Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2002/0222(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0504/2007

Indgivne tekster :

A6-0504/2007

Forhandlinger :

PV 15/01/2008 - 7
CRE 15/01/2008 - 7

Afstemninger :

PV 16/01/2008 - 4.2
PV 16/01/2008 - 4.4
CRE 16/01/2008 - 4.2
CRE 16/01/2008 - 4.4
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0011

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 15. januar 2008 - Strasbourg EUT-udgave

7. Forbrugerkreditaftaler (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (09948/2/2007 - C6-0315/2007 - 2002/0222 (COD)) (Ordfører: Kurt Lechner) (A6-0504/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Kurt Lechner, ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, fru kommissær Kuneva! At optage et lån er noget andet end at købe en vare. Den juridiske kompleksitet er meget større, de traditionelle nationale finansieringskulturer og retstraditioner spiller en meget større rolle, og derfor er det også ofte borgernes tillid, der er afgørende på dette område. På denne baggrund er der grænser for tilnærmelsen af lovgivningen på dette område, og den bør ske varsomt og trinvis.

Forbrugeren skal som den svagere part i aftalen bestemt beskyttes juridisk, men samtidig skal det også på dette område være principperne om aftalefrihed og den myndige borgers eget ansvar, som sætter standarden - ikke dirigisme og formynderi. De nationale lovgivere skal fortsat have spillerum, netop for at de fleksibelt kan sikre beskyttelsen af forbrugerne lokalt og hurtigt kan gribe ind over for nye problematiske udviklinger inden for forbrugerbeskyttelsen. En samling forskrifter er ikke det samme som forbrugerbeskyttelse! Konsekvensvurderinger ville være uomgængelige, netop af hensyn til forbrugerne, det berører jo hundrede millioner af mennesker. Lovgivningen skal tage udgangspunkt i typiske situationer, ikke i undtagelserne.

Set ud fra dette synspunkt må man takke Europa-Parlamentet, fordi det forkastede Kommissionens første forslag, som var helt uantageligt, og ændrede det væsentligt og afgørende under førstebehandlingen. Jeg vil for det andet gerne hilse Kommissionens nye model i det ændrede forslag fra 2005 udtrykkeligt velkommen, hvor man kun vil harmonisere enkelte grundelementer.

Jeg må dog kritisere Rådets fælles holdning. I stedet for at rette blikket mod en ansvarlig og praktikabel europæisk løsning er staternes repræsentanter kommet med hver deres særregler, har forsvaret dem og hægtet dem efter hinanden i et kompromis. Resultatet er en overbureaukratisering af bestemmelserne. Det har forbrugerne ingen glæde af! Det hjælper ikke forbrugerne at blive druknet i informationer. Der opstår store ekstra omkostninger, som især er mærkbare i forbindelse med små lån.

Jeg har derfor fra starten af forsøgt at stramme op på teksten og åbne større spillerum for de nationale lovgivere. Ud fra denne betragtning vil jeg også gerne takke kollegerne, fordi alle afstemningerne i Udvalget om det Indre Marked er gået i denne retning, og det ser også ud til, at alle afgørelser vil gå i denne retning.

Jeg vil kun nævne to vigtige punkter, nemlig de store forbedringer og nedskæringer ved kassekreditter og den ordning vedrørende artikel 16, som ser ud til at komme i stand, nemlig erstatning ved tilbagebetaling før tid. Trods disse forbedringer ser det imidlertid ud til, at flertallet vil standse på halvvejen, vel også under indtryk af den manglende tilslutning i Rådet og med henblik på at få afsluttet lovgivningsprojektet. Jeg mener imidlertid, at der absolut er brug for flere forbedringer for at kunne vurdere det samlede resultat positivt.

Jeg vil nævne to punkter, som også er vigtige for mig, og endnu en gang argumentere for, at man stemmer for. For det første bør den minimumsgrænse, som direktivet gælder fra, forhøjes til 500 euro. Jeg ved naturligvis godt, at værdiforholdene er forskellige i Europa. Men der er jo ikke tale om, at direktivet først gælder fra 500 euro, men at de nationale lovgivere fortsat skal have mulighed for at tage fat allerede fra den første euro og ikke obligatorisk først fra 500 euro.

For det andet bør forbrugerne have mulighed for at give afkald på de planlagte forklaringer i forbindelse med informationerne forud for aftalen, også af hensyn til det indre marked. Jeg mener nemlig, at det må være tilstrækkeligt, hvis forbrugeren på forhånd modtager en aftaletekst, og at kravet om information forud for aftalen dermed er opfyldt, sådan som Kommissionen i øvrigt også havde tænkt det i sit forslag. Det vil begrænse papirmængden.

Jeg er bange for, at man ellers ikke vil opnå den gode hensigt, som er knyttet til dette direktiv, nemlig at åbne det indre marked for forbrugerne i Europa og give dem større produktmangfoldighed og flere muligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Afstemningen i Parlamentet på onsdag om direktivet om forbrugerkredit er et meget betydningsfuldt øjeblik for Europas 500 millioner forbrugere.

Udfaldet af afstemningen vil have direkte indflydelse på mange menneskers dagligdag og handler om to uhyre vigtige spørgsmål. Det handler først og fremmest om at gøre det muligt for forbrugerne at træffe mere informerede beslutninger, når de optager lån til et bryllup i familien, en vaskemaskine eller en ny bil - hverdagsting.

Dernæst handler det om at skabe flere valgmuligheder for forbrugerne og et mere konkurrencedygtigt marked. Det er endvidere en meget vigtig afstemning for virksomhederne, da der etableres et fælles og enkelt regelsæt, således at banker og andre kreditorer kan gøre forretninger på tværs af grænserne.

Vi skal gribe denne chance for at komme videre. Det fremgår tydeligt, at den nuværende situation ikke er tilfredsstillende. Tallene taler for sig selv. I Europa varierer den gennemsnitlige rente på forbrugslån fra ca. 6 % i Finland, den billigste medlemsstat, til over 12 % i Portugal. I Italien ligger renten på ca. 9,4 % og i Irland på ca. 6,8 %.

Europas marked for forbrugslån er fragmenteret, opdelt i 27 "minimarkeder". Og på et europæisk kreditmarked, der tegner sig for 800 milliarder euro, udgør direkte finansielle tjenesteydelser på tværs af grænserne kun en minimal del - 1 % - af alle lånetransaktioner på tværs af grænserne.

Det indre marked fungerer tydeligvis ikke. Konkurrencen på EU-plan fungerer tydeligvis ikke. Resultatet er, at forbrugerne nægtes valgmuligheder og mere konkurrencedygtige tilbud, og at konkurrencedygtige virksomheder nægtes muligheder for at få adgang til nye markeder.

Direktivet om forbrugerkredit er nødvendigt for at få mulighed for at udnytte det indre markeds potentiale og fremme konkurrence og valgmuligheder. Direktivet om forbrugerkredit indeholder to hovedmålsætninger: at fastsætte standarder - sammenlignelige oplysninger - for forbrugerne, således at de kan træffe informerede beslutninger, og at fastsætte fælles standarder for virksomhederne, således at de kan tilbyde konkurrencedygtige lån på tværs af grænserne.

Direktivet om forbrugerkredit fokuserer på gennemsigtighed og forbrugernes rettigheder. Jeg vil fremhæve et par af de vigtigste fælles elementer. Vedrørende reklamering for lån: Hvis der offentliggøres et tal i en reklame for lån, vil det være obligatorisk at fremlægge den samme standardliste med vigtige oplysninger over alt i EU.

Det vigtigste er, at den årlige procentsats for gebyrer for første gang vil blive beregnet på samme måde over alt i EU. Det er et meget væsentligt fremskridt, som gør det muligt for forbrugerne at beregne de reelle udgifter i forbindelse med det pågældende lån ved anvendelse af et enkelt tal.

Vedrørende oplysninger, der formidles forud for indgåelsen af en låneaftale: oplysninger til forbrugerne i forbindelse med lånetilbud vil indgå i den samme standardformular for oplysninger om lånetilbud over alt i EU, og oplysningerne vil indeholde alle de vigtigste fakta og tal - fra renter til oplysninger om gebyrer og forsikringer. Det vil give forbrugerne mulighed for at foretage en direkte sammenligning mellem forskellige tilbud ved hjælp af disse standardiserede sammenlignelige oplysninger.

I direktivet er der endvidere fastsat to vigtige rettigheder for forbrugerne. Når de har indgået kreditaftalen, vil forbrugerne have fortrydelsesret uden at skulle fremlægge nogen begrundelse og uden at skulle betale gebyrer. Denne rettighed, et nyt punkt i næsten halvdelen af medlemsstaterne, vil finde anvendelse på alle forbrugslån i EU.

Derudover bekræftes forbrugerens ret til at skifte udbyder, og det skal være en meget stabil politisk linje - ikke blot på dette område. Retten til at skifte udbyder med retten til at tilbagebetale før tiden på ethvert tidspunkt er et kritisk og vigtigt spørgsmål for Kommissionen i relation til at sikre erstatning til banker og samtidig sikre forbrugernes ret til at træffe et frit valg og vælge et mere konkurrencedygtigt tilbud på markedet. Det er uhyre vigtigt af hensyn til konkurrencen.

Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke er let at harmonisere lovgivningen på dette følsomme område, men jeg er overbevist om, at markederne skabes af mennesker og skal fungere for mennesker, og jeg tror på, at vi i Europa ønsker at fokusere på mennesker i denne sammenhæng og give dem mulighed for at vælge og virksomhederne mulighed for at leve op til konkurrencevilkårene og i sidste ende få det europæiske marked til at fungere for forbrugerne.

Jeg ønsker at understrege, at det i den moderne verden ikke handler om at spille forbrugerne ud mod virksomhederne, men at opbygge sunde markeder, hvor forbrugerne kan vælge og virksomhederne konkurrere.

Efter min opfattelse udgør ændringsforslagene fra PSE-Gruppen og ALDE-Gruppen et retfærdigt og rimeligt kompromis - som Rådet også mener.

Det er således den bedste mulighed og til fordel for både forbrugerne og udbyderne af finansielle tjenesteydelser. Jeg mener, at afstemningen om denne kompromisløsning er en afstemning til fordel for konkurrencedygtige markeder og formidling af klar og tydelig information og til fordel for forbrugerne, som får bedre mulighed for at træffe informerede beslutninger.

Det er en beskeden start i forbrugerdimensionen af finansielle tjenesteydelser, hvor der skal ydes en stor indsats. Jeg vil derfor anmode medlemmerne af Parlamentet om at tale direkte på vegne af de europæiske borgere. De har kæmpet i så mange år for de forhold, som virkelig betyder noget for EU's borgere i dagligdagen.

Opgaven i dag er at stemme for en aftale om kreditregler, som vil give store fordele for EU's borgere på et område, der har stor indflydelse på deres dagligdag, og sende et klart signal om Europas vilje til at smøge ærmerne op og yde en indsats på et område, der har stor betydning for EU's borgere og virksomheder, både store og små.

 
  
MPphoto
 
 

  Malcolm Harbour, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil starte med at anerkende den store indsats, som ordføreren for vores gruppe, hr. Lechner, har ydet, og takke både Kommissionen og Rådet for det arbejde, vi har udført sammen, i forbindelse med et vanskeligt og sommetider kontroversielt forslag, der, som Kommissionen har nævnt, har strakt sig over nogle år.

Det drejer sig om - og i denne sammenhæng er jeg helt enig med kommissæren - et meget vigtigt forslag for Europas forbrugere på det indre marked. Forbrugerkredit er en særdeles vigtig mekanisme for at få forbrugerne på markedet. Vi ønsker at skabe et blomstrende og innovativt marked, vi ønsker virksomheder, der aktivt tilbyder en lang række produkter og tjenesteydelser, som er skræddersyet til forbrugernes behov for at købe bestemte artikler, produkter eller tjenesteydelser.

Men helt overordnet ønsker vi et velreguleret marked, som forbrugerne har tillid til og ønsker at have adgang til i sikker forvisning om, at de vil modtage tilstrækkelige oplysninger og beskyttelse til at kunne forstå kontraktbetingelserne. Det forholder sig helt klart således inden for finansielle tjenesteydelser, at god lovgivning fremmer markedsaktivitet, og det er det, vi har stræbt efter gennem hele denne proces. Det problem, som vi har haft med dette direktiv, er, at markederne for forbrugerkredit i EU er på meget forskellige lovgivningsniveauer. Mange lande, herunder Det Forenede Kongerige, har allerede omfattende lovgivning. Den oprindelige idé med maksimal harmonisering ville have betydet, at forbrugerne i disse lande ville have været ufordelagtigt stillet, og det er denne balance, vi forsøgt at skabe.

Jeg ønsker blot at korrigere det indtryk, som jeg tror, at fru Kuneva formentlig utilsigtet gav medlemmerne. PPE-DE-Gruppen støtter med én undtagelse pakken med kompromisændringsforslag. Vi har stillet samme ændringsforslag, og der er konsensus i Parlamentet om dette spørgsmål. Der er nok ét punkt, som vi stadig diskuterer, men jeg er sikker på, at vi vil nå til enighed og stå tilbage med en hensigtsmæssig og vigtig pakke. Det vigtigste er, at vi fortsat overvåger udviklingen af markedet, sikrer, at det udvikler sig i en ansvarlig retning og løser nogle af de problemer, som kan opstå som følge af udviklingen af det pågældende marked. Jeg er overbevist om, at Parlamentet vil leve op til sit ansvar og nå til enighed om en hensigtsmæssig pakke i morgen.

 
  
MPphoto
 
 

  Arlene McCarthy, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og det tidligere retsudvalg har altid anerkendt de potentielle fordele for både virksomheder og forbrugere af udviklingen af et indre marked og forbrugerkredit. Jeg var til stede under undfangelsen af denne lovgivning og håber at være til stede i morgen til forløsningen - billedligt talt - af den nye forbrugerkreditbaby!

De sidste fem års drøftelser og forhandlinger har afsløret grundlæggende forskellige holdninger hos Kommissionen og Parlamentet og mere specifikt hos medlemsstaterne om den bedste måde at opnå dette på, og jeg er overbevist om, at vi kan lære noget heraf. Alle forslag - selv et modificeret forslag fra Kommissionen - skal uden undtagelse underkastes konsekvensanalyser for at gøre det muligt for alle parter og interessenter at vurdere fordelene af forslagene og styrke forbrugernes og virksomhedernes tillid til forbrugerkreditmarkedet.

Det er beklageligt, at hverken Kommissionen eller Rådet var villige til at træffe disse foranstaltninger på det pågældende tidspunkt. Vores opgave i dag er at behandle den nye tekst, der er en meget stor forbedring i forhold til det oprindelige forslag. I teksten fokuseres der på de elementer og komponenter, som er nødvendige for at åbne markedet og beskytte forbrugerne. Fordelene er, at det er muligt for forbrugerne at sammenligne lånetilbud, og at långiverne forpligtes til at vurdere forbrugernes kreditværdighed - som vil være vigtigt i forbindelse med at nedbringe gælden i EU - og klarlægge forholdene, og som følge af vores ændringsforslag vil alle kreditorer nu være forpligtet til at formidle omfattende og standardiserede oplysninger i et enkelt og læseligt format.

Jeg bifalder en fortrydelsesret på 14 dage og retten til førtidig tilbagebetaling, der vil bidrage til at styrke forbrugernes tillid og tilskynde dem til at undersøge markedet for lånetilbud på tværs af landegrænserne. Det handler ikke blot om at åbne markedet, men den frie bevægelighed for arbejdskraft og personer i 27 EU-medlemsstater i dag understreger betydningen af lovgivningen. F.eks. kan en polsk blikkenslager, der arbejder i Frankrig eller Tyskland og optager et lån fra et kreditinstitut, nu sammenligne de forskellige tilbud om årlige kreditomkostninger i bevidstheden om, at han med de standardiserede oplysninger som støtte kan træffe den rette beslutning.

Endelig bifalder jeg, at Kommissionen ved at undtage andelslånekasser fra lovgivningen, ikke kvæler de små udbydere i EU med bureaukrati. Jeg bifalder endvidere den fleksibilitet, som medlemsstaterne nyder på nuværende tidspunkt. Det har f.eks. medført, at Det Forenede Kongerige har kunnet opretholde en høj grad af beskyttelse af forbrugerne, som nu beholder retten til solidarisk hæftelse i forbindelse med kreditkort. Der er derfor tilstrækkelig fleksibilitet i forslaget til, at det kan fungere, og jeg vil indtrængende opfordre medlemmerne til at stemme for forslaget.

Som formand for udvalget er det klart min opfattelse, at vores arbejde ikke slutter her ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Normalt ønsker vi alle hinanden godt nytår på denne tid, men i Det Forenede Kongerige og i resten af verden har dette nye år været domineret af bekymringer om økonomien og især spørgsmålet om forbrugerkredit. Det er ikke blot et spørgsmål om den almindelige nedgang efter julen. Vi ved alle, at det stikker langt dybere. Forbrugerkredit vil være et vanskeligt emne i den kommende tid for både långivere og låntagere.

Som lovgivere konfronteres vi med den globale situation, og vi er nødt til at handle. Vi skal stimulere EU's marked inden for finansielle tjenesteydelser, samtidig med at vi sikrer, at forbrugerne træffer fornuftige og informerede valg, og at alle oplysninger og sammenligningsmuligheder er til rådighed til dette formål. Mange af medlemmerne af Parlamentet og især i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har i de sidste par år siddet i Parlamentets undersøgelsesudvalg vedrørende krisen for det britiske forsikringsselskab, Equitable Life. Vi er klar over konsekvenserne for forbrugerne i relation til finansielle tjenesteydelser, hvis vi ikke får fastsat en hensigtsmæssig reguleringsordning på tværs af grænserne. Der er i denne sammenhæng brug for en sådan ordning, og det skal være en hensigtsmæssig ordning, især i lyset af de globale forhold.

Direktivet kan hjælpe os på vej. Direktivet kan være en hjælp for Europas marked for finansielle tjenesteydelser på dette vanskelige tidspunkt, og med direktivet fremmes forbrugernes rettigheder og mulighed for at optage lån på en konkurrencedygtig måde. ALDE-Gruppen har sammen med PSE-Gruppen undertegnet og præsenteret en pakke, som forhåbentlig vil blive vedtaget. Vi mener, at vi grundlæggende står med en diskussion, som næsten kun handler om et enkelt ord i en enkelt artikel, efter syv års forhandlinger og udkast. Det vil være ret ynkeligt for Parlamentet og EU-institutionerne, hvis vi ikke kan løse dette problem og præsentere et direktiv, som forhåbentlig vil medføre, at markedet får alle de fordele, som vi har fået beskrevet.

 
  
MPphoto
 
 

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Jeg støtter behovet for at opdatere EU-lovgivningen på dette område. Sidste gang vi havde et direktiv som dette var i 1987, og forbrugerkreditmarkedet har sandelig ændret sig meget siden da.

EU-direktivet om forbrugerkreditaftaler har bl.a. til formål at skabe øget konkurrence på forbrugerkreditmarkedet med en omsætning på 800 milliarder euro. Forbrugerne vil med direktivet opnå retlig sikkerhed, som er af afgørende betydning, hvis forbrugerne ønsker at indhente tilbud og finde det produkt, der bedst passer til deres behov. Det vil også fremme virksomhedernes konkurrenceevne. Når man undersøger forskellene i forbrugerkreditrenter i Europa - fra 6 % i nogle lande og op til 12 % i andre - er det sandelig på tide, at forbrugerne får bedre valgmuligheder.

Disse nye regler vil gøre markedet mere gennemsigtigt for både forbrugere og konkurrerende virksomheder. Direktivets mest markante betydning vil være formidling af sammenlignelige og standardiserede oplysninger til de forbrugere i EU, der ønsker at optage lån. Hvad angår tilbud om kredit skal de oplysninger, der formidles til forbrugerne, både renter, beløb og hyppighed af betalinger, være fastsat i en ny formular med standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger.

Derfor bifalder jeg i høj grad direktivet. Det er efter min opfattelse uhyre vigtigt for forbrugerne, at de har tillid til markedet, og at der er retlig beskyttelse på dette område, men jeg mener også, at det vil skabe øget konkurrence på området og ultimativt - som allerede nævnt - give flere valgmuligheder for forbrugerne, og at forbrugerne vil have stor fordel af direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Heide Rühle, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Desværre må vi i morgen vedtage et direktiv, som ikke opfylder vores eget krav om bedre lovgivning. Der foreligger ingen konsekvensundersøgelse, selv om der er tale om et helt nyt forslag, selv om EU i mellemtiden er blevet udvidet med 12 nye medlemsstater, selv om der er store forskelle inden for finanskulturen, inden for reguleringer, inden for de sociale forskelle i medlemsstaterne.

Her er der hårdt brug for større spillerum til medlemsstaterne i stedet for en fuldstændig harmonisering. Medlemsstaterne kan i dag reagere helt anderledes og meget hurtigere på de forskellige modeller, som til stadighed og dagligt dukker op på markedet. Medlemsstaterne er også bedre rustet til at reagere på den finansielle krise. De kan regulere inden for kortere tidsrum, end EU kan.

Derfor ville det have været hensigtsmæssigt at nøjes med så lidt harmonisering som muligt i stedet for at forsøge at opnå så meget harmonisering som muligt. Det er det, vi kritiserer ved dette forbrugerdirektiv. Vi kritiserer desuden, at der undervejs på grund af medlemsstaterne er blevet indført talrige undtagelsesregler, som simpelthen var nødvendige for at få medlemsstaterne med på vognen. Det har desværre ikke bidraget til at gøre teksten mere stringent.

Der er imidlertid en undtagelsesbestemmelse, som vi gerne vil støtte, nemlig spørgsmålet om renoveringskreditter. I betragtning af de store udfordringer fra klimaændringen er det absolut nødvendigt at tage renoveringskreditter med pant i fast ejendom ud af dette forslag, for de har intet med forbrugerkreditter at gøre, men må snarere klassificeres som realkredit.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Når man opstiller regler for, hvordan en aftale mellem to parter skal udformes, må man selvfølgelig tage hensyn til, om parterne er ligeværdige, eller om den ene part allerede fra begyndelsen har et overtag. Hvis den ene part har et overtag, må man tage hensyn til dette i den måde, aftalen opstilles på, og man må finde et regelsæt, som styrker den svagere part.

Når det gælder forbrugerkreditaftaler, som vi diskuterer nu, så er det den, der har brug for kredit, som er den svage part. Desværre tager hverken ordføreren eller kompromisforslaget tilstrækkeligt hensyn til dette ansvar, til forbrugerrettigheder og -beskyttelse. Det er særlig alvorligt, eftersom det uvægerligt er dem med de svageste økonomiske ressourcer, som efterspørger forbrugslån.

Jeg vil også sige, at til trods for vores beslutning om, at vi skal integrere kønsaspektet i alt vores arbejde her i Parlamentet, så er der ikke foretaget nogen kønsanalyse af dette direktiv, også på trods af at vi ved, at særlig mange kvinder med de laveste lønninger netop er dem, der ofte bliver fanget i gældsfælden. Jeg fastholder, at der må være et loft for godtgørelsessatsen ved tidlig indfrielse af lånet. Jeg fastholder også, at en tredagesfortrydelsesret er alt for kort tid. Desuden vil jeg have en minimumsharmonisering, ikke en maksimumsharmonisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg håber, at jeg kan få lov til at bidrage med noget interessant. Jeg har tilbragt det meste af min karriere inden for bankverdenen, dog ikke i forbindelse med detailbanker, og jeg må understrege, at jeg ikke betragter det som politikernes opgave at komme mellem en forbruger eller en låntager og långiver. Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i reguleringen af dette område - til trods for min erfaring. Når jeg gennemgår listen over de personer, der rent faktisk sidder i udvalget og i Parlamentet, kan jeg ikke få øje på ret meget erfaring. Det er således et spørgsmål om den blinde, der leder den blinde. Det er efter min opfattelse en anelse absurd, at Parlamentet, som i de sidste 11 år ikke selv har kunnet få sit eget regnskab til at balancere, skal drøfte dette spørgsmål.

Det er helt vanvittigt, at der kan være fastsat regler for Bukarest, London og Paris og de pågældende forbrugere. Måske skulle jeg advare f.eks. den britiske regering om, at det grundlæggende er uhensigtsmæssigt at hjælpe bankerne med op imod 50 % af deres reserver.

Hvis jeg må have lov til at give et godt råd til forbrugerne, så skal det være, at man skal tænke sig om, før man låner eller låner ud, og til regeringerne, at man skal tænke sig om, så man ikke mister penge!

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Allerførst tak til ordføreren og naturligvis også til kommissæren, som har spillet en meget konstruktiv rolle i denne vanskelige sag.

Fru Wallis nævnte tidligere, at denne sag har spøgt i Europa-Parlamentet og i EU's institutioner i over syv år, hvis jeg må kalde det det. Disse syv år har efter min mening ikke været syv år med gennemsigtighed i lovgivningen, det har ikke været syv år med bedre lovgivning, det har tværtimod været et virvar, som det stadig kun er få medlemmer, der kan overskue.

Jeg tror ikke, at det er til gavn for hverken de europæiske forbrugere eller de europæiske borgere, som har måttet se på dette tovtrækkeri mellem medlemsstaterne i kulisserne. Men hvis det resultat, der nu til slut er kommet ud af det, betyder, at den forbruger, der f.eks. vil købe en bil, får større gennemsigtighed, når han skal besluttet sig for en ratekredit, en privatkredit, så tror jeg, det er gavnligt.

Det er blevet nævnt, at der er tale om et marked på 800 millioner euro, og at kreditrenterne varierer med omkring 6 %. Der er naturligvis lovende, og man kan håbe, at forbrugeren også vil kunne profitere af dette spillerum. Det tvivler jeg imidlertid på! For hvis forbrugeren køber et digitalkamera til 220 euro og så skal udfylde en skriftlig kreditformular på 10 sider, så vil han næppe være i stand til at overskud de risici, som ligger i en kredit på 220 euro.

Det vil altså efter min opfattelse føre til, at meget at det, der er ment godt i denne sag, i sidste ende ikke hjælper den almindelige forbruger, som har brug for beskyttelse, men tværtimod styrter ham ud i vanskeligheder, så han snarere vil tage afstand fra en ratekredit, fordi han er bange for at udfylde dette omfangsrige dokument. Jeg fastholder og håber, at variationerne i kreditrenterne vil blive mere gennemsigtige for forbrugerne, og at der dermed opstår en fordel, selv om proceduren efter min opfattelse har været uacceptabel.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyne Gebhardt (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg tror, vi bliver nødt til at få afsluttet denne sag, så forbrugerne og bankerne ved, hvad der kommer til at gælde for dem i fremtiden.

Jeg mener, at det kompromis, som vi udarbejdede i sidste uge, og som De Liberale også har stemt for, absolut er et fornuftigt kompromis, hvor vi har fundet en ansvarlig, forbrugervenlig og fælles løsning. Det er det, der er vigtigt!

Hr. Schwab, De må undskylde, men for det første er der ikke tale om 10 sider. Og for det andet synes jeg, det er rigtig godt, at vi har en fælles formular, hvor det skal stå klart og gennemsigtigt for forbrugerne, hvor stort det samlede kreditbeløb er, hvor lang løbetiden er, hvordan den gældende hævebeføjelse ser ud, og hvor høj den effektive årlige rente er, som så f.eks. bliver beregnet på et fælles og ens grundlag i alle medlemsstater. Det er gennemsigtighed, og det er denne gennemsigtighed, vi har brug for, og som vi skal stemme om i morgen med forslaget i ændringsforslag 46. Jeg håber meget, at det vil lykkes os virkelig at gennemføre denne gennemsigtighed.

Jeg mener, med forlov, ordføreren har arbejdet hårdt, det er rigtigt, men min gruppe kan ikke acceptere, at Parlamentet bliver manøvreret ud i en situation, hvor det pludselig ser ud, som om Rådet er mere forbrugervenligt end Europa-Parlamentet. Det er efter min gruppes opfattelse en situation, som ganske enkelt er uacceptabel, og derfor må vi sørge for, at der kommer en god balance mellem bankernes ret til at gøre forretninger - det er en helt normal ting i en markedsøkonomi - og beskyttelsen af forbrugerne, så de får de informationer, de skal bruge for at træffe fornuftige beslutninger om, hvilken kredit de vil vælge. Det er den rigtige vej, og det er det, vi bør vedtage i morgen.

 
  
MPphoto
 
 

  Toine Manders (ALDE). - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg takke min kollega og ven Kurt Lechner for hans holdning og hans konstruktive samarbejde. Jeg vil også takke kommissæren og Rådet, fordi det var en lang trilog. Vi kunne desværre ikke opnå et kompromis, men vi var kun en millimeter fra det. Jeg er derfor glad for, at vi onsdag formiddag skal stemme om dette kompromis, og jeg går ud fra, at det bliver vedtaget.

Hvorfor? Vi har faktisk talt om det i syv år. Hvis vi politikere ønsker at gøre et troværdigt indtryk på markedet og vores borgere, forbrugerne, men også på sektoren og industrien, er det vigtigt, at vi i sidste instans træffer en beslutning. Et kompromis er altid et spørgsmål om at give og tage, og naturligvis er der aspekter, som kan forbedres, men det gælder for alle parter. Ved et kompromis skal man nu engang mødes på midten, og så har man et resultat, som man må være tilfreds med.

Jeg tror, at den plan, som nu foreligger, er i forbrugernes interesse, men også i finanssektorens interesse. Det må vi arbejde på, for det er i Europas og det indre markeds interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil først og fremmest gerne lykønske ordføreren med det gode arbejde, som helt sikkert har krævet stor tålmodighed, men som helt sikkert også har været meget tilfredsstillende. Indstillingen hører uden tvivl blandt de mest kontroversielle forslag, og det har været svært at udarbejde et kompromis om forslaget. Formålet er nemlig indbyrdes tilnærmelse af bestemte bestemmelser, der findes i de forskellige stater. Bestemmelserne afviger utrolig meget fra hinanden, og deres vedtagelse påhviler hovedsageligt medlemsstaterne.

Det er ganske enkelt ikke muligt at gennemføre harmonisering på dette område. Vi kan udelukkende forsøge at indføre en delvis overensstemmelse af kravene, og det er - som vi har set gennem de sidste måneder - meget besværligt. Jeg tilslutter mig ordførerens opfattelse om, at der skal gives så stort et råderum som muligt til medlemsstaterne i en så vanskelig indstilling. Det lader til at være det mest fornuftige, så indstillingen bliver accepteret af alle involverede parter.

Jeg har indtryk af, at den nuværende tekst er blevet forenklet. Man kan dog se en mangel på konsekvensanalyser i forbindelse med arbejdet med teksten. Dette ville ellers højne tekstens kvalitet. Jeg vurderer overordnet set, at indstillingen er tilfredsstillende. Selvfølgelig er denne udgave langtfra ideel, men den er tilpasset den øjeblikkelige situation i medlemsstaterne. Med indstillingen fjernes økonomiske og administrative byrder for forbrugerne. Indstillingen indfører efter min opfattelse vigtige bestemmelser til forbrugernes beskyttelse og fremmer indgåelse af kreditaftaler. Et af de meget gode forslag er indførelsen af en ensartet formular før aftaleindgåelse, hvilket bestemt vil gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne tilbud.

 
  
MPphoto
 
 

  Mia De Vits (PSE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg personligt kan ikke dele begejstringen over denne tekst. Der er gjort nogle vigtige fremskridt, men denne tekst opfylder ikke målet, nemlig at skabe harmoniserede rammer. Disse harmoniserede rammer er ikke skabt på en række punkter, som er væsentlige for os.

Jeg vil forklare det nærmere. Der er to punkter, som efter vores delegations opfattelse stadig er vanskelige eller snarere meget vanskelige. Informationspakken forud for indgåelse af en aftale forstærkes og harmoniseres, hvilket er udmærket. Men den udhules af de forskellige formler, som er tilladt for de årlige omkostninger i procent forbundet med indgåelse af en kreditaftale. Kan nogen forklare mig, hvordan forbrugerne vil kunne sammenligne disse forskellige formler på en objektiv måde?

For det andet bliver forbrugernes stilling i Belgien sandsynligvis svækket, idet databanken skal konsulteres, men der er ikke tilknyttet sanktioner for bankerne. Dette kunne få folk til at stifte endnu mere gæld. Også for bankerne selv synes jeg, at dette er en forpasset chance. Det er stadig en opsplittet lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Wolf Klinz (ALDE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over Kommissionens velmente forsøg på at etablere et velfungerende indre marked med styrkede forbrugerrettigheder, også når det gælder forbrugerkreditter. Men resultatet af arbejdet skal også holde det, som man lover forbrugerne, nemlig større mangfoldighed i udbuddet, bedre konditioner som følge af voksende konkurrence og mindre bureaukrati. Ud fra den målestok er resultatet i direktivet om forbrugerkredit for en stor del utilfredsstillende.

For det første er de foreskrevne standardinformationer på godt otte sider for omfangsrige. Jeg tvivler på, at kunden faktisk vil bruge dem til en indgående information. De facto betyder det mærkbart mere bureaukrati, som det i sidste ende er forbrugerne, der kommer til at betale for.

For det andet har man i forbindelse med tilbagebetaling af en kredit før tid ikke udnyttet chancen til at lade forbrugeren få del i en ekstraordinær indtægt, som långiveren opnår, hvis rentesituationen siden kreditoptagelsen har ændret sig til hans fordel.

For det tredje betyder det kompromis, man har fundet, også i praksis et farvel til kassekreditten, som er almindelig og meget benyttet i Tyskland. Det vil borgerne blive meget kede af, og de vil endnu en gang kunne skælde ud over bureaukratiet i Bruxelles. Mindre ville have været bedre!

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg takker ordføreren, Kurt Lechner, for det krævende arbejde, han udførte, da han udarbejdede denne betænkning. Han formåede at forenkle Rådets overkomplicerede og bureaukratiske forslag gennem nye ændringsforslag.

Nu, da kommissær Kuneva er til stede, vil jeg benytte lejligheden til under denne debat, som er vigtig for de europæiske forbrugere, endnu en gang at gøre opmærksom på forbrugerorganisationernes vigtige rolle. De skal kunne spille deres berettigede rolle i samtlige medlemsstater og modtage behørig støtte fra Kommissionen. For at forbedre forbrugerbeskyttelsens kvalitet må de enkelte forbrugerorganisationer have tilført yderligere midler, så de kan bevidstgøre forbrugerne og yde uafhængig rådgivning om forbrugerkredit, navnlig til de mest sårbare forbrugergrupper.

Fru kommissær! Selv om De har skabt mange opmuntrende fremskridt for forbrugergrupperne, og selv om Deres ankomst gav grønt lys for forbrugerbeskyttelse, anmoder jeg om Deres hjælp igen i 2008.

 
  
MPphoto
 
 

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg bifalder dette direktiv, som er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil imidlertid gøre Dem - og især kommissæren - opmærksom på artikel 16. I Litauen får forbrugerne ingen kompensation, hvis de tilbagebetaler kredit før tiden. Når denne artikel træder i kraft, kommer forbrugerne faktisk til at betale mere. Jeg har svært ved at tro, at det har noget med forbrugerbeskyttelse at gøre. Det siges ganske vist, at der i artiklen er mange retlige sikkerhedsforanstaltninger, som har til formål at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at betale for det her, men når vi taler om retlige sikkerhedsforanstaltninger, tænker vi på retlige spil og ikke på den virkelige økonomi. I den virkelige økonomi vil en forbruger altid blive beskattet, hvis der er mulighed for det. Derfor må De sørge for at formulere artikel 16 bedre i betragtning af, at denne skat slet ikke anvendes i mange lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi har efter min opfattelse opnået et godt resultat i de seneste forhandlinger. Men det er ikke lykkedes os at forenkle lovgivningen. Der er alt for mange oplysninger for en almindelig forbruger i Europa. Hver gang rådsmedlemmer og medlemsstater anmoder om flere afvigelser fra standardoplysninger, bliver direktivet mere kompliceret.

Standardoplysningerne skal efter min opfattelse netop være standard. Der skal være samme vilkår over alt i EU. Hver gang Parlamentet eller medlemsstaterne i Rådet erklærer, at vi skal have forskellige regler for de enkelte medlemsstater, bliver spørgsmålet mere kompliceret.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Kommissionens målsætning. Kompromisforhandlingerne går formentlig i den rigtige retning, men der skal gøres noget ved spørgsmålet om forenkling, inden direktivet gennemføres og når ud til forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg ønsker at komme med et par bemærkninger.

Jeg tror, at det er godt for Parlamentets image at vise europæiske forbrugere, at vi tager os af beskyttelsen af deres interesser. Betænkningen af Lechner er udtryk for et meget stort arbejde, som jeg lykønsker ham med, men jeg tror, at opgaven nu i den sidste fase af processen er at finde et kompromis, som kan hjælpe os med at vise den betydning, vi som medlemmer af Parlamentet tillægger forbrugerne. Det ville være svært at sluge, hvis Rådet i sidste ende fremstod som forbrugerens bedste forsvarer.

Vi skal finde et kompromis med hensyn til de få ord, som skiller os, for at undgå en forligsprocedure, som efter min mening ikke er i nogens interesse. Vi skal også undgå at tage tilbageskridt, og sandheden er, at forbrugerne i Frankrig ligesom i Litauen ikke bliver straffet økonomisk for førtidig tilbagebetaling. Vi kan ikke stille forbrugerne i en situation, hvor de er ringere stillet end i den nuværende situation i henhold til national lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hvis der ikke er andre talere, vil jeg minde Dem om, at De kan benytte catch the eye-proceduren til at bede om ordet igen, hvis De mener, at De ikke fik fuldført Deres første indlæg.

 
  
MPphoto
 
 

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker også at takke ordføreren, hr. Lechner, og alle de ærede medlemmer for at rejse en række væsentlige og kloge spørgsmål.

Jeg har bemærkninger til et par af disse spørgsmål. Vi mener, at tærsklen er fastsat meget omhyggeligt. Vores fælles målsætning er ikke at fratage sårbare forbrugeres beskyttelse med direktiver. Derfor har vi fastsat en tærskel, der tager samme hensyn til de nye medlemsstater, og som ikke udelukker de mest almindelige forbrugerkreditter i EU-12.

Det er endvidere en stor fordel at have standardiserede oplysningsformularer, som mange allerede har peget på som et af de vigtigste positive skridt i direktivet. Det vil være en af de største fordele, og vi vil ikke fratage forbrugerne noget, hvis vi erstatter kontraktkopier med oplysninger, for forbrugerne kan ikke bare lige sammenligne kontrakter. Det er ofte vanskeligt at forstå kontrakter - som afsløret i en undersøgelse foretaget af Eurobarometer.

Hvad angår fuldstændig harmonisering - faktisk vil jeg gerne understrege, at der er tale om "målrettet" fuldstændig harmonisering - er fordelen ved fuld harmonisering frem for mindsteharmonisering, som nogle af medlemmerne foreslog at drøfte i dag, at vi mener, at det er nødvendigt at sænke barriererne for markedsadgang for udbydere af finansielle tjenesteydelser, og det er en af de væsentligste årsager for videreførelsen af direktivforslaget. Vi skal derigennem øge forbrugernes tillid. Derfor er målrettet og fuldstændig harmonisering vejen frem.

Kommissionen ønsker især at forsikre hr. Harbour om, at den vil overvåge markedet. Tjenestegrenene har indledt en undersøgelse med indsamling af indikatorer og data om det nuværende marked. Om et par år vil vi så anvende samme indikatorer og indsamle samme data. Det vil give os mulighed for at træffe en informeret beslutning om opfølgningen.

Jeg ønsker at slutte af med at gentage, at en forligsprocedure efter min opfattelse ikke vil hjælpe os med at nå frem til et bedre kompromis end det kompromis, som vi står med i dag. Jeg håber derfor, at Parlamentet vil vedtage denne tekst ved andenbehandlingen i morgen.

 
  
MPphoto
 
 

  Kurt Lechner, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Forhandlingen har vist, at vi alle har samme mål. Jeg kan især uden forbehold tilslutte mig det, som kommissæren sagde indledningsvis. Spørgsmålet er kun, om målene også bliver nået med den tekst, der nu foreligger. Her tror jeg, det er berettiget med forskellige meninger.

Den fælles effektive rente er bestemt uden forbehold et fremskridt, og det samme gælder den fælles fortrydelsesret. Men jeg vil gerne endnu en gang understrege, at hvad der gavner forbrugerbeskyttelsen, er resultatet af en samlet betragtning - det sagde kommissæren også med rette - og ikke af en sammenlægning af alle de bestemmelser, der findes et eller andet sted i Europa. Flere retsforskrifter er ikke ensbetydende med mere forbrugerbeskyttelse.

Med hensyn til renteforskellene i Europa vil jeg gerne påpege, at det efter min mening ville have været godt, hvis man havde fremlagt en undersøgelse af, om disse renteforskelle evt. skyldes forskellige retsforskrifter i de pågældende lande og komplicerede forhold, og om det evt. er sådan, at renterne er lavest i de lande, hvor de juridiske bestemmelser er enklere. Jeg ved det ikke, men det ville have været rigtigt at gennemføre en sådan undersøgelse. På samme måde gavner konkurrence og almindelig forbrugeroplysning forbrugerbeskyttelsen, overkomplicerede forhold gør det ikke.

Hvad angår trilogen vil jeg kort bemærke, at vi efter min opfattelse bør diskutere vores forskellige meninger her i Parlamentet. Jeg vil ikke stå i vejen for en løsning. Jeg går imidlertid ikke ind for, eftersom vi altid plæderer for større gennemsigtighed - netop også i Ministerrådet og andre steder - at det sker bag lukkede døre i et uformelt organ, men at hvert parlament først ytrer sin mening, at der stilles forslag, og at man så når frem til et resultat.

Jeg vil gerne gentage, at teksten er blevet forbedret betydeligt i løbet af de seks års drøftelser. Det vil jeg udtrykkeligt understrege! Det har Parlamentet en god del af æren for. Jeg betragter det også til dels som et resultat af mit eget arbejde. Men teksten er efter min mening simpelthen ikke god nok. Men den kommer alligevel til at træde i kraft. Jeg vil ikke undlade at takke medlemmerne, Kommissionen og også Rådet, som egentlig hele tiden har informeret meget åbent og indgående, for arbejdet, som alt i alt har været glædeligt og behageligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 16. januar 2008 kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Lasse Lehtinen (PSE), skriftlig. - (EN) Parlamentets afstemning om dette meget vigtige spørgsmål betyder, at vi nu er kommet et skridt nærmere en fuldstændig gennemførelse af de fire frihedsrettigheder. Dette direktiv vil give større rettigheder og gennemsigtighed til forbrugerne, når de indgår en forbrugerkreditaftale. Nu bliver det meget lettere at sammenligne kreditbetingelserne på tværs af grænserne og at vælge det bedste tilbud. Efter fem års forberedelser vil direktivet gælde for alle lån uden sikkerhed på mellem 200 euro og 75.000 euro. Jeg vil gerne påpege, at det er vigtigt at sætte den nedre grænse til 200 euro, eftersom lånene ofte ikke overstiger 500 euro, navnlig i de nye medlemsstater.

Forbrugerne vil ikke mindst nyde godt af alle kontraktinformationer, en fælles metode til beregningen af den årlige procentsats og en fortrydelsesret på 14 dage.

En afbalanceret lovgivning som denne er med til at give os EU-borgernes accept.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi har talt om et EU-direktiv om forbrugerkredit i et stykke tid, og derfor kan vi kun være tilfredse med forhandlingen i dag. Der er store forhåbninger om, at direktivet får forbrugerne til at vende blikket mod andre lande, når de skal optage lån, og at det således giver dem mulighed for at se sig omkring efter de billigst mulige lån.

Når direktivet er blevet gennemført, og når EU-borgerne har taget det i anvendelse, burde det give folk nogle billigere kreditmuligheder.

Nøglen til direktivets succes er nemlig for det første, at EU-borgerne har kendskab til muligheden for at optage grænseoverskridende lån, og for det andet borgernes vilje til at benytte sig af denne mulighed.

Som det er nu, er der ingen tvivl om, at borgerne er tilbageholdende med at se sig omkring efter det billigste lån i deres egen medlemsstat, og forbrugerne tøver ligeledes en smule med at skifte bank, selv om det måske langsomt er ved at ændre sig.

Direktivets succes eller fiasko afhænger af medlemsstaternes reelle gennemførelse af det. Kun tiden vil vise, om det lever op til vores forventninger og giver forbrugerne større valgmuligheder, et større udvalg af forbrugslån og ikke mindst nogle lavere omkostninger for sådanne lån.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Forbrugerkredit er en væsentlig søjle i det indre marked.

For det første mener jeg, at dette direktiv er det første skridt i den rigtige retning og et godt eksempel på, hvordan EU leverer konkrete resultater, selv på et så kontroversielt område.

For det andet mener jeg, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering på lang sigt, lige så snart vi har fået erfaring med dette direktivs måde at fungere på, så det bliver lettere for forbrugerne at se sig omkring efter lån på tværs af grænserne og give virksomhederne fuld juridisk sikkerhed for deres forpligtelser, når de tilbyder disse lån i andre medlemsstater.

For det tredje vil jeg gerne takke alle de involverede for deres vedholdenhed i denne proces, som har strakt sig over flere år.

 
  
  

(Mødet udsat kl. 11.15 indtil afstemningen og genoptaget kl. 11.30)

 
  
  

FORSÆDE: ALEJO VIDAL-QUADRAS
Næstformand

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik