Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 14. januar 2008 - Strasbourg

15. Skattemæssig behandling af underskud (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Piia-Noora Kauppi for Økonomi- og Valutaudvalget om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer (2007/2144(INI)) (A6-0188/2005).

  Piia-Noora Kauppi, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med understrege, hvad min betænkning, der er til forhandling i dag, grundlæggende handler om. Selv om betænkningen officielt handler om beskatning, er det egentlige tema, der er på spil her, at EU's indre marked fungerer tilfredsstillende.

Den globale økonomi udvikler sig på en måde, der skaber et stadigt stigende pres på Europa for at fastholde konkurrenceevnen, en kendsgerning, der er blevet understreget og har været bred enighed om ved forskellige lejligheder, særligt i Lissabonstrategien og revisionerne af den. Vi skal være proaktive for at være parat til udfordringen, og jeg mener, at et fuldt fungerende indre marked er første prioritet for at opnå det.

Ud over den frie bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser, implicerer dette, som noget afgørende, ensartede spilleregler for europæiske firmaer til at igangsætte økonomiske aktiviteter hvor som helst i Europa, som om det var et enkelt land, et hjemmemarked - et reelt hjemmemarked - hvor beslutninger baseres på en reel økonomisk fordel, ikke en kunstig fordel skabt af administrative hindringer.

Hindringer for denne frihed betyder ikke kun mindre optimale økonomiske beslutninger, men forhindrer også europæisk erhvervsliv i at ekspandere. Den kendsgerning, at sådanne hindringer stadig eksisterer, er beklageligt, da et fælleseuropæisk hjemmemarked er et springbræt til vækst for det europæiske erhvervsliv og en betingelse for, at europæiske virksomheder kan blive førende på verdensplan.

Grænseoverskridende konsolidering af underskud - emnet for denne betænkning - er et skridt på vejen mod et sådant fungerende hjemmemarked. På nuværende tidspunkt er den skattemæssige behandling af en koncern, der opererer inden for en enkelt medlemsstat, i denne henseende meget fordelagtig sammenlignet med en grænseoverskridende situation. Inden for en enkelt medlemsstat kan en virksomhed normalt udligne underskud, som dens filialer og datterselskaber har pådraget sig, ved beskatningen af moderselskabet. For filialer og datterselskaber i andre medlemsstater varierer den nationale lovgivning dog betragteligt.

Hvis skattemæssig konsolidering af underskud inden for den samme koncern er mulig, er den ikke desto mindre i de fleste tilfælde bevilget med betydelige og varierende forsinkelser. Denne forskel har alvorlige konsekvenser for det indre markeds funktion. Den forvrænger beslutninger om investeringer, idet den udgør en barriere for, at virksomheder kan træde ind på visse markeder, mens den tenderer mod uretfærdigt at favorisere de store markeder, hvor tab nemmere kan absorberes. Den hæmmer særligt små og mellemstore virksomheders evne til at ekspandere, idet de ofte lider tab ved virksomhedsopstart, som de ikke umiddelbart kan absorbere - selv tidsfaktoren er meget afgørende for de små og mellemstore virksomheder. Forskelle i medlemsstaternes lovgivning forøger tydeligvis også efterlevelsesomkostningerne, som de små og mellemstore virksomheder dårligt har råd til og som bidrager til skatteunddragelse hos større virksomheder.

Endelig er forsinkelser i underskudsudligning forståeligvis omkostningsfulde og tyngende for alle europæiske virksomheder. Der er en betydelig økonomisk byrde, når kapital, der retmæssigt er erholdelig, er båndlagt, ofte i årevis, fordi den nuværende nationale lovgivning om underskudsudligning ikke tillader øjeblikkelig konsolidering.

Betænkningen fremmer en afhjælpning af dette ved at anbefale muligheden for at udligne underskud i samme skatteår, hvilket ville overføre den urimelige tidsbyrde fra virksomheden til de offentlige myndigheder. Det ville også skabe mere ensartede spilleregler, samtidig med at det ville sænke virksomhedernes efterlevelsesomkostninger. Det ville også betyde, at skatteområdet er et område, hvor der stadig er arbejde, der skal gøres for at optimere det indre marked. Dette implicerer ikke en harmonisering af skattesatserne, snarere at skattemæssig konkurrence er et sundt træk ved den europæiske økonomi. Det implicerer imidlertid lovgivning, der skal lette grænseoverskridende økonomisk aktivitet, og skabe ensartede spilleregler, så investeringer er baseret på reelle økonomiske fordele.

Jeg hilser derfor Kommissionens aktiviteter på dette område for at fremme grænseoverskridende underskudsudligning velkommen. Jeg ville gerne se Parlamentet støtte denne hårdt tiltrængte lovgivning, og jeg er taknemmelig for de støttetilkendegivelser, vi har modtaget undervejs i processen. Jeg tror, at Parlamentets holdning til spørgsmålet ligeledes vil være meget betimelig, fordi også EF-Domstolen har efterlyst politiske retningslinjer for området.

Jeg vil endvidere gerne tilskynde Kommissionen til at skubbe på med det fælles konsoliderede beskatningsgrundlag som en langsigtet løsning, som jeg håber også vil blive støttet af Parlamentet i denne betænkning. Det fælles konsoliderede beskatningsgrundlag er dog et langsigtet projekt, hvis virkeliggørelse ligger langt ude i fremtiden. I mellemtiden er grænseoverskridende love, underskudsudligning og konsolidering hårdt tiltrængt som en foreløbig afhjælpning af nogle seriøse problemer, vi har oplevet for det indre markeds funktion.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! For nogle uger siden diskuterede vi skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabonstrategien for vækst, job og konkurrenceevne. Grænseoverskridende underskudsudligning er et centralt element i skabelsen af et konkurrencepræget indre marked uden hindringer og således et bidrag til vækst og beskæftigelse.

Lad mig forklare vigtigheden af at tillade grænseoverskridende underskudsudligning for det indre marked. Tænk på en lille eller mellemstor virksomhed, der opererer succesfuldt på dens hjemmemarked. I det øjeblik, hvor den planlægger at udvide sin virksomhed til andre medlemsstater, til det indre marked, vil den ikke kun støde på problemer med ekstra efterlevelsesomkostninger. I mange tilfælde vil denne lille eller mellemstore virksomhed så ikke kunne udligne dens underskud ved opstarten med overskud, som den fortsat måtte skabe i den medlemsstat, hvor den er hjemmehørende.

Når udenlandske underskud ikke tages i betragtning, betyder det dobbelt beskatning, og mange små og mellemstore virksomheder afskrækkes fra at investere i andre medlemsstater. Med det nye initiativ om grænseoverskridende underskudsudligning kan store virksomheder - men også især små og mellemstore virksomheder - nemmere udvide deres aktiviteter til udlandet og nyde fuld fordel af det indre marked.

Initiativet om grænseoverskridende underskudsudligning udgør en målrettet løsning på kort og mellemlang sigt og er et foreløbigt skridt. Men bemærk venligst, at dette initiativ i fremtiden kunne supplere det fælles konsoliderede beskatningsgrundlag, særligt hvad angår selskaber, der ikke dækkes af det fælles konsoliderede beskatningsgrundlag.

Initiativet om grænseoverskridende underskudsudligning er mere begrænset i dets rækkevidde end konsolideringen af beskatningsgrundlaget ville være med det fælles konsoliderede beskatningsgrundlag, idet dette tillader automatisk og omfattende udligning af alle overskud og underskud inden for en koncern.

Jeg værdsætter meget den store støtte, der kommer til udtryk i fru Kauppis betænkning, til Kommissionens initiativ på området for grænseoverskridende underskudsudligning, til den koordinerende tilgang og selvfølgelig også til vores arbejde med det fælles konsoliderede beskatningsgrundlag.

Jeg er også overbevist om, at vi bør fortsætte vores bestræbelser på at fjerne skattemæssige barrierer for det indre marked.

  Zsolt László Becsey, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Mange tak, hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren og fru Kauppi for betænkningen. De har behandlet et vigtigt spørgsmål, der vækker sensitive og modsætningsfyldte følelser.

Jeg har to kommentarer. På den ene side føler jeg, at det er vigtigt af hensyn til det indre marked, at der ikke skal være fare for, at et moderselskab og et datterselskab er ugunstigt stillet, fordi de drives i to forskellige medlemsstater sammenlignet med selskaber, der kun drives i en enkelt medlemsstat.

Jeg opfordrer derfor indtrængende til udeladelse af dobbelt beskatning, som kommissæren nævnte, evt. gennem elektronisk samarbejde. På grund af tidsfaktorerne kan vi fremme effektiv grænseoverskridende aktivitet fra de økonomiske aktører og anvende kredit- og fritagelsesmetoder.

På den anden side føler jeg, at det er betænkeligt, hvis et datterselskab har overskud, og moderselskabet har underskud. Og det er efter vores opfattelse endnu mere interessant i f.eks. de nye medlemsstater.

Min anden kommentar om udeladelse af dobbelt beskatning vedrører det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. Vi er ikke færdige med at diskutere dette spørgsmål, men jeg er betænkelig. Jeg ønsker ikke at forsvare skattesuverænitet, men jeg kan endnu ikke se virkningen af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. Jeg er endvidere bekymret for, om der vil være et stort politisk pres for at opnå et minimumsniveau som med moms eller indkomstskat. Det viser forslagene fra Socialdemokraterne og Kommunisterne, selv om Maastrichtkriterierne formentlig forhindrer dette.

Min bekymring i denne sammenhæng er, at jeg ikke ved, hvilken virkning det vil få på de nye kapitalsvage østeuropæiske lande i lyset af kapitalstrømmen på det indre marked. Hvor skal administrationen foregå? Og vil det være muligt at opretholde individuelle skattefordele som modvægt til en ugunstig infrastruktur?

Derfor undlader jeg at udtale mig om disse dele af betænkningen, men jeg ønsker endnu en gang at takke kommissæren og ordføreren.

  Donata Gottardi, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Beslutningsforslaget, som vi skal stemme om i morgen, viser, at der er behov for en finanspolitik på EU-plan.

Det betyder ikke, at de nationale skattepolitikker skal ophæves eller begrænses. Der er ingen, som drager de enkelte medlemsstaters kompetence i tvivl på dette område. Det betyder imidlertid heller ikke, at politikkerne skal omgås eller koordineres, især ikke, når beslutninger om fusioner og virksomhedsflytninger som i tilfældet med virksomhedsunderskud i grænseoverskridende situationer overskrider nationale grænser.

Det er tydeligvis ikke blot de nationale lovgivninger, men også de bilaterale aftaler, der er utilstrækkelige, da de pågældende situationer ofte opstår og overskrider de enkelte landes grænser i disse tider med globaliserede finansielle markeder og globaliseret produktion. Forslagets indhold er resultatet af bred enighed om mange punkter, og jeg vil blot gentage de vigtigste punkter og udtrykke min store taknemmelighed over for ordføreren for hendes store samarbejdsvilje.

27 forskellige skattesystemer hæmmer funktionen af det indre marked og er en hindring for virksomhederne, især de små virksomheder, som kommissær Kovács har nævnt. Den første betragtning i teksten er umiddelbart indlysende og viser den store bekymring om de negative konsekvenser, som de forskellige håndteringer af medlemsstaternes grænseoverskridende tab har på funktionen af det indre marked.

Den foreslåede løsning er en overgangsløsning og midlertidig, da den eneste perfekte løsning er et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag. Derfor støtter vi Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer som et vigtigt skridt til at rette op på denne situation og kræver en passende koordinering mellem medlemsstaters timing og løsninger: Jeg citerer fra punkt 4.

Det er vigtigt at huske eksistensen af fælles europæiske institutioner som f.eks. "det europæiske selskab" og "det europæiske andelsselskab" samt EU-procedurer vedrørende virksomhedsgrupper på EU-plan. Der skal bygges videre på disse institutioner, da de vil gøre det muligt for os ikke blot at skabe forbindelse mellem de industrielle relationer og dermed påvirke konsekvenserne for beskæftigelsen, men også at anerkende oprettelsen af stabile virksomhedsgrupper på EU-plan. Det, vi ønsker at opnå, er nemlig udviklingen og gennemførelsen af et produktionssystem i Europa og ikke i de enkelte medlemsstater, et produktionssystem, der ikke følger sirenernes sang og taktisk beslutter at flytte produktionen til andre lande på grund af skattefordele, og forskyde gebyrer og underskud, hvor det er bekvemt. Produktionssystemet skal kunne regne med ligebehandling og undgå forskellige regnskabsmetoder, alt efter om modervirksomheden er baseret i blot et land eller flere lande.

Resultatet kan ikke opnås uden relevante regler og ensartede betingelser. At erkende, at rentabel skattekonkurrence grundlæggende kan underminere indholdet af dette forslag, er ikke det samme som at udvise ideologisk modstand imod det.

  Olle Schmidt, for ALDE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Tak til Piia-Noora Kauppi for en god betænkning. På en velbalanceret måde redegør hun for de problemer og vanskeligheder, som opstår i det indre marked, når vi har 27 forskellige skattesystemer. Globaliseringen har jo, som det er blevet nævnt, yderligere øget behovet for en fælles tilgang til skattespørgsmål inden for EU, så man kan undgå konkurrenceforhindringer. Forskellige regler og bureaukrati gør også, at virksomheder mister økonomisk styrke, og at vi mister job inden for EU. Vi har behov for klarere regler og en strategi, som begunstiger virksomhederne, sådan som fru Kauppi foreslår. Måske har nogle af os også brug for at fjerne skyklapperne.

Skatter er som bekendt et meget følsomt emne. Nøgleordene her er skattekonkurrence og nationernes frihed til selv at bestemme deres skattesatser. Det langsigtede mål for Kommissionen er at nå frem til et konsolideret virksomhedsskattegrundlag. Da dette ikke er opnåeligt, bør man stræbe efter målrettede foranstaltninger inden for de områder, som fremmer effektiviteten i det indre marked.

Betænkningen gennemgår forskellige handlemuligheder og påviser, at enkelte lande har valgt forskellige veje, hvilket er godt, men ikke tilstrækkeligt. Det er principielt også rimeligt nok, at virksomheder kan udligne tab inden for et selskab eller mellem selskaber i et konsortium på tværs af grænserne. For at lette en sådan ordning har man behov for en fælles holdning til, hvad der skal beskattes, dvs. et konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag. Vi i ALDE-Gruppen synes, at det er den rigtige vej at gå. Indførelsen af CCCTB forhindrer ikke i sig selv skattekonkurrence, snarere tværtimod. Skattegrundlaget bliver fælles og gennemskueligheden bedre. Denne nye ordning vil forbedre mulighederne særlig for små og mellemstore virksomheder for at udligne deres tab. Bekymrede finansministre - og dem er der mange af - kan tage det roligt. Jeres magt til at beskatte vil bestå.

Hvad angår ændringsforslag 1, vil vores gruppe gerne have en delt afstemning, hvor den første del kan handle om punktafgifter separat. I øvrigt er vi tilbøjelige til at undlade at stemme ved afstemningen om Donata Gottardis ændringsforslag til betragtning E og F for at muliggøre en bred enighed og en bred støtte her i Parlamentet for denne udmærkede betænkning.

  Dariusz Maciej Grabowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, men betænkningen er kontroversiel. Vi har tænkt os at stemme imod, og årsagen er følgende:

Det er et forsøg på at harmonisere skattesystemet i EU, hvorved medlemslandene pålægges nogle skattemæssige løsningsmodeller. Det vil samtidig betyde, at transnationale virksomheder privilegeres i forhold til små og mellemstore virksomheder, og det vil tvinge mange nationale firmaer til at åbne filialer og agenturer i andre lande, ikke af økonomiske hensyn, men for at anvende bestemmelserne gældende for transnationale firmaer.

Jeg vil blot minde om, at transnationale virksomheder gennem mange år har udnyttet embedsfolks manglende kvalifikationer og tilbøjelighed til korruption i de postkommunistiske lande. Ved anvendelse af regnskabsmæssige og skattemæssige kneb oplyser virksomhederne, at de lider tab og betaler ikke skat. Dette er sket med EU's billigelse. Den nye lovgivning vil gøre det muligt at videreføre denne procedure. Jeg er desto mere forundret over dette, eftersom disse skadelige konsekvenser vil blive overført til landene i det gamle EU, hvor det vil være nødvendigt at sætte skatterne ned.

Det er efter min mening nødvendigt først at løse problemet med de regnskabsmæssige og skattemæssige kneb, som transnationale virksomheder benytter sig af, samt at udstyre skattemyndighederne med bedre redskaber, især i de nye medlemslande. Dette ville hindre skatteforbrydelser og gøre det nemmere at afsløre dem.

  Sahra Wagenknecht, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi kan til en vis grad blive enige om en ting: Den nuværende situation i EU med 27 forskellige parallelle skattesystemer på et fælles indre marked med fri bevægelighed for kapital har fatale konsekvenser. Men her hører enigheden så også op. Skattekonkurrence er skattedumping for de rige og magtfulde og kun ensbetydende med en stigende skattebyrde for borgere med gennemsnitsindkomster og for forbrugerne. Det overrasker ikke, at formueejerne og de store virksomheder synes overordentligt godt om denne situation.

Men det er forbavsende og alarmerende, at denne kendsgerning bliver talt op igen og igen her i Parlamentet, som egentlig skulle varetage interesserne for flere end blot en lille elite. Trods nuancer og nuancerede vurderinger er fru Kauppis betænkning blot udtryk for en typisk omgang spin. Det gælder holdningen til de angivelige positive effekter af skattekonkurrence og måden, som det egentlige emne, nemlig den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer, bliver behandlet på.

Det er en åben hemmelighed, at virksomheder ofte gør brug af den grænseoverskridende modregning af underskud for at minimere skatten, idet de flytter deres overskud til områder og lande med lav beskatning. Og det har de stor succes med, som statistikkerne viser. Denne virtuose flytning af underskud har faktisk betydet, at den skat, som de multinationale selskaber har betalt af deres overskud, er faldet kontinuerligt i de seneste 20 år. Dommene fra EF-Domstolen har blot gjort denne skattepraksis endnu lettere og dermed grebet massivt ind i medlemsstaternes skattesuverænitet. Alt dette giver ganske enkelt ny næring til dumpingkapløbet om selskabsskatterne.

De, der støtter denne udvikling, ønsker helt klart et Europa, hvor der bliver ophobet en umådelig rigdom i toppen af pyramiden, mens fattigdommen bliver stadig større i bunden og de tidligere middelstande må overleve med faldende realindkomster. Vi ønsker et andet Europa, og vi ønsker en socialt retfærdig skattepolitik. Derfor vil vores gruppe forkaste denne betænkning.

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Ordføreren hævder, at dette initiativ vil tilskynde små og mellemstore virksomheder til at udvide deres grænseoverskridende erhvervsaktiviteter. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er blevet kraftigt støttet af de store multinationale selskaber, fordi det er dem, der står til at få mest ud af det. I mit hjemland, i Storbritannien, er langt størstedelen af virksomhederne små, og de sørger for ca. 70 % af beskæftigelsen. Kun en lille del af disse har nogen interesse i udenlandske aktiviteter. Men min hovedindvending er, at der er tale om mere indblanding fra EU's side i skattespørgsmål. At dømme efter EU's historie med merværdiafgiften, vil der komme endeløse ændringer til loven. Vi har indtil videre haft otte direktiver om merværdiafgiften, og det er stadig et rod og sårbart over for svig.

Virksomheder fungerer bedst, når der er enkle, letforståelige regler, som hr. Schmidt lige har sagt. EU har kun forstand på én ting, nemlig at gøre ting komplicerede, og det udføres til perfektion. Så i modsætning til opfattelsen hos andre medlemmer, ville en langt bedre plan være at opmuntre til skattemæssig konkurrence. Så vil de nationer, der har den laveste og mest enkle beskatning, tiltrække flest virksomheder.

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand! Medlemsstaternes forskellige håndtering af underskud, som fordrejer konkurrencen på det indre marked, er uretfærdig og fremmende for mangelfulde former for finansiel praksis. Vi bifalder derfor Kommissionens initiativ til at fastsætte et minimumsniveau for harmonisering af disse regler og håber, at Rådet vil godkende forslaget. Det er et område, hvor det er uhyre vigtigt at fastsætte bedre lovgivning, især for at undgå retlig usikkerhed, som har resulteret i mange retssager i EU-domstolen, og som har bidraget til den voksende usikkerhed i økonomiske relationer med skadelige konsekvenser for selskaber og små og mellemstore virksomheder.

Det er af helt afgørende betydning at sikre, at de forskellige former for finansiel praksis er forenelige med effektiv funktion af det indre marked. Kvaliteten af betænkningen udarbejdet af ordføreren, fru Kauppi, har gjort det muligt at opnå bred enighed blandt de største politiske grupper om de grundlæggende elementer. Dog er der nogle aspekter af mindre betydning i betænkningen i sin oprindelige form, som kan skabe uenighed. I Den Socialdemokratiske Gruppe især er den pågældende proces ikke forenelig med det åbne forsvar af de forskellige former for skattekonkurrencepraksis. Disse former for praksis fremmer kunstig flytning af selskaber, kapital og personer. Disse flytninger resulterer ofte i tegn på sammenbrud - socialt og miljømæssigt og i forbindelse med produktionsmiljøet. Derudover skaber skattekonkurrence i nogle økonomier alvorlige problemer for den makroøkonomiske balance med forskellige konsekvenser, især med hensyn til det kvalitets- og kvantitetsniveau for offentlig ejendom, som de pågældende lande tilbyder borgerne.

Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet mener, at det vil i et spørgsmål af stor strategisk betydning være meget hensigtsmæssigt at fremlægge en holdning fra Europa-Parlamentet, der er baseret på bred støtte, til Kommissionen og Rådet. EU skal i forbindelse med initiativet yde endnu en stor indsats, især hvad angår oprettelsen af det nævnte FKSSG eller fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. Vi skal skabe de politiske betingelser for dette fremtidige arbejde.

Vi kan nå til enighed om betænkningen. Vi håber, at de største politiske grupper i den endelige afstemning vil søge kompromiset og gøre det muligt at nå til enighed om opretholdelse af de vigtigste punkter, så der kan opnås bred endelig godkendelse. Disse sekundære aspekter, som deler os politisk i et omfang, der er helt uforståeligt, skal ikke stå i vejen for denne godkendelse.

Vi bifalder især den aktive involvering i processen af forskellige medlemmer af PPE-DE-Gruppen, herunder ordføreren, og viljen til kompromis og åbenhed, som har gjort det muligt for os at nå til enighed om de grundlæggende spørgsmål i betænkningen.

  Margarita Starkeviciute (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg ønsker at henlede Deres opmærksomhed på noget, vi drøfter meget, og det er de forskellige forhold, der ikke fungerer på det indre marked, og jeg vil understrege, at udviklingen af det indre marked giver os mange fordele. Dette dokument er vigtigt ud fra den betragtning, at det giver mange muligheder for at fremme arbejdskraftproduktiviteten for virksomheder beskæftiget på det indre marked. Der er imidlertid et andet aspekt, som vi ikke må glemme. Jeg repræsenterer et land, hvor størstedelen af virksomhederne ejes af europæiske multinationale virksomheder. Det er ikke nationale virksomheder. Derfor er det sommetider meget vanskeligt for os at kontrollere vores økonomi i den makroøkonomiske betydning, når virksomhedsstrategierne ikke prioriterer den nationale økonomi som f.eks. den budgetmæssige balance osv. Vi skal finde den rette balance mellem fordelene ved udviklingen af det indre marked og makroøkonomisk stabilitet. Jeg ønsker endnu en gang at henlede kommissærens opmærksomhed på nødvendigheden af at koordinere politikkerne med de økonomiske spørgsmål - og med hr. Almunia.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg tager ordet i denne forhandling om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer for at gøre opmærksom på følgende forhold:

For det første henhører direkte skatter, herunder selskabsbeskatning, ikke under Kommissionens kompetence. Derfor bør skatterne principielt ikke være genstand for Kommissionens interesse.

For det andet er jeg forundret over, at der i betænkningen fremsættes kritik af den reducerede selskabsbeskatning, som er indført i nogle lande, især i de nyoptagede lande.

For det tredje er jeg ligeledes bekymret over Kommissionens opfordring til at fremskynde arbejdet med at indføre et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag. Selskabsskattens konstruktion, satser og fastsættelse af skattegrundlaget er nemlig nogle af de få instrumenter, som medlemsstaternes regeringer stadig råder over, og som kan anvendes til at fremskynde den økonomiske udvikling i de mindst udviklede stater.

Når man analyserer Kommissionens forslag om selskabsskat kan det for det fjerde virke, som om Kommissionen ønsker, at alle medlemsstater udvikler sig i et tempo med en BNP-stigning på 2 % om året, men hvordan skal de nyoptagede stater så kunne indhente de 20-30 år, som de er distanceret med af de mest udviklede stater?

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Problemet med beskatning og forretningskoncerners mulighed for at overføre underskud på tværs af grænserne i EU kan ikke behandles alene ud fra kriteriet om at fremme virksomheders grænseoverskridende aktiviteter. Dette er ganske vist et mål, der er vigtigt for det indre markeds smidige funktion, men når det drejer sig om beskatning af virksomheder, som det også nævnes i fru Kauppis betænkning, som vi behandler i dag, bør emnet behandles inden for de mere overordnede rammer for drøftelserne om større afgiftsharmonisering i EU.

Så længe der ikke er lige vilkår med hensyn til skattemæssig konkurrence og ikke findes den nødvendige minimumsaftale om et fælles, harmoniseret beskatningsgrundlag for virksomheder, hvor der opstilles ensartede, gennemsigtige regler for beregning af skattegrundlaget, har vi på nuværende tidspunkt forbehold over for at give mulighed for skattelettelser for underskud af grænseoverskridende karakter, da det indebærer en alvorlig risiko for forvridning af medlemsstaternes skatte- og indtægtssystemer og for selve det indre markeds funktion og konkurrencen mellem virksomheder.

  Olle Schmidt (ALDE). - (EN) Hr. formand! Med denne nye form for debat kunne jeg selvfølgelig benytte dette øjeblik til at spørge kommissæren, hvor langt man er kommet med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag i Rådet, idet vi ved, at nogle finansministre ikke er tilfredse. Kunne De venligst, hr. kommissær, fortælle os, hvordan debatten skrider frem i Rådet, og hvad de 27 medlemsstater foreslår i dag?

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har fulgt debatten med stor interesse og den har bekræftet min overbevisning om, at indførelsen af grænseoverskridende underskudsudligning er en vigtig faktor i uddybningen af det indre marked.

Jeg deler fuldt ud fru Kauppis opfattelse af, at det på overfladen handler om beskatning, men at det i virkeligheden handler om det indre markeds funktion.

Jeg er i særdeleshed taknemmelig for Deres støtte til at lette især de små og mellemstore virksomheders grænseoverskridende økonomiske aktiviteter, hvilke ligger mit hjerte nært. Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Kauppi, for den meget ansporende betænkning, såvel som Økonomi- og Valutaudvalget og Retsudvalget for deres støtte. Kommissionen er enig i de fleste af konklusionerne.

Parlamentets støtte er velkommen som en faktor, der kunne have en positiv indflydelse på den efterfølgende diskussion i Rådet. Som det er foreslået i betænkningen, kan jeg forsikre Dem om, at vi fortsætter arbejdet med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag og samordningen af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag ligger også mit hjerte nært, og grunden er, at jeg er fuldstændig sikker på, at det ville være en relativt større fordel for de små og mellemstore virksomheder end for de store multinationale selskaber.

Jeg forstår dog bekymringerne, og for at svare på spørgsmålet i slutningen af debatten, vil jeg fortælle Dem, at det drøftes i Rådet, men ikke som et konkret forslag. På nuværende tidspunkt drøftes det som en idé, og hvad denne idé angår, udtrykte ca. to tredjedele af medlemsstaterne deres støtte, og mindre end en tredjedel udtrykte enten tvivl eller modstand.

Enhver diskussion, i særdeleshed en diskussion, der foregriber den aktuelle debat om grænseoverskridende underskudsudligning, ville være forhastet, da der på nuværende tidspunkt ikke er noget konkret forslag til lovgivning. I Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram er der dog et punkt, der fastslår, at vi i årets anden halvdel vil præsentere et konkret forslag til lovgivning - med den nødvendige konsekvensanalyse - om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. Så kan vi diskutere, hvorvidt bekymringerne er relevante eller ej.

Et yderligere punkt: Hvis ikke der er enstemmighed - og på nuværende tidspunkt tror jeg ikke, at der vil være enstemmighed - kan vi ty til forstærket samarbejde som en løsning, så ingen enkelt medlemsstat ville blive tvunget til at acceptere det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag og til at anvende det. Og selv i de lande, der valgte det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, ville ingen virksomheder blive tvunget til at anvende det, fordi det ikke ville give mening at tvinge virksomheder, der ikke opererer på det indre marked - der ikke har erhvervsaktiviteter på det indre marked - til at anvende dette fælles skattegrundlag. De kan blive ved det hjemlige nationale grundlag, der har været anvendt tidligere.

Så jeg deler Deres konklusion, at for at fremme en sammenhængende udvikling af det indre marked og sikre, at dette fungerer tilfredsstillende, må vi tage fat på de hindringer, der skyldes eksistensen af forskellige selskabsskatteordninger i medlemsstaterne, helst gennem fælles tilgange og koordineret handling.

Hvad angår underskudsudligningen, henleder Deres betænkning opmærksomheden på flere specifikke områder, hvor mere arbejde må gøres, såsom at tage fat på de særlige behov hos de små og mellemstore virksomheder, definitionen på en koncern og at undersøge mulighederne for automatisk udveksling af oplysninger.

Mine tjenestegrene vil studere disse forslag og kommentarer og fremlægge problemerne, hvor det er muligt. Spørgsmålet om de små og mellemstore virksomheder er allerede en vigtig del af næstformand Günther Verheugens arbejde. Et andet vigtigt spørgsmål, definitionen af en koncern, er et væsentligt element i arbejdet med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag.

Jeg kan også forsikre Dem om, at Deres henstillinger om grænseoverskridende underskudsudligning inden for virksomheder og koncerner vil være en rettesnor for vores arbejde i de kommende måneder. Der er flere henvisninger i Deres betænkning til skatteunddragelse. Her kunne det bemærkes, at Kommissionen sidste december vedtog en meddelelse om anvendelse af foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug på området for direkte beskatning.

Kommissionen deler bekymringerne om skatteunddragelse, der kommer til udtryk i Deres betænkning. Medlemsstaterne er nødt til at kunne forhindre deres skattegrundlag i at erodere på grund af misbrug og aggressiv skattetænkning. Samtidig er det afgørende at sikre, at der ikke er for store begrænsninger på traktatens friheder. Ved at lancere dette seneste initiativ, forsøger Kommissionen at foranledige yderligere diskussioner med de andre institutioner om, hvordan nationale foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug kan opfylde de krav. Deres bemærkninger om risikoen for skatteunddragelse vil blive taget med i overvejelserne.

Endelig vil kommissionen, hvad angår de foreslåede ændringer til betænkningen, fraråde ændringsforslag 1, 2, 3, 4, 5 og 6, men ville kunne støtte ændringsforslag 7 og 8, der er i overenstemmelse med meddelelsens ånd.

  Piia-Noora Kauppi, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg skal gøre det kort. Jeg er selvfølgelig glad for at se, at de fleste af grupperne vil støtte betænkningen i morgen ved afstemningen. Min gruppe anbefaler hverken at stemme for eller imod, hvad angår ændringsforslag 7 og 8. Jeg tror også, at det er i overensstemmelse med Kommissionens anbefalinger, at 7 og 8 sandsynligvis vil blive vedtaget, og det betyder, at vi har et meget stort flertal, der bakker op om betænkningen i morgen.

Jeg ville også gerne erindre om, hvor svært det var, før vi accepterede de første direktiver om selskabsbeskatning - et moder-/datterselskabsdirektiv og direktivet om renter og royalties i 1990'erne - for nu at nævne disse sager. Men nu er de der efter seriøs diskussion, og jeg tror stadig, at vi kan have alle de praktiske ting, såsom foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug, at vi kan forbedre moder-/datterselskabsdirektivet, og at vi kan forbedre den måde, det fælles EU-forum for interne afregningspriser fungerer på, og sådanne initiativer er der rigtigt meget brug for.

Men i sidste ende har vi brug for en meget stor løsning og det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. På dette tidspunkt er det den bedst tilgængelige mulighed, og vi må tage den alvorlig. Jeg håber, at det vil blive gjort i løbet af denne parlamentsperiode, før valget i 2009. Noget må gøres før valget i 2009, og vi har ikke råd til at vente på, at medlemsstaterne når deres ratificeringer og afstemninger. Vi må handle nu og før, der ikke er mere tid for Parlamentet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 15. januar 2008.