Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 12. december 2007 - Strasbourg

13. Montenegro - Stabiliserings- og associeringsaftale EF/Montenegro (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- redegørelse fra Kommissionen om Montenegro og

- henstilling af Marcello Vernola for Udenrigsudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (KOM(2007)0350 - C6 0463/2007 - 2007/0123(AVC)) (A6-0498/2007).

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Vernola for hans meget grundige betænkning, som vil blive vedtaget på et yderst afgørende stadium i vores forbindelser med Montenegro.

Lad mig starte med at sige noget om de vestlige Balkanlandes europæiske perspektiv. På Rådets møde (udenrigsministrene) i mandags blev det slået fast, at de vestlige Balkanlande har en fremtid i EU. Som et bevis herpå har vi i de sidste to måneder undertegnet en stabiliserings- og associeringsaftale med Montenegro og paraferet stabiliserings- og associeringsaftaler med både Serbien og Bosnien-Hercegovina.

Jeg vil gerne takke det portugisiske formandskab for dets store bidrag til disse opmuntrende skridt. Jeg håber, at vi snart kan undertegne de to sidstnævnte aftaler, når disse to lande har opfyldt betingelserne.

Montenegro har gjort gode fremskridt siden uafhængigheden, bl.a. når det gælder udviklingen af bedre, velfungerende forbindelser med Serbien. Et afgørende skridt på vejen i Montenegros europæiske rejse blev naturligvis taget den 15. oktober i år, da vi undertegnede stabiliserings- og associeringsaftalen med landet. Jeg glæder mig over, at Montenegros parlament kort tid efter enstemmigt ratificerede stabiliserings- og associeringsaftalen. Stabiliserings- og associeringsaftalen udgør en stabil ramme for den økonomiske, politiske og institutionelle udvikling i Montenegro og er et væsentligt skridt fremad i landets europæiske integrationsforløb, forudsat at aftalen gennemføres korrekt.

Hvad angår en anden positiv udvikling, glæder jeg mig også over vedtagelsen af Montenegros forfatning blot få dage efter, at stabiliserings- og associeringsaftalen blev undertegnet. Den nye forfatning, som i stor udstrækning er i tråd med europæiske standarder, er med til at styrke de demokratiske institutioner i landet. Dens fulde gennemførelse vil kræve yderligere bestræbelser og beslutsomhed.

I Kommissionens regelmæssige fremskridtsrapport, der blev vedtaget den 6. november, understreges denne positive udvikling. Her roses Montenegro for oprettelsen af de nødvendige juridiske og institutionelle rammer efter uafhængigheden. I rapporten understreger vi ligeledes de fremskridt, som Montenegro har gjort, når det gælder forberedelserne til stabiliserings- og associeringsaftalens gennemførelse og styrkelsen af den administrative kapacitet. I fremskridtsrapporten fremhæver vi også nogle vigtige udfordringer, som Montenegro kommer til at stå over for i de kommende år. F.eks. er Montenegros administrative kapacitet stadig relativt svag, og derfor er det nødvendigt at fortsætte de administrative reformer på alle niveauer. Hvad angår bekæmpelsen af korruption, er det tvingende nødvendigt at gøre en indsats for at opnå konkrete og håndfaste resultater. Hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet er stadig områder, der giver anledning til bekymring. Det understreges også med rette i Deres betænkning.

Den nye forfatning styrker domstolenes uafhængighed ved at oprette et nyt forfatningsorgan, domstolsrådet, som står for dommernes udpegelse og afskedigelse. Regeringen har også vedtaget en domstolsreformstrategi for perioden 2007-2012. Der er ingen tvivl om, at dens gennemførelse bliver en stor udfordring, men det er klart, at Montenegro er nødt til at sikre sine dommeres og anklageres uafhængighed, pålidelighed og professionalisme.

Montenegro deltager aktivt i det regionale samarbejde. Landet har gode forbindelser til sine naboer. De fleste problemer med Serbien efter uafhængigheden er blevet løst. Montenegro har også anlagt en konstruktiv indfaldsvinkel til Kosovos statusspørgsmål og har lagt sig på linje med EU’s holdning.

Nu skal der fokuseres på en fuldstændig gennemførelse af interimsaftalen om forberedelserne til den fulde stabiliserings- og associeringsaftale og på henstillingerne i forbindelse med det europæiske partnerskab. Montenegro skal opbygge et solidt grundlag af gennemførelse og reformer. Landet er kommet virkelig godt fra start i stabiliserings- og associeringsprocessen, og jeg håber, at det vil bygge videre på denne positive udvikling.

Vi ser meget frem til at arbejde endnu tættere sammen med Montenegros regering, parlament og andre institutioner og med landets civilsamfund om Montenegros europæiske reformdagsorden. Det glæder mig at kunne meddele Dem, at den nye kommissionsdelegation har været operationel siden 1. november og gør sig klar til at overtage det arbejde, som Det Europæiske Genopbygningsagentur har udført, i henhold til tidsplanen. Montenegro forventes at modtage ca. 100 millioner euro under førtiltrædelsesinstrumentet i den kommende treårsperiode indtil 2009. Disse midler skal støtte Montenegro på områder som retsstaten, styrkelse af den administrative kapacitet og gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen. Økonomisk og social udvikling og udvikling af civilsamfundet vil naturligvis være en anden prioritet. Jeg formoder således, at vi kan regne med Europa-Parlamentets kraftige støtte, der som altid er af afgørende betydning.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Denne forhandling skulle være en forhandling med redegørelser fra Rådet og Kommissionen. Jeg ville bare spørge, hvor Rådet er, og om det i det mindste er til stede igen ved spørgetiden til Rådet eller måske endda i løbet af denne forhandling.

  Formanden. - Tjenestegrenene har meddelt mig, at forhandlingen finder sted på denne måde efter beslutning fra Formandskonferencen, eftersom Rådet har travlt med forberedelserne til rådsmødet i Lissabon i morgen.

  Marcello Vernola, ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er nu slået fast, at Balkanlandenes fremtid ligger i Europa. Det blev bekræftet på Det Europæiske Råd i Thessaloniki i 2003, og det har vi selv godkendt her i Parlamentet ved flere lejligheder, så der er ikke længere nogen diskussion om dette spørgsmål.

Som kendsgerningerne viser, ligger Montenegro så afgjort på førstepladsen, når det gælder tiltrædelse af EU. Efter uafhængigheden fra unionen med Serbien i 2006, som på demokratisk vis blev erklæret efter en korrekt folkeafstemning, og som var behørigt aftalt med den serbiske regering, blev forhandlingerne om landets egen stabiliserings- og associeringsaftale genoptaget og afsluttet i løbet af lidt over to måneder. Aftalerne blev paraferet den 15. marts 2007, men desværre opstod der herefter nogle tekniske problemer, som forsinkede arbejdet yderligere, selv om man nu kan se enden på det. Kommissæren meddelte for lidt siden, at der allerede er blevet åbnet et kontor i Podgorica - hvilket vi glæder os over - og at alting nu er på plads til aftalens ratificering.

Montenegros fremskridt i løbet af det sidste år, de forpligtelser, som landet har indgået over for Det Europæiske Fællesskab, og det igangværende reformarbejde, også i de sidste par dage, gør, at vi alle uden tøven bakker op omkring den positive udtalelse om aftalens indgåelse. Dette er naturligvis ikke det endelige mål, men snarere et udgangspunkt.

Montenegro skal nu fokusere på gennemførelsen af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at afslutte reformprocessen, som allerede er i gang, så landet kan opfylde de forpligtelser, det har indgået i stabiliserings- og associeringsaftalen. Ud fra dette synspunkt bør vi bemærke det gode samarbejdsklima, der eksisterer mellem Europa-Parlamentet og Montenegros parlament, som vi har mødt ved flere lejligheder, og som vi besøger næste uge i Podgorica. Montenegro har alt, hvad det behøver for hurtigt at afslutte processen, ikke mindst landets status som tiltrædelseskandidat.

Montenegros økonomi har udviklet sig yderligere i de senere år, og det har været med til at tiltrække meget store investeringer fra udlandet, også på grund af skattepolitikker, som er fordelagtige for virksomhederne. Som følge heraf er arbejdsløsheden faldet kraftigt, nemlig fra 33 % til 12 %.

For et par måneder siden blev det nye forfatningscharter vedtaget, og det er et klart tegn på, i hvor høj grad landet styrker de demokratiske prærogativer, der kendetegner det i Balkanområdet. Montenegros myndigheder arbejder på hurtigt at bringe landet på linje med europæiske standarder. De sidste nyheder har fået os til at stille fem ændringsforslag for at tage højde for den seneste udvikling.

For et par dage siden blev der undertegnet en samarbejdsaftale med Det Internationale Tribunal til Pådømmelse af Krigsforbrydelser i det Tidligere Jugoslavien med henblik på at regulere den tekniske bistand i forbindelse med dette Tribunal. Vi skal huske, at et ubetinget samarbejde med ad hoc-domstolen i Haag er af afgørende vigtighed for alle de stater, der opstod efter Jugoslaviens opløsning. Vi skal også huske, at Montenegro aldrig har svigtet sine internationale forpligtelser, men faktisk altid er blevet rost for sit effektive samarbejde med retsmyndighederne og de udenlandske myndigheder.

Montenegro skal gøre en yderligere indsats for at bekæmpe og udrydde organiseret kriminalitet, når det gælder menneskesmugling. Europa-Parlamentet er også af den opfattelse, at korruption i den offentlige forvaltning og i retsvæsenet skal bekæmpes. Landet reagerer positivt på EU-institutionernes ønsker, og man kan se tegn på dette i den nye forfatning, som indfører systemer, der skal beskytte domstolenes autonomi og uafhængighed.

Myndighedernes kapacitet vil også blive udviklet via deltagelsen i Fællesskabets partnerskabsprogrammer og udveksling med medlemsstaterne. Nogle af disse programmer skal fremme udviklingen af forskere og unge. Fremme af den frie bevægelighed for personer, navnlig studerende og forskere, er et mål, der bl.a. forfølges ved at forenkle proceduren for udstedelse af kortvarigt visum. I den forbindelse blev der indgået specifikke aftaler med EU i september i år, og det endelige mål er en fuld liberalisering af visumordningen for at gøre den frie bevægelighed effektiv, hvilket er et andet vigtigt punkt i stabiliserings- og associeringsaftalen, og at åbne de kanaler, der fremmer vækst og uddannelse. Vi mener, at de kulturelle foreninger skal have lov til at blomstre, f.eks. ved at fremme sektoren for frivilligt arbejde og beskytte civilsamfundets repræsentanter. Tankefriheden skal sikres, og det samme skal retten til information.

Miljøet fortjener særlig omtale. I førnævnte forfatning er Montenegro defineret som en miljøvenlig republik, og det er det første land i verden, der giver sig selv et sådant prædikat. Naturen har været gavmild mod landet, og det gælder både den smukke kystlinje, den naturlige Kotorbugt og Durmitorbjergmassivet, som er opført på UNESCO’s verdensarvsliste. Denne arv skal beskyttes ved hjælp af en særlig lovgivning, som i mange tilfælde allerede er nedskrevet, men som ikke håndhæves nøje, ofte på grund af manglende finansielle ressourcer.

Landet får betydelige indtægter fra turisme, men desværre kan turismen selv have negative konsekvenser for miljøet, eftersom de faciliteter, der er til rådighed, ikke har systemer, som er egnede til at håndtere den store strøm af turister set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Derfor bad vi i et andet forum kommissær Rehn om, at Kommissionen retter sin opmærksomhed mod at fremme miljøpolitikkerne, navnlig når det gælder vedvarende energikilder, affalds- og vandhåndtering samt kystbeskyttelse. Montenegro er klar over problemet og arbejder fortsat på at opnå en korrekt håndtering af naturressourcerne. Der blev for nylig vedtaget en områdeplan for regulering af byggeriet, så kystlandskabet ikke bliver ødelagt.

  Doris Pack, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! På vegne af PPE-DE-Gruppen bifalder jeg naturligvis de fremskridt, som Montenegro har gjort efter sin uafhængighedserklæring, og som meget hurtigt førte til indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen.

Montenegrinerne bør selvfølgelig ikke sætte sig ned og slappe af nu, men til fulde gennemføre den aftale, som de har undertegnet. De skal følge de retningslinjer, som de selv har opstillet, og give deres offentlige forvaltning mulighed for at gennemføre den vedtagne lovgivning. De skal sikre, at retsvæsenet er tilfredsstillende, og at der gøres en indsats for at bekæmpe korruption, navnlig i den offentlige forvaltning og i retssystemet.

Jeg er udmærket klar over, at den særlige situation, der gjorde sig gældende i regionen i 1990’erne, gjorde det muligt for korruptionen at få fodfæste, og at den er meget vanskelig at fjerne i dag, men det forbedrer ikke Montenegros omdømme blandt EU’s medlemsstater, at landets navn bliver ved med at dukke op i forbindelse med smugling, korruption og hvidvaskning af penge. Montenegros politikere skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at ændre dette image. Når alt kommer til alt, skal EU’s befolkninger jo på et tidspunkt byde velkommen til Montenegro i deres midte. Derfor er det absolut nødvendigt, at udviklingen af demokratiet og af en markedsøkonomi i Montenegro finder sted inden for nogle fuldstændigt gennemsigtige rammer.

Jeg har ikke til hensigt at komme ind på alle de spørgsmål, der blev rejst i dag, eller som stadig mangler at blive rejst, og jeg vil heller ikke kommentere alt det, der står i vores beslutning. Jeg vil dog gerne understrege, at Montenegros landskab er i særklasse, og at det er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at bevare dets unikke karakter. Sådan som Marcello Vernola sagde, betyder dette, at bestemmelsen i den nye forfatning om, at Montenegro skal være en miljøstat, ikke bare må være et tomt løfte. Kystlinjen og baglandet skal beskyttes, og enorme investeringsprojekter skal forhindres. Naturfænomener og steder af kulturel og historisk interesse skal bevares for at sikre, at Montenegro ikke mister sin unikke tiltrækningskraft på turister. Der er skrækeksempler nok på sådanne ødelæggelser i Vesteuropa.

Det skal forhindres, at der sælges ud af kystlinjen og baglandet, og en fornuftig udvikling af turismen og en forsigtig brug af jorden skal være på dagsordenen. Det er tvingende nødvendigt at forhindre en overudvikling af kystlinjen, og jord- og ejendomsspekulation skal bremses. Det glæder mig at kunne konstatere, at der nu lader til at være en plan for, hvordan jorden skal anvendes i dette område. Jeg bifalder samarbejdet med ICTY, Det Internationale Tribunal til Pådømmelse af Krigsforbrydelser i det Tidligere Jugoslavien, og jeg håber, at det på et tidspunkt fører til anholdelsen af hr. Karadžić.

Det er ligeledes mit oprigtige ønske, at Montenegro langt om længe opretter det nationale agentur, der gør det muligt for landets studerende og praktikanter at deltage i Erasmus- og Leonardo-uddannelsesprogrammerne.

Vi skal mødes med en delegation af parlamentsmedlemmer fra Montenegros parlament i næste uge, og vi vil opfordre dem til at støtte deres regering i bestræbelserne på at skabe konvergens med EU og at bekæmpe alle de former for misbrug, som vi har nævnt her.

  Vural Öger, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! På EU-topmødet i Thessaloniki i juni 2003 bekræftede stats- og regeringscheferne deres støtte til udviklingen af et europæisk perspektiv i de vestlige Balkanlande, hvor Montenegro er den nyeste uafhængige stat i det tidligere Jugoslavien, eftersom Montenegro erklærede sin uafhængighed fra Serbien i 2006.

Siden da er landets forbindelser med EU blevet tættere og tættere, og Montenegro har klart valgt en europæisk kurs. Jeg glæder mig navnlig over indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen den 18. oktober, som udgør en milepæl i forbindelserne mellem Montenegro og EU. Den giver det lille Balkanland en lang række fordele, navnlig når det gælder handel og forretning, eftersom den indfører et frihandelsområde og letter investeringerne og forretningssamarbejdet.

Den 19. oktober 2007 - lidt over et år efter uafhængighedserklæringen - nåede man en anden vigtig målsætning, da Montenegros parlament vedtog landets første forfatning, som vil spille en særligt vigtig rolle, når det gælder om at skabe denne unge nations identitet. Den fastlægger, at Montenegro er en demokratisk, liberal og miljøvenlig stat, der bygger på retsstaten. Det er en stor succes. Montenegro har lang vej endnu, før landet opnår medlemskab af EU, men de resterende hindringer bliver fjernet lidt efter lidt.

Der er stadig et særligt behov for at gøre fremskridt, når det gælder undergrundsøkonomien og korruption. Et velfungerende frit og uafhængigt retssystem, samarbejde med Det Internationale Tribunal til Pådømmelse af Krigsforbrydelser i det Tidligere Jugoslavien og ikke mindst reformprocesser med hensyn til demokratisering, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter er absolut nødvendige for Montenegro og dets fremtid i EU. Den første prioritet må være en vellykket gennemførelse af de reformer, som stabiliserings- og associeringsaftalen foreskriver.

Den 1. januar 2008 vil Slovenien, som er en anden af Jugoslaviens uafhængige stater, overtage formandskabet for EU’s Råd. Det er opmuntrende, at en af det slovenske formandskabs prioriteter bliver de vestlige Balkanlande. Sikkerheden og stabiliteten i de vestlige Balkanlande er af største interesse for regionen selv og for hele Europa.

Et demokratisk og stabilt Montenegro kan og bør spille en vigtig rolle, når det gælder om at forfølge disse målsætninger. Jeg vil slutte af med at understrege, at udsigten til, at Montenegro kommer med i EU en dag, selv om det ikke sker i den nærmeste fremtid, er den vigtigste drivkraft for yderligere reformprocesser. I Europa-Parlamentet bør vi støtte Montenegro på dets vej mod EU.

  Jelko Kacin, for ALDE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! For mere end 100 år siden var Montenegro et kongerige på det politiske europakort. Det var anerkendt og værdsat både kulturelt og politisk.

En del af kysten, nemlig Kotorbugten, var en integreret del af Østrig-Ungarn og gav på daværende tidspunkt også adgang til havet sammen med det nuværende Hercegovina. Montenegro var engang en del af det moderne Europa og forbereder sig nu på et fuldt samarbejde med og medlemskab af EU.

Siden maj 2006, hvor det blev et nyt europæisk land, har Montenegro gjort opmuntrende fremskridt, hvad angår gennemførelsen af den europæiske dagsorden. Montenegro fortjener vores varmeste lykønskninger for sin undertegnelse af stabiliserings- og associeringsaftalen og den nye lovgivning, der blev vedtaget i oktober. Podgorica fortjener også anerkendelse for sit samarbejde med Haagtribunalet og for sin positive rolle og sit bidrag til den langsigtede stabilitet i regionen.

Fra i dag vil EU dog være anderledes, eftersom vi for et par timer siden var vidner til en særdeles historisk begivenhed, da chartret om grundlæggende rettigheder blev undertegnet. Statsborgerne i Montenegro fortjener også et større demokrati, større respekt, større diversitet og større retssikkerhed. De vigtigste udfordringer for dette unge land er bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption, hvor der kan og skal gøres mere. Jeg vil bede de kompetente myndigheder om at være mere proaktive i deres bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet og handel med mennesker, våben og narkotika.

Jeg bifalder i den forbindelse de faste lovgivningsrammer. Jeg vil dog gerne understrege, at lovgivningens gennemførelse i praksis er en proces, der også kræver tilstrækkelige administrative og politiske ressourcer. Jeg er stadig meget bekymret over manglen på gennemsigtighed og politisk kultur, både i de politiske og økonomiske strukturer. Dette forhindrer Montenegro i at udvikle et demokratisk samfund og et frit marked.

Montenegro skal gøre en større indsats med hensyn til mediernes frihed, pluralisme og professionalisme. Landet skal gennemføre de vedtagne reformer fuldstændigt og sikre uafhængigheden af Montenegros radio og fjernsyn.

Jeg beklager, at der stadig ikke har været nogen resultater af undersøgelserne af sagen om den myrdede journalist Duško Jovanović, som var i gang med at offentliggøre en række artikler om organiseret kriminalitet i Montenegro.

Journalisterne og civilsamfundet spiller en vigtig rolle for demokratiets udvikling, navnlig fordi de gør opmærksom på følsomme sociale problemer. Derfor vil jeg bede regeringen om at gøre en mere aktiv indsats for at løse disse problemer og om at involvere og høre civilsamfundet og give dem bedre arbejdsbetingelser.

  Gisela Kallenbach, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne rette en varm tak til hr. Vernola for hans betænkning og for den samarbejdsvillige måde, som man håndterede den på i Udenrigsudvalget. Med endnu større taknemmelighed vil jeg dog gerne lykønske Montenegros parlamentsmedlemmer og Kommissionen, da de endnu en gang har vist, at et europæisk perspektiv fremmer udviklingen af demokratiet, retsstaten og stabilitet.

Jeg mener dog rent faktisk, at denne proces går for langsomt. Derfor vil jeg appellere til begge parter - og jeg vil starte med os selv, nemlig EU-institutionerne - om at huske, at Montenegro og alle de vestlige Balkanlande reelt hører med til Europa. Det er i vores egen interesse, at varig fred og demokrati bliver dominerende her. Vi bør udvide vores engagement til hele regionen. Vores forslag om en specifik dagsorden for et tæt økonomisk og miljømæssigt partnerskab med de vestlige Balkanlande bør vedtages. Lad os afskaffe visumkravene hurtigst muligt.

Jeg beder Montenegro om at sørge for, at fremskridtsrapporterne ikke længere - sådan som det har været tilfældet i årevis - fortæller os om en utilstrækkelig indsats for at bekæmpe korruption, om organiseret kriminalitet og om offentlige institutioner med utilstrækkelig kapacitet. Montenegro skal øge indsatsen for at føre de europæiske værdier ud i livet. Dette omfatter en atmosfære med åbenhed, hvor civilsamfundets aktiviteter rigtigt kan blomstre, og hvor ubegrænset mediefrihed er en selvfølge.

Endelig skal Montenegro spille en mere fremtrædende rolle som en konstruktiv aktør i hele regionen og i bestræbelserne på at løse spørgsmålet om Kosovos status. Måske kan landet også tage nogle af de skridt op til fornyet overvejelse, der førte til afhængighed af lande uden for Europa på visse områder. Sådanne skridt omfatter både indgåelsen af en bilateral immunitetsaftale med USA og en lovgivning, der muliggør en skadelig jord- og ejendomsspekulation, som underminerer indsatsen for at beskytte miljøet og hindrer en ægte bæredygtig udvikling i Montenegros fantastisk smukke kystregion.

Den nylige vedtagelse af målsætninger for den fysiske planlægning er et vigtigt skridt. Jeg vil endnu en gang gerne sige tillykke og give udtryk for min støtte til yderligere skridt på vejen mod EU-medlemskab.

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! I 1918 traf det uafhængige Montenegro en frivillig beslutning om at slå sig sammen med nabolandene Serbien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Slovenien. Efter Jugoslaviens opløsning besluttede Montenegros vælgere på demokratisk vis i 2006, at Montenegro ikke længere skulle være forenet med Serbien. Dermed blev Montenegro Europas 49. uafhængige stat, en stat, hvor størstedelen af befolkningen er slavere, undtagen i de regioner, der grænser op til Albanien og Kosovo, hvor der er flest etniske albanere.

Hvad hverdagspolitikken angår, er det vigtigt, at Montenegro ikke bliver et paradis for udlændinge, der ønsker at betale mindre i skat og at hvidvaske ulovligt tjente penge. Montenegro skal finde løsninger på problemet med miljøforurening og situationen med langtidsflygtninge fra Serbien og Kosovo.

Jernbanerne skal gøres brugbare igen, og smugling skal bekæmpes. Min gruppe glæder sig over, at Udenrigsudvalget vedtog vores ændringsforslag om flygtninges leve- og arbejdsforhold. Personer, som ikke på nuværende tidspunkt er statsborgere i noget land, må ikke være statsløse for altid, og Montenegro skal følge de retningslinjer, som Europarådet har opstillet i den forbindelse.

Vores forslag om genoptagelse af togdriften til Nikšić ved den bosniske grænse og til Shkodër i Albanien er også blevet vedtaget. Det er tvingende nødvendigt at træffe foranstaltninger, så man igen lægger vægt på togforbindelsen mellem nord og syd, og at rette op på den ubalance, som beslutningen om udelukkende at anvende biler, busser og lastbiler giver.

Vi glæder os ligeledes over, at ordføreren ikke gentog den opfordring, han kom med i sin foregående betænkning om Montenegro, nemlig at landet hurtigt bør komme med i NATO. Tiltrædelse af NATO må ikke være et krav i forbindelse med den kommende mulighed for EU-medlemskab.

Endvidere er det en god ting, at man i betænkningen ikke gentager kravet om, at Montenegro fører den slags nyliberale økonomiske politik, der ville gå endnu længere end det, vi allerede har gjort i EU. Montenegro har mulighed for at blive en EU-medlemsstat. Det er vigtigt, ikke bare for Montenegro, men også for de andre lande i det tidligere Jugoslavien, der ligeledes ønsker tiltrædelse.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Ordføreren, hr. Vernola, siger med rette, at Montenegros fremtid ligger i EU. Men vejen til europæisk integration er ikke en vej, der er bestrøet med roser. Den måde, som det nye Balkanland udvikler sig på, får alarmklokkerne til at ringe. Montenegro er måske i teorien fantastisk “grønt” og udvikler sig på en ideel måde, men Podgorica skal fortsætte denne udvikling på lang sigt. Og den nuværende praksis lader til at være dybt rodfæstet.

F.eks. udgør det ustabile boom i ejendomspriserne ved “guldkysten” omkring Kotor en risiko. Hertil kommer, at det hurtigtekspanderende og undertiden illegale byggeri er en alt for stor belastning for landets vand- og kloaksystem. Hr. Vernola nævner dette, men understreger det ikke kraftigt nok, eftersom det er et meget alvorligt problem.

Også Montenegros turismes store vækstpotentiale har sine mørke sider. Mens det lille lands Adriaterhavskyst oplever et udviklingsboom, ligger arbejdsløsheden i den nordlige del af landet på 20 %, og fattigdommen er over det nationale gennemsnit.

Desuden er arven fra krigen stadig tydelig. Infrastrukturen er minimal, og nogle steder må befolkningen slås med vand- og elektricitetsknaphed. Montenegrinerne investerer stadig ikke produktivt nok i en sund økonomisk fremtid. Når det gælder udvikling, og når det gælder optagelsen i EU, har Montenegro brug for en ordentligt udtænkt vækststrategi for hele landet. Der må ikke være nogen letsindige foranstaltninger med hensyn til “Europas nye guldkyst”.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Alojz Peterle (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Det glæder mig at kunne støtte samtykket til indgåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Montenegro, som er en af de vigtige og positive handlinger, der har fundet sted i Sydøsteuropa i de sidste par måneder. Denne aftale er en anerkendelse af det arbejde, som Montenegro har udført, og samtidig er den en kontraktmæssig forpligtelse til at fortsætte arbejdet med udsigt til et fuldgyldigt medlemskab i Thessalonikis ånd.

Aftalen indeholder en klar angivelse af de vigtigste prioriteter på det politiske og økonomiske område og på andre områder. Jeg bifalder i den henseende aftalens klare sammenhæng med udviklingsprioriteter inden for turisme, miljøbeskyttelse, transport og energiproduktion. Alle disse prioriteter hænger tæt sammen med hinanden, og derfor er det også vigtigt, at Montenegro foretager eller sørger for en administrativ reform, som gør landet i stand til at sikre hurtig udvikling og opfyldelse af betingelserne for at opnå kandidatstatus. Jeg håber oprigtigt, at Montenegro får succes i den forbindelse, eftersom gennemførelsen, som talerne før mig var inde på, afhænger af dette.

Jeg er sikker på, at EU under det slovenske formandskab vil notere sig ethvert fremskridt fra Montenegros side, når det gælder opfyldelsen af de kontraktmæssige forpligtelser. Montenegros fremskridt er naturligvis af særlig interesse for de sydøsteuropæiske lande og dermed også for EU som helhed.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Der er meget, som man kan beundre ved Montenegro. Landskabet er beundringsværdigt, og det samme gælder for den måde, som løsrivelsen fra Serbien fandt sted på, hvor både Montenegro og Serbien opførte sig på en meget ansvarlig måde. Jeg må også give udtryk for min beundring for landets minoritetspolitik, som følge af hvilken landets minoriteter i det store og hele føler sig hjemme i Montenegro. Dette og meget andet fortjener så afgjort vores beundring.

Der er dog også mørke sider, som gør mig meget bekymret, og som andre talere allerede har nævnt. En af disse er de udenlandske investorers aktiviteter og navnlig de russiske investorers aktiviteter. Jeg har ikke noget imod russiske investeringer i Montenegro eller i andre lande. Montenegrinerne skal dog passe på, at der ikke opstår en ubalance, som gør dem afhængige af et enkelt land - og det gælder afhængigheden af et hvilket som helst land, ikke bare af Rusland. Nogle af disse investeringer bringer allerede Montenegros naturskønne områder og maleriske landskaber i fare.

Noget, som jeg stadig beklager dybt, er den udbredte korruption, som nogle af parlamentsmedlemmerne allerede har været inde på. Vi har mange rapporter fra mediekilder, som man i det mindste må regne med forsøger at rapportere på en nogenlunde afbalanceret måde. Sagerne om omfattende korruption i forbindelse med cigaretsmugling og andre sager, som vi har læst om, er noget, som vi troede var fortid. Jeg vil bede Kommissionen om at give disse tilfælde høj prioritet. Hvis korruption var det eneste kriterium, burde vi ikke sige ja til stabiliserings- og associeringsaftalen i dag eller i den nærmeste fremtid. Vi skal dog sige ja til den - og her taler jeg også på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe - eftersom vi ønsker at hjælpe landet med dets reformproces.

Det siger dog sig selv, at vi forventer, at Kommissionen og landet selv gør den størst mulige indsats for at udrydde korruption, som - og det er det sørgelige - har bredt sig ind i de politiske cirkler. Der har i det mindste været omfattende og seriøse påstande om korruption hos politikere. Ligesom hr. Kacin vil jeg gerne understrege, at sagen om mordet på Duško Jovanović endnu ikke er blevet løst. Jeg gad vide, om det er et rent tilfælde, at han og hans kolleger havde skrevet en masse om organiseret kriminalitet. Jeg håber, at det er tilfældigt, og at der ikke er nogen sammenhæng. Jeg håber virkelig, at Montenegros myndigheder snart opklarer denne sag og vil gøre en meget større indsats for bekæmpe korruption i deres eget land.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Henstillingen om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Republikken Montenegro vedrører en særlig situation. For første gang har vi at gøre med et land, der har opnået uafhængighed gennem en folkeafstemning.

Jeg var observatør ved det første parlamentsvalg, der blev afholdt i Montenegro efter folkeafstemningen, og jeg var repræsentant for Europarådets Parlamentariske Forsamling. Både Europarådets delegation og OECD bekræftede valgets demokratiske karakter. Jeg var fascineret af, i hvor høj grad civilsamfundet var involveret i observationen af valgprocessen. Repræsentanter for ikkestatslige organisationer og valgbestyrere var til stede i alle de valgkomitéer, vi besøgte. Det var tydeligt, at medlemmerne af valgkomitéerne var meget engagerede i at sikre, at alle procedurer blev overholdt. Det skal også bemærkes, at Montenegro har indført euroen som lovligt betalingsmiddel.

Hvad angår de fremskridt, der gøres i retning af en integration i EU, støtter jeg henstillingen om aftalens indgåelse. Det er mit håb, at tilpasningsprocessen vil hjælpe Montenegro med at forbedre indbyggernes leveforhold.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Forbindelserne mellem EU og Balkanlandene er et delikat spørgsmål, og det skyldes til dels, at de største EU-medlemsstater med deres “del og hersk”-politik i betydelig grad bidrog til opløsningen af det tidligere Jugoslavien, som siden Første Verdenskrig havde været en nøglefaktor for stabilitet i området som helhed. Med undtagelse af Slovenien er alle disse stater kendetegnet af ustabilitet, etniske spændinger, migrationsproblemer, et højt niveau af korruption og arbejdsløshed, en svag stat og de valgte parlamenters begrænsede indflydelse. Et sådant miljø giver næring til ulovlig handel med våben, mennesker, narkotika, alkohol og tobaksprodukter. I et sådant miljø er det vanskeligt at planlægge transport, energi og økonomisk udvikling. Det er også vanskeligt at beskytte miljøet. Det kommer nok ikke overraskende for nogen af Dem, at vi betragter disse fænomener - der også gør sig gældende i Montenegro - som vigtige globale spørgsmål, som verden står over for. En beslutning er kun en ringe erstatning for det, vi burde gøre for at råde bod på den skyld, som flere af medlemmerne bærer for den nuværende situation i dette område. Er Parlamentet klar over dette?

  Georgios Georgiou (IND/DEM). - (EL) Hr. formand! Hr. Vernola har givet et glimrende - jeg vil endda sige livagtigt - billede af Montenegro, som er det mest fortryllende hjørne af Balkanlandene. I Balkanlandenes legender har der altid været eventyr om dette gamle kongerige, som var i stand til at sameksistere med fem nabolande. Så mange nabolande! Det grænser op til Bosnien, Kroatien, Serbien, Albanien og Kosovo, som nu måske bliver Montenegros problem, for så vidt vi kan forstå på aviserne og på andre parlamentsmedlemmer, vil Kosovo nu unilateralt erklære sin uafhængighed!

Dette kunne være et problem for Montenegro, hvor der nu bor et stort antal albanere. Undertegnelsen af associeringsaftalen om forhandlingernes start er efter min mening meget positiv og vil fremme en reform af den offentlige forvaltning og af retsmyndigheden, men den vil først og fremmest være med til at bekæmpe korruption, og jeg håber, at denne aftale vil begrænse de tendenser, der kunne opstå blandt den albanske befolkning.

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Den politiske situation i Balkanlandene har været genstand for Europa-Parlamentets særlige interesse i mange år. Det glæder os, at fred og samarbejde mellem nationerne nu er normen i regionens hverdag efter en periode med forfærdelige konflikter.

Selv de mest følsomme spørgsmål, såsom nye staters uafhængighedserklæring, finder nu sted eller kan finde sted på en måde og i en form, der opfylder de højeste internationale standarder. Dette er den egentlige tendens i den politiske udvikling i Balkanlandene, en tendens, der giver mulighed for at nå den strategiske målsætning for de nationer, som regionen omfatter, nemlig et tættere samarbejde med EU, der munder ud i og inkluderer et fuldt medlemskab.

Montenegro er et glimrende eksempel på denne tendens. Efter at landet erklærede sin uafhængighed, bevarede det de gode forbindelser med sine nærmeste naboer, herunder Republikken Serbien, som Montenegro tidligere havde været i en føderation med. Montenegro indledte straks nogle intensive forhandlinger om stabiliserings- og associeringsaftalen, som endte med aftalens undertegnelse den 15. oktober i år. Samtidig indgik landet en frihandelsaftale med EU, der træder i kraft i januar.

I løbet af denne korte tid, nemlig knap halvandet år, har Montenegro gjort mærkbare fremskridt. Ændringerne i skatte- og afgiftspolitikken og indførelsen af en markedsøkonomi, der bygger på konkurrence og fri bevægelighed for kapital, må betragtes som positive resultater.

Der er stadig meget, der skal gøres, navnlig inden for socialpolitik, beskæftigelse, energi, miljøbeskyttelse, sikkerhed og borgerlige rettigheder. En effektiv bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet og et fuldt samarbejde med Det Internationale Tribunal i Haag er særligt vigtige opgaver, som Montenegros regering skal løse.

Montenegro er dog ikke det eneste land, der står over for disse problemer. Alle de Balkanlande, der ansøger om EU-medlemskab, skal tackle de samme udfordringer. Montenegro er et af de lande, der er længst fremme i denne proces, og jeg vil gerne give udtryk for mit håb om, at det bliver ved med at være tilfældet. EU er klar til at byde Balkanlandene vedlkommen i Fællesskabet. Hvorvidt og hvornår dette sker, afhænger først og fremmest af Balkanlandenes elite og af Balkanlandenes politikeres fornuft.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Montenegro har gjort synlige fremskridt i løbet af landets korte eksistens. Grundlaget er lagt til en ny stat, og der er blevet vedtaget en ny forfatning. Der er en stor vækst i landets økonomi på 8 %, og den indenlandske investering i år har været på omkring 700 millioner euro. Der er undertegnet en stabiliserings- og associeringsaftale, og Montenegro har taget det første skridt på vejen til fuldt medlemskab af EU. Hvis landets vej til medlemskab af EU skal blive så kort som muligt, bør man i Podgorica træffe en række grundlæggende beslutninger. Det er nødvendigt at styrke retsstatens funktion og bl.a. sikre et uafhængigt retsvæsen. Det er også nødvendigt - mere overbevisende end tidligere - at bekæmpe korruption og øge gennemsigtigheden i beslutningstagningen i de politiske og økonomiske strukturer med henblik på at sikre, at markedsøkonomien fungerer demokratisk og retfærdigt. Turisme har en grundlæggende betydning for Montenegros økonomi. Dens bæredygtighed skal sikres ved at vedtage en samlet lovramme for beskyttelsen af miljøet og kystlinien.

Tiltrædelsesprocessen for Montenegro og dens naboer fremmer en meget større udvikling af regionalt samarbejde. Jeg er overbevist om, at regionalt samarbejde som led i CEFTA også vil medvirke til at løse mange politiske, økonomiske og sociale problemer på området som helhed. Jeg vil slutte mit indlæg med at opfordre Kommissionen til at hjælpe Montenegro og andre lande på Vestbalkan med at etablere regionalt samarbejde, primært på energi-, transport- og miljøområdet.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Hr. Swoboda nævnte med rette for lidt siden den udbredte korruption i Montenegro. For at underbygge det vil jeg citere tal fra Transparency International, som viser, at på en skala fra 0 til 10 (hvor 10 betegner ingen korruption) scorer Montenegro 3,3. Det ligger således forrest i rækken af lande, hvor korruption er et stort problem.

Jeg kan tilføje, at smugleri også er et alvorligt problem for Montenegro. I den forbindelse har landet virkelig ingen grænser. For nylig blev der stillet forslag om at forbyde rygning på offentlige steder, men samtidig kan man i hovedstadens centrum købe tusindvis af pakker med smuglercigaretter. På det område har Montenegro tydeligvis lang vej tilbage, inden det kan blive medlem af EU.

På den anden side skal Montenegro opfordres til at opfylde EU’s betingelser snarest muligt. Jeg glæder mig over, at der med hensyn til f.eks. retsvæsenet eller administrationens funktion er sket mærkbare fremskridt. Vi skal forstå rigtigt, hvad Montenegro har gjort på dette område, siden det ret uventet erklærede sig selvstændigt efter en folkeafstemning.

Jeg tror, at EU bør give et klart signal om, at vejen til EU bliver kortere, når først de relevante betingelser er blevet opfyldt. Vi skal give en reel udsigt til medlemskab - selvfølgelig ikke om to, tre eller fire år - men et ægte incitament til det montenegrinske samfund til øget opnåelse af europæiske standarder.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Montenegro er ikke blot et af verdens smukkeste lande, det er også det land på Balkan, der har den ældste tradition for uafhængighed i moderne tid. Da Belgien blev grundlagt, havde Montenegro allerede været uafhængigt i flere århundreder og havde en stats karakteristika. Jeg understreger dette, fordi Montenegro altid med urette fejes til side som et eksempel på et overflødigt lillebitte land, som pludselig ved et af skæbnens luner blev et selvstændigt land.

Jeg vil sige til hr. Markov, at Montenegro blev annekteret af dets serbiske allierede efter den første verdenskrig. Der var dengang ikke tale om en frivillig union. Der blev afholdt en parlamentarisk proformaafstemning, men det var alt. Der eksisterede en omfattende frihedsbevægelse i Montenegro, hvis aktiviteter fortsatte i 1920’erne og 1930’erne. Tito genoprettede derefter Montenegros uafhængighed inden for Jugoslavien, og i henhold til Titos jugoslaviske forfatning havde det ret til løsrivelse. Da det imidlertid forsøgte at udøve den rettighed, blev der lagt hindringer i vejen. I dag er det et selvstændigt land på vej mod EU-medlemskab.

Vi skal støtte de demokratiske kræfter i landet. Som det allerede er blevet sagt, er Montenegros behandling af mindretal et eksempel for mange andre i regionen, og derfor støttede mindretallene selvstændighed. Det Montenegro imidlertid stadig har brug for, er et stærkere uafhængigt uddannelsessystem i lighed med systemet i det franciskanske skolecenter i Tuzi i nærheden af Podgorica. Der er behov for private uddannelsesinitiativer for at gøre landet mere fleksibelt.

Jeg opfordrer regeringen til ihærdigt at gå videre ad denne vej hen imod pluralisme, ikke blot i økonomien, men også inden for uddannelse og landets forfatningsmæssige og demokratiske strukturer.

(Bifald)

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Montenegro er uden tvivl et eksempel på positiv udvikling på Balkan med hensyn til statens opbygning, forfatningen, retsstaten, indtræden på det globale marked og udvikling af en markedsøkonomi. Derfor bør Parlamentet helt sikkert støtte stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Montenegro.

Samtidig skal vi imidlertid huske på, at der er meget at ændre og gøre i Montenegro, særlig med hensyn til retsstaten og bekæmpelse af korruption. Jeg vil gøre opmærksom på, at Montenegro i april 2007 undertegnede en bilateral aftale med USA om udelukkelse fra Den Internationale Straffedomstol. Desværre er aftalen i strid med EU’s fælles holdning og grundlæggende principper. Den Internationale Straffedomstol er en meget vigtig institution set ud fra EU-politiks synspunkt. Den bilaterale aftale skurede derfor ubehageligt mod udsigten til en aftale med EU.

Jeg siger ikke dette for at gøre Parlamentet uvenlig stemt over for Montenegro. Jeg mener tværtimod, at Kommissionen og alle EU-institutionerne for tiden bør gøre meget for at hjælpe landet med at forberede sig hensigtsmæssigt til tættere forbindelser med EU, særlig med hensyn til bekæmpelse af korruption, styrkelse af retsstaten, opbygning af en markedsøkonomi og at dæmme op for det sorte marked.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Eksemplet med Montenegro viser, hvor vigtig en folkeafstemning kan være. Jeg forstår derfor, hvorfor nogle plakater, der opfordrede til folkeafstemning, blev holdt op her i Parlamentet i dag, da Lissabontraktaten selvfølgelig giver os mulighed for at tilbyde den europæiske befolkning en sådan folkeafstemning. Jeg tror, at det er vigtigt at inddrage befolkningen i høringsprocessen og give den mulighed for at give udtryk for dens ønsker.

I Montenegro er der efter min mening også behov for at styrke landets økonomiske strukturer. Som hr. Posselt allerede har anført, er uddannelsesinstitutionerne og EU’s programmer af særlig betydning i den forbindelse. På energiområdet er energieffektivitet og vedvarende energi en stor udfordring i Montenegro, samtidig med at det giver enestående muligheder.

I telekommunikationssektoren vil det også være hensigtsmæssigt, hvis Montenegro gennemfører roamingdirektivet i national lovgivning, da det selvfølgelig kunne bidrage til bedre kommunikation med de andre europæiske lande til mere rimelige priser.

Det siger sig selv, at miljøet er en at de største udfordringer, og affaldshåndtering, kloakker og spildevand er et særligt problem. Hvis vi taler om enestående uberørt naturskønhed, har vi grundlag for at anvende de seneste standarder på dette område. EU tilbyder rammer for miljøstøtte, som bør indføres snarest muligt.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Jeg siger mange tak til ordføreren, som havde den ære i betænkningen at introducere et nyt og samtidig gammelt europæisk land. Efter “fløjlsskilsmissen” fra Serbien har Montenegro fået mulighed for at demonstrere et lille, stolt lands ubegrænsede potentiale. På den anden side bør Montenegro føre an i udviklingen af regionalt samarbejde og fortsætte med at øge mindretals rettigheder og bidrage til at ændre Balkan fra en krudttønde til en nationernes have.

Ligesom de andre lande, hvis navne først for nylig er dukket op på landkortet, står Montenegro over for en række risikable udfordringer, f.eks. indgroet korruption, ulovlig virksomhed, den sorte økonomi osv. Desværre bliver en række udenlandske investorer, særlig fra Rusland, tiltrukket af dette unge land, hovedsagelig fordi det i Montenegro er let at indgå ulovlige finansielle handler. Beslutningen om ikke at udlevere de amerikanske arbejdere til Den Internationale Straffedomstol til gengæld for militær bistand underminerer Montenegros troværdighed, hvad angår dets vilje til at samarbejde fredeligt med dets naboer, og endog dets forpligtelse til europæiske mål.

I dag er Montenegro fra fortidens skygger i lighed med dets nabolande tiltrukket af udsigten til at blive medlem af EU. Selve udsigten til at blive en medlemsstat tilskynder til at udvikle demokratiet, menneskerettighederne og et bedre liv for borgerne. Gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen bør sætte vind i EU’s sejl til Montenegros reformer. Landet kan trække på den erfaring, dets nabo Slovenien og andre lande, som blev medlem af EU i det nye årtusinde, har fået undervejs til opnåelsen af EU-medlemskab.

Montenegros initiativ med at erklære sig for en økologisk republik er prisværdigt. Vejen til en troværdig gennemførelse kan imidlertid blive lang.

Det er godt, at det tæppe af isolation, der har omgivet visum til Montenegro og andre Balkanlande, er blevet fjernet. Kommissionen og Rådet bør ikke standse midtvejs, men blive ved med at fjerne denne hindring samt økonomiske og bureaukratiske barrierer, samtidig med at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau mod kriminelle og lovovertrædere.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke parlamentsmedlemmerne for en meget væsentlig og betydningsfuld debat og hr. Vernola for at have tilskyndet til debatten.

De fleste medlemmer har med rette understreget, at det er absolut nødvendighed at bekæmpe korruption og kriminalitet og at sikre, at retsstatsprincippet bliver håndhævet i Montenegro. Det er jeg fuldstændig enig i: Retsstatsprincippet er grundlæggende vigtigt for alle samfundssektorer, idet det underbygger hele samfundets og økonomiens funktion. Derfor lægger Kommissionen meget vægt på en reform af retsvæsenet tidligt i førtiltrædelsesprocessen i Montenegro samt i de andre lande på Vestbalkan. Det er et af de vigtigste politiske tiltrædelseskriterier, som først og fremmest skal tages i betragtning.

Hr. Vernola og mange andre parlamentsmedlemmer har også understreget betydningen af økologi og miljøet. Kommissionen hjælper dette gamle kongedømme med at blive den økologiske republik i nationernes have, som hr. Paleckis sagde, ved at styrke Montenegros administrative kapacitet, hvilket til gengæld gør landet bedre i stand til at tilnærme dets love til EU’s lovgivning, f.eks. inden for affaldshåndtering og vandrensning.

Dette er imidlertid også forbundet med korruption, og i Kommissionens fremskridtsrapport anføres det, at der ikke er gjort en øget indsats for at dæmme op for politisk korruption, at forvaltningen af offentlige aktiver giver anledning til alvorlig bekymring, og at der stadig er udbredt korruption, særlig i forbindelse med byggeri og regionplanlægning, privatisering, koncessioner og offentlige indkøb. Dette er et meget alvorligt spørgsmål og grunden til, at Montenegro er nødt til prioritere bekæmpelsen af korruption højt.

Jeg kan også informere Dem om, at Kommissionen agter at vedtage en meddelelse i begyndelsen af næste år - sandsynligvis i marts - i hvilken vi vil gøre status over udviklingen siden Thessaloniki og Salzburg sidste år og give retningslinjer for fremtiden. Et af emnerne bliver visumliberalisering, som mange af Dem med rette har nævnt. Kommissionen vil indlede en dialog om køreplaner for visumfrie rejser, hvilket burde hjælpe landene på Vestbalkan med at gøre fremskridt i opfyldelsen af kravene, således at befolkningen i Balkan ikke længere behøver visum for at rejse til EU.

Men jeg understreger, at dette ikke som sådan hører under Kommissionens beføjelser, men under de nationale regeringer i EU, og indenrigsministerierne og -ministrene er de væsentlige aktører i den forbindelse. Vi skal derfor slå os sammen og indlede en effektiv lobbyvirksomhed over for indenrigsministrene samt de berørte lande på Vestbalkan, da vi skal være sikre på, at alle sikkerhedskravene såsom udstedelsen af dokumenter og grænsekontroller er fuldstændig i orden, før vi kan gennemføre en visumliberalisering.

Endelig glæder det mig meget at høre om det vellykkede parlamentariske samarbejde, der finder sted mellem Parlamentet i Montenegro og Europa-Parlamentet. Jeg ved, at dette er meget vigtigt - det er et led i ægte politisk integration - og det medvirker til at udvikle institutioner i Montenegro på en meget kærkommen måde. Jeg er sikker på, at vi kan samarbejde om at styrke de demokratiske institutioner og den administrative kapacitet i Montenegro. Det glæder mig meget, at vi er enige om den fremtidige udvikling i Montenegro på dets vej mod EU.

(Bifald)

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾ om Kommissionens redegørelse.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen om beslutningsforslaget og Vernola-betænkningen finder sted torsdag den 13. december 2007.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Som medlem af Parlamentet glæder det mig at give udtryk for, at jeg støtter indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Republikken Montenegro.

Jeg tror, at samarbejdet mellem EU og Montenegro bliver til gensidig gavn i fremtiden, særlig gennem gradvis gennemførelse af et bilateralt frihandelsområde. Jeg glæder mig også over Montenegros fremskridt hen imod at opfylde de forpligtelser, EU har pålagt.

Jeg vil imidlertid kort nævne et par områder i henhold til Kommissionens henstillinger, hvor Montenegro fortsat skal gøre en indsats, hvis det ønsker at komme nærmere på EU. Den vigtigste opgave er at styrke retsstaten ved at gennemføre en reform af den offentlige administration, således at institutionerne på alle niveauer bliver styrket, og politiseringen af dem bliver effektivt bekæmpet. Jeg er bekendt med og sætter pris på Montenegros lovgivningsmæssige indsats på dette område, men det vigtigste er, at den gradvis bør gives større praktisk virkning. De montenegrinske myndigheder skal også indføre større gennemsigtighed i sager vedrørende budgetkontrol, forvaltning af offentlige midler og udbudsprocedurer.

Jeg tror, at Montenegros gennemførelse af Kommissionens henstillinger vil gøre det muligt hurtigt at få landet på direkte kurs mod tiltrædelse.

(1) Se protokollen.