Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 12. december 2007 - Strasbourg

12. Bekæmpelse af den stigende ekstremisme i Europa (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om bekæmpelse af den stigende ekstremisme i Europa.

  Franco Frattini, medlem af Kommissionen. − (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at jeg er alvorlig bekymret over det stigende antal aktiviteter i Europa, der må tilskrives voldelige og yderliggående grupper og organisationer.

Forhandlingen i dag er således efter min opfattelse utrolig vigtig, idet terrorhandlinger ikke udelukkende skyldes ekstremisme, som vi har drøftet ved mange lejligheder i Parlamentet, men også aktiviteter og en udvikling, der snarere bør betegnes som racisme, antisemitisme, fremmedhad, national ekstremisme, islamofobi, alle disse former for intolerance, der som sagt er foruroligende udbredte i Europa, og som efter min mening er fuldstændig uforenelige og direkte i strid med værdierne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som vi proklamerede i formiddags. Der er ingen tvivl om, at ekstremisme i sagens natur fører til splittelse og vold.

Det første mål er efter min opfattelse et politisk mål. Dette foranlediger mig naturligvis til at komme ind på foranstaltninger af en mere sikkerheds- og politimæssig karakter. Henset til problemet med ekstremisme og dets årsager skal vi på ny fremme et EU, der er endnu tættere på borgerne og således bedre i stand til at sende et budskab om tolerance, solidaritet og respekt for chartret, der fra i dag er en af de hjørnestene, der er bindende for medlemsstaterne og borgerne.

Jeg mener ikke, at der kan være nogen som helst begrundelse for ekstremisme. Det har vi sagt mange gange om terrorisme, og vi skal også sige det samme om bl.a. racisme og fremmedhad. Vi er imidlertid også nødt til at undersøge de dybereliggende årsager til ekstremisme og vold. Det har vi pligt til, da vi har pligt til at indføre europæiske politikforanstaltninger, der ikke blot bidrager til at imødegå, men også til at forhindre og fjerne ekstremisme og ekstremistiske aktiviteter.

Jeg vil gerne fremdrage nogle få eksempler, der efter min mening viser, at en europæisk politik reelt kan være nyttig og - om jeg så må sige - mere nyttig end en rent national politik. Hvad angår borgernes deltagelse i det politiske liv i Europa, er det meget vigtigt, at dette program indeholder politikker og foranstaltninger, der tilskynder borgerne til at spille en større rolle i det politiske liv, i institutionernes liv, og således f.eks. i begivenheder som valget til Europa-Parlamentet, og det er ikke tilfældigt, at Kommissionen finansierer et sådant program om grundlæggende rettigheder og borgerskab. 2009 er en enestående anledning til at fremme en debat, der sikrer en stor valgdeltagelse, som afspejler en positiv deltagelse i institutionernes liv.

Det er ikke desto mindre klart, at den anden politiske foranstaltning, som vi forventer fra Europa, og som Europa lægger stor vægt på at fremme, involverer uddannelse, navnlig til den yngre generation. Det er efter min opfattelse også yderst vigtigt at føre en politik, der sikrer, at borgerne, herunder nutidens yngre generationer, studerende og unge, selv de helt unge, ikke glemmer fortidens tragedier. Jeg mener f.eks., at alle de programmer, som vi støtter, og som efter min opfattelse bør fremmes yderligere, programmer, der holder liv i minderne om alle ofrene for alle diktaturer, om alle de totalitære regimer, der har hærget Europa i fortiden, er redskaber, der kan udnyttes til at udrydde ekstremisme og racisme. Vi kan f.eks. sikre, at nutidens unge tager ved lære af historien om koncentrationslejrene, således at der aldrig indtræffer tragedier af denne art igen, ikke blot i Europa, men i hele verden.

Der er også andre politiske foranstaltninger, som vi efter min mening kan og skal huske på, nemlig de foranstaltninger, der mere generelt fremmer tolerance og dialog mellem forskellige kulturer og naturligvis mellem forskellige religioner. Vi har to vigtige anledninger, en anledning i år i forbindelse med det europæiske år for lige muligheder for alle - og vi agter at gennemgå de initiativer, der er blevet iværksat i løbet af året - og en anledning næste år i 2008 i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog, for dialog mellem forskellige kulturer og mellem civilisationer. Gennemgangen i 2007 og programmet for 2008 er en fremragende anledning til at gøre borgerne, herunder navnlig de unge, mere opmærksom på betydningen af en dialog, der beriger, en dialog, gennem hvilken alle kan vokse i fællesskab.

Det er uden tvivl vigtigt at gøre borgerne opmærksom på betydningen af at fremme rettigheder og udrydde ekstremisme, vold og intolerance. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har en rolle at spille på dette område, hvilket vi ønskede, og hvilket Parlamentet støttede på det kraftigste. Agenturet for Grundlæggende Rettigheder vil også være et instrument, på præcis samme måde som Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad i Wien tidligere har været et instrument på et meget vigtigt område, nemlig bekæmpelsen af antisemitisme. Agenturet vil komme til at spille en meget vigtig rolle som den ledende aktør på dette område. Vi er som bekendt ved at udarbejde den flerårige ramme, som vi drøfter i tæt samarbejde med hr. Cashman, og vi mener, at agenturets flerårige planlægningsramme vil give os nyttige instrumenter til støtte for vores fælles indsats til forebyggelse af ekstremisme.

Vi er frem for alt naturligvis nødt til at reagere. Selv om alle disse politikker er vigtige forebyggelsespolitikker, er vi også nødt til at reagere. Jeg kæmpede personligt, også i Ministerrådet, for en europæisk lov - og vi nåede til enighed herom i april - en europæisk lov, i henhold til hvilken handlinger med racistiske og fremmedfjendske motiver kan straffes, og de, der begår sådanne handlinger, straffes ens i alle EU-landene.

Der er ikke blot tale om den fysiske handling, men også konkret tilskyndelse, udbredelsen af had, de budskaber der helt åbenlyst ikke kan sidestilles med ytringsfrihed, hvilket er en ukrænkelig ret for os alle. Det handler om konkret tilskyndelse til at handle, til at udøve vold. Medlemsstaterne nåede til enighed om denne rammeafgørelse i april. Tænk på disse forfærdelige udslag af racisme ved sportsbegivenheder, under fodboldkampe, hvor tilskuerne benytter lejligheden til at råbe nynazistiske sloganer. Det er handlinger af denne karakter, der vil blive straffet i henhold til rammeafgørelsen, som vi lagde stor vægt på at få igennem, og som vi blev enige om med det tyske formandskab. Jeg siger “vil blive straffet” og udtrykker mig således i fremtid, da de nationale parlamenter i en række lande desværre ikke har trukket deres forbehold tilbage i perioden fra april indtil nu, hvilket betyder, at proceduren for ikrafttrædelse af denne europæiske lov, der har til formål at straffe racisme og fremmedhad, er blevet blokeret, og jeg appellerer i denne forbindelse til Deres sunde fornuft.

Jeg siger dette med fuld respekt for de nationale parlamenter. Da den regering, der varetager formandskabet for Det Europæiske Råd, har givet udtryk for, at den støtter forslaget, mener jeg, at den bør tage skridt i forhold til sit eget parlament for at sikre, at det trækker sine forbehold tilbage hurtigst muligt, således at vi endelig kan sikre, at rammeafgørelsen kan træde i kraft efter tre et halvt års debat.

Vi har allerede indført lovgivning i andre sektorer, der straffer forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, og denne lovgivning vil, om jeg så må sige, uden tvivl blive overholdt under overvågning af Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre overholdelsen af EU-lovgivningen. Jeg kan f.eks. fremhæve det seneste direktiv om “grænseoverskridende” audiovisuelle tjenesteydelser, hvori det klart fastslås, at audiovisuelle tjenesteydelser fra direktivets ikrafttræden ikke må indeholde tilskyndelse til had på grundlag af seksuel orientering, race, religion eller nationalitet.

Det er netop for at sikre opfyldelsen af alle disse mål, at politiforanstaltninger ikke er nok, at straffelovgivning ikke er nok, at retsforfølgelser ikke er nok. Vi har brug for en dybt forandret kultur med fokus på individuelle rettigheder og det enkelte menneskes værdi! De ting, vi sagde i formiddags i forbindelse med fejringen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder! Jeg mener, at Europa bl.a. gennem en sådan politik kan vise verden, hvordan disse hadefulde strafbare handlinger mod det enkelte menneske kan udryddes, på et tidspunkt hvor vi står over for at skulle ratificere Lissabontraktaten.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er næsten ikke til at tro. For fire uger siden blev jeg inviteret til at deltage i en moddemonstration til en demonstration organiseret af partierne på den yderste højrefløj i min region. Der var kun 30 demonstrerende ekstremister, hvorimod der havde samlet sig over 1.000 moddemonstranter. I en sådan situation, hvor man står over for disse højrefløjsekstremister, siger man til sig selv, “Det er næsten ikke til at tro”. I lyset af det forgangne århundrede i Europa, hvordan kan nogen på ny vende sig mod ekstremisme, på ny spankulere rundt opfyldt af had og arrogance og agitere mod andre?

Forhandlingen i dag er glædelig og vigtig. Ekstremisme er en kræftsygdom i vores samfund. Vi politikere har gang på gang appelleret til borgernes moralske mod i forventningen om, at de rejser sig i protest mod denne ekstremisme. Jeg mener, at tiden er inde til at takke for dette moralske mod, som det ikke skorter på, og fordi så mange mennesker rent faktisk rejser sig i protest. Hvad er ekstremisme? Jeg vil gerne understrege, at når vi taler om at forbyde politiske partier, at forbyde offentlig tilkendegivelse af synspunkter og holdninger, må sådanne foranstaltninger naturligvis ikke være baseret på politiske vurderinger. De skal baseres på et objektivt kriterium. Vi har defineret dette objektive kriterium i dag i chartret om grundlæggende rettigheder, der sammenfatter essensen i vores grundlæggende værdier. Hvis partier eller politikere angriber disse værdier, skal domstolene afgøre, om deres handlinger er ulovlige, og hvis dette er tilfældet, nedlægge forbud.

Hvad skal der gøres, hvis kandidater fra yderliggående partier vælges, hvis sådanne partier bliver indvalgt? For det første bør vi ikke samarbejde med disse partier, og jeg takker de socialdemokratiske medlemmer, der har ekskluderet deres slovakiske medlemsparti af gruppen med henvisning til, at det samarbejder med ekstremister. For det andet må vi ikke se bort fra, at sådanne vellykkede valgresultater skyldes borgernes utilfredshed, og vi må ikke reagere ved at tale ondt om vælgerne, men snarere ved at løse de problemer, der ligger bag. For det tredje vil jeg gerne understrege, at kimen til ekstremisme ofte også er at finde i partierne, og det skal vi være opmærksom på. Mit budskab er derfor “Lad den ikke slå rod!”

Politisk ekstremisme findes på både venstre- og højrefløjen, og jeg er nødt til at sige, at de er lige slemme. Europa har oplevet ekstremisme, og Europa har lidt under ekstremisme. Der er sket fremskridt i kampen med ekstremisme. Det er en kamp, der er værd at føre, og det er en kamp, som vi vil vinde i sidste ende.

  Kristian Vigenin, for PSE-Gruppen. - (BG) Hr. formand, hr. kommissær! Tak for Deres forståelse og for redegørelsen om Kommissionens planer. Det er efter min opfattelse symbolsk, at vi i dag, hvor chartret om grundlæggende rettigheder blev undertegnet, drøfter et spørgsmål, der er direkte relateret til traktaten. Den stigende ekstremisme, den stigende indflydelse hos partier og organisationer på den yderste højrefløj udgør en direkte trussel mod EU’s eksistens.

Denne udtalelse lyder muligvis for stærk, men Unionen er baseret på klare principper, og den fred, solidaritet, tolerance, gensidige respekt blandt etniske og religiøse samfund og fredelige sameksistens mellem nationer, der eksisterede for 50 år siden, dannede grundlag for oprettelsen af Unionen. I dag angriber den yderste højrefløj netop disse principper, den angriber selve kernen i den europæiske idé, der er en absolut forudsætning for Unionens eksistens. Unionen er imidlertid ikke en abstrakt konstruktion. Den er ikke blot endnu et administrativt forvaltningsniveau. Det er en union, der har til formål at forsvare og beskytte grundlæggende værdier i hele verden.

Hvad enten vi vil eller ej, hvad enten vi er klar eller ej, er vi nødt til at forstå, at der er folk, der ikke har nogen grundlæggende rettigheder, der udsættes for politiske repressalier, der undertrykkes af udemokratiske regimer, eller som forskelsbehandles på grund af race, etnisk oprindelse og religion verden over. Og verden over håber folk, at EU vil støtte dem, og at tolerance, garanterede borgerrettigheder og social sikkerhed også bliver til virkelighed i deres land. Kan vi udvise styrke og være overbevisende i forhold til verden omkring os, hvis vi ikke formår at løse vores egne problemer? Hvordan forklarer vi de mennesker, der ser os som deres sidste håb, at indvandrere dør alene på grund af deres oprindelse, at etniske mindretal udsættes for systematisk forskelsbehandling, at partiideologier sætter spørgsmålstegn ved kvinders ligestilling og definerer homoseksualitet som en sygdom? Hvordan forklarer vi, at vi er ved at glemme de mørkeste kapitler i vores historier, og at unge mennesker hylder Hitler, og at antisemitisme er ved at blive moderne? Jeg kan ikke acceptere dette, og det kan mine socialdemokratiske kolleger heller ikke.

Jeg mener ikke, at der er nogen politisk gruppe i Europa-Parlamentet, der fortsat kan ignorere, at højrefløjsekstremisme, racisme og fremmedhad vinder indpas. Var vi ikke i dag vidne til, hvordan et støjende mindretal, der muligvis vil vende tilbage styrket, mere aggressivt og bedre organiseret i 2009, på vulgær vis vanærede en historisk milepæl i Den Europæiske Unions udvikling? Med det hykleriske krav om en folkeafstemning satte dette mindretal ikke blot spørgsmålstegn ved chartret om grundlæggende rettigheder, men ved de grundlæggende rettigheder som sådan. Det er denne adfærd, som vi også ser i mange nationale parlamenter, der opmuntrer ekstremister til at gennemføre flere straffeaktioner fremover inspireret af dette politiske cirkus. Vi skal identificere problemerne helt klart og søge løsninger i fællesskab. Vi vil derfor sætte dette spørgsmål på Parlamentets dagsorden igen og igen, idet ekstremisme er en udfordring i hele Europa, der nødvendiggør en samordnet indsats på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan.

Hvis Kommissionen er traktaternes vogter, er Europa-Parlamentet vogter af værdierne, og jeg mener, at vi i fællesskab vil være i stand til at modstå en voksende bølge, som vi kender fra nyere fortid. Og vi vil stoppe den uden at krænke de grundlæggende rettigheder såsom ytringsfriheden, foreningsfriheden og mediefriheden, idet det kun er muligt at kæmpe for demokrati ved at overholde de demokratiske regler. Hvis disse regler brydes, vil dette være en sejr for ekstremismen.

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! For et par uger siden lå en ung mand ved navn Carlos Palomino døende efter at være blevet stukket med kniv i metroen i Madrid i forbindelse med et sammenstød med højrefløjsekstremister. Kort forinden kunne man på tv-overvågningskamera i metroen i Barcelona se en vanvittig person slå en unge pige, fordi hun var indvandrer, ifølge pigen alene på grund af hendes hudfarve. Han vidste ikke, at han blev filmet, og at hans handlinger ville blive vist i tv verden over.

Disse og andre lignende hændelser har fundet sted i forskellige dele af Europa. Vi og alle politikere, der er bekymret over dette fænomen, forsøger ofte at nedtone betydningen af sådanne angreb som følge af en til tider overdreven ansvarsfølelse. Vi må ikke blive urolige, siger vi, idet der i sidste ende er tale om isolerede hændelser. Der går ikke så mange vanvittige personer omkring. Vi må ikke overdrive. Det er ikke et alvorligt problem.

Vi siger derfor, at der er tale om mindre angreb, da det skræmmer os at erkende, at det i bedste fald rent faktisk ikke er et mindre problem, bl.a. fordi mange af disse nynazistiske organisationer på den yderste højrefløj spiller på den angst, der allerede eksisterer i vores samfund, og som vi ikke kan skjule, hvilket med rette påpeges i den beslutning, som vi skal stemme om i morgen.

Det er derfor ikke nok at fordømme. Vi skal åbne øjnene og handle forsvarligt og imødegå et problem, der ikke blot er et isoleret fænomen. Vi må erkende dets egentlige omfang og udbredelse uden at skabe skræk. I dag, hvor vi har undertegnet chartret om grundlæggende rettigheder, er det godt at huske på, at EU har en rolle at spille og et ansvar på dette område.

Subsidiaritetsprincippet er ikke relevant, når det handler om at forsvare den enkeltes værdighed eller fordømme racisme, fremmedhad og intolerance. Det er nødvendigt at gribe ind på europæisk plan, navnlig gennem Kommissionen og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, for at undersøge, hvilke eventuelle forgreninger og netværk, der står bag alt dette, hvilke forbindelser der er mellem de forskellige højreekstremistiske bevægelser, således at vi kan anvende lovgivningen, bidrage gennem uddannelsespolitikker og støtte lærere, der underviser i mangfoldighed, og om nødvendigt kraftigt fordømme de politikere, samfundsledere, sportsfolk, osv., der enten passivt eller aktivt står bag disse handlinger.

  Bogusław Rogalski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Den stigende ekstremisme i Europa er en kendsgerning, og vi er nødt til at tale om den. Kommissæren var inde på mange ting, men han udtrykte sig i generelle vendinger og om ting af sekundær betydning som f.eks. racisme under fodboldkampe. Vi er nødt til at tale om kendsgerningerne, den politiske ekstremisme, som vi er vidne til i øjeblikket i EU.

I går stod lederen af NPD, et nyfascistisk parti, frem på Tysklands offentlige tv-kanal ARD med et krav om, at Polen øjeblikkeligt tilbageleverer Pommern og Schlesien til Tyskland. Han erklærede, at Kaliningrad, Gdansk og Wrocław er tyske byer, og krævede, at de blev underlagt tysk herredømme. Han krævede også, at disse byer og territorier, der er en del af Polen, leveres tilbage til Tyskland øjeblikkeligt.

Vi taler om begivenheder i Tyskland, et førende land i EU. De tyske fascister i NPD har nu gennem flere år krævet en grænserevision og således nægtet at anerkende de internationale traktater, der satte punktum for Anden Verdenskrig, med krav om, at grænserne blev tilbageført. Det kan vi ikke tillade. Vi er nødt til at reagere stærkt. Vi kan ikke tillade, at en offentlig tv-station i noget land, i dette tilfælde Tyskland, lader nyfascister og nazister give udtryk for deres revisionistiske synspunkt og krav om endnu en krig.

Der er ikke tale om et marginalt problem. Det er et meget reelt problem. Det pågældende parti har repræsentanter i syv regionale parlamenter. Dette kan ikke tolereres i Europa i dag, og vi kan heller ikke tolerere, at demokratiske principper, retten til at være forskellige og ytringsfriheden undermineres, som de blev det i dag af hr. Cohn-Bendit og hr. Watson, der med henvisning til de forskellige holdninger til chartret om grundlæggende rettigheder - eller snarere ikke så meget chartret som EU-reformtraktaten - kaldte de medlemmer, der var imod ham, for idioter. Det kan vi ikke tillade. Det er ikke den holdning til demokrati og det nuværende EU, som vi bør lære vores unge. Lad os være forenet i mangfoldighed.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Som jeg ser det, handler det om følgende aspekt af problemet: Hvordan bekæmper vi et fænomen, som vi alle opfatter som ekstremisme, denne angst for den anden, dette ønske om at beskytte sin egen kultur, som om det er den eneste kultur, som om den aldrig har ændret sig, som om der aldrig er sket ændringer i ens tilværelse? Og alligevel behøver vi kun at se tilbage på de sidste 50-60 år for at se de enorme forandringer, der er sket, selv på vores eget kontinent.

Jeg tror, at ønsket om at beskytte ofte skyldes frygt for, at man og ens opfattelse af sig selv på en eller anden måde vil forsvinde, og derfor ønsker man at beskytte sin styrke mod andre og fornægte dem deres eksistens.

Jeg tror, at alle her er stolte over, hvem vi er, over det land, vi kommer fra, og over vores region og vores kulturarv. De fleste af os forventer imidlertid ikke, at dette udelukkende sikres gennem slægtskab og en stærk tilknytning til territoriet, men også gennem borgerskab, gennem lovgivning og gennem vores rettigheder.

Og som understreget fra flere sider er undertegnelsen af chartret om grundlæggende rettigheder her i dag af meget stor symbolsk betydning af særlig relevans for denne forhandling.

Med hensyn til indvælgelsen af yderliggående partier, der mener, at der kun er én rigtig opfattelse - nemlig deres - mener jeg, at vi er vidne til en legitimering af vold, af hadefuld tale, af angreb på andre, som de opfatter som anderledes.

Jeg husker, da vi for en del år siden hørte, at et enkelt medlem at British National Party var blevet indvalgt i et lokalt byråd i London. Den racistiske vold steg i det pågældende område.

(Tilråb “Bravo!”)

Der er ingen grund til at råbe “Bravo!”. Det er skandaløst! Hvordan kan De råbe dette og samtidig sidde i Parlamentet, hvor De hævder at være demokrat?

Racistisk vold bør fordømmes. Og med hensyn til ekstremisme mener jeg, at vi bør være klar over, at sexisme og kvindehad endnu ikke er blevet bekæmpet.

Indvælgelsen af sådanne partier øger imidlertid frygten, og vi er derfor nødt til at tænke over, hvordan vi skal reagere herpå. Vi bør også reagere ved at sikre, at vi gennem vores handlinger opretholder menneskerettighederne og de værdier, som vi værner om. Vi skal sikre, at vi med det formål at imødegå en form for ekstremisme ikke selv vedtager love, der rent faktisk er en håndsrækning til disse mennesker, eller som skaber dyb frygt hos andre befolkningsgrupper.

Jeg anbefaler medlemmerne at stemme for dette fælles beslutningsforslag og takker alle de kolleger, der har ydet en stor indsats i forbindelse med udarbejdelsen heraf.

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke næstformand Frattini og alle de kolleger, der har arbejdet sammen med mig og forslagsstillerne omkring udarbejdelsen af denne beslutning.

Der har været et stigende antal tilkendegivelser af racisme og fremmedhad gennem de seneste år, hvilket fremgår af beretningerne fra Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad. Denne stigning er tæt forbundet med udviklingen og udbredelsen af politiske kræfter, der i Europa har misfortolket de problemer, som indvandringen skaber, ofte med det formål at fremsætte sloganer til forsvar for race og identitet og for at tale til vores selvopholdelsesdrift rettet mod de indvandrere, der kommer til Europa, ved at beskrive dem som terrortrusler eller kriminelle, eller endog stemple dem ved brug af uacceptable antropologiske navne og fremmehadske og racistiske sloganer.

Et stigende antal partier og bevægelser har gennem de senere år haft stærke antieuropæiske nationalistiske holdninger, og de er meget yderliggående. De udnytter den sociale utryghed i deres politiske propaganda og forsøger at fremme civilisationskrigen. Denne propaganda er nu et centralt aspekt i den politiske og institutionelle debat og synes i visse tilfælde at være budskabet fra en række regeringer eller resultatet af regeringernes aktiviteter.

I morgen skal vi stemme om en beslutning om ekstremisme, en titel, der måske er lidt vag. Lenin sagde, at ekstremisme er kommunismens børnesygdom. Vi kunne omskrive Lenins ord og sige, at ekstremisme måske er en børnesygdom, der rammer alle politiske, religiøse, økonomiske og ideologiske programmer. Hr. Weber har ret i, at der er venstrefløjsekstremisme og højrefløjsekstremisme, men der er ikke blot venstrefløjsekstremisme og højrefløjsekstremisme, der er også nyliberal ekstremisme, katolsk ekstremisme, muslimsk ekstremisme, miljøekstremisme og ekstremistiske anarkister og oprørstilhængere.

Problemet i Europa er imidlertid den stigende højrefløjsekstremisme og de problemer, der fremmer udbredelsen af højrefløjsekstremisme. Der er opstået en række nynazistiske og nyfascistiske politiske kræfter og bevægelser i Europa gennem de senere år, og de har gjort det til deres politik at modarbejde europæisk integration. Vi har set dem i Italien, i Frankrig, i Østrig, i Nederlandene, i Belgien, i Det Forenede Kongerige, i Tyskland, i Danmark og i Schweiz. De afspejler den krise, der har foranlediget en intellektuel som Alfio Mastropaolo til at beskrive det nye højre som demokratiets kogalskab.

Den demokratiske legitimering af en række politiske kræfter har fremmet udbredelsen af farlige idéer i hele det europæiske samfund og givet ny næring til reaktionære holdninger. Der er tale om en farlig og til tider undervurderet sygdom, der er begrundet i etnocentriske tilbøjeligheder. Den er ofte sløret og skjult og tager i visse tilfælde form af tilsyneladende demokratiske og lovlige handlinger. Vi er derfor nødt til at sætte spørgsmålstegn ved vores valg og vores politiske initiativer.

Der lægges i stigende grad vægt på at opbygge og styrke en fælles europæisk kultur og identitet. Jeg mener, at en europæisk identitet og kultur skal opbygges gennem dialog og kontakt med andre kulturer end dem, der i de senere år har fremmet og banet vej for udbredelsen og udviklingen af en europæisk idé, en europæisk kultur.

Vi har brug for en kulturel kamp, det er min konklusion. Politimæssige foranstaltninger eller offentlige sikkerhedsforanstaltninger er ikke nok. Der skal gøres en stor kulturel indsats, og det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at 2008 rent faktisk bliver det europæiske år for interkulturel dialog, idet Europa skal baseres på interkulturelle principper.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand! De bedes bruge Deres beføjelser som mødeformand til at kalde en gruppe medlemmer, der tilsyneladende tror, at de befinder sig i cirkus og ikke i Parlamentet, og som ødelægger kvaliteten af denne forhandling med deres vittigheder og tilråb, til orden.

  Formanden. − Vi nærmer os årets udgang, og det er normalt at indtage måltider, hvor der bliver drukket lidt for meget eller i hvert fald mere end normalt. I denne situation er det bedst at holde siesta og ikke forstyrre under en forhandling, hvor der altid skal udvises respekt for taleren.

Tak for Deres anmodning, men som sagt bør alle, der indtager et par genstande sammen med måltidet, efterfølgende holde siesta og ikke forstyrre vores forhandlinger med grove bemærkninger og manglende parlamentariske manérer.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Som alle andre afskyr jeg ekstremisme. Det britiske folk afskyr ekstremisme - vi har bekæmpet den i århundreder.

Hvis vi ønsker at bekæmpe den stigende ekstremisme i Europa, er vi nødt til at se på årsagerne, inden vi vedtager endnu mere forhastet lovgivning, der udelukkende skaber begrænsninger, idet den fremmer ekstremismen. Lad os se på den europæiske ekstremismes storhedstid, fascisterne i 1930’erne. I Storbritannien blev Sir Oswald Mosleys marcher beskyttet ved lov, og de åndsforladte, hadefulde politikker, der således så dagens lys, blev forkastet af folket. Fascistiske ledere blev nedværdiget, og der blev lagt hindringer i vejen for deres virke i hele Europa. Hitler selv blev fængslet - og han kom således til magten som de andre.

I formiddags var vi vidne til den stigende ekstremisme her i Europa-Parlamentet i forbindelse med undertegnelsen af chartret om grundlæggende rettigheder, en del af forfatningen for Europa, der skal undertegnes i morgen. Der er blevet afgivet løfte om en national folkeafstemning herom i syv lande. To lande sagde ja, to lande sagde nej - men blev ignoreret - og de øvrige lande afventer. I Det Forenede Kongerige afgav regeringen et skriftligt løfte, som den nu nægter at opfylde. Så meget om snakken i Parlamentet om at lytte til folket!

EU-politikerne er således vores tids ekstremister, der forsøger at gennemtvinge deres vilje gennem dette forvanskede dokument. Det er bevidst blevet affattet således, at det kun kan læses af erfarne jurister. De nummererede punkter er hentet fra den oprindelige og de eksisterende traktater, men der er ikke overensstemmelse mellem dokumenterne. Nummereringen vil blive ændret med henblik på undertegnelsen og herefter blive tilbageført for at være helt sikker på, at befolkningen i Europa ikke kan forstå det.

Og befolkningen i Storbritannien vil blive påtvunget denne pseudodemokratiske forvanskning! Nej tak - vores rettigheder er allerede blevet fastlagt i den storslåede og vidunderlige Magna Carta fra 1215 suppleret med Bill of Rights fra 1689. Hvem i alverden bilder de sig ind, at de er, siden de tror, at de kan underkende vores demokratiske foranstaltninger, som det imidlertid står frit for enhver at følge?

Hvis man ikke kender historien, vil den gentage sig. I århundreder er vores forspring blevet ignoreret, og der har været en pris at betale! Hvis vores eksempel ikke følges i dag, vil det blive Deres undergang.

(Bifald fra hans gruppe)

  Bruno Gollnisch (NI) . - (FR) Hr. formand! Dette må være den hundrede og syttende betænkning om den såkaldt stigende ekstremisme i Europa. Rådet, Kommissionen og de politiske grupper har alle bidraget med deres billige retorik, og som sædvanlig er retorikken intellektuelt ynkelig, politisk nedværdigende og moralsk fordærvet.

Den er intellektuelt ynkelig, idet alle nye idéer - det være sig inden for religion, herunder kristendom, som nogle af jer er frække nok til at bekende jer til, inden for politik, hvad enten der er tale om liberalisme eller socialisme, inden for videnskab, herunder idéer, der nu tages for givet som f.eks. at jorden er rund og roterer omkring solen - altid er blevet betragtet som ekstremistiske, kætterske, undergravende og uacceptable. Man kan ikke bringe en holdning i miskredit blot ved at dæmonisere den. Det er nødvendigt at forklare, hvorfor den er forkert.

Den politiske nedværdigelse er helt igennem selvforskyldt - I, magthaverne, går udelukkende op i at nedkæmpe oppositionen i stedet for at løse problemer. I udstiller blot jeres manglende evne til at løse problemet forbundet med indvandring - med en invasion, som stiltiende er blevet accepteret, enten bevidst eller på grund af fejhed. I indrømmer nu at have fejlet - på det økonomiske område, på det sociale område, på det kulturelle område og på det moralske og uddannelsesmæssige område - og det handler udelukkende om at slippe af med dem, der protester, eller som kritiserer jer, i stedet for at ændre jeres katastrofale politikker.

Jeres holdning er imidlertid mest frastødende i moralsk henseende. Vold og terrorisme sidestilles med urette med de europæiske borgeres legitime reaktion på ødelæggelsen af deres identitet. Hvilket hykleri! I ønsker at lukke munden på disse borgere og frarøve dem politisk repræsentation. I er demokratiets farisæere! I er det, der i Bibelen kaldes “kalket grav”. Jeres oprigtighed er med andre ord meget overfladisk! I taler om menneskerettigheder og ytringsfrihed, om Europas værdier og om tolerance, men under hvidtekalken er det hele i forrådnelse. I nægter enhver, der ikke tænker som jer, de selvsamme rettigheder, som I evig og altid taler om. Det ville være odiøst, hvis det ikke var så grotesk. I vil blive dømt af de kommende generationer, som barbarerne fældede dom over Rom. Jeg håber i det mindste, at barbarerne vil dømme jer som fortjent!

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Det emne, som vi drøfter i eftermiddag, er af afgørende betydning for EU’s fremtid og for borgernes sikkerhed og vores værdier.

I de senere år er ekstremisme blevet et stadigt hyppigere fænomen i det offentlige liv i de europæiske lande, et fænomen, der har fået mange alarmklokker til at ringe og rejst mange spørgsmål med hensyn til bekæmpelse af ekstremisme. Selv om der er mange forskellige årsager til udbredelsen af dette fænomen, vil jeg gerne understrege et vigtigt aspekt i debatten om ekstremisme, nemlig indvandring.

Yderliggående grupper betegner indvandring som det største onde i de europæiske lande, fordi det er et emne, som de kan bruge til at forklare de uønskede ændringer i deres samfund. Som vi alle ved, er indvandring ikke desto mindre af afgørende betydning for de europæiske landes økonomier, og den fremmer økonomisk vækst.

Dens uønskede virkninger, der skyldes immigranternes manglende tilpasning til de samfund, der modtager dem, bør derfor løses ved hjælp af metoder, der er specifikke for EU. I modsat fald risikerer vi at ændre de grundlæggende værdier i EU.

Vi kan derfor ikke acceptere, at de yderliggående partier ændrer de traditionelle partiers dagsorden.

Hvis vi anvender en sådan strategi i et forsøg på at reducere de risici og farer, som sådanne grupper forårsager, og på at forhindre dem i at opnå stemmer fra vores borgere, legitimerer vi blot deres idéer og metoder. Vi må ikke tillade, at yderliggående budskaber tilpasses og fremmes gennem lovgivning i medlemsstaterne. Dette ville være at ødelægge visionen om et multikulturelt og multietnisk Europa.

Krisen som følge af romaspørgsmålet og den ekstremisme, der er kommet til udtryk i Italien, må ikke skabe en farlig præcedens for EU’s grundlæggende principper om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer. Vi må forklare vores borgere, at en sådan holdning vil være skadelig for deres samfund og for EU som helhed.

Resultaterne af valget til Europa-Parlamentet i Rumænien kunne i denne forbindelse tjene som eksempel. Intet yderliggående parti er nået op på det nødvendige antal stemmer for at kunne sende repræsentanter til Europa-Parlamentet.

  Bárbara Dührkop Dührkop (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne bruge nogle få sekunder af min tildelte taletid på at adressere et traditionelt castiliansk ordsprog til alle medlemmerne på de sidste rækker, derovre til højre: “A palabras necias, oídos sordos” - tåbelige bemærkninger falder for døve ører. Jeg vil nu forsætte mit indlæg på engelsk.

(EN) I dag, hvor vi med stor stolthed har undertegnet Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er det over 50 år siden, at Europa var involveret i den mest skandaløse fremmedfjendske og racistiske forbrydelse - holocaust.

Millioner af mennesker blev dræbt på grund af deres religion, deres etniske baggrund og deres politiske overbevisninger. Det er derfor mere nødvendigt end nogensinde at huske historien ved at leve i nutiden og forberede fremtiden.

Vi skal være årvågne og agtpågivende. Pas på slangens æg, som Ingmar Bergman lærte os. Som kommissær Frattini bekræftede i dag, er vi vidne til en genopblussen af voldelige handlinger med racistiske og fremmedfjendske motiver i vores medlemsstater.

Det er efter min mening imidlertid endnu mere bekymrende, at flere og flere unge er indblandet. Det er derfor helt afgørende, at vi lærer dem, hvad borgerskab og racisme går ud på.

Flere og flere yderliggående højrefløjspartier, der baserer deres ideologi og politiske praksis på intolerance og udstødelse, indvælges i nationale parlamenter. Der har de en fremragende platform for deres politiske budskab om had. Vi bør være opmærksom på dette og også forsøge at imødegå denne udvikling.

Racisme og fremmedhad er de mest direkte krænkelser af principperne om frihed og demokrati og vores grundlæggende rettigheder. EU-institutionerne og medlemmerne af Europa-Parlamentet er således forpligtet til at bekræfte vores vilje til at opretholde grundlæggende frihedsrettigheder og fordømme og bekæmpe enhver tilkendegivelse af racisme og fremmedhad gennem lovgivning.

Der er mere end nogensinde brug for nultolerance for at bekæmpe racisme og fremmedhad. Vi skal mere end nogensinde aggressivt forsvare vores værdier ved at bruge og styrke de instrumenter, som EU og medlemsstaterne har til rådighed.

Ingen borger bør nogensinde blive forfulgt på grund af race, religion, køn, social situation, sprog, nationalitet eller seksuel orientering. Udryddelsen af racisme og fremmedhad, retten til at leve i fred, er en moralsk udfordring for alle demokrater, og det er enhver demokrats pligt at forsvare borgerrettighederne.

  Viktória Mohácsi (ALDE). - (HU) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Mange tak. I går talte vi i næsten to timer om bekæmpelsen af den stigende ekstremisme og den endelige tekst til beslutningen, der er baseret på liberale initiativer, men vi har naturligvis hele vejen igennem taget hensyn til idéer og anmodninger fra alle grupperne. Jeg er optimistisk, og jeg har tillid til, at vi vil vedtage en fælles holdning til dette yderst vigtige spørgsmål.

Jeg er personligt meget ked af, at vi i 2007, året for lige muligheder, stadig er nødt til at bekæmpe skyggerne af faldne diktaturer fra det 20. århundrede, der dukker op fra tid til anden. Vi ved, at dette gør sig gældende i alle medlemsstaterne. Lad mig blot nævne nogle få ved navn: Pospolitos i Slovakiet, De Unge Nationalister i Den Tjekkiske Republik, Det Nye Højre i Rumænien, Tysklands Nationale Demokratiske Parti i Tyskland og Den Nationale Alliance i Italien, men vi står i det store og hele over for den samme ekstremisme.

Med hensyn til mit eget land mener jeg, at det er uacceptabelt, er der dagligt udsendes erklæringer fra yderliggående partier og organisationer såsom Bevægelsen for et bedre Ungarn eller Det ungarske værn, hvori de forklarer den begrebsmæssigt absurde kriminalitet blandt sigøjnere med genetiske årsager, og i stedet for at integrere romaerne i samfundet kræver de adskillelse og ghettoer, samtidig med at de marcherer i sorte uniformer i Tatárszentgyörgy og om fredagen i Kerepes. Jeg vil i denne forbindelse gerne på ny henlede mine kollegers opmærksomhed på det forhold, at en lang række sigøjnersamfund i Europa selv i dag stadig er mål for yderliggående kræfter.

Og her til slut vil jeg gerne bibringe en nyhed. Den ungarske ombudsmand, republikkens præsident og den ungarske regering har officielt fordømt Det ungarske værn og Bevægelsen for et bedre Ungarn. Jeg så gerne, at alle ansvarlige europæiske regeringer forholdt sig på samme måde til ekstremismen i deres eget land. Hvis dette skal ske, er det under alle omstændigheder nødvendigt, at så mange af mine kolleger som muligt stemmer for Parlamentets beslutning om bekæmpelse af den stigende ekstremisme i morgen.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand! Vi var i dag vidne til proklamationen af chartret om grundlæggende rettigheder, og vi drøfter nu den stigende ekstremisme i Europa. Disse to ting hænger efter min opfattelse tæt sammen. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder var indtil for nylig kendt som Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad. Vi kan ikke bekæmpe ekstremisme uden at tage fat på problemerne med racisme og fremmedhad, der er alt for fremherskende i Europa i dag. Ekstremisme avler ekstremisme, og i Europa risikerer vi at blive indfanget i en meget ond cirkel, hvis vi ikke hurtigt tackler og fjerner nogle af disse grundlæggende årsager.

Jeg lyttede til hr. Gollnisch tidligere i dag, der kaldte Europa-Parlamentets medlemmer og andre barbarer. Han fremlagde ikke et eneste troværdigt forslag, ikke et eneste positivt forslag til, hvordan vi kan løse dette problem i Europa, ud over hans sædvanlige heftige udfald. Han og hans leder, hr. Le Pen, ønsker at komme til Irland i forbindelse med folkeafstemningen om traktaten. Jeg kan sige én ting med sikkerhed, nemlig at yderliggående synspunkter af denne art tolereres ikke og vil ikke blive tolereret i mit land. Så kom endelig, således at vi kan være sikre på, at traktaten vil blive vedtaget, når de hører om det kontinentale Europa, som De ønsker at udvikle, og om Deres holdninger. Det har vist sig, at holdninger, der gør arbejdstagerne modtagelige …

(Afbrydelse fra hr. Gollnisch)

Vi ved, hvad De står for, hr. Gollnisch, og vi har hørt på Dem og Deres leder så mange gange.

Det har vist sig, at holdninger, der gør arbejdstagerne modtagelige over for højrefløjspopulisme, bl.a. er fordomme mod indvandrere, nationalisme, autoritarisme, social dominans og politisk svaghed, og fordomme mod indvandrere er den vigtigste af disse faktorer. I lande, hvor der er indført et indberetningssystem, er den mest indberettede årsag til forskelsbehandling ofte religion. Hvis vi fjerner fordomme og forskelsbehandling af denne art, vil dette være et vigtigt skridt fremad i bekæmpelsen af ekstremisme.

Jeg opfordrer derfor alle medlemmerne til at fremme debatten og udvekslingen af synspunkter om spørgsmål vedrørende social ulighed, race, religion og indvirkningen af sociale og økonomiske ændringer lokalt, nationalt og på bredt europæisk plan, og ikke at anvende følelsesladede udtryk og kalde folk barbarer. Det glæder mig i denne forbindelse, at Europa-Parlamentet inden for rammerne af det europæiske år for interkulturel dialog har indbudt pave Benedict, formanden for Den Afrikanske Union, Dalai Lama, FN’s Generalsekretær, overrabbineren fra Det Forenede Kongerige og Stormuftien af Syrien til at tale i Europa-Parlamentet i løbet af 2008. Jeg glæder mig over initiativer af denne art.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Med al respekt bedes De forklare, hvorfor medlemmer af Deres egen gruppe og talere, hvis holdninger helt klart ligger tættere på Deres egne, får tildelt langt mere ekstra taletid og ikke fratages ordet så hurtigt, hvorimod De fratager talere, som De helt klart ikke er enige med, ordet efter blot 10 sekunder. De anvender dobbelte standarder, og det er ikke acceptabelt.

  Formanden. − Det forekommer mig, at formanden først og fremmest leder forhandlingen på grundlag af sine egne kriterier og ikke på grundlag af kriterier fastlagt af det medlem, der måtte sidde på plads 777.

Jeg har ingen forklaring at give Dem. Alle talere, herunder de talere, der har talt indbyrdes, har fået tildelt ekstra taletid.

Under alle omstændigheder vil jeg gerne bede alle medlemmerne om at henvende sig til formanden og til Parlamentet og ikke henvende sig direkte til andre kolleger, således at vi undgår forstyrrende udbrud og afbrydelser.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand! Vi har alle bemærket den stigende ekstremisme i EU. Jeg mener, at vi bør spørge os selv, hvorfor det forholder sig sådan. Hvorfor bliver fremmedhad og andre yderliggående holdninger et mere og mere udbredt fænomen? Jeg er overbevist om, at udstødelse og manglende deltagelse i samfundet skaber grundlag for ekstremisme og fremmedhad. Alle menneskers ligeværd er et grundlæggende princip i et civiliseret samfund, og vi skal således alle medvirke til at bekæmpe fremmedfjendske kræfter, der forskelsbehandler personer med anden etnisk baggrund, seksuel orientering eller køn eller med funktionelle handicap.

Disse grupper bruger vold, og de bruger trusler. I mit hjemland har vi endog været vidne til mord på mennesker, der har forsvaret menneskerettighederne. Unge mennesker med anden etnisk baggrund bliver dræbt udelukkende på grund af deres baggrund. Vi må sikre, at dette ikke sker igen.

Os, der fremmer alle menneskers ligeværd, må aldrig acceptere, at man lukker munden på os. Vi ved imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt. Fremmedfjendske og yderliggående grupper udnytter økonomisk og socialt udstødte unge til at skabe mere frygt, uro og had mod andre grupper. Bekæmpelsen af ekstremisme skal derfor ledsages af opbygningen af et retfærdigt samfund baseret på solidaritet.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Dette forslag til beslutning er blot endnu et eksempel på uvidenhed og hykleri. Det angives bl.a., at et antal politiske partier og bevægelser, hvoraf nogle er regeringspartier i en række lande eller repræsenteret på lokalt, nationalt eller europæisk plan, bevidst har sat intolerance og vold, der er baseret på race, etnisk oprindelse eller nationalitet, øverst på deres dagsorden.

Det angives endvidere, at Europa-Parlamentet fordømmer alle racistiske og hadefulde angreb på det kraftigste og opfordrer alle myndigheder til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at straffe de ansvarlige.

I mødesalen, hvor vi vedtager sådanne beslutninger, brugte en af vores kolleger et utilbørligt og stødende sprog som led i en løgnagtig propaganda - det selvsamme sprog, der ofte anvendes af ekstremister, et sprog, der er baseret på nedsættende bemærkninger, og som kan betegnes som et hadeangreb. Han antydede, at jeg kunne gentage Dachau. Jeg vil gerne gøre det klart for ham, at Dachau for det første var en tysk dødslejr, og at Dachau for det andet ligger i Tyskland, og jeg er ikke tysker. Han hævdede endog, at han efter et besøg i Polen i fire dage, kendte mit land bedre end mig, og at jeg ikke er en del af Polen, men det er Dachau åbenbart.

Denne form for hadefuld tale citeres og anvendes alt for ofte af alt for mange politikere. De selvsamme politikere ønsker at lære os om demokrati, selv om de selv har begrænset respekt herfor og begrænset respekt for ligebehandling i henhold til loven. I Europa i dag er nogle grise tilsyneladende mere lige end and - fuldstændig som George Orwell skrev for mange år siden. Nogle kan skjule sig bag immunitet, nogle kan endog unddrage sig retsforfølgelse og europæiske arrestordrer. Kommunistiske forbrydere behandles på en eller anden måde bedre end almindelige mennesker, og selv om vi fordømmer yderliggående grupper i Europa-Parlamentet, støtter en række tyske politikere åbent historierevisionistiske politiske bevægelser. Det Europa, der danner grundlag for vores beslutninger, ligger meget langt fra virkelighedens Europa.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har endnu en gang dybest set trøstet os selv med, at den stigende ekstremisme afspejler en forværret økonomisk situation og arbejdsløshed. Jeg er bange for, at en sådan vurdering ikke længere er korrekt. Økonomierne i mange EU-medlemsstater er vokset, arbejdsløsheden er faldet, men ekstremismen er ikke blevet mindre. Den racistiske kriminalitet er tværtimod steget. Der dannes nationale værn med en nationalistisk etos, SS-veteraner marcherer i en række medlemsstater, og politikere, der beskriver jøderne og romaerne som samfundets “bylder”, glorificeres. Det politiske miljø og militæret infiltreres af nynazister og racister. Premierministeren i Den Tjekkiske Republik, mit fødeland, bruger nynazistisk retorik. Sidst, men ikke mindst, er EU blevet en destination for fattige indvandrere, og ingen ved tilsyneladende, hvordan vi skal håndtere denne situation, hvilket også har en vis betydning.

Ingen beslutning, ingen ord kan fjerne det hagekors, som en 17-årig pige i Mittweida i Tyskland for nylig fik skåret i hoften. Ved højlys dag ridsede nynazister i det tyske Sachsen hagekorset på hendes hud for øjnene af en række tilskuere, der bare stod og så til, fordi hun forsvarede en lille russisk pige. Jeg er helt overbevist om, at vi kun kan forhindre ekstremisme gennem borgernes daglige handlinger, den politiske elites offentligt erklærede modstand, en åben og bred fortolkning, navnlig af det 20. århundredes historie, og frem for alt politiet og domstolene, der ikke må lukke øjnene for racister, fremmedhadere og nynazister, men reagere prompte og straffe denne adfærd.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg taler nu som en af stillerne af skriftlig erklæring nr. 93. I erklæringen, som jeg indgav sammen med mine kolleger hr. Tabajdi, hr. Szent-Iványi, hr. Vigenin og hr. Amezaga, fordømmes ekstremistiske paramilitære gruppers aktiviteter i EU, der er en af de mest åbenlyse former for ekstremisme.

Det er min erfaring, at selv om mange mennesker føler, at de har en moralsk og politisk forpligtelse til at forhindre, at sådanne ekstremistiske idéer vinder indpas, afholder mange sig fra at fordømme en sådan adfærd udtrykkeligt i en skriftlig erklæring eller på anden vis. Der er mange årsager hertil. En af årsagerne er f.eks. at når vi forsøger at formidle disse idéer, er listen aldrig fuldstændig og aldrig præcis. Dette afholder mange mennesker fra at støtte den. Vi er imidlertid nødt at erkende, at listen aldrig bliver fuldstændig, og begreberne og definitionerne bliver aldrig præcise. Vi må derfor i stedet tackle ekstremisme og ekstremistiske idéer ved roden.

Det er en festdag i Europa-Parlamentet i dag, men omstændighederne for undertegnelsen af chartret om grundlæggende rettigheder er ikke uproblematiske. Dette charter sammenfatter i 50 artikler alle de værdier og rettigheder, som vi respekterer og ønsker at beskytte i Unionen. Dette charter er et charter om ligebehandling, et charter om ytrings-, religions- og forsamlingsfrihed, et charter om lighed og et charter om beskyttelse af den enkelte, oplysninger, unge mennesker og ældre. Vi kan ikke vælge og vrage efter forgodtbefindende, give nogle mennesker forrang eller bruge det til opfyldelse af vores kortsigtede interne politiske mål. Alle skal respekteres og beskyttes på lige fod, idet dette sikrer den menneskelige værdighed, og som medlemmer af Europa-Parlamentet har vi aflagt ed herpå. Modstandere af alle de idéer og rettigheder, der formuleres her, betragter vi som ekstremister, uanset de pågældendes alder, køn, religion eller nationalitet. På dette grundlag opfordrer jeg mine kolleger til at støtte skriftlig erklæring nr. 93.

  Martine Roure (PSE) . - (FR) Hr. formand! Racistiske aktiviteter og racistisk kriminalitet er et mere og mere udbredt fænomen i Europa. Romaer, indvandrere og alle, der er “anderledes”, udsættes fortsat for forskelsbehandling i forskellige forklædninger på beskæftigelses-, uddannelses-, og boligområdet.

Det kan ikke gentages tit nok, at vi ønsker et EU baseret på humane værdier som tolerance og beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. Rammeafgørelsen - der blev vedtaget af et stort flertal i Europa-Parlamentet den 29. november - om bekæmpelse af visse former for racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen er således meget nødvendig. Den vil give os mulighed for at træffe ensartede foranstaltninger over for racistiske idéer og hadefuld tale i hele EU.

Yderliggående partier udnytter menneskers frygt for andre mennesker og for udlændinge, således at de kan foreslå en nem løsning på globaliseringens udfordringer. De mennesker, der råber op om, at nationale præferencer skulle være en patentløsning, er imidlertid uansvarlige. Den virkelige løsning på globaliseringens udfordringer ligger i at forstå det fulde omfang af de udfordringer, som vi står over for i dag. Og vi bør ikke være bange for højt og klart at sige, at vi udfordrer skæbnen ved at vende os indad mod os selv.

  Vălean, Adina-Ioana (ALDE). - (EN) Hr. formand! Der kommer stadig flere yderliggående, nationalistiske og populistiske bevægelser i Europa, der bringer vores demokratiske system i fare.

I en ideel verden er demokrati en regering af folket, gennem folket og for folket. Demokrati er rent faktisk stadig det “mindst dårlige” politiske system, hvis der er indført behørige kontrolforanstaltninger. Demokratiets paradoks er imidlertid, at det bærer kimen til sin egen undergang, idet det tillader populistiske og yderliggående synspunkter, der undergraver selve det demokratiske system, at komme til udtryk.

I mange europæiske lande er det lykkedes en række partier at tilkæmpe sig en central politisk position med populistiske og demagogiske taler. Den europæiske historie har vist, at yderliggående partier i demokratisk forklædning gennem populistisk og nationalistisk propaganda ofte har omdannet et demokrati til et diktatur.

Den bedste måde, hvorpå vi kan bekæmpe intolerance, er at stå fast, at forsvare vores demokratiske værdier og institutioner, at forsvare individuelle rettigheder, retfærdighed, lige muligheder og mangfoldighed, men også at straffe enhver tilskyndelse til had, adskillelse eller forskelsbehandling.

Som Robert Kennedy sagde, “Det farlige ved ekstremister ligger ikke i, at de er ekstreme, men i at de er intolerante. Ondskaben ligger ikke i det, de siger om deres sag, men i det, de siger om deres modstandere.”

Sunde demokratier har brug for aktive borgere. Demokratiet kan kun fungere, hvis borgerne er bevidste og udøver deres borgerrettigheder og opfylder deres forpligtelser. Vi er nødt til at genopfinde borgerskabet. Vi har brug for nye metoder til at lære om demokrati. Vi skal sikre, at vores uddannelsessystemer fremmer udviklingen af et aktivt, kritisk og engageret borgerskab. I en global verden har vi i høj grad brug for et borgerskab, der sikrer mangfoldigheden og fremmer forståelse og tolerance.

  Wojciech Roszkowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg ved ikke, om den politiske ekstremisme er stigende eller ej. Jeg ved, at vi skal modsætte os og fordømme denne ekstremisme på grund af den bagvedliggende ideologi og metoderne. Chartret om grundlæggende rettigheder, som vi hilste velkommen i dag under en fornem højtidelighed, er imidlertid ikke løsningen på problemet, men kan i sig selv skabe nye problemer.

Chartrets artikel 21 forbyder forskelsbehandling på grund af politiske eller andre anskuelser - jeg gentager, eller andre anskuelser - hvilket således omfatter yderliggående synspunkter som dem, lederen af NPD for nylig gav udtryk for på tysk offentligt tv, hvor han stillede krav om en revision af grænsen til Polen.

Floskler falder ofte på smertelig vis tilbage på dem, der slår om sig med floskler. Jeg anmoder derfor tilhængerne af chartret om grundlæggende rettigheder om at forklare, hvordan de agter at bekæmpe politisk ekstremisme, når de samtidig forsvarer denne.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Det ville være en forglemmelse fra min side, hvis jeg ikke indledningsvis gav udtryk for min bekymring over den generelle anvendelse af udtrykket “ekstremisme” uden nogen definition og uden specifik fordømmelse af ekstremistiske handlinger, dvs. enhver ekstrem form for ulovlig anvendelse af vold. Det ville også være en fejltagelse ikke at nævne forsøgene på at “vække” borgernes bevidsthed om farerne ved radikalisering og den samtidige inddeling af potentielle kriminelle i fleksible kategorier.

Jeg vil gerne minde Dem om, at i moderne historie, i perioder, hvor friheder og rettigheder blev indskrænket under henvisning til sikkerheden, ordenshåndhævelse og streng kontrol, og hvor forfølgelse baseret på stereotyper fik lov til at vinde indpas, blev det ideologiske bigotteri, racismen og fremmedhadet intensiveret, og der blev begået ubeskrivelige forbrydelser. Lignende fejltrin i dag kunne føre til forbud mod politiske partier og fagforeninger, hvilket vil være et virkeligt slag mod demokratiet, retsstatsprincippet og borgerrettighederne. Vi må derfor sikre, at demokratiet ikke blot bliver et røgslør for vedtagelsen af sanktioner. Vi skal samtidig koncentrere indsatsen om at afhjælpe de virkelige årsager til voldelige ekstremistiske handlinger, der er fuldstændig nedbrydende for den menneskelige værdighed, idet de pr. definition overskrider ytringsfrihedens grænser.

Det er vores pligt at tage kampen op mod fattigdom, arbejdsløshed, afsavn, udnyttelse af arbejdstagere og social marginalisering og at sikre, at de kommende generationer gennem undervisning og uddannelse holder sig væk fra aggressivt nationalistiske og fascistiske organisationer, der fremmer ekstremistiske handlinger som et udtryksmiddel.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er efter min mening af afgørende betydning at vedtage en fælles beslutning om bekæmpelse af ekstremisme, der er blevet mere og mere åbenlys i den seneste tid. Der ligger en vis symbolik i det forhold, at denne forhandling finder sted på den dato, hvor formændene for Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet med deres undertegnelse bekræftede chartret om grundlæggende rettigheders retligt bindende status for EU.

Vi kan ikke give enkeltpersoner eller yderliggående organisationer lov til at angribe borgere, hvis rettigheder skal garanteres i et civiliseret samfund. Europas historie har vist, hvilke former ekstremisme, militant nationalisme og ideologisk radikalisme kan tage. Det er vores pligt til stadighed at overvåge, om disse grupper eller enkeltpersoner gennemfører aktiviteter i Europa, og at gribe effektivt ind.

Jeg må med beklagelse tilføje, at ekstremismen tilsyneladende er stigende, navnlig blandt unge i Europa. Dette er til en vis grad politikernes ansvar. Det er vigtigt at huske på, at mange politikere på grund af manglende positive og faglige færdigheder søger at fremme deres egen politiske baggrund og interesser ved at provokere de mindst erfarne og dårligt informerede befolkningsgrupper. Derfor er det vigtigt at vedtage en strengere lovgivning og mere gennemgribende foranstaltninger, mens tid er, og dette ansvar påhviler os alle.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Pilar del Castillo Vera (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær! I denne fase af forhandlingen, er det meste af det, der kan siges om dette spørgsmål, allerede blevet sagt. Jeg vil imidlertid gerne kommentere kommissærens understregning af behovet for at tænke over de underliggende årsager til ekstremisme.

Det forekommer mig, at problemet med ekstremisme ikke er, at der er en række grupper, der begår voldelige angreb. Det er et problem, men det skal løses gennem lovgivning, og enkeltpersoner skal retsforfølges osv. Problemet opstår, når volden og de bagvedliggende motiver gentages og kan indvirke på en bred befolkningsgruppe eller visse befolkningsgrupper. Ud fra et samfundsmæssigt og politisk synspunkt opstår problemet, når vold vækker bekymring. Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan vi forhindrer vold, er der efter min opfattelse tre centrale faktorer, der spiller ind.

For det første var kommissæren inde på kendskabet til historien - jeg mener selv, at det er meget vigtigt at have kendskab til tragedier, til succeshistorier og endelig til os selv som mennesker. Jeg mener imidlertid, at vi skal være forsigtige med at bruge historien som et våben mod andre for at opnå kortsigtede politiske fordele - hvilket sker i dag i en række lande, herunder desværre i mit eget land, Spanien.

For det andet mener jeg, at der er to andre grundlæggende aspekter, der er meget undervurderede i øjeblikket.

Det første er uddannelse. Værdier som f.eks. arbejde, disciplin og selvopretholdelse, dvs. alle de værdier, der er med til at skabe en god voksen borger, er gået tabt, og går stadig tabt, eller de udhules i hvert fald.

Endelig er det i EU-sammenhæng vigtigt ikke at opbryde det miljø, inden for hvilket europæerne i fællesskab kan udfordre de netværk, der er blevet skabt som følge af globaliseringen. Det, som vi ser nu, og som vi har set i andre perioder i det 20. århundredes europæiske historie, er en stor usikkerhed, en vis desperation, en vis formålsløshed, og vi skal give håb og udvise en fremadrettet holdning og stærkt lederskab, således at alle føler sig som en del af EU.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Det europæiske kontinent, EU-landene, er i dag et territorium, hvor der sker udbrud af fremmedhad, ekstrem nationalisme, antisemitisme, racisme og islamofobi. Hvad der mangler i Europa i dag er den liberale demokratiske konsensus, der herskede i perioden efter Anden Verdenskrig. Europas politikere mangler reel politisk vilje til at løse disse problemer.

Det europæiske uddannelsessystem, medierne, kirkerne, sportsaktivisterne og ikke mindst politikerne, har en fælles forpligtelse til at tackle udbrud af racisme, islamofobi, antisemitisme og fremmedhad. Vi står ofte forsvarsløse over for sådanne ekstreme former for politisk aktivitet. Hvad værre er, udnytter mange politikere og politiske partier yderliggående eller populistiske bevægelser til egne formål.

Jeg ønsker ikke at bruge denne forhandling til at score politiske point i Europa-Parlamentet, men jeg kunne nævne mange eksempler herpå. Nu handler det om at sikre en fælles politik på EU-plan - først og fremmest på uddannelsesområdet såvel som inden for sport, kultur og politik - til bekæmpelse af ekstremisme.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! For otte år siden indtrådte Jörg Haiders indvandrerfjendske parti i en koalitionsregering i Østrig. EU’s regeringer anede ikke, hvad de skulle stille op. På baggrund af denne vildrede blev artikel 7 indføjet i EU-traktaten. Den er aldrig blevet anvendt, og det er åbenlyst, at medlemsstaterne af kulturelle årsager har vanskeligt ved at kritisere hinanden. Men vi er nødt til at føre en mere proaktiv peer review-politik, når medlemsstaterne går i rette med hinanden, idet det er et EU-anliggende, når yderliggående og intolerante partier indtræder i regeringen i et EU-land.

Straffelovgivningen og bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling spiller en stor rolle med hensyn til at straffe tilskyndelse til had. Lovgivningen kan medvirke til at ændre holdninger og adfærd. Samfundet signalerer til dels grænserne for, hvad der er acceptabelt, gennem de handlinger, der kriminaliseres eller forbydes. Derfor blev jeg meget skuffet over, at Kommissionen tilsyneladende var af den opfattelse, at den italienske regerings deportering af rumænere, primært romaer, og den retorik, der blev anvendt i denne forbindelse, var i overensstemmelse med EU-lovgivningen om fri bevægelighed og bekæmpelse af racisme. Det var ikke min opfattelse.

Men lovgivningen kan og bør kun gå til en vis grænse. F.eks. er spørgsmålet om, hvorvidt benægtelse af holocaust bør kriminaliseres, kontroversielt i Europa. Det var efter min mening korrekt at overlade det til de enkelte lande at træffe denne beslutning i den nyligt vedtagne EU-lovgivning, der forbyder tilskyndelser til had på grund af race eller religion. I mit eget land har vi tradition for og foretrækker, at mennesker som David Irving fælder sig selv gennem det absurde ved deres ahistoriske synspunkter, og at de modsiges i livlige debatter.

Os, der tilhører de traditionelle partier, behøver ikke at lade os intimidere af bøller og banditter på den yderste højre- eller venstrefløj eller af fundamentalister af enhver art. Liberale demokrater - og jeg anvender dette udtryk med et lille “l” - fra alle demokratiske partier er lige så sikre på og engagerede i vores generøse, vidtfavnende europæiske vision, som de andre er i deres ondskabsfulde intolerance. Lad os til stadighed give udtryk herfor.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand! Ekstremisme er et fænomen, der støttes af politikere, der udnytter racisme, nationalisme og fremmedhad til egne formål. Ekstremister bruger ofte terrorisme som påskud for at nå deres mål.

Ekstremisme forener ikke folk og sociale grupper, men deler dem, Den er nedbrydende for et demokratisk samfund. Den er i strid med EU’s grundlæggende værdier, et fællesskab af mennesker, der forkaster had og den krig, som fascisterne og nationalisterne var skyld i, og som i Europa kostede mange millioner mennesker livet i det 20. århundrede.

Den største terrororganisation, al-Qaeda, der er baseret på ekstremisme og anvendelsen af terror i politisk øjemed, er nu i stand til at ødelægge svage demokratier og få politisk magt.

Jeg støtter beslutningen, der har til formål at mobilisere EU-institutionerne med henblik på at sikre, at der træffes yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og ekstremisme.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Det stigende antal racistiske grupper og organisationer på den yderste højrefløj i Europa er ikke nogen tilfældighed. Det er resultatet af EU’s antipopulistiske, reaktionære og imperialistiske politik. Denne politik, der udelukkende har til formål at maksimere de europæiske monopolers indtjening gennem akkumulering af enorme rigdomme skabt på grundlag af rå udnyttelse af arbejderklassen, skaber fattigdom, ulighed og marginalisering og svækker arbejderklassefamiliens situation dramatisk og forværrer arbejderklassens problemer.

I denne situation - i marginaliserede samfundsgrupper eller i sociale lag med ringe politisk bevidsthed og erfaring - skabes der grobund for højreekstremistiske og fascistiske idéer, der fremmes gennem populisme og demagogi. Der er i dag gunstigere vækstbetingelser for dannelsen og udviklingen af sådanne grupper som følge af antikommunistisk hysteri, forsøget på at omskrive historien, det skamløse forsøg på at slå en streg over USSR’s enorme bidrag til sejren over fascismen og på at sidestille kommunisme med nazisme og fascisme. Det ser vi f.eks. i forbindelse med regeringerne i de baltiske landes anerkendelse og legitimering af lokale fascistiske grupper, der samarbejdede med SS og nazisterne, der var baseret i disse lande under Anden Verdenskrig.

Fascisme, racisme og fremmedhad er udtryk for det samme. Disse fænomener er resultatet af det kapitalistiske system, der skaber, opretholder og fremmer disse fascistiske grupper. Netop af denne grund er de påståede bekymringer over det stigende antal paramilitære organisationer på den yderste højrefløj i Europa efter vores opfattelse udtryk for hykleri, og vi forkaster ethvert forsøg på at sidestille klassekampen, arbejdernes og folkebevægelsernes kampe og den kommunistiske ideologi med yderliggående ideologier, idet det er et uacceptabelt forsøg på at skabe frygt i befolkningen.

  Nickolay Mladenov (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi bekræfter i dag, at Europa-Parlamentet ikke blot sikrer flertallets rettigheder, men også rettigheder for folk, der har et andet standpunkt. Hvis nationalisterne i mødesalen havde fået deres vilje, ville ingen af os have ret til et andet standpunkt, hvilket de fik lejlighed til at give udtryk for i dag. Vi skal bekæmpe intolerance og ekstremisme med argumenter og ikke med følelser, med kendsgerninger og ikke med støjende udtalelser. Når vi taler om kendsgerninger, er der desværre ingen, der ønsker at lytte. Det er en beklagelig kendsgerning.

Jeg håber dog, at vores tilhængere, vores vælgere i medlemsstaterne, vil lytte meget opmærksomt til det, der blev sagt, bl.a. af kommissær Frattini. Intolerance og ekstremisme skyldes først og fremmest, at historien er blevet glemt. Vi skal huske fortiden og de to barske diktaturer, som Europa led under. Jeg opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og os alle til at huske Europas historie og fremme Kommissionens programmer til finansiering af projekter, der fastholder vores erindring. For det andet skal vi huske at inddrage borgerne i den politiske proces.

Vi bærer en del af skylden for nationalismen og fremmedhadet i Europa. Mange af os begyndte at tale som bureaukrater i stedet for som politikere. Vi har glemt at tale et sprog, som vælgerne forstår, og taler i stedet institutionernes sprog. Vi skal udvise tilstrækkelig styrke i denne debat til at løse de problemer, der navnlig er i de nye medlemsstater. Vi skal identificere eventuelle problemer og løse dem direkte. Politikere vinder som oftest valget ved at love én ting og efterfølgende gøre noget andet, og de er herefter overrasket over ekstremisme og utilfredse borgere. Alle os i Europa-Parlamentet har et fælles ansvar for at modsætte os den stigende ekstremisme og intolerance i de østeuropæiske EU-lande, der udgør en fare for os alle.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand! Det er ikke generelt tilstrækkeligt at bekæmpe ekstremisme. Alle skal modsætte sig nationalistiske og yderliggående nye tendenser i deres egne lande. Alle skal for det første fordømme og tage afstand fra yderliggående nationalister i deres eget land. Det er et yderst vigtigt krav. og denne forhandling viser også, at ekstremisme skal bekæmpes gennem samtidig anvendelse af direkte og indirekte instrumenter.

De direkte instrumenter skal anvendes til at straffe udtalelser, der tilskynder til had. Der er nogle, der med henvisning til ytringsfriheden siger, at sådanne udtalelser ikke kan fordømmes ved hjælp af strafferetlige instrumenter, men jeg mener ikke, at vi endnu har fundet den rigtige balance. Demokratiske kræfter skal foregå med et godt eksempel, navnlig i forhold til højrefløjen, og den demokratiske højrefløj har et stort ansvar for at tage afstand fra de højreekstremistiske fænomener, der skaber tumult i Europa.

Samtidig var nogle af mine kolleger inde på, at vi også skal reagere gennem indirekte instrumenter, da årsagen til rigtig mange ekstremistiske handlinger er social usikkerhed eller usikkerhed omkring national identitet. Denne forhandling er meget vigtig, og kommissær Frattini, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og Europa-Parlamentet skal efter min opfattelse nøje overvåge alle ekstremistiske handlinger.

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand! Der findes ekstremister på begge fløje, men i de senere år har de dikteret tonen i og indholdet af den politiske dagsorden. De traditionelle demokratiske partier er alt for sent ude med at tage afstand fra ekstremister, fordi de er bange for at miste stemmer, og resultatet er en snigende politisk accept af ekstremisme og intolerance.

Der er desuden et andet problem. Ud over racisme og nationalisme udsættes f.eks. kvinder og homoseksuelle også for ekstremisme - vi har ikke drøftet dette problem tidligere i dag - og denne ekstremisme er ofte baseret på religiøs overbevisning. Jeg bliver bestyrtet, når jeg ser regeringspartier, der har regeringsmagten, eller partier repræsenteret i parlamentet - også i mit eget land - tilskynde til forskelsbehandling af kvinder, bøsser og folk med en anden tro.

Lad mig komme med en afsluttende bemærkning, der muligvis er kontroversiel. Med al respekt for hr. Ryans udtalelser er jeg ikke en stor tilhænger af at indbyde lederne af de største trosretninger i verden til at tale i Europa-Parlamentet, medmindre de er villige til at afsværge deres diskriminerende holdninger til kvinder og bøsser.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! Vi kan bl.a. bekæmpe ekstremisme og mindske de yderliggående partiers vælgergrundlag ved at lytte mere opmærksomt til borgerne og de problemer, der optager dem, og ved at analysere de underliggende årsager til ekstremisme.

Når borgerne i Europa stemmer på yderliggående partier, betyder dette bl.a., at mange borgere ikke føler, at magthaverne lytter. Jeg forsvarer ikke ekstremisme, men den er ikke opstået af ingenting. Det har Nicholas Sarkozy forstået i Frankrig. Det er lykkedes ham at svække de yderliggående partier gennem en ærlig og modig tilgang til spørgsmål som f.eks. indvandring og Tyrkiets tiltrædelse. Jeg opfordrer Kommissionen til at følge det franske eksempel.

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! En borgmester skælder ud på indvandrerne, idet han påstår, at indvandring er en kilde til usikkerhed. En anden borgmester erklærer, at der ikke er nogen udlændinge i hans by. En statsleder omtaler parlamentet som en forbryderbande og tilskynder borgerne til at begå mytteri mod lovgiverne og glorificerer et demokrati uden en opposition og uden partier.

I dag krævede en gruppe parlamentsmedlemmer på bøllevis indførelse af direkte såkaldt “folkeligt demokrati”, der skulle træde i stedet for valg med folkeafstemninger. En fremtrædende offentlig leder udtrykker støtte til de voldelige grupper, der bestormede parlamentsbygningen i en demokratisk stat med krav om en revision af fredstraktaterne.

En række journalister giver dagligt - om end til tider i politisk korrekte vendinger - udtryk for fremmedfjendske, antiparlamentariske, antipluralistiske, romafjendske, antiislamiske, ekskluderende, intolerante, diskriminerende og chauvinistiske synspunkter.

En minister anmodede Kommissionen om at stille midler til rådighed med henblik på at samle en bestemt etnisk befolkningsgruppe i EU’s fattigste lande.

Alle dette sker i EU, og de ansvarlige anses for at være demokratiske medlemmer af traditionelle demokratiske partier. Vi fordømmer her i dag yderliggående partier og deres organisation. Dette gør vi alene af den grund, at de udviser intolerance, og intolerance bør ikke tolereres. Med hvad med de mennesker, der fremmer intolerance? Populisterne i demokratisk forklædning, der svækker demokratiske institutioner og relativiserer det demokratiske princip og således skaber de bedste vækstbetingelser for ekstremister?

Hvis vi bliver ved med kun at tale om symptomer og om gerningsmænd, og ikke taler om eller forholder os passive, når det handler om årsagerne og de mennesker, der fremmer intolerance, bringer vi vores værdier i fare. Dette må ikke ske.

  Inger Segelström (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke alle partierne for beslutningen. I dag er der ikke noget EU-land, der kan sige sig fri for højrefløjsekstremisme, selv ikke mit eget land, Sverige. Ved det sidste lokalvalg i 2006 blev Sverigedemokraterna (Sverigedemokraterne) indvalgt i to tredjedele af kommunerne. Man kan formode, at deres næste mål er valget til Europa-Parlamentet i 2009 og det svenske parlamentsvalg i 2010. Vi svenske parlamentsmedlemmer har brug for hjælp til at vanskeliggøre deres indvalg, præcis som andre har brug for hjælp i deres lande til at stoppe udbredelsen af højrefløjsekstremismen, der er stigende i hele Europa.

Europa har brug for demokratiske partier, hvis programmer er rettet mod alle og ikke blot mod nogle få. Ved valget i 2006 var de svenske socialdemokraters slogan “Alle skal med”, og det bliver endnu mere relevant i denne forhandling, da programmerne for de partier og grupper, som vi drøfter, er i strid med EU’s grundlæggende værdier og princippet om alle menneskers ligeværd. Som medlem af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er tilgangen til spørgsmål om asyl- og flygtningepolitik efter min opfattelse fuldstændig afgørende. De yderliggående højrefløjspartier er både imod et mere åbent Europa og udviklingen af EU.

De er i stedet fortalere for nationer med lukkede grænser. Det er en trussel, som jeg ser i Sverige, og som alle her, i hele EU. Jeg har én yderligere kommentar til beslutningen. De yderliggående gruppers udbredelse af propaganda blandt børn og unge sker gennem white power-musik. Medierne og kommunikationsmidler anvendes som redskaber uden om skolen, familien, det videregående uddannelsessystem og i strid med vores politiske værdier. Det er vigtigt, at vi som valgte repræsentanter nu overtager debatten. Det skal vi gøre fra nu af og frem til valget til Europa-Parlamentet i 2009. Lad os støtte beslutningen.

(Bifald)

  Kostas Botopoulos (PSE). - (EL) Hr. formand! Demokratiet i Europa er truet, og jeg tvivler på, om vi alle har forstået betydningen heraf. Denne trussel er ikke udbredelsen af højreekstremistiske holdninger, men omdannelsen af holdningerne til højreekstremistiske metoder, dvs. til accept af rå magt, som karakteriserer de paramilitære højreekstremistiske organisationers aktiviteter.

Vi skal derfor foretage en vigtig skelnen. På den ene side bekæmper vi holdninger, som vi ikke er enige i, holdninger, der fremmer nationalisme i Europa, racisme, fremmedhad, undertrykkelse af kvinder og undertrykkelse af mindretal. Vi bekæmper disse holdninger med vores egne holdninger og gennem vores bestræbelser på at bekæmpe årsagerne, de politiske årsager, som navnlig kan tilskrives problemet med mangfoldighed - dvs. at europæiske borgere ikke accepterer mangfoldighed, ikke accepterer en politik til støtte for mangfoldighed og ikke accepterer den europæiske idé.

På den anden side kæmper vi imidlertid en anden kamp, endog med kriminelle metoder, mod udbredelsen af disse holdninger gennem handlinger, der fører til vold. Ud fra denne betragtning mener jeg, at denne meget afbalancerede fælles beslutning fra alle de demokratiske partier i Parlamentet er endnu et stort politisk øjeblik for Parlamentet - navnlig i lyset af det, der skete i dag - og jeg er meget stolt over, at vores gruppe, Den Socialdemokratiske Gruppe, tog initiativ til denne beslutning.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Hr. formand! Den 6. september blev omkring 20 grave på den jødiske kirkegård i Lissabon skændet, og der blev malet hagekors på gravstenene. De to gerningsmænd blev arresteret. De er medlemmer af Frente Nacional eller National Front, en højreekstremistisk portugisisk skinheadorganisation, der åbent slår til lyd for racekrig og voldelige handlinger med det formål at sikre hvidt overherredømme. Denne sag og andre, navnlig bølgen af antimuslimsk hysteri i forskellige europæiske lande og den racistiske vold, der for nylig blev øvet mod romasamfundet i Italien, viser, at fremmedhad og voldelig racisme er en kendsgerning, og vi kan ikke tillade os den luksus at bagatellisere disse fænomener.

I Portugal var myndighederne i første omgang fristet til at afdramatisere sagen og erklære, at antisemitisme var i strid med den tolerance, der ellers angiveligt karakteriserer det portugisiske samfund. Men justitsministerens og indenrigsministerens tilstedeværelse på den jødiske kirkegård i forbindelse med den ceremonielle renselse af gravene og omtalen af dette udtryk for solidaritet i de portugisiske medier tjener som en lærestreg i forbindelse med andre sager i Portugal og i andre lande. Ekstremisme i Europa kan kun bekæmpes effektivt, hvis de politiske repræsentanter og medierne påtager sig deres ansvar ved at synliggøre forbrydelser af denne karakter og ved at identificere dem som direkte og grundlæggende angreb på selve kernen i demokratiet, EU og medmenneskeligheden.

  Pierre Schapira (PSE) . - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Den stigende ekstremisme i Europa er helt sikkert meget bekymrende, og alle EU-institutionerne er nødt til at mobilisere deres indsats og dæmme op for udviklingen af disse højreekstremistiske bevægelser, der bliver mere og mere truende, idet de ikke blot fremmer suspekte værdier, men i stigende grad angriber menneskerettighederne på grundlag af deres racistiske ideologi. Denne farlige udvikling i EU er uacceptabel!

Kommissionen bør efter min opfattelse reagere på to fronter, der afspejler de holdninger, der er givet udtryk for i den skriftlige erklæring og i PSE’s beslutning desangående. Den skal sammen med medlemsstaterne positivt identificere passende politiske og retlige midler, dels med det formål at fordømme krænkelser af menneskerettighederne, og dels for at bekæmpe ekstremisme, navnlig blandt unge, ved at øge kendskabet til Unionens grundlæggende værdier. Det er også af afgørende betydning at sikre, at en institution eller organisation, der fremmer værdier eller fremkommer med udtalelser, der tilskynder folk til at begå fremmedfjendsk, racistisk vold, ikke kan opnå støtte gennem en europæisk fond.

Jeg vil gerne minde Dem om sagen med Radio Maria i Polen, der ansøgte om EU-støtte, selv om stationen er berygtet for at fremme menneskerettighedsfjendske synspunkter. Jeg vil derfor gerne benytte denne lejlighed i nærværelse af Kommissionens repræsentant til endnu en gang at opfordre til, at der ikke allokeres EU-midler til medier, der tjener som platform for racistiske holdninger, der har en stor og potentielt set meget farlig indvirkning på offentligheden.

  Franco Frattini, medlem af Kommissionen. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Forhandlingen i dag har efter min mening været ualmindelig interessant - ualmindelig interessant og desuden på højt politisk niveau - og jeg vil derfor gerne takke alle talerne, herunder de talere, der er kommet med udtalelser, som jeg ikke er enig i. En række talere har sat spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt eller vigtigt at rejse et sådant spørgsmål i Europa-Parlamentet. Jeg mener imidlertid, at det har haft stor betydning.

Der er blevet rejst et spørgsmål, som helt sikkert er meget politisk, nemlig hvordan der skabes balance mellem retten til frit at udtrykke sine tanker, der er en af de rettigheder, der anerkendes i chartret om grundlæggende rettigheder, og andre grundlæggende rettigheder som f.eks. den menneskelige værdighed, lighed og ikkeforskelsbehandling. Jeg vil gerne understrege, at de medlemmer, der rejste dette spørgsmål, og som mente, at tankefriheden gør det muligt at krænke andre eller at fremme værdier, der er i strid med den enkeltes grundlæggende rettigheder, har fordrejet den egentlige betydning af tankefriheden.

Jeg siger altid min mening, også selv om jeg er uenig i det, der lige er blevet sagt. Der var en der påpegede, at hvis borgerne forkaster chartret om grundlæggende rettigheder ved en folkeafstemning, vil dette være et udtryk for frihed. Jeg er ikke enig, idet et krav om en folkeafstemning mod chartret om grundlæggende rettigheder ville være det samme som at stille krav om en folkeafstemning mod borgene, idet de grundlæggende rettigheder, som vi nu skal sikre, helt klart er skabt for og forankret i disse borgere. Det er ikke fordi dette princip skal afvises, men fordi de mennesker, der forsvarer de grundlæggende rettigheder, ikke er ekstremister, hvorimod de mennesker, der krænker og afviser dem, de mennesker, der ønsker at stadfæste retten til at tilskynde en hob eller en gruppe af voldelige personer til at ødelægge jødiske grave, er ekstremister. Det er ikke ytringsfrihed, men vold, der skal udryddes gennem politikker, og som skal straffes gennem lovgivningsinstrumenter. Europa skal efter min opfattelse til stadighed fokusere på disse to instrumenter.

Vi må ikke bagatellisere dette fænomen. Vi må ikke tro, at en enkelt hændelse kan undervurderes, fordi det er en enkelt hændelse, hvis denne enkelte hændelse er et symptom på racisme og intolerance, på en dyb foragt for menneskelige værdier. Vi skal også være bekymret over en enkelt hændelse, en enkelt voldshandling!

Mange medlemmer har rejst et andet, meget vigtigt spørgsmål, nemlig om politiske kræfters udbredelse af et politisk budskab kan tolereres under henvisning til retten til at give frit udtryk for en politisk holdning. Henset til, at de er valgt af borgerne, mener jeg, at politikerne har et særligt ansvar, og at de ikke må sætte hoben op mod andre borgere eller andre mennesker. De har et personligt ansvar på dette område.

Det er efter min opfattelse helt ærligt vanskeligt at anvende lovgivningsinstrumenterne, politiet eller efterretningstjenesterne til at gennemføre en vidtrækkende undersøgelse af et parti. Når et parti offentligt udtaler, at det har til hensigt at genetablere racemæssigt overherredømme, er der imidlertid ikke tale om ytringsfrihed, men om et angreb på en af Europas grundlæggende værdier. Af disse grunde er repressive foranstaltninger berettigede, og der er på ingen måde tale om censur eller om krænkelse af ytringsfriheden.

Jeg vil forsvare, at de personer, der ikke er enige med mig, har ret til at udtrykke sig frit, men jeg kan ikke forsvare, at de personer, der ikke er enige med mig, har ret til at tilskynde hoben eller andre mennesker til at angribe og til at såre og dræbe. Det handler på ingen måde om ytringsfrihed!

Derfor er det emne, som vi drøfter i dag, et centralt emne, og jeg vil fremføre lignende argumenter, når vi drøfter den rædselsfulde form for ekstremisme, der giver sig udtryk i terrorisme, idet vi helt sikkert ikke kan skelne mellem budskabet om racehad og det budskab, der udsendes af dem, der mener, at det er en mulig løsning på samfundsproblemer at dræbe mennesker i terrorangreb. Begge disse problemer skal løses på europæisk plan - efter min mening gennem uddannelse og forebyggelse, ved at fremme tolerance og ved at anvende lovgivningsinstrumenter og håndhævelsesinstrumenter. Vi kan først stille os tilfreds, når vi er sikre på, at racister, blinde tilhængere og terrorister ikke har spillerum i Europa.

  Formanden. - Jeg har modtaget fem beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 13. december 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg agter at stemme for denne beslutning med en vis modvillighed. Den vedrører et vigtigt spørgsmål, som jeg har beskæftiget mig med i Parlamentet, siden jeg blev indvalgt første gang i 1984, hvor jeg var formand for Europa-Parlamentets Undersøgelsesudvalg om den Stigende Fascisme og Racisme i Europa.

Jeg er bekymret over, at denne beslutning er så svag, at personer, der tilbage i 1980’erne var medlemmer af nyfascistiske partier som Movimento Sociale Italiano, kan underskrive og stemme for beslutningen i dag. Den må således nødvendigvis være mangelfuld.

  Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. - (HU) De yderliggående bevægelser, der vinder frem i hele Europa, vækker alvorlig bekymring, idet deres politiske aktiviteter er baseret på tilskyndelse til had mod de mest sårbare grupper i samfundet, og de prædiker intolerance og social udstødelse. Sådanne holdninger er uforenelige med europæiske værdier, den menneskelige værdighed, lige rettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder i EU’s grundlæggende traktater og de grundlæggende principper i chartret om grundlæggende rettigheder, der er blevet proklameret i dag. Sådanne bevægelser og de holdninger, de giver udtryk for, kan skabe frygt blandt mindretal og blandt flertallet af demokratiske lovlydige borgere. På grund af den øgede medieinteresse for yderliggående grupper er de falske generaliseringer og fordrejede halve sandheder, der når længere ud end tidligere, ikke kun uacceptable, men ekstremt farlige, idet de skaber flere fordomme og øger den negative forskelsbehandling og lægger yderligere hindringer i vejen for løsningen af sociale problemer.

Jeg minder navnlig om en række sigøjnerfjendtlige hændelser, der også bliver stadig mere almindelige. Der er over 10 millioner sigøjnere i Europa, og de er det største og samtidig mest sårbare og mest forsvarsløse etniske mindretal i Europa, og selv om deres situation er blevet forbedret i de seneste år, er den på mange området helt sikkert blevet forværret. Det er EU’s og civilorganisationernes fælles ansvar at finde en løsning på problemerne med arbejdsløshed og ekstrem fattigdom og at sætte en stopper for den bolig- og uddannelsesmæssige adskillelse af sigøjnere. Det mest presserende mindretalsspørgsmål for EU er nu at løse disse problemer.

  Magda Kósáné Kovács (PSE), skriftlig. - (HU) De yderliggående partier, der er blevet valgt i mange EU-medlemsstater og midlertidigt endog i Europa-Parlamentet, kan ikke accepteres i europæisk politik. Det er et anliggende for hele det europæiske samfund at bekæmpe disse partier, selv om vi er bekendt med, at nogle borgere skjuler en hverdagsracisme og fremmedhad, samtidig med at de kræver demokrati og menneskerettigheder.

Unge mennesker, for hvem ikke blot holocaust, men også Berlinmurens fald, er historie, er særligt udsatte. Europa uden grænser overvurderer bevidstheden om at tilhøre en nation, og det er nemt at indpode selv vilde forestillinger. Indtil videre har den europæiske lovgivning lagt sig op ad nationale foranstaltninger, dvs. at den ikke går videre, og den er ikke retningsgivende. Problemet skal imidlertid ikke kun løses gennem politiske eller lovgivningsmæssige foranstaltninger, og det bør således ikke kun være en målsætning for os at gribe ind, idet dette også bør være en målsætning for civilsamfundsorganisationer og kirker, der bekender sig til europæiske værdier og spiller en rolle i samfundslivet.

Pave Johannes Paul II fordømte f.eks. racisme og fremmedhad ved mange lejligheder, og han mente, at religionens opgave var at tjene sandheden, skabe fred blandt mennesker, tilgivelse, liv og kærlighed, med andre ord alle de værdier, som disse radikale grupper ikke repræsenterer, eller kun på en ekstrem måde.

Jeg anmoder formanden for Europa-Parlamentet og medlemmerne af Kommissionen om at opfordre kirkerne til at gribe ind over for ekstremister og trække eventuel støtte tilbage i forbindelse med den kommende dialog med kirkerne.

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Yderliggående holdninger og organisationer er blevet et bekymrende fænomen i vores dagligdag, og vi ser det alle steder næsten uden undtagelse. Det grundlæggende princip for grundlæggerne af den europæiske integration var tankefriheden og meningsfriheden. Disse frihedsrettigheder er i dag vores grundlæggende værdier. Et virkeligt demokrati sikrer også ytringsfriheden, der imidlertid ikke må føre til uroligheder eller skabe usikkerhed omkring freden, livet og tilværelsen, og så langt er vi nået i dag. Vi kan heller ikke tillade, at de holdninger, der tidligere tilskyndede til holocaust og had mellem nationer og folk, repræsenteres i fora og organisationer. Mange steder søger og finder den yderste højrefløj bl.a. løsningen på de sociale problemer, som vi står over for, i adskillelse og tilskyndelse til had i stedet for i social forsoning og integration. EU skal som en sand fortaler for menneskerettigheder og humanitær beskyttelse gøre sit yderste for at bekæmpe disse holdninger og organisationer og endog for at udrydde dem i vores dagligdag, hvis det er påkrævet som følge af disse aggressive elementers forstyrrende indvirkning på det sunde samfundsliv.

Jeg mener også, at EU i højere grad bør prioritere information i sine kommunikationsaktiviteter. Store befolkningsgrupper er desværre modtagelige over for ekstremistiske, populistiske tilkendegivelser på grund af uvidenhed. Det er primært den unge generation, der er i farezonen, da de unge ikke har haft mulighed for at få den relevante historiske erfaring med at finde den rette vej. Det er vores opgave at hjælpe dem hermed. Hvis vi giver op, bringer vi grundlaget for vores fremtid i fare.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. - (RO) EU skal bekæmpe enhver form for ekstremisme, da denne aktivitet er i strid med principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne, der er grundlaget for Unionen. Derfor bør EU-foranstaltninger til bekæmpelse af ekstremisme og terrorisme ikke indvirke på borgernes grundlæggende rettigheder. Yderliggående bevægelser i form af paramilitære grupper, ekstrem nationalisme, fremmedhad, tilskyndelser til vold og lokale etniske og religiøse konflikter truer stabiliteten i EU, der er præget af medlemsstaternes rige kulturelle og traditionelle mangfoldighed. Medlemsstaterne skal i fællesskab bekæmpe ekstremistiske handlinger og identificere de personer, der står bag og organiserer sådanne handlinger. Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder kommer også til at spille en vigtig rolle i forebyggelsen af racisme og fremmedhad og skal sikre sikkerheden på Unionens område.

Dialog, uddannelse og oplysning af borgerne om spørgsmål vedrørende fremme af tolerance og bekæmpelse af racisme er vigtige elementer, der bidrager til udbredelsen af principperne om frihed og demokrati. Medlemsstaterne bør også samarbejde og gøre en indsats for at integrere marginaliserede sociale og etnisk-kulturelle befolkningsgrupper, således at bekæmpelsen af forskelsbehandling og tilskyndelse til vold sikrer etnisk og politisk harmoni i EU.

(1) Se protokollen.