Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 13. december 2007 - Strasbourg

4. Tekstiler (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- mundtlig forespørgsel af Pedro Guerreiro, Jacky Henin, Roberto Musacchio, Marco Rizzo, Ilda Figueiredo og Helmuth Markov for GUE/NGL-Gruppen til Kommissionen om udløbet af det såkaldte aftalememorandum mellem EU og Kina om eksporten af visse kinesiske tekstil- og beklædningsprodukter til Den Europæiske Union (O-0077/2007 - B6-0388/2007) og

- mundtlig forespørgsel af Gianluca Susta, Ignasi Guardans Cambó og Johan Van Hecke for ALDE-Gruppen, Robert Sturdy, Tokia Saïfi, Georgios Papastamkos og Vasco Graça Moura for PPE-DE-Gruppen, Erika Mann, Glyn Ford, Kader Arif og Elisa Ferreira for PSE-Gruppen, Cristiana Muscardini og Eugenijus Maldeikis for UEN-Gruppen, Caroline Lucas og Alain Lipietz for Verts/ALE-Gruppen til Kommissionen om tekstiler (O-0074/2007 - B6-0383/2007).

  Patrizia Toia (ALDE), for spørgeren. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler også på vegne af min kollega, Gianluca Susta, den første underskriver af forespørgslen, som ikke er til stede i dag på grund af vigtige forpligtelser, der er dukket op i Italien. Endnu en gang ønsker Parlamentet at håndtere den komplekse situation i tekstilindustrien ved at anmode Kommissionen om mere effektive og hensigtsmæssige foranstaltninger.

Sektoren beskæftiger flere millioner europæiske arbejdstagere og står for en væsentlig omsætning i mange lande, hvilket gør Europa til verdens næststørste eksportør og derfor yder et særdeles væsentligt bidrag til den europæiske eksport. Det er efter min mening forkert at opfatte den som en moden sektor, for i mange tilfælde er der plads til modernisering gennem teknologisk innovation og forskning i nye materialer, og den er tæt knyttet til mode, design og andre specialer, som mange europæiske lande virkelig har udviklet ekspertviden inden for, der er anerkendt over hele verden.

Dette kræver naturligvis omfattende støtte til sektoren via industripolitikker, der sætter sektoren i stand til virkelig at kunne klare den globale konkurrence. Disse forslag kommer også fra den nedsatte gruppe på højt plan, og vi spørger derfor Kommissionen, nøjagtig hvilke opfølgnings- og gennemførelsesforanstaltninger den har iværksat. I den nære fremtid vedrører de presserende problemer de foranstaltninger, der skal iværksættes inden den skæbnesvangre dato 1. januar 2008.

Jeg skal blot nævne tre problemer. Behovet for meget omhyggelig kontrol. Hvordan agter Kommissionen at gennemføre overvågningssystemet med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse? Hvordan vil den håndtere risikoen for indirekte bevægelser og dermed problemet med dobbeltkontrol af licenser? Grundlæggende er problemet for alle instrumenter, der ser godt ud på papiret, hvordan de omsættes til praksis. Der er spørgsmålet om, hvordan man kan garantere produkternes ægthed, og dermed behovet for at blive ved med at bekæmpe varemærkeforfalskning, piratkopiering og urimelig handelspraksis, og vi håber, at Rådet, som ikke er til stede i dag, vil vedtage "Made in"-forordningen, som virkelig er nødvendig, og som ville være en rigtig beskyttelsesforanstaltning.

Der er problemet med forbrugerbeskyttelse, herunder ud fra et sundheds- og sikkerhedsmæssigt synspunkt. Vi bør anvende de samme sundheds- og sikkerhedsstandarder for importerede produkter, som vi anvender til fremstillingen af produkter på det europæiske marked.

Endelig - og her henvender vi os til Kommissionen - er der problemet med viljen til at handle. Hvis der i starten af 2008 igen kommer et importboom, hvis vi igen oplever nye rekordtal for import, som det tidligere har været tilfældet, anmoder vi om, at der udvises en sand vilje til at anvende nye instrumenter og evt. nye foranstaltninger og beskyttelsesklausuler.

  Tokia Saïfi (PPE-DE), spørger. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! For to år siden, efter ophævelsen af kvoterne, oplevede tekstilsektoren et sandt "big bang". I et forsøg på at håndtere krisen, anbefalede De, hr. kommissær, midlertidige formildende foranstaltninger med henblik på at kontrollere og begrænse importen af visse kinesiske tekstiler. Om kort tid findes disse beskyttelsesforanstaltninger ikke længere, og handelen med tekstiler vil blive underlagt en fælles europæisk/kinesisk overvågning, som jeg håber bliver koncentreret og årvågen.

I dag bekymrer vi os over den måde, hvorpå denne ordning med fælles overvågning vil blive udformet. Hvilke garantier har vi for, at dette dobbeltkontrolsystem bliver både hensigtsmæssigt og effektivt? Tekstilsektoren har altid haft et globalt tilsnit, både med hensyn til produktion og forbrug, men den har også betalt prisen for globaliseringen.

Globaliseringen kan imidlertid foregribes og reguleres. For at dette kan ske, skal der være politisk vilje til at opstille konkurrencedygtige rammer for vores europæiske tekstilindustrier. Vi skal arbejde i retning af retfærdige og gensidige betingelser for markedsadgang. Vi skal fortsætte med at være frygtløse, når vi bruger de instrumenter, EU har til rådighed, til at beskytte vores handel. At være beskyttende er ikke det samme som at være protektionistisk. Vi skal prioritere bekæmpelsen af varemærkeforfalskning. Fremtidens Europa vil ikke længere have nogen industri, hvis ikke vi forsvarer dens intellektuelle ophavsret og ekspertviden. Den eneste måde, hvorpå alle de berørte parter kan opleve et vind-vind-scenario, er ved at sikre, at alle anvender de samme regler over for alle.

Mit håb for 2008 er derfor, hr. Mandelson, at vi sammen kan overveje tekstilsektorens lyse fremtid i et mere fredeligt klima.

  Kader Arif (PSE), spørger. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Få uger efter afslutningen af forhandlingerne om aftalememorandummet om restriktioner for import af kinesiske tekstiler er det vigtigt, at Europa-Parlamentet indtager en klar holdning til den fremtidige europæiske tekstilsektor, hvis strukturer og organisatoriske metoder trues af sektorens pludselige konkurrence med Kina.

Det fælles beslutningsforslag, vi stiller i dag, kræver et klart engagement fra Kommissionens og medlemsstaternes side på flere punkter.

For det første kræver vi, at de virksomheder og arbejdere i sektoren, som står over for alvorlige omstruktureringsrisici, støttes med passende sociale foranstaltninger og ved at afsætte europæiske midler til at støtte moderniseringen af deres produktionsfaciliteter.

Dernæst skal vi forpligte os til at forbedre den europæiske tekstilsektors konkurrenceevne inden for de mere generelle rammer af en stærk og ambitiøs europæisk industripolitik. Dette mål kan først nås, når ordene bliver omsat til handling, og når vi investerer kraftigt i forskning og udvikling.

Derudover har Europa behov for effektive instrumenter til at forsvare sig med i lyset af den illoyale konkurrence, som nogle af vores konkurrenter udøver, idet de baserer deres konkurrencefordele på social eller miljømæssig dumping - eller begge. Der vil ikke blive opnået større effektivitet med forhastede reformer, som vil svække EU's beskyttelsesforanstaltninger, men med mere gennemsigtig og forudsigelig anvendelse af de eksisterende instrumenter.

Endelig skal Europa bruge Euro-Middelhavs-partnerskabet som udgangspunkt for et integreret produktionsområde, som i videst muligt omfang udnytter det forhold, at Middelhavslandenes og Europas markeder ligger så tæt på hinanden, til at øge konkurrenceevnen på det internationale tekstilmarked. Udviklingen af de Middelhavslande, vi ønsker at indgå et partnerskab med, afhænger af vores evne til at tilbyde dem klare forpligtelser med hensyn til politikker og sektorer af fælles interesse.

  Cristiana Muscardini (UEN), spørger. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Få dage før den skæbnesvangre frist 31. december 2007, hvor kvotesystemet for tekstiler fra Kina vil blive ophævet for alvor, tager bekymringerne i den europæiske industri til.

Kina kom med i Verdenshandelsorganisationen for nogen tid siden og har haft mange fordele heraf, begyndende med forbuddet mod at genindføre kvoter for landets tekstileksport. Efter at have accepteret disse fordele skulle landet have gjort gengæld med at opfylde de af Verdenshandelsorganisationen definerede og ratificerede krav. Vi mener ikke, at det er sket, og det er skidt for den internationale konkurrence, som stadig er langt fra at være fair, og som stadig er langt fra at have de samme regler for alle.

Jeg taler ikke om de komparative sociale og miljømæssige fordele, som desværre fortsat ligger uden for alle juridiske rammer i de multilaterale handelsforhandlinger, og som en dag, meget snart håber jeg, vil skulle bringes inden for handelsrammer, der virkelig kan beskrives som retfærdige. I dag taler jeg om de regler, der regulerer den hårde kamp mod varemærkeforfalskning, sikkerhedsstandarderne for mange produkter, lige fra legetøj til lægemidler, og vores virksomheders adgang til markeder som Kina, som ikke er det eneste, hvor der - ikke kun for tekstiler, men også for andre sektorer - stadig findes toldbarrierer og især ikketoldbarrierer, der gør det meget vanskeligt for den europæiske industri og små og mellemstore virksomheder i sektoren at komme ind på det kinesiske marked.

I situationer som denne inden for international handel burde vi, under forudsætning af at de juridiske og økonomiske krav overholdes, ikke være bange for at anvende de legitime instrumenter, vi har til rådighed, og som er blevet indført gennem multilaterale internationale aftaler for at beskytte og forsvare tekstilindustrien, navnlig for at afhjælpe de potentielle negative følger af kvoternes ophævelse. Jeg taler om gruppen på højt plans funktion og effektivitet med hensyn til overvågningen af tekstilmarkedet, som vil få til opgave at overvåge handelen på det europæiske marked ved hjælp af dobbeltkontrolordningen for import- og eksportlicenser. Det er en metode, der skal påvise indirekte handelsbevægelser og skaffe oplysninger om importstrømme.

Vi skal have mod og styrke til at gennemføre beskyttelsesklausulen med udgangspunkt i WTO's regler og til at genindføre kvoterne, i det mindste midlertidigt, hvis vores industri påføres alvorlig skade som følge af unormale importniveauer. Jeg tænker på den konstante anvendelse af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, såsom antidumping- og antisubsidieregler, og mere generelt på til hver en tid at holde en sammenligningskanal åben mellem Kina og EU.

Vores tekstilindustri er ikke bange for konkurrencen, men den skal sættes i en position, hvor den er i stand til at håndtere den. Det betyder, at vi skal handle på to forskellige fronter. På den ene side er det vigtigt at fremme moderniserings- og omstruktureringsprocessen, der vil gøre sektoren mere konkurrencedygtig, med sociale støddæmpere for at håndtere eventuelle tilbageslag, og på den anden side skal vi sørge for, at sektoren kæmper på lige fod med de øvrige konkurrenter, og at reglerne er de samme for alle.

Hr. formand, hr. kommissær! Det er også derfor, vi opfordrer Kommissionen og Rådet til at give oprindelsesmærkningen af produkter en bedre og mere slagkraftig start.

  Caroline Lucas (Verts/ALE), spørger. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at De Grønne er yderst opmærksomme på, at konsekvenserne af et fuldstændig liberaliseret marked for tekstil og beklædning stadig er et meget presserende spørgsmål for de EU-baserede producenter, især for visse produktionsområder i EU, hvor industrien er meget koncentreret. Flere hundrede tusinde job er blevet nedlagt siden starten af 2005, om end det er færre end nogle af de værste forudsigelser.

De Grønne har fra starten af gjort opmærksom på vores bekymring over konkurrencens indvirkning på de europæiske producenter. Jeg mener, vi skal overvåge situationen nøje og være klar til at anvende importrestriktioner, hvis importstigningerne i det kommende år overstiger den EU-baserede beklædningsindustris evne til at tilpasse sig, og selvfølgelig til at kanalisere forsknings- og udviklingsressourcer til sektoren.

Vi skal dog være klar over, at problemet er meget værre for visse fattige lande mod syd, f.eks. Bangladesh og Filippinerne, som Verdensbanken og andre bidragydere har fået til at investere kraftigt i eksport af tøj og beklædningsprodukter, og som nu står med krympende eksportmuligheder, en kontinuerlig gældsbyrde, ingen finansielle instrumenter til at tilpasse sektoren og elendighed - især for de millioner af kvinder, der arbejder på nathold for næsten ingen penge for at underbyde det billigste tilbud på markedet med et endnu billigere.

Det er faktisk det sidste perspektiv, der understreger, at der i visse sektorer, hvor alt for mange producenter producerer alt for mange produkter, er behov for en form for forvaltningsværktøjer til at kontrollere udbuddet, hvilket er i flertallets interesse. Derfor opfordrer jeg mine kolleger til at støtte det ændringsforslag, De Grønne og Socialdemokraterne har stillet sammen, der lyder som følger: "opfordrer Kommissionen til at evaluere nytten for beklædningssektoren af forvaltningsværktøjer på udbudssiden med henblik på at skabe mere ensartede konkurrencevilkår på internationalt plan og forhindre, at sociale standarder og miljøstandarder baseres på den laveste fællesnævner."

Et fuldstændig liberaliseret marked inden for sektorer, som er kendetegnet ved overproduktionskapacitet, skaber elendighed for stort set alle. I denne forbindelse mener jeg, vi burde anvende beklædningsindustriens eksempel til at presse på for at få gang i nye overvejelser om den måde, politikken burde regulere markederne på til alles bedste. Genindførelsen af en eller anden form for kvoter bør overvejes i forbindelse med evalueringen af forvaltningsværktøjer på udbudssiden.

En anden mulighed, der nævnes i det fælles beslutningsforslag, som fortjener en mere omfattende evaluering, er etableringen af et Euro-Middelhavs-produktionsområde for tøj- og beklædningsindustrien. Den mulighed peger ikke blot i retning af forbedrede muligheder for udvikling i de sydlige lande omkring Middelhavet, men åbner også nye muligheder for de sydeuropæiske tekstil- og beklædningsproducenter, som ville drage fordel af kortere transporttider til EU's markeder. Det er et af de gode eksempler på, hvordan et økonomisk Euro-Middelhavs-område kunne forvaltes fornuftigt uden at trække hele Middelhavsområdet ind i en ubetinget liberalisering gennem en frihandelsaftale. Ud fra min gruppes synsvinkel ser vi dette forslag som en separat mulighed, der skal fremelskes uafhængigt af det omstridte udkast til en Euro-Middelhavs-frihandelsaftale i 2010, som i henhold til den bæredygtighedsvurdering, der er blevet udført af Kommissionens GD for Handel, ville være forbundet med et stort antal forholdsvis negative sociale og miljømæssige konsekvenser.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), spørger. - (PT) Hr. formand! Vi glæder os over denne forhandling, som min parlamentariske gruppe har bidraget væsentligt til. Vi håber, at forhandlingen vil hjælpe med at bevare job og aktivitet i tekstil- og beklædningssektoren, en strategisk sektor for EU, som er blevet så lidt beskyttet og så undervurderet.

Hvad angår forespørgslerne til Kommissionen, har vi intet at tilføje. Alle spørgsmål er blevet stillet. Hvad angår det fælles beslutningsforslag, som Europa-Parlamentet efter planen skal vedtage i dag, vil vi gerne påpege, at selv om det indeholder visse punkter, der måske i praksis beskytter og fremmer den europæiske tekstil- og beklædningssektor, er vi forbeholdne over for visse andre punkter.

Lad mig komme med tre eksempler. Globaliseringstilpasningsfonden bør ikke anvendes som en midlertidig stødpude for de uacceptable sociale og økonomiske omkostninger ved lukning og flytning af virksomheder og den deraf følgende jobødelæggelse. Vi bør altså tage fat om årsagerne, ikke konsekvenserne. De aktuelle liberaliseringspolitikker skal vendes om, og der skal stilles finansielle midler til rådighed, som hjælper med effektivt at beskytte job, modernisere sektoren og fremme indførelsen af andre industrier, herunder industrier, som er knyttet til tekstil- og beklædningsindustrien, og dermed sikre den industrielle diversificering i de områder, hvor aktiviteten for øjeblikket er koncentreret.

Der ville ikke være megen mening i at opfordre EU til at opmuntre andre til at revidere deres pengepolitikker, hvis ikke EU først med kritiske øjne revurderer den stærke europolitik og dens indvirkning på visse EU-landes eksport. Det ville heller ikke have nogen mening at opfordre til handelsbeskyttelsesinstrumenter i forhold til Kina, hvis man samtidig støtter indførelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde.

Jeg har ikke tid nok til at opsummere alle vores forslag om EU's beklædnings- og tekstilindustri her. De fremgår af vores forslag til beslutning. Vi vil dog gerne nævne nogle af de ændringsforslag, der er blevet stillet til beslutningen.

De har til formål at råde bod på den manglende henvisning til de alvorlige konsekvenser, som liberaliseringen af tekstil- og beklædningsindustrien vil få globalt, med lukningen og flytningen af adskillige virksomheder, især til Nordafrika og Asien, hvilket efterlader et spor af arbejdsløshed og alvorlige samfundsøkonomiske kriser, idet det understreges, at overvågningssystemet med dobbeltkontrol kun er hensigtsmæssigt, hvis det sikres, at situationen i 2005 ikke gentager sig, og idet det betones, at det er påkrævet at tage nye beskyttelsesforanstaltninger i brug for at opretholde og øge beskæftigelsen og aktiviteterne i tekstil- og beklædningssektoren i EU. Forslagene understreger, at nogle lande har indført beskyttelsesforanstaltninger, som gælder indtil udgangen af 2008, og det er derfor vanskeligt at forstå, hvorfor ikke EU har fulgt trop.

Forslagene udtrykker ligeledes bekymring over Kommissionens ønske om at revidere handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger til fordel for de virksomheder, der flytter deres produktion til lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere i kraft af de lavere lønninger og sociale og miljømæssige standarder. Det foreslås, at der udarbejdes et fællesskabsprogram for tekstil- og beklædningssektoren, især til fordel for de mest ugunstigt stillede områder, der er afhængige af denne sektor, og om støtte til SMV'erne. Forslagene fastholder, at der skal fastlægges lovgivningsrammer med henblik på at sanktionere virksomhedsflytninger, som gør den offentlige støtte til virksomheder afhængig af langsigtede forpligtelser med hensyn til regional udvikling og beskæftigelse, herunder kravet om tilbagebetaling, hvis ikke disse betingelser overholdes. Endelig er det forslag, som opfordrer til, at arbejdstagernes repræsentanter spiller en større rolle i virksomhedernes bestyrelser og i forbindelse med grundlæggende organisatoriske beslutninger. Det er forslag, som vi håber, Europa-Parlamentet støtter.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som Parlamentets medlemmer ved, undertegnede EU og Kina tilbage i 2005 et aftalememorandum, som vedrørte to et halvt års overgangsordninger for at give EU's tekstilproducenter lidt ekstra luft efter liberaliseringen af den globale handel med tekstiler og beklædning.

Hvert år satte ordningen grænser for væksten af importen af 10 særligt følsomme tekstil- og beklædningsprodukter. Disse grænser udløber den 31. december 2007, selv om memorandummet som sådan fortsat gælder indtil udgangen af 2008, og det forpligter industrien og regeringerne på begge sider til at arbejde for en stabil overgang til fri handel med tekstiler.

Det har altid været min hensigt at holde Kina fast på dette ansvar. Kommissionen har forhandlet en aftale på plads med Kina om et overvågningssystem med dobbeltkontrol for 2008, som dækker otte særligt følsomme tekstilkategorier.

Det betyder, at Kina udsteder en eksportlicens for al eksport, og at EU's licensudstedende kontorer i medlemsstaterne på samme måde udsteder en importlicens. Det er et velkendt system, og producenterne, importørerne og detailhandlerne har hilst det velkommen. Dets styrke ligger deri, at det giver os mulighed for at overvåge tekstilimportmønstrene, og fordi der skal foreligge en importlicens, før produkterne forlader Kina, giver det os mulighed for at se den sandsynlige udvikling på forhånd.

Jeg er den første til at erkende, at tekstil- og beklædningsindustrien gennemgår en lang periode med strukturelle ændringer. Det startede længe før, kvoterne blev ophævet. De succesfulde europæiske selskaber opfører sig ikke som masseproducenter, men investerer i teknologi og kvalitet. Vi er stadig - det kan vi ikke sige for tit - verdens andenstørste tekstileksportør. Vi har flere mode- og kvalitetsmærker end resten af verden tilsammen. Det er et tegn på de europæiske tekstilproducenters tillid og modstandsdygtighed, at de ikke har anmodet om at få kvoterne forlænget. De har påpeget, at deres konkurrenceevne nu i højere grad afhænger af effektive foranstaltninger med hensyn til varemærkeforfalskning og markedsadgang i Kina.

Jeg agter naturligvis at sætte hele vores handelspolitiske vægt ind på at få løst disse to problemer. Med hensyn til markedsadgangen vil vi søge ny adgangsmuligheder for tekstilvarer i Doharunden og i alle vores nye frihandelsområder. Vi har også nedsat en særlig arbejdsgruppe for tekstiler som en del af den fornyede strategi for markedsadgang. Europa er parat og velforberedt til at udnytte de enorme nye markeder for forbrugsgoder i vækstøkonomierne, og vi vil ikke bare sætte os tilbage og håbe på, at disse tendenser kommer vores vej.

Varemærkeforfalskning er om noget et endnu større problem. Det er altafgørende for tekstilindustrien, at dens varemærker og mønsterrettigheder beskyttes, og jeg rejser dette spørgsmål over for de kinesiske myndigheder, hver gang jeg mødes med dem.

Vi har arbejdet godt sammen med de kinesiske toldmyndigheder og handelsmesseorganisatorerne - og med det kinesiske patentkontor. Men Kina er alt i alt fortsat et kæmpeproblem for indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder. Markederne for varemærkeforfalskninger ryddes den ene dag, men de handlende kommer krybende tilbage den næste. Som jeg tidligere har sagt, har vi ikke udelukket muligheden for at bruge WTO, hvis ikke situationen bliver bedre. Fru Toia nævnte "Made in"-forslaget med henblik på at støtte tekstilerne. Jeg stillede dette forslag og forelagde det for Kommissionen. Kommissionen var enig i det, men størstedelen af medlemsstaterne er desværre ikke enige i det. Jeg kan således ikke presse forslaget videre eller gøre mere, end jeg har gjort.

Sidste måned på topmødet mellem EU og Kina i Beijing var jeg meget opmærksom på at få udsendt nogle ærlige budskaber, og de gælder både i tekstilsektoren og andre steder. Handelsforbindelserne mellem EU og Kina har ændret sig i de seneste to årtier. Begge parter har draget stor fordel af dem, men de er kommet ud i en dårlig ubalance. Mens Kina dominerer vores importmarkeder, taber vores virksomheder terræn i Kina på grund af varemærkeforfalskning og barrierer for markedsadgangen, hvilket beløber sig til 55 millioner euro om dagen i tabte forretningsmuligheder. Vores hastigt stigende handelsunderskud afspejler begge disse ting.

Det skyldes ikke, at de europæiske producenter er mindre konkurrencedygtige. Vi har overskud i varehandelen med resten af verden, og når vi får lov til at konkurrere frit, kan vi matche alle. Det er ikke tilfældet i Kina. I stedet for at have de samme kort på hånden, er vores kort langt dårligere end Kinas. Vi mødes af handels- og investeringsrestriktioner, omsiggribende varemærkeforfalskning og lovgivningsbarrierer i stort set alle sektorer. Seks år efter at Kina blev medlem af WTO, ser landet fortsat alt for ofte stort på dets forpligtelser.

For mig er problemerne inden for tekstilsektoren symbolske for de generelle problemer, vi har i Kina. Vi er Kinas største kunde, når det gælder tekstiler og beklædningsgenstande. Vi har respekteret Kinas komparative fordel med hensyn til lønninger og produktionsomkostninger. Vi fokuserer på vores egne komparative fordele. Vi bevæger os opad i værdikæden for det, vi producerer. Vi forventer den samme form for lige muligheder og retfærdig behandling på Kinas marked, som de kinesiske producenter får hos os.

På det seneste topmøde syntes Kinas premierminister, Wen Jiabao, at høre og forstå vores stærke bekymringer og tilbød at indføre en strategimekanisme på højt plan med EU for at fokusere på igen at skabe balance i vores handelsunderskud med Kina.

Det glæder jeg mig over, dog med et åbenlyst forbehold. Det er ikke endnu en dialog eller endnu en køreplan, vi har brug for, det er handling - lokalt, på markederne, i domstolene, hvor som helst det har betydning for europæiske eksportører. Og jeg taler ikke kun om handling fra handelsministeriets side, men over hele linjen, hos de reguleringsmyndigheder og ministerier, der begrænser markedsadgangen og retshåndhævelsen inden for alle områder af den kinesiske økonomi. Europas egne markeders åbenhed over for Kina vil ikke være politisk bæredygtig, hvis ikke denne handling finder sted.

Jeg taler om tekstiler og beklædningsgenstande, men også alle andre sektorer, hvor Europa har eksportinteresser. Den egentlige praktiske ændring i kraft af den nye handelsunderskudsmekanisme på højt plan, som jeg og mit handelsansvarlige modstykke har fået til opgave at udforme og iværksætte, bliver den endelige test af Kinas oprigtighed. Jeg håber, deres oprigtighed matcher vores med hensyn til ønsket om at løse problemerne før os, så vi ikke skal ud i en undgåelig konfrontation.

  Robert Sturdy, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne have lov til at sige til kommissæren, at jeg for en gangs skyld er målløs. Godt gået! Jeg tror lige nøjagtig, det var dét, Parlamentet ville høre, og jeg håber virkelig, han går videre med de punkter, han rejste i dag, i forhandlingerne med Kina. Det er opmuntrende, og det virker for mig, som om han har fuldstændig styr på situationen. Det forventer han nok ikke at høre fra mig, men jeg siger det, fordi jeg synes, han har gjort nøjagtig det, der skal gøres.

Jeg vil bare gerne sige en ting, eller to eller tre ting, meget kort. I går hørte jeg her i Parlamentet en af de bedste taler, jeg nogensinde har hørt et statsoverhoved give, og det var kongen af Jordan. En af de ting, han nævnte, var Euro-Middelhavs-situationen, som er særlig relevant med hensyn til tekstiler og naturligvis er yderst vigtig for stabiliteten i hele Euro-Middelhavs-området. Måske kunne kommissæren komme med en bemærkning hertil, da det er et spørgsmål, der vil blive indledt forhandlinger om. Jeg mener, det er særdeles vigtigt, især fordi vi har Tyrkiet på den ene side og Marokko på den anden. Alle vil blive særdeles påvirket af vores forbindelser med Kina.

For det andet glæder det mig at høre, at han, som ikke tror på handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og tror mere på et frit marked, men et frit og retfærdigt marked med lige konkurrence, følger disse spor.

For det tredje vil jeg gerne vide helt nøjagtig, hvad der kommer til at ske, når Kommissionens dobbeltkontrol udløber - jeg mener, kommissæren sagde ved udgangen af 2008 - når man tænker på, at USA netop har indført meget strenge importbetingelser? Kommer det til at betyde, at der kommer endnu flere produkter på det europæiske marked, end vi allerede har?

Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske Dem, hr. kommissær, Renate og resten af Deres personale en glædelig jul og et succesfuldt nytår.

  Harald Ettl, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Hvad vil året 2008 bringe for tekstilindustrien i EU? Sikkert ikke noget godt. Kina har udviklet sig til den mest aggressive tekstilmagt i verden, og alene i 2006 blev 50-60 % af tekstilhøjteknologien inden for ringspinding, væveri og vævemaskineområdet opkøbt til Kina. Kapaciteten er nu på plads.

Europæiske forhandlere og producenter afgiver ikke længere ordrer, men venter på bedre tilbud fra Kina. Yderligere tilfælde af insolvens er i vente. Den europæiske fokusering på handel vil også på andre områder give os endnu større problemer, ikke kun på tekstilområdet.

Udbudsmængden vil naturligvis blive forøget hos os. Men mangfoldigheden af tekstiler vil blive reduceret. Hvis overvejelserne stadig skal give mening, da er den videre omstrukturering af industrien i EU nødt til at blive flankeret og bedre socialt affjedret. Kun nogle få nicheproducenter vil overleve.

Men denne udvikling har også en yderligere dimension. I Kina er arbejds- og lønforholdene for tekstil-, beklædnings- og læderarbejdere stadig væk katastrofale. Europæiske forhandlere og investorer presser også i Kina priserne yderligere ned. Ved siden af alle konkurrencefordelene i Kina bliver den tilbageværende europæiske tekstilindustris eksistens besværliggjort med betydelig europæisk hjælp. At lave hurtige penge sker altid på de mindstes bekostning.

Som fagforeningsmand ville jeg ønske mig, at sportsbranchen, der iscenesætter De Olympiske Lege i Kina, kaster et blik på, hvordan det går arbejdstagerne dér. Allerede i dag dør dagligt 350-400 mennesker på Kinas tekstilfabrikker. Op imod 100 får dagligt lemlæstet hænderne. Ni ud af 10 kinesiske producenter bryder internationale arbejdsstandarder og arbejdsstandarderne i den kinesiske lovgivning!

Men hos os i handelsbranchen går forretningen godt. Jeg siger Dem som fagforeningsmand, som næstformand i den internationale sammenslutning af tekstil-, beklædnings- og læderarbejdere: Det er for sent, men ikke for sent til sociale foranstaltninger.

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg synes, at alle de taler, vi hører, følger de samme spor. Der har været meget få forhandlinger på det seneste, hvor vi har hørt folk fra de forskellige dele af Parlamentet, som repræsenterer forskellige politiske overbevisninger, tale samme sprog, med nøjagtig samme mål.

Der er ingen tvivl om, at vi støtter den frie handel, og vi støtter den som et meget klart princip. Det handler derfor ikke om at skabe barrierer. Det handler om at sikre, at spillereglerne er de samme for alle, og acceptere, at Kinas illoyale konkurrence med begrænsning af markedsadgangen og ekstremt alvorlige, permanente og systematiske overtrædelser af intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder, den manglende importkontrol og spørgsmålet om forskellige vekselkurser, som naturligvis ikke blot påvirker tekstilindustrien, men også mange andre områder af vores handelsforbindelser, og andre foranstaltninger fra Kinas side sætter industrien i en meget alvorlig og yderst delikat situation. Industrien fortsætter med at eksistere og forsvare sig selv for at overleve og kræver ikke beskyttelse, som kommissær Mandelson så rigtigt sagde i sin tale, som jeg bestemt vil rose ham for. Den kræver ikke barrierer. Den kræver, at spillereglerne er de samme for alle, og at den skal kunne spille på lige fod med de andre.

Situationen ændrer sig fuldstændig fra årets udgang, og Kommissionen kan ikke blot notere sig dette og se på det, som var det et meteorologisk fænomen. Den har en lang række våben og værktøjer til rådighed, såsom importkontrol, hvormed den kan sikre sig, at spillereglerne rent faktisk er de samme, og den kan anvende de forsvarsmekanismer, den har til rådighed.

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Kommissær Mandelson vil gerne, som en ægte britisk gentleman, spille skak. Problemet er bare, at hans modstander, den kinesiske partner, i virkeligheden heller vil spille et helt andet spil med helt andre regler.

Ja, vi kan tale om overvågning, om kontrol af importen fra Kina, men vi må ikke glemme det, der går under betegnelsen genudførsel, som er, når Kina sender visse artikler til f.eks. afrikanske lande, og disse artikler så kommer op til os som afrikanske produkter, selv om de i virkeligheden er produkter, som er fremstillet på kinesiske fabrikker, der ligger i disse lande, eller rent faktisk er fremstillet i Kina.

Jeg vil gerne understrege en ting, der er blevet sagt for lidt om her, nemlig spørgsmålet om kunstig sænkning af værdien af den kinesiske valuta. Dette letter naturligvis eksporten til Europa. Det er en alvorlig trussel.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne lægge ud med at takke kommissær Mandelson varmt for hans klare argumenter. Jeg havde allerede læst om dem i detaljer i den europæiske presse.

Nu til mit indlæg. Den europæiske tekstilindustris fremtid i lyset af Kinas økonomiske opblomstring er i centrum for forhandlingerne. Gang på gang viser Unionen sig at være ude af stand til at foregribe Kinas udvikling på passende vis. Grunden hertil er Unionens manglende evne til at udvikle en utvetydig handelspolitik. EU er opdelt i en nordlig og en sydlig lejr, både med hensyn til kvoterne for tekstilprodukter og reformen af de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.

Det er derfor på høje tid, at medlemsstaterne lærer at se ud over deres egne interesser. Et første skridt i denne retning er den nordlige lejrs anerkendelse af, at beskyttelsen af dens egen industri mod piratkopiering og ulovlig statsstøtte ikke er protektionisme, og at der er behov for et effektivt sæt instrumenter for at varetage denne beskyttelse. Den sydlige lejr må indse, at Kinas opblomstring har konsekvenser.

Unionen må ikke længere lade sig overrumple, som det skete i 2005, da multifiberaftalen udløb. De europæiske industrier skal søge efter markedsnicher i god tid. Når alt kommer til alt, er mulighederne for at genindføre kvoter begrænset til slutningen af 2008.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Nu hvor aftalememorandummet mellem EU og Kina udløber om kort tid, synes jeg, at de stillede spørgsmål klart giver udtryk for industriens og sektorens bekymringer, som er velbegrundede i lyset af de tidligere og aktuelle konsekvenser af importen - eller snarere den massive invasion - af kinesiske produkter til EU's medlemsstater.

Jeg har ved flere lejligheder understreget - og det har jeg ikke været ene om - at den ægte konkurrence og konkurrenceevne for vores produkter på det indre marked, mere end på det eksterne marked, ikke blot - eller ikke så meget - sikres af et kvotesystem, men primært ved at beskytte sektoren mod illoyal konkurrence. Denne konkurrence er illoyal, fordi den er baseret på langt lavere omkostninger og langt dårligere produktionsforhold. Den kinesiske produktions merværdi i forhold til omkostningerne er uforholdsmæssig på grund af velkendte produktionsfaktorer, der ikke hænger sammen med dem, man finder på vores langt mere civiliserede kontinent.

Hvordan kan vi forestille os, at vi kan konkurrere med produktion, hvor omkostningerne er uendeligt meget lavere, og hvor produkterne, selv med hensyn til den komparative kvalitet, nu næsten er identiske med mange europæiske produkter? Jeg mener kun, vi har én mulighed. Der er kun én ting, der kan genetablere lidt af det, jeg evt. vil kalde fair handel og bæredygtig konkurrence, nemlig et system til overvågning af den kinesiske import, som efter min mening bør baseres på kontrol af, at produktionsforholdene ikke i væsentlig grad afviger fra dem, vores industri skal overholde. Det er muligt, vi ikke kan kræve, at lønningerne er de samme, men vi kan kræve, at produkterne udelukkende produceres uden anvendelse af børnearbejde, at de ikke produceres under skammelige eller slavelignende forhold, og at de produceres uden at påføre miljøet massive skader, ud over den utilstrækkeligt kontrollerede miljøsikkerhed, forbrugersikkerhed og certificerede kvalitet.

Der bør anvendes en anden politik for europæiske industrier, der flytter uden for Unionens grænser og indlader sig på illoyal konkurrence over for andre industrier, der fortsætter med at producere inden for EU, muligvis gennem skatteforanstaltninger, der modvirker deres fordel over for virksomheder, der ikke flytter deres produktion, for at finde en ny balance.

Endelig bør distributionsforholdene i Europa overvåges nøje i lyset af det, der uden tvivl sker, i hvert fald i Italien, hvor det, der rent faktisk er engroshandel, giver sig ud for at være detailhandel.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Vi, EU, opfordres i dette øjeblik til at omlægge vores strategi for den vigtige tekstil- og beklædningsindustri.

Skitsen til en generel europæisk strategi kunne se ud som følger: For det første at sikre de europæiske produkter forbedret adgang til de udenlandske markeder gennem den størst mulige konvergens på verdensplan med hensyn til lave toldafgifter og fjernelse af toldbarriererne.

For det andet at opnå effektiv anvendelse af oprindelsesreglerne på import.

For det tredje gennem globaliseringstilpasningsfonden at yde omfattende støtte til små og mellemstore virksomheder, som påvirkes af liberaliseringen. Jeg mener endvidere, det ville være nyttigt at udarbejde et fællesskabsprogram til støtte for sektoren, især i de mest ugunstigt stillede områder.

For det fjerde at sikre, at der er en effektiv måde at bekæmpe piratkopiering og varemærkeforfalskning på, eftersom tekstil- og beklædningssektoren står for over 50 % af de registrerede tilfælde.

For det femte at opretholde og styrke de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, som er absolut uundværlige med henblik på at bekæmpe ulovlige fremgangsmåder, som skader konkurrencen.

For det sjette at garantere, at produkter, der importeres til EU, underkastes tilsvarende regler om sikkerhed og forbrugerbeskyttelse.

Hvad angår Kina, er vi bekymrede over anvendelsen af dobbeltkontrolordningen i stedet for videreførelsen af kvoterne for de 10 produktkategorier. Under alle omstændigheder anmoder vi Kommissionen - anmoder vi Dem, kommissær Mandelson - om, at systemet gennemføres strengt og effektivt. Jeg skal også minde Dem om den "ultimum remedium"-bestemmelse vedrørende beskyttelsesforanstaltningerne, som EU er berettiget til at aktivere.

Til slut vil jeg gerne sige, at liberaliseringen af verdenshandelsystemet ikke er ensbetydende med, at man skal tolerere illoyal konkurrence, ulovlig handelspraksis og i sidste ende den økonomiske og sociale models sammenbrud.

  Joan Calabuig Rull (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne have lov til at rose Dem, hr. kommissær, for Deres urokkelighed og den aftale, der blev indgået med Kina i oktober om ordningen med dobbeltkontrol af tekstileksporten til EU.

I lyset af ophævelsen af kvotesystemet, som finder sted i år, vil - eller bør - aftalen hjælpe med i det mindste at garantere, at overgangen til et frit marked i 2008 sker korrekt. Det er vigtigt for de europæiske produktionsvirksomheder, som allerede har måttet overvinde kæmpestore udfordringer, som en anden taler sagde. Industrien og myndighederne vil skulle arbejde sammen for at overvåge udviklingen af handelsmønstre med Kina på tæt hold og forhindre en gentagelse af den situation, der opstod i 2005.

Vi beklager dog, at de kategorier, der var omfattet af aftalen fra juni 2005, kun omfattede otte af de 10 produkter, der var underlagt begrænsninger indtil den 31. december i år, og på dette punkt vil jeg gerne have Dem til at forklare, hvordan Kommissionens strategi kommer til at se ud med hensyn til overvågning af de to varekategorier, der er blevet udelukket fra den aftalte dobbeltkontrolordning, som er stoffer af bomuld og dækketøj og køkkentekstiler.

Der er dog ingen tvivl om, at vi ud over denne aftale vil skulle fortsætte med at handle inden for andre områder med henblik på at sikre, at den europæiske industri kan konkurrere under retfærdige og gensidige forhold, f.eks. ved at gøre fremskridt med hensyn til oprindelsesbetegnelsesmærkning - på trods af de vanskeligheder, De påpegede - eller ved at fremme de sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige betingelser i forbindelse med forhandlingen af handelsaftaler.

Alle institutioner og virksomheder skal fokusere på F&U og anvende den lange række muligheder, det syvende rammeprogram stiller til rådighed, og vi skal foregribe ændringerne og på samme tid tage højde for konsekvenserne af omstruktureringen ved at vedtage de sociale foranstaltninger, der skal til for at støtte arbejdstagerne.

Endelig vil jeg gerne hilse den aftale velkommen, som blev indgået i forbindelse med det 10. topmøde mellem Europa og Kina, som De nævnte, gennem hvilken der vil blive oprettet en arbejdsgruppe på højt plan, som skal tage sig af nøglespørgsmål såsom handelsunderskuddet, vanskelighederne med at få adgang til det kinesiske marked og de intellektuelle ejendomsrettigheder.

Dette er et nyt skridt i den rigtige retning med hensyn til at forbedre vores forbindelser med Kina og fremme et gunstigt miljø for begge parter.

  Johan Van Hecke (ALDE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Har den europæiske tekstilindustri stadig en fremtid? Svaret ligger i høj grad hos Kommissionen. Sidste måned i Beijing fordømte kommissær Mandelson de kinesiske produkters dårlige sikkerhed, den enorme tilstrømning af kopiprodukter og dumpingen af de kinesiske eksportvarer. Han truede med rette med at indgive en klage til WTO. Europas daglige import fra Kina beløber sig til en halv milliard euro, og otte ud af 10 kopiprodukter stammer fra landet.

For øjeblikket lider den europæiske tekstilsektor imidlertid - ud over varemærkeforfalskningen - også under den svage amerikanske dollar. Den svage dollar belaster ikke blot vores eksport, men giver også de lande, der fortsætter med at bruge dollaren som valuta, en kunstig fordel. Disse lande ligger tilfældigvis primært i Asien, og Kina holder - noget mindre tilfældigt - fast på dollaren. Det er utåleligt for tekstilsektoren, som arbejder med store mængder og små profitmargener.

Vores industri kan og må ikke bliver offer for en stærk europæisk valuta. Heraf behovet for at anvende euroen mere og mere i vores handelsforbindelser. Det var jo, troede jeg, en af grundene til, at vi indførte vores fælles valuta for fem år siden.

  Vasco Graça Moura (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Konsekvensen af globaliseringen inden for det europæiske område er, at produktionsvirksomhederne taber, mens de teknologieksporterende virksomheder vinder. Det fremgår alt sammen meget klart af den interne kohæsion. Hvad angår tekstilindustrien, er den kendsgerning, at sektoren primært består af små og mellemstore virksomheder, en ulempe på markedet, som repræsenterer 6 % af den samlede handel på verdensplan og en vurderet omsætning på 566 milliarder euro. Derudover lider mange producentområder under konsekvenserne af den økonomiske omstrukturering, så det er vanskeligt at opnå bæredygtighed i sektoren.

Den europæiske produktion tvinges til at konkurrere med produktionen fra lande, der kunstigt devaluerer deres valuta, som ikke overholder miljøbeskyttelsesreglerne og ikke er tynget af miljøbeskyttelsesomkostninger, som hyppigt krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder og endnu værre på de sociale og beskæftigelsesmæssige fronter, bortset fra at de har langt lavere lønudgifter, ikke anvender lige så strenge regler for beskyttelse af arbejdstagerne, som Europa gør. Derfor haster det så meget desto mere at sikre, at WTO-reglerne overholdes, og at Kommissionen er i stand til at overvåge importen og ikke tillader, at der kunstigt kastes slør over de udskejelser, der i praksis konstateres i Kina med hensyn til tekstilimporten, sådan som det skete tidligere.

Kommissionen skal iværksætte alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte EU's interesser, herunder om nødvendigt indførelsen af kvoter over for Kina, evt. frem til udgangen af 2008, inden for WTO's juridiske rammer, og den skal kræve, at fairplay-reglerne overholdes til punkt og prikke. De europæiske producenter mangler incitament til at indlede forsknings- og udviklingsaktiviteter og til at forbedre deres arbejdsstyrkes kompetencer, de har ikke ordentlig adgang til de eksterne markeder og ingen effektive midler til at forebygge varemærkeforfalskning. Den intellektuelle ejendomsret er grundlæggende for sektorens merværdi og skal forsvares med næb og klør for at opmuntre til produktion med højere merværdi. Endelig må vi ikke glemme forbrugernes sikkerhed. Det er Kommissionens opgave at forhindre ethvert produkt, der risikerer at skade vores familier, i at finde vej til de europæiske borgeres hjem.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand! I Europa og især i Grækenland består tekstilsektoren primært af små og mellemstore virksomheder. Der etableres mange af disse virksomheder i området. Vi har i EU pligt til at sikre sektorens levedygtighed inden for vores grænser og til at beskytte vores virksomheder mod illoyal konkurrence og ulovlig handel.

Den europæiske tekstilsektor skal gøres mere konkurrencedygtig på internationalt plan. Vi skal støtte foranstaltninger til modernisering af vores virksomheder, innovation, forskning og udvikling. Selvfølgelig skal vi tage alvorligt højde for, at overgangsperioden med kvoter på import af tekstilvarer fra Kina udløber pr. 1. januar 2008. I et bredere perspektiv og for de europæiske forbrugeres skyld skal vi imidlertid også sikre håndhævelsen af bindende regler om "Made in"-mærkning af tekstilvarer og effektiv anvendelse af systemet til overvågning af importen fra tredjelande.

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Hr. formand! Da jeg holdt et indlæg for Parlamentet om samme emne i juli 2005, sagde jeg, at vores erfaringer fra tekstilkrisen senere hen ville hjælpe os med at opretholde og udvikle andre sektorer i den europæiske økonomi. Jeg synes, vi i nogen grad har gjort fremskridt, men ikke ret meget. Her står vi stadig og efterlyser mere forskning og udvikling og anmoder Kommissionen om at sørge for, at de intellektuelle ophavsrettigheder overholdes. Det er afgørende faktorer, men det er ikke nok. Det får mig til at tænke, at i stedet for at være en faktor for vækst i handelen og økonomisk udvikling virker WTO og dens regler som en hæmsko. Handelen er naturligvis en kilde til vækst, men for at være det, skal den gå i begge retninger. Tekstilspørgsmålet kaster lys over to grundlæggende problemer: den manglende europæiske industripolitik og spørgsmålet om europæiske interesser.

Hvad angår de europæiske interesser, glæder jeg mig til en vis grad over Kommissionens meddelelse med titlen "Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder", som blev offentliggjort i starten af oktober, og i hvilken det hedder, at vi har behov for grundregler, som ikke berører vores evne til at beskytte vores interesser og bevare vores høje produktstandarder med hensyn til sundhed, sikkerhed, miljø og forbrugerbeskyttelse. Vi tolererer ikke tredjelande, der ønsker at operere i EU, som ser stort på de regler, der anvendes på det indre marked.

Lad os starte med at anvende disse principper på tekstilindustrien.

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hans klare tale. Jeg har dog to bemærkninger til ham. Tekstilindustrien er ikke kun vigtig for Sydeuropa, for også Belgien f.eks. har fortsat en meget blomstrende tekstilindustri med 25.000 job.

Ophævelsen af kvoterne for de 10 færdigvarer pr. 1. januar risikerer igen at få alvorlig betydning, ikke blot for de berørte sektorer, men også for virksomhederne længere oppe i kæden. Lad os tage cowboybuksesektoren som et eksempel. Hvis den oversvømmes med kinesiske produkter, uanset om priserne dumpes eller ej, vil det også have direkte indvirkning på producenterne af denimmateriale og tråd. Forgreningerne er således langt mere omfattende, end de ser ud ved første øjekast.

Min anden bemærkning er, at overvågningssystemet for øjeblikket kun overvåger mængden af importerede varer. Det ville være langt mere effektivt, hvis også priserne blev overvåget - og dette enten på forhånd eller på det tidspunkt, hvor licenserne udstedes. Kun på denne måde er det muligt at være virkelig proaktiv og forebygge.

Kommissær Mandelson! Vi vil også gerne have Dem til at fortælle os, hvornår Kommissionen agter at gribe ind, da dette er ret forvirrende og vagt. Med andre ord, hvor stor skal importen fra Kina blive, og hvor meget skal priserne på disse importerede produkter falde, før De rent faktisk griber ind? Vi mener kun, det er logisk, at vi også på forhånd får klarhed over dette.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er helt enig i de fleste af de følelser, der er blevet givet udtryk for under denne forhandling. Jeg vil dog indledningsvis afvise hr. Belders synspunkt om, at vi ikke har nogen fælles handelspolitik i EU, og at medlemsstaterne er så splittede, at vi ikke kan føre en politik for f.eks. tekstiler.

Vores erfaringer inden for tekstilområdet viser kun alt for klart, at vi rent faktisk har en fælles handelspolitik, i kraft af hvilken vi har været i stand til at bringe medlemsstater med forskellige interesser og orienteringer sammen, at svejse deres synspunkter sammen og skabe en fælles handelspolitik på tekstilområdet, der er blevet ført i henhold hertil. Der kan være forskelle med hensyn til anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, men med revideringen og den imødesete reform vil jeg skabe frisk enighed og solidaritet blandt medlemsstaterne om anvendelsen af disse handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og især om de små og mellemstore virksomheders anvendelse heraf, som jeg vil stille flere forslag om.

Der er blevet nævnt nogle specifikke punkter, f.eks. overvågningen med dobbeltkontrol, som vil finde anvendelse i 2008. Kommissionen vil overvåge tekstilimporten fra Kina i så tæt på realtid som muligt. Dette omfatter overvågning med dobbeltkontrol og alle andre overvågningsmekanismer, som Kommissionen har til rådighed, såsom TAXUD-overvågning, som fremskaffer handelsrelaterede data på baggrund af den faktiske handel. Over for en pludselig bølge af kinesiske tekstiler er Kommissionen klar til at anvende alle de instrumenter, den har til rådighed, hvis situationen kræver det.

Jeg skal dog understrege, at 2005-aftalen var en én gang for alle-aftale, og Kommissionen har ikke til hensigt at stille forslag om at videreføre de aftalte niveauer. Kommissionen er som sådan ikke imod mere handel, og der kan forventes en stigning. Hvis det viser sig, at den tiltagende bølge antager dimensioner, der retfærdiggør, at vi griber ind, vil en sådan indgriben blive baseret på eksisterende krav og kriterier. Vi regner med, at Kina påtager sig sin del af ansvaret for, at denne overgang kommer til at gå gnidningsløst. Kina er udmærket klar over, at det ikke er i landets interesse at gentage det, der skete i 2005. Vi regner også med, at de økonomiske aktører selv er interesseret i at undgå en gentagelse af 2005. Tekstilerne flyttes nu over i den samme kategori som alle andre produkter, så de sædvanlige instrumenter - herunder handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger - gælder med de sædvanlige standarder.

Spørgsmålet om EU's støtte til tekstilindustrien er også blevet rejst. Lad mig komme med to afsluttende bemærkninger hertil. På EU-plan har Kommissionen sat over 70 millioner euro af til forskning og udvikling under det sjette rammeprogram til projekter inden for tekstil- og beklædningsindustrien, mens to forslag om innovationsprojekter har modtaget støtte inden for rammerne af Europe Innova.

Hvad angår globaliseringsfonden, er den lige så åben for tekstilsektoren, som den er for alle andre sektorer. Der er hidtil blevet indgivet otte formelle ansøgninger om bidrag fra Den Europæiske Globaliseringsfond, hvoraf de fire vedrører tekstiler. Ingen af disse tekstilsager er endnu blevet godkendt af budgetmyndigheden. De er fortsat under behandling i Kommissionens tjenestegrene.

Til slut vil jeg vende mig mod Euro-Middelhavs-spørgsmålet, som hr. Sturdy rejste. Kommissionen har indledt en formel Euro-Middelhavs-dialog om tekstil- og beklædningsindustriens fremtid med henblik på at definere nogle fælles strategier for, hvordan industrien kan blive mere konkurrencedygtig i Euro-Middelhavs-området. Formålet med dialogen er at bringe Euro-Middelhavs-landene og kandidatlandene sammen og finde fælles løsninger for at forbedre deres konkurrenceevne. Jeg ser frem til at modtage de forslag, der bliver bragt for dagens lys i dialogen.

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 11.30.

(1) Se protokollen.