Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 12. december 2007 - Strasbourg

7. Indlæg af et minuts varighed

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Adriana Poli Bortone (A6-0464/2007)

  Renate Sommer (PPE-DE). - (DE) Fru formand! I dag har vi endelig oplevet begyndelsen af en overgangsperiode for de eksisterende ernærings- og sundhedsanprisninger på etiketterne på fødevarer, der er beregnet til børn. Kommissionen havde glemt det og forsøgte at overlade problemet til Parlamentet. Det har vi forhindret. Vi har tvunget Kommissionen til at fremsætte en udtalelse, der også erkender behovet for en overgangsperiode for anprisninger, der har at gøre med børns sundhed og udvikling. Men der står det problem tilbage, at Kommissionens langvarige nægtelse af at fremsætte et forslag herom har forvredet konkurrencen. Produkterne er allerede blevet fjernet fra markedet, fordi forordningen er trådt i kraft i mellemtiden. Det har været et virkelig forkludret stykke arbejde fra Kommissionens side.

I tilgift dertil fremsatte jeg et forslag på min gruppes vegne om at slette artikel 4. Det var en politisk demonstration. Vi står ved vores udtalelse om, at denne forordning er meningsløs. Det er ikke muligt at lave ernæringsprofiler for alle fødevarer. Næsten halvdelen af medlemmerne af Parlamentet er af samme opfattelse. EFSA, den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed, har nu sagt, at den ikke kan se, hvordan den skal kunne skaffe ernæringsprofiler for alle produkter. Nonsens og bureaukrati - en overflødig lov.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Fru formand! Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi forsøger at få sundhedsprisninger på produkter, men det er rigtigt, at vi må sikre, at de er sande og baserede på viden. Det er ikke passende, hvis en virksomhed fremskaffer forskningsresultaterne og selv finder de kommercielle argumenter, som om de var nok til at vinde en diskussion om sundhed. Med andre ord må det konstateres, at den pågældende forskning og viden er passende og korrekt og derfor pålidelig.

Det er meget vigtigt at sikre, at ernærings- og sundhedsanprisninger er korrekte, og det vil også sætte folk i stand til at skifte til en sundere kost. Det er særlig vigtigt med børn og unge, fordi vi kender de alvorlige problemer, der i øjeblikket er i Europa med overvægt, type 2 diabetes og andre dermed forbundne tilstande. Vi må sikre os, at næringsværdien er god, og at sundhedsanprisningerne er rigtige.

Betænkning af Klaus-Heiner Lehne (A6-0453/2007)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Jeg stemte mod betænkningen om liberalisering af det sekundære marked for reservedele. Det er en usammenhængende strategi.

På den ene side insisterer vi på, at industrien skal udvikle biler, der er mere og mere sikre, og vi bekæmper piratkopiering i industrien. Men i modstrid hermed har Parlamentet totalt legaliseret fremstillingen af kopier af reservedele, der påstås at gøre dem billigere. Men forbrugerne vil ikke få garanti for, at sikkerhedsstandarderne overholdes i det reparerede køretøj. Folk, der støtter liberalisering, især fra Det Forenede Kongerige, bekræfter, at små og mellemstore virksomheder vil drage fordel af denne politik. Men de fleste billige kopier af patenterede reservedele produceres i dag i Asien, ikke i Europa. Til trods herfor er prisen 7 % højere i de 10 medlemsstater, hvor der indtil nu ikke har været mønsterbeskyttelse, end i de øvrige sytten. Disse fortsætter med at beskytte mønstre som Japan og andre store og førende lande inden for bilindustrien. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at i tilfælde af ulykker vil nu både bilister og fodgængere komme i større fare, fordi der ikke bruges originale reservedele, men nogle af lavere kvalitet. Dette direktiv er ulykkeligvis et eksempel på en usammenhængende EU-strategi.

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Jeg vil gerne give udtryk for min uenighed i begrænsningen af den retlige beskyttelse af mønstre for reservedele. Vi oplever en indblanding i områdets industrielle rettigheder, der er uden fortilfælde. Hvis der foregår misbrug af monopolerne fra ejere af industrielle rettigheder, så kan man anvende normale juridiske instrumenter såsom licenskrav. Det har betydelige omkostninger at skabe et industrielt mønster, og det er grunden til, at det er passende at yde retlig beskyttelse også fra et økonomisk synspunkt. Afskaffelsen heraf vil ikke føre til liberalisering af markedet for reservedele, som Kommissionen forventer, men sandsynligvis til en forøgelse af prisen på slutproduktet. Den forudsigelige reaktion fra producenterne på, at der findes uafhængige producenter på markedet for reservedele, vil være at dække tabene gennem højere priser. Det vækker også bekymring, at de lavere omkostninger ved uafhængige producenters reservedele vil føre til et lavere sikkerhedsniveau og dårligere kvalitet. Det, der foruroliger mig, er, at det i sidste instans bliver brugeren, som bliver bragt i fare.

Betænkning af Giuseppe Castiglione (A6-0477/2007)

  Michl Ebner (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg vil gerne sige, at jeg stemte for Castiglione-betænkningen og jeg mener, det er en meget afbalanceret betænkning, særlig hvis vi tænker på, hvordan den begyndte med 800 ændringsforslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Både ordførerens og talrige medlemmers bestræbelser har utvivlsomt båret frugt i en sektor, der er i svære vanskeligheder. Det er helt afgørende, at vi giver vindyrkerne mulighed for at få bedre forhold i fremtiden.

Jeg mener, at betænkningen giver grundlaget for fremskridt, og jeg håber, at Kommissionen, når den handler i de nye traktaters ånd, vil tage hensyn - fuldt ud, om muligt - til Parlamentets beslutninger.

  Anja Weisgerber (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Afstemningen i dag om reformen af vinmarkedet er en bragende succes for Parlamentet og for de forskellige vindyrkende regioner og vinproducenter. F.eks. kan vi sikre, at det fortsat vil være muligt at berige vinene med saccharose. Parlamentet har også afvist Kommissionens plan om på dette stadium at indføre bestemmelser, som ville foreskrive en hævelse af forbuddet mod nyplantning i 2014. I dette tilfælde foreslog vi en løsning, der kan gennemføres, hvorved beslutningen om liberaliseringen ikke skal tages, før der er forelagt en undersøgelse i 2012. Med hensyn til etikettering af individuelle vine er vi også nået til en aftale, der tager passende hensyn til de forskellige betegnelsessystemer i Europa. Det er desuden lykkedes os at få en sikkerhedsbestemmelse med i vinmarkedsforordningen, der beskytter Bocksbeutel, de særligt formede flasker, der bruges i min hjemegn, Franken.

Vi har fremlagt en meget afbalanceret ramme i dag, som vil danne et godt grundlag for de kommende forhandlinger i Rådet. Nu er det Rådet, der har bolden; vi i Parlamentet har gjort, hvad vi skulle, og gjort det udmærket.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Det glæder mig, at Parlamentet har støttet forslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, og i særdeleshed de polske medlemmers ændringsforslag, der godkender salgbetegnelser som “frugtvin”, “æblevin” og “solbærvin”. Sådanne vine er blevet fremstillet i mit land siden det 13. århundrede - i næsten 800 år - og jeg er glad for, at Parlamentet har erkendt dette.

Afslutningsvis vil jeg gerne komplimentere formanden for den glimrende måde, hun har ledet forhandlingerne på i dagens varme - undertiden lidt for varme - atmosfære. Fru formand, jeg vil gerne hylde Dem som en ægte repræsentant for den britiske skole af parlamentarisk opførsel.

  Armando Veneto (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Med hensyn til afstemningen om den fælles organisering af vinmarkedet vil jeg gerne påpege, at jeg stemte for ændringsforslag 294 af hr. Lavarra fra PSE, som jeg er medunderskriver af, fordi jeg mener, at forbrugerne har ret til at vide, om der er kommet saccharose i den vin, de drikker, eller ej, og fordi sporbarheden af produkter nu er et generelt princip, som Unionen går ind for, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle anvendes inden for vinsektoren.

Af samme grund stemte jeg for ændringsforslag 310 af UEN-Gruppen; ingen af dem har nogen indvirkning på det kompromis, som hr. Castiglione har arbejdet så hårdt for at nå. Endelig med hensyn til den afvigende holdning, jeg har taget vedrørende disse spørgsmål i forhold til den gruppe, jeg tilhører, så indebærer borgernes interesser, at den eneste politiske holdning, som jeg føler, jeg må rette mig efter, er at acceptere ethvert forslag, der beskytter disse interesser, uanset hvilken gruppe, det kommer fra.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Kommissionens holdning til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin diskriminerer mod visse lande, særligt de nye medlemsstater.

Projektet om at fremme EU-vine i tredjelande har til formål at sætte gang i handelen, men af en eller anden grund er det begrænset til områder, hvor der tidligere har været udnyttede vingårde, og hvor der er data om den gennemsnitlige vinproduktion fra de seneste tre år. Kommissionen agter at støtte vineksporten og visse vinmærker. Producenterne og eksportørerne i de lande, der bliver støttet, vil få en konkurrencefordel. Det er uacceptabelt, at vinproducenterne i Litauen og visse andre lande uden vingårde ikke får nogen støtte.

Jeg har stemt imod denne betænkning.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Jeg har støttet reformen af vinmarkedet, da den forbedrer kvaliteten af europæiske vine og deres konkurrencedygtighed. Det drejer sig især om Italien, hvor ulovlige vingårde bør graves op, og støtten til overproduktionen af vin af dårlig kvalitet bør ophøre. Men denne reform må ikke favorisere producenter fra Syd på bekostning af dem fra Nord. Jeg er kategorisk imod opgravning af vinstokke i Mæhren, hvor alt det, der produceres, bliver anvendt, og hvor den traditionelle vinproduktion er af stor betydning både kulturelt og for turismen i området. Jeg modsætter mig et forbud mod tilsætning af sukker i Østeuropa, herunder Mæhren, medmindre tilsætningen af syre, som det sker i sydeuropæiske lande, også bliver forbudt. Jeg forstår ikke hvorfor de mæhriske vindyrkere skal købe kostbar druemost fra sydlige lande bare for at erstatte en 200 år gammel tradition med tilsætning af sukker, hvorved de vil ændre deres kvalitetsvines traditionelle bouquet og smag. Det strider imod konkurrenceprincipperne på det indre marked, og det må jeg nødvendigvis være uenig i. Jeg takker de kolleger, som ved afstemningen stod bag os og ved at gøre dette lod den almindelige sunde fornuft vinde. Kommissionen må nu rette sig efter det.

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Vi har set, at de sydeuropæiske stater, som har en stærk vindyrkningssektor, med næb og kløer forsvarer deres vinoverskud. I mellemtiden skubber den lave pris på overskudsvin på grund af alt for store subsidier kvalitetsvinene fra andre medlemsstater ud af markedet. Jeg er imod, at mens Kommissionen tager med fløjlshandsker på de førende aktører inden for den europæiske vinindustri, bliver lande som Tjekkiet behandlet strengt og endog brutalt. Hvordan kan vi ellers fortolke forslaget om at opretholde det sydlige EU’s hyppige brug af druemost, samtidig med at man forbyder tilsætningen af saccharose? Derfor er jeg meget glad for, at Parlamentet er gået til reformen på ansvarlig vis og bibragt den et element af ligebehandling og retfærdighed. Ved at støtte tilsætningen af saccharose har Parlamentet bl.a. gavnet Tjekkiet og vist sin upartiskhed og sin modstand mod indflydelse, der er baseret på modstridende nationale interesser. Jeg forstår, at der er brug for en reform af vinmarkedet. Jeg tvivler ikke på de grundlæggende mål, snarere på den måde, som man forsøger at nå dem på. Jeg understreger vigtigheden af at opretholde princippet om ligebehandling og ikkediskrimination.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt imod hr. Castigliones betænkning som de andre medlemmer fra Tjekkiet, der tilhører Tjekkiets Det Borgerdemokratiske Parti (ODS). En reform, som man tager fat på på denne måde, vil ikke gavne tjekkerne, mæhrerne eller for den sags skyld europæisk vindyrkning. I stedet for liberalisering og reduktion af reguleringen og den administrative byrde, hvilket ville være en virkelig hjælp for vinsektoren, er der tendens til mere regulering, flere restriktioner og ordrer. Central planlægning har aldrig vist sig at give positive resultater; det vil det heller ikke gøre i vinsektoren. Det er grunden til, at jeg ikke støttede denne betænkning.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Min valgkreds i Sydøstengland er den hurtigst voksende vinproducerende region i Europa. Resultatet af klimaforandringerne er, at et større areal i England nu bruges til vindyrkning end på noget tidspunkt siden Henrik den Andens regeringstid, i den sidste periode med europæiske temperaturstigninger.

Vindyrkerne fra regionen omkring London har aldrig søgt støtte hos EU. Kent og Surrey, Sussex og Hampshire, Oxfordshire, Buckinghamshire og Berkshire er tilplantet med kommercielt bæredygtige vingårde, der står og falder med kvaliteten af deres produkter. Men netop denne succes truer nu med at komme dem til skade, nu hvor de nærmer sig grænsen for den tilladelige kommercielle dyrkning.

Efter at have stået uden for det europæiske reguleringssystem og undladt at tage imod de uddelte penge finder de nu, at de alligevel skal underkastes regulering.

Ligesom vi ikke beder Bruxelles om penge, ønsker vi ikke restriktioner fra Bruxelles. Alt, hvad de engelske vinproducenter beder om, er at få fred til at konkurrere.

  Adriana Poli Bortone (UEN). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg siger bestemt nej til et dokument, der yderligere er skadet af vedtagelsen af forskellige ændringsforslag, der har gjort det værre, og i særdeleshed på grund af indførelsen af tilsætning af sukker, som det var lykkedes os at afværge i årevis, eftersom det er vores opfattelse, at tilsætning af sukker kun er en måde, hvormed man forsøger at pynte på naturens skavanker.

Flertallet i Parlamentet afviste støtte til druemost, hvilket, selv om det kun er en finansiel foranstaltning, ikke desto mindre ville have afbødet den skade, der var gjort ved at tillade sukkertilsætning. Det er en sejr for landene i Nord og et nederlag for Middelhavsområdets lande, der ikke har været i stand til at forsvare deres områders særdeles kaldsbetonede beskaffenhed. Denne fælles markedsordning er skadelig for kvaliteten og for produkternes typiske og ægte natur og skadelig for vindyrkerne, /producenterne og forbrugerne.

Forslag til beslutning: Bekæmpelse af terrorisme (B6-0514/2007)

  Antonio Masip Hidalgo (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg mener, det har været meget positivt i dag, at vi har givet et charter med rettigheder til den alliance af civilisationer, som hr. Zapatero og FN’s generalsekretær Kofi Annan støttede i deres tid. Jeg mener, at det er en god begyndelse.

Desuden mener jeg, at det charter om grundlæggende rettigheder, som vi har underskrevet i dag, er udtryk for vores civilisations sande natur og ikke den forstokkethed, man finder hos dem, der kom her i dag for at modsætte sig det, en holdning, der er beklagelig og voldelig. Det er også beklageligt og voldeligt, når yderligtgående islamister på samme måde stædigt holder fast ved gamle traditioner. Disse to former for radikalisme er det, som vi må udrydde for at få fred og ikke terrorisme.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne påpege, at jeg stemte imod betænkningen om terrorisme, selv om jeg ved en fejltagelse kom til at stemme for, og det giver jeg officiel meddelelse om.

En hyklerisk betænkningen, en betænkning, der viser det institutionelle Europas kujonagtige holdning til terrorisme. Den har ikke engang mod til at kalde den ved dens rette navn: islamisk terrorisme. Så har Parlamentet stemt imod et ændringsforslag, som jeg selv og andre medlemmer af UEN har stillet, og hvori vi henledte Europas opmærksomhed på al-Qaedas infiltration af Maghreb. Vi stillede det naturligvis for et par dage siden, og desværre viste begivenhederne i går, at vi havde langt mere ret, end vi selv i vores mest pessimistiske forudsigelser havde troet. Den islamiske nedslagtning foretaget af al-Qaeda har ramt den fattige befolkning i Algier og forårsager også islamisk nedslagtning af disse mennesker, der sandsynligvis er islamiske selv.

Det er skammeligt, at dette sker på Europas dørtrin, og at Parlamentet forkaster et ændringsforslag, der opfordrer til gengældelse, for Europa kan ikke lukke øjnene for denne trussel på sit dørtrin.

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Fru formand! Jeg afholdt mig ved afstemningen om betænkningen om terrorisme, fordi jeg naturligvis ikke støtter udviklingen af terrorisme, men jeg kan heller ikke støtte sådan et dokument, der efter min mening kun spreder yderligere panik blandt Europas borgere og yderligere bidrager til, at terroristerne kan nå deres endelig mål, dvs. at udøve terror. Alligevel var jeg glad for de ændringsforslag, som Gruppen Union for Nationernes Europa havde stillet, og som blev vedtaget, og hvori der står, at alt må behandles ud fra sine årsager, som det hedder i det gamle ordsprog om, at enhver sygdom må behandles ud fra sine årsager. Hvis vi derfor undlader at udøve pres på Israel for at stoppe dets politik med adskillelse af befolkningsgrupperne og bygning af muren, der udskiller araberne og berøver dem deres basale menneskerettigheder, så vil vi i endnu højere grad skulle fortsætte med at kæmpe imod terrorismen, end vi ville, hvis vi aflyttede telefoner og organiserede overvågning af internetsider. Ikke desto mindre burde de ændringsforslag, der blev stillet imod UEN, ikke have været afvist, da der blev opfordret til, at man skulle være opmærksom på udviklingen af terrorisme i selve Europa, for i mit land udvikler forbudte terrororganisationer sig i ly af det regerende parti, MRF.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Fru formand! Jeg mener, at dette beslutningsforslag er udmærket, men lidt inkonsekvent, da man får det indtryk nogle steder, at man på en måde er ved at overgive sig til terrorismen. Med andre ord synes det ikke at acceptere, at terrorisme bør udryddes helt, at den skal rykkes op med rode; og fru Muscardini fra UEN-Gruppen rejste dette spørgsmål i sit mundtlige ændringsforslag. For mig er det et af de spørgsmål, som måske burde have være undersøgt mere i detaljer, mens man drøftede denne betænkning.

Jeg mener, at EU’s holdning til terrorisme bør være helt klar. Vi fremmer demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed og kan under ingen omstændigheder godkende terrorisme. Jeg havde også gerne set, at man lagde mere vægt på vigtigheden af uddannelse, når man tager fat på årsagerne. F.eks. bør kampen mod terrorisme i de palæstinensiske selvstyreområder især baseres på uddannelse, så fremtidige generationer kan få uddannelse og blive opdraget uden had og derfor lære at leve fredeligt sammen med deres naboer.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand! I kampen mod terrorisme må vi anvende alle effektive midler, som er til rådighed og er forenelige med lov og orden. Hvis Unionen ønsker at vinde denne kamp, må den samarbejde med partnere.

Jeg stemte imod dette beslutningsforslag på grund af dets antiamerikanske tone. I stedet for at træde op mod terrorisme går forfatteren og mange andre imod partnerskabet med USA i kampen mod terrorisme. En anden grund til, at jeg stemte imod beslutningsforslaget, er, at det opfordrer Kommissionen og Rådet til at bringe tilbageholdte fra Guantánamo til Europa. Det ville være det samme som at importere terrorisme til Europa. Det ville være helt forfejlet.

Den tredje grund til, at jeg stemte imod beslutningsforslaget, er, at det afviser foranstaltninger, der kan påvises at være nyttige i kampen mod terrorisme, nemlig udstrækningen af passagerlister til Europa og en styrkelse af Europol.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Johannes Blokland (A6-0416/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Luftfartsaftalen med Marokko er den anden aftale i forbindelse med det såkaldte “fælles europæiske luftrum” og den først indgåede i denne sammenhæng med et land uden for det europæiske kontinent.

Men for at komme ind på en mere væsentlig politisk vinkel vil jeg gerne nævne, at vi beklager, at denne aftale - hvilket også var tilfældet i forbindelse med fiskeri og var lige så uacceptabelt i det tilfælde - ikke udtrykkeligt gør det klart, at “territorier, som hører under Kongeriget Marokkos jurisdiktion, betyder territorier, som hører under marokkansk højhedsområde i henhold til international ret,” og derved sikrer respekt for international ret og for det sahariske folks retmæssige og umistelige rettigheder.

Marokkansk overhøjhed over Vestsahara er ikke juridisk anerkendt i henhold til international ret, hvilket Den Internationale Domstol i Haag understregede i sin erklæring fra oktober 1975. Marokko, som ulovligt har besat Vestsahara, har således ingen overhøjhed eller jurisdiktion over territoriet.

Desuden er aftalen næsten udelukkende baseret på støtte til to mål, som vi er imod: åbning af markederne og harmonisering af bestemmelserne for at fremme konkurrence inden for luftbefordring.

Betænkning af Reimer Böge (A6-0485/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I juni og juli i år modtog Kommissionen den tredje og fjerde ansøgning om mobilisering af fonden. Ansøgningerne vedrørte en finsk og to tyske virksomheder, som alle er aktive i telekommunikationssektoren, mere specifikt fremstiller de mobiltelefoner.

Begge ansøgninger har forbindelse til flytning af produktion til tredjelande, hvilket medfører afskedigelse af 4.211 ansatte.

Ud over disse to ansøgninger og to franske anmodninger, der allerede er blevet godkendt, har Kommissionen modtaget ansøgninger fra Italien, Malta, Spanien og Portugal. Disse ansøgninger skal godkendes i begyndelsen af næste år.

Som vi har nævnt, kan fondens eksistens ikke bruges til at afbøde de uacceptable sociale og økonomiske omkostninger ved virksomhedsflytninger og den dertil knyttede arbejdsløshed.

Derfor insisterer vi på, at der skal etableres et regelsæt, der forhindrer og straffer virksomhedsflytninger. Efter vores mening skal enhver bevilling af offentlig støtte til virksomheder være betinget af langsigtede forpligtelser fra virksomhedernes side i forhold til regional udvikling og beskæftigelse, og der må ikke bevilges støtte, der vil kunne bruges til at fremme virksomhedsflytninger. Det er på samme måde afgørende at styrke lønmodtagerrepræsentanternes rolle i virksomheders bestyrelser, og når der skal træffes strukturmæssige ledelsesbeslutninger.

  Nina Škottová (PPE-DE), skriftlig. - (CS) De samlede midler, der er blevet taget fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, udgør ca. 3,6 % og involverer blot tre lande. Men globalisering påvirker i større eller mindre grad al menneskelig aktivitet. Den begrænsede brug af midlerne indbyder til mindst to spørgsmål: For det første, er virkningerne af globalisering så begrænsede, og for det andet, ved vi, hvordan man kan modtage fondens ressourcer? Vi kan med andre ord begynde med at spørge, om vi har brug for fonden. Hvis vi tror, at vi har, så er vi dernæst nødt til at fremlægge en bedre definition af globaliseringens potentielle virkninger og gennemgå reglerne for at modtage midler, så fonden bliver tilgængelig og forståelig for andre lande og deres mere problematiske regioner. Angivelse af økonomiske, sociale og andre elementer ville også være en hjælp i denne forbindelse. Begrundelser såsom “uventethed” fra Kommissionens side er svære at acceptere. På grund af ovennævnte tvivlsspørgsmål stemte jeg mod forslaget.

Betænkning af Reimer Böge (A6-0499/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet er sammen med ændringen af den interinstitutionelle aftale en integreret del af udkastet til Fællesskabets budget for 2008.

Ud over korrektionen på 1.600 millioner i den flerårige finansielle ramme foreslås det derfor sammen med mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet også at supplere finansieringen af de europæiske programmer for globale satellitnavigationssystemer (EGNOS-GALILEO) med ca. 200 millioner euro. Gennem mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet skal EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) desuden modtage yderligere 70 millioner euro i finansiering.

Det skal bemærkes, at ordføreren understreger, at “der ikke er afsat tilstrækkelige bevillinger til eksterne foranstaltninger generelt og FUSP i særdeleshed til at dække de konstaterede behov på lang sigt.” Han forklarer, at “konstaterede behov” omfatter forstærkelser af EU’s “missioner” i Kosovo og Afghanistan. På denne måde sættes der fornyet skub i EU’s voksende indblanding og militære intervention til støtte for NATO-operationer, både på Balkan - som eksempel kan nævnes forberedelserne til at støtte “Kosovos ensidige uafhængighedserklæring” i strid med folkeretten - og i Centralasien, især ved at finansiere disse “missioner” via Fællesskabets budget. Vi er klart uenige med disse politiske og militære mål.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet er ligesom revideringen af det finansielle overslag det naturlige resultat af forligsaftalen af 23. november om budgettet for 2008. Fleksibilitetsinstrumentet er i princippet beregnet til at beskytte budgetplanen under usædvanlige omstændigheder, der er vanskelige at forudse. Min beskedne erfaring er, at brugen af dette udsædvanlige instrument sjældent opfylder de kriterier, der er fastlagt i den interinstitutionelle aftale.

Det er også tilfældet med budgetforslaget for 2008. Både de 200 millioner euro til at finansiere Galileoprogrammet i 2008 og beløbet på 70 millioner euro under udgiftsområde 4, der skal dække voksende behov på FUSP-området, er løsninger på problemer, der kunne forudses. Parlamentets delegation påpegede, at der manglede tilstrækkelig finansiering af satellitnavigationsprogrammet, og at finansieringen var utilstrækkelig i forhold til EU’s internationale ambitioner, men på trods af delegationens forbehold lykkedes det ikke at overbevise Rådet om behovet for at forøge de relevante budgetbevillinger.

Den endelige udformning af det finansielle overslag varslede vanskeligheder, der manifesterede sig under udarbejdelsen af budgettet for 2008. Sandheden er, at i løbet af forligsproceduren fik Parlamentet løst problemer, som Rådet havde skabt. Set i lyset af mediernes fejlagtige fremstilling af situationen bør vi træffe de rigtige konklusioner i fremtiden.

Betænkning af Bogdan Golik (A6-0461/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi kan ikke støtte et system, hvor skatteydernes penge bruges til at markedsføre europæiske landbrugsprodukter i tredjelande. Vi mener, at der bør udvises tilbageholdenhed i sådanne projekter, især i udviklingslande, eftersom vi risikerer at skade den indenlandske industri. Vi mener, at EU bør opmuntre de lokale landbrug i disse lande, ikke underminere deres landmænd. En blomstrende lokal produktion kan betyde, at disse lande får en chance for at udvikle sig økonomisk, og skabe en vej frem for demokratisk udvikling.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Forenkling af europæisk lovgivning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande er yderst vigtigt for udviklingen af en enklere FLP, der er nemmere at administrere.

Jeg støtter Kommissionens forslag til forbedring af systemet, især konsolideringen af lovgivningen, der indebærer en sammenlægning af de to forordninger, der vedrører det indre marked og tredjelande.

Jeg stemmer for Golik-betænkningen og vil fremhæve dens henvisning til behovet for at være mere opmærksom på spørgsmålene om oplysning og salgsfremstød under WTO-forhandlingerne.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for hr. Goliks betænkning om forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande.

Ordføreren påpeger korrekt, at for at opnå fremskridt i udformningen af en enkel og effektiv landbrugspolitik for Europa skal Fællesskabets system med oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande forenkles.

Jeg er enig i, at oplysningskampagner bør være med til at gøre forbrugerne fuldt bevidste om bæredygtig FLP-produktion, den høje kvalitet af EU’s landbrugsprodukter, økologisk landbrug og sundhedsaspekterne.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Set i lyset af, at diskussionerne i WTO og tilsagnene vil medføre afskaffelse af eksportrestitutioner, nedskæringer på 20,1 milliarder euro i Fællesskabets støtte og prisnedsættelser på 48-73 % for de fleste af EU’s landbrugsprodukter, vil det få betydelige negative konsekvenser for indtjeningen i landbruget.

Med forslaget til en forordning forsøger Kommissionen at modvirke de negative konsekvenser, som GATT og de tidligere reformer i den fælles landbrugspolitik førhen har medført, og som vil blive yderligere intensiveret med WTO og de forventede FLP-reformer. Konsekvenserne vil primært kunne mærkes i forbindelse med distribution af landbrugsprodukter, både til tredjelande og EU-lande, eftersom importafgifter og intern støtte til Fællesskabets landbrug samtidig reduceres drastisk.

Derfor stilles der forslag om salgsfremstød og oplysningsprogrammer. De midler, der afsættes til disse programmer, kan imidlertid på ingen måde modvirke konsekvenserne. Resultatet vil være en forværring af problemerne med at distribuere landbrugsprodukter fra EU til tredjelande og internt i EU, en reduktion i de priser, der betales til producenten, og en regulær katastrofe for små og mellemstore landbrug, hvis indkomst allerede nu er lige på grænsen for landbruget. På den anden side vil programmerne primært være til fordel for store landbrugsvirksomheder med konkurrencedygtige produktionsomkostninger.

Betænkning af Pedro Gueirrero (A6-0467/2007)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den fælles markedsordning (FMO) inden for fiskeri og landbrugsprodukter, en af de fire søjler i den fælles fiskeripolitik, skal underkastes en dybtgående omstrukturering.

De vigtigste punkter er en revidering af aspekter vedrørende forbrugeroplysning om fiskeriprodukter og en mere retfærdig fordeling af den merværdi, produkterne opnår i løbet af hele markedsføringsprocessen (med særlig vægt på det oprindelige salgssted).

EU skal også finde løsninger til at modvirke den “sociale dumping”, der nu er almindelig i nogle tredjelande, og som reducerer vores fiskeriprodukters konkurrenceevne.

Nationale interesser beskyttes i denne betænkning, og derfor fortjener den min stemme.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over vedtagelsen af betænkningen om en FMO for fiskeriprodukter, hvilket sender et klart signal til Kommissionen om, at der er alvorligt behov for en ambitiøs revidering af denne FMO for at forøge dens bidrag til at sikre indtægterne i sektoren, forbedre markedsføringen af fiskeriprodukter og forøge produkternes merværdi, primært gennem en væsentlig forøgelse af finansieringen.

Eftersom den fælles markedsordning skulle udgøre en effektiv reaktion i forhold til de mål, den blev sat i værk af hensyn til, og eftersom den usikkerhed, der er knyttet til indtægter i fiskerisektoren, overvejende kan tilskrives den form for markedsføring, der benyttes i sektoren, prisdannelsen på det oprindelige salgssted og fiskeriets uregelmæssige natur, beklager vi, at Fiskeriudvalget forkastede vores forslag, som virkelig berørte sagens kerne, herunder bl.a.:

- indførsel af maksimumavancer,

- behovet for offentlig støtte og etablering af effektive markedsinterventionsmekanismer,

- tage højde for produktionsomkostningerne i fastsættelsen af målpriserne,

- indførsel af økonomisk kompensation for frivillige, midlertidige reduktioner i fangsten eller fiskeriindsatsen.

Ikke desto mindre vil vi fortsætte med at arbejde for disse retfærdige tiltag.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Den fælles markedsordning for fiskeriprodukter har til formål at sikre stabiliteten på markedet og en indtægtssikkerhed for folk, der er beskæftiget i sektoren. Disse mål og ikke mindst målene i EF-traktaten er værdige og skulle have medført velstand i Europas fiskersamfund.

Desværre har de forløbne 25 års centraliseret styring fra Bruxelles i form af den fælles fiskeripolitik været katastrofal for disse samfund. Et blomstrende marked med ansættelsestryghed kan ikke opnås inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, og kontrollen over fiskeriforvaltningen må gives tilbage til de nationer, der er afhængige af fiskeri.

Betænkning af Jörg Leichtfried (A6-0482/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som vi har påpeget, har nationale myndigheder i lang tid overholdt og sikret overholdelse af de krav, der er gældende i henhold til internationale aftaler om civil luftfart. Samarbejde mellem EU’s medlemsstater og mellem disse stater og andre lande er allerede en realitet, en realitet, som kunne fremmes og udvikles yderligere, men som allerede sikrer respekt for de enkelte landes suverænitet, for arbejdstagere og deres rettigheder (især ved at garantere social harmonisering gennem anvendelse af de mest gunstige betingelser) og for brugernes rettigheder.

Men hver medlemsstats beføjelser inden for civil luftfart overføres gradvist til EU, en proces, der især er negativ, når den foregår på et område, hvor der ikke findes tydeligt definerede grænser.

Dybest set markerer oprettelsen af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur endnu et skridt i den retning. Det skal understreges, at dette agentur vil få ansvaret for at udøve de beføjelser, der i øjeblikket udøves af de forskellige nationale myndigheder. Der er grundlæggende set tale om et tiltag, der har til formål at skabe det, der er blevet kaldt det fælles europæiske luftrum, og gennemføre liberaliseringen af lufttrafik og luftfartstjenester på EU-plan. Denne liberalisering af hensyn til økonomisk rentabilitet stiller spørgsmålstegn ved arbejdstageres rettigheder og service- og sikkerhedsniveauerne.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Leichtfried-betænkningen markerer kulminationen på komplicerede forhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Udvidelsen af EASA’s beføjelser er en vigtig udvikling for luftfartssikkerheden i Europa, og min gruppe kunne støtte det endelige kompromis.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg bekræfter min tidligere stemme for Leichtfried-betænkningen. Forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet med hjælp fra Kommissionen har ført til denne tekst, som er et godt kompromis, selv om den ikke fuldstændig tilfredsstiller visse af de krav, jeg har støttet. Jeg vil gerne understrege den vigtige rolle, som Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur vil spille i forbindelse med overvågningen af ikke kun luftfarten, men også selskabernes metoder. Agenturet vil have ansvaret for at forny og udstede certifikater og licenser og for at overvåge anvendelsen af ensartede sikkerhedsnormer.

Det vil også kunne pålægge bøder, hvis sikkerheden ikke er i orden. Derfor glæder jeg mig over det kompromis, der blev opnået med ændringsforslag 15, som gør agenturet helt uafhængigt og uvildigt, også i sager vedrørende tilbagekaldelse af licenser og pålæggelse af bøder. Jeg vil desuden gerne understrege, at medarbejderne vil spille en væsentlig rolle i agenturets udvikling og arbejde. Derfor deler jeg helt igennem ordførerens bekymring om at hæve status for dette arbejde, muligvis ved at udnytte det potentiale, som EU’s tjenestemandsvedtægt åbner mulighed for.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning, og jeg må gratulere ordføreren med det, der er et teknisk spørgsmål af stor vigtighed. Jeg vil imidlertid gerne anføre et par bemærkninger.

Vedrørende udstedelse af licenser til kabinepersonalet: Det er tydeligt, at dette spørgsmål vækker nogen bekymring i visse medlemsstater og har ført til intenst lobbyarbejde fra kabinepersonalets fagforeningers side. Jeg mener, at ordføreren har fundet et kompromis, der dæmper den frygt, nogle medlemsstater nærer, men samtidig anerkender vigtigheden af kabinepersonalets rolle. For at sige det ligeud misbruger nogle luftfartsselskaber kabinepersonalet, ikke kun ved blot at behandle dem som “flyvende tjenere”, men også ved at ansætte dem på kontrakter, der giver dem mindsteløn for maksimale arbejdstider, efter de har betalt for deres egen oplæring.

For det andet er det vigtigt at anerkende, at EU-OPS, hvilket Parlamentet har vedtaget, lægges ind under EASA’s kompetence. Men jeg vil benytte lejligheden til at minde Kommissionen og EASA om, at flyve- og tjenestetider som indeholdt i subpart Q af EU-OPS-forordningen ikke kan ændres, før der er blevet rekvireret en undersøgelse af træthed, og hele branchen er blevet hørt.

Sluttelig håber jeg nu, at andre aspekter af luftfartssikkerhed kan blive indført i hele EU, herunder overvågning af cockpitdøre og lastrum.

Betænkning af Adriane Poli Bortone (A6-0464/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som det almindeligvis er tilfældet med forordninger på dette område, er betænkningens specifikke mål baseret på harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for at fremme udviklingen af EU’s indre marked, i dette tilfælde med hensyn til ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

Forslaget består af to ændringsforslag til Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, og formålet med forslaget er at tilsikre en passende overgangsperiode for sundhedsanprisninger i forhold til børns udvikling og sundhed.

Ernæringsanprisninger, som har været anvendt i en medlemsstat før 1. januar 2006 i overensstemmelse med gældende nationale bestemmelser, og som ikke er indeholdt i bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006, kan fortsat anvendes i tre år fra forordningens ikrafttrædelsesdato. Sundhedsanprisninger, der vedrører andet end børns udvikling og sundhed, drager også fordel af overgangsforanstaltninger som specificeret i forordningens artikel 8, stk. 5 og 6. Der findes nu lignende overgangsforanstaltninger for anprisninger i forhold til børns udvikling og sundhed.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen på grund af nødvendigheden af at kontrollere fremsatte ernærings- og sundhedsanprisninger. For mange er det vigtigt at spise sundt for at sikre et langt og aktivt liv, men det er også vigtigt, at forbrugerne får tilstrækkelig information. Alt for længe har anprisningerne fra visse producenter af populære forbrugerprodukter ført til vildledning af forbrugerne i forhold til produkternes ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber. Jeg opfordrer Kommissionen til at afsætte den nødvendige tid til at sikre passende klarhed for Europas borgere.

Betænkning af Klaus-Heiner Lehne (A6-0453/2007)

  Bert Doorn (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Liberalisering af markedet for reservedele til biler har været genstand for ophedet debat siden 1993. Jeg synes, at det er på høje tid at afskaffe mønsterrettigheder til synlige reservedele til biler. Så jeg støtter helhjertet Kommissionens forslag, for i øjeblikket findes der ikke et effektivt indre marked for disse reservedele.

Når funktionsbestemte dele såsom sidespejle og lygter skal udskiftes, skal der være let adgang til reservedele, der kan bringe bilen tilbage i sin foregående tilstand. Jeg går ind for europæisk liberalisering så hurtigt som muligt, så jeg støtter en overgangsperiode, der er så kort som mulig - fem år. Jeg vil naturligvis stemme imod ændringsforslag, der gør det muligt for medlemsstater at trække tiden ud i forhold til liberalisering i overgangsperioden.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning indeholder ændringsforslag til forslaget om et direktiv til liberalisering af det sekundære marked for reservedele, der skal gælde for bilindustrien, maskinindustrien og på investeringsgode- og forbrugsgodeindustrien.

Kommissionens forslag går ind for ubeskyttede markeder, mens denne betænkning forfægter en overgangsperiode på 5 år for lande, hvor der er markedsbeskyttelse, hvilket er tilfældet i Portugal.

Vi ved, at på den ene side fører beskyttede markeder til, at store virksomheder har monopol på handlen med reservedele, eftersom forbrugeren på beskyttede markeder er nødt til at købe reservedele til erstatning for defekte eller beskadigede dele fra den originale producent. Argumentet er, at produktets design ikke må ændres, og det bedst kendte eksempel er fra bilindustrien, selv om direktivforslaget også gælder for andre brancher. Men der er praktiske tilfælde, hvor udskiftningen af en simpel del kræver en hel række dele med deraf følgende omkostninger for forbrugeren.

På den anden side findes der fabrikker i Portugal, der især er knyttet til bilindustrien, som fortsat er i drift takket være deres produktion af reservedele til kendte mærker, og som ville få alvorlige problemer, hvis markedet blev “liberaliseret”.

  Janelly Fourtou (ALDE), skriftlig. - (FR) I Lehne-betænkningen om juridisk beskyttelse af mønstre besluttede jeg at støtte og lægge navn til et ændringsforslag, der foreslår en overgangsperiode på otte år før den fuldstændige liberalisering af intellektuelle ejendomsrettigheder til komponenter, der bruges til at gendanne det oprindelige udseende af sammensatte produkter såsom biler. Indtil videre har konsekvensundersøgelser ikke afsløret nogen signifikant reduktion i forbrugerprisen på disse reservedele i medlemsstater, hvor systemet allerede er liberaliseret.

Jeg er også overbevist om, at EU underminerer sine egne interesser her. Andre steder i verden beskytter man sin fremstillingsindustri ved hjælp af industrielle ejendomsrettigheder, og EU er ved at træffe den forkerte beslutning og erklærer samtidig sit ønske om at beskytte forbrugere og bekæmpe fremstilling af piratprodukter.

Den økonomiske balance i bilbranchen og europæiske bilisters sikkerhed er på spil.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Direktivet om juridisk beskyttelse af mønstre som fremlagt for Parlamentet foreslår fuldstændig liberalisering af markedet for komponenter, primært i bilbranchen.

Ordførerens tekst ændrer forslaget i væsentlig grad ved at anbefale, at medlemsstaterne får lov til at bevare lovgivning, der beskytter mønstre, i yderligere fem år. Bevaring af producenternes monopol på produktion af komponenter er en metode til at forhindre, at EU mister arbejdspladser til lande som Tyrkiet, Brasilien og Korea, hvor produktionsomkostningerne og kvaliteten er lavere.

Forhastet liberalisering af denne sektor kunne også medføre betydelige risici, primært i forhold til sikkerheden. Hvis bilproducenter ikke skal være ansvarlige for produktionen af komponenter, vil der ikke være nogen garanti for, at de overholder specifikationerne, eller for kvaliteten. Der kan ikke være tvivl om, at bilisters beskyttelse og sikkerhed må gå forud for økonomiske eller politiske overvejelser.

Så efter at have angrebet postvæsnet, jernbanerne og energi- og elektricitetssektorerne har Bruxelles nu rettet sigtekornet mod bilproducenter. Der er tilsyneladende ingen ende på logikken bag ultraglobalismen og tvungen deregulering af ideologiske årsager.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Det indre marked er en yderst kompliceret indretning, der har skabt balance mellem interesserne hos de forskellige grupper, der er afhængige af det, i mange år i træk.

Målet med dette direktiv er at opnå fuldstændig liberalisering af det sekundære marked for reservedele. På den ene side har vi derfor store grupper af producenter af reservedele, som kræver, at der tages højde for deres rettigheder med hensyn til fri konkurrence og forbud mod markedsmonopoler. På den anden har vi bilproducenter (og her fokuserer vi tydeligvis på bilindustrien), som bygger sit forsvar af deres fremstilling af reservedele på den juridiske beskyttelse af mønstre.

I denne situation, som ved første øjekast virker uløselig, støtter jeg ordførerens tilgang, som foreslår et system, hvor mønstre beskyttes i en begrænset periode. I praksis ville beskyttelsesperioden være tæt knyttet til det sammensatte produkts livscyklus.

Jeg er også enig med ordføreren i, at ved indførelsen af et nyt beskyttet mønster, skal beskyttelsen af reservedele til det gamle mønster bortfalde. Den skal også bortfalde, når produktionen af et mønster, hvortil der ikke findes en erstatning, ophører. Dette forslag virker på mig som det bedste arrangement og det, der bedst beskytter de involverede gruppers interesser.

Jeg støtter også forslaget om en overgangsordning, der tillader medlemsstater, hvis lovgivning beskytter mønstre for komponenter, at bevare denne mønsterbeskyttelse i fem år efter direktivets ikrafttræden.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede kompromispakken og forkastede de ændringsforslag, der ville forlænge overgangsperioden for “reparationsbestemmelsen”.

  Gary Titley (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter et konkurrencepræget europæisk marked for reservedele. Det vil være med til at sænke priserne for forbrugere og styrke forretningen for små og mellemstore virksomheder. Derfor støtter jeg Kommissionens forslag, som vil åbne reservedelsmarkederne for konkurrence.

Følgelig kan jeg ikke støtte ændringsforslag, der forlænger tidsfristen for, hvornår markedet skal være liberaliseret, til op til 8 år. Det ville forsinke udviklingen i retning af vores mål, som er et konkurrencepræget reservedelsmarked.

Betænkning af Giuseppe Castiglione (A6-0477/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemmer imod betænkningen og Kommissionens forslag af følgende årsager:

- Vi havde håbet, at reformen ville medføre en besparelse for EU’s skatteydere, og at vinindustrien ville blive afkoblet fra finansiering gennem den fælles landbrugspolitik. Vi mener, at skattefinansieret fællesskabsstøtte til europæisk vinproduktion på lang sigt må ophøre.

- Vi mener, at det er forkasteligt at bruge skatteydernes penge til at markedsføre europæisk vin med. Det er i strid med Parlamentets alkoholstrategi, som fremmer en restriktiv holdning til markedsføring af alkoholiske drikkevarer. I den sammenhæng er det en uheldig afspejling af dobbeltmoral at forøge udgifterne til afsætningsforanstaltninger.

- Vi er også imod de forslag, der fremmer brugen af europæiske skatteyderes penge til at markedsføre vin i tredjelande. Efter vores mening bør der udvises varsomhed i forhold til markedsføring af europæisk vin, især i udviklingslande, eftersom der er risiko for at kvæle indenlandske industrier. EU bør ikke underminere lokale producenter i udviklingslande, men i stedet støtte dem.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer imod denne betænkning, ikke på grund af hr. Castigliones overordnede tilgang, som rummer nogle positive elementer såsom at pålægge rydning kvantitative begrænsninger og miljøforenelighed, forbyde brugen af most, der ikke stammer fra EU, og forlænge foranstaltninger, der kan forvaltes uafhængigt af medlemsstaterne. Men efter min mening er det helt afgørende at støtte sødning og den bestemmelse, der siger, at denne praksis ikke behøver være angivet på informationsetiketten til forbrugere. Afsnittet om de såkaldte frugtvine er også særdeles tvivlsomt, og det samme gælder betænkningens generelle tilgang til most. Som italiener håber jeg, at minister De Castro og hans kolleger vil kunne forhandle en lovgivningsmæssig referenceramme igennem med større respekt over for kvalitet og forbrugerrettigheder.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg støtter fuldt ud hr. Castigliones betænkning om forslaget til Rådets forordning om en fælles markedsordning for vin.

Etableringen af et vinmarked styret af enkle og effektive regler for produktion og principper for sund konkurrence på Fællesskabets marked vil ikke kun forbedre kvaliteten af europæiske produkter, det vil også hæve frugtavlernes levestandard.

Det er også vigtigt, at forbrugerne kender til et givet produkts produktionscyklus og nøjagtige oprindelsessted.

Desuden vil disse foranstaltninger blive udpræget gavnlige for produktionen af frugtvin i mit eget land, og det er den primære årsag til, at jeg støtter betænkningen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemmer imod denne betænkning, fordi den ikke i tilstrækkelig grad ændrer de vigtigste aspekter af Kommissionens dårlige forslag vedrørende vinbedrift- og vinsektoren.

Som vi altid har sagt, er vi uenige med dette liberale standpunkt, som påstår at være et skridt i retning af at afvikle den fælles markedsordning for vinsektoren. Parlamentet har selv undersøgt sagen og gik så vidt som at tillade tilsætning af sukker og forøge den mulige andel sammenlignet med de niveauer, der var i kraft på daværende tidspunkt.

Men et af de alvorligste aspekter er, at det lader hele spørgsmålet om liberalisering af plantningsrettigheder fra 2013 stå åbent, selv om ordføreren anerkender, at det kun vil være med til at koncentrere produktionen hos de største vinavlere, som allerede nyder fordel af betydelig offentlig støtte og andre privilegier.

Ligeledes beklager vi, at de forslag, vi fremsatte om at bevare plantningsrettigheder og støtte omstruktureringen af vinproducerende områder, især familiebrug, små og mellemstore vinavlere og vinkooperativer, ikke blev vedtaget, selv om vi med tilfredshed bemærker, at visse forslag blev vedtaget, især forslaget om at anbefale destillering af alkohol beregnet til at drikke.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Selv om jeg er enig i, at der er behov for en reform af FMO’en for vinsektoren, og i det store hele støtter Kommissionens forslag, mener jeg, at Castiglione-betænkningen bidrager med noget vigtigt i form af de ændringsforslag, den fremlægger, der i væsentlig grad forbedrer Kommissionens dokument.

Jeg bemærker mig blandt andre positive aspekter indførelsen af muligheden for at fortsætte støtten til destillering af alkohol beregnet til at drikke.

Jeg stemte for ændringsforslag 33 og 223, fordi jeg mener, at liberaliseringen af sektoren ikke bør ske brat, og jeg stemte imod ændringsforslag 314, 347, 293 og 217, fordi jeg ikke støtter indførelsen af muligheden for at fortsætte med at tilsætte sukker, en praksis, som kunne skabe ubalance mellem producenter, og derfor støtter jeg Kommissionens oprindelige tekst her.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over denne betænknings handlekraft med den grundige gennemgang af Kommissionens forslag, som i øvrigt ville have indbefattet en massiv rydningsoperation, der ville påvirke 400.000 ha vin. Forslaget ignorerede de sociale realiteter i vinsektoren og ville have medført braklægning af endnu mere jord til skade for landskabet. Betænkningen anser rydning som et potentielt nyttigt tiltag, der skal foreslås på frivillig basis.

Et andet positivt forslag vedrører muligheden for gennemførelse af strukturomlægningsforanstaltninger i vinindustrien. Den europæiske vinindustri har brug for stærke, fremgangsrige aktører for at kunne klare sig i den internationale konkurrence.

På den anden side går forslagene til forebyggelse af kriser ikke langt nok, selv om de er nødvendige. I betragtning af, i hvor høj grad produktionen svinger, vil de foreslåede foranstaltninger kun virke formildende. Det, der mangler, er en ordentlig krisestyringsmekanisme, der tilføjer noget nyt til de eksisterende foranstaltninger.

Sluttelig beklager jeg, at der ikke er en bestemmelse om angivelse af tilsætning af sakkarose på etiketten, for det ville have været en ligefrem, gennemskuelig måde at oplyse forbrugeren på.

  Christa Klaß (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Under den fælles markedsordning for vin forsøger Kommissionen at tage hensyn til vinproducerende regioners særlige karakteristika ved at uddelegere større ansvar og skabe bedre muligheder for initiativer.

I dag har Parlamentet nedfældet de selvsamme mål på papir. Vi har komplet tiltro til vores forslag, som blev vedtaget af alle medlemmer af Parlamentet fra alle medlemsstater. Vinavl er en del af den europæiske arv. Den globale vinproduktions vugge stod her i Europa. Vinavl er ensbetydende med handel, indtægter og arbejdspladser. Det er ikke Kommissions opgave at tilstræbe balance på markedet ved at begrænse vores produktion eller ændre reglerne, så produktion bliver umuliggjort. Det er derimod Kommissionens opgave at beskytte vores andel af det globale marked og sikre, at vores produkter nyder den internationale prestige, de har fortjent. Målet kan ikke være at begrænse markedet, men at åbne nye markeder. Hvorfor skulle vi ændre metoderne til fremstilling af vine, der sælger godt? Vores vinfremstilling har rod i ældgamle kulturer og traditioner.

I dag har Parlamentet tydeligt genbekræftet sin støtte til flere markedsforanstaltninger, nationale budgetter og mulighed for regionale initiativer, for socialt følsom udfasning af interventionsforanstaltninger og for bevarelse af eksisterende ønologiske fremgangsmåder, med andre ord tilsætning af sakkarose og koncentreret rektificeret most, idet disse tilsætningsstoffer ligestilles ved hjælp af yderligere subsidier til koncentreret rektificeret most.

Jeg håber, at vores forslag vil blive indarbejdet i den nye fælles markedsordning for vin.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) I år, hvor betingelserne ikke er favorable for vinavl, og hvor der er for lidt solskin, er druernes indhold af frugtsukker for lavt til at producere den mængde alkohol, der er nødvendig af hensyn til gæringen. Det er grunden til, at vi tilsætter sukker, hvilket ikke ændrer vinens smag. Det afgørende er, at sukkeret tilsættes før gæringen, ikke efter, hvilket betyder, at det ikke handler om at forsøde sur vin, og tilsætning af sukker er kun tilladt for bordvine og landvine.

Det bør også fortsat være tilfældet i fremtiden. Kommissionens planer om at erstatte roesukker, som hidtil har været standardtilsætningsstoffet, med druemost fra de sydlige områder med overskudsproduktion, holder ikke for en nærmere undersøgelse. Bortset fra den lidenskabelige debat om smagsvariationer blandt eksperter er der også et miljømæssigt argument. Det giver ingen mening for mig at transportere druemost fra den ene ende af Europa til den anden til områder, der allerede har deres egen forsyning af sukkerroer.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Ændringsforslagene til den betænkning, vi skulle behandle under dagens afstemning, er latterlige. Et eksempel: Det bør faktisk være op til forbrugerne selv at beslutte, hvor stort sukkerindhold der må være i forskellige slags vin, når de køber produkterne. Det bør ikke afgøres af beslutningsprocesserne mellem EU’s institutioner.

Det er lykkedes for producenter i andre dele af verden at fremstille vine, der tiltaler europæiske forbrugeres smagsløg og samtidig er billigere end europæiske vine. Det, mener flertallet i Parlamentet, skal bekæmpes ved at pumpe flere penge ind i landbrugspolitikken og ved at gennemføre forskellige kampagner.

Der er ingen tvivl om, at der produceres fortrinlige vine i Europa. Principspørgsmålet er, om det er i orden, at fattigere lande bliver presset ud for at favorisere den europæiske vinproduktion.

Det er vigtigt at have et perspektiv, der tager alle faktorer med i betragtning, herunder den offentlige sundhed, når der diskuteres vinproduktion. Det mangler i betænkningen.

Af disse årsager har jeg stemt imod Kommissionens forslag og Parlamentets betænkning om sagen. Vinproducenter bør operere på et frit marked og ikke som i øjeblikket modtage enorme subsidier fra EU.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) De vindyrkende indbyggere i Languedoc og Roussillon - hvis symbol er Toulouse-korset på rød baggrund, der symboliserer den århundredlange opstand, der begyndte med Marcelin Albert i 1907 og fortsatte med André Castéra i 1976, det folk, hvis land strækker sig fra Rhone til Garonne - er truet af Kommissionen. Den vil fjerne dem og i stedet tilplante deres område med kolonier af pensionerede briter. Tedrikkere skal fortrænge de mænd, der lever af at høste druer og lave vin på vingårdene i Minervois, Corbières, Costières og Picpoul.

Det er en forbrydelse mod civilisationen. Og den begås under løgnagtigt dække af påstået overproduktion. Men hvad er sandheden?

Sandheden er de 150.000 ha med ulovlige vingårde i Spanien og Italien. Det er disse ulovlige vine, der burde ryddes, for det, der omtales som overproduktion, er faktisk overimport - i størrelsesordenen 12 millioner hektoliter årligt.

Desuden, for hver vin, vi rydder, bliver der plantet en ny på Stillehavsranden, og når Kina får smag for vin, vil vi sandsynligvis opleve en verdensomspændende knaphed.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Med sit forslag om reform af vinproduktionen har Kommissionen præsteret endnu et mesterværk. På den ene side forsøger den at tørlægge Europas vinsøer ved at give økonomiske belønninger for at reducere det samlede vindyrkningsareal, alt imens den på den anden side har til hensigt at tillade vinplantning overalt efter 2013. Men hvis restriktionerne på dyrkning hæves, bliver arbejdskraftintensive vingårde på skråninger ulevedygtige.

Og som om det ikke var nok at få disse vinproducenter til at frygte for deres eksistens, ville det planlagte forbud mod tilsætning af sukker berøve hele Nordeuropa sin høst i år med relativt få solskinstimer, mens afskaffelsen af støtte til koncentreret druemost i sidste ende også ville umuliggøre vinproduktion i Sydeuropa. Læg dertil det foreslåede forbud mod betegnelsen “bordvin”, som uvægerligt ville føre til en overflod af enkeltdruevine af den laveste kategori, og det bliver umuligt at undgå en opfattelse af, at dem, der har planlagt denne reform, ganske enkelt mangler den nødvendige ekspertise og følsomhed. Castiglione-betænkningen er en forbedring i forhold til disse forslag, og derfor har jeg stemt for den.

  Pierre Pribetich (PSE), skriftlig. - (FR) Mine kolleger og jeg støttede Giuseppe Castigliones betænkning om en fælles markedsordning for vin med stort flertal.

Jeg støttede især fire ændringsforslag, som jeg anser for helt afgørende, ikke kun for at beskytte den europæiske vinindustri, især i Bourgogne og Franche Comté, men også for at gøre den mere konkurrencedygtig.

Jeg stemte for ændringsforslag 271, der er imod Kommissionens plan om at stoppe chaptalisering. Det er faktisk afgørende vigtigt, at vi bevarer den tradition i vinfremstillingen, som chaptalisering er, og som udføres i mange europæiske regioner, herunder Bourgogne og Franche Comté - som jeg tilfældigvis repræsenterer.

Jeg støttede også ændringsforslag 33 og 223, der er imod fuldstændig liberalisering er plantningsrettigheder fra den 1. januar 2014. Af hensyn til vinavlernes interesser må vi vente til rydningsordningens udløb for at se, hvor effektiv den har været, før vi overvejer liberalisering.

Og endelig stemte jeg for ændringsforslag 107, der går ind for bevarelse af obligatorisk destillering.

Jeg er generelt tilfreds med de ændringsforslag, Parlamentet har udarbejdet. Jeg støttede denne betænkning, og jeg håber, det vil have en positiv indflydelse på mødet i Rådet (landbrug) den 17.-19. december, hvor vores regioners interesser er på spil.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for vores gode kollega hr. Castigliones betænkning. Der har længe været behov for en reform af vinsektoren, der genskaber Fællesskabets vines profil og konkurrenceevne og sætter europæiske producenter i stand til at generobre tidligere markeder og indtage nye. Europæiske, især italienske, producenter oplever intens konkurrence fra nye producenter.

Det skyldes ikke så meget et fald i det interne forbrug som usædvanligt store produktionsomkostninger, overdrevent usmidige og indviklede bestemmelser, som ofte begrænser mulighederne for at tilpasse produktionen til ændringer i efterspørgslen, og overforsigtige salgsfremme- og markedsføringspolitikker. Vi må få mest muligt ud af europæiske og italienske vines kvalitet. For at sætte EU i stand til at befæste sin førerposition i vinsektoren bør reformen af den fælles markedsordning for vin fokusere på at forbedre kvaliteten, og det indebærer salgsfremmende foranstaltninger for og beskyttelse og styrkelse af vine, der er knyttet til en region eller mærket med en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse. Disse vine repræsenterer europæiske kvalitetsprodukter på verdensmarkedet.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) I år, hvor betingelserne ikke er favorable for vinavl, og hvor der er for lidt solskin, er druernes indhold af frugtsukker for lavt til at producere den mængde alkohol, der er nødvendig af hensyn til gæringen. Det er grunden til, at vi tilsætter sukker, hvilket ikke ændrer vinens smag. Det afgørende er, at sukkeret tilsættes før gæringen, ikke efter, hvilket betyder, at det ikke handler om at forsøde sur vin, og tilsætning af sukker er kun tilladt for bordvine og landvine. Det bør også fortsat være tilfældet i fremtiden. Kommissionens planer om at erstatte roesukker, som hidtil har været standardtilsætningsstoffet, med druemost fra de sydlige områder med overskudsproduktion, holder ikke for en nærmere undersøgelse.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men der er stadig mange områder, der giver grund til bekymring, og som Parlamentet har valgt ikke at tage op, primært at styrke sektorens konkurrenceevne over for importvarer fra tredjelande og at forbedre kvaliteten af vin, der produceres på EU-plan. Desværre kom nationale og regionale prioriteter på tværs af et varigt reformprogram.

Vi må beskytte vores kvalitetsvin her i Europa, og vi må gøre noget ved spørgsmålet om produktion af kvalitetsvin til overkommelige priser. Der er ingen tvivl om, at Kommissionens forslag er blevet udvandet. Men heldigvis er mit ændringsforslag om at hæve de minimis-kriterierne og ændringsforslagene om at tillade chaptalisering blevet vedtaget af Parlamentet. Disse ændringsforslag er afgørende for nordlige lande og mine egne vinproducenter i Det Forenede Kongerige.

Den europæiske vinindustri står stadig over for mange trusler, og her i EU kan vi se vores egen markedsandel forsvinde til lande fra den nye verden.

Men hvorfor? Det er, fordi de kan producere vin af fortræffelig kvalitet til overkommelige priser og med en markedsføringsstrategi, der bygger på, hvad forbrugeren vil have i det 21. århundrede, ikke hvad romerne plantede i det tredje. Vi har brug for kvalitet, ikke kvantitet, og vi er nødt til at producere vine, der giver forbrugerne noget for pengene.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) EU’s vinmarked er afhængigt af de bredeste valgmuligheder og af lokal produktion, som er bæredygtig. For mange er spørgsmålet om vin lige så tæt på at være et kulturelt spørgsmål som selve sproget. Det er derfor, dagens afstemning var så omstridt.

Virkningen af sukkermærkning eller af at forbyde vinbedrifter at tilsætte sukker ville have været uoverkommelig for vinproducenter fra Nordeuropa. Der fremstilles nu mange fortrinlige vine i Det Forenede Kongerige, især i Sydøstengland. Sådan har det været, siden romerne første gang bragte vin til Det Forenede Kongerige.

Jeg stemte for at bevare denne tradition og for et åbent marked.

Forslag til beslutning: Bekæmpelse af terrorisme (B6-0514/2007)

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De konservative stemte imod denne betænkning, for det første fordi forslaget opfordrer til, at EU skal engagere sig mere gennem den foreslåede reformtraktat, hvilket ville udvide EU’s kompetence til national sikkerhed, som er et meget følsomt område. De konservative tror på et stærkt partnerskab på globalt plan med alle de nationer, der er med i kampen mod terrorisme, og især med vores amerikanske allierede. Dette forslag overser behovet for samarbejde, ikke harmonisering, på dette område.

  Michael Cashman (PSE), skriftlig. - (EN) Den britiske socialdemokratiske delegation (EPLP) hilste beslutningen om terrorisme velkommen og stemte for den. Selv om den endelige version af beslutningen, der blev vedtaget af Parlamentet, ikke er perfekt, anerkender vi vigtigheden af at sende et klart, utvetydigt signal til dem, der truer vores levevis, om, at vi ikke vil give efter.

EPLP er overbevist om, at EU kan og vil gøre alt, hvad det kan, for at nedkæmpe terrorisme, og at vi har større chance for at opnå dette, når nabo- og medlemsstater og internationale allierede samarbejder, end ved hjælp af isolationistiske politikker.

Vi påtager os vores fulde ansvar som parlamentarikere for at gennemgå Kommissionens forslag på dette område med kritiske øjne for at sikre, at al lovgivning, der vedtages, er hensigtsmæssig, forholdsmæssig og respekterer vores borgeres grundlæggende rettigheder. Vi vil fortsat være kritiske over for allieredes politikker, når der er politiske forskelle, men vi anerkender og glæder os over det igangværende samarbejde mellem EU og demokratiske stater, især det vigtige forhold mellem EU og USA inden for retlige og indre anliggender. Vi er fortsat overbeviste om, at det er gennem samarbejde med vores allierede, ikke modsætninger eller gengældelse, at vi vil nedkæmpe dem, der ønsker at ødelægge vores værdier og principper gennem vold og had.

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. - (PL) EU’s medlemsstater har pligt til at bekæmpe terrorisme i alle dens former uden at overskride lovens grænser og respekten for menneske- og borgerrettigheder og friheder. Kampen mod terrorisme overskrider nationale grænser, og behovet for internationalt samarbejde er tydeligt.

Det er aldeles nødvendigt, at alle institutioner og myndigheder, der gives særlige beføjelser i kampen mod terrorisme, underkastes fuld demokratisk kontrol af et uafhængigt retsvæsen.

Kampen mod terrorisme må ikke - som den beslutning, der blev vedtaget i dag, forsøger - tjene til at forøge Bruxelles’ politimæssige og retslige beføjelser på bekostning af nationalstaterne. Derfor støttede jeg ikke dagens beslutning om terrorisme i EU.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Terrorisme er blevet en større trussel mod alle EU-borgeres sikkerhed end nogensinde før. Derfor har PPE-DE-Gruppen givet kampen mod terrorisme topprioritet, og vi havde håbet at se vedtagelsen af en beslutning med dette formål.

Den forelagte beslutning fremhæver, hvor svært og hvor nødvendigt det er at finde den rigtige balance mellem sikkerhed og respekt for individuelle frihedsrettigheder. I vores europæiske demokratier har vi bestemt brug for at sikre, at antiterrorforanstaltninger står i rette forhold til deres formål, så de ikke kompromitterer vores borgeres personlige friheder.

Samtidig skal vi huske, at EU’s primære mål er at forsvare enhver europæisk borgers ret til liv og sikkerhed, og at det forfølger dette mål ved at forhindre og bekæmpe terrorisme.

Det er beklageligt, at et stort antal udpræget uforholdsmæssige og i nogle tilfælde uberettigede bestemmelser har tippet balancen i teksten. Trods de ændringsforslag, vores gruppe har fremlagt, afspejler den beslutning, der i sidste ende blev vedtaget på plenarmødet, hverken ånd eller bogstav i vores standpunkt til sagen, og derfor stemte jeg imod.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om denne beslutning indeholder aspekter, der kritiserer, om end mildt, de krænkelser af menneskerettighederne, der begås som led i den såkaldte “kamp mod terror” - krænkelser, som vi klart og bestemt har fordømt fra starten - tager den ikke afstand fra kampen eller søger at udfordre den, når der lades hånt om folkeretten, og der udføres statsterrorisme i dens navn.

Ja, der er bestemt grund til at kritisere krænkelserne af retten til retfærdig rettergang og databeskyttelse, manglen på gennemskuelighed og demokratisk kontrol, og at Rådet nægter at svare på “beskyldninger om magtmisbrug under påskud af, at der var tale om antiterrorforanstaltninger, navnlig i forbindelse med CIA’s ekstraordinære overførsler og hemmelige fængsler”.

Ikke desto mindre kan vi ikke acceptere, at Parlamentet under dække af den såkaldte “kamp mod terror” “glæder sig over undertegnelsen af Lissabon-traktaten og opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den,” at det endnu en gang fremhæver, at “USA er en særdeles vigtig partner på dette felt” og vedtager den amerikanske udenrigspolitik fra ende til anden, eller at det opfordrer til, at “Europols beføjelser skal styrkes,” og at det skal tildeles “uafhængige beføjelser til at foretage efterforskninger”.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg kunne ikke støtte dagens beslutningsforslag om kampen mod terror af flere årsager.

For det første kan jeg ikke dele entusiasmen omkring reformtraktaten (Lissabontraktaten). Jeg mener ikke, reformtraktaten vil gøre Europa til et mere sikkert sted for medlemsstaternes borgere.

Jeg har også betænkeligheder i forhold til beslutningsforslagets borgerrettighedsmæssige aspekter. Selv om dette beslutningsforslag indeholder nogle fortrinlige punkter, er det ubalanceret og lægger for stor vægt på lovgivning og sikkerhedssamarbejde.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Europa er i højere grad blevet mål for terrorister, fordi det har givet sig selv lov til at blive reduceret til medskyldig i de krænkelser af folkeretten og menneskerettighederne, der er blevet begået i den amerikanske udenrigspolitiks navn, og fordi det ikke har været i stand til at fungere som mægler i Palæstinaspørgsmålet. Det er på høje tid, at EU anerkender, at masseimmigration fra den islamiske verden er en potentiel sikkerhedsrisiko, især eftersom emigration til Europa er blevet en måde at opnå martyrstatus på, og muslimske immigranters infiltration af det kristelige Vesten er blevet erklæret et religiøst mål.

I stedet for at handle i overensstemmelse hermed og dels presse på for at få gennemført et øjeblikkeligt stop for immigration fra islamiske lande, dels gøre noget ved hjemsendelsen af illegale immigranter, griber EU sagen uendeligt forsigtigt an for at undgå at ophidse de muslimer, der allerede er her. Det er primært, fordi denne betænkning tilsyneladende anser EU’s reformtraktat med dens foragt for demokrati som kuren mod terrorisme, at jeg har stemt imod den i dag.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Vi bad Parlamentet beskæftige sig seriøst med problemet med terrorisme under mødeperioden i juli. En eller anden smart person besluttede imidlertid at diskutere det i september og stemme i december. Yderligere fem måneder er spildt, og endnu flere ord, der mere har til formål at forsvare ytringsfriheden for terrorister, der i stadig højere grad gør brug af informationsnetværk, end at beskytte borgere fra Europa og de andre lande, der udsættes for terrorisme.

Vi giver hr. Osman Sakharov-prisen og overlader det så til ham selv at kæmpe for at forsvare millioner af menneskers liv i Darfur, vi ignorerer fortsat de islamiske fundamentalisters vold i Somalia, og vi græder krokodilletårer over de 50 ofre i Algeriet.

Fy!

Derfor kan jeg ikke støtte Deres resolution, og jeg vil stemme imod den.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Parlamentets beslutning svarer til og overgår endda på mange områder EU’s reaktionære politik og antidemokratiske foranstaltninger, som under påskud af at bekæmpe terrorisme indskrænker arbejdstageres grundlæggende, personlige rettigheder og demokratiske frihedsrettigheder. Det opfordrer til stadig større intensivering af det politimæssige og retslige samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævelsesmekanismer og hemmelige sikkerhedstjenester, Europol og Eurojust, og til mere effektiv drift af SIS II- og VIS-databaserne for at udvide og styrke effektiviteten af overvågningen og arkiveringen af oplysninger om arbejdstagere i hele EU. Ikke alene retter denne beslutning sig fuldstændig ind efter den nye dimension, som EU er ved at give sin “terrorbekæmpelsesstrategi,” dvs. bekæmpelse og forhindring af såkaldt “voldelig radikalisering,” den kræver også, at strategien skal udkæmpes af hensyn til og rettes imod bl.a. “anstiftelse til voldelige handlinger.” Denne strategi mod “radikalisering” afslører det reelle mål for EU’s og dets håndhævelsesmekanismers såkaldte “terrorbekæmpende” politik: alle, der modsætter sig og udfordrer dens reaktionære politik. Men uanset hvor mange resolutioner der vedtages af monopolernes politiske talerør, vil de ikke kunne stoppe oppositionsbevægelserne og den stødt voksende bølge af holdninger, der udfordrer selve EU som en imperialistisk interstatslig union af europæisk kapital.

Forslag til beslutning: Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008 (B6-0500/2007)

  Colm Burke, Avril Doyle, Jim Higgins, Mairead McGuinness og Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Fine Gael-delegationen i Parlamentet stemte imod punkt 16 i beslutningen om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008, eftersom vi er stærkt imod ethvert EU-initiativ vedrørende etableringen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag for Europa. Vi glæder os over, at Kommissionen ikke har til hensigt at fremlægge forslag til retsakter på dette område i sit program for næste år.

Skattekonkurrence er afgørende for at fremme vækst, tiltrække investeringer og sætte medlemsstater, især dem i eurozonen, i stand til at administrere deres økonomi. ECB fastsætter renten, og stabilitets- og vækstpagten fastsætter låne- og inflationskravene for eurozonen. Derfor er skattepolitik et af de vigtigste instrumenter, medlemsstaterne i eurozonen har tilbage i henhold til traktaten, og det skal derfor sikres.

Fine Gaels repræsentanter i Parlamentet mener, at et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag for EU i sidste ende vil føre til, at der indføres en fælles skattesats i Europa, og er stærkt imod det.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemmer imod denne betænkning, fordi de forslag, der giver udtryk for vores alvorlige bekymring over den stadig hastigere liberaliserings- og dereguleringsproces, som finder sted i mange sektorer, og som udgør en trussel for beskæftigelsen, kvaliteten af de ydede serviceydelser og fremtiden for offentlige tjenester i EU, ikke blev vedtaget. Det, der står tilbage, er forudindtaget imod staten som leverandør af forsyningspligtydelser, eftersom hele vægten ligger på liberalisering.

Penge- og finanspolitikken i EU har også været restriktiv, primært for at stabilisere priserne og konsolidere budgettet i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, selv om vi ved, at den nominelle konvergensproces har en negativ virkning på økonomisk vækst og beskæftigelse, økonomisk og social samhørighed, real konvergens mellem EU’s medlemsstater og offentlige investeringer.

Den lægger også vægt på den neoliberale Lissabonstrategi, som har været det vigtigste instrument, der er blevet brugt i EU til at fremme liberaliseringen og privatiseringen af ydelser og offentlige forsyningsanlæg, fleksibilitet og tilpasningsevne på arbejdsmarkederne, lønreduktioner og åbningen af de fleste bestemmelser om social sikring for private interesser, herunder pensioner og sundhed.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. - (PL) Arbejdsprogrammet for 2008 indfører en kompleks fremgangsmåde til gennemførelse af en vision for Europa, der opfylder borgernes forventninger for fremtiden. Kommissionens vigtigste prioriteter for det kommende år er aktiviteter til fremme af økonomisk vækst og beskæftigelse, bæredygtig udvikling og håndtering af migrationsstrømme. De omhandler også klimaforandringer, energi, fremtidige udvidelser af EU og handling på den internationale scene.

Det skal understreges, at arbejdsplanen blev udarbejdet i lyset af detaljerede drøftelser med andre institutioner, herunder de sager, der blev drøftet for nylig under forhandlingen om globalisering under det uformelle rådsmøde i Lissabon. Programmet indeholder også prioriteter på kommunikationsområdet, som udgør endnu et skridt fra Kommissionens side i dens bestræbelser på at forbedre informationsstrømmen om EU til borgerne i Europa.

Det glædede mig at se bekendtgørelsen af en ny fremgangsmåde til gennemførelse af subsidiaritetsprincippet og uvildig vurdering af konsekvenserne af foreslåede retsakter for at undgå fejltagelser i fremtiden. Forslagene til nye retsakter til forbedring af situationen for kvinder, især ved at forene familie- og arbejdsliv - hvilket er et vigtigt skridt i retning af at bekæmpe Europas faldende reproduktionsrate - hilses også velkommen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Blandt de mange aspekter, der berettiger kritik på dette område, vil jeg gerne fokusere på en af prioriteterne for 2008, som Kommissionens formand har beskrevet som et af de vigtigste: ratificeringen af udkastet til en Traktat om Den Europæiske Union.

Flertallet i Parlamentet “glæder sig over Kommissionens vilje til at støtte ratificeringen af Reformtraktaten,” “opfordrer Kommissionen … til at intensivere sine bestræbelser på at udvikle en mere effektiv kommunikationspolitik, der kan øge borgernes forståelse for EU’s arbejde … med henblik på at forberede ratificeringen af reformtraktaten og valget til Europa-Parlamentet i 2009” og “anmoder Kommissionen om klart at slå fast, hvordan den har til hensigt at gennemføre sine … prioriteter i praksis, og navnlig indholdet af reformtraktaten.”

Set i lyset af den utilstedelige rolle, som Kommissionen spillede under de afstemninger om den såkaldte europæiske forfatning, der blev gennemført i 2005, vil sådanne intentioner, som blev bekendtgjort for længe siden og nu er blevet genbekræftet, såfremt de gennemføres, udgøre en reel indblanding i ratifikationsprocessen, som hører under hver enkelt medlemsstat.

Sikke en selvmodsigelse fra Kommissionens formand, som, da han blev spurgt om ratifikationsprocessen, svarede, at det var op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, men som udtrykkeligt gør det til en prioritet at blande sig i selvsamme beslutning!

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Eftersom det var umuligt at skaffe privat finansiering til at supplere finansieringen af Galileoprojektet som oprindeligt planlagt, “besluttede” EU, at det skulle finansieres udelukkende med offentlige midler, navnlig fra Fællesskabets budget.

Det er grunden til ændringen af den interinstitutionelle aftale (IIA) - som fastlagde den finansielle ramme for 2007-2013 - der hævede loftet for bevillinger under udgiftsområde 1a (konkurrenceevne for vækst) for årene 2008 til 2013 til i alt 1.600 millioner euro i løbende priser på bekostning af at underbudgettere og undergennemføre punkterne under udgiftsområde 2 (“beskyttelse og forvaltning af naturlige ressourcer”, dvs. landbrug, fiskeri og miljøet) i 2007.

Med denne revidering af IIA og mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet sikrer EU fremtiden for sin store “prioritet” ved at sørge for finansieringen. Vi får se, om ikke Galileoprojektet på et senere tidspunkt, når det er gennemført - gennemført med offentlige midler, vel at mærke - vil blive “tilbudt” til privat kapital, f.eks. baseret på et eller andet offentligt-privat partnerskab, hvor den offentlige partner bærer omkostningerne, mens den private kapital stryger fortjenesten.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Støtter ikke oprettelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg støtter vedtagelsen af Kommissionens lovgivningsprogram for næste år, og jeg mener, at det udmærket afspejler EU’s politiske prioriteter. Ikke desto mindre burde de forslag til retsakter, Kommissionen forbereder vedrørende lovgivning for private selskaber og små og mellemstore virksomheder, ikke påvirke de politikker i medlemsstaterne, der i væsentlig grad har bidraget til de seneste års økonomiske vækst, såsom enhedsskattesatsen.

Desuden udgør Kommissionens nyligt udsendte meddelelse vedrørende et “sundhedstjek” af den fælles landbrugspolitik et godt grundlag for interinstitutionelle forhandlinger. Af denne grund må Kommissionen udsætte forslag til retsakter, der grundlæggende ændrer bestemmelser for Kommissionen, indtil drøftelserne mellem EU’s institutioner og medlemsstater er afsluttet.

Sidst, men ikke mindst beklager jeg manglen på lovgivningsinitiativer vedrørende den fælles visumpolitik, hvad angår gensidigheden af at tillade fri bevægelighed for personer mellem EU og tredjelande. Jeg minder Kommissionen om, at 12 medlemsstater, der repræsenterer over 100 millioner af EU’s borgere, fortsat holdes ude af USA’s visumfritagelsesprogram.

Forslag til beslutning: Økonomiske partnerskabsaftaler (B6-0497/2007)

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Som medlem af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vil jeg gerne støtte resultaterne af sidste uges topmøde mellem EU og Afrika i Lissabon. Ved den Parlamentariske Forsamlings seneste samling i Kigali opfordrede vi til forsigtighed og til at undgå yderligere, forhastet regulering af forholdet mellem EU og Afrika. Det er klart, at den fælles EU-Afrika-strategi skal tage begge parters interesser i betragtning, og der må ikke foregå samarbejde på bekostning af nogen af dem.

Det pålægger også EU et særligt ansvar, at EU er de afrikanske landes mest seriøse økonomiske partner - og at størstedelen af bistanden til Afrika stammer fra Europa. Det blev gjort klart i Europa-Parlamentets og det Panafrikanske Parlaments fælles erklæring, som med rette opfordrede begge institutioner til større engagement i forhold til at forme de fremtidige relationer mellem de to kontinenter. Europa-Parlamentet har tydeligt givet udtryk for sin støtte til Kigali-erklæringen af 22. november 2007, der opfordrer til udsættelse af fristen for at afslutte forhandlingerne om en ny EU-AVS-handelsaftale og til, at aftalen skal være gennemtænkt, og foreslår, at WTO’s strenge krav skal lempes. Det er godt, at de prioriteter, der er fastlagt frem til næste topmøde i 2009, ikke kun henviser til fred, sikkerhed, menneskerettigheder, energi, klimaforandringer og migration, men også til at bekæmpe fattigdom gennem beskæftigelse, investering i sundhedspleje samt uddannelse.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvis der var nogen tvivl om EU’s virkelige hensigter med de frihandelsaftaler, det foreslår at indgå med gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), aftaler, som beskrives som “økonomiske partnerskabsaftaler”, og som spillede en stor rolle ved det nyligt afholdte topmøde mellem EU og Afrika, fordi nogle afrikanske lande nægtede at underskrive dem, ville det være tilstrækkeligt at læse den betænkning, der nu er blevet vedtaget, for at forklare dem. På den anden side havde João Cravinho, Portugals statssekretær for udenrigsspørgsmål og udviklingssamarbejde, i egenskab af formand for Rådet allerede gjort det helt klart ved mødet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Kigali den 21. november.

Selv om EU er forpligtet til at trække sig tilbage (i øjeblikket), søgte EU at imødegå modstanden ved at finde på et “forslag om at forhandle” om de økonomiske partnerskabsaftaler “i to faser, begyndende med handel med varer” for senere at fortsætte til “at medtage andre områder såsom tjenester og investeringer”, samtidig med at det lovede millioner og atter millioner af euro som tilsagn om AVS-landenes suverænitet og uafhængighed (økonomisk og snart også politisk). Det er målet med beslutningen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 17. november 2007.

Flertallet i Parlamentet klapper og støtter beslutningen. Hvad os angår, fordømmer og modsætter vi os sådanne intentioner og politikker, hvormed EU søger at genkolonisere AVS-landene økonomisk.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg hilser det velkommen, at en stor procentdel af Parlamentet støtter indholdet i Kigali-erklæringen om økonomiske partnerskabsaftaler, som blev udarbejdet i fællesskab i Rwanda af parlamentsmedlemmer fra lande i Europa, Afrika, Vestindien og Stillehavet. Men jeg er skuffet over, at en tekst, som man har forhandlet sig frem til i fællesskab, og som blev godkendt af medlemmerne af Europa-Parlamentet og af parlamentarikerne fra AVS-landene på AVS-EU-mødet i Kigali, pludselig er blevet forkastet af PPE-DE-Gruppen og Den Liberale Gruppe i Strasbourg. Det er min faste overbevisning, at det sender det helt forkerte signal i forhold til forhandlingerne om en sag, der er af afgørende vigtighed for AVS-landene.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Økonomiske partnerskabsaftaler må ikke betragtes alene som frihandelsaftaler i WTO-betydningen, og frem for alt må de ikke underminere oversøiske samfunds allerede sårbare økonomier.

Disse aftaler skal udgøre rigtige partnerskaber, som fører til etableringen af et nyt økonomisk og handelsmæssigt miljø, der fremmer udvikling i alle de involverede områder.

Jeg er medlemmerne af Parlamentet taknemmelig for, at de vedtog mit ændringsforslag, som påpeger, at oversøiske samfunds interesser er centrale for disse gensidige præferenceaftaler med AVS-landene. Det er afgørende, at vi tager mere konsekvent højde for de mest afsides beliggende regioners særlige forhold under forhandlingerne på grundlag af traktatens artikel 299, stk. 2. Oversøiske lande og territorier, der grænser op til AVS-landene, fortjener også særlig opmærksomhed i overensstemmelse med de associeringsaftaler, der allerede knytter dem til EU i henhold til traktatens artikel 299, stk. 3.

Selv hvis de aktuelle drøftelser er problematiske, især vedrørende emner som lokale markeder og listen over følsomme varer, opfordrer jeg indtrængende Kommissionen til at søge kompromiser, der respekterer de pågældende oversøiske lande og territorier og de mest afsides beliggende regioners særlige forhold.

(Mødet udsat kl. 13.50 og genoptaget kl. 15.00)