Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 15. januar 2008 - Strasbourg

6. Sociale sikringsordninger (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Csaba Öry for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (KOM(2007)0159 - C6-0104/2007 - 2007/0054(COD)) (A6-0515/2007).

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Den tekst, De har fået forelagt i dag, er den endelig forordning, som ændrer forordning nr. 1408/71. Der er tale om den velkendte forordning om samordning af de sociale sikringsordninger. Denne forordning har i over 30 år været grundlag for samordningen af de nationale sociale sikringsordninger. I de seneste år har man arbejdet på at ajourføre og forenkle denne forordning og forordningen til gennemførelse heraf. Parlamentet har allerede godkendt den nye forordning nr. 883/2004, og der forhandles nu om de øvrige retsakter, der kræves til dens anvendelse. Der er tale om gennemførelsesforordningen og teksten til bilagene. Indtil disse nye retsakter træder i kraft, er det nødvendigt med en ajourføring af forordning nr. 1408/71's gyldighed. Derfor får De i dag forelagt denne nye tekniske ajourføring. Den vedrører udelukkende teksten til forordningens bilag, og formålet er at tage højde for de ændringer, der er gennemført i de nationale lovgivninger.

Det er vigtigt, at den pågældende tekst vedtages uden forsinkelser, så forordning nr. 1408/71 kan ajourføres, og for at garantere retssikkerhed og overholdelse af borgernes rettigheder.

Jeg vil især gerne takke ordføreren, hr. Őry, for samarbejdet mellem vores to institutioner. Som han klart udtrykker det i sin betænkning, vil en vedtagelse af denne retsakt under førstebehandlingen betyde, at den hurtigt kan føres ud i livet. I denne ånd er ændringsforslagene udarbejdet, også de tekniske ændringer, der er foretaget af Rådet. Han har derimod ikke på nuværende tidspunkt medtaget de drøftelser, som hellere bør finde sted i forbindelse med behandlingen af gennemførelsesforordningen, hvor fru Lambert er ordfører, eller teksten til bilagene, især bilag 11, hvor fru Bozkurt er ordfører.

Nogle vil gerne gribe chancen i forbindelse med denne betænkning til at komme ind på bredere spørgsmål som f.eks. grænseoverskridende sundhedstjenester. Selv om der er en åbenlys interesse for disse spørgsmål, mener jeg ikke, det er tilrådeligt at behandle dem i forbindelse med den aktuelle tekniske ajourføring. En begrænset, men pragmatisk tilgang til den tekniske ajourføring vil bedre sikre borgernes rettigheder. Jeg vil især gerne takke hr. Őry for dette.

Kommissionen kan støtte ændringsforslag 1-6, 9 og 11, som bringer den oprindelige tekst i overensstemmelse med Rådets overordnede retning, samt ændringsforslag 7 og 8, som omhandler et konkret problem, der opstod for nylig i en medlemsstat, Nederlandene, efter at reformen om sygesikring var trådt i kraft. Kommissionen kan derimod ikke acceptere ændringsforslag 10. Dette ændringsforslags upræcise formulering gør det ikke muligt at gribe de konkrete forhold, som det sigter på at regulere, korrekt an. Ændringsforslaget sætter spørgsmålstegn ved prioriteringsreglerne inden for familieydelser. Et ændringsforslag som dette ville få retlige og økonomiske konsekvenser, som rækker langt ud over den pågældende medlemsstat.

Tak for Deres opmærksomhed og endnu en gang tak til ordføreren for hans bidrag og fremragende samarbejde.

  Csaba Őry, ordfører. - (HU) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil sige et par ord om denne lovgivning og dens betydning, før jeg tager fat på detaljerne vedrørende ændringsforslagene.

Som kommissæren sagde, er dette meget gammel lovgivning. Den blev til i 1971 og har lige siden da traditionelt spillet en fremtrædende rolle som et sekundært lovgivningsinstrument for den grundlæggende ret til beskæftigelse i EU. Det kan ikke nægtes, at arbejdskraftens frie bevægelighed, som er knæsat i traktaten, ikke i sig selv ville være meget værd, hvis borgere, der søger arbejde i andre medlemsstater, ikke kunne få adgang til de sociale sikringsordninger, eller hvis rettighederne ikke kunne overføres.

I forbindelse med bevægelse inden for EU må arbejdstagere, der udsætter sig for betydelige risici, ikke stilles ugunstigt, hvad angår social sikring og grundlæggende sociale rettigheder. Kun på den måde kan arbejdskraftens frie bevægelighed spille en vigtig rolle for den ligestilling af EU's arbejdsmarkeder, som EU's økonomi har brug for.

Samtidig må vi også anerkende, at forordning nr. 1408/71, som vi drøfter nu, kun kan opfylde sin funktion, hvis vi løbende tilpasser den til national lovgivning. Men spørgsmål vedrørende socialpolitik, beskæftigelse og arbejdskraftens bevægelighed er og berører i bund og grund nationale beføjelser. Det er årsagen til, at det har været og stadig er nødvendigt hele tiden at ændre og supplere lovgivningen fra år til år.

Det ser ud, som om vi kun bliver enige om en anden ordlyd, men det er vigtig lovgivning, for den påvirker mennesker, menneskers skæbne og menneskers daglige problemer. Derfor er det stadig vores pligt som lovgivere, selv om vi ved, at denne tekst kun vil være gældende i meget kort tid, for som kommissæren allerede har nævnt, findes den nye forordning og det nye direktiv allerede. De er allerede udarbejdet.

Indtil vi har udarbejdet gennemførelsesforordningen, kræver retssikkerheden, at vi løbende ajourfører og tilpasser ordlyden til ændringer i den nationale lovgivning. Et godt eksempel herpå er det første ændringsforslag, hvor begrebet "familiemedlem, over for hvem der består forsørgerpligt" blev ændret i den ungarske civile retsplejelov, og nu har vi fået mulighed for at tilpasse den europiske ordlyd til dette.

Det gælder imidlertid også ændringsforslaget om Nederlandene, som ligeledes meget tydeligt vedrører mennesker skæbne, og hvor der hersker tvivl om retten til forskellige sociale ydelser til familiemedlemmer til militærpersoner, der gør tjeneste i udlandet. Det er helt uacceptabelt og skal ændres.

Vi fandt dog en løsning på problemet under udvalgsarbejdet ved at acceptere Rådets mundtlige forslag og indarbejde det i teksten. Derfor er der ikke længere noget problem, for jeg mener, at ændringsforslag 10 også har ført til en tilfredsstillende løsning, eftersom den nederlandske regering har givet tilsagn om at orientere de pågældende borgere i en forklarende skrivelse. Der er således ikke længere behov for, at Parlamentet vedtager dette ændringsforslag.

Der var imidlertid behov for samarbejde, og jeg takker deltagerne, mine kolleger, som stillede ændringsforslag, Rådet og Kommissionen.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Ria Oomen-Ruijten, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Mobilitet på arbejdsmarkedet er af allerstørste betydning, som hr. Öry også sagde for lidt siden. Forordningen om koordinering, som vi i dag drøfter, afstemmer faktisk de nationale medlemsstaters årlige tilpasninger af lovgivningen.

Medlemsstaterne burde faktisk undersøge, om hver lovgivning eller hver ændring af social eller skattemæssig lovgivning er i overensstemmelse med EU-lovgivning, for så var der mange problemer, der ikke ville opstå. Hvis resultatet heraf er tydeligt, ville det ikke være nødvendigt at foretage tilpasninger senere.

Sammen med hr. Öry har jeg stillet en række ændringsforslag, og jeg synes faktisk, at alle medlemmer, når den årlige tilpasning nærmer sig, skal undersøge i deres egne medlemsstater, om alt det, som er foreslået under det administrative samråd, er tilpasset den virkelige situation i Europa.

Vi har stillet to eller tre ændringsforslag. De første to, 7 og 8, vedrører sygesikring af familier til militærpersoner, som bor i Belgien eller Tyskland. Da de nederlandske militærpersoner ikke er omfattet af den nederlandske lov om sygesikring, kunne deres familiemedlemmer ikke blive forsikret, og de måtte derfor tilslutte sig en fond, som blev stadig dyrere. Den nederlandske regering har skrevet et brev til det nederlandske parlament, hvori den anmoder Europa-Parlamentet om at vedtage ændringsforslagene, fordi det er den hurtigste løsning.

Det tredje ændringsforslag - ændringsforslag 10 - vedrører den nederlandske lov om børnepasning. En familie, som boede i Nederlandene og arbejdede på den anden side af grænsen, havde ikke ret til børnepasningsydelse. Også det er nu ordnet gennem en lovændring.

Det betyder altså, at vi, takket være vores udholdenhed, har opnået en række ting for rigtig mange mennesker. Jeg takker også alle de medlemmer, som ikke har ladet sig afskrække af alle argumenterne under andenbehandlingen, men har støttet os, således at vi kunne opnå en hel del.

  Joel Hasse Ferreira, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at lykønske ordføreren, hr. Őry, med hans velafbalancerede betænkning. Dernæst vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det er, at EU's forskellige sociale sikringsordninger bliver koordineret og forbedret og om nødvendigt tilpasset. Det står klart, at der er stillet en række efter vores opfattelse vigtige ændringsforslag, som giver mulighed for en informeret debat som led i en proces, der skal føre til vedtagelsen af hr. Őrys betænkning ved førstebehandlingen.

Spørgsmål om social sikring i Europa omfatter helt klart langt mere end de problemer, der søges løst i denne betænkning, og de dermed forbundne reguleringsmetoder. Her drejer det sig imidlertid om at tage højde for de ændringer, der er foretaget i socialsikringslovgivningen i stater som Irland, Ungarn, Polen, Nederlandene og Østrig, for at sikre effektiv modernisering og tilpasning.

Som bekendt foregår der drøftelser sideløbende med indførelsen af det nye lovgivningsmæssige system, navnlig forhandlingerne om de respektive gennemførelsesforordninger. Vi bifalder også ordførerens holdning til dette, og vi forstår og deler synspunktet om, at kun et begrænset antal helt nødvendige ændringsforslag bør støttes, som vi sagde i udvalget. Disse ændringsforslag tager sigte på at garantere den fornødne retssikkerhed, så den nye forordning kan fungere bedst muligt. I mellemtiden har jeg fået at vide, at hr. Őry har trukket det pågældende ændringsforslag tilbage af de årsager, han har forklaret.

Til sidst vil jeg sige, at det vigtigste er at bidrage til også på socialsikringsområdet at sikre praktisk gennemførelse af princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, som blev bekræftet på Lissabontopmødet og i hele 2006, som var det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet. Uden arbejdstagernes mobilitet og uden tilfredsstillende koordinering af de sociale sikringsordninger vil de europæiske arbejdstagere have begrænsede muligheder for at bevæge sig på arbejdsmarkederne. Det ønsker vi ikke, og derfor støtter vi denne betænkning.

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Verdenserklæringen om menneskerettigheder garanterer borgerne fri bevægelighed og opholdsret. EU's charter om grundlæggende rettigheder garanterer erhvervsfrihed og ret til at arbejde. Vi ved imidlertid, at der i praksis stadig er mange ting, som forhindrer borgerne i at udnytte disse rettigheder fuldt ud i Fællesskabet. Siden 1971 har den forordning, vi drøfter nu, været opfattet som grundlaget for at garantere social sikring for borgere, der flytter fra en medlemsstat til en anden. Forordningen har, som det er blevet nævnt, været anvendt i over 30 år, og dens bestemmelser ændres ganske ofte, hvad angår national lovgivning. Men i forordningen fastsættes det generelle princip, som alle nationale regeringer, sociale sikringsinstitutioner og endog domstole skal følge, når den nationale lovgivning anvendes. Således sikres det, at personer, der benytter deres ret til at flytte til andre lande i Fællesskabet, ikke kommer til at lide under, at en anden national lovgivning finder anvendelse.

De sociale sikringsordninger varierer meget fra land til land, og selv om forordningen ofte ændres, tager den ikke sigte på at forene ordningerne, men at generalisere dem. Derfor er det glædeligt, at det på denne måde er muligt at beskytte Fællesskabets mest sårbare borgere, dvs. kvinder, pensionister og handicappede og deres familiemedlemmer. Jeg mener, at dette dokument ikke blot bidrager til at forene EU's medlemsstater, men også borgerne. Derfor opfordrer jeg Dem på det kraftigste til at stemme for det.

  Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! At kunne bevæge sig frit, arbejde og bo inden for EU er nogle af de vigtigste goder, som vores borgere har. Derfor er deres sociale sikring et af de vigtigste problemer, især nu, hvor vi i de seneste år har haft en emigration i et omfang, som aldrig før er set i Europa. Emigrationen støttes i øvrigt varmt af alle EU-institutioner.

Så vidt jeg forstår, forsøger vi med indførelsen af den ændrede forordning om social sikring, som gælder fra 1971, blot i et nødvendigt omfang at modificere og tilpasse forordningen til de ændringer, som er indført i nogle stater.

Jeg synes dog ikke, at vi har udnyttet den opståede mulighed, og vi har heller ikke korrigeret forordningen i overensstemmelse med hensigten foreslået i den nye forordning. Selv om der er gået over fire år fra vedtagelsen af udkastet til den nye forordning, er den stadig ikke trådt i kraft, og den gamle blev vedtaget for over 37 år siden. Det ville måske være bedre at rette det allerede eksisterende grundigt, frem for at sætte vores lid til noget nyt, for tiden flyver, og folk venter utålmodigt.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker også at takke ordføreren for det store arbejde. Jeg ved, at dette ofte forekommer at være meget teknisk, men de årlige komprimerede opdateringer er vigtige, da det giver borgerne mulighed for at forstå, hvilke rettigheder de har. Det betyder endvidere, at visse personer kan dækkes hurtigere.

Jeg ønsker ligesom andre talere også at understrege, at der er tale om koordinering, ikke harmonisering. Det betyder ofte, at visse forhold, der forekommer at være meget rimelige, ikke nødvendigvis er acceptable inden for koordineringens meget begrænsede anvendelsesområde. Efter min opfattelse er det også nødvendigt at fastslå, at det ikke er hensigten, at denne koordinering skal underminere de nationale systemer og åbne op for markedskræfter - som jeg tror, at vi er ved at forstå, især i forbindelse med sundhedssektoren i øjeblikket.

Som andre har nævnt, er gennemførelsesforordningen i forbindelse med opdateringen iværksat, men vi ved allerede, at visse spørgsmål ikke vil blive dækket. Jeg mener, at vi er nødt til at finde en løsning på disse spørgsmål uden for anvendelsesområdet for koordinering, og jeg vil indtrængende opfordre Kommissionen til at fokusere på følgende spørgsmål: f.eks. når skatteindtægter i stigende grad anvendes til at understøtte socialsikringsordningerne, og personer, som arbejder i udlandet erfarer, at de betaler skat for at bidrage til en socialsikringsordning, som de ikke længere har adgang til.

Som Parlamentet har opfordret til tidligere, ønsker jeg også indtrængende at opfordre til, at man bringer nationale foranstaltninger på linje med forordningen, så vi ikke oplever, at visse borgere - som i Frankrig i øjeblikket - ikke længere kan få adgang til ordninger, som de har betalt til, på grund af ændringer i de nationale bestemmelser.

  Zuzana Roithová (PPE-DE) . - (CS) Hr. formand, hr. kommissær! Der hersker ingen tvivl om, at det er nødvendigt at vedtage de tekniske ændringer, der er foreslået i bilagene til denne forordning. Dermed tilpasser vi forordningen til den nye terminologi i nogle lande. Jeg vil imidlertid endnu en gang påpege, at den europæiske lovgivning allerede i flere år har været i strid med EF-Domstolens domme om mere præcise specifikationer af regler om patienters krav på godtgørelse af udgifter til sundhedspleje i udlandet. Uoverensstemmelsen er mest markant, hvad angår hospitalsbehandling, og gælder alle domme. Jeg vil gerne understrege, at den vedrører dem alle sammen og ikke blot de sager, hvor Rådet allerede har opnået enighed. Det er rigtigt, at patienterne får medhold, hvis de henvender sig til EF-Domstolen, men denne retsstilling er ikke acceptabel.

Jeg vil endnu en gang minde om den forspildte chance for med en passende fremgangsmåde at ændre forsikringstageres krav, da den nye, forenklede forordning (EF) nr. 883/2004 blev udarbejdet. En chance for tilpasning til de principper, som EF-Domstolen havde fastsat, i tjenesteydelsesdirektivet, som blev aktuelt to år senere, blev også forspildt. Nu er endnu et år begyndt, og vi foretager kun tekniske og ikke begrebsmæssige ændringer. Den nye gennemførelsesforordning løser muligvis dette problem, men det ser ikke ud til, at den vil løse alle problemer, for Rådet var ikke enigt i det hele. Desuden kan situationen blive vanskeliggjort af, at Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse nu forelægger et forslag til et nyt direktiv om patienters mobilitet. Det er grunden til, at Rådet kan forvente vanskelige forhandlinger. Et emne, der giver anledning til uenigheder, er spørgsmålet om støtte. Vi kan også forvente yderligere forsinkelser, hvad angår lovgivning om borgernes ret til godtgørelse af udgifter til hospitalsbehandling. Der er uenighed om godtgørelsens størrelse og betingelserne for, at et forsikringsselskab i ens hjemland kan godkende godtgørelsen.

Efter min opfattelse er den situation meget uønsket set ud fra et synspunkt om retssikkerhed, tilgængelighed og borgernes forståelse af lovgivningen. Nogle lande løser problemet ved ikke at informere deres borgere om de krav, som EF-Domstolen har givet medhold i. Jeg er overbevist om, at det er nødvendigt at løse dette problem hurtigst muligt ved at ændre forordning (EF) nr. 883/2004. Vi bør ikke vente på det kontroversielle nye direktiv om mobilitet fra Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, men hurtigst muligt sørge for, at dommene overholdes.

  Emine Bozkurt (PSE). - (NL) Hr. formand! Jeg takker hr. Öry for hans fortræffelige indsats. Jeg vil gerne i den korte taletid, jeg har til rådighed, understrege én ting. Ikke alt, hvad der er galt med koordineringen af de sociale sikringsordninger, skyldes lovgivningen. Mange af de problemer, der opstår, skyldes gennemførelsen af disse regler, hvilket medlemsstaterne selv er ansvarlige for.

Under arbejdet med Öry-betænkningen dukkede der en række af disse praktiske problemer op. Det er netop tilfældet, når det gælder koordinering. Ikke blot skal lovgivningen være i orden, men også dens praktiske anvendelse skal være i overensstemmelse med den. Derfor er jeg glad for, at Rådets formænd af og til har drøftelser med Parlamentet, bl.a. om bilag XI og VI til forordning 883, som jeg selv er ordfører for.

Det er overordentlig vigtigt, at Rådets arbejde med denne forordning og bilagene afsluttes under Parlamentets nuværende valgperiode. Jeg ønsker de kommende rådsformænd held og lykke med det.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg støtter hr. Őrys betænkning. Det er godt, at EU koordinerer de sociale sikringsordninger, eftersom millioner af folk arbejder uden for deres hjemlande. Det største antal findes blandt mine landsmænd, polakkerne, hvoraf over 2 millioner i dag arbejder i forskellige medlemsstater.

På den ene side er det positivt, at arbejdstagerne har mulighed for at flytte, men på den anden side sker det oftere og oftere, at udenlandske arbejdstagere behandles dårligt. I nogle stater er det afsløret, at polske arbejdere har været udsat for en forbryderisk behandling, at de er blevet tvunget til slavearbejde. Polske arbejdstagere er ofre for etnisk begrundede overfald. Det er bl.a. sket i Storbritannien, og senest i Tyskland. De polske medier har beskrevet tilfælde af brutale overfald på polakker i landsbyen Löknitz i Mecklenburg.

Det er farlige hændelser, og vi forventer af alle medlemsstater, at de i højere grad beskytter udenlandske arbejdstagere mod udnyttelse og forfølgelse.

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Hr. formand! Med nedlæggelsen af Europas grænser og livsstilsændringerne er der flere millioner europæiske borgere, som er født i et land, har arbejdet i et eller flere andre lande og ønsker at tilbringe deres alderdom i et tredje land. De betaler deres bidrag til de sociale sikringsordninger et andet sted end der, hvor de får udbetalt ydelserne senere.

Lige konkurrencevilkår kræver også, at de sociale sikringstjenester bliver harmoniseret. Derfor er det på lang sigt uundgåeligt, at der etableres en standardiseret europæisk social sikringsordning, som bl.a. omfatter pension, sygesikring og sociale ydelser.

En arbejdsgruppe i Det Ungarske Socialistiske Parti har anbefalet, at denne vision inddrages i De Europæiske Socialdemokraters Partis langsigtede program. Harmoniseringen vil naturligvis tage tid og føre til lovgivningsmæssige uenigheder, men jeg er sikker på, at fremtiden i fremtidens Europa er standardiseret social sikring.

  Petya Stavreva (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Nøglen til et forenet Europa er harmonisering af sociallovgivningen og koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger, eftersom fri bevægelighed er en af vores grundlæggende værdier.

Alle, der ønsker at arbejde i et EU-land, skal være helt bevidste om deres rettigheder og ansvar. På samme måde skal medlemsstaterne beskytte deres borgeres sociale rettigheder og sikre de bedst mulige arbejds- og levevilkår. Den sociale sikringsstatus for borgere, der arbejder i EU-lande, har direkte indflydelse på Fællesskabets velfærd og dets økonomiske resultater.

I Bulgarien, som er en af de nye medlemsstater, er spørgsmålet om social sikring særligt afgørende. Jeg mener, at harmonisering af social sikring på europæisk plan vil sikre klarere og enklere regler for de europæiske borgere. Jeg støtter hr. Őrys betænkning og opfordrer Dem til at stemme for den.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Det centrale i forbindelse med denne tekst er, at den vil blive vedtaget hurtigt af hensyn til borgernes retssikkerhed.

Vi ved, at forordningerne til opdatering og forenkling er under vedtagelse, og derfor vil dette forslag miste en stor del af sin relevans, hvis vi bliver forsinket.

Med hensyn til kravet om at integrere EF-Domstolens seneste domme i vores lovgivning vil jeg gerne sige, at dette er et teknisk spørgsmål, som skal drøftes i forbindelse med forhandlingen om gennemførelsesforordningen.

Kommissionen har allerede taget betragteligt højde for Domstolens seneste retspraksis i sit forslag om grænseoverskridende sundhedspleje, som snart vil blive drøftet i kommissærkollegiet.

Hvis Europa-Parlamentet vedtager denne tekst, vil det give Kommissionen mulighed for fremover at koncentrere sig om opdateringen og forenklingen af teksterne. Vi har stadig et stort arbejde foran os, inden vi kan begynde at anvende de nye lovtekster. Dette arbejde vil på lang sigt fremme borgernes bevægelighed inden for EU, og det grundlæggende mål om europæisk samling vil således tage mere konkret form

Endnu en gang tak til ordføreren for hans fremragende indsats.

  Csaba Őry, ordfører. - (HU) Hr. formand! Her til sidst er det måske værd at nævne et spørgsmål, som har ligget skjult bag denne debat. Flere medlemmer har nævnt det, bl.a. fru Lambert og fru Bozkurt.

Faktisk diskuterede vi aldrig nogen spørgsmål om indholdet, mens jeg udarbejdede denne betænkning, for vi var altid enige om det. Men vi diskuterede, hvornår noget henhører under de europæiske lovgivere, og hvornår det henhører under de nationale lovgivere. Jeg kan forsikre Dem for, at vi i dette tilfælde formåede at ramme denne meget skrøbelige balance.

Derfor talte vi med Kommissionen og Rådet om alle ændringsforslagene. Det gav af og til eller hyppigt anledning til debat, men vi fandt løsningen. Dette er altså et lykkeligt eller godt eksempel på, at vi faktisk kan samarbejde, når det er nødvendigt. Det er klart, at vi skal samarbejde, men jeg mener også, at der ikke må herske tvivl om, at Europas borgere også har behov for, at vi samarbejder.

I betænkningen har jeg ikke personligt forsøgt at anbefale vidtrækkende ændringer af teksten, ganske enkelt fordi vi afventer betænkningerne af fru Bozkurt og fru Lambert om forordning 2003. Derfor mener jeg, at lovgivningen forbliver gældende for nærværende - vi har måske forbedret den en smule - men vi fortsætter debatten, når vi udarbejder gennemførelsesforordningen, og det er efter min mening det rigtige at gøre.

Jeg takker endnu en gang Rådet, Kommissionen og mine kolleger for deres samarbejde.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 11.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Den forordning, som vi ændrer (nr. 1408/71), spiller en meget vigtig rolle, når det gælder om at opnå en af EU's fire grundlæggende frihedsrettigheder, nemlig den frie bevægelighed. Arbejdskraftens frie bevægelighed i EU må ikke begrænses, hverken direkte ved at begrænse de erhvervskategorier, som andre medlemsstaters borgere har adgang til, eller indirekte ved at underminere de sociale ydelser, som ansatte fra andre lande end den pågældende medlemsstat har adgang til.

Derfor vil det i den forordning, som Kommissionen har foreslået, og som Parlamentet har stillet yderligere ændringsforslag til, klart fremgå, hvornår borgerne kan nyde godt af de særlige ydelser, som deres land giver dem, på hvilke betingelser sådanne ydelser kan tages med til udlandet, og hvorvidt andre sociale sikringer er gældende, så man sikrer en retfærdig behandling af borgere fra andre lande. Desuden har vi - hvis vi skal udvide kategorierne af ansættelseskontrakter i Europa - brug for en fælles forståelse af, hvad begreberne enkeltmandsvirksomheder og selvstændige erhvervsdrivende indebærer.

Jeg er ikke mindst af den opfattelse, at denne betænkning er med til at sikre de sociale rettigheder for borgere, der arbejder i andre medlemsstater. Ved at fjerne hindringerne for de sociale rettigheders anerkendelse skaber man mere mobilitet i EU og øget beskæftigelse.