Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 14. januar 2008 - Strasbourg

18. Eksport og import af farlige kemikalier (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Johannes Blokland for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksport og import af farlige kemikalier (KOM(2006)0745 - C6-0439/2006 - 2006/0246(COD) (A6-0406/2007).

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke og lykønske Europa-Parlamentet, og især ordføreren, hr. Blokland, skyggeordførerne og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt fru Mann og Udvalget om Industri, Forskning og Energi for deres fremragende betænkninger og de holdninger, de har givet udtryk for under førstebehandlingen.

De sidste 30 år har EU's politikker og lovgivning om beskyttelse af folkesundheden og miljøet gjort store fremskridt med at reducere risiciene forbundet med kemiske stoffer, ikke kun i EU, men også på globalt plan. EU har altid været en vigtig samarbejdspartner i internationale konventioner, herunder Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel. Rotterdamkonventionen gennemføres i Fællesskabet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 304/2003 om eksport og import af farlige kemikalier. På mange punkter begrænser forordningen sig ikke til bestemmelserne i Rotterdamkonventionen, men går endnu videre og giver et højere beskyttelsesniveau for lande, der importerer kemikalier.

I sin dom af 10. januar 2006 annullerede EF-Domstolen forordning nr. 304/2003 med den begrundelse, at den burde have haft dobbelt retsgrundlag, nemlig artikel 133 og artikel 175, stk. 1, i traktaten. Nærværende forslag har følgelig til formål at vedtage en ny forordning med ovennævnte dobbelte retsgrundlag. Samtidig har Kommissionen på grundlag af sin rapport om de hidtidige erfaringer med gennemførelsen af de relevante procedurer foreslået nogle tekniske ændringer af forordningens bestemmelser. Denne rapport er forelagt Europa-Parlamentet og Rådet sammen med nærværende forslag. Kommissionens vigtigste ændringer af forordningen, er følgende:

For det første foreslås nogle undtagelser fra hovedkravet om udtrykkeligt samtykke i importlandene før eksport. Undtagelserne anvendes kun, når anmodningen ikke besvares på trods af rimelige bestræbelser fra Kommissionens side og fra den nationale myndigheds side, som eksportlandet har udpeget, og under opfyldelse af visse betingelser. Med disse undtagelser tilstræbes en vis fleksibilitet, samtidig med at der bevares et højt beskyttelsesniveau, der er højere end den beskyttelse, Rotterdamkonventionen giver.

For det andet foreslås en fravigelse fra kravet om udtrykkeligt samtykke ved eksport af kemikalier til OECD-lande, såfremt visse betingelser er opfyldt.

For det tredje præciseres reglerne vedrørende det udtrykkelige samtykkes gyldighedsperiode. Desuden skal et udtrykkeligt samtykke behandles på ny med jævne mellemrum, og hvis der er modtaget anden dokumentation.

For det fjerde fastsættes procedurer og midler, der skal fremme toldmyndighedernes adgang til informationer, da disse myndigheder i de fleste medlemsstater spiller en vigtig rolle i håndhævelsen af forordningen, især i forbindelse med kontrol af eksporten.

Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med vores indsats hver især for at nå til enighed om denne forordning under førstebehandlingen. Kommissionen kan acceptere kompromispakken, så vi kan nå til enighed under førstebehandlingen.

  Johannes Blokland, ordfører. - (NL) Fru formand! Det er mig en fornøjelse som ordfører for betænkningen om import og eksport af kemikalier at kunne meddele, at vi har opnået et godt resultat under førstebehandlingen. Jeg vil gerne takke alle, der bidrog hertil. Jeg tænker navnlig på Miljøudvalgets sekretariat og skyggeordførerne og deres medarbejdere, som støttede mig på bedste vis. Jeg værdsatte ligeledes i høj grad det gode samarbejde med Rådet, navnlig med det portugisiske formandskab, og med Kommissionen.

Det var et i teknisk henseende kompliceret forslag, og der var undertiden heftig debat om, hvad der egentlig var bedst for miljøet. Vigtigst af alt er det efter min opfattelse, at vi med den nye forordning har opnået, at handelen med farlige kemikalier håndteres på en etisk forsvarlig måde.

Vi har i den forbindelse først og fremmest ønsket at tage afsæt i princippet om, at man skal gøre mod andre, hvad man vil, de skal gøre mod en selv. Det er ganske vist et gammelt princip, som vi finder i Bibelen, men også møder i andre religioner. Det gav imidlertid anledning til de nødvendige drøftelser.

Kommissionens oprindelige forslag indeholdt nemlig nogle meget brede bestemmelser om stiltiende samtykke til eksport af farlige kemikalier. Det blev foreslået, selv om det navnlig for udviklingslande er vigtigt, at det er fuldstændig klart, hvad der importeres. Vi må ikke glemme, at der trods alt er tale om stoffer, som er forbudt, eller hvis anvendelse er stærkt begrænset i EU. Efter min opfattelse har vi med den indgåede aftale nået et godt resultat. Det betyder, at beskyttelse og bevidstgørelse af udviklingslandene fortsat er sikret, når det drejer sig om farlige stoffer.

Rotterdam-konventionen, som blev undertegnet i 1998 og officielt trådte i kraft fra 2004, gennemføres på bedste vis med den nye forordning. Jeg anbefaler derfor også alle i morgen at stemme for den aftale, der er indgået med Rådet.

Endelig vil jeg gerne slå til lyd for, at Rådet og Kommissionen gør, hvad der er muligt for at udvide listen over stoffer, der er omfattet af Rotterdam-konventionen. I øjeblikket er der opført omkring 40 stoffer på konventionens liste. Der er med sikkerhed 200 stoffer, som er udpeget til at skulle vurderes med henblik på eventuel optagelse på den pågældende liste. Navnlig af hensyn til beskyttelsen af udviklingslandene må vi ihærdigt tage fat på vurderingen af de øvrige stoffer.

  Erika Mann, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (DE) Fru formand! Jeg vil gerne rette en stor tak til især ordføreren og Kommissionen og naturligvis også til Rådet. Vi har fremlagt en god betænkning her. Vi i Udvalget om Industri, Forskning og Energi har lagt stor vægt på at få en praktisk ordning, hvor international import og eksport af farlige kemikalier bliver reguleret på en fornuftig og logisk måde og så forståeligt, at de importerende lande kan forstå, hvad vi søger at opnå i EU. Det var jo hovedproblemet, at vi opførte nogle gode og farlige ting, men ingen kunne forstå, hvad det egentlig betød, alt det som vi havde suppleret den internationale liste med.

Dette forslag indeholder gode regler, og jeg håber, at de vil blive forstået på internationalt plan, så de også kan blive anvendt efter hensigten. Det, der ikke bliver forstået, vil selvfølgelig ikke give så megen mening. Så kan det være nok så farligt, men hvis man ikke forstår det, så vil det ikke fungere uanset hvad.

Industriudvalget er tilfreds, og jeg vil gerne navnlig takke ordføreren, hr. Blokland, for at have forhandlet så ihærdigt og fornuftigt, at vi opnåede et godt kompromis til sidst. Jeg vil gerne anmode om, at vi ikke prøver at tilføje yderligere til listen lige med det samme, men afprøver det, der står på den nu, så vi rent faktisk har en lovgivning, der fungerer.

  Frieda Brepoels, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den foreliggende forordning vedrører som bekendt en særdeles teknisk sag. Derfor var der oprindelig heller ikke planlagt nogen forhandling. Men da vi nu har mulighed for at fremføre vores synspunkter, vil jeg gerne ganske kort knytte et par kommentarer hertil på vegne af PPE-DE-Gruppen.

Jeg glæder mig også meget over, at det efter et antal uformelle samtaler med Rådet og Kommissionen lykkedes at nå frem til en aftale under førstebehandlingen. Det lykkedes kun takket være ordførerens indsats og åbenhed. Han var parat til at lytte til alle parter. Jeg takker naturligvis også Kommissionen og Rådet for deres bidrag.

Som ordføreren allerede har påpeget, er den eksisterende forordning om import og eksport af visse farlige kemikalier, ud over det dobbelte retsgrundlag - nemlig artikel 133 og artikel 175, stk. 1 - samt visse tekniske ændringer, koncentreret om den ændrede procedure for udtrykkeligt samtykke, som fastlægges ved artikel 13. De uformelle samtaler fokuserede navnlig på dette forhold.

Jeg er overbevist om, at det i visse tilfælde vil være passende at vise større fleksibilitet ikke blot for at sikre europæiske virksomheders eksportinteresser, men for samtidig at sikre den højeste grad af beskyttelse af miljø og folkesundhed for alle berørte parter. Der vil således være visse farlige kemikalier, som stadigvæk vil kunne eksporteres uden udtrykkeligt samtykke eller udtrykkelig aftale, men under iagttagelse af strenge betingelser.

Efter min opfattelse giver aftalen, som den er affattet, sikkerhed for, at eksporten af stoffer sker på sikker vis, og at sikkerheden endog skærpes. Sidstnævnte sker ved, at dele af Kommissionens oprindelige tekst slettes. Som skyggeordfører for PPE-DE-Gruppen føler jeg mig overbevist om, at vi sammen med Rådet og Kommissionen har opnået et godt, afbalanceret og gennemførligt kompromis. Det er mit håb, at medlemmerne i morgen godkender det i sin helhed.

  Gyula Hegyi , for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne hilse betænkningen velkommen, og jeg hilser naturligvis indførelsen af Rotterdamkonventionen velkommen, som er en vigtig international konvention om forbud mod flere farlige kemikalier.

Emnet er ikke ukendt for mig. Jeg arbejdede som skyggeordfører for PSE-Gruppen om begrænsningen af forskellige kemikalier, herunder forbuddet mod PFOS og eksportforbuddet mod kviksølv, og mine og kolleger og jeg arbejder nu på restriktionen af ammoniumnitrat og andre stoffer. Vi havde et godt samarbejde om disse spørgsmål med min kollega hr. Blokland.

Vi må forstå, at et forbud på europæisk niveau sommetider ikke er nok. DDT og lindan har eksempelvis været forbudt i EU i mange år, men deres tilstedeværelse kan stadig spores i borgernes blod. Efter det europæiske forbud mod visse kemikalier sker det ofte, at flere multinationale selskaber fremstiller og sælger de forbudte kemikalier i lande uden for EU, især i den tredje verden. På den måde kommer de forbudte kemikalier nemt retur i importerede produkter, og de er også til stede som miljøforurenere i have, søer, floder og i luften. Eksportforbuddet mod kviksølv, som støttes fuldt ud af Parlamentet, viste os den rigtige reaktion. Der er også behov for samme behandling med hensyn til andre kemikalier.

Jeg understreger vigtigheden af de internationale konventioner - Rotterdamkonventionen, Stockholmkonventionen og SAICM - da kun disse instrumenter kan føre til en international løsning af de problemer, der forårsages af kemikalier.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne lykønske hr. Blokland med en fortrinlig betænkning og med den beundringsværdigt dygtige måde, hvorpå han har håndteret alle de proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med denne vigtige betænkning. Derudover vil jeg gerne takke ham for den respekt og opmærksomhed, han har vist alle skyggeordførerne. Kommissionens forslag til en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om eksport og import af farlige kemikalier, som er beriget med de fælles kompromisændringer af næsten alle parlamentsgrupperne, vil udgøre et sæt af tilstrækkelige og meget nødvendige regler, som højst sandsynligt vil sørge for et højt niveau af beskyttelse af miljøet og af den offentlige sundhed. De alvorlige problemer, der forårsages af skrupelløse internationale forhandlere af giftstoffer, er velkendte og frygtede, og det er et håb, at indførelsen af Kommissionens forslag vil hjælpe med til, at udviklingslandene imødegår de alvorlige farer for deres borgeres velbefindende og for miljøet.

Bortset fra indholdet af denne lovgivning er det også værd at bemærke, at det i nogen grad demonstrerer anvendeligheden af Domstolens dom vedrørende Kommissionens sag mod Rådet og Europa-Parlamentet. Samtidig rejser det tvivl om, hvorfor sådanne handlinger i første omgang var nødvendige, og hvorfor tre kerneinstitutioner i EU ikke kunne nå frem til en aftale i venskabelighed og uden behov for at ty til Domstolens rådslagninger. Denne handling forårsagede uvægerligt forsinkelse, var dyr og kan have givet anledning til en del fjendskab institutionerne imellem, som kunne have været undgået. Ikke desto mindre er det sket, og det må nu lægges bag os - selv om det måske hjælper os alle til at tage klogere beslutninger i fremtiden, så vi så vidt muligt undgår at indbringe klager for Domstolen.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Fru formand! Jeg vil takke Johannes Blokland for det udmærkede samarbejde, vi har haft gennem hele processen. Det er 10 år siden, Rotterdamkonventionen blev underskrevet, og dengang sagde man, at der skulle kræves skriftligt forhåndssamtykke til eksport af farlige kemikalier. Det handler jo ikke om hvilke som helst kemikalier, men listen over kemikalier indeholder de farligste kemikalier, som mennesket anvender på jorden i dag. Det har altså taget 10 år. En af grundene til det er den gamle Kommissions stædige indstilling, at der kun var tale om et handelsspørgsmål. Jeg takker Stavros Dimas for, at vi nu har fået et hensigtsmæssigt retligt grundlag, så vi kan komme videre.

Heller ikke med Rådet har det altid været let at forhandle. Jeg var chokeret over at høre, at formandskabet synes, at man gennem lang tid skulle kunne eksportere livsfarlige kemikalier, som i praksis er forbudte inden for EU, til andre lande uden forudgående samtykke. Årsagen til dette var, at Rådet ikke ville have, at europæisk industri skulle stilles ringere konkurrencemæssigt. Det virkelige konkurrenceproblem for vores industri ville imidlertid være, hvis den var tvunget til at risikere helbred, miljø og international lov for at overleve. Det er absurd at påstå, at vi er tvunget til at bryde internationale konventioner, bare fordi andre ikke følger regler og normer. Så kan man lige så godt sige, at EU skal eksportere illegal narkotika, for ellers gør mafiaen det.

Jeg er glad for, at vi til slut er blevet enige og endelig lukker smuthullet for ikke godkendte eksporter. Vi har nu en lovgivning, som ikke bare omfatter konventionskemikalierne, men også indeholder krav til andre kemikalier, som er stærkt begrænsede i EU. Disse skal nu vurderes af kompetente myndigheder ud fra helbreds- og miljømæssige synspunkter før eksport. Det er godt, at undtagelsesperioden er blevet forkortet fra 36 til 12 måneder. Det er også godt, at kemikalier indeholdt i produkter omfattes. Endelig får vi en lovgivning, som er acceptabel og forbedrer Kommissionens forslag, men kunne have været endnu bedre, hvis folkesundhed og miljø gik forud for virksomhedernes interesser, hvilket jo i sidste ende er den eneste holdbare økonomiske model.

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Fru formand! Jeg vil også gerne takke hr. Blokland. Det glæder mig, at Parlamentet har skiftet kurs og lukket dette store smuthul. Vi ved, at der årligt er mere end 1,5 millioner tilfælde af forgiftning og sker næsten 30.000 dødsfald i tredjeverdenslande. Det havde været katastrofalt, hvis Kommissionens forslag var kommet igennem, da det ville have betydet, at farlige kemikalier kunne have været eksporteret uden samtykke fra de importerende lande, hvis der ikke var kommet svar inden for 90 dage.

Det ville også have været en meget tvivlsom fortolkning af miljø- og sundhedsbeskyttelse, som vi i så fald ville eksportere, når vi på den ene side sætter milepæle for øget sikkerhed med den seneste tilladelse af pesticider, og på den anden side gør det stik modsatte på eksportsiden. EU bør ikke kun sikre et højt sikkerhedsniveau for sit eget vedkommende, men også slå til lyd for det samme i resten af verden, og denne paradoksale udvanding af eksportreglerne ville ikke have hjulpet på EU's troværdighed.

Men der er også behov for større gennemskuelighed i forhold til eksport af kemikalier og pesticider. Her skal vi have et bedre system, der kan afsløre, hvilke mængder medlemsstaterne eksporterer. Det drejer sig immervæk om handel med varer, som er genstand for restriktioner og forbud, og på det område er der behov for maksimal gennemskuelighed i EU's medlemsstater. Derfor kræver vi mere information om de pågældende mængder og om, hvilke medlemsstater disse materialer stammer fra.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Da denne procedure er ny for os - og da jeg har set, at alle andre tilstedeværende har talt - kan jeg så få fem minutter? Jeg formoder, at jeg kan få mindst to, som var den tid, der blev taget fra vores side for at give plads til catch the eye-proceduren. Det er en sag, vi må have klarlagt.

Jeg støtter mine kolleger med hensyn til denne vigtige regulering, som nu for anden gang sendes gennem udvalgene og disse huse på grund af en domstolsafgørelse for 12 måneder siden om, at der oprindeligt burde have været anvendt et dobbelt retsgrundlag.

Hovedpunktet, jeg gerne vil tale om under catch the eye-proceduren, er min generelle bekymring over retsgrundlag og det problem, vi er løbet ind i her, ikke blot med denne lovgivning, men også med andre. Der er brugt en masse tid både på udvalgsniveau og på plenarmøder på at drøfte ændringer med hensyn til enkelte versus dobbelte retsgrundlag og forskellige synspunkter.

Jeg mener, det er på tide, at Parlamentet gør nøje status over de procedurer, vi når frem til - forskellige retsgrundlag - fordi dobbelte retsgrundlag ofte foreslås os eller foreslås i Rådet, som kommer tilbage til os, før der er nået en fælles holdning, af det, som jeg ville kalde sløsede lovgivningsmæssige grunde, fordi jo større EU bliver - 27 medlemsstater nu og i vækst, og det hilser jeg velkommen - jo vanskeligere er det at være omhyggelig med vores lovgivning. Vi må virkelig se på, hvad vi laver på dette område. Det er derfor interessant, at det er det modsatte, der gør sig gældende her. Faktisk har Domstolen sagt, at vi har brug for et dobbelt retsgrundlag på dette særlige område snarere end det enkelte retsgrundlag, som normalt gør livet meget nemmere - hvis vi kan holde os til et enkelt retsgrundlag - fordi dobbelte retsgrundlag ofte har været advokaternes privilegier.

Jeg spekulerer på, om kommissæren kunne tilkendegive, hvad den nøjagtige indsigelse fra Domstolen med hensyn til enkelte retsgrundlag var, hvem gjorde det, og hvis han kunne oplyse os nærmere om, hvorfor Domstolen selv tog beslutning om, om man vil, et dobbelt retsgrundlag. De har givet os tid til at gå gennem proceduren igen og har opretholdt virkningerne af reguleringen, indtil vi vedtager det igen, som det var, og jeg hilser den kendsgerning velkommen, at det ser ud, som om vi får en førstebehandlingsaftale på grund af al samarbejdet hele vejen rundt. Vi ville sætte stor pris på at få kommissærens holdning i denne henseende og om hele sagaen om retsgrundlag, som er grunden til, at vi er her for anden gang.

  Formanden. - Jeg tilbød Dem og andre medlemmer ekstra taletid, da fem minutter ikke er for meget, når der ikke er så mange af medlemsstaterne til stede, men kun denne ene gang.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Jeg vil takke alle talerne for deres positive kommentarer.

Jeg anerkender og deler fuldstændig Parlamentets ønske om et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, især i de lande, der ikke råder over den nødvendige infrastruktur og kapacitet til korrekt håndtering af farlige kemikalier.

Jeg er også helt enig i, at Det Europæiske Fællesskab bør spille en førende rolle ved at indføre en EF-lovramme, som kan sikre et højt beskyttelsesniveau. På mange punkter begrænser forordningen sig ikke til Rotterdamkonventionens bestemmelser, men opstiller krav til gennemførelsen, som giver et højt beskyttelsesniveau for alle verdens lande og ikke kun for parterne i konventionen.

Jeg er overbevist om, at dette vil være et eksempel til efterlevelse for andre lande, så de følger efter og tilslutter sig konventionen. Kommissionen vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at styrke Rotterdamkonventionen, så målene bliver opfyldt.

Som svar på de bekymringer, der har været, angående arsen og kviksølv, vil Kommissionen understrege, at der i henhold til artikel 22, stk. 3, i forordning nr. 304/2003 vil blive stillet forslag om ændring af det relevante bilag, hvis metallisk arsen forbydes eller underlægges strenge begrænsninger i Fællesskabet. Endvidere gøres opmærksom på, at der i Rådet og Parlamentet arbejdes på et forslag om forbud mod eksport af kviksølv til lande uden for Fællesskabet. Når dette forbud træder i kraft, vil det gå videre end kravet om samtykke i henhold til Rotterdamkonventionen og EF-forordningen til gennemførelse heraf.

Jeg vil endnu en gang takke ordføreren og skyggeordførerne for deres indsats og fremragende arbejde, især hr. Blokland. Kommissionen er meget tilfreds med resultatet af forhandlingerne og kan acceptere alle de kompromisforslag, der er stillet.

Hvad angår det dobbelte retsgrundlag ville det rent faktisk være meget nemmere og enklere, hvis vi havde et enkelt retsgrundlag, men De kender jo det problem, der opstår i mange tilfælde. Her har vi - hvis jeg husker ret - artikel 133 og 175, og i andre tilfælde - de fleste - artikel 95 og 175. Naturligvis støtter vi os altid på en udtalelse fra vores juridiske tjeneste, når vi foreslår et retsgrundlag. Her havde vi som nævnt et spørgsmål om handel og miljø, og dette foranledige EF-Domstolen til at afsige dommen om dobbelt retsgrundlag.

  Johannes Blokland, ordfører. - (NL) Fru formand! Fru Doyle og hr. Matsakis rejste spørgsmålet om retsgrundlag, og kommissær Dimas berørte det også i sit svar. Lad mig indledningsvis sige hjertelig tak for Deres svar, hr. Dimas.

Problemet var, at jeg som ordfører blev mødt med en bemærkning fra rådsformandskabets side om, at alle i Rådet fandt det problematisk, at retsgrundlaget var "handel". Man ønskede det med henvisning til den juridiske tjenestes udtalelse ændret til "miljø".

Europa-Parlamentet rådførte sig med Parlamentets juridiske tjeneste, og også vores juridiske tjeneste var ganske overbevist om, at retsgrundlaget ikke burde være "handel", men "miljø". På baggrund heraf nåede vi dengang til denne konklusion næsten enstemmigt, i alt fald i Rådet.

Det havde afgjort været bedre, hvis vi efterfølgende ikke havde forelagt sagen for Domstolen, men havde indledt forhandlinger mellem kommissæren, rådsformandskabet og Europa-Parlamentet for at finde en politisk løsning på dette spørgsmål. Hvad skete der nu? Ja, lykkeligvis trådte forordningen i kraft. Det virkede. Rådet behandlede det som en hastesag, og det samme gjorde Europa-Parlamentet. Det gav imidlertid anledning til en del diskussion, og i sidste ende fik ingen ret, hverken Kommissionen, Rådet eller Europa-Parlamentet.

Domstolen traf en slags salomonisk afgørelse og foreskrev dobbelt retsgrundlag. Rådet og Europa-Parlamentet havde ment, det ikke var en mulighed. Man står dermed i en situation, hvor ingen har ret, og det har kostet års forsinkelse. Heldigvis har det ikke været til skade for udviklingslandene, for arbejdet fortsatte under alle omstændigheder.

Vi brugte imidlertid en del tid på denne sag. Jeg mener, vi i samarbejde bør undgå, at sådanne problemer opstår fremover. Vi rejste også spørgsmålet, da kommissær Dimas første gang talte med Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Vi rejste endvidere problemet under de tre høringer over for kommissær Verheugen og over for kommissionsformand Barroso. Vi fik dog dengang klart indtryk af, at det ikke så meget var Kommissionens, men den juridiske tjenestes beslutning at gå til Domstolen. Fremover bør vi efter min opfattelse ikke længere overlade det til juristerne at løse dette problem, men overlade det til politikerne.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen tirsdag den 15. januar 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. - (RO) Forslaget til en forordning om eksport og import af farlige kemikalier er en forbedring af bestemmelserne om anvendelse af kemikalier, da gennemførelsen heraf vil medføre mere effektiv beskyttelse af folkesundheden og miljøet. Forordningen har til formål at fremme det fælles ansvar mellem eksportører og importører og støtte dem i deres samarbejdsbestræbelser på at sikre kontrol med den internationale handel med farlige kemikalier. Ved det nye direktiv udvides definitionen af eksportør til at omfatte personer, der eksporterer farlige kemikalier fra EU, men som ikke er bosiddende i EU, og dermed sikres effektiv kontrol og tilsyn med henblik på strømmen af farlige kemikalier.

Proceduren for forudgående informeret samtykke, hvorved bestemte kemikalier kræver udtrykkeligt samtykke fra importlandet, gør det endvidere muligt for lande, der handler med kemikalier, at indhente mere nøjagtige oplysninger om de farlige kemikalier, som er forbudt af hensyn til miljøet og folkesundheden, og som kan være i transit i importlandene. Proceduren for forudgående informeret samtykke er dog ikke en erstatning for effektiv og bæredygtig kontrol, og medlemsstaterne skal samarbejde for at sikre effektiv kontrol med disse farlige materialer på deres egne territorier.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Den nye forordning om import af visse farlige kemikalier og pesticider omfatter nu en række fornuftige tekniske ændringer. Tidligere gik den internationale samhandel på dette område i stå på grund af administrative forhindringer, hvilket hovedsagelig skyldtes, at det importerende land skulle give sit "udtrykkelige samtykke", før varerne kunne blive afsendt. Der hersker ikke tvivl om, at et sådant samtykke er absolut påkrævet, når der er tale om potentielt farlige midler, og derfor bør dette krav bibeholdes.

Nærhedsprincippet er nu engang en af grundpillerne i EU, og det er vigtigt, at medlemsstaterne for fremtiden selv skal kunne bestemme, hvilket potentielt farligt gods der skal have lov til at passere deres grænser.

Af hensyn til den fri handel bør man dog bevare en vis fleksibilitet på området. Med en lidt større manøvremargen er det også lettere at forhindre de lande, hvis importovervågningssystemer endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet, i at blive misbrugt af eksportører, hvis aktiviteter ikke bliver kontrolleret tilstrækkeligt effektivt. Det aktuelle kompromis tager højde for disse overvejelser og garanterer ikke kun, at handelen med potentielt farlige kemikalier sker på en ansvarlig måde, men sikrer også den fornødne manøvremargen, så der fortsat kan opretholdes en effektiv international vareudveksling.