvert land.

Endelig skal det understreges, at harmoniseringen og forenklingen af de nationale godkendelsesprocedurer og princippet om gensidig anerkendelse aldrig bør tilsidesætte mere relevante regler, som er indført på medlemsstatsplan, eller fjerne hver medlemsstats kompetence til at fastsætte sådanne regler.

  Robert Navarro (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Ortuondo Larrea-betænkningen om omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet, for interoperabilitet er nøglen til at omlægge vores europæiske jernbanesystem. Jernbanetransporten kan faktisk kun blive konkurrencedygtig igen - sammenlignet med især vejtrafikken - hvis den bevæger sig på en kontinental skala, og dette afhænger især af togenes mulighed for at krydse grænserne. Selv om de administrative hindringer i vidt omfang er blevet fjernet, står vi stadig tilbage med nogle særdeles reelle tekniske hindringer. Derfor er jeg meget glad for, at der blev opnået enighed om denne tekst ved førstebehandlingen, eftersom det haster med fremskridt på dette område. Teksten, som nu gør jernbaneinteroperabilitet til en politisk prioritet, bør udgøre et stort spring fremad for de europæiske jernbaner.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Betænkningen, som vi stemte om i dag, om interoperabilitet i Fællesskabets jernbanesystem er meget vigtig som et incitament til at investere i jernbanetransport og er afgørende for at skabe virkelig fri bevægelighed på europæisk territorium.

De foreslåede foranstaltninger for at lette lokomotivernes interoperabilitet i Fællesskabet er foranstaltninger, som vi alle har ventet på. For at skabe et europæisk transportområde uden grænser, som virkelig fremmer menneskers og varers frie bevægelighed, bør vi skabe de nødvendige betingelser, således at en rejse fra Lissabon til Helsinki kan gennemføres med alle transportformer.

Jernbanetransport skal kunne udvikle sig som en fuldt udviklet partner for at nå målsætningerne i den fælles transportpolitik. Vi må ikke glemme, at jernbanetransport er et sikkert og miljøvenligt transportmiddel, som muliggør transport af store mængder varer og passagerer. Det er en transportform, som er i forreste linje i kampen mod de negative følger af luftforurening, farer og trængsel på vejene. Derfor stemte jeg for betænkningen af min kollega, hr. Ortuondo Larrea.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg påskønner initiativer, som i væsentligt omfang vil kunne hjælpe med til at forbedre jernbanesystemerne i Europa. Det østlige England råber på forbedringer både for passager- og fragtkapaciteten, og der burde ske en større anvendelse af mulighederne for TEN-finansiering for de linjer, der betjener østkystens havne. Der er imidlertid et andet aspekt i denne sag, og det er gennemkørslen af toge fra kontinentet og de muligheder, dette kan give illegale indvandrere. Betænkningen har til formål at fremme toges frie bevægelighed gennem fjernelsen af tekniske og driftsmæssige hindringer. Der er ingen overvejelser af sikkerhedsaspekterne. Der var store problemer ved jerbanegodsterminalen i Frethun i Nordfrankrig, som påvirkede kanaltunneldriften, indtil der i 2002 blev indført ekstra sikkerhed. I betragtning af den manglende overvejelse af denne sag undlod jeg at stemme om denne betænkning.

Betænkning af Mulder (A6-0470/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte for Kommissionens forslag til direktiv. Vi mener, at der er et behov for fælles bestemmelser om ordninger med direkte støtte, og at det er et positivt skridt at erstatte en ordning, hvor støtte knyttes til produktion, med én, hvor f.eks. udvikling af landdistrikter, åbne landskaber og kvalitet er i fokus.

Vi støtter Kommissionens forslag om forenklinger. En forenklet procedure er vejen frem, hvis vi skal opnå landbrugernes godkendelse. I modsætning til udvalget mener vi, at kontrol også er vigtig for at give ordningen legitimitet i skatteydernes øjne. Kontrollen bør imidlertid være proportionel med de forhold, den sigter mod at frembringe. Reguleringsordningerne bør organiseres på en sådan måde, at de ikke fører til misforståelser.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er ikke enige i den holdning, der gives udtryk for i betænkningen, om at kassere produktionsstøtten til fordel for en enkeltbetalingsordning for producenter, som er baseret på en historie om deres produktion, og således tvinger dem til at opfylde målsætningerne i krydsoverensstemmelsesordningen. Denne ordning har ført til, at mange små og mellemstore landbrugere og familiegårde opgiver produktionen, og til at landbrugsområder braklægges, fald i biodiversiteten og til en forringet chance for at nå målet om fødevaresuverænitet i visse medlemsstater, især i Portugal.

Vi er imidlertid enige i, at der er et behov for mere information i landbrugssektoren, således at denne kan tilpasse sig krydsoverensstemmelsesreglerne. Vi føler også, at det er afgørende at give en passende uddannelse til dem, som fører tilsyn med landbrugernes aktiviteter, og at det bør være op til de tilsynsførende at tage hensyn til ikkesæsonbetingede eller pludseligt opståede faktorer, som vanskeliggør en fuld overholdelse af kravene, hvilket ikke kan lægges landbrugerne til last.

Der bør tages højde for vigtigheden af landbrugsaktiviteter, idet landbrugere yder samfundet en egentlig offentlig tjenesteydelse. Derfor skal støtteforanstaltningerne bevares, herunder rettidig ydelse af støtte.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) De ændringer, der er foretaget af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, i Kommissionens forslag er delvis gode og delvis meget dårlige. Junilisten er enig i, at det nu er for vanskeligt for individuelle landbrugsvirksomheder at forstå indholdet af EU's forskellige direktiver og bestemmelser om landbrug. Forenkling er absolut påkrævet.

Men jeg protesterer imod Landbrugsudvalgets foreslåede tekst, idet der ikke er nogen egentlig plads i ordningen til uanmeldte kontrolbesøg, "eftersom de bidrager til at skabe en uforholdsmæssig stor, men ægte frygt". Der skal være effektive kontrolbesøg, når offentlige midler udbetales til enkeltpersoner. Vi kan ikke gå på kompromis med det, men det er alligevel det, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i Europa-Parlamentet vil gøre af en eller anden årsag.

Jeg har derfor valgt at stemme imod Europa-Parlamentets beslutning i denne sag.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) En forenkling og reduktion af bureaukratiet er ønskværdig, men her anvendes det som en undskyldning for mere overvågning af landbrugerne.

Flerfoldig overensstemmelse er derfor et ekstremt hyklerisk begreb, idet det bevidst overser væsentlige spørgsmål vedrørende miljøet og folkesundheden, som f.eks. gmo'er, og især fokuserer på sager, der ikke er så væsentlige. Hvad angår dyrevelfærd, er dette en undskyldning for at tjene eksterne interesser, især transportsvirksomhedernes, på bekostning af husdyravlerne og forbrugerne, eftersom omkostningerne øges uden den store fordel for samfundet.

Generel flerfoldig overensstemmelse uden væsentlige fordele for miljøet, folkesundheden eller dyresundheden, som ellers angiveligt var formålet med dens indførelse, har lagt en tung økonomisk byrde på skuldrene af landbrugerne og husdyravlerne. I vores land er opfyldelsesomkostningerne for besætningsfaciliteter utålelige for gede- og fåreavlere, og fordelene for miljøet, folkesundheden og dyresundheden er ubetydelige, selv om det er områder, hvor problemerne kan håndteres effektivt, hvis produktionsmetoderne passer til dyrenes og planternes fysiologi. Hvis der f.eks. indføres et forbud mod genetisk modificerede afgrøder, kødmel, mineralolier og hormoner, og der gennemføres systematiske kontroller mod pesticidrester i landbrugsprodukter, vil virkningen på folkesundheden og miljøet være langt bedre.

12. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 12.40 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

13. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

14. Forslag til det almindelige budget 2008, modificeret af Rådet (alle sektioner) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Kyösti Virrankoski og Ville Itälä for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, modificeret af Rådet (alle sektioner) og om ændringsskrivelse nr. 1/2008 (13659/2007 - C6-0341/2007) og 2/2008 (15716/2007 - C6-0435/2007) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008 (A6-0492/2007).

  Ville Itälä, ordfører. - (EN) Hr. formand! Som ordfører vil jeg gerne varmt takke formanden for Budgetudvalget, hr. Böge. Det er hans fortjeneste, at resultatet efter samrådet er blevet så afbalanceret. Jeg vil også gerne takke min medordfører, hr. Virrankoski, for hans store samarbejde under budgetproceduren. Jeg er især glad for, at hr. Virrankoski gjorde det muligt at få godkendt pilotprojekterne til støtte for bæredygtighed i Østersøen.

Min vigtigste målsætning som ordfører for Parlamentets og de andre institutioners budget var, at enhver stigning skulle være så lille som muligt. Det er derfor, jeg kaldte dette budget for "skatteborgernes budget". Jeg har opnået mit mål, og stigningen er holdt under 4 %.

(FI) Hr. formand! Jeg vil blot minde alle om, at punkt 48 i beslutningsforslaget vedrører artikel 29 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. Administrationen har i denne forbindelse anmodet om, at vi sender et brev til alle medlemsstaternes regeringer, hvori vi spørger dem, hvad de, hvis de genvælges, ønsker, at medlemmerne skal gøre med hensyn til statutten for nye medlemmer. Jeg håber, at mit ændringsforslag herom bliver vedtaget, og at dette spørgsmål vil blive behandlet i Kvæstorkollegiet, da det er den korrekte fremgangsmåde.

Da dette spørgsmål også er blevet drøftet offentligt, vil jeg gerne understrege, at artikel 29, som er blevet afgjort af Rådet, betyder, at medlemsstaternes regeringer træffer afgørelse om, om den gamle eller den nye ordning skal finde anvendelse på genvalgte medlemmer. Medlemmerne kan ikke selv vælge. Da det desuden er et spørgsmål, som henhører under kvæstorerne, er det efter min opfattelse korrekt, at de også beslutter, om dette brev skal sendes eller ej.

  Formanden. - Hr.Virrankoski har nu ordet i to et halvt minut, også som ordfører.

  Kyösti Virrankoski, ordfører. - (EN) Hr. formand! Undskyld, men har jeg to et halvt eller fem minutter?

  Formanden. - Mit notat fra sekretariatet fortæller mig, at der er to ordførere, og at de hver har to et halvt minut.

Mine damer og herrer! Dette er ikke en forhandling under ét med to betænkninger og en ordfører, der taler for hver sin betænkning, som det er tilfældet ved andre lejligheder. Dette er én betænkning med to medordførere, og de må således dele de fem minutter.

Hr. Virrankoski! Vær venlig at tage ordet, og prøv på at give os et resume. Som alle medlemmer ved, er jeg fleksibel med hensyn til taletid, og jeg vil bede Dem begynde forhandlingen, for vi har allerede spildt halvandet minut med denne afbrydelse.

  Kyösti Virrankoski, ordfører. - (FI) Hr. formand! Det samlede beløb for EU's budget for næste år er 129.149,70 millioner i forpligtelsesbevillinger og 120.346,80 millioner i betalingsbevillinger. Skønt dette er en stigning på 5,71 %, udgør betalingsbevillingerne kun 0,96 % af BNI, dvs. 9,3 milliarder under den flerårige finansielle ramme.

Parlamentets ubetingede prioritet har været udgiftsområde 1: bæredygtig vækst og konkurrencedygtighed. Parlamentet gjorde en stor indsats for at fremme finansieringen af det toårige projekt for navigationssystemet Galileo og Det Europæiske Teknologiske Institut. Her havde vi succes. Rådet gik med til en revision af den flerårige finansielle ramme, således at Galileo kan finansieres fuldt ud under EU's budget. Der opstod et hul i finansieringen på 2,4 milliarder euro, da den private sektor trak sig ud. Parlamentet insisterede på, at dette hul skulle udfyldes af EU's budget. Der kunne ikke længere være tale om at fortsætte på denne vage og opsplittede måde. Der måtte træffes et valg i denne budgetprocedure. Enten måtte vi fortsætte og afsætte alle de nødvendige midler på budgettet, eller også måtte vi standse projektet øjeblikkeligt.

Heldigvis for Europa besluttede Rådet at fortsætte. Det kan vi takke det portugisiske formandskabs dygtige arbejde for. Med hensyn til de midler, der var brug for, tog vi 1,6 milliarder euro fra dette års ubrugte landbrugsudgifter og 200 millioner euro fra fleksibilitetsinstrumentet, og resten fik vi ved at prioritere og omfordele udgifterne under udgiftsområde 1a. Det var en kæmpesejr for Europa-Parlamentet i denne budgetprocedure, at vi fik reddet Galileo.

Et andet væsentligt resultat var fremme af EU's foranstaltninger udadtil. Til det formål blev der overført 70 millioner fra fleksibilitetsinstrumentet. Alt dette er der brug for til forskellige operationer, som f.eks. forberedelse af politiindsatsen i Kosovo og de fortsat vanskelige udfordringer i Palæstina, og til at gøre os parate til at iværksætte disse operationer.

Budgetudvalget har oprettet en særlig reserve til fremme af en aktivitetsbaseret forvaltning. Det vil man vende tilbage til i beslutningsforslaget.

Forvaltningen af strukturfondene er et særligt problem. Mere end halvdelen af de operationelle programmer er stadig ikke godkendt. Det er vigtigt, at de bliver godkendt med det samme.

Jeg vil gerne til slut især takke det portugisiske formandskab for dets fremragende arbejde. Det samme gælder for kommissær Grybauskaitė for hendes konstruktive holdning og initiativer. Jeg vil ligeledes gerne takke formanden for Budgetudvalget, hr. Böge, alle koordinatorerne og alle medlemmerne. Jeg vil også gerne takke alle dem i Budgetudvalget og i min egen gruppe, som har arbejdet med dette spørgsmål, og for hvem det er lykkedes at frembringe dette flotte budgetresultat under stort tidspres.

Med disse ord vil jeg overlade budgettet til forhandling i Parlamentets plenarforsamling.

(Bifald)

  Formanden. - Mange tak hr. Virrankoski. Jeg beder Dem undskylde denne misforståelse, som måske har fået Dem til at skynde Dem med Deres tale på grund af manglende tid.

  Emanuel Santos, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er meget glad for at deltage i denne forhandling ved andenbehandlingen af budgettet for 2008. Jeg har omhyggeligt lyttet til de to første talere, og jeg vil gerne sige tak for deres værdsættelse af vores fælles indsats.

Budgetproceduren for 2008 var som altid yderst kompliceret, og jeg er glad for at se, at De har til hensigt fuldt ud at respektere den aftale, vi nåede frem til på budgetsamrådsmødet den 23. november 2007. Denne aftale indeholder to forskellige, men lige vigtige målsætninger. Vi må for det første definere rammerne for opstilling af 2008-budgettet, således at EU kan fungere ordentligt, og for at dens politikker kan gennemføres korrekt. For det andet må vi sikre finansieringen af Galileo, som er et af de vigtigste projekter, EU har igangsat i de seneste år, både politisk, industrielt og finansielt set. Tillad mig i denne sammenhæng at sige, at jeg er meget stolt over den lederrolle, som Europa-Parlamentet og Rådet har spillet som budgetmyndighed i samarbejde med Kommissionen i den aftale, man er nået frem til om Galileo.

Den 23. november lykkedes det os at opnå enighed om et fællesskabsbudget, der er på højde med dette vigtige projekt, og dermed kunne vi fremskynde godkendelsen af alle dets andre lovgivningsmæssige og tekniske aspekter. Denne finansielle beslutning var uden tvivl et afgørende skridt for at kunne sende Galileo i kredsløb.

Derudover vil jeg gerne udtrykke Rådets tilfredshed med den enighed, vi har opnået om budgettet for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for 2008. Dette er en meget vigtig politisk prioritet for EU. Jeg mener desuden, at 2008-budgettet som helhed er et udtryk for et afbalanceret kompromis mellem på den ene side sikring af budgetdisciplin og en solid finansiel forvaltning, og på den anden side vores pligt til at leve op til de europæiske borgeres forventninger.

Lad mig tilføje, at dette tilfredsstillende resultat kun kunne opnås takket være den synergi, der var et resultat af alle de involverede parters indsats, og det konstruktive klima, som efter vores opfattelse kendetegnede hele processen lige fra begyndelsen.

Derfor kan jeg ikke afslutte min tale uden at benytte mig af lejligheden til personligt at takke formanden for Budgetudvalget, hr. Böge, både for hans åbenhjertighed og for den samarbejdsvilje, han lagde for dagen under forhandlingerne, og også de to ordførere, hr. Virrankoski og hr. Itälä, for deres konstruktive interinstitutionelle samarbejde. Jeg vil også udtrykke taknemmelighed over for mine kolleger i Rådet (budget) og over for alle dem, som samarbejdede med dem, for deres konstante støtte til formandskabet. En særlig tak til kommissær Grybauskaite, som til fulde spillede sin rolle som neutral mægler, og sidst men ikke mindst vil jeg gerne takke personalet i de tre institutioner, som deltog i disse forhandlinger, for deres værdifulde og vigtige bidrag. Tak til alle.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske alle tillykke. Jeg vil gerne minde om, at da Kommissionen fremlagde forslaget til det almindelige budget for 2008, gik den største del af udgifterne til investeringer i udviklingen af den økonomisk vækst. Det er helt uden fortilfælde i den europæiske finansielle historie, at de midler, der tildeles til udvikling af den økonomiske konkurrencedygtighed, udgør den største andel af budgettet.

Dette er et nyt historisk kendetegn ved EU-budgettet, og det afspejler EU's politiske prioriteter, nemlig konkurrencedygtighed, økonomisk vækst, samhørighed og social samdrægtighed.

Et vigtigt element i forhandlingerne om budgettet for 2008 var nødvendigheden af at træffe afgørelse om to innovative transeuropæiske projekter - Galileo og udviklingen af Det Europæiske Teknologiske Institut.

Budgetforhandlingerne har været særdeles komplicerede. Men både Europa-Parlamentet og Kommissionen udviste en konstruktive holdning, som førte til positive resultater.

Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet og især budgetordføreren, hr. Virrankoski, for at have taget hensyn til Kommissionens forklaringer vedrørende visse reserver. Ved førstebehandlingen frigav man disse reserver. Men jeg vil gerne understrege, at der stadig er uløste problemer, som Kommissionen har henledt Parlamentets opmærksomhed på.

(EN) Hr. formand! Men der er imidlertid stadig visse reserver, som vil vanskeliggøre og komplicere budgetgennemførelsen, og jeg håber, at de vil kunne frigives så hurtigt som muligt.

Der er to reserver, som særlig giver anledning til bekymring, og dem vil jeg gerne henlede plenarforsamlingens opmærksomhed på. En af disse reserver medfører en nedskæring på 17 millioner euro i forberedelsen af personalelønninger ved hovedsædet på politikområdet "foranstaltninger udadtil", og det ville tvinge Kommissionen til at lade stillinger stå ubesatte og blokere for ansættelse fra begyndelsen af januar. Det betyder, at der vil være 22 millioner euro i den samlede reserve for personalelønninger, og jeg håber virkelig, at Parlamentet vil tage dette op til fornyet overvejelse i plenarforsamlingen.

Med hensyn til den almindelige reserve på 5 millioner euro til personalelønninger er Kommissionen fast besluttet på at aflevere den ønskede undersøgelse om ABM-gennemførelsen og de af Parlamentet ønskede rapporter om opfølgningen af screeningen og gennemførelsen af artikel 44 i den interinstitutionelle aftale.

Med hensyn til den ønskede handlingsplan for en omorganisering af koordinerings- og støtteaktiviteterne, vil jeg gerne på Kommissionens vegne sige helt klart, at Europa-Parlamentet vil blive holdt fuldt underrettet om de forskellige skridt i opfølgningen på screeningen. På det punkt kan Kommissionen afgive et løfte. Men jeg vil imidlertid også gerne understrege, at Kommissionen ikke kan starte et større omorganiseringsarbejde i sit sidste år, og derfor vil der ikke blive udarbejdet en handlingsplan på dette område. Det er alene den nye Kommission, der kan træffe afgørelse om en større omorganisering.

Det er Kommissionens helt klare ønske gradvist at gennemføre resultaterne af den igangværende vurdering af de forskellige aktiviteter, der er omfattet af screeningen. Vi arbejder med en skridt for skridt-tilgang. Vi har startet arbejdet med kommunikationsaktiviteterne, delegationsnetværket og ligevægten og kategoristrukturen i Kommissionens stillingsfortegnelse. Det har vi lovet, og det vil vi levere.

Vi håber, at Parlamentet vil tage højde for vores løfter og vores muligheder for at levere i dette spørgsmål, og at det derfor i afstemningen på torsdag vil genoverveje sine forslag.

medlem af Kommissionen. - (LT) Jeg vil gerne slutte med at sige tak til Europa-Parlamentet og især til formanden for Budgetudvalget, hr. Böge, og budgetordføreren, hr. Virrankoski, samt Rådet, især hr. Santos, for et meget effektivt samarbejde og for deres konstruktive holdning. Jeg håber, at forhandlingen i dag vil vise sig nyttig og bære frugt, og at den vil bidrage til resultatet af afstemningen om EU's budget for 2008.

  Richard James Ashworth, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Dette 2008-budget er et godt resultat, og jeg må lykønske mine kolleger i Budgetudvalget, især formanden, hr. Böge, og de to ordførere, hr. Virrankoski og hr. Itälä, som har udført et virkelig fremragende stykke arbejde. Jeg er ligesom kommissæren af den opfattelse, at dette budget bedre afspejler Unionens ændrede prioriteter i dag, og at det er bedre egnet til at tage de udfordringer op, som vi står over for.

Jeg er glad for, at det udgør 0,96 % af BNI, og det glæder mig også at se, at midlerne til Frontex står i meget bedre forhold til denne organisations udfordringer.

Der er imidlertid to områder, der giver anledning til bekymring. Det første område er Galileo, og selv om det ikke tilkommer mig at kommentere de tekniske fortjenester ved dette projekt, kan jeg og må jeg bestemt kommentere den pålagte finansielle disciplin. Det bekymrede mig, at den private sektor ikke syntes at vise særlig stor appetit for at investere i dette projekt. Det forekommer mig, at der er meget få eller ingen forholdsregler i tilfælde af, at projektet bliver dyrere eller bliver forsinket, og det er næsten uundgåeligt, og det bekymrer mig ligeledes, at visionerne for forretningsmodellen efter udviklingsfasen lader meget tilbage at ønske.

Det andet jeg gerne vil nævne er, at Revisionsrettens beretning kaster en skygge over dette budget. Jeg må understrege, at efter 13 fiaskoer er det noget, som vi må tage meget alvorligt. Det er noget, som er særdeles skadeligt for offentlighedens opfattelse af Europa.

Der er to ting, der må gøres helt klart, og jeg henvender mig her til formandskabet, medlemsstaterne og Kommissionen. Det er påtrængende nødvendigt, at de gør en større indsats for at opnå en positiv revisionserklæring, da det - og jeg gentager, hvad jeg lige har sagt - er meget, meget skadeligt for offentlighedens opfattelse af Unionen. For det andet mener jeg, at det er på tide, at Parlamentet lægger en hårdere kurs med henblik på at sikre, at den interinstitutionelle aftale overholdes.

  Catherine Guy-Quint, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! EU's budget afspejler de seriøse besparelsestendenser, der er kendetegnet for de gældende finansielle overslag. Vi vil få 120 milliarder i betalingsbevillinger, hvilket udgør 0,96 % af medlemsstaternes samlede BNI. Det er et meget beskedent beløb, og det lever langtfra op til de faktiske behov for det politiske projekt, som beslutningstagerne i Rådet, Kommissionen og også i Parlamentet har fremlagt.

I Parlamentet har vi ofte nævnt grundene til dette: national egoisme, der får båden til at sejle ud af kurs, Kommissionens alt for store forsigtighed i gennemførelsen af retningslinjerne for budgettet eller EU's generelt manglende evne til at fremlægge innovative, realistiske projekter. Vi måtte endnu en gang i år, ledet af vores fremragende ordførere, herunder hr. Virrankoski, finde de nødvendige løsninger til udvikling af politikker, som efter vores opfattelse er vigtige, og nye pilotprojekter, som vores borgere forventer af os. Endnu en gang har vi i år måttet se en tynd finansielle ramme for EU's internationale arbejde, og det gør det ikke lettere for os at gennemføre vores forpligtelser over for Palæstina og Kosovo.

Men i år lykkedes det os at overvinde denne manglende fleksibilitet for ét projekts vedkommende, nemlig Galileo. Jeg vil rette en særlig tak til fru Grybauskaitė, hr. Romero, hr. Böge og hr. Virrankoski, og alle medlemmerne af Budgetudvalget, både medlemmer og medarbejdere, hvis faste overbevisning og forhandlingsstrategi blev belønnet med en finansiel aftale med Rådet. Jeg har lyst til at sige, at det var heldigt, at Kommissionen og Parlamentet var til stede, men jeg kan ikke underkende det portugisiske formandskabs og især hr. Santos' rolle, som fik tilvejebragt fremskridt takket være sin viden og evne til at lytte. Vi må huske på, at efter forhandlingerne er det Europa som helhed, der har opnået, at Galileo bliver finansieret udelukkende med fællesskabsmidler. Med Det Europæiske Teknologiske Institut udgør pakken samlet 2,7 milliarder euro, uden at det sætter andre EU-politikker på spil.

Dette eksempel på et fælles politisk krav er en sjælden vare i Europa-Parlamentets budgethistorie. Socialdemokraterne fortolker dette ikke bare som et håbefuldt tegn for EU's satellitnavigations selvstændighed fra 2013, men også som et udtryk for Parlamentets evne til at bruge dets beføjelser og leve op til dets ansvar i forberedelsen af EU's budgetfremtid.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand, fru kommissær, hr. rådsformand! På ALDE-Gruppens vegne vil jeg også understrege, hvilket flot forhandlingsresultat vi kan fejre med vedtagelsen af budgettet for 2008 på torsdag. Et stort tillykke til vores gruppes Kyösti Virrankoski som ordfører for Kommissionens budget. Han har haft held til det, som mange på forhånd troede ville være umuligt, nemlig at lande et forlig, der indebærer en revision af den flerårige budgetramme, de finansielle perspektiver, uden at vi skulle have statslederne på banen, og uden at vi skulle have et stort forhandlingsdrama sent i december.

Det forhandlingsresultat, vi har her, skaffer de nødvendige milliarder til finansieringen af satellitnavigeringssystemet Galileo, uden at vi henter pengene fra andre nødvendige programmer. Det er ledige landbrugspenge, det er penge fra fleksibilitetsinstrumentet, og det er penge, som ellers ikke ville blive brugt, som nu bruges til at sikre, at EU foretager den vigtige investering i Galileo. EU får hermed fuld rådighed over en basal infrastruktur og vigtige kompetencer. Det er også lykkedes at finde ekstra penge til Palæstina og Kosovo gennem brug af fleksibilitetsinstrumentet.

Alt i alt har vi her en historisk god løsning. Vi har brug for et mere fleksibelt EU-budget, hvor vi år for år kan sikre finansiering af de nødvendige behov. Det indebærer ikke nødvendigvis et dyrere budget, men derimod at reglerne udmøntes mere firkantet, og at opmærksomheden rettes mod de aktuelle problemstillinger. Der er mange, som har bidraget til den gode løsning. Fru Grybauskaitė har styret myndigt og klogt. Parlamentet har stået sammen og sikret, at der var opbakning til Kommissionens ønsker. Jeg vil takke formanden for Budgetudvalget, hr. Reimer Böge, for stærk og kompetent ledelse, de andre gruppers koordinatorer for godt samarbejde, tak for en god indsats fra hr. Itälä og tak til det portugisiske formandskab for, at man arbejdede for et godt resultat. Hermed har EU sejret, og fornuften har sejret.

  Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Vi drøfter i dag for sidste gang forslaget til EU's budget for 2008. Det synes at svare til vores forventninger, selv om den heftigste forhandling som sædvanlig drejede sig om dets størrelse. Vi må ikke desto mindre arbejde inden for den aftalte ramme og tilpasse de individuelle holdninger hertil.

Vi bestræbte os på at tage hensyn til alle ændringsforslag, men det viste sig sommetider at være umuligt, da de var indbyrdes uforenelige. Det glæder mig især, at vi i ønsket om at leve op til Europas ansvar som en global partner forsøgte at forhøje midlerne til dette arbejde så meget som muligt. Med henvisning til den tale, der i dag blev holdt af Salih Mahmoud Osman, modtager af Sakharovprisen, er det helt sikkert, at verden regner med EU.

Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege, at Gruppen Union for Nationernes Europa, som jeg taler for, vil stemme for budgetforslaget. Jeg vil gerne takke alle kolleger hjerteligt for dette resultat. Det er blevet anbefalet af alle.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Også for Verts/ALE-Gruppen er det afgørende spørgsmål, om det europæiske budget er på højde med vores behov og kan leve op til de kommende års enorme udfordringer, især med hensyn til vores ansvar på det udenrigspolitiske område, men også i forbindelse med forskning og udvikling, uddannelse og naturligvis bekæmpelse af klimaforandringerne.

Efter vores mening er budgettet som helhed ikke godt nok til at tage disse store udfordringer op. Men det glæder os, at der nu er blevet taget en positiv beslutning om Galileo. Det udgør en slags brohoved, som vi kan tage afsæt fra og ændre budgettet, så det tilpasses bedre til fremtiden, og det er også et historisk skridt for EU, at vi har fået sat et så ambitiøst projekt på rette spor inden for industripolitikken.

Jeg er af den opfattelse, at det er meget vigtigt, især i lyset af Lissabondagsordenen, at Europa ikke overlader disse nye teknologiske udviklinger, dette navigeringssystem, til USA eller Kina. Tværtimod bør vi spille vores egen stærke rolle i verden og på det globale marked.

Derfor mener jeg, at vi må gøre en endnu større indsats i de kommende år for at gennemføre disse ændringer og finde korrekte løsninger på globale spørgsmål. Jeg er begejstret over, at det er lykkedes os at bruge midlerne fra Euratomprogrammet til at finansiere Galileo. Det er efter min opfattelse endnu et fremskridt at bruge de til rådighed værende midler på en bedre og mindre miljøskadelig teknologi.

Jeg vil ligeledes gerne takke mine kolleger i udvalget, hr. Böge og de to ordførere for deres store arbejde med dette budget. Jeg mener helt bestemt, at det er et skridt i den rigtige retning.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand! I morgen skal vi vedtage EU's budget for næste år. Det er et budget, hvor betalingsbevillingerne klart ligger under loftet på 1 %, for slet ikke at tale om, at det udgør 1,24 % af BNI. I den henseende er resultatet tilfredsstillende for dem i vores gruppe, som ønsker at spare deres landes skatteborgeres penge. Men der er på den anden side mange i vores gruppe, som gerne ville have set, at Kommissionen fulgte samme politik som Parlamentet i den måde, den bruger budgetmidlerne på, som for øjeblikket smager af dårlig budgetdisciplin. Det er altid et problem at skulle finde nye udgiftsområder, selv om der måske ikke virkelig er brug for pengene.

I vores gruppe er der også to forskellige holdninger til Galileoprojektet. Nogle ønsker, at det bliver finansieret gennem EU-budgettet, andre afviser fuldstændig Galileo på grund af de enorme omkostninger. Der er en frygt for, at man ikke vil få noget for disse offentlige penge. Da de private selskaber har trukket sig ud, afhænger Galileos fremtid nu af en EU-finansiering. Vores gruppe bryder sig ikke om militariseringen af Galileoprojektet, som oprindeligt alene var bestemt til civile formål.

Vi bryder os heller ikke om at afsætte flere midler på EU-budgettet til finansiering af Unionens udenrigs- og forsvarspolitik. Vi er af den opfattelse, at EU er en fredsorganisation, og at Unionen ikke bør militariseres og blive agent for en supermagt. For det er det, der vil ske, hvis Rådet ønsker at give flere penge til finansiering af Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Vi ønsker ikke at være involveret i anvendelsen af EU-budgetmidler til at understøtte gamle afrikanske overgangsstaters politiske arv eller ulovlige handlinger fra USA's side, som har udøvet tortur i Irak og Afghanistan.

I lyset af alt dette vil min gruppe i en venskabelig ånd stemme imod hr. Virrankoskis betænkning.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke og hylde de to ordførere, hr. Virrankoski og hr. Itälä. De har gjort et virkeligt kompetent og ansvarligt stykke arbejde og har samtidig kunnet holde budgettet på et lavere niveau, end jeg havde troet det muligt i begyndelsen. Men de var naturligvis nødt til at arbejde inden for de grænser, der var dem pålagt, og jeg vil gerne understrege, at disse grænser er urimelige.

For det første er indtægterne i det store og hele et forud fastsat beløb. Ca. 1 % af bruttonationalindkomsten går til EU. Men sådan burde det ikke foregå i et rationelt system. Den rigtige tilgang ville være først at beslutte, hvad EU skal gøre, dernæst finde ud af, hvor meget det koster, og til sidst opkræve pengene til det. Man skal ikke først opkræve pengene og så bagefter spekulere på, hvad de skal bruges til. Det er, som alle ved, en helt forkert fremgangsmåde. Lad os derfor ændre den.

For det andet ved vi, at mindst 75 % af de penge, EU giver ud, bliver brugt på fuldstændig nyttesløse og skadelige sager. Derfor har vi et kæmpestort beløb, som vi kan bruge på nyttige projekter. Ca. halvdelen bruges stadig i praksis på landbrugspolitikken, og yderligere en fjerdedel til en tredjedel bruges på noget, der kaldes "strukturfondene på struktursiden". Sagen er, at EU overhovedet ikke burde gøre noget af alt dette.

Det EU burde gøre er at udvikle og overvåge regulerende systemer for det indre marked og for miljøbeskyttelse. Det koster forbavsende lidt. Hvis vi går over til at gøre det i fremtiden, vil vi kunne mindske EU-bidraget og stadig have penge til overs til andre ting, som EU bør gøre. Det omfatter efter min mening Galileo, som nu vil blive finansieret. Det er en succes. Vi bør investere kraftigt i grundforskning, da det vil sætte os i stand til at udvikle fusionsenergien. Det er EU's virkelige opgave. Ikke bekæmpelse af skovbrande, strukturtilpasninger til globaliseringen og andre ordninger, som er rene propagandaudgifter.

  Sergej Kozlík (NI). - (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! Mange af de fælles politikker, som får støtte fra EU-budgettet er ikke gode. De hverken fremmer en effektiv udvikling af Unionens produktionsstrukturer eller øger dens konkurrencedygtighed.

Landbrugssektoren, som får næsten 40 % af EU-budgettet, er typisk i den henseende. Set i lyset af udviklingen som helhed forekommer EU's fælles landbrugspolitik både ufleksibel og stiv. Denne politik er i tidens løb blevet forvredet af forskellige kompromiser, der var baseret på gradvise indrømmelser især til de store medlemsstater.

Med alle reformerne indtil nu har vi mere eller mindre bevaret en ineffektiv fordeling af midlerne. Vi befinder os stadig i en situation, hvor 80 % af de europæiske midler bruges af 20 % af de virksomheder, som er koncentreret i de gamle medlemsstater. Det skaber ulige betingelser for de nye medlemsstater og diskriminerer mod dem.

Det er klart i modstrid med de grundlæggende markedsregler at udarbejde de nationale rammebeløb på grundlag af det såkaldte historiske princip, sådan som man overvejer at gøre det med vinreformen. EU's fælles landbrugspolitik må sikre, at dens redskaber virker på samme måde for alle, og at alle har lige adgang til EU's budget og medlemsstaternes nationale budgetter.

Man siger, at budgetter er et udtryk for eller afspejler den økonomiske politik, man agter at føre. Jeg er bange for, at den del af det europæiske budget, der omhandler landbrugspolitikken, uden egen skyld fremviser et forvrænget spejlbillede.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, ordførere, mine damer og herrer! Dette er et godt budgetforslag, og vi kan gratulere os selv med det. Men der er allerede blevet sagt nok om indholdet af forslaget.

Jeg vil gerne understrege, at der er to aspekter, som jeg er meget glad for, nemlig gennemførelsen af budgettet og den vellykkede samrådsprocedure.

Jeg vil begynde med budgetgennemførelsen og understrege, at det i år er lykkedes os at få tilført budgettet en merværdi, vi har opfyldt vores forpligtelser med større succes, og vi har haft et godt samarbejde og en sund udveksling af oplysninger med Kommissionen. Jeg tror, at vi med rette kan sige, at gennemførelsen af de fleste budgetområder har været tilfredsstillende i 2007, og det betyder bl.a., at vi kan opføre mindre i reserven i forhold til Kommissionen end i tidligere år. Det fører igen til en meget mere smidig procedure, selv om vi er vel vidende om, at vi befinder os i den finansielle programmerings første år under de nye finansielle overslag. Det betyder, at gennemførelsen af strukturfondene vil være ret lav, men jeg er sikker på, at man vil kunne øge tempoet.

Hvad angår samrådet, som var grundlaget for denne gode aftale, vil jeg endnu en gang gerne gratulere Kommissionen med støtten fra kommissæren, Europa-Parlamentets delegation og naturligvis det portugisiske formandskab, som arbejdede så konsekvent. De har arbejdet som et rigtigt hold, og dets medlemmer har endog det samme slips på, når de kommer her, og det viser, at de virkelig fungerer som et hold. Det er ubetinget takket være dem, at vi har kunnet finansiere den teknologiske udvikling og beskytte skatteborgerne ved ikke overdrive brugen af betalingsbevillingerne.

Vi bør ikke ændre denne fremgangsmåde i de kommende år, og med henblik på de fremtidige budgetsamråd må vi altid huske på, at Parlamentet repræsenterer borgerne, og at borgernes vilje kommer til udtryk gennem de politiske grupper. Vi må heller ikke glemme, at budgettet i sig selv er en politisk handling.

  Jutta Haug (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Budgetproceduren for 2008 har vist, hvor langt Europa-Parlamentet kan nå i forhandlingerne med Rådet, hvis vi er fast besluttet på at gennemføre vores idéer om en europæisk politik.

Vi har lige fra begyndelsen sagt, at Galileo, efter at idéen om et offentlig-privat partnerskab afgik ved døden, skulle finansieres med europæiske midler ved hjælp af fællesskabsmetoden. Alt andet ville Parlamentet ikke have kunnet acceptere. Parlamentet stod fast ved sit på det punkt og lagde derefter pres på Rådet - eller for at sige det ærligt - tvang Rådet til at være banebrydende og bruge flertalsafstemning, og ikke enstemmighed, til godkendelse af kompromiset, der omfatter det, man kalder en lille revision. Det siger jeg som tysk medlem, og jeg er det portugisiske formandskab taknemmelig for dette resultat.

Som følge heraf vil vi kunne finansiere Galileo og Det Europæiske Teknologiske Institut ordentligt indtil 2013. Jeg er stolt over Parlamentet i den forbindelse, men det betyder naturligvis ikke, at jeg glemmer Kommissionens særdeles hjælpsomme rolle i denne budgetprocedure. Fru kommissær! Min oprigtige tak til Dem og til personalet i alle Deres afdelinger. Der er ingen tvivl om, at De var med til at sikre, at Rådet blev anbragt på det rette spor, ikke bare i forbindelse med vores konkurrence- og innovationspolitik, men også med hensyn til de udenrigspolitiske foranstaltninger. Kompromiset vil ligeledes give os midler nok til for indeværende at respektere vores forpligtelser i Kosovo og Palæstina.

Det er indlysende, at Parlamentet har måttet betale en pris for dette fremskridt. I 2008 vil der blive afsat en bevilling på 285 millioner euro til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er 125 millioner euro mere en bevillingen i 2007, men vi ved alle, at udgiftsområde 4 vil blive ved med at være kronisk underfinansieret indtil slutningen af den periode, der er dækket af de finansielle overslag. Ligegyldigt hvor glade vi i Parlamentet måtte være til at begynde med over denne ændring i Rådets holdning, må vi samtidig kraftigt understrege, at Rådet hele vejen igennem ikke bare har koncentreret sig om sit vigtigste mål, nemlig at udbetale så lidt som muligt, men at det også har opnået dette mål. De samlede planlagte udgifter beløber sig til 120,3 milliarder, som kun udgør 0,96 % af medlemsstaternes samlede bruttonationalindkomst, mens de finansielle overslag nævner 1,04 %.

Vi vil således i 2008 stå med et snævert budget, selv om vi ville have foretrukket noget, der var lidt mere komfortabelt. Der er desto større grund til at gøre en samlet indsats fra vores side for at sikre, at Kommissionen gennemfører de flerårlige programmer hurtigt og korrekt, at den handler på baggrund af vores anmærkninger til bestemte budgetposter på en måde, der tager hensyn til vores hensigter, at dens første reaktion på vores forslag om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er at forsøge at finde ud af, hvordan de kan gennemføres, i stedet for at opregne alle mulige hindringer for deres gennemførelse. Jeg opfordrer alle medlemmer, også dem i fagudvalgene, til systematisk og kritisk at overvåge gennemførelsen af 2008-budgettet.

Jeg vil slutte med oprigtigt at takke ordførerne, alle mine kolleger og sekretariatet for dette fuldhjertede og konstruktive samarbejde i 2007. Jeg håber, at den samme parlamentariske solidaritet vil komme til udtryk i 2008, når jeg får til opgave at udarbejde en betænkning.

  Gérard Deprez (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne først og fremmest komplimentere og gratulere vores ordførere og hovedordføreren, vores ven Kyösti Virrankoski, og hele Europa-Parlamentets delegation, som blev ledet så dygtigt af hr. Böge. Jeg lykønsker også Kommissionen og, hvilket er mere usædvanligt, formandskabet, som havde mod til at påtage sig sit ansvar. Hr. minister! Hvis der var en europæisk æreslegion, mener jeg, at De i høj grad ville fortjene den.

Den største bekymring, som jeg og mine kolleger havde i forbindelse med 2008-budgettet, var at sikre fuld fællesskabsfinansiering af igangsættelsen af Galileo og følgelig Det Europæiske Teknologiske Institut uden at bringe finansieringen af programmer til gennemførelse af Lissabonstrategien i fare. Vi opnåde et godt resultat, og det er gode nyheder for Europa som helhed og også gode nyheder, som vi let og enkelt kan forklare vores borgere, som forstår deres rækkevidde.

Hvis jeg ganske kort må tale som formand for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med, at Budgetudvalget støttede vores udvalgs udtalelse om afskaffelsen af reserven for SIS II og Frontex. Disse to instrumenter er meget vigtige for kontrollen ved EU's ydre grænser, og vi må øge deres operationelle kapacitet. På den anden side beder jeg om, at bevillingerne til Den Europæiske Tilbagesendelsesfond bliver stående i reserven, indtil Parlamentet og Rådet har vedtaget forslagte til direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsborgere med ulovligt ophold.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Det er svært at være optimistisk, når vi ser budgettet for 2008, for det er det laveste, vi har haft i mange år i forhold til medlemsstaternes bruttonationalindkomst, både når det drejer sig om forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.

Jeg vil gerne minde Parlamentet om, at i de finansielle overslag 2007-2013 blev der fastlagt et loft på 1,08 % af bruttonationalindkomsten for forpligtelsesbevillingernes vedkommende og 1,06 % for betalingsbevillingerne. Der er således en betydelig forskel mellem det, EU var rede til at finansiere for blot to år siden, og det, som EU nu er rede til at finansiere. Med så begrænsede midler kan vi ikke få mere Europa på nogen af de områder, som EU finansierer.

Jeg er glad for, at samrådsproceduren førte til enighed om en finansiering af Galileoprogrammet og Det Europæiske Teknologiske Institut. Jeg håber også, at Europa-Parlamentet vil gå med til, at man kan trække på budgetreserverne til finansiering af Frontexagenturet. Det er særlig vigtigt for lande som Polen. Allerede fra og med december vil disse landes grænser udgøre EU's ydre grænser i ordets fulde forstand.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! Kernen i en politik uden "ismer" er troværdighed. Troværdighed har en hel del at gøre med det formål, man bruger skatteborgernes penge til, og det ser folk tydeligst i de beløb, der bruges på administrative organer. Det er beklageligt, at dette budget endnu en gang ikke præcist angiver, hvor meget der skal bruges på administration. Vi har en budgetpost på 6,6 milliarder euro, men administrative udgifter er også gemt i mange andre bevillinger.

Derudover må det understreges, at det fortæller noget grundlæggende om et samfunds demokratiske natur, om de politiske klassers livsstil står i noget som helst forhold til de vilkår, som størstedelen af befolkningen lever under. Vi har i EU et grelt eksempel på, at der er en kløft mellem disse to kategorier i form af både tjenestemændenes og medlemmernes pensionsordninger. Det er supplerende pensionsordninger i luksusklassen. For tjenestemændenes vedkommende beløber de samlede årlige udbetalinger sig nu til 963 millioner euro, og disse samme tjenestemænd bidrager kun med en tredjedel. Og regningen bliver desuden ved med at stige. Antallet af pensionsmodtagere vil stige med 5,5 %. Inflationen blive indregnet automatisk. Hermed fjerner Bruxelles sig mere og mere fra dem, man hævder at repræsentere, og det er dårligt for demokratiet.

Dette kunne være udgangspunktet for en rationel budgetreform, og det er også en opfordring til kommissæren om at handle.

  Reimer Böge (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at rette min varmeste tak til de to ordførere, hr. Itälä og hr. Virrankoski, som har udført et glimrende arbejde i de sidste måneder, og som har udarbejdet så fremragende betænkninger. Jeg vil endvidere takke koordinatorerne og personalet i de politiske grupper, og også give udtryk for min store taknemmelighed over for udvalgets sekretariat. Jeg vil blot nævne Anne Vitrey, Ian Vollbracht og Marie-Cécile Bernard og gennem dem takke hele holdet, som har arbejdet ekstremt hårdt for os alle. Jeg må også understrege, at vi ikke ville være nået frem til dette endelige resultat, som vi skal stemme om på torsdag, uden den store solidaritet, som Europa-Parlamentet har udvist.

Fru kommissær! Med Deres evne til at gribe det rette øjeblik, som De endnu en gang gjorde det under disse forhandlinger, ydede De et absolut afgørende bidrag til, at vores arbejde blev kronet med succes, og det vil jeg varmt takke Dem for. Jeg har oplevet ret mange budgetkoordineringer, og jeg vil gerne varmt hylde det portugisiske formandskab for den måde, det ledede Rådets forhandlinger på i denne vanskelige situation. Formandskabet skrev et nyt kapitel i de europæiske institutioners historie ved at sikre Rådets endelige stemme og godkendelse. Det er et resultat, som vi værdsætter højt.

Samlet har vi altså et budget for det andet år under finansoverslagsperioden til et beløb på 120,3 milliarder, hvilket svarer til 0,96 % af medlemsstaternes totale bruttonationalindkomst, et budget der i høj grad er budgetdisciplinsorienteret.

Vi har et budget, som sikrer de programmer, der skaber europæisk merværdi, som f.eks. de programmer vi lige har vedtaget her. Vi har et budget, der sikrer grundlaget for det strategiske Galileoprojekt indtil 2013 i første omgang, og hemmeligheden her ligger i en blanding af revision, fleksibilitet og omfordeling. Vi har et budget, som tildeler Frontex flere midler, hvilket gør det muligt at reagere på presserende udfordringer, og vi har et budget, som finansierer den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, selv om kun i 2008, og som gør det muligt at trække på fleksibilitetsinstrumentet til FUSP-formål.

Lad mig her sige, at vi ville have foretrukket en langsigtet, flerårlig tilgang, som ville have kunnet afstive det kronisk underbemidlede udgiftsområde 4, "EU som global partner". Men det er et emne, som FUSP, Palæstina og Kosovo med sikkerhed vil tvinge os til at vende tilbage til i forbindelse med fru Haugs kommende betænkning om prioriteterne for det næste budget. Jeg anbefaler Parlamentet at vedtage det foreliggende budget i den form, der er opnået enighed om.

  Vladimír Maňka (PSE). - (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil ganske kort tale om området "andre sektioner".

Europa-Parlamentet har i sit arbejde med budgettet opnået store resultater, og jeg vil blot nævne nogle få af dem. For det første blev vi enige om et kompromis om budgettets samlede størrelse.

For det andet har vi i forbindelse med oplysninger til borgerne i EU om Europa-Parlamentets arbejde og dets resultater nu fået de nødvendige redskaber til bedre at samarbejde og kommunikere med borgerne. Det må ikke desto mindre understreges, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt med fremskridt i forbedringen af Parlamentets informations- og kommunikationsstrategi. Hvis strategien skal være effektiv, kræver det, at Kommissionen og Europakontorerne i de enkelte lande inddrages. Indsatsen skal koordineres, og resultaterne skal vurderes regelmæssigt. På den måde opnås der ikke bare bedre adgang til information, men også større gennemsigtighed og bedre udnyttelse af ressourcerne.

Jeg vil for det tredje gerne takke alle for støtten til vores bestræbelser på at opbygge et system til forvaltning af viden. Det vil være en hjælp i det fremtidige lovgivningsarbejde.

Vi har for det fjerde opnået større fleksibilitet for besøgergrupperne.

For det femte mener jeg, at de foranstaltninger, der er truffet til støtte for sprogtjenesterne, både vil føre til større servicekvalitet og bedre udnyttelse af ressourcer.

Og endelig nåede vi til enighed om adskillige ting vedrørende miljøet og handicappedes adgang til beskæftigelse.

I forbindelse med budgettet for "andre sektioner" er det vigtigt at vurdere hver institution enkeltvis. Jeg vil gerne nævne Revisionsretten som et godt eksempel på, hvad der er god praksis for udarbejdelsen af et budget. Der blev foretaget besparelser på visse budgetkonti, fordi man udarbejde budgettet på grundlag af reelle udgifter i stedet for at foretage indeksrelaterede beregninger.

Jeg vil gerne takke ordførerne og hele holdet fra Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Vores møder, drøftelser og samrådsprocedurer gav mig en følelse af stor tilfredshed. Når man føler, at alle involverede parter ønsker at nå til enighed, skaber det en positiv stemning, og det kan kun føre til et godt resultat.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Som De ved, var der mange af os, der i 2006 med tungt hjerte stemte for det flerårlige budget for de finansielle overslag. Vi var os helt bevidst, at medlemsstaternes bidrag ikke ville være tilstrækkelige til at klare de store udfordringer i et EU, der omfatter 27 lande og en halv milliard borgere. Budgettets utilstrækkelighed, som blev forstærket af frafaldet af de private partnere, som hidtil havde været med i Galileo, gjorde os sårbare over for alvorlige problemer, og det var en kilde til store bekymringer.

Jeg er derfor glad for, at man denne gang har lyttet til Parlamentet efter en meget lang kamp med medlemsstaterne i Rådet. 2008-budgettet er en sejr for europæerne og for Parlamentet, og jeg vil også gerne oprigtigt takke vores hovedordfører og hele hans hold for disse vanskelige forhandlinger, og naturligvis også takke hr. Böge og medlemmerne af Budgetudvalget og det administrative personale.

Jeg er glad for, at vi efter timer med intense forhandlinger har sikret samlede bevillinger på næsten 120 milliarder euro, hvilket udgør 0,96 % af EU's BNP. Det skyldes især anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet, som sætter os i stand til at øge bevillingerne til FUSP (udgiftsområde 4) betydeligt med særlig vægt på Kosovo og Palæstina.

Til sidst vil jeg gerne som medlem af Transport- og Turismeudvalget understrege, at jeg ligesom mine kolleger er tilfreds med de midler, man har sikret til Galileo, som er et stort og vigtigt projekt, der vil sætte Europa i stand til at beholde og endog forbedre sin placering som rumfartsmagt og sikre vores uafhængighed af andre lande. Det er en stor succes, ikke bare politisk, men også når det gælder beskæftigelse og især for den europæiske integrations tiltrækning og synlighed i vores borgeres øjne. Kort sagt er dette en stor succes, der lover godt for fremtiden.

  László Surján (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! "Og alligevel bevæger det sig" skulle Galileo Galilei have sagt. Nu efter mange år med problemer bevæger Galileo sig igen. Jeg vil gerne lykønske Kommissionen, kommissæren og Parlamentet med at have fået gennemtrumfet denne aftale. Men hvorfor var det nødvendigt at sætte det igennem med kraft? Hvorfor handlede Rådet ikke tidligere? Hvorfor er det chokeret og forfærdet over, at Unionen endnu en gang må betale? Hvorfor er vi ikke glade over, at Unionen har vilje til og er i stand til at gennemføre vigtige programmer som Galileo? Hvorfor var det nødvendigt at skrabe det nødvendige beløb sammen fra ledige penge, i stedet for at alle deltog i investeringsomkostningerne og ikke kun i overskuddet? Hvorfor forsøger Rådet at skære ned på bevillingerne til samhørighedspolitikken fra det ene år til det andet - med mere end 100 millioner i år? Hvorfor var det nødvendigt at tilbageholde landbrugsstøtte til de nye medlemsstater i 10 år, hvilket førte til, at de europæiske borgere, som bliver støttet på forskellig vis, måtte konkurrere med hinanden?

Da den østrigske kejser og konge af Ungarn bad om hjælp med Maria Theresas krige, svarede de ungarske adelsmænd fyrigt "vores liv og vores blod", men de tilføjede "ingen havre", dvs. vi vil ikke bære omkostningerne. Det er vanskeligt at få succes med en sådan indstilling. Vi bør ikke betragte Unionens budget som spildte penge. Det er et instrument, som giver de europæiske borgere noget for deres penge. Parlamentet, Kommissionen og i sidste ende Rådet har arbejdet på dette. Man kunne ønske, at tankerne og hensigterne var blevet udmøntet noget før.

  Jan Mulder (ALDE). - (NL) Hr. formand! Vi kan endnu en gang lykønske os selv med at have opnået enighed efter så mange forsøg. Det var en lang og smertelig proces, og alle der deltog kan nu se tilbage på den med god samvittighed. Det virkelige spørgsmål er, om dette er den bedste procedure til vedtagelse af budgettet. Jeg mener, at det ville være en god idé, hvis vi, efter at den nye traktat er blevet ratificeret, igen så på, om vi ikke kan finde en hurtigere og mere effektiv måde at gøre det på.

Vi kunne f.eks. også overveje, om det er den bedste fremgangsmåde at træffe afgørelse om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på dette sene stadie, eller om vi burde gøre det på et tidligere tidspunkt. Jeg mener, det sidste ville være bedst. Hvis vi ser på forhandlingerne, er de største resultater, vi har opnået, Galileo og Det Europæiske Teknologiske Institut.

Når jeg læser pressens artikler om forhandlingerne, ser det altid ud til, at der kun er en institution der tæller, nemlig Rådet. Efter at aftalen var indgået, stod der altid i aviserne: "Man er nået til enighed i Rådet". Skulle det ikke være muligt for en gangs skyld at få fortalt offentligheden, at det ikke helt forholdt sig sådan? Det var vanskeligt at få overtalt Rådet til at justere det flerårlige budget.

Det er i sig selv prisværdigt. Traktaten er stadig ny, men der var et presserende behov for den. Jeg mener, at vi bør overholde traktaten og det flerårlige budget, men det gælder også Rådet, især hvad angår det punkt i artikel 44, som omhandler fremlæggelse af nationale erklæringer om sund finansiel forvaltning. Måske kunne Rådet også hellige det spørgsmål lidt opmærksomhed?

  Janusz Lewandowski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Både med hensyn til struktur og størrelse viser 2008-budgettet, at vi stadig befinder os i de første stadier af indførelsen af en ny generation af flerårlige programmer, som er knyttet til de finansielle overslag 2007-2013. Et relevant eksempel er det rekordlave niveau for betalinger i forhold til bruttonationalindkomsten.

Jeg nærer en forsigtig optimisme om, at de, der modtager midler fra dette budget, vil give Europa-Parlamentet en behagelig overraskelse og samtidig give finansministrene en ubehagelig overraskelse ved at kræve et såkaldt ændringsbudget som følge af en større gennemførelse end det nuværende skøn, især hvad angår strukturfondene.

Samrådet var en stor succes, og det var en succes for de tre institutioner, der deltog. Jeg lykønsker hr. Böge som leder af Parlamentets delegation. Det er også på sin plads at lykønske ordførerne, sekretariatet og alle andre, der var involveret i dette arbejde. Men som det allerede er blevet nævnt i forhandlingen i dag, efterlod samrådsproceduren et ubehageligt indtryk. Det føltes som om Parlamentets delegation i stedet for at være aktivt involveret i og en del af forsøget på at nå frem til enighed blot var en slags observatør til forhandlingerne mellem visse nationale delegationer. Sidstnævnte interesserede sig især for finansieringsmetoden og de offentlige indkøbskontrakter i forbindelse med Galileoprogrammet.

Dette ubehagelige indtryk blev senere afspejlet i mediernes kommentarer til dette spørgsmål. Det bør understreges, at formålet med alt dette var et budgetsamråd. Det var mere end blot et møde mellem involverede landes finansministre. Jeg vil på Europa-Parlamentets vegne hermed love, at vi vil lære af disse erfaringer med hensyn til sådanne fremtidige møder i 2008.

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet! Jeg vil gerne begynde med at give formanden for Rådet en kompliment. Han har i høj grad prydet dette Parlament med sine portugisiske formandskabsslips, og han har skabt en korpsånd i Rådet, som vi aldrig ville have troet mulig.

Ud fra et budgetkontrolsynspunkt er der to ting, som vi vil lægge særlig vægt på i det kommende finansår. Det første er, som kommissæren allerede har nævnt, screeningen af stillingsfortegnelsen i forbindelse med koordinering og administrativ støtte. Vi ved, at Kommissionen selv tvivler på, om det faktisk er nødvendigt med 1.700 ansatte til kommunikation eller 3.500 til forvaltning af dokumenter eller 1.700 i personaledirektoratet. Disse ansatte udgør samlet næsten en tredjedel af personalet i støtte- og koordineringstjenesterne. Vi ønsker at sikre, at administrationen ikke kun beskæftiger sig med sig selv, men at arbejdsstyrken omfatter medarbejdere, der kan gennemføre Kommissionens og Parlamentets politiske prioriteter.

Som følge heraf opfordrer vi fortsat Kommissionen til at kaste yderligere lys over disse aktivitetsområder ved at fremlægge en handlingsplan herom. Dette spørgsmål må blive stående på dagsordenen, og det vil blive stående på dagsordenen med eller uden reserven, med eller uden punkt 11 i vores beslutningsforslag og selv uden opfyldelsen af forudgående betingelser. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at arbejde på dette. Kommissæren har kommenteret det, jeg har hørt disse kommentarer, og jeg vil komme med min bedømmelse på baggrund af dem. Jeg er af den faste overbevisning, at denne Kommission kan udarbejde en handlingsplan, for denne Kommission befinder sig i en situation, hvor den kan gøre det. Men dens efterfølger vil ikke kunne gøre det. Det er derfor efter min mening vigtigt, at kommissæren opfylder denne forudgående betingelse, at hun gør det nødvendige indledende arbejde. Jeg er personligt meget interesseret i dette spørgsmål, og jeg er altid rede til at drøfte det med kommissæren.

Et andet vigtigt spørgsmål for os er de nationale forvaltningserklæringer om midler under delt forvaltning. Hr. rådsformand! Under samrådsproceduren fremkom De med forskellige erklæringer, hvor De fortalte os, at De ville tage Dem af dette spørgsmål. De har indtil nu ikke sagt helt præcist, hvordan De agter at gøre dette. Vi opfordrer også det slovenske formandskab til at handle her. Vi opfordrer indtrængende Kommissionen til at bruge de relevante retningslinjer, således at vi kan få tilvejebragt de nødvendige betingelser for i det hele taget at starte drøftelserne med medlemsstaterne. Uden brug af disse retningslinjer og uden tilsvarende arbejde fra medlemsstaternes side vil det være vanskeligt at handle.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! EU's budget for 2008 er pragmatisk og resultatorienteret, og det bygger på EU's nuværende udviklingsprioriteter. Under hele budgetproceduren brugte Europa-Parlamentet sine kontrolbeføjelser i forhold til de andre institutioner til at fremme hovedmålsætningerne i Lissabonstrategien, dvs. økonomisk konkurrencedygtighed og beskæftigelse.

Parlamentet overførte visse af Kommissionens midler til reserven på grund af mangler i godkendelsesproceduren for operationelle programmer, da en overskridelse af fristerne medfører spild af penge for de europæiske borgere. Det samme gør sig gældende i forbindelse med forsinkelser i ansættelsen af personale fra de nye medlemsstater, hvilket har medført store omkostninger og påvirket de europæiske institutioners arbejde.

Det er derfor efter min opfattelse af meget stor betydning, at Europa-Parlamentets beføjelser efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten vil blive betragteligt øget, at den fælles beslutningsprocedure vil blive den almene regel, og at Parlamentets vetoret i forbindelse med vedtagelsen af budgettet vil blive udvidet til også at omfatte landbrug.

De løsninger, man har fundet til finansiering af EU's store teknologiske projekter, nemlig Galileo og Det Europæiske Teknologiske Institut, resulterer i en betydelig støtte til forskning og udvikling. Vi må ikke desto mindre sikre, at den europæiske støtte fordeles ligeligt, og at den ikke vil uddybe den teknologiske og informationsmæssige udviklingskløft mellem medlemsstaterne. Skønt anvendelsen af landbrugsmargenen er en teknisk løsning til finansiering af disse programmer, bør det ikke blive til en regel. Landbruget bør ikke være et område, hvis skæbne bliver afgjort på forhånd, og hvis midler systematisk bliver overført til andre områder. Jeg er meget glad for støtten til en forhøjelse af det beløb, der er sat af til det europæiske program til finansiering af skolemælksordningen og til udvidelsen af dette til også at omfatte andre produkter.

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne understrege betydningen af, at EU bliver mere involveret i uddannelsesområdet i almindelighed, og udvidelsen af stipendie- og videreuddannelsesprogrammer i særdeleshed. Derfor vil jeg gerne sige tak for støtten til ændringsforslaget om en betydelig forhøjelse af dette områdes budget for næste år.

  Margaritis Schinas (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Dette års budget er et tydeligt bevis på, at fællesskabsmetoden fungerer. I år har vi påvist den merværdi, som EU kan bidrage med til løsningen af komplicerede problemer, når de oprindelige planer lider skibbrud.

Dette bekræftes ikke bare af Galileos opsigtsvækkende succes, men også af den måde, hvorpå det lykkedes os at skaffe de nye midler, som Frontex har brug for til at klare de nye udfordringer, samt af pilotprojekterne og Det Europæiske Teknologiske Institut. EU har ganske enkelt vist, at den kan levere fællesskabsløsninger på omfattende, komplicerede problemer, hvor det ikke er lykkedes for andre.

Det er det første positive budskab. Men der er et andet negativt budskab, der hænger sammen med den bredere tendens i budgettallene, da det efter min opfattelse ikke er en god nyhed, at vi, for næste år, i år bruger 0,95 % af Fællesskabets BNP. Jeg har hørt, at visse medlemmer betragter det som en succes. Det er det ikke for mig. Det beviser, at vi nu med 27 medlemmer har det samme budget som for EU-15. Budgetter på et sådant niveau lever ikke op til det europæiske projekts store ambitioner. Vi bør bygge videre på dette års succes og begynde at forberede de fremtidige bevillinger i god tid, og jeg er glad for, at vi allerede er begyndt at drøfte dette.

Jeg vil slutte med en personlig bemærkning. På torsdag, når vi stemmer om budgettet, vil det være et år siden, at Loyola de Palacio, som var arkitekten bag dette store europæiske projekt, afgik ved døden. Hun var en stor europæer, en stor kvinde. Hun startede denne proces, og det er dens succesfulde afslutning, som vi skal stemme om på torsdag. Jeg mener, at for en politiker, der taler gennem sit arbejde, kan der ikke sættes noget bedre mindesmærke.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! En af de ting, som Parlamentet og Rådet er enige om, er at forhøje Frontexagenturets budget betragteligt - det er rent faktisk blevet fordoblet. Jeg vil gerne understrege, at mellem første- og andenbehandlingen af budgettet, som vil blive vedtaget i denne uge, havde Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender et intenst møde med lederen af Frontexagenturet, hvor vi fik en detaljeret redegørelse for og drøftede agenturets arbejdsprogram for det kommende år. Denne redegørelse overbeviste os om, at vi gør ret i at forhøje agenturets budget, og at det med flere midler til rådighed i det kommende år vil være mere effektivt end hidtil. Lederen af agenturet fortalte også i detaljer om adskillige nye opgaver, der skal udføres i løbet af næste år ved Unionens ydre grænser - opgaver på jorden, i luften og på havet. Med hensyn til opgaver på havet glæder det os meget, at Frontex' aktiviteter vil blive styrket betydeligt ved de maritime grænser, især i centrum af Middelhavet, men også i den østlige del af Middelhavet, hvor vi i den seneste tid har set en stor stigning i problemerne. Og samtidig vil man fortsætte aktiviteterne i nærheden af De Kanariske Øer. Jeg er overbevist om, at borgerne i de berørte lande vil hilse Frontex' mere effektive tilstedeværelse velkommen, og at den vil hjælpe dem til at håndtere tilstrømningen af indvandrere, som er den største bekymring for borgerne i disse lande, som vi alle ved. De vil derfor hilse vores beslutninger om budgettet velkommen. Jeg er desuden overbevist om, at vi med dette budget vil sende et klart budskab til den organiserede kriminalitet, som profiterer på handel med indvandrere, et budskab om, at man ikke vil tolerere deres aktiviteter.

  Emanuel Santos, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand! Jeg har lyttet meget nøje til medlemmernes taler. Jeg sagde i min indledning, at jeg var meget glad for vores succes, men nu har jeg endnu mere grund til at føle mig særdeles tilfreds både på Rådets og egne vegne over de resultater, som vi sammen har opnået.

Jeg vil gerne tilføje, at disse resultater ikke bare giver anledning til tilfredshed, men de giver også vores institutioner, Parlamentet, Rådet og Kommissionen, prestige. I de europæiske borgeres øjne har vi udvist en fælles vilje og en fælles ambition om fortsat at opbygge EU, nu med 27 medlemsstater, som et område med fred, demokrati, frihed, retfærdighed og også velstand. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke mit håb om, at det budget, som vi nu skal vedtage, ikke bare vil blive gennemført korrekt, men at også alle de projekter, der var omfattet af disse forhandlinger, bliver korrekt gennemført. Jeg ønsker at takke alle for de generøse ord til Rådet og også takke Dem, hr. formand!

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Vi bør gratulere Parlamentets ordførere med deres succesfulde budget, hr. Virrankoski for Kommissionens budget og hr. Itälä for Parlamentets og alle de andre institutioners budget.

Dette resultat er historisk. For første gang får strukturfondene og samhørighedsfonden den største andel af budgettet. Det afspejler ændringerne i Kommissionens prioriteter. Budgettets størrelse har længe været kendt, nemlig lige under 1 % af BNI, dvs. ca. 120,3 milliarder euro for 2008.

Budgettet er også fremtidsorienteret, og det har betydet, at 3,4 milliarder euro vil gå til satellitradionavigeringssystemet Galileo og 309 millioner til Det Europæiske Teknologiske Institut (EIT). Der blev også investeret mere i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det har stor betydning for styrkelsen af vores internationale rolles troværdighed.

Hvad Parlamentet angår, har hr. Itälä fremhævet betydningen af budgetdisciplin og ansvarlig brug af offentlige midler.

Jeg mener derfor, at det nye budget er fremragende.

15. Den Europæiske Unions årsberetning om menneskerettigheder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Den Europæiske Unions årsberetning om menneskerettigheder.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer! Det er mig i dag en stor ære at overvære denne debat om den niende EU's årsberetning om menneskerettigheder. Beretningen dækker perioden Fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007 og blev formelt fremlagt for Europa-Parlamentet den 26. november i Bruxelles.

I lighed med de foregående år er den niende EU's årsberetning om menneskerettigheder 2007 en beretning udarbejdet af formandskabet, Kommissionen og Rådets Generalsekretariat i fællesskab. Beretningen har til formål at give et overblik over Unionens menneskerettighedsrelaterede arbejde under det finske og tyske formandskab. Det er beretningens mål at illustrere, hvordan de fælles værdier, som EU bygger på, omsættes i konkrete menneskerettighedsrelaterede aktiviteter i Unionens bilaterale forbindelser med tredjelande, i multilaterale fora og i forbindelse med en række tematiske spørgsmål. Et andet mål med beretningen er at sikre gennemsigtighed i EU's menneskerettighedsrelaterede aktiviteter samt at sikre disse mange og ekstremt vigtige aktiviteters synlighed.

Jeg vil nu fremhæve de mest fremherskende aspekter af EU's menneskerettighedspolitik i den pågældende periode. De er som følger: gennemførelse af EU-retningslinjer for menneskerettigheder - som De ved, har vi allerede retningslinjer for tortur, dødsstraf, menneskerettighedsforkæmpere og børn i væbnede konflikter - udviklingen af nye, mere omfattende EU-retningslinjer for barnets rettigheder, som oprindeligt omhandlede spørgsmålet om vold mod børn, FN's menneskerettighedsråds første år i funktion; afslutningen på dette nye organs institutionsopbygningsproces og afslutningsvis indarbejdelse af menneskerettigheder i alle aspekter af EU's politik, herunder krisehåndtering i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiks operationer og missioner.

Selv om beretningen overvejende er struktureret på samme måde som sidste år, forsøger dette års udgave at sætte yderligere fokus på analyse med det formål at give et mere udførligt og dybtgående overblik over EU-aktioners effekt og effektivitet på områderne menneskerettigheder og demokratisering. Dette fokus på analyse er en konsekvens af de forslag, som Europa-Parlamentet har stillet i Coveney-betænkningen fra april.

Derfor præsenterer beretningen EU's menneskerettighedsrelaterede aktiviteter fra både et tematisk perspektiv og et landeperspektiv. I år er der tilføjet to nye afsnit: det ene om naboskabspolitikken og det andet om religions- og trosfrihed. Vi ville på den måde understrege den vægt, vi lægger på kampen mod intolerance på grundlag af tro eller religion.

Årsberetningen indeholder bemærkninger til resolutionen, som støttes af Den Europæiske Union, om dette emne under FN's Generalforsamlings møder i 2006. Jeg har den glæde at kunne oplyse Dem om, at vi igen i år har sponsoreret en resolution om intolerance på grundlag af religion eller tro, og den blev vedtaget med fuld konsensus i FN's tredje komité.

Under Menneskerettighedsrådets møde, som blev indledt i går den 10. december i Genève, vil der blive fremlagt en anden EU-resolution om religiøs intolerance. Denne resolution sigter især mod at forny den særlige rapportørs mandat. Vi håber, at også denne resolution vedtages med konsensus. Beretningen indeholder desuden et mere omfattende afsnit om Europa-Parlamentets aktiviteter for at fremme og beskytte menneskerettigheder og demokrati, navnlig gennem resolutioner, men også gennem høringer og debatter arrangeret i Underudvalget om menneskerettigheder, Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget og med repræsentanter for tredjelande.

Europa-Parlamentets meget vigtige bidrag til vores fælles indsats for at fremme og beskytte menneskerettighederne er ubestrideligt. Beretningen omtaler også de mekanismer, som er udviklet inden for EU, og som har til formål at garantere respekt for og beskyttelse af menneskerettigheder. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, som blev etableret den 1. marts i år, erstatter Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad. Beretningen fremhæver blandt andre aktiviteter de trufne foranstaltninger for at gennemføre EU-retningslinjerne for menneskerettigheder.

Jeg vil lægge ud med at nævne de foranstaltninger, der er truffet i løbet af året for at gennemføre retningslinjerne for dødsstraf. EU har givet dets kampagne mod dødsstraf stor fremdrift ved at samarbejde med lande i alle regioner. Hele vejen gennem den pågældende periode har EU taget en lang række skridt vedrørende dødsstraffen i et forsøg på at overtale landene til at ændre holdning til spørgsmålet og også i et forsøg på at redde menneskeliv. Det var også i forbindelse med disse retningslinjer, at vi i 2006 fremlagde en deklaration om dødsstraffen for De Forenede Nationers Generalforsamling, hvilket førte til vedtagelsen af resolutionen mod dødsstraf den 15. november i år.

Vi har endvidere konsolideret vores modstand mod tortur inden for retningslinjernes rammer og fortsat fremmet gennemførelsen af retningslinjerne for børn i væbnede konflikter samt for menneskerettighedsforkæmpere. I år har EU desuden taget et nyt initiativ og udviklet et sæt retningslinjer for barnets rettigheder, som efter al sandsynlighed vedtages af Rådet sidst på året.

Hjertet i beretningen er fortsat EU's aktiviteter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, dialog om menneskerettigheder med en række lande og trojkakonsultationer. Der gives oplysninger om udviklingen af politikker og aktioner, hvad angår 20 forskellige tematiske spørgsmål, herunder ikke kun de områder, inden for hvilke EU har indført retningslinjer for menneskerettigheder, men også andre tematiske spørgsmål, såsom kvinders rettigheder, børns rettigheder, kampen mod racisme og menneskehandel.

Beretningen indeholder en analyse af EU's aktiviteter i nabolande og giver et overblik over EU's aktiviteter i internationale organisationer. Jeg vil i den forbindelse minde om, at den periode, som beretningen dækker, er sammenfaldende med menneskerettighedsrådets første år i funktion, hvis arbejde Den Europæiske Union aktivt har bidraget til.

En anden prioritet for EU, hvad menneskerettigheder angår, har som i de foregående år været at indføje menneskerettigheder i alle aspekter af EU's politik. Jeg tænker på planlægningen og udøvelsen af krisehåndteringsoperationer og -missioner under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiks samt udpegelsen af dedikerede menneskerettigheds- og kønsrådgivere til missionerne. Det mandat, som Den Europæiske Unions særlige repræsentanter har, er nu også blevet konkrete retningsanvisninger på området.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg byder også denne EU-beretning, som er en fælles beretning udarbejdet af Rådet og Kommissionen, velkommen. De, som var til stede, første gang jeg talte her som kommissær, vil vide, at jeg altid har ønsket, at vi i fællesskab gjorde noget ved dette spørgsmål. Jeg vil også gerne takke de parlamentsmedlemmer, som har bidraget til vores beretning. I sidste ende er det et virkelig godt dokument, som udtrykker vores holdning, og som viser, hvad vi har opnået med hensyn til menneskerettigheder.

I går fejrede hele verden den internationale menneskerettighedsdag, som er særlig vigtig i år, fordi den indleder fejringen af 60-årsdagen for vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det var første skridt på vejen hen mod at etablere en vidtgående international ramme for beskyttelse af menneskerettigheder, som i løbet af de forgangne årtier er blevet fulgt op af en imponerende kodificering af internationale menneskerettighedslove

I dag består udfordringen i at gøre lovene til virkelighed på verdensplan. F.eks. står den bedrøvelige menneskerettighedssituation i Burma/Myanmar, Sudan/Darfur, Iran og Zimbabwe som en stærk påmindelse om den udfordring, vi står over for, og som vinderen af Sakharov-prisen, hr. Osman, har bragt hjem til os i dag. Han har uden tvivl vist os vejen.

Jeg vil lede opmærksomheden hen på fire væsentlige udviklinger, som i særlig grad har markeret Den Europæiske Unions aktiviteter i løbet af årene. For det første er der sket betydelige forandringer i De Forenede Nationers menneskerettighedssystem. Institutionsopbygningsfasen for menneskerettighedsrådet er afsluttet med mere eller mindre succes, og der er grund til forsigtig optimisme, forudsat at Rådet rettidigt tager hånd om menneskerettighedskrænkelser, uanset hvor eller hvornår de opstår.

Set i det lys har vi glædeligt set, at menneskerettighedsrådet oveni EU's initiativ har taget skridt til at gøre noget ved de alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Burma/Myanmar og i Sudan/Darfur. Derudover ser vi også med tilfredshed på oprettelsen af det generelle periodiske revisionssystem, som fra næste år vil muliggøre en regelmæssig og grundig undersøgelse af alle FN-medlemsstaters menneskerettighedsresultater.

På trods af etableringen af menneskerettighedsrådet vil FN's Generalforsamlings tredje komité, som er et lige så vigtigt forum for menneskerettighedsspørgsmål, selvfølgelig bestå. Den Europæiske Union vil fortsat stille både tematiske resolutioner og resolutioner om enkelte lande gennem komitéen. Dette års møde var særlig succesrigt, fordi der for første gang blev vedtaget en resolution, hvori der blev krævet et foreløbigt forbud mod brugen af dødsstraf. Den historiske fordømmelse af dødsstraffen, som kom i stand takket være EU's initiativ og opbygningen af en regional koalition, er et afgørende skridt hen mod at oparbejde en international konsensus om dens endelige afskaffelse.

For det andet er menneskerettighedsdialogerne et af de vigtigste forhåndenværende redskaber til at rejse menneskerettighedsspørgsmålet over for tredjelande. Dialogerne gør os desuden i stand til at tage bestemte menneskerettighedsspørgsmål op med et partnerland, komme med forslag til forbedringer samt diskutere mulighederne for at fremme reformer gennem uddannelsesprojekter eller samarbejde. I løbet af det seneste år er der sket en markant stigning i antallet af menneskerettighedsdialoger.

Vi er nu i dialog med omkring 25 partnerlande. Vi har eksempelvis etableret menneskerettighedsdialoger med størstedelen af Europas nabolande, og de indledende møder har generelt være ganske - og i nogle tilfælde meget - konstruktive.

Menneskerettighedseksperternes første dialogrunde med bl.a. Den Afrikanske Union har åbnet op for nye muligheder for at diskutere menneskerettigheder med det afrikanske kontinent. I maj 2007 gennemførte Den Europæiske Union den første menneskerettighedsdialog med Usbekistan, og EU-strategien for Centralasien forudser, at der vil blive etableret sådanne dialoger med alle centralasiatiske lande.

Men i takt med at antallet af dialoger stiger, skal vi sikre overensstemmelsen og effektiviteten - en ting, som Europa-Parlamentet så rigtigt understregede i dets resolution af 6 september 2007.

For det tredje vil jeg gå videre til EU's retningslinjer for menneskerettigheder. Jeg er glad for - hvilket formandskabet for Rådet allerede har bemærket - at der i 2007 er blevet vedtaget nye retningslinjer til fremme og beskyttelse af barnets rettigheder, som er blevet fulgt op med en gennemførelsesstrategi. I henhold til de retningslinjer skal vi først og fremmest gøre noget ved det vigtige spørgsmål om vold mod børn.

I lighed med alle øvrige EU-retningslinjer er det naturligvis gennemførelsen, der tæller. Den Europæiske Unions mange aktiviteter under retningslinjerne for dødsstraf, tortur og mishandling er gennemført i form af stribevis af generelle tiltag, men også i form af mange specifikke tilfælde af individuelle dødsstraf- eller tortursager i en række tredjelande. Vi vil konstant tage disse sager op på politiske dialogmøder med tredjelande.

Afslutningsvis vil jeg nævne Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), som har været en realitet siden januar 2007. Ved hjælp af EIDHR kan vi direkte støtte organiserede civilsamfund verden over økonomisk, uden at regeringerne griber ind. Dette er blevet et meget vigtigt instrument til at styrke verdens græsrodsorganisationer, som er forudsætningen for, at menneskerettigheder og demokratier kan blomstre op. EIDHR lægger fornyet vægt på fremme af demokrati og giver os endvidere mulighed for at støtte aktioner, som udføres inden for EU's retningslinjer for menneskerettigheder.

Et af de andre nye tiltag er, at der nu kan samles økonomiske midler til at hjælpe menneskerettighedsforkæmpere, der er truede på grund af deres aktiviteter. Der vil årligt være i alt omkring 140 millioner euro til rådighed via dette instrument, og det er allerede muligt at stille projektforslag.

Der er ikke tid til, at jeg berører andre end disse få punkter i dag. Jeg tror dog, at de, der læser denne gode og interessante årsberetning, ikke kan undgå at blive slået af såvel vores menneskerettighedsaktiviteters geografiske omfang samt af det brede udvalg af tematiske spørgsmål, den dækker.

Ud over de allerede omtalte emner vil jeg tilføje, at den Europæiske Union har været aktiv på forskellige spørgsmål som fremme af medlemskab af Den Internationale Straffedomstol (ICC) og kvinders samt handicappedes rettigheder.

2007 har været et udbytterigt år. Vi er imidlertid også opmærksomme på, at menneskerettighedskrænkelser, desværre, forbliver et udbredt problem over hele kloden. I år, hvor vi fejrer 60-årsdagen for verdenserklæringen om menneskerettigheder, vil vi selvfølgelig fortsætte vores indsats for at sikre, at de i erklæringen indeholdte rettigheder en dag bliver en realitet for os alle.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Laima Liucija Andrikienė, for PPE-DE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Jeg vil starte med at takke alle, som har bidraget til udarbejdelsen af årsberetningen. Ikke blot Europa-Parlamentet, men også institutioner som FN's menneskerettighedsråd, Europarådet og ikkestatslige organisationer, der vedvarende arbejder for at beskytte menneskerettighederne - en dialog, hvis betydning ikke kan overvurderes - har set frem til dette dokument. Jeg hentyder til dialogen mellem Europa-Parlamentet, dets Underudvalg om menneskerettigheder og FN's menneskerettighedsråd samt deres samfund og grupper.

Jeg deler de tanker, som det aktuelle formandskab for Rådet og kommissæren giver udtryk for. Jeg vil dog alligevel fremhæve flere punkter.

Årsberetningen er en detaljeret oversigt over de foranstaltninger, som EU har truffet globalt på menneskerettighedsområdet. Den dækker EU-medlemsstaterne, Kommissionen og Parlamentets aktiviteter. Beretningen gør status over situationen i udvalgte regioner i verden, men jeg synes, der mangler flere spørgsmål, som ville have gjort beretningen endnu bedre.

For det første er beretningen mangelfuld i sin evaluering af EU's menneskerettighedspolitik. Det ville være rart at blive informeret om Rådet og Kommissionens mening om resultaterne og effekten af de omtalte foranstaltninger ved årets afslutning. En sådan oversigt ville være langt mere brugbar end en, der blot nævner de trufne foranstaltninger, uanset hvor mange der end måtte være. En resultatorienteret oversigt ville fremhæve alle de foranstaltninger, som EU har truffet i forbindelse med beskyttelse af menneskerettigheder, og understrege ubetydeligheden. Dette gælder også de enkeltstående sager, som nævnes i beretningen: Hvilke resultater har Den Europæiske Union rent faktisk opnået? Kunne man forestille sig, at vores taktik og aktiviteter har været helt resultatløse, eller måske endda har haft negative konsekvenser?

På den anden side mangler jeg en tydeligere forklaring af Europa-Parlamentets arbejde og forslag til resolutioner, som vi har vedtaget. Parlamentet ville have gavn af at få at vide, hvilke af dets forslag som Kommissionen og Rådet har overvejet, hvilke af dem der er blevet gennemført, og hvad de har givet af resultater.

  Raimon Obiols i Germà, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil komme med tre korte bemærkninger om denne niende beretning samt en kort overvejelse omkring fremtidige beretninger.

Mine bemærkninger er positive. Jeg vil først sige, at selv om beretningen er struktureret ligesom de tidligere udgaver, er der lagt mere vægt på detaljeret analyse. Nogle spørgsmål er tilmed undersøgt fra to vinkler: en geografisk og en tematisk. Det er en positivt detalje.

En anden positiv detalje er, at der i beretningen er lagt mere vægt på at få afskaffet dødsstraffen og tortur, forbedret børns rettigheder, og at der er større fokus på beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere.

Vi bør også være tilfredse med det øgede fokus på netop udsatte kvinder, som oplever mishandling, og som følge deraf behovet for at yde dem bedre beskyttelse.

Min tredje bemærkning går på, at beretningen dækker FN's menneskerettighedsråds første aktive år. EU har spillet en aktiv rolle i indførelsen af det generelle periodiske revisionssystem, og det kan skabe en meget positiv synergi.

Her til sidst vil jeg sætte ord på en eftertanke, som til dels er sammenfaldende med de tanker, som fru Andrikienė udtrykte. Vi gør hvert år store fremskridt med hensyn til at tilvejebringe en langt mere dybtgående diagnose, men der ligger stadig meget arbejde forude, før denne udtømmende og fremragende analyse kan give mere konkrete og effektive resultater af Den Europæiske Unions foranstaltninger.

Det betyder derfor, at vi skal udvikle et konceptuelt og analytisk redskab, som vi kan bruge til at bedømme vores egne instrumenter. Den måde vi går i dialog med tredjelande på med opstillede betingelser, når vi siger vores mening om bestemte situationer, hvorvidt vi er dobbeltmoralske alt afhængigt af proportionerne eller den strategiske betydning af det ene eller det andet land, alle disse forhold, synes vi, bør granskes, og det, håber vi, bliver taget op til overvejelse, når fremtidige årsberetninger skal udarbejdes.

(Bifald)

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg synes, at Europa-Parlamentet er kommet godt fra start forud for fejringen af 60-årsdagen for verdenserklæringen for menneskerettigheder, da Sakharov-prisen for tankefrihed er gået til den prægtige hr. Salih Mahmoud Osman.

Men han har fortalt os, at vi ikke har opfyldt vores pligt til at yde folket i Darfur beskyttelse, og at EU er nødt til at følge sine ord op med beslutsomhed og ressourcer, herunder tropper. Hvordan kan det være, at et EU, der prædiker menneskerettigheder, ser til, mens 600 000 mennesker myrdes og fire millioner fordrives? EU skal øge sin kapacitet, så vi er i stand til at gribe ind i krisesituationer som denne. Uden handling er vores ord om at fremme fælles værdier intet andet end varm luft. Jeg tror, at mange af mine konstituenter og de lidende mennesker i Darfur blev meget forbavsede over at se EU-ledere drikke cocktails sammen med præsidenterne for både Zimbabwe og Sudan i Lissabon i sidste weekend.

En dyb kløft i Rådet og Kommissionens 2007-beretning om menneskerettigheder er hvilket som helst svar på de afsløringer, som ikke mindst dette Parlament har lavet, af EU-regeringers aftalte spil i ekstraordinære udleveringer. Vi får at vide, at EU har været aktiv på spørgsmålet om tortur. Hvordan kan det være, at et EU, der står for menneskerettigheder og afskaffelsen af tortur, ikke har vist nogen ægte ansvarlighed eller udlagt sandheden, som den er, men kun pure benægter og kommer med intetsigende forsikringer om sin egen indblanding i dette barbari? Underskrivelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i denne uge - om end det er kærkomment, ikke mindst fordi det vil være første gang, at diskrimination på grund af seksuel orientering forbydes i et internationalt menneskerettighedsinstrument - klinger hult, hvis det praktiseres hyklerisk.

Endeligt advarede hr. Osman os om, at retfærdighed og ansvarlighed ikke må blive kompromitteret af en politisk aftale, og at straffrihedscyklussen skal brydes. Jeg tror, at den advarsel kan overføres til den aktuelle situation på Balkan. Den Europæiske Union må ikke lade sig presse af Serbien til at underskrive associeringsaftalen som kompensation for tabet af Kosovo, medmindre, og indtil, Ratko Mladić og Radovan Karadžić udleveres til Haag. Vi kan ikke tilsidesætte Haag-anklager Carla Del Pontes vurdering af, at den serbiske regering bevidst har undladt at udlevere Mladić og Karadžić til domstolen. Vi må ikke belønne Serbien for ikke at være kommet med en voldelig reaktion over Kosovo.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Beskyttelsen af menneskerettigheder bør være et samvittighedsspørgsmål og ikke et spørgsmål om at holde trit med den seneste holdningsmæssige trend. Derfor opfordrer jeg til, at Unionens aktiviteter på området bliver mere følsomme over for spørgsmålet om religionsfrihed. Troendes samvittighed kommer oftere og oftere under beskydning, og problemet har nu fået et dramatisk omfang.

Jeg kunne nævne Kina, Burma, Nordkorea, Iran, Sudan, Eritrea, Vietnam og også Rusland, Saudi-Arabien, Usbekistan og Cuba. Er listen lang nok? Det er derfor påfaldende, at der er så lidt opmærksomhed om dette problem, navnlig i beretningens første halvdel. Jeg er tilfreds med, at spørgsmålet om køn og børns rettigheder er sat højt på vores dagsorden, men er ærgerlig over, at spørgsmålet om religionsfrihed er fraværende. Det kan tolkes sådan, at visse personer i Europa har fordomme over for religion.

EU bør hurtigst muligt fastlægge generelle retningslinjer om religionsfrihed. Religionsfrihed er den menneskeret, der oftest krænkes ustraffet i nutidens verden.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg hilser denne årsberetning velkommen. Det er et vigtigt dokument, som giver os et udførligt overblik over de initiativer, som to formandskaber har taget i løbet af et år for at gennemføre EU's politik om menneskerettigheder. Det er åbenlyst ingen ubetydelig bedrift, men et praktisk redskab og referencedokument.

Når det er sagt, synes jeg, at fru Andrikienė har ret. Beretningen mangler i nogen grad objektive skøn, analyser og kritisk sans, og da den ikke drager nogen konklusioner af de spørgsmål, den behandler, kan den heller ikke komme med nogen anbefalinger. Denne politiks succeser eller fiaskoer er ikke tilstrækkeligt udviklet i beretningen. Det, håber og føler jeg mig overbevist om, vil være tilfældet i den betænkning, som udarbejdes af Parlamentet til foråret: Deres arbejder skal udvikle sig i den retning.

Beretningen er også foruroligende tavs på visse punkter. Som fru Ludford nævnte, afrundes afsnittet om menneskerettigheder i forbindelse med kampen mod terror heldigvis med en henvisning til Parlamentets arbejde omkring CIA-flyvninger og ekstraordinære udleveringer, men den siger intet om Rådets manglende initiativ til at igangsætte undersøgelser, sigtelser mod de ansvarlige, og endnu mindre om kompensation til de ofre, som uretfærdigt overflyttes, fængsles eller tortureres.

Ligeledes nævnes der i afsnittet om asyl og migration intet om de udbredte krænkelser af migranters rettigheder; der foretages ingen skøn i forhold til gennemførelse af tilbagetagelsesaftaler, der står intet om den kvasimilitariserede forvaltning af grænseovergange, intet om de tusinder af mennesker, som omkommer i forsøget på at nå vores kyster, selv om parlamentsmedlemmer gør et omfattende og regelmæssigt arbejdet på disse spørgsmål.

Man kan i beretningen heller ikke læse sig til, hvorfor vores medlemsstater har sat sig i en ekstremt pinlig situation vis-a-vis vores partnere og vis-a-vis internationale love ved lodret at nægte at ratificere konventionen om vandrende arbejdstagere og deres familier. Vores interne politik om disse spørgsmål har konsekvenser for menneskerettighederne uden for vores grænser.

Jeg er tilfreds med vedtagelsen af chartret om grundlæggende rettigheder. som vi kan bruge til at kaste et klogere blik på os selv, herunder Storbritannien og Polen. En analyse af vores succeser kan også vise sig at være et nyttigt redskab til at give inspiration til vores fremtidige strategier. Fru Ferrero-Waldner har ret: EU's afgørende rolle i FN's menneskerettighedsråds vedtagelse af lovende og krævende arbejdsmekanismer, såsom den nylige vedtagelse af en resolution, der kræver et foreløbigt forbud mod dødsstraf, skal analyseres. Et aktivt formandskab, et mobiliseret Råd, et offensivt Europa-Parlament og vedholdende civile organisationer er med til at gøre Europa til en effektiv spiller på den globale scene: Det er virkelig gode og opmuntrende nyheder.

  Patrick Louis, for IND/DEM-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! "En ny menneskerettighedsforkæmper, som kun har navnet tilfælles med sin forfader fra 1789, er født ": Med disse stolte ord beskrev filosoffen Marcel Gauchet chartret om grundlæggende rettigheder, som bekendtgøres her og blev gjort bindende i artikel 6 i Lissabontraktaten.

Vi ved, at de mange rettigheder, som chartret indeholder, i mange henseender strider mod de rettigheder og friheder, som beskyttes af vores nationale grundlove. Europæisk lov står over national lov, selv grundlove. Hvad vil der i det tilfælde være tilbage af det sekulære princip, når det er oppe mod charterets artikel 10, som fastslår, at religionsfrihed omfatter friheden til at manifestere sin religion både offentligt og privat? Hvad vil der være tilbage af lighedsgrundsætningen, når den er oppe mod charterets artikel 20 og efterfølgende artikler, som giver en lang række af rettigheder til ofre baseret på deres tilhørsforhold til en bestemt gruppe? Hvad vil der være tilbage af frihedsprincippet, som omfatter retten til selvbestemmelse, når det er oppe mod artikel 6 til 19, som blander princippet sammen med personlige rettigheder og noget så simpelt som retten til at kræve en tjenesteydelse fra andre?

Det, vi er i gang med, er at fremskynde processen, som forvandler borgere fra selvtænkende individer til simple forbrugere, passive udbydere af tjenesteydelser, og vi kunne ikke gøre mere for at fremskynde den proces. Til mine kolleger, som værdsætter deres landes sekulære friheder og rettigheder, som de er beskyttet i deres grundlove, kan jeg kun sige disse to ord: Vågn op.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! En inkonsekvent menneskerettighedspolitik er hyklerisk og uden troværdighed. EU gør rigtigt i at ville fremme menneskerettigheder i tredjelande, men skal vi fremstå troværdige, er vi nødt til at respektere alle grundlæggende demokratiske rettigheder i vores egne lande.

Det gør vi ikke altid, navnlig ikke hvad angår ytringsfriheden. Det er en af de mest basale rettigheder, hvis ikke den mest basale, men den ses i større og større grad som et problem. Navnlig bliver kritik af den mislykkede indvandrings- og integrationspolitik altid kategoriseret som racisme og bliver derfor skudt ned.

Den fejl begår den omtalte beretning også. Folk risikerer at blive retsforfulgt og dømt, ikke på grund af noget, de har gjort, men på grund af deres holdninger og det, at de ytrer dem. På den måde skaber den førte politik ikke løsninger på problemerne, men bliver selv en del af problemet.

  Ari Vatanen (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg er taknemmelig for denne beretning, men vil påpege, at vores menneskerettigheder stadig er selektive - de er politisk korrekte. Selv her i Parlamentet ville vi ikke kunne afholde en fotoudstilling om grusomhederne i Tjetjenien af frygt for, at russerne ikke ville bryde sig om det.

Hvad angår vores menneskerettighedsdialog med Kina, var der ingen omtale af de 30 til 40 millioner piger, som rent demografisk talt, er forsvundet i Kina. Hvor er de børn henne? De er blevet aborteret, myrdet efter fødslen eller efterladt, eller også er de endt i hænderne på organiserede kriminelle. Derfor er vores opgave næste gang at tage denne sag op med de kinesiske myndigheder.

Er forholdene bedre i EU? Det er på ingen måde min hensigt at få nogen til at føle sig skyldige. Det eneste, jeg beder om, er, at De overvejer, hvad der er grundlaget for menneskeheden. Hvorfor peger vi fingre - dog med rette - af de lande, som har dødsstraf, når vi også har en dødsstraf i EU, hvor over én million børn myrdes, før de kan blive født? Jeg stiller bare spørgsmålet om, hvorvidt det er humant. Kan vi opbygge et bedre samfund, når alle menneskeliv ikke er lige meget værd?

Det er vores største opgave at forsvare de forsvarsløse. De mest udsatte. Det er ægte solidaritet. Det er måske ikke en politisk korrekt tænkemåde, men vi er nødt til at spørge os selv, hvor vores værdier ligger. Står de til forhandling? Kan menneskerettighedsværdier være afhængige af et opnået flertal den ene dag, som kan være skiftet til en minoritet den næste? Ligeud sagt er retten til at blive født den første menneskerettighed. Jeg er meget glad for, at jeg er blevet født, og jeg er sikker på, at mine kolleger også er glade for, at de er blevet født. Vi kan ved at indse, at alle menneskeliv er lige meget værd, opbygge et samfund baseret på medfølelse og kærlighed. Vi kan ikke bygge en bedre fremtid på et fundament af sand, der er gennemvædet af tårerne fra ufødte børn.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Vi har EU's årsberetning om menneskerettigheder i hænderne. Det er en fremragende beretning. Det er faktisk ét af de bedste dokumenter, der er udarbejdet i EU i den senere tid, og det er et godt eksempel på koordinerede aktioner inden for menneskerettigheder på tværs af de primære europæiske institutioner, i dette tilfælde Rådet og Kommissionen.

EU's politik om menneskerettigheder er den bedst udviklede politik i Unionen. Den symboliserer, hvad EU står for i det moderne samfund i begyndelsen af det 21. århundrede ud over det fælles marked. EU forsvarer menneskerettighederne med én samlet stemme på den internationale scene. Unionen tøver ikke med at give udtryk for sin holdning, som ikke altid ligger på linje med USA's. Unionen bliver mere og mere effektiv og behjælpelig over for personer, som forfølges af udemokratiske regimer i hele verden.

Ikke desto mindre har vi indset, at der stadig er meget at gøre. Vinderen af årets Sakharov-pris, hr. Salih Mahmoud Mohamed Osman, har bl.a. understreget det faktum i hans tale til Parlamentet i dag. Vi bør overveje, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at gøre EU's menneskerettighedspolitik mere effektiv. Jeg har en bestemt rapport i tankerne om menneskerettighedssituationen i Rusland efter valget i landet. Jeg tænker også på situationen i Kina i optakten til De Olympiske Lege, som finder sted i landet til næste år. Der et meget at gøre for EU dér, navnlig hvad menneskerettigheder angår.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Formanden for Rådet sagde, at der ikke bør tages hensyn til spørgsmålet om menneskerettigheder i alle politikker. Det er sandt, og sådan bør det være i udenrigsanliggender, men EU bør også kaste et blik på sin egen baghave. Bliver udenlandske arbejdstagere i EU behandlet på en måde, der tager hensyn til alles menneskerettigheder? Der er meget fattigdom her. Faktisk falder det ikke ind under EU's officielle politik, men outsources til kirken og velgørenhed. EU er nødt til at være mere aktiv på menneskerettighedsområdet. Kun handling har reel betydning, ikke ord.

Afslutningsvis vil jeg rejse spørgsmålet om den humanitære krise i Irak, som er ved at udvikle sig til en katastrofe. Omkring 4,5 millioner mennesker har måttet forlade deres hjem, og sidste år udgjorde irakere den største gruppe af asylansøgere i Europa. EU's svar på krisen har været at afsætte 4 millioner euro til FN's Flygtningehøjkommissariat og det nederlandske Røde Kors, og man planlægger at afsætte yderligere 11 millioner euro til landets sundhedsvæsen og skoler. Men er det tilstrækkelige midler fra et rigt EU til disse 4,5 millioner mennesker, som helt uden skyld er endt i en så vanskelig situation? Irakkrisen er nu en af verdens største kriser.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg er særlig tilfreds med beretningens afsnit om medlemmer af dette Parlaments indsats. Tildelingen af Sakharov-prisen til Alexander Milinkievich samt den stærke og utvetydige fordømmelse af mordet på Anna Politkovskaya viste, at Europa ikke vil se tavst til og ignorere menneskerettighedskrænkelser bag vores østlige grænse. Der er dog stadig meget at gøre på området.

Det seneste parlamentsvalg i Rusland beviste, at grundlæggende principper og friheder systematisk krænkes i landet. De begivenheder, der fandt sted i Rusland, sætter spørgsmålstegn ved de regelmæssige konsultationer mellem EU og Den Russiske Føderation på menneskerettighedsområdet. Tiden er nok inde til at redefinere disse møders karakter, til at indføre sanktioner, hvis ikke der sker fremskridt på de områder, hvorpå man har forpligtet sig, og til at etablere mekanismer for at føre tilsyn med, at de gennemføres. Én ting er sikker. Rusland bevæger sig endnu længere væk fra demokrati.

Vi kan kun håbe, at vi til næste år vil have flere gode grunde til at lykønske os selv for, at vi ikke har spildt tiden og mulighederne for at skabe en bedre verden.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Beretningen indeholder gode tiltag. Der er f.eks. et kapitel om den europæiske naboskabspolitik. Beretningen redegør også for den forværrede menneskerettighedssituation i Rusland, men advarer mod at isolere landet. Ikke desto mindre er det vigtigt, at der i kommende dialoger diskuteres spørgsmål som ytringsfrihed, pressefrihed og religionsfrihed, anti-ngo og antiekstremistisk lovgivning samt krigen mod terror og Tjetjenien-spørgsmålet. Rådet og Kommissionen bør etablere en opfølgningsmekanisme. Derudover er der på den russiske side en fuldstændig manglende villighed til at gå i dialog med de ikkestatslige organisationer. Vi må håbe, at den russiske regering langt om længe indvilliger i at deltage i konsultationerne, som leder op til menneskerettighedsdialogerne.

Beretningen viser, at EU er blevet mere aktiv på menneskerettighedsområdet, men forspilder beklageligvis muligheden for at se mere kritisk på menneskerettighedssituationen i selve EU. Det er dog et krav, hvis vi skal tilstræbe en troværdig menneskerettighedspolitik.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil ønske de europæiske institutioner tillykke med udarbejdelsen af denne beretning, som giver et sandt billede af, hvor meget vægt EU lægger på menneskerettigheder og fremme af demokratiske værdier i verden. Beretningen er dybtgående, og jeg påskønner initiativet til også at udbrede den til andre områder. Endvidere, for at blive i emnet forbedringer, vil jeg påpege tre meget vigtige aspekter, som bør blive prioriteret højt af Europa i fremtiden.

For det første vil jeg gerne understrege vigtigheden af, at Europa fremmer og respekterer menneskerettigheder i sin rolle som fredsgarant i Europa. Nutidens Europa er globaliseret og multietnisk, og anerkendelse af samt gensidig respekt for vores rettigheder og friheder skal danne grundlaget for at fremme tolerance og forståelse. Derfor er det altafgørende at garantere minoriteters rettigheder, navnlig på det vestlige Balkan og i naboskabspolitikken, samt at intensivere EU's indsats på dette område.

Samtidig skal arbejdet for at fremme romaers rettigheder og integrere dem i det europæiske samfund fortsat styrkes, bl.a. ved at oprette en instans med ansvar for området.

Menneskerettighedssituationen i EU, som stræber efter rollen som menneskerettighedspromoter, er lige så vigtig og derfor en reference. Jeg vil i den henseende udtrykke min bekymring over rumæneres forværrede situation i Italien. Der foregår en omfattende krænkelse af deres rettigheder. Derfor anmoder jeg Kommissionen og Rådet om håndfast at tage affære for at give rumæneres deres rettigheder tilbage og forebygge, at en sådan situation genopstår i fremtiden.

Her til sidst vil jeg henlede Rådet og Kommissionens opmærksomhed på behovet for at styrke EU's evalueringsmekanismer indeholdt i årsberetningen om menneskerettigheder. Vi er nødt til at have kendskab til de konkrete resultater for at kunne udvikle disse foranstaltninger på en sammenhængende og effektiv facon. Desuden bør undersøgelsen og evalueringen af EU's regionale foranstaltninger, herunder i udviklingen af Sortehavssynergien, indarbejdes i fremtidige beretninger.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er også tilfreds med årsberetningen fra Rådet og Kommissionen. Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at øge detaljerigdommen, hvilket vi har efterspurgt i de forgange år. Men jeg vil sige, at der er en anelse for meget beskrivelse og en anelse for lidt analyse, end vi kunne ønske os.

Jeg vil dog med liv og sjæl lykønske det portugisiske formandskab med deres nye retningslinjer for barnets rettigheder. Der er sket et stort fremskridt.

Jeg håber, at de efterfølgende formandskaber i det kommende år vil sikre, at EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og en effektivisering af EU-lovgivningen får en mere fremtrædende rolle i indsatsen for at opnå en effektiv beskyttelse mod diskrimination på alle områder og fastholde presset på landene på det vestlige Balkan for at få krigsforbrydere retsforfulgt.

Jeg vil også benytte lejligheden til at kræve specifik europæisk støtte til den endelige rapport fra FN's Generalsekretærs personlige repræsentant om handel og menneskerettigheder. Som Parlamentets ordfører på spørgsmålet er jeg meget bekymret over, at indiske domstole i Bangalore i denne uge vil forsøge at udstede en international arrestordre på syv nederlandske aktivister fra kampagnen "Rent tøj", fordi de offentliggjorde en rapport på internettet om krænkelser af arbejdere hos den indiske leverandør af tøjmærket G-Star, herunder tvungen overarbejde samt fysisk og verbal mishandling.

Dette er i modstrid med den indiske regerings ansvar i henhold til artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Jeg vil bede Rådet og Kommissionen undersøge denne sag, og jeg opfordrer alle EU-regeringer til ikke at acceptere denne arrestordre, der berører så fundamentale spørgsmål som arbejderes rettigheder og ytringsfrihed.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Beretningen indeholder oplysninger om drøftelser med russiske og kinesiske ledere omkring respekt for menneskerettigheder. Desværre er oplysningerne ikke særlig præcise. I mellemtiden fortsætter konflikten mellem politiet og hæren i Rusland om organer, der tilhører tjetjenere. Tjetjenere pågribes og fjernes fra deres hjem, og når alle transplantationsegnede organer er blevet bortopereret fra deres kroppe, bliver de smidt ud som affald.

I Kina opereres organer ud af politiske fanger. Europarådet udsendte erklæringer om disse sager tidligere på året. Det eneste, det lykkedes Parlamentet at gøre, var at afvikle en udstilling, der afbildede de forbrydelser, som Rusland begik mod det tjetjenske folk. Udstillingen blev taget ned en aften, fordi man skønnede, at den var for chokerende. Jeg skal understrege, at det var udstillingen, der blev skønnet for chokerende, og ikke de handlinger, den afbildede.

Hvor længe vil vi tolerere folkemord? Jeg vil gerne bede om en afklaring af, hvorvidt det problem, jeg har henvist til, blev taget op i drøftelserne med Rusland og Kina.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil lykønske det portugisiske formandskab med beretningen, som udførligt beskriver det værdifulde arbejde, der er gjort for navnlig at få et foreløbigt forbud mod brugen af dødsstraf. Til gengæld mangler beretningen en meget afgørende, og ikke mindst, selvkritisk analyse. Jeg hentyder til Europarådets manglende svar på Parlamentet og Senator Dick Martys henstillinger om såkaldte CIA-flyvninger. Selv om Europarådet og især det portugisiske formandskab er blevet forelagt beviser på, at territoriet og agenter fra diverse medlemsstater er indblandet i kidnapning og tortur af terrormistænkte, som derfor er blevet nægtet rettergang, har de til dato intet foretaget sig for at finde ud af, hvad der er sket, med henblik på at placere skylden og forhindre, at sådanne kriminelle handlinger gentages.

På trods af indrømmelser og efterforskninger i USA står de europæiske regeringer stadig med hovedet i busken og forbryder sig dermed mod grundlæggende europæiske værdier og interesser og bringer Europas troværdighed alvorligt i fare med hensyn til at fremme menneskerettighederne i verden.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at det virkelig glæder mig, at mit land, Polen, besluttede at trække sit forbehold over for grundlæggelsen af Verdensdagen imod dødsstraf tilbage. Beslutningen giver ikke alene et nøjagtigt billede af det polske folks holdning, men sikrer også, at Unionen taler med én stemme.

Med hensyn til beretningen hilser jeg dens kapitel 4.5 med titlen kvinders rettigheder og ligestilling velkommen. Det er positivt, at Kommissionen prioriterer ligestilling og kvinders rettigheder højt og indføjer dem i dens handlingsplan for 2010. Det er nu pålagt alle medlemsstater at sætte fokus på disse spørgsmål og tage hensyn til dem i alle politiske initiativer og alt udviklingssamarbejde.

Vi bør se på den faktiske situation, hvad disse spørgsmål angår. Kan vi være tilfredse, når vi hører, hvad der rent faktisk foregår? Jeg kunne eksempelvis henvise til en sag om en 24-årig iransk kvinde ved navn Delaram Ali, som blev idømt 32 måneders fængsel og 10 piskeslag, blot fordi hun deltog i en demonstration mod forfølgelsen af kvinder. Derudover blev ligene af 42 kvinder fundet i Basra i juli i år. Hvordan forholder vi os til, at disse kvinder blev myrdet, alene fordi de ikke havde dækket deres hoveder eller bar makeup? Vi kan naturligvis ikke tolerere disse kvinders unødige død?

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer! Jeg skal fatte mig i korthed. For det første vil jeg takke Dem for støtten, hvad angår beretningen, som er blevet forelagt og debatteret her i dag, og for debattens karakter. Jeg vil også takke Dem for at have anerkendt det arbejde, som Rådet, Kommissionen og Rådets Generalsekretariat har lagt i udarbejdelsen af denne beretning og dens indhold. De fremførte bemærkninger har været sød musik i mine ører, fordi de har anerkendt beretningens præcise beskrivelse, positive egenskaber og det store arbejde, der er lagt i den. Vi har også hørt kritik, navnlig gående på at vi kunne have forbedret analysen her og der og koncentreret os mere om årsager og virkninger. Beretningen er afgjort godt på vej i den retning: Den er mere analytisk, eller forsøger at være det, end de tidligere beretninger, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi vil følge de råd og forslag, som De har fremført.

Der blev også fremført bemærkninger til substansen. Ét medlem sagde, at Europa har gjort noget eller gjort meget, men at der er lang vej endnu. Jeg vil mene, at Europa er det sted, hvor frihed, retfærdighed, menneskerettigheder og retssikkerhed har de bedste vilkår. Europa har gennemgået en konsekvent og løbende udvikling i dets stadig stærkere og mere robuste forsvar af menneskerettighederne. Men det står klart, at der altid kan gøres mere, da vi aldrig vil nå målet, hvad angår frihed og menneskerettigheder: Der vil altid være noget at forsvare, udvikle, beskytte og værne om. Vi bør dog både indadtil og udadtil anerkende, at EU har gjort et stort stykke arbejde. Der blev henvist til en nyere sag: de beslutninger eller foranstaltninger, som vi har vedtaget eksempelvis på området for beskyttelse af børns rettigheder. Dette har vi gjort.

Jeg vil desuden påpege fire eller fem initiativer på menneskerettighedsområdet, som er indiskutable beviser på, hvad EU forsøger at gøre for at forsvare disse menneskerettigheder. I morgen vil vi her i Parlamentet højtideligt proklamere EU's charter om grundlæggende rettigheder. I denne halvdel af 2007 har EU sikret vedtagelsen af en resolution om et foreløbigt forbud mod dødsstraf i FN. Vi har etableret Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som befinder sig i sin afsluttende forberedelsesfase. Vi har endvidere oprettet den europæiske dag mod dødsstraf. Dette er konkrete, specifikke og nylige eksempler på, at vores indsats for forsvaret af menneskerettigheder er kontinuerlig, vedvarende og robust. Vi er nødt til at acceptere, at der opstår problemer, og at der vil være foranstaltninger, handlinger eller synspunkter, som ikke er perfekte!

Ikke desto mindre må vi også anerkende de store succeser, vi har haft på området. Især hvad angår eksterne aktioner. Der blev henvist til EU-Afrika-topmødet, som er næste emne, der vil blive debatteret. Der kan ikke herske tvivl om, at spørgsmålet om menneskerettigheder og god regeringsførelse var et vigtigt, ja, faktisk et meget vigtigt spørgsmål i dialogen, der blev afholdt i Lissabon under EU-Afrika-topmødet. Vi her ved alle sammen, ligesom alle europæiske borgere, at spørgsmålet om forsvaret af menneskerettigheder konstant står højt på vores dagsorden og prioriteres højt i vores bilaterale dialog med tredjelande. Det viser vi ved, at vi fordømmer enhver menneskerettighedskrænkelse, som foregår i tredjelande, og gennem de foranstaltninger, som vi har truffet som reaktion på menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, navnlig gennem vedtagelse af sanktioner, som specifikt har til formål at forebygge, at disse krænkelser gentages. Vi bør derfor anerkende de fremskridt og den indsats, vi har gjort. Vi skal naturligvis også korrigere det, der kan korrigeres, men vi bør have en selvbevist og positiv indstilling til dette spørgsmål og en tro på, at vi er på rette spor og på linje med vores humanistiske traditioner.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Før jeg besvarer nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet her under debatten, vil jeg sige, at vi har medbragt et antal kopier til Dem, hvis De er interesseret i et eksemplar. De kan frit tages.

Jeg vil gå videre til diskussionen, hvor jeg vil begynde med de generelle bemærkninger til beretningen. Jeg har glad for, at mange af jer finder beretningen nyttig, og vi har også taget notits af de forslag og anbefalinger, som De har nævnt under debatten. På spørgsmålet om analyse af vores politiks effektivitet, som nogle har været inde på, vil jeg gøre opmærksom på, at der i kapitel 7, som er afsat til dette spørgsmål, er evalueringer og analyser, men det er korrekt, at vi kan gøre det bedre, at vi kan gøre mere. Jeg vil også sige, at der er en vis grænse, da menneskerettighedsspørgsmål meget ofte kræver en grundlæggende ændring af hele samfund, hvorfor det ikke er lige så let at måle dem som andre ting, der hurtigt gennemføres.

Jeg vil også fremføre et par generelle forhold. Religionsfrihed er blevet nævnt. EU er selvfølgelig stærk modstander af diskrimination af alle religiøse grupper, og vores dialog med tredjelande forventes at forstærke de pågældende regeringers egen indsats for at gå videre med og tage menneskerettighedsprincipper i anvendelse, herunder gennem nationale menneskerettighedsinstitutioner.

Med hensyn til de andre stillede spørgsmål, f.eks. om romaernes situation i kandidatlande, slås det i årsberetningen fast, at vi er forpligtet til fuldt ud at respektere alle personers menneskerettigheder, herunder minoriteters rettigheder. Romasamfund er i mellemtiden blevet udpeget som en af de mest udsatte minoriteter, både inden for EU og i kandidatlande. Jeg tror, at vi er nødt til fortsat at tackle dette spørgsmål og forbedre situationen.

Der blev også spurgt til udleveringer generelt. Efter vores mening udgør praksisser, som benævnes 'udleveringer' eller 'hemmelig tilbageholdelse', en krænkelse af grundlæggende rettigheder. Dette er blevet slået fast. Her har Kommissionen fra begyndelsen aktivt støttet og fremmet de undersøgelser, som både Europarådet og Europa-Parlamentet har indledt, af udleveringerne og de hemmelige tilbageholdelser. Det vil jeg lige nævne her. Dette er gjort.

På spørgsmålet om Sudan: Vi hørte hr. Osman her i dag. Ét af nøgleaspekterne i den fælles strategi på topmødet var spørgsmålet om samarbejde om sikkerhed og fred. Her yder vi betragtelig støtte til konfliktforebyggelse, fredsoperationer og styrkelse af Afrikas evne til at tackle konflikter på regionalt og nationalt niveau. Formand Barroso og kommissær Michel har benyttet hver en lejlighed, herunder det seneste Afrika-EU-topmøde, til at rydde de tilbageværende forhindringer af vejen.

Jeg var til stede i dag, da hr. Osman talte, og han sagde udtrykkeligt, at han har modtaget megen støtte fra Kommissionens delegationer. Så der er støtten stor, men man kan selvfølgelig altid yde en ekstra indsats.

Hvad angår menneskerettighedssituationen i Irak, som også blev nævnt under debatten: Vi ved, at situationen stadig er foruroligende, navnlig i lyset af den kritiske sikkerhedssituation i landet, og også hvad angår kvinder, børn, minoriteter og fordrevne personer. Her, tror jeg, at god regeringsførelse, demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed skal være centrale punkter i vores politik, for at de langsomt kan bevæge sig i den rigtige retning. Vi har tit rejst spørgsmålet om afskaffelse af dødsstraffen. Her har jeg blot fremhævet et par af disse spørgsmål.

Vedrørende Rusland: Vi afholder menneskerettighedskonsultationer mellem EU og Rusland to gange om året, og Rusland nævnes også to gange i vores beretning på side 72 og 73: De første konsultationer blev fremhævet, og for det andet udtalte vi os tydeligt om menneskerettighedssituationen, herunder i Tjetjenien. Så Tjetjenien er ikke glemt.

Jeg vil afslutningsvis sige er par ord om Indien. Vi er også opmærksomme på de sagsanlæg, der er blevet startet af Fibres og Fabrics International mod kampagnen "Rent tøj". Spørgsmålet er særlig vigtigt for de af Kommissionens generaldirektorater, der beskæftiger sig med praksisser omkring rimelige arbejdsvilkår. Vi har bedt Kommissionens delegation i Delhi om at holde os underrettet om retssagen, som føres af de indiske domstole, og vi er nødt til at se nærmere på den omtalte tilbageholdelse.

Der er meget mere at sige om de forskellige spørgsmål, men det var en omfangsrig debat, og jeg vil ikke lægge beslag på mere af tiden.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

16. Andet topmøde EU/Afrika (Lissabon, 8. og 9. december 2007) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om andet topmøde EU/Afrika (Lissabon, 8. og 9. december 2007).

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det andet topmøde EU/Afrika, som blev afholdt i sidste uge i Lissabon, var uden tvivl vellykket og markerede starten på et nyt forhold mellem EU og Afrika baseret på strategisk dialog. Næsten 80 stats- og regeringschefer, formændene for Parlamentet og Det Panafrikanske Parlament samt repræsentanter for civilsamfundet sendte stærke budskaber til den europæiske befolkning, den afrikanske befolkning og resten af verden.

Det nye forhold mellem EU og Afrika udtrykkes konkret i de dokumenter - som efter min mening har høj kvalitet - der blev vedtaget på topmødet: den fælles strategi, handlingsplanen og Lissabonerklæringen. I disse dokumenter fastlægges de specifikke detaljer i forholdet mellem Europa og Afrika. Den nye tilgang fremmer for det første multilaterale kanaler og forsøger for det andet at håndtere alle de forskellige dimensioner i forholdet på en integreret måde. Denne tilgang udgør den forskel, som EU kan tilbyde, navnlig sammenlignet med andre internationale organer.

Opfattelsen af Afrika som en partner i strategisk dialog blev også afspejlet i den metode, der blev benyttet under forberedelsen af topmødet og under udformningen af de dokumenter, der skulle vedtages på topmødet. Strategien - for første gang en ægte fælles strategi - og handlingsplanen var resultatet af intenst og dybtgående samarbejde med den afrikanske side, navnlig med Den Afrikanske Union, og blev i sidste ende forberedt og færdiggjort af en fælles gruppe eksperter.

Jeg vil også her understrege den konstruktive rolle, som Parlamentet spillede under udformningen af dokumenterne og forberedelsen af Lissabontopmødet. Den fælles strategi identificerer fire indbyrdes forbundne områder af fælles interesse: fred og sikkerhed, demokrati og menneskerettigheder, handel og regional integration samt udvikling. For den første periode fra 2008 til 2010 understøtter handlingsplanen otte partnerskaber inden for områder af fælles interesse, der primært søger at påvirke de afrikanske og europæiske borgeres daglige liv på en positiv måde.

Lissabontopmødet bekræftede de betydelige ændringer, der er sket i Europa, Afrika og resten af verden. I dagens Europa med 27 medlemsstater er der meget forskellige prioriteter og tilgange med hensyn til eksterne politikker. Den Afrikanske Union udvikler sig til en foretrukket forhandlingspartner for EU, hvor dagsordenen også omfatter spørgsmålet om menneskerettigheder og god regeringsførelse. Der er også bred enighed om, at en række globale udfordringer, f.eks. fred, sikkerhed og den internationale handel, kræver samordnede foranstaltninger fra det internationale samfund, hvilket begrunder udviklingen af nye samarbejdsformer. Det samme kan siges, når det drejer sig om at løse problemer, der påvirker både Europa og Afrika, navnlig virkningerne af klimaændringer, forvaltningen af energiressourcer og migrationsstrømmene.

Afrika og EU er enige om, at det indbyrdes forhold skal hæves til et nyt niveau, og at topmødet repræsenterer det øjeblik, hvor dette fælles behov blev tydeligt og uigenkaldeligt. Det skal dog ikke opfattes sådan, at det andet topmøde mellem EU og Afrika er endestationen - det er vendepunktet i forholdet mellem de to kontinenter.

I de vedtagne dokumenter er især den udtrykkelige henvisning til opfølgningsmekanismerne for de vedtagne beslutninger vigtig, navnlig for at sikre et mellemlangsigtet og langsigtet perspektiv. Der blev fastlagt en treårig frekvens for disse topmøder, og der er planlagt minister- og ekspertmøder inden for handlingsplanens forskellige områder, ligesom der vil være regelmæssig kontakt mellem Kommissionen og Kommissionen for Den Afrikanske Union. Civilsamfundet, ngo'er, fagforeninger, erhvervsfora og tænketanke vil dog også komme til at spille en meget vigtig rolle, når de planlagte foranstaltninger skal gennemføres og overvåges.

Endelig vil jeg understrege Parlamentets og Det Panafrikanske Parlaments centrale rolle i forbindelse med gennemførelsen af det nye partnerskab. De eksisterende bånd mellem parlamentarikerne i Europa og Afrika skal nu styrkes. Som De ved, glæder formandskabet sig over den fælles erklæring fra formændene for de to parlamenter ved det andet topmøde EU/Afrika. Der er ingen tvivl om, at en ny og meget spændende vej er ved at åbne sig i forholdet mellem Europa og Afrika efter Lissabontopmødet.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. minister, mine damer og herrer! Det glæder mig at kunne forelægge Dem resultaterne af Lissabontopmødet. Der er ikke meget at tilføje, da jeg mener, at den fungerende formand for Rådet allerede har beskrevet resultaterne på fremragende vis. Jeg vil også lykønske det portugisiske formandskab for tilrettelæggelsen og organiseringen af dette topmøde - da jeg mener, det var særdeles påtrængende - og især for dets store succes.

Topmødet dannede tydeligvis grobund for et nyt og klart budskab: budskabet om en radikal ændring i forholdet mellem Afrika og Europa. Lissabontopmødet markerede vedtagelsen, som det allerede er sagt, af en ny fælles vision inden for en fælles strategi, et politisk partnerskab mellem ligemænd - uden komplekser, frigjort og pragmatisk - og et gensidigt ansvar. Når det er sagt, blev der på topmødet også vedtaget otte strategiske planer netop for at gennemføre denne nye vision.

Topmødet rummede intense, dybe drøftelser af høj kvalitet som et tegn på vores forholds nye art og dermed dets ægte og grundlæggende politiske art. Ja, vi drøftede Zimbabwe, og mange nye europæiske ledere, f.eks. formand Barroso og forbundskansler Merkel, understregede, at hr. Mugabes politik er fuldstændig uacceptabel, at vi ikke kan tolerere krænkelser af menneskerettighederne, og at den politik, der føres der, skader håbet om reform på det afrikanske kontinent. Mange afrikanske ledere deler denne kritik, og jeg mener, at EU burde yde fuld støtte til afrikansk mægling inden for rammerne af Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) under præsident Mbekis ledelse.

Ja, vi talte om Darfur og den uacceptable humanitære og sikkerhedsmæssige situation, og vi kritiserede den sudanske regerings manglende samarbejdsvilje. På et trojkamøde med Sudans præsident fremlagde vi klart vores forventninger og krav til ham om at tillade hurtig indsættelse af hybridstyrken for så hurtigt som muligt at sætte en stopper for den vold, der finder sted i landet. Det skal bemærkes, at demokrati, regeringsførelse og menneskerettigheder generelt ikke længere er tabu, og at mange afrikanske lande har påbegyndt en udvikling, som de siger, ikke som svar på Europas forventninger, men som svar på deres eget folks forventninger.

Ja, vi talte om økonomiske partnerskabsaftaler, og ja, vi indgik aftaler med mange afrikanske ledere. Formand Barroso og jeg forklarede igen og igen den reelle baggrund for økonomiske partnerskabsaftaler. Vi forklarede også, at den virkelige udfordring på kort sigt er at udforme interimsaftaler, ikke økonomiske partnerskabsaftaler, inden den 1. januar for at sikre forenelighed med WTO's regler og dermed forhindre, at de lande, som ikke er blandt de mindst udviklede lande, efterlades i en mere ugunstig situation efter 1. januar 2008. Jeg fik fortalt, at Côte d'Ivoire ville have mistet varehandel svarende til ca. 750 millioner euro, hvis landet ikke havde indgået en interimsaftale. Formand Barroso foreslog, at drøftelserne vedrørende økonomiske partnerskabsaftaler næste år skulle afholdes på det højeste niveau med hver af de berørte regioner for at indgå aftaler med henblik på rimelig økonomisk integration.

Disse er naturligvis vanskelige spørgsmål. Vi bragte dem på banen uden frygt for divergens. Jeg mener, at det tydeligvis vil sikre vores nye partnerskab kvalitet og dybde, men i morgen står vi over for en endnu større udfordring, hvor vi skal omsætte denne nye politiske vision til konkret handling. Det er vores politiske pligt at fremlægge konkrete resultater inden 2010, dvs. når vi igen mødes til det tredje topmøde mellem EU og Afrika. Vi har en fælles forpligtelse til at opnå resultater.

Den fælles strategi og den første handlingsplan udgør vejkortet for vores partnerskab og opdeler det i meget specifikke, brugbare og tematiske målsætninger, som formanden udtrykte det. Disse to fælles dokumenter, som blev vedtaget på topmødet, blev hilst enstemmigt velkommen på grund af deres kvalitet og ambitiøse udgangspunkt. Denne succes er resultatet af en meget lang forberedelsesperiode, som blev indledt i december 2005 med en meddelelse fra Kommissionen om en strategi for Afrika, som i 2007 blev den fælles strategi for EU og Afrika.

Kommissionen agter til fulde at påtage sig sit ansvar i gennemførelsesfasen. Om det lykkes, er dog ikke kun Kommissionens ansvar. Medlemsstaterne og vores afrikanske partnere skal sikre, at deres mekanismer fungerer effektivt. Et af Europas primære ansvarsområder i forbindelse med gennemførelse af dette partnerskab er at mobilisere midler til finansiering. Jeg vil minde om, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at betale yderligere 20 milliarder euro om året inden 2010. De seneste resultater viser, at vi er på rette spor, men at, hvis vi medregner effekten af gældseftergivelse i visse lande, de gode resultater skal ses med visse forbehold.

For det andet er det meget vigtigt, at vi fordeler arbejdet mellem donorlandene bedre. Derfor er adfærdskodeksen om arbejdsdeling en afgørende komponent.

For det tredje vil jeg minde om, at medlemsstaterne i Gleneagles forpligtede sig til at finde en milliard euro om året til "Støtte til handel", hvoraf halvdelen skal betales til Afrika. Det er de offentlige politiske forpligtelser. Jeg minder om dette, fordi det er komponenter, der vil styrke de strategiske planers gennemførlighed og resultater.

Jeg har endnu en bemærkning til dette emne: Det er nu tydeligt, at Kommissionens og medlemsstaternes forpligtelse ikke udelukkende hører under udenrigsministrene eller udviklingsministrene. Vi bør institutionalisere princippet om fælles og regelmæssige møder om disse spørgsmål mellem ministrene for de forskellige områder. Ministre på områderne for f.eks. forskning, handel, landbrug og finans kan naturligvis yde et væsentligt bidrag til det nye forhold til de afrikanske lande.

Som jeg forklarede på konferencen mellem Parlamentet og Det Panafrikanske Parlament i Lissabon, sætter vi også stor lid til, at Parlamentet samt de afrikanske og europæiske nationale parlamenter vil mødes og viderebringe civilsamfundenes holdninger og forventninger. Den centrale rolle, der tildeles de demokratiske aktører og de afrikanske og europæiske civilsamfund i selve kernen af det strategiske partnerskab og dets gennemførelse, er også en nyskabelse, som forhåbentlig vil skabe et ægte partnerskab med fokus på befolkningerne. De taler, der blev holdt af formanden for Parlamentet og formanden for Det Panafrikanske Parlament til stats- og regeringscheferne, markerede den officielle gennemførelse.

Jeg vil også sige, at jeg bemærkede anmodningen fra vores kolleger i Det Panafrikanske Parlament om finansiel støtte til denne institution med respekt for dens autonomi. Vi vil naturligvis sammen med budgetmyndighederne overveje mere direkte adgang til finansiering. Jeg vil gerne gentage mit håb om, at vi en dag vil medtage Den Europæiske Udviklingsfond i budgettet, for jeg mener, at det vil være rigtigt og retfærdigt, hvis Parlamentet udøvede sin demokratiske kontrol over processen for tildeling af udviklingsmidler.

Inden topmødet sagde jeg, at hovedudfordringen på topmødet ville være at ramme den rigtige tone i dette politiske partnerskab mellem EU og Afrika og udsende et klart budskab om et fælles og pragmatisk forhold uden komplekser. Det er præcist det budskab, der blev udsendt fra Lissabontopmødet. Som den portugisiske premierminister, José Socrates, sagde, tror jeg, at der vil være et "før-Lissabon" og et "efter-Lissabon" i forholdet mellem EU og Afrika.

  Maria Martens, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Topmødet ligger bag os, et historisk øjeblik, et vendepunkt i vores forhold til Afrika. Udgangspunktet har virkelig ændret sig: fra overherredømme til samarbejde, fra monolog til dialog. Det er rigtigt at tale om et partnerskab mellem ligemænd. Både Europa og Afrika har jo et ansvar, når det drejer sig om Afrikas udvikling. Europa er ansvarlig for den europæiske politik, og de afrikanske regeringer er ansvarlige for deres politikker.

En fælles strategi, som er baseret på fælles værdier og gensidig respekt, og som er rettet mod befolkningens velfærd, var der hårdt brug for. Der var også brug for en fælles strategi, der kunne sætte os i stand til sammen at håndtere de problemer, der påvirker begge kontinenter. Jeg er glad for, at topmødet ikke blev taget som gidsel af Mugabe. Situationen i Zimbabwe er uacceptabel, og det er rigtigt, at hans politikker blev kritiseret hårdt. Men topmødet handlede ikke kun om Zimbabwe. Der er også andre katastrofer i Afrika, der kræver mange ofre. Tænk bare på Darfur, Somalia og ikke at forglemme Congo.

Parlamentet vedtog sin betænkning om strategien i oktober. Parlamentets og Det Panafrikanske Parlaments fælles erklæring blev underskrevet på parlamenternes møde før selve topmødet. De to formænd fremlagde den ved topmødets åbning. Parlamenterne bør ikke kun spille en rolle i forbindelse med udformningen af strategien. De bør også spille en vigtig rolle i dens gennemførelse.

Med hensyn til handlingsplanen er den desværre stadig vag, ligesom spørgsmålene om finansiering og strukturel inddragelse af parlamenterne er det. Jeg glæder mig over kommissærens løfter i den forbindelse. Handlingsplanen omhandler seminarer, undersøgelser og evalueringer. Det er også meget vigtigt, men i sidste ende handler det om resultater. Vi ved alle, at der er nok vand, knowhow og penge til at give Afrika en bedre eksistens. Meget afhænger af den politiske vilje. Lad denne strategi blive en ægte ny start for den bæredygtige udvikling i Afrika.

  Josep Borrell Fontelles, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske det portugisiske formandskab. Det var helt forkert, at verdens største handelspartner og det fattigste kontinent ikke satte sig ned for syv år siden for at tale. Den forhindring er nu overvundet. Topmødet er afholdt og har uden tvivl skabt mange gode resultater, hvor det første var, at det faktisk blev afholdt.

Parlamenterne, og navnlig Parlamentet, er klar til at gå på scenen og sætte handling bag ordene. Hr. kommissær! Jeg beklager dog, at henvisningen til den parlamentære dimension udelukkende var spil for galleriet, for ingen af de anmodninger vedrørende specifikke foranstaltninger, som vi fremsatte på det foregående topmøde, blev medtaget, og midler til udvikling af parlamenternes rolle var ikke medtaget i topmødets konklusioner.

På trods af dette vil Parlamentet fortsætte arbejdet med at udpege områder, hvor vi ikke har gjort det godt. Det skal siges, at vi ikke har gjort det godt i forbindelse med de berømte økonomiske partnerskabsaftaler. Hvad der er sket, er, at vi har et forhold uden komplekser, et forhold mellem ligemænd. Visse afrikanske ledere har allerede påpeget de problemer, der er forbundet med nogle af de tilgange, vi så ihærdigt har forsvaret. Det er ikke nok at have ret eller at have grunde. Det, vi skal gøre, er at indgå aftaler. Aftaler er aftaler og kan ikke være pålæg. Vi bør arbejde hårdere og bedre for at sikre aftaler på de lige vilkår, som vi proklamerede i topmødets ånd. Denne manglende handelsaftale vil gå over i historien som et af topmødets vigtigste elementer.

Det andet vigtige element var menneskerettigheder. Der var også her mangel på substans. Ja, hr. kommissær, Darfur blev drøftet, men ikke meget. Ikke meget, nej, og faktisk næsten slet ikke, fordi nogle af os her i Parlamentet var nødt til at skrive til Dem for at minde Dem om, at det ikke var på dagsordenen, og at det ville være en skandale, hvis Afrika og Europa mødtes uden at drøfte Darfur. Igen var man bekymret uden egentlig at involvere sig i praksis. Som vi blev mindet om her til morgen, er det på tide, at vi bekymrer os, men det er også på tide, at vi involverer os selv meget mere og mere effektivt.

(Bifald)

  Thierry Cornillet, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne vende tilbage til det interparlamentære møde mellem Parlamentet og Det Panafrikanske Parlament og tale om to punkter, hvor vi har behov for en fælles vision inden for en fælles strategi. Som i kærlighed er ord ikke nok: Vi har brug for handling og bevis. Jeg mener derfor, at der er to punkter, hvor vi kan gennemføre en fælles vision, som reelt kan blive en del af en fælles strategi.

Det første punkt er, som De sagde, hr. kommissær, budgetkontrol. Vores opgave er at kontrollere de udgående midler, og derfor er det absolut afgørende og op til os, at Den Europæiske Udviklingsfond medtages i budgettet på en måde, så Parlamentet kan udøve dets kontrol. Vores udgående midler er naturligvis indgående midler for vores kolleger i de afrikanske parlamenter. Det er vigtigt, at de kan bruge nationale parlamentariske kontroller til at håndtere indgående midler, som ofte kan være en vigtig løftestang i deres nationale politikker, navnlig hvis det drejer sig om budgetstøtte. Det er derfor på høje tid, at vi medtager Den Europæiske Udviklingsfond i budgettet og giver dem budgetmæssige kontrolmekanismer - med assistance, hvis det er nødvendigt.

Det andet punkt, jeg vil fremhæve, vedrører fælles handling inden for rammerne af international humanitær lovgivning. International humanitær lovgivning, som De sagde, hr. kommissær, ignoreres og trampes på, og det er helt uacceptabelt, og det skyldes meget overraskende, at der hersker krig. International humanitær lovgivning er netop lovgivning, der kun finder anvendelse i krigssituationer: Det er ikke lovgivning til fredstid. I dette spørgsmål skal vi derfor sammen, Parlamentet og Det Panafrikanske Parlament i samklang, insistere på, at enhver, der nogensinde har krænket international humanitær lovgivning, især i magtkampe, ikke kan undskyldes, og vi skal pålægge de ansvarlige sanktioner. Disse sanktioner skal dog tjene et oprigtigt formål og vil kun blive opfattet korrekt, hvis de viderebringes på afrikansk jord, og hvis vi sætter en stopper for den form for passiv medvirken, vi til tider oplever i sådanne tilfælde. Jeg mener, vores parlamentariske kolleger ville blive beærede, hvis vi indtog en fælles holdning til dette spørgsmål.

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil først lykønske formandskabet, kommissær Michel og de afrikanske ledere for de fremskridt, der blev opnået på topmødet. Jeg mener, vi ofte ser på den negative side, men der kom rigtigt mange gode ting ud af det, efter min mening.

Topmødets tema var så absolut partnerskab. Det var et topmøde mellem ligemænd. Men vi skal sikre, at dette er mere end retorik. Lad denne forpligtelse over for partnerskab blive afspejlet i praksis. Til det formål skal vi kræve både lige standarder fra vores partnere, hvad angår menneskerettigheder, og behandle dem som ligemænd, hvad angår handel og økonomiske spørgsmål.

Vi vil skabe et nyt strategisk partnerskab med Afrika, et partnerskab, som hjælper med at skabe en fredelig og sikker fremtid for Afrikas befolkning, et partnerskab, som hjælper med at styrke investering, vækst og velstand gennem tættere økonomiske bånd, og et partnerskab, der er baseret på en fælles vision for Afrika.

Inden topmødet var der bekymringer vedrørende præsident Mugabe, men jeg mener, at han forstod budskabet meget tydeligt, og også vedrørende økonomiske partnerskabsaftaler. Det glædede mig at høre kommissæren sige, at han og formand Barroso gentagne gange havde forklaret de afrikanske ledere fordelene ved disse. Jeg vil igen takke ham for det møde, jeg og andre grupper havde med ham. De var meget tydelige med hensyn til fordelene ved økonomiske partnerskabsaftaler for Afrikas langsigtede økonomiske fremtid og naturligvis for Afrikas befolkning.

Jeg vil igen lykønske alle, der var involveret i topmødet. Jeg sætter stor pris på det momentum og fremskridt, der blev opnået.

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Jeg vil først sige, at vi i Parlamentets delegation deltog i to topmøder: først mødet før selve topmødet med vores kolleger fra Det Panafrikanske Parlament og derefter det officielle topmøde. Hr. fungerende formand for Rådet! Jeg tror ikke, De er opmærksom på den status, vi havde der, med andre ord den degraderede status som observatører. Medlemmerne af Parlamentet, selv om de tidligere havde ydet et godt bidrag, havde ikke adgang til det officielle topmøde. Det er vigtigt for mig at oplyse Parlamentet om dette, idet jeg mener, at vi som medlemmer af Parlamentet repræsenterer de europæiske borgere i lige så høj grad som stats- og regeringslederne. Det vil derfor være korrekt, hvis vi deltager som repræsentanter i det næste topmøde.

Det officielle topmøde var dog et fantastisk initiativ, og det er godt at vide, at det er afholdt efter syv år med fejlslagne forsøg. Jeg mener dog, at topmødet først og fremmest viser, at det afrikanske kontinent endelig er ved at frigøre sig og organisere sig som én afrikansk enhed, og det er bestemt godt nyt. Det minder mig om de drøftelser, vi havde på mødet mellem parlamenterne inden topmødet med kommissæren, hvor vi understregede modsætningsforholdet mellem på den ene side den politiske fremvisning af EU's vision og den nye tilgang til partnerne og på den anden side det pres, som EU udøver, for at få underskrevet de økonomiske partnerskabsaftaler. Jeg vil nu bede kommissæren oplyse status for disse partnerskaber, de interimsaftaler, der skal underskrives, fordi jeg må minde om, at de afrikanske lande afviste denne type aftale og denne form for pres.

Endelig er der endnu et spørgsmål, hr. kommissær, der giver anledning til bekymring: nuklearproblematikken. Gruppen De Grønne stiller følgende spørgsmål: Hvorfor indledte man nukleare drøftelser med afrikanske lande? Afrikanske lande har i dag behov for vedvarende energi. Vores teknologi, vores solenergi, solceller og vindenergisystemer passer perfekt til Afrika. Hvad var så grunden? Navnlig når man tænker på de problemer, det kan medføre, som det f.eks. er tilfældet med Iran i øjeblikket? Hvorfor, hr. næstformand? Dette er et meget vigtigt spørgsmål. Jeg vil også gerne vide, hvilket land der tvang EU til at medtage nuklearspørgsmålet i strategien. Var det min præsident, den globale salgsrepræsentant for nuklear teknologi? Det er helt utroligt. Det er vedvarende energiformer, som Afrika har brug for nu.

  Luisa Morgantini, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at vi kan være tilfredse med det, der skete i Lissabon. Endelig viser Afrika, trods dets forskelle - som vi jo også har vores - at det er forenet og kan overvinde det patriarkalske forhold, der opstår mellem donorlande og modtagerlande.

Opbygning af et politisk, økonomisk og socialt partnerskab indgår i vores strategi. Vi kan derfor glæde os over, at det, vi har hævdet i vores dokumenter lige siden Romtraktaten i 1957, i dag bliver til virkelighed. Hr. Konaré udtalte, at Afrika selv ønsker at sætte dagsordenen: Det er helt ekstraordinært, og jeg håber virkelig, at det betyder, at Afrika påtager sig ansvaret for i fællesskab at bekæmpe fattigdom, ørkendannelse og sygdom. Parlamentet har længe udtrykt kritik af økonomiske partnerskabsaftaler, og efter min mening bør vi erindre, at ikke kun sociale grupper, men også de afrikanske regeringer nu udtrykker kritik og derfor forsøger at finde alternativer.

Det Panafrikanske Parlament og Parlamentet er nu beslutsomt gået i aktion med en fælles erklæring, og det er noget enestående. En anden udfordring vil dog være de politikker, der skal forfølges sammen med organisationer i civilsamfundet.

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Hr. Mugabe påstod, at han havde vundet en diplomatisk sejr i Lissabon ved at have besejret briterne. Det havde han på en måde også. I stedet for selv at deltage i topmødet sendte Gordon Brown baronesse Amos, som - ikke for at være uhøflig - er en relativt betydningsløs figur i den britiske regering. På samme måde sender han sin stikirenddreng, hr. Miliband, til Lissabon på torsdag for at underskrive Lissabontraktaten.

Det var Angela Merkel, der måtte tage til genmæle mod hr. Mugabe med den vidunderlige, næsten britiske underdrivelse, at "Zimbabwe skader det nye Afrikas image". Ja, det må man nok sige!

Gordon Brown burde have deltaget i topmødet og benyttet lejligheden til at fortælle hr. Mugabe lige ud, at han er en blodtørstig tyran, der ikke hører hjemme blandt civiliserede nationer. Det ville have støttet de undertrykte zimbabwere, og det ville også have krævet rigtigt lederskab - hvilket netop er årsagen til, at det ikke skete.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi skal have mod til at se sandheden i øjnene. Topmødet EU/Afrika i sidste weekend var faktisk en fiasko, og man behøver ikke lede langt for at finde årsagen. Man kan fremsætte fine erklæringer om et nyt strategisk partnerskab, men kendsgerningen er - som jeg sagde i Lissabon - at et tilfredsstillende partnerskab mellem Europa og Afrika skal baseres på fælles værdier og principper, som f.eks. demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Det er slet ikke tilfældet i dag.

Europa ruller den røde løber ud for Gaddafi og Mugabe: for Gaddafi for at sikre lukrative kontrakter, for Mugabe for ikke at støde de andre partnere. Hvis Den Afrikanske Unions medlemmer fortsætter med at støtte Mugabe åbent, vil det dog være tvivlsomt, hvor meget deres egne løfter om demokrati og menneskerettigheder egentlig er værd. Jeg siger derfor igen: Hvis der er ét signal, som Europa burde have udsendt på dette topmøde, er det, at kun demokratiske systemer baseret på retsstatsprincippet giver garanti for forbedringer på eget område, og at udviklingsstøtte skal gøres betinget af opfyldelsen af disse betingelser.

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Vi finder først ud af, om topmødet EU/Afrika var besværet værd, i 2010, når det næste topmøde afholdes, og det afhænger af, om de spørgsmål, der drøftes til den tid, er de samme, som dem vi drøfter i dag. Det vil være kriteriet og tidspunktet for vurdering af resultaterne af denne weekends begivenheder i Lissabon. I mellemtiden kan vi dog gøre status til en vis grad.

Dette topmøde blev præsenteret som et topmøde for dialog, ægte bilateralt partnerskab og deling af det fælles ansvar. Det er værdige mål. I det nye forhold mellem Europa og Afrika kan der ikke være én leder, da afrikanerne skal bære ansvaret for deres egen skæbne. Det er op til os, de europæiske naboer, at være generøse og konsekvente i vores udviklingsstøtte. Hvis vi i 2010 er godt på vej til at opfylde milleniumudviklingsmålene, og hvis vi har lavere dødstal, mindre sult, mere demokrati, mere respekt for menneskerettighederne, mere fair handel og mere vækst og udvikling, så har dette topmøde været en succes. Hvis de samme diktatorer stadig er ved magten, og de samme handeler stadig indgås, som giver mange fordele til de meget få, så er der desværre tale om en forspildt chance.

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Efter topmødet EU/Afrika har jeg et par bemærkninger, der opsummerer dette vigtige møde. Som kommissæren sagde, er resultaterne af topmødet tilsyneladende positive.

For det første har vi i månedsvis eller længere end månedsvis anmodet Kommissionen om at revidere dagsordenen for og indholdet af de økonomiske partnerskabsaftaler. Hver gang har Kommissionen eller Kommissionens repræsentanter fortalt os, at vores kritik ikke var delt af nogen afrikanske embedsmænd eller partnere, og at vi blot viderebragte, for jeg husker svaret, de fordrejede argumenter fra en række store ngo'er. I Lissabon var der en strøm af kritik fra langt de fleste afrikanske stats- og regeringschefer med hensyn til metoden og indholdet af forhandlingerne. Der blev klart opfordret til, at man skulle sætte tid af til at udforme fair og afbalancerede aftaler i overensstemmelse med EU's forpligtelser over for den afrikanske udvikling.

I lang tid har vi nu anmodet Kommissionen om at sikre ægte sammenhæng mellem dens forskellige politikker. Vi er enige i, at årtiers europæisk udviklingssamarbejde med Afrika er slået fejl, men vi fastholder, at grænserne for dette samarbejde vedvarende er blevet fastlagt af Kommissionen, som har taget det tilbage på ét område, som den havde givet på et andet. Efter Lissabon er det tydeligt, at spørgsmålet ikke handler om at erstatte handel med samarbejde, men om at få begge politikker til at forfølge det samme mål om bæredygtig udvikling.

Med hensyn til fødevaresikkerhed, kampen mod sygdom, menneskerettigheder og migration, navnlig støtte til mere skrøbelige stater, har vi også vedvarende anmodet Kommissionen om at gøre mere på en bedre måde for og med Afrika. Vi kan se, at dette vil være tilfældet i fremtiden, og det er godt. Det kan dog ikke længere ignoreres, at Parlamentets krav svarer til de almindelige afrikanske borgeres krav og også deres politiske repræsentanters krav. Det glæder os derfor, at parlamenterne, som så længe har været ignoreret i denne proces, nu endelig inddrages. Vi håber, at det næste topmøde vil give mulighed for at måle effektiviteten af den nye strategi hurtigere og uden forsinkelse med henblik på at bekræfte, om målene og resultaterne er effektive.

  Miguel Portas (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Dette topmøde blev afholdt, fordi det portugisiske formandskab insisterede, og Den Afrikanske Union tog en chance. Alle i Europa, der ønskede at nedgøre topmødet med Robert Mugabes tilstedeværelse i Lissabon som påskud, har tabt. De, der modtog kongen af Saudi-Arabien i London med pomp og pragt, har ikke noget at lade andre høre med hensyn til menneskerettigheder. Samtidig med topmødet blev denne tvetungethed fordømt gennem adskillige civile aktioner, tvetungetheden med hensyn til dem, der manglede, men også dem, der var til stede.

I Portugal gav topmødet folk lejlighed til at tale om Afrika og dets problemer, og kun derfor var det besværet værd. Alle, der har lyttet til formandskabet og Kommissionen vil dog tro, at det i sandhed var en historisk begivenhed, et øjeblik med et før og et efter, hvilket tydeligvis er en overdrivelse. For portugiserne var det faktisk en form for Luso-tropisk provinsialisme, som det også fremgår af de europæiske medier. Der blev dog gjort fremskridt: Det primære fremskridt var faktisk, at de afrikanske lande udformede deres egen dagsorden. I alle andre henseender var der dog en åben kløft mellem de svulmende ord og de magre resultater. Dette topmøde var bedre end Cairotopmødet, men det var heller ikke vanskeligt at slå! Det vanskelige er at acceptere et fælles ansvar, når en fastlåst idé om økonomiske partnerskabsaftaler er udgangspunktet

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det er godt, at topmødet EU/Afrika har fundet sted. Nu kan vi se mere klart. Vi har en strategi og den første handlingsplan. Vi i Parlamentet skal overvåge deres gennemførelse nøje. Som formanden for Delegationen for Forbindelserne med Det Panafrikanske Parlament kan jeg fortælle, at vi vil gøre det sammen med vores afrikanske kolleger.

Inden for rammerne af god regeringsførelse udsendte vi en fælles erklæring fra vores parlamentariske møde før topmødet, hvori vi udtrykte vores overbevisning om, at foranstaltninger, der har til formål at styrke de afrikanske parlamenters kapacitet, vil sætte disse institutioner, som tidligere er blevet overset, i stand til at yde et effektivt bidrag til god regeringsførelse og til at granske gennemførelsen af politikker. Til det formål skal der afsættes tilstrækkelige ressourcer i Kommissionens og medlemsstaternes specifikke programmer.

Med hensyn til menneskerettigheder ser vi, at afrikanerne holder sammen, når Europa fremsætter berettiget kritik af forholdene i bestemte lande. Sporadiske bemærkninger fra delegerede, der tog afstand fra Robert Mugabes politik inden topmødet, veg for en fælles front på selve topmødet. Jeg takker den tyske forbundskansler, Angela Merkel, for at have udtrykt sig så klart om Zimbabwe på vegne af os alle.

Hvad angår økonomiske partnerskabsaftaler, mener jeg dog, at vi har et reelt problem. Det kan ikke være EU's hensigt at forårsage en opløsning i Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab eller Toldunionen for Det Sydlige Afrika ved at indgå interimsaftaler med nogle lande og ikke med andre. I dette spørgsmål argumenterer præsident Mbeki objektivt, mens han i spørgsmålet om Zimbabwe har tendens til at være mere partisk. Med hensyn til økonomiske partnerskabsaftaler opfordrer jeg Rådet til at give Kommissionen et mere fleksibelt forhandlingsmandat, så vi undgår uønskede bivirkninger den 1. januar, herunder f.eks. afbrydelse af handelsflowet til de lande, som ikke er blandt de mindst udviklede lande, blot fordi de nuværende handelsordninger udløber.

Ja, forenelighed med WTO's regler er vigtig, men det skal også være muligt at udøve en vis kreativitet for at opnå det. Nogle gange kan vi godt sætte stopuret i stå. Alle vores lande er trods alt også medlem af WTO.

  Glenys Kinnock (PSE). - (EN) Hr. formand! Som Michael Gahler sagde, blev topmødet i nogen grad overskygget af de skarpe forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler, og forholdet er bestemt blevet præget af disse forhandlinger, selv om kommissæren og Rådet har forsøgt at skabe et godt partnerskab.

En række stats- og regeringschefer udtrykte bekymring, herunder formanden for Den Afrikanske Union, hr. Konaré, som sagde, at Kommissionen spillede de afrikanske regioner ud mod hinanden. På Rådet (almindelige anliggender) blev der - ganske skuffende for nogle af os - ikke anbefalet den fleksibilitet, som mange af os ønskede, navnlig over for de lande, som ikke tilhører de mindst udviklede lande, selv om navnlig Det Forenede Kongerige og Nederlandene efter min opfattelse pressede på for at opnå dette. Damoklessværdet hviler dog stadig over hovederne på de lande, som ikke tilhører de mindst udviklede lande, og de står over for både økonomiske og sociale konsekvenser samt økonomiske rystelser, der for os burde være utænkelige.

Der er stadig uløste problemer i forbindelse med økonomiske partnerskabsaftaler, om udviklingsbistand, om oprindelsesregler og om forpligtelser vedrørende indvirkningen af landbrugsstøtte. Det er alt sammen noget, som AVS-landene generelt og i dette tilfælde Afrika har ønsket. Det er ikke nok, at Kommissionen siger, at alle, der kritiserer de økonomiske partnerskabsaftaler, er i lommerne på ngo'erne, at AVS-landene er fejlinformerede og vildledte, og at den kun forsøger at overholde WTO's regler. Denne type argumenter er ikke tilstrækkelige, når vi ser den farlige situation, som disse lande er i.

Endelig vil jeg sige, at vores borgere i Europa ikke vil acceptere en situation, hvor fattige lande i 2008 stilles ringere, end de er i øjeblikket, og vi kan ikke se på og tillade, at det sker. Vi opfordrer kraftigt Kommissionen til at udvise fleksibilitet.

  Gabriele Zimmer (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! Lad mig henvise til nogle resultater af topmødet, som efter min mening mere end noget andet afslører manglen på en sammenhængende udviklingspolitik. De gode rammer, der blev skabt for arbejdet mod opfyldelsen af milleniumudviklingsmålene og klimamålene, er igen ved at blive nedbrudt som følge af det pres, der opbygges i forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler, og i endnu større grad som følge af en energipolitik, der er drevet af konglomeraters behov.

Frihandelsaftaler skal vrides ud af individuelle partnere, hvilket vil betyde, at selv etablerede regionale økonomiske områder i Afrika igen splittes. Inden for energipolitik tænkes der kun på at tjene de europæiske investorers interesser, og indsatsen for at eksportere nukleare anlæg til Afrika er efter min mening en skandale.

Hvad angår håndtering af migration, har man igen fremsat betydelige løfter. De er dog i strid med de udkast til direktiver om selektiv migration, som kommissær Frattini har fremlagt. Jeg mener, disse udkast bør trækkes tilbage omgående. Ellers vil mobilitet og fri bevægelighed mellem Europa og Afrika forblive en ønskedrøm.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Marie-Arlette Carlotti (PSE). - (FR) Fru formand! Afrika og Europa talte om politik i Lissabon på det højeste niveau, og det er meget gode nyheder. Når det er sagt, vil jeg gerne være sikker på, at de talte samme sprog, især om tre væsentlige spørgsmål. For det første: et partnerskab mellem ligemænd. Alpha Konaré fortalte forsamlingen, at Afrika ikke har brug for velgørenhed eller formynderi. Det bekræfter Lissabonerklæringen: Vi etablerer et partnerskab mellem ligemænd. Europa har dog ofte behandlet denne forpligtelse ganske let eller à la carte ved at fremføre sin egen dagsorden, når det gælder Europas egne interesser: terrorisme, migration og denne gang økonomiske partnerskabsaftaler.

For det andet: et partnerskab mellem folk. Vi forventer også handling på dette område. Det nye partnerskab skal bringe civile samfund sammen på en meget mere systematisk måde, herunder også befolkningernes repræsentanter, dvs. parlamenterne, især ved at styrke de afrikanske parlamenters kapacitet. Det er budskabet i Parlamentets og Det Panafrikanske Parlaments fælles erklæring, og jeg håber, at dette budskab vil blive hørt.

Endelig: migration. Europæere og afrikanere havde i Lissabon chancen for at sende et klart politisk signal, der kunne have givet menneskerettigheder en central placering i vores partnerskab. Jeg er overbevist om, at vi i Lissabon desværre forpassede chancen. Den nye strategi lægger stadig mere vægt på beskyttelsen af grænser end på migranternes rettigheder. Det betyder, at Europa fortsat kan lade hånt om migranternes rettigheder både her og der, for vi har faktisk kun indgået meget få forpligtelser i handlingsplanen "Migration, mobilitet og beskæftigelse".

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Fru formand! Topmødet EU/Afrika blev afholdt takket være det portugisiske formandskabs diplomatiske og politiske vedholdenhed. Europa taler om en succes, men det er tvivlsomt, hvorvidt Afrika gør det samme, især de mænd og kvinder, der kæmper mod tyranniske og korrupte regimer. De ved, at de fleste af deres repræsentanter ikke havde noget ønske om at overholde det, der legitimt blev aftalt på topmødet. Den fremtidige afprøvning af den fælles strategi og handlingsplanen, som blev vedtaget, er op til det portugisiske formandskab.

Da de forfærdelige tragedier, som Afrika står over for i Darfur og Somalia, kun blev nævnt kort på topmødet, skal vi gå over til praktiske foranstaltninger. Hvornår vil de europæiske styrker gå ind i Chad, som det blev lovet sidste sommer? Hvornår vil EU handle aktivt mod det sudanske regime, som forhindrer den hybridstyrke, der har mandat fra FN's Sikkerhedsråd, i at beskytte civilbefolkningen i Darfur? Hvornår vil der blive indsat europæiske tropper eller andre bidrag for at få den etiopiske invasionsstyrke til at trække sig ud af Somalia, som FN's Sikkerhedsråd har vedtaget?

Tilrettelæggelsen af topmøder berettiger ikke, at vi glemmer så presserende spørgsmål, da det sætter spørgsmålstegn ved EU's troværdighed blandt millioner af afrikanere og europæere. Vi skal vise, at beskyttelsen af liv i Sudan, Somalia, Østcongo og andre lande i Afrika tæller mere end underskriften på kontrakter i forbryderen Gaddafis telte.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil tale lige så ligefremt som visse medlemmer, nogle mere end andre. Topmødet EU/Afrika var en succes. Uden at være begrænset af en nedskrevet tekst vil jeg her komme med mine bemærkninger. Jeg kan godt huske, da vi i begyndelsen af det portugisiske formandskab, faktisk under forberedelserne af det portugisiske formandskab, anførte, at afholdelsen af et topmøde EU/Afrika var en af vores prioriteter, blev der fremsat bemærkninger, tvivl og til tider endda kritik, fordi afholdelsen af dette topmøde var en af vores prioriteter.

Nogle sagde, at Afrika ikke i den offentlige mening, samfundet, medlemsstaterne eller institutioner kan rejse den interesse og det engagement, der er nødvendigt for at afholde et topmøde. I, formandskabet, vil være alene med ringe støtte. Afrika er ikke på den internationale dagsorden, og der er ingen interesse. Andre sagde, at der er deltagelses- og organisationsmæssige spørgsmål, der vil være vanskelige, hvis ikke uovervindelige. Vi blev frarådet at gå videre med idéen. Men kendsgerningen er, at vi gennemførte dette topmøde, som vi siger i Portugal, i modvind og modstrøm eller med andre ord "against all odds". Vi klarede dette, fordi vi fik støtte fra mange medlemsstater, der samarbejdede med os, med formandskabet, om forberedelsen af teksterne og i den direkte forhandling af teksterne med de afrikanske repræsentanter. Vi fik også støtte fra EU's institutioner, Kommissionen og Parlamentet til irritation for kritikerne og skeptikerne. Det lykkedes os endvidere at løse nogle delikate og vanskelige diplomatiske problemer. Jeg drister mig ikke til at sige, om dette topmøde var historisk eller ej. Det vil fremtiden vise for os alle. Der er dog ingen tvivl om, at dette topmøde markerer en ny fase i forholdet mellem Europa og Afrika, og den kendsgerning, at det blev afholdt, er i sig selv en succes.

Som kommissær Michel sagde, undgik vi på dette topmøde i vores omfattende dialog med Afrika ikke problemerne, vanskelighederne og meningsforskellene. Tværtimod! Vi talte om problemerne, vanskelighederne og det, der deler os. Vi talte om handel, sikkerhed, konflikter og krænkelser af menneskerettighederne, ansigt til ansigt, med åbenhed og med gennemskuelighed. Formålet med topmødet var naturligvis ikke at forhandle handelsaftaler - det var ikke det rette sted - og det var bestemt heller ikke omgående at løse problemet med Sudan. Formålet var ikke straks med et trylleslag at løse situationen i Zimbabwe. Men begge sider håndterede disse problemer sammen, drøftede dem, fremsatte vores meninger, og, når der var forskelle, undlod ikke at sige, hvad disse forskelle var.

EU's budskab i alle disse spørgsmål var absolut utvetydigt. Som De ved, blev Sudan drøftet både på plenarmødet og efterfølgende på et ministerielt trojkamøde. Vi forsvarede også vores holdning, dvs. EU's holdning, til økonomiske partnerskabsaftaler. Hr. Mitchell kunne have talt mere uddybende og detaljeret om dette spørgsmål, men vi havde lejlighed til klart at forklare EU's holdning til økonomiske partnerskabsaftaler. Vi søger aftaler, som er fair og afbalancerede, og som er til fordel for Afrika og vores afrikanske partnere. Det er vores holdning og intet andet. Vi skal være meget præcise i dette spørgsmål! Det, som vi forsøger at gøre, er at besvare afrikanske bekymringer og forhåbninger, intet andet. Alle, der i denne forbindelse angriber, kritiserer eller nedgør den indsats, Kommissionen, og også Rådet til støtte for Kommissionen, yder for at indgå så mange økonomiske partnerskabsaftaler inden udgangen af året, tager fejl.

Alle, der siger, at topmødet i sig selv ikke er endestationen, og at det i sig selv ikke revolutionerer forholdet til Afrika, har ret. Vi skal uden tvivl følge op på de beslutninger, der blev truffet. Den reelle værdi af dette topmøde, dets reelle betydning, afgøres på mellemlang og lang sigt af vores evne til at opfylde det, som vi aftalte, besluttede og forpligtede os til. Vi skal derfor følge op på de beslutninger, der blev truffet. Vi skal vurdere de opnåede resultater, og først da, når denne vurdering er gennemført på mellemlang og lang sigt, kan vi sige, om topmødet var en succes med hensyn til konsekvenser og effekter.

Som jeg har sagt, ved at aftale en fælles strategi, en specifik handlingsplan og konkrete opfølgningsmekanismer, ved at drøfte så vigtige og presserende spørgsmål som klimaændringer, integration, energi og immigration repræsenterer topmødet et tydeligt skridt fremad, en modning af vores forhold til Afrika. Det tog os syv år at komme fra Kairo til Lissabon. Vi er helt sikre på, at vi ikke skal vente så længe, inden vi kan afholde et nyt topmøde mellem Europa og Afrika. Vigtigheden, anvendeligheden og betydningen af dette topmøde viser uden tvivl behovet for endnu et topmøde på kort sigt. De vil forstå, hvorfor det portugisiske formandskab glæder sig over denne begivenhed og dette initiativ, som vi delte. Vi takker alle for samarbejdet, engagementet og indsatsen, som gjorde dette topmøde til en succes.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil hurtigt besvare de væsentligste punkter, der er fremkommet, og derefter vil jeg kort komme ind på de økonomiske partnerskabsaftaler.

To medlemmer talte om, at de beklagede den utilstrækkelige inddragelse af Parlamentet. Jeg må sige, at vi måske kan gøre tingene bedre, men for at være ærlig har jeg i dag under alle omstændigheder en fornemmelse af, at Parlamentet i forhold til tidligere vigtige internationale møder er fuldt involveret i denne proces. Desuden glæder det mig altid at debattere med medlemmerne og endda modsige dem, fordi det hjælper mig med at afpudse mine egne holdninger. Jeg skifter tit mening på grund af Dem, ikke for at gøre Dem glade, men fordi De overtaler mig.

Det andet punkt er Darfur og Sudan. Først vil jeg ligesom formanden sige, at det primære formål med dette topmøde ikke var at finde en løsning på dette problem. Vi arrangerede dog et trojkamøde med det portugisiske formandskab, formand Barroso, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og undertegnede. Vi mødtes med den sudanske præsident, og jeg kan sige, at tonen og indholdet af det budskab, der blev fremlagt på mødet, mere end afspejlede de hårde ord, jeg har hørt her. Vi fortalte hr. Bachir helt åbenlyst, han var nødt til at reagere positivt så hurtigt som muligt for at give FN mulighed for hurtigt at indsætte den hybridstyrke, der tydeligvis er nødvendig for at forbedre situationen for befolkningen i Darfur blot en smule.

Hr. Cornillet! Jeg må sige Dem, at jeg er helt enig i Deres tale om international humanitær lovgivning. Som De ved, havde jeg f.eks. i går et møde med alle partneroperatører for Generaldirektoratet for Humanitær Bistand. Der var mange, og jeg drøftede spørgsmålet om den internationale humanitære lovgivning. Jeg fremlagde de forslag, De gav mig, og vi har iværksat foranstaltninger med henblik på at afholde en større konference i april eller maj om dette emne. Jeg fortalte dem, selv om jeg ikke har beføjelser til det, at jeg ville opfordre Parlamentet og de nationale parlamenter til at deltage i konferencen, hvis det er muligt, og hvis Parlamentet er interesseret i et sådant forslag, fordi jeg hver dag kan se, at respekten for international humanitær lovgivning behandles mere og mere banalt, og det er ekstremt alvorligt. I den henseende, faktisk mens jeg var der, talte jeg med den person, der er ansvarlig for at skaffe de humanitære konvojer adgang. Jeg sagde til ham, at han slet ikke respekterede den internationale humanitære lovgivning. Han svarede: "Men De må forstå, at der hersker krig". Det er naturligvis ganske dramatisk at høre, fordi denne holdning modsiger selve essensen, selve oprindelsen af den internationale humanitære lovgivning. Vi vil gå videre med dette problem, tro mig.

Med hensyn til spørgsmålet om nuklearteknologi, fru Isler Béguin, må jeg sige, at det er et godt spørgsmål, der fangede min opmærksomhed. De skal blot vide, at det var på anmodning fra vores afrikanske partnere mere som et principspørgsmål end et aktuelt spørgsmål efter min mening. Ellers er jeg enig i Deres bekymringer. De blev først og fremmest bedt om at tale om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, og de svarede, at det kunne vi godt tale om, men at der i det tilfælde ikke er grund til at tale om civile nuklearanvendelser. Det hele er en del af det nuværende klima. Ligesom Dem beklager jeg det, men de anmodede om det, og vi kan næppe nægte at tale med vores partnere om det. Det var også meget afdæmpet, og der er ingen, der taler om at udvikle en nuklearsektor i Afrika. Vi enedes om at drøfte de nukleare spørgsmål, og vi accepterede at drøfte dette spørgsmål, fordi det fra starten blev fremhævet, at ingen emner ville være tabu. Jeg mener derfor, at vi skal være konsekvente.

Der er to andre forhold, jeg vil kommentere, og derefter vil jeg afslutte med de økonomiske partnerskabsaftaler. Jeg mener, det var fru Zimmer, der sagde, at der var særlig interesse for alt, hvad der kan bruges af de større europæiske investorer. Jeg kommer tilbage til dette i forbindelse med de økonomiske partnerskabsaftaler, men jeg er naturligvis ikke enig i det argument. De kan opholde mig her i to uger mere, dag og nat, og jeg vil stadig ikke acceptere denne kritik. Jeg vil ikke acceptere den af en meget simpel grund. Jeg har deltaget i disse forhandlinger i månedsvis nu, selv om jeg bør sige, at jeg ikke forhandler, men sidder med ved forhandlingerne. På intet tidspunkt har jeg fået det indtryk, at det ultimative formål var at bistå den europæiske økonomi eller det europæiske erhvervsliv. Alle, der påstår dette, tager efter min mening fejl, er misinformerede eller handler mod bedre vidende. Jeg mener, de er misinformerede, fordi man aldrig handler mod bedre vidende. Jeg mener dog, at bemærkningerne er særdeles uberettigede i denne forbindelse.

Nu kommer jeg til de økonomiske partnerskabsaftaler. Med hensyn til interimsaftalerne vil jeg spørge: Hvad er formålet med dem? Har man opfundet dem for at støtte de europæiske virksomheder? Overhovedet ikke: Formålet er faktisk at yde beskyttelse til lande med gennemsnitsindkomster, der ellers, som De ved, ville være overladt til et system af generaliserede præferencer. Det er naturligvis langt mindre fordelagtigt end det system, de arbejder under i dag, som svarer til systemet for de mindst udviklede lande, med andre ord "Everything But Arms". Hvis de berørte lande trods min velvilje inden årets udgang ikke har indgået en anden aftale, der sikrer dem samme vilkår som i dag, vil de bestemt miste markeder, og jeg har allerede nævnt eksemplet med Côte d'Ivoire. Denne anden aftale er interimsaftalen. Hvem har vi indgået disse interimsaftaler med? I de fleste tilfælde har vi indgået dem med lande med gennemsnitsindkomster, der ellers skulle handle under et betydeligt mere ugunstigt system, end de har handlet under til dato. Har vi gjort dette for at beskytte vores virksomheder, for at åbne kanaler for vores virksomheder, som de kan bruge til at indtage eller invadere Afrika? Nej, det har vi ikke.

Hvad er det så, vi har foreslået? Nu kommer jeg til kernen i aftalerne, fordi sandheden skal frem. Jeg lytter gerne til alle, jeg forsøger at forstå alle, og jeg er endda villig til at acceptere visse bemærkninger og kritikpunkter fra Parlamentet. Men, hvad er det så, vi har foreslået? Vi har foreslået overgangsperioder på 15 til 25 år. Hr. Wade hævder, at hans marked vil blive oversvømmet af støttede europæiske landbrugsprodukter. Det er netop min pointe. Landbrugsprodukter kan yde ham beskyttelse mod de 20 %, der ikke er liberaliseret. Jeg forstår ikke, hvad han præcist mener. Hr. Wade berøres desuden ikke direkte. Det er rigtigt, at han har ret til at tale på vegne af hele Afrika, men han berøres ikke, fordi han repræsenterer et af de mindst udviklede lande, som nyder godt af "Everything But Arms"-systemet. Hr. Mbeki, som jeg beundrer meget, og som jeg har et særdeles godt forhold til, ville gerne opsige de økonomiske partnerskabsaftaler, men det er ikke nemt at gøre. Han har en særlig associeringstraktat med os. Det betyder, at vi kan spørge os selv, hvorvidt han er ligeglad med, at alle de andre lande kommer ind i regionen som hans konkurrenter. Jeg taler ikke mod bedre vidende. Jeg siger kun, at vi kunne stille ham det spørgsmål. Jeg mener ikke, det er tilfældet, men vi kunne spørge ham.

Hvad angår hr. Konaré, formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union, er han en fantastisk advokat, og hans opgave er at samle alt, hvad han hører omkring sig. Det er helt i orden. Men, hr. Hutchinson, når De fortæller mig, at "alle de afrikanske ledere sagde ...", er det ikke sandt. Der var ikke alle de afrikanske ledere. Det er sandt, at nogle af dem stillede os nogle spørgsmål, som f.eks. "Hvad vil der ske, hr. Michel, når toldhindringerne fjernes? Vi mister penge og vores finansbudget. Hvordan skal vi lønne vores lærere, politifolk, embedsmænd osv.?". Vi svarede: "I kan etablere regionale fonde, og vi udformer såkaldte bidragsaftaler, som yder finansielle ressourcer, der mindst svarer til den skattemæssige nettoindvirkning af toldhindringerne med henblik på at udligne tabene, og det vil give jer midler til at finansiere statslige tjenester osv".

Det er et asymmetrisk system, en overgangsperiode. Hvad gjorde vi ellers? Vi udformede generelle matricer med disse lande efter deres ønske, for det var dem, der fremlagde indholdet til aftalerne. Hvad betyder denne bureaukratiske term? Generelle matricer er en form for plan, der omfatter alle projekter, alle sektorer, faktisk selve kernen i det, de ønsker som ledsagende foranstaltninger parallelt med gradvis åbning af markederne, hvis de ønsker det: teknologioverførsel, forbedring af kompetencer, øget ekspertisearbejde, arbejde på infrastrukturer, indbyrdes forbindelse eller forbedret adgang, alle disse aspekter.

Jeg udformede også et memorandum om finansiering ved det regionale økonomiske fællesskab. Det er en form for forpligtelse på papir og med tal af de ressourcer, som EU skal stille til rådighed for dem. Der er kun én ting, jeg ikke kan gøre, og det er at love dem de penge, som medlemsstaterne lovede dem i Gleneagles. De lovede dem en milliard euro, og mindst halvdelen var til Afrika. Jeg håber, de vil opfylde løfterne. Pengene vil blive ydet fra 2010 og skal efter hensigten være hjælp til handel. Det er derfor ekstra penge. Vi har fordoblet de regionale midler, jeg nævnte før. Det hele er lagt frem.

Jeg må tilstå, at min største bekymring er "økonomisk integration", fordi jeg mener, at, når vi taler om udvikling, det i første omgang er "økonomisk integration", som vil sætte dem i stand til at skabe velstand, velstand, som de kan bruge til sociale tjenester og til at omfordele velstanden blandt deres befolkninger. Det er sandt, at vi har opnået relativt beskedne fremskridt på dette område af den grund, jeg tidligere nævnte.

Vi skal derfor sandsynligvis næste år drøfte dette spørgsmål om regionale økonomiske partnerskabsaftaler med henblik på at oprette, fastholde og konsolidere denne dimension af økonomisk integration. Jeg indrømmer derfor dette, men først efter at have givet alt ... Vi gav et positivt svar på alt, hvad de bad os om. Det var tilfældet på den finansielle front eller i hvert fald inden for de budgetmæssige begrænsninger, og det var også tilfældet med hensyn til tekniskjuridiske spørgsmål, institutionelle spørgsmål og endda politiske spørgsmål. Det er også sandt, at vi, når vi skal forhandle i 2008 i et forsøg på at sikre denne regionale integration, skal være ekstremt overbevisende, og vi skal selvfølgelig have argumenter. Bare rolig! De vil blive hørt, og vi vil lytte til dem ... Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for at hjælpe dem med deres bekymringer, deres tvivl, og deres spørgsmål, så vi specifikt kan berolige dem. Jeg vil dog sige, at jeg ikke har ret mange argumenter ud over den yderligere sum på en milliard euro, hvoraf halvdelen tilfalder Afrika. Vi vil se, hvad der kommer ud af det.

Det sårer mig dog at høre, at vi har afpresset vores partnere. Vi har aldrig afpresset vores partnere af den simple grund, at vi ikke har beføjelser til at afpresse dem. Jeg ville først og fremmest ikke have gjort det. Vi kan ikke bare tvinge vores partnere til at underskrive aftaler. Undskyld mig, men det er at forenkle tingene for meget. Jeg kan se resultatet. Jeg vil endda oplyse den aktuelle status for de lande, der har underskrevet aftalerne, for at vise, at der er mange flere lande, end De tror, der har underskrevet aftalerne og forstået ordningen.

Det sidste punkt, der skal afrundes, vedrører de mindst udviklede lande, som nu nyder godt af "Everything But Arms", og som derfor har fuldstændig og ubegrænset adgang til vores markeder. I dette tilfælde blev jeg spurgt, hvad de havde at miste. De mister faktisk slet ingenting, men får mulighed for at nyde godt af de særdeles generøse regler om oprindelse. Hvad er disse generøse regler om oprindelse? I øjeblikket skal et produkt for at blive betragtet som et produkt med oprindelse i en partnerstat have gennemgået mindst to transformationer. Herefter vil det være én transformation. For fisk, der fanges i deres farvand, men som importeres her, er det f.eks. tilstrækkeligt. Det tæller som én transformation, og så kan de komme ind på vores marked uden kvoter og uden afgift. Det er den store forskel. Der er mange muligheder, som de i øjeblikket ikke har.

Jeg ønskede at sige dette til Dem alle, og jeg vil naturligvis gerne dele erfaringen med Dem, når De måtte ønske det. Stil mig spørgsmål, eller send dem til mig skriftligt. Jeg lover, jeg vil forsøge at svare Dem oprigtigt og udførligt. Hvis mit svar på et af Deres spørgsmål ikke er godt nok eller er forkert, indrømmer jeg det gerne og korrigerer det. Det kan De stole på. Til dato har jeg hørt alle spørgsmålene, jeg har kontrolleret alle spørgsmålene, og jeg har engageret mig ihærdigt. Jeg har endnu ikke hørt et spørgsmål, som ikke har fået et præcist, specifikt og ærligt svar

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Topmødet mellem de europæiske og afrikanske lande fandt sted den 8. og 9. december i Lissabon, Portugal. Mere end 70 stats- og regeringschefer deltog.

Maltas bidrag fokuserede på spørgsmål om irregulær immigration.

Det er i Maltas interesse, at Afrika ses som Europas ansvar. Bistand, der ydes, og investeringer, der foretages i Afrika, vil betyde, at færre mennesker fra det afrikanske kontinent vil blive tvunget til at forlade deres land for et bedre liv. De fleste irregulære immigranter, der kommer til Malta, kommer fra lande syd for Sahara og er økonomiske immigranter. Situationen kan dog blive forværret, når de generelle præferencehandelsaftaler udløber den 31. december 2007.

De fleste afrikanske lande har afvist forslaget om særlige partnerskabsaftaler. Kun en femtedel har underskrevet interimsaftaler. Selv om udløbsdatoen er forlænget, er det i alle landes interesse at indgå interimsaftaler for at bøde op for den negative økonomiske indvirkning efter udløbet af præferenceaftalerne.

Andre irregulære immigranter, der kommer til Malta, er politiske flygtninge. Den kendsgerning, at problemerne med menneskerettigheder i Darfur og Zimbabwe var udeladt i den oprindelige dagsorden, lover ikke godt for de tavse, der fortsat lider i stilhed.

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Det Europæiske Råd skal rette opmærksomheden mod Burma, hvor situationen stadig er frygtelig.

De EU-sanktioner, der blev vedtaget den 15. oktober, er rettet mod regimets ledere, deres støtter og alle, der får gavn af deres politikker, herunder handelssanktioner inden for de sektorer - tømmer, mineraler, metaller, ædelsten - hvorfra regimet henter størstedelen af dens indtjening.

Men er det nok? Det Europæiske Råd skal vurdere situationen og finde frem til, hvilke yderligere foranstaltninger EU kan iværksætte for at skabe reel forandring i Burma. Det er på tide, at vi anvender restriktive foranstaltninger, herunder investeringsforbud.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om det er for tidligt at afgøre den reelle virkning af de beslutninger, der blev truffet på topmødet EU/Afrika og trods visse modsætninger, bør vi glæde os over de afrikanske landes afvisning af EU's frihandelsaftaler (de såkaldte "økonomiske partnerskabsaftaler").

De afrikanske landes afvisning - trods EU's uacceptable pres og afpresning - af de "økonomiske partnerskabsaftaler" er ironisk nok et eksempel på det, som EU berømmer som "god regeringsførelse". Det repræsenterer med andre ord et lands overtagelse af kontrollen over dets økonomi og forsvaret heraf.

Efter vores mening fordrer effektivt samarbejde om udvikling respekt for den nationale suverænitet, for politisk og økonomisk uafhængighed og for alle menneskers ret til at vælge deres nutid og fremtid og til at opbygge deres land og udviklingsprojekt. Et sådant samarbejde er uforeneligt med de mere eller mindre skjulte målsætninger og idéer om indblanding, udnyttelse, plyndring af ressourcer samt politisk og økonomiske styring.

Det er blevet sagt, at topmødet EU/Afrika vendte "en ny side". Vi vil på vores side fortsat tale, så EU's og de store multinationale selskabers nykolonistiske ambitioner ikke (gen)skrives på denne side.

17. Dagsorden for næste møde

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0384/2007).

Vi brugte lang tid på den forhandling på grund af dens betydning, og vi håber på at kunne gå over iden med spørgetiden for at opveje det.

Fordi vi er forsinkede, vil vi desuden forsøge at behandle tillægsspørgsmålene som en gruppe hver gang, så vi kan forsøge at komme igennem flere spørgsmål i eftermiddag, og som normalt vil jeg også bede et parlamentsmedlem om at komme op foran for at deltage nærmere i spørgetiden.

Hr. kommissær, jeg beklager, at De måtte vente, men det var en vigtig forhandling, hvilket jeg er sikker på, de vil anerkende.

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Del 1

Spørgsmål nr. 34 af Lambert van Nistelrooij (H-0934/07)

Om: Energi - Verdenshandelsorganisationen

Selv om WTO's regler ikke specifikt er udformet til det, gælder de også for energiprodukter og -tjenester og beskytter investeringer i energisektoren. Således er eksportrestriktioner og diskriminering af produkter forbudt, og den frie handel skal sikres. Der er dog undtagelser, når der er tale om sikkerhedsforanstaltninger.

I forbindelse med energihandel er forskellen mellem produktion og tjenester imidlertid ikke altid klar.

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen som forberedelse til optagelsen af energipolitikken i Den Europæiske Unions kompetenceområde i den nye traktat træffe for også at sikre anvendelse af WTO-reglerne på energiinvesteringer og energitjenester?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand! Som parlamentsmedlemmet har bemærket, anvendes GATT-bestemmelserne inden for rammerne af WTO på handel med energiprodukter, og GATS-bestemmelserne anvendes på handel med energitjenester, herunder direkte investeringer i sådanne tjenester. Der findes endnu ikke en aftale, som omfatter direkte investeringer i energirelaterede aktiviteter, der foretages af investoren for egen regning i den sekundære sektor, f.eks. minedrift, raffinering, energiproduktion og energidistribution.

EU har i henhold til EF-traktatens artikel 133 , som regulerer den fælles handelspolitik, eksplicit bemyndigelse til at lovgive og forhandle aftaler om handel med energiprodukter og forhandle aftaler om handel med energitjenester. Desuden har Kommissionen beføjelser til på vegne af både Fællesskabet og medlemsstaterne at forhandle om liberaliseringen af direkte investeringer uden for servicesektoren, når der forhandles med lande, der ikke er medlem af EU, om frihandelsaftaler. Det betyder, at Kommissionen allerede kan tage fat på kernespørgsmål, der omhandler handel og investering i energisektoren, og repræsentere europæiske interesser i disse sager i bilaterale og multilaterale WTO-forhandlinger, og det er da også nøjagtig, hvad Kommissionen gør.

Energipolitikken, som kortlægges i den nye traktat, fokuserer på anliggender som sikkerheden ved EU's energiforsyning og fremme af sammenkøringslinjer mellem distributionssystemer, og supplerer den i den henseende, men erstatter ikke den fælles handelspolitik i energisektoren.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Fru formand, hr. Verheugen! Det er virkelig gode nyheder for den nye traktat. Vi har f.eks. også i dag besluttet at støtte fire fælles teknologiinitiativer med tre milliarder euro, og der er tre milliarder euro til, som kommer fra industri for renere teknologi, flymotorer osv.

Derimod er jeg stadig bekymret over, at der endnu i dag sælges forældet teknologi, som er skadelig for miljøet, særligt til udviklingslande. Der er frit spil for salg af forældet teknologi, f.eks. kulfyrede kraftværker fra det forrige århundrede.

Hvilke muligheder ser Kommissionen og EU i WTO med hensyn til i hvert fald at få etableret et nyt grundlag og stoppet nogle af disse ting?

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Det vil være meget vigtigt i forbindelse med WTO-forhandlingerne at forhandle om, hvilket afsnit bioetanol skal behandles under i fremtiden. Skal det klassificeres som et landbrugsprodukt, eller hører det til i kategorien for ikkelandbrugsprodukter? Hvordan ser Kommissionen den fremtidige struktur? Vil det være bedst at diskutere det i afsnittet om landbrug, eller er det mere et industrielt produkt? Bioetanol stammer fra en markafgrøde og er grundlæggende en råvare fra landbruget. På den anden side kunne det som et energiprodukt høre under overskriften markedsadgang for ikkelandbrugsprodukter. Har Kommissionen allerede en mening om dette spørgsmål, og hvis det er tilfældet, hvilken fremgangsmåde vil Kommissionen anvende ved forhandlingerne?

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Når vi diskuterer handel med energikilder, energipolitik, Kommissionen og den nye traktat og særligt WTO i min valgkreds, udtrykker mine vælgere gang på gang frygt for, at vi bliver nødt til at importere atomenergi, og at vi tilmed bliver tvunget til at bygge atomkraftværker, hvis de nuværende tendenser fortsætter. Vil De ikke nok forsikre mig om, at dette ikke er tilfældet, og give mig dokumentation, som jeg kan give videre?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand! I visse tilfælde har jeg svært ved at se forbindelsen mellem tillægsspørgsmålet og det originale spørgsmål, men når De har en afslappet måde at gribe disse sager an på, vil jeg også være afslappet i min måde at svare på.

Som svar på det første spørgsmål deler jeg hr. van Nistelrooijs synspunkt om, at salg af produkter, der indeholder teknologi, som ligger under standard med hensyn til energieffektivitet og CO2-emission, i hvert fald ikke er i vores interesse. Kommissær Dimas og jeg arbejder i øjeblikket på forslag om forskellige måder, hvorved der kan opnås en lav-CO2-økonomi i Europa, hvad angår både industripolitik og produktions- og forbrugspraksis. Jeg håber, at dette arbejde udmønter sig i standarder, som så kan bruges i internationale forhandlinger.

De kender den aktuelle situation. Det ligger uden for vores beføjelser på nuværende tidspunkt at forhandle om sådanne ekstra standarder inden for rammerne af WTO og sikre introduktionen af dem. Men som De ved, er det vores mål på længere sigt at gøre høje standarder for miljø og det sociale område bindende i form af multilaterale aftaler for at undgå den konkurrenceforvridning, som vores selskaber ellers ville lide under.

Jeg ønsker også at pointere, at vi har en særlig dybfølt interesse i, at en søgen efter en sådan multilateral politik lykkes, idet vi tror på, at den helt store mulighed for europæiske selskaber ligger i vores evne til at blive markedsledere inden for miljøvenlige, energieffektive og energibesparende produkter.

Hvad angår hr. Rübigs spørgsmål, må jeg tilstå, at jeg ikke kender svaret. Da dette emne ligger uden for mit område, hr. Rübig, vil jeg bede kommissær Mandelson om hurtigt at give Dem et skriftligt svar. Jeg har bestemt ikke lyst til at sige noget forkert på nuværende tidspunkt. Jeg ved, at denne sag optræder i forbindelse med de frihandelsaftaler, vi forhandler aktuelt, som f.eks. den med Sydafrika, men i hvilken kategori, den rent faktisk diskuteres, ligger uden for min horisont. De vil senest i morgen modtage alle oplysninger.

Hvad angår atomkraftværker, har Kommissionen en helt klar politik, som er hele EU's politik. Hver medlemsstat bestemmer selv sin sammensætning af energi. Der kan ikke foretages anbefalinger eller gives vejledning til medlemsstaterne om at bruge eller ikke bruge atomkraft, og Kommissionen forsøger heller ikke at udøve nogen form for indflydelse. Der bliver ingen som helst anbefalinger af den type, som De frygter.

Men som De sikkert ved, er Euratomtraktaten blevet integreret i EF-traktaten, hvilket indebærer, at fremme af fredelig brug af atomkraft bestemt er en af EU's opgaver. Dette foretages gennem forskningsstøtte, som atomkraftprojekter er fuldt ud berettiget til og har modtaget igennem flere årtier, så det er ingen nyhed. Det sker via Den Europæiske Investeringsbank, som har hjulpet med finansieringen af atomkraftværker i visse tilfælde.

Med andre ord findes der ingen EU-politik om generel anvendelse af atomkraft, og der findes ingen EU-politik om den generel skrinlæggelse af atomkraft.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 35 af Justas Vincas Paleckis (H-0879/07)

Om: En bæredygtig byudviklingsmodel

Byerne i EU's medlemsstater, især de stater, som er tiltrådt EU i det 21. århundrede, vokser hurtigt og ofte uden sammenhængende strategi. Beboelsesområderne ligger længere og længere væk fra byernes centrum, hvilket forstærker problemerne i forbindelse med transport, ressourcefordeling og forsyningsnet.Byudviklingen har således en skadelig indflydelse på miljøet og medfører et øget energiforbrug.

I Kommissionens grønbog om bymiljøet fra 1990 blev den kompakte by anbefalet som miljøbeskyttende udviklingsmodel. I øjeblikket ser det ud til, at der lægges større vægt på en byudviklingsmodel med flere centre. Hvilke henstillinger foreslår EU til fremme af en bæredygtig byudvikling, der tager hensyn til miljøet? Hvilke argumenter taler for den ene eller anden udviklingsmodel? Hvilke oplysninger danner grundlaget for sådanne henstillinger?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen støtter afgjort fremme af en bæredygtig byudvikling, der fuldt ud tager hensyn til miljøet. Kommissionen vedtog dens temastrategi om bymiljøet i 2006. Med strategien anerkendes den samlede bæredygtige byudvikling i forbindelse med livskvalitet, men i strategien anerkendes også EU-borgernes mangfoldighed.

Af den årsag og efter omfattende samråd med kommunerne og medlemsstaterne blev det i strategien i henhold til nærhedsprincippet antaget, at kommunale og statslige myndigheder er bedst til at finde og gennemføre de løsninger, der er mest passende til de lokale forhold.

På baggrund af de mangfoldige byforhold anbefaler Kommissionen ikke én speciel udviklingsmodel, som gælder for alle byer i Europa. Kommissionen mener, det er af væsentlig betydning at få opstillet de rigtige styrings- og planlægningsværktøjer, men det er Kommissionens overbevisning, at der ikke tilføres ekstra værdi ved at gennemtvinge en forpligtelse om at skabe specielle planer, som f.eks. miljøstyringsplaner og planer for bæredygtig bytransport.

Men Kommissionen har udsendt en vejledning om planer for bæredygtig bytransport og om integrerede miljøstyringsplaner som en hjælp til kommunerne i forbindelse med gennemførelsen af strategiens målsætninger. Vejledningen skal ses som en beskrivelse af den proces og en påmindelse om de nøgleelementer, som kunne overvejes, når der udvikles integrerede miljøstyringsprogrammer og planer for bæredygtig bytransport på kommunalt plan. Begge dokumenter er udarbejdet på baggrund af omfattende samråd og eksempler på bedste praksis, som byerne selv har udviklet.

Lovgivning, der berører byområder, findes allerede i dag, f.eks. inden for områderne luftkvalitet, vand, støj og affald. Denne lovgivning skal gennemføres bedre. En synlig og betydelig forbedring af leveforholdene i byområderne vil kunne ses gennem den fuldstændige gennemførelse af eksisterende retsakter.

Kommissionen mindes det væld af idéer om byudvikling, som har gjort det muligt for de ansvarlige ministre for byanliggender at nå til en konsensus på baggrund af dokumenterne Lille Action Programme, Rotterdam Urban Acquis, Bristol Accord og det nyere Leipzig Charter on Sustainable European Cities, som blev vedtaget på et uformelt rådsmøde den 25. maj 2007. I september 2007 blev en grønbog om bytransport godkendt, som nu er sendt til offentlig høring. Disse dokumenter udgør en fælles baggrund, hvor de grundlæggende forhold, der er nødvendige for at fremme en bæredygtig byudvikling, skitseres. Desuden opfordrer Kommissionen aktivt til dialog og udbredelse af bedste praksis mellem byer inden for rammerne af det program, som finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Vedrørende de tilgængelige data om situationen i europæiske byer, som kan udgøre grundlaget for beslutninger om politik, har Kommissionen fået bymiljøvurderingen på plads. Den indeholder data om situationen i europæiske byer og opdateres i øjeblikket. Kommissionen har for nylig udsendt et studie af forholdene i de europæiske byer, hvor resultaterne fra bymiljøvurderingen analyseres yderligere.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Fru formand, hr. kommissær! Tak til kommissæren for Deres detaljerede og overbevisende svar. Kommissionens input med hensyn til at finde måder, der kan tilskynde byer til at finde positive initiativer og dele dem, er yderst bemærkelsesværdigt. Jeg vil gerne spørge om, hvilke regioner De mener er rykket tættest på idealet, hvilket selvfølgelig stadig er uopnåeligt. Hvilken EU-medlemsstat har opnået mest med hensyn til gennemførelsen af de idéer, som anbefales af Kommissionen?

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. næstformand! De har netop svaret på mit tillægsspørgsmål, men siden intet er så tydeligt som en tydelig redegørelse på vores modersmål, vil jeg gerne bede Dem om at gentage det på tysk, De netop sagde om, at Kommissionen ikke forsøger at optræde som Europas øverste planlægningsmyndighed ved at gribe ind på hvert eneste område særligt ved at pålægge eller anbefale en bestemt udviklingsmodel. Som ordfører for grønbogen "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byen", som De citerede, kan jeg forsikre Dem om, at Parlamentet helt sikkert vil følge Kommissionens eksempel og støtte mangfoldigheden.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg tillader mig at starte med det andet spørgsmål og vil læse, hvad jeg har sagt, og kort kommentere det.

På baggrund af de mangfoldige byforhold anbefaler Kommissionen ikke én særlig udviklingsmodel, som gælder for alle byer i Europa. Derved respekteres nærhedsprincippet og mangfoldighedsprincippet, og sagt med andre ord, mine egne ord, betyder det, at én størrelse ikke passer alle. Alle særlige egenskaber, byernes særlige behov, interesser og kapaciteter skal overvejes, og alt det, jeg mener, vi har brug for - vejledning, anbefalinger og udveksling af bedste praksis - er til stede.

Hvad angår det første spørgsmål, kunne jeg være fristet til at svare ud fra min egen erfaring, og jeg kunne ganske givet fortælle Dem, hvilken by jeg ville foretrække at bo i, men det er ikke et politisk stridsspørgsmål. Kommissionen har ikke en sådan pointtavle og har ikke en rangorden over europæiske byer, som helt kan kombinere alle elementerne.

Desværre kan jeg ikke give jer et objektivt svar, og det vil ikke være klogt at svare ud fra egen overbevisning til skade for alle de andre.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 36 af Karin Riis-Jørgensen (H-0933/07)

Om: Netneutralitet i telereform-pakken

Gennem de seneste fem år har vi været vidner til en meget livlig debat i USA om netneutralitet. Herunder spørgsmålet om, hvorvidt netværksoperatører kan begrænse og styre forbrugerens trafik på internettet. Spørgsmålet er omtalt i telereform-pakken og forsøgt løst ved at kræve mere gennemsigtighed for forbrugerne om, hvad de køber. Men jf. indgrebet over for roamingafgiften er gennemsigtighed ikke altid nok for at beskytte forbrugeren. Uhindret adgang til internettet fremmer innovation jf. Skype, Joost, web 2,0 osv. Men når teleselskaber har ret til at prioritere og måske endda blokere forbrugerens trafik på internettet, mener Kommissionen så, at telereform-pakken beskytter forbrugeren og fremmer innovationen på internettet tilstrækkeligt? Og hvad er den optimale løsning?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det spørgsmål, som parlamentsmedlemmet stiller, er meget vigtigt for forbrugerne, teleselskaberne, indholdsydbyderne og selvfølgelig lovgiverne på telemarkedet. Det omhandler balancen mellem netværksudbydernes ønske om at tilbyde en differentieret servicekvalitet til internettjenester for at kunne optimere brugen af deres netværksressourcer og forbrugernes frihed til at udsende eller få adgang til alt lovligt indhold uden forstyrrelser såsom blokering eller degradering.

Kommissionen er forpligtet til at holde internettet åbent for både tjenesteudbydere, som ønsker at levere nye, innovative tjenester, og for forbrugerne, som ønsker at få adgang til de tjenester, de vælger, og til selv at skabe og uploade indhold.

Den fortsatte debat i USA om netneutralitet er stærkt påvirket af den manglende lovgivning i USA om at sikre uhindret adgang. Denne manglende lovgivning om adgang kombineret med koncentrationen af netværksejerskaber har fremkaldt en bekymring blandt forbrugere og indholdsudbydere om, at der kan ske en overtagelse af internettet.

Situationen i Europa er generelt positiv med hensyn til netneutralitet og netfriheder, fordi vi har en effektiv netværkslovgivning på linje med EU's teleregler, og europæiske forbrugere har et stort udvalg af bredbåndsudbydere. Det, at forbrugerne har en større valgfrihed, og at konkurrencen er større, betyder, at hvis en udbyder forsøger at stramme reglerne for forbrugeren, kan en anden komme på markedet med et mere åbent tilbud. Den aktuelle lovgivningsramme for EU har indtil nu sikret, at telemarkedet åbent vedbliver, at tilbud til forbrugerne er gennemsigtige, og at konkurrencen er virkningsfuld.

Jeg forstår parlamentsmedlemmets spørgsmål, idet der er en øget risiko for, at der i fremtiden introduceres en tiltagende prioritering af trafikken. Før i tiden blev alle informationer, datapakker og databidder behandlet ens. Men i dag kan nye teknikker differentiere mellem pakker for at prioritere kommunikation af hastende karakter eller brugere, som har betalt en præmie for tjenester af høj kvalitet.

Disse teknikker er berettiget, når det drejer sig om tjenesteniveauer, hvor der kræves en garanti for, at tjenesten er effektiv. For at være tilfredsstillende kræves der f.eks. til internettjenester med voice-over et grundlæggende minimumsniveau for forbindelse - især til nød- eller forretningsopkald. Desuden skabes der med prioritering en ansporende mekanisme for netværksoperatører til at investere i opgradering af båndbredde, efterhånden som efterspørgslen øges. Det er den gode side af sagen. Problemet er, at de samme teknikker kunne bruges til at sænke kvaliteten af tjenester til uacceptabelt lave niveauer. En sådan diskrimination kunne lede til tjenester under standard for forbrugerne og alternative udbydere.

Derfor foreslog vi i telereformpakken, som blev vedtaget af Kommissionen den 13. november 2007 og præsenteret for Parlamentet den samme dag, at nationale teletilsynsmyndigheder skulle have retten til at bestemme et minimum af kvalitetsniveauer for netværkstransmissionstjenester baseret på tekniske standarder, som er angivet på EU-plan. Desuden er der nu et nyt krav i telereglerne om, at forbrugerne på forhånd skal have besked om teknikker, der er blevet gennemført, og som kunne medføre prioritering. Det er den, vi kalder gennemsigtighedsreglen.

Kommissionen tror på, at denne fremgangsmåde vil skabe en balance, som vil sikre konkurrence og brugeradgang uden at begrænse netværksudbydernes evne til at eksperimentere med forskellige forretningsmodeller urimeligt.

Desuden ved Parlamentet, at Kommissionen nøje overvåger enhver udvikling med hensyn til netfriheder. Efter verdenstopmødet 2006 om informationssamfundet forelagde vi Parlamentet en meddelelse, som tydeligt angav Kommissionens intention om at overvåge og sikre internetneutraliteten. De strukturmæssige principper bag et åbent internet og end to end-forbindelse nævnes også udtrykkeligt i Rådets konklusioner fra 2005.

Disse spørgsmål er under konstant analyse og overvågning og diskuteres regelmæssigt med medlemsstater, f.eks. i gruppen på højt plan om i2010 og med tredjelande. Dette er vigtigt, fordi internettet ingen grænser har. Kommissionen vil løbende fremme behovet for et åbent internet og for uhindret adgang. Dette underbygger filosofien bag den lovgivningsmæssige fremgangsmåde i EU's telebestemmelser, som vil blive yderligere forstærket af vores reformprojekt, som skal diskuteres i Parlamentet i de kommende måneder.

  Karin Riis-Jørgensen (ALDE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil gerne takke kommissæren for det fyldestgørende svar. Det var bredt og viste virkelig kommissærens interesse for og viden om dette vigtige emne.

Jeg tror på, at kommissæren som lovet vil overvåge systemet. Jeg håber, at kommissæren inden for et år har mulighed for at rapportere til Parlamentet, så vi kan se, om netneutraliteten er blevet garanteret af gennemsigtighedsklausulen og af det overvågningssystem, som vi har installeret. Jeg håber, vi kan vende tilbage til dette emne inden for 6-12 måneder og se, om systemet fungerer.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil også gerne takke kommissæren for et meget fyldestgørende svar. Jeg havde en dialog med medlemmer af Kongressen i sidste uge og gav dem samme svar, så jeg er glad for, at kommissæren bekræftede det. Men vil De kommentere spørgsmålet om opretholdelse af uhindret adgang på baggrund af, at vi nu begiver os ind i en ny æra med store investeringer i anden generationsnetværk i fiber til hjemmet, som nogle inden for industrien mener, at der er utilstrækkelig incitament til at investere i? Kan De bekræfte over for Parlamentet, at De vil fastholde principperne for uhindret adgang på baggrund af nøjagtig de grunde, De angav i svaret til fru Riis-Jørgensens spørgsmål?

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil også gerne lykønske kommissæren med hendes valg som årets kommissær. Vi står virkelig over for nogle kæmpeopgaver inden for dette område. På den ene side er der de offentlige tv-selskaber, som har modtaget en stor portion penge til deres udsendelser, som selvfølgelig har gjort det muligt for dem at producere gode indholdsrige programmer. På den anden side når mobil-tv efterhånden ud til flere og flere mennesker. Hvordan vurderer De udviklingen inden for dette område?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! For det første vil jeg gerne takke medlemmet for at hjælpe mig med at komme videre med denne politik. Det er en politik, som er baseret på et åbent netværk og åbent internet, som altid har været og fortsat vil være Europas mentalitet, indstilling og målværdi.

Vi skal ikke være for bekymret lige nu, idet vores retsgrundlag heldigvis betyder, at vi ikke befinder os under samme svære forhold som andre dele af verden. Det betyder ikke, at vi skal læne os tilbage og lave ingenting, og derfor sagde jeg, at vi vil overvåge denne sag meget nøje. Jeg vil rapportere til Parlamentet, og jeg er sikker på, at vi under vores diskussioner om reformpakken af telelovgivningen vil vende tilbage til disse spørgsmål. Jeg forudser også teknologiske fremskridt, som indebærer, at tingene forandrer sig meget hurtigt, hvilket måske betyder, at jeg ikke behøver at vende tilbage i de kommende måneder.

Med hensyn til åben adgang for ny teknologi og nye investeringer i bredbånd ved medlemmet udmærket godt, at Kommissionen har nedlagt veto mod den tyske regerings forslag om at oprette et nyt monopol på fiber. Vi mener ikke, at monopoler er svaret på åben internetadgang, og alt det vi tror på. Derfor tror vi på konkurrence, som vi ser som en måde at åbne op for mulige investeringer. De medlemsstater med mest konkurrence med hensyn til åbne markeder er også de medlemsstater med mest konkurrence med hensyn til infrastruktur. Konkurrence inden for infrastruktur er ensbetydende med tilgængelige tjenester og forbrugervalg. Det er præcis det, vi ønsker at opnå.

(DE) Lad mig sige til hr. Rübig, at det er almindelig kendt, at jeg har kæmpet energisk for en europæisk standard, med hvilken vi ville være i stand til at gøre mobil-tv til en succeshistorie i hele Europa så hurtigt som muligt, præcis som vi gjorde med vores GSM-standard. Her tænker jeg primært på ting som indhold, idet disse mindre formater kræver særlige indholdstyper. Det vil være en stor udfordring for vores kreative industri, hvis det lykkedes for os at få mobil-tv på markedet så hurtigt som muligt, og her mener jeg før næste års fodboldturnering og De Olympiske Lege. Dette er en mulighed, som vi europæere ikke bør gå glip af.

Del to

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 37 af Colm Burke (H-0897/07)

Om: Europæisk charter om små virksomheder

Det europæiske charter om små virksomheder skulle kunne spille en central rolle i forbedringen af erhvervsmiljøet for små virksomheder i EU.

Kan Kommissionen oplyse, om chartret har vist sig at være et nyttigt værktøj til at bistå og støtte små virksomheder?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Burke! I de syv år det har eksisteret, er det europæiske charter om små virksomheder blevet et kernedokument for politik om små og mellemstore virksomheder (SMV) i Europa. Det startede med de 15 medlemsstater i 2000, og i dag har 44 lande valgt at bruge det som referenceramme, og det anvendes også på regionalt plan.

Siden 2005 er SMV-politik blevet et nøgleelement inden for det fornyede Lissabonpartnerskab for vækst og beskæftigelse, og chartret blev integreret i Lissabonindberetningsprocessen. Dermed sikres den nødvendige prioritering på det politiske plan. Dette suppleres af den årlige øvelse om god praksis og charterkonferencerne, som sørger for det nødvendige fokus på gennemførelse. Både øvelsen om god praksis og den årlige charterkonference afholdes fortsat med meget stor succes.

Øvelsen om god praksis har indtil videre fremskaffet over 250 eksempler på beviste og vellykkede SMV-politiske foranstaltninger. I ca. 80 af disse sager har medlemsstater anført, at de er blevet inspireret af andre medlemsstaters foranstaltninger i forbindelse med udviklingen af deres egne politikker.

Jeg vil give jer nogle få eksempler, selv om jeg kunne give jer en lang liste. Det græske system med one-stop-shop tjenester blev inspireret af Irland og dets præsentation på charterkonferencen i Dublin i 2004. Den østrigske skattefritagelse for investerede overskud blev udviklet på baggrund af en lignende foranstaltning i Italien. Danmark støtter SMV'erne i brugen af e-handel på baggrund af lignende initiativer i Irland, Nederlandene, Finland, Sverige og Norge. I alle disse sager har medlemsstaterne bekræftet, at det var chartret, som inspirerede dem.

Den store interesse for chartret ses også i form af det konstant stigende antal deltagere på de årlige charterkonferencer. Dette års charterkonference i Berlin tiltrak 350 deltagere, som er det højeste antal deltagere nogensinde, og jeg var glad for, at jeg havde mulighed for at være til stede og tale til folk fra over 40 lande. Den næste charterkonference afholdes den 3.-4. juni 2008 i Bled i Slovenien. Den bliver tilrettelagt sammen med det slovenske formandskab, og jeg forventer endnu flere deltagere.

Kommissionen kan se, at chartret er meget virkningsfuldt, da medlemsstaterne opfordres til at forbedre forretningsmiljøet for små virksomheder i hele Europa. Det fortsætter på syvende år med at være et vigtigt politisk instrument. Så det naturlige svar på Deres spørgsmål er ja.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Tak for Deres fyldestgørende svar. Min indgangsvinkel - og jeg ved, det ikke er Deres område - er i forhold til den samlede udvikling af internettjenester og bredbåndstjenester. På tværs af Europa er der en 19 procents udnyttelse. I mit land er der ca. en 16 procents udnyttelse, og det påvirker små virksomheder ude på landet, særligt der hvor jeg kommer fra. F.eks. flyver jeg til Parlamentet fra den vestligste lufthavn i EU, som ligger i Tralee.

Min pointe er grundlæggende, at de frivillige organisationer bestående af små virksomheder, som bistår og hjælper små virksomheder, har været meget gode til at videregive informationer, og jeg overvejer blot, om vi kan gøre mere for dem ved at hjælpe dem med at gøre informationerne tilgængelige for deres medlemmer.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke hr. Verheugen for det meget opmuntrende svar. Jeg ønskede at pointere to ting i mit tillægsspørgsmål om, hvordan vi kunne understøtte dette initiativ og bygge videre på dets succes. For det første: Hvordan indarbejdes Deres idéer om en lov om små virksomheder i chartret - noget jeg betragter som en meget vigtig og spændende ny udvikling. For det andet: Hvis vi sammenholder dette spørgsmål til Lissabondagsordenen, er De så enig med mig i, at et af de største spørgsmål er, hvordan små virksomheder bistås i at vokse hurtigt, særligt de små virksomheder, som har gode idéer, men synes, at det er svært at finde kapital, fremskynde vækst og skabe nye arbejdspladser? Er der inden for rammerne af charterprogrammet en mulighed for et skabe et minicharter om virksomheder med høj vækst?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Med hensyn til det første spørgsmål vil jeg gerne bekræfte, at alle SMV-organisationer allerede er fuldt involveret, og at vi har afsluttet et projekt, som vil skabe et netværk, som kan bistå små virksomheder i hele EU. Et af de vigtigste elementer i netværket vil netop være udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier i mere end én forstand.

Vi har tydeligt fået identificeret en af grundene til, at europæiske SMV'er er mindre dynamiske end f.eks. amerikanske SMV'er. Amerikanske SMV'er vokser hurtigere, er mere overskudsgivende, er mere innovative og har i gennemsnit flere personer ansat. En af årsagerne til dette er - og dette har vi tydeligt analyseret - at udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier er betydeligt bedre i USA. De anvender i særdeleshed den senest tilgængelige teknologi. I Europa er vi glade, hvis bare ejeren af en lille familieejet virksomhed er online! Og det er en kendsgerning. Virkeligheden for en europæisk virksomhed er, at den er en meget lille mikrovirksomhed med under 10 ansatte. Den er normalt ikke vækstorienteret, men er til for at sikre familien en indkomst. Derfor er det svært at overbevise sådanne virksomheder om, at de skal moderniseres, at de skal være markedsaktører, og at de skal blive større.

Jeg er fuldstændig enig med Dem og kan kun sige, at vi har virkelig mange initiativer kørende for at hjælpe disse virksomheder - nogle af dem er for resten sammen med de relevante industrier, som selvfølgelig har en interesse i at sælge deres produkter. Derfor kombinerer vi de to, og initiativerne er ikke udelukkende rettet mod SMV'er. SMV'ernes problem med gennemførelse af informations- og kommunikationsteknologier skal ses i kombination med, at netværk og infrastruktur ikke altid findes i landdistrikterne. Kommissionen arbejder med dette ligeledes vigtige område. Det er med sikkerhed også en del af charterprocessen og vil være en del af indberetningssystemet.

Med hensyn til det andet spørgsmål fra hr. Harbour ved han, at jeg altid gerne vil svare på hans spørgsmål, men hvad spørgsmålet om "Small Business Act" angår, kommer det lidt for tidligt. Som De ved, er chartret en proces, og det ville være klogt at koncentrere sig om, hvad det er nu - et samarbejdsnetværk inden for nye idéer og bedste praksis. Jeg er tøvende med at skabe for mange instrumenter, men det er indlysende, at vi i forberedelsesprocessen af "Small Business Act" skal undersøge alle de eksisterende, hvad enten de er passende eller ej, og beslutte, om vi kan forbedre dem eller ej i den forbindelse.

Principielt må jeg sige, at jeg er glad for, at det overalt i Europa er accepteret, at SMV'erne virkelig har det stærkeste potentiale for innovation, vækst og jobskabelse. Alle de initiativer, som vi forbereder, vil hjælpe SMV'er med fuldt ud at udnytte det potentiale og frigøre det.

Vi har været bekendt med de grundlæggende problemer i et par år, og nu skal De også få det at vide. Der er problemet med utilstrækkelig stærk innovativ kapacitet, manglende adgang til finansielle instrumenter - særligt venturekapital - problemer med virksomhedsoverdragelse - et meget vigtigt aspekt, som i høj grad undervurderes i visse medlemsstater. Vi mister hvert år tusindvis af virksomheder, som uden problemer kunne have kørt videre, hvis overdragelsen fra én generation til den næste blev bedre organiseret. Det er et meget vigtigt spørgsmål. Hele skattemiljøet for SMV'er er et vigtigt spørgsmål, og selvfølgelig mit favoritemne - overregulering - har større betydning for SMV'er end for store virksomheder.

Store virksomheder kan leve med tung og svær regulering. De har juridiske afdelinger, som tager sig af det. Jeg er i øvrigt også overbevist om, at store selskaber ikke har brug for det indre marked i så høj grad, som små virksomheder har. Større selskaber benytter retten til etablering og vil være alle steder. Jeg mener, at hele filosofien om det indre marked skal koncentrere sig om SMV'erne, og desværre må jeg fortælle Dem, at kun 8 % af europæiske virksomheder har forretningsaktiviteter på tværs af grænserne.

Hvis De analyserer det, finder De ud af, at potentialet for det indre marked er ganske underudnyttet, hvis kun 8 % af vores virksomheder - som regel de større virksomheder - deltager.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 38 af Jim Higgins (H-0899/07)

Om: Støjforurening fra motorkøretøjer

Kan Kommissionen redegøre for den lovgivning og de retningslinjer, der i øjeblikket gælder for støjforurening fra motorkøretøjer, særlig den definerede dBA, hvis en sådan findes, og oplyse, om den vil foretage sig yderligere for at sikre, at støjforureningen fra motorkøretøjer reduceres?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Higgins! I regulativ nr. 51 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) og det tilsvarende direktiv 70/157/EØF, hvor støjtest og grænseværdier indføres, behandles spørgsmålet om støjforurening fra firehjulstrukne motorkøretøjer - biler, varevogne, lastbiler og busser.

Grænseværdierne er blevet nedsat flere gange, senest i 1995. Den maksimale støjgrænse ligger i dag mellem 74 dBA for personbiler og 80 dBA for lastbiler. Der er lempeligere krav for dieseldrevne motorer med direkte injektion, off-road-køretøjer og sportsbiler.

Den seneste nedsættelse havde ikke den forventede virkning, og efterfølgende undersøgelser viste, at målemetoderne ikke længere afspejlede kørselsadfærd i praksis.

Det blev derfor besluttet, at det før en ny nedsættelse af grænseværdierne først og fremmest er nødvendigt at udarbejde en ny testcyklus og bringe kørselsbetingelserne i forbindelse med støjtesten mere i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Udarbejdelsen af en ny testcyklus er nu afsluttet. Den vil erstatte den eksisterende testprotokol med en bedre målemetode, der afspejler den støj, som tunge motorkøretøjer frembringer ved normal kørsel i bytrafik.

Det forudses, at de nuværende lempelser for visse køretøjer eller teknologier falder bort med den nye testprocedure.

Før denne metode kan bruges til typegodkendelsesformål, skal der fastsættes nye grænseværdier for denne metode på baggrund af en konsekvensanalyse. For at kunne få repræsentative data til rådighed til en grundig konsekvensanalyse skal bilproducenterne anvende den gamle og den nye målemetode parallelt i to år.

Den gamle metode skal fortsat være en betingelse for, at der kan opnås typegodkendelse, og den nye metode skal anvendes til overvågningsformål indtil 2009. I det øjeblik indsamlingen af data afsluttes, vil Kommissionen foreslå nye grænseværdier.

En ny testmetode for motorcykler bliver også snart færdigbehandlet. Diskussionerne i FN/ECE handler i øjeblikket om supplerende vejtest i forbindelse med typegodkendelse, så der kan fremskaffes supplerende støjværdier, som kan sammenlignes med de målinger, der foretages ved vejkontroller for at afsløre motorcykler, der er pillet ved, eller som ikke er ordentligt vedligeholdt.

Arbejdet forventes at være afsluttet i 2008. Kommissionen vil derefter foreslå at tilslutte sig det relevante FN/ECE-regulativ med ændrede grænseværdier.

Derudover har Kommissionen for nylig foretaget en konsultationsøvelse på en samling tiltag for dæk, herunder nedsættelsen af den eksisterende støjgrænse for dæk. Konsultationen foreslår en nedsættelse på ca. 4 dBA for personbildæk og 6 dBA for dæk til vare- og lastbiler, hvilket er ganske meget. De nye grænseværdier for nye dæktyper forventes at træde i kraft omkring 2012.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Tak til kommissæren for det fyldestgørende svar. Jeg er glad for Deres indikation af, at der nu er et nyt teststed, og at de nye grænseværdier vil blive angivet.

Dette ser jeg fra et irsk perspektiv. I de seneste år har vi oplevet fænomenet, som vi kender som "boy racers". Det er drenge, der ændrer ved gamle biler, kører på vejene på alle mulige tidspunkter af døgnet og forårsager store problemer i forhold til støjemissioner, der lyder som jetfly, og som resulterer i alvorlige forstyrrelser i specielt byområder.

Jeg er glad for, at der er to regulativer, som kommissæren nævnte. Nemlig regulativ nr. 51 fra FN/ECE og direktiv 70/157/EØF. Men som jeg ser det, er der et problem i forhold til regulativ nr. 51 fra FN/ECE, da det kun gælder nye biler. Jeg mener, der bør være en specifikation, i hvert fald i forhold til svaret fra kommissær Dimas. Der bør være et regulativ om, at der ikke må ændres på en bil, og at der skal udføres test regelmæssigt.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Med hensyn til motorkøretøjer, hr. kommissær, må støjemissioner ikke overstige bestemte værdier. Med hensyn til jernbanetransport er grænsen baseret på gennemsnitlige støjniveauer, som indebærer at langs med jernbaner skal man leve med ekstremt høje støjgrænser, simpelthen fordi den gennemsnitlige støjgrænse ikke overskrides. Er det Kommissionens hensigt at vedtage lignende foranstaltninger som dem, der gælder motorkøretøjer, for derved at hjælpe de mennesker, som bor ved siden af støjende jernbanelinjer?

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne pointere, at vi bliver ved med at referere til specifikke krav, men spørgsmålet om gennemførelsen af disse dækkes ikke tilstrækkeligt. Med hensyn til forurening vil jeg gerne henlede kommissærens opmærksomhed på, at mekanismen for overvågning af alle kravene, som vi netop har diskuteret, er meget fragmenteret. Jeg mener, at Kommissionen bør fremsætte et forslag (måske er de allerede i gang med at forberede et) med henblik på at harmonisere proceduren for administration af forureningskriterier og vurdering af forurening, da det er et nøgleproblem for små lande som f.eks. Litauen, hvis ledelsesenheder er svage og ikke har det, der kræves for at kunne gennemføre alle kravene.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, fru Starkevičiūtė! Til første spørgsmål vil jeg gerne sige, at der ikke hersker tvivl om, at det ikke er tilladt at foretage ændringer på biler, som resulterer i støjemissioner over den tilladte grænse. Sådanne ændringer kan endda være strafbare. Men det er selvfølgelig medlemsstaternes ansvar via deres normale trafikovervågning at sikre, at sådanne trafiksyndere - for det er lige præcis, hvad de er - fanges. Jeg ser ikke den fjerneste mulighed for, at vi på EU-plan kan gøre noget for at få medlemsstaterne til at gøre mere for at bremse kutymer, som er utvetydigt ulovlige.

Bilvæddeløb på offentlig vej er selvfølgelig ulovligt i alle europæiske lande. Der findes ingen EU-lovgivning, som kan citeres i forbindelse med en anklage om væddeløb på offentlig vej. Dette ligge derfor helt inden for medlemsstaternes kompetencer, og de har alle de nødvendige instrumenter til at forhindre sådanne overtrædelser.

Hvad angår støjemissioner fra jernbanetransport, er mit direkte ansvar begrænset til aktiv støjforebyggelse, sagt med andre ord: Det der kan gøres for at begrænse støjgener fra biler. Jeg er ikke direkte ansvarlig for den passive støjforebyggelse, som De her refererer til. Men jeg er mere end villig til at tage sagen op med den kompetente kommissær og vil forsikre Dem om, at De modtager et svar så hurtigt som muligt på spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen har nogen planer i den retning.

Faktisk er jeg helt enig med Dem. Dette er et meget vigtigt spørgsmål. Støjforebyggelse må ikke kun være rettet mod vejtrafik. Moderne jernbaneteknologi kan give alvorlige støjgener. Jeg ved fra Tyskland, at støjforurening er en meget markant faktor i den moderne teknologi, som driver monorailsystemet Transrapid. Vi vil derfor undersøge sagen, og De vil modtage et endeligt svar.

Det tredje spørgsmål omhandlede kontrolmekanismer. Om denne sag kan jeg kun sige, at vores lovgivning er utvetydig. Reglerne er klare, grænserne er klare, og det er medlemsstaternes ansvar at sikre, at disse grænser overholdes. Kommissionen er ikke i besiddelse af kontrolinstrumenter, som den kan bruge til at tjekke, om EU-lovgivningen rent faktisk følges i medlemsstaterne i hver eneste sag.

Nærhedsprincippet er en af livets realiteter. Jeg kan ikke identificere, hvor vi skulle ændre EU-lovgivningen for at sikre, at den blev korrekt anvendt alle steder. Reglerne gælder alle medlemsstaterne. De har tydelige instruktioner, som angiver, hvordan disse bør anvendes. I denne sag, som omhandler Litauen, kan jeg kun sige, at vores kolleger i dette lands parlament og regering er ansvarlige for at sikre, at sådanne problemer ikke opstår.

  Formanden. - Jeg er bange for, at vi nu bliver nødt til at gå videre, så de spørgsmål, som på grund af manglende tid ikke er besvaret, bliver besvaret skriftligt (se Bilag).

Tak for, at De blev hos os i så lang tid, som De gjorde, hr. Verheugen.

Spørgsmål nr. 40 af Giovanna Corda (H-0871/07)

Om: Liberalisering af energimarkedet til fordel for forbrugerne

En ny undersøgelse, Kommissionen har ladet udarbejde om konsekvenserne for forbrugerne af det europæiske gas- og elmarkeds deregulering samt de meget store prisstigninger, der er konstateret eller bebudet for nyligt, viser, at mange medlemsstater endnu ikke har været i stand til at tackle de udfordringer, liberaliseringen af dette marked indebærer.

Kan Kommissionen følgelig oplyse, hvordan den har til hensigt at reagere på de betragtelige energiprisstigninger, der rammer de forbrugere, som liberaliseringen tværtimod skulle have gavnet? Kan Kommissionen oplyse, hvorvidt og hvordan forbrugerne vil blive hørt af og inddraget i arbejdet i de organer, Kommissionen og de europæiske og nationale myndigheder har oprettet for at løse de aktuelle problemer og vanskeligheder?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, fru Corda! Kommissionen følger nøje den seneste prisudvikling i medlemsstaterne. Den mener, at disse stigninger skyldes flere ting, bl.a. en stigende global efterspørgsel på olie og gas. Men øget investeringsaktivitet - og særligt skiftet til en mere bæredygtig energiproduktion - spiller helt sikkert også en rolle. Desuden var udgangspunktet for åbning af markedet meget lave priser i mange medlemsstater. På længere sigt betød det et manglende nødvendigt signal om et stort behov for investering, og vi betaler nu prisen.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt sådanne prisstigninger skyldes liberaliseringen af markedet, har Kommissionen undersøgt dette spørgsmål og har konkluderet, at elpriserne i visse medlemsstater var højere end det, der kunne forventes på fuldt ud konkurrencedygtige markeder. I denne henseende udrustede Kommissionen, Rådet og konkurrencemyndighederne de tilsynsførende til at identificere konkurrencebegrænsende adfærd og skride til de nødvendige handlinger.

Kommissionen undersøger selv rygter om konkurrencebegrænsende adfærd blandt visse operatører og har startet fem kartelsager i løbet af dette år. Kommissionen er til fulde klar over de strukturproblemer, der også findes i denne sektor. Derfor indeholder den tredje energipakke også omfattende forslag om at løse disse strukturproblemer, særligt ved at foreslå en ejerskabsmæssig adskillelse fra transmissionssystemoperatørerne.

Kommissionen har altid ment, at forbrugerne skal være de hovedbegunstigede i forbindelse med liberalisering. Kommissionens forslag til den tredje energipakke indeholder derfor et antal foranstaltninger, som vil styrke forbrugernes rolle og rettigheder. Særligt foreslås det i pakken, at forbrugerne kan skifte udbyder, når de har lyst, og have fri adgang til deres forbrugsdata. Ved at styrke forbrugernes bevidsthed og rettigheder i forhold til deres energiforbrug leverer Kommissionen værktøjerne til et detailmarked, der fungerer.

  Giovanna Corda (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær! Det glæder mig, at De er opsat på, at gas- og elforbrugerne bliver de hovedbegunstigede ved at gennemføre strammere foranstaltninger inden for denne sektor, som vi håber vil resultere i lavere priser for EU-borgere. Jeg kan f.eks. fortælle Dem, at der er blevet annonceret en 20 %'s stigning i Belgien, hvilket er helt umuligt for de dårligst stillede. Som humanist mener jeg, at denne situation er helt uacceptabel.

Kan De desuden forsikre mig om, at forbrugerne faktisk også bliver inddraget i alle liberaliseringens gennemførelsesfaser, ved inddragelse i arbejdet i de forskellige rådgivende udvalg samt ved inddragelse i arbejdet i de nye organer, der er oprettet for bilæggelse af tvister?

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne stille kommissæren et spørgsmål om det detailforum, De sagde, De ville arbejde hen imod.

Hvornår regner De med, at dette forum skal sættes i gang? Hvem deltager, så det faktisk fungerer til forbrugernes fordel? Hvilken funktion får dette forum i forhold til alt det, De netop har sagt?

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand, hr. kommissær! Elpriserne i Tyskland er for nylig steget med 10 %, og den anførte årsag hertil er, at elektricitet skaber stor tryghed og derfor skal koste meget. Vil den tredje energipakke have en virkning på de tilsynsførende myndigheder? Er det muligt at påvirke prisstigningerne, når der ikke er nogen fornuftige grunde til dem? Ville det ikke være fornuftigt at gennemføre visse stramninger med hensyn til prisstigninger, når der ikke er nogen grunde til at få et større overskud?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil starte med det tredje spørgsmål.

Der er spørgsmål, som kan ordnes af markedet, af forbrugermagt, men der er også spørgsmål, hvor vi har brug for strukturændring. Det særlige ved elmarkedet er, at prisniveauet bestemmes af de marginale kraftværker. Her er det helt tydeligt, at vi har brug for fuldstændig gennemsigtighed på markedet, og derfor tages der faktisk også fat på adskillelsen af transmissionsaktiviteterne fra produktionsaktiviteterne i den tredje reguleringspakke. Ellers får vi aldrig en chance for at spørge, om vi betaler en rimelig pris.

For det andet hvis De skaber forholdene for konkurrence på markedet, så ville pristendensen være, at den hverken stiger eller falder, eller at den stiger mindre sammenlignet med et konkurrencehæmmet marked, fordi selskaberne, som har et semimonopol, ellers kunne diktere prisen. Det betyder, at disse to spørgsmål faktisk ligger i regeringernes hænder.

Med hensyn til forbrugermagt har vi vedtaget et charter om forbrugerrettigheder, og heri findes alle de rigtige oplysninger om forbrugerrettigheder, som stammer fra alle eksisterende lovgivninger. Vi har styrket disse rettigheder yderligere.

Hvad angår forbrugerforummet, vil vi helt sikkert invitere de forbrugerorganisationer, som er godt repræsenteret i medlemsstaterne, og paraplyorganisationer. De forskellige forbrugerorganisationer er de bedste til at bistå os i vores bestræbelser på virkelig at skabe ét europæisk konkurrencedygtigt marked.

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 41.

Spørgsmål nr. 42 af Bernd Posselt (H-0892/07)

Om: Energisamarbejde i Sydøsteuropa

Hvilke foranstaltninger træffer Kommissionen for at mindske de sydøsteuropæiske medlemsstaters og kandidatlandes afhængighed af russiske energiforsyninger, herunder de Balkan-stater, som er omfattet af Thessaloniki-dagsordenen?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Posselt! Kommissionen følger nøje forsyningssikkerhedssituationen i Sydøsteuropa. Dette var et af hovedformålene med at skabe et energifællesskab, som er baseret på EU-lovgivning, for de interne gas- og elmarkeder og særligt reglerne om sikkerhed for energiforsyning og solidaritet.

Sydøsteuropa er et knudepunkt for flere hovedforsyningsledninger for energi. Flere lande i området producerer gas. Jeg kan nævne Kroatien og Rumænien. Nye LNG-terminaler på Adriaterhavets kyst og de nye gas- og elsammenkøringslinjer, som forbinder de forskellige energikilder, blev for nylig åbnet eller er i en af de sidste udviklingsfaser.

Men i visse lande kommer en betydelig mængde naturgas fra én leverandør til den industrielle sektor, til opvarmning og også til elproduktion.

Inden for rammerne af traktaten om oprettelse af energifællesskabet, med støtte fra EU-finansielle instrumenter og de internationale finansielle institutioner, fremmer Kommissionen udviklingen af et integreret marked i området, forankret i EU-markedet.

Men dette betyder også, at udviklingen af gas og elhandel i området, udviklingen af nye sammenkøringslinjer og elproduktionsprojekter og opsætning af stabile lovgivningsmæssige rammer vil forbedre forsyningssikkerheden væsentligt.

Med nye gaskilder kan gassektoren desuden udvikles i de lande, hvor der endnu ikke findes en. Der er også et meget skarpt fokus på energieffektivitet. For at styrke energisikkerhed arbejder Kommissionen for en politik om diversificering af forsynings- og transportledninger. Særligt støtter den udviklingen af Nabuccoprojektet og andre gasprojekter og udvikling af LNG i området og veludviklede olieprojekter, som støtter den politiske målsætning om diversificering.

Kommissionen mener også, at Rusland i fremtiden vil være en vigtig energikilde for Sydøsteuropa, men ved siden af andre kilder fra områderne ved Middelhavet og Det Kaspiske Hav.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! For det første vil jeg gerne takke kommissæren for Deres meget gode og grundige svar. Jeg har kun to mindre tillægsspørgsmål. Er der for det første et specifikt samarbejde med de to kandidatlande i området, nemlig Kroatien og Makedonien? For det andet er Kosovos energiafhængighed et særligt problem. Vil det ikke være muligt at skaffe særlig støtte til vind- og vandkraft i nabolandet Albanien? Faktisk er der et væsentligt potentiale for vandkraft i særligt Kosovo og Albanien, men også i Makedonien.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand, hr. kommissær! For to uger siden kom nyheden om en aftale mellem Italien og Rusland om opførelsen af en ny gasrørledning i den sydlige region. Denne South Stream-rørledning er faktisk en kopi af Nabuccoprojektet. Vladimir Putin sagde, at han var taknemmelig for, at Kommissionen havde godkendt dette projekt. Hvad er Deres kommentar til dette?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Hvad angår forholdet til Kroatien, er landet en del af tiltrædelsesforhandlingerne og er meget langt fremme med hensyn til at acceptere den gældende EU-ret, og på samme tid deltager landet i alle aktiviteter i energifællesskabet. Fordi landet er så langt fremme med hensyn til den gældende EU-ret, er Kroatien også mere integreret i EU-energimarkedet og leder et par projekter.

Makedonien er en del af energifællesskabet og rykker også frem med hensyn til gennemførelse af gældende EU-ret. Landets opkvalificering i denne henseende har gjort det til en leder i området.

Hvad angår Kosovo, arbejder vi med UNMIG og støtter alle aktiviteter der. Jeg ved, at der altid er visse vanskeligheder med betalinger og energiforsyning, men indtil nu er det lykkedes os at løse disse spørgsmål, og folk har modtaget de fornødne energiforsyninger.

Hvad angår den italiensk-russiske rørledning South Stream, betragtede jeg aldrig denne som en erstatning for Nabucco. Nabuccoprojektet skrider planmæssigt frem, som der er blevet aflagt rapport om i Rådet. Jeg har også modtaget første meddelelser fra de tilsynsførende vedrørende spørgsmålet om adgang for tredjepart, og Nabucco søger efter nye forsyningskilder - Aserbajdsjan, Turkmenistan, Egypten og med tiden Iran.

Spørgsmålet om South Stream er meget lige til. Det er en forsyningskilde med russisk gas. I øjeblikket foretages en feasibilityundersøgelse af projektet, som udarbejdes af ENI og Gazprom. Vi må vente og se, hvordan projektet udvikler sig. Den giver helt sikkert EU en ny forsyningsledning og styrker forsyningssikkerheden, fordi flere rørledninger til EU er lig med en øget forsyningssikkerhed, men den erstatter ikke Nabucco.

Hvad angår rosen fra præsident Putin, har jeg ikke nogen særlige bemærkninger hertil.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 43 af Mairead McGuinness (H-0895/07)

Om: Irlands tilknytning til energimarkedet i EU

I Irland bliver energiforsyningssikkerheden stadig vigtigere for forbrugerne, virksomhederne og de politiske beslutningstagere, og en fuldt udbygget sammenkobling med energimarked i EU er derfor nødvendig. For at opnå dette må der opbygges en infrastruktur, som kan garantere en sikker og prisbillig energiforsyning.

I Irland befinder EIRGRID sig på nuværende tidspunkt i konsultationsfasen af projekterne Meath Cavan Power Project og Cavan-Tyrone-sammenkøringslinjen, to projekter som begge er delvist finansieret af EU-initiativet TEN-E, og som kan forventes at få EU-støtte til byggefasen. Der hersker i de pågældende områder bekymring for omfanget af disse foreslåede projekter, især hvad angår de mulige sundhedsmæssige konsekvenser af at bo i nærheden af højspændingsledninger. Kan Kommissionen komme med en udtalelse vedrørende denne specifikke vinkel på problemet?

Idet højspændingsledningerne vil blive ført over en strækning på op mod 58 kilometer, er der endvidere god grund til at grave dem ned. Kan Kommissionen tilkendegive sin holdning til dette aspekt, både hvad angår dette og lignende projekter i EU? Kan Kommissionen forklare, hvad den anser for den bedste praksis samt hvilke forhold, der bliver taget hensyn til ved vurderingen af, om højspændingsledninger skal føres over eller under jorden?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, fru McGuinness! Kommissionen har ingen indflydelse på, hvor højspændingsledninger skal placeres. Det besluttes udelukkende af medlemsstaternes myndigheder i henhold til EU-miljølovgivningen.

I Rådets anbefaling fra den 12. juli 1999 om begrænsningen af offentlig udsættelse for elektromagnetiske felter fastslås en ramme for minimale restriktioner og referenceniveuaer, men medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af foranstaltningerne.

Hvad angår de mulige sundsmæssige konsekvenser af at blive udsat for elektromagnetiske felter, har Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici for nylig vedtaget en udtalelse, som giver en vurdering af den videnskabelige viden på dette område.

Højspændningsledninger over jorden er ofte den billigste løsning for langdistancetransmissioner på mere end 50 km. Ledninger under jorden er også en anvendt teknologi, men er indtil videre mest brugt på korte til mellemlange distancer, og dette er dyrere, som det er nu.

Ved opførelsen af højspændningsledninger med 220 kV eller mere over jorden og mere end 15 km skal der foretages en vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Desuden er enhver plan eller ethvert projekt om højspændingsledninger over jorden, som menes at kunne have en betydelig negativ effekt på Natura 2000-områder, underlagt de procesforanstaltninger, der er angivet i artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Kan kommissæren fortælle mig, om der findes nogen endelige beviser eller videnskabelige beviser på, hvorvidt elektromagnetiske felter er sundhedsskadelige eller ej? Jeg ved, at medlemsstaterne, som De sagde, har den endelige kompetence i forhold til deres sammenføringslinjer og deres ledninger osv.

For det andet er kommissæren så ikke enig i, at trods den modstand, der er fra industriens side, ville det samtidig set ud fra det visuelle, sundheds- og miljømæssige aspekt være at foretrække, hvis sådanne ledninger blev ført under jorden?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg svarer først på spørgsmålet om ledninger under jorden. Indtil nu har underjordisk ledningsteknologi kun været anvendt i få sager, f.eks. lufthavnen i Madrid.

I princippet er der nu ingen begrænsning på selve ledningslængden. Det er et spørgsmål om pris. Prisen ville normalt være ca. 3-5 gange højere end ledninger over jorden, og det er til dato ikke blevet brugt, netop fordi der er to muligheder. Faktisk er det kun blevet anvendt, hvis det ikke er muligt at føre ledninger over jorden.

Der er nogle sager, hvor kommuner nu overvejer brugen af ledninger under jorden, hvilket vil være banebrydende sager. Men det er lig med større udgifter for forbrugeren.

Hvad angår de videnskabelige beviser på offentlig udsættelse for elektromagnetiske felter, findes der en generel begrænsning, som er Rådets anbefalinger, som jeg nævnte, fra 12. juli 1999, og der er en ramme for minimale restriktioner og referenceniveauer. Men hvad angår yderligere videnskabelige beviser på sundhedsmæssige konsekvenser, kender jeg ikke til behov for at gå ud over disse sikkerhedsanbefalinger fra 1999.

Dybest set er ledninger over jorden fortsat en rentabel mulighed, og jeg tror, at valget mellem ledninger over eller under jorden er et valg, der skal foretages i henhold til situationen, hvis man overvejer, at ledninger under jorden heller ikke er helt uden problemer. Man skal vide, om projektet involverer et Natura 2000-område, eller om der kan være en eller anden form for miljømæssig konsekvens. Alle løsninger indebærer miljømæssige konsekvenser. Samtidig er der teknologiske valgmuligheder, som kunne forslås, og selskaberne ved, de er der.

  Formanden. - De spørgsmål, som på grund af manglende tid ikke er besvaret, bliver besvaret skriftligt (se Bilag).

Hr. Piebalgs bliver hos os, men vil nu besvare spørgsmål for hr. Dimas.

Spørgsmål nr. 53 af Georgios Papastamkos (H-0875/07)

Om: EU's finansiering af europæiske miljø-ngo'er

Civilsamfundet spiller via ngo'erne en overordentlig væsentlig rolle i forbindelse med den europæiske integrationsproces og de nye former for statsstyring på europæisk plan. Hvilket fællesskabshandlingsprogram findes der til understøttelse af europæiske ngo'er, der arbejder for miljøbeskyttelse? Hvilke ngo'er, og hvilke af disse ngo'ers aktiviteter, der bidrager til fortsat udvikling og anvendelse af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning, er blevet finansieret hidtil? Hvor store beløb har de enkelte ngo'er modtaget i støtte? Skelnes der med hensyn til geografisk anvendelsesområde for dette program? Hvilke græske ngo'er har på selvstændig basis eller i en international sammenhæng deltaget i det nuværende program? Hvad er kriterierne for udvælgelse, overvågning og evaluering af organisationerne på grundlag af virkninger og resultater?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Papastamkos! Finansiering fra Kommissionen til støtte af de europæiske miljø-ngo'ers arbejde sker via et program, der har eksisteret siden 1997. Det juridiske grundlag for det aktuelle program er LIFE+-bestemmelsen.

Formålet er at styrke deltagelsen af europæiske ngo'er i udviklingen og gennemførelsen af EU's miljøpolitik.

Et stort antal forskellige ngo'er er blevet grundlagt i løbet af programmet. Lister over deres funktioner og beløb udgives på GD Miljøs hjemmeside. Jeg har desværre ikke tid til at læse dem alle højt, men jeg vil videresende listen til medlemmet.

Der er geografiske forskelligheder i programmet, idet målgruppen er europæiske og ikke nationale organisationer. For at kunne opnå støtte skal organisationerne arbejde i mindst tre EU-medlemsstater. Men der er kun én af de organisationer, som er konsekvent finansieret, Mediterranean Information Office for Environment, Culture and Sustainable Development, der har hovedkontor i Grækenland. Mange af dem har græske medlemsorganisationer, f.eks. Det Europæiske Miljøkontor, EUROPARC og International Friends of Nature.

Støtten uddeles en gang om året på baggrund af en ansøgningsrunde. Ansøgninger vurderes i forhold til støttekriterier, og de ngo'er, som vurderes til bedst at kunne bidrage til udvikling og gennemførelse af prioriteringer inden for EU-miljøpolitik, udvælges.

Overvågning og evaluering varetages af Kommissionen på baggrund af rapporter indsendt af de begunstigede samt en tilbundsgående revision. I løbet af denne proces vurderes det, i hvilket omfang organisationen har opfyldt sit arbejdsprogram og bidraget til udvikling og gennemførelse af EU's politik.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg ønsker hr. Dimas, som repræsenterer EU på Balikonferencen, held og lykke. Men jeg kunne godt tænke mig, at der blev kastet lidt mere lys over de spørgsmål, som jeg har stillet, idet spørgsmålene er specifikke, og svaret var mere generelt. Jeg vil gerne tro på, at kommissær Piebalgs vil gribe ind for at sikre, at Kommissionen sender mig de oplysninger på de specifikke spørgsmål, jeg har stillet. Hvis ikke andet er jeg en af dem, som tror på, at ngo'er er en slags styreform i EU, om end en uformel en, men de spiller en meget vigtig rolle, og den rolle - dette er årsagen til mit spørgsmål - skal bringes meget mere i forgrunden. Så jeg venter på oplysningerne, ikke i form af gennemsigtighed, men i form af demokratisk kontrol, som Kommissionen er underlagt.

Som afslutning vil jeg gerne bede kommissær Piebalgs om at bruge det officielle navn, som EU har accepteret, når der refereres til tredjelande.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne stille kommissæren et spørgsmål til dette emne, som jeg længe har tænkt over. Jeg er selv medlem af nogle af disse organisationer. Men for nylig er jeg begyndt at spekulere mere og mere over, hvor demokratisk disse organisationer arbejder, og om Kommissionen kontrollerer, hvorvidt disse ngo'er er demokratiske organisationer, der afholder interne valg. Eller er de organer med en kommandostruktur, som er svær at kontrollere, og skal de ikke stå til ansvar over for deres medlemmer eller nogen som helst andre, hvilket kunne betyde, at finansieringen under visse omstændigheder kanaliseres i retninger, som ingen ville drømme om?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Leichtfried! Det juridiske grundlag er meget tydeligt, nemlig LIFE+-bestemmelsen. Vi evaluerer organisationerne på baggrund af denne bestemmelse. Det betyder, at vi har særlige kriterier med hensyn til, hvilke organisationer der kan søge, men vi evaluerer ikke den interne struktur og den interne organisation.

Hvad angår spørgsmålet om gennemsigtighed, støtter vi bestemt gennemsigtighed. Vi vil levere skriftlige svar på alle de spørgsmål, som De har stillet, samt den liste, jeg lovede i mit svar. Jeg mener, at det er vigtigt, at offentligheden kan overvåge situationen, fordi det er meget tydeligt, at det er offentlige penge, som ngo'erne modtager, og processen bør være fuldstændig gennemsigtig. Kommissionen gør alt for at sikre, at denne proces er gennemsigtig og ansvarlig i henhold til LIFE+-bestemmelsen.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 54 af Claude Moraes (H-0878/07)

Om: Affaldskriminalitet - strafferetlig miljøbeskyttelse

I februar 2007 forelagde Kommissionen et direktivforslag (COD/2007/0022), i henhold til hvilket medlemsstaterne forpligtes til at behandle alvorlige overgreb mod miljøet som kriminelle handlinger og fastsætte minimumssanktioner for overtrædelse af miljøretlige bestemmelser, som f.eks. affaldskriminalitet. Dette er et skridt i den rigtige retning, for - som påpeget af miljøagenturet under Det Forenede Kongeriges regering - et af de største problemer for bekæmpelsen af miljøkriminalitet består i, at bøderne er for små til at udgøre et tilstrækkelig kraftigt incitament til at overholde miljøbestemmelserne.

I betragtning af de mange hindringer, der skal overvindes, førend dette direktiv vil være omsat til lov i de enkelte medlemsstater, hvilke andre foranstaltninger påtænker Kommissionen derfor at iværksætte i kampen mod affaldskriminalitet i Europa?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Moraes! Nogle af Kommissionens vigtigste prioriteringer er at sikre, at EU-affaldslovgivningen anvendes korrekt af medlemsstaterne, og at affaldskriminalitet forhindres. Det forelagte direktiv om miljøkriminalitet vil sikre, at alvorlige overgreb mod miljøet vil blive behandlet som kriminelle handlinger i hele EU. Al alvorlig affaldskriminalitet, herunder ulovlig behandling, transport, eksport og import af affald, er dækket af det forelagte direktiv.

Miljøkriminalitet er langtfra det eneste initiativ, Kommissionen har taget for at forhindre affaldskriminalitet. Kommissionen har taget en række specifikke initiativer på områder, hvor affaldskriminalitet er et alvorligt problem for medlemsstaterne. Dette vedrører særligt ulovlige lossepladser og ulovlige affaldstransporter, som er dækket af vigtig EU-lovgivning.

Kommissionen reagerer i god tid for at forhindre negative miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser som et resultat af affaldsaktiviteter. Tiltag til skærpelse af bevidstheden organiseres i forbindelse med lossepladser og affaldstransporter, når risikoen er høj. Sidste år fandt 16 af sådanne begivenheder sted, og i år er der planlagt yderligere 10. Multilaterale møder afholdes regelmæssigt med nationale myndigheder og andre relevante parter for at få løst dårlig gennemførelse af EU's affaldslovgivning.

Der udarbejdes hele tiden retningslinjer for nøgleområder inden for EU's affaldslovgivning, f.eks. om affaldstransporter rettet mod særligt problematiske områder, f.eks. elektriske og elektroniske affaldsprodukter og lette køretøjer. Med fokus på disse retningslinjer sikres det, at EU's lovgivning anvendes ensartet og korrekt i hele EU.

Det er af største vigtighed at vide, hvad der foregår i medlemsstaterne, og bekræfte overholdelse på stedet. Kommissionen har et tæt samarbejde med IMPEL-netværket om f.eks. fælles håndhævelsesaktioner i forbindelse med affaldstransporter og inspektion og overvågning af lossepladser.

Medlemsstaters manglende systematiske overholdelse af EU's affaldslovgivning straffes kontinuerligt med søgsmål anlagt af Kommissionen, herunder den effektive trussel om bøder i henhold til EF-traktaten. I 2003 skulle Grækenland f.eks. betale 20.000 euro om dagen i bøde for at acceptere en ulovlig losseplads på Kreta. I øjeblikket tackles et stort antal ulovlige lossepladser i mange medlemsstater med alvorlige søgsmål om krænkelse iværksat af Kommissionen.

Kommissionen opfordrer også medlemsstater til at benytte sig af finansieringsmuligheder på EU-niveau og til at sikre at udgifter til affaldsprogrammet i forbindelse med diverse instrumenter bidrager til den forbedrede gennemførelse af affaldslovgivningen.

EU-bestemmelsen om affaldstransporter indeholder også et grundlag for samarbejde mellem medlemsstater for at forhindre ulovlige affaldstransporter. Vi kigger i øjeblikket på behovet for yderligere tiltag, så håndhævelsen af EU-affaldslovgivning styrkes, herunder juridiske bindende inspektionsregler for affaldstransporter. Specifikke kriterier kan muligvis angives for at sikre tilstrækkelig inspektionskvalitet og -hyppighed.

  Claude Moraes (PSE). - Fru formand, hr. kommissær! Tak for Deres omfattende svar.

Jeg rådførte mig for nylig med miljøagenturet i Det Forenede Kongerige om dette direktiv. Mens vi alle byder Kommissionens prioritering inden for dette område velkommen, har jeg modtaget bekymringer fra Miljøagenturet i min egen medlemsstat om, hvorvidt sanktioner og mulige bøder vil ligge alt for lavt til en egentlig tilskyndelse af overholdelse af regler, hvor håndhævelsesaktioner faktisk ikke foretages. Dette kunne resultere i omfattende dumpning af ulovligt affald.

Hvis det tages i betragtning, at Miljøagenturet og andre nationale agenturer ser med stor glæde på disse forslag, har De så en mening om dette?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Hvad angår bøder, som medlemsstaterne pålægges, kan jeg nævne, at det i Grækenlands tilfælde er pr. dag, og pr. år er det ganske betydeligt. Efter min mening bør vi i forbindelse med medlemsstaternes manglende håndhævelse af lovgivning indlede en overtrædelsesprocedure, som vi følger, og det er retten, som afgør bøden.

Med hensyn til selskaber pålægges bøderne også i henhold til national lovgivning, hvis denne overtrædes. Det er derfor op til medlemsstaterne virkelig at stramme disse bøder, fordi vi set fra Kommissionens synspunkt gør det, der kræves, og vi kan ikke foreskrive bøderne for manglende gennemførelse af EU's lovgivning. Det bør tages op via Domstolen, fordi det er EU's juridiske struktur.

Hvis der er et behov for at stramme bødesystemet, vil vi bestemt følge dette råd meget nøje, fordi bøder grundlæggende bør pålægges på en sådan måde, at lovovertrædelser forhindres, og ikke så selskaberne blot kan skubbe dem til side eller flytte udgifterne hen på forbrugerne. Men jeg tror, at vi alle har samme målsætning på dette område, så derfor anser jeg ikke det nuværende bødeniveau for er et problem.

Problemet er, at lovgivningen ikke gennemføres energisk nok, og inspektioner udføres ikke hyppigt nok, og derfor bør Kommissionen foretage yderligere skridt for at vejlede medlemsstaterne i at gøre mere ved affaldskriminalitet.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! De påpegede helt korrekt, at håndhævelse af lovmæssige bestemmelser er mindst lige så vigtigt som deres iværksættelse. Vi har en sag, som De endnu ikke har nævnt. Det er tilfældet med bortskaffelse af bestemt affald, som er en kriminel handling i et land, og det omtalte affald transporteres så til et andet land. I et sådant tilfælde er det faktisk to medlemsstater, som overtræder traktaten. Er denne mulighed også blevet overvejet?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Rack! Vi har lovgivning om affaldstransport, så det betyder, at der er fælles forståelse, og der findes supplerende samarbejde om straffesager, fordi spørgsmålet går længere end affaldsproblematikken. Der er sket en udvikling, og med aktuelle lovgivningsmæssige processer kan virksomheder, som ulovligt sender affald, straffes. Jeg tror ikke, problemerne skyldes manglende fornøden lovgivning, men snarere at lovgivningen ikke gennemføres.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 55 af Dimitrios Papadimoulis (H-0880/07)

Om: Rensningsanlæg i Grækenland

Kan Kommissionen oplyse, i hvor mange og hvilke områder af Grækenland, der er problemer med eksistensen og driften af rensningsanlæg for spildevand? I hvilke områder er der behov for mere gennemgribende spildevandsrensning end blot sekundær rensning? Har de græske myndigheder foretaget en ny gennemgang af listen over følsomme områder, og har de fundet frem til flere vandløb, der bør betegnes som følsomme, og i så fald hvilke?

Hvordan bedømmer Kommissionen det tydeligt mindskede omfang af bebyggelser, der leder spildevand ud i følsomme områder, hvilket medfører, at direktiv 91/271/EØF⁽¹⁾ overholdes mere effektivt? Er der iværksat overtrædelsesprocedurer imod Grækenland, og i hvilke tilfælde? Har Grækenland truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme Domstolens beslutning i sag C-119/02, hvad angår området Thriasio Pedio?

Hvad er udnyttelsesgraden af bevillingerne fra Samhørighedsfonden, det operationelle program for miljøet og de regionale operationelle programmer for rensningsanlæg i Grækenland?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Piebalgs! Verificering af overholdelse af kravene i direktiv 91/271/EØF om rensningsanlæg i byområdet er en kompleks opgave, da den indebærer evalueringen af data fra tusindvis af bebyggelser i hele EU. Kommissionens tjenester samler og vurderer alle tilgængelige oplysninger og fokuserer på de data, der findes i de nationale gennemførelsesrapporter.

Når deres vurdering viser, at medlemsstater ikke overholder deres forpligtelser i henhold til direktivet, iværksætter Kommissionen overtrædelsesprocedurer i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 226.

På baggrund af de tusindvis af bebyggelser, som skal kontrolleres, har Kommissionen valgt en bredspektret tilgang. Så i stedet for at indlede individuelle overtrædelsesprocedurer for hver bebyggelse har Kommissionen iværksat globale sager, der tager fat på situationen pr. medlemsstat og pr. kerneforpligtelse. Grækenland er en af de medlemsstater, som stadig står over for betydelige problemer i forhold til korrekt gennemførelse af direktivet.

Med hensyn til bebyggelser med mere end 10.000 indbyggere betegner Grækenland 36 områder som følsomme. Ud af de 18 bebyggelser, som udleder i disse områder, er der 14, som efterkommer direktivets krav. Men Kommissionen overvejer, hvorvidt 10 andre vandløb burde være betegnet som følsomme områder. Der er en igangværende overtrædelsesprocedure på nuværende tidspunkt i forbindelse med en begrundet udtalelse. De græske myndigheder har valgt at gøre indsigelse imod, at disse områder skal betegnes som følsomme. Vurderingen af de sendte oplysninger er igangværende, og hvis det bliver nødvendigt, vil Kommissionen ikke tøve med at bringe sagen for retten.

Hvad angår det specifikke spørgsmål om Thriasio Pedio-bebyggelsen, har Domstolen i sin afgørelse af den 24. juni 2004 erklæret, at Grækenland ikke har installeret et opsamlingssystem eller sørget for den relevante rensning. Kommissionen har derfor indledt en overtrædelsesprocedure i overensstemmelse med traktatens artikel 228.

De græske myndigheder har godkendt opførelsen af den nødvendige infrastruktur, som medfinansieres af Samhørighedsfonden. I henhold til de tilgængelige oplysninger er projektet planmæssigt i drift i slutningen af 2009.

Hvad angår bebyggelser på mere end 15.000 indbyggere eller tilsvarende, lever 52 ud af de 75 bebyggelser op til de standarder, der er angivet i direktivet i forhold til opsamlingssystem for spildevand i byområdet og sekundær rensning.

Med hensyn til bebyggelser, som ikke overholder direktivet, har Kommissionen indledt en overtrædelsesprocedure. I sin afgørelse af den 25. oktober 2007 afgjorde Domstolen, at 23 bebyggelser fortsat ikke efterkommer kravene i direktivet. Kommissionen har anmodet de græske myndigheder om oplysninger om de foranstaltninger, de planlægger at træffe for at efterkomme Domstolens beslutning.

Hvad angår det punkt, der blev taget op om det mindskede omfang af bebyggelser, bekræfter Kommissionen de tilgængelige oplysninger og tager fat på eventuelle uoverensstemmelser inden for rammerne af den igangværende overtrædelsesprocedure.

Det bør understreges, at for at kunne efterkomme kravene anvender Grækenland den tilgængelige EU-finansiering. Hvad angår Samhørighedsfonden, er der 41 projekter, som på nuværende tidspunkt er i gang. Udnyttelsesgraden er 49 %. Meget ofte er sådanne projekter kombinerede projekter, som ud over spildevands- og regnvandsrelateret infrastruktur også omfatter vandforsyning.

Det operationelle program for miljø medfinansierer ni spildevandsprojekter. Disse projekter relaterer sig til opførelsen og/eller modernisering af spildevandsanlæg og kloaknetværk. Udnyttelsesgraden er 19 %.

Hvad angår forfægtelsen af de regionale operationelle programmer, bør spørgsmålet om udnyttelsesgraden stiles til de kompetente regionale myndigheder.

Modsat det operationelle program for miljø kræves det ikke, at en medlemsstat oplyser Kommissionen om, hvordan hvert projekt skrider frem.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Kommissæren berørte i sit svar snesevis af større byer i Grækenland, som fortsat ikke har tilstrækkelig spildevandsrensning på grund af mangelfuld opførelse af biologiske renseanlæg, selv om størstedelen af dem blev medfinansieret med bevillinger fra Fællesskabet. Kan De give mig en liste over de byer, som De refererede til målt i antal? Og for det andet hvad siger Kommissionen til, at disse problemer fortsat eksisterer flere år efter gennemførelse af EU's lovgivning? Er det Deres hensigt at bringe sagen videre til De Europæiske Fællesskabers Domstol? Og evt. hvornår?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Papadimoulis! Vi fortsætter med overtrædelsesprocedurerne i et par sager. Vi giver de oplysninger, vi kan give. Men i nogle af de sager, jeg nævnte, kan vi informere om, hvordan det operationelle program for miljøet skrider frem, men vi kan ikke rapportere om hvert eneste projekt, fordi disse oplysninger er tilgængelige for hver medlemsstat. Så De vil modtage oplysninger, som er tilgængelige for os. Som jeg pointerede i mit svar, er vi særdeles ivrige efter at få gennemført de nye regler inden for dette område.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 67 og 83 kan ikke godtages.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Jeg vil gerne takke kommissæren for at blive hos os og i særdeleshed takke vores tolke for at gå over tiden.

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 20.10 og genoptaget kl. 21.05)

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

(1) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40.

18. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er Indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (10537/3/2007 - C6-0353/2007 - 2005/0228(COD)) (Ordfører: Jörg Leichtfried) (A6-0482/2007).

  Jörg Leichtfried, ordfører. − (DE) Fru formand, hr. næstformand, mine damer og herrer! Da processen øjensynlig lakker mod enden, vil jeg gerne som et PS til denne betænkning benytte lejligheden til at udtrykke min dybfølte tak til alle de medlemmer, som har støttet mig i dette arbejde over en periode på mere end halvandet år. Min særlige tak går til Zsolt László Becsey, Arūnas Degutis, Eva Lichtenberger og Jaromír Kohlíček, til Kommissionen for dens store opbakning og til vores sekretariat og navnlig Joseph Vervloet. Det var bestemt spændende at se, hvordan kolleger blev til venner i løbet af det halvandet år lange samarbejde. Det ses også i den betænkning, vi har udarbejdet. Mange tak skal I have.

Med hensyn til selve betænkningen står vi over for et paradoks, hvad angår det europæiske luftrum. På den ene side er Europas luftrum blevet fuldstændig liberaliseret for flyindustrien og luftfartsselskaberne, mens der på den anden side stadig er 27 forskellige civile luftfartsmyndigheder med 27 regelsæt og måder at tænke på, der til tider ikke ligner hinanden. Derfor er luftrummet over Europa endnu ikke blevet mere sikkert, tværtimod. Det har fået bestemte flyselskaber til at gå på en form for licensshopping, hvor de forsøger at skaffe sig deres licens i lande, hvor licenserne er nemmere at få, og hvor reglerne måske håndhæves knap så strengt. Konsekvensen har været mange mindre hændelser og et antal ulykker og katastrofer i europæisk luftrum.

Det var tanken med denne betænkning – en tanke, jeg fuldt ud støtter – at skabe ensartede regler for luftfartsvirksomhed, certificering af fly og flydele og tildeling af certifikater til piloter. Formålet var ikke blot at skabe ensartede regler, men også at sikre, at de dernæst blev indført i fællesskab og på samme tid. Det var Kommissionens oprindelige hensigt, og et stort flertal af Europa-Parlamentet bakkede den op.

Vores håb var imidlertid at komme videre og gøre det lettere at nå det ønskede mål. Vi ønskede at gøre EASA, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, mere effektivt, så det kunne reagere hurtigere og bedre. Det var Parlamentets ønske, at det kontrollerende organ i EASA, bestyrelsen, som stadig til en vis grad afspejlede og varetog medlemsstaternes nationale interesser eller de nationale agenturers interesser i sine drøftelser og sit virke, burde indtage en noget mere uafhængig stilling.

Da EASA hidtil kun havde haft to muligheder til sin rådighed for at håndtere fejl og problemer, nemlig enten helt at undlade at foretage sig noget eller helt at fratage en virksomhed dens licens, var den anden tanke, at der var brug for at finde alternativer imellem disse yderpunkter.

Det tredje og efter min mening centrale punkt var, at vi måtte lave om på, at den eneste personalegruppe uden certifikat på hele luftfartsområdet var kabinepersonalet, som endda har et særligt ansvar for sikkerheden.

Hvad har vi opnået? Med hensyn til bestyrelsen lykkedes det os at forbedre situationen ved at pålægge medlemmerne en pligt til at indsende en rapport til det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet. Det lykkedes os også at indføre et straffesystem, som gør EASA i stand til at reagere fleksibelt i stedet for at skulle vælge mellem "alt"- eller "intet"-løsningen. Frem for alt lykkedes det os også at finde et middel til at sikre, at kabinepersonalet fremover får certifikat. Med andre ord vil man nu også hos kabinepersonalet finde et ensartet højt niveau for uddannelse, sikkerhedsstandarder og alle de dertil hørende kompetencer.

Det er lykkedes os at aflevere en betænkning, som har vundet bred accept blandt alle partier. Branchen var tilfreds med betænkningen, fagforeningen var tilfreds, medarbejderne var tilfredse, parlamentsmedlemmerne var tilfredse, og alle på nær nogle få medlemsstater var tilfredse med den.

Det mest vellykkede træk ved betænkningen er imidlertid, at passagererne i de europæiske fly kan føle sig mere sikre i fremtiden. Det var det vigtigste, vi kunne opnå, og det lykkedes for os.

(Bifald)

  Jacques Barrot, Kommissionens næstformand. − (FR) Fru formand, Jörg Leichtfried, mine damer og herrer! Vi er nu på nippet til at nå en aftale ved andenbehandlingen i Rådet om et yderst vigtigt forslag. Det kan vi navnlig takke ordfører Leichtfried og hans fine arbejde for, og jeg vil gerne lykønske ham specifikt for det. Vi kan også takke kompromisånden blandt skyggeordførerne for resultatet, og jeg vil også gerne takke dem.

Jeg vil gerne minde om den strategi, der ligger til grund for dette forslag til forordning. Da vi vedtog forordning (EF) nr. 1592/2002 om fælles regler for luftdygtighed og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, var der enighed om, at et optimalt og ensartet sikkerhedsniveau kun kunne sikres ved at udvide anvendelsesområdet for denne tekst og derfor udstrække Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs beføjelser til luftfartsvirksomhed, pilotcertifikater og sikkerhed hos luftfartsselskaber i tredjelande. Dette er formålet med ændringen af forordning (EF) nr. 1592/2002. Desuden er det sigtet med forslaget at optrappe kontrol og straf i tilfælde af manglende overholdelse af disse regler og på baggrund af indhøstet erfaring at forbedre Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs funktion.

Rådets fælles holdning falder generelt i tråd med Kommissionens forslag, selv om en række bestemmelser, f.eks. om agenturets styreform, er blevet indskrænket. I den fælles holdning tages der også hensyn til en række ændringsforslag, som Parlamentet fremsatte ved førstebehandlingen.

Vores tre institutioner har arbejdet hårdt de seneste måneder på at nå frem til en aftale ved andenbehandlingen. Takket være Parlamentets ændringsforslag blev der opnået nogle betydelige forbedringer. Det har givet sig udslag i et bødesystem – det har Jörg Leichtfried netop fortalt os – som vil sætte Kommissionen i stand til at skræddersy en reaktion på en given mindre overtrædelse af sikkerhedsreglerne. Denne mulighed kommer oven i inddragelsen af certifikater og vil gøre forholdet mellem agenturet og de enheder, det forvalter, mere fleksibelt.

Takket være Parlamentets vedholdenhed blev Kommissionens oprindelige forslag om kabinepersonalets attester atter fremlagt. Det er et betydningsfuldt fremskridt for anerkendelsen af dette fag. Merværdien af veluddannet kabinepersonale er ganske indlysende. De har løst vanskelige situationer et utal af gange. Kabinepersonalet udfører en vigtig sikkerhedsfunktion. Der blev også fundet en pragmatisk løsning på flyvetidsbestemmelserne.

Derudover lovede Kommissionen under specifikke drøftelser om agenturets budget vedrørende gebyrer og afgifter at tage hensyn til den specifikke situation, som små og mellemstore virksomheder befinder sig i, når forordningen om gebyrer og afgifter skal gennemgås, navnlig virkningen for deres rentabilitet.

Med hensyn til definitionen af komplekse fly mener jeg, at vi fandt et afbalanceret kompromis. Jeg forstår nogle medlemmers bekymring for, om vi overbebyrder visse dele af markedet med krav. Her vil Kommissionen også vurdere den økonomiske konsekvens af at lade fly med en eller flere turbojetmotorer eller turbopropper være omfattet. Hvad angår eventuelle ændringer i systemet for ultralette fly, vil Kommissionen udbede sig agenturets mening om sagen.

Fru formand, mine damer og herrer! Jeg mener at have været omkring alle vigtige punkter i kompromiset. Kommissionen kan derfor let indarbejde disse ændringsforslag, som afspejler det kompromis, som de tre institutioner har forhandlet sig frem til og indgået sammen. Igen vil jeg gerne takke Parlamentet og Rådet for at befordre en hurtig andenbehandling. En hurtig vedtagelse af denne tekst vil også garantere agenturets reserve for 2007. Dermed vil sidste fase af indførelsen i EU af et sammenhængende og ensartet sikkerhedsregelsæt være fuldført med det forslag, jeg vil fremlægge for kollegiet i juni 2008 om udvidelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs beføjelser til også at omfatte sikkerheden i lufthavnsinfrastrukturen, flykontrolsystemet og luftfartstjenesterne.

Mine damer og herrer! Takket være Deres og igen navnlig Deres ordførers beslutsomhed kan vi derfor bringe det europæiske luftrum tættere på en situation med maksimal sikkerhed.

  Zsolt László Becsey, for PPE-DE-Gruppen. – (HU) Tak, fru formand! Jeg vil også gerne på egne vegne lykønske ordføreren og skyggeordførerne, og jeg tror, at det måske på denne måde vil kunne lykkes os at lukke dette kapitel i morgen ved andenbehandlingen. Jeg vil gerne ganske kort berøre kompromiserne ved andenbehandlingen, som er vigtige for min gruppe. Det første er emnet straf, som er dukket op mange gange. Den aktuelle tekst er allerede blevet meget bedre, og jeg tror, at den sikrer de berørte parter en gedigen beskyttelse. Det er bestemt et fremskridt, at licensen ikke skal fjernes umiddelbart, og jeg håber også, at det indbyggede system med en ankemyndighed, som Kommissionen har oprettet, faktisk vil fungere og ikke ødelægge små virksomheder.

Det andet store spørgsmål for min gruppe var gebyrer, primært på vegne af briter og tjekker. Det er stadig for dyrt for små virksomheder, og det tror jeg også, mine britiske kolleger mener, og jeg håber desuden, at den pligt, som Kommissionen har pålagt sig selv til, at vi vil nævne situationen for små virksomheder endnu flere gange, når der bliver revision, bliver mærkbar. Jeg anså sammensætningen af bestyrelsen og ledelsen for at være meget vigtig, og Parlamentet har da også givet dem politisk kontrol nu, hvilket jeg mener, er et meget vigtigt fremskridt, så medlemsstaterne ikke sender hvem som helst, de måtte ønske, til at sidde i bestyrelsen. Finansiel uafhængighed er også vigtig for denne myndighed, så vi kan rubricere indtægterne i forskellige kategorier afhængigt af, hvor de kommer fra.

Til slut vil jeg derfor gerne lykønske alle mine kolleger og udtrykke mit håb om, at alle nu føler et ansvar. Det viser også, at vi ved at forene kræfterne sammen med Rådet har kunnet bringe spørgsmålet om kabinepersonalet tilbage til det oprindelige Kommissionsplan, og det viser, at vi har kunnet finde et glimrende kompromis om flyvetidsbestemmelser. Jeg vil gerne igen takke Rådet, Kommissionen og ordføreren for deres arbejde.

  Inés Ayala Sender, for PSE-Gruppen. – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega Jörg Leichtfried med hans menneskelige kvaliteter og hans evne til at knytte venskabsbånd i en kompliceret parlamentarisk konfrontation om et så teknisk, men også så vitalt spørgsmål med det formål at sørge for sikkerheden i en så vigtig sektor for Europas økonomiske udvikling som luftfarten.

Jeg vil også gerne udtrykke min tilfredshed med de fremskridt, der er gjort for sikkerheden, som er noget af det vanskeligste og mest komplicerede, man kan forestille sig, bl.a. nogle problemområder, der er fuldstændig løst, som dagens betænkning viser, mens andre er noget mere uafklarede, om end jeg foretrækker at undlade at udtale mig om, hvilke der springer i øjnene. I dag har vi bestemt taget endnu et skridt i retning af at afslutte en lang og kompliceret proces, hvoraf i det mindste en del blev påbegyndt for mange år siden med overflytningen af JAR-OPS-kravene til EU-OPS-kravene. Jeg henviser navnlig til de fremskridt, der er sket med flyve- og hviletidsbestemmelserne.

På det tidspunkt forpligtede både Parlamentet og Kommissionen sig til at pålægge agenturet at arbejde videre med et spørgsmål, som, selv om det var vanskeligt, til sidst fyldte et uforklarligt hul og krævede en ajourføring på netop det tidspunkt. Derfor er jeg glad for, at de, der deltog, kunne acceptere denne forpligtelse, hvilket jeg føler, var vigtigt, og som jeg mener, var det, som Parlamentet måtte gøre. Alt i alt mener jeg, at disse spørgsmål skal gennemgås efter undersøgelsen og de forslag, som Kommissionen nu udarbejder udkast til om situationen i luftfartssektoren med hensyn til sociale og beskæftigelsesmæssige anliggender – en vigtig bekymring.

Jeg er også meget glad for aftalen om kabinepersonalet, hvis professionalisme og certificering skal anerkendes. Som Kommissæren meget rigtigt sagde, er det i alles interesse, at uddannelsen af sikkerhedsmæssige hensyn bliver forbedret.

Jeg er også glad for det positive resultat af definitionen af helikoptere, som på et tidspunkt havde vakt megen bekymring i produktionssektoren.

Jeg føler også, at de løsninger, der er fundet vedrørende straf, er yderst vigtige, ligesom Parlamentets kontrol er det, og det gælder ikke kun i relation til komitologiproceduren i tilfældet med flyvetid, men også i relation til retten til information for bestyrelsens vedkommende.

Jeg vil gerne rose ordføreren for hans fleksibilitet og klarhed i forbindelse med agenturets budget, eftersom jeg som medlem af Budgetkontroludvalget mener, at det er afgørende for denne type agentur.

Til slut vil jeg gerne udtrykke håb om, at agenturet kan udvikle sig uden at komme i konflikt med Eurocontrol. Efter min mening har både den europæiske og den globale luftfartssikkerhed brug for begge organer, og de skal være lige effektive.

  Arūnas Degutis , for ALDE-Gruppen. – (LT) Fru formand! Jeg takker ordføreren og skyggeordførerne, Kommissionen og Rådet. Jeg har fundet emnet og alt det arbejde, der er lagt i det, både interessant og nyttigt.

Trods det at vi efter langvarige forhandlinger nåede frem til et acceptabelt kompromis på næsten alle punkter, giver Kommissionens holdning til klassificering efter vægt af flytyper op til 7 500 kg anledning til bekymring. Kommissæren har kort berørt emnet. Dette tilsyneladende meget tekniske spørgsmål har stor betydning for flyindustrien og er meget kompliceret. Det vil derfor have betydelig indflydelse på udviklingen af ny teknologi og indførelsen heraf i flyindustrien.

Desværre er det ikke første gang, så vidt jeg ved, at diskussioner om dette direktiv er blevet brugt til at fremme intern konkurrence uden megen hensyntagen til den skade, det kan påføre hele EU med hensyn til konkurrence udefra. Jeg tænker på konkurrencen fra USA, Brasilien og meget muligt snart også Kina.

Personligt er jeg skuffet over Kommissærens holdning til dette spørgsmål. Jeg kan til en vis grad forstå holdningen hos de enkelte medlemsstater, der finder beskyttelse i Rådet. Men Kommissionen burde imidlertid ikke have anskuet dette spørgsmål så snævert som ud fra virksomhedsinteresser i enkelte lande. Fordelene for EU og den eventuelle skade som følge af gennemførelsen af sådanne beslutninger burde være taget under alvorlig overvejelse. For at undgå bureaukrati ville små virksomheder og enkeltpersoner, som ejer fly, være tvunget til at anvende enmotores fly, som er fremstillet ved hjælp af forældet teknologi, i stedet for moderne tomotores fly med moderne jetteknologi.

Det værste ved det er, at denne beslutning er truffet under dække af hensynet til luftfartssikkerheden. Hvem har nogensinde hørt om, at enmotores fly er mere sikre end tomotores fly? Beklageligvis er det denne forståelse af luftfartssikkerheden, som Rådet og desværre også Kommissionen i dag deler.

I dag er jeg ikke bange for at lyde meget kategorisk, for jeg ved som pilot, hvad jeg taler om. Jeg er ikke interesseret i papirgangen og administrationen på dette område, men kun den praktiske del. Jeg er sikker på, at det ikke varer længe, førend vi kan begynde at mærke konsekvenserne af denne efter min overbevisning meget forkerte holdning, hvorefter vi ikke undgår at skulle afsløre navnene på ophavsmændene over for luftfartssektoren. Ikke desto mindre tror jeg så meget på Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs effektivitet og dets stilling, at jeg er rede til at foretage endnu en undersøgelse med henblik på at vurdere disse konklusioner og muligvis revidere min opfattelse.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. – (PL) Fru formand! Jörg Leichtfried har udført et glimrende arbejde med den opgave, han har fået betroet. Jeg vil derfor gerne overbringe ham mine egne og UEN-Gruppens lykønskninger. Et fornuftigt kompromis bør give os mulighed for at fuldføre arbejdet med reglerne for civil luftfart i EU og luftfartssikkerheden.

Lufttransport, licenser, uddannelse, personale og fly i lande uden for EU berøres også. Det arbejde, vi i dag er involveret i, er en fortsættelse af den oprindelige forordning fra 2002. Efter min mening har vi at gøre med en fornuftig udvidelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs kompetencer og en forbedring af mange finansierings- og forvaltningsprocedurer.

I en sådan situation opstår naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt dette er nødvendigt og nyttigt. Svaret må være et "ja" set i lyset af den dramatiske forøgelse af luftfartøjsoperationerne i europæisk luftrum og behovet for at samordne forbindelserne og samtidig fastholde de maksimale sikkerhedsniveauer. Disse fælles foranstaltninger indbefatter ikke egentlige begrænsninger af medlemsstaternes suverænitet. I stedet udgør de disse landes accept af de højest mulige standarder inde for civil luftfart.

Sikkerhed under alle stadier af selve flyvningen og desuden forholdene i lufthavnene skal opprioriteres og må ikke blive genstand for kompetencekonflikter med nationale myndigheder. Jeg forventer også, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs kompetence bliver udvidet til at omfatte anliggender, som i øjeblikket varetages af Eurocontrol. Der er derfor ikke brug for en hoben flere standarder.

I den forbindelse er det særlig vigtigt at lade tredjelandes fly være omfattet af EASA's handlemuligheder. Det vil gøre det muligt at foretage forudgående kontrol af, om et luftfartsforetagende fra et bestemt land overholder sikkerhedsstandarderne, før det får tilladelse til at flyve i EU eller ind i EU udefra.

Konventionen angående international civil luftfart, der blev underskrevet i Chicago den 7. december 1944, spiller en vigtig rolle på dette område. Vi fejrede faktisk dens fødselsdag for kun fire dage siden, da vi fejrede den internationale dag for civil luftfart. Jeg vil minde Parlamentet om, at sloganet i 2007 for denne dag var: "Global lufttransport – en katalysator for bæredygtig økonomisk, social og kulturel udvikling". Jeg håber, det ikke varer længe, førend EASA påtager sig en rolle i ICAO ((International Civil Aviation Organization), som er et FN-organ, der varetager spørgsmål vedrørende luftfart på globalt plan. Dette er trods alt et problem, der vedrører hele verden.

Spørgsmålet om gebyrer og afgifter kræver afklaring. Jeg håber meget, at Kommissionen vil tage hensyn til de små og mellemstore virksomheders interesser i den henseende. Min kollega fra Ungarn har allerede nævnt det. Vi har her at gøre med et meget vigtigt spørgsmål, som vil være til gavn for vores borgere. Vi håber derfor, at indsatsen bliver kronet med held. Desuden håber vi, at gennemførelsen ikke i praksis viser sig at være til irritation for passagererne, sådan som det sommetider bliver tilfældet i den slags situationer.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg vil også gerne indlede min tale med et par takkeord til ordfører Leichtfried. Han samarbejdede tæt med os og holdt os altid orienteret. Det var et godt udgangspunkt, for emnet var ikke det rent tekniske og administrative anliggende, det kunne ligne ved første øjekast. Det stod til sidst meget klart, at det, sådan som det ofte er tilfældet, var en kamp mellem utallige konkurrerende interesser.

Og nu vil jeg vende mig til de enkelte punkter. Jeg tror – og jeg håber, det afspejler en bred overbevisning – at et fælles luftrum kræver nøje og ensartet overvågning. Vi må lægge divergerende undersøgelsesstandarder bag os, og i sidste ende må vi have et instrument – et skarpt et – til ordentlig implementering og håndhævelse af sortlistningsreglerne for fly fra lande uden for såvel som inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Vi fik at vide på en høring, at sortlistede fly forårsager langt flere ulykker end alle andre. Det er kort sagt tydeligt, at europæiske regler giver god mening.

Vi håber naturligvis alle, at vi nu skal gøre lige så hurtige fremskridt med spørgsmålet om funktionelle luftrumsblokke, der som bekendt fortsat hindres af visse medlemsstaters nationale interesser. Det er en stor skam og meget ødelæggende i det lange løb for indsatsen for at reducere emissionerne fra luftfarten.

Om der skal findes straffe eller bøder, var et af de mest komplicerede spørgsmål. Ja, jeg er bange for, at der ikke findes et alternativ i vores verden. Vi kunne se, at der skulle alternative foranstaltninger til mellem yderpunkterne for at sikre et effektivt system, og de er nu indført.

En afsluttende bemærkning om kabinepersonale: Jeg er meget glad for, at vi nu har fundet en fornuftig ordning. Det var høje tid, det skete. Anerkendelsen af denne faggruppe skal øges, og en anden opgave på dagsordenen bliver at skære ned på emissionerne og gøre luftfarten mindre belastende for klimaet, end den har været hidtil.

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL- Gruppen. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Tillad mig at udtrykke min tak til dem, der har arbejdet hårdt for at bidrage til resultatet af forligsproceduren, nemlig Jörg Leichtfried og hr. Props fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Jeg bifalder EASA's ambitiøse plan om at forenkle testprocedurerne for fly under 1 t og for fly med en maksimal startvægt på under 2 t. Den hidtidige debat får mig til at tro, at bilag 2 bliver fastholdt i sin nuværende form.

Jeg håber, at vi sammen snart vil åbne døren for LSA-kategorien – Light Sport Aircraft – på det internationale marked for alle producenter i EU-landene. Jeg tror ikke, at nogen af de berørte parter gerne ser, at denne lovende udviklingssektor, der rummer dusinvis af små og mellemstore virksomheder, dør. Vi har et presserende behov for et sæt midlertidige regler for disse virksomheder, som primært ligger i Tyskland, Tjekkiet, Italien og Frankrig. Jeg håber også, at repræsentanter for Kommissionen og EASA, efter at Parlamentet har vist sin gode vilje, vil udvise lignende fleksibilitet og udsyn med hensyn til dette hurtigtvoksende segments stilling på verdensmarkedet.

Jeg tror, at deres beslutning vil understøtte den videre udvikling af den lette flysektor i EU ved at bruge de anerkendte test- og certificeringsprocedurer, -mekanismer og -organisationer.

Jeg håber, at Kommissionens og Rådets repræsentanter i overensstemmelse med Lissabonstrategien vil støtte yderligere udvikling i denne gren af flyindustrien, som er så progressiv i såvel teknisk som teknologisk henseende. På netop dette udviklingstrin kunne det få fatale følger for sektoren, hvis der blev truffet for tidlige beslutninger eller tøvet for længe. Jeg ser frem til yderligere debat og til forslaget om progressiv nedsættelse af bidragene fra de små producenter i flyindustrien. Jeg vil gerne takke på forhånd for Deres støtte og forståelse på også dette område. Som udtryk for min gode vilje vil jeg gerne udtrykke min fulde støtte til det opnåede kompromis.

  Philip Bradbourn (PPE-DE). – Fru formand! Der er ingen tvivl om, at luftfartssikkerheden er et afgørende vigtigt spørgsmål, som vi ikke har råd til at sidde overhørig. Imidlertid har Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur fortsat mange mangler, særligt med hensyn til en effektiv og omkostningseffektiv drift.

Som følge af disse mangler har Parlamentet hidtil besluttet at ophæve finansieringen af agenturet. Jeg er derfor foruroliget over, at Parlamentet trods disse problemer nu øjensynlig med glæde overvejer at udvide agenturets beføjelser.

For at understrege virkningen af EASA for virksomheder på tværs af EU ønsker jeg at henlede Parlamentets og Kommissionens opmærksomhed på et eksempel på en virksomhed i min valgkreds. Denne virksomhed, som jeg har haft en omfattende korrespondance med, kommer til at betale en kraftigt stigende afgift for udstedelse og fornyelse af vedligeholdelsesgodkendelser som følge af disse nye regler.

Ifølge dette medlem af min valgkreds, hvis omkostningsstigning jeg har på skrift, vil vedligeholdelsesomkostningerne stige fra 1 206 GBP i år til over 3 000 GBP næste år. Dette repræsenterer en årlig vækst på 150 %. Jeg er bekymret for – for at sige det pænt – at en udvidelse af EASA's beføjelser blot vil være en forøgelse af bureaukratiet og ikke en ekstra gevinst for sikkerheden, sådan som vi alle ønsker.

Indtil EASA kan bevise, at agenturet er i stand til at varetage sin opgave uden at forårsage skade, særligt på små virksomheder, og på en sådan måde, at det ikke giver mere bureaukrati, må jeg sammen med mine britiske konservative kolleger modsætte mig enhver yderligere udvidelse af dette agenturs beføjelser.

  Ulrich Stockmann (PSE). – (DE) Fru formand. hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg mener det stik modsatte af Philip Bradbourn, men før jeg går videre, vil jeg gerne takke Jörg Leichtfried for betænkningen og naturligvis for det velforhandlede kompromis. En udvidelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs beføjelser er et skridt i retning af at garantere de højest mulige standarder for luftfartssikkerhed, ensartede pilotcertifikater med tilsvarende uddannelsesstandarder, licenser til luftfartsselskaber fra lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og ensartet uddannelse af kabinepersonale samt ansvar for indførelse af EU-OPS.

Ved at sætte EASA i stand til at pålægge bøder for manglende overholdelse af sikkerhedsreglerne tror jeg, at vi opnår en betydelig styrkelse af agenturets beføjelser til at håndhæve reglerne. Det er mit håb, at der hermed snart sættes en stopper for den til tider unødvendige og uproduktive rivalisering og magtkamp mellem de nationale myndigheder og EASA. Den hastige vækst i luftfarten i Europa kræver, at EASA er et stærkt organ med centraliseret ansvar for at overvåge den tekniske sikkerhed. Efter min mening betyder det også, at finansieringen af EASA skal foregå efter en stabil og langsigtet ordning.

Jeg tror, at et af de næste skridt bliver at sikre ikke blot en samordning af arbejdet i de nationale havarikommissioner for luftfart i Europa, men også en analyse af deres resultater hos EASA. Det vil øge sikkerheden i Europa og hindre hvidvaskning af de berørte medlemsstater. I det lange løb, og jeg understreger det lange løb, har vi brug for en model i Europa, som ikke kun vil overflødiggøre det nationale niveau, men også sikre en fælles behandling af anliggender i tilknytning til sikkerhed og ulykkesforebyggelse, sådan som denne opgave i USA varetages af Federal Aviation Administration. Det er min vision.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Den tre dage lange drøftelse af dette emne er allerede slut, og vi er kun indkaldt for at blive enige om et kompliceret spørgsmål –kompliceret, fordi svaret skal udgøre en global løsning på problemer, som er specifikke i deres omfang.

Det foreslås derfor, at Kommissionen bør være i stand til at pålægge bøder som et alternativ til EASA's beføjelser til at inddrage et luftfartsselskabs certifikat i tilfælde af regelbrud. Bemærk venligst, at det pågældende agentur i henhold til denne forordning vil have ansvaret for at udstede certifikater. Det vil medføre en gennemgribende teknokratisk omstrukturering, hvorfor den foreslåede forordning giver agenturet mulighed for at have sit eget budget, så det ikke mister sin uafhængighed af medlemsstaterne.

Selv om denne ambitiøse ordning synes at have passet ind i en ægte teknokratisk støbeform, spørger jeg mig selv, hvem der mon vil bære det politiske ansvar for de eventuelle fremtidige fejltagelser, et ansvar, som i øjeblikket bæres af den kompetente nationale minister eller civile luftfartsmyndighed. I så fald skaber vi i den politiske ensretnings navn et agentur, som ikke har nogen eksistensberettigelse, eftersom disse anliggender meget let kunne være varetaget på multilateralt plan inden for rammerne af de eksisterende mekanismer, f.eks. ICAO. Hvis der desuden er et problem med luftfartssikkerheden, er der ingen andre at skyde skylden på end Kommissionen, som pressede liberaliseringen af sektoren til det yderste med det resultat, at små private luftfartsselskaber gror frem som champignoner uden den nødvendige infrastruktur eller knowhow.

Lad os ikke forsøge at redde os ud af vores fejltagelser ved at spilde skatteydernes penge! Vi har nu 22 eksterne agenturer i EU. På et tidspunkt må vi begrænse dem til det antal, der er strengt nødvendigt.

  Reinhard Rack (PPE-DE). – (DE) Fru formand, hr. næstformand, mine damer og herrer! Det hyppigt omtalte "europæiske luftrum" er stadig langt fra at være et ægte fælles luftrum, selv efter over 50 år med Det Europæiske Fællesskab. Medlemsstaterne er stadig grundlæggende uvillige til at opgive deres suverænitet over luftrummet til fordel for et forenet Europa eller endda til at dele deres suverænitet med Europa. Desuden mangler der også fælles EU-lovgivning på mange specifikke tekniske områder.

Vores mål med at oprette Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur eller rettere med at udvide dets kompetenceområde er at sikre fremskridt med en lille, men vigtig lovpakke. Kommissionen forelagde et afbalanceret forslag. Udvalget om Transport og Turisme og udvalgets ordfører har forhåbentlig forbedret det.

Næste skridt i processen var, at betænkningen gennemgik en vellykket høring i Rådet, hvilket betyder, at vi nu kan nære forhåbning om dens vedtagelse ved andenbehandlingen i morgen.

Til sidst vil jeg også i lighed med mange andre parlamentsmedlemmer nævne ordføreren og takke ham for hans gode arbejde. Sammen med skyggeordførerne har Jörg Leichtfried gjort et virkelig godt stykke arbejde. Lad mig imidlertid minde Parlamentet om, at der stadig er meget at gøre. I går og i dag har vi drøftet mange uløste spørgsmål i forbindelse med luftfartssikkerhed. Jeg håber, det vil lykkes os at nå til enighed om de resterende centrale emner som finansiering, komitologiproceduren og likvider - et buzzword måske, men et begreb med vidtrækkende konsekvenser. Vi har brug for enighed om disse anliggender, hvis drømmen om et fælleseuropæisk luftrum skal blive til virkelighed.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Fru formand! Formålet med forslaget til ændring af forordningen om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur er at forbedre den civile luftfartssikkerhed i Europa. Formålet med disse ændringsforslag er at udvide den oprindelige anvendelse af forordningen til at omfatte de fly, der anvendes også i europæisk luftrum, naturligvis inden for Chicagokonventionens rammer.

Et af de kontroversielle spørgsmål vedrører certificeringen af kabinepersonalet. Kommissionen har løbende taget initiativ til at forbedre luftfartssikkerheden. Den har regelmæssigt offentliggjort en sortliste over virksomheder, som ikke overholder de sikkerhedsstandarder, EU har pålagt dem. Den sjette liste er allerede offentliggjort.

Lufttransportområdet har oplevet en stærk udvikling, og denne udvikling kan ikke gennemføres, uden at sikkerhedsstandarderne overholdes. Lavprisselskaber er også med i udviklingen, og vi bør specificere, at der alene i 2006 blev åbnet ca. 300 nye ruter, der repræsenterede ca. 1 800 flyvninger om ugen. Ifølge en nylig undersøgelse befordrede lavprisselskaberne alene i 2006 140 millioner passagerer fra deres baser i 280 europæiske lufthavne. Lavprisselskaberne beskæftiger 427 000 mennesker enten direkte eller indirekte.

Jeg mener, at denne forordning er yderst vigtig for luftfartssikkerheden. Selv om der er mulighed for at straffe manglende overholdelse af sikkerhedsreglerne, må vi ikke skabe et bureaukratisk system, men et fleksibelt system, som kan bidrage til forbedringen af lufttransporten.

Jeg finder det også vigtigt at anerkende certifikater til kabinepersonalet. Jeg lykønsker ordføreren.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). – Fru formand! Siden oprettelsen i 2003 har Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) desværre været et benchmark for inkompetence. Nu er det på tide at se agenturet nærmere efter i sømmene. Der er tydelige beviser på, at sikkerhedsstandarderne sommetider er blevet negligeret, og EASA er trods alt et sikkerhedsagentur. Hvad er mere vigtigt end sikkerhed? Det er tydeligt, at agenturet har haft meget vanskeligt ved at klare etablering og drift på tilfredsstillende vis.

Uforklarlige forsinkelser belaster stadig dets procedurer. Det har stadig ikke nået sine egne mål, og forvirringen og afbrydelserne skader EU's chancer i konkurrencen.

I Det Forenede Kongerige er omkostningerne ved lovgivningen naturligvis høje, fordi den civile luftfartsmyndighed har pligt til at dække sine omkostninger gennem de tjenester, den yder. Men deri er ikke indregnet de nye stigninger i vedligeholdelsesomkostningerne og de negative virkninger for reparationssektoren, som EASA foranlediger.

Men dette agentur påvirker ikke kun store kommercielle luftfartsselskaber eller -virksomheder. Det påvirker også private piloter som undertegnede. Jeg er bekymret. Tag nu den IMC-grad (instrumentvejrforhold), som jeg selv har. Det er det certifikat, som tillader britiske private piloter at flyve ved brug af flyets instrumenter under ugunstige vejrforhold. Det lader nu til at være truet af EASA.

Det britiske blad Flyer skriver, at situationen for IMC-certifikatet ikke bliver bedre af, at det er udformet til de særlige britiske forhold. De britiske vejr betyder, at piloterne i højere grad har brug for en IMC-grad end andre nationaliteter. Nedlæggelsen af IMC ville være en katastrofe for den lette flyindustri i Det Forenede Kongerige og kunne måske medføre, at tusindvis af piloter som jeg selv faktisk får deres certifikat inddraget. Jeg må bede om, uanset hvad Kommissionen ellers ser på, at den beroliger mig og de mange andre piloter på dette vigtige punkt.

EASA's resultatniveau har været uacceptabelt. Jeg er bange for, at det endnu ikke kan leve op til sit formål. Et indre luftfartsmarked kan ikke opnås, mens der stadig findes konkurrenceforvridning, mens der fortsat sker forsinkelser i procedurerne, og der ikke bruges sund fornuft, når det gælder luftfartsindustrien.

  Jacques Barrot, Kommissionens næstformand. − (FR) Fru formand! Jeg står til rådighed for Timothy Kirkhope, som er en glimrende pilot. Hvis han støder på vanskeligheder med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) – og jeg mener ikke, at agenturet har foretaget sig noget kontroversielt for nylig – men hvis det var tilfældet, ville jeg være den første til at protestere og stå til Deres rådighed.

Når det er sagt, vil jeg også gerne berolige Dem med, at agenturets regulering og kontrolfunktion ikke indbefatter opgaver, der kræver yderligere økonomiske ressourcer, for så vidt som disse opgaver er finansieret af offentlige midler. Jeg beder blot Parlamentet om at sikre, at agenturet har de fornødne ressourcer, så det ikke er nødsaget til, som Philip Bradbourn har fortalt, at søge dækning gennem afgifter, der kunne være uforholdsmæssigt store i visse tilfælde.

Jeg tror ærlig talt, at EASA's track record har været positiv. Naturligvis skal agenturets virkemidler perfektioneres, men jeg mener ikke, vi må undervurdere EASA's potentiale for europæisk luftfart som helhed. Som bevis herfor kan jeg fortælle, at Marion Blakey, en tidligere forvalter af FAA i USA, holdt møder med agenturet i Køln for at drøfte et samarbejde, idet hun følte, at EASA var et højt kvalificeret organ. Marion Blakey har selv fortalt mig det.

Jeg lyttede nøje til Arūnas Degutis' bemærkninger. Som jeg sagde, har Kommissionen ikke siddet Deres argumenter overhørig. Den vil vurdere den økonomiske virkning for flymarkedet, uanset om flyene er defineret som komplekse eller ej, og jeg vil gerne sige, at vi har taget behørigt hensyn til Deres anmodning. Jeg noterer mig, at De også er pilot, og vi vil ikke afslutte dette anliggende uden at undersøge det nøje og handle hensigtsmæssigt derefter. De gjorde ret i at være vedholdende.

Fru formand! Det ville være dårlig stil, hvis jeg forlænger debatten unødigt. Jeg ønsker navnlig at takke Parlamentet. Jeg synes, vi har gjort gode fremskridt med sikkerheden og, som Reinhard Rack sagde, med et fælles europæisk luftrum indført i funktionelle luftrumsblokke. Eva Lichtenberger har ret i, at blokkene er afgørende for et meget mere effektivt og miljøvenligt luftrum.

Derfor takker jeg Parlamentet for dets yderst positive arbejde om dette emne. Der vil komme yderligere faser i denne proces – alt i rette tid – men jeg tror, at vi nu har en forordning, som vil gøre det europæiske luftrum endnu mere sikkert. Endnu engang tak til Parlamentet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen onsdag den 12. december 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg er glad for, at vi har sikret en afbalanceret aftale med Rådet. Det skulle gøre det muligt for os hurtigt at gennemføre forordningen, som afgjort udgør et fremskridt for EU og passagerernes sikkerhed.

Nu vil alle fly fra tredjelande blive inspiceret og skal have certifikat til passagerbefordring i EU, og det er også et fremskridt med hensyn til harmonisering af beskyttelsen af EU-borgerne. Dette er en forlængelse af den proces, der begyndte med den europæiske sortliste, som har muliggjort, at alle passagerer kan beskyttes på samme måde, uanset hvilken lufthavn de bruger i EU.

Før jeg slutter, vil jeg gerne nævne et andet punkt, som jeg finder vigtigt. I den nylige vedtagelse af Galileo-projektet blev der taget 50 millioner EUR fra budgettet for flere europæiske agenturer, og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) var et af dem. Jeg har altid støttet Galileo-projektet, fordi det er særlig vigtigt i min region, og jeg er meget glad for, at der nu er kommet en aftale i stand om, hvordan det skal finansieres. Jeg ønsker imidlertid at påpege, at vi ikke samtidig kan øge agenturets beføjelser og skære ned på dets budget. EASA må ikke blive berørt af denne udgiftspost.

19. Eurovignette (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Paolo Costa for Transport- og Turismeudvalget til Kommissionen om direktiv 2006/38/EF om afgifter på tunge godskøretøjer (Eurovignet), artikel 11, foreløbig beretning om vurdering med henblik på medtagelse af interne og sociale omkostninger (O-0072/2007 - B6-0386/2007).

  Silvia-Adriana Ţicău, suppleant for forslagsstilleren. - (RO) Fru formand! Det emne, vi drøfter, er et krav, som Transportudvalget har haft et stykke tid, og som er forelagt Kommissionen, så der kan opstilles en model for internalisering af eksterne omkostninger, der gælder for alle transportformer. Jeg anmodede faktisk Kommissionen om senest den 28. juni 2008, efter at den har undersøgt alle muligheder - herunder omkostninger i forbindelse med miljøbeskyttelse, støjgener, trafiktæthed og folkesundhed - at fremlægge en almindeligt anvendelig, gennemskuelig og forståelig model til vurdering af alle eksterne omkostninger, som skal danne grundlag for fremtidige beregninger af afgifter for brug af infrastruktur.

Kommissionen bedes på grundlag af de foreløbige resultater, der er opnået ved udvikling af denne model, anføre, om de samlede miljøomkostninger, såsom omkostninger i forbindelse med klimaændringer og de nylige offentliggjorte omkostninger i forbindelse med sundhed, er behandlet i den foreløbige beretning, og om de vil indgå som en væsentlig faktor i yderligere vurderinger og beregninger.

Jeg vil gerne nævne, at det omtalte direktiv giver medlemsstaterne mulighed for at indføre en vejskat og i forbindelse med dennes beregning at tage højde for flere omkostningselementer end før. Der er faktisk en drøftelse om inddragelsen af de såkaldte eksterne omkostninger, som f.eks. de miljørelaterede, i vejafgiften.

Mange medlemsstater er imod inddragelse af sådanne omkostninger i vejafgiften, fordi de mener, at der ikke er nogen bæredygtig model til denne beregning, men andre lande mener, at disse afgifter vil skabe en indtægt, og at de på denne måde kan skaffe de nødvendige midler til udvikling af infrastrukturen.

Jeg vil også gerne nævne, at det er utroligt vigtigt at sikre retfærdig konkurrence mellem de forskellige transportformer men også at sikre en reduktion i trafikstøjen.

Jeg mener, at det forslag, som Kommissionen forelægger, også vil hjælpe os med at forbedre transporteffektiviteten og især den effektive anvendelse af de forskellige transportformer og selvfølgelig dermed bidrage til den generelle bæredygtige udvikling af transport.

24,1 % af drivhusgasemissionerne i de 27 medlemsstater kommer fra eller skyldes transportområdet. Det er af denne grund vigtigt for os at vide, om de miljømæssige omkostninger, som f.eks. klimaændringerne, udgør en del af dette forslag.

Jeg vil også gerne sige, at Eurovignetdirektivet tillader medlemsstater at pålægge en ekstra afgift på veje i følsomme områder, som f.eks. de bjergrige områder i Alperne og Pyrenæerne. Al indkomst, som genereres på denne måde, skal dernæst investeres i andre alternative transportmidler og tilhørende infrastrukturer.

Jeg vil også gerne spørge Kommissionen, om den kan bekræfte, at der efter EU's ratificering af Alpekonventionens transportprotokol vil blive taget hensyn til denne protokols bestemmelser om afgifter på vejgodstransport i denne model. Jeg håber, at kommissær Barrot giver os detaljer om datoen for hvornår, Kommissionen agter at fremsætte forslag til en ny ændring af det eksisterende Eurovignet-direktiv.

Jeg vil runde dette indlæg af med to ekstra spørgsmål. Jeg vil gerne spørge Kommissionen, om disse eksterne omkostninger bliver internaliseret, ikke kun til vejtransport, men også til andre transportmidler for at sikre en balance i udviklingen af forskellige transportformer, og jeg vil også gerne spørge Kommissionen, hvordan den agter at overvåge gennemførelsen af dette Eurovignet-direktiv.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Kommissionen foretog en undersøgelse for at samle alle publikationer om emnet og for at identificere bedste praksis for vurderingen af eksterne omkostninger. Mange af de identificerede metoder henviste til forskningsprojekter, som er finansieret af Kommisstionen: Unit, ExternE og andre nyere projekter. Der er nu ved at blive udarbejdet en håndbog, og vi har tænkt os at offentliggøre den om kort tid. Det var det første, jeg ville sige.

For det andet er Kommissionen begyndt på en konsekvensanalyse i forbindelse med kompensation af eksterne omkostninger. Der er afdækket mange muligheder for opkrævning af afgifter, og de er sendt ud til offentlig høring. Høringen afsluttes den 31. januar 2007, og der afholdes en konference på højt plan i januar 2008, hvor håndbogen og resultaterne af den offentlige høring tilføjes den igangværende konsekvensanalyse fremlægges. Det er vores arbejdsplan.

Som I kan se, er det ret intenst. Følgende eksterne omkostninger overvejes: ulykker, trafiktæthed, luftforurening, klimaændringer og støj. Vurderingen ombefatter alle transportmidler. Den gennemgår forskellige systemer og forskellige økonomiske instrumenter som f.eks. beskatning, brugerrettigheder og handel med emissionsrettigheder. Vi vurderer instrumenterne ved hjælp af en modelbaseret kvantitativ analyse. Formålet med alt dette er at gøre vores transportmidler mere miljøvenlige. Som følge af resultaterne af dette arbejde vil Kommissionen udsende en meddelelse før næste sommer.

Jeg vil gerne tage et lille sidespring for at besvare fru Ţicăus spørgsmål om Alpekonventionen. Målet for konventionens transportprotokol er at fastsætte specifikke afgiftssystemer, som tager højde for faktiske omkostninger og opfordrer til anvendelse af de mest miljøvenlige transportsystemer. Det system, som Eurovignetdirektivet i 2006 introducerede for at opfordre til brug af mere miljøvenlige transportsystemer, har samme mål som Alpekonventionens transportprotokol. Hvad siger det nuværende Eurovignetdirektiv egentlig? Det fastlægger bestemmelser for obligatorisk modulering af vejafgifter, der skal betales fra 2010 for biler, som forurener op til 100 % mere end miljøvenlige køretøjer. I bjergområder sigter direktivet mod at internalisere miljøskadernes og trafiktæthedens eksterne omkostninger gennem en ekstra vejafgift på op til 25 % af vejafgiften fra infrastrukturen. Indtægter fra den ekstra vejafgift skal tildeles projekter, som yder et stort bidrag til bekæmpelse af miljøskader.

Nu ønsker jeg at sige dette helt tydeligt: Denne meddelelse er i lyset af det arbejde, jeg har nævnt, en utrolig svær opgave. Tro mig. Det vil gøre os i stand til at vurdere de bedste beregningsmetoder på dette område. Det vil definere en metode, som kan anvendes til de forskellige transportmidler. Midt i 2008 før sommeren - faktisk i juni måned - har jeg også tænkt mig at fremlægge en betænkning for kollegiet om vurderingen og internaliseringen af eksterne omkostninger. Jeg nævnte en meddelelse, og jeg vil derfor fremlægge denne betænkning efter aftale med kollegiet sammen med et forslag om en ændring af det nuværende Eurovignetdirektiv. Det er åbenlyst, men det skal anføres, at forslaget i forhold til det nuværende Eurovignetdirektiv indeholder en ændring, som tillader, at eksterne omkostninger internaliseres inden for det dette direktivs anvendelsesområde.

Det var, hvad jeg ønskede at sige til Parlamentet. Fru formand! Jeg ved, at dette er centralt for vores bæredygtige udviklingspolitik. Det er rent faktisk nødvendigt at internalisere eksterne omkostninger, men for at kunne internalisere eksterne omkostninger skal vi have en fællesskabsdefinition, og vi skal vælge den bedste internaliseringsmetode.

Jeg har forsøgt at være så præcis som muligt i aften, og jeg er villig til at vende tilbage til Parlamentet og redegøre for de svære og vigtige opgaver, som den betænkning kræver, som jeg vil fremlægge midt i 2008.

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Det, som De har sagt, hr. næstformand, om at De har iværksat undersøgelser og forberedt konferencer, er meget overbevisende, men lad mig stille Dem et enkelt spørgsmål. Jeg har ikke tænkt mig at spørge, om De fremlægger en meddelelse inden den 10. juni 2008. Jeg vil spørge, om De senest den 10. juni 2008 i overenssstemmelse med artikel 11 i den nuværende udgave af Eurovignetdirektivet vil fremlægge, hvad direktivet henviser til som - og jeg citerer - en "almindeligt anvendelig, gennemskuelig og forståelig model til vurdering af alle eksterne omkostninger" og behandle tildelingen af disse eksterne opkostninger til operatører af alle transportformer. Får vi så en model til vurdering og tildeling af eksterne omkostninger? Ja eller nej? Så enkelt er mit første spørgsmål.

Og så går vi videre til mit andet spørgsmål. Hvis jeg har forstået det rigtigt, så er De, i modsætning til kravet om at fremlægge en model, slet ikke forpligtiget til at fremlægge et ændringsforslag til Eurovignetdirektivet i 2008. Det ville alligevel være umuligt, da formålet, hvis jeg har forstået det rigtigt, er at udvikle en model for fordeling af omkostninger og derefter på gennemførelsesstadiet at fordele de eksterne omkostninger til alle transportmidlernes operatører for indlandssejlads, skibstrafik, jernbaner, privatbiler osv. Det, der ikke må ske, er, at De begynder at foretage en ændring i Eurovignetdirektivet og fordeler eksterne omkostninger til vognmænd uden at gøre noget for at sikre, at operatører af pramme, tog osv. også får tildelt eksterne omkostninger. Det er af den grund, jeg gerne vil vide, om De vil foretage en revision af Eurovignetdirektivet, samtidig med at De også sørger for fordelingen af eksterne omkostninger blandt de andre transportformer.

Det er to enkle spørgsmål, som jeg håber at få to enkle svar på.

  Ulrich Stockmann, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg vil indlede med at takke kommissæren for hans bemærkninger. Som De ved, kommissær, så har vi haft denne forhandling om vurderingen af eksterne omkosninger siden 1920'erne, og vi medlemmer foreslog også diverse modeller, da vi vedtog Eurovignet-direktivet. Men da det af politiske årsager ikke dengang lykkedes os at inddrage eksterne omkosninger i særlig stor grad i den metode, der anvendes til at beregne vejafgifter for tunge godskøretøjer, så blev vi enige om, at Kommissionen skulle fremlægge en ensartet metode inden sommeren 2008. Den aftale bliver særlig vigtig i lyset af den aktuelle forhandling om klimaændringer. Da det er tilfældet, må vi nu stille spørgsmål. Nogle af dem er allerede blevet stillet.

Vil De for det første fremlægge en transparent model til generel anvendelse til vurderingen af alle eksterne omkostninger inden juni næste år - en model, som kan anses for at være almengyldig? Når jeg hører om en håndbog, lyder det godt, men det udtryk har tendens til at betyde et katalog fyldt med god praksis, som det står en frit for at vælge og vrage i. Vi vil have en almengyldig metode, som der ikke efterfølgende vil blive sat spørgsmålstegn ved.

For det andet ønsker jeg at vide, om denne model vil tage højde for de klimatiske og miljømæssige mål, der er fastsat af EU. Det er det, som min kollega, fru Ţicău, spurgte om. Hvad angår metoden, så er det ikke let, for alle de eksisterende tilgange fokuserer primært på inddragelsen af de aktuelle omkostninger og ikke på opnåelsen af miljømæssige mål. Hvis der blev taget hensyn til forfølgelsen af disse mål, ville de skabe et normgivende element - så at sige en retningsgivende dimension - hvor drøftelserne indtil videre kun har handlet om aktuelle omkostninger.

For det tredje ønsker vi naturligvis i sidste ende et lovforslag. Må jeg derfor spørge, hvornår Kommissionen agter at revidere Eurovignetdirektivet? Agter Kommissionen at gøre det, eller er det stadig ikke fastlagt?

For det fjerde - hvornår vil denne metode eller model begynde at bruge vurderingen af infrastrukturafgifter til andre transportformer også? Lige præcis det spørgsmål har plaget os, som hr. Jarzembowski sagde. Vi vil gerne være fri for den forvrængede konkurrence mellem transportformer og have dem alle op på samme sammenlignelige niveau.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Tak for Deres kommentarer, hr. kommissær. Det var meget spændende at høre, hvad De sagde om processen og tidsplanen. Det emne, som skal drøftes i juni, er afgørende og ikke kun for Alpeområdet. Jeg tror på, at De - en mand fra bjergene, som De har beskrevet Dem selv - udmærket er klar over dette, og at det er vigtigt for Dem. Det har stor betydning for alle veje og for alle lande, som har store transportruter og meget trafik, samt for alle, som bor i nærheden af disse store trafikårer. De kæmpestore omkostninger, der kommer fra så tung trafik, lægger en enorm byrde på de lande, som er mest påvirket af den. Denne byrde er blevet mere end fordoblet af eksterne omkostninger ifølge adskillige undersøgelser, som allerede har set dagens lys. Det skal tages med i overvejelserne, og det skal afspejles meget mere tydeligt i Kommissionens handlinger, hvor vigtigt det er.

Vi vil imidlertid ikke være tilfredse, hr. kommissær, med en filosofisk og matematisk behandling af vurderingen af eksterne omkostninger. Vi har brug for, at det gennemføres, men vi kan ikke vente 20 år, indtil den sidste lobbyist er blevet overbevist. Vi kan heller ikke vente til den miljømæssige forurening fra cykler også er beregnet. Vi ønsker i bund og grund, at der handles omgående. Vi har brug for et forslag til et retsinstrument i løbet af 2008. Vi skal drøfte det, og vi skal gøre det nu og ikke om 20 år, fordi vi har måttet vente på, at alle er blevet overbevist af regeringer i lande, som på mange måder er langt mindre påvirket af problemet end dem i den centrale del af Unionen.

Hr. kommissær! Bjergene har brug for, at De handler. Følsomme steder som byer og andre beskyttede områder har brug for en skriftlig forordning, som tydeligt anfører, hvad de kan regne med. Medlemsstaterne kan ikke længere bære byrden med miljøforurening alene, og de burde ikke gøre det meget længere.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. næstformand! ! Som det allerede er blevet nævnt, beskrev De dem selv, hr. næstformand, som en mand af bjergene, da forhandlingerne om den europæiske vejafgift, Eurovignetten, fandt sted, og De er sandelig gået langt for at leve op til det navn, i det mindste i de tidligere forhandlinger.

Nu skal der imidlertid tages flere skridt, og det er skridt, som sandsynligvis er vigtigere. Tiden er kommet til at internalisere eksterne omkostninger, eller hvis jeg må skifte til et mere mundret sprog, som folk sikkert lettere kan forstå, til at sikre, at vi alle betaler for det, vi får inden for transport og for at få mere viden om, hvem der genererer hvilke omkostninger og sikkert også mere viden om, hvordan vi kan genvinde omkostningerne fra dem, som genererer dem.

De har i dag præsenteret os for en tidsplan med de indledende centrale elementer, som De dengang lovede os. Det synes jeg er godt, og det, De har fremlagt, bør blive godt modtaget. Det, som imidlertid mangler - og det er allerede blevet nævnt - er det fuldstændigt afgørende næste skridt. Hvornår får vi et forslag til et retsinstrument, som sikrer, at de forskellige brugere af infrastrukturerne betaler afgifter, som er baseret på den reelle omkostning af deres brug? Og der er mange forskellige brugere, der skal tages højde for.

Vi venter med tilbageholdt åndedræt for at se, om det er muligt, og vi forventer, at det er muligt at opnå dette mål i den nuværende valgperiode, for det er kun, hvis vi rent faktisk iværksætter dette instrument, at andre store projekter, som er blevet godkendt inden for de seneste uger og måneder - nogle af dem af Dem - bliver gode investeringer.

Hvis vi smider en masse penge efter bygningen af Brennertunnellen, så vil det kun være en god investering, hvis en ændring i omkostningsstrukturen faktisk fører til de ønskede ændringer i trafikken tværs over Alperne. I den henseende stoler vi på, at De, som en mand af bjergene, vil hjælpe os med dette vigtige problem.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Fru formand! Som en opfølgning på den brede enighed om behovet for at tilpasse transporten til udfordringen fra klimaændringerne og andre følgevirkninger for at gøre den så bæredygtig som muligt, da det er den eneste måde at gøre transport konkurrencedygtig på i EU og i resten af verden, så har Eurovignet i begyndelsen vist sig at være et brugbart værktøj til at håndtere problemer med trafiktæthed, forurening osv. ved at give os en model, som er både tilstrækkelig og ret forskelligartet, hvad angår dets anvendelse i forhold til en række tunge køretøjer.

Men i lyset af problemets kompleksitet får jeg lyst til at stille nogle spørgsmål. Jeg ønsker derfor at spørge kommissæren i henhold til hans tilbud og aftalen, som blev indgået med Parlamentet, om de igangværende undersøgelser bruger den samme målestok for alle transportformer, og jeg mener virkelig dem alle.

Jeg vil også gerne vide, om de forslag, der skal fremlægges, efter at metoden er udarbejdet, også vil gælde for samtlige transportformer. Jeg mener ikke, at vi kan gå glip af en chance for at anvende noget så vigtigt i forbindelse med alle transportformer, da de alle er involveret, og vi har brug for en troværdig løsning til dem alle i overensstemmelse med sammodalitetsforslaget.

Jeg ville også sætte pris på oplysninger om noget, som jeg mener er vigtigt. Hvordan har han tænkt sig at relatere den foreslåede ændring af Eurovignetdirektivet og den nye metode til internaliseringen af eksterne omkostninger til de "grønne korridorer", der er i logistikhandlingsplanen, og som evt. kunne repræsentere en mulighed for en udvidelse af denne metode?

Hvordan bliver dette finansieringsinstrument inddraget i den aktuelle forhandling om finansieringen af EU-politikker? Er kommissæren også parat til at udvide det til privatbiler? Ville det ikke være mere effektivt og mindre diskriminerende? Hvordan begrænser vi dets påvirkning af de ekstra problemer med voksende isolation i et stigende antal områder og regioner?

Slutteligt, mener han så, at dette instrument, som han forbereder nu, vil være effektivt alene til at generere finansielle midler til offentlige byggerier som f.eks. de store tunneller, der udgør en del af det transeuropæiske vejnet?

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Fru formand, hr. næstformand! De husker måske fra drøftelserne om den sidste ændring af Eurovignetdirektivet, at jeg var en af dem, som vedholdende talte for internaliseringen af de eksterne omkostninger fra vejgodstransportvirksomheder. Det lykkedes ikke. Af den grund er jeg på den ene side glad for, at vi nu bevæger os i den retning.

Jeg er ikke tilfreds, fordi jeg kæmpede for dette sidste gang, men fordi jeg kan se, hvad der er sket i Østrig i den korte mellemliggende periode. Det er ikke længere kun det vestlige Østrig, som er fyldt med tunge godskøretøjer. Vi er nu nået dertil, hvor der også er for meget trafik i det østlige Østrig, hvor nogle af vejene er helt blokerede, og hvor området rundt om Wien også er helt overfyldt. Det er derfor på høje tid, at vi endelig får indregnet den eksterne omkostning af tunge godskøretøjer i de europæiske vejafgifter.

Jeg forstår naturligvis, at et sådant system skal bruges til alle transportformer, men vi har nogle faste regler for tunge lastbiler, så det er der, vi må begynde. Men vi skal selvfølgelig også bygge videre på det, vi har, for at håndtere de andre transportmidler. Jeg vil gerne tilslutte mig de af mine kolleger, som har spurgt om, hvornår vi egentlig får fremlagt et reelt lovforslag.

Det andet, jeg ønsker at nævne, er, at vi måske bør tænke på, at dette er et problem i hele Europa, og hvis vi kun indfører høje vejafgifter i nogle dele af visse små lande, så vinder vi måske ikke så meget. Vi bør i stedet udvikle et system, der kan bruges i hele Europa. Jeg tænker i denne forbindelse på, om vi ikke burde vurdere muligheden for at have minimumsvejafgifter - i det mindste på transeuropæiske vejnetsruter. Det kunne være en måde at tilpasse balancen mellem transportformerne på i hele Europa.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg lytter altid interesseret til Parlamentet, men jeg vil alligevel forklare et par ting. For det første vil jeg sige, at siden dette er et spørgsmål om at finde en model, som De siger, så skal vi tage højde for, at der er bestemte praksis i medlemsstaterne, og at vi, før vi kan bestemme os for en model, skal drøfte de beregningsmetoder, som anvendes i de forskellige medlemsstater. Jeg beklager, men håndbogen har i det mindste den fordel, at den åbner op for offentlig debat for at gøre netop det: finde den bedste model. Jeg kan derfor ikke forstå, hvorfor Kommissionen anses for at stå på sidelinjen i forhold til dette spørgsmål, når den har taget sig tid til at undersøge alle anvendte praksis i medlemsstaterne for efterhånden at finde den rigtige beregningsmodel, som kan bruges i Europa: Jeg mener tværtimod, at vi har fat i sagens kerne.

Dette er faktisk meget vanskeligt. Jeg føler også, at jeg skal forsvare indsatsen fra Generaldirektoratet for Transport, som på nuværende tidspunkt er tvunget til at finde pålidelige metoder, for hvis vi ikke har pålidelige metoder, bliver der ingen accept i hele EU af disse metoder og denne model, som hr. Stockmann sagde.

Jeg vil også gerne give udtryk for min store overraskelse over for hr. Jarzembowski. Jeg får at vide: Vi skal gøre noget. Vi skal gøre noget for at få mere bæredygtig transport - transport, som er mere miljøvenlig. Vi skal støtte jernbanerne. Vi skal støtte transporten ad indre vandveje, og vi skal støtte søtransporten. Som hr. Leichtfried så klogt sagde, så skal vi begynde ved begyndelsen, og så kan vi rette op på det senere. Lad os begynde med at forbedre det nuværende Eurovignetdirektiv, som er mit forslag, hvis Kommissionen er enig med mig, i juni 2008. Vi vil internalisere de eksterne transportomkostninger for tunge køretøjer, fordi det er præcis sådan, vi kan fremme anvendelsen af andre transportformer.

Men hr. Jarzembowski, på et tidspunkt i fremtiden vil vi også bruge beregningsmetoderne til disse andre transportformer. Når det er så er sagt, så skal vi tage en ting ad gangen. Vi kan ikke gøre det hele på én gang. Det er ikke muligt. Vi har brug for en metode. Hvis vi vil have EU til at acceptere denne politik, tro mig, så skal vi handle klogt. Jeg står mest fast på dette spørgsmål.

Jeg må takke hr. Rack for at rose mine bjergbestigningsevner. Jeg stopper ikke på halvvejen, selv om det pludselig går opad. Man er nødt til at opretholde en vis hastighed for at nå til toppen.

  Formand. - Forhandlingen er afslutet.

Deres konklusion var fascinerende og udtrykt med stor passion.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Fru formand! Det er aldrig før sket for mig, at mit navn er blevet udtalt så flot af britiske tolke. Jeg vil bare lige sige et dybfølt tak for det. Det er første gang, siden jeg blev medlem af Parlamentet, at det er blevet udtalt fuldstændig korrekt. Mange tak for det.

20. Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er en betænkning af Bogdan Golik for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (KOM(2007)0268 - C6-0203/2007 - 2007/0095(CNS)) (A6-0461/2007).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren, hr. Golik, for hans fremragende betænkning om Kommissionens forslag til en samlet Rådets forordning for salgsfremstød af landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande.

Formålet med det nuværende forslag er at samle to af Rådets eksisterende forordninger om interne og eksterne salgsfremstød i en enkelt forordning. Det overordnede formål med dette er helt i tråd med vores fokus på forenkling, og det skulle også gerne øge gennemsigtigheden af EU's politik for salgsfremstød for landbrugsprodukter. Målet er ikke en grundlæggende ændring af politikken for oplysningskampagner og salgsfremstød.

De ændringer, som hr. Golik og hans kolleger har foreslået, drejer sig om flere vigtige spørgsmål om EU's politik for salgsfremstød - f.eks. for det første at programmer for salgsfremstød i tredjelande tillægges større vægt og får et større budget og for det andet, at Fællesskabet får en større andel i salgsfremmende foranstaltninger og for det tredje, at de forslagsstillende organisationer bidrager mindre rent finansielt.

Med hensyn til fordelingen af tilskudene fra de forskellige parter, så ved De, at EU's tilskud generelt er på 50 %, og at de andre 50 % deles af medlemsstaterne og de forslagsstillende organisationer, hvor sidstnævnte betaler mindst 20 %.

Denne deling af den finansielle byrde mellem de forskellige parter er baseret på en meget lang erfaring med programmerne for salgsfremstød. Hvis alle parter bidrager og bliver finansielt involveret, øges chancerne mærkbart for, at programmet bliver effektivt og målrettet. I undtagelsestilfælde, som f.eks. i den seneste sag om frugt og grøntsager til skolebørn, kan det lade sig gøre at øge EU's andel til 60 %.

Hvad angår Deres idé om at lægge vægt på flere programmer for salgsfremstød i tredjelande, så er jeg i princippet positiv over for idéen, men det skal være i den rigtige kontekst. Dette forslag handler kun om at slå to forordninger sammen. Det handler ikke om politiske diskussioner eller flere penge, så det rigtige tidspunkt for denne diskussion vil være, når vi overvejer fremtiden for vores landbrugspolitik, hvor vores prioriteter bør være tydeligt afspejlet i vores budgetbevilling.

Dette betyder dog ikke, at jeg skubber salgsfremstød i baggrunden. Som De muligvis ved, har vi i vores to seneste reformer - den første om frugt og grøntsager og den anden, som vi forhåbentlig færdiggør i begyndelsen af næste uge, om reformen af vinsektoren - fokuseret på og understreget vigtigheden af programmerne for salgsfremstød. For at tage eksemplet med vin har vi tildelt 120 millioner euro hvert år specifikt til at fremme salget af vores fremragende europæiske vine i tredjelande.

Jeg tror, at vi er på rette vej, men lad os vende tilbage til dette senere. Nu handler det kun om at samle de to forordninger.

  Bogdan Golik, ordfører. - (PL) Fru formand! Dette forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande har til formål at harmonisere og opnå teknisk konsolidering af de to forordninger, der er gældende nu. Det er en del af en større proces med at forenkle fællesskabslovgivningen og gøre den mere transparent.

Jeg vil dog gerne understrege, at i denne sag skal forenkling kun forstås som en teknisk proces. Denne foreslåede forordning henviser desværre til nøgleprincipperne for salgsfremstød og oplysningskampagner, der er fastlagt i EU's gennemførelsesbestemmelser.

På trods af disse begrænsninger anvendte jeg i min betænkning en betydeligt bredere og mere strategisk tilgang til fremme af landbrugsprodukter i EU. Europa-Parlamentet skal kunne henvise til de centrale emner i en så vigtig mekanisme. Dette er særligt relevant, hvis vi tænker over udviklingen af mulilaterale forhandlinger på WTO-plan og på ændringerne i den fælles landbrugspolitiks forhold.

Enhver form for eksportstøtte ophører senest i 2013 - herunder også Fællesskabets eksportrestitutioner. Der er planlagt en reduktion i toldafgifter. Under disse omstændigheder er øget salgsfremstød og flere oplysningskampagner den eneste måde, hvorpå EU's landbrugsprodukter kan opretholde deres konkurrenceevne, hvad angår eksporten. Det ville også hjælpe med at sikre nye markeder i tredjelande og med at øge kundernes bevidsthed om fordelene ved europæiske produkter, og derved kan efterspørgslen stimuleres.

Samtidig vil intet at dette påvirke markedets konkurrenceforhold. Det vil heller ikke påvirke verdenshandelen negativt. Det er årsagerne til, at vi ikke må tillade, at salgsfremstød og oplysningskampagner ignoreres.

I det nuværende system udarbejder Kommissionen en liste med de specifikke tredjelandsprodukter, der skal føres kampagner for. Denne liste kan revideres hvert andet år, mens selve programmerne kun kan fremlægges en gang om året. Det er ydermere op til Kommissionen at tage den endelige beslutning om, hvorvidt et program skal vedtages, og hvor meget økonomisk støtte det vil få.

2007-budgettet for salgsfremstød er kun på 45 millioner euro, og det falder år for år. Dette er særligt overraskende, hvis vi tænker på, at antallet af lande i EU stiger, og at der er en væsentlig stigning i antallet af drøftede tiltag. En sådan politik kan ikke effektivt styrke fællesskabets position eller øge bevidstheden om europæiske kvalitetsstandarder - især ikke på tredjelandenes markeder.

Det er nødvendigt med passende finansielle ressourcer, hvis disse ambitiøse mål skal nås. Jeg tror derfor på, at grænsen for fællesskabets finansielle involvering skal stige fra 50 % af programmernes faktiske omkostninger til 60 %. Jeg foreslår også, at minimumsbidraget fra sektorale organisationer skal sænkes til 10 %, så mindre organisationer også kan blive involveret. Derudover bør Fællesskabets andel stige til 70 % i forbindelse med økologisk landbrug samt programmer, der iværksættes som følge af krisesituationer - f.eks. fugleinfluenza og kogalskab.

Programmerne burde være tilgængelige for alle og være mere fleksible. Hvis alle produkter og alle lande blev inkluderet, og hvis organisationer fik mulighed for at fremlægge programmer mindst to gange om året, så ville det være muligt at reagere hurtigere på alle muligheder, som opstår på markederne, og alle producenterne kunne dermed reagere hurtigere og udvide deres aktiviteter i tredjelande.

Hvis vi vender tilbage til de af forordningens aspekter, som handler om forenkling, ville det være fornuftigt at medtage fremstød i forordningen om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Dette ville forbedre den lovgivningsmæssige transparens. Det bør understreges, at der er en henvisning til Fællesskabets instrument for fremstød i forordningen om markedet for frugt og grøntsager og også i forslaget til reformen af vinsektoren, som De henviste til, fru formand. Alt bør sættes ind for at undgå en situation, hvor ressourcer til salgsfremmende foranstaltninger fordeles urimeligt.

Til sidst vil jeg gerne benytte mig af chancen for at takke medlemmerne af Landbrugsudvalget, som enstemmigt har vedtaget denne betænkning, repræsentanterne fra Kommissionen, som jeg har mødt regelmæssigt, de 24 landbrugsministre, som jeg har modtaget breve fra om dette emne, og også de relevante nationale og europæiske sektororganisationer. Jeg vil gerne udtrykke min påskønnelse af deres aktive samarbejde og fornuftige kommentarer. Disse høringer har gjort mig i stand til at vurdere det eksisterende system og til at gøre mig bekendt med landenes og organisationernes ønsker, så de kunne blive indarbejdet.

For at runde det af vil jeg sige, at jeg tror på, at hvis der blev stillet et passende større budget til rådighed, ville salgsfremstød og oplysningskampagner gøre europæiske producenter og landbrugere i stand til at komme ind på nye markeder. Mærkningen "Fremstillet i Europa" ville også blive mere anerkendt på verdensplan, som den også bør være.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Pilar Ayuso, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne indlede med at lykønske ordføreren, hr. Golik, for hans fine arbejde og også takke for hans strålende samarbejde med os som skyggeordførere.

Som De ganske rigtigt påpegede, hr. kommissær, foreslår Kommissionen i dag en enkel fælles rammebestemmelse for at slå to eksisterende forordninger fra Rådet sammen til en enkelt forordning for salgsfremstød for landbrugsprodukter. Målet er at reducere og forenkle procedurerne, så denne politik kan anvendes, samtidig med at dens særlige karakter bevares, afhængigt af hvor den skal gennemføres.

Dette er et utrolig vigtigt forslag, som det anerkendes i de to vedtagne forslag, og som det skal vedtages om den fælles markedsordning for vin. Forslaget anser det for vigtigt at fremme landbrugsprodukter. Det overvejer ikke blot salgsfremstød i EU og uden for EU, men også en multiplikatoreffekt gennem national handling og privat handling i sektorerne.

Der er blevet gennemført foranstaltninger siden 2000 for at fremhæve Europas fødevarers fortrin over for forbrugere, den høje ernæringsmæssig værdi, fødevaresikkerheden, produktionsprocesserne, dyrevelfærden osv. De nuværende regler, som regulerer salgsfremstød - og jeg nævner dette, fordi jeg var ansvarlig for disse to forordninger i det spanske landbrugsministerium - har en tendens til at bringe systemet i fare, og de skal revideres med henblik på at forenkle dem, så de kan fungere mere effektivt hvad angår den rette anvendelse af midler.

Politikken for salgsfremstød skal være et moderne, fleksibelt og ambitiøst værktøj, hvis det skal leve op til operatørernes forventninger. Jeg mener, at det er det, der er meningen med Kommissionens forslag, og det var lige akkurat også det, der var hensigten med ændringsforslagene, som blev vedtaget enstemmigt af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Jeg vil især gerne nævne ændringsforslagene om anvendelsesområde og formål, da det ville være en fordel at iværksætte salgsfremstød i relation til varemærker og ikke kun fokusere på generelle salgsfremstød.

Jeg håber, at Rådet og Kommissionen vil overveje denne betænkning. Tak for opmærksomheden.

  Silvia-Adriana Ţicău, på vegne af PSE-Gruppen. - (RO) Fru formand! Forenklingen af Fællesskabets ordning for salgsfremstød og oplysningskampagner for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande er i overensstemmelse med Parlamentets mål om at forenkle lovgivningen.

Dette dokument er også utroligt vigtigt, fordi vi i denne periode drøfter reformen af den fælles landbrugspolitik, og i denne sammenhæng bør Fællesskabets mekanismer for salgsfremme af landbrugsprodukter også spille en vigtig rolle.

Reformer på området for frugt og grøntsager og også for vin vil kun lykkes, hvis Europa kan fremme salget af landbrugsprodukter tilstrækkeligt.

5 % af de mennesker, som kan arbejde i EU, er ansat direkte i landbrugssektoren, og de bidrager derfor til EU's BNP med 1,6 %.

Når den nye traktat træder i kraft, vil den fælles beslutningsprocedure også gælde for den fælles landbrugspolitik.

Som socialister støtter vi global og gradvis åbning af markeder - dog med de rigtige og navnlig gensidige regler. Vores landbrugsmodel omfatter høje standarder på de sociale og miljømæssige områder samt på området for fødevarekvalitet. Det indebærer også, at visse omkostninger tilskrives landmænd, men vi bør anføre, at miljøbeskyttelse også skal tages i betragtning.

Kvaliteten af vores produkter bør være det primære fokus i international handel. Som socialister tror vi på, at mærkningen "Fremstillet i Europa" skal etableres, identificeres og relateres til produkternes kvalitet i henhold til europæiske standarder. Salgsfremstød af EU's landbrugsprodukter er også utroligt vigtigt.

Jeg lykønsker ordføreren.

  Nils Lundgren, på vegne af IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! Denne betænkning minder mig om Alice i Eventyrland, og det er uimodståeligt ikke at udfordre tolkene ved at sige "Mere og mere mærkeligere!", råbte Alice." Hvad sker der? Giver det virkelige mening for EU at bruge skatteydernes penge på reklamekampagner for at overbevise dem om, at de bør købe varer, de allerede har finansieret gennem subsidier? Selvfølgelig gør det ikke det! Et af EU's mål med den fælles landbrugspolitik er at garantere, at forbrugerne får rimelige priser. Men når det gøres med finansiering fra skatter i stedet for gennem øget produktivitet, så skal forbrugerne betale lige meget for deres fødevarer alligevel - bare på en anden måde. Dertil kommer, at incitamentet til at øge produktiviteten er svækket. Så på lang sigt bliver fødevarer dyrere på grund af denne landbrugspolitik.

Udvalget taler for konkurrencebegrænsende foranstaltninger. Når tariffer afskaffes, trues produktionen i medlemsstaterne af billigere produkter fra tredjelande, og betænkningen foreslår øgede udgifter til kampagner rettet mod at styrke Unionens varemærke og fremme af forbruget i Unionen. Forslaget lugter langt væk af skjult protektionisme! Vi har set mange eksempler på EU's reklamekampagner før.

I 1997 blev der kørt reklamekampagner for at fremme salget af afskårne blomster, der var produceret i EU, på trods af at importen blev billigere på grund af afskaffelsen af tariffer. Den fantastiske svenske klummeskriver, Johan Hakelius, skrev følgende i en førende svensk avis: "Når EU-borgere køber samme slags blomster i hele Europa, stiger samhørigheden og europæisk harmoni selvfølgelig. Tulipaner er afgørende for fred". Her i Parlamentet er det måske nødvendigt at påpege, at dette var ironisk ment ...

I 2000 havde EU 450.000 t olivenolie på lager, og EU bestemte sig for at køre en reklamekampagne i de nordlige lande for at informere os om, hvor god og sund olivenolie er.

I 2007 tildelte Europa-Parlamentet penge til reklamer i mælkesektoren for at beskytte den mod øget markedsliberalisering.

Der er faktisk ved at ske en reform af den fælles landbrugspolitik. Det går langsomt, men det går fremad. Ordførerens forslag tager dog et par skridt tilbage. De forsøger at erstatte reformerne, som endelig sker, med flere oplysningskampagner og salgsfremstød. Ordføreren giver WTO skylden og vil øge antallet af produkter, som får denne støtte. Det er uretfærdig konkurrence med producenter fra ikke-EU-lande. Den fælles landbrugspolitik skal i sidste ende afskaffes, og priserne og produktionen skal fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel, som det sker i alle andre sektorer.

Vi hænger på et urimeligt system på grund af uheldige beslutninger, der er taget i fortiden. Det er derfor endnu mere vigtigt, at vi bevæger os i den rigtige retning. Anbefalingen her er desværre, at vi skal gå i den forkerte retning. Pengene, som nu kan frigives til fordel for Europas befolkning gennem toldnedsættelser, afskafning af eksportrestitutioner og reduceret national støtte, skal ikke klattes væk på flere bevillinger til salgsfremstød og oplysningskampagner. Markedsføringskampagner og reklamer for varer og tjenester skal betales af producenterne og ikke af hårdt pressede skatteydere.

Europa er helt forkert på den på dette område og på så mange andre områder. Der skal være frihed i Europa, hvor mennesker og virksomheder konkurrerer om at være forbrugernes favoritter og ikke et Europa for protektionister. For Europas skyld ønsker jeg, at jeg kunne være optimistisk, men det kan jeg desværre ikke.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for deres bidrag til denne meget vigtige forhandling. Jeg håber, at vi alle kan blive enige om, at det er vigtigt, at vi har et budget på plads, som kan forklare forbrugerne den høje kvalitet af europæiske produkter - både i Unionen og på udenlandske markeder.

Jeg må dog sige, at jeg er lidt overrasket over, at dette kan anses for at være en protektionistisk tilgang, fordi vi befinder os i en situation, hvor alle medlemsstater i EU og alle andre spillere på markedet for landbrugsråvarer markedsfører deres produkter til forbrugerne.

Her har vi i Unionen en klar holdning, fordi vi har produkter af høj kvalitet, hvad angår miljøet, dyrevelfærden og det høje niveau for veterinærstandarder.

Med hensyn til den manglende udnyttelse af budgettet eller det, at budgettet er blevet mindre, så har det ikke været muligt at bruge pengene, fordi der ikke har været nogen interesse på det udenlandske marked fra producentorganisationernes side. Jeg håber, at dette problem bliver løst, når vi samler disse to forskellige forordninger, så det bliver meget lettere og mere mere fleksibelt at arbejde med.

Jeg er åben for en diskussion, måske i forbindelse med sundhedstjekket, om hvordan vi opsætter målene for vores fremtidige markedsføringskampagner for vores landbrugsprodukter. Jeg mener, at et godt tidspunkt - allersenest - at have denne drøftelse på ville være, når vi drøfter budgettet for fremtiden - dvs. efter 2013.

Jeg synes imidlertid, at vi har sendt nogle klare signaler, både med reformen om frugt og grøntsager og med vinreformen, om hvor vigtigt salgsfremstød er for vores produktion.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 12. december 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Med de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik og mulige fremtidige udviklinger i forhandlinger med WTO er der tydeligvis et virkeligt behov for at forbedre Fællesskabets salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med landbrugsproduktionen. Gennemførelsen af handlingsplanen for forenkling opfordrer i særdeleshed til udviklingen af en enkelt fælles rammebestemmelse for salgsfremstød af landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Salgsfremstødsforanstaltninger og -kampagner er utroligt vigtige med de planlagte toldnedskæringer i tankerne, bortskaffelsen af eksportrestitutioner og Fællesskabets støtte til hjemmemarkedet. I denne forbindelse er det tydeligt, at vi bør øge anvendelsesområdet og budgettet for salgsfremstødet af vores landbrugsprodukter for at sikre vores produkter en vedvarende konkurrenceevne både på det interne marked og de eksterne markeder. Det er faktisk afgørende at øge budgetmidlerne for at sikre salgsfremmende og gennemsigtige foranstaltninger af god kvalitet i enkle og forenklede fælles rammebestemmelser. Helt specifikt er denne morgens forhandling om reformen af den fælles markedsordning for vin et utroligt godt eksempel på, hvor meget det haster at investere nok i effektive salgsfremmende instrumenter og foranstaltninger i og uden for Union.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Vi kan alle blive enige om, at informationsforanstaltninger og salgsfremstød af landbrugsprodukter både på det interne og det eksterne marked er essentielle. Vi kan også blive enige om behovet for at forenkle og harmonisere bestemmelser og for at begrænse administrative procedurer, hvad angår gennemførelsen af informationspolitikken. Vi er også klar over, at relevante oplysninger og salgsfremstød stimulerer handel og hjælper med at sikre markedet for produkter. Vi er også alle enige om, at beløbet på 45.840.000 euro, der er nævnt som niveauet for bevillinger for 2007, er alt for lavt.

Hvordan skal vi reagere på denne situation? Hvad bør vi især fokusere på? Jeg tror, vi skal koncentrere os om at fremme salget af sunde økologiske produkter, der er uden gmo'er. Vi bør begynde med unge mennesker og uddannelsesinstitutioner. Særlige tilbud til skolebørn bør inkludere en række sunde, økologiske produkter ud over frugt.

Et mærkningssystem, der eksempelvis giver forbrugere vigtige oplysninger om produktets oprindelse, kvalitet, produktionsmetode, sikkerhed og ernæringsmæssige værdi, er afgørende for succes. Disse oplysninger bør være trykt på emballagen og være skrevet på forbrugerens eget sprog. Der bør foretages passende ændringer i måden, der handles på, og måden, der mærkes på, i supermarkeder, særligt i de nye medlemsstater.

Følgende tiltag er nødvendige, hvis de ønskede resultater skal opnås: undersøgelser af nye markeder, en forbedring af hele kontrolsystemet og godt samarbejde mellem alle medlemsstaterne.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN), skriftlig. - (PL) Den betænkning, vi drøfter i dag, om salgsfremstød for landbrugsprodukter burde have ordet "økologisk" i overskriften. Når alt kommer til alt, kan samfundet kun forbruge en vis mængde mad, så det drejer sig ikke så meget om at forbruge mere, som det handler om at spise sund mad af god kvalitet.

Mange cateringvirksomheder, som laver mad til mange mennesker i EU, leverer mad med så mange kemikalier og gødningsstoffer, at det ikke kan overraske, at hver generation af europæere er federe end den forrige. Jeg ønsker ikke at styrke salget af den type mad, som er skyld i, at det europæiske samfund er blevet mere modtageligt over for sygdom og fedme. Hvis vi begynder at forsyne vores borgere med sund mad, bliver vores produkter anerkendt for det i hele verden. Vi er nødt til at overbevise verden om, at Europa producerer og sælger fødevarer af høj kvalitet.

Jeg støtter til fulde de dele af betænkningen, som taler for regional selvforsyning i produktionen af traditionel mad i hvert område. Til sidst vil jeg gerne takke hr. Golik for en god betænkning.

21. Retlig beskyttelse af mønstre (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Klaus-Heiner Lehne for Retsudvalget om om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre (KOM(2004)0582 - C6-0119/2004 - 2004/0203(COD)) (A6-0453/2007).

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! For det første vil jeg gerne sige varmt tak til Retsudvalget og ordføreren, hr. Lehne, for det hårde og fremragende arbejde, som han har udført i sin betænkning om forslag til ændring af mønsterdirektivet. Jeg hilser det faktum velkommen, at dette arbejde endelig har tilladt udvalget at bane vej for en liberalisering af reservedelseftermarkedet i hele Fællesskabet.

I øjeblikket hersker der en situation med forskellige, modsatrettede ordninger for mønsterbeskyttelse, hvor 10 medlemsstater har liberaliseret og 17 medlemsstater udvidet mønsterbeskyttelse for reservedele. Denne situation er helt utilfredsstillende for det indre marked. I automobilbranchen, som er den mest berørte branche, er der et indre marked for køretøjer, men ikke et indre marked for deres reservedele. Dette resulterer i prisforvridning og handelshindringer.

Den foreslåede afskaffelse af mønsterbeskyttelse på eftermarkedet for reservedele er den rigtige og eneste effektive måde at opnå et indre marked for denne branche på. Kommissionens udvidede konsekvensanalyse, som analyserer mulighederne for at løse problemet, viser dette.

Kommissionens tal anslår, at forbrugere i øjeblikket betaler en overpris på mellem 6-10 % for disse reservedele i de medlemsstater, som har mønsterbeskyttelse. Med liberaliseringen vil forbrugere drage direkte fordel af den skærpede konkurrence og gennemførelsen af det indre marked.

Den uafhængige distributionsbranche vil være i en position, hvor de kan sætte et bredere udvalg af reservedele til salg, deriblandt reservedele fra originale udstyrsleverandører såvel som de normalt billigere dele fra uafhængige fabrikanter. Dette vil føre til et større udvalg og lavere priser på reservedele.

Liberalisering vil også åbne forretningsmuligheder for uafhængige reservedelsfabrikanter, primært små og mellemstore virksomheder, og skabe et europæisk marked i en tilstrækkelig målestok, som tillader nye erhvervsdrivende at dukke frem. Det grundlæggende formål med mønsterbeskyttelse er at tilskynde konkurrence gennem designinnovation. Dette kan dog ikke anvendes på reservedele, som skal være identisk i design i forhold til de originale dele, hvis de skal kunne benyttes. Forbrugeren betaler for designet, når man køber en ny bil eller produkt: Man skal ikke tvinges til at betale igen hver gang, man har brug for en reservedel.

Den foreslåede reparationsklausul rammer en retfærdig og korrekt balance mellem beskyttelse af innovation, hvor det er passende, og fastholdelse af frihandel og konkurrence, hvor det er nødvendigt.

Europæiske borgere og virksomheder behøver i dag et indre marked for reservedele, som tillader mere konkurrence. Med dette direktiv kan vi give markedet det rigtige middel til at opnå dette.

  Klaus-Heiner Lehne, ordfører. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi står i dag ved den foreløbige afslutning af en diskussion, som har varet i 17 år. Jeg kan mindes, da jeg første gang blev valgt ind i Parlamentet i 1994, at vi allerede dengang forsøgte at bryde vores hoveder med dette problem. Vi nåede ikke til en konklusion dengang. Alt, vi formåede at gøre i forligsproceduren, var at lægge emnet på is. For nogle få år siden præsenterede Kommissionen et nyt forslag, som det igen har taget en del tid at behandle, men det kan endelig komme til en afslutning nu, i det mindste ved førstebehandlingen.

Det, som foreslås, og det, som er på bordet, er i hovedtræk det, som Kommissionen har fremlagt, nemlig liberalisering af markedet for reservedele, omend med en femårig overgangsperiode for de medlemsstater, hvor reservedele er omfattet af mønsterbeskyttelse.

I 17 år har jeg lyttet til argumenter for og imod. De fleste af dem har ikke været overbevisende. Tillad mig at citere en række eksempler. For det første var der argumentet om, at forbrugerpriserne ville være lavere, hvis reparationsklausulen blev indført. Der er ingen empirisk bevis overhovedet for denne påstand – tværtimod. Komparative data på reservedelspriser i Storbritannien, hvor markedet er liberaliseret, og i Tyskland, hvor det ikke er, viser paradoksalt nok, at priserne på reservedele er højere i Storbritannien end i Tyskland.

Desuden er det ikke raketvidenskab: Køretøjsfabrikanter skal genvinde deres designomkostninger et eller andet sted. Hvis de ikke kan genvinde dem fra salget af reservedele, er det logisk, at de bliver nødt til at lægge dem på priserne på nye biler, og så vil biler stige i pris. På denne måde er det også forbrugeren, som kommer til at betale.

Det samme angår for resten forsikringspræmier. Nogle af omkostningerne ved at købe ny bil er, som vi ved, dækning fra forsikringspolicer. Hvis præmierne stiger, hjælper det heller ikke forbrugerne. På den ene eller anden måde vil de altid komme til at betale regningen.

Jeg er heller ikke rigtig overbevist om argumentet, at automobilindustrien behøver mønsterbeskyttelse for at afværge konkurrenter fra Fjernøsten, som truer dens marked, da vi i løbet af ingen tid ser, hvordan industrien finder andre måder at beskytte sine reservedele på: patentering af intelligente kølerhjelme og intelligente sidespejle, beskyttelse af andre dele gennem varemærkelovgivningen ved simpelthen at inkorporere bestemte logoer på dem, pålæggelse af garantibestemmelser og andre metoder.

Sikkerhedsargumentet, som vores konsekvensanalyse har påvist, er heller ikke helt vandtæt, da sikkerhed, som vi ved, kan sikres ved hjælp af typegodkendelse.

Jeg citerer disse, da jeg mener, at alle argumenter, som er fremført, til syvende og sidst er ukorrekte og ikke har svaret klart på det grundlæggende spørgsmål.

Når alt så er sagt, står der to hovedargumenter tilbage, som jeg vedkender. Et af dem er argumentet om ophavsretten, som siger, at eksemplarisk beskyttelse skal gives til intellektuelle ejendomsrettigheder i Europa, og min holdning er ganske vist, at det, som vi her er ved at vedtage, sender nogle forkerte signaler til Kina og Indien, og at vores opgave som europæere faktisk er at forsvare rettigheder forbundet med intellektuel ejendom.

Jeg skal dog med det samme komme ind på modargumentet. Vi har et indre europæisk marked, og – som kommissær McCreevy ganske korrekt har observeret – en situation, hvor to tredjedele af medlemsstaterne har liberaliseret deres eftermarked og derfor ikke beskytter design af reservedele, mens den sidste tredjedel gør. Faktum er, at oprettelsen af det indre marked i Europa medfører oprettelsen af fælles retsregler, og det er ikke usædvanligt i sådanne sager at følge flertalsprincippet.

Efter min mening har der altid været en kompromisløsning, hvilken jeg var fortaler for sammen med kommissær Monti tilbage i 1990'erne. Det var idéen om tvangslicens, som ville have betydet, at enhver fabrikant kunne genproducere reservedele mod betaling af en licensafgift til indehaveren af mønsterrettighederne.

Vi har i øvrigt en meget lignende ordning inden for ophavsretsområdet, så der er ingen, som skal fortælle mig, at det ikke er en mulighed. Det ville både kunne beskytte mønstre og skabe et marked. Uheldigvis trak det ikke støtte fra flertallet af medlemmerne i Parlamentet eller i Rådet.

Vi havde kun tilbage at konkludere, at vi burde liberalisere, og at vi burde lave en overgangsperiode for at beskytte de medlemsstater, som behøvede tid til at tilpasse sig. Så var der spørgsmålet tilbage, om der skulle tillades en nyhedsskånefrist på fem eller otte år. Min gruppe, ligesom Retsudvalget stemte for fem år: Jeg har hørt, at Den Socialdemokratiske Gruppe støtter otte år.

Sagens kerne er, at når Parlamentet i morgen stemmer om spørgsmålet, om enten fem eller otte år skal fremgå i teksten, vil det signalere, at Rådet er nødt til at blive enig om en overgangsperiode. Jeg ved fra samtaler med det slovenske formandskab, at dets forslag vil sigte mod en længere frem for en kortere nyhedsskånefrist. Jeg vil bestemt ønske det slovenske formandskab held og lykke i dets bestræbelser.

Der er efter min overbevisning en ting, som vi skal huske på ved andenbehandlingen. Skulle Rådet faktisk nå til enighed, bør vi i Parlamentet beslutte ikke at komplicere sagen ved andenbehandlingen. Denne sag fortjener ikke langtrukket mundhuggeri, og det er på høje tid, at den nu når sin afslutning. Det nuværende forslag er vores bidrag til at nå dette mål.

  Wolf Klinz, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter en længerevarende debat har Retsudvalget stemt til fordel for en fuldstændig liberalisering af det sekundære marked for synlige reservedele. Som vi lige har hørt, giver kompromiset, som blev nået i Retsudvalget, et frit marked efter en nyhedsskånefrist på fem år.

Jeg hilser dette skridt varmt velkommen, selv om jeg personligt synes, at overgangsperioden er for lang snarere end for kort. Dette er et skridt, som burde være taget for længst. Vi har lige hørt fra hr. Lehne, at dette problem har været til debat i over 17 år. For to et halvt år siden, i 2005, som ordfører for Økonomi- og Valutaudvalget forlangte jeg en tidlig liberalisering. Uheldigvis fortsatte den første ordfører for det korresponderende udvalg, retsudvalget, med at forsinke processen. Jeg ved ikke, om han havde personlig tvivl om projektets hensigt, eller om han ikke var i stand til at modstå det store pres fra køretøjsfabrikanterne fra sin egen forbundsstat.

Lige meget af hvilken grund er det irrationelt, at vi skulle have et indre marked for nye køretøjer, men ikke for reservedele. Liberalisering af eftermarkedet vil styrke konkurrencen, vil have tendens til at presse priserne nedad og vil gøre forbrugervalget bredere. Det vil ikke hæmme innovation: Tværtimod vil det faktisk kunne stimulere innovativ virksomhed, eftersom køretøjsfabrikanterne vil forsøge at designe deres produkter på en sådan måde, at de er svære for uafhængige reservedelsfabrikanter at genproducere. Jeg støtter naturligvis den intellektuelle ejendomsret og dens beskyttelse – ingen tvivl om det – men denne ret er ikke en hindring for markedsliberalisering. Der har, når alt kommer til alt, kun været en enkelt sag, hvor en køretøjsfabrikant har anlagt sag mod en anden fabrikant for krænkelse af mønsterrettigheden på det primære marked trods det faktum, at der faktisk har været meget slående ligheder mellem modellerne fra de forskellige fabrikanter.

Små og mellemstore virksomheder vil også få fordel af en liberalisering i form af nye markedsmuligheder, som burde øge beskæftigelsen i EU og give erstatning for en række importvarer. Som det sidste vil de enkelte forbrugere for fremtiden frit kunne vælge mellem flere leverandører. Jeg er sikker på, at de vil blive glade for denne mulighed.

  Manuel Medina Ortega, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (ES) Fru formand! Som ordføreren hr. Lehne nævnte, har denne problemstilling eksisteret i Parlamentet i 17 år. Jeg har haft privilegiet af at følge denne helt fra begyndelsen, eftersom jeg som ordfører for Retsudvalget har arbejdet på direktivet om industrielle mønstre og modeller. Jeg var derefter ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ved samme problemstilling og har også fulgt dens udvikling som Den Socialistiske Gruppes repræsentant for Retsudvalget.

Jeg vil gerne starte med at lykønske hr. Lehne med hans velafbalancerede fremgangsmåde. Jeg mener, at han har lavet en storslået redegørelse over de vanskeligheder, som er forbundet hermed. Dette er intet nemt emne, overhovedet ikke simpelt: Det har både retlige forviklinger og økonomiske konsekvenser.

Jeg er enig med ham. Jeg mindes den lange aftens debat med Rådet for Forligsudvalget om den endelige formel – på dette tidspunkt overvejede vi muligheden for en slags tvungen licens, selv om dette blev forkastet – men jeg tror, at både ordføreren og jeg selv, og også hr. Klinz, som talte før mig, taler for at forsvare den intellektuelle ejendomsret.

Fra et retligt synspunkt ligger problemet i relation til modeller og industrielle mønstre dog i at beskyttelsen, som vi giver, er for produktet som et hele. Det vigtigste karakteristiske træk er den æstetiske værdi af produktet generelt, med andre ord designet, og den typisk opståede sag er bildesign.

Reservedele, med andre ord dele, som er gået i stykker eller slået løse efter et uheld eller anden grund, skal udskiftes, og, som kommissær McCreevy sagde, den normale type del er tilsvarende den erstattede del. Når nogen reparerer en del og erstatter den med en identisk del, med forbehold for det generelle design, begår denne person tydeligvis ikke nogen form for plagiat, men udfører blot en reparation på en genstand, som den skal passe til. Dette er det berømte koncept om "must fit/must match".

Jeg mener, at formlen foreslået af ordføreren er den rigtige løsning, men han tog også fat på et andet problem: Der er selvfølgelig et andet aspekt, som er den økonomiske side af sagen. Med andre ord er der for tiden en række lande, hvor automobilindustrien behøver denne merindtægt, som stammer fra den intellektuelle ejendomsret. Som kommissæren dog sagde, skal vi harmonisere lovgivningen inden for hele EU for at sikre det indre marked, og sagens kerne er at forlige en ting med en anden.

Den eneste måde at gøre dette på er ved en overgangsperiode. Dette betyder, at vi skal give industrien en chance for at forberede sig over en længere periode for at tage hensyn til den kompenserende merindtægt fra ejendomsretten på allerede færdigproducerede dele: Et koncept som ikke giver mening for øjeblikket, eftersom vi arbejder på det grundlag, at ejendomsret gælder designet som et hele.

Hovedproblemet er denne periode, som hr. Lehne nævnte. Nogle føler, at perioden bør være fem år – to plus tre, kan man sige – mens andre mener, at den bør være længere, en periode på otte år.

I morgen vil vi se de politiske gruppers holdning, og også de forskellige nationale delegationers og individuelle medlemmers. Det virker for mig, som om dette er et emne, som ikke vil blive holdt inden for de politiske partiers linjer, men snarere i forhold til nationale præferencer, individuelle præferencer eller beskyttelsespræferencer afhængig af brancher.

Under alle omstændigheder føler jeg ikke, at det er en dårlig ting, at vi har diskuteret denne sag mellem Rådet og Kommissionen i 17 år, da der er en generel tendens til at anvende lovgivningsinstrumenterne til at løse lejlighedsvise problemer, og her har de to medlovgivere, Rådet og Parlamentet, i nogen tid nu arbejdet med at finde en velafbalanceret løsning: En løsning som anerkender retten til beskyttelse af intellektuel ejendom, bilfabrikanternes interesser, forbrugernes interesser og også – hvorfor ikke? – de små reparationsværksteders og selv forsikringsselskabernes interesser.

Jeg mener, at formlen, som her er foreslået af ordføreren, er den rigtige løsning. Som jeg allerede har sagt, er det eneste, som skal besluttes – og vi vil lære dette af resultaterne – den rigtige tidsperiode. Jeg tror imidlertid, at Parlamentet under disse omstændigheder giver Kommissionen chancen for at udarbejde en ny retlig formel inden for en kort tidsfrist; en retlig formel, som vil spare os den sædvanlige tilflugt hos domstolen med sager om tvister.

Jeg mener derfor, at Parlamentet grundlæggende skal vedtage rapporten, med forbehold for mindre vanskeligheder, som måtte rejses gennem visse ændringsforslag.

  Piia-Noora Kauppi, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte, ligesom mange andre parlamentsmedlemmer i dag, med at understrege vigtigheden af intellektuel ejendomsret og beskyttelsen af mønstre generelt. Vi har brug for disse rettigheder, hvis vi ønsker at fortsætte med at være konkurrencedygtige, dynamiske og innovative og udvikle vores samfund.

Vi er dog også nødt til at sikre, at vores markeder fungerer effektivt. Kommissionens forslag kunne ikke komme på et bedre tidspunkt. Som mange har understreget, så har vi allerede ventet i 17 år, og vi skal vente i yderligere fem år. Jeg synes, at nyhedsskånefristen på fem år allerede er lang nok, og den giver helt sikkert automobilindustrien tid til at tilpasse deres industri på en passende måde.

Dette er en god balancegang mellem intellektuel ejendomsret og forbrugernes rettigheder. Vi har 260 millioner bilejere i Europa, som venter på at få en velfungerende "reservedels- og reparationsklausul".

Dette forslag til direktiv og kompromiset indgået af Retsudvalget sikrer, at alle de dele, som følger med slutproduktet, når produktet produceres – som ikke rigtig er traditionelle reservedele – stadig kan nyde fuld beskyttelse under mønsterdirektivet.

Jeg er overbevist om, at direktivet vil være til fordel for de europæiske forbrugere. Automobilindustriens skræmmekampagne om, at det vil resultere i en nedskæring på 50.000 medarbejdere i automobilindustrien eller tab på 2 milliarder euro for bilfabrikanterne, er absolut noget vrøvl. Jeg mener, at det vil skabe forretningsmuligheder for en lang række små og mellemstore virksomheder i Europa og skabe nye job til europæerne.

Det vil vise sig, og vi ønsker bestemt at se resultaterne om fem år og ikke otte år. Jeg håber, at dette vil blive kompromiset i morgen.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Fru formand! Forslaget til direktiv om retlig beskyttelse af industrielle mønstre vedrører liberaliseringen af markedet for reservedele i automobilindustrien. Det er skønnet, at værdien af sidstnævnte inden for Unionen er 10 milliarder euro.

Det fælles indre marked dækker i øjeblikket kun salg af nye køretøjer, og de fleste medlemsstater bibeholder bestemmelser, som beskytter mønstre og såkaldte must-match-reservedele i deres nationale retssystemer. Dette betyder, at produktion og handel med dele som kølerhjelme, døre, kofangere og skærme er uden restriktioner. Forskellige nationale bestemmelser i branchen ødelægger konkurrencen.

I lande, hvor mønsterbeskyttelse anvendes, såsom Østrig, Frankrig, Tyskland og Tjekkiet, er priserne på reservedele mellem 6 % og 10 % højere end gennemsnittet. De største tabere er europæiske forbrugere og små og mellemstore virksomheder, som gerne vil ind på markedet og konkurrere på lige vilkår med autoriserede forhandlere. Modstanderne af liberalisering er primært de store køretøjsfabrikanter, som argumenterer, at uafhængige fabrikanter vil kunne sælge dele billigere, da de ikke bærer omkostninger i forbindelse med design og udvikling af nye produkter.

Kommissionens forslag repræsenterer et yderligere skridt i retning af fuldstændig liberalisering af automobilmarkedet i Europa. Reparationsklausulen er til gavn for forbrugerne. Den angriber monopolet på reservedelsmarkedet og fremmer konkurrencen mellem fabrikanterne. Som følge vil reservedele blive billigere og i højere kvalitet. Det bør fremhæves, at 11 medlemsstater i EU allerede har implementeret reparationsklausulen, med positive konsekvenser for forbrugerne. De omtalte lande er karakteriseret af høj konkurrence og stærk økonomisk vækst. Disse lande inkluderer Irland, Det Forenede Kongerige og nye medlemsstater som Letland, Ungarn og Polen.

Rent faktisk er emballagen den eneste forskel mellem reservedelene produceret af uafhængige fabrikanter og reservedele med firmalogo. Uafhængige fabrikanter tegner sig for 80 % af de producerede dele, og kun 20 % er produceret af de store firmaer. Mønsterbeskyttelse har intet at gøre med sikkerheden af reservedelene, da den kun vedrører udseende, som det blev bekræftet af pålidelige undersøgelser fra hele Europa. Til sidst vil jeg gerne sige, at en femårig periode er det maksimale, som europæiske forbrugere kan indvillige i.

  Alexander Lambsdorff, for ALDE-Gruppen. - (DE) Fru formand, kommissær, mine damer og herrer! Liberaliseringen af markedet for synlige reservedele til biler skal hilses velkommen af tre grunde. Den første er, at forbrugerne vil få fordel af større udvalg og skærpet konkurrence. Den anden er, at vi måske vil se et fald i priserne, og at vi helt sikkert kan forvente, at prissætningen bliver gennemsigtig, da designomkostninger bør indkalkuleres i omkostningen på en ny bil og ikke tjenes ind gennem et eftermarkedsmonopol på reservedele.

Den tredje grund er, at arbejdsmarkedet i EU vil få fordel af det, da europæiske reservedelsfabrikanter også vil kunne producere reservedele til køretøjer, som er importeret til EU. Indtil nu har det kun været muligt for fabrikanter uden for Europa. Under valgkampagnen i 2004 besøgte jeg en reservedelsfabrik tæt ved Gütersloh. Denne fabrik vil blive glad for disse nye regler.

Jeg hilser det også velkommen, at vigtige elementer i Kommissionens forslag, såsom reparationsklausulen, er indeholdt i udkastet vedtaget af Retsudvalget. Som min gruppes skyggeordfører for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse var jeg fortaler for bibeholdelse af denne klausul. Jeg mener, at udkastet bringer os et skridt nærmere et ægte indre marked.

Der er to større mangler, som nogle af mine kolleger allerede har refereret til. En af dem er, at den tidligere ordfører har forsinket betænkningen. Ved at gøre sådan handlede hr. Radwan ikke som repræsentant for det europæiske folk, men som repræsentant for Bavarian Motor Works – BMW. Dette var en temmelig uheldig episode.

Den anden mangel er, at nyhedsskånefristen på fem år skaber en temmelig lang forsinkelse. Fem år indtil liberaliseringen træder i kraft er lang tid: Det vil forsinke konkurrencen og de gavnlige påvirkninger af liberalisering. Jeg har hørt, at den tyske regering har til hensigt at fortsætte med at trække tiden ud. Dette er konkurrencebegrænsende dumhed. Det sørgelige er, at dette er blevet et varemærke for den tyske regering. Jeg håber, at de vil afstå fra sådanne handlinger i Rådet.

Faktum er, at vi har et kompromis, som vi kan leve med, og som vi bør vedtage. Jeg kan kun gentage ordene fra hr. Lehne, som jeg ønsker at takke på nuværende tidspunkt for alt hans arbejde: Vi bør bringe denne sag til afslutning nu og undgå yderligere forsinkelser under andenbehandlingen.

  Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Temaet i dagens debat er liberalisering af reservedelsmarkedet. Dette vil betyde at give tilladelse til fabrikanter, andre end køretøjsfabrikanterne, til at producere disse dele. Betænkningen fra hr. Lehne er helt sikkert et skridt i den rigtige retning. Jeg ville gerne udtrykke min opbakning til rapportens konklusioner, både på mine egne vegne og på vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa.

Som tilhænger af liberal økonomi forstår jeg, som jeg er sikker på, at vi alle gør, at der er to grundlæggende forudsætninger for en velfunderet og effektiv liberal økonomi. Disse er på den ene side friheden til at producere og sælge en række produkter og på den anden side beskyttelsen af den originale fabrikants intellektuelle ejendomsret, som er det samme som at beskytte hans eller hendes ophavsret.

Pointen er, at fuldkommen økonomisk frihed ikke vil være effektiv, hvis vi ikke formår at respektere den persons ejendomsret, som fik den originale idé. Denne person har i bund og grund en moralsk ret til et produkt, som han eller hun opfandt og først ejede. På den anden side kan der heller ikke være økonomisk frihed, hvis ophavsret resulterer i markedsmonopol og begrænser økonomisk frihed.

Jeg er overbevist om, at der i denne branche, nemlig reservedelsbranchen, i lande, hvor den originale fabrikants begrænsning af ophavsretten er anvendt, indtil i dag var faktiske økonomiske begrænsninger. Produktpriserne var højere, og indehaveren af den intellektuelle ejendomsret, nemlig køretøjsfabrikanterne, udøvede monopol. Hvis vi ønsker at opnå en balance mellem lovgivning af det frie marked på den ene side og retten til intellektuel ejendom på den anden side, bliver vi ikke desto mindre nødt til at indskrænke den intellektuelle ejendomsret til en vis grad.

Jeg tror på, at denne betænkning er et skridt i denne retning. Jeg støtter den derfor og lykønsker ordføreren, hr. Lehne. Ved at gøre sådan baserer jeg mig selv på økonomisk liberalisme, som er systemet, som fremmer den mest effektive produktion og produktionen af højeste kvalitet forudsat, at visse retningslinjer overholdes.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg er ikke så gammel i gårde, at jeg har arbejdet med dette emne i 17 år, men jeg er ikke desto mindre glad for, at dette kompromis udarbejdet af Retsudvalget – og vi skylder vores tak til ordførerne for dette – endelig vil sætte os i stand til at bevæge os ind i en ny fase.

Ingen skal undervurdere, hvor vigtigt det er for forbrugerne, at der f.eks. er en reparationsklausul, og det er også vigtigt, hvorvidt forbrugerne i nogle medlemsstater forbliver underlagt de store fabrikanters monopolpolitik. Det virker faktisk sådan, at nogle virksomheder bruger høje priser på reservedele for at kompensere dem selv for følgerne af den skarpe priskonkurrence og påberåber mønsterbeskyttelse for at retfærdiggøre denne politik. Naturligt nok har mange af de lobbyister, som har fremsat deres synspunkter over for os, intet ønske om at blive frataget denne mulighed, men enhver, som vurderer, at vi skal redde automobilindustrien ved at bevare reservedelsmonopolet, har ikke forstået økonomien i hele dens kompleksitet. Automobilindustrien jamrer over de tiltag, som den skal implementere for at bekæmpe klimaændringer, og den jamrer over utilstrækkelig beskyttelse af dens mønstre. Jeg tror dog ikke, at den innovative del af industrien jamrer, men fortsætter med dens innovation. Når alt kommer til alt, er det kun et spørgsmål om at beskytte mønstre, ikke patenter. Det er på høje tid, at vi lærer at kende noget bedre forskel på de to.

Sikkerhedsargumentet, som også blev fremført af de store fabrikanter, blev til sidst modbevist i konsekvensanalysen, og det bør også bemærkes, at de europæiske forbrugerorganisationer har afgivet et positivt svar på det nuværende kompromis. Nu kommer der et nyt forsøg på at forlænge nyhedsskånefristen til otte år for lande, hvor der i øjeblikket gælder et højt niveau af beskyttelse. Jeg appellerer til Dem, at fem år er mere end nok. Jeg ønsker ikke at se denne kompromispakke blive pakket ud igen. Vi Grønne skal stå ved dette kompromis, og jeg anser det for meget vigtigt og meget ønskværdigt, at hele Parlamentet gør ligeså.

  Daniel Strož, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand, kommissær, mine damer og herrer! Tillad mig at udtrykke min grundlæggende uenighed med forslaget til direktiv fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre. Min uenighed vedrører forslaget som helhed, ikke kun mindre problemer med Kommissionens forslag. Forslaget sigter uden fortilfælde mod at håndtere konkurrenceproblemer i automobilindustrien med en indskrænkning af den retlige beskyttelse, som industrielle mønsterrettigheder giver til reservedele. En sådan fremgangsmåde går stik imod ikke kun Lissabonstrategien, men også den alment accepterede og hyppigt anvendte tendens hen imod bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og herunder håndhævelsen af dem. Det er bevist, at der ikke er grund til, hverken økonomisk eller retlig eller under hensyntagen til beskæftigelsen, at indskrænke indehavernes mønsterrettigheder.

Jeg vil også gerne påpege, at alle økonomier har fordel af monopolet, som er tilladt i den retlige beskyttelse af mønstre, da dette fremmer yderligere vækst. Derudover bør der tages hensyn til princippet om, at intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder mønsterrettigheder, kun kan indskrænkes under særlige omstændigheder i offentlighedens interesse, hvilket absolut ikke er tilfældet her. De negative konsekvenser af dette direktiv, hvis det vedtages, vil blive mærket allermest i den europæiske automobilindustri. Der er fuldt ud tilstrækkelige argumenter, som antyder, at liberalisering af reservedelseftermarkedet som foreslået af Kommissionen faktisk vil skade forbrugeren ved at introducere farlige reservedele og reservedele af lav kvalitet på markedet. Hvis de såkaldte uafhængige fabrikanter skulle fremstille standarddele af høj kvalitet, som dermed krævede avanceret teknologi, ville en sådan produktion ikke være økonomisk attraktiv for dem.

Den overdrevne karakter af det foreslåede direktiv kan illustreres ved den mærkværdige og uforståelige udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som på den ene side støtter forslaget i sin helhed ud fra det hellige slogan om liberalisering af det indre eftermarked, mens det på den anden side siger, at "afskaffelsen af mønsterbeskyttelse er i strid med de internationale anerkendte principper om beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret og også ville danne farlig præcedens for beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder på andre områder i en tid, hvor EU, især inden for WTO, har lagt pres på for at få en accept fra tredjelande om et beskyttelsesregime for intellektuelle ejendomsrettigheder, som ville sætte en stopper for efterligninger og forfalskninger". Det behøver virkelig ingen yderligere kommentarer.

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Fru formand, damer og herrer! Denne revision af mønsterdirektivet drejer sig om spørgsmålet om, hvorvidt beskyttelsen, som korrekt er givet til design af bilkarrosserier, skal udvides til de synlige reservedele, som eksempelvis sidespejle og forlygter.

Konsekvensen af at udvide - efter min mening for vidt - beskyttelsen af mønstre ville være at give bilfabrikanter monopol på et marked vurderet til 13 milliarder euro. Mønsterbeskyttelse af reservedele ville fritage omkring 25 % af hele reservedelsmarkedet fra rammen af automobilindustriens gruppefritagelsesforordning.

Reparationsklausulen foreslået af Kommissionen sikrer, at gruppefritagelsesforordningen, som er den grundlæggende lovgivning i automobilbranchen, vil gælde hele reservedels- og reparationsmarkedet, som det i dag kun er tilfældet i Belgien, Irland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige.

Den femårige overgangsperiode foreslået af PPE-DE-Gruppen for ikrafttrædelsen af direktivet er tilstrækkelig, og efter min mening mere end generøs. Lad mig dog advare imod yderligere forsinkelser, herunder forsinkelser fra Rådet, da forbrugerne har ventet længe nok på lavere reparationsregninger og billigere forsikringspræmier, mens disse langtrukne diskussioner har fundet sted her i Parlamentet og blandt medlemsstaterne.

Ydermere bør vi ikke lade det være op til EF-Domstolen at beslutte de uundgåelige konsekvenser af yderligere ubeslutsomhed; men vi bør være kreative i vores rolle som lovgiver. På grundlag af de standarder vi sætter i morgen, bør Rådet også bestræbe sig på at nå en beslutning.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Fru formand! Retlig beskyttelse af industrielle mønstre har til hensigt at beskytte fordelene ved produktdesign, men det må ikke tillade at begrænse konkurrence og resultere i uberettiget høje priser. Introduktionen af reparationsklausulen giver en retfærdig balance mellem retlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret og behovet for konkurrencefrihed. Den beskytter også 260 millioner europæiske bilister imod monopol på køb af såkaldte must-match-reservedele til reparation af køretøjerne.

Jeg støtter ændringsforslag 1, 2, 3, 5 og 8, som er blevet fremsat. Jeg er imod ændringsforslag 6, 7 og 9. Disse ændringer er til fordel for det indre marked, små og mellemstore virksomheder og forbrugerne. Jeg vil gerne sige tak til hr. Lehne, ordføreren, for alt hans arbejde og for kompromiset, som han har opnået vedrørende ændringsforslaget til direktivet om mønsterbeskyttelse.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg synes, det er en historisk dag, da vi endelig skal behandle dette omstridte spørgsmål, og denne uregelmæssighed på det indre marked. Jeg synes, at vi kort skal huske på, hvordan vi er kommet hertil.

Jeg var, før jeg blev valgt ind i Parlamentet, involveret i dette emne, som har givet anledning til disse uoverensstemmelser på markedet. Ærlig talt er intellektuel ejendom og dens helligdom ikke et anliggende her. Dette er faktisk et meget mere grundlæggende anliggende. Intellektuel ejendom er, når alt kommer til alt, en ret, som er givet til fabrikanten, men det er en ret, som de ikke må misbruge på en konkurrencebegrænsende måde. I en række lande, især i Det Forenede Kongerige, hvor denne udvikling startede, stod det på dette tidspunkt ret klart for monopoltilsynet, at bilfabrikanterne misbrugte dette monopol, og dette er grunden til, at det blev afskaffet. Dette underminerer dog ikke på nogen måde vigtigheden af beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret. Jeg ønsker bare at gøre dette klart for en række kolleger, som har udtrykt dette.

Den anden sag er, at jeg gerne vil henlede parlamentsmedlemmernes opmærksomhed på denne vigtige foranstaltning, som Udvalget for det Indre Marked introducerede for nogle få måneder siden – og jeg var privilegeret af at være ordfører – om typegodkendelse af køretøjer. For første gang har vi nu en ordning, hvor uafhængigt fabrikerede reservedele, som er en kritisk del af sikkerheds- og miljøsystemet på biler, skal testes uafhængigt efter samme standarder som bilfabrikantens egne reservedele. Dette nye forslag fjerner fuldstændigt argumentet om sikkerheden, som jeg hørte hr. Strož gentage endnu en gang. Dette er fjernet: Parlamentet har sikret, at det er fjernet.

Så vi har behandlet de to afgørende punkter, og jeg mener, at det er på høje tid at bevæge os fremad. Jeg er tilfreds med, at bilfabrikanterne endelig har accepteret, at man ikke kan reregulere et marked. Parlamentsmedlemmerne ved, at man ikke kan reregulere et marked. Dette er en usædvanlig uregelmæssighed. Det har foregået i lang tid. Det er noget, vi ønsker at gøre for at fuldende det indre marked. Jeg synes, at vi er meget generøse ved at tilbyde en femårig overgangsperiode. Jeg håber, at Rådet vil acceptere dette. Lad os afslutte denne sag, og lad os tage fat på det virkelige problem, som er, hvordan vi får en blomstrende automobilindustri i fremtiden.

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE). - (FR) Fru formand, kommissær, damer og herrer! Efter en række ændringsforslag vedtog Parlamentets Retsudvalg forslaget til direktiv om retlig beskyttelse af mønstre og modeller.

Jeg beklager, at den vedtagne tekst på kort sigt sørger for en afskaffelse af beskyttelsen af mønstre og modeller af synlige karrosseridele. Hvis denne beslutning opretholdes, vil den have negative følger for bilfabrikanter i EU og uden faktiske fordele for forbrugerne. EU udsender regelmæssigt påmindelser om den afgørende rolle, som beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret har for virksomhedernes konkurrenceevne. I mange år har institutionerne og medlemsstaterne arbejdet hårdt for at sikre fællesskabsbestemmelser, som regulerer intellektuel ejendomsret på det indre marked.

Det nuværende forslag strider fuldstændig imod denne politik og vil alvorligt skade Fællesskabets beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret. Beskyttelse må ikke nægtes reservedele til biler, eller mange andre sammensatte produkter, som er resultatet af original kunstnerisk kreativitet og større investeringspakker.

I modsætning til det, som er blevet påstået, men aldrig påvist, vil afskaffelsen af beskyttelse for reservedele til biler ikke resultere i fordele for forbrugerne. Gevinster til slutbrugerne er ikke påvist gennem kvalitet-pris-forholdet. Det er endda dukket frem i en undersøgelse bestilt af Kommissionen, at en fuldstændig liberalisering af reservedelsmarkedet ikke nødvendigvis ville give forbrugerne fordele med hensyn til pris på grund af en række mellemled mellem reservedelsleverandøren og slutbrugeren. Afskaffelse af beskyttelsen ville faktisk kun give økonomiske fordele til erhvervsdrivende, som ikke vil blive tvunget til at dække omkostningerne fra værket, og som i modsætning til fabrikanter, som skal pleje deres image, vil være mindre interesseret i at respektere de særpræg, som køberne kunne forvente af produktet. Kommissionens forslag kunne derfor resultere i reservedele af ringere kvalitet, eller det kunne i det mindste tilskynde til forfalskning.

Af alle disse grunde beklager jeg den vedtagne holdning fra Kommissionen. Jeg har erklæret dette, og jeg fortsætter med at støtte de to ændringsforslag, som jeg har fremlagt på plenarmødet sammen med 50 af mine kolleger til fordel for en overgangsperiode på otte år for at beskytte mønstre og modeller.

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Fru formand, kommissær, damer og herrer! Debatten om mønsterbeskyttelse af synlige reservedele har sandelig været i gang i næsten en hel generation af medlemmerne i Parlamentet. Vi har diskuteret dette i 17 år, men indtil nu har vi ikke formået at nå til en endelig aftale om denne vigtige økonomiske lovgivning eller harmonisere medlemsstaternes lovgivning i tilstrækkeligt omfang.

Det er nu tre år siden begyndelsen af Kommissionens nuværende forslag, og endelig skal vi stemme om det ved førstebehandlingen i morgen. Hr. Lehnes betænkning peger os i den rigtige retning. Den har respekt for den intellektuelle ejendomsret af mønstre af sammensatte produkter i deres helhed, og på samme tid giver den os en ramme for at et indre marked for reservedele kan fungere ordentligt.

Den nuværende opdeling af det indre marked kan ikke længere forsvares. Den fratager reservedelsfabrikanterne – og her mener jeg de uafhængige fabrikanter – mulighederne for de fordele, som følger med det indre marked. Den fratager uafhængige reparationsværksteder muligheden for at vælge deres egne leverandører, og den fratager forbrugeren muligheden for eller fordelen af det nedadgående pres på priserne, som normalt kan tages for givet, når et konkurrencepræget marked fungerer ordentligt.

Nu med det nye direktiv - Malcolm Harbour påpegede også lige netop dette, det nye direktiv om typegodkendelse af køretøjer - har vi også fjernet den sidste hindring, den med sikkerhed. Det er derfor på tide at tage springet og træffe en endelig beslutning. Efter min mening har vi slet ikke behov for denne femårig overgangsperiode mere, men da jeg gennem alle disse år - 16 af de 17 år i debatten - også har lært, at politik er det muliges kunst, kan jeg leve med de fem år i dette kompromis.

At udsætte det yderligere, fru formand, vil virkelig ikke være acceptabelt. Lad os vælge det indre marked. Dette er et aspekt af det indre marked, som vi meget tydeligt kan påvise er til fordel for forbrugerne. Lad os træffe et valg for forbrugeren.

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Fru formand, damer og herrer! Kommissionens forslag tager sigte på at tillade andre virksomheder end fabrikanterne at fremstille reservedele på det grundlag, at dette vil reducere prisen på reservedele og forsikring. Dette er en idyllisk præsentation, som vi har hørt fra kommissæren for det indre marked og tjenesteydelser.

Der er intet, der viser, at der vil være faktiske fordele for forbrugerne. Landene, som allerede har afskaffet beskyttelsen, har ikke observeret tydelige fremskridt. Kommissionens egen undersøgelse bekræfter dette, som vores ordfører Klaus-Heiner Lehne lige har fortalt os. Bortskaffelsen af intellektuel ejendom for mønstre og modeller i mange industrier, ikke kun i automobilindustrien, er dog i direkte konflikt med EU's økonomi- og erhvervsstrategi. Dette betyder at åbne døren for forfalskninger og give farlige konkurrenter som Kina eller Indien mulighed for at indlede en omfattende produktion af disse dele. Dette er fuldstændig i strid med Lissabonstrategien, som havde til hensigt at gøre intellektuel ejendom til et våben for konkurrenceevne og innovation. Vi ville bestemt sende vores konkurrenter det forkerte signal med denne strategi, og det ville være i strid med EU-interesserne set i forhold til globalisering.

Dette forslag er forældet. Det er inspireret af en ideologisk holdning, som, i 2007, er risikabelt afbalanceret, eftersom vi nu deltager i en afgørende kamp mod nye økonomiske giganter for at sikre overlevelsen af vores industri. Det er næppe tiden til at lægge vores våben ned. Kommissær Mandelson tager til Beijing for at tvinge kineserne til at respektere intellektuel ejendom, mens vi nu her sætter spørgsmålstegn ved dette. Dette forslag burde simpelthen droppes for at være urealistisk og uansvarligt. Nu hvor vi debatterer emnet, skal vi opføre os som gode lovgivere. Dette er derfor, at vi som det absolut mindste skal give vores støtte til ordførerens kompromis og opfordre Parlamentet til at stemme for ændringsforslaget underskrevet af 53 medlemmer, som ønsker en overgangsperiode på otte år.

  Christian Foldberg Rovsing (PPE-DE). - Fru formand! Vi har set, hvordan liberalisering af gamle monopoler i Europa har skabt en stimulerende konkurrence i erhvervslivet om bedre produkter og lavere priser til forbrugerne. Markedet for reservedele til biler er ingen undtagelse. Der har bilfabrikanterne i mange år haft et stærkt monopol på de reservedele, som er en væsentlig del af bilernes design. I praksis taler vi om ca. 20 % af alle de reservedele, som sælges i et meget stort EU-marked. Den årlige samlede omsætning er på ca. 42 milliarder EUR eller 300 milliarder danske kroner ifølge Kommissionens skøn. Efter et EU-direktiv, som blev vedtaget for snart 10 år siden, har medlemsstaterne fortsat mulighed for at opretholde monopoler, som beskytter automobilindustrien i urimelig udstrækning.

Kommissionens forslag, som vil betyde en glædelig liberalisering af dette marked, indebærer mindst tre store fordele. 1. Erhvervslivet vil blive tilskyndet til at foretage investeringer i produktionen af reservedele, som typisk kræver stor anlægskapital. Denne tilskyndelse findes ikke i dag, hvor en betragtelig del af EU-markedet er omfattet af monopoler og derfor lukket for efterproducerende ikkeoriginale reservedele. 2. Forbrugerne vil opleve faldende priser på reservedele til biler, fordi der bliver øget konkurrence mellem producenterne. 3. Endelig bør den fulde udmøntning af reparationsklausulen betyde faldende præmier på bilforsikring. En meget væsentlig del af det reservedelsmarked, som er omfattet af mønsterbeskyttelsen, hidrører fra skader, der er omfattet af forsikringer.

Jeg må notere Malcolm Harbours bemærkninger om sikkerhed vedrørende fremstilling af kritisk vigtige reservedele fra alle fabrikanter. Hr. Lehne fortjener en stor ros for det arbejde, han har gjort med rapporten, som jeg støtter fuldt ud.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne sige tak til alle de medlemmer af Parlamentet, som har bidraget til debatten. Jeg har omhyggeligt lyttet, ikke kun til denne diskussion; men til andre kommentarer til forslaget også over en længere periode. Såsom afslutning vil jeg gerne fremhæve nogle få nøglepunkter.

Den nuværende situation med et forskelligt mønsterbeskyttelsesregime skaber handelsforvridninger, som er negative for det indre marked, negative for erhvervsdrivende og negative for forbrugerne. Den fuldstændige liberalisering af reservedelseftermarkedet lover nettofordele på mange områder. Den ville tillade skærpet konkurrence og tilgang og deltagelse af små og mellemstore virksomheder på markedet. Forbrugerne ville få fordel af flere valg og lavere priser. Foruden retssikkerheden ville den forenkle dagligdagen for forvaltninger, domstole, virksomheder - især små og mellemstore virksomheder - og forbrugere. Sidst er den foreslåede reparationsklausul afledt af og i fuldstændig overensstemmelse med principperne om beskyttelse af intellektuel ejendom.

Jeg beder derfor Europa-Parlamentet om dets støtte og gentager, hvad mange talere her har sagt - men især, hvad hr. Lehne og hr. Harbour har sagt - at Europa-Parlamentet vil sende et stærkt signal til fordel for en løsning, som Fællesskabet påtrængende behøver.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 12. december 2007.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at sige mange tak til hr. Lehne, ordføreren, for hans arbejde med dette dokument.

Jeg mener, at vi bør støtte betænkningen foran os i dag, eftersom den såkaldte reparationsklausul skaber en balance mellem retlig beskyttelse af intellektuel ejendom og fri konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Denne klausul sigter mod at forhindre fremkomsten af uberettigede monopoler, og dens introduktion repræsenterer et yderligere skridt mod oprettelsen af det indre marked.

Jeg er enig med min kolleger i, at det i den nuværende globale sammenhæng er bedst at forhindre en situation i at opstå, som ville være ugunstig for EU's indre marked. I henhold til det gældende direktiv hersker der forskellig retspraksis i de forskellige medlemsstater. Forskning viser, at i de medlemsstater, som har bevaret mønsterbeskyttelse for reservedele i deres lovgivning, koster reservedele mellem 6,4 % og 10,3 % mere end i lande, hvor markedet er blevet liberaliseret.

Til sidst vil jeg gerne påpege, at det pågældende marked er blevet fuldstændig liberaliseret i Polen.

22. Dagsorden for næste møde: se protokollen

23. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 23.45)