Indeks 
Forhandlinger
PDF 1223k
Torsdag den 13. december 2007 - Strasbourg EUT-udgave
1. Stiftelse af politiske grupper
 2. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen
 3. Tiårsdagen for Ottawa-konventionen om forbud mod personelminer (indgivne beslutningsforslag): se protokollen
 4. Tekstiler (forhandling)
 5. Økonomiske og kommercielle forbindelser med Korea (forhandling)
 6. Stemmeforklaringer
  6.1. Regnskabsåret 2008, modificeret af Rådet (afstemning)
  6.2. Forslag til det almindelige budget 2008, modificeret af Rådet (alle sektioner) (afstemning)
  6.3. Stabiliserings- og associeringsaftale EF/Montenegro (afstemning)
  6.4. Samarbejde mellem EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet (afstemning)
  6.5. Elektronisk identifikation af får og geder (afstemning)
  6.6. Beføjelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (afstemning)
  6.7. Tiårsdagen for Ottawa-konventionen om forbud mod personelminer (afstemning)
  6.8. Topmøde EU/Kina - Dialog om menneskerettighederne EU/Kina (afstemning)
  6.9. Bekæmpelse af den stigende ekstremisme i Europa (afstemning)
  6.10. Montenegro (afstemning)
  6.11. Skibsforlisene i Kertj-strædet i Sortehavet (afstemning)
  6.12. Indskudsgarantiordninger (afstemning)
  6.13. Formueforvaltning II (afstemning)
  6.14. Tekstiler (afstemning)
  6.15. Økonomiske og kommercielle forbindelser med Korea (afstemning)
 7. Kalender over mødeperioder: se protokollen
 8. Indlæg af et minuts varighed
 9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 10. Tale af formanden: se protokollen
 11. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forhandling)
  11.1. Det østlige Tchad
  11.2. Kvinders rettigheder i Saudi-Arabien
  11.3. Retfærdighed for de såkaldte "trøstekvinder"
 12. Stemmeforklaringer
  12.1. Det østlige Tchad (afstemning)
  12.2. Kvinders rettigheder i Saudi-Arabien (afstemning)
  12.3. Retfærdighed for de såkaldte "trøstekvinder" (afstemning)
 13. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 14. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen
 15. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen
 16. Bevillingsoverførsler: se protokollen
 17. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen
 18. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen
 19. Meddelelse fra formanden: se protokollen
 20. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)
 BILAG (Skriftlige svar)


  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
1. Stiftelse af politiske grupper
  

(Mødet åbnet kl. 9.00)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen og vil gerne forhøre mig om den eventuelle anvendelse af forretningsordenens artikel 147 efter gårsdagens skændige begivenheder, hvor nogle af vores kolleger helt ærligt opførte sig som hooligans. Jeg vil gerne opfordre formanden og Formandskonferencen til at se nærmere på dette - at tage sig god tid til det og gøre det ordentligt - men dette er bestemt en sag, hvor pålæggelsen af sanktioner i henhold til artikel 147 i det mindste bør overvejes.

Vi reviderede denne artikel sidste år for at skelne meget klart mellem afmålte protester, som er visuelle, men ikke forstyrrer mødet, og den slags adfærd, som rent faktisk forstyrrer Parlamentets møde. I går blev der råbt så meget af en række talere - herunder vores gæst, den portugisiske premierminister - at man ikke kunne høre dem. En sådan adfærd hører ingen steder hjemme i et pluralistisk, demokratisk parlament, hvor vi trives med rigtige drøftelser, ikke med at overdøve folk.

Jeg vil gerne opfordre formanden til at se nærmere på dette og måske på januarmødet oplyse, hvilke sanktioner han vil pålægge de pågældende medlemmer. Mindst en irettesættelse, som planlagt, men måske nogle af de hårdere sanktioner, der er indeholdt i vores forretningsorden.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Corbett! Idet jeg ser bort fra min personlige holdning, hvor jeg har tendens til at være enig i Deres følelser og synspunkter, kan jeg oplyse, at problemet bestemt vil blive henvist til Præsidiet i medfør af artikel 147, og jeg er sikker på, at formanden vil følge op på det i henhold til bestemmelserne i artikel 147.

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Daul (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg er helt enig i det, hr. Corbett sagde i denne sag. Jeg vil blot gerne tilføje, at jeg var til stede på mødet her til morgen for at høre gruppeformand hr. Bonde undskylde for det, der skete i går med hensyn til parlamentsbetjentene.

Det uacceptable er, at et medlem af Parlamentets personale, som blot udførte det stykke arbejde, som formanden og formandskabet krævede af ham, blev angrebet med ord og udtryk, som jeg ikke engang vil sige var for stærke, men som helt ærligt bare var noget lort - undskyld mig, men jeg bruger bare det samme sprog.

Jeg har ikke set nogen officielle undskyldninger, så vi må træffe de nødvendige forholdsregler for at forsvare Parlamentets personale. Det er derfor, jeg er til stede her til morgen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, hr. Daul. Jeg vil afslutte denne sag, som er et proceduremæssigt spørgsmål, med at give ordet til hr. Beazley.

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg skal gøre det meget kort. Jeg ville blot sige, at jeg er 100 % enig med både hr. Corbett og min gruppeformand, hr. Daul. Det, der skete i går, var ganske enkelt utilgiveligt. Jeg vil måske imidlertid gerne råde Formandskonferencen til at huske på hr. Cohn-Bendits - måske kloge - råd om ikke at give disse folk den prominens, de søgte gennem deres ganske uacceptable adfærd.

Jeg tænkte på, om Parlamentets tjenester måske ville undersøge, om der kan findes yderligere faciliteter til Parlamentets vuggestue, til dem, der lider af det, der åbenbart beskrives som "offensivt Faragia"-syndrom. Symptomerne er, at man føler, at man er langt ude og voldsom, og sygdommen i sin ekstreme form kan være smitsom. For dem, der føler, at de hører til i denne vuggestue, og jeg foreslår hr. Farage som leder af den, er den eneste kendte terapi at gå frem og tilbage med en plakat med enkeltord og råbe efter hinanden, så højt de kan. Når feberen falder, kan de hvile sig og få lov til igen at være sammen med de voksne. Jeg ønsker dem, der holdt de absurde plakater op i går, og dem, der opførte sig så dårligt, en glædelig jul. Hvis de i løbet af juledagene får tid til at tænke over deres opførsel, kunne de måske endda overveje, hvad de kunne tænke sig at lave, når de bliver store.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi skal tage højde for Deres forslag, selv om jeg personligt har noget svært ved at forestille mig disse kolleger i en vuggestue, da vi i lyset af de voldelige tendenser, nogle af dem udviste, ville risikere en "massakre på de uskyldige". Vi handler nøjagtigt ifølge bestemmelserne i forretningsordenens artikel 147 og vil bestemt holde os til dem.

 

2. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen

3. Tiårsdagen for Ottawa-konventionen om forbud mod personelminer (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

4. Tekstiler (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- mundtlig forespørgsel af Pedro Guerreiro, Jacky Henin, Roberto Musacchio, Marco Rizzo, Ilda Figueiredo og Helmuth Markov for GUE/NGL-Gruppen til Kommissionen om udløbet af det såkaldte aftalememorandum mellem EU og Kina om eksporten af visse kinesiske tekstil- og beklædningsprodukter til Den Europæiske Union (O-0077/2007 - B6-0388/2007) og

- mundtlig forespørgsel af Gianluca Susta, Ignasi Guardans Cambó og Johan Van Hecke for ALDE-Gruppen, Robert Sturdy, Tokia Saïfi, Georgios Papastamkos og Vasco Graça Moura for PPE-DE-Gruppen, Erika Mann, Glyn Ford, Kader Arif og Elisa Ferreira for PSE-Gruppen, Cristiana Muscardini og Eugenijus Maldeikis for UEN-Gruppen, Caroline Lucas og Alain Lipietz for Verts/ALE-Gruppen til Kommissionen om tekstiler (O-0074/2007 - B6-0383/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Patrizia Toia (ALDE), for spørgeren. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler også på vegne af min kollega, Gianluca Susta, den første underskriver af forespørgslen, som ikke er til stede i dag på grund af vigtige forpligtelser, der er dukket op i Italien. Endnu en gang ønsker Parlamentet at håndtere den komplekse situation i tekstilindustrien ved at anmode Kommissionen om mere effektive og hensigtsmæssige foranstaltninger.

Sektoren beskæftiger flere millioner europæiske arbejdstagere og står for en væsentlig omsætning i mange lande, hvilket gør Europa til verdens næststørste eksportør og derfor yder et særdeles væsentligt bidrag til den europæiske eksport. Det er efter min mening forkert at opfatte den som en moden sektor, for i mange tilfælde er der plads til modernisering gennem teknologisk innovation og forskning i nye materialer, og den er tæt knyttet til mode, design og andre specialer, som mange europæiske lande virkelig har udviklet ekspertviden inden for, der er anerkendt over hele verden.

Dette kræver naturligvis omfattende støtte til sektoren via industripolitikker, der sætter sektoren i stand til virkelig at kunne klare den globale konkurrence. Disse forslag kommer også fra den nedsatte gruppe på højt plan, og vi spørger derfor Kommissionen, nøjagtig hvilke opfølgnings- og gennemførelsesforanstaltninger den har iværksat. I den nære fremtid vedrører de presserende problemer de foranstaltninger, der skal iværksættes inden den skæbnesvangre dato 1. januar 2008.

Jeg skal blot nævne tre problemer. Behovet for meget omhyggelig kontrol. Hvordan agter Kommissionen at gennemføre overvågningssystemet med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse? Hvordan vil den håndtere risikoen for indirekte bevægelser og dermed problemet med dobbeltkontrol af licenser? Grundlæggende er problemet for alle instrumenter, der ser godt ud på papiret, hvordan de omsættes til praksis. Der er spørgsmålet om, hvordan man kan garantere produkternes ægthed, og dermed behovet for at blive ved med at bekæmpe varemærkeforfalskning, piratkopiering og urimelig handelspraksis, og vi håber, at Rådet, som ikke er til stede i dag, vil vedtage "Made in"-forordningen, som virkelig er nødvendig, og som ville være en rigtig beskyttelsesforanstaltning.

Der er problemet med forbrugerbeskyttelse, herunder ud fra et sundheds- og sikkerhedsmæssigt synspunkt. Vi bør anvende de samme sundheds- og sikkerhedsstandarder for importerede produkter, som vi anvender til fremstillingen af produkter på det europæiske marked.

Endelig - og her henvender vi os til Kommissionen - er der problemet med viljen til at handle. Hvis der i starten af 2008 igen kommer et importboom, hvis vi igen oplever nye rekordtal for import, som det tidligere har været tilfældet, anmoder vi om, at der udvises en sand vilje til at anvende nye instrumenter og evt. nye foranstaltninger og beskyttelsesklausuler.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE-DE), spørger. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! For to år siden, efter ophævelsen af kvoterne, oplevede tekstilsektoren et sandt "big bang". I et forsøg på at håndtere krisen, anbefalede De, hr. kommissær, midlertidige formildende foranstaltninger med henblik på at kontrollere og begrænse importen af visse kinesiske tekstiler. Om kort tid findes disse beskyttelsesforanstaltninger ikke længere, og handelen med tekstiler vil blive underlagt en fælles europæisk/kinesisk overvågning, som jeg håber bliver koncentreret og årvågen.

I dag bekymrer vi os over den måde, hvorpå denne ordning med fælles overvågning vil blive udformet. Hvilke garantier har vi for, at dette dobbeltkontrolsystem bliver både hensigtsmæssigt og effektivt? Tekstilsektoren har altid haft et globalt tilsnit, både med hensyn til produktion og forbrug, men den har også betalt prisen for globaliseringen.

Globaliseringen kan imidlertid foregribes og reguleres. For at dette kan ske, skal der være politisk vilje til at opstille konkurrencedygtige rammer for vores europæiske tekstilindustrier. Vi skal arbejde i retning af retfærdige og gensidige betingelser for markedsadgang. Vi skal fortsætte med at være frygtløse, når vi bruger de instrumenter, EU har til rådighed, til at beskytte vores handel. At være beskyttende er ikke det samme som at være protektionistisk. Vi skal prioritere bekæmpelsen af varemærkeforfalskning. Fremtidens Europa vil ikke længere have nogen industri, hvis ikke vi forsvarer dens intellektuelle ophavsret og ekspertviden. Den eneste måde, hvorpå alle de berørte parter kan opleve et vind-vind-scenario, er ved at sikre, at alle anvender de samme regler over for alle.

Mit håb for 2008 er derfor, hr. Mandelson, at vi sammen kan overveje tekstilsektorens lyse fremtid i et mere fredeligt klima.

 
  
MPphoto
 
 

  Kader Arif (PSE), spørger. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Få uger efter afslutningen af forhandlingerne om aftalememorandummet om restriktioner for import af kinesiske tekstiler er det vigtigt, at Europa-Parlamentet indtager en klar holdning til den fremtidige europæiske tekstilsektor, hvis strukturer og organisatoriske metoder trues af sektorens pludselige konkurrence med Kina.

Det fælles beslutningsforslag, vi stiller i dag, kræver et klart engagement fra Kommissionens og medlemsstaternes side på flere punkter.

For det første kræver vi, at de virksomheder og arbejdere i sektoren, som står over for alvorlige omstruktureringsrisici, støttes med passende sociale foranstaltninger og ved at afsætte europæiske midler til at støtte moderniseringen af deres produktionsfaciliteter.

Dernæst skal vi forpligte os til at forbedre den europæiske tekstilsektors konkurrenceevne inden for de mere generelle rammer af en stærk og ambitiøs europæisk industripolitik. Dette mål kan først nås, når ordene bliver omsat til handling, og når vi investerer kraftigt i forskning og udvikling.

Derudover har Europa behov for effektive instrumenter til at forsvare sig med i lyset af den illoyale konkurrence, som nogle af vores konkurrenter udøver, idet de baserer deres konkurrencefordele på social eller miljømæssig dumping - eller begge. Der vil ikke blive opnået større effektivitet med forhastede reformer, som vil svække EU's beskyttelsesforanstaltninger, men med mere gennemsigtig og forudsigelig anvendelse af de eksisterende instrumenter.

Endelig skal Europa bruge Euro-Middelhavs-partnerskabet som udgangspunkt for et integreret produktionsområde, som i videst muligt omfang udnytter det forhold, at Middelhavslandenes og Europas markeder ligger så tæt på hinanden, til at øge konkurrenceevnen på det internationale tekstilmarked. Udviklingen af de Middelhavslande, vi ønsker at indgå et partnerskab med, afhænger af vores evne til at tilbyde dem klare forpligtelser med hensyn til politikker og sektorer af fælles interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (UEN), spørger. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Få dage før den skæbnesvangre frist 31. december 2007, hvor kvotesystemet for tekstiler fra Kina vil blive ophævet for alvor, tager bekymringerne i den europæiske industri til.

Kina kom med i Verdenshandelsorganisationen for nogen tid siden og har haft mange fordele heraf, begyndende med forbuddet mod at genindføre kvoter for landets tekstileksport. Efter at have accepteret disse fordele skulle landet have gjort gengæld med at opfylde de af Verdenshandelsorganisationen definerede og ratificerede krav. Vi mener ikke, at det er sket, og det er skidt for den internationale konkurrence, som stadig er langt fra at være fair, og som stadig er langt fra at have de samme regler for alle.

Jeg taler ikke om de komparative sociale og miljømæssige fordele, som desværre fortsat ligger uden for alle juridiske rammer i de multilaterale handelsforhandlinger, og som en dag, meget snart håber jeg, vil skulle bringes inden for handelsrammer, der virkelig kan beskrives som retfærdige. I dag taler jeg om de regler, der regulerer den hårde kamp mod varemærkeforfalskning, sikkerhedsstandarderne for mange produkter, lige fra legetøj til lægemidler, og vores virksomheders adgang til markeder som Kina, som ikke er det eneste, hvor der - ikke kun for tekstiler, men også for andre sektorer - stadig findes toldbarrierer og især ikketoldbarrierer, der gør det meget vanskeligt for den europæiske industri og små og mellemstore virksomheder i sektoren at komme ind på det kinesiske marked.

I situationer som denne inden for international handel burde vi, under forudsætning af at de juridiske og økonomiske krav overholdes, ikke være bange for at anvende de legitime instrumenter, vi har til rådighed, og som er blevet indført gennem multilaterale internationale aftaler for at beskytte og forsvare tekstilindustrien, navnlig for at afhjælpe de potentielle negative følger af kvoternes ophævelse. Jeg taler om gruppen på højt plans funktion og effektivitet med hensyn til overvågningen af tekstilmarkedet, som vil få til opgave at overvåge handelen på det europæiske marked ved hjælp af dobbeltkontrolordningen for import- og eksportlicenser. Det er en metode, der skal påvise indirekte handelsbevægelser og skaffe oplysninger om importstrømme.

Vi skal have mod og styrke til at gennemføre beskyttelsesklausulen med udgangspunkt i WTO's regler og til at genindføre kvoterne, i det mindste midlertidigt, hvis vores industri påføres alvorlig skade som følge af unormale importniveauer. Jeg tænker på den konstante anvendelse af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, såsom antidumping- og antisubsidieregler, og mere generelt på til hver en tid at holde en sammenligningskanal åben mellem Kina og EU.

Vores tekstilindustri er ikke bange for konkurrencen, men den skal sættes i en position, hvor den er i stand til at håndtere den. Det betyder, at vi skal handle på to forskellige fronter. På den ene side er det vigtigt at fremme moderniserings- og omstruktureringsprocessen, der vil gøre sektoren mere konkurrencedygtig, med sociale støddæmpere for at håndtere eventuelle tilbageslag, og på den anden side skal vi sørge for, at sektoren kæmper på lige fod med de øvrige konkurrenter, og at reglerne er de samme for alle.

Hr. formand, hr. kommissær! Det er også derfor, vi opfordrer Kommissionen og Rådet til at give oprindelsesmærkningen af produkter en bedre og mere slagkraftig start.

 
  
MPphoto
 
 

  Caroline Lucas (Verts/ALE), spørger. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at De Grønne er yderst opmærksomme på, at konsekvenserne af et fuldstændig liberaliseret marked for tekstil og beklædning stadig er et meget presserende spørgsmål for de EU-baserede producenter, især for visse produktionsområder i EU, hvor industrien er meget koncentreret. Flere hundrede tusinde job er blevet nedlagt siden starten af 2005, om end det er færre end nogle af de værste forudsigelser.

De Grønne har fra starten af gjort opmærksom på vores bekymring over konkurrencens indvirkning på de europæiske producenter. Jeg mener, vi skal overvåge situationen nøje og være klar til at anvende importrestriktioner, hvis importstigningerne i det kommende år overstiger den EU-baserede beklædningsindustris evne til at tilpasse sig, og selvfølgelig til at kanalisere forsknings- og udviklingsressourcer til sektoren.

Vi skal dog være klar over, at problemet er meget værre for visse fattige lande mod syd, f.eks. Bangladesh og Filippinerne, som Verdensbanken og andre bidragydere har fået til at investere kraftigt i eksport af tøj og beklædningsprodukter, og som nu står med krympende eksportmuligheder, en kontinuerlig gældsbyrde, ingen finansielle instrumenter til at tilpasse sektoren og elendighed - især for de millioner af kvinder, der arbejder på nathold for næsten ingen penge for at underbyde det billigste tilbud på markedet med et endnu billigere.

Det er faktisk det sidste perspektiv, der understreger, at der i visse sektorer, hvor alt for mange producenter producerer alt for mange produkter, er behov for en form for forvaltningsværktøjer til at kontrollere udbuddet, hvilket er i flertallets interesse. Derfor opfordrer jeg mine kolleger til at støtte det ændringsforslag, De Grønne og Socialdemokraterne har stillet sammen, der lyder som følger: "opfordrer Kommissionen til at evaluere nytten for beklædningssektoren af forvaltningsværktøjer på udbudssiden med henblik på at skabe mere ensartede konkurrencevilkår på internationalt plan og forhindre, at sociale standarder og miljøstandarder baseres på den laveste fællesnævner."

Et fuldstændig liberaliseret marked inden for sektorer, som er kendetegnet ved overproduktionskapacitet, skaber elendighed for stort set alle. I denne forbindelse mener jeg, vi burde anvende beklædningsindustriens eksempel til at presse på for at få gang i nye overvejelser om den måde, politikken burde regulere markederne på til alles bedste. Genindførelsen af en eller anden form for kvoter bør overvejes i forbindelse med evalueringen af forvaltningsværktøjer på udbudssiden.

En anden mulighed, der nævnes i det fælles beslutningsforslag, som fortjener en mere omfattende evaluering, er etableringen af et Euro-Middelhavs-produktionsområde for tøj- og beklædningsindustrien. Den mulighed peger ikke blot i retning af forbedrede muligheder for udvikling i de sydlige lande omkring Middelhavet, men åbner også nye muligheder for de sydeuropæiske tekstil- og beklædningsproducenter, som ville drage fordel af kortere transporttider til EU's markeder. Det er et af de gode eksempler på, hvordan et økonomisk Euro-Middelhavs-område kunne forvaltes fornuftigt uden at trække hele Middelhavsområdet ind i en ubetinget liberalisering gennem en frihandelsaftale. Ud fra min gruppes synsvinkel ser vi dette forslag som en separat mulighed, der skal fremelskes uafhængigt af det omstridte udkast til en Euro-Middelhavs-frihandelsaftale i 2010, som i henhold til den bæredygtighedsvurdering, der er blevet udført af Kommissionens GD for Handel, ville være forbundet med et stort antal forholdsvis negative sociale og miljømæssige konsekvenser.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), spørger. - (PT) Hr. formand! Vi glæder os over denne forhandling, som min parlamentariske gruppe har bidraget væsentligt til. Vi håber, at forhandlingen vil hjælpe med at bevare job og aktivitet i tekstil- og beklædningssektoren, en strategisk sektor for EU, som er blevet så lidt beskyttet og så undervurderet.

Hvad angår forespørgslerne til Kommissionen, har vi intet at tilføje. Alle spørgsmål er blevet stillet. Hvad angår det fælles beslutningsforslag, som Europa-Parlamentet efter planen skal vedtage i dag, vil vi gerne påpege, at selv om det indeholder visse punkter, der måske i praksis beskytter og fremmer den europæiske tekstil- og beklædningssektor, er vi forbeholdne over for visse andre punkter.

Lad mig komme med tre eksempler. Globaliseringstilpasningsfonden bør ikke anvendes som en midlertidig stødpude for de uacceptable sociale og økonomiske omkostninger ved lukning og flytning af virksomheder og den deraf følgende jobødelæggelse. Vi bør altså tage fat om årsagerne, ikke konsekvenserne. De aktuelle liberaliseringspolitikker skal vendes om, og der skal stilles finansielle midler til rådighed, som hjælper med effektivt at beskytte job, modernisere sektoren og fremme indførelsen af andre industrier, herunder industrier, som er knyttet til tekstil- og beklædningsindustrien, og dermed sikre den industrielle diversificering i de områder, hvor aktiviteten for øjeblikket er koncentreret.

Der ville ikke være megen mening i at opfordre EU til at opmuntre andre til at revidere deres pengepolitikker, hvis ikke EU først med kritiske øjne revurderer den stærke europolitik og dens indvirkning på visse EU-landes eksport. Det ville heller ikke have nogen mening at opfordre til handelsbeskyttelsesinstrumenter i forhold til Kina, hvis man samtidig støtter indførelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde.

Jeg har ikke tid nok til at opsummere alle vores forslag om EU's beklædnings- og tekstilindustri her. De fremgår af vores forslag til beslutning. Vi vil dog gerne nævne nogle af de ændringsforslag, der er blevet stillet til beslutningen.

De har til formål at råde bod på den manglende henvisning til de alvorlige konsekvenser, som liberaliseringen af tekstil- og beklædningsindustrien vil få globalt, med lukningen og flytningen af adskillige virksomheder, især til Nordafrika og Asien, hvilket efterlader et spor af arbejdsløshed og alvorlige samfundsøkonomiske kriser, idet det understreges, at overvågningssystemet med dobbeltkontrol kun er hensigtsmæssigt, hvis det sikres, at situationen i 2005 ikke gentager sig, og idet det betones, at det er påkrævet at tage nye beskyttelsesforanstaltninger i brug for at opretholde og øge beskæftigelsen og aktiviteterne i tekstil- og beklædningssektoren i EU. Forslagene understreger, at nogle lande har indført beskyttelsesforanstaltninger, som gælder indtil udgangen af 2008, og det er derfor vanskeligt at forstå, hvorfor ikke EU har fulgt trop.

Forslagene udtrykker ligeledes bekymring over Kommissionens ønske om at revidere handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger til fordel for de virksomheder, der flytter deres produktion til lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere i kraft af de lavere lønninger og sociale og miljømæssige standarder. Det foreslås, at der udarbejdes et fællesskabsprogram for tekstil- og beklædningssektoren, især til fordel for de mest ugunstigt stillede områder, der er afhængige af denne sektor, og om støtte til SMV'erne. Forslagene fastholder, at der skal fastlægges lovgivningsrammer med henblik på at sanktionere virksomhedsflytninger, som gør den offentlige støtte til virksomheder afhængig af langsigtede forpligtelser med hensyn til regional udvikling og beskæftigelse, herunder kravet om tilbagebetaling, hvis ikke disse betingelser overholdes. Endelig er det forslag, som opfordrer til, at arbejdstagernes repræsentanter spiller en større rolle i virksomhedernes bestyrelser og i forbindelse med grundlæggende organisatoriske beslutninger. Det er forslag, som vi håber, Europa-Parlamentet støtter.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som Parlamentets medlemmer ved, undertegnede EU og Kina tilbage i 2005 et aftalememorandum, som vedrørte to et halvt års overgangsordninger for at give EU's tekstilproducenter lidt ekstra luft efter liberaliseringen af den globale handel med tekstiler og beklædning.

Hvert år satte ordningen grænser for væksten af importen af 10 særligt følsomme tekstil- og beklædningsprodukter. Disse grænser udløber den 31. december 2007, selv om memorandummet som sådan fortsat gælder indtil udgangen af 2008, og det forpligter industrien og regeringerne på begge sider til at arbejde for en stabil overgang til fri handel med tekstiler.

Det har altid været min hensigt at holde Kina fast på dette ansvar. Kommissionen har forhandlet en aftale på plads med Kina om et overvågningssystem med dobbeltkontrol for 2008, som dækker otte særligt følsomme tekstilkategorier.

Det betyder, at Kina udsteder en eksportlicens for al eksport, og at EU's licensudstedende kontorer i medlemsstaterne på samme måde udsteder en importlicens. Det er et velkendt system, og producenterne, importørerne og detailhandlerne har hilst det velkommen. Dets styrke ligger deri, at det giver os mulighed for at overvåge tekstilimportmønstrene, og fordi der skal foreligge en importlicens, før produkterne forlader Kina, giver det os mulighed for at se den sandsynlige udvikling på forhånd.

Jeg er den første til at erkende, at tekstil- og beklædningsindustrien gennemgår en lang periode med strukturelle ændringer. Det startede længe før, kvoterne blev ophævet. De succesfulde europæiske selskaber opfører sig ikke som masseproducenter, men investerer i teknologi og kvalitet. Vi er stadig - det kan vi ikke sige for tit - verdens andenstørste tekstileksportør. Vi har flere mode- og kvalitetsmærker end resten af verden tilsammen. Det er et tegn på de europæiske tekstilproducenters tillid og modstandsdygtighed, at de ikke har anmodet om at få kvoterne forlænget. De har påpeget, at deres konkurrenceevne nu i højere grad afhænger af effektive foranstaltninger med hensyn til varemærkeforfalskning og markedsadgang i Kina.

Jeg agter naturligvis at sætte hele vores handelspolitiske vægt ind på at få løst disse to problemer. Med hensyn til markedsadgangen vil vi søge ny adgangsmuligheder for tekstilvarer i Doharunden og i alle vores nye frihandelsområder. Vi har også nedsat en særlig arbejdsgruppe for tekstiler som en del af den fornyede strategi for markedsadgang. Europa er parat og velforberedt til at udnytte de enorme nye markeder for forbrugsgoder i vækstøkonomierne, og vi vil ikke bare sætte os tilbage og håbe på, at disse tendenser kommer vores vej.

Varemærkeforfalskning er om noget et endnu større problem. Det er altafgørende for tekstilindustrien, at dens varemærker og mønsterrettigheder beskyttes, og jeg rejser dette spørgsmål over for de kinesiske myndigheder, hver gang jeg mødes med dem.

Vi har arbejdet godt sammen med de kinesiske toldmyndigheder og handelsmesseorganisatorerne - og med det kinesiske patentkontor. Men Kina er alt i alt fortsat et kæmpeproblem for indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder. Markederne for varemærkeforfalskninger ryddes den ene dag, men de handlende kommer krybende tilbage den næste. Som jeg tidligere har sagt, har vi ikke udelukket muligheden for at bruge WTO, hvis ikke situationen bliver bedre. Fru Toia nævnte "Made in"-forslaget med henblik på at støtte tekstilerne. Jeg stillede dette forslag og forelagde det for Kommissionen. Kommissionen var enig i det, men størstedelen af medlemsstaterne er desværre ikke enige i det. Jeg kan således ikke presse forslaget videre eller gøre mere, end jeg har gjort.

Sidste måned på topmødet mellem EU og Kina i Beijing var jeg meget opmærksom på at få udsendt nogle ærlige budskaber, og de gælder både i tekstilsektoren og andre steder. Handelsforbindelserne mellem EU og Kina har ændret sig i de seneste to årtier. Begge parter har draget stor fordel af dem, men de er kommet ud i en dårlig ubalance. Mens Kina dominerer vores importmarkeder, taber vores virksomheder terræn i Kina på grund af varemærkeforfalskning og barrierer for markedsadgangen, hvilket beløber sig til 55 millioner euro om dagen i tabte forretningsmuligheder. Vores hastigt stigende handelsunderskud afspejler begge disse ting.

Det skyldes ikke, at de europæiske producenter er mindre konkurrencedygtige. Vi har overskud i varehandelen med resten af verden, og når vi får lov til at konkurrere frit, kan vi matche alle. Det er ikke tilfældet i Kina. I stedet for at have de samme kort på hånden, er vores kort langt dårligere end Kinas. Vi mødes af handels- og investeringsrestriktioner, omsiggribende varemærkeforfalskning og lovgivningsbarrierer i stort set alle sektorer. Seks år efter at Kina blev medlem af WTO, ser landet fortsat alt for ofte stort på dets forpligtelser.

For mig er problemerne inden for tekstilsektoren symbolske for de generelle problemer, vi har i Kina. Vi er Kinas største kunde, når det gælder tekstiler og beklædningsgenstande. Vi har respekteret Kinas komparative fordel med hensyn til lønninger og produktionsomkostninger. Vi fokuserer på vores egne komparative fordele. Vi bevæger os opad i værdikæden for det, vi producerer. Vi forventer den samme form for lige muligheder og retfærdig behandling på Kinas marked, som de kinesiske producenter får hos os.

På det seneste topmøde syntes Kinas premierminister, Wen Jiabao, at høre og forstå vores stærke bekymringer og tilbød at indføre en strategimekanisme på højt plan med EU for at fokusere på igen at skabe balance i vores handelsunderskud med Kina.

Det glæder jeg mig over, dog med et åbenlyst forbehold. Det er ikke endnu en dialog eller endnu en køreplan, vi har brug for, det er handling - lokalt, på markederne, i domstolene, hvor som helst det har betydning for europæiske eksportører. Og jeg taler ikke kun om handling fra handelsministeriets side, men over hele linjen, hos de reguleringsmyndigheder og ministerier, der begrænser markedsadgangen og retshåndhævelsen inden for alle områder af den kinesiske økonomi. Europas egne markeders åbenhed over for Kina vil ikke være politisk bæredygtig, hvis ikke denne handling finder sted.

Jeg taler om tekstiler og beklædningsgenstande, men også alle andre sektorer, hvor Europa har eksportinteresser. Den egentlige praktiske ændring i kraft af den nye handelsunderskudsmekanisme på højt plan, som jeg og mit handelsansvarlige modstykke har fået til opgave at udforme og iværksætte, bliver den endelige test af Kinas oprigtighed. Jeg håber, deres oprigtighed matcher vores med hensyn til ønsket om at løse problemerne før os, så vi ikke skal ud i en undgåelig konfrontation.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Sturdy, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne have lov til at sige til kommissæren, at jeg for en gangs skyld er målløs. Godt gået! Jeg tror lige nøjagtig, det var dét, Parlamentet ville høre, og jeg håber virkelig, han går videre med de punkter, han rejste i dag, i forhandlingerne med Kina. Det er opmuntrende, og det virker for mig, som om han har fuldstændig styr på situationen. Det forventer han nok ikke at høre fra mig, men jeg siger det, fordi jeg synes, han har gjort nøjagtig det, der skal gøres.

Jeg vil bare gerne sige en ting, eller to eller tre ting, meget kort. I går hørte jeg her i Parlamentet en af de bedste taler, jeg nogensinde har hørt et statsoverhoved give, og det var kongen af Jordan. En af de ting, han nævnte, var Euro-Middelhavs-situationen, som er særlig relevant med hensyn til tekstiler og naturligvis er yderst vigtig for stabiliteten i hele Euro-Middelhavs-området. Måske kunne kommissæren komme med en bemærkning hertil, da det er et spørgsmål, der vil blive indledt forhandlinger om. Jeg mener, det er særdeles vigtigt, især fordi vi har Tyrkiet på den ene side og Marokko på den anden. Alle vil blive særdeles påvirket af vores forbindelser med Kina.

For det andet glæder det mig at høre, at han, som ikke tror på handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og tror mere på et frit marked, men et frit og retfærdigt marked med lige konkurrence, følger disse spor.

For det tredje vil jeg gerne vide helt nøjagtig, hvad der kommer til at ske, når Kommissionens dobbeltkontrol udløber - jeg mener, kommissæren sagde ved udgangen af 2008 - når man tænker på, at USA netop har indført meget strenge importbetingelser? Kommer det til at betyde, at der kommer endnu flere produkter på det europæiske marked, end vi allerede har?

Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske Dem, hr. kommissær, Renate og resten af Deres personale en glædelig jul og et succesfuldt nytår.

 
  
MPphoto
 
 

  Harald Ettl, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Hvad vil året 2008 bringe for tekstilindustrien i EU? Sikkert ikke noget godt. Kina har udviklet sig til den mest aggressive tekstilmagt i verden, og alene i 2006 blev 50-60 % af tekstilhøjteknologien inden for ringspinding, væveri og vævemaskineområdet opkøbt til Kina. Kapaciteten er nu på plads.

Europæiske forhandlere og producenter afgiver ikke længere ordrer, men venter på bedre tilbud fra Kina. Yderligere tilfælde af insolvens er i vente. Den europæiske fokusering på handel vil også på andre områder give os endnu større problemer, ikke kun på tekstilområdet.

Udbudsmængden vil naturligvis blive forøget hos os. Men mangfoldigheden af tekstiler vil blive reduceret. Hvis overvejelserne stadig skal give mening, da er den videre omstrukturering af industrien i EU nødt til at blive flankeret og bedre socialt affjedret. Kun nogle få nicheproducenter vil overleve.

Men denne udvikling har også en yderligere dimension. I Kina er arbejds- og lønforholdene for tekstil-, beklædnings- og læderarbejdere stadig væk katastrofale. Europæiske forhandlere og investorer presser også i Kina priserne yderligere ned. Ved siden af alle konkurrencefordelene i Kina bliver den tilbageværende europæiske tekstilindustris eksistens besværliggjort med betydelig europæisk hjælp. At lave hurtige penge sker altid på de mindstes bekostning.

Som fagforeningsmand ville jeg ønske mig, at sportsbranchen, der iscenesætter De Olympiske Lege i Kina, kaster et blik på, hvordan det går arbejdstagerne dér. Allerede i dag dør dagligt 350-400 mennesker på Kinas tekstilfabrikker. Op imod 100 får dagligt lemlæstet hænderne. Ni ud af 10 kinesiske producenter bryder internationale arbejdsstandarder og arbejdsstandarderne i den kinesiske lovgivning!

Men hos os i handelsbranchen går forretningen godt. Jeg siger Dem som fagforeningsmand, som næstformand i den internationale sammenslutning af tekstil-, beklædnings- og læderarbejdere: Det er for sent, men ikke for sent til sociale foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg synes, at alle de taler, vi hører, følger de samme spor. Der har været meget få forhandlinger på det seneste, hvor vi har hørt folk fra de forskellige dele af Parlamentet, som repræsenterer forskellige politiske overbevisninger, tale samme sprog, med nøjagtig samme mål.

Der er ingen tvivl om, at vi støtter den frie handel, og vi støtter den som et meget klart princip. Det handler derfor ikke om at skabe barrierer. Det handler om at sikre, at spillereglerne er de samme for alle, og acceptere, at Kinas illoyale konkurrence med begrænsning af markedsadgangen og ekstremt alvorlige, permanente og systematiske overtrædelser af intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder, den manglende importkontrol og spørgsmålet om forskellige vekselkurser, som naturligvis ikke blot påvirker tekstilindustrien, men også mange andre områder af vores handelsforbindelser, og andre foranstaltninger fra Kinas side sætter industrien i en meget alvorlig og yderst delikat situation. Industrien fortsætter med at eksistere og forsvare sig selv for at overleve og kræver ikke beskyttelse, som kommissær Mandelson så rigtigt sagde i sin tale, som jeg bestemt vil rose ham for. Den kræver ikke barrierer. Den kræver, at spillereglerne er de samme for alle, og at den skal kunne spille på lige fod med de andre.

Situationen ændrer sig fuldstændig fra årets udgang, og Kommissionen kan ikke blot notere sig dette og se på det, som var det et meteorologisk fænomen. Den har en lang række våben og værktøjer til rådighed, såsom importkontrol, hvormed den kan sikre sig, at spillereglerne rent faktisk er de samme, og den kan anvende de forsvarsmekanismer, den har til rådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Kommissær Mandelson vil gerne, som en ægte britisk gentleman, spille skak. Problemet er bare, at hans modstander, den kinesiske partner, i virkeligheden heller vil spille et helt andet spil med helt andre regler.

Ja, vi kan tale om overvågning, om kontrol af importen fra Kina, men vi må ikke glemme det, der går under betegnelsen genudførsel, som er, når Kina sender visse artikler til f.eks. afrikanske lande, og disse artikler så kommer op til os som afrikanske produkter, selv om de i virkeligheden er produkter, som er fremstillet på kinesiske fabrikker, der ligger i disse lande, eller rent faktisk er fremstillet i Kina.

Jeg vil gerne understrege en ting, der er blevet sagt for lidt om her, nemlig spørgsmålet om kunstig sænkning af værdien af den kinesiske valuta. Dette letter naturligvis eksporten til Europa. Det er en alvorlig trussel.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne lægge ud med at takke kommissær Mandelson varmt for hans klare argumenter. Jeg havde allerede læst om dem i detaljer i den europæiske presse.

Nu til mit indlæg. Den europæiske tekstilindustris fremtid i lyset af Kinas økonomiske opblomstring er i centrum for forhandlingerne. Gang på gang viser Unionen sig at være ude af stand til at foregribe Kinas udvikling på passende vis. Grunden hertil er Unionens manglende evne til at udvikle en utvetydig handelspolitik. EU er opdelt i en nordlig og en sydlig lejr, både med hensyn til kvoterne for tekstilprodukter og reformen af de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.

Det er derfor på høje tid, at medlemsstaterne lærer at se ud over deres egne interesser. Et første skridt i denne retning er den nordlige lejrs anerkendelse af, at beskyttelsen af dens egen industri mod piratkopiering og ulovlig statsstøtte ikke er protektionisme, og at der er behov for et effektivt sæt instrumenter for at varetage denne beskyttelse. Den sydlige lejr må indse, at Kinas opblomstring har konsekvenser.

Unionen må ikke længere lade sig overrumple, som det skete i 2005, da multifiberaftalen udløb. De europæiske industrier skal søge efter markedsnicher i god tid. Når alt kommer til alt, er mulighederne for at genindføre kvoter begrænset til slutningen af 2008.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Nu hvor aftalememorandummet mellem EU og Kina udløber om kort tid, synes jeg, at de stillede spørgsmål klart giver udtryk for industriens og sektorens bekymringer, som er velbegrundede i lyset af de tidligere og aktuelle konsekvenser af importen - eller snarere den massive invasion - af kinesiske produkter til EU's medlemsstater.

Jeg har ved flere lejligheder understreget - og det har jeg ikke været ene om - at den ægte konkurrence og konkurrenceevne for vores produkter på det indre marked, mere end på det eksterne marked, ikke blot - eller ikke så meget - sikres af et kvotesystem, men primært ved at beskytte sektoren mod illoyal konkurrence. Denne konkurrence er illoyal, fordi den er baseret på langt lavere omkostninger og langt dårligere produktionsforhold. Den kinesiske produktions merværdi i forhold til omkostningerne er uforholdsmæssig på grund af velkendte produktionsfaktorer, der ikke hænger sammen med dem, man finder på vores langt mere civiliserede kontinent.

Hvordan kan vi forestille os, at vi kan konkurrere med produktion, hvor omkostningerne er uendeligt meget lavere, og hvor produkterne, selv med hensyn til den komparative kvalitet, nu næsten er identiske med mange europæiske produkter? Jeg mener kun, vi har én mulighed. Der er kun én ting, der kan genetablere lidt af det, jeg evt. vil kalde fair handel og bæredygtig konkurrence, nemlig et system til overvågning af den kinesiske import, som efter min mening bør baseres på kontrol af, at produktionsforholdene ikke i væsentlig grad afviger fra dem, vores industri skal overholde. Det er muligt, vi ikke kan kræve, at lønningerne er de samme, men vi kan kræve, at produkterne udelukkende produceres uden anvendelse af børnearbejde, at de ikke produceres under skammelige eller slavelignende forhold, og at de produceres uden at påføre miljøet massive skader, ud over den utilstrækkeligt kontrollerede miljøsikkerhed, forbrugersikkerhed og certificerede kvalitet.

Der bør anvendes en anden politik for europæiske industrier, der flytter uden for Unionens grænser og indlader sig på illoyal konkurrence over for andre industrier, der fortsætter med at producere inden for EU, muligvis gennem skatteforanstaltninger, der modvirker deres fordel over for virksomheder, der ikke flytter deres produktion, for at finde en ny balance.

Endelig bør distributionsforholdene i Europa overvåges nøje i lyset af det, der uden tvivl sker, i hvert fald i Italien, hvor det, der rent faktisk er engroshandel, giver sig ud for at være detailhandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Vi, EU, opfordres i dette øjeblik til at omlægge vores strategi for den vigtige tekstil- og beklædningsindustri.

Skitsen til en generel europæisk strategi kunne se ud som følger: For det første at sikre de europæiske produkter forbedret adgang til de udenlandske markeder gennem den størst mulige konvergens på verdensplan med hensyn til lave toldafgifter og fjernelse af toldbarriererne.

For det andet at opnå effektiv anvendelse af oprindelsesreglerne på import.

For det tredje gennem globaliseringstilpasningsfonden at yde omfattende støtte til små og mellemstore virksomheder, som påvirkes af liberaliseringen. Jeg mener endvidere, det ville være nyttigt at udarbejde et fællesskabsprogram til støtte for sektoren, især i de mest ugunstigt stillede områder.

For det fjerde at sikre, at der er en effektiv måde at bekæmpe piratkopiering og varemærkeforfalskning på, eftersom tekstil- og beklædningssektoren står for over 50 % af de registrerede tilfælde.

For det femte at opretholde og styrke de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, som er absolut uundværlige med henblik på at bekæmpe ulovlige fremgangsmåder, som skader konkurrencen.

For det sjette at garantere, at produkter, der importeres til EU, underkastes tilsvarende regler om sikkerhed og forbrugerbeskyttelse.

Hvad angår Kina, er vi bekymrede over anvendelsen af dobbeltkontrolordningen i stedet for videreførelsen af kvoterne for de 10 produktkategorier. Under alle omstændigheder anmoder vi Kommissionen - anmoder vi Dem, kommissær Mandelson - om, at systemet gennemføres strengt og effektivt. Jeg skal også minde Dem om den "ultimum remedium"-bestemmelse vedrørende beskyttelsesforanstaltningerne, som EU er berettiget til at aktivere.

Til slut vil jeg gerne sige, at liberaliseringen af verdenshandelsystemet ikke er ensbetydende med, at man skal tolerere illoyal konkurrence, ulovlig handelspraksis og i sidste ende den økonomiske og sociale models sammenbrud.

 
  
MPphoto
 
 

  Joan Calabuig Rull (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne have lov til at rose Dem, hr. kommissær, for Deres urokkelighed og den aftale, der blev indgået med Kina i oktober om ordningen med dobbeltkontrol af tekstileksporten til EU.

I lyset af ophævelsen af kvotesystemet, som finder sted i år, vil - eller bør - aftalen hjælpe med i det mindste at garantere, at overgangen til et frit marked i 2008 sker korrekt. Det er vigtigt for de europæiske produktionsvirksomheder, som allerede har måttet overvinde kæmpestore udfordringer, som en anden taler sagde. Industrien og myndighederne vil skulle arbejde sammen for at overvåge udviklingen af handelsmønstre med Kina på tæt hold og forhindre en gentagelse af den situation, der opstod i 2005.

Vi beklager dog, at de kategorier, der var omfattet af aftalen fra juni 2005, kun omfattede otte af de 10 produkter, der var underlagt begrænsninger indtil den 31. december i år, og på dette punkt vil jeg gerne have Dem til at forklare, hvordan Kommissionens strategi kommer til at se ud med hensyn til overvågning af de to varekategorier, der er blevet udelukket fra den aftalte dobbeltkontrolordning, som er stoffer af bomuld og dækketøj og køkkentekstiler.

Der er dog ingen tvivl om, at vi ud over denne aftale vil skulle fortsætte med at handle inden for andre områder med henblik på at sikre, at den europæiske industri kan konkurrere under retfærdige og gensidige forhold, f.eks. ved at gøre fremskridt med hensyn til oprindelsesbetegnelsesmærkning - på trods af de vanskeligheder, De påpegede - eller ved at fremme de sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige betingelser i forbindelse med forhandlingen af handelsaftaler.

Alle institutioner og virksomheder skal fokusere på F&U og anvende den lange række muligheder, det syvende rammeprogram stiller til rådighed, og vi skal foregribe ændringerne og på samme tid tage højde for konsekvenserne af omstruktureringen ved at vedtage de sociale foranstaltninger, der skal til for at støtte arbejdstagerne.

Endelig vil jeg gerne hilse den aftale velkommen, som blev indgået i forbindelse med det 10. topmøde mellem Europa og Kina, som De nævnte, gennem hvilken der vil blive oprettet en arbejdsgruppe på højt plan, som skal tage sig af nøglespørgsmål såsom handelsunderskuddet, vanskelighederne med at få adgang til det kinesiske marked og de intellektuelle ejendomsrettigheder.

Dette er et nyt skridt i den rigtige retning med hensyn til at forbedre vores forbindelser med Kina og fremme et gunstigt miljø for begge parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Johan Van Hecke (ALDE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Har den europæiske tekstilindustri stadig en fremtid? Svaret ligger i høj grad hos Kommissionen. Sidste måned i Beijing fordømte kommissær Mandelson de kinesiske produkters dårlige sikkerhed, den enorme tilstrømning af kopiprodukter og dumpingen af de kinesiske eksportvarer. Han truede med rette med at indgive en klage til WTO. Europas daglige import fra Kina beløber sig til en halv milliard euro, og otte ud af 10 kopiprodukter stammer fra landet.

For øjeblikket lider den europæiske tekstilsektor imidlertid - ud over varemærkeforfalskningen - også under den svage amerikanske dollar. Den svage dollar belaster ikke blot vores eksport, men giver også de lande, der fortsætter med at bruge dollaren som valuta, en kunstig fordel. Disse lande ligger tilfældigvis primært i Asien, og Kina holder - noget mindre tilfældigt - fast på dollaren. Det er utåleligt for tekstilsektoren, som arbejder med store mængder og små profitmargener.

Vores industri kan og må ikke bliver offer for en stærk europæisk valuta. Heraf behovet for at anvende euroen mere og mere i vores handelsforbindelser. Det var jo, troede jeg, en af grundene til, at vi indførte vores fælles valuta for fem år siden.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasco Graça Moura (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Konsekvensen af globaliseringen inden for det europæiske område er, at produktionsvirksomhederne taber, mens de teknologieksporterende virksomheder vinder. Det fremgår alt sammen meget klart af den interne kohæsion. Hvad angår tekstilindustrien, er den kendsgerning, at sektoren primært består af små og mellemstore virksomheder, en ulempe på markedet, som repræsenterer 6 % af den samlede handel på verdensplan og en vurderet omsætning på 566 milliarder euro. Derudover lider mange producentområder under konsekvenserne af den økonomiske omstrukturering, så det er vanskeligt at opnå bæredygtighed i sektoren.

Den europæiske produktion tvinges til at konkurrere med produktionen fra lande, der kunstigt devaluerer deres valuta, som ikke overholder miljøbeskyttelsesreglerne og ikke er tynget af miljøbeskyttelsesomkostninger, som hyppigt krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder og endnu værre på de sociale og beskæftigelsesmæssige fronter, bortset fra at de har langt lavere lønudgifter, ikke anvender lige så strenge regler for beskyttelse af arbejdstagerne, som Europa gør. Derfor haster det så meget desto mere at sikre, at WTO-reglerne overholdes, og at Kommissionen er i stand til at overvåge importen og ikke tillader, at der kunstigt kastes slør over de udskejelser, der i praksis konstateres i Kina med hensyn til tekstilimporten, sådan som det skete tidligere.

Kommissionen skal iværksætte alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte EU's interesser, herunder om nødvendigt indførelsen af kvoter over for Kina, evt. frem til udgangen af 2008, inden for WTO's juridiske rammer, og den skal kræve, at fairplay-reglerne overholdes til punkt og prikke. De europæiske producenter mangler incitament til at indlede forsknings- og udviklingsaktiviteter og til at forbedre deres arbejdsstyrkes kompetencer, de har ikke ordentlig adgang til de eksterne markeder og ingen effektive midler til at forebygge varemærkeforfalskning. Den intellektuelle ejendomsret er grundlæggende for sektorens merværdi og skal forsvares med næb og klør for at opmuntre til produktion med højere merværdi. Endelig må vi ikke glemme forbrugernes sikkerhed. Det er Kommissionens opgave at forhindre ethvert produkt, der risikerer at skade vores familier, i at finde vej til de europæiske borgeres hjem.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand! I Europa og især i Grækenland består tekstilsektoren primært af små og mellemstore virksomheder. Der etableres mange af disse virksomheder i området. Vi har i EU pligt til at sikre sektorens levedygtighed inden for vores grænser og til at beskytte vores virksomheder mod illoyal konkurrence og ulovlig handel.

Den europæiske tekstilsektor skal gøres mere konkurrencedygtig på internationalt plan. Vi skal støtte foranstaltninger til modernisering af vores virksomheder, innovation, forskning og udvikling. Selvfølgelig skal vi tage alvorligt højde for, at overgangsperioden med kvoter på import af tekstilvarer fra Kina udløber pr. 1. januar 2008. I et bredere perspektiv og for de europæiske forbrugeres skyld skal vi imidlertid også sikre håndhævelsen af bindende regler om "Made in"-mærkning af tekstilvarer og effektiv anvendelse af systemet til overvågning af importen fra tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Hr. formand! Da jeg holdt et indlæg for Parlamentet om samme emne i juli 2005, sagde jeg, at vores erfaringer fra tekstilkrisen senere hen ville hjælpe os med at opretholde og udvikle andre sektorer i den europæiske økonomi. Jeg synes, vi i nogen grad har gjort fremskridt, men ikke ret meget. Her står vi stadig og efterlyser mere forskning og udvikling og anmoder Kommissionen om at sørge for, at de intellektuelle ophavsrettigheder overholdes. Det er afgørende faktorer, men det er ikke nok. Det får mig til at tænke, at i stedet for at være en faktor for vækst i handelen og økonomisk udvikling virker WTO og dens regler som en hæmsko. Handelen er naturligvis en kilde til vækst, men for at være det, skal den gå i begge retninger. Tekstilspørgsmålet kaster lys over to grundlæggende problemer: den manglende europæiske industripolitik og spørgsmålet om europæiske interesser.

Hvad angår de europæiske interesser, glæder jeg mig til en vis grad over Kommissionens meddelelse med titlen "Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder", som blev offentliggjort i starten af oktober, og i hvilken det hedder, at vi har behov for grundregler, som ikke berører vores evne til at beskytte vores interesser og bevare vores høje produktstandarder med hensyn til sundhed, sikkerhed, miljø og forbrugerbeskyttelse. Vi tolererer ikke tredjelande, der ønsker at operere i EU, som ser stort på de regler, der anvendes på det indre marked.

Lad os starte med at anvende disse principper på tekstilindustrien.

 
  
MPphoto
 
 

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hans klare tale. Jeg har dog to bemærkninger til ham. Tekstilindustrien er ikke kun vigtig for Sydeuropa, for også Belgien f.eks. har fortsat en meget blomstrende tekstilindustri med 25.000 job.

Ophævelsen af kvoterne for de 10 færdigvarer pr. 1. januar risikerer igen at få alvorlig betydning, ikke blot for de berørte sektorer, men også for virksomhederne længere oppe i kæden. Lad os tage cowboybuksesektoren som et eksempel. Hvis den oversvømmes med kinesiske produkter, uanset om priserne dumpes eller ej, vil det også have direkte indvirkning på producenterne af denimmateriale og tråd. Forgreningerne er således langt mere omfattende, end de ser ud ved første øjekast.

Min anden bemærkning er, at overvågningssystemet for øjeblikket kun overvåger mængden af importerede varer. Det ville være langt mere effektivt, hvis også priserne blev overvåget - og dette enten på forhånd eller på det tidspunkt, hvor licenserne udstedes. Kun på denne måde er det muligt at være virkelig proaktiv og forebygge.

Kommissær Mandelson! Vi vil også gerne have Dem til at fortælle os, hvornår Kommissionen agter at gribe ind, da dette er ret forvirrende og vagt. Med andre ord, hvor stor skal importen fra Kina blive, og hvor meget skal priserne på disse importerede produkter falde, før De rent faktisk griber ind? Vi mener kun, det er logisk, at vi også på forhånd får klarhed over dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er helt enig i de fleste af de følelser, der er blevet givet udtryk for under denne forhandling. Jeg vil dog indledningsvis afvise hr. Belders synspunkt om, at vi ikke har nogen fælles handelspolitik i EU, og at medlemsstaterne er så splittede, at vi ikke kan føre en politik for f.eks. tekstiler.

Vores erfaringer inden for tekstilområdet viser kun alt for klart, at vi rent faktisk har en fælles handelspolitik, i kraft af hvilken vi har været i stand til at bringe medlemsstater med forskellige interesser og orienteringer sammen, at svejse deres synspunkter sammen og skabe en fælles handelspolitik på tekstilområdet, der er blevet ført i henhold hertil. Der kan være forskelle med hensyn til anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, men med revideringen og den imødesete reform vil jeg skabe frisk enighed og solidaritet blandt medlemsstaterne om anvendelsen af disse handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og især om de små og mellemstore virksomheders anvendelse heraf, som jeg vil stille flere forslag om.

Der er blevet nævnt nogle specifikke punkter, f.eks. overvågningen med dobbeltkontrol, som vil finde anvendelse i 2008. Kommissionen vil overvåge tekstilimporten fra Kina i så tæt på realtid som muligt. Dette omfatter overvågning med dobbeltkontrol og alle andre overvågningsmekanismer, som Kommissionen har til rådighed, såsom TAXUD-overvågning, som fremskaffer handelsrelaterede data på baggrund af den faktiske handel. Over for en pludselig bølge af kinesiske tekstiler er Kommissionen klar til at anvende alle de instrumenter, den har til rådighed, hvis situationen kræver det.

Jeg skal dog understrege, at 2005-aftalen var en én gang for alle-aftale, og Kommissionen har ikke til hensigt at stille forslag om at videreføre de aftalte niveauer. Kommissionen er som sådan ikke imod mere handel, og der kan forventes en stigning. Hvis det viser sig, at den tiltagende bølge antager dimensioner, der retfærdiggør, at vi griber ind, vil en sådan indgriben blive baseret på eksisterende krav og kriterier. Vi regner med, at Kina påtager sig sin del af ansvaret for, at denne overgang kommer til at gå gnidningsløst. Kina er udmærket klar over, at det ikke er i landets interesse at gentage det, der skete i 2005. Vi regner også med, at de økonomiske aktører selv er interesseret i at undgå en gentagelse af 2005. Tekstilerne flyttes nu over i den samme kategori som alle andre produkter, så de sædvanlige instrumenter - herunder handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger - gælder med de sædvanlige standarder.

Spørgsmålet om EU's støtte til tekstilindustrien er også blevet rejst. Lad mig komme med to afsluttende bemærkninger hertil. På EU-plan har Kommissionen sat over 70 millioner euro af til forskning og udvikling under det sjette rammeprogram til projekter inden for tekstil- og beklædningsindustrien, mens to forslag om innovationsprojekter har modtaget støtte inden for rammerne af Europe Innova.

Hvad angår globaliseringsfonden, er den lige så åben for tekstilsektoren, som den er for alle andre sektorer. Der er hidtil blevet indgivet otte formelle ansøgninger om bidrag fra Den Europæiske Globaliseringsfond, hvoraf de fire vedrører tekstiler. Ingen af disse tekstilsager er endnu blevet godkendt af budgetmyndigheden. De er fortsat under behandling i Kommissionens tjenestegrene.

Til slut vil jeg vende mig mod Euro-Middelhavs-spørgsmålet, som hr. Sturdy rejste. Kommissionen har indledt en formel Euro-Middelhavs-dialog om tekstil- og beklædningsindustriens fremtid med henblik på at definere nogle fælles strategier for, hvordan industrien kan blive mere konkurrencedygtig i Euro-Middelhavs-området. Formålet med dialogen er at bringe Euro-Middelhavs-landene og kandidatlandene sammen og finde fælles løsninger for at forbedre deres konkurrenceevne. Jeg ser frem til at modtage de forslag, der bliver bragt for dagens lys i dialogen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 11.30.

 
  

(1) Se protokollen.


5. Økonomiske og kommercielle forbindelser med Korea (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af David Martin for Udvalget om International Handel om om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea (2007/2186(INI)) (A6-0463/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Denne betænkning er blevet sat sammen ret hurtigt, da vi regnede med - ja vi håbede endda - at frihandelsaftalen mellem EU og Korea ville blive indgået inden årets udgang. Det står nu klart, at dette ikke kommer til at ske, men ikke desto mindre glæder vi os over, at Parlamentet i dag er i stand til at fremlægge denne betænkning, og vi håber, at vi gennem vores betænkning i dag vil kunne påvirke Kommissionens holdning.

For at komme dertil, hvor vi står i dag, har nogle af mine kolleger måttet arbejde ekstremt hårdt, og jeg vil gerne takke Christopher Ford fra Udvalget om International Handel og Emmanuelle Le Texier fra PSE-Gruppen, som har arbejdet langt ud over normal arbejdstid for at få denne betænkning færdig til tiden. Jeg vil endvidere gerne takke kommissær Mandelson og hans tjenestegrene for den samarbejdsvilje, Kommissionen har udvist i forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning, og også den koreanske ambassadør, hvis bistand har givet mig indsigt i Koreas holdning til disse forhandlinger.

Historisk set har frihandelsaftalerne mellem EU og de asiatiske lande været handelslette på trods af deres navn. Jeg tror, denne aftale kunne være undtagelsen, der bekræfter reglen. Korea har udvist vilje og evne til at forhandle en vidtspændende og omfattende bilateral handelsaftale på plads.

Korea er en vigtig spiller i dette område i Asien. Landet er nu rigt og er verdens 11. største økonomi. Dets BNP pr. indbygger svarer til Spaniens. Det er en hastigt voksende økonomi, og handelen mellem vores to regioner - mellem Korea og EU - nåede sidste år op på 60 milliarder euro. Så det er en aftale, der godt kan betale sig, og hvis vi gør det rigtigt, tror jeg, det er en vind-vind-situation. Koreas fremstillingsindustri kan f.eks. vinde ved at få adgang til europæiske tjenesteydelser, som giver den koreanske fremstillingsindustri mulighed for at vokse og konkurrere på bedre vilkår. Vi kan vinde ved at få adgang til det koreanske marked for nogle af vores centrale varer og tjenesteydelser.

Som jeg nævnte, skulle aftalen efter planen have været indgået inden årets udgang. Det ser nu realistisk ud til, at det tidligst bliver til maj næste år, at forhandlingerne kan afsluttes, men det glæder mig, at drøftelserne efter fem forhandlingsrunder nu synes at tage fat på de hårde kendsgerninger og bliver seriøse. Der er klart fortsat store huller mellem EU's holdning til spørgsmål som oprindelseslandsmærkning, tekniske standarder for bilindustrien og toldindrømmelser for varer, men det vigtigste er, at forhandlingerne nu føres seriøst og går i detaljer.

Mine største bekymringer vedrører i første omgang de sociale og miljømæssige standarder. Selv med denne forsinkelse ser den koreanske aftale ud til at blive den første af den nye generation af frihandelsaftaler, vi indgår. Den kan som sådan blive en skabelon for kommende frihandelsaftaler, og jeg så gerne, at vores ambitioner med hensyn til miljømæssige og sociale standarder blev hævet. Jeg vil gerne sikre, at der indarbejdes en tvistbilæggelsesmekanisme i aftalen. Jeg mener ikke, vi skal stille os tilfreds med mindre end det, USA stillede sig tilfreds med, og de fik en tvistbilæggelsesmekanisme med i deres rapport. Jeg mener ikke, at spørgsmål såsom ratificeringen af centrale ILO-konventioner og post 2012-gennemførelsen af alle nye klimaændringsaftaler kan overlades til simple gentlemanaftaler eller blot til, at man opmuntrer folk til at gøre noget. Vi skal have en eller anden mekanisme til bilæggelse af tvister. Jeg håber, Kommissionen vil se nærmere på det en gang til.

Jeg vil også gerne påpege, at der bør ses velvilligt på Kaesong Industrial Complex i forbindelse med en sådan aftale. Jeg accepterer Kommissionens synspunkt, at vi først skal have frihandelsaftalen, men hvis vi kan få frihandelsaftalen, bør vi, før den underskrives, se på, hvordan vi kan hjælpe Sydkorea med at opmuntre Nordkorea til at komme ind i den virkelige verden. Kaesong Industrial Complex, som ligger i Nordkorea, men ledes af sydkoreanske virksomheder, er en måde at give Nordkorea føling med resten af verden på, og det er en proces, vi bør se velvilligt på. Jeg mener, at vi gennem denne handelsaftale kan gøre meget for at hjælpe Sydkorea i denne proces. Det er ikke blot af interesse for Sydkorea, men for hele verden. Det vil gøre jorden til et mere sikkert sted, hvis Nord- og Sydkorea kan samarbejde.

Jeg mener, at dette er en vigtig frihandelsaftale. Jeg mener, den er til fordel for både EU og Korea, hvis vi får den lavet rigtigt. Jeg støtter Kommissionens synspunkt, at vi ikke skal forhaste os med at få aftalen igennem, og at det er bedre at få en god aftale sent end at få en dårlig aftale tidligt. Jeg håber, at den nye præsident, som Korea får i starten af det nye år, vil beordre sin administration til at arbejde utrætteligt for at få denne aftale igennem inden sommeren.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Martin, og hans kolleger og personale for det fremragende og hurtige stykke arbejde, de har udført. Sammen har de udarbejdet en omfattende og afbalanceret betænkning, som jeg gerne vil rose dem for.

Parlamentets godkendelse af dette forslag til beslutning vil udsende et klart signal om støtte til Kommissionens politik med hensyn til at søge indgåelse af en ambitiøs og omfattende frihandelsaftale med Sydkorea som led i den strategi, der blev fastlagt i meddelelsen om det globale Europa fra oktober 2006. Valget af Sydkorea som partner til denne generation af frihandelsaftaler afspejler landets store økonomiske og politiske potentiale, men det er også en erkendelse af, at der findes store barrierer, som bliver ved med at sætte en stopper for stærkere økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem os.

Beslutningen overholder tidsplanen. Frihandelsforhandlingerne med Sydkorea blev indledt i maj 2007 og er hidtil skredet hurtigt fremad. Vi er klar til at arbejde for en tidlig indgåelse af aftalen, så længe indholdet og kvaliteten af resultatet er rigtigt. Det er det resultat, vi vil frem til, og sådan bliver det ved med at være.

Vores frihandelsaftale med Sydkorea bør være fuldt ud forenelig med WTO. Det siger sig selv. Vi efterstræber vidtrækkende liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser samt af investeringer. Vi lægger særlig vægt på ikketoldbarrierer og på regler og forskrifter inden for nøgleområder, såsom intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrence og offentlige indkøb. Jeg er helt enig i den betydning, der i betænkningen tillægges ikketoldbarrierer og en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme inden for dette og andre aspekter af den kommende aftale.

Undersøgelser har vist, at ikketoldbarriererne inden for nogle sektorer i Korea nu er mere omfattende end selve toldbarriererne. Det er absolut afgørende for denne frihandelsaftales indgåelse, at der gøres store fremskridt med hensyn til disse bag grænsen-handelsbarrierer, som sikrer EU's eksportvarer reel adgang til det sydkoreanske marked.

Med hensyn til et par af de specifikke bekymringer, der er blevet nævnt, rejser Kaesongspørgsmålet komplekse tekniske og politiske spørgsmål. Vi glæder os over de ændringsforslag, der er blevet stillet i denne henseende, da de understreger spørgsmålets kompleksitet, som vil kræve meget omhyggelig behandling. Anerkendelse og fremme af de sociale og miljømæssige handelsaspekter - bæredygtig udvikling - vil være en integreret del af frihandelsaftalen med Sydkorea.

Jeg er enig i, at effektiv håndhævelse af standarderne er afgørende for at sikre et ambitiøst og effektivt resultat med hensyn til bæredygtig udvikling i denne aftale. Med en samarbejdsvillig tone kan man imidlertid opnå meget mere på dette område end med tvangsforanstaltninger. Vi regner med at dække et større antal multilaterale miljøaftaler og at indlemme spørgsmål såsom anstændigt arbejde og et stærkere engagement over for ILO's centrale konventioner, og vi regner med at gå videre, end det har været tilfældet med andre nyere aftaler som f.eks. dem, der er omfattet af frihandelsaftalen mellem Korea og USA. Vi vil også forsøge at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i dette samarbejde.

Bæredygtighedsvurderingen er gået i gang. De vigtigste resultater af de rapporter, der udarbejdes i de forskellige faser, vil blive drøftet med civilsamfundet. Vi har indført bæredygtighedsvurderingen for at sikre, at der løbende og hurtigt kommer feedback til forhandlingsprocessen. Den bygger på de oprindelige kontakter, vi havde med civilsamfundet, da forhandlingerne blev indledt.

Vi har også arbejdet tæt sammen med Parlamentet. Samarbejdet med ordføreren og Udvalget om International Handel har været fremragende. Både jeg selv og generaldirektøren har regelmæssigt holdt udvalget underrettet. Ratificeringsproceduren afhænger af indholdet i selve aftalen, men Kommissionen er for at inddrage Parlamentet så meget, som det er muligt i henhold til traktaten.

Endelig vil en eventuel fremtidig frihandelsaftale, som dækker de bilaterale handelsforbindelser med Sydkorea, blive en del af en overordnet og sammenhængende ramme for EU's forbindelser med Sydkorea. Den eksisterende bilaterale rammeaftale vil fortsat regulere det bilaterale samarbejde og den politiske dialog.

Afslutningsvis kan jeg sige, at målet med denne frihandelsaftale er at supplere et ambitiøst udfald af Doha ved at gå dybere og videre sammen med Sydkorea. Erfaringerne viser, at sådanne aftaler kan prøvekøre liberaliseringsløsninger og blive trædesten for WTO's kommende udvikling. En ambitiøs og omfattende frihandelsaftale med Sydkorea er ikke blot vigtig rent handelsmæssigt, men vil også være ensbetydende med en væsentlig opgradering af de bilaterale forbindelser mellem EU og Korea. Den er endvidere en anerkendelse af EU's engagement på Den Koreanske Halvø og i området. I et større perspektiv er den en del af vores bredere forpligtelse til at sikre, at EU's handelspolitik i Asien følger med den drastiske udvikling i området og garanterer fordelene med hensyn til beskæftigelse, vækst og øget handel på begge sider.

 
  
MPphoto
 
 

  Werner Langen (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (DE) Hr. formand! Udvalget om Industri, Forskning og Energi takker ordføreren for, at vores forslag er blevet godkendt. Vi mener, at en aftale er fornuftig, men vil dog påpege, at der allerede før i tiden har været betydelige sektorale problemer med Korea. Jeg tænker f.eks. på diskussionen om dumpingpriser i skibsfartsindustrien i de seneste år, hvor vi også havde en sag. Vi ville gerne kunne vide med sikkerhed, at disse sektorale problemer bliver løst på en sådan måde, at en gensidig åbning virkelig finder sted, og at Korea ikke ensidigt drager nytte af den, men at gensidigheden er sikret - også når man tænker på vores farmaceutiske industri, bilindustrien og mange industriområder.

Et bestemt tema var Kaesŏng. Kommissæren har netop berørt spørgsmålet om, hvordan denne nordkoreanske særlige zone skal inddrages. Efter hvad jeg har hørt, er yderligere otte særlige zoner planlagt. Efter Udvalget om Industris mening bør de internationale standarder være gældende. Vi kan ikke på den måde undergrave vores egen frihandelsaftale. Derfor beder vi om, at dette aspekt bliver særligt nøje undersøgt. Derudover mange tak - også til Kommissionen - for forhandlingerne!

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Šťastný, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Lad mig allerførst takke min kollega, ordføreren hr. Martin, for en vidtspændende betænkning af høj kvalitet. Vores forhandlere bør tage den til efterretning. Vi bør også tage ved lære af den nyligt indgåede frihandelsaftale mellem USA og Korea, som viser, at det er vigtigt, at det går hurtigt med at få underskrevet aftalen, men at det ikke bør være det vigtigste. Det afgørende bør klart være at opnå lige forhold i handelsstrømme af høj kvalitet. I dag hæmmes disse strømme fortsat alvorligt af ikkehandelsbarrierer.

Korea anvender ikke de internationale standarder og mærkningskrav vedrørende bilprodukter og andre vigtige produkter såsom lægemidler, kosmetik og elektronik. Der er endvidere behov for klarlæggelser inden for området intellektuelle ejendomsrettigheder og varemærkeforfalskning. Disse problemer skal løses, før vi underskriver frihandelsaftalen, for at sikre fri og fair handel. Medmindre alle disse problemer løses til vores fulde tilfredshed, vil jeg råde Kommissionen til ikke at underskrive aftalen.

Jeg beundrer det økonomiske mirakel i Sydkorea, som afspejles deri, at landet er EU's fjerdestørste handelspartner. Det stærke demokrati har åbenlyst hjulpet dem meget, og man kan ikke lade være med at have ondt af deres brødre og søstre i Nordkorea.

Vi bør være klar til at gøre alt, hvad vi kan, for at foranledige en følelsesmæssig genforening i lighed med den, vi oplevede i slutningen af 1980'erne mellem Øst- og Vesttyskland. En sådan genforening skal selvfølgelig baseres på de demokratiske principper, der har bibragt Sydkorea så megen succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Erika Mann, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne tage tre aspekter op. For det første vil jeg gerne takke ordføreren David Martin på vegne af min gruppe. Betænkningen er særdeles omhyggeligt udarbejdet, og den berører faktisk alle punkter, der er vigtige og som bør drøftes. Den råder også til passende agtpågivenhed inden for bestemte områder, f.eks. automobilområdet. For så vidt mener jeg, at det er en fremragende betænkning, der er et godt udgangspunkt, og som der burde tages passende hensyn til af Kommissionen og Rådet. Jeg er glad for at høre, at kommissæren har vist så indgående interesse for den.

For det andet vil jeg gerne spørge kommissæren: Hvordan vil forhandlingerne med Korea efter Deres vurdering generelt fortsætte? Forhandlingerne er jo i gang og er i en meget vanskelig fase. Det så i begyndelsen meget bedre ud, end vi i mellemtiden, har vurderet det til. Dertil kommer selvfølgelig også de forhandlinger, der kører parallelt med alle ASEAN-landene. Også disse forhandlinger er - så vidt jeg har forstået af protokollerne - i en meget vanskelig fase. Hvordan vurderer Kommissionen det? Hvilken indflydelse vil forhandlingerne, som vi for tiden fører med ASEAN-landene, have på forhandlingerne med Korea?

Mit sidste spørgsmål til kommissæren drejer sig om, at regeringscheferne netop i dag den 13. december skal underskrive Lissabontraktaten. Som en del af denne reformtraktat vil Parlamentet i fremtiden have meget mere indflydelse på handelsområdet, hvilket vi i Parlamentet har kæmpet for meget længe. Jeg vil takke Kommissionen og i særdeleshed kommissær Peter Mandelson for, at han altid har støttet dette.

Men mit spørgsmål er følgende: Kunne De forestille Dem, at Kommissionen vil støtte os, når vi beder Rådet om, at vi får den ret, der allerede blev fremført i forbindelse med den kommende frihandelsaftale, altså at der tilsvarende kræves obligatorisk samtykke fra Parlamentet? Kan vi gå ud fra, at vi her har Dem på vores side, kommissær Peter Mandelson?

 
  
MPphoto
 
 

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil også gerne på min gruppes vegne og meget formelt takke ordføreren, David Martin, for den fremragende kvalitet af den betænkning, han har forelagt Parlamentet. I realiteten er alle betænkninger ikke lige. Det er vigtigt, at vi, selv om vi stemmer om alle mulige dokumenter her i Parlamentet, gør opmærksom på det, når nogle af dem har et indhold og en soliditet, der gør, at de kan behandles i detaljer, og dækker alle de emner, der skal drøftes. Jeg vil derfor gerne takke ordføreren og det team, der har arbejdet sammen med ham om at få stablet denne betænkning på benene.

Det er rigtigt, at vi ikke taler ret meget om Korea her i Parlamentet. Vi taler ikke nok om Korea, selv om landet uden tvivl er en af vores vigtigste handelsallierede og den fjerdestørste partner uden for Europa, som det nævnes i betænkningen. EU er den største investor i Korea, som uden tvivl er et af de stærkeste demokratier i hele området.

Hvis vi på den ene side tænker over det, jeg netop sagde, og på den anden hånd tænker over vanskelighederne i den multilaterale kontekst og den realitet, at der stilles hindringer i vejen for de europæiske produkter og tjenesteydelsers adgang til markedet, som primært er ikketoldhindringer, er det klart, at det gør landet til en meget klar kandidat til en bilateral aftale, som har Parlamentets fulde støtte. Denne aftale skal imidlertid skrues godt sammen, forhandles ordentligt på plads og være ambitiøs.

Der er problemer inden for meget specifikke områder. Jeg vil gerne understrege tjenesteydelserne, som allerede er blevet nævnt, og den intellektuelle piratkopiering, i et af de lande, der har den største internetpenetration i verden, og hvor der derfor er meget specifikke problemer som følge af det forhold, at ophavsretten og de rettigheder, der beskytter den audiovisuelle sfære, ikke tages alvorligt.

Endelig vil jeg gerne sige med hensyn til Kaesong, at min gruppe vil støtte teksten, som den fremgår af betænkningen. Med andre ord anerkender og forstår vi det politiske indhold i dette område mellem Sydkorea og Nordkorea, men vi forstår også, at hvis der blev indført fri handel med EU i denne kontekst, kunne det volde alvorlige problemer, og derfor støtter vi ikke indlemmelsen af Kaesongområdet i en mulig aftale med EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! På vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg gerne henlede opmærksomheden på følgende spørgsmål i drøftelserne om de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Korea. I en situation, hvor Korea har underskrevet en frihandelsaftale med EFTA og ASEAN samt med USA, men ikke vil underskrive en sådan aftale med EU, vil konkurrenceevnen hos de europæiske virksomheder, som drager fordel af den toldfrie adgang til det koreanske marked, falde. Det vil påvirke den økonomiske vækstgrad og beskæftigelsesgraden i de europæiske lande i negativ retning.

For det andet ville to tredjedele af fordelene ved at indgå en frihandelsaftale med Korea gå til Korea, mens kun en tredjedel ville gå til EU, i henhold til analyser foretaget af uafhængige forskningscentre. Det er derfor nødvendigt, at Korea ud over denne aftale forpligter sig til over for EU at overholde de europæiske sociale standarder og især de grundlæggende elementer vedrørende anstændigt arbejde samt miljø- og forbrugerbeskyttelsesstandarderne.

For det tredje giver denne tilgang mulighed for at skabe loyal konkurrence mellem de koreanske og europæiske virksomheder. Først da vil de koreanske virksomheder inddrage de generelle udgifter til arbejdskraft samt miljø- og forbrugerbeskyttelse i deres fremstillingsomkostninger, hvorved priserne på deres produkter vil afspejle alle fremstillingsomkostningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Lad mig starte med at takke David Martin for hans betænkning og med at understrege denne sags afgørende betydning. Traktaten mellem EU og Korea bliver den første anvendelse af den nye EU-handelsdoktrin om det globale Europa, en doktrin, der er yderst kontroversiel, ikke mindst fordi den søger så dybe markedsadgangsforhold gennem fjernelse af alle former for barrierer for total importpenetration, netop på et tidspunkt, hvor flere og flere bliver klar over, at der er rigtig mange tabere og blot enkelte vindere i en fuldstændig liberaliseret global økonomi.

På den positive side fastsættes der i betænkningen nogle rigtig gode standarder inden for handel og de sociale og miljømæssige områder, som De Grønne absolut støtter, og jeg mener i denne forbindelse, at betænkningen sætter et meget vigtigt fortilfælde for kommende parlamentariske svar på andre frihandelsaftaler med f.eks. Indien og ASEAN. Så vi glæder os over, at der i betænkningen insisteres på, at der ikke må gøres undtagelser fra reglen om, at adgangen til det europæiske marked er betinget af, at miljøbeskyttelsesnormerne overholdes.

Vi glæder os over, at det kræves, at handelsaftalen med Korea omfatter strenge sociale og miljømæssige klausuler, og at dette efter vores mening i sig selv gør det vanskeligt at forestille sig, at det nordkoreanske Kaesong Industrial Complex omfattes af frihandelsaftalens regler. Allervigtigst er det, at betænkningen vil give disse strenge klausuler styrke ved at kræve, at de underlægges den almindelige tvistbilæggelsesordning.

Betænkningen vækker dog også nogle alvorlige bekymringer hos os. For det første er der kravet om, at alle ikketoldbarrierer mod handelen skrottes, uden at der gøres noget forsøg på at skelne mellem dem, der egentlig udgør legitime ikketoldbarrierer, og dem, der ikke gør. Vi bør ikke gå ud fra, at alt, der forhindrer uhæmmet frihandel, er en ulovlig hindring. Der er nogle meget gode grunde til at indskrænke handelen, især når det offentlige vil indføre kontroller af sociale, sundheds- og miljømæssige årsager.

Vi er også imod, at de såkaldte Singaporetemaer indlemmes i frihandelsaftalen. Igen er der gode grunde til at lade fuldstændig investeringsfrihed og offentlige indkøb blive uden for en handelsaftales anvendelsesområde. Korea gjorde sig bitre erfaringer med de frie kapitalstrømme i slutningen af 1990'erne, og de har lige siden anvendt beskyttelsespolitikker for offentlige indkøb til at komme på fode igen. Det er imidlertid ikke op til os at afgøre, om de skal tilbyde disse ting på deres side, men vi har lov til at træffe afgørelser på vores side, og min gruppe støtter ikke, at der gives ubegrænset frihed til udenlandske investorer i Europa, eller at muligheden for at øge det offentlige forbrug for at nå sociale mål gennem specifikke indenlandske indkøbspolitikker ødelægges.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Sydkorea er en af EU's vigtigste handelspartnere uden for Europa, hvilket klart understreges i denne afbalancerede betænkning. Det er et land, der vækker sympati i kraft af dets naboskab med det mest tilbagestående, det mest totalitære kommunistregime i verden.

Handelsforbindelserne er blevet udbygget meget i de senere år, hvilket i sig selv er en rigtig god ting, men det betyder ikke, at der ingen problemer er. Hvis vi indgår en frihandelsaftale med Sydkorea, skal den baseres på fuldstændig gensidighed. Sydkorea har fortsat alt for mange told- og ikketoldbarrierer til, at vi virkelig kan tale om gensidighed.

Europa skal kræve, at alle disse barrierer ophæves, og skal være i stand til at nå frem til aftaler, der er mindst lige så fordelagtige som dem, man finder i frihandelsaftalen mellem Sydkorea og USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Som leder af Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Den Koreanske Halvø vil jeg gerne udtrykkeligt lykønske ordføreren og sige, at jeg meget gerne støtter denne betænkning.

Jeg vil også gerne understrege, hvad mange stadig ikke ved, at Republikken Korea er en vigtig handelspartner. Netop af den grund er det vigtigt, at vi når til en frihandelsaftale. Målet med denne aftale må være rimelige og retfærdige handelsbetingelser, som er til gensidig fordel og nytte.

Jeg kan også sige, at det glæder mig, at forhandlingerne i femte runde er forløbet væsentlig bedre end bare i fjerde runde. Jeg ville gerne opmuntre Korea til at støtte EU-forslagene om en hurtigere og gensidig afskaffelse af importtold. EU's mål for det skal være 2015.

Som vi alle ved, er og bliver motorkøretøjssektoren udfordringen i forhandlingerne. Det, vi forventer fra EU's side, er at vores sikkerhedsstandarder bliver accepteret af Republikken Korea, ligesom vi også accepterer Koreas standarder for denne sektor.

Jeg er optimistisk og mener, at barriererne kan fjernes på området for farmaceutiske produkter og i servicesektoren, særligt i bankvæsenet eller på området for juridisk bistand. Hvad angår Kaesŏng, vil jeg gerne sige, at det ville være af stor betydning, at forhandlingspartnerne finder en vej, der støtter projektet Kaesŏng og andre projekter, og det af økonomiske og politiske grunde, særligt for at bringe Nordkorea tættere på det internationale samfund.

Alt i alt er vi på rette vej, og jeg håber, at der kommer en aftale i begyndelsen eller i første halvdel af 2008.

 
  
MPphoto
 
 

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke hr. Martin for kvaliteten af hans betænkning. Under forhandlingerne om denne kommende handelsaftale med Korea bør vi huske på, at vores prioritet fortsat skal være multilateralismen, for vi ved, at en overdreven udbredelse af bilaterale aftaler er ødelæggende for den regulerede multilaterale struktur, vi tilhører. Hvis vi indleder en ny æra med bilaterale handelsaftaler, bør de derfor omfatte garantier og principper, hvoraf nogle nævnes i hr. Martins betænkning.

Den kommende frihandelsaftale med Korea skal være ajour og indeholde strenge miljømæssige og sociale krav som dem, der findes i de grundlæggende ILO-konventioner, der har til formål at fremme anstændige arbejdsforhold.

I kølvandet på Parlamentets forpligtelse til at sikre bedre adgang til generiske lægemidler glæder jeg mig desuden over, at der er blevet indlemmet bestemmelser om folkesundheden, og at der er blevet taget hensyn til vores ønske om, at alle krav, der begrænser vores partneres evne til at udnytte de fleksible bestemmelser i den atypiske Dohaerklæring, ikke medtages.

På den anden side er det på trods af tekstens positive punkter uacceptabelt, at den overhovedet ikke nævner arbejdernes skæbne i Kaesongfrihandelsområdet, som vores ordfører ønskede, og det beklager jeg.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand! Korea er en af verdens førende økonomier, men udviser på samme tid de største indkomstmæssige forskelle i OECD-staterne. Korea er EU's fjerdestørste handelspartner uden for Europa, mens EU i 2006 var den største udenlandske investor i Korea.

Det største problem i vores bilaterale handelsforbindelser er problemerne med at få adgang til markedet på grund af ikketoldbarriererne, herunder manglen på accepterede normer og internationale standarder. En frihandelsaftale med Korea bør omfatte beskyttelse af udenlandske investeringer, en konkurrencepolitik, gennemsigtighed med hensyn til den offentlige orden og handelslettelse.

Vi skal imidlertid også huske på, at denne aftale kan påvirke den europæiske bilindustri negativt, så Kommissionen skal give strategien med gradvis fjernelse af EU's importafgifter behørig overvejelse. Allerførst skal ikketoldbarriererne på koreansk side ophæves, så det ikke senere viser sig, at den eneste, der får noget ud af dette samarbejde, er Korea.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tilslutte mig de øvrige talere og takke hr. Martin for hans betænkning om en frihandelsaftale med Sydkorea, som er EU's fjerdestørste handelspartner uden for Europa og verdens 11. største økonomi.

Jeg vil gerne kort nævne to punkter. For det første fagforeningsgruppernes og landmandsgruppernes modstand mod frihandelsaftalen med Korea og for det andet det industrielle område. Med hensyn til det første punkt skal vi sætte modstanden i perspektiv. Tusindvis af mennesker demonstrerede mod USA's aftale med Korea, og flere mennesker brændte sig selv ihjel. I stedet for at have flere tusinde har vi kun nogle snese, der protesterer, sandsynligvis fordi vi forsøger at indlemme en tilknyttet politisk samarbejdsaftale - sociale, politiske og arbejdsrelaterede klausuler, der vil hjælpe med at beskytte arbejdsstandarderne i syd og meget vel vil forbedre dem. På samme tid har vi ikke den samme debat om ris, som Korea havde med USA.

Hvad angår Kaesong, argumenterer vi ikke for, at området indlemmes. Vi argumenterer for, at det ikke automatisk bør udelukkes. Det er en ganske anden holdning, og jeg håber, De Liberale på det grundlag vil være i stand til at stemme anderledes. Som den tidligere jamaicanske premierminister engang sagde, er det eneste, der er værre end at blive udnyttet, ikke at blive udnyttet. Nogle af os havde lejlighed til at besøge Kaesong sidste måned som et led i en EU-workshop om økonomiske reformer, der blev afholdt i Nordkorea. Jeg så tusindvis af glade nordkoreanere strømme fra området, smart klædt på, fordi deres levestandard er seks gange højere end i nord. Dette er en politisk og økonomisk anledning til rent faktisk at ændre dette regime og bevæge tingene i den rigtige retning. Kaesong kan ændre norden og bør i lyset af vanskelighederne tilgodeses, ikke dræbes.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Lad mig komme med tre hurtige bemærkninger. For det første mener jeg med hensyn til Kaesong, at hr. Fords formulering - at vi ikke automatisk bør udelukke Kaesong - er den rigtige tilgang. Vi vil i Kommissionen være meget forsigtige på dette punkt, men jeg tror, at ændringsforslaget på det grundlag er umagen værd.

For det andet blev jeg spurgt om de overordnede fremtidsudsigter for forhandlingerne. Jeg har endnu aldrig i dette job oplevet handelsrelaterede forhandlinger, der ikke er stødt på vanskeligheder. Jeg vil dog sige, at disse forhandlinger er stødt på færre vanskeligheder end andre handelsmæssige forhandlinger, jeg kunne sætte fingeren på.

Endelig spurgte fru Mann, om Europa-Parlamentet kan opnå rettigheder, før traktaten er ratificeret, med hensyn til denne aftale. Da jeg blev spurgt om dette i en anden sammenhæng, overskred jeg i min entusiasme mit kollektive kommissionsansvar, så i dag skal jeg være lidt mere forsigtig og blot understrege, at vi vil forsøge at inddrage Parlamentet i videst muligt omfang.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 11.30.

 
  
  

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

 

6. Stemmeforklaringer
MPphoto
 
 

  Formanden. - Før vi går videre med afstemningen, har hr. Schulz bedt om ordet for en bemærkning til forretningsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg har på vegne af min gruppe bedt om ordet af to grunde. For det første af en meget generel grund, nemlig gårsdagens begivenheder her i Parlamentet, og for det andet har jeg en anmodning i forbindelse med den forestående afstemning.

Jeg vil gerne først komme ind på den generelle grund. Hr. formand! Jeg beder Dem om at måtte komme med en udtalelse på vegne af min gruppe om gårsdagens begivenheder, nemlig til en ganske specifik situation, der angår vores betjente, vores medarbejdere, vores parlamentsbetjente her i Parlamentet. Jeg vil på forhånd sige, at enhver er i sin gode ret til at udtrykke sin mening her i Parlamentet. Vi er også vant til, at vi her ser plakater og T-shirts, og at det står enhver frit for at lade sin mening komme til udtryk. Den, der ønsker en afstemning, er i sin gode ret til at udtrykke dette. Det, vi oplevede i går, er dog ikke acceptabelt inden for denne meningsfrihed.

(Bifald)

Man kan også strides om, hvad enkelte medlemmer gør her, hvordan de opfører sig, om de råber eller ikke råber. Men en ting er ikke acceptabel, at Parlamentets betjente, som jeg har - og jeg taler på vegne af alle mine kolleger, jeg tror næsten alle Parlamentets medlemmer - den største personlige og professionelle respekt for …

(Bifald)

Hvad ikke går - og jeg taler udtrykkeligt også på vegne af Joseph Daul og jeg tror også på vegne af Graham Watson og også på vegne af Daniel Cohn-Bendit og også på vegne af Francis Wurtz - er, at Parlamentets betjente i en ophidset debat bliver fysisk og verbalt angrebet. Betjente, der udførte deres job, blev her i går betegnet som Gestapo- og SS-folk. Det er en skandale. Jeg mener, at Parlamentet bør vise betjentene sin fulde solidaritet.

(Vedvarende bifald)

Parlamentets betjente er ikke privatpersoner, de er Parlamentets tjenestemænd. De er den forlængede arm for Parlamentets formand. Og når en parlamentsbetjent bliver fysisk angrebet her, når en parlamentsbetjent bliver slået her, så er der kun én mulighed: Det parlamentsmedlem, der har gjort det, må identificeres! En politianmeldelse mod ham må indgives, og hans immunitet må omgående ophæves!

(Bifald)

Jeg vil gerne på vegne af min gruppe vende mig mod afstemningerne, nærmere bestemt afstemningerne om beslutningsforslagene om ekstremisme, om dialog med Kina om menneskerettigheder, om Montenegro og om bandlysning af landminer. Jeg henvender mig til Brian Crowley, selv om jeg ganske vist ikke ved, om han er her. UEN-Gruppen er medunderskriver af disse beslutningsforslag. Så længe der ikke er nogen officiel undskyldning fra UEN-Gruppen for gårsdagens hændelser i Parlamentet, ser jeg mig som talsmand for Den Socialdemokratiske Gruppe ude af stand til fortsat at samarbejde med UEN-Gruppen.

Jeg henviser især til beslutningsforslaget om bekæmpelse af ekstremisme i Europa. Dér bliver der i tredje betragtning, bl.a. på vegne af UEN-Gruppen, henvist til, at vi fordømmer racismen i Europa, og det under henvisning til EU's charter om grundlæggende rettigheder. Det skulle være underskrevet her i går, hvilket af en stor del af medlemmerne af den pågældende gruppe blev afbrudt af råben. Træk venligst Deres underskrift tilbage fra det fælles beslutningsforslag! De kan ikke stemme for et beslutningsforslag, der bygger på det charter om grundlæggende rettigheder, som De her i går sammen har råbt ad!

(Bifald og tumult)

De gav i går udtryk for, at De ikke ønsker dette charter om grundlæggende rettigheder. Træk Deres underskrift tilbage! Vores samarbejde med Dem er slut!

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer! Jeg har denne stak papirer foran mig, som giver Dem en idé af den mængde arbejde, vi fortsat skal igennem her i formiddag. Nogle af mine kolleger har imidlertid bedt om at få ordet. Jeg vil ikke starte en lang debat. Hr. Daul har bedt om ordet, ligesom fru Muscardini, så jeg vil lade dem tale i et minut og ikke længere.

(Støj)

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg skal gøre det meget kort. Jeg var her i Parlamentet kl. 9.00 i morges og ventede på en undskyldning for det personlige angreb på parlamentsbetjentene. Da der ikke kom nogen, afgav jeg min erklæring kl. 9.00 i morges, og jeg vil ikke gøre det igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har været medlem af dette Parlament i over 18 år, og jeg har altid sammen med mine kolleger her i Parlamentet forsvaret menneskerettighederne og borgernes rettigheder, og det tjener mine taler i Parlamentet og mine forespørgsler og beslutningsforslag til vidnesbyrd om.

Jeg vil ikke lade mig belære af hr. Schulz, for hr. Schulz er ikke sandhedens vogter, hverken her i Parlamentet eller uden for. Demokrati er en værdi, der skal forsvares, og dette omfatter det at udvise respekt for enkeltpersoner og grupper. Jeg skammer mig på hr. Schulz' vegne, for han sagde ting, han må skamme sig over.

UEN-Gruppen står bag alle Parlamentets tjenestemænd, og især betjentene, som adskillige gange i år har forsøgt at forsvare retten til at udtale sig og ytringsfriheden, som så ofte er blevet krænket af et par flertal her i Parlamentet. Derfor støtter UEN betjentene. UEN tror på de grundlæggende rettigheder, og UEN opfordrer til respekt for arbejde og respekt for mennesker. Hr. Schulz! Træk selv Deres underskrift tilbage!

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer! Er der andre gruppeformænd eller -kvinder, der ønsker at få ordet? Jeg siger med vilje "gruppeformænd eller -kvinder", da jeg ikke vil give ordet til alle 785 medlemmer i denne sag.

Jeg kan ikke se nogen gruppeformænd eller -kvinder, så sagen er afsluttet.

(Bifald)

Jeg vil blot tilføje noget, en poet engang sagde: De smukkeste salmer synges, når bomberne falder. Jeg synes, at den, vi hørte her i går, var vidunderlig af selvsamme grund!

(Bifald)

Hr. Salafranca har bedt om ordet i en anden sag.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! I går fandt der et brutalt terrorangreb sted i Beirut, hvor den libanesiske general François el Hajj blev dræbt.

Som Parlamentet ved, er Libanon knyttet til EU gennem en associeringsaftale. På plenarmødet i Bruxelles vedtog Parlamentet en vigtig betænkning om makrofinansiel støtte til landet, og for at tage et åbenlyst eksempel besøgte en delegation fra Udenrigsudvalget bestående af fru De Keyser, fru Gomes, hr. Belder og jeg selv landet i sidste uge, så vi ligesom adskillige ministre fra medlemsstaterne kunne give udtryk for vores støtte til fredsprocessen for at sikre forståelse, harmoni og forsoning i landet.

Jeg vil gerne opfordre formanden til at sende vores støtte videre til premierminister Siniora som svar på dette brutale terrorangreb og vores ubestridelige og uigenkaldelige engagement over for et suverænt, demokratisk, stabilt, levedygtigt og fredeligt Libanon.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Salafranca! Jeg synes, dette bifald fra Deres kolleger meget klart viser, at Parlamentet støtter Deres budskab. Jeg skal sende det videre.

Den sidste, der har bedt om at få ordet, er hr. Pirker, for en bemærkning til forretningsordenen, og derefter går vi over til afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Dette passer ikke helt til forhandlingen nu, jeg ville egentlig have sagt det umiddelbart efter den sidste forhandling. Det er ganske enkelt urimeligt koldt her i Parlamentet. Det var måske ganske fint i går, idet gemytterne så ikke blev så overhedet, som de måske ellers ville være blevet. Men generelt er det simpelthen for koldt, og jeg vil i tilknytning til forhandlingen om frihandelsaftalen med Korea foreslå, at vi måske engang forsøgte med et koreansk klimaanlæg, hvis ikke vi skulle klare at opnå en fornuftig temperatur med vores europæiske.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg tror, vi har nået alt det, vi ville, inden afstemningen.

Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 

6.1. Regnskabsåret 2008, modificeret af Rådet (afstemning)
  

- Regnskabsår 2008

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Kyösti Virrankoski (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Budgetsamrådet under andenbehandlingen mellem budgetmyndighedens to grene blev afholdt den 23. november 2007. Parlamentet opnåede et resultatbudget for dets to vigtigste målsætninger, nemlig finansiering til Galileo (2,4 milliarder euro) gennem en revision af den flerårige finansielle ramme 2007-2013 og anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet (200 millioner euro), og omfattende videre anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet (70 millioner euro) til finansiering af større udgifter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).

I forlængelse af resultatet af samrådet vedtog Budgetudvalget sine ændringsforslag fra andenbehandlingen den 29. november 2007. Efter den tekniske gennemgang af tallene var der behov for et mindre antal tekniske tilpasninger for at sikre fuldstændig overensstemmelse med resultatet af samrådet den 23. november med hensyn til den finansielle rammes reviderede lofter og det generelle betalingsniveau.

De vedtagne ændringer er følgende:

For det første tilpasses forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 1a som følger:

Ændringsforslag 335:

06 02 09 01 (Tilsynsmyndighed for Galileo) til EUR 7 460 000

06 02 09 02 (Tilsynsmyndighed for Galileo) til EUR 3 100 000

08 07 01 (Forskningssamarbejde - Transport) til EUR 348 922 000

Ændringsforslag 331:

02 02 01 (Konkurrenceevne og innovation) til EUR 126 300 000

Ændringsforslag 69:

06 03 03 (TEN - T) til EUR 955 852 600

For det andet ændres forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 1b på følgende poster med henblik på at overholde det generelle betalingsniveau, der blev vedtaget på samrådet:

Ændringsforslag 27:

04 02 17 (ESF) til EUR 3 823 198 181

Ændringsforslag 140:

13 03 16 (EFRU - konvergens) til EUR 10 606 637 496

Ændringsforslag 141:

13 03 18 (EFRU - konkurrenceevne) til EUR 2 540 832 078

Alle disse tekniske tilpasninger blev vedtaget enstemmigt af Budgetudvalget mandag den 10. december.

For det tredje vil der blive foretaget en række tekniske/nomenklaturmæssige ændringer, primært med hensyn til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. Disse ændringer er blevet forelagt Parlamentets formand. De vedrører ikke tallene og medfører ingen ændringer af klassificeringerne i den flerårlige finansielle ramme.

 
  
  

(Parlamentet godkendte de tekniske tilpasninger)

Efter afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Emanuel Santos, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Før jeg kommenterer resultaterne af godkendelsen af EU's budget for 2008, vil jeg gerne understrege, at dagen i dag er en særdeles dejlig dag for mig, ikke blot som europæer, men også som portugisisk borger. Jeg hentyder selvfølgelig til den historiske begivenhed - undertegnelsen af Lissabontraktaten, der skal finde sted om lidt over en time i mit hjemlands hovedstad. Efter udvidelsen af EU til 27 medlemsstater er det endnu et afgørende skridt i den europæiske integration, som vil gøre Europa mere demokratisk, mere repræsentativt, mere fleksibelt og mere effektivt i den måde, det arbejder på, end det var før.

Hvis jeg må komme med en kort og tidlig opsummering af det portugisiske formandskabs resultater, vil jeg pege på tre vigtige succesområder for EU's fremtid. Det drejer sig om den aftale, som gør det muligt, at EU-reformtraktaten, Lissabontraktaten, undertegnes i dag, samt afholdelsen af topmødet mellem EU og Afrika og topmødet mellem EU og Brasilien. Dertil kan vi nu føje den vigtige aftale, vi var i stand til at opnå med hensyn til finansieringen af det strategiske program Galileo.

Mine damer og herrer! I dag har vi andenbehandlingen af 2008-budgettet, den sidste etape i en lang forhandlingsproces, som i sidste ende endte yderst succesfuldt. Det glæder mig at kunne oplyse om den aftale, der blev indgået mellem vores to institutioner under samrådet den 23. november, som til fulde tog højde for alle de budgetforslag for 2008, som vi var nået til enighed om på det tidspunkt.

I henhold til procedurerne må jeg understrege, at Rådet vil kunne acceptere den maksimale stigningssats, der blev vedtaget under andenbehandlingen. Jeg skal dog bemærke, at der fortsat er behov for enkelte mindre tilpasninger med hensyn til klassificeringen af udgifter, hvor Rådet forbeholder sig sine rettigheder.

Til slut vil jeg gerne benytte lejligheden til endnu en gang at sige tak til Budgetudvalgets formand, hr. Böge, og til de to ordførere, hr. Virrankoski og hr. Itälä, til mine kolleger i Rådet, til kommissær Grybauskaitė og til alle dem, der har været med til at give denne meget krævende budgetprocedure et succesfuldt udfald, som kulminerer med Parlamentets godkendelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. minister! De har bl.a. sagt den sætning, jeg ventede på. Derfor erklærer jeg budgetproceduren afsluttet i henhold til traktatens bestemmelser og den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006. Jeg erklærer ligeledes, at Rådet og Parlamentet i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale accepterer de stigningssatser for ikkeobligatoriske udgifter, der blev vedtaget under Parlamentets andenbehandling. Budgetproceduren kan således erklæres afsluttet og budgettet endeligt vedtaget.

(Bifald)

Som De ved, er formanden for øjeblikket i Lissabon, hvor der afholdes en lille undertegnelsesceremoni. Mine beføjelser som næstformand ender her. Budgettet for regnskabsåret 2008 vil blive officielt underskrevet på tirsdag den 18. december under plenarmødet i Bruxelles.

 

6.2. Forslag til det almindelige budget 2008, modificeret af Rådet (alle sektioner) (afstemning)
  

Betænkning af Kyösti Virrankoski og Ville Itälä (A6-0492/2007)

 

6.3. Stabiliserings- og associeringsaftale EF/Montenegro (afstemning)
  

Henstilling Marcello Vernola (A6-0498/2007)

 

6.4. Samarbejde mellem EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet (afstemning)
  

Betænkning af Adamos Adamou (A6-0443/2007)

 

6.5. Elektronisk identifikation af får og geder (afstemning)
  

Betænkning af Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (A6-0501/2007)

 

6.6. Beføjelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (afstemning)
  

Betænkning af Genowefa Grabowska (A6-0468/2007)

 

6.7. Tiårsdagen for Ottawa-konventionen om forbud mod personelminer (afstemning)
  

Forslag til beslutning (B6-0518/2207)

 

6.8. Topmøde EU/Kina - Dialog om menneskerettighederne EU/Kina (afstemning)
  

Forslag til beslutning (B6-0543/2007)

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Toine Manders (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen i henhold til artikel 114 og 166, som hr. kommissær Mandelson vil påskønne. Når vi bliver modtaget i Kina, anvender vi et officielt symbol, flaget. Nu fjernes det fra traktaten, og jeg vil opfordre alle lande til at følge Tysklands eksempel og atter officielt anerkende det som et symbol, så vi kan blive modtaget med et officielt symbol overalt i verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Dette bliver alt sammen videregivet til de kompetente myndigheder.

 

6.9. Bekæmpelse af den stigende ekstremisme i Europa (afstemning)
  

Forslag til beslutning (B6-0512/2007)

 

6.10. Montenegro (afstemning)
  

Forslag til beslutning (B6-0494/2007)

 

6.11. Skibsforlisene i Kertj-strædet i Sortehavet (afstemning)
  

Forslag til beslutning (B6-0503/2007)

 

6.12. Indskudsgarantiordninger (afstemning)
  

Betænkning af Christian Ehler (A6-0448/2007)

 

6.13. Formueforvaltning II (afstemning)
  

Betænkning af Wolf Klinz (A6-0460/2007)

Før afstemningen om ændringsforslag 2

 
  
MPphoto
 
 

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne præcisere vores ændringsforslag og indsætte ordene "indirekte, f.eks.", så teksten herefter bliver: "... produktet direkte eller indirekte til private investorer, f.eks. ved at bundte det sammen med andre detailprodukter".

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

 

6.14. Tekstiler (afstemning)
  

Forslag til beslutning (B6-0495/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Inden vi går videre til afstemningen om den sidste betænkning, vil jeg gerne dedikere denne sidste afstemning til en kollega, der forlader os om nogle få dage, og som har ydet en stor indsats for os her i Europa-Parlamentet og for hele Europa. Jeg taler naturligvis om hr. Jean-Louis Bourlanges.

(Bifald)

Hr. Bourlanges! Jeg håber, at dette varme bifald i højere grad end alverdens ord fortæller Dem, hvor meget vi kommer til at savne Dem. Vi ønsker Dem alt godt fremover.

 

6.15. Økonomiske og kommercielle forbindelser med Korea (afstemning)
  

Betænkning af David Martin (A6-0463/2007)

 

7. Kalender over mødeperioder: se protokollen

8. Indlæg af et minuts varighed
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0543/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg vil blot sige, at jeg ikke kan tilslutte mig beslutningen om dialogen om menneskerettigheder EU/Kina af flere årsager. Først og fremmest mener jeg, at vi i denne parlamentsbygning allerede har masseproduceret så rigeligt med svulstige tekster, og at EU-institutionerne sjældent eller aldrig sætter handling bag disse svulstige tekster.

Med de Olympiske Lege i Beijing lige om hjørnet vil de europæiske excellencer atter forsøge at stå sig godt med de kinesiske myndigheder. Det fremgår allerede tydeligt af det aktuelle beslutningsforslag, der sammen med mange fornuftige elementer bedyrer, at den nyligt afholdte nationale partikongres i Kinas kommunistiske parti - og jeg citerer - "behandlede perspektiver ... over for gennemførelse af mere omfattende internationale menneskerettighedsbenchmarks". Hvor uværdigt af Europa-Parlamentet, da virkeligheden i dagens Beijing omfatter intimidering, deportationer, arrestationer og arbejdslejre. Det er på tide, at EU skrinlægger sin dobbeltmoralske politik over for Kina.

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0512/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Hr. formand! Jeg stemte også imod beslutningen om ekstremisme, fordi den er frugten af alt det had, som den skal fordømme. Og hvem præker om ekstremisme? Kammerat Schulz og kammerat Cohn-Bendit, der er forkæmpere for marxismen og leninismen - den ideologi, der massakrerede snesevis af millioner af russere og ukrainere i starten af det forrige århundrede? Eller kammerat Vigenin, hvis parti holdt det bulgarske folk i et jerngreb i 50 år og dræbte tusindvis af bulgarere i koncentrationslejrene? Er de de rette til at fortælle os om ekstremisme? Mange tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Sådan foregår det her i Parlamentet. Hvis ikke lige man hedder hr. Schulz, er man nødt til at bruge stemmeforklaringerne for at kunne udtrykke sine holdninger. Europa-Parlamentet har endnu en gang lagt sit periodiske æg om "nødvendigheden" af at bekæmpe "ekstremisme" - men det taler ikke om den virkelige ekstremisme og den virkelige vold i form af f.eks. den stigende islamisering af Europa. I stedet taler det for hundrede og syttende gang om at begrænse ytringsfriheden for dem, der fredeligt forsvarer retten til individualitet - retten til at beskytte og forsvare vores sprog, identiteter, kulturer og frihed.

Det er næsten tragisk, at Parlamentet konstant taler om frihed og menneskerettigheder, samtidig med at det håndhæver særdeles strenge og ytringshæmmende regler over for folk med en anden holdning til sagen, som ikke blot følger resten af Parlamentets tilbedelse af den legendariske hellige ko kaldet det multikulturelle samfund. Jeg for min del tager ikke beslutningen alvorligt, og efter min mening findes der ikke frihed uden total politisk ytringsfrihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg stemte også imod beslutningen om ekstremisme. Det er ikke fordi, jeg føler mig ramt af udtrykket - tværtimod - men fordi en legitim politisk debat om at hindre yderligere masseindvandring og sikre en fast tilpasningspolitik for hundrede og syttende gang bevidst er blevet kædet sammen med ekstremisme og vold.

Selv beslutningens titel er misvisende og forudindtaget. Den venstreorienterede ekstremisme er åbenbart noget, der pr. definition ikke kan forekomme, og der er tydeligvis ingen af de tilstedeværende, der har hørt om den stigende islamiske fundamentalisme. Det er helt kafkask. Det ville være sjovt, hvis ikke det var så deprimerende. Man kriminaliserer enhver, der ikke er på linje med den politiske korrekthed. Måske kan nogen forklare mig, hvordan det hænger sammen med det charter om grundlæggende rettigheder, vi underskrev i går.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg stemte også helhjertet imod denne beslutning, for når ræven præker, skal man vogte på sine gæs. Jeg har sjældent set et mere hyklerisk dokument end dette beslutningsforslag om "den stigende ekstremisme" i Europa - og guderne skal vide, at Europa og Europa-Parlamentet allerede har sat nye rekorder for hykleri.

Som mine kolleger allerede har sagt, findes der jo ikke venstrefløjsekstremisme, og man peger end ikke fingre ad den islamistiske ekstremisme. De parisiske forstæder stod i brand, men problemet ligger åbenbart hos den lille nonkonformistiske minoritet, der er blevet denne lille ophøjede institutions forbandelse.

Måske skulle vi genåbne portene til Gulaggerne for de formastelige, der fortsat kritiserer Europas kult og det sakrosante multikulturelle samfund - komplet med en inkvisition og en forvisning af kætterne til Djævleøen. Først da vil Europa blive renset for sine sidste kritikere, og Europas kult vil uforstyrret kunne fortsætte sin forvandlingsmission.

 
  
MPphoto
 
 

  Mogens N.J. Camre (UEN). - Hr. formand! Denne beslutning indeholder en berettiget kritik af neofascistiske og fundamentalistiske bevægelser i nogle europæiske lande, men den fremstår som helhed som ensidigt vendt imod et problem, der beskrives som europæiske borgere med fascistiske og racistiske holdninger, og det gør beslutningen meningsløs. Gentagne meningsmålinger i Danmark har vist, at indvandrere fra ikkevestlige lande ikke føler sig udsat for nogen form for racisme eller fjendtlig behandling. Men nogle indvandrere fra ikkeeuropæiske lande udøver en meget udbredt vold mod danske borgere og mod andre indvandrere. I de officielle kriminalitetsstatistikker har indvandrere fra ikkevestlige lande en voldsom overhyppighed.

I de seneste måneder har der uge for uge været en lang række skudepisoder på åben gade mellem indvandrerbander og individuelle overfald. Indvandrerkonsulenter, som selv er af anden etnisk oprindelse end dansk, er blevet truet på livet til at forlade deres arbejde, ikke af danskere, men af mennesker fra den fremmede kultur, som de søger at hjælpe til at fungere i Danmark. Vi har en fremtrædende indvandrerpolitiker af syrisk herkomst. Han må beskyttes døgnet rundt af dansk politi, ikke mod danskere, men mod fundamentalister af islamisk baggrund. Vores efterretningstjeneste er hele tiden beskæftiget med at forebygge voldelige overgreb mod danskere og det danske samfunds institutioner, ikke fra danskeres sider, men fra fremmede. Derfor er denne beslutning absurd set med danske øjne. I Danmark er den voldelige racisme vendt imod demokratiet og imod menneskerettighederne. Og på den baggrund har jeg ikke kunnet stemme for beslutningen.

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0503/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Sortehavet er ved at blive en af de vigtigste ruter for den stigende olieeksport i denne region, og i de seneste år har det desværre været ramt af hyppige ulykker med tankere og lastfartøjer. 12 fartøjer forliste eller grundstødte under en voldsom storm. Disse begivenheder havde alvorlige konsekvenser, påvirkede folks liv og resulterede i store økologiske katastrofer.

Exxon Valdez-olieudslippet i Alaska for mere end 18 år siden er et eksempel på en stor katastrofe, som fortsat har konsekvenser den dag i dag.

I betragtning af at der hver dag sejler ca. 200 tankere på verdens have, mener jeg, at situationen skal følges regelmæssigt og nøje ikke kun i Sortehavet, men også i andre have. Medlemsstaterne samt EU's nabolande bør sikre en skrappere anvendelse af den eksisterende fællesskabslovgivning og de eksisterende søfartssikkerhedsstandarder. I denne forbindelse opfordrer jeg Rådet til at sætte farten op på sine overvejelser og vedtage fælles holdninger vedrørende de resterende retsakter i den tredje maritime pakke om søfartssikkerhed.

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0495/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! En afskaffelse af kvoter og indførelse af overvågning af kinesisk tekstilimport næste år vil utvivlsomt resultere i forbedrede kontrolmekanismer. Jeg er imidlertid ikke enig i, at uldvarer skal gøres til genstand for overvågning. Vores beslutning er en politisk appel til Kommissionen, et udtryk for vores ønske om at få lagt større vægt på kravet om, at de internationale forpligtelser overholdes, og en protest mod de kinesiske importhindringer over for europæiske varer. Det glæder mig, at Kina skal udsende importlicenser, hvilket gør det muligt at gennemføre kontrolprocedurer i kinesiske havne og dermed bedre beskytte Europa mod varemærkeforfalskede varer. Samtidig er det Kommissionens pligt at beskytte de europæiske forbrugere mod giftstoffer såsom de azofarvestoffer, der nogle gange findes i kinesiske varer. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at presse på for ved EU's grænser at få konfiskeret tekstiler, der udgør en sundhedsrisiko.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Kyösti Virrankoski og Ville Itälä (A6-0492/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (IND/DEM), skriftlig. - (NL) Rådet og Europa-Parlamentet er nået til enighed om yderligere finansiering af Galileosatellitsystemet og udgifter vedrørende udenrigsanliggender inklusive politimissionen i Kosovo. Til dette formål har de øget de flerårige finansielle rammer 2007-2013 og brugt fleksibilitetsinstrumentet, og der har også været omlægninger inden for de eksisterende budgetposter. Disse omlægninger kunne have været langt mere vidtgående.

Jeg har primært problemer med justeringen af det tidligere vedtagne loft for EU-midler for perioden frem til 2013 samt brugen af fleksibilitetsinstrumentet hertil. Man skal undgå at bruge dette instrument, der for enhver pris skal begrænses til ganske særlige omstændigheder. Alle ændringer i udgifter skal primært absorberes ved at reducere andre budgetposter. Jeg tænker primært på de udgifter, der ikke vedrører EU's centrale mål samt de budgetposter, hvis gennemførelse allerede er bagud i forhold til de planlagte udgifter.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den aftale, der blev indgået mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet for EU-budgettet 2008 afslører de "store landes" og de "rige landes" sande vægt, da den er lydhør over for deres ønsker om at begrænse EU's budgetloft mest muligt.

Trods alle disse forsøg på at skjule det, er sandheden den, at Kommissionens, Rådets og Europa-Parlamentets forslag om EU-budgettet og denne aftale lå under det tal for 2008, der blev lagt op til i de finansielle rammer for 2007-2013. Det var også tilfældet i fjor samt i de finansielle rammer for 2000-2006.

I realiteten repræsenterer dette EU-budget for 2008 en reduktion på mere end 9 milliarder euro i udbetalinger sammenlignet med det, der blev vedtaget i de finansielle rammer for 2008 - dvs. at EU-budgettet med hensyn til udbetalinger er blevet reduceret fra 1,04 % til 0,96 % af Fællesskabets bruttonationalindkomst. På den anden side er EU-budgettets prioriteringer gradvist blevet rykket i retning af at finansiere EU's neoliberale, føderalistiske og militaristiske politikker.

Vi forkaster derfor denne aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi støtter grundprincipperne i EU-budgettet for 2008 og understreger, at det skal give skatteyderne fuld valuta for pengene. Rammerne i henhold til de finansielle overslag skal respekteres, og vi glæder os derfor over, at budgettet bliver holdt inden for disse rammer med en god margen.

Landbrugsstøtte er et af de områder, hvor der er plads til nedskæringer til gavn for målsætninger, der er mere i tråd med Lissabonambitionerne om, at EU skal udvikle sig til verdens økonomisk set mest succesfulde region.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Under budgetforhandlingerne besluttede Parlamentet sammen med Rådet at omlægge 50 millioner euro fra de decentraliserede agenturer til en delvis finansiering af de europæiske GNNS-programmer (Egnos/Galileo) samt Det Europæiske Teknologiske Institut. Der stod ikke noget om, hvilke agenturer der blev berørt.

Omprogrammeringen vedrører agenturerne under udgiftsområde 1a, som Eurofound, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, hører ind under. Eurofound har hjemme i Dublin. Dette institut er en vigtig tjeneste med hensyn til arbejdsmarkedet og arbejdsvilkårene, og en nedskæring vil være utålelig og give bagslag.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for det foreslåede budget for 2008 - for det første fordi forslaget klart er i overensstemmelse med principperne i de finansielle overslag for 2007-2013.

For det andet fordi det forslag, der er sat under afstemning efter at være blevet forhandlet på plads med Kommissionen og Rådet, endelig fik bugt med problemet vedrørende Galileos finansiering. Løsningen er også meget positiv, hvilket gør det muligt at sikre en rimelig finansieringsgrad for de projekter, der er medtaget i de transeuropæiske net.

For det tredje mener jeg, at de finansielle løsninger er meget positive med hensyn til budgettet til betaling af poster, der finansierer projekter under Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der er meget vigtige for at sætte Portugal i stand til at udvikle de projekter, der er nødvendige for at få langt højere vækstrater for den økonomiske vækst end i de seneste år og dermed komme tættere på EU-gennemsnittet.

 
  
  

Betænkning af Adamos Adamou (A6-0443/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) For ca. 50 år siden udtænkte Europarådet et system af regler samt retlige og juridiske instrumenter til at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder, hvilket er blevet et referencepunkt for menneskerettigheder, retsstatsprincipper og demokrati i Europa.

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, der er en retlig efterfølger til Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, skulle hjælpe med at forbedre sammenhængen og konsistensen i EU's politik for grundlæggende rettigheder.

Da begge institutioner har det samme mål (at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder), er det helt afgørende at sikre et tæt samarbejde.

Denne aftale har til formål at sikre komplementaritet og merværdi og undgå en overlapning af Europarådets aktiviteter, der er fastsat i artikel 9 af forordningen om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Jeg støtter indgåelsen af denne aftale i en ånd af samarbejde, gennemsigtighed og komplementaritet og i særdeleshed oprettelsen af samarbejdsrammer mellem de to institutioner, der medfører regelmæssige kontakter og møder, informationsudveksling og koordination af aktiviteter for at undgå duplikering og for at sikre den bedst mulige anvendelse af ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. - (FR) Paradokset eller måske Europa-Parlamentets hykleri er, at Parlamentet fortsat præker demokratiske principper og værdier, men at det lader hånt om dem ved at nægte at anvende dem, når det er ubelejligt.

Det var tilfældet i går, hvor Europa-Parlamentet under plenarmødet formelt proklamerede chartret om grundlæggende rettigheder under almindelig tumult, hvorved det ignorerede protesterne fra separatisterne, der kræver en afstemning om vedtagelsen af den nye forfatningstraktat.

Europa-Parlamentet bringer sig selv i miskredit ved at nægte enhver diskussion og ved at stigmatisere sine egne valgte medlemmer, der er indstillet på at fremme opretholdelsen af national identitet og suverænitet.

Ytringsfrihed er kun noget værd, hvis den også nydes af ens politiske modstandere. Ifølge de konservative politiske grupper er nogle indlæg illegitime og skal for enhver pris undgås. Da Europa-Parlamentet kompromitterer sig selv ved at påberåbe sig chartret om grundlæggende rettigheder, erklærer de valgte medlemmer fra Den Nationale Front højt og tydeligt, at de ikke har samme opfattelse af menneskerettigheder, og at de fortsat vil kæmpe for respekten for de europæiske nationers suverænitet og identitet.

 
  
  

Betænkning af Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (A6-0501/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg stemmer for betænkningen af hr. Graefe zu Baringdorf, da det haster med at få indført et system for elektronisk identificering af får og geder. Jeg finder det beklageligt, at Kommissionens forslag er forsinket med 17 måneder.

Jeg er enig i ændringsforslaget til Kommissionens forslag, der går ud på at fastsætte en specifik dato for systemets ikrafttrædelse med den 31. december 2009 som den mest hensigtsmæssige dato, sådan som det foreslås i hr. Graefe zu Baringdorfs betænkning.

Jeg er ikke enig i ændringsforslag 4 og 5, der vil forsinke en hurtig gennemførelse af systemet. Jeg er heller ikke enig i ændringsforslag 3, da det pågældende dokument efter min mening stiler efter at opstille en tidsfrist snarere end at diskutere principper.

 
  
  

Betænkning af Genowefa Grabowska (A6-0468/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater stemte for betænkningen, da det er vigtigt at fjerne de aktuelle hindringer for indsamling af underholdsbidrag fra en borger med bopæl i en anden medlemsstat end den, hvori den person, der er berettiget til underholdsbidrag, bor. I denne forbindelse er det særligt vigtigt at beskytte den svagere part i indsamlingsproceduren. Vi er imidlertid imod formuleringen af ændringsforslag 9 og 26, ifølge hvilke parterne efter modtagelse af uafhængig juridisk rådgivning skal indgå en skriftlig aftale om, hvilken ret der skal anvendes, for at aftalen er gældende i retten. Sådanne krav er ikke forenelige med den svenske juridiske tradition.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Stigende mobilitet i EU kombineret med det voksende antal separerede par, har skabt en stigning i antallet af grænseoverskridende tvister vedrørende underholdsbidrag.

De nuværende procedurer for opnåelse af underholdsbidrag er ofte for lange og komplicerede og i mange tilfælde umulige med hensyn til at få resultater. I mellemtiden lever de bidragsberettigede, hvoraf langt størstedelen er børn, under meget dårlige forhold, hvor de ofte ikke engang har penge nok til at overleve.

Dette initiativ er derfor meget vigtigt, da det vil fremme det indre markeds funktion og bevægelsesfriheden ved at fjerne hindringer forårsaget af forskelle mellem medlemsstaterne vedrørende fuldbyrdelse af underholdspligten. Det bør sikre, at sådanne beslutninger anerkendes og håndhæves i hele EU så hurtigt og effektivt som muligt og til de lavest mulige omkostninger.

Det vil forenkle borgernes liv, og det vil samtidig have positive sociale effekter, da det vil gøre det lettere for bidragsberettigede i en anden medlemsstat at indbringe deres sager for en kompetent domstol, og da en retsafgørelse efterfølgende vil blive anerkendt i alle medlemsstater uden yderligere formaliteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005)0649 - C6-0079/2006 - 2005/0259(CNS)).

Fru Grabowska har ret i sin vurdering af, at der i øjeblikket ikke findes et fælles, harmoniseret system for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt i EU.

Jeg er enig i initiativet om en hurtig og omkostningsfri inddrivelse af underholdsbidrag, særligt i forbindelse med personers bevægelighed hen over grænserne.

Betænkningen understreger med rette behovet for at indføre foranstaltninger, der giver en beslutning samme effekt som i den medlemsstat, hvor den blev vedtaget uden yderligere formaliteter.

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0518/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Siden 1997, hvor Ottawa-konventionen blev underskrevet, har 156 stater ifølge oplysninger fra november måned underskrevet konventionen. Desværre er USA ikke at finde blandt disse stater.

Dagens beslutningsforslag påpeger med rette uoverensstemmelsen mellem, at Kommissionen udsender en hensigtserklæring om aktivt at stræbe efter at destruere personelminer og støtte ofrene, der som bekendt primært er børn, samtidig med at den ved udgangen af 2006 sletter den særlige budgetpost om personelminer.

I betragtning af betydningen af denne handling og det faktum, at støtten til ofrene ikke er nær stor nok til at opfylde deres behov, bør man efter vores mening genindføre en særlig budgetpost om personelminer til finansiering af minebekæmpende foranstaltninger, bistand til ofrene samt destruktion af lagrene. Vi ønsker endvidere en betydelig stigning i de tildelte midler.

Beklageligvis er det ikke lykkedes at få vedtaget forslaget fra vores parlamentsgruppe med en opfordring til alle lande om straks at indstille produktionen af landminer og om, at EU-tropper under ingen omstændigheder skal benytte miner.

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0543/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg undlod at stemme om beslutningen om forbindelserne mellem EU og Kina, fordi jeg ikke ønsker at tilslutte mig disse alfaderlige reprimander eller den moraliserende diskurs, som denne type beslutninger er udtryk for. Et EU, der ikke kan vedtage et charter om grundlæggende rettigheder, der gælder i hele dets område, skal ikke prøve på at belære resten af verden.

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0512/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Som repræsentant for Nordirland, hvor Sinn Féin, der står i forbindelse med en terrororganisation, der for nylig myrdede en ung mand ved navn Paul Quinn, har fået adgang til regeringen i en koalition med rent demokratiske partier, var det opmuntrende at stemme for ændringsforslag 14 med følgende ordlyd:

"Beklager det faktum, at nogle midterlinjepartier har fundet det passende at give troværdighed og accept til ekstremistiske partier ved at indgå i koalitionsaftaler, hvorved de har ofret deres moralske integritet af hensyn til egeninteresser og kortsigtet politisk fremgang".

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP er modstander af enhver form for ekstremisme, men vi mener ikke, at vi - det britiske folk - har brug for vejledning fra EU i denne sag, og UKIP vil heller ikke bede EU om at træffe foranstaltninger i denne henseende. Denne og alle lignende sager bør høre ind under de uafhængige demokratiske nationalstaters beføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP er modstander af enhver form for ekstremisme, men vi mener ikke, at vi - det britiske folk - har brug for vejledning fra EU i denne sag, og UKIP vil heller ikke bede EU om at træffe foranstaltninger i denne henseende. Denne og alle lignende sager bør høre ind under de uafhængige demokratiske nationalstaters beføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Hanna Foltyn-Kubicka, Wojciech Roszkowski og Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Vi er modstandere af racisme, fremmedhad og politisk ekstremisme. En nylig praksis i Europa-Parlamentet, hvor disse begreber misbruges i den igangværende politiske kamp, hvilket truer ytringsfriheden, og som begivenhederne i parlamentsbygningen i Luxembourg den 12. december er et oplagt eksempel på, får os imidlertid til at tro, at tilhængerne af chartret om de grundlæggende rettigheder - der indeholder et tåbeligt forbud mod forskelsbehandling på grund af "enhver politisk mening" - dengang krænkede de principper, de selv advokerer.

Den manglende præcise definition på politisk ekstremisme og fremmedhad i beslutningen, der skal bekæmpe ekstremisme, får os til at undlade at stemme om denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Den Nationale Front, Den Flamske Blok og FPOE er ikke ekstremistiske, racistiske eller fremmedfjendske partier. Det er usundt og forkert at skære dem over én kam. Alle de såkaldte "konservative" partier forsøger fortsat at beskylde dem for at være ekstremister, blot fordi de ønsker at fremme opretholdelsen af den nationale identitet.

Demokratiet er bestemt i fare, men det er ikke dem, der på forhånd udpeges som skyldige af systemet, der truer det. Systemet trues ikke af de folk, der kritiserer og bestrider politikker - specielt vedrørende indvandring - og som derfor beskyldes for at være ekstremistiske. Systemet trues af de personer, der systematisk knebler ytringsfriheden i menneskerettighedernes og den politiske korrektheds navn, og som i virkeligheden kun skjuler deres egne mislykkede forsøg på at løse problemer med indvandring, manglende sikkerhed og identitet.

Ved massivt at øge mængden af lovgivning til bekæmpelse af ekstremisme i Europa, kunne Parlamentet have været stolt over at hjælpe med at bevare demokratiske principper og værdier. Desværre er det modsatte tilfældet. Langt fra at bekæmpe islamismen eller totalitære kommunistiske regimer giver Parlamentet blot endnu en gang næring til dens antinationale og globalistiske besættelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg er kategorisk modstander af racisme, fremmedhad og politisk ekstremisme. Jeg mener imidlertid, at der i tekster vedtaget under Europa-Parlamentets auspicier skal være en klar definition på udtryk som politisk ekstremisme og fremmedhad. Hvis ikke der er det, kan det under et ædelt banner faktisk tjene det modsatte formål og blive udnyttet til misbrug i politikernes offentlige aktiviteter og drukne ytringsfriheden og friheden til at lufte sine synspunkter.

Et eksempel på en sådan selektiv fortolkning af disse begreber kom til udtryk under Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg den 12. december i år. Hvordan stemmer indholdet i en artikel i chartret om grundlæggende rettigheder om, at "Enhver forskelsbehandling på grund af ... politisk eller anden overbevisning ... skal forbydes" f.eks. overens med, at man river papir med teksten "FOLKEAFSTEMNING" ud af hænderne på medlemmerne? Det var en fredelig meningstilkendegivelse fra nogle få valgte medlemmer.

I lyset af denne situation afstod jeg fra at stemme om beslutningen om bekæmpelse af den stigende ekstremisme i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Det er utroligt at se, hvor hemiplegisk Europa-Parlamentet kan være: det kan kun se rigtigt ud! De forskellige beslutninger foreslået af PSE, De Liberale, De Grønne eller selv Kommunisterne opfatter kun "højreekstremisme" som ekstremisme.

Hvad med radikal islamisme og de mange trotskister og kommunister? Ikke én gang nævnes disse typer af ekstremisme.

Det er en fornærmelse mod alle ofrene for totalitære kommunistiske regimer samt for alle de, der dagligt lider under den radikale islamismes dogmer og praksis. Europa-Parlamentet finder ikke disse former for ekstremisme anstødelige. De findes ganske enkelt ikke, fordi de ikke er en del af den politiske korrektheds gældende standardordliste inden for disse vægge.

Af respekt for demokratiets, ligestillingens og tolerancens principper og værdier er PSE-Gruppen hurtig til at glæde sig over opløsningen af den højreekstremistiske politiske gruppe ITS (Independence, Tradition and Sovereignty - uafhængighed, tradition og suverænitet), inden de opfordrer til, at man styrker betingelserne for dannelsen af politiske grupper i Parlamentet. Ledemotivet for disse valgte medlemmer er en systematisk dæmonisering af deres politiske modstandere for at påføre alle deres konservatisme.

Disse beslutninger er hykleriske, blinde og obskure rutinearbejder. Vi stemmer imod dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg kan fuldt ud tilslutte mig ægte foranstaltninger imod racisme og ekstremisme, men denne form for beslutning frembragt af venstrefløjen er ikke nyttig og har kun til hensigt at promovere deres egen forvrængede dagsorden. Der er faktisk ikke den store forskel på venstre- og højreekstremister, og de lever af hinanden. Venstrefløjen har imidlertid haft held til at fjerne søgelyset fra dens egne ekstremer og fremme institutioner og politikker, der gavner dens egne mål. I sine bestræbelser på at udvide sin egen rækkevidde medvirker EU ofte hertil. Jeg bifalder ikke EU's halvofficielle organisationer såsom "Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder" eller brugen af offentlige midler til finansiering af den konstellation af ngo'er, der fremmer venstrefløjens dagsorden. Jeg afstod derfor fra at stemme om beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg er modstander af enhver form for ekstremisme, men jeg accepterer ikke, at den britiske befolkning skal tage imod råd fra EU i denne sag - eller for den sags skyld enhver anden sag. Jeg er ikke valgt for at få EU til at udvide kontrollen med Det Forenede Kongerige. Dette spørgsmål bør fortsat høre ind under de uafhængige og demokratiske nationalstaters beføjelser og kontrol.

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0494/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) I 1918 valgte det uafhængige Montenegro frivilligt at blive slået sammen med nabolandene Serbien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Slovenien. Efter Jugoslaviens opløsning i 2006 besluttede vælgerne i Montenegro - den sidste stat, der fortsat var forenet med Serbien - på demokratisk vis at afslutte denne union. Det gjorde Montenegro til Europas 49. uafhængige stat. Nu er det vigtigt, at Montenegro bliver en normal stat snarere end en større udgave af Monaco: et paradis for rige udlændinge, der ønsker at betale en lav skat, hvidvaske penge og bygge paladser. Montenegro skal gøre mere for at bekæmpe miljøforurening og cigaretsmugling.

Det glæder mig, at Udenrigsudvalget har accepteret mine ændringsforslag vedrørende boliger og job til flygtninge fra Serbien og Kosovo. Statsløse personer kan ikke forblive statsløse for evigt, og Montenegro skal respektere Europarådets aftaler i denne henseende. Selv mit forslag vedrørende restaureringen af nord-syd-jernbaneforbindelserne til Nikšić ved den bosniske grænse og Shkoder i Albanien er blevet accepteret. En stigning i vejtransporten er ikke en gyldig løsning. Heldigvis kræver ordføreren hr. Vernola ikke - som i sin tidligere årsberetning - en hurtig tiltrædelse af NATO eller en økonomisk politik, der er endnu mere neoliberal, end hvad der er normalt i resten af Europa. En tiltrædelse af NATO kan ikke være en betingelse for et EU-medlemskab.

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0503/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den beslutning, der er vedtaget i Europa-Parlamentet dag i, udtrykker ikke solidaritet med ofrene fra skibsforlisene i Kertjstrædet - dvs. det stræde, der forbinder Sortehavet med det Asovske Hav - der er anledning til en miljøkatastrofe.

Den miljømæssige effekt af oliederivatudslippet i strædet blev forværret af den hurtige spredning af de forurenende stoffer på grund af stærke vinde og høje bølger.

Generelt er vi enige i de holdninger, der kommer til udtryk i beslutningen, der understreger medlemsstaternes vigtige rolle med at sikre, at skibene i deres nationale registre overholder internationale standarder og med at forebygge søulykker og bekæmpe følgerne af sådanne ulykker.

Vi er enige i nødvendigheden af at gennemføre foranstaltninger for at reducere miljørisici og gøre fremskridt vedrørende den maritime sikkerhed, og vi mener, at ethvert EU-initiativ inden for disse rammer skal bygge på et forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne, uden at man går på kompromis med deres ansvar på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE), skriftlig. - (FR) Udvidelsen af EU kræver vores solidaritet med befolkningen i de 431.000 km2 rundt om Sortehavet.

Denne solidaritet kommer til udtryk i aftalen om at indlede forhandlinger med Tyrkiet, gennemførelsen af naboskabspolitikken med Georgien og Ukraine og det strategiske partnerskab med Rusland. Stormens voldsomhed får os til at tænke på effekten af klimaændringerne - også i vores eget nabolag. Det er nødvendigt med en risikostyringspolitik, der kombinerer forebyggelse med beskyttelse af biodiversiteten.

Vi husker, at stormen fangede fire fartøjer og dræbte otte sømænd. Et russisk fragtskib brækkede også midt over og frigav 4.000 t fuelolie i en trækrute for vandfugle på vej fra Siberien. EU udsendte et hold inden for rammerne af monitorerings- og informationscentret. Der skal gøres mere under dette initiativ. For at forebygge fremtidige katastrofer skal EU sikre sig en systematisk anvendelse af høje sikkerhedsstandarder for flåden af russiske fartøjer. EU skal kræve, at dets russiske partner bruger dobbeltskrogede fragtskibe til olietransport. Når BSEC's parlamentariske forsamling mødes, skal vi kræve en anvendelse af standarderne i den europæiske maritime sikkerhedspakke.

 
  
  

Betænkning af Christian Ehler (A6-0448/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for hr. Ehlers betænkning om indskudsgarantiordninger.

Ordføreren har præsenteret en udmærket betænkning, hvor der gøres opmærksom på de nye udfordringer for garantiordninger på grund af markedernes øgede integration. Der skal reageres på disse udfordringer, hvis man skal sikre stabiliteten af de finansielle markeder. Indskudsgarantiordninger er en meget vigtig del af EU's finansielle markedssystem, og man skal til stadighed forbedre deres funktion.

Ordføreren gør med rette opmærksom på problemet med krisestyring og sikkerhedsnettet for grænseoverskridende indskud i krisestyring.

Jeg er enig i, at krisestyring skal bygge på et fundament af forbedret tidlig risikopåvisning, mere veldefinerede og velplanlagte interaktionsprocedurer mellem alle involverede parter samt en velafklaret byrdefordeling. Der skal tages hensyn til forskelle mellem systemerne og de mange forskellige parter, der er involveret i de offentlige og private sektorer.

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0495/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Masseimport, den stærke euros forkvaklede rolle over for en bevidst undervurderet fremmed valuta, social og miljømæssig dumping, forfalskninger, pirateri, farlige produkter og ikketoldmæssige handelshindringer, der rammer den europæiske produktion: Alle betænkninger og beslutninger fra Parlamentet om handelsforbindelser med Kina ligner hinanden i tekstilsektoren såvel som i andre sektorer.

Hvorfor blev Kinas medlemskab af WTO accepteret under disse omstændigheder? Vi stemte imod det. Hvorfor nægte at indse, at en liberalisering af handelen med lande, der har besluttet ikke at overholde reglerne - og liberaliseringen betvivles aldrig - kun fører til økonomisk katastrofe og social opløsning i hele regioner og sektorer? Hvorfor acceptere tekstilkvoternes ophør og afskedigelsen af titusindvis af europæiske arbejdstagere? De er bekymret over det nu, men De taler kun spagfærdigt om mulige midler til kommerciel beskyttelse af handelen, beskyttelsesforanstaltninger og fælles eksportkontrol. Det er ikke meget, og det er ikke nok, men det er bedre end ingenting.

Skønt denne beslutning er omtrent lige så nyttig som en chokoladetekande, stemmer vi derfor ja til den.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over vedtagelsen af vores forslag, der:

- fastholder, at det dobbeltkontrollerende overvågningssystem ikke tjener noget formål, medmindre det forhindrer enhver gentagelse af den situation, der opstod i 2005, og at der er brug for nye beskyttelsesforanstaltninger;

- gentager forslaget om, at der skal udarbejdes et fællesskabsprogram for tekstil- og beklædningssektoren - specielt for de dårligere stillede regioner, der har brug for det - og at der skal ydes hjælp til SMV'er;

Vi beklager, at et flertal i Europa-Parlamentet forkaster vores forslag, der f.eks.:

- henviste til de alvorlige konsekvenser af en liberalisering inden for tekstil- og beklædningssektoren på globalt plan med firmaer, der lukker eller flytter, arbejdsløshed og alvorlige socioøkonomiske kriser;

- påpegede, at nogle lande har vedtaget sikkerhedsforanstaltninger, der gælder indtil udgangen af 2008, og at de derfor ikke forstod, at EU ikke havde fulgt trop;

- fastholdt, at der skal fastsættes en lovgivningsmæssig ramme for at straffe virksomhedsflytninger og gøre offentlig støtte til virksomheder betinget af langsigtede forpligtelser vedrørende regional udvikling og beskæftigelse inklusive kravet om tilbagebetaling af støtte, hvis ikke sådanne betingelser opfyldes;

- opfordrede til en stærkere rolle for arbejdstagerrepræsentanter i virksomhedsbestyrelser og i den grundlæggende organisatoriske beslutningstagning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Tekstilsektoren i Frankrig og Europa siden udløbet af multifiberaftalen har gjort nogle af vores regioner til økonomiske og sociale ørkener. Fattigdom og afsavn hersker her for tusindvis af mænd og kvinder, der har mistet deres job.

Ødelæggelsen af disse virksomheder og denne sociale struktur i globaliseringens og den proeuropæiske ultraliberalismes navn er symbolet på en af de største økonomiske fiaskoer i EU.

I årevis har denne tilgang ført til, at vores produktion i alle økonomiske sektorer - også hvor den var af meget høj standard - blev flyttet ud til andre lande over hele verden: til Nordafrika og specielt til Asien. Denne globale rebalancering har faktisk ikke givet disse tredjelande noget som helst bortset fra et forværret økonomisk slaveri til gavn for en lille elite i de kinesiske fabrikker, samtidig med at der er blevet skabt langsigtet arbejdsløshed i Europa på baggrund af en vedvarende økonomisk krise.

Den globale konkurrence, som WTO har fremmet, er helt klart den primære årsag til den udbredte forarmelse og beherskede udvikling i Europa. EU skal straks bringe dette vanvid til ophør og omsider indføre fællesskabsbeskyttelse og fællesskabspræferencer.

 
  
  

Betænkning af David Martin (A6-0463/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Blandt andre ting indeholder denne betænkning en veritabel misforståelse. Den erkender, at "fattigdom fortsat er et uløst og voksende problem i Korea, som ifølge OECD's statistikker hører til blandt de tre OECD-medlemsstater, som har både den største og den hurtigst voksende indkomstkløft" (vi kunne tilføje, at det ikke er det eneste tilfælde, da indkomstkløften også er vokset i EU - i særdeleshed i Portugal, hvor forskellen mellem de rigeste og de fattigste fortsat vokser, og hvor ca. to millioner portugisere lever på et eksistensminimum).

Denne betænkning opfordrer ikke desto mindre til en "frihandelsaftale" mellem EU og Korea og til en handelsliberalisering, når det er velkendt, at sådanne politikker har favoriseret og fortsat vil favorisere koncentrationen af rigdom i de store økonomiske og finansielle grupper i både EU og Korea. Det er en aftale, der vil tjene til at lægge arbejdstagerne under endnu større pres for at acceptere lave lønninger og miste rettigheder og sociale fordele i "konkurrenceevnens" navn samt til at øge de fabelagtige profitter for de få.

I mellemtiden er der ingen, der nævner skibsbygningsindustrien...

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for hr. Martins betænkning om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea.

Ordføreren har udarbejdet en udmærket betænkning, hvori han pointerer vigtigheden af Korea som en handelspartner for EU ud fra et økonomisk synspunkt. Indgåelsen af en frihandelsaftale med Korea er en del af strategien om at give Europa en global dimension.

En frihandelsaftale mellem Korea og EU kunne danne grundlaget for at fremme høje sociale og miljømæssige normer, og den kunne tjene som et eksempel for andre aftaler, der i øjeblikket befinder sig på forhandlingsstadiet.

Jeg er enig i, at man skal gøre sit yderste for at sikre, at EU og Korea - under auspicierne af den handelsaftale, der i øjeblikket forhandles om, eller gennem en separat aftale - selv påtager sig forpligtelser på menneskerettighedsområdet.

 
  
  

(Mødet udsat kl. 12.50 og genoptaget kl. 15.00)

 

9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
  

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

 

10. Tale af formanden: se protokollen

11. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forhandling)

11.1. Det østlige Tchad
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks forslag til beslutning om det østlige Tschad(1).

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), forslagsstiller. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne sige, at jeg er meget foruroliget over intensiveringen af kamphandlingerne i Tchad, men også over de manglende fremskridt i bestræbelserne på at finde en politisk løsning på konflikten. Jeg vil derfor gerne især henlede opmærksomheden på den rolle, som operation EUFOR TCHAD/RCA spiller. Hovedformålet med det europæiske initiativ, som også støttes af FN, er at sørge for sikkerheden i det humanitære område.

I lyset af den igangværende Darfurkrise og den måde, hvorpå den gør situationen i området ustabil, er det værd at huske, at konflikten allerede har krydset grænserne til Tchad og Den Centralafrikanske Republik. Jeg mener, det er af afgørende betydning at sætte neutrale styrker fra medlemsstaterne ind så hurtigt som muligt. Jeg vil dog gerne understrege, at hvis en sådan fredsmission skal lykkes, afhænger det stærkt af den politiske indsats i denne fredsproces.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne komme med et par vigtige og afgørende synspunkter. Der er overhovedet ingen tvivl om, at en indgriben i Tchad er påkrævet. Der er ingen tvivl om, at den menneskelige elendighed i myldret af flygtninge i den del af vores verden ikke er til at holde ud at se på, men jeg vil gerne meget klart give udtryk for, at der er nogle store vanskeligheder forbundet med denne foreslåede mission.

Den første af disse er manglen på klarhed i forbindelse med operationens mandat. Vi siger, at dette er en fredsbevarende og humanitær indsats. Hvis det virkelig er sandt, skal dette gøres dobbelt klart i de givne rammer for de tropper, vi sender af sted. Jeg mener, der mangler klarhed.

Jeg mener ikke - og jeg må erklære mig uenig med min kollega - at en intervention i den nuværende form ligefrem vil øge sikkerheden. Vi har for nylig været vidner til en stigende intensitet og grusomhed i konflikten. Vi har også hørt fra lederne af mange af oprørsgrupperne, at alle interventioner, og især denne intervention, vil blive betragtet som fjendtlig. Dette udgør et stort problem.

Jeg må også sige - og igen er jeg uenig med min kollega - at således som tropperne i øjeblikket er sammensat, vil de ikke handle som den neutrale styrke, der kræves. Jeg må med den største respekt for Frankrig og den franske befolkning sige, at det er på kanten af det provokerende at læsse missionen så meget over på Frankrig, og jeg mener, at det er meget uklogt.

Jeg tror ikke, at det er muligt for os at udforme en fælles europæisk forsvarspolitik eller sikkerhedspolitik. De vanskeligheder, der er opstået - i dette tilfælde i forbindelse med Tchad - viser meget tydeligt hvorfor. Jeg mener, det er uladsiggørligt, fordi vi har meget forskellige traditioner og historier og meget forskellige udenrigspolitiske mål og indstillinger. Derfor er det især en stor skam - hvis jeg må sige det, når jeg kommer fra et land, der i det mindste stadig nominelt er militært neutralt - at forpligtelserne, ansvaret og kapaciteten i de militært neutrale stater ikke anerkendes tilstrækkeligt i EU, og især ikke i Lissabontraktaten. Jeg mener, at lande med den tradition kunne foretage den type værdifuld intervention baseret på neutralitet, som min kollega har nævnt.

Som konklusion er en intervention i Tchad nødvendig. Det altafgørende er imidlertid, hvordan vi griber det an. Alle operationer skal være fokuserede. Det skal være neutralt, og frem for alt, der skal være udsigt til, at det bliver vellykket.

 
  
MPphoto
 
 

  Matsakis, Marios (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg kan se, at tiden ikke bliver vist på tavlen. Betyder det, at vi vil få den glæde og fornøjelse at få ubegrænset tid i eftermiddag, eller er det en teknisk fejl?

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Matsakis! Vi skal alle overholde den tid, som vi ved, vi har fået tildelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Colm Burke (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Jeg satte denne hastebeslutning i gang for at presse på politisk og offentligt for at få EU's fredsbevarende mission indsat i grænseområdet i det østlige Tchad så hurtigt som muligt. Den seneste tids uro i det østlige Tchad, herunder heftige sammenstød mellem oprørere og den tchadiske hær, understreger det akutte behov for vores tilstedeværelse i dette område for at beskytte uskyldige flygtninge og personer, der er blevet fordrevet internt (IDP'er), fra at blive fanget i krydsilden. Disse militære angreb øger kriminaliteten og fører til større usikkerhed omkring IDP-lejrene. Det er ikke kun adgangen til lejrene, der er gjort vanskelig for de humanitære hjælpearbejdere, men de slås også med problemet med lovløshed, som begrænser deres evne til at yde den humanitære hjælp, der er behov for.

Jeg opfordrer EU og dets medlemsstater til at honorere den politiske beslutning, der er truffet, og til at forsyne denne mission med flere tropper og tilstrækkelig økonomisk og logistisk bistand samt luftstøtte, herunder det nødvendige antal helikoptere, så hurtigt som muligt. EU's troværdighed i udenrigspolitikken på verdensscenen står på spil, hvis det ikke kan mobilisere tilstrækkelige tropper og udstyr, så denne mission kan gennemføres. Dette er en fredsbevarende mission fra EU's side og vedrører derfor alle EU-medlemsstater, hvad enten de deltager eller ej.

Jeg vil gerne her og nu mane den myte i jorden, at denne mission bliver franskdomineret. Denne mission består af tropper fra Sverige, Nederlandene, Polen, Østrig og Irland. Derudover bliver den irsk ledet og ikke fransk. Den irske generalløjtnant Pat Nash er blevet udnævnt til at stå i spidsen for denne mission, og han vil derfor være den, der bestemmer slagets gang - jeg beklager ordspillet - med hensyn til troppernes aktiviteter på landjorden. Denne operation skal sættes i gang, og sådanne bemærkninger hjælper ganske enkelt ikke med til at forstå betydningen af denne mission og dens endelige modtagelse blandt den lokale befolkning i Tchad og blandt oprørsgrupperne.

Der har været nogle optimistiske tegn på bevægelse i denne uge fra andre EU-medlemsstater efter Irlands opfordring til, at denne mission blev tilstrækkeligt forsynet. Det viser sig, at et land har tilbudt lægemiddelforsyninger, mens andre medlemsstater overvejer at give midler til at hjælpe andre lande med at yde den nødvendige logistiske bistand, herunder fly. Der skal indkaldes til endnu en fjerdegenerationskonference straks, for at vi kan skaffe det fornødne til beskyttelse af vores tropper i felten, således at de kan tage fat på den vigtige opgave med at beskytte flygtningene.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Hutchinson (PSE), forslagsstiller. - (FR) Fru formand! Genoptagelsen af kampene mellem oprørerne og regeringsstyrkerne i Tchad har efterladt hundreder af døde og sårede og skabt fornyede spændinger i grænseområderne til Sudan og Den Centralafrikanske Republik. Denne situation har de facto begrænset adgangen til flygtningelejrene for tusinder af mennesker og gjort opgaven for nødhjælpsarbejderne betydeligt mere kompliceret.

Jeg bør også minde Dem om, at i denne egn af verden er kvinder og børn i øjeblikket stadig ofre for særligt afskyelig vold, og at der allerede er fordrevet flere end 450.000 mennesker, som bor under forfærdelige forhold lige netop der, hvor konflikten er blusset op på ny.

På denne baggrund kan vi tydeligvis kræve, at de stridende parter indstiller alle kampe, især når det går ud over civile. Vi kræver også, at de respekterer de fundamentale principper i den humanitære folkeret, som betyder respekt for humanitære områder og tilladelse til hjælpetransport såvel som undladelse af angreb på humanitære hjælpearbejdere.

Mere generelt er vi også især bekymrede over den kendsgerning, at den humanitære folkeret oftere og oftere bliver tilsidesat, hvis ikke ignoreret totalt, af de parter, der er involveret i konflikterne. Der er brug for, at EU tager affære over for denne bekymrende udvikling. Vi tilskynder også myndighederne i Tchad til systematisk at gøre alt, hvad de kan, for at forfølge de ansvarlige for voldtægt, krigsforbrydelser og alle former for krænkelser af menneskerettighederne.

Jeg ville imidlertid sige, at vores budskab mest er rettet mod EU, især Rådet, hvorigennem vi uden tvivl har større chance for at blive hørt, og som vi anmoder om at påtage sig sit ansvar. Den 15. oktober vedtog Rådet en fælles aktion til støtte for EUFOR Tchad/RCA-operationen for at tilvejebringe beskyttelse for civile, humanitær bistand og sikkerhed for lokale og udstationerede humanitære hjælpearbejdere. Blot to måneder senere er indsættelsen af EUFOR-tropperne endnu ikke blevet til virkelighed på grund af manglende ressourcer og tilstrækkeligt udstyr. Dette er uacceptabelt, og der er derfor behov for, at Rådet og Kommissionen fremskynder beslutningsprocessen for at gøre det muligt at udføre denne operation så hurtigt som muligt.

Jeg vil også gerne understrege, at der ikke vil træde nogen fredsbevarende mission i kraft i det østlige Tchad eller den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik uden en almindelig forsoningsproces omfattende hele området. Vi ved allerede, at EUFOR's tilstedeværelse på grænsen til Sudan vil gøre det vanskeligere for oprørerne at cirkulere frit over grænserne og således bevirke, at nogle angreb forskydes. Den hurtige og absolut nødvendige støtte, som EU er forpligtet til at tilvejebringe, kunne derfor hurtigt vise sig at være utilstrækkelig.

Det er nu også bydende nødvendigt, at EU gør alt, hvad det kan, for at tilskynde til genoptagelse af fredsforhandlingerne på regionalt plan i samarbejde med alle de involverede i konflikten og de forskellige repræsentanter for det internationale samfund.

Endelig vil jeg gerne fremhæve, at vi tror, at den europæiske styrkes neutralitet er særlig vigtig og meget strategisk her. Eftersom oprørerne allerede har truet med at angribe den, hvis det kun er en fransk mission i forklædning, beder vi de andre medlemsstater om at deltage en masse i sammensætningen af denne styrke, så det er klart for alle, at det virkelig er en europæisk styrke.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Det østlige Tchad er blevet et andet Darfur, og deja-vu-scenerne af mord og ødelæggelse, som begås mod uskyldige civile, hjemsøger os igen.

I mellemtiden drøfter vi i EU, idet vi er en del af denne verdens privilegerede elite, hvordan vi skal handle i denne situation. Mens vi - meget klogt, men meget langsomt - overvejer og genovervejer vores beslutning om at sende en effektiv fredsbevarende militærstyrke til området, fortsætter disse kriminelle, som foretager etniske udrensninger, uhindret deres foragtelige handlinger.

Et vigtigt - måske det vigtigste - budskab, der skal komme ud af denne drøftelse i dag, er vores stærke krav til Kommissionen og Rådet om, at EUFOR skal organiseres på forsvarlig vis og indsættes i det berørte område så hurtigt som muligt. De, der forsinker denne aktion i Rådet eller Kommissionen eller andre steder, ville være ansvarlige for en yderligere eskalering af volden og tragedien, som uden tvivl er umiddelbart forestående.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Fru formand! Jeg mener, det er særligt væsentligt, at de tre hastebeslutninger, som vi drøfter i dag, har noget til fælles, idet de vedrører forskellige typer af vold mod kvinder. Dette demonstrerer, at denne type vold er noget, der påvirker hele verden, selv om den i de enkelte tilfælde manifesterer sig på forskellig vis.

Det første af de tre tilfælde, vi behandler i dag, nemlig situationen i Tchad, er et sørgeligt eksempel på, hvordan kvinder i forbindelse med krig ofte bliver brugt som seksuelle objekter, hvor voldtægt bliver et krigsvåben.

Formålet med denne beslutning er, i det mindste for nogle af os, at påpege, at der er behov for, at det internationale samfund, og især EU, reagerer på denne situation og påtager sig et ansvar for at beskytte disse ofre.

Med dette in mente er indsættelsen af en særlig mission, EUFOR Tchad/CAR, bestemt en opgave, der skal udføres hurtigt, men også ansvarligt. Jeg vil gerne slutte mig til dem, der påpeger, at der bestemt er en risiko for, at missionen vil blive opfattet som værende usædvanligt meget forbundet med ét land, nemlig Frankrig. Jeg tror, at det ville være skadeligt og med sikkerhed virke imod hensigten med missionen.

Jeg vil derfor også gerne understrege, at sammensætningen af missionen burde afspejle diversiteten af EU's medlemsstater for at undgå, at denne mission forveksles med den franske udstationering, der er kendt som Operation Sparrowhawk. Der er også behov for, at vi over for alle mulige organer giver udtryk for vores fordømmelse af brutaliteten af angrebene mod den civile befolkning af Janjawidmilitsen og andre tchadiske grupper, og jeg opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at gøre dette.

Det, der er særligt beklageligt, er brugen af seksuel vold som krigsvåben, og det er uacceptabelt, at disse forbrydelser ikke straffes. Jeg opfordrer derfor de tchadiske myndigheder til at tage ansvar for at undersøge disse voldtægter og overgreb og til at retsforfølge de ansvarlige.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Om de sidste Bourbon-konger har man sagt, at de altid handlede for sent, når det gjaldt en idé, en regering eller en hær. Det synes i dag desværre at passe på Vesten og på Europa, idet vi allerede har ladet katastrofen i Darfur og det østlige Tchad fortsætte alt for længe. Jo senere vi intervenerer, jo dyrere bliver det, ikke bare økonomisk, men også militært og politisk. Derfor er jeg hr. von Wogau meget taknemmelig for, at han på det militære og sikkerhedspolitiske område skubber processen kraftigt fremad, og jeg er hr. Dess meget taknemmelig for, at han gør det på det humanitære område. Vi er nødt til omsider at handle, men landene tøver, ikke kun hvad angår det nødvendige materiel, men desværre også med de nødvendige tropper. Vi har brug for tropper og medarbejdere på stedet, der har kendskab til området og forholdene. Jeg er ganske vist også af den mening, at det ikke bør være nogen tilsløret fransk aktion, det taler heller ingen om, men vi har brug for franskmændenes lokalkendskab og sagkundskab. Vi har også brug for et samarbejde med Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga, der desværre stadig holder sig fuldstændigt udenfor. Det bør dog ikke fritage os europæere for vores ansvar.

Jeg siger det ganske klart: Vi vil engagere os, men vi må ikke lave den fejl, som vi har gjort i Afghanistan, nemlig at vi intervenerer uden at have en politisk strategi. Hvis man intervenerer dér, må man også vide, at man skal have en strategi for fredsforhandlinger, for interetnisk dialog og for en løsning af de massive stamme- og andre konflikter, der findes såvel i det østlige Tchad som i Darfur langs de kunstige grænser. Derfor burde vi som Europa-Parlament arbejde for indsættelsen af tropper, for den humanitære bistand, men også så hurtigt som muligt yde vores bidrag til en holdbar politisk fredsstrategi for regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg skal gøre det meget kort. Det andet EU-Afrika-topmøde mislykkedes totalt: De to parter nåede ikke frem til en aftale om et økonomisk partnerskab, og forbindelserne mellem de to verdensdele er gået helt i stå.

Den spændte situation i det østlige Tchad har heller ikke hjulpet meget. En af forudsætningerne for et frugtbart samarbejde ville være en afslutning af de årtier lange militærkonflikter i Afrika. Ved løsningen af konflikten i det østlige Tchad, skal EU demonstrere, at vi er fast besluttede på at nå frem til en fredelig løsning og at sende vores fredsbevarende militærmission til det østlige Tchad så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Fru formand! I sidste weekend blev der afholdt et EU-Afrika-topmøde i Lissabon. Det havde til hensigt at danne grundlag for et nyt partnerskab mellem Europa og Afrika: et partnerskab, som i henhold til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og det panafrikanske parlament skulle baseres på fælles værdier og principper, som f.eks. demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse.

Europas indstilling over for individer som Zimbabwes Robert Mugabe og Libyens Muammar Gaddafi - for blot at nævne to, som begge blev budt velkommen på den røde løber - er imidlertid desværre et bevis på, at der stadig er en dyb afgrund mellem principerklæringer og virkeligheden. Situationen i Tchad i dag viser også, hvis der skulle bruges beviser, at en stor del af Afrika langtfra er parat til at være en del dette "værdifællesskab".

Hvis vi europæere derfor ønsker at forblive troværdige i vores prædikener om menneskerettigheder og ikke blot praktisere realpolitik, skulle en intervention bestemt sende et klart signal om, at lovløshed og enerådig forvaltning må afskaffes så hurtigt som muligt til fordel for de mest grundlæggende demokratiske principper. Vurderingen af Tchad gælder desværre også for rigtig mange andre afrikanske styrer. Tchad er ikke det eneste syge land i Afrika.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak for tydeliggørelsen. Jeg skal anmelde de talere, der har bedt om ordet for deres politiske grupper. Deres politiske gruppe, som alles her, er ikke i tvivl, og alle ved, hvilken gruppe De repræsenterer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Fru formand! For at korrigere det, De lige har sagt om den sidste intervention: Jeg talte for PSE-Gruppen. Jeg talte som forslagsstiller og for PSE-Gruppen. Jeg vil nødig have, at der er nogen, der tror, at dette spørgsmål ikke bekymrer os.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Vi er alle meget bevidste om den rædselsfulde humanitære og sikkerhedsmæssige situation i det østlige Tchad. Den kan ikke adskilles fra den større katastrofe i Darfurregionen: nedslagtningen af 300.000 mennesker, 2 millioner personer, der er fordrevet, 4 millioner, som lever af fødevarehjælp fra Vesten. I tre år har det internationale samfund nu vredet sine hænder. Jeg anerkender, at EU har finansieret humanitær bistand i stor målestok i dette område. Det er det positive.

Politisk set er EU's bidrag mindre prisværdigt. Det feterer den sudanesiske diktator Omar El Bahir i Lissabon sammen med Mugabe, Zimbabwes undertrykker, hvor de som en sidste kvalmende, hyklerisk handling underskriver en erklæring om menneskerettigheder og god regeringsførelse.

EU's andet bidrag er at forsøge at engagere sig i en halvt gennemtænkt militærmission for at kunne sætte FSFP-emblemet på endnu en militæroperation. Sandheden er, at denne foreslåede mission er dårligt udtænkt. Størrelsen af styrken er utilstrækkelig. Den mangler livsvigtige lægelige, logistiske og transportmæssige elementer. Den er allerede tre måneder bagud i forhold til tidsplanen, og der er ingen reserve til uforudsete udgifter, hvis situationen skulle forværres yderligere.

Vi behøver blot at se på det vilkårlige engagement i denne mission - som, når alt kommer til alt, stort set er en franskstøttet operation - for at forstå, hvorfor mange i Tchad, Sudan og Den Centralafrikanske Republik, for slet ikke at tale om vores egne militære ledere, har en meget skeptisk holdning til dette projekt. At gøre tjeneste som soldat bør overlades til andre.

Det er FN-AU-bestræbelserne, der bør styrkes som en hastesag som en del af en sammenhængende strategi for hele området. Dette bør støttes politisk af FN's Sikkerhedsråd.

 
  
MPphoto
 
 

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen betragter den tiltagende forværring af sikkerhedssituationen i det østlige Tchad med stor bekymring og støtter kraftigt udsendelsen af EUFOR-tropper i fuld styrke til beskyttelse af flygtninge og fordrevne i regionen. Til dette formål vil EU anvende alle de til rådighed stående instrumenter i det østlige Tchad. Kommissionen vil ikke kun stille EUFOR-tropper til rådighed, men også mere end 50 millioner euro som en del af en omfattende plan.

Med disse midler skal foranstaltninger finansieres på følgende tre kerneområder, der rækker fra katastrofehjælp til langsigtet udviklingsbistand.

Det første område gælder den humanitære bistand, hvor ECHO allerede har ydet 30,5 millioner euro i 2007 i form af nødhjælpsforanstaltninger i Tchad som støtte til flygtninge og fordrevne i forskellige områder. Også i 2008 er der afsat midler i samme størrelse til at fortsætte disse foranstaltninger.

Det andet område omfatter opbygningen af en tchadisk politistyrke, der vil få ansvaret for humanitære beskyttelsesforanstaltninger. I planen for EU- og FN-missionerne i Tchad vil FN ansætte, uddanne og udruste op imod 850 tchadiske politi- og grænsebetjente, der skal sættes ind i flygtningelejrene i det østlige Tchad. EU støtter dette FN-program med 10 millioner euro ud af midlerne fra stabilitetsinstrumentet.

Det tredje område angår reintegration og rehabilitering. I 2008 vil Kommissionen give 10,1 millioner euro fra Den Niende Europæiske Udviklingsfond til udviklingsforanstaltninger som støtte til genopbygning, konfliktløsning og opbygning af administrativ kapacitet. Det er foranstaltninger, der er nødvendige for en forbedring af sikkerhedssituationen i FN-EU-missionens områder. Som en del af Den Tiende Europæiske Udviklingsfond er yderligere foranstaltninger planlagt, til hvilke der budgetteres med 311 millioner euro i tidsrummet fra 2008 til 2013.

På kort sigt skal disse foranstaltninger støtte, at fordrevne kan vende tilbage til deres hjem. På længere sigt er deres mål en varig stabilisering af situationen i Tchad og i hele regionen.

Den foregående taler har med rette peget på, at den seneste opblussen af kampe mellem regeringsfjendtlige oprørere og præsident Idriss Débys tropper i det østlige Tchad tydeligvis har vanskeliggjort det humanitære hjælpearbejde. Heller ikke i områderne omkring flygtningelejrene kan sikkerheden længere garanteres. Derudover tilspidses den skrøbelige humanitære situation stadig mere på grund af det hurtigt stigende antal flygtninge fra kampområderne. I denne yderst bekymringsvækkende situation er genskabelsen af sikkerheden i regionen en opgave af yderste vigtighed.

For at håndtere denne opgave er en militær tilstedeværelse nødvendig. EUFOR-tropperne skal derfor sendes til netop disse kriseområder. De vil dog så kun have succes, hvis årsagerne til konflikten fjernes, og hvis der samtidig indledes en politisk proces, der er rettet mod en afhjælpning af de grundlæggende spændinger og en mindskelse af fattigdommen gennem fremme af den økonomiske udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag efter forhandlingerne.

 
  

(1) Se protokollen.


11.2. Kvinders rettigheder i Saudi-Arabien
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om kvinders rettigheder i Saudi-Arabien(1).

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), forslagsstiller. - (PL) Fru formand! Med endnu en henvisning til begivenheden i oktober 2006, når man samtidig tænker på manglen på beskyttelse for kvinder i Saudi-Arabien, men frem for alt de faktiske omstændigheder, der igen har vist sig ved tilkendegivelser af social fordømmelse af de voldsramtes talerørs forsøg på at få en offentlig debat om dette emne i gang, opfordrer jeg de saudiarabiske myndigheder til omgående at stoppe denne form for praksis.

Jeg vil gerne understrege, at EU ikke bør forblive tavs over for den skandaløse krænkelse af kvinders rettigheder og personlige frihed i tredjelande. En stat, som er ansvarlig for at beskytte sine borgere, må ikke gribe til brud på retsstatsprincippet under påskud af at stå vagt om opretholdelsen af princippet om uafhængige domstole, som det var tilfældet i sagen med dommen, der blev afsagt over kvinden fra Qatif. Jeg opfordrer derfor til en fordobling af den saudiarabiske regerings indsats med hensyn til overholdelse af kvinders grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), forslagsstiller. - (SV) Fru formand! Jeg må sige, at det er umådeligt trist, at misbrug af og vold mod kvinder tilsyneladende aldrig ophører. Dette gælder for såvel denne beslutning som den næste. Jeg vil gerne takke alle, som har bidraget til denne beslutnings tilblivelse. Det er næsten ubegribeligt, at kvinder i Saudi-Arabien i 2007 stadig er frataget alle menneskerettigheder.

Det er åbenbart ikke tilstrækkeligt, at kvinder udsættes for nedværdigende og skandaløse gruppevoldtægter. De skal også straffes af myndighederne, mens gerningsmændene går fri. Jeg mener, at vi alle - både kvinder og mænd - må gøre vores bedste med hensyn til solidaritet for at sikre, at menneskerettighederne også gælder for kvinder i Saudi-Arabien. Vi opfordrer Kommissionen, Rådet og selvfølgelig alle medlemsstaterne til at rejse disse spørgsmål ved alle former for kontakt med Saudi-Arabien.

Vi har utallige internationale konventioner, og vi har haft udtalelser fra EU i mange sammenhænge. Nogle gange er det frustrerende, at vi taler og taler, og denne vold bare fortsætter. Tak til alle, som tog initiativ til og bidrog til arbejdet med denne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE), forslagsstiller. - Fru formand! Kong Abdullah af Saudi-Arabien aflagde for nylig et kontroversielt statsbesøg i Det Forenede Kongerige. Vores viceudenrigsminister roste Det Forenede Kongeriges og Saudi-Arabiens fælles værdier. Jeg fandt dette spytslikkeri absurd, idet mine værdier i form af demokrati, menneskerettigheder og lighed mellem kønnene ikke indgår i saudiarabisk tradition.

Selvfølgelig er EU's forhold til "House of Saud" baseret på regional stabilitet og vigtige handelsmæssige bånd, navnlig olie- og våbenhandel. Faktisk er forholdet så vigtigt, at en treårig britisk undersøgelse om påstået bestikkelse betalt til Saudi ministre af en leverandør til hæren blev skrinlagt på ordre fra premierminister Tony Blair af hensyn til den nationale sikkerhed.

Saudi-Arabiens fundamentalismevartegn, Wahabi Islam, eksporteres globalt, og dette er bekymrende. I London - min valgkreds - har lærebøger på en saudiarabisk finansieret skole vist sig at indeholde hadefulde passager om kristne og jøder.

Dette tilfælde med Qatifkvinden, som blev udsat for gruppevoldtægt og straffet med 200 piskeslag, har forfærdet verden. Europa-Parlamentets fælles beslutningsforslag udtrykker en voldsom reaktion over for og afvisning af kongerigets værdier. For 20 år siden berettede en britisk tv-dokumentar på lignende vis om en historie om en saudiarabisk prinsesse, som blev offentligt henrettet for utroskab.

EU og Saudi-Arabien har fælles vitale udenrigspolitiske interesser, såsom at støtte fredsprocessen i Mellemøsten, opfordre saudiaraberne, der er sunnimuslimer, til at holde det ekspansionistiske shiaislamiske Iran i skak og støtte den saudiarabiske kamp mod Al-Qaeda, hvis medlemmer for en stor dels vedkommende desværre oprindeligt stammer fra Saudi-Arabien.

Men vi må også fastholde saudiaraberne til deres FN-forpligtelse til at afskaffe diskriminering af kvinder, som end ikke kan køre bil eller stemme til deres begrænsede lokalvalg. Men lad os ikke narre os selv til at tro, at vi deler værdier med dette fundamentalistiske og middelalderlige regime.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - Fru formand! Jeg vil tale for egen person om dette emne. Saudi-Arabien ledes af et hensynsløst diktatur, som i høj grad er skammeligt legitimiseret i det meste af den vestlige verden, heriblandt mange EU-lande, fordi Saudi-Arabien er umådeligt rig på oliedollars, hvoraf landet anvender en del i vestlige lande for at bestikke dem til at foregive, at de hverken ser, hører eller forstår, hvad der foregår i landet.

Men selv skolebørn ved, at de mærkelige magthavere i Saudi-Arabien, som mest består af familien til en enkelt mand, Hans Majestæt Kong Abdullah, på brutal vis underkuer deres befolkning. Et åbenlyst eksempel er, at de behandler kvinder som slaver eller som en del af hjemmets inventar, og som netop nævnt af hr. Tannock, har hr. Abdullah og hans følge, som fyldte seks fly, netop fået en overdådig ærefuld statsvelkomst i Det Forenede Kongerige og Vatikanet for blot et par uger siden. Og ikke et eneste ord om menneskerettigheder slap over Dronningen af Englands, den britiske præmierministers eller pavens ærbare læber. Så meget for hykleri og dobbelte standarder, fristes man til at sige.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Fru formand! Tilbage i 2005 havde vi muligheden for at drøfte situationen for kvinder i Saudi-Arabien, og i den forbindelse drøftede vi kommunalvalget og det, at kvinder ikke kan stemme.

Ud over denne diskriminering med hensyn til politiske rettigheder er der imidlertid for nylig rapporteret og rapporteres der fortsat om mange andre former for diskriminering i de forskellige medier, hvilket har lagt op til denne anden beslutning, som vi drøfter i dag.

Det, der udløste dette, var helt sikkert den uforståelige straf til en kvinde, kendt som "Qatifkvinden", der blev straffet med 200 piskeslag efter at være fundet i en bil, hvor hun talte med en mand, som ikke var medlem af hendes familie. Den påståede forbrydelse og følgelig straffen er ikke blot uacceptabel, men forværres også af det faktum, at den dømte kvinde ikke kunne modtage passende juridisk rådgivning.

Desværre er dette ikke det eneste tilfælde, hvor der med beklagelse kan påvises klart diskriminerende straffe for forbrydelser og undladelse af at forsvare kvinder i retssystemet. Dette er desværre snarere reglen end undtagelsen. Hvordan kan et system betragtes som retfærdigt, f.eks. når det finder et voldtægtsoffer skyldig i en sådan forbrydelse?

Der er brug for strukturel forandring i Saudi-Arabien, og EU må hjælpe såvel dem, der arbejder uden for som dem, der arbejder inden for landet, med at opnå dette. Der er ingen relativisme af betydning i den forbindelse. Menneskerettigheder, der omfatter kvinders rettigheder, er og skal være universelle og forsvares i enhver sammenhæng.

Jeg tilslutter mig derfor hr. Svenssons anmodning, og jeg anmoder endnu en gang Kommissionen og Rådet om at benytte enhver mulig lejlighed til at bede de saudiarabiske myndigheder om at foretage passende strukturelle og institutionelle ændringer for at fjerne enhver form for diskriminering af kvinder, herunder anerkendelse af alle deres rettigheder, såvel i det private som det offentlige liv, navnlig i politiske, retlige og juridiske kredse.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), forslagsstiller. - (PL) Fru formand! Saudi-Arabien er et land, hvor lovgivningen indføres i henhold til Wahabiprincipperne, som er den mest radikale sunnitendens i Islam. Den politiske, sociale og religiøse frihed er betydeligt begrænset, og afstraffelse med pisk, amputation af hænder eller fødder samt dødsstraf tildeles dagligt.

I et land, som er blevet kaldt "en menneskerettighedsørken" af Human Rights Watch, er det hovedsageligt kvinder, som udsættes for de mange former for diskriminering i det private og offentlige liv. Kvinders identitet blev først officielt anerkendt i 2001, hvor kvinderne fik udstedt identitetsdokumenter med billede. Inden dette skulle de bevise deres identitet ved at anvende et familieidentitetsdokument med billede af deres mand eller far. Selv hvis de har råd til en bil, må de ikke køre bil. De må studere, men lektioner, der afholdes af mænd, ser kvindelige studerende på video. De er frataget retten til at stemme, og det tilfalder udelukkende mænd at træffe afgørelser om skilsmisse og børnepleje.

Kvinder udsættes gang på gang for uretfærdige og stødende retslige domfældelser. Tilfældet med pigen fra Qatif vedrører et 19-årigt gruppevoldtægtsoffer, som blev dømt til 200 piskeslag og seks måneders fængsel for at have været alene med en fremmed mand på tidspunktet for hendes bortførelse.

Selv om Saudi-Arabien har undertegnet forpligtelserne i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, overholder landet dem ikke. Myndighederne må starte med at ophæve alle restriktioner mod kvinder, hvad angår fri bevægelighed, og tage skridt i retning af en gradvis stigning af kvinders inddragelse i den politiske beslutningstagning på lige fod med mænd. Kvinder skal have almindelig adgang til beskæftigelse på alle administrationsniveauer og mulighed for at udføre alle offentlige funktioner.

Der må desuden kræves indførelse af et totalt forbud mod anvendelse af pisk og anden nedværdigende korporlig afstraffelse, idet dette er en krænkelse af den internationale lovgivning og FN's konvention mod tortur, som Saudi-Arabien har undertegnet.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Casaca, for PSE-Gruppen. - (PT) Fru formand! Jeg vil gerne stemme i med dem blandt alle de andre medlemmer, som har talt, og navnlig påpege, at vi fejrer det europæiske år for lige muligheder for alle, og lige muligheder kan pr. definition ikke have nogen grænser, og vi kan simpelthen ikke forblive passive over for det, der sker med kvinder i Saudi-Arabien samt resten af Mellemøsten som helhed.

Jeg vil især gerne tage et spørgsmål op, som hr. Tannock har rejst, og som specielt vedrører retten til at køre bil. Komitéen for kvinders ret til at køre bil blev oprettet i Riad den 27. september. Den 6. november mindedes komitéen 17-årsdagen for demonstrationen mod dette forbud, den har allerede indsamlet ca. tusind underskrifter, og den har stor styrke. Det ledes af fire saudiarabiske kvinder. Jeg vil gerne opfordre hele Europa-Parlamentet, navnlig formandskabet, til fuld støtte til dette saudiarabiske initiativ, og jeg vil også gerne minde Dem om, at der ud over Saudi-Arabien for øjeblikket forekommer endnu mere alvorlige situationer i Irak. Jeg minder om henrettelsen i år i Basra af 40 kvinder for ikke at have overholdt de tøjkrav, som nu pålægges i Irak, et land hvor kvinder havde stemmeret før kvinder i Portugal, og hvor den mest barbariske fanatisme indføres. Vi kan heller ikke blive ved med at forholde os passive over for den situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi, for ALDE-Gruppen. - Fru formand! Når vi beskæftiger os med kvinders rettigheder i Saudi-Arabien, er der noget, vi må huske, nemlig at religion og stat ikke er adskilt i islamiske samfund. Staten er religionen og vice versa. Det manglende hensyn til kvinders rettigheder stammer fra islamisk lovgivning, og hvis vi forstår og har dette simple faktum for øje, kan vi måske rykke et skridt nærmere mod en forbedring af situationen.

Vi kan ikke pålægge vores værdier, som går ud over vores judæo-kristne traditioner, men vi kan åbne en dialog med opfordring til gensidig forståelse, som er grundlaget for en reform, idet adskillige forestillinger, der ikke svarer til vores syn på verden, nu modbevises.

Når det er sagt, må det nævnes, at situationen for kvinder i Saudi-Arabien er frygtelig, og det haster med at gøre noget. Jeg opfordrer derfor indtrængende mine kolleger til at støtte denne betænkning enstemmigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Drøftelsen, vi fører her i dag om Saudi-Arabien, navnlig den frygtelige situation for kvinders rettigheder, bør faktisk udvides til at dække en stor del af den islamiske verden. Kun få, f.eks. den nederlandske borger, Ayaan Hirsi Ali, tør at stå frem om dette. Diskrimineringen og undertvingelse af kvinder har rod i selve islams hellige tekster.

Diskriminering af kvinder i Saudi-Arabien og næsten hele den islamiske verden har basis og begrundelse i Koranen. Dette er en grundlæggende sandhed, som vi må turde anerkende i denne debat. Det blev demonstreret for nylig i Sudan, hvor en 54-årig lærer blev straffet med 15 dages fængsel for at have kaldt en teddybjørn Mohammed, indtil vedkommende blev tilgivet takket være pres fra det internationale diplomati. I Saudi-Arabien blev en 20-årig kvinde offer for gruppevoldtægt, men blev selv dømt. Det kan ikke blive mere symbolsk end dette.

Saudi-Arabien er imidlertid allieret med USA og kan selvfølgelig slippe af sted med lidt mere. Saudi-Arabien er trods alt ligesom Kina et rigt land, og vi kan vove at være mere fleksible, når de noble principper, vi så ofte har drøftet denne uge, står på spil. Europa bør derfor også opfordre Washington til at lægge al sin vægt bag en forbedring af situationen i Saudi-Arabien.

 
  
MPphoto
 
 

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen er overordentlig taknemmelig for lejligheden i dag til at sige noget om situationen for kvinders rettigheder i Saudi-Arabien.

Den sag, der ligger til grund for Deres beslutningsforslag, giver anledning til største bekymring: En ung kvinde blev, efter en gruppevoldtægt af syv mænd, dømt til 200 piskeslag og et halvt års fængsel. EU har handlet omgående i denne sag. EU-trojkaen har sendt en demarche til den saudiarabiske regering i Riad og givet udtryk for sin bestyrtelse over dommen i retten i El Katif. Dommen strider ikke kun entydigt mod Saudi-Arabiens internationale forpligtelser, i særdeleshed mod konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Denne dom vender også skyldsprincippet på hovedet, idet offeret bliver erklæret skyldig.

Med denne sag kommer endnu en gang et land i rampelyset, hvor diskriminering af kvinder desværre hører til dagligdagen. Europa-Parlamentet har flere gange med rette opfordret den saudiarabiske regering til at ophæve indskrænkningerne i kvinders bevægelsesfrihed, bl.a. forbuddet for kvinder mod at køre bil. Denne opfordring gælder også begrænsningerne for kvinders adgang til beskæftigelse såvel som indskrænkningerne i deres status som juridisk person og deres repræsentation i retssager. Jeg deler fuldstændigt Parlamentets bekymring over kvinders situation i Saudi-Arabien.

Samtidig er Saudi-Arabien som medlem af FN's Menneskerettighedsråd forpligtet til at beskytte og fremme menneskerettighederne. Saudi-Arabien er medunderskriver af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder. Ganske vist har landet ratificeret konventionen med et forbehold, ifølge hvilket kongeriget i tilfælde af en modsætning mellem konventionens bestemmelser og de islamiske retsnormer ikke er forpligtet til at overholde eventuelle bestemmelser i konventionen, der er i modstrid med denne ret. EU har flere gange opfordret Saudi-Arabien til at ophæve forbeholdene over for denne FN-konvention - især med henblik på gennemførelsen af lige rettigheder for kvinder og mænd, hvad angår deres børns statsborgerskab - og vil vedblive med at gøre dette.

Menneskerettighedsspørgsmål såsom kvinders forhold er regelmæssigt genstand for demarcher fra EU til Saudi-Arabien. EU minder Saudi-Arabien om dets forpligtelser ifølge de internationale menneskerettighedsstandarder, sætter den nødvendige ligebehandling af kvinder og mænd og bekæmpelsen af vold mod kvinder på dagsordenen og opfordrer Saudi-Arabien til at beskytte og fremme kvinders menneskerettigheder.

To forandringer, som vi for nylig har observeret, kunne - jeg siger dette med stor forsigtighed - kunne måske tyde på et vist fremskridt i Saudi-Arabien.

Således har det saudiarabiske selskab for menneskerettigheder i maj i år præsenteret deres første rapport om menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien. I denne rapport bliver krænkelser af kvinder, fanger og arbejdstageres rettigheder samt uretfærdige domsafsigelser offentliggjort. Den saudiarabiske regering bør ubetinget handle og følge op på denne rapports resultater og anbefalinger.

Yderligere har kong Abdullah bebudet en grundlæggende reform af retsvæsenet i oktober, som skal styrke dommernes uafhængighed og forenkle bevisindsamlingen efter sharialovgivningen under opsyn af den øverste domstol.

For et land som Saudi-Arabien er det opmuntrende skridt. Derfor skal vi ikke kun, hvornår det end er nødvendigt, gøre opmærksom på menneskerettighedskrænkelser i Saudi-Arabien, men vi bør også udtrykkeligt bifalde og støtte de reformer, der for nylig forsigtigt er begyndt at vise sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag efter forhandlingerne.

 
  

(1) Se protokollen.


11.3. Retfærdighed for de såkaldte "trøstekvinder"
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fem beslutningsforslag om retfærdighed for de såkaldte "trøstekvinder"(1).

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Fru formand! Jeg må sige, at jeg som drivkraft bag denne beslutning er særlig tilfreds med, at vi endelig har fundet plads og tilstrækkelig konsensus til at fremsætte det, fordi jeg virkelig mener, at dette emne fortjener dette og meget mere.

Vi taler om næsten 200.000 kvinder, eufemistisk kaldet "trøstekvinder", der blev tvunget til at være sexslaver under og inden Anden Verdenskrig af den japanske kejserlige hær. Efter 62 år søger de overlevende stadig berettigelse.

Gennem deres liv har de lidt af ringe fysisk og mentalt helbred, isolation og skam samt ofte ekstrem fattigdom. Hidtil har den japanske regering ikke overholdt de internationale regler om erstatning, som omfatter oprejsning, skadeserstatning, rehabilitering og tilfredsstillelse, herunder fuld afsløring, undskyldning og garanti for, at handlingen ikke vil blive gentaget. Dette er særlig væsentligt, da Japan er en af hoveddonorerne af hjælp i efterkrigstider.

Der var derfor et presserende behov for at reagere og ligesom de overlevende påpege, at sandheden må forbindes med berettigelse, og at en undskyldning er værdiløs, hvis den ikke ledsages af en accept af ansvaret. Jeg vil gerne understrege, at dette ikke blot handler om et enkelt offers rettigheder, men om kollektive rettigheder, som medfører ansvaret for at huske, så denne form for krænkelse ikke forekommer igen.

Dette betyder, at vi må anmode japanerne om at udføre en øvelse i historisk ærlighed og ikke blot erkende fakta, men også undskylde på vegne af deres forgængere, samt yde skadeserstatning til ofrene.

Endelig vil jeg gerne udtrykke min dybe respekt for og anerkendelse af de kvinder, som havde og stadig har mod til at stå frem og tale om dette og anmode om berettigelse, samt for organisationer som Amnesty International, der støtter dem på denne færd.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), forslagsstiller. - (SV) Fru formand! Beslutningen opfordrer til berettigelse og oprejsning for de hundredtusindvis af kvinder, de såkaldte trøstekvinder, som blev tvunget til at levere seksuelle ydelser inden og under Anden Verdenskrig. Alle disse nedværdigede kvinder, der blev holdt som sexslaver, venter stadig på berettigelse og oprejsning. De japanske myndigheder har ganske vist gjort en stor indsats, men som beslutningen viser, er der stadig meget, den japanske regering og de japanske myndigheder kan gøre for at give disse kvinder berettigelse og oprejsning.

Størsteparten af de kvinder, som blev tvunget ind i denne frygtelige situation, var meget unge på det tidspunkt. Det betyder, at hele deres liv er blevet ødelagt af disse forfærdelige oplevelser. De har været tvunget til at leve deres liv med ringe fysisk og psykisk helbred, isolation, skam og ofte ekstrem fattigdom. Det, at disse kvinder ikke har fået fuld berettigelse og oprejsning betyder også, at de, der begik disse forbrydelser, faktisk har udnyttet immunitet for deres handlinger.

Endnu en gang straffes ofrene - kvinderne - mens gerningsmændene går fri. Denne beslutning er desuden vigtig, fordi den fremhæver, hvad der altid sker i krigsområder og konfliktramte områder, nemlig at kvinder altid er hovedofre. Det er derfor vigtigt, at vi retter opmærksomhed mod denne sag. Vi må prøve at standse dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Fru formand! Nu vi taler om forbrydelser og vi tænker på det 20. århundredes forbrydelser, tænker vi først og fremmest på alle de forbrydelser, der er begået af tyskerne og bolsjevikkerne, eller rettere, i store træk, kommunisterne. I Europa er vi mindre opmærksomme på, at Japan i Fjernøsten begik store forbrydelser fra 1930'erne og frem til krigens afslutning. En af de største af disse forbrydelser var den seksuelle udnyttelse af kvinder på dette tidspunkt.

Ca. 100.000 kvinder fra erobrede lande i Fjernøsten blev tvunget til sexslaveri af Japans kejserlige væbnede styrker. Dette sexslaveri, som i sig selv var fuldstændigt kriminelt, havde i øvrigt yderligere konsekvenser. Disse bestod af mange tvungne aborter, lemlæstelser og mord samt mange tilfælde af selvmord blandt disse kvinder. Naturligvis er alle, som stadig er i live i dag blandt disse kvinder, meget gamle.

Det må indrømmes, at den japanske regering i tiden efter krigen gjorde meget for at yde skadeserstatning for disse frygtelige krænkelser af de kvinder, det gik ud over. I dag opfordrer denne beslutning den japanske regering til at yde en endelig politisk, moralsk og finansiel skadeserstatning til de af kvinderne, som stadig er i live, og til familierne til dem, som er gået bort. Det er der ingen tvivl om, at den skylder dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld (ALDE), forslagsstiller. - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne starte med - på vores alles vegne vil jeg tro - at udtrykke min solidaritet med disse kvinder. Jeg er glad for, at dette er på dagsordenen, idet det har taget meget lang tid. Europa-Parlamentet har i fem måneder spekuleret over, om menneskerettighederne for kvinder rent faktisk bør være en prioritet eller ej.

Hr. Dillen, som nu er gået, har netop sagt, at undertrykkelse af kvinder er typisk for Koranen - hvilket er fuldstændig sludder, idet sagen om trøstekvinder viser, at mænd ikke behøver Koranen for at underkue og misbruge kvinder.

Jeg er faktisk også temmelig skuffet over holdningen i Europa-Parlamentet. Som jeg netop har nævnt, har Europa-Parlamentet spekuleret over dette i meget lang tid, og jeg har endog hørt medlemmer af dette Parlament komme med argumenter som f.eks. "Jamen 90 % af disse kvinder gjorde det af egen fri vilje" og "jamen det er deres kultur, det må De forstå". Jeg finder ærlig talt dette sygt. Der er tale om voldtægt, og voldtægt er uden undtagelse en forbrydelse i alle tidsaldre og alle kulturer.

Jeg kan nu forstå, at japanske skolebøger er blevet tilpasset, men jeg hører også fra den japanske ambassade, at historien skal fortælles meget forsigtigt, da elever endnu ikke ved ret meget om seksualitet og kan tage psykisk skade. Ingen taler om trøstekvindernes psykiske skade. Jeg finder ærlig talt dette ret chokerende. Under alle omstændigheder er jeg glad for, at dette nu er på vores dagsorden, og at vi er tæt på en vedtagelse.

Jeg mener, det er vigtigt, at undskyldningerne er oprigtige og utvetydige. Der er ikke tale om en formalitet. Med den tidligere præmierminister Shinzo Abe, der endnu en gang sår tvivl om hele sagen, rækker det ikke, at den nuværende regering bare siger "Åh, men vi skal fortsætte med den foregående politik". Der er brug for oprigtighed og utvetydighed.

Desuden, når jeg hører argumenterne, som har lydt fra den japanske ambassade de seneste dage - som i øvrigt kompletteres med en anerkendelse af alt det, der allerede er gjort - mener jeg, at der stadig er mange fremskridt at gøre med hensyn til oprigtighed. Jeg håber derfor, at denne beslutning udtrykker vores alle sammens solidaritet med ofrene.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Scheele (PSE), forslagsstiller. - (DE) Fru formand! Jeg er den foregående taler taknemmelig for, at hun har påpeget, at ingen religion på denne jord er usårlig over for massive menneskerettighedskrænkelser mod kvinder, men at det snarere har at gøre med diktatur og autoritære systemer end med en bestemt religion.

Hundredtusinder af kvinder blev før og under Anden Verdenskrig tvunget til prostitution af den japanske hær. Historikeres beregninger går ud fra, at omkring 200.000 af disse såkaldte trøstekvinder fra Korea, Kina, Taiwan og Filippinerne blev udleveret til japanske soldater som sexslaver. Systemet med de såkaldte trøstekvinder udgør et af de mest omfangsrige tilfælde af menneskehandel i det 20. århundrede og førte til massevoldtægter og tvangsaborter.

Efter krigens afslutning blev mange kvinder myrdet af militæret eller forhindret i at vende hjem. Mange af de overlevende tav om det af skam over deres fortid, blev stigmatiserede og skubbet ud i samfundets udkant. Ved krigsforbryderprocesserne blev tvangsprostitutionen ikke omtalt, om skadeserstatning var der ikke tale.

Først i slutningen af 1980'erne kom de såkaldte trøstekvinders skæbne igen for dagens lys. Grunden til det var ikke nogen spontan bevidsthedsændring, men den stadigt stærkere kvindebevægelse i Sydkorea. Lidt efter lidt tog tidligere tvangsprostituerede ordet i offentligheden. I 1992 begyndte man med ugentlige demonstrationer foran den japanske ambassade i Seoul med ordene: Den japanske regering burde skamme sig, ikke vi.

På internationalt plan blev Japans regering for første gang i 1997 opfordret til at tage det juridiske og moralske ansvar for de alvorligste menneskerettighedskrænkelser, der blev begået mod disse kvinder. FN's rapportør om vold mod kvinder opfordrede i sin rapport til økonomisk skadeserstatning til ofrene og retslig domfældelse mod gerningsmændene. Den japanske regering reagerede på det tidspunkt med en stejl afvisning af disse krav.

Det er i dag flere gange blevet sagt, at sandheden må erkendes. Derfor opfordrer vi den japanske regering til offentligt at tilbagevise alle påstande, der benægter eller betvivler undertvingelsen og trælbindingen af trøstekvinderne, og vi kræver ligeledes, at den tager det moralske og juridiske ansvar for underkuelsen af 200.000 mennesker. Vi opfordrer den japanske regering til at sørge for de hurtigst mulige mekanismer til at give skadeserstatninger til de overlevende ofre og deres familier.

Mange ofre for systemet af trøstekvinder er i mellemtiden døde eller er mindst 80 år gamle, dvs. hurtig handling er nødvendig. Men vi opfordrer også vores kolleger i den japanske nationalforsamling til at yde deres parlamentariske bidrag til at hjælpe med at få gennemført disse mekanismer.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrikienė, Laima Liucija, for PPE-DE-Gruppen. - Fru formand! Der er sider af verdenshistorien, som vi ønsker aldrig nogensinde bliver gentaget.

En af disse sider er trøstekvindernes historie. Jeg henviser til den japanske regerings officielt beordrede køb af unge kvinder fra 1930'erne og under Anden Verdenskrig med eneste formål at tvinge dem til at stille deres seksuelle ydelser til rådighed for de japanske kejserlige væbnede styrker. Vi kender ikke det nøjagtige antal kvinder, som blev holdt som slaver, men vi ved, at trøstekvindesystemet omfattede gruppevoldtægt, tvungne aborter, ydmygelse og seksuelle overgreb, der førte til lemlestelse, drab eller selvmord, og det var en af de største menneskehandelssager i det 20. århundrede, som involverede ikke blot hundredvis, men tusindvis af kvinder.

Idag er de sidste overlevende mindst 80 år, og det kan hævdes, at problemet ikke længere er væsentligt. Men jeg har fuld forståelse for disse kvinders og deres familiers ønske om at rense deres navn. I dag udtrykker vi vores solidaritet med de kvinder, som var ofre for dette system. Vi opfordrer den japanske regering til officielt at erkende og acceptere det historiske og retlige ansvar samt indføre effektive administrative mekanismer til at yde skadeserstatning til alle overlevende ofre for trøstekvindesystemet og til familierne til de ofre, som er afgået ved døden.

I betragtning af det fortrinlige forhold mellem EU og Japan, som er baseret på de fælles værdier retsstatsforhold og respekt for menneskerettighederne, håber jeg, at Japans regering og parlament vil træffe alle nødvendige foranstaltninger til at anerkende sexslavers lidelser og fjerne eksisterende hindringer for at opnå erstatning ved de japanske domstole, og at de nuværende og fremtidige generationer får kendskab til disse hændelser gennem uddannelse. Jeg er sikker på, at en officiel erkendelse af eksistensen af trøstekvindesystemet og en undskyldning på vegne af den japanske regering også i høj grad vil bidrage til at hele sårene fra vores smertefulde fælles historie.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - Fru formand! Folk kan tilgives for deres synder, men folks forbrydelser kan ikke glemmes. Dette gælder i lige så høj grad for Japan, som det f.eks. gjorde for nazityskland og det stalinistiske Rusland.

Japanerne begik umådeligt barbariske krigsforbrydelser i 1930'erne og 1940'erne. Til en vis grad betalte de dyrt, idet de fik to af deres byer, Hiroshima og Nagasaki, tilintetgjort af den mægtige atomholocaust, som USA påførte dem.

Japan har imidlertid pålagt verden mange frygtelige modbydeligheder i den forgangne tid, og en af disse - trøstekvinders sexslaveri - kom først for ganske nylig frem i lyset. Nogle af disse stakkels og nu skrøbelige ældre damer er stadig iblandt os, som levn fra en fortid, som er ubekvem for Japan, men en pinsel for dem.

Disse kvinder anmoder om to meget simple ting fra det rige og magtfulde Japan af i dag, nemlig en officiel undskyldning og meget beskeden humanitær støtte. Med dette beslutningsforslag forventer Europa-Parlamentet helt sikkert, at den japanske regering gør begge dele inden for kort tid og anmoder den herom. Uanset denne skamplet må EU overveje at skride til særlig effektiv handling mod det tidligere imperialistiske Japan.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand! Emnet for dagens drøftelse er en krænkelse af menneskerettighederne, som fandt sted i 1930'erne, under den japanske besættelse, da unge kvinder i de kejserlige væbnede styrker blev udnyttet seksuelt og tvunget til prostitution trods det, at den japanske regering havde undertegnet internationale konventioner om bekæmpelse af handel med kvinder og børn og støttede FN's resolution om kvinder, fred og sikkerhed.

Den japanske premierministers oprigtige sympati undermineres nu af japanske embedsmænd i forbindelse med opløsningen af Asian Women's Fund og ophævelsen af mandatet i marts 2007, hvorfra der kun blev udbetalt pengemæssig skadeserstatning til kvinder.

Ved at støtte beslutningen og anmodningen om skadeserstatning vil vi imidlertid påpege, at også i moderne tider nedbrydes grænsen mellem det normale og det sygelige, og dette sætter de moralske normer på prøve, så der er behov for radikale skridt for at bekæmpe prostitution som en form for moderne slaveri. Prostituerede er ikke blot ofre for en krig, der fandt sted for 50 år siden; kvinder i dag udnyttes også, f.eks. i Belgisk Congo, som det fremgår af pressen, og også i mange andre lande, selv rige lande.

Af hensyn til respekten for mennesker bør vi også løfte sløret for spredningen af en hedonistisk og kommerciel kultur, som bevæger sig i retning af misbrug på sexområdet og drager selv meget unge kvinder og piger ind i prostitution og andre former for demoralisering.

Respekt for kvinders identitet og værdighed er ikke alene baseret på afsløringer af forbrydelser eller misbrug i form af seksuel diskrimination eller andre urimeligheder; den er først og fremmest baseret på udarbejdelsen af udviklingsprogrammer og på gennemførelse i praksis af principper for alle områder af en kvindes liv. Disse principper må rodfæstes i en ny realisering af en kvindes værd som hustru, mor, plejer eller ansat, som menneske og person, der er lige en mand trods det, at hun er anderledes fra denne.

 
  
MPphoto
 
 

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! I 1993 udtrykte den daværende japanske regeringstalsmand Yohei Kono "Japans oprigtige undskyldning og beklagelse" over for alle dem, "der som trøstekvinder har oplevet umådelig lidelse og uhelbredelige fysiske og psykiske krænkelser". I 1995 undskyldte også den daværende ministerpræsident Murayama offentligt over for de såkaldte trøstekvinder i anledning af 50-års-dagen for Anden Verdenskrigs afslutning. Det samme år blev desuden fonden for asiatiske kvinder oprettet, for at overlevende kunne tildeles skadeserstatning og medicinsk hjælp på vegne af den japanske regering og den japanske befolkning.

Disse forsøg på at give erstatning til de såkaldte trøstekvinder og den gentagede offentlige undskyldning fra den tidligere japanske ministerpræsident Koizumi i anledning af 60-års-dagen for Anden Verdenskrigs afslutning i 2005 er positive skridt fra Japans side. Dermed har Japan anerkendt ansvaret for disse usigelige menneskerettighedskrænkelser. Så sent som for få dage siden har den japanske udenrigsminister bekræftet, at erklæringen fra regeringstalsmanden Kono, som jeg citerede i starten, er Japans officielle position.

Nu har vi de bevægende vidnesbyrd fra overlevende, og disse bevægende vidnesbyrd har vakt fornyet interesse i Europa, og også i USA, Canada og Australien, for denne skrækkelige tid.

Med hensyn til hvad vi må gøre, drejer det sig her dog ikke bare om fortiden, det handler også om at drage de rigtige konsekvenser af det skete og gøre alt, hvad der står i vores magt, for at bekæmpe de nutidige former for slaveri, seksuel udnyttelse og menneskehandel.

Med Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder støtter Kommissionen aktivt ikkestatslige organisationer i hele verden, der arbejder for at forhindre vold mod kvinder og børn og for at bekæmpe menneskehandel med seksuel udnyttelse for øje. Den 23. november 2007 på den internationale dag mod vold mod kvinder sendte Kommissionen et yderligere signal, idet den eftertrykkeligt bekræftede sit engagement i bekæmpelsen af kønsrelateret vold.

EU fører en regelmæssig menneskerettighedsdialog med Japan, hvor alle EU's anliggender - også kvinders rettigheder - bliver drøftet. Japan er en ligesindet global aktør, der i multilaterale fora samarbejder konstruktivt med os for at fremme respekten for og sikringen af menneskerettigheder. Således har Japan f.eks. sammen med EU fremsat en resolution om menneskerettigheder i Nordkorea og fordømt regimets fremfærd i Myanmar.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen om disse tre emner finder sted i slutningen af mødet.

 
  

(1) Se protokollen.


12. Stemmeforklaringer

12.1. Det østlige Tchad (afstemning)
  

Forslag til beslutning (RC-B6-0527/2007)

 

12.2. Kvinders rettigheder i Saudi-Arabien (afstemning)
  

Forslag til beslutning (RC-B6-0526/2007)

 

12.3. Retfærdighed for de såkaldte "trøstekvinder" (afstemning)
  

Forslag til beslutning (RC-B6-0525/2007)

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE), forslagsstiller. - Fru formand! Der er foretaget en ændring i PPE-DE-Gruppens stemmeliste. Jeg anbefaler, at for ændres til imod. UEN-Gruppen har anmodet om en afstemning om den oprindelige tekst, punkt B, og jeg anbefaler, at vi nu stemmer for at fjerne det stykke, dvs. stemmer imod. Den fremstår på nuværende tidspunkt som for. Vi vil ændre det til "imod".

 
  
MPphoto
 
 

  Andrikienė, Laima Liucija (PPE-DE). - Fru formand! Jeg vil gerne ændre et mundtligt ændringsforslag, så beslutningsforslagets titel lyder som følger: "Berettigelse for trøstekvinder (sexslaver i Asien før og under Anden Verdenskrig)".

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - Fru formand! Der er tydeligvis sket en ændring af det mundtlige ændringsforslag, og forslagsstilleren er nu for det mundtlige ændringsforslag.

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 9

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld, forslagsstiller. - Fru formand! Vi foreslår, at ordene "som alle lande har pligt til" indsættes efter første sætning, første led, så den lyder som følger: "Opfordrer den japanske befolkning og regering til at tage yderligere skridt til at erkende deres nations fulde historie, som alle lande har pligt til".

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

 

13. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

14. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

15. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

16. Bevillingsoverførsler: se protokollen

17. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

18. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen

19. Meddelelse fra formanden: se protokollen

20. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 16.20)

 

BILAG (Skriftlige svar)
Spørgsmål til Rådet (Rådets formandskab er ansvarligt for disse svar)
Spørgsmål nr. 1 af Manuel Medina Ortega (H-0872/07)
 Om: Strafferetlige sanktioner
 

Hvilke foranstaltninger anser Rådet det for hensigtsmæssigt at træffe for at lukke det juridiske hul, der er opstået efter at Domstolen den 23. oktober 2007 annullerede Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af forurening fra skibe?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Jeg vil gerne påpege, at de love, som offentliggøres i medlemsstaterne med henblik på at overholde den annullerede rammeafgørelse, som det ærede medlem henviser til, ikke automatisk ugyldiggøres som følge af annulleringen. Afgørelsen vedrørende konsekvenserne af en erklæring om ikkegyldighed af et fællesskabsretsakt for de nationale retsakter, der gennemfører det, er et spørgsmål om national lovgivning (se Domstolens dom af 20. oktober 1975, sag 23/75). Når det er sagt, skal Kommissionen nu beslutte, om den vil fremsende et forslag til Rådet med henblik på at indarbejde en forpligtelse for medlemsstaterne i det gældende direktiv om at fastlægge strafferetlige sanktioner for at sikre, at fællesskabets standarder overholdes med hensyn til forurening fra skibe.

 

Spørgsmål nr. 2 af Georgios Papastamkos (H-0874/07)
 Om: Europæisk uddannelsesområde
 

Hvilke resultater har det portugisiske formandskab opnået i forbindelse med fremme af et europæisk uddannelsesområde, og hvad er formandskabets prioriteter frem til programmeringsperiodens udløb?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Hvad angår den europæiske referenceramme for kvalifikationer, har det portugisiske formandskab samarbejdet tæt med EP's ordfører om at udarbejde en tekst, som er acceptabel for all parter, og som uanset visse proceduremæssige formaliteter bør modtage officiel godkendelse i begyndelsen af næste år. Det håbes, at dette nye, ambitiøse instrument vil vise sig nyttigt som en forbindelse med forskellige landes kvalifikationssystemer, virke som oversættelsesværktøj ved at gøre kvalifikationer mere forståelige for medlemsstater, arbejdsgivere og enkeltpersoner og dermed gøre det muligt for den enkelte borger at bevæge sig let fra et land til et andet for at arbejde eller studere.

Det andet område vedrører samtaler mellem Parlamentet og Rådet med henblik på at nå til enighed om forslaget om oprettelse af EIT (Det Europæiske Teknologiinstitut). Hvis alt fortsætter med at forløbe så glat og konstruktivt, som det har gjort til dato, er det sandsynligt, at der hurtigt kan indgås en aftale ved andenbehandlingen i begyndelsen af 2008. Selv om de videregående uddannelsesinstitutioner ikke direkte er forbundet med oprettelsen af et europæisk område for videregående uddannelse, vil videregående uddannelsesinstitutioner utvivlsomt spille en vigtig rolle i EIT, og det håbes derfor, at de vil yde et vigtigt bidrag til oprettelsen af et sådant område.

Ud over disse to dossierer har det portugisiske formandskab i sit arbejde på området for videregående uddannelse fokuseret på tre emner: For det første den konference, som skal holdes i Lissabon den 4. og 5. oktober 2007 for at markere Erasmus-programmets 20-års-jubilæum. Et spørgsmål som følge af denne konference – hvordan programmets sociale dimension udvides – blev drøftet af ministrene i Rådet den 15. og 16. november 2007. For det andet blev forslaget om at udvide dets "søsterprogram", Erasmus Mundus-programmet (og Rådet ser frem til at høre Parlamentets udtalelse om dette emne) ligeledes drøftet af ministrene på mødet den 15. november. Det tredje og sidste emne vedrører at finde den bedst mulige metode til at reagere på den moderniseringsdagsorden for europæiske universiteter, som Rådet godkendte en beslutning om på samme møde i november. Alle disse emner kan anses for at bidrage til at skabe et europæisk område for videregående uddannelse.

 

Spørgsmål nr. 3 af Claude Moraes (H-0877/07)
 Om: EU-samarbejde om astma
 

Astma er den største kroniske børnesygdom i Europa, og sygdommen koster det europæiske samfund mere end 3 mia. EUR om året. Ifølge den velgørende organisation Asthma UK er 5,2 mio. mennesker i Det Forenede Kongerige i øjeblikket under behandling for astma, hvoraf 1,1 mio. er børn, og i én ud af fem britiske husstande findes der en person med astma.

For at identificere de vigtigste faktorer for udvikling af astma finansierer EU i øjeblikket et stort forskningsprojekt (Gabriel), der involverer mere end 150 forskere fra 14 europæiske lande. Hidtidige resultater tyder på, at astma forårsages af en kombination af genetiske og miljømæssige virkninger, og at den stigende byudvikling kan være medvirkende til, at antallet af personer med astma stiger.

Hvilke foranstaltninger træffer medlemsstaterne for at supplere forskningen med praktiske foranstaltninger til bekæmpelse af astma?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet har allerede undersøgt flere af de grundlæggende faktorer i forbindelse med udvikling af astma. I forhold til offentlige sundhedsforanstaltninger påpeger Rådet i sin henstilling af 2. december 2002 om forebyggelse af rygning og om initiativer til forbedring af bekæmpelse af tobaksrygning (EFT L 22 af 25.1.2003, s. 31), at i betragtning af de sundhedsrisici (f.eks. astma), der er forbundet med passiv rygning, bør medlemsstaterne søge at beskytte rygere og ikke-rygere mod tobaksrøg i omgivelserne.

Rådet anbefaler, at medlemsstaterne bør gennemføre lovgivning og/eller andre effektive foranstaltninger, som giver beskyttelse mod eksponering for tobaksrøg i lukkede lokaler med offentlig adgang og i offentlige transportmidler. Flere medlemsstater har allerede effektiv forbudt rygning på offentlige steder, primært for at beskytte børn og gravide kvinder mod eksponering for tobaksrøg.

Med hensyn til luftkvalitet godkendte Rådet den 25. juni 2007 sin fælles holdning til forslaget til et direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Et af forslagets mål for luftkvaliteten er beskyttelse af menneskers sundhed, hvilket omfatter målrettede emissioner af forurenende stoffer, der forværrer astmaanfald. Ud over at dække de vigtigste luftforurenende stoffer rettes opmærksomheden i forslaget i særlig grad mod fint støv (også kaldet partikler) og troposfærisk ozon, eftersom de udgør en stor risiko for menneskers sundhed. Dette forslag indeholder regler for fine partikler i luften, kendt som PM 2.5, som går dybt ind i menneskers lunger.

Med hensyn til at sikre, at astmatikere har adgang til sundhedstjenester og lægebehandling, bør det erindres, at tilrettelæggelse af sundhedstjenester og lægebehandling og navnlig sikring af, at konsultationer, diagnoser og behandlinger er tilgængelige for patienterne, er medlemsstaternes eneansvar.

 

Spørgsmål nr. 4 af Sarah Ludford (H-0882/07)
 Om: Medlemsstaternes gennemførelse af internationale menneskerettighedsinstrumenter
 

Har Rådet udfærdiget en formel fælles holdning, der opfordrer medlemsstaterne til at undertegne og ratificere FN's konvention om tvungen forsvinding, FN's konvention om korruption, protokol nr. 13 til den europæiske menneskerettighedskonvention (om afskaffelse af dødsstraf under alle forhold) og den europæiske konvention om bekæmpelse af menneskehandel?

Hvilke mekanismer har Rådet mulighed for at anvende for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører disse og andre vigtige internationale menneskerettighedsinstrumenter?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet for Den Europæiske Union forsøger altid at sikre, at medlemsstaterne gennemfører deres respektive ratificeringsinstrumenter på samme tid. Medlemsstaterne er dog ikke forpligtede til at gøre dette.

Rådet kan oplyse det ærede medlem om, at 17 medlemsstater indtil videre har undertegnet FN's konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding.

FN's konvention om korruption er undertegnet af 25 medlemsstater og ratificeret af 17.

Med hensyn til protokol nr. 13 til den europæiske menneskerettighedskonvention er den allerede ratificeret af 22 af EU's medlemsstater og undertegnet af yderligere 5.

Endelig bemærkes det, at den europæiske konvention om bekæmpelse af menneskehandel allerede er undertegnet af 23 medlemsstater og ratificeret af 6.

 

Spørgsmål nr. 5 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0884/07)
 Om: Sænkede momssatser
 

Har Rådet som led i drøftelserne om sænkning af momssatserne til hensigt at vedtage en sænkning af satsen for visse børneartikler, siden der gælder en undtagelse for tilsvarende produkter beregnet for voksne, såsom f.eks. bind og bleer til kvinder og voksne, der ikke er lavet til børn?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

I sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om andre momssatser end normalsatser for moms fra juli 2007 anerkender Kommissionen, at der er behov for en politisk debat med henblik på at fastlægge generelle retningslinjer, inden der kan udarbejdes et mere detaljeret forslag om nye rammer for reducerede satser.

Denne debat pågår stadig i Rådet, som derfor endnu ikke kan besvare det ærede medlems spørgsmål.

 

Spørgsmål nr. 6 af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (H-0886/07)
 Om: Europæisk teknologisk institut (P6_TA(2007)0409)
 

Ved førstebehandlingen den 26. september 2007 behandlede Parlamentet forslaget om oprettelse af et europæisk teknologisk institut, der skal påbegynde sit arbejde i 2008.

Hvor langt er man nået med hensyn til at udvælge det sted, hvor instituttet skal have sit sæde? Hvilke byer er blevet foreslået, og hvilke udvælgelseskriterier anvender Rådet?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet har endnu ikke drøftet spørgsmålet indgående og vil gerne gøre det ærede medlem opmærksomt på Rådets erklæring, som gengives i bilag II til Rådets (konkurrence) generelle indstilling af 25. juni 2007 (11058/07), hvori følgende anføres: "Rådet erklærer, at ETI’s hjemsted bør fastlægges senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden." Der er grund til optimisme, i forhold til at ETI-forordningen måske træder i kraft i første halvdel af 2008, men ikke desto mindre skal der i mellemtiden bruges tid på at drøfte spørgsmålet om sæde.

Med hensyn til spørgsmålet om de byer, der allerede er foreslået, opfordrer Rådet det ærede medlem til at henvende sig til Kommissionen, som formelt modtog ansøgningerne.

 

Spørgsmål nr. 7 af Olle Schmidt (H-0887/07)
 Om: Kriminalisering af rusmidlet khat i EU
 

Misbruget af rusmidlet khat bliver stadig mere udbredt i Europa. Alene via Øresundsbroen indsmugles der årligt 60 t khat til min hjemby Malmö. De personer, der er omfattet af misbruget, tilhører traditionelt udsatte grupper som flygtninge og beboere i socialt belastede kvarterer. Hårdest ramt er unge og børn. Toldvæsenets indsats for at stoppe indførslen af khat er derfor ikke bare et led i bekæmpelsen af misbruget, men spiller også en vigtig rolle for bekæmpelsen af marginaliseringen og den sociale stigmatisering i samfundet.

Desværre taler EU ikke med én stemme i spørgsmålet om khat. I Det Forenede Kongerige og Nederlandene er dette rusmiddel stadig ikke klassificeret som et sådant. Det indebærer, at disse lande fungerer som transitlande, hvorfra khat, der er en ferskvare, som ikke tåler opbevaring, kan sendes videre og smugles til de lande, hvor khat er ulovligt.

Vil det portugisiske formandskab arbejde for en total kriminalisering af khat i hele EU og dermed for en mere restriktiv narkotikapolitik?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Fuldstændig kriminalisering af khat er ikke blevet drøftet i de af Rådets organer, som håndterer sådanne sager. Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor omhandler stoffer, der er ulovlige i henhold til betingelserne i enkeltkonventionen af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen fra 1972, Wienerkonventionen af 1971 om psykotrope stoffer samt de stoffer, der er underkastet kontrol i medfør af fælles aktion 97/396/RIA. Khat er ikke omfattet af nogen af disse instrumenter, og der er ikke truffet foranstaltninger med henblik på at indarbejde det.

 

Spørgsmål nr. 8 af Helmuth Markov (H-0888/07)
 Om: Finansiering af det bulgarske atomkraftværk Belene
 

Den bulgarske regering har meddelt, at den vil søge om midler fra Den Europæiske Centralbank og fra Euratom til finansiering af investeringerne i atomkraftværket Belene.

Er Rådet i besiddelse af informationer om, hvorvidt den bulgarske regering har søgt om midler til opførelsen af atomkraftværket, og i givet fald hvilken form for midler og hvor stort et beløb der er tale om?

Hvilke midler er der ifølge Rådets informationer allerede blevet bevilget eller planlagt fra Den Europæiske Investeringsbanks, Euratoms eller fra andre europæiske fondes side og i hvilken størrelsesorden?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet er ikke bekendt med de projekter, som det ærede medlem nævner, og har ingen oplysninger om, hvorvidt den bulgarske regering har ansøgt om – eller hvilket beløb, der er involveret i – finansiering til opførelsen af det pågældende atomkraftværk.

Hvis der skulle indgives en sådan ansøgning, bør det erindres, at ansøgninger om Euratom-lån i henhold til Rådets afgørelse 77/270/Euratom om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på et bidrag til finansieringen af atomkraftværker sendes til Kommissionen, som har beføjelse til at træffe beslutning derom.

Det er ligeledes værd at bemærke, at EIB uanset den almindelige lånepolitik, som anføres i EF-traktatens artikel 267, er en uafhængig institution og ledes af Styrelsesrådet og bestyrelsen.

Det er derfor op til Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank at give oplysninger om de spørgsmål, som det ærede medlem rejser.

 

Spørgsmål nr. 9 af Dimitrios Papadimoulis (H-0890/07)
 Om: Tyrkiets gennemførelse af associeringsaftalen EU-Tyrkiet og tillægsprotokollen hertil
 

Europa-Parlamentet tilskynder i punkt 12 i sin nyligt vedtagne beslutning om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet (P6_TA(2007)0472 af 24.10.2007) "den nye tyrkiske regering til at gennemføre bestemmelserne i associeringsaftalen EF-Tyrkiet og tillægsprotokollen hertil fuldt ud". Samtidigt erindrer det om, "at den manglende opfyldelse af Tyrkiets forpligtelser i medfør af tiltrædelsespartnerskabet vil fortsætte med at have alvorlige konsekvenser for forhandlingsprocessen".

Hvorledes vil Rådet "tvinge" Tyrkiet til i fuld udstrækning at gennemføre associeringsaftalen EU-Tyrkiet og tillægsprotokollen hertil? Har Tyrkiet indgået forpligtelser over for Rådet med hensyn til tidsplanen for undertegnelsen af tillægsprotokollen?

 
  
 

(PT) Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

I december sidste år bemærkede Rådet, at Tyrkiet ikke havde opfyldt sin forpligtelse til fuldstændig ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen. Medlemsstaterne besluttede derfor på mødet i regeringskonferencen ikke at indlede forhandlinger om de kapitler, som dækker indsatsområder i forbindelse med Tyrkiets restriktioner for Republikken Cypern, før Kommissionen har bekræftet, at Tyrkiet har opfyldt de forpligtelser, landet har påtaget sig i tillægsprotokollen. Disse kapitler er følgende: Kapitel 1: Fri bevægelighed for varer; kapitel 3: Etableringsfrihed og fri levering af tjenesteydelser; kapitel 9: Finansielle tjenesteydelser; kapitel 11: Landbrug og udvikling af landdistrikterne; kapitel 13: Fiskeri: kapitel 14: Transportpolitik; kapitel 29: Toldunion; kapitel 30: Eksterne forbindelser. Endvidere aftalte Rådet, at de medlemsstater, som mødtes på regeringskonferencen, ikke foreløbig vil lukke et kapitel, før Kommissionen havde bekræftet, at Tyrkiet fuldt ud havde gennemført de forpligtelser, landet påtog sig i henhold til tillægsprotokollen.

Rådet aftalte endvidere, at det ville overvåge og analysere fremskridt i forhold til spørgsmål, som er omfattet af erklæringen af 21. september 2005 og opfordrede Kommissionen til om relevant at indarbejde oplysninger herom i sine næste årsrapporter, nemlig i 2007, 2008 og 2009. I sin rapport for 2007 om Tyrkiet bemærkede Kommissionen, at Tyrkiet efter Rådets afgørelse fra december året før ikke havde gjort nogen som helst fremskridt i forhold til en fuldstændig ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen. Rådet foretog en detaljeret analyse og vurdering af rapporten på dets møde mandag den 10. december. I sine konklusioner bemærkede Rådet med beklagelse, at Tyrkiet ikke havde opfyldt sin forpligtelse til fuldstændig ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen, og tilføjede, at det fortsat ville følge op på og gennemgå fremskridtet i forhold dertil. Jeg kan imidlertid gentage, hvor vigtigt det er for Tyrkiet at håndtere dette forhold hurtigst muligt, eftersom det tydeligvis påvirker fremskridtet i forhold til tiltrædelsesforhandlingerne.

 

Spørgsmål nr. 10 af Bernd Posselt (H-0891/07)
 Om: Situationen i Angola
 

Hvorledes vurderer Rådet situationen i Angola, som i så mange år var ramt af krig og borgerkrig? Hvilke skridt har Rådet i 2007 taget for at styrke dette land, som er en vigtig partner for EU?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet har fulgt situationen i Angola nøje. De generelle rammer for forbindelserne mellem EU og Angola er stadig Cotonou-aftalen og omfatter den politiske dialog, som blev etableret i henhold til artikel 8 i denne aftale, samt udviklingssamarbejdet under Den Europæiske Udviklingsfond. Dialogen i henhold til artikel 8 blev lanceret i december 2003 og markerede forpligtelsen, omend den mistede lidt af pusten i de efterfølgende år. EU bestræber sig nu på at puste nyt liv i og konsolidere dette vigtige instrument (de seneste drøftelser blev for god ordens skyld holdt i oktober 2007).

Forbindelserne mellem EU og Angola har generelt udviklet sig langsomt på vigtige samarbejdsområder, som er etableret under Cotonou-aftalen, navnlig med hensyn til demokratisering, udviklingen af civilsamfundet, respekt for menneskerettighederne, god forvaltningsskik og bekæmpelse af korruption. Der er således kun sket en beskeden forbedring i de overordnede forbindelser siden den 13. oktober 2003, hvor spørgsmålet sidst blev behandlet i Rådet.

Angola har specifikke interesser i Den Demokratiske Republik Congo og er stadig en vigtig partner med hensyn til stabilisering af De Store Søers Område og har bidraget til EU's politimission i Congo ("EUPOL Kinshasa"). Angola udstationerede 13 angolanske politifolk i valgperioden (juli 2006 til marts 2007) som hjælp til det congolesiske politi til at garantere sikre valg. Det var første gang, den angolanske politistyrke havde påtaget sig en international forpligtelse af denne type. Endvidere er EU's særlige repræsentant løbende i kontakt med de angolanske myndigheder.

 

Spørgsmål nr. 11 af Esko Seppänen (H-0893/07)
 Om: Militær anvendelse af Galileo
 

Finansieringen af Galileo vil blive ændret nu, hvor virksomhedskonsortiet har trukket sig ud. Oprindeligt var projektet kun beregnet på civil anvendelse. Mener det land, der har formandskabet i Rådet, at der vil komme militære elementer til, nu, hvor finansieringen ændres, og undersøger man denne mulighed?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Som det ærede medlem er klar over, har Rådet ved flere lejligheder anført, at Galileo pr. definition er et civilt globalt satellitnavigationsprogram under civil og europæisk kontrol. Muligheden for at knytte militære elementer til Galileo-projektet er aldrig blevet rejst i de drøftelser om fremtiden for dette vigtige europæiske projekt, som pågår i Rådets kompetente organer.

 

Spørgsmål nr. 12 af Mairead McGuinness (H-0894/07)
 Om: Ratificeringen af reformtraktaten
 

Kan Rådet tilkendegive sin holdning til den igangværende proces i forbindelse med ratificeringen af reformtraktaten i EU-medlemsstaterne? Eftersom Irland sandsynligvis vil være det eneste land, som vil sende traktaten til folkeafstemning, er Rådet da bekymret for, at valgkampen forud for afstemningen vil blive et samlingspunkt for de personer og grupper, som er imod EU i almindelighed og reformtraktaten i særdeleshed? Kan Rådet komme med en udtalelse om denne sag?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Spørgsmålet om valg af ratificeringsprocessen for reformtraktaten hører under de enkelte medlemsstaters kompetence. Rådet er således ikke i stand til at udstede en udtalelse om denne sag eller til at fremsætte bemærkninger.

 

Spørgsmål nr. 13 af Marian Harkin (H-0928/07)
 Om: Konsolideret tekst af reformtraktaten
 

Agter Rådet at udarbejde en konsolideret tekst af reformtraktaten, inden alle medlemsstaterne ratificerer traktaten, i særdeleshed før folkeafstemningen i Irland, som sandsynligvis vil finde sted i sommeren 2008?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Spørgsmålet skal behandles på et senere tidspunkt.

 

Spørgsmål nr. 14 af Colm Burke (H-0896/07)
 Om: ESFP-mission til grænsen mellem Tchad, Den Centralafrikanske Republik og Darfur
 

Kan Rådet oplyse hvilke medlemsstater - bortset fra Irland, Frankrig, Belgien og Polen - der vil bidrage med tropper til ESFP-missionen til grænsen mellem Tchad, Darfur og Den Centralafrikanske Republik? Kan Rådet og EU's medlemsstater mobilisere tilstrækkelig politisk, økonomisk og logistisk støtte til de tropper, der skal deltage i denne mission?

Er Rådet klar over, hvor vigtigt det er, at vores tropper ikke er dårligt udrustet, sådan som det har været tilfældet med Afrikanske Unions betrængte mission i Sudan (AMIS)? Er Rådet enig i, at vi må give vores tropper fyldestgørende midler til at beskytte sig selv, hvis vi sender dem ud i et usikkert miljø?

Hvilket indtryk fik Rådet af drøftelserne om Darfur i Tripoli i slutningen af oktober? Hvad har Rådet gjort for at overbevise de mange og fragmenterede oprørsgrupper om at komme til forhandlingsbordet? Er Rådet enig i, at drøftelserne var noget af en fiasko, fordi nogle af de største oprørsgrupper i Darfur ikke deltog? Har Rådet tilskyndet den sudanesiske regering og oprørsgrupperne til at samarbejde fuldt ud om en uvildig undersøgelse af angrebene i Haskanita og bringe alle de ansvarlige for retten?

Hvad har Rådet foretaget sig i forbindelse med den sudanesiske regerings afvisning af at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Forberedelserne til ESFP-missionen til det østlige Tchad og den nordøstlige Centralafrikanske Republik fortsætter, og dette omfatter planlægning af styrkens sammensætning. Indtil videre har Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Nederlandene, Østrig, Polen, Rumænien, Finland og Sverige lovet at bidrage til styrken. Styrken vil modtage passende udstyr og støtte. EUFOR Tchad/CAR vil operere inden for rammerne af kapitel VII efter en enstemmig godkendelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1778 med et passende mandat, der modsvarer situationen på stedet.

Rådet har været bekymret om fredsforhandlingerne i Darfur i de seneste måneder. I denne henseende fremgår det tydeligt af Rådets (eksterne forbindelser) konklusioner fra juni, juli og oktober 2007, hvilken politiske linje, som følges i mange bilaterale og multilaterale kontakter, herunder af generalsekretær/den højtstående repræsentant Javier Solana og EU's særlige repræsentant (EUSR) i Sudan. Denne linje omfatter en stærk opfordring til alle parter om at spille en konstruktiv rolle i forhandlingerne og nå til en aftale om straks at standse volden. Endvidere har Rådet fremhævet behovet for en uafhængig undersøgelse af Haskanita-angrebet samt samarbejde med Den Internationale Straffedomstol. Rådet understregede endvidere, at det var villigt til at overveje nye foranstaltninger, nemlig inden for rammerne af De Forenede Nationer, over for alle parter, som hindrer gennemførelsen af FN's hjælpepakke og indsættelse af UNAMID samt foranstaltninger, der garanterer humanitære forsyninger og beskyttelse af civile.

Med hensyn til fredsforhandlingerne i Darfur, støtter Rådet stærkt fælles AU/FN-mægling anført af særlige udsendinge fra AU og FN. Den vanskelige start på forhandlingerne i Sirte sidste oktober udgjorde en særlig udfordring. I dag er det stadig ikke klart om, hvornår og i hvilken form og under hvilket organ forhandlingerne kan genoptages. Trods vanskelighederne sigter vi mod en løbende proces, og i denne henseende gøres der meget for at gøre fredsforhandlingerne omfattende med vidtrækkende deltagelse. Vi er tydeligvis involveret i en vanskelig og kompleks proces, nemlig med hensyn til at konsolidere positionen for forskellige oprørsgrupper og sikre, at de deltager i fremtidige forhandlinger. Med dette mål in mente er EUSR i Sudan, ambassadør Brylle, i tæt kontakt med processens vigtigste interessenter.

 

Spørgsmål nr. 15 af Jim Higgins (H-0898/07)
 Om: Palæstina
 

Kan Rådet give en opdateret redegørelse for den nuværende israelsk-palæstinensiske situation og EU's rolle i denne forbindelse?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Israel og palæstinenserne har ført en politisk dialog siden sidste sommer begyndende med flere møder mellem premierminister Olmert og præsident Abbas. Rådet roste begge parters indsats op til Annapolis-konferencen den 26. og 27. november. EU glæder sig over afholdelsen af Annapolis-konferencen og den fælles udtalelse fra premierminister Olmert og præsident Abbas om en umiddelbar relancering af bilaterale forhandlinger i en ånd af god tro med henblik på at undertegne en fredstraktat inden udgangen af 2008. Sådanne forhandlinger bør føre til oprettelsen af en uafhængig, demokratisk og levedygtig palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza, der forener alle palæstinensere, så de lever sammen side om side og i fred og sikkerhed med Israel og dens naboer. Det er ligeledes afgørende, at begge parter gennemfører forpligtelserne inden for rammerne af køreplanen for fred parallelt med forhandlingerne. EU glæder sig over den brede deltagelse fra de arabiske partnere på konferencen og opfordrer dem indtrængende til at spille en konstruktiv rolle.

Med hensyn til EU's rolle i denne sammenhæng, som det ærede medlem henviser til i sit spørgsmål, har den højtstående repræsentant i fuldt samarbejde med Kommissionen udarbejdet en EU-handlingsstrategi, som analyserer alle EU's aktiviteter med hensyn til at forsætte støtten til parterne i deres nuværende forhandlinger og under den efterfølgende gennemførelsesperiode. Dette dokument vil fungere som baggrund for EU's fremtidige arbejde og medtage resultaterne fra det internationale Annapolis-møde samt den næste donorkonference i Paris den 17. december. EU vil optrappe sine programmer om fremme af oprettelsen af institutioner, god regeringsførelse, bidrag fra civilsamfundet og støtte til at bistå palæstinensisk økonomisk vækst i tæt samarbejde med kvartettens repræsentant. Rådet glæder sig over Tony Blairs arbejde, navnlig hans seneste bekendtgørelse om en række projekter med hurtig virkning.

 

Spørgsmål nr. 16 af Gay Mitchell (H-0900/07)
 Om: Pakistan
 

Hvad foretager Rådet sig på baggrund af den eskalerende politiske situation i Pakistan?

 
 

Spørgsmål nr. 17 af Sajjad Karim (H-0904/07)
 Om: Undtagelsestilstand i Pakistan
 

Den pakistanske præsident, general Musharraf, indførte den 3. november 2007 i sin egenskab af hærchef undtagelsestilstand og satte forfatningen ud af kraft, hvilket førte til, at hundreder af menneskerettighedsforkæmpere, politikere og advokater, som f.eks. Aitzaz Ul Ahsan, blev arresteret. Denne handling strider mod Pakistans forpligtelser på menneskerettighedsområdet.

Som medlem af De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd bør Pakistan opretholde den højeste standard med hensyn til overholdelse af de grundlæggende rettigheder og sætte de arresterede personer på fri fod.

Vil Rådet oplyse, hvilke konkrete foranstaltninger det har truffet eller agter at træffe for at sikre overholdelse under enhver omstændighed af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder og de internationale instrumenter, som Pakistan har ratificeret?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet handlede hurtigt og synligt på de seneste hændelser i Pakistan. Inden undtagelsestilstanden blev erklæret, havde den højtstående repræsentant Javier Solana talt i telefon med general Pervez Musharraf og havde forsøgt at tale ham fra at følge den fremgangsmåde. Efter undtagelsestilstanden officielt var trådt i kraft, besluttede EU straks at udsætte mødet i trojkaen af politiske direktører med deres modparter i Islamabad og sendte dermed et meget tydeligt signal om, at forbindelserne mellem EU og Pakistand under de nuværende omstændigheder ikke kunne være upåvirkede.

Missionscheferne i Islamabad mødtes hurtigt, efter undtagelsestilstanden var erklæret, og udstedte en erklæring, der blev offentliggjort bredt i den pakistanske presse. Den højtstående repræsentant Solana udsendte ligeledes en erklæring, hvor han gav udtryk for sin bekymring og opfordrede til en hurtig tilbagevenden til retsstatsprincippet. I en tredje erklæring formulerede formandskabet tydeligt EU's krav til den pakistanske regering om at: (i) genoprette forfatningen, (ii) skabe de nødvendige betingelser for at garantere frie og retfærdige valg i januar, (iii) frigive alle politiske fanger, herunder medlemmer af retsvæsenet, samt Asma Jahangir, FN's særlige rapportør om religion eller tro; (iv) overholde præsidentens løfte om at fratræde som hærchef inden den 15. november; (v) energisk forfølge forsoning med den politiske opposition og (vi) lempe de restriktioner, som er indført over for medierne.

Rådet er ligeledes enig med det ærede medlem i, at Pakistan som medlem af Menneskerettighedsrådet i særlig grad er forpligtet til at opretholde respekt for menneskerettighederne og FN's mekanismer vedrørende menneskerettigheder. [I den forbindelse er tilbageholdelse eller udstedelse af arrestordrer over for FN's særlige rapportører uacceptabelt.]

Rådet fortsætter med at overvåge situation i Pakistan nøje og undersøger, hvilke nye foranstaltninger der kan træffes. For nylig, på mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19. november 2007, udvekslede ministre over en frokost holdninger til de seneste hændelser i Pakistan og gav udtryk for deres bekymring vedrørende denne situation og opfordrede til, at undtagelsestilstanden blev ophævet.

 

Spørgsmål nr. 18 af Manolis Mavrommatis (H-0907/07)
 Om: Fællesskabsstøtte til romaer
 

Ifølge en meddelelse fra Kommissionens formand har Italien ikke gjort brug af sin ret til EU-tilskud med henblik på social integration af romaer. Til social integration af romaer i EU-medlemsstaterne er der afsat i alt 275 mio. euro. I perioden 2000- 2006 er følgende indikative beløb blevet tildelt enkelte medlemsstater: Spanien 52 mio. euro, Polen 8,5 mio. euro, Den Tjekkiske Republik 4 mio. euro og Ungarn 1 mio. euro.

Kan Rådet give en oversigt over, i hvilket forhold de enkelte medlemsstater har fået tildelt bevillinger? Hvilke medlemsstater har ansøgt om denne finansiering for at lette integrationen af romaer i deres samfund, og hvordan ser det fuldstændige billede ud med hensyn til udnyttelsen af disse bevillinger i EU-medlemsstaterne?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Spørgsmålet bør rettes til Kommissionen, eftersom sagen hører under dennes kompetenceområde.

 

Spørgsmål nr. 19 af Nikolaos Vakalis (H-0911/07)
 Om: Planer om opførelse af nye atomkraftværker i Middelhavsområdet
 

Egypten har planer om inden 2020 at opføre fire atomkraftværker med en samlet ydelse på 4 000 Mw. Andre middelhavslande har truffet tilsvarende beslutninger, herunder Israel tidligere og senere Marokko, Algeriet og Libyen. Ifølge visse kilder skal Tyrkiet og Albanien også have planer på dette område.

Eftersom alle de nævnte lande grænser op til EU, deltager i Euro-Middelhavs-samarbejdet eller er kandidater til EU-medlemskab, agter Rådet da at kræve, at de opretter en virkeligt uafhængig atomenergimyndighed med beslutningskompetence på dette område? Har Rådet ligeledes til hensigt at kræve, at de indgår i et samarbejde med Den Internationale Atomenergiorganisation om overvågning af atomkraftværkernes opførelse og sikring af en fredelig anvendelse af atomenergien? Vil Rådet få indflydelse på disse atomkraftværkers placering, idet Middelhavet er en region med stor seismisk aktivitet? Flere af de nævnte lande endnu ikke har ratificeret de internationale konventioner om ikke-spredning af atomvåben og fuldstændigt forbud mod atomprøvesprængninger, og har Rådet følgelig til hensigt at fremsætte henstillinger til europæiske virksomheder med aktiviteter inden for sektoren for opførelse af atomkraftværker og det nukleare brændselskredsløb for at forhindre, at der undertegnes kontrakter med de pågældende lande, så længe de ikke har ratificeret ovennævnte konventioner?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Med hensyn til de nævnte lande, som deltager i Barcelona-processen, synes EU ikke at have særlige foranstaltninger med henblik på at gribe ind i tredjelandes energivalg. Men som forelagt medlemsstaterne vil EU forsøge at sikre, at sådanne valg ikke strider mod de generelle fastlagte principper, nemlig principperne vedrørende klimaændringer. Det er kun naturligt, at EU aktivt arbejder for at fremme god praksis og høje standarder samt anvende internationale standarder på dette område, navnlig i de nærmeste omgivelser. Egypten er som grundlægger af Det Internationale Atomenergiagentur i teorien forpligtet til at overholde den gode praksis, som formidles af denne internationale organisation.

 

Spørgsmål nr. 20 af Brian Crowley (H-0917/07)
 Om: Fremme af fysisk kondition i Europa
 

Kan Rådet oplyse, om det går ind for, at Den Europæiske Union gennemfører en informationskampagne på EU-plan med henblik på at fremme en bedre fysisk kondition i Europa?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet er aktivt forpligtet til at støtte et højere niveau af fysisk aktivitet og har derfor vedtaget konklusioner om dette spørgsmål. Af konklusionerne om fremme af fysisk aktivitet i Europa skal følgende bemærkes: Rådets konklusioner om fedme, ernæring og fysisk aktivitet, vedtaget den 3. juni 2005(1) og Rådets konklusioner om sundhedsfremme ved hjælp af ernæring og fysisk aktivitet af 31. maj 2007(2).

 
 

(1) Dok. 8980/05 (Presse 117).
(2) Dok. 10026/07 (Presse 119).

 

Spørgsmål nr. 21 af Eoin Ryan (H-0919/07)
 Om: Fremstilling af heroin i Afghanistan
 

Kan Rådet give en sammenfattende vurdering af den aktuelle størrelse af heroinproduktionen i Afghanistan, og kan Rådet oplyse, hvilke samordnede foranstaltninger der er ved at blive truffet på EU-niveau med henblik på at forhindre heroinen i at blive indført på Den Europæiske Unions område?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Hidtil usete dyrkningsniveauer og en høj produktion medførte en stigning på 34 % i produktionen af opium i Afghanistan i 2007. Ifølge tal fra FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet nåede opiumproduktionen i Afghanistan 8.200 t i 2007. Afghanistans andel af den globale opiumproduktion steg fra 92 % til 93 % i 2007.

Hvis al denne opium blev forarbejdet til heroin, ville udbyttet være 1.170 t. FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet rapporterer ligeledes, at det meste af den opium, som produceres i Afghanistan, forarbejdes til heroin i landet. I 2007 steg antallet af heroinlaboratorier. Men de prækursorkemikalier, som skal anvendes til forarbejdningen, er ikke tilgængelige i Afghanistan, hvilket betyder, at de importeres gennem nabolandene. Afghanistan eksporterer dele af sine opiater og importerer prækursorkemikalier fra nabolandene.

For at standse heroinimporten til Den Europæiske Union godkendte Rådet i maj 2006 et dokument med foranstaltninger til at øge EU's støtte til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika i Afghanistan samt reducere handel fra landet, herunder transitvejene. Dokumentet omhandlede navnlig bistand til Afghanistans bestræbelser på at bekæmpe produktion af og handel med narkotika og til at reducere handelen fra landet. Kommissionen og medlemsstaterne er de største internationale bidragydere til Afghanistan (452 millioner euro). Indsatsen er koncentreret om alternative afgrøder og udryddelse.

Med hensyn til transitveje anvendes Parispagtmekanismen. Iran og Pakistan deltager også. Der blev for nylig afholdt et møde i Kabul, som de pågældende lande deltog i. På et møde på højt niveau, som blev afholdt i Haag under høringsmekanismen, foreslog EU, at der skulle afholde rundbordsdrøftelser om Sortehavet/Østeuropa og Østafrika.

I sit arbejde i Afghanistan forsøger EU at give bistanden et afghansk ansigt, nemlig gennem den afghanske trustfond. En opdæmning af strømmen af heroin fra Afghanistan har fungeret som et incitament til at udarbejde handlingsplaner for Centralasien og Vestbalkan. Der afholdes regelmæssigt trojkamøder i Iran, og den første trojka på højt niveau med Pakistan vil finde sted den 12. december 2007.

 

Spørgsmål nr. 22 af Liam Aylward (H-0921/07)
 Om: EU's fredsbevarende mission til Tschad
 

Kan Rådet give en opdateret redegørelse for, hvordan det i øjeblikket går for EU's fredsbevarende mission til Tschad?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Med hensyn til planlægningsprocessen godkendte Rådet operationskonceptet (CONOPS) den 12. november 2007, og arbejdet med at samle styrken er allerede begyndt.

Der er afholdt tre styrkeopbygningsmøder i Bruxelles, den 9., 14. og 21. november 2007. Processen har vist sig at være vanskelig, som det er tilfældet med alle operationer, som følge af manglende vigtige egenskaber. Vi går videre til næste trin – operationel planlægning – når vanskelighederne med at sammensætte disse knappe ressourcer er overvundet. Næste trin er godkendelse af operationsplanen (OPLAN) og lancering af operationen.

Følgende tre lande er formelt inviteret til at udgøre styrken: NATO-allierede uden for EU og kandidatlande (Tyrkiet, Norge, Island, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, USA og Canada) sammen med Schweiz, Ukraine og Albanien. Ingen af disse lande har indtil videre ydet et væsentligt bidrag.

I mellemtiden er forhandlingerne om aftalen om styrkernes status skredet tilfredsstillende frem med de relevante regeringer (Tchad og Den Centralafrikanske Republik (CAR)) og bør snart kunne afsluttes.

FN's og EU's sekretariat har arbejdet tæt sammen siden starten. NATO's europæiske medlemmer uden for EU og vores afrikanske partnere (regeringen i Tchad, CAR, Cameroun og Sudan) og Den Afrikanske Union (AU) samt afrikanske subregionale organisationer (SRO) er holdt løbende orienteret.

 

Spørgsmål nr. 23 af Seán Ó Neachtain (H-0923/07)
 Om: Fremme af bredbånd i Europa
 

Kan Rådet klart oplyse, hvilke specifikke initiativer, den forventer at tage for at fremme en større tilgængelighed til bredbåndsteknologi i Europa, og særlig i landområder i Europa?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Bredbånd er nævnt i flere politikker: e-inddragelse, tilgængeligt digitalt indhold, politikken om radiofrekvensspektrum, forskning og udvikling samt lovgivningsmæssige rammer for netværk og elektroniske kommunikationstjenester er alle knyttet til bredbånd ligesom samhørighedspolitikken og strategier for landbrug og udvikling af landdistrikter.

I en ministererklæring godkendt enstemmigt den 11. juni 2006 i Riga på ministerkonferencen om IKT til et inklusivt samfund aftalte ministrene at prioritere at reducere forskellene i internetadgang mellem alle regioner og øge tilgængeligheden af bredbånd i underdækkede områder. Målet er at nå en bredbåndsdækning på mindst 90 % af EU's befolkning inden 2010, navnlig ved hjælp af Strukturfondene og Landbrugsfonden for Udvikling af Landdistrikterne, og ved, hvor det er relevant, at støtte oprettelsen af offentlige steder med internetadgang og bredbånd. De besluttede endvidere, at de nationale i2010-bredbånddstrategier skulle opdateres med yderligere retningslinjer og mål vedrørende dækning og konnektivitet i offentlige forvaltninger, skoler, sundhedscentre og andre vigtige steder.

Endvidere anføres det i Kommissionens meddelelse "Det europæiske i2010-initiativ vedrørende e-integration: Vær med i informationssamfundet’, som blev afsløret på Rådets møde den 29. november 2007, at målet i Riga-erklæringen om at opnå en dækning på 90 % af befolkningen inden 2010 allerede blev nået i slutningen af 2006, hvor 89 % af EU's befolkning havde dækning, og 70 % af befolkningen i landdistrikterne havde dækning i 2007.

Samme meddelelse fra Kommissionen indeholder et europæisk initiativ vedrørende e-integration, som omfatter en strategisk handlingsramme for gennemførelse af Riga-ministererklæringen ved at gøre betingelserne for at deltage i informationssamfundet mulige for alle, ved at slå bro over de eksisterende forskelle med hensyn til bredbånd, adgang og håndtering af kompetencer.

Kommissionen vil stimulere regionale initiativer om et integreret informationssamfund gennem tematiske netværk inden for rammerne af Kommissionens initiativ om "Regioner for økonomisk forandring". Samhørighedsfonden vil fortsat målrette investeringer i viden inden for områder, hvor den kommercielle ibrugtagning af IKT-infrastruktur og tjenester er utilstrækkelig.

Regionale og lokale myndigheder i EU skal lede arbejdet med at slå bro over de bredbåndsmæssige forskelle, herunder ved at anvende EU's Strukturfonde og fonde til udvikling af landdistrikterne, for at fremme et integreret informationssamfund, navnlig i fjerntliggende områder og landdistrikter. De skal støtte infrastruktur samt e-tjenester og applikationer til borgerne (e-sundhed, e-forvaltning, e-læring og e-integration).

Kommissionen vil inden for rammerne af støtteprogrammet for IKT-politik støtte en webplatform for regionale initiativer vedrørende informationssamfundet og vil gennemføre en undersøgelse om EU's finansiering af regionale projekter vedrørende informationssamfundet.

Rådet analyserer i øjeblikket to forslag fra Kommissionen (et, der ophæver GSM-direktivet, og et andet om mobile satellittjenester), hvor målet er at undersøge muligheden for at frigøre frekvenser til trådløse kommunikationsapplikationer ved at tildele dem til mobile tjenester, som kan være til gavn for landdistrikter og fjerntliggende områder.

Vedrørende ophævelsen af GSM-direktivet og dermed muligheden for at 3G-tjenester anvender frekvenserne, håbes det, at foranstaltningen vil være til gavn for EU's borgere ved at reducere hindringerne for udvikling af avancerede mobile kommunikationstjenester væsentligt og ved at hjælpe med at overvinde den geografiske digitale opdeling.

Hvad angår beslutningen om mobile satellittjenester, er det værd at påpege, at den dækning, som disse paneuropæiske systemer tilbyder, vil gøre det muligt at forbedre bredbåndsdækningen i landdistrikter og fjerntliggende områder og dermed reducere den geografiske digitale opdeling.

Endvidere planlægger medlemsstaterne også deres bredbåndsstrategier ved hjælp af nationale reformplaner som led i Lissabonstrategien, og visse nye medlemsstater udarbejder specifikke nationale bredbåndsstrategier.

 

Spørgsmål nr. 24 af Bill Newton Dunn (H-0925/07)
 Om: Betaling af Tony Blairs udgifter
 

Kommissionen oplyste i november til EP's Budgetkontroludvalg, at den betaler for en del af Tony Blairs kontor samt for en assistent. Hvor meget betaler Rådet?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Som svar på det ærede medlems spørgsmål om "betaling af Tony Blairs udgifter" kan Rådet bekræfte, at der ikke er foretaget nogen sådanne betalinger inden for rammerne af EU's almindelige budget, sektion II (Rådet).

 

Spørgsmål nr. 25 af David Martin (H-0926/07)
 Om: Identitetsmisbrug
 

Hvilke drøftelser har Rådet for nylig haft om bekæmpelsen af identitetsmisbrug?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet vil gerne oplyse det ærede medlem om, at dette emne blev drøftet inden for rammerne af bekæmpelse af cyberkriminalitet. I denne henseende vil Rådet gerne henvise til Rådets konklusioner af 8. november 2007 om cyberkriminalitet. I disse konklusioner nævnte Rådet navnlig, at det bør overvejes, om der i de enkelte medlemsstater er behov for at vedtage lovgivning om identitetstyveri, navnlig i form af cyberkriminalitet, og om der var behov for yderligere foranstaltninger på EU-plan.

 

Spørgsmål nr. 26 af Johan Van Hecke (H-0935/07)
 Om: Foranstaltninger mod oprørslederen Kony
 

Selv om Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en international arrestordre mod oprørslederen Kony og fire af hans folk, opholder Kony sig stadig med sin „Lord's Resistance Army“ i Garamba-nationalparken i Den Demokratiske Republik Congo. Herfra destabiliserer og terroriserer han det nordlige Uganda.

Fredsprocessen mellem LRA og den ugandiske regering, der har Rådets udtrykkelige støtte, giver få fremskridt. Ifølge de seneste beretninger har Kony desuden taget magten fra sin højre hånd og vigtigste forhandler, Vincent Otti. Et samarbejde var ikke længere muligt, da Kony mistænker Otti for at spionere for den ugandiske regering. Fjernelsen af Otti, der blev betragtet som en nøgleperson og en tilhænger af forhandlingerne, er et hårdt slag for fredsforhandlingerne. Desuden ser det ud til, at Kony allerede er ved at omgruppere og bevæbne sig for det tilfælde, at fredsforhandlingerne mislykkes. Ifølge ICC's anklager, Luis Moreno-Campo, bliver fødevarehjælp til LRA systematisk solgt for våben.

Vil Rådet i lyset af den seneste udvikling lægge mere pres på regeringerne i Den demokratiske Republik Congo og Sudan for at få dem til at udlevere Kony til ICC, eller går det ind for en genoptagelse af drøftelserne? Vil Rådet fremover sikre streng kontrol med fødevarehjælpen?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet er fuldt ud klar over betydningen af udførelsen af de fire arrestordrer (om anholdelse af Joseph Kony, Vincent Otti, Okot Odhiambo og Dominic Ongwen), som ICC har udstedt.

Rådet godkendte konklusionerne om Uganda den 18. juni 2007. Ved denne lejlighed gentog Rådet sin støtte til de kommende fredsforhandlinger i Juba og glædede sig over udnævnelsen af H.E. Joaquim Chissano som FN's generalsekretærs særlige udsending til områder, der er under indflydelse af LRA. Rådet understregede den fortsatte betydning af at indgå en fredsaftale, der bringer både fred og retfærdighed til lokalsamfundene, og som er kompatibel med lokalsamfundenes ønsker, national lovgivning og Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol.

Med hensyn til problemet om fordeling af fødevarehjælp og muligvis andre typer international hjælp, vil Rådet fortsat rejse disse spørgsmål med de relevante internationale partnere. Med hensyn til fødevarehjælp vil Rådet gerne gentage, at spørgsmålet i overensstemmelse med traktaterne om oprettelse af Den Europæiske Union ikke henhører under Rådets kompetence. EU og navnlig De Europæiske Fællesskaber finansierer fødevarehjælp, der fordeles af WFP og i mindre grad af ngo'er.

 

Spørgsmål nr. 27 af Athanasios Pafilis (H-0937/07)
 Om: IAEA's konklusioner om Irans nukleare program
 

Det fastslås i den seneste rapport om Irans nukleare program fra FN’s Internationale Atomenergiorganisation og dens generaldirektør, Mohammed el-Baradei, at programmet er fredeligt, og at det ikke anvendes til militære formål. I rapporten påpeges også, at beslutninger om at indføre sanktioner hidtil har været baseret på urigtige oplysninger. Det fremgår klart af rapporten, at de iranske myndigheder samarbejder fuldt ud, og at de oplysninger, som forelægges, er helt i overensstemmelse med de oplysninger, som indsamles af IAEA. Til trods for disse garantier fortsætter USA og EU med at true med at indføre sanktioner over for Iran. Erfaringen viser imidlertid, at sanktionerne er urimelige, og at landets befolkning vil være de eneste, som vil lide under dem.

Accepterer Rådet resultaterne i IAEA’s rapport? Vil EU tilbagetrække truslerne om at indføre sanktioner over for Iran, som har vist sig at bygge på urigtige oplysninger?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

IAEA's generaldirektørs seneste rapport, som blev analyseret af organisationens bestyrelse på mødet den 22.-23. november, indeholder både positive og negative aspekter.

I en erklæring til bestyrelsen gav EU udtryk for sin bekymring i forhold til spørgsmål, der stadig skal løses vedrørende det iranske atomprogram og beklager, som det anføres i rapporten, at Irans samarbejde har været mere reaktivt end positivt. Den anførte endvidere, at den var bekymret over, at organisationen i henhold til IAEA's generaldirektørs rapport modtager færre oplysninger om Irans nuværende atomprogram og at organisationen, medmindre tillægsprotokollen gennemføres fuldt ud, ikke er i stand til at give en troværdig garanti for, at der ikke er uoplyst atommateriale eller aktivitet.

I en udtalelse til IAEA's bestyrelse bemærkede EU ligeledes med voksende bekymring, at Iran fortsat tilsidesatte UNSC's obligatoriske krav og understregede, som det anførtes i IAEA's rapport, at Iran stadig udførte berigelsesaktiviteter og anlagde en tungtvandsreaktor i Arak. EU opfordrede indtrængende Iran til at tage hensyn til generaldirektørens appel ved at anvende de foranstaltninger, som UNSC har fastlagt.

På mødet den 15. oktober gentog EU's Ministerråd sin støtte til Sikkerhedsrådets resolution nr. 1696, 1737 og 1747 og påpegede, at Sikkerhedsrådet i resolution 1737 og 1747 havde vist sin hensigt til at vedtage passende nye foranstaltninger i henhold til artikel 41 i kapitel VII i FN-pagten, hvis Iran nægtede at indstille sine uranberigelsesaktiviteter. Det accepterede ligeledes, at der var behov for, at EU skulle overveje, hvilke andre foranstaltninger, der kunne træffes for at støtte FN's proces og nå det internationale samfunds fælles mål.

 

Spørgsmål nr. 28 af Ryszard Czarnecki (H-0941/07)
 Om: Handelsmæssige forbindelser mellem EU-medlemsstater og afrikanske lande
 

Hvad er Rådets vurdering af resultatet af den fjortende samling i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, som afsluttedes i Kigali, Rwanda, i sidste uge, navnlig med hensyn til de handelsmæssige forbindelser mellem EU-medlemsstaterne og afrikanske lande?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet bemærker, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, som mødtes i Kigali i Rwanda den 19.-22. november 2007, godkendte Kigali-erklæringen om økonomiske partnerskabsaftaler. Erklæringen vedrører forbindelserne mellem EU og alle AVS-landene, herunder de afrikanske lande.

Rådet ser det som en positiv foranstaltning i forbindelse med hørings- og dialogprocessen om økonomiske partnerskabsaftaler. Rådet glæder sig over og støtter denne proces.

Rådet lægger stor vægt på vidtrækkende høringer om økonomiske partnerskabsaftaler. I konklusionerne om økonomiske partnerskabsaftaler af maj 2007 understregede Rådet navnlig betydningen af AVS-EU's dialog om økonomiske partnerskabsaftaler samt den vigtige rolle, som dialog med parlamentarikere, civilsamfundet og erhvervslivet i både AVS-landene og EU spiller. Idéen blev gentaget i forbindelse med overvågning af økonomiske partnerskabsaftaler i Rådets konklusioner fra november 2007.

Rådet anerkender og glæder sig over den vigtige rolle, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling spiller i Cotonou-systemet. I overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, i Cotonou-partnerskabsaftalen er dets rolle som rådgivende organ nemlig at fremme demokratiske processer gennem dialog og høring og drøfte spørgsmål vedrørende udvikling af AVS-EU-partnerskabet.

 

Spørgsmål nr. 29 af Georgios Toussas (H-0944/07)
 Om: Overvågning af arbejdstagere og deres møder
 

Efter en undersøgelse i databeskyttelsesmyndigheden har det vist sig, at det græske politi den 17. november 2007 under arrangementerne i anledning af årsdagen for opstanden på det tekniske universitet i Athen overvågede det store møde med kameraer, der hævdes at være installeret til overvågning af trafikken. Som følge heraf har direktøren for databeskyttelsesmyndigheden, D. Gurgurakis, vicedirektøren samt fire medlemmer af myndigheden indgivet deres afskedsbegæring for at protestere over overtrædelsen af bestemmelserne om myndighedens arbejde og opgaver og det forhold, at de er blevet omgået.

Fordømmer Rådet de græske sikkerhedsstyrkers kameraovervågning af arbejdstagernes forsamlinger, arrangementer, demonstrationer og møder generelt? Mener Rådet, at tilstedeværelsen og anvendelsen af kameraer til overvågning af arbejdstagere og deres møder er foreneligt med bestemmelserne om databeskyttelse og forsamlingsfrihed?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Rådet kommenterer ikke lovhåndhævelsesforanstaltninger truffet af medlemsstaternes kompetente myndigheder. En vurdering af, om sådanne lovhåndhævelsesforanstaltninger er forenelige med beskyttelse af personoplysninger henhører ikke under Rådets kompetence.

 

Spørgsmål nr. 30 af Diamanto Manolakou (H-0948/07)
 Om: Den lettiske regerings nye antidemokratiske foranstaltninger
 

Det lettiske justitsministerium agter inden for de næste par dage at forelægge det lettiske parlament nye ændringer til strafferetten, hvorved der fastsættes en fængselsstraf på indtil fem år for alle, der offentligt udtaler sig positivt om sovjetmagten og benægter, at der har været tale om "sovjetisk besættelse". Ministeriet bekræfter, at disse lovændringer er fremsat på grundlag af EU's retningslinjer om strafferetlige sanktioner mod alle, som åbent går ind for racisme og fremmedhad, og som går ind for "forbrydelser, der karakteriseres som folkedrab".

Fordømmer Rådet disse nye antidemokratiske foranstaltninger, som den lettiske regering agter at træffe, og som krænker arbejdstagernes borgerlige, demokratiske og politiske rettigheder, såsom tale- og ytringsfrihed? Er Rådet enig med den lettiske regering om, at indholdet af EU's politik om strafferetlige sanktioner til bekæmpelse af racisme og fremmedhad omfatter foranstaltninger i lighed med de ovenfor nævnte foranstaltninger, som den lettiske regering agter at indføre?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

I april 2007 nåede Rådet frem til en fælles tilgang til teksten i forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse typer og manifestationer af racisme og fremmedhad i henhold til strafferetten, som det ærede medlem henviser til.

Målet med rammeafgørelsen er en tilnærmelse af medlemsstaternes straffelove og en mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet baseret på race, farve, tro, nedstamning og national eller etnisk oprindelse.

Rammeafgørelsen er endnu ikke formelt godkendt, da forskellige delegationer endnu ikke har trukket deres parlamentariske forbehold tilbage.

Når rammeafgørelsen er godkendt, vil det være medlemsstaternes ansvar at anvende den. De nødvendige gennemførelsesforanstaltninger skal gennemføres mindst to år efter godkendelsen.

Senest fem år efter godkendelsen af rammeafgørelsen skal Rådet på baggrund af en rapport fra Kommissionen kontrollere, om medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger for at overholde rammeafgørelsen.

Rådet kan derfor tydeligvis ikke give udtryk for sin holdning til det ærede medlems spørgsmål.

 

Spørgsmål nr. 31 af Pedro Guerreiro (H-0951/07)
 Om: Opstilling af et amerikansk missilforsvar i Europa
 

Som led i det skærpede våbenkapløb og militariseringen af de internationale relationer, som USA og dets allierede står i spidsen for, ønsker den amerikanske regering at placere dele af sit missilforsvar i Europa.

Hvordan stiller Rådet sig til dette ønske i betragtning af den militære eskalation i Europa, som en sådan afgørelse vil afstedkomme?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

I henhold til traktaten om Den Europæiske Union udvikler EU en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som ikke dækker territorialt forsvar, hvilket er et nationalt ansvar, og visse medlemsstater følger en fælles forsvarspolitik inden for rammerne af NATO.

Samarbejde mellem USA og visse medlemsstater vedrørende opstilling af missilforsvarssystemer er et bilateralt spørgsmål, som falder ind under de berørte medlemsstaters kompetence. Rådet foretager derfor ikke nogen analyse af USA's missilforsvarsplaner i Europa. Ikke desto mindre drøftes missilforsvarsspørgsmålet i NATO.

 

Spørgsmål nr. 32 af Laima Liucija Andrikienė (H-0954/07)
 Om: Overvågning af valget til den russiske Statsduma den 2. december 2007
 

Ifølge EU-formandskabets erklæring af 16. november 2007 beklagede formandskabet, at "det på grund af uforudsete restriktioner og en række bureaukratiske forhindringer ikke ville være muligt for OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) at efterkomme indbydelsen fra Den Russiske Føderation til at overvåge valget den 2. december 2007 til den russiske Statsduma", på trods af at formandskabet endnu en gang gav udtryk for sin fulde støtte til ODIHR's valgobservatørers arbejde og Kontorets bestræbelser på at sikre udsendelsen af en valgobservationsmission.

Hvilke skridt har Rådet taget for at få ryddet de ovennævnte restriktioner og forhindringer af vejen? Hvorledes vurderer Rådet valget til den russiske Statsduma den 2. december 2007? Var det frit og retfærdigt og i overensstemmelse med internationale normer?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Som det ærede medlem påpeger, har det som følge af de problemer, som Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) er stødt på i forberedelserne til at sende observatører til det russiske parlamentsvalg den 2. december ikke været muligt at sende en observatørmission. Formandskabet beklager, at ODIHT har været tvunget til at træffe denne afgørelse i lyset af, at det hvert år har sendt observatører til en lang række OSCE-stater uden problemer. Begrænsningerne i ODIHR's aktiviteter, nemlig at invitationen ankom for sent, grænsen for antallet af observatører og de vanskeligheder, som valgobservatørerne stødte på i forbindelse med at skaffe visa, gav ikke ODIHR noget valg.

I lyset af at de fleste større mangler, som internationale observatører har registreret i tidligere valg, vedrørte spørgsmål forud for valget, er det beklageligt, at de russiske myndigheders indførte begrænsninger navnlig har påvirket det langsigtede aspekter af en observatørmission. For at gennemføre en uafhængig vurdering af valg, er det afgørende for ODIHR ikke blot at observere, hvordan valget gennemføres på valgdagen, men også under valgkampagnen.

Med hensyn til de foranstaltninger, som Rådet har truffet, er det ærede medlem uden tvivl klar over, at det er ODIHR's eneansvar at beslutte, om der skal sendes en valgobservationsmission. Formandskabet har tilkendegivet sin bekymring over for Rusland og vil fortsætte med at gøre dette de kommende dage.

Rådet vil fortsat tilkendegive sine bekymringer over for vores russiske partnere på regelmæssige møder og vil indtrængende opfordre Rusland til at overholde sine internationale forpligtelser.

 

Spørgsmål nr. 33 af Justas Vincas Paleckis (H-0956/07)
 Om: Visumpriser for EU's østlige nabostater
 

Udvidelsen af Schengen-området er den bedste julegave til borgerne i de nye EU-stater. Det er en historisk begivenhed med enorm symbolkraft. Men ved grænsen til EU's østlige naboer - Belarus, Rusland, Ukraine og Moldavien - opstår der imidlertid nu en ny finansiel og bureaukratisk grænse i Europa. Indtil for nylig kunne vore østlige naboer rejse til mange nye EU-stater uden visum, mens de nu må anvende en tredjedel eller en fjerdedel af deres månedsløn hertil. Således er f.eks. prisen på et visum til indrejse i de nye EU-stater steget fra 5 til 60 euro for borgere i Belarus.

Overvejer Rådet at se nærmere på visumprisen for EU's østlige nabostater?

 
  
 

Dette svar er udarbejdet af formandskabet og er som sådan ikke bindende for Rådet eller medlemsstaterne.

Den 6. december 2007 [traf Rådet beslutning] [skal Rådet træffe beslutning](1)om den fuldstændige gennemførelse af bestemmelserne i Schengen-reglerne med virkning fra den 21. december 2007 i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.

På den baggrund vil førnævnte medlemsstater begynde at udstede visa i overensstemmelse med de fælles konsulære instrukser for visa til de diplomatiske og konsulære repræsentationer for statsborgere i de tredjelande, som er nævnt på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visa, når de krydser eksterne grænser, og de statsborgere, som er fritaget for dette krav. Denne forordning fastlægger et standardgebyr på 60 euro pr. visum.

Der er imidlertid indgået aftaler om lempelse af visumreglerne og tilbagetagelsesaftaler mellem EF og andre lande, herunder Rusland, Ukraine og Moldova. I aftalerne om lempelse af visumreglerne fastlægges et reduceret gebyr på 35 euro for disse lande.

Der er ikke indgået en sådan aftale mellem EF og Belarus, og der foreligger i øjeblikket ikke nogen forslag om at forhandle et sådant mandat.

 
 

(1) Skal kontrolleres, inden offentliggørelsen af det endelige svar.

 

Spørgsmål til Kommissionen
Spørgsmål nr. 39 af Danutė Budreikaitė (H-0947/07)
 Om: Reklame for lægemidler
 

Tv-selskaberne i EU's medlemsstater sender en mængde programmer om sundhed, hvis egentlige mål er direkte eller skjult reklame for lægemidler, navnlig kosttilskud. Folk bliver ikke tilskyndet til at spise sundt eller dyrke sport, men til at indtage stadig flere vitaminer og lægemidler, hvilket kan føre til sundhedsmæssige problemer, hvis forbruget ikke kontrolleres af en læge. Desuden giver reklamerne ofte ikke et sandt billede af lægemidlernes faktiske virkning.

Kan Kommissionen udtale sig om de gældende EU-bestemmelser om reklame for lægemidler?

 
  
 

EU's lovgivning om humanmedicinske lægemidler indeholder meget tydelige og restriktive regler om reklame for disse produkter.

De blev indført i begyndelsen af 1990'erne i den såkaldte pakke om rationel brug. Denne afspejler det underliggende mål, nemlig at forbrug skal være moderat, og at reklame, hvor det overhovedet er tilladt, ikke skal fremme overdreven brug af lægemidler.

Disse regler er nu indeholdt i direktiv 2001/83. Det forbyder direkte reklame til forbrugerne for receptpligtige lægemidler og tillader reklame for ikkereceptpligtige lægemidler på de betingelser, som er fastlagt i direktivet.

Reklame for ikkereceptpligtige lægemidler skal være i overensstemmelse med resuméet af produktets egenskaber, som gives i forbindelse med markedsføringsgodkendelsen. Det skal opfordre til rationel brug af lægemidlet ved at præsentere det objektivt og uden at overdrive dets egenskaber og må ikke være vildledende. Reklame må derfor ikke opfordre til forbrug af flere lægemidler.

Kosttilskud, der markedsføres som fødevarer og præsenteres som sådanne, er reguleret i direktiv 2002/46/EF, som fastlægger, at det ikke i reklamer er tilladt at anføre, at kosttilskud kan forebygge, behandle eller helbrede sygdomme hos mennesker, eller at henvise til sådanne egenskaber. Desuden er det ikke tilladt ved reklame for kosttilskud at anføre eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost generelt ikke kan give tilstrækkelige mængder næringsstoffer.

Endvidere finder forordning 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer ligeledes anvendelse på kosttilskud, navnlig på reklame for disse produkter. Med denne forordning sikres det, at alle ernærings- eller sundhedsanprisninger er klare, præcise og dokumenterede. Forordningen om anprisninger er blevet anvendt af medlemsstaterne siden den 1. juni 2007, men listen over tilladte sundhedsanprisninger er endnu ikke vedtaget. Anprisningerne ventes vedtaget i begyndelsen af 2010 efter Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets vurdering af deres videnskabelige egenskaber.

Det er vigtigt at understrege, at gennemførelsen og anvendelsen af den nuværende EU-lovgivning om reklame for lægemidler og kosttilskud er medlemsstaternes ansvar.

 

Spørgsmål nr. 44 af Gay Mitchell (H-0901/07)
 Om: Olie
 

Hvorfor ligger olieprisen på omkring USD 100 pr. tønde, hvilke følgevirkninger har dette for EU's forbrugere og for forskning i alternative brændstofforsyninger?

 
  
 

De historisk høje oliepriser (næsten 100 amerikanske dollars pr. tønde) skyldes et sammenfald af flere faktorer, hvoraf følgende er de vigtigste:

den globale efterspørgsel efter olie (primært i lande, der ikke er medlem af OECD(1), navnlig Kina og Indien) stiger hurtigere end nye fund og investeringer i produktionskapacitet;

OECD's forpligtelse til at øge produktionen har været lavere end efterspurgt i forbrugerlandene og forventet af markedsoperatører;

usædvanligt lave lagre af olie og olieprodukter i flere store olieforbrugende økonomier (navnlig USA) skaber usikkerhed på markedet om kapaciteten til at modstå selv relativt små afbrydelser i forsyningen;

regionale konflikter i store eksportlande (f.eks. Irak og Nigeria) holder store dele af disse landes produktionskapacitet ude af funktion eller begrænser den;

vedvarende usikkerhed om forsyning fra Iran;

en svag dollarkurs får leverandørerne til at kræve højere nominelle priser (da oliekontrakter fortrinsvist indgås i dollar).

Forbrugerne berøres tydeligst af denne prisstigning gennem de priser, de skal betale for benzin og diesel. Det skal dog bemærkes, at EU's forbrugere er relativt beskyttet mod konsekvenserne af de stigende oliepriser som følge af den gældende struktur for skatter og afgifter, som reducerer virkningerne af chokket. En styrkelse af euroen i forhold til dollaren har ligeledes afbødet prisstigningen. En positiv bivirkning af de aktuelle markedsbetingelser er, at de kan forventes at øge den offentlige interesse for energibesparelser og -effektivitet samt for alternative brændstoffer.

Eftersom alternative transportbrændstoffer i øjeblikket koster mere end diesel og benzin, har den nylige stigning i olieprisen (idet det antages, at den er vedvarende) reduceret prisforskellen betydeligt. Dette gør investeringer i forskning, demonstration og kommercialisering af teknologier i forbindelse med alternative brændstoffer mere og mere attraktive. Uanset sådanne økonomiske tendenser er Kommissionen forpligtet til at bruge en betydelig del af energiforskningsbudgettet i det syvende rammeprogram for forskning til biobrændstoffer og energieffektivitet hos slutbrugeren.

 
 

(1)Organisation for Economic Cooperation and Development

 

Spørgsmål nr. 45 af Esko Seppänen (H-0913/07)
 Om: Kvoterne for vedvarende energikilder
 

Kommissionen er ved at udarbejde forslag om nationale målsætninger for medlemsstaterne som et led i indsatsen for, at 20 % af den primære energi i 2020 skal udgøres af vedvarende energikilder. Hvordan vil udbygningen af atomkraften påvirke de nationale målsætninger, og er det nødvendigt tilsvarende at øge produktionen af energi fra vedvarende energikilder?

 
  
 

Kommissionens holdning er, at der bør fastlægges bindende nationale mål for vedvarende energi som en procentdel af det samlede energiforbrug i 2020. Enhver udbygning af atomkraften er derfor ikke relevant i denne sammenhæng. En udbygning af atomkraften har dog en mindre indvirkning på det samlede energiforbrug målt som endeligt og ikke primært energiforbrug.

Med hensyn til at nå målene for drivhusgasser giver atomkraft en besparelse i kulstof i forhold til produktionen af fossile brændstoffer. Dette vil dog ikke ændre et lands forpligtelse til at nå målet for vedvarende energi.

 

Spørgsmål nr. 46 af Vural Öger (H-0914/07)
 Om: EU's eksterne energipolitik
 

Europa-Parlamentet opfordrede i sin betænkning om en fælles europæisk ekstern energipolitik (A6-0312/2007 - P6_TA(2007)0413) til, at der udpeges en højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik, der i fremtiden kan indtage en dobbeltfunktion mellem Kommissionen og Rådet. Hvad er Kommissionens holdning til forslaget om en EU-udenrigsminister for energi, en såkaldt Mr. Energy? Hvordan kunne denne repræsentants opgaver mere præcist se ud?

Hvad er Kommissionens holdning til påstanden om, at en fælles ekstern energipolitik er det eneste effektive middel til at give EU en betydningsfuld stemme som udenrigspolitisk aktør i global sammenhæng? Hvorledes kan de forskellige nationale tilgange inden for ekstern energipolitik harmoniseres? På hvilken måde kan EU politisk og økonomisk træde stærkere i karakter i de energipolitisk relevante geografiske områder (som f.eks. Sortehavsregionen, Centralasien og området omkring Det Kaspiske Hav)?

 
  
 

Parlamentet anerkender i sin betænkning(1) behovet for, at EU fremlægger en fælles tilgang til internationale forbindelser inden for energi. Kommissionen bemærker, at Parlamentet har tænkt over et forslag til, hvordan Fællesskabet på bedste vis følger sin eksterne energipolitik. Vi må tænke yderligere over dette vigtige emne og over, hvordan det mest effektivt sikres, at EU taler med én stemme. Kommissionen vil senere vedtage sin egen holdning til de videre aspekter af den eksterne energipolitik.

Kommissionen mener, at en klar og sammenhængende holdning og ligeledes klare og sammenhængende foranstaltninger fra medlemsstaterne og Fællesskabet til støtte for denne politik vil give EU styrke og pålidelighed samt vægt i internationale forhandlinger.

Kommissionen er enig i, at medlemsstaterne bør holde hinanden og Kommissionen underrettet om og høre hinanden og Kommissionen om strategiske beslutninger, som kan berøre andre medlemsstaters og EU's interesser som helhed. Dette ville vedrøre store bilaterale aftaler med tredjelande om energiprojekter. Solidaritet og gennemsigtighed mellem medlemsstaterne og Kommissionen ville være en stor hjælp til at sikre, at EU's foranstaltninger stemmer overens med EU's interesser som helhed. Dette gælder navnlig regioner som Sortehavsregionen, Centralasien og området omkring Det Kaspiske Hav.

 
 

(1) "Mod en fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet" (A6-0312/2007 - P6_TA(2007)0413).

 

Spørgsmål nr. 47 af Brian Crowley (H-0918/07)
 Om: Energieffektivitetsprogrammer i Europa
 

Som led i Den Europæiske Unions politikprogram, der går ud på at sikre, at CO2-emissionerne reduceres med 20 % inden år 2020, kan Kommissionen oplyse, nøjagtig hvilke nye og specifikke initiativer den agter at tage for at fremme en bedre energieffektivitet i Europa?

 
  
 

Energieffektivitet er et prioriteret område for Kommissionen. I januar fremlægges en indledende vurdering af handlingsplanerne for energieffektivitet fra medlemsstaterne. Dette følges af en række foranstaltninger, som er anført i handlingsplanen for energieffektvitet(1). Følgende initiativer er navnlig planlagt for 2008:

Mere energieffektive bygninger:

Et forslag om omarbejdelse af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne(2)

Mere energieffektive produkter:

Et forslag om ændring af rammedirektivet om energimærkning(3)

Gennemførelsesforanstaltninger for miljøvenligt design(4) for produktgrupper, herunder forbruget i standbytilstand for alle elektriske apparater.

En arbejdsplan med en liste over produktgrupper, som inden for de næste tre år skal prioriteres i forbindelse med gennemførelsesforanstaltninger for miljøvenligt design.

Mere energieffektiv transport:

Et forslag til forordning om bedre sikkerhedsforanstaltninger (overvågning af dæktryk) og dæk med lav rullemodstand.

Et forslag til direktiv om fremme af rene og energieffektive vejtransportkøretøjer.

For at støtte markedsføringen af brændstofeffektive køretøjer udarbejder Kommissionen en ændring af direktivet om brændstoføkonomimærkning af biler(5).

Kommissionen har foreslået at inddrage luftfart i EU's emissionshandelsordning(6). Dette vil give endnu et økonomisk incitament til at forbedre effektiviteten inden for udvikling og betjening af fly.

Kommissionen har foreslået(7) at indføre et obligatorisk mål for reduktion af drivhusgasemissioner i en livscyklus fra transportbrændstoffer. Dette vil give et større incitament til at forbedre energieffektiviteten inden for produktionsprocesserne for transportbrændstoffer yderligere.

Endvidere er følgende horisontale foranstaltninger planlagt:

En gennemgang af direktivet om energiafgifter med henblik på at fremme en mere målrettet og sammenhængende brug af energiafgifter, navnlig ved at integrere energieffektivitets- og miljøhensyn.

En undersøgelse inden for rammerne af drøftelserne om nedsat momstakst om effektiviteten af en nedsat momstakst under visse omstændigheder.

Et referencedokument om bedste teknikker med hensyn til energieffektivitet som følge af udvekslingen af oplysninger i henhold til IPPC-direktivet(8)

Et forslag om en ændring af forordningen, der tillader frivillig deltagelse af organisationer i fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Ifølge denne forordning skal deltagende organisationer indgive rapport på baggrund af nøgleindikatorer, herunder energieffektivitet, og fortsat forbedre deres miljøresultater. Disse rapporter kontrolleres og valideres af uafhængige miljøverifikatorer og offentliggøres.

Kommissionen forventer ligeledes at vedtage en meddelelse om grønne offentlige indkøb med målsætninger for grønne offentlige indkøb og indførelse af en procedure til identificering af miljøspecifikationer, der senere skal anvendes i udbudsdokumenter, herunder kriterier vedrørende energieffektivitet.

 
 

(1) Meddelelse fra Kommissionen - Handlingsplan for energieffektivitet: Udnyttelse af potentialet - KOM(2006)0545 af 19.10.2006.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne, EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.
(3) Rådets direktiv 92/75/EØF om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger, EFT L 297 af 13.10.1992, s.16.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, EUT L191 af 22.7.2005, s. 29.
(5) Direktiv 1999/94/EF.
(6) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfarten i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet, KOM(2006)0818.
(7) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EF dels for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie, dels ved indførelse af en mekanisme for overvågning og nedsættelse af emissionerne af drivhusgasser som følge af brug af brændstoffer til vejtransport, om ændring af rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til indlandstransport, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, KOM(2007)0018.
(8) Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

 

Spørgsmål nr. 48 af Alain Hutchinson (H-0932/07)
 Om: Bioethanol
 

Det lader til, at en øget produktion af bioethanol af mange årsager (fald i fødevareproduktion, stigende priser på levnedsmidler, pengespekulation etc.) risikerer at føre til mangel på mad i den tredje verden, især i Afrika. FN's særlige rapportør om retten til mad offentliggjorde den 25. oktober 2007 en rapport, hvori han opfordrede til et stop på fem år for produktion af landbrugsafgrøder bestemt til bioethanol, således at man i denne periode kunne gå direkte over til anden generation af bioethanol, som fremstilles af restprodukter af afgrøder. En anden mulig løsning består i at fremstille bioethanol af planter dyrket på mager jord, og som er uegnet til menneskeføde. Vil Kommissionen støtte gennemførelsen af et sådant produktionsstop og/eller give massiv støtte til forskningen i anden generation af bioethanol for således at undgå, at udbredelsen i verden af "grøn benzin" ikke sker på bekostning af de mindre udviklede lande og småproducenterne i disse lande, hvor man for øvrigt allerede er klar over, at det er storlandbrugene og de multinationale selskaber, som vil være i stand til at tjene mest på denne nyskabelse på energimarkedet?

 
  
 

Kommissionen deler ikke FN's særlige rapportørs holdning. De seneste stigninger i råvarepriserne fra landbruget stammer fra en kombination af dårlig høst som følge af dårligt vejr og en stigende efterspørgsel fra store vækstøkonomier. Kommissionen mener, at et moratorium ikke ville tage højde for biobrændstoffers mulighed for at forbedre levevilkårene i landdistrikter, navnlig i udviklingslande. Kommissionen vil dog nøje følge de mulige indvirkninger, som en "første generation" af biobrændstoffer kan have på fødevaresikkerheden.

Kommissionen er enig i, at det bør tilstræbes at udvikle andengenerationsteknikker for biobrændstoffer og markedsføre disse brændstoffer. De vil forbedre forsyningssikkerheden ved at sprede udvalget af råvarer, som kan anvendes. Men udviklingen af en "anden generation" af biobrændstoffer afhænger i høj grad af udviklingen af den "første generation" af biobrændstoffer. Kommissionen støtter udviklingen af disse teknologier gennem sine programmer for forskning og teknologisk udvikling. Den har udarbejdet en yderligere strategi i den nye strategiske energiteknologiplan for EU(1). Kommissionen ser ligeledes på foranstaltninger, der skal fremme disse i det kommende direktiv om vedvarende energi.

 
 

(1) KOM(2007)0723.

 

Spørgsmål nr. 49 af Paul Rübig (H-0938/07)
 Om: Fortolkning af besparelsesmålene ifølge energieffektivitetsdirektiv 2006/32/EF
 

Ifølge en generel fortolkning af direktiv 2006/32/EF(1) er det kun foranstaltninger, der også har virkning i 2016, der kan medregnes i forbindelse med besparelsesmålene. På den måde ville besparelsesforanstaltninger, der kun har en kort virkningsperiode, først blive gennemført kort før 2016 (hhv. 2020). Ifølge denne fortolkning ville der ikke være nogen tilskyndelse til at indlede sådanne foranstaltninger så tidligt som muligt, de ville tværtimod blive udskudt, så den størst mulig virkning kunne tilregnes målet for 2016.

Er denne fortolkning alligevel korrekt? Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at modvirke sådanne konsekvenser?

 
  
 

Formålet med direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester er at forbedre den omkostningseffektive forbedring af energieffektivitet i slutanvendelserne. Dette gøres ved at etablere en strukturel base for energieffektivitet i medlemsstaterne. Direktivet indeholder et vejledende mål for medlemsstaternes besparelser på energi i slutanvendelserne på 9 % fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2016. Besparelserne skal måles som resultatet af de akkumulerede opnåede årlige besparelser i perioden. Alle foranstaltningerne i denne periode kan bidrage til besparelserne. Men betingelsen er, at de deraf følgende energibesparelser stadig kan verificeres og måles eller som minimum kan anslås i slutningen af det niende år.

Besparelser med en indvirkning over en kort periode kan helt sikkert komme i betragtning. De skal dog kunne verificeres og måles eller anslås i slutningen af det niende år. Dette betyder dog ikke, at foranstaltningerne stadig skal fremkalde virkninger på det tidspunkt, hvor besparelserne måles eller anslås.

 
 

(1)EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.

 

Spørgsmål nr. 50 af Ryszard Czarnecki (H-0942/07)
 Om: Muligheden for at etablere en fælles energipolitik i EU efter topmødet mellem EU og Rusland
 

Hvilke praktiske muligheder er der efter Kommissionens opfattelse for en fælles energipolitik i EU set i lyset af topmødet for nylig mellem EU og Rusland?

 
  
 

Godkendelsen af mekanismen for tidlig varsling var et af de konkrete resultater på det seneste topmøde mellem EU og Rusland i Mafra i oktober. Ordningens formål er tidlig identificering af mulige forsynings- samt transit- og efterspørgselsproblemer og -risici med henblik på at minimere virkningerne af mulige afbrydelser. De tekniske ordninger for denne mekanisme fastlægges i øjeblikket.

Opsætningen af denne mekanisme er et konkret resultat af den konstruktive og gensidigt nyttige dialog på energiområdet, som fortsat føres mellem EU og Rusland. Det viser ligeledes, at samarbejde og solidaritet blandt medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen kan udmønte sig i konkrete initiativer og foranstaltninger under den fælles eksterne energipolitik.

Endvidere vil aktiviteterne blive gennemført inden for rammerne af temagruppernes energidialog mellem EU og Rusland, f.eks. om opdatering af listen over infrastrukturprojekter af fælles interesse for begge sider, som ligeledes bidrager til at forme en fælles holdning på EU's side.

Kommissionen mener, at medlemsstaterne fortsat bør arbejde tæt sammen og med Kommissionen inden for ekstern energipolitik for at definere tydelige og sammenhængende holdninger og samtidig klare og sammenhængende foranstaltninger til støtte for denne politik. En sådan fortsat samordning vil give EU styrke og troværdighed samt vægt over for tredjelande.

 

Spørgsmål nr. 51 af Anni Podimata (H-0945/07)
 Om: Behovet for fastlæggelse af regionale og lokale mål for fremme af vedvarende energikilder
 

I erkendelse af at energipolitik har vidtrækkende konsekvenser for miljøbeskyttelse og regionaludvikling, har EU sat sig ambitiøse og bindende mål for de kommende år, hvad udnyttelsen af vedvarende energikilder i medlemsstaterne angår.

Er der, i betragtning af hvor nødvendigt det er at fremme vedvarende energikilder, nogen planer om at etablere målsætninger på regionalt og lokalt niveau ud over de allerede eksisterende nationale mål? Hvilke foranstaltninger vil blive truffet for at hjælpe de regionale og lokale myndigheder med at indføre disse mål? Påtænkes det f.eks. at fremme og forhøje investeringer i lokale former for vedvarende energikilder samt lokale net, set i lyset af at regioner med et stort potentiale, hvad angår vedvarende energikilder, ikke råder over den nødvendige infrastruktur til at udvinde og fordele energien (f.eks. infrastrukturen på de græske øer)? Er der planer om, at foretage en undersøgelse på regionalt niveau for at finde frem til de regioner, der har potentielt store vedvarende energikilder, således at foranstaltninger til udnyttelse af disse energikilder som en prioritet fremmes i de pågældende regioner?

 
  
 

Kommissionen planlægger ikke at foreslå andre mål for forbrug af vedvarende energi på regionalt og lokalt plan end de bindende nationale mål.

Kommissionen opfordrer dog regioner til at sætte deres egne mål som led i de igangværende forhandlinger om samhørighedspolitik og programmer for udvikling af landdistrikterne. Mange regioner har fastlagt lokale mål for vedvarende energi. Rent faktisk vedrører en af de fælles aftalte indikatorer i programmerne for udvikling af landdistrikterne den øgede produktion af vedvarende energi.

Indtil videre har medlemsstaterne allerede tildelt omkring 8 milliarder euro til fremme af vedvarende energi og energieffektivitet på lokalt plan under samhørighedspolitikkens finansiering for perioden 2007-2013. Det er dog vanskeligt at kvantificere det samlede støttebeløb til regioner, da yderligere bidrag fra andre kilder som initiativet "Intelligent Energi – Europa" inden for programmet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ligeledes vil spille en vigtig rolle i forhold til at opfordre til at anvende vedvarende energi på lokalt plan.

Kommissionen vil udarbejde et forslag til et rammedirektiv for vedvarende energi, i henhold til hvilket medlemsstaterne skal fremsende nationale handlingsplaner over, hvordan de har til hensigt at nå de nationale mål for vedvarende energi. For visse medlemsstater bør overvejelser vedrørende de regionale aspekter som tilgængelighed af ressourcer i forskellige regioner være et vigtigt element. Kommissionen har arbejdet på at vurdere mulighederne i de enkelte medlemsstater, men dette arbejde er endnu ikke nået til at vurdere mulighederne i specifikke regioner i medlemsstaterne.

 

Spørgsmål nr. 52 af Laima Liucija Andrikienė (H-0955/07)
 Om: Strategisk energiteknologiplan
 

Kommissionen har fremlagt en meddelelse, hvori den opfordrer til en ny "strategisk energiteknologiplan" (SET-plan), som omfatter initiativer i industrien og større forskningsindsats som led i planer om at øge anvendelsen af teknologier med lavt forbrug af CO2 i EU, men udsatte forslag om finansieringsspørgsmål til næste år.

Har Kommissionen allerede evalueret de stærke og svage sider i SET-planen, og hvad er resultatet af disse vurderinger? Har Kommissionen planer om, af hvem og hvordan gennemførelsen af SET-planen skal finansieres?

 
  
 

Med hensyn til udarbejdelse af SET-planen har Kommissionen foretaget en detaljeret analyse af styrker og svagheder i det europæiske energiteknologiske forsknings- og innovationssystem samt af de forskellige teknologiske retninger, der følges i øjeblikket. Disse kan findes i kapacitetskortet og teknologikortet, som fremlægges sammen med meddelelsen om SET-planen. Resultatet af vurderingen er, at innovation inden for energi står over for mange vanskeligheder, men hvis vi arbejder tættere sammen på EU-plan kan vi håndtere disse mere effektivt. Vi skal: anerkende den vigtige og strategiske rolle, som energiteknologi spiller, for at håndtere energi- og klimaændringer, planlægge vores forsknings- og innovationsaktiviteter sammen, effektivt forfølge vores mål gennem mere målrettede og magtfulde instrumenter, øge de finansielle og menneskelige ressourcer og styrke det internationale samarbejde.

I forhold til finansieringsspørgsmålet vil Kommissionen gerne understrege, at det bør være et kollektivt arbejde, og at vi derfor skal mobilisere offentlige midler, men ligeledes den private sektor og under alle omstændigheder på både EU-plan og nationalt plan. Ifølge SET-planen offentliggør Kommissionen en meddelelse for slutningen af 2008, som vil indeholde en analyse af potentielle nye investeringskilder, herunder fra EU's budget.

 

Spørgsmål nr. 56 af Ioannis Gklavakis (H-0881/07)
 Om: Miljøforurening
 

Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af det amerikanske Blacksmith Institute (september 2007) belaster de nye økonomier Kina, Indien, Rusland og Argentina ikke alene miljøet omkring de millioner af mennesker, der lever tæt på de forurenende industrianlæg, men skaber forurening over hele verden, eftersom de fleste forurenende stoffer ender i havet og i luften, der som bekendt ikke kender til landegrænser. Miljøforureningen er tillige skyld i, at der opstår en række menneskelige sygdomme, såsom den hyppigere forekomst af forskellige former for kræft.

Den Europæiske Union har heldigvis i tide forstået, hvilken betydning miljøbeskyttelsen har for den menneskelige sundhed, og i alle dens politikker indgår der som en af hovedprioriteterne aktioner på miljøområdet. Men hvordan forholder det sig med miljøbeskyttelsen på verdensplan? I de internationale fora kommer man frem til bekræftelser og officielle resultater, men når det kommer til stykket, tages der ingen konkrete politiske initiativer.

Agter Kommissionen at lægge pres på verdenssamfundet med henblik på at få truffet effektive foranstaltninger til beskyttelse af miljøet, der ikke blot har virkninger for forurenerne men også for dem, der ikke forurener, så det vil være muligt at sikre vore børn en sund fremtid, inden det er for sent?

 
  
 

Kommissionen ser med alvor på den indvirkning, som store vækstøkonomier, navnlig Kina, Indien og Rusland, har på miljøet, og det bilaterale samarbejde med disse lande er blevet optrappet. I dag benyttes enhver mulighed for at tage miljøspørgsmål op i bilaterale og multilaterale fora i et forsøg på at inddrage disse lande.

Miljøet er blevet en hjørnesten i EU's bilaterale strategiske partnerskab med Kina, Indien og Rusland, og der er etableret en miljødialog på højt plan med disse lande. Disse dialoger har medført konkrete aktiviteter inden for luft- og vandforurening, klimaændringer, renere produktion og affaldshåndtering.

På EU's topmøder med Indien og Kina i 2005 blev det aftalt at forbedre samarbejdet om klimaændringer ved at oprette partnerskaber om klimaændringer. Under partnerskabet mellem EU og Kina er der iværksat et samarbejde om at bygge et demonstrationsanlæg næsten uden kulemissioner med kulstofopsamling- og lagring for at imødekomme Kinas hastigt voksende drivhusgasemissioner som følge af kulanvendelse.

Gennem vores regionale strategiprogrammer for Asien og Latinamerika støtter Kommissionen ligeledes beskyttelse af miljøet med styrket miljøforvaltning og bedre ekspertise.

Den tematiske budgetpost for miljø og skove (2000-2006) indeholdt over 300 millioner euro til at sikre, at miljøet bliver en integreret del af regionens udvikling. Den bæredygtige forvaltning af naturressourcer var blandt de vigtigste prioritetsområder.

Miljøet er ligeledes en af de vigtigste politiske sektorer, der finansieres under den regionale strategi for Asien (2007-2013). Der tildeles over 30 millioner euro om året til aktiviteter under overskriften miljø, energi og klimaændringer. Disse initiativer vil hjælpe med at opbygge den reguleringsmæssige, administrative og videnskabelige kapacitet, der er behov for i Asien for at møde de aktuelle miljøudfordringer.

Kommissionen arbejder ligeledes i multilaterale fora gennem forskellige FN-organer, navnlig FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling og FN's Miljøprogram og opfordrer indtrængende til større internationale foranstaltninger til håndtering af globale miljøforhold.

Kommissionen deltager (som repræsentant for Fællesskabet) i udformning, ratificering og gennemførelse af multilaterale miljøaftaler (konventioner/protokoller) og indgår i dag i over 50 miljøaftaler, som omfatter emner som klimaændringer, beskyttelse af ozonlaget, ørkendannelse, naturbeskyttelse, forvaltning af kemikalier og affald og grænseoverskridende luft- og vandforurening.

Inden for luftforurening har Kommissionen spillet en vigtig rolle i forhold til at nå til enighed med partnere (herunder Rusland) om at reducere forurening fra tungmetaller og svovlemissioner i henhold til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (CLRTAP).

Globalt set har Kommissionen presset på for en stærk og effektiv gennemførelse og yderligere udvikling af Stockholmkonventionen – den vigtige internationale traktat om beskyttelse af miljøet mod giftige kemikalier kaldet persistente organiske miljøgifte (POP'er). Afskaffelse af POP'er kræver betydelige finansielle og tekniske ressourcer. Kommissionen arbejder tæt sammen med udviklingslandene for at hjælpe med at afskaffe POP'er.

Dette er kun et øjebliksbillede af de mange initiativer, som er igangsat eller planlagt, og viser, at Kommissionen reelt engagerer sig i arbejdet i alle fora for at forbedre beskyttelsen af det globale miljø for alle mennesker.

 

Spørgsmål nr. 57 af Sarah Ludford (H-0883/07)
 Om: Energieffektive elpærer
 

Hvilke skridt er Kommissionen i færd med at tage - i betragtning af EU's ønske om at udfase brugen af ineffektive glødepærer - for at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser inden for rammerne af direktiv 2002/96/EF(1) om affald af elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at sikre, at distributører og detailhandlere opretter anlæg til returnering af forbrugernes energieffektive elpærer, hvilket er særlig vigtigt set i lyset af disse pærers indhold af kviksølv?

 
  
 

Kommissionen har taget adskillige skridt til at sikre, at medlemsstaterne opfylder forpligtelserne inden for rammerne af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(2).

For det første kontrollerer Kommissionen den tekniske og juridiske overensstemmelse af foranstaltningerne til gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes nationale lovgivninger. Disse foranstaltninger bør gøre producenterne ansvarlige for organiseringen og finansieringen af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljøvenlig bortskaffelse af elektrisk og elektronisk udstyr, navnlig belysningsudstyr. Den nationale lovgivning bør også sikre, at producenterne oplyser forbrugerne om denne særskilte indsamling, de tilgængelige returnerings- og indsamlingsordninger, deres rolle med hensyn til at bidrage til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse samt betydningen af piktogrammet til mærkning af elektronisk udstyr - en overstreget affaldsspand på hjul. Overensstemmelseskontroller har allerede ført til overtrædelsesprocedurer mod to medlemsstater (oktober 2007). Der vil sandsynligvis også blive indledt overtrædelsesprocedurer mod andre medlemsstater.

For det andet evaluerer Kommissionen medlemsstaternes obligatoriske rapporter om gennemførelsen af dette direktiv. Den første rapporteringsrunde var fastsat til september 2007. Kommissionen er i færd med at evaluere rapporterne og vil offentliggøre sine resultater i 2008.

For det tredje skal medlemsstaterne rapportere om mængde og kategorierne af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, der er indsamlet, genbrugt, genvundet og nyttiggjort i medlemsstaterne eller eksporteret. Den første rapportering er fastsat til midten af 2008.

Endelig afholdes der regelmæssige møder, i gennemsnit tre møder om året, med medlemsstaterne for at vurdere udviklingen, løse problemer og udveksle bedste praksis.

 
 

(1)EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.
(2) Direktiv 2002/96/EF, EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24-39.

 

Spørgsmål nr. 58 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0885/07)
 Om: Børns ret til et sundt miljø
 

Ifølge oplysninger fra Verdenssundhedsorganisationen dør der hvert år 3 millioner børn af årsager, der direkte hænger sammen med miljøet, og over 80 % af sygdommene påvirkes af miljøfaktorer.

Inden for rammerne af den kommende europæiske strategi for børns rettigheder anerkendes det, at de miljømæssige ændringer har væsentlig indvirkning på børns sundhed og velfærd. Hvilke konkrete foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at sikre børnenes ret til et rent og sundt miljø, og hvilke foranstaltninger foreslår den med henblik på at reducere de særlige risici, der gør sig gældende for børn, såsom infektioner, luftforurening og brugen af giftige stoffer?

Hvordan agter Kommissionen at styrke samarbejdet med internationale organisationer såsom WHO og UNICEF omkring indsamling af data og gennemførelse af undersøgelser, der tager sigte på forbedring af det miljø, som børnene lever i?

 
  
 

Kommissionen fremmer både beskyttelsen af børns rettigheder inden for EU og i sin optræden udadtil. De initiativer, der er blevet taget, er i overensstemmelse med "børns rettigheder", sådan som de er stadfæstet i artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Desuden er de i overensstemmelse med bestemmelserne i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder.

Det er også værd at bemærke, at det i artikel 5 i udkastet til Lissabontraktaten fastslås, at "Unionen […] i forbindelserne med den øvrige verden […] bidrager til beskyttelsen af […] menneskerettighederne, især børns rettigheder".

Kommissionen er klar over, at miljømæssige ændringer og særlige risici har en betydelig indvirkning på børns sundhed og velfærd.

Som en sårbar del af befolkningen er børn derfor omfattet af den europæiske strategi for miljø og sundhed, som Kommissionen iværksatte i juni 2003 som SCALE-initiativet(1), hvor C på engelsk angiver det særlige fokus på børn.

Hensynet til børn indgår også i handlingsplanen for miljø og sundhed, der blev vedtaget i juni 2004.

Inden for disse rammer behandler Kommissionen i en række forskningsprojekter miljøbelastningernes indvirkning på børns helbred. Forskningsprojekter om "sårbarhed" har f.eks. modtaget støtte, så de politiske tiltag kan tilpasses børns behov i de tilfælde, hvor de er særligt sårbare.

Luftforurening giver anledning til særlig bekymring, da den udgør en stor sundhedsrisiko. Følsomme grupper, herunder børn, lider under de mest skadelige sundhedsvirkninger.

Ud over de gældende fællesskabsforanstaltninger, der sigter mod at forbedre luftkvaliteten, og som er målrettet den brede offentlighed, er der derfor yderligere bestemmelser for følsomme grupper. Et eksempel herpå er en informationstærskel for indholdet af ozon, der skal beskytte bestemte dele af befolkningen mod selv korte, overdrevne eksponeringer.

Endvidere indeholder det nye direktiv om luftkvalitet - der i øjeblikket er under andenbehandling(2) - målsætninger, der specifikt skal presse på for en nedbringelse af koncentrationerne af fine partikler PM2,5 i byområderne. Det forventes, at en sådan nedbringelse vil medføre de største sundhedsfordele, særligt for følsomme grupper, herunder børn.

Børns eksponering for indendørs miljø giver også anledning til særlig bekymring. Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe om luftkvalitet, der skal rådgive om eventuelle politiske initiativer på området, og har finansieret en række forskningsprogrammer i den henseende.

 
 

(1) Der på engelsk står for "Science, Children, Awareness, Legislation and Evaluation".
(2) Interinstitutionel sag 2005/0183 (COD).

 

Spørgsmål nr. 59 af Marian Harkin (H-0908/07)
 Om: Vandrammedirektivet 2000/60/EF
 

Kan Kommissionen oplyse, hvilke mekanismer der er anvendt til at beregne dækningen af omkostninger ved forsyningspligtydelser på baggrund af den økonomiske analyse i bilag III som beskrevet i artikel 9 i vandrammedirektivet 2000/60/EF(1)? Findes der nogen mekanismer, som forbrugere kan benytte til at protestere mod omkostningerne, hvis de forekommer usædvanligt høje?

 
  
 

I henhold til vandrammedirektivet(2) skal medlemsstaterne inden 2010 indføre prissætningspolitikker, der tjener det dobbelte formål at dække omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser og tilskynde brugerne til en bæredygtig anvendelse af vandressourcerne.

Mekanismerne til vurderingen af disse omkostninger (finansielle omkostninger samt miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger), håndhævelsen af en sådan omkostningsdækning og fastsættelsen af et passende bidrag fra de forskellige vandbrugere skal indgå i vandområdeplanerne (jf. artikel 13 i vandrammedirektivet), som skal udarbejdes inden udgangen af 2009. De skal derefter rapporteres til Kommissionen af medlemsstaterne inden den 22. marts 2010.

Mens vandrammedirektivet fastlægger de overordnede forpligtelser, er det op til medlemsstaterne selv at udarbejde detaljerne i deres prissætningspolitik i tråd med nærhedsprincippet.

Som en hjælp til dette arbejde iværksatte og organiserede Kommissionen udarbejdelsen af en uformel vejledning og andre støtteværktøjer til gennemførelsen af vandrammedirektivets økonomiske virkemidler. Det er sket i tæt samarbejde med medlemsstaterne(3).

Inden udarbejdelsen af vandområdeplanerne skal medlemsstaterne høre offentligheden. Vandområdeplanerne skal være tilgængelige i december 2008. Interesserede parter skal på det tidspunkt kunne give udtryk for deres holdninger til de planlagte foranstaltninger, herunder de udvalgte foranstaltninger til dækning af omkostninger.

Vandrammedirektivet bestemmer, at medlemsstaterne kan tage sociale og økonomiske hensyn i forbindelse med fastlæggelsen af omkostningsdækningen for de forskellige vandbrugere (jf. artikel 9, stk.1). Endvidere kan medlemsstaterne undtage specifikke vandanvendelser fra bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, hvis dette ikke anfægter opfyldelsen af direktivets mål (jf. artikel 9, stk. 4).

Desuden er gennemskuelige prissætningsstrukturer afgørende for disse økonomiske instrumenters effektivitet. Vandrammedirektivet indeholder ikke selv bestemmelser vedrørende forbrugerbeskyttelse, da de falder uden for anvendelsesområdet for direktivets retsgrundlag. Det er op til medlemsstaterne at etablere hensigtsmæssige mekanismer i tråd med nærhedsprincippet. Fysiske personer kan dog søge erstatning via direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler(4).

 
 

(1)EFT L 327 af 22.12.2000.
(2) Direktiv 2000/60/EF, EFT L 327 af 22.12.2000.
(3)http://water.europa.eu eller http://ec.europa.eu/environment/water/index_en.htm.
(4) EFT L 95 af 21.4.1993.

 

Spørgsmål nr. 60 af Hélène Goudin (H-0910/07)
 Om: Ombygning af svenske rensningsanlæg
 

Kommissionen har indklaget Sverige for Domstolen, fordi landet ikke har ombygget rensningsanlæggene, så de forbedrer rensningen for kvælstof. I praksis er der tale om 60 rensningsanlæg, som skal ombygges, hvilket vil koste mindst 1 mia. SEK. Anlæggene ligger hovedsagelig i Norrland og i det indre Sydsverige. Renseanlæggenes brancheorganisation, Svensk Vatten, har kritiseret Kommissionen for at have mangelfuld viden i dette spørgsmål. De svenske naturbeskyttelsesmyndigheder har konstateret, at en ombygning ikke vil få positive konsekvenser. I Sverige er forskere og myndigheder enige om, at det ikke i første række er kvælstof, der er årsag til overgødningen af Østersøen, men snarere fosfor, som de svenske rensningsanlæg næsten helt fjerner.

På hvilket grundlag har Kommissionen fastslået, at en ombygning af de svenske rensningsanlæg skal forbedre rensningen for kvælstof? I hvilken udstrækning finder Kommissionen, at de nuværende rensningsanlæg forårsager grænseoverskridende miljøproblemer?

 
  
 

Østersøen er et af de mest eutrofierede vandområder i Europa på grund af den høje koncentration af fosfor og kvælstof.

Landbrug og utilstrækkelig rensning af spildevand er de vigtigste kilder til udledningen af disse næringsstoffer.

Denne konklusion fremgår navnlig af handlingsplanen for Østersøen, der blev vedtaget den 15. november 2007 af HELCOM, Kommissionen til Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet, som Sverige har undertegnet.

HELCOM har vurderet, at der er behov for årlige reduktioner på omkring 15.000 t fosfor og 135.000 t kvælstof for at opnå en god økologisk tilstand i Østersøen.

For at beskytte miljøet mod de negative konsekvenser af spildevandsudledning vedtog EU i 1991 et direktiv om rensning af byspildevand, der fastsætter de relevante tidsfrister og betingelser(1) på området. Et centralt element i direktivet er identificeringen af følsomme områder, der kræver en mere vidtgående rensning af spildevand.

Otte medlemsstater rundt om Østersøen har angivet, at deres kystvande er følsomme i henhold til byspildevandsdirektivet, hvilket bekræfter, at overgødningen af Østersøen er et grænseoverskridende miljøproblem.

De rensningsanlæg, der nævnes i spørgsmålet, udtømmer vand i områder, som Sverige har defineret som følsomme. Tidsfristen for indførelsen af en mere vidtgående rensning af spildevand i sådanne anlæg var den 31. december 1998.

Da Sverige ikke har overholdt denne forpligtelse, indledte Kommissionen en overtrædelsesprocedure mod Sverige i 2002. Egentlig bør Sverige efter Kommissionens opfattelse fjerne kvælstof fra spildevandet, både i betragtning af sine forpligtelser i henhold til byspildevandsdirektivet og den høje eutrofieringsgrad af Østersøen generelt.

En reduktion i udledningen af kvælstof fra spildevandet i Sverige vil være til gavn for hele Østersøen.

Det er dog positivt at se, at Sverige tager andre initiativer på området. Det er f.eks. værd at bemærke, at Sverige i april 2007 inden for rammerne af Østersørådet accepterede at øge rensningen af spildevand for at fjerne mere kvælstof.

Reduktionen af eutrofieringen i Østersøen er et af vores ansvarsområder, der skal sikre de bedst mulige miljøforhold i Europa.

 
 

(1) Direktiv 91/271/EØF, EFT L 135 af 30.5.1991.

 

Spørgsmål nr. 61 af Georgios Toussas (H-0915/07)
 Om: Foranstaltninger til at forhindre bygningen af et afsaltningsanlæg i Koilada-bugten i kommunen Kranidi
 

Virksomheden "Mind Compass Parks A.E." har på grundlag af en miljørisikovurdering, som af det stående udvalg for miljø og bæredygtig udvikling under teknisk forvaltning i Grækenland blev vurderet som værende behæftet med fejl, til hensigt at bygge et afsaltningsanlæg i distriktet Koilada i kommunen Kranidi. Formålet med afsaltningsanlægget er at sikre vandforsyningen til ferieanlæg, som f.eks. de anlæg, der er under opførelse som et led i udviklingen af turismen i Delpriza - Killada Hills og Seascape Hills - og at udnytte det producerede vand kommercielt. Bygningen af dette afsaltningsanlæg vil få yderst negative følger for fiskeriet, landbrugsproduktionen og folkesundheden og få katastrofale følger for miljøet i Koilada-bugten, hvor den antikke by Massitos ligger. Der er allerede tale om miljøforurening, fordi det biologiske rensningsanlæg i kommunen Kranida ikke er blevet færdiggjort, og fordi der findes fiskebrug i Den Argoliske Bugt.

Har Kommissionen kendskab til planerne for bygningen af dette anlæg, og har den fået forelagt en ansøgning om fællesskabsstøtte? Har Kommissionen kendskab til de miljøproblemer, som vil opstå i området, og hvilke foranstaltninger agter den at træffe for ikke at bidrage til en yderligere forurening af miljøet i Den Argoliske Bugt gennem bygningen af afsaltningsanlægget?

 
  
 

Kommissionen har ikke kendskab til dette afsaltningsanlægsprojekt i Koilada-bugten i kommunen Kranidi. Projektet medfinansieres ikke af EU-midler.

Afsaltningsanlæg er projekter, der ikke er omfattet af direktiv 85/337/EØF(1) om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret.

På baggrund af de oplysninger, som det ærede medlem har fremsendt, lader det til, at der ikke desto mindre er blevet foretaget en vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM) for dette projekt.

I så fald er de græske myndigheder gået videre end deres juridiske forpligtelser i henhold til fællesskabslovgivningen. Kommissionen har dermed ikke noget grundlag for at gå videre med denne sag.

Endelig vil sagen, i tilfælde af mangler i den VVM-procedure, som de kompetente græske myndigheder gennemfører, henhøre under de administrative myndigheders og retsmyndighedernes enekompetence i medlemsstaten.

 
 

(1) EFT L 175 af 5.7.1985.

 

Spørgsmål nr. 62 af Eoin Ryan (H-0920/07)
 Om: Politik vedrørende klimaændring
 

På baggrund af de seneste rapporter udarbejdet af De Forenede Nationer, hvoraf det fremgår, at problemerne vedrørende klimaændring er mere truende end nogensinde, mener Kommissionen da, at Den Europæiske Union bør sætte sig endnu mere ærgerrige mål med henblik på at mindske CO2-emissionerne i Europa? For øjeblikket har EU forpligtet sig til blot at mindske CO2-emissionerne med 20 % inden år 2020.

 
  
 

Kommissæren med ansvar for miljø er i øjeblikket på Bali til De Forenede Nationers konference om klimaændringer, hvor EU og mange af vores partnere håber, at det internationale samfund bliver enigt om at iværksætte forhandlinger om en ny global og omfattende aftale om klimaændringer for perioden efter 2012. Kommissæren diskuterede dette udførligt på plenarmødet i november på Bali(1).

Som han forklarede, har EU's klima- og energistrategi og den indsats, vi har lagt for dagen med vigtige globale partnere i løbet af dette år, herunder på de nylige topmøder mellem EU og Kina samt EU og Indien, været afgørende for fastlæggelsen af ambitionsniveauet på Bali og udformningen af en klimaaftale efter 2012.

Vores prognoser viser, at vi for at nå vores målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 2 ºC må reducere de globale emissioner med mindst 50 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauerne. De mål, som EU har sat, er i tråd med dette ambitionsniveau, men kun hvis de andre også gør en indsats.

For at kunne udvise et reelt lederskab bør EU opnå resultater på hjemmebane. Kommissionen agter at vedtage gennemførelsesforslagene om klima og energi i begyndelsen af næste år, hvilket vil gøre os i stand til at nå vores mål om emissionsreduktioner på mindst 20 % unilateralt og 30 % i tilfælde af en international aftale, hvorved andre udviklede lande forpligter sig til at gøre en tilsvarende indsats.

De udviklede lande er nu under pres for at følge trop med hensyn til at gå i spidsen med ambitiøse forpligtelser om absolutte emissionsreduktioner. Vi kan ikke forvente, at andre træffer de nødvendige foranstaltninger, hvis ikke vi selv gør det.

Prognoserne for væksten i verdens emissioner efterlader dog ikke nogen tvivl om, at udviklingslandene også må bidrage, ikke nødvendigvis med absolutte emissionsreduktioner på nuværende tidspunkt, men ved at mindske væksten i emissionerne, og vi er rede til at hjælpe. Vi må få de globale drivhusgasemissioner til at toppe inden for de næste 10-15 år. Kun derved kan vi arbejde på at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 2 °C.

 
 

(1) Jf. mundtlig forespørgsel med forhandling O-0058/07 om Kommissionens strategi for Bali-konferencen om klimaændringer (COP 13 og COP/MOP 3) på Parlamentets første plenarmøde i november i Strasbourg, 14.11.2007.

 

Spørgsmål nr. 63 af Liam Aylward (H-0922/07)
 Om: Fremme af begrænsningen af CO2-emissioner både i Kina og Indien
 

Kan Kommissionen give politiske garantier for, at EU vil anvende ethvert muligt internationalt forum til at opfordre både Kina og Indien til fuldt ud at indgå internationale forpligtelser til at begrænse CO2-emissioner i deres respektive lande?

 
  
 

Kommissionen benytter sig af enhver lejlighed til i både bilaterale og multilaterale fora at tilskynde alle vigtige internationale partnere til at blive enige om at iværksætte internationale forhandlinger om en ramme for klimaændringer for perioden efter 2012 og øge deres indsats for at begrænse emissionen af drivhusgasser på nationalt niveau.

I det forløbne år har EU medvirket til at formidle disse spørgsmål til et bredere publikum og sikre, at der tages højde for de reelle virkninger og konsekvenser af klimaændringerne i den bredest mulige kontekst.

Der har i år været et hidtil uset antal debatter om klimaændringer på højt plan - i De Forenede Nationer, G8, USA's møde med de store økonomier ("Major Economies meeting") og den lange række af EU's bilaterale kontakter, såsom sidste måneds topmøder mellem EU og ASEAN(1), Kina og Indien. Kommissæren med ansvar for miljø er i øjeblikket på Bali til FN's møde om klimaændringer, hvor vi håber at høste fordel af den indsats, vi har gjort i alle disse fora, og indlede forhandlinger om en global og omfattende ramme for klimaændringer for perioden efter 2012.

Vi kan se tegn på, at partnerne tager deres ansvar alvorligt. Kina har i år offentliggjort et nationalt program for klimaændringer med ambitiøse mål om emissionsreduktioner, og den indiske premierminister har nedsat et rådgivende udvalg for klimaændringer.

EU råder over en række mekanismer, der letter den bilaterale interaktion med Indien og Kina vedrørende spørgsmål om klimaændringer, herunder partnerskabet mellem EU og Kina om klimaændringer samt EU-Indien-initiativet om ren udvikling og klimaændringer. Disse fokuserer på konkrete og praktiske foranstaltninger, der skal fremme udviklingen af kulstoffattige teknologier og håndtere klimaændringer.

Herudover støtter EU via sin udviklingsbistand adskillige miljøprojekter.

 
 

(1) Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien.

 

Spørgsmål nr. 64 af David Martin (H-0927/07)
 Om: Svovlemissioner fra europæisk skibsfart
 

Hvad forventer Kommissionen at gøre for at reducere svovlemissioner fra skibsfart?

 
  
 

Søfartssektoren er en vigtig kilde til luftforurening, hvilket understreges i temastrategien for luftforurening(1).

I direktiv 1999/32/EF(2) som ændret ved direktiv 2005/33/EF(3) udpeges to europæiske havområder som områder med henblik på begrænsning af emissionen af svovloxid (SOx-kontrolområder). Disse er henholdsvis Østersøen og Nordsøen, herunder Den Engelske Kanal. Som følge heraf må skibe inden for disse områder kun anvende brændstoffer med et svovlindhold på højst 1,5 vægtprocent (eller 15.000 mg/kg eller ppm). Det er omkring 40 % mindre end de brændstoffer, der i gennemsnit anvendes i international skibsfart (2,7 %). Kravet gælder også passagerskibe, som sejler i rutefart til og fra havne i Fællesskabet. Herudover må skibe, der ligger ved kaj, fra 1. januar 2010 kun anvende brændstoffer med mindre end 0,1 % svovl (1000 ppm).

Det er dog klart, at der må gøres en større indsats for at begrænse luftforureningen fra skibe. Selv med de nævnte foranstaltninger vil de samlede svovldioxid- og kvælstofoxidemissioner fra skibe i de europæiske farvande være lige så høje som samtlige landbaserede kilder i 2020. Kommissionen fortsætter derfor indsatsen sammen med medlemsstaterne på internationalt niveau via Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). Kommissionen har dog erklæret, at den vil fremsætte forslag om fællesskabsforanstaltninger på grund af manglende fremskridt i IMO(4). Kommissionen agter også at foretage en revision af direktiv 1999/32/EF i 2008, og der skal her tages højde for IMO's forslag, der forventes at blive vedtaget til oktober næste år.

 
 

(1) KOM(2005)0446.
(2) EFT L 121 af 11.5.1999.
(3) EUT L 191 af 22.7.2005.
(4) "En integreret EU-havpolitik" (KOM(2007)0575).

 

Spørgsmål nr. 65 af Stavros Arnaoutakis (H-0950/07)
 Om: Fælles kriterier for genindvinding og genanvendelse af kommunalt spildevand
 

Den tørke, der i de senere år har ramt landene ved Middelhavet, rejser blandt andet spørgsmålet om recycling af vand. Eftersom genbrug af renset spildevand rummer risici for den offentlige sundhed, har mange lande samt internationale organisationer opstillet kriterier for genanvendelse og genbrug af spildevand. I direktiv 91/271/EØF(1) hedder det, at "renset spildevand skal genanvendes, når dette er hensigtsmæssigt". Kommissionen bedes besvare følgende:

Findes der og anvendes der i EU fælles kriterier for genindvinding og genanvendelse af kommunalt spildevand, og i bekræftende fald hvilke? Foreligger der for Grækenland og de andre lande i Middelhavsområdet data vedrørende genanvendelse af spildevand? Findes der EU-programmer, der tilskynder til en sådan brug af spildevand?

 
  
 

Spørgsmålet om genanvendelse af renset byspildevand er særligt relevant for lande og regioner med vandknaphed.

Mens internationale organisationer har fastlagt retningslinjer for genanvendelsen af renset spildevand, er der på nuværende tidspunkt ikke nogen specifik lovgivning på EU-niveau. Som det ærede medlem med rette nævner, hedder det i artikel 12 i direktivet om rensning af byspildevand, at "renset spildevand skal genanvendes, når dette er hensigtsmæssigt", når visse betingelser er opfyldt, men direktivet fastsætter ikke harmoniserede kriterier for genanvendelse.

EU's retlige rammer på miljøområdet gælder dog fuldt ud (navnlig de vandrelaterede direktiver(2)) ligesom forordning om fødevarehygiejne(3) med hensyn til genbrug inden for landbruget.

I vandrammedirektivet fra 2000 hedder det, at målsætningen om god vandkvalitet ("god tilstand") for alle farvande skal være opnået i 2015 inden for rammerne af vandområdeplaner og indsatsprogrammer, der skal udarbejdes inden 2009. Disse bestemmelser omfatter incitamenter til bæredygtig vandanvendelse og effektivitets- og genbrugsforanstaltninger.

Kommissionen har behandlet vandknaphed og tørke i sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 18. juli 2007 om "Indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union"(4). Den slår bl.a. til lyd for "vandeffektive teknikker og metoder".

Landbrugs- og samhørighedspolitikken og anvendelsen af deres fonde fremmer gennemførelsen af fællesskabsretten. De kan derfor bidrage til ovennævnte formål.

I praksis er genanvendelsen af renset spildevand en realitet i EU, Middelhavslandene og uden for Europa.

Endvidere blev en omfattende rapport om genanvendelse af spildevand i Middelhavsområdet ("Mediterranean Wastewater Reuse Report") i 2007 udarbejdet af eksperter fra de deltagende lande, interessenter og ikkestatslige organisationer (ngo'er) under fælles ledelse af Kommissionen og Malta. Den indeholder en vurdering af aktuel viden og erfaringer (herunder detaljerede casestudier), en oversigt over relaterede fordele og risici, en redegørelse for EU's gældende miljølovgivning og de lovgivningsmæssige rammer i en række lande samt en række henstillinger.

Dette dokument bør danne grundlag for den videre planlægning og indsats på EU-niveau og inden for rammerne af EU-Middelhavs-partnerskabet.

 
 

(1)EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40.
(2) Bl.a. direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L327 af 22.12.2000, s. 1) og direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.05.1991, s. 40).
(3) Forordning (EF) nr. 852/2004 (EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3).
(4) KOM(2007)0414.

 

Spørgsmål nr. 66 af Neena Gill (H-0958/07)
 Om: Tigeren er tæt på udryddelse
 

Over de sidste fem år er bestanden af tigre i Indien blevet halveret. Ifølge de mest optimistiske tal er der måske kun 1 300 tigre tilbage i Indien. Der må gribes ind så hurtigt som muligt. Indiens indsats mod krybskytteri er mislykkedes på grund af den øgede efterspørgsel efter tigerprodukter fra Kina og Fjernøsten.

Udryddelsen af tigeren er ikke kun Indiens problem, det ville være et kolossalt tab for os alle, og derfor anmoder jeg Kommissionen om at redegøre for, hvilken økonomisk og teknisk bistand EU kan yde til fremme af dyrelivet og navnlig til oprettelse af nye reservater med henblik på at fremme beskyttelse og opfostring.

Derudover ønskes oplyst, hvorvidt Kommissionen vil være villig til at tage sagen om illegal handel og inddæmning af efterspørgslen af tigerprodukter på verdensplan op med Kina.

 
  
 

International handel med tigre og tigerprodukter har været forbudt siden 1975 under konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES).

Kommissionen er dog meget bekymret over det fortsatte krybskytteri og den illegale handel, der truer den tilbageværende vildtlevende tigerbestand.

Fællesskabet er stærkt engageret i CITES og spiller en central rolle i konventionen, navnlig med hensyn til at sikre, at dens bestemmelser gennemføres og håndhæves effektivt. Fællesskabet støttede fuldt ud de beslutninger om øgede håndhævelses- og bevaringsbestræbelser for tigre, der blev vedtaget på den 14. partskonference i CITES (CITES CoP14) i juni 2007.

Kommissionen mener, at CITES-parterne må prioritere bekæmpelse af illegal handel med vilde planter og dyr højere. I denne forbindelse vedtog Kommissionen i juni 2007 en EU-handlingsplan om håndhævelse inden for CITES. Fællesskabet havde også fremsat et forslag, der blev vedtaget på CITES CoP14, og som sigtede mod at styrke retshåndhævelsen og forbedre det regionale samarbejde.

Kommissionen har ved talrige lejligheder givet udtryk for vilje til at yde økonomisk og teknisk bistand til Indien med det formål at støtte bevarelsesprogrammer for arten og tage problemet med krybskytteri op. Indien har endnu ikke anmodet om en sådan bistand, men Kommissionen har ydet økonomisk støtte via sit multilaterale program for en asiatisk workshop om gennemførelse og håndhævelse af CITES, der blev afholdt i Kina i 2005. På denne workshop drøftede man håndhævelsesspørgsmål og regionalt samarbejde om bekæmpelse af illegal handel med tigerprodukter. Kommissionen agter også at yde økonomisk støtte til et CITES-møde om håndhævelse af forbuddet mod handel med tigre og tigerprodukter, som vil blive afholdt i 2008.

Kommissionen har indtrængende anmodet Kina om at intensivere sine bestræbelser for at bekæmpe illegal handel med vilde dyr og planter. Kommissionen er klar over, at Kina har gjort fremskridt med hensyn til håndhævelsen af CITES, men den agter at rejse spørgsmålet over for dem ved relevante lejligheder for at sikre, at CITES håndhæves effektivt.

 

Spørgsmål nr. 68 af Bilyana Ilieva Raeva (H-0960/07)
 Om: Kvoter for drivhusgasemissioner tildelt af Europa-Kommissionen til Bulgarien for tidsrummet 2007, 2008-2012
 

Mængden af CO2-emissioner, der er tildelt Bulgarien ved EU-afgørelse af 26.10.2007 for 2007-2012 beløber sig til 42,27 mln t CO2 eqv. Dette er en nedskæring på 37,4 % sammenlignet med den anmodede kvote og mindsker alvorligt mulighederne for udvikling og vækst i den fattigste af EU's medlemsstater og større industrisektorer. Hvorfor er der denne betydelige forskel?

Kommissionen har med urette accepteret data fremsendt af Bulgarien i dets 2005-plan som udgangspunkt for analyser og beregninger uden at tage hensyn til de grundlæggende omstændigheder i landet som krævet i direktiv 2003/87/EF(1). Kommissionen ignorerer nedlukningen af reaktor 3 og 4 i Kozlouduy atomkraftværk, som fjerner cirka 17 mln t CO2 eqv om året. Kommissionen vurderer kulstofintensiteten i den bulgarske økonomi ved at bruge det nominelle BNP i stedet for BNP pr. kkp (købekraftsparitet). Endvidere var grundlæggende dokumenter (PRIMES modelajourføring), der var nødvendige til forberedelserne, ikke disponible, ikke samordnede og forsinkede. Klare tekniske fejl reducerer i betydelig grad den samlede mænge bevillinger til landet.

Hvordan vil Kommissionen råde bod på denne uretfærdige og uberettigede behandling?

 
  
 

Kommissionen har ved evalueringen af de nationale tildelingsplaner indsendt af medlemsstaterne fulgt en gennemsigtig og konsekvent metode. I metoden anvendtes emissionerne i 2005 som grundlag for forudsigelse af de fremtidige emissioner i perioden 2008-2012, ligesom der blev taget hensyn til den fremtidige vækst i bruttonationalproduktet (BNP) og forventede forbedringer af kulstofintensiteten. Metoden blev anvendt på samme måde på alle medlemsstater. Da der ikke forelå nogen verificerede data om emissionerne for 2005 i Bulgariens tilfælde, anvendte Kommissionen de data for emissionerne i 2005, der var fremsendt i den bulgarske nationale tildelingsplan.

Da den brugte 2005 som grundlag for sine beregninger, tog Kommissionen hensyn til lukningen af to reaktorer i Kozlouduy atomkraftværket. Bulgarien modtager støtte fra EU til forbedring af udnyttelseskapaciteten for de tilbageværende reaktorer i Kozlouduy og til investering i vedvarende energi og energieffektivitet. Derudover eksporterede Bulgarien en væsentlig del af den elektricitet, der blev frembragt i Kozlouduy.

Kommissionen anvendte PRIMES-modellen som grundlag for sin egen vurdering, fordi den var det mest velegnede redskab, den havde til rådighed. Det er en solid økonomisk model udviklet af uafhængige eksperter og baseret på en ajourført økonomisk teori. Dens inputdata fremsendes regelmæssigt af medlemsstaterne. Modellen er allerede blevet anvendt i forbindelse med politiske beslutninger truffet af Kommissionen og andre offentlige institutioner. Desuden omfatter den alle EU's 27 medlemsstater.

Påstandene om tekniske fejl er ikke undbygget. Kommissionens beslutning er baseret på en retfærdig metode, der finder anvendelse på alle medlemsstater.

 
 

(1) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

 

Spørgsmål nr. 69 af Manuel Medina Ortega (H-0873/07)
 Om: Landbrugspriser
 

Hvordan vil landbrugspriserne efter Kommissionens opfattelse udvikle sig i løbet af de kommende måneder?

 
  
 

Priserne på landbrugsråvarer er steget betydeligt i de seneste få måneder, navnlig hvad angår hvede, majs, fjerkræ og mange mejeriprodukter. Der er flere årsager til denne udvikling. Nogle er af strukturel karakter: De havde allerede gjort, at priserne i de seneste 18 måneder var nået op på et højere niveau, end det var set i over ti år, og de blev i det store hele forudset i udsigterne for landbrugsmarkederne på mellemlangt sigt, som Kommissionen offentliggjorde i juli 2007.

Ud over disse strukturelle faktorer har landbrugssektoren i de seneste måneder været ramt af en række negative klimatiske forhold i mange producerende og eksporterende regioner. Kombinationen af disse strukturelle og kortsigtede faktorer har ført til meget hårde markedsvilkår, der har resulteret i en kraftig stigning i markedspriserne på mange landbrugsråvarer.

Kommissionens forvaltning og overvågning af landbrugsmarkederne er baseret på regelmæssige og dybdegående markedsanalyser på kort og mellemlangt sigt, og selv om Kommissionen ikke som sådan udarbejder prisforudsigelser på kort sigt, står det i stigende grad klart, at disse kortsigtede faktorers indvirkning på priserne langsomt skulle falde over de kommende måneder.

På mellemlang sigt og med anvendelse af alle de nødvendige forsigtighedsforanstaltninger ved analysen af markedsudviklingen mener Kommissionen, at strukturelle faktorer som f.eks. stigningen i den globale efterspørgsel efter fødevarer og udviklingen af nye markeder, kan forventes at holde priserne på et højt niveau, men dog lavere end det, vi har oplevet på det seneste.

 

Spørgsmål nr. 70 af Robert Evans (H-0876/07)
 Om: Togtrafikkens konkurrenceevne inden for EU
 

Overvejer Kommissionen at træffe foranstaltninger for at gøre togtrafikken inden for EU mere konkurrencedygtig i forhold til flytrafikken med henblik på at reducere antallet af flyvninger?

 
  
 

Et af de vigtigste mål med EU's politik inden for jernbanesektoren er at skabe en lovramme, der støtter denne transportforms konkurrenceevne, idet dens andel af transporten er faldet stødt indtil for nylig. Den metode, der blev valgt, gik ud på gradvist at åbne jernbanemarkederne, så interne gevinster i form af effektivitet, pålidelighed og tilgængelighed også kunne omsættes i eksterne fordele sammenlignet med andre transportformer som f.eks. flytransport.

Åbningen af højhastighedsruter har gjort det muligt for jernbanen at erobre væsentlige markedsandele på ruter, hvor flytransport tidligere var fremherskende. Det Europæiske Fællesskabs bestræbelser på at støtte udviklingen af et europæisk højhastighedsnet har været bemærkelsesværdig hvad angår både økonomisk bistand og teknisk harmonisering.

Den seneste vedtagelse af lovgivningsforslaget om at åbne markedet for internationale passagertjenester inden januar 2010 vil støtte denne udvikling. Derudover arbejder Kommissionen på den europæiske standard vedrørende telematik for jernbanepassagerer, der vil muliggøre et mere velinformeret og effektivt valg af og adgang til jernbanetjenester for passagerer ved at gøre brug af den aller nyeste teknologi.

 

Spørgsmål nr. 71 af Katerina Batzeli (H-0902/07)
 Om: Genoprettelse af brandhærgede områder i Grækenland
 

De nylige brande i Grækenland har ført til enorme ødelæggelser af værdifulde skovøkosystemer.

Genoprettelse af miljøskaderne og de økonomiske tab samt korrekt forvaltning og beskyttelse af skovene er af overordentlig stor betydning ikke alene på nationalt plan men også på europæisk plan, og skovlandkort anses af specialister for at være et nødvendigt redskab i dette øjemed.

Er det muligt at opnå fællesskabsstøtte til projektet med at udarbejde skovlandkort som led i de samfinansierede programmer for 2007-2013?

Er der fra græsk side blevet forelagt et sådant forslag dengang da programmet for udvikling af landdistrikter 2007-2013 var under udarbejdelse, og hvad var Kommissionens bemærkninger hertil?

Hvilke ændringer af programmet for udvikling af landdistrikter 2000-2006 har den græske regering anmodet om for at lette genoprettelsen af de brandhærgede områder, og hvor langt er man nået med proceduren for Kommissionens godkendelse af disse ændringer?

 
  
 

I henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 og gennemførelsesbestemmelserne hertil anses udarbejdelse af skovlandkort ikke for at være berettiget til medfinansiering fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Derfor kan en sådan foranstaltning ikke medtages i Grækenlands program for udvikling af landdistrikter 2007-2013.

I forbindelse med den 3. programmeringsperiode (2000-2006) og inden for rammerne af det store projekt "Data og it-infrastruktur til et moderne matrikelregister i Grækenland" medfinansierer ELFUL et delprojekt om kortlægning af skovområder. Derfor kan ingen yderligere EU medfinansiering af et sådant projekt eller et tilsvarende projekt komme på tale i den fjerde programmeringsperiode 2007-2013.

Det græske program for udvikling af landdistrikter 2007-2013 blev godkendt af Kommissionen den 29.11.2007(1). I henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 indgår der en foranstaltning til genopretning af landbrugsproduktion, der evt. er skadet af naturkatastrofer, og en foranstaltning til genopretning af skovpotentialet samt indførelse af forebyggende aktioner under begge foranstaltninger i det foreslåede program.

Hvad angår programmet for udvikling af landdistrikter 2000-2006 har de græske myndigheder endnu ikke fremsendt noget forslag til ændring af programmet i lyset af de seneste skovbrande.

 
 

(1)Beslutning K(2007)6015.

 

Spørgsmål nr. 72 af Yiannakis Matsis (H-0903/07)
 Om: Cypern ramt af mund- og klovsyge
 

I Cypern er nogle geder og får allerede ramt af mund- og klovsyge. Hver dag slagtes hundredvis af dyr, der er smittet med sygdommen. Kvægavlen og kvægavlerne i Cypern samt andre beslægtede erhverv har lidt og vil fortsat lide tab som følge heraf. Det samme gælder for Republikken Cyperns økonomi som helhed. Følgerne er katastrofale.

Hvilke konkrete støtteforanstaltninger og hvilke erstatninger har EU ydet hidtil, og hvilke vil det i fremtiden yde de ramte kvægavlere, og hvordan vil EU hjælpe Republikken Cypern? Er der konkrete planer? Hvordan er disse blevet gennemført, og hvordan vil de fortsat blive gennemført i samråd med Republikken Cypern?

 
  
 

Forpligtelsen til at udrydde dyr, der testede positivt for scrapie, og problemerne med foderforsyningen var allerede en tung byrde for fåre- og gedeavlere i Cypern. Udbruddet af mund- og klovsyge er et yderligere slag mod de cypriotiske landmænd.

Selv om eksporten af den berømte halloumi ost ikke vil blive ramt af sanitære restriktioner, er det klart, at produktionen heraf undermineres af, at den bestemte fårerace Chios er nødvendig for den traditionelle produktion af halloumi. De dyr, der slagtes af sundhedsårsager, vil kun blive erstattet, når egnede dyr bliver tilgængelige.

Fællesskabsudgifterne til mund- og klovsyge forvaltes under de såkaldte "veterinærudgifter". I henhold til Rådets beslutning 90/424/EØF kan Kommissionen refundere udgifter, som medlemsstaterne har afholdt i forbindelse med bekæmpelse af mund- og klovsyge. For mund- og klovsyge er medfinansieringssatsen fastsat til 60 % i kompensation til ejere til slagtning og destruktion af dyr, destruktion af mælk, rengøring og desinficering af stalde, destruktion af kontamineret foder og, når det ikke kan desinficeres, kontamineret udstyr. Den kan også yde kompensation for transport af kroppe til forarbejdningsanlæg. Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 fastsætter gennemførelsesbestemmelserne for disse foranstaltninger.

Kommissionen vil fortsat overvåge situationen.

 

Spørgsmål nr. 73 af Sajjad Karim (H-0905/07)
 Om: Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse
 

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse er hjørnestenen i Europas svar på globaliseringen. Europa har langt fra haft succes med at præge globaliseringen i overensstemmelse med den brede tilgang, der opnåedes enighed om på topmødet i Hampton Court i oktober 2005, og som tog udgangspunkt i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, der efter den oprindelige iværksættelse i 2000 blev fornyet i foråret 2005. Endvidere er globaliseringen under konstant udvikling, medens fremskridtene i gennemførelsen af Lissabon-målene har været skuffende. Der bør ske en intensivering af forskningen og udviklingen, men samtidig må de mål, der sættes, være realistiske og velbegrundede. Det nuværende Lissabon-mål, ifølge hvilket 3 % af BNP skal helliges F&U, opfylder ingen af disse kriterier, hvorfor der bør opstilles et nyt mål.

Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet for at sikre, at Europa vil styrke såvel sine eksterne som sine interne politikker for at kunne tilpasse dem efter omstændighederne, f.eks. forandringerne på energimarkedet og den nylige finansielle ustabilitet, og for at kunne gennemføre Lissabon-målene?

 
  
 

EU's reaktion på globaliseringen indtager en central plads på EU's politiske dagsorden. Relanceringen af Lissabonstrategien i foråret 2005 bragte EU tilbage på sporet ved at fokusere på konkurrence som prøvestenen for skabelse af vækst og beskæftigelse i den moderne globale økonomi. Som en del af reaktionen på det uformelle møde i Hampton Court i oktober 2005 understregede stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 behovet for at sætte skub i arbejdet med den fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse, der skulle være det centrale element i den europæiske økonomis reaktion.

EU arbejder på mange af de politiske elementer, der er nødvendige for at sætte det i stand til at tage udfordringen i forbindelse med globaliseringen op. De gode resultater af den fornyede Lissabonstrategi er klart synlige nu, hvor vi nærmer os udgangen af den første treårige reformcyklus. Budgetunderskuddene blevet reduceret fra 2,5 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2005 til 1,1 % som prognosticeret i 2007, mens den offentlige gæld er faldet fra 62,7 % i 2005 til lige under 60 % i 2007. Produktivitetsstigningen nåede op på 1,5 % i 2006 sammenlignet med en årlig vækstrate på 1,2 % mellem 2000 og 2005. Produktivitetskløften mellem EU og USA er begyndt at mindskes, og der er visse tegn på, at andre faktorer end den gunstige konjunktur også spiller ind. Den økonomiske vækst var på 3,0 % i EU 27 i 2006 (sammenlignet med 1,8 % i 2005) og forventes fortsat at ligge på henholdsvis 2,9 % og 2,4 % i 2007 og 2008. Der er blevet skabt næsten 6,5 millioner nye arbejdspladser i de seneste to år. Det forventes, at der vil blive skabt yderligere 5 millioner arbejdspladser frem til 2009. Arbejdsløsheden forventes at falde til under 7 %, det laveste niveau siden midten af 1980'erne. Beskæftigelsessatsen, der i øjeblikket er på 66 %, er kommet meget nærmere det generelle Lissabonmål på 70 %.

Efterhånden som ændringer sker hurtigere og hurtigere, må arbejdsområderne intensiveres for at øge EU's kapacitet til at forme globaliseringsdagsordenen. Kommissionen fremlægger nye idéer til imødegåelse af disse centrale udfordringer:

- Optimal udnyttelse af det indre marked: EU's indre marked giver europæerne et solidt grundlag for tilpasning til globaliseringen og gennemførelse af strukturelle ændringer. Kommissionen har i undersøgelsen af det indre marked af 20. november 2007 udviklet en række initiativer med henblik på modernisering af det europæiske indre marked for at give europæerne flere fordele, idet der bygges på tidligere gode resultater. Det indre marked har allerede bidraget til konkurrencedygtige virksomheder, lavere priser, større udvalg for forbrugerne og et Europa, der er attraktivt for investorer. Kommissionens foranstaltninger er baseret på en omfattende høring. De vil sikre, at det indre marked gør endnu mere for at drage fordel af globaliseringen, styrke forbrugernes stilling, åbne op for mindre virksomheder, stimulere innovation og bidrage til at opretholde høje sociale og miljømæssige standarder. Blandt de vigtigste politiske foranstaltninger, der indgår i pakken for det indre marked, er initiativer med følgende formål: hjælpe forbrugerne til at udøve deres kontraktlige rettigheder og få klageadgang på tværs af grænserne; yde bedre information til forbrugere og små virksomheder; reagere på svagheder i sektorer, hvor det indre marked bør give bedre resultater; fremsætte forslag til en lov om små virksomheder; indføre et "forskerpas"; klarlægge hvordan EU-bestemmelserne finder anvendelse på tjenesteydelser og sociale tjenester af almen interesse og fremme af kvaliteten af sociale tjenester i hele EU. På grund af globaliseringen er dialoger om lovgivning med vores nøglepartnere også blevet en prioritet. Målet med disse er navnlig at skabe større økonomisk integration. Et andet mål er at udvikle konvergens mellem høje kvalitetsstandarder (f.eks. i forbindelse med regnskaber) og udvikle multilaterale svar på globale udfordringer, som det er tilfældet med den aktuelle finansielle uro. EU har udviklet sådanne dialoger med USA, Kina, Japan, Rusland og Indien.

- Reaktion på Europas nye sociale realiteter: Den løbende opgørelse af Europas sociale realiteter viser, at der er store ændringer på vej i vores samfund. Dette kræver en ny tilgang til den sociale dagsorden. EU vil få behov for mere effektive midler til at sikre borgernes eksisterende ret til adgang til beskæftigelse, uddannelse, sociale ydelser, sundhedspleje og andre former for social tryghed i hele Europa. På områder, hvor EU spiller en direkte rolle, skal det tilpasse sine eksisterende instrumenter og politikker, men også bygge på nye politiske svar som f.eks. globaliseringstilpasningsfonden.

- Bæredygtige energipolitikker for en fremtid med lavere kulstofemissioner: Kommissionens initiativer i tilknytning til energipolitikken viser klart, at den er fast besluttet på at styrke EU's politikker og tilpasse dem til en verden i forandring. Det Europæiske Råd tilsluttede sig i konklusionerne fra forårsmødet i 2007 i vid udstrækning Kommissionens forslag i "En energipolitik for Europa"(1) og fastlagde en ambitiøs EU-tilgang til energi og klimaændring. Denne tilgang er baseret på bindende mål – at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % inden 2020, stigende til 30 %, når der foreligger en international aftale, og at øge andelen af vedvarende energi i EU's energimix fra under 7 % i dag til 20 % i 2020. Den omfatter også en forpligtelse til at nedbringe efterspørgslen efter energi med 20 % i 2020 og til at indføre et fuldt funktionsdygtigt indre marked for energi. Kommissionen gennemfører nu den handlingsplan, som Det Europæiske Råd blev enigt om. Kommissionen fremlagde en pakke for et indre marked for energi den 19. september 2007. Den 21. november 2007 blev der fremlagt en strategisk energiteknologiplan. Kommissionen vil i begyndelsen af 2008 fremsætte de vigtigste lovgivningsforslag om klimaændringer og energimål, herunder vedvarende energi og opsamling og lagring af kulstof. I international sammenhæng er det vigtigt, at EU på konferencen om klimaændringer på Bali i december 2007 arbejder effektivt på at sikre lanceringen af officielle forhandlinger om en omfattende international aftale om bekæmpelse af klimaændringer i perioden efter 2012, når den nuværende Kyotoaftales forpligtelser udløber.

- Mere forskning og udvikling (F&U) og innovation: Fremskridtene i forbindelse med EU's F&U intensitet har indtil videre været beskedne og tegnede sig i 2006 for 1,84 % af BNP, langt fra målet på 3 % til F&U i 2010. Medlemsstaterne har imidlertid fastsat nationale mål og har øget regeringernes budgetter til F&U nominelt. Hvis samtlige medlemsstater når deres nationale mål, forventes EU's udgifter til F&U nu at nå op på 2,5 % af BNP i 2010.

Der er stillet væsentligt større EU-midler til rådighed til vækst og jobskabelse. Med de nye lovrammer for programmer under samhørighedspolitikken afsættes der omkring 210 milliarder euro til investering i vækst og jobskabelse i perioden 2007-2013, en stigning på over 25 % sammenlignet med 2000-2006. Der er truffet foranstaltninger til at forbedre rammebetingelserne for F & U gennem vedtagelse af en ny ramme for statsstøtte til F & U og gennem vejledning om skatteincitamenter og videnoverførsel. På udgiftssiden er syvende rammeprogram blevet vedtaget, og med det øges udgifterne til F & U på EU-plan med 75 % mellem 2007 og 2013, ligesom støtten til store offentligt-private partnerskaber øges.

- Et mere dynamisk erhvervsmiljø: Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og iværksætterånd står højt på reformdagsordenen. Det Europæiske Råd har opfordret medlemsstaterne til at fastsætte deres egne nationale mål for nedbringelse af den administrative byrde inden 2008 svarende til Kommissionens ambitionsniveau (dvs. en reduktion på 25 %). Til dato har ni medlemsstater (AT, DE, DK, ES, IT, NL, SE, SK, UK) fastsat et nationalt mål for reduktion på 25 %, mens yderligere to medlemsstater (CZ, FR) har fastsat et mål på 20 %. Den gennemsnitlige tid og de gennemsnitlige udgifter til opstart af et privat aktieselskab er omtrent halvdelen af, hvad der krævedes i 2002: Det anslås nu at vare 12 dage og koste 485 euro.

Kommissionen vil høre SMV'ernes og deres repræsentanters synspunkter som bidrag til udarbejdelse en "lov om små virksomheder" for Europa med henblik på at fremsætte en række forslag til støtte for SMV'er inden udgangen af 2008. En bedre lovgivningskultur er begyndt at rodfæste sig i hele EU: Institutionerne må føre an. Kommissionen har foretaget store ændringer i den måde, hvorpå den udvikler nye forslag og overvåger gennemførelsen af eksisterende lovgivning. Ud over at nedbringe den eksisterende byrde bør det også overvejes, om alle de administrative krav i EU-lovgivningen behøver at finde fuld anvendelse på SMV'erne.

- Større beskæftigelsesevne og investering i mennesker: Globaliseringen og den teknologiske udvikling risikerer at medføre øget ulighed, idet kløften mellem faglært og ufaglært arbejdskraft øges. Nøglen til øget præstation ligger i modernisering af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikkerne. Der er voksende interesse for "flexicurity". Dette kan hjælpe folk til at håndtere ændringer i beskæftigelsen bedre i tider med hurtige økonomiske ændringer. Kommissionen har fremsat forslag til fælles principper, som skal drøftes på Det Europæiske Råds møde i december 2007. Dette vil give medlemsstaterne et grundlag for samarbejdet med arbejdsmarkedets parter på nationalt plan om tilpasning af flexicurity til de nationale forhold og indarbejdelse af denne fremgangsmåde i deres nationale reformprogrammer.

 
 

(1)KOM(2007)0001.

 

Spørgsmål nr. 74 af Manolis Mavrommatis (H-0906/07)
 Om: Forøgelse af cigaretindustriens produktion i verden
 

Cigaretindustriens produktion er faldet drastisk i de vestlige industrilande, og en af de væsentlige årsager hertil er den stigende regulering af rygningen på offentlige steder. I lande, hvor rygning er blevet forbudt på offentlige steder, såsom i Italien, Spanien og Frankrig, er cigaretforbruget også faldet. Denne praksis har resulteret i et samlet fald af cigaretforbruget i Europa og USA på 2 til 3 %. En nylig undersøgelse har vist, at forbruget af cigaretter i de udviklede lande i 2010 vil være oppe på 29 %, mens det i udviklingslandene er på 71 %. Antallet af rygere forventes således fra i dag og frem til 2025 at øges til 500 mio., hvoraf de 90 % vil befinde sig uden for Europa og USA. Agter Kommissionen at træffe yderligere fællesskabsforanstaltninger til beskyttelse af forbrugernes sundhed imod de skadelige følger af rygningen i betragtning af de positive resultater, som har kunnet noteres i de medlemsstater, hvor der er indført totalforbud mod rygning på offentlige steder?

 
  
 

Kommissionen takker det ærede medlem for spørgsmålet, navnlig for statistikkerne, som kan være nyttige i forbindelse med en konsekvensanalyse, såfremt kilden er tilgængelig.

Med hensyn til politikker for røgfrie omgivelser har medlem af Kommissionen med ansvar for sundhed planer om inden udgangen af 2008 at fremsætte et forslag til Rådets henstilling for at fremme indførelsen af omfattende love om rygeforbud på nationalt plan.

WHO skønner, at tobak er den næststørste dødsårsag på verdensplan og er skyld i anslået 4,9 mio. dødsfald om året.

Hvis der ikke gribes ind forudsiger WHO, at antallet af dødsfald, der kan tilskrives tobak, i 2020 vil stige til det dobbelte, og omkring 70 % af disse dødsfald vil indtræffe i udviklingslandene.

EU lægger stor vægt på at tage sundhedsprioriteterne op i partnerskab med tredjelande og regioner og på at træffe beslutning om prioriteter og instrumenter i overensstemmelse med den europæiske konsensus om udvikling og med principperne i Paris-erklæringen, idet ejerskabet respekteres, og koordineringen og forudsigeligheden af støtten øges.

EU har stået i spidsen for og støttet rammekonventionen om tobakskontrol som det vigtigste internationale redskab til dette formål.

Det Europæiske Fællesskab og 25 medlemsstater er nu parter i konventionen og nøgleaktører i processen. Resten af verden vender sig ofte mod EU og drager fordel af dets erfaringer på områder som f.eks. forbud mod reklame eller bekæmpelse af illegal handel.

EU lægger stor vægt på samarbejde og er parat til at bistå andre parter med gennemførelsen af rammekonventionen om tobakskontrol ved hjælp af de eksisterende mekanismer.

Kommissionen slår til lyd for tobakskontrol på globalt plan. I udviklingslandene fremmer EU en indgående analyse af prioriterede sundhedsproblemer og støtter landene i planlægningen og finansieringen af nationale sundhedsstrategier. I denne sammenhæng, hvor partnerlandene identificerer tobak og foranstaltninger i tilknytning til rammekonventionen om tobakskontrol som en prioritet, vil EU støtte disse landes strategier for tobakskontrol.

 

Spørgsmål nr. 75 af María Isabel Salinas García (H-0909/07)
 Om: Overskridelse af indførselskontingenterne for tomater fra Marokko
 

I henhold til de officielle tal fra Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunionen oversteg indførslen af tomater fra Marokko i EU præferencekontingentet, der var fastsat til 235.330 t for produktionsåret 2006-2007 (inklusive en tolerance på 1 %) med 16.259,27 t. Sammenfaldet i tid af prisfaldet i det europæiske landbrug som følge af mætningen af markedet og den massive indførsel af marokkanske tomater både i november 2006 og i april i år, da overskridelsen af kontingentet var størst, viser, at der er en direkte sammenhæng mellem denne irregulære indførsel og forstyrrelserne på det europæiske marked.

Har Kommissionen planer om at træffe effektive foranstaltninger for at afhjælpe denne åbenlyse overtrædelse, ud over en nedsættelse af kontingentet i næste produktionsår i medfør af artikel 25 i associeringsaftalen mellem EU og Marokko? Vil Kommissionen forenkle ordningen for indførsel med henblik på at forbedre kontrollen?

 
  
 

Ifølge de tal, som Kommissionen har registreret på grundlag af medlemsstaternes overvågningsdata, var den samlede import af tomater i EU fra Marokko på 251.589 t, dvs. 16.259 t mere end den mængde, der er fastsat i protokol 1 til associeringsaftalen. I henhold til gældende lovbestemmelser nedsatte Kommissionen størrelsen af det supplerende toldkontingent med 20.000 t i perioden 1. november 2007 til 31. maj 2008.

Ifølge WTO's regler kan parterne ikke pålægges en frivillig begrænsning (artikel XI i GATT). Følgelig står det Marokko frit for at eksportere en hvilken som helst mængde tomater ud over de præferentielle toldkontingenter, idet denne eksport er underlagt den tilsvarende toldtarif. Kommissionen kan derfor ikke tilslutte sig det ærede medlems fortolkning af, at den marokkanske tomateksport ud over det præferentielle toldkontingent skulle være ulovlig.

I artikel 25 i associeringsaftalen fastlægges bestemmelser, hvis der forvoldes eller opstår trussel om væsentlig skade for indenlandske producenter af samme eller direkte konkurrerende varer på en af de kontraherende parters område, eller alvorlige forstyrrelser inden for en sektor i økonomien eller vanskeligheder, der kan give sig udslag i en alvorlig ændring af den økonomiske situation i en region. Kommissionen er ikke i øjeblikket i besiddelse af nogen oplysninger, der vil kunne berettige anvendelsen af sådanne bestemmelser.

Kommissionen er enig med det ærede medlem i, at det er nødvendigt at forenkle og ajourføre de aktuelle regler i tilknytning til ordningen med indgangspriser. Derfor erklærede Kommissionen officielt i forvaltningskomitéen den 21. november 2007, at der var tale om "vigtige spørgsmål, som bør drøftes", og som "undersøges med henblik på at fremlægge passende ændringsforslag inden 1. juli 2008".

 

Spørgsmål nr. 76 af Nikolaos Vakalis (H-0912/07)
 Om: Planer om opførelse af nye atomkraftværker i Middelhavsområdet
 

Egypten har planer om inden 2020 at opføre fire atomkraftværker med en samlet ydelse på 4 000 Mw. Andre middelhavslande har truffet tilsvarende beslutninger, herunder Israel tidligere og senere Marokko, Algeriet og Libyen. Ifølge visse kilder skal Tyrkiet og Albanien også have planer på dette område.

Eftersom alle de nævnte lande grænser op til EU, deltager i Euro-Middelhavs-samarbejdet eller er kandidater til EU-medlemskab, agter Kommissionen da at kræve, at de opretter en virkeligt uafhængig atomenergimyndighed med beslutningskompetence på dette område? Har Kommissionen ligeledes til hensigt at kræve, at de indgår i et samarbejde med Den Internationale Atomenergiorganisation om overvågning af atomkraftværkernes opførelse og sikring af en fredelig anvendelse af atomenergien? Vil Kommissionen få indflydelse på disse atomkraftværkers placering, idet Middelhavet er en region med stor seismisk aktivitet? Flere af de nævnte lande har endnu ikke har ratificeret de internationale konventioner om ikke-spredning af atomvåben og fuldstændigt forbud mod atomprøvesprængninger, og har Kommissionen følgelig til hensigt at fremsætte henstillinger til europæiske virksomheder med aktiviteter inden for sektoren for opførelse af atomkraftværker og det nukleare brændselskredsløb for at forhindre, at der undertegnes kontrakter med de pågældende lande, så længe de ikke har ratificeret ovennævnte konventioner?

 
  
 

Kommissionen følger den seneste udvikling vedrørende atomkraft i EU's nabolande, herunder Middelhavsregionen, tæt.

Selv om det ikke er EU's opgave, eller Kommissionens opgave for den sags skyld, at træffe beslutninger på tredjelandes vegne om, hvorvidt de skal anvende atomkraft eller ej, kan denne udvikling ikke ignoreres.

Det skal understreges, at alle landene i Middelhavsregionen med undtagelse af Israel har underskrevet ikke-spredningsaftalen.

Kommissionen har for nylig rejst dette spørgsmål i bilaterale kontakter med nogle af de berørte lande og har understreget følgende forudsætninger:

Kommissionen anbefaler, at alle lande, der har ambitioner om at udvikle et civilt atomkraftprogram, først bør kontakte Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i Wien. De berørte lande bør underskrive de nødvendige aftaler for at sikre overholdelse af nukleare sikkerhedsforanstaltninger og tilslutte sig de relevante internationale konventioner om nuklear sikkerhed, fysisk beskyttelse og forvaltning af nukleart affald.

Det er vigtigt, at alle de lande, der går ind for at udvikle civile atomkraftprogrammer, indføres de mest avancerede rammer for nuklear sikkerhed. Dette bør omfatte oprettelsen af en uafhængig regulerende myndighed, der skal sikre, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at garantere høje sikkerhedsstandarder og ikke-spredning, vedtages og overholdes. De nukleare anlægs sikkerhed forbliver dog de enkelte landes eneansvar.

Kommissionen kunne spille en væsentlig rolle på området nuklear sikkerhed ved at støtte udviklingen af lovgivningsmæssige og retlige rammer; den kunne også bidrage betydeligt til udviklingen af en nuklear sikkerhedskultur i EU's nabolande.

Kommissionen har dog ikke kompetence til at støtte eller lette udviklingen af nukleare infrastrukturer.

 

Spørgsmål nr. 77 af Philip Bushill-Matthews (H-0916/07)
 Om: Fri bevægelighed i EU
 

Kan Kommissionen bekræfte, at medlemsstater ikke i henhold til gældende EU-ret vedrørende fri bevægelighed kan fastlægge kvoter på grundlag af spillernes nationalitet i klubsportshold?

Kan Kommissionen ligeledes bekræfte, om en arbejdsgiver eller organisation i en medlemsstat åbent kan love beskæftigelsespræference til en bestemt statsborger i den pågældende medlemsstat frem for EU-borgere fra andre medlemsstater, selv når alle kandidaterne har en lovfæstet ret til at arbejde og har lige kvalifikationer?

Kan Kommissionen bekræfte, under hvilke omstændigheder en sådan forskelsbehandling evt. kunne være tilladt?

 
  
 

Det Europæiske Fællesskabs Domstol har adskillige gange udtalt sig om forholdet mellem fællesskabslovgivningen og sport(1). Domstolen har fastslået, at sport kun er underlagt fællesskabslovgivningen, når den udgør en økonomisk aktivitet, uanset om den udøves af professionelle eller amatører. Hvis sport indebærer lønnet beskæftigelse, er den omfattet af EF-traktatens artikel 39, og forbuddet mod forskelsbehandling af EU-statsborgere på grundlag af nationalitet i EF-traktatens artikel 12 og 39 finder anvendelse.

Ifølge artikel 7, stk. 4, i forordning 1612/68 om fri bevægelighed(2), der også finder anvendelse, må kollektive aftaler om beskæftigelse ikke indeholde diskriminerende bestemmelser. Dette gælder aftaler indgået af såvel offentlige myndigheder som private organer, herunder sportsorganisationer som UEFA(3). Ifølge Domstolen findes der dog en undtagelse fra den generelle regel om ikke-diskriminering i forbindelse med kampe, der er af rent sportslig og ikke økonomisk karakter (dvs. landsholdskampe). Samtidig mindes der om, at Domstolen har gjort det klart, at der hver gang bestemmelserne om rent sportslig karakter gøres gældende, skal foretages en omhyggelig og stram analyse af begrundelserne for at udelukke en specifik bestemmelse fra traktatens anvendelsesområde.

I denne forbindelse ser enhver bestemmelse om indførelse af kvoter på grundlag af nationalitet for sammensætningen af professionelle hold ud over landsholdene ud til at være i strid med fællesskabslovgivningen om arbejdskraftens frie bevægelighed. Da artikel 39 i EF-traktaten har direkte virkning, har personer, der mener, at de er blevet diskrimineret imod, mulighed for at anlægge sag i henhold til national lovgivning og praksis.

 
 

(1)Jf. Navnlig sag C-415/93, Bosman, dom af 15. december 1995.
(2)Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, EFT L 257 af 19.10.1968.
(3) Union of European Football Associations

 

Spørgsmål nr. 78 af Seán Ó Neachtain (H-0924/07)
 Om: Toldfrie regler
 

Kommissionen har godkendt en aftale med Singapore, ifølge hvilken passagerer, der rejser fra Singapore til et land i EU, og som derefter rejser videre til en anden lufthavn i EU, ikke vil få konfiskeret deres toldfrie væsker af EU's lufthavnsmyndigheder. Det er den første af denne slags aftaler, som Kommissionen er nået til med et tredjeland på dette specifikke område.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke andre lande, der kan indgå lignende aftaler med EU i den nærmeste fremtid i stil med den aftale, som EU er nået til med Singapore?

 
  
 

I juli 2007 vedtog Kommissionen, efter at Parlamentet havde udøvet sine kontrolbeføjelser, forordning 915/2007(1), der åbner mulighed for fritagelse fra forbuddet mod at medbringe væsker forbi sikkerhedskontrollen i EU's lufthavne, når væskerne er købt i tredjelandes lufthavne under forudsætning af, at de opfylder visse sikkerhedsstandarder.

Efter vedtagelsen af forordningen har Kommissionen kontrolleret sikkerhedsstandarderne i Singapore og fundet, at de opfylder kravene i forordningen. Derfor har den foreslået en undtagelse for væsker købt i Singapore lufthavn. Da komitologiprocedurerne var afsluttet, vedtog Kommissionen forordningen den 31.7.2007.

Siden vedtagelsen af forordning 915/2007(2) har lande som Argentina, Armenien, Australien, Kroatien, Canada, Dubai, Israel, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Malaysia og Mauritius anmodet om undtagelser. Kommissionen har anmodet dem om at udarbejde rapporter, hvoraf det fremgår, at de opfylder sikkerhedsstandarderne, som den nu afventer. Når den har modtaget dem, vil den omhyggeligt vurdere, om hvert enkelt land opfylder standarderne, og sandsynligvis gennemføre kontrol i lufthavnene. Derefter vil den beslutte, hvilke lande den vil tilbyde undtagelser.

 
 

(1)Kommissionens forordning (EF) nr. 915/2007 af 31. juli 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed.
(2)Kommissionens forordning (EF) nr. 915/2007 af 31. juli 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (EØS-relevant tekst) - EUT L 200 af 1.8.2007, s. 3–4.

 

Spørgsmål nr. 79 af Mikel Irujo Amezaga (H-0929/07)
 Om: Forvaltning af Den Europæiske Socialfond (ESF) i Navarra
 

Kommissionen fastslår i sit svar på min mundtlige forespørgsel (H-0769/07)(1) om uregelmæssigheder i regionalregeringen i Navarras forvaltning af ESF-støtten, at den vil fremsende en skrivelse til den spanske myndighed for forvaltning af ESF (Autoridad de gestión del Fondo Social Europeo en España) med anmodning om yderligere oplysninger om den beretning, det drejer sig om, og de foranstaltninger, den anser for nødvendige for at råde bod på de uregelmæssigheder, som revisionsretten i regionen Navarra har påvist. Kommissionen har hermed forpligtet sig til at undersøge de uregelmæssigheder, som den nævnte revisionsret har fundet frem til. Som det fremgår, dækker denne beretning om støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF) til Navarra kun perioden 1997-2003.

Påtænker Kommissionen at indhente oplysninger om regionalregeringen i Navarras forvaltning af ESF i perioden 2004-2007?

 
  
 

Som det fremgår af svaret på mundtlig forespørgsel (H-0769) om rapporten fra revisionsretten for den selvstyrende region Navarra "Støtte, som Navarra har modtaget fra EU – Socialfondens område 1997-2003" har Kommissionen anmodet styrelsesrådet for Den Europæiske Socialfond i Spanien (UAFSE) om yderligere oplysninger om indholdet af rapporten og om de foranstaltninger, den anser for nødvendige for at afhjælpe de uregelmæssigheder, den regionale revisionsret i Navarra har afdækket.

Kommissionen vil endvidere arbejde tæt sammen med de pågældende spanske myndigheder i et forsøg på at sikre, at fremtidige betalingsanmodninger fra Navarra ikke omfatter uregelmæssige udgifter, og at de udgifter, der allerede er certificeret, gøres til genstand for en finansiel korrektion, hvor det er relevant.

Kommissionen bekræfter ligeledes, at en kopi af rapporten fra revisionsretten for den selvstyrende region Navarra er blevet sendt til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Kommissionen minder om, at OLAF evaluerer alle indkommende oplysninger for at afgøre, om de henhører under dens kompetenceområde. Når evalueringen er afsluttet, træffer OLAF de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt indledning af en undersøgelse i henhold til de procedurer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(2).

 
 

(1) Skriftligt svar af 23.10.2007.
(2) EFT L 136 af 31.5.1999.

 

Spørgsmål nr. 80 af Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (H-0930/07)
 Om: Overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten
 

Kommissionen har nægtet at afslutte proceduren for uforholdsmæssigt stort underskud mod Polen, selv om Polens budgetunderskud ifølge Kommissionens egne prognoser vil komme til at udgøre 2,7 % af BNP og det fremgår af prognoser for den økonomiske vækst og inflationen i 2007, at budgetunderskuddet vil ligge under 3 % af BNP i 2008. Polen er en af de få EU-medlemsstater, der har gennemført pensionsreformer, hvilket placerer en byrde på adskillige milliarder zloty på Polens budget hvert år.Modsætningsvis overskred de to største medlemsstater i eurozonen, Tyskland og Frankrig, klart underskudsloftet fra 2002 til 2005, dvs. fire år i træk, men for ikke at skulle kræve en bøde på milliarder af euro af disse lande i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten blev dens regler i stedet ændret. Begge lande har endnu ikke gennemført reformer af deres respektive pensionsordninger. Denne situation giver unægtelig det indtryk, at EU-medlemsstaterne ikke behandles på samme måde af Kommissionen. De større medlemsstater, der allerede er en del af eurozonen, kan tillade sig ikke at overholde stabilitets- og vækstpagtsreglerne, medens andre lande, der blot er ansøgere om optagelse i zonen, ustandseligt bliver opfordret til at gennemføre yderligere reformer på trods af deres dybtgående reformer af deres offentlige finanser. Hvornår vil den ulige behandling af medlemsstaterne vedrørende tilslutning til Stabilitets- og Vækstpagten blive bragt til ophør?

 
  
 

Kommissionen offentliggjorde den 20. november 2007 en meddelelse til Rådet om vurdering af de foranstaltninger, som Polen har truffet til opfølgning af Rådets henstilling i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, efter proceduren om uforholdsmæssigt store underskud. I Rådets henstilling blev Polen bedt om at rette op på sit uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2007 og om at gøre en effektiv indsats inden den 27. august 2007. Den polske regering meddelte Kommissionen, hvilke foranstaltninger der var blevet truffet, og Kommissionen foretog en vurdering af disse foranstaltninger på baggrund af sine prognoser fra 2007. Kommissionen konkluderede, at det ikke var nødvendigt at tage yderligere skridt i Polens procedure for uforholdsmæssigt store underskud på dette tidspunkt.

Meddelelsen fra Kommissionen til Rådet udgør en mellemliggende vurdering efter udløbet af fristen for at træffe foranstaltninger. Hvad angår de andre lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, har Kommissionen ligeledes vedtaget meddelelser til Rådet efter udløbet af fristen for at træffe foranstaltninger, naturligvis under forudsætning af, at vurderingen af de trufne foranstaltninger ikke var negativ. Såfremt den var negativ, vedtog Kommissionen en henstilling til Rådet om, at de trufne foranstaltninger var utilstrækkelige.

Beslutningen om, hvorvidt proceduren skal afsluttes eller ej, er det næste skridt i Polens procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Afslutningen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud kan kun baseres på de aktuelle tal. De aktuelle budgettal for 2007 bliver godkendt af Eurostat i april 2008, så derfor kan afslutningen ikke finde sted før. Når proceduren for uforholdsmæssigt store underskud skal afsluttes, er det desuden vigtigt at sikre, at der er tale om en varig korrektion af underskuddet. Dette vil blive vurderet på baggrund af Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose i 2008 for perioden indtil 2009. Prognosen bliver offentliggjort i april 2008.

Den ændrede vækst- og stabilitetspagt gør det muligt at tage højde for omkostningerne i forbindelse med vedtagelsen af en pensionsreform, der indfører en fuldt finansieret pensionssøjle. Når det gælder beslutningen om, hvorvidt proceduren for uforholdsmæssigt store underskud i Polen skal afsluttes, vil disse omkostninger blive taget i betragtning i henhold til betingelserne i vækst- og stabilitetspagten, dvs. under forudsætning af, at underskuddet er blevet væsentligt og kontinuerligt mindre og har nået et niveau, der ligger tæt på referenceniveauet.

Kommissionen behandler alle lande ens. Reformen af vækst- og stabilitetspagten blev foretaget for at indføre et mere økonomisk fornuftsgrundlag, for bedre at afspejle den øgede økonomiske uensartethed i det udvidede EU og for at øge det nationale ejerskab. Bestemmelserne i den ændrede vækst- og stabilitetspagt blev forhandlet på plads og vedtaget af alle medlemsstaternes regeringer, herunder Polens regering. Kommissionen følger budgetudviklingen på nært hold i alle medlemsstater og reagerer på en passende måde, når det er nødvendigt.

 

Spørgsmål nr. 81 af Antonios Trakatellis (H-0931/07)
 Om: Forurening af Axios-floden
 

Industrianlæg ved floden Axios i FYROM, især i byen Titov Veles, udleder farligt affald i floden, som samtidig modtager kommunalt affald. Axios-floden passerer også gennem Grækenland og munder ud i Thermaikos Kolpos.

Har Kommissionen kendskab til denne situation og forureningen af Axios-floden? Hvis ja, agter Kommissionen så at tage skridt til at nedbringe de risici, der skyldes udledningen af svovlsyre i floden og eventuelt få disse industrier til at indstille deres aktiviteter på baggrund af, at FYROM ønsker at blive medlem af EU?

Axios-deltaet hører til de vådområder, der kontrolleres og beskyttes under Ramsar-konventionen og det europæiske Natura 2000-program, og EU yder på grundlag af de europæiske partnerskabsforbindelser med FYROM økonomisk støtte gennem førtiltrædelsesmekanismen (IPA). Agter Kommissionen at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at den ydede støtte også omfatter miljøhensyn i FYROM?

 
  
 

Kommissionen er fuldstændigt klar over miljøproblemerne i forbindelse med udledningen af forurenende stoffer i Vardar/Axios-floden. Som det påpeges i Kommissionens svar på forespørgsel E-0637/06 og H-442/00, er der siden 1997 blevet ydet finansiel støtte for at tackle dette problem. Der eksisterer i øjeblikket et netværk af overvågningspunkter og stationer til konstant overvågning af den hydrologiske og miljømæssige status for Vardar/Axios-afvandingsområdet, hvilket har muliggjort en omfattende analyse af vandkvaliteten. Myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har bebudet, at de vil offentliggøre en rapport med alle de relevante hydrologiske, morfologiske, kemiske og biologiske oplysninger om flodens vandkvalitet i løbet af 2007.

Det er de nationale myndigheders ansvar at træffe foranstaltninger mod de forurenende stoffer. Som det understreges i dette års fremskridtsrapport, har der kun været begrænsede fremskridt med hensyn til vandkvaliteten. Regeringens vedtagelse af en ny vandlov, som giver ministeriet for miljø og fysisk planlægning et klart ansvar for vandforvaltningen, er dog et skridt i den rigtige retning. Kommissionen opfordrer myndighederne til at omsætte og gennemføre direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening snarest muligt. Selv om lovgivningens gennemførelse er på et fremskredet stadie, har myndighederne oplyst, at de ikke vil være i stand til at foretage en fuldstændig gennemførelse af direktivets bestemmelser på dette område før udgangen af 2009. Kommissionen vil fortsat følge sagen og tage den op igen på sine bilaterale møder.

Hvad angår støtten under førtiltrædelsesinstrumentet, anerkender Kommissionen i sit strategiske programmeringsdokument for IPA(1) for perioden 2007-2009, at det er nødvendigt at forsøge at forbedre vandkvalitetssituationen. Kommissionen har således foreslået, at der sættes midler af til aktiviteter under komponent III på området for spildevandsbehandling. Kommende aktiviteter på dette område afhænger dog også af, hvor dygtig regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er til at forvalte EU-midler under komponent III.

 
 

(1) Førtiltrædelsesinstrumentet.

 

Spørgsmål nr. 82 af Ivo Belet (H-0936/07)
 Om: Betingelser for overtagelse af Distrigas
 

En af de betingelser, som Kommissionen har stillet for fusionen mellem Suez og Gaz de France er, at Suez overdrager sine andele i den belgiske gasleverandør Distrigas til tredjemand.

EDF, der er et søsterselskab til GDF, der ligeledes kontrolleres af den franske stat, har allerede meddelt, at det er interesseret i Distrigas.

Vil Kommissionen acceptere, at EDF overtager Distrigas?

Hvorledes vil Kommissionen sikre, at der bliver konkurrence på det belgiske gas- og energimarked, således at forbrugere og virksomheder får valgmuligheder og priserne falder?

 
  
 

En af de betingelser, som Kommissionen har stillet for fusionen mellem Gaz de France og Suez, er faktisk, at Suez skal afgive sine interesser i den belgiske gasleverandør Distrigas til tredjemand.

Det er op til Gaz de France og Suez at foreslå en køber til den tvungne afgivelse af selskaber, herunder Distrigas. Kommissionen vil så vurdere egnetheden af enhver foreslået køber i lyset af det kriterium, der er indeholdt i Kommissionens beslutning af 14. november 2006 om godkendelse af fusionen med betingelser og pligter. Godkendelse af enhver foreslået køber vil afhænge af disse kriteriers overholdelse. Kommissionen har endnu ikke modtaget nogen forslag til en køber af Distrigas. Kommissionen kan ikke spekulere i, hvorvidt en hypotetisk foreslået køber er egnet.

Hvis købet af Distrigas opfylder de kompetencebetingelser, der er fastlagt i de europæiske eller nationale fusionskontrolregler, vil det desuden blive underkastet en yderligere undersøgelse fra det eller de kompetente organ(er).

 

Spørgsmål nr. 84 af Johan Van Hecke (H-0940/07)
 Om: Spedalskhed og tuberkulose i Kina
 

Ifølge hjælpeorganisationerne findes sygdomme som spedalskhed og tuberkulose stadig i Kina, og bekæmpelse og behandling er helt afhængig af udenlandsk bistand. De seneste fem år er der i Kina diagnosticeret over 700 nye tilfælde af spedalskhed, et skræmmende højt tal. I f.eks. Guangxi, en af de fattigste regioner i landet med en BNP på linje med det afrikanske land Lesotho, bliver de syge forvist til isolerede landsbyer med forfaldne huse, langt fra det moderne Kina. De modtager af staten en ydelse på 150 yuan om måneden, omkring 15 euro, langt under den grænse for ekstrem fattigdom, som FN har fastsat.

Er Kommissionen bekendt med situationen, for så vidt angår sygdomme i Kina og den meget mangelfulde behandling af f.eks. spedalskhed og tuberkulose? Er de kinesiske myndigheder blevet anmodet om selv at gøre en ekstra indsats for at bekæmpe udbredelsen, således at dette ikke udelukkende sker via udenlandsk bistand?

 
  
 

Kommissionen deler det ærede medlems bekymringer med hensyn til spedalskhed og tuberkulose i Kina.

Tuberkulose er stadig den vigtigste årsag til dødsfald som følge af infektionssygdomme hos voksne i Kina. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at Kina har verdens andenstørste tuberkuloseepidemi, kun overgået af Indien, med over 1,3 millioner nye tilfælde af tuberkulose hvert år.

Efter udbruddet af svært akut respiratorisk syndrom (sars) har Kina dog gjort en kraftig indsats for at bekæmpe tuberkulose og andre smitsomme sygdomme, bl.a. ved at øge den interne finansiering betydeligt.

Som et resultat heraf ligger Kina nu på andenpladsen på listen over de lande, der har udvidet DOTS-dækningen (kortvarig behandling under nøje observation), og Kina nåede de globale tuberkulosemålsætninger på 70 % for sporing af tilfældene og på 85 % for behandlingssuccesraten ved udgangen af 2005. Det skal dog bemærkes, at behandlingen for multiresistent tuberkulose (MDR-TB) endnu ikke er bredt tilgængelig, og Kina er også nødt til at tackle udfordringen med tuberkulose blandt interne migranter og til at sikre, at alle patienter får stillet en diagnose, at de bliver behandlet, og at tilfældene indberettes.

Kommissionen finansierer i øjeblikket et EU-Kina-socialsikringsprojekt med et fællessskabsbidrag på 20 millioner euro. Dette store projekt, som er blevet gennemført siden 2006, støtter moderniseringen og omkostningseffektiviteten inden for den sociale sektor, herunder sygesikringsordninger på centralforvaltningsplan og i seks pilotprovinser. Det forventes, at projektet - ved hjælp af forbedrede sygesikringsordninger - får en betydelig indvirkning på Kinas fattigste befolkningers sociale sikring.

Kina har endnu ikke været i stand til at nå den vigtige folkesundhedsmålsætning om udryddelse af spedalskhed. Ifølge WHO var der mellem 1400 og 1660 nye tilfælde af spedalskhed i Kina om året i perioden 2002-2005. I 2005 blev tilfældenes sporingsgrad dog bedre, og man har i Kina opnået en foreløbig regional udryddelse af tuberkulose.

Kommissionen har finansieret et specifikt spedalskhedsprojekt (med et fællesskabsbidrag på 0,5 millioner) i Guanxiprovinsen. Projektet blev gennemført af Handicap International og blev afsluttet for et par år siden.

Herudover finansierer Kommissionen et forskningsprojekt med titlen "Tuberkulose i Kina", hvor man analyserer en omfattende samling af Mycobacterium tuberculosis-stammer fra Kinas 31 provinser. Dette vil give viden om de kinesiske TB-stammers forskelligartethed. Projektet tager sigte på at øge samarbejdet med de kinesiske videnskabsmænd og overføre teknisk viden, og det tager ligeledes sigte på at indsamle data i en fælles database og udarbejde befolkningsanalyser. Den tekniske viden vil blive videregivet til de kinesiske laboratorier.

Kommissionen er helt bevidst om de udfordringer, som Kina stadig står over for, når det gælder sygdomme som tuberkulose og spedalskhed.

 

Spørgsmål nr. 85 af Athanasios Pafilis (H-0943/07)
 Om: Vanhelligelse af historiske minder på Makronisos, en ø for landsforviste
 

Øen Makronisos, der ved en kulturministeriel afgørelse i 1989 og et præsidentielt dekret fra 1992 er blevet erklæret for et sted af historisk betydning, og som er blandt de steder, den internationale ngo International Council on Monuments and Sites (ICOMOS) har udnævnt til steder af historisk betydning, anvendes i dag til græsning og illegal jagt. Dens teater og kirker, endog de istandsatte bygninger, er blevet brudt op og anvendes som stalde og til opbevaring af møg. Ifølge officielle politirapporter er de blevet svært beskadigede som følge deraf. Kommissionen har allerede i sit svar på en tidligere forespørgsel (H-0205/04(1)) givet udtryk for, at den ville overveje muligheden for at finansiere projekter med henblik på forbedring og nyttiggørelse af dette historiske sted og de historiske mindesmærker, der findes på øen, såfremt de græske myndigheder indsendte en ansøgning herom.

Kan Kommissionen oplyse, om de græske myndigheder har indsendt en ansøgning om finansiering af projekter på det historiske sted Makronisos? Er den bekendt med projekter, der har til formål at forbedre og nyttiggøre dette historiske sted? Vil den undersøge problemet med de illegale aktiviteter på øen, der besudler de historiske minder og alteret for tanke- og meningsfrihed?

 
  
 

Medlemsstatens myndigheder skal kun indsende en ansøgning til Kommissionen, hvis der er tale om et større projekt i henhold til artikel 25-26 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999(2) for perioden 2000-2006 og artikel 39-41 i Rådets forordning nr. 1083/2006(3) for perioden 2007-2013. Hvad alle andre projekter angår, er beslutningen om deres medtagelse de nationale myndigheders ansvar.

I henhold til subsidiaritetsprincippet er gennemførelsen af strukturpolitikinterventioner nemlig baseret på princippet om et partnerskab mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Inden for rammerne af dette partnerskab for planlægning, forberedelse, gennemførelse, overvågning, revision og evaluering af samfinansierede interventioner er det de græske myndigheder, der skal tage initiativ til at medtage specifikke projekter i de operationelle programmer.

I henhold til artikel 4, stk. 7, i forordning (EF) 1080/2006(4) skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bl.a. fokusere på "investering i kultur, herunder beskyttelse, fremme og bevarelse af kulturarven, udvikling af den kulturelle infrastruktur med henblik på at fremme den socioøkonomiske udvikling, bæredygtig turisme og gøre regionerne mere tiltrækkende, samt støtte til et øget udbud af kulturelle tilbud ved hjælp af nye og mere eksklusive tjenesteydelser". Det projekt, som det ærede medlem henviser til, kunne således i princippet være berettiget til samfinansiering fra EFRU.

Kommissionen foreslår derfor, at det ærede medlem retter dette spørgsmål til de kompentente græske myndigheder. Kommissionen har ikke selv nogen oplysninger om projekter, der vedrører øen Makronisos.

 
 

(1) Skriftligt svar af 20.4.2004.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene, EFT L161/1999 af 26.6.1999.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juni 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999, EUT L 210 af 31.7.2006.

 

Spørgsmål nr. 86 af Milan Gaľa (H-0946/07)
 Om: Bortførelse af israelske soldater i Gazastriben
 

For omkring halvandet år siden blev tre israelske soldater bortført i Gaza. De pågældende unge mænd har familie i Israel og førte tidligere et civilt liv. Indtil nu har soldaternes familier ikke fået nogen som helst oplysninger om deres kæres skæbne, hvilket er i strid med samtlige humanitære love i den civiliserede verden.

Undertegnede vil gerne vide, om Kommissionen har planer om at tage skridt til at skaffe oplysninger om soldaternes liv og helbred og om de forhold, de holdes fanget under. Har Kommissionen planer om at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at soldaterne løslades betingelsesløst, eller om nødvendigt med henblik på at sikre, at deres jordiske rester bringes tilbage til deres hjemland på en værdig måde?

 
  
 

Kommissionen deler de bekymringer, som det ærede medlem giver udtryk for med hensyn til de tre bortførte israelske soldaters fortsatte fangenskab.

Kommissionen vil fortsat gøre brug af bredere europæiske og internationale politiske rammer til at kræve, at de bliver løsladt.

Kvartetten og Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) har gentagne gange krævet, at de bliver løsladt. Kommissionen fører også en politisk dialog med Libanons regering, Den Palæstinensiske Myndighed og partnerne i regionen, bl.a. om deres indsats i den forbindelse.

 

Spørgsmål nr. 87 af Diamanto Manolakou (H-0949/07)
 Om: Fjerde Fællesskabsstøtteramme og skovlandkort
 

Kommissionens nægtelse af at optage projektet med udarbejdelse af skovlandkort blandt de aktiviteter, der kan komme i betragtning under den fjerde fællesskabsstøtteramme, umuliggør enhver bestræbelse på at beskytte vort lands skovøkosystemer, eftersom skovlandkortene udgør grundlaget for kortlægningen af skovene og matrikelregistret, som er en nødvendig forudsætning for afgrænsning og beskyttelse af skovøkosystemerne. Som begrundelse for sit afslag henviste Kommissionen til den omstændighed, at det lignende projekt med det græske "Matrikelregister A.E." vedrørende "Afgrænsning af skove og skovøkosystemer" allerede var optaget under den tredje fællesskabsstøtteramme. Dette projekt med "Matrikelregister A.E." har ifølge de ansvarlige tjenestegrene og forskningsinstanser imidlertid ikke noget at gøre med skovlandkortprojektet.

Agter Kommissionen at genoverveje spørgsmålet og erklære projektet med udarbejdelse af de græske skovlandkort for berettiget under den fjerde fællesskabsstøtteramme?

 
  
 

Hvad angår udvikling af landdistrikter, er udarbejdelse af skovlandkort ikke berettiget til medfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), eftersom det i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) ikke henhører under de områder, der kan komme i betragtning.

I den tredje programperiode (2000-2006) blev det omfattende projekt "Data- og it-infrastruktur med henblik på et moderne ejendomsregister for Grækenland" medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) under det operationelle program "Informationssamfundet". Inden for disse rammer er der planlagt et delprojekt om aftegning af skovområder. Dets overordnede mål er på baggrund af gamle og nye grundkort at klarlægge skovområderne i hele landet, således at skovvæsenet i tide kan være forberedt på erklæringerne om statsejet jord i skovområder.

 

Spørgsmål nr. 88 af Pedro Guerreiro (H-0952/07)
 Om: EU-finansiering af den fremtidige europæiske havpolitik
 

Kommissionen har netop forelagt sine forslag til en integreret havpolitik i EU.

Der skal med ethvert initiativ på dette område tages hensyn til medlemsstaternes suverænitet over deres eget område, især deres territorialfarvand og deres eksklusive økonomiske zoner (EEZ) med hensyn til f.eks. ressourceudnyttelse, transport, forskning, grænseforvaltning og sikkerhed, fysisk planlægning, miljøet og de økonomiske aktiviteter, f.eks. fiskeri.

Hvordan vil Kommissionen finansiere denne politik - der med dens egne ord "endvidere (kræver) et sundt økonomisk grundlag" - over Fællesskabets budget ud fra princippet om, at der til nye prioriterede målsætninger skal findes nye finansielle midler?

 
  
 

Aktiviteter i territorialfarvandene og i de eksklusive økonomiske zoner (EEZ), såsom ressourceudnyttelse, transport, forskning, grænseforvaltning og sikkerhed, regional planlægning, miljøet og fiskeri, påvirkes på forskellige måder af fællesskabslovgivningen.

Der er finansieringsmekanismer forbundet med disse politikker, og der er især mulighed for finansiering gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, det syvende forskningsrammeprogram og Den Europæiske Fiskerifond.

Med tiden vil den holistiske og overordnede tilgang til anliggender relateret til havet, som Kommissionen foreslog i sin nylige meddelelse "En integreret EU-havpolitik", medføre større sammenhæng mellem sektorpolitikker vedrørende havene og også en mere sammenhængende anvendelse af finansieringen i den forbindelse.

Man bør også huske, at Parlamentet i sin beslutning af 12. juli om havpolitik var fortaler for, "at der indføres en budgetpost kaldet "Pilotprojekter inden for havpolitikken" med henblik på at fremme pilotprojekter til integration af forskellige havovervågningssystemer, sammenføring af videnskabelige oplysninger om havet og udbredelse af netværk og bedste praksis inden for havpolitik og kystøkonomi; mener, at der efter 2013 bør tages behørigt hensyn til havpolitikken i budgetstrukturen for EU's politikker og instrumenter". Parlamentets vedtagelse af et budget for pilotprojekter inden for havpolitikken ville være det første vigtige skridt i retning af finansiering af havpolitikken.

 

Spørgsmål nr. 89 af Jörg Leichtfried (H-0953/07)
 Om: Dyretransporter
 

Under henvisning til spørgsmål H-0869/07 skal jeg gøre opmærksom på, at Kommissionen desværre ikke har besvaret et af spørgsmålene. Jeg takker for de udførlige informationer i det skriftlige svar af 13.11.2007, men anmoder Kommissionen om også at besvare følgende spørgsmål:

Hvorledes kan de allerede indsamlede 60 000 underskrifter anvendes effektivt til at få såvel Parlamentet som Kommissionen og Rådet til i højere grad at beskæftige sig med de kritisable forhold, der hersker inden for dyretransporten?

 
  
 

Som supplement til Kommissionens svar på spørgsmål H-0869/07 vil Kommissionen gerne bekræfte sin store respekt for de synspunkter og bekymringer, som over 60.000 borgere har givet udtryk for med hensyn til dyretransport.

Kommissionen deler parlamentsmedlemmets synspunkt om, at der er behov for en bedre håndhævelse af EU's bestemmelser om dyrevelfærd i forbindelse med dyretransporter.

Kommissionen har, for sit vedkommende, allerede forklaret i sit tidligere svar, hvilke foranstaltninger der er truffet, og sine fremtidige planer for, hvorledes dette mål sikres.

Kommissionen har tidligere modtaget andre andragender om dyrevelfærd og tager fortsat højde for disse i udarbejdelsen af sin politik.

 

Spørgsmål nr. 90 af Hans-Peter Martin (H-0957/07)
 Om: Pensionsudgifter til kontraktansatte i fællesskabsagenturerne
 

Fællesskabsagenturerne beskæftiger i øjeblikket flere hundrede kontraktansatte. Disse har ret til pension, der skal finansieres over fællesskabsbudgettet.

Har Kommissionen gjort sig overvejelser eller foretaget kalkulationer over de fremtidige udgifter over fællesskabsbudgettet til pensioner til kontraktansatte i agenturerne?

Hvorledes ser disse overvejelser og/eller kalkulationer ud? Mener Kommissionen, at der fremover kan opstå et problem med pensionsudgifterne til kontraktansatte?

 
  
 

Kontraktansatte i forvaltningsagenturerne og reguleringsagenturerne betaler det samme pensionsbidrag som tjenestemænd og midlertidigt ansatte (en tredjedel af det beløb, som er nødvendigt for den aktuarmæssige balance, hvilket på nuværende tidspunkt udgør 10,25 % af grundlønnen), og de har samme pensionsrettigheder (1,9 % af deres endelige grundløn pr. år op til højst 70 %).

Kontraktansattes forhold er således ikke anderledes end forholdene for tjenestemænd og midlertidigt ansatte, og de kan inddeles i følgende to kategorier:

Ligesom tjenestemænd og midlertidigt ansatte er kontraktansatte, som forlader deres tjeneste uden at have opnået ret til en alderspension under EU's institutionsordning (under 10 års tjeneste, og hvis man er under 63 år gammel) forpligtet til at overføre den indtil datoen for den faktiske overførsel ajourførte aktuarmæssige modværdi af deres pensionsrettigheder til en anden pensionsordning (jf. artikel 109, stk. 1, i AØAF og bilag VIII, artikel 11, stk. 1, i tjenestemandsvedtægten);

Kontraktansatte, som forlader deres tjeneste efter mindst 10 års tjeneste, eller som er over 63 år gamle, har ret til pension på samme vilkår som tjenestemænd (artikel 109, stk. 1 i AØAF og artikel 77 i tjenestemandsvedtægten).

Midlerne til udbetaling af pensionerne er afsat i budgettet (afsnit 30, kapitel 1, artikel 13). Det foreløbige budgetforslag for 2008 giver en udspecificeret oversigt over kalkulationerne, herunder agenturernes skønnede antal pensionister(1).

 
 

(1)Se KOM(2007)0300, s. 313 ff.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik