Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks forslag til beslutning om det østlige Tschad(1).
Adam Bielan (UEN), forslagsstiller. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne sige, at jeg er meget foruroliget over intensiveringen af kamphandlingerne i Tchad, men også over de manglende fremskridt i bestræbelserne på at finde en politisk løsning på konflikten. Jeg vil derfor gerne især henlede opmærksomheden på den rolle, som operation EUFOR TCHAD/RCA spiller. Hovedformålet med det europæiske initiativ, som også støttes af FN, er at sørge for sikkerheden i det humanitære område.
I lyset af den igangværende Darfurkrise og den måde, hvorpå den gør situationen i området ustabil, er det værd at huske, at konflikten allerede har krydset grænserne til Tchad og Den Centralafrikanske Republik. Jeg mener, det er af afgørende betydning at sætte neutrale styrker fra medlemsstaterne ind så hurtigt som muligt. Jeg vil dog gerne understrege, at hvis en sådan fredsmission skal lykkes, afhænger det stærkt af den politiske indsats i denne fredsproces.
Mary Lou McDonald (GUE/NGL), forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne komme med et par vigtige og afgørende synspunkter. Der er overhovedet ingen tvivl om, at en indgriben i Tchad er påkrævet. Der er ingen tvivl om, at den menneskelige elendighed i myldret af flygtninge i den del af vores verden ikke er til at holde ud at se på, men jeg vil gerne meget klart give udtryk for, at der er nogle store vanskeligheder forbundet med denne foreslåede mission.
Den første af disse er manglen på klarhed i forbindelse med operationens mandat. Vi siger, at dette er en fredsbevarende og humanitær indsats. Hvis det virkelig er sandt, skal dette gøres dobbelt klart i de givne rammer for de tropper, vi sender af sted. Jeg mener, der mangler klarhed.
Jeg mener ikke - og jeg må erklære mig uenig med min kollega - at en intervention i den nuværende form ligefrem vil øge sikkerheden. Vi har for nylig været vidner til en stigende intensitet og grusomhed i konflikten. Vi har også hørt fra lederne af mange af oprørsgrupperne, at alle interventioner, og især denne intervention, vil blive betragtet som fjendtlig. Dette udgør et stort problem.
Jeg må også sige - og igen er jeg uenig med min kollega - at således som tropperne i øjeblikket er sammensat, vil de ikke handle som den neutrale styrke, der kræves. Jeg må med den største respekt for Frankrig og den franske befolkning sige, at det er på kanten af det provokerende at læsse missionen så meget over på Frankrig, og jeg mener, at det er meget uklogt.
Jeg tror ikke, at det er muligt for os at udforme en fælles europæisk forsvarspolitik eller sikkerhedspolitik. De vanskeligheder, der er opstået - i dette tilfælde i forbindelse med Tchad - viser meget tydeligt hvorfor. Jeg mener, det er uladsiggørligt, fordi vi har meget forskellige traditioner og historier og meget forskellige udenrigspolitiske mål og indstillinger. Derfor er det især en stor skam - hvis jeg må sige det, når jeg kommer fra et land, der i det mindste stadig nominelt er militært neutralt - at forpligtelserne, ansvaret og kapaciteten i de militært neutrale stater ikke anerkendes tilstrækkeligt i EU, og især ikke i Lissabontraktaten. Jeg mener, at lande med den tradition kunne foretage den type værdifuld intervention baseret på neutralitet, som min kollega har nævnt.
Som konklusion er en intervention i Tchad nødvendig. Det altafgørende er imidlertid, hvordan vi griber det an. Alle operationer skal være fokuserede. Det skal være neutralt, og frem for alt, der skal være udsigt til, at det bliver vellykket.
Matsakis, Marios (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg kan se, at tiden ikke bliver vist på tavlen. Betyder det, at vi vil få den glæde og fornøjelse at få ubegrænset tid i eftermiddag, eller er det en teknisk fejl?
Formanden. - Hr. Matsakis! Vi skal alle overholde den tid, som vi ved, vi har fået tildelt.
Colm Burke (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Jeg satte denne hastebeslutning i gang for at presse på politisk og offentligt for at få EU's fredsbevarende mission indsat i grænseområdet i det østlige Tchad så hurtigt som muligt. Den seneste tids uro i det østlige Tchad, herunder heftige sammenstød mellem oprørere og den tchadiske hær, understreger det akutte behov for vores tilstedeværelse i dette område for at beskytte uskyldige flygtninge og personer, der er blevet fordrevet internt (IDP'er), fra at blive fanget i krydsilden. Disse militære angreb øger kriminaliteten og fører til større usikkerhed omkring IDP-lejrene. Det er ikke kun adgangen til lejrene, der er gjort vanskelig for de humanitære hjælpearbejdere, men de slås også med problemet med lovløshed, som begrænser deres evne til at yde den humanitære hjælp, der er behov for.
Jeg opfordrer EU og dets medlemsstater til at honorere den politiske beslutning, der er truffet, og til at forsyne denne mission med flere tropper og tilstrækkelig økonomisk og logistisk bistand samt luftstøtte, herunder det nødvendige antal helikoptere, så hurtigt som muligt. EU's troværdighed i udenrigspolitikken på verdensscenen står på spil, hvis det ikke kan mobilisere tilstrækkelige tropper og udstyr, så denne mission kan gennemføres. Dette er en fredsbevarende mission fra EU's side og vedrører derfor alle EU-medlemsstater, hvad enten de deltager eller ej.
Jeg vil gerne her og nu mane den myte i jorden, at denne mission bliver franskdomineret. Denne mission består af tropper fra Sverige, Nederlandene, Polen, Østrig og Irland. Derudover bliver den irsk ledet og ikke fransk. Den irske generalløjtnant Pat Nash er blevet udnævnt til at stå i spidsen for denne mission, og han vil derfor være den, der bestemmer slagets gang - jeg beklager ordspillet - med hensyn til troppernes aktiviteter på landjorden. Denne operation skal sættes i gang, og sådanne bemærkninger hjælper ganske enkelt ikke med til at forstå betydningen af denne mission og dens endelige modtagelse blandt den lokale befolkning i Tchad og blandt oprørsgrupperne.
Der har været nogle optimistiske tegn på bevægelse i denne uge fra andre EU-medlemsstater efter Irlands opfordring til, at denne mission blev tilstrækkeligt forsynet. Det viser sig, at et land har tilbudt lægemiddelforsyninger, mens andre medlemsstater overvejer at give midler til at hjælpe andre lande med at yde den nødvendige logistiske bistand, herunder fly. Der skal indkaldes til endnu en fjerdegenerationskonference straks, for at vi kan skaffe det fornødne til beskyttelse af vores tropper i felten, således at de kan tage fat på den vigtige opgave med at beskytte flygtningene.
Alain Hutchinson (PSE), forslagsstiller. - (FR) Fru formand! Genoptagelsen af kampene mellem oprørerne og regeringsstyrkerne i Tchad har efterladt hundreder af døde og sårede og skabt fornyede spændinger i grænseområderne til Sudan og Den Centralafrikanske Republik. Denne situation har de facto begrænset adgangen til flygtningelejrene for tusinder af mennesker og gjort opgaven for nødhjælpsarbejderne betydeligt mere kompliceret.
Jeg bør også minde Dem om, at i denne egn af verden er kvinder og børn i øjeblikket stadig ofre for særligt afskyelig vold, og at der allerede er fordrevet flere end 450.000 mennesker, som bor under forfærdelige forhold lige netop der, hvor konflikten er blusset op på ny.
På denne baggrund kan vi tydeligvis kræve, at de stridende parter indstiller alle kampe, især når det går ud over civile. Vi kræver også, at de respekterer de fundamentale principper i den humanitære folkeret, som betyder respekt for humanitære områder og tilladelse til hjælpetransport såvel som undladelse af angreb på humanitære hjælpearbejdere.
Mere generelt er vi også især bekymrede over den kendsgerning, at den humanitære folkeret oftere og oftere bliver tilsidesat, hvis ikke ignoreret totalt, af de parter, der er involveret i konflikterne. Der er brug for, at EU tager affære over for denne bekymrende udvikling. Vi tilskynder også myndighederne i Tchad til systematisk at gøre alt, hvad de kan, for at forfølge de ansvarlige for voldtægt, krigsforbrydelser og alle former for krænkelser af menneskerettighederne.
Jeg ville imidlertid sige, at vores budskab mest er rettet mod EU, især Rådet, hvorigennem vi uden tvivl har større chance for at blive hørt, og som vi anmoder om at påtage sig sit ansvar. Den 15. oktober vedtog Rådet en fælles aktion til støtte for EUFOR Tchad/RCA-operationen for at tilvejebringe beskyttelse for civile, humanitær bistand og sikkerhed for lokale og udstationerede humanitære hjælpearbejdere. Blot to måneder senere er indsættelsen af EUFOR-tropperne endnu ikke blevet til virkelighed på grund af manglende ressourcer og tilstrækkeligt udstyr. Dette er uacceptabelt, og der er derfor behov for, at Rådet og Kommissionen fremskynder beslutningsprocessen for at gøre det muligt at udføre denne operation så hurtigt som muligt.
Jeg vil også gerne understrege, at der ikke vil træde nogen fredsbevarende mission i kraft i det østlige Tchad eller den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik uden en almindelig forsoningsproces omfattende hele området. Vi ved allerede, at EUFOR's tilstedeværelse på grænsen til Sudan vil gøre det vanskeligere for oprørerne at cirkulere frit over grænserne og således bevirke, at nogle angreb forskydes. Den hurtige og absolut nødvendige støtte, som EU er forpligtet til at tilvejebringe, kunne derfor hurtigt vise sig at være utilstrækkelig.
Det er nu også bydende nødvendigt, at EU gør alt, hvad det kan, for at tilskynde til genoptagelse af fredsforhandlingerne på regionalt plan i samarbejde med alle de involverede i konflikten og de forskellige repræsentanter for det internationale samfund.
Endelig vil jeg gerne fremhæve, at vi tror, at den europæiske styrkes neutralitet er særlig vigtig og meget strategisk her. Eftersom oprørerne allerede har truet med at angribe den, hvis det kun er en fransk mission i forklædning, beder vi de andre medlemsstater om at deltage en masse i sammensætningen af denne styrke, så det er klart for alle, at det virkelig er en europæisk styrke.
Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Det østlige Tchad er blevet et andet Darfur, og deja-vu-scenerne af mord og ødelæggelse, som begås mod uskyldige civile, hjemsøger os igen.
I mellemtiden drøfter vi i EU, idet vi er en del af denne verdens privilegerede elite, hvordan vi skal handle i denne situation. Mens vi - meget klogt, men meget langsomt - overvejer og genovervejer vores beslutning om at sende en effektiv fredsbevarende militærstyrke til området, fortsætter disse kriminelle, som foretager etniske udrensninger, uhindret deres foragtelige handlinger.
Et vigtigt - måske det vigtigste - budskab, der skal komme ud af denne drøftelse i dag, er vores stærke krav til Kommissionen og Rådet om, at EUFOR skal organiseres på forsvarlig vis og indsættes i det berørte område så hurtigt som muligt. De, der forsinker denne aktion i Rådet eller Kommissionen eller andre steder, ville være ansvarlige for en yderligere eskalering af volden og tragedien, som uden tvivl er umiddelbart forestående.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Fru formand! Jeg mener, det er særligt væsentligt, at de tre hastebeslutninger, som vi drøfter i dag, har noget til fælles, idet de vedrører forskellige typer af vold mod kvinder. Dette demonstrerer, at denne type vold er noget, der påvirker hele verden, selv om den i de enkelte tilfælde manifesterer sig på forskellig vis.
Det første af de tre tilfælde, vi behandler i dag, nemlig situationen i Tchad, er et sørgeligt eksempel på, hvordan kvinder i forbindelse med krig ofte bliver brugt som seksuelle objekter, hvor voldtægt bliver et krigsvåben.
Formålet med denne beslutning er, i det mindste for nogle af os, at påpege, at der er behov for, at det internationale samfund, og især EU, reagerer på denne situation og påtager sig et ansvar for at beskytte disse ofre.
Med dette in mente er indsættelsen af en særlig mission, EUFOR Tchad/CAR, bestemt en opgave, der skal udføres hurtigt, men også ansvarligt. Jeg vil gerne slutte mig til dem, der påpeger, at der bestemt er en risiko for, at missionen vil blive opfattet som værende usædvanligt meget forbundet med ét land, nemlig Frankrig. Jeg tror, at det ville være skadeligt og med sikkerhed virke imod hensigten med missionen.
Jeg vil derfor også gerne understrege, at sammensætningen af missionen burde afspejle diversiteten af EU's medlemsstater for at undgå, at denne mission forveksles med den franske udstationering, der er kendt som Operation Sparrowhawk. Der er også behov for, at vi over for alle mulige organer giver udtryk for vores fordømmelse af brutaliteten af angrebene mod den civile befolkning af Janjawidmilitsen og andre tchadiske grupper, og jeg opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at gøre dette.
Det, der er særligt beklageligt, er brugen af seksuel vold som krigsvåben, og det er uacceptabelt, at disse forbrydelser ikke straffes. Jeg opfordrer derfor de tchadiske myndigheder til at tage ansvar for at undersøge disse voldtægter og overgreb og til at retsforfølge de ansvarlige.
Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Om de sidste Bourbon-konger har man sagt, at de altid handlede for sent, når det gjaldt en idé, en regering eller en hær. Det synes i dag desværre at passe på Vesten og på Europa, idet vi allerede har ladet katastrofen i Darfur og det østlige Tchad fortsætte alt for længe. Jo senere vi intervenerer, jo dyrere bliver det, ikke bare økonomisk, men også militært og politisk. Derfor er jeg hr. von Wogau meget taknemmelig for, at han på det militære og sikkerhedspolitiske område skubber processen kraftigt fremad, og jeg er hr. Dess meget taknemmelig for, at han gør det på det humanitære område. Vi er nødt til omsider at handle, men landene tøver, ikke kun hvad angår det nødvendige materiel, men desværre også med de nødvendige tropper. Vi har brug for tropper og medarbejdere på stedet, der har kendskab til området og forholdene. Jeg er ganske vist også af den mening, at det ikke bør være nogen tilsløret fransk aktion, det taler heller ingen om, men vi har brug for franskmændenes lokalkendskab og sagkundskab. Vi har også brug for et samarbejde med Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga, der desværre stadig holder sig fuldstændigt udenfor. Det bør dog ikke fritage os europæere for vores ansvar.
Jeg siger det ganske klart: Vi vil engagere os, men vi må ikke lave den fejl, som vi har gjort i Afghanistan, nemlig at vi intervenerer uden at have en politisk strategi. Hvis man intervenerer dér, må man også vide, at man skal have en strategi for fredsforhandlinger, for interetnisk dialog og for en løsning af de massive stamme- og andre konflikter, der findes såvel i det østlige Tchad som i Darfur langs de kunstige grænser. Derfor burde vi som Europa-Parlament arbejde for indsættelsen af tropper, for den humanitære bistand, men også så hurtigt som muligt yde vores bidrag til en holdbar politisk fredsstrategi for regionen.
Toomas Savi, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg skal gøre det meget kort. Det andet EU-Afrika-topmøde mislykkedes totalt: De to parter nåede ikke frem til en aftale om et økonomisk partnerskab, og forbindelserne mellem de to verdensdele er gået helt i stå.
Den spændte situation i det østlige Tchad har heller ikke hjulpet meget. En af forudsætningerne for et frugtbart samarbejde ville være en afslutning af de årtier lange militærkonflikter i Afrika. Ved løsningen af konflikten i det østlige Tchad, skal EU demonstrere, at vi er fast besluttede på at nå frem til en fredelig løsning og at sende vores fredsbevarende militærmission til det østlige Tchad så hurtigt som muligt.
Koenraad Dillen (NI). - (NL) Fru formand! I sidste weekend blev der afholdt et EU-Afrika-topmøde i Lissabon. Det havde til hensigt at danne grundlag for et nyt partnerskab mellem Europa og Afrika: et partnerskab, som i henhold til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og det panafrikanske parlament skulle baseres på fælles værdier og principper, som f.eks. demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse.
Europas indstilling over for individer som Zimbabwes Robert Mugabe og Libyens Muammar Gaddafi - for blot at nævne to, som begge blev budt velkommen på den røde løber - er imidlertid desværre et bevis på, at der stadig er en dyb afgrund mellem principerklæringer og virkeligheden. Situationen i Tchad i dag viser også, hvis der skulle bruges beviser, at en stor del af Afrika langtfra er parat til at være en del dette "værdifællesskab".
Hvis vi europæere derfor ønsker at forblive troværdige i vores prædikener om menneskerettigheder og ikke blot praktisere realpolitik, skulle en intervention bestemt sende et klart signal om, at lovløshed og enerådig forvaltning må afskaffes så hurtigt som muligt til fordel for de mest grundlæggende demokratiske principper. Vurderingen af Tchad gælder desværre også for rigtig mange andre afrikanske styrer. Tchad er ikke det eneste syge land i Afrika.
Formanden. - Tak for tydeliggørelsen. Jeg skal anmelde de talere, der har bedt om ordet for deres politiske grupper. Deres politiske gruppe, som alles her, er ikke i tvivl, og alle ved, hvilken gruppe De repræsenterer.
Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Fru formand! For at korrigere det, De lige har sagt om den sidste intervention: Jeg talte for PSE-Gruppen. Jeg talte som forslagsstiller og for PSE-Gruppen. Jeg vil nødig have, at der er nogen, der tror, at dette spørgsmål ikke bekymrer os.
Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Vi er alle meget bevidste om den rædselsfulde humanitære og sikkerhedsmæssige situation i det østlige Tchad. Den kan ikke adskilles fra den større katastrofe i Darfurregionen: nedslagtningen af 300.000 mennesker, 2 millioner personer, der er fordrevet, 4 millioner, som lever af fødevarehjælp fra Vesten. I tre år har det internationale samfund nu vredet sine hænder. Jeg anerkender, at EU har finansieret humanitær bistand i stor målestok i dette område. Det er det positive.
Politisk set er EU's bidrag mindre prisværdigt. Det feterer den sudanesiske diktator Omar El Bahir i Lissabon sammen med Mugabe, Zimbabwes undertrykker, hvor de som en sidste kvalmende, hyklerisk handling underskriver en erklæring om menneskerettigheder og god regeringsførelse.
EU's andet bidrag er at forsøge at engagere sig i en halvt gennemtænkt militærmission for at kunne sætte FSFP-emblemet på endnu en militæroperation. Sandheden er, at denne foreslåede mission er dårligt udtænkt. Størrelsen af styrken er utilstrækkelig. Den mangler livsvigtige lægelige, logistiske og transportmæssige elementer. Den er allerede tre måneder bagud i forhold til tidsplanen, og der er ingen reserve til uforudsete udgifter, hvis situationen skulle forværres yderligere.
Vi behøver blot at se på det vilkårlige engagement i denne mission - som, når alt kommer til alt, stort set er en franskstøttet operation - for at forstå, hvorfor mange i Tchad, Sudan og Den Centralafrikanske Republik, for slet ikke at tale om vores egne militære ledere, har en meget skeptisk holdning til dette projekt. At gøre tjeneste som soldat bør overlades til andre.
Det er FN-AU-bestræbelserne, der bør styrkes som en hastesag som en del af en sammenhængende strategi for hele området. Dette bør støttes politisk af FN's Sikkerhedsråd.
Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen betragter den tiltagende forværring af sikkerhedssituationen i det østlige Tchad med stor bekymring og støtter kraftigt udsendelsen af EUFOR-tropper i fuld styrke til beskyttelse af flygtninge og fordrevne i regionen. Til dette formål vil EU anvende alle de til rådighed stående instrumenter i det østlige Tchad. Kommissionen vil ikke kun stille EUFOR-tropper til rådighed, men også mere end 50 millioner euro som en del af en omfattende plan.
Med disse midler skal foranstaltninger finansieres på følgende tre kerneområder, der rækker fra katastrofehjælp til langsigtet udviklingsbistand.
Det første område gælder den humanitære bistand, hvor ECHO allerede har ydet 30,5 millioner euro i 2007 i form af nødhjælpsforanstaltninger i Tchad som støtte til flygtninge og fordrevne i forskellige områder. Også i 2008 er der afsat midler i samme størrelse til at fortsætte disse foranstaltninger.
Det andet område omfatter opbygningen af en tchadisk politistyrke, der vil få ansvaret for humanitære beskyttelsesforanstaltninger. I planen for EU- og FN-missionerne i Tchad vil FN ansætte, uddanne og udruste op imod 850 tchadiske politi- og grænsebetjente, der skal sættes ind i flygtningelejrene i det østlige Tchad. EU støtter dette FN-program med 10 millioner euro ud af midlerne fra stabilitetsinstrumentet.
Det tredje område angår reintegration og rehabilitering. I 2008 vil Kommissionen give 10,1 millioner euro fra Den Niende Europæiske Udviklingsfond til udviklingsforanstaltninger som støtte til genopbygning, konfliktløsning og opbygning af administrativ kapacitet. Det er foranstaltninger, der er nødvendige for en forbedring af sikkerhedssituationen i FN-EU-missionens områder. Som en del af Den Tiende Europæiske Udviklingsfond er yderligere foranstaltninger planlagt, til hvilke der budgetteres med 311 millioner euro i tidsrummet fra 2008 til 2013.
På kort sigt skal disse foranstaltninger støtte, at fordrevne kan vende tilbage til deres hjem. På længere sigt er deres mål en varig stabilisering af situationen i Tchad og i hele regionen.
Den foregående taler har med rette peget på, at den seneste opblussen af kampe mellem regeringsfjendtlige oprørere og præsident Idriss Débys tropper i det østlige Tchad tydeligvis har vanskeliggjort det humanitære hjælpearbejde. Heller ikke i områderne omkring flygtningelejrene kan sikkerheden længere garanteres. Derudover tilspidses den skrøbelige humanitære situation stadig mere på grund af det hurtigt stigende antal flygtninge fra kampområderne. I denne yderst bekymringsvækkende situation er genskabelsen af sikkerheden i regionen en opgave af yderste vigtighed.
For at håndtere denne opgave er en militær tilstedeværelse nødvendig. EUFOR-tropperne skal derfor sendes til netop disse kriseområder. De vil dog så kun have succes, hvis årsagerne til konflikten fjernes, og hvis der samtidig indledes en politisk proces, der er rettet mod en afhjælpning af de grundlæggende spændinger og en mindskelse af fattigdommen gennem fremme af den økonomiske udvikling.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted i dag efter forhandlingerne.